Justin og hans Bibel

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Justin og hans Bibel"

Transkript

1 PATRISTIK 11 (2013) Justin og hans Bibel PROFESSOR, DR.THEOL. MOGENS MÜLLER Patristik udgives i samarbejde med Forum for Patristik Redaktion: Anders-Christian Jacobsen, Jesper Hyldahl og Holger Villadsen Seriens internetadresse: Direkte adresse for nr. 11: Alle rettigheder tilhører forfatteren ISBN Publiceret februar 2013

2 P A T R I S T I K 11 (2013) 2 RESUME Justin optræder med de skrifter, der har overlevet, som den tidligste kristne forfatter, der har en udtalt lære om Bibelen. Selv om han kender til fire evangelier og andre af de skrifter, der siden blev til Det Nye Testamente, er hans Bibel dog i alt væsentligt jødedommens hellige bøger, det der siden blev til Det Gamle Testamente. Denne Bibel er imidlertid for ham identisk med den gamle græske oversættelse, Septuaginta. Hvor Justin i Apologien alene fortæller, hvordan den blev til, bruger han i Dialog med Jøden Tryfon dens tilblivelseshistorie som argument over for jøder, der påpeger, at den f.eks. med hensyn til sin jomfru i Es 7,14 ikke er i overensstemmelse med den hebraiske tekst, der læser ung kvinde. Han er her den første kristne forfatter, der røber kendskab til, at der her kan være forskel. Ellers sker Justins inddragelse af jødedommens Bibel alt overvejende i skikkelse af skriftbeviset. Problemet er dog, at det ikke er alle givet at forstå Skriften, dvs. indse, at dens sandhed først kommer til orde i en interpretatio Christiana. Det betyder, at jøderne faktisk læser deres hellige skrift uden at forstå den, hvorfor den i virkeligheden tilhører de kristne. INDHOLD Indledning 3 Skriftbeviset 5 Inddragelse af den græske oversættelses tilblivelseshistorie 7 Bibelen tilhører de kristne 11 Kristendommen er den oprindelige filosofi 15 Slutning 17

3 P A T R I S T I K 11 (2013) 3 Justin og hans Bibel PROFESSOR, DR.THEOL. MOGENS MÜLLER Indledning De overleverede skrifter af Justin er det ældste større kristne forfatterskab, som vi har uden for grupperne De Apostolske Fædre og den noget mere åbne kategori Nytestamentlige Apokryfer. At forfatterskabet har været adskilligt større end de to eller tre skrifter, der har overlevet, fremgår af opregningen i Eusebs Kirkehistorie IV 18, der nævner hele ni, deriblandt to forsvarsskrifter, som af nogle forskere dog regnes for ét. Selv om Euseb (18,1) giver ham følgende skudsmål: Justin har efterladt os en mængde værker, som er et vidnesbyrd om et sind, der er optaget af de guddommelige ting, og som er fulde af al slags nyttig lærdom, gælder det, at mens Apologien/Apologierne er blevet oversat flere gange, 1 foreligger det andet værk, Dialog med jøden Tryfon, først nu i en dansk udgave 2 og giver dermed en dansk læserkreds mulighed for at få et mere omfattende indblik i et særegent teologisk univers. Justin stammer ifølge egne opgivelser (Apol 1) fra Flavia Neapolis i det palæstinensiske Syrien, dvs. det nuværende Nablus i Samaria, hvortil hans forældre formodentlig er flyttet under genbefolkningen af byen efter den første jødiske opstand. 3 Han må være født omkring år 100 og led martyrdøden i Rom omkring 165 den senere beretning Justins og hans fællers forhør og martyrdød optræder i øvrigt som tillæg i den danske udgave af Dialogen. Mens Apologien kan tidsfæ- 1 Nyeste udgave er Justin: Apologier. Oversat med indledning og kommentar ved Henrik Pontoppidan Thyssen, Bibel og historie 18 (Århus: Aarhus Universitetsforlag 1996). Dens forgængere er Justinos Martyrs Forsvarsskrift for Kristendommen oversat og forsynet med Indledning og Noter af F. Friis Berg (København: Lohse 1932) og Justinus Martyrs Apologier eller Forsvarsskrifter for Christendommen. Oversættelse af Carl Høffding Muus (Kjøbenhavn: Jens Hostrup Schultz 1836). I det følgende citeres første del af Apologien (den såkaldte 1. Apologi) med forkortelsen Apol., anden del (den såkaldte 2. Apologi) med forkortelsen App. 2 Justins Dialog med jøden Tryfon. Oversat med indledning og noter af Jørgen Ledet Christiansen, Niels Hyldahl og Mogens Müller, Antikken og Kristendommen 10 (København: ANIS 2012). 3 En nyere dansksproget oversigt over vores viden om Justin er Jörg Ulrich, Justin Martyr, i Jakob Engberg, Anders-Christian Jacobsen og Jörg Ulrich (red.), Til forsvar for kristendommen. Tidlige kristne apologeter, Antikken og Kristendommen 3 (København: ANIS 2006) Se også indledningen til den nye oversættelse af Dialogen, 9-14.

4 P A T R I S T I K 11 (2013) 4 stes til tidsrummet , 4 må Dialogen være affattet omkring 160. Forud for sin omvendelse var Justin optaget af filosofi, og en stærk påvirkning fra især Platon kommer da også både implicit og eksplicit til orde i ikke mindst Apologien. 5 Gennem mødet med en ærværdig vismand, der henviser ham til de bibelske profetier, ledes han imidlertid til den Kristus, som disse profetier handler om. Det er med andre ord en allerede kristent fortolket jødisk Bibel, Justin har forholdt sig til. Desuden forekommer de kristnes kompromisløse bekendermod at have gjort indtryk på ham. Hans omvendelse fremstår dog alt i alt som væsentlig intellektuelt bestemt. Interessant nok har Justin heller ikke indtaget et kirkeligt embede, men efter en tilværelse som omvandrende kristen lærer til sidst drevet skolevirksomhed i Rom. 6 Det har derfor ikke så meget været forkyndelsen som uddybelsen og forsvaret for den kristne tro ud fra jødedommens hellige bøger, der har optaget ham. Således er Justin den tidligste kristne forfatter, vi kender, der har udviklet en lære om den hellige skrift 7 og det vil for ham sige jødedommens Bibel, der jo først noget senere får betegnelsen Det Gamle Testamente. 8 Det betyder ikke, at han ikke har kendt flere af de skrifter, der siden blev til Det Nye Testamente. Således synes Justin at røbe kendskab til fire evangelier, uden at han dog oplyser forfatternavne. 9 Et sted, Dial 10,2, henviser hans dialogpartner Tryfon også til 4 Den Ptolemæus, hvis martyrdød under bypræfekten Urbicus ( ) er omtalt i App 2,9, er formodentlig identisk med den gnostiske forfatter til det brev til Flora, der er overleveret i Epifanius af Salamis skrift Panarion 33,3-7. Åbenbart har det på Apologiens affattelsestid ikke stået Justin klart, at Ptolemæus var kætter. Jf. Mogens Müller, Gnostikerne og Bibelen. Ptolemæus og hans brev til Flora. Indledning, oversættelse og kommentarer, Tekst & Tolkning 9 (København: Akademisk Forlag 1991) 10-12, og de der i note 6 anførte arbejder af Gerd Lüdemann og Peter Lampe. 5 Således overtager Justin uden videre fra jødiske forfattere forestillingen om, at Platon i sine skrifter røber kendskab til Moses og derfor kan udtrykke rigtige tanker. For dette såkaldte Diebstahl der Hellenen, se Apol I 44; 46,3. 6 Den filosofdragt eller -kappe, som Justin ifølge indledningen til Dialogen (1,2; 9,2) skal have båret, synes at skulle forstås i overført betydning, idet der er tale om kristendommen som den sande (ur)filossofi. Se Niels Hyldahl, Philosophie und Christentum. Eine Interpretation der Einleitung zum Dialog Justins, AThD 9 (København: Munksgaard 1966) Således kan Hans Freiherr von Campenhausen, Die Entstehung der christlichen Bibel, Beiträge zur historischen Theologie 39 (Tübingen: Mohr (Siebeck) 1968) 106, skrive: Justin ist der erste rechtgläubige Theologe, der so etwas wie eine Lehre von der heiligen Schrift besitzt. 8 Von Campenhausen, Die Entstehung der christlichen Bibel, 106, konstaterer om Justin kort og godt: Sein christlicher Glaube steht auf dem Alten Testament. 9 Således skriver Justin, Apol I 66 ikke bare om de optegnelser, der er blevet overleveret fra apostlene, at de bliver kaldt evangelier (ἀπομνημονεύμασιν, ἅ καλεῖται εὐαγγέλια), men i Dial 103,8 hedder det i forbindelse med et citat, der kun kan være fra Luk 22,44, at det stammer fra de optegnelser, der som jeg siger var skrevet ned af hans apostle og dem, der fulgte dem (ἐν τοῖς ἀπομνημονεύμασιν, ἅ φημι ὑπὸ τῶν ἀποστόλων αὐτοῦ καὶ τῶν ἐκείνοις παρακολουθησάντων συντετάχθαι). Det synes at hentyde til de to apostle (øjenvidner) og de to aposteldisciple, der siden optræder som navngivne evan- (Fodnoten fortsætter på næste side)

5 P A T R I S T I K 11 (2013) 5 det såkaldte evangelium for de kristnes forskrifter, der ud fra sammenhængen må være Bjergprædikenen, og et andet sted kan Justin selv stedfæste et udsagn af Jesus til evangeliet, nemlig i 100,1, hvor Matt 11,27; Luk10,22 citeres. Også Apostlenes Gerninger har øjensynlig været ham bekendt 10 ligesom flere af Paulus breve, idet han dog ikke en eneste gang nævner apostlen ved navn. Det kan være, fordi Paulus på det tidspunkt var blevet en kontroversiel figur. Men overraskende nok omtaler Justin heller ikke andre nytestamentlige skikkelser ved navn med undtagelse af Johannes Døber samt Simon Peter og Zebedæus-sønnerne, dog alene i forbindelse med, at Jesus giver dem nye navne (Dial 100,4; 106,3), og endelig Pontius Pilatus. Skriftbeviset Allerede i Apologien bliver det klart, at det for Justin er skriftbeviset, der besidder den store overbevisningskraft. Således består Apol af en kæde af profetier og deres udlægning med hensyn til opfyldelsen i Kristus. Betegnelsen skriftbevis bruges ofte om enhver argumentation ud fra Skriften, men bør for klarhedens skyld forbeholdes det bevis, der opstår i kraft af en overensstemmelse mellem et skriftord og en indtruffen hændelse, der godtgør, at hændelsen var forudsagt i Skriften. Det skal derfor ikke forveksles med pesher-tolkningen, hvor indtrufne hændelser anskues som udfoldelser af Skriftens betydning, idet der ligger et mere i opfyldelsen i forhold til skriftordet. Hvor for eksempel Matthæusevangeliets opfyldelsescitagelieforfattere. Justin er i øvrigt med sin forklaring til apostlenes optegnelser, at de bliver kaldt evangelier, faktisk det ældste vidne om denne sprogbrug. Se også Luise Abramowski, Die Erinnerungen der Apostel bei Justin, i Peter Stuhlmacher (red.), Das Evangelium und die Evangelien, WUNT 28 (Tübingen: Mohr (Siebeck) 1983) I et fragment af det sandsynligvis lidt ældre skrift af Papias, Udlægning af Herrens ord, der er citeret i Euseb, Kirkehistorien III 39,15-16, og ellers omtaler såvel Markus og Matthæus som ophavsmænd til skrifter med Jesus-overleveringer, optræder betegnelsen evangelium således ikke. 10 Således allerede Franz Overbeck, Ueber das Verhältnis Justins des Martyrers zur Apostelgeschichte, Zeitschrift für wissenschaftliche Theologie 15 (1872) , hvori det søges godtgjort, at selv om Justin ikke direkte røber kendskab til Apostlenes Gerninger, gør et vidtgående holdningsfællesskab det sandsynligt, at han har kendt til dette skrift. N. Hyldahl opregner i Philosophie und Christentum, 262 n. 12, de steder i Lukasskrifterne, der lader sig identificere i Justins skrifter. Hyldahl henviser her bl.a. til Jakob Peter Mynster, Om Justinus Martyrs Brug af vore Evangelier, i Videnskabelige Forhandlinger ved Sjællands Stifts Landemode (1809), bind 1 (Kiøbenhavn 1812) ; optrykt i Mynster, Blandede Skrivter 4 (Kiøbenhavn: Gyldendalske Boghandling 1855) ; tysk: Ueber den Gebrauch unsrer Evangelien in den Schriften Justinus Martyrers, i Kleine theologische Schriften (Kopenhagen: Gyldendal 1825) Der er som titlen også siger det tale om et forsøg på at vise, at Justin faktisk kendte og citerede fra de kendte nytestamentlige evangelier og ikke fra Hebræerevangeliet.

6 P A T R I S T I K 11 (2013) 6 ter således er udtryk for en pesher-tolkning, er det i Det Nye Testamente alene i Lukasskrifterne, at vi finder det rigtige skriftbevis. 11 Hvor pesher-tolkningen forudsætter den samme ånds virke i profetiforfatteren og hos fortolkeren, bygger skriftbeviset på en overensstemmelse mellem profeti og opfyldelse, som skyldes åndens virke i både profet og begivenhed. Således stammer skriftbeviset ifølge Justin fra Guds profeter, gennem hvilke den profetiske ånd forud forkyndte det, der skulle ske, før det skete (Apol 31,1; jf. 12,10; 23,1; 53,2-3). Profeterne talte heller ikke i egen person, selv om de var inspirerede, men deres udsagn skyldtes den guddommelige fornuft (θεῖος λόγος), der bevægede dem, idet den snart talte i faderens navn, snart i Kristi navn, snart som den profetiske ånd selv (se Apol 36-39). Justin kan også tale om sine skriftbeviser, der er blevet til som bevis for, at Jesus, Kristus, er Guds søn og apostel, idet han tidligere var fornuft (λόγος) (Apol 63,9; jf. 63,14 og App 10,8). 12 I Dialogen udfoldes skriftbeviset nu ikke længere over for en hedensk øvrighed, men over for en jødisk modpart. Det har selvfølgelig været diskuteret, om der er tale om en reelt stedfunden samtale med en konkret modpart, således at jøden Tryfons indlæg også kan benyttes som en pålidelig kilde til samtidig jødedom, eller om den egentlige adressat for meningsudvekslingen er kristne, der kunne tænkes at overveje at gå over til jødedommen. 13 I sidstnævnte tilfælde er Tryfon en konstrueret person og afspejler derfor først og frem- 11 Jf. hertil Mogens Müller, Receptionen af Det Gamle Testamente i Matthæusevangeliet og Lukasskrifterne, i samme, Skriften i Skriften. Mellem tradition og reception. Fjorten afhandlinger, 2. ændrede udgave, Publikationer fra Det Teologiske Fakultet 22 (København 2011) (opr. engelsk 2001). Niels Hyldahl, Philosophie und Christentum, , konstaterer rigtig nok slægtskabet mellem Lukasskrifterne og Justin, men drager endnu ikke de konsekvenser heraf i retning af en sendatering af førstnævnte som siden og sidst i Über die Abfassungszeit des lukanischen Doppelwerks, i Martina Janssen, F. Stanley Jones und Jürgen Wehnert (red.), Frühes Christentum und Religionsgeschichtliche Schule. Festschrift zum 65. Geburtstag von Gerd Lüdemann. Mit einem Geleitwort von Eduard Lohse, Novum Testamentum et Orbis Antiquus/Studien zur Umwelt des Neuen Testaments 95 (Göttingen: Vandenhoeck & Ruprecht 2011) 75-82, hvor Lukasskrifternes tilblivelsestid anslås til omkring I den nytestamentlige apokryf, Apostlenes Brev 19 (30), udtrykkes denne forståelse endnu tydeligere og kommer desuden til at omfatte Jesu egne forudsigelser, når han her siger: Alt, der er sagt af profeterne, er sket, har fundet sted og er blevet fuldendt ved mig, for jeg har selv talt ved dem; hvor meget mere vil da ikke også det, jeg har fortalt jer, ske, for at den, der har sendt mig, kan blive herliggjort af mig og af dem, som tror på mig (jf. 31 (42); 33 (44); 35 (46)). Her citeret efter Jørgen Ledet Christiansen og Helge Kjær Nielsen, Nytestamentlige Apokryfer. Oversættelse, indledninger og noter (København: Bibelselskabet 2002). 13 Michael Mach, Justin Martyr s Dialogus cum Tryphone Iudaeo and the Development of Christian Anti-Judaism, i Ora limor & Guy G. Stroumsa (red.), Contra Iudaeos. Ancient and Medieval Polemics between Christians and Jews, Texts and Studies in Medieval and Early Modern Judaism 10 (Tübingen: Mohr (Siebeck) 1996) 27-47, rummer en udførlig argumentation for, at Justin i Dialogen ikke henvender sig til jøder og heller ikke var interesseret i deres svar.

7 P A T R I S T I K 11 (2013) 7 mest Justins forestillinger om, hvad en jøde tænkte og troede. Men overbevisningskraften i Dialogen må dog have været proportional med sammenfaldet mellem, hvad Justins Tryfon fremfører, og hvad der kunne optræde i mødet mellem jøder og kristne. Så overordnet har Justins skrift kunnet fungere som en håndbog for kristne, der følte sig draget af eller blev konfronteret med jødedommen. Inddragelsen af den græske oversættelses tilblivelseshistorie Et isagogisk spørgsmål af stor betydning bliver her spørgsmålet om forholdet mellem på den ene side den græske oversættelse af jødedommens hellige skrifter, som var den skikkelse, hvori Justin kendte dem, og på den anden side den hebraiske originaltekst, som undertiden viste sig at være indholdsmæssigt anderledes. 14 Dette problem, som er uigenkaldeligt indlejret i kristendommen i kraft af de nytestamentlige forfatteres naturlige forkærlighed for den gamle græske oversættelse, kommer i kristne kilder for første gang eksplicit til orde i Justins Dialog med jøden Tryfon. Ganske vist kunne Justin allerede i Apologien 31,1-5 inddrage fortællingen om denne oversættelses tilblivelse, sådan som den især er kendt fra pseudepigrafen Aristeas fra første halvdel af 2. årh. f.kr., 15 og som Filon i sit skrift Om Moses Liv II giver sin ganske særlige udgave af, mens Josefus i sit værk Den Jødiske Historie XII indlemmer en udførlig parafrase i et omfang af omkring to femtedel af originalen i Aristeas, som han eksplicit henviser til for yderligere oplysninger. 16 I Apologien 31,1-5 anføres tilblivelseshistorien dog ikke for at retfærdiggøre ordlyden i den græske udgave på bekostning af den hebraiske, men alene for at fortælle, at den profetiske ånds vidnesbyrd også er tilgængelige på andet end hebraisk. For ganske vist blev disse profetier, sådan som de blev udtalt, af profeterne selv affattet i bøger på det hebraiske sprog, og i den skikkelse blev de også er- 14 Det følgende reproducerer i vidt omfang afsnittet Justins Bibel i Indledning til den nye oversættelse af Dialogen, Nævnes skal her også de især hos Euseb overleverede fragmenter af den jødiske filosof Aristobul, der ligeledes omtaler oversættelsens tilblivelse under egypterkongen Ptolemæus, og som måske er den ældste kilde til denne historie herunder til den efter alt at dømme uhistoriske anbringelse af Demetrios af Faleron som kongens højre hånd i denne sag. 16 Se hertil Mogens Müller, Kirkens første Bibel. Hebraica sive Graeca veritas? (Frederiksberg: ANIS 1994) Til Josefus-receptionen desuden samme, Josephus und die Septuaginta, i Martin Karrer & Wolfgang Kraus unter Mitarbeit von Martin Meiser, Die Septuaginta Texte, Theologien, Geschichte. WUNT 252 (Tübingen: Mohr-Siebeck 2010)

8 P A T R I S T I K 11 (2013) 8 hvervet og omhyggeligt bevaret af jødernes konger til de forskellige tider. Men hedder det videre i den forbindelse da Ptolemaios, ægypternes konge, var ved at indrette et bibliotek og søgte at samle alle menneskers skrifter, fik han også kendskab til disse profetier og sendte bud til ham, der på det tidspunkt var konge over jøderne, Herodes, med anmodning om, at bøgerne med profetierne skulle oversendes til ham. Og kong Herodes sendte dem, affattet på deres omtalte hebraiske sprog. Eftersom det ikke var muligt for ægypterne at forstå det, der var skrevet i dem, sendte han bud igen og bad ham om at sende nogle mennesker, som skulle oversætte dem til det græske sprog. Og efter dette var sket, forblev bøgerne også hos ægypterne indtil den dag i dag, og de er overalt hos alle jøder, der, selv om de læser dem, ikke forstår det, der er sagt, men anser os for fjender og modstandere og ligesom jer ombringer og straffer os, når de kan, sådan som I også kan overbevise jer om. 17 Det er bemærkelsesværdigt, at Justin i sin reception af tilblivelsesfortællingen dels med betegnelsen bøgerne med profetierne eller som i 31,1 profeternes bøger uden videre udvider den til at gælde oversættelsen af alle jødedommens hellige bøger, dels afholder sig fra enhver udsmykning i retning af det underfulde. Det handler alene om tilgængelighed, både for Justin selv og for hans adressater. At Justin således også lader kongens initiativ omfatte andet end Pentateuken, afspejler formodentlig blot den omstændighed, at han vidste, at alle jødedommens hellige bøger forelå på græsk. Han henviser ikke til nogen kilde til tilblivelseshistorien, og nævnelsen af Herodes i den sammenhæng styrker i det hele taget ikke tilliden til hans historiekundskab. Han nævner heller ikke i denne omgang noget tal på oversætterne. Og skønt Es 7,14, hvor den græske oversættelse og dermed citatet i Matt 1,23 taler om en jomfru, også i Apol 33 indtager en central plads i opregningen af skriftbeviser, får læseren her dog endnu ikke fornemmelse af den strid, der i hvert fald kort efter stod om tilforladeligheden af den græske gengivelse. Det havde heller ikke bidraget til overbevisningskraften i skriftbeviset. Først i Dialogen bliver tilblivelseshistorien indført som et argument for den græske oversættelses pålidelighed, og her benævnes den gennemgående, om end med mindre variationer, som skabt af 17 Citeret efter Henrik Pontoppidan Thyssens oversættelse.

9 P A T R I S T I K 11 (2013) 9 de halvfjerds ældste, der var hos egypternes kong Ptolemæus (se 68,7; 71,1, 84,3 [uden talangivelse]; 120,4; 131,1, 137,3 [to gange og alene med talangivelsen οἱ ἑβδομήκοντα] samt endelig 124,3, som i øvrigt er det eneste sted hos Justin, hvor vi møder genitivformen de halvfjerds : ἐν δὲ τῇ τῶν ἑβδομήκοντα ἐξηγήσει, som er det, der kommer nærmest på betegnelsen Septuaginta). Heller ikke i Dialogen opgiver Justin nogen kilde til fortællingen det er først Tertullian, der direkte nævner Aristeas og også anfører det rigtige antal på oversætterne: tooghalvfjerds (se Apologeticum 18). 18 Første gang, Justin i Dialogen taler om denne oversættelse, er i 68,7-8 i forbindelse med striden om den sande ordlyd i Es 7,14. Allerede i 43,5-6 optræder dette skriftsted i forbindelse med en citatkæde med Es 7,10-16a; 8,4 og 7,16b-17, hvor Justin anklager jødiske lærere for at have den frækhed at påstå, at dette sted ikke taler om en jomfru (παρθένος), men om en ung kvinde (νεᾶνις; 43,8). Det sker dog uden nævnelse af oversættelsen, og i 66,1-3 optræder samme citatkæde, og i 67,1 begynder en længere drøftelse om, hvad der er den rigtige ordlyd i Esajas-stedet. I 68,7-8 spørger Justin endelig sine samtalepartnere, om han, hvis han kan bevise, at profetien gælder Kristus og ikke, som jøderne mener, den senere kong Hizkija ikke har gjort det besværligt for jer at tro på jeres lærere, som vover at sige, at den oversættelse, som jeres halvfjerds ældste kom med, mens de var hos egypterkongen Ptolemæus, på nogle punkter ikke er sand? Hvad der nemlig i skrifterne helt tydeligt synes at modbevise deres tåbelige og selvtilstrækkelige mening, det vover de at sige ikke er skrevet på den måde. Men det, de mener at kunne trække frem og bringe i overensstemmelse med menneskelige handlinger, det siger de ikke drejer sig om denne vor Kristus, men om ham, hvem de søger at knytte deres fortolkning til. Det er nu netop, hvad jøderne har gjort med hensyn til Es 7,14. Og i 71,1-2 vender Justin opsummerende tilbage til temaet: Jeg tror ikke på jeres lærere, der ikke anerkender, at oversættelsen foretaget af de halvfjerds ældste hos egypterkongen Ptole- 18 Mens Irenæus ligesom Justin ikke nævner nogen kilde, henviser Clemens fra Alexandria, Stromata I 22, , i sammenhæng med en omtale af tilblivelseshistorien til Aristobul. Se hertil Müller, Kirkens første Bibel,

10 P A T R I S T I K 11 (2013) 10 mæus er rigtig, men forsøger selv at lave deres egen. 19 At de endelig har fjernet mange skriftsteder fra den oversættelse, der blev udarbejdet af de ældste, der var sammen med Ptolemæus, og som tydeligt viser, at han, der blev korsfæstet, blev forkyndt som Gud, menneske, korsfæstet og død, det vil jeg, at I skal vide. Justin nævner her endnu engang Es 7,14 (siden sker det en sidste gang i 84,1-3). Da nu Tryfon spørger til, hvilke skriftsteder det er, der er fjernet, opregner Justin i fire steder, derunder såvel kendte som ukendte udsagn, for eksempel i 73,1 fra Sl 95(96),10 det berømte præpositionsled fra træet (ἀπὸ τοῦ ξύλου), 20 der også optrådte i et citat derfra i Apol 41, men i øvrigt mangler i alle tidlige bibelhåndskrifter. Påfaldende nok citeres Sl 95(96),10 siden i Dialogen 74,3 uden dette præpositionsled. Ingen af de fire steder er overbevisende. 21 Siden dukker uenigheden om den sande ordlyd op igen i 120,4 i forbindelse med den rigtige gengivelse af Gen 49,10, der også allerede blev citeret i 52,2 (og Apol 32,1), samt i 124,2-3 (Sl 81(82),1-8), 131,1 (Deut 32,7-9) og 137,3 (Es 3,9-10). Justins respekt for Septuaginta som den sande bibeltekst betyder dog ikke, at ordlyden i hans gammeltestamentlige citater altid er i overensstemmelse med den gamle græske oversættelse. Det har rejst spørgsmålet, om han har anført dem efter andre kilder som for eksempel florilegier eller testimonia-samlinger, idet indirekte citater fra nytestamentlige skrifter selvfølgelig også kan komme på tale. Det er svært her at komme ud over det rent hypotetiske. 22 Og det er overhovedet et spørgsmål, om denne jagt på mulige kilder er særlig frugtbar, når man tager dels Dialogens noget usikre tekstoverlevering, dels de mange variationer i den græske bibeloversættelse i betragtning. 19 Det kan være en henvisning til Aquilas oversættelse. 20 Se fx J.Duncan M. Derrett, Ο ΚΥΡΙΟΣ ΕΒΑΣΙΛΕΥΣΕΝ ΑΠΟ ΤΟΥ ΞΥΛΟΥ, VigChr 43 (1989) , der er et forsøg på at vise, at Apol 41 her sammen med Barn 8,5 afspejler en tidlig kristen midrash, hvor steder som Es 9,2; Gen 3,22-24; 1 Krøn 16,32 har indgået sammen med Sl 95(96), Se Martin Hengel, Die Septuaginta als von den Christen beanspruchte Schriftensammlung bei Justin und den Vätern vor Origenes, i James D.G. Dunn (red.), Jews and Christians. The Parting of the Ways A.D. 70 to 135, WUNT 66 (Tübingen: Mohr (Siebeck) 1992) 39-84: Et storstilet forsøg på at afdække kilderne til Justins citater er Oskar Skarsaune, The Proof from Prophecy. A Study in Justin Martyr s Proof-Text Tradition: Text-Type, Provenance, Theological Profile, Supplements to Novum Testamentum 66 (Leiden 1987). Skarsaune vil her genoplive testimonia-hypotesen. Se for kritik Torben Christensen, Justin og testimoniatraditionen. Oskar Skarsaunes doktorafhandling. Norsk Teologisk Tidsskrift 84 (1983), 39-62, der dog forholder sig til den stencilerede udgave.

11 P A T R I S T I K 11 (2013) 11 Under alle omstændigheder er Justin dog den tidligste kendte kristne forfatter, der røber en bevidsthed om, at den græske og den hebraiske tekst til jødedommens hellige bøger kan udvise forskelle. Han inddrager altså i den forbindelse fortællingen om de ældstes udarbejdelse af den græske oversættelse på foranledning af Ptolemæus som en garanti for, at den græske tekst afspejler en hebraisk original, som jøderne imidlertid i mellemtiden har gjort forandringer i for at vanskelig- eller umuliggøre de kristnes brug af bibelteksten. Det er således først i Irenæus omskrivning af historien, at en jødefjendtlig holdning fører til tilføjelsen af det træk, at egypterkongen lader oversætterne arbejde hver for sig, så de ikke indbyrdes aftaler at undertrykke Skriftens sandhed (Mod Kætterne III 21,1). At Justin faktisk principielt havde ret i, at den græske oversættelse kan afspejle en ældre hebraisk tekst end den, der blev til den masoretiske, er en anden sag. Den hebraiske tekst, som man allerede i førkristen tid og udtalt med de nye oversættelser i 100-tallet e.kr. søgte at bringe den græske gengivelse i overensstemmelse med, var nemlig ikke altid den, som havde foreligget for oversætterne bag den tidligste græske tekst. Det gælder således oversættelsen af Jer 31,33=38,33 LXX, hvor Septuaginta har pluralisformen love (νόμους), hvor MT har singularisformen tora, hvorved det bliver tydeligt, at det er Sinaj-loven, det gælder, mens pluralisformen åbner for muligheden for en ny lovgivning. Justin citerer dog aldrig i modsætning til Hebræerbrevet 23 Jer 31(38),31-34 i sin helhed og refererer også alene i den sammenhæng til en anden og ny pagt og en ny og evig lov (Dial 24,1; 34,1; 43,1; 67,9; 118,3; 122,5). Bibelen tilhører de kristne Justins hævdelse af den sande karakter af den græske bibeltekst står nu ikke alene. Han er også af den overbevisning, at jødedommens hellige bøger i virkeligheden ikke tilhører jøderne, men de kristne, og det med den begrundelse, at vi tror nemlig på dem, mens I læser dem uden at forstå meningen med dem (Dial 29,2). Uforstandsmotivet dukker op igen i 55,3 i forbindelse med, at Justin over for Tryfon vil fremkomme med sådanne beviser, som ingen vil kunne indvende noget imod. De vil forekomme dig fremmedartede, selv om 23 I Hebr 9,8-12 citeres Jer 31,31-34 således i sin helhed og i Septuagintas gengivelse. I vore tekstrækker har vi således begge versioner, idet Jer 31,31-34 MT optræder som gammeltestamentlig læsning Pinsedag efter 2. tekstrække, mens Jer 38,31-34 LXX optræder som episteltekst Store Bededag efter 1. tekstrække i øvrigt uden at det tilkendegives, at denne epistellæsning helt og aldeles udgøres af et gammeltestamentligt citat.

12 P A T R I S T I K 11 (2013) 12 de dagligt bliver læst af jer, så at I af det kan forstå, at det er på grund af jeres ondskab, Gud har skjult muligheden for, at I fatter visdommen i hans ord bortset fra nogle enkelte. I det hele taget forholder det sig sådan, at ligesom profeterne så og opfyldt af Helligånd forkyndte det sande, således er det heller ikke synligt eller forståeligt for alle, men kun for den, hvem Gud og hans Kristus giver at kunne forstå (Dial 7,1.3). Siden kan Justin tale om de kristnes indsigt i skrifterne som forårsaget af nåden til at indse det ved hans vilje (119,1) samt om, at havde jødernes lærere forstået de steder, der talte om Kristus, ville de have sørget for at få dem fjernet i lighed med ordene om, hvordan Esajas døde ved at blive savet over med en træsav (120,5). 24 Som sagt er Skriften for Justin endnu i alt væsentligt jødedommens Bibel først med Irenæus kommer senere nytestamentlige skrifter til at aflaste det, der blev Det Gamle Testamente, som helligskrift. Havde kristne forfattere forud for Justin uden videre, men selvfølgelig i kraft en en interpretatio christiana, fastholdt hele jødedommens Bibel som åbenbaring af Guds forpligtende vilje og frelsesplan, så var situationen på Justins tid blevet en anden. 25 Ikke alene var jøderne begyndt at tage til genmæle, sådan som Dialogen vidner om det. Mindst lige så alvorligt for de kristne var Markions og en valentiniansk gnostiker som Ptolemæus behandling af jødedommens hellige skrifter som vidnesbyrd om en anden gud end Jesu Kristi fader. Hvor det for Markion førte til en fuldstændig afskrivning af åbenbaringen i disse skrifter, fordi de simpelt hen indeholdt en anden religion, der intet havde at gøre med evangeliet, dér tillod Ptolemæus i sit Brev til Flora Moseloven at have en fremadvisende og altså alene midlertidig betydning. 26 Han opdelte således Moseloven i tre dele, nemlig den, der var givet af Gud selv, den der skyldtes Moses og endelig den som blev tilføjet af de ældste. 27 Og den, der var givet af Gud, opdelte han igen i tre dele, nemlig den rene lovgivning, der er uden forbindelse med det onde det er dekalogen, den del, der er forbundet med uretten ved at forordne straf, og endelig den typiske, symbolske del, der afspejlede de åndelige ting, det trans- 24 At motivet til at fjerne visse steder var, at de satte jødiske ledere i et dårligt lys, er en opfattelse, som vi genfinder hos Origenes; se M. Müller, Kirkens første Bibel, Se til det følgende den fremragende gennemgang af Justins bibelforståelse i Hans Freiherr von Campenhausen, Die Entstehung, Jf. hertil kommentardelen i Müller, Gnostikerne og Bibelen, Desuden Campenhausen, Die Entstehung, Ptolemæus kendskab til Det Gamle Testamente synes at have været indirekte, hvorfor han ikke har opdaget, at den fædrene overlevering, der optræder i Matt 15,2.3.6; Mark 7, , ikke stammer fra Moseloven.

13 P A T R I S T I K 11 (2013) 13 cendente. Nu er der i Ptolemæus system blot den ting ved det, at den Gud, der gav den rene lovgivning, var verdensskaberen, demiurgen, og altså ikke den højeste Gud, hvorfor Jesus også måtte fuldkomme den, som han gør det i Bjergprædikenen. Den del af loven, der føjer uret til uret ved at beordre straf, afskaffede han, mens han endelig opfyldte den typiske, symbolske del ofre, omskærelse, sabbat, faste, påske og de usyrede brød, som selvfølgelig dermed bortfaldt. Hvad skulle man med tegnene, når sandheden var blevet åbenbaret? Denne løsning på det problem, at de kristne ikke overtog den såkaldte ceremonielle del af Moseloven, kunne Justin ikke overtage. Jødernes fortsatte hævdelse af den mest indlysende forståelse af dens forskrifter, nemlig at de var ment bogstaveligt og derfor skulle overholdes bogstaveligt, og Ptolemæus hævdelse af, at deres betydning alene var symbolsk og i øvrigt nu overhalet af den åbenbarede sandhed, var lige uantagelige. Som Filon i sin imødegåelse af de såkaldte konsekvente allegorister i De migratione Abrahami kan Justin ikke gå med til, at de ceremonielle bud, selv om de også havde en symbolsk betydning, ikke også skulle overholdes bogstaveligt af jøderne. For når jøderne fik Moseloven, var det ifølge Justin på grund af deres specielle hårdhjertethed. Som han siger i Dial 18,2 i forbindelse med en omtale af den sande omskærelse: Vi ville jo også overholde denne kødelige omskærelse og sabbatterne og alle festerne, hvis vi ikke vidste, af hvilken grund de var pålagt jer. Det er på grund af jeres lovløsheder, og jeres hårdhjertethed. Denne dom gentages flere gange i skriftet: 21,1; 27,2, 43,1, 67,10 og 92,4-5. Det var således alene tegn (21,1) og skulle ophøre, når den jomfrufødte kom (43,1). For Kristus bragte en evig lov og en ny pagt (43,1). Justin videreudvikler i øvrigt her en tankegang, som allerede er til stede i Markus- og Matthæusevangeliets skilsmisseperikope (Mark 10,1-12; Matt 19,3-9), hvor det, at Moses tillod jøderne at udstede et skilsmissebrev, bestemmes som en foranstaltning på grund af deres hårdhjertethed, 28 idet det udtrykkelig siges, at fra begyndelsen var det ikke sådan, og underforstået sådan er det heller ikke efter Kristi komme og indstiftelsen af den nye pagt. 28 Glosen σκληροκαρδία forekommer i Det Nye Testamente alene Mark 10,5 og Matt 19,8 [samt Mark 16,14], mens det sammen med adjektivet σκληροκάρδιος optræder 21 steder i Dialogen.

14 P A T R I S T I K 11 (2013) 14 I den forbindelse kan Justin tale om Kristus som lovgiveren (ὁ νομοθέτης) og sige, at han nu er kommet (Dial 12,2; jf. 14,3; 18,3. 112,3 optræder betegnelsen om Moses). I Dial 10, hvor Tryfon nægter at fæste lid til de vilde beskyldninger mod de kristne for menneskeæderi, drukgilder og seksuel promiskuitet, henviser han imidlertid til, at jeres forskrifter i det såkaldte evangelium, er så forunderlige og store, at ingen, efter hvad jeg forstår, er i stand til at overholde dem (10,2), mens de hverken overholder festerne eller sabbatten eller har omskærelse. Dermed ringeagter de kristne ifølge Tryfon pagten og kan derfor ikke gøre sig forhåbninger. Hertil kan Justin dog svare, at de kristne netop ikke har sat deres håb til Moses eller loven. Nu har jeg nemlig læst, Tryfon, at der skal være en endelig lov og en pagt, der overgår alle, og som alle mennesker, der tragter efter Guds arv, nu skal overholde. Loven fra Horeb er gammel og jeres alene, mens den anden uden undtagelse er alles. En lov, der er fastsat mod en anden, bringer den første til ophør, på samme måde som en ny pagt sætter en tidligere ud af kraft. Kristus er givet os som en evig og endelig lov, denne pagt er usvigelig (11,2). Som Hans Freiherr von Campenhausen peger på det, bliver hos Justin modsætningen til den gamle lov ikke evangeliet eller troen, men den fuldkomne lov, som patriarkerne kendte og profeterne forkyndte, og som nu endelig i en fuldkommen skikkelse og med forløsende kraft er blevet legemliggjort i Jesus som den nye lovgiver. 29 På den måde kan Justin på én og samme tid fastholde den ikke-ceremonielle del af loven som gyldig med uformindsket styrke og få plads til den ceremonielle del som et særligt tiltag over for jøderne og med ophør ved Kristi komme. Således kan Justin også citere og tilslutte sig profeternes dom over en ydre gudsdyrkelse og desuden anføre den passage i Ezekiels Bog (20,19-26), hvor Gud bl.a. (v. 25) siger: Jeg gav dem love, som ikke var gode, og bud, som de ikke kunne leve livet ved, idet han dog ikke gør noget særligt ud af dette påfaldende udsagn. 30 På den anden side er Justin den vist sidste kristne forfatter, der ikke har noget at indvende imod, at jødekristne også overholder de ceremonielle bud, blot de ikke forlanger, at kristne af ikke-jødisk 29 Campenhausen, Die Entstehung, Se hertil P.W. van der Horst, I gave them laws that were not good. Ezekiel 20:25 in Ancient Judaism and Early Christianity, I J Bremmer & F. García Martínez (red.), Sacred History and Sacred Texts in Early Judaism (Kampen 1992)

15 P A T R I S T I K 11 (2013) 15 herkomst også er forpligtede på denne del af loven. Tryfon gør ham således også opmærksom på, at det er et synspunkt, Justin står temmelig alene med (se Dial 46-47). Kristendommen er den oprindelige filosofi Med sit filosofiske udgangspunkt kan Justin nemlig ikke arbejde med forandringer i Guds vilje. Derfor møder vi hos ham også den forståelse, at kristendommen ikke er en ny filosofi, men i virkeligheden en genopdagelse eller fornyelse af den oprindelige. 31 Der er her berøringsflader med Paulus, der tilsvarende kunne argumentere med en før-mosaisk frelsesordning, som han imidlertid koncentrerer i Abraham-skikkelsen og til troen, hvor Justin altså ser på hele tiden indtil syndefaldet med guldkalven og opererer med lovoverholdelse også forud for Moseloven. Også forfatteren til Lukasskrifterne arbejder med en historisk løsningsmodel, men uden at gøre kristendommen til den oprindelige religion. Her er det Jesus, der skaber grundlaget for den historiske udvikling, der fører kristendommen ud af jødedommen og dermed omdefinerer de dele af Moseloven, der konstituerer jødedommen, fra bud, ἐντολαί, til skikke, ἔθη (se ApG 6,14; 15,1; 16,21; 21,21; 26,3; 28,17). 32 Måske nogenlunde samtidig løser forfatteren til Barnabasbrevet det samme problem med sin radikale antagelse af, at den første pagt, Sinaj-pagten, aldrig blev sluttet (se Barn 4-8), og at den ceremonielle del af loven aldrig var tænkt til at skulle overholdes bogstaveligt det var en ond engel, der bedrog dem, dvs. jøderne, til at sætte deres lid til en omskærelse i kødet, da det var hjertets forhud, der var ment (se Barn 9,4). 33 For Justin indeholder de hellige skrifter en modsigelsesfri lære. Vil Tryfon forsøge at få ham til at sige, at skriftsteder kan være i modstrid med hinanden, gør han regning uden vært. Som Justin skriver i 65,2: Jeg vil nemlig ikke vove nogensinde at overveje det eller sige det, men hvis et skriftsted, der forekommer at være sådan, bli- 31 Denne forståelse optræder også sidenhen hos Platon-inspirerede teologer som Origenes og Euseb fra Cæsarea. For sidstnævnte, se Mogens Müller, Den sande gudsdyrkelses oprindelse en skitse, DTT 70 (2007) 83-92: Se hertil Mogens Müller, Historie som teologi. Om afviklingen af Moseloven i Lukasskrifterne, i M. Müller & John Strange (red.), Det gamle Testamente i jødedom og kristendom, Forum for Bibelsk Eksegese 4 (København: Museum Tusculanum 1993) ; optrykt i M. Müller, Skriften i Skriften, Om Justin har kendt Barnabas Brev, er omdiskuteret. Mens Campenhausen, Die Entstehung, 112, er positiv, afviser N. Hyldahl, Philosophie und Christentum, 260, enhver indflydelse.

16 P A T R I S T I K 11 (2013) 16 ver forelagt mig, og det tager sig ud, som om det er i modstrid med et andet, så vil jeg, da jeg er fuldstændig overbevist om, at intet skriftsted er i modstrid med et andet, hellere indrømme, at jeg ikke forstår det, der bliver sagt, og anstrenge mig for at overbevise dem, der antager, at skriftsteder er i modstrid med hinanden, om at de hellere skal mene det samme som jeg. Selv om Justin ikke anvender termen allegori, gør han gerne brug af allegorisk fortolkning som i 14,3, hvor det, at jøderne efter syv dage med usyret brød skal lave en ny surdej, udlægges, det vil sige at gøre nye gerninger og ikke gentage de gamle og onde (jf. 1 Kor 5,7-8). I opregner Justin en længere række billeder på den nye pagt: Påskelammet, de to gedebukke på den store forsoningsdag, ofringen af hvedemel, omskærelsen og de tolv bjælder på ypperstepræstens dragt, og slutter (42,4): Alt det øvrige, der er påbudt af Moses, I mænd, sagde jeg, kan jeg opregne ét for ét og vise jer billeder, symboler og forjættelser om det, der skulle ske Kristus, og om dem, som det var forudset skulle tro på ham, og ligeledes på det, som skulle ved Kristus selv. I 68,6 kan Justin ligefrem hævde, at skriften udlægger sig selv, når Es 7,14 forklarer, hvordan det, Gud på hemmelig måde sagde til David, skulle ske [jf. Sl 131(132),11; 2 Kong = 2 Sam 7,12-16 samt ApG 2,30]. Men måske ved I ikke, kære venner, sagde jeg, at mange ord, der er sagt på gådefuld vis, i lignelser, i hemmeligheder eller i symbolske handlinger, er blevet forklaret af profeter, der er kommet efter dem, der har sagt eller gjort dem. I 77,4 hedder det endvidere, at når Ordet kalder Herodes assyrerkonge Justin forstår her Es 8,4 som en profeti, der vedrører Kristus og ikke Hizkija så véd hans samtalepartnere jo, at Helligånden ofte siger sådanne ting med lignelser og billeder, sådan som den også gjorde det over for hele folket i Jerusalem, idet den ofte sagde til dem: 'Din far var amorit, og din mor hittit' [Ez 16,3]. Endelig påminder Justin i 90,2 Tryfon: Du ved, at alt, hvad profeterne har sagt og gjort, har de åbenbaret i lignelser og typer, så at det meste ikke skulle forstås af alle, idet de skjulte sandheden deri, så at de søgende skulle anstrenge sig med at finde og lære.

17 P A T R I S T I K 11 (2013) 17 Den platoniske baggrund træder også frem i det skriftbevis, som er det mest markante i Dialogen, nemlig påvisningen af, at hver gang jødedommens hellige bøger taler om tilsynekomster af og møder med Gud, er det i virkeligheden Kristus, der er tale om. 34 Det begynder i Dial 55 med, at Tryfon minder Justin om, at han skal bevise, at der er en anden Gud end altings skaber, og det fortsætter mange kapitler frem. Præmissen kommer til udtryk i 127,2: For den uudsigelige Fader og altings Herre hverken kommer eller går omkring eller sover eller står op, men forbliver på sit sted, hvor det end er, Han ser skarpt og hører skarpt, ikke med øjne og heller ikke med ører, men med usigelig kraft, og alt overvåger han, og alt kender han, og ingen af os er skjult for ham. Han bevæger sig ikke, Han er ubegrænset i henseende til både sted og hele verden, Han var til, før verden opstod. Hvordan skulle denne nu enten tale til nogen eller åbenbare sig for nogen eller komme til syne på den mindste del af jorden Slutning Justin befinder sig på tærsklen til en tid, hvor jødedommens hellige skrifter ikke længere besidder en umiddelbar og indiskutabel autoritet. Markion og folk som Ptolemæus lægger i stedet vægten på Jesusoverleveringen, fordi Jesus åbenbarer den Højeste Gud. Justin fastholder imidlertid i denne situation de profetiske skrifter som det afgørende trosgrundlag, fordi Jesu betydning ikke mindst fremstår gennem skriftbevisets påvisning af overensstemmelse. 35 Ja, det skriftbevis, der tager sin begyndelse i Lukasskrifterne, udvikles i Justins forfatterskab til et foreløbigt højdepunkt. 36 Men hvor Lukasskrifterne i deres konstruktion af frelseshistorien får skabt plads til kirkens tid, hvor apostlene, eller rettere Helligånden overskrider grænsen til de ikke-jødiske folkeslag, dér bliver Justins billede et mere statisk, idet 34 At Justin her videreudvikler en forståelse, der også er til stede i Johannesevangeliet, har jeg forsøgt at vise i Mogens Müller, Jeg er, før Abraham blev født (Joh 8,58). Forestillingen om Jesu præeksistens i Johannesevangeliet, et bidrag til det kommende bind 18 af Forum for Bibelsk Eksegese. 35 Jf. von Campenhausen, Die Entstehung, 121: Ganske vist kan Justin også anføre enkelte korte ord af Frelseren. Aber auf Ganze gesehen ist er doch noch ein letzter Vertreter jener in kanongeschichtlichen Sinne urchristlichen Epoche, da man sich für die Christusverkündigung auf keine andere Schrift berufen konnte als auf das überkommene Alte Testament. 36 Jf. nok en gang von Campenhausen, Die Entstehung, 109: Der Schriftbeweis, den Justin gleichzeitig traditioneller Weise gegen die Juden führt, ist in dieser Form hinfort eine nahezu unveränderliches und in der Fülle der Belege auch später kaum übertroffenes Hauptstück der apologetisch-didaktischen Literatur geblieben.

18 P A T R I S T I K 11 (2013) 18 han opererer med opfyldelsen som en slags tilbagevenden til tilstandene forud for Moseloven, hvor kirken altså bliver en genoptagelse og ikke en nyskabelse og en i sig selv også formativ størrelse. Hos Justin bliver der således tale om to religioner, der står over for hinanden i et modsætningsforhold, og hvor den ene, jødedommen, i virkeligheden udgør en parentes, afgrænset af Moseloven i den ene ende og af Kristi opfyldelse af profetierne i den anden. I parentesens tid har Gud/Kristus virket gennem profeterne, og med til opfyldelsen hører dannelsen af et nyt folk (Dial 119,3), hvormed Justin knytter til ved tanken om de kristne som en tredje race i forhold til jøder og hedninger. 37 Dette nye folk er hos Justin overraskende nok bl.a. karakteriseret ved, at kvinder her står på lige fod med mænd. Argumentationen er den, at det, at kvinder ikke kan omskæres i bogstavelig forstand, viser, at omskærelsen blev givet som et tegn og ikke kunne fungere som en retfærdighedsgerning. Det fortæller, at Gud har gjort det sådan, at også kvinderne på samme måde kan overholde alt det, der er retfærdigt og dydigt. Selv om vi ser, at mænd og kvinder er forskellige af skikkelse, så er det ikke derfor, vi regner den ene eller den anden for retfærdig eller uretfærdig, men det er på grund af fromhed og retfærdighed (23,5). Selv om det ikke betyder, at Justin gik ind for kvinders emancipation i samfundslivet, så drager han dog her en tydelig konsekvens af den tanke, at enhver, mand og kvinde, i forholdet til Gud står og falder med sin virkeliggørelse af retfærdigheden eller mangel på samme. 38 Justins skrift Dialog med jøden Tryfon giver os et værdifuldt indblik i en drøftelse, hvor uenigheden ikke står om, hvorvidt jødernes hellige skrifter har ubetinget autoritet eller ej, men alene om hvordan de skal fortolkes. Og som sagt til indledning, er Justins hellige skrifter allerede taget ud af hænderne på jøderne i kraft af en interpretatio Christiana. Dermed får vi adgang til at kigge ind i et tidligt kristent eksegetisk værksted på en måde, som ingen tidligere skrifter tillader 37 Et udgangspunkt kan være Matt 21,43, hvor der tales om et andet folk, hvis kvalifikation er, at det bærer Guds riges frugter. I Diognetbrevet 1,1 tales der tilsvarende om en ny slægt (καινὸν γένος). 38 I Christian Beginnings. From Nazareth to Nicaea (AD )(London: Allen Lane, an imprint of Penguin Books 2012) , bemærker Geza Vermes drilsk til dette sted: It is quite amusing to note that in this disputation Justin comes up with a surprising objection against circumcision as a means of justification. As a ritual applicable only to males, it is against sex equality! His principle, mutatis mutandis, has a contemporary ring and should well embarrass present-day opponents of women s ordination in the traditional Christian churches.

19 P A T R I S T I K 11 (2013) 19 det. Det kan være med til at skærpe opmærksomheden for, at det, der siden blev kaldt Det Gamle Testamente, ikke er en kristen bog per se, men altid alene på bestemte præmisser. Og disse præmisser er tilmed ikke ens til alle tider, men er altid under forandring, også hvad selve tekstgrundlaget angår. Justins Graeca veritas blev jo afløst af Hieronymus Hebraica veritas, der siden i Vesten blev til Latina veritas. Det fastholder kirken på, at også teksten til en vis grad er et valg ligesom fortolkningen.

JESUS ACADEMY TEMA: HELLIGÅNDENS DÅB. Helligåndens dåb

JESUS ACADEMY TEMA: HELLIGÅNDENS DÅB. Helligåndens dåb TROENS GRUNDVOLD JESUS ACADEMY TEMA: HELLIGÅNDENS DÅB Helligåndens dåb De to dåb som Bibelen taler mest om er dåben i vand, hvor man begraver det gamle og dåben i Helligånden hvor man får kraft til tjeneste.!

Læs mere

Trænger evangeliet til en opgradering?

Trænger evangeliet til en opgradering? Trænger evangeliet til en opgradering? Holdningen til evangeliet Træk, man gerne vil acceptere: Kirkens ritualer (Dåb, vielser, begravelser) Kirkens sociale engagement Kirkens omsorg for børn og ældre

Læs mere

Hebræerbrevet. kasperbergholt.dk/jesus. Hebræerbrevet

Hebræerbrevet. kasperbergholt.dk/jesus. Hebræerbrevet Hebræerbrevet Agenda Indledning Skrifttolkning Opbygning 1,1-4: Indledning Hurtig gennemgang af 1,5-10,18 10,19-31: Det er nødvendigt at fastholde troens grundlag Opsummering Indledning Forfatter: ukendt

Læs mere

HELLIGÅNDENS DÅB & GAVER

HELLIGÅNDENS DÅB & GAVER UNDERVISNING FRA MIDTJYLLANDS FRIKIRKE Finlandsgade 53, 7430 Ikast Telefon: 40 78 78 29 Internet: www.mjkk.dk E-mail: info@mjfk.dk HELLIGÅNDENS DÅB & GAVER Helligåndens dåb er ikke kun en lille del af

Læs mere

2. pinsedag 16. maj Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset. Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød

2. pinsedag 16. maj Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset. Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød Kl. 11.00 Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød Evangelium: Joh. 6,44-51 Pinsedag kom Helligånden over apostlene, og Peter holdt en brandtale.

Læs mere

Indhold. 7 1. samling: Bibelens røde tråd. 13 2. samling: Helligånden formidler. 20 3. samling: Shhh! Gud taler. 26 4. samling: Nåde-leverandør

Indhold. 7 1. samling: Bibelens røde tråd. 13 2. samling: Helligånden formidler. 20 3. samling: Shhh! Gud taler. 26 4. samling: Nåde-leverandør Indhold 5 Forord 6 Vejledning 7 1. samling: Bibelens røde tråd 13 2. samling: Helligånden formidler 20 3. samling: Shhh! Gud taler 26 4. samling: Nåde-leverandør 32 5. samling: Lev i Bibelen 39 6. samling:

Læs mere

Bibelmaraton 21. afsnit d. 17. december 2013 ved Lilian Høegh Tyrsted

Bibelmaraton 21. afsnit d. 17. december 2013 ved Lilian Høegh Tyrsted Bibelmaraton 21. afsnit d. 17. december 2013 ved Lilian Høegh Tyrsted 1. Salme: DDS 241 Tag det sorte kors fra graven 2. Fælleslæsning: Johannesevangeliet 19,25-21,25 3. Introduktion til ny læsning: Apostlenes

Læs mere

MENIGHEDENS LOV ER KÆRLIGHED

MENIGHEDENS LOV ER KÆRLIGHED 1 MENIGHEDENS LOV ER KÆRLIGHED Kim Torp, søndag d. 29. juni 2014 Menigheden er ikke underlagt nogen lov, undtagen kærlighedens lov. Romerbrevet 2:16 på den dag, da Gud dømmer det, som skjuler sig i mennesker,

Læs mere

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens ondskab, selvom vi godt ved, at den findes. Djævelen er Guds

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer 1 Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække Salmer DDS 712: Vær velkommen, Herrens år DDS 726: Guds godhed vil vi prise - -

Læs mere

Hvem er Jesus. Så hvem var ham Jesus egentlig?

Hvem er Jesus. Så hvem var ham Jesus egentlig? Hvem er Jesus Præster tror ikke på, at Jesus genopstod Flere præster tror hverken på en skabende Gud eller Jesu genopstandelse. Københavns biskop vil gå ind i sagen. En række af landets præster afviser

Læs mere

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 2. s efter hellig tre konger 2014 ha. OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 Jeg har altid syntes, at det var ærgerligt, at afslutningen, på mødet mellem den samaritanske

Læs mere

DET GAMLE TESTAMENTE AARHUS UNIVERSITET ARTS ELSE KRAGELUND HOLT LEKTOR TEOLOGI FOR LÆGFOLK 27. AUGUST 2016

DET GAMLE TESTAMENTE AARHUS UNIVERSITET ARTS ELSE KRAGELUND HOLT LEKTOR TEOLOGI FOR LÆGFOLK 27. AUGUST 2016 DET GAMLE TESTAMENTE BIBELSYN 1 Menighedsfakultetet bygger på Bibelen og vor kirkes bekendelse og vil virke ud fra det syn på Bibelen, som er Bibelens eget, og som altid har været kirkens: Den er Guds

Læs mere

Tekster: Sl , Matt Salmer: 588, 651, 644, 787

Tekster: Sl , Matt Salmer: 588, 651, 644, 787 Tekster: Sl 51.3-19, Matt. 3.1-10 Salmer: 588, 651, 644, 787 Johannes Døberen er en på en gang fascinerende og skræmmende skikkelse. Han er fuldstændig kompromisløs. Han har et eneste mål med det, han

Læs mere

Sidst søndag efter helligtrekonger, den 9. februar 2014 Vor Frue kirke kl. 10

Sidst søndag efter helligtrekonger, den 9. februar 2014 Vor Frue kirke kl. 10 1 Sidst søndag efter helligtrekonger, den 9. februar 2014 Vor Frue kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Johs 12,23-33 Salmer: 749, 434, 383, 449v.1-3, 289, 319, 467, 192v.7, 673 Du soles sol fra Betlehem

Læs mere

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv,

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv, 2.s.e.Helligtrekonger, den 14. januar 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10.- Tekster: 2.Mosebog 33,18-23; Johs. 2,1-11: Salmer: 403-434-22-447-315/319-475 P.H. Bartolin - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Julesøndag 28. december 2014

Julesøndag 28. december 2014 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Opfyldt forventning Salmer: 108, 115, 103; 132, 117 Evangelium: Luk. 2,25-40 Fra alteret hørte vi juleevangeliet ifølge apostelen Paulus. I brevet til galaterne fortæller Paulus

Læs mere

Fortolkning af Mark 2,13-17

Fortolkning af Mark 2,13-17 Fortolkning af Mark 2,13-17 Af Jonhard Jógvansson, stud. theol. 13 Καὶ ἐξῆλθεν πάλιν παρὰ τὴν θάλασσαν καὶ πᾶς ὁ ὄχλος ἤρχετο πρὸς αὐτόν, καὶ ἐδίδασκεν αὐτούς. 14 Καὶ παράγων εἶδεν Λευὶν τὸν τοῦ Ἁλφαίου

Læs mere

1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl søndag efter påske - Joh 8, / Dette hellige

1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl søndag efter påske - Joh 8, / Dette hellige 1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl. 10 4. søndag efter påske - Joh 8,28-36 15-338 - 679 / 492-476 - 426 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Jesus sagde da til

Læs mere

Prædiken til anden søndag efter Helligtrekonger, 18/1-15.

Prædiken til anden søndag efter Helligtrekonger, 18/1-15. Prædiken til anden søndag efter Helligtrekonger, 18/1-15. /Søren Peter Villadsen Salmer; 16,22/144,399. Den tredje dag var der bryllup i Kana i Galilæa, og dér var Jesu mor med; også Jesus og hans disciple

Læs mere

2. påskedag 6. april 2015

2. påskedag 6. april 2015 Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: På vej med Jesus Salmer: 234, 222; 245, 217 Evangelium: Luk. 24,13-35 Det Gamle Testamente er en lukket bog for mange kristne. Det er en del af Bibelen som de ikke kender og

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Frimodighed og mirakler

Frimodighed og mirakler Frimodighed og mirakler MIDTJYLLANDS FRIKIRKE TEMA: FRIMODIGHED OG MIRAKLER Det kan være spænende at læse om de første kristne og hvordan de vendte op ned på hele den daværende kendte verden. Når man læser

Læs mere

STUDIUM BIBEL. Kristus og 2hans lov ISSN ISBN

STUDIUM BIBEL. Kristus og 2hans lov ISSN ISBN ISSN 1603-6905 ISBN 978 87 7532 566 5 BIBEL STUDIUM Kristus og 2hans lov April Maj Juni 2014 1. 2. KVARTAL 2007 2014 BIBELSTUDIUM FOR SABBATSSKOLEN 2. kvartal Forfatter Kristus og hans lov Keith Burton

Læs mere

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen

Læs mere

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Fadderinvitation»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Hvad er en fadder En fadder er et dåbsvidne et vidne på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb,

Læs mere

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Mere end ord og begreber og livsstil Mere end modeller og koncepter og typer Mere end nådegaver og tjeneste Mere end ledelse og lederskab

Læs mere

Pinsedag 4. juni 2017

Pinsedag 4. juni 2017 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Gud i os Salmer: 290, 287, 286; 291, 474, 309 Evangelium: Joh. 14,22-31 "Herre, hvordan kan det være at du vil give dig til kende for os, men ikke for verden?" Ja, hvordan

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Begyndelsen af evangeliet: Således elskede Gud verden, at han gav

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26. 26-06-2016 side 1 Prædiken til 5. s. e. trinitatis 2016. Tekst. Matt. 16,13-26. Den tyske forfatter og præst Wilhelm Busch skriver fra nazitidens Tyskland. Det var i 1934, da nazisterne slog til lyd for,

Læs mere

Indhold. 5 Forord. 6 Vejledning. 7 Indledning. 10 Studie 1: Joh 1,1-18 Ordet blev kød. 16 Studie 2: Joh 1,19-51 Se Guds lam

Indhold. 5 Forord. 6 Vejledning. 7 Indledning. 10 Studie 1: Joh 1,1-18 Ordet blev kød. 16 Studie 2: Joh 1,19-51 Se Guds lam Indhold 5 Forord 6 Vejledning 7 Indledning 10 Studie 1: Joh 1,1-18 Ordet blev kød 16 Studie 2: Joh 1,19-51 Se Guds lam 22 Studie 3: Joh 2 De første tegn 27 Studie 4: Joh 3 Frelsens grundlag 33 Studie 5:

Læs mere

Trinitatis søndag 31. maj 2015

Trinitatis søndag 31. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: At komme ind i Guds rige Salmer: 723, 356, 416; 582, 6 Evangelium: Joh. 3,1-15 Mange har i tidens løb spekuleret på hvorfor Nikodemus kom til Jesus om natten. Nikodemus var

Læs mere

Hvad mener I om Mormons Bog?

Hvad mener I om Mormons Bog? Ældste Bruce R. McConkie, De tolv apostles Kvorum Hvad mener I om Mormons Bog? Oprettet: 12. september 2007 To præster fra en af de største og mest indflydelsesrige protestantiske retninger kom til en

Læs mere

Udviddet note til Troens fundament - del 1

Udviddet note til Troens fundament - del 1 Udviddet note til Troens fundament - del 1 Grundfæst dig selv i troen / menigheden må grundfæstes i troen! Kirken er ikke i show-business men i vores himmelske faders kingdom-business Man kan også definere

Læs mere

20. søndag efter Trinitatis Es 5,1-7 Rom 11,25-32 Matt 21,28-46

20. søndag efter Trinitatis Es 5,1-7 Rom 11,25-32 Matt 21,28-46 20. søndag efter Trinitatis Es 5,1-7 Rom 11,25-32 Matt 21,28-46 Jesus fortæller i dagens evangelietekst to lignelser. I dem begge sigter han til folkets ledere: ypperstepræsterne, folkets ældste og farisæerne,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1 25-01-2015 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Matt. 17,1-9 Hvem skal vi tro på? Moses, Muhammed eller Jesus? I 1968 holdt Kirkernes Verdensråd konference i Uppsala i Sverige,

Læs mere

INTRODUKTION TIL DET NYE TESTAMENTE

INTRODUKTION TIL DET NYE TESTAMENTE TORBEN KJÆR INTRODUKTION TIL DET NYE TESTAMENTE KOLON Indhold Forord Torben Kjær 5 Den mundtlige tradition 7 Det formhistoriske syn 7 Det traditionshistoriske syn 8 Apostlenes tradition 8 Apostlene som

Læs mere

Pinsedag 24. maj 2015

Pinsedag 24. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Åndsudgydelse og fred Salmer: 290, 287, 282; 291, 308 Evangelium: Joh. 14,22-31 Helligånden kan et menneske ikke lære at kende rent teoretisk, men kun på det personlige plan.

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner / ,4 672 Dom kl s.e.tr. 17. juli 2016 Matt.

Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner / ,4 672 Dom kl s.e.tr. 17. juli 2016 Matt. Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner 743 300 336 / 701 10,4 672 Dom kl.10.00 8.s.e.tr. 17. juli 2016 Matt.7,22-29 BØN: I Faderens, Sønnens og Helligåndens navn! AMEN. I disse

Læs mere

Gl Autoriserede Ef. 1,11. I Ham har VIogså fået vor arvelod, VI, som forud var bestemte dertil efter hans forsæt, der virker alt i

Gl Autoriserede Ef. 1,11. I Ham har VIogså fået vor arvelod, VI, som forud var bestemte dertil efter hans forsæt, der virker alt i FÆLLES MED DEM Gl Autoriserede. 1965 Ef. 1,11. I Ham har VIogså fået vor arvelod, VI, som forud var bestemte dertil efter hans forsæt, der virker alt i overensstemmelse med sin egen viljes beslutning,

Læs mere

Uanset hvad, så har der været noget ved Jesus, som på en helt særlig måde får Levi til at følge kaldet og rejse sig og følge Jesus.

Uanset hvad, så har der været noget ved Jesus, som på en helt særlig måde får Levi til at følge kaldet og rejse sig og følge Jesus. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. september 2016 Kirkedag: 17.s.e.Trin/B Tekst: Sl 40,2-6; Jud 20-25; Mk 2,14-22 Salmer: SK: 4 * 51 * 492 * 52 LL: 4 * 51 * 62 * 492 * 511,6 * 52 Følg

Læs mere

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG Knud Erik Andersen og Inger Røgild: Paulus og de første kristne Illustreret af Frank Madsen Haase & Søns Forlag 2011 Redaktion:

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

* betyder at sammen synges i Rødding 1030, men ikke i Lihme

* betyder at sammen synges i Rødding 1030, men ikke i Lihme Tekster: Sl 110,1-4, ApG 1,1-11, Mark 16,14-20 Salmer: 257 Vaj nu 251 Jesus himmelfaren * 261 Halleluja for lysets 254 Fuldendt 438 Hellig * 250 v.5 Mellem engle * 260 Du satte * betyder at sammen synges

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske Prædiken til 6.s.e.påske 2016 Tekst: Johs. 17,

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske Prædiken til 6.s.e.påske 2016 Tekst: Johs. 17, Bruger Side 1 08-05-2016 Tekst: Johs. 17, 20-26. Dette er en usædvanlig og helt speciel tekst, som vi lige har hørt. Et medhør ind i Guds eget lønkammer. Gud Fader og Gud søn taler sammen. Vi kalder kap

Læs mere

3. søndag efter påske, den 17. april 2016 Vor Frue kirke kl. 10. Tekst: Johs 14,1-11 Salmer: 749, 434, 20, 332, 379, 242, 474, 484.

3. søndag efter påske, den 17. april 2016 Vor Frue kirke kl. 10. Tekst: Johs 14,1-11 Salmer: 749, 434, 20, 332, 379, 242, 474, 484. 1 3. søndag efter påske, den 17. april 2016 Vor Frue kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Johs 14,1-11 Salmer: 749, 434, 20, 332, 379, 242, 474, 484. Gud, lad os leve af dit ord som dagligt brød på denne

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det

Læs mere

Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten

Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten I. Indledning Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten tænkes med. Sabbatten spiller en stor

Læs mere

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING. Byg på grundvolden

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING. Byg på grundvolden TROENS GRUNDVOLD Byg på grundvolden JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING Som kristne er det meningen at vi skal vokse i troen. Denne vækst er en process der vi hele tiden bliver mere lig Jesus, ved

Læs mere

Hvorfor en bog om Bibelen? 13 Positiv eller negativ... 14 Småting om bogen 15

Hvorfor en bog om Bibelen? 13 Positiv eller negativ... 14 Småting om bogen 15 Indhold Indledning 12 Hvorfor en bog om Bibelen? 13 Positiv eller negativ... 14 Småting om bogen 15 1. del * Hvorfor læse i Bibelen 18 Kapitel 1: Få åbnet øjnene 19 Kapitel 2: Hvad er Bibelen for en bog?

Læs mere

PÅLIDELIGE MENNESKER

PÅLIDELIGE MENNESKER 1 PÅLIDELIGE MENNESKER Kim Torp, søndag d. 14. juni 2015 HVEM ER DE PÅLIDELIGE MENNESKER? 2. Timotheus 2:1 7 Og du, mit barn, vær stærk ved nåden i Kristus Jesus! Hvad du har hørt af mig i mange vidners

Læs mere

Helligånden er Guds ånd. Gud i mig

Helligånden er Guds ånd. Gud i mig Helligånden Helligånden er Guds ånd Gud i mig Hvem er Helligånden? Gud er Far, Søn og Helligånd - Gud Fader har skabt os - Gud Søn har frelst os - Gud Helligånd formidler det til os Tre-i-en-Gud (treenig

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken.

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken. Gud, overbevis os om, at du er den, du er og lad din sandhed frigøre os, så vi bliver virkelig frie ved din elskede Søn, Jesus Kristus. Amen. Tekst: Joh 8.31-36 1 Reformatoren Martin Luther spurgte aldrig

Læs mere

Bededag 1. maj 2015. Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10

Bededag 1. maj 2015. Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Omvendelse Salmer: 496, 598, 313; 508, 512 Evangelium: Matt. 3,1-10 Store Bededag blev indført i 1686 for at slå mange forskellige bods- og bededage sammen til én dag. Meningen

Læs mere

Dobbelt eller enkelt forudbestemmelse? 1. Oversættelse af Rom 9,6-24

Dobbelt eller enkelt forudbestemmelse? 1. Oversættelse af Rom 9,6-24 Dobbelt eller enkelt forudbestemmelse? I en calvinsk/reformert tradition opererer man med en dobbelt forudbestemmelse. Gud har suverænt og frit udvalgt nogle til frelse, og Gud har suverænt og frit udvalgt

Læs mere

Skabelsen, et bibelsk tema

Skabelsen, et bibelsk tema 4 TIL SABBATTEN 26. JANUAR 2013 Skabelsen, et bibelsk tema Ugens vers Introduktion Jeg så endnu en engel flyve midt oppe under himlen; den havde et evigt evangelium at forkynde for dem, der bor på jorden,

Læs mere

MIDTJYLLANDS FRIKIRKE TEMA: TROENS LYDIGHED

MIDTJYLLANDS FRIKIRKE TEMA: TROENS LYDIGHED Troens lydighed MIDTJYLLANDS FRIKIRKE TEMA: TROENS LYDIGHED Fordi vores kulturs forståelse af ordet tro er anderledes end Bibelens forståelse af ordet tro, er mange der misforstår hvad det vil sige at

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag

Prædiken til 2. pinsedag Prædiken til 2. pinsedag Salmer Indgangssalme: DDS 299: Ånd over ånder Salme mellem læsninger: DDS 294: Talsmand, som på jorderige Salme før prædikenen: DDS 292: Kærligheds og sandheds Ånd! Salme efter

Læs mere

Helligåndens guddommelighed

Helligåndens guddommelighed 3 TIL SABBATTEN 21. JANUAR 2017 Helligåndens guddommelighed Ugens vers Introduktion Herren Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle! (2 Kor 13,13). Hele vejen igennem

Læs mere

Prædiken til Helligtrekongers søndag, 1. Tekstrække, d. 4/1-2015. /Søren Peter Villadsen

Prædiken til Helligtrekongers søndag, 1. Tekstrække, d. 4/1-2015. /Søren Peter Villadsen 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag, 1. Tekstrække, d. 4/1-2015. /Søren Peter Villadsen Evangeliet, Matt. 2,1-12: Da Jesus var født i Betlehem i Judæa i kong Herodes' dage, se, da kom der nogle vise

Læs mere

Helligånden Guds Ånd og Guds kraft

Helligånden Guds Ånd og Guds kraft Helligånden Guds Ånd og Guds kraft Det kan være svært at forholde sig til Helligånden. Hvad er det for en størrelse, og hvordan virker Han? Er Han en person eller en kraft? Når vi hører om Helligånden,

Læs mere

Johannes første brev

Johannes første brev Fastetid i Vanløse Frikirke 2017 1. marts til 16. april Johannes første brev Læs 1-5 vers fra brevet hver dag fra mandag til lørdag Hver søndag vil der til gudstjenesten blive holdt en prædiken, som har

Læs mere

Som allerede nævnt og oplevet i gudstjenesten, så har dagens gudstjeneste også lidt farve af bededag.

Som allerede nævnt og oplevet i gudstjenesten, så har dagens gudstjeneste også lidt farve af bededag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. maj 2014 Kirkedag: 4.s.e.påske/B Tekst: Joh 8,28-36 Salmer: SK: 588 * 583 * 492 * 233,2 * 339 LL: 588 * 338 * 583 * 492 * 233,2 * 339 Som allerede nævnt

Læs mere

Jeg er ikke enig i TG s brug af Apg. kap 8 og 19. Det mener jeg skal ses ind i sin historiske ramme og kan ikke bruges til at lave dogmatik på.

Jeg er ikke enig i TG s brug af Apg. kap 8 og 19. Det mener jeg skal ses ind i sin historiske ramme og kan ikke bruges til at lave dogmatik på. Jeg har sammen med LMs afdelingsstyrelse for Sønderjylland-Fyn, lavet et notat om de fem videoer som Tommy Gubi (TG) har lagt ud på You tube. I disse videoer henvender han sig bl.a. direkte til os i Luthersk

Læs mere

Opsummering. Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden.

Opsummering. Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden. Opsummering Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden. Nådegaver og Åndens frugter er ikke det samme. Alle kristne har Åndens frugter i større eller mindre udstrækning.

Læs mere

forbindes med Ham og lære den vej, som leder til himmelen, fra Hans egen Hellige Ånd.

forbindes med Ham og lære den vej, som leder til himmelen, fra Hans egen Hellige Ånd. $'9(1786'20,1, En prædiken af Ragnar Boyesen Jeg Jesus, har sendt min engel for at vidne for jer om disse ting i menighederne; jeg er Davids rodskud og ætling, jeg er den strålende morgenstjerne. Og Ånden

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag Johs. 3,16-21; Sl. 104,24-30; Apg. 10,42-48a Salmer: 290, 42, , 292 (alterg.) 725

Prædiken til 2. pinsedag Johs. 3,16-21; Sl. 104,24-30; Apg. 10,42-48a Salmer: 290, 42, , 292 (alterg.) 725 Prædiken til 2. pinsedag Johs. 3,16-21; Sl. 104,24-30; Apg. 10,42-48a Salmer: 290, 42, 298--283, 292 (alterg.) 725 Lad os bede! Kærligheds og sandheds ånd! Vi beder dig: Kom over os, nu mens vi hører ordet,

Læs mere

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk Hvordan forstå Trosbekendelsen? Af Carsten Hjorth Pedersen Som en hjælp til at forstå, hvad der menes med teksten i Katekismus Updated, gives her nogle forklaringer. I hvert afsnit citeres først teksten

Læs mere

I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen!

I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen! Prædiken Frederiksborg Slotskirke Ida Secher 28. september 2008 19.s.e. Trinitatis Johs. 1, 35-51 Salmer: 402 299 449 331 596 729 1 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen! Du må ikke gøre dig

Læs mere

Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 15,26-16,4. 1. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 12. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 15,26-16,4. 1. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 12. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Nollund Kirke Søndag d. 12. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 15,26-16,4. 1. tekstrække Salmer DDS 318: Stiftet Guds Søn har på jorden et åndeligt rige DDS

Læs mere

Kristi himmelfartsdag 5. maj 2016

Kristi himmelfartsdag 5. maj 2016 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Fyldt af glæde Salmer: 250, 259, 252; 257, 251 Evangelium: Luk. 24,46-53 Da verdens første astronaut, russeren Jurij Gagarin, i 1961 blev den første mand i rummet i Vostok

Læs mere

Forestillingen om, at man kan være kristen

Forestillingen om, at man kan være kristen Forestillingen om, at man kan være kristen uden at drive mission, er lige så absurd, som den er populær blandt mennesker, der ikke kender Jesus Kristus. Det ligger i selve det at være kristen, at man er

Læs mere

UGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN

UGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN UGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN FØR DU BEGYNDER Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Missionsbefalingen om at gøre til disciple og om

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2016 17-01-2016 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2016 17-01-2016 side 1 17-01-2016 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2014. Tekst: Johs. 12,23-33. Det er vinter og sidste søndag efter helligtrekonger. I år, 2016, falder påsken meget tidligt, det er palmesøndag

Læs mere

Prædiken til Juledag 2015 Tekster: 1. Mosebog 1, Johannes Brev 4, Johannesevangeliet 1,1-14

Prædiken til Juledag 2015 Tekster: 1. Mosebog 1, Johannes Brev 4, Johannesevangeliet 1,1-14 Prædiken til Juledag 2015 Tekster: 1. Mosebog 1,1-5 - 1.Johannes Brev 4,7-11 - Johannesevangeliet 1,1-14 Glædelig jul! Sådan håber vi, den er for alle. At alle på én eller anden måde mærker at man hører

Læs mere

1.s.e.Helligtrekonger Luk 2, 41-52; Sl. 84; Rom. 12,1-5 Salmer: 356; 411; ; 403; 424

1.s.e.Helligtrekonger Luk 2, 41-52; Sl. 84; Rom. 12,1-5 Salmer: 356; 411; ; 403; 424 1.s.e.Helligtrekonger Luk 2, 41-52; Sl. 84; Rom. 12,1-5 Salmer: 356; 411;417-139; 403; 424 Lad os bede! Kære Herre, vi beder dig: Lad dit lys skinne på os i dag, så vi ser hvem vi er, hvor vi hører til,

Læs mere

En ny skabning. En ny skabning

En ny skabning. En ny skabning En ny skabning At blive frelst er ikke kun at få sin synd tilgive, men også at blive født på ny. Det er noget noget der dør og det er et nyt liv der starter. Udrykket at blive født på ny er for mange kristne

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Studie 20. Kristi tjeneste i den himmelske helligdom

Studie 20. Kristi tjeneste i den himmelske helligdom Studie 20 Kristi tjeneste i den himmelske helligdom 107 Åbningshistorie Jesus var ikke det første menneske, folk anså for at være Messias. Faktisk kom han cirka 60 år efter adskillige såkaldte messiasser.

Læs mere

Apostlenes Gerning 17 Paulus i Athen. Det jødiske historie om jøden Jesus fortalt til ikke-jøder

Apostlenes Gerning 17 Paulus i Athen. Det jødiske historie om jøden Jesus fortalt til ikke-jøder Apostlenes Gerning 17 Paulus i Athen Det jødiske historie om jøden Jesus fortalt til ikke-jøder Hvor og hvornår er det? Paulus 2. missionsrejse (3 i alt foruden den sidste rejse til Rom) Nyt Rejsehold

Læs mere

Sabbatten. Ugens vers. Introduktion

Sabbatten. Ugens vers. Introduktion 11 Sabbatten TIL SABBATTEN 13. SEPTEMBER 2014 Ugens vers Introduktion Og Jesus sagde til dem: Sabbatten blev til for menneskets skyld, og ikke mennesket for sabbattens skyld. Derfor er Menneskesønnen herre

Læs mere

Påske. Påsketest. Vidste du det om påsken? Hvad ved du om Jesus og påsken? ... ... ... ...

Påske. Påsketest. Vidste du det om påsken? Hvad ved du om Jesus og påsken? ... ... ... ... Påske Hvad ved du om Jesus og påsken? Påsketest Hvad plejer du at gøre til påske, nu eller da du var yngre? At få påskeæg med slik At være på skiferie At lave påskekyllinger med fjer At udsmykke æg At

Læs mere

Stod Jesus op af graven? En historiker ser på fakta

Stod Jesus op af graven? En historiker ser på fakta Jürgen Spiess Stod Jesus op af graven? En historiker ser på fakta CREDO Forord Da jeg gik i gymnasiet, skulle vi vælge mellem den matematiske og den sproglige linje. Jeg valgte den sproglige. Det var der

Læs mere

18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696

18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696 18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696 Helligånden oplyse sind og hjerte og velsigne ordet for os. Amen Når jeg underviser mine konfirmander, har et af temaerne de seneste år været

Læs mere

Der skal komme en tid, da enhver, som slår jeg ihjel, skal mene, at han derved tjener Gud. siger Jesus til disciplene.

Der skal komme en tid, da enhver, som slår jeg ihjel, skal mene, at han derved tjener Gud. siger Jesus til disciplene. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 17. maj 2015 Kirkedag: 6.s.e.påske/A Tekst: Joh 15,26-16,4 Salmer: SK: 254 * 683 * 281 * 473 * 251 LL: 254 * 260 * 683 * 281 * 473 * 251 Der skal komme

Læs mere

Grindsted Kirke. Søndag d. 3. april 2016 kl. 9.30. Egil Hvid-Olsen. Salmer.

Grindsted Kirke. Søndag d. 3. april 2016 kl. 9.30. Egil Hvid-Olsen. Salmer. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 3. april 2016 kl. 9.30. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh. 21,15-19, 2. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. Dåb: DDS 447 Herren strækker

Læs mere

Jeg tror, at præster og forkyndere, kirker og menigheder er nød til at stille sig selv disse spørgsmål om vores virke, om det er i samklang med det vi

Jeg tror, at præster og forkyndere, kirker og menigheder er nød til at stille sig selv disse spørgsmål om vores virke, om det er i samklang med det vi Gudstjeneste i Gørløse & Lille Lyngby Kirke den 5. juni 2016 Kirkedag: 2.s.e.Trin/B Tekst: Jer 15,10+15-21; Åb 3,14-22; Luk 14,25-35 Salmer: Gørløse: 736 * 618 * 305 * 272 * 474 * 613 LL: 736 * 618 * 272

Læs mere

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen.

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 3. november 2013 Kirkedag: Allehelgensdag/A Tekst: Matt 5,1-12 Salmer: SK & LL: 402 * 566 * 571 * 787 * 569 Langt de fleste af os, vil der en dag blive

Læs mere

Kristi død og loven. Ugens vers. Introduktion

Kristi død og loven. Ugens vers. Introduktion 6 TIL SABBATTEN 10. MAJ 2014 Kristi død og loven Ugens vers Introduktion Så er også I, mine brødre, gjort døde for loven ved Kristi legeme, for at I skal tilhøre en anden, ham der er opstået fra de døde,

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 19/5-2013 kl. 11.00 Pinsedag Tema: Helligåndens komme HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 290 I al sin glans nu stråler solen

Læs mere

Guds lov og Kristi lov

Guds lov og Kristi lov 8 TIL SABBATTEN 24. MAJ 2014 Guds lov og Kristi lov Ugens vers Introduktion Ugens tekster Hvis I holder mine bud, vil I blive i min kærlighed, ligesom jeg har holdt min faders bud og bliver i hans kærlighed.

Læs mere

Oversigt over temaer. 1. Lær hinanden at kende. 2. En Gud derude. 3. Gud hernede. 4. Hvorfor kom Jesus?

Oversigt over temaer. 1. Lær hinanden at kende. 2. En Gud derude. 3. Gud hernede. 4. Hvorfor kom Jesus? Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende Målet med denne samling er at have det sjovt og lære hinanden at kende. For at både du og teenagerne skal få mest muligt ud af tiden med Teentro er det vigtigt,

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere

1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1,31. 2. Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos.

1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1,31. 2. Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos. 1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1,31 2. Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos. 32,27 3. Herren din Gud går selv med dig, han lader dig ikke i

Læs mere

Den første dimension: RÆK OP

Den første dimension: RÆK OP Den første dimension: RÆK OP Jesus har forklaret, hvordan hver enkelt person bør prioritere: Søg først Guds rige og hans retfærdighed (Matt. 6:25-34). Hvad er dette rige, hvor er det, og hvem er kongen?

Læs mere