Litteraturen og det hellige

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Litteraturen og det hellige"

Transkript

1 Litteraturen og det hellige AARHUS UNIVERSITET SF ORL A G

2 litteraturen og det hellige

3 litteraturen og det hellige Urtekst Intertekst Kontekst Redigeret af Ole Davidsen i samarbejde med Kirsten Nielsen, Stefan Klint og Rolv Nøtvik Jakobsen Acta Jutlandica LXXX: 1 Teologisk serie 21 AARHUS UNIVERSITETSFORLAG

4 Litteraturen og det hellige er redigeret af Ole Davidsen i samarbejde med Kirsten Nielsen, Stefan Klint og Rolv Nøtvik Jakobsen Forfatterne og Aarhus Universitetsforlag 2005 Omslag: Jørgen Sparre Printed in Denmark 2005 ISBN

5 FOROR D Litteraturen og det hellige er blevet til i et tværfagligt samarbejde mellem litterater, religionsforskere og teologer i de nordiske lande. Værket er dermed et markant udtryk for de muligheder, som er skabt gennem Nordisk Netværk for Religion og Litteratur. Forskere med interesse for dette felt har i længere tid haft mulighed for at mødes gennem internationale konferencer arrangeret af International Society for Religion, Literature and Culture, ligesom der i de enkelte nordiske lande findes netværk og arbejdsgrupper, der beskæftiger sig med forholdet mellem religion og litteratur. I disse grupper er deltagerne fælles om kendskabet til de klassiske helligtekster, ikke mindst de store fortællinger fra Bibelen, og man kan forvente et vist fælles kendskab til de store litterære klassikere. Men når vi bevæger os ind på nyere litteratur, bliver det vanskeligere at forudsætte en fælles litterær kanon, som kan danne basis for drøftelser på tværs af de enkelte nationer. Dette kan føre til, at de forskellige lokalmiljøer isolerer sig og vælger at arbejde med fx religiøse motiver i deres eget lands litteratur. Tilsvarende kan det bevirke, at de internationale konferencer og arbejdsgrupper primært tiltrækker forskere inden for engelsk og amerikansk sprog og kultur. Der er derfor brug for et samarbejde, der omfatter forskere fra et større område end det enkelte land, men som samtidig kan bygge på en vis kulturel fællesbasis. Nordisk Netværk for Religion og Litteratur har som formål at give forskere fra de nordiske lande et sådant forum, hvor vi kan drøfte og formidle resultater på vore egne sprog. De nordiske lande deler på mange måder historie og kultur, og det er vigtigt, at vi bidrager til at styrke dette kulturelle fællesskab gennem et inspirerende forskningssamarbejde. Forud for Litteraturen og det hellige er gået en lang række diskussioner om emnet, ligesom samtlige bidragydere deltog i en nordisk konference om litteraturen og det hellige i august 2003 på Sandbjerg Slot i Sønderjylland. Diskussionerne og de efterfølgende udvekslinger af synspunkter har understreget værdien af dette samarbejde og aktualiteten af det valgte emne. Værket er udgivet med støtte fra en række fonde, som vi hermed gerne vil takke for deres interesse for emnet. Tak til H.P. Hjerl Hansen Mindefondet for Dansk Palæstinaforskning, Pastor Niels Møgelvangs Litteraturfond, Aarhus Universitets Forskningsfond samt til Det Lærde Selskab, som har optaget udgivelsen i selskabets skriftserie. Det Teologiske Fakultet ved Aarhus Universitet skylder forord 5

6 vi en stor tak for støtte til dette tværfaglige, nordiske projekt, der var med til at markere Aarhus Universitets 75-års jubilæum i Takken gælder endelig Aarhus Universitetsforlag for godt samarbejde i forbindelse med udgivelsen. På redaktionens vegne Kirsten Nielsen

7 indhold i. del. tekstforståelse i jødisk, kristen og islamisk tradition 1. Lovet være Herren, Israels Gud 21 Davids Salmer som Hellig Tekst Kirsten Nielsen 2. Ordet blev kød og blod 32 Om kristen tekstforståelse og kontekstuel bibellæsning Johannes Nissen 3. En helligtekst tre hellighedsaspekter 45 Rabbi Nahmans differentierede brug af Salmernes Bog Marianne Schleicher 4. Ordets hydda i Babel, Alexandria, Hippo och Lissabon 59 Om teodicén som hermeneutisk metod Jesper Svartvik 5. Dispyter i Himlens namn 75 Den heliga textens ambiguitet och rabbinsk tolkning Erik Alvstad 6. Mellem mundtlighed og skriftlighed 91 Koranens rolle som tekst Thomas Hoffmann 7. Skyggebilleder 101 Sayyid Qutbs litterære tilgang til Koranen John Møller Larsen ii. del. den liturgiske tekst mellem helligtekst og skønlitteratur 8. Preike og/i/som roman 117 Om preika i Laurence Sterne sin roman Tristram Shandy og i preikesamlinga The Sermons of Mr. Yorick Rolv Nøtvik Jakobsen indhold 7

8 9. Kirkens barn 132 Barndomskonstruksjon i Den norske kirkes fireårsbøker Astri Ramsfjell 10. Den liturgiske hymne 144 Et udkast til bestemmelsen af salmen som helligtekst Ole Davidsen 11. Det hellige(s) tegn 164 Tre religiøse diskurser Andreas G. Lombnæs III. DEL. DET HELLIGE I SKØNLITTERATUREN 12. Modernitet, sekularisering och heliga värden 179 Problem i det tidiga 1900-talets skandinaviska litteratur Beata Agrell 13. Sakramentene og skjønnlitteraturen 202 Dåpen hos Oskar Braaten, Ole E. Rølvaag og Flannery O Connor Øyvind T. Gulliksen 14. Bibelns relation till verkligheten 219 En principiell jämförelse med sakprosan och skönlitteraturen Torsten Pettersson 15. Att berätta, att läsa, att återupprätta 236 Ideologi och teologi i Per Olov Enquists Lewis resa Anders Tyrberg 16. Den förste mördaren som helig bödel 250 Om våldets roll i berättelsen om Kain och Abel Jonas Andersson 17. Imaginative rekontekstualiseringer 264 Behandlingen av religiøse erfaringer i Tarjei Vesaas seinere prosatekster Sverre Wiland 18. Ak, hvor skønt han taler! 280 Dostojevskij og Bibelen George Pattison 8 indhold

9 IV. DEL. ORTODOKSI OG BLASFEMI I LITTERATUREN 19. Tekster har deres skæbne 295 Teksten mellem konception og reception Else Marie Wiberg Pedersen 20. Sand lære og farlig løgn 311 Kætteri, blasfemi og hellighed i reformationens teologiske tekster Bo Kristian Holm 21. Blasfemi som estetisk strategi 329 Job, Jesus och Jonas Gardell Stefan Klint 22. En lektion i tvivel 341 Tankar kring José Saramagos Evangeliet enligt Jesus Kristus Kari Syreeni V. DEL. DEN RELIGIØSE DISKURS 23. Autoritet, forfatter, tekst 359 Overvejelser omkring det religiøse udsagns diskursive status Lars Albinus 24. Kanon mellem afgrænsning og mangfoldighed 376 Det Nye Testamente som betydningsdannelse Geert Hallbäck 25. Døden i Urbanplanen 385 Et essay om døden og den religiøse/hellige diskurs Ole Davidsen 26. Om Koranens diskurs 400 Poetisk-profetiske familieligheder og familiestridigheder Thomas Hoffmann 27. Fra hellig til religiøs tekst 414 En religionsfænomenologisk skitse til typologisering af religiøse tekster Anders Klostergaard Petersen Bidragydere 433 indhold 9

10

11 indledning Ole Davidsen Hvad enten man studerer religion eller litteratur, er spørgsmålet om litteraturen og det hellige et betydningsfuldt tema. Inden for religionens verden indtager litteratur i forskellige former en central plads, og inden for litteraturens verden udgør religiøse tanker og fænomener ofte et væsentligt motiv. Religionsvidenskab, teologi og litteraturvidenskab mødes i studiet af den religiøse litteratur og spørgsmålet om det hellige. Dette møde er kendetegnet ved en dobbeltbevægelse, der tydeligst kan iagttages inden for vestlig religion og litteratur. På den ene side er den vestlige litteratur præget af Bibelen og den jødisk-kristne teksttraditions virkningshistorie. På den anden side er den vestlige kulturs opfattelse af den kristne teksttradition i høj grad formidlet gennem litteraturen. Dels gennem værker, hvis mytologiske/teologiske/ideologiske univers tematiserer og fortolker menneskets eksistentielle situation i verden i dialog med traditionerne, dels gennem litteraturteoriernes kritiske indsigter om litteraturen og dens formende funktion i den fortsatte kulturelle selvfortolkning. Den religiøse fortolkning af mennesket i verden er i sig selv åben for forskellige tydninger, men fremtræder i et videnskabeligt perspektiv som et kulturelt fænomen: De religiøse tekster er frembragt af mennesker, uagtet at nogle af disse tekster fremstiller sig selv som et resultat af guddommelig handling. Der findes ingen udsagn om Gud eller det hellige, der ikke er fremsat af et menneske, og sådanne sociokulturelle udsagn om Gud og det hellige er skriftligt forankret i religiøse tekster. Men netop denne opfattelse rejser et særligt spørgsmål: Når de religiøse tekster fremstår som litteratur, som et produkt af en både religiøst og litterært inspireret menneskelig bevidsthed og ikke af en guddommelig intervention hvordan skal vi så forklare, at visse af kulturens litterære tekster tilkendes en særlig status af hellige tekster, og at så mange andre tekster er relateret til disse i medspil og modspil? Mere generelt kan vi spørge: Hvordan er forholdet egentlig mellem litteraturen og det hellige? Hvis man under betegnelsen»den religiøse litteratur«samler al litteratur, der på den ene eller den anden måde forholder sig til det hellige, så kan denne litteratur indledningsvis inddeles i tre grundkategorier: Kanonisk tekst Liturgisk tekst Skønlitterær tekst. indledning 11

12 På den ene side står den kanoniske tekst, der rejser spørgsmålet om de hellige urteksters særlige væsen og status: Hvad er en hellig tekst? Er tekstens hellighed en iboende kvalitet i kraft af emner og temaer, eller er autoritet og normativitet knyttet til sproghandling, kommunikation og institution? Fortolker den kanoniske tekst selv sit anliggende og sin funktion, eller er den overvejende bestemt af sin receptive sociale kontekst? På den anden side står den religiøse skønlitteratur, dvs. religiøs litteratur i form af novelle, roman, drama og film, der kan bestemmes som religiøs i mere eller mindre udtalt grad. Også her er spørgsmålet, om den religiøse tekst skal bestemmes som sådan ud fra sit tema, sin kommunikation eller sin reception og brug. Desuden: Hvis alle hellige tekster er religiøse, er alle religiøse tekster så også hellige, eller er det meningsfuldt at skelne mellem hellig tekst og religiøs tekst? Mellem den kanoniske tekst og den religiøse skønlitterære tekst står den liturgiske tekst, dels ritualtekster, dels salme, bøn og prædiken, der udmærker sig ved at indgå i en særlig institutionsbestemt brugssituation, hvor tekst og performance er nøje forbundet. Den liturgiske tekst synliggør umiddelbart en anden væsentlig treklang mellem forskellige aspekter af de religiøse teksters status og virke: Urtekst Intertekst Kontekst. Den liturgiske tekst indgår gerne i en udtalt intertekstuel relation til den kanoniske urtekst og opnår som sådan semi-kanonisk status af autoriseret helligtekst. Den Danske Salmebog, der er autoriseret af Hendes Majestæt Dronning Margrethe II til brug ved gudstjeneste i Den Danske Folkekirke, er et godt eksempel på religiøs litteratur med liturgisk funktion og næsten kanonisk stilling. Men det er uklart, om den især henter sin status fra den intertekstuelle forbindelse til urteksten, i dette tilfælde Bibelen, eller fra sin institutionelle forankring i den kirkelige og statslige kontekst. De nævnte kategorier står imidlertid til diskussion, bl.a. fordi de dukker op på tværs af de ofte svævende grænser. Kanoniske tekster fungerer også som liturgiske tekster og læses desuden undertiden som religiøs skønlitteratur. Liturgiske tekster som salmer og faste bønner opnår gerne status på linje med kanoniske tekster, skønt de er forfattet af kendte skønlitterære digtere med egennavn. Skønlitterære tekster, hvis religiøse status er mere eller mindre udtalt, kan få optagelse i en litterær kanon og gøres til genstand for andagtsfuld brug, fra opbyggelig individuel læsning til fællesskabsstiftende social kult. Kategorien urtekst er tilsvarende en relativ størrelse, eftersom f.eks. de bibelske urtekster indgår i et intertekstuelt samspil med andre fortidige tekster og er præget af deres oprindelige kontekst, deres tilblivelse og brug. Samtidig 12 indledning

13 fungerer urteksten som intertekst for både liturgiske og skønlitterære tekster. Dette spil mellem forskellige religiøse tekster kanoniske, liturgiske og skønlitterære rejser spørgsmålet om de enkelte teksters omgang med det hellige, om deres grad af hellighed, og især, om det hellige er en egenskab ved teksten, dens intertekstuelle bestemmelser, dens reception og brug og/eller institutionelle forankring i sociale magtrelationer. Eksegeterne, som fortrinsvis arbejder med urteksterne, henter væsentlig inspiration fra forskellige litteraturkritiske tilgange og er i stigende grad optaget af, hvordan disse urtekster fungerer og reciperes i nutidige liturgiske og skønlitterære tekster. På dette punkt deler eksegeterne interesse med homiletikere og hymnologer. I deres arbejde med de skønlitterære tekster støder litteraterne på deres side igen og igen på spørgsmål om, hvordan den religiøse litteratur indgår i et intertekstuelt samspil med urteksterne og deres kontekstuelt bestemte receptionshistorie. Litteraturen står således centralt i kulturens selvfortolkning af det hellige, ikke mindst i spørgsmålet om forståelsen af og omgangen med dens hellige tekster. Dette er vel egentlig ikke overraskende i en skriftreligiøs kultur som vores, domineret af den jødisk-kristne tradition. Det er dog bemærkelsesværdigt, hvorledes litteraturens domæne har fået betydning for opfattelsen af det religiøse i det offentlige samtalerum. På den ene side ser vi, hvorledes religionen og det hellige skildres i litteraturen, og hvordan valg af stof, genre, motiv, tema og stil præges af traditionens anskuelser og værdibegreber selv hvor det kommer til et kritisk selvopgør, eller forfatteren tror sig fri af sine intertekstuelle forudsætninger. Her på litteraturens scene reflekteres og udspilles livtaget med det hellige undertiden som overlagt blasfemisk travesti. På den anden side ser vi, hvorledes teoretiske indsigter fra litteraturforskningen spiller en stadig større rolle for vores opfattelse af den religiøse og hellige tekst og dermed for vores forståelse af den religiøse livstydnings status. Det gælder såvel alment kulturelt som inden for både den teoretiske og den praktiske teologi og har særlig betydning for det æstetisk-teologiske skriftsyn, der kritisk former sig som et modsvar på udfordringen fra henholdsvis fundamentalismens nidkære bibeltro og modernismens afvisning af den religiøse dimensions betydning for individuel og kollektiv identitetsdannelse. Studiet af litteraturen og det hellige er således et vægtigt bidrag til afklaring af, hvordan vi tænker og omgås det hellige. En lang række fælles problemer står i den forbindelse til diskussion, hvilket er et godt grundlag for en kreativ og frugtbar udveksling af ideer og tanker mellem religionsforskere, teologer og litterater. Den foreliggende samling af artikler er et bidrag til denne diskussion om litteraturen og det hellige. Den prætenderer på ingen måde at dække alle relevante aspekter af dette centrale emne, men udkaster en første skitse til en mulig systematisering af et temmelig sammensat og endnu lidet opdyrket indledning 13

14 forskningsfelt. Bogens 27 artikler er opdelt i fem grupper, selv om de enkelte artikler ofte berører flere af følgende hovedtemaer: I. Tekstforståelse i jødisk, kristen og islamisk tradition Det er nærliggende at indlede med en samling af artikler, der beskæftiger sig med aspekter af tekstforståelsen hos de tre store skriftreligioner, Jødedom, Kristendom og Islam. Intertekstuelt er disse religioners kanoniske skriftsamlinger jødernes Tora (der svarer til Det Gamle Testamente i den kristne tradition), de kristnes Bibel (Det Gamle og Det Nye Testamente) og muslimernes Koran stærkt forbundne, hvilket viser, at selv kanoniske skriftsamlinger har en historie. Særligt stærke fortolkninger af sådanne skriftsamlinger fører til dannelse af nye religioner, der organiserer sig ud fra en ny kanon som helligtekst. Hvis den kanoniske samling af skrifter principielt er lukket, så er den til gengæld åben for fortolkning gennem andre tekster. De kanoniske skrifters virkningsog receptionshistorie viser, at selv sådanne fastlagte tekster fungerer i kraft af en levende fortolkningshistorie præget af omfortolkning, genfortolkning og nyfortolkning. II. Den liturgiske tekst mellem helligtekst og skønlitteratur Ved liturgiske tekster menes almindeligvis de tekster, som indgår i en gudstjeneste eller religiøs kulthandling, herunder salme og prædiken. Ritualer er særlige handlinger, der typisk udspiller sig på et helligt sted (f.eks. kirken), i en hellig tid (f.eks. søndag) og under medvirken af en eller flere hellige, dvs. indviede personer (f.eks. præst). Over for disse offentlige handlinger står de private religiøse handlinger som andagt, f.eks. i form af husandagt eller personligt fromhedsliv, der ligeledes er knyttet til tekster af rituel karakter, f.eks. skriftligt fastlagte bønner, og kan udgøre et performativt andagtsprogram. Den religiøse handling tager grundlæggende sigte på etableringen af mødet med det hellige, men udviser en stor kompleksitet og variation i oplevet intensitet. Hovedhandlingens dramatiske forløb er narrativt organiseret, men tilknyttet en flerhed af betydningslag i kraft af arkitekturen i den samlede tekstur, der på en gang udtrykker og fortolker denne akt. Grundspørgsmålet er her, hvorledes tekster, der indgår i religiøse handlinger, er i stand til at formidle denne oplevelse af det helliges nærvær, herunder om tekster kan skabe et liturgisk eller andagtsfuldt rum omkring sig, når de anvendes, til formning og bekræftelse af deltagernes tro, identitet og fællesskab. Kategorien prædiken rejser på sin side særlige spørgsmål. En prædiken er den mest variable teksttype i gudstjenestens samlede tekstkorpus og fjernest i forhold til kultens hellige centrum. Man kan holde såkaldt»liturgisk gudstjeneste«uden prædiken; men kan 14 indledning

15 man også holde prædiken uden gudstjeneste? Kan prædiken løsrive sig fra sin liturgiske forankring og antage karakter af litteratur? Hvad sker der, når en samling af prædikener, som er blevet holdt i en kirke, udgives og læses som opbyggelig andagtslitteratur? Kan man udgive fiktive prædikener, der flytter prædikestolen ud i litteraturens offentlige rum? III. Det hellige i skønlitteraturen Det hellige kan selvsagt tematiseres på mangfoldige måder i skønlitteraturens brogede verden, men grundlæggende må der altid spørges efter, hvordan beretningens begivenhedshistorie fungerer i den mere indirekte meddelelse, som forfatteren formidler til sin læser. Skønlitteratur, der tematiserer religionen og det hellige, handler ikke kun om religiøse personer og deres oplevelser af tilværelsens uudgrundelighed, den er også forfatterens og læserens livtag med opfattelsen og fortolkningen af menneskets eksistentielle livssituation. Visse værker forholder sig meget udtrykkeligt til traditionens kanoniske tekster. Det gælder forfattere, der f.eks. lader deres romanpersoner citere fra Bibelen, men også forfattere, der genfortæller de bibelske grundfortællinger. En sådan genfortælling er gerne en genfortolkning, der forholder sig mere eller mindre frit til sit forlæg. En gådefuld bibeltekst, hvis scenarium drager, men også provokerer og kalder på afklaring, bliver fortolket litterært gennem frembringelse af en ny fortælling. Romaners grundtema og narrative struktur kan være en variation over gennemgående kristne motiver så som kærlighed til de fortabte og oprejsning af de fordømte. Andre værker tematiserer i litterær form teologiske spørgsmål om de kristne sakramenter, dåb og nadver, liturgiske handlinger og symboler, der i særlig grad opfattes som hellighedens ikoner. Det er dog ikke kun kanoniske og liturgiske tekster, der dukker op i litteraturen, men hele den kristne teksttradition står til rådighed for forfatterne, hvis egne tekster indskriver sig i en fortløbende og uafsluttet traditionshistorie med dens apokryfe skrifter, helgenlegender, gralsfortællinger og senere klassikere som f.eks. Dantes Den Guddommelige Komedie og John Bunyans Pilgrimsvandringen. Sidstnævnte giver således inspiration til romanens levnedsskildring af personer, hvis livsløb opfattes som en rejse, en grundmetafor, der er særlig velegnet til at tematisere spørgsmålet om sandheden, vejen og livet. De bibelske beretninger er litteratur i den forstand, at de er skriftligt nedfældede fortællinger, der umiskendeligt bærer præg af menneskelige åndsprodukter med en vis kunstnerisk udformning. Men det har været vanskeligt at rubricere den religiøse litteratur nærmere. Litteraturens opdeling i skønlitteratur, der vedrører den opdigtede verden, og faglitteratur, der angår den virkelige verden, suppleres gerne af en tredje gruppe, den opbyggelige litteratur, der synes at udgøre et både-og, hvis ikke et hverken-eller. Derfor er indledning 15

16 det nærliggende at undersøge ligheder og forskelle mellem forskellige teksters virkelighedsforståelse. Det synes oplagt, at teksters hellighedsstatus på en eller anden måde må være forbundet med deres virkelighedskonstruktion, deres påstand om at henvise til den virkelige eller yderste virkelighed. Men dermed rejses også problemet om de religiøse teksters overbevisningskraft og plausibilitet i den moderne og senmoderne sekulariserede kulturs selvforståelse. Det er et meget åbent spørgsmål, om skønlitteraturen ligefrem har overtaget religionens rolle som livsfortolkning; men det er tydeligt, at traditionens religiøse livstydning ser sig fortolket gennem litteraturen, der ofte antager karakter af (indirekte) prædiken forstået som offentlig forkyndelse af det kristne evangelium. Når mange præster inddrager skønlitteratur i deres prædikener, er det så fordi dele af skønlitteraturen gradvist har overtaget prædikenens funktion? Hvis den kunstneriske form er en forudsætning for, at vi kan hengive os til drømme og håb uden skam, er skønlitteraturen så det medium, hvori det senmoderne menneske bedst kan tage livtag med det hellige og hengive sig til en (momentan) religiøs livstydning? Måske er skønlitteraturens middelbare tematisering af religiøse erfaringer en befriende åbenbaring for den, som ellers ser sig hensat i metafysisk forlegenhed på grund af meningssammenbruddet i en traditionel religiøs retorik. Hvordan det nu end er med det, så er litteraturen et felt, hvor den religiøse tradition problematiseres og diskuteres, interpreteres og transformeres, rekontekstualiseres og aktualiseres i lyset af gældende ideologiske strømninger og kulturelle erkendelser. IV. Ortodoksi og blasfemi i litteraturen Den hellige tekst med sin sakrosankte status og den religiøse tekst om det helliges ukrænkelighed påkalder sig med semantisk nødvendighed konflikt, fordi renhed og urenhed gensidigt definerer hinanden. Ganske vist trues helligheden altid af profanerende verdsliggørelse, men den diametrale modspiller er kætteriet og blasfemien. I traditionens stadige fortolkningsproces bekæmper religiøse tekster hinanden, og hvad der for den ene part er Guds åbenbarende tale, er for den anden part Satans bedrag. I historiens løb kan religiøse tekster skifte status fra ortodoksi til hæresi, når ideologierne ændrer sig, eller den sociale kontrol skifter magtbase. Reformation er i grunden en vedvarende proces som følge af fortolkningskampen om det hellige. Visse fortolkninger undertrykkes og må overleve i subkulturer, mens andre sætter sig igennem og får dramatiske samfundsmæssige følger, fra sektdannelse over kirkesplittelse til religionskrige. Ved skæbnens ironi kan tekster, der gør op med en magisk hellighedsforståelse, selv ende som et fetichistisk relikvie. Den religiøse teksts konfliktfyldte natur synes givet med dens polemiske struktur. Den jødiske monoteisme blev til ved at frakende andre guder eks- 16 indledning

17 istensberettigelse, og kristendommen, der begyndte som en indre jødisk reformbevægelse, endte med at fremstå som et eksklusivt alternativ hertil. Ifølge islam er Guds sande væsen og vilje først blevet åbenbaret gennem profeten Muhammed, der må bruge megen energi på at afvise jødisk og kristen vranglære. Litteraturens genfortolkning af de hellige tekster er følgelig også straks i kamp om sandheden. Inden for den jødisk-kristne tradition er det imidlertid karakteristisk, hvorledes tvivl og blasfemi spiller en afgørende rolle i den religiøse selvforståelse. Job tillod sig at tale Herren imod, og Jesus blev henrettet som gudsbespotter. Blasfemi er her ikke simpel bespottelse eller profanering, men en stigmatisering, der rammer den, som udfordrer den herskende gudstanke med tilhørende værdiopfattelse. Måske er litteraturen det sted, hvor der i dag flyttes grænser for vores opfattelse af det hellige. I hvert fald ser vi flere forfattere udfordre traditionen i en veritabel Jakobskamp om værdier og holdninger. Et sådant opgør er selvsagt traditionskritisk, fordi værket taler imod den hellige tekst. Men samtidig er dette værk traditionsbekræftende, eftersom den hellige tekst ser sig indskrevet i en ny og aktualiserende tekstfortolkning. Blasfemiske genfortolkninger af hellige tekster kan være en udnyttelse af traditionens pondus til støtte for egne ideologiske synspunkter, eller der kan være tale om en æstetisk leg med litteraturen som inspireret skrift. I visse kulturer historisk som aktuelt kan værker få status af forbudte bøger som i tilfældet med Salman Rushdies De sataniske vers. Men løgnen har som bekendt ringe kår, så inddragelsen af traditionen må stikke dybere og være mere end en overlagt gidseltagning eller bevidst provokation: Traditionen er både en anfægtelse og et håb, og værket bekræfter sin egen indfældethed i kulturens religiøse tradition. V. Den religiøse diskurs Nogle religiøse tekster forekommer mere hellige end andre, hvilket synes at hænge sammen med spørgsmålet om afsenderen af tekstens tale. En tekst foreligger jo som en diskurs, en skriftligt fikseret tale, hvormed nogen meddeler sig. Dog aldrig i eget navn, men som talerør for den Anden, der garanterer for talens sociokulturelle forståelighed og plausibilitet: Videnskaben, Sandheden, Visdommen eller Gud. Ligesom Jerusalems tempel var opdelt i rum og gårde med aftagende hellighed i forhold til det Allerhelligste, således kan religiøs tale forstås inden for en diskursiv arkitektur, hvor den guddommelige tale udgør det hellige centrum. Tekster, hvori guddommen selv taler gennem sine profeters hellige mund er mere hellige end tekster, som citerer denne tale, og disse er igen mere hellige end tekster, der forklarer og udlægger denne tale. Nu gives der som nævnt ingen guddommelig tale, som ikke er fremsat af et menneske, hvilket rejser fundamentale spørgsmål om denne tales troværindledning 17

18 dighed. Problemet skærpes, når den guddommelige tale alene kendes fra en hellig tekst, som er undfanget og forfattet af en forgængelig digter. Hvad er forskellen mellem profeti og poesi? Der er her ikke først tale om en moderne, kritisk problematisering, for de hellige tekster afslører selv, at deres forfattere er opmærksomme på vanskelighederne: Hvordan kan menneskeskabt litteratur formidle guddommens åbenbarende tale om den yderste og skjulte virkelighed? Hvilken status har sådanne religiøse udsagn? Hvorfra henter de deres overbevisningskraft, og hvordan formår de at indfatte læseren i en tydning af dennes aktuelle virkelighed? Religiøse diskurser er tendentielt autoritære i deres intimidering og forførelse, når de henviser til guddommens almægtighed. Derfor er det væsentligt at diskutere forholdet mellem magt og autoritet til en afklaring af den rette omgang med det hellige. 18 indledning

19 i. del Tekstforståelse i jødisk, kristen og islamisk tradition

20

21 1 lovet være herren, israels gud Davids Salmer som Hellig Tekst Kirsten Nielsen Davids Salmer har gennem en årrække været et centralt emne for den forskning, der har fundet sted ved Afdeling for Gammel og Ny Testamente i Aarhus. Ti forskere fra forskellige fagområder deltog i arbejdet, som i 2002 afrundedes med udgivelsen af Dansk Kommentar til Davids Salmer. Nogenlunde samtidig med igangsættelsen af dette salmeprojekt havde Det Teologiske Fakultet udpeget emnet Teksten og teksterne den hellige teksts betydning for forståelse, litteratur, retorik og kommunikation som et af fakultetets fire satsningsområder for perioden Deltagerne i denne gruppe fik hermed lejlighed til gennem en række seminarer at drøfte, hvorledes de forskellige teologiske og religionsvidenskabelige discipliner kan bidrage til en nærmere forståelse af, hvad der karakteriserer en Hellig Tekst. Som afrunding på dette satsningsområde valgte arbejdsgruppen at invitere til Sandbjergkonferencen Litteraturen og det hellige. Mit bidrag om Davids Salmer som Hellig Tekst skal ses i denne kontekst og står derfor i gæld til de kolleger, der har deltaget i de nævnte arbejdsgrupper. Det Gamle Testamente som Hellig Tekst De følgende overvejelser er blevet til gennem et tværfagligt arbejde, men er og bliver et udtryk for en eksegets måde at arbejde med Det Gamle Testamentes tekster. 1 Udgangspunktet er således en konkret tekstsamling, der allerede længe har haft status af Hellig Tekst ikke blot i jødedommen, men også i kristendommen. I stedet for at forsøge at definere, hvad udtrykket Hellig Tekst kan betyde og derefter udlede, hvad det konkret får af konsekvenser, vil jeg i det følgende gå den modsatte vej. Ud fra en foreliggende Hellig Tekst vil jeg forsøge at udlede, hvad der er karakteristisk for denne tekst, og på den måde bidrage til den generelle diskussion af fænomenet Hellig Tekst. Det første karakteristiske træk, som skal nævnes, er, at Det Gamle Testamente består af mange forskellige skrifter. Der er ikke tale om én tekst, men om en flerhed af tekster, der tilsammen betragtes som Hellig Tekst. Denne 1 Udtrykket»Det Gamle Testamente«bruges her i den gængse betydning om de skrifter, der i den kristne bibel udgør første del af værket. Udtrykket bruges for nemheds skyld også, når der henvises til jødedommen. 1 lovet være herren, israels gud 21

22 konstatering gør det sandsynligt, at prædikatet Hellig Tekst ikke forudsætter, at en sådan tekst er enkel og entydig. Det andet, jeg vil pege på er, at der i Det Gamle Testamente findes en række tekster, som hævdes at gengive ord talt af Israels gud, Jahve. Dette kunne tyde på, at»afsenderen«kunne være et af kriterierne for, hvorvidt en tekst kan kvalificeres som Hellig Tekst. Som det tredje skal det fremhæves, at de jødiske menigheder har anvendt denne tekstsamling i deres religiøse liv, dels i forbindelse med liturgien dels privat. Også brugen af teksterne og tilstedeværelsen af institutioner, som har anerkendt teksten til denne brug, må tages med, når man nærmere skal angive, hvad der kan tænkes at bidrage til, at en tekst får status som Hellig Tekst. Det Gamle Testamente er således en samling af mange tekster, hvis tilblivelse forbindes med Israels Gud, og som af en bestemt gruppe personer bruges og anerkendes som Hellig Tekst. To af de kriterier, der efter min mening kan bruges, når man skal beskrive, hvad en Hellig Tekst er, er således forbundet med henholdsvis»afsenderen«og»modtageren«. Sagt lidt firkantet kunne man formulere det således: Hellig Tekst er tale, der har en guddommelig afsender, og hvis modtagere anerkender og bruger teksten som hellig. Påstanden om, at»afsenderen«i en eller anden forstand er Gud selv, kræver dog en uddybning, idet der er flere forskellige måder at formulere afsenderrelationen på. Inden for den kristne tradition vil visse grupper understrege det guddommelige i en sådan grad, at den menneskelige formidler af de guddommelige ord reduceres til et redskab. Et sådant bibelsyn kan minde om de gamle billeder af evangelisterne, der sidder og skriver evangelierne, mens en engel dikterer, hvad der skal stå. Andre vil tale om, at forfatterne er under en vis form for inspiration. Denne opfattelse bygger på en tolkning af Andet Timotheusbrev 3,16-17, hvor det hedder:»ethvert skrift er indblæst af Gud og nyttigt til undervisning, til bevis, til vejledning og til opdragelse i retfærdighed, så at det menneske, som hører Gud til, kan blive fuldvoksent, udrustet til al god gerning.«at Gud selv er en form for afsender kan forstås forskelligt. I denne sammenhæng skal blot yderligere nævnes den opfattelse, der er blevet præsenteret af den amerikanske religionsfilosof Nicholas Wolterstorff, der i sin bog, Divine discourse. Philosophical reflections on the claim that God speaks, hævder, at Bibelen som Hellig Tekst først og fremmest må opfattes som en henvendelse fra Gud selv. Det betyder ikke, at Gud har skrevet Bibelen, men at Bibelens ord er talt på Guds vegne af de dertil befuldmægtigede profeter eller evangelister. Bibelen er derfor»divinely appropriated human discourse«(53). Mens nogle vil fastholde en form for guddommelig»afsender«, vil andre pege på institutionens beslutning om, at netop disse tekster skal være Hellig Tekst, som det afgørende. At en tekst er blevet Hellig Tekst begrundes med forekomsten af en institution, der har taget en beslutning om, at et bestemt 22 i. del

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I LYSETS TJENESTE nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I N D H O L D Forord.............................................................5 1. At definere det nye...........................................11

Læs mere

Vestjysk Kirkehøjskole- Teologi for alle

Vestjysk Kirkehøjskole- Teologi for alle Vestjysk Kirkehøjskole- Teologi for alle Temaet for Vestjysk Kirkehøjskole i 2012 Kristendommens billedsprog Formiddagene er åbne for alle og kræver ingen andre forudsætninger end nysgerrighed på livet.

Læs mere

Indledning. Om bogens baggrund og formål

Indledning. Om bogens baggrund og formål Indledning Om bogens baggrund og formål Nærværende bog fokuserer på en af de mest toneangivende genretendenser i 1990 ernes danske litteratur, kendt under betegnelsen kortprosa. Bogen præsenterer en komparativ

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 204/205 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 4/5. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. Årsplan for kristendom FAG: Kristendom

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Årsplan Team Vega Danmark i Verden 2014 / 2015

Årsplan Team Vega Danmark i Verden 2014 / 2015 Årsplan Team Vega Danmark i Verden 2014 / 2015 Faget Danmark i Verden skal støtte imødegå børnenes nysgerrighed. Undervisningen skal lede frem mod, at børnene tilegner sig en viden, som sætter dem i stand

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 af Helene Dyssegaard Jensen. Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012

Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 af Helene Dyssegaard Jensen. Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 Formål Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen

Læs mere

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Klokkeringning Der ringes tre gange med en halv times mellemrum inden gudstjenesten begynder, den sidste ringning sluttes med bedeslagene, som er tre gange

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

TEOLOGI FOR VOKSNE I HADERSLEV STIFT

TEOLOGI FOR VOKSNE I HADERSLEV STIFT TEOLOGI FOR VOKSNE I HADERSLEV STIFT 8 lørdage med»viden om tro «Kursusår 2015 Velkommen til Teologi for voksne! Dette nye tilbud om gedigen teologisk undervisning for alle interesserede er Haderslev Stifts

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste

Læs mere

Opsummering. Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden.

Opsummering. Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden. Opsummering Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden. Nådegaver og Åndens frugter er ikke det samme. Alle kristne har Åndens frugter i større eller mindre udstrækning.

Læs mere

FOLKEKIRKEN FOLKEKIRKENS LOGO FOLKEKIRKENS FÆLLES VISUELLE IDENTITET DECEMBER 2012 BAGGRUNDSMATERIALE

FOLKEKIRKEN FOLKEKIRKENS LOGO FOLKEKIRKENS FÆLLES VISUELLE IDENTITET DECEMBER 2012 BAGGRUNDSMATERIALE S LOGO S FÆLLES VISUELLE IDENTITET DECEMBER 2012 BAGGRUNDSMATERIALE S FÆLLES VISUELLE IDENTITET DET FOLKELIGE KORS NOT SUITABLE FOR PRODUCTION PURPOSES 2012 JACOB JENSEN DESIGN S LOGO INDHOLD 3 TILBLIVELSEN

Læs mere

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk Folkekirken.dk Koncept for folkekirken.dk Udkast 27.08.0916.06.09 Koncept for folkekirken.dk 27.08.09 Folkekirken.dk er Den Danske Folkekirkes hjemmeside. For driften af folkekirken.dk gælder følgende:

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Folkekirken som Helligsted

Folkekirken som Helligsted Folkekirken som Helligsted Projektrapport i Religion B Kristoffer Johan Nielsen, Vestegnen HF og VUC Projektbeskrivelse Jeg vil undersøge, hvad det er i kirkearkitekturen der gør kirken til et helligt

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden.

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden. Efterfølgende er en dansk oversættelse af præstegudstjenesten (palasip naalagiartitsinera, s. 11-20) og af kateketgudstjenesten (ajoqip naalagiartitsinera, s. 21-27) i den grønlandske ritualbog fra 2005:»Rituali.

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb

10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb 10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb Det er sjældent Jesus græder. Bare to gange hører vi om det. Første gang var, da hans gode ven Lazarus er død. Og anden gang er her,

Læs mere

Seks vandringer i fiktionens skov

Seks vandringer i fiktionens skov Umberto Eco Seks vandringer i fiktionens skov Oversat af Søren Søgaard Seks vandringer i fiktionens skov indgår i serien Læringsarenaer 2006 Alinea, København Original amerikansk titel: Six Walks in the

Læs mere

Formandstalen - 2010 I Guds sted...?! Indledning Også i år er evangeliet blevet forkyndt i den danske folkekirke. Også i år har præster og andre

Formandstalen - 2010 I Guds sted...?! Indledning Også i år er evangeliet blevet forkyndt i den danske folkekirke. Også i år har præster og andre Formandstalen - 2010 I Guds sted...?! Indledning Også i år er evangeliet blevet forkyndt i den danske folkekirke. Også i år har præster og andre ansatte og mange frivillige kristne lagt hjerte og bøn og

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2015 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Religion C Marie Secher

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 19/5-2013 kl. 11.00 Pinsedag Tema: Helligåndens komme HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 290 I al sin glans nu stråler solen

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG Knud Erik Andersen og Inger Røgild: Paulus og de første kristne Illustreret af Frank Madsen Haase & Søns Forlag 2011 Redaktion:

Læs mere

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet Kristendomsprofilen skal være en levende og dynamisk profil. En profil der også i fremtiden vil blive justeret, reformuleret og udviklet. Ligesom KFUM og KFUK er en levende og dynamisk bevægelse, skal

Læs mere

Hvad er en Pastoral Vejleder?

Hvad er en Pastoral Vejleder? Hvad er en Pastoral Vejleder? Den 16. juni 2012 blev pastor Børge Haahr Andersen indviet som Pastoral Vejleder ved en gudstjeneste i Løsning Kirke. Indvielsen foregik ved bøn og håndspålæggelse og var

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse. 9-gudstjenester. i Christianskirken. Årsmødet 23. august 2015

Spørgeskemaundersøgelse. 9-gudstjenester. i Christianskirken. Årsmødet 23. august 2015 Spørgeskemaundersøgelse 2015 i Christianskirken Årsmødet 23. august 2015 Spørgeskemaundersøgelse 2015 i Christianskirken, Frederikshaldgade 15, 8200 Aarhus N. 63 besvarelser i alt 39 på papir 24 elektronisk

Læs mere

Prædiken i Højmark kirke, nytårsmøde 8. januar

Prædiken i Højmark kirke, nytårsmøde 8. januar Prædiken i Højmark kirke, nytårsmøde 8. januar 712 Vær velkommen 397 Trods længsels smerte 125 Mit hjerte altid vanker 108 Lovet være du, Jesus Krist Denne hellige lektie skrives i femte Mosebog, 6,1-12.

Læs mere

Jeg har også været i kirke: Konfirmandens navn: Telefonnummer: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst:

Jeg har også været i kirke: Konfirmandens navn: Telefonnummer: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Jeg har også været i kirke: Dato : Præst: Dato : Præst: Dato : Præst: Konfirmandens navn: Telefonnummer: 12 1 Konfirmander skal gå i kirke For at lære gudstjenesten at kende skal alle konfirmander gå i

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

Kristendomskundskab. Fjordskolen. Aabenraa

Kristendomskundskab. Fjordskolen. Aabenraa 2011 Kristendomskundskab Fjordskolen Kristendomskundskab Om faget Ifølge Folkeskoleloven 5 stk. 2 omfatter undervisningen i den 9-årige grundskole kristendomskundskab for alle elever på 1. til 9. klassetrin

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer 1 Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække Salmer DDS 737: Jeg vil din pris udsjunge DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Lyd, litteratur og musik

Lyd, litteratur og musik Lyd, litteratur og musik Lyd, litteratur og musik Gestus i kunstoplevelsen Birgitte Stougaard pedersen Aarhus Universitetsforlag a Lyd, litteratur og musik Forfatteren og Aarhus Universitetsforlag 2008

Læs mere

Teologisk Voksenundervisning

Teologisk Voksenundervisning Teologisk Voksenundervisning Aalborg Stift Vinteren 2014 2015 Teologisk Voksenundervisning i Aalborg Stift Formål Formålet med Teologisk Voksenundervisning i Aalborg Stift er at give en bred og grundig

Læs mere

Kristi liv. Det tror vi

Kristi liv. Det tror vi Studie 1 Guds ord 9 Åbne spørgsmål Har du nogensinde skullet sende en besked til en anden, hvor det ikke er lykkedes pga. en kommunikationsfejl? Hvordan føltes det? Del historien. Forestil dig, at du har

Læs mere

Engelsk A stx, juni 2010

Engelsk A stx, juni 2010 Engelsk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede kulturer og globale forhold.

Læs mere

Urup Kirke. Søndag d. 28. april 2013 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer.

Urup Kirke. Søndag d. 28. april 2013 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer. 1 Urup Kirke. Søndag d. 28. april 2013 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh. 16,5-15. 1. tekstrække. Salmer. DDS 402 Den signede dag med fryd vi ser. DDS 317 Livets fylde,

Læs mere

Roman - tragikomisk fortælling

Roman - tragikomisk fortælling ERLING JEPSEN Født 1956. Dramatiker og forfatter. Den sønderjyske farm er hans syvende roman; blandt de tidligere kan nævnes Kunsten at græde i kor og Frygtelig lykkelig, der begge er filmatiseret. Har

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Velkomst! Indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som har

Læs mere

Apostlene og loven. Så er loven da hellig og budet helligt og retfærdigt og godt. (Rom 7,12). Ugens vers. Introduktion

Apostlene og loven. Så er loven da hellig og budet helligt og retfærdigt og godt. (Rom 7,12). Ugens vers. Introduktion 11 TIL SABBATTEN 14. JUNI 2014 Apostlene og loven Ugens vers Introduktion Så er loven da hellig og budet helligt og retfærdigt og godt. (Rom 7,12). Hvorfor argumenterer så mange kristne imod loven, når

Læs mere

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Fadderinvitation»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Hvad er en fadder En fadder er et dåbsvidne et vidne på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb,

Læs mere

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r Fadervor B I b e l e n å b n e r b ø n n e n b e l e n å b n e r b ø n n e f o r j u n i o r e r f o r j u n i o r e r Bibelen Nu skal du læse i Bibelen. Har du selv en bibel, så kan du bruge den! Hvis

Læs mere

En e-bog fra ANIS. Se flere titler på www.anis.dk

En e-bog fra ANIS. Se flere titler på www.anis.dk En e-bog fra ANIS Se flere titler på www.anis.dk Denne e-bog indeholder et digitalt vandmærk. Der er ved dit køb indlejret et digital mærke, som kan vise tilbage til dig som køber. Du skal derfor passe

Læs mere

som genre og i et fagdidaktisk perspektiv BILLEDROMANEN

som genre og i et fagdidaktisk perspektiv BILLEDROMANEN som genre og i et fagdidaktisk perspektiv BILLEDROMANEN Program 1. Billedromanen som genre Medier og modaliteter lidt fra sidste gang I forhold til Bakhtin 2. Opgaver og øvelser omkring Engelbert H Analyse

Læs mere

FAGLIGE OPLÆG TIL SKRIV SÅ DU BLIVER HØRT RELIGIONSMATERIALE

FAGLIGE OPLÆG TIL SKRIV SÅ DU BLIVER HØRT RELIGIONSMATERIALE FAGLIGE OPLÆG TIL SKRIV SÅ DU BLIVER HØRT RELIGIONSMATERIALE Af Anne Bang, Svendborg Gymnasium ARBEJDSSPØRGSMÅL TIL KAPITEL 1 SIDE 19: CICEROS PENTAGRAM Skriv en kort tekst til skolens hjemmeside om religion

Læs mere

Kristendommen - en kort gennemgang af en verdensreligion -

Kristendommen - en kort gennemgang af en verdensreligion - Kristendommen - en kort gennemgang af en verdensreligion - GUD En af kristendommens centrale læresætninger er læren om treenigheden. Den kristne lære om treenigheden går ud på, at der kun er én Gud (monoteisme

Læs mere

Menneskesyn. Fag: Kristendomskundskab og livsoplysning. Vejleder: Johannes Gregers Jensen. Udarbejde af: Henrik Eklund 230904 Morten Nydal 230921

Menneskesyn. Fag: Kristendomskundskab og livsoplysning. Vejleder: Johannes Gregers Jensen. Udarbejde af: Henrik Eklund 230904 Morten Nydal 230921 Menneskesyn Fag: Kristendomskundskab og livsoplysning Vejleder: Johannes Gregers Jensen Udarbejde af: Henrik Eklund 230904 Morten Nydal 230921 Frederiksberg Seminarium 2004 Indledning Som emne for eksamensoplæg

Læs mere

Undervisningsplan for kristendomskundskab på Davidskolen

Undervisningsplan for kristendomskundskab på Davidskolen Kompaktudgave af Læreplan for faget kristendomskundskab på kristne skoler Aulum d. 7. maj 2008 Nærværende kompaktudgave af læreplanen består af et signalement af faget, fagformål, del- og slutmål samt

Læs mere

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne v. Thorkild Schousboe Laursen Denne gudstjeneste er lavet med særligt henblik på Skt. Stefans dag, men med de nødvendige ændringer

Læs mere

I 1945 begyndte hun at oversætte børnebøger, siden voksenlitteratur og havde en meget produktiv karriere som oversætter, forfatter og digter.

I 1945 begyndte hun at oversætte børnebøger, siden voksenlitteratur og havde en meget produktiv karriere som oversætter, forfatter og digter. Måne og sol 1 Måne og sol, vand, luft og vind og blomster og børn skabte vor Gud. Himmel og jord, alting er hans, 2. Jesus, Guds søn levede her og døde for os, lever i dag, ja, han er her, ja, han er her,

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

Tema 9 Bibelen. Historie og forkyndelse. Begreber Bibelen Det Gamle Testa- mente Det Nye Testamente Kanon rettesnor Den Hellige Skrift autoritet

Tema 9 Bibelen. Historie og forkyndelse. Begreber Bibelen Det Gamle Testa- mente Det Nye Testamente Kanon rettesnor Den Hellige Skrift autoritet Tema 9 Bibelen. Historie og forkyndelse. Du skal kende den grundlæggende opbygning af Bibelen og have en viden om det vigtigste af Bibelen indehold. Du skal derfor vide noget om jøderne og deres historie

Læs mere

Bilag 8, Fester og højtider

Bilag 8, Fester og højtider Bilag 8, Fester og højtider I alle kulturer er der opstået fester i forbindelse med de afgørende begivenheder menneskets liv: fødsel, overgang fra barn til voksen og indgåelse af ægteskab. Sådanne begivenheder

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

Spørgsmål og Svar om Islamisk Monoteisme

Spørgsmål og Svar om Islamisk Monoteisme 50 Spørgsmål og Svar om Islamisk Monoteisme Sheikh Muhammad At-Tamimi 1. Spørgsmål: Hvem er din Rabb (Herre, Skaber)? Svar: Min Rabb er Allah, som har skabt mig og alt, hvad der eksisterer. Han forsyner

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

14.- 16. september 2015 på Emmaus Galleri og Kursuscenter i Haslev

14.- 16. september 2015 på Emmaus Galleri og Kursuscenter i Haslev Tidssvarende gudstjeneste på et luthersk grundlag? - kirkemusikalske udfordringer i 2015 14.- 16. september 2015 på Emmaus Galleri og Kursuscenter i Haslev Hermed indbyder vi til den årlige tværfaglige

Læs mere

Krav og forventninger til anmeldere

Krav og forventninger til anmeldere Krav og forventninger til anmeldere Indhold Fra lærer til lærer... 1 Kvalitet, habilitet og troværdighed... 2 Læremidlets anvendelse... 2 It baserede læremidler... 2 Udnyttes det digitale potentiale?...

Læs mere

Hvad er bibelsk ligestilling?

Hvad er bibelsk ligestilling? Hvad er bibelsk ligestilling? Af Alan G. Padgett Kristent Institut Artiklen bringes med tilladelse fra Christians for Biblical Equality kristent.dk 1 1 Hvad er bibelsk ligestilling? Det er den opfattelse,

Læs mere

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 Bilag 26 Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Græsk er et sprog- og kulturfag, der omhandler antikken som grundlag for europæisk kultur. Faget beskæftiger

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Mandag d. 25. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 305: Kom, Gud Helligånd,

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. INDGANG (PRÆLUDIUM)

Læs mere

TEOLOGI FOR LÆGFOLK. Program for OVERBYGNINGEN

TEOLOGI FOR LÆGFOLK. Program for OVERBYGNINGEN TEOLOGI FOR LÆGFOLK Program for OVERBYGNINGEN Efteråret 2012 TEOLOGI FOR LÆGFOLKs OVERBYGNING OVERBYGNINGEN forudsætter kendskab til eller interesse for teologiske emner og begreber, samt lyst til at ville

Læs mere

Arbejdsdokument. Baggrund Vision Værdier Teologisk identitet Netværk og struktur Mulige samarbejdsområder Personkreds og proces

Arbejdsdokument. Baggrund Vision Værdier Teologisk identitet Netværk og struktur Mulige samarbejdsområder Personkreds og proces Arbejdsdokument Baggrund Vision Værdier Teologisk identitet Netværk og struktur Mulige samarbejdsområder Personkreds og proces Baggrund Der blæser mange vinde ind over Den kristne kirke i vor tid, og ofte

Læs mere

YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER

YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER Luk 18,9-14 s.1 Prædiken af Morten Munch 11. s. e. trinitatis / 11. august 2013 Tekst: Luk 18,9-14 YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER En karikatur? På bjerget Montmartre (martyrbjerget) i Paris finder

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU

1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU 1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU The moment of truth. Guds time, der forandrer alt. Åbenbaringsøjeblikket. Mange, som har kendt Jesus, siden de var unge, kan se tilbage på øjeblikke,

Læs mere

KunstCentret Silkeborg Bad

KunstCentret Silkeborg Bad KunstCentret Silkeborg Bad 17. januar - 19. april 2015 Jens Galschiøt: Abrahams Børn En kunstinstallation med skulpturen FUNDAMENTALISM af Jens Galschiøt om Jødedommen, Kristendommen og Islam 1 Om begrebet

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

V E D T Æ G T E R 1 NAVN OG HJEMSTED

V E D T Æ G T E R 1 NAVN OG HJEMSTED FRIME NIG H ED EN BR OE N V E D T Æ G T E R 1 NAVN OG HJEMSTED Stk. 1. Menighedens navn er Frimenigheden Broen. Menigheden er en evangelisk-luthersk frimenighed som nævnt i den kirkelige frihedslovgivning.

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

Det var en god prædiken!

Det var en god prædiken! Det var en god prædiken! En pjece for tilhørere og forkyndere Børge Haahr Andersen Kristent Pædagogisk Institut - pædagogik med værdi 1 1 En god prædiken forudsætter et godt budskab Det er snart fyrre

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Religionspædagogik. Konfirmandundervisning og minikonfirmandundervisning i dag

Religionspædagogik. Konfirmandundervisning og minikonfirmandundervisning i dag Religionspædagogik Konfirmandundervisning og minikonfirmandundervisning i dag at møde børnene og de unge, hvor de er d. 24. november 2013 d. 14. december 2013 v. sognepræst Lene Sander Baggrund Friedrich

Læs mere

En død og genopstanden Kristendom? Af Martin Spang Olsen

En død og genopstanden Kristendom? Af Martin Spang Olsen En død og genopstanden Kristendom? Af Martin Spang Olsen (bragt i Weekendavisen 3/10. Titlen ændret til Religionskritikken, der blev væk ) Midt i en tid med islamisk fundamentalisme læner vi os i Danmark

Læs mere

ARBEJDSFELTER PÅ KONFERENCEN REDSKABER LOKALT UDVIKLINGSARBEJDE I DEN ENKELTE KIRKE MELLEM KONFERENCERNE. Helikopterblik.

ARBEJDSFELTER PÅ KONFERENCEN REDSKABER LOKALT UDVIKLINGSARBEJDE I DEN ENKELTE KIRKE MELLEM KONFERENCERNE. Helikopterblik. 1. konference Kirkens væren: Lytte og forstå På den første netværkskonference introduceres den 3-årige arbejdsproces. Vi tager udgangspunkt i et helikopterblik på kirken og os selv. Herigennem tegner vi

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.)

Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.) Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.) 307 Gud Helligånd, vor igenføder 696 Kærlighed er lysets kilde 321 O kristelighed 438 Hellig, hellig,

Læs mere

Hvad er Citykirken? Hvad vil Citykirken? Hvem er Citykirken for?

Hvad er Citykirken? Hvad vil Citykirken? Hvem er Citykirken for? Citykirken DNA-kursus DEL 1: Hvad er Citykirken? Hvad vil Citykirken? Hvem er Citykirken for? Hvad er Citykirken? Lidt historie Tilhørsforhold og netværk Frikirkenet Rødder, ansvarlighed og relationer

Læs mere