Patientperspektivet En fænomenologisk undersøgelse

Transkript

1 Campus Roskilde, Sygeplejerskeuddannelsen Navn: Mathias M. Beisner & Nikolaj N. Nielsen Opgavetype: Bachelorprojekt Hold: Sep 10A Måned/år: Januar 2014 Vejleder:Charlotte Malling Antal tegn: Patientperspektivet En fænomenologisk undersøgelse Jeg bekræfter hermed med min underskrift, at opgaven er udfærdiget uden uretmæssig hjælp, jfr. Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser, nr. 714 af 27/06/2012. (underskrift) Denne opgave må udlånes (underskrift)... Denne opgave er udarbejdet af en studerende/en gruppe studerende ved University College Sjælland, Campus Roskilde, Sygeplejerskeuddannelsen. Dette eksemplar af opgaven er ikke rettet eller kommenteret af Campus Roskilde, Sygeplejerskeuddannelsen. Kopiering eller anden gengivelse af opgaven er kun tilladt med forfatterens/ forfatternes tilladelse. 1

2 Resume Opgaven har sit afsæt, i vores egne oplevelser af medinddragelse samt en litteratursøgning, som har været med til at afklare, at der ikke findes forskning omhandlende medinddragelse. Dette kombineret med forskning, der bekræfter at medinddragelse gavner behandlingen samt patienternes generelle oplevelse af deres indlæggelsesforløb, har været grundlag for vores videre undersøgelse af patienters oplevelser samt betydning af medinddragelse. Vores opgave bygger på en fænomenologisk kvalitativ metode, hvor der anvendes enkeltpersons interviews. Interviewene bliver kritisk fortolket, analyseret og diskuteret ud fra en hermeneutisk tilgang. Udarbejdelsen af interviewene har afsæt i Steinar Kvale s interviewguide, og den efterfølgende analyse og fortolkning sker ud fra Paul Ricoeur s fortolkningsanalyse. Relevante teoretikere bliver præsenteret forud for analyseafsnittet, og valg af relevante teorier bliver begrundet. Analysen tager udgangspunkt i patienternes citater, og de temaer vi har udledt fra interviewene, vil fungere som temaer i analyse og diskussionsafsnittet. Citaterne der inddrages i analyse og diskussionsafsnittet, vil derefter blive belyst fra forskellige vinkler, på baggrund af den relevante teori der tidligere er blevet præsenteret. Opgaven belyser hvilke oplevelser patienterne har af medinddragelse, og det fremstår, at denne oplevelse er subjektiv, alt efter patienternes erfaringer. Temaer som planlægning og information udledes af begge interviews, og ses derfor som fællesnævnere for patienternes oplevelser af medinddragelse. Patienternes forklaringer, hvor af vi har tolket manglende medinddragelse, vidner om en tilstand, hvor de er blevet tilsidesat og ikke har været inddraget i beslutningerne omhandlende deres plejeforløb. Vores opgave bliver perspektiveret til det arbejde Region Hovedstaden yder, med henblik på, at gøre patientinddragelse til en fast del af arbejdet med psykiatriske patienter. Dertil inddrages overvejelser omhandlende implementeringsmuligheder, herunder innovative tiltag til, at medinddragelse implementeres i arbejdsgangen 2

3 Abstract The task has its starting point in our own experiences of participation and in a literature search, which has helped to clarify that there is no knowledge concerning participation. This, combined with research confirming that participation benefits of the treatment and patients overall experience of their hospital stay, has been the basis for our further study of the patients experiences and the importance of participation. Our task is based on a phenomenological qualitative method where we use single person interviews. The interviews will be critically interpreted, analyzed and discussed from a hermeneutic approach. The compilation of interviews is based on Steinar Kvale's interview guide, and the subsequent analysis and interpretation is based on Paul Ricoeur's interpretation analysis. Legal theorists are presented prior to the analysis section, and the choice of relevant theories is justified. The analysis is based on the patients quotes, and the themes we have derived from interview will serve as themes in the analysis and discussion section. The quotations are taken into account in the analysis and discussion section will then be illuminated from different angles in the light of the relevant theory has been previously presented. The task illustrates the experiences patients have of involvement, and it appears that this experience is subjective, depending on the patient experience. A theme such as planning and information are derived from both interviews, and is therefore seen as common denominators for the patients' experiences of participation. The patient explanations, where from we have interpreted the lack of participation testifies to a state where they have been violated and have not been involved in decisions concerning their own treatment. Our task will be put into the perspective of the work that the Capital Region provides the order to make patient involvement to a regular part of the work with mental patients. Beside the involved considerations concerning implementation options below innovative approach to participation implemented in the workflow. 3

4 Indholdsfortegnelse Resume... 2 Abstract... 3 Problembeskrivelse... 6 Egne erfaringer (Nikolaj)... 6 Det Samfundspolitiske Perspektiv(Nikoaj)... 7 Curologisk Perspektiv(Nikolaj)... 7 Patientologisk Perspektiv(Nikolaj)... 9 Medinddragelse (Nikolaj)... 9 Afgrænsning (Nikolaj) Problemformulering Formål (Nikolaj) Litteratursøgning (Mathias) Inkulsion og eksklutionskriterier (Mathias) Databaser (Mathias) Første søgning (Mathias) Metode Videnskabsteoretiske afsæt Den fænomenologiske tilgang (NIkolaj) Hermeneutikken (Nikolaj) Fremgangsmåde Didaktiske overvejelser Interviewform (Mathias) Informanterne (Mathias) Etiske overvejelser (Nikolaj) Juridiske overvejelser (Mathias) Præsentation af fortolknings- og analysemetode Ricouer (Mathias) Præsentation og teoretikere Merry Scheel (Nikolaj) Aaron Antonovsky (Mathias) Analyse og diskussion Tema 1: Planlægning (Mathias) Tema 2: Information (Nikolaj)

5 Den æstetisk-ekspressive handlemåde (Nikolaj) Den moralsk-praktiske handlemåde (Nikolaj) Den kognitive-intrumentelle handlemåde (Nikolaj) Videnskabs- og samfundsudvikling (Nikolaj) Konklusion Perspektivering (Nikolaj) Metodekritisk afsnit (Mathias) Internet litteratur Bøger Sekundær litteratur Bilag Bilag Bilag Transkribering Transkribering

6 Problembeskrivelse Egne erfaringer - Jeg forstår ikke, hvordan antallet af mine piller kan ændre sig fra den ene dag til den anden, uden at jeg får noget af vide. KOL patient Frustrationer som denne, er noget vi ofte er stødt på i klinikken. Vi har talt med patienter, som tydeligt har udtrykt deres frustrationer. Især når patienterne ikke har været tilstrækkeligt informeret og inddraget i beslutningerne under deres indlæggelse. Frustrationerne kommer til udtryk på forskellige måder, hvilket de nedenstående eksemplificerede citater er eksempler på: - Jeg orker ikke at lave de øvelser, når jeg ikke får at vide, hvad f de skal gøre godt for. Patient med colitis ulcerosa - Det frustrerer mig når jeg først ved, at jeg har en aftale med fysioterapeuten, det øjeblik hun træder ind af døren. Sclerose patient. Vi har oplevet, at patienter der ikke føler sig retmæssig medinddraget, i mindre grad er i stand til, at samarbejde med personalet. Dette har haft negativ indflydelse på relationen til patienten. Den dårlige relation betyder, at personalet i mindre grad har kendskab til patientens problemstillinger. Personalet har haft færre resurser at arbejde ud fra, hvilket har resulteret i lavere standard for den fremtidige pleje, samt patienternes forhold til personalet. I kontrast til dette, har vi også oplevet plejeforløb hvor patienterne har følt sig tilstrækkelig informeret, samt inddraget i egen pleje. De forløb hvor der har været fokus på medinddragelse, har der været større kendskab til patientens problemstillinger. Dette har betydet højere kvalitet af plejen på baggrund af, at behandlingen har været mere målrettet. I de forløb hvor dette har været tilfældet, har patienter udtrykt tilfredshed over kvaliteten af plejen. 6

7 Vores erfaring giver os et indtryk af, at flere kroniske patienter benytter muligheden for, at forholde sig aktivt i egen pleje. Lysten til at være den aktive patient, og benytte friheden til at have indflydelse på eget plejeforløb, falder meget naturligt for flere patienter. Denne observering bliver også understreget af Mari Holen (Mari Holen, 2011, s. 263). Det Samfundspolitiske Perspektiv For samfundet stiller i højere grad krav til sundhedsvæsnet og sundhedspersonalet. Krav om hurtig behandling af høj kvalitet virker stigende. Disse krav bliver imødegået i Sundhedsloven i 2 (Sundhedsloven, 2010, afsnit 1, 2), sammen med krav om valgfrihed, let adgang til information og at behandling ikke må igangsættes uden patientens samtykke (Sundhedsloven, 2010, kapitel 5, 15). Kravene er lavet, for at sikre at patienterne får den bedste behandling, og bliver oplyst om forholdende i deres plejeforløb. Øget fokus på, at forbedre patientens mulighed for medinddragelse i egen pleje, er et relativt nyt fokusområde for det danske sundhedsvæsen. Set fra et politisk synspunkt, har man ved tiltag som National strategi for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet, forsøgt at sikre, at man på danske sygehuse i højere grad, vil have fokus på at optimere vidensdelingen af information. På den måde kan man sikre, at patienterne er bedre stillet, i forhold til at kunne træffe selvstændige valg under deres behandlingsforløb (Sundhedsstyrelsen, 2006, Afsnit 8.1 ). Som resultat af dette viser flere undersøgelser, at øget medinddragelse i eget indlæggelsesforløb har positiv indvirkning på selve behandlingsresultatet, samt den samlede oplevelse af indlæggelsen (Danske Regioner, 2012). Curologisk Perspektiv I forlængelse af de positive behandlingsresultater, som ses ved medinddragelse af patienterne i eget behandlingsforløb, er det nu også blevet et konkret punkt i Den Danske Kvalitets Model (herefter DDKM). 7

8 Her står det beskrevet, at der skal være fokus på patienterne og deres pårørendes ønsker og behov. Dette skal være med til at sikre, at de har tilstrækkelig viden til aktivt, at kunne deltage i at træffe beslutninger under deres plejeforløb (Den Danske Kvalitets Model, IKAS, 2013, punkt 2.1.2). De sygeplejeetiske retningslinjer (herefter DSR) støtter op om punkterne fra DDKM. DSR skriver, at sygeplejersken skal give information så patienten forstår den. Informationen skal være tilpasset patienten, efter situation og patientens behov. Det skal gives så patienten kan vælge, hvad der er bedst i forhold til pleje- og behandlingsforløbet (Dansk Sygeplejeråd, 2004, punkt 2.2). Af sygeplejeteoretikere har blandt andre, Merry Scheel fokus på vigtigheden af information. Hun mener, at det i interaktionen mellem patient og sygeplejerske, er sygeplejerskens opgave at sikre, at patienten har tilstrækkelig viden, til selv at kunne træffe frie valg (Scheel, 1994, s. 175). Noget tyder på, at denne patient-tilgang bliver brugt på de danske sygehuse, for Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (herfeter LUP) slår fast, at 86 % af de adspurgte indlagte patienter føler sig inddraget, i forhold til at træffe beslutninger under indlæggelse (Region Hovedstaden, 2012). På trods af de positive resultater ses det samtidigt, at der stadig er plads til forbedring i forhold til interaktionen mellem patient og de sundhedsprofessionelle fagpersoner. For LUP-undersøgelsen slår samtidig fast, at 14 % af de indlagte patienter på danske sygehuse ikke mener, at de i tilstrækkelig grad er involveret i den beslutningstagende proces under deres indlæggelse (ibid). Dette kan sammenlignes med de ambulante patienter, her ses det at blot 8 % ikke føler, at de er passende inddraget i beslutninger omhandlende deres behandling (ibid). 8

9 De benyttede undersøgelser, som omhandler medinddragelse er udarbejdet, for at dokumenterer om medinddragelse af patienter finder sted. Undersøgelserne er kvantitative, og interesserer sig ikke for patienternes oplevelse af medinddragelse. Patientologisk Perspektiv Der har været en massiv udvikling i den sundhedsfaglige verden inden for de seneste år. Flere krav bliver stillet til sundhedsvæsnet, men samtidig har patientrollen også været igennem en radikal udvikling. Patientens forventning til et behandlingsforløb er tidligere beskrevet som en passiv proces, hvor patienten ikke har tilstrækkelig viden til at tage den rette beslutning, og sundhedspersonalet derfor må tage over (Storaker, Sygeplejebogen 1, s. 67). Udviklingen i patientrollen har betydet, at patienterne er blevet mere bevidste om at være aktør i deres indlæggelsesforløb. De inddrager deres meninger når der skal tages beslutninger, og vil have mere viden og indsigt i de forskellige pleje- og behandlingsformer (Færch & Harder, Sygeplejersken, 2009 (17). Det ses også, at op mod 90 % af patienterne, benytter deres pårørende når der skal træffes beslutninger i forhold til deres plejeforløb (Region Hovedstaden, 2012). Undersøgelser viser, at øget medinddragelse af patienter øger kvaliteten. Informationsniveauet er højere, og den samlede tilfredshed af patientens oplevelse af indlæggelsesforløbet er bedre (Jacobsen, Pedersen og Albeck, Dansk Sundhedsinstitut, 2008). På trods af dette, viser en amerikansk undersøgelse omhandlende effekt af øget patient medinddragelse, at 8 ud af 10 patienter forsat selv er opsøgende på internettet i forhold til information omhandlende deres aktuelle sygdom (Koonce, Giuse, Beaurgard, 2007). Medinddragelse Den amerikanske undersøgelse sætter patienten i fokus, for derved at kunne udpege aktuelle problemstillinger. Da patienten som den eneste, har gennemlevet hele sit pleje forløb, ligger han/hun inde med stor erfaring i forhold til mødet med sundhedsvæsnet. Det er viden 9

10 som kan benyttes til at udvikle vores kendskab til medinddragelse (Amtsrådsforeningen, 2003, kap. 7). Det er bevist, at øget medinddragelse gavner behandlingen samt har en positiv effekt på patienternes oplevelse af indlæggelsesforløbet. På trods af denne konstatering, er det endnu ikke beskrevet i nogen undersøgelser hvordan patienterne oplever medinddragelsen under deres indlæggelse. Mari Holen beskriver i sin Ph.d-afhandling Medinddragelse og lighed en god ide?, at der ikke er meget forskning på dette område (Holen, 2011, Side 23). Denne påstand bliver bakket op af WHO, som har lavet en undersøgelse omhandlende øget patientsikkerhed gennem medinddragelse. Her konkluderer WHO, at der på feltet omhandlende medinddragelse, forsat ikke er nok viden (Patients for patient safety, 2010). Afgrænsning Det er et faktum, at medinddragelse af patienter i eget plejeforløb øger kvaliteten, og styrker den positive oplevelse af indlæggelsesforløbet. De undersøgelser der bekræfter dette, bygger på kvantitative studier. Det er studier, som ikke tager udgangspunkt i patientens perspektiv. 14 % af indlagte patienter føler sig forsat ikke tilstrækkeligt medinddraget i eget plejeforløb. For at videreudvikle forståelsen af medinddragelse, må patienten inddrages som en kilde til viden. Gennem patienten kan der opnås forståelse for betydningen af medinddragelse, samt opnås indblik i deres oplevelser med medinddragelse. Vi har valgt, at fokusere på indlagte kroniske patienter. Dette gør vi, fordi vi mener, at denne patientgruppe har størst erfaring med kontakten til det sundhedsprofessionelle personale. Kroniske patienter har bredere kendskab til sundhedsvæsnets struktur og tilbud. På baggrund af, at vi kun vil inddrage 1-2 personer i vores interview, er 10

11 det afgørende at vi benytter kilder, som vi mener, har et dybdegående kendskab til det danske sygehusvæsen. Problemformulering Hvordan oplever indlagte kroniske patienter medinddragelse, og hvilken betydning har det for patienternes oplevelse af deres plejeforløb? Formål Denne opgave har til formål, at undersøge og få indsigt i kroniske patienters oplevelse af medinddragelse, og hvilken betydning, de mener, dette har for deres indlæggelsesforløb. Resultatet vil kunne videreformidles og benyttes i en faglig udvikling af sygeplejerskens forståelse af patienternes opfattelse af medinddragelse. En forståelse, som fremover ville kunne implementeres og benyttes i forebyggende og sundhedsfremmende aspekter af plejen, hos indlagte patienter (Retsinformation, bekendtgørelse 27, 2008). Litteratursøgning For at indhente materiale til opgaven, vil der anvendes systematisk kildesøgning og kædesøgning på nettet. For at få dybere forståelse af emnet, startes der med en bred søgning på Google. Ud fra denne søgning, laves der søgeord. Ud fra den brede søgning er der fundet en ph.d. afhandling af Mari Holen. Afhandlingen omhandler medinddragelse og lighed og vil derfor blive benyttet i opgaven. Ud fra afhandlingen vil der, ved kædesøgning, findes relevant litteratur (Glasdam, 2012, side 37). Til vurdering af litteratur anvendes en model ved navn vurdering af kvalitative studier (herefter VAKS). Ved at benytte VAKS, vurderes det fundne litteratur ud fra kvalitetskriterier. Det sikrer, at litteraturen er af høj kvalitet (Poulsen, 2009, 1. afsnit ). VAKS skemaerne, som litteraturen bliver vurderet ud fra, vedlægges som bilag 1. 11

12 Inklusion og eksklutionskriterier I litteratursøgningen opsættes nogle kriterier over hvad der skal indgå og ikke skal være med. Dette gøres for at finde litteratur, som er præciseret til udarbejdelsen af opgaven (Glasdam, 2012, side 56). Inklusioner der er blevet udarbejdet, er at litteraturen skal omhandle indlagte patienter. Yderlig skal materialet have relation til medinddragelse, eller have relevans til emnet. Litteraturen skal være af nyere dato, så det må højst være 10 år gammelt. Dette er for at sikre, at opgaven er opbygget af nyere viden. Litteraturen skal være skandinavisk eller engelsksproget, så det er forståeligt og anvendeligt. Der vil blive ekskluderet litteratur, som omhandler ambulante patienter. Litteratur angående hurtige patientforløb, vil kun blive benyttet, hvis det kan underbygge påstande i opgaven. Børn og unge under 18 år er også ekskluderet. Dette er gjort, da pårørende kan have en påvirkning på deres forløb og behandling. Databaser I litteratursøgningen bliver der søgt på forskellige databaser. Disse databaser er Dsr.dk, Pubmed og sst.dk. Pubmed er brugt, for at finde udenlandsk viden på emnet. Pubmed opgiver kun artikler og tidsskrifter med fokus på sygepleje og medicin. Artiklerne er bedømt ud fra kvalitet og videnskabelighed. Dette gør dog stadig, at vi er kritisk overfor indholdet i forhold til opgaven. Det samme er vi på Dsr.dk, hvor der er artikler fra sygeplejersken og andre sygepleje relaterede artikler. Artikler fra Dsr.dk er ikke altid videnskabelige, derfor er vi her mere kildekritiske. 12

13 Første søgning Der bliver lavet søgninger i forskellige databaser ud fra søgeordene, som kan ses på figur 1. Medinddragelse AND OR AND Inddraget OR Patientinddragelse OR Involvement OR Involved OR Patient invovlement Kronikere OR Indlagte OR Patient OR Chronicle OR Hospitalized OR Patient Strategi OR Kvalitet OR Oplevelse OR Perspektiv OR Strategy OR Quality OR Perspective AND AND AND Informeret OR Indflydelse OR Vurdering OR Informed OR Influence OR Assessment Figur 1. Ud fra figur 1, kan det ses hvordan boolske operatorer er blevet anvendt. NOT er kun blevet brugt, hvis der for mange resultater. Det eksklusionskriterierne der er blevet anvendt med NOT operatoren. De boolske operatorer bruges, for at lave en mere præciseret søgning (Willman, 2007, side 82-87). I søgeprotokollen der er vedlagt som bilag 2, ses en udvidet opstilling af søgningerne. Søgeordene i figur 1, er de samme der anvendes i den engelske litteratursøgning. Ordene er blevet oversat direkte, så patientinddragelse bliver til patient involvement osv. I den fundne litteratur der findes i søgningen, gennemlæser vi referencelisterne. Ud fra disse referencer, laves der kædesøgning. Der udvælges relevant litteratur i forhold til problemformuleringen. 13

14 Metode Videnskabsteoretiske afsæt Den fænomenologiske tilgang For at til gode se patientens behov og opnå den afgørende forståelse af patienternes virkelighed, er det vigtigt at udgangspunktet for forståelsen af problemstillingen, har afsæt i patientens livsverden (Birkler, 2011, s. 35). I opgaven ønsker vi indblik i patienternes livsverden, da det er patienternes opfattelse af medinddragelse, vi søger at afklare. Her i skal det forstås, at patienters oplevelse af fænomener, er markant anderledes end det raske menneskes. Dette bunder i, at deres livsverden som er udgangspunktet for deres tolkning af fænomener, er påvirket af sygdom eller krise (Birkler, 2011, s. 33). Denne opfattelse af forbindelsen mellem ens fysiske jeg og ens mentale jeg, understøttes også af den fænomenologiske teoretiker Maurice Merleau- Ponty. Han gør op med det dualistiske syn på krop og sjæl, ved at ligestille de to og arbejde ud fra at kroppen, i lighed med sjælen, deltager i det meningsskabende liv (Thornquist, 2006, s. 130) For at sikre os en fænomenologisk tilgang, må vi være bevidste om vores egen for-forståelse. Husserls benytter begrebet epoché, der indebærer, at man ikke benægter sin for-forståelse, men derimod at man er opmærksom på at tilsidesætte den (Zahavi, 2001, s. 72). Dette er nødvendigt, hvis man vil have et sandt indblik i patienternes livsverden, som ikke er manipuleret af ens egen for-forståelse (Zahavi, 2001, s ). Her er det også vigtigt, at forstå værdien af det første møde med patienten. Husserl mener, at det er her, at fordomsfriheden trives bedst. Dermed er det i dette møde, at ens oplevelse af patientens erfaringer, er mindst påvirket af ens for-forståelse (Juul og Pedersen, 2012, s ) 14

15 Hermeneutikken I denne opgave vil hermeneutikken blive brugt til, at tolke og forstå den viden vi får fra vores interviews, samt de tekster vi har valgt at inddrage i opgaven. Når vi forsøger at opnå ny viden, fra enten patienter eller læst materiale, er det som beskrevet tidligere, nødvendigt at sætte sin forforståelse i baggrunden. Vi går aldrig ny viden i møde uden fordomme om indholdet, og er derfor aldrig fordomsfrie (Thornquist, 2006, s. 162). Men i stedet for at underkende vores for-forståelse, så må vi være forberedt på at lade den udvikle sig i mødet med ny viden fra patienter, såvel som litteratur. Dette er nødvendigt, da udviklingen af ens for-forståelse er en af grundtankerne med den hermeneutiske cirkel (Jacobsen, Lippert- Rasmussen og Nedergaard, 2012, kap. 6.1). Den hermeneutiske cirkel indgår i erkendelsesteorien (Juul og Pedersen, 2012, s. 111). I forhold til opgaven, er den hermeneutiske cirkel et redskab som vi bruger til, at bearbejde den viden vi inddrager i opgaven, for derved at opnå en erkendelse i forhold til den viden vi forsøger at forstå. For at opnå denne erkendelse, må vi fordybe os i enkeltheder. Hvert trin i opgaven skal tolkes og forstås, for det er i forståelsen af opgavens enkeltheder, at helheden og deri konklusionen findes (Thornquist, 2006, s. 163). Fremgangsmåde I næste del af opgaven vil vi beskrive, hvilke didaktiske overvejelser vi havde forud for vores interviews med patienterne. Relevante etiske overvejelser vil blive uddybet, med det formål, at klargøre vores etiske tilgang til opgaven såvel som de interviewede patienter. Vi har indgået et juridisk samtale med de inddragede patienter, overvejelser og forbehold vil også blive beskrevet senere i opgaven. 15

16 Ud fra vores interviews har vi, med Ricouer s fortolkningsteknik udledt to temaer, som vil benyttes som overskrifter i vores analyse og diskussionsafsnit. Ricoeur s arbejdsmetoder, herunder den naive læsning, strukturanalyse og kritisk fortolkning og analyse, vil blive præsenteret og begrundet senere i opgaven. De udledte temaer vil benyttes som overskrifter, og i hvert afsnit vil relevante citater blive fortolket og analyseret med relevante teoretikere. Af teoretikere vil Merry Elizabeth Scheel (herefter Scheel) og Aaron Antonovsky (herefter Antonovsky), blive præsenteret, og valget af dem vil blive begrundet. Vores analyse og diskussion har til formål at opnå ny viden, ved at stille relevant teori op mod de fund vi har gjort, på baggrund af vores interviews. I dette afsnit vil tidligere kilder fra opgaven også blive benyttet til at belyse og begrunde vores tolkninger og forbindelser mellem teori og vores tolkning. Herefter følger en konklusion. Vores konklusioner, finder deres begrundelse i en kombination af vores interviews samt analyse og diskussionsafsnittet. Vi vil redegøre for patienternes oplevelse af medinddragelse, samt hvilken betydningen det har for deres plejeforløb. Dette vil ske på baggrund af nævnte fund i opgaven. Til sidst vil vi perspektivere vores fund med ny relevant viden. At sætte vores opgave i perspektiv med ny viden, har til formål, at belyse hvorvidt vores opgave har kongruens med anden viden, samt hvilke problemstillinger der kan opstå hvis fundene i vores opgave, skal kunne implementeres og benyttes videre frem. 16

17 Didaktiske overvejelser Interviewform For bedst at besvare problemstillingen er der valgt, at arbejdes med et kvalitativt forskningsinterview. Der anvendes et kvalitativt forskningsinterview, for at få et det ekspressive aspekt af de indlagte patienters oplevelser (Lise Justensen, 2011, kap.3). Kvale beskriver et kvalitativt forskningsinterview som:... et interview, har til formål at indhente beskrivelser af den interviewedes livsverden med henblik på at fortolke betydningen af de beskrevne fænomener (Kvale, 1997, side 19) Da der undersøges oplevelsen af et begreb ud fra patienters perspektiv, benyttes en semi-struktureret interviewform. Denne form gør, at interviewet tager form efter informantens meninger og erfaringer af medinddragelse (Kvale og Brinkmann, Interview, 2009, side ). Begrundelse for ikke at vælge en struktureret interviewform er, at man får få præcise datamængder. Det ustrukturerede er ikke valgt, da datamængden kan være enorm og upræcis. Semi-struktureret interview er en balanceret blanding af det strukturerede og det ustrukturerede. Det er denne blanding, der er bedst at anvende til denne undersøgelse (ibid). Ved at bruge den semi-strukturerede interviewform, vil der komme forskellige udtalelser, afhængigt af informanterne. Hovedspørgsmålene der stilles, er udarbejdet fra problemformuleringen. På den måde sikres det, at spørgsmålene er tro mod opgaven. De er formet som åbne spørgsmål til interviewet. Lukkede spørgsmål giver hurtige informationer, men kan give et snævert syn af emnet. Ved anvendelse af åbne spørgsmål, åbnes der for uforudsigelige svar (Eide og Eide, 2008, side ). Spørgsmålene er: Hvordan oplever du medinddragelse under din indlæggelse? Hvilken betydning har det for dit plejeforløb? 17

18 For at gå dybere ned i udtalelserne under interviewet, vil der anvendes sokratisk dialog. Ved brug af sokratisk dialog, får man informanten til at begrunde og uddybe sine udtalelser. Det gør, at informanterne giver deres perspektiv på det talte emne. Den sokratiske dialog skal ikke ændre informantens synspunkt, men få dem til at reflektere og dele deres mening (Hansen, 2000, side ). Der bliver anvendt kognitive spørgsmål, da det er oplevelsen af et begreb, der arbejdes med. Et eksempel på sokratisk spørgeteknik (Hansen, 2000, side 119): Du fortæller kan du fortælle mere om det. Når du siger kan du uddybe det? For at andre ikke kan påvirke informantens meninger og opfattelser, vil der udføres enkelinterviews. Det er for at beskytte den interviewede mod, at dele information der kan være personligt (Glasdam, 2012, side 96). Til gruppeinterviews kan en dominerende person eller mening, bryde frem og påvirke andres holdninger til emnet (Glasdam, 2012, side 111). I interviewet konstrueres der neutrale hovedspørgsmål. Dette skyldes at spørgsmålene ikke må påvirke informantens holdning. Det kan også afskygge fordomme, som intervieweren kan have (Kvale og Brinkmann, Interview, 2009, side ). For bedst at kunne forholde sig aktivt lyttende, bliver der anvendt en diktafon under interviewene. Dette gør arbejdet med transskribering nemmere og der forholdes til det præcis sagte. Informanterne Informanterne der vil blive interviewet, er kroniske indlagte patienter. Disse patienter kan komme fra alle afdelinger. I denne undersøgelse er det patienter fra en medicinsk afdeling. Aldersgruppen vil ikke blive bestemt. Forskel på alderen, køn, sygdom m.m., kan åbne op for afvigelser på det givende materiale. 18

19 Der er blevet taget stilling til, hvor lang tid patienterne har været indlagt. Patienter der har været indlagt i længere tid, kan have større mulighed for at være inddraget i plejeforløbet. Informanterne vil blive informeret om undersøgelsen af den sygeplejerske, som har den daglige kontakt til patienten. Det er valgt, fordi sygeplejersken kender dem og har en bedre relation til dem. Før interviewet informerer vi dem igen og de giver samtykke til deltagelse i undersøgelsen. Etiske overvejelser Da undersøgelsen er i samarbejde med andre mennesker, vil der være etiske aspekter, der er blevet overvejet. Patienterne og informanterne i undersøgelsen har nogle rettigheder, som der vil blive overholdt. Disse rettigheder bliver beskrevet i næste afsnit om de juridiske overvejelser. De etiske overvejelser, der er gjort i forhold til opgaven, er blevet tænkt ud fra de videnskabsetiske retningslinjer. Retningslinjer er konstrueret, med udgangspunkt i principperne fra FN s menneskerettighedserklæring og Helsinki-deklarationen (Glasdam, 2012, side 29). I forhold til opgaven, vil fortrolige oplysninger, ikke blive delt. Dette er for at opretholde informantens værdighed. Informanterne vil blive skriftligt informeret inden undersøgelsen, og igen mundtlig inden undersøgelsen starter. Det gøres for, at informanten kender sine rettigheder, formålet med undersøgelsen, anonymiteten og fortrydelsesretten (Den videnskabsetiske komité, 2008). Etikken der benyttes til undersøgelsen er eksistentialistisk etik. Med eksistentialistisk etikken kan man få et indblik i, hvordan personer engagerer sig. Denne etik er udvalgt, fordi der undersøges større forståelse af mennesket (Birkler, 2011, side ). Udover at anvende eksistentialistisk etik, benyttes der konsekvensetik. Den 19

20 anvendes til at belyse den oplevelse patienter får, ud fra de handlinger sundhedspersonalet har gjort (Birkler, 2011, side ). For at informanterne føler sig lidt tryggere under interviewet, interviewes kun en person ad gangen Juridiske overvejelser Vores informanters rettigheder vil i forbindelse med undersøgelsen blive overholdt, i forhold til persondataloven. (Justitsministeriet, 2000, persondataloven). For at overholde disse rettigheder, informeres informanterne inden interviewet om undersøgelsen. Informanterne får inden interviewet fortalt deres rettigheder, hvordan interviewet vil forløbe og formålet med det (Kristensen, 2011, side 17-41). For at sikre, at informanterne forstår rettighederne i forhold til undersøgelsen, indhentes der informeret samtykke. Samtykket er accept til, at deltagelse i undersøgelsen (Husted, 2013, side 87-93). Det indsamlede materiale skal udarbejdes efter samme lovgivning. Informanterne bliver i opgaven anonymiseret, for at bevare deres identitet og privatliv. Personlige oplysninger af informanterne, vil yderligere ikke blive nævnt. Dette er for, at opfylde tavshedspligten der er underlagt alle sundhedspersoner (Kristensen, 2011, side )(Sundhed 2011). Fortrolige oplysninger bliver til sidst slettet, efter opgaven er afsluttet. Præsentation af fortolknings- og analysemetode Ricouer Til fortolkning og analyse af de indsamlede fortællinger, er vi inspireret af Ricoeur. Han er en fransk sprogfilosof, som har en fænomenologisk og hermeneutisk tilgang. Hans fænomenologiske tilgang passer til opgavens struktur og er en af grundene til, at han anvendes. Da informanterne bliver interviewet, overdrager de deres fortælling om medinddragelse. Ricoeur fremhæver at fortællinger har karakter fra en 20

21 begivenhed eller en reference (Ricœur, 1970, side 35). Det vil sige, at informanterne bygger det sagte i interviewene, på oplevelser og erfaringer. Dertil er det ved hjælp af menneskets fortælling, at man får indsigt i deres meninger og betydninger (Dreyer, P, mfl. 2010, side 60-66). Det er forståelsen af disse fortællinger, som vi bygger vores fortolkning og analyse på. Ricoeur skriver at fortællingerne er opdelt i to taler. Den levende tale og den skriftlige tale. Den levende tale, er delen hvor der interviewes. Det er en relation, hvor man er ansigt til ansigt. Sprog og kropsprog er her et vigtigt aspekt (ibid). Dertil spiller kultur og morale også en vigtig rolle i interviewet, i form af etik og normer. Disse aspekter i den levende tale påvirkes, når det indhentede materiale, bliver transskriberet til den skriftlige tale. Til fortolkning og analyse af den skriftlige tale, anvender vi også Ricoeur s fortolkningsteori. Ved at finde sammenhænge mellem meningerne i fortællingerne og skabe en struktur, kan vi skabe ny viden (Glasdam, 2012, side ). Ricoeur har opdelt teorien i 3 niveauer, som vi går ud fra. Disse niveauer er: Den naive læsning, strukturanalyse og den kritiske fortolkning og diskussion. Gennem den naive læsning, læses det transskriberede materiale igennem gentagne gange. Dette gøres, til vi opnår en antagelse om hvad fortællingerne handler om. Her forholder vi os fænomenologisk og åbne til teksterne for at undgå, at vores fordomme påvirker helhedsforståelsen (Dreyer, P, mfl. 2010, side 60-66). Efter den naive læsning, laver vi en strukturanalyse. Her skabes der struktur ud fra det læste. Der forsøges, at finde fortællingernes retning, i forhold til meninger, betydninger og temaer (ibid). Til at finde dette laves et skema, som opdeles i de 3 aspekter. Skemaet kan ses i bilag 3 og de opstillede temaer, der analyseres og diskuteres, bliver benyttet i analyse afsnittet. 21

22 I den kritiske fortolkning og diskussion, tages der citater ud fra det indhentede materiale fra interviewene. Der vil blive inddraget relevant empiri og teori op mod de to fortællinger. Præsentation og teoretikere Merry Scheel I vores opgave benytter vi blandt andet teorier af Merry Elizabeth Scheel (herefter Scheel), som er en anerkendt dansk sygepleje teoretiker, uddannet sygeplejerske, cand.phil og Ph.d. Scheel arbejder med interaktionel sygepleje, og lægger vægt på det tætte samarbejde mellem patient og sygeplejerske. Hun mener endvidere, at ideen om god sygepleje bygger på en kombination af natur-, human- og samfundsvidenskab (Martinsen og Norlyl mfl., 2012, s ). I lighed med tidligere nævnte Merleau-Ponty, arbejder hun ud fra kommunikations- og handlingsparadigmet, som åbner op for tolkningen af det hele menneske, og derved fralægger sig det traditionelle fundamentalistiske menneskesyn. Dette er relevant, da svaret på vores problemstilling ikke kan finde hos den generelle befolkning, men hos patienter hvis tolkning skal ses i et kropsligt, handlingsmæssigt, sprogligt og kulturelt perspektiv (Scheel, 1994, s ). Argumentet for dette er, at de patienter der indgår i vores undersøgelse, er indlagte og skal derfor opleves og tolkes ud fra deres aktuelle livsverden. Denne tilgang, som Scheel benytter, mener vi, er med til at skabe en rød tråd i opgaven. Dette mener vi, da den har sit udgangspunkt i den enkelte patient og læner sig op af vores fænomenologiske videnskabsteoretiske tilgang. I Scheel s interaktionelle sygepleje arbejder hun med frihedsbegrebet i en sygeplejepraktisk kontekst. Dette betyder, at frihed opleves i forbindelse med en given situation, hvor patient og sygeplejerske står over for begrænsninger og muligheder. Friheden ses derfor som situeret, men opleves ikke som et individ der er i stand til at fralægge 22

23 sig sine drifter og behov. Derimod er det et individ der udtrykker sine drifter og behov, gennem en moralsk og fornuftmæssig forstand. I en sygeplejepraktisk kontekst fordrer dette, at sygeplejersken er opmærksom på patientens livsverden samt behov, og informerer og argumenterer for, hvilke valg af muligheder der er i den givne situation. Dette ses som den moralske-praktiske fornuft. Heri ligger sygeplejerskens bevidste selvopfattelse også, samt muligheden for at være med til at stille patienten i en rolle, hvorfra han/hun kan træffe sit frie valg (Scheel, 1994, s. 175). Denne tilgang understøttes også af hendes teori om magt, som har sit udgangspunkt i Løgstrups forståelse af magtbegrebet: Anvaret for den anden kan aldrig bestå i at overtage hans eget ansvar. Scheel påpeger, at magt altid vil være til stede. Målet er at stille magten i opgavens tjeneste. Hvis magten er til stede for at løse en specifik opgave, vil den ikke have frihed til at misbruges, men der imod benyttes i den gode sags tjeneste (Scheel, 1994, s ). I dette ses også den etiske fordring. Ved at være bevidst om sin magtposition og dens formål, skal den benyttes til at udføre handlinger med hensynstagen til patienten. Den handlingsorienterede tankegang beskriver Scheel, som den kognitive-instrumentelle fornuft. Heri ligger problemløsende aktiviteter, sproglige såvel som instrumentelle, hvis formål er at yde omsorg til patienterne i specifikke situationer. For at relationen skal kunne gøre sig gældende i den interaktionelle sygepleje, kræver det en solidarisk tilgang til patienten. Dette sker ved, at ens etiske fordring og sygeplejefaglige skøn, har sit udgangspunkt i patientens livsverden. Denne handlemåde kalder Merry Scheel for den æstetiske-ekspressive fornuft. På den måde sikrer man, at man ikke er formynderisk og træffer beslutninger ud fra ens egen forståelse af virkeligheden (Scheel, 1995, , ). 23

24 Scheel bygger sin interaktionellesygepleje på de tre handlingstyper kognitivt-instrumentelle handlemåde, moralske-praktiske handlemåde og æstetiske-ekspressive handlemåde. Den kognitive-instrumentelle handlemåde er en resultatorienteret tilgang, hvor man handler bevidst mod det resultat man forsøger at opnå. Den moralsk-praktiske handlemåde indeholder skabelsen af relationer, på baggrund af ens etiske overbevisning. Den æstetisk-ekspressive handlemåde fokuserer på sygeplejerskens selvopfattelse, patientens livsverden og går hånd i hånd med den tidligere beskrevne fænomenologiske tilgang. Scheel mener, at alle tre skal være til stede for at yde omsorg. Ved isoleret brug af en af handlingstyperne, udnytter man ikke de frigørende potentialer der ligger i arbejdet med pleje af patienterne (Scheel, 1994, s, ). På baggrund af ovenstående ses det, at interaktionel sygepleje indebærer et balanceret magtforhold mellem patient og sygeplejerske. Dette forhold bygger på sygeplejerskens kunnen og egenlogik i forhold til sin etiske fordring og evidensbaserede viden. Disse faktorer skal dog ikke ses som isolerede indenfor sygeplejefaget. De vil altid være påvirket af eksterne faktorer, her under samfundet, og opfattelsen af fagets placering og funktion i samfundet (Scheel, 1994, s ) Aaron Antonovsky Aaron Antonovsky (herefter Antonovsky) er en israelsk-amerikansk professor i medicinsk sociologi, der har udviklet det salutogenetiske perspektiv. Det salutogenetiske perspektiv fokuserer på sundheden og på hvordan den vedligeholdes og udvikles. Dette modsætter det patologiske perspektiv, der fokuserer på selve sygdommene og helbredelsen af dem (Antonovsky, 2000, side 12-13). Antonovsky skriver, at vi alle udsættes for stressfaktorer. Det sker i alle situationer man skal håndtere, men ikke har et svar på (Antonovsky, 2000, side 46-50). Situationen ville ifølge opgaven, f.eks. være oplevelsen af patienternes forløb. Stressfaktorerne kan 24

25 have en negativ effekt, men efter Antonovsky, kan de i nogle tilfælde være gavnlige. Dette er i form af udvikling og erfaringer (ibid). Til svar på det salutogentiske spørgsmål omkring modstandsressourcer og stressfaktorer, udviklede Antonovsky oplevelsen af sammenhæng (herefter OAS) (ibid). Oplevelse af sammenhæng består af tre delelementer, skriver Antonovsky. Disse er begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed (Antonovsky, 2000, side 34). Begribelighed, har Antonovsky beskrevet som, oplevelsen af forskellige stimuli som sammenhængende og strukturerede. Disse kan komme fra både det indre og ydre miljø. Personer med en stærk oplevelse af begribelighed, møder forudsigelighed. Hvis der er situationer hvor uventede overraskelser opstår, skal de kunne være forklarlige (Antonovsky, 2000, side 34-37). Håndterbarhed er de ressourcer man føler der er til rådighed, for at kunne klare stimuli og krav. Disse stimuli og krav kan både komme fra det ydre og indre miljø. Ressourcerne kan her, være fra personen selv, men også komme fra en som man har tillid til. Personer der har en stærk oplevelse af håndterbarhed, oplever en balance i belastningerne fra stimuliene og kravene. De føler sig ikke behandlet uretfærdigt eller som et offer i en given situation (ibid). Meningsfuldhed beskriver Antonovsky, som det vigtigste aspekt i oplevelsen af sammenhæng. De problemer der opstår bliver vurderet ud fra, om de er værd, at bruge tid og kræfter på. Hvis man har en stærk oplevelse af meningsfuldhed, bliver problemer tit vendt til udfordringer. Antonovsky definerer meningsfuldhed, som en motivationskomponent (ibid). Hvis en person kan begribe et problem eller en situation, vil der være en stor chance for, at personen er motiveret og engageret i at finde ressourcer til håndtering af problemet. Sker denne helhed, opstår der en oplevelse af sammenhæng. Denne oplevelse skabes gennem 25

26 erfaringer og fremmes yderligere gennem livsoplevelser (Antonovsky, 2000, side 43-44). OAS er delt op i en stærk og en svag eller rigid OAS. Noget der både afhænger af de tre delelementer af OAS, men også af personens egen afgørelse af vigtigheden af forskellige områder og situationer. Der er valgt, at anvende Antonovskys teori om OAS, fordi informanterne berører elementer fra teorien. Informanterne kommer ind på begribelighed og håndterbarhed. Teorien benyttes til, at tolke ud fra patienternes oplevelser af OAS. Analyse og diskussion Tema 1: Planlægning Og så er de ikke flinke til den plan. Den ugeplan, det hedder det ikke. For nogle gange kommer de sådan en time eller halv før og siger, nå, nu skal vi lige have noget træning i dag. Det er meget dårligt. (Patient A, 2013). I ovenstående giver patienten udtryk for, at det er irriterende, ikke at blive informeret om aktiviteter, førend de skal ske. Der er udarbejdet et skema, som de sundhedsfaglige personer kan skrive dagens eller ugens forløb ned på. Skemaet hænger hos patienten, men bliver ikke fulgt. Patient A mener ikke, at det er optimalt for inddragelsen i forløbet og udtrykker sig derved: at man havde mere styr på hvornår de kommer, så man havde de aftaler. (Patient A, 2013). Der tolkes, at patienten har svært ved at få et overblik over de ting der skal ske i forløbet. Ifølge Antonovskys teori omkring oplevelse af sammenhæng tolkes det, at patient A har svært ved, at begribe og håndtere forløbet. Når patienten ikke ved hvilke aktiviteter der skal ske i løbet af dagen, bliver forløbet uforudsigelig. Uforudsigelighed kan skabe et mindre begribeligt forløb, som kan være belastende for 26

27 patienten (Antonovsky, 2000, side 34-35). Denne belastning, som tolkes, kommer til udtryk i citaterne. Hvis de sundhedsfaglige personer inddrager patienten i planlægningen, skabes der efter Antonovsky forudsigelighed. Det kan hjælpe patienterne til, at kunne forberede sig på kommende aktiviteter, i en periode hvor de har begrænset udfoldelse. Patient B udtrykker sig på samme måde omkring planlægning, men også på mængden af information. Det er som om, at de hopper over hvor gærdet er lavest (Patient B, 2013). Det tolkes af overstående citater, at planlægning og overblik har stor betydning for patient A og B. Da de sundhedsprofessionelle ikke bidrager til at skabe planlægning, påvirkes patienterne negativt og deres helheds indtrykket af forløbet forværres. Det modstrider til Sundhedslovens punkt omkring sammenhæng mellem ydelser, hvis man tager udgangspunkt fra patienternes livsverden (Sundhedsloven, 2012). Ved ikke at medinddrage patienterne i planlægningen, fastholdes patienternes afhængighed til personalet, ud fra Scheels teori om interaktionel sygepleje. Patienterne skal efter Scheel, kunne stilles i en rolle, hvor de er med til at træffe valg. Ud fra patientens perspektiv virker det som om, at sundhedspersonerne er formynderiske, da patienterne ikke bliver inddraget i planlægningen af dagen. De sundhedsprofessionelle skal efter Scheel, tage udgangspunkt i patientens livsverden og være opmærksomme på patienternes behov. I stedet hopper de over hvor gærdet er lavest (patient B, 2013), og tager beslutninger ud fra deres egen forståelse. DDKM har gjort medinddragelse til et punkt i den nyeste version fra Den bakker op om, at man skal tage udgangspunkt i patientens behov og situation. Det kan også tolkes som om, at de sundhedsprofessionelle anvender magt, der efter Scheel altid er til stede, til at udføre specifikke opgaver. Fra sundhedspersonalets perspektiv, handler de med den 27

28 bedste intuition ud fra deres faglige skøn, i en travl hverdag. De har måske taget udgangspunkt i patientens situation, men grundet travlhed bliver de nødt til at tage hurtige beslutninger, for at kunne give bedst pleje til alle patienter. Patienter der oplever usammenhæng i svære situationer, udtrykker sig ofte opgivende, angste, vrede eller fortvivlede. Vi tolker, at de interviewede patienter begge oplever en rigid OAS, da de udtrykker sig opgivende eller vrede. Dette begrundes også i deres udtalelser om manglende delagtiggørelse, begribelighed eller forudsigelighed. Dette har en negativ effekt på den stressfaktor der opstår, ved, at være udelukket for beslutningstagningen af deres forløb (Antonovsky, 2000, side 47). I forhold til patienternes rigide OAS tolkes det, at patient A er motiveret i sit forløb, men har svært ved at begribe det, da det ikke er forudsigeligt. Motivationen fra patient A ses, fordi hun finder det vigtigt at have et sammenhængende forløb. Patient A udtrykker, i interviewet, viden om sundhedsvæsnet, da hun har arbejdet indenfor området. Derfor tolkes det, at patient A har nemt ved at opnå en høj OAS. For at kunne opnå denne, skal sundhedspersonalet medinddrage patient A i dagens forløb og delagtiggøre hende i information. Patient B virker derimod mindre engageret. Hun antages som opgivende på grund af den rigide OAS. Patient B havde problemer med hørelsen, derfor forstår hun ikke meget af den information, der bliver givet. Dertil har hun ikke oplevet sig medinddraget i sit forløb. Nu gør vi sådan og så gør du sådan. Og så er det overstået (Patient B, 2013). Der tolkes ud fra dette citat, at patient B har svært ved at håndtere og begribe sit plejeforløb. Da hun heller ikke bliver medinddraget i forløbet, skabes der ikke nogen motivation eller mening. For patient B 28

29 er det vigtigere, at komme hjem. Ansvaret for sit forløb og beslutningerne, har hun givet sundhedspersonalet. Det er sygeplejerskens opgave, at vende denne rigide OAS, til en stærk. Ud fra patienternes citater, ville det kunne ske gennem inddragelse i forløbet. Dertil ville information og bedre planlægning være med til, at patienterne oplevede en større OAS. Det ville gøre oplevelsen af patienternes forløb mere meningsfuldt. Ved at opfylde patientens krav om bedre overblik over forløbet, kunne det medføre at patienten havde nemmere ved at spørge ind til ting. På den måde ville patienterne være bedre inddraget og få mere information. Tema 2: Information Den æstetisk-ekspressive handlemåde Merry Scheel ligger, som tidligere beskrevet, stor vægt på, at magtforholdet mellem patient og sygeplejerske skal være lige. For at dette skal kunne lade sige gøre kræver det, at sygeplejersken, på baggrund af ens æstetisk-ekspressive fornuft, er i stand til at medinddrage patienten tilstrækkeligt i eget plejeforløb. Dette har til formål at sikre, at patienten aktivt kan forholde sig til sine muligheder under indlæggelsen. Dette vil kunne lade sig gøre i plejeforløb hvor der opleves god compliance. Ved at benytte de gunstige forhold der ses ved patienter med høj compliance, skal sygeplejersken tydeliggøre patientens muligheder og begrænsninger, i håb om at udvikle concordance. Sygeplejersken må derfor i første omgang, selv være klar over begrænsningerne og mulighederne for det gældende plejeforløb. Sygeplejersken skal derfor være åben for, at forstå patienten ud fra patientens egen livsverden. Vores fund i denne undersøgelse peger dog i en anden retning. Patient B udtaler: 29

30 Fordi de mange gange bruger, så mange sjove udtryk. Så det er ikke rigtig er til at få fat i (Patient B, Ud fra dette eksempel tolkes det, at patienten ikke er i stand til at forstå hvad sygeplejersken fortæller, da sproget er fagligt og ikke tilpasset patientens mulighed for forståelse. Vi mener ikke, at sygeplejersken i denne situation har arbejdet korrekt, hvis vi analyserer ud fra den æstetiske-ekspressive handlemåde. Sygeplejersken skulle have været selvreflekterende, og bevidst om sin rolle og magtposition. I stedet skulle den overleverede information være tilpasset, med udgangspunkt i patientens begrænsninger og kunnen, så den derved ville have været forståelig. Uden forståelse bliver patienten efterladt i en passiv afhængig rolle, hvori der ikke er mulighed for at deltage aktivt i de beslutninger der træffes under patientens indlæggelse (Scheel, 1994, ). Endvidere strider det etisk mod principperne i interaktionel sygepleje, samt de Sygeplejeetiske retningslinjer ( Dansk Sygeplejeråd, 2010, punkt 2.2). Informationen der gives til patienterne skal også, ud fra de Sygeplejeetiske retningslinjer, være tilpasset efter patientens behov (ibid). Ved at tage udgangspunkt i patienterne og deres behov, sikrer man, at patienterne har nemmere ved at håndterer informationen. Den moralsk-praktiske handlemåde Merry Scheel arbejder også ud fra tanken om, at sygeplejersker skal handle ud fra deres moralsk-praktiske fornuft. Dette fordrer, at sygeplejersken kommunikerer og skaber en relation til patienten, og ud fra denne begrunder sin sygepleje. Ja, eller også så kunne de tale noget tydeligere og klarere til mig. Det er sådan set det eneste jeg har. Jeg opfatter det ikke så let. NN: Du siger du ikke opfatter det så let, kan du sige mere om det? Pa: Ja, og det savner jeg. At de ikke talte til mig som et barn. Men sådan er det vel? I denne situation beskriver patienten, at hun oplever at personalet taler ned til hende. Vi tolker, at dette har en negativ indvirkning på relationen, og at den dårlige kommunikation begrænser patientens 30