JOHANNES NISSEN BIBEL ETIK. Konkrete og principielle problemstillinger AARHUS UNIVERSITETSFORLAG

Transkript

1 JOHANNES NISSEN BIBEL OG ETIK Konkrete og principielle problemstillinger AARHUS UNIVERSITETSFORLAG

2 Bibel og Etik

3 JOHANNES NISSEN BIBEL OG ETIK KONKRETE OG PRINCIPIELLE PROBLEMSTILLINGER AARHUS UNIVERSITETSFORLAG 2003

4 Bibel og etik. Konkrete og principielle problemstillinger 2003 er sat med Legacy og trykt hos Narayana Press, Gylling Aarhus Universitetsforlag og forfatteren Omslag: Lotte Bruun Rasmussen ISBN: Aarhus Universitetsforlag Langelandsgade Århus N Tlf.: Bogen udgives med støtte fra Aarhus Universitets Forskningsfond og Statens Humanistiske Forskningsråd

5 Forord I de senere år er etik kommet på dagsordenen i stigende grad. Samfundet præges af mange forskellige livsanskuelser, og der spørges derfor efter grundlæggende værdier og normer. Mange også fra teologisk og kirkeligt hold deltager i debatten, og her er det et centralt spørgsmål, hvilken betydning Bibelen kan have i forbindelse med nutidige etiske problemstillinger. Denne bog skal ses som et bidrag til den fortsatte samtale om Bibel og etik. Min egen interesse for dette emne er af ældre dato. Det resulterede bl.a. i en fremstilling af nytestamentlig etik fra 1985: Budskab og konsekvens. Etiske grundholdninger og konkret praksis hos Jesus og de første kristne. Den nærværende publikation kan på mange måder ses som en videreførelse af dette arbejde, dog med en større vægtlægning på principielle og metodiske spørgsmål. Desuden fokuseres der her i langt højere grad på de bibelske teksters aktuelle betydning. Bogen henvender sig ikke kun til fagfolk, men også til teologisk interesserede lægfolk. Det er mit håb, at den må kunne være til inspiration for enhver, som er optaget af Bibelens rolle i etisk stillingtagen. Januar 2003 Johannes Nissen

6

7 Indhold Indledning Nytestamentlig forskning og nutidig etik Dialogen mellem bibelvidenskab og etik Definition etik og etos Forholdet mellem almenmenneskelig etik og kristen etik Historisk og hermeneutisk Bibelsk etik og kristen etik Hermeneutik og etik Etik som skriftanvendelse Dialogen mellem Bibel og nutidserfaring Tekst og kontekst Fremgangsmåden og udvælgelsen af de konkrete emner DEL KONKRETE ETISKE EMNER 1. Forholdet mellem fattige og rige Indledning Definition af fattigdom Fattigdom på Jesu tid Tekstudvælgelse Tekstanalyser A. Den ældste Jesusoverlevering Udsagn om Jesu sendelse Udsagn om Jesu handlinger Jesu etiske undervisning Jesusbevægelsen og spørgsmålet om fattigdom De riges stilling B. Paulus og de paulinske bymenigheder C. Fattigdom og rigdom i slutningen af det 1. århundrede Pastoralbrevene Lukasevangeliet Andre skrifter

8 8 BIBEL OG ETIK 3. Enhed og mangfoldighed De fattige har I jo altid hos jer Tendenser i Gammel Testamente Udviklingslinjer i synet på rigdom og ejendom Den etiske kanon : Godt nyt til fattige Hermeneutiske overvejelser Aktuelle perspektiver Fortolkerens ståsted Den personlige livsstil Retfærdig fordeling Tilpasning eller efterfølgelse Vold, ikke-vold og fjendekærlighed Indledning En kompliceret problemstilling Definition Tekstudvælgelsen Tekstanalyser A. Den ældste Jesusoverlevering Indledende bemærkninger Budet om fjendekærlighed og ikke-vold a. Den ældste overlevering b. Budets Sitz im Leben c. Aktiv ikke-vold og forsoning d. Spørgsmålet om opfyldeligheden Den barmhjertige samaritaner De jesuanske sværd -ord Tempelrensningen og spørgsmålet om hellig krig Jesu egen holdning og handling Jesu samlingsbevægelse forsonet fællesskab B. Evangelisternes tolkning af fjendekærligheden Fjendekærligheden hos Mattæus Fjendekærligheden hos Lukas C. De nytestamentlige breve Kor 6, Rom 12, Petersbrev Efeserbrevet Menigheden stedet for konfliktløsninger D. Johannes Åbenbaring E. Fra pacifisme og ikke-vold til accept af magtstrukturerne Enhed og mangfoldighed Etikkens begrundelse i forskellige genrer Forholdet mellem Gammel og Ny Testamente

9 INDHOLD 9 4. Hermeneutiske overvejelser Fra radikalisme til kompromis? Pacifisme lov eller evangelium Dialogen mellem Bibelen og nutidige erfaringer Pacifisme eller retfærdig krig Menigheden som forsonet fællesskab Kirkens fredsarbejde De kristne og staten Indledning Definition Virknings- og tilegnelseshistorien Korrelationsproblemet Tekstanalyser A. Brevlitteraturen og Johannes Åbenbaring Rom 13, Andre paulinske tekster Pet 2, Johannes Åbenbaring De kristne menigheder som marginalgrupper B. Evangelierne Skattens mønt (Mark 12,13-17) Hvis konflikten opstår Konflikten mellem to slags herredømme Andre tekster og traditioner Enhed og mangfoldighed Forskellige perspektiver Det grundlæggende perspektiv Konformitet eller ikke-konformitet Hermeneutiske overvejelser Tilpasning, kritisk distance og kritisk solidaritet Kritisk korrelation Aktuelle spørgsmål og udfordringen fra teksterne Spørgsmålet om civil ulydighed Om at se virkeligheden fra neden Kirken som fællesskab Kvinde og mand underordning eller ligestilling Definition metode problemstilling Emnets afgrænsning de grundlæggende spørgsmål Metodiske problemstillinger Tekstudvælgelse

10 10 BIBEL OG ETIK 2. Tekstanalyser A. Den ældste Jesusoverlevering B. Kvinderne i Lukasskrifterne C. Kvinderne i Johannesevangeliet D. De paulinske breve og den paulinske tradition Oversigt Gal 3, Kor 11, Rom Tim 2, Konklusion Enhed og mangfoldighed Det gamle Testamente Forskellige normplaner Historie og hermeneutik To tolkningskonflikter Tekst og kontekst Faser i tolkningsprocessen Betydningen af forskellige teksttyper Dialogen mellem Bibel og nutidserfaringer Etikkens normgrundlag: Bibelen og nutidens erfaringer Loven og friheden Lederskab og tjeneste Samlivsetik I: Homoseksualitet Definition og metode Homoseksualitet natur eller opvækst Den historiske og kulturelle afstand Sparsomt tekstmateriale og tolkningsproblemer Tekstanalyser A. Det gamle Testamente Mos 19, Mos 18,22 og 3 Mos 20, B. Paulus breve Rom 1, Kor 6, Tim 1, Bibelens enkeltanvisninger og dens centrum Skabelsestanke, ægteskabsforståelse og kærlighedsbud Normplaner og tekstgenrer Hermeneutiske perspektiver Biblicistiske og kasuistiske tolkninger Andre tolkningsmodeller Troens absolutte bundethed og frihed

11 INDHOLD Mødet mellem Bibel og nutidserfaringer For menneskets skyld pastoralteologiske synspunkter Moralsk uenighed i kirken Samlivsetik II: Ægteskab og skilsmisse Definition og metode Emnets afgrænsning Tekstudvælgelsen Tekstanalyser: skilsmisseforbudets traditionsudvikling Baggrunden jødisk skilsmissepraksis Skilsmisseforbudet i Matt 5,32 uden af anden grund end utugt. 196 Ægteskab og skilsmisse i Mark 10, Den nye situation i Mark 10, Utugtsklausulen i Mattæustraditionen (Matt 5,32; 19,9) Skilsmisseforbudet i den lukanske tradition Paulus forståelse (1 Kor 7,10-16) Andre traditioner Sammenfatning Enhed og mangfoldighed Forskellige situationer forskellige perspektiver Genre-spørgsmålet Forholdet mellem det enkelte bud og Bibelens centrum Hermeneutiske perspektiver Den hermeneutiske proces i Ny Testamente Evangelisk kasuistik Bibel, tradition og erfaring Mødet mellem Bibel og nutidserfaring Ægteskabet som frihedens pagt En ren menighed eller et inkluderende fællesskab Mangfoldighed og enhed De konkrete emneområder Den bibelske kanon og mangfoldigheden Forskellige genrer Forskellige normplaner Gammeltestamentlig etik og normativ etik Centrum og periferi

12 12 BIBEL OG ETIK 2. DEL ETIK OG BIBELBRUG FORSKELLIGE MODELLER Indledning fra Bibelen til nutidig kristen etik Bibelens etiske udsagn er ikke forpligtende Interimsetik Eksistential etik og situationsetik Ontologisk og skabelsesteologisk forankring af etikken Bibelens etiske udsagn er forpligtende Biblicistisk etik Kasuistisk etik Skriften som Guds bud Bibelen giver grundlæggende kriterier, perspektiver og handlingsmønstre Kriteriemodellen Etiske modeller Etiske perspektiver Analogimodellen Efterfølgelsesetik Bibelen giver kendskab til etikkens primære subjekt Etik som svar på Guds handlen Evangeliet som kald til befrielse (befrielsesteologi og feministisk teologi) Narrativ etik Formningen af den moralske identitet Paradigmatiske handlingsmønstre Det grundlæggende perspektiv: Jesu egen holdning En flerdimensional tolkningsmodel Bibelen og andre etiske kilder Norm og kilde Forholdet mellem Bibel, tradition, fornuft og erfaring Nye etiske spørgsmål teksternes mer -potentiale Bibel og nutidserfaring korrelationsproblemet Ny-læsning i stedet for ny-skrivning af Bibelen DEL BIBEL, MENIGHED OG ETIK 1. Eskatologisk eksistens Eskatologi, etik og menighedsforståelse Radikalitet og kompromis Individualetik, socialetik og fællesskabsetik Gudstjeneste og etik Helligånd og etik

13 INDHOLD Menighed og etik Et herredømmefrit fællesskab om magt og tjeneste Menigheden som stedet for ikke-voldelig konfliktløsning Menighedens forpligtelse solidariteten med de svage Et fællesskab med en forpligtende erindring Visionen om et godt liv Valg af grundlæggende perspektiv Etik for kristne etik for alle Kirke og samfund spejlbillede, modbillede og forbillede Undervejs etik som en fælles læreproces Vej og vandring som etiske kategorier Dialogen mellem teksten i Bibelen og teksten i livet Selvbekræftende og selvkritisk bibellæsning Den fælles læreproces i menigheden Menigheden som forum for den etiske samtale Det etiske skøn: Konflikten mellem frihed og kærlighed De etiske normers udvikling i nytestamentlig tid Lytte lære leve: Den fortsatte hermeneutiske proces Litteratur Stedregister

14

15 Indledning 1. NYTESTAMENTLIG FORSKNING OG NUTIDIG ETIK Dialogen mellem bibelvidenskab og etik Etiske problemstillinger har i de senere år påkaldt sig en stadig større interesse i vide samfundskredse. Der hersker stor usikkerhed med hensyn til normerne, og mange spørger efter deres forankring. For kristne synes det naturligt at henvise til Bibelen. Men så enkelt er problemet ikke. Den historiske afstand mellem de bibelske teksters oprindelige situation og nutidens situation rejser spørgsmålet, om Bibelen også i dag kan være moralsk vejleder. En medvirkende grund til usikkerheden over for norm-grundlaget er de vidt forskellige opfattelser, som findes inden for den teologiske forskning. Dertil kommer en svag eller manglende dialog mellem bibelforskere og fagetikere. Årsagen til dette forhold må søges hos begge parter. Den nytestamentlige eksegese har været domineret af den historiskkritiske forskning. Man fokuserede snævert på de historiske spørgsmål, og kun sjældent gik eksegeterne ud over de spørgsmål, der vedrører teksternes historiske mening. I de seneste årtier har man oplevet en vis forskydning i interessen. Det skyldes ikke mindst et metodisk opbrud. Den historisk-kritiske forskning er blevet suppleret med nye metoder og indfaldsvinkler, bl.a. sociologiske og socialantropologiske studier, litterærkritik og befrielsesteologi. 1 Det er indlysende, at fagetikere må beskæftige sig med etikkens forankring. Men hos mange spiller Bibelen en tilbagetrukken rolle. 2 Etisk argumentation lægger ofte vægt på den naturlige moralske lov og på 1. Især inden for befrielsesteologi og feministisk eksegese rettes der en stærk kritik mod den skarpe opdeling af historisk eksegese og aktuel bibelanvendelse. Se bl.a. J. Nissen, Den sociale hermeneutik. 2. Dog med visse undtagelser, f.eks. G. Bexell, Etiken, bibeln och samlevnaden; I. Asheim, Mer enn normer; E. Nordin, Bibeln i kristen etik; J.S. Siker, Scripture and Ethics. Se også temanummeret i Studia Theologica 51 (1997) med bidrag fra en konference om The Use of Scripture in Christian Ethics (Uppsala 1996).

16 16 BIBEL OG ETIK menneskets evne til at skelne mellem rigtigt og forkert. Skriften bliver i praksis reduceret til at være moralsk opmærksomhedsskaber. Det skyldes ikke kun sækulariseringen. Allerede på et tidligt tidspunkt udviklede kirken en naturretslære og viste på den måde, at man ikke nøjedes med at hente sit normgrundlag i de bibelske skrifter. Der er således et klart behov for en dialog mellem eksegeter og fagetikere. 3 Vi har da også i de senere år set ansatser i den retning. Men i mange tilfælde er det kun blevet til ansatser, måske fordi hver faggruppe har nok i at varetage store forskningsområder. Især inden for de sidste 25 år er vi blevet præsenteret for en lang række fremstillinger af nytestamentlig etik, men som regel drejer det sig om historiske analyser. De hermeneutiske overvejelser er begrænsede. 4 Omvendt er der blevet publiceret et stort antal systematiske undersøgelser af etikken, men kun få af disse udnytter de nyeste eksegetiske landvindinger. Her lægges hovedvægten tilsyneladende på, hvordan systematikere inddrager bibelstoffet i deres etiske argumentation. 5 Af særlig interesse er en ny norsk undersøgelse med bidrag af både eksegeter og systematiske teologer. 6 Nærværende arbejde skal ses som et bidrag til en sådan dialog. Arbejdet ligger derfor på grænseområdet mellem de to fagområder: eksegese og systematisk teologi. Begge fagområder må inddrages, hvis dialogen skal komme i stand. Kritikere af et sådant projekt vil kunne pege på svagheder i de eksegetiske analyser. På en række punkter er det ikke muligt at gå ind i en analyse af enkeltheder. Her må jeg bygge på, hvad der er almindeligt anerkendt inden for nytestamentlig forskning, eller et flertal af forskere er enige om. 7 Lignende indvendinger vil kunne anføres fra systematisk hold: der tages for lidt hensyn til filosofiske og videnskabsteoretiske indfaldsvinkler til etikken. Fastholdelsen af både det historiske og det hermeneutiske aspekt er udtryk for ønsket om at bidrage til det nødvendige arbejde med at bygge 3. Jf. B.C. Birch & L. Rasmussen, Bible and Ethics in the Christian Life; T. Ogletree, The Use of the Bible in Christian Ethics. 4. Dog med enkelte undtagelser, således A. Verhey, The Great Reversal; R.B. Hays, The Moral Vision of the New Testament; se endvidere K. Kertelge (udg.), Ethik des Neuen Testaments; J.I.H. McDonald, Biblical Interpretation and Christian Ethics. 5. Se f.eks. W.C. Spohn, What are they saying about scripture and ethics?; J.S. Siker, Scripture and Ethics; H.-E. Nordin, Bibeln i kristen etik. 6. J.-O. Henriksen (udg.), Makt, Eiendom, Rettferdighet. 7. Der er således i forskningen bred enighed om forståelsen af Jesu forkyndelse af Gudsriget og de grundlæggende etiske perspektiver.

17 INDLEDNING 17 bro mellem de to felter. Samtidig skal det dog tilføjes, at det er som nytestamentler, jeg retter blikket imod de andre fag. Udgangspunktet er altså, at Bibelen har en autoritet i etiske spørgsmål. At sige ja til Bibelens autoritet er at påberåbe sig brugen af Bibelen i etisk afgørelse, men dermed er ikke sagt, hvordan Bibelen skal bruges. Det afhænger af mindst fire sæt af spørgsmål: 8 a. Hvilken karakter har de bibelske skrifter? Hvilken sammenhæng er der i Bibelen mellem Guds ord og menneskers ord? 9 b. Hvilke spørgsmål er det rimeligt at stille? Gælder det f.eks. kun individualetiske spørgsmål eller også spørgsmål om sociale og politiske forhold? c. Hvordan forstår vi Bibelens budskab? Hvordan er forholdet mellem Bibelens enkelte dele? Har de alle lige stor autoritet? d. Hvilken relevans har andre kilder end Bibelen? Nogle er helt afvisende over for deres relevans, andre tillægger dem større betydning end Bibelen; atter andre går ind for en eller anden form for dialog. Disse og andre spørgsmål vil i det følgende blive drøftet dels ud fra en analyse af konkrete etiske emner (1. del), dels ud fra principielle overvejelser (2. del). Definition etik og etos En vanskelighed i dialogen mellem eksegeter og fagetikere er spørgsmålet, hvad der menes, når man taler om etik. Bibelforskere peger med rette på, at dialogen besværliggøres af flere forhold. For det første kan det let blive vore spørgsmål, der bestemmer forløbet af undersøgelsen. For det andet er der ved systematiseringen af de forskellige udsagn i Ny Testamente en risiko for at isolere udsagnene fra den sociale virkelighed, i hvilken de er blevet til Jf. A. Verhey, The Bible in Christian Ethics, s De to yderpunkter er en fundamentalisme, der simpelthen sætter lighedstegn mellem Bibelens ord og Guds ord (jf. H. Lindsell, The Battle for the Bible), og en situationsetik, der hævder, at Ny Testamentes etiske positioner er børn af deres egen tid og fremmed for nutiden. I dag er fortolkeren derfor fri til at vælge det, som anses for menneskeligt og ret (jf. J.T. Sanders, Ethics in the New Testament, s. 130; se også 2. del). For en kritisk stillingtagen til begge synspunkter se A. Verhey, The Great Reversal, s Jf. W. Meeks, The Moral World of the First Christians, s

18 18 BIBEL OG ETIK Ofte går man ud fra, at den primære opgave for etikken er at vise, hvordan moralen begrundes i uforanderlige principper og overbevisninger. Man kan desuden spørge, om det overhovedet er en opgave at fremstille en nytestamentlig etik. Vi er vant til at tænke på etikken ud fra moralske argumenter og regler. Således forstået har den et rationelt præg. 11 Vi har professionelle etikere (fagetikere) og filosoffer, hvis opgave det ligefrem er at efterprøve argumenter og undersøge regelsæt. Selv om etikerne ofte føler sig dårligt tilpas ved rollen, så opfattes de tit som en slags teknikere, der skal hjælpe folk til at finde frem til de bedste (rigtige) løsninger i et pluralistisk samfund med mange konkurrerende livsanskuelser og synspunkter. En sådan etik kan blive en etik, der fungerer ovenfra nedefter. 12 Imidlertid er der en anden mulighed for at undersøge etikken, nemlig nedefra. Interessen gælder da ikke så meget, hvad de første kristne lærte, men hvad der var det symbolske og sociale univers, i hvilket deres lære gav mening. Hvor tyngdepunktet i den første indfaldsvinkel kommer til at ligge på den virkning, der udgik fra Jesus (og andre fremtrædende personer, f.eks. Paulus), så ligger den i sidstnævnte tilfælde mere på, hvordan påvirkningen fra Jesus (og de andre) udvirkede sig, hvordan man tilegnede sig budskabet. 13 Den sidstnævnte tilgang spørger ikke primært efter ideernes historie, men efter menighedernes historie, jf. også tendensen inden for almindelig historieskrivning til at spørge ikke blot efter ledernes anskuelser, men også efter almindelige menneskers tro og levevis. Vægten kommer til at ligge på beskrivelsen af konkrete forhold og sociale mønstre i menighederne. Hertil anvendes i stor udstrækning nye socialhistoriske og socialantropologiske metoder. Man ønsker at finde frem til de første kristne gruppers moralske univers. Menighederne må nemlig opfattes som fællesskaber for den etiske samtale. Efter denne opfattelse drejer det sig således om menighedens identitet som gruppe og om de værdinormer, der præger den kristne gruppe. Det bør dog bemærkes, at man ved analysen af de første kristnes etos ikke bør adskille menighederne fra omgivelserne. Det karakteristiske ved den kristne etik/etos findes ikke ved, at man skræller alt det væk, der er 11. Se de kritiske bemærkninger hos H. Moxnes, Eskatologisk eksistens. 12. Jf. W. Meeks, The Moral World of the First Christians, s Dette svarer til interessen for retorisk kritik, se W. Meeks, Understanding Early Christian Ethics, s. 10.