INFLATION 18 Testopgaver Opgave 18.1 Øvelsesopgaver Udviklingen i prisindeks, marts 2009-marts 2010 Opgave 18.3 The summer of 2008 Opgave 18.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "INFLATION 18 Testopgaver Opgave 18.1 Øvelsesopgaver Udviklingen i prisindeks, marts 2009-marts 2010 Opgave 18.3 The summer of 2008 Opgave 18."

Transkript

1 INFLATION 18 Opgave 18.1 Testopgaver I følgende tabel ser du udviklingen i forbruger- og i nettoprisindekset. Udviklingen i prisindeks, marts 2009-marts 2010 direkte forringelse af priskonkurrenceevnen? e) Hvilke nøgletal er faktisk mere præcise end forbrugerprisindekset til en vurdering af udviklingen i den danske konkurrenceevne? Øvelsesopgaver Systime A/S Marts 2009 Marts 2010 Forbrugerprisindeks (år 2000 = 100) 119,7 122,3 Nettoprisindeks (år 2000 = 100) 122,1 124,6 Kilde: Nyt fra Danmarks Statistik, nr a) Gør kort rede for, hvad man forstår ved forbrugerprisindeks og nettoprisindeks. b) Beregn den procentvise stigning i henholdsvis forbrugerpriser og nettopriser. c) Hvad kan forklare, at forbrugerpriserne er steget mere end nettopriserne? Opgave 18.2 I det følgende nævnes nogle økonomiske begivenheder, der kan tænkes at være sket i løbet af et år. Momsen sænkes fra 25 til 22 procent. Lønningerne stiger kraftigt, med over 6 procent om året. Oliepriserne stiger markant, fra 82 $ pr. tønde til 103 $. Virksomhedernes produktivitet (dvs. effektivitet) stiger med 4,5 pct., hvilket er usædvanligt meget. Priserne på kollektiv persontransport (bus- og togbilletter) falder med 14 pct. Kursen på dollars stiger markant. De globale priser på jern, kobber og aluminium stiger med procent. Importen fra Kina af billige varer som f.eks. pc ere, mobiltelefoner, musikanlæg, sko, tøj mv. stiger markant. a) Gør i hvert enkelt tilfælde rede for, hvordan inflationen påvirkes (målt på forbrugerprisindekset). b) Angiv så vidt muligt i hvert enkelt tilfælde, hvilken slags inflation/deflation der er tale om? (det er dog ikke alle, der kan sættes mærkat på). c) Forklar nøje, hvordan hver enkelt hændelse kan tænkes at påvirke priskonkurrenceevnen. d) Hvordan kan man ud fra ovenstående eksempler forklare, at en stigning i forbrugerpriserne ikke altid medfører en Opgave 18.3 The summer of 2008 Almindeligt brød fra den lokale bager tog nogle ordentlige prishop i 2008 angiveligt på grund af stigende kornpriser. Omkostningerne til mel udgør imidlertid en ganske lille del af prisen på et ciabatta-brød, så mange havde mistanke om, at bagerne og fødevareproducenterne generelt benyttede lejligheden til at skrue priserne ekstra i vejret. I 2004 nåede inflationen i Danmark ned på det laveste niveau i 46 år, idet priserne kun steg med 1,2 pct. I de efterfølgende år holdt inflationen sig på et ret lavt niveau. Inflationen i UK, Danmark og euroområdet Kilde: IMF Database, April 2010, Note: Årlig procentvis stigning i forbrugerpriser Blandt flere årsager til den lave inflation i midten af 00 erne nævntes især effekterne fra den øgede globalisering: billige kinesiske varer strømmede ind i landet danske lønmodtagere holdt igen med lønstigningerne af frygt for at deres arbejdspladser blev outsourcet til lavtlønslande faldende dollarkurs a) Gør rede for, hvordan de ovennævnte faktorer har påvirket inflationen i Danmark, idet du inddrager de forskel- 19

2 lige inflationsårsager, som nævnes i lærebogen. I vendte situationen imidlertid brat. Til økonomernes overraskelse steg inflationen pludselig i Danmark og nåede i 2008 op på 3,4 pct. det højeste siden begyndelsen af 1990 erne. Samme stigning i inflationen kunne man konstatere i de fleste andre lande, se figuren. Især fødevarepriserne spurtede i vejret med stor hastighed. Mange danskere så med undren på, at prisen på almindeligt bagerbrød tog et gevaldigt hop. Prisstigninger på udvalgte danske varer i perioden august august 2008 Opgave 18.4 Finanskrisen Finanskrisen fik voldsomme konsekvenser for verdensøkonomien, og et følsomt barometer i den forbindelse er inflationen. I følgende figur ser du inflationen i en række lande i perioden 2002 til 2010, dvs. under finanskrisen. Inflationen i udvalgte lande, Kilde. Statistikbanken, april 2010 Den højere inflation chokerede politikere og økonomer verden over. Blandt årsagerne pegede økonomerne især på følgende faktorer: Stigende oliepriser og stigende priser på metaller (se lærebogens figur bind 1side 16 samt bind 2 side 63) - bl.a. som følge af kraftigt stigende efterspørgsel fra Kina. Dårlige høstforhold i visse store kornproducerende lande samt større efterspørgsel efter fødevarer, bl.a. fra de større nye vækstlande, som oplever stigende velstand. b) Gør nærmere rede for, hvordan de ovennævnte faktorer påvirkede inflationen i Danmark, idet du igen inddrager de forskellige inflationsårsager, som nævnes i lærebogen. c) Hvilke økonomiske politikker kunne vi i Danmark have taget i anvendelse for at bekæmpe den stigende inflation? d) Politikere og nationalbanken var i øvrigt passive over for den høje inflation man gjorde intet for at bekæmpe den. Hvad kan tænkes at være årsager til denne passivitet? Kilde: IMF Database. Note: 2010 er skønnet af IMF i april 2010 der er stor usikkerhed på disse data. a) Beskriv udviklingen i inflationen i de betragtede lande. b) Gør nærmere rede for, hvordan finanskrisen påvirkede lationen. c) Hvad kan forklare, at landene rammes så forskelligt af finanskrisen? Mange økonomer har inflation øverst på deres not wanted liste, da høj inflation har nogle oplagte samfundsøkonomiske ulemper. Men deflation er heller ikke økonomernes kop te. d) Hvad forstår man ved deflation? e) Nævn nogle mulige ulemper ved deflation. Du kan evt. tænke på, hvordan du selv vil reagere, hvis du ved, at priserne gradvist bliver lavere og lavere. Og hvordan er det med byrden af de lån man har f.eks. i sit hus, hvis priser og lønninger pludselig falder? f) I kølvandet på finanskrisen blev der i de fleste lande igangsat en række krisepakker, som bl.a. betød lempelser i penge- og finanspolitik. Hvordan kan dette tænkes at påvirke inflationen? 20 Systime A/S

3 Opgave 18.5 Den gamle nationalbankdirektør og seddelpressen Den nuværende nationalbankdirektør hedder Nils Bernstein. Før ham sad økonomiprofessor Bodil Nyboe Andersen på posten. Hun var en af de få kvindelige nationalbankdirektører i verden. I et interview om sit job som nationalbankdirektør blev hun stillet et spørgsmål, som sikkert mange andre også har stillet: Hvis der trykkes mange pengesedler, så skabes der vel inflation? Og vil man begrænse inflationen, så er det vel blot et spørgsmål om at trykke færre sedler? Men se her hvad hun svarede: Prisen på en vare, som i år 1900 kostede 100 kroner Kilde: Statistikbanken, april 2010 Jeg får tit det spørgsmål, hvorfor Nationalbanken ikke begrænser pengemængden for at mindske inflationen. Myten om seddelpressen og inflationen opstod, fordi regeringer i mange lande tilbage i historien har lånt penge i deres nationale centralbanker i stedet for at kræve skatter ind til at betale udgifterne. Det mest berømte eksempel er fra mellemkrigstidens Tyskland, hvor folk gik rundt med hele kurve af sedler for at betale et franskbrød. Hyperinflation hedder fænomenet. Men skurken var ikke seddelpressen som sådan. Det fænomen, at staten efterspurgte meget mere, end den krævede op i skatter, gav et underskud, som blev dækket ved at lade seddelpressen køre. Det skabte efterspørgsel, der var større end produktionen, og så steg priserne. Daværende nationalbankdirektør Bodil Nyboe Andersen, i LD Puljer, efterår 2004 a) Bodil Nyboe Andersen afviser faktisk her, at pengemængden i sig selv er årsag til inflation. Men hvad er så årsagen til den inflation, som ofte ses i lande med en kraftigt stigende pengemængde, ifølge Nyboe? (hvilken type inflation inddrager hun her?) Opgave 18.6 Danmarks inflation - i historisk perspektiv Siden begyndelsen af 1900-tallet er priserne i Danmark steget med ca. 4 pct. i gennemsnit om året. En vare, der i år 1900 kostede 100 kr., ville i 2009 koste 6287 kr., som det fremgår af følgende figur: Systime A/S Som du kan se af følgende figur, har der været store udsving i inflationen. Nogle år er priserne steget med over 15 procent, mens andre år er priserne direkte faldet. Se blot her: Inflationen i Danmark siden 1900 Kilde: Statistikbanken, april 2010 Note: Årlig procentvis stigning i forbrugerpriser a) Nævn nogle mulige årsager til, at inflationen under de to verdenskrige var høj. b) Gør rede for, hvorfor der var deflation under den økonomiske krise i 1920 erne og begyndelsen af 1930 erne. c) Korea-krigen ( ) betød en kraftig stigning i råvarepriserne på det globale råvaremarked. Gør kort rede for, hvorfor krigshandlinger ofte får råvarepriserne til at stige. d) Hvilken slags inflation medførte dette i Danmark (jævnfør figuren)? e) Højkonjunkturen i 1960 erne fik priserne i Danmark til af krybe opad. Hvilken slags inflation var der her tale om? f) Oliekriserne satte deres spor i inflationstallene. Hvilken slags inflation blev Danmark ramt af her? 21

4 g) Efter den 2. oliekrise dvs. fra midten af 1980 erne og årene frem begyndte inflationen at falde, og i løbet af 1990 erne nåede den i Danmark ned på 2-3 pct., hvor den stort set har ligget siden. Den samme udvikling ses i andre industrilande (se figur 18.4 i lærebogen). Nævn årsagerne til dette skift i inflationsniveauet. Opgave 18.7 Hyperinflation d) Hvilke konsekvenser får det for et lands økonomi, at inflationen er så høj? e) Hvilke økonomiske indgreb skal der til for at få et land ind i en normal inflationsudvikling igen? f) Hvad er typisk for de lande, som rammes af hyperinflation prøv om du via din historiske viden kan finde fælles kendetegn for situationen i de lande i tabellen, som har været ramt af hyperinflation? g) I gamle dage benyttede man ofte guld, ædelstene, krydderier og andre varetyper som betalingsmidler. Eller man byttede simpelthen varer. Kan man forestille sig, at man dengang oplevede hyperinflation? R.I.P. Zimbabwe Dollar Zimbabwe er det første land i det 21. århundrede, som har haft hyperinflation. I februar 2007 nåede Zimbabwes inflationsrate over den månedlige stigning på 50 % i prisniveau, som kendetegner et land med hyperinflation. I februar nåede inflationen således op på 78 procent på månedsbasis for siden at stige til procent i november Det svarer til en fordobling af priserne fra dag til dag. Kilden til Zimbabwes hyperinflation er centralbankens seddelmaskine. Regeringen bruger penge, og centralbanken finansierer udgifterne ved at trykke penge. Man har aldrig oplevet hyperinflation i perioder, hvor en vare fungerede som betalingsmiddel eller hvor der var gulddækning for pengene. De højeste månedlige inflationsrater i historien Land Hvornår? Højest Svarende månedlige til daglig inflationsrate inflation Ungarn Juli ,3 x % 195 % Zimbabwe November % 98 % Jugoslavien Januar % 64,6 % Tyskland Oktober % 20,9 % Grækenland November % 17,1 % Kina Maj % 13,4 % Opgave 18.8 Turkish Delight Tyrkiet forhandler i disse år om medlemskab af EU. Landet har i perioder været ramt af massive økonomiske problemer men har de senere år fået rettet op på økonomien ved hjælp af en række økonomiske indgreb. Tyrkiet har de senere år fået en pænt stor bilproduktion op at stå, idet nogle af de store bilfabrikker bl.a. Toyota og Peugeot har placeret samlefabrikker i landet. Desuden eksporterer landet tøj og hasselnødder. Tyrkiets inflation, årlig stigning i forbrugerpriser, i pct. (Foto: Armagan Tekdoner) Kilde: Steve Hanke, Cato Institute, RIP Zimbabwe Dollar, Feb 2009 Note: Steve Hanke er professor i økonomi ved John Hopkins University samt medlem af CATO Institute a) Hvad forstår man ved hyperinflation? Belys din forklaring med eksempler fra tabellen. b) Hvad er typisk årsager til hyperinflation? c) Hvordan reagerer befolkningen typisk, når priserne stiger så kraftigt? Kilde: IMF Database, maj 2010 a) Giv en kort beskrivelse af udviklingen i Tyrkiets inflation ud fra figuren. b) Inflationen ligger i disse år på 5-10 procent altså stadig ganske højt. Hvilke problemer kan inflationen tænkes at give for landet? c) Angiv nogle mulige årsager til, at Tyrkiet i mange år har 22 Systime A/S

5 haft høj inflation. d) Hvordan tror du, at Tyrkiet har tacklet det problem, at tyrkiske eksportvarer gradvist gennem årene er blevet dyrere og dyrere, dvs. at konkurrenceevnen er forværret? Inflation i eurozonen, 2000=100 e) Hvilke økonomiske indgreb kan man forestille sig, at tyrkerne har taget i anvendelse for at nedbringe inflationen? f) Hvad kan tænkes at være årsager til, at Tyrkiet de senere år har gjort en stor indsats for at få styr på deres økonomi? Opgave 18.9 Inflationen i eurozonen Lande med høj inflation må ofte devaluere deres valuta for at opretholde en rimelig konkurrenceevne. De lande, der har euro, har imidlertid ikke denne mulighed, da en devaluering kræver, at man har sin egen, nationale valuta. Derfor er det vigtigt, at eurolandene har nogenlunde samme inflation. I figurerne her belyses inflationsudviklingen i hele eurozonen samt i udvalgte eurolande. Den første figur illustrerer den årlige stigning i forbrugerpriserne, dvs. inflationen på årsbasis. Den næste figur viser den samlede inflation i hele perioden , angivet som indeks. Inflationen i eurozonen, , årlig procentvis stigning Kilde: IMF Database, April 2010 a) Foretag en analyse af inflationsudviklingen i de viste lande og peg på mulige årsager til de observerede forskelle i inflationsudviklingen. b) Hvilke problemer kan der opstå for de lande, som har en markant højere inflation end gennemsnittet? c) Foretag en nærmere analyse af hvilke økonomiske politikker, som står til rådighed for de eurolande, der har høj inflation. d) Hvilken målsætning har ECB omkring inflationen i eurozonen? Og hvordan harmonerer eurozonens aktuelle inflation med denne målsætning? e) Hvordan kan ECB påvirke inflationen i eurozonen? f) Hvilke problemer kan der være forbundet med, at ECB skal føre en pengepolitik, som skal gælde i alle eurolandene? Opgave Inflationen i Danmark - lige nu Kilde: IMF Database, April 2010 Inflationen i Danmark har de seneste årtier udviklet sig ganske tilfredsstillende set i det store perspektiv. Du skal i denne opgave undersøge, hvordan inflationen har udviklet sig det seneste års tid. Oplysningerne finder du på Danmarks Statistiks hjemmeside - hvor du klikker dig ind på Nyt fra Danmarks Statistik og videre til Emneopdelt, videre til Indkomst, forbrug og priser, hvor du vælger den seneste udgivelse af Forbruger- og nettoprisindeks. Systime A/S a) Hvor meget er forbrugerpriserne i alt steget i forhold til året før? 23

6 b) Foretag en analyse af prisudviklingen på de enkelte varer og tjenesteydelser og peg på mulige årsager til de observerede forskelle i prisudviklingen på de forskellige produktgrupper. c) Giv en vurdering af inflationsniveauet i Danmark lige i øjeblikket og diskutér, om det er relevant med økonomiske indgreb. d) Gør rede for nogle økonomiske politikker, som kunne være relevante for Danmark at tage i brug, hvis inflationen er for høj. e) Diskutér hvilke af disse politikker, som er mest realistiske at gennemføre. Opgave Inflationen i EU - lige nu For mange økonomer især af den monetaristiske skole er inflationen et af de vigtigste nøgletal, når man skal se på landenes økonomiske performance. I denne opgave skal du tage temperaturen på prisudviklingen i EU-landene samt USA og Japan. Oplysningerne finder du på Danmarks Statistiks hjemmeside - hvor du klikker dig ind på Nyt fra Danmarks Statistik og videre til Emneopdelt, videre til Indkomst, forbrug og priser, hvor du vælger den seneste udgivelse af EU-harmoniseret forbrugerprisindeks. Så kører det! a) Beskriv kort udviklingen i inflationen Danmark, EU, USA og Japan det seneste års tid og peg på mulige årsager til de forskelle mellem landenes inflationsudvikling, du har observeret. b) Foretag en nærmere analyse af inflationen det seneste års tid i de 27 EU-lande. Sammenlign således landenes inflationsrater og peg på mulige årsager til de observerede forskelle. Inddrag i din forklaring så vidt muligt de forskellige inflationstyper, som gennemgås i lærebogen. c) Giv en vurdering af, om landenes inflationsrater er meget forskellige eller om inflationen i de 27 EU-lande nogenlunde ligger på samme niveau. d) Hvilken målsætning har ECB omkring inflationen i eurozonen? Og hvordan harmonerer eurozonens aktuelle inflation med denne målsætning? e) Hvordan har ECB reageret på den aktuelle inflationsudvikling, som du har observeret. Har ECB forholdt sig passiv eller har man ændret på renten? Oplysninger om dette finder du på ECB s eller Nationalbankens hjemmeside. Du kan også prøve artikeldatabasen i SkoDa (Infomedia). Gør kort rede for hensigterne med ECB s ageren (hvorfor er man passiv/har ændret på renten?). Opgave Ekstremsport Inflationsbekæmpelse har stået højt på økonomernes liste de seneste årtier. Derfor ser man også færre og færre lande, som helt mister kontrollen over deres inflation. Men det sker dog. Du skal i denne opgave på togt i den globale økonomi, hvor du skal finde ekstreme lande, dvs. lande med en meget høj eller en meget svingende inflation. Oplysningerne finder du hos IMF, Den Internationale Valutafond, som hvert halve år udgiver en omfattende rapport om verdensøkonomien: IMF World Economic Outlook (April/September). Bagerst i rapporten er der et statistisk anneks (Statistical Annex), som indeholder økonomiske nøgletal for alle verdens lande. Du kan også i stedet prøve IMF s interaktive database: IMF World Economic Outlook Database, hvor du kan finde nøgletal fra længere tilbage i tiden. Tit finder du disse websites nemmest ved at google. a) Find tre lande, som har haft en ekstrem udvikling i inflationen de seneste fem år. Illustrer ved hjælp af indekstal den samlede udvikling i prisniveauet år for år i hvert af de fem lande. b) Foretag en nærmere analyse af tallene og kom med et kvalificeret bud på, hvorfor disse lande oplever så markante inflationsrater. Du kan evt. lige orientere dig om landene ved at tjekke Wikipedia eller CIA s Factbook. Repetitionsopgaver a) Hvad forstår man ved inflation? b) Hvad er forskellen på netto- og forbrugerprisindekset? c) Gør kort rede for de uheldige virkninger af høj inflation. d) Hvad forstår man ved efterspørgsinflation? e) Hvad er omkostningsinflation? f) Forklar kort, hvad importeret inflation er. g) Hvilken økonomisk politik kan anvendes, hvis man skal bekæmpe efterspørgsinflation? h) Hvordan kan omkostningsinflation modvirkes? i) Hvilken økonomisk politik kan anvendes til bekæmpelse af importeret inflation? j) Hvad forstår man ved stagflation? k) Hvilken rolle spiller inflationsbekæmpelsen i EU s centralbank ECB? 24 Systime A/S

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen?

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.1 Redegør for, hvad begrebet pengepolitik omfatter. 5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.3 Siden finanskrisen begyndelse i 2007 har

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent F Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. maj 2015 Medfører

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

Big Picture 1. kvartal 2015

Big Picture 1. kvartal 2015 Big Picture 1. kvartal 2015 Jeppe Christiansen CEO Februar 2015 The big picture 2 Økonomiske temaer 2015 Er USA i et økonomisk opsving? Er Europa igen i 0-vækst? Er aktierne for dyre? Vil renterne forblive

Læs mere

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer.

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelse 9 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelsen for 9 indeholder et temakapitel om finanskrisen og faren for protektionistiske tiltag. Da kapitlet blev skrevet i foråret 9 og

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte

Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte Hvad kan man købe for 10 euro? To cd-singler? Eller måske sit yndlingsugeblad hver uge i en måned? Har du nogen sinde tænkt over, hvordan

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 42

KonjunkturNYT - uge 42 KonjunkturNYT - uge. oktober 9. oktober Danmark Lavere forbrugerprisinflation i september Inflationen i Danmark lavere end i euroområdet i september Internationalt USA: Stigende inflation, industriproduktion

Læs mere

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald Nyhedsbrev Kbh. 3. aug. 2015 Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald I Juli måned fik den græske regering endelig indgået en aftale med Trojkaen (IMF, ECB og EU). Den økonomiske afmatning i

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Finansudvalget og Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note E Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 5. februar 2015 EU-note Den Europæiske

Læs mere

Øjebliksbillede. 1. kvartal 2014

Øjebliksbillede. 1. kvartal 2014 Øjebliksbillede 1. kvartal 1 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 1 Der er mange tegn på, at dansk økonomi er kommet godt ind i 1, men der er fortsat et stykke vej til, at man kan omtale fremgangen som selvbærende

Læs mere

Europaudvalget 2008 2844 - Økofin Offentligt

Europaudvalget 2008 2844 - Økofin Offentligt Europaudvalget - Økofin Offentligt Folketingets Europaudvalg Christiansborg Finansministeren Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. - Økofin - Spørgsmål af. januar. 7. februar J.nr. 5-9 Spørgsmål:

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Afmatning i BRIK-landene kan koste danske job

Afmatning i BRIK-landene kan koste danske job Afmatning i BRIK-landene kan koste danske job Overordnet er der positive forventninger til den internationale økonomi. Mens væksten er tilbage i Europa og USA, er der dog begyndende svaghedstegn i nogle

Læs mere

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft!

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Nyhedsbrev Kbh. 3. feb. 2015 Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Året er startet med store kursstigninger på 2,1-4,1 % pga. stærke europæiske aktier, en svækket euro og lavere renter.

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt!

Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt! Nyhedsbrev Kbh. 2. nov. 2014 Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt! November måned blev en fin måned for amerikanske og europæiske aktier. Vores 3 afdelinger er steget med mellem

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat TID TIL EFTERTANKE OVER DANSK FASTKURSPOLITIK! Det var godt, at spekulanter ikke løb

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Priserne på bus og tog er steget voldsomt under VK

Priserne på bus og tog er steget voldsomt under VK Priserne på bus og tog er steget voldsomt under VK De sidste ti år under VK-regeringen er det i gennemsnit blevet dobbelt så dyrt at køre med bus og tog i hovedstadsområdet. Alene i hovedstadsområdet er

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 43

KonjunkturNYT - uge 43 KonjunkturNYT - uge. oktober. oktober Danmark Forbrugertilliden steg i oktober Fald i detailomsætningen i september Dansk inflation på niveau med euroområdets i september Internationalt USA: Uændret inflation

Læs mere

Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet

Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet N O T A T Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet 26. februar 2010 Konklusioner Finansrådets analyse viser, at forholdene på de finansielle markeder

Læs mere

DEN ØKONOMISKE SITUATION

DEN ØKONOMISKE SITUATION i:\november 99\den oek-sit-sb-ms.doc Af Steen Bocian og Michael Schrøder RESUMÉ 3.november 1999 DEN ØKONOMISKE SITUATION Ifølge den seneste opgørelse af Dansk Arbejdsgiverforening er tendensen til faldende

Læs mere

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4 PULJEAFKAST FOR 2014 23.01.2015 Udviklingen i 2014 2014 blev et år med positive afkast på både aktier og obligationer. Globale aktier gav et afkast målt i danske kroner på 18,4 pct. anført af stigninger

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken 2 Historiske highlights 1813 1818 1936 Statsbankerotten: Gennemgribende pengereform som følge af voldsom krigsinflation efter Napoleons-krigene. Nationalbanken

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Dokumentation for internationale prissammenligninger

Dokumentation for internationale prissammenligninger 1 af 5 21-08-2013 16:00 Dokumentation for internationale prissammenligninger Datagrundlag Kilde/årstal: Prissammenligningerne er baseret på Eurostats købekraftspariteter offentliggjort i Purchasing power

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2012 Institution Tradium handelsgymnasium, Rådmands Boulevard, Randers Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Energipriserne har overordnet haft

Læs mere

forskellige. Ved beregningen af det relevante udenlandske prisniveau er der brugt de samme handelsvægte som i tabel 1.

forskellige. Ved beregningen af det relevante udenlandske prisniveau er der brugt de samme handelsvægte som i tabel 1. 6. Lektion. Dansk penge- og valutakurspolitik omkring 1914-1939 set i et internationalt perspektiv. (Pensum: Sv. Aage Hansen, Økonomisk vækst i Danmark II, pp. 14-21 og Jan Tore Klovland, Monetary policy

Læs mere

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein Økonomikongres for landmænd Nationalbankdirektør Nils Bernstein Global konjunktur 4. kvt. 2007 = 100 2007 = 100 140 140 130 130 120 120 110 110 100 100 90 2007 2008 2009 2010 2011 Euroområdet USA Japan

Læs mere

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores

Læs mere

Et naturligt spørgsmål er derfor, om aktiemarkedet er blevet spekuleret for højt op af investorer, som begejstret køber fremtidens vindere?

Et naturligt spørgsmål er derfor, om aktiemarkedet er blevet spekuleret for højt op af investorer, som begejstret køber fremtidens vindere? 30. september 2014 Er aktiemarkedet blevet for dyrt? Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest I september blev et af de mest succesrige kinesiske selskaber med navnet Alibaba børsnoteret i New

Læs mere

KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager

KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager Return on Knowledge KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager 16. april 2015 Dagsorden Årsagen til de lave renter Nationalbankens og ECB s pengepolitiske tiltag herunder opkøb af obligationer

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

Markedskommentar. Pulje Nyt - 4. kvartal 2014. Temaer på de finansielle markeder

Markedskommentar. Pulje Nyt - 4. kvartal 2014. Temaer på de finansielle markeder Markedskommentar Temaer på de finansielle markeder Årets sidste kvartal var kendetegnet ved kraftige fald i renteniveauet og i olieprisen. De kraftige rentefald betød, at obligationer generelt klarede

Læs mere

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Jeppe Christiansen CEO September 2014 Agenda 1. Siden sidst 2. The big picture 3. Investeringsstrategi 2 Siden sidst 3 Maj Invest-investeringsmøder Investering

Læs mere

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen i perioden fra februar 20 til november 201 Det vil sige hele OK og en del af

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken. Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken. Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014 DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014 2 Nationalbankloven Formålsparagraf, 1: "Danmarks Nationalbank, der ved denne Lovs Ikrafttræden overtager

Læs mere

Året der gik 2007. Valuta i 2007

Året der gik 2007. Valuta i 2007 Af Bo Lützen-Laursen & Rikke Halse Kristensen Året der gik 2007 År 2007 blev et begivenhedsrigt år. Den store sub prime krise brød ud og recessionsfrygten i USA blev større og større efterhånden som tiden

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark

Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark Der er meget store usikkerheder forbundet med international økonomi i øjeblikket og meget taler for, at væksten i udlandet bliver lavere end først

Læs mere

Internationale prissammenligninger

Internationale prissammenligninger Side 1 af 7 Internationale prissammenligninger Datagrundlag Kilde/årstal: Prissammenligningerne er baseret på Eurostats købekraftspariteter offentliggjort i "Purchasing power parities and related economic

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur

Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur Nyhedsbrev Kbh. 3. sep. 2015 Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur Uro i Kina sætte sine blodrøde spor i aktiemarkederne i august måned. Vi oplevede de største aktiefald

Læs mere

Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier. Halvårsrapport 2008

Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier. Halvårsrapport 2008 Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier Halvårsrapport 2008 Indholdsfortegnelse Ledelsesberetning... 3 Anvendt regnskabspraksis... 5 Resultatopgørelse... 6 Balance... 6 Hoved- og nøgletal... 6 2 Investeringsforeningen

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Råvarepriser og inflation i Danmark

Råvarepriser og inflation i Danmark 77 Råvarepriser og inflation i Danmark Morten Spange, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Et af Nationalbankens overordnede formål er at sikre stabile priser. Det gøres i praksis ved at tilrettelægge

Læs mere

Renteprognose: Vi forventer at:

Renteprognose: Vi forventer at: Renteprognose: Vi forventer at: den danske og tyske 10-årige rente vil falde lidt tilbage ovenpå den seneste markante rentestigning, men at vi om et år fra nu har højere renter end i dag. første rentestigning

Læs mere

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013 Øjebliksbillede. kvartal 1 DB Øjebliksbillede for. kvartal 1 Det første halve år af 1 har ikke været noget at skrive hjem om. Både nøgletal fra dansk økonomi generelt og nøgletal for byggeriet viser, at

Læs mere

Økonomi Makroupdate, uge 28, 2009

Økonomi Makroupdate, uge 28, 2009 Økonomi Makroupdate, uge 28, 2009 Svær balancegang forude USA klik her Euroland klik her Danmark klik her Grafer klik her Udarbejdet af: Cheføkonom Jan Størup Nielsen, tlf. 65 20 44 66, jsn@fioniabank.dk

Læs mere

Udviklingen i priser for vand og spildevand. Forsyningssekretariatet september 2010

Udviklingen i priser for vand og spildevand. Forsyningssekretariatet september 2010 Udviklingen i priser for vand og spildevand Forsyningssekretariatet september 2010 Udviklingen i priser for vand og spildevand 1.1 RESUME Alle husholdninger, virksomheder og institutioner bruger vand og

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 30 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Introduktion Hvorfor har vi ikke enøre mønter mere?

Læs mere

PFA INVEST NYHEDSBREV - FEBRUAR 2015

PFA INVEST NYHEDSBREV - FEBRUAR 2015 PFA INVEST NYHEDSBREV - FEBRUAR 2015 MARKEDSKOMMENTAR FEBRUAR 2015 Centralbankerne overgår hinanden Nu med ECB i front Mere end seks år efter at den amerikanske centralbank initierede det første af sine

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 41

KonjunkturNYT - uge 41 KonjunkturNYT - uge 8. oktober. oktober Danmark Stigning i eksporten i august Overskud på betalingsbalancen i august IMF nedjusterer skøn for den globale vækst Stigning i både husholdningernes og erhvervenes

Læs mere

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Eksporten er tilbage på niveauet fra før finanskrisen, men det umiddelbare opsving fra 2010 til starten af 2012 er endt i

Læs mere

3.lek&on: De økonomiske mål

3.lek&on: De økonomiske mål 3.lek&on: De økonomiske mål 3.Lek&on i undervisningsforløbet Økonomi og behovsopfyldelse i Danmark baseret på kapitel 9 i bogen Luk Samfundet Op!, af Brøndum og Hansen, Columbus 2010 3.lek&on: De økonomiske

Læs mere

Markedskommentar Orientering Q4 2014

Markedskommentar Orientering Q4 2014 Markedskommentar Temaer på de finansielle markeder Årets sidste kvartal var kendetegnet ved kraftige fald i renteniveauet og i olieprisen. De kraftige rentefald betød, at obligationer generelt klarede

Læs mere

Markedskommentar maj: ECB stimuli og tiltagende M&A aktiviteter understøtter alle aktivklasser

Markedskommentar maj: ECB stimuli og tiltagende M&A aktiviteter understøtter alle aktivklasser Nyhedsbrev Kbh. 2. juni 2014 Markedskommentar maj: ECB stimuli og tiltagende M&A aktiviteter understøtter alle aktivklasser Maj måned blev en særdeles god måned for både aktier og obligationer med afkast

Læs mere

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK: ET FÅR I ULVEKLÆDER

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK: ET FÅR I ULVEKLÆDER 8. december 2006 af Anita Vium direkte tlf. 33557724 Resumé: DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK: ET FÅR I ULVEKLÆDER Historien viser, at renten fra ECB har ligget lavere, end man kunne forvente. Dog har renteniveauet

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 23 og 24 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Genstandsfelt for økonomisk teori I. Individers/beslutningstagers

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa!

Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa! Nyhedsbrev Kbh. 5. maj. 2015 Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa! Efter 14 mdr. med stigninger kunne vi i april notere mindre fald på 0,4 % - 0,6 %. Den øgede optimisme

Læs mere

Danske Bank +50. Novo Nordisk +50. Top Danmark 0

Danske Bank +50. Novo Nordisk +50. Top Danmark 0 Carlsberg -30 Lundbeck -40 Novo Nordisk -40 Finansieringsomkostningerne i erhvervslivet øges, fordi bankerne sætter udlånsrenten op. Carlsberg +50 Danske Bank +50 Novo Nordisk +50 Top Danmark +50 De første

Læs mere

Den største krise i nyere tid

Den største krise i nyere tid Danmark står midt i en økonomisk krise, der er så voldsom, at man skal tilbage til 3 ernes krise for at finde noget tilsvarende. Samtidig bliver den nuværende krise både længere og dybere end under en

Læs mere

Q1 2015. Markedskommentar

Q1 2015. Markedskommentar Markedskommentar Kære Læser! Temaer på de finansielle markeder i 1. kvartal 2015 Et godt Nytår starter som bekendt med en stor nytårsraket, og man må sige, at aktiemarkederne er startet året 2015 som en

Læs mere

#25.. juli 2013 #18. Råvarepriserne er faldende. Side 1 ØKONOMISK TEMA. Bredt funderet fald i råvarepriserne. di.dk

#25.. juli 2013 #18. Råvarepriserne er faldende. Side 1 ØKONOMISK TEMA. Bredt funderet fald i råvarepriserne. di.dk Råvarepriserne er faldende Råvarepriserne er over de seneste måneder faldet. Faldet skyldes en kombination af faldende energipriser, udsigt til normal høst samt en stagnerende produktion i verdensøkonomien.

Læs mere

Dansk eksportvækst har været lav siden finanskrisen blandt OECD-lande

Dansk eksportvækst har været lav siden finanskrisen blandt OECD-lande Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 25. november 2013 Dansk eksportvækst har været lav siden finanskrisen blandt OECD-lande Uanset om man måler på udviklingen i eksporten i mængder

Læs mere

Økonomer og økonomiske begreber af Joachim Ohrt Fehler, 2013. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk

Økonomer og økonomiske begreber af Joachim Ohrt Fehler, 2013. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Økonomer og økonomiske begreber af Joachim Ohrt Fehler, 2013. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Markedsøkonomi: En økonomi hvor priser og produktion bestemmes af udbud og efterspørgsel på

Læs mere

PFA INVEST NYHEDSBREV - MARTS 2015

PFA INVEST NYHEDSBREV - MARTS 2015 PFA INVEST NYHEDSBREV - MARTS 2015 MARKEDSKOMMENTAR MARTS 2015 Tegn på at foråret breder sig i Europa Konjunkturindikatorer for starten af 2015 signalerer, at det positive momentum i økonomien fortsætter,

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

F I N A N S U G E N. Redaktion Økonomisk Sekretariat Senioranalytiker Thomas Lynggaard Germann Thg@al-bank.dk Direkte: 38 48 45 51

F I N A N S U G E N. Redaktion Økonomisk Sekretariat Senioranalytiker Thomas Lynggaard Germann Thg@al-bank.dk Direkte: 38 48 45 51 20. marts 2015, uge 12 F I N A N S U G E N Redaktion Økonomisk Sekretariat Senioranalytiker Thomas Lynggaard Germann Thg@al-bank.dk Direkte: 38 48 45 51 UGENS FINANSMARKED Aktier 7 dage Niveau S&P500 +

Læs mere

-udledning fra det samlede danske forbrug

-udledning fra det samlede danske forbrug Faktaark, oktober 2014 Resumé af "Measuring Denmark's Emissions" fra det samlede danske forbrug fra det samlede danske forbrug Danmark har forpligtet sig til ambitiøse mål for at begrænse udledningen af

Læs mere

Analyse: Rebalancering af Tyskland

Analyse: Rebalancering af Tyskland Analyse: Rebalancering af Tyskland 24. februar 2014 Udarbejdet af: Chefanalytiker Bjarne Kogut Økonomisk sekretariat bjarne.kogut@albank.dk Direkte: 38 48 45 52 Resume Analysen konkluderer, at talen om

Læs mere

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen . marts 9 af Jeppe Druedahl og chefanalytiker Frederik I. Pedersen (tlf. 1) Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen Analysen viser, at de renter, som virksomhederne og husholdninger låner til, på trods af gentagne

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 44

KonjunkturNYT - uge 44 KonjunkturNYT - uge. oktober. oktober Danmark Stort set uændret bruttoledighed i september Stigning i konjunkturbarometeret for serviceerhverv i oktober, men fald i de øvrige erhverv Udlånet til erhverv

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal maj 2013

Status på udvalgte nøgletal maj 2013 Status på udvalgte nøgletal maj 213 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på Dansk økonomi Så kom foråret i meteorologisk forstand, men det længe ventede økonomiske forår har vi stadig ikke set meget

Læs mere

Udfordringer for dansk økonomi. Professor, dr. polit. Niels Kærgård Institut for Fødevare- ressourceøkonomi Københavns Universitet, nik@ifro.ku.

Udfordringer for dansk økonomi. Professor, dr. polit. Niels Kærgård Institut for Fødevare- ressourceøkonomi Københavns Universitet, nik@ifro.ku. Udfordringer for dansk økonomi Professor, dr. polit. Niels Kærgård Institut for Fødevare- ressourceøkonomi Københavns Universitet, nik@ifro.ku.dk To slags problemer Kortsigtede konjunkturproblemer Langsigtede

Læs mere

Danmark slår Sverige på industrieksport

Danmark slår Sverige på industrieksport Danmark slår Sverige på Hverken eller industriproduktionen tyder på, at dansk industri har klaret sig specielt dårligt gennem krisen. Industrieksporten har klaret sig på linje med udviklingen i Tyskland

Læs mere

International økonomi HH3C Torben Jensen Undervisningsbeskrivelse

International økonomi HH3C Torben Jensen Undervisningsbeskrivelse International økonomi HH3C Torben Jensen Undervisningsbeskrivelse Termin 09/12 Institution ZBC-Vordingborg Uddannelse HHX Fag og niveau International økonomi, A Lærere Torben Jensen Hold International

Læs mere

Bekymring tynger boligmarkedet

Bekymring tynger boligmarkedet NR. 8 OKTOBER 2014 Bekymring tynger boligmarkedet Kun 2,7 pct. af danskerne overvejer at købe hus, ejerlejlighed eller fritidsbolig det næste halve år. Dermed er købsinteressen nede på et af de laveste

Læs mere

Landerapport for Danmark

Landerapport for Danmark Landerapport for Danmark NBO styrelsen 7. - 8. marts Økonomisk aktivitet Nationalregnskabet for 3. kvartal 2010 viser en god stigning i reelt BNP på 1 pct. i forhold til 2. kvartal 2010. Dermed er BNP

Læs mere

VisitDenmark 2010 Gengivelse af rapporten eller dele heraf er tilladt med kildeangivelse.

VisitDenmark 2010 Gengivelse af rapporten eller dele heraf er tilladt med kildeangivelse. Forecast for dansk turisme 2010-13. April 2010 Udgivet af: VisitDenmark April 2010 Adresse: Islands Brygge 43, 3. 2300 København S Tlf. +45 3288 9900 Kan gratis downloades på www.visitdenmark.com/analyser.

Læs mere

Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Bilag 159 Offentligt

Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Bilag 159 Offentligt Finansudvalget 28-9 FIU alm. del Bilag 19 Offentligt N O T A T Møde med Folketingets finansudvalg d. 3/9 29 Den verdensomspændende økonomiske krise har ført til et så markant fald i efterspørgslen efter

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Lektion 9s Statistik - supplerende eksempler

Lektion 9s Statistik - supplerende eksempler Lektion 9s Statistik - supplerende eksempler Middelværdi for grupperede observationer... Summeret frekvens og sumkurver... Indekstal... Lektion 9s Side 1 Grupperede observationer Hvis man stiller et spørgsmål,

Læs mere

Økonomisk Perspektiv -ved en korsvej. Cheføkonom Helge J. Pedersen København 15. juni 2009

Økonomisk Perspektiv -ved en korsvej. Cheføkonom Helge J. Pedersen København 15. juni 2009 Økonomisk Perspektiv -ved en korsvej Cheføkonom Helge J. Pedersen København 15. juni 2009 1 Global økonomisk krise men nu lysner det Langvarig krise med rod i boligmarkedet Krisen har spredt sig fra Wall

Læs mere

Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen

Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen BRIEF Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME Mens USA for nylig kunne fejre, at have indhentet de job, der

Læs mere

DIO (Det internationale område del 2)

DIO (Det internationale område del 2) Bilag til: HH DIO (Det internationale område del 2) Eksamen nr. 2 Se video: Intro Forbered opgaven Se video: Eksamen 2 Diskuter elevens præstation og giv en karakter Se video: Votering Konkluder hvad der

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2012 Institution Roskilde Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX International økonomi

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Den næste finanskrise starter her

Den næste finanskrise starter her 10. marts 2015 Den næste finanskrise starter her Denne kommentar er også bragt som et indlæg i Jyllands-Posten den 10. marts 2015. Centralbankerne i 17 lande har i år lempet deres pengepolitik, og godt

Læs mere

Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger!

Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger! Nyhedsbrev Kbh. 3. jun. 2015 Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger! Maj blev en måned med udsving, men det samlede resultat blev begrænset til afkast på mellem -0,2 % og + 0,4 %. Fokus

Læs mere

Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen!

Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen! Nyhedsbrev Kbh. 3. mar. 2015 Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen! Julen varer lige til påske! Der er vist noget om snakken i år. Festen fra januar måned er

Læs mere

OECD Economic Outlook: June No. 77 - Volume 2005 Issue 1. OECD Economic Outlook: Juni Nr. 77 - Vol. 2005, udgave 1 LEDER

OECD Economic Outlook: June No. 77 - Volume 2005 Issue 1. OECD Economic Outlook: Juni Nr. 77 - Vol. 2005, udgave 1 LEDER OECD Economic Outlook: June No. 77 - Volume 2005 Issue 1 Summary in Danish OECD Economic Outlook: Juni Nr. 77 - Vol. 2005, udgave 1 Sammendrag på dansk LEDER TABER MAN BALANCE OG MOMENTUM? Af cheføkonom

Læs mere