INFLATION 18 Testopgaver Opgave 18.1 Øvelsesopgaver Udviklingen i prisindeks, marts 2009-marts 2010 Opgave 18.3 The summer of 2008 Opgave 18.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "INFLATION 18 Testopgaver Opgave 18.1 Øvelsesopgaver Udviklingen i prisindeks, marts 2009-marts 2010 Opgave 18.3 The summer of 2008 Opgave 18."

Transkript

1 INFLATION 18 Opgave 18.1 Testopgaver I følgende tabel ser du udviklingen i forbruger- og i nettoprisindekset. Udviklingen i prisindeks, marts 2009-marts 2010 direkte forringelse af priskonkurrenceevnen? e) Hvilke nøgletal er faktisk mere præcise end forbrugerprisindekset til en vurdering af udviklingen i den danske konkurrenceevne? Øvelsesopgaver Systime A/S Marts 2009 Marts 2010 Forbrugerprisindeks (år 2000 = 100) 119,7 122,3 Nettoprisindeks (år 2000 = 100) 122,1 124,6 Kilde: Nyt fra Danmarks Statistik, nr a) Gør kort rede for, hvad man forstår ved forbrugerprisindeks og nettoprisindeks. b) Beregn den procentvise stigning i henholdsvis forbrugerpriser og nettopriser. c) Hvad kan forklare, at forbrugerpriserne er steget mere end nettopriserne? Opgave 18.2 I det følgende nævnes nogle økonomiske begivenheder, der kan tænkes at være sket i løbet af et år. Momsen sænkes fra 25 til 22 procent. Lønningerne stiger kraftigt, med over 6 procent om året. Oliepriserne stiger markant, fra 82 $ pr. tønde til 103 $. Virksomhedernes produktivitet (dvs. effektivitet) stiger med 4,5 pct., hvilket er usædvanligt meget. Priserne på kollektiv persontransport (bus- og togbilletter) falder med 14 pct. Kursen på dollars stiger markant. De globale priser på jern, kobber og aluminium stiger med procent. Importen fra Kina af billige varer som f.eks. pc ere, mobiltelefoner, musikanlæg, sko, tøj mv. stiger markant. a) Gør i hvert enkelt tilfælde rede for, hvordan inflationen påvirkes (målt på forbrugerprisindekset). b) Angiv så vidt muligt i hvert enkelt tilfælde, hvilken slags inflation/deflation der er tale om? (det er dog ikke alle, der kan sættes mærkat på). c) Forklar nøje, hvordan hver enkelt hændelse kan tænkes at påvirke priskonkurrenceevnen. d) Hvordan kan man ud fra ovenstående eksempler forklare, at en stigning i forbrugerpriserne ikke altid medfører en Opgave 18.3 The summer of 2008 Almindeligt brød fra den lokale bager tog nogle ordentlige prishop i 2008 angiveligt på grund af stigende kornpriser. Omkostningerne til mel udgør imidlertid en ganske lille del af prisen på et ciabatta-brød, så mange havde mistanke om, at bagerne og fødevareproducenterne generelt benyttede lejligheden til at skrue priserne ekstra i vejret. I 2004 nåede inflationen i Danmark ned på det laveste niveau i 46 år, idet priserne kun steg med 1,2 pct. I de efterfølgende år holdt inflationen sig på et ret lavt niveau. Inflationen i UK, Danmark og euroområdet Kilde: IMF Database, April 2010, Note: Årlig procentvis stigning i forbrugerpriser Blandt flere årsager til den lave inflation i midten af 00 erne nævntes især effekterne fra den øgede globalisering: billige kinesiske varer strømmede ind i landet danske lønmodtagere holdt igen med lønstigningerne af frygt for at deres arbejdspladser blev outsourcet til lavtlønslande faldende dollarkurs a) Gør rede for, hvordan de ovennævnte faktorer har påvirket inflationen i Danmark, idet du inddrager de forskel- 19

2 lige inflationsårsager, som nævnes i lærebogen. I vendte situationen imidlertid brat. Til økonomernes overraskelse steg inflationen pludselig i Danmark og nåede i 2008 op på 3,4 pct. det højeste siden begyndelsen af 1990 erne. Samme stigning i inflationen kunne man konstatere i de fleste andre lande, se figuren. Især fødevarepriserne spurtede i vejret med stor hastighed. Mange danskere så med undren på, at prisen på almindeligt bagerbrød tog et gevaldigt hop. Prisstigninger på udvalgte danske varer i perioden august august 2008 Opgave 18.4 Finanskrisen Finanskrisen fik voldsomme konsekvenser for verdensøkonomien, og et følsomt barometer i den forbindelse er inflationen. I følgende figur ser du inflationen i en række lande i perioden 2002 til 2010, dvs. under finanskrisen. Inflationen i udvalgte lande, Kilde. Statistikbanken, april 2010 Den højere inflation chokerede politikere og økonomer verden over. Blandt årsagerne pegede økonomerne især på følgende faktorer: Stigende oliepriser og stigende priser på metaller (se lærebogens figur bind 1side 16 samt bind 2 side 63) - bl.a. som følge af kraftigt stigende efterspørgsel fra Kina. Dårlige høstforhold i visse store kornproducerende lande samt større efterspørgsel efter fødevarer, bl.a. fra de større nye vækstlande, som oplever stigende velstand. b) Gør nærmere rede for, hvordan de ovennævnte faktorer påvirkede inflationen i Danmark, idet du igen inddrager de forskellige inflationsårsager, som nævnes i lærebogen. c) Hvilke økonomiske politikker kunne vi i Danmark have taget i anvendelse for at bekæmpe den stigende inflation? d) Politikere og nationalbanken var i øvrigt passive over for den høje inflation man gjorde intet for at bekæmpe den. Hvad kan tænkes at være årsager til denne passivitet? Kilde: IMF Database. Note: 2010 er skønnet af IMF i april 2010 der er stor usikkerhed på disse data. a) Beskriv udviklingen i inflationen i de betragtede lande. b) Gør nærmere rede for, hvordan finanskrisen påvirkede lationen. c) Hvad kan forklare, at landene rammes så forskelligt af finanskrisen? Mange økonomer har inflation øverst på deres not wanted liste, da høj inflation har nogle oplagte samfundsøkonomiske ulemper. Men deflation er heller ikke økonomernes kop te. d) Hvad forstår man ved deflation? e) Nævn nogle mulige ulemper ved deflation. Du kan evt. tænke på, hvordan du selv vil reagere, hvis du ved, at priserne gradvist bliver lavere og lavere. Og hvordan er det med byrden af de lån man har f.eks. i sit hus, hvis priser og lønninger pludselig falder? f) I kølvandet på finanskrisen blev der i de fleste lande igangsat en række krisepakker, som bl.a. betød lempelser i penge- og finanspolitik. Hvordan kan dette tænkes at påvirke inflationen? 20 Systime A/S

3 Opgave 18.5 Den gamle nationalbankdirektør og seddelpressen Den nuværende nationalbankdirektør hedder Nils Bernstein. Før ham sad økonomiprofessor Bodil Nyboe Andersen på posten. Hun var en af de få kvindelige nationalbankdirektører i verden. I et interview om sit job som nationalbankdirektør blev hun stillet et spørgsmål, som sikkert mange andre også har stillet: Hvis der trykkes mange pengesedler, så skabes der vel inflation? Og vil man begrænse inflationen, så er det vel blot et spørgsmål om at trykke færre sedler? Men se her hvad hun svarede: Prisen på en vare, som i år 1900 kostede 100 kroner Kilde: Statistikbanken, april 2010 Jeg får tit det spørgsmål, hvorfor Nationalbanken ikke begrænser pengemængden for at mindske inflationen. Myten om seddelpressen og inflationen opstod, fordi regeringer i mange lande tilbage i historien har lånt penge i deres nationale centralbanker i stedet for at kræve skatter ind til at betale udgifterne. Det mest berømte eksempel er fra mellemkrigstidens Tyskland, hvor folk gik rundt med hele kurve af sedler for at betale et franskbrød. Hyperinflation hedder fænomenet. Men skurken var ikke seddelpressen som sådan. Det fænomen, at staten efterspurgte meget mere, end den krævede op i skatter, gav et underskud, som blev dækket ved at lade seddelpressen køre. Det skabte efterspørgsel, der var større end produktionen, og så steg priserne. Daværende nationalbankdirektør Bodil Nyboe Andersen, i LD Puljer, efterår 2004 a) Bodil Nyboe Andersen afviser faktisk her, at pengemængden i sig selv er årsag til inflation. Men hvad er så årsagen til den inflation, som ofte ses i lande med en kraftigt stigende pengemængde, ifølge Nyboe? (hvilken type inflation inddrager hun her?) Opgave 18.6 Danmarks inflation - i historisk perspektiv Siden begyndelsen af 1900-tallet er priserne i Danmark steget med ca. 4 pct. i gennemsnit om året. En vare, der i år 1900 kostede 100 kr., ville i 2009 koste 6287 kr., som det fremgår af følgende figur: Systime A/S Som du kan se af følgende figur, har der været store udsving i inflationen. Nogle år er priserne steget med over 15 procent, mens andre år er priserne direkte faldet. Se blot her: Inflationen i Danmark siden 1900 Kilde: Statistikbanken, april 2010 Note: Årlig procentvis stigning i forbrugerpriser a) Nævn nogle mulige årsager til, at inflationen under de to verdenskrige var høj. b) Gør rede for, hvorfor der var deflation under den økonomiske krise i 1920 erne og begyndelsen af 1930 erne. c) Korea-krigen ( ) betød en kraftig stigning i råvarepriserne på det globale råvaremarked. Gør kort rede for, hvorfor krigshandlinger ofte får råvarepriserne til at stige. d) Hvilken slags inflation medførte dette i Danmark (jævnfør figuren)? e) Højkonjunkturen i 1960 erne fik priserne i Danmark til af krybe opad. Hvilken slags inflation var der her tale om? f) Oliekriserne satte deres spor i inflationstallene. Hvilken slags inflation blev Danmark ramt af her? 21

4 g) Efter den 2. oliekrise dvs. fra midten af 1980 erne og årene frem begyndte inflationen at falde, og i løbet af 1990 erne nåede den i Danmark ned på 2-3 pct., hvor den stort set har ligget siden. Den samme udvikling ses i andre industrilande (se figur 18.4 i lærebogen). Nævn årsagerne til dette skift i inflationsniveauet. Opgave 18.7 Hyperinflation d) Hvilke konsekvenser får det for et lands økonomi, at inflationen er så høj? e) Hvilke økonomiske indgreb skal der til for at få et land ind i en normal inflationsudvikling igen? f) Hvad er typisk for de lande, som rammes af hyperinflation prøv om du via din historiske viden kan finde fælles kendetegn for situationen i de lande i tabellen, som har været ramt af hyperinflation? g) I gamle dage benyttede man ofte guld, ædelstene, krydderier og andre varetyper som betalingsmidler. Eller man byttede simpelthen varer. Kan man forestille sig, at man dengang oplevede hyperinflation? R.I.P. Zimbabwe Dollar Zimbabwe er det første land i det 21. århundrede, som har haft hyperinflation. I februar 2007 nåede Zimbabwes inflationsrate over den månedlige stigning på 50 % i prisniveau, som kendetegner et land med hyperinflation. I februar nåede inflationen således op på 78 procent på månedsbasis for siden at stige til procent i november Det svarer til en fordobling af priserne fra dag til dag. Kilden til Zimbabwes hyperinflation er centralbankens seddelmaskine. Regeringen bruger penge, og centralbanken finansierer udgifterne ved at trykke penge. Man har aldrig oplevet hyperinflation i perioder, hvor en vare fungerede som betalingsmiddel eller hvor der var gulddækning for pengene. De højeste månedlige inflationsrater i historien Land Hvornår? Højest Svarende månedlige til daglig inflationsrate inflation Ungarn Juli ,3 x % 195 % Zimbabwe November % 98 % Jugoslavien Januar % 64,6 % Tyskland Oktober % 20,9 % Grækenland November % 17,1 % Kina Maj % 13,4 % Opgave 18.8 Turkish Delight Tyrkiet forhandler i disse år om medlemskab af EU. Landet har i perioder været ramt af massive økonomiske problemer men har de senere år fået rettet op på økonomien ved hjælp af en række økonomiske indgreb. Tyrkiet har de senere år fået en pænt stor bilproduktion op at stå, idet nogle af de store bilfabrikker bl.a. Toyota og Peugeot har placeret samlefabrikker i landet. Desuden eksporterer landet tøj og hasselnødder. Tyrkiets inflation, årlig stigning i forbrugerpriser, i pct. (Foto: Armagan Tekdoner) Kilde: Steve Hanke, Cato Institute, RIP Zimbabwe Dollar, Feb 2009 Note: Steve Hanke er professor i økonomi ved John Hopkins University samt medlem af CATO Institute a) Hvad forstår man ved hyperinflation? Belys din forklaring med eksempler fra tabellen. b) Hvad er typisk årsager til hyperinflation? c) Hvordan reagerer befolkningen typisk, når priserne stiger så kraftigt? Kilde: IMF Database, maj 2010 a) Giv en kort beskrivelse af udviklingen i Tyrkiets inflation ud fra figuren. b) Inflationen ligger i disse år på 5-10 procent altså stadig ganske højt. Hvilke problemer kan inflationen tænkes at give for landet? c) Angiv nogle mulige årsager til, at Tyrkiet i mange år har 22 Systime A/S

5 haft høj inflation. d) Hvordan tror du, at Tyrkiet har tacklet det problem, at tyrkiske eksportvarer gradvist gennem årene er blevet dyrere og dyrere, dvs. at konkurrenceevnen er forværret? Inflation i eurozonen, 2000=100 e) Hvilke økonomiske indgreb kan man forestille sig, at tyrkerne har taget i anvendelse for at nedbringe inflationen? f) Hvad kan tænkes at være årsager til, at Tyrkiet de senere år har gjort en stor indsats for at få styr på deres økonomi? Opgave 18.9 Inflationen i eurozonen Lande med høj inflation må ofte devaluere deres valuta for at opretholde en rimelig konkurrenceevne. De lande, der har euro, har imidlertid ikke denne mulighed, da en devaluering kræver, at man har sin egen, nationale valuta. Derfor er det vigtigt, at eurolandene har nogenlunde samme inflation. I figurerne her belyses inflationsudviklingen i hele eurozonen samt i udvalgte eurolande. Den første figur illustrerer den årlige stigning i forbrugerpriserne, dvs. inflationen på årsbasis. Den næste figur viser den samlede inflation i hele perioden , angivet som indeks. Inflationen i eurozonen, , årlig procentvis stigning Kilde: IMF Database, April 2010 a) Foretag en analyse af inflationsudviklingen i de viste lande og peg på mulige årsager til de observerede forskelle i inflationsudviklingen. b) Hvilke problemer kan der opstå for de lande, som har en markant højere inflation end gennemsnittet? c) Foretag en nærmere analyse af hvilke økonomiske politikker, som står til rådighed for de eurolande, der har høj inflation. d) Hvilken målsætning har ECB omkring inflationen i eurozonen? Og hvordan harmonerer eurozonens aktuelle inflation med denne målsætning? e) Hvordan kan ECB påvirke inflationen i eurozonen? f) Hvilke problemer kan der være forbundet med, at ECB skal føre en pengepolitik, som skal gælde i alle eurolandene? Opgave Inflationen i Danmark - lige nu Kilde: IMF Database, April 2010 Inflationen i Danmark har de seneste årtier udviklet sig ganske tilfredsstillende set i det store perspektiv. Du skal i denne opgave undersøge, hvordan inflationen har udviklet sig det seneste års tid. Oplysningerne finder du på Danmarks Statistiks hjemmeside - hvor du klikker dig ind på Nyt fra Danmarks Statistik og videre til Emneopdelt, videre til Indkomst, forbrug og priser, hvor du vælger den seneste udgivelse af Forbruger- og nettoprisindeks. Systime A/S a) Hvor meget er forbrugerpriserne i alt steget i forhold til året før? 23

6 b) Foretag en analyse af prisudviklingen på de enkelte varer og tjenesteydelser og peg på mulige årsager til de observerede forskelle i prisudviklingen på de forskellige produktgrupper. c) Giv en vurdering af inflationsniveauet i Danmark lige i øjeblikket og diskutér, om det er relevant med økonomiske indgreb. d) Gør rede for nogle økonomiske politikker, som kunne være relevante for Danmark at tage i brug, hvis inflationen er for høj. e) Diskutér hvilke af disse politikker, som er mest realistiske at gennemføre. Opgave Inflationen i EU - lige nu For mange økonomer især af den monetaristiske skole er inflationen et af de vigtigste nøgletal, når man skal se på landenes økonomiske performance. I denne opgave skal du tage temperaturen på prisudviklingen i EU-landene samt USA og Japan. Oplysningerne finder du på Danmarks Statistiks hjemmeside - hvor du klikker dig ind på Nyt fra Danmarks Statistik og videre til Emneopdelt, videre til Indkomst, forbrug og priser, hvor du vælger den seneste udgivelse af EU-harmoniseret forbrugerprisindeks. Så kører det! a) Beskriv kort udviklingen i inflationen Danmark, EU, USA og Japan det seneste års tid og peg på mulige årsager til de forskelle mellem landenes inflationsudvikling, du har observeret. b) Foretag en nærmere analyse af inflationen det seneste års tid i de 27 EU-lande. Sammenlign således landenes inflationsrater og peg på mulige årsager til de observerede forskelle. Inddrag i din forklaring så vidt muligt de forskellige inflationstyper, som gennemgås i lærebogen. c) Giv en vurdering af, om landenes inflationsrater er meget forskellige eller om inflationen i de 27 EU-lande nogenlunde ligger på samme niveau. d) Hvilken målsætning har ECB omkring inflationen i eurozonen? Og hvordan harmonerer eurozonens aktuelle inflation med denne målsætning? e) Hvordan har ECB reageret på den aktuelle inflationsudvikling, som du har observeret. Har ECB forholdt sig passiv eller har man ændret på renten? Oplysninger om dette finder du på ECB s eller Nationalbankens hjemmeside. Du kan også prøve artikeldatabasen i SkoDa (Infomedia). Gør kort rede for hensigterne med ECB s ageren (hvorfor er man passiv/har ændret på renten?). Opgave Ekstremsport Inflationsbekæmpelse har stået højt på økonomernes liste de seneste årtier. Derfor ser man også færre og færre lande, som helt mister kontrollen over deres inflation. Men det sker dog. Du skal i denne opgave på togt i den globale økonomi, hvor du skal finde ekstreme lande, dvs. lande med en meget høj eller en meget svingende inflation. Oplysningerne finder du hos IMF, Den Internationale Valutafond, som hvert halve år udgiver en omfattende rapport om verdensøkonomien: IMF World Economic Outlook (April/September). Bagerst i rapporten er der et statistisk anneks (Statistical Annex), som indeholder økonomiske nøgletal for alle verdens lande. Du kan også i stedet prøve IMF s interaktive database: IMF World Economic Outlook Database, hvor du kan finde nøgletal fra længere tilbage i tiden. Tit finder du disse websites nemmest ved at google. a) Find tre lande, som har haft en ekstrem udvikling i inflationen de seneste fem år. Illustrer ved hjælp af indekstal den samlede udvikling i prisniveauet år for år i hvert af de fem lande. b) Foretag en nærmere analyse af tallene og kom med et kvalificeret bud på, hvorfor disse lande oplever så markante inflationsrater. Du kan evt. lige orientere dig om landene ved at tjekke Wikipedia eller CIA s Factbook. Repetitionsopgaver a) Hvad forstår man ved inflation? b) Hvad er forskellen på netto- og forbrugerprisindekset? c) Gør kort rede for de uheldige virkninger af høj inflation. d) Hvad forstår man ved efterspørgsinflation? e) Hvad er omkostningsinflation? f) Forklar kort, hvad importeret inflation er. g) Hvilken økonomisk politik kan anvendes, hvis man skal bekæmpe efterspørgsinflation? h) Hvordan kan omkostningsinflation modvirkes? i) Hvilken økonomisk politik kan anvendes til bekæmpelse af importeret inflation? j) Hvad forstår man ved stagflation? k) Hvilken rolle spiller inflationsbekæmpelsen i EU s centralbank ECB? 24 Systime A/S

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen?

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.1 Redegør for, hvad begrebet pengepolitik omfatter. 5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.3 Siden finanskrisen begyndelse i 2007 har

Læs mere

Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen

Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen 02-02-2017 1 Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen 02-02-2017 2 Agenda Konjunkturerne i dansk økonomi EU og Brexit USA og Trump Finansiel uro

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent F Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. maj 2015 Medfører

Læs mere

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget 2012-13 FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. december 2012 OECD s seneste økonomiske landerapport samt overblik over

Læs mere

Løn- og prisudviklingen 2. kvartal 2008

Løn- og prisudviklingen 2. kvartal 2008 08-0998 - poul - 15.09.2008 Kontakt: Poul Pedersen - poul@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Løn- og prisudviklingen 2. kvartal 2008 Lønindeksene for maj måned stiger med 5,6 procent i statens område, 4,6 for den

Læs mere

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer.

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelse 9 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelsen for 9 indeholder et temakapitel om finanskrisen og faren for protektionistiske tiltag. Da kapitlet blev skrevet i foråret 9 og

Læs mere

Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskab Histories website (www.historie-net.dk) og må ikke videregives til tredjepart.

Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskab Histories website (www.historie-net.dk) og må ikke videregives til tredjepart. Kære bruger Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskab Histories website (www.historie-net.dk) og må ikke videregives til tredjepart. Af hensyn til copyright er nogle af billederne fjernet.

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

STIGENDE OLIEPRISER. 4. juni 2004/JSJ. Af Jonas Schytz Juul, direkte telefon: 3355 7722

STIGENDE OLIEPRISER. 4. juni 2004/JSJ. Af Jonas Schytz Juul, direkte telefon: 3355 7722 4. juni 2004/JSJ Af Jonas Schytz Juul, direkte telefon: 3355 7722 Resumé: STIGENDE OLIEPRISER Oliepriserne har været kraftigt stigende det seneste års tid og nåede i løbet af maj måned rekordhøje niveauer

Læs mere

Aktuelt om konkurrenceevne og konjunktur

Aktuelt om konkurrenceevne og konjunktur 9-- Forberedelse af lønforhandlingen Aktuelt om konkurrenceevne og konjunktur Overblik Fra august til september var bruttoledigheden næsten uændret, dog med en lille stigning på. Dermed lå bruttoledigheden

Læs mere

Hvor længe vil reallønnen lide?

Hvor længe vil reallønnen lide? 08-0998 - poul - 12.08.2008 Kontakt: Poul Pedersen - poul@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Hvor længe vil reallønnen lide? Reallønnen har det ikke så godt for tiden. Årsagen er især stigende priser. Prisstigningerne

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 42

KonjunkturNYT - uge 42 KonjunkturNYT - uge. oktober 9. oktober Danmark Lavere forbrugerprisinflation i september Inflationen i Danmark lavere end i euroområdet i september Internationalt USA: Stigende inflation, industriproduktion

Læs mere

11 millioner europæere har været ledige i mere end et år

11 millioner europæere har været ledige i mere end et år millioner ledige i EU 11 millioner europæere har været ledige i mere end et år Arbejdsløsheden i EU-7 stiger fortsat og nærmer sig hastigt mio. personer. Samtidig bliver der flere langtidsledige. Der er

Læs mere

Big Picture 1. kvartal 2015

Big Picture 1. kvartal 2015 Big Picture 1. kvartal 2015 Jeppe Christiansen CEO Februar 2015 The big picture 2 Økonomiske temaer 2015 Er USA i et økonomisk opsving? Er Europa igen i 0-vækst? Er aktierne for dyre? Vil renterne forblive

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Finansudvalget og Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note E Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 5. februar 2015 EU-note Den Europæiske

Læs mere

UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER-

UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER- 24. oktober 2008 af Signe Hansen direkte tlf. 33 55 77 14 UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER- Resumé: HED FOR DANSK ØKONOMI Forventningerne til såvel amerikansk som europæisk økonomi peger

Læs mere

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald Nyhedsbrev Kbh. 3. aug. 2015 Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald I Juli måned fik den græske regering endelig indgået en aftale med Trojkaen (IMF, ECB og EU). Den økonomiske afmatning i

Læs mere

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4 PULJEAFKAST FOR 2014 23.01.2015 Udviklingen i 2014 2014 blev et år med positive afkast på både aktier og obligationer. Globale aktier gav et afkast målt i danske kroner på 18,4 pct. anført af stigninger

Læs mere

Europaudvalget 2008 2844 - Økofin Offentligt

Europaudvalget 2008 2844 - Økofin Offentligt Europaudvalget - Økofin Offentligt Folketingets Europaudvalg Christiansborg Finansministeren Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. - Økofin - Spørgsmål af. januar. 7. februar J.nr. 5-9 Spørgsmål:

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne

Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne Dansk Industri Aktuelle konjunkturtendenser Fra september til oktober viser opgørelsen af bruttoledigheden et fald på 1.1 fuldtidspersoner, eller,1 procentpoint.

Læs mere

Nationalbankdirektør Nils Bernsteins tale ved Realkreditrådets Årsmøde 27. april 2011

Nationalbankdirektør Nils Bernsteins tale ved Realkreditrådets Årsmøde 27. april 2011 Nationalbankdirektør Nils Bernsteins tale ved Realkreditrådets Årsmøde 27. april 2011 DANMARKS NATIONALBANK DET TALTE ORD GÆLDER Væksten i den globale økonomi er fortsat robust og i stigende grad selvbærende.

Læs mere

AgroMarkets LandboThy Okt. 2015. v/jens Schjerning

AgroMarkets LandboThy Okt. 2015. v/jens Schjerning AgroMarkets LandboThy Okt. 2015 v/jens Schjerning Kontakt: Jens Schjerning Chef Economist jens@agromarkets.dk 21 42 56 20 Landbrugets udfordring Økonomi svineproduktion Akkumuleret underskud 10 år minus

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

LEDIGHED, INFLATION OG EKSPORT

LEDIGHED, INFLATION OG EKSPORT November 2002 Af Jakob Legård Jakobsen Resumé: LEDIGHED, INFLATION OG EKSPORT Ledigheden har været svagt stigende siden årsskiftet. I september måned steg ledigheden dog markant. Stigningen udgjorde næsten

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat TID TIL EFTERTANKE OVER DANSK FASTKURSPOLITIK! Det var godt, at spekulanter ikke løb

Læs mere

08-11-2012 1. Den økonomiske og finansielle krise

08-11-2012 1. Den økonomiske og finansielle krise 08-11-2012 1 Den økonomiske og finansielle krise 08-11-2012 2 Dansk vækst har været i den tunge ende i EU BNP-niveau, 1995 = 100 BNP-niveau 2008 = 100 08-11-2012 3 Svag produktivitetsudvikling er en hovedforklaring

Læs mere

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft!

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Nyhedsbrev Kbh. 3. feb. 2015 Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Året er startet med store kursstigninger på 2,1-4,1 % pga. stærke europæiske aktier, en svækket euro og lavere renter.

Læs mere

Big Picture 4. kvartal 2014

Big Picture 4. kvartal 2014 Big Picture 4. kvartal 2014 Jeppe Christiansen CEO November 2014 The big picture 2 Økonomiske temaer 2015 Er USA i et økonomisk opsving? Er Europa igen i 0-vækst? Er aktierne for dyre? Vil renterne forblive

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik indeholder en oversigt over den nyeste udvikling i nogle af de centrale økonomiske størrelser. Oversigten er primært baseret på uddrag fra Nyt fra Danmarks Statistik,

Læs mere

Markedskommentar januar: Aktieudsalg giver historisk dårlig start på året!

Markedskommentar januar: Aktieudsalg giver historisk dårlig start på året! Nyhedsbrev Kbh. 2. feb. 2016 Markedskommentar januar: Aktieudsalg giver historisk dårlig start på året! Januar blev en hård start på det nye år med fald på mellem 1,2 % - 3,7 % i vores 3 afdelinger. Aktiemarkedet

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Priser. De grønlandske pristal pr. 1. januar 2005 2005:1. Fra 1. juli 2004 til 1. januar 2005 er forbrugerpriserne steget med 0,8 pct.

Priser. De grønlandske pristal pr. 1. januar 2005 2005:1. Fra 1. juli 2004 til 1. januar 2005 er forbrugerpriserne steget med 0,8 pct. Priser :1 De grønlandske pristal pr. 1. januar Fra 1. juli til 1. januar er forbrugerpriserne steget med 0,8 pct. Årlig ændring i forbrugerpriserne på 1,1 pct. Prisen på olie er steget Fødevarepriserne

Læs mere

Øjebliksbillede. 1. kvartal 2014

Øjebliksbillede. 1. kvartal 2014 Øjebliksbillede 1. kvartal 1 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 1 Der er mange tegn på, at dansk økonomi er kommet godt ind i 1, men der er fortsat et stykke vej til, at man kan omtale fremgangen som selvbærende

Læs mere

Dansk Valutakurspolitik lørdag den 21. marts 2009

Dansk Valutakurspolitik lørdag den 21. marts 2009 Dansk Valutakurspolitik lørdag den 21. marts 2009 jesperj@ruc.dk Jesper Jespersen Professor, dr.scient.adm. Roskilde Universitet Den faste fastkurspolitik, 1982-? Danmark har i hele efterkrigstiden ført

Læs mere

Markedsfokus bliver hver måned opdateret med de seneste statistiske oplysninger.

Markedsfokus bliver hver måned opdateret med de seneste statistiske oplysninger. Økonomiske tendenser Sammenvejet udland December DI følger de seneste tendenser på de store danske afsætningsmarkeder. Du får et overblik over den aktuelle udvikling på di.dk > policy og analyser > markedsfokus

Læs mere

Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte

Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte Hvad kan man købe for 10 euro? To cd-singler? Eller måske sit yndlingsugeblad hver uge i en måned? Har du nogen sinde tænkt over, hvordan

Læs mere

Verden omkring ECCO. Fra national til global virksomhed 2. Valuta og nye markeder 4. Told på sko 5. Finanskrisen 6. damkjær & vesterager

Verden omkring ECCO. Fra national til global virksomhed 2. Valuta og nye markeder 4. Told på sko 5. Finanskrisen 6. damkjær & vesterager Verden omkring ECCO Fra national til global virksomhed 2 Valuta og nye markeder 4 Told på sko 5 Finanskrisen 6 damkjær & vesterager 1 Fra national til global virksomhed Som andre virksomheder er ECCO påvirket

Læs mere

Viden til tiden Vejrudsigten for global økonomi: Hvad betyder det for Danmark og din virksomhed November 2015

Viden til tiden Vejrudsigten for global økonomi: Hvad betyder det for Danmark og din virksomhed November 2015 Viden til tiden Vejrudsigten for global økonomi: Hvad betyder det for Danmark og din virksomhed November 2015 For spørgsmål eller kommentarer kontakt: Kim Fæster 89 89 71 67/60 75 62 90 kf@jyskebank.dk

Læs mere

Øjebliksbillede. 4. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 4. kvartal 2013 Øjebliksbillede. kvartal 13 DB Øjebliksbillede for. kvartal 13 Det afsluttende kvartal for 13 viste ikke tegn på fremgang, her faldt BNP med, % og efterlader 13 uden det store løft. Dog er der flere nøgletal,

Læs mere

Lavere vækst i Europa koster danske arbejdspladser

Lavere vækst i Europa koster danske arbejdspladser Lavere vækst i Europa koster danske arbejdspladser Gennem de sidste måneder er vækstskøn for flere lande blevet nedjusteret. De nyeste forventninger til den økonomiske vækst tegner et mere pessimistisk

Læs mere

Europa-Økonomianalyse: Økonomien i EU og Danmark

Europa-Økonomianalyse: Økonomien i EU og Danmark Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del Bilag 260 Offentligt Europa-Økonomianalyse: Økonomien i EU og Danmark 1 4. H A L V Å R S R A P P O R T F E B R U A R 2 0 1 1 Det Internationale Sekretariat Den økonomiske

Læs mere

BankInvest Optima 70+

BankInvest Optima 70+ 3. kvartal 2015 BankInvest Optima 70+ Brev til investorerne Kære investor Porteføljen faldt 8,4% i 3. kvartal af 2015, som for de finansielle markeder bar præg af usikkerhed om såvel kinesisk økonomi som

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til

Læs mere

Markedskommentar november: Mens vi venter på ECB og FED!

Markedskommentar november: Mens vi venter på ECB og FED! Nyhedsbrev Kbh. 2. dec. 2015 Markedskommentar november: Mens vi venter på ECB og FED! November blev en forholdsvis rolig måned med stigende aktier og en styrket dollar ift. til euroen. Det resulterede

Læs mere

De skjulte skatter er galoperet i vejret under skattestoppet

De skjulte skatter er galoperet i vejret under skattestoppet De skjulte skatter er galoperet i vejret under skattestoppet Til trods for at regeringen indførte skattestoppet i 2001, er priserne på offentligt regulerede ydelser, de såkaldte skjulte skatter, steget

Læs mere

KonjunkturNYT uge februar 2017

KonjunkturNYT uge februar 2017 KonjunkturNYT uge 7. 7. februar 7 KonjunkturNyt Uge 7 7 Denne publikation er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet Kontoret for konjunktur Slotsholmsgade København K Telefon 78 Redaktionen er

Læs mere

Afmatning i BRIK-landene kan koste danske job

Afmatning i BRIK-landene kan koste danske job Afmatning i BRIK-landene kan koste danske job Overordnet er der positive forventninger til den internationale økonomi. Mens væksten er tilbage i Europa og USA, er der dog begyndende svaghedstegn i nogle

Læs mere

> Vækst og udvikling. Israel og Sydkorea deler førstepladsen, når man ser på landenes gennemsnitlige. indikatorerne for vækst og udvikling

> Vækst og udvikling. Israel og Sydkorea deler førstepladsen, når man ser på landenes gennemsnitlige. indikatorerne for vækst og udvikling Side 14 Vækst og udvikling Sådan ligger landet > 1.00 Vækst og udvikling Landenes gennemsnitlige placering på indikatorer for vækst og udvikling 16(14) Danmark og deler førstepladsen, når man ser på landenes

Læs mere

Lønudviklingen for maj 2009 - mindre end forventet

Lønudviklingen for maj 2009 - mindre end forventet 09-0209 - Poul - 18.08.2009 Kontakt: Poul Pedersen - poul@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Lønudviklingen for maj 2009 - mindre end forventet Danmarks Statistik har nu offentliggjort lønudviklingen for den private

Læs mere

ST Statistisk Tiårsoversigt 2004, Danmarks Statistik 1 SB Statistikbanken, www.statistikbanken.dk, Danmarks Statistik

ST Statistisk Tiårsoversigt 2004, Danmarks Statistik 1 SB Statistikbanken, www.statistikbanken.dk, Danmarks Statistik Termer ST Statistisk Tiårsoversigt, Danmarks Statistik 1 SB Statistikbanken, www.statistikbanken.dk, Danmarks Statistik Prisindeks Et økonomisk-politisk mål som gennem tiden har påvirket den førte økonomiske

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

Big Picture 3. kvartal 2016

Big Picture 3. kvartal 2016 Big Picture 3. kvartal 2016 Jeppe Christiansen CEO September 2016 Big Picture 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

De usynlige skatter er steget voldsomt under VK

De usynlige skatter er steget voldsomt under VK De usynlige skatter er steget voldsomt under VK VK-regeringen har utallige gange advaret om, at en ny socialdemokratisk ledet regeringen vil bryde med skattestoppet, og at skatterne vil stige. Faktum er

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2012 Institution Tradium handelsgymnasium, Rådmands Boulevard, Randers Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Markedskommentar Orientering Q1 2011

Markedskommentar Orientering Q1 2011 Markedskommentar Finansmarkederne har i første kvartal 2011 været noget u- stabile og uden klare tendenser. Udsigt til stigende inflation og renteforhøjelser gav kursfald på især statsobligationer. Men

Læs mere

Markedskommentar januar: Europa er på vej ud af USA's skygge!

Markedskommentar januar: Europa er på vej ud af USA's skygge! Nyhedsbrev Kbh. 3. feb. 2017 Markedskommentar januar: Europa er på vej ud af USA's skygge! Januar blev en god måned for aktier, mens de europæiske renter steg og dollaren blev svækket. Pæne regnskaber

Læs mere

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Jeppe Christiansen CEO September 2014 Agenda 1. Siden sidst 2. The big picture 3. Investeringsstrategi 2 Siden sidst 3 Maj Invest-investeringsmøder Investering

Læs mere

Big Picture 1. kvartal 2017

Big Picture 1. kvartal 2017 Big Picture 1. kvartal 2017 Jeppe Christiansen CEO Februar 2017 Big Picture Vækst i global økonomi (% p.a.) 6 % 5 % 4 % 3 % 2 % 1 % 0 % -1 % -2 % -3 % Kilde: IMF 3 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988

Læs mere

Big Picture 2. kvartal 2016 WEB

Big Picture 2. kvartal 2016 WEB Big Picture 2. kvartal 2016 WEB Jeppe Christiansen CEO Juni 2016 The big picture 2 Vækst i global økonomi (% p.a.) 6% 5% 4% 3% 2% 1% 0% -1% -2% -3% Kilde: IMF 3 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 4

KonjunkturNYT - uge 4 KonjunkturNYT - uge 9. januar. januar Danmark Stigning i forbrugertilliden i januar Stigning i detailsalget igennem Deflation i euroområdet, men ikke i Danmark i december Internationalt IMF: World Economic

Læs mere

31. marts 2008 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM-

31. marts 2008 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM- 31. marts 2008 Signe Hansen direkte tlf. 33557714 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM- MER DANSK ØKONOMI Væksten forventes at geare ned i år særligt i USA, men også i Euroområdet. Usikkerheden

Læs mere

Priser. De grønlandske pristal pr. 1. juli 2003 2003:2

Priser. De grønlandske pristal pr. 1. juli 2003 2003:2 Priser 2003:2 De grønlandske pristal pr. 1. juli 2003 Halvårlig stigning i forbrugerpriserne på 1,1 pct. Huslejerne er steget med 7,5 pct. Priserne på fødevarer er faldet med 0,3 pct. Priserne på sodavand

Læs mere

Sæsonkorrigeret lønmodtagerbeskæftigelse og ledighed (omregnet til fuldtidspersoner) Tusinde 2.640. Tusinde 170

Sæsonkorrigeret lønmodtagerbeskæftigelse og ledighed (omregnet til fuldtidspersoner) Tusinde 2.640. Tusinde 170 Status på udvalgte nøgletal maj 216 Fra: 211 Status på den økonomiske udvikling Fremgangen på arbejdsmarkedet fortsatte med endnu en stigning i beskæftigelsen og et fald i ledigheden i marts. Forbrugertilliden

Læs mere

Øjebliksbillede 4. kvartal 2012

Øjebliksbillede 4. kvartal 2012 Øjebliksbillede 4. kvartal 212 TUN ØJEBLIKSBILLEDE 4. KVARTAL 212 I denne udgave af TUN øjebliksbillede dækker vi 4. kvartal 212. Rapportens indhold vil dykke ned i den overordnede udvikling i dansk økonomi

Læs mere

Usikkerhed om Donald Trumps retning for USA

Usikkerhed om Donald Trumps retning for USA Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 299 6323 JULI 217 Usikkerhed om Donald Trumps retning for USA Der hersker stor usikkerhed om den politiske kurs i USA. Kursen har stor betydning for amerikansk

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken 2 Historiske highlights 1813 1818 1936 Statsbankerotten: Gennemgribende pengereform som følge af voldsom krigsinflation efter Napoleons-krigene. Nationalbanken

Læs mere

Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt!

Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt! Nyhedsbrev Kbh. 2. nov. 2014 Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt! November måned blev en fin måned for amerikanske og europæiske aktier. Vores 3 afdelinger er steget med mellem

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Energipriserne har overordnet haft

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 43

KonjunkturNYT - uge 43 KonjunkturNYT - uge. oktober. oktober Danmark Forbrugertilliden steg i oktober Fald i detailomsætningen i september Dansk inflation på niveau med euroområdets i september Internationalt USA: Uændret inflation

Læs mere

Resultat april, maj og juni 2001 side 3. Resultat for 1. halvår 2001 side 3. Puljeafkast for 1996, 1997, 1998, 1999 og 2000 side 3

Resultat april, maj og juni 2001 side 3. Resultat for 1. halvår 2001 side 3. Puljeafkast for 1996, 1997, 1998, 1999 og 2000 side 3 Indhold Resultat april, maj og juni 2001 side 3 Resultat for 1. halvår 2001 side 3 Puljeafkast for 1996, 1997, 1998, 1999 og 2000 side 3 Kommentarer til puljens 4 grupper side 4 Puljekommentarer og forventninger

Læs mere

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores

Læs mere

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen i perioden fra februar 20 til november 201 Det vil sige hele OK og en del af

Læs mere

Prognoser for løn- og prisudviklingen

Prognoser for løn- og prisudviklingen 07-0347 - poul 06.02.2008 Kontakt: Poul Pedersen (Poul) - poul@ftf.dk - Tlf: 3336 8848 Prognoser for løn- og prisudviklingen Finansministeriet har i Økonomisk Redegørelse skønnet over udviklingen i dansk

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Priserne på bus og tog er steget voldsomt under VK

Priserne på bus og tog er steget voldsomt under VK Priserne på bus og tog er steget voldsomt under VK De sidste ti år under VK-regeringen er det i gennemsnit blevet dobbelt så dyrt at køre med bus og tog i hovedstadsområdet. Alene i hovedstadsområdet er

Læs mere

Danmark i dyb jobkrise

Danmark i dyb jobkrise 6. november 2013 ANALYSE Af Lotte Katrine Ravn & Lone Hougaard Danmark i dyb jobkrise Hvis Danmarks beskæftigelse siden 1996 var vokset i samme tempo som Sveriges, ville der i dag være 330.000 flere i

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

P E R I S K O P E T F I N A N S U G E N

P E R I S K O P E T F I N A N S U G E N Første kvartal, 2014 P E R I S K O P E T Redaktion Cheføkonom Lone Kjærgaard Chefanalytiker Bjarne Kogut Senioranalytiker Thomas Germann Opsvinget vokser sig stærkere Udsigterne er gode for amerikansk

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

2013 statistisk årbog

2013 statistisk årbog 2013 statistisk årbog Udenrigshandel Handelsbalance Handelsbalance Handelsbalancen viser værdien af udførslen af varer minus værdien af indførslen af varer. Bruttonationalproduktet (BNP) fremkommer ved

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 3. KVARTAL 2015 NR. 3 NYT FRA NATIONALBANKEN SKÆRPEDE KRAV TIL FINANSPOLITIKKEN Der er gode takter i dansk økonomi og udsigt til fortsat vækst og øget beskæftigelse de kommende år. Men hvis denne udvikling

Læs mere

GLOBAL KONJUNKTUR: TØMMERMÆND I VESTEN

GLOBAL KONJUNKTUR: TØMMERMÆND I VESTEN GLOBAL KONJUNKTUR: TØMMERMÆND I VESTEN FINANSKRISER Gearing og nedgearing af økonomien BRIK landene (ex. Rusland) gik uden om Finanskrisen mens Vesten er i gang med en kraftig nedgearing ovenpå historisk

Læs mere

Den 19. maj 2009. Sagsnr.: Prognose for verdensøkonomien i 2008-10

Den 19. maj 2009. Sagsnr.: Prognose for verdensøkonomien i 2008-10 Den 19. maj 29 Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, mogr@di.dk, cheføkonom Klaus Rasmussen, kr@di.dk, økonomisk konsulent Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk og økonomisk konsulent Allan Sørensen, als@di.dk

Læs mere

forskellige. Ved beregningen af det relevante udenlandske prisniveau er der brugt de samme handelsvægte som i tabel 1.

forskellige. Ved beregningen af det relevante udenlandske prisniveau er der brugt de samme handelsvægte som i tabel 1. 6. Lektion. Dansk penge- og valutakurspolitik omkring 1914-1939 set i et internationalt perspektiv. (Pensum: Sv. Aage Hansen, Økonomisk vækst i Danmark II, pp. 14-21 og Jan Tore Klovland, Monetary policy

Læs mere

Skøn over løn- og prisudviklingen

Skøn over løn- og prisudviklingen 7.12.2006 Notat 14571 poul Skøn over løn- og prisudviklingen Det Økonomiske Råds formandskab - Vismændene - har udsendt deres halvårlige rapport den 5. december 2006. Den 6. december 2006 offentliggjorde

Læs mere

Flere konkurser og tvangsauktioner i april Industriproduktionen steg i marts Salget af personbiler steg i april

Flere konkurser og tvangsauktioner i april Industriproduktionen steg i marts Salget af personbiler steg i april Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 2 Indhold: Ugens tema I Vækstpakke 214: Danmark helt ud af krisen virksomheder i vækst Ugens tema II OECD: Udsigt til positiv vækst i Eurozonen i 214 og 2 Ugens tendens

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 18

KonjunkturNYT - uge 18 KonkturNYT - uge 8. april. maj Dank Faldende huspriser i februar Lille stigning i detailomsætningsindekset i ts Internationalt USA: Stigning i erhvervstilliden i fremstillingssektoren Euroområdet: Stigning

Læs mere

Big Picture 3. kvartal 2015

Big Picture 3. kvartal 2015 Big Picture 3. kvartal 2015 Jeppe Christiansen CEO September 2015 The big picture 2 Økonomiske temaer Er USA i et økonomisk opsving? Vil Europa fortsætte sin fremgang? Vil finanskrisen i Kina blive global?

Læs mere

Renteprognose: Vi forventer at:

Renteprognose: Vi forventer at: Renteprognose: Vi forventer at: den danske og tyske 10-årige rente vil falde lidt tilbage ovenpå den seneste markante rentestigning, men at vi om et år fra nu har højere renter end i dag. første rentestigning

Læs mere

Opsvinget i Europa tynges af høj langtidsledighed

Opsvinget i Europa tynges af høj langtidsledighed Opsvinget i Europa tynges af høj langtidsledighed I foråret 1 boblede økonomerne af optimisme og EU-kommissionens økonomikommissær dristede sig endda til at tale om det lyseste forår i mange år. Opsvinget

Læs mere

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013 Øjebliksbillede. kvartal 1 DB Øjebliksbillede for. kvartal 1 Det første halve år af 1 har ikke været noget at skrive hjem om. Både nøgletal fra dansk økonomi generelt og nøgletal for byggeriet viser, at

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 GENTOFTE KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 Til Økonomiudvalget, 22. april 2013 BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 INTRODUKTION... 3 Resume... 3 PROGNOSE 2013: Resultater... 4 Aldersfordeling... 4 TENDENSER: Befolkningsudvikling

Læs mere

Dokumentation for internationale prissammenligninger

Dokumentation for internationale prissammenligninger 1 af 5 21-08-2013 16:00 Dokumentation for internationale prissammenligninger Datagrundlag Kilde/årstal: Prissammenligningerne er baseret på Eurostats købekraftspariteter offentliggjort i Purchasing power

Læs mere

3.lek&on: De økonomiske mål

3.lek&on: De økonomiske mål 3.lek&on: De økonomiske mål 3.Lek&on i undervisningsforløbet Økonomi og behovsopfyldelse i Danmark baseret på kapitel 9 i bogen Luk Samfundet Op!, af Brøndum og Hansen, Columbus 2010 3.lek&on: De økonomiske

Læs mere