Barmhjertigheden i tusind slægtled

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Barmhjertigheden i tusind slægtled"

Transkript

1 Barmhjertigheden i tusind slægtled Om tilgivelsen i Det gamle Testamente Af Carl Lomholt Denne tekst handler om tilgivelse ikke menneskers, men Guds tilgivelse. For netop sådan må emnet forstås i Den Hebraiske Bibel, som blandt kristne kaldes Det Gamle Testamente (i det flg. betegnet GT). Forhåbentlig vil artiklen bidrage til at ramme en pæl gennem nogle utrolig sejlivede vrangforestillinger, især den at GT gennemgående viser os en vred og dømmende Gud. Den forestilling kan kun skyldes et manglende kendskab til de gamle skrifter, hvis væsentligste og langt overvejende budskab tvært imod er dette, at Herren er en barmhjertig og nådig Gud, sen til vrede og rig på troskab. Guds historie med verden begynder med skabelsen, som helt alene er hans eget værk. - Alt, hvad Gud havde skabt, var godt. Og da menneskene havde vendt sig bort fra ham og fordærvet livet for hinanden og sig selv, og han havde ladet den store tsunami skylle altødelæggende hen over jorden, og kun skånet en rest (1 Mos 6-7), så begyndte Gud forfra med sin skabelse. Han begyndte forfra med tilgivelsen. Den var ikke begrundet i Noas offer, som var et takoffer (1 Mos 8,20). Vist behagede det Herren, ja han nød det i fulde drag; men det var ikke offeret, der bevægede ham til at begynde forfra. Den nye begyndelse, tilgivelsen, var tværtimod begrundet i menneskenes ondskab eller rettere: i Guds godhed trods deres ondskab. For, som han sagde til sig selv : Jeg vil aldrig mere forbande jorden på grund af menneskene; thi [yki kî] menneskets hjertes higen er ond fra hans ungdom af. Og så velsignede Gud Noa og hans sønner og dermed hele menneskeslægten. Sådan begyndte Gud forfra med den universelle tilgivelse, som han beseglede med sin pagt (1 Mos 8,20 9,11). Og Guds historie med sit folk, begynder med velsignelsen, forjættelsen til Abraham (1 Mos 12,1-3). Først meget længe efter kommer Sinaj-fortællingen og Alle de i artiklen anførte citater fra GT har jeg selv oversat ud fra ønsket om at komme så tæt på den hebraiske tekst, som det har været mig muligt. Hvor hebraiske ord er transskriberet, er det sket efter de gældende regler, som bl.a. findes i Dansk Kommentar til Davids Salmer, bd. III, s.301f., jfr. litteraturlisten. Desuden har jeg af praktiske grunde oversat citaterne fra udenlandsk faglitteratur til dansk. CL.

2 2 Moseloven, og den kunne jo ikke sætte forjættelsen ud af kraft. Deri har Paulus ganske ret (jfr. Gal 3,17f). Kort sagt, GT handler frem for alt om nåden. Sen til vrede, rig på troskab I GT drejer det sig ikke om lov og evangelium, men om evangelium og lov. Guds barmhjertighed er udgangspunktet og den sættes desto mere i relief af enhver tale om hans vrede og straf. I en leksikal artikel om tilgivelsen i GT tager John S. Kselman afsæt i 2 Mos 34,6-7: Herren, Herren er en barmhjertig og nådig Gud, sen til vrede og rig på troskab og sandhed. Han bevarer troskab i tusind slægtled, tilgiver skyld og overtrædelse og synd. Men han lader ikke den skyldige ustraffet, han hjemsøger fædres skyld på børn og på børnebørn i tredje og i fjerde slægtled. Udsagnet, der står som et Jahwe-ord i den smukke dobbeltfortælling om Moses møde på Sinajbjerget med den gådefulde Gud (2 Mos 33,18-34,9, jfr. DDS, nr. 22), har ifølge Kselman karakter af en trosbekendelse, hvilket bekræftes af de mange forskellige gammeltestamentlige sammenhænge, hvori dette udsagn afspejles, f.eks. 2 Mos 20,5-6; 5 Mos 5,9-10; 4 Mos 14,18-20; Nehemia 9,17; Jes 55,7; Amos 7,1-6; Mika 7,18-19; Jonas 4,2; Nahum 1,3; Sl 30,6; 86,15; 103,8 (jfr. Kselman 1992, s ). Desuden er det vigtigt at notere forbindelsen fra 2 Mos 34,6-7 tilbage til det tilsvarende Jahwe-udsagn i 33,19: Jeg viser nåde mod den, som jeg vil vise nåde, og jeg forbarmer mig over den, som jeg vil forbarme mig over, samt at forstå begge udsagn som svar på Moses uendelig indtrængende forbønner for folket i 32,11-13 og navnlig 32,32: Gid du dog ville tilgive deres synd; - men hvis ikke, så slet mig dog af den bog, som du skriver! I det citerede credo, 2 Mos 34,6-7, udformet i et stærkt poetisk sprog, står barmhjertigheden og straffen side om side, men sådan at det sidste kun kommer til at forstærke det første. Nådestilsagnene hvælver sig over det hele. Mellem nåde og vrede består der en asymmetri til gunst for nåden (Konkel 2008, s.94). Over for, ja i modsætning til den tidsbegrænsede straf, indtil tredje og fjerde slægtled, står den uendelige barmhjertighed, Herrens grænseløse troskab, hvormed han tilgiver skyld,

3 3 overtrædelse og synd i tusind slægtled, dvs. for evigt. Og de tusind led må jo også omfatte de tidsbegrænsede fire. Lidt mere lavmælt, men med samme poetiske kraft og samme mening siger salmisten: For hans vrede varer et øjeblik / hans nåde hele livet (Sl 30,6 - jfr. også Jes 54,7-8). Guds nærhed Foruden vrangforestillingen om den straffende eller hævnende Gud går en anden meget udbredt misforståelse ud på, at Israels Gud er så ophøjet i sin majestæt, så han er fjern og fremmed for menneskers verden. Men det forholder sig tvært imod sådan, at netop som den tilgivende Gud er han menneskene helt nær. Medens gudsopfattelsen i andre af antikkens kulturer er nøje forbundet med forestillingen om staten eller storriget og dets magtfuldkommenhed, er den i det anderledes overskuelige samfund i gammelisraelitisk kultur desto tættere forbundet med familien og nærsamfundet. Derfor er indtrykket af Gud som den omsorgsfulde far så levende i GT: Som en far er barmhjertig mod sine børn, forbarmer Herren sig over dem, der frygter ham, står der typisk i Sl 103,13. Der er også flere eksempler, hvor Guds kærlighed lignes ved en moders omsorg for sit barn, således Hos 11,4; Jes 49,15; 66,12b-13; Sl 131,2-3. En tysk forsker kan ligefrem tale om Jahwe som familieguden (Gerstenberger 2001, s.26-77, jfr. s ): De ofte fremhævede menneskelige træk ved Jahwe må hvordan de end formuleres for en stor del ses som en arv fra familieteologien (samme, s.51). Familieguden er nærværende, hører sammen med familien. En statsguddom er fjern, en universel guddom bor tilbagetrukket i himlen (samme, s.72). Og når omvendt de kapitler af Jesajabogen, som kaldes Deuterojesaja (Jes 40-55), er fyldt med vældige udsagn om Jahwes højhed og herredømme, så må de ses i lyset af de storpolitiske begivenheder, som førte til det babyloniske riges fald 539 f.kr. og dermed afslutningen på det jødiske exil. Israels religion er jo aldrig uberørt af de omgivelser, hvori den lever. Men det overvældende indtryk af de magtfulde verdensriger og dets afsmitning på jødisk gudsopfattelse gør ikke forkyndelsen af Guds tilgivelse mindre indtrængende, snarere tværtimod. Under fremmedgørelsen i exilet bevares familieteologiens fortrøstning til Gud som den kærlige far, der forbarmer sig over sine børn - og samtidig træder frem som deres stærke beskytter (samme, s.180f). - Jfr. ordene fra indledningen til Deuterojesaja (Jes 40,2.9f): Tal til Jerusalems hjerte, ja råb til hende, at hendes hoveri er til ende, at hendes skyld er betalt.

4 4 Stig op på et højt bjerg, du Zions glædesbud, løft din røst med styrke, du Jerusalems glædesbud, løft den og frygt ikke! Sig til Judas byer: Her kommer jeres Gud! Her kommer den herre Jahwe, med vældig styrke kommer han, og hans arm skal herske. Dog netop i krisetider nationale såvel som personlige oplevede man ikke alene Guds styrke, men også hans svaghed (jfr. mange af klagesangene i Davids Salmer). Den eneste Guds majestæt, som er alverden overlegen, bliver anfægtet, og vi møder den afmægtige Gud, og det er måske den afgørende teologiske erkendelse i den exilsk-efterexilske menighed. På familie- og landsbyreligionens plan var det ikke usædvanligt også at opleve Gud i hans svaghed (samme, s.182f). Netop således har mennesker dengang (som nu) i modgang, lidelse og nederlag erfaret den barmhjertige Guds nærhed i hans svaghed. Forløsning og tilgivelse I Ny Testamente kan disse to begreber være helt sammenfaldende. Således hedder det hos Paulus: I ham (Kristus) har vi forløsningen, syndernes forladelse (Kol 1,14). - I GT forekommer de samme to begreber derimod nok så forskellige, selv om adskillelsen mellem dem ikke er konsekvent. Om forløsningen bruges oftest verberne udfri [hdp pādā] og løskøbe [lag gāʼ l] eller substantiver af samme rødder. Der kan også anvendes andre gloser, f.eks. med betydningen frelse [([vy hif.: hôšîʽ ] eller føre ud [acy hif.: hô îʼ] i betydningen, at føre fanger ud af trældom o.l. Men overalt, hvor der er tale om forløsningen i religiøs betydning, står Gud alene som det handlende subjekt, som den der af ren barmhjertighed tager sig af det nødlidende menneske eller sit nødstedte folk. I sidste tilfælde handler det mest om udfrielsen enten fra trældommen i Egypten eller (langt senere) fra det babyloniske fangenskab. Begge befrielsestraditioner er jævnlig tilbagevendende temaer i GT. Medens forløsningen altså for det meste drejer sig om udfrielse af al slags nød (dvs. sygdom, lidelse, undertrykkelse, trældom osv.), er tilgivelsen altid relateret konkret til synd og skyld, og her bruges gennemgående et helt andet ordvalg, som vi skal se i det følgende. J.J.Stamm gør meget ud af at holde begreberne helt adskilt, sprogligt såvel som systematisk; og vist er der i begge henseender væsentlige forskelle, men helt gennemførte er de dog ikke. Der er i det mindste én vigtig tekst, hvor både begreberne og de ord, der bruges til at beskrive dem, åbenbart glider over i hinanden, nemlig den velkendte valfarts- og bodssalme, Sl. 130, De profundis, der entydigt handler om Guds tilgivelse, som det understreges af

5 5 salmens centrum, v.4; men med de to afsluttende vers (v.7-8) udtrykkes denne tilgivelse som forløsning: Israel, bi på Herren, for hos Herren er der troskab, ja hos ham er der forløsning i overflod, og han vil forløse Israel fra alle dets synder. Hertil bemærker Stamm da også, at netop denne slutning på Sl 130 er det eneste sted i GT, som direkte og entydigt taler om forløsning fra synd (Stamm 1940, s.25f; 92). I sin gennemgang af Sl 130 viser Kirsten Nielsen en spændende sammenligning mellem denne og Sl 24. For hvor Sl 24 forudsætter, at den, der vil ind på helligstedet, har skyldfri hænder og et rent hjerte, dér lægger Sl 130 vægten på Guds tilgivelse af den skyldige. Ifølge Sl 24 er mennesket åbenbart i stand til at opfylde visse betingelser for at kunne nærme sig Gud. I Sl 130 er udgangspunktet derimod, at Gud er aldeles fraværende for den bedende, som råber til ham fra det dybe som fra kaoshavets bund. Her findes ingen menneskelig mulighed for at komme til Gud, for hvis Gud vogtede på skyld (v.3), så kunne intet menneske bestå over for ham. Vendepunktet kommer med v.4: Men hos dig er der tilgivelse, / for at man skal frygte dig. Guds nærhed er i hans tilgivelse, og den gudsfrygt, som der her tales om, er ikke en forudsætning for at komme Gud nær, men en konsekvens af den tilgivende Guds nærhed. Kirsten Nielsen gør opmærksom på, at de to sidste vers af Sl 130 muligvis er en redaktionel tilføjelse i de første seks vers er den bedende jo et enkelt menneske, mens de to sidste handler om folkets udfrielse fra dets synder. Men læst som en helhed, som salmen nu foreligger, får de sidste vers den konsekvens, at den bedende må forstå sin egen skæbne som en del af folkets. (Holt 2002, III, s ) Tilgivelsens ord og den uudtalte tilgivelse Substantivet tilgivelse [hxyls e lî â] forekommer meget sjældent i GT. Ud over Sl 130,4 findes det kun to steder, nemlig i Dan 9,9, hvor Guds tilgivelse og barmhjertighed står i modsætning til menneskenes synd og skam, og i Neh 9,17, der fremhæver en lignende modsætning og betegner Gud som tilgivelsens Gud, nådig og barmhjertig, sen til vrede og rig på troskab. Men er substantivet sjældent, så findes til gengæld det grundliggende verbum, xls [ āl ] tilgive, desto oftere. Dertil kommer en lang række synonymer, hver med sit særlige aspekt på tilgivelsen. Denne rige sproglige variation kommer vi tilbage til; men først vil vi se

6 6 på et par gammeltestamentlige tekster, der umiskendeligt handler om tilgivelsen, men uden at den expressis verbis formuleres. Den uudtalte tilgivelse er vigtig. Det kender vi alle, at når man har forbrudt sig mod eller krænket et andet menneske og angrer, så kan det forekomme alt for stort at høre tilgivelsens ord, for slet ikke at tale om at skulle sige det, når det er en selv, der er den krænkede part. Der gives blandt os mennesker så mange situationer, hvor der måske er langt mere trøst og oprejsning at finde i den tilgivelse, der blot kommer til udtryk i et tegn, et kærtegn måske, eller en generøs handling, måske en helt spontan. At den uudtalte tilgivelse også kan finde udtryk som Guds barmhjertige handling over for mennesket, som har forbrudt sig, det er myten om Kain (1 Mos 4) et godt eksempel på. Efter drabet på sin broder blev Kain flygtning og fredløs [dnw [n nāʽ wānād], som der står to gange i fortællingen (v.12 og 14). Dette er den nødvendige følge af Kains misgerning. For hvordan skal drabsmanden ellers redde sig? Kun forbandelse kan du høste af agerjorden, som har spærret sit gab op, for at modtage din broders blod af dine hænder (v.11). Derfor må Kain flygte fra agerjorden. Han kan ikke mere finde sig til rette noget sted. Og derfor måtte han som de fleste drabsmænd siden efter sin brøde slå sig ned i landet Nod. Det findes ikke på noget landkort. Det hebraiske stednavn Nod [dwn] betyder "omflakkende liv", "fredløshed", Det er sindbilledet på det vilkår, som ikke alene drabet, men enhver misgerning bærer med sig. Kain var blevet en fredløs [dn nād], derfor måtte han bo i landet Nod [dwn], hvis navn er af samme rod. - Men hvordan reagerer Kain på denne skæbne? Min straf er for stor at bære, siger han (v.13). Ja, sådan står der både i den autoriserede danske oversættelse fra 1992 og i den forrige fra Og straks har vi foran os, hvad mange mennesker kalder det gammeltestamentlige gudsbillede : den straffende Gud. Men GT har andet og mere at sige om ham. Går vi helt tilbage til oversættelsen fra 1871, så gengives Kains klage ikke: "Min straf er for stor at bære", men: Min misgerning er større, end jeg kan bære. Begge kursiverede ord gengiver for så vidt rigtigt det hebraiske ord!w[ [ʽāwôn]; men iflg. ordbogen (Gesenius) er dets grundbetydning netop synd, misgerning, forbrydelse - kun sekundært får det betydningen: den af forbrydelsen følgende straf. - I oversættelsen af Kains klage gør vi bedst i at følge grundbetydningen. Pointen er nemlig, at egentlig er det ikke Gud / Jahwe, der straffer; men her som allevegne er forbryderens misgerning straffen i sig selv. Dette er altså, hvad Kain ikke kan bære: tyngden af hans egen misgerning. Og derfor forbarmer Jahwe sig over ham. Skylden slipper Kain ikke for; den må han bære med sig i sit omflakkende liv - i landet Nod. Men netop i dwn

7 7 dette vildsomme land er Kain under Jahwes beskyttelse, som jo ikke kun udtrykkes med ordene om blodhævnen (v.15 a), men desto mere med det tegn, som faktisk sætter hævnen ud af kraft. I stedet for løftet om hævn er det nu barmhjertigheden, der gælder: Jahwe satte et mærke på Kain, for at ingen, der mødte ham, skulle slå ham ihjel (v.15 b). Trods væsentlig forskel i betydningen er der for øvrigt en sælsom lighed mellem Kainsmærket i den gamle fortælling og korstegnet, hvormed vi blev mærket i dåben, især når man tænker på de ord, som Grundtvig har knyttet til dette tegn: thi skal ingen djævel dig skade (DDS 674,2). Gerh. v. Rad formoder, at der med Jahwes beskyttelsestegn på Kain er tale om en tatovering eller noget lignende (v.rad 1953, s.87). Men det må dog i konteksten særligt forstås i en langt dybere betydning, nemlig som et tegn på Guds tilgivelse: Det skyldige menneske er samtidig det tilgivne menneske; i fortællingen udtrykkes dette i og med, at Kain får en fremtid, et nyt liv i Nod (jfr. 1 Mos 4,17-22). Netop sådan er den gamle fortælling også forstået af den amerikanske forfatter Marilynne Robinson i romanen Hjemme. Den handler om den fortabte søns, Jacks, hjemkomst til sin far, den gamle præst Robert Boughton i byen Gilead i Iowa. Denne fortabte søn bliver nok taget imod men alligevel slet ikke accepteret af sin retskafne far. Ganske anderledes forholder datteren Gloria sig. Hun ved alt om sin brors blakkede fortid, men hendes holdning til ham er gennemtrængt af viljen til at tilgive. Hele romanen er som en elipse med to brændpunkter: den nægtede tilgivelse og den generøse, uforbeholdne tilgivelse. Men det er mere end interessant, at forfatteren som eksempel på tilgivelsen netop vælger en fortælling fra GT. En betydningsfuld passage i romanen er Glorys tanker om sin fars, præstens, udlægning af historien om Kain: Måske måtte man simpelthen acceptere stor sorg eller skyld som noget absolut, på samme måde som en åbenbaring. Min misgerning/straf er større, end jeg kan bære. Faderen sagde, at det samme ord kan have begge betydninger på hebraisk, og vi vælger kun den ene, hvilket måske gør det sværere for os at forstå, hvorfor Herren tilgav Kain og beskyttede ham og lod ham leve sit liv videre, blive gift, få en søn, bygge en by. Hans misgerning var hans straf... (Robinson 2010, s.112). Således finder vi ind til de dybeste lag i myten om Kain, når vi ligesom Robinson hører den som fortællingen om den uudtalte tilgivelse. Og når vi kalder den en myte, så er det fordi den er fortællingen om os alle; for vi er alle af Kains slægt, og vi bor hver på sin vis i landet Nod, som skyldige mennesker under Guds tilgivelse.

8 8 Et andet eksempel på den tilgivelse, som udtrykker sig ikke i ord, men i gerning, finder vi i slutningen af den prægtige fortælling, 2 Sam Også den handler om en brodermorder, nemlig Davids søn Absalom, som havde befalet sine håndgangne mænd at myrde hans bror Amnon, Davids førstefødte søn. Dermed ville Absalom skaffe hævn for sin (hel)søster, Tamar, som var blevet voldtaget af Amnon. Efter drabet måtte også Absalom flygte til Nod, til det aramæiske område, Geshur, hvor han opholdt sig i tre år. Kong David, som imidlertid var kommet sig af sin tunge sorg over Amnons død, var nu ved at gå til af længsel efter sin søn Absalom, men havde alligevel inderlig svært ved at forsone sig med ham. Omsider sendte kongen dog bud efter ham; men Absalom måtte opholde sig endnu hele to år i Jerusalem, før han endelig opnåede at få foretræde for sin far, kongen. Hele dette forløb, skildret med sublim fortællekunst, slutter med de få linjer, som i en enkelt, dybt betydningsfuld gestus rummer faderens helt uforbeholdne tilgivelse: Kongen lod Absalom kalde. Da han kom, kastede han sig næsegrus til jorden for kongen, og kongen kyssede Absalom (2 Sam 14,33). En tilgivende Gud To ting skal vi mærke os ved denne fortælling: For det første handler den som sagt om den uudtalte tilgivelse; for det andet er det en af de meget få tekster i GT, der handler om tilgivelsen mennesker imellem. I Det Nye Testamente hænger Guds og menneskers tilgivelse uløseligt sammen. Dér hedder det: Forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere (Matt 6,12). I GT derimod er tilgivelsen, bortset fra ganske få undtagelser, helt på Guds side. Ud over den ovennævnte undtagelse (i forholdet mellem David og Absalom), hvor tilgivelsen meddeles uden ord, men blot i et tegn, må som det nærmeste eksempel 1 Mos 50,17 komme i betragtning. Her beder Josefs brødre ham om at tilgive dem deres misgerning mod ham (jfr. 1 Mos 37,23ff), og de bruger netop et af de mest typiske udtryk for tilgivelsen: at bære synden bort [ [vp afn nāśāʼ pæš ʽ], dvs. tilgive den: Tilgiv dog dine brødres misgerning...! Men kun indirekte, ikke med noget egentligt tilsagn om tilgivelse, imødekommer Josef deres bøn. For her, som overalt i GT, gælder hovedreglen: Kun Gud kan tilgive. Det var også synspunktet i jødedommen på Jesu tid, jfr. Mark 2,7; Luk 5,21. Dette synspunkt hænger formentlig nøje sammen med pagtsbegrebet. Pagten er ensidig, for så vidt som det er Gud alene, der opretter den. Således er al skabningen set under dette perspektiv i den universelle Noapagt, idet Gud efter Den store Vandflod opretter sin nådige pagt først og fremmest med Noa og hans slægt, dvs. hele menneskeheden, dernæst med alle dyr og fugle, ja med alt levende, jfr. 1 Mos 9,9-11.

9 9 Også Herrens Pagt med Abraham, med tilsagnet om det forjættede land, oprettes suverænt af Gud Herren selv (1 Mos 15,18-21). Det samme gælder Sinajpagten. For vel er dens gyldighed betinget af, at folket overholder den, dvs. holder buddene; men pagten beror dog på Gud alene, der nådigt opretter den med dette folk som sin ejendom blandt alle jordens folk, som han jo også ejer, thi hele jorden tilhører mig (2 Mos 19,5). Netop i Sinajpagten med dens ti bud pointeres det, at al menneskenes synd mod Gud såvel som mod mennesker er pagtsbrud, troløshed og frafald i forhold til Gud. Derfor kan kun Gud alene hele dette brud; og derfor lyder hans profetiske kald: Vend tilbage, I frafaldne sønner, så vil jeg læge jeres frafald (Jer 3,22). Og helt tydeligt er det i Jer 31,31-34: Folkets brud på pagten kan alene heles af Gud, idet han i og med sin tilgivelse fornyer pagten: Se, der skal komme dage, lyder det fra Herren, hvor jeg slutter en ny pagt med Israels hus og med Judas hus... thi jeg tilgiver dem deres skyld, og jeg husker ikke længere på deres synd. Tilsvarende lyder hans ord i Jer 33,8 b: Jeg tilgiver dem alle deres misgerninger, hvormed de syndede mod mig, idet de brød med mig. Kun Gud kan tilgive. Denne tese er uproblematisk i de talrige tilfælde, hvor synden er rettet, ikke mod mennesker, men mod Gud selv, frem for alt ved overtrædelse af budet over alle bud, det første: Du må ikke have andre guder end mig (2 Mos 20,3; 5 Mos 5,7). Faren for religionsblanding mellem Jahwetroen og lokal frugtbarhedskult var altid til stede i landet, hvor israelitter og kana anærere levede side om side. Og når profeterne i stærke billeder skildrer deres landsmænds frafald fra Jahwe som utroskab og hor i et ægteskabeligt forhold (jfr. f.eks. Hos 1 2; Jer 3), så er det umiddelbart forståeligt, at om der overhovedet skulle være tale om nogen tilgivelse her, så måtte den komme fra Herren selv. Men hvorfor hører vi så lidt om menneskers tilgivelse i de om muligt endnu flere tilfælde af svig, overgreb og retskrænkelser mennesker imellem? Det er utænkeligt, at mennesker i det gamle Israel har levet sammen i familie og samfund uden at kunne tilgive hinanden mangfoldige slags krænkelser, små som store. Ganske sikkert har tilgivelsen på den måde været til stede i dagliglivet; den hører jo til menneskelivets grundvilkår uden derfor nogen sinde at blive selvfølgelig. Desto mere tankevækkende er det, at denne medmenneskelige tilgivelse spiller en i den grad beskeden rolle i GT. Vi vil senere vende tilbage til dette spørgsmål. Det var ligeledes helt almindeligt i Israel, at uret begået mellem mennesker i givet fald førte til et retligt opgør på det borgerlige plan, som det bl.a. fremgår af Israels ældste retssamling, den såkaldte Pagtsbog, der er inkorporeret i 2 Mosebog (20,22 23,33). Imidlertid spillede mægling og dermed retlig forsoning mellem sagens parter en fremtrædende rolle i den israelitiske portret,

10 10 som denne samling tydeligt afspejler (jfr. Lomholt 2008, s ). Så også på den måde er det meningsfuldt at tale om tilgivelsens plads i israelitisk hverdagsliv. Men egentlig skyld i den forbindelse blev dog alene en sag mellem menneske(r) og Gud og egentlig tilgivelse dermed alene en sag mellem Gud og menneske(r). Det ser vi klart i kong Davids personlige historie (2 Sam 11,2 12,25). Han havde jo selv blod på hænderne. For at få den smukke Batseba til hustru havde han sendt hendes mand, hittitten Urias, i den visse død. Men da profeten Natan, sendt af Herren, kommer hen til kongen og i sin straffetale afslører hans blodige uret med ordene Du er manden!, så har David kun ét at sige: Jeg har syndet mod Herren. Uretten finder sted i menneskers verden og giver årsag til bitter lidelse dér; men netop som synd er den rettet mod Gud alene. Og det kunne så være noget af forklaringen på den énsidigt guddommelige tilgivelse: Netop fordi uretten mellem mennesker er så stor, kan kun Gud tilgive den. Med største tydelighed udtrykkes det i dén gammeltestamentlige salme, som det var så nærliggende for en senere redaktion at relatere til denne begivenhed i Davids liv, og hvor digteren bekender for Gud: Mod dig, mod dig alene har jeg syndet, / jeg har gjort, hvad der er ondt i dine øjne, / så at du er retfærdig, når du anklager / og ren, når du dømmer (Sl 51,2.6). - Og Herrens nådige dom forkyndes af Natan med ordene: Så tilgiver Herren din synd. Du skal ikke dø. - Tilgivelsen var ubetinget, og Davids gudsforhold var dermed genoprettet af Herren selv. David skulle ikke dø som den drabsmand, han var; men i det medmenneskelige forhold måtte han bøde for sin skyldighed: foruden den bitre sorg, som han havde voldt Batseba, skulle de miste den søn, der var frugten af hans illegitime forhold til hende (2.Sam 12,7-14). Den mangfoldige tilgivelse Det almindeligste ord for tilgivelse i GT er, som ovenfor nævnt, verbet xls [ āl ], der forekommer 50 gange. I samtlige tilfælde er Gud subjektet eksempelvis Sl 103,3: han som tilgiver al din skyld. Hyppigst optræder verbet i aktivformen qal; men også hvor det findes i passivformen nif al (f.eks. med udtrykket så de får tilgivelse, 3 Mos 4, m.fl.), er det Gud, der er det egentlige subjekt. Ligeså er Gud subjekt i alle de synonyme termini for xls (jfr. Kselman 1992, s ). Det hyppigst forekommende af disse er det før nævnte verbum afn [nāśāʼ], der betegner tilgivelsen i betydningen: at bære synden bort, at fjerne synden og dens virkninger, tillige med straffen. Sådan møder vi det typisk i sidste linje af Jesaja 53, hvor det om Herrens lidende tjener hedder: Men han bar de manges synd. I samme betydning findes dette verbum mange andre steder, f.eks. 2 Mos xls

11 11 34,7; Jes 33,24; Hos 14,3; Mika 7,18; Sl 32,5; Sl 85,3 og Sl 99,8 med det markante udtryk, en tilgivende Gud [afn la ʼel n śeʼ], en Gud, der bærer synden bort. En anden variation af tilgivelsens mange udtryk er verbet apr [rāpāʼ], der betyder at læge / helbrede. Således helt éntydigt i det førnævnte Jer 3,22: Vend tilbage, I frafaldne sønner, så vil jeg helbrede jeres frafald (jfr. Jes 6,10 c). I Sl 103,3 bruges det parallelt med tilgive [xls āl ], når det siges om Gud: Han som tilgiver al din skyld / han som læger alle dine sygdomme. Dette citat reflekterer for øvrigt det almindelige bibelske syn på en dyb sammenhæng mellem sygdom og synd, vel at mærke uden dermed at se det ene som en følge af det andet ganske som denne konsekvens er fraværende, når vi synger de samme linjer i Polianders gendigtning (DSS 12,1): Han råded på din vånde bod / og al din skyld forlod. Et tredie udtryk er vendingen om Gud, der ikke vil huske [rkz al l ʼ zāk r] vore synder. I Jer 31,34 b møder vi den som Guds tilsagn igen parallelt med xls [ āl ]: Jeg tilgiver deres skyld, og deres synd vil jeg ikke længere huske. Og atter som gudsordet, Jes 43,25, her sammen med endnu et ord for tilgivelsen, nemlig om Herren, der udsletter [hxm mā â] synden, og gør det helt på sine egne præmisser: Jeg, jeg er den, som udsletter dine overtrædelser for min egen skyld, og dine synder vil jeg ikke huske. Sådan kan vi blive ved, mangfoldigheden af udtryk for Guds tilgivelse er stor i GT. Denne brede variation over det samme ene tema viser os, hvor magtpåliggende det har været for Den Hebraiske Bibels forfattere at udtrykke tilgivelsens uendelige rigdom og dybde. For nærværende skal der blot tilføjes endnu et par synonymer til de mange. Først verbet ~ xr [rā m], der betyder at være barmhjertig. I Jes 55,7 står det parallelt med xls [ āl ], hvilket også minder os om, at det ikke lader sig gøre at gennemføre en skarp sondring mellem Guds barmhjertighed som omfattende al slags menneskelig nød, og hans tilgivelse som syndernes forladelse: Den ugudelige skal forlade sin vej og urettens mand sine planer, og vende om til Herren, så vil han forbarme sig over ham, til vor Gud, for han er rig på at tilgive. Også Sl 103,12f hører til de mange eksempler, hvor Guds barmhjertighed er fuldstændig ensbetydende med hans tilgivelse: Så langt som øst er fra vest, har han fjernet vore synder fra os./ Som en far er barmhjertig mod sine børn, er Herren barmhjertig mod dem, der frygter ham. Og i særdeleshed er denne sammenhæng jo åbenbar i udgangspuktet, bekendelsen i 2 Mos 34,6-7, hvor navnet en barmhjertig og nådig Gud,!WNxw ~Wxr la [ʼel r ûm w e nnûn] forklares med ordene han, som tilgiver skyld og overtrædelse og synd.

12 12 Kirsten Nielsen har i denne forbindelse gjort mig opmærksom på, at substantivet ~xr [ræ æm], dvs. livmoder, jo er af samme rod, og at det er tankevækkende, at et så udpræget kvindeligt udtryk hører hjemme i beskrivelsen af Guds faderlige barmhjertighed. Det passer fint med, at Guds billede iflg. 1 Mos 1,27 er både mand og kvinde. Grænsen mellem det Gamle og det Nye Testamente Som det sidste i den lange række af synonymer for verbet at tilgive, skal vi nævne det særligt indholdsrige ord rpk [pi el: kippær], der betyder at sone. Det er hentet fra offerterminologien. Ypperstepræstens fornemste opgave bestod i, at han med slagtofferet skulle skaffe soning [rpk] for alle israelitternes overtrædelser og synder (3 Mos 16,16 m.fl.); men når det samme hebraiske verbum bruges om tilgivelsen, så har det intet med menneskelige ofre og præstationer at gøre, men står helt for Guds egen handling. Den kontekst, hvori det hebraiske ord anvendes, er altså helt afgørende for dets betydning. - I den førexilske tekst om profeten Jesajas kaldelse (Jes 6,6-7), er soningen af hans synder nok forbundet med en kultisk akt, men forbliver dog helt igennem Guds handling, ledsaget af hans tilsagn: Din skyld er fjernet, og din synd er sonet. - Vi står her over for et udtryk for ganske ubetinget syndsforladelse (Bentzen 1944, I s.49). Hvor soningen således er forstået som tilgivelse, trodser den alle vore forgæves bestræbelser på at løfte skyldens byrde: Vore overtrædelser er for tunge for os, men du soner dem (Sl 65,4). Udfri os, og son vore synder for dit navns skyld (Sl 79,9 b). I begge disse bibelske salmecitater er det understregede ord med rette i den autoriserede oversættelse gengivet ved tilgive, men på hebraisk står der sone [rpk]. Soningen er blevet til forsoning, tilgivelse. Dette er dybt evangelisk. Alligevel står det spørgsmål tilbage: Hvorfor taler GT da så ensidigt om tilgivelsen som Guds sag alene og kun undtagelsesvis om tilgivelsen mennesker imellem? Ud over de svar, som er givet tidligere i denne artikel, må det afgørende være dette, at GT ikke kender inkarnationen. Det har ikke noget budskab om, at Ordet blev kød, at Gud blev menneske. Men den femte bøn i Fadervor kan kun forstås i lyset af dette budskab og det vil jo sprænge rammerne for en artikel om tilgivelsen i Det Gamle Testamente. Derfor må artiklen slutte her. Men ingen skal sige, at tilgivelsen er sjælden, endsige fraværende i GT. Tværtimod som vi har set forholder det sig lige modsat. Anvendt litteratur Aage Bentzen: Jesaja I-II, fortolket, Gad, København 1944.

Guds ret - menneskets ret

Guds ret - menneskets ret Guds ret - menneskets ret Alle dem, som tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, som tror på hans navn. Joh.1,12. Gennem hele Guds ord - Bibelen - møder vi over alt begreberne ret, retfærd

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

4. søndag efter trinitatis 28. juni 2015

4. søndag efter trinitatis 28. juni 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Dømmesyge eller barmhjertighed Salmer: 751, 498, 626; 276, 612 Evangelium: Luk. 6,36-42 Døm ikke, fordøm ikke, tilgiv, giv! Det er store ord der møder os i dagens tekst. Det

Læs mere

NÅDE. - et lille, men mægtigt ord

NÅDE. - et lille, men mægtigt ord NÅDE - et lille, men mægtigt ord NÅDE ét af de store ord i kristendommen Synd Gud den Almægtige Ondskab Smerte Gud som skaber Lidelse Djævelen Sandhed Forsagelse Helliggørelse Stolthed Skyld Dom Mission

Læs mere

Lignelsen om de betroede talenter

Lignelsen om de betroede talenter Lignelser Tema Nogle gange siger vi ikke direkte, hvad vi mener. Det kan være fordi, der er noget, der er svært at få sagt, eller noget, der er svært at forklare. I sådanne tilfælde kan man benytte sig

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Klokkeringning Der ringes tre gange med en halv times mellemrum inden gudstjenesten begynder, den sidste ringning sluttes med bedeslagene, som er tre gange

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Velkomst! Indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som har

Læs mere

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn (En del af ritualet - erklæring om, at parret ønsker Guds velsignelse, fadervor og velsignelse - autoriseres.

Læs mere

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn.

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. (En del af ritualet - tilspørgsel, forkyndelse, fadervor og velsignelse - autoriseres. Den øvrige del af ritualet er vejledende.) Præludium Salme Hilsen

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne v. Thorkild Schousboe Laursen Denne gudstjeneste er lavet med særligt henblik på Skt. Stefans dag, men med de nødvendige ændringer

Læs mere

Prædiken til nytårsdag 2014 (II)

Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Aroskirken d. 1.1 2014 Læsetekster: Salme 90 og Jakob 4,13-17 Prædikentekst: Matt 6,5-13 Tema: Også i 2014 skal Jesus være Herre. Indledning Nytårsskifte. Eftertænksomhedens

Læs mere

Bonusspørgsmål: Hvad hed den discipel der blev nummer 12 da Judas Iskariot havde forrådt Jesus og hængt sig selv?

Bonusspørgsmål: Hvad hed den discipel der blev nummer 12 da Judas Iskariot havde forrådt Jesus og hængt sig selv? Opgave 1 Jesus udvalgte sig 12 disciple som fulgte ham mens han vandrede på jorden og senere rejste de ud i verden for at fortælle evangeliet videre. Find navnene Jesu 12 disciple: Bonusspørgsmål: Hvad

Læs mere

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Fadderinvitation»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Hvad er en fadder En fadder er et dåbsvidne et vidne på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb,

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Mandag d. 25. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 305: Kom, Gud Helligånd,

Læs mere

Vielse af to af samme køn

Vielse af to af samme køn Vielse af to af samme køn PRÆLUDIUM SALME HILSEN Præsten: Herren være med jer! Menigheden: Og med din ånd! eller: Og Herren være med dig! Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herre Jesu Kristi

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk Hvordan forstå Fadervor? Af Carsten Hjorth Pedersen Som en hjælp til at forstå, hvad der menes med teksten i Katekismus Updated, gives her nogle forklaringer. I hvert afsnit citeres først teksten fra Katekismus

Læs mere

Pagten. Ugens vers. Der skal komme dage, siger Herren, da jeg slutter en ny pagt med Israels hus og med Judas hus (Jer 31,31).

Pagten. Ugens vers. Der skal komme dage, siger Herren, da jeg slutter en ny pagt med Israels hus og med Judas hus (Jer 31,31). 11 Pagten TIL SABBATTEN 12. DECEMBER 2015 Ugens vers Introduktion Der skal komme dage, siger Herren, da jeg slutter en ny pagt med Israels hus og med Judas hus (Jer 31,31). Selv om Bibelen taler om pagter

Læs mere

Studie. Kristi liv, død & opstandelse

Studie. Kristi liv, død & opstandelse Studie 9 Kristi liv, død & opstandelse 51 Åbningshistorie Napoléon Bonaparte sagde engang: Jeg kender mennesker; og jeg siger jer, Jesus Kristus er ikke noget almindeligt menneske. Mellem ham og enhver

Læs mere

En lille sten i skoen!

En lille sten i skoen! En lille sten i skoen! En lille sten i skoen! Det er noget mærkeligt noget! Jeg har opdaget, at når jeg cykler eller løber en tur en morgenstund, så er der én ting, der er værre end mine ømme og trætte

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 19/5-2013 kl. 11.00 Pinsedag Tema: Helligåndens komme HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 290 I al sin glans nu stråler solen

Læs mere

NÅDENS URIMELIGHED. Prædiken af Morten Munch Søndag Septuagesima / 1. feb. 2015 Tekst: Matt 20,1-16

NÅDENS URIMELIGHED. Prædiken af Morten Munch Søndag Septuagesima / 1. feb. 2015 Tekst: Matt 20,1-16 Matt 20,1-16, s.1 Prædiken af Morten Munch Søndag Septuagesima / 1. feb. 2015 Tekst: Matt 20,1-16 NÅDENS URIMELIGHED Først og sidst Vi hører om en vingård, hvor nogle medarbejdere er i gang fra den tidlige

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 27. oktober 2013 22. søndag efter trinitatis Matt. 18,21-35 Salmer: 752-478-522 695-683

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 27. oktober 2013 22. søndag efter trinitatis Matt. 18,21-35 Salmer: 752-478-522 695-683 Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 27. oktober 2013 22. søndag efter trinitatis Matt. 18,21-35 Salmer: 752-478-522 695-683 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Da kom

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. INDGANG (PRÆLUDIUM)

Læs mere

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden.

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden. Efterfølgende er en dansk oversættelse af præstegudstjenesten (palasip naalagiartitsinera, s. 11-20) og af kateketgudstjenesten (ajoqip naalagiartitsinera, s. 21-27) i den grønlandske ritualbog fra 2005:»Rituali.

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste

Læs mere

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer 1 Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække Salmer DDS 737: Jeg vil din pris udsjunge DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS

Læs mere

Konfirmandskriftord. Som en far er barmhjertig mod sine børn, er Herren barmhjertig mod dem, der frygter ham Sl. 103, 12-13

Konfirmandskriftord. Som en far er barmhjertig mod sine børn, er Herren barmhjertig mod dem, der frygter ham Sl. 103, 12-13 Konfirmandskriftord Så længe jorden står, skal såtid og høsttid, kulde og varme, sommer og vinter, dag og nat ikke ophøre. 1 Mos. 8, 22 Så vælg da livet, for at du og dine efterkommere må leve, og elsk

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Ungdomsgudstjeneste 1. Febr. 09: Forlad os vor skyld, som også vi forlader

Ungdomsgudstjeneste 1. Febr. 09: Forlad os vor skyld, som også vi forlader Ungdomsgudstjeneste 1. Febr. 09: Forlad os vor skyld, som også vi forlader Af Øjvind Hansen Temaet ved den her gudstjeneste det er som nævnt den femte bøn i Fadervor: Forlad os vor skyld, som også vi forlader

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Opsummering. Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden.

Opsummering. Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden. Opsummering Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden. Nådegaver og Åndens frugter er ikke det samme. Alle kristne har Åndens frugter i større eller mindre udstrækning.

Læs mere

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 12. oktober 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække Salmer DDS 736: Den mørke nat forgangen er Dåb: DDS 448:

Læs mere

Huskeliste til gudstjenesteledere i Luthersk Mission, Bylderup Bov

Huskeliste til gudstjenesteledere i Luthersk Mission, Bylderup Bov Huskeliste til gudstjenesteledere i Luthersk Mission, Bylderup Bov Som et led i planlægningen af gudstjenesten skal der lyde en opfordring til, at der bliver begyndt i god tid. For at gudstjenesten kan

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække Salmer DDS 68: Se, hvilket menneske DDS 649: Skal fri og frelst

Læs mere

Apostlene og loven. Så er loven da hellig og budet helligt og retfærdigt og godt. (Rom 7,12). Ugens vers. Introduktion

Apostlene og loven. Så er loven da hellig og budet helligt og retfærdigt og godt. (Rom 7,12). Ugens vers. Introduktion 11 TIL SABBATTEN 14. JUNI 2014 Apostlene og loven Ugens vers Introduktion Så er loven da hellig og budet helligt og retfærdigt og godt. (Rom 7,12). Hvorfor argumenterer så mange kristne imod loven, når

Læs mere

Zakarias' bog Kapitel 1

Zakarias' bog Kapitel 1 Profeten Zakarias og hans budskab Af Samuel Roswall Zakarias' bog Kapitel 1 En kærkommen og engagerende hjælp til at tilegne sig profetens anliggende. Det kan være fristende at gå uden om bibeltekster,

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

Jonastegnet Vi begynder med fortællingen om Jonas. Jonas i hvalfiskens bug. Det er en af de mærkeligste fortællinger i det gamle testamente. Der er et præg af eventyr over fortællingen: hvalfisken dukker

Læs mere

10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb

10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb 10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb Det er sjældent Jesus græder. Bare to gange hører vi om det. Første gang var, da hans gode ven Lazarus er død. Og anden gang er her,

Læs mere

Marts 2005 8 A A S E O G P E R

Marts 2005 8 A A S E O G P E R Marts 2005 Netop i disse uger har vi travlt med at arrangere Ordet og Israels sommerstævne, som skal finde sted på Djurslands Efterskole, og tilmeldingerne løber ind i en lind strøm. Sidste år var der

Læs mere

Prædiken til Mariæ Bebudelse, Luk 1,46-55. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 6. april 2014 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til Mariæ Bebudelse, Luk 1,46-55. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 6. april 2014 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 6. april 2014 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til Mariæ Bebudelse, Luk 1,46-55. 2. tekstrække Salmer DDS 71: Nu kom der bud fra englekor Dåb DDS 448: Fyldt af glæde over

Læs mere

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r Fadervor B I b e l e n å b n e r b ø n n e n b e l e n å b n e r b ø n n e f o r j u n i o r e r f o r j u n i o r e r Bibelen Nu skal du læse i Bibelen. Har du selv en bibel, så kan du bruge den! Hvis

Læs mere

Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012

Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012 Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012 Fristelser Nogle fristelser har vi ingen problemer med og afviser dem let. Vi slår dem ud af parken.

Læs mere

Den lille Katekismus. af dr. Martin Luther. 2009 HvadErKristendom

Den lille Katekismus. af dr. Martin Luther. 2009 HvadErKristendom Den lille Katekismus af dr. Martin Luther 2009 HvadErKristendom Indhold De ti bud... 3 Troen... 6 Fadervor... 8 Den hellige dåbs sakramente...11 Alterets sakramente... 13 De ti bud Sådan som en husfader

Læs mere

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske Pandoras Æske For mere end 2000 år siden skrev Hesoid sit værk Værker og Dage, der bl.a. indeholdt myten om Pandoras Æske. Denne myte har spillet en særlig rolle igennem senere europæisk idehistorie, hvor

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Irettesættelse og straf

Irettesættelse og straf 4 TIL SABBATTEN 24. OKTOBER 2015 Irettesættelse og straf Ugens vers Introduktion Helbred mig, Herre, så jeg bliver helbredt, frels mig, så jeg bliver frelst, for du er min lovsang (Jer 17,14). Det, der

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

10 DAGES BØN: 25. MAJ - 3. JUNI & RÅDHUSPLADSEN DEN 4. JUNI KL. 15.00

10 DAGES BØN: 25. MAJ - 3. JUNI & RÅDHUSPLADSEN DEN 4. JUNI KL. 15.00 10 DAGES BØN: 25. MAJ - 3. JUNI & RÅDHUSPLADSEN DEN 4. JUNI KL. 15.00 APPEL TIL 10 + 1 DAGES BØN FOR DANMARK OG NATIONERNE FOR ANDET ÅR I TRÆK er Danmark med i Global Day of Prayer. Denne gang finder det

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste.

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 19. april 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. Salmer. DDS 331 Uberørt af byens travlhed.

Læs mere

Forslag til læsninger ved vielse og kirkelig velsignelse af to af samme køn

Forslag til læsninger ved vielse og kirkelig velsignelse af to af samme køn Forslag til læsninger ved vielse og kirkelig velsignelse af to af samme køn Det foreslås, at læsning(er) fra Bibelen vælges i samråd mellem præsten og parret. - Læsningen kan foretages af parrets familie,

Læs mere

Prædiken til 6. søndag efter trinitatis, Matt. 5,20-26. 1. tekstrække.

Prædiken til 6. søndag efter trinitatis, Matt. 5,20-26. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 7. juli 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 6. søndag efter trinitatis, Matt. 5,20-26. 1. tekstrække. Salmer. DDS 743 Nu rinder solen op. Dåb: DDS 447 Herren strækker

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER

YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER Luk 18,9-14 s.1 Prædiken af Morten Munch 11. s. e. trinitatis / 11. august 2013 Tekst: Luk 18,9-14 YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER En karikatur? På bjerget Montmartre (martyrbjerget) i Paris finder

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 204/205 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 4/5. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. Årsplan for kristendom FAG: Kristendom

Læs mere

Luthers lille Katekismus

Luthers lille Katekismus Luthers lille Katekismus Af Dr. Martin Luther Luthers lille Katekismus er gengivet i samme form som i Den danske Salmebog Indhold De 10 bud Troen Fadervor Dåben Skriftemål Nadver De ti bud De ti bud således

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697

9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697 9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697 I det gamle testamente finder vi den store beretning om de to brødre tvillingerne Jakob og Esau. Allerede tidligt i fortællinger om de

Læs mere

MESSENS LITURGI. Så ofte vi spiser dette brød og drikker af kalken, forkynder vi, Herre, din død, indtil den dag, du kommer.

MESSENS LITURGI. Så ofte vi spiser dette brød og drikker af kalken, forkynder vi, Herre, din død, indtil den dag, du kommer. MESSENS LITURGI Så ofte vi spiser dette brød og drikker af kalken, forkynder vi, Herre, din død, indtil den dag, du kommer. MESSENS INDLEDNING KORSTEGN OG HILSEN P: I Faderens og Sønnens og Helligåndens

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 9/6-2013 kl. 11.00 2. søndag efter Trinitatis Tema: Lignelsen om det store festmåltid Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 753

Læs mere

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 1 ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 Kim Torp, søndag d. 22. februar 2015 TROFASTHED Det handler om at være trofast: Markus Evangeliet 16:10 14 Den, der er tro i det små, er også tro i det store. Den, der er uærlig

Læs mere

Anvend bønnens himmelske gave

Anvend bønnens himmelske gave Ældste Richard G. Scott - De Tolv Apostles Kvorum Anvend bønnens himmelske gave Oprettet: 25. juni 2007 Bøn er vor Faders himmelske gave til enhver sjæl. Denne konference indledtes med det storslåede mormontabernakelkors

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6

4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6 4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6 Lad os bede: Kære Herre Jesus Kristus, mød os i dag, og stands os i vores blindhed.

Læs mere

At være og at gøre. Ugens vers. Vær ordets gørere, ikke blot dets hørere, ellers bedrager I jer selv. (Jak 1,22).

At være og at gøre. Ugens vers. Vær ordets gørere, ikke blot dets hørere, ellers bedrager I jer selv. (Jak 1,22). 4 TIL SABBATTEN 25. OKTOBER 2014 At være og at gøre Ugens vers Introduktion Vær ordets gørere, ikke blot dets hørere, ellers bedrager I jer selv. (Jak 1,22). William Niblo, også kendt som den store Blondin,

Læs mere

Det kristne fællesskab en gave til os

Det kristne fællesskab en gave til os Det kristne fællesskab en gave til os Hvor er det godt og herligt, når brødre sidder sammen! Det er som den gode olie på hovedet, der flyder ned over skægget, over Arons skæg, ned over kjortlens halsåbning.

Læs mere

Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel. Derfor flygter hans forældre med ham til 1) Ægypten X) Jordan 2) Nazaret

Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel. Derfor flygter hans forældre med ham til 1) Ægypten X) Jordan 2) Nazaret Tip rigtige om Menneskesønnen kapitel - Hvad er kristendommens symbol? ) slangen X) lyset ) korset Jesus bliver født i ) Jerusalem X) Betlehem ) Nazaret Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel.

Læs mere

Skulle man være i tvivl om danskernes kirkelige. og kristelige engagement, må den tvivl vist. Det har nok ikke forbigået jeres opmærksomhed,

Skulle man være i tvivl om danskernes kirkelige. og kristelige engagement, må den tvivl vist. Det har nok ikke forbigået jeres opmærksomhed, Søndag Sexagesima, 8.2.2015. Domkirken 10: 557 Her vil ties, 30 Op alle, 238 Det er så sandt, 319 Vidunderligst, 29 Spænd over os. Dåb: 446 O, lad din Ånd, Nadver: 313 Kom regn. Gråbrødre 17: 557, 238,

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

Prædiken til 4. søndag i advent, Vor Frue Kirke, 22. dec. 2014.

Prædiken til 4. søndag i advent, Vor Frue Kirke, 22. dec. 2014. Prædiken til 4. søndag i advent, Vor Frue Kirke, 22. dec. 2014. Stine Munch. I år har været året, hvor vi har forkastet selvudviklings og selvhjælpsbøgerne. Eller det er måske at overdrive, men i hvert

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30.

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. 9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. Salmer: Hinge kl.8.00: 744-302/ 692-372 Vinderslev kl.9.30: 744-373- 302/ 692-321,v.6-372

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det

Læs mere

Retten til et liv før døden

Retten til et liv før døden Retten til et liv før døden Gudstjeneste ideer Mennesker verden rundt oplever at deres grundlæggende rettigheder fratages dem og dermed deres ret til et værdigt liv før døden. Ret til mad og vand, sundhed

Læs mere

At leve i tro. Ugens vers. Menneskefrygt kan sætte fælder, men den, der stoler på Herren, er i sikkerhed (Ordsp 29,25).

At leve i tro. Ugens vers. Menneskefrygt kan sætte fælder, men den, der stoler på Herren, er i sikkerhed (Ordsp 29,25). 11 At leve i tro TIL SABBATTEN 14. MARTS 2015 Ugens vers Introduktion Menneskefrygt kan sætte fælder, men den, der stoler på Herren, er i sikkerhed (Ordsp 29,25). Mange røster kalder på os fra alle mulige

Læs mere

nu titte til hinanden

nu titte til hinanden nu titte til hinanden Taget fra Børnetekstrækken, Bog 10 Udvalgt salme Nu titte til hinanden. ( Syng med, Lohse nr. 79 el. DDS nr. 750). Tekst Se Udvalgt salme Mark 10,14b. Huskeord (Vælg et af følgende

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se.

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. januar 2015 Kirkedag: 2.s.e.H3K Tekst: Joh 2,1-11 Salmer: SK: 22 * 289 * 144 * 474 * 51,1-2 LL: 22 * 447 * 449 * 289 * 144 * 474 * 430 Moses vil gerne

Læs mere

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 Salmer: Hinge kl.8.30: 422-417/ 488-372 Vinderslev kl.9.30: 422-417- 515/ 488-428- 372 Thorning kl.11: 422-417-

Læs mere

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG Knud Erik Andersen og Inger Røgild: Paulus og de første kristne Illustreret af Frank Madsen Haase & Søns Forlag 2011 Redaktion:

Læs mere