Middelalder i Søhøjlandet udvalgte lokaliteter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Middelalder i Søhøjlandet udvalgte lokaliteter"

Transkript

1 Middelalder i Søhøjlandet udvalgte lokaliteter Ærkebiskop med åben bog antageligt Sankt Peter Kalkmaleri fra Skanderup Kirke

2 Gudenåen og Søhøjlandet Livsnerven i Søhøjlandet er Gudenåen den til guderne indviede. Over en strækning på mere end 150 km afvander Gudenåen ca km 2 af det indre Jylland et område, der kan betegnes som et af Danmarks mest varierede landskaber. De kendte højdepunkter Ejer Baunehøj (171 m), Yding Skovhøj (173 m), Sukkertoppen (108 m) og Himmelbjerget (147 m) indgår i afgrænsningen af det mægtige afvandingsområde. Og her finder vi på bunden af istidens dalsystemer også de store søer Mossø, Salten Langsø, Skanderborgsøerne, Gudensø, Ravnsø, Knudsø og Juulsø foruden en mængde mindre søer mellem de skovklædte skrænter. Området har tiltrukket menneskene siden stenalderen, hvor bopladser blev anlagt nær søer og åer. Men ikke mindst middelalderklostrene har gjort området kendt. Ved det forgrenede vandløbssystem, hvor Gudenåen er hovedløb, har der ligget mange klostre. Benediktinerklostrene Ring Kloster, Vissing Kloster og Voer Kloster samt cistercienserklostret Øm Kloster var de største, som fungerede i længst tid. Disse herreklostre ejede størstedelen af Gudenåens opland, og klostrene Gudenåen 0 10 km Juulsø Himmelbjerget Knudsø Salten Langsø Gu den åen 2 10 Sukkertoppen 1 Gudensø Mossø Yding Skovhøj 8 6 Ravnsø 11 9 Skanderborgsøerne 7 Ejer Bavnehøj 2

3 foretog regulering af vandets afstrømning med mølleopstemninger og kanalbyggerier. Da kongen efter reformationen i 1536 overtog klostrenes besiddelser, blev store områder udlagt som rytterdistrikt og vildtbane under Skanderborg Slot. Bøndernes brug af skovene var underlagt kongens strenge bestemmelser af hensyn til jagten. En tid blev der på kongens anmodning fremstillet glas i skovene mellem Ry og Silkeborg. I 1767 solgte kongen sine besiddelser til private ved en stor auktion, Rytterauktionen, på Skanderborg Slot. De forskellige ejendomme blev spredt på mange hænder, og bønderne blev først fæstere og kort tid derefter selvejere. Det førte igen til en tidlig ophævelse af landsbyfællesskabet. Det landskab, vi færdes i i dag, rummer en mængde spor, der afspejler historiens gang både natur- og kulturhistoriske spor. Søhøjlandets Økomuseum har til opgave at formidle disse spor til områdets beboere og gæster. I dette hæfte beskrives en række udvalgte eksempler på middelalderlige spor og bygningsanlæg i Søhøjlandet. 1. Øm Kloster. Cisterciensere, munke. Museum m. ruinpark (side 6) 2. Rye Mølle (side 6) 3. Klostermølle Voer Kloster. Benediktinere, munke (side 8) Området kan besøges 4. Gl. Vissing Kloster. Bendiktinere, nonner privat område (side 10) 5. Vosgårde privat område (side 10) 6. Veng Kloster. Benediktinere, munke. Kirken kan besøges (side 11) 7. Ring kloster. Benediktinere, nonner ikke åbent for besøg (side 12) 8. Fuldbro Mølle privat område (side 12) 9. Skanderborg Slot. Området kan besøges (side 13) 10. Sankt Sørens Kirke. Kirken kan besøges (side 14) 11. Skanderup Kirke. Kirken kan besøges (omslaget og side 5) Dette hæfte om middelalderlige spor er det første af en række småskrifter, som Søhøjlandets Økomuseum har ønsker om at udgive. De anvendte luftfotos er optaget til en registrering/beskrivelse af historiske lokaliteter en registrering, der kan være udgangspunkt for økomuseets formidling i fremtiden. Grafisk opsætning: Bendt Nielsen, juni Tryk: Jydsk Centraltrykkeri Redaktion: Helle Reinholdt, Bente Hornbæk og Anders Jørgensen Luftfotos: Jydsk Luftfoto, april 1999 Copyright Søhøjlandets Økomuseum, 3

4 Klosterkulturer Benediktinerne Benedikt af Nursia, ca , formulerede og nedskrev de strenge munkeregler, der blev udgangspunkt for klosterkulturen i Vesteuropa og den første munkeorden, der levede efter Benediktinerreglen. Benediktinernes konkrete grundlag og valgsprog var Bed og arbejd. Benediktinermunken Ansgar, , var en af de første kristne missionærer i Danmark, hvortil han BN kom i 826. Ansgar grundlagde de første kristne menigheder i norden. Benediktiner Det var dog først ca. 100 år efter Ansgars død, at kong Harald Blåtand lod sig døbe og officielt erklærede Danmark for kristent. Det er tænkeligt, at de første benediktinerklostre i Danmark blev grundlagt kort tid herefter på kongelig befaling. Ved grundlæggelsen havde klostrene sandsynligvis modtaget arealer fra kongen eller stormænd, og siden blev klostrenes jordtilliggender udvidet f.eks. ved testamentariske gaver og betaling for sjælemesser. Munkene søgte at samle klostergodset ved mageskifter, og jorden dyrkedes hovedsageligt af klostrenes fæstebønder. 4 Cistercienser BN Cistercienserne Benediktinerklostrene havde ingen central ledelse. Det medførte, at der opstod forskellige strukturelle og religiøse vanskeligheder, der krævede nye organisationsformer. I 1098 grundlagde ca. 20 munke et kloster i Cîteaux i Frankrig for at genetablere Benedikts munkeregler. Der var stor tilstrømning til dette kloster, og der opstod hurtigt et meget velorganiseret net af datterklostre med faste forbindelser til moderhuset i Cîteaux. Allerede ca. 20 år efter stiftelsen af Cîteaux var der udviklet en helt ny klosterorden, som tog navn efter moderhuset cistercienserordenen.

5 Foto: Bendt Nielsen Detalje fra kampscene. Kalkmaleri fra Skanderup Kirke Cistercienserne indførte bl.a. en ordning med lægbrødre brødre, der havde aflagt klosterløfte uden dog at deltage i klosterlivet, som de egentlige munke. Et af de tidligste datterklostre under Cîteaux var klostret i Clairvaux (grundlagt 1115), hvor abbed Bernhard var en stor personlighed og en dygtig organisator og grundlægger af flere datterklostre. Bernhard af Clairvaux besluttede i 1140 erne at sende munke til Norden. Via datterklostre i Sverige oprettede cistercienserne i 1158 det første cistercienserkloster i Danmark, Vitskøl Kloster i Nordjylland Åndelig og praktisk virksomhed Klostret med sine bygninger dannede rammen om munkenes og nonnernes liv. Som åndeligt overhoved og leder stod abbeden eller abbedissen. Klosterbygningerne blev eksempler på blomstrende bygningskultur. Klostrene var hjemsted for fint håndværk bl.a. bogproduktion og flere klostre havde tilknyttet skole. Alle klostre beskæftigede sig med lægekunst og sygepleje, og man udnyttede de ferske vande til fiskeri, mølleri og kanaler m.m. Klostergods og reformation I begyndelsen af 1500-tallet tilsluttede kongen, Frederik 1., sig modstanden mod den katolske kirkes magt. Da han døde i 1533 forsøgte Rigsrådet at forhindre, at Frederik 1. s søn, Christian 3., blev valgt til konge. Hårdt presset af bønder og borgere valgte kirke og adel alligevel Christian 3. til konge. Det skete i 1534 i Sct. Sørens Kirke i Rye. Christian 3. indførte ved reformationen i 1536 den protestantiske statskirke, og den katolske kirkes gods herunder klostergodset blev inddraget af kongen. 5

6 Øm Kloster Fra Vitskøl Kloster i Nordjylland udsendtes omkring 1160 en gruppe cisterciensermunke til Sminge ved Gudenåen for at oprette et kloster. Her var forholdene dog ikke tilfredsstillende, og i 1166 overtog munkene det forfaldne Benediktinerkloster i Veng, hvorfra de allerede i 1168 fortrak til øen Kalvø i Skanderborg Sø. Heller ikke her var forholdene gode nok, og i 1172 slog cistercienserne sig ned i Øm mellem Mossø og Gudensø et område, de kaldte Cara Insula, den kære ø. Her opbyggede munkene et af Danmarks største herreklostre, som bestod i ca. 400 år frem til Øm Kloster Efter reformationen blev bygningerne en kort tid anvendt som kongeligt jagtslot, kaldet Emsborg, hvor den jagtglade renæssancekonge, Frederik 2., opholdt sig i flere perioder. I 1561 besluttede Frederik 2. dog at gøre Skanderborg til hovedresidens i Søhøjlandet. Byggematerialer fra nedbrydning af bl.a. Øm Kloster blev ad søvejen fragtet til Skanderborg og anvendt til udbygning og befæstning af Skanderborg Slot. Øm Klosters ældste historie er nedskrevet i Øm Kloster Krønike fra 1200-tallet. Bl.a. berettes om broder Martins nivellement af en vandstandsforskel mellem Mossø og Gudensø, som kunne sikre munkene det vand, de havde brug for. Der blev gennemført et omfattende kanalbyggeri mellem de to søer bl.a. sikrede kanalerne ferskvand til selve klosterkomplekset. Der er fundet spor af et stemmeværk ved klostret, og man havde rindende vand i tilknytning til klostrets hospital. Der ligger endvidere en mere end 900 meter lang kanal, Munkekanalen, mellem Mossø og Gudensø ca. 1 km øst for klostret.

7 Rye Mølle Munkekanalen Rye Mølle optræder først i skriftlige kilder fra sidst i 1500-tallet, men i kilder fra 1500-tallets første halvdel optræder navnet Siim gårds Mølle. Siimgårds Mølle var i Øm Klosters besiddelse, da kongen overtog klostergodset, og det er meget sandsynligt, at der tale om en forgænger for Rye Mølle. Træværk, som er optaget fra mølleopstemningen, er dateret til bl.a årene. Derfor er det tænkeligt, at Siimgårds Mølle tilhørte Øm Kloster fra klostrets tidligste dage. Rye Mølle 7

8 Voer Kloster og Klostermølle Fundamenterne fra Voer Kloster ligger skjult under gårdspladsen mellem de eksisterende og forholdsvis nye bygninger på ejendommen Klostermølle. Benediktinermunke grundlagde sandsynligvis klostret i 1100-tallet. Det var formodentlig munkene på Voer Kloster, der etablerede en ca. 1,3 km lang dæmning fra Riværket vest for Klostermølle til klostret. Dæmningen tvang Gudenåens løb ind i en kanal langs Klosterkærs sydlige del. Ved klostret blev der derved skabt et vandfald, som kunne trække en vandmølle. Klostermølle Klosterkær 8

9 Foto: Lars Jørgen Grønbjerg Klostermøllefabrikkens tørrelade til tørring af rå pap Klostret ejede adskillige ejendomme i området frem til reformationen i I 1552 blev klostret underlagt lensmanden på Skanderborg Slot, og den sidste munk blev overflyttet til Øm Kloster. I 1560 var klosterkirken endnu intakt, men blev nedrevet kort tid efter. Rester af munkesten og en spændende flora af lægeurter vidner endnu om munkenes aktiviteter i området. Der er etableret en fisketrappe ved mølleopstemningen, og ved Riværket er der anlagt en faunapassage, så en del af Gudenåens vand atter løber ud i Mossø gennem Klosterkær. De eksisterende bygninger er rester af en fabriksvirksomhed, som fungerede fra Klostermølle blev erhvervet af Miljøministeriet i 1975 og administreres i dag af Silkeborg Statsskovdistrikt. Her er bl.a. kanolejrplads, kursusejendom, naturskole m.m. Det omgivende landskab kan opleves fra bl.a. fugletårnet i den store tørrelades nordgavl og fra Sukkertoppen. Faunapassagen ved Riværket 9

10 Gl. Vissing Kloster Vissing Klosters tomt ligger gemt under jorden mellem Gudenåen og den privatejede ejendom Gl. Vissing Kloster. Der er kun foretaget en mindre undersøgelse af stedet i 1915, og der vides ikke meget om klostret. Det var benediktinernonner, som beboede klostret fra dets grundlæggelse før 1250 og frem til dets nedlæggelse o. 1450, da klostrets gods blev lagt under Voer Kloster. Ejendommen Gl. Vissing Kloster og Gudenåen Der findes flere eksempler på, at klostrene lå i indbyrdes strid om fiskeretten bl.a. retten til fiskeriet v. Vosgårde et anlæg i Gudenåen, hvor Øm Kloster var ejer af den østre bred og Vissing Kloster (fra o Voer Kloster) var ejer på den vestre bred. Det formodede Vosgårde blev udgravet i 1930, og der blev påvist et sluseværk med omløbskanal, rester af 2 ålegårde og rester af et par huse måske har der været et møllekompleks. Vosgårde lå antageligt ovenfor Saltens Å s udløb i Gudenåen 10

11 Veng Klosterkirke Veng Kirke og Sophiendal Gods Veng Kirke hørte oprindeligt til et benediktinerkloster. Klostret var allerede i 1160 erne i forfald, og abbeden førte et uordentligt levned. Klostret blev derfor overdraget til cisterciensermunke, som beboede det , inden de flyttede til Kalvø i Skanderborg Sø og videre derfra til Øm i Da cistercienserne forlod klostret, blev dette nedlagt, men senere stadfæster paven, at Veng Kirke er Øm Klosters besiddelse. Veng Kirke Danmarks ældste klosterkirke opført i slutningen af 1000-tallet ligger højt hævet i landskabet. Kirkens arkitektur udmærker sig i forhold til landets øvrige kirkebygninger og viser, at klosterkirkens bygmester var fortrolig med tidens strømninger i såvel England som Normandiet og Rhinegnene. Umiddelbart vest for kirken ligger godset Sophiendal. Sophiendals forgænger er gården Venggård, hvoraf Øm Kloster mageskiftede sig til en trediedel i Da kongen overtog klostergodset ved reformationen var hele Venggård i klostrets eje. Gården blev lagt under Skanderborg Slot og blev skovridergård for det Skanderborgske Rytterdistrikt. I 1767 solgte kongen gården med tilhørende fæstegårde, og godset fik navnet Sophiendal. 11

12 Ring Kloster og Fuldbro Mølle Benediktinernonneklostret Ring Kloster er formodentligt ældre end 1200-tallet, for i 1203 nævnes en prior fra Ring i et testamente. Arkæologiske undersøgelser har påvist, at klostret lå, hvor ejendommen Ring Kloster ligger i dag. Der foreligger et stort genstandsmateriale fra udgravningerne. Klostret lå på en lille forhøjning i terrænnet ved Ringkloster Å tæt på hvor denne løber ud i Skanderborg Sø. Nær klostret har der været fiskedamme. Undersøgelserne har vist, at klostret var følsomt overfor vandstandsvingninger i Skanderborg Sø. Bl.a. måtte man i og 1400-tallet hæve gulvniveauet i en kælder ved klostret. Vandstanden i Skanderborg Sø er bestemt af opstemningen ved Fuldbro Mølle ved Mossø. Fuldbro Mølle blev engang i middelalderen overdraget fra kongen til Øm Kloster. Ring Kloster Falkonér af elfenben et knivskaft fra Ring Kloster Foto: Skanderborg Museum 12 Koncentrerede fund af nåle og sysager viser, at nonnerne i Ring bl.a. har været beskæftiget med syning og håndarbejde. Man ved også, at der blev drevet skole for adelsbørn. Ring Kloster brændte i 1430, men blev genopført i munkesten. I 1532 d.v.s. allerede inden reformationen forlenede kongen Ring Kloster til lensmanden på Skanderborg Slot. Klostret bestod dog en tid efter reformationen. I 1544 pantsatte Christian 3. ejendommen, og i pantet indgik at sørge for nonnerne. I 1638 blev der givet tilladelse til nedbrydning af kirken, der i længere tid havde været forfalden og var blevet brugt af bønderne som lade. I 1771 var der intet at se af klostret, men kirkens store trefløjede altertavle er nu i Østbirk Kirke.

13 Skanderborg Fuldbro Mølle Borgen Skanderborg går tilbage til omkring Kongeborgen, der blev anlagt på en lille holm i søområdet, blev sæde for lensmanden og var et vigtigt militært anlæg. Ved Skanderborg fandt mange kampe sted f.eks. da Niels Ebbesens folk belejrede borgen. Det endte med nederlag og drab på Niels Ebbesen et sted uden for byen i Ved middelalderens slutning var borgen fuldt udbygget med bl.a. ringmure. I 1560 erne blev den gamle middelalderborg moderniseret af Frederik 2., der netop havde beordret, at de tidligere klosterbygninger på Øm skulle nedrives og materialerne anvendes til at bygge og befæste Skanderborg.Frederik 2., der især var tiltrukket af Søhøjlandets store skovområder, gav byen Skanderborg købstadsprivilegier i Skanderborg Slot blev nedrevet i Kun slotskirken blev tilbage. I kirken, som i dag er en af byens sognekirker, er endnu bevaret en del inventar fra Frederik 2. s tid. Skanderborg Slotskirke og slotsbanke 13

14 Sankt Sørens Kirke og Kilde Pilgrimsfærd og valfart til hellige steder og kilder kunne f.eks. være et symbol på fromhed, bodsgang for brud på kirkelige love eller have et helbredende motiv. Rye nævnes første gang som valfartsby i Derefter kendes flere eksempler på overdragelse af gaver til Sankt Søren i Rye. Betydningen som valfarts- og markedsby skal sandsynligvis også tilskrives Ryes beliggenhed nær Øm Kloster. I jordebøger fremgår det, at stort set alle gårde og huse i Rye tilhørte klostret ved middelalderens slutning. Sankt Søren Kirken i Rye og en nærved liggende hellig kilde var viet til Sankt Søren en af den katolske kirkes helgener. I Resens Atlas fra 1600-tallet berettes: Om denne Søren fortæller de gamle på stedet, at de har hørt af deres forfædre, at han under pløjningen af en mark i Ry ved en pludselig indskydelse blev bevæget til at forlade ploven og begive sig til Køln, hvor han blev biskop. Hvorledes det nu kan forholde sig, blev han efter almindelig opfattelse dyrket med stor ærbødighed, hvorfor en lægekilde, som findes på samme sted på en bakke, forhen blev holdt i stor ære og blev besøgt af mange syge, der her blev helbredt for deres sygdomme, og blev kaldt Sankt Sørens Kilde. Der er dog næppe belæg for denne historie, som må tilskrives den lokale tradition. Legenden om den katolske helgen Sankt Søren er sandsynligvis en sammensmeltning af to legender fra omkring år 400 den ene om en biskop fra Bordeaux og den anden om en biskop fra Køln. 14 Sankt Søren eller Severinus på latin

15 Sankt Sørens Kilde Sankt Sørens Kirke Det vides ikke med sikkerhed, hvor helligkilden, som var viet til Sankt Søren, lå. Dog er en kilde i en dal i Sønderskoven vest for Gl. Rye blevet udpeget som Sankt Sørens Kilde. Der er ikke fundet ting i dette kildeområde, som tyder på dyrkelse af kilden i middelalderen. Ifølge ovennævnte citat fra Resens Atlas lå Sankt Sørens Kilde på en bakke. Og ved en berejsning af danske helligkilder i 1890 erne blev en kilde i Sønderskoven sydligt højt oppe på en tør lyngbakke udpeget som Sankt Sørens Kilde. Sankt Sørens Kirke Kirken i Rye ligger på Kirkebakken højt i landskabet, og den var i sin storhedstid i sen middelalder et markant bygningsværk, som var blevet udvidet i flere omgange. Efter reformationen blev valfart forbudt, og Rye mistede efterhånden sin tidligere status. I 1699 var det ikke længere muligt at vedligeholde kirken, og der blev givet kongelig tilladelse til en nedbrydning af tårnet, korsarmene og og den østlige del af skibet arealmæssigt blev mere end halvdelen af den daværende kirke fjernet. Det nuværende tårn fra er rejst på det oprindelige tårns plads. Græsklædte volde på kirkegården viser udstrækningen af de tidligere sideskibe eller korsarme. I kirken findes en gravsten over Øm Klosters grundlægger, biskop Svend. 15

16 Skanderup Kirke Skanderup Kirke fra omkring midten af 1100-tallet, har sjældne romanske kalkmalerier fra o på korets og skibets nordmure. Hovedfrisen viser en fortælling med baggrund i Apostlenes Gerninger, hvor troldmanden Simon Mager over for Peter søger at vise, at han kan flyve. Legenden om Peter og Simon Troldmand kendes ikke fra andre danske kirker. Under fremstillingen af Peter-legenden ses en frise med ryttere i voldsom kamp. Det kan være kampscener fra Det Gamle Testamente eller fra et korstog. Kalkmalerier i Skanderup Kirke Foto: Bendt Nielsen Søhøjlandets Økomuseum nyttige adresser Skanderborg Museum Adelgade Skanderborg Telefon: Fax: Ferskvandsmuseet Poul Steffensensvej Ry Telefon: Øm Kloster Museum Munkevej 8, Emborg 8660 Skanderborg Telefon: Skanderborg Turistbureau Parkvej Skanderborg Telefon: Fax: Ry Turistbureau Klostervej Ry Telefon: Fax: Brædstrup Turistbureau Bredgade Brædstrup Telefon: Gl. Rye Mølle og Træskomuseum Møllestien 5, Gl. Rye 8680 Ry Telefon: Klostermølle Naturcenter Klostermøllevej 48, Voerladegård 8660 Skanderborg Telefon Silkeborg Statsskovdistrikt:

Hvornår bruger man betegnelsen "Jesus af Nazareth"? Når man taler om den historiske Jesus.

Hvornår bruger man betegnelsen Jesus af Nazareth? Når man taler om den historiske Jesus. Hvornår bruger man betegnelsen "Jesus af Nazareth"? Når man taler om den historiske Jesus. Var Jesus kristen? Nej, han var jøde. Hvor er Jesus født? Ifølge Bibelen i Betlehem, men man ved det ikke med

Læs mere

Afstande: Santiagopilgrimme. Foreningen af Danske. Den danske Pilgrimsrute Nordsjælland 1-4 Helsingør - Esrum. Teglstrup Hegn

Afstande: Santiagopilgrimme. Foreningen af Danske. Den danske Pilgrimsrute Nordsjælland 1-4 Helsingør - Esrum. Teglstrup Hegn Den danske Pilgrimsrute Nordsjælland 1-4 Helsingør - Esrum Ruterne er ved at blive kortlagt til GPS, smartphones og tablets. Disse kort vil efterhånden kunne hentes på nettet. Søg Den danske Pilgrimsrute

Læs mere

Vadehavet, handlen og Vikingetidens Ribe

Vadehavet, handlen og Vikingetidens Ribe Danmarks ældste by Ved at se på de ting, som arkæologer har fundet, ved man at Ribe er Danmarks ældste by. Den markedsplads som byen er bygget op om, er fra omkring år 710. Frem til slutningen af 700-tallet

Læs mere

Tillæg nr. 6. Ændring af rammeområder Strandgadekvarteret. og kulturmiljøet Vordingborg Middelalderby. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025

Tillæg nr. 6. Ændring af rammeområder Strandgadekvarteret. og kulturmiljøet Vordingborg Middelalderby. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025 Tillæg nr. 6 Ændring af rammeområder Strandgadekvarteret og kulturmiljøet Vordingborg Middelalderby Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025 Plansekretariatet Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg Telefon

Læs mere

Herrekloster Et kloster der ligger på landet. Ejer meget jord. Munkene driver landbrug, er selvforsynende.

Herrekloster Et kloster der ligger på landet. Ejer meget jord. Munkene driver landbrug, er selvforsynende. Herrekloster Et kloster der ligger på landet. Ejer meget jord. Munkene driver landbrug, er selvforsynende. Tiggerkloster Et kloster der ligger i byen. Munkene lever i fattigdom og får gaver og almisser

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kommunenr. 481 Kommune Sydlangeland Kategori 2 Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk Lokalitet Kystområdet Emne Landvinding Registreringsdato forår 2002 Registrator

Læs mere

Sct. Clemens menighed Katolsk Kirke i Grenå

Sct. Clemens menighed Katolsk Kirke i Grenå Sct. Clemens menighed Katolsk Kirke i Grenå JUNI - JULI 2013 35. årg. Nr. 4 EN GAMMEL MYTE Ikke så sjældent oplever jeg at både almindelige mennesker og medierne bilder sig selv og andre ind at den katolske

Læs mere

Skolemateriale om Broder Sol, Søster Måne

Skolemateriale om Broder Sol, Søster Måne Skolemateriale om Broder Sol, Søster Måne Teater Refleksions klassiker: dukkeforestillingen Broder Sol, Søster Måne er en af teatrets største successer. Forestillingen er de senere år med stor succes blevet

Læs mere

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster Huset fortæller Odense adelige Jomfrukloster På afstand et homogent anlæg, men tæt på er der spor fra forskellige byggeperioder. Med udgangspunkt i bygningen kan man fortælle arkitekturhistorie fra middelalder

Læs mere

Harzen med kosteskaft og munkekutte 10. juni - 17. juni. Programmet er tilrettelagt, så også hørehæmmede kan deltage. Løgumkloster Refugium

Harzen med kosteskaft og munkekutte 10. juni - 17. juni. Programmet er tilrettelagt, så også hørehæmmede kan deltage. Løgumkloster Refugium Harzen med kosteskaft og munkekutte 10. juni - 17. juni Programmet er tilrettelagt, så også hørehæmmede kan deltage Løgumkloster Refugium Busrejse til Harzen 10. 17. juni 2011 med forberedende dage på

Læs mere

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport Dover sogn, Hjemslev Herred, tidl. Skanderborg Amt. Stednummer: 16.02.03. sb. nr. 263 Ved en arkæologisk undersøgelse af et ca. 400 meter langt vejtracé og en

Læs mere

Hvad er Møgelø og Juulsborg?

Hvad er Møgelø og Juulsborg? Hvad er Møgelø og Juulsborg? Måske Danmarks smukkest beliggende sommerlejr/lejrskole. Juulsborg har 55 indendørs sovepladser, køkken- og servicekapacitet til 100 pers. Udendørs teltpladser forefindes.

Læs mere

Børglum Kloster. Tema Miljøer med religiøst præg. Emne(-r) Kloster, kirke før og efter reformationen. Kulturmiljø nr. 29

Børglum Kloster. Tema Miljøer med religiøst præg. Emne(-r) Kloster, kirke før og efter reformationen. Kulturmiljø nr. 29 Børglum Kloster Kulturmiljø nr. 29 Tema Miljøer med religiøst præg Emne(-r) Kloster, kirke før og efter reformationen Sted/topografi Børglum Kloster ligger i Børglum Sogn, Løkken-Vrå Kommune, ca. 5 km

Læs mere

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet.

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet. En farverig dame i Billunds historie. I flere beskrivelser af Billunds historie står der, at Knud Brahes svigermoder Anna Gjordsdatter vist har boet i Billund omkring år 1600. (John Møller, Historiske

Læs mere

Hærvejen Billedserie om strækningen fra Kongeåen til Grænsen

Hærvejen Billedserie om strækningen fra Kongeåen til Grænsen Hærvejen Billedserie om strækningen fra Kongeåen til Grænsen 1 Hærvejen Fra Kongeåen til Grænsen Kongeåen Skodborghus Stursbøl Kro / Cafe Ellegård Langdysserne ved Holmstrup Immervad Bro Hærulfstenen Strangelshøj

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere

Facitliste til før- og eftertest

Facitliste til før- og eftertest Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store

Læs mere

Ændringer og udvikling i 1600- og 1700-tallet v. museumsleder Anne M. Provst Skinnerup, Give-Egnens Museum

Ændringer og udvikling i 1600- og 1700-tallet v. museumsleder Anne M. Provst Skinnerup, Give-Egnens Museum Adelen på Give-egnen Ændringer og udvikling i 1600- og 1700-tallet v. museumsleder Anne M. Provst Skinnerup, Give-Egnens Museum I de kommende år vil jeg beskæftige mig med et forskningsprojekt om adelen

Læs mere

- 3 JUNI 2015. Ansøgning om støtte til kulturelle formål og fra Lokalpuljen. www.dansk-svenskfond.dk

- 3 JUNI 2015. Ansøgning om støtte til kulturelle formål og fra Lokalpuljen. www.dansk-svenskfond.dk Bornholms Regionskommune Ullasvej 17, 2. sal 3700 Rønne skf@brk.dk Sendes til kommunen Skole, Kultur og Fritid Ullasvej 17, 2. sal 3700 Rønne Forbeholdt kommunen Modtaget dato Bornholm* Regionskommune

Læs mere

Sammenfattende miljøredegørelse Lokalplan 36-002 for Langdalsparken i Sejs

Sammenfattende miljøredegørelse Lokalplan 36-002 for Langdalsparken i Sejs 22. december 2011 Sammenfattende miljøredegørelse Lokalplan 36-002 for Langdalsparken i Sejs I forbindelse med den endelige vedtagelse af lokalplanen for Langdalsparken i Sejs, skal der i henhold til Lov

Læs mere

Afstande: Santiagopilgrimme. Foreningen af Danske. Den danske Pilgrimsrute Vestsjælland 1-2 Roskilde - Ringsted. Roskilde havn

Afstande: Santiagopilgrimme. Foreningen af Danske. Den danske Pilgrimsrute Vestsjælland 1-2 Roskilde - Ringsted. Roskilde havn Den danske Pilgrimsrute Vestsjælland 1-2 Roskilde - Ringsted Ruterne er ved at blive kortlagt til GPS, smartphones og tablets. Disse kort vil efterhånden kunne hentes på nettet. Søg Den danske Pilgrimsrute

Læs mere

Middelalderen. Undervisningsmateriale Kulturhistorisk Museum Randers Skoletjenesten. et undervisningsmateriale om middelalderen og dens mennesker

Middelalderen. Undervisningsmateriale Kulturhistorisk Museum Randers Skoletjenesten. et undervisningsmateriale om middelalderen og dens mennesker Undervisningsmateriale Kulturhistorisk Museum Randers Skoletjenesten Middelalderen Randers anno 1300 Ingo Milton et undervisningsmateriale om middelalderen og dens mennesker Til læreren Dette undervisningsmateriale

Læs mere

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Fra Rolfsted Skole 2008/1 Siden sidst. Lørdag d. 15-9-07 var der tur til Carl Nielsens Barndomshjem i Nr. Søby. Der var mødt ca. 20. Det var spændende at høre om

Læs mere

Holme sogns tilblivelse.

Holme sogns tilblivelse. De følgende sider er sendt i Århus Nærradio i 1991. Udsendelsen var tilrettelagt af nu afdøde viceinspektør på Rundhøjskolen Vagn Jensen, som gennem mange år opbyggede Holme sogns lokalhistoriske arkiv

Læs mere

Den gamle pilgrimsvej Via Jutlandia Fladstrand/Frederikshavn Aalborg

Den gamle pilgrimsvej Via Jutlandia Fladstrand/Frederikshavn Aalborg Den gamle pilgrimsvej Via Jutlandia Fladstrand/Frederikshavn Aalborg Pilgrimme fra Norden, dvs. Island, Norge og Sverige sejlede til Danmark for at komme på de europæiske vandreveje til de store pilgrimsmål.

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 Landindpektørboligen. I 1889 startede landinspektør H. P. Jacobsen sin landinspektørvirksomhed

Læs mere

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker Fræer Kirke. Velkommen til landsbyerne FRÆER Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker To kilo af det pureste guld! Det var fundet, der kom til syne på Fræer Mark en dag tilbage i 1869. Det bestod af fem

Læs mere

Matrikelkort over ejendommen Alrøvej 207.

Matrikelkort over ejendommen Alrøvej 207. Matrikelkort over ejendommen Alrøvej 207. Fra pakhus til palæ På den vestlige side af halvøen Jensnæs ligger det tidligere pakhus og vidner om ophævelsen af købstædernes monopol på handel. Det var kongerne,

Læs mere

Hvad sker der bag murene?

Hvad sker der bag murene? Hvad sker der bag murene? Klosterprojekt 5.-7. klasse Folkekirkens Skoletjeneste Frederiksværk Provsti 1 Indholdsfortegnelse Formål/Fælles Mål s. 3 Introduktion s. 4 Forløbsbeskrivelse s. 5 Baggrundsstof

Læs mere

højere end den østlige ende. De mindre sten på den østlige side står også i mindre afstande fra hinanden.

højere end den østlige ende. De mindre sten på den østlige side står også i mindre afstande fra hinanden. Stenene ved Carnac, Sjælens promenade - en helt klart ikke-astronomisk tolkning. Artiklen er snarere et eksempel på en tradition, som migranter fra det nære Østen bragte med sig til Europa og til det nordafrikanske

Læs mere

6274 KIRKERNE I SILKEBORG. at kræfter i menigheden så tidligt som 1858 begyndte at arbejde for opførelse af en egentlig kirkebygning.

6274 KIRKERNE I SILKEBORG. at kræfter i menigheden så tidligt som 1858 begyndte at arbejde for opførelse af en egentlig kirkebygning. Fig. 1. Silkeborg set fra nord 1923. Midt i billedet rager Silkeborg kirke op, og til højre derfor anes tårnstilladset af metodistkirken Vor Frelsers under opførelse. Tv. ses Gudenåens udløb og yderst

Læs mere

KONTEKST PLACERING MARSELISBORG GODS

KONTEKST PLACERING MARSELISBORG GODS KONTEKST PLACERING FOR ET PAR HUNDRED ÅR SIDEN VAR HØRHAVEN ET MEGET AFSIDES STED FJERNT FRA AARHUS, DEN LILLE KØBSTAD VED ÅMUNDINGEN MED NOGLE FÅ TUSINDE INDBYGGERE.2 FEM KILOMETER FRA AARHUS MIDTBY FINDER

Læs mere

Ansøgning vedr. vindmølleområde 1

Ansøgning vedr. vindmølleområde 1 Ansøgning vedr. vindmølleområde 1 Sagsnummer: Lokalitet: Ansøger: Konsulent: 01.02.20-G01-7-12 sydvest for Sæsing eksisterende vindmølleområde med 6 stk. 660 kw 4 eksisterende mølleejere bl.a. Niels Jørgen

Læs mere

Oversigt ramme/planche

Oversigt ramme/planche GRENAA Eksponatet har samme titel som den hyldest sang, der i ca. 1920 af R. J. Højfeldt og Niels Udengaard blev skrevet til Grenaa R. J. Højfeldt (1849-1920) var født på Lindegården i Vejlby, og blev

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar Illustration: Ida Maria Schouw Andreasen og Benni Schouw Andreasen Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar A. At han havde god kontakt til

Læs mere

oplev GRÅSTeN SloTSHAve BlomSTeRHAveN i landskabet

oplev GRÅSTeN SloTSHAve BlomSTeRHAveN i landskabet oplev GRÅSTEN SLOTSHAVE Blomsterhaven i landskabet N STORE DAM GARTNERIET ÅKANDEDAMMEN FELSTEDVEJ SLOTSSØEN BILLEDDAMMEN GRÅSTEN SLOT Slotsbakken SLOTSBAKKEN 0 50 100 METER Gråsten Slot Gråsten Slotskirke

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Om arvefæste og landboreformer

Om arvefæste og landboreformer 25. marts 2013 Om arvefæste og landboreformer - lidt landbohistorie i Solrøds 5 landsbyer Af Bent Hartvig Petersen Aktualiseret af en aflevering til Solrød Kommunes Lokalarkiv af en større samling dokumenter

Læs mere

Ryegård. Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974.

Ryegård. Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974. Ryegård Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974. Ryegaard ligger i smukke omgivelser vest for Rye landsby og gårdens jorde strækker sig mod vest til og

Læs mere

I slutningen af det, vi kalder Vikingetiden, og i den tidlige middelalder begyndte man at bygge på en ny måde og med andre formål, kirker,

I slutningen af det, vi kalder Vikingetiden, og i den tidlige middelalder begyndte man at bygge på en ny måde og med andre formål, kirker, Efterskrift Historien, du lige har læst, er ikke det pure opspind. Den benytter sig af virkelige hændelser, som er dokumenteret af historikere og arkæologer, og der er kilder på. Du kan se en lang række

Læs mere

Dir. tlf.: 72 36 41 50 Att. Søren Perby E-mail: landzone@holb.dk

Dir. tlf.: 72 36 41 50 Att. Søren Perby E-mail: landzone@holb.dk BALD EJENDOMME ApS Dato: 22. juli 2014 Baldersbuen 14 Sagsb.: Lov 2640 Hedehusene Sagsnr.: 14/31578 Dir. tlf.: 72 36 41 50 Att. Søren Perby E-mail: landzone@holb.dk AFSLAG og PÅBUD Fritidshytte opført

Læs mere

Velkommen til vores egn.

Velkommen til vores egn. Velkommen til vores egn. 1 Kære nye tilflyttere. Med denne folder vil vi gerne fortælle jer om de aktiviteter, der foregår i det område i er flyttet til. Her vil vi også fortælle jer om de muligheder der

Læs mere

Sognerejsen til Sverige 2015.

Sognerejsen til Sverige 2015. Sognerejsen til Sverige 2015. søudsigt fra mange værelser. Hotell Örensbaden, Örserum, 563 91 Gränna. Vores dejlige hotel med flot Tekst og foto: Jesper Lindved Lorentzen. Tune/Snoldelev Kirker. Tune og

Læs mere

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Af arkitekt MAA Jan Arnt I efteråret 2006 skete der oversvømmelse af en villa på Søbækvej 1A. Dette uheld var årsag til, at offentligheden

Læs mere

Et bidrag til Udvikling Fyns og Østfyns Museers ide-konkurrence om formidling af historien om Nyborg som kongeby i middelalderen.

Et bidrag til Udvikling Fyns og Østfyns Museers ide-konkurrence om formidling af historien om Nyborg som kongeby i middelalderen. Margrethetårnet Et bidrag til Udvikling Fyns og Østfyns Museers ide-konkurrence om formidling af historien om Nyborg som kongeby i middelalderen. Mit forslag handler om, hvordan vi får fysiske rammer til

Læs mere

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført for 16.000 kr. Nuværende bygninger opført i 1929 for

Læs mere

Folkekirken som Helligsted

Folkekirken som Helligsted Folkekirken som Helligsted Projektrapport i Religion B Kristoffer Johan Nielsen, Vestegnen HF og VUC Projektbeskrivelse Jeg vil undersøge, hvad det er i kirkearkitekturen der gør kirken til et helligt

Læs mere

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro.

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Damgade 14. Boel Nr.44 (Gl. 21 ). Nr. 27 På præstekort hus 41 Viet den 22. okt. 1831 Johan Henrik Schmidt * 28. aug 1797, søn

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 18. Sig 18.01 Sig By 18.10 Åbent land Sig Bevaringsværdige bygninger Rammer 18.01 Sig By Status Sig er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger ca. 8 km nord for

Læs mere

Lidt om skolens historie

Lidt om skolens historie Lidt om skolens historie Uddrag af Niels Kjærs artikel i Lyøboen, 1979 Øens første lærer I tiden før den store skolereform i 1814 var det sognedegne, der stod for den nødtørftige undervisning i landsognene.

Læs mere

Blovstrød Præstegård gennem 800 år

Blovstrød Præstegård gennem 800 år Blovstrød Præstegård gennem 800 år Af Flemming Beyer I forbindelse med istandsættelse af graverkontoret har Nordsjællandsk Folkemuseum i december gennemført en meget givtig arkæologisk undersøgelse ved

Læs mere

Langturssejlads defineres således: Langturssejlads defineres som sejlads, der ikke er omfattet af definitionen på timesejlads.

Langturssejlads defineres således: Langturssejlads defineres som sejlads, der ikke er omfattet af definitionen på timesejlads. Silkeborg Kajak- og Cykeludlejning v Summits APS Åhave Allé 7 8600 Silkeborg Att. Per Kristensen 12. maj 2015 Tilladelse til udlejning af fartøjer på timebasis Silkeborg Kommune meddeler hermed Silkeborg

Læs mere

Intra monasterium. hans krongaard kristensen. de danske herreklostres totalanlæg

Intra monasterium. hans krongaard kristensen. de danske herreklostres totalanlæg hans krongaard kristensen Intra monasterium de danske herreklostres totalanlæg Udtrykket intra monasterium er hentet fra benediktinerregelen og kan oversættes til: inden for klostret. I artiklen her skal

Læs mere

Døbte/fremstillede Christian Gordon Cadenas, Verninge Anton Møller-Madsen, Verninge Rasmus Steensboe Conradsen, Naarup

Døbte/fremstillede Christian Gordon Cadenas, Verninge Anton Møller-Madsen, Verninge Rasmus Steensboe Conradsen, Naarup Verninge Sogn Nyt fra menighedsrådet, side 2. Havefest, side 3. Cistercienserne, side 4. Hende den nye, side 5. Høstgudstjeneste, side 6. En mageløs opdagelse, side 6 Konfirmandindskrivning, side 7. 19.

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 27 1 Sammenfatning er

Læs mere

AFGØRELSE i sag om opførelse af en medhjælperbolig i Frederikssund Kommune

AFGØRELSE i sag om opførelse af en medhjælperbolig i Frederikssund Kommune Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 29. oktober 2013 J.nr.: NMK-33-01421 og NMK-501-00087 Ref.: LEVES AFGØRELSE i sag om opførelse af en medhjælperbolig i Frederikssund

Læs mere

PARKBEBYGGELSE VED SØNDERSØ - Øster Teglgårdsvej 25-27, Viborg

PARKBEBYGGELSE VED SØNDERSØ - Øster Teglgårdsvej 25-27, Viborg PARKBEBYGGELSE VED SØNDERSØ - Øster Teglgårdsvej 25-27, Viborg P A R K B E B Y G G E L S E V E D S Ø N D E R S Ø E + N A R K I T E K T U R A / S F E B R U A R 2 0 1 4 INDHOLD PROJEKTFORLØB...4 GRUNDEN

Læs mere

SPOR I BYEN byarkæologi - ved hjælp af historiske kort, stik, fotografier

SPOR I BYEN byarkæologi - ved hjælp af historiske kort, stik, fotografier SPOR I BYEN byarkæologi - ved hjælp af historiske kort, stik, fotografier Forelæsning den 14. februar 2013 Lektor Lars Nicolai Bock Platform for Arkitektonisk Kulturarv Rom - byarkæologi tolkning af spor

Læs mere

PROVSTEGAARDSHJEMMET 40 ÅR DEN 1. SEPTEMBER 2014 JUBILÆUMSSKRIFT

PROVSTEGAARDSHJEMMET 40 ÅR DEN 1. SEPTEMBER 2014 JUBILÆUMSSKRIFT PROVSTEGAARDSHJEMMET 40 ÅR DEN 1. SEPTEMBER 2014 JUBILÆUMSSKRIFT Hvordan det begyndte Menighedsplejen ved Diakonisser i Odense begyndte sit virke i vinteren 1880/81 på initiativ af pastor Johannes Møller.

Læs mere

Recessen om reformationen af 30. oktober 1536

Recessen om reformationen af 30. oktober 1536 Recessen om reformationen af 30. oktober 1536 Efter Grevens Fejde (1534-1536) gennemførte Christian 3. (1503-1559) reformationen i Danmark ved recessen (loven) af 30. oktober 1536. Reformationen var overgangen

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

27 afgørelse om ikke-godkendelsespligt til etablering af et nyt maskinhus på 2240 m² på ejendommen Stejlhøjvej 7, Gl Nørager, 9610 Nørager.

27 afgørelse om ikke-godkendelsespligt til etablering af et nyt maskinhus på 2240 m² på ejendommen Stejlhøjvej 7, Gl Nørager, 9610 Nørager. Center Natur og Miljø Stejlhøj - v/jens-henrik Carøe Klitgaard Stejlhøjvej 7, Gl Nørager 9610 Nørager Hobrovej 110 9530 Støvring Telefon 99 88 99 88 raadhus@rebild.dk www.rebild.dk Journalnr: 09.17.24-P19-9-14

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Historisk Samfund for Sydøstjylland Januar 2015

Historisk Samfund for Sydøstjylland Januar 2015 Nyhedsbrev fra Historisk Samfund for Sydøstjylland Januar 2015 Godt nytår. Lokalhistorisk inspirationsdag 2015 Historisk Samfund inviterer igen i år til Lokalhistorisk Inspirationsdag. Denne gang bliver

Læs mere

Vintercup 2012/2013 2. afdeling. Vissenbjerg, søndag den 2. december 2012. Cykelmotion Højfyn. Spørgsmål og svar!

Vintercup 2012/2013 2. afdeling. Vissenbjerg, søndag den 2. december 2012. Cykelmotion Højfyn. Spørgsmål og svar! Vintercup 2012/2013 2. afdeling Vissenbjerg, søndag den 2. december 2012. Cykelmotion Højfyn Spørgsmål og svar! 1 Post 1 Hvad hedder det danske rockband Nephew's nyeste album? a) Interkom kom ind b) Hjertestarter

Læs mere

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN - Digital arkæologi Af: Nadja M. K. Mortensen, Forhistorisk arkæolog, GIS-ansvarlig Oversigt over undersøgelsesarealet Digital opmåling og registrering er en vigtig del af

Læs mere

Kirken den er et gammelt

Kirken den er et gammelt RØNBJERG KIRKE Kirken den er et gammelt hus Sådan skrev Grundtvig i 1853. Her hos os, i Estvad og Rønbjerg sogne, passer citatet glimrende. Vores 2 kirker er gamle huse, men de er levende rammer for sognenes

Læs mere

Kort fortælling om Den hellige Birgitta (1303-1373)

Kort fortælling om Den hellige Birgitta (1303-1373) Kort fortælling om Den hellige Birgitta (1303-1373) Fra Den hellige Birgittas liv (I): Adelsfrøken, slotsfrue, hofdame, mor, enke, (næsten) nonne. Herre, vis mig din vej... Den hellige Birgitta fødtes

Læs mere

Vedtægter for den almennyttige selvejende institution Rodbjerggaard (CVR-Nr. 33680864)

Vedtægter for den almennyttige selvejende institution Rodbjerggaard (CVR-Nr. 33680864) Vedtægter for den almennyttige selvejende institution Rodbjerggaard (CVR-Nr. 33680864) 1 Rodbjerggaard er en selvejende institution med hjemsted i Vejle Kommune, omfattende ejendommen Rodbjerggaard, Vorkvej

Læs mere

Ulriksholm. med et kongeligt vingesus

Ulriksholm. med et kongeligt vingesus Ulriksholm med et kongeligt vingesus TEKST: METTE BACHER FOTO: JOE MORTENSEN Udsigten fås ikke bedre end på godset Ulriksholm, der ligger syd for Munkebo på Fyn. Man kører langs med Kerteminde Fjord, og

Læs mere

Jonstrupvej 300, 3500 Værløse SALGSOPSTILLING 2014

Jonstrupvej 300, 3500 Værløse SALGSOPSTILLING 2014 Jonstrupvej 300, 3500 Værløse SALGSOPSTILLING 2014 Side 2 Kortet en del tættere på Beliggenhed Ejendommen er beliggende i Værløse, i stor grønt naturskønt område. Sydlejren udgør 73 ha af området syd for

Læs mere

Frits Nielsen Thorupvej 77 Aggersund. 9670 Løgstør. Landzonetilladelse til etablering af sø på ejendommen Vestergårdsvej 17, Aggersund,

Frits Nielsen Thorupvej 77 Aggersund. 9670 Løgstør. Landzonetilladelse til etablering af sø på ejendommen Vestergårdsvej 17, Aggersund, Postadresse: Vesthimmerlands Kommune Himmerlandsgade 27 9600 Aars Frits Nielsen Thorupvej 77 Aggersund 9670 Løgstør Tel.: +45 99 66 70 00 post@vesthimmerland.dk www.vesthimmerland.dk Dato: 4. marts 2014

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Månedens. Galleri Lars Falk

Månedens. Galleri Lars Falk Tekst: Erik S. Christensen, Layout: Poul Erik Dybdal Pedersen Galleri Lars Falk Lars Falks galleri hører til en af byens nye gamle butikker. Konceptet bygger dog på det fællestræk hos os mennesker, at

Læs mere

Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109

Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109 Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109 Ny ejer af Hellesøhus 1859 Peter Jessen Kolmos Vi underskrivende, jeg halvbolsmand Peter Jessen Kolmos,

Læs mere

1. Anam Cara Danmark kobles op på Anam Cara Norge

1. Anam Cara Danmark kobles op på Anam Cara Norge Anam Cara Danmark Nyhedsbrevet - nr 1 - uge 20-2011 www.anamcara.dk Overskrifter: 1. Anam Cara Danmark kobles op på Anam Cara Norge - side 1 2. Tanker på vejen med Anam Cara Danmark! side 3 3. Links til

Læs mere

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant.

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. 1 David Livingstone fortæller om farlig tur i kano ved Victoria Falls David Livingstone

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Viborgegnens voldsteder II. Vandporten ved Hald Ruin (Hald III)

Viborgegnens voldsteder II. Vandporten ved Hald Ruin (Hald III) Viborgegnens voldsteder II. Vandporten ved Hald Ruin (Hald III) Af Jesper Hjermind Christopher Krabbe og Hald Fra 1889 til 1913 påbegyndte ejeren af Hald Hovedgaard, Christopher Krabbe (1833-1913), en

Læs mere

Metodeopgave. Overgangen over Storebælt 1658, aflevering ons. d. 30/10/02 Povl D. Rasmussen

Metodeopgave. Overgangen over Storebælt 1658, aflevering ons. d. 30/10/02 Povl D. Rasmussen Metodeopgave Denne opgave har jeg valgt at inddele i tre afsnit: Erik Dahlbergs rolle Karl X Gustavs rolle Corfitz Ulfelds rolle Jeg vil undersøge og diskutere hver af de tre personers roller i overgangen

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse

Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse Kulturarv og kulturmiljø Landskab og byrum Friluftsliv og rekreation Københavns Befæstning skal bevares og udvikles som en sammenhængende attraktion

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Lyset og smerten. Glasskår er helhed, der er gået i stykker. I min kælder står også et gammelt, smukt glasfad, der har fået et skår.

Lyset og smerten. Glasskår er helhed, der er gået i stykker. I min kælder står også et gammelt, smukt glasfad, der har fået et skår. PRÆDIKEN ALLEHELGENS SØNDAG 2.NOVEMBER 2014 AASTRUP KL. 15 VESTER AABY KL. 17 Tekster: Es. 49,8-11; Åb.21,1-7; Matth. 5,13-16 Salmer: 573,571,552,549,787 Gud, lær os før din vinters gru Som æblerne, der

Læs mere

KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT

KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT Kommune-nummer: 701 Kommune-navn: Ebeltoft Lokalitet: Femmøller Emne: Landområde Registreringsdato: April 2004 Registrant: Sven Allan Jensen as Femmøller Femmøller ligger i en

Læs mere

Hviderne. magtfuld middelalderklan ved. Naturpark Åmosen. Læs om middelalderens magtkampe og intriger, om manden, der grundlagde Kalundborg og om

Hviderne. magtfuld middelalderklan ved. Naturpark Åmosen. Læs om middelalderens magtkampe og intriger, om manden, der grundlagde Kalundborg og om Hviderne En magtfuld middelalderklan ved Naturpark Åmosen Læs om middelalderens magtkampe og intriger, om manden, der grundlagde Kalundborg og om Sæby Kirke, som er bygget i frådende sten. Hviderne - en

Læs mere

Svinkløv. Tema Badehotel, helligkilde. Emne(r) Badehotel inkl. anneks og driftsbolig, turisme, helligkilde. Tid Fra før reformationen til i dag

Svinkløv. Tema Badehotel, helligkilde. Emne(r) Badehotel inkl. anneks og driftsbolig, turisme, helligkilde. Tid Fra før reformationen til i dag Svinkløv Kulturmiljø nr. 62 Tema Badehotel, helligkilde Sted/topografi Svinkløv-plateauet, der er beliggende ud mod Skagerrak. Kulturmiljøet omfatter arealerne omkring Svinkløv Badehotel inkl. området

Læs mere

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Bedre Byggeskik Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Arkitekter MAA Per Godtfredsen og Jan Arnt Historisk Forening for Espergærde er gået ind i et samarbejde med By & Land Helsingør

Læs mere

Klostre i Midt& Vestjylland

Klostre i Midt& Vestjylland Klostre i Midt& Vestjylland Blandt nonner og munke RINGKJØBING AMT VIBORG AMT Titel: Klostre i Midt- & Vestjylland Blandt nonner og munke Udgivere: Viborg Amt, Miljø og Teknik, Skottenborg 26, 8800 Viborg,

Læs mere

Notat om skovbevoksningen i den østlige del af Christiansminde ud for ejendommen Gammel Hestehauge 2, der tilhører Svend Ipsen.

Notat om skovbevoksningen i den østlige del af Christiansminde ud for ejendommen Gammel Hestehauge 2, der tilhører Svend Ipsen. Notat om skovbevoksningen i den østlige del af Christiansminde ud for ejendommen Gammel Hestehauge 2, der tilhører Svend Ipsen. Indledning I forbindelse med renovering af den østlige del af Christiansminde

Læs mere

Godsernes betydning for fæstebønderne Ulrich Alster Klug, 2011, dannebrog@dk-yeoman.dk, www.dannebrog.biz

Godsernes betydning for fæstebønderne Ulrich Alster Klug, 2011, dannebrog@dk-yeoman.dk, www.dannebrog.biz Godsernes betydning for fæstebønderne Side 1 af 5 Godsernes betydning for fæstebønderne Ulrich Alster Klug, 2011, dannebrog@dk-yeoman.dk, www.dannebrog.biz Indledning En jorddrot er en godsejer, hovedgårdsejer

Læs mere

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Frem mod præsidentvalget i 2014 er det meget sandsynligt, at de indenrigspolitiske spændinger i Afghanistan

Læs mere

Lov om ændring af lov om anvendelse af Christianiaområdet

Lov om ændring af lov om anvendelse af Christianiaområdet Side 1 af 5 LOV nr 431 af 09/06/2004 Gældende Offentliggørelsesdato: 10-06-2004 Finansministeriet Oversigt (indholdsfortegnelse) Bilag 1 Den fulde tekst Lov om ændring af lov om anvendelse af Christianiaområdet

Læs mere

Pinsedag, Thurø. Salmer: 290 674 291 294-284

Pinsedag, Thurø. Salmer: 290 674 291 294-284 1 Pinsedag, Thurø Salmer: 290 674 291 294-284 Vi forstår kun sandheden i glimt. Også om vort eget liv. gaverne vi har fået rakt, truslen omkring os, livet og døden, dybden går kun kort op for os, som når

Læs mere

Jeg bygger kirken -1

Jeg bygger kirken -1 kirken - Helligånden & kraft Mål: Det er første pinsedag dagen, hvor kirken startede Vi skal høre, hvordan det gik til, og vi skal opdage, at det alt sammen skete ved Helligånden og Guds kraft. Dette var

Læs mere

"Centrum" i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv).

Centrum i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv). kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 "Centrum" i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv). 1 Række af Bedre Byggeskik på Badstuen

Læs mere

ONSDAGSFOREDRAG Program for 2013/14

ONSDAGSFOREDRAG Program for 2013/14 ONSDAGSFOREDRAG Program for 2013/14 Onsdagsforedragene er et samarbejde mellem Viborg Museum Viborg Lokalhistorisk Arkiv Viborg og Omegns Amatørarkæologer Viborg Museumsforening Velkommen til en ny sæson

Læs mere