AT DELE LEJR MED EN TUNESISK GRUPPE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "AT DELE LEJR MED EN TUNESISK GRUPPE"

Transkript

1 AT DELE LEJR MED EN TUNESISK GRUPPE At dele lejrplads med en fremmed spejdergruppe er altid en balanceakt i samarbejde. Man gør aldrig tingene helt på samme måde, og det kræver gensidig respekt og opmærksomhed, for at få det hele til at fungere ordentligt. Jeres gruppe skal snart dele Korpslejroplevelsen med en tunesisk spejdergruppe. Her vil forskellene ikke kun bestå i vaner og traditioner, men også være præget af religiøse og kulturelle aspekter. Nedenstående er en række faktorer som I som gruppe bør overveje og tale om både blandt ledere og børn, før i tager af sted på lejren, for derigennem at sikre en så sjov og gnidningsfri lejr for alle deltagerne. Vi håber i vil finde den behjælpelig, at I alle får en rigtig god lejr. Mvh ARAB udvalget. KØNSOPDELING Det tunesiske spejderkorps er administrativt kønsopdelt, hvilket betyder at de kvindelige medlemmer er medlem af WAGGS og de mandlige af WOSM. Meget lig Det Danske Spejderkorps i Danmark. Denne konstruktion er dog i det tunesiske tilfælde ikke kun valgt af administrative årsager, men også fordi man i Tunesien visse steder differentierer aktiviteterne mellem de to køn og opdeler drenge og piger til møderne. I forbindelse med det daglige spejderarbejde er der stor forskel på, hvordan den enkelte tunesiske gruppe stiller sig i forhold til, hvad drenge og piger må lave sammen. Som tommelfingerregel kan man regne med, at de mindre børn gerne må lave aktiviteter sammen, men der kan være visse restriktioner når børnene kommer i teenagealderen. Rent geografisk er reglen at tunesiske grupper fra syd, i højere grad kønsopdeler end grupperne i nord. Som I nok kan læse ud af ovenstående, er det ikke muligt at sige noget entydigt om, hvad de tunesiske spejdere må og ikke må på tværs af kønnene, og derfor er det så meget desto vigtigere at I gør en dyd ud af at inddrage de tunesiske ledere og spørge dem til råds, hvis I skal lave aktiviteter sammen, eller hvis tuneserne skal af sted på aktivitet alene. Sørg for at de tunesiske ledere ved hvad aktiviteten går ud på, og om der indgår elementer som kropskontakt og opdeling af patruljerne i mindre enheder, hvor man kan forestille sig, at en pige kan komme i en gruppe bestående udelukkende af danskere. På den måde får de tunesiske ledere mulighed for at tage ansvar og forholde sig til, om den pågældende aktivitet er passende at deltage i for deres spejdere, og i som danske ledere risikerer ikke at blive stillet til regnskab for, hvad de tunesiske børn har lavet, eller i sidste øjeblik få at vide, at de tunesiske spejdere ikke må deltage i den pågældende aktivitet. Det er dog under ingen omstændigheder jeres ansvar at finde erstatningsaktiviteter, hvis de tunesiske spejdere ikke vil deltage i en given aktivitet. MAD I Tunesien spises ikke svinekød af religiøse årsager. Svinekød udgør, en stor del af menuen på danske spejderlejre og i mange danske hjem, hvorfor det er vigtigt at huske at informere værtsfamilierne om at undgå svinekødet, både i forbindelse med homestays og lejre i Danmark. Derudover skal alt kød serveret for de tunesiske spejdere være Halal-slagtet, hvilket vil sige at det slagtes efter specifikke religiøse forskrifter. Det vil altså sige, at det ikke er nok at købe normalt kalv, lam eller kylling. Kødet er mærket på en speciel måde, hvis det er halal. Som oftest er alt kylling fra Danmark halal. (Fisk kan altid serveres, hvis man ikke har adgang til halalslagtet kød). I Tunesien spiser man generelt senere end man gør i Danmark og man ser det som høfligt at spise det der bliver serveret og at spise op. Der er således både ligheder og forskelle mellem dansk og tunesisk bordskik, og også her vil det være en god ide at tage en snak med de tunesiske ledere i starten af lejren om, hvordan i skal indrette jeres program for madlavning, opvask, bordregler osv. Vær ikke bange for at stille krav, og set i forhold til ovenstående regler om kønsfordeling, så er det kun godt for drengene at lære, at hvis man vil have noget at spise, så skal man også være med til at lave maden!

2 RELIGION En række af forskellene mellem det danske og tunesiske spejderkorps, kan tilskrives religiøse forskelle. Dog er der umiddelbart flere lighedspunkter mellem vores to religioner end man umiddelbart går ud fra. Disse ligheder skyldes, at vi i begge religioner deler Det Gamle og Det Nye Testamente. Muslimerne har derudover deres egen hellige bog: Koranen. Prøv eventuelt at se de forskellige ligheder og forskelle mellem vores to religioner her: eller læs Islam for Begyndere som er vedhæftet nedenfor dette skriv. FERIER OG HELLIGDAGE Den arabiske kalender følger månen, hvilket gør, at deres højtid Ramadanen og efterfølgende Eid ikke ligger samme tid hvert år. Begge højtider kan give problemer for udveksling og samarbejde, da Ramadanen er fastemåneden for muslimer, hvilket vanskeliggør spejderlejre, og Eid er festen efter Ramadanen, og kan sammenlignes med de kristnes juleaften, hvor man ser meget til familie og venner. I år starter Ramadanen ca. den 11. august og Eid er formentlig den 9. september i Nordeuropa. Hvilket betyder, at det ikke vil være aktuelt for Korpslejren. Cirka tidspunkterne skyldes at de muslimske højtider følger månekalenderen i modsætning til den Gregorianske kalender, så i forhold til den Gregorianske kalender, forskydes de muslimske helligdage. Ca 11 dage frem hvert år. BEKLÆDNING, HERUNDER ÅRSSTJERNER Kravene til daglig påklædning er anderledes i Tunesien end i Danmark. De grundlæggende forskelle er opsummeret nedenfor: Som hovedregel er benene tildækket til knæet. Skuldrene er dækket. Når man går i moske skal kvinder bære tørklæde, og mændene skal have lange bukser på. På stranden har man badetøj på, og kvinderne går som udgangspunkt ikke i bikini. Det er af stor betydning at være ordentlig klædt i et arabisk land, så folk prøver altid at gå så pænt klædt som muligt. Dog i væsentlig mindre grad på en spejderlejr. Generelt er det en god ide at lure stemningen og se hvad tuneserne gør. Hvis du er i tvivl kan du altid spørge dig frem hos de tunesiske ledere eller en af rejselederne. Det er vigtigt at pointere at ovenstående ikke skal ses som et sæt regler for, hvordan vi som danskere skal klæde os, men som en hjælp til at forudsige, hvor der kan opstå konflikt og diskussion i forhold til påklædning. Det er vigtigt at udvise respekt for vores samarbejdspartner, men det er også vigtigt at de forstår at de er på besøg hos os, hvor der gælder andre regler og skikke end i Tunesien. Vi opfordrer til at I som ledergruppe tager en fælles snak om påklædning så tidligt som muligt, så i kan få udstukket nogle retningslinjer enten for alle eller for hhv. de tunesiske og danske spejdere, så det ikke bliver et diskussionsemne i en situation hvor det vil være svært at tale sig til rette på stående fod. Vores årsstjerner (en sekskantet stjerne båret ved højre brystlomme visende det antal år spejderen har været medlem af korpset) kan vække yderst uheldige associationer grundet ligheden med jødestjernen/zionismens symbol. Denne stjerne vil derfor kunne fremkalde stærke reaktioner hos nogle. Vi har informeret vores samarbejdspartner om, at symboliken ikke har nogen sammenfald med zionismens symbol, og pointeret at ved besøg i Danmark måtte de tunesiske spejdere respektere dette mærke og i videst muligt omfang prøve at forstå, at der intet religiøst eller politisk ligger bag. Det kan være nødvendigt at forklare dette igen, for tunesere der ikke har deltaget i samarbejdet før. SPROG Arabisk er et sprog langt fra dansk og engelsk. Der er standard arabisk, som er fælles for de arabiske lande, og så har landene deres dialekt. Den tunesiske dialekt bærer tydeligt præg af fortiden som fransk koloni. Tuneserne lærer engelsk i skolerne samtidig med os, det er det tredje sprog efter arabisk og fransk. Det er dog stadig et fåtal af tuneserne, der er i stand til at føre en flydende samtale på engelsk.

3 KROPSSPROG Uden at tænke over det udfører vi konstant, i samhandling med andre, ekspressiv kommunikation delvist ufrivilligt gennem vores kropssprog. Mange af disse udtryk er for os naturlige og vi forstår hinanden uden at tænke herover, men vores kropssprog kan opfattes anderledes af tunerserne. et eksempel kan nævnes i vores vink med pegefingeren af betydningen kom, som i Tunesien opfattes som yderst uhøfligt. Det er vigtigt at vi som danskere er bevidste om vores kropssprog, men der opfordres dog ikke til overdreven forsigtighed. Opstår der misforståelser fra den ene eller den anden side er det vigtigt at få talt om det. PUNKTLIGHED Vi har i Danmark en meget høj grad af punktlighed. At vores samarbejdspartner har samme forhold til deadlines og mødetidspunkter kan vi ikke forvente, men da store dele af finanserne til det kommende projekt vil komme fra dansk side, er det yderst vigtigt at bl.a. ansøgningsfrister hos DUF bliver overholdt. Ydermere har vi behov for som spejdere at kunne stole på aftaler om tidspunkter, da vi igen har ansvaret for distribution af informationer, rejsetider og afholdelse af arrangementer. Punktligheden bør, efter anbefaling fra DUF, behandles med tuneserne, så det italesættes hvorfor det er så vigtigt for os. SAMTALEEMNER OG PRÆSENTATION AF VENNER I Tunesien er der en høj grad af ytringsfrihed, men visse emner kan ikke diskuteres på grund af landets politiske historie. Det vil derfor ikke være muligt at snakke politik i en ikke-politisk organisation, som spejderne er, og man skal være påpasselig og varsom når man diskuterer religion. Historisk set har den arabiske region et ekstremt følsomt område i form af staten Israel. Det er et spørgsmål om stærke følelser, som den dag i dag udgør et område som skal behandles med så stor forsigtighed, at vi vil opfordre til at undgå at tale herom. I den arabiske kultur har det stor betydning, at andre (især betydningsfulde personer) siger god for en. Derfor vil du opleve, at du vil blive præsenteret for folk hvor de vil blive rost og beskrevet. Husk, at det kan være en god ide at gøre det samme - Introducerer hinanden, gerne med megen ros, beskrivelse af personens funktion samt en lille anekdote. Derudover kan det være en god ide at huske på følgende: Der er en anden kultur mht berøring mellem mænd Danskere taler lidt og relativt lavmældt, tuneserne taler meget og temmelig højt. Arabere kan derfor tro, at der er noget galt eller at det der foregår ikke er godt nok hvis man bare sidder og chiller lidt, og som dansker kan man nemt føle sig skældt ud, når man taler med en tuneser. Ros gerne tunesiske ledere der gør et godt stykke arbejde gerne mens andre (især højere i hierarkiet) hører på det. Der er ingen jantelov i Tunesien, og det vil øge chancerne for, at den person du arbejder godt sammen med, kan få tingene igennem som I ønsker det. Vi er værter, hvilket betyder at tuneserne vil forvente stor gæstfrihed fra vores side, men også generelt accepterer (efter en vis debat) at tingene bliver på vores måde. ALDER, AUTORITET OG TITLER Som behandlet i foregående afsnit er de nære pårørende af en anden betydning i de arabiske lande. De fleste unge bor hjemme indtil de gifter sig. Omkostningerne for indgåelse af ægteskab i Mellemøsten er høje, hvorfor mange først bliver gift efter at være fyldt de tredive. Dette medvirker til at hæve aldersgrænsen for, hvornår man socialt set går fra ung til voksen. Faderen er familiens overhoved. Således hænger autoritet sammen med alder, og til en vis grad også køn. I det professionelle liv er titler meget vigtige. Således oplever danske ungdomsorganisationer ofte, at opfattelsen af ung -begrebet adskiller sig i høj grad fra den vi arbejder med herhjemme. En hierarkisk beslutningsstruktur skaber en stor grad af personafhængighed. Kender man ikke den rette kan tingene ikke lykkes. Kender man omvendt den rette, kan tingene nogle gange lykkes med en forbavsende hastighed

4 I vores samarbejde på lejren vil det derfor være vigtigt at finde frem til hvem, der er den endelige beslutningstager, og sørge for at han, for det vil være en ældre mand der er øverst i hierarkiet, er indforstået med den konkrete beslutning. Ellers risikerer man at en leder siger ja til en given beslutning, men at den efterfølgende bliver annulleret af Alfa hannen højere oppe, uden at det nødvendigvis bliver kommunikeret tilbage til jer danske ledere, hvilket selvsagt kan give problemer. I de arabiske spejderorganisation er der derfor mange gamle og ikke mange unge ledere. Derfor kan det virke mærkeligt på tuneserne at vi er helt unge der har meget ansvar. Vær derfor opmærksom på kontakten mellem unge danskere og gamle tunesere, og forklar tuneserne grundigt, at unge danske ledere har lige så meget at skulle have sagt som ældre, og at det derfor i dansk kulturforståelse er uforskammet at overhøre eller tilsidesætte unge lederes ideer, holdninger og argumenter. ALKOHOL Det er ikke tilladt for muslimer at drikke alkohol. Nogle af vores kontakter i Tunesien nyder et glas vin i ny og næ. Således er alkoholforbudet kontekstafhængigt. Fredag er dagen for bøn og det kan i særlig grad denne dag virke fornærmende, hvis udefrakommende drikker alkohol. I spejdersammenhænge er det helt udelukket at drikke alkohol, også for lederne. Kombineret med at Korpslejren officielt er alkoholfri, vil det være en god ide, hvis I tænker over, hvordan I vil forholde jer til lederhygge og alkohol i lejren. ISLAM FOR BEGYNDERE Begyndelsen: Muhammeds liv og Islams udbredelse på den arabiske halvø Islam betyder hengivelse til Gud og Allah, som er en sammentrækning af ordene al il lah betyder Guden. Allerede her, kan man se vigtigheden ved at påpege i Islam, at man giver sig hen til én Gud. Islam er også med rette blevet betegnet som den yngste af de monoteistiske verdensreligioner (Religioner der mener der kun er én Gud.) Islam trådte ind på den historiske og religiøse verdensscene i første halvdel af 6 - tallet, da handelsmanden Muhammed (født 570. e.kr) i 610 fik en profetisk drøm, hvor han af ærkeenglen Gabriel blev pålagt at være Guds sendebud. Muhammed påtog sig denne opgave og begyndte efter kort tid, at prædike i Mekka. Muhammeds gerninger var i starten primært profetiske, og medens han virkede i sin fødeby Mekka, formanede han først og fremmest folk, at føre et fromt og socialt engagerende liv. I 622 tvang modstanderne af Muhammed ham til at forlade Mekka og drage til byen Yathrib, senere Medina (af Madinat an nabi, profetens by). Denne vigtige handling markerer indledningen til den islamiske tidsregning og førte også til, at Muhammed trådte i karakter som politiker og hærfører. Muhammed havde stor succes med at mægle og udglatte uoverensstemmelser mellem de forskellige arabiske stammer, som ellers traditionelt havde ligget i evige konflikter, i høj grad med blodhævnsbegrebet som drivkraft. Ved at forene stammerne omkring en fælles tro på Allah, og få nedtonet brugen af blodhævn styrkede Muhammed Islams politiske og økonomiske magt. Han svækkede yderligere sine modstandere gennem en række vigtige militære sejre. Tilsammen banede det vejen for, at han i 630 kunne vende tilbage til Mekka, og indtage byen uden kamp. Efterfølgende behandlede han sine tidligere modstandere nådigt, og vandt derved endnu flere tilhængere. Kaabaén, den sorte Hellige sten der tidligere havde været centrum for den polyteistiske flergudedyrkelse, på den arabiske halvø (Som i dag består af Saudi Arabien, Yemen Oman, Qatar, Bahrain og De forenede Emirater) blev nu gjort til Islams centrum. Vigtige elementer af Islam Islam holder som andre monoteistiske religioner fast i sit absoluthedskrav, dvs. at det er en stor synd at tilbede andre Guder end den ene. I Islams tilfælde altså Allah. Troen er i høj grad bygget op omkring de 5 søjler Trosbekendelse Bøn Almisser (skat) Faste

5 Pilgrimsfærd til Mekka. Islam består dels af en række faste og skemalagte ritualer, så som de fem daglige bønner mod Mekka, som kombineres med en række mere sociale religiøse fester. Bønnen foregår enten i hjemmet, eller i moskeen, det islamiske gudshus. Islam, jødedommen og kristendommen En muslim vil typisk sige, at Islam er den tredje og endelige version af Guds vilje, med jødedommen som første skridt og kristendommen som mellemstation, ikke helt ulig det faktum, at de kristnes gamle testamente er en af jødedommens vigtigste hellige bøger. Ifølge Islam var Muhammed profeternes segl, dvs. han afsluttede profeternes samlede gerning, og fik bragt gudetroen tilbage på sit oprindelige spor. Mange muslimer vil derfor sige, at man ikke skabte en ny religion, men blot genoprettede den gamle. Denne indstilling kan man også se tydeligt i den muslimske omgang med de to andre monoteistiske religioner, og i de muslimske religiøse ritualer. Islam var i langt tid langt mere pragmatisk og fremkommelig i sin omgang med de to andre monoteistiske religioner. Jøder og kristne levede således langt mere frit og lovmæssigt beskyttet i middelalderens muslimske lande, end jøder og muslimer gjorde på samme tid i kristne lande. Hvad de muslimske ritualer angår, ser man også tydeligt et sammenfald. De muslimske og jødiske spise og renselsesregler er for eksempel meget ens. Blandt andet er det forbudt begge parter af spise svin. Tanken om et lineært udviklingsforløb kan man også se ved, at Islam ser mange af de jødiske og kristne profeter som meget vigtige. Jesus er for eksempel den 4 vigtigste profet efter Muhammed, Moses og Abraham. I Islam taler man decideret om bogens folk hvormed der menes jøder, kristne og muslimer. I de muslimske lande havde jøder og kristne en række rettigheder og pligter, som ikke monoteister ikke havde, hvilket alt i alt var en større fordel end ulempe. Vigtige religiøse skrifter: De to vigtigste religiøse skrifter i Islam er først og fremmest Koranen, den hellige bog hvori man kan læse de budskaber som Gud gav Muhammed direkte og ordret. Det næst vigtigste er Hadith. Optegnelser over profetens udsagn og gerninger. Hvorfor skændes vi? Taget alle disse ligheder og sammenfald mellem religionerne i betragtning, kan det undre at der har været og fortsat er, så meget fjendskab mellem muslimer, kristne og jøder. Der er tydeligvis en række teologiske forskelle, som er næsten uoverstigelige. For med tre religioner der hævder der kun er én sand Gud, og mener deres egen er den rigtige, kan det ikke undgå at føre til uoverensstemmelser. Mange af de forskelle, som man taler om i dag, og som sætter skarpe skel i Europa mellem kristne og muslimer, handler i høj grad lige så meget om kultur som om religion. Konfliktpunkter som sex før ægteskabet, tørklæder, valg af ægteskabspartner, og unges ret til medbestemmelse i samfundet bunder langt mindre i religion end i forskellige kulturelle normer blandt nye og gamle indbyggere i de europæiske lande, og på tværs af generationer. I alle tre religioner kan man finde strenge regler om seksuel mådehold, respekt for de ældre og påklædning, men hvordan de takles og behandles handler i høj grad om det pågældende lands kultur og religionshistoriske udvikling. Går man bare 100 år tilbage i tiden, vil man for eksempel kunne se, at det i Danmark blev betragtet som moralsk og religiøst helt forkert at have sex før ægteskabet og man tillagde ikke ungdommens holdninger og drømme særlig stor betydning.

6 En dialog om hvad der er den mest rigtige og retfærdige måde at indrette et samfund på, er altid vigtig, og en forudsætning for at et samfund kan udvikle sig. Når man ikke kun taler om ideologiske, men også religiøse forskelle, er det vigtigt at en sådan dialog foregår med respekt for hinandens synspunkter og at man husker på, at det er meget fundamentale forhold man diskuterer, som man højst sandsynligt hverken kan eller skal forsøge at nå til enighed om. Men dialogen er stadig meget vigtigt, da den gør det muligt for os at forstå hinandens forskelligheder bedre, hvilket kan være med til at gøre det nemmere at forstå, når kristne og muslimer foretager sig ting, som forekommer modparten særdeles mærkeligt og forkert, ud fra ens eget kulturelle og religiøse ståsted. FORBEHOLD Det er vigtigt at understrege at dette dokument er udfærdiget af ARAB udvalget. Indholdet er udformet på baggrund af forfatternes personlige viden og dømmekraft, og i forhold til forskellene mellem kristendommen og Islam er det vigtigt at pointere, at det ovenfor beskrevne ikke skal ses som et udtryk for KFUM Spejdernes officielle holdning. Rigtig mange mennesker vil formentlig være i dele af denne fremstilling, så udvis altid respekt og hensynsfuldhed, når talen falder på forskelle mellem kristendommen og Islam, der er mange holdninger til dette spørgsmål, og det kan føre til en meget lang og følelsesladet debat. Skrevet af: Martin Brorson Prag

Kampen om landet og byen

Kampen om landet og byen Mellemøstenhar gennem tiderne påkaldt sig stor opmærksomhed, og regionen er i dag mere end nogensinde genstand for stor international bevågenhed. På mange måder er Palæstina, og i særdeleshed Jerusalem

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1 25-01-2015 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Matt. 17,1-9 Hvem skal vi tro på? Moses, Muhammed eller Jesus? I 1968 holdt Kirkernes Verdensråd konference i Uppsala i Sverige,

Læs mere

Opgaver til islam Til hvert kapitel er der udarbejdet en række opgaver.

Opgaver til islam Til hvert kapitel er der udarbejdet en række opgaver. Opgaver til islam Til hvert kapitel er der udarbejdet en række opgaver. Disse opgaver er spørgsmål, som lægger op til en diskussion. Langt de fleste spørgsmål har ikke et korrekt svar, men afhænger af

Læs mere

Arbejdsform: Klasseundervisning og samtale, gruppearbejde og individuelle øvelser.

Arbejdsform: Klasseundervisning og samtale, gruppearbejde og individuelle øvelser. Årsplan 6-7. klasse 2016/2017 Eleverne har 2 lektioner om ugen i skoleåret. I faget religion vil der i løbet af året bliver arbejdet med nedenstående temaer. Undervisningen er bygget op omkring clio online

Læs mere

Nutid: Teksten i dag Hvad bruger religiøse mennesker teksten til i dag?

Nutid: Teksten i dag Hvad bruger religiøse mennesker teksten til i dag? Kopiside 3 A Fortællinger Kopiside 3 B Fortællinger Hvad handler teksten om? Opstil de vigtigste punkter. Hvordan præsenterer teksten modsætninger såsom godt-ondt, mand-kvinde, Gud-menneske? Modsætninger

Læs mere

Religionernes spiseregler

Religionernes spiseregler Religionernes spiseregler Stinna Ahrenst Omtalen af, hvad der er rent og urent, og hvad man må spise og ikke må spise, findes i alle fem hovedreligioner Inden for alle religioner spiller begreberne renhed

Læs mere

Læseplan for Religion

Læseplan for Religion Formål Læseplan for Religion Formålet med religionsundervisningen er At styrke elevernes identitet og deres syn på fremtiden. At eleverne skal opnå en viden om deres egen religion og have kendskab til

Læs mere

Guide til konfirmandprojekt

Guide til konfirmandprojekt Guide til konfirmandprojekt - møde mellem konfirmander og unge muslimer Præster siger om projektet... Konfirmanderne blev meget glade og stolte af deres egen tro. Det var en helt anden måde at snakke om

Læs mere

Lærervejledning Forslag til hvordan Lille Eid og Eid-pynt bruges i undervisningssammenhæng

Lærervejledning Forslag til hvordan Lille Eid og Eid-pynt bruges i undervisningssammenhæng Lærervejledning Forslag til hvordan Lille Eid og Eid-pynt bruges i undervisningssammenhæng Indholdsfortegnelse 1. Introduktion/Aldersgruppe 2. Overblik over bøgerne og websitet 3. De fire faser: 3.1. Kort

Læs mere

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog. Historiefaget.dk: Mellemøsten før 1400 Mellemøsten før 1400 Mellemøstens historie før 1400 var præget af en række store rigers påvirkning. Perserriget, Romerriget, de arabiske storriger og det tyrkiske

Læs mere

Kultur og samfund. Tro og Ritualer. Totemdyr

Kultur og samfund. Tro og Ritualer. Totemdyr Tro og Ritualer Totemdyr TRIN 1 Opgave: Lav dit eget totemdyr Lad eleverne lave deres eget totemdyr. De skal selv finde på, hvilke egenskaber dyret skal have. Tag udgangspunkt i følgende spørgsmål Hvad

Læs mere

Den religiøse dimension

Den religiøse dimension Den religiøse dimension Oplæg til fordybelse 1 Hvad er den religiøse dimension? Ordet dimension: En dimension noget, som altid vil være der. Rummet har tre dimensioner: længde, bredde og højde. Tiden er

Læs mere

Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være

Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være TPL-skema USH6 kap. Tro og tanker Livsfilosofi og etik (Fase ) Eleven kan, i skrift og tale, udtrykke sig nuanceret om grundlæggende tilværelsesspørgsmål i relation til den religiøse dimensions betydning

Læs mere

Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag

Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag Hvad skal denne tekst bruges til? Selvom I har gennemgået modulet mundtligt, kan teksten være god at læse igennem, fordi

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 20.s.e.trinitatis Prædiken til 20.søndag efter trinitatis Tekst. Matt. 21,28-44.

Bruger Side Prædiken til 20.s.e.trinitatis Prædiken til 20.søndag efter trinitatis Tekst. Matt. 21,28-44. Bruger Side 1. 10-10-2016 Prædiken til 20.søndag efter trinitatis 2016. Tekst. Matt. 21,28-44. Hvor skal vi sætte skellet? Et skel sættes omkring en have eller et stykke jord for at vise hvad der er mit.

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 2.s.i fasten Prædiken til 2.søndag i fasten Tekst. Matt. 15,21-28.

Bruger Side Prædiken til 2.s.i fasten Prædiken til 2.søndag i fasten Tekst. Matt. 15,21-28. Bruger Side 1 12-03-2017 Prædiken til 2.søndag i fasten 2017. Tekst. Matt. 15,21-28. Først. Hvor stærkt er et reb? Jeg har fået hængt et reb op her. Hvad kan det bære? Foreslå at vi hænger et barn op i

Læs mere

Årsplan Team Asteroider Danmark i Verden 2014 / 2015

Årsplan Team Asteroider Danmark i Verden 2014 / 2015 Årsplan Team Asteroider Danmark i Verden 2014 / 2015 Faget Danmark i Verden skal støtte imødegå børnenes nysgerrighed. Undervisningen skal lede frem mod, at børnene tilegner sig en viden, som sætter dem

Læs mere

Korstogene. Opfordring fra paven. Jerusalem erobres. Vidste du, at.. Mellemøsten samles. Tempelherrerne. Handel. Korstog til andre lande.

Korstogene. Opfordring fra paven. Jerusalem erobres. Vidste du, at.. Mellemøsten samles. Tempelherrerne. Handel. Korstog til andre lande. Historiefaget.dk: Korstogene Korstogene I 1099 erobrede kristne korsfarere Jerusalem fra muslimerne. De skabte et kongedømme, som varede i hele 200 år. Af Kurt Villads Jensen Opdateret 11. december 2013

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 03-05-2015 Prædiken til 4.s.e. påske 2015.docx. Prædiken til 4. søndag efter påske 2015. Tekst: Johs. 16,5-16.

Lindvig Osmundsen Side 1 03-05-2015 Prædiken til 4.s.e. påske 2015.docx. Prædiken til 4. søndag efter påske 2015. Tekst: Johs. 16,5-16. Lindvig Osmundsen Side 1 03-05-2015 Prædiken til 4. søndag efter påske 2015. Tekst: Johs. 16,5-16. Det er forår. Trods nattekulde og morgener med rim på græsset, varmer solen jorden, og det spirer og gror.

Læs mere

TPL-skema USH4 kap. 1 Tro og tanker

TPL-skema USH4 kap. 1 Tro og tanker TPL-skema USH4 kap. Tro og tanker Livsfilosofi og etik (Fase ) Eleven kan redegøre for sammenhængen mellem etiske principper og moralsk praksis i hverdagslivet og i religiøse problemstillinger / Eleven

Læs mere

I det lys er der et særligt aspekt af Marias højsang, jeg synes, er meget væsentligt for os i dag.

I det lys er der et særligt aspekt af Marias højsang, jeg synes, er meget væsentligt for os i dag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 13. marts 2016 Kirkedag: Mariæ bebudelse/b Tekst: Luk 1,46-55 Salmer: SK: 721 * 71 * 72 * 73 LL: 721 * 71 * 441 * 72 * 481,2 * 73 Jeg vil gerne tage en

Læs mere

Årsplan Team Vega Danmark i Verden 2014 / 2015

Årsplan Team Vega Danmark i Verden 2014 / 2015 Årsplan Team Vega Danmark i Verden 2014 / 2015 Faget Danmark i Verden skal støtte imødegå børnenes nysgerrighed. Undervisningen skal lede frem mod, at børnene tilegner sig en viden, som sætter dem i stand

Læs mere

Selam Friskole. Religion. Målsætning og læseplan

Selam Friskole. Religion. Målsætning og læseplan Selam Friskole Religion Målsætning og læseplan September 2009 Religionsundervisning Formål for faget Formålet med undervisningen i kundskab til islam er, at eleverne erkender og forstår, at den religiøse

Læs mere

Indhold i multimediefortællingerne Velkommen til mit hjem

Indhold i multimediefortællingerne Velkommen til mit hjem Indhold i multimediefortællingerne Velkommen til mit hjem Generelt om fortællingerne I de fire fortællinger møder vi Alma, Halime, Mohanad og Philip, der fortæller om hverdagen hjemme hos dem. Og der bliver

Læs mere

TPL-skema kap. 1 Tro og tanker

TPL-skema kap. 1 Tro og tanker TPL-skema kap. Tro og tanker Livsfilosofi og etik (Fase ) grundlæggende tilværelsesspørgsmål i forhold til den religiøse dimension / Eleven har viden om grundlæggende tilværelsesspørgsmål, som de kommer

Læs mere

De ord, hvis sammenhæng med det religiøse vi måske har glemt i vores kultur, er gave og offer.

De ord, hvis sammenhæng med det religiøse vi måske har glemt i vores kultur, er gave og offer. Skærtorsdag den 5. april 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 17.30. Tekster: 2.Mosebog 12,1-11 og Matt. 26,17-30. Salmer: 466-476/473 P.H. Bartolin - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

teentro Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende 2. En Gud derude 3. Gud hernede 4. Hvorfor kom Jesus? frikirkelig konfirmation

teentro Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende 2. En Gud derude 3. Gud hernede 4. Hvorfor kom Jesus? frikirkelig konfirmation teentro frikirkelig konfirmation Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende Målet med denne samling er at have det sjovt og lære hinanden at kende. For at både du og teenagerne skal få mest muligt ud

Læs mere

ÅRSPLAN Religion 8.-9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018

ÅRSPLAN Religion 8.-9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018 ÅRSPLAN Religion 8.-9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018 Eleverne i 8.-9.klasse har religion to lektioner om ugen. Undervisningen i religionsfaget tager udgangspunkt i nedenstående temaer, som er bygget op omkring

Læs mere

Salmer: 679, Hvor er din verden rig; 61, 680. Tema: Den gode del. Evangelium: Luk. 10,38-42

Salmer: 679, Hvor er din verden rig; 61, 680. Tema: Den gode del. Evangelium: Luk. 10,38-42 Kl. 9.00 Burkal Kirke Salmer: 679, Hvor er din verden rig; 61, 680 Tema: Den gode del Evangelium: Luk. 10,38-42 Jesus havde nogle gode venner i landsbyen Bethania lige uden for Jerusalem. Det var de to

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015.docx 12-07-2015. side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015. Tekst. Matt. 5,20-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015.docx 12-07-2015. side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015. Tekst. Matt. 5,20-26. side 1 Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015. Tekst. Matt. 5,20-26. Ord udgør en meget stor og vigtig del af vores liv. Man kan næsten sige det, at ord er liv. Nogen af os er snakker meget, andre snakker

Læs mere

Omvendelse. »Og tror ikke på jer selv og sagde: Vi have Abraham til Fader (Mt 3: 9)

Omvendelse. »Og tror ikke på jer selv og sagde: Vi have Abraham til Fader (Mt 3: 9) Omvendelse Den bibelske omvendelse udgør ikke en holdningsændring fremmes af den menneskelige bevidsthed. Integrerer et liv før mænd siger et andet aspekt af det kristne liv, ikke anger fremmes af evangeliet.

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Uddrag af artikel 1-3 fra Verdenserklæringen om Menneskerettighederne

Uddrag af artikel 1-3 fra Verdenserklæringen om Menneskerettighederne Samvær Kan man opstille love og regler, rettigheder og pligter i forhold til den måde, vi er sammen på og behandler hinanden på i et samfund? Nogen vil måske mene, at love og regler ikke er nødvendige,

Læs mere

Årsplan 2-3. klasse 2018/2019

Årsplan 2-3. klasse 2018/2019 Årsplan 2-3. klasse 2018/2019 Eleverne har 2 lektioner om ugen i skoleåret. I faget religion vil der i løbet af året bliver arbejdet med nedenstående temaer. Undervisningen er bygget op omkring clio online

Læs mere

HADITH & USUL AL-HADITH

HADITH & USUL AL-HADITH HADITH & USUL AL-HADITH Underviser: Hafiza Aqsa Mushtaq 26. august 2017 E-mail: aqsa@saifi.dk Fahm al-din (2017, 2. halvår), al-jāmiʿah al-muḥammadiyyah al-saifiyyah Sarfrāz al-ulūm Tlf.: 30 58 30 30 E-mail:

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26. 26-06-2016 side 1 Prædiken til 5. s. e. trinitatis 2016. Tekst. Matt. 16,13-26. Den tyske forfatter og præst Wilhelm Busch skriver fra nazitidens Tyskland. Det var i 1934, da nazisterne slog til lyd for,

Læs mere

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 2. s efter hellig tre konger 2014 ha. OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 Jeg har altid syntes, at det var ærgerligt, at afslutningen, på mødet mellem den samaritanske

Læs mere

ET FLERKULTURELT OG INTERRELIGIØST UNGDOMSPROJEKT, DER SER FREMAD KFUM-SPEJDERNE I DANMARK ARAB-UDVALGET

ET FLERKULTURELT OG INTERRELIGIØST UNGDOMSPROJEKT, DER SER FREMAD KFUM-SPEJDERNE I DANMARK ARAB-UDVALGET Det dansk tunesiske spejdersamarbejde ET FLERKULTURELT OG INTERRELIGIØST UNGDOMSPROJEKT, DER SER FREMAD KFUM-SPEJDERNE I DANMARK ARAB-UDVALGET ET LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDSPROJEKT I august 2008 indledte KFUM-Spejderne

Læs mere

Kristendom. Johan Galtung. www.visdomsnettet.dk

Kristendom. Johan Galtung. www.visdomsnettet.dk 1 Kristendom & Islam Johan Galtung www.visdomsnettet.dk 2 Kristendom & Islam Af Johan Galtung (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Sandheder udelukker ikke hinanden Konfliktarbejder: Hvorfor

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side Prædiken til Bededag Tekst: Matt. 7, 7-14.

Lindvig Osmundsen. Side Prædiken til Bededag Tekst: Matt. 7, 7-14. Lindvig Osmundsen. Side 1 22-04-2016. Tekst: Matt. 7, 7-14. Når et barn kommer til sin far og beder om noget, så stoler det på at faderen vil give det barnet beder om, så sandt faderen kan give det. Der

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Integrationspolitik. Integration i Gladsaxe Kommune. Bilag 1. Udkast til ny Integrationspolitik (færdigt udkast)

Gladsaxe Kommunes Integrationspolitik. Integration i Gladsaxe Kommune. Bilag 1. Udkast til ny Integrationspolitik (færdigt udkast) Gladsaxe Kommunes Integrationspolitik Integration i Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune har en målsætning om at medvirke til, at alle borgere i kommunen kan leve et selvstændigt, aktivt, sundt og ansvarligt

Læs mere

Inspiration til fagligt indhold

Inspiration til fagligt indhold Inspiration til fagligt indhold På dette ark finder du inspiration til det faglige indhold til aktiviteten Kampen om verdensreligionerne. Nedenfor finder du ordkort og opgaveplade i to versioner en let

Læs mere

Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel

Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Børnerapport 3 Juni 2007 Opdragelse 2007 En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Kære medlem af Børne- og Ungepanelet Her er den tredje børnerapport fra Børnerådet til dig. Rapporten handler

Læs mere

Djævelens taktik JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING

Djævelens taktik JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING Djævelens taktik JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING! 1. Petersbrev 5:8-9! Vær årvågne og på vagt! Jeres modstander, Djævelen, går omkring som en! brølende løve og leder!efter nogen at sluge; tå ham

Læs mere

GUDSBEGREBET.I.ISLAM

GUDSBEGREBET.I.ISLAM GUDSBEGREBET.I.ISLAM I Allahs Navn, den Nådige, den Barmhjertige. Det er et kendt faktum, at ethvert sprog har et eller flere udtryk, som bruges i forbindelse med Gud og undertiden i forbindelse med mindre

Læs mere

Jeg har min Gud til at se mig

Jeg har min Gud til at se mig Jeg har min Gud til at se mig Denne tekst er egnet som læsetekst fra 5. klasse og op. Tahrir fortæller om at være muslimsk pige i et dansk samfund. Jeg kom til Danmark fra Irak lige på det tidspunkt, hvor

Læs mere

Min kulturelle rygsæk

Min kulturelle rygsæk 5a - Drejebog - Min kulturelle rygsæk - s1 Hvad KAN en aktiv medborger i fællesskaber Min kulturelle rygsæk Indhold Fælles Mål Denne øvelsesrække består af fire øvelser, der beskæftiger sig med kultur

Læs mere

Vikar-Guide. 1. Fælles gennemgang: Opgaven kræver farver.

Vikar-Guide. 1. Fælles gennemgang: Opgaven kræver farver. Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Kristendom 4. - 5. klasse Religiøse symboler 1. Fælles gennemgang: Opgaven kræver farver. Udlever opgaverne og lad eleverne kigge på de forskellige symboler. Spørg dem

Læs mere

Tekster: Sl , Matt Salmer: 588, 651, 644, 787

Tekster: Sl , Matt Salmer: 588, 651, 644, 787 Tekster: Sl 51.3-19, Matt. 3.1-10 Salmer: 588, 651, 644, 787 Johannes Døberen er en på en gang fascinerende og skræmmende skikkelse. Han er fuldstændig kompromisløs. Han har et eneste mål med det, han

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag Johs. 3,16-21; Sl. 104,24-30; Apg. 10,42-48a Salmer: 290, 42, , 292 (alterg.) 725

Prædiken til 2. pinsedag Johs. 3,16-21; Sl. 104,24-30; Apg. 10,42-48a Salmer: 290, 42, , 292 (alterg.) 725 Prædiken til 2. pinsedag Johs. 3,16-21; Sl. 104,24-30; Apg. 10,42-48a Salmer: 290, 42, 298--283, 292 (alterg.) 725 Lad os bede! Kærligheds og sandheds ånd! Vi beder dig: Kom over os, nu mens vi hører ordet,

Læs mere

Bruger Side Prædiken til Pinsedag Prædiken til Pinsedag Tekst. Johs. 14,

Bruger Side Prædiken til Pinsedag Prædiken til Pinsedag Tekst. Johs. 14, Bruger Side 1 15-05-2016. Tekst. Johs. 14, 15-21. Der er altid noget overstadigt over Pinsesøndags gudstjeneste. Det er så let at synge og i al sin glans stråler livslyset over Guds nåde. Det er centrum

Læs mere

Kristi himmelfart. B Luk 24,46-53 Salmer: I Jerusalem er der bygget kirker alle de steder, hvor der skete noget

Kristi himmelfart. B Luk 24,46-53 Salmer: I Jerusalem er der bygget kirker alle de steder, hvor der skete noget Kristi himmelfart. B. 2018. Luk 24,46-53 Salmer: 355-253-259 257-472-251 I Jerusalem er der bygget kirker alle de steder, hvor der skete noget centralt omkring Jesus. Det er valfartsteder den dag i dag,

Læs mere

Arbejdsform: Klasseundervisning og samtale, gruppearbejde og individuelle øvelser.

Arbejdsform: Klasseundervisning og samtale, gruppearbejde og individuelle øvelser. Årsplan 5. klasse 2017/2018 Eleverne har 2 lektioner om ugen i skoleåret. I faget religion vil der i løbet af året bliver arbejdet med nedenstående temaer. Undervisningen er bygget op omkring Clio online

Læs mere

Gud sætter Abraham på en prøve

Gud sætter Abraham på en prøve Det Gamle Testamente Gud sætter Abraham på en prøve I Det Gamle Testamente prøver Gud Abraham, da han beder ham om at ofre sønnen Isak. Abraham gennemfører næsten ofret, men bliver i sidste øjeblik stoppet

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 204/205 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 4/5. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. Årsplan for kristendom FAG: Kristendom

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Brevet. Materielle Tid Age B9 90 min 13-15. Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold

Brevet. Materielle Tid Age B9 90 min 13-15. Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold 1 Brevet Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø Indhold Dette materiale indeholder tre korte og nært beslægtede aktiviteter, der kredser om mobning, skældsord og om, hvordan man fremmer et positivt

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015.docx 30-08-2015 side 1. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015.docx 30-08-2015 side 1. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37. 30-08-2015 side 1 Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37. En kollega sagde engang noget, som jeg kom til at tænke på, da jeg skulle forberede prædikenen til i dag over den barmhjertige

Læs mere

Lindvig Osmundsen Prædiken til Skærtorsdag 2016 Bording Side 1. Prædiken til Skærtorsdag Tekst. Johs 13,1-15. Fodvaskningen.

Lindvig Osmundsen Prædiken til Skærtorsdag 2016 Bording Side 1. Prædiken til Skærtorsdag Tekst. Johs 13,1-15. Fodvaskningen. Prædiken til Skærtorsdag 2016 Bording Side 1 Prædiken til Skærtorsdag 2016. Tekst. Johs 13,1-15. Fodvaskningen. Skærtorsdag er en dag hvor der skete meget i Jesu liv. Jesu er i Bethania hvor han har overnattet

Læs mere

Debat. Debat Light. Dette debatoplæg er det første i en række af tre. som forberedelse til drøftelserne

Debat. Debat Light. Dette debatoplæg er det første i en række af tre. som forberedelse til drøftelserne ydningen t daglige ørelse af og handspejderen ave et edt i for-. Landsmøde Debat Dette debatoplæg er det første i en række af tre.,, Vi tror, vi mener, vi lærer... November 2003 Debatoplæggene er tænkt

Læs mere

Dansk, historie, samfundsfag, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. beherske ord og begreber fra mange forskellige fagområder

Dansk, historie, samfundsfag, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. beherske ord og begreber fra mange forskellige fagområder 1 Kønsroller Materiele Time Age B8 45 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer Indhold Refleksionsøvelse, hvor eleverne reflekterer over samfundsbestemte kønsnormer, kønsroller, kønsidentitet og

Læs mere

Integration i Gladsaxe Kommune

Integration i Gladsaxe Kommune Integration i Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune har en målsætning om at medvirke til, at alle borgere i kommunen kan leve et selvstændigt, aktivt, sundt og ansvarligt liv til glæde for den enkelte og til

Læs mere

SKT JOSEFS SKOLE. Kultur og Identitet. xxxxxxxxxxx

SKT JOSEFS SKOLE. Kultur og Identitet. xxxxxxxxxxx SKT JOSEFS SKOLE. Kultur og Identitet. xxxxxxxxxxx 08-12-2009 Problemstilling: Der findes flere forskellige kulturer, nogle kulturer er mere dominerende end andre. Man kan ikke rigtig sige hvad definitionen

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Det skal medvirke til, at eleverne bliver i stand til at

Læs mere

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Mere end ord og begreber og livsstil Mere end modeller og koncepter og typer Mere end nådegaver og tjeneste Mere end ledelse og lederskab

Læs mere

2. pinsedag 16. maj Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset. Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød

2. pinsedag 16. maj Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset. Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød Kl. 11.00 Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød Evangelium: Joh. 6,44-51 Pinsedag kom Helligånden over apostlene, og Peter holdt en brandtale.

Læs mere

8.s.e.trin.A. 2015 Matt 7,15-21 Salmer: 402-300-336 390-398-666 Vogt jer for de falske profeter, siger Jesus. Så sidder I måske en forventning om, at

8.s.e.trin.A. 2015 Matt 7,15-21 Salmer: 402-300-336 390-398-666 Vogt jer for de falske profeter, siger Jesus. Så sidder I måske en forventning om, at 8.s.e.trin.A. 2015 Matt 7,15-21 Salmer: 402-300-336 390-398-666 Vogt jer for de falske profeter, siger Jesus. Så sidder I måske en forventning om, at jeg skal udpege den og den som falsk profet. Dér må

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 15-11-2015 Prædiken til 24.s.e.trinitatis 2015. Prædiken til 24.søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Matt. 9,18-26..

Lindvig Osmundsen Side 1 15-11-2015 Prædiken til 24.s.e.trinitatis 2015. Prædiken til 24.søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Matt. 9,18-26.. Lindvig Osmundsen Side 1 15-11-2015 Prædiken til 24.søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Matt. 9,18-26.. Det var sådan lidt underligt at vælge første salme til gudstjenesten i dag. Jeg skulle måske have

Læs mere

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 754 Se, nu stiger solen 448 - fyldt af glæde 412 - som vintergrene 158 - Kvindelil din tro er stor 192 v. 7 du som har dig selv mig givet 375 Alt står

Læs mere

ISLAM, MUSLIMSKE FAMILIER OG DEN DANSKE FOLKESKOLE

ISLAM, MUSLIMSKE FAMILIER OG DEN DANSKE FOLKESKOLE ISLAM, MUSLIMSKE FAMILIER OG DEN DANSKE FOLKESKOLE RAMMESÆTNING 1. Forskningsspørgsmål og undren 2. Hvorfor islam og muslimer? 3. Hvorfor familier? 4. Hvorfor skoler? 5. Hvilke slags skoler? 6. Forskningsprojekt

Læs mere

Islams principper DIN OG SHARIA

Islams principper DIN OG SHARIA ----- - Kapitel 6 Din og sharia Forskellen mellem Din og Sharia Kilden til Sharia Fiqh Tassawwuf DIN OG SHARIA Indtil nu har vi taget os af din, eller tro. Nu kommer vi til en diskussion der gælder profeten

Læs mere

Det er nemmere at skabe en løgn, end at være sandhed.

Det er nemmere at skabe en løgn, end at være sandhed. Bruger Side 1 13-08-2017 Prædiken til 8.søndag efter trinitatis 2017. Tekst. Matt. 7, 15-21. Det er nemmere at skabe en løgn, end at være sandhed. Det emne som denne søndags gudstjeneste tager op, er den

Læs mere

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13 Parforhold anno 2010 Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse: Forord:... 3 Formål med undersøgelsen:... 3 Analysens fakta:... 3 Hvor meget tid bruger par

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

DEN KRISTNE BØNS KENDETEGN BØNNEN I JESU NAVN

DEN KRISTNE BØNS KENDETEGN BØNNEN I JESU NAVN Joh 16,23-28, s.1 Prædiken af Morten Munch 5 s e påske / 21. maj 2017 Tekst: Joh 16,23b-28 DEN KRISTNE BØNS KENDETEGN BØNNEN I JESU NAVN Afskedstaler handler som regel mest om fortiden, om fælles erfaringer

Læs mere

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens ondskab, selvom vi godt ved, at den findes. Djævelen er Guds

Læs mere

Kerneværdi 2 - Vi vil leve af Bibelen

Kerneværdi 2 - Vi vil leve af Bibelen Ledervejledning er et ledermateriale, som du som teenleder, konfirmandleder, forkynder, eller dig som har andet arbejde med teenagere, kan bruge og finde inspiration i. Vi har som mål for vores TeenTools,

Læs mere

Årsplan kristendomskundskab 9.årgang 2019/2020

Årsplan kristendomskundskab 9.årgang 2019/2020 Årsplan kristendomskundskab 9.årgang 2019/2020 Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til forståelse af den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen

Læs mere

TROENS TRÆ. Morgenavisen Jyllands-Posten.

TROENS TRÆ. Morgenavisen Jyllands-Posten. TROENS TRÆ ISRAEL INDHOLD Tekst: ORLA BORG. Illustration og layout: RINA KJELDGAARD PARADIS Side 13 DOMMEDAG Side 12 DEN KRISTNE TRO Side 9 DEN JØDISKE TRO Side 10 DEN MUSLIMSKE TRO Side 11 MOSES Side

Læs mere

"I begyndelsen var ordet," begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os:

I begyndelsen var ordet, begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os: Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, 25/9 2016 Vor Frue Kirke Københavns Domkirke Stine Munch Da evangelisten Johannes vil fortælle evangeliet om Jesus Kristus begynder han historien på samme måde

Læs mere

Livet giver dig chancer hver dag

Livet giver dig chancer hver dag Gnisten som guide I de momenter, hvor du lykkes at være dig selv, kommer helheden. Hvis du på dit livs rejse får nogle af de glimt igen og igen, begynder det at blive mere meningsfyldt at leve. Når gnisten

Læs mere

FORLIGELSENS VEJ. Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26

FORLIGELSENS VEJ. Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26 Mat 5,20-26 s.1 Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26 FORLIGELSENS VEJ To slags vrede Vrede og forsoning er to store temaer i ethvert menneskes liv og i samfundet til

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Hvilke af begreberne har især betydning for synet på mennesket, og hvilke har især religiøs betydning?

Hvilke af begreberne har især betydning for synet på mennesket, og hvilke har især religiøs betydning? Bevidstheden Oplæg til fordybelse 1 Begreber Hvordan kan man inddele naturen? Hvilke kategorier er det nærliggende at inddele naturen og hele virkeligheden i? Det kan gøres på mange forskellige måder:

Læs mere

Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten

Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten I. Indledning Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten tænkes med. Sabbatten spiller en stor

Læs mere

Grindsted Privatskole Kristendom 8. Kl. 17/18

Grindsted Privatskole Kristendom 8. Kl. 17/18 Vi arbejder, ligesom folkeskolen, hen imod nye Fælles Mål for kristendom efter 9. Klasse, som kan ses via dette link: http://www.emu.dk/sites/default/files/kristendomskundskab%20 %20januar%202016.pdf Vi

Læs mere

Indhold. 7 1. samling: Bibelens røde tråd. 13 2. samling: Helligånden formidler. 20 3. samling: Shhh! Gud taler. 26 4. samling: Nåde-leverandør

Indhold. 7 1. samling: Bibelens røde tråd. 13 2. samling: Helligånden formidler. 20 3. samling: Shhh! Gud taler. 26 4. samling: Nåde-leverandør Indhold 5 Forord 6 Vejledning 7 1. samling: Bibelens røde tråd 13 2. samling: Helligånden formidler 20 3. samling: Shhh! Gud taler 26 4. samling: Nåde-leverandør 32 5. samling: Lev i Bibelen 39 6. samling:

Læs mere

10 vigtigste ting at vide om advent L -Xl

10 vigtigste ting at vide om advent L -Xl Adventskransens fire lys symboliserer de fire adventssøndage inden jul. Levende lys hører adventstiden til, fordi julen ifølge kristendommen handler om, at Jesus kom til jorden som verdens lys - at han

Læs mere

Discipel 24/7 CELLEGRUPPER Cellegruppernes formål

Discipel 24/7 CELLEGRUPPER Cellegruppernes formål Rentemestervej 109 Discipel 24/7 2400 København NV CELLEGRUPPER Cellegruppernes formål At vokse sammen i troen og i livet som discipel til Guds ære. I cellegrupperne ønsker vi at hjælpe hinanden til at

Læs mere

til vores medmennesker, og vi kan ændre på vores egen adfærd, og leve efter De ti Bud i forhold til Gud og næsten.

til vores medmennesker, og vi kan ændre på vores egen adfærd, og leve efter De ti Bud i forhold til Gud og næsten. Gudstjeneste i Gørløse & Lille Lyngby Kirke den 27. juli 2014 Kirkedag: 6.s.e.Trin/B Tekst: Matt 19,16-26 Salmer: Gørløse: 402 * 356 * 414 * 192 * 516 LL: 402 * 447 * 449 *414 * 192 * 512,2 * 516 I De

Læs mere

Prædiken til 2.søndag efter trinitatis Tekst. Lukas 14,25-35.

Prædiken til 2.søndag efter trinitatis Tekst. Lukas 14,25-35. 05-06-2016 side 1 Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2016. Tekst. Lukas 14,25-35. Det er en dårlig reklame tekst for kristendommen vi lige har læst. Ingen ville skrive sådan i en annonce eller i en

Læs mere

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin. Årsplan for 5A kristendomskundskab skoleåret 2012-13 IK Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.

Læs mere

1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl søndag efter påske - Joh 8, / Dette hellige

1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl søndag efter påske - Joh 8, / Dette hellige 1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl. 10 4. søndag efter påske - Joh 8,28-36 15-338 - 679 / 492-476 - 426 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Jesus sagde da til

Læs mere

Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00

Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00 Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00 Semesterstart pastoralseminariet 313 Kom regn af det høje Hilsen kollekt-læsning 684 o Jesus du al nådes væld Læsning trosbekendelse 396 Min mund

Læs mere

Maglebjergskolens seksualpolitik

Maglebjergskolens seksualpolitik Maglebjergskolens seksualpolitik Seksualpolitikken for Maglebjergskolen tager udgangspunkt i skolens målsætning og danner ramme om og udstikker retningslinjer for arbejdet med elevernes seksualitet. Derudover

Læs mere

Tekster: 2 Mos 32, , Åb 2,1-7, Joh 8,42-51

Tekster: 2 Mos 32, , Åb 2,1-7, Joh 8,42-51 Tekster: 2 Mos 32,7-10.30-32, Åb 2,1-7, Joh 8,42-51 Salmer: Lem kl 10.30 330 Du som ud af intet skabte (mel. Peter Møller) 166.1-3 Så skal dog Satans rige (mel. Guds godhed vil) 166.4-7 52 Du Herre Krist

Læs mere

Trinitatis søndag 31. maj 2015

Trinitatis søndag 31. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: At komme ind i Guds rige Salmer: 723, 356, 416; 582, 6 Evangelium: Joh. 3,1-15 Mange har i tidens løb spekuleret på hvorfor Nikodemus kom til Jesus om natten. Nikodemus var

Læs mere

Cases og handlemuligheder

Cases og handlemuligheder Den svære samtale Cases og handlemuligheder Der er 9 cases og du skal vælge dem, der er mest relevante for den pågældende klasse. Cases: 1. Ligestilling 2. Beskyttelse af privatlivet 3. Religionsfrihed

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 3.s. i fasten 2015.docx 08-03-2015. side 1. Prædiken til 3. s. i fasten 2015. Tekst: Luk. 11,14-28.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 3.s. i fasten 2015.docx 08-03-2015. side 1. Prædiken til 3. s. i fasten 2015. Tekst: Luk. 11,14-28. side 1 Prædiken til 3. s. i fasten 2015. Tekst: Luk. 11,14-28. Gud er den stærkeste magt, som kan beskytte et menneske på dets vej gennem livet. Jeg vil tage jer med til landet med 13 måneders solskin.

Læs mere