Evaluering af UU Hjørring
|
|
- Andrea Henningsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Hjørring Kommune Evaluering af UU Hjørring Anden del kvalitative undersøgelser Børne- og Undervisningsforvaltningen 2015 S p r i n g v a n d s p l a d s e n 5, H j ø r r i n g
2 Indhold 1. Indledning Baggrund for evalueringen Formål Konklusioner fra første del af evalueringen Evalueringsmetode i anden del af evalueringen Rapportens opbygning Sammenfatning Overgangen fra UU Vendsyssel til UU Hjørring Delkonklusion med anbefalinger UU Hjørrings opgave i grundskolen Informationsindsatsen og uddannelsesparathedsvurderinger Ungevejledningen Delkonklusion med anbefalinger UU Hjørrings opgave efter grundskolen Delkonklusion med anbefalinger Samarbejdsparternes syn på UU Hjørring Delkonklusion med anbefalinger
3 1. Indledning 1.1 Baggrund for evalueringen Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget har besluttet at gennemføre en evaluering af Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU-Hjørring) i foråret 2015 med det formål at kunne vurdere 1) i hvilket omfang det indtil videre er lykkedes at nå målene for indsatsen og 2) erfaringerne med den nuværende organisering af vejledningsopgaven som en del af Hjørring Ungdoms Center (HUC). Den 25. januar 2012 besluttede Hjørring Byråd at hjemtage vejledningsopgaven fra UU Vendsyssel. UU Hjørring blev på den baggrund etableret 1. august Formålet med hjemtagningen af UU var følgende: Et ønske om at UU i højere grad skal kunne understøtte det daglige arbejde på skolerne og være tilgængelige så erhvervs- og uddannelsesaspekter nemt kan inddrages i undervisningen og i skolehjem-samarbejdet. UU s omfattende viden om de unge, der kræver særlig vejledningsindsats skal kunne bringes i spil når skolen igangsætter særlige tilbud fx til unge, der ikke vurderes at være uddannelsesparate. UU skal være en naturlig del af skolens samlede vifte af rådgivnings- og vejledningstilbud, der stilles til rådighed for elever og forældre. Et ønske om at udbygge samarbejdet med erhvervsgrunduddannelserne. Bedre muligheder for styre udgifterne til tilbud til unge med særlige behov, herunder STU. Gennem nærmere organisatorisk tilknytning til de kommunale områder øges incitamentet til tidlig indsats og udvikling af fleksible løsninger og tilbud. 1.2 Formål Formålet med evalueringen er todelt: 1. Vurdere i hvor høj grad UU Hjørrings indsatser bidrager til opfyldelse af ovennævnte målsætninger. 2. Vurdere fordele og ulemper ved den nuværende organisering af UU Hjørring i forhold til at lykkes med at opfylde målene for indsatsen for de forskellige målgrupper. 1.3 Konklusioner fra første del af evalueringen Den 26. marts 2015 blev Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget præsenteret for første del af evalueringen, der omhandlede statistisk bearbejdning af viden om de unges adfærd og valg samt en gennemgang af alle UUs opgaver, indsatser og samarbejder. Konklusionerne i evalueringens første del var: Der er en vigtig sammenhæng mellem UU Hjørrings indsatser i grundskolen og udenfor grundskolen. Jo tidligere de unge med behov for støtte, råd og vejledning kan spottes, jo tidligere kan indsatsen sættes ind og jo tidligere kan den unge bringes i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Den tidlige indsats på baggrund af uddannelsesparathedsvurderingen i 8. klasse forventes på sigt at få den effekt, at gruppen af unge uden for grundskolen, som frafalder eller ikke påbegynder en ungdomsuddannelse, bliver mindre. Antagelsen er, at jo tidligere der kan sættes ind, jo hurtigere kan den unge bringes ind i en positiv udvikling i retning af at gennemføre en ungdomsuddannelse. Ordningen med uddannelsesparathedsvurdering i 8. klasse er så ny, at det endnu ud fra statistikken ikke er muligt at vurdere effekten heraf. 2
4 Når først de unge befinder sig på ungdomsuddannelserne, er det ligeledes effektivt at have tæt og hurtig opfølgning på unge, som er i fare for at frafalde ungdomsuddannelse. Antagelsen er, at man derigennem kan reducere tidsforbruget ved omvalg eller tilbagevenden til den oprindelige ungdomsuddannelse for denne gruppe af unge. UU Hjørrings indsats i grundskolen nyder godt af UU Hjørrings tætte tilknytning til folkeskolen gennem den nuværende organisering. Dette var da også et væsentligt argument bag beslutningen om at organisere UU Hjørring som en den af Børne- og Undervisningsforvaltningen tilbage i UU Hjørring har fælles ledelse med Hjørring Ny 10. og Ungdomsskolen. Skoledistriktslederen for HUC (og dermed lederen af UU Hjørring) indgår således som en del af kredsen af skoledistriktsledere, og har derigennem gode muligheder for en løbende koordinering og udvikling af samarbejdet og indsatsen mellem grundskolerne og UU Hjørring. UU vejlederne indgår som aktør i de tværfaglige distriktsteam i alle skoledistrikter og spiller her en rolle i det tværfaglige samarbejde omkring børn og unge i udsatte positioner. Dette giver gode muligheder for at sætte ind med en tidlig, koordineret og målrettet indsats. 1.4 Evalueringsmetode i anden del af evalueringen Første del af evalueringen var en overvejende kvantitativ evaluering baseret på bearbejdning af statistiske data samt en beskrivelse af UU Hjørrings indsatser og målgrupper. Denne anden del af evalueringen er en virkningsevaluering baseret på kvalitative interviews som metode til at afdække årsags-virkningssammenhænge i forhold til UU Hjørrings indsatser organisering samt samarbejdspartneres og målgruppernes syn på UU Hjørrings løsning af opgaven. Der har været gennemført gruppeinterviews med følgende grupper: EUC Nord (studievejledere) Hjørring Gymnasium (studievejledere) Hjørring Produktionsskole (forstander og to værkstedsledere) Jobcenter Hjørrings Ungeteam (sagsbehandlere) Folkeskolernes overbygning (faglige ledere) Unge der er frafaldet en ungdomsuddannelse UU Hjørring (UU vejledere) Derudover har der været gennemført individuelle interviews med to forældre til unge, der modtager særlig vejledning fra UU Hjørring. Interviewene blev optaget på lydfil og der blev udarbejdet noter under interviewet. Der er ikke gennemført transskription af interviewene - i stedet er noterne anvendt og lydfilerne er blevet brugt til at genhøre passager for at udvælge citater til rapporten. I bilag 1 findes de interviewguides, der har ligget til grund for interviewene. 1.5 Rapportens opbygning Resten af evalueringsrapporten er opbygget i fem afsnit. Afsnit 2 er en sammenfatning, der samler op på evalueringens konklusioner og anbefalinger. 3
5 Afsnit 3 omhandler overgangen fra UU Vendsyssel til UU Hjørring og er således en opfølgning på de mål der har ligget til grund for hjemtagning af opgaven til UU Hjørring. Afsnit 4 omhandler evaluering af UU Hjørrings opgaver i grundskolen mens afsnit 5 gør det samme for UU Hjørrings opgaver efter grundskolen (ungevejledningen). I afsnit 5 sluttes af med en opsamling på samarbejdsparternes syn på UU Hjørring. 2. Sammenfatning Anden del af evalueringen af UU Hjørring giver grundlag for at kunne konkludere, at hjemtagningen af opgaven fra UU Vendsyssel og etablering af UU Hjørring overordnet set har været en succes. Samarbejdspartnerne oplever skiftet som positivt, og fremhæver at UU vejlederne blandt andet er blevet mere handlingsorienterede, visionære og at barnet/den unge er kommet i centrum. Derudover er de fordomme der tidligere har været om UU forstummet. Dog har opdelingen af Vendsyssel gjort at EUC Nord oplever en strukturel udfordring i samarbejdet om frafaldstruede elever. I samarbejdet har EUC Nord nu flere samarbejdsparter end de havde da UU Vendsyssel varetog opgaven. EUC Nord ønsker, at de UU vejledere som sidder på EUC Nord hver uge, kan servicere elever fra hele Vendsyssel. UU Hjørrings opgaver i grundskolen opleves som essentielle for den unges videre forløb i uddannelsessystemet. Her løser UU Hjørring blandt andet en vigtig opgave med at fortælle om ungdomsuddannelserne. På den baggrund oplever ungdomsuddannelserne og forældrene også de senere års nedskæringer på informationsopgaven (fx brobygningen der er blevet sparet på gennem vejledningsreformen) som et tilbageskridt og en forringelse. I folkeskolen oplever UU vejlederne udfordringer med at få løbet et samarbejde i gang om det timeløse fag Uddannelse og job, hvilket skyldes det pres skolerne har været underlagt de seneste år pga. folkeskolereform og strukturtilpasninger. UU Hjørring har en database med oplysninger om de unge, tilbage fra deres folkeskoletid. Denne database er et vigtigt redskab når den unge starter på en uddannelse, produktionsskolen, Jobcenteret eller et fjerde sted. Oplysningerne om den unge, bruges af modtagerstedet til at lave en vedkommende indsats. Derudover har UU mulighed løbende, at tilføje oplysninger skulle der opstå nye udfordringer. UUs kendskab til de unge giver som ovenstående beskrevet samarbejdsparterne mulighed for at målrette deres indsats og det giver også UU mulighed for at lave en målrettet indsats. De unge og forældrene lægger således vægt på UUs mulighed for at lave individuelle forløb for de unge, da indsatsen opleves at virke bedre, når den er tilpasset den enkelte. UU Hjørrings opgaver uden for grundskolen opleves af størstedelen af samarbejdspartnerne som meget vigtig. Særligt bliver kendskabet til den unge nævnt, jævnfør UUs database ovenfor. Kendskabet til den unge spiller en stor rolle i at få den unge afklaret, det giver modtagerstedet bedre mulighed for at arbejde videre med den unge. Udover kendskabet, bliver den faglige sparring med UU også fremhævet i evalueringen. Samarbejdspartnerne giver i den forbindelse udtryk for, at det er værdifuldt at have faglige 4
6 sparringspartnere der umiddelbart står uden for systemet, men til gengæld har et bredt kendskab til den unge. Generelt oplever samarbejdsparterne at UU Hjørring er dygtige til det relationelle arbejde, hvorfor de ofte har succes med at etablere et tillidsfuldt forhold til den unge. Det bidrager positivt til at lykkes med indsatserne. Slutteligt er UU Hjørring er vellidt blandt alle sine samarbejdspartnere. Ved alle samarbejdspartnere der er blevet interviewet er det gode samarbejde med UU blevet nævnt. Samarbejdet med UU bliver karakteriseret med ord som åbenhed, tillid, tilgængelig, hurtig, lyttende og løsningsorienteret. 2.1 Anbefalinger På baggrund af analysen af UUs indsatser vil der i dette afsnit blive bragt en række anbefalinger. Anbefalinger kommer på baggrund af samarbejdspartnernes eksplicitte ønsker, men også på baggrund af analyse. Analysen viser at både studievejlederne på EUC Nord og UU vejlederne er af den opfattelse, det burde kunne lade sig gøre at indgå et kommunalt samarbejde mellem Nordjyllands UU centre. Dette ville afhjælpe udfordringen med at UU vejlederen på EUC Nord kun kan vejlede unge fra den kommune vejlederen er tilknyttet. I forhold til analysen af UU Hjørrings opgaver i grundskolen anbefales det, at UU Hjørring indgår i dialog med både ungdomsuddannelser og folkeskolen. Dermed kan de sammen undersøge mulighederne for i højere grad at inddrage disse ungdomsuddannelser mere direkte i informationsopgaven i folkeskolen. Derudover anbefales det på baggrund af analysen, at UU Hjørring fortsat løfter ungevejledningen, for at give unge med særlige udfordringer de bedste forudsætninger for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Slutteligt peger resultaterne fra analysen af UUs opgaver i grundskolen på, at der i samarbejdet mellem folkeskolen og UU Hjørring kan sættes fokus på at løfte indsatsen omkring det timeløse fag Uddannelse og Job. Derudover kan det undersøges hvilke muligheder der er for at ruste de unge bedre til livet efter folkeskolen gennem udvikling af de unges personlige kompetencer. Samarbejdet mellem UU Hjørring og Jobcenteret ønskes styrket. På baggrund af analysen anbefales det at samarbejdet styrkes med respekt for, at der er tale om to områder med meget forskellige tilgange til opgaveløsningen. Det vil være gavnligt at indlede dialog og udviklingsarbejde om opgaveløsning og rollefordeling i samarbejdet mellem Jobcenteret og UU Hjørring. Derudover anbefales det, at det forsøges at finde tiden til, at Jobcenterets rådgiver og UU igen kan gennemføre opstartsmøder med de unge i fællesskab. 5
7 3. Overgangen fra UU Vendsyssel til UU Hjørring EUC Nord oplever, at der er tænkt nye tanker i UU Hjørring, hvor UU Vendsyssel ikke blev opfattet lige så visionære. UU Hjørring igangsætter mange gode initiativer og de har fingeren på pulsen. EUC Nord oplever, efter UU Vendsyssel er blevet delt op, at samarbejdet med UU Hjørring er blevet betydeligt bedre. Flere af samarbejdsparterne oplever at UU Vendsyssel havde en mere teoretisk og statistisk baseret tilgang til opgaveløsningen, hvor UU Hjørring opleves langt mere handlings- og praksisorienterede. UU vejlederne er således kommet tættere på samarbejdsparterne og den fælles opgaveløsning, hvilket alle samarbejdsparter sætter stor pris på. Hjørring Gymnasium oplever at UU Hjørring er gode til at informere de unge grundigt, hvilket betyder, at der er langt færre unge, der bliver skuffede, når de starter på gymnasiet. De unge er mere afklaret og der er ikke længere nogen der siger, at min UU vejleder sagde det var det jeg skulle. De unge bliver hjulpet godt på vej til selv at tage en beslutning af et UU, der er blevet mere elevorienterede i deres arbejde. UU vejlederne var som udgangspunkt ikke positivt stemt for beslutningen om hjemtagningen af opgaven til Hjørring Kommune i sin tid. I slutningen af perioden med UU Vendsyssel var det dog tydeligt at de to kommuner havde to forskellige serviceniveauer, hvilket vanskeliggjorde arbejdet. I dag er UU vejlederne også overbevist om, at det var den helt rigtige beslutning at etablere UU Hjørring. Det er nemmere at agere i det lille UU Hjørring, end det til sidst var i det store UU Vendsyssel. Nogen af udfordringerne i det mindre UU Hjørring er, at kunne dække alle specialer og at kunne matche de større samarbejdsparter som Jobcenter og uddannelsesinstitutioner. Det kan være svært at få tid til løbende at få overblik over de lovændringer, der kommer og der er øgede krav til journalisering. Skolevæsnet er blevet noget mere komplekst i de sidste to år, så alt i alt oplever UU vejlederne, at der er mindre tid til de unge i dag. Især EUC Nord oplever en strukturel udfordring efter at opgaven er hjemtaget fra UU Vendsyssel. EUC Nord samarbejder med UU Hjørring om frafaldstruede elever ved, at der sidder en UU vejleder på EUC Nord to dage om ugen. UU vejlederne kan hjælpe elever, der er borgere i Hjørring Kommune. Frafaldstruede elever fra andre kommuner samarbejder EUC med UU vejledere fra de pågældende kommuner om. Denne praksis for EUC Nords indsats i forhold til frafaldstruede elever opleves mere kompliceret end det var, da UU Vendsyssel varetog opgaven. EUC Nord har et ønske om, at de UU vejledere, som sidder på EUC Nord hver uge, kan servicere elever fra hele Vendsyssel. Efter UU Hjørring vejledernes opfattelse burde det kunne lade sig gøre at indgå kommunalt samarbejde for at afhjælpe dette problem. 3.1 Delkonklusion med anbefalinger Overgangen fra UU Vendsyssel til UU Hjørring bliver af samarbejdsparterne oplevet meget positivt. UU vejlederne er blevet mere opsøgende, handlingsorienterede, mindre teoretiske, barnet/den unge er kommet i centrum, de er blevet mere visionære, har fingeren på pulsen og tidligere tiders fordomme om UU vejlederne er forstummet de seneste 2 år. UU vejlederne har i løbet af de seneste 2½ år bevæget fra en modstand mod etableringen af UU Hjørring til i dag at være fortalere for beslutningen. UU vejlederne anerkender, at det er nemmere at agere i UU 6
8 Hjørring, end det til sidst var i UU Vendsyssel. De oplever dog også nogle faglige udfordringer i og med den mindre volumen, der er i UU Hjørring. EUC Nord oplever en strukturel udfordring i samarbejdet om frafaldstruede elever efter at opgaven er hjemtaget fra UU Vendsyssel. I dette samarbejde har EUC Nord nu flere samarbejdsparter end de havde da UU Vendsyssel varetog opgaven. Dette komplicerer EUC Nords indsats i forhold til frafaldstruede elever. EUC Nord ønsker, at de UU vejledere som sidder på EUC Nord hver uge, kan servicere elever fra hele Vendsyssel. Både studievejlederne på EUC Nord og UU vejlederne er af den opfattelse, det burde kunne lade sig gøre at indgå kommunalt samarbejde, så denne udfordring kan afhjælpes. 7
9 4. UU Hjørrings opgave i grundskolen UU Hjørrings opgaver i grundskolen kan overordnet set dels i fire kategorier: Information til elever og forældre om mulighederne i uddannelsessystemet efter folkeskolen Uddannelsesparathedsvurdering Ungevejledning for elever med særlige udfordringer i relation til indlæring og trivsel fx sociale problemer, skolevægring og skoletræthed Rådgivning og vejledning til lærere om håndtering af elever med særlige udfordringer 4.1 Informationsindsatsen og uddannelsesparathedsvurderinger Informationsindsatsen i folkeskolen kræver et indgående kendskab til ungdomsuddannelserne og i den forbindelse er UU Hjørring ungdomsuddannelsernes udstrakte arm ind i folkeskolerne. Ungdomsuddannelserne er derfor meget afhængige af et godt og frugtbart samarbejde med UU om opgaven. EUC Nord giver i den forbindelse udtryk for, at de gerne vil bidrage direkte til indsatsen i folkeskolerne og omvendt opfordrer de også folkeskolerne til, at lærerne ledsager de unge, når de er på brobygning. Det kan bidrage til at øge kendskabet på tværs af folkeskole og ungdomsuddannelser. UU vejlederne udarbejder uddannelsesparathedsvurderinger på alle elever på 8. klassetrin. Tidligere var kravet at denne opgave skulle løses på 9. klassetrin, men det er nu med vejledningsreformen rykket frem til 8. klassetrin. På den måde får man mere tid til at arbejde med indsatsen for de unge, der vurderes ikke uddannelsesparate. Det ser UU vejlederne og Produktionsskolen som en meget positiv udvikling, da det giver bedre rammer for at få tid til den proces, det ofte er, at skabe realistiske forventninger hos både elever og forældre i forhold til de unges uddannelsesmuligheder. UU Hjørring tilrettelægger obligatorisk brobygningsforløb for alle elever på 8. klassetrin. Hvor brobygning på 9. klassetrin tidligere også var obligatorisk for alle elever er det i dag, grundet vejledningsreformen kun for dem, der er vurderet ikke uddannelsesparate. De får mulighed for at få endnu et brobygningsforløb i 9. klasse. Dette skyldes økonomien mellem EUC Nord og staten, UUs rolle er at få samarbejdet om brobygning til at ske. Med vejledningsreformen prioriteres ressourcerne til UU vejledning således i langt højere grad end tidligere til de 20 % af eleverne, der er mest udfordrede i overgangen fra folkeskole til ungdomsuddannelse. Den målrettede brobygning på 9. klassetrin har den udfordring, at elever der er vurderet ikke uddannelsesparate nemt kommer til at føle sig marginaliseret og udstillet, når de er de eneste, der skal afsted. Klassefællesskabet udfordres af det, og forældrene ser det som en serviceforringelse med den mindre brobygning. Også EUC-Nord, Hjørring Gymnasium og UU vejlederne ser det som et tilbageskridt og en forringelse. EUC Nord opfatter desuden ændringen i prioritering som et problem, da det svækker søgningen til erhvervsuddannelserne endnu mere end den var i forvejen. EUC Nord tillægger den ringere generelle informationsindsats i folkeskolen en væsentlig del af forklaringen herpå. UU vejlederne oplever at skolerne er meget pressede efter implementering af Folkeskolereformen og senest ny struktur på skoleområdet. Det betyder, at indførelse af det timeløse fag Uddannelse og job har stået i stampe indtil videre. Skolerne vil gerne samarbejde om det og der ligger muligheder i at tænke det 8
10 ind som led i den understøttende undervisning. UU vejlederne ser det som en stor udfordring at få lavet en forventningsafstemning om denne opgave og en afklaring af, hvordan rolle- og ansvarsfordelingen kan se ud. Opgaven drukner nemt i alle mulige andre problemstillinger og udfordringer i skolernes dagligdag. UU vejlederne peger på vigtigheden af at opgaven adresseres på ledelsesniveau for at sikre en målretning og konkretisering af opgaven. Man kunne vælge at lave en samlet basispakke, der startes med på alle skoler, og så kan man i samarbejdet med den enkelte skole udvikle indsatsen derfra. 4.2 Ungevejledningen Uddannelsesparathedsvurderingerne er et af de værktøjer UU vejlederne har til at finde frem til elever med særlige udfordringer i relation til indlæring og trivsel, og som har brug for ungevejledning. Indsatsen overfor denne gruppe elever starter i folkeskolen, hvor UU Hjørring gennem årene opbygger et kendskab til den enkelte unge og indsamler og registrerer oplysningerne digitalt. Ungevejledningen sker med udgangspunkt i den enkelte elevs særlige forudsætninger og muligheder det man kan kalde en håndholdt indsats. De registrerede oplysninger kommer over årene til at udgøre et helhedsbillede, som er vigtig for indsatsen i folkeskolen, men også i høj grad i forløbet og indsatsen efter grundskolen både for UU vejlederne og deres samarbejdsparter. UU er de eneste, der på denne måde har overblikket over de unges forløb fra de små klasser. UU Hjørrings database med oplysninger om de unges forløb fra folkeskolen og frem betyder også, at de unge, der efter grundskolen har brug for ungevejledning, i et vist omfang slipper for at fortælle sin historie 117 gange undervejs i forløbet. Vigtigheden og værdien af denne dataindsamling viser sig også i en bemærkning fra Jobcenteret om, at det nogen gange opleves, at relevante oplysninger ikke er registreret, hvilket besværliggør indsatsen for at hjælpe den unge videre senere i forløbet. Dette emne vender vi tilbage til senere i evalueringen. Skolelederne oplever at UU vejlederne har en god evne til at skabe relationer og vejlede elever med behov for særlig vejledning i grundskolen, hvilket tillægges stor betydning ikke mindst for eleverne i Hjørring Ny 10. UU vejlederne evner at være et godt modspil til skoleledernes rolle. Det skal forstås på den måde, at når en elev fx ikke møder op, er de faglige nødsaget til at handle efter lovgivningen hvor UU vejlederen kan agere elevens advokat og guide eleven videre eller lave aftaler om at den gode opførsel genoprettes. UU vejlederne ser et udækket behov for at arbejde med elevernes personlige udvikling i folkeskolen. De oplever at de unge er meget interesserede i at få mere bevidsthed om basispsykologi og at erhvervslivet lægger vægt på, at de unge ud over formel uddannelse også udvikler sig til hele mennesker, der kan kommunikere, indgå i fællesskaber og er fleksible. De personlige kompetencer betyder således stadig rigtigt meget for, at de unge lykkes i overgangen fra folkeskole til ungdomsuddannelse og videre til arbejdsmarkedet. Skolelederne foreslår, at UU Hjørring tilbyder undervisning i vejledningsdisciplinen eller konsultativ bistand til lærerteams, nu hvor lovgivningen er ændret til et fokus på de 20 % der har størst behov for vejledning. 4.3 Delkonklusion med anbefalinger UU Hjørrings opgaver i grundskolen opleves som essentielle for den unges videre forløb i uddannelsessystemet. Her løser UU Hjørring en vigtig opgave som ungdomsuddannelsernes forlængede arm ned i folkeskolen. På den baggrund oplever ungdomsuddannelserne og forældrene også de senere års 9
11 nedskæringer på informationsopgaven (fx brobygningen) som et tilbageskridt og en forringelse. For EUC Nords vedkommende betyder det, at det bliver endnu sværere at tiltrække unge til erhvervsuddannelserne. UUs database med oplysninger om de unge tilbage fra deres folkeskoletid, er et vigtigt redskab når den unge starter på en uddannelse, produktionsskolen, Jobcenteret eller et fjerde sted. Det giver modtagerstedet mulighed for at lave en god indsats første gang, og hvis der senere opstår nye udfordringer bringes oplysningerne i anvendelse i samarbejdet mellem de parter, der indgår i indsatsen for den unge. UU vejlederne oplever udfordringer med at få løbet et samarbejde i gang med folkeskolerne om det timeløse fag Uddannelse og job, hvilket skyldes det pres skolerne har været underlagt de seneste år pga. folkeskolereform og strukturtilpasninger. Samarbejdsparterne oplever generelt at UU Hjørring er dygtige til det relationelle arbejde, hvorfor de ofte har succes med at etablere et tillidsfuldt forhold til den unge. Det bidrager positivt til at lykkes med indsatserne. På baggrund af analysen af UU Hjørrings opgave i grundskolen anbefales det, at : UU Hjørring i dialog med både ungdomsuddannelser og folkeskolen undersøger mulighederne for i højere grad at inddrage disse samarbejdspartnere mere direkte i informationsopgaven i folkeskolen, UU Hjørring fortsat løfter ungevejledningen, for at give unge med særlige udfordringer de bedste forudsætninger for at gennemføre en ungdomsuddannelse og Der i samarbejdet mellem folkeskolen og UU Hjørring sættes fokus på at løfte indsatsen omkring det timeløse fag Uddannelse og Job og undersøge mulighederne for at ruste de unge bedre til livet efter folkeskolen gennem udvikling af de unges personlige kompetencer. 10
12 5. UU Hjørrings opgave efter grundskolen UUs opgave efter grundskolen går i høj grad på, at den unge finder den rette uddannelse og bliver afklaret med sit valg. Det handler i særlig grad om, at holde tæt opfølgning med den unge, og sørge for, at der ikke sker et slip mellem uddannelser. UUs kendskab til den unges tid i folkeskolen er, som beskrevet i punkt 4.3, noget alle samarbejdsparter fremhæver som et plus i samarbejdet. Det hjælper dels erhvervsskolerne, Jobcenteret, Produktionsskolen eller et tredje sted med at være opmærksom på de udfordringer der kunne være. Derudover hjælper det også UU vejlederne til, at kunne yde en målrettet vejledning til de unge selvom det ikke er den unges vanlige kontaktperson. Dette kommer for eksempel i spil på EUC Nord, hvor der fast sidder to vejledere, der vejleder alle Hjørring Kommunes unge, uagtet hvilken vejleder den unge har som kontaktperson. UU opdaterer løbende databasen med informationer om de unge, således at den viden EUC Nord, Jobcenteret, Hjørring Gymnasium eller andre kommer med bliver lagt ind på den unges sag. Det er ikke kun ved kendskabet til den unge at UU har samarbejde med sine samarbejdsparter, det er også i forhold til sparring og faglig videndeling. Blandt andet lægger både Produktionsskolen og EUC Nord vægt på, at udvikling af nye indsatser sker i et samarbejde med UU Hjørring. UU tager også initiativ til møder når der for eksempel kommer en ny lovgivning eller en ny reform, der informerer UU om konsekvenserne af de nye regler og indbyder til sparring om, hvordan opgaverne løses fremadrettet. Som tidligere nævnt er der fysisk placeret UU vejledere på EUC Nord, dette gør sig også gældende på Jobcenteret. De unge der kommer ind på Jobcenteret dækker en meget lille del af UUs målgruppe. UU Hjørring har hver uge op til 21 uddannelsessamtaler på Jobcentret med unge, der søger kontanthjælp. Tanken bag disse samtaler er at imødekomme den nye kontanthjælpsreform, som peger i retning af, at alle de unge der kan, skal tage en uddannelse. Her kan UU bidrage med kvalificeret uddannelsesvejledning til den enkelte unge. For to år siden blev der gjort et forsøg på at etablere et samarbejde mellem Jobcenteret og UU Hjørring om målgruppen årige. Et tiltag som løb ind i vanskeligheder og ikke blev til noget. Der ligger en mulig forklaring på det mislykkede forsøg på samarbejde i, at Jobcenteret og UU Hjørring er to områder, der bygger på meget forskellige tilgange og tankesæt. Jobcenteret hører til Arbejdsmarkedsområdet og er meget detaljeret styret gennem lovgivningen med vægt på krav, retningslinjer og sanktioner som midler til at motivere de unge til at gennemføre en ungdomsuddannelse eller finde et job. Ungdommens Uddannelsesvejledning er et område med rødder i undervisningssektoren, der er præget af en humanistisk tilgang med vægt på vejledning samt relations- og motivationsopbygning som midler til at skabe de bedste forudsætninger for, at den unge lykkedes med at få en uddannelse. En UU vejleder beskriver forskellen i mindset ved dette eksempel: Vi gør det modsatte af jobcenteret hvis en ung ikke dukker op til et aftalt møde så kontakter vi dem, hvorimod Jobcenteret skærer i ydelsen. Det er således et grundvilkår for samarbejdet mellem Jobcenteret og UU Hjørring, at der er tale om to områder, der grundlæggende har forskellige tilgange til opgaveløsningen. Kunsten er at få et praktisk 11
13 samarbejde til at fungere med plads til og respekt for betydningen og berettigelsen af begge tilgange og herigennem få 2+2 til at give mere end 4. Både sagsbehandlere på Jobcenteret og UU vejlederne ønsker et styrket samarbejde og henviser til de gode erfaringer fra tidligere, hvor Jobcenteret og UU havde fælles opstartssamtaler med de unge. Denne praksis blev desværre opgivet pga. manglende ressourcer fra Jobcenterets side. I forhold til UUs opgaver efter grundskolen, bliver UUs evne til at lave en håndholdt indsats fremhævet af forældre til unge, der har haft behov for særlig vejledning. Der har været en oplevelse af, at UU har haft en palet af muligheder, men har skræddersyet forløb til den enkelte. Fx handlede det ikke bare om at komme i praktik, men mere hvad det var i praktik som. 5.1 Delkonklusion med anbefalinger UUs opgave uden for grundskolen opleves af størstedelen af samarbejdspartnerne som meget vigtig. Særligt kendskabet til den unge spiller en stor rolle i at den unge kan blive afklaret, og også blive taget godt imod af den ungdomsuddannelse, produktionsskole eller Jobcenter, der arbejder videre med den unge. Den faglige sparring med UU bliver fremhævet, da samarbejdsparterne har nogle at sparre med, der umiddelbart står udenfor systemet, men til gengæld har et bredt kendskab til den unge. Både sagsbehandlere på Jobcenteret og UU vejlederne ønsker et styrket samarbejde mellem UU Hjørring og Jobcenteret. De unge og forældrene lægger vægt på UUs mulighed for at lave individuelle forløb for de unge, da indsatsen opleves at virke bedre, når den er tilpasset den enkelte. Det anbefales at søge samarbejdet styrket med respekt for, at der er tale om to områder med meget forskellige tilgange til opgaveløsningen. Det vil være gavnligt at indlede dialog og udviklingsarbejde om opgaveløsning og rollefordeling i samarbejdet mellem Jobcenteret og UU Hjørring. Derudover anbefales det, at det forsøges at finde tiden til, at Jobcenterets rådgiver og UU igen kan gennemføre opstartsmøder med de unge i fællesskab. 12
14 6. Samarbejdsparternes syn på UU Hjørring Studievejlederne på EUC-Nord oplever at UU Hjørring har gjort meget for at skabe åbenhed. Det har skabt god kemi mellem studievejlederne på EUC-Nord og UU vejlederne, hvilket resulterer i et godt til let tilgængeligt samarbejde. Studievejlederne på Hjørring Gymnasium karakteriserer samarbejdet med UU vejlederne som let og tillidsfyldt og det skinner igennem, at UU vejlederne har fokus på den unge i samarbejdet. UU vejlederne er positive og tager sig tid til at lytte og de har fokus på den unges muligheder. Samarbejdet lykkes rigtigt godt når UU vejlederne rykker hurtigt ud i forhold til en frafaldstruet elev, og det gør de altid. Også sagsbehandlerne på Jobcenteret oplever, at UU vejlederne er let tilgængelige og hurtige til at reagere på henvendelser. Der er en god stemning i samarbejdet og sagsbehandlerne oplever, at de har et kollegialt forhold til mange af UU vejlederne. Jobcenteret oplever også, at der er forskel på UU vejlederne og på kvaliteten af den indsats de leverer. Sagsbehandlerne er i tvivl om hvor højt prioriteret UU s opgaver på Jobcenteret er for UU vejlederne. 6.1 Delkonklusion med anbefalinger UU Hjørring er vellidt blandt alle sine samarbejdspartnere. Ved alle samarbejdspartnere der er blevet interviewet er det gode samarbejde med UU blevet nævnt. Samarbejdet med UU bliver karakteriseret med ord som åbenhed, tillid, tilgængelig, hurtig, lyttende og løsningsorienteret. På baggrund af analysen af samarbejdsparternes syn på UU, kan en anbefaling være, at der bliver fokuseret på at styrke samarbejdet mellem jobcenteret og UU Hjørring. Et forslag kunne være at afholde et fælles seminar, hvor forventninger, arbejdsopgaver og muligheder for at skabe et endnu bedre samarbejde drøftes. 13
Baggrund for evalueringen
Indholdsfortegnelse Baggrund for evalueringen... 2 Evalueringens formål og evalueringsspørgsmålet... 2 Evalueringsmetode... 2 Målsætningerne for unges overgang fra folkeskole til ungdomsuddannelse og arbejdsmarked...
Læs mereEVALUERING AF DEN HÅNDHOLDTE VEJLEDNING I HALSNÆS
EVALUERING AF DEN HÅNDHOLDTE VEJLEDNING I HALSNÆS DECEMBER 2014 1 Hvad får den håndholdte fokusunge Arbejdet i grundskolen med håndholdte/fokuselever, UUH, nov. 2014 Den håndholdte vejledning i grundskolen
Læs mereEvaluering af samarbejdet mellem UU-center Kolding og ungdomsuddannelserne efterår 2014
Evaluering af samarbejdet mellem UU-center Kolding og ungdomsuddannelserne efterår 2014 Skriv gerne uddybende kommentarer til dine svar: (7 Svar) Nogle elever fra folkeskolen virker slet ikke motiverede,
Læs mereOverblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne
Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne Klare mål Klare mål, klar ledelse og gode resultater hænger sammen. Regeringen ønsker derfor at opstille fire klare, overordnede mål
Læs mereOpsamling fra UTA projektgruppemødet d. 8. december 2008
Opsamling fra UTA projektgruppemødet d. 8. december 2008 Tidspunkt: 8. dec. 13.00-15.30 Sted: mødelokale 240 i Rådmandshaven Deltagere: Berit, Bjørn, Charlotte, Ditte, Hannah, Inger, Jette, Lis, Morten,
Læs mereHåndværksrådet anbefaler, at folkeskolens vejledere udvikler deres samarbejde med både erhvervsskoler og lokale uddannelsesudvalg.
10 veje til flere dygtige faglærte - alle har et ansvar For at sikre høj faglighed og motivation skal den enkelte unge have netop det uddannelsestilbud, der passer ham eller hende, og mange aktører skal
Læs mereFra udfordring til forankring. - Inspiration til proces og metode
Fra udfordring til forankring - Inspiration til proces og metode p Indledning Udfordring Analyse Handlingsplan Indsats Evaluering Forankring Fra udfordring til forankring - Inspiration til proces og metode
Læs mereBekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til ungdomsuddannelserne
BEK nr 440 af 13/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 2. juli 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j. nr. 008.860.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse
Læs mereNordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede
Nordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede 1 Indholdsfortegnelse Overordnet målsætning 3 Elevernes lyst til at lære og bruge matematik 3 Matematikken i førskolealderen 3 Matematikken i indskolingen
Læs mereFælles indsatser i UU-Vestegnens regi
Statuspapir: Fælles indsatser i UU-Vestegnens regi Tema 1: Flere unge i erhvervsuddannelse 1.09.15 - Status: Planlagte, iværksatte og gennemførte aktiviteter UU har internt gennemført en kompetence- og
Læs mereTværgående indsats for ledige unge
Tværgående indsats for ledige unge 27. august 2015 Jakob Jensen, COK og Lone Englund Stjer, KL 27-08-2015 1 Hvad snakker vi om Udfordringen hvad siger analysen Det økonomiske potentiale i en effektiv forebyggende
Læs mereReferat Centerrådet for UU-Center Sydfyn's møde Mandag den 31-03-2014 Kl. 15:30 Udvalgsværelse 5, Ramsherred 12, 3.sal, Indgang G
Referat Centerrådet for UU-Center Sydfyn's møde Mandag den 31-03-2014 Kl. 15:30 Udvalgsværelse 5, Ramsherred 12, 3.sal, Indgang G Deltagere: Mette Kristensen, Jakob Holm, Søren Sønderlund Hansen, Lisa
Læs mereEn styrket og sammenhængende overgangsvejledning
En styrket og sammenhængende overgangsvejledning 93% af de unge starter på en ungdomsuddannelse når de forlader folkeskolen. Tallet har været stigende og er resultatet af en systematisering af uddannelsesplanlægningen
Læs merePolitik for unges uddannelse og job
Politik for unges uddannelse og job Indhold Forord Forord... 2 Fremtidens platform - uddannelse til alle... 3 Job- og Uddannelsestilbud med mening... 4 Et rummeligt uddannelsestilbud... 5 En god start
Læs mereMiddelfart Kommunes beskæftigelsesplan 2016
Beskæftigelsesplan 2016 Middelfart Kommunes beskæftigelsesplan 2016 Beskæftigelsesplan 2016 angiver Middelfart Kommunes beskæftigelsespolitiske fokusområder i 2016. Målene styrer prioriteringen af strategien
Læs mereHåndværksrådet takker for lejligheden til at afgive høringssvar på de 5 bekendtgørelsesudkast på vejledningsområdet.
Undervisningsministeriet uvavej@uvm.dk cc. lone.basse@uvm.dk 17. juni 2014 Høringssvar bekendtgørelser på vejledningsområdet Håndværksrådet takker for lejligheden til at afgive høringssvar på de 5 bekendtgørelsesudkast
Læs mereTema: Unge i Rudersdal et blik på unges uddannelse og arbejde. - Møde i Erhvervs-, Vækst-, og Beskæftigelsesudvalget 09.04.2014
Tema: Unge i Rudersdal et blik på unges uddannelse og arbejde Møde i Erhvervs, Vækst, og Beskæftigelsesudvalget 09.04.2014 Indhold Ungepolitik Unge i Jobcentret Uddannelse Kriminalitet Kontanthjælpsreformen
Læs mereBeskæftigelsesplan 2016
gladsaxe.dk Vejen til uddannelse og job Beskæftigelsesplan 2016 Vision og mission Gladsaxe Byråd har, i udkastet til kommunestrategien for 2014-2018, formuleret følgende overordnede vision: Gladsaxe Kommune
Læs mereNotat til samarbejde mellem Næstved Kommune og erhvervsskolerne om erhvervsskolereformen
Notat til samarbejde mellem Næstved Kommune og erhvervsskolerne om erhvervsskolereformen Adgangskrav til erhvervsuddannelserne I Næstved Kommune var der i skoleåret 2013/2014 39 elever, der ved 9. klasses
Læs mereOpsamling på Temadag 17. december 2014
Opsamling på Temadag 17. december 2014 Indledning Dette dokument er et forsøg på at indfange essensen af de emner, som de mange post-its beskriver under hvert af de fem temaer fra handlingsplanen. Dokumentet
Læs merePRAKSIS SOM INSPIRERER
PRAKSIS SOM INSPIRERER Tema 2 Samarbejde på tværs Anbefalingerne til Samarbejde på tværs er lavet på baggrund af samtaler med ledere og medarbejdere fra jobcenter Mariagerfjord, Thisted og Aalborg samt
Læs mereUU VEJLEDNING OM INDUSTRIENS UDDANNELSER
UU VEJLEDNING OM INDUSTRIENS UDDANNELSER Især industrien vil mangle 20.000 faglærte i 2020. Sådan skriver DI Indsigt i november 2013. Ledighedstal fra Dansk Metal bekræfter denne udvikling. Tallene er
Læs mereFælles ansvar - fælles indsats VERSION 2.0
Fælles ansvar - fælles indsats VERSION 2.0 Indsatsområder for arbejdet med børn og unge i Hjørring Kommune 2016-2019 Indhold Hvorfor denne publikation? INDLEDNING Hvorfor denne publikation?... 2 Indledning...
Læs mereAktivitet Mål Ressourcer/barrierer Lang/kortsigtet
VEJLEDNING Mentorordning: De unge skal holdes i hånden ved hjælp af en mentor. Det er vigtigt med nogle, der kan "samle den unge op" og guide den Mentorordningen kan være 1) individuelt tilpassede forløb,
Læs mereImplementeringsplan for initiativerne i Ungepakken
Roskilde Kommune November 2010 Implementeringsplan for initiativerne i Ungepakken Regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og Radikale Venstre indgik den 5. nov. 2009 en aftale om "Flere unge i
Læs mereEvaluering af EUD10, 2016. EUD10-forløbet i elevperspektiv
Evaluering af EUD10, 2016 EUD10-forløbet i elevperspektiv ECALUERING AF EUD10, 2016 EUD10-forløbet i elevperspektiv FORMÅL 3 METODEVALG 3 HVAD ER EUD10? 3 EUD10 i Næstved 4 Eleverne i EUD10 4 Hvorfor har
Læs mereLokal udviklingsplan for
Lokal udviklingsplan for Trøjborg dagtilbud 2015 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område
Læs mereFolketinget har en uddannelsesmålsætning Det har vi også på Randers Realskole. Hvad vil vi undersøge? 10. klasse er begyndelsen Ikke slutningen
Folketinget har en uddannelsesmålsætning Det har vi også på Randers Realskole Hvad vil vi undersøge? 10. klasse er begyndelsen Ikke slutningen Det er almindelig kendt, at regeringen har en målsætning om,
Læs mereI Aalborg kommune blev drøftelserne i høj grad taget på det bagtæppe af samarbejde om de unge, som udgøres af vore lokale Ungestrategi.
Der var engang en lille reform Da de første udspil til kontanthjælpsreformen kom tidligere i 2013, skabte de naturligt nok livlig aktivitet i kommunerne. Hvad var egentlig meningen? Hvad er det nye og
Læs mereØkonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 54.00.00-P05-3-14 Dato:11.8.2014
Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 54.00.00-P05-3-14 Dato:11.8.2014 Uddannelsesparathedsvurdering (UPV) i Horsens Kommune Formålet med UPV Undersøgelser viser, at personer
Læs mereUddannelsesHusets Erhvervsmentornetværk
Esbjerg JobAktiv Motorvej UddannelsesHusets Erhvervsmentornetværk Giv Esbjergs unge mod på fremtiden UddannelsesHuset Spangsbjerg Møllevej 70-6700 Esbjerg www.uddannelseshuset.esbjergkommune.dk uddannelseshuset@esbjergkommune.dk
Læs mereKompetencebevis og forløbsplan
Kompetencebevis og forløbsplan En af intentionerne med kompetencebevisloven er, at kompetencebeviset skal skærpe forløbsplanarbejdet og derigennem styrke hele skoleforløbet. Således fremgår det af loven,
Læs mereNytårshilsen fra UU 2014
Nytårshilsen fra UU 2014 Med denne hilsen vil vi forsøge at give et indblik i vores arbejdsområder, beskrevet af UU-vejlederne og redigeret af UU-leder, Henry Hansen UU skal sikre, at de unges valg af
Læs mereI følgende dokument fremgår gennemgang af Tippens evalueringer fra efteråret 2014.
Evaluering i Tippen, efterår 2014 en del af Varde Kommune, med 4 døgnafdelinger og eget skoletilbud. Samlet opsummering af evalueringsindhold: I følgende dokument fremgår gennemgang af Tippens evalueringer
Læs mereForslag til styrkelse af den forebyggende indsats over for misbrug og kriminalitet blandt unge
Forslag til styrkelse af den forebyggende indsats over for misbrug og kriminalitet blandt unge Kommunalbestyrelsen besluttede i forbindelse med vedtagelsen af budget 2014 at afsætte 1,0 mio. kr. i 2014
Læs mereBeskæftigelsesplan 2016. Jobcenter Jammerbugt
Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Jammerbugt 1 2 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Overordnede fokusområder i Jammerbugt Kommune... 4 Rammevilkår for indsatserne... 5 Fokusområderne... 7 Ungeindsats...
Læs mereVirksomhedsplan for UU-Center Sydfyn 2015
Virksomhedsplan for UU-Center Sydfyn 2015 Juni 2015 Overordnet mål/ Vejledning især målrettet de ikke uddannelsesparate Med vedtagelsen af reform om Erhvervsuddannelserne skal vejledningen målrettes til
Læs mereAt 1) byrådet tiltræder den fremsendte plan for fritids- og ungdomsskoleområdet i Aarhus Kommune.
Indstilling Til Fra Dato Aarhus Byråd via Magistraten Klik her for at angive tekst. Dato for fremsendelse til MBA Indstilling om plan for fritids- og ungdoms- skoleområdetområdet Byrådets beslutning om
Læs mereSammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune
Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Produceret af Thisted Kommune Juli 2015 EVALUERING AF FOLKESKOLEREFORMEN I THISTED KOMMUNE I juni måned 2013 indgik
Læs mereBilag til styrelsesvedtægten
Bilag til styrelsesvedtægten Fritidsundervisningen Ungdomsklubber Dagundervisningen 10. klasse Dagundervisningen Heltidsundervisning (UP) Dagundervisningen Erhvervs Grund Uddannelsen (EGU) Dagundervisningen
Læs mereBESKÆFTIGELSESPLAN 2016
BESKÆFTIGELSESPLAN 2016 Beskæftigelsesindsatsen i Haderslev Kommune skal sikre, at kommunens borgere har mulighed for at deltage aktivt på arbejdsmarkedet, og at jobparate borgere hjælpes hurtigst muligt
Læs mereSammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016
Hvidovre 2012 sag: 11/54709 Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Fælles ansvar for vores børn. Hvidovre Kommune vil i fællesskab med forældre skabe de bedste
Læs mereIndstilling. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Børn og Unge. Aarhus Kommune. Den 3. oktober 2013
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Børn og Unge Den 3. oktober 2013 Aarhus Kommune Pædagogisk Afdeling Børn og Unge Det foreslås i indstillingen, at der iværksættes en række initiativer, der
Læs mereDen nødvendige koordination - BKF sætter fokus på den kommunale forpligtelse i indsatsen for handicappede børn og unge og deres familier
Notat Dato: 4. november 2007/jru/ami Den nødvendige koordination - BKF sætter fokus på den kommunale forpligtelse i indsatsen for handicappede børn og unge og deres familier I årsmødevedtagelsen Alle børn
Læs mereAdministrationsgrundlag for sygedagpengeområdet
9. maj 2012 Administrationsgrundlag for sygedagpengeområdet Dette notat indeholder grundlaget for Silkeborg Kommunes administration af sygedagpengeområdet. Notatet beskriver de centrale retningslinjer
Læs mereStrategi for Jobcenter Aalborgs virksomhedssamarbejde 2014-2015
Strategi for Jobcenter Aalborgs virksomhedssamarbejde 2014-2015 1 1. Indledning Et stort udbud af kvalificeret arbejdskraft bidrager til at virksomhederne kan vækste til gavn for samfundet. Det er således
Læs mereReferat af møde den 21. oktober 2014 med Jobcenter Vordingborg vedr. visitation af unge på uddannelseshjælp
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 22. Oktober 2014 J.nr.: 2014-0031189 /MGR Referat af møde den 21. oktober 2014 med Jobcenter Vordingborg vedr. visitation af unge på uddannelseshjælp Mødedeltagere:
Læs mereUngdommens Uddannelsesvejledning, Bornholms Regionskommune. Målsætninger for UU Bornholm 2013/2014
Ungdommens Uddannelsesvejledning, Bornholms Regionskommune Målsætninger for UU Bornholm 2013/2014 Gitte Hagelskjær Svart, UngePorten 01-08-2013 UU Bornholm er en uafhængig vejledningsinstitution, som har
Læs mereErhvervsuddannelses- og vejledningsreform
Erhvervsuddannelses- og vejledningsreform Erhvervsuddannelsesreformen (EUD reform) forventes vedtaget juni 2014 med virkning fra 1. juli 2014. I samme reform indgår også en vejledningsreform, som har betydning
Læs mereUngeenheden Ringsted 2011. Et nyt og hélt tilbud til de mange unge i midten
Ungeenheden Ringsted 2011 Et nyt og hélt tilbud til de mange unge i midten Aktører Ungeenheden i Ringsted, og flere samarbejdsparter end der var kasser til blandt andet børneområdet, det voksensociale
Læs mere1. Ansvar og redskaber til kommunerne
6. Alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse Alle unge skal have mulighed for at påbegynde og gennemføre en kompetencegivende ungdomsuddannelse. Uddannelsesniveauet skal løftes, så vi sikrer mod,
Læs mereUngestrategi 2015-17. Uddannelse og beskæftigelse til alle unge i Aalborg Kommune
Ungestrategi 2015-17 Uddannelse og beskæftigelse til alle unge i Aalborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1 Forord 5 2 Strategiens opbygning vejen i arbejdet 6 3 Fælles værdigrundlag for og i arbejdet med
Læs mereBeskæftigelsesplan 2016-2020. Københavns Kommunes Beskæftigelses- og Integrationsforvaltning
Beskæftigelsesplan 2016-2020 Københavns Kommunes Beskæftigelses- og Integrationsforvaltning Indhold Indhold... 2 1 Indledning... 3 2 Københavns Vision 2020... 3 3 Ministermål 2016... 4 4 Status, udfordringer
Læs mereSKOLEPOLITIK 2014-2018
SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen
Læs mereUnges vej mod ungdomsuddannelserne - om unges uddannelsesvalg og overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse og arbejde
Unges vej mod ungdomsuddannelserne - om unges uddannelsesvalg og overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse og arbejde Mette Pless og Noemi Katznelson Center for Ungdomsforskning LLD, Danmarks Pædagogiske
Læs mereVirksomhedsrettet indsats hjælper langtidsledige seniorer tilbage på sporet
Virksomhedsrettet indsats hjælper langtidsledige seniorer tilbage på sporet Det hænger sammen. Når ledigheden stiger over en længere periode, vokser gruppen af langtidsledige. Dette giver udfordringer
Læs mere1. Aftalens parter. 2. Formål. 3. Aftalens indhold. 4. Parterne. Aftalen indgås mellem: Aabenraa Kommune Skelbækvej 2 6200 Aabenraa www.aabenraa.
1 1. Aftalens parter Aftalen indgås mellem: Aabenraa Kommune Skelbækvej 2 6200 Aabenraa www.aabenraa.dk og VUC Syd Christian d. X s vej 39 6100 Haderslev www.vucsyd.dk 2. Formål Et partnerskab mellem Aabenraa
Læs mereTOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT
TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT INTRODUKTION TIL GUIDEN Din kommune er blevet udvalgt til at være med i projektet Bedre til ord, tal og IT. Du får denne guide, fordi du har en bærende rolle i
Læs mereLedelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog
5. oktober 2010 Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog Forord Tillid, dialog og ansvar er omdrejningspunkterne, når vi taler relationer mellem medarbejdere og ledere på
Læs mereUU-vejledning efter indstilling fra Børn og Unge-byrådet
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 7. november 2014 Børn og Unge-byrådet Indstilling om Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) i Aarhus Kommune fremsendes
Læs mereEvaluering af Projekt SOFIE. en social indsats for udsatte boligområder i Esbjerg
2015 Evaluering af Projekt SOFIE en social indsats for udsatte boligområder i Esbjerg Indhold 1.0 Resume... 3 2.0 Indledning... 7 2.1 Baggrund... 7 2.2 Om Projekt SOFIE... 7 2.2.1 Projekt SOFIE's organisation...
Læs mereHøje-Taastrup Kommune. Trivselsundersøgelse 2005. April 2005
Høje-Taastrup Kommune Trivselsundersøgelse 2005 April 2005 Trivselsundersøgelsen 2005 Hovedrapport Forord... 3 1. Sammenfatning... 4 2. Indledning... 6 3. Udførelse og udviklingsmuligheder i arbejdet...
Læs mereDen kvalitative evaluering af den håndholdte indsats
Notat Sagsnr.: 013/0004165 Dato: 3. april 013 Titel: Kvalitativ evaluering af den håndholdte indsats Sagsbehandler: Maja Roesen Projektkoordinator Den kvalitative evaluering af den håndholdte indsats Jeg
Læs mereFOREBYGGELSE AF HASHRYGNING HOS UDDANNELSESSØGENDE UNGE
Uddannelsesforum og samarbejdspartneres aftale vedrørende FOREBYGGELSE AF HASHRYGNING HOS UDDANNELSESSØGENDE UNGE Jævnlig hashrygning svækker unges muligheder for uddannelse og fremtidige karriere. Det
Læs mereForslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune
Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i
Læs mereUngestrategi. - Flere unge i Albertslund skal gennemføre en ungdomsuddannelse
Ungestrategi - Flere unge i Albertslund skal gennemføre en ungdomsuddannelse Sundheds- og Socialforvaltningen og Børne- og Undervisningsforvaltningen Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertlund
Læs mereRevideret kommissorium
Center Familie og Handicap Journalnr: 27.00.00-G01-20-15 Ref.: Tanja Lillelund Telefon: 99887609 E-mail: tali@rebild.dk Dato: 22-12-2015 Revideret kommissorium Projekt: Fælles indsats Stamoplysninger Center/afdeling
Læs mereSusanne Minds Evaluator VIA University College. 25-11-10 Susanne Minds VIA
Susanne Minds Evaluator VIA University College 25-11-10 Susanne Minds VIA 1 Evaluering 25. november 2010 Projektmål Status Resultater Anbefalinger Hvad ved vi nu Gode idéer Udfordringer Spørgsmål 25-11-10
Læs mereBilag 1: Projektbeskrivelse Oprettelse af forældrerollemodelkorps i København
Bilag 1: Projektbeskrivelse Projekttitel Oprettelse af forældrerollemodelkorps i København Tema Ansvarlig Sagsnummer Lokale rollemodelkorps Mette Gram og Lotte T. Larsen (Brug For Alle Unge) og Mahtab
Læs mereSkoleleder Søndersøskolen
Skoleleder Søndersøskolen Job- og Kravprofil Forfatter: Jette Marie Christensen Oprettet den 10. december 2015 Dokument nr. 480-2015-100048 Sags nr. 480-2013-13508 Indhold Indledning... 2 Ansættelsesudvalg...
Læs mereLæringsmå l i pråksis
Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning
Læs merePolitisk udvalg/ opfølgningsredegørelse. Børn- og Ungeudvalget
Kerneområde/ effektmål Flere kommer i uddannelse og job (Udvikling og Læring) Gennemførsel af ungdomsuddannelse Børn lærer mere og er mere kompetente (Udvikling og Læring) læring Politisk udvalg/ opfølgningsredegørelse
Læs mere1. Formål med udvikling af ordblindetesten
Notat Emne Til Kopi til Ny national ordblindetest PPR og Specialpædagogik Skoleledere Den 10. juni 2015 Aarhus Kommune Børn og Unge 1. Formål med udvikling af ordblindetesten Formålet med Undervisningsministeriets
Læs mereLautrupgårdskolens handleplan for inklusion.
Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion. 1. Lautrupgårdskolen udarbejder handleplan for inklusion. Mål: Inklusionsstrategien skal implementeres som en naturlig del af hverdagen. Succeskriteriet: At
Læs mereVirksomhedsplan for UU-Center Sydfyn 2015 med status juni og november 2015
Virksomhedsplan for UU-Center Sydfyn 2015 med status juni og november 2015 Vejledning især målrettet de ikke uddannelsesparate Med vedtagelsen af reform om Erhvervsuddannelserne skal vejledningen målrettes
Læs mereYdelsesoversigt 2014-15. Ungdommens Uddannelsesvejledning København
Ydelsesoversigt 2014-15 Ungdommens Uddannelsesvejledning København Beskrivelse af samarbejde og ansvar mellem Ungdommens Uddannelsesvejledning København og grundskolerne 2014-15 Baggrund for samarbejdsbeskrivelsen
Læs mereNordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede
Nordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede 1 2 Indholdsfortegnelse Overordnet målsætning 4 Fokusområder 5 Elevernes lyst til at lære og bruge matematik 5 Matematikken i førskolealderen 6 Matematikken
Læs mereØkonomi og Administration Sagsbehandler: Jeanette Grauballe Sagsnr P Dato:
Økonomi og Administration Sagsbehandler: Jeanette Grauballe Sagsnr. 17.00.00-P00-1-17 Dato:9.2.2017 Orientering om uddannelsesvejledning i udskolingen Et af formålene med folkeskolereformen er at sikre
Læs mereForord. Læsevejledning
Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning og
Læs mereHF & VUC FYN er landets største VUC, og det forpligter. Derfor vil vi også være landets bedste VUC til at
Fælles fokus på læring HF & VUC FYN bygger bro til en fremtid med mere uddannelse bedre job og højere livskvalitet Strategi 2016 2019 Med udgangspunkt i denne vision uddanner vi unge og voksne i et miljø,
Læs mereBedre og mere attraktive erhvervsuddannelser produktionsskolernes rolle. Produktionsskoleforeningen Marts 2014
Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser produktionsskolernes rolle Produktionsskoleforeningen Marts 2014 Styrkelse af produktionsskolerne For unge der ikke umiddelbart har forudsætninger for at påbegynde
Læs mereForpligtende partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, EUC Nord og Hjørring Kommune
Forpligtende partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, EUC Nord og Hjørring Kommune Gyldighedsperiode: 2. maj 2014 til 31. august 2015 Aftalens parter Denne forpligtende samarbejdsaftale indgås mellem:
Læs mereBilag A Status på flagskibe. Netværk: Fællesskab i bevægelse
Netværk: Fællesskab i bevægelse Et ønske om at nedsætte ensomhed for udviklingshæmmede i egen bolig da deres tilbud fra kommunen er begrænset til besøg i eget hjem, hvilket ikke understøtter behovet for
Læs mereBedre veje til en ungdomsuddannelse
Uddannelsesforbundet takker for muligheden for at bidrage til ekspertgruppens arbejde. Uddannelsesforbundet finder, at løsningerne for den berørte målgruppe skal tage udgangspunkt i den enkelte unges situation,
Læs mereSlagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020
Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Tak for brug af billeder: Vibeke Olsen Hans Chr. Katberg Olrik Thoft Niels Olsen Indledning Med personalepolitikken som vejviser Så er den her den nye personalepolitik!
Læs mereTemadrøftelse: Unge uden for uddannelse og job
Temadrøftelse: Unge uden for uddannelse og job Disposition 1. De inaktive unge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, 2016 2. Hvem er de unge ledige? Center for Ungdomsforskning, 2011 3. Indsatser på folkeskoleområdet
Læs mereErhvervsGrundUddannelsen - EGU... 3. Placering i uddannelsesbilledet... 3. Målgruppe... 4. Uddannelsesbeviset... 4. Opbygning... 5. Praktikdelen...
VORDINGBORG KOMMUNE INDHOLD Denne folder skal informere om EGU. Informationen er henvendt til vejledere i Vordingborg Kommune og andre der ønsker grundlæggende viden om EGU og uddannelsens muligheder.
Læs mereSammenhængende strategi for forebyggelse af ungdomskriminalitet
Sammenhængende strategi for forebyggelse af ungdomskriminalitet Forord Den sammenhængende strategi for forebyggelse af ungdomskriminalitet skal ses som en del af kommunens sammenhængende børne- og ungepolitikpolitik.
Læs mereEn styrket indsats over for unge ledige
En styrket indsats over for unge ledige Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Kristendemokraterne om En styrket
Læs mereIndholdsfortegnelse. Service- og kanalstrategi for Brøndby Kommune
Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2 2. Definition og afgrænsning 3 3. Borgere og virksomheders brug af kommunikationskanaler 4 4. Hvad er strategien, og hvad betyder det for borgere og virksomheder? 5
Læs mereVejledning til alle borgere
Vejledning til alle borgere Formål Formålet med papiret Vejledning til alle borgere er dels at sætte fokus på de problemstillinger, der knytter sig til vejledningsordningerne og strukturen og dels at udpege
Læs merePraksislæring på erhvervsskole og produktionsskole en bro, som får unge til at gennemføre en erhvervsuddannelse
Praksislæring på erhvervsskole og produktionsskole en bro, som får unge til at gennemføre en erhvervsuddannelse Baggrund Gennem Pro-erhverv har man på Fyn gennem de sidste år udviklet et godt samarbejde
Læs mereDen sammenhængende Ungeindsats i Aalborg Kommune pr. 1. august 2019
Den sammenhængende Ungeindsats i Aalborg Kommune pr. 1. august 2019 Nedenfor beskrives kort baggrund, formål, målgruppe, nye indsatser og organisering af den sammenhængende ungeindsats i Aalborg Kommune.
Læs mereBeskæftigelsespolitik Silkeborg Kommune 2015-2018
Beskæftigelsespolitik Silkeborg Kommune 2015-2018 Beskæftigelsespolitikkens formål er at fremme borgernes mulighed for beskæftigelse og sikre virksomhederne kvalificeret arbejdskraft. Med Beskæftigelsespolitikken
Læs mereForslag til fornyelse, ændringer i lovgrundlag og finansiering mv.
Forslag til fornyelse, ændringer i lovgrundlag og finansiering mv. Ca. 35.000 personer tog hf-undervisning på VUC i kursusåret 2006/07 Mellem 35.000 og 45.000 unge og voksne følger hvert år hf-undervisning
Læs mereAftale mellem UU Ringkøbing Fjord og kreds 122, Fjordkredsen, om tid og løn til vejledere
Ringkøbing - Skjern Telefon 97 32 46 40 Nørregade 22 A Telefax 97 32 46 55 6950 Ringkøbing E-mail: 122@dlf.org www.dlf122.dk Ringkøbing, den 1. juli 2008 Aftale mellem UU Ringkøbing Fjord og kreds 122,
Læs mereDen Nationale Ungeenhed. Strategiplan 2010-2012
Den Nationale Ungeenhed Strategiplan 2010-2012 Den Nationale Ungeenhed, Vestre Havnepromenade 7, 9000 Aalborg. ungeenhed@ams.dk 1 Indledning Det er et stort samfundsproblem, at alt for mange unge hverken
Læs mereBekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne
Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt
Læs mereIndstilling. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Den 28.10.13. Aarhus Kommune
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse Den 28.10.13 Implementering af kontanthjælpsreformen Omsætning af kontanthjælpsreformen i Aarhus Kommunes Beskæftigelsesforvaltning.
Læs mereNotat. vedr. Forskelle samt fordele og ulemper. ved henholdsvis. Jobcenter. Pilot-jobcenter
Notat vedr. Forskelle samt fordele og ulemper ved henholdsvis Jobcenter & Pilot-jobcenter Udarbejdet af Fokusgruppen Social- og Arbejdsmarked Indledning I den fremtidige kommunestruktur flytter den statslige
Læs mere