Justin og hans Bibel

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Justin og hans Bibel"

Transkript

1 PATRISTIK 11 (2013) Justin og hans Bibel PROFESSOR, DR.THEOL. MOGENS MÜLLER Patristik udgives i samarbejde med Forum for Patristik Redaktion: Anders-Christian Jacobsen, Jesper Hyldahl og Holger Villadsen Seriens internetadresse: Direkte adresse for nr. 11: Alle rettigheder tilhører forfatteren ISBN Publiceret februar 2013

2 P A T R I S T I K 11 (2013) 2 RESUME Justin optræder med de skrifter, der har overlevet, som den tidligste kristne forfatter, der har en udtalt lære om Bibelen. Selv om han kender til fire evangelier og andre af de skrifter, der siden blev til Det Nye Testamente, er hans Bibel dog i alt væsentligt jødedommens hellige bøger, det der siden blev til Det Gamle Testamente. Denne Bibel er imidlertid for ham identisk med den gamle græske oversættelse, Septuaginta. Hvor Justin i Apologien alene fortæller, hvordan den blev til, bruger han i Dialog med Jøden Tryfon dens tilblivelseshistorie som argument over for jøder, der påpeger, at den f.eks. med hensyn til sin jomfru i Es 7,14 ikke er i overensstemmelse med den hebraiske tekst, der læser ung kvinde. Han er her den første kristne forfatter, der røber kendskab til, at der her kan være forskel. Ellers sker Justins inddragelse af jødedommens Bibel alt overvejende i skikkelse af skriftbeviset. Problemet er dog, at det ikke er alle givet at forstå Skriften, dvs. indse, at dens sandhed først kommer til orde i en interpretatio Christiana. Det betyder, at jøderne faktisk læser deres hellige skrift uden at forstå den, hvorfor den i virkeligheden tilhører de kristne. INDHOLD Indledning 3 Skriftbeviset 5 Inddragelse af den græske oversættelses tilblivelseshistorie 7 Bibelen tilhører de kristne 11 Kristendommen er den oprindelige filosofi 15 Slutning 17

3 P A T R I S T I K 11 (2013) 3 Justin og hans Bibel PROFESSOR, DR.THEOL. MOGENS MÜLLER Indledning De overleverede skrifter af Justin er det ældste større kristne forfatterskab, som vi har uden for grupperne De Apostolske Fædre og den noget mere åbne kategori Nytestamentlige Apokryfer. At forfatterskabet har været adskilligt større end de to eller tre skrifter, der har overlevet, fremgår af opregningen i Eusebs Kirkehistorie IV 18, der nævner hele ni, deriblandt to forsvarsskrifter, som af nogle forskere dog regnes for ét. Selv om Euseb (18,1) giver ham følgende skudsmål: Justin har efterladt os en mængde værker, som er et vidnesbyrd om et sind, der er optaget af de guddommelige ting, og som er fulde af al slags nyttig lærdom, gælder det, at mens Apologien/Apologierne er blevet oversat flere gange, 1 foreligger det andet værk, Dialog med jøden Tryfon, først nu i en dansk udgave 2 og giver dermed en dansk læserkreds mulighed for at få et mere omfattende indblik i et særegent teologisk univers. Justin stammer ifølge egne opgivelser (Apol 1) fra Flavia Neapolis i det palæstinensiske Syrien, dvs. det nuværende Nablus i Samaria, hvortil hans forældre formodentlig er flyttet under genbefolkningen af byen efter den første jødiske opstand. 3 Han må være født omkring år 100 og led martyrdøden i Rom omkring 165 den senere beretning Justins og hans fællers forhør og martyrdød optræder i øvrigt som tillæg i den danske udgave af Dialogen. Mens Apologien kan tidsfæ- 1 Nyeste udgave er Justin: Apologier. Oversat med indledning og kommentar ved Henrik Pontoppidan Thyssen, Bibel og historie 18 (Århus: Aarhus Universitetsforlag 1996). Dens forgængere er Justinos Martyrs Forsvarsskrift for Kristendommen oversat og forsynet med Indledning og Noter af F. Friis Berg (København: Lohse 1932) og Justinus Martyrs Apologier eller Forsvarsskrifter for Christendommen. Oversættelse af Carl Høffding Muus (Kjøbenhavn: Jens Hostrup Schultz 1836). I det følgende citeres første del af Apologien (den såkaldte 1. Apologi) med forkortelsen Apol., anden del (den såkaldte 2. Apologi) med forkortelsen App. 2 Justins Dialog med jøden Tryfon. Oversat med indledning og noter af Jørgen Ledet Christiansen, Niels Hyldahl og Mogens Müller, Antikken og Kristendommen 10 (København: ANIS 2012). 3 En nyere dansksproget oversigt over vores viden om Justin er Jörg Ulrich, Justin Martyr, i Jakob Engberg, Anders-Christian Jacobsen og Jörg Ulrich (red.), Til forsvar for kristendommen. Tidlige kristne apologeter, Antikken og Kristendommen 3 (København: ANIS 2006) Se også indledningen til den nye oversættelse af Dialogen, 9-14.

4 P A T R I S T I K 11 (2013) 4 stes til tidsrummet , 4 må Dialogen være affattet omkring 160. Forud for sin omvendelse var Justin optaget af filosofi, og en stærk påvirkning fra især Platon kommer da også både implicit og eksplicit til orde i ikke mindst Apologien. 5 Gennem mødet med en ærværdig vismand, der henviser ham til de bibelske profetier, ledes han imidlertid til den Kristus, som disse profetier handler om. Det er med andre ord en allerede kristent fortolket jødisk Bibel, Justin har forholdt sig til. Desuden forekommer de kristnes kompromisløse bekendermod at have gjort indtryk på ham. Hans omvendelse fremstår dog alt i alt som væsentlig intellektuelt bestemt. Interessant nok har Justin heller ikke indtaget et kirkeligt embede, men efter en tilværelse som omvandrende kristen lærer til sidst drevet skolevirksomhed i Rom. 6 Det har derfor ikke så meget været forkyndelsen som uddybelsen og forsvaret for den kristne tro ud fra jødedommens hellige bøger, der har optaget ham. Således er Justin den tidligste kristne forfatter, vi kender, der har udviklet en lære om den hellige skrift 7 og det vil for ham sige jødedommens Bibel, der jo først noget senere får betegnelsen Det Gamle Testamente. 8 Det betyder ikke, at han ikke har kendt flere af de skrifter, der siden blev til Det Nye Testamente. Således synes Justin at røbe kendskab til fire evangelier, uden at han dog oplyser forfatternavne. 9 Et sted, Dial 10,2, henviser hans dialogpartner Tryfon også til 4 Den Ptolemæus, hvis martyrdød under bypræfekten Urbicus ( ) er omtalt i App 2,9, er formodentlig identisk med den gnostiske forfatter til det brev til Flora, der er overleveret i Epifanius af Salamis skrift Panarion 33,3-7. Åbenbart har det på Apologiens affattelsestid ikke stået Justin klart, at Ptolemæus var kætter. Jf. Mogens Müller, Gnostikerne og Bibelen. Ptolemæus og hans brev til Flora. Indledning, oversættelse og kommentarer, Tekst & Tolkning 9 (København: Akademisk Forlag 1991) 10-12, og de der i note 6 anførte arbejder af Gerd Lüdemann og Peter Lampe. 5 Således overtager Justin uden videre fra jødiske forfattere forestillingen om, at Platon i sine skrifter røber kendskab til Moses og derfor kan udtrykke rigtige tanker. For dette såkaldte Diebstahl der Hellenen, se Apol I 44; 46,3. 6 Den filosofdragt eller -kappe, som Justin ifølge indledningen til Dialogen (1,2; 9,2) skal have båret, synes at skulle forstås i overført betydning, idet der er tale om kristendommen som den sande (ur)filossofi. Se Niels Hyldahl, Philosophie und Christentum. Eine Interpretation der Einleitung zum Dialog Justins, AThD 9 (København: Munksgaard 1966) Således kan Hans Freiherr von Campenhausen, Die Entstehung der christlichen Bibel, Beiträge zur historischen Theologie 39 (Tübingen: Mohr (Siebeck) 1968) 106, skrive: Justin ist der erste rechtgläubige Theologe, der so etwas wie eine Lehre von der heiligen Schrift besitzt. 8 Von Campenhausen, Die Entstehung der christlichen Bibel, 106, konstaterer om Justin kort og godt: Sein christlicher Glaube steht auf dem Alten Testament. 9 Således skriver Justin, Apol I 66 ikke bare om de optegnelser, der er blevet overleveret fra apostlene, at de bliver kaldt evangelier (ἀπομνημονεύμασιν, ἅ καλεῖται εὐαγγέλια), men i Dial 103,8 hedder det i forbindelse med et citat, der kun kan være fra Luk 22,44, at det stammer fra de optegnelser, der som jeg siger var skrevet ned af hans apostle og dem, der fulgte dem (ἐν τοῖς ἀπομνημονεύμασιν, ἅ φημι ὑπὸ τῶν ἀποστόλων αὐτοῦ καὶ τῶν ἐκείνοις παρακολουθησάντων συντετάχθαι). Det synes at hentyde til de to apostle (øjenvidner) og de to aposteldisciple, der siden optræder som navngivne evan- (Fodnoten fortsætter på næste side)

5 P A T R I S T I K 11 (2013) 5 det såkaldte evangelium for de kristnes forskrifter, der ud fra sammenhængen må være Bjergprædikenen, og et andet sted kan Justin selv stedfæste et udsagn af Jesus til evangeliet, nemlig i 100,1, hvor Matt 11,27; Luk10,22 citeres. Også Apostlenes Gerninger har øjensynlig været ham bekendt 10 ligesom flere af Paulus breve, idet han dog ikke en eneste gang nævner apostlen ved navn. Det kan være, fordi Paulus på det tidspunkt var blevet en kontroversiel figur. Men overraskende nok omtaler Justin heller ikke andre nytestamentlige skikkelser ved navn med undtagelse af Johannes Døber samt Simon Peter og Zebedæus-sønnerne, dog alene i forbindelse med, at Jesus giver dem nye navne (Dial 100,4; 106,3), og endelig Pontius Pilatus. Skriftbeviset Allerede i Apologien bliver det klart, at det for Justin er skriftbeviset, der besidder den store overbevisningskraft. Således består Apol af en kæde af profetier og deres udlægning med hensyn til opfyldelsen i Kristus. Betegnelsen skriftbevis bruges ofte om enhver argumentation ud fra Skriften, men bør for klarhedens skyld forbeholdes det bevis, der opstår i kraft af en overensstemmelse mellem et skriftord og en indtruffen hændelse, der godtgør, at hændelsen var forudsagt i Skriften. Det skal derfor ikke forveksles med pesher-tolkningen, hvor indtrufne hændelser anskues som udfoldelser af Skriftens betydning, idet der ligger et mere i opfyldelsen i forhold til skriftordet. Hvor for eksempel Matthæusevangeliets opfyldelsescitagelieforfattere. Justin er i øvrigt med sin forklaring til apostlenes optegnelser, at de bliver kaldt evangelier, faktisk det ældste vidne om denne sprogbrug. Se også Luise Abramowski, Die Erinnerungen der Apostel bei Justin, i Peter Stuhlmacher (red.), Das Evangelium und die Evangelien, WUNT 28 (Tübingen: Mohr (Siebeck) 1983) I et fragment af det sandsynligvis lidt ældre skrift af Papias, Udlægning af Herrens ord, der er citeret i Euseb, Kirkehistorien III 39,15-16, og ellers omtaler såvel Markus og Matthæus som ophavsmænd til skrifter med Jesus-overleveringer, optræder betegnelsen evangelium således ikke. 10 Således allerede Franz Overbeck, Ueber das Verhältnis Justins des Martyrers zur Apostelgeschichte, Zeitschrift für wissenschaftliche Theologie 15 (1872) , hvori det søges godtgjort, at selv om Justin ikke direkte røber kendskab til Apostlenes Gerninger, gør et vidtgående holdningsfællesskab det sandsynligt, at han har kendt til dette skrift. N. Hyldahl opregner i Philosophie und Christentum, 262 n. 12, de steder i Lukasskrifterne, der lader sig identificere i Justins skrifter. Hyldahl henviser her bl.a. til Jakob Peter Mynster, Om Justinus Martyrs Brug af vore Evangelier, i Videnskabelige Forhandlinger ved Sjællands Stifts Landemode (1809), bind 1 (Kiøbenhavn 1812) ; optrykt i Mynster, Blandede Skrivter 4 (Kiøbenhavn: Gyldendalske Boghandling 1855) ; tysk: Ueber den Gebrauch unsrer Evangelien in den Schriften Justinus Martyrers, i Kleine theologische Schriften (Kopenhagen: Gyldendal 1825) Der er som titlen også siger det tale om et forsøg på at vise, at Justin faktisk kendte og citerede fra de kendte nytestamentlige evangelier og ikke fra Hebræerevangeliet.

6 P A T R I S T I K 11 (2013) 6 ter således er udtryk for en pesher-tolkning, er det i Det Nye Testamente alene i Lukasskrifterne, at vi finder det rigtige skriftbevis. 11 Hvor pesher-tolkningen forudsætter den samme ånds virke i profetiforfatteren og hos fortolkeren, bygger skriftbeviset på en overensstemmelse mellem profeti og opfyldelse, som skyldes åndens virke i både profet og begivenhed. Således stammer skriftbeviset ifølge Justin fra Guds profeter, gennem hvilke den profetiske ånd forud forkyndte det, der skulle ske, før det skete (Apol 31,1; jf. 12,10; 23,1; 53,2-3). Profeterne talte heller ikke i egen person, selv om de var inspirerede, men deres udsagn skyldtes den guddommelige fornuft (θεῖος λόγος), der bevægede dem, idet den snart talte i faderens navn, snart i Kristi navn, snart som den profetiske ånd selv (se Apol 36-39). Justin kan også tale om sine skriftbeviser, der er blevet til som bevis for, at Jesus, Kristus, er Guds søn og apostel, idet han tidligere var fornuft (λόγος) (Apol 63,9; jf. 63,14 og App 10,8). 12 I Dialogen udfoldes skriftbeviset nu ikke længere over for en hedensk øvrighed, men over for en jødisk modpart. Det har selvfølgelig været diskuteret, om der er tale om en reelt stedfunden samtale med en konkret modpart, således at jøden Tryfons indlæg også kan benyttes som en pålidelig kilde til samtidig jødedom, eller om den egentlige adressat for meningsudvekslingen er kristne, der kunne tænkes at overveje at gå over til jødedommen. 13 I sidstnævnte tilfælde er Tryfon en konstrueret person og afspejler derfor først og frem- 11 Jf. hertil Mogens Müller, Receptionen af Det Gamle Testamente i Matthæusevangeliet og Lukasskrifterne, i samme, Skriften i Skriften. Mellem tradition og reception. Fjorten afhandlinger, 2. ændrede udgave, Publikationer fra Det Teologiske Fakultet 22 (København 2011) (opr. engelsk 2001). Niels Hyldahl, Philosophie und Christentum, , konstaterer rigtig nok slægtskabet mellem Lukasskrifterne og Justin, men drager endnu ikke de konsekvenser heraf i retning af en sendatering af førstnævnte som siden og sidst i Über die Abfassungszeit des lukanischen Doppelwerks, i Martina Janssen, F. Stanley Jones und Jürgen Wehnert (red.), Frühes Christentum und Religionsgeschichtliche Schule. Festschrift zum 65. Geburtstag von Gerd Lüdemann. Mit einem Geleitwort von Eduard Lohse, Novum Testamentum et Orbis Antiquus/Studien zur Umwelt des Neuen Testaments 95 (Göttingen: Vandenhoeck & Ruprecht 2011) 75-82, hvor Lukasskrifternes tilblivelsestid anslås til omkring I den nytestamentlige apokryf, Apostlenes Brev 19 (30), udtrykkes denne forståelse endnu tydeligere og kommer desuden til at omfatte Jesu egne forudsigelser, når han her siger: Alt, der er sagt af profeterne, er sket, har fundet sted og er blevet fuldendt ved mig, for jeg har selv talt ved dem; hvor meget mere vil da ikke også det, jeg har fortalt jer, ske, for at den, der har sendt mig, kan blive herliggjort af mig og af dem, som tror på mig (jf. 31 (42); 33 (44); 35 (46)). Her citeret efter Jørgen Ledet Christiansen og Helge Kjær Nielsen, Nytestamentlige Apokryfer. Oversættelse, indledninger og noter (København: Bibelselskabet 2002). 13 Michael Mach, Justin Martyr s Dialogus cum Tryphone Iudaeo and the Development of Christian Anti-Judaism, i Ora limor & Guy G. Stroumsa (red.), Contra Iudaeos. Ancient and Medieval Polemics between Christians and Jews, Texts and Studies in Medieval and Early Modern Judaism 10 (Tübingen: Mohr (Siebeck) 1996) 27-47, rummer en udførlig argumentation for, at Justin i Dialogen ikke henvender sig til jøder og heller ikke var interesseret i deres svar.

7 P A T R I S T I K 11 (2013) 7 mest Justins forestillinger om, hvad en jøde tænkte og troede. Men overbevisningskraften i Dialogen må dog have været proportional med sammenfaldet mellem, hvad Justins Tryfon fremfører, og hvad der kunne optræde i mødet mellem jøder og kristne. Så overordnet har Justins skrift kunnet fungere som en håndbog for kristne, der følte sig draget af eller blev konfronteret med jødedommen. Inddragelsen af den græske oversættelses tilblivelseshistorie Et isagogisk spørgsmål af stor betydning bliver her spørgsmålet om forholdet mellem på den ene side den græske oversættelse af jødedommens hellige skrifter, som var den skikkelse, hvori Justin kendte dem, og på den anden side den hebraiske originaltekst, som undertiden viste sig at være indholdsmæssigt anderledes. 14 Dette problem, som er uigenkaldeligt indlejret i kristendommen i kraft af de nytestamentlige forfatteres naturlige forkærlighed for den gamle græske oversættelse, kommer i kristne kilder for første gang eksplicit til orde i Justins Dialog med jøden Tryfon. Ganske vist kunne Justin allerede i Apologien 31,1-5 inddrage fortællingen om denne oversættelses tilblivelse, sådan som den især er kendt fra pseudepigrafen Aristeas fra første halvdel af 2. årh. f.kr., 15 og som Filon i sit skrift Om Moses Liv II giver sin ganske særlige udgave af, mens Josefus i sit værk Den Jødiske Historie XII indlemmer en udførlig parafrase i et omfang af omkring to femtedel af originalen i Aristeas, som han eksplicit henviser til for yderligere oplysninger. 16 I Apologien 31,1-5 anføres tilblivelseshistorien dog ikke for at retfærdiggøre ordlyden i den græske udgave på bekostning af den hebraiske, men alene for at fortælle, at den profetiske ånds vidnesbyrd også er tilgængelige på andet end hebraisk. For ganske vist blev disse profetier, sådan som de blev udtalt, af profeterne selv affattet i bøger på det hebraiske sprog, og i den skikkelse blev de også er- 14 Det følgende reproducerer i vidt omfang afsnittet Justins Bibel i Indledning til den nye oversættelse af Dialogen, Nævnes skal her også de især hos Euseb overleverede fragmenter af den jødiske filosof Aristobul, der ligeledes omtaler oversættelsens tilblivelse under egypterkongen Ptolemæus, og som måske er den ældste kilde til denne historie herunder til den efter alt at dømme uhistoriske anbringelse af Demetrios af Faleron som kongens højre hånd i denne sag. 16 Se hertil Mogens Müller, Kirkens første Bibel. Hebraica sive Graeca veritas? (Frederiksberg: ANIS 1994) Til Josefus-receptionen desuden samme, Josephus und die Septuaginta, i Martin Karrer & Wolfgang Kraus unter Mitarbeit von Martin Meiser, Die Septuaginta Texte, Theologien, Geschichte. WUNT 252 (Tübingen: Mohr-Siebeck 2010)

8 P A T R I S T I K 11 (2013) 8 hvervet og omhyggeligt bevaret af jødernes konger til de forskellige tider. Men hedder det videre i den forbindelse da Ptolemaios, ægypternes konge, var ved at indrette et bibliotek og søgte at samle alle menneskers skrifter, fik han også kendskab til disse profetier og sendte bud til ham, der på det tidspunkt var konge over jøderne, Herodes, med anmodning om, at bøgerne med profetierne skulle oversendes til ham. Og kong Herodes sendte dem, affattet på deres omtalte hebraiske sprog. Eftersom det ikke var muligt for ægypterne at forstå det, der var skrevet i dem, sendte han bud igen og bad ham om at sende nogle mennesker, som skulle oversætte dem til det græske sprog. Og efter dette var sket, forblev bøgerne også hos ægypterne indtil den dag i dag, og de er overalt hos alle jøder, der, selv om de læser dem, ikke forstår det, der er sagt, men anser os for fjender og modstandere og ligesom jer ombringer og straffer os, når de kan, sådan som I også kan overbevise jer om. 17 Det er bemærkelsesværdigt, at Justin i sin reception af tilblivelsesfortællingen dels med betegnelsen bøgerne med profetierne eller som i 31,1 profeternes bøger uden videre udvider den til at gælde oversættelsen af alle jødedommens hellige bøger, dels afholder sig fra enhver udsmykning i retning af det underfulde. Det handler alene om tilgængelighed, både for Justin selv og for hans adressater. At Justin således også lader kongens initiativ omfatte andet end Pentateuken, afspejler formodentlig blot den omstændighed, at han vidste, at alle jødedommens hellige bøger forelå på græsk. Han henviser ikke til nogen kilde til tilblivelseshistorien, og nævnelsen af Herodes i den sammenhæng styrker i det hele taget ikke tilliden til hans historiekundskab. Han nævner heller ikke i denne omgang noget tal på oversætterne. Og skønt Es 7,14, hvor den græske oversættelse og dermed citatet i Matt 1,23 taler om en jomfru, også i Apol 33 indtager en central plads i opregningen af skriftbeviser, får læseren her dog endnu ikke fornemmelse af den strid, der i hvert fald kort efter stod om tilforladeligheden af den græske gengivelse. Det havde heller ikke bidraget til overbevisningskraften i skriftbeviset. Først i Dialogen bliver tilblivelseshistorien indført som et argument for den græske oversættelses pålidelighed, og her benævnes den gennemgående, om end med mindre variationer, som skabt af 17 Citeret efter Henrik Pontoppidan Thyssens oversættelse.

9 P A T R I S T I K 11 (2013) 9 de halvfjerds ældste, der var hos egypternes kong Ptolemæus (se 68,7; 71,1, 84,3 [uden talangivelse]; 120,4; 131,1, 137,3 [to gange og alene med talangivelsen οἱ ἑβδομήκοντα] samt endelig 124,3, som i øvrigt er det eneste sted hos Justin, hvor vi møder genitivformen de halvfjerds : ἐν δὲ τῇ τῶν ἑβδομήκοντα ἐξηγήσει, som er det, der kommer nærmest på betegnelsen Septuaginta). Heller ikke i Dialogen opgiver Justin nogen kilde til fortællingen det er først Tertullian, der direkte nævner Aristeas og også anfører det rigtige antal på oversætterne: tooghalvfjerds (se Apologeticum 18). 18 Første gang, Justin i Dialogen taler om denne oversættelse, er i 68,7-8 i forbindelse med striden om den sande ordlyd i Es 7,14. Allerede i 43,5-6 optræder dette skriftsted i forbindelse med en citatkæde med Es 7,10-16a; 8,4 og 7,16b-17, hvor Justin anklager jødiske lærere for at have den frækhed at påstå, at dette sted ikke taler om en jomfru (παρθένος), men om en ung kvinde (νεᾶνις; 43,8). Det sker dog uden nævnelse af oversættelsen, og i 66,1-3 optræder samme citatkæde, og i 67,1 begynder en længere drøftelse om, hvad der er den rigtige ordlyd i Esajas-stedet. I 68,7-8 spørger Justin endelig sine samtalepartnere, om han, hvis han kan bevise, at profetien gælder Kristus og ikke, som jøderne mener, den senere kong Hizkija ikke har gjort det besværligt for jer at tro på jeres lærere, som vover at sige, at den oversættelse, som jeres halvfjerds ældste kom med, mens de var hos egypterkongen Ptolemæus, på nogle punkter ikke er sand? Hvad der nemlig i skrifterne helt tydeligt synes at modbevise deres tåbelige og selvtilstrækkelige mening, det vover de at sige ikke er skrevet på den måde. Men det, de mener at kunne trække frem og bringe i overensstemmelse med menneskelige handlinger, det siger de ikke drejer sig om denne vor Kristus, men om ham, hvem de søger at knytte deres fortolkning til. Det er nu netop, hvad jøderne har gjort med hensyn til Es 7,14. Og i 71,1-2 vender Justin opsummerende tilbage til temaet: Jeg tror ikke på jeres lærere, der ikke anerkender, at oversættelsen foretaget af de halvfjerds ældste hos egypterkongen Ptole- 18 Mens Irenæus ligesom Justin ikke nævner nogen kilde, henviser Clemens fra Alexandria, Stromata I 22, , i sammenhæng med en omtale af tilblivelseshistorien til Aristobul. Se hertil Müller, Kirkens første Bibel,

10 P A T R I S T I K 11 (2013) 10 mæus er rigtig, men forsøger selv at lave deres egen. 19 At de endelig har fjernet mange skriftsteder fra den oversættelse, der blev udarbejdet af de ældste, der var sammen med Ptolemæus, og som tydeligt viser, at han, der blev korsfæstet, blev forkyndt som Gud, menneske, korsfæstet og død, det vil jeg, at I skal vide. Justin nævner her endnu engang Es 7,14 (siden sker det en sidste gang i 84,1-3). Da nu Tryfon spørger til, hvilke skriftsteder det er, der er fjernet, opregner Justin i fire steder, derunder såvel kendte som ukendte udsagn, for eksempel i 73,1 fra Sl 95(96),10 det berømte præpositionsled fra træet (ἀπὸ τοῦ ξύλου), 20 der også optrådte i et citat derfra i Apol 41, men i øvrigt mangler i alle tidlige bibelhåndskrifter. Påfaldende nok citeres Sl 95(96),10 siden i Dialogen 74,3 uden dette præpositionsled. Ingen af de fire steder er overbevisende. 21 Siden dukker uenigheden om den sande ordlyd op igen i 120,4 i forbindelse med den rigtige gengivelse af Gen 49,10, der også allerede blev citeret i 52,2 (og Apol 32,1), samt i 124,2-3 (Sl 81(82),1-8), 131,1 (Deut 32,7-9) og 137,3 (Es 3,9-10). Justins respekt for Septuaginta som den sande bibeltekst betyder dog ikke, at ordlyden i hans gammeltestamentlige citater altid er i overensstemmelse med den gamle græske oversættelse. Det har rejst spørgsmålet, om han har anført dem efter andre kilder som for eksempel florilegier eller testimonia-samlinger, idet indirekte citater fra nytestamentlige skrifter selvfølgelig også kan komme på tale. Det er svært her at komme ud over det rent hypotetiske. 22 Og det er overhovedet et spørgsmål, om denne jagt på mulige kilder er særlig frugtbar, når man tager dels Dialogens noget usikre tekstoverlevering, dels de mange variationer i den græske bibeloversættelse i betragtning. 19 Det kan være en henvisning til Aquilas oversættelse. 20 Se fx J.Duncan M. Derrett, Ο ΚΥΡΙΟΣ ΕΒΑΣΙΛΕΥΣΕΝ ΑΠΟ ΤΟΥ ΞΥΛΟΥ, VigChr 43 (1989) , der er et forsøg på at vise, at Apol 41 her sammen med Barn 8,5 afspejler en tidlig kristen midrash, hvor steder som Es 9,2; Gen 3,22-24; 1 Krøn 16,32 har indgået sammen med Sl 95(96), Se Martin Hengel, Die Septuaginta als von den Christen beanspruchte Schriftensammlung bei Justin und den Vätern vor Origenes, i James D.G. Dunn (red.), Jews and Christians. The Parting of the Ways A.D. 70 to 135, WUNT 66 (Tübingen: Mohr (Siebeck) 1992) 39-84: Et storstilet forsøg på at afdække kilderne til Justins citater er Oskar Skarsaune, The Proof from Prophecy. A Study in Justin Martyr s Proof-Text Tradition: Text-Type, Provenance, Theological Profile, Supplements to Novum Testamentum 66 (Leiden 1987). Skarsaune vil her genoplive testimonia-hypotesen. Se for kritik Torben Christensen, Justin og testimoniatraditionen. Oskar Skarsaunes doktorafhandling. Norsk Teologisk Tidsskrift 84 (1983), 39-62, der dog forholder sig til den stencilerede udgave.

11 P A T R I S T I K 11 (2013) 11 Under alle omstændigheder er Justin dog den tidligste kendte kristne forfatter, der røber en bevidsthed om, at den græske og den hebraiske tekst til jødedommens hellige bøger kan udvise forskelle. Han inddrager altså i den forbindelse fortællingen om de ældstes udarbejdelse af den græske oversættelse på foranledning af Ptolemæus som en garanti for, at den græske tekst afspejler en hebraisk original, som jøderne imidlertid i mellemtiden har gjort forandringer i for at vanskelig- eller umuliggøre de kristnes brug af bibelteksten. Det er således først i Irenæus omskrivning af historien, at en jødefjendtlig holdning fører til tilføjelsen af det træk, at egypterkongen lader oversætterne arbejde hver for sig, så de ikke indbyrdes aftaler at undertrykke Skriftens sandhed (Mod Kætterne III 21,1). At Justin faktisk principielt havde ret i, at den græske oversættelse kan afspejle en ældre hebraisk tekst end den, der blev til den masoretiske, er en anden sag. Den hebraiske tekst, som man allerede i førkristen tid og udtalt med de nye oversættelser i 100-tallet e.kr. søgte at bringe den græske gengivelse i overensstemmelse med, var nemlig ikke altid den, som havde foreligget for oversætterne bag den tidligste græske tekst. Det gælder således oversættelsen af Jer 31,33=38,33 LXX, hvor Septuaginta har pluralisformen love (νόμους), hvor MT har singularisformen tora, hvorved det bliver tydeligt, at det er Sinaj-loven, det gælder, mens pluralisformen åbner for muligheden for en ny lovgivning. Justin citerer dog aldrig i modsætning til Hebræerbrevet 23 Jer 31(38),31-34 i sin helhed og refererer også alene i den sammenhæng til en anden og ny pagt og en ny og evig lov (Dial 24,1; 34,1; 43,1; 67,9; 118,3; 122,5). Bibelen tilhører de kristne Justins hævdelse af den sande karakter af den græske bibeltekst står nu ikke alene. Han er også af den overbevisning, at jødedommens hellige bøger i virkeligheden ikke tilhører jøderne, men de kristne, og det med den begrundelse, at vi tror nemlig på dem, mens I læser dem uden at forstå meningen med dem (Dial 29,2). Uforstandsmotivet dukker op igen i 55,3 i forbindelse med, at Justin over for Tryfon vil fremkomme med sådanne beviser, som ingen vil kunne indvende noget imod. De vil forekomme dig fremmedartede, selv om 23 I Hebr 9,8-12 citeres Jer 31,31-34 således i sin helhed og i Septuagintas gengivelse. I vore tekstrækker har vi således begge versioner, idet Jer 31,31-34 MT optræder som gammeltestamentlig læsning Pinsedag efter 2. tekstrække, mens Jer 38,31-34 LXX optræder som episteltekst Store Bededag efter 1. tekstrække i øvrigt uden at det tilkendegives, at denne epistellæsning helt og aldeles udgøres af et gammeltestamentligt citat.

12 P A T R I S T I K 11 (2013) 12 de dagligt bliver læst af jer, så at I af det kan forstå, at det er på grund af jeres ondskab, Gud har skjult muligheden for, at I fatter visdommen i hans ord bortset fra nogle enkelte. I det hele taget forholder det sig sådan, at ligesom profeterne så og opfyldt af Helligånd forkyndte det sande, således er det heller ikke synligt eller forståeligt for alle, men kun for den, hvem Gud og hans Kristus giver at kunne forstå (Dial 7,1.3). Siden kan Justin tale om de kristnes indsigt i skrifterne som forårsaget af nåden til at indse det ved hans vilje (119,1) samt om, at havde jødernes lærere forstået de steder, der talte om Kristus, ville de have sørget for at få dem fjernet i lighed med ordene om, hvordan Esajas døde ved at blive savet over med en træsav (120,5). 24 Som sagt er Skriften for Justin endnu i alt væsentligt jødedommens Bibel først med Irenæus kommer senere nytestamentlige skrifter til at aflaste det, der blev Det Gamle Testamente, som helligskrift. Havde kristne forfattere forud for Justin uden videre, men selvfølgelig i kraft en en interpretatio christiana, fastholdt hele jødedommens Bibel som åbenbaring af Guds forpligtende vilje og frelsesplan, så var situationen på Justins tid blevet en anden. 25 Ikke alene var jøderne begyndt at tage til genmæle, sådan som Dialogen vidner om det. Mindst lige så alvorligt for de kristne var Markions og en valentiniansk gnostiker som Ptolemæus behandling af jødedommens hellige skrifter som vidnesbyrd om en anden gud end Jesu Kristi fader. Hvor det for Markion førte til en fuldstændig afskrivning af åbenbaringen i disse skrifter, fordi de simpelt hen indeholdt en anden religion, der intet havde at gøre med evangeliet, dér tillod Ptolemæus i sit Brev til Flora Moseloven at have en fremadvisende og altså alene midlertidig betydning. 26 Han opdelte således Moseloven i tre dele, nemlig den, der var givet af Gud selv, den der skyldtes Moses og endelig den som blev tilføjet af de ældste. 27 Og den, der var givet af Gud, opdelte han igen i tre dele, nemlig den rene lovgivning, der er uden forbindelse med det onde det er dekalogen, den del, der er forbundet med uretten ved at forordne straf, og endelig den typiske, symbolske del, der afspejlede de åndelige ting, det trans- 24 At motivet til at fjerne visse steder var, at de satte jødiske ledere i et dårligt lys, er en opfattelse, som vi genfinder hos Origenes; se M. Müller, Kirkens første Bibel, Se til det følgende den fremragende gennemgang af Justins bibelforståelse i Hans Freiherr von Campenhausen, Die Entstehung, Jf. hertil kommentardelen i Müller, Gnostikerne og Bibelen, Desuden Campenhausen, Die Entstehung, Ptolemæus kendskab til Det Gamle Testamente synes at have været indirekte, hvorfor han ikke har opdaget, at den fædrene overlevering, der optræder i Matt 15,2.3.6; Mark 7, , ikke stammer fra Moseloven.

13 P A T R I S T I K 11 (2013) 13 cendente. Nu er der i Ptolemæus system blot den ting ved det, at den Gud, der gav den rene lovgivning, var verdensskaberen, demiurgen, og altså ikke den højeste Gud, hvorfor Jesus også måtte fuldkomme den, som han gør det i Bjergprædikenen. Den del af loven, der føjer uret til uret ved at beordre straf, afskaffede han, mens han endelig opfyldte den typiske, symbolske del ofre, omskærelse, sabbat, faste, påske og de usyrede brød, som selvfølgelig dermed bortfaldt. Hvad skulle man med tegnene, når sandheden var blevet åbenbaret? Denne løsning på det problem, at de kristne ikke overtog den såkaldte ceremonielle del af Moseloven, kunne Justin ikke overtage. Jødernes fortsatte hævdelse af den mest indlysende forståelse af dens forskrifter, nemlig at de var ment bogstaveligt og derfor skulle overholdes bogstaveligt, og Ptolemæus hævdelse af, at deres betydning alene var symbolsk og i øvrigt nu overhalet af den åbenbarede sandhed, var lige uantagelige. Som Filon i sin imødegåelse af de såkaldte konsekvente allegorister i De migratione Abrahami kan Justin ikke gå med til, at de ceremonielle bud, selv om de også havde en symbolsk betydning, ikke også skulle overholdes bogstaveligt af jøderne. For når jøderne fik Moseloven, var det ifølge Justin på grund af deres specielle hårdhjertethed. Som han siger i Dial 18,2 i forbindelse med en omtale af den sande omskærelse: Vi ville jo også overholde denne kødelige omskærelse og sabbatterne og alle festerne, hvis vi ikke vidste, af hvilken grund de var pålagt jer. Det er på grund af jeres lovløsheder, og jeres hårdhjertethed. Denne dom gentages flere gange i skriftet: 21,1; 27,2, 43,1, 67,10 og 92,4-5. Det var således alene tegn (21,1) og skulle ophøre, når den jomfrufødte kom (43,1). For Kristus bragte en evig lov og en ny pagt (43,1). Justin videreudvikler i øvrigt her en tankegang, som allerede er til stede i Markus- og Matthæusevangeliets skilsmisseperikope (Mark 10,1-12; Matt 19,3-9), hvor det, at Moses tillod jøderne at udstede et skilsmissebrev, bestemmes som en foranstaltning på grund af deres hårdhjertethed, 28 idet det udtrykkelig siges, at fra begyndelsen var det ikke sådan, og underforstået sådan er det heller ikke efter Kristi komme og indstiftelsen af den nye pagt. 28 Glosen σκληροκαρδία forekommer i Det Nye Testamente alene Mark 10,5 og Matt 19,8 [samt Mark 16,14], mens det sammen med adjektivet σκληροκάρδιος optræder 21 steder i Dialogen.

14 P A T R I S T I K 11 (2013) 14 I den forbindelse kan Justin tale om Kristus som lovgiveren (ὁ νομοθέτης) og sige, at han nu er kommet (Dial 12,2; jf. 14,3; 18,3. 112,3 optræder betegnelsen om Moses). I Dial 10, hvor Tryfon nægter at fæste lid til de vilde beskyldninger mod de kristne for menneskeæderi, drukgilder og seksuel promiskuitet, henviser han imidlertid til, at jeres forskrifter i det såkaldte evangelium, er så forunderlige og store, at ingen, efter hvad jeg forstår, er i stand til at overholde dem (10,2), mens de hverken overholder festerne eller sabbatten eller har omskærelse. Dermed ringeagter de kristne ifølge Tryfon pagten og kan derfor ikke gøre sig forhåbninger. Hertil kan Justin dog svare, at de kristne netop ikke har sat deres håb til Moses eller loven. Nu har jeg nemlig læst, Tryfon, at der skal være en endelig lov og en pagt, der overgår alle, og som alle mennesker, der tragter efter Guds arv, nu skal overholde. Loven fra Horeb er gammel og jeres alene, mens den anden uden undtagelse er alles. En lov, der er fastsat mod en anden, bringer den første til ophør, på samme måde som en ny pagt sætter en tidligere ud af kraft. Kristus er givet os som en evig og endelig lov, denne pagt er usvigelig (11,2). Som Hans Freiherr von Campenhausen peger på det, bliver hos Justin modsætningen til den gamle lov ikke evangeliet eller troen, men den fuldkomne lov, som patriarkerne kendte og profeterne forkyndte, og som nu endelig i en fuldkommen skikkelse og med forløsende kraft er blevet legemliggjort i Jesus som den nye lovgiver. 29 På den måde kan Justin på én og samme tid fastholde den ikke-ceremonielle del af loven som gyldig med uformindsket styrke og få plads til den ceremonielle del som et særligt tiltag over for jøderne og med ophør ved Kristi komme. Således kan Justin også citere og tilslutte sig profeternes dom over en ydre gudsdyrkelse og desuden anføre den passage i Ezekiels Bog (20,19-26), hvor Gud bl.a. (v. 25) siger: Jeg gav dem love, som ikke var gode, og bud, som de ikke kunne leve livet ved, idet han dog ikke gør noget særligt ud af dette påfaldende udsagn. 30 På den anden side er Justin den vist sidste kristne forfatter, der ikke har noget at indvende imod, at jødekristne også overholder de ceremonielle bud, blot de ikke forlanger, at kristne af ikke-jødisk 29 Campenhausen, Die Entstehung, Se hertil P.W. van der Horst, I gave them laws that were not good. Ezekiel 20:25 in Ancient Judaism and Early Christianity, I J Bremmer & F. García Martínez (red.), Sacred History and Sacred Texts in Early Judaism (Kampen 1992)

15 P A T R I S T I K 11 (2013) 15 herkomst også er forpligtede på denne del af loven. Tryfon gør ham således også opmærksom på, at det er et synspunkt, Justin står temmelig alene med (se Dial 46-47). Kristendommen er den oprindelige filosofi Med sit filosofiske udgangspunkt kan Justin nemlig ikke arbejde med forandringer i Guds vilje. Derfor møder vi hos ham også den forståelse, at kristendommen ikke er en ny filosofi, men i virkeligheden en genopdagelse eller fornyelse af den oprindelige. 31 Der er her berøringsflader med Paulus, der tilsvarende kunne argumentere med en før-mosaisk frelsesordning, som han imidlertid koncentrerer i Abraham-skikkelsen og til troen, hvor Justin altså ser på hele tiden indtil syndefaldet med guldkalven og opererer med lovoverholdelse også forud for Moseloven. Også forfatteren til Lukasskrifterne arbejder med en historisk løsningsmodel, men uden at gøre kristendommen til den oprindelige religion. Her er det Jesus, der skaber grundlaget for den historiske udvikling, der fører kristendommen ud af jødedommen og dermed omdefinerer de dele af Moseloven, der konstituerer jødedommen, fra bud, ἐντολαί, til skikke, ἔθη (se ApG 6,14; 15,1; 16,21; 21,21; 26,3; 28,17). 32 Måske nogenlunde samtidig løser forfatteren til Barnabasbrevet det samme problem med sin radikale antagelse af, at den første pagt, Sinaj-pagten, aldrig blev sluttet (se Barn 4-8), og at den ceremonielle del af loven aldrig var tænkt til at skulle overholdes bogstaveligt det var en ond engel, der bedrog dem, dvs. jøderne, til at sætte deres lid til en omskærelse i kødet, da det var hjertets forhud, der var ment (se Barn 9,4). 33 For Justin indeholder de hellige skrifter en modsigelsesfri lære. Vil Tryfon forsøge at få ham til at sige, at skriftsteder kan være i modstrid med hinanden, gør han regning uden vært. Som Justin skriver i 65,2: Jeg vil nemlig ikke vove nogensinde at overveje det eller sige det, men hvis et skriftsted, der forekommer at være sådan, bli- 31 Denne forståelse optræder også sidenhen hos Platon-inspirerede teologer som Origenes og Euseb fra Cæsarea. For sidstnævnte, se Mogens Müller, Den sande gudsdyrkelses oprindelse en skitse, DTT 70 (2007) 83-92: Se hertil Mogens Müller, Historie som teologi. Om afviklingen af Moseloven i Lukasskrifterne, i M. Müller & John Strange (red.), Det gamle Testamente i jødedom og kristendom, Forum for Bibelsk Eksegese 4 (København: Museum Tusculanum 1993) ; optrykt i M. Müller, Skriften i Skriften, Om Justin har kendt Barnabas Brev, er omdiskuteret. Mens Campenhausen, Die Entstehung, 112, er positiv, afviser N. Hyldahl, Philosophie und Christentum, 260, enhver indflydelse.

16 P A T R I S T I K 11 (2013) 16 ver forelagt mig, og det tager sig ud, som om det er i modstrid med et andet, så vil jeg, da jeg er fuldstændig overbevist om, at intet skriftsted er i modstrid med et andet, hellere indrømme, at jeg ikke forstår det, der bliver sagt, og anstrenge mig for at overbevise dem, der antager, at skriftsteder er i modstrid med hinanden, om at de hellere skal mene det samme som jeg. Selv om Justin ikke anvender termen allegori, gør han gerne brug af allegorisk fortolkning som i 14,3, hvor det, at jøderne efter syv dage med usyret brød skal lave en ny surdej, udlægges, det vil sige at gøre nye gerninger og ikke gentage de gamle og onde (jf. 1 Kor 5,7-8). I opregner Justin en længere række billeder på den nye pagt: Påskelammet, de to gedebukke på den store forsoningsdag, ofringen af hvedemel, omskærelsen og de tolv bjælder på ypperstepræstens dragt, og slutter (42,4): Alt det øvrige, der er påbudt af Moses, I mænd, sagde jeg, kan jeg opregne ét for ét og vise jer billeder, symboler og forjættelser om det, der skulle ske Kristus, og om dem, som det var forudset skulle tro på ham, og ligeledes på det, som skulle ved Kristus selv. I 68,6 kan Justin ligefrem hævde, at skriften udlægger sig selv, når Es 7,14 forklarer, hvordan det, Gud på hemmelig måde sagde til David, skulle ske [jf. Sl 131(132),11; 2 Kong = 2 Sam 7,12-16 samt ApG 2,30]. Men måske ved I ikke, kære venner, sagde jeg, at mange ord, der er sagt på gådefuld vis, i lignelser, i hemmeligheder eller i symbolske handlinger, er blevet forklaret af profeter, der er kommet efter dem, der har sagt eller gjort dem. I 77,4 hedder det endvidere, at når Ordet kalder Herodes assyrerkonge Justin forstår her Es 8,4 som en profeti, der vedrører Kristus og ikke Hizkija så véd hans samtalepartnere jo, at Helligånden ofte siger sådanne ting med lignelser og billeder, sådan som den også gjorde det over for hele folket i Jerusalem, idet den ofte sagde til dem: 'Din far var amorit, og din mor hittit' [Ez 16,3]. Endelig påminder Justin i 90,2 Tryfon: Du ved, at alt, hvad profeterne har sagt og gjort, har de åbenbaret i lignelser og typer, så at det meste ikke skulle forstås af alle, idet de skjulte sandheden deri, så at de søgende skulle anstrenge sig med at finde og lære.

17 P A T R I S T I K 11 (2013) 17 Den platoniske baggrund træder også frem i det skriftbevis, som er det mest markante i Dialogen, nemlig påvisningen af, at hver gang jødedommens hellige bøger taler om tilsynekomster af og møder med Gud, er det i virkeligheden Kristus, der er tale om. 34 Det begynder i Dial 55 med, at Tryfon minder Justin om, at han skal bevise, at der er en anden Gud end altings skaber, og det fortsætter mange kapitler frem. Præmissen kommer til udtryk i 127,2: For den uudsigelige Fader og altings Herre hverken kommer eller går omkring eller sover eller står op, men forbliver på sit sted, hvor det end er, Han ser skarpt og hører skarpt, ikke med øjne og heller ikke med ører, men med usigelig kraft, og alt overvåger han, og alt kender han, og ingen af os er skjult for ham. Han bevæger sig ikke, Han er ubegrænset i henseende til både sted og hele verden, Han var til, før verden opstod. Hvordan skulle denne nu enten tale til nogen eller åbenbare sig for nogen eller komme til syne på den mindste del af jorden Slutning Justin befinder sig på tærsklen til en tid, hvor jødedommens hellige skrifter ikke længere besidder en umiddelbar og indiskutabel autoritet. Markion og folk som Ptolemæus lægger i stedet vægten på Jesusoverleveringen, fordi Jesus åbenbarer den Højeste Gud. Justin fastholder imidlertid i denne situation de profetiske skrifter som det afgørende trosgrundlag, fordi Jesu betydning ikke mindst fremstår gennem skriftbevisets påvisning af overensstemmelse. 35 Ja, det skriftbevis, der tager sin begyndelse i Lukasskrifterne, udvikles i Justins forfatterskab til et foreløbigt højdepunkt. 36 Men hvor Lukasskrifterne i deres konstruktion af frelseshistorien får skabt plads til kirkens tid, hvor apostlene, eller rettere Helligånden overskrider grænsen til de ikke-jødiske folkeslag, dér bliver Justins billede et mere statisk, idet 34 At Justin her videreudvikler en forståelse, der også er til stede i Johannesevangeliet, har jeg forsøgt at vise i Mogens Müller, Jeg er, før Abraham blev født (Joh 8,58). Forestillingen om Jesu præeksistens i Johannesevangeliet, et bidrag til det kommende bind 18 af Forum for Bibelsk Eksegese. 35 Jf. von Campenhausen, Die Entstehung, 121: Ganske vist kan Justin også anføre enkelte korte ord af Frelseren. Aber auf Ganze gesehen ist er doch noch ein letzter Vertreter jener in kanongeschichtlichen Sinne urchristlichen Epoche, da man sich für die Christusverkündigung auf keine andere Schrift berufen konnte als auf das überkommene Alte Testament. 36 Jf. nok en gang von Campenhausen, Die Entstehung, 109: Der Schriftbeweis, den Justin gleichzeitig traditioneller Weise gegen die Juden führt, ist in dieser Form hinfort eine nahezu unveränderliches und in der Fülle der Belege auch später kaum übertroffenes Hauptstück der apologetisch-didaktischen Literatur geblieben.

18 P A T R I S T I K 11 (2013) 18 han opererer med opfyldelsen som en slags tilbagevenden til tilstandene forud for Moseloven, hvor kirken altså bliver en genoptagelse og ikke en nyskabelse og en i sig selv også formativ størrelse. Hos Justin bliver der således tale om to religioner, der står over for hinanden i et modsætningsforhold, og hvor den ene, jødedommen, i virkeligheden udgør en parentes, afgrænset af Moseloven i den ene ende og af Kristi opfyldelse af profetierne i den anden. I parentesens tid har Gud/Kristus virket gennem profeterne, og med til opfyldelsen hører dannelsen af et nyt folk (Dial 119,3), hvormed Justin knytter til ved tanken om de kristne som en tredje race i forhold til jøder og hedninger. 37 Dette nye folk er hos Justin overraskende nok bl.a. karakteriseret ved, at kvinder her står på lige fod med mænd. Argumentationen er den, at det, at kvinder ikke kan omskæres i bogstavelig forstand, viser, at omskærelsen blev givet som et tegn og ikke kunne fungere som en retfærdighedsgerning. Det fortæller, at Gud har gjort det sådan, at også kvinderne på samme måde kan overholde alt det, der er retfærdigt og dydigt. Selv om vi ser, at mænd og kvinder er forskellige af skikkelse, så er det ikke derfor, vi regner den ene eller den anden for retfærdig eller uretfærdig, men det er på grund af fromhed og retfærdighed (23,5). Selv om det ikke betyder, at Justin gik ind for kvinders emancipation i samfundslivet, så drager han dog her en tydelig konsekvens af den tanke, at enhver, mand og kvinde, i forholdet til Gud står og falder med sin virkeliggørelse af retfærdigheden eller mangel på samme. 38 Justins skrift Dialog med jøden Tryfon giver os et værdifuldt indblik i en drøftelse, hvor uenigheden ikke står om, hvorvidt jødernes hellige skrifter har ubetinget autoritet eller ej, men alene om hvordan de skal fortolkes. Og som sagt til indledning, er Justins hellige skrifter allerede taget ud af hænderne på jøderne i kraft af en interpretatio Christiana. Dermed får vi adgang til at kigge ind i et tidligt kristent eksegetisk værksted på en måde, som ingen tidligere skrifter tillader 37 Et udgangspunkt kan være Matt 21,43, hvor der tales om et andet folk, hvis kvalifikation er, at det bærer Guds riges frugter. I Diognetbrevet 1,1 tales der tilsvarende om en ny slægt (καινὸν γένος). 38 I Christian Beginnings. From Nazareth to Nicaea (AD )(London: Allen Lane, an imprint of Penguin Books 2012) , bemærker Geza Vermes drilsk til dette sted: It is quite amusing to note that in this disputation Justin comes up with a surprising objection against circumcision as a means of justification. As a ritual applicable only to males, it is against sex equality! His principle, mutatis mutandis, has a contemporary ring and should well embarrass present-day opponents of women s ordination in the traditional Christian churches.

19 P A T R I S T I K 11 (2013) 19 det. Det kan være med til at skærpe opmærksomheden for, at det, der siden blev kaldt Det Gamle Testamente, ikke er en kristen bog per se, men altid alene på bestemte præmisser. Og disse præmisser er tilmed ikke ens til alle tider, men er altid under forandring, også hvad selve tekstgrundlaget angår. Justins Graeca veritas blev jo afløst af Hieronymus Hebraica veritas, der siden i Vesten blev til Latina veritas. Det fastholder kirken på, at også teksten til en vis grad er et valg ligesom fortolkningen.

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG Knud Erik Andersen og Inger Røgild: Paulus og de første kristne Illustreret af Frank Madsen Haase & Søns Forlag 2011 Redaktion:

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Apostlene og loven. Så er loven da hellig og budet helligt og retfærdigt og godt. (Rom 7,12). Ugens vers. Introduktion

Apostlene og loven. Så er loven da hellig og budet helligt og retfærdigt og godt. (Rom 7,12). Ugens vers. Introduktion 11 TIL SABBATTEN 14. JUNI 2014 Apostlene og loven Ugens vers Introduktion Så er loven da hellig og budet helligt og retfærdigt og godt. (Rom 7,12). Hvorfor argumenterer så mange kristne imod loven, når

Læs mere

Tema 9 Bibelen. Historie og forkyndelse. Begreber Bibelen Det Gamle Testa- mente Det Nye Testamente Kanon rettesnor Den Hellige Skrift autoritet

Tema 9 Bibelen. Historie og forkyndelse. Begreber Bibelen Det Gamle Testa- mente Det Nye Testamente Kanon rettesnor Den Hellige Skrift autoritet Tema 9 Bibelen. Historie og forkyndelse. Du skal kende den grundlæggende opbygning af Bibelen og have en viden om det vigtigste af Bibelen indehold. Du skal derfor vide noget om jøderne og deres historie

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Opsummering. Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden.

Opsummering. Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden. Opsummering Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden. Nådegaver og Åndens frugter er ikke det samme. Alle kristne har Åndens frugter i større eller mindre udstrækning.

Læs mere

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Fadderinvitation»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Hvad er en fadder En fadder er et dåbsvidne et vidne på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb,

Læs mere

Mariæ bebudelse 22. marts 2015

Mariæ bebudelse 22. marts 2015 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tema: Gud blev menneske Salmer: 10, 73; 71, 101 Evangelium: Luk. 1,26-38 Mariæ bebudelsesdag er henlagt til 5. søndag i fasten og ligger altså fra år til år på forskellige datoer,

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Mandag d. 25. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 305: Kom, Gud Helligånd,

Læs mere

Guds ret - menneskets ret

Guds ret - menneskets ret Guds ret - menneskets ret Alle dem, som tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, som tror på hans navn. Joh.1,12. Gennem hele Guds ord - Bibelen - møder vi over alt begreberne ret, retfærd

Læs mere

Marts 2005 8 A A S E O G P E R

Marts 2005 8 A A S E O G P E R Marts 2005 Netop i disse uger har vi travlt med at arrangere Ordet og Israels sommerstævne, som skal finde sted på Djurslands Efterskole, og tilmeldingerne løber ind i en lind strøm. Sidste år var der

Læs mere

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Pagten. Ugens vers. Der skal komme dage, siger Herren, da jeg slutter en ny pagt med Israels hus og med Judas hus (Jer 31,31).

Pagten. Ugens vers. Der skal komme dage, siger Herren, da jeg slutter en ny pagt med Israels hus og med Judas hus (Jer 31,31). 11 Pagten TIL SABBATTEN 12. DECEMBER 2015 Ugens vers Introduktion Der skal komme dage, siger Herren, da jeg slutter en ny pagt med Israels hus og med Judas hus (Jer 31,31). Selv om Bibelen taler om pagter

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 19/5-2013 kl. 11.00 Pinsedag Tema: Helligåndens komme HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 290 I al sin glans nu stråler solen

Læs mere

Urup Kirke. Torsdag d. 29. maj 2014 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer.

Urup Kirke. Torsdag d. 29. maj 2014 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer. 1 Urup Kirke. Torsdag d. 29. maj 2014 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til Kristi himmelfartsdag, Luk. 24,46-53, 2. tekstrække. Salmer. DDS 355 Gud har fra evighed givet sin Søn os til Herre. DDS 264

Læs mere

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Klokkeringning Der ringes tre gange med en halv times mellemrum inden gudstjenesten begynder, den sidste ringning sluttes med bedeslagene, som er tre gange

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

Åbningshistorie. kend kristus: Teenagere

Åbningshistorie. kend kristus: Teenagere Studie 1 Guds ord 9 Åbningshistorie Jeg stod bagerst i folkemængden i indkøbscentret og kiggede på trylleshowet. Men min opmærksomhed blev draget endnu mere mod den lille pige ved siden af mig end mod

Læs mere

Kristi liv. Det tror vi

Kristi liv. Det tror vi Studie 1 Guds ord 9 Åbne spørgsmål Har du nogensinde skullet sende en besked til en anden, hvor det ikke er lykkedes pga. en kommunikationsfejl? Hvordan føltes det? Del historien. Forestil dig, at du har

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Konfirmandskriftord. Som en far er barmhjertig mod sine børn, er Herren barmhjertig mod dem, der frygter ham Sl. 103, 12-13

Konfirmandskriftord. Som en far er barmhjertig mod sine børn, er Herren barmhjertig mod dem, der frygter ham Sl. 103, 12-13 Konfirmandskriftord Så længe jorden står, skal såtid og høsttid, kulde og varme, sommer og vinter, dag og nat ikke ophøre. 1 Mos. 8, 22 Så vælg da livet, for at du og dine efterkommere må leve, og elsk

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

Vestjysk Kirkehøjskole- Teologi for alle

Vestjysk Kirkehøjskole- Teologi for alle Vestjysk Kirkehøjskole- Teologi for alle Temaet for Vestjysk Kirkehøjskole i 2012 Kristendommens billedsprog Formiddagene er åbne for alle og kræver ingen andre forudsætninger end nysgerrighed på livet.

Læs mere

TROENS TRÆ. Morgenavisen Jyllands-Posten.

TROENS TRÆ. Morgenavisen Jyllands-Posten. TROENS TRÆ ISRAEL INDHOLD Tekst: ORLA BORG. Illustration og layout: RINA KJELDGAARD PARADIS Side 13 DOMMEDAG Side 12 DEN KRISTNE TRO Side 9 DEN JØDISKE TRO Side 10 DEN MUSLIMSKE TRO Side 11 MOSES Side

Læs mere

Disse tips hjalp mig til at blive en haj til Fup eller Fakta, både i fjernsynet og i virkelighedens chokolademousse-version.

Disse tips hjalp mig til at blive en haj til Fup eller Fakta, både i fjernsynet og i virkelighedens chokolademousse-version. Studie 1 Guds ord 9 Åbningshistorie Da jeg var barn, var tv-programmet Fup eller Fakta i lige så høj anseelse hos mig som is, fodbold og fyrværkeri. Jeg var vild med det, fordi det var let for mig at udpege

Læs mere

Kristus og sabbatten

Kristus og sabbatten 5 TIL SABBATTEN 3. MAJ 2014 Kristus og sabbatten Ugens vers Introduktion Og Jesus sagde til dem: Sabbatten blev til for menneskets skyld, og ikke mennesket for sabbattens skyld. Derfor er Menneskesønnen

Læs mere

Teologisk Voksenundervisning

Teologisk Voksenundervisning Teologisk Voksenundervisning Aalborg Stift Vinteren 2014 2015 Teologisk Voksenundervisning i Aalborg Stift Formål Formålet med Teologisk Voksenundervisning i Aalborg Stift er at give en bred og grundig

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r Fadervor B I b e l e n å b n e r b ø n n e n b e l e n å b n e r b ø n n e f o r j u n i o r e r f o r j u n i o r e r Bibelen Nu skal du læse i Bibelen. Har du selv en bibel, så kan du bruge den! Hvis

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer 1 Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække Salmer DDS 737: Jeg vil din pris udsjunge DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS

Læs mere

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 Salmer: Hinge kl.8.30: 422-417/ 488-372 Vinderslev kl.9.30: 422-417- 515/ 488-428- 372 Thorning kl.11: 422-417-

Læs mere

Studie. Kristi genkomst

Studie. Kristi genkomst Studie 14 Kristi genkomst 77 Åbningshistorie Der er mange skilte, der får mig til at grine. Nogle skyldes trykfejl, der giver et helt andet billede end det tiltænkte, f.eks. Levende børn. Andre er bare

Læs mere

Urup Kirke. Søndag d. 28. april 2013 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer.

Urup Kirke. Søndag d. 28. april 2013 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer. 1 Urup Kirke. Søndag d. 28. april 2013 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh. 16,5-15. 1. tekstrække. Salmer. DDS 402 Den signede dag med fryd vi ser. DDS 317 Livets fylde,

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Teologi. Studieleder: Lektor, lic.theol. Joakim Garff.

Teologi. Studieleder: Lektor, lic.theol. Joakim Garff. Teologi Studieleder: Lektor, lic.theol. Joakim Garff. Teologi og religion er navnet på et åbent og vidtspændende fagområde, der beskæftiger sig med kristen tro og andre religiøse tilværelsesforståelser

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012

Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012 Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012 Fristelser Nogle fristelser har vi ingen problemer med og afviser dem let. Vi slår dem ud af parken.

Læs mere

Prædiken til nytårsdag 2014 (II)

Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Aroskirken d. 1.1 2014 Læsetekster: Salme 90 og Jakob 4,13-17 Prædikentekst: Matt 6,5-13 Tema: Også i 2014 skal Jesus være Herre. Indledning Nytårsskifte. Eftertænksomhedens

Læs mere

Livets Ånds lov. Kristent Institut. Af Jesper Veiby. v.1.0 Juni 2014

Livets Ånds lov. Kristent Institut. Af Jesper Veiby. v.1.0 Juni 2014 Livets Ånds lov Af Jesper Veiby v.1.0 Juni 2014 Forfatteren argumenterer i denne artikel for det faktum, at den livets Ånds lov, vi som kristne er underlagt og har fået implanteret i vore hjerter, ikke

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste

Læs mere

Hvem var Søren Kierkegaard? Kirkekampen

Hvem var Søren Kierkegaard? Kirkekampen Hvem var Søren Kierkegaard? Kirkekampen Søren Kierkegaard, var det ikke ham, der endte med at spekulere sig så langt ud, at han blev bindegal og sindssyg? Jo, det kan man godt sige. Han indledte en alt

Læs mere

At leve i tro. Ugens vers. Menneskefrygt kan sætte fælder, men den, der stoler på Herren, er i sikkerhed (Ordsp 29,25).

At leve i tro. Ugens vers. Menneskefrygt kan sætte fælder, men den, der stoler på Herren, er i sikkerhed (Ordsp 29,25). 11 At leve i tro TIL SABBATTEN 14. MARTS 2015 Ugens vers Introduktion Menneskefrygt kan sætte fælder, men den, der stoler på Herren, er i sikkerhed (Ordsp 29,25). Mange røster kalder på os fra alle mulige

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Velkomst! Indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som har

Læs mere

Jeremias profetiske kald

Jeremias profetiske kald 1 TIL SABBATTEN 3. OKTOBER 2015 Jeremias profetiske kald Ugens vers Introduktion Før jeg dannede dig i moders liv, kendte jeg dig, før du kom ud af moders skød, helligede jeg dig; jeg gjorde dig til profet

Læs mere

Prædiken i Højmark kirke, nytårsmøde 8. januar

Prædiken i Højmark kirke, nytårsmøde 8. januar Prædiken i Højmark kirke, nytårsmøde 8. januar 712 Vær velkommen 397 Trods længsels smerte 125 Mit hjerte altid vanker 108 Lovet være du, Jesus Krist Denne hellige lektie skrives i femte Mosebog, 6,1-12.

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 204/205 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 4/5. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. Årsplan for kristendom FAG: Kristendom

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se.

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. januar 2015 Kirkedag: 2.s.e.H3K Tekst: Joh 2,1-11 Salmer: SK: 22 * 289 * 144 * 474 * 51,1-2 LL: 22 * 447 * 449 * 289 * 144 * 474 * 430 Moses vil gerne

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Kvindens rolle i Bibelens lys. Fra Biblebb.com Uddrag af bogen, "THE BIBLICAL POSITION ON...WOMEN'S ROLES" Af John MacArthur.

Kvindens rolle i Bibelens lys. Fra Biblebb.com Uddrag af bogen, THE BIBLICAL POSITION ON...WOMEN'S ROLES Af John MacArthur. Kvindens rolle i Bibelens lys. Fra Biblebb.com Uddrag af bogen, "THE BIBLICAL POSITION ON...WOMEN'S ROLES" Af John MacArthur. Feminist bevægelsen i det tyvende århundrede har angrebet kvindens traditionelt

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Bonusspørgsmål: Hvad hed den discipel der blev nummer 12 da Judas Iskariot havde forrådt Jesus og hængt sig selv?

Bonusspørgsmål: Hvad hed den discipel der blev nummer 12 da Judas Iskariot havde forrådt Jesus og hængt sig selv? Opgave 1 Jesus udvalgte sig 12 disciple som fulgte ham mens han vandrede på jorden og senere rejste de ud i verden for at fortælle evangeliet videre. Find navnene Jesu 12 disciple: Bonusspørgsmål: Hvad

Læs mere

Studie. Kristi liv, død & opstandelse

Studie. Kristi liv, død & opstandelse Studie 9 Kristi liv, død & opstandelse 51 Åbningshistorie Napoléon Bonaparte sagde engang: Jeg kender mennesker; og jeg siger jer, Jesus Kristus er ikke noget almindeligt menneske. Mellem ham og enhver

Læs mere

Forslag til læsninger ved vielse og kirkelig velsignelse af to af samme køn

Forslag til læsninger ved vielse og kirkelig velsignelse af to af samme køn Forslag til læsninger ved vielse og kirkelig velsignelse af to af samme køn Det foreslås, at læsning(er) fra Bibelen vælges i samråd mellem præsten og parret. - Læsningen kan foretages af parrets familie,

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

Det Gamle Testamente studeres med henblik på at forstå og fortolke dets skrifter i deres historiske, litterære og teologiske kontekst.

Det Gamle Testamente studeres med henblik på at forstå og fortolke dets skrifter i deres historiske, litterære og teologiske kontekst. FAGBESKRIVELSE: GAMMEL TESTAMENTE Faget Det Gamle Testamente har som sit emne de 39 skrifter i Det Gamle Testamente. Disse skrifter studeres i udvalg på originalsproget for hovedpartens vedkommende på

Læs mere

2.søndag efter helligtrekonger, den 16. jan. 2014 Vor Frue kirke kl. 17

2.søndag efter helligtrekonger, den 16. jan. 2014 Vor Frue kirke kl. 17 2.søndag efter helligtrekonger, den 16. jan. 2014 Vor Frue kirke kl. 17 Jesper Stange Tekst: (1. Johs 2,28-3,3) Johs 4,5-26 Salmer: 411, 434, 292, 596, 467, 388v.4-5, 398 Du soles sol fra Betlehem hav

Læs mere

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske Pandoras Æske For mere end 2000 år siden skrev Hesoid sit værk Værker og Dage, der bl.a. indeholdt myten om Pandoras Æske. Denne myte har spillet en særlig rolle igennem senere europæisk idehistorie, hvor

Læs mere

Irettesættelse og straf

Irettesættelse og straf 4 TIL SABBATTEN 24. OKTOBER 2015 Irettesættelse og straf Ugens vers Introduktion Helbred mig, Herre, så jeg bliver helbredt, frels mig, så jeg bliver frelst, for du er min lovsang (Jer 17,14). Det, der

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb

10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb 10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb Det er sjældent Jesus græder. Bare to gange hører vi om det. Første gang var, da hans gode ven Lazarus er død. Og anden gang er her,

Læs mere

Lovens Ophør. Af Jesper Veiby. Kristent Institut

Lovens Ophør. Af Jesper Veiby. Kristent Institut Lovens Ophør Af Jesper Veiby Kristent Institut Udgivet af Kristent Institut Copyright 2003, 2011, Jesper Veiby Denne bog er en online ebog af bogen af samme titel. Bogen er udgivet som ebog og må frit

Læs mere

10 DAGES BØN: 25. MAJ - 3. JUNI & RÅDHUSPLADSEN DEN 4. JUNI KL. 15.00

10 DAGES BØN: 25. MAJ - 3. JUNI & RÅDHUSPLADSEN DEN 4. JUNI KL. 15.00 10 DAGES BØN: 25. MAJ - 3. JUNI & RÅDHUSPLADSEN DEN 4. JUNI KL. 15.00 APPEL TIL 10 + 1 DAGES BØN FOR DANMARK OG NATIONERNE FOR ANDET ÅR I TRÆK er Danmark med i Global Day of Prayer. Denne gang finder det

Læs mere

Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel. Derfor flygter hans forældre med ham til 1) Ægypten X) Jordan 2) Nazaret

Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel. Derfor flygter hans forældre med ham til 1) Ægypten X) Jordan 2) Nazaret Tip rigtige om Menneskesønnen kapitel - Hvad er kristendommens symbol? ) slangen X) lyset ) korset Jesus bliver født i ) Jerusalem X) Betlehem ) Nazaret Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel.

Læs mere

TRO VIRKER ALTID. Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015

TRO VIRKER ALTID. Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015 1 TRO VIRKER ALTID Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015 TROENS 2 BASISELEMENTER 1. Gud er til 2. Gud lønner dem der søger Ham Hebræerbrevet 11:6 Men uden tro er det umuligt at behage ham; for den, som kommer

Læs mere

Jonastegnet Vi begynder med fortællingen om Jonas. Jonas i hvalfiskens bug. Det er en af de mærkeligste fortællinger i det gamle testamente. Der er et præg af eventyr over fortællingen: hvalfisken dukker

Læs mere

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne v. Thorkild Schousboe Laursen Denne gudstjeneste er lavet med særligt henblik på Skt. Stefans dag, men med de nødvendige ændringer

Læs mere

Vi vokser sammen. Leder-/medarbejdertræning Oktober 2010 Sjølundkirken 28-10-2010 1

Vi vokser sammen. Leder-/medarbejdertræning Oktober 2010 Sjølundkirken 28-10-2010 1 Vi vokser sammen Leder-/medarbejdertræning Oktober 2010 Sjølundkirken 28-10-2010 1 Opdag din tjeneste i livet De 5 tjenester 28-10-2010 2 Sidste gang: At lede og at lære FIRKANTEN! Discipelskabets fire

Læs mere

Prædiken til Mariæ Bebudelse, Luk 1,46-55. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 6. april 2014 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til Mariæ Bebudelse, Luk 1,46-55. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 6. april 2014 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 6. april 2014 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til Mariæ Bebudelse, Luk 1,46-55. 2. tekstrække Salmer DDS 71: Nu kom der bud fra englekor Dåb DDS 448: Fyldt af glæde over

Læs mere

www.centerforhistorieformidling.dk

www.centerforhistorieformidling.dk TEKST 131: Uddrag af Det nye Testamente 1 Ifølge Det nye Testamente forbød Jesus brugen af vold for at fremme sin sag (Lukas 22,3-4; Johannes 18,7-11; Mattæus 26,47-6). Kun to passager i Det Nye Testamente

Læs mere

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt Femte søndag efter trinitatis. 8.juli 2012. Domkirken og Gråbrødre: 4 Giv mig Gud, (396 Min mund), 332 På Jerusalem det ny, 582 At tro er at komme, (754 Gud ske tak), 775 Der står et slot. Altergang: 147

Læs mere

Den lille Katekismus. af dr. Martin Luther. 2009 HvadErKristendom

Den lille Katekismus. af dr. Martin Luther. 2009 HvadErKristendom Den lille Katekismus af dr. Martin Luther 2009 HvadErKristendom Indhold De ti bud... 3 Troen... 6 Fadervor... 8 Den hellige dåbs sakramente...11 Alterets sakramente... 13 De ti bud Sådan som en husfader

Læs mere

Israels fald og genantagelse

Israels fald og genantagelse Israels fald og genantagelse Hovedtanker i Romerbrevet kap. 11 Cand.theol. Torben Kjær, København Torben Kjær er født i 1949. Efter afslutningen af hans teologiske studier i 1980, blev han sognepræst ved

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

I radiobibelskolen Vejen gennem Bibelen finder vi disse retningslinier for bibelarbejde.

I radiobibelskolen Vejen gennem Bibelen finder vi disse retningslinier for bibelarbejde. I radiobibelskolen Vejen gennem Bibelen finder vi disse retningslinier for bibelarbejde. Vi vil samle det i syv små punkter, men vil som overskrift sætte ordet fra salme 119, v.18: "Luk mine øjne op, så

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 1 ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 Kim Torp, søndag d. 22. februar 2015 TROFASTHED Det handler om at være trofast: Markus Evangeliet 16:10 14 Den, der er tro i det små, er også tro i det store. Den, der er uærlig

Læs mere

Formål Deltagerne skal forholde sig til, hvilken forskel det gør, at Gud blev menneske.

Formål Deltagerne skal forholde sig til, hvilken forskel det gør, at Gud blev menneske. Modul 4 Jesus og Kristus Han blev født i en stald, og hang ud med de forkerte. Jesus. Guds søn. Menneskesønnen. Befrieren. Frelseren. Kristus. En mand med mange betydninger, som har betydet meget for mange.

Læs mere

MESSENS LITURGI. Så ofte vi spiser dette brød og drikker af kalken, forkynder vi, Herre, din død, indtil den dag, du kommer.

MESSENS LITURGI. Så ofte vi spiser dette brød og drikker af kalken, forkynder vi, Herre, din død, indtil den dag, du kommer. MESSENS LITURGI Så ofte vi spiser dette brød og drikker af kalken, forkynder vi, Herre, din død, indtil den dag, du kommer. MESSENS INDLEDNING KORSTEGN OG HILSEN P: I Faderens og Sønnens og Helligåndens

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

En død og genopstanden Kristendom? Af Martin Spang Olsen

En død og genopstanden Kristendom? Af Martin Spang Olsen En død og genopstanden Kristendom? Af Martin Spang Olsen (bragt i Weekendavisen 3/10. Titlen ændret til Religionskritikken, der blev væk ) Midt i en tid med islamisk fundamentalisme læner vi os i Danmark

Læs mere

Velkommen. Guds kærlighed kom først

Velkommen. Guds kærlighed kom først Bedeuge Januar 2012 Velkommen Dette hæfte er udgivet af Evangelisk Alliance. De valgte emner afspejler den store Lausanne Konference i Cape Town, der for godt et år siden samlede kirke og organisationsledere

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

UNDERVISNING FRA MIDTJYLLANDS FRIKIRKE

UNDERVISNING FRA MIDTJYLLANDS FRIKIRKE UNDERVISNING FRA MIDTJYLLANDS FRIKIRKE JESU GENKOMST Finlandsgade 53, 7430 Ikast Telefon: 40 78 78 29 Internet: www.mjkk.dk E-mail: info@mjfk.dk Om du er opvokset i en kristen sammenhæng så har du helt

Læs mere

1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU

1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU 1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU The moment of truth. Guds time, der forandrer alt. Åbenbaringsøjeblikket. Mange, som har kendt Jesus, siden de var unge, kan se tilbage på øjeblikke,

Læs mere

4. søndag efter trinitatis 28. juni 2015

4. søndag efter trinitatis 28. juni 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Dømmesyge eller barmhjertighed Salmer: 751, 498, 626; 276, 612 Evangelium: Luk. 6,36-42 Døm ikke, fordøm ikke, tilgiv, giv! Det er store ord der møder os i dagens tekst. Det

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 9/6-2013 kl. 11.00 2. søndag efter Trinitatis Tema: Lignelsen om det store festmåltid Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 753

Læs mere

Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.)

Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.) Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.) 307 Gud Helligånd, vor igenføder 696 Kærlighed er lysets kilde 321 O kristelighed 438 Hellig, hellig,

Læs mere

TEOLOGI FOR VOKSNE I HADERSLEV STIFT

TEOLOGI FOR VOKSNE I HADERSLEV STIFT TEOLOGI FOR VOKSNE I HADERSLEV STIFT 8 lørdage med»viden om tro «Kursusår 2015 Velkommen til Teologi for voksne! Dette nye tilbud om gedigen teologisk undervisning for alle interesserede er Haderslev Stifts

Læs mere

Vanskelige bibelsteder (1. del)

Vanskelige bibelsteder (1. del) Vanskelige bibelsteder (1. del) Livets Kildes hæfteserie Nr. 37 8. årgang August 2009 Hvis du ønsker flere eksemplarer af dette eller andre af vore hæfter, skriv da blot til vor adresse: Livets Kilde,

Læs mere