Grundfag klasse

Transkript

1 HISTORIE- OG KRISTENDOMSUNDERVISNING PÅ AABENRAA FRISKOLE januar 2010 Aabenraa Friskole er fritaget fra historie- og kristendomsundervisning som den foregår i folkeskolen. Vi har vores egen måde at gøre det på (se nedenfor) og derfor denne redegørelse. Aabenraa Friskole holder sig i det store og hele til Fælles Mål II, dog i en lidt anderledes kontekst og startende fra 0. klasse. Historie- og kristendomsundervisningen på Aabenraa Friskole er integreret i faget fortælling, fortælling i flere fag, faguger og grundfagsundervisningen. Først generelt fra skolens pjece, hvor der står under: UNDERVISNINGEN GENERELT PÅ ALLE NIVEAUER om grundfag og fortælling: Grundfag: Dansk, historie, geografi, biologi, kristendomsundervisning, klassens time, samt, indtil 2. klasse, matematik er indbefattet i grundfag. Disse timer er hovedsageligt placeret mellem kl og Det giver mulighed for fællesemner på tværs af klasserne, uden at fag som engelsk, tysk og fysik bliver berørt. Disse fag kan nemt overses i et fællesemne. Med begrebet "Grundfag" muliggøres sammenhæng, tværfaglighed og den emneorienterede undervisning. Tillige kan de praktisk /musiske fag integreres. Grundfag bliver ligeledes karakteriseret ved, at klasselæreren har klassen i alle grundfagstimerne. Grundfag klasse I løbet af skoleåret inddrages fagene historie og kristendom på relevante tidspunkter; som f.eks. julpåske- pinse og fastelavn. Derudover inddrages temaerne ved højtlæsning, samtale og emneforløb. I løbet af indskolingen har eleverne min. et historie/kristendomsemne. Derudover er der hvert år en temauge i kristendom/historie i indskolingen Fortælling: Den mundtlige fortælletradition, som er en væsentlig del af vores kulturarv - ikke mindst i friskole livet - vil vi gerne give videre til vores børn. I stedet for at læse op vil vi gerne fortælle, fordi det samvær, man har omkring det levende ord, styrker børnenes indre billeddannelse og fantasi og bidrager på en god måde til deres personlige udvikling. I hverdagen vil det oftest være klasselæreren, der fortæller, men fortælling kan bruges af alle lærere og i alle fag. I 1-times faget Fortælling, kan det også være en anden lærer. Gennem et skoleforløb på Friskolen vil børnene f.eks. høre: Indskolingen : Folkeeventyr, Danmarkshistorie, Gl. og Nye Testamente, Nordisk mytologi. Mellemgruppen : Danmarkshistorie, Nordisk Mythologi og Bibelshistorie.

2 Udskolingen : Moderne eventyr, Verdenshistorie, Fremmede religioner, Mytologi, filosofi og middelalderlige fortællegenrer. Fortælling Klasse: Der arbejdes over en 3-årig periode med følgende emner: Eventyr: danske, svenske og norske folkeeventyr grønlandske eventyr islandske eventyr (sagaer i meget forkortet/forenklet udgave) afrikanske dilemmaeventyr eventyr fra andre dele af verden Danske Heltesagn: Historierne om Kong Dan, Kong Skjold, Vermund og Uffe, Roar og Helge, Rolke Krake, Amled, Svend Tveskæg, Gorm & Thyra og evt. romanen Røde Orm Nordiske Guder: Valhalla, aserne, jætterne, de forskellige guder: Thor, Balder, Odin Loke m.fl., nornerne Gamle & Nye Testamente: Skabelsen, Nohas ark, Isak, Jakob, Josef, Moses, Samson, David, Saul, Jonas & hvalen Der kan kigges på billeder fra de forskellige bibelbøger og kunstbøger som udgangspunkt for fortællingen og bearbejdelse af indholdet. Der kan også synges sange/salmer. Fra det Nye Testamente fortælles især om Jesu liv & lignelserne. Passende til årstiderne gennemgås højtiderne, bl.a. jul, påske, Kristi Himmelfart og pinse. Læreren kan, når der er lyst og behov for det, lave små dramatiseringer over fortællingerne, tegne til, synge eller lade eleverne gengive fortællingen. Der kan også indgå andre fortællinger end de omtalte. Læreren udarbejder hvert år en årsplan, hvori der fremgår, hvad man har tænkt sig at arbejde med/fortælle ud fra de forskellige emner, således at man over en treårig periode har været igennem alle emnerne. Fortælling i 3. til 5.klasse: Fortælling: Oplysningstradition og fag Den mundtlige fortælletradition som er en væsentlig del af vores kulturarv - ikke mindst i friskolelivet - vil vi gerne give videre til vores børn. I stedet for at læse op vil vi gerne fortælle, fordi det samvær man har omkring det levende ord, styrker børnenes indre billeddannelse og fantasi, og bidrager på en god måde til deres personlige udvikling. Det vil oftest være grundfagslæreren, der fortæller, men fortælling kan bruges af alle lærere og i alle fag.

3 Til fortælletraditionen hører hos os, at hvert enkel elev skal lære at være fortæller, tit bringes børnene i situationer, hvor de skal fortælle - om oplevelser, historier de selv har fundet på, noget de har læst, noget de har på hjertet osv. På Friskolen har vi også Fortælling som fag. På mellemtrinnet møder eleverne en 3 års turnus: Første År - Danmarkshistorie: Der bliver fortalt med udgangspunkt i Kjersgaards danmarkshistorie og Politikkens Danmarkshistorie. Hovedoverskrifterne er: 1.Periode: år Rensdyrjægerne 2. Kystfolket 3. Flintesmeden 4. Jernalderen 5. Religion og gravskikke 6. Skovjægerne 7. Bønderne 8. Bronzealderen 9. Romere og Germaner 10. Landsbyen 2.Periode: år Dannevirke 2. Vikinge skibe 3. Lejre 4. Vikingeborgene 5. Kristenheden 6. Hedeby 7. Runer 8. Harald Blåtand 9. Kongedømme I løbet af denne periode vises filmklip fra Vikingeskibsmuseet i Roskilde og forsøgscenteret i Lejre. 3.Periode: år Kong Valdemar og efterfølgere 2. Kirker og klostre 3. Kirkekamp og diktatur 4. Vendertogterne 5. Stormændenes oprør 6. Danehof og kongemord 4.Periode: år Hansestæderne 2. Skanör 3. Valdemar Atterdag 4. Kalmar Unionen 5. Den hellige Birgitta 6. Unge konger 7. Landbrug 8. Købstæder 9. Polarisering i samfundet fattig/rig 10. Moral/umoral 11. Jens Holgersens hus 12. Det Stokholmske blodbad

4 Som afslutning på dette tidsforløb vises filmen Ørnens øje, da den er en fri fortolkning af tiden omkring Valdemar Sejr. Den giver eleverne et godt indblik i livsvilkår, klædedragten og magtforholdene på dette tidspunkt. 5.Periode: år Bonde- borgerkrig 2. Lensmænd og slotte 3. Tycho Brahe 4. Købstæder 5. Statskirken og Lutherdom 6. Vejen til Indien 7. Christians d.4. 6.Periode: år Storpolitik og nederlag 2. Freden på Brömersbro 3. Adelen 4. På katastrofens rand 7.Periode: år Enevældigt byggeri 2. Tvillingerigerne Danmark/Norge 3. Ludvig Holberg 4. Pietismen 5. Kristendom og handel 6. Vestindien og Afrika 7. Indien og Kina 5. Statskuppet Genopbygningen 7. Ole Rømer 8. Store nordiske krig 8. Affæren Struense 9. Landboreformerne 10. Skolereformerne 11. Den florissante handel 12. Slaget på reden 13. Sammenbruddet 8.Periode: år Et lidet, fattigt land 2. Guldalderkunst 3. Det harmoniske verdensbillede 4. Stænderforsamlinger 5. Slesvig mellem tysk og dansk 6. Skandinavismen 7. Treårskrigen 8. Grundlove Andet år - Nordisk Mytologi. Der fortælles med udgangspunkt i Niels Saxtorphs Nordiske gude- og Heltesagn. Eleverne bliver 2-3 gange i løbet af forløbet bedt om at tegne dem fortælling som har gjort størst indtryk på dem. Dette er med til at hjælpe eleverne i forhold til at skille de enkelte fortællinger fra hinanden. Overskrifterne er: Skabelsesmyten Valhal 1. Aserne og Vanerne 2. Ormen, ulven og deres søster Hel 3. Sifs gyldne hår 4. Hvordan Odin fik Slejpner

5 Tors eventyr 1. Rejsen til Udgårdsloke 2. Tors fisketur 3. Hymers ølkar 4. Tor henter sin hammer 5. Tvekampen med Runger 6. Tors besøg hos Geirrød Den svigfulde Loke 1. Lokes skænderi 2. Balders død 3. Lokes straf Sigurd Fafnersbane 1. Sigurds død Skatten 2. Vølsunge 3. Signe og Sigmund 4. Varulvene 5. Hævnen 6. Hjørdis 7. Sigurd Vokser op 8. Fafners død 9. Brynhild 10. Tryledrikken 11. Natten på Hindarfjeld 12. Rihnguldet Skjoldungerne 1. Kong skjold 2. Kværnsangen 3. Roar og Helge 4. Bjovulf 5. Olov og Yrsa 6. Rolf Krage 7. Bjarke og Høtt 8. Besøget hos Adils 9. Ingjald 10. Rolf s endelige Regnar Lodborg og hans sønner 1. Regnar vinder Thora 2. Køkkenfolket brænder brødet 3. Regnar og Kraka 4. Krakas sønner erobrer Hvitaby 5. Regnar og svenskekongens datter 6. Aslaugs historie 7. Eystein fælder Thoras sønner 8. Aslaug hævner sine stedsønner 9. Lodbrogssønnerne hærger i syden 10. Regnar bygger to skibe 11. Regnars død 12. Ellas sendemænd 13. Sønnerne hævner Ragnar Tredje år - Bibelhistorie Der fortælles med udgangspunkt i Anna Sophie Seidelins genfortælling af Det Gamle og Det Nye testamente. Eleverne bliver 2-3 gange i løbet af forløbet, bedt om at tegne dem fortælling som har gjort størst indtryk på dem. Dette er med til at hjælpe eleverne i forhold til at skille de enkelte fortællinger fra hinanden.

6 Fra Det gamle testamente er det hovedsagligt fortællingen om Skabelsen og, Moses og hans slægt der fortælles om. Derudover vises Filmen Prinsen af Egypten da den er en fri fremstilling af fortællingen om Moses. Filmen vises som afslutning på forløbet om Det gamle testamente. Forløbet der omhandler Det nye testamente er forskelligt fra de andre forløb i fortælleplanen, Danmarkshistorie og Nordisk mytologi, da der i dette forløb bliver lagt meget mere op til, at eleverne kommer med deres forståelse og tolkning af fortællingerne om Jesus. Det er specielt i forbindelse med Jesu lignelser at dette er aktuelt. I grundfag inddrages fagene i forbindelse med arbejdet omkring de forskellige romaner/noveller, der læses på trinnet. Desuden i gennemgangen af trinnets læsebøger. I forbindelse med de forskellige kristne og muslimske højtider, samtales der om højtidernes betydning og tradition. I løbet af de tre år på mellemtrinnet er der mindst ét emne af historisk/religiøs art. Hvert år er der en temauge i kristendom/historie Efter 5. klasse: er der ikke længere fortælling. Nu ligger den historiske dimension i grundfag, faguger, emneuger og til dels også tværfagligt med samfundsfagsundervisning. I 6. eller 7. kl. arbejdes med 2. Verdenskrig - De fem mørke år - besættelse, samarbejde/modstand og befrielse og i en periode trænes at kunne håndtere projektopgaverne. Ud fra en historisk vinkel arbejder elever med selvvalgte historiske emner, hvor de skal lære at arbejde med kilder og lære at formulere sig om historiske begivenheder i deres både samfundsmæssige og magtpolitiske kontekst. Minisamfund I løbet af et skoleforløb skal alle elever mindst 2 gange deltage i et fællesemne med overskriften Minisamfund. Dvs. eleverne skal være med i forløbet under forskellige fortegn, når man er i 0. til 4. klasse har man mest de roller, som tilfalder de samfundsgrupper, der har produktionsfunktioner, mens man i 5. til 9. klasse har mest roller som handelsfolk, direktør, politiker og lignende. Her skal eleverne opleve og bearbejde de forskellige roller i samfundet, lære om demokrati, arbejdsmarkeds parter og meget mere. Det skal bemærkes, at en meget stor del af skolens 7. Klasses elever går til præst på denne årgang.

7 Side 7 af 9 Eksempel på tværfaglig faguge i historie og kristendom/religion for 6. og 7. klasse: Forudsætninger: En 6. og en 7.klasse (36 elever i alt) 2-3 lærere Alle timer i 5 dage (faguge) fra Materialer: (hjemlånt fra CFU, distributiv afdeling) ISLAM af Flemming Madsen Poulsen JØDEDOMMEN af Flemming Madsen Poulsen KRISTENDOMMEN af Anne Grethe Guldager Opstart: Fælles foredrag om Israels historie, byen Jerusalem og dens hjemsted og betydning for Islam, Jødedommen og Kristendommen. Forløb: Eleverne blev inddelt i 3 grupper (en for hver religion) på tværs af klasser og køn, som igen blev inddelt i 4 mindre grupper, så der inden for hver verdensreligion var 4 grupper á 3 elever. Hver gruppe fik udleveret en grundbog med deres religion, og gruppens opgave var nu at sætte sig ind i religionen. Bogen var for lang til, at alle kunne læse alt, så de skulle fordele kapitlerne imellem sig. Hver elev læste nu sine kapitler, læste dem igen og tog notér/stikord til hvert kapitel. Da alle var færdige, skulle hvert gruppemedlem fortælle indholdet af sine kapitler for de andre medlemmer i gruppen, indtil alle var færdige og sammen havde overblik over religionen. Herefter skulle hver gruppe nu forberede fremlæggelse af deres religion for tilsvarende grupper fra de andre religioner. Det vil sige, at den største gruppe, de kunne komme til at fremlægge for, var på 8 personer. Til fremlæggelsen måtte de anvende illustrationer/billeder, Power Point m.m. Efter at hver gruppe med de tre religioner (9 elever) havde fremlagt for hinanden, skulle de sammen udfylde et udleveret skema, hvor de synoptisk skulle gøre rede for ligheder og forskelle i de tre religioner ud fra det, de hver især havde fremlagt. På skemaet var fortrykt nogle centrale emner (ex. Gudens navn, kirken, præsten, højtider m.m.) Afslutning: Hele forløbet sluttede med fælles opsamling sammen med lærerne. Herunder en tidslinie til at synliggøre Islams og Kristendommens udspring af Jødedommen og hermed også de tre religioners ligheder og forskelle.

8 I 8.og 9. klasse: Side 8 af 9 drives grundfag tværfagligt med historie, kristendom og samfundsfag. Emnerne, som eleverne kan møde, er blandt andet: Demokrati Anden verdenskrig Internationale organisationer Danmark set udefra De politiske partier Ideologier Grupper & Fællesskab Undervisningen skal lede frem til, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder inden for området "menneske og stat, menneske og samfund, menneske og kultur og menneske og natur. Det er ligeledes vigtigt at eleverne er velinformerede for at kunne tage kritisk stillingtagen som aktive aktører i et demokratisk samfund. Med udgangspunkt i folkeviser og folkeeventyr og disses historiske tid arbejdes med: beskrive forhold mellem Danmark og andre områder af Verden i lyset af kulturpåvirkning og kulturtransformation forklare udviklings- og forandringsprocesser fra Danmarks historie, som knytter sig til samfundsborgeres tilværelse under eneherredømme og folkestyre forholde sig kritisk til samfunds brug af historiske symboler og fortællinger. Med udgangspunkt i tekster fra historiske perioder (f.eks. romantikken, et årti) arbejdes med at: drøfte forskellige former for konfliktløsning i fortidens og i nutidens samfund berette sammenhængende om historiske begivenheder på baggrund af indsamlede oplysninger fra flere kilder forholde sig kritisk til samfunds brug af historiske symboler og fortællinger beskrive forhold mellem Danmark og andre områder af Verden i lyset af kulturpåvirkning og kulturtransformation forklare udviklings- og forandringsprocesser fra Danmarks historie, som knytter sig til samfundsborgeres tilværelse under eneherredømme og folkestyre Med udgangspunkt i tekster om "Danmark" fra flere tidsperioder arbejdes med: forklare udviklings- og forandringsprocesser fra Danmarks historie, som knytter sig til samfundsborgeres tilværelse under eneherredømme og folkestyre beskrive forhold mellem Danmark og andre områder af Verden i lyset af kulturpåvirkning og kulturtransformation demonstrere overblik over længerevarende tidsforløb drøfte forskellige former for konfliktløsning i fortidens og i nutidens samfund tage stilling til pålideligheden af kildemateriale, bl.a. fra internettet forholde sig kritisk til samfunds brug af historiske symboler og fortællinger give eksempler på begivenheder og samfundsforandringer, der kan forklares ud fra værdier og holdninger, som er fremherskende i en tidsepoke. Kvantitative fakta: I et skoleforløb på Aabenraa Friskole modtager eleverne over 400 timer historieundervisning.

9 Slutmål for faget historie efter 9. klassetrin Side 9 af 9 Historie i fortid og nutid Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at gengive og fortolke begivenheder fra Danmarks historie sætte Danmarks historie i relation til Nordens, Europas og Verdens historie kende baggrunden for og udviklingen af menneskers gruppedannelser og andre tilhørsforhold baseret på fællesskaber og interessesammenfald forklare om kulturer og kulturmøder i et udviklingsperspektiv udtrykke sig om, hvordan begreberne magt og ret indgår i historiske sammenhænge forklare om produktion, forbrug og ressourcer og deres indbyrdes sammenhænge. Tid og rum Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at placere historiske emner og temaer i tid og geografisk område kende almindelige betegnelser for tidsepoker og placere dem kronologisk gøre rede for sammenhænge mellem historiske begivenheder og den tid, som de foregår i relatere begivenheder fra Danmarks historie til kultur- og samfundsudvikling i andre dele af verden. Fortolkning og formidling Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at analysere og fortolke historiske fremstillinger indkredse historiske emner og temaer og formulere spørgsmål hertil anvende og forholde sig kritisk til forskelligartede materialer og kilder sætte sig ind i værdier og holdninger, der ligger til grund for historiske begivenheder og samfundsforandringer videregive og skabe fortællinger, der tolker dele af historiens udviklingsforløb forsøge at rekonstruere historiske genstande og begivenheder. KONKLUSION: Det er undertegnedes opfattelse at Aabenraa Friskoles undervisning i historie står mål med Folkeskolens, som loven kræver. Med venlig hilsen Werner Sternberg, skoleleder