Middelalder i Søhøjlandet udvalgte lokaliteter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Middelalder i Søhøjlandet udvalgte lokaliteter"

Transkript

1 Middelalder i Søhøjlandet udvalgte lokaliteter Ærkebiskop med åben bog antageligt Sankt Peter Kalkmaleri fra Skanderup Kirke

2 Gudenåen og Søhøjlandet Livsnerven i Søhøjlandet er Gudenåen den til guderne indviede. Over en strækning på mere end 150 km afvander Gudenåen ca km 2 af det indre Jylland et område, der kan betegnes som et af Danmarks mest varierede landskaber. De kendte højdepunkter Ejer Baunehøj (171 m), Yding Skovhøj (173 m), Sukkertoppen (108 m) og Himmelbjerget (147 m) indgår i afgrænsningen af det mægtige afvandingsområde. Og her finder vi på bunden af istidens dalsystemer også de store søer Mossø, Salten Langsø, Skanderborgsøerne, Gudensø, Ravnsø, Knudsø og Juulsø foruden en mængde mindre søer mellem de skovklædte skrænter. Området har tiltrukket menneskene siden stenalderen, hvor bopladser blev anlagt nær søer og åer. Men ikke mindst middelalderklostrene har gjort området kendt. Ved det forgrenede vandløbssystem, hvor Gudenåen er hovedløb, har der ligget mange klostre. Benediktinerklostrene Ring Kloster, Vissing Kloster og Voer Kloster samt cistercienserklostret Øm Kloster var de største, som fungerede i længst tid. Disse herreklostre ejede størstedelen af Gudenåens opland, og klostrene Gudenåen 0 10 km Juulsø Himmelbjerget Knudsø Salten Langsø Gu den åen 2 10 Sukkertoppen 1 Gudensø Mossø Yding Skovhøj 8 6 Ravnsø 11 9 Skanderborgsøerne 7 Ejer Bavnehøj 2

3 foretog regulering af vandets afstrømning med mølleopstemninger og kanalbyggerier. Da kongen efter reformationen i 1536 overtog klostrenes besiddelser, blev store områder udlagt som rytterdistrikt og vildtbane under Skanderborg Slot. Bøndernes brug af skovene var underlagt kongens strenge bestemmelser af hensyn til jagten. En tid blev der på kongens anmodning fremstillet glas i skovene mellem Ry og Silkeborg. I 1767 solgte kongen sine besiddelser til private ved en stor auktion, Rytterauktionen, på Skanderborg Slot. De forskellige ejendomme blev spredt på mange hænder, og bønderne blev først fæstere og kort tid derefter selvejere. Det førte igen til en tidlig ophævelse af landsbyfællesskabet. Det landskab, vi færdes i i dag, rummer en mængde spor, der afspejler historiens gang både natur- og kulturhistoriske spor. Søhøjlandets Økomuseum har til opgave at formidle disse spor til områdets beboere og gæster. I dette hæfte beskrives en række udvalgte eksempler på middelalderlige spor og bygningsanlæg i Søhøjlandet. 1. Øm Kloster. Cisterciensere, munke. Museum m. ruinpark (side 6) 2. Rye Mølle (side 6) 3. Klostermølle Voer Kloster. Benediktinere, munke (side 8) Området kan besøges 4. Gl. Vissing Kloster. Bendiktinere, nonner privat område (side 10) 5. Vosgårde privat område (side 10) 6. Veng Kloster. Benediktinere, munke. Kirken kan besøges (side 11) 7. Ring kloster. Benediktinere, nonner ikke åbent for besøg (side 12) 8. Fuldbro Mølle privat område (side 12) 9. Skanderborg Slot. Området kan besøges (side 13) 10. Sankt Sørens Kirke. Kirken kan besøges (side 14) 11. Skanderup Kirke. Kirken kan besøges (omslaget og side 5) Dette hæfte om middelalderlige spor er det første af en række småskrifter, som Søhøjlandets Økomuseum har ønsker om at udgive. De anvendte luftfotos er optaget til en registrering/beskrivelse af historiske lokaliteter en registrering, der kan være udgangspunkt for økomuseets formidling i fremtiden. Grafisk opsætning: Bendt Nielsen, juni Tryk: Jydsk Centraltrykkeri Redaktion: Helle Reinholdt, Bente Hornbæk og Anders Jørgensen Luftfotos: Jydsk Luftfoto, april 1999 Copyright Søhøjlandets Økomuseum, 3

4 Klosterkulturer Benediktinerne Benedikt af Nursia, ca , formulerede og nedskrev de strenge munkeregler, der blev udgangspunkt for klosterkulturen i Vesteuropa og den første munkeorden, der levede efter Benediktinerreglen. Benediktinernes konkrete grundlag og valgsprog var Bed og arbejd. Benediktinermunken Ansgar, , var en af de første kristne missionærer i Danmark, hvortil han BN kom i 826. Ansgar grundlagde de første kristne menigheder i norden. Benediktiner Det var dog først ca. 100 år efter Ansgars død, at kong Harald Blåtand lod sig døbe og officielt erklærede Danmark for kristent. Det er tænkeligt, at de første benediktinerklostre i Danmark blev grundlagt kort tid herefter på kongelig befaling. Ved grundlæggelsen havde klostrene sandsynligvis modtaget arealer fra kongen eller stormænd, og siden blev klostrenes jordtilliggender udvidet f.eks. ved testamentariske gaver og betaling for sjælemesser. Munkene søgte at samle klostergodset ved mageskifter, og jorden dyrkedes hovedsageligt af klostrenes fæstebønder. 4 Cistercienser BN Cistercienserne Benediktinerklostrene havde ingen central ledelse. Det medførte, at der opstod forskellige strukturelle og religiøse vanskeligheder, der krævede nye organisationsformer. I 1098 grundlagde ca. 20 munke et kloster i Cîteaux i Frankrig for at genetablere Benedikts munkeregler. Der var stor tilstrømning til dette kloster, og der opstod hurtigt et meget velorganiseret net af datterklostre med faste forbindelser til moderhuset i Cîteaux. Allerede ca. 20 år efter stiftelsen af Cîteaux var der udviklet en helt ny klosterorden, som tog navn efter moderhuset cistercienserordenen.

5 Foto: Bendt Nielsen Detalje fra kampscene. Kalkmaleri fra Skanderup Kirke Cistercienserne indførte bl.a. en ordning med lægbrødre brødre, der havde aflagt klosterløfte uden dog at deltage i klosterlivet, som de egentlige munke. Et af de tidligste datterklostre under Cîteaux var klostret i Clairvaux (grundlagt 1115), hvor abbed Bernhard var en stor personlighed og en dygtig organisator og grundlægger af flere datterklostre. Bernhard af Clairvaux besluttede i 1140 erne at sende munke til Norden. Via datterklostre i Sverige oprettede cistercienserne i 1158 det første cistercienserkloster i Danmark, Vitskøl Kloster i Nordjylland Åndelig og praktisk virksomhed Klostret med sine bygninger dannede rammen om munkenes og nonnernes liv. Som åndeligt overhoved og leder stod abbeden eller abbedissen. Klosterbygningerne blev eksempler på blomstrende bygningskultur. Klostrene var hjemsted for fint håndværk bl.a. bogproduktion og flere klostre havde tilknyttet skole. Alle klostre beskæftigede sig med lægekunst og sygepleje, og man udnyttede de ferske vande til fiskeri, mølleri og kanaler m.m. Klostergods og reformation I begyndelsen af 1500-tallet tilsluttede kongen, Frederik 1., sig modstanden mod den katolske kirkes magt. Da han døde i 1533 forsøgte Rigsrådet at forhindre, at Frederik 1. s søn, Christian 3., blev valgt til konge. Hårdt presset af bønder og borgere valgte kirke og adel alligevel Christian 3. til konge. Det skete i 1534 i Sct. Sørens Kirke i Rye. Christian 3. indførte ved reformationen i 1536 den protestantiske statskirke, og den katolske kirkes gods herunder klostergodset blev inddraget af kongen. 5

6 Øm Kloster Fra Vitskøl Kloster i Nordjylland udsendtes omkring 1160 en gruppe cisterciensermunke til Sminge ved Gudenåen for at oprette et kloster. Her var forholdene dog ikke tilfredsstillende, og i 1166 overtog munkene det forfaldne Benediktinerkloster i Veng, hvorfra de allerede i 1168 fortrak til øen Kalvø i Skanderborg Sø. Heller ikke her var forholdene gode nok, og i 1172 slog cistercienserne sig ned i Øm mellem Mossø og Gudensø et område, de kaldte Cara Insula, den kære ø. Her opbyggede munkene et af Danmarks største herreklostre, som bestod i ca. 400 år frem til Øm Kloster Efter reformationen blev bygningerne en kort tid anvendt som kongeligt jagtslot, kaldet Emsborg, hvor den jagtglade renæssancekonge, Frederik 2., opholdt sig i flere perioder. I 1561 besluttede Frederik 2. dog at gøre Skanderborg til hovedresidens i Søhøjlandet. Byggematerialer fra nedbrydning af bl.a. Øm Kloster blev ad søvejen fragtet til Skanderborg og anvendt til udbygning og befæstning af Skanderborg Slot. Øm Klosters ældste historie er nedskrevet i Øm Kloster Krønike fra 1200-tallet. Bl.a. berettes om broder Martins nivellement af en vandstandsforskel mellem Mossø og Gudensø, som kunne sikre munkene det vand, de havde brug for. Der blev gennemført et omfattende kanalbyggeri mellem de to søer bl.a. sikrede kanalerne ferskvand til selve klosterkomplekset. Der er fundet spor af et stemmeværk ved klostret, og man havde rindende vand i tilknytning til klostrets hospital. Der ligger endvidere en mere end 900 meter lang kanal, Munkekanalen, mellem Mossø og Gudensø ca. 1 km øst for klostret.

7 Rye Mølle Munkekanalen Rye Mølle optræder først i skriftlige kilder fra sidst i 1500-tallet, men i kilder fra 1500-tallets første halvdel optræder navnet Siim gårds Mølle. Siimgårds Mølle var i Øm Klosters besiddelse, da kongen overtog klostergodset, og det er meget sandsynligt, at der tale om en forgænger for Rye Mølle. Træværk, som er optaget fra mølleopstemningen, er dateret til bl.a årene. Derfor er det tænkeligt, at Siimgårds Mølle tilhørte Øm Kloster fra klostrets tidligste dage. Rye Mølle 7

8 Voer Kloster og Klostermølle Fundamenterne fra Voer Kloster ligger skjult under gårdspladsen mellem de eksisterende og forholdsvis nye bygninger på ejendommen Klostermølle. Benediktinermunke grundlagde sandsynligvis klostret i 1100-tallet. Det var formodentlig munkene på Voer Kloster, der etablerede en ca. 1,3 km lang dæmning fra Riværket vest for Klostermølle til klostret. Dæmningen tvang Gudenåens løb ind i en kanal langs Klosterkærs sydlige del. Ved klostret blev der derved skabt et vandfald, som kunne trække en vandmølle. Klostermølle Klosterkær 8

9 Foto: Lars Jørgen Grønbjerg Klostermøllefabrikkens tørrelade til tørring af rå pap Klostret ejede adskillige ejendomme i området frem til reformationen i I 1552 blev klostret underlagt lensmanden på Skanderborg Slot, og den sidste munk blev overflyttet til Øm Kloster. I 1560 var klosterkirken endnu intakt, men blev nedrevet kort tid efter. Rester af munkesten og en spændende flora af lægeurter vidner endnu om munkenes aktiviteter i området. Der er etableret en fisketrappe ved mølleopstemningen, og ved Riværket er der anlagt en faunapassage, så en del af Gudenåens vand atter løber ud i Mossø gennem Klosterkær. De eksisterende bygninger er rester af en fabriksvirksomhed, som fungerede fra Klostermølle blev erhvervet af Miljøministeriet i 1975 og administreres i dag af Silkeborg Statsskovdistrikt. Her er bl.a. kanolejrplads, kursusejendom, naturskole m.m. Det omgivende landskab kan opleves fra bl.a. fugletårnet i den store tørrelades nordgavl og fra Sukkertoppen. Faunapassagen ved Riværket 9

10 Gl. Vissing Kloster Vissing Klosters tomt ligger gemt under jorden mellem Gudenåen og den privatejede ejendom Gl. Vissing Kloster. Der er kun foretaget en mindre undersøgelse af stedet i 1915, og der vides ikke meget om klostret. Det var benediktinernonner, som beboede klostret fra dets grundlæggelse før 1250 og frem til dets nedlæggelse o. 1450, da klostrets gods blev lagt under Voer Kloster. Ejendommen Gl. Vissing Kloster og Gudenåen Der findes flere eksempler på, at klostrene lå i indbyrdes strid om fiskeretten bl.a. retten til fiskeriet v. Vosgårde et anlæg i Gudenåen, hvor Øm Kloster var ejer af den østre bred og Vissing Kloster (fra o Voer Kloster) var ejer på den vestre bred. Det formodede Vosgårde blev udgravet i 1930, og der blev påvist et sluseværk med omløbskanal, rester af 2 ålegårde og rester af et par huse måske har der været et møllekompleks. Vosgårde lå antageligt ovenfor Saltens Å s udløb i Gudenåen 10

11 Veng Klosterkirke Veng Kirke og Sophiendal Gods Veng Kirke hørte oprindeligt til et benediktinerkloster. Klostret var allerede i 1160 erne i forfald, og abbeden førte et uordentligt levned. Klostret blev derfor overdraget til cisterciensermunke, som beboede det , inden de flyttede til Kalvø i Skanderborg Sø og videre derfra til Øm i Da cistercienserne forlod klostret, blev dette nedlagt, men senere stadfæster paven, at Veng Kirke er Øm Klosters besiddelse. Veng Kirke Danmarks ældste klosterkirke opført i slutningen af 1000-tallet ligger højt hævet i landskabet. Kirkens arkitektur udmærker sig i forhold til landets øvrige kirkebygninger og viser, at klosterkirkens bygmester var fortrolig med tidens strømninger i såvel England som Normandiet og Rhinegnene. Umiddelbart vest for kirken ligger godset Sophiendal. Sophiendals forgænger er gården Venggård, hvoraf Øm Kloster mageskiftede sig til en trediedel i Da kongen overtog klostergodset ved reformationen var hele Venggård i klostrets eje. Gården blev lagt under Skanderborg Slot og blev skovridergård for det Skanderborgske Rytterdistrikt. I 1767 solgte kongen gården med tilhørende fæstegårde, og godset fik navnet Sophiendal. 11

12 Ring Kloster og Fuldbro Mølle Benediktinernonneklostret Ring Kloster er formodentligt ældre end 1200-tallet, for i 1203 nævnes en prior fra Ring i et testamente. Arkæologiske undersøgelser har påvist, at klostret lå, hvor ejendommen Ring Kloster ligger i dag. Der foreligger et stort genstandsmateriale fra udgravningerne. Klostret lå på en lille forhøjning i terrænnet ved Ringkloster Å tæt på hvor denne løber ud i Skanderborg Sø. Nær klostret har der været fiskedamme. Undersøgelserne har vist, at klostret var følsomt overfor vandstandsvingninger i Skanderborg Sø. Bl.a. måtte man i og 1400-tallet hæve gulvniveauet i en kælder ved klostret. Vandstanden i Skanderborg Sø er bestemt af opstemningen ved Fuldbro Mølle ved Mossø. Fuldbro Mølle blev engang i middelalderen overdraget fra kongen til Øm Kloster. Ring Kloster Falkonér af elfenben et knivskaft fra Ring Kloster Foto: Skanderborg Museum 12 Koncentrerede fund af nåle og sysager viser, at nonnerne i Ring bl.a. har været beskæftiget med syning og håndarbejde. Man ved også, at der blev drevet skole for adelsbørn. Ring Kloster brændte i 1430, men blev genopført i munkesten. I 1532 d.v.s. allerede inden reformationen forlenede kongen Ring Kloster til lensmanden på Skanderborg Slot. Klostret bestod dog en tid efter reformationen. I 1544 pantsatte Christian 3. ejendommen, og i pantet indgik at sørge for nonnerne. I 1638 blev der givet tilladelse til nedbrydning af kirken, der i længere tid havde været forfalden og var blevet brugt af bønderne som lade. I 1771 var der intet at se af klostret, men kirkens store trefløjede altertavle er nu i Østbirk Kirke.

13 Skanderborg Fuldbro Mølle Borgen Skanderborg går tilbage til omkring Kongeborgen, der blev anlagt på en lille holm i søområdet, blev sæde for lensmanden og var et vigtigt militært anlæg. Ved Skanderborg fandt mange kampe sted f.eks. da Niels Ebbesens folk belejrede borgen. Det endte med nederlag og drab på Niels Ebbesen et sted uden for byen i Ved middelalderens slutning var borgen fuldt udbygget med bl.a. ringmure. I 1560 erne blev den gamle middelalderborg moderniseret af Frederik 2., der netop havde beordret, at de tidligere klosterbygninger på Øm skulle nedrives og materialerne anvendes til at bygge og befæste Skanderborg.Frederik 2., der især var tiltrukket af Søhøjlandets store skovområder, gav byen Skanderborg købstadsprivilegier i Skanderborg Slot blev nedrevet i Kun slotskirken blev tilbage. I kirken, som i dag er en af byens sognekirker, er endnu bevaret en del inventar fra Frederik 2. s tid. Skanderborg Slotskirke og slotsbanke 13

14 Sankt Sørens Kirke og Kilde Pilgrimsfærd og valfart til hellige steder og kilder kunne f.eks. være et symbol på fromhed, bodsgang for brud på kirkelige love eller have et helbredende motiv. Rye nævnes første gang som valfartsby i Derefter kendes flere eksempler på overdragelse af gaver til Sankt Søren i Rye. Betydningen som valfarts- og markedsby skal sandsynligvis også tilskrives Ryes beliggenhed nær Øm Kloster. I jordebøger fremgår det, at stort set alle gårde og huse i Rye tilhørte klostret ved middelalderens slutning. Sankt Søren Kirken i Rye og en nærved liggende hellig kilde var viet til Sankt Søren en af den katolske kirkes helgener. I Resens Atlas fra 1600-tallet berettes: Om denne Søren fortæller de gamle på stedet, at de har hørt af deres forfædre, at han under pløjningen af en mark i Ry ved en pludselig indskydelse blev bevæget til at forlade ploven og begive sig til Køln, hvor han blev biskop. Hvorledes det nu kan forholde sig, blev han efter almindelig opfattelse dyrket med stor ærbødighed, hvorfor en lægekilde, som findes på samme sted på en bakke, forhen blev holdt i stor ære og blev besøgt af mange syge, der her blev helbredt for deres sygdomme, og blev kaldt Sankt Sørens Kilde. Der er dog næppe belæg for denne historie, som må tilskrives den lokale tradition. Legenden om den katolske helgen Sankt Søren er sandsynligvis en sammensmeltning af to legender fra omkring år 400 den ene om en biskop fra Bordeaux og den anden om en biskop fra Køln. 14 Sankt Søren eller Severinus på latin

15 Sankt Sørens Kilde Sankt Sørens Kirke Det vides ikke med sikkerhed, hvor helligkilden, som var viet til Sankt Søren, lå. Dog er en kilde i en dal i Sønderskoven vest for Gl. Rye blevet udpeget som Sankt Sørens Kilde. Der er ikke fundet ting i dette kildeområde, som tyder på dyrkelse af kilden i middelalderen. Ifølge ovennævnte citat fra Resens Atlas lå Sankt Sørens Kilde på en bakke. Og ved en berejsning af danske helligkilder i 1890 erne blev en kilde i Sønderskoven sydligt højt oppe på en tør lyngbakke udpeget som Sankt Sørens Kilde. Sankt Sørens Kirke Kirken i Rye ligger på Kirkebakken højt i landskabet, og den var i sin storhedstid i sen middelalder et markant bygningsværk, som var blevet udvidet i flere omgange. Efter reformationen blev valfart forbudt, og Rye mistede efterhånden sin tidligere status. I 1699 var det ikke længere muligt at vedligeholde kirken, og der blev givet kongelig tilladelse til en nedbrydning af tårnet, korsarmene og og den østlige del af skibet arealmæssigt blev mere end halvdelen af den daværende kirke fjernet. Det nuværende tårn fra er rejst på det oprindelige tårns plads. Græsklædte volde på kirkegården viser udstrækningen af de tidligere sideskibe eller korsarme. I kirken findes en gravsten over Øm Klosters grundlægger, biskop Svend. 15

16 Skanderup Kirke Skanderup Kirke fra omkring midten af 1100-tallet, har sjældne romanske kalkmalerier fra o på korets og skibets nordmure. Hovedfrisen viser en fortælling med baggrund i Apostlenes Gerninger, hvor troldmanden Simon Mager over for Peter søger at vise, at han kan flyve. Legenden om Peter og Simon Troldmand kendes ikke fra andre danske kirker. Under fremstillingen af Peter-legenden ses en frise med ryttere i voldsom kamp. Det kan være kampscener fra Det Gamle Testamente eller fra et korstog. Kalkmalerier i Skanderup Kirke Foto: Bendt Nielsen Søhøjlandets Økomuseum nyttige adresser Skanderborg Museum Adelgade Skanderborg Telefon: Fax: Ferskvandsmuseet Poul Steffensensvej Ry Telefon: Øm Kloster Museum Munkevej 8, Emborg 8660 Skanderborg Telefon: Skanderborg Turistbureau Parkvej Skanderborg Telefon: Fax: Ry Turistbureau Klostervej Ry Telefon: Fax: Brædstrup Turistbureau Bredgade Brædstrup Telefon: Gl. Rye Mølle og Træskomuseum Møllestien 5, Gl. Rye 8680 Ry Telefon: Klostermølle Naturcenter Klostermøllevej 48, Voerladegård 8660 Skanderborg Telefon Silkeborg Statsskovdistrikt:

Øm Kloster Museums historie. Af Bo Gregersen og Carsten Selch Jensen

Øm Kloster Museums historie. Af Bo Gregersen og Carsten Selch Jensen Øm Kloster Museums historie Denne artikel er et uddrag af bogen: "Øm Kloster - Kapitler af et middelalderligt cisterciencer-abbedis historie". Redigeret af Bo Gregersen og Carsten Selch Jensen. Udgivet

Læs mere

De Danske Politimesterskaber i 1/2 maraton

De Danske Politimesterskaber i 1/2 maraton Arrangør: PI-Skanderborg De Danske Politimesterskaber i 1/2 maraton Tirsdag den 28. maj 2013 Dansk Politiidrætsforbund Det er med stor glæde at jeg kan byde jer ALLE velkommen til DPIF & Skanderborg PI.s

Læs mere

Kirker i Horsens og omegn

Kirker i Horsens og omegn Kirker i Horsens og omegn Vor Frelsers Kirke Vor Frelsers Kirke fra ca. 1225 er byens ældste. Den var oprindeligt et kongeligt ejet kapel, kaldet Skt. Jacobs kapel. Dette kapel blev besøgt af mange rejsende,

Læs mere

1. Etape. Helsingør Hillerød 34 km. Helsingør Esrum 20 km. Esrum Nødebo 8 km. Nødebo Hillerød 6 km. Parti fra Esrum Sø Side 1. Side 2. / 1 km.

1. Etape. Helsingør Hillerød 34 km. Helsingør Esrum 20 km. Esrum Nødebo 8 km. Nødebo Hillerød 6 km. Parti fra Esrum Sø Side 1. Side 2. / 1 km. 1. Etape Helsingør Hillerød 34 km. Helsingør Esrum 20 km. Esrum Nødebo 8 km. Nødebo Hillerød 6 km. / 1 km. / Parti fra Esrum Sø Side 1 Side 2 Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Side 8 Fra Helsingør Station

Læs mere

Aalborg-turen. Tirsdag den 6. september afholdtes sæsonens 2. udflugt. Denne gang et kulturarrangement med besøg i Aalborg og på Lindholm Høje.

Aalborg-turen. Tirsdag den 6. september afholdtes sæsonens 2. udflugt. Denne gang et kulturarrangement med besøg i Aalborg og på Lindholm Høje. Aalborg-turen Tirsdag den 6. september afholdtes sæsonens 2. udflugt. Denne gang et kulturarrangement med besøg i Aalborg og på Lindholm Høje. Første mål var Aalborghus Slot, der er opført 1539-1555 af

Læs mere

Der er to gader i Slangerup

Der er to gader i Slangerup Ejegod Tidende 1.09, s. 10-16 14/02/09 12:46 Side 2 10 Skt. Nikolaj Kirke og Vor Frue Kloster Stig Colbjørn Nielsen Der er to gader i Slangerup midtby, der er væsentlig yngre end de øvrige. Det er Svaldergade

Læs mere

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter.

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter. Hornslet kirke Hornslet kirke er en usædvanlig stor kirke, der er usædvanlig pragtfuldt udstyret. Kirkeskibet er langstrakt og tydeligvis udvidet i flere omgange, og inventaret er en sand rigdom af epitafier,

Læs mere

N I. Arbejdsark. Orienteringsløb

N I. Arbejdsark. Orienteringsløb V Orienteringsløb - Klip et sæt bogstaver ud til hvert hold (kopiér dette ark i samme antal som antal hold). Husk at fordele bogstaverne ud på posterne. Grupperne får udleveret disse bogstaver, når de

Læs mere

Roskilde Domkirke. Gråbrødre kloster. Tekst: Lotte Fang-Borup - foto: Søren Birkelund Hansen

Roskilde Domkirke. Gråbrødre kloster. Tekst: Lotte Fang-Borup - foto: Søren Birkelund Hansen Roskilde Domkirke Gråbrødre kloster Udgivet af Roskilde-Egnens Turistforening - www.roskildeturist.dk Tekst: Lotte Fang-Borup - foto: Søren Birkelund Hansen En gåtur rundt til Roskildes nedlagte klostre.

Læs mere

Fortiden i landskabet - Kom og hør eksperterne fortælle om Nordsjællands arkæologiske hot-spots

Fortiden i landskabet - Kom og hør eksperterne fortælle om Nordsjællands arkæologiske hot-spots Fortiden i landskabet - Kom og hør eksperterne fortælle om Nordsjællands arkæologiske hot-spots Fem søndage i træk inviterer Museum Nordsjælland alle interesserede til at opleve nogle af de mest spændende

Læs mere

Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter

Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter Det er et spørgsmål, vi somme tider har fået stillet i foreningen, og svaret er, at det et godt spørgsmål, hvilket på nutidsdansk betyder,

Læs mere

Afstande: Santiagopilgrimme. Foreningen af Danske. Den danske Pilgrimsrute Vestsjælland 2-2 Ringsted - Korsør. Kong Slags dysse

Afstande: Santiagopilgrimme. Foreningen af Danske. Den danske Pilgrimsrute Vestsjælland 2-2 Ringsted - Korsør. Kong Slags dysse Den danske Pilgrimsrute Vestsjælland 2-2 Ringsted - Korsør Ruterne er ved at blive kortlagt til GPS, smartphones og tablets. Disse kort vil efterhånden kunne hentes på nettet. Søg Den danske Pilgrimsrute

Læs mere

Åens nordside: 7000b Gl. Rye By, Gl. Rye. Åens sydside: 4o Vissingkloster, Sdr.

Åens nordside: 7000b Gl. Rye By, Gl. Rye. Åens sydside: 4o Vissingkloster, Sdr. Beretning om undersøgelse af træstolper fremkommet ved gravearbejde i Salten Å syd for Gammel Rye, i forbindelse med etablering af en ny stibro over åen. Journalnummer: SIM j. nr. 1/2003 Rye Bro Sted:

Læs mere

Afstand: Santiagopilgrimme. Foreningen af Danske. Den danske Pilgrimsrute Nordsjælland 2-4 Esrum Hillerød. Esrum Kloster. Esrum Hillerød 18 km

Afstand: Santiagopilgrimme. Foreningen af Danske. Den danske Pilgrimsrute Nordsjælland 2-4 Esrum Hillerød. Esrum Kloster. Esrum Hillerød 18 km Den danske Pilgrimsrute Nordsjælland 2-4 Esrum Hillerød Ruterne er ved at blive kortlagt til GPS, smartphones og tablets. Disse kort vil efterhånden kunne hentes på nettet. Søg Den danske Pilgrimsrute

Læs mere

Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI

Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI Den blå kløversti 5,5 km Kort beskrivelse af den blå kløversti Fra Brøndbyøster Torv, går man ad Brøndbyøster Boulevard forbi politiskolen, ned til Park Alle

Læs mere

Etape 5. Ringsted Næstved. 36 km. Ringsted - Herlufmagle 22,5 km. Herlufmagle Næstved 14,1 km. Side 61 Side 62. Herlufsholm i 1800 tallet

Etape 5. Ringsted Næstved. 36 km. Ringsted - Herlufmagle 22,5 km. Herlufmagle Næstved 14,1 km. Side 61 Side 62. Herlufsholm i 1800 tallet Etape 5 Ringsted Næstved 36 km. Ringsted - Herlufmagle 22,5 km. Herlufmagle Næstved 14,1 km. Herlufsholm i 1800 tallet Side 61 Side 62 Side 63 Side 64 Side 65 Side 66 Side 67 Side 68 Side 69 Side 70 Når

Læs mere

Protestantisme og katolicisme

Protestantisme og katolicisme Protestantisme og katolicisme Protestantisme og katolicisme er begge en del af kristendommen. Men hvad er egentlig forskellen på de to kirkeretninger? Bliv klogere på det i denne guide, som giver dig et

Læs mere

Det midtjyske Søhøjland

Det midtjyske Søhøjland Søhøjlandet er efter danske forhold af overordentlig stor dimension. Området er præget af store bakker, dalterrasser og dødishuller dannet i slutningen af sidste istid. De eroderede moræneflader er gennemskåret

Læs mere

Vadehavet, handlen og Vikingetidens Ribe

Vadehavet, handlen og Vikingetidens Ribe Danmarks ældste by Ved at se på de ting, som arkæologer har fundet, ved man at Ribe er Danmarks ældste by. Den markedsplads som byen er bygget op om, er fra omkring år 710. Frem til slutningen af 700-tallet

Læs mere

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport Dover sogn, Hjemslev Herred, tidl. Skanderborg Amt. Stednummer: 16.02.03. sb. nr. 263 Ved en arkæologisk undersøgelse af et ca. 400 meter langt vejtracé og en

Læs mere

Vikar-Guide. 2. Efter fælles gennemgang: Lad nu eleverne læse teksten og lave opgaverne. Ret opgaverne med eleverne.

Vikar-Guide. 2. Efter fælles gennemgang: Lad nu eleverne læse teksten og lave opgaverne. Ret opgaverne med eleverne. Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Historie 7. klasse Vikingetiden 1. Fælles gennemgang: Start med at spørge eleverne hvad de ved om vikingetiden. De har helt sikkert hørt en del om den før. Du kan evt.

Læs mere

Etape 7 Alternativ A. Vordingborg Gedser. 68,2 km. Vordingborg Nykøbing 42,7 km. Nykøbing Gedser 25,5 km, Side 95. Side 94

Etape 7 Alternativ A. Vordingborg Gedser. 68,2 km. Vordingborg Nykøbing 42,7 km. Nykøbing Gedser 25,5 km, Side 95. Side 94 Etape 7 Alternativ A Vordingborg Gedser 68,2 km. Vordingborg Nykøbing 42,7 km. Nykøbing Gedser 25,5 km, Side 94 Side 95 Side 96 Side 97 Side 98 Side 99 Side 100 Side 101 Side 102 Side 103 Side 104 Side

Læs mere

Kortbilag 8 Randers Fjord.

Kortbilag 8 Randers Fjord. Kortbilag 8 Randers Fjord. Indhold: Randers Fjord (Århus amt) Side 02 Side 1 af 5 Randers Fjord Istidslandskab, Gudenåen og havbund fra stenalderen Danmarks længste å, Gudenåen, har sit udspring i det

Læs mere

ANSGAR. på mission blandt vikinger VEJLEDNING OG OPGAVER

ANSGAR. på mission blandt vikinger VEJLEDNING OG OPGAVER Knud Erik Andersen ANSGAR på mission blandt vikinger VEJLEDNING OG OPGAVER Knud Erik Andersen: Ansgar på mission blandt vikinger. Vejledning og opgaver Serie: Tro møder tro Haase & Søns Forlag 2012 Forlagsredaktion:

Læs mere

Afstande: Santiagopilgrimme. Foreningen af Danske. Den danske Pilgrimsrute Nordsjælland 1-4 Helsingør - Esrum. Teglstrup Hegn

Afstande: Santiagopilgrimme. Foreningen af Danske. Den danske Pilgrimsrute Nordsjælland 1-4 Helsingør - Esrum. Teglstrup Hegn Den danske Pilgrimsrute Nordsjælland 1-4 Helsingør - Esrum Ruterne er ved at blive kortlagt til GPS, smartphones og tablets. Disse kort vil efterhånden kunne hentes på nettet. Søg Den danske Pilgrimsrute

Læs mere

Klim. Sted/Topografi Klim by, Klim sogn, Fjerritslev Kommune (Jammerbugt pr. 1/1 2007), Han Herred. Tema Grundtvigiansk miljø

Klim. Sted/Topografi Klim by, Klim sogn, Fjerritslev Kommune (Jammerbugt pr. 1/1 2007), Han Herred. Tema Grundtvigiansk miljø Klim Kulturmiljø nr. 66 Tema Grundtvigiansk miljø Emne(-r) Valgmenighedskirke, friskole Sted/Topografi Klim by, Klim sogn, Fjerritslev Kommune (Jammerbugt pr. 1/1 2007), Han Herred. Klim Valgmenighedskirke

Læs mere

Afstande: Santiagopilgrimme. Foreningen af Danske. Den danske Pilgrimsrute Nordsjælland 3-4 Hillerød-Ballerup. Frederiksborg slot

Afstande: Santiagopilgrimme. Foreningen af Danske. Den danske Pilgrimsrute Nordsjælland 3-4 Hillerød-Ballerup. Frederiksborg slot Den danske Pilgrimsrute Nordsjælland 3-4 Hillerød-Ballerup Ruterne er ved at blive kortlagt til GPS, smartphones og tablets. Disse kort vil efterhånden kunne hentes på nettet. Søg Den danske Pilgrimsrute

Læs mere

Undervisningsmateriale til indskoling med digitalt værktøj: Puppet Pals

Undervisningsmateriale til indskoling med digitalt værktøj: Puppet Pals Undervisningsmateriale til indskoling med digitalt værktøj: Puppet Pals Kristendomskundskab (1.-3. klasse) Færdighedsmål: Livsfilosofi og etik: Eleven kan udtrykke sig om den religiøse dimension ud fra

Læs mere

Hvornår bruger man betegnelsen "Jesus af Nazareth"? Når man taler om den historiske Jesus.

Hvornår bruger man betegnelsen Jesus af Nazareth? Når man taler om den historiske Jesus. Hvornår bruger man betegnelsen "Jesus af Nazareth"? Når man taler om den historiske Jesus. Var Jesus kristen? Nej, han var jøde. Hvor er Jesus født? Ifølge Bibelen i Betlehem, men man ved det ikke med

Læs mere

Vesterbølle. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Landsby, græsningshaver. Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Tid Middelalderen 1800-tallet.

Vesterbølle. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Landsby, græsningshaver. Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Tid Middelalderen 1800-tallet. Vesterbølle Tema Bosætning landet Emne(-r) Landsby, græsningshaver Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Landsbyen Vesterbølle er beliggende ved Lilleås nordre smalle ådal kort øst for sammenløbet fra nordøst

Læs mere

Tillæg nr. 6. Ændring af rammeområder Strandgadekvarteret. og kulturmiljøet Vordingborg Middelalderby. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025

Tillæg nr. 6. Ændring af rammeområder Strandgadekvarteret. og kulturmiljøet Vordingborg Middelalderby. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025 Tillæg nr. 6 Ændring af rammeområder Strandgadekvarteret og kulturmiljøet Vordingborg Middelalderby Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025 Plansekretariatet Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg Telefon

Læs mere

Voldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke.

Voldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke. kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Hovedbygningens facade ud mod det store gårdrum. Voldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke.

Læs mere

EMU Kultur og læring

EMU Kultur og læring EMU Kultur og læring Forsvar, slotte og herregårde Mennesket har altid forsøgt at beskytte sig mod ydre fare. Gruppens sikkerhed har været højt prioriteret. Ansvaret har traditionelt været lagt i hænderne

Læs mere

Bekendtgørelse om ikke-erhvervsmæssig sejlads og anden færdsel på Gudenåen med sidevandløb og søer fra Tørring til Randers 1)

Bekendtgørelse om ikke-erhvervsmæssig sejlads og anden færdsel på Gudenåen med sidevandløb og søer fra Tørring til Randers 1) Bekendtgørelse om ikke-erhvervsmæssig sejlads og anden færdsel på Gudenåen med sidevandløb og søer fra Tørring til Randers BEK nr 111 af 26/01/2007 (Gældende) LBK Nr. 749 af 21/06/2007 Lovgivning som forskriften

Læs mere

Tur til Skanderborg fra og med Ester & Lars september 2016.

Tur til Skanderborg fra og med Ester & Lars september 2016. Tur til Skanderborg fra og med Ester & Lars 13. 16. september 2016. Hvorfor Skanderborg. Vi har kendt hinanden / kommet sammen i 46 år. Lars er vokset op i Skanderborg, Flemmings mormor bedste har boede

Læs mere

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713 BELGIENS HISTORIE 1482-1830 Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558 2. Den spanske periode 1558-1713 3. Den 2. østrigske periode 1714-1794 4.

Læs mere

Beretning for HOM 614, arkæologisk udgravning ved Klosterkirken, Horsens. INDHOLD :

Beretning for HOM 614, arkæologisk udgravning ved Klosterkirken, Horsens. INDHOLD : Beretning for HOM 614, arkæologisk udgravning ved Klosterkirken, Horsens. INDHOLD : Resumé Hovedtekst Anlægsbeskrivelse Oldsagsliste Fotoliste Negativliste Fotos Fundliste Tegningsliste 2 sider 2 sider

Læs mere

Englændertræf i det smukke Nordsjælland

Englændertræf i det smukke Nordsjælland Englændertræf i det smukke Nordsjælland Sådan lød overskriften på invitationen til årets fælles træf med Rootes klubben, og vi kan kun give arrangørerne ret. Nordsjælland er smuk (ikke at forklejne andre

Læs mere

oplev Koldinghus Mødet MelleM nyt og gammelt

oplev Koldinghus Mødet MelleM nyt og gammelt oplev Koldinghus Mødet mellem nyt og gammelt Kæmpetårnet Kirkesalen Riddersalen Bibliotekssalen Christian 3.s Kapel Ruinsalen Facade med moderne træbeklædning Det nye trappetårn INDGANG Kæmpetårnet De

Læs mere

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver Historiefaget.dk: Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern overtog det største nordiske rige nogensinde, men ved sin enerådighed og krige mistede han alt og blev afsat som konge. I lære

Læs mere

Maler. Dybbøl Mølle stadig. De fleste mennesker, der har DANMARK DEJLIGST

Maler. Dybbøl Mølle stadig. De fleste mennesker, der har DANMARK DEJLIGST DANMARK DEJLIGST Maler I dag er det vindmøllerne, der har vind i sejlene. Men Camping-Fritids Jan Hovard har søgt tilbage i den danske møllehistorie, og den er ikke mindre interessant. Dybbøl Mølle stadig

Læs mere

Miljørapport Lokalplan for et område til boligformål ved Langdalsvej i Sejs/Svejbæk

Miljørapport Lokalplan for et område til boligformål ved Langdalsvej i Sejs/Svejbæk Miljørapport Lokalplan 36-002 for et område til boligformål ved Langdalsvej i Sejs/Svejbæk 1. Indledning 2. Resumé af miljørapport Lokalplanen giver mulighed for boliger i et område nord for Sejs/Svejbæk

Læs mere

Kolding Miniby. I Geografisk Have Åben 1. maj -1. oktober kl. 10-18

Kolding Miniby. I Geografisk Have Åben 1. maj -1. oktober kl. 10-18 Kolding Miniby I Geografisk Have Åben 1. maj -1. oktober kl. 10-18 Christian 4 Vej 23 6000 Kolding Tlf.: 75 54 08 21 6 5 7 4 2 3 1 1: Sct. Jørgens Hospital 2: Crome & Goldschmidt 3: Sct. Nicolaj Kirke

Læs mere

ESRUM KLOSTERS HISTORIE

ESRUM KLOSTERS HISTORIE ESRUM KLOSTERS HISTORIE Om cistercienserordenen Cistercienser ordenen blev grundlagt i 1098 af abbed Robert og en flok af munkene fra hans benediktiner kloster Molesme. Baggrunden for grundlæggelsen af

Læs mere

Afstand: Santiagopilgrimme. Foreningen af Danske. Den danske Pilgrimsrute Nordjylland, Øst Aars - Skringstrup, 6-7. Aars - Skringstrup, 29 km

Afstand: Santiagopilgrimme. Foreningen af Danske. Den danske Pilgrimsrute Nordjylland, Øst Aars - Skringstrup, 6-7. Aars - Skringstrup, 29 km Den danske Pilgrimsrute Nordjylland, Øst Aars - Skringstrup, 6-7 Ruterne er ved at blive kortlagt til GPS, smartphones og tablets. Disse kort vil efterhånden kunne hentes på nettet. Søg Den danske Pilgrimsrute

Læs mere

Registrering af Voerladegård Registreringen er en del af et samlet projektforløb for landsbyerne i Skanderborg Kommune 2009.

Registrering af Voerladegård Registreringen er en del af et samlet projektforløb for landsbyerne i Skanderborg Kommune 2009. Registrering af Voerladegård Registreringen er en del af et samlet projektforløb for landsbyerne i Skanderborg Kommune 2009. Samlingssteder og fælles begivenheder Tema Spørgsmål Svar Er der byfester, festival

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Udgravning ved Sneumvej 34, Vadum. Undersøgelse af et langhus fra ældre germansk jernalder. J.nr. ÅHM 6197 Udgravning maj 2014. Telefon: 99 31 74

Læs mere

Nye arkæologiske udgravninger med flere fund fra jernalderens Egebjerg.

Nye arkæologiske udgravninger med flere fund fra jernalderens Egebjerg. Nye arkæologiske udgravninger med flere fund fra jernalderens Egebjerg. Der har som bekendt været stor byggeaktivitet i den østlige del af Egebjerg gennem de sidste år, med udstykning af nye områder gennem

Læs mere

Christian d. 3. kanal ved Randers.

Christian d. 3. kanal ved Randers. Christian d. 3. kanal ved Randers. Christian d. 3 kanal blev - som navnet siger - anlagt i 1552-53 på foranledning af Kong Christian d. 3 (født1503) som regerede Danmark fra 1534 og til sin død 1559 (2+3).

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kommunenr. 481 Kommune Sydlangeland Kategori 2 Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk Lokalitet Kystområdet Emne Landvinding Registreringsdato forår 2002 Registrator

Læs mere

Fosdal-Telling-Lerup. Sted/Topografi Lerup sogn. Tema Jernalder, oldtid generelt, bosætning

Fosdal-Telling-Lerup. Sted/Topografi Lerup sogn. Tema Jernalder, oldtid generelt, bosætning Fosdal-Telling-Lerup Kulturmiljø nr. 61 Tema Jernalder, oldtid generelt, bosætning landet Emner Højkoncentrationer, agersystemer, rejst sten, landsby, kirke Sted/Topografi Lerup sogn Kulturmiljøarealet

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Holme Kirke, Ning Herred, Aarhus Amt, 10. marts 2010.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Holme Kirke, Ning Herred, Aarhus Amt, 10. marts 2010. Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Holme Kirke, Ning Herred, Aarhus Amt, 10. marts 2010. J. 1003/2009 Stednr. 15.04.03 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 11. april 2011. Figur 1. Udgravning

Læs mere

Arbejdsark. Spørgsmål til quiz. - Klip spørgsmålene ud. Skriv evt. selv flere på de blanke kort. 5. Hvad brugte man en badstue til?

Arbejdsark. Spørgsmål til quiz. - Klip spørgsmålene ud. Skriv evt. selv flere på de blanke kort. 5. Hvad brugte man en badstue til? Spørgsmål til quiz - Klip spørgsmålene ud. Skriv evt. selv flere på de blanke kort. 1. Hvad betyder ordet abbed? 5. Hvad brugte man en badstue til? 2. Hvad er det første og det sidste bogstav i det græske

Læs mere

Der er fest på borgen

Der er fest på borgen Der er fest på borgen Hvornår var middelalderen? Kort og godt kan man sige, at middelalderen var den periode, hvor danskernes tro var den katolske tro. Middelalderen begynder, da vikingetiden slutter ca.

Læs mere

Beretning om overvågning af gravearbejdet i forbindelse med Aarhus Amts etablering af en kano- og faunapassage ved Rye Mølle oktober 1999.

Beretning om overvågning af gravearbejdet i forbindelse med Aarhus Amts etablering af en kano- og faunapassage ved Rye Mølle oktober 1999. Beretning om overvågning af gravearbejdet i forbindelse med Aarhus Amts etablering af en kano- og faunapassage ved Rye Mølle oktober 1999. Journalnummer: SIM j. nr. 413/1999 Sted: Rye Mølle Stednummer:

Læs mere

Vilholt Mølle. Genopretning af Gudenåen. Skov- og Naturstyrelsen

Vilholt Mølle. Genopretning af Gudenåen. Skov- og Naturstyrelsen Genopretning af en Formålet med projektet Genopretning af en Fjernelse af opstemning og genskabelse af 1500 m å-strækning Forbedre de fysiske forhold i en Give fisk og andre vandlevende smådyr fri vandring

Læs mere

Aastrup. Erik Krabbe opførte nordfløjen 1558. Han var den første lærde renæssanceskikkelse.

Aastrup. Erik Krabbe opførte nordfløjen 1558. Han var den første lærde renæssanceskikkelse. Aastrup 1400 Hovedgården kan følges tilbage til 1400-tallet, hvor familien Bille ejede den Aastrup hovedgård eksisterer samtidig med resterne af landsby Aastrup til 1562. Erik Krabbe opførte nordfløjen

Læs mere

Vikar-Guide. Venlig hilsen holdet bag Vikartimen.dk. Hjælp os med at blive bedre - besøg vikartimen.dk

Vikar-Guide. Venlig hilsen holdet bag Vikartimen.dk. Hjælp os med at blive bedre - besøg vikartimen.dk Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Historie 7. klasse Absalon 1. Fælles gennemgang: Spørg eleverne hvad de ved om Absalon. Det kan være de kender noget til ham fra julekalenderen "Absalons hemmelighed".

Læs mere

LUTHER. og kirkekampen i Danmark VEJLEDNING OG OPGAVER

LUTHER. og kirkekampen i Danmark VEJLEDNING OG OPGAVER Knud Erik Andersen LUTHER og kirkekampen i Danmark VEJLEDNING OG OPGAVER Knud Erik Andersen: Luther og kirkekampen i Danmark. Vejledning og opgaver Serie: Tro møder tro Haase & Søns Forlag 2013 Forlagsredaktion:

Læs mere

Forslag til tillæg nr. 6. Ændring af rammeområder Strandgadekvarteret og kulturmiljøet Vordingborg Middelalderby

Forslag til tillæg nr. 6. Ændring af rammeområder Strandgadekvarteret og kulturmiljøet Vordingborg Middelalderby Forslag til tillæg nr. 6 Ændring af rammeområder Strandgadekvarteret og kulturmiljøet Vordingborg Middelalderby Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025 Forslag til tillæg nr. 6 til Kommuneplan for

Læs mere

Vesthimmerlands Museum

Vesthimmerlands Museum Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård To hustomter fra jernalderen Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Landskabet...3 3.

Læs mere

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet.

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet. En farverig dame i Billunds historie. I flere beskrivelser af Billunds historie står der, at Knud Brahes svigermoder Anna Gjordsdatter vist har boet i Billund omkring år 1600. (John Møller, Historiske

Læs mere

Recessen om reformationen af 30. oktober 1536

Recessen om reformationen af 30. oktober 1536 Recessen om reformationen af 30. oktober 1536 Christian 3. indførte Reformationen ved en lov, som blev vedtaget af Rigsdagen i 1536, og den blev i 1537 fulgt op af Kirkeordinansen, som gav regler for kirkens

Læs mere

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker Fræer Kirke. Velkommen til landsbyerne FRÆER Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker To kilo af det pureste guld! Det var fundet, der kom til syne på Fræer Mark en dag tilbage i 1869. Det bestod af fem

Læs mere

Papirmagerne og Mundus familien.

Papirmagerne og Mundus familien. Papirmagerne og Mundus familien. Papirmagerne var oprindelig håndværkere med forbindelse til Tyskland, men omkring 1820 brød de danske papirmagere med de tyske laug og derefter havde papirmagerne ikke

Læs mere

Birkelse. Sted/Topografi Åby sogn. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Herregårdslandskab. Kulturmiljø nr. 39

Birkelse. Sted/Topografi Åby sogn. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Herregårdslandskab. Kulturmiljø nr. 39 Birkelse Kulturmiljø nr. 39 Tema Bosætning landet Emne(-r) Herregårdslandskab Sted/Topografi Åby sogn Herregården Birkelse umiddelbart syd for Åbybro er beliggende i det flade lavtliggende land-skab, der

Læs mere

Tilstandsvurdering ÆBELHOLT KLOSTER

Tilstandsvurdering ÆBELHOLT KLOSTER Tilstandsvurdering 30-01-2008 CHA ÆBELHOLT KLOSTER Fr.nr.2728:11 HISTORIE Æbelholt kloster blev stiftet omkring 1175 som et Augustinerkloster. Biskop Absalon havde omkring 1165 kaldt abbed Vilhelm fra

Læs mere

Loge 26 - Kong Hroar Terminen 2015-2016

Loge 26 - Kong Hroar Terminen 2015-2016 Loge 26 - Kong Hroar Terminen 2015-2016 Velkommen til en ny termin og velkommen til Kulturudvalget arrangementer. Kulturudvalget har ny sammensætning i denne termin efter installationen i foråret. Det

Læs mere

Bygherrerapport. Rindum Skole, jernalderbebyggelse med gårde på række. Udarbejdet af Torben Egeberg, Ringkøbing-Skjern Museum 2009

Bygherrerapport. Rindum Skole, jernalderbebyggelse med gårde på række. Udarbejdet af Torben Egeberg, Ringkøbing-Skjern Museum 2009 Bygherrerapport Rindum Skole, jernalderbebyggelse med gårde på række N Udarbejdet af Torben Egeberg, Ringkøbing-Skjern Museum 2009 Bygherrerapport RESUME: På udgravningsområdet og tilstødende arealer har

Læs mere

oplev SOrgenfri VED mølleåen

oplev SOrgenfri VED mølleåen oplev SOrgenfri slotshave LANDSKABSHAVEN VED mølleåen Skovbrynet FUGLEVAD STATION N MØLLEÅEN Kongevejen SORGENFRI SLOT Lyngby Hovedgade LYNGBY SØ sorgenfri SLOT Den gamle køkkenhave MØLLEÅEN DRONNINGEKILDEN

Læs mere

Vandretur ved NørHolm Skov og Hede

Vandretur ved NørHolm Skov og Hede Vandretur ved NørHolm Skov og Hede Gå en tur i den fredede skov og hede, ved og omkring NørHolm Gods, der ligger mellem Tistrup og sig. Kør af lundvej, fra varde mod Tistrup, ca 10 km til du møde et skilt

Læs mere

Udgravningen af kirkegård og fundamentsrester fra Johanitterklostret i Horsens

Udgravningen af kirkegård og fundamentsrester fra Johanitterklostret i Horsens Udgravningen af kirkegård og fundamentsrester fra Johanitterklostret i Horsens Horsens museum har nu gravet i Ole Worms Gade i Horsens i snart et år, og udgravningen fortsætter et stykke ind i det nye

Læs mere

FHM 4875 Pannerupvej II Trige. Matr. nr. 14aø, Trige by, Trige Bygherrerapport KUAS jour.nr

FHM 4875 Pannerupvej II Trige. Matr. nr. 14aø, Trige by, Trige Bygherrerapport KUAS jour.nr FHM 4875 Pannerupvej II Trige Matr. nr. 14aø, Trige by, Trige Bygherrerapport KUAS jour.nr. 2123-1467 Prøvegravning af 2 ha stort område i forbindelse ÅK s lp 818 Fig. 1. Det prøvegravede areal ved Trige

Læs mere

Skive Museum. Bygherrerapport SMS 972 A Sæbyvej Harre herred, Viborg amt Sted nr. 13.02.05

Skive Museum. Bygherrerapport SMS 972 A Sæbyvej Harre herred, Viborg amt Sted nr. 13.02.05 Skive Museum Bygherrerapport SMS 972 A Sæbyvej Harre herred, Viborg amt Sted nr. 13.02.05 Peter Birkedahl * 2007 1. Indledning Skive Museum har i januar 2007 foretaget udgravning af et bopladsområde fra

Læs mere

Herrekloster Et kloster der ligger på landet. Ejer meget jord. Munkene driver landbrug, er selvforsynende.

Herrekloster Et kloster der ligger på landet. Ejer meget jord. Munkene driver landbrug, er selvforsynende. Herrekloster Et kloster der ligger på landet. Ejer meget jord. Munkene driver landbrug, er selvforsynende. Tiggerkloster Et kloster der ligger i byen. Munkene lever i fattigdom og får gaver og almisser

Læs mere

- 3 JUNI 2015. Ansøgning om støtte til kulturelle formål og fra Lokalpuljen. www.dansk-svenskfond.dk

- 3 JUNI 2015. Ansøgning om støtte til kulturelle formål og fra Lokalpuljen. www.dansk-svenskfond.dk Bornholms Regionskommune Ullasvej 17, 2. sal 3700 Rønne skf@brk.dk Sendes til kommunen Skole, Kultur og Fritid Ullasvej 17, 2. sal 3700 Rønne Forbeholdt kommunen Modtaget dato Bornholm* Regionskommune

Læs mere

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG Knud Erik Andersen: Ansgar på mission blandt vikinger Illustreret af Frank Madsen Haase & Søns Forlag 2011 Redaktion: Mette

Læs mere

Turen tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser.

Turen tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser. I Thomas B. Thriges Gades hjulspor Turen tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser. Turen begynder ved Ruinen bag rådhuset. 1. I forbindelse

Læs mere

Kulturhistorisk rapport for arkæologisk overvågning af tracéer og nedgravninger i Slotsgade, Nykøbing Falster

Kulturhistorisk rapport for arkæologisk overvågning af tracéer og nedgravninger i Slotsgade, Nykøbing Falster Kulturhistorisk rapport for arkæologisk overvågning af tracéer og nedgravninger i Slotsgade, Nykøbing Falster Gravearbejde i Slotsgade. Fotograf: Brian Westen Museets j.nr.: MLF00490 KUAS j.nr.: 2011-7.24.02/MLF-0009

Læs mere

Kirker og ødekirker rundt om Horsens

Kirker og ødekirker rundt om Horsens Kirker og ødekirker rundt om Horsens I skal nu på jagt efter en lille del af de mange spændende kirker, der ligger rundt om Horsens. I kommer til at besøge kirker fra forskellige perioder, kirker bygget

Læs mere

Birgittinerne - Skt. Birgittas nordiske klosterorden

Birgittinerne - Skt. Birgittas nordiske klosterorden Birgittinerne - Skt. Birgittas nordiske klosterorden Birgitta af Vadstena (ca.1303-1373) Birger Persson & Ingeborg Finsta v. Norrtälje, Uppland Folkungeætten, lagmand Birgitta af Vadstena (1303-1373) Første

Læs mere

Blovstrød Præstegård gennem 800 år

Blovstrød Præstegård gennem 800 år Blovstrød Præstegård gennem 800 år Af Flemming Beyer I forbindelse med istandsættelse af graverkontoret har Nordsjællandsk Folkemuseum i december gennemført en meget givtig arkæologisk undersøgelse ved

Læs mere

Projektet kort fortalt

Projektet kort fortalt 1 Projektet kort fortalt I det naturskønne område ved Hald Sø syd for Viborg kan man på en kort vandring tilbagelægge 800 års danmarkshistorie fra middelalderens borge over skiftende tiders herregårdsanlæg

Læs mere

JELLING. dramaioldtiden.natmus.dk

JELLING. dramaioldtiden.natmus.dk JELLING JELLING OG KONGEMAGTEN Jelling er rammen om et af de vigtigste monumenter fra Danmarks vikingetid. Der er flere grunde til, at Jelling-monumentet er så betydningsfuldt, som det er. For det første

Læs mere

Tekst og Foto: Karen Margrethe Nielsen

Tekst og Foto: Karen Margrethe Nielsen Tekst og Foto: Karen Margrethe Nielsen Træerne kan ses på hjemmesiden dn.dk/evighed - klik på Danmarkskortet og zoom ind på kortet, så de enkelte træer kan klikkes frem. Træer i naturområdet Gjæven Gjæven

Læs mere

Hvad er Møgelø og Juulsborg?

Hvad er Møgelø og Juulsborg? Hvad er Møgelø og Juulsborg? Måske Danmarks smukkest beliggende sommerlejr/lejrskole. Juulsborg har 55 indendørs sovepladser, køkken- og servicekapacitet til 100 pers. Udendørs teltpladser forefindes.

Læs mere

Vikingernes billedfortællinger

Vikingernes billedfortællinger Vikingernes billedfortællinger Når borgere og bønder samles om ilden i byhøvdingens store hus i Ripa for at holde ting, kan de på hallens malede vægge opleve historien om byens grundlæggelse. Lige fra

Læs mere

www.fortidsmindeguide.dk Sorring Loddenhøj - En højtliggende bronzealdergravhøj

www.fortidsmindeguide.dk Sorring Loddenhøj - En højtliggende bronzealdergravhøj Sorring Loddenhøj - En højtliggende bronzealdergravhøj Sorring Loddenhøj, 147 meter over havet. Her set fra nordøst. Lige ved siden af den store telemast nordøst for Sorring, ligger gravhøjen Sorring Loddenhøj.

Læs mere

Middelalderen FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Middelalderen FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Transformation af Gl. Estrup vandmølle

Transformation af Gl. Estrup vandmølle Transformation af Gl. Estrup vandmølle OPGAVEFORMULERING Afgang forår 2014 Katrine Mølgaard Olsen 2012653 Arkitektskolen Aarhus Vejleder: Lars Nicolai Bock Herregårde De danske herregårde har været vigtige

Læs mere

Blegen/Køng Linnedfabrik

Blegen/Køng Linnedfabrik Blegen/Køng Linnedfabrik Ved Kronens salg af Vordingborg Rytterdistrikt i 1774 fulgte dele af Vintersbølle skov med til Øbjerggård gods i Køng, der blev købt af storkøbmand og konferensråd Niels Ryberg.

Læs mere

Afstande: Santiagopilgrimme. Foreningen af Danske. Den danske Pilgrimsrute Nordsjælland 4-4 Ballerup - Roskilde. Ballerup kirke

Afstande: Santiagopilgrimme. Foreningen af Danske. Den danske Pilgrimsrute Nordsjælland 4-4 Ballerup - Roskilde. Ballerup kirke Den danske Pilgrimsrute Nordsjælland 4-4 Ballerup - Roskilde Ruterne er ved at blive kortlagt til GPS, smartphones og tablets. Disse kort vil efterhånden kunne hentes på nettet. Søg Den danske Pilgrimsrute

Læs mere

Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks.

Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks. Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks. følgende: At vi alle har en forståelse og indsigt i, hvordan vores forfædre

Læs mere

Harzen med kosteskaft og munkekutte 10. juni - 17. juni. Programmet er tilrettelagt, så også hørehæmmede kan deltage. Løgumkloster Refugium

Harzen med kosteskaft og munkekutte 10. juni - 17. juni. Programmet er tilrettelagt, så også hørehæmmede kan deltage. Løgumkloster Refugium Harzen med kosteskaft og munkekutte 10. juni - 17. juni Programmet er tilrettelagt, så også hørehæmmede kan deltage Løgumkloster Refugium Busrejse til Harzen 10. 17. juni 2011 med forberedende dage på

Læs mere

HOM 3264 Kirkebakken, Hatting. Cykelsti

HOM 3264 Kirkebakken, Hatting. Cykelsti Arkæologisk udgravning Beretning HOM 3264 Kirkebakken, Hatting. Cykelsti Tidl. Vejle Amt, Hatting Herred, Hatting Sogn, Hatting By Ejerlav, matrikelnr.: 7000ac Sted-SBnr.: 170403-216 Horsens Museum har

Læs mere

Vikar-Guide. Venlig hilsen holdet bag Vikartimen.dk. Hjælp os med at blive bedre - besøg vikartimen.dk - vikartimen.dk

Vikar-Guide. Venlig hilsen holdet bag Vikartimen.dk. Hjælp os med at blive bedre - besøg vikartimen.dk - vikartimen.dk Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Historie 5. - 6. klasse Absalon 1. Fælles gennemgang: Spørg eleverne hvad de ved om Absalon. Det kan være de kender noget til ham fra julekalenderen "Absalons hemmelighed".

Læs mere

Manstrup. Sted/Topografi Manstrup, Bejstrup sogn, Han Herred. Tema. Emne(-r) Landsby, forteby. Tid Middelalderen og frem til i dag. Kulturmiljø nr.

Manstrup. Sted/Topografi Manstrup, Bejstrup sogn, Han Herred. Tema. Emne(-r) Landsby, forteby. Tid Middelalderen og frem til i dag. Kulturmiljø nr. Manstrup Kulturmiljø nr. 71 Tema Sted/Topografi Manstrup, Bejstrup sogn, Han Herred. Bosættelse landet Emne(-r) Landsby, forteby Manstrup ligger ca. 2 km. fra Limfjorden i syd og omkring 8 km i fugleflugt

Læs mere

NOTAT. Projektforslag. Dæmningsanlæg over Storå; formindskelse af oversvømmelser i Holstebro

NOTAT. Projektforslag. Dæmningsanlæg over Storå; formindskelse af oversvømmelser i Holstebro NOTAT Projektforslag Dæmningsanlæg over Storå; formindskelse af oversvømmelser i Holstebro Siden den store oversvømmelse i marts 1970, hvor mange huse blev oversvømmet i Holstebro, har der været tænkt

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

ODDER KIRKE SAG NR: 1203 KIRKEGÅRDSDIGER APRIL

ODDER KIRKE SAG NR: 1203 KIRKEGÅRDSDIGER APRIL ODDER KIRKE SAG NR: 1203 KIRKEGÅRDSDIGER APRIL 2016 HANS LUND, Arkitekt maa Tingvej 12, 6630 Rødding 74841564 20221073 arkilund@gmail.com, www.arkitekt-hanslund.dk 01 ODDER KIRKE Hads Herred Odder Provsti

Læs mere