Grundfag klasse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Grundfag 0. 2. klasse"

Transkript

1 HISTORIE- OG KRISTENDOMSUNDERVISNING PÅ AABENRAA FRISKOLE januar 2010 Aabenraa Friskole er fritaget fra historie- og kristendomsundervisning som den foregår i folkeskolen. Vi har vores egen måde at gøre det på (se nedenfor) og derfor denne redegørelse. Aabenraa Friskole holder sig i det store og hele til Fælles Mål II, dog i en lidt anderledes kontekst og startende fra 0. klasse. Historie- og kristendomsundervisningen på Aabenraa Friskole er integreret i faget fortælling, fortælling i flere fag, faguger og grundfagsundervisningen. Først generelt fra skolens pjece, hvor der står under: UNDERVISNINGEN GENERELT PÅ ALLE NIVEAUER om grundfag og fortælling: Grundfag: Dansk, historie, geografi, biologi, kristendomsundervisning, klassens time, samt, indtil 2. klasse, matematik er indbefattet i grundfag. Disse timer er hovedsageligt placeret mellem kl og Det giver mulighed for fællesemner på tværs af klasserne, uden at fag som engelsk, tysk og fysik bliver berørt. Disse fag kan nemt overses i et fællesemne. Med begrebet "Grundfag" muliggøres sammenhæng, tværfaglighed og den emneorienterede undervisning. Tillige kan de praktisk /musiske fag integreres. Grundfag bliver ligeledes karakteriseret ved, at klasselæreren har klassen i alle grundfagstimerne. Grundfag klasse I løbet af skoleåret inddrages fagene historie og kristendom på relevante tidspunkter; som f.eks. julpåske- pinse og fastelavn. Derudover inddrages temaerne ved højtlæsning, samtale og emneforløb. I løbet af indskolingen har eleverne min. et historie/kristendomsemne. Derudover er der hvert år en temauge i kristendom/historie i indskolingen Fortælling: Den mundtlige fortælletradition, som er en væsentlig del af vores kulturarv - ikke mindst i friskole livet - vil vi gerne give videre til vores børn. I stedet for at læse op vil vi gerne fortælle, fordi det samvær, man har omkring det levende ord, styrker børnenes indre billeddannelse og fantasi og bidrager på en god måde til deres personlige udvikling. I hverdagen vil det oftest være klasselæreren, der fortæller, men fortælling kan bruges af alle lærere og i alle fag. I 1-times faget Fortælling, kan det også være en anden lærer. Gennem et skoleforløb på Friskolen vil børnene f.eks. høre: Indskolingen : Folkeeventyr, Danmarkshistorie, Gl. og Nye Testamente, Nordisk mytologi. Mellemgruppen : Danmarkshistorie, Nordisk Mythologi og Bibelshistorie.

2 Udskolingen : Moderne eventyr, Verdenshistorie, Fremmede religioner, Mytologi, filosofi og middelalderlige fortællegenrer. Fortælling Klasse: Der arbejdes over en 3-årig periode med følgende emner: Eventyr: danske, svenske og norske folkeeventyr grønlandske eventyr islandske eventyr (sagaer i meget forkortet/forenklet udgave) afrikanske dilemmaeventyr eventyr fra andre dele af verden Danske Heltesagn: Historierne om Kong Dan, Kong Skjold, Vermund og Uffe, Roar og Helge, Rolke Krake, Amled, Svend Tveskæg, Gorm & Thyra og evt. romanen Røde Orm Nordiske Guder: Valhalla, aserne, jætterne, de forskellige guder: Thor, Balder, Odin Loke m.fl., nornerne Gamle & Nye Testamente: Skabelsen, Nohas ark, Isak, Jakob, Josef, Moses, Samson, David, Saul, Jonas & hvalen Der kan kigges på billeder fra de forskellige bibelbøger og kunstbøger som udgangspunkt for fortællingen og bearbejdelse af indholdet. Der kan også synges sange/salmer. Fra det Nye Testamente fortælles især om Jesu liv & lignelserne. Passende til årstiderne gennemgås højtiderne, bl.a. jul, påske, Kristi Himmelfart og pinse. Læreren kan, når der er lyst og behov for det, lave små dramatiseringer over fortællingerne, tegne til, synge eller lade eleverne gengive fortællingen. Der kan også indgå andre fortællinger end de omtalte. Læreren udarbejder hvert år en årsplan, hvori der fremgår, hvad man har tænkt sig at arbejde med/fortælle ud fra de forskellige emner, således at man over en treårig periode har været igennem alle emnerne. Fortælling i 3. til 5.klasse: Fortælling: Oplysningstradition og fag Den mundtlige fortælletradition som er en væsentlig del af vores kulturarv - ikke mindst i friskolelivet - vil vi gerne give videre til vores børn. I stedet for at læse op vil vi gerne fortælle, fordi det samvær man har omkring det levende ord, styrker børnenes indre billeddannelse og fantasi, og bidrager på en god måde til deres personlige udvikling. Det vil oftest være grundfagslæreren, der fortæller, men fortælling kan bruges af alle lærere og i alle fag.

3 Til fortælletraditionen hører hos os, at hvert enkel elev skal lære at være fortæller, tit bringes børnene i situationer, hvor de skal fortælle - om oplevelser, historier de selv har fundet på, noget de har læst, noget de har på hjertet osv. På Friskolen har vi også Fortælling som fag. På mellemtrinnet møder eleverne en 3 års turnus: Første År - Danmarkshistorie: Der bliver fortalt med udgangspunkt i Kjersgaards danmarkshistorie og Politikkens Danmarkshistorie. Hovedoverskrifterne er: 1.Periode: år Rensdyrjægerne 2. Kystfolket 3. Flintesmeden 4. Jernalderen 5. Religion og gravskikke 6. Skovjægerne 7. Bønderne 8. Bronzealderen 9. Romere og Germaner 10. Landsbyen 2.Periode: år Dannevirke 2. Vikinge skibe 3. Lejre 4. Vikingeborgene 5. Kristenheden 6. Hedeby 7. Runer 8. Harald Blåtand 9. Kongedømme I løbet af denne periode vises filmklip fra Vikingeskibsmuseet i Roskilde og forsøgscenteret i Lejre. 3.Periode: år Kong Valdemar og efterfølgere 2. Kirker og klostre 3. Kirkekamp og diktatur 4. Vendertogterne 5. Stormændenes oprør 6. Danehof og kongemord 4.Periode: år Hansestæderne 2. Skanör 3. Valdemar Atterdag 4. Kalmar Unionen 5. Den hellige Birgitta 6. Unge konger 7. Landbrug 8. Købstæder 9. Polarisering i samfundet fattig/rig 10. Moral/umoral 11. Jens Holgersens hus 12. Det Stokholmske blodbad

4 Som afslutning på dette tidsforløb vises filmen Ørnens øje, da den er en fri fortolkning af tiden omkring Valdemar Sejr. Den giver eleverne et godt indblik i livsvilkår, klædedragten og magtforholdene på dette tidspunkt. 5.Periode: år Bonde- borgerkrig 2. Lensmænd og slotte 3. Tycho Brahe 4. Købstæder 5. Statskirken og Lutherdom 6. Vejen til Indien 7. Christians d.4. 6.Periode: år Storpolitik og nederlag 2. Freden på Brömersbro 3. Adelen 4. På katastrofens rand 7.Periode: år Enevældigt byggeri 2. Tvillingerigerne Danmark/Norge 3. Ludvig Holberg 4. Pietismen 5. Kristendom og handel 6. Vestindien og Afrika 7. Indien og Kina 5. Statskuppet Genopbygningen 7. Ole Rømer 8. Store nordiske krig 8. Affæren Struense 9. Landboreformerne 10. Skolereformerne 11. Den florissante handel 12. Slaget på reden 13. Sammenbruddet 8.Periode: år Et lidet, fattigt land 2. Guldalderkunst 3. Det harmoniske verdensbillede 4. Stænderforsamlinger 5. Slesvig mellem tysk og dansk 6. Skandinavismen 7. Treårskrigen 8. Grundlove Andet år - Nordisk Mytologi. Der fortælles med udgangspunkt i Niels Saxtorphs Nordiske gude- og Heltesagn. Eleverne bliver 2-3 gange i løbet af forløbet bedt om at tegne dem fortælling som har gjort størst indtryk på dem. Dette er med til at hjælpe eleverne i forhold til at skille de enkelte fortællinger fra hinanden. Overskrifterne er: Skabelsesmyten Valhal 1. Aserne og Vanerne 2. Ormen, ulven og deres søster Hel 3. Sifs gyldne hår 4. Hvordan Odin fik Slejpner

5 Tors eventyr 1. Rejsen til Udgårdsloke 2. Tors fisketur 3. Hymers ølkar 4. Tor henter sin hammer 5. Tvekampen med Runger 6. Tors besøg hos Geirrød Den svigfulde Loke 1. Lokes skænderi 2. Balders død 3. Lokes straf Sigurd Fafnersbane 1. Sigurds død Skatten 2. Vølsunge 3. Signe og Sigmund 4. Varulvene 5. Hævnen 6. Hjørdis 7. Sigurd Vokser op 8. Fafners død 9. Brynhild 10. Tryledrikken 11. Natten på Hindarfjeld 12. Rihnguldet Skjoldungerne 1. Kong skjold 2. Kværnsangen 3. Roar og Helge 4. Bjovulf 5. Olov og Yrsa 6. Rolf Krage 7. Bjarke og Høtt 8. Besøget hos Adils 9. Ingjald 10. Rolf s endelige Regnar Lodborg og hans sønner 1. Regnar vinder Thora 2. Køkkenfolket brænder brødet 3. Regnar og Kraka 4. Krakas sønner erobrer Hvitaby 5. Regnar og svenskekongens datter 6. Aslaugs historie 7. Eystein fælder Thoras sønner 8. Aslaug hævner sine stedsønner 9. Lodbrogssønnerne hærger i syden 10. Regnar bygger to skibe 11. Regnars død 12. Ellas sendemænd 13. Sønnerne hævner Ragnar Tredje år - Bibelhistorie Der fortælles med udgangspunkt i Anna Sophie Seidelins genfortælling af Det Gamle og Det Nye testamente. Eleverne bliver 2-3 gange i løbet af forløbet, bedt om at tegne dem fortælling som har gjort størst indtryk på dem. Dette er med til at hjælpe eleverne i forhold til at skille de enkelte fortællinger fra hinanden.

6 Fra Det gamle testamente er det hovedsagligt fortællingen om Skabelsen og, Moses og hans slægt der fortælles om. Derudover vises Filmen Prinsen af Egypten da den er en fri fremstilling af fortællingen om Moses. Filmen vises som afslutning på forløbet om Det gamle testamente. Forløbet der omhandler Det nye testamente er forskelligt fra de andre forløb i fortælleplanen, Danmarkshistorie og Nordisk mytologi, da der i dette forløb bliver lagt meget mere op til, at eleverne kommer med deres forståelse og tolkning af fortællingerne om Jesus. Det er specielt i forbindelse med Jesu lignelser at dette er aktuelt. I grundfag inddrages fagene i forbindelse med arbejdet omkring de forskellige romaner/noveller, der læses på trinnet. Desuden i gennemgangen af trinnets læsebøger. I forbindelse med de forskellige kristne og muslimske højtider, samtales der om højtidernes betydning og tradition. I løbet af de tre år på mellemtrinnet er der mindst ét emne af historisk/religiøs art. Hvert år er der en temauge i kristendom/historie Efter 5. klasse: er der ikke længere fortælling. Nu ligger den historiske dimension i grundfag, faguger, emneuger og til dels også tværfagligt med samfundsfagsundervisning. I 6. eller 7. kl. arbejdes med 2. Verdenskrig - De fem mørke år - besættelse, samarbejde/modstand og befrielse og i en periode trænes at kunne håndtere projektopgaverne. Ud fra en historisk vinkel arbejder elever med selvvalgte historiske emner, hvor de skal lære at arbejde med kilder og lære at formulere sig om historiske begivenheder i deres både samfundsmæssige og magtpolitiske kontekst. Minisamfund I løbet af et skoleforløb skal alle elever mindst 2 gange deltage i et fællesemne med overskriften Minisamfund. Dvs. eleverne skal være med i forløbet under forskellige fortegn, når man er i 0. til 4. klasse har man mest de roller, som tilfalder de samfundsgrupper, der har produktionsfunktioner, mens man i 5. til 9. klasse har mest roller som handelsfolk, direktør, politiker og lignende. Her skal eleverne opleve og bearbejde de forskellige roller i samfundet, lære om demokrati, arbejdsmarkeds parter og meget mere. Det skal bemærkes, at en meget stor del af skolens 7. Klasses elever går til præst på denne årgang.

7 Side 7 af 9 Eksempel på tværfaglig faguge i historie og kristendom/religion for 6. og 7. klasse: Forudsætninger: En 6. og en 7.klasse (36 elever i alt) 2-3 lærere Alle timer i 5 dage (faguge) fra Materialer: (hjemlånt fra CFU, distributiv afdeling) ISLAM af Flemming Madsen Poulsen JØDEDOMMEN af Flemming Madsen Poulsen KRISTENDOMMEN af Anne Grethe Guldager Opstart: Fælles foredrag om Israels historie, byen Jerusalem og dens hjemsted og betydning for Islam, Jødedommen og Kristendommen. Forløb: Eleverne blev inddelt i 3 grupper (en for hver religion) på tværs af klasser og køn, som igen blev inddelt i 4 mindre grupper, så der inden for hver verdensreligion var 4 grupper á 3 elever. Hver gruppe fik udleveret en grundbog med deres religion, og gruppens opgave var nu at sætte sig ind i religionen. Bogen var for lang til, at alle kunne læse alt, så de skulle fordele kapitlerne imellem sig. Hver elev læste nu sine kapitler, læste dem igen og tog notér/stikord til hvert kapitel. Da alle var færdige, skulle hvert gruppemedlem fortælle indholdet af sine kapitler for de andre medlemmer i gruppen, indtil alle var færdige og sammen havde overblik over religionen. Herefter skulle hver gruppe nu forberede fremlæggelse af deres religion for tilsvarende grupper fra de andre religioner. Det vil sige, at den største gruppe, de kunne komme til at fremlægge for, var på 8 personer. Til fremlæggelsen måtte de anvende illustrationer/billeder, Power Point m.m. Efter at hver gruppe med de tre religioner (9 elever) havde fremlagt for hinanden, skulle de sammen udfylde et udleveret skema, hvor de synoptisk skulle gøre rede for ligheder og forskelle i de tre religioner ud fra det, de hver især havde fremlagt. På skemaet var fortrykt nogle centrale emner (ex. Gudens navn, kirken, præsten, højtider m.m.) Afslutning: Hele forløbet sluttede med fælles opsamling sammen med lærerne. Herunder en tidslinie til at synliggøre Islams og Kristendommens udspring af Jødedommen og hermed også de tre religioners ligheder og forskelle.

8 I 8.og 9. klasse: Side 8 af 9 drives grundfag tværfagligt med historie, kristendom og samfundsfag. Emnerne, som eleverne kan møde, er blandt andet: Demokrati Anden verdenskrig Internationale organisationer Danmark set udefra De politiske partier Ideologier Grupper & Fællesskab Undervisningen skal lede frem til, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder inden for området "menneske og stat, menneske og samfund, menneske og kultur og menneske og natur. Det er ligeledes vigtigt at eleverne er velinformerede for at kunne tage kritisk stillingtagen som aktive aktører i et demokratisk samfund. Med udgangspunkt i folkeviser og folkeeventyr og disses historiske tid arbejdes med: beskrive forhold mellem Danmark og andre områder af Verden i lyset af kulturpåvirkning og kulturtransformation forklare udviklings- og forandringsprocesser fra Danmarks historie, som knytter sig til samfundsborgeres tilværelse under eneherredømme og folkestyre forholde sig kritisk til samfunds brug af historiske symboler og fortællinger. Med udgangspunkt i tekster fra historiske perioder (f.eks. romantikken, et årti) arbejdes med at: drøfte forskellige former for konfliktløsning i fortidens og i nutidens samfund berette sammenhængende om historiske begivenheder på baggrund af indsamlede oplysninger fra flere kilder forholde sig kritisk til samfunds brug af historiske symboler og fortællinger beskrive forhold mellem Danmark og andre områder af Verden i lyset af kulturpåvirkning og kulturtransformation forklare udviklings- og forandringsprocesser fra Danmarks historie, som knytter sig til samfundsborgeres tilværelse under eneherredømme og folkestyre Med udgangspunkt i tekster om "Danmark" fra flere tidsperioder arbejdes med: forklare udviklings- og forandringsprocesser fra Danmarks historie, som knytter sig til samfundsborgeres tilværelse under eneherredømme og folkestyre beskrive forhold mellem Danmark og andre områder af Verden i lyset af kulturpåvirkning og kulturtransformation demonstrere overblik over længerevarende tidsforløb drøfte forskellige former for konfliktløsning i fortidens og i nutidens samfund tage stilling til pålideligheden af kildemateriale, bl.a. fra internettet forholde sig kritisk til samfunds brug af historiske symboler og fortællinger give eksempler på begivenheder og samfundsforandringer, der kan forklares ud fra værdier og holdninger, som er fremherskende i en tidsepoke. Kvantitative fakta: I et skoleforløb på Aabenraa Friskole modtager eleverne over 400 timer historieundervisning.

9 Slutmål for faget historie efter 9. klassetrin Side 9 af 9 Historie i fortid og nutid Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at gengive og fortolke begivenheder fra Danmarks historie sætte Danmarks historie i relation til Nordens, Europas og Verdens historie kende baggrunden for og udviklingen af menneskers gruppedannelser og andre tilhørsforhold baseret på fællesskaber og interessesammenfald forklare om kulturer og kulturmøder i et udviklingsperspektiv udtrykke sig om, hvordan begreberne magt og ret indgår i historiske sammenhænge forklare om produktion, forbrug og ressourcer og deres indbyrdes sammenhænge. Tid og rum Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at placere historiske emner og temaer i tid og geografisk område kende almindelige betegnelser for tidsepoker og placere dem kronologisk gøre rede for sammenhænge mellem historiske begivenheder og den tid, som de foregår i relatere begivenheder fra Danmarks historie til kultur- og samfundsudvikling i andre dele af verden. Fortolkning og formidling Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at analysere og fortolke historiske fremstillinger indkredse historiske emner og temaer og formulere spørgsmål hertil anvende og forholde sig kritisk til forskelligartede materialer og kilder sætte sig ind i værdier og holdninger, der ligger til grund for historiske begivenheder og samfundsforandringer videregive og skabe fortællinger, der tolker dele af historiens udviklingsforløb forsøge at rekonstruere historiske genstande og begivenheder. KONKLUSION: Det er undertegnedes opfattelse at Aabenraa Friskoles undervisning i historie står mål med Folkeskolens, som loven kræver. Med venlig hilsen Werner Sternberg, skoleleder

Undervisningsplan for faget Historie Ørestad Friskole januar 2007

Undervisningsplan for faget Historie Ørestad Friskole januar 2007 Undervisningsplan for faget Historie Der undervises i historie på 3. - 9. klassetrin. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: I historie skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i hvert

Læs mere

Slutmål efter 9. klassetrin er identiske med folkeskolens:

Slutmål efter 9. klassetrin er identiske med folkeskolens: FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Fagplan for historie Signalement af faget Der undervises i historie på 3. - 9. klassetrin. De centrale kundskabs- og

Læs mere

Faglige delmål og slutmål i faget Historie

Faglige delmål og slutmål i faget Historie Faglige delmål og slutmål i faget Historie Fagets generelle formål og indhold. Dette afsnit beskriver hvorfor og hvordan vi arbejder med historiefaget på Højbo. Formålet med undervisningen i historie er

Læs mere

Delmål og slutmål; synoptisk

Delmål og slutmål; synoptisk Historie På Humlebæk lille Skole indgår historie i undervisningen på alle 10 klassetrin: i Slusen og i Midten i forbindelse med emneuger og tematimer og som en del af faget dansk, i OB som skemalagt undervisning,

Læs mere

Årsplan for hold E i historie

Årsplan for hold E i historie Årsplan for hold E i historie Emne: Fra to til èn supermagt. 1945 1990 Trinmål historie: Forklare udviklings- og forandringsprocesser fra Danmarks historie, beskrive forhold mellem Danmark og andre områder

Læs mere

4. Tycho Brahe. Årsplan (Kristendom MVM)

4. Tycho Brahe. Årsplan (Kristendom MVM) Årsplan for 4 T.B i bibelhistorie 2016/2017./ Malene von der Maase Grundlaget for tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering af bibelhistorie i 4 klasse, er de mål og trinmål, som står beskrevet i Fælles

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Historie

Selam Friskole Fagplan for Historie Selam Friskole Fagplan for Historie Formål Formålet med undervisningen er at udvikle elevernes kronologiske overblik, lære dem kildekritik og styrke deres viden om og forståelse af historiske sammenhænge

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2012/13 Kristendom. Skolens del og slutmål i kristendom kan læses på skolen hjemmeside.

Årsplan Skoleåret 2012/13 Kristendom. Skolens del og slutmål i kristendom kan læses på skolen hjemmeside. Årsplan Skoleåret 2012/13 Kristendom Skolens del og slutmål i kristendom kan læses på skolen hjemmeside. Årsplan Kristendomskundskab 1. årgang 2012/2013 Periode og emne Materialer Metode/arbejdsform Mål

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 204/205 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 4/5. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. Årsplan for kristendom FAG: Kristendom

Læs mere

Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort

Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort Der var en gang i Søby Dette projekt henvender sig til fagene historie, samfundsfag, geografi og dansk i udskolingen. Hensigten med projektet

Læs mere

Årsplan Team Vega Danmark i Verden 2014 / 2015

Årsplan Team Vega Danmark i Verden 2014 / 2015 Årsplan Team Vega Danmark i Verden 2014 / 2015 Faget Danmark i Verden skal støtte imødegå børnenes nysgerrighed. Undervisningen skal lede frem mod, at børnene tilegner sig en viden, som sætter dem i stand

Læs mere

Fagårsplan 10/11 Fag:Historie Klasse: 4A Lærer: CA Fagområde/ emne

Fagårsplan 10/11 Fag:Historie Klasse: 4A Lærer: CA Fagområde/ emne Hvor blev børnene af? August - September Kunne beskrive børns vilkår fra 1800 tallet til i dag Kunne opstille et slægtstræ Enkeltmandsopgaver r internet s. 3-19 IT Samtale og skriftligt arbejde Et lille

Læs mere

Undervisningsplan. Fag : Kristendom

Undervisningsplan. Fag : Kristendom Tillæg til undervisningsministeriets fagmål (fælles mål). Fag : Kristendom Gældende for Frederikssund Private Realskole. Undervisningsplan. Forord Det er skolens opgave at drive prøveforberedende undervisning.

Læs mere

Undervisningsplan historie 9.klasse

Undervisningsplan historie 9.klasse Undervisningsplan historie 9.klasse (underviser: Stine Rødbro) Mål: Undervisningen i historie vil tage udgangspunkt i udviklings- og sammenhængsforståelse, kronologisk overblik og fortolkning og formidling.

Læs mere

Årsplan Team Asteroider Danmark i Verden 2014 / 2015

Årsplan Team Asteroider Danmark i Verden 2014 / 2015 Årsplan Team Asteroider Danmark i Verden 2014 / 2015 Faget Danmark i Verden skal støtte imødegå børnenes nysgerrighed. Undervisningen skal lede frem mod, at børnene tilegner sig en viden, som sætter dem

Læs mere

Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 af Helene Dyssegaard Jensen. Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012

Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 af Helene Dyssegaard Jensen. Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 Formål Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen

Læs mere

Læseplan for historie. 4. 9. klassetrin

Læseplan for historie. 4. 9. klassetrin Læseplan for historie 4. 9. klassetrin Læseplanen angiver historiefagets progression over fire forløb, og i hvert forløb arbejdes med fagets tre centrale kundskabs- og færdighedsområder. I det daglige

Læs mere

ANSGAR. på mission blandt vikinger VEJLEDNING OG OPGAVER

ANSGAR. på mission blandt vikinger VEJLEDNING OG OPGAVER Knud Erik Andersen ANSGAR på mission blandt vikinger VEJLEDNING OG OPGAVER Knud Erik Andersen: Ansgar på mission blandt vikinger. Vejledning og opgaver Serie: Tro møder tro Haase & Søns Forlag 2012 Forlagsredaktion:

Læs mere

Årsplan for 4.b i historie 2013/2014

Årsplan for 4.b i historie 2013/2014 Årsplan for 4.b i historie 2013/2014 Formålet for faget: Formålet med undervisningen i historie er at styrke elevernes historiebevidsthed og identitet og øge deres lyst til og motivation for aktiv deltagelse

Læs mere

Undervisningsplan for faget historie

Undervisningsplan for faget historie RINGSTED NY FRISKOLE - BRINGSTRUPVEJ 31-4100 RINGSTED Skolen 57 61 73 86 SFO 57 61 73 81 Lærerværelse 57 61 73 61 www.ringstednyfriskole.skoleintra.dk RNF@ringstednyfriskole.dk Undervisningsplan for faget

Læs mere

Bibelske fortællinger Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne tolke grundlæggende værdier ud fra centrale bibelske fortællinger.

Bibelske fortællinger Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne tolke grundlæggende værdier ud fra centrale bibelske fortællinger. Religion Der undervises i religion på 2.- 8. klassetrin. Fra 5.- 8. klasse afholdes en ugentlig fagtime, hvor det i 2.- 4. klasse er integreret i den øvrige undervisning. Kompetencemål efter 9. klasse

Læs mere

Årsplan for projekt på 9.årgang

Årsplan for projekt på 9.årgang 1 Årsplan for projekt på 9.årgang - Den alternative Skole 2014/15 Årsprojektet på 9. årgang: Danmark i verden - Samfundsopbygning - Rettigheder og pligter i Danmark (ytringsfrihed, religionsfrihed, stemmeret,

Læs mere

5. klasse skoleår 13/14

5. klasse skoleår 13/14 5. klasse skoleår 13/14 Redaktørens forslag til en årsplan for 5. klasse. Om årsplanen Denne årsplan bygger videre på sidste års årsplan. Hver uge har eleverne normalt 2 lektioner historie. I september

Læs mere

Samfundsfag på Århus Friskole

Samfundsfag på Århus Friskole Samfundsfag på Århus Friskole Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne udvikler lyst og evne til at forstå hverdagslivet i et samfundsmæssigt perspektiv og til aktiv medleven i et demokratisk

Læs mere

7.klasse historie Årsplan for skoleåret 2013/2014.

7.klasse historie Årsplan for skoleåret 2013/2014. Ahi Internationale Skole 7.klasse historie Årsplan for skoleåret 2013/2014. Formål: Formålet med undervisningen er at udvikle elevernes kronologiske overblik, styrke deres viden om og forståelse af historiske

Læs mere

Relation til Fælles Mål

Relation til Fælles Mål Fagårsplan 10/11 Fag: Kristendom Fagområde/ emne Periode Mål Eleverne skal: Det gamle testamente 33-40 Vi går dybere ned i der ligner? Det gamle testamente 43-48 Vi går dybere ned i der ligner? Lave rollespil

Læs mere

Kristendommen i nutid (til læreren burger måske uddrag, men i så fald bliver det skrevet om til 4. kl. niveau)

Kristendommen i nutid (til læreren burger måske uddrag, men i så fald bliver det skrevet om til 4. kl. niveau) Årsplan for kristendom i 4. klasse 2011/2012 Formål Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen

Læs mere

Årsplan for kristendom i 2.a

Årsplan for kristendom i 2.a Årsplan for kristendom i 2.a Fællesmål: Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen hos det enkelte

Læs mere

Relation til Fælles Mål. gengive centrale begivenheder i kristendommens historie med særlig vægt på danske forhold

Relation til Fælles Mål. gengive centrale begivenheder i kristendommens historie med særlig vægt på danske forhold Fagårsplan 10/11 Fag: Kristendom Fagområde/ emne Period e Mål Eleverne skal: Klasse:6ab Lærer: HK Relation til Fælles Mål Arbejdsform Materialer Evaluerin g Reformationen 33-34 Repetere viden om reformationen

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN Del- og slutmål Historie 4. - 9. klasse

UNDERVISNINGSPLAN Del- og slutmål Historie 4. - 9. klasse UNDERVISNINGSPLAN Del- og slutmål Historie 4. - 9. klasse Formålet med undervisningen i historie er: at eleverne tilegner sig en viden om og forståelse for, at den nutid, eleverne står i, er et resultat

Læs mere

Kampen om landet og byen

Kampen om landet og byen Mellemøstenhar gennem tiderne påkaldt sig stor opmærksomhed, og regionen er i dag mere end nogensinde genstand for stor international bevågenhed. På mange måder er Palæstina, og i særdeleshed Jerusalem

Læs mere

Dansk årsplan 5. klasse

Dansk årsplan 5. klasse Dansk årsplan 5. klasse 2016-2017 Formålet med undervisningen i historie er at styrke elevernes historiebevidsthed og identitet og øge deres lyst til og motivation for aktiv deltagelse i et demokratisk

Læs mere

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin. Årsplan for 5A kristendomskundskab skoleåret 2012-13 IK Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.

Læs mere

Årsplan 1415 kristendom 1. kl HT

Årsplan 1415 kristendom 1. kl HT Årsplan 1415 kristendom 1. kl HT Årsplan 2014 2015 Engum Skole Klasse: 1 Lærer: Helle Thure Fag: Kristendom Dato: august 2014 Fælles mål for faget kan læses på Faget omfatter i år: 2 lektioner pr. uge

Læs mere

Undervisningsplan for historie 9. klasse 2015/16

Undervisningsplan for historie 9. klasse 2015/16 Undervisningsplan for historie 9. klasse 2015/16 Formålet: Formålet med faget er at fremme elevernes historiske forståelse, at få eleverne til at forstå deres fortid såvel som deres nutid og fremtid. Formålet

Læs mere

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Historie Formål for fagets historie Formålet med undervisningen er at udvikle elevernes kronologiske overblik, styrke deres viden om og forståelse af historiske sammenhænge og øve dem i at bruge denne

Læs mere

Undervisningsplan historie. Der undervises i historie fra 3. 9. klassetrin. Undervisningsplan for skolens fagrække. Historie:

Undervisningsplan historie. Der undervises i historie fra 3. 9. klassetrin. Undervisningsplan for skolens fagrække. Historie: Undervisningsplan historie Der undervises i historie fra 3. 9. klassetrin De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: -5- Undervisningsplan for skolens fagrække Historie: Formål Formålet med undervisningen

Læs mere

Forenklede Fælles Mål v. John Rydahl

Forenklede Fælles Mål v. John Rydahl - PROGRAM: Forenklede Fælles Mål v. John Rydahl -Rids af fagets udvikling - Ændringer i beskrivelsen af faget - Den nye portal - Materialer Dannelse Skolen og religionsundervisningen i 200 år Kundskabsformidling

Læs mere

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere

Kristendom delmål 3. kl.

Kristendom delmål 3. kl. Kristendom delmål 3. kl. Livsfilosofi og etik tale med om almene tilværelsesspørgsmål med brug af enkle faglige begreber og med en begyndende bevidsthed om det religiøse sprog samtale om og forholde sig

Læs mere

Facitliste til før- og eftertest

Facitliste til før- og eftertest Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store

Læs mere

Årsplaner i historie i 5. klasse

Årsplaner i historie i 5. klasse Årsplaner i historie i 5. klasse Årsplan for historie i 5. klasse 2014/2015 Formål Formålet med undervisningen i historie er at styrke elevernes historiebevidsthed og identitet og øge deres lyst til og

Læs mere

5. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN RELIGION

5. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN RELIGION 2015-16 Lærer: KC Forord til faget i klassen Formålet med undervisningen i faget religion er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen hos det enkelte

Læs mere

Faglig årsplan Skolerne i Oure Sport & Performance

Faglig årsplan Skolerne i Oure Sport & Performance Fag: K/S Hold: 6 Lærer: Jeppe Borch Undervisnings-mål Faglige aktiviteter 9/10 klasse Lær ings mål Emne Tema Materialer ITinddragelse Evaluering 32-34 Med udgangspunkt i fælles mål fra undervisningsminis

Læs mere

Årsplan i Historie for 4.A Gudumholm Skole 2011-2012

Årsplan i Historie for 4.A Gudumholm Skole 2011-2012 Basis 22 elever - 15 piger og 7 drenge. Ugentligt 2 lektioner i historie, 4. lektion om tirsdagen og 5. lektion torsdagen. IT i undervisningen Nedenstående er delvist en integreret del af historieundervisningen.

Læs mere

4. KLASSE UNDERVISNINGSPLANEN HISTORIE

4. KLASSE UNDERVISNINGSPLANEN HISTORIE 2015-16 Lærer: Ivan Gaseb Forord til faget i klassen Undervisningen i 4. Klasse bygger på elevernes umiddelbare opfattelser af tid og rum og tager udgangspunkt i det nære. Målet med undervisningen er,

Læs mere

4) Nordisk union Dronning Margrethe d. 1 og Kalmarunionen.

4) Nordisk union Dronning Margrethe d. 1 og Kalmarunionen. Fortællingen om Danmarks historie Vi følger den eventyrlige Danmarkshistorie fra de ældste tider til nutiden i 20 fortællinger hver med sit tema. De væsentligste emner i Danmarks lange historie forbindes

Læs mere

Brovst kommune, Brovst Kirkeby Skole, 1852-1934, Embedbog 1901 1931 LK-008 910-2. Undervisningsplaner etc. fortsat

Brovst kommune, Brovst Kirkeby Skole, 1852-1934, Embedbog 1901 1931 LK-008 910-2. Undervisningsplaner etc. fortsat Brovst kommune, Brovst Kirkeby Skole, 1852-1934, Embedbog 1901 1931 LK-008 910-2 Undervisningsplaner etc. fortsat Brovst Skole. 1. En Lærer 2-3 2 Klasser fælles for Drenge og Piger. Eet Lokale 4 Ferieplan

Læs mere

Ideer, inspiration, kurser og materialer til undervisningen i kristendomsfaget

Ideer, inspiration, kurser og materialer til undervisningen i kristendomsfaget Ideer, inspiration, kurser og materialer til undervisningen i kristendomsfaget Formålet med Skole-Kirke-Samarbejdet er at udvikle materialer, metoder og ideer til undervisningen i kristendomskundskab i

Læs mere

Lærervejledning. Mit Østfyn. Danehoffets by - Nyborg. Historien om middelalderens Christiansborg

Lærervejledning. Mit Østfyn. Danehoffets by - Nyborg. Historien om middelalderens Christiansborg Lærervejledning Mit Østfyn Danehoffets by - Nyborg Historien om middelalderens Christiansborg Mit Østfyn Et samarbejde mellem museer, skoler og kommuner på Østfyn om formidling af egnens kulturarv. Målet

Læs mere

Selam Friskole. Religion. Målsætning og læseplan

Selam Friskole. Religion. Målsætning og læseplan Selam Friskole Religion Målsætning og læseplan September 2009 Religionsundervisning Formål for faget Formålet med undervisningen i kundskab til islam er, at eleverne erkender og forstår, at den religiøse

Læs mere

Årsplan for Historie. Skoleåret 2014/15

Årsplan for Historie. Skoleåret 2014/15 Årsplan for Historie Skoleåret 2014/15 Årsplanen for historie i 9. klasse på Øse Efterskole i skoleåret 2014/2015 er udarbejdet på baggrund af skolens værdier, samt trin og slutmål for faget. Derudover

Læs mere

Fælles Mål. Faghæfte 4. Historie

Fælles Mål. Faghæfte 4. Historie Fælles Mål Faghæfte 4 Historie Fælles Mål Faghæfte 4 Historie Publikationen indgår i Uddannelsesstyrelsens håndbogsserie som nr. 3-2004 Grafisk tilrettelæggelse: Schwander Kommunikation 1. udgave, 1. oplag,

Læs mere

UDSKOLINGEN 7. 9. årgang

UDSKOLINGEN 7. 9. årgang UDSKOLINGEN 7. 9. årgang Kære elever og forældre. Velkommen til Bryrup Skole. Skolen er inddelt i tre områder indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen. Skolens lærere har valgt hvilket alderstrin af

Læs mere

Arbejdsform: Klasseundervisning og samtale, gruppearbejde og individuelle øvelser.

Arbejdsform: Klasseundervisning og samtale, gruppearbejde og individuelle øvelser. Årsplan 6-7. klasse 2016/2017 Eleverne har 2 lektioner om ugen i skoleåret. I faget religion vil der i løbet af året bliver arbejdet med nedenstående temaer. Undervisningen er bygget op omkring clio online

Læs mere

Religion på Rygaards skole

Religion på Rygaards skole Religion på Rygaards skole FAGFORMÅL: Formålet med undervisningen i religion er: At eleven opnår forståelse for den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske og dets forhold

Læs mere

Årsplan for historie 9. klasse 2012/2013

Årsplan for historie 9. klasse 2012/2013 Årsplan for historie 9. klasse 2012/2013 Uge Indhold Mål Materialer Evaluering 34-35 Tidslinje gøre rede for almindelige betegnelser for tidsepoker og placere dem kronologisk - At søge oplysninger i forskellige

Læs mere

Tilbage i tiden Middelalderprojekt med skole, bibliotek, kirke og museum. V/ Læringskonsulent Dorte Kamstrup Antvorskov Skole

Tilbage i tiden Middelalderprojekt med skole, bibliotek, kirke og museum. V/ Læringskonsulent Dorte Kamstrup Antvorskov Skole Tilbage i tiden Middelalderprojekt med skole, bibliotek, kirke og museum V/ Læringskonsulent Dorte Kamstrup Antvorskov Skole Levende historie, levende ord, levende lys og levende kirke Formål med eventen

Læs mere

FILOSOFI i PRAKSIS og folkeskolens mål

FILOSOFI i PRAKSIS og folkeskolens mål Materiale til FILOSOFI i PRAKSIS af Henrik Krog Nielsen på Forlaget X www.forlagetx.dk FILOSOFI i PRAKSIS og folkeskolens mål Herunder følger en beskrivelse af FILOSOFI i PRAKSIS i forhold til almene kvalifikationer.

Læs mere

Indhold Andre fag... 2 Definition... 2 Formål... 2 Fortælling... 3 Beskrivelse... 3 Del- og slutmål... 3 Valgfag:... 4 Beskrivelse...

Indhold Andre fag... 2 Definition... 2 Formål... 2 Fortælling... 3 Beskrivelse... 3 Del- og slutmål... 3 Valgfag:... 4 Beskrivelse... Indhold Andre fag... 2 Definition... 2 Formål... 2 Fortælling... 3 Beskrivelse... 3 Del- og slutmål... 3 Valgfag:... 4 Beskrivelse... 4 Temaundervisning:... 5 Drama:... 6 Beskrivelse... 6 Del- og slutmål...

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar Illustration: Ida Maria Schouw Andreasen og Benni Schouw Andreasen Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar A. At han havde god kontakt til

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2016 Institution HF & VUC København Syd Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Religion C Tina

Læs mere

Årsplan for kulturdagen 3. årgang

Årsplan for kulturdagen 3. årgang Årsplan for kulturdagen 3. årgang Kulturdagen er 4 lektioner om ugen og indeholder de tre fag: Billedkunst, historie og kristendom. "Fælles Mål" fra Undervisningsministeriet og "Læreplaner for SFO" er

Læs mere

Fagårsplan 10/11 Fag: Historie Klasse: 8.b Lærer: Jytte Pedersen Fagområde/ emne

Fagårsplan 10/11 Fag: Historie Klasse: 8.b Lærer: Jytte Pedersen Fagområde/ emne Fagårsplan 10/11 Fag: Historie Klasse: 8.b Lærer: Jytte Pedersen Fagområde/ emne Periode Mål Eleverne skal have kendskab til : Kildekritik 33-34 Hvordan man forholde sig kildekritisk til tekster mm Fra

Læs mere

Historie. Shiva Qvistgaard Sharifi (SQ) Mål for undervisningen:

Historie. Shiva Qvistgaard Sharifi (SQ) Mål for undervisningen: Historie Årgang: Lærer: 7. årgang Shiva Qvistgaard Sharifi (SQ) Mål for undervisningen: Formålet med undervisningen er at udvikle elevernes kronologiske overblik, styrke deres viden om og forståelse af

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Samfundsfag Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Samfundsfag Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 2014/2015 Samfundsfag Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. 1 FAG: Samfundsfag KLASSE:

Læs mere

ÅRSPLAN FOR 5. KLASSE

ÅRSPLAN FOR 5. KLASSE Eksempler på smål At arbejde med kilder med afsæt i bruge kildekritiske i arbejdet med historiske spor, medier og andre udtryksformer forklare, hvad centrale kildekritiske betyder til at analysere og tolke

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2012 Institution VUC Holstebro-Lemvig-Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf/hfe Historie

Læs mere

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET Folkeskolefaget kristendomskundskab diskuteres hyppigt. Tit formuleres forestillinger om undervisningen i faget, fx at der undervises for lidt i kristendom, for

Læs mere

Årsplan: 3. klasserne, Historie 2016/2017

Årsplan: 3. klasserne, Historie 2016/2017 Årsplan: 3. klasserne, Historie 2016/2017 Faget Historie I faget historie introduceres eleverne først og fremmest for begrebet historie og hvad det er for et fag, da det er første gang de oplever faget

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: " Waffen SS " Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel:  Waffen SS  Vejledning Lærer Waffen-SS Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS - Hitlers elite" Udsendelse 5: Waffen SS ----------------------------------------------------------------------------- Indhold a. Filmens

Læs mere

Religion C. 1. Fagets rolle

Religion C. 1. Fagets rolle Religion C 1. Fagets rolle Faget religion beskæftiger sig hovedsageligt med eskimoisk religion og verdensreligionerne, og af disse er kristendom, herunder det eskimoisk-kristne tros- og kulturmøde, obligatorisk.

Læs mere

KRISTENDOM OG BILLEDKUNST

KRISTENDOM OG BILLEDKUNST KRISTENDOM OG BILLEDKUNST Årsplan for kristendom og billedkunst 0.- 1.- 2. klasse (2013/14) Kristendom og billedkunst bestå af to ugentlige lektioner i skoleåret 2013/14. Der vil perioder hvor der fokuseres

Læs mere

På Skt. Josefs Skole er undervisningen delt op i 3 faser:

På Skt. Josefs Skole er undervisningen delt op i 3 faser: Kristendomskundskab Formål: Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne får kendskab til, at den religiøse dimension har betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske og

Læs mere

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk Årsplan for ØRNEGRUPPEN, dansk 2010-2011 Udarbejdet af Jane Kinnberg og Mark Chapman, Aalborg Friskole. UGE Emne Faglige formål? Sociale formål? Hvordan (metoder)? 33, 34, 35 ISPIGEN. Bruge talesproget

Læs mere

Bøvling Friskole Fagplan for kristendom (Faget er obligatorisk) Formål Centrale kundskabs- og færdighedsområder

Bøvling Friskole Fagplan for kristendom (Faget er obligatorisk) Formål Centrale kundskabs- og færdighedsområder Bøvling Friskole Fagplan for kristendom (Faget er obligatorisk) Formål Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er at styrke elevernes forståelse af kristendommen som grundlæggende for vor livsanskuelse

Læs mere

Evaluering af Davidskolens samlede undervisning 2014-15

Evaluering af Davidskolens samlede undervisning 2014-15 Årets evaluering af skolens samlede undervisning har flg. indhold: 1. Karakterer side 1 - Evaluering 1. - 2. kl side 2 - Evaluering 3. - 6. kl. side 3 - Evaluering 7. - 9. kl. side 4 2. IT-hverdag 2014-15

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Historie

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Historie Årsplan Skoleåret 2014/2015 Historie Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. 1 Årsplan FAG: Historie KLASSE:

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2013/14 Samfundsfag

Årsplan Skoleåret 2013/14 Samfundsfag Årsplan Skoleåret 2013/14 Samfundsfag Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 13/14. Skolens del og slutmål følger folkeskolens "fællesmål" 2009. 1 Årsplan FAG: Samfundsfag KLASSE:

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1. Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian

Læs mere

Uge Læringsmål Faglige aktiviteter Materialer Evaluering

Uge Læringsmål Faglige aktiviteter Materialer Evaluering ÅRSPLAN HISTORIE 4.A/4.B Lærer: Julie Stage Uge Læringsmål Faglige aktiviteter Materialer Evaluering 34-35 36 s. 4-7 36 s. 4-7 37 s. 8-11 37 s. 8-11 38 s. 12-13 38 s. 12-13 39 s. 14-15 39 s. 16-17 40 s.

Læs mere

Vikar-Guide. 2. Efter fælles gennemgang: Lad nu eleverne læse teksten og lave opgaverne. Ret opgaverne med eleverne.

Vikar-Guide. 2. Efter fælles gennemgang: Lad nu eleverne læse teksten og lave opgaverne. Ret opgaverne med eleverne. Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Historie 7. klasse Vikingetiden 1. Fælles gennemgang: Start med at spørge eleverne hvad de ved om vikingetiden. De har helt sikkert hørt en del om den før. Du kan evt.

Læs mere

Årsplan for kristendom i 6. klasse 14/15

Årsplan for kristendom i 6. klasse 14/15 Årsplan for kristendom i 6. klasse 14/15 Formål: Formålet med undervisningen i kristendom er, at eleverne erkender og forstår, at den religiøse dimension har betydning for livsopfattelsen hos det enkelte

Læs mere

3-Årsplan for orientering 3.-5.kl på Herborg Friskole

3-Årsplan for orientering 3.-5.kl på Herborg Friskole År 1 Uge 33-40 Emne Trinmål for faget Læringsmål for emnet Landbrug Kende til vigtige stoffers og materialers anvendelse, genbrug og kredsløb Redegøre for hovedtræk af Jordens og livets udvikling Beskrive

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Ateisterne VEJLEDNING OG OPGAVER. Kristendommen møder modstand. Gud er død! Religion er opium for folket! Gud er menneskets spejlbillede!

Ateisterne VEJLEDNING OG OPGAVER. Kristendommen møder modstand. Gud er død! Religion er opium for folket! Gud er menneskets spejlbillede! VEJLEDNING OG OPGAVER Knud Erik Andersen Ateisterne Kristendommen møder modstand Gud er død! Gud er menneskets spejlbillede! Gud er menneskets sutteklud! Religion er opium for folket! Religion er undertrykkelse!

Læs mere

3. De lavede alt selv Beboerne i Sædding lavede næsten alle ting selv. Men hvor fik man det fra. Træk streger mellem det, der passer.

3. De lavede alt selv Beboerne i Sædding lavede næsten alle ting selv. Men hvor fik man det fra. Træk streger mellem det, der passer. Opgaver til Angrebet 1. Vikingerne plyndrer Hvorfor ville vikingerne plyndre Sædding? _ 2. Trælle Bues familie havde trælle. Man kan også kalde dem slaver. I Danmark havde vi slaver endnu helt op i 1200-tallet.

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen I henhold til 17, stk. 4, og 18, stk. 1-3, i landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen,

Læs mere

3. klasse skoleår 12/13

3. klasse skoleår 12/13 3. klasse skoleår 12/13 Redaktørens forslag til en årsplan for 3. klasse. Om årsplanen Denne årsplan er bygget op, således at eleverne starter med at blive introduceret til faget historie, ved at arbejde

Læs mere

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne

Læs mere

Kristendomskundskab. Slutmål efter 9. klassetrin for faget kristendomskundskab

Kristendomskundskab. Slutmål efter 9. klassetrin for faget kristendomskundskab Kristendomskundskab Formål for faget kristendomskundskab Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand?

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? At han var konge, havde stor magt, var en dygtig kriger, klog og gjorde danerne kristne. Hvem fik den store Jellingsten til Jelling?

Læs mere

Årsplan for gruppe 3 2013-14

Årsplan for gruppe 3 2013-14 Årsplan Denne årsplan er udarbejdet med udgangspunkt i Undervisningsministeriets Fælles mål for Folkeskolen. Jeg har taget udgangspunkt i trinmålene efter 5. eller 6. årgang. Årsplanen er endvidere udarbejdet

Læs mere

Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks.

Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks. Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks. følgende: At vi alle har en forståelse og indsigt i, hvordan vores forfædre

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2011/12 Institution VUC Holstebro/Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Religion C Camilla

Læs mere

ARBEJSOPGAVER TIL DIG OG DIN NORDISKE FAMILIE

ARBEJSOPGAVER TIL DIG OG DIN NORDISKE FAMILIE ARBEJSOPGAVER TIL DIG OG DIN NORDISKE FAMILIE 1) SLÆGT OG FAMILIE 2) NORDEN OG DENS GEOGRAFI 3) MARGRETE 1.S LIV 4) PERSPEKTIVERING Indledende øvelse: Før I går i gang med at arbejde med Historiedystens

Læs mere

Skolens evaluering af den samlede undervisning giver et overblik over:

Skolens evaluering af den samlede undervisning giver et overblik over: Skolens evaluering af den samlede undervisning giver et overblik over: 1. Hvornår og hvordan har skolen evalueret trinmål og undervisningsplaner? 2. Står skolens undervisning mål med hvad der almindeligvis

Læs mere

Eleven kan udtrykke sig nuanceret om den religiøse dimensions indhold og betydning ud fra grundlæggende tilværelsesspørgsmål og etiske principper

Eleven kan udtrykke sig nuanceret om den religiøse dimensions indhold og betydning ud fra grundlæggende tilværelsesspørgsmål og etiske principper Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Livsfilosofi og etik om den religiøse dimension ud fra og etiske principper nuanceret om den religiøse dimensions

Læs mere