Jesus Kristendommen. Hvem skrev om Jesus? År Begivenhed. Mundtlig overlevering. Jesu baggrund

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Jesus Kristendommen. Hvem skrev om Jesus? År Begivenhed. Mundtlig overlevering. Jesu baggrund"

Transkript

1 Jesus Kristendommen Alle fire evangelier forkynder, at Jesus var den Messias, som jøderne forventede. Guds søn, som gennem sin lidelse, død og opstandelse skabte et nyt forhold mellem Gud og mennesker. Nu kunne menneskene blive frelst, fordi han døde den død, som de havde gjort sig skyldig i ved at synde. Men hvem var denne mand? Hvem skrev om Jesus? Hovedkilderne til Jesu liv er de fire evangelier i Det nye Testamente, skrevet af Mattæus, Markus, Lukas og Johannes. Men hvem var Jesus? Dette spørgsmål har den teologiske videnskab arbejdet med i de sidste 150 år. Problemet med at finde frem til den historiske Jesus skyldes, at kilderne er religiøse tekster. Evangelierne giver ikke en historisk redegørelse for Jesu liv, selvom de knytter til ved datidens historiske begivenheder. Deres ærinde er derimod at tolke og forkynde, hvem Jesus var - og hvilken betydning han fik for eftertiden. Evangelierne er heller ikke øjenvidneberetninger. Det ældste af dem som er Markusevangeliet menes at være skrevet omkring år 70. I de følgende årtier blev de øvrige evangelier til. Indtil selve nedskrivningen blev beretningerne om Jesus mundtligt overleveret. År Begivenhed 0 Jesu fødsel 29 Jesu dåb og offentlige virksomhed 30/31 Jesu henrettelse og opstandelse Mundtlig overlevering 70 De fire evangelier: Matthæus, Markus, Lukas og Johannes Jesu baggrund Jesus stammer fra byen Nazareth i Galilæa i det nordlige Israel, hvor han voksede op i en traditionel jødisk familie. Hans brødre, som evangelisten Markus nævner (Mark 6,3), bærer kendte navne fra den bibelske historie. Og slægten kan også føres tilbage til selveste kong David, som er Det gamle Testamentes store konge. 1

2 Jesu fødselsår er egentlig ukendt. Kun to evangelier, nemlig Matthæus og Lukas, fortæller om hans fødsel. Markus begynder derimod sit evangelium med, at Jesus træder offentligt frem. Lukas angiver, at Jesus på det tidspunkt var 30 år gammel (Luk 3,23). Jesu far var tømrer, og derfor er Jesus sandsynligvis også oplært som håndværker. Som jøde har han også fået oplæring i Det gamle Testamentes skrifter og i tolkningen af den jødiske lov. Jesus kunne uden tvivl læse Bibelens hebraiske tekst. Johannes Døberen Umiddelbart inden sin offentlige fremtræden er Jesus kommet i forbindelse med Johannes Døberen. Johannes var prædikant. Ligesom profeterne i Det gamle Testamente forkyndte han, at dommedag var nær. Derfor var det nødvendigt at omvende sig. Ifølge evangelierne samledes mange mennesker omkring denne mærkelige prædikant, der klædt i en kappe af kamelhår kaldte folket til bod og bedring. Som tegn på, at man igen ville følge Guds lov, skulle man rense sig ved at blive døbt i Jordanfloden. Evangelierne fortæller, at Jesus lod sig døbe af Johannes. Han protesterer, da han genkender Jesus som den Messias, der skal komme med det nye Gudsrige. Selve dåben bekræfter, at Jesus er Guds søn ved at himlen åbner sig, idet han stiger op af vandet (Matt 3,13-17). Jesu forkyndelse af Guds rige: en modsætning til jødedommen? Jesus samler tolv disciple om sig. Men antallet af tilhængere, der følger ham, var meget større. Han har ikke fast bopæl, men vandrer omkring som prædikant. Det første års tid går han omkring og forkynder i Galilæa. Derefter vandrer han til Jerusalem for at deltage i den jødiske påskefest. Her bliver han imidlertid taget til fange af ypperstepræstens soldater og ført for det jødiske råd. Anklagen imod ham er, at han bespotter Gud og vil gøre sig selv til Messias, som på græsk hedder Kristus. Rådet dømmer ham til døden. Men i stedet for selv at udføre dommen sender de Jesus til den romerske statholder, Pilatus. Anklagen om, at han ville gøre sig til Messias, var i den romerske besættelsesmagts øren det samme som at være en oprører. Og dem slog romerne hårdt ned på. Pilatus dømmer ham til døden ved romernes traditionelle henrettelsesmetode for politiske og kriminelle forbrydelser. Ved korsfæstelse. Jesu forkyndelse var et tydeligt brud med den jødiske religion. Sådan skildrer evangelierne det. Hans forkyndelse og helbredelser var et tegn på, at der ville komme en helt ny tilstand Guds rige var kommet. Hermed knyttede Jesus til ved de forventninger, der var i den jødiske befolkning. Jødiske forventninger I jødedommen var der to forskellige forventninger: den politisk-nationale og den apokalyptiske, det vil sige det, som skal åbenbares. Den politisk-nationale forventning havde udgangspunkt i det gamle Israels syn på kongen. Kongen var formidler af Guds velsignelse til det israelitiske folk. Han var Guds repræsentant i folket og kaldtes derfor også for Guds søn. Forventningerne til et kongedømme havde man set virkeliggjort i kong Davids regeringstid omkring år 1000 f.kr., idet han ikke blot sikrede Israels grænser, men også udvidede landet. Men Davids rige smuldrede i løbet af de følgende århundreder og mellemøstlige stormagter besatte landet. 2

3 Alligevel fastholdt især Det gamle Testamentes profeter, at der igen ville komme en konge for at genskabe Davids kongerige. Da Palæstina-området blev besat af romerne i år 63 f.kr., flammede de gamle forventninger op igen. Håbet var, at ved den endelige befrielse fra Det romerske Imperiums magt ville et nyt Israel, Gudsriget, opstå. Den apokalyptiske forventning opstod omkring år 200 f.kr. og er beskrevet i Daniels bog i Det gamle Testamente. I et syn ser Danielsbogens forfatter, hvordan verden ender i en kosmisk katastrofe. Derefter kommer dommens dag. Guds repræsentant, kaldet Menneskesønnen, skal dømme mellem dem, der har holdt fast ved troen på Israels Gud, og dem, som er frafaldne. Dernæst bliver Guds evige rige oprettet for de frelste (Dan 7). Jesu forkyndelse Spørgsmålet er nu, hvordan Jesus forholdt sig til disse to typer af forventninger. I lignelser brugte han billeder fra dagligdagen til at skildre, hvordan Guds rige ville komme. Gudsriget ses her som en tilstand, der er kommet nær med Jesus selv. Det er en tilstand, der medfører glæde, hengivelse, tro og befrielse fra det, der tynger mennesket. Jesus afviser, at Gudsriget er noget politisk og nationalt. På den anden side kommer det heller ikke som en verdenskatastrofe eller en dom over mennesker. Gudsriget er allerede tilstede her og nu i Jesu forkyndelse og i de undere, han udfører. Og dog skal Gudsriget først senere komme fuldt ud og blive en altomfattende tilstand. Jesu forkyndelse drejede sig om en ny forståelse af Gud. Mennesker kunne ikke selv nå frem til ham ved hjælp af Moselovens 613 bud. Gud krævede derimod det hele mennesket dets kærlighed og tro. Jesus som Messias Det er evangelisternes overbevisning, at hele Jesu liv er et udtryk for hans forkyndelse. Ved påskefesten i Jerusalem lader han sig pågribe og går frivilligt i døden. Derved ofrer han sig og tager den skyld på sig, som var menneskets. De fire evangelier slutter med beretningen om Jesu opstandelse fra døden tre dage efter henrettelsen. Han overvandt derved døden. Og netop Jesu opstandelse fra døden ses af evangelisterne som en bekræftelse af, at Jesus var Messias Guds søn. 3

4 Muhammed Islam Ved første øjekast var der intet, der umiddelbart tydede på, at den lille Muhammed ved sin fødsel i år 571 (nogle sætter Muhammeds fødselsår til 570) skulle blive grundlæggeren af én af de største monoteistiske religioner. Muhammeds opvækst Faderen Abdullah døde før drengens fødsels og hans moder Amina blot seks år efter Muhammeds fødsel. Overleveringen lader os vide, at barndommen i Quraysh-stammen af drengen blev anvendt som fåre- og gedehyrde med et sådant fravær af almindelig dannelse, at Muhammed som mange andre i beduinsamfundet forblev analfabet. Hvad der var et forholdvis normalt liv, først som hyrde og siden som købmand, blev dog med ét forandret, da Muhammed i en alder af 40 år modtog de første af sine åbenbaringer. Den blev overbragt ham af ærkeenglen Gabriel. Blandt flere centrale budskaber rummede det ét, der overskyggede alle andre. At den hidtidige polyteisme, der var hos befolkningen på den arabiske halvø, skulle erstattes af monotismen. De skulle alene underkaste sig én Gud, nemlig Allah, og på denne vis indskrive sig blandt de andre monetistiske religioner i regionen som kristendommen og jødedommen. Åbenbaringerne kommer Gennem årene modtog Muhammed angiveligt stribevis af åbenbaringer. Nogle i brudstykker, andre som hele kapitler. Åbenbaringer der i sin samlede form i dag er det, der er i Koranen. Overleveringerne vil lade os vide, at de første åbenbaringer skræmte Muhammed i en sådan grad, at han var ganske overbevist om, at han var ved at blive vanvittig. Alene rådføringen med hans hustru 4

5 Khadijah, der således indskriver sig i historien som den første muslim, gav ham troen på, at der vitterlig var tale om uforfalskede åbenbaringer og som sådan budskaber fra Gud. Den geografiske ramme for de første af Muhammeds åbenbaringer var byen Mekka, og her kom han i direkte opposition til det herskende polyteistiske trosforhold. Et foreløbigt punktum for Muhammeds virke i byen bliver da også sat, da han i år 622 beslutter at udvandre til byen Medina for her at grundlægge den første egentlige muslimske menighed. Udvandringen i år 622 kalder muslimerne Hijra og året er år 0 i den muslimske kalender. Uenigheden mellem beboerne i Mekka og den ny muslimske menighed i Medina bølger dog frem og tilbage årene efter for endelige at kulminere i år 628, hvor også beboerne i Mekka vælger at underkaste sig Islam. Profeten Muhammed dør i år 632 uden at have udnævnt en egentlig efterkommer eller arvtager. Vigtige begivenheder i Muhammads liv: 570: Muhammeds fødes i byen Mekka i det nuværende Saudi-Arabien. Det skal bemærkes, at der hersker tvivl om, hvorvidt Muhammed fødes i år 570 eller 571, ligesom der blandt muslimer hersker uenighed om hans fødselsdag. 576: Muhammeds moder dør. 595: Muhammed gifter sig med sin første kone: Khadija. 611: Muhammed modtager den første åbenbaring ved Hirabjerget. 622: Muhammed flygter til Medina. Bosættelsen i Medina benævnes Hijra, og årstallet 622 er også år 0 i den islamiske kalender. 624: Slaget ved Badr, hvor Muhammad med en hær på blot 314 mænd nedkæmper en mekkansk gruppe på hele mænd. Slaget har ikke blot militærisk betydning, men hidsede Qurayshstammen og de øvrige arabiske stammer til yderligere modstand mod Muhammed og beboerne i Medina. 626: Slaget ved Uhud hvor Muhammed og den medianske hær lider et svigende nederlag. 628: Muhammed genvinder kontrollen med Kabaaen i Mekka. 629: Den første pilgrimsfærd gennemføres til Mekka. 632: Muhammed dør af naturlige årsager. Gudsopfattelse i islam. I løbet af cirka 20 år lykkedes det Muhammed at skabe en religion, der nåede ud over den arabiske halvø og langt op i det mellemøstlige område. Det er en religion, hvori underkastelsen under den ene gud, Allah, er forenet med en politisk dynamik. I samme tidsrum lykkedes det Muhammed at smelte de arabiske stammer sammen til det nye, islamiske samfund, umma. Muhammeds forhold til Allah danner forbillede for alle muslimer. En vigtig beskrivelse af dette forhold findes i fortællingen om Muhammeds første åbenbaring. 5

6 Muhammeds møde med Allah Omkring år 610 fik Muhammed, en arabisk købmand fra den blomstrende by Mekka, en oplevelse, der stærkt kan minde om de religiøse oplevelser, som dem profeterne i det gamle Testamente fik. Han oplevede den gud, som også er jødernes og de kristnes gud - og som vel at mærke er arabernes gamle højgud. På den tid var de arabiske byer - og ikke mindst Mekka - inde i en rivende økonomisk udvikling takket være handlen med de store byer i det østromerske eller byzantinske rige. Mekka fik varer fra Indien af søvejen og bragte disse varer videre til Damaskus, hvorfra de blev solgt til købmænd fra Konstantinopel og andre store byer. Den voksende velstand i Mekka betød, at mange mennesker, for eksempel også Muhammeds egen stamme Quraish, var ved at gøre penge til en ny religion. Den gamle solidaritet indenfor stammen var ved at gå i stykker, og selvtilstrækkeligheden var ved at føre til stammens opløsning. Man levede i "uvidenhedens tid" (jahiliyya), som muslimerne kalder tiden før islam, en tid præget af utilfredshed og åndelig rastløshed. Muhammed selv var præget af en religiøs søgen. Det fortælles, at han under et ophold i den hellige måned Ramadan opholdt sig ved Hirabjerget udenfor Mekka sammen med sin familie. Han blev om natten revet ud af sin søvn og følte sig med ét omsluttet af et guddommeligt nærvær. Denne oplevelse forklarer han senere i typisk arabiske vendinger. Han forklarer, at der stod en engel foran ham, og gav ham en direkte befaling: "Læs!". Men Muhammed veg udenom, ligesom det fortælles om de gammeltestamentlige profeter. For Muhammed var jo ikke en af de arabiske sandsigere eller kahiner. Men, fortæller Muhammed, englen omsluttede ham, så han føler at luften blev presset ud af ham. Og netop som Muhammed var ved at tabe vejret, slap englen ham og gentog ordren til ham: "Læs!". Muhammed vægrede sig stadig. Og efter en tredje, forfærdelig omfavnelse, oplevede Muhammed, at ordene nu begynde at strømme ud af hans mund: "Fremsig i din Herres navn, som skabte, som skabte mennesket af en blodklump; fremsig, og din Herre er den ædelmodigste, som belærte ved pennen, lærte mennesket om hvad det ej vidste" (sura 96,2-5). Men Muhammed er nu slået af forfærdelse over, at han måske selv er en såkaldt kahin, en sandsiger eller orakelmand, der fremsiger orakler om, hvor bortløbne kameler er at finde. For en sådan orakelmand anså man for at være besat af ørkenens dæmoner, djinnerne. Han vil styrte sig ud fra Hirabjergets top, men ser i det samme et væsen, som han identificerer som ærkeenglen Gabriel. Muhammed havde altså fået en afgørende oplevelse af Allah som den helt anderledes. Og nu åbenbaredes Koranen stykke for stykke for Muhammed, vers for vers, linie for linie over en periode på 22 år. Allah som Den Ene Underkastelse under Allah blev hovedsagen i Muhammeds nye religion. Allah er skaberen, der står bag og over denne verden. Han har sin trone oven over de syv himle. Det var her, han satte sig efter skabelsens seks dage. Som en orientalsk fyrste sidder han på sin trone omgivet af skaren af engle. Han har igen ligemand. Det er i islam en meningsløshed at tale om flere guder, ligesom det i et samfund er en meningsløshed at have to regerende fyrster. Islam er altså en strengt monoteistisk religion, som det fremgår af sura 112 og sura 2 (tronverset) i Koranen: 6

7 "Sig: Han er Gud, den ene, Gud den evige, han har ikke avlet, og han er ikke født, og ikke én er ham jævnbyrdig". "Gud - der er ingen gud uden ham, den levende, den bestandige. Hverken slummer eller søvn kan gribe ham. Alt, hvad der findes i himlene og på jorden tilhører ham. Hvem kan vel gå i forbøn hos ham, undtagen med hans samtykke? Han ved, hvad der er foran dem, og hvad der er bag ved dem, og de begriber ikke noget af hans viden, undtagen hvad han vil. Hans trone rummer himlene og jorden, og det volder ham ikke besvær at bevare dem, Han er den ophøjede, den vældige." Denne opfattelse af Allah er tydeligt nok rettet polemisk mod kristendommen, som Muhammed opfatter som en polyteistisk religion, fordi Gud ifølge kristendommen også tilbeder Guds søn, Jesus Kristus og Helligånden. Allah betegnes i Koranen som verdenernes herre. Han har skabt både denne synlige verden og den usynlige himmel. Alle jordens arter af liv er hans værk. Mennesket er det største, han har skabt. Ligesom i Bibelen taler Koranen om, at Allah har formet mennesket som pottemageren former leret. Fra undfangelsen i moders liv skaber Allah det enkelte menneske. Og som han er alt livs skaber, er han også den, der afslutter livet. Han stopper på et tidspunkt verdens historie og holder dom. Sådan har han det enkelte menneskes evige skæbne i sin hånd. Allah er således også hævet op over alle hensyn og skylder ikke nogen noget. Men han har vel at mærke skabt verden, så den er fornuftig og bekvem for mennesket. Det er en ordnet verden, hvor dag er adskilt fra nat og regnen kan vande jorden og give den frugtbarhed og afgrøder. Allah er derfor også den nådige og barmhjertige. Som fyrste over denne verden er han mild og vil gøre tilværelsen let for mennesket. Men omvendt tåler Allah ingen ved sin side. Derfor kan han heller ikke tilgive, hvis mennesket dyrker andre guder og derved anfægter hans værdighed som enehersker. Allah holder fast ved sit ord - som regel. For hvis det falder ham ind at bryde, hvad han har sagt, så står det ham frit for. Derfor kan han også ændre, hvad han én gang har sagt til profeten Muhammed. En åbenbaring kan altså ophæves og erstattes af en ny. Allahs navn Allah er arabisk og betyder guden. Der er ingen særlige regler knyttet til udtalelsen af hans navn, men det er meget normalt, at muslimer omtaler ham med et af de 99 tilnavne, der er nævnt i Koranen: Allah, den barmhjertige; Allah, den nådige; Allah, den store, og mange andre. Udtalen af Muhammeds navn skal derimod altid følges af tilføjelsen: "Æret være hans minde". Jødernes, de kristnes og muslimernes gud Muhammed var drevet af en stærk lede ved samtidens dyrkelse af de mange guder. Overfor den arabiske polyteisme stillede han kravet om underkastelse under den ene Gud, Allah. Både jødedom og kristendom var kendt på den arabiske halvø i århundrederne før Muhammeds virke. Mange arabiske handelsfolk havde stiftet bekendtskab med jøder og kristne, og også Muhammed havde på sine karavanerejser blandt andet til Damaskus været i kontakt med den jødiske og den kristne monoteisme. I Koranens ældste dele er det også tydeligt, at Muhammed forstår Allah som identisk med den gud, der i tidligere tider havde åbenbaret sig i jødedommen og kristendommen. Rækken af profeter i Det 7

8 gamle Testamente, samt Jesus selv blev af Muhammed opfattet som personer, som Allah gennem tiderne havde henvendt sig til. Men desværre havde såvel jøder som kristne forvansket åbenbaringen. Jøderne holdt sig til deres rabbinere (lærere), mens de kristne gjorde Jesus til Gud. På den ene side har Allah vist sin barmhjertighed ved at vise mennesker vejen til sandheden gennem profeterne. På den anden side er den endelige sandhed åbenbaret nu i den Koran, som Muhammed har fået åbenbaret af Allah. Fælles for de tre semitiske, monoteistiske religioner er dog opfattelsen af Allah eller Gud som en personlig gud og ikke en upersonlig kraft. Det betyder ikke nødvendigvis at gudsopfattelsen er en opfattelse af "en gammel mand med hvidt skæg, der sidder på en sky". Men det betyder, at den semitiske Allah eller Gud omtales som "han" og omtaler sig selv som "jeg", altså de personlige stedord. Relationen til Allah eller Gud kan altså forstås som en personlig relation, hvilket er med til at understrege en nærhed mellem mennesker og det guddommelige. Sammenligninger mellem Kristendommen og Islam Nogle forskelle mellem islams og kristendommens gudsopfattelse findes dog: Islam Gud åbenbarer ikke sig selv, men sin vilje Muslimen kender ikke Gud, men ved om ham Gud er ikke i verden, men over historien Koranen er til alle tider gyldig - ingen kildekritik Kristendom Gud åbenbarer sig selv i Jesus Kristus Jesus er udtryk for Gud selv, Jesus er Guds søn Gud går ind i historien og er i det menneskelige liv, Helligånd Bibelen er for mange kristne blot en fortolkning af åbenbaringen 8

9 Gud i Jødedommen Jødedommen er den ældste af verdens monoteistiske religioner, det vil sige religioner, der kun anerkender én Gud. Gud er én, Gud er udelelig. Derfor er det også en overbevisning i jødedommen, at alt, hvad der sker her i livet, skyldes Guds indgriben. Både det, der er godt og lykkeligt, og det, som er ondt og mørkt. Alt har Gud som yderste årsag. Gud er principielt uforståelig, men samtidig er han en nærværende og handlende gud, der har udvalgt sig et særligt folk, Israel. Guds navn og navne Ifølge Det Gamle Testamente har Gud navnet Jahve, hvilket er den mest sandsynlige udtale af det ord, som står i den hebraiske tekst, JHVH. På hebraisk skriver man kun konsonanterne, vokalerne er underforstået. Fra omkring år 300 f.v.t. undgik man i jødedommen at sige ordet, da man anså det for så helligt, at intet menneske kunne tage det i sin mund. I stedet sagde man et andet hebraisk ord for Gud, nemlig Adonaj, som betyder Herre. Navnet Jahve skimter man i den sidste del af ordet halleluja, som er et kultråb, der betyder priset være Jahve. Selve ordet Gud kommer af det hebraiske El, der betyder magt og vælde. Han er den vældige, som er højt ophøjet over menneskene. Samtidig er han nærværende blandt menneskene og ikke en hvilende og tilbagetrukket gud. Han kaldes også Hærskarers Herre. Bag denne betegnelse ligger forestillingen om Gud som en konge, der er omgivet af et himmelsk hof. I begyndelsen af Jobs bog skildres Guds hof, hvor Satan træder frem som en af hoffolkene og beder om at få lov til at sætte Job på prøve. 9

10 Fælles for de tre semitiske, monoteistiske religioner (jødedom, kristendom og islam) er opfattelsen af Gud eller Allah som en personlig gud og ikke en upersonlig kraft. At Gud er personlig betyder ikke nødvendigvis, at Gud er en gammel mand med hvidt skæg, der sidder på en sky. Men det betyder, at Gud eller Allah omtales som han og omtaler sig selv som jeg, de personlige stedord. Tilsvarende forstås menneskers relation til Gud eller Allah som en personlig relation, hvilket er med til at understrege en nærhed mellem mennesker og det guddommelige. Skaber og lovgiver Troen på den ene Gud i jødedommen fører naturligt med sig, at Gud ses som skaberen: "I begyndelsen skabte Gud himmel og jord..." (1 Mos 1,1), som der står i begyndelsen af Det Gamle Testamente. I Esajas' Bog 40,26 siger den profetiske skikkelse, der forkynder, at jøderne nu skal vende tilbage til deres gamle land: "Løft jeres øjne mod himlen, og se! Hvem skabte den?" Videre i Esajas' Bog 44,6-20 gør forfatteren grin med de andre folkeslag, der fremstiller guder af træ eller metal. For der er ingen anden gud end Jahve. Teksten er fra et sted i 500-tallet f.v.t., hvor en gruppe af Jerusalems befolkning, sikkert præster og godsejeradel, er ført bort i landflygtighed i Babylon. Nogle mener, at også den skabelsesfortælling, der indleder Bibelen, er skrevet i Babylon. Tilsvarende formodes det, at forbuddet mod at lave billeder af Gud er formuleret i denne periode - netop for at markere Gud som den mægtige og den, der for mennesker er ubegribelig. Det andet bud i de ti bud lyder: "Du må ikke gøre dig noget udskåret billede eller noget afbillede af det, som er oppe i himlene eller nede på jorden eller i vandet under jorden. Du må ikke tilbede eller dyrke det, thi jeg Herren din Gud er en nidkær Gud...". Gud er altså nidkær. Det er et ord med flere betydninger. Det betegner, at Gud altid er opmærksom på verden og det rette liv, men også at han ikke tåler andre guder ved sin side, eller at hans udvalgte folk ikke er trofast over for ham. Gud i Det gamle Testamente Som skabelsens gud er Gud den vældige, der er højt ophøjet over menneskene (se for eksempel, hvordan Gud beskrives i Salme 104). Men han er vel at mærke ikke en hvilende eller en tilbagetrukket Gud. Tværtimod tegnes han i den gammeltestamentlige litteratur som den, der griber ind i historien og som allestedsnærværende. Opfattelsen af Gud som handlende og nærværende i dagligdagen er i det hele taget central for jødedommen. I den israelitiske religions historie er der selvfølgeligt tale om en udvikling i opfattelsen af Gud. Fra at være den Gud, Jahve, der udvælger sig det israelitiske folk som det folk, han vil være gud for, bliver Jahve mere og mere hele verdens gud. Nogler forskere mener, at Jahve i begyndelsen af jødedommens historie er en stammegud. Det vil sige, at han er gud for den folkestamme, der har Abraham som stamfader (1 Mos 12-15). Den folkestamme, som Abraham er ophav til, kommer ifølge den bibelske historie til Ægypten, bliver slaver, men befries igen af Moses. Moses har igen mødt Abrahams gud, Jahve. Ja, det er overfor Moses at Gud afslører sit egentlig navn: "Jeg Er" (på hebraisk JHVH). Moses får nu den opgave at føre israelitterne ud af slaveriet tilbage til det land, som Jahve vil give sit folk, nemlig Kanaans land. Jahve forstås nu som den gud, der har sluttet pagt, det vil sige forbund, med det israelitiske folk. Jahve vil være dets gud, såfremt folket overholdet Jahves love, de ti bud. Man kalder dette for monolatri, det vil sige kun Jahve må dyrkes af israelitterne, selvom der er andre guder til. Det israelitiske kongedømme etableres (cirka år 1000 f.v.t.) efter erobringen af Kanaans land. Men da kongedømmet efter cirka 500 år ikke længere kan klare de mellemøstlige stormagter, opstår den 10

11 tanke, at Jahve ikke blot er Israels gud, men også den almægtige skaber af hele verden. Det er med andre ord monoteismen, der for alvor slår igennem. En egenskab mere ved Gud, som understreges i Det gamle Testamente, er Gud som retfærdig. Det vil sige, at Gud straffer og belønner sit folk og det enkelte menneske alt efter, om Hans love og ordninger for mennesker overholdes. Men ikke så snart har monoteismen sat sig igennem i Israel før problemet opstår: Hvordan kan Gud tillade det ondes eksistens? Problemet gennemspilles i den store Jobs bog i Det gamle Testamente. Her spørger Job, som uforstående og urimeligt er overfaldet af sygdom og ulykker, hvorfor han har mistet alt. Har han ikke altid været from og gudfrygtig? Har han begået en synd, som han nu skal straffes for? Alt dette er Jobs spørgsmål, som han kræver, at Gud besvarer ansigt til ansigt. I slutningen af bogen sætter Gud Job på plads ved at fortælle ham om skabelsens mysterier og storhed. Dette tvinger Job til at indrømme, at han som menneske ikke kan stille spørgsmålstegn ved Guds retfærdighed. Guds væsen er uigennemskueligt, og der gives derfor ingen fornuftig og gennemskuelig forklaring på lidelsens og det ondes problem. Det er Jobsbogens konklusion. Israel - det udvalgte folk Den jødiske Gud er altså universel i den forstand, at han er hele verdens skaber. Men han er også den, der har udvalgt sig et bestemt folk, nemlig Israel. For nok elsker Gud alle mennesker, siger jøderne, men Israel er blevet udvalgt til store opgaver og tjenester på hele menneskehedens vegne. Det skal forstås sådan, at det jødiske folk er udvalgt til at være det folk, hvorigennem Gud åbenbarer sig. Han udsætter sit folk for svære prøvelser for at opdrage det. For gennem prøvelser bliver folket renset og helligt. "Det hebraiske ord for "hellig" betyder at være forskellig, at udskille sig. Israel skulle være et helligt folk, det vil sige en særskilt nation, anderledes end andre nationer, med sin egen særlige livsform og adfærd" (Isidore Epstein i Bent Melchior, "Jødedommen - en tekstcollage"). 11

12 Buddha og Buddhisme Buddha og buddhistiske tænkere har på forskellig vis udtrykt, at guder ikke er reelle, men at de blot er illusioner ligesom så meget andet i universet. Derfor er der også mange, der har kaldt buddhismen for en ateistisk religion, dvs. en religion uden guder. Og derfor har man haft svært ved at definere buddhismen som en religion, fordi troen på en gud i vores protestantiske kultur har været central for forståelsen af begrebet religion. Guder og himmelske væsener Men religion er meget andet end tro på gud(er). Og helt uden guder er buddhismen nu heller ikke. Fra et "højere synspunkt" findes guder ikke, de er blot symboler eller sindets projektioner. Og som sådan er de ligeså uvirkelige som andre fænomener, der dybest set ikke eksisterer i sig selv. Specielt den tibetanske buddhisme har udarbejdet teknikker i forbindelse med døden, hvor den døende skal erkende, at både guder og dæmoner blot er udtryk for vedkommendes eget sind. Men på den anden side er de heller ikke mere uvirkelige. De eksisterer i fænomenernes verden, i det, vi som mennesker kan se eller forestille os, men som ikke er udtryk for den ultimative sandhed, og som ikke er nødvendige på vejen til frelse. Det buddhistiske kosmos har guder, men disse har det i grunden slet ikke så godt som mennesker - de har det for behageligt til at ville stræbe efter frelsen. Hvordan både guder og halvguder er en del af fænomenernes verden illustreres med billedet af tilværelsens hjul, genfødslernes verden, som buddhisten stræber efter frigørelse fra. Guder eksisterer dog for de fleste lægbuddhister som reelle væsener i det hinsides. Kun i moderne og intellektuelle fortolkninger kan buddhismen forstås som "gudeløs". Hinduistiske guder er mange steder fulgt med buddhismen, og i Østasien og indenfor mahayana-buddhismen er der hundreder af buddhistiske væsener, der i en eller anden forstand kan siges at fungere som guder. Buddha Buddha var for mange buddhister blot en historisk person, et forbillede, men de fleste buddhister betragter ham også som en stadigt levende eller i det hinsides fungerende kraft, hos hvem man kan 12

13 søge hjælp og beskyttelse. Denne kraft kan man modtage ved at tilbede eller ofre til Buddha og dennes repræsentationer (stupaer, statuer, etc.). For mange fungerer Buddha faktisk som en "gud". Specielt i mahayana-buddhismens helligtekster optræder Buddha som en gud. I nogle mahayanaideer taler man om, at Buddha har tre forskellige naturer eller "kroppe". Den fysiske krop, der manifesterede sig som den historiske Buddha. Denne krop kaldes manifestationslegemet (nirmanakaya). Den åndelige krop, Buddha som verdensfrelser, der kaldes frydslegemet (sambhogakaya), og endelig Buddha som princip eller åndelig natur, Buddha-naturen. Denne krop kaldes sandhedslegemet (dharmakaya) og har manifesteret sig i én af sine individuelle former som den historiske Buddha. I mahayana-buddhismen findes også en forestilling om Buddha-naturen som en kraft, der både er i mennesket og gennemstrømmer universet Specielt idéen om det buddhistiske "Rene Land", som beskrevet i Sukhavati sutraen, er udtryk for et konkret rige, hvor Amida Buddha residerer. I japansk buddhisme blev denne idé udvidet til at gælde et permanent paradisisk rige, som man kunne komme til ved troen på Amida Buddhas nådesgave. Alle buddhister kan principielt opnå samme erkendelse af Buddha-naturen som den historiske Buddha. Selv om vejen er lang, er der altså intet, der gør Buddha principielt utilgængelig eller uopnåelig for mennesker. 13

14 Gudsopfattelse i hinduismen Her ses guden Kali. Det vrimler med guder inden for hindu-traditionen. Nogle møder vi kun lokalt; i landsbyens lille tempel eller i et bestemt område af Indien. Andre guder kan vi finde alle steder. De sidstnævnte er først og fremmest de centrale guder Siva og Visnu, foruden Gudinden, Sakti. Også disse guder kendes dog under forskellige navne og i mange udformninger, alt efter hvor i Indien - og verden - vi befinder os. For den enkelte hindu er forvirringen nu ikke så stor. En hindu eller hindufamilie har som regel en enkelt udvalgt gud, som de er særligt knyttet til, og som de dyrker som den eneste gud. Denne gud betragtes som personlig og universel og som den eneste centrale gud. Ud over denne største og vigtigste guddom kan en hindu dog også besøge andre guders templer eller tilbede disse på anden vis. Guderne udelukker altså ikke gensidigt hinanden, sådan som vi kender det fra kristendom, jødedom og islam. Når denne form for gudsdyrkelse ikke bliver selvmodsigende for hinduerne, skyldes det den underliggende forestilling om, at alle guderne i sidste ende er manifesterede former af den Ene. Nok er der mange guder, men i sidste ende er de alle udtryk for det samme; nemlig det universelt guddommelige princip, Brahman eller Gud. Brahman er den upersonlige kraft, som opretholder hele universet. Det er verdensaltet, den underliggende og umanifesterede realitet bag alt. Denne form for gudsdyrkelse, hvor de forskellige guder i sidste ende er manifestationer af det samme, kaldes henoteisme. Historisk kan man altså betragte det på den måde at hinduismens gudeopfattelse er en sammensmeltning af den vediske religions polyteisme og brahmanismens monisme. 14

15 Guder og mennesker Hinduismens guder er til stede i verden. De griber ind i menneskers liv. De kan skænke nåde og frelse. Det er derfor yderst vigtigt at stå på god fod med dem. Menneskene kan kommunikere med guderne rituelt. Det kan f.eks. ske gennem bøn, hymnesang, ofre eller i templet. I templet kan mennesket møde guden i form af gudestatuen - ansigt til ansigt. Dette er meget væsentligt. Ved dette møde, hvor mennesket får en direkte vision (kaldet darsana) af guden, skænker guden sin nåde til mennesket. Mennesket vinder altså på denne måde gudens gunst. Mennesket kan også selv blive guddommeligt. Skellet mellem gud og menneske er ikke så skarpt og absolut i hinduismen som f.eks. inden for islam. Indien er således berømt for sine hellige mænd og kvinder også idag findes her asketer, munke og religiøse ledere, der tilbedes og opfattes som guddommelige. De kvinder, der gennem tiderne har ladet sig brænde sammen med deres afdøde mand på dennes ligbål (en praksis kendt som enkebrænding eller sati), regnes også for guddommelige. Det er dog ikke kun disse religiøse virtuoser, der kan opnå guddommelig status. På bryllupsdagen æres enhver brud og brudgom som guder. Hinduismens centrale guder; Visnu og Siva Over hele Indien er tusindvis af templer indviet til Visnu og Siva. Den hinduistiske mytologi er fyldt med historier om deres bedrifter. De er hinduismens helt centrale guder. Sammen med en anden stor gud, Brahma, opfattes de nogle gange som en form for treenighed en opfattelse, som vestlige forskere med kristen baggrund har været glad for og let har kunnet forholde sig til. Opfattet som en treenighed står Brahma som skaberen, Visnu som opretholderen og Siva som ødelæggeren. Brahma omtales ofte i den klassiske mytologi, men idag tilbedes han næsten ikke og har slet ikke samme betydning for en hindu som de to andre guder. Visnu og hans avatarer Visnu kendes helt tilbage fra den ældste vediske litteratur. Her hjalp han guden Indra med at overvinde kaos-uhyret Vritra. Modsat idag var Visnu dog i den vediske periode en af de mindre betydningsfulde guder. Idag er Visnu især vældig populær i Nord-Indien. Gennem tiden er flere andre guder blevet identificeret med ham. De regnes nu som Visnus avatarer, dvs. nedstigninger. Ifølge traditionen er Visnu nemlig flere gange steget ned på jorden for at redde menneskene. En af Visnus avatarer er Matsya, en fisk, der advarede og reddede urmennesket Manu i forbindelse med en verdens-oversvømmelse. En anden avatar er Varaha, et vildsvin, som løftede hele verden op, da den var ved at drukne. Også Buddha regnes som en af Visnus avatarer. De to mest populære avatarer af Visnu er dog uden tvivl Rama og Krisna. Rama kendes fra det ene af Indiens to store eper, Ramayana (ca. 200 f.v.t e.v.t.). Her fortælles historien om prins Rama og hans hengivne kone, Sita. Sita bliver kidnappet af dæmonkongen Ravana til øen Lanka. Rama drager med sine kompagnoner dertil og udkæmper en stor krig mod dæmonkongen for at redde hende. Han klarer tilsidst skærene og får Sita med sig hjem. Rama står i hindu-traditionen som mandsidealet og som model for, hvordan man bør følge de guddommeligt givne regler. Tilsvarende repræsenterer Sita hindutraditionens kvindeideal og deres ægteskab ses som model for det ideelle ægteskab. I visse udgaver af Rama-historien må Sita efter sin befrielse fra dæmonkongen bevise sin troskab over for Rama. Dette gør hun ved en ildprøve. Denne ildprøve er formodentlig et af forbillederne for Indiens førnævnte - nu nærmest uddøde - enkebrændingspraksis, sati. 15

16 Visnus avatar Krisna kendes bl.a. fra det andet af Indiens to store eper; Mahabharata (ca. 400 f.v.t e.v.t.). I dette værk indgår det kendteste af alle hinduistiske skrifter, nemlig teksten Bhagavad Gita. Her fungerer Krisna som vognstyrer og ikke mindst som rådgiver for helten Arjuna. Krisna belærer bl.a. Arjuna om nødvendigheden af at følge sine kaste-pligter. Krisna afslører desuden for Arjuna, at han er Visnu, Guden (se Krisna som Arjunas vognstyrer). Krisna dyrkes dog især for sine bedrifter som barn og ung, hvor han levede hos et kohyrdefolk. Krisna var en skælm, og der fortælles mange gode historier om ham. Hans kærlighed til kohyrdepigerne (kaldet gopierne) og deres fælles dans (raslila) opfattes som metafor og model for det rette kærlighedsforhold mellem det gudshengivne menneske og gud (se billede af raslila). Siva Siva har ingen avatarer. I den vediske litteratur er han kendt som guden Rudra, der er flertydig og farlig. Han sender sygdom til menneskene, men han er også den, som helbreder. (En konstellation, der i øvrigt også kendes fra den græske Apollon, der på én gang er sygdomsbringer og lægegud). Siva har overtaget denne dobbelte og paradoksale karakter. Han er på en gang en vild asket og den ideelle familiefar. Siva har uudtømmelig kraft og energi, hvormed han både skaber, opretholder og ødelægger universet. Siva er altså i besiddelse af alle de egenskaber, som vi tidligere så delt ud på henholdsvis Brahma (skaberen), Visnu (opretholderen) og Siva (ødelæggeren). Også Visnu og andre guder kan - når de opfattes som den Ene Gud - ses som besiddere af alle egenskaberne alene. Sivas symbol er et lingam, dvs. et fallos-symbol (se eksempel på lingam. Det repræsenterer hans mandlige skabende kraft. Lingamet står i en slags flad skål, der symboliserer de kvindelige kønsorganer (yoni). Yonien repræsenterer Sivas kvindelige, skabende kraft. Siva er altså igen dobbelttydig. Han har både det maskuline og feminine i sig og besidder derved den ultimative, skabende kraft. I et ritual knyttet til Siva hældes bl.a. en blanding af mælk og vand ud over lingamet. Herfra løber det ned i yonien. Et klarere udtryk for frugtbarhed og skabelse gives vist ikke. Siva er idag meget populær i Syd-Indien. Her afbildes han også ofte som Nataraja, hvilket betyder "Dansens Herre" (se eksempel på Nataraja). Fokus er her på Siva som opretholderen. Det er nemlig Sivas dans og trommespil, der holder verden i gang. Når han stopper, går verden under. Som verdensødelæggeren associeres Siva med f.eks. kremationspladser og død. Gudinden - Sakti Den kvindelige side af det guddommelige benævnes Gudinden eller Sakti, hvilket betyder "kraft". Til hver af de mandlige guder hører et sådant kvindeligt modstykke. Hun regnes oftest som hans kone. Visnus kone er således Laksmi, frugtbarhedens og lykkens gudinde. Sivas kone er Parvati. Sammen har de gudesønnerne Ganesh (guden med elefanthovedet) og Skanda. Som vi så i forbindelse med Sivas lingam, er det kun med hjælp fra gudindens feminine kraft, at den mandlige gud kan virke og udfolde sig. Det er derfor, at gudinden er så vigtig. Sakti har således mange skikkelser og navne. Hun dyrkes dog også selvstændigt uden tilknytning til de mandlige guder. Som sådan kaldes hun bl.a. ofte Durga. I mytologien befrier Durga verden fra bøffeldæmonen Mahisas angreb og sikrer derved verdens orden. Gudinde-dyrkelsen er især udbredt i Nordøst-Indien og Nepal. Hvis Durga tilbedes på ret vis, giver hun velstand og et godt liv til sine hengivne. 16

TROENS TRÆ. Morgenavisen Jyllands-Posten.

TROENS TRÆ. Morgenavisen Jyllands-Posten. TROENS TRÆ ISRAEL INDHOLD Tekst: ORLA BORG. Illustration og layout: RINA KJELDGAARD PARADIS Side 13 DOMMEDAG Side 12 DEN KRISTNE TRO Side 9 DEN JØDISKE TRO Side 10 DEN MUSLIMSKE TRO Side 11 MOSES Side

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG Knud Erik Andersen og Inger Røgild: Paulus og de første kristne Illustreret af Frank Madsen Haase & Søns Forlag 2011 Redaktion:

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel. Derfor flygter hans forældre med ham til 1) Ægypten X) Jordan 2) Nazaret

Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel. Derfor flygter hans forældre med ham til 1) Ægypten X) Jordan 2) Nazaret Tip rigtige om Menneskesønnen kapitel - Hvad er kristendommens symbol? ) slangen X) lyset ) korset Jesus bliver født i ) Jerusalem X) Betlehem ) Nazaret Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel.

Læs mere

Guds ret - menneskets ret

Guds ret - menneskets ret Guds ret - menneskets ret Alle dem, som tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, som tror på hans navn. Joh.1,12. Gennem hele Guds ord - Bibelen - møder vi over alt begreberne ret, retfærd

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere

Mariæ bebudelse 22. marts 2015

Mariæ bebudelse 22. marts 2015 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tema: Gud blev menneske Salmer: 10, 73; 71, 101 Evangelium: Luk. 1,26-38 Mariæ bebudelsesdag er henlagt til 5. søndag i fasten og ligger altså fra år til år på forskellige datoer,

Læs mere

Marts 2005 8 A A S E O G P E R

Marts 2005 8 A A S E O G P E R Marts 2005 Netop i disse uger har vi travlt med at arrangere Ordet og Israels sommerstævne, som skal finde sted på Djurslands Efterskole, og tilmeldingerne løber ind i en lind strøm. Sidste år var der

Læs mere

Urup Kirke. Torsdag d. 29. maj 2014 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer.

Urup Kirke. Torsdag d. 29. maj 2014 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer. 1 Urup Kirke. Torsdag d. 29. maj 2014 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til Kristi himmelfartsdag, Luk. 24,46-53, 2. tekstrække. Salmer. DDS 355 Gud har fra evighed givet sin Søn os til Herre. DDS 264

Læs mere

Opsummering. Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden.

Opsummering. Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden. Opsummering Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden. Nådegaver og Åndens frugter er ikke det samme. Alle kristne har Åndens frugter i større eller mindre udstrækning.

Læs mere

Tema 9 Bibelen. Historie og forkyndelse. Begreber Bibelen Det Gamle Testa- mente Det Nye Testamente Kanon rettesnor Den Hellige Skrift autoritet

Tema 9 Bibelen. Historie og forkyndelse. Begreber Bibelen Det Gamle Testa- mente Det Nye Testamente Kanon rettesnor Den Hellige Skrift autoritet Tema 9 Bibelen. Historie og forkyndelse. Du skal kende den grundlæggende opbygning af Bibelen og have en viden om det vigtigste af Bibelen indehold. Du skal derfor vide noget om jøderne og deres historie

Læs mere

Studie. Kristi liv, død & opstandelse

Studie. Kristi liv, død & opstandelse Studie 9 Kristi liv, død & opstandelse 51 Åbningshistorie Napoléon Bonaparte sagde engang: Jeg kender mennesker; og jeg siger jer, Jesus Kristus er ikke noget almindeligt menneske. Mellem ham og enhver

Læs mere

Apostlene og loven. Så er loven da hellig og budet helligt og retfærdigt og godt. (Rom 7,12). Ugens vers. Introduktion

Apostlene og loven. Så er loven da hellig og budet helligt og retfærdigt og godt. (Rom 7,12). Ugens vers. Introduktion 11 TIL SABBATTEN 14. JUNI 2014 Apostlene og loven Ugens vers Introduktion Så er loven da hellig og budet helligt og retfærdigt og godt. (Rom 7,12). Hvorfor argumenterer så mange kristne imod loven, når

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

Spørgsmål og Svar om Islamisk Monoteisme

Spørgsmål og Svar om Islamisk Monoteisme 50 Spørgsmål og Svar om Islamisk Monoteisme Sheikh Muhammad At-Tamimi 1. Spørgsmål: Hvem er din Rabb (Herre, Skaber)? Svar: Min Rabb er Allah, som har skabt mig og alt, hvad der eksisterer. Han forsyner

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG DØDEN SOM EN OVERGANG OPGAVE TIL: TIR NAN OG PUNKT 3 Hvad sker der, når vi dør? Døden er fravær af liv. Livet er en forudsætning for døden. Det, der ikke er eller har været i live, kan heller ikke dø.

Læs mere

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Fadderinvitation»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Hvad er en fadder En fadder er et dåbsvidne et vidne på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb,

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Velkomst! Indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som har

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

NÅDE. - et lille, men mægtigt ord

NÅDE. - et lille, men mægtigt ord NÅDE - et lille, men mægtigt ord NÅDE ét af de store ord i kristendommen Synd Gud den Almægtige Ondskab Smerte Gud som skaber Lidelse Djævelen Sandhed Forsagelse Helliggørelse Stolthed Skyld Dom Mission

Læs mere

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn.

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. (En del af ritualet - tilspørgsel, forkyndelse, fadervor og velsignelse - autoriseres. Den øvrige del af ritualet er vejledende.) Præludium Salme Hilsen

Læs mere

4. søndag efter trinitatis 28. juni 2015

4. søndag efter trinitatis 28. juni 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Dømmesyge eller barmhjertighed Salmer: 751, 498, 626; 276, 612 Evangelium: Luk. 6,36-42 Døm ikke, fordøm ikke, tilgiv, giv! Det er store ord der møder os i dagens tekst. Det

Læs mere

Tekster: Sl 2, 1 Pet 3,18-22, Matt 3,13-17

Tekster: Sl 2, 1 Pet 3,18-22, Matt 3,13-17 Tekster: Sl 2, 1 Pet 3,18-22, Matt 3,13-17 Salmer: Vejby Kirke kl 10.30: 2 Lover den Herre 309 Bøj o Helligånd 66 Lyslevende fra himmerig 441 Alle mine kilder 438 Hellig 477 Som korn 7 Herre Gud Rødding

Læs mere

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn (En del af ritualet - erklæring om, at parret ønsker Guds velsignelse, fadervor og velsignelse - autoriseres.

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012

Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012 Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012 Fristelser Nogle fristelser har vi ingen problemer med og afviser dem let. Vi slår dem ud af parken.

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG Når døden er en overgang Et menneskes liv består af mange overgange, hvor vi går fra én tilstand til en anden. Overgangene markerer, at en person har bevæget sig fra ét sted i livet til et andet: Vi bliver

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

Prædiken til Mariæ Bebudelse, Luk 1,46-55. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 6. april 2014 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til Mariæ Bebudelse, Luk 1,46-55. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 6. april 2014 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 6. april 2014 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til Mariæ Bebudelse, Luk 1,46-55. 2. tekstrække Salmer DDS 71: Nu kom der bud fra englekor Dåb DDS 448: Fyldt af glæde over

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Lignelsen om de betroede talenter

Lignelsen om de betroede talenter Lignelser Tema Nogle gange siger vi ikke direkte, hvad vi mener. Det kan være fordi, der er noget, der er svært at få sagt, eller noget, der er svært at forklare. I sådanne tilfælde kan man benytte sig

Læs mere

Buddhisme i Taiwan og Danmark. Nyhedsbrev nr. 8, august 2011

Buddhisme i Taiwan og Danmark. Nyhedsbrev nr. 8, august 2011 Buddhisme i Danmark. To måneder i Danmark gået, og jeg i Taiwan blevet budt velkommen hjem igen - det varmer. Det har været godt at møde familie og venner og folk i mange sammenhænge. Det var godt at overveje

Læs mere

Årsplan Team Vega Danmark i Verden 2014 / 2015

Årsplan Team Vega Danmark i Verden 2014 / 2015 Årsplan Team Vega Danmark i Verden 2014 / 2015 Faget Danmark i Verden skal støtte imødegå børnenes nysgerrighed. Undervisningen skal lede frem mod, at børnene tilegner sig en viden, som sætter dem i stand

Læs mere

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Klokkeringning Der ringes tre gange med en halv times mellemrum inden gudstjenesten begynder, den sidste ringning sluttes med bedeslagene, som er tre gange

Læs mere

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 12. oktober 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække Salmer DDS 736: Den mørke nat forgangen er Dåb: DDS 448:

Læs mere

Bonusspørgsmål: Hvad hed den discipel der blev nummer 12 da Judas Iskariot havde forrådt Jesus og hængt sig selv?

Bonusspørgsmål: Hvad hed den discipel der blev nummer 12 da Judas Iskariot havde forrådt Jesus og hængt sig selv? Opgave 1 Jesus udvalgte sig 12 disciple som fulgte ham mens han vandrede på jorden og senere rejste de ud i verden for at fortælle evangeliet videre. Find navnene Jesu 12 disciple: Bonusspørgsmål: Hvad

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Den sande tro. Hvilken religion. fortæller os sandheden? 20 studiebreve for muslimer om Abrahams tro. Den sande tro fra Abraham til endens tid

Den sande tro. Hvilken religion. fortæller os sandheden? 20 studiebreve for muslimer om Abrahams tro. Den sande tro fra Abraham til endens tid Den sande tro 20 studiebreve for muslimer om Abrahams tro Den sande tro fra Abraham til endens tid Hvilken religion fortæller os sandheden? Emne 1 Den sande tro fra Abraham til endens tid Der findes mange

Læs mere

Urup Kirke. Søndag d. 28. april 2013 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer.

Urup Kirke. Søndag d. 28. april 2013 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer. 1 Urup Kirke. Søndag d. 28. april 2013 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh. 16,5-15. 1. tekstrække. Salmer. DDS 402 Den signede dag med fryd vi ser. DDS 317 Livets fylde,

Læs mere

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Mandag d. 25. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 305: Kom, Gud Helligånd,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG Tir Nan Og Punkt 1 Se filmen Punkt 2 Tal om filmen i gruppen TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG Punkt 3 Læs om forskellige opfattelser af hvad der sker, når vi dør i teksterne nedenfor. Svar på de spørgsmål,

Læs mere

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 Salmer: Hinge kl.8.30: 422-417/ 488-372 Vinderslev kl.9.30: 422-417- 515/ 488-428- 372 Thorning kl.11: 422-417-

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog. Historiefaget.dk: Mellemøsten før 1400 Mellemøsten før 1400 Mellemøstens historie før 1400 var præget af en række store rigers påvirkning. Perserriget, Romerriget, de arabiske storriger og det tyrkiske

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT

HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT UNDERVISNING FRA MIDTJYLLANDS FRIKIRKE - AUGUST 2012 Finlandsgade 53, 7430 Ikast Telefon: 40 78 78 29 Internet: www.mjkk.dk E-mail: info@mjfk.dk HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT Som kristen bør man have

Læs mere

Prædiken til juleaften, Luk. 2,1-14.

Prædiken til juleaften, Luk. 2,1-14. 1 Grindsted Kirke. Tirsdag d. 24. december 2013 kl. 15.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til juleaften, Luk. 2,1-14. Forløb Klokkeringning. Præludium. Indgangsbøn. 1. salme: DDS 94 Det kimer nu til julefest.

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Zakarias' bog Kapitel 1

Zakarias' bog Kapitel 1 Profeten Zakarias og hans budskab Af Samuel Roswall Zakarias' bog Kapitel 1 En kærkommen og engagerende hjælp til at tilegne sig profetens anliggende. Det kan være fristende at gå uden om bibeltekster,

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 204/205 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 4/5. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. Årsplan for kristendom FAG: Kristendom

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

Konfirmandskriftord. Som en far er barmhjertig mod sine børn, er Herren barmhjertig mod dem, der frygter ham Sl. 103, 12-13

Konfirmandskriftord. Som en far er barmhjertig mod sine børn, er Herren barmhjertig mod dem, der frygter ham Sl. 103, 12-13 Konfirmandskriftord Så længe jorden står, skal såtid og høsttid, kulde og varme, sommer og vinter, dag og nat ikke ophøre. 1 Mos. 8, 22 Så vælg da livet, for at du og dine efterkommere må leve, og elsk

Læs mere

Vielse af to af samme køn

Vielse af to af samme køn Vielse af to af samme køn PRÆLUDIUM SALME HILSEN Præsten: Herren være med jer! Menigheden: Og med din ånd! eller: Og Herren være med dig! Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herre Jesu Kristi

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 19/5-2013 kl. 11.00 Pinsedag Tema: Helligåndens komme HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 290 I al sin glans nu stråler solen

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste.

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 19. april 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. Salmer. DDS 331 Uberørt af byens travlhed.

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne v. Thorkild Schousboe Laursen Denne gudstjeneste er lavet med særligt henblik på Skt. Stefans dag, men med de nødvendige ændringer

Læs mere

Pinsedag, Thurø. Salmer: 290 674 291 294-284

Pinsedag, Thurø. Salmer: 290 674 291 294-284 1 Pinsedag, Thurø Salmer: 290 674 291 294-284 Vi forstår kun sandheden i glimt. Også om vort eget liv. gaverne vi har fået rakt, truslen omkring os, livet og døden, dybden går kun kort op for os, som når

Læs mere

TRO VIRKER ALTID. Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015

TRO VIRKER ALTID. Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015 1 TRO VIRKER ALTID Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015 TROENS 2 BASISELEMENTER 1. Gud er til 2. Gud lønner dem der søger Ham Hebræerbrevet 11:6 Men uden tro er det umuligt at behage ham; for den, som kommer

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Hvor stammer traditionen med påskeæg fra? Hvad symboliserer påskeæg oprindeligt?

Hvor stammer traditionen med påskeæg fra? Hvad symboliserer påskeæg oprindeligt? Hvor stammer traditionen med påskeæg fra? a) Fra Tyskland. b) Fra den tidligste kristendom. c) Fra USA. Hvad symboliserer påskeæg oprindeligt? a) Påskeæg er symbol på opstandelsen. b) Påskeæg er symbol

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r Fadervor B I b e l e n å b n e r b ø n n e n b e l e n å b n e r b ø n n e f o r j u n i o r e r f o r j u n i o r e r Bibelen Nu skal du læse i Bibelen. Har du selv en bibel, så kan du bruge den! Hvis

Læs mere

Huskeliste til gudstjenesteledere i Luthersk Mission, Bylderup Bov

Huskeliste til gudstjenesteledere i Luthersk Mission, Bylderup Bov Huskeliste til gudstjenesteledere i Luthersk Mission, Bylderup Bov Som et led i planlægningen af gudstjenesten skal der lyde en opfordring til, at der bliver begyndt i god tid. For at gudstjenesten kan

Læs mere

MESSENS LITURGI. Så ofte vi spiser dette brød og drikker af kalken, forkynder vi, Herre, din død, indtil den dag, du kommer.

MESSENS LITURGI. Så ofte vi spiser dette brød og drikker af kalken, forkynder vi, Herre, din død, indtil den dag, du kommer. MESSENS LITURGI Så ofte vi spiser dette brød og drikker af kalken, forkynder vi, Herre, din død, indtil den dag, du kommer. MESSENS INDLEDNING KORSTEGN OG HILSEN P: I Faderens og Sønnens og Helligåndens

Læs mere

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt Femte søndag efter trinitatis. 8.juli 2012. Domkirken og Gråbrødre: 4 Giv mig Gud, (396 Min mund), 332 På Jerusalem det ny, 582 At tro er at komme, (754 Gud ske tak), 775 Der står et slot. Altergang: 147

Læs mere

Den lille Katekismus. af dr. Martin Luther. 2009 HvadErKristendom

Den lille Katekismus. af dr. Martin Luther. 2009 HvadErKristendom Den lille Katekismus af dr. Martin Luther 2009 HvadErKristendom Indhold De ti bud... 3 Troen... 6 Fadervor... 8 Den hellige dåbs sakramente...11 Alterets sakramente... 13 De ti bud Sådan som en husfader

Læs mere

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se.

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. januar 2015 Kirkedag: 2.s.e.H3K Tekst: Joh 2,1-11 Salmer: SK: 22 * 289 * 144 * 474 * 51,1-2 LL: 22 * 447 * 449 * 289 * 144 * 474 * 430 Moses vil gerne

Læs mere

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 1 ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 Kim Torp, søndag d. 22. februar 2015 TROFASTHED Det handler om at være trofast: Markus Evangeliet 16:10 14 Den, der er tro i det små, er også tro i det store. Den, der er uærlig

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden.

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden. Efterfølgende er en dansk oversættelse af præstegudstjenesten (palasip naalagiartitsinera, s. 11-20) og af kateketgudstjenesten (ajoqip naalagiartitsinera, s. 21-27) i den grønlandske ritualbog fra 2005:»Rituali.

Læs mere

Pagten. Ugens vers. Der skal komme dage, siger Herren, da jeg slutter en ny pagt med Israels hus og med Judas hus (Jer 31,31).

Pagten. Ugens vers. Der skal komme dage, siger Herren, da jeg slutter en ny pagt med Israels hus og med Judas hus (Jer 31,31). 11 Pagten TIL SABBATTEN 12. DECEMBER 2015 Ugens vers Introduktion Der skal komme dage, siger Herren, da jeg slutter en ny pagt med Israels hus og med Judas hus (Jer 31,31). Selv om Bibelen taler om pagter

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Studie. Åndelige gaver & tjenester Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 61 Åbningshistorie På sommerlejre har jeg ofte arrangeret en aktivitet, hvor lejrdeltagerne skulle bygge en borg men hvert medlem af gruppen havde enten hænderne bundet

Læs mere

Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015. Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11

Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015. Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11 Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015 Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11 Kære konfirmander. Så er vi omsider nået frem til den store

Læs mere

Tekster: Sl 24, Rom 13,11-14, Matt 21,1-9. 84 Gør døren høj (76 Op thi dagen) 69 Du fødtes på jord (438 Hellig 86.5 Kom bange sjæl) 78 Blomstre

Tekster: Sl 24, Rom 13,11-14, Matt 21,1-9. 84 Gør døren høj (76 Op thi dagen) 69 Du fødtes på jord (438 Hellig 86.5 Kom bange sjæl) 78 Blomstre Tekster: Sl 24, Rom 13,11-14, Matt 21,1-9 Salmer: 74 Vær velkommen 84 Gør døren høj (76 Op thi dagen) 69 Du fødtes på jord (438 Hellig 86.5 Kom bange sjæl) 78 Blomstre Det er noget underligt noget med

Læs mere

Formål Deltagerne skal forholde sig til, hvilken forskel det gør, at Gud blev menneske.

Formål Deltagerne skal forholde sig til, hvilken forskel det gør, at Gud blev menneske. Modul 4 Jesus og Kristus Han blev født i en stald, og hang ud med de forkerte. Jesus. Guds søn. Menneskesønnen. Befrieren. Frelseren. Kristus. En mand med mange betydninger, som har betydet meget for mange.

Læs mere

Studie. Kristi genkomst

Studie. Kristi genkomst Studie 14 Kristi genkomst 77 Åbningshistorie Der er mange skilte, der får mig til at grine. Nogle skyldes trykfejl, der giver et helt andet billede end det tiltænkte, f.eks. Levende børn. Andre er bare

Læs mere

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk Hvordan forstå Fadervor? Af Carsten Hjorth Pedersen Som en hjælp til at forstå, hvad der menes med teksten i Katekismus Updated, gives her nogle forklaringer. I hvert afsnit citeres først teksten fra Katekismus

Læs mere

4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6

4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6 4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6 Lad os bede: Kære Herre Jesus Kristus, mød os i dag, og stands os i vores blindhed.

Læs mere

Irettesættelse og straf

Irettesættelse og straf 4 TIL SABBATTEN 24. OKTOBER 2015 Irettesættelse og straf Ugens vers Introduktion Helbred mig, Herre, så jeg bliver helbredt, frels mig, så jeg bliver frelst, for du er min lovsang (Jer 17,14). Det, der

Læs mere

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer 1 Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække Salmer DDS 737: Jeg vil din pris udsjunge DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS

Læs mere

Kristi liv. Det tror vi

Kristi liv. Det tror vi Studie 1 Guds ord 9 Åbne spørgsmål Har du nogensinde skullet sende en besked til en anden, hvor det ikke er lykkedes pga. en kommunikationsfejl? Hvordan føltes det? Del historien. Forestil dig, at du har

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Skulle man være i tvivl om danskernes kirkelige. og kristelige engagement, må den tvivl vist. Det har nok ikke forbigået jeres opmærksomhed,

Skulle man være i tvivl om danskernes kirkelige. og kristelige engagement, må den tvivl vist. Det har nok ikke forbigået jeres opmærksomhed, Søndag Sexagesima, 8.2.2015. Domkirken 10: 557 Her vil ties, 30 Op alle, 238 Det er så sandt, 319 Vidunderligst, 29 Spænd over os. Dåb: 446 O, lad din Ånd, Nadver: 313 Kom regn. Gråbrødre 17: 557, 238,

Læs mere

Luthers lille Katekismus

Luthers lille Katekismus Luthers lille Katekismus Af Dr. Martin Luther Luthers lille Katekismus er gengivet i samme form som i Den danske Salmebog Indhold De 10 bud Troen Fadervor Dåben Skriftemål Nadver De ti bud De ti bud således

Læs mere

10 DAGES BØN: 25. MAJ - 3. JUNI & RÅDHUSPLADSEN DEN 4. JUNI KL. 15.00

10 DAGES BØN: 25. MAJ - 3. JUNI & RÅDHUSPLADSEN DEN 4. JUNI KL. 15.00 10 DAGES BØN: 25. MAJ - 3. JUNI & RÅDHUSPLADSEN DEN 4. JUNI KL. 15.00 APPEL TIL 10 + 1 DAGES BØN FOR DANMARK OG NATIONERNE FOR ANDET ÅR I TRÆK er Danmark med i Global Day of Prayer. Denne gang finder det

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 9/6-2013 kl. 11.00 2. søndag efter Trinitatis Tema: Lignelsen om det store festmåltid Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 753

Læs mere