Barmhjertigheden i tusind slægtled

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Barmhjertigheden i tusind slægtled"

Transkript

1 Barmhjertigheden i tusind slægtled Om tilgivelsen i Det gamle Testamente Af Carl Lomholt Denne tekst handler om tilgivelse ikke menneskers, men Guds tilgivelse. For netop sådan må emnet forstås i Den Hebraiske Bibel, som blandt kristne kaldes Det Gamle Testamente (i det flg. betegnet GT). Forhåbentlig vil artiklen bidrage til at ramme en pæl gennem nogle utrolig sejlivede vrangforestillinger, især den at GT gennemgående viser os en vred og dømmende Gud. Den forestilling kan kun skyldes et manglende kendskab til de gamle skrifter, hvis væsentligste og langt overvejende budskab tvært imod er dette, at Herren er en barmhjertig og nådig Gud, sen til vrede og rig på troskab. Guds historie med verden begynder med skabelsen, som helt alene er hans eget værk. - Alt, hvad Gud havde skabt, var godt. Og da menneskene havde vendt sig bort fra ham og fordærvet livet for hinanden og sig selv, og han havde ladet den store tsunami skylle altødelæggende hen over jorden, og kun skånet en rest (1 Mos 6-7), så begyndte Gud forfra med sin skabelse. Han begyndte forfra med tilgivelsen. Den var ikke begrundet i Noas offer, som var et takoffer (1 Mos 8,20). Vist behagede det Herren, ja han nød det i fulde drag; men det var ikke offeret, der bevægede ham til at begynde forfra. Den nye begyndelse, tilgivelsen, var tværtimod begrundet i menneskenes ondskab eller rettere: i Guds godhed trods deres ondskab. For, som han sagde til sig selv : Jeg vil aldrig mere forbande jorden på grund af menneskene; thi [yki kî] menneskets hjertes higen er ond fra hans ungdom af. Og så velsignede Gud Noa og hans sønner og dermed hele menneskeslægten. Sådan begyndte Gud forfra med den universelle tilgivelse, som han beseglede med sin pagt (1 Mos 8,20 9,11). Og Guds historie med sit folk, begynder med velsignelsen, forjættelsen til Abraham (1 Mos 12,1-3). Først meget længe efter kommer Sinaj-fortællingen og Alle de i artiklen anførte citater fra GT har jeg selv oversat ud fra ønsket om at komme så tæt på den hebraiske tekst, som det har været mig muligt. Hvor hebraiske ord er transskriberet, er det sket efter de gældende regler, som bl.a. findes i Dansk Kommentar til Davids Salmer, bd. III, s.301f., jfr. litteraturlisten. Desuden har jeg af praktiske grunde oversat citaterne fra udenlandsk faglitteratur til dansk. CL.

2 2 Moseloven, og den kunne jo ikke sætte forjættelsen ud af kraft. Deri har Paulus ganske ret (jfr. Gal 3,17f). Kort sagt, GT handler frem for alt om nåden. Sen til vrede, rig på troskab I GT drejer det sig ikke om lov og evangelium, men om evangelium og lov. Guds barmhjertighed er udgangspunktet og den sættes desto mere i relief af enhver tale om hans vrede og straf. I en leksikal artikel om tilgivelsen i GT tager John S. Kselman afsæt i 2 Mos 34,6-7: Herren, Herren er en barmhjertig og nådig Gud, sen til vrede og rig på troskab og sandhed. Han bevarer troskab i tusind slægtled, tilgiver skyld og overtrædelse og synd. Men han lader ikke den skyldige ustraffet, han hjemsøger fædres skyld på børn og på børnebørn i tredje og i fjerde slægtled. Udsagnet, der står som et Jahwe-ord i den smukke dobbeltfortælling om Moses møde på Sinajbjerget med den gådefulde Gud (2 Mos 33,18-34,9, jfr. DDS, nr. 22), har ifølge Kselman karakter af en trosbekendelse, hvilket bekræftes af de mange forskellige gammeltestamentlige sammenhænge, hvori dette udsagn afspejles, f.eks. 2 Mos 20,5-6; 5 Mos 5,9-10; 4 Mos 14,18-20; Nehemia 9,17; Jes 55,7; Amos 7,1-6; Mika 7,18-19; Jonas 4,2; Nahum 1,3; Sl 30,6; 86,15; 103,8 (jfr. Kselman 1992, s ). Desuden er det vigtigt at notere forbindelsen fra 2 Mos 34,6-7 tilbage til det tilsvarende Jahwe-udsagn i 33,19: Jeg viser nåde mod den, som jeg vil vise nåde, og jeg forbarmer mig over den, som jeg vil forbarme mig over, samt at forstå begge udsagn som svar på Moses uendelig indtrængende forbønner for folket i 32,11-13 og navnlig 32,32: Gid du dog ville tilgive deres synd; - men hvis ikke, så slet mig dog af den bog, som du skriver! I det citerede credo, 2 Mos 34,6-7, udformet i et stærkt poetisk sprog, står barmhjertigheden og straffen side om side, men sådan at det sidste kun kommer til at forstærke det første. Nådestilsagnene hvælver sig over det hele. Mellem nåde og vrede består der en asymmetri til gunst for nåden (Konkel 2008, s.94). Over for, ja i modsætning til den tidsbegrænsede straf, indtil tredje og fjerde slægtled, står den uendelige barmhjertighed, Herrens grænseløse troskab, hvormed han tilgiver skyld,

3 3 overtrædelse og synd i tusind slægtled, dvs. for evigt. Og de tusind led må jo også omfatte de tidsbegrænsede fire. Lidt mere lavmælt, men med samme poetiske kraft og samme mening siger salmisten: For hans vrede varer et øjeblik / hans nåde hele livet (Sl 30,6 - jfr. også Jes 54,7-8). Guds nærhed Foruden vrangforestillingen om den straffende eller hævnende Gud går en anden meget udbredt misforståelse ud på, at Israels Gud er så ophøjet i sin majestæt, så han er fjern og fremmed for menneskers verden. Men det forholder sig tvært imod sådan, at netop som den tilgivende Gud er han menneskene helt nær. Medens gudsopfattelsen i andre af antikkens kulturer er nøje forbundet med forestillingen om staten eller storriget og dets magtfuldkommenhed, er den i det anderledes overskuelige samfund i gammelisraelitisk kultur desto tættere forbundet med familien og nærsamfundet. Derfor er indtrykket af Gud som den omsorgsfulde far så levende i GT: Som en far er barmhjertig mod sine børn, forbarmer Herren sig over dem, der frygter ham, står der typisk i Sl 103,13. Der er også flere eksempler, hvor Guds kærlighed lignes ved en moders omsorg for sit barn, således Hos 11,4; Jes 49,15; 66,12b-13; Sl 131,2-3. En tysk forsker kan ligefrem tale om Jahwe som familieguden (Gerstenberger 2001, s.26-77, jfr. s ): De ofte fremhævede menneskelige træk ved Jahwe må hvordan de end formuleres for en stor del ses som en arv fra familieteologien (samme, s.51). Familieguden er nærværende, hører sammen med familien. En statsguddom er fjern, en universel guddom bor tilbagetrukket i himlen (samme, s.72). Og når omvendt de kapitler af Jesajabogen, som kaldes Deuterojesaja (Jes 40-55), er fyldt med vældige udsagn om Jahwes højhed og herredømme, så må de ses i lyset af de storpolitiske begivenheder, som førte til det babyloniske riges fald 539 f.kr. og dermed afslutningen på det jødiske exil. Israels religion er jo aldrig uberørt af de omgivelser, hvori den lever. Men det overvældende indtryk af de magtfulde verdensriger og dets afsmitning på jødisk gudsopfattelse gør ikke forkyndelsen af Guds tilgivelse mindre indtrængende, snarere tværtimod. Under fremmedgørelsen i exilet bevares familieteologiens fortrøstning til Gud som den kærlige far, der forbarmer sig over sine børn - og samtidig træder frem som deres stærke beskytter (samme, s.180f). - Jfr. ordene fra indledningen til Deuterojesaja (Jes 40,2.9f): Tal til Jerusalems hjerte, ja råb til hende, at hendes hoveri er til ende, at hendes skyld er betalt.

4 4 Stig op på et højt bjerg, du Zions glædesbud, løft din røst med styrke, du Jerusalems glædesbud, løft den og frygt ikke! Sig til Judas byer: Her kommer jeres Gud! Her kommer den herre Jahwe, med vældig styrke kommer han, og hans arm skal herske. Dog netop i krisetider nationale såvel som personlige oplevede man ikke alene Guds styrke, men også hans svaghed (jfr. mange af klagesangene i Davids Salmer). Den eneste Guds majestæt, som er alverden overlegen, bliver anfægtet, og vi møder den afmægtige Gud, og det er måske den afgørende teologiske erkendelse i den exilsk-efterexilske menighed. På familie- og landsbyreligionens plan var det ikke usædvanligt også at opleve Gud i hans svaghed (samme, s.182f). Netop således har mennesker dengang (som nu) i modgang, lidelse og nederlag erfaret den barmhjertige Guds nærhed i hans svaghed. Forløsning og tilgivelse I Ny Testamente kan disse to begreber være helt sammenfaldende. Således hedder det hos Paulus: I ham (Kristus) har vi forløsningen, syndernes forladelse (Kol 1,14). - I GT forekommer de samme to begreber derimod nok så forskellige, selv om adskillelsen mellem dem ikke er konsekvent. Om forløsningen bruges oftest verberne udfri [hdp pādā] og løskøbe [lag gāʼ l] eller substantiver af samme rødder. Der kan også anvendes andre gloser, f.eks. med betydningen frelse [([vy hif.: hôšîʽ ] eller føre ud [acy hif.: hô îʼ] i betydningen, at føre fanger ud af trældom o.l. Men overalt, hvor der er tale om forløsningen i religiøs betydning, står Gud alene som det handlende subjekt, som den der af ren barmhjertighed tager sig af det nødlidende menneske eller sit nødstedte folk. I sidste tilfælde handler det mest om udfrielsen enten fra trældommen i Egypten eller (langt senere) fra det babyloniske fangenskab. Begge befrielsestraditioner er jævnlig tilbagevendende temaer i GT. Medens forløsningen altså for det meste drejer sig om udfrielse af al slags nød (dvs. sygdom, lidelse, undertrykkelse, trældom osv.), er tilgivelsen altid relateret konkret til synd og skyld, og her bruges gennemgående et helt andet ordvalg, som vi skal se i det følgende. J.J.Stamm gør meget ud af at holde begreberne helt adskilt, sprogligt såvel som systematisk; og vist er der i begge henseender væsentlige forskelle, men helt gennemførte er de dog ikke. Der er i det mindste én vigtig tekst, hvor både begreberne og de ord, der bruges til at beskrive dem, åbenbart glider over i hinanden, nemlig den velkendte valfarts- og bodssalme, Sl. 130, De profundis, der entydigt handler om Guds tilgivelse, som det understreges af

5 5 salmens centrum, v.4; men med de to afsluttende vers (v.7-8) udtrykkes denne tilgivelse som forløsning: Israel, bi på Herren, for hos Herren er der troskab, ja hos ham er der forløsning i overflod, og han vil forløse Israel fra alle dets synder. Hertil bemærker Stamm da også, at netop denne slutning på Sl 130 er det eneste sted i GT, som direkte og entydigt taler om forløsning fra synd (Stamm 1940, s.25f; 92). I sin gennemgang af Sl 130 viser Kirsten Nielsen en spændende sammenligning mellem denne og Sl 24. For hvor Sl 24 forudsætter, at den, der vil ind på helligstedet, har skyldfri hænder og et rent hjerte, dér lægger Sl 130 vægten på Guds tilgivelse af den skyldige. Ifølge Sl 24 er mennesket åbenbart i stand til at opfylde visse betingelser for at kunne nærme sig Gud. I Sl 130 er udgangspunktet derimod, at Gud er aldeles fraværende for den bedende, som råber til ham fra det dybe som fra kaoshavets bund. Her findes ingen menneskelig mulighed for at komme til Gud, for hvis Gud vogtede på skyld (v.3), så kunne intet menneske bestå over for ham. Vendepunktet kommer med v.4: Men hos dig er der tilgivelse, / for at man skal frygte dig. Guds nærhed er i hans tilgivelse, og den gudsfrygt, som der her tales om, er ikke en forudsætning for at komme Gud nær, men en konsekvens af den tilgivende Guds nærhed. Kirsten Nielsen gør opmærksom på, at de to sidste vers af Sl 130 muligvis er en redaktionel tilføjelse i de første seks vers er den bedende jo et enkelt menneske, mens de to sidste handler om folkets udfrielse fra dets synder. Men læst som en helhed, som salmen nu foreligger, får de sidste vers den konsekvens, at den bedende må forstå sin egen skæbne som en del af folkets. (Holt 2002, III, s ) Tilgivelsens ord og den uudtalte tilgivelse Substantivet tilgivelse [hxyls e lî â] forekommer meget sjældent i GT. Ud over Sl 130,4 findes det kun to steder, nemlig i Dan 9,9, hvor Guds tilgivelse og barmhjertighed står i modsætning til menneskenes synd og skam, og i Neh 9,17, der fremhæver en lignende modsætning og betegner Gud som tilgivelsens Gud, nådig og barmhjertig, sen til vrede og rig på troskab. Men er substantivet sjældent, så findes til gengæld det grundliggende verbum, xls [ āl ] tilgive, desto oftere. Dertil kommer en lang række synonymer, hver med sit særlige aspekt på tilgivelsen. Denne rige sproglige variation kommer vi tilbage til; men først vil vi se

6 6 på et par gammeltestamentlige tekster, der umiskendeligt handler om tilgivelsen, men uden at den expressis verbis formuleres. Den uudtalte tilgivelse er vigtig. Det kender vi alle, at når man har forbrudt sig mod eller krænket et andet menneske og angrer, så kan det forekomme alt for stort at høre tilgivelsens ord, for slet ikke at tale om at skulle sige det, når det er en selv, der er den krænkede part. Der gives blandt os mennesker så mange situationer, hvor der måske er langt mere trøst og oprejsning at finde i den tilgivelse, der blot kommer til udtryk i et tegn, et kærtegn måske, eller en generøs handling, måske en helt spontan. At den uudtalte tilgivelse også kan finde udtryk som Guds barmhjertige handling over for mennesket, som har forbrudt sig, det er myten om Kain (1 Mos 4) et godt eksempel på. Efter drabet på sin broder blev Kain flygtning og fredløs [dnw [n nāʽ wānād], som der står to gange i fortællingen (v.12 og 14). Dette er den nødvendige følge af Kains misgerning. For hvordan skal drabsmanden ellers redde sig? Kun forbandelse kan du høste af agerjorden, som har spærret sit gab op, for at modtage din broders blod af dine hænder (v.11). Derfor må Kain flygte fra agerjorden. Han kan ikke mere finde sig til rette noget sted. Og derfor måtte han som de fleste drabsmænd siden efter sin brøde slå sig ned i landet Nod. Det findes ikke på noget landkort. Det hebraiske stednavn Nod [dwn] betyder "omflakkende liv", "fredløshed", Det er sindbilledet på det vilkår, som ikke alene drabet, men enhver misgerning bærer med sig. Kain var blevet en fredløs [dn nād], derfor måtte han bo i landet Nod [dwn], hvis navn er af samme rod. - Men hvordan reagerer Kain på denne skæbne? Min straf er for stor at bære, siger han (v.13). Ja, sådan står der både i den autoriserede danske oversættelse fra 1992 og i den forrige fra Og straks har vi foran os, hvad mange mennesker kalder det gammeltestamentlige gudsbillede : den straffende Gud. Men GT har andet og mere at sige om ham. Går vi helt tilbage til oversættelsen fra 1871, så gengives Kains klage ikke: "Min straf er for stor at bære", men: Min misgerning er større, end jeg kan bære. Begge kursiverede ord gengiver for så vidt rigtigt det hebraiske ord!w[ [ʽāwôn]; men iflg. ordbogen (Gesenius) er dets grundbetydning netop synd, misgerning, forbrydelse - kun sekundært får det betydningen: den af forbrydelsen følgende straf. - I oversættelsen af Kains klage gør vi bedst i at følge grundbetydningen. Pointen er nemlig, at egentlig er det ikke Gud / Jahwe, der straffer; men her som allevegne er forbryderens misgerning straffen i sig selv. Dette er altså, hvad Kain ikke kan bære: tyngden af hans egen misgerning. Og derfor forbarmer Jahwe sig over ham. Skylden slipper Kain ikke for; den må han bære med sig i sit omflakkende liv - i landet Nod. Men netop i dwn

7 7 dette vildsomme land er Kain under Jahwes beskyttelse, som jo ikke kun udtrykkes med ordene om blodhævnen (v.15 a), men desto mere med det tegn, som faktisk sætter hævnen ud af kraft. I stedet for løftet om hævn er det nu barmhjertigheden, der gælder: Jahwe satte et mærke på Kain, for at ingen, der mødte ham, skulle slå ham ihjel (v.15 b). Trods væsentlig forskel i betydningen er der for øvrigt en sælsom lighed mellem Kainsmærket i den gamle fortælling og korstegnet, hvormed vi blev mærket i dåben, især når man tænker på de ord, som Grundtvig har knyttet til dette tegn: thi skal ingen djævel dig skade (DDS 674,2). Gerh. v. Rad formoder, at der med Jahwes beskyttelsestegn på Kain er tale om en tatovering eller noget lignende (v.rad 1953, s.87). Men det må dog i konteksten særligt forstås i en langt dybere betydning, nemlig som et tegn på Guds tilgivelse: Det skyldige menneske er samtidig det tilgivne menneske; i fortællingen udtrykkes dette i og med, at Kain får en fremtid, et nyt liv i Nod (jfr. 1 Mos 4,17-22). Netop sådan er den gamle fortælling også forstået af den amerikanske forfatter Marilynne Robinson i romanen Hjemme. Den handler om den fortabte søns, Jacks, hjemkomst til sin far, den gamle præst Robert Boughton i byen Gilead i Iowa. Denne fortabte søn bliver nok taget imod men alligevel slet ikke accepteret af sin retskafne far. Ganske anderledes forholder datteren Gloria sig. Hun ved alt om sin brors blakkede fortid, men hendes holdning til ham er gennemtrængt af viljen til at tilgive. Hele romanen er som en elipse med to brændpunkter: den nægtede tilgivelse og den generøse, uforbeholdne tilgivelse. Men det er mere end interessant, at forfatteren som eksempel på tilgivelsen netop vælger en fortælling fra GT. En betydningsfuld passage i romanen er Glorys tanker om sin fars, præstens, udlægning af historien om Kain: Måske måtte man simpelthen acceptere stor sorg eller skyld som noget absolut, på samme måde som en åbenbaring. Min misgerning/straf er større, end jeg kan bære. Faderen sagde, at det samme ord kan have begge betydninger på hebraisk, og vi vælger kun den ene, hvilket måske gør det sværere for os at forstå, hvorfor Herren tilgav Kain og beskyttede ham og lod ham leve sit liv videre, blive gift, få en søn, bygge en by. Hans misgerning var hans straf... (Robinson 2010, s.112). Således finder vi ind til de dybeste lag i myten om Kain, når vi ligesom Robinson hører den som fortællingen om den uudtalte tilgivelse. Og når vi kalder den en myte, så er det fordi den er fortællingen om os alle; for vi er alle af Kains slægt, og vi bor hver på sin vis i landet Nod, som skyldige mennesker under Guds tilgivelse.

8 8 Et andet eksempel på den tilgivelse, som udtrykker sig ikke i ord, men i gerning, finder vi i slutningen af den prægtige fortælling, 2 Sam Også den handler om en brodermorder, nemlig Davids søn Absalom, som havde befalet sine håndgangne mænd at myrde hans bror Amnon, Davids førstefødte søn. Dermed ville Absalom skaffe hævn for sin (hel)søster, Tamar, som var blevet voldtaget af Amnon. Efter drabet måtte også Absalom flygte til Nod, til det aramæiske område, Geshur, hvor han opholdt sig i tre år. Kong David, som imidlertid var kommet sig af sin tunge sorg over Amnons død, var nu ved at gå til af længsel efter sin søn Absalom, men havde alligevel inderlig svært ved at forsone sig med ham. Omsider sendte kongen dog bud efter ham; men Absalom måtte opholde sig endnu hele to år i Jerusalem, før han endelig opnåede at få foretræde for sin far, kongen. Hele dette forløb, skildret med sublim fortællekunst, slutter med de få linjer, som i en enkelt, dybt betydningsfuld gestus rummer faderens helt uforbeholdne tilgivelse: Kongen lod Absalom kalde. Da han kom, kastede han sig næsegrus til jorden for kongen, og kongen kyssede Absalom (2 Sam 14,33). En tilgivende Gud To ting skal vi mærke os ved denne fortælling: For det første handler den som sagt om den uudtalte tilgivelse; for det andet er det en af de meget få tekster i GT, der handler om tilgivelsen mennesker imellem. I Det Nye Testamente hænger Guds og menneskers tilgivelse uløseligt sammen. Dér hedder det: Forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere (Matt 6,12). I GT derimod er tilgivelsen, bortset fra ganske få undtagelser, helt på Guds side. Ud over den ovennævnte undtagelse (i forholdet mellem David og Absalom), hvor tilgivelsen meddeles uden ord, men blot i et tegn, må som det nærmeste eksempel 1 Mos 50,17 komme i betragtning. Her beder Josefs brødre ham om at tilgive dem deres misgerning mod ham (jfr. 1 Mos 37,23ff), og de bruger netop et af de mest typiske udtryk for tilgivelsen: at bære synden bort [ [vp afn nāśāʼ pæš ʽ], dvs. tilgive den: Tilgiv dog dine brødres misgerning...! Men kun indirekte, ikke med noget egentligt tilsagn om tilgivelse, imødekommer Josef deres bøn. For her, som overalt i GT, gælder hovedreglen: Kun Gud kan tilgive. Det var også synspunktet i jødedommen på Jesu tid, jfr. Mark 2,7; Luk 5,21. Dette synspunkt hænger formentlig nøje sammen med pagtsbegrebet. Pagten er ensidig, for så vidt som det er Gud alene, der opretter den. Således er al skabningen set under dette perspektiv i den universelle Noapagt, idet Gud efter Den store Vandflod opretter sin nådige pagt først og fremmest med Noa og hans slægt, dvs. hele menneskeheden, dernæst med alle dyr og fugle, ja med alt levende, jfr. 1 Mos 9,9-11.

9 9 Også Herrens Pagt med Abraham, med tilsagnet om det forjættede land, oprettes suverænt af Gud Herren selv (1 Mos 15,18-21). Det samme gælder Sinajpagten. For vel er dens gyldighed betinget af, at folket overholder den, dvs. holder buddene; men pagten beror dog på Gud alene, der nådigt opretter den med dette folk som sin ejendom blandt alle jordens folk, som han jo også ejer, thi hele jorden tilhører mig (2 Mos 19,5). Netop i Sinajpagten med dens ti bud pointeres det, at al menneskenes synd mod Gud såvel som mod mennesker er pagtsbrud, troløshed og frafald i forhold til Gud. Derfor kan kun Gud alene hele dette brud; og derfor lyder hans profetiske kald: Vend tilbage, I frafaldne sønner, så vil jeg læge jeres frafald (Jer 3,22). Og helt tydeligt er det i Jer 31,31-34: Folkets brud på pagten kan alene heles af Gud, idet han i og med sin tilgivelse fornyer pagten: Se, der skal komme dage, lyder det fra Herren, hvor jeg slutter en ny pagt med Israels hus og med Judas hus... thi jeg tilgiver dem deres skyld, og jeg husker ikke længere på deres synd. Tilsvarende lyder hans ord i Jer 33,8 b: Jeg tilgiver dem alle deres misgerninger, hvormed de syndede mod mig, idet de brød med mig. Kun Gud kan tilgive. Denne tese er uproblematisk i de talrige tilfælde, hvor synden er rettet, ikke mod mennesker, men mod Gud selv, frem for alt ved overtrædelse af budet over alle bud, det første: Du må ikke have andre guder end mig (2 Mos 20,3; 5 Mos 5,7). Faren for religionsblanding mellem Jahwetroen og lokal frugtbarhedskult var altid til stede i landet, hvor israelitter og kana anærere levede side om side. Og når profeterne i stærke billeder skildrer deres landsmænds frafald fra Jahwe som utroskab og hor i et ægteskabeligt forhold (jfr. f.eks. Hos 1 2; Jer 3), så er det umiddelbart forståeligt, at om der overhovedet skulle være tale om nogen tilgivelse her, så måtte den komme fra Herren selv. Men hvorfor hører vi så lidt om menneskers tilgivelse i de om muligt endnu flere tilfælde af svig, overgreb og retskrænkelser mennesker imellem? Det er utænkeligt, at mennesker i det gamle Israel har levet sammen i familie og samfund uden at kunne tilgive hinanden mangfoldige slags krænkelser, små som store. Ganske sikkert har tilgivelsen på den måde været til stede i dagliglivet; den hører jo til menneskelivets grundvilkår uden derfor nogen sinde at blive selvfølgelig. Desto mere tankevækkende er det, at denne medmenneskelige tilgivelse spiller en i den grad beskeden rolle i GT. Vi vil senere vende tilbage til dette spørgsmål. Det var ligeledes helt almindeligt i Israel, at uret begået mellem mennesker i givet fald førte til et retligt opgør på det borgerlige plan, som det bl.a. fremgår af Israels ældste retssamling, den såkaldte Pagtsbog, der er inkorporeret i 2 Mosebog (20,22 23,33). Imidlertid spillede mægling og dermed retlig forsoning mellem sagens parter en fremtrædende rolle i den israelitiske portret,

10 10 som denne samling tydeligt afspejler (jfr. Lomholt 2008, s ). Så også på den måde er det meningsfuldt at tale om tilgivelsens plads i israelitisk hverdagsliv. Men egentlig skyld i den forbindelse blev dog alene en sag mellem menneske(r) og Gud og egentlig tilgivelse dermed alene en sag mellem Gud og menneske(r). Det ser vi klart i kong Davids personlige historie (2 Sam 11,2 12,25). Han havde jo selv blod på hænderne. For at få den smukke Batseba til hustru havde han sendt hendes mand, hittitten Urias, i den visse død. Men da profeten Natan, sendt af Herren, kommer hen til kongen og i sin straffetale afslører hans blodige uret med ordene Du er manden!, så har David kun ét at sige: Jeg har syndet mod Herren. Uretten finder sted i menneskers verden og giver årsag til bitter lidelse dér; men netop som synd er den rettet mod Gud alene. Og det kunne så være noget af forklaringen på den énsidigt guddommelige tilgivelse: Netop fordi uretten mellem mennesker er så stor, kan kun Gud tilgive den. Med største tydelighed udtrykkes det i dén gammeltestamentlige salme, som det var så nærliggende for en senere redaktion at relatere til denne begivenhed i Davids liv, og hvor digteren bekender for Gud: Mod dig, mod dig alene har jeg syndet, / jeg har gjort, hvad der er ondt i dine øjne, / så at du er retfærdig, når du anklager / og ren, når du dømmer (Sl 51,2.6). - Og Herrens nådige dom forkyndes af Natan med ordene: Så tilgiver Herren din synd. Du skal ikke dø. - Tilgivelsen var ubetinget, og Davids gudsforhold var dermed genoprettet af Herren selv. David skulle ikke dø som den drabsmand, han var; men i det medmenneskelige forhold måtte han bøde for sin skyldighed: foruden den bitre sorg, som han havde voldt Batseba, skulle de miste den søn, der var frugten af hans illegitime forhold til hende (2.Sam 12,7-14). Den mangfoldige tilgivelse Det almindeligste ord for tilgivelse i GT er, som ovenfor nævnt, verbet xls [ āl ], der forekommer 50 gange. I samtlige tilfælde er Gud subjektet eksempelvis Sl 103,3: han som tilgiver al din skyld. Hyppigst optræder verbet i aktivformen qal; men også hvor det findes i passivformen nif al (f.eks. med udtrykket så de får tilgivelse, 3 Mos 4, m.fl.), er det Gud, der er det egentlige subjekt. Ligeså er Gud subjekt i alle de synonyme termini for xls (jfr. Kselman 1992, s ). Det hyppigst forekommende af disse er det før nævnte verbum afn [nāśāʼ], der betegner tilgivelsen i betydningen: at bære synden bort, at fjerne synden og dens virkninger, tillige med straffen. Sådan møder vi det typisk i sidste linje af Jesaja 53, hvor det om Herrens lidende tjener hedder: Men han bar de manges synd. I samme betydning findes dette verbum mange andre steder, f.eks. 2 Mos xls

11 11 34,7; Jes 33,24; Hos 14,3; Mika 7,18; Sl 32,5; Sl 85,3 og Sl 99,8 med det markante udtryk, en tilgivende Gud [afn la ʼel n śeʼ], en Gud, der bærer synden bort. En anden variation af tilgivelsens mange udtryk er verbet apr [rāpāʼ], der betyder at læge / helbrede. Således helt éntydigt i det førnævnte Jer 3,22: Vend tilbage, I frafaldne sønner, så vil jeg helbrede jeres frafald (jfr. Jes 6,10 c). I Sl 103,3 bruges det parallelt med tilgive [xls āl ], når det siges om Gud: Han som tilgiver al din skyld / han som læger alle dine sygdomme. Dette citat reflekterer for øvrigt det almindelige bibelske syn på en dyb sammenhæng mellem sygdom og synd, vel at mærke uden dermed at se det ene som en følge af det andet ganske som denne konsekvens er fraværende, når vi synger de samme linjer i Polianders gendigtning (DSS 12,1): Han råded på din vånde bod / og al din skyld forlod. Et tredie udtryk er vendingen om Gud, der ikke vil huske [rkz al l ʼ zāk r] vore synder. I Jer 31,34 b møder vi den som Guds tilsagn igen parallelt med xls [ āl ]: Jeg tilgiver deres skyld, og deres synd vil jeg ikke længere huske. Og atter som gudsordet, Jes 43,25, her sammen med endnu et ord for tilgivelsen, nemlig om Herren, der udsletter [hxm mā â] synden, og gør det helt på sine egne præmisser: Jeg, jeg er den, som udsletter dine overtrædelser for min egen skyld, og dine synder vil jeg ikke huske. Sådan kan vi blive ved, mangfoldigheden af udtryk for Guds tilgivelse er stor i GT. Denne brede variation over det samme ene tema viser os, hvor magtpåliggende det har været for Den Hebraiske Bibels forfattere at udtrykke tilgivelsens uendelige rigdom og dybde. For nærværende skal der blot tilføjes endnu et par synonymer til de mange. Først verbet ~ xr [rā m], der betyder at være barmhjertig. I Jes 55,7 står det parallelt med xls [ āl ], hvilket også minder os om, at det ikke lader sig gøre at gennemføre en skarp sondring mellem Guds barmhjertighed som omfattende al slags menneskelig nød, og hans tilgivelse som syndernes forladelse: Den ugudelige skal forlade sin vej og urettens mand sine planer, og vende om til Herren, så vil han forbarme sig over ham, til vor Gud, for han er rig på at tilgive. Også Sl 103,12f hører til de mange eksempler, hvor Guds barmhjertighed er fuldstændig ensbetydende med hans tilgivelse: Så langt som øst er fra vest, har han fjernet vore synder fra os./ Som en far er barmhjertig mod sine børn, er Herren barmhjertig mod dem, der frygter ham. Og i særdeleshed er denne sammenhæng jo åbenbar i udgangspuktet, bekendelsen i 2 Mos 34,6-7, hvor navnet en barmhjertig og nådig Gud,!WNxw ~Wxr la [ʼel r ûm w e nnûn] forklares med ordene han, som tilgiver skyld og overtrædelse og synd.

12 12 Kirsten Nielsen har i denne forbindelse gjort mig opmærksom på, at substantivet ~xr [ræ æm], dvs. livmoder, jo er af samme rod, og at det er tankevækkende, at et så udpræget kvindeligt udtryk hører hjemme i beskrivelsen af Guds faderlige barmhjertighed. Det passer fint med, at Guds billede iflg. 1 Mos 1,27 er både mand og kvinde. Grænsen mellem det Gamle og det Nye Testamente Som det sidste i den lange række af synonymer for verbet at tilgive, skal vi nævne det særligt indholdsrige ord rpk [pi el: kippær], der betyder at sone. Det er hentet fra offerterminologien. Ypperstepræstens fornemste opgave bestod i, at han med slagtofferet skulle skaffe soning [rpk] for alle israelitternes overtrædelser og synder (3 Mos 16,16 m.fl.); men når det samme hebraiske verbum bruges om tilgivelsen, så har det intet med menneskelige ofre og præstationer at gøre, men står helt for Guds egen handling. Den kontekst, hvori det hebraiske ord anvendes, er altså helt afgørende for dets betydning. - I den førexilske tekst om profeten Jesajas kaldelse (Jes 6,6-7), er soningen af hans synder nok forbundet med en kultisk akt, men forbliver dog helt igennem Guds handling, ledsaget af hans tilsagn: Din skyld er fjernet, og din synd er sonet. - Vi står her over for et udtryk for ganske ubetinget syndsforladelse (Bentzen 1944, I s.49). Hvor soningen således er forstået som tilgivelse, trodser den alle vore forgæves bestræbelser på at løfte skyldens byrde: Vore overtrædelser er for tunge for os, men du soner dem (Sl 65,4). Udfri os, og son vore synder for dit navns skyld (Sl 79,9 b). I begge disse bibelske salmecitater er det understregede ord med rette i den autoriserede oversættelse gengivet ved tilgive, men på hebraisk står der sone [rpk]. Soningen er blevet til forsoning, tilgivelse. Dette er dybt evangelisk. Alligevel står det spørgsmål tilbage: Hvorfor taler GT da så ensidigt om tilgivelsen som Guds sag alene og kun undtagelsesvis om tilgivelsen mennesker imellem? Ud over de svar, som er givet tidligere i denne artikel, må det afgørende være dette, at GT ikke kender inkarnationen. Det har ikke noget budskab om, at Ordet blev kød, at Gud blev menneske. Men den femte bøn i Fadervor kan kun forstås i lyset af dette budskab og det vil jo sprænge rammerne for en artikel om tilgivelsen i Det Gamle Testamente. Derfor må artiklen slutte her. Men ingen skal sige, at tilgivelsen er sjælden, endsige fraværende i GT. Tværtimod som vi har set forholder det sig lige modsat. Anvendt litteratur Aage Bentzen: Jesaja I-II, fortolket, Gad, København 1944.

13 13 Erhardt S. Gerstenberger: Theologien im Alten Testament. Kohlhammer, Stuttgart Else K. Holt og Kirsten Nielsen (red.): Dansk Kommentar til Davids Salmer I-III. Anis, København Michael Konkel: Sünde und Vergebung. Eine Rekonstruktion der Redaktionsgeschichte der hinteren Sinaiperikope (Ex 32-34), Mohr Siebeck, Tübingen John S. Kselman: Forgiveness. Old Testament, The Anchor Bible Dictionary (ABD), Vol.2, s , Doubleday, New York Carl Lomholt: Din fattiges Ret, En retsteologisk undersøgelse af Pagtsbogen, Ex 20,22 23,33, som udtryk for retsopfattelsen i Israels tidlige historie, Aarhus Universitet 2003 (revideret 2008), Gerhard von Rad: Das erste Buch Mose, Genesis, Das Alte Testament Deutsch (ATD), Teilband 2/4, Vandenhoeck & Ruprecht, Göttingen Marilynne Robinson: Home, Oversat fra engelsk-amerikansk v. Hanne Richardt Bek: Hjemme, Gyldendal, København Johann Jakob Stamm: Erlösen und Vergeben im Alten Testament. Eine begriffsgeschichtliche Untersuchung, Francke Verlag, Bern Biblia Hebraica Stuttgartensia, Deutsche Bibelgesellschaft, Stuttgart Wilhelm Gesenius: Hebräisches und Aramäisches Handwörterbuch, Vogel, Leipzig Bibelen, autoriseret oversættelse, Det Danske Bibelselskab, 1. udg., 1. oplag, København Den Danske Salmebog (DDS), Det Kgl. Vajsenhus Forlag, 1. udg., 4. oplag, København Artiklen er offentliggjort i Kritisk Forum for praktisk teologi, 2011/4 (december 2011)

14 14

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle!

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle! Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner. Forud for vielsen kan der kimes eller ringes efter stedets

Læs mere

1) Advarsler mod vrede Vi har nogle stærke advarsler mod vrede i Bibelen. Vi finder dem i GT og NT, og jeg har valgt at tage tre advarsler fra NT.

1) Advarsler mod vrede Vi har nogle stærke advarsler mod vrede i Bibelen. Vi finder dem i GT og NT, og jeg har valgt at tage tre advarsler fra NT. Vrede Jeg begynder med at beskrive nogle stærke advarsler mod vrede, dernæst beskriver jeg et realistisk syn på vores vrede, og endelig kommer jeg ind på Jesu og Guds vrede. 1) Advarsler mod vrede Vi har

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Bededag 1. maj 2015. Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10

Bededag 1. maj 2015. Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Omvendelse Salmer: 496, 598, 313; 508, 512 Evangelium: Matt. 3,1-10 Store Bededag blev indført i 1686 for at slå mange forskellige bods- og bededage sammen til én dag. Meningen

Læs mere

Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015.docx. Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56.

Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015.docx. Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56. Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56. Opstandelsen lyser på langfredag, det var den korsfæstede som opstod. I lyset fra påskemorgen får langfredag sin betydning.

Læs mere

Guds ret - menneskets ret

Guds ret - menneskets ret Guds ret - menneskets ret Alle dem, som tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, som tror på hans navn. Joh.1,12. Gennem hele Guds ord - Bibelen - møder vi over alt begreberne ret, retfærd

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

3. søndag i advent II. Sct. Pauls kirke 15. december 2013 kl. 10.00. Salmer: 77/82/76/78//86/439/89/353 Uddelingssalme: se ovenfor: 89

3. søndag i advent II. Sct. Pauls kirke 15. december 2013 kl. 10.00. Salmer: 77/82/76/78//86/439/89/353 Uddelingssalme: se ovenfor: 89 1 3. søndag i advent II. Sct. Pauls kirke 15. december 2013 kl. 10.00. Salmer: 77/82/76/78//86/439/89/353 Uddelingssalme: se ovenfor: 89 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen.

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Begyndelsen af evangeliet: Således elskede Gud verden, at han gav

Læs mere

menneskets identitet: skabt i Guds billede helt umiddelbart: en særlig værdighed

menneskets identitet: skabt i Guds billede helt umiddelbart: en særlig værdighed Du gode Gud, jeg takker dig for livet, fordi jeg lever og er til i dag. Jeg rækker hånden ud mod livets gave og mod den kærlighed, der ligger bag. Du giver hele verden liv og ånde og holder gang i alle

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen

Læs mere

Patriarken Jakob havde tolv sønner. Han elskede Josef mest, af alle sine sønner, fortælles det.

Patriarken Jakob havde tolv sønner. Han elskede Josef mest, af alle sine sønner, fortælles det. 22 s efter trinitatis væ 2013 Det er voldsomme følelser vi i dag bliver konfronteret med i den urgamle historie om Josef og hans mange brødre historien handler i bund grund om de stærkeste følelser vi

Læs mere

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Tirsdag d. 1. marts 2016 Salme DDS nr. 373: Herre, jeg vil gerne tjene Jesus siger: Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Kære Jesus

Læs mere

Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30

Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30 6. søndag efter trinitatis,

Læs mere

20. søndag efter Trinitatis Es 5,1-7 Rom 11,25-32 Matt 21,28-46

20. søndag efter Trinitatis Es 5,1-7 Rom 11,25-32 Matt 21,28-46 20. søndag efter Trinitatis Es 5,1-7 Rom 11,25-32 Matt 21,28-46 Jesus fortæller i dagens evangelietekst to lignelser. I dem begge sigter han til folkets ledere: ypperstepræsterne, folkets ældste og farisæerne,

Læs mere

Hebræerbrevet. kasperbergholt.dk/jesus. Hebræerbrevet

Hebræerbrevet. kasperbergholt.dk/jesus. Hebræerbrevet Hebræerbrevet Agenda Indledning Skrifttolkning Opbygning 1,1-4: Indledning Hurtig gennemgang af 1,5-10,18 10,19-31: Det er nødvendigt at fastholde troens grundlag Opsummering Indledning Forfatter: ukendt

Læs mere

Sidst søndag efter helligtrekonger, den 9. februar 2014 Vor Frue kirke kl. 10

Sidst søndag efter helligtrekonger, den 9. februar 2014 Vor Frue kirke kl. 10 1 Sidst søndag efter helligtrekonger, den 9. februar 2014 Vor Frue kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Johs 12,23-33 Salmer: 749, 434, 383, 449v.1-3, 289, 319, 467, 192v.7, 673 Du soles sol fra Betlehem

Læs mere

21. søndag efter trinitatis 9. november 2014

21. søndag efter trinitatis 9. november 2014 Kl. 9.00 Burkal Kirke Kl. 10.30 Bjolderup Kirke Tema: Guds tålmodighed med os Salmer: 547, 308, 493, 332 547, 661, 308; 493, 522 Evangelium: Luk. 13,1-9 "Nu får du en sidste chance." Sådan kan vi nogle

Læs mere

21. søndag efter trinitatis 16. oktober 2016

21. søndag efter trinitatis 16. oktober 2016 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: En ny chance Salmer: 2, 522, 308; 505, 399 Evangelium: Luk. 13,1-9 "Lad det stå... måske bærer det så frugt" "Nu får du en sidste chance." Sådan kan vi nogle gange sige til

Læs mere

Bonusspørgsmål: Hvad hed den discipel der blev nummer 12 da Judas Iskariot havde forrådt Jesus og hængt sig selv?

Bonusspørgsmål: Hvad hed den discipel der blev nummer 12 da Judas Iskariot havde forrådt Jesus og hængt sig selv? Opgave 1 Jesus udvalgte sig 12 disciple som fulgte ham mens han vandrede på jorden og senere rejste de ud i verden for at fortælle evangeliet videre. Find navnene Jesu 12 disciple: Bonusspørgsmål: Hvad

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

NÅDE. - et lille, men mægtigt ord

NÅDE. - et lille, men mægtigt ord NÅDE - et lille, men mægtigt ord NÅDE ét af de store ord i kristendommen Synd Gud den Almægtige Ondskab Smerte Gud som skaber Lidelse Djævelen Sandhed Forsagelse Helliggørelse Stolthed Skyld Dom Mission

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn (En del af ritualet - erklæring om, at parret ønsker Guds velsignelse, fadervor og velsignelse - autoriseres.

Læs mere

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn.

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn. Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn. (En del af ritualet - erklæring om, at parret ønsker Guds velsignelse, fadervor og velsignelse - autoriseres.

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

21. søndag efter trinitatis

21. søndag efter trinitatis 21. søndag efter trinitatis Sneum kirke, søndag den 9. november kl.10.15-21.søndag efter trinitatis Gud Fader, Søn og Helligånd, du som er i himlen og på jorden, alle menneskers liv tilhører dig. Tak fordi

Læs mere

Fastelavnssøndag d. 26. februar 2017

Fastelavnssøndag d. 26. februar 2017 Fastelavnssøndag d. 26. februar 2017 Salmer 736 Den mørke nat forgangen er 441 Alle mine kilder 70 Du kom til vor runde jord --- 141 Mig lyster nu at træde 192,7 Du, som har dig selv mig givet 192 Hil

Læs mere

Dobbelt eller enkelt forudbestemmelse? 1. Oversættelse af Rom 9,6-24

Dobbelt eller enkelt forudbestemmelse? 1. Oversættelse af Rom 9,6-24 Dobbelt eller enkelt forudbestemmelse? I en calvinsk/reformert tradition opererer man med en dobbelt forudbestemmelse. Gud har suverænt og frit udvalgt nogle til frelse, og Gud har suverænt og frit udvalgt

Læs mere

Da bøgernes titler kan forveksles, markeres Kristustro med 1 og Kristusliv med 2.

Da bøgernes titler kan forveksles, markeres Kristustro med 1 og Kristusliv med 2. Til videre studie Til dig som har lyst at studere lidt på egen hånd Har du lyst til at beskæftige dig mere med det tema, som er gennemgået på kurset, kan du spørge din leder om forslag til litteratur.

Læs mere

Fra Bethlehem til Jerusalem går vejen i kirkeåret fra jul til påske.

Fra Bethlehem til Jerusalem går vejen i kirkeåret fra jul til påske. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 24. marts 2013 Kirkedag: Palmesøndag/A Tekst: Matt 21,1-9 Salmer: SK: 83 * 84 * 176 * 177 * 202 * 172 LL: Optakt til påske med Dorthe Zielke og Søren Johannsen

Læs mere

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste.

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. 1 16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. Tekster: Job 3,11-22. Ef. 3,13-21. Luk. 7,11-17. Hvorfor? Det ord kender vi alle alt for godt. Livet er fyldt med gåder og situationer, hvor vi står tilbage

Læs mere

Fælles skriftemål forud for gudstjenesten. HILSEN Præsten siger: Nåde være med jer og fred fra Gud, vor Fader, og Herren Jesus Kristus.

Fælles skriftemål forud for gudstjenesten. HILSEN Præsten siger: Nåde være med jer og fred fra Gud, vor Fader, og Herren Jesus Kristus. Skriftemål Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Fælles skriftemål forud for gudstjenesten Fælles skriftemål kan holdes forud for gudstjenesten imellem anden og tredje ringning efter følgende

Læs mere

Mariæ Bebudelsesdag 13. marts 2016 Haderslev Domkirke kl kor 23 / , Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas

Mariæ Bebudelsesdag 13. marts 2016 Haderslev Domkirke kl kor 23 / , Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas Mariæ Bebudelsesdag 13. marts 2016 Haderslev Domkirke kl. 10 73 kor 23 / 80 755,2+3 108 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas (1,46-55): Da sagde Maria: Min sjæl ophøjer Herren, og min ånd

Læs mere

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn.

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. (En del af ritualet - tilspørgsel, forkyndelse, fadervor og velsignelse - autoriseres. Den øvrige del af ritualet er vejledende.) Præludium Salme Hilsen

Læs mere

Helligånden Guds Ånd og Guds kraft

Helligånden Guds Ånd og Guds kraft Helligånden Guds Ånd og Guds kraft Det kan være svært at forholde sig til Helligånden. Hvad er det for en størrelse, og hvordan virker Han? Er Han en person eller en kraft? Når vi hører om Helligånden,

Læs mere

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk Hvordan forstå Trosbekendelsen? Af Carsten Hjorth Pedersen Som en hjælp til at forstå, hvad der menes med teksten i Katekismus Updated, gives her nogle forklaringer. I hvert afsnit citeres først teksten

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Velkomst! Indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som har

Læs mere

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg Tidebøn Du kan bede disse tidebønner alene eller sammen med andre. Er I flere sammen, anbefaler vi, at I beder bønnerne vekselvist. Hvor det ikke er direkte angivet, er princippet, at lederen læser de

Læs mere

4. søndag efter trinitatis 28. juni 2015

4. søndag efter trinitatis 28. juni 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Dømmesyge eller barmhjertighed Salmer: 751, 498, 626; 276, 612 Evangelium: Luk. 6,36-42 Døm ikke, fordøm ikke, tilgiv, giv! Det er store ord der møder os i dagens tekst. Det

Læs mere

Lignelsen om de betroede talenter

Lignelsen om de betroede talenter Lignelser Tema Nogle gange siger vi ikke direkte, hvad vi mener. Det kan være fordi, der er noget, der er svært at få sagt, eller noget, der er svært at forklare. I sådanne tilfælde kan man benytte sig

Læs mere

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 1 Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen.

Læs mere

RG Grindsted Kirke 5. marts 2017 kl

RG Grindsted Kirke 5. marts 2017 kl 1 RG Grindsted Kirke 5. marts 2017 kl. 16.00 Emne: Hvorfor tro på en gud? Præludium: Beautiful things Velkomst v. Steen - Vi har sat tre meget grundlæggende spørgsmål som overskrifter for de rytmiske gudstjenester

Læs mere

Nollund Kirke. Søndag d. 15. maj 2016 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer.

Nollund Kirke. Søndag d. 15. maj 2016 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer. 1 Nollund Kirke. Søndag d. 15. maj 2016 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til pinsedag, Joh. 14,15-21, 2. tekstrække. Salmer. DDS 290 I al sin glans nu stråler solen. DDS 291 Du, som går ud fra den

Læs mere

Indhold. 7 1. samling: Bibelens røde tråd. 13 2. samling: Helligånden formidler. 20 3. samling: Shhh! Gud taler. 26 4. samling: Nåde-leverandør

Indhold. 7 1. samling: Bibelens røde tråd. 13 2. samling: Helligånden formidler. 20 3. samling: Shhh! Gud taler. 26 4. samling: Nåde-leverandør Indhold 5 Forord 6 Vejledning 7 1. samling: Bibelens røde tråd 13 2. samling: Helligånden formidler 20 3. samling: Shhh! Gud taler 26 4. samling: Nåde-leverandør 32 5. samling: Lev i Bibelen 39 6. samling:

Læs mere

Prædiken til nytårsdag 2014 (II)

Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Aroskirken d. 1.1 2014 Læsetekster: Salme 90 og Jakob 4,13-17 Prædikentekst: Matt 6,5-13 Tema: Også i 2014 skal Jesus være Herre. Indledning Nytårsskifte. Eftertænksomhedens

Læs mere

2. påskedag 6. april 2015

2. påskedag 6. april 2015 Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: På vej med Jesus Salmer: 234, 222; 245, 217 Evangelium: Luk. 24,13-35 Det Gamle Testamente er en lukket bog for mange kristne. Det er en del af Bibelen som de ikke kender og

Læs mere

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Fadderinvitation»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Hvad er en fadder En fadder er et dåbsvidne et vidne på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb,

Læs mere

Langfredag II. Sct. Pauls kirke 18. april 2014 kl. 10.00. Salmer: 193/195/212/191,v.1-8 og v. 9-16//192/439/210. Ingen uddelingssalme.

Langfredag II. Sct. Pauls kirke 18. april 2014 kl. 10.00. Salmer: 193/195/212/191,v.1-8 og v. 9-16//192/439/210. Ingen uddelingssalme. 1 Langfredag II. Sct. Pauls kirke 18. april 2014 kl. 10.00. Salmer: 193/195/212/191,v.1-8 og v. 9-16//192/439/210. Ingen uddelingssalme. Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, Amen.

Læs mere

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015 Kl. 9.00 Kl. 10.00 Ravsted Kirke Burkal Kirke (kirkekaffe) Tema: Barmhjertighed Salmer: 745, 696; 692, 372 722, 494, 685; 614, 671 Evangelium: Luk. 16,19-31 Gudsfrygt belønnes, og ugudelighed får sin straf.

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014 Kl. 10.00 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tinglev Kirke Tema: Hvile hos Jesus Salmer: 403, 380, 603; 277, 430 403, 666; 66, 431 Evangelium: Matt. 11,25-30 Jesus priser sin himmelske far, fordi han har åbenbaret

Læs mere

3. søndag efter påske, den 17. april 2016 Vor Frue kirke kl. 10. Tekst: Johs 14,1-11 Salmer: 749, 434, 20, 332, 379, 242, 474, 484.

3. søndag efter påske, den 17. april 2016 Vor Frue kirke kl. 10. Tekst: Johs 14,1-11 Salmer: 749, 434, 20, 332, 379, 242, 474, 484. 1 3. søndag efter påske, den 17. april 2016 Vor Frue kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Johs 14,1-11 Salmer: 749, 434, 20, 332, 379, 242, 474, 484. Gud, lad os leve af dit ord som dagligt brød på denne

Læs mere

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret 16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret barnedåb. Den festlige velkomst her i menigheden af lille

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Præludium og indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som

Læs mere

Jeg ser ham, dog ikke nu. kasperbergholt.dk/jesus

Jeg ser ham, dog ikke nu. kasperbergholt.dk/jesus Jeg ser ham, dog ikke nu Jeg ser ham, dog ikke nu Agenda 1. Introduktion 2. Del I: Skabelse og patriarkerne 3. Del II: Udvandring og indvandring 4. Del III: Dommere og konger 5. Del IV: Eksil og tilbagekomst

Læs mere

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Klokkeringning Der ringes tre gange med en halv times mellemrum inden gudstjenesten begynder, den sidste ringning sluttes med bedeslagene, som er tre gange

Læs mere

Vielse Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens liturgi for vielse. INDGANG (præludium) INDGANGSSALME

Vielse Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens liturgi for vielse. INDGANG (præludium) INDGANGSSALME Vielse Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens liturgi for vielse INDGANG (præludium) INDGANGS HILSEN Præsten: Menigheden: Og med din ånd! eller: Og Herren

Læs mere

Trænger evangeliet til en opgradering?

Trænger evangeliet til en opgradering? Trænger evangeliet til en opgradering? Holdningen til evangeliet Træk, man gerne vil acceptere: Kirkens ritualer (Dåb, vielser, begravelser) Kirkens sociale engagement Kirkens omsorg for børn og ældre

Læs mere

ÅR A, B og C LANGFREDAG

ÅR A, B og C LANGFREDAG ÅR A, B og C LANGFREDAG 1. For Kirken: Kære kristne, lad os bede for Guds hellige Kirke, at vor Gud og Herre vil skænke den fred, enhed og beskyttelse over hele jorden, så vi i vort liv kan herliggøre

Læs mere

Anden vidner sammen med vores egen and

Anden vidner sammen med vores egen and Anden vidner sammen med vores egen and Anden selv vidner sammen med vor egen and om at vi er Guds børn. ROM. 8:16. DET var søndag først pa formiddagen. For dem der var i Jerusalem, var det en særlig dag.

Læs mere

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 2. s efter hellig tre konger 2014 ha. OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 Jeg har altid syntes, at det var ærgerligt, at afslutningen, på mødet mellem den samaritanske

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud Dåb: DDS 448: Fyldt af

Læs mere

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv,

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv, 2.s.e.Helligtrekonger, den 14. januar 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10.- Tekster: 2.Mosebog 33,18-23; Johs. 2,1-11: Salmer: 403-434-22-447-315/319-475 P.H. Bartolin - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab

Kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab Kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Der kan indledes med kimning eller ringning efter stedets skik. INDGANG (PRÆLUDIUM) INDGANGSSALME HILSEN

Læs mere

Trinitatis søndag 31. maj 2015

Trinitatis søndag 31. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: At komme ind i Guds rige Salmer: 723, 356, 416; 582, 6 Evangelium: Joh. 3,1-15 Mange har i tidens løb spekuleret på hvorfor Nikodemus kom til Jesus om natten. Nikodemus var

Læs mere

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag efter H3K, 1. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 20. januar 2013. Steen Frøjk Søvndal.

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag efter H3K, 1. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 20. januar 2013. Steen Frøjk Søvndal. Side 1 af 6 Prædiken til sidste søndag efter H3K, 1. tekstrække Grindsted kirke, søndag d. 20. januar 2013 Steen Frøjk Søvndal Salmer: DDS 403: Denne er dagen, som Herren har gjort DDS 448: Fyldt af glæde

Læs mere

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens ondskab, selvom vi godt ved, at den findes. Djævelen er Guds

Læs mere

Pinsedag 4. juni 2017

Pinsedag 4. juni 2017 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Gud i os Salmer: 290, 287, 286; 291, 474, 309 Evangelium: Joh. 14,22-31 "Herre, hvordan kan det være at du vil give dig til kende for os, men ikke for verden?" Ja, hvordan

Læs mere

* betyder at sammen synges i Rødding 1030, men ikke i Lihme

* betyder at sammen synges i Rødding 1030, men ikke i Lihme Tekster: Sl 110,1-4, ApG 1,1-11, Mark 16,14-20 Salmer: 257 Vaj nu 251 Jesus himmelfaren * 261 Halleluja for lysets 254 Fuldendt 438 Hellig * 250 v.5 Mellem engle * 260 Du satte * betyder at sammen synges

Læs mere

Salmer: 17.1-8, (Dåb 448), 59, 582, 438, 477, 17.9-12 Tekster: 1 Mos 1,27-31, Hebr 5,1-10, Mark 9,14-29

Salmer: 17.1-8, (Dåb 448), 59, 582, 438, 477, 17.9-12 Tekster: 1 Mos 1,27-31, Hebr 5,1-10, Mark 9,14-29 Salmer: 17.1-8, (Dåb 448), 59, 582, 438, 477, 17.9-12 Tekster: 1 Mos 1,27-31, Hebr 5,1-10, Mark 9,14-29 Jeg synes der er to spørgsmål, der uvægerligt melder sig i forbindelse med evangeliet, vi lige har

Læs mere

2. pinsedag 16. maj Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset. Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød

2. pinsedag 16. maj Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset. Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød Kl. 11.00 Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød Evangelium: Joh. 6,44-51 Pinsedag kom Helligånden over apostlene, og Peter holdt en brandtale.

Læs mere

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen.

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 3. november 2013 Kirkedag: Allehelgensdag/A Tekst: Matt 5,1-12 Salmer: SK & LL: 402 * 566 * 571 * 787 * 569 Langt de fleste af os, vil der en dag blive

Læs mere

34 Brylluppet i Kana Joh 2, Den blinde Bartimæus Mark 10, Opvækkelsen af enkens søn Luk 7,

34 Brylluppet i Kana Joh 2, Den blinde Bartimæus Mark 10, Opvækkelsen af enkens søn Luk 7, OVERSIGT BOG 1 EFTERÅR 2015 JESU UNDERE 34 Brylluppet i Kana Joh 2,1-12 12 13 35 Den blinde Bartimæus Mark 10,46-52 14 15 36 Opvækkelsen af enkens søn Luk 7,11-17 16 17 KATEKISMUS FOR BØRN FADERVOR 37

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Impossibilium nihil obligatio

Impossibilium nihil obligatio Impossibilium nihil obligatio Advent Advent betyder bekendtgørelsen af at noget skal komme. Advent er med andre ord forberedelsestid, hvor man gør sig parat til det og den, der skal komme: Jesus og julen.

Læs mere

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Mere end ord og begreber og livsstil Mere end modeller og koncepter og typer Mere end nådegaver og tjeneste Mere end ledelse og lederskab

Læs mere

20. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. oktober 2013 kl. 10.00. Salmer: 754/434/303/385//175/439/571/475 Uddelingssalme: se ovenfor: 571

20. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. oktober 2013 kl. 10.00. Salmer: 754/434/303/385//175/439/571/475 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 1 20. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. oktober 2013 kl. 10.00. Salmer: 754/434/303/385//175/439/571/475 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 Åbningshilsen Også denne søndag følges højmessen og

Læs mere

Prædiken til sidste søndag i kirkeåret 2015 Mt. 25, 31-46. Salmer: 733, 260, 274, 319, 732

Prædiken til sidste søndag i kirkeåret 2015 Mt. 25, 31-46. Salmer: 733, 260, 274, 319, 732 Prædiken til sidste søndag i kirkeåret 2015 Mt. 25, 31-46 Salmer: 733, 260, 274, 319, 732 Han hed, nej, det er lige meget hvad han hed. Lad os derfor kalde ham, Thomas. En dag ringede Thomas og bad om

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26. 26-06-2016 side 1 Prædiken til 5. s. e. trinitatis 2016. Tekst. Matt. 16,13-26. Den tyske forfatter og præst Wilhelm Busch skriver fra nazitidens Tyskland. Det var i 1934, da nazisterne slog til lyd for,

Læs mere

Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 15,26-16,4. 1. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 12. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 15,26-16,4. 1. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 12. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Nollund Kirke Søndag d. 12. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 15,26-16,4. 1. tekstrække Salmer DDS 318: Stiftet Guds Søn har på jorden et åndeligt rige DDS

Læs mere

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 6. marts 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 6. marts 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal 1 Nollund Kirke Søndag d. 6. marts 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække Salmer DDS 736: Den mørke nat forgangen er (mel: Winding) Dåb DDS 448,1-3

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske Prædiken til 6.s.e.påske 2016 Tekst: Johs. 17,

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske Prædiken til 6.s.e.påske 2016 Tekst: Johs. 17, Bruger Side 1 08-05-2016 Tekst: Johs. 17, 20-26. Dette er en usædvanlig og helt speciel tekst, som vi lige har hørt. Et medhør ind i Guds eget lønkammer. Gud Fader og Gud søn taler sammen. Vi kalder kap

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 7.s.e.trinitatis Prædiken til 7. søndag efter trinitatis Tekst. Luk. 19,1-10.

Bruger Side Prædiken til 7.s.e.trinitatis Prædiken til 7. søndag efter trinitatis Tekst. Luk. 19,1-10. Bruger Side 1 30-07-2017 Prædiken til 7. søndag efter trinitatis 2017. Tekst. Luk. 19,1-10. Små historier kan rejse store spørgsmål. Det er sommetider sådan at i en lille hverdagshandling sker der store

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden.

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden. Efterfølgende er en dansk oversættelse af præstegudstjenesten (palasip naalagiartitsinera, s. 11-20) og af kateketgudstjenesten (ajoqip naalagiartitsinera, s. 21-27) i den grønlandske ritualbog fra 2005:»Rituali.

Læs mere

I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen!

I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen! Prædiken Frederiksborg Slotskirke Ida Secher 28. september 2008 19.s.e. Trinitatis Johs. 1, 35-51 Salmer: 402 299 449 331 596 729 1 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen! Du må ikke gøre dig

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1,31. 2. Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos.

1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1,31. 2. Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos. 1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1,31 2. Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos. 32,27 3. Herren din Gud går selv med dig, han lader dig ikke i

Læs mere

Prædiken til 6. søndag efter Trinitatis

Prædiken til 6. søndag efter Trinitatis Prædiken til 6. søndag efter Trinitatis Salmer: Indgangssalme: DDS 754: Se, nu stiger solen Salme mellem læsninger: DDS 617: Nu bør ej synden mere Salme før prædikenen: DDS 695: Nåden hun er af kongeblod

Læs mere

De 5 mosebøger mosebog: Velsignelserne. 2. mosebog: Gudsfrygt. 3. mosebog: For Herrens ansigt

De 5 mosebøger mosebog: Velsignelserne. 2. mosebog: Gudsfrygt. 3. mosebog: For Herrens ansigt De 5 mosebøger Gud skabte Israel, som sit hellige folk: I. 1 Mos 1 11: Skabelsen af himlen og jorden, dyrene, planter og træer, og menneskene II. 1 Mos 12 50: Patriark-historien III. 2 Mos 1 18: Guds folks

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Julesøndag 28. december 2014

Julesøndag 28. december 2014 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Opfyldt forventning Salmer: 108, 115, 103; 132, 117 Evangelium: Luk. 2,25-40 Fra alteret hørte vi juleevangeliet ifølge apostelen Paulus. I brevet til galaterne fortæller Paulus

Læs mere

Lindvig Osmundsen Prædiken til Skærtorsdag 2016 Bording Side 1. Prædiken til Skærtorsdag Tekst. Johs 13,1-15. Fodvaskningen.

Lindvig Osmundsen Prædiken til Skærtorsdag 2016 Bording Side 1. Prædiken til Skærtorsdag Tekst. Johs 13,1-15. Fodvaskningen. Prædiken til Skærtorsdag 2016 Bording Side 1 Prædiken til Skærtorsdag 2016. Tekst. Johs 13,1-15. Fodvaskningen. Skærtorsdag er en dag hvor der skete meget i Jesu liv. Jesu er i Bethania hvor han har overnattet

Læs mere

Den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort 5 Mos. 30, 19-20 Joh. 6, 37

Den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort 5 Mos. 30, 19-20 Joh. 6, 37 Så længe jorden står, skal såtid og høsttid, kulde og varme, sommer og vinter, dag og nat ikke ophøre. 1 Mos. 8, 22 Joh. 6, 35 Jeg er livets brød. Den, som kommer til mig, skal ikke sulte, og den, der

Læs mere