Skoleudviklingsprojekt: udvikling af skole/hjem-samarbejdet med henblik på at forbedre tosprogede elevers læringsresultater

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skoleudviklingsprojekt: udvikling af skole/hjem-samarbejdet med henblik på at forbedre tosprogede elevers læringsresultater"

Transkript

1 Skoleudviklingsprojekt: udvikling af skole/hjem-samarbejdet med henblik på at forbedre tosprogede elevers læringsresultater Projektbeskrivelse Det er et af folkeskolens formål at samarbejde med forældrene, og der er fokus på, at forældreinddragelse er vigtig for elevernes faglige og sociale udvikling. Forældrene er vigtige aktører i børns læring, både i form af direkte støtte til barnets skolegang gennem opbakning, lektiehjælp, faglige samtaler o. lign. og indirekte gennem forældrenes sociale og kulturelle erfaringer. Det er velkendt fra forskningen 1, at forholdene i elevernes hjem spiller en overordentlig stor rolle for deres læringsresultater i skolen i henhold til nogle studier faktisk en større rolle, end forholdene i skolen spiller. Det er ligeledes forskningsmæssigt dokumenteret, at hvis forældre får de rette værktøjer, kan de gennem samarbejde med skolen hjælpe med til at forbedre deres børns læringsresultater. Dette er vel at mærke et forhold, der gør sig gældende uafhængigt af kulturel og socio-økonomisk baggrund. En analfabetisk indvandrermor, der ikke taler dansk, kan med andre ord også forbedre sine børns læringsresultater i samarbejde med skolen, hvis hun får de rette redskaber hertil. Imidlertid viser en undersøgelse, gennemført af Skole og Samfund i , at de fleste skoler griber skole/hjem-samarbejdet an stort set, som man har gjort det de sidste 25 år. Samarbejdet gennemføres uden nogen større forståelse for forældrenes betydning for børnenes læringsresultater. Det er ligeledes velkendt, at etniske minoritetsbørn generelt har dårligere læringsresultater end deres jævnaldrende danske kammerater 3. Mange forholdsregler er blevet sat i værk for at styrke læringsresultaterne blandt etniske minoritetsbørn men der er stadig langt igen. Men med den ovennævnte viden in mente taler meget for, at det vil være en effektiv måde at styrke disse børns læringsresultater, hvis samarbejdet mellem skolen og forældrene bliver forbedret, således at forældrene får redskaber til at bistå deres børn med at få et bedre resultat af deres skolegang. Nærværende projekt bygger videre på resultaterne fra to udviklingsprojekter som er gennemført over de seneste par år I de seneste to år, har Skole og Samfund, UC2 og CVU Lillebælt, Læreruddannelsen i Jelling arbejdet sammen om projektet Good-id in Schools (Good Intercultural Dialogue in Schools). Projektet var et EU- 1 Se fx forskningsoversigten The Impact of Parental Involvement, Parental Support and Family Education on Pupil Achievements and Adjustment: A Literature Review af professor Charles Desforges, Exeter University. Department for Education and Skills. London 2003, samt Campbell reviewet Approaches to Parent Involvement for Improving the Academic Performance of Elementary School Age Children af professor Chad Nye m.fl., (publiceres I 2008), se: pdf/nye_pi_review.pdf 2 Samarbejdet mellem skole og hjem, Skole og Samfund 2005, se: samfund.dk/sw15148.asp 3 Se fx PISA undersøgelserne 2003 og 2006, samt PISA Etnisk og PISA København Side 1 af 16 sider

2 støttet Comenius projekt, som havde til formål at kortlægge forskningen inden for skole/hjem-samarbejdet mellem lærere og minoritetsforældre i de deltagende lande. Afsluttende skulle erfaringerne udmønte sig i en række bud på, hvordan man kunne arbejde med dette emne på læreruddannelsen, efteruddannelsen af lærere og i informationen til og undervisningen af forældrene. 4 Projektet har affødt en række spændende og relevante forslag til forbedringer af samarbejdet mellem lærere og minoritetsforældre, men en af hovedkonklusionerne på projektet er også at der i ekstrem grad mangler yderligere udvikling af området. De projekter, der indtil videre er gennemført på området, tager alle udgangspunkt i den eksisterende forståelse af, hvordan et skole/hjem-samarbejde skal fungere. Projekterne retter sig ofte mod forløb særligt rettede mod minoritetsforældre, således at de bedre er i stand til at forstå og deltage indenfor den eksisterende ramme for samarbejdet. Projekterne har været relevante og velbegrundede, men måske er det på tide at kigge på selve rammen og formen for det danske skole/hjem-samarbejde. En del af Good-id-projektet bestod i at analysere forhindringer for et godt samarbejde mellem skolen og minoritetsforældre. Undersøgelser i både Danmark og udlandet viser, at en af hovedproblemstillingerne er, at forældre og læreres forventninger ikke stemmer overens. Lærerne har ofte et mangelsyn på minoritetsforældre mens forældrene, selvom der er stor forskel på disses baggrund og deres forventninger til skolen, ofte møder op med en kulturel ballast, værdier og traditioner som ikke er sammenfaldene med skolens. I CVU Lillebælt, læreruddannelsen i Odense gennemføres der fra sommeren 2006 og indtil eftersommeren 2008 et aktionsudviklingsprojekt sammen med 3 skoler. 5 undervisere fra læreruddannelsen og 12 folkeskolelærere har i fællesskab arbejdet med udvikling af skole/hjem-samarbejde. I 2008 er der desuden forskningstilknytning ved Kultursociolog Iben Jensen fra RUC. Projektet er rettet mod skole/hjemsamarbejde for alle elever i skolen, men har også en speciel vinkel på skole/hjemsamarbejde med etniske minoritetsforældre og forældre med forskellige sociale baggrunde. Projektet tager udgangspunkt i en stadig vekselvirkning mellem observation af skole/hjemsamarbejdspraksis i de deltagende klasser, samarbejde og seminarer mellem observatørerne fra læreruddannelsen. og folkeskolelærerne om forbedringer af deres skole/hjem-samarbejde, nye afprøvninger, observationer og interview med både lærere og forældre. I projektet er et af målene, at lærerne udvikler kompetencer som reflekterende praktikere og bliver i stand til at anskue samarbejdet fra forældrenes perspektiv. Lærerne må inddrage den viden, som alle forældre grundlæggende har om deres barn konstruktivt i samarbejdet til gavn for barnets læring. Projektet er endnu ikke afsluttet, men de hidtil bearbejdede resultater viser en del af de samme resultater som Good-id-projektet. Begge projekter viser således at de problemer som viser sig i skole/hjem-samarbejdet grundlæggende har samme substans både når det drejer sig om forældre med etnisk dansk baggrund, og minoritetsbaggrund. Det viser sig også at være helt centralt at lærere og forældre udvikler fælles forståelser og fælles billeder af skolens projekt og samarbejdets formål. Konklusionen på projekterne bliver at skole/hjem-samarbejdet i en multikulturel skole må bygge på interkulturel forståelse og kommunikation. Det betyder, at skole/hjem-samarbejdet må tage udgangspunkt i de elever og forældre, der faktisk går på skolen, og at skolerne generelt må nytænke rammer og form for skole/hjem-samarbejdet. For de yngste elever i skolen må SFO ligeledes medtænkes i skole/hjemsamarbejdet. En sådan udvikling vil ikke kun være til gavn for de tosprogede elever og minoritetsforældrene, men for alle. 4 Se: id in schools.eu Side 2 af 16 sider

3 Mål for projektet Det langsigtede mål med projektet er at finde nye veje til forbedringen af samarbejdet mellem skolen og de etniske minoritetsforældre med det helt klare sigte at forbedre læringsresultaterne blandt de etniske minoritetselever. En vigtig sideeffekt ved projektet vil være en forbedring af de etniske minoritetsbørns trivsel og opførsel i skolen. Projektets kortsigtede mål er at give de fire centrale aktører, forældre, lærere, skoleledelse og den kommunale skoleforvaltning, muligheder for og redskaber til at udvikle samarbejdet mellem forældrene og skolen, med henblik på at opnå en forbedring af elevernes læringsresultater. Der er en spænding mellem projektets langsigtede og det kortsigtede mål, idet de etniske minoritetsforældre og de etniske minoritetselever nævnes som målgruppe for det overordnede formål, hvorimod det er forældre og elever generelt der er nævnt som målgruppe for det umiddelbare mål. Det betyder, at udviklingen af skole/hjem-samarbejdet skal ske på en måde, så det kommer til at vedrøre samtlige forældre i de berørte skoler og klasser, men samarbejdet skal tilrettelægges, så det særligt tilgodeser, at: skole/hjem-samarbejdet baserer sig på et ressourcesyn på de tosprogede elever minoritetsforældrene inddrages på en anerkendende og myndiggørende måde i deres børns uddannelsesforløb udviklingsprojekterne anlægges så de efterfølgende kan bidrage til en strategi på skolelederniveau over for både skolens tosprogede og etsprogede elever Projektets yderste nyttevirkning angår således de tosprogede elevers læringsresultater, men da disse afhænger af flere faktorer end skole/hjem-samarbejdet, vil projektet blive målt på i hvilket omfang, der udvikles nye initiativer, som man må forvente bidrager til at udvikle både lærernes og forældrenes viden og myndighed i forhold til elevernes/deres børns læring, den danske folkeskole og det multikulturelle samfund med det sigte at forbedre elevernes læringsresultater. Projektet vil foregå som skoleudviklingsprojekter på ni skoler i tre kommuner. Valg af skoler og samarbejdende kommuner Projektet tænkes gennemført på skoler, som er særligt motiverede for at deltage i projektet, og det tilstræbes at skolerne har en andel af etniske minoriteter på mellem ca. 10 og 50 %. Ganske vist kan der være skoler med flere tosprogede elever, der har spændende erfaringer, som det vil være givende at medtage i projektet, men med 320 skoler på landsplan med mellem 10 og 50 % tosprogede elever i modsætning til 45 skoler med mere end 50 % tosprogede elever, har vi vurderet at det er vigtigt at udvikle erfaringer knyttet til sådanne skoler. Derudover spiller det også en rolle, at der skal være så mange majoritets- og minoritetsforældre, at den interkulturelle dialog er mulig Projektet gennemføres i et tæt samarbejde med Odense, Høje Taastrup og Hillerød kommuner, som alle bliver inddraget i den endelige planlægning af projektet. Side 3 af 16 sider

4 De ansøgende institutioner De tre ansøgende institutioner har som nævnt siden 2006 samarbejdet i det EU-finansierede projekt Good ID in Schools, hvor der i fællesskab med partnere fra Italien, Holland og Polen er udviklet en mængde materiale, der kan anvendes til at udvikle samarbejdet mellem skolen og etniske minoritetsforældre 5. På samme måde kan resultaterne fra udviklingsprojektet om skole/hjem-samarbejde ved læreruddannelsen i Odense (også nævnt i indledningen) også indgå konstruktivt i det videre arbejde. Ansøgerne ønsker nu at anvende de indvundne erfaringer til at udvikle samarbejdet på konkrete danske skoler i et tæt samarbejde med de deltagende kommuner og skolernes ansatte og forældre. De tre institutioner er: Professionshøjskolen Lillebælt har i mere end 100 år uddannet lærere i læreruddannelsen og efteruddannet lærere og andre undervisere UC2 ved Professionshøjskolen København - har gennem mange år arbejdet med undervisning af tosprogede elever i alle regier og forestår både efteruddannelse og udviklingsprojekter i institutioner, der arbejder med etniske minoriteter Skole og Samfund - er folkeskolens bestyrelses- og forældreorganisation og arbejder som sådan med udviklingen af samarbejdet mellem skolen og hjemmet Projektet gennemføres i et snævert samarbejde med skoleforvaltningerne i Hillerød, Kerteminde og Odense kommuner. Projektets indhold Projektet vil som nævnt udvikle redskaber til et bedre samarbejde mellem skolens personale og elevernes forældre med henblik på at forbedre elevernes læring. Dette samarbejde udvikles med særlig hensyntagen til interkulturel kommunikation og forståelse, således at både lærerne og de etniske minoritetsforældre får en bedre forståelse for den nøglerolle, de etniske minoritetsforældre spiller for deres børns læring, og således at de involverede lærere får udviklet deres interkulturelle kommunikation med henblik på at forbedre samarbejdet med denne forældregruppe. Samtidig vil projektet også arbejde med udviklingen af den interkulturelle kommunikation internt i forældregruppen mellem etnisk danske og etniske minoritetsforældre. De deltagende skoler skal tage det som en udfordring, hvordan de bedst muligt anerkender og inkluderer forældrene i forhold til elevernes læring, udvikling og uddannelse. Det betyder, at man skal tage stilling til, hvordan man vil differentiere skole/hjem-samarbejdet i indskolingen, på mellemtrinnet og i udskolingen. Et særligt fokuspunkt er inddragelse af forældrene i erhvervspraktikken og i elevernes uddannelsesvalg ligesom de forskellige muligheder for ungdomsuddannelser, efterskole, højskoler osv. skal gøres synlige og tilgængelige for alle forældre. Projektet vil dels blive konkretiseret ud fra skole/hjem-samarbejdets traditionelle tre dele: Forældresamtalen, forældremødet/arrangementet og det der foregår i klassen. Dels vil projektet søge at skabe nye rammer for et meningsfuldt og tværkulturelt samarbejde mellem skolen og de etniske mindretalsforældre.eksempler på konkrete indsatser kunne fx være: 5 Dette materiale kan ses på web portalen id in schools.eu Side 4 af 16 sider

5 A. Skolen og hjemmet opbygger fælles forståelse af skolens projekt Forældre kan ikke tage medansvar i skole-hjemsamarbejdet, hvis de reelt ikke har billeder på skolens projekt. Forældrene må gennem skole-hjemsamarbejdet få mulighed for at danne sig billeder, så de forstår, hvordan skolens hovedopgaver ser ud i den praktiske skolehverdag, og lærere og forældre må indgå i en dialog om udformningen af skolens projekt. B. Fælles konstruktion af eleven Det er betydningsfuldt, at lærere og forældre specielt i skole-hjemsamtalerne får afstemt deres opfattelser af den enkelte elev, så der etableres en gensidig forståelse og opfattelse af eleven. C. Konkretisering Konkretisering er en meget væsentlig metode til at opbygge fælles forståelser og fælles billeder af skolens hverdag ved at vise forældrene konkrete eksempler på fagenes indhold, elevernes arbejde mv. D. Inddragelse af elever og forældre Metoder der giver forældrene muligheder for at bidrage til skole-hjemsamtalerne med deres viden om deres barn. Metoder der sikrer, at eleven får en aktiv rolle til skole-hjemsamtalen og ikke ender udelukkende som samtalens objekt. E. De vanskelige samtaler Metoder der giver lærere muligheder for at professionalisere denne svære del af skole-hjemsamarbejdet. F. Elevplaner. Elevplaner er lige for øjeblikket et konfliktfyldt område i mange kommuner og skoler. Men der er behov for at udvikle elevplanens potentiale i skole/hjemsamarbejdet. Elevplanen kan med fordel indarbejdes ikke som noget ekstra i lærerens hverdag men som en integreret del af lærerens planlægning, evaluering og videre målsætning både i samspil med den enkelte elev og klassen. En elevplan er langt fra kun en status over opnåede resultater, den skal være handlingsrettet og fremadskuende. En sådan elevplan vil være med til at konkretisere skolens projekt for forældrene i skole/hjemsarbejdet. Der er behov for at afprøve forskellige former for integrerede elevplaner, for at teste på hvilke måder elevplanen kan indgå mest hensigtsmæssigt i skole/hjemsamarbejdet. G. Den sproglige dimension Metoder der kan være med til at sikre en forbedret interkulturel kommunikation, hvor forældrenes samlede sproglige repertoire får mulighed for at bidrage konstruktivt ind i samtaler mv. H. Skolen må afklare hvorfor den overhovedet har skole-hjem-samarbejde. Hvad er det skolen vil med forældrene? Hvilke former for skole-hjemsamarbejde fremmer målene? Det traditionelle skole-hjemsamarbejde med to årlige forældremøder og to årlige skole-hjemsamtaler risikerer at ende som tomme ritualer, hvis skolen ikke stopper op og i en fælles pædagogisk debat finder frem til, hvad formålet med samarbejdet på deres skole egentlig er og hvilke former for samarbejde, der kan medvirke til at opfylde formålet. (Udover folkeskolelovens 1, 13, mv.). I. Forældre-lærer-workshops Workshops for klassens forældre og lærere styret af en tredje part, fx skolebestyrelsen. I workshoppen afstemmes forventninger og forhåndsforestillinger gensidigt, og der aftales rammer for det fremtidige samarbejde J. Forældrerum Et rum på skolen, som er forældrenes. Her kan de mødes, aftale aktiviteter mv. Side 5 af 16 sider

6 K. Selvproducerede bøger om egen skolebaggrund Etniske mindretalsforældre producerer bøger eller andet materiale om deres egen skolegang. Disse danner udgangspunkt for sammenlignende drøftelser om forskelle og ligheder med deres børns skolegang. L. Aktionsteam (efter Joyce L. Epstein) Skolen opretter et aktionsteam med repræsentanter for forældrene, lærerne og skolens ledelse. Aktionsteamet igangsætter forskellige aktiviteter med henblik på en højere grad af inddragelse af forældrene i skolens liv. M. Netværk for etniske mødre Oprettelse af et netværk for mødre med fælles etnisk baggrund, som kan stimulere social deltagelse i en tryg og kendt atmosfære. Den skolebaserede organisering af udviklingsarbejdet. Alle de deltagende skoler har i forvejen en skoleorganisation, der generelt varetager udviklingsopgaver på skolen. Her tænkes på skolens ledelse, pædagogisk råd og en form for pædagogisk udvalg, skolebestyrelsen mv. Det er vores opfattelse, at den bedste forankring af et udviklingsprojekt om skole/hjemsamarbejde sker gennem inddragelse af skolens allerede eksisterende organisation. Vi vil gerne placere projektet som en opgave for skolens pædagogiske udvalg, så det konkrete arbejde og samarbejde om projektet foregår i pædagogisk udvalgs regi i samspil med de tre projektorganisationer. Samtidig skal projektet være en opgave for hele skolen, derfor skal projektet det første år indledes med en worksshop/pædagogisk dag for alle lærere, skolebestyrelse og udvalgte forældre. Den fælles indledning og det forpligtende samarbejde i pædagogisk udvalg skal være med til at sikre videndeling på skolen, når projekterne i de 3 klasser beskrives og gennemføres i fase 3 og 4, ligesom projektet også løbende tages op i skolebestyrelsens arbejde. Organiseringen af projektet skal medvirke til den fortsatte forankring af projektresultaterne i skolens hverdag også når projektet er afsluttet. Skolen bliver gennem denne organisering også medfinansierende gennem de arbejdstimer, som anvendes til arbejde med projektet i pædagogisk udvalg og til workshopdagen/pæd.dag for alle lærere mv. Projektets interne organisering Projektet ledes af en styregruppe, bestående af én repræsentant for hver af de deltagende organisationer: Skole og Samfund, UC2 ved Professionshøjskolen København, samt Professionshøjskolen Lillebælt. Alle beslutninger vedr. ændring eller tilpasning af projektet træffes af styregruppen. Den arbejdsmæssige indsats i projektet ydes af ansatte i de tre deltagende organisationer på lige fod, således at hver organisation tildeles 1/3 af de budgetterede timer til workshops og konsulentydelser. Der nedsættes en følgegruppe bestående af repræsentanter for de tre deltagende organisationer samt for de deltagende kommuner: Odense, Kerteminde samt Hillerød. En repræsentant for Integrationsministeriet indbydes til at deltage i følgegruppens møder. Følgegruppen mødes regelmæssigt for at drøfte de indvundne erfaringer og projektets fremskridt. Skole og Samfund forestår på styregruppens vegne administrationen af projektet og rapportering til Integrationsministeriet. Side 6 af 16 sider

7 Faser og milepæle Nedenstående plan for afvikling af projektet forudsætter projektstart i november Projektet opdeles i otte faser, hvoraf flere overlapper hinanden eller afvikles samtidigt: 1. I forlængelse af projektplanlægningen indgås der aftaler med de ni deltagende skoler. Lærere, ledelse og forældre orienteres om planerne for gennemførelsen af projektet med henblik på opnåelse af gensidig forståelse for og accept af, at projektet gennemføres på den planlagte måde på den pågældende skole. Fase 1 afsluttes med, at de udvalgte skoler tilslutter sig projektets mål og således gennem skolens pædagogiske udvalg positivt påvirker implementeringen af projektplanen. Fase 1 forventes at tage to måneder fra projektstart, dvs. nov. dec De tre ansøgerinstitutioner gennemfører en undersøgelse af god praksis på området, og indsamler eksempler på udviklingsforløb, hvor det er lykkedes at udvikle samarbejdet mellem skolen og etniske minoritetsforældre. Undersøgelsen gennemføres i det omfang, det er muligt, som litteraturstudier, og baseres på eksisterende viden indlejret i de deltagende institutioner. Men det må forventes, at en mængde god praksis ikke er dokumenteret og kun kan opdages gennem interviews og samtaler med involverede lærere, forældre og elever. Fase 2 afsluttes med en rapport over gode erfaringer Fase 2 forventes at tage fem måneder fra projektstart, dvs. nov. marts 2008/09 3. Der gennemføres på hver af de deltagende skoler en pædagogisk dag i form af en udviklingsworkshops under ledelse af projektkonsulenter fra de tre deltagende institutioner. På disse workshops vil både lærere og forældre få præsenteret teori og værktøjer, der kan forbedre det generelle skole/hjem-samarbejde og den interkulturelle kommunikation og forståelse, og lærere og forældre udvikler i fællesskab de redskaber og former for samarbejde, de ønsker at gennemføre forsøg med. Fase 3 afsluttes med, at hver skole i regi af skolens pædagogiske udvalg og med projektkonsulenten som sparringspartner udarbejder en plan for, hvordan forsøgene med skole/hjem-samarbejdet skal gennemføres i den efterfølgende projektperiode. Fase 3 forventes at tage syv en halv måneder fra afslutningen af fase 1, dvs. jan. aug (deadline 15. august). 4. De involverede skoler gennemfører de forsøg, de har besluttet sig for. Der stilles 30 udviklingskonsulenttimer til rådighed pr. hver af de deltagende klasser. Udviklingskonsulenttimerne kan anvendes efter nærmere aftale mellem lærere og forældre i de pågældende klasser, og formålet er at deltagerne undervejs udvikler skole/hjem-samarbejdet. Konsulenterne skal facilitere og opmuntre denne proces samtidig med at der indsamles materiale til dokumentation af forløbet, f.eks. i form af lydoptagelser og observationsnotater. Fase 4 afsluttes med en fælles workshop i hver af de tre deltagende kommuner, hvor alle de involverede (lærere, forældre, konsulenter) fremlægger deres erfaringer fra forløbet. Fase 4 forventes at følge skoleåret 2009/10, dvs. aug. juli 2009/10 Side 7 af 16 sider

8 5. Konsulenterne fra de tre ansøgende institutioner udarbejder en samlet rapport om projektets forløb og resultater på de deltagende skoler. Hertil anvendes en række milepæle, som fastlægges i begyndelsen af projektperioden. Fase 5 afsluttes med udarbejdelse af projektrapporten Fase 5 forventes at tage seks måneder fra afslutningen af fase 4, dvs. aug. jan. 2010/11 6. Samtidig hermed arbejdes der på at forankre projektresultaterne i skolens hverdag, således at resultaterne får en varig virkning på de pågældende skoler, også efter afslutningen af projektet. Fase 6 forventes at tage fem måneder, dvs. sep. jan. 2010/11 7. Samtidig stilles et antal konsulenttimer til rådighed for forvaltningerne, således at udviklingen af interkulturel pædagogik og kommunikation også kan finde sted med forankring her. Fase 7 forventes at tage fem måneder, dvs. sep. jan. 2010/11 8. Projektet afsluttes med en eller flere konferencer, som de tre ansøgende institutioner arrangerer, hvor projektresultaterne søges udbredt til andre skoler og kredse, både i og uden for de deltagende kommuner. Projektresultaterne søges endvidere udbredt gennem pressearbejde, udbredelse gennem kommunale netværk o.l. Projektets erfaringer søges udbredt til samtlige skoler i de tre kommuner ved at de involverede forvaltninger, skoler og lærere arrangerer en række møder, hvor projektets resultater præsenteres for de øvrige skoler(skoleledelse, skolebestyrelse, lærer- og pædagogpersonale mv.) Fase 8 forventes at tage tre måneder fra afslutningen af fase 5, 6 og 7, dvs. feb. apr Projektet forventes at være endeligt afsluttet med udløbet af skoleåret 2010/11. Projektets resultater Projektet vil på det nationale plan resultere i offentliggørelse af en rapport samt afholdelse af en afslutningskonference. Den afsluttende rapport vil dels rumme den indledende erfaringsopsamling om foreliggende og tilgængelige erfaringer med skole/hjem-samarbejdet i forhold til forældre til tosprogede elever og dels rumme afrapporteringen af erfaringerne med de iværksatte udviklingsforløb på de deltagende skoler. Erfaringerne fra rapporten vil også blive fremlagt på en afsluttende landsdækkende konference. Derudover vil hver af de deltagende skoler skulle udarbejde en plan for, hvordan de vil implementere erfaringerne i det fremtidige skole/hjem-samarbejde og der vil foregå en intern erfaringsudveksling i de deltagende kommuner, som derved gør det muligt yderligere at sprede de indhentede erfaringer på et meget konkret og fremadrettet niveau. Side 8 af 16 sider

9 Budget Fase Medgåede timer Timepris Øvrige udgifter Beløb 1. Introduktion på deltagende skoler 180 kr 675 kr kr Undersøgelse af praksis 400 kr 675 kr kr Lærertimer til projektets opstart 1000 kr 300 kr Workshops på skolerne 162 kr kr kr Konsulentbistand til skolerne 810 kr 675 kr Transport kr kr udstyr og materialer kr kr Studentermedhjælp 270 kr 120 kr Workshops i kommunerne 72 kr kr kr Udarbejdelse af rapport 400 kr 675 kr Forankring af resultater 72 kr 675 kr kr Slutkonferencer kr kr Evaluering kr kr Projektstyring kr kr I ALT kr De deltagende kommuner stiller hver ca. 210 lærer/pædagog-timer pr. deltagende skole til rådighed for projektet, idet lærernes og SFO-pædagogernes medvirken i projektet finansieres af denne timepulje på i alt ca timer. De deltagende skoler finansierer læreres og skolepædagogers deltagelse i pædagogisk dag/workshop, hvor projektet introduceres. Dette egetbidrag kan i hver af de tre deltagende kommuner estimeres som følger: 1. Introduktion på deltagende skoler - aug.-okt lærertimer 3. Lærertimer til projektets opstart - skoleår 2008/ Workshops på skolerne - jan.-aug timer pr. lærer på 3 skoler 5. Konsulentbistand til skolerne - skoleår lærer/pædagog-timer 6. Workshops i kommunerne - forår lærer/pædagogtimer 8. Forankring af resultater - sept jan forvaltningstimer Side 9 af 16 sider

10 Et detaljeret faseopdelt budget ser således ud: Budget Fase Øvrige udgifter Beløb Uc2 Prof. Lillebælt Skole og Samfund 1. Introduktion på deltagende skoler - aug.-okt kr kr kr kr kr Undersøgelse af praksis - sept.2008-feb kr kr kr kr kr Lærertimer til projektets opstart - skoleår 2008/09 kr Workshops på skolerne - jan.-aug kr kr kr kr kr Konsulentbistand til skolerne - skoleår kr kr kr kr Transport kr kr udstyr og materialer kr kr Studentermedhjælp kr Workshops i kommunerne - forår 2010 kr kr kr kr kr Udarbejdelse af rapport - aug 2010-jan 2011 kr kr kr kr Forankring af resultater - sept jan 2011 kr kr kr kr kr Slutkonferencer - feb-apr 2011 kr kr Evaluering kr kr Projektstyring -aug juni 2011 kr kr kr I ALT kr kr kr kr Side 10 af 16 sider

11 Effektmål og evaluering Projektet gennemføres på følgende skoler: Odense Kommune: Tingløkkeskolen(641 elever, 17 % tosprogede), Ejbyskolen(512 elever, 38 % tosprogede), Seden Skole(634 elever, 31 % tosprogede) Hillerød Kommune: Hillerødsholmskolen(900 elever, 12 % tosprogede), Kulsvierskolen(828 elever, 13 % tosprogede), Ålholmskolen(595 elever, 8 % tosprogede) Høje Taastrup Kommune: Grønhøjskolen( 531 elever, 27 % tosprogede), Gadehaveskolen( 513 elever, 53 % tosprogede), Charlotteskolen (535 elever, 40 % tosprogede) Projektet vedrører samlet set ca elever, hvoraf ca er tosprogede, ca forældre og ca. 400 lærere. Projektet vil i sin dokumentation og evaluering gøre brug af SMTTE-modellen(se vedlagte beskrivelse). Som udgangspunkt vil effektmålene blive søgt dokumenteret gennem en status ved projektstart og slut. Side 11 af 16 sider

12 I dette skema er formålene for projektet opstillet hierarkisk. Til hvert mål er angivet, hvilke tegn på forandring, der vil vise, hvorvidt målet med projektet er nået eller ej (jvf. SMTTE-modellen). At forbedre elevernes læringsresultater Tegn på forandring: Forbedringen af elevernes læringsresultater er et langsigtet mål, som ikke nødvendigvis kan forventes nået inden for projektets løbetid. At udvikle nye initiativer, som man må forvente udvikler læreres og forældres viden og myndighed omkring skolen Tegn på forandring: Disse tegn vil blive dokumenteret i evaluator Iben Jensens evaluering af projektet At udvikle redskaber til udvikling af skole-hjem-samarbejdet Tegn på forandring: Se nedenstående kasser Side 12 af 16 sider

13 Ændring i diskurs: Ændring i praksis: Ændring i politik: Etablering af et ressourcesyn på de tosprogede elever som forudsætning for skole/hjemsamarbejdet. Tegn på forandring Praksisændringer i projektforløbet beskrives vha: analyse af skriftlig kommunikation mellem hjem og skole, spørgeskemaundersøgelse ved projektstart og slut, opmærksomhed på udtalelser som observeres, opmærksomhed på det, der ikke siges. Inddragelse af minoritetsforældrene i deres børns uddannelsesforløb på en anerkendende og myndiggørende måde Tegn på forandring Større grad af aktiv inddragelse af tosprogede forældre, ændringer af skole/hjem-samtaler, forældremøder samt forældrenes involvering i undervisningen Efterfølgende udvikling af lokale strategier over for både skolens tosprogede og etsprogede elever. Tegn på forandring Beskrivelse af lokale strategier og politikker: Dokumentation indsamles i alle 7 faser Side 13 af 16 sider

14 Aktiviteter som skal dokumenteres gennemført i det lovede omfang jf. ansøgningen (opdelt i faser): Kortlægning Udviklingsworkshop Planlægning Afprøvning Dokumentation Forankring Formidling Relevant skandinavisk og engelsksproget litteratur gennemgås og kategoriseres. Der udarbejdes kommenteret litteraturliste. Omkring 270 lærere og 270 forældre vil have deltaget i workshops om udvikling af forældresamarbejdet. (30 lærere og 30 forældre pr. skole) 54 lærere og 81 forældre deltager aktivt i udvikling af forældresamarbejde på deres skoler (6 lærere og 9 forældre pr. skole, ). I den forbindelse modtager de konsulentbistand og deltager i erfaringsudveksling på tværs af skoler og kommuner i en fælles workshop Elever og forældre i 27 klasser (ca. 540 elever og deres forældre, hvis der er 20 elever i hver klasse) vil blive involveret i forskellige former for forsøg med forældresamarbejdet. De involverede forældre vil i forbindelse med hvert forældrearrangement, der afholdes som resultat af dette forløb, skulle aflevere en evalueringsblanket, hvori de bl.a. skal Der vil blive udarbejdet en forskningsbaseret evaluering af en universitetsansat. Evalueringen skal prioritere procesaspektet, således at evalueringen kommer til at indgå aktivt i dialog med den måde, man i projektet har arbejdet med udviklingsaspektet i forhold til målsætningerne, herunder især en vurdering af de sammenhænge det Skoleledelse Skolelederne på de 9 deltagende skoler får mulighed for at lægge og afprøve handlingsplaner for udvikling af forældresamarbejdet samt efterfølgende at revidere disse på baggrund af projektets resultater. Forvaltninger Forvaltningerne i de 3 deltagende kommuner får redskaber til at initiere, at de øvrige skoler i kommunerne kan Der vil foreligge en rapport i to dele. Første del udgøres af en opsamling af systematiserede erfaringer, som projektinternt vil udgøre den værktøjskasse, som de deltagende skoler kan tage udgangspunkt i. Anden del vil være en præsentation af og en refleksion over de udviklingsforløb, der er gennemført i projektperioden. Disse rapporter vil blive offentliggjort på Side 14 af 16 sider

15 vurdere om arrangementet har levet op til deres forventninger, om de vurderer, at det kan bidrage til, at de bedre kan støtte deres børn i skolen, og om det vil være en god idé at gøre det pågældende tilbud permanent. Det er forventningen at mindst 60% af de adspurgte vil vurdere de gennemførte aktiviteter positivt i forhold til de nævnte kriterier. Denne metode kræver bistand fra de involverede lærere eller kan evt. organiseres med inddragelse af danske forældre, således at skemaerne udfyldes i grupper kan være vanskeligt at måle entydigt, som eksempelvis effekten på elevernes læring. anvende de indhøstede erfaringer med henblik på selv at udvikle handlingsplaner for udvikling af forældresamarbejdet. de tre organisationers hjemmeside og fremlagt på en afslutningskonference, hvor det forventes, at mellem personer vil deltage. På den måde vil projektets resultater nå ud til en meget bred målgruppe. Side 15 af 16 sider

16 eller par med både majoritets- og minoritetsforældre. Der laves skabeloner for de forskellige møder. Referater fra disse indsættes i ensartet ramme, således at tegn lettere kan dokumenteres. Side 16 af 16 sider

Bedre læring til Danmarks børn

Bedre læring til Danmarks børn Bedre læring til Danmarks børn 2 Bedre læring til Danmarks børn Hvis læringsresultaterne for børn i Danmark skal forbedres, kan det ikke nytte kun at se på forholdene i skolerne. Vi skal blive bedre til

Læs mere

Skovsgård Tranum Skole

Skovsgård Tranum Skole Skoleudviklingsplan for Skovsgård Tranum Skole 2015 1 Indhold Følgende indhold i kvalitetsrapporten giver anledning til særlig opmærksomhed:... 3 Svarende skal findes i følgende SMTTE-modeller:... 4 Teamarbejdet...

Læs mere

Overordnet betragter vi undervisningsdifferentiering som et pædagogisk princip der skal understøtte den enkelte elevs faglige og personlige udbytte.

Overordnet betragter vi undervisningsdifferentiering som et pædagogisk princip der skal understøtte den enkelte elevs faglige og personlige udbytte. Afrapportering af FoU-projektet "Implementering af et fælles didaktisk og pædagogisk grundlag" Titel: Udvikling og implementering af differentieret undervisning på Pædagogisk Assistent Uddannelsen Forsøgets

Læs mere

Læsepolitikken omfatter alle elever også elever i specialklasserækkerne. Bilaget gøres tydeligere De nationale test skal indføres i skemaet, bilag 1.

Læsepolitikken omfatter alle elever også elever i specialklasserækkerne. Bilaget gøres tydeligere De nationale test skal indføres i skemaet, bilag 1. Notat Læsepolitik for Frederiksberg Kommune oversigt over ændringsforslag i høringssvar Skole/organisation Kommentar Forvaltningens bemærkninger Rettelse Søndermarkskolen Skolebestyrelsen finder positivt,

Læs mere

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Astrid Lindgren 1 1. Indledning Dette er Ringsted Kommunes sprog- og læsestrategi

Læs mere

Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune

Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune Indledning Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune Det er vigtigt, at vi altid husker, at vi driver skole for børnenes skyld. Det er fordi, vi vil motivere til og understøtte den maksimale udvikling

Læs mere

Revideret ansøgning til A.P. Møller Fonden ny revision juli 2015

Revideret ansøgning til A.P. Møller Fonden ny revision juli 2015 Revideret ansøgning til A.P. Møller Fonden ny revision juli 2015 Udvikling af det lærende teams samarbejde og professionalisme 2015-2018 På baggrund af dialog med A.P. Møller fonden og efterfølgende interne

Læs mere

Projektledere: Skoleleder, Claus Grubak, og pædagogisk leder, Kamma Svensson

Projektledere: Skoleleder, Claus Grubak, og pædagogisk leder, Kamma Svensson Projekttitel Skole Projektleder og projektdeltagere Håndværk og design - nyt fag med ny didaktik Skolen ved Bülowsvej Projektledere: Skoleleder, Claus Grubak, og pædagogisk leder, Kamma Svensson Ekstern

Læs mere

tænketank danmark - den fælles skole

tænketank danmark - den fælles skole NYHEDSBREV NR. 20 SOMMER 16 tænketank danmark - den fælles skole INDHOLD Nyt fra bestyrelsen Nyt fra bestyrelsen Indlæg fra Elisa Bergmann, BUPL Indlæg fra Mette Witt-Hagensen, Skole og Forældre Indlæg

Læs mere

Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen

Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Projekttitel: Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Ansøgning om ressourcer til kompetenceudvikling inden for formativ evaluering i matematik undervisningen. Dette er en ansøgning

Læs mere

KOMMUNEANSØGNING Ansøgningsskema til vejledningsforløb med Undervisningsministeriets læringskonsulenter

KOMMUNEANSØGNING Ansøgningsskema til vejledningsforløb med Undervisningsministeriets læringskonsulenter KOMMUNEANSØGNING Ansøgningsskema til vejledningsforløb med Undervisningsministeriets læringskonsulenter Udfyldes af kommunen Sendes elektronisk til laeringskonsulenterne@uvm.dk Ansøgningsfristen er fredag

Læs mere

Bilag 1 Kravspecifikation Helhedsorienteret undervisning

Bilag 1 Kravspecifikation Helhedsorienteret undervisning Bilag 1 Kravspecifikation Helhedsorienteret undervisning Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 1.1 KORT BESKRIVELSE AF OPGAVEN... 3 1.2 FORMÅL MED OPGAVEN... 4 1.3 BAGGRUND... 4 1.4 MÅLGRUPPE FOR OPGAVEN...

Læs mere

RESUMÉ... 3 INDLEDNING... 4 KORT BESKRIVELSE AF PALS-MODELLEN... 4 FORMÅL OG FOKUS... 4 DATAINDSAMLING... 5 RESULTATERNES REPRÆSENTATIVITET...

RESUMÉ... 3 INDLEDNING... 4 KORT BESKRIVELSE AF PALS-MODELLEN... 4 FORMÅL OG FOKUS... 4 DATAINDSAMLING... 5 RESULTATERNES REPRÆSENTATIVITET... Midtvejsstatus pa implementering af PALS pa Vadga rd, Buddinge og Søborg Skole Indhold RESUMÉ... 3 INDLEDNING... 4 KORT BESKRIVELSE AF PALS-MODELLEN... 4 FORMÅL OG FOKUS... 4 DATAINDSAMLING... 5 RESULTATERNES

Læs mere

Projektbeskrivelse. Evaluering af det gode skole-hjem-samarbejde

Projektbeskrivelse. Evaluering af det gode skole-hjem-samarbejde Projektbeskrivelse Evaluering af det gode skole-hjem-samarbejde Formandskabet for Skolerådet har bedt Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) om at gennemføre en evaluering af skole-hjem-samarbejdet i folkeskolen

Læs mere

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i

Læs mere

Evaluering af Århus Kommunes model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog

Evaluering af Århus Kommunes model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog 11. maj 2010 Evaluering af Århus Kommunes model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog Århus Kommune har siden 2006 henvist skolebegyndere med dansk som andetsprog og med et ikke uvæsentligt

Læs mere

Slut-evaluering. Side 1 af 7. 1. Vision: Skolevæsenet skal have tilbud for alle elever og være i stadig udvikling

Slut-evaluering. Side 1 af 7. 1. Vision: Skolevæsenet skal have tilbud for alle elever og være i stadig udvikling Side 1 af 7 Skolekonsulenterne og Udgår pga. ny arbejdstidsaftale Kommentar Vision og konkret mål Midtvejsevaluering Slut-evaluering 1. Vision: Skolevæsenet skal have tilbud for alle elever og være i stadig

Læs mere

Handleplan for tosprogede elever i Hvidovre Kommune

Handleplan for tosprogede elever i Hvidovre Kommune Handleplan for tosprogede elever i Hvidovre Kommune Indhold: 1. Målet med en handleplan målrettet tosprogede elever... 2 2. Skolernes arbejde med dansk som andetsprog... 4 2.1. Inspiration til den sproglige

Læs mere

Info-center om unge og misbrug. Projektbeskrivelse Den 20. oktober 2008

Info-center om unge og misbrug. Projektbeskrivelse Den 20. oktober 2008 Info-center om unge og misbrug Projektbeskrivelse Den 20. oktober 2008 Indhold Baggrund... 4 Formål... 4 Målgruppe... 5 Unge med sociale problemer og et problematisk forbrug af rusmidler... 5 Målsætninger

Læs mere

Fastholdelse af funktionsniveau hos ældre i hjemmeplejen i Svendborg Kommune

Fastholdelse af funktionsniveau hos ældre i hjemmeplejen i Svendborg Kommune Baggrund Som et led i udmøntningen af Sundhedspolitikken har Sundheds- og Forebyggelsesudvalget besluttet at sætte særligt fokus på Fastholdelse af funktionsniveau hos ældre. Begrebet funktionsniveau skal

Læs mere

Principper om: 0 1 2 3 4 5 6 7 8 Skolebestyrelsens arbejde SORGPOLITIK TRIVSELSPOLITIK

Principper om: 0 1 2 3 4 5 6 7 8 Skolebestyrelsens arbejde SORGPOLITIK TRIVSELSPOLITIK BREUM SKOLE med plads til alle men ikke til alt høj faglighed i trygge rammer skolen ud i verden verden ind i et godt sted at være et godt sted skolen at lære Der tages afsæt i følgende definition: Principper

Læs mere

Bilag 1: Projektbeskrivelse Oprettelse af forældrerollemodelkorps i København

Bilag 1: Projektbeskrivelse Oprettelse af forældrerollemodelkorps i København Bilag 1: Projektbeskrivelse Projekttitel Oprettelse af forældrerollemodelkorps i København Tema Ansvarlig Sagsnummer Lokale rollemodelkorps Mette Gram og Lotte T. Larsen (Brug For Alle Unge) og Mahtab

Læs mere

Antimobbestrategi for Spurvelundskolen gældende fra den1. oktober 2013

Antimobbestrategi for Spurvelundskolen gældende fra den1. oktober 2013 Spurvelundskolen Spurvelundsvej 16-5270 Odense N Tlf. 63 75 27 00 spurvelundskolen.buf@odense.dk EAN: 5798006606832 Antimobbestrategi for Spurvelundskolen gældende fra den1. oktober 2013 FORMÅL Hvad vil

Læs mere

Lovgrundlag Sprogstimulering til tosprogede småbørn er beskrevet i Dagtilbudsloven 11.

Lovgrundlag Sprogstimulering til tosprogede småbørn er beskrevet i Dagtilbudsloven 11. Indledning Med denne information ønsker Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune at give et overblik over sprogstimulering til tosprogede småbørn, der ikke går i børnehave og som derfor deltager

Læs mere

Ansøgning om tilskud til indsats til udvikling af statens arbejdspladser og personalegrupper gennem strategisk og systematisk kompetenceudvikling.

Ansøgning om tilskud til indsats til udvikling af statens arbejdspladser og personalegrupper gennem strategisk og systematisk kompetenceudvikling. ANSØGNING Ansøgning om tilskud til indsats til udvikling af statens arbejdspladser og personalegrupper gennem strategisk og systematisk kompetenceudvikling. Se vejledning til ansøgningsskema nedenfor.

Læs mere

Ikast Østre. Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater.

Ikast Østre. Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater. GAMEPLAN Ikast Østre "Teams, der ror samme vej, vinder oftere Arne Nielsson Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater. Med Gameplan får vi en fælles opfattelse af aktiviteter,

Læs mere

Forord. Læsevejledning

Forord. Læsevejledning Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning og

Læs mere

Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens

Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens TEAMLEDERE Et projekt der levendegør viden i handling Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens Guide og værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb med fokus på anvendelse af viden i

Læs mere

L Æ R I N G S H I S T O R I E

L Æ R I N G S H I S T O R I E LÆRINGS HISTORIE LÆRINGS HISTORIE Kom godt i gang Før I går i gang med at arbejde med dokumentationsmetoderne, er det vigtigt, at I læser folderen Kom godt i gang med værktøjskassen. I folderen gives en

Læs mere

Hareskov Skole FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011

Hareskov Skole FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011 Hareskov Skole FAGLIG VURDERING VED SLUNINGEN AF SKOLEÅRE 2010-2011 Nedenstående skemaer indeholder den tilpassede udgave af SUMO analyse, hvor der er fokus på styrker og udviklingspotentialer. Analysen

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2010 2011 HARESKOV SKOLE

KVALITETSRAPPORT 2010 2011 HARESKOV SKOLE KVALIESRAPPOR 2010 2011 HARESKOV SKOLE FAGLIG VURDERING VED SLUNINGEN AF SKOLEÅRE 2010-2011 Nedenstående skemaer indeholder den tilpassede udgave af SUMO analyse, hvor der er fokus på styrker og udviklingspotentialer.

Læs mere

Lokal udviklingsplan for

Lokal udviklingsplan for Lokal udviklingsplan for Trøjborg dagtilbud 2015 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område

Læs mere

Pædagogisk differentiering flere veje til samme mål

Pædagogisk differentiering flere veje til samme mål Pædagogisk differentiering flere veje til samme mål Den Flerfaglige Professionshøjskole i Region Hovedstaden v/ DEL ansøger i samarbejde med Gråsten Landbrugsskole, Silkeborg Handelsskole, Horsens Handelsskole

Læs mere

Projektbeskrivelse. Ungekulturrådet synliggøres som vigtig sparringspartner for lokale beslutningstagere

Projektbeskrivelse. Ungekulturrådet synliggøres som vigtig sparringspartner for lokale beslutningstagere Projektbeskrivelse Ungekulturråd og Projektmagerforløb i Kulturregion Fyn 2015-18 Baggrund Udvikling af et ungekulturråd har været, og er fortsat, en indsats under den fynske kulturaftale. I perioden 2015-18

Læs mere

Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00

Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 Indhold Forord... side 2 Meritlæreruddannelsens formål og praktikken... side 2 Praktik i meritlæreruddannelsen, mål og CKF... side 2

Læs mere

Børne og Ungeforvaltningen 2014-15. På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud

Børne og Ungeforvaltningen 2014-15. På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud Børne og Ungeforvaltningen 2014-15 På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud 1 En strategi for inklusion i dagtilbud Dette hæfte beskriver en strategi for inklusion i dagtilbud i Køge Kommune. Strategien

Læs mere

ELEVPLANER INFORMATION OG INSPIRATION

ELEVPLANER INFORMATION OG INSPIRATION ELEVPLANER INFORMATION OG INSPIRATION Århus Kommune Børn og Unge ELEVPLANENS FORMÅL OG INDHOLD Skoleåret 2006/2007 er et læreår for arbejdet med elevplaner, hvor skolen skal arbejde med at finde en model

Læs mere

Information til pilotkommuner om Struktureret elevsamarbejde på tværs af årgange

Information til pilotkommuner om Struktureret elevsamarbejde på tværs af årgange :\Users\b016403\AppData\Local\Microsoft\Windows\Temporary Internet Files\Content.Outlook\Q86AXTON\Informationsmateriale_struktureret-elevsamarbejde_final.docx Dato 25. november 2015 Initialer Dorte Stage

Læs mere

Dynamiske pædagogiske læreplaner - SMTTE-modellen som værktøj til udvikling af pædagogiske læreplaner

Dynamiske pædagogiske læreplaner - SMTTE-modellen som værktøj til udvikling af pædagogiske læreplaner Dynamiske pædagogiske læreplaner - SMTTE-modellen som værktøj til udvikling af pædagogiske læreplaner INDLEDNING I forbindelse med Kvalitetsrapporten 2014 er SMTTE-modellen 1 blevet valgt som værktøj til

Læs mere

Svendborg Kommune Ramsherred 5 5700 Svendborg. (følgende benævnt Kommunen )

Svendborg Kommune Ramsherred 5 5700 Svendborg. (følgende benævnt Kommunen ) PARTNERSKABSAFTALE Indgået mellem Danmarks Idrætsforbund Idrættens Hus Brøndby Stadion 20 2605 Brøndby (følgende benævnt DIF ) og Svendborg Kommune Ramsherred 5 5700 Svendborg (følgende benævnt Kommunen

Læs mere

Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion.

Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion. Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion. 1. Lautrupgårdskolen udarbejder handleplan for inklusion. Mål: Inklusionsstrategien skal implementeres som en naturlig del af hverdagen. Succeskriteriet: At

Læs mere

1. SKOLENS ORGANISATION 3 2. FAGFORDELING 4 3. TIMEFORDELING 4 4. HOLDDANNELSE/DELETIMER 4 5. SKEMALÆGNING. 4 6. BUDGETPROCEDURE 5

1. SKOLENS ORGANISATION 3 2. FAGFORDELING 4 3. TIMEFORDELING 4 4. HOLDDANNELSE/DELETIMER 4 5. SKEMALÆGNING. 4 6. BUDGETPROCEDURE 5 Principper Indholdsfortegnelse 1. SKOLENS ORGANISATION 3 2. FAGFORDELING 4 3. TIMEFORDELING 4 4. HOLDDANNELSE/DELETIMER 4 5. SKEMALÆGNING. 4 6. BUDGETPROCEDURE 5 7. RESSOURCEANVENDELSE 5 8. SKOLE/HJEM-SAMARBEJDE

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport 2010 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 20 Skoleåret 2009- Delrapport fra Brændkjærskolen ved Niels E. Danielsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Med udgangspunkt i Skolepasset

Læs mere

Kvalitetsrapport 2008/2009. Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09

Kvalitetsrapport 2008/2009. Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09 Kvalitetsrapport 2008/2009 Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09 1 Indholdsfortegnelse. Side 3. Kapitel 1. Resumé med konklusioner. Side 4. Kapitel 2. Tal og tabeller Side 5. Kapitel 3 Fagligt niveau

Læs mere

Evaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag

Evaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Evaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Kommune: Skive Kommune Involverede skoler i projektet: Aakjærskolen, Skive Kommune Evalueringsrapporten er udarbejdet af: Ove Jensen,

Læs mere

En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv. for. Møldrup skole

En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv. for. Møldrup skole En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv for Møldrup skole 2012 2016 Første udgave juni 2012 Forord På Møldrup skole har vi formuleret en vision om, hvordan vi ser skolen, når vi tegner et billede af fremtiden

Læs mere

Pædagogiske læreplaner isfo

Pædagogiske læreplaner isfo Pædagogiske læreplaner isfo Forord Med Pædagogiske læreplaner i SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede læreplaner for skolefritidsordningerne på skolerne

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra 11 ved skoleleder Kedda Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Gennemsnittet er højnet betydeligt i

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune. Pædagogiske læreplaner SFO er Holbæk Kommune. Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... Forord.... Særlige krav til pædagogiske læreplaner.... Sammenhæng i børnenes hverdag:... Anerkendelse af fritidspædagogikken....

Læs mere

Skoleledelsens samlede kvalitetsvurdering

Skoleledelsens samlede kvalitetsvurdering Side 1 af 5 Skoleledelsens samlede kvalitetsvurdering Vejledning til skoleledelsens samlede kvalitetsvurdering: Skolelederen skal nedenfor give en samlet kvalitetsvurdering ud fra data og dokumenter på

Læs mere

Jammerbugt Kommunes skolepolitik. "Jammerbugt Kommunes skolepolitik" er Jammerbugt Kommunes første formulerede politik for folkeskolen.

Jammerbugt Kommunes skolepolitik. Jammerbugt Kommunes skolepolitik er Jammerbugt Kommunes første formulerede politik for folkeskolen. Version: 28.1.2008 "Jammerbugt Kommunes skolepolitik" er Jammerbugt Kommunes første formulerede politik for folkeskolen. Det er målet, at "Skolepolitik i Jammerbugt Kommune" vil bidrage til, at vi i Jammerbugt

Læs mere

Evaluering af "GeoGebra og lektionsstudier" Hedensted Kommune.

Evaluering af GeoGebra og lektionsstudier Hedensted Kommune. Evaluering af "GeoGebra og lektionsstudier" Hedensted Kommune. Projektet "GeoGebra og lektionsstudier" er planlagt og gennemført i samarbejde mellem Hedensted Kommune, Dansk GeoGebra Institut og NAVIMAT.

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport 2010 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 20 Skoleåret 2009- Delrapport fra Sdr. Bjert Centralskole ved Lars Andersen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Vi har altid opmærksomheden

Læs mere

Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige indsatser eller støtte

Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige indsatser eller støtte Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige er eller støtte NOTAT 19. september 2013 I forbindelse med arbejdet med inklusion i Frederikssund kommunes skoler, er det besluttet at der på alle kommunens

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget

Børne- og Undervisningsudvalget 11. december 2013 Børne- og Undervisningsudvalget Referat Møde: 11. december 2013 kl. 16:30 Sted: Mødelokale 2A / Bad Salzungen Side 1 af 15 Pkt. Side 121 Meddelelser fra formanden 3 122 Meddelelser fra

Læs mere

Hvordan måler vi vores indsats?

Hvordan måler vi vores indsats? Hvordan måler vi vores indsats? Oplæg til netværksmøde for økonomiske rådgivere V/ Charlotte Holm 29.oktober 2014 Oplæg om at dokumentere socialt arbejde De næste to timer handler om at dokumentere socialt

Læs mere

Susanne Minds Evaluator VIA University College. 25-11-10 Susanne Minds VIA

Susanne Minds Evaluator VIA University College. 25-11-10 Susanne Minds VIA Susanne Minds Evaluator VIA University College 25-11-10 Susanne Minds VIA 1 Evaluering 25. november 2010 Projektmål Status Resultater Anbefalinger Hvad ved vi nu Gode idéer Udfordringer Spørgsmål 25-11-10

Læs mere

ML - CONSULT. Tilsynserklæring for: Ugelbølle Friskole Langkær 2, Ugelbølle. 8410 Rønde Telefon: 25200700

ML - CONSULT. Tilsynserklæring for: Ugelbølle Friskole Langkær 2, Ugelbølle. 8410 Rønde Telefon: 25200700 Tilsynserklæring for: Ugelbølle Friskole Langkær 2, Ugelbølle. 8410 Rønde Telefon: 25200700 Skoleleder: Michael Kjær. Hjemmeside: www.ugelboellefriskole.dk Email:info@ugelboellefriskole.dk CVR.nr. 32819087

Læs mere

Værdiregelsæt for (skolens navn)

Værdiregelsæt for (skolens navn) Værdiregelsæt for (skolens navn) VÆRDIREGELSÆTTET BESTÅR AF: Vores vision og mål Vores værdier og deres betydning Værdier i praksis Regelsæt og prioriteringer Samarbejde og rettigheder Trivsels- og antimobbestrategi

Læs mere

Evaluering af inklusion

Evaluering af inklusion Evaluering af inklusion Hvad skal der til for at være inkluderet Fysisk tilstedeværelse til stede i fællesskabet Accept og anerkendelse fuldgyldig deltager Aktiv deltagelse Bidrager aktivt til fællesskabet

Læs mere

Forslag til Fremtidens DUF

Forslag til Fremtidens DUF Forslag til Fremtidens DUF I henhold til vedtægternes 21, stk. 1 skal forslag til være sekretariatet i hænde senest 5 uger før delegeretmødet. Styrelsen indstiller følgende forslag til delegeretmødets

Læs mere

Mål Forløbet blev iværksat som en videreudvikling af konsulentuddannelsen med flersidede mål:

Mål Forløbet blev iværksat som en videreudvikling af konsulentuddannelsen med flersidede mål: Notat Forvaltning: Personale og HR Dato: 4. december 2012 Dokumentnr.: Afsender: Vedrørende: Innovationskraft... et praksisforløb for konsulenter - evalueringsnotat Notat sendes/sendt til: Direktionen

Læs mere

Skole. Politik for Herning Kommune

Skole. Politik for Herning Kommune Skole Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Folkeskolen - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og Familiesyn 11 3 - Politik

Læs mere

Figur 8. Meningsfulde vitaliserende fællesskaber

Figur 8. Meningsfulde vitaliserende fællesskaber Ude-hjemme-organisering af læring På Buskelundskolen har vi valgt at organisere os på en måde, hvor skoledagen er opdelt i hjemmetid og uderum for at kunne understøtte elevens læring bedst. Det er pædagogens

Læs mere

Kære kommunalbestyrelse 22-09-2014

Kære kommunalbestyrelse 22-09-2014 Til alle kommunalbestyrelser Undervisningsministeriet Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5547 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk Kære kommunalbestyrelse 22-09-2014 Folkeskolereformen

Læs mere

Skolebestyrelsens årsberetning november 2013.

Skolebestyrelsens årsberetning november 2013. 1 Skolebestyrelsens årsberetning november 2013. Hermed skolebestyrelsens årsberetning for et skoleår, hvor der især har været fokus på udvikling af skolen som profilskole. Nu bliver det spændende at følge

Læs mere

Praksislæring på erhvervsskole og produktionsskole en bro, som får unge til at gennemføre en erhvervsuddannelse

Praksislæring på erhvervsskole og produktionsskole en bro, som får unge til at gennemføre en erhvervsuddannelse Praksislæring på erhvervsskole og produktionsskole en bro, som får unge til at gennemføre en erhvervsuddannelse Baggrund Gennem Pro-erhverv har man på Fyn gennem de sidste år udviklet et godt samarbejde

Læs mere

KiU og professionsdidaktik

KiU og professionsdidaktik KiU og professionsdidaktik Forskningsprojektet KiU og professionsdidaktik har primært fokus på at undersøge, på hvilke måder læreres kompetenceløft i undervisningsfag (KiU) sætter sig spor i praksis i

Læs mere

Evaluering af skolereformen Rapport fra workshop med skolebestyrelserne

Evaluering af skolereformen Rapport fra workshop med skolebestyrelserne INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE Evaluering af skolereformen Rapport fra workshop med skolebestyrelserne EMNE FOR DENNE RAPPORT Denne rapport er resultatet af workshop for skolebestyrelserne i Stevns Kommune.

Læs mere

Virksomhedsgrundlag. Heldagshuset. Oktober 2013

Virksomhedsgrundlag. Heldagshuset. Oktober 2013 Virksomhedsgrundlag Heldagshuset Oktober 2013 1 Målgruppe Målgruppen er normaltbegavede elever, der er præget af adfærdsmæssige, følelsesmæssige eller sociale problematikker; AKT-problematikker. Der er

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum

Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt Fælles ambitioner for folkeskolen læring i centrum Fælles ambitioner mangler Mange forskellige faktorer rundt om selve undervisningssituationen

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Outrup Skole 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Outrup Skole 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Outrup Skole 2015 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og livskvalitet. Udeskolerne

Læs mere

Organisatorisk udviklingsprojekt om frafald og kursisters forskellige tilgange til skolelivet

Organisatorisk udviklingsprojekt om frafald og kursisters forskellige tilgange til skolelivet Revideret Oplæg Steen Beck og Michael Paulsen, IFPR, SDU 1. september 2009 Organisatorisk udviklingsprojekt om frafald og kursisters forskellige tilgange til skolelivet Formål Projektets formål er at undersøge

Læs mere

GLAMSBJERG FRI- OG EFTERSKOLE

GLAMSBJERG FRI- OG EFTERSKOLE GLAMSBJERG FRI- OG EFTERSKOLE Realkompetencer Efterskolens selvevaluering 2008/2009 06-06-2009 Selvevaluering: Realkompetencer Indledning Emnet for dette skoleårs selvevaluering er Realkompetencer og den

Læs mere

Vi gør brug af differentieret undervisning, og elever der har behov tilbydes et fagligt løft.

Vi gør brug af differentieret undervisning, og elever der har behov tilbydes et fagligt løft. Indskolingen Faglighed med kreativitet. Vi lægger stor vægt på forskellige arbejds- og samarbejdsformer for at eleverne kan agere i det kreative læringsmiljø. Kreativ undervisning kan eksempelvis være

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14 BUU Alm.del Bilag 221 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14 BUU Alm.del Bilag 221 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14 BUU Alm.del Bilag 221 Offentligt Undervisningsningsministeriet 4. september 2014 Baggrundspapir til BUU s studietur til Norditalien Dette baggrundspapir vedrører

Læs mere

Lær det er din fremtid

Lær det er din fremtid Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre

Læs mere

3 værktøjskasser til skole-hjem

3 værktøjskasser til skole-hjem 3 værktøjskasser til skole-hjem samarbejde Udviklingen af værktøjskasserne Amondo og AZENA har med økonomisk støtte fra Integrationsministeriet udviklet 3 værktøjskasser til skole-hjem samarbejde med tosprogede

Læs mere

Fokusområde 2. Prioriterede indsatsområder for perioden 2012-2014. 2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling.

Fokusområde 2. Prioriterede indsatsområder for perioden 2012-2014. 2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling. 2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling. Fra B & U `s Udviklingsplan: Med udgangspunkt i at forældrene er Børn og Unges vigtigste voksne, skaber vi konstruktive relationer

Læs mere

Status på kvalitetsløft på Hvidovres skoler

Status på kvalitetsløft på Hvidovres skoler Status på kvalitetsløft på Hvidovres skoler April 2013 1 Indledning Kvalitetsløftets overordnede mål om styrket faglighed, inklusion og forældretilfredshed skal lykkes, og det understøttes derfor af 11

Læs mere

Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv.

Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv. 01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1.0 02 stk. 2 Skolens prioritering af hovedindsatsen på Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling er: 4. Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet

Læs mere

Social Frivilligpolitik 2012-2015

Social Frivilligpolitik 2012-2015 Social Frivilligpolitik 2012-2015 Forord Det Frivillige Sociale Arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen

Læs mere

Indledning og baggrund... 2. Mission... 2. Vision... 3. It i den pædagogiske praksis... 3. It i arbejdet med inklusion... 4

Indledning og baggrund... 2. Mission... 2. Vision... 3. It i den pædagogiske praksis... 3. It i arbejdet med inklusion... 4 Indhold Indledning og baggrund... 2 Mission... 2 Vision... 3 It i den pædagogiske praksis... 3 It i arbejdet med inklusion... 4 It i arbejdet med: At lære at lære... 4 It i dokumentationsarbejdet... 5

Læs mere

Strategiplan for undervisning af dygtige elever

Strategiplan for undervisning af dygtige elever Strategiplan for undervisning af dygtige elever Udviklingsprojekt over tre år 2007-2010 Formål: At udvikle retningslinjer for identifikation af elever med særlige forudsætninger At få større viden om og

Læs mere

Vejledning til A.P. Møller Fondens ansøgningssystem, Folkeskoledonationen. Efteråret 2016

Vejledning til A.P. Møller Fondens ansøgningssystem, Folkeskoledonationen. Efteråret 2016 Vejledning til A.P. Møller Fondens ansøgningssystem, Folkeskoledonationen Efteråret 2016 Det følgende er en vejledning til A.P. Møller Fondens ansøgningssystem for Folkeskoledonationen. Fonden opslår specifikke

Læs mere

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3 Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for

Læs mere

Ressourcepædagoger. i Kolding

Ressourcepædagoger. i Kolding Ressourcepædagoger i Kolding Kolding Kommune og UdviklingsForum november 2004 Ressourcepædagoger i Kolding er udarbejdet af UdviklingsForum v/john Andersen, Søren Gundelach og Kjeld Rasmussen UdviklingsForum

Læs mere

Syddanmark. Status, per medio oktober, på implementering af screenings- og forløbsvejledningen

Syddanmark. Status, per medio oktober, på implementering af screenings- og forløbsvejledningen Årlig status vedr. forløbskoordinatorfunktioner Status sendes til Danske Regioner (nch@regioner.dk) og KL (kmm@kl.dk) én gang årligt d. 15. november 2013-2015. Status i Region Syddanmark pr. 15. nov. 2014

Læs mere

I Assens Kommune lykkes alle børn

I Assens Kommune lykkes alle børn I Assens Kommune lykkes alle børn Dagtilbud & Skole - Vision 0-18 år frem til 2018 I Assens Kommune har vi en vision for Dagtilbud & Skole. Den hedder I Assens Kommune lykkes alle børn og gælder for børn

Læs mere

Projektbeskrivelse: Fagligheder på beskæftigelsesområdet

Projektbeskrivelse: Fagligheder på beskæftigelsesområdet Projektbeskrivelse: Fagligheder på beskæftigelsesområdet Baggrund for projektet Projektet startede på idéplan i foråret 2014 og blev yderligere aktualiseret ved reformen på beskæftigelsesområdet, der blev

Læs mere

FUGA FOREBYGGELSE AF ULYKKER GENNEM ARBEJDSMILJØLEDELSE

FUGA FOREBYGGELSE AF ULYKKER GENNEM ARBEJDSMILJØLEDELSE Underviservejledning Idegrundlag Ideen med projektet er, at mellemstore virksomheder med 50-250 ansatte bliver i stand til at indføre arbejdsmiljøledelse med afsæt i ulykkesforebyggelse med en relativt

Læs mere

BILAG III PROJEKT INTEGRATION I LOKALOMRÅDET ANSØGNING

BILAG III PROJEKT INTEGRATION I LOKALOMRÅDET ANSØGNING 1 BILAG III 2 3 PROJEKT INTEGRATION I LOKALOMRÅDET 4 ANSØGNING 5 FORMÅL MED PROJEKTET 6 7 8 9 10 Projektet skal stoppe og forebygge kriminalitet blandt unge med anden etnisk baggrund end dansk i en bydel

Læs mere

Samskabelse på den gode måde

Samskabelse på den gode måde PROJEKTBESKRIVELSE Samskabelse på den gode måde Baggrund for projektet I de seneste år er den danske velfærd under stadig stigende pres. Pres forstået som prioritering af at få velfærdskronerne til at

Læs mere

Ansøgning A. P. Møller Fonden.

Ansøgning A. P. Møller Fonden. Punkt 8. Ansøgning A. P. Møller Fonden. 2014-20298. Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgtes orientering og bekræftelse ansøgning til A. P. Møller Fonden. Jan Nymark Thaysen (V) og Per Clausen

Læs mere

Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012. Fem hovedindsatser

Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012. Fem hovedindsatser Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012 Med afsæt i anbefalingerne fra 17, stk. 4 udvalget fra foråret 2011suppleret med de konkretiseringer

Læs mere

Heldagsskolen en udfordrende ramme om børn og unges læring og udvikling

Heldagsskolen en udfordrende ramme om børn og unges læring og udvikling Heldagsskolen en udfordrende ramme om børn og unges læring og udvikling Dette notat udgør det fælles pædagogiske arbejdsgrundlag for Københavns Kommunes 3 heldagsskoler. Notatet er rammesættende og forpligtende

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Skanderup-Hjarup Forbundsskole

Kvalitetsrapport 2009. Skanderup-Hjarup Forbundsskole Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2009 Delrapport fra Skanderup-Hjarup Forbundsskole ved Johan W. Helms KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Forbundsskolens elevers resultater

Læs mere

Partnerskabsguide. Favrskov Kommune

Partnerskabsguide. Favrskov Kommune Partnerskabsguide Favrskov Kommune 2 3 Forord I Favrskov Kommune ønsker vi, at vores elever får motiverende og lærerig undervisning. Ved at etablere partnerskaber mellem folkeskolerne og forenings-, erhvervs-

Læs mere

Ishøj Kommune. Tilsynsrapport Gildbroskolen 2012

Ishøj Kommune. Tilsynsrapport Gildbroskolen 2012 Ishøj Kommune Tilsynsrapport Gildbroskolen 2012 Indledning... 3 Lovgivning og målsætning... 3 Faktuelle oplysninger... 3 Hvad har vi hørt ved de reflekterende samtaler... 4 Hvad har vi set/oplevet ved

Læs mere

Inklusion i Hadsten Børnehave

Inklusion i Hadsten Børnehave Inklusion i Hadsten Børnehave Et fælles ansvar Lindevej 4, 8370 Hadsten. 1. Indledning: Inklusion i Hadsten Børnehave Inklusion er det nye perspektiv, som alle i dagtilbud i Danmark skal arbejde med. Selve

Læs mere