AT DELE LEJR MED EN TUNESISK GRUPPE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "AT DELE LEJR MED EN TUNESISK GRUPPE"

Transkript

1 AT DELE LEJR MED EN TUNESISK GRUPPE At dele lejrplads med en fremmed spejdergruppe er altid en balanceakt i samarbejde. Man gør aldrig tingene helt på samme måde, og det kræver gensidig respekt og opmærksomhed, for at få det hele til at fungere ordentligt. Jeres gruppe skal snart dele Korpslejroplevelsen med en tunesisk spejdergruppe. Her vil forskellene ikke kun bestå i vaner og traditioner, men også være præget af religiøse og kulturelle aspekter. Nedenstående er en række faktorer som I som gruppe bør overveje og tale om både blandt ledere og børn, før i tager af sted på lejren, for derigennem at sikre en så sjov og gnidningsfri lejr for alle deltagerne. Vi håber i vil finde den behjælpelig, at I alle får en rigtig god lejr. Mvh ARAB udvalget. KØNSOPDELING Det tunesiske spejderkorps er administrativt kønsopdelt, hvilket betyder at de kvindelige medlemmer er medlem af WAGGS og de mandlige af WOSM. Meget lig Det Danske Spejderkorps i Danmark. Denne konstruktion er dog i det tunesiske tilfælde ikke kun valgt af administrative årsager, men også fordi man i Tunesien visse steder differentierer aktiviteterne mellem de to køn og opdeler drenge og piger til møderne. I forbindelse med det daglige spejderarbejde er der stor forskel på, hvordan den enkelte tunesiske gruppe stiller sig i forhold til, hvad drenge og piger må lave sammen. Som tommelfingerregel kan man regne med, at de mindre børn gerne må lave aktiviteter sammen, men der kan være visse restriktioner når børnene kommer i teenagealderen. Rent geografisk er reglen at tunesiske grupper fra syd, i højere grad kønsopdeler end grupperne i nord. Som I nok kan læse ud af ovenstående, er det ikke muligt at sige noget entydigt om, hvad de tunesiske spejdere må og ikke må på tværs af kønnene, og derfor er det så meget desto vigtigere at I gør en dyd ud af at inddrage de tunesiske ledere og spørge dem til råds, hvis I skal lave aktiviteter sammen, eller hvis tuneserne skal af sted på aktivitet alene. Sørg for at de tunesiske ledere ved hvad aktiviteten går ud på, og om der indgår elementer som kropskontakt og opdeling af patruljerne i mindre enheder, hvor man kan forestille sig, at en pige kan komme i en gruppe bestående udelukkende af danskere. På den måde får de tunesiske ledere mulighed for at tage ansvar og forholde sig til, om den pågældende aktivitet er passende at deltage i for deres spejdere, og i som danske ledere risikerer ikke at blive stillet til regnskab for, hvad de tunesiske børn har lavet, eller i sidste øjeblik få at vide, at de tunesiske spejdere ikke må deltage i den pågældende aktivitet. Det er dog under ingen omstændigheder jeres ansvar at finde erstatningsaktiviteter, hvis de tunesiske spejdere ikke vil deltage i en given aktivitet. MAD I Tunesien spises ikke svinekød af religiøse årsager. Svinekød udgør, en stor del af menuen på danske spejderlejre og i mange danske hjem, hvorfor det er vigtigt at huske at informere værtsfamilierne om at undgå svinekødet, både i forbindelse med homestays og lejre i Danmark. Derudover skal alt kød serveret for de tunesiske spejdere være Halal-slagtet, hvilket vil sige at det slagtes efter specifikke religiøse forskrifter. Det vil altså sige, at det ikke er nok at købe normalt kalv, lam eller kylling. Kødet er mærket på en speciel måde, hvis det er halal. Som oftest er alt kylling fra Danmark halal. (Fisk kan altid serveres, hvis man ikke har adgang til halalslagtet kød). I Tunesien spiser man generelt senere end man gør i Danmark og man ser det som høfligt at spise det der bliver serveret og at spise op. Der er således både ligheder og forskelle mellem dansk og tunesisk bordskik, og også her vil det være en god ide at tage en snak med de tunesiske ledere i starten af lejren om, hvordan i skal indrette jeres program for madlavning, opvask, bordregler osv. Vær ikke bange for at stille krav, og set i forhold til ovenstående regler om kønsfordeling, så er det kun godt for drengene at lære, at hvis man vil have noget at spise, så skal man også være med til at lave maden!

2 RELIGION En række af forskellene mellem det danske og tunesiske spejderkorps, kan tilskrives religiøse forskelle. Dog er der umiddelbart flere lighedspunkter mellem vores to religioner end man umiddelbart går ud fra. Disse ligheder skyldes, at vi i begge religioner deler Det Gamle og Det Nye Testamente. Muslimerne har derudover deres egen hellige bog: Koranen. Prøv eventuelt at se de forskellige ligheder og forskelle mellem vores to religioner her: eller læs Islam for Begyndere som er vedhæftet nedenfor dette skriv. FERIER OG HELLIGDAGE Den arabiske kalender følger månen, hvilket gør, at deres højtid Ramadanen og efterfølgende Eid ikke ligger samme tid hvert år. Begge højtider kan give problemer for udveksling og samarbejde, da Ramadanen er fastemåneden for muslimer, hvilket vanskeliggør spejderlejre, og Eid er festen efter Ramadanen, og kan sammenlignes med de kristnes juleaften, hvor man ser meget til familie og venner. I år starter Ramadanen ca. den 11. august og Eid er formentlig den 9. september i Nordeuropa. Hvilket betyder, at det ikke vil være aktuelt for Korpslejren. Cirka tidspunkterne skyldes at de muslimske højtider følger månekalenderen i modsætning til den Gregorianske kalender, så i forhold til den Gregorianske kalender, forskydes de muslimske helligdage. Ca 11 dage frem hvert år. BEKLÆDNING, HERUNDER ÅRSSTJERNER Kravene til daglig påklædning er anderledes i Tunesien end i Danmark. De grundlæggende forskelle er opsummeret nedenfor: Som hovedregel er benene tildækket til knæet. Skuldrene er dækket. Når man går i moske skal kvinder bære tørklæde, og mændene skal have lange bukser på. På stranden har man badetøj på, og kvinderne går som udgangspunkt ikke i bikini. Det er af stor betydning at være ordentlig klædt i et arabisk land, så folk prøver altid at gå så pænt klædt som muligt. Dog i væsentlig mindre grad på en spejderlejr. Generelt er det en god ide at lure stemningen og se hvad tuneserne gør. Hvis du er i tvivl kan du altid spørge dig frem hos de tunesiske ledere eller en af rejselederne. Det er vigtigt at pointere at ovenstående ikke skal ses som et sæt regler for, hvordan vi som danskere skal klæde os, men som en hjælp til at forudsige, hvor der kan opstå konflikt og diskussion i forhold til påklædning. Det er vigtigt at udvise respekt for vores samarbejdspartner, men det er også vigtigt at de forstår at de er på besøg hos os, hvor der gælder andre regler og skikke end i Tunesien. Vi opfordrer til at I som ledergruppe tager en fælles snak om påklædning så tidligt som muligt, så i kan få udstukket nogle retningslinjer enten for alle eller for hhv. de tunesiske og danske spejdere, så det ikke bliver et diskussionsemne i en situation hvor det vil være svært at tale sig til rette på stående fod. Vores årsstjerner (en sekskantet stjerne båret ved højre brystlomme visende det antal år spejderen har været medlem af korpset) kan vække yderst uheldige associationer grundet ligheden med jødestjernen/zionismens symbol. Denne stjerne vil derfor kunne fremkalde stærke reaktioner hos nogle. Vi har informeret vores samarbejdspartner om, at symboliken ikke har nogen sammenfald med zionismens symbol, og pointeret at ved besøg i Danmark måtte de tunesiske spejdere respektere dette mærke og i videst muligt omfang prøve at forstå, at der intet religiøst eller politisk ligger bag. Det kan være nødvendigt at forklare dette igen, for tunesere der ikke har deltaget i samarbejdet før. SPROG Arabisk er et sprog langt fra dansk og engelsk. Der er standard arabisk, som er fælles for de arabiske lande, og så har landene deres dialekt. Den tunesiske dialekt bærer tydeligt præg af fortiden som fransk koloni. Tuneserne lærer engelsk i skolerne samtidig med os, det er det tredje sprog efter arabisk og fransk. Det er dog stadig et fåtal af tuneserne, der er i stand til at føre en flydende samtale på engelsk.

3 KROPSSPROG Uden at tænke over det udfører vi konstant, i samhandling med andre, ekspressiv kommunikation delvist ufrivilligt gennem vores kropssprog. Mange af disse udtryk er for os naturlige og vi forstår hinanden uden at tænke herover, men vores kropssprog kan opfattes anderledes af tunerserne. et eksempel kan nævnes i vores vink med pegefingeren af betydningen kom, som i Tunesien opfattes som yderst uhøfligt. Det er vigtigt at vi som danskere er bevidste om vores kropssprog, men der opfordres dog ikke til overdreven forsigtighed. Opstår der misforståelser fra den ene eller den anden side er det vigtigt at få talt om det. PUNKTLIGHED Vi har i Danmark en meget høj grad af punktlighed. At vores samarbejdspartner har samme forhold til deadlines og mødetidspunkter kan vi ikke forvente, men da store dele af finanserne til det kommende projekt vil komme fra dansk side, er det yderst vigtigt at bl.a. ansøgningsfrister hos DUF bliver overholdt. Ydermere har vi behov for som spejdere at kunne stole på aftaler om tidspunkter, da vi igen har ansvaret for distribution af informationer, rejsetider og afholdelse af arrangementer. Punktligheden bør, efter anbefaling fra DUF, behandles med tuneserne, så det italesættes hvorfor det er så vigtigt for os. SAMTALEEMNER OG PRÆSENTATION AF VENNER I Tunesien er der en høj grad af ytringsfrihed, men visse emner kan ikke diskuteres på grund af landets politiske historie. Det vil derfor ikke være muligt at snakke politik i en ikke-politisk organisation, som spejderne er, og man skal være påpasselig og varsom når man diskuterer religion. Historisk set har den arabiske region et ekstremt følsomt område i form af staten Israel. Det er et spørgsmål om stærke følelser, som den dag i dag udgør et område som skal behandles med så stor forsigtighed, at vi vil opfordre til at undgå at tale herom. I den arabiske kultur har det stor betydning, at andre (især betydningsfulde personer) siger god for en. Derfor vil du opleve, at du vil blive præsenteret for folk hvor de vil blive rost og beskrevet. Husk, at det kan være en god ide at gøre det samme - Introducerer hinanden, gerne med megen ros, beskrivelse af personens funktion samt en lille anekdote. Derudover kan det være en god ide at huske på følgende: Der er en anden kultur mht berøring mellem mænd Danskere taler lidt og relativt lavmældt, tuneserne taler meget og temmelig højt. Arabere kan derfor tro, at der er noget galt eller at det der foregår ikke er godt nok hvis man bare sidder og chiller lidt, og som dansker kan man nemt føle sig skældt ud, når man taler med en tuneser. Ros gerne tunesiske ledere der gør et godt stykke arbejde gerne mens andre (især højere i hierarkiet) hører på det. Der er ingen jantelov i Tunesien, og det vil øge chancerne for, at den person du arbejder godt sammen med, kan få tingene igennem som I ønsker det. Vi er værter, hvilket betyder at tuneserne vil forvente stor gæstfrihed fra vores side, men også generelt accepterer (efter en vis debat) at tingene bliver på vores måde. ALDER, AUTORITET OG TITLER Som behandlet i foregående afsnit er de nære pårørende af en anden betydning i de arabiske lande. De fleste unge bor hjemme indtil de gifter sig. Omkostningerne for indgåelse af ægteskab i Mellemøsten er høje, hvorfor mange først bliver gift efter at være fyldt de tredive. Dette medvirker til at hæve aldersgrænsen for, hvornår man socialt set går fra ung til voksen. Faderen er familiens overhoved. Således hænger autoritet sammen med alder, og til en vis grad også køn. I det professionelle liv er titler meget vigtige. Således oplever danske ungdomsorganisationer ofte, at opfattelsen af ung -begrebet adskiller sig i høj grad fra den vi arbejder med herhjemme. En hierarkisk beslutningsstruktur skaber en stor grad af personafhængighed. Kender man ikke den rette kan tingene ikke lykkes. Kender man omvendt den rette, kan tingene nogle gange lykkes med en forbavsende hastighed

4 I vores samarbejde på lejren vil det derfor være vigtigt at finde frem til hvem, der er den endelige beslutningstager, og sørge for at han, for det vil være en ældre mand der er øverst i hierarkiet, er indforstået med den konkrete beslutning. Ellers risikerer man at en leder siger ja til en given beslutning, men at den efterfølgende bliver annulleret af Alfa hannen højere oppe, uden at det nødvendigvis bliver kommunikeret tilbage til jer danske ledere, hvilket selvsagt kan give problemer. I de arabiske spejderorganisation er der derfor mange gamle og ikke mange unge ledere. Derfor kan det virke mærkeligt på tuneserne at vi er helt unge der har meget ansvar. Vær derfor opmærksom på kontakten mellem unge danskere og gamle tunesere, og forklar tuneserne grundigt, at unge danske ledere har lige så meget at skulle have sagt som ældre, og at det derfor i dansk kulturforståelse er uforskammet at overhøre eller tilsidesætte unge lederes ideer, holdninger og argumenter. ALKOHOL Det er ikke tilladt for muslimer at drikke alkohol. Nogle af vores kontakter i Tunesien nyder et glas vin i ny og næ. Således er alkoholforbudet kontekstafhængigt. Fredag er dagen for bøn og det kan i særlig grad denne dag virke fornærmende, hvis udefrakommende drikker alkohol. I spejdersammenhænge er det helt udelukket at drikke alkohol, også for lederne. Kombineret med at Korpslejren officielt er alkoholfri, vil det være en god ide, hvis I tænker over, hvordan I vil forholde jer til lederhygge og alkohol i lejren. ISLAM FOR BEGYNDERE Begyndelsen: Muhammeds liv og Islams udbredelse på den arabiske halvø Islam betyder hengivelse til Gud og Allah, som er en sammentrækning af ordene al il lah betyder Guden. Allerede her, kan man se vigtigheden ved at påpege i Islam, at man giver sig hen til én Gud. Islam er også med rette blevet betegnet som den yngste af de monoteistiske verdensreligioner (Religioner der mener der kun er én Gud.) Islam trådte ind på den historiske og religiøse verdensscene i første halvdel af 6 - tallet, da handelsmanden Muhammed (født 570. e.kr) i 610 fik en profetisk drøm, hvor han af ærkeenglen Gabriel blev pålagt at være Guds sendebud. Muhammed påtog sig denne opgave og begyndte efter kort tid, at prædike i Mekka. Muhammeds gerninger var i starten primært profetiske, og medens han virkede i sin fødeby Mekka, formanede han først og fremmest folk, at føre et fromt og socialt engagerende liv. I 622 tvang modstanderne af Muhammed ham til at forlade Mekka og drage til byen Yathrib, senere Medina (af Madinat an nabi, profetens by). Denne vigtige handling markerer indledningen til den islamiske tidsregning og førte også til, at Muhammed trådte i karakter som politiker og hærfører. Muhammed havde stor succes med at mægle og udglatte uoverensstemmelser mellem de forskellige arabiske stammer, som ellers traditionelt havde ligget i evige konflikter, i høj grad med blodhævnsbegrebet som drivkraft. Ved at forene stammerne omkring en fælles tro på Allah, og få nedtonet brugen af blodhævn styrkede Muhammed Islams politiske og økonomiske magt. Han svækkede yderligere sine modstandere gennem en række vigtige militære sejre. Tilsammen banede det vejen for, at han i 630 kunne vende tilbage til Mekka, og indtage byen uden kamp. Efterfølgende behandlede han sine tidligere modstandere nådigt, og vandt derved endnu flere tilhængere. Kaabaén, den sorte Hellige sten der tidligere havde været centrum for den polyteistiske flergudedyrkelse, på den arabiske halvø (Som i dag består af Saudi Arabien, Yemen Oman, Qatar, Bahrain og De forenede Emirater) blev nu gjort til Islams centrum. Vigtige elementer af Islam Islam holder som andre monoteistiske religioner fast i sit absoluthedskrav, dvs. at det er en stor synd at tilbede andre Guder end den ene. I Islams tilfælde altså Allah. Troen er i høj grad bygget op omkring de 5 søjler Trosbekendelse Bøn Almisser (skat) Faste

5 Pilgrimsfærd til Mekka. Islam består dels af en række faste og skemalagte ritualer, så som de fem daglige bønner mod Mekka, som kombineres med en række mere sociale religiøse fester. Bønnen foregår enten i hjemmet, eller i moskeen, det islamiske gudshus. Islam, jødedommen og kristendommen En muslim vil typisk sige, at Islam er den tredje og endelige version af Guds vilje, med jødedommen som første skridt og kristendommen som mellemstation, ikke helt ulig det faktum, at de kristnes gamle testamente er en af jødedommens vigtigste hellige bøger. Ifølge Islam var Muhammed profeternes segl, dvs. han afsluttede profeternes samlede gerning, og fik bragt gudetroen tilbage på sit oprindelige spor. Mange muslimer vil derfor sige, at man ikke skabte en ny religion, men blot genoprettede den gamle. Denne indstilling kan man også se tydeligt i den muslimske omgang med de to andre monoteistiske religioner, og i de muslimske religiøse ritualer. Islam var i langt tid langt mere pragmatisk og fremkommelig i sin omgang med de to andre monoteistiske religioner. Jøder og kristne levede således langt mere frit og lovmæssigt beskyttet i middelalderens muslimske lande, end jøder og muslimer gjorde på samme tid i kristne lande. Hvad de muslimske ritualer angår, ser man også tydeligt et sammenfald. De muslimske og jødiske spise og renselsesregler er for eksempel meget ens. Blandt andet er det forbudt begge parter af spise svin. Tanken om et lineært udviklingsforløb kan man også se ved, at Islam ser mange af de jødiske og kristne profeter som meget vigtige. Jesus er for eksempel den 4 vigtigste profet efter Muhammed, Moses og Abraham. I Islam taler man decideret om bogens folk hvormed der menes jøder, kristne og muslimer. I de muslimske lande havde jøder og kristne en række rettigheder og pligter, som ikke monoteister ikke havde, hvilket alt i alt var en større fordel end ulempe. Vigtige religiøse skrifter: De to vigtigste religiøse skrifter i Islam er først og fremmest Koranen, den hellige bog hvori man kan læse de budskaber som Gud gav Muhammed direkte og ordret. Det næst vigtigste er Hadith. Optegnelser over profetens udsagn og gerninger. Hvorfor skændes vi? Taget alle disse ligheder og sammenfald mellem religionerne i betragtning, kan det undre at der har været og fortsat er, så meget fjendskab mellem muslimer, kristne og jøder. Der er tydeligvis en række teologiske forskelle, som er næsten uoverstigelige. For med tre religioner der hævder der kun er én sand Gud, og mener deres egen er den rigtige, kan det ikke undgå at føre til uoverensstemmelser. Mange af de forskelle, som man taler om i dag, og som sætter skarpe skel i Europa mellem kristne og muslimer, handler i høj grad lige så meget om kultur som om religion. Konfliktpunkter som sex før ægteskabet, tørklæder, valg af ægteskabspartner, og unges ret til medbestemmelse i samfundet bunder langt mindre i religion end i forskellige kulturelle normer blandt nye og gamle indbyggere i de europæiske lande, og på tværs af generationer. I alle tre religioner kan man finde strenge regler om seksuel mådehold, respekt for de ældre og påklædning, men hvordan de takles og behandles handler i høj grad om det pågældende lands kultur og religionshistoriske udvikling. Går man bare 100 år tilbage i tiden, vil man for eksempel kunne se, at det i Danmark blev betragtet som moralsk og religiøst helt forkert at have sex før ægteskabet og man tillagde ikke ungdommens holdninger og drømme særlig stor betydning.

6 En dialog om hvad der er den mest rigtige og retfærdige måde at indrette et samfund på, er altid vigtig, og en forudsætning for at et samfund kan udvikle sig. Når man ikke kun taler om ideologiske, men også religiøse forskelle, er det vigtigt at en sådan dialog foregår med respekt for hinandens synspunkter og at man husker på, at det er meget fundamentale forhold man diskuterer, som man højst sandsynligt hverken kan eller skal forsøge at nå til enighed om. Men dialogen er stadig meget vigtigt, da den gør det muligt for os at forstå hinandens forskelligheder bedre, hvilket kan være med til at gøre det nemmere at forstå, når kristne og muslimer foretager sig ting, som forekommer modparten særdeles mærkeligt og forkert, ud fra ens eget kulturelle og religiøse ståsted. FORBEHOLD Det er vigtigt at understrege at dette dokument er udfærdiget af ARAB udvalget. Indholdet er udformet på baggrund af forfatternes personlige viden og dømmekraft, og i forhold til forskellene mellem kristendommen og Islam er det vigtigt at pointere, at det ovenfor beskrevne ikke skal ses som et udtryk for KFUM Spejdernes officielle holdning. Rigtig mange mennesker vil formentlig være i dele af denne fremstilling, så udvis altid respekt og hensynsfuldhed, når talen falder på forskelle mellem kristendommen og Islam, der er mange holdninger til dette spørgsmål, og det kan føre til en meget lang og følelsesladet debat. Skrevet af: Martin Brorson Prag

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog. Historiefaget.dk: Mellemøsten før 1400 Mellemøsten før 1400 Mellemøstens historie før 1400 var præget af en række store rigers påvirkning. Perserriget, Romerriget, de arabiske storriger og det tyrkiske

Læs mere

TROENS TRÆ. Morgenavisen Jyllands-Posten.

TROENS TRÆ. Morgenavisen Jyllands-Posten. TROENS TRÆ ISRAEL INDHOLD Tekst: ORLA BORG. Illustration og layout: RINA KJELDGAARD PARADIS Side 13 DOMMEDAG Side 12 DEN KRISTNE TRO Side 9 DEN JØDISKE TRO Side 10 DEN MUSLIMSKE TRO Side 11 MOSES Side

Læs mere

Islam. Islams historiske udvikling

Islam. Islams historiske udvikling Islam Islam, vb. (salama): fred, harmoni, hengivelse, underkastelse Muslim: den, der underkaster sig Allah er almægtig - har krav på msk.ts abs. lydighed Underkastelse i taknemmelighed over for den, man

Læs mere

Kultur og samfund. Tro og Ritualer. Totemdyr

Kultur og samfund. Tro og Ritualer. Totemdyr Tro og Ritualer Totemdyr TRIN 1 Opgave: Lav dit eget totemdyr Lad eleverne lave deres eget totemdyr. De skal selv finde på, hvilke egenskaber dyret skal have. Tag udgangspunkt i følgende spørgsmål Hvad

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

MANUSKRIPT TIL PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN

MANUSKRIPT TIL PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN MANUSKRIPT TIL PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN KVINDE 26 ÅR KONVERTERET TIL ISLAM BÆRER TØRKLÆDE NYUDDANNET JURIST ANSÆTTELSESSAMTALEN (Scene 1) Introduktion til scenen: Fahilla har

Læs mere

Spørgsmål og Svar om Islamisk Monoteisme

Spørgsmål og Svar om Islamisk Monoteisme 50 Spørgsmål og Svar om Islamisk Monoteisme Sheikh Muhammad At-Tamimi 1. Spørgsmål: Hvem er din Rabb (Herre, Skaber)? Svar: Min Rabb er Allah, som har skabt mig og alt, hvad der eksisterer. Han forsyner

Læs mere

Årsplan Team Vega Danmark i Verden 2014 / 2015

Årsplan Team Vega Danmark i Verden 2014 / 2015 Årsplan Team Vega Danmark i Verden 2014 / 2015 Faget Danmark i Verden skal støtte imødegå børnenes nysgerrighed. Undervisningen skal lede frem mod, at børnene tilegner sig en viden, som sætter dem i stand

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 30 35 Interviewe del 1 Det dit eget valg. Side 36 og 37 Interviewe del 2. Islams udbredelse

Indholdsfortegnelse. Side 30 35 Interviewe del 1 Det dit eget valg. Side 36 og 37 Interviewe del 2. Islams udbredelse 2 Indholdsfortegnelse. Side 3 Side 4 Side 5 Side 7 10 Indholdsfortegnelse Indledning Islams udbredelse Islams udspring Side 30 35 Interviewe del 1 Det dit eget valg Side 36 og 37 Interviewe del 2 Du skal

Læs mere

24. APRIL. Endelige resultater RESULTATER MUSLIMER I DANMARK

24. APRIL. Endelige resultater RESULTATER MUSLIMER I DANMARK DR 24. APRIL Endelige resultater RESULTATER MUSLIMER I DANMARK 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Kort om Capacent Research 3 2. Baggrund 4 Frekvenstabeller med holdningsvariable 5 3. Krydstabuleringer med gren

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 204/205 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 4/5. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. Årsplan for kristendom FAG: Kristendom

Læs mere

Den sidste rejse. Helle Lykke Nielsen

Den sidste rejse. Helle Lykke Nielsen ANALYSIS May 2013 Den sidste rejse Helle Lykke Nielsen Stadig flere muslimer vælger at lade sig begrave i Danmark. Der findes i dag to muslimske gravpladser i Danmark, en i Odense og en i Brøndby syd for

Læs mere

Præsentation af ph.d.-projektet. Empiriske eksempler. Døden som realitet. Døden som tabu. Dødsangst og professionalisme

Præsentation af ph.d.-projektet. Empiriske eksempler. Døden som realitet. Døden som tabu. Dødsangst og professionalisme Præsentation af ph.d.-projektet Empiriske eksempler Døden som realitet Døden som tabu Dødsangst og professionalisme Afdække hvordan kristne og muslimske kræftpatienter anvender trosrelaterede erfaringer

Læs mere

Forord Denne ramadan folder henvender sig først og fremmest til unge muslimer med

Forord Denne ramadan folder henvender sig først og fremmest til unge muslimer med Forord Denne ramadan folder henvender sig først og fremmest til unge muslimer med henblik på at give en dybere forståelse for hvad Ramadanen handler om og vejleder til en bedre/sundere faste. Samt til

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

Den sande tro. Hvilken religion. fortæller os sandheden? 20 studiebreve for muslimer om Abrahams tro. Den sande tro fra Abraham til endens tid

Den sande tro. Hvilken religion. fortæller os sandheden? 20 studiebreve for muslimer om Abrahams tro. Den sande tro fra Abraham til endens tid Den sande tro 20 studiebreve for muslimer om Abrahams tro Den sande tro fra Abraham til endens tid Hvilken religion fortæller os sandheden? Emne 1 Den sande tro fra Abraham til endens tid Der findes mange

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

Kristendomskundskab. Fjordskolen. Aabenraa

Kristendomskundskab. Fjordskolen. Aabenraa 2011 Kristendomskundskab Fjordskolen Kristendomskundskab Om faget Ifølge Folkeskoleloven 5 stk. 2 omfatter undervisningen i den 9-årige grundskole kristendomskundskab for alle elever på 1. til 9. klassetrin

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække Salmer DDS 68: Se, hvilket menneske DDS 649: Skal fri og frelst

Læs mere

Dansk ICYE International Cultural Youth Exchange

Dansk ICYE International Cultural Youth Exchange Vi håber, at denne brochure kan svare på jeres spørgsmål omkring det at være værtsfamilie. Har I yderligere spørgsmål er I selvfølgelig velkomne til at kontakte Dansk ICYE s sekretariat. Hvis I er interesserede

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Urup Kirke. Søndag d. 28. april 2013 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer.

Urup Kirke. Søndag d. 28. april 2013 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer. 1 Urup Kirke. Søndag d. 28. april 2013 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh. 16,5-15. 1. tekstrække. Salmer. DDS 402 Den signede dag med fryd vi ser. DDS 317 Livets fylde,

Læs mere

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek Etisk Regnskab for Silkeborg Bibliotek Tillæg: Børnenes udsagn i grafisk fremstilling Ved en beklagelig fejl er dette materiale faldet ud af hovedudgaven af det etiske regnskab. Tillægget kan som det øvrige

Læs mere

Kvinders forhold indenfor islam

Kvinders forhold indenfor islam Af Elín Lóa Krístiansdóttir 15. marts 2009 Forord Min opgave handler om kvinders forhold som køn indenfor islam som religion. Jeg ser på islam som religion, der er grundlagt på patriarkalske ideer og det

Læs mere

Forholdet mellem Koranen og Sunnah en

Forholdet mellem Koranen og Sunnah en Forholdet mellem Koranen og Sunnah en Af Abdelilah Ghiyati, cand. pæd. studerende Op igennem historien har der altid været nogen, der har villet adskille Koranen og Sunnah en. Profeten Mohammed (Gfvmh)

Læs mere

De nye danskere. - det nye potentiale. Er der plads til etniske minoriteter med handicap i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan?

De nye danskere. - det nye potentiale. Er der plads til etniske minoriteter med handicap i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan? De nye danskere - det nye potentiale Er der plads til etniske minoriteter med handicap i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan? De nye danskere, det nye potentiale At give plads til mennesker med

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

Årsplan for projekt på 9.årgang

Årsplan for projekt på 9.årgang 1 Årsplan for projekt på 9.årgang - Den alternative Skole 2014/15 Årsprojektet på 9. årgang: Danmark i verden - Samfundsopbygning - Rettigheder og pligter i Danmark (ytringsfrihed, religionsfrihed, stemmeret,

Læs mere

KunstCentret Silkeborg Bad

KunstCentret Silkeborg Bad KunstCentret Silkeborg Bad 17. januar - 19. april 2015 Jens Galschiøt: Abrahams Børn En kunstinstallation med skulpturen FUNDAMENTALISM af Jens Galschiøt om Jødedommen, Kristendommen og Islam 1 Om begrebet

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Retten til et liv før døden

Retten til et liv før døden Retten til et liv før døden Gudstjeneste ideer Mennesker verden rundt oplever at deres grundlæggende rettigheder fratages dem og dermed deres ret til et værdigt liv før døden. Ret til mad og vand, sundhed

Læs mere

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG Knud Erik Andersen og Inger Røgild: Paulus og de første kristne Illustreret af Frank Madsen Haase & Søns Forlag 2011 Redaktion:

Læs mere

Marts 2005 8 A A S E O G P E R

Marts 2005 8 A A S E O G P E R Marts 2005 Netop i disse uger har vi travlt med at arrangere Ordet og Israels sommerstævne, som skal finde sted på Djurslands Efterskole, og tilmeldingerne løber ind i en lind strøm. Sidste år var der

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Tema 16 Værdier og religion - Individ og Samfund Værdier kvantiteter kvaliteter bedre værdifuldt Værdier handler om moral , det gode

Tema 16 Værdier og religion - Individ og Samfund Værdier kvantiteter kvaliteter bedre værdifuldt Værdier handler om moral , det gode Tema 16 Værdier og religion - Individ og Samfund Du skal kunne forklare, hvordan styreformen (magten) i et samfund kan grundlægges på to vidt forskellige måder. Du skal kunne fortælle noget om, hvordan

Læs mere

Den kulturelle grav. Muslimske gravsteder i Danmark. Helle Lykke Nielsen

Den kulturelle grav. Muslimske gravsteder i Danmark. Helle Lykke Nielsen ANALYSIS June 2013 Den kulturelle grav Muslimske gravsteder i Danmark Helle Lykke Nielsen Døden er universel, men måden vi begraves på, og det gravsted vi efterlader os, er i høj grad kulturelt betinget.

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Vin og Spiritus Organisationen i Danmark

Vin og Spiritus Organisationen i Danmark Vin og Spiritus Organisationen i Danmark Børsen 1217 København K Telefon 33 74 65 59 Fax 33 74 60 80 vsod@vsod.dk www.vsod.dk Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade 6 1057 København K November

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Klokkeringning Der ringes tre gange med en halv times mellemrum inden gudstjenesten begynder, den sidste ringning sluttes med bedeslagene, som er tre gange

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter helligtrekonger, Joh 2,1-11. 1. tekstrække

Prædiken til 2. søndag efter helligtrekonger, Joh 2,1-11. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 18. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter helligtrekonger, Joh 2,1-11. 1. tekstrække Salmer DDS 356: Almagts Gud, velsignet vær DDS 422: Hellig,

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Åbningshistorie. kend kristus: Teenagere

Åbningshistorie. kend kristus: Teenagere Studie 1 Guds ord 9 Åbningshistorie Jeg stod bagerst i folkemængden i indkøbscentret og kiggede på trylleshowet. Men min opmærksomhed blev draget endnu mere mod den lille pige ved siden af mig end mod

Læs mere

Mellemrummets Palæstina studietur

Mellemrummets Palæstina studietur Mellemrummets Palæstina studietur Marts 2015 Café Mellemrummet har i løbet af 2014 givet deres overskud fra cafeen i støtte til AcionAid s globale platform i, hvor unge palæstinensere deltager i kurser,

Læs mere

Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel. Derfor flygter hans forældre med ham til 1) Ægypten X) Jordan 2) Nazaret

Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel. Derfor flygter hans forældre med ham til 1) Ægypten X) Jordan 2) Nazaret Tip rigtige om Menneskesønnen kapitel - Hvad er kristendommens symbol? ) slangen X) lyset ) korset Jesus bliver født i ) Jerusalem X) Betlehem ) Nazaret Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel.

Læs mere

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne v. Thorkild Schousboe Laursen Denne gudstjeneste er lavet med særligt henblik på Skt. Stefans dag, men med de nødvendige ændringer

Læs mere

Hvem er AlbedoBizz ApS

Hvem er AlbedoBizz ApS Hvem er AlbedoBizz ApS AlbedoBizz hjælper dig med at eksporterer eller etablere dig i Tyrkiet. - Nemt, hurtigt og med minimale risici og forpligtelser. Vi overtager stafetten efter at Væksthuset og eksportrådet

Læs mere

VÆRDIER I DANSKE BAPTISTERS SPEJDERKORPS. En vejledning for førere

VÆRDIER I DANSKE BAPTISTERS SPEJDERKORPS. En vejledning for førere VÆRDIER I DANSKE BAPTISTERS SPEJDERKORPS En vejledning for førere Danske Baptisters Spejderkorps, Gl. Gugvej 21, 9000 Aalborg Tlf. 98 16 62 50. E-mail: dbs@dbs.dk Spejderarbejdet tager udgangspunkt i 4

Læs mere

SPILLET OM DANMARK LÆRERVEJLEDNING. Spillets formål: Kort om spillet: - et spil af Roskilde Museum og Fabulab

SPILLET OM DANMARK LÆRERVEJLEDNING. Spillets formål: Kort om spillet: - et spil af Roskilde Museum og Fabulab LÆRERVEJLEDNING SPILLET OM DANMARK - et spil af Roskilde Museum og Fabulab LÆRERVEJLEDNING SPILLET OM DANMARK er udviklet af Roskilde Museum i samarbejde med Gunnar Wille, Jakob Wille, Niels Valentin og

Læs mere

Livet giver dig chancer hver dag

Livet giver dig chancer hver dag Gnisten som guide I de momenter, hvor du lykkes at være dig selv, kommer helheden. Hvis du på dit livs rejse får nogle af de glimt igen og igen, begynder det at blive mere meningsfyldt at leve. Når gnisten

Læs mere

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se.

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. januar 2015 Kirkedag: 2.s.e.H3K Tekst: Joh 2,1-11 Salmer: SK: 22 * 289 * 144 * 474 * 51,1-2 LL: 22 * 447 * 449 * 289 * 144 * 474 * 430 Moses vil gerne

Læs mere

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r Fadervor B I b e l e n å b n e r b ø n n e n b e l e n å b n e r b ø n n e f o r j u n i o r e r f o r j u n i o r e r Bibelen Nu skal du læse i Bibelen. Har du selv en bibel, så kan du bruge den! Hvis

Læs mere

Lignelsen om de betroede talenter

Lignelsen om de betroede talenter Lignelser Tema Nogle gange siger vi ikke direkte, hvad vi mener. Det kan være fordi, der er noget, der er svært at få sagt, eller noget, der er svært at forklare. I sådanne tilfælde kan man benytte sig

Læs mere

Prædiken til juleaften, Luk. 2,1-14.

Prædiken til juleaften, Luk. 2,1-14. 1 Grindsted Kirke. Tirsdag d. 24. december 2013 kl. 15.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til juleaften, Luk. 2,1-14. Forløb Klokkeringning. Præludium. Indgangsbøn. 1. salme: DDS 94 Det kimer nu til julefest.

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Euroislam - eksisterer det i Danmark? af dr.theol. Lissi Rasmussen, stiftspræst og leder af Islamisk-Kristent Studiecenter, København

Euroislam - eksisterer det i Danmark? af dr.theol. Lissi Rasmussen, stiftspræst og leder af Islamisk-Kristent Studiecenter, København Euroislam - eksisterer det i Danmark? af dr.theol. Lissi Rasmussen, stiftspræst og leder af Islamisk-Kristent Studiecenter, København I hvilken retning udvikler islam sig i Danmark? Er det muligt at være

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

Submission - om kristendom og islam og den augsburgske trosbekendelse. Kurt Villads Jensen, maj 2006

Submission - om kristendom og islam og den augsburgske trosbekendelse. Kurt Villads Jensen, maj 2006 1 Submission - om kristendom og islam og den augsburgske trosbekendelse. Kurt Villads Jensen, maj 2006 Den augsburgske trosbekendelse melder klart ud i allerførste paragraf: Det guddommelige væsens enhed

Læs mere

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK Foto: Jiri Hanzl Hvorfor skal vi se filmen? Formålet med at se filmen er, at I skal: Kunne beskrive genrekendetegn for historiske film og diskutere genrens udtryk Få kendskab

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE AF BØRN OG UNGE I FORENINGSLIVET. Erfaringshåndbog

REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE AF BØRN OG UNGE I FORENINGSLIVET. Erfaringshåndbog REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE AF BØRN OG UNGE I FORENINGSLIVET Erfaringshåndbog Kultur- og Fritidsforvaltningen Københavns Kommune 2011 Nærværende håndbog indeholder en række konkrete forslag til, hvad

Læs mere

Islams Principper. www.masjed.dk. Profeten Muhammad (Guds fred være med ham) har pålagt os at tro på de fem trosartikler:

Islams Principper. www.masjed.dk. Profeten Muhammad (Guds fred være med ham) har pålagt os at tro på de fem trosartikler: ---- Kapitel 5 Bøn og tilbedning Tilbedningens ånd Salah Fasten Zakah Hadj Pilgrimsrejsen Et forsvar for islam Jihad BØN OG TILBEDNING Profeten Muhammad (Guds fred være med ham) har pålagt os at tro på

Læs mere

FORÆLDREINDDRAGELSE I FORENINGSLIVET. Erfaringshåndbog

FORÆLDREINDDRAGELSE I FORENINGSLIVET. Erfaringshåndbog FORÆLDREINDDRAGELSE I FORENINGSLIVET Erfaringshåndbog Kultur- og Fritidsforvaltningen Københavns Kommune 2011 Nærværende håndbog indeholder en række konkrete forslag til, hvad man som forening kan gøre,

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Tysk forretningskultur

Tysk forretningskultur Tysk forretningskultur Gør dig ligeværdig med din tyske forretningspartner: Tænk som en tysker og sæt dig ind i reglerne Kultur Sprog Gensidig forståelse HØXBROE CONSULTING v. Birgitte Høxbroe www.hoexbroe-consulting.com

Læs mere

Tema Samarbejde: Konflikt og konfliktløsning

Tema Samarbejde: Konflikt og konfliktløsning Tema Samarbejde: Konflikt og konfliktløsning Formålet med temaet er at give eleverne en forståelse for, hvad en konflikt er, og hvordan de kan løse den. Med temaet vil vi opnå, at konflikter ikke bare

Læs mere

RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL FOREBYGGELSE

RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL FOREBYGGELSE RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL FOREBYGGELSE KONFERENCE SCANDIC ROSKILDE 27.04.2015 PÆDAGOGIK & PSYKOLOGI KURSEROGKONFERENCER.DK RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL

Læs mere

4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6

4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6 4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6 Lad os bede: Kære Herre Jesus Kristus, mød os i dag, og stands os i vores blindhed.

Læs mere

Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 af Helene Dyssegaard Jensen. Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012

Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 af Helene Dyssegaard Jensen. Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 Formål Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen

Læs mere

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det

Læs mere

Scor i Sommerferien EnRigtigMand.dk. Alle rettigheder forbeholdes

Scor i Sommerferien EnRigtigMand.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Scor i Sommerferien Score i sommerferien hvorfor? Hvorfor har jeg valgt at skrive en e-bog om at score i sommerferien? Fordi jeg igen og igen hører fra fyre at de tager til Lloret de Mar, Bulgarien,

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012

Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012 Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012 Fristelser Nogle fristelser har vi ingen problemer med og afviser dem let. Vi slår dem ud af parken.

Læs mere

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 12. oktober 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække Salmer DDS 736: Den mørke nat forgangen er Dåb: DDS 448:

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Denne dagbog tilhører Norah

Denne dagbog tilhører Norah Denne dagbog tilhører Norah Den lille bog, du står med i hænderne nu, er en dagbog fra en russisk pige. Hun hedder Norah og er 12 år gammel. Dagbogen handler om hende og hendes familie. De var russiske

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2015 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Religion C Marie Secher

Læs mere

meningen med Om tro og livsværdier

meningen med Om tro og livsværdier lærersider 119 meningen med Om tro og livsværdier 120 lærersider Fokus Filmen sætter fokus på tro og livsværdier; og på livets rejser, der kan lede en på sporet af meningen med det hele. Både for de unge,

Læs mere

Prædiken til 4. søndag i advent, Vor Frue Kirke, 22. dec. 2014.

Prædiken til 4. søndag i advent, Vor Frue Kirke, 22. dec. 2014. Prædiken til 4. søndag i advent, Vor Frue Kirke, 22. dec. 2014. Stine Munch. I år har været året, hvor vi har forkastet selvudviklings og selvhjælpsbøgerne. Eller det er måske at overdrive, men i hvert

Læs mere

Kulturmødet, dilemmaer og udfordringer afhængig af hvilken kultur man kommer fra

Kulturmødet, dilemmaer og udfordringer afhængig af hvilken kultur man kommer fra Kulturmødet, dilemmaer og udfordringer afhængig af hvilken kultur man kommer fra v. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter duuslisa@gmail.com Baggrund / erfaringer Forskning i sundhed blandt

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Fadderinvitation»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Hvad er en fadder En fadder er et dåbsvidne et vidne på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb,

Læs mere

JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO

JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO 1 INDHOLD Flersprogede forældre 4 Introduktionen til dagtilbud/sfo 4 Det første møde 6 Dagtilbuddets/SFO ens målsætning, regler og dagligdag 6

Læs mere

Du ved måske ikke at jeg har studeret i Oxford, i London, i New York og Paris, jeg foretrækker ørkenen!

Du ved måske ikke at jeg har studeret i Oxford, i London, i New York og Paris, jeg foretrækker ørkenen! Du ved måske ikke at jeg har studeret i Oxford, i London, i New York og Paris, men jeg foretrækker ørkenen! 17 Hmm Hvorfor det? Fordi den er ren! Det bliver ikke let at komme ind i Turban-fortet Det er

Læs mere

Dialogen, sprog og kropssprogets betydning i mødet. V. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter duuslisa@gmail.com

Dialogen, sprog og kropssprogets betydning i mødet. V. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter duuslisa@gmail.com Dialogen, sprog og kropssprogets betydning i mødet V. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter duuslisa@gmail.com Dialogen, sprog og kropssprog Jeg var med en kvinde til læge, hvor lægen siger

Læs mere

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre Foto: Iris Guide Februar 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan vender du den dårlige 12 kommunikation sider i dit parforhold Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer

Læs mere

Bilag 3 til spritstrategien 2011-13

Bilag 3 til spritstrategien 2011-13 Bilag 3 til spritstrategien 2011-13 Forundersøgelsens resultater Arbejdsgruppen har indledningsvis holdt et strategiseminar, hvor Sociologerne Jakob Demant (Center for Rusmiddelforskning) og Lars Fynbo

Læs mere