Alene på flugt. Tema om børn, der flygter alene. 36 millioner drevet på flugt af klimaet Dansk Flygtningehjælp forlader Bosnien

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Alene på flugt. Tema om børn, der flygter alene. 36 millioner drevet på flugt af klimaet Dansk Flygtningehjælp forlader Bosnien"

Transkript

1 Medlemsmagasin magasin fra Dansk for e flygtningehjælp i DFH marts Alene på flugt Tema om børn, der flygter alene millioner drevet på flugt af klimaet Dansk Flygtningehjælp forlader Bosnien

2 LEDER Indhold 6 13 Vi gør ikke forskel De nye fordrevne udgør en global humanitær udfordring, vi ikke har tænkt os at lukke øjnene for. Generalsekretær Andreas Kamm Dansk Flygtningehjælp Mennesker, som drives på flugt på grund af klimaet, er en global udfordring. De skal beskyttes og have hjælp. Dansk Flygtningehjælp har traditionelt fokuseret sin indsats på flygtninge og internt fordrevne, der er påvirket af væbnede og voldelige konflikter. I disse år møder vi en ny type fordrevne, dem, der er drevet på flugt på grund af klimaforandringer. Klimafordrevne er mennesker, der flygter, fordi langvarig tørke eller oversvømmelser har betydet, at der ikke længere er mulighed for at opretholde livet. De er lige så lidt i stand til at vende hjem som de flygtninge, der er på flugt fra krigen. Men deres situation er ofte endnu vanskeligere, for de er ikke beskyttet af FNs Flygtningekonvention, men bliver opfattet som illegale indvandrere. Dansk Flygtningehjælp møder blandt andet de nye flygtninge på Afrikas Horn, hvor det er svært at skelne en krigsflygtning fra en klimafordreven. Håbløsheden og manglen på fremtidsudsigter i hjemlandet er den samme. Derfor gør vi heller ikke forskel. De nye fordrevne udgør en global humanitær udfordring, vi ikke har tænkt os at lukke øjnene for. I Dansk Flygtningehjælp føler vi os forpligtet til at beskytte og hjælpe mennesker, der er drevet væk fra deres hjem hvad enten fordrivelsen skyldes krig, vold eller svigtende livsgrundlag på grund af ændringer i miljøet og naturen. Dansk Flygtningehjælps ungenetværk DFUNK søger 500 e, der vil være med til at samle flasker på dette års Roskilde Festival. 4 Det e arbejde får ny struktur Der er blevet færre penge til t integrationsarbejde. Derfor har Dansk Flygtningehjælp skåret i antallet af regionale konsulenter. 6 Kom gratis på Roskilde Er du frisk på at bruge 3 x 8 timer på at samle flasker på årets Roskilde Festival? Så kan du få et gratis armbånd. 12 Afrikas tørke jager mennesker på flugt De er flygtet fra tørke i landområder i Somalia og kommet til en flygtningelejr, hvor drikkevandet er forurenet af store regnskyl. Dansk Flygtningehjælp støtter klimafordrevne i flygtningelejren Dadaab i Kenya. 14 Flygtningebørn skal kende deres ret To unge flygtninge har været med til at stifte et europæisk netværk for uledsagede asylansøgere. Bosnierne er klar til selv at tage over. Derfor trækker Dansk Flygtningehjælp sig nu ud af Bosnien. 20 Det e arbejde ledes nu fra en ny afdeling i Dansk Flygtningehjælp, der hedder Asyl & Samfund. Chefen er Anne la Cour. 16 Her venter de unge på asyl Center Gribskov er asylcenter for børn og unge, der kommer alene til Danmark. Afdelingsleder Patrick Wymer fortæller om de unges hverdag fra skolegang og fittness til etniske konflikter og gæld til menneskesmuglere. 18 Genforenet i Gentofte 20-årige Hamed Kabir kom alene til Danmark som 15-årig. I dag er det lykkes ham at få sin mor og sine søskende herop. 20 DFH ud af Bosnien Efter 18 års intensiv indsats med nødhjælpskonvojer, flygtningecentre og genopbygning trækker Dansk Flygtningehjælp sig nu ud af Bosnien. På Malta fængsler man uledsagede flygtningebørn i op til et år. Den form for behandling erl Mansour Nouri og Jimmy Kana med til at bekæmpe i et europæisk netværk for uledsagede asylansøgere. 14 DFH støtter klimafordrevne Dansk Flygtningehjælp er forpligtet til at beskytte og hjælpe mennesker, der er drevet væk fra deres hjem - hvad enten fordrivelsen skyldes krig, vold og lemlæstelse eller svigtende livsgrundlag på grund af ændringer i miljøet og naturen. Frivillig udkommer 4 gange årligt og udgives af Dansk Flygtningehjælp, Borgergade 10, 1300 København K, tlf , fax , Ansvarshavende redaktør: Lone Tinor-Centi, redaktør: Bente Bækgaard, tekster: Villads Zahle, Iben Kjøller de Neergaard, Lone Tinor-Centi, foto: 16-17: Mikkel Østergaard, 18-23: Jon Norddahl. Forsidefoto: Jon Norddahl. til redaktionen: Tryk: Datagraf Layout: Daniel Dalsgaard/Datagraf. ISSN Oplag: Næste nummer af Frivillig udkommer i juni Dansk Flygtningehjælps vision: Ingen internt fordrevne skal savne hjælp til at finde beskyttelse og varige løsninger. Vi vil være de bedste til at løse problemer, der knytter sig til fordrivelse internationalt og nationalt. FRIVILLIG RÅDGIVNING FOR FLYGTNINGE Dansk Flygtningehjælp yder rådgivning i udlændingeloven, integrationsloven, aktiv socialpolitik, familieret, psyko-sociale forhold m.m. Find adresse og åbningstider på rådgivningen i dit lokalområde på: PROJEKTER Mentor Fyn , To timer om ugen , Drengeklubprojektet / , Guideprojektet København: , Frivilligt Mentorprogram , Kapacitetsudvikling af etniske minoritetsforeninger , DFUNK-sekretariatet FRIVILLIGNET , 2 3

3 e på arbejde e på arbejde Dansk Flygtningehjælp har fået færre midler til t arbejde end de foregående år. Det betyder større regioner og færre konsulenter. Henrik Bo Rasmussen i Nordjylland Anne Cathrine Lausten i Hovedstaden Vi lægger grænserne om Den 29. januar kom der endelig svar fra den satspuljeansøgning, som vi sendte af sted før sommerferien. Vi fik 12 millioner til t arbejde i 2010 og 10 millioner til Vi er glade for det resultat, for det er mere, end vi havde turdet forvente. Til gengæld er vi mindre glade for, at vi nu kun kender vores budget frem til 2011 og allerede i sommeren 2011 skal i gang med at søge satspuljen igen. Da vi nu har færre penge end tidligere, har vi været nødt til at reducere i antallet af regionale konsulenter, og vi går fra 9 regioner til 5 regioner. Det betyder, at vi kommer til at følge de regionsgrænser, som det officielle Danmark opererer med, så vi nu har følgende regioner: Nordjylland, Midtjylland, Syddanmark, Sjælland og Hovedstaden. Derudover får vi en tværregional konsulent på kontoret i Borgergade, som skal koordinere indsatsen på tværs i regionerne. Reorganisering af arbejdet For os er den vigtigste udfordring lige nu at fortsætte samarbejdet med alle jer e i grupper, rådgivninger, projekter m.v. Vi vil stadig være her for at støtte det e flygtningearbejde i lokalsamfundet, men desværre ikke i samme omfang som før. Arbejdet ude i landet i forhold til grupper og rådgivninger vil blive prioriteret højest, men situationen med færre konsulenter i mere end dobbelt så store områder gør, at de ikke vil kunne besøge grupperne så ofte som tidligere, og det vil være vanskeligere at få tid til at oprette nye grupper. Men alle e vil kunne tage kontakt til deres konsulent for at få hjælp og støtte. Der afholdes fortsat kurser, og vi vil stadig kommunikere med jer direkte fra kontoret i Borgergade. Hvordan vægtning mellem trykte og elektroniske medier bliver fremover, er dog ikke afklaret endnu. Men det er en forringet service, hvilket vi selvfølgelig beklager dybt. På Flygtningehjælpens hovedkontor vil der kun være ganske få medarbejdere ansat. Vi vil sikre, at der er faglig støtte for rådgivningerne og hjælp til de tilbageblevne konsulenter. Derudover vil alle e og ansatte fortsat kunne trække på organisationens ekspertise inden for asylområdet, integration, familiesammenføring m.v. Vi vil selvfølgelig sørge for at organisere os hensigtsmæssigt i forhold til de økonomiske midler, vi har til rådighed, og allerede nu begynde at søge alternativ finansiering, så vi igen kan komme op på det niveau, vi har kørt med siden Lone Tinor-Centi Leder af det e arbejde Else Tersgov i Syddanmark Hans Bo Pedersen i Midtjylland Line Pinstrup Tværregional konsulent Nicholas Farr i Hovedstaden Jon Jackson i Hovedstaden Kristine Bjerre, i Sjælland 4 5

4 Frivillignyt FrivilligNyt Hjælp verdens flygtninge! tag med DFUNK på Roskilde Festival Sådan kan man træne til indfødsretsprøven Dansk Flygtningehjælp har ca e fordelt i grupper over hele landet. Find gruppen i dit lokalområde på: Du kan også kontakte en af vores konsulenter: Du kan blive en del af projektet og det fantastiske fællesskab på én af tre måder: 1. Som indsamler Vi skal bruge ca. 430 e til selve indsamlingen og til at sortere pant. Vi forventer, at du har mødedisciplin, selv om du er på festival, og er parat til at arbejde 3x8 timer under festivalen. 2. Som holdleder Vi skal bruge ca. 45 holdledere, der hver er ansvarlig for et hold på 9 indsamlere eller sorteringsfolk. Vi forventer, at du er god til at holde sammen på en gruppe og er parat til 3x8 timers arbejde under festivalen samt ekstra tid til at instruere og koordinere holdet. 3. Som koordinator Vi skal bruge et mindre antal e, der har lyst til at indgå i den overordnede koordinationsgruppe under festivalen og i forberedelserne op til festivalen. Vi forventer, at du er en god organisator og motivator og kan indgå i et hårdtarbejdende team. Fuldtids arbejde under festivalen og timer ugentligt i måneden op til. Dansk Flygtningehjælp og DFUNK skal i samarbejde mobilisere 500 e pantindsamlere til dette års Roskilde Festival. Indsamlerne får et gratis armbånd til festivalen, og den pant, de samler ind, går til Dansk Flygtningehjælps internationale flygtningearbejde. DFUNK var også med på Roskilde Festival sidste år, hvor vi byggede en stor multi-installation og stod for en række happenings. Det var en kæmpe oplevelse for alle deltagerne, så vi glæder os til igen i år at få en festlig uge sammen, samtidig med at vi gør en indsats for flygtningearbejdet. Hvad er DFUNK? DFUNK er Dansk Flygtningehjælps Ungenetværk en landsdækkende forening af unge e, der gerne vil gøre en forskel for flygtningesagen og sætte en dagsorden sammen med andre unge. Gennem events, oplysningsarbejde, debatarrangementer m.m. arbejder DFUNK for at sætte fokus på flygninge- og integrationsspørgsmål. Se mere på Du får: Et armbånd til Roskilde Festival 2010 Mulighed for at støtte et godt formål, mens du er på festival Stor indflydelse på, hvornår du vil arbejde og med hvem Adgang til stort socialtelt med forskellige aktiviteter Mulighed for at bo med de andre e i vores flygtningelejr på campingområdet Adgang til gratis bad og rene toiletter Hvad kan pengene f.eks. gå til? I Congo er mere end flygtninge begyndt at vende tilbage efter mange år med konflikt. Dansk Flygtningehjælp støtter de tilbagevendende med såsæd og landbrugsredskaber, så flygtningene kan skabe en fremtid. Tilmelding: Du kan melde dig til ved at sende en mail til Deltagelse kræver medlemskab af DFUNK. Kontingent: 100 kroner. Få dine venner og bekendte til også at melde sig. Er I en gruppe, som gerne vil arbejde sammen, kan I melde jer til som et samlet hold (op til 9 indsamlere + en holdleder). Nu skal det være mere enkelt at læse op til indfødsretsprøven. Derfor har fem e fra Lyngby lavet en spørgsmålssamling, der kan bruges til at tjekke forståelsen af stoffet i den bog, der danner grundlag for hovedparten af spørgsmålene til prøven: Danmark før og nu læremateriale om historie, kultur og samfundsforhold til indfødsretsprøve. I samlingen indgår de 200 spørgsmål, som udgjorde den oprindelige spørgsmålspulje ved de første indfødsretsprøver, plus spørgsmålene fra prøverne i december 2008 og juni 2009 samt en række spørgsmål og svar, udarbejdet af en af de e. Kontakt Jette Møller Nielsen, i Lyngby Netværksgruppe, på hvis du vil se spørgsmålssamlingen. Tips & Tricks til lektiehjælp Bliver lektielæsningen indimellem en tung affære? Så kan du nu klikke dig ind på net.dk og få ideer til, hvordan du kan gøre det lidt sjovere. På siden om lektiehjælp kan du læse, hvordan du kan bruge fotoalbum, rollespil og krydsogtværser til at lære dansk. Spil dig til viden om flygtninge Hvor meget ved du om flygtninge, udlændingeloven, starthjælp og diskrimination? Nu har du muligheden for at teste din viden i de fire nye spil; Jeopardy, En hverdag på starthjælp, Flugtspillet og Diskriminationsspillet, som ligger på Frivillignet. Spillene kan downloades eller spilles på nettet. God fornøjelse. Mini-sprogkursus for somaliere og danskere En række virksomheder har lanceret et sprogkursus på nettet, hvor danskere og somaliere kan få lidt kendskab til hinandens sprog. Man kan bruge siden til at lære at fortælle sine egne historier og oplevelser og til at træne dansk sammen med en mentor, f.eks. en kollega. Se mere på: 12 millioner til t arbejde Integrationsministeriet har bevilget 12 millioner kroner til Dansk Flygtningehjælps e arbejde i 2010 og 10 millioner i Bevillingen er mindre, end den har været de foregående år. Det skyldes, at Integrationsministeriet har afsat færre penge til at videreføre det e arbejde, som allerede eksisterer. Faktisk er vi glade for det beløb, vi har fået, for vi havde frygtet, at det ville være endnu mindre. Når det er sagt, er det selvfølgelig rigtig ærgerligt, at en mindre del af satspuljemidlerne nu går til Dansk Flygtningehjælps e integrationsarbejde. Vi Region Nordjylland Henrik Bo Rasmussen Solsortvej 2, 9000 Aalborg Region Midtjylland Hans Bo Pedersen Emil Bojsens Gade 10, 8700 Horsens Region Syddanmark Mette Bjørn Østparken 114, 6840 Oksbøl Else Tersgov Jernbanegade 24, 3., 6000 Kolding Region Sjælland Kristine Bjerre Næbvej 19, 4720 Præstø Region Hovedstaden Anne Cathrine Lausten / Nicholas Farr / Jon Jackson T: Tværregional konsulent Line Pinstrup Borgergade 10, 3. sal T kan jo se, hvor vigtige opgaver vores e løser lokalt, og den indsats kommer ikke af sig selv. Den skal opdyrkes og plejes løbende, siger Lone Tinor-Centi, leder af området for t arbejde. Læs mere på Frivillignet.dk under nyheder. 6 7

5 Profiler 1:1 Profiler 1:1 Piger skal være lidt stærkere Jeg vil flytte til New York Piger skal kunne lidt mere end mænd for at blive accepteret på lige fod. Det mener Chaima Hammouti, der er kontaktperson for Pigeklubben i Sjællandsgade, som hun var med til at etablere i sommeren Wartha Dualle elsker at læse og drømmer om at rejse. Hun kommer i Pigeklubben i Sjællandsgade en gang om ugen og har gjort det, siden klubben åbnede for 1½ år siden. Hvad er det særlige ved at være pige? Piger tænker meget over ting i forhold til mænd og ser også lidt mere. Og så tror jeg, at kvinderne både i Danmark og i Marokko, hvor min familie kommer fra, stadig er lidt underlagte, forstået på den måde, at de skal kunne mere. Vi skal være lidt stærkere, hvis vi skal accepteres på lige fod med mændene. Hvad bryder du dig ikke om? Noget af det sværeste for mig er at diskutere med ældre kvinder, der har samme baggrund som mig selv. Jeg kender deres kulturbaggrund så godt og ved derfor også, hvordan de ser på en pige som mig, der har taget dele af den danske kultur til sig. Det er svært, fordi man så let kan blive stemplet. Jeg bryder mig ikke om det. Men jeg må jo stå fast på, hvem jeg er, og leve efter det, jeg synes er rigtigt, uanset hvordan de ser på mig. Hvad er din største oplevelse i Pigeklubben? Det var i sommer, da vil skulle sige farvel til hinanden. Vi sluttede af med at snakke med pigerne om, hvad de fik ud af at kommer her, og hvad de synes om klubben. Pigerne gav os mange skulderklap, mange flere, end jeg havde forventet. Det betyder meget. Det bekræfter én i, at man gør en forskel. Hvilken bog er du i gang med at læse? Jeg er i gang med at læse en rigtig teenagebog, som pigerne er helt vilde med. Stephenie Meyers saga. Den er god, helt fantastisk beskrevet, man lever sig ind i den. Jeg kan godt forstå, at pigerne hernede er helt vilde med den. Hvornår gør du en forskel for andre? Når jeg en dag bare er hjemme, og nogle af pigerne ringer på og spørger, om jeg har tid til at hjælpe med lektier. Så kommer de indenfor, og vi bruger lidt tid til at snakke om veninder og drenge. Hvorfor kommer du i Pigeklubben? Jeg kommer her, fordi det er rart at være sammen med de unge e, og fordi vi laver sjove ting sammen. Vi har lavet meget forskelligt, blandt andet været på Christiania og i biografen flere gange og se film. Og så har vi også selv malet de lokaler, vi har. Det var meget sjovt. Hvad er det særlige ved at være pige? Jeg synes, at piger virker mere modne end drenge. Drenge på min alder, de står bare og hænger ud. Det gør vi piger ikke så meget. Vi bruger tiden på mange flere ting. Hvor skal du bo, når du bliver voksen? Jeg vil gerne flytte til USA. Jeg kan godt lide kontinentet. Det er spændende. Jeg kunne tænke mig at bo i New York, fordi det er en by, der aldrig sover. Og den tanke kan jeg godt lide. Jeg ved ikke, hvad jeg vil arbejde med endnu, så det kommer nok også an på det, om det kan lade sig gøre. Jeg kunne også godt tænke mig at rejse. Jeg vil meget gerne til Asien, f.eks. Kina og Australien, og opleve, hvordan kulturen er i de lande. Hvad er den seneste bog, du har læst? The Twilight Saga af Stepenie Meyer. Jeg er færdig med den. Og den er vildt spændende. Man bliver helt opslugt. Jeg begyndte at læse den, og så blev jeg færdig med den samme dag. Den handler om kærlighed, om en ung pige, som skal være sammen med sin elskede eller dræbes af vampyren. Kan man lære noget af at læse bøger? Ja, i høj grad. Forfatteren nævner nogle andre bøger i den her bog, og det har fået mig til at læse de bøger. Hun nævner bogen Stormfulde højder, så den er jeg gået i gang med at læse nu. Jeg er kun lige nået til første kapitel, men jeg glæder mig til at læse den færdig. Chaima Hammouti er 20 år. Hun har været siden sommeren 2008, hvor hun var med til at starte en pigeklub op på Nørrebro i København. Hun er i gang med at uddanne sig til socialrådgiver og bor med sine forældre og to søskende på Nørrebro. Wartha Dualle er 16 år. Hun går i 9. klasse og skal næste år starte på ungdomsuddannelsen stx. Wartha er født i Danmark, hendes forældre kommer fra Somalia. Hun bor på Nørrebro sammen med sin mor, far og tre søskende. 8 9

6 Et øjeblik i... Dadaab i Kenya FOTO: Jan Grarup Dadaab i Kenya På flugt fra klimaet Ifølge UNHCR måtte 36 millioner mennesker i 2009 flygte fra deres hjem på grund af langvarig tørke, oversvømmelser, orkaner og lignende klimakonflikter og -problemer. Dansk Flygtningehjælp er forpligtet til at beskytte og hjælpe mennesker, der er fordrevet væk fra deres hjem hvad enten fordrivelsen skyldes krig, vold og lemlæstelse eller svigtende livsgrundlag på grund af ændringer i miljøet og naturen. Reddet fra tørke Læs mere om Dansk Flygtningehjælps arbejde på Dadaab i Kenya. Der er masser af vand i flygtningelejren i Dadaab i Kenya. Gigantiske regnskyl har oversvømmet områder i lejren og forurenet drikkevandet. Men det får ikke kvinderne til at gå hjem med tomme dunke. De ved alt for godt, hvordan det er at leve uden vand. Flere af dem har forladt deres hjem i Somalia og Etiopien på grund af tørke. I Dadaab deler disse klimafordrevne skæbne med flygtninge, som er jaget på flugt af konflikten i det centrale Somalia. Deres historier flyder sammen. Det samme gør deres pro blemer og behov. Nogle er flygtet fra krigen, andre har måttet forlade deres land på grund af tørken. Ingen af dem har store chancer for at overleve uden hjælp udefra. Habiba Adan Mohamed og hendes familie er blandt dem, der flygtede fra deres landbrug på grund af langvarig tørke. Først under flugten indhentede krigen familien. En bombe slog ned i et hus i nærheden af det sted, familien havde søgt tilflugt. Den dræbte Habibas datter og tre af hendes børnebørn. Nu bor hun og de overlevende børnebørn i verdens største flygtningelejr, Dadaab-lejren i Kenya. Det er alt for hårdt at leve her, fortæller hun. Havde det ikke været for tørken, ville jeg være blevet i Somalia til min død. Dadaab-lejren i Kenya huser i dag flygtninge. Dansk Flygtningehjælp har netop styrket sin indsats i lejren. Vi yder i dag målrettet hjælp til særligt sårbare grupper og giver undervisning og små lån til grupper af flygtninge, så de sammen og hver især får mulighed for at klare sig selv

7 Nyt fra DFH Nyt fra DFH Jamal Juma er politisk flygtning fra Irak. Han kom til Danmark i 1984 og har blandt andet udgivet digte og romanen Søvngængerens erindringer. Når litteraturen krydser grænser I antologien Herfra min verden går har Dansk Pen givet ordet til 23 forfattere, der har hjemme i Danmark med flere sprog på én gang. De skriver på engelsk, polsk, russisk, kinesisk, persisk, arabisk, tjekkisk, swahili, serbisk, spansk, grønlandsk, filippinsk og nogle (eller noget) på dansk. Mange af forfatterne har rå oplevelser bag sig. De har krydset nationale grænser. Og de fleste af dem har stået over for at krydse sprogets grænser. En af dem er Jamal Juma, hvis digt, Ankerets sang, optræder i antologien: Ankerets sang Jeg er ankeret og ingen berører dybet som jeg. Kun bølgerne og søgræsset kender mit vidunderlige fald. Jeg afslører ikke min hemmelighed kun for de druknede, og tager ikke afsked kun med de trækkende fisk. Jeg valgte havet for ikke at miste mit ekko når jeg støder mod bunden, jeg valgte havet for ikke at glemme vandet idet jeg når til grunden og jeg valgte havet for at camouflere mine tårer så ingen kan se dem. Jeg er ankeret frit fald over land uden navn, østers og muslinger er mine venner og alt hårdt, som indeholder lyset. Jeg er skabt som I er skabt af jern, jord og guld og jeg vil dø som jer men bunden vil ikke glemme mig let så længe den har rifter fra min passeren forbi. * Jamal Juma Vi skal blive bedre til at tale flygtninges sag Mere fortalerarbejde og mere sammenhæng i arbejdet omkring flygtninge. Det er ambitionen hos Anne la Cour Vågen, der siden 1. januar 2010 har stået i spidsen for Dansk Flygtningehjælps nye afdeling Asyl & Samfund. Asyl & Samfund er en sammenlægning af den tidligere Frivilligafdeling, Asylafdeling og Center for Udsatte Flygtninge. Den nye afdeling skal med andre ord rumme alt fra lektiehjælp og fisketure til asylparagraffer og viden om traumatisering. Anne la Cour Vågens plan er at lade fortalerarbejde være det fælles omdrejningspunkt for de forskellige arbejdsområder: I den nye afdeling skal vi blive bedre til at tale flygtninges sag. Det, vi kalder fortalerarbejde, skal omkranse alle vores aktiviteter. Og det giver god mening, for uanset om man rådgiver flygtninge t, tager på fisketur med dem eller laver dokumentationsarbejde, er det jo en form for fortalerarbejde, man udfører, siger Anne la Cour Vågen. Med 25 års erfaring fra Dansk Flygtningehjælps Asylafdeling og titel af både socialrådgiver og jurist har Anne la Cour Vågen allerede et solidt kendskab til fortalerarbejde på asylområdet. Og hun mener sagtens, at man med en bredere definition af begrebet kan få det til at rumme de e aktiviteter: Fisketure, cykelkurser og lektiehjælp er jo noget, man gør i flygtninges interesse, og i den forstand er det også en form for fortalerarbejde. En gruppe er med til at gøre sagen synlig bare ved at være til stede lokalt. Mange af deres aktiviteter bliver omtalt i lokalavisen og tiltrækker sig opmærksomhed ad den vej, siger Anne la Cour Vågen. Frem til sommeren 2010 skal medarbejderne i den nye afdeling definere, hvordan styrkelsen af fortalerarbejdet skal udmønte sig. Anne la Cour Vågen forudser, at resultatet kan føre en udvikling med sig på det e område: Jeg ved, at der er nogle e, som gerne vil vide mere om integration og asylret. Den viden sidder vi inde med i den nye afdeling, og det bliver interessant at se, hvad det kan føre med sig af nye initiativer på det e område. Jeg forestiller mig, at forskellige former for events, hvor man f.eks. kombinerer kulturelle indslag med oplysning om Dansk Flygtningehjælps holdninger, kunne komme til at fylde mere, end det gør i dag, siger Anne la Cour Vågen. Hendes ambition er, at den nye afdeling samlet set kommer til at skabe mere sammenhæng i arbejdet omkring flygtninge: Jeg ønsker, at der bliver en større sammenhæng mellem vores tilbud til flygtninge, sådan at flygtninge oplever Dansk Flygtningehjælp som en organisation, der er til stede og støtter dem i de forskellige livssituationer, de befinder sig i. Et sted flygtninge altid kan henvende sig. Flygtninge skal opleve, at Dansk Flygtningehjælp er til stede og støtter dem i de forskellige livssituationer, de befinder sig i, mener Anne la Cour Vågen, der er chef for Flygtningehjælpens nye afdeling Asyl & Samfund

8 TEMA Alene på flugt Kilde: Integrationsministeriets tal fra 2008 Antal mindreårige asylansøgere i Danmark: Flygtningebørn skal kende deres ret Til og med Her kommer de fra: Mansour Nouri og Jimmy Kana har været med til at stifte et europæisk netværk for mindreårige asylansøgere. 56 % Afghanistan 22 % Irak 7 % Iran 3 % Sri Lanka 3 % Statsløse palæstinensere 9 % Øvrige Så gamle er de: A lene, bange og usikker på alt. Det er de ord, som Mansour Nouri og Jimmy Kana bruger til at beskrive deres første dage i Danmark. Når man kommer til Danmark, får man ikke så mange informationer om, hvem alle de mennesker er, som man skal snakke med. Man ved ikke, hvad politiets og Røde Kors rolle er, og man er hele tiden bange for at sige noget, som kan påvirke ens sag i den forkerte retning, siger Jimmy Kana. Jimmy Kana og Mansour Nouri er henholdsvis 17 og 18 år. De kom til Danmark da de var omkring 10 år, og mødte hinanden i Gribskovlejren i Nordsjælland, hvor de begge opholdt sig, mens deres asylsag blev behandlet. I dag har de to unge for længst fået asyl og er godt installeret i et af Red Barnets børnehuse for uledsagede flygtningebørn. Men de har ikke glemt, hvordan det var at være asylansøger i Danmark. De har derfor sagt ja til et tilbud fra Red Barnet om at være medstifter af et europæisk netværk, der skal skabe opmærksomhed om mindreårige asylansøgeres forhold i Europa: Der er meget store forskelle på, hvordan uledsagede asylansøgere bliver behandlet rundt om i Europa. På Malta og i Grækenland sidder de i fængsel i op til et år. Børn, der er flygtet fra krig, bliver behandlet, som om de var kriminelle. Det er ikke den måde, man byder mennesker velkommen på. Det er det, vi vil bekæmpe, siger Mansour Nouri. Netværket består af 32 medlemmer over hele Europa. Medlemmerne har holdt deres første møde i Amsterdam. Her fik de lejlighed til at hilse på hinanden og finde de fælles problemstillinger, som de ville sætte fokus på. Et af de største problemer er, at de unge ikke kender deres rettigheder: Man har ikke sine forældre til at hjælpe med at finde ud af, hvad man må, og hvad man ikke må, og til at skaffe de informationer, man har brug for. Man er helt alene, og det kan nemt ende med, at man bliver meget passiv, mens man er i asylcentret, siger Mansour. Det første skridt på vejen har derfor været at lave en bog, som kan uddeles til alle mindreårige asylansøgere i Europa. Jimmy Kana har været i Polen for at give input til det. I Danmark er Mansour Nouri gået i gang med et opsøgende arbejde på landets asylcentre og er så småt begyndt at rekruttere andre, der kan hjælpe ham: Jeg kan jo bedst snakke med dem fra Afghanistan, så derfor har jeg spurgt en somalisk dreng, om han ville med derop og snakke med somalierne, fortæller Mansour Nouri. Efter asylcentret Men der er også bud efter de to drenge i forhold til flygtningebørn, der har fået asyl. Allerød Kommune har lige henvendt sig, fordi de har brug for nogle, der vil støtte op om en gruppe afghanske drenge, som for nylig er blevet bosat i byen. Man har også brug for hjælp, når man har fået asyl. Man kan ikke bare integrere sig i samfundet uden at få hjælp til det. Man har brug for, at nogen fortæller én, hvordan man skal betale regninger og sådan noget, siger Jimmy Kana. Så de to unge har nok at se til ved siden af deres studier. Jimmy Kana læser på handelsskolen i Hillerød og spiller fodbold i sin fritid. Mansour Nouri læser hf på Frederiksberg Gymnasium og drømmer om at læse statskundskab og få en karriere inden for politik. De bor sammen med seks andre uledsagede flygtningebørn i et børnehus og har daglig voksenkontakt med husets pædagoger. Det siger FN s Børnekonvention om flygtningebørn: 1. Et barn, der søger om asyl, skal have beskyttelse, humanitær bistand og nyde de rettigheder, som er angivet i Børnekonventionen og andre internationale love om menneskerettigheder og humanitære forhold. 2. Staten skal samarbejde med ansvarlige organisationer om enhver bestræbelse på at beskytte et sådant barn, opspore dets forældre eller andre familiemedlemmer. Hvis det ikke er muligt, skal barnet have samme beskyttelse som ethvert andet barn, der permanent eller midlertidigt er afskåret fra sin familie. 2 % 0-11 år 16 % år 79 % år 3 % Alder uoplyst Antal mindreårige asylansøgere i Europa mindreårige asylansøgere kommer hvert år til Europa. Tallet er stigende mindreårige asylansøgere anslås at opholde sig i Europa. Kilde: Red Barnet 14 15

9 TEMA Alene på flugt Langt de fleste børn, der flygter alene, er drenge mellem år. Så fodboldbanden bliver flittigt brug, når vejret er til det. Danskundervisningen starter, så snart de unge er blevet indlogeret på et asylcenter. De begynder i en modtageklasse sammen med børn fra andre asylcentre. Vi prøver at give dem lidt ro Usikker fremtid, dobbelt identitet og gæld til menneskesmuglere. Det er nogle af de ting, som unge asylansøgere slås med, mens deres asylsag behandles. D er er fred og ro i Mårum, den lille landsby mellem Hillerød og Gilleleje. Toget på Gribskovbanen tuder et par gange i timen. Ellers er det kun et par solsortes ensomme fløjt, der bryder stilheden. Men inde i skoven er der meget på spil. Til højre for landsbyens lille trinbræt fører en lang skovvej ned til en samling gule bygninger. Det er Center Gribskov, Røde Kors asylcenter for børn og unge, som er flygtet alene. Det er her bag disse gule mursten at flugten ender for nogle af verdens flygtningebørn og tager en ny begyndelse for andre. Det er her, de får tilsagn eller afslag på asyl. Og det er her, de skal have tiden til at gå, mens de venter på deres afgørelse. Seks til ni måneder tager det i hovedreglen at afgøre en asylsag for en mindreårig. Svigtet af voksne Ventetiden skal gå med noget godt. Det er holdningen hos centrets personale: Vores vigtigste opgave er at give dem en masse omsorg og støtte, så de kan begynde at genopbygge tillid. Mange af dem føler sig svigtet af voksne. Nogle er blevet sendt på flugt af deres forældre, nogle har været i fare for at blive sendt i krig, og mange af dem har en menneskesmugler i nakken, som presser dem for penge, fortæller Patrick Wymer, der er afdelingsleder på centret. Det koster mellem kroner at blive smuglet til Danmark, og nogle af de unge betaler den gæld af, mens de opholder sig her. Faste rammer og personligt nærvær er derfor vigtige elementer i personalets pædagogiske linje: Det er vigtigt, at de unge ved, hvad de kan regne med. Derfor er vi meget konsekvente i vores pædagogik, f.eks. har vi helt klare regler for, hvornår de unge kan få betalt transport eller få stillet en cykel til rådighed. En fastlagt genkendelig struktur på centret er centralt, hvis de unge skal føle sig trygge. Derudover har hver af de unge to kontaktpersoner blandt personalet, som knytter en særlig kontakt til dem og lærer dem at tage vare på sig selv. Det vil sige bl.a. at lave mad og sørge for personlig hygiejne. Hjælp til selvhjælp kan man godt kalde det, siger Patrick Wymer. Uden for skoletiden har de unge gode muligheder for at dyrke fritidsinteresser. Centret er omgivet af sportsbaner og har både fitnessrum, nyttehave, musikværksted, computerrum osv. Alt i alt minder det om en lille udgave af en dansk efterskole. Bare lidt mere nedslidt og med lidt flere låsede døre. Ganske få piger Langt de fleste mindreårige asylansøgere er drenge mellem 15 og 17 år. Hovedparten er afghanere eller kurdere fra Irak eller Iran. Piger og børn helt ned til 10 år er der langt imellem. Men de er der og får stillet særlige faciliteter til rådighed på centret, så de kan trække sig tilbage fra et miljø, der til tider kan være meget barskt. For selvom de unge for det meste er gode til at samarbejde og hjælpe hinanden indbyrdes, sker det,at frustrationerne bryder ud: Hvis en ung mand får afslag på asyl, kan det ske, at han udviser udadreagerende adfærd. I øjeblikket får cirka 80 procent af afghanerne asyl. Det samme er ikke tilfældet for gruppen af kurdere, og det kan skabe misundelse og konflikter mellem dem, siger Patrick Wymer. I den situation sætter personalet ind med konfliktmægling, blandt andet ved hjælp af et ungeråd. Dobbelt identitet Fælles for de unge er, at de lever under et hårdt pres, mens deres sag behandles. Foruden almindelige teenageproblematikker går de rundt med en nervepirrende usikkerhed i forhold til deres asylsag, og flere af dem lever med en dobbelt identitet: Nogle af de unge giver falske oplysninger til myndighederne, blandt andet fordi menneskesmuglerne eller venner har fortalt dem, at det gavner deres asylsag. De skal så opretholde forskellige identiteter og huske, hvem de har fortalt hvad. Det kan være enormt stressende for dem, siger Patrick Wymer. Han understreger, at personalet på centret opfordrer de unge til at fortælle sandheden, men i øvrigt ikke blander sig i deres asylsag. Men selvom det er en gruppe, som har mange problemer at slås med, er det personalets udgangspunkt, at de er ressourcestærke: De er nået til Danmark, og det viser, at de er i stand til at klare sig under meget vanskelige forhold. Vi prøver at give dem lidt ro i en stressende periode af deres liv og give Her driver Dansk Røde Kors asylcentre for mindreårige asylansøgere: Gribskov Sjælsmark Vipperød Grindsted Avnstrup dem nogle redskaber, som de kan tage med, uanset om de skal blive i Danmark, tilbage til hjemlandet eller videre på flugt, siger Patrick Wymer. Cirka 65 procent af de unge får asyl. De, der får afslag, bliver enten boende i asylsystemet, forsvinder eller indvilliger t i at rejse hjem

10 tema Alene på flugt Hamed fik sin familie til Danmark Hamed Kabir kom alene til Danmark som 16-årig. Med hjælp fra sin værge, Arne Madsen, lykkedes det ham at få familiesammenført sin mor, søster og bror. Den 29. juni 2005 omkring klokken kører en taxa fra lufthavnen i Kastrup. På bagsædet sidder en 16-årig afghansk dreng. Han ved ikke, hvor han er på vej hen. Og han kan heller ikke spørge. I am from Afghanistan er det eneste, han kan sige på engelsk. Bilen kører ud af byen mod nord. Lysene forsvinder, og det begynder at blive mørkt. Jo længere de kører, des mørkere bliver der. Til sidst er det kulsort udenfor og helt øde. Chaufføren er stor. Han kunne overfalde mig, hvis han ville, tænker drengen. Ingen ville opdage noget. Han lader hånden glide ind under jakken. De er der stadig, resten af det bundt dollarsedler, som hans mor stak i lommen på ham, inden de skiltes i Pakistan for flere dage siden. De kører cirka en time, så drejer chaufføren ind i skoven, kører lidt videre og standser. Drengen kan se konturerne af et stort hus i mørket. Der er lys i nogle af vinduerne. En kvinde kommer ud og rækker hånden frem mod ham. Hun byder ham velkommen på persisk og forklarer, at han er i en lejr for børn, der flygter alene. Den hedder Gribskovlejren. Sådan husker 20-årige Hamed sin første dag i Danmark for snart fem år siden. Han var blevet sendt på flugt af sin mor, som var bange for, at han ville blive dræbt af den gruppe mænd, der allerede på det tidspunkt havde dræbt Hameds far på brutal vis. Mændene var begyndt at cirkulere omkring huset og holdt øje med familien. Mistede kontakt med familien I dag bor Hamed i Gentofte med sin mor, søster og bror. Men det har krævet meget styrke, vedholdenhed og ikke mindst støtte fra værgen Arne Madsen at få det på plads. Hamed mistede nemlig kontakten med sin familie, da han flygtede til Danmark, De flyttede fra det sted, vi boede, og de havde ingen mobiltelefoner, så jeg kunne ikke komme i kontakt med dem, fortæller han. Han var meget bekymret for familien: Hvis de stadig var i Afghanistan, ville mine søskende være i stor fare for at blive kidnappet. Det tænkte jeg hele tiden på, siger Hamed. Hamed brugte derfor meget af sin tid på at komme i kontakt med familien igen. Først efterlyste han dem gennem Dansk Røde Kors efterlysningsprogrammer, men det gav ikke noget resultat. Derefter besluttede han sig for at rejse til Pakistan. Der var en chance for, at de var flyttet til en af flygtningelejrene dernede, og måske kunne jeg finde dem der, fortæller Hamed. Til at begynde med var Arne skeptisk over for Hameds planer om at tage til Pakistan: Jeg var nok bange for, hvad der kunne ske ham dernede, og Hvis de stadig var i Afghanistan, ville mine søskende være i stor fare for at blive kidnappet. Det tænkte jeg hele tiden på. Hamed Kabir hvad nu, hvis han ikke fandt dem?, siger han. Men Hamed insisterede. Han fik kontakt til en bekendt i Islamabad, som han kunne bo hos, og som ville hjælpe ham med at tage ud i flygtningelejrene og lede efter familien. I 17 dage ledte Hamed intenst efter sin familie i flygtningelejre i Islamabad og Peshawar, men han fandt dem ikke. Skuffet og slukøret måtte han rejse tilbage til Danmark uden et eneste spor at gå videre med. Håbet om nogen sinde at se familien igen var svundet ind til næsten ingenting. Telefonen ringer Men en formiddag, et par måneder efter han er kommet hjem, ringer telefonen hos Arne. Det er Hameds bror. Han har fået en af de løbesedler, som Bliv repræsentant for en ung asylansøger På Dansk Røde Kors asylcentre sidder i øjeblikket over 300 unge, som har brug for en repræsentant, der kan hjælpe dem under deres asylsag. Der er i øjeblikket brug for repræsentanter i Midtog Nordsjælland, og senere i Sønderjylland. Læs mere om ordningen på eller kontakt Anne Sander i Dansk Røde Kors for mere viden: eller mobilnummer, Hamed delte ud i flygtningelejrene, inden han rejste hjem. Familiens navn og Arnes telefonnummer står på den. Arne får hurtigt fat på Hamed, som er i skole. Jeg var så glad. Hele vejen fra skolen og ned til Arne løb tårerne ned ad mine kinder, husker han. Da glædesrusen over igen at have fået kontakt med familien har lagt sig, kommer Hamed til Arne og spørger, om det ikke kan lade sig gøre at få familien til Danmark. Arne, der gennem mange år har været i Dansk Flygtningehjælp, ved, at det er vanskeligt at blive familiesammenført til Danmark. Men de beslutter sig alligevel for at prøve. De søger to gange og får afslag på begge ansøgninger. Men Hamed vil ikke give op. Han foreslår Arne, at de får fat på en advokat. Fra et tidligere værge-forhold kendte jeg en meget dygtig advokat på udlændingeområdet. Så jeg tog kontakt til hende, og hun tog sagen, fortæller Arne. Historien ender godt. Stik mod alle regler lykkedes det advokaten at få opholdstilladelse til familien. I foråret 2008 kommer de til Danmark. Det betød alt for mig at få min familie til Danmark. Nu behøver jeg ikke længere at tænke på Afghanistan, siger Hamed

11 ud i verden UD I VERDEN 18 års humanitært arbejde i Bosnien er slut. Dansk Flygtningehjælp overdrager nu en del af sine opgaver til lokale myndigheder og ngo er. Dele af ruten langs floden Neretva, som løber fra Sarajevo til byen Mostar, er den samme som den, nødhjælpskonvojerne kørte ad i starten af 90 erne. Dengang var målet at nå frem til de mange mennesker, der var jaget på flugt på grund af krigen. Turen foregik med livet som indsats i dag kan de skovklædte bjerge nydes uforstyrret. Forskellige udgaver af Dansk Flygtningehjælps logo toner frem på de genopbyggede huse og lejlighedskomplekser, vi kører forbi. De fortæller historien om et engagement, der rækker langt tilbage i tid. Dansk Flygtningehjælp har været en central international aktør, siden konflikten brød ud i Bosnien i Lange konvojer har bragt mad og medicin til hundredtusinder fordrevne. Flygtningecentre har sikret hjemløse tag over hovedet, og siden krigens slutning har Dansk Flygtningehjælp været med til at genopbygge landet og hjælpe flygtninge og fordrevne hjem. Men nu afslutter Dansk Flygtningehjælp sine aktiviteter i Bosnien: Vi har taget et langt sejt træk fra nødhjælp til genopbygning og hjælp til hjemvendte flygtninge. Vores strategi har hele tiden bygget på, at bosnierne selv skulle tage over, og vi vurderer, at tiden er moden til det nu i forhold til de opgaver, vi har varetaget dernede, siger Andreas Kamm, generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp. Han understreger, at der stadig er mange opgaver at løse for det internationale samfund: Bosnien på egne ben 20 21

12 ud i verden UD I VERDEN Beskyttelse af mindretal DFH har samarbejdet med civilsamfundsgrupper og med lokale myndigheder i mere end 40 kommuner om at sætte lige rettigheder og mindretalsbeskyttelse på dagsordenen. FAKTA OM BOSNIEN-HERcEGOVINA: INTERNT FORDREVNE: Omkring 2,2 millioner mennesker flygtede under krigen i BiH fra deres hjem. Efter at fredsaftalen blev underskrevet i 1995, er mere end en million personer vendt tilbage, men trods massiv international støtte er der stadig mere end internt fordrevne i området. NØDHJÆLP: DFH arbejdede under krigen for at støtte flygtningene i krigsområdet gennem distribution af fødevarer og anden nødhjælp. Flere hundrede danske chauffører var fra udsendt for at bringe de forsyninger frem, som udgjorde livsgrundlaget for millioner af mennesker. DFH i BiH: Dansk Flygtningehjælp har været til stede i BiH siden 1992 og lukker nu efter 18 år operationen med udgangen af januar GENOPBYGNING OG REHABILITERING: Omkring 30 % af alle boliger i BiH blev ødelagt under krigen. For at støtte flygtninge til at vende hjem har DFH hjulpet med at genopbygge boliger, sundhedsklinikker, skolelokaler, børnehaver og infrastruktur, der også blev ødelagt under krigen. FRED: Der har været fred i BiH siden underskrivelsen af Dayton-aftalen i DFH har arbejdet i mere end 40 kommuner over hele landet for at støtte integrationsprocessen mellem de etniske grupper. BiH i 2010: Massiv arbejdsløshed, politisk ustabilitet og mangelfuld beskyttelse af minoritetsrettigheder er blandt de væsentligste problemer i BiH i dag. Azra fra Esbjerg hjælper unge Azra og hendes familie flygtede fra deres hjemby Kljuc, da krigen brød ud, og endte i Esbjerg. Da Kljuc blev befriet, besluttede de at vende tilbage. I dag er Azra formand for Kosmos, en ngo, der hjælper unge, som vil engagere sig i politik og socialt arbejde. Zdravko var pioner Mange serbiske familier blev fordrevet fra bjergene omkring Zeljusa. Da Dansk Flygtningehjælp begyndte genforsoningsarbejdet i området, var Zdravko Radovic en af de første, der vendte tilbage: Nu er vi godt integreret. Min yngste søn går ikke og tænker på, hvilken etnisk oprindelse eller religiøs overbevisning hans klassekammerater har. Her har DFH arbejdet Bosnien bærer stadig på en tung arv fra krigen. Et stort antal internt fordrevne er endnu ikke vendt hjem, landet er politisk ustabilt, og mindretal oplever forskelsbehandling. Samtidig er økonomien dårlig, og arbejdsløsheden høj. Hvis Bosnien skal løftes et sidste stykke ud af krigens skygge, vil landet fortsat have brug for ressourcer og støtte fra det internationale samfund, siger Andreas Kamm. Kontoret i Mostar Beslutningen om at trække sig ud kan ses og mærkes på Dansk Flygtningehjælps kontor i Mostar. Før sad omkring 25 ansatte og arbejdede med genopbygning og hjælp til hjemvendte flygtninge. Nu er der tre medarbejdere tilbage, der skal afvikle de sidste aktiviteter. Tomislav Zulim er en af dem. Han var med, dengang det hele begyndte: Vi åbnede kontor ved fronen, så begge konfliktens parter kunne nå os. Efter krigen har vores fokus været at genskabe boligkvarterer med en blandet befolkning. Vi genopbyggede huse og tilbød dem til de oprindelige ejere, der var en blandet befolkningsgruppe. På den måde kunne vi være med til at bygge bro mellem parterne. I byen kan man opleve lidt af den forandring, som 18 års massiv udviklingshjælp har ført med sig. Mange bygninger er genopbygget. Kun i enkelte områder finder man skudhuller på facaderne og ødelagte huse. På hver sin side af Neretvaflodens bredder står byens kirkekors og minareter og nikker til hinanden, og nede i den gamle bydel står genforeningens ubestridte sejrssymbol, Mostars gamle Vores strategi har hele tiden bygget på, at bosnierne selv skulle tage over, og vi vurderer, at tiden er moden til det nu. Andreas Kamm bro, Stari Most fra 1500-tallet, der i dag forbinder byens bosnisk-muslimske del med den kroatiske. Broen blev ødelagt under krigen, men er i dag genopbygget. Siden krigen begyndte, har Dansk Flygtningehjælp ydet hjælp i mere end 40 bosniske kommuner og mange hundrede små landsbyer. En af dem er Jablanica syd for Sarajevo. Under krigen husede byen internt fordrevne, der måtte overnatte i biografer, museer og sågar på offentlige toiletter. Dansk Flygtningehjælp etablerede en række flygtningecentre, der skaffede husly, mad og medicin til tusinder af mennesker. Efter krigen har målet med arbejdet været at hjælpe flygtningene videre til en normal tilværelse. En af dem, der har fået hjælp, er Ramiz Roksa. I centeret fik vi mulighed for at starte vores egne drivhuse og køkkenhaver vi havde også fiskegrej og bistader. Nogle fik undervisning eller forskellige job for Dansk Flygtningehjælp, andre lærte et håndværk. I dag lever jeg med min familie i Jablanica, og vi føler os fint integreret. Jeg er blevet i centeret og hjælper de ældre, der ikke har mulighed for at vende hjem, fortæller han. Muharem og Dika bliver i flygtningecentret Vi vil altid savne vores landsby, men det er ikke muligt at vende tilbage for gamle mennesker som os. Vores landsby ligger isoleret, særligt om vinteren, hvor der ikke er adgang til medicin og lægehjælp. Vi har fået et hjem her i flygtningecentret, og vi har ikke grund til at klage. Ramiz hjælper ældre flygtninge Ramiz Roksa flygtede med sin familie til Jablanica, da krigen brød ud. I dag er han leder af flygtningecentret, og familien har sit eget hus. Ramiz hjælper på basis de mange ældre, der ikke kan vende hjem. Hidajet blev landmand Hidajet og hans familie har været i flygtningelejre i Tuzla og Sarajevo. I dag er de vendt tilbage til Hidajets fars gård: Jeg elsker dette land og floden Drina, så da min far fik hjælp til at genopbygge sit hus, var det en ny start for os alle. Det var et vendepunkt og nu lægger vi al vores energi i at blive selvforsørgende. Emira kom hjem Emira og hendes familie søgte tilflugt på et museumsgulv i Jablanica, da krigen brød ud. Herfra blev de flyttet til en flygtningelejr. Senere fik de hjælp til at genopbygge deres hus i Capljina, og Emira fik en uddannelse som revisor. I dag bor hun i Capljina, hvor hun arbejder og tager sig af sin mor

13 Magasinpost UMM ID-nr Opslagstavlen Gaver til alle Kagemand til alle Også julemanden dukkede op til julefesten på Center for Traume og Torturoverlevere i Vejle. Der var masser af kagemand, børn og gæster, da Lektiehjælpen på Ulkesbøl Bibliotek i januar måned fejrede tre-års-fødselsdag. Til lykke. Velkommen til alle Fest for alle Alle udklædt Fire thailændere og fire bhutanere blev i december måned introduceret til FrivilligHuset i Randers og budt velkommen. Sprogskolen LÆR DANSK og alle indsamlere var inviteret, da gruppen i Ribe fejrede 10-års-fødselsdag. Til lykke. Alle børnene var udklædt, da gruppen på Bornholm holdt fastelavnsfest søndag den 14. februar.

Velkommen til Dansk Flygtningehjælps kursusprogram for frivillige foråret 2010

Velkommen til Dansk Flygtningehjælps kursusprogram for frivillige foråret 2010 Velkommen til Dansk Flygtningehjælps kursusprogram for frivillige foråret 2010 Dette er en oversigt over hvilke kurser vi udbyder i foråret 2010 til frivillige tilknyttet Dansk Flygtningehjælp. Vi er grundet

Læs mere

Flygtninge i Danmark og Verden. 20 marts 2014

Flygtninge i Danmark og Verden. 20 marts 2014 Side 1 Flygtninge i Danmark og Verden 20 marts 2014 Foreningen for tosprogede børns vilkår 27.03.2014 AK/Flygtningedebat Side 2 Side Dansk Flygtningehjælp Den største danske NGO Hvor: Vi arbejder i 36

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Jann Sjursen, Generalsekretær for Caritas Danmark

Jann Sjursen, Generalsekretær for Caritas Danmark For millioner af mennesker på vores klode er livet nærmest håbløst: Når et jordskælv smadrer ens hjem og dræber ens familie, synes alt håb ude. Det så vi på TV, da Haiti blev ramt. Eller når børn fødes

Læs mere

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK AF PRAKTIKANT ANDERS VIDTFELDT LARSEN 35-årige Amara Kamara er fra Liberia. Med sig i bagagen har han flugt fra 2 borgerkrige; en opvækst uden en

Læs mere

Referat af møde i Frivilligudvalget

Referat af møde i Frivilligudvalget Referat af møde i Frivilligudvalget Dato: 13. november 2013 Tid: 16.00 18.30 Sted: Borgergade 10, 1300 København K, mødelokale 5. sal Mødeleder: IF Referent: HMJ Deltagere: Frivilligudvalget Afbud: Dagsorden

Læs mere

Links INTRO TAXI PARKEN. Udforsk forladt bygning. Gå i krattet. Interview Kabir (flygtninge) Sprg. 1: Hvorfor er du flygtet?

Links INTRO TAXI PARKEN. Udforsk forladt bygning. Gå i krattet. Interview Kabir (flygtninge) Sprg. 1: Hvorfor er du flygtet? Links INTRO del A hovedintro_a del B hovedintro_b TAXI Kort kort PARKEN dex.html#park_intro?park_forgren*6 Udforsk forladt bygning Del 1: forladt_bygning_intro?spil_fodbold*1 Del 2: forladt_bygning2 forladt_bygning_foto?forladt_bygning

Læs mere

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område.

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. Grundholdninger I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. I denne folder kan du læse mere om de grundholdninger, vi arbejder

Læs mere

LEKTIEHJÆLP OG SAMTALETRÆNING. til voksne udlændinge

LEKTIEHJÆLP OG SAMTALETRÆNING. til voksne udlændinge MEDLEMSMAGASIN INSPIRATIONSHÆFTE FOR FRIVILLIGE FRA DANSK I FLYGTNINGEHJÆLP DFH MARTS 08 LEKTIEHJÆLP OG SAMTALETRÆNING til voksne udlændinge Baggrund DET DANSKE SPROG ER EN UDFORDRING Mange af de flygtninge

Læs mere

Velkommen til. Spørg-bare-møde den 23. april i Lilletrommen

Velkommen til. Spørg-bare-møde den 23. april i Lilletrommen Velkommen til Spørg-bare-møde den 23. april i Lilletrommen 1 Programmet: Velkommen v/borgmester Morten Slotved Flygtningesituationen fra globalt til lokalt perspektiv Hørsholm Kommunes integrationsansvar

Læs mere

DEADLINE ATHEN. et interaktivt rollespil ELEVAKTIVITETER

DEADLINE ATHEN. et interaktivt rollespil ELEVAKTIVITETER DEADLINE ATHEN et interaktivt rollespil ELEVAKTIVITETER INDHOLD Klar, parat, start flygt ind i spillet 3 Fakta 4 Sådan arbejder du journalistisk med Deadline Athen 5 Aktiviteter 6 Indledende aktiviteter

Læs mere

Referat af DFUNKs generalforsamling, 17. marts 2013

Referat af DFUNKs generalforsamling, 17. marts 2013 Referat af DFUNKs generalforsamling, 17. marts 2013 1. Valg af dirigent, referent og stemmetællere Dirigent: Nicholas Referent: Line Stemmetællere: Mie og Julie 2. Landsbestyrelsens årsberetning ved formanden

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

Børn og unge i flygtningefamilier

Børn og unge i flygtningefamilier Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Børn og unge i flygtningefamilier Børn og unge i flygtningefamilier, Allerød Kommune, 29. august 2013 Mette Blauenfeldt, Leder af Center for

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

NYHEDSBREV. Bydelsmødre bringer håb og forandring i andre kvinders liv. Sommer 2013. Landsmøde for Bydelsmødre 2013 SOMMER 2013

NYHEDSBREV. Bydelsmødre bringer håb og forandring i andre kvinders liv. Sommer 2013. Landsmøde for Bydelsmødre 2013 SOMMER 2013 Sommer 2013 For os i sekretariatet er det hver dag en stor glæde at opleve, hvor vigtige Bydelsmødrenes indsats er både for Bydelsmødrene selv og for de kvinder, Bydelsmødrene hjælper. Det kan I blandt

Læs mere

Afslag på opholdstilladelse til afghansk kvinde med herboende mindreårig søn. Administrativ praksis. Sagsoplysning. Inddragelse af kriterier

Afslag på opholdstilladelse til afghansk kvinde med herboende mindreårig søn. Administrativ praksis. Sagsoplysning. Inddragelse af kriterier 10-1. Forvaltningsret 1121.1 123.1 12.4 296.1. Afslag på opholdstilladelse til afghansk kvinde med herboende mindreårig søn. Administrativ praksis. Sagsoplysning. Inddragelse af kriterier En afghansk kvinde

Læs mere

DFUNK Ung-til-Ung. Viden og inspiration til arbejdet med unge flygtninge

DFUNK Ung-til-Ung. Viden og inspiration til arbejdet med unge flygtninge DFUNK Ung-til-Ung Viden og inspiration til arbejdet med unge flygtninge INDHOLD Om Ung-til-ung arbejdet // side 2 Hvem er de unge flygtninge? // Side 4 Unge flygtninges muligheder, behov og udfordringer

Læs mere

Rapport om FrikirkeNets indsamling til Haiti 2010

Rapport om FrikirkeNets indsamling til Haiti 2010 Rapport om FrikirkeNets indsamling til Haiti 2010 Den 12. januar 2010 blev Haiti ramt af et voldsomt jordskælv med enorme ødelæggelser til følge. I løbet af få uger efter katastrofen besluttede FrikirkeNets

Læs mere

Fra privilegeret til pligtskyldig

Fra privilegeret til pligtskyldig Fra privilegeret til pligtskyldig Afslutningstale juni 2014 Kære elever! Tænk engang! Kan I forestille jer SKALs uden jer? Kan I overhovedet forestille jer andre end jer selv på etagerne og i spisesalen?

Læs mere

Indholdsfortegnelse. DFUNK Dansk Flygtningehjælp Ungdom

Indholdsfortegnelse. DFUNK Dansk Flygtningehjælp Ungdom F l p l ^ _ df h c h ' a s A [ h g n _ mc 1 Indholdsfortegnelse Introduktion til lærervejledningen s. 3 Hæftets opbygning og brug i undervisningen s. 4 Et politikområde i forandring s. 5 DFUNK Outreach

Læs mere

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Igennem de sidste fire år har Socialdemokraterne sikret en fornuftig balance i udlændingepolitikken. På den ene side påtager

Læs mere

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Indledning Antallet af flygtninge, der kommer til Danmark er stigende. Krig og uro i verdens brændpunkter gør, at Danmark modtager flere

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Memorandum of Understanding. mellem. Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og. Republikken Iraks Udenrigsministerium

Memorandum of Understanding. mellem. Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og. Republikken Iraks Udenrigsministerium Memorandum of Understanding mellem Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og Republikken Iraks Udenrigsministerium Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og Republikken Iraks Udenrigsministerium I det

Læs mere

Oversigtsnotat om Dublin-forordningen

Oversigtsnotat om Dublin-forordningen Oversigtsnotat om Dublin-forordningen Udarbejdet af Dorte Smed, Asyl og Repatriering, november 2007 Baggrund Dublin-forordningen trådte i kraft i Danmark den 1. april 2006 som afløser for Dublin-konventionen.

Læs mere

At leve med traumer. Lærdansk Herning, 24. april 2012 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp

At leve med traumer. Lærdansk Herning, 24. april 2012 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Side 1 At leve med traumer Lærdansk Herning, 24. april 2012 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Side 2 Hvem kan få ophold i Danmark? Reguleres i udlændingeloven: Asyl

Læs mere

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Indledning Dansk Flygtningehjælps arbejde er baseret på humanitære principper og grundlæggende menneskerettigheder. Det er organisationens formål at bidrage til at

Læs mere

Opgave 1. Modul 2 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken parkering er billigst? Standard Budget Direct. 1. Hvor mange penge har Simon med?

Opgave 1. Modul 2 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken parkering er billigst? Standard Budget Direct. 1. Hvor mange penge har Simon med? Modul 2 Lytte, Opgave 1 Opgave 1 Eksempel: Hvilken parkering er billigst? Standard Budget Direct X 1. Hvor mange penge har Simon med? 387 kr. 300 kr. 298 kr. 2. Hvor meget vandt Fredericia? 31-26 29-28

Læs mere

INSPIRATIONSHÆFTE FRA DANSK FLYGTNINGEHJÆLP LEKTIEHJÆLP TIL BØRN DU KAN GØRE EN FORSKEL

INSPIRATIONSHÆFTE FRA DANSK FLYGTNINGEHJÆLP LEKTIEHJÆLP TIL BØRN DU KAN GØRE EN FORSKEL INSPIRATIONSHÆFTE FRA DANSK FLYGTNINGEHJÆLP LEKTIEHJÆLP TIL BØRN DU KAN GØRE EN FORSKEL DU KAN GØRE EN FORSKEL Som frivillig lektiehjælper i Dansk Flygtningehjælps Frivillignet kan du være med til at gøre

Læs mere

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford.

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Fordi din livskvalitet er direkte proportional med kvaliteten af dine relationer. Hvis dine

Læs mere

Opgaver til Den dag tyskerne kom

Opgaver til Den dag tyskerne kom Opgaver til Den dag tyskerne kom 1 Når de voksne frygter krig Knuds mor og far talte tit om, at der var krig i Europa, og at krigen kunne komme til Danmark. Hvad taler dine forældre om? Hvad er de bange

Læs mere

Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk

Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 1 6 L U J J @ H U M A N R I G H T

Læs mere

Kurser for frivillige / Efterår 2009. Udgivet af: Dansk Flygtningehjælp / Frivillig

Kurser for frivillige / Efterår 2009. Udgivet af: Dansk Flygtningehjælp / Frivillig Kurser for frivillige Efterår 2009 Kurser for frivillige / Efterår 2009 Udgivet af: Dansk Flygtningehjælp / Frivillig Tekst: Lone Tinor-Centi Layout: Steven Leweson Illustrationer: Johan Rutherhagen /

Læs mere

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen

Læs mere

S K O L E N Y T. Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket. Kinesisk ordsprog

S K O L E N Y T. Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket. Kinesisk ordsprog S K O L E N Y T Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket Kinesisk ordsprog Vildbjerg Skole Januar 2012 Januar 2012 1. 2. 3. 17. Skolebestyrelsesmøde 18. Pædagogisk råds møde 19. 4.

Læs mere

Vedtægter for Dansk Flygtningehjælps Ungenetværk - DFUNK. Vedtaget på DFUNKs generalforsamling den 17. marts 2013

Vedtægter for Dansk Flygtningehjælps Ungenetværk - DFUNK. Vedtaget på DFUNKs generalforsamling den 17. marts 2013 1. Navn Vedtægter for Dansk Flygtningehjælps Ungenetværk - DFUNK Vedtaget på DFUNKs generalforsamling den 17. marts 2013 1) Foreningens navn er Dansk Flygtningehjælps UngeNetværK, der forkortes DFUNK.

Læs mere

FORRETNINGSUDVALGET FU/5 den 2. september 2014 REFERAT

FORRETNINGSUDVALGET FU/5 den 2. september 2014 REFERAT FORRETNINGSUDVALGET FU/5 den 2. september 2014 FORRETNINGSUDVALGET: REFERAT Stig Glent-Madsen (SGM), formand Bent Nicolajsen (BN), næstformand Birgit Buddegård (BB), formand for Asyludvalget Ilse Fjalland

Læs mere

Kursuskatalog for frivillige forår 2012

Kursuskatalog for frivillige forår 2012 Kursuskatalog for frivillige forår 2012 Kurserne i dette kursuskatalog er for frivillige i Dansk Flygtningehjælp. Du kan tilmelde dig kurserne på www.frivillignet.dk Ud over kurserne i kataloget, findes

Læs mere

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Pjecen handler om dig! Du har fået denne pjece, fordi du ikke skal bo hjemme hos dine forældre i en periode.

Læs mere

JEG KAN LIDE AT KENDE HISTORIEN BAG MENNESKET

JEG KAN LIDE AT KENDE HISTORIEN BAG MENNESKET Kompashuset ApS, Klavs Nebs Vej 25, 2830 Virum Tlf 45 83 92 83, ka@kompashuset.dk, www.kompashuset.dk JEG KAN LIDE AT KENDE HISTORIEN BAG MENNESKET En fortælling om at arbejde med ældrepleje Af Kirstine

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

Formandens beretning 2014

Formandens beretning 2014 Formandens beretning 2014 Lektiehjælp for 0-9 klasse Vi har oprettet lektiehjælp for de mindste på Hovedbiblioteket i Birkerød. Med den nye skolereform troede de fleste børn, at de kunne nøjes med skolens

Læs mere

Liberias børn. Opgaver

Liberias børn. Opgaver Opgaver Opgave 1: Håndtryk Det kan være sjovt at øve sig på noget, som er en skik i andre lande. Eleverne kan øve sig på at lave det håndtryk, som Frederick og Michael bruger, når de siger goddag. Opgave

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN

10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN 10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN 10 tips til bedre ansøgninger til fonde Forord 3 Tip 1 - Skriv en kort og præcis ansøgning 4 Tip 2 - Søg støtte til et konkret projekt 5 Tip 3 -

Læs mere

Niels Rasmussen d. 11.11.11

Niels Rasmussen d. 11.11.11 I mange år har jeg leget med ord, første gang jeg husker var i forbindelse med en lejr for ca. 25 år siden. Jeg husker det handlede om alle vores men er, men der kom en mand Senere har jeg gjort det i

Læs mere

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du?

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du? 10 dilemmaer om hash og unge Hvad mener du? Problemet nærmer sig "Min datter, som går i 8. klasse, fortæller, at nogle af eleverne i parallelklassen er begyndt at ryge hash. Mon de også er i hendes klasse?"

Læs mere

25 SPØRGSMÅL OG SVAR OM FLYGTNINGE

25 SPØRGSMÅL OG SVAR OM FLYGTNINGE 25 SPØRGSMÅL OG SVAR OM FLYGTNINGE 2 0 0 5 DANSK FLYGTNINGEHJÆLP GIV FLYGTNINGE EN FREMTID 25 SPØRGSMÅL OG SVAR OM FLYGTNINGE Revideret marts 2005 Frivilligafdelingen Dansk Flygtningehjælp Borgergade 10,

Læs mere

www.nødhjælp.dk/testamente Lad livet gå videre når du er gået bort

www.nødhjælp.dk/testamente Lad livet gå videre når du er gået bort www.nødhjælp.dk/testamente Lad livet gå videre når du er gået bort en afgift der ellers tilfalder staten, kan du give videre til verdens fattigste Det vil være en stor støtte for vores arbejde blandt verdens

Læs mere

Positioner og holdninger i flygtningepolitikken Dansk Flygtningehjælps holdningskompas

Positioner og holdninger i flygtningepolitikken Dansk Flygtningehjælps holdningskompas Positioner og holdninger i flygtningepolitikken Dansk Flygtningehjælps holdningskompas Indhold De overordnede positioner... 4 Internationalt flygtningearbejde... 7 De fattigste lande skal ikke bære de

Læs mere

Foto: Jakob Dall for MS. Håbet om en bedre verden lever videre Testamente en anden måde at donere på

Foto: Jakob Dall for MS. Håbet om en bedre verden lever videre Testamente en anden måde at donere på Foto: Jakob Dall for MS Håbet om en bedre verden lever videre Testamente en anden måde at donere på 1 2 En anden måde at donere på 2 Vores løfte til dig 3 Om at testamentere 4 Kampen for retfærdighed er

Læs mere

STATUS 2014. Patientstøtterne. Røde Kors JANUAR 2015. rødekors.dk

STATUS 2014. Patientstøtterne. Røde Kors JANUAR 2015. rødekors.dk STATUS 2014 JANUAR 2015 Patientstøtterne Røde Kors rødekors.dk INDHOLD Indledning... 3 26 Røde Korsafdelinger har patientstøtter... 4 Patientstøtter er til stede på mange forskellige sygehusafdelinger...

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Positioner og holdninger i flygtningepolitikken Dansk Flygtningehjælps holdningskompas

Positioner og holdninger i flygtningepolitikken Dansk Flygtningehjælps holdningskompas Positioner og holdninger i flygtningepolitikken Dansk Flygtningehjælps holdningskompas Indhold De overordnede positioner... 4 Internationalt flygtningearbejde... 7 De fattigste lande skal ikke bære de

Læs mere

Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere

Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere Kære studenter årgang 2015 I dag er en festdag! I den sidste uges tid har skolen summet af liv: spænding, nervøsitet inden sidste

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES

NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES B Ø R N NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES Gode råd Du skal ikke vælge, hvor du vil bo, hvis du synes, det er for svært. Du skal ikke passe på din far og mor efter skilsmissen. Det ansvar er for stort for dig.

Læs mere

Uledsagede mindreårige asylansøgere

Uledsagede mindreårige asylansøgere Uledsagede mindreårige asylansøgere Opdateret: marts 2005 Udarbejdet af Eva Green Meinel, Asyl og Repatriering 1. Baggrund Definition på en uledsaget mindreårig asylansøger En uledsaget mindreårig asylansøger

Læs mere

180 : Jeg er ikke vred mere

180 : Jeg er ikke vred mere 180 : Jeg er ikke vred mere I 180 grader møder vi mennesker, hvis liv har taget en voldsom drejning, men som er kommet styrket videre. Tabita Brøner er vokset op som Jehovas Vidne. Men som teenager mødte

Læs mere

607354 Fattigdom 13/08/10 11:44 Side 1

607354 Fattigdom 13/08/10 11:44 Side 1 84 mio. mennesker eller 17 % af Europas befolkning lever i, eller er truet af fattigdom. Derfor har EU sat sig som mål, at Europas fattigdom skal mindskes med 25 % inden år 2020. Det betyder, at 20 mio.

Læs mere

Præsentation af projekt og metode MindSpring

Præsentation af projekt og metode MindSpring Side 1 Præsentation af projekt og metode MindSpring for og med forældre og unge 7. marts 2013 04.04.2013 Side 2 Hvilken udfordring sigter metoden på at løse I integrationsarbejdet F.eks De særlige eksilproblematikker,

Læs mere

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form)

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form) Betinget virkelighed Betinget virkelighed vil sige en tænkt virkelighed under en bestemt betingelse. Man springer ud af virkeligheden og ind i en anden ved at forestille sig, hvad man så ville gøre: Hvis

Læs mere

Derfor er jeg nået så langt. Siham Elouali om støtten fra guiden, Sidsel Ebbesen

Derfor er jeg nået så langt. Siham Elouali om støtten fra guiden, Sidsel Ebbesen Medlemsmagasin magasin fra Dansk for flygtningehjælp e i dfh december marts 08 09 14 Derfor er jeg nået så langt. Siham Elouali om støtten fra guiden, Sidsel Ebbesen 12 20 Usikker bevilling til det e arbejde

Læs mere

CFBU EFFEKTMÅLING07 LEKTIECAFÉER. En udstrakt hånd til børn og unge i udsatte boligområder

CFBU EFFEKTMÅLING07 LEKTIECAFÉER. En udstrakt hånd til børn og unge i udsatte boligområder CFBU EFFEKTMÅLING07 LEKTIECAFÉER En udstrakt hånd til børn og unge i udsatte boligområder 1 ICH BIN, DU BIST... 1 Mange børn og unge i udsatte boligområder har vanskeligt ved dansk stil, tyske gloser og

Læs mere

Sociale og kulturelle koder er svære at knække

Sociale og kulturelle koder er svære at knække Godt nok er jeg født her, men i mange situationer er det svært både for mig selv og andre at finde ud af, om min adfærd afviger fra normen på grund af noget kulturelt eller min funktionsnedsættelse. Sociale

Læs mere

SPARET 1 KRONE I NØDHJÆLP INVESTERET ER 7 KRONER. Bæredygtig Spare og låne grupper. Skov I AT FOREBYGGE KLIMAKATASTROFER

SPARET 1 KRONE I NØDHJÆLP INVESTERET ER 7 KRONER. Bæredygtig Spare og låne grupper. Skov I AT FOREBYGGE KLIMAKATASTROFER tøt CARE Bæredygtig Spare og låne grupper Skov 1 KRONE INVESTERET I AT FOREBYGGE KLIMAKATASTROFER ER 7 KRONER SPARET I NØDHJÆLP Foto: Mozambique / CARE - Faith Amon CARE OG KLIMAET Tørkerne bliver længere,

Læs mere

Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958

Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958 1 TEMA: REJSER Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958 Familien Aakjær rejser meget. I dette hæfte vil du få et lille indblik i hvordan først Jeppe

Læs mere

Verdens Børns Grundlov

Verdens Børns Grundlov Verdens Børns Grundlov Populariseret og forkortet udgave af FNs Børnekonvention 1 I) Bø r n e k o n v e n t i on e n s rettigheder Artikel 1 Aldersgrænsen for et barn I Børnekonventionen forstås et barn

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Amitheswary. I Danmark er der respekt for alle

Amitheswary. I Danmark er der respekt for alle Amitheswary I Danmark er der respekt for alle Amitheswary er 46 år og kommer fra Sri Lanka. Hun har været i Danmark siden 1992 34 Livet i Sri Lanka I Sri Lanka boede jeg sammen med min familie. Jeg har

Læs mere

Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008

Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008 Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008 1 OM PROJEKT GADEKLOG 3 PRESSEMEDDELELSE 3 EVALUERING AF PROJEKT GADEKLOG PÅ N. ZAHLE SEMINARIESKOLE 4 DE HJEMLØSES SANG 5 ELEVERNES

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Billedet fortæller historier

Billedet fortæller historier Billedet fortæller historier 1. - 5. klassetrin. Billedkunst, dansk og historie H.A. Brendekilde (1857-1942): Udslidt, 1889 Olie på lærred, 207 x 270 cm FOR MEGET LÆNGE siden snart 125 år - malede en ung

Læs mere

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 12. september

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 12. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

Ansøgning om tidsbegrænset humanitær opholdstilladelse i Danmark

Ansøgning om tidsbegrænset humanitær opholdstilladelse i Danmark Ansøgers udl.nr. (udlændingenummer) Udl.nr. Forbeholdt myndighederne Modtaget dato Modtaget af (stempel og navn) HUSK OGSÅ AT UDFYLDE DEN SIDSTE SIDE I DETTE SKEMA Ansøgning om tidsbegrænset humanitær

Læs mere

Kæreste nej tak- opgaver

Kæreste nej tak- opgaver Kapitler Spørgsmål teori med eksempler side 2 Kapitel 1 Mikkel side 3 Kapitel 2 Sport side 4 Kapitel 3 Arbejde side 5 Kapitel 4 Posthuset side 6 Kapitel 5 Chefen side 7 Kapitel 6 Postbud side 8 Kapitel

Læs mere

Krise- og sorgplan for Korskildeskolen

Krise- og sorgplan for Korskildeskolen Krise- og sorgplan for Korskildeskolen Mistet: Sidder og kigger ud i den mørke nat, kigger op mod stjernerne. Tænker om du måske er deroppe et sted, måske kan du se mig? Tænker på dig hver dag, sorgen

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

og Julemærkehjemmene Sammen kan vi gøre en forskel

og Julemærkehjemmene Sammen kan vi gøre en forskel Din virksomhed og Julemærkehjemmene Sammen kan vi gøre en forskel > 2 Din virksomhed kan gøre en forskel for udsatte børn i Danmark Der er børn i Danmark, der har ondt i livet på grund af mobning, ensomhed

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Inspirationspjece til aktiviteter for kvinder

Inspirationspjece til aktiviteter for kvinder Inspirationspjece til aktiviteter for kvinder DANSK FLYGTNINGEHJÆLP GIV FLYGTNINGE EN FREMTID INSPIRATIONSPJECE TIL AKTIVITETER FOR KVINDER SIDE 2 Erfaringerne i denne pjece stammer fra frivillige i Dansk

Læs mere

Natur og livsglæde At høre hjemme hjemme

Natur og livsglæde At høre hjemme hjemme Natur og livsglæde At høre hjemme For nogle år siden blev jeg præst på Østerbro i København, og bosat i en lejlighed lige rundt om hjørnet fra Kirken. Fra mine vinduer kunne jeg ikke se så meget som et

Læs mere

INVITATION TIL KONFERENCE OM KIRKENS SOCIALE ANSVAR

INVITATION TIL KONFERENCE OM KIRKENS SOCIALE ANSVAR KONFERENCE INVITATION TIL KONFERENCE OM KIRKENS SOCIALE ANSVAR Kirkens Korshær i Aarhus, Jysk børneforsorg/fredehjem og Diakonhøjskolen indbyder til en årlig konference om kirkens sociale ansvar. Konferencen

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

Dus Mellervang. Årets Karneval i Aalborg Øst

Dus Mellervang. Årets Karneval i Aalborg Øst Årets Karneval i Aalborg Øst www.mellervangskolen.dk Nyhedsbrev Juni Læs om Årets karneval 3.klasse på koloni Legefidusen i hesteskoen 2.klasses overnatning i dus BEMÆRK DUS-avisen kan kun ses på Mellervangskolens

Læs mere

Denne dagbog tilhører Norah

Denne dagbog tilhører Norah Denne dagbog tilhører Norah Den lille bog, du står med i hænderne nu, er en dagbog fra en russisk pige. Hun hedder Norah og er 12 år gammel. Dagbogen handler om hende og hendes familie. De var russiske

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids. ➋ Graviditet. ➌ Sult MED LIVET. Svar: 2

Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids. ➋ Graviditet. ➌ Sult MED LIVET. Svar: 2 Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids ➋ Graviditet ➌ Sult Svar: 2 MED LIVET SPIL Hvor mange piger mellem 15 og 19 år bliver årligt gravide i Afrika syd for

Læs mere

AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN

AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN INDHOLD AC BØRNEHJÆLP OM: 03 BARNETS RET TIL EN FAMILIE 04 PARTNERSKABER 07 SÆRLIGT UDSATTE BØRN 07 PROJEKTLANDENE 08 KONTAKT OS PARTNERCITATER: HVER

Læs mere

Matematikcenter på 2 minutter

Matematikcenter på 2 minutter Årsberetning 2014 1 Matematikcenter på 2 minutter Lektiehjælp i matematik Til kamp mod manglende matematiske kvalifikationer Gratis og for alle Hvad vil vi? Matematikcenter vil motivere og inspirere danske

Læs mere

Fodbolden. indvandrere

Fodbolden. indvandrere Fodbolden indvandrere Fodbolden indvandrere 4 Formand for Den Østlige Forening i Aalborg Øst, Salah Touska (tv) og fodboldtræner, kampfordeler og alt muligt andet i fodboldklubben, Mohamed Agha. Ildsjæl

Læs mere

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er.

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er. Børn og skilsmisse Uddrag fra Børns vilkår Bruddet Som forældre skal I fortælle barnet om skilsmissen sammen. Det er bedst, hvis I kan fortælle barnet om skilsmissen sammen. Barnet har brug for at høre,

Læs mere

PROGRAM RØDE KORS HØJSKOLE 19.-21. JUNI 2015

PROGRAM RØDE KORS HØJSKOLE 19.-21. JUNI 2015 Foto: Johnny Wichmann PROGRAM RØDE KORS HØJSKOLE 19.-21. JUNI 2015 Fredag den 19. juni 13:30-15:30 Ankomst og indkvartering Vi byder på kaffe og kage 15:30-15:50 Velkomst ved højskolevært, Sven Bak-Jensen,

Læs mere

Afgjort den 19. marts 2015. Tidligere fortroligt aktstykke F (2014-15). Fortroligheden er ophævet ved ministerens skrivelse af 19.03.2015.

Afgjort den 19. marts 2015. Tidligere fortroligt aktstykke F (2014-15). Fortroligheden er ophævet ved ministerens skrivelse af 19.03.2015. Aktstykke nr. 109 Folketinget 2014-15 Afgjort den 19. marts 2015 Tidligere fortroligt aktstykke F (2014-15). Fortroligheden er ophævet ved ministerens skrivelse af 19.03.2015. Justitsministeriet. København,

Læs mere