Verdensbilleder. Oldtidskundskab C og Fysik B Jens Jensen 3x Rungsted Gymnasium

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Verdensbilleder. Oldtidskundskab C og Fysik B Jens Jensen 3x Rungsted Gymnasium"

Transkript

1 Verdensbilleder Oldtidskundskab C og Fysik B Jens Jensen 3x Rungsted Gymnasium 1

2 Indholdsfortegnelse Indhold Problemformulering... 3 Underspørgsmål... 3 Materialer, metoder og teorier... 3 Delkonklusioner... 4 Sammenfattende konklusion... 5 Litteraturliste... 6 Perspektivering til studierapporten... 6 Talepapir (SKAL IKKE AFLEVERES, MEN ER KUN TIL ELEVENS EGET BRUG VED MDT. EKSAMEN!)

3 Problemformulering Hvordan passer det geocentriske og det heliocentriske verdensbillede med den kristne tro? Underspørgsmål Hvad er det geocentriske verdensbillede? Hvad er det heliocentriske verdensbillede? Hvorfor overtager kirken det geocentriske verdensbillede? Hvorfor afviser kirken det heliocentriske verdensbillede? Hvordan afspejler kirkens forhold til de to verdensbilleder forholdet mellem tro og viden? Materialer, metoder og teorier Materialer Mit arbejde med det græske verdensbillede er påvirket af materialevalg, idet jeg kun har læst et uddrag af Platons Timaios af Hans Ræder og Carsten Høeg fra 1932 og ikke har haft adgang til centrale værker af Aristoteles, da de ikke er tilgængelige på dansk. Jeg har også arbejdet med Vejen til fysik AB1 og Vejen til fysik A2 af Knud Erik Nielsen og Espen Fogh, der er en teoribog, og med Databog Fysik og Kemi redigeret af Erik Strandgaard Andersen m.fl., hvor observationer og data er samlet. Metoder Humaniora har kulturelle produkter som genstandsområde. De humanistiske fag, som oldtidskundskab er et af, forsøger at forstå menneskelige intentioner ud fra disse. Af humanistiske metoder har jeg anvendt begrebsanalyse i forsøget på at udlede et verdensbillede af teksten Timaios. Metoden går ud på at undersøge et begreb i dette tilfælde uranos og kosmos ved at finde tekststeder, hvor det optræder, sammenstille dem og udlede begrebet. Jeg har også anvendt en idéhistorisk analyse, der handler om at følge en idé gennem flere perioder, da jeg har fulgt verdensbilleder fra Platons geocentriske verdensbillede til Kopernikus heliocentriske. Fysik er et naturvidenskabeligt fag. Naturvidenskab stiller spørgsmål til naturens opbygning og processer. Svarene leveres i form af love og teorier. Lovene er ikke endegyldige, men de foreløbigt bedst mulige. Naturvidenskabens metode er generelt den hypotetisk-deduktive metode: der opstilles hypoteser, hvorfra der udledes (deduceres) konsekvenser, som prøves gennem eksperimentelt arbejde. Jeg har ikke arbejdet eksperimentelt i dette forløb, men læst om forskernes metoder og forsøgt at falsificere deres teorier vha. data fra databogen. Teori Det græske verdensbillede bygger dels på pythagoræernes teori om, at principper for verdens indretning er talforhold og dels på Platons teori idélæren, der hævder det intelligible over det sanselige. Hvis man stikker en blyant ned i et glas vand, ser det ud som om, blyanten bøjer. Det viser, at sanserne bedrager os. Derfor mener Platon, at virkeligheden kun kan begribes med fornuften. Sin endelige udformning får det geocentriske verdensbillede af Ptolemæus, idet han tilføjer teorien om epicykler for at forklare den retrograde bevægelse. Retrograd bevægelse er 3

4 dét, at nogle planeter kan skifte retning for så at fortsætte deres bevægelse. En epicykel er en tænkt cirkel, som en planet bevæger sig langs. Cirklens centrum bevæger sig samtidig langs en større cirkel omkring Jorden. Dermed forklares retningsskiftet i retrograd bevægelse. Naturvidenskabsforskerne bygger videre på hinandens arbejde. De bruger hinandens observationer og udbygger hinandens teorier. Kepler opstiller fx en teori om planeters ellipsebevægelser om solen. Han kan selv måle k (konstanten), men han kan ikke udregne den. Det kan Newton til gengæld, da han udvikler sin teori om tyngdeloven gravitationsloven. Delkonklusioner Hvad er det geocentriske verdensbillede? Geocentrisk betyder jorden som centrum. Det geocentriske verdensbillede opstår i det gamle Grækenland i tiden 350 f.kr. til 150 e.kr. og kaldes også det aristoteliske, det græske eller det ptolemæiske. Platon overfører i dialogen Timiaios sin idélære på naturvidenskaben: der er ét evigt, uforanderligt univers, som kun kan fattes med fornuften OG et billede af det, nemlig det endelige, foranderlige univers, som vi kan sanse. Platon tænker sig, at jorden er kugleformet, fordi kuglen kan rotere om sig selv og dermed er selvberoende og i overensstemmelse med det guddommelige. (Timaios side 38-44). Aristoteles mener, at jord og vand pga. deres densitet falder mod universets centrum. Da de falder mod Jorden, må det altså kunne konkluderes, at Jorden er universets centrum. Han opstiller en model med 56 koncentriske kugleskaller, som kan forklare planeternes bevægelser. Ptolemæus tilføjer omkring 150 e.kr. en forklaring på retrograd bevægelse med teorien om epicykler. (Wikipedia-opslag Verdensbilleder). Hvad er det heliocentriske verdensbillede? Det heliocentriske verdensbillede opstår i renæssancen, da tilstrækkeligt mange observationer strider imod det geocentriske. Nicolaus Kopernikus ( ) observerer nogle problemer omkring det geocentriske verdensbillede problemer, der kan løses ved, at jorden drejer rundt om solen! Tycho Brahe ( ) bruger samme metode som grækerne til at observere himmellegemer, men langt mere effektivt. Disse observationer hjælper både Kepler og Newton. Johannes Kepler ( ) opstiller den teori, at planeterne bevæger sig i ellipser om solen. Det er ham, der fremfører, at =, hvor t er omløbstid om solen og a er planetens afstand til solen. Galileo Galilei ( ) bygger sin egen effektive kikkert og opdager, at månen er af samme stof som jorden. Så er jorden ikke længere unik, og himmellegemerne ikke guddommelige. Isaac Newton ( ) opstiller sin gravitationslov, der bygger på Keplers love om planetbaner. Den giver en forklaring på himmellegemernes bevægelse, da han beskriver, at alle legemer påvirkes af en tyngdekraft. (Nielsen& Fogh 2006). Hvorfor overtager kirken det geocentriske verdensbillede? I middelalderen bliver den kristne kirke en vigtig magtfaktor og får monopol på uddannelse og videnskab. Videnskab søger at forklare sammenhænge i naturen, og derfor har kirken brug for et verdensbillede, der både er naturvidenskabeligt og stemmer overens med Bibelens ord. Selvom det oprindeligt er en anden tankegang, der ligger bag det græske verdensbillede, opfylder det 4

5 kravene én Gud, én verden. Kirken tager det til sig, og det bestyrker kristendommen. (Det Gamle testamente). Hvorfor afviser kirken det heliocentriske verdensbillede? I renæssancen peger naturvidenskaben på det heliocentriske verdensbillede. Men kirken afviser det, fordi det går i mod skabelsesberetningen. Ifølge Første Mosebog placerer Gud Jorden i midten og planeterne udenom. Naturvidenskaben truer således med at underminere Bibelen, og kirken forfølger fortalerne for det heliocentriske verdensbillede. Først i 1758 opgiver den katolske kirke sin bandlysning af bøger, der siger, at jorden drejer rundt om solen. (Knudsen & Beck 2005). Hvordan afspejler kirkens forhold til de to verdensbilleder forholdet mellem tro og viden? Gennem historien har forholdet mellem tro og videnskab ændret sig. Dette kan fx ses i overgangen mellem middelalderen og renæssancen. I middelalderen er synet på mennesket bestemt af kirkelige forestillinger og her hersker det geocentriske verdensbillede. I renæssancen begynder kirkens magt at svækkes, og videnskab, filosofi og kunst løsriver sig fra dens indflydelse her bryder det heliocentriske verdensbillede igennem. Man kan overordnet sige, at religion og naturvidenskab kæmper om at være kulturens store fortælling. (Evolution.dk-opslag Naturvidenskab og religion). Sammenfattende konklusion Hvordan passer det geocentriske og det heliocentriske verdensbillede med den kristne tro? I middelalderen står den kristne kirke for uddannelse og videnskab. Kirken overtager det græske, geocentriske verdensbillede, fordi det i høj grad stemmer overens med Det Gamle Testamentes fremstilling af verdenen, selvom det har et andet udgangspunkt. I renæssancen peger naturvidenskaben på det heliocentriske verdensbillede. Det passer ikke kirken, at Jorden skulle dreje rundt om solen, fordi Skabelsesberetningen siger noget andet. Men kirkens magt svækkes, og den må langsomt opgive sin modstand. Det varer over 200 år fra Kopernikus fremlægger sin teori om et heliocentrisk verdensbillede til den katolske kirke indstiller sin bandlysning af teorien. Man kunne videre undersøge, hvordan forholdet mellem kirken og videnskaben er i dag fastholder kirken fortsat dogmer, som naturvidenskaben taler imod? 5

6 Litteraturliste Primær litteratur Ræder, Hans & Høeg, Carsten (1932 ff.): Timaios in Platons Skrifter, Reitzels forlag side Foss, Otto (1983): Platons Staten, Museum Tusculanums forlag, 7. Oplag 2003 s Sekundær litteratur Nielsen, Knud Erik & Fogh, Esper (2006): Vejen til fysik AB1 og Vejen til fysik A2, Forlaget Hax Andersen, Erik Strandgaard m.fl. (red.): Databog Fysik og Kemi Knudsen, Sanne & Beck, Kim (2005): Renæssancen: da mennesket kom i centrum. Systime s Quaade, Michael (1990): Universet i forandring. Gyldendal. Det Gamle Testamente Gyldendals Store Historieleksikon Perspektivering til studierapporten I 2. g arbejdede jeg med et forløb om energi med fagene fysik og matematik. Vi udførte eksperimentelt arbejde for at observere forskellige forbrændingsreaktioner og målte blandt andet sprits brændværdi. I dette forløb arbejdede jeg således også med den naturvidenskabelige metode her i praksis og ikke kun i teorien. I 1.g havde jeg et forløb om kriminalitet med fagene dansk, samfundsfag og biologi. I dansk, der ligesom oldtidskundskab er et humanistisk fag, så vi på, hvordan kriminalitet behandles i medierne hvordan medierne er med til at skabe de kriminelle. Humanioras genstand er tekster i bredeste forstand altså produkter skabt af mennesker med intention og i de humanistiske fag går metametoden hermeneutik (fortolkningslære) igen. 6

7 Talepapir (SKAL IKKE AFLEVERES, MEN ER KUN TIL ELEVENS EGET BRUG VED MDT. EKSAMEN!) Problemformulering Definition af begrebet verdensbillede og forklaring på, hvorfor det har betydning for mennesker Materialer Oversættelsesproblematik Metoder Hermeneutik som humanioras metametode Overvejelser over, hvilke metoder de tidlige naturforskere anvender. Teori og videnskabsteori Idélæren Epicykel-teorien Overvejelser om videnskabsteori, om sikker viden er mulig. Her bruges Kuhns teori om paradigmeskift som et spørgsmål om praktisk og upraktisk. Delkonklusioner Hvad er det geocentriske verdensbillede? Illustration af det platoniske / aristoteliske verdensbillede og af det ptolemæiske med uddybende forklaring om Platons idé om verdensaltet og verdenssjælen Hvad er det heliocentriske verdensbillede? Argumentation for Keplers 3. lov ud fra data om planetbevægelser og teorier Hvorfor overtager kirken det geocentriske verdensbillede? Det græske verdensbillede bestyrker kristendommen ved at forlene den med seriøsitet og spejle den fysisk i universet Hvorfor afviser kirken det heliocentriske verdensbillede? Eksempler på kirkens forfølgelse af fortalere for det heliocentriske verdensbillede. I 1633 tvinges Galileo Galilei fx af den pavelige inkvisition til at afsværge sin overbevisning. Hvordan afspejler kirkens forhold til de to verdensbilleder forholdet mellem tro og viden? Teorien om de store fortællinger igennem tiden Samlet konklusion Hvordan de to fag sammen kan belyse emnet, og hvilke andre fag, der også ville være relevante 7

8 Illustrationer Ovenfor: Aristoteles kugleskalsverdensbillede Til højre: Middelalderens version af det ptolemæiske verdensbillede. Nedenfor retrograd bevægelser og epicykler 8

Verdensbilleder i oldtiden

Verdensbilleder i oldtiden Verdensbilleder Teksten består af to dele. Den første del er uddrag fra Stenomuseets skoletjeneste(http://www.stenomuseet.dk/skoletj/), dog er spørgsmål og billeder udeladt. Teksten fortæller om hvordan

Læs mere

Månedens astronom februar 2006 side 1. 1: kosmologiens fødsel og problemer

Månedens astronom februar 2006 side 1. 1: kosmologiens fødsel og problemer Månedens astronom februar 2006 side 1 Verdensbilleder * Det geocentriske * Det geo-heliocentriske * Det heliocentriske 1: kosmologiens fødsel og problemer Astronomien er den ældste af alle videnskaber

Læs mere

Keplers love og Epicykler

Keplers love og Epicykler Keplers love og Epicykler Jacob Nielsen Keplers love Johannes Kepler (57-60) blev i år 600 elev hos Tyge Brahe (546-60) i Pragh, og ved sidstnævntes død i 60 kejserlig astronom. Kepler stiftede således

Læs mere

. Verdensbilledets udvikling

. Verdensbilledets udvikling . Verdensbilledets udvikling Vores viden om Solsystemets indretning er resultatet af mange hundrede års arbejde med at observere himlen og opstille teorier. Stjernerne flytter sig ligesom Solen 15' på

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj juni 2012 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg

Læs mere

Verdensbilleder Side 1 af 7

Verdensbilleder Side 1 af 7 Verdensbilleder ide 1 af 7 Verdensbilleder A. elvstændigt arbejde som forberedelse: 1. Følgende tekster læses grundigt forud, og der tages notater om personer, årstal, betydningsfulde opdagelser, samt

Læs mere

Solsystemet. Præsentation: Niveau: 7. klasse. Varighed: 4 lektioner

Solsystemet. Præsentation: Niveau: 7. klasse. Varighed: 4 lektioner Solsystemet Niveau: 7. klasse Varighed: 4 lektioner Præsentation: Forløbet Solsystemet ligger i fysik-kemifokus.dk 7. klasse, men det er muligt at arbejde med forløbet både i 7. og 8. klasse. Solsystemet

Læs mere

Formalia Fy/hi opgave pa Svendborg Gymnasium og HF

Formalia Fy/hi opgave pa Svendborg Gymnasium og HF Formalia Fy/hi opgave pa Svendborg Gymnasium og HF På SG har vi i slutningen af 1.g en mulighed for at lave en mindre skriftlig opgave i historie i samarbejde med et andet af klassens fag. Formålet med

Læs mere

Figur 2: Forsiden af Dialogue fra 1632.

Figur 2: Forsiden af Dialogue fra 1632. Indledning Når man hører fortællinger om fysikkens historie, virker det ofte som om, der sker en lineær, kontinuert udvikling af naturvidenskaben. En ny og bedre teori afløser straks ved sin fremkomst

Læs mere

Keplers verdensbillede og de platoniske legemer (de regulære polyedre).

Keplers verdensbillede og de platoniske legemer (de regulære polyedre). Keplers verdensbillede og de platoniske legemer (de regulære polyedre). Johannes Kepler (1571-1630) var på mange måder en overgangsfigur i videnskabshistorien. Han ydede et stort bidrag til at matematisere

Læs mere

Thomas Kuhns paradigmebegreb og forståelsen af sand viden

Thomas Kuhns paradigmebegreb og forståelsen af sand viden Skriftlig opgave Thomas Kuhns paradigmebegreb og forståelsen af sand viden Skrevet af Mikkel Mathiasen Juni 2007 1 Indledning og problemformulering Hele vores liv baserer sig på at træffe beslutninger

Læs mere

Tro og viden om universet gennem 5000 år

Tro og viden om universet gennem 5000 år Tro og viden om universet gennem 5000 år Niels Bohr Institutet, København Indhold: Universet, vi ved nu: 14 milliarder år gammelt Dante s univers, for 700 år siden: Den Guddommelige Komedie Videnskab,

Læs mere

Kortlægningen af den ydre og indre verden

Kortlægningen af den ydre og indre verden en start på. Derefter sker det ved udviklingen af et vidensproducerende system, hvor forskningsinstitutioner, læreanstalter, eksperter, industrilaboratorier osv. indgår som helt centrale elementer. den

Læs mere

Verdens alder ifølge de højeste autoriteter

Verdens alder ifølge de højeste autoriteter Verdens alder ifølge de højeste autoriteter Alle religioner har beretninger om verdens skabelse og udvikling, der er meget forskellige og udsprunget af spekulation. Her fortælles om nogle få videnskabelige

Læs mere

KOSMOLOGIENS HISTORIE

KOSMOLOGIENS HISTORIE KAPITEL 2 KOSMOLOGIENS HISTORIE I stort set alle kendte kulturer har man haft en kosmologi (læren om verdens struktur og udseende) såvel som en kosmogoni (læren om verdens skabelse eller tilblivelse).

Læs mere

Kristina Schou Madsen Videnskabsteori

Kristina Schou Madsen Videnskabsteori Denne opgaves formål er at redegøre for Kopernikus, Brahes, Keplers og Galileis forskellige roller i overgangen fra det geocentriske til det heliocentriske verdensbillede. Nikolas Kopernikus (1473-1543)

Læs mere

Verdens alder ifølge de højeste autoriteter

Verdens alder ifølge de højeste autoriteter Verdens alder 1 Erik Høg 11. januar 2007 Verdens alder ifølge de højeste autoriteter Alle religioner har beretninger om verdens skabelse og udvikling, der er meget forskellige og udsprunget af spekulation.

Læs mere

Naturvidenskab. En fællesbetegnelse for videnskaberne om naturen, dvs. astronomi, fysik, kemi, biologi, naturgeografi, biofysik, meteorologi, osv

Naturvidenskab. En fællesbetegnelse for videnskaberne om naturen, dvs. astronomi, fysik, kemi, biologi, naturgeografi, biofysik, meteorologi, osv Naturvidenskab En fællesbetegnelse for videnskaberne om naturen, dvs. astronomi, fysik, kemi, biologi, naturgeografi, biofysik, meteorologi, osv Naturvidenskab defineres som menneskelige aktiviteter, hvor

Læs mere

Mundtlig eksamen fysik C side 1/13 1v 2007/2008 Helsingør Gymnasium

Mundtlig eksamen fysik C side 1/13 1v 2007/2008 Helsingør Gymnasium Mundtlig eksamen fysik C side 1/13 1v 2007/2008 Helsingør Gymnasium Spørgsmål 1 Energi & energiforbrug Du skal præsentere emnet energi med vægt på energiforbrug og energibesparelser i forbindelse med hjemmets

Læs mere

Naturvidenskabelig grundforløb

Naturvidenskabelig grundforløb Naturvidenskabelig grundforløb Den naturvidenskabelige revolution 1500-1750 ISBN 13 9788761613813 Forfatter(e) Marie Sørensen, Nanna Dissing Bay Jørgensen Følger de fem videnskabsmænd Kopernikus, Brahe,

Læs mere

Om tidernes morgen og hvad derpå fulgte

Om tidernes morgen og hvad derpå fulgte Sep. 2008 : 7: Faste billeder fra foredraget, men selve PowerPoint versionen benytter mange animationer, fx af universets udvidelse Om tidernes morgen og hvad derpå fulgte Universet siden Big Bang og videnskaben

Læs mere

Jorden placeres i centrum

Jorden placeres i centrum Arkimedes vægtstangsprincip. undgik konsekvent at anvende begreber om det uendeligt lille eller uendeligt store, og han udviklede en teori om proportioner, som overvandt forskellige problemer med de irrationale

Læs mere

Verdensbilleder Historisk astronomi verdensbilleder

Verdensbilleder Historisk astronomi verdensbilleder Side 1 Til læreren Verdensbilleder Historisk astronomi verdensbilleder Alle kulturer har til enhver tid forsøgt at forstå indretningen af deres omgivelser. Hvor lurer farerne, og hvor uddeler naturen gaver.

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Mundtlig eksamen fysik C side 1/18 1v 2008/2009 Helsingør Gymnasium

Mundtlig eksamen fysik C side 1/18 1v 2008/2009 Helsingør Gymnasium Mundtlig eksamen fysik C side 1/18 1v 2008/2009 Helsingør Gymnasium Spørgsmål 1 Energi & energiforbrug Du skal præsentere emnet energi med vægt på energiforbrug og energibesparelser i forbindelse med hjemmets

Læs mere

Naturlove som norm. n 1 n 2. Normalen

Naturlove som norm. n 1 n 2. Normalen Normalen u n 1 n 2 v Descartes lov, også kaldet Snels lov (efter den hollandske matematiker Willebrord Snel (1580-1636), som fandt den uafhængigt af Descartes), bruges til at beregne refraktionsindekset

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2013. Institution Teknisk Gymnasium Skive Tekniske Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Idehistorie

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Generel information om AT Almen studieforberedelse - 2016 Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Hvad er AT? AT er en arbejdsmetode, hvor man undersøger en bestemt sag,

Læs mere

Altings begyndelse også Jordens. Chapter 1: Cosmology and the Birth of Earth

Altings begyndelse også Jordens. Chapter 1: Cosmology and the Birth of Earth Altings begyndelse også Jordens Cosmology and the Birth of Earth CHAPTER 1 Jorden i rummet Jorden set fra Månen Jorden er en enestående planet Dens temperatur, sammensætning og atmosfære muliggør liv Den

Læs mere

Kampen for det gode liv

Kampen for det gode liv Kampen for det gode liv Emne: Kampen for mening i tilværelsen i et samfund uden Gud Fag: Samfundsfag A-niveau og Religion C-niveau Navn: Mikkel Pedersen Indledning Tager man i Folkekirken en vilkårlig

Læs mere

Naturvidenskab og kristendom

Naturvidenskab og kristendom Naturvidenskab og kristendom Paul Gauguin (1897) www.pepke.dk Naturvidenskab og kristendom Program: To skabelsesberetninger To sammenstød (1543 og 1859) Ét langt samspil Sameksistens? I begyndelsen skabte

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Marie Kruses Skole Stx Fysik C Klaus Olsbjerg

Læs mere

Udgivet af Science Museerne ved Aarhus Universitet og Skole-Kirke-Samarbejdet i Aarhus Kommune.

Udgivet af Science Museerne ved Aarhus Universitet og Skole-Kirke-Samarbejdet i Aarhus Kommune. Lærervejledning 1 Tegningerne i ibogen er udført af Marie Dyekjær Eriksen Udgivet af Science Museerne ved Aarhus Universitet og Skole-Kirke-Samarbejdet i Aarhus Kommune. 1. udgave 2013 ISBN 978-87-989649-4-0

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 15/16 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Stx Fysik C Eva Møller

Læs mere

AT MED INNOVATION ELEVMANUAL

AT MED INNOVATION ELEVMANUAL AT MED INNOVATION ELEVMANUAL Rammer og faser i arbejdet med AT med innovation Rammerne for AT og innovationsopgaven: I AT- opgaven med innovation kan kravene være, at du skal: - Tilegne dig viden om en

Læs mere

Eksamensspørgsmålene i 1v fysik C i juni 2010 består af 19 spørgsmål.

Eksamensspørgsmålene i 1v fysik C i juni 2010 består af 19 spørgsmål. Mundtlig eksamen fysik C side 0/20 1v 2009/2010 Helsingør Gymnasium Eksamensspørgsmålene i 1v fysik C i juni 2010 består af 19 spørgsmål. Pga. skift af studieretning har nogle elever særlige forhold mht.

Læs mere

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...

Læs mere

AT- folder. Marselisborg Gymnasium Hvad er almen studieforberedelse? AS/EG/HG

AT- folder. Marselisborg Gymnasium Hvad er almen studieforberedelse? AS/EG/HG AT- folder Marselisborg Gymnasium 2016 AS/EG/HG Hvad er almen studieforberedelse? Almen studieforberedelse (AT) er et samarbejde inden for og på tværs af gymnasiets tre faglige hovedområder: naturvidenskab,

Læs mere

ALMEN STUDIEFORBEREDELSE SYNOPSISEKSAMEN EKSEMPLER

ALMEN STUDIEFORBEREDELSE SYNOPSISEKSAMEN EKSEMPLER ALMEN STUDIEFORBEREDELSE SYNOPSISEKSAMEN EKSEMPLER AT i 3.g. Med afslutningen af forelæsningerne mangler I nu: To flerfaglige forløb - uge 44 - uge 3 Den afsluttende synopsiseksamen - AT-ressourcerummet

Læs mere

Antik og Moderne Kosmologi. Søren Hindsholm

Antik og Moderne Kosmologi. Søren Hindsholm Antik og Moderne Kosmologi Søren Hindsholm 14. april 2001 2 Indhold 1 Oldtiden 5 1.1 Mytologiske Verdensbilleder..... 5 1.2 Fra myte til spirende naturvidenskab 6 1.2.1 Den joniske naturloso 7 1.2.2 Pythagoræerne

Læs mere

Lad kendsgerningerne tale

Lad kendsgerningerne tale de på, at det nok snarere var hjernen. Vesalius bog var banebrydende både ved at skabe grundlaget for en videnskabelig og på observation baseret anatomi, og ved at være en uhørt velillustreret lærebog,

Læs mere

Aristoteles og de athenske akademier

Aristoteles og de athenske akademier lige geometriske genstande, som var evige og foranderlige størrelser i en abstrakt verden. Erkendelse var således ikke erkendelse af sansernes verden, men af en anden verden, kun tilgængelig for ånden.

Læs mere

Ateisterne VEJLEDNING OG OPGAVER. Kristendommen møder modstand. Gud er død! Religion er opium for folket! Gud er menneskets spejlbillede!

Ateisterne VEJLEDNING OG OPGAVER. Kristendommen møder modstand. Gud er død! Religion er opium for folket! Gud er menneskets spejlbillede! VEJLEDNING OG OPGAVER Knud Erik Andersen Ateisterne Kristendommen møder modstand Gud er død! Gud er menneskets spejlbillede! Gud er menneskets sutteklud! Religion er opium for folket! Religion er undertrykkelse!

Læs mere

AT 2.4 i 2g. Nærum Gymnasium

AT 2.4 i 2g. Nærum Gymnasium 2011 AT 2.4 i 2g Nærum Gymnasium 2 AT 2.4 i 2.g en vejledning NAG 2011 Introduktion Efter 3g skal du til eksamen i AT (almen studieforberedelse). Eksamen er individuel og tredelt. Den består af: 1. Et

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Innovation, AT. og de klassiske fag. 04/03/15 Fagkonsulent Jens Refslund Poulsen Side 1

Innovation, AT. og de klassiske fag. 04/03/15 Fagkonsulent Jens Refslund Poulsen Side 1 Innovation, AT og de klassiske fag Side 1 DISPOSITION Innovationspolitik Innovation i stx i AT og i fagene Innovationsforståelse Humaniora og innovation: 1) Udfordringerne Humaniora og innovation: 2) Mulighederne

Læs mere

2011 Eksamen i AT en vejledning

2011 Eksamen i AT en vejledning 2011 Eksamen i AT en vejledning NAG 2 Eksamen i AT på NAG 2011 en vejledning Indhold Introduktion... 2 Resumé af de formelle rammer... 2 AT-kalender... 3 Synopsens indhold og omfang... 3 Synopsen og den

Læs mere

Grundbøger til Almen Studieforberedelse

Grundbøger til Almen Studieforberedelse 96 MONA 2006 1 Grundbøger til Almen Studieforberedelse Anmeldelse: Johannes Iversen m.fl.: Indsigt og udsyn. Grundbog til almen studieforberedelse 1. udgave. Systime, 2005. 151 sider. 100 kr. Peter Føge

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse STX Fag og niveau Fysik A (start jan. 2013) Lærer(e)

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2013 Institution Voksenuddannelsescenter Frederiksberg - VUF Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STK

Læs mere

Fra Aristoteles til Newton Træk af den naturvidenskabelige tænkemådes historie

Fra Aristoteles til Newton Træk af den naturvidenskabelige tænkemådes historie Fra Aristoteles til Newton Træk af den naturvidenskabelige tænkemådes historie Af Carl Henrik Koch, Institut for Medier, Erkendelse og Formidling, Københavns Universitet Der foregik ikke en naturvidenskabelig

Læs mere

Videnskabsteori. Hvad er Naturvidenskab (Science)? - Fire synspunkter. To synspunkter på verdens mangfoldighed: Darwinisme Kreationisme

Videnskabsteori. Hvad er Naturvidenskab (Science)? - Fire synspunkter. To synspunkter på verdens mangfoldighed: Darwinisme Kreationisme Videnskabsteori Hvad er Naturvidenskab (Science)? - Fire synspunkter To synspunkter på verdens mangfoldighed: Darwinisme Kreationisme Hvorfor videnskabsteori? Bedre forståelse af egen praksis (aktivitet)

Læs mere

Universets størrelse tro og viden gennem 2500 år

Universets størrelse tro og viden gennem 2500 år Universets størrelse tro og viden gennem 2500 år Det synlige Univers er en million milliarder gange større end Tycho Brahe troede, og med ham alle kristne og arabiske lærde siden grækeren Ptolemæus Erik

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Mennesket og Universet. En historisk rejse i Kosmos med Louis Nielsen

Mennesket og Universet. En historisk rejse i Kosmos med Louis Nielsen Mennesket og Universet En historisk rejse i Kosmos med Louis Nielsen Big Bang Det voksende Univers Kunst-illustrationer af Universets begyndelse og udvikling Forskellige Verdensbilleder Fra Den flade Jord

Læs mere

Keplers Love. Om Kinematik og Dynamik i Renæssancens Astronomi. Folkeuniversitetet 9. oktober 2007

Keplers Love. Om Kinematik og Dynamik i Renæssancens Astronomi. Folkeuniversitetet 9. oktober 2007 Keplers Love Om Kinematik og Dynamik i Renæssancens Astronomi Folkeuniversitetet 9. oktober 2007 Poul Hjorth Institut for Matematik Danmarke Tekniske Universitet Middelalderens astronomi var en fortsættelse

Læs mere

1g - Progressionsplan for AT

1g - Progressionsplan for AT 1g - Progressionsplan for AT AT1: Politisk kommunikation (samfundsfag og dansk) De første to forløb alternerer imellem uge 41 og 46, således at halvdelen af 1g-klasserne har AT1, den anden halvdel har

Læs mere

Fortællingen om universet

Fortællingen om universet Fortællingen om universet Indhold Videnskabelige paradigmer og anomalier 3 Det Geocentriske Verdensbillede 4 Det todelte univers 5 Nicolaus Kopernikus (1473-1543) Solen er centrum 7 Tycho Brahe (1546-1601)

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2016 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse STX Fag og niveau Fysik B (start Okt. 2015) Lærer(e)

Læs mere

og noget om ikke at afspore debatten allerede ved første indlæg

og noget om ikke at afspore debatten allerede ved første indlæg Noget om ribben og noget om ikke at afspore debatten allerede ved første indlæg Af K. Aa. Back Har kvinder og mænd lige mange ribben? Ja, selvfølgelig! Hvordan kan man dog finde på at stille så tåbeligt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Studenterkurset

Læs mere

Bilag til AT-håndbog 2010/2011

Bilag til AT-håndbog 2010/2011 Bilag 1 - Uddybning af indholdet i AT-synopsen: a. Emne, fagkombination og niveau for de fag, der indgår i AT-synopsen b. Problemformulering En problemformulering skal være kort og præcis og fokusere på

Læs mere

Fælles principper for AT på FG

Fælles principper for AT på FG 1 AT på FG 2012-13 2. Introduktion 3. Formål og ansvarsfordeling 4. Fag og forløb 5. Synopsis 7. Studierapport 8. Talepapiret og den afsluttende prøve 9. Bedømmelseskriterier 2 Fælles principper for AT

Læs mere

Nyhedsbrev om idéhistorie B på htx. Tema: Studieretningsprojektet

Nyhedsbrev om idéhistorie B på htx. Tema: Studieretningsprojektet Nyhedsbrev om idéhistorie B på htx Tema: Studieretningsprojektet Ministeriet for Børn og Undervisning Departementet Kontor for Gymnasiale Uddannelser September 2012 Hvorfor dette nyhedsbrev? I august og

Læs mere

Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag

Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag 13.06.2013 Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag - tillæg til Vejledning/Råd og vink om Almen Studieforberedelse (AT). I formålet for AT indgår ifølge læreplanen, at Almen studieforberedelse

Læs mere

Lærervejledning 7.-9. klasse

Lærervejledning 7.-9. klasse Lærervejledning 7.-9. klasse Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse! Denne vejledning er tænkt som et tilbud for dem der godt kunne tænke sig at arbejde mere

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2013 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) stx Fysik B Jørgen Ebbesen

Læs mere

FILOSOFI, MATEMATIK OG NATURVIDENSKAB I ANTIKKEN

FILOSOFI, MATEMATIK OG NATURVIDENSKAB I ANTIKKEN FILOSOFI, MATEMATIK OG NATURVIDENSKAB I ANTIKKEN Euklid Det fortælles, at følgende sætning stod skrevet over indgangen til Platons Akademi i Athen:»Her træde ingen ind, som er uvidende om matematik.«platon

Læs mere

Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse

Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse 1 Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse Dette papir er en vejledning i at lave synopsis i Almen Studieforberedelse. Det beskriver videre, hvordan synopsen kan danne grundlag for det talepapir,

Læs mere

BOGLISTE 2014-2015 1. KLASSE DANSK

BOGLISTE 2014-2015 1. KLASSE DANSK 1. KLASSE DANSK DANSK Fandango: Dansk for 5. Klasse (Grundbog) 978870269228 Gyldendal Fandango: arbejdsbog A 978870269242 Gyldendal Fandango: arbejdsbog B 978870269259 Gyldendal Dansk Direkte 9788702023558

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse HTX 210 Teknologihistorie C Termin Efterår 2011 forår 2012 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Gymnasiet HTX Skjern HTX Teknologihistorie C Niels-Arne Hansen HTX210

Læs mere

Verdens alder ifølge de højeste autoriteter

Verdens alder ifølge de højeste autoriteter Verdens alder ifølge de højeste autoriteter Alle religioner har beretninger om verdens skabelse og udvikling, der er meget forskellige og udsprunget af spekulation. Her fortælles om nogle få videnskabelige

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj juni 10/11 Institution Uddannelsescenter Herning, Teknisk Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Marie Kruses Skole Stx Fysik B Klaus Olsbjerg

Læs mere

Projekt arbejde om ensretning, strømforsyninger og netladere (adapter til mobil telefon mv.) Projekt om lys eller lyd.

Projekt arbejde om ensretning, strømforsyninger og netladere (adapter til mobil telefon mv.) Projekt om lys eller lyd. Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUC-Vest, Esbjerg GSK Fysik, niveau B Gert

Læs mere

AT og elementær videnskabsteori

AT og elementær videnskabsteori AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Aristoteles om uendelighed

Aristoteles om uendelighed Aristoteles om uendelighed Af Charlotte Stefansen En af de stridigheder man møder inden for matematik vedrører, om man kan tillade brugen af uendeligheder. Groft sagt kan man dele opfattelser af matematik

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 2009/2010 Institution HTX Vibenhus Københavns Tekniske Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Htx

Læs mere

Projekt arbejde om ensretning, strømforsyninger og netladere (adapter til mobil telefon mv.) Projekt om lys og bølger Projket med valgfrit emne

Projekt arbejde om ensretning, strømforsyninger og netladere (adapter til mobil telefon mv.) Projekt om lys og bølger Projket med valgfrit emne Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj juni 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUC-Vest, Esbjerg GSK Fysik, niveau B Gert

Læs mere

UENDELIGHEDER OG VERDENSBILLEDER KEMI OG FYSIK

UENDELIGHEDER OG VERDENSBILLEDER KEMI OG FYSIK UENDELIGHEDER OG VERDENSBILLEDER KEMI OG FYSIK x-klasserne Gammel Hellerup Gymnasium INDHOLDSFORTEGNELSE 9. STOFFET... 3 Atomteorier... 5 10. MULIGHEDEN FOR BEVÆGELSE... 7 11. VERDENSBILLEDER... 11 12.

Læs mere

MUSEET PÅ VEN. Lærervejledning 4.-6. klasse. Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse!

MUSEET PÅ VEN. Lærervejledning 4.-6. klasse. Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse! MUSEET PÅ VEN Lærervejledning 4.-6. klasse Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse! Denne vejledning er tænkt som et tilbud for dem der godt kunne tænke sig at

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Aristarchos af Samos (310-230 f.v.t.), græsk astronom; beskrev som den første det heliocentriske verdensbillede, hvor himmellegemerne kredser om

Aristarchos af Samos (310-230 f.v.t.), græsk astronom; beskrev som den første det heliocentriske verdensbillede, hvor himmellegemerne kredser om Aristarchos af Samos (310-230 f.v.t.), græsk astronom; beskrev som den første det heliocentriske verdensbillede, hvor himmellegemerne kredser om Solen. Aristoteles (384-322 f.v.t.), græsk filosof; opfattede

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Marie Kruses Skole stx Fysik B Jørgen Ebbesen Hold

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2014 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold stx Fysik A Jørgen Ebbesen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Marie Kruses Skole Stx Fysik C Jesper Sommer-Larsen

Læs mere

Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund

Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad vælger du? På VHG kan du vælge mellem 7 forskellige studieretninger.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Efterår 2014 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Stx Fysik B Henrik Jessen(HEJE)

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2015 Institution VUC Vestegnen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf/hfe Fysik C Maha M. Jassim 1fyC52

Læs mere

Vejledning i AT-synopsis

Vejledning i AT-synopsis Vejledning i AT-synopsis Kalundborg Gymnasium & HF Indholdsfortegnelse 1. Hvad er en AT-synopsis?... 3 2. Synopsen skal indeholde:... 3 Valg af emne/sag...... 4 4 Problemformulering...... 4 5. Oversigt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj-juni 2016 561247 - VUC Vest, Esbjerg Stx Fysik B Mette Lillistone 15FY61E15

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Marie Kruses Skole Stx Astronomi C Klaus

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: hf14k 0812 Kultur- og samfundsvidenskabelig faggruppe, HF2

Undervisningsbeskrivelse for: hf14k 0812 Kultur- og samfundsvidenskabelig faggruppe, HF2 Undervisningsbeskrivelse for: hf14k 0812 Kultur- og samfundsvidenskabelig faggruppe, HF2 Fag: Kultur- og samfundsvidenskabelig faggruppe, HF2 Niveau: Ingen Institution: VUC Fredericia (607247) Hold: 1.

Læs mere

Synopsis i Almen Studieforberedelse matematik. Hanne Hautop, lektor ved Favrskov Gymnasium formand for opgavekommissionen i AT

Synopsis i Almen Studieforberedelse matematik. Hanne Hautop, lektor ved Favrskov Gymnasium formand for opgavekommissionen i AT Synopsis i Almen Studieforberedelse matematik Hanne Hautop, lektor ved Favrskov Gymnasium formand for opgavekommissionen i AT Synopsis-eksamen Den tredelte prøve skriftligt oplæg fremlæggelse diskussion

Læs mere

3g Vejledning i At-eksamen (almen studieforberedelse)

3g Vejledning i At-eksamen (almen studieforberedelse) 3g Vejledning i At-eksamen (almen studieforberedelse) Udarbejdet af Projektgruppen for pædagogisk udvikling (Revideret i jan. 2017 af administrationen) 1 Indhold Eksamen i almen studieforberedelse... 3

Læs mere

Astrologi & Einsteins relativitetsteori

Astrologi & Einsteins relativitetsteori 1 Astrologi & Einsteins relativitetsteori Samuel Grebstein www.visdomsnettet.dk 2 Astrologi & Einsteins relativitetsteori Af Samuel Grebstein Fra The Beacon (Oversættelse Ebba Larsen) Astrologi er den

Læs mere