Partnerprøven den 24. juni 2010 OPGAVE 1

Transkript

1 OPGAVE 1 Sæt kryds ved de korrekte svar/udsagn. Der kan være et eller flere korrekte svar/udsagn for hvert spørgsmål. Besvarelsen af spørgsmålet skal være helt korrekt, for at tælle med som rigtig besvarelse. F.eks. tæller et ud af to krævede krydser som forkert besvarelse. 1. Hvilke(t) af disse formål er i overensstemmelse med reglerne for advokatselskaber? a) Selskabets formål er at drive advokatvirksomhed og dermed beslægtet virksomhed. b) Selskabets formål er at drive advokatvirksomhed og eje de lokaler, hvorfra advokatvirksomheden udøves. c) Selskabets formål er at drive advokatvirksomhed. d) Selskabets formål er at eje anparter i et advokatselskab. 2. En cand.merc.jur. er ansat i en advokatvirksomhed, og får tilbudt 8 % medejerskab af advokatvirksomheden. Under hvilke betingelser er det muligt? a) Kun hvis advokatvirksomheden drives som enkeltmandsvirksomhed eller gennem et I/S uden advokatselskaber som interessenter, og den ansatte består partnerprøven. b) Kun hvis advokatvirksomheden drives i et advokatselskab, og den ansatte består partnerprøven. c) Uanset virksomhedsform, såfremt den ansatte består partnerprøven. 3. Hvordan må der disponeres over formuen i et advokatselskab? a) Udlodning til ejerne ved regnskabsårets afslutning. b) Investering i boligudlejningsejendom. c) Investering i obligationer og børsnoterede aktier. d) Handel med pantebreve. 4. Hvilken beskrivelse dækker bedst Advokatsamfundets aktiviteter og kompetenceområde? a) Advokatsamfundet er advokaternes interesse og brancheorganisation. b) Advokatsamfundet er en institution af offentligretlig karakter, der har til formål at arbejde for advokaters uafhængighed og faglige kompetence, føre tilsyn med advokater og virke til gavn for det danske retssamfund. c) Advokatsamfundet har til hovedformål at sikre en af statsmagten uafhængig ensartet og tæt kontrol med overholdelsen af de særlige advokatpligter og varetage advokaternes kommercielle interesser. 5. I hvilke situationer kan en advokatnævnskendelse indbringes for domstolene? a) Kendelsen frifinder advokaten for tilsidesættelse af god advokatskik. b) Kendelsen idømmer advokaten en bøde for tilsidesættelse af god advokatskik. c) Kendelsen nedsætter advokatens salær. d) Kendelsen afviser sagen som for sent indgivet. 6. En advokat repræsenterer kreditor i en inkassosag. Debitor har i et brev til advokaten skrevet, at han vil betale, hvis der gives en dekort på 25 %. Advokaten accepterer, men der betales ikke. Under en efterfølgende retssag bestrider debitor kravet. Må advokaten fremlægge debitors brev? a) Nej, brevet er et forligsforslag, som ikke må fremlægges som bilag. b) Advokaten kan nøjes med at vise brevet for dommeren. c) Ja, brevet er en anerkendelse af kravet. 1

2 7. Hvilke regler gælder for udbetaling af en erstatning for tingsskade fra et forsikringsselskab til skadelidtes advokat? a) Beløbet skal indsættes på en klientbankkonto. b) Erstatningen kan i henhold til den almindelige advokatfuldmagt betales med frigørende virkningen til advokaten. c) Erstatningen kan kun betales til advokaten med frigørende virkning, hvis skadelidte konkret har bemyndiget advokaten til at modtage erstatningen. d) Advokaten kan kun modregne sit salær i erstatningen, hvis klienten konkret har givet samtykke hertil. 8. Kemien mellem en advokat og en klient er ikke længere god. Advokaten ønsker at udtræde af sagen, før denne er færdigbehandlet. Under hvilke betingelser kan advokaten udtræde? a) Advokaten skal begrunde sin udtræden og sikre, at udtrædelsen ikke hindrer klienten rettidigt og uden skadevirkning at søge anden juridisk bistand. b) Advokaten kan altid udtræde uden nogen begrundelse, dog under forudsætning af, at udtrædelsen ikke hindrer klienten rettidigt og uden skadevirkning at søge anden juridisk bistand. c) Bortset fra sager, hvor advokaten er beskikket, kan advokaten altid udtræde uden nogen begrundelse, dog under forudsætning af, at udtrædelsen ikke hindrer klienten rettidigt og uden skadevirkning at søge anden juridisk bistand. 9. En advokat sender uden forudgående drøftelse med modpartens advokat supplerende spørgsmål til en skønsmand. Er dette i overensstemmelse med god advokatskik? a) Ja, hvis advokaten samtidig sender en kopi til modparten og retten. b) Nej, supplerende spørgsmål til en skønsmand skal forud være afstemt med modparten. 10. Når en advokat i forbindelse med den daglige regulering konstaterer, at der i forhold til det samlede tilsvar står for meget på klientbankkontiene, kan advokaten: a) Undlade at gøre noget så længe der står mere på klientbankkontiene end det samlede tilsvar. b) Udligne det for meget indestående ved at betale advokatfirmaets egne driftsudgifter på et tilsvarende beløb. c) Udligne det for meget indestående beløb ved at overføre beløbet til advokatens driftskonto i et pengeinstitut. 11. Når en advokat modtager betroede midler fra en klient skal de indsættes på en klientbankkonto, der oprettes i: a) Klientens navn. b) Advokatens navn. c) Klienten eller advokatens navn, under forudsætning af at alene advokaten har råderet over indeståendet. 12. En advokat har i forbindelse med en inkassoforretning på vegne af en klient modtaget kr. som indsættes på en særskilt klientbankkonto. Beløbet modtages d. 1. april 2010 og afregnes overfor klienten d. 13. april Banken tilskriver 13 kr. i renter for perioden. Den modtagne rente: a) Skal afgives til klienten. b) Skal ikke afgives til klienten. 2

3 OPGAVE 2 D. 20. februar 2009 opdagede Jens Andersen, der ejer varemærkerettighederne til de store og meget kendte whiskymærker Rød og Sort Label, at der i Danmark blev solgt et whiskymærke betegnet Brown Label. Andersen mente, at Brown Label gik Andersens rettigheder til whiskymærkerne Rød og Sort Label for nær, da den anvendte flaske var firkantet og af samme udførelse, som Rød og Sort Label. Yderligere havde Brown Label tre etiketter på flaskerne, hvilket var det samme antal, som på Rød og Sort Label. I en reklame for Brown Label havde Andersen konstateret, at importøren var Knud Petersen, en halvbror til indehaveren af Tre Hjorter Vinhandel, Ejnar Skovbo, hvor whiskyen bl.a. kunne købes. Andersen rettede straks henvendelse til Knud Petersen og gjorde gældende, at Brown Label krænkede Andersens rettigheder, og at import og salg af Brown Label i den foreliggende form omgående skulle ophøre. Advokat Sørensen var fast advokat for og dirigent på generalforsamlingen i "Foreningen af uafhængige vin og spiritusimportører og vinhandlere" (kaldet "SPRIT"), og repræsenterede herudover også både Knud Petersen og Ejnar Skovbo og deres virksomheder. Begge var medlemmer af SPRIT. Ved den årlige generalforsamling i SPRIT primo marts 2009, hvor Ejnar Skovbo var forhindret i at deltage, var et af emnerne kampen mod "De store" og overlevelsesmulighederne for "De små". Efter generalforsamlingen fortalte Knud Petersen advokat Sørensen om sagen med Brown Label, og Knud Petersen anmodede advokat Sørensen om at løse sagen for ham og hans halvbror. Advokat Sørensen tog herefter kontakt til Andersen, men uden at finde en løsning. Andersen fik nedlagt fogedforbud mod forhandlingen af Brown Label over for Tre Hjorter Vinhandel ved kendelse af 4. april 2009 med virkning fra fogedens dekret kl den 6. april, efter at der var stillet en sikkerhed på kr. For rekvisitus mødte Knud Petersen rekvisitus halvbror og advokat Sørensen, der lovede uopholdeligt at underrette sin klient om forbuddet og dets retsvirkninger. Over for importøren Knud Petersen blev der nedlagt tilsvarende forbud af fogeden den 9. april 2009, efter at der var stillet sikkerhed på kr. Ejnar Skovbo var bortrejst i starten af april 2010, og Knud Petersen tog derfor forbi Tre Hjorter Vinhandel d. 7. april 2009 og informerede de ansatte om, at Brown Label skulle ned fra hylderne. Knud Petersen mente ikke, at der kunne ske noget ved at vente til mandag morgen, da fogedens kendelse endnu ikke var forkyndt. Andersen anlagde herefter sag mod henholdsvis importøren Knud Petersen og vinhandleren Ejnar Skovbo ved Sø og Handelsretten, under hvilke der blev nedlagt påstand om, at de sagsøgte skulle anerkende, at de var uberettigede til som sket at forhandle et whiskymærke benævnt Brown Label, og at fogedforbuddet skulle kendes lovligt gjort og forfulgt samt krav om erstatning på kr. Advokat Sørensen havde forinden meddelt retten, at han repræsenterede begge sagsøgte, og at forkyndelse derfor var unødvendig. Sørensen gav møde for de sagsøgte og nedlagde påstand om frifindelse, samt at de af Andersen foretagne fogedforretninger blev kendt ulovlige, og at der tillagdes de sagsøgte en erstatning. Under hovedforhandlingen blev der afgivet forklaring af Knud Petersen, der bl.a. oplyste, at hvis han havde anet, at der ville blive strid om markedsføringen, ville han have undersøgt varemærkeregisteret og kontaktet advokat Sørensen om lovligheden. Knud Petersen forklarede videre, at han jævnligt, så godt som daglig, 3

4 kom i sin halvbrors Ejnar Skovbos forretning Tre Hjorter. Han mødte på sin halvbrors vegne i fogedretten den 4. april. Knud Petersen oplyste, at han havde solgt i alt flasker, hovedsageligt til andre end halvbroderen. Advokat Sørensen oplyste under hovedforhandlingen, at Ejnar Skovbo ham bekendt havde solgt flasker Brown Label. En del af disse salg var foretaget efter fogedforbuddet, men advokat Sørensen oplyste, at det var fordi Ejnar Skovbo med god grund troede, at salget først skulle standses, når fogedforbuddet var forkyndt, og at han ikke var personligt til stede i forretningen lørdag den 7. april, hvor der skete salg. Andersen havde derefter nedsat erstatningskravet overfor Ejnar Skovbo til kr., svarende til 10 kr. pr. solgt flaske. Retten afsagde dom i overensstemmelse med Andersens påstand. Både Knud Petersen og Ejnar Skovbo dømtes dermed til at anerkende, at fogedforbuddet var lovligt gjort. Knud Petersen skulle betale erstatning med kr., og han fik en stor bøde for krænkelse af markedsføringsloven og skulle betale sagsomkostninger Ejnar Skovbo slap for bøde for selve salget, da der ikke påhviler en detaillist samme pligt til kritisk at undersøge lovligheden af vareudstyret, som der påhviler importøren, men han skulle betale erstatning, der dog alene blev fastsat til kr. Ejnar Skovbo blev imidlertid idømt en bøde på kr. for salg efter fogedforbuddet, ligesom han skulle bære en mindre del af sagsomkostningerne. Ejnar Skovbo betalte ikke noget, og sagen blev overgivet til fogedretten. Under fogedforretningen kom det frem, at Ejnar Skovbo aldrig havde hørt om retssagen. 1. Ejnar Skovbo er oprørt over hændelsesforløbet vedrørende fogedsag og retssag, og ønsker at klage. Hvordan vurderer du advokat Sørensens adfærd, og hvilke konsekvenser mener du, forløbet bør have? (Svaret skal begrundes) Under den efterfølgende generalforsamling i SPRIT, hvor advokat Sørensen igen var dirigent, blev han bedt om at orientere om dommen. Han tilkendegav, at dommerne i Sø og Handelsretten efter hans mening havde et lidt for stort kendskab til Rød og Sort Label, og at det var årsag til, at de holdt med "De store", og dermed til den forkerte dom. Retspræsidenten i Sø og Handelsretten der ikke havde deltaget i afgørelsen klagede til Advokatnævnet på rettens, den deltagende juridiske dommer og de deltagende sagkyndige dommeres vegne over udtalelserne. Advokat Sørensen gjorde under klagesagen gældende, dels at Retspræsidenten ikke var klageberettiget, og dels at Advokatnævnet ikke var kompetent, da han ikke havde optrådt som advokat men i et privat foreningsanliggende. 2. Er Retspræsidenten klageberettiget? (Svaret skal begrundes) 3. Hvis det lægges til grund, at Advokatnævnet er kompetent til at behandle klagen, efter hvilke regler kan nævnet da afgøre klagen? (Svaret skal begrundes) 4

5 OPGAVE 3 Advokat Jensen er af skifteretten blevet udpeget som bobestyrer i et dødsbo efter fru Jørgensen. Efter at have etableret et foreløbigt overblik over boets midler anslår advokat Jensen, at der er samlede aktiver for 10 mio. kr. og ingen gæld. Hovedparten af aktiverne består af bankindeståender i et mindre lokalt pengeinstitut. Advokat Jensen indkalder arvingerne til første bomøde og orienterer om bobehandlingen mv. Arvingerne, der er afdøde fru Jørgensens børn, udtrykker bekymring for boets midler. De er bl.a. bekymrede for pengeinstituttets soliditet og nedsættelsen af grænsen for indskydergarantifondens dækning ved udløbet af bankpakke I den 30. september Herudover har de læst i aviserne om en række erstatningssager og kunne frygte, at advokat Jensens advokatfirma blev ramt at en erstatningssag, som ville medføre, at boets midler kunne risikere at komme i fare. 1. Du bedes udarbejde en kort redegørelse til arvingerne, hvori du oplyser hvorledes boets midler er sikret, herunder i relation til eventuelle økonomiske vanskeligheder hos pengeinstitut og advokatfirmaet. 5

6 RETTEVEJLEDNING OPGAVE 1 Besvarelsen af spørgsmålet skal være helt korrekt, for at tælle med som rigtig besvarelse. F.eks. tæller et ud af to krævede krydser som forkert besvarelse. 1. Hvilke(t) af disse formål er i overensstemmelse med reglerne for advokatselskaber? a) Selskabets formål er at drive advokatvirksomhed og dermed beslægtet virksomhed. b) Selskabets formål er at drive advokatvirksomhed og eje de lokaler, hvorfra advokatvirksomheden udøves. c) Selskabets formål er at drive advokatvirksomhed. d) Selskabets formål er at eje anparter i et advokatselskab. 2. En cand.merc.jur. er ansat i en advokatvirksomhed, og får tilbudt 8 % medejerskab af advokatvirksomheden. Under hvilke betingelser er det muligt? a) Kun hvis advokatvirksomheden drives som enkeltmandsvirksomhed eller gennem et I/S uden advokatselskaber som interessenter, og den ansatte består partnerprøven. b) Kun hvis advokatvirksomheden drives i et advokatselskab, og den ansatte består partnerprøven. c) Uanset virksomhedsform, såfremt den ansatte består partnerprøven. 3. Hvordan må der disponeres over formuen i et advokatselskab? a) Udlodning til ejerne ved regnskabsårets afslutning. b) Investering i boligudlejningsejendom. c) Investering i obligationer og børsnoterede aktier. d) Handel med pantebreve. 4. Hvilken beskrivelse dækker bedst Advokatsamfundets aktiviteter og kompetenceområde? a) Advokatsamfundet er advokaternes interesse og brancheorganisation. b) Advokatsamfundet er en institution af offentligretlig karakter, der har til formål at arbejde for advokaters uafhængighed og faglige kompetence, føre tilsyn med advokater og virke til gavn for det danske retssamfund. c) Advokatsamfundet har til hovedformål at sikre en af statsmagten uafhængig ensartet og tæt kontrol med overholdelsen af de særlige advokatpligter og varetage advokaternes kommercielle interesser. 5. I hvilke situationer kan en advokatnævnskendelse indbringes for domstolene? a) Kendelsen frifinder advokaten for tilsidesættelse af god advokatskik. b) Kendelsen idømmer advokaten en bøde for tilsidesættelse af god advokatskik. c) Kendelsen nedsætter advokatens salær. d) Kendelsen afviser sagen som for sent indgivet. 6. En advokat repræsenterer kreditor i en inkassosag. Debitor har i et brev til advokaten skrevet, at han vil betale, hvis der gives en dekort på 25 %. Advokaten accepterer, men der betales ikke. Under en efterfølgende retssag bestrider debitor kravet. Må advokaten fremlægge debitors brev? a) Nej, brevet er et forligsforslag, som ikke må fremlægges som bilag. b) Advokaten kan nøjes med at vise brevet for dommeren. c) Ja, brevet er en anerkendelse af kravet. 6

7 7. Hvilke regler gælder for udbetaling af en erstatning for tingsskade fra et forsikringsselskab til skadelidtes advokat? a) Beløbet skal indsættes på en klientbankkonto. x b) Erstatningen kan i henhold til den almindelige advokatfuldmagt betales med frigørende virkningen til advokaten. c) Erstatningen kan kun betales til advokaten med frigørende virkning, hvis skadelidte konkret har bemyndiget advokaten til at modtage erstatningen. x d) Advokaten kan kun modregne sit salær i erstatningen, hvis klienten konkret har givet samtykke hertil. 8. Kemien mellem en advokat og en klient er ikke længere god. Advokaten ønsker at udtræde af sagen, før denne er færdigbehandlet. Under hvilke betingelser kan advokaten udtræde? a) Advokaten skal begrunde sin udtræden og sikre, at udtrædelsen ikke hindrer klienten rettidigt og uden skadevirkning at søge anden juridisk bistand. b) Advokaten kan altid udtræde uden nogen begrundelse, dog under forudsætning, at udtrædelsen ikke hindrer klienten rettidigt og uden skadevirkning at søge anden juridisk bistand. c) Bortset fra sager, hvor advokaten er beskikket, kan advokaten altid udtræde uden nogen x begrundelse, dog under forudsætning, at udtrædelsen ikke hindrer klienten rettidigt og uden skadevirkning at søge anden juridisk bistand. 9. En advokat sender uden forudgående drøftelse med modpartens advokat supplerende spørgsmål til en skønsmand. Er dette i overensstemmelse med god advokatskik? a) Ja, hvis advokaten samtidig sender en kopi til modparten og retten. b) Nej, supplerende spørgsmål til en skønsmand skal forud være afstemt med modparten. x 10. Når en advokat i forbindelse med den daglige regulering konstaterer, at der i forhold til det samlede tilsvar står for meget på klientbankkontiene, kan advokaten: a) Undlade at gøre noget så længe der står mere på klientbankkontiene end det samlede tilsvar. b) Udligne det for meget indestående ved at betale advokatfirmaets egne driftsudgifter på et tilsvarende beløb. c) Udligne det for meget indestående beløb ved at overføre beløbet til advokatens driftskonto i et x pengeinstitut. 11. Når en advokat modtager betroede midler fra en klient skal de indsættes på en klientbankkonto, der oprettes i: a) Klientens navn. b) Advokatens navn. x c) Klienten eller advokatens navn, under forudsætning af at alene advokaten har råderet over indeståendet. 12. En advokat har i forbindelse med en inkassoforretning på vegne af en klient modtaget kr. som indsættes på en særskilt klientbankkonto. Beløbet modtages d. 1. april 2010 og afregnes overfor klienten d. 13. april Banken tilskriver 13 kr. i renter for perioden. Den modtagne rente: a) Skal afgives til klienten. x b) Skal ikke afgives til klienten. 7

8 OPGAVE 2 Opgaven bygger delvist på U S. SPØRGSMÅL 1 Ejnar Skovbo er oprørt over hændelsesforløbet vedrørende fogedsag og retssag, og ønsker at klage. Hvordan vurderer du advokat Sørensens adfærd, og hvilke konsekvenser mener du, forløbet bør have? Skovbo kan klage til Advokatnævnet over advokat Sørensens adfærd. Minimumsbesvarelse Fuldmagtsproblematikken Det følger af aftalelovens 10, at den, som har givet en anden fuldmagt til at foretage en retshandel, bliver umiddelbart berettiget og forpligtet overfor tredjemand ved retshandlen, som fuldmægtigen foretager i fuldmagtsgiverens navn og inden for fuldmagtens grænser. AFTL 10. Den, som har givet en anden fuldmagt til at foretage en retshandel, bliver umiddelbart berettiget og forpligtet overfor tredjemand ved retshandel, som fuldmægtigen foretager i fuldmagtsgiverens navn og indenfor fuldmagtens grænser. Stk. 2. Indtager nogen ifølge aftale med en anden en stilling, som efter lov eller sædvane medfører beføjelse for ham til indenfor visse grænser at handle på den andens vegne, anses han befuldmægtiget til at foretage retshandler, som falder indenfor disse grænser. I nærværende sag fremgår det af opgavens oplysninger, at Skovbo intet kendskab har til sagen: Advokat Sørensen har haft kontakt til modparten Andersen, men har ikke underrettet Skovbo; Sørensen giver møde under fogedsagen, men den kender Skovbo ikke noget til; Sørensen frafalder kald og varsel, men det ved Skovbo ikke; Sørensen afgiver i realiteten forklaring på vegne Skovbo, men heller ikke det kender Skovbo noget til. Det fremgår af oplysningerne, at Skovbos bror har bedt advokat Sørensen om at løse sagen for begge brødre. Dette er imidlertid ikke nok til at etablere et konkret opdrag eller en konkret fuldmagt til advokat Sørensen, der dermed ikke har haft fuldmagt i den konkrete sag. Helt grundlæggende er det i strid med god advokatskik at lave uanmodet forretningsførelse. Advokaten skal sikre, at klientforholdet består. Advokaten må i henhold til AER alene påtage sig opgaver for en klient efter direkte henvendelse fra klienten personligt eller efter henvendelse fra anden advokat, der jo er undergivet samme regler. I nærværende sag er henvendelsen kommet fra broderen, og der har ikke været nogen kontakt mellem Skovbo og advokat Sørensen. AER En advokat må alene påtage sig en opgave for en klient efter direkte anmodning fra klienten, fra en anden advokat på klientens vegne eller efter anmodning fra en offentlig myndighed eller fra et i øvrigt dertil kompetent organ. Opgavebesvarelsen bør konkludere, at da Skovbo ikke er blevet indkaldt til sagen og ikke har kunnet varetage sine interesserer, har dommen ingen virkning over for Skovbo. Misinformation af retten Advokat Sørensen har over for retten påtaget sig at underrette Skovbo, men det gør han ikke. Dette spørgsmål overskygges eller er en konsekvens af første punkt men det må klart antages, at det er en 8

9 selvstændig tilsidesættelse af god advokatskik ikke at underrette sin klient, hvis man har påtaget sig dette især i en situation som den foreliggende, hvor der er alvorlige konsekvenser. God besvarelse Fuldmagtsproblematikken Det følger af aftalelovens 10, stk. 2, at indtager nogen ifølge aftale med en anden en stilling, som efter lov eller sædvane medfører beføjelse for ham til indenfor visse grænser at handle på den andens vegne, anses han befuldmægtiget til at foretage retshandler, som falder indenfor disse grænser. Det fremgår af sagen, at advokat Sørensen løbende repræsenterer Ejnar Skovbos virksomhed og det kan drøftes, om dette giver en stillingsfuldmagt. Resultatet skal være, at der ikke foreligger en stillingsfuldmagt repræsentationen kræver, at klienten overgiver den konkrete opgave. Der kan henvises til en eller flere af nedenstående afgørelser. Østre landsrets dom af 3. februar 2000 i sag B Advokatnævnets kendelse af 6. april 1999 Det var i strid med god advokatskik, at advokat A i strid med de faktiske forhold havde meddelt Københavns Byrets skifteafdeling, at han repræsenterede arvingerne i et bo, uden at arvingerne havde anmodet advokat A herom. Advokat A havde derfor søgt at påtage sig en opgave uden, at dette skete efter direkte anmodning fra klienten. Landsretten stadfæstede afgørelsen. Retten i Næstveds dom af 9. januar 2009 i sag BS /2008 Advokatnævnets kendelse af 9. maj Advokat X havde bistået en ejerforening med to medlemmer i forbindelse med generalforsamling og vedtægter. Da der opstod et økonomisk mellemværende mellem ejerne i forhold til ejerforeningen, udtog advokat X stævning mod den ene ejer. Da advokat X ikke kunne godtgøre, at han havde fået fuldmagt fra ejerforeningen til at udtage stævning, fandt Advokatnævnet, at der forelå en tilsidesættelse af god advokatskik, hvilket retten stadfæstede. Retten i Horsens' dom af 15. april 2009 i sag nr. BS /2008 Advokatnævnets kendelse af 9. oktober Advokat X havde tilsidesat af god advokatskik ved at have rettet henvendelse til og føre en samtale med en varetægtsarrestant, som han ikke var forsvarer for. Advokat X havde på baggrund af henvendelser fra både den fængsledes hustru og en medarbejder til den fængslede fået indtryk af, at den fængslede ønskede at skifte forsvarer. Byretten stadfæstede. Horsens Byrets dom af 15. april 2009 i sag BS /2008 Advokatnævnets kendelse af 14. december Advokat X blev ved Advokatnævnets kendelse pålagt en bøde på kr for at have tilsidesat god advokat skik ved den 30. marts 2006 at have anmodet om aktindsigt hos udlændingemyndighederne under angivelse af at være advokat for to udlændige, selvom der på daværende tidspunkt ikke var etableret et egentligt klientforhold mellem advokat X og de to udlændige. De to udlændige blev efterfølgende klienter hos advokat X. Bøde blev fastsat under hensyn til at Advokat X tidligere var idømt sanktioner. Horsens Byrets flertal stadfæstede, at der var handlet i strid med god advokatskik, men nedsatte bøden til kr ,00 under henvisning til at advokat X efterfølgende havde fået fuldmagt fra de to udlændige. Interessekonflikt Interessekonflikter er ikke direkte omfattet af de udtrukne eksamensemner, men den gode besvarelse kan komme ind på, at det af opgaveteksten fremgår, at de handlinger, der danner grundlag for bøden på kr., er foretaget af advokat Sørensens ene klient halvbroderen Knud Petersen. Halvbroderen og Skovbo har ikke samme interesser. Både halvbroderen og advokat Sørensen har oplysninger, som Skovbo ikke har og oplysninger, som kan hjælpe Skovbo, hvis de bliver åbenbaret. Det må endvidere antages, at der består et krav fra Skovbo mod broderen, der jo reelt er den, der lader det ulovlige salg ske. Bødekravet ville være rettet mod halvbroderen, hvis det faktiske forløb med Skovbos rejse og manglende indflydelse var kendt. 9

10 Ved at repræsentere både Knud Petersen og Skovbo tilsidesætter Sørensen god advokatskik, men denne del af besvarelsen overskygges nok af den manglende fuldmagt. En god besvarelse kan udbygges med en drøftelse af advokat Sørensens uafhængighed. Det kan drøftes, om han reelt varetager nogen interesse for Skovbo og halvbroderen eller om han reelt varetager SPRIT's interesser. Ud fra opgaven er der ikke grundlag for et sådant klagepunkt men det kan drøftes. SPØRGSMÅL 2 Er Retspræsidenten klageberettiget? Minimumsbesvarelse Advokatnævnsbekendtgørelsen angiver i 16, stk. 1 om den retlige interesse: "Enhver, der har en retlig interesse heri, kan indbringe en sag for Advokatnævnet." Det må være klart, at et embede har en interesse i at "forsvare sig", og i den konkrete situation er der tale om et forsvar for "domstolenes uafhængighed", og der er ikke grundlag for at kræve, at det individuelle medlem af et kollegialt organ skal klage. God besvarelse Den gode besvarelse kan nævne, at Retspræsidenten ikke uden en fuldmagt fra de involverede juridiske og sagkyndige dommere kan klage på deres vegne til Advokatnævnet. Dette får imidlertid ingen betydning, da retspræsidenten som repræsentant for embedet som nævnt har retlig interesse. Den gode besvarelse kan inddrage denne afgørelse: U H Advokatnævnets kendelse af 5. marts 2002 Advokat A, der var bobestyrer i et dødsbo ved skifteretten, skrev i et brev til skifterettens dommer, at»skifterettens fremfærd i denne sag ligner chikane«, og at»skifteretten opfordres til i fremtiden at lade denne sag behandle af en person, der har et vist minimum af dømmekraft«. Det sidste var møntet på den dommerfuldmægtig, F, der var sagsbehandler i skifteretten. Højesteret fastslog ligesom landsretten, at D i kraft af sin stilling som embedschef havde været klageberettiget, selvom udtalelserne var møntet på F. SPØRGSMÅL 3 Hvis det lægges til grund, at Advokatnævnet er kompetent til at behandle klagen, efter hvilke regler kan nævnet da afgøre klagen? Minimumsbesvarelse Også her kan der henvises til U H. U H Advokatnævnets kendelse af 5. marts 2002 Advokat A, der var bobestyrer i et dødsbo ved skifteretten, skrev i et brev til skifterettens dommer, at»skifterettens fremfærd i denne sag ligner chikane«, og at»skifteretten opfordres til i fremtiden at lade denne sag behandle af en person, der har et vist minimum af dømmekraft«. Det sidste var møntet på den dommerfuldmægtig, F, der var sagsbehandler i skifteretten. Baggrunden var, at F i en kendelse havde udtalt kritik af advokat A og i en anden kendelse havde afsat ham som bobestyrer, fordi han havde udstedt en fuldmagt, som var for vidtgående. Begge kendelser var blevet ændret af landsretten. Et halvt år senere havde F igen pålagt advokat A at tilbagekalde en fuldmagt til en anden advokat, idet F fandt, at advokat A ved fuldmagten havde overladt hvervet til advokaten. A tilbagekaldte fuldmagten men fremsatte samtidig de citerede udtalelser. Skifterettens dommer, D, klagede over advokat A til Advokatnævnet, der pålagde advokat A en bøde på kr. [en normalbøde i dag svarede til kr ] for tilsidesættelse af god advo 10

11 katskik ved ikke at have udført sit hverv under fornøden respekt for retten. Højesteret stadfæstede landsrettens dom, der havde stadfæstet Advokatnævnets kendelse. Det skal drøftes, om advokat Sørensen i rollen som dirigent optræder som advokat og således er omfattet af retsplejelovens 126, stk. 1 eller kun af 126, stk. 4. Udgangspunktet er, at han er advokat for foreningen SPRIT og som sådan optræder som advokat at han er udpeget som dirigent ændrer nok ikke hans status som advokat. Der kan henvises til UfR H. Det afgørende er, om forsamlingens indtryk må være, at Sørensen er til stede i sin egenskab af advokat eller på andet grundlag, f.eks. hvis Sørensen selv var medlem af foreningen SPRIT og som sådant havde påtaget sig dirigenthvervet. Det taler yderligere for advokatstatus, at Sørensen er blevet bedt om at redegøre for en retssag, hvor han som advokat har repræsenteret den ene part. U H. Tilsidesættelse af god advokatskik. Efter en strid med en gruppe medlemmer af»det Danske Spejderkorps«, som havde udmeldt sig af korpset, indgav advokat H, som var korpsstyrelsesformand, politianmeldelse for underslæb mod et af gruppens medlemmer. Anmeldelsen var indgivet på H's sædvanlige brevpapir, og uanset at H havde anført i anmeldelsen, at han indgav denne»som korpsstyrelsesformand«, fandtes H's grundløse adfærd at være en tilsidesættelse af god advokatskik, jf. retsplejelovens 126, stk. 1, og den H af Advokatnævnet tildelte irettesættelse stadfæstedes. Forholdet henførtes altså ikke under 126, stk. 3, om den, der uden for sin advokatvirksomhed i forretningsforhold eller i andre forhold af økonomisk art udviser en adfærd, der er uværdig for en advokat. Den mest nærliggende konklusion er, at Sørensen optræder som advokat. Dermed skal han overholde de almindelige regler om god advokatskik. På grund af Sørensens anbringende skal det herudover drøftes, hvordan nævnet må forventes at ville bedømme sagen efter retsplejelovens 126, stk. 4. Sørensen anfører, at nævnet er inkompetent da han handler i et privat foreningsanliggende, og at han dermed heller ikke gribes af kravet om værdig adfærd efter bestemmelsen i stk. 4. Det afgørende er her, om Sørensen handler i forretningsforhold eller andre forhold af økonomisk art, da nævnet så vil være kompetent. Der kan argumenteres for, at Sørensen handler i forretningsforhold, da SPRIT er en forening af erhvervsudøvere, men resultatet er ikke afgørende. Det skal også drøftes, om adfærden (ytringerne om dommernes kendskab til whisky) er uværdig for en advokat men konklusionen er ikke afgørende. God besvarelse Den gode besvarelse kan redegøre for, at advokat Sørensen tilsidesætter god advokatskik efter RPL 126, stk. 1 ved med sine ytringer at gå videre end berettigede hensyn til klienten tilsiger. Advokatnævnskendelse af 29. juni Tilsidesættelse af god advokatskik; omfattet af RPL 126, stk. 1. En advokat var formand for et udvalg under DIF, der var sammensat under hensyn til at nødvendig sagkundskab herunder juridisk skulle være repræsenteret. Udvalgets indstilling i en konkret sag blev meddelt DIF af advokaten som formand på advokatens brevpapir. Efter sagens endelige afgørelse hvor træneren frifandtes, udtalte advokaten til medierne at træneren var skyldig. Advokatnævnet udtalte, at advokaten måtte anses for omfattet af RPL 126, stk. 1 og lagde vægt på udvalgets sammensætning og brugen af advokatbrevpapiret. Advokaten tildeltes en irettesættelse. Københavns Byrets dom af 5. februar 2009 Advokatnævnets kendelse af 8. september Tilsidesættelse af god advokatskik; omfattet af RPL 126, stk. 1. En advokat rettede på vegne af sin kæreste henvendelse til flere myndigheder i forbindelse med en verserende forældremyndighedssag mellem kæresten og dennes tidligere samlever. Advokaten anvendte sit brevpapir, og i nogle tilfælde sin titel. Advokaten gjorde gældende, at ikke var omfattet af RPL 126, stk. 1, da der ikke bestod noget klientforhold til kæresten. Advokatnævnet og byretten fandt, at 126, stk. 1 fandt anvendelse. Advokatens henvendelse til skattemyndighederne fandtes konkret af chikanøs karakter. 11

12 Advokatnævnskendelse af 1. december Advokatnævnet fandt det stridende mod værdighedskravet i RPL 126, stk. 4, at en advokat efter et klientforholds ophør oprettede en hadeside på internettet vedrørende den tidligere klient og under anvendelse af klientens beskyttede navn. OPGAVE 3 SPØRGSMÅL 1 Du bedes udarbejde en kort redegørelse til arvingerne, hvori du oplyser hvorledes boets midler er sikret, herunder i relation til eventuelle økonomiske vanskeligheder hos pengeinstitut og advokatfirmaet. Minimumsbesvarelse Opgaven relaterer sig til de centrale omkring klientkontovedtægtens formål. Redegørelsen skal tage højde for, at arvingerne ikke kan forventes at have dybere juridisk indsigt. Sproget skal være afpasset herefter, og brugen af paragrafhenvisninger bør derfor være begrænset. Indledningsvist må det fastslås, at Advokat Jensen i forbindelse med boets udlevering skal tilsikre at boets likvide beholdninger overføres til advokatfirmaet. Der er tale om tilsvar jf. KKV 1, stk. 2, som uden ugrundet ophold skal indbetales på en klientbankkonto i henhold til KKV 4, stk. 1. Som følge af at midlerne overføres til en klientbankkonto, ydes der i henhold til lov om indskydergaranti fuld dækning for kontoens indestående i tilfælde af pengeinstituttets konkurs jf. KKV 3, stk. 2. Arvingerne har derfor ikke grund til bekymring for pengeinstituttets soliditet, idet indeståendet er særligt beskyttet når det overgår til at være klienttilsvar. Reglerne om advokaters pligter med hensyn til behandlingen af betroede midler indeholder en række bestemmelser som skal sikre at klientens (boets) midler beskyttes. Det er således et grundlæggende princip at betroede midler (tilsvar) holdes adskilt fra advokatens øvrige midler ved at det dagligt sikres: at registreringen af omfanget af tilsvar er ajour jf. KKV 1, stk. 3, at tilsvaret indestår på en særlig konto i et pengeinstitut (klientbankkonto) jf. KKV 2, stk. 1, at der er overensstemmelse mellem klienttilsvaret og det samlede indestående på klientbankkontiene jf. KKV 2, stk. 4. Skulle advokaten blive ramt af erstatningskrav eller driftstab som medfører, at advokaten ikke er i stand til at honorere sine kreditorer, er der i KKV 3, stk. 1 a) yderligere den beskyttelse, at det pengeinstitut, hvori en klientkonto er oprettet, ikke ved modregning eller på anden måde kan disponere over noget indestående på en klientbankkonto. Banken vil således ikke have mulighed for at inddække et eventuelt tilgodehavende hos advokaten ved overførsel af indestående på klientbankkonti. KKV 1, stk. 1. Enhver advokat og ethvert advokatselskab, som oppebærer penge for en klients eller tredjemands regning, skal have indrettet bogholderiet således, at det til enhver tid kan vise de enkelte mellemværender samt størrelsen af advokatens henholdsvis selskabets samlede tilsvar af betroede penge (klienttilsvaret). Stk. 2. Klienttilsvaret efter stk. 1 skal omfatte samtlige de beløb, som advokatselskabet og advokaten som led i advokatvirksomhed oppebærer for tredjemands regning. Beløb til opfyldelse af aftaler om køb og salg af fast ejendom, forretning, fly, skibe o. lign., beløb i forbindelse med formueforvaltning og beløb vedrørende administration af fast ejendom, skal dog ikke henregnes til klienttilsvaret, såfremt sådanne beløb indsættes på særlige konti i et pengeinstitut. Sådanne konti er omfattet af reglerne om nøjagtig registrering, jf. 8, og oprettes for og i den berettigedes navn. Stk. 3. Klientbogholderiet skal føres hver arbejdsdag. 12

13 KKV 2, stk. 1. Klienttilsvaret, jf. 1, stk. 1, skal indestå på en særlig konto i pengeinstitut (klientbankkonto). Klientbankkontoen skal betegnes som klientkonto. Stk. 4. Det skal en gang hver arbejdsdag sikres, at der er overensstemmelse mellem klienttilsvaret og det samlede indestående på klientbankkontiene. Det skal kunne dokumenteres, at reglen i første punktum er overholdt. KKV 3, stk. 1. Klientbankkonti kan kun oprettes i pengeinstitutter, som ved en af Advokatrådet godkendt erklæring har forpligtet sig til at overholde følgende bestemmelser: a. Uanset muligt andet mellemværende med advokaten, advokatselskabet eller nogen af advokatens eller selskabets klienter skal pengeinstituttet ikke ved modregning eller på anden måde kunne disponere over noget på en klientbankkonto indestående beløb, som er fornødent for at dække advokatens eller advokatselskabets tilsvar til tredjemand for betroede penge. b. På en klientbankkonto må bortset fra interne overførsler mellem advokatens eller advokatselskabets klientbankkonti kun hæves: 1) ved checks eller 2) ved edb overførsel, herunder fremtidige overførsler foretaget i henhold til advokatens eller advokatselskabets instruks, jf. 5, stk. 5, hvor det af betalingsafsenderens konto fremgår, hvem der har beordret overførslen, og til hvilken konto beløbet er overført. c. Beslutninger truffet af Advokatrådet i medfør af 17. Stk. 2. Klientbankkonto må kun oprettes i pengeinstitut, såfremt der i henhold til lov om en indskydergaranti ydes fuld dækning for kontoens indestående i tilfælde af pengeinstituttets konkurs. KKV 4, stk. 1. Det skal sikres, at alle betroede penge uden unødigt ophold indsættes på klientbankkonto. God besvarelse I den gode besvarelse kan det supplerende oplyses: at arvingerne efter udlæg af formuen bør være opmærksomme på at den udvidede indskydergaranti ikke mere vil være gældende, hvorfor det kan være hensigtsmæssigt enten at begrænse sit indestående til dækningens udstrækning (kr ), eller at indskyde beløbet i et andet og mere solidt pengeinstitut. at klientkontovedtægten opstiller retningslinjer til sikring af at der alene kan hæves midler fra en klientbankkonto, når beløbet udbetales til klienten, for en klients regning eller til advokaten i henhold til et berettiget krav at der til sikring af advokaternes overholdelse af reglerne for behandlingen af betroede midler er etableret særlige tilsynsregler, herunder med årlig gennemgang og indberetning til Advokatrådet. at såfremt en klient på trods af ovenstående regelsæt og værn skulle lide tab, er der mulighed for at Erstatningsfonden inddækker klientens tab helt eller delvist. Denne mulighed må alene tilføjes som en intern note, idet det næppe vil være hensigtsmæssigt at skrive til en klient. 13