JOHANNES NISSEN BIBEL ETIK. Konkrete og principielle problemstillinger AARHUS UNIVERSITETSFORLAG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "JOHANNES NISSEN BIBEL ETIK. Konkrete og principielle problemstillinger AARHUS UNIVERSITETSFORLAG"

Transkript

1 JOHANNES NISSEN BIBEL OG ETIK Konkrete og principielle problemstillinger AARHUS UNIVERSITETSFORLAG

2 Bibel og Etik

3 JOHANNES NISSEN BIBEL OG ETIK KONKRETE OG PRINCIPIELLE PROBLEMSTILLINGER AARHUS UNIVERSITETSFORLAG 2003

4 Bibel og etik. Konkrete og principielle problemstillinger 2003 er sat med Legacy og trykt hos Narayana Press, Gylling Aarhus Universitetsforlag og forfatteren Omslag: Lotte Bruun Rasmussen ISBN: Aarhus Universitetsforlag Langelandsgade Århus N Tlf.: Bogen udgives med støtte fra Aarhus Universitets Forskningsfond og Statens Humanistiske Forskningsråd

5 Forord I de senere år er etik kommet på dagsordenen i stigende grad. Samfundet præges af mange forskellige livsanskuelser, og der spørges derfor efter grundlæggende værdier og normer. Mange også fra teologisk og kirkeligt hold deltager i debatten, og her er det et centralt spørgsmål, hvilken betydning Bibelen kan have i forbindelse med nutidige etiske problemstillinger. Denne bog skal ses som et bidrag til den fortsatte samtale om Bibel og etik. Min egen interesse for dette emne er af ældre dato. Det resulterede bl.a. i en fremstilling af nytestamentlig etik fra 1985: Budskab og konsekvens. Etiske grundholdninger og konkret praksis hos Jesus og de første kristne. Den nærværende publikation kan på mange måder ses som en videreførelse af dette arbejde, dog med en større vægtlægning på principielle og metodiske spørgsmål. Desuden fokuseres der her i langt højere grad på de bibelske teksters aktuelle betydning. Bogen henvender sig ikke kun til fagfolk, men også til teologisk interesserede lægfolk. Det er mit håb, at den må kunne være til inspiration for enhver, som er optaget af Bibelens rolle i etisk stillingtagen. Januar 2003 Johannes Nissen

6

7 Indhold Indledning Nytestamentlig forskning og nutidig etik Dialogen mellem bibelvidenskab og etik Definition etik og etos Forholdet mellem almenmenneskelig etik og kristen etik Historisk og hermeneutisk Bibelsk etik og kristen etik Hermeneutik og etik Etik som skriftanvendelse Dialogen mellem Bibel og nutidserfaring Tekst og kontekst Fremgangsmåden og udvælgelsen af de konkrete emner DEL KONKRETE ETISKE EMNER 1. Forholdet mellem fattige og rige Indledning Definition af fattigdom Fattigdom på Jesu tid Tekstudvælgelse Tekstanalyser A. Den ældste Jesusoverlevering Udsagn om Jesu sendelse Udsagn om Jesu handlinger Jesu etiske undervisning Jesusbevægelsen og spørgsmålet om fattigdom De riges stilling B. Paulus og de paulinske bymenigheder C. Fattigdom og rigdom i slutningen af det 1. århundrede Pastoralbrevene Lukasevangeliet Andre skrifter

8 8 BIBEL OG ETIK 3. Enhed og mangfoldighed De fattige har I jo altid hos jer Tendenser i Gammel Testamente Udviklingslinjer i synet på rigdom og ejendom Den etiske kanon : Godt nyt til fattige Hermeneutiske overvejelser Aktuelle perspektiver Fortolkerens ståsted Den personlige livsstil Retfærdig fordeling Tilpasning eller efterfølgelse Vold, ikke-vold og fjendekærlighed Indledning En kompliceret problemstilling Definition Tekstudvælgelsen Tekstanalyser A. Den ældste Jesusoverlevering Indledende bemærkninger Budet om fjendekærlighed og ikke-vold a. Den ældste overlevering b. Budets Sitz im Leben c. Aktiv ikke-vold og forsoning d. Spørgsmålet om opfyldeligheden Den barmhjertige samaritaner De jesuanske sværd -ord Tempelrensningen og spørgsmålet om hellig krig Jesu egen holdning og handling Jesu samlingsbevægelse forsonet fællesskab B. Evangelisternes tolkning af fjendekærligheden Fjendekærligheden hos Mattæus Fjendekærligheden hos Lukas C. De nytestamentlige breve Kor 6, Rom 12, Petersbrev Efeserbrevet Menigheden stedet for konfliktløsninger D. Johannes Åbenbaring E. Fra pacifisme og ikke-vold til accept af magtstrukturerne Enhed og mangfoldighed Etikkens begrundelse i forskellige genrer Forholdet mellem Gammel og Ny Testamente

9 INDHOLD 9 4. Hermeneutiske overvejelser Fra radikalisme til kompromis? Pacifisme lov eller evangelium Dialogen mellem Bibelen og nutidige erfaringer Pacifisme eller retfærdig krig Menigheden som forsonet fællesskab Kirkens fredsarbejde De kristne og staten Indledning Definition Virknings- og tilegnelseshistorien Korrelationsproblemet Tekstanalyser A. Brevlitteraturen og Johannes Åbenbaring Rom 13, Andre paulinske tekster Pet 2, Johannes Åbenbaring De kristne menigheder som marginalgrupper B. Evangelierne Skattens mønt (Mark 12,13-17) Hvis konflikten opstår Konflikten mellem to slags herredømme Andre tekster og traditioner Enhed og mangfoldighed Forskellige perspektiver Det grundlæggende perspektiv Konformitet eller ikke-konformitet Hermeneutiske overvejelser Tilpasning, kritisk distance og kritisk solidaritet Kritisk korrelation Aktuelle spørgsmål og udfordringen fra teksterne Spørgsmålet om civil ulydighed Om at se virkeligheden fra neden Kirken som fællesskab Kvinde og mand underordning eller ligestilling Definition metode problemstilling Emnets afgrænsning de grundlæggende spørgsmål Metodiske problemstillinger Tekstudvælgelse

10 10 BIBEL OG ETIK 2. Tekstanalyser A. Den ældste Jesusoverlevering B. Kvinderne i Lukasskrifterne C. Kvinderne i Johannesevangeliet D. De paulinske breve og den paulinske tradition Oversigt Gal 3, Kor 11, Rom Tim 2, Konklusion Enhed og mangfoldighed Det gamle Testamente Forskellige normplaner Historie og hermeneutik To tolkningskonflikter Tekst og kontekst Faser i tolkningsprocessen Betydningen af forskellige teksttyper Dialogen mellem Bibel og nutidserfaringer Etikkens normgrundlag: Bibelen og nutidens erfaringer Loven og friheden Lederskab og tjeneste Samlivsetik I: Homoseksualitet Definition og metode Homoseksualitet natur eller opvækst Den historiske og kulturelle afstand Sparsomt tekstmateriale og tolkningsproblemer Tekstanalyser A. Det gamle Testamente Mos 19, Mos 18,22 og 3 Mos 20, B. Paulus breve Rom 1, Kor 6, Tim 1, Bibelens enkeltanvisninger og dens centrum Skabelsestanke, ægteskabsforståelse og kærlighedsbud Normplaner og tekstgenrer Hermeneutiske perspektiver Biblicistiske og kasuistiske tolkninger Andre tolkningsmodeller Troens absolutte bundethed og frihed

11 INDHOLD Mødet mellem Bibel og nutidserfaringer For menneskets skyld pastoralteologiske synspunkter Moralsk uenighed i kirken Samlivsetik II: Ægteskab og skilsmisse Definition og metode Emnets afgrænsning Tekstudvælgelsen Tekstanalyser: skilsmisseforbudets traditionsudvikling Baggrunden jødisk skilsmissepraksis Skilsmisseforbudet i Matt 5,32 uden af anden grund end utugt. 196 Ægteskab og skilsmisse i Mark 10, Den nye situation i Mark 10, Utugtsklausulen i Mattæustraditionen (Matt 5,32; 19,9) Skilsmisseforbudet i den lukanske tradition Paulus forståelse (1 Kor 7,10-16) Andre traditioner Sammenfatning Enhed og mangfoldighed Forskellige situationer forskellige perspektiver Genre-spørgsmålet Forholdet mellem det enkelte bud og Bibelens centrum Hermeneutiske perspektiver Den hermeneutiske proces i Ny Testamente Evangelisk kasuistik Bibel, tradition og erfaring Mødet mellem Bibel og nutidserfaring Ægteskabet som frihedens pagt En ren menighed eller et inkluderende fællesskab Mangfoldighed og enhed De konkrete emneområder Den bibelske kanon og mangfoldigheden Forskellige genrer Forskellige normplaner Gammeltestamentlig etik og normativ etik Centrum og periferi

12 12 BIBEL OG ETIK 2. DEL ETIK OG BIBELBRUG FORSKELLIGE MODELLER Indledning fra Bibelen til nutidig kristen etik Bibelens etiske udsagn er ikke forpligtende Interimsetik Eksistential etik og situationsetik Ontologisk og skabelsesteologisk forankring af etikken Bibelens etiske udsagn er forpligtende Biblicistisk etik Kasuistisk etik Skriften som Guds bud Bibelen giver grundlæggende kriterier, perspektiver og handlingsmønstre Kriteriemodellen Etiske modeller Etiske perspektiver Analogimodellen Efterfølgelsesetik Bibelen giver kendskab til etikkens primære subjekt Etik som svar på Guds handlen Evangeliet som kald til befrielse (befrielsesteologi og feministisk teologi) Narrativ etik Formningen af den moralske identitet Paradigmatiske handlingsmønstre Det grundlæggende perspektiv: Jesu egen holdning En flerdimensional tolkningsmodel Bibelen og andre etiske kilder Norm og kilde Forholdet mellem Bibel, tradition, fornuft og erfaring Nye etiske spørgsmål teksternes mer -potentiale Bibel og nutidserfaring korrelationsproblemet Ny-læsning i stedet for ny-skrivning af Bibelen DEL BIBEL, MENIGHED OG ETIK 1. Eskatologisk eksistens Eskatologi, etik og menighedsforståelse Radikalitet og kompromis Individualetik, socialetik og fællesskabsetik Gudstjeneste og etik Helligånd og etik

13 INDHOLD Menighed og etik Et herredømmefrit fællesskab om magt og tjeneste Menigheden som stedet for ikke-voldelig konfliktløsning Menighedens forpligtelse solidariteten med de svage Et fællesskab med en forpligtende erindring Visionen om et godt liv Valg af grundlæggende perspektiv Etik for kristne etik for alle Kirke og samfund spejlbillede, modbillede og forbillede Undervejs etik som en fælles læreproces Vej og vandring som etiske kategorier Dialogen mellem teksten i Bibelen og teksten i livet Selvbekræftende og selvkritisk bibellæsning Den fælles læreproces i menigheden Menigheden som forum for den etiske samtale Det etiske skøn: Konflikten mellem frihed og kærlighed De etiske normers udvikling i nytestamentlig tid Lytte lære leve: Den fortsatte hermeneutiske proces Litteratur Stedregister

14

15 Indledning 1. NYTESTAMENTLIG FORSKNING OG NUTIDIG ETIK Dialogen mellem bibelvidenskab og etik Etiske problemstillinger har i de senere år påkaldt sig en stadig større interesse i vide samfundskredse. Der hersker stor usikkerhed med hensyn til normerne, og mange spørger efter deres forankring. For kristne synes det naturligt at henvise til Bibelen. Men så enkelt er problemet ikke. Den historiske afstand mellem de bibelske teksters oprindelige situation og nutidens situation rejser spørgsmålet, om Bibelen også i dag kan være moralsk vejleder. En medvirkende grund til usikkerheden over for norm-grundlaget er de vidt forskellige opfattelser, som findes inden for den teologiske forskning. Dertil kommer en svag eller manglende dialog mellem bibelforskere og fagetikere. Årsagen til dette forhold må søges hos begge parter. Den nytestamentlige eksegese har været domineret af den historiskkritiske forskning. Man fokuserede snævert på de historiske spørgsmål, og kun sjældent gik eksegeterne ud over de spørgsmål, der vedrører teksternes historiske mening. I de seneste årtier har man oplevet en vis forskydning i interessen. Det skyldes ikke mindst et metodisk opbrud. Den historisk-kritiske forskning er blevet suppleret med nye metoder og indfaldsvinkler, bl.a. sociologiske og socialantropologiske studier, litterærkritik og befrielsesteologi. 1 Det er indlysende, at fagetikere må beskæftige sig med etikkens forankring. Men hos mange spiller Bibelen en tilbagetrukken rolle. 2 Etisk argumentation lægger ofte vægt på den naturlige moralske lov og på 1. Især inden for befrielsesteologi og feministisk eksegese rettes der en stærk kritik mod den skarpe opdeling af historisk eksegese og aktuel bibelanvendelse. Se bl.a. J. Nissen, Den sociale hermeneutik. 2. Dog med visse undtagelser, f.eks. G. Bexell, Etiken, bibeln och samlevnaden; I. Asheim, Mer enn normer; E. Nordin, Bibeln i kristen etik; J.S. Siker, Scripture and Ethics. Se også temanummeret i Studia Theologica 51 (1997) med bidrag fra en konference om The Use of Scripture in Christian Ethics (Uppsala 1996).

16 16 BIBEL OG ETIK menneskets evne til at skelne mellem rigtigt og forkert. Skriften bliver i praksis reduceret til at være moralsk opmærksomhedsskaber. Det skyldes ikke kun sækulariseringen. Allerede på et tidligt tidspunkt udviklede kirken en naturretslære og viste på den måde, at man ikke nøjedes med at hente sit normgrundlag i de bibelske skrifter. Der er således et klart behov for en dialog mellem eksegeter og fagetikere. 3 Vi har da også i de senere år set ansatser i den retning. Men i mange tilfælde er det kun blevet til ansatser, måske fordi hver faggruppe har nok i at varetage store forskningsområder. Især inden for de sidste 25 år er vi blevet præsenteret for en lang række fremstillinger af nytestamentlig etik, men som regel drejer det sig om historiske analyser. De hermeneutiske overvejelser er begrænsede. 4 Omvendt er der blevet publiceret et stort antal systematiske undersøgelser af etikken, men kun få af disse udnytter de nyeste eksegetiske landvindinger. Her lægges hovedvægten tilsyneladende på, hvordan systematikere inddrager bibelstoffet i deres etiske argumentation. 5 Af særlig interesse er en ny norsk undersøgelse med bidrag af både eksegeter og systematiske teologer. 6 Nærværende arbejde skal ses som et bidrag til en sådan dialog. Arbejdet ligger derfor på grænseområdet mellem de to fagområder: eksegese og systematisk teologi. Begge fagområder må inddrages, hvis dialogen skal komme i stand. Kritikere af et sådant projekt vil kunne pege på svagheder i de eksegetiske analyser. På en række punkter er det ikke muligt at gå ind i en analyse af enkeltheder. Her må jeg bygge på, hvad der er almindeligt anerkendt inden for nytestamentlig forskning, eller et flertal af forskere er enige om. 7 Lignende indvendinger vil kunne anføres fra systematisk hold: der tages for lidt hensyn til filosofiske og videnskabsteoretiske indfaldsvinkler til etikken. Fastholdelsen af både det historiske og det hermeneutiske aspekt er udtryk for ønsket om at bidrage til det nødvendige arbejde med at bygge 3. Jf. B.C. Birch & L. Rasmussen, Bible and Ethics in the Christian Life; T. Ogletree, The Use of the Bible in Christian Ethics. 4. Dog med enkelte undtagelser, således A. Verhey, The Great Reversal; R.B. Hays, The Moral Vision of the New Testament; se endvidere K. Kertelge (udg.), Ethik des Neuen Testaments; J.I.H. McDonald, Biblical Interpretation and Christian Ethics. 5. Se f.eks. W.C. Spohn, What are they saying about scripture and ethics?; J.S. Siker, Scripture and Ethics; H.-E. Nordin, Bibeln i kristen etik. 6. J.-O. Henriksen (udg.), Makt, Eiendom, Rettferdighet. 7. Der er således i forskningen bred enighed om forståelsen af Jesu forkyndelse af Gudsriget og de grundlæggende etiske perspektiver.

17 INDLEDNING 17 bro mellem de to felter. Samtidig skal det dog tilføjes, at det er som nytestamentler, jeg retter blikket imod de andre fag. Udgangspunktet er altså, at Bibelen har en autoritet i etiske spørgsmål. At sige ja til Bibelens autoritet er at påberåbe sig brugen af Bibelen i etisk afgørelse, men dermed er ikke sagt, hvordan Bibelen skal bruges. Det afhænger af mindst fire sæt af spørgsmål: 8 a. Hvilken karakter har de bibelske skrifter? Hvilken sammenhæng er der i Bibelen mellem Guds ord og menneskers ord? 9 b. Hvilke spørgsmål er det rimeligt at stille? Gælder det f.eks. kun individualetiske spørgsmål eller også spørgsmål om sociale og politiske forhold? c. Hvordan forstår vi Bibelens budskab? Hvordan er forholdet mellem Bibelens enkelte dele? Har de alle lige stor autoritet? d. Hvilken relevans har andre kilder end Bibelen? Nogle er helt afvisende over for deres relevans, andre tillægger dem større betydning end Bibelen; atter andre går ind for en eller anden form for dialog. Disse og andre spørgsmål vil i det følgende blive drøftet dels ud fra en analyse af konkrete etiske emner (1. del), dels ud fra principielle overvejelser (2. del). Definition etik og etos En vanskelighed i dialogen mellem eksegeter og fagetikere er spørgsmålet, hvad der menes, når man taler om etik. Bibelforskere peger med rette på, at dialogen besværliggøres af flere forhold. For det første kan det let blive vore spørgsmål, der bestemmer forløbet af undersøgelsen. For det andet er der ved systematiseringen af de forskellige udsagn i Ny Testamente en risiko for at isolere udsagnene fra den sociale virkelighed, i hvilken de er blevet til Jf. A. Verhey, The Bible in Christian Ethics, s De to yderpunkter er en fundamentalisme, der simpelthen sætter lighedstegn mellem Bibelens ord og Guds ord (jf. H. Lindsell, The Battle for the Bible), og en situationsetik, der hævder, at Ny Testamentes etiske positioner er børn af deres egen tid og fremmed for nutiden. I dag er fortolkeren derfor fri til at vælge det, som anses for menneskeligt og ret (jf. J.T. Sanders, Ethics in the New Testament, s. 130; se også 2. del). For en kritisk stillingtagen til begge synspunkter se A. Verhey, The Great Reversal, s Jf. W. Meeks, The Moral World of the First Christians, s

18 18 BIBEL OG ETIK Ofte går man ud fra, at den primære opgave for etikken er at vise, hvordan moralen begrundes i uforanderlige principper og overbevisninger. Man kan desuden spørge, om det overhovedet er en opgave at fremstille en nytestamentlig etik. Vi er vant til at tænke på etikken ud fra moralske argumenter og regler. Således forstået har den et rationelt præg. 11 Vi har professionelle etikere (fagetikere) og filosoffer, hvis opgave det ligefrem er at efterprøve argumenter og undersøge regelsæt. Selv om etikerne ofte føler sig dårligt tilpas ved rollen, så opfattes de tit som en slags teknikere, der skal hjælpe folk til at finde frem til de bedste (rigtige) løsninger i et pluralistisk samfund med mange konkurrerende livsanskuelser og synspunkter. En sådan etik kan blive en etik, der fungerer ovenfra nedefter. 12 Imidlertid er der en anden mulighed for at undersøge etikken, nemlig nedefra. Interessen gælder da ikke så meget, hvad de første kristne lærte, men hvad der var det symbolske og sociale univers, i hvilket deres lære gav mening. Hvor tyngdepunktet i den første indfaldsvinkel kommer til at ligge på den virkning, der udgik fra Jesus (og andre fremtrædende personer, f.eks. Paulus), så ligger den i sidstnævnte tilfælde mere på, hvordan påvirkningen fra Jesus (og de andre) udvirkede sig, hvordan man tilegnede sig budskabet. 13 Den sidstnævnte tilgang spørger ikke primært efter ideernes historie, men efter menighedernes historie, jf. også tendensen inden for almindelig historieskrivning til at spørge ikke blot efter ledernes anskuelser, men også efter almindelige menneskers tro og levevis. Vægten kommer til at ligge på beskrivelsen af konkrete forhold og sociale mønstre i menighederne. Hertil anvendes i stor udstrækning nye socialhistoriske og socialantropologiske metoder. Man ønsker at finde frem til de første kristne gruppers moralske univers. Menighederne må nemlig opfattes som fællesskaber for den etiske samtale. Efter denne opfattelse drejer det sig således om menighedens identitet som gruppe og om de værdinormer, der præger den kristne gruppe. Det bør dog bemærkes, at man ved analysen af de første kristnes etos ikke bør adskille menighederne fra omgivelserne. Det karakteristiske ved den kristne etik/etos findes ikke ved, at man skræller alt det væk, der er 11. Se de kritiske bemærkninger hos H. Moxnes, Eskatologisk eksistens. 12. Jf. W. Meeks, The Moral World of the First Christians, s Dette svarer til interessen for retorisk kritik, se W. Meeks, Understanding Early Christian Ethics, s. 10.

Opsummering. Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden.

Opsummering. Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden. Opsummering Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden. Nådegaver og Åndens frugter er ikke det samme. Alle kristne har Åndens frugter i større eller mindre udstrækning.

Læs mere

Vestjysk Kirkehøjskole- Teologi for alle

Vestjysk Kirkehøjskole- Teologi for alle Vestjysk Kirkehøjskole- Teologi for alle Temaet for Vestjysk Kirkehøjskole i 2012 Kristendommens billedsprog Formiddagene er åbne for alle og kræver ingen andre forudsætninger end nysgerrighed på livet.

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Teologisk Voksenundervisning

Teologisk Voksenundervisning Teologisk Voksenundervisning Aalborg Stift Vinteren 2014 2015 Teologisk Voksenundervisning i Aalborg Stift Formål Formålet med Teologisk Voksenundervisning i Aalborg Stift er at give en bred og grundig

Læs mere

Kvindens rolle i Bibelens lys. Fra Biblebb.com Uddrag af bogen, "THE BIBLICAL POSITION ON...WOMEN'S ROLES" Af John MacArthur.

Kvindens rolle i Bibelens lys. Fra Biblebb.com Uddrag af bogen, THE BIBLICAL POSITION ON...WOMEN'S ROLES Af John MacArthur. Kvindens rolle i Bibelens lys. Fra Biblebb.com Uddrag af bogen, "THE BIBLICAL POSITION ON...WOMEN'S ROLES" Af John MacArthur. Feminist bevægelsen i det tyvende århundrede har angrebet kvindens traditionelt

Læs mere

1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU

1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU 1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU The moment of truth. Guds time, der forandrer alt. Åbenbaringsøjeblikket. Mange, som har kendt Jesus, siden de var unge, kan se tilbage på øjeblikke,

Læs mere

Hvad er bibelsk ligestilling?

Hvad er bibelsk ligestilling? Hvad er bibelsk ligestilling? Af Alan G. Padgett Kristent Institut Artiklen bringes med tilladelse fra Christians for Biblical Equality kristent.dk 1 1 Hvad er bibelsk ligestilling? Det er den opfattelse,

Læs mere

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I LYSETS TJENESTE nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I N D H O L D Forord.............................................................5 1. At definere det nye...........................................11

Læs mere

TEOLOGI FOR VOKSNE I HADERSLEV STIFT

TEOLOGI FOR VOKSNE I HADERSLEV STIFT TEOLOGI FOR VOKSNE I HADERSLEV STIFT 8 lørdage med»viden om tro «Kursusår 2015 Velkommen til Teologi for voksne! Dette nye tilbud om gedigen teologisk undervisning for alle interesserede er Haderslev Stifts

Læs mere

De 5 principper. 10 2. princip: Trekantformet discipelfællesskab. 12 3. princip: Mellemstort fællesskab (15-50 personer)

De 5 principper. 10 2. princip: Trekantformet discipelfællesskab. 12 3. princip: Mellemstort fællesskab (15-50 personer) LEDERMANUAL Indhold Introduktion 3 Hvorfor har vi klynger i Aarhus Valgmenighed? 5 Klyngeleder leder i Guds rige 6 Forventninger til en klyngeleder i ÅVM De 5 principper 8 5 principper for klynger 8 1.

Læs mere

Teologi. Studieleder: Lektor, lic.theol. Joakim Garff.

Teologi. Studieleder: Lektor, lic.theol. Joakim Garff. Teologi Studieleder: Lektor, lic.theol. Joakim Garff. Teologi og religion er navnet på et åbent og vidtspændende fagområde, der beskæftiger sig med kristen tro og andre religiøse tilværelsesforståelser

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Mandag d. 25. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 305: Kom, Gud Helligånd,

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

MED LIVET SOM INDSATS

MED LIVET SOM INDSATS Prædien af Morten Munch 2. s. e. trinitatis / 29. juni 2014 Tekst: Luk 14,25-35 Luk 14,25-35 s.1 MED LIVET SOM INDSATS Provokerende ord; trinitatistidens langfredag Det er snart ferie for de fleste, men

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 204/205 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 4/5. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. Årsplan for kristendom FAG: Kristendom

Læs mere

NÅDENS URIMELIGHED. Prædiken af Morten Munch Søndag Septuagesima / 1. feb. 2015 Tekst: Matt 20,1-16

NÅDENS URIMELIGHED. Prædiken af Morten Munch Søndag Septuagesima / 1. feb. 2015 Tekst: Matt 20,1-16 Matt 20,1-16, s.1 Prædiken af Morten Munch Søndag Septuagesima / 1. feb. 2015 Tekst: Matt 20,1-16 NÅDENS URIMELIGHED Først og sidst Vi hører om en vingård, hvor nogle medarbejdere er i gang fra den tidlige

Læs mere

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se.

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. januar 2015 Kirkedag: 2.s.e.H3K Tekst: Joh 2,1-11 Salmer: SK: 22 * 289 * 144 * 474 * 51,1-2 LL: 22 * 447 * 449 * 289 * 144 * 474 * 430 Moses vil gerne

Læs mere

Apostlene og loven. Så er loven da hellig og budet helligt og retfærdigt og godt. (Rom 7,12). Ugens vers. Introduktion

Apostlene og loven. Så er loven da hellig og budet helligt og retfærdigt og godt. (Rom 7,12). Ugens vers. Introduktion 11 TIL SABBATTEN 14. JUNI 2014 Apostlene og loven Ugens vers Introduktion Så er loven da hellig og budet helligt og retfærdigt og godt. (Rom 7,12). Hvorfor argumenterer så mange kristne imod loven, når

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.)

Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.) Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.) 307 Gud Helligånd, vor igenføder 696 Kærlighed er lysets kilde 321 O kristelighed 438 Hellig, hellig,

Læs mere

4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6

4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6 4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6 Lad os bede: Kære Herre Jesus Kristus, mød os i dag, og stands os i vores blindhed.

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Retten til et liv før døden

Retten til et liv før døden Retten til et liv før døden Gudstjeneste ideer Mennesker verden rundt oplever at deres grundlæggende rettigheder fratages dem og dermed deres ret til et værdigt liv før døden. Ret til mad og vand, sundhed

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Oversættelse, parafrase og eksegese (i snæver forstand) samt bispørgsmål (der falder inden for et af bifagene).

Oversættelse, parafrase og eksegese (i snæver forstand) samt bispørgsmål (der falder inden for et af bifagene). FAGBESKRIVELSE: NY TESTAMENTE Faget 'Ny Testamente' har som genstand de 27 skrifter i Det Nye Testamente. Disse skrifter studeres på originalsproget græsk med henblik på en forståelse af deres form og

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

Historisk rids i forhold til at diakoni og retfærdighedsbegrebet er kommet mere på dagsordenen i evangelikale kirkesammenhænge

Historisk rids i forhold til at diakoni og retfærdighedsbegrebet er kommet mere på dagsordenen i evangelikale kirkesammenhænge Historisk rids i forhold til at diakoni og retfærdighedsbegrebet er kommet mere på dagsordenen i evangelikale kirkesammenhænge Int. diakoni seminar 25. Juni 2014 Missionsselskaber Katolsk Protestantisk

Læs mere

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 Salmer: Hinge kl.8.30: 422-417/ 488-372 Vinderslev kl.9.30: 422-417- 515/ 488-428- 372 Thorning kl.11: 422-417-

Læs mere

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 2. august 2015 Kirkedag: 9.s.e.Trin/A Tekst: Luk 16,1-9 Salmer: SK: 402 * 292 * 692 * 471,4 * 2 LL: 402 * 447 * 449 * 292 * 692 * 471,4 * 427 Hvis mennesker

Læs mere

Jeg er vejen, sandheden og livet

Jeg er vejen, sandheden og livet Jeg er vejen, sandheden og livet Sang PULS nr. 170 Læs Johannesevangeliet 14,1-11 Jeg er vejen, sandheden og livet. Sådan siger Jesus i Johannes-evangeliet. Men hvad betyder det egentlig? Hvad mener han?

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Værdigrundlag for Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling, DMR-U

Værdigrundlag for Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling, DMR-U Værdigrundlag for Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling, DMR-U 1. Hvem er DMR-U? Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling er en paraplyorganisation for kristne organisationer, der samarbejder om udviklingsarbejde

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet Kristendomsprofilen skal være en levende og dynamisk profil. En profil der også i fremtiden vil blive justeret, reformuleret og udviklet. Ligesom KFUM og KFUK er en levende og dynamisk bevægelse, skal

Læs mere

Lyd, litteratur og musik

Lyd, litteratur og musik Lyd, litteratur og musik Lyd, litteratur og musik Gestus i kunstoplevelsen Birgitte Stougaard pedersen Aarhus Universitetsforlag a Lyd, litteratur og musik Forfatteren og Aarhus Universitetsforlag 2008

Læs mere

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk Folkekirken.dk Koncept for folkekirken.dk Udkast 27.08.0916.06.09 Koncept for folkekirken.dk 27.08.09 Folkekirken.dk er Den Danske Folkekirkes hjemmeside. For driften af folkekirken.dk gælder følgende:

Læs mere

Efeserbrevet i Cape Town - lodret og vandret

Efeserbrevet i Cape Town - lodret og vandret Efeserbrevet i Cape Town - lodret og vandret Af Morten Hørning Jensen Efeserbrevet var valgt som grundlag for konferencens bibeltimer, og dagens hovedtemaer var afstemt herefter. Gennem daglige bibelstudier

Læs mere

10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb

10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb 10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb Det er sjældent Jesus græder. Bare to gange hører vi om det. Første gang var, da hans gode ven Lazarus er død. Og anden gang er her,

Læs mere

Vi vokser sammen. Leder-/medarbejdertræning Oktober 2010 Sjølundkirken 28-10-2010 1

Vi vokser sammen. Leder-/medarbejdertræning Oktober 2010 Sjølundkirken 28-10-2010 1 Vi vokser sammen Leder-/medarbejdertræning Oktober 2010 Sjølundkirken 28-10-2010 1 Opdag din tjeneste i livet De 5 tjenester 28-10-2010 2 Sidste gang: At lede og at lære FIRKANTEN! Discipelskabets fire

Læs mere

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 12. oktober 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække Salmer DDS 736: Den mørke nat forgangen er Dåb: DDS 448:

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 af Helene Dyssegaard Jensen. Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012

Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 af Helene Dyssegaard Jensen. Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 Formål Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen

Læs mere

HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT

HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT UNDERVISNING FRA MIDTJYLLANDS FRIKIRKE - AUGUST 2012 Finlandsgade 53, 7430 Ikast Telefon: 40 78 78 29 Internet: www.mjkk.dk E-mail: info@mjfk.dk HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT Som kristen bør man have

Læs mere

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK Foto: Jiri Hanzl Hvorfor skal vi se filmen? Formålet med at se filmen er, at I skal: Kunne beskrive genrekendetegn for historiske film og diskutere genrens udtryk Få kendskab

Læs mere

Diakonikatekismus inspireret fra Norge, her formuleret af Henrik Stubkjær i: Det dyrebare menneske, Unitas 2005 (Kjell Nordstokke)

Diakonikatekismus inspireret fra Norge, her formuleret af Henrik Stubkjær i: Det dyrebare menneske, Unitas 2005 (Kjell Nordstokke) Diakonikatekismus inspireret fra Norge, her formuleret af Henrik Stubkjær i: Det dyrebare menneske, Unitas 2005 (Kjell Nordstokke) Indholdsfortegnelse 1. Hvad betyder ordet diakoni? 2. Hvad er diakoni?

Læs mere

Homoseksualitet og Bibelens budskab.

Homoseksualitet og Bibelens budskab. Homoseksualitet og Bibelens budskab. Foredrag ved generalsekretær Jens Ole Christensen, ved konference i Bethesda d 31.5. 2010. I bogen Mine homoseksuelle venner fortæller en af de interviewede den norske

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

Arbejdsdokument. Baggrund Vision Værdier Teologisk identitet Netværk og struktur Mulige samarbejdsområder Personkreds og proces

Arbejdsdokument. Baggrund Vision Værdier Teologisk identitet Netværk og struktur Mulige samarbejdsområder Personkreds og proces Arbejdsdokument Baggrund Vision Værdier Teologisk identitet Netværk og struktur Mulige samarbejdsområder Personkreds og proces Baggrund Der blæser mange vinde ind over Den kristne kirke i vor tid, og ofte

Læs mere

Guds ret - menneskets ret

Guds ret - menneskets ret Guds ret - menneskets ret Alle dem, som tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, som tror på hans navn. Joh.1,12. Gennem hele Guds ord - Bibelen - møder vi over alt begreberne ret, retfærd

Læs mere

Ole Skjerbæk Madsen: Nogle overvejelser omkring kvindelige præster i Kirken og i BK. Kvindelige præster- hvad siger Guds ord?

Ole Skjerbæk Madsen: Nogle overvejelser omkring kvindelige præster i Kirken og i BK. Kvindelige præster- hvad siger Guds ord? Ole Skjerbæk Madsen: Nogle overvejelser omkring kvindelige præster i Kirken og i BK Kvindelige præster- hvad siger Guds ord? Hele debatten for eller imod kvindelige præsterer fanget ind i nogle grundlæggende

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Fred opnås ikke ved krig men ved forhandling.

Fred opnås ikke ved krig men ved forhandling. Fred og Forsoning Center 2Mandela Fred opnås ikke ved krig men ved forhandling. Forord af Helle Degn Lad os alle give håbet videre - og arbejde for, at det 21. århundrede bliver præget af mere visdom og

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Livets Ånds lov. Kristent Institut. Af Jesper Veiby. v.1.0 Juni 2014

Livets Ånds lov. Kristent Institut. Af Jesper Veiby. v.1.0 Juni 2014 Livets Ånds lov Af Jesper Veiby v.1.0 Juni 2014 Forfatteren argumenterer i denne artikel for det faktum, at den livets Ånds lov, vi som kristne er underlagt og har fået implanteret i vore hjerter, ikke

Læs mere

At bruge historie. i en sen-/postmoderne tid

At bruge historie. i en sen-/postmoderne tid At bruge historie i en sen-/postmoderne tid At bruge historie i en sen-/postmoderne tid Bernard Eric Jensen (red.) Roskilde Universitetsforlag Bernard Eric Jensen (red.) At bruge historie i en sen-/postmoderne

Læs mere

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Klokkeringning Der ringes tre gange med en halv times mellemrum inden gudstjenesten begynder, den sidste ringning sluttes med bedeslagene, som er tre gange

Læs mere

V E D T Æ G T E R 1 NAVN OG HJEMSTED

V E D T Æ G T E R 1 NAVN OG HJEMSTED FRIME NIG H ED EN BR OE N V E D T Æ G T E R 1 NAVN OG HJEMSTED Stk. 1. Menighedens navn er Frimenigheden Broen. Menigheden er en evangelisk-luthersk frimenighed som nævnt i den kirkelige frihedslovgivning.

Læs mere

At være og at gøre. Ugens vers. Vær ordets gørere, ikke blot dets hørere, ellers bedrager I jer selv. (Jak 1,22).

At være og at gøre. Ugens vers. Vær ordets gørere, ikke blot dets hørere, ellers bedrager I jer selv. (Jak 1,22). 4 TIL SABBATTEN 25. OKTOBER 2014 At være og at gøre Ugens vers Introduktion Vær ordets gørere, ikke blot dets hørere, ellers bedrager I jer selv. (Jak 1,22). William Niblo, også kendt som den store Blondin,

Læs mere

UNDERVISNING FRA MIDTJYLLANDS FRIKIRKE

UNDERVISNING FRA MIDTJYLLANDS FRIKIRKE UNDERVISNING FRA MIDTJYLLANDS FRIKIRKE JESU GENKOMST Finlandsgade 53, 7430 Ikast Telefon: 40 78 78 29 Internet: www.mjkk.dk E-mail: info@mjfk.dk Om du er opvokset i en kristen sammenhæng så har du helt

Læs mere

Marts 2005 8 A A S E O G P E R

Marts 2005 8 A A S E O G P E R Marts 2005 Netop i disse uger har vi travlt med at arrangere Ordet og Israels sommerstævne, som skal finde sted på Djurslands Efterskole, og tilmeldingerne løber ind i en lind strøm. Sidste år var der

Læs mere

Prædiken til nytårsdag 2014 (II)

Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Aroskirken d. 1.1 2014 Læsetekster: Salme 90 og Jakob 4,13-17 Prædikentekst: Matt 6,5-13 Tema: Også i 2014 skal Jesus være Herre. Indledning Nytårsskifte. Eftertænksomhedens

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

FOLKEKIRKEN FOLKEKIRKENS LOGO FOLKEKIRKENS FÆLLES VISUELLE IDENTITET DECEMBER 2012 BAGGRUNDSMATERIALE

FOLKEKIRKEN FOLKEKIRKENS LOGO FOLKEKIRKENS FÆLLES VISUELLE IDENTITET DECEMBER 2012 BAGGRUNDSMATERIALE S LOGO S FÆLLES VISUELLE IDENTITET DECEMBER 2012 BAGGRUNDSMATERIALE S FÆLLES VISUELLE IDENTITET DET FOLKELIGE KORS NOT SUITABLE FOR PRODUCTION PURPOSES 2012 JACOB JENSEN DESIGN S LOGO INDHOLD 3 TILBLIVELSEN

Læs mere

At leve i tro. Ugens vers. Menneskefrygt kan sætte fælder, men den, der stoler på Herren, er i sikkerhed (Ordsp 29,25).

At leve i tro. Ugens vers. Menneskefrygt kan sætte fælder, men den, der stoler på Herren, er i sikkerhed (Ordsp 29,25). 11 At leve i tro TIL SABBATTEN 14. MARTS 2015 Ugens vers Introduktion Menneskefrygt kan sætte fælder, men den, der stoler på Herren, er i sikkerhed (Ordsp 29,25). Mange røster kalder på os fra alle mulige

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste

Læs mere

Bibelen - hvor, hvornår, hvordan blev Bibelen til?

Bibelen - hvor, hvornår, hvordan blev Bibelen til? Bibelen - hvor, hvornår, hvordan blev Bibelen til? Det var i det sorgens år 70, da verdensmagten Rom skaffede dødelig ro i et lille land, ikke så stort som Jylland, i det land, hvor Israel ligger i dag,

Læs mere

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer 1 Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække Salmer DDS 737: Jeg vil din pris udsjunge DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS

Læs mere

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG Knud Erik Andersen og Inger Røgild: Paulus og de første kristne Illustreret af Frank Madsen Haase & Søns Forlag 2011 Redaktion:

Læs mere

FAGLIGE OPLÆG TIL SKRIV SÅ DU BLIVER HØRT RELIGIONSMATERIALE

FAGLIGE OPLÆG TIL SKRIV SÅ DU BLIVER HØRT RELIGIONSMATERIALE FAGLIGE OPLÆG TIL SKRIV SÅ DU BLIVER HØRT RELIGIONSMATERIALE Af Anne Bang, Svendborg Gymnasium ARBEJDSSPØRGSMÅL TIL KAPITEL 1 SIDE 19: CICEROS PENTAGRAM Skriv en kort tekst til skolens hjemmeside om religion

Læs mere

Jeg bygger kirken -2

Jeg bygger kirken -2 Jeg kirken - Forkyndelse og mirakler Mål: Kirken forbindes tit med søndagsmøder, som består af sang, prædiken og bøn. Men kirken er meget mere end det.. Gennem denne undervisning prøver vi at forklare

Læs mere

Tværkirkelige Ledergrupper

Tværkirkelige Ledergrupper Vision for Netværk for Kvinder i Tjeneste s Tværkirkelige Ledergrupper www.kvinder.com Netværk FOR KVINDER I TJENESTE Netværk for kvinder i Tjeneste`s vision: At støtte og udvikle kvinder i tjeneste, og

Læs mere

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden.

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden. Efterfølgende er en dansk oversættelse af præstegudstjenesten (palasip naalagiartitsinera, s. 11-20) og af kateketgudstjenesten (ajoqip naalagiartitsinera, s. 21-27) i den grønlandske ritualbog fra 2005:»Rituali.

Læs mere

Af Darrell L. Bock. Evangelikale og brugen af Det Gamle Testamente i Det

Af Darrell L. Bock. Evangelikale og brugen af Det Gamle Testamente i Det Evangelikale og brugen af Det Gamle Testamente i Det Nye (2) Af Darrell L. Bock Oversat af cand.mag. Birger Petterson I en tidligere artikel 1 beskæftigede jeg mig med fire skoler af evangelikale teologer,

Læs mere

Krav og forventninger til anmeldere

Krav og forventninger til anmeldere Krav og forventninger til anmeldere Indhold Fra lærer til lærer... 1 Kvalitet, habilitet og troværdighed... 2 Læremidlets anvendelse... 2 It baserede læremidler... 2 Udnyttes det digitale potentiale?...

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Fadderinvitation»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Hvad er en fadder En fadder er et dåbsvidne et vidne på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb,

Læs mere

Hvad er en Pastoral Vejleder?

Hvad er en Pastoral Vejleder? Hvad er en Pastoral Vejleder? Den 16. juni 2012 blev pastor Børge Haahr Andersen indviet som Pastoral Vejleder ved en gudstjeneste i Løsning Kirke. Indvielsen foregik ved bøn og håndspålæggelse og var

Læs mere

Det var en god prædiken!

Det var en god prædiken! Det var en god prædiken! En pjece for tilhørere og forkyndere Børge Haahr Andersen Kristent Pædagogisk Institut - pædagogik med værdi 1 1 En god prædiken forudsætter et godt budskab Det er snart fyrre

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 19/5-2013 kl. 11.00 Pinsedag Tema: Helligåndens komme HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 290 I al sin glans nu stråler solen

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

Tema 9 Bibelen. Historie og forkyndelse. Begreber Bibelen Det Gamle Testa- mente Det Nye Testamente Kanon rettesnor Den Hellige Skrift autoritet

Tema 9 Bibelen. Historie og forkyndelse. Begreber Bibelen Det Gamle Testa- mente Det Nye Testamente Kanon rettesnor Den Hellige Skrift autoritet Tema 9 Bibelen. Historie og forkyndelse. Du skal kende den grundlæggende opbygning af Bibelen og have en viden om det vigtigste af Bibelen indehold. Du skal derfor vide noget om jøderne og deres historie

Læs mere

Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012

Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012 Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012 Fristelser Nogle fristelser har vi ingen problemer med og afviser dem let. Vi slår dem ud af parken.

Læs mere

TEOLOGI FOR LÆGFOLK. Program for OVERBYGNINGEN

TEOLOGI FOR LÆGFOLK. Program for OVERBYGNINGEN TEOLOGI FOR LÆGFOLK Program for OVERBYGNINGEN Efterår 2013 TEOLOGI FOR LÆGFOLKs OVERBYGNING OVERBYGNINGEN forudsætter kendskab til eller interesse for teologiske emner og begreber, samt lyst til at ville

Læs mere

"Ordet om korset" - hold fast ved det og giv det videre!"

Ordet om korset - hold fast ved det og giv det videre! alt står for fald og alt forandres her, / du, som omskiftes ej, vær du mig nær. Når øjet brister, vis mit korsets tegn, / lys gennem mørket mig til himlens egn Fly jordisk mulm for Himlens morgenskær /

Læs mere

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Studie. Åndelige gaver & tjenester Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 61 Åbningshistorie På sommerlejre har jeg ofte arrangeret en aktivitet, hvor lejrdeltagerne skulle bygge en borg men hvert medlem af gruppen havde enten hænderne bundet

Læs mere

Til underviseren. Formålet med Sex er Guds idé

Til underviseren. Formålet med Sex er Guds idé Formålet med Sex er Guds idé Sex er Guds idé er blevet til for at imødekomme ønsket om et grundigt og nutidigt redskab til lærere, forkyndere, klubledere og ungdomskonsulenter, der skal vejlede kristne

Læs mere

Hvad er Citykirken? Hvad vil Citykirken? Hvem er Citykirken for?

Hvad er Citykirken? Hvad vil Citykirken? Hvem er Citykirken for? Citykirken DNA-kursus DEL 1: Hvad er Citykirken? Hvad vil Citykirken? Hvem er Citykirken for? Hvad er Citykirken? Lidt historie Tilhørsforhold og netværk Frikirkenet Rødder, ansvarlighed og relationer

Læs mere

Bibellæsning helt konkret hvordan gør vi det i medvandring

Bibellæsning helt konkret hvordan gør vi det i medvandring 1 Bibellæsning helt konkret hvordan gør vi det i medvandring 2 HVAD GØR VI MED ORDET? 1 Bibelen er ikke givet os for at øge vores kundskab, men for at forandre vores liv, hedder det sat lidt på spidsen.

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløb 1 og 2 - Afsluttende prøve i Dansk Gældende ved prøver, der afholdes efter 1. august 2015 1 Indhold DANSK NIVEAU F... 3 DANSK NIVEAU E... 8 DANSK NIVEAU D...13 DANSK NIVEAU

Læs mere

Kristus og sabbatten

Kristus og sabbatten 5 TIL SABBATTEN 3. MAJ 2014 Kristus og sabbatten Ugens vers Introduktion Og Jesus sagde til dem: Sabbatten blev til for menneskets skyld, og ikke mennesket for sabbattens skyld. Derfor er Menneskesønnen

Læs mere

Nr. 19. Vor Frue Kirke Klosterkirken Kryptkirken Juni Juli August 2015 KLOSTERKIRKEN

Nr. 19. Vor Frue Kirke Klosterkirken Kryptkirken Juni Juli August 2015 KLOSTERKIRKEN 3 i én Nr. 19 Vor Frue Kirke Klosterkirken Kryptkirken Juni Juli August 2015 KLOSTERKIRKEN 2 VOR FRUE KIRKE INDHOLD Her inder du os....................... Side 2 Evangelister..........................

Læs mere