Jesus Kristendommen. Hvem skrev om Jesus? År Begivenhed. Mundtlig overlevering. Jesu baggrund

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Jesus Kristendommen. Hvem skrev om Jesus? År Begivenhed. Mundtlig overlevering. Jesu baggrund"

Transkript

1 Jesus Kristendommen Alle fire evangelier forkynder, at Jesus var den Messias, som jøderne forventede. Guds søn, som gennem sin lidelse, død og opstandelse skabte et nyt forhold mellem Gud og mennesker. Nu kunne menneskene blive frelst, fordi han døde den død, som de havde gjort sig skyldig i ved at synde. Men hvem var denne mand? Hvem skrev om Jesus? Hovedkilderne til Jesu liv er de fire evangelier i Det nye Testamente, skrevet af Mattæus, Markus, Lukas og Johannes. Men hvem var Jesus? Dette spørgsmål har den teologiske videnskab arbejdet med i de sidste 150 år. Problemet med at finde frem til den historiske Jesus skyldes, at kilderne er religiøse tekster. Evangelierne giver ikke en historisk redegørelse for Jesu liv, selvom de knytter til ved datidens historiske begivenheder. Deres ærinde er derimod at tolke og forkynde, hvem Jesus var - og hvilken betydning han fik for eftertiden. Evangelierne er heller ikke øjenvidneberetninger. Det ældste af dem som er Markusevangeliet menes at være skrevet omkring år 70. I de følgende årtier blev de øvrige evangelier til. Indtil selve nedskrivningen blev beretningerne om Jesus mundtligt overleveret. År Begivenhed 0 Jesu fødsel 29 Jesu dåb og offentlige virksomhed 30/31 Jesu henrettelse og opstandelse Mundtlig overlevering 70 De fire evangelier: Matthæus, Markus, Lukas og Johannes Jesu baggrund Jesus stammer fra byen Nazareth i Galilæa i det nordlige Israel, hvor han voksede op i en traditionel jødisk familie. Hans brødre, som evangelisten Markus nævner (Mark 6,3), bærer kendte navne fra den bibelske historie. Og slægten kan også føres tilbage til selveste kong David, som er Det gamle Testamentes store konge. 1

2 Jesu fødselsår er egentlig ukendt. Kun to evangelier, nemlig Matthæus og Lukas, fortæller om hans fødsel. Markus begynder derimod sit evangelium med, at Jesus træder offentligt frem. Lukas angiver, at Jesus på det tidspunkt var 30 år gammel (Luk 3,23). Jesu far var tømrer, og derfor er Jesus sandsynligvis også oplært som håndværker. Som jøde har han også fået oplæring i Det gamle Testamentes skrifter og i tolkningen af den jødiske lov. Jesus kunne uden tvivl læse Bibelens hebraiske tekst. Johannes Døberen Umiddelbart inden sin offentlige fremtræden er Jesus kommet i forbindelse med Johannes Døberen. Johannes var prædikant. Ligesom profeterne i Det gamle Testamente forkyndte han, at dommedag var nær. Derfor var det nødvendigt at omvende sig. Ifølge evangelierne samledes mange mennesker omkring denne mærkelige prædikant, der klædt i en kappe af kamelhår kaldte folket til bod og bedring. Som tegn på, at man igen ville følge Guds lov, skulle man rense sig ved at blive døbt i Jordanfloden. Evangelierne fortæller, at Jesus lod sig døbe af Johannes. Han protesterer, da han genkender Jesus som den Messias, der skal komme med det nye Gudsrige. Selve dåben bekræfter, at Jesus er Guds søn ved at himlen åbner sig, idet han stiger op af vandet (Matt 3,13-17). Jesu forkyndelse af Guds rige: en modsætning til jødedommen? Jesus samler tolv disciple om sig. Men antallet af tilhængere, der følger ham, var meget større. Han har ikke fast bopæl, men vandrer omkring som prædikant. Det første års tid går han omkring og forkynder i Galilæa. Derefter vandrer han til Jerusalem for at deltage i den jødiske påskefest. Her bliver han imidlertid taget til fange af ypperstepræstens soldater og ført for det jødiske råd. Anklagen imod ham er, at han bespotter Gud og vil gøre sig selv til Messias, som på græsk hedder Kristus. Rådet dømmer ham til døden. Men i stedet for selv at udføre dommen sender de Jesus til den romerske statholder, Pilatus. Anklagen om, at han ville gøre sig til Messias, var i den romerske besættelsesmagts øren det samme som at være en oprører. Og dem slog romerne hårdt ned på. Pilatus dømmer ham til døden ved romernes traditionelle henrettelsesmetode for politiske og kriminelle forbrydelser. Ved korsfæstelse. Jesu forkyndelse var et tydeligt brud med den jødiske religion. Sådan skildrer evangelierne det. Hans forkyndelse og helbredelser var et tegn på, at der ville komme en helt ny tilstand Guds rige var kommet. Hermed knyttede Jesus til ved de forventninger, der var i den jødiske befolkning. Jødiske forventninger I jødedommen var der to forskellige forventninger: den politisk-nationale og den apokalyptiske, det vil sige det, som skal åbenbares. Den politisk-nationale forventning havde udgangspunkt i det gamle Israels syn på kongen. Kongen var formidler af Guds velsignelse til det israelitiske folk. Han var Guds repræsentant i folket og kaldtes derfor også for Guds søn. Forventningerne til et kongedømme havde man set virkeliggjort i kong Davids regeringstid omkring år 1000 f.kr., idet han ikke blot sikrede Israels grænser, men også udvidede landet. Men Davids rige smuldrede i løbet af de følgende århundreder og mellemøstlige stormagter besatte landet. 2

3 Alligevel fastholdt især Det gamle Testamentes profeter, at der igen ville komme en konge for at genskabe Davids kongerige. Da Palæstina-området blev besat af romerne i år 63 f.kr., flammede de gamle forventninger op igen. Håbet var, at ved den endelige befrielse fra Det romerske Imperiums magt ville et nyt Israel, Gudsriget, opstå. Den apokalyptiske forventning opstod omkring år 200 f.kr. og er beskrevet i Daniels bog i Det gamle Testamente. I et syn ser Danielsbogens forfatter, hvordan verden ender i en kosmisk katastrofe. Derefter kommer dommens dag. Guds repræsentant, kaldet Menneskesønnen, skal dømme mellem dem, der har holdt fast ved troen på Israels Gud, og dem, som er frafaldne. Dernæst bliver Guds evige rige oprettet for de frelste (Dan 7). Jesu forkyndelse Spørgsmålet er nu, hvordan Jesus forholdt sig til disse to typer af forventninger. I lignelser brugte han billeder fra dagligdagen til at skildre, hvordan Guds rige ville komme. Gudsriget ses her som en tilstand, der er kommet nær med Jesus selv. Det er en tilstand, der medfører glæde, hengivelse, tro og befrielse fra det, der tynger mennesket. Jesus afviser, at Gudsriget er noget politisk og nationalt. På den anden side kommer det heller ikke som en verdenskatastrofe eller en dom over mennesker. Gudsriget er allerede tilstede her og nu i Jesu forkyndelse og i de undere, han udfører. Og dog skal Gudsriget først senere komme fuldt ud og blive en altomfattende tilstand. Jesu forkyndelse drejede sig om en ny forståelse af Gud. Mennesker kunne ikke selv nå frem til ham ved hjælp af Moselovens 613 bud. Gud krævede derimod det hele mennesket dets kærlighed og tro. Jesus som Messias Det er evangelisternes overbevisning, at hele Jesu liv er et udtryk for hans forkyndelse. Ved påskefesten i Jerusalem lader han sig pågribe og går frivilligt i døden. Derved ofrer han sig og tager den skyld på sig, som var menneskets. De fire evangelier slutter med beretningen om Jesu opstandelse fra døden tre dage efter henrettelsen. Han overvandt derved døden. Og netop Jesu opstandelse fra døden ses af evangelisterne som en bekræftelse af, at Jesus var Messias Guds søn. 3

4 Muhammed Islam Ved første øjekast var der intet, der umiddelbart tydede på, at den lille Muhammed ved sin fødsel i år 571 (nogle sætter Muhammeds fødselsår til 570) skulle blive grundlæggeren af én af de største monoteistiske religioner. Muhammeds opvækst Faderen Abdullah døde før drengens fødsels og hans moder Amina blot seks år efter Muhammeds fødsel. Overleveringen lader os vide, at barndommen i Quraysh-stammen af drengen blev anvendt som fåre- og gedehyrde med et sådant fravær af almindelig dannelse, at Muhammed som mange andre i beduinsamfundet forblev analfabet. Hvad der var et forholdvis normalt liv, først som hyrde og siden som købmand, blev dog med ét forandret, da Muhammed i en alder af 40 år modtog de første af sine åbenbaringer. Den blev overbragt ham af ærkeenglen Gabriel. Blandt flere centrale budskaber rummede det ét, der overskyggede alle andre. At den hidtidige polyteisme, der var hos befolkningen på den arabiske halvø, skulle erstattes af monotismen. De skulle alene underkaste sig én Gud, nemlig Allah, og på denne vis indskrive sig blandt de andre monetistiske religioner i regionen som kristendommen og jødedommen. Åbenbaringerne kommer Gennem årene modtog Muhammed angiveligt stribevis af åbenbaringer. Nogle i brudstykker, andre som hele kapitler. Åbenbaringer der i sin samlede form i dag er det, der er i Koranen. Overleveringerne vil lade os vide, at de første åbenbaringer skræmte Muhammed i en sådan grad, at han var ganske overbevist om, at han var ved at blive vanvittig. Alene rådføringen med hans hustru 4

5 Khadijah, der således indskriver sig i historien som den første muslim, gav ham troen på, at der vitterlig var tale om uforfalskede åbenbaringer og som sådan budskaber fra Gud. Den geografiske ramme for de første af Muhammeds åbenbaringer var byen Mekka, og her kom han i direkte opposition til det herskende polyteistiske trosforhold. Et foreløbigt punktum for Muhammeds virke i byen bliver da også sat, da han i år 622 beslutter at udvandre til byen Medina for her at grundlægge den første egentlige muslimske menighed. Udvandringen i år 622 kalder muslimerne Hijra og året er år 0 i den muslimske kalender. Uenigheden mellem beboerne i Mekka og den ny muslimske menighed i Medina bølger dog frem og tilbage årene efter for endelige at kulminere i år 628, hvor også beboerne i Mekka vælger at underkaste sig Islam. Profeten Muhammed dør i år 632 uden at have udnævnt en egentlig efterkommer eller arvtager. Vigtige begivenheder i Muhammads liv: 570: Muhammeds fødes i byen Mekka i det nuværende Saudi-Arabien. Det skal bemærkes, at der hersker tvivl om, hvorvidt Muhammed fødes i år 570 eller 571, ligesom der blandt muslimer hersker uenighed om hans fødselsdag. 576: Muhammeds moder dør. 595: Muhammed gifter sig med sin første kone: Khadija. 611: Muhammed modtager den første åbenbaring ved Hirabjerget. 622: Muhammed flygter til Medina. Bosættelsen i Medina benævnes Hijra, og årstallet 622 er også år 0 i den islamiske kalender. 624: Slaget ved Badr, hvor Muhammad med en hær på blot 314 mænd nedkæmper en mekkansk gruppe på hele mænd. Slaget har ikke blot militærisk betydning, men hidsede Qurayshstammen og de øvrige arabiske stammer til yderligere modstand mod Muhammed og beboerne i Medina. 626: Slaget ved Uhud hvor Muhammed og den medianske hær lider et svigende nederlag. 628: Muhammed genvinder kontrollen med Kabaaen i Mekka. 629: Den første pilgrimsfærd gennemføres til Mekka. 632: Muhammed dør af naturlige årsager. Gudsopfattelse i islam. I løbet af cirka 20 år lykkedes det Muhammed at skabe en religion, der nåede ud over den arabiske halvø og langt op i det mellemøstlige område. Det er en religion, hvori underkastelsen under den ene gud, Allah, er forenet med en politisk dynamik. I samme tidsrum lykkedes det Muhammed at smelte de arabiske stammer sammen til det nye, islamiske samfund, umma. Muhammeds forhold til Allah danner forbillede for alle muslimer. En vigtig beskrivelse af dette forhold findes i fortællingen om Muhammeds første åbenbaring. 5

6 Muhammeds møde med Allah Omkring år 610 fik Muhammed, en arabisk købmand fra den blomstrende by Mekka, en oplevelse, der stærkt kan minde om de religiøse oplevelser, som dem profeterne i det gamle Testamente fik. Han oplevede den gud, som også er jødernes og de kristnes gud - og som vel at mærke er arabernes gamle højgud. På den tid var de arabiske byer - og ikke mindst Mekka - inde i en rivende økonomisk udvikling takket være handlen med de store byer i det østromerske eller byzantinske rige. Mekka fik varer fra Indien af søvejen og bragte disse varer videre til Damaskus, hvorfra de blev solgt til købmænd fra Konstantinopel og andre store byer. Den voksende velstand i Mekka betød, at mange mennesker, for eksempel også Muhammeds egen stamme Quraish, var ved at gøre penge til en ny religion. Den gamle solidaritet indenfor stammen var ved at gå i stykker, og selvtilstrækkeligheden var ved at føre til stammens opløsning. Man levede i "uvidenhedens tid" (jahiliyya), som muslimerne kalder tiden før islam, en tid præget af utilfredshed og åndelig rastløshed. Muhammed selv var præget af en religiøs søgen. Det fortælles, at han under et ophold i den hellige måned Ramadan opholdt sig ved Hirabjerget udenfor Mekka sammen med sin familie. Han blev om natten revet ud af sin søvn og følte sig med ét omsluttet af et guddommeligt nærvær. Denne oplevelse forklarer han senere i typisk arabiske vendinger. Han forklarer, at der stod en engel foran ham, og gav ham en direkte befaling: "Læs!". Men Muhammed veg udenom, ligesom det fortælles om de gammeltestamentlige profeter. For Muhammed var jo ikke en af de arabiske sandsigere eller kahiner. Men, fortæller Muhammed, englen omsluttede ham, så han føler at luften blev presset ud af ham. Og netop som Muhammed var ved at tabe vejret, slap englen ham og gentog ordren til ham: "Læs!". Muhammed vægrede sig stadig. Og efter en tredje, forfærdelig omfavnelse, oplevede Muhammed, at ordene nu begynde at strømme ud af hans mund: "Fremsig i din Herres navn, som skabte, som skabte mennesket af en blodklump; fremsig, og din Herre er den ædelmodigste, som belærte ved pennen, lærte mennesket om hvad det ej vidste" (sura 96,2-5). Men Muhammed er nu slået af forfærdelse over, at han måske selv er en såkaldt kahin, en sandsiger eller orakelmand, der fremsiger orakler om, hvor bortløbne kameler er at finde. For en sådan orakelmand anså man for at være besat af ørkenens dæmoner, djinnerne. Han vil styrte sig ud fra Hirabjergets top, men ser i det samme et væsen, som han identificerer som ærkeenglen Gabriel. Muhammed havde altså fået en afgørende oplevelse af Allah som den helt anderledes. Og nu åbenbaredes Koranen stykke for stykke for Muhammed, vers for vers, linie for linie over en periode på 22 år. Allah som Den Ene Underkastelse under Allah blev hovedsagen i Muhammeds nye religion. Allah er skaberen, der står bag og over denne verden. Han har sin trone oven over de syv himle. Det var her, han satte sig efter skabelsens seks dage. Som en orientalsk fyrste sidder han på sin trone omgivet af skaren af engle. Han har igen ligemand. Det er i islam en meningsløshed at tale om flere guder, ligesom det i et samfund er en meningsløshed at have to regerende fyrster. Islam er altså en strengt monoteistisk religion, som det fremgår af sura 112 og sura 2 (tronverset) i Koranen: 6

7 "Sig: Han er Gud, den ene, Gud den evige, han har ikke avlet, og han er ikke født, og ikke én er ham jævnbyrdig". "Gud - der er ingen gud uden ham, den levende, den bestandige. Hverken slummer eller søvn kan gribe ham. Alt, hvad der findes i himlene og på jorden tilhører ham. Hvem kan vel gå i forbøn hos ham, undtagen med hans samtykke? Han ved, hvad der er foran dem, og hvad der er bag ved dem, og de begriber ikke noget af hans viden, undtagen hvad han vil. Hans trone rummer himlene og jorden, og det volder ham ikke besvær at bevare dem, Han er den ophøjede, den vældige." Denne opfattelse af Allah er tydeligt nok rettet polemisk mod kristendommen, som Muhammed opfatter som en polyteistisk religion, fordi Gud ifølge kristendommen også tilbeder Guds søn, Jesus Kristus og Helligånden. Allah betegnes i Koranen som verdenernes herre. Han har skabt både denne synlige verden og den usynlige himmel. Alle jordens arter af liv er hans værk. Mennesket er det største, han har skabt. Ligesom i Bibelen taler Koranen om, at Allah har formet mennesket som pottemageren former leret. Fra undfangelsen i moders liv skaber Allah det enkelte menneske. Og som han er alt livs skaber, er han også den, der afslutter livet. Han stopper på et tidspunkt verdens historie og holder dom. Sådan har han det enkelte menneskes evige skæbne i sin hånd. Allah er således også hævet op over alle hensyn og skylder ikke nogen noget. Men han har vel at mærke skabt verden, så den er fornuftig og bekvem for mennesket. Det er en ordnet verden, hvor dag er adskilt fra nat og regnen kan vande jorden og give den frugtbarhed og afgrøder. Allah er derfor også den nådige og barmhjertige. Som fyrste over denne verden er han mild og vil gøre tilværelsen let for mennesket. Men omvendt tåler Allah ingen ved sin side. Derfor kan han heller ikke tilgive, hvis mennesket dyrker andre guder og derved anfægter hans værdighed som enehersker. Allah holder fast ved sit ord - som regel. For hvis det falder ham ind at bryde, hvad han har sagt, så står det ham frit for. Derfor kan han også ændre, hvad han én gang har sagt til profeten Muhammed. En åbenbaring kan altså ophæves og erstattes af en ny. Allahs navn Allah er arabisk og betyder guden. Der er ingen særlige regler knyttet til udtalelsen af hans navn, men det er meget normalt, at muslimer omtaler ham med et af de 99 tilnavne, der er nævnt i Koranen: Allah, den barmhjertige; Allah, den nådige; Allah, den store, og mange andre. Udtalen af Muhammeds navn skal derimod altid følges af tilføjelsen: "Æret være hans minde". Jødernes, de kristnes og muslimernes gud Muhammed var drevet af en stærk lede ved samtidens dyrkelse af de mange guder. Overfor den arabiske polyteisme stillede han kravet om underkastelse under den ene Gud, Allah. Både jødedom og kristendom var kendt på den arabiske halvø i århundrederne før Muhammeds virke. Mange arabiske handelsfolk havde stiftet bekendtskab med jøder og kristne, og også Muhammed havde på sine karavanerejser blandt andet til Damaskus været i kontakt med den jødiske og den kristne monoteisme. I Koranens ældste dele er det også tydeligt, at Muhammed forstår Allah som identisk med den gud, der i tidligere tider havde åbenbaret sig i jødedommen og kristendommen. Rækken af profeter i Det 7

8 gamle Testamente, samt Jesus selv blev af Muhammed opfattet som personer, som Allah gennem tiderne havde henvendt sig til. Men desværre havde såvel jøder som kristne forvansket åbenbaringen. Jøderne holdt sig til deres rabbinere (lærere), mens de kristne gjorde Jesus til Gud. På den ene side har Allah vist sin barmhjertighed ved at vise mennesker vejen til sandheden gennem profeterne. På den anden side er den endelige sandhed åbenbaret nu i den Koran, som Muhammed har fået åbenbaret af Allah. Fælles for de tre semitiske, monoteistiske religioner er dog opfattelsen af Allah eller Gud som en personlig gud og ikke en upersonlig kraft. Det betyder ikke nødvendigvis at gudsopfattelsen er en opfattelse af "en gammel mand med hvidt skæg, der sidder på en sky". Men det betyder, at den semitiske Allah eller Gud omtales som "han" og omtaler sig selv som "jeg", altså de personlige stedord. Relationen til Allah eller Gud kan altså forstås som en personlig relation, hvilket er med til at understrege en nærhed mellem mennesker og det guddommelige. Sammenligninger mellem Kristendommen og Islam Nogle forskelle mellem islams og kristendommens gudsopfattelse findes dog: Islam Gud åbenbarer ikke sig selv, men sin vilje Muslimen kender ikke Gud, men ved om ham Gud er ikke i verden, men over historien Koranen er til alle tider gyldig - ingen kildekritik Kristendom Gud åbenbarer sig selv i Jesus Kristus Jesus er udtryk for Gud selv, Jesus er Guds søn Gud går ind i historien og er i det menneskelige liv, Helligånd Bibelen er for mange kristne blot en fortolkning af åbenbaringen 8

9 Gud i Jødedommen Jødedommen er den ældste af verdens monoteistiske religioner, det vil sige religioner, der kun anerkender én Gud. Gud er én, Gud er udelelig. Derfor er det også en overbevisning i jødedommen, at alt, hvad der sker her i livet, skyldes Guds indgriben. Både det, der er godt og lykkeligt, og det, som er ondt og mørkt. Alt har Gud som yderste årsag. Gud er principielt uforståelig, men samtidig er han en nærværende og handlende gud, der har udvalgt sig et særligt folk, Israel. Guds navn og navne Ifølge Det Gamle Testamente har Gud navnet Jahve, hvilket er den mest sandsynlige udtale af det ord, som står i den hebraiske tekst, JHVH. På hebraisk skriver man kun konsonanterne, vokalerne er underforstået. Fra omkring år 300 f.v.t. undgik man i jødedommen at sige ordet, da man anså det for så helligt, at intet menneske kunne tage det i sin mund. I stedet sagde man et andet hebraisk ord for Gud, nemlig Adonaj, som betyder Herre. Navnet Jahve skimter man i den sidste del af ordet halleluja, som er et kultråb, der betyder priset være Jahve. Selve ordet Gud kommer af det hebraiske El, der betyder magt og vælde. Han er den vældige, som er højt ophøjet over menneskene. Samtidig er han nærværende blandt menneskene og ikke en hvilende og tilbagetrukket gud. Han kaldes også Hærskarers Herre. Bag denne betegnelse ligger forestillingen om Gud som en konge, der er omgivet af et himmelsk hof. I begyndelsen af Jobs bog skildres Guds hof, hvor Satan træder frem som en af hoffolkene og beder om at få lov til at sætte Job på prøve. 9

10 Fælles for de tre semitiske, monoteistiske religioner (jødedom, kristendom og islam) er opfattelsen af Gud eller Allah som en personlig gud og ikke en upersonlig kraft. At Gud er personlig betyder ikke nødvendigvis, at Gud er en gammel mand med hvidt skæg, der sidder på en sky. Men det betyder, at Gud eller Allah omtales som han og omtaler sig selv som jeg, de personlige stedord. Tilsvarende forstås menneskers relation til Gud eller Allah som en personlig relation, hvilket er med til at understrege en nærhed mellem mennesker og det guddommelige. Skaber og lovgiver Troen på den ene Gud i jødedommen fører naturligt med sig, at Gud ses som skaberen: "I begyndelsen skabte Gud himmel og jord..." (1 Mos 1,1), som der står i begyndelsen af Det Gamle Testamente. I Esajas' Bog 40,26 siger den profetiske skikkelse, der forkynder, at jøderne nu skal vende tilbage til deres gamle land: "Løft jeres øjne mod himlen, og se! Hvem skabte den?" Videre i Esajas' Bog 44,6-20 gør forfatteren grin med de andre folkeslag, der fremstiller guder af træ eller metal. For der er ingen anden gud end Jahve. Teksten er fra et sted i 500-tallet f.v.t., hvor en gruppe af Jerusalems befolkning, sikkert præster og godsejeradel, er ført bort i landflygtighed i Babylon. Nogle mener, at også den skabelsesfortælling, der indleder Bibelen, er skrevet i Babylon. Tilsvarende formodes det, at forbuddet mod at lave billeder af Gud er formuleret i denne periode - netop for at markere Gud som den mægtige og den, der for mennesker er ubegribelig. Det andet bud i de ti bud lyder: "Du må ikke gøre dig noget udskåret billede eller noget afbillede af det, som er oppe i himlene eller nede på jorden eller i vandet under jorden. Du må ikke tilbede eller dyrke det, thi jeg Herren din Gud er en nidkær Gud...". Gud er altså nidkær. Det er et ord med flere betydninger. Det betegner, at Gud altid er opmærksom på verden og det rette liv, men også at han ikke tåler andre guder ved sin side, eller at hans udvalgte folk ikke er trofast over for ham. Gud i Det gamle Testamente Som skabelsens gud er Gud den vældige, der er højt ophøjet over menneskene (se for eksempel, hvordan Gud beskrives i Salme 104). Men han er vel at mærke ikke en hvilende eller en tilbagetrukket Gud. Tværtimod tegnes han i den gammeltestamentlige litteratur som den, der griber ind i historien og som allestedsnærværende. Opfattelsen af Gud som handlende og nærværende i dagligdagen er i det hele taget central for jødedommen. I den israelitiske religions historie er der selvfølgeligt tale om en udvikling i opfattelsen af Gud. Fra at være den Gud, Jahve, der udvælger sig det israelitiske folk som det folk, han vil være gud for, bliver Jahve mere og mere hele verdens gud. Nogler forskere mener, at Jahve i begyndelsen af jødedommens historie er en stammegud. Det vil sige, at han er gud for den folkestamme, der har Abraham som stamfader (1 Mos 12-15). Den folkestamme, som Abraham er ophav til, kommer ifølge den bibelske historie til Ægypten, bliver slaver, men befries igen af Moses. Moses har igen mødt Abrahams gud, Jahve. Ja, det er overfor Moses at Gud afslører sit egentlig navn: "Jeg Er" (på hebraisk JHVH). Moses får nu den opgave at føre israelitterne ud af slaveriet tilbage til det land, som Jahve vil give sit folk, nemlig Kanaans land. Jahve forstås nu som den gud, der har sluttet pagt, det vil sige forbund, med det israelitiske folk. Jahve vil være dets gud, såfremt folket overholdet Jahves love, de ti bud. Man kalder dette for monolatri, det vil sige kun Jahve må dyrkes af israelitterne, selvom der er andre guder til. Det israelitiske kongedømme etableres (cirka år 1000 f.v.t.) efter erobringen af Kanaans land. Men da kongedømmet efter cirka 500 år ikke længere kan klare de mellemøstlige stormagter, opstår den 10

11 tanke, at Jahve ikke blot er Israels gud, men også den almægtige skaber af hele verden. Det er med andre ord monoteismen, der for alvor slår igennem. En egenskab mere ved Gud, som understreges i Det gamle Testamente, er Gud som retfærdig. Det vil sige, at Gud straffer og belønner sit folk og det enkelte menneske alt efter, om Hans love og ordninger for mennesker overholdes. Men ikke så snart har monoteismen sat sig igennem i Israel før problemet opstår: Hvordan kan Gud tillade det ondes eksistens? Problemet gennemspilles i den store Jobs bog i Det gamle Testamente. Her spørger Job, som uforstående og urimeligt er overfaldet af sygdom og ulykker, hvorfor han har mistet alt. Har han ikke altid været from og gudfrygtig? Har han begået en synd, som han nu skal straffes for? Alt dette er Jobs spørgsmål, som han kræver, at Gud besvarer ansigt til ansigt. I slutningen af bogen sætter Gud Job på plads ved at fortælle ham om skabelsens mysterier og storhed. Dette tvinger Job til at indrømme, at han som menneske ikke kan stille spørgsmålstegn ved Guds retfærdighed. Guds væsen er uigennemskueligt, og der gives derfor ingen fornuftig og gennemskuelig forklaring på lidelsens og det ondes problem. Det er Jobsbogens konklusion. Israel - det udvalgte folk Den jødiske Gud er altså universel i den forstand, at han er hele verdens skaber. Men han er også den, der har udvalgt sig et bestemt folk, nemlig Israel. For nok elsker Gud alle mennesker, siger jøderne, men Israel er blevet udvalgt til store opgaver og tjenester på hele menneskehedens vegne. Det skal forstås sådan, at det jødiske folk er udvalgt til at være det folk, hvorigennem Gud åbenbarer sig. Han udsætter sit folk for svære prøvelser for at opdrage det. For gennem prøvelser bliver folket renset og helligt. "Det hebraiske ord for "hellig" betyder at være forskellig, at udskille sig. Israel skulle være et helligt folk, det vil sige en særskilt nation, anderledes end andre nationer, med sin egen særlige livsform og adfærd" (Isidore Epstein i Bent Melchior, "Jødedommen - en tekstcollage"). 11

12 Buddha og Buddhisme Buddha og buddhistiske tænkere har på forskellig vis udtrykt, at guder ikke er reelle, men at de blot er illusioner ligesom så meget andet i universet. Derfor er der også mange, der har kaldt buddhismen for en ateistisk religion, dvs. en religion uden guder. Og derfor har man haft svært ved at definere buddhismen som en religion, fordi troen på en gud i vores protestantiske kultur har været central for forståelsen af begrebet religion. Guder og himmelske væsener Men religion er meget andet end tro på gud(er). Og helt uden guder er buddhismen nu heller ikke. Fra et "højere synspunkt" findes guder ikke, de er blot symboler eller sindets projektioner. Og som sådan er de ligeså uvirkelige som andre fænomener, der dybest set ikke eksisterer i sig selv. Specielt den tibetanske buddhisme har udarbejdet teknikker i forbindelse med døden, hvor den døende skal erkende, at både guder og dæmoner blot er udtryk for vedkommendes eget sind. Men på den anden side er de heller ikke mere uvirkelige. De eksisterer i fænomenernes verden, i det, vi som mennesker kan se eller forestille os, men som ikke er udtryk for den ultimative sandhed, og som ikke er nødvendige på vejen til frelse. Det buddhistiske kosmos har guder, men disse har det i grunden slet ikke så godt som mennesker - de har det for behageligt til at ville stræbe efter frelsen. Hvordan både guder og halvguder er en del af fænomenernes verden illustreres med billedet af tilværelsens hjul, genfødslernes verden, som buddhisten stræber efter frigørelse fra. Guder eksisterer dog for de fleste lægbuddhister som reelle væsener i det hinsides. Kun i moderne og intellektuelle fortolkninger kan buddhismen forstås som "gudeløs". Hinduistiske guder er mange steder fulgt med buddhismen, og i Østasien og indenfor mahayana-buddhismen er der hundreder af buddhistiske væsener, der i en eller anden forstand kan siges at fungere som guder. Buddha Buddha var for mange buddhister blot en historisk person, et forbillede, men de fleste buddhister betragter ham også som en stadigt levende eller i det hinsides fungerende kraft, hos hvem man kan 12

13 søge hjælp og beskyttelse. Denne kraft kan man modtage ved at tilbede eller ofre til Buddha og dennes repræsentationer (stupaer, statuer, etc.). For mange fungerer Buddha faktisk som en "gud". Specielt i mahayana-buddhismens helligtekster optræder Buddha som en gud. I nogle mahayanaideer taler man om, at Buddha har tre forskellige naturer eller "kroppe". Den fysiske krop, der manifesterede sig som den historiske Buddha. Denne krop kaldes manifestationslegemet (nirmanakaya). Den åndelige krop, Buddha som verdensfrelser, der kaldes frydslegemet (sambhogakaya), og endelig Buddha som princip eller åndelig natur, Buddha-naturen. Denne krop kaldes sandhedslegemet (dharmakaya) og har manifesteret sig i én af sine individuelle former som den historiske Buddha. I mahayana-buddhismen findes også en forestilling om Buddha-naturen som en kraft, der både er i mennesket og gennemstrømmer universet Specielt idéen om det buddhistiske "Rene Land", som beskrevet i Sukhavati sutraen, er udtryk for et konkret rige, hvor Amida Buddha residerer. I japansk buddhisme blev denne idé udvidet til at gælde et permanent paradisisk rige, som man kunne komme til ved troen på Amida Buddhas nådesgave. Alle buddhister kan principielt opnå samme erkendelse af Buddha-naturen som den historiske Buddha. Selv om vejen er lang, er der altså intet, der gør Buddha principielt utilgængelig eller uopnåelig for mennesker. 13

14 Gudsopfattelse i hinduismen Her ses guden Kali. Det vrimler med guder inden for hindu-traditionen. Nogle møder vi kun lokalt; i landsbyens lille tempel eller i et bestemt område af Indien. Andre guder kan vi finde alle steder. De sidstnævnte er først og fremmest de centrale guder Siva og Visnu, foruden Gudinden, Sakti. Også disse guder kendes dog under forskellige navne og i mange udformninger, alt efter hvor i Indien - og verden - vi befinder os. For den enkelte hindu er forvirringen nu ikke så stor. En hindu eller hindufamilie har som regel en enkelt udvalgt gud, som de er særligt knyttet til, og som de dyrker som den eneste gud. Denne gud betragtes som personlig og universel og som den eneste centrale gud. Ud over denne største og vigtigste guddom kan en hindu dog også besøge andre guders templer eller tilbede disse på anden vis. Guderne udelukker altså ikke gensidigt hinanden, sådan som vi kender det fra kristendom, jødedom og islam. Når denne form for gudsdyrkelse ikke bliver selvmodsigende for hinduerne, skyldes det den underliggende forestilling om, at alle guderne i sidste ende er manifesterede former af den Ene. Nok er der mange guder, men i sidste ende er de alle udtryk for det samme; nemlig det universelt guddommelige princip, Brahman eller Gud. Brahman er den upersonlige kraft, som opretholder hele universet. Det er verdensaltet, den underliggende og umanifesterede realitet bag alt. Denne form for gudsdyrkelse, hvor de forskellige guder i sidste ende er manifestationer af det samme, kaldes henoteisme. Historisk kan man altså betragte det på den måde at hinduismens gudeopfattelse er en sammensmeltning af den vediske religions polyteisme og brahmanismens monisme. 14

15 Guder og mennesker Hinduismens guder er til stede i verden. De griber ind i menneskers liv. De kan skænke nåde og frelse. Det er derfor yderst vigtigt at stå på god fod med dem. Menneskene kan kommunikere med guderne rituelt. Det kan f.eks. ske gennem bøn, hymnesang, ofre eller i templet. I templet kan mennesket møde guden i form af gudestatuen - ansigt til ansigt. Dette er meget væsentligt. Ved dette møde, hvor mennesket får en direkte vision (kaldet darsana) af guden, skænker guden sin nåde til mennesket. Mennesket vinder altså på denne måde gudens gunst. Mennesket kan også selv blive guddommeligt. Skellet mellem gud og menneske er ikke så skarpt og absolut i hinduismen som f.eks. inden for islam. Indien er således berømt for sine hellige mænd og kvinder også idag findes her asketer, munke og religiøse ledere, der tilbedes og opfattes som guddommelige. De kvinder, der gennem tiderne har ladet sig brænde sammen med deres afdøde mand på dennes ligbål (en praksis kendt som enkebrænding eller sati), regnes også for guddommelige. Det er dog ikke kun disse religiøse virtuoser, der kan opnå guddommelig status. På bryllupsdagen æres enhver brud og brudgom som guder. Hinduismens centrale guder; Visnu og Siva Over hele Indien er tusindvis af templer indviet til Visnu og Siva. Den hinduistiske mytologi er fyldt med historier om deres bedrifter. De er hinduismens helt centrale guder. Sammen med en anden stor gud, Brahma, opfattes de nogle gange som en form for treenighed en opfattelse, som vestlige forskere med kristen baggrund har været glad for og let har kunnet forholde sig til. Opfattet som en treenighed står Brahma som skaberen, Visnu som opretholderen og Siva som ødelæggeren. Brahma omtales ofte i den klassiske mytologi, men idag tilbedes han næsten ikke og har slet ikke samme betydning for en hindu som de to andre guder. Visnu og hans avatarer Visnu kendes helt tilbage fra den ældste vediske litteratur. Her hjalp han guden Indra med at overvinde kaos-uhyret Vritra. Modsat idag var Visnu dog i den vediske periode en af de mindre betydningsfulde guder. Idag er Visnu især vældig populær i Nord-Indien. Gennem tiden er flere andre guder blevet identificeret med ham. De regnes nu som Visnus avatarer, dvs. nedstigninger. Ifølge traditionen er Visnu nemlig flere gange steget ned på jorden for at redde menneskene. En af Visnus avatarer er Matsya, en fisk, der advarede og reddede urmennesket Manu i forbindelse med en verdens-oversvømmelse. En anden avatar er Varaha, et vildsvin, som løftede hele verden op, da den var ved at drukne. Også Buddha regnes som en af Visnus avatarer. De to mest populære avatarer af Visnu er dog uden tvivl Rama og Krisna. Rama kendes fra det ene af Indiens to store eper, Ramayana (ca. 200 f.v.t e.v.t.). Her fortælles historien om prins Rama og hans hengivne kone, Sita. Sita bliver kidnappet af dæmonkongen Ravana til øen Lanka. Rama drager med sine kompagnoner dertil og udkæmper en stor krig mod dæmonkongen for at redde hende. Han klarer tilsidst skærene og får Sita med sig hjem. Rama står i hindu-traditionen som mandsidealet og som model for, hvordan man bør følge de guddommeligt givne regler. Tilsvarende repræsenterer Sita hindutraditionens kvindeideal og deres ægteskab ses som model for det ideelle ægteskab. I visse udgaver af Rama-historien må Sita efter sin befrielse fra dæmonkongen bevise sin troskab over for Rama. Dette gør hun ved en ildprøve. Denne ildprøve er formodentlig et af forbillederne for Indiens førnævnte - nu nærmest uddøde - enkebrændingspraksis, sati. 15

16 Visnus avatar Krisna kendes bl.a. fra det andet af Indiens to store eper; Mahabharata (ca. 400 f.v.t e.v.t.). I dette værk indgår det kendteste af alle hinduistiske skrifter, nemlig teksten Bhagavad Gita. Her fungerer Krisna som vognstyrer og ikke mindst som rådgiver for helten Arjuna. Krisna belærer bl.a. Arjuna om nødvendigheden af at følge sine kaste-pligter. Krisna afslører desuden for Arjuna, at han er Visnu, Guden (se Krisna som Arjunas vognstyrer). Krisna dyrkes dog især for sine bedrifter som barn og ung, hvor han levede hos et kohyrdefolk. Krisna var en skælm, og der fortælles mange gode historier om ham. Hans kærlighed til kohyrdepigerne (kaldet gopierne) og deres fælles dans (raslila) opfattes som metafor og model for det rette kærlighedsforhold mellem det gudshengivne menneske og gud (se billede af raslila). Siva Siva har ingen avatarer. I den vediske litteratur er han kendt som guden Rudra, der er flertydig og farlig. Han sender sygdom til menneskene, men han er også den, som helbreder. (En konstellation, der i øvrigt også kendes fra den græske Apollon, der på én gang er sygdomsbringer og lægegud). Siva har overtaget denne dobbelte og paradoksale karakter. Han er på en gang en vild asket og den ideelle familiefar. Siva har uudtømmelig kraft og energi, hvormed han både skaber, opretholder og ødelægger universet. Siva er altså i besiddelse af alle de egenskaber, som vi tidligere så delt ud på henholdsvis Brahma (skaberen), Visnu (opretholderen) og Siva (ødelæggeren). Også Visnu og andre guder kan - når de opfattes som den Ene Gud - ses som besiddere af alle egenskaberne alene. Sivas symbol er et lingam, dvs. et fallos-symbol (se eksempel på lingam. Det repræsenterer hans mandlige skabende kraft. Lingamet står i en slags flad skål, der symboliserer de kvindelige kønsorganer (yoni). Yonien repræsenterer Sivas kvindelige, skabende kraft. Siva er altså igen dobbelttydig. Han har både det maskuline og feminine i sig og besidder derved den ultimative, skabende kraft. I et ritual knyttet til Siva hældes bl.a. en blanding af mælk og vand ud over lingamet. Herfra løber det ned i yonien. Et klarere udtryk for frugtbarhed og skabelse gives vist ikke. Siva er idag meget populær i Syd-Indien. Her afbildes han også ofte som Nataraja, hvilket betyder "Dansens Herre" (se eksempel på Nataraja). Fokus er her på Siva som opretholderen. Det er nemlig Sivas dans og trommespil, der holder verden i gang. Når han stopper, går verden under. Som verdensødelæggeren associeres Siva med f.eks. kremationspladser og død. Gudinden - Sakti Den kvindelige side af det guddommelige benævnes Gudinden eller Sakti, hvilket betyder "kraft". Til hver af de mandlige guder hører et sådant kvindeligt modstykke. Hun regnes oftest som hans kone. Visnus kone er således Laksmi, frugtbarhedens og lykkens gudinde. Sivas kone er Parvati. Sammen har de gudesønnerne Ganesh (guden med elefanthovedet) og Skanda. Som vi så i forbindelse med Sivas lingam, er det kun med hjælp fra gudindens feminine kraft, at den mandlige gud kan virke og udfolde sig. Det er derfor, at gudinden er så vigtig. Sakti har således mange skikkelser og navne. Hun dyrkes dog også selvstændigt uden tilknytning til de mandlige guder. Som sådan kaldes hun bl.a. ofte Durga. I mytologien befrier Durga verden fra bøffeldæmonen Mahisas angreb og sikrer derved verdens orden. Gudinde-dyrkelsen er især udbredt i Nordøst-Indien og Nepal. Hvis Durga tilbedes på ret vis, giver hun velstand og et godt liv til sine hengivne. 16

Kampen om landet og byen

Kampen om landet og byen Mellemøstenhar gennem tiderne påkaldt sig stor opmærksomhed, og regionen er i dag mere end nogensinde genstand for stor international bevågenhed. På mange måder er Palæstina, og i særdeleshed Jerusalem

Læs mere

"I begyndelsen var ordet," begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os:

I begyndelsen var ordet, begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os: Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, 25/9 2016 Vor Frue Kirke Københavns Domkirke Stine Munch Da evangelisten Johannes vil fortælle evangeliet om Jesus Kristus begynder han historien på samme måde

Læs mere

Vikar-Guide. 1. Fælles gennemgang: Opgaven kræver farver.

Vikar-Guide. 1. Fælles gennemgang: Opgaven kræver farver. Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Kristendom 4. - 5. klasse Religiøse symboler 1. Fælles gennemgang: Opgaven kræver farver. Udlever opgaverne og lad eleverne kigge på de forskellige symboler. Spørg dem

Læs mere

3. søndag efter påske

3. søndag efter påske 3. søndag efter påske Salmevalg 402: Den signede dag 318: Stiftet Guds søn har på jorden et åndeligt rige 379: Der er en vej som verden ikke kender 245: Opstandne Herre, du vil gå 752: Morgenstund har

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1 25-01-2015 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Matt. 17,1-9 Hvem skal vi tro på? Moses, Muhammed eller Jesus? I 1968 holdt Kirkernes Verdensråd konference i Uppsala i Sverige,

Læs mere

2. pinsedag 16. maj Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset. Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød

2. pinsedag 16. maj Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset. Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød Kl. 11.00 Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød Evangelium: Joh. 6,44-51 Pinsedag kom Helligånden over apostlene, og Peter holdt en brandtale.

Læs mere

Trænger evangeliet til en opgradering?

Trænger evangeliet til en opgradering? Trænger evangeliet til en opgradering? Holdningen til evangeliet Træk, man gerne vil acceptere: Kirkens ritualer (Dåb, vielser, begravelser) Kirkens sociale engagement Kirkens omsorg for børn og ældre

Læs mere

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen

Læs mere

TROENS TRÆ. Morgenavisen Jyllands-Posten.

TROENS TRÆ. Morgenavisen Jyllands-Posten. TROENS TRÆ ISRAEL INDHOLD Tekst: ORLA BORG. Illustration og layout: RINA KJELDGAARD PARADIS Side 13 DOMMEDAG Side 12 DEN KRISTNE TRO Side 9 DEN JØDISKE TRO Side 10 DEN MUSLIMSKE TRO Side 11 MOSES Side

Læs mere

Pinsedag 4. juni 2017

Pinsedag 4. juni 2017 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Gud i os Salmer: 290, 287, 286; 291, 474, 309 Evangelium: Joh. 14,22-31 "Herre, hvordan kan det være at du vil give dig til kende for os, men ikke for verden?" Ja, hvordan

Læs mere

Målet for vandringen er kærlighedens forening med Gud og et fuldt udfoldet liv i tjeneste for andre.

Målet for vandringen er kærlighedens forening med Gud og et fuldt udfoldet liv i tjeneste for andre. Kristuskransen En bedekrans i luthersk tradition Kristuskransens ophavsmand er den svenske biskop Martin Lønnebo, som har hentet inspiration fra den kristne mystik og Østens spiritualitet. Han oplevede

Læs mere

studie Studie Treenigheden

studie Studie Treenigheden studie Studie X 2 Treenigheden 14 Åbningshistorie Et amerikansk blad om skateboarding stillede nogle kendte skateboardere spørgsmålet: Tror du på Gud? Her er nogle af svarene: Ikke i den traditionelle

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Trinitatis søndag 31. maj 2015

Trinitatis søndag 31. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: At komme ind i Guds rige Salmer: 723, 356, 416; 582, 6 Evangelium: Joh. 3,1-15 Mange har i tidens løb spekuleret på hvorfor Nikodemus kom til Jesus om natten. Nikodemus var

Læs mere

79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud og

79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud og Tekster: Es 40,1-8, 2 Kor 4,5-10, Luk 1,67-80 Salmer: 644 Skyerne gråne, 88 Hør det, Zion, 644 Aldrig er jeg (mel. Berggreen), 80 Tak og ære, 438 Hellig, 79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud

Læs mere

Kristi himmelfartsdag 5. maj 2016

Kristi himmelfartsdag 5. maj 2016 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Fyldt af glæde Salmer: 250, 259, 252; 257, 251 Evangelium: Luk. 24,46-53 Da verdens første astronaut, russeren Jurij Gagarin, i 1961 blev den første mand i rummet i Vostok

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske Prædiken til 6.s.e.påske 2016 Tekst: Johs. 17,

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske Prædiken til 6.s.e.påske 2016 Tekst: Johs. 17, Bruger Side 1 08-05-2016 Tekst: Johs. 17, 20-26. Dette er en usædvanlig og helt speciel tekst, som vi lige har hørt. Et medhør ind i Guds eget lønkammer. Gud Fader og Gud søn taler sammen. Vi kalder kap

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere

Helligånden er Guds ånd. Gud i mig

Helligånden er Guds ånd. Gud i mig Helligånden Helligånden er Guds ånd Gud i mig Hvem er Helligånden? Gud er Far, Søn og Helligånd - Gud Fader har skabt os - Gud Søn har frelst os - Gud Helligånd formidler det til os Tre-i-en-Gud (treenig

Læs mere

Prædiken til Juledag Bording 2014.docx Lindvig Enok Juul Osmundsen Side 1 27-12-2014. Prædiken til Juledag 2014 Tekst. Luk. 2,1-14.

Prædiken til Juledag Bording 2014.docx Lindvig Enok Juul Osmundsen Side 1 27-12-2014. Prædiken til Juledag 2014 Tekst. Luk. 2,1-14. Lindvig Enok Juul Osmundsen Side 1 27-12-2014 Prædiken til Juledag 2014 Tekst. Luk. 2,1-14. Besøg fra Gud. Det er julens budskab, og det er evangeliets påstand, eller proklamation. Julen forkynder os om

Læs mere

Indhold. 7 1. samling: Bibelens røde tråd. 13 2. samling: Helligånden formidler. 20 3. samling: Shhh! Gud taler. 26 4. samling: Nåde-leverandør

Indhold. 7 1. samling: Bibelens røde tråd. 13 2. samling: Helligånden formidler. 20 3. samling: Shhh! Gud taler. 26 4. samling: Nåde-leverandør Indhold 5 Forord 6 Vejledning 7 1. samling: Bibelens røde tråd 13 2. samling: Helligånden formidler 20 3. samling: Shhh! Gud taler 26 4. samling: Nåde-leverandør 32 5. samling: Lev i Bibelen 39 6. samling:

Læs mere

GUDSBEGREBET.I.ISLAM

GUDSBEGREBET.I.ISLAM GUDSBEGREBET.I.ISLAM I Allahs Navn, den Nådige, den Barmhjertige. Det er et kendt faktum, at ethvert sprog har et eller flere udtryk, som bruges i forbindelse med Gud og undertiden i forbindelse med mindre

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Hebræerbrevet. kasperbergholt.dk/jesus. Hebræerbrevet

Hebræerbrevet. kasperbergholt.dk/jesus. Hebræerbrevet Hebræerbrevet Agenda Indledning Skrifttolkning Opbygning 1,1-4: Indledning Hurtig gennemgang af 1,5-10,18 10,19-31: Det er nødvendigt at fastholde troens grundlag Opsummering Indledning Forfatter: ukendt

Læs mere

Tekster: Es 7,10-14, 1 Joh 1,1-3, Luk 1,26-38

Tekster: Es 7,10-14, 1 Joh 1,1-3, Luk 1,26-38 Mariæ Bebudelse Tekster: Es 7,10-14, 1 Joh 1,1-3, Luk 1,26-38 767 Tiden skrider 68 Se hvilket menneske 71 Nu kom der bud 201 Det hellige kors 477 Som korn 773 Bliv hos os Og Ordet blev kød og tog bolig

Læs mere

Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00

Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00 Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00 Semesterstart pastoralseminariet 313 Kom regn af det høje Hilsen kollekt-læsning 684 o Jesus du al nådes væld Læsning trosbekendelse 396 Min mund

Læs mere

Fastelavnssøndag d. 26. februar 2017

Fastelavnssøndag d. 26. februar 2017 Fastelavnssøndag d. 26. februar 2017 Salmer 736 Den mørke nat forgangen er 441 Alle mine kilder 70 Du kom til vor runde jord --- 141 Mig lyster nu at træde 192,7 Du, som har dig selv mig givet 192 Hil

Læs mere

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens ondskab, selvom vi godt ved, at den findes. Djævelen er Guds

Læs mere

1.s.e.Helligtrekonger Luk 2, 41-52; Sl. 84; Rom. 12,1-5 Salmer: 356; 411; ; 403; 424

1.s.e.Helligtrekonger Luk 2, 41-52; Sl. 84; Rom. 12,1-5 Salmer: 356; 411; ; 403; 424 1.s.e.Helligtrekonger Luk 2, 41-52; Sl. 84; Rom. 12,1-5 Salmer: 356; 411;417-139; 403; 424 Lad os bede! Kære Herre, vi beder dig: Lad dit lys skinne på os i dag, så vi ser hvem vi er, hvor vi hører til,

Læs mere

Studie. De tusind år & syndens endeligt

Studie. De tusind år & syndens endeligt Studie 15 De tusind år & syndens endeligt 83 Åbningshistorie Der, hvor jeg boede som barn, blev det en overgang populært at løbe om kap i kvarteret. Vi have en rute på omkring en kilometer i en stor cirkel

Læs mere

Julesøndag 28. december 2014

Julesøndag 28. december 2014 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Opfyldt forventning Salmer: 108, 115, 103; 132, 117 Evangelium: Luk. 2,25-40 Fra alteret hørte vi juleevangeliet ifølge apostelen Paulus. I brevet til galaterne fortæller Paulus

Læs mere

Salmer: Vejby 3,264,277, 69, 438, 477,10. Rødding 785, 264, 277, 68, 787.

Salmer: Vejby 3,264,277, 69, 438, 477,10. Rødding 785, 264, 277, 68, 787. Tekster: Es 40,18-25, 1 Kor 1,4-8, Matt 22,34-46 Salmer: Vejby 3,264,277, 69, 438, 477,10. Rødding 785, 264, 277, 68, 787. Tiden er ikke en glidende forandring. Det virker mest som om tiden er som en gammel

Læs mere

Retfærdighed: at Jesus går til Faderen. Det retfærdige er, at noget sker som Gud vil, altså efter Guds vilje. Det retfærdige

Retfærdighed: at Jesus går til Faderen. Det retfærdige er, at noget sker som Gud vil, altså efter Guds vilje. Det retfærdige Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 3. maj 2015 Kirkedag: 4.s.e.påske/A Tekst: Joh 6,5-15 Salmer: SK: 722 * 393 * 600* 310,2 * 297 LL: 722 * 396 * 393 * 600* 310,2 * 297 Kristne menneskers

Læs mere

I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen!

I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen! Prædiken Frederiksborg Slotskirke Ida Secher 28. september 2008 19.s.e. Trinitatis Johs. 1, 35-51 Salmer: 402 299 449 331 596 729 1 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen! Du må ikke gøre dig

Læs mere

2. påskedag 6. april 2015

2. påskedag 6. april 2015 Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: På vej med Jesus Salmer: 234, 222; 245, 217 Evangelium: Luk. 24,13-35 Det Gamle Testamente er en lukket bog for mange kristne. Det er en del af Bibelen som de ikke kender og

Læs mere

Jesus Kristus indvarsler Guds rige her i verden

Jesus Kristus indvarsler Guds rige her i verden Jesus Kristus indvarsler Guds rige her i verden igennem sin myndige lære, overnaturlige tegn og inderlige barmhjertighed Niels Pauli Nónstein Indledning Jesus forkynder de gode nyheder om Guds rige (Mt

Læs mere

Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer 1 Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække Salmer DDS 712: Vær velkommen, Herrens år DDS 726: Guds godhed vil vi prise - -

Læs mere

Menigheden svarer: Gud være lovet for sit glædelige budskab.

Menigheden svarer: Gud være lovet for sit glædelige budskab. Skriftlæsning Præsten: Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes. Menigheden svarer: Gud være lovet for sit glædelige budskab. Præsten fortsætter: Den tredje dag var der bryllup i Kana i Galilæa,

Læs mere

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11.

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1 Hvis der nogensinde har eksisteret et menneske, der har turdet kalde tingene ved rette navn, så er det Jesus. Han kaldte det onde for ondt. Satan for Satan. Det

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

Tekster: 1 Mos 11,1-9, ApG 2,1-11, Joh 14,22-31 Salmer: Pinsedag kl 9.00 synger vi

Tekster: 1 Mos 11,1-9, ApG 2,1-11, Joh 14,22-31 Salmer: Pinsedag kl 9.00 synger vi Tekster: 1 Mos 11,1-9, ApG 2,1-11, Joh 14,22-31 Salmer: Pinsedag kl 9.00 synger vi I Rødding 290 I al sin glans 286 Var I ikke 282 Apostlene 294 Talsmand 291 Du som går ud Kl 10.30 synger vi i Lihme: 290

Læs mere

3. søndag i advent 11. december 2016

3. søndag i advent 11. december 2016 Kl. 10.00 Burkal Kirke (dåb) Tema: Forventning skuffelse Salmer: 84, 78, 448; 86, 87 Evangelium: Matt. 11,2-10 Johannes Døberen havde fuldstændigt helliget sig den store opgave, som Gud havde givet ham:

Læs mere

TROEN PÅ ALLAHS HERREDØMME, ENHED OG EGENSKABER

TROEN PÅ ALLAHS HERREDØMME, ENHED OG EGENSKABER TROEN PÅ ALLAHS HERREDØMME, ENHED OG EGENSKABER Vi tror på Allahs Guddommelighed, at Han er Herren, Skaberen, Regenten, og styrer alle sager. Vi tror på, at Allah er den Sande Gud, og enhver anden guddom

Læs mere

Tekster: Es 51,12-16, 1 Thess 4,13-18, Matt 24,15-28

Tekster: Es 51,12-16, 1 Thess 4,13-18, Matt 24,15-28 Tekster: Es 51,12-16, 1 Thess 4,13-18, Matt 24,15-28 Lem 10.30 8 Om alle mine lemmer 279 Venner, lad kun (mel. Vaj nu) 277 Herre, når din time kommer 274 Rejs op dit hoved 438 Hellig 477 Som korn 261 Halleluja

Læs mere

Nutid: Teksten i dag Hvad bruger religiøse mennesker teksten til i dag?

Nutid: Teksten i dag Hvad bruger religiøse mennesker teksten til i dag? Kopiside 3 A Fortællinger Kopiside 3 B Fortællinger Hvad handler teksten om? Opstil de vigtigste punkter. Hvordan præsenterer teksten modsætninger såsom godt-ondt, mand-kvinde, Gud-menneske? Modsætninger

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

forbindes med Ham og lære den vej, som leder til himmelen, fra Hans egen Hellige Ånd.

forbindes med Ham og lære den vej, som leder til himmelen, fra Hans egen Hellige Ånd. $'9(1786'20,1, En prædiken af Ragnar Boyesen Jeg Jesus, har sendt min engel for at vidne for jer om disse ting i menighederne; jeg er Davids rodskud og ætling, jeg er den strålende morgenstjerne. Og Ånden

Læs mere

Juleaften. 24.dec.2013. Malmhøj kl.10.30. Vium kirke kl.13.00. Hinge Kirke kl.14.30. Vinderslev Kirke kl.16.00

Juleaften. 24.dec.2013. Malmhøj kl.10.30. Vium kirke kl.13.00. Hinge Kirke kl.14.30. Vinderslev Kirke kl.16.00 Juleaften. 24.dec.2013. Malmhøj kl.10.30. Vium kirke kl.13.00. Hinge Kirke kl.14.30. Vinderslev Kirke kl.16.00 Salmer: 94-119- 120/ 104-121 Tekst: Luk 2,1-14 Og det skete i de dage, at der udgik en befaling

Læs mere

Prædiken til Helligtrekongers søndag, 1. Tekstrække, d. 4/1-2015. /Søren Peter Villadsen

Prædiken til Helligtrekongers søndag, 1. Tekstrække, d. 4/1-2015. /Søren Peter Villadsen 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag, 1. Tekstrække, d. 4/1-2015. /Søren Peter Villadsen Evangeliet, Matt. 2,1-12: Da Jesus var født i Betlehem i Judæa i kong Herodes' dage, se, da kom der nogle vise

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

Salmer: 17.1-8, (Dåb 448), 59, 582, 438, 477, 17.9-12 Tekster: 1 Mos 1,27-31, Hebr 5,1-10, Mark 9,14-29

Salmer: 17.1-8, (Dåb 448), 59, 582, 438, 477, 17.9-12 Tekster: 1 Mos 1,27-31, Hebr 5,1-10, Mark 9,14-29 Salmer: 17.1-8, (Dåb 448), 59, 582, 438, 477, 17.9-12 Tekster: 1 Mos 1,27-31, Hebr 5,1-10, Mark 9,14-29 Jeg synes der er to spørgsmål, der uvægerligt melder sig i forbindelse med evangeliet, vi lige har

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Studie 20. Kristi tjeneste i den himmelske helligdom

Studie 20. Kristi tjeneste i den himmelske helligdom Studie 20 Kristi tjeneste i den himmelske helligdom 107 Åbningshistorie Jesus var ikke det første menneske, folk anså for at være Messias. Faktisk kom han cirka 60 år efter adskillige såkaldte messiasser.

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Allehelgens dag Søndag den 1. november 2015

Allehelgens dag Søndag den 1. november 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Lykke Salmer: 571, 569, 574; 575, 732 Evangelium: Matt. 5,1-12 "Det er godt at have noget til gode bare det ikke er hug." Sådan hedder det i en gammel talemåde, og det passer

Læs mere

18. søndag efter trinitatis 25. september 2016

18. søndag efter trinitatis 25. september 2016 Kl. 9.00 Kl. 10.30 Kl. 14.00 Bjolderup Kirke (med nadver) Burkal Kirke (høst, uden nadver) Tinglev Kirke Tema: Forenet med Kristus Salmer: Bjolderup: 730, 310; 368, 335 Burkal: 730, 728, 368; 729, 11 Tinglev:

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag Johs. 3,16-21; Sl. 104,24-30; Apg. 10,42-48a Salmer: 290, 42, , 292 (alterg.) 725

Prædiken til 2. pinsedag Johs. 3,16-21; Sl. 104,24-30; Apg. 10,42-48a Salmer: 290, 42, , 292 (alterg.) 725 Prædiken til 2. pinsedag Johs. 3,16-21; Sl. 104,24-30; Apg. 10,42-48a Salmer: 290, 42, 298--283, 292 (alterg.) 725 Lad os bede! Kærligheds og sandheds ånd! Vi beder dig: Kom over os, nu mens vi hører ordet,

Læs mere

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Fadderinvitation»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Hvad er en fadder En fadder er et dåbsvidne et vidne på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb,

Læs mere

Denne hellige lektie skrives i 2. mosebog

Denne hellige lektie skrives i 2. mosebog Denne hellige lektie skrives i 2. mosebog Gud sagde til Moses ved den brændende tornebusk: Gå nu! Jeg vil sende dig til Farao. Du skal føre mit folk israelitterne ud af Egypten.«v11 Moses sagde til Gud:»Hvem

Læs mere

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk Hvordan forstå Trosbekendelsen? Af Carsten Hjorth Pedersen Som en hjælp til at forstå, hvad der menes med teksten i Katekismus Updated, gives her nogle forklaringer. I hvert afsnit citeres først teksten

Læs mere

3. søndag efter påske, den 17. april 2016 Vor Frue kirke kl. 10. Tekst: Johs 14,1-11 Salmer: 749, 434, 20, 332, 379, 242, 474, 484.

3. søndag efter påske, den 17. april 2016 Vor Frue kirke kl. 10. Tekst: Johs 14,1-11 Salmer: 749, 434, 20, 332, 379, 242, 474, 484. 1 3. søndag efter påske, den 17. april 2016 Vor Frue kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Johs 14,1-11 Salmer: 749, 434, 20, 332, 379, 242, 474, 484. Gud, lad os leve af dit ord som dagligt brød på denne

Læs mere

Gl Autoriserede Ef. 1,11. I Ham har VIogså fået vor arvelod, VI, som forud var bestemte dertil efter hans forsæt, der virker alt i

Gl Autoriserede Ef. 1,11. I Ham har VIogså fået vor arvelod, VI, som forud var bestemte dertil efter hans forsæt, der virker alt i FÆLLES MED DEM Gl Autoriserede. 1965 Ef. 1,11. I Ham har VIogså fået vor arvelod, VI, som forud var bestemte dertil efter hans forsæt, der virker alt i overensstemmelse med sin egen viljes beslutning,

Læs mere

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Salmer; 403, 221, 218/ 248, 234, 634 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Korsvar Om aftenen den samme dag,

Læs mere

Herre, Jesus Kristus, Guds Søn, forbarm dig over mig synder. AMEN

Herre, Jesus Kristus, Guds Søn, forbarm dig over mig synder. AMEN 20. søndag efter Trinitatis 2015, Hurup og Gettrup Mattæus 22, 1-14 Herre, Jesus Kristus, Guds Søn, forbarm dig over mig synder. AMEN Sommeren er forbi. Der er slut med varme og milde vinde. Efteråret

Læs mere

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG Knud Erik Andersen og Inger Røgild: Paulus og de første kristne Illustreret af Frank Madsen Haase & Søns Forlag 2011 Redaktion:

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Fra Bethlehem til Jerusalem går vejen i kirkeåret fra jul til påske.

Fra Bethlehem til Jerusalem går vejen i kirkeåret fra jul til påske. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 24. marts 2013 Kirkedag: Palmesøndag/A Tekst: Matt 21,1-9 Salmer: SK: 83 * 84 * 176 * 177 * 202 * 172 LL: Optakt til påske med Dorthe Zielke og Søren Johannsen

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

2. påskedag. Salmevalg

2. påskedag. Salmevalg 2. påskedag Salmevalg Tag det sorte kors fra graven Jesus lever, graven brast Opstandne Herre, du vil gå Hvad er det at møde den opstandne mester Tænk, at livet koster livet Dette hellige evangelium skriver

Læs mere

Hvem er Jesus. Så hvem var ham Jesus egentlig?

Hvem er Jesus. Så hvem var ham Jesus egentlig? Hvem er Jesus Præster tror ikke på, at Jesus genopstod Flere præster tror hverken på en skabende Gud eller Jesu genopstandelse. Københavns biskop vil gå ind i sagen. En række af landets præster afviser

Læs mere

Alle Helgens Dag. Salmevalg. 717: I går var hveden moden 571: Den store hvide flok vi se 549: Vi takker dig for livet 732: Dybt hælder året i sin gang

Alle Helgens Dag. Salmevalg. 717: I går var hveden moden 571: Den store hvide flok vi se 549: Vi takker dig for livet 732: Dybt hælder året i sin gang Alle Helgens Dag Salmevalg 717: I går var hveden moden 571: Den store hvide flok vi se 549: Vi takker dig for livet 732: Dybt hælder året i sin gang Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus

Læs mere

18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696

18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696 18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696 Helligånden oplyse sind og hjerte og velsigne ordet for os. Amen Når jeg underviser mine konfirmander, har et af temaerne de seneste år været

Læs mere

365 Guds kærlighed ej grænse ved, 723 Naturen holder pinsefest

365 Guds kærlighed ej grænse ved, 723 Naturen holder pinsefest Joel 3,1-5, Rom 8,31b-39, Joh 17,20-26 Salmer: Lihme 9.00 749 I Østen, 292 Kærligheds og sandheds Ånd!, 365 Guds kærlighed ej grænse ved, 723 Naturen holder pinsefest Lem 10.30 749 I Østen, Dåb: 448, 292

Læs mere

* betyder at sammen synges i Rødding 1030, men ikke i Lihme

* betyder at sammen synges i Rødding 1030, men ikke i Lihme Tekster: Sl 110,1-4, ApG 1,1-11, Mark 16,14-20 Salmer: 257 Vaj nu 251 Jesus himmelfaren * 261 Halleluja for lysets 254 Fuldendt 438 Hellig * 250 v.5 Mellem engle * 260 Du satte * betyder at sammen synges

Læs mere

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Tirsdag d. 1. marts 2016 Salme DDS nr. 373: Herre, jeg vil gerne tjene Jesus siger: Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Kære Jesus

Læs mere

HELLIGÅNDENS DÅB & GAVER

HELLIGÅNDENS DÅB & GAVER UNDERVISNING FRA MIDTJYLLANDS FRIKIRKE Finlandsgade 53, 7430 Ikast Telefon: 40 78 78 29 Internet: www.mjkk.dk E-mail: info@mjfk.dk HELLIGÅNDENS DÅB & GAVER Helligåndens dåb er ikke kun en lille del af

Læs mere

i deres spil. tabte kampe.

i deres spil. tabte kampe. Fjerde søndag efter trinitatis 13.juli 2014. Domkirken 10: 743 Nu rinder solen op, 598 O Gud, 306 O Helligånd, 710 Kærlighed til fædrelandet, 752 Morgenstund, Nadver: 377 I Herrens udvalgte. Gråbrødre

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

Studie. Kristi liv, død & opstandelse

Studie. Kristi liv, død & opstandelse Studie 9 Kristi liv, død & opstandelse 51 Åbningshistorie Napoléon Bonaparte sagde engang: Jeg kender mennesker; og jeg siger jer, Jesus Kristus er ikke noget almindeligt menneske. Mellem ham og enhver

Læs mere

Prædiken til Juledag 2015 Tekster: 1. Mosebog 1, Johannes Brev 4, Johannesevangeliet 1,1-14

Prædiken til Juledag 2015 Tekster: 1. Mosebog 1, Johannes Brev 4, Johannesevangeliet 1,1-14 Prædiken til Juledag 2015 Tekster: 1. Mosebog 1,1-5 - 1.Johannes Brev 4,7-11 - Johannesevangeliet 1,1-14 Glædelig jul! Sådan håber vi, den er for alle. At alle på én eller anden måde mærker at man hører

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

Bibelmaraton 21. afsnit d. 17. december 2013 ved Lilian Høegh Tyrsted

Bibelmaraton 21. afsnit d. 17. december 2013 ved Lilian Høegh Tyrsted Bibelmaraton 21. afsnit d. 17. december 2013 ved Lilian Høegh Tyrsted 1. Salme: DDS 241 Tag det sorte kors fra graven 2. Fælleslæsning: Johannesevangeliet 19,25-21,25 3. Introduktion til ny læsning: Apostlenes

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Begyndelsen af evangeliet: Således elskede Gud verden, at han gav

Læs mere

Juledag Intentionen i Lukasevangeliets fødselsberetning og i Johannesevangeliet er den samme: at pege på Kristus som verdens lys og frelser.

Juledag Intentionen i Lukasevangeliets fødselsberetning og i Johannesevangeliet er den samme: at pege på Kristus som verdens lys og frelser. Juledag 2013 Vi har hørt Johannes fødselsberetning. En helt anden historie end i går, hvor det var Lukas juleevangelium, der blev prædiket over i landets kirker. Er det overhovedet en fødselsberetning,

Læs mere

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle!

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle! Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner. Forud for vielsen kan der kimes eller ringes efter stedets

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske 2015.docx. Prædiken til 6.s.e.påske 2015 Tekst: Johs. 15,26 16,4.

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske 2015.docx. Prædiken til 6.s.e.påske 2015 Tekst: Johs. 15,26 16,4. Bruger Side 1 17-05-2015 Prædiken til 6.s.e.påske 2015 Tekst: Johs. 15,26 16,4. Dåbsvandet drypper fra barnets isse, og bedsteforældre blinker med våde øjne. Glæde og stolthed, slægtens og familiens nye

Læs mere

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste.

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste. 2. Pinsedag. 13. juni 2011. Vestervig (Ashøje). 10.30. Provstigudstjeneste. Johs. 3,16-21: Thi således elskede Gud verden. Det er 2. pinsedag på Ashøje og i Jerusalem. Apostelen Peter er gået uden for

Læs mere

19. oktober 2014. 18.s.e.T. BK: 731 44 289 368 429. Ø: 2 dåb: 747 36 49 411 731.

19. oktober 2014. 18.s.e.T. BK: 731 44 289 368 429. Ø: 2 dåb: 747 36 49 411 731. 19. oktober 2014. 18.s.e.T. BK: 731 44 289 368 429. Ø: 2 dåb: 747 36 49 411 731. Når man skal tilegne sig noget. Når der sker noget i ens liv, så tilegner man sig det udfra den situation, som man er. Man

Læs mere

25. søndag efter Trinitatis

25. søndag efter Trinitatis 25. søndag efter Trinitatis Salmevalg 355: Gud har fra evighed givet sin Søn os til Herre 235: Verden igenfødelse 563: Sørger ej for dem, der sove 320: Midt iblandt os er Guds rige 536: Udrust dig, helt

Læs mere

Profetisk syn om vækkelse og muslimernes skæbne i Danmark og Europa

Profetisk syn om vækkelse og muslimernes skæbne i Danmark og Europa 1 Profetisk syn om vækkelse og muslimernes skæbne i Danmark og Europa Indskrevet d. 20-07-2013. af Michael Augard. http://komtiljesus.dk/profetisk-syn-om-muslimernes-skaebne-i-danmark-og-europa Et profetisk

Læs mere

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv,

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv, 2.s.e.Helligtrekonger, den 14. januar 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10.- Tekster: 2.Mosebog 33,18-23; Johs. 2,1-11: Salmer: 403-434-22-447-315/319-475 P.H. Bartolin - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Tale på Sommersted Efterskole d. 16. maj 2009 til Multiaften ved Daniel Præstholm

Tale på Sommersted Efterskole d. 16. maj 2009 til Multiaften ved Daniel Præstholm Emne: Global Gud Tale på Sommersted Efterskole d. 16. maj 2009 til Multiaften ved Daniel Præstholm Målgruppe: teenagers, ca. 150-200 stk. Tekster: Sl 139,1-18 + Jes 49,15 Sl 139,1-18 v1 For korlederen.

Læs mere

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Jeg vil

Læs mere

1. Juledag. Salmevalg

1. Juledag. Salmevalg 1. Juledag Salmevalg 100: Kimer, I klokker! 122: Den yndigste rose er funden 114: Hjerte, løft din glædes vinger 125: Mit hjerte altid vanker 112: Kom, alle kristne Dette hellige evangelium skriver evangelisten

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Guds fulde rustning JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING

Guds fulde rustning JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING Guds fulde rustning JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING Du er i krig Når du blev en kristen så fik du samtidig en fjende. Derfor stemmer det ikke at alle dine problemer vil blive løst om du bare tager

Læs mere