Grundfag klasse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Grundfag 0. 2. klasse"

Transkript

1 HISTORIE- OG KRISTENDOMSUNDERVISNING PÅ AABENRAA FRISKOLE januar 2010 Aabenraa Friskole er fritaget fra historie- og kristendomsundervisning som den foregår i folkeskolen. Vi har vores egen måde at gøre det på (se nedenfor) og derfor denne redegørelse. Aabenraa Friskole holder sig i det store og hele til Fælles Mål II, dog i en lidt anderledes kontekst og startende fra 0. klasse. Historie- og kristendomsundervisningen på Aabenraa Friskole er integreret i faget fortælling, fortælling i flere fag, faguger og grundfagsundervisningen. Først generelt fra skolens pjece, hvor der står under: UNDERVISNINGEN GENERELT PÅ ALLE NIVEAUER om grundfag og fortælling: Grundfag: Dansk, historie, geografi, biologi, kristendomsundervisning, klassens time, samt, indtil 2. klasse, matematik er indbefattet i grundfag. Disse timer er hovedsageligt placeret mellem kl og Det giver mulighed for fællesemner på tværs af klasserne, uden at fag som engelsk, tysk og fysik bliver berørt. Disse fag kan nemt overses i et fællesemne. Med begrebet "Grundfag" muliggøres sammenhæng, tværfaglighed og den emneorienterede undervisning. Tillige kan de praktisk /musiske fag integreres. Grundfag bliver ligeledes karakteriseret ved, at klasselæreren har klassen i alle grundfagstimerne. Grundfag klasse I løbet af skoleåret inddrages fagene historie og kristendom på relevante tidspunkter; som f.eks. julpåske- pinse og fastelavn. Derudover inddrages temaerne ved højtlæsning, samtale og emneforløb. I løbet af indskolingen har eleverne min. et historie/kristendomsemne. Derudover er der hvert år en temauge i kristendom/historie i indskolingen Fortælling: Den mundtlige fortælletradition, som er en væsentlig del af vores kulturarv - ikke mindst i friskole livet - vil vi gerne give videre til vores børn. I stedet for at læse op vil vi gerne fortælle, fordi det samvær, man har omkring det levende ord, styrker børnenes indre billeddannelse og fantasi og bidrager på en god måde til deres personlige udvikling. I hverdagen vil det oftest være klasselæreren, der fortæller, men fortælling kan bruges af alle lærere og i alle fag. I 1-times faget Fortælling, kan det også være en anden lærer. Gennem et skoleforløb på Friskolen vil børnene f.eks. høre: Indskolingen : Folkeeventyr, Danmarkshistorie, Gl. og Nye Testamente, Nordisk mytologi. Mellemgruppen : Danmarkshistorie, Nordisk Mythologi og Bibelshistorie.

2 Udskolingen : Moderne eventyr, Verdenshistorie, Fremmede religioner, Mytologi, filosofi og middelalderlige fortællegenrer. Fortælling Klasse: Der arbejdes over en 3-årig periode med følgende emner: Eventyr: danske, svenske og norske folkeeventyr grønlandske eventyr islandske eventyr (sagaer i meget forkortet/forenklet udgave) afrikanske dilemmaeventyr eventyr fra andre dele af verden Danske Heltesagn: Historierne om Kong Dan, Kong Skjold, Vermund og Uffe, Roar og Helge, Rolke Krake, Amled, Svend Tveskæg, Gorm & Thyra og evt. romanen Røde Orm Nordiske Guder: Valhalla, aserne, jætterne, de forskellige guder: Thor, Balder, Odin Loke m.fl., nornerne Gamle & Nye Testamente: Skabelsen, Nohas ark, Isak, Jakob, Josef, Moses, Samson, David, Saul, Jonas & hvalen Der kan kigges på billeder fra de forskellige bibelbøger og kunstbøger som udgangspunkt for fortællingen og bearbejdelse af indholdet. Der kan også synges sange/salmer. Fra det Nye Testamente fortælles især om Jesu liv & lignelserne. Passende til årstiderne gennemgås højtiderne, bl.a. jul, påske, Kristi Himmelfart og pinse. Læreren kan, når der er lyst og behov for det, lave små dramatiseringer over fortællingerne, tegne til, synge eller lade eleverne gengive fortællingen. Der kan også indgå andre fortællinger end de omtalte. Læreren udarbejder hvert år en årsplan, hvori der fremgår, hvad man har tænkt sig at arbejde med/fortælle ud fra de forskellige emner, således at man over en treårig periode har været igennem alle emnerne. Fortælling i 3. til 5.klasse: Fortælling: Oplysningstradition og fag Den mundtlige fortælletradition som er en væsentlig del af vores kulturarv - ikke mindst i friskolelivet - vil vi gerne give videre til vores børn. I stedet for at læse op vil vi gerne fortælle, fordi det samvær man har omkring det levende ord, styrker børnenes indre billeddannelse og fantasi, og bidrager på en god måde til deres personlige udvikling. Det vil oftest være grundfagslæreren, der fortæller, men fortælling kan bruges af alle lærere og i alle fag.

3 Til fortælletraditionen hører hos os, at hvert enkel elev skal lære at være fortæller, tit bringes børnene i situationer, hvor de skal fortælle - om oplevelser, historier de selv har fundet på, noget de har læst, noget de har på hjertet osv. På Friskolen har vi også Fortælling som fag. På mellemtrinnet møder eleverne en 3 års turnus: Første År - Danmarkshistorie: Der bliver fortalt med udgangspunkt i Kjersgaards danmarkshistorie og Politikkens Danmarkshistorie. Hovedoverskrifterne er: 1.Periode: år Rensdyrjægerne 2. Kystfolket 3. Flintesmeden 4. Jernalderen 5. Religion og gravskikke 6. Skovjægerne 7. Bønderne 8. Bronzealderen 9. Romere og Germaner 10. Landsbyen 2.Periode: år Dannevirke 2. Vikinge skibe 3. Lejre 4. Vikingeborgene 5. Kristenheden 6. Hedeby 7. Runer 8. Harald Blåtand 9. Kongedømme I løbet af denne periode vises filmklip fra Vikingeskibsmuseet i Roskilde og forsøgscenteret i Lejre. 3.Periode: år Kong Valdemar og efterfølgere 2. Kirker og klostre 3. Kirkekamp og diktatur 4. Vendertogterne 5. Stormændenes oprør 6. Danehof og kongemord 4.Periode: år Hansestæderne 2. Skanör 3. Valdemar Atterdag 4. Kalmar Unionen 5. Den hellige Birgitta 6. Unge konger 7. Landbrug 8. Købstæder 9. Polarisering i samfundet fattig/rig 10. Moral/umoral 11. Jens Holgersens hus 12. Det Stokholmske blodbad

4 Som afslutning på dette tidsforløb vises filmen Ørnens øje, da den er en fri fortolkning af tiden omkring Valdemar Sejr. Den giver eleverne et godt indblik i livsvilkår, klædedragten og magtforholdene på dette tidspunkt. 5.Periode: år Bonde- borgerkrig 2. Lensmænd og slotte 3. Tycho Brahe 4. Købstæder 5. Statskirken og Lutherdom 6. Vejen til Indien 7. Christians d.4. 6.Periode: år Storpolitik og nederlag 2. Freden på Brömersbro 3. Adelen 4. På katastrofens rand 7.Periode: år Enevældigt byggeri 2. Tvillingerigerne Danmark/Norge 3. Ludvig Holberg 4. Pietismen 5. Kristendom og handel 6. Vestindien og Afrika 7. Indien og Kina 5. Statskuppet Genopbygningen 7. Ole Rømer 8. Store nordiske krig 8. Affæren Struense 9. Landboreformerne 10. Skolereformerne 11. Den florissante handel 12. Slaget på reden 13. Sammenbruddet 8.Periode: år Et lidet, fattigt land 2. Guldalderkunst 3. Det harmoniske verdensbillede 4. Stænderforsamlinger 5. Slesvig mellem tysk og dansk 6. Skandinavismen 7. Treårskrigen 8. Grundlove Andet år - Nordisk Mytologi. Der fortælles med udgangspunkt i Niels Saxtorphs Nordiske gude- og Heltesagn. Eleverne bliver 2-3 gange i løbet af forløbet bedt om at tegne dem fortælling som har gjort størst indtryk på dem. Dette er med til at hjælpe eleverne i forhold til at skille de enkelte fortællinger fra hinanden. Overskrifterne er: Skabelsesmyten Valhal 1. Aserne og Vanerne 2. Ormen, ulven og deres søster Hel 3. Sifs gyldne hår 4. Hvordan Odin fik Slejpner

5 Tors eventyr 1. Rejsen til Udgårdsloke 2. Tors fisketur 3. Hymers ølkar 4. Tor henter sin hammer 5. Tvekampen med Runger 6. Tors besøg hos Geirrød Den svigfulde Loke 1. Lokes skænderi 2. Balders død 3. Lokes straf Sigurd Fafnersbane 1. Sigurds død Skatten 2. Vølsunge 3. Signe og Sigmund 4. Varulvene 5. Hævnen 6. Hjørdis 7. Sigurd Vokser op 8. Fafners død 9. Brynhild 10. Tryledrikken 11. Natten på Hindarfjeld 12. Rihnguldet Skjoldungerne 1. Kong skjold 2. Kværnsangen 3. Roar og Helge 4. Bjovulf 5. Olov og Yrsa 6. Rolf Krage 7. Bjarke og Høtt 8. Besøget hos Adils 9. Ingjald 10. Rolf s endelige Regnar Lodborg og hans sønner 1. Regnar vinder Thora 2. Køkkenfolket brænder brødet 3. Regnar og Kraka 4. Krakas sønner erobrer Hvitaby 5. Regnar og svenskekongens datter 6. Aslaugs historie 7. Eystein fælder Thoras sønner 8. Aslaug hævner sine stedsønner 9. Lodbrogssønnerne hærger i syden 10. Regnar bygger to skibe 11. Regnars død 12. Ellas sendemænd 13. Sønnerne hævner Ragnar Tredje år - Bibelhistorie Der fortælles med udgangspunkt i Anna Sophie Seidelins genfortælling af Det Gamle og Det Nye testamente. Eleverne bliver 2-3 gange i løbet af forløbet, bedt om at tegne dem fortælling som har gjort størst indtryk på dem. Dette er med til at hjælpe eleverne i forhold til at skille de enkelte fortællinger fra hinanden.

6 Fra Det gamle testamente er det hovedsagligt fortællingen om Skabelsen og, Moses og hans slægt der fortælles om. Derudover vises Filmen Prinsen af Egypten da den er en fri fremstilling af fortællingen om Moses. Filmen vises som afslutning på forløbet om Det gamle testamente. Forløbet der omhandler Det nye testamente er forskelligt fra de andre forløb i fortælleplanen, Danmarkshistorie og Nordisk mytologi, da der i dette forløb bliver lagt meget mere op til, at eleverne kommer med deres forståelse og tolkning af fortællingerne om Jesus. Det er specielt i forbindelse med Jesu lignelser at dette er aktuelt. I grundfag inddrages fagene i forbindelse med arbejdet omkring de forskellige romaner/noveller, der læses på trinnet. Desuden i gennemgangen af trinnets læsebøger. I forbindelse med de forskellige kristne og muslimske højtider, samtales der om højtidernes betydning og tradition. I løbet af de tre år på mellemtrinnet er der mindst ét emne af historisk/religiøs art. Hvert år er der en temauge i kristendom/historie Efter 5. klasse: er der ikke længere fortælling. Nu ligger den historiske dimension i grundfag, faguger, emneuger og til dels også tværfagligt med samfundsfagsundervisning. I 6. eller 7. kl. arbejdes med 2. Verdenskrig - De fem mørke år - besættelse, samarbejde/modstand og befrielse og i en periode trænes at kunne håndtere projektopgaverne. Ud fra en historisk vinkel arbejder elever med selvvalgte historiske emner, hvor de skal lære at arbejde med kilder og lære at formulere sig om historiske begivenheder i deres både samfundsmæssige og magtpolitiske kontekst. Minisamfund I løbet af et skoleforløb skal alle elever mindst 2 gange deltage i et fællesemne med overskriften Minisamfund. Dvs. eleverne skal være med i forløbet under forskellige fortegn, når man er i 0. til 4. klasse har man mest de roller, som tilfalder de samfundsgrupper, der har produktionsfunktioner, mens man i 5. til 9. klasse har mest roller som handelsfolk, direktør, politiker og lignende. Her skal eleverne opleve og bearbejde de forskellige roller i samfundet, lære om demokrati, arbejdsmarkeds parter og meget mere. Det skal bemærkes, at en meget stor del af skolens 7. Klasses elever går til præst på denne årgang.

7 Side 7 af 9 Eksempel på tværfaglig faguge i historie og kristendom/religion for 6. og 7. klasse: Forudsætninger: En 6. og en 7.klasse (36 elever i alt) 2-3 lærere Alle timer i 5 dage (faguge) fra Materialer: (hjemlånt fra CFU, distributiv afdeling) ISLAM af Flemming Madsen Poulsen JØDEDOMMEN af Flemming Madsen Poulsen KRISTENDOMMEN af Anne Grethe Guldager Opstart: Fælles foredrag om Israels historie, byen Jerusalem og dens hjemsted og betydning for Islam, Jødedommen og Kristendommen. Forløb: Eleverne blev inddelt i 3 grupper (en for hver religion) på tværs af klasser og køn, som igen blev inddelt i 4 mindre grupper, så der inden for hver verdensreligion var 4 grupper á 3 elever. Hver gruppe fik udleveret en grundbog med deres religion, og gruppens opgave var nu at sætte sig ind i religionen. Bogen var for lang til, at alle kunne læse alt, så de skulle fordele kapitlerne imellem sig. Hver elev læste nu sine kapitler, læste dem igen og tog notér/stikord til hvert kapitel. Da alle var færdige, skulle hvert gruppemedlem fortælle indholdet af sine kapitler for de andre medlemmer i gruppen, indtil alle var færdige og sammen havde overblik over religionen. Herefter skulle hver gruppe nu forberede fremlæggelse af deres religion for tilsvarende grupper fra de andre religioner. Det vil sige, at den største gruppe, de kunne komme til at fremlægge for, var på 8 personer. Til fremlæggelsen måtte de anvende illustrationer/billeder, Power Point m.m. Efter at hver gruppe med de tre religioner (9 elever) havde fremlagt for hinanden, skulle de sammen udfylde et udleveret skema, hvor de synoptisk skulle gøre rede for ligheder og forskelle i de tre religioner ud fra det, de hver især havde fremlagt. På skemaet var fortrykt nogle centrale emner (ex. Gudens navn, kirken, præsten, højtider m.m.) Afslutning: Hele forløbet sluttede med fælles opsamling sammen med lærerne. Herunder en tidslinie til at synliggøre Islams og Kristendommens udspring af Jødedommen og hermed også de tre religioners ligheder og forskelle.

8 I 8.og 9. klasse: Side 8 af 9 drives grundfag tværfagligt med historie, kristendom og samfundsfag. Emnerne, som eleverne kan møde, er blandt andet: Demokrati Anden verdenskrig Internationale organisationer Danmark set udefra De politiske partier Ideologier Grupper & Fællesskab Undervisningen skal lede frem til, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder inden for området "menneske og stat, menneske og samfund, menneske og kultur og menneske og natur. Det er ligeledes vigtigt at eleverne er velinformerede for at kunne tage kritisk stillingtagen som aktive aktører i et demokratisk samfund. Med udgangspunkt i folkeviser og folkeeventyr og disses historiske tid arbejdes med: beskrive forhold mellem Danmark og andre områder af Verden i lyset af kulturpåvirkning og kulturtransformation forklare udviklings- og forandringsprocesser fra Danmarks historie, som knytter sig til samfundsborgeres tilværelse under eneherredømme og folkestyre forholde sig kritisk til samfunds brug af historiske symboler og fortællinger. Med udgangspunkt i tekster fra historiske perioder (f.eks. romantikken, et årti) arbejdes med at: drøfte forskellige former for konfliktløsning i fortidens og i nutidens samfund berette sammenhængende om historiske begivenheder på baggrund af indsamlede oplysninger fra flere kilder forholde sig kritisk til samfunds brug af historiske symboler og fortællinger beskrive forhold mellem Danmark og andre områder af Verden i lyset af kulturpåvirkning og kulturtransformation forklare udviklings- og forandringsprocesser fra Danmarks historie, som knytter sig til samfundsborgeres tilværelse under eneherredømme og folkestyre Med udgangspunkt i tekster om "Danmark" fra flere tidsperioder arbejdes med: forklare udviklings- og forandringsprocesser fra Danmarks historie, som knytter sig til samfundsborgeres tilværelse under eneherredømme og folkestyre beskrive forhold mellem Danmark og andre områder af Verden i lyset af kulturpåvirkning og kulturtransformation demonstrere overblik over længerevarende tidsforløb drøfte forskellige former for konfliktløsning i fortidens og i nutidens samfund tage stilling til pålideligheden af kildemateriale, bl.a. fra internettet forholde sig kritisk til samfunds brug af historiske symboler og fortællinger give eksempler på begivenheder og samfundsforandringer, der kan forklares ud fra værdier og holdninger, som er fremherskende i en tidsepoke. Kvantitative fakta: I et skoleforløb på Aabenraa Friskole modtager eleverne over 400 timer historieundervisning.

9 Slutmål for faget historie efter 9. klassetrin Side 9 af 9 Historie i fortid og nutid Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at gengive og fortolke begivenheder fra Danmarks historie sætte Danmarks historie i relation til Nordens, Europas og Verdens historie kende baggrunden for og udviklingen af menneskers gruppedannelser og andre tilhørsforhold baseret på fællesskaber og interessesammenfald forklare om kulturer og kulturmøder i et udviklingsperspektiv udtrykke sig om, hvordan begreberne magt og ret indgår i historiske sammenhænge forklare om produktion, forbrug og ressourcer og deres indbyrdes sammenhænge. Tid og rum Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at placere historiske emner og temaer i tid og geografisk område kende almindelige betegnelser for tidsepoker og placere dem kronologisk gøre rede for sammenhænge mellem historiske begivenheder og den tid, som de foregår i relatere begivenheder fra Danmarks historie til kultur- og samfundsudvikling i andre dele af verden. Fortolkning og formidling Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at analysere og fortolke historiske fremstillinger indkredse historiske emner og temaer og formulere spørgsmål hertil anvende og forholde sig kritisk til forskelligartede materialer og kilder sætte sig ind i værdier og holdninger, der ligger til grund for historiske begivenheder og samfundsforandringer videregive og skabe fortællinger, der tolker dele af historiens udviklingsforløb forsøge at rekonstruere historiske genstande og begivenheder. KONKLUSION: Det er undertegnedes opfattelse at Aabenraa Friskoles undervisning i historie står mål med Folkeskolens, som loven kræver. Med venlig hilsen Werner Sternberg, skoleleder

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 204/205 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 4/5. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. Årsplan for kristendom FAG: Kristendom

Læs mere

Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort

Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort Der var en gang i Søby Dette projekt henvender sig til fagene historie, samfundsfag, geografi og dansk i udskolingen. Hensigten med projektet

Læs mere

Årsplan Team Vega Danmark i Verden 2014 / 2015

Årsplan Team Vega Danmark i Verden 2014 / 2015 Årsplan Team Vega Danmark i Verden 2014 / 2015 Faget Danmark i Verden skal støtte imødegå børnenes nysgerrighed. Undervisningen skal lede frem mod, at børnene tilegner sig en viden, som sætter dem i stand

Læs mere

Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 af Helene Dyssegaard Jensen. Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012

Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 af Helene Dyssegaard Jensen. Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 Formål Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen

Læs mere

Årsplan for 4.b i historie 2013/2014

Årsplan for 4.b i historie 2013/2014 Årsplan for 4.b i historie 2013/2014 Formålet for faget: Formålet med undervisningen i historie er at styrke elevernes historiebevidsthed og identitet og øge deres lyst til og motivation for aktiv deltagelse

Læs mere

Årsplan for projekt på 9.årgang

Årsplan for projekt på 9.årgang 1 Årsplan for projekt på 9.årgang - Den alternative Skole 2014/15 Årsprojektet på 9. årgang: Danmark i verden - Samfundsopbygning - Rettigheder og pligter i Danmark (ytringsfrihed, religionsfrihed, stemmeret,

Læs mere

Brovst kommune, Brovst Kirkeby Skole, 1852-1934, Embedbog 1901 1931 LK-008 910-2. Undervisningsplaner etc. fortsat

Brovst kommune, Brovst Kirkeby Skole, 1852-1934, Embedbog 1901 1931 LK-008 910-2. Undervisningsplaner etc. fortsat Brovst kommune, Brovst Kirkeby Skole, 1852-1934, Embedbog 1901 1931 LK-008 910-2 Undervisningsplaner etc. fortsat Brovst Skole. 1. En Lærer 2-3 2 Klasser fælles for Drenge og Piger. Eet Lokale 4 Ferieplan

Læs mere

Årsplan i Historie for 4.A Gudumholm Skole 2011-2012

Årsplan i Historie for 4.A Gudumholm Skole 2011-2012 Basis 22 elever - 15 piger og 7 drenge. Ugentligt 2 lektioner i historie, 4. lektion om tirsdagen og 5. lektion torsdagen. IT i undervisningen Nedenstående er delvist en integreret del af historieundervisningen.

Læs mere

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere

Facitliste til før- og eftertest

Facitliste til før- og eftertest Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar Illustration: Ida Maria Schouw Andreasen og Benni Schouw Andreasen Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar A. At han havde god kontakt til

Læs mere

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål Bøvling Friskole Skolens navn, hjemsted og formål 1. Bøvling Fri- og Idrætsefterskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution med hjemsted i Bøvlingbjerg, Lemvig Kommune, Region Midtjylland.

Læs mere

3-Årsplan for orientering 3.-5.kl på Herborg Friskole

3-Årsplan for orientering 3.-5.kl på Herborg Friskole År 1 Uge 33-40 Emne Trinmål for faget Læringsmål for emnet Landbrug Kende til vigtige stoffers og materialers anvendelse, genbrug og kredsløb Redegøre for hovedtræk af Jordens og livets udvikling Beskrive

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen I henhold til 17, stk. 4, og 18, stk. 1-3, i landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen,

Læs mere

Hvornår bruger man betegnelsen "Jesus af Nazareth"? Når man taler om den historiske Jesus.

Hvornår bruger man betegnelsen Jesus af Nazareth? Når man taler om den historiske Jesus. Hvornår bruger man betegnelsen "Jesus af Nazareth"? Når man taler om den historiske Jesus. Var Jesus kristen? Nej, han var jøde. Hvor er Jesus født? Ifølge Bibelen i Betlehem, men man ved det ikke med

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne

Læs mere

International dimension. Sct. Hans Skole

International dimension. Sct. Hans Skole International dimension Sct. Hans Skole Fælles for skolen International uge International dimension i fagene, i årsplaner, på dagsordener Internationalt udvalg Klasseprojekter BHKL i kontakt med Wales

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Skolens del- og slutmål samt undervisningsplaner

Skolens del- og slutmål samt undervisningsplaner Selvevaluering - kapitel 3 Friskolernes Kontor Prices Havevej 11 5600 Faaborg Telefon 62 61 30 13 Telefax 62 61 39 11 df@friskoler.dk www.friskoler.dk Giro 828-2218 Skolens del- og slutmål samt undervisningsplaner

Læs mere

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole.

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Side 1 af 5 Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Institutionens formål er at drive en friskole efter de til enhver tid gældende love og andre retsregler for friskoler og private grundskoler

Læs mere

Kristendomskundskab. Fjordskolen. Aabenraa

Kristendomskundskab. Fjordskolen. Aabenraa 2011 Kristendomskundskab Fjordskolen Kristendomskundskab Om faget Ifølge Folkeskoleloven 5 stk. 2 omfatter undervisningen i den 9-årige grundskole kristendomskundskab for alle elever på 1. til 9. klassetrin

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Nordisk mytologi i børnehøjde en litteraturliste Listen er udarbejdet af Køge Bibliotek

Nordisk mytologi i børnehøjde en litteraturliste Listen er udarbejdet af Køge Bibliotek Nordisk mytologi i børnehøjde en litteraturliste Listen er udarbejdet af Køge Bibliotek Letlæste bøger Nordiske guder Serie: De små fagbøger Tegninger: Christian Würgler Hansen Kampen om magten illustreret

Læs mere

Evaluering af Davidskolens samlede undervisning 2014-15

Evaluering af Davidskolens samlede undervisning 2014-15 Årets evaluering af skolens samlede undervisning har flg. indhold: 1. Karakterer side 1 - Evaluering 1. - 2. kl side 2 - Evaluering 3. - 6. kl. side 3 - Evaluering 7. - 9. kl. side 4 2. IT-hverdag 2014-15

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Mariager Efterskole 2012/2013 Karina Rasmussen

Mariager Efterskole 2012/2013 Karina Rasmussen Årsplan historie 9. klasse Lektioner i alt: 26 Uge Emne Indhold Materialer Mål Evaluering 34 35 36 37 Vi alene vide Europæernes kolonisering af Sydamerika samt Afrika FN s Verdenserklæring om Menneskerettigheder

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Grundloven 1849 Lærervejledning og aktiviteter

Grundloven 1849 Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien Historisk Bibliotek tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan læseren

Læs mere

Ugebrev. Nr. 27, skoleåret 2013-14. 22. marts 2014

Ugebrev. Nr. 27, skoleåret 2013-14. 22. marts 2014 Ugebrev Nr. 27, skoleåret 2013-14. 22. marts 2014 Gæve Svende og Golde Krager er titlen på Middelalderforløbet i uge 12. Her repræsenterede eleverne hver sin historiske adelsslægt og forsøgte at få slægten

Læs mere

Planlægning af et længerevarende undervisningsforløb til stx

Planlægning af et længerevarende undervisningsforløb til stx Planlægning af et længerevarende undervisningsforløb til stx Arbejdsopgave til 1. del Målgruppe: 1g eller 2g Forløbets varighed: 10-12 timer 1. Forløbets faglige mål og faglige indhold skal fastlægges

Læs mere

14.8 Forældremøde kl. 19-21. Fælles fodslag for leveregler i klassen og råd for brug af internet. 28.8 skolefoto

14.8 Forældremøde kl. 19-21. Fælles fodslag for leveregler i klassen og råd for brug af internet. 28.8 skolefoto Læringsstile/ Kammeratskab/ Forventninger/ Klassetrivsel/ Klassesammenhold Årsplan for dansk i 5.kl. 2014-15 Uge Emne Materiale Fokus Andet 33-35 Skoleåret Årsplanen Fælles Mål; hvad skal vi Fælles mål

Læs mere

I 1945 begyndte hun at oversætte børnebøger, siden voksenlitteratur og havde en meget produktiv karriere som oversætter, forfatter og digter.

I 1945 begyndte hun at oversætte børnebøger, siden voksenlitteratur og havde en meget produktiv karriere som oversætter, forfatter og digter. Måne og sol 1 Måne og sol, vand, luft og vind og blomster og børn skabte vor Gud. Himmel og jord, alting er hans, 2. Jesus, Guds søn levede her og døde for os, lever i dag, ja, han er her, ja, han er her,

Læs mere

Solhverv Privatskole Tilsynserklæring / Tilsynsrapport 2014

Solhverv Privatskole Tilsynserklæring / Tilsynsrapport 2014 Privatskole Tilsynserklæring / Tilsynsrapport 20 Tilsynet er gennemført i perioden marts september i.h.t. Bekendtgørelse om certificeret tilsyn på frie grundskoler. Skolens navn: Privatskole, Nr. Truevej

Læs mere

Ideer, inspiration, kurser og materialer til undervisningen i kristendomsfaget

Ideer, inspiration, kurser og materialer til undervisningen i kristendomsfaget Ideer, inspiration, kurser og materialer til undervisningen i kristendomsfaget Formålet med Skole-Kirke-Samarbejdet er at udvikle materialer, metoder og ideer til undervisningen i kristendomskundskab i

Læs mere

Indskolingen. - velkommen i skole

Indskolingen. - velkommen i skole Indskolingen - velkommen i skole Profil for indskolingen på Holme Skole KÆRE FORÆLDRE I denne pixiudgave kan I læse om, hvordan vi organiserer og vægter undervisningen, mens jeres barn går i indskolingen

Læs mere

Projektet henvender sig til dansk og historie på alle klassetrin der vil arbejde med reformationen.

Projektet henvender sig til dansk og historie på alle klassetrin der vil arbejde med reformationen. Reformationen Projektet henvender sig til dansk og historie på alle klassetrin der vil arbejde med reformationen. Målet med forløbet er at: eleverne får indsigt i en historisk periode eleverne via den

Læs mere

Evaluering af Davidskolens samlede undervisning 2013-14

Evaluering af Davidskolens samlede undervisning 2013-14 Årets evaluering af skolens samlede undervisning har flg. indhold: 1. Karakterer side 1 2. Opsamling efter lærer-lockout i foråret 2013 side 5 3. Projektugefokus side 5 4. Skolerejser side 5 5. Plan for

Læs mere

Årsplan for musik i 6b 2008 4/8-31/12-2008. Legene og aktiviteterne i musikundervisnin gen vil bidrage til: At udvikle børnenes

Årsplan for musik i 6b 2008 4/8-31/12-2008. Legene og aktiviteterne i musikundervisnin gen vil bidrage til: At udvikle børnenes Dansk i 6B: Læsning tempo trænes øges ved frilæsning som fremlægges ved mundtlige brapporter for klassen. Dette skal samtidig give inspiration til nye læseideer til kammerater. Tekstanalyse, (herunder

Læs mere

Årsplan 5. klasse 2010-2011

Årsplan 5. klasse 2010-2011 Årsplan 5. klasse 2010-2011 Hvad skal der ske? Hvornår? Hvordan? Med hvilket formål? Opstart + Gul intro Uge 32 Emneuge Uge 33 Se infobrev Se infobrev Kloge Åge Personkarakteristik Uge 34 og 35 Ud fra

Læs mere

Evaluering af dansk efter 2. klasse.

Evaluering af dansk efter 2. klasse. EVALUERING AF DE HUMANISTISKE FAG Efteråret 2012 DANSK, ENGELSK, TYSK, HISTORIE, KRISTENDOM, SAMFUNDSFAG og FORTÆLLING Evaluering af ovenstående fag er foretaget i efteråret 2012, dels som fælles evaluering

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2010-august 2011 Institution Københavns tekniske skole, Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer

Læs mere

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK Foto: Jiri Hanzl Hvorfor skal vi se filmen? Formålet med at se filmen er, at I skal: Kunne beskrive genrekendetegn for historiske film og diskutere genrens udtryk Få kendskab

Læs mere

Fælles årsplan for: Natur/teknik i 6. kl. og Geografi, biologi og sundhedsfag i 7. kl. Herborg Friskole, Trine Lodberg

Fælles årsplan for: Natur/teknik i 6. kl. og Geografi, biologi og sundhedsfag i 7. kl. Herborg Friskole, Trine Lodberg Fælles årsplan for: Natur/teknik i 6. kl. og Geografi, biologi og sundhedsfag i 7. kl. Herborg Friskole, Trine Lodberg Uge Fag og Tema Beskrivelse Læsestof og opgaver Øvrige oplysninger 33 Introduktion

Læs mere

Vejledning til prøve med selvvalgt problemstilling i historie, samfundsfag og kristendomskundskab.

Vejledning til prøve med selvvalgt problemstilling i historie, samfundsfag og kristendomskundskab. Vejledning til prøve med selvvalgt problemstilling i historie, samfundsfag og kristendomskundskab. Prøven er enkelfaglig, men denne vejledning gælder for alle tre fag. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

Læs mere

EVALUERING AF SKOLENS SAMLEDE UNDERVISNING PÅ VEJLE PRIVATSKOLE

EVALUERING AF SKOLENS SAMLEDE UNDERVISNING PÅ VEJLE PRIVATSKOLE EVALUERING AF SKOLENS SAMLEDE UNDERVISNING PÅ VEJLE PRIVATSKOLE Al undervisning kan altid blive bedre For at skolen som samlet organisation hele tiden udvikler sig og bliver bedre, er det et grundvilkår,

Læs mere

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk Årsplan for 3.kl, dansk 2011-2012 Udarbejdet af Mark Chapman, Aalborg Friskole. UGE Emne Faglige formål? Sociale formål? Hvordan (metoder)? 39 (29.- 30. Sept.) Ryste sammen TUR At børnene tlegner sig sociale

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Ideer og inspiration til undervisningen i 2015-2016

Ideer og inspiration til undervisningen i 2015-2016 16 0 2 / lan 2015 p s År eåret l sko Ideer og inspiration til undervisningen i 2015-2016 Varieret tværfaglig undervisning, workshops og kurser Folkekirkens Skoletjeneste i Gentofte Kære lærere Vi glæder

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2015. Vestegnen HF og VUC. HFe Fag

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk Årsplan for 2.kl, dansk 2011-2012 Udarbejdet af Jesper Jørgensen, Aalborg Friskole. UGE Emne Faglige formål? Sociale formål? Hvordan (metoder)? 33 Ryste sammen uge Introdag fredag! Lære at bruge pc erne

Læs mere

Årsplan for kristendom i 5. klasse 14/15

Årsplan for kristendom i 5. klasse 14/15 Årsplan for kristendom i 5. klasse 14/15 Formål: Formålet med undervisningen i kristendom er, at eleverne erkender og forstår, at den religiøse dimension har betydning for livsopfattelsen hos det enkelte

Læs mere

Med Ladbyskibet på tur

Med Ladbyskibet på tur Med Ladbyskibet på tur Engang sejlede Ladbyskibet på vandet omkring Kerteminde. Måske tog det også på togter rundt i vikingernes verden. Ladbyskibet var et langskib på 21 m. Det har været stort og flot.

Læs mere

Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med:

Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med: Tilsynets opgave Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med: 1:Elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik, engelsk og idræt. 2: At skolens samlede undervisningstilbud,

Læs mere

Christian den 4. Lærervejledning og aktiviteter

Christian den 4. Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien Historisk Bibliotek tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan læseren

Læs mere

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG Knud Erik Andersen og Inger Røgild: Paulus og de første kristne Illustreret af Frank Madsen Haase & Søns Forlag 2011 Redaktion:

Læs mere

Årsplan for faget: Samfundsfag skoleåret 2013/14

Årsplan for faget: Samfundsfag skoleåret 2013/14 Årsplan for faget: Samfundsfag skoleåret 2013/14 Planen for samfundsfag i 9. klasse på Øse Efterskole i skoleåret 2013/14 er udarbejdet med udgangspunkt i skolens værdier, samt trinmål og slutmål for faget.

Læs mere

De nordiske guder. Aser: Odin:

De nordiske guder. Aser: Odin: De nordiske guder. Aser: Odin: Odin er søn af Bor og Bestla. Sammen med sine brødre Vile og Ve skabte han de første mennesker Ask og Embla. Odin er gift med Frigg. Odin er den øverste Gud blandt Asene.

Læs mere

Indhold Humanistiske fag... 2 Definition... 2 Formål... 2 Dansk... 3

Indhold Humanistiske fag... 2 Definition... 2 Formål... 2 Dansk... 3 Indhold Humanistiske fag... 2 Definition... 2 Formål... 2 Dansk... 3 Beskrivelse... 3 Del- og slutmål... 4 Emneoversigt... 5 Historie (og samfundsfag)... 9 Beskrivelse... 9 Del- og slutmål... 9 Slutmål...

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Vi tilbyder kursuskonceptet. ipad I UNDERVISNINGEN

Vi tilbyder kursuskonceptet. ipad I UNDERVISNINGEN Vi tilbyder kursuskonceptet ipad I UNDERVISNINGEN Konceptet er modulopbygget og rettet mod skoler, der anskaffer ipads til hele klasser eller årgange, hvor ipaden bliver elevernes digitale penalhus. Konceptet

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Bonusspørgsmål: Hvad hed den discipel der blev nummer 12 da Judas Iskariot havde forrådt Jesus og hængt sig selv?

Bonusspørgsmål: Hvad hed den discipel der blev nummer 12 da Judas Iskariot havde forrådt Jesus og hængt sig selv? Opgave 1 Jesus udvalgte sig 12 disciple som fulgte ham mens han vandrede på jorden og senere rejste de ud i verden for at fortælle evangeliet videre. Find navnene Jesu 12 disciple: Bonusspørgsmål: Hvad

Læs mere

Årsplan for samfundsfag

Årsplan for samfundsfag Årsplan for samfundsfag Skoleåret 2014/15 Planen for samfundsfag i 9. klasse på Øse Efterskole i skoleåret 2014/15 er udarbejdet med udgangspunkt i skolens værdier, samt trinmål og slutmål for faget. Derudover

Læs mere

Indskolingen har i år fået et 30 tablets til rådighed, som vi også i 2.a vil benytte i undervisningen

Indskolingen har i år fået et 30 tablets til rådighed, som vi også i 2.a vil benytte i undervisningen Årsplan for 2.a Tingagerskolen 2013/2014 LK JS og DG Overordnede mål for 2.a: Det skal være trygt og rart at gå i skole. Vi ønsker at bevare elevernes naturlige nysgerrighed og styrke deres evne til at

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommeren 2010 Institution Uddannelse Fog og niveau Lærer Hold Beskrivelse Uddannelsescenter Holstebro HHX

Læs mere

Danmark på Ansgars tid Danmark i Vikingetiden ca.750 1050

Danmark på Ansgars tid Danmark i Vikingetiden ca.750 1050 Danmark på Ansgars tid Danmark i Vikingetiden ca.750 1050 1. Den europæiske sammenhæng 2. Begyndende rigsdannelse 3. De første byer 4. Den vældige ekspansion 5. Den gamle tro og den nye Europa ca. 800

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

Evaluering kort og godt

Evaluering kort og godt Evaluering kort og godt Om målsætning, dokumentation & elevplaner Dette hæfte er et supplement til filmen "Når evaluering er læring Kan bestilles til alle lærere i grundskolen Dette hæfte er et supplement

Læs mere

MANDAG TIRSDAG ONSDAG TORSDAG FREDAG. 08:30-09:15 Fag Fag Fag Fag Fag. 09:15-10:00 Fag Fag Fag Fag Fag

MANDAG TIRSDAG ONSDAG TORSDAG FREDAG. 08:30-09:15 Fag Fag Fag Fag Fag. 09:15-10:00 Fag Fag Fag Fag Fag Ny skolereform 0. klasse 0. klasse 14 - heraf 2 lektioner understøttende dansk inklusiv 22½ minutters motion og bevægelse Engelsk 2 7 - heraf 2 lektioner understøttende matematik inklusiv 22½ minutters

Læs mere

LAYOUT: Charlotte van Hauen. www.charlottevanhauen.dk

LAYOUT: Charlotte van Hauen. www.charlottevanhauen.dk LAYOUT: Charlotte van Hauen www.charlottevanhauen.dk LINJER PÅ GILBJERGSKOLEN Velkommen til et nyt skoleår hvor vi går nye veje sammen. På Gilbjergskolen organiserer vi undervisningen i udskolingen i linjer.

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste.

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 19. april 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. Salmer. DDS 331 Uberørt af byens travlhed.

Læs mere

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Unik fusion af teaterforestilling, udstilling og læring. Landet handler om at være ung på landet. Om ønskedrømme og forhindringer - om identitet

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

Hvordan ville det være at dumpe ned i Kvostedgården og blive en del af familien/husholdet for en kort stund?

Hvordan ville det være at dumpe ned i Kvostedgården og blive en del af familien/husholdet for en kort stund? Forløb 2 Story-line på Kvostedgården Dansk Historie Titel : Vær en del af familien/husholdet på Kvostedgården anno 1800 Fag : Dansk Historie Klassetrin : 4. 6. klasse, normalklasser/specialklasser Årstid

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Japansk. - sprog og kultur

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Japansk. - sprog og kultur Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Japansk - sprog og kultur November 2014 Fælles Mål Vision og målsætning Formålet med undervisningen i japansk er, at eleverne stifter bekendtskab

Læs mere

Lærervejledning. Brug af arkæologi-kassen og opgaver

Lærervejledning. Brug af arkæologi-kassen og opgaver Center for Undervisningsmidler, Esbjerg Lærervejledning Brug af arkæologi-kassen og opgaver Lærervejledningens indhold: Fælles Mål Om materialet Fakta om arkæologi og oldtiden 4 forskellige opgaver: Opgave

Læs mere

LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER

LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER Læreruddannelsen i Aarhus Læreruddannelsen i Aarhus er landets største læreruddannelse og udbyder samtlige undervisningsfag. Udover et solidt fundament

Læs mere

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen I dette kapitel beskrives det, hvilke Fælles Mål man kan nå inden for udvalgte fag, når man i skolen laver aktiviteter med Space Challenge.

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold VUC Fredericia HF-e Historie niveau B Gregers

Læs mere

Forældrebrev den 29. november 2013. 1. Julefest opslag fra Kirsten Walther

Forældrebrev den 29. november 2013. 1. Julefest opslag fra Kirsten Walther Forældrebrev den 29. november 2013 1. Julefest opslag fra Kirsten Walther 1 2. Ændringer i forældrebetaling Det hænder heldigvis, at der kommer nye børn til i familierne Skolens kontor har ikke altid det

Læs mere

TROENS TRÆ. Morgenavisen Jyllands-Posten.

TROENS TRÆ. Morgenavisen Jyllands-Posten. TROENS TRÆ ISRAEL INDHOLD Tekst: ORLA BORG. Illustration og layout: RINA KJELDGAARD PARADIS Side 13 DOMMEDAG Side 12 DEN KRISTNE TRO Side 9 DEN JØDISKE TRO Side 10 DEN MUSLIMSKE TRO Side 11 MOSES Side

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Marie Kruses Skole Stx Samfundsfag

Læs mere

Undervisningsplan for kristendomskundskab på Davidskolen

Undervisningsplan for kristendomskundskab på Davidskolen Kompaktudgave af Læreplan for faget kristendomskundskab på kristne skoler Aulum d. 7. maj 2008 Nærværende kompaktudgave af læreplanen består af et signalement af faget, fagformål, del- og slutmål samt

Læs mere

Jonastegnet Vi begynder med fortællingen om Jonas. Jonas i hvalfiskens bug. Det er en af de mærkeligste fortællinger i det gamle testamente. Der er et præg af eventyr over fortællingen: hvalfisken dukker

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Rammebetingelser Elevtal i normalklasser: klasser 1 elever 2 Gennemsnitlig klassekvotient Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog 4 Elever

Læs mere

Prædiken i Højmark kirke, nytårsmøde 8. januar

Prædiken i Højmark kirke, nytårsmøde 8. januar Prædiken i Højmark kirke, nytårsmøde 8. januar 712 Vær velkommen 397 Trods længsels smerte 125 Mit hjerte altid vanker 108 Lovet være du, Jesus Krist Denne hellige lektie skrives i femte Mosebog, 6,1-12.

Læs mere

Moduloversigt for national identitet-forløb

Moduloversigt for national identitet-forløb Moduloversigt for national identitet-forløb Mål: Bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk til eksempler på brug af historien. Overskrift på de 15 lektioner materiale

Læs mere

Sproglig udvikling og sproglige læringsmål i Fælles Mål

Sproglig udvikling og sproglige læringsmål i Fælles Mål Temadag Tyve Samarbejdskommuner 9.april. Workshop 1 Sproglig udvikling og sproglige læringsmål i Fælles Mål Målet er at arbejde med sproglige læringsmål i udvalgte fag tegn på læring i forhold til de sproglige

Læs mere

LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin

LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin Side 1 LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin Læseplanen indeholder en angivelse af undervisningens indholdsområder: kommunikative færdigheder, sproglig refleksion og

Læs mere

Historie: Eksempler på emner og opgaveformuleringer

Historie: Eksempler på emner og opgaveformuleringer Historie: Eksempler på emner og opgaveformuleringer Historie: Eksempler på emner Historie - engelsk Martin Luther King og De Sorte Pantere deres forskellige måder at kæmpe på The Blitz IRA Nordirland Forhold

Læs mere

Eleven kan på bagrund af et kronologisk overblik forklare, hvorledes samfund har udviklet sig under forskellige forudsætninger

Eleven kan på bagrund af et kronologisk overblik forklare, hvorledes samfund har udviklet sig under forskellige forudsætninger Kompetencemål Kompetenceområde Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Kronologi og sammenhæng Eleven kan relatere ændringer i hverdag og livsvilkår over tid til eget liv Eleven kan

Læs mere

vedr. Sorø Privatskole, Frederiksvej 8, 4180 Sorø for skoleåret 2012-13 v/ forældrekredsens valgte tilsynsførende Jens Pietras

vedr. Sorø Privatskole, Frederiksvej 8, 4180 Sorø for skoleåret 2012-13 v/ forældrekredsens valgte tilsynsførende Jens Pietras Jens Pietras, Møllebakken 3 4300 Holbæk Tlf.: 59-435954, mobil: 51240330 E-mail: jens@clioonline.dk eller jepi@ucc.dk Holbæk 30. april 2013 Tilsynserklæring vedr. Sorø Privatskole, Frederiksvej 8, 4180

Læs mere