Odense Bymidte. Detailhandel og anden service i forskellige dele af bymidten - en analyse til anvendelse i den fysiske planlægning
|
|
- Emil Krog
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Odense Bymidte Detailhandel og anden service i forskellige dele af bymidten - en analyse til anvendelse i den fysiske planlægning
2 Udgivet af Odense Kommune Konsulent: Erik Agergaard August 00
3 Indhold Side Odense Bymidte Detailhandel og anden service De besøgende i bymidten Område - Vesterbro Detailhandel og anden service De besøgende på Vesterbro Sammenfatning Område - Kongensgade Detailhandel og anden service De besøgende i Kongensgadeområdet Sammenfatning Område - Vestergade Detailhandel og anden service De besøgende i Vestergadeområdet Sammenfatning Område - Nørregade Detailhandel og anden service De besøgende i Nørregadeområdet Sammenfatning Område - Overgade 0 Detailhandel og anden service 0 De besøgende i Overgadeområdet Sammenfatning Område - Bazar Fyn De områder en sammenligning Profil for områderne 0 Interviews Bilag A - Branchefortegnelse Bilag B - Spørgeskema til stopinterviews
4 C Fælledvej 0F 0H 0C 0E J B C B 0 A B A D C B B A Indledning Odense Kommune ønsker gennem den fysiske planlægning af at skabe en sammenhængende bymidte med byliv i fokus. Bykernens detailhandel skal, som et væsentligt element blandt mange, være med til at understøtte dette mål. Odense skal fortsat være Danmarks tredje største detailhandelscenter. I forhold til aflastningscenter SØ er bykernens styrke dog, at den rummer mange flere funktioner, herunder kultur og offentlige og private servicefunktioner. De besøgende i bykernen har derfor ofte flere gøremål, når de besøger bykernen. F.eks. udløser et ordinært besøg hos lægen ofte, at der lægges omsætning i detailhandelen. Vores tidligere detailhandelsanalyser har vist, at der er en stigende tendens til en forskydning i styrkeforholdet mellem den gamle bykerne og aflastningscentret i SØ til fordel for SØ. Bykernens andel af den samlede omsætning er vigende. Og på grund af finanskrisen er der aktuelt flere ledige butikslejemål i bykernen. B stedsgade s Plads B 0 0 B A 0 0 B B B. Bangs Gade B B B 0G 0K B 0B G H 0 0D B EF B 0B B T C Dronningensgade Krudthusgade B Roersvej B B Z A B Kingosgade B 0B A 0B 00B 0C 00C 0 B B C B 0 A 0 A Vandværksvej Jens Benzons Gade B E 0B B B A 0B B Fjordsgade B 0 B Thorsgade B A Vandværksvej Odinsgade B 0 B 0 A B C AA B A B B C B 0 B B B B A 0B A B B A C A C B 0 B B 0 B B A C B F D 0A C A B D 0B B A C C 0 D B B 0 B D B C 0 B A0 A B B B B B C 0 B B 0 Gerthasvej 0 Jarlsberggade 0 Ansgargade B Gerthasminde 0C 0D 0 0 C B E C A C 0 0 B A T Rugårdsvej A C B 0 Vestre Stationsvej C B A Vindegade 0 A B C B B 0 0 A Thorsgade 0 Olaf Ryes Gade Vesterbro B A Falen A D B 0B B A B C B Kirkegårds Alle A Dronningensgade C 0B EC C C A A 0D C B B 0B 0 0 A 0 C D 0 B 0 0 B A B E rd 00B 00D 00E B F D A 0 0 Grønnegade 0 Rosenbæk Torv C C F E D B A A B B 0T 00C B 0 Søndergade B E B F DCA A 0 Pantheons Passage 0 B 0 Amfipladsen 0 B Østre Stationsvej B Pantheonsgade Vestergade 0 Ny Vestergade 0 0 A Vindegade Farvergården C B 0 C E A Kongensgade 0 Brandts Passage A E 0B F 0 0 B C D Z B C A B B C D 0 00 B A B D C F C F E A A E A B D D B X E 0C F G 0D 0A 0B B F C D B A B B 0 0 B E D A Kongestien C C B A B B B B C C B Saabyes Stryg 0A T Slotsvænget Hans Tausens Gade 0 C A B C 0C B Z Klostervej 0 B 0 DC B A 0 0 B A A B B 0B 0 0C BC B Vintapperstræde A Filosofhaven 0 T A 0A 0 T Lottrups Gård Jernbanegade Filosofgangen 0 B F D Slotsgade Store Gråbrødrestr. Gråbrødrepassagen C 0 B 0T 0 B Mageløs 0 0 C 0 Skt. Anne Plads Munke Mose Jernbanegade Skt. Gertruds Stræde 0 B D A T B Holsedore Østre Stationsvej Ove Sprogøes Plads Klaregade Skt. Anne Gade S B Smedestræde 0 B A T C 0 B Vestergade 0 Gråbrødre Plads Pogestræde 0 0 B Lille Gråbrødrestr. Munke Mose Allé T C Banegårdspladsen Skt. Knuds Kirkestr. R 0 0 Klaregade C T 0B 0B B 0C A T B B Asylgade Skt. Hans Plads Asylgade Kinopladsen Horsetorvet A A 0 0 B Z B D Hunderupvej B C Nyenstad Gravene Dansestræde Lille Dansestræde Klingenberg Munkemøllestræde A 0 B 0G 0H 0T Stålstræde 0 A 0D 0E M D E B C B B B B 0F B B B B C Flakhaven C B A D F Nørregade D C C A 0 Z A Klosterbakken 0A 0B 0C B Z 0 Skulkenborg C Nørregade 0 Fisketorvet Vestergade B Adamsgade Nonnebakken C A B A F B Thomas B.Thriges Gd. Hans Jensens Stræde I.Vilh.Werners Plads Skt. Knuds Plads T B B B 0 DE C Torvegade Albani Torv 0 C D B 0 C Rosengade Adelgade Allegade Carl Nielsens Plads Claus Bergs Gade Ramsherred Bangs Boder 0 0 A Bangs Boder B 0 H.C.Andersens Torv Overstræde D 0 0 Kronprinsensgade A Paaskestræde A Gormsgade Absalonsgade Pjentedamsgade A0 A H A B Z C B 0C B A B 0 G D F E 0 0A 0B B B B 0C 0 B B.Bazar Fyn 0 Enggade Sortebrødre Stræde Claus Bergs Gade C Overgade 0 0B 0 0 0G B B B T B 0A B BB C B C B 0 Skt. Knuds Gade A B A 0BB D A BA 0BB B B C D C B C B Nedergade A D A B Karen Brahes Vej 0 A B C Albanigade B 0B D B C C D A C B C D B 0B B Rytterkasernen Møntestræde A Hans Mules Gade 0 B A D B E B D C B Pjentedamsgade 0 0 A Områdeinddeling. C Frue Kirkestræde B A Dagmargade B A A C Alexandragade B B B Brogade B Tinghusgade B 0 Allegade Ridehusgade 0 Ryttergade A Provstegade Tværgade Fredensgade A A B D A C A B C A B B C F 0 AAE C 0 A B B A B C B C T K H G M E F D A C B A B B D H A B E Hjallesevej Østergade 0 Skt. Jørgens Gade B G 0 0A B 0 D B Bjergegade B D B C J K D L M N G P H A C E F M G F Heltengen, H D B 0B 0A D 0E 0D 0C B B 0 0F B B 0 Frederik Langeg 0B. Føtex/Brandts/Søndergade. Kongensgade. Vestergade.Nørregade/Thomas B. Thriges Gade Benedikts Plads. Overgade. Bazar Fyn B 0 B B 0 B 0
5 Sideløbende med de gennemførte detailhandelsanalyser - den seneste i 00 - har Odense Kommune udarbejdet byrumsanalyser, som har sat fokus på bymiljøet og bykernens funktion i en bredere forstand. Hvor og hvordan de besøgende bevæger sig i bykernen, herunder mellem de forskellige delområder i bykernen, og hvad de nærmere foretager sig, har de hidtidige detailhandelsanalyser ikke belyst. Det er der sat i fokus i denne undersøgelse. I forlængelse af denne undersøgelse af detailhandlens vilkår, fremsættes der en række af forskellige forslag, som kan bidrage til at styrke rammevilkårene for bykernens detailhandel. Det gælder eksempelvis: styrk bykernens detailhandelsmæssige organisation til at kunne rumme en mere differentieret indsats styrk bykernens delområder målrettet Sæt fokus på bykernens potentialer i planstrategi 0 følg op gennem revision af kommuneplanen og rammeplanlægning for bykernen inden for delområderne enkeltvist på baggrund af en supplerende detailhandelsanalyse, der belyser de økonomiske og butiksarealmæssige potentialer der er aktuelt ingen presserende behov for nye arealudlæg til butiksformål ud over gældende kommuneplan, intensiver udnyttelsen af de eksisterende indled med samordning af indsatsen med byrumsplanen. Denne analyse bliver ikke genstand for en selvstændig offentlig debat. Det er derimod intensionen, at dens resultater vil blive inddraget i forbindelse med de øvrige tiltag, der skal ske omkring bykernens detailhandel f.eks. byrumsplanen.
6 Odense bymidte Detailhandel og anden service Servicefunktioner omfatter den egentlige detailhandel og anden service, der retter sig mod de besøgende i bymidten. Detailhandelen rummer dagligvarebutikker, tekstilbutikker og butikker med andre udvalgsvarer, anden service først og fremmest funktioner som pengeinstitutter, frisører, restauranter, caféer og kulturinstitutioner, jf. bilag A. I Odense bymidte er antallet af butikker og butikslignende lokaler ved rekognosceringer opgjort til i alt i november 00, inkl. tomme og evt. ledige lokaler, svarende til % af alle lokaler. Anvendelsesmuligheder af disse lokaler bør undersøges og prioriteres. Af disse lokaler indeholder butikker med detailhandel. Det svarer til % af hele lokaleudbuddet. Dagligvarehandelen udgør kun % af de %. Resten er nogenlunde ligeligt fordelt mellem handel med tekstil og og med andre udvalgsvarer. Den klart største enkeltbranche i bymidten er butikker med dametøj, den udgør 0 %. Mindre enkeltbrancher er herretøj, sko og gaveforretninger. Men kun godt halvdelen af alle lokalerne i bymidten rummer den egentlig detailhandel, resten er anden service. Den klart største enkeltbranche både inden for detailhandel og anden service er restauranter, caféer, pizzeriaer o.l. med tilsammen virksomheder. Også frisørbranchen er stærkt repræsenteret med Vesterbro. Nørregade.
7 virksomheder. Disse to brancher er tilsammen aktive i ¼ af alle lokalerne i bymidten og er dermed lige så store som hver af de to andre branchegrupper, tekstilhandlen og handlen med andre udvalgsvarer. Der er dog væsentlige forskelle i denne fordeling på brancher mellem de områder, som bymidten er opdelt i i denne analyse. Det fremgår af de efterfølgende afsnit. Som en del af rekognosceringen på brancher blev der endvidere foretaget en vurdering af størrelsen på detailhandelslokalerne. Vurderingen skete uden en egentlig opmåling, men med en gruppering af lokalerne i lille-mellem-stor. Resultatet fremgår af tabel. Andel af Antal bymidten i % Dagligvarer Bagere Døgnkiosker Vinhandel Chokolade Andre Tekstil Dametøj 0 Herretøj Sko Andre Andre udv. varer Møbler Radio-Tv Ure-guld Optikere Gaveforretninger Sport Telekommunikation Antik/Antikv. Andre 0 Detailhandel i alt Anden service 0 Pengeinstitutter Frisører Restauranter o.l. Klinik-solcentre Andre Ledige lokaler I alt 00 Detailhandel Anden service Ledige lokaler Tabel. Odense Bymidte- detailhandel og anden service. Overgade.
8 Kongensgade. Af de registrerede butikslokaler blev 0% vurderet som tilhørende gruppen lille, dvs. mindre end 00 m, % i gruppen mellem, dvs. i størrelsesordenen m, resten % som stor, dvs.. større end 00 m. I alle branchegrupper var mellemstørrelsen den største, dagligvaregruppen noget mere præget af de små butikslokaler end de to andre branchegrupper. Som helhed synes butikslokalerne i bymidten at rumme et varieret udbud af lokalestørrelser, der giver muligheder for især mellemstore butikker, svarende til behovet for lokalestørrelser for de fleste specialiserede udvalgsvarebutikker, der nomalt dominerer en bymidte. En vurdering af butikslokalernes kvalitet til butiksdrift peger på en lignende fordeling med omkring en fjerdedel i gruppen med lav kvalitet, en fjerdede i gruppen med lokaler i høj kvalitet og halvdelen i mellemgruppen, hvor en fornyelse og renovering mange steder kunne øge bymidtens attraktion. De mange lokaler af lav kvalitet har antageligt en lav husleje og er dermed etableringsmulighed for huslejesvage og/eller nye aktiviteter, et vigtigt element i en bymidtes attraktion. Tabel. Odense bymidte størrelsen på lokalerne til detailhandel. Andre Dagligvarer Tekstil udvalgsvarer I alt Antal: Lille Mellem 0 0 Stor I alt % fordeling på branchegrupper: Lille 0% % % 00% Mellem % % % 00% Stor % % % 00% I alt % % % 00% % fordeling på branchegrupper: Lille % % % 0% Mellem % % % % Stor % % % % I alt 00% 00% 00% 00%
9 Brandts Passage. De besøgende i bymidten For at få et billede af, hvem der bruger bymidten i Odense, blev der i dagtimerne i november 00 gennemført knap.00 stopinterviews af besøgende på gaderne i bymidten. Spørgsmålene, de fik stillet, drejede sig om hovedårsagen til deres besøg, andre ærinder, indkøb i detailhandlen, transportform, bopælsadresse o.a., se bilag B. Interviewerne blev placeret i hvert af de områder, som bymidten blev opdelt i således, at der findes svar for hvert af områderne. I dette afsnit vises resultaterne som et gennemsnit for bymidten som helhed, i de efterfølgende afsnit for hver af de områder. Det skal bemærkes, at interviewperioden var mellem kl. og på hverdagen, mellem kl. og på lørdagen. Undersøgelsen giver derfor et billede af aktiviteterne i bymidten i dagtimerne. Aktiviteter som idræt, restaurant, biografbesøg o.l. ville med al sandsynlighed have indgået med større andele, hvis der også var gennemført interviews om aftenen. Vestergade. Hovedårsagen til at besøge bymidten i dagtimerne er helt klart indkøbene, som / af de besøgende angiver som deres væsentligste årsag. De to områder hvor indkøb er angivet som hovedårsag Vestergade området og Bazar Fyn. % har arbejdet som hovedårsag til at befinde sig i bymidten, % besøger en læge og % har som det vigtigste mål at gå på café eller restaurant. Områderne Kongensgade, Vestergade og Bazar Fyn har således et indhold, der giver gennemsnitsbesøgeren den vigtigste motivation for at komme til bymidten i Odense. De besøgende blev også spurgt, om de havde andre årsager end hovedårsagen til at komme til bymidten. Det havde de alle sammen - og for en stor del tilsyneladende flere andre årsager. For omkring halvdelen drejede det sig om indkøb, for en fjerdedel besøg på en café eller restaurant. Resten fordelte sig jævnt på andre årsager. Tabel. Hovedårsagen til besøget hele bymidten. - Sket i område Kongens- Vester- Hovedårsag i % Vesterbro gade gade Nørregade Overgade Bazar Fyn I alt Arbejde Læge, posthus, off.kont. 0 Indkøb m.m. Idræt-fitness Caféer-restauranter 0 Bio-teater m.m Mødes m. venner Skole-studier Andet I alt 0 00
10 Spørgsmålet om årsagerne til besøget i bymidten blev fulgt af spørgsmål om, hvilke varer man havde købt, i hvilket område og for hvor mange kr. Resultatet ses i tabel. Både antallet af indkøb af dagligvarer og andre udvalgsvarer udgjorde hver omkring 0% af de samlede indkøb, indkøb af tekstil kun 0%. Gennemsnitsbesøgeren i bymidten foretog især sine indkøb i Vestergadeområdet med en andel på % af alle indkøbene. Det skyldes først og fremmest indkøbene af udvalgsvarer. Dagligvare-indkøbene er mest rettet mod Vesterbro og Bazar Fyn. Beløbene, der blev brugt ved indkøbene, var næsten dobbelt så stort for andre udvalgsvarer som for dagligvarer og tekstil. De største indkøbsbeløb blev lagt i Vestergadeområdet med næsten halvdelen (%) af det samlede indkøbsbeløb. Vesterbro og Kongensgade tegnede sig for omkring en femtedel, Bazar Fyn for knap en tiendedel i kraft af de mange indkøb af dagligvarer her. Andelen for Nørregade og Overgade er usikre på grund af nogle enkelte meget store indkøb. Andre spørgsmål, der blev stillet ved interviewet, var, hvilken transportform man havde anvendt for at komme ind til bymidten. Næsten halvdelen, % af de besøgende er kommet ind til bymidten i bil eller på motorcykel. Cyklen blev benyttet af en femtedel af de besøgende, samme andel kom til fods. Resten, % kom enten med bus eller tog. Bilens andel er dog noget præget af de mange bilkunder i Bazar Fyn. Uden Bazar Fyn er bilprocenten på %, især opvejet af flere på cykel og til fods. Besøgende, der er kommet med tog eller bus, udgør % af det samlede antal besøgende. Deres andel er noget højere i områderne Nørregade og Overgade, tilsvarende lavere i de andre områder. Fordelingen på transportformer giver også et billede af adressen på de besøgendes bopæl. Tabel. Indkøb i detailhandelen i bymidten. Kongens- Vester- Indkøb i Vesterbro gade gade Nørregade Overgade Bazar Fyn I alt Antal indkøb i % Dagligvarer Tekstil Andre udvalgsvarer 0 I alt 0 00 Indkøbsbeløb i % Dagligvarer Tekstil Andre udvalgsvarer I alt
11 Tabel. Transportform. Kongens- Vester- Transport i % Vesterbro gade gade Nørregade Overgade Bazar Fyn I alt Bil-mc Bus Tog 0 0 Cykel Til fods 0 I alt 0 00 Kongensgade.
12 Tabel viser, hvordan bopælsadresserne fordeler sig på postdistrikterne i oplandet. Kun personer over år blev interviewet. Fordelingen af den samlede befolkning i oplandet rummer derfor også kun personer over år. De besøgende fordeler sig klart på et næropland i bymidten og Odense C med en andel af de besøgende på %, et opland i øvrigt i postdistrikterne på ligeledes % og et opland i resten af Danmark og i udlandet på %. Ser man kun på besøgstallet fra postdistrikterne, har bymidten og Odense C en andel af de besøgende herfra, der er dobbelt så stor som deres andel af befolkningen i postdistrikterne tilsammen. For alle de øvrige postdistrikter gælder det omvendte, at deres andel af de besøgende er mindre end deres andel af befolkningstallet, også et udtryk for fordelingen af de besøgende på et næropland og et opland i øvrigt. Besøgsfrekvensen er et andet udtryk for tilknytningen til bymidten fra indbyggerne i oplandet. Den interviewede blev spurgt: Hvor ofte besøger du bymidten? Kun besøg udover arbejde og studier! Resultatet for gennemsnitsbesøgerne var: % svarede - gange om ugen - % svarede - gange om ugen - % svarede - gange pr. måned - % svarede - gange årligt - % sjældnere. Tabel. De besøgendes bopælsadresse. Bopælsadresse i postdistrikt i % De besøgende Befolkningen over år i alt Postdistrikterne oplandet Hele Landet Bymidten 000 Odense C 00 Odense V 0 Odense NV 0 Odense SØ 0 Odense M 0 Odense NØ 0 Odense SV 0 Odense S 0 Odense N 0 Agedrup 0 Munkebo 0 Blommenslyst 0 Vissenbjerg 0 Postdistrikter i alt Øvrige dk og udenlands I alt 00
13 ud af de besøgende anvendte således bymidten til at foretage indkøb og andet om dagen fra dag til dage hver uge udover evt. at arbejde eller studere. For en fjerdedel af de besøgende var besøgstallet mellem og gange hver måned. Når man besøger bymidten, sker det således ret ofte, men med kortvarige besøg. Disse resultater viser ikke, hvor stor en del af befolkningen, der slet ikke anvender bymidten. Én grov vurdering indicerer, at en tredjedel - en fjerdedel af indbyggerne i næroplandet ikke anvender bymidten til indkøb og andet, for resten af oplandet gælder det for omkring to tredjedele. Potentialet til at forstærke tilknytningen fra oplandet er således ret stort. Opholdstiden ved et besøg i bymidten giver også et billede af måden, bymidten anvendes på. Knap halvdelen opholdt sig kun time eller mindre ved et besøg, en fjerdedel - timer, resten flere timer. De fleste bruger således ret kort tid til at foretage indkøb og andre aktiviteter ved et besøg i bymidten. Det normale besøg i bymidten synes således ikke at være den store familieudflugt, men mere de målrettede, planlagte besøg, tilsat lidt ekstra aktiviteter. Endelig blev der også registreret nogle karakteristika om den interviewede. Aldersfordelingen på de interviewede, sammenholdt med aldersfordelingen i hele kommunen fremgår af tabel. Klaregade. Aldersmæssigt er det således et ret godt repræsentativt udsnit af befolkningen i Odense Kommune, der er blevet interviewet i bymidten. Kun den ældste aldersgruppe har en noget mindre andel end i hele kommunen, modsvaret af en større andel i de yngre og ældre aldersgrupper. Kønsmæssigt indgår der lidt flere kvinder i undersøgelsen (%) end mænd (%). I fordelingen på gruppestørrelser var % alene, 0% to personer og % flere end to personer. I dette afsnit er der redegjort for indholdet af funktioner og for den besøgende i bymidten som et gennemsnit for hele området. De følgende afsnit indeholder de samme informationer, men for hvert af de områder, som bymidten i denne undersøgelse er opdelt i. Fokus er på at analysere, om hvert område på forskellige måder adskiller sig fra de øvrige og dermed har sin særlige attraktion og tiltrækning for forskellige grupper, der besøger bymidten. Interview- Odense Aldersfordeling i % personerne kommune - år - år - år -0 år - år og derover I alt Tabel. Aldersfordelingen.
14 Område - Vesterbro Detailhandel og anden service Den geografiske afgrænsning af Vesterbro ses på kortet side. Området er beliggende i den vestlige del af bymidten med den vestlige del af Vestergade, det centrale torv på Vesterbro med den største butik i området, varehuset Føtex og mange boliggader. Antallet af detailhandel og anden service er her opgjort til. % heraf er lokaler med detailhandel, 0% med anden service og % er ledige lokaler. Sammenlignet med bykernen som helhed er Vesterbro mindre præget af detailhandel, især i tekstilsektoren, og mere præget af anden service, især frisører og restauranter især i form af pizzabarer o.l. Disse to brancher er de største enkeltbrancher, som det også er tilfældet i bymidten som helhed. Dette område rummer i stor udstrækning sekundær service og med en sammensætning af servicesektoren, der er ret typisk for et randområde til den centrale bymidte. Størrelsen på lokalerne, anvendt til detailhandel er også noget forskellig for bymidten som helhed. De små lokaler har i hele bymidten en andel på 0% af alle lokaler, de mellemstore lokaler 0% og de store 0%. I området Vesterbro er fordelingen på de lokalestørrelser 0% - 0% - 0%. Den væsentligt større del små og mindre lokaler passer også sammen med indholdet af megen sekundær service. Vesterbro.
15 Vesterbro. Vesterbro. Tabel. Vesterbro - detailhandel og anden service. Detailhandel og Fordeling i Fordeling i Område s andel anden service Antal område i % hele bymidten i % af bymidten i % Dagligvarer Tekstil Dametøj 0 Andre Andre udv.varer 0 Møbler Gaveforretninger Andre Detailhandel i alt Anden service Frisører 0 Restauranter o.l. Klinikker Andre Ledige Lokaler I alt Detailhandel Anden Service 0 0 Ledige Lokaler
16 De besøgende på Vesterbro Interviewundersøgelsen viser, at næsten 0% af de interviewede på Vesterbro havde indkøb som hovedårsag til besøget. Blandt de som havde indkøb som hovedårsag ønsker hele 0% at foretage disse som lokale indkøb inden for Vesterbroområdet og de resterende 0% foretager disse i Kongensgade og Vestergade. De sidste 0% havde læge, biografbesøg, teater og andre årsager som hovedårsag til besøget. Af de interviewede i de andre dele af bymidten angav kun %, at de havde en hovedårsag til at besøge Vesterbro. Tilstedeværelsen af Føtex varehuset midt i Vesterbro-området giver sig til kende i undersøgelsen, idet over halvdelen af de adspurgte besøgende, som allerede havde foretaget indkøb, havde foretaget disse indkøb indenfor området. Den besøgende lægger yderligere en tredjedel af sine indkøb og indkøbskroner i Vestergadeområdet især på grund af indkøbene af andre udvalgsvarer, i den resterende del i Kongensgade. Den Vesterbro. øvrige del af bykernen anvendes stort set ikke til indkøb. Med en andel på % af deres samlede indkøb og % af deres indkøbskroner anvender besøgende i bymidten i øvrigt kun Vesterbro som indkøbssted i meget begrænset omfang. Transportformen for de besøgende på Vesterbro er noget forskellig fra de besøgende i hele bymidten. Andelen, der kommer i bil, er noget lavere hos de besøgende i dette område, det modsvares af en væsentligt højere andel på cykel og til fods. Det peger på et mere lokaltpræget opland. De besøgendes bopælsadresse viser den samme lokale tilknytning. 0% angiver, at de bor i bymidten eller Odense C. For alle besøgende i bymidten er denne andel på knap 0%. En følge af dette er en opholdstid, der er kortere, en lokal besøgsfrekvens der er hyppigere og en gruppestørrelse, der består af flere enlige, sammenlignet med alle besøgende i bymidten. Tabel. De besøgende i Vesterbro deres indkøb i detailhandelen i bymidten. Kongens- Vester- Indkøb i Vesterbro gade gade Nørregade Overgade Bazar Fyn I alt Antal indkøb i % Dagligvarer Tekstil Andre udvalgsvarer 0 0 I alt Indkøbsbeløb i % Dagligvarer Tekstil Andre udvalgsvarer I alt
17 Ny Vestergade. Sammenfatning Grundlag for det videre arbejde med byområdet: Attraktionsværdier: et lokalt baseret opland med større lokal tilknytning end i resten af bymidten en stærk dagligvarebutik i form af varehuset mange små lokaler, antageligt med et lavt huslejeniveau området rummer to af de tre kulturcentre i Odense bymidte: Brandtsområdet og Ny Vestergade. Temaer for udviklingen: opstartsted for nye huslejesvage bymidtefunktioner og - attraktioner egen bydel for beboerne i området og nærmeste opland med stærke lokale kulturog fritidsaktiviteter en organisering af de ledige lokaler især til disse formål, gerne med en specifik profil(er) definering af rum ved Føtex ændring af gaderum ved Søndergade m.v. ændrede trafikflows forstærke den kulturelle identitet i Brandtsområdet som er moderne, udfordrende og nede på jorden - med kunst- og kulturudbud, der bryder med traditioner og skaber nybrud for en meget bred publikumsgruppe Ny Vestergades kulturelle identitet, som hentes i det lidt skæve med gallerier og Teaterhuset, hjemstedet for de små storbyteatre, bør styrkes og synliggøres. Mulighederne for at indtage gadens rum bør styrkes. Ny Vestergade.
18 Område - Kongensgade Detailhandel og anden service Områdets placering i bymidten ses på kortet side. Det omfatter bl.a. Kongensgade med den stærkeste koncentration af detailhandel i området. I dette område er der registreret 0 lokaler til servicefunktioner, heraf % til detailhandel, % til anden service og %, der er tomme. Denne fordeling angiver en lidt større andel detailhandel, lidt mindre andel anden service og en lidt større andel ledige lokaler end i bymidten som helhed. Den større andel detailhandel skyldes især tekstilhandelen i Kongensgade og Vintapperstræde. Af hele detailhandelen i bymidten findes 0% af butikkerne i dette område, for tekstilhandelen alene %. Vintapperstræde. Anden service er ligeledes stærkt repræsenteret med % af restauranterne og % af frisørerne i hele bymidten. Andelen af ledige lokaler er til gengæld også høj med / af alle ledige lokaler i bymidten. Størrelsen af lokalerne fordeler sig nogenlunde som i bymidten som helhed på små, mellemstore og store lokaler og er dermed i god overensstemmelse med den nuværende lokalestruktur i bymidten. Kongensgade.
19 Kongensgade. De besøgende i Kongensgade området De besøgende i dette område har et noget mere varieret besøgsmønster end i Vesterbroområdet. 0% af dem har indkøb som hovedårsag til besøget, mest rettet mod Kongensgadeområdet. Resten fordeler sig nogenlunde ligeligt mellem arbejde, læge og café/restaurant. Også disse besøg foregår mest lokalt i området. Af de besøgende i de øvrige områder af bymidten angav kun %, at de som hovedformål havde et besøg i Kongensgadeområdet, samme andel som i Vesterbroområdet. Tilknytningen fra besøgende i de øvrige områder er således begrænset. De besøgende i Kongensgade området foretager de fleste af deres indkøb lokalt i området og i nogen grad i Vestergadeområdet. Bortset fra et par enkelte storindkøb i Nørregade benyttes detailhandelen i de øvrige dele af bymidten stort set ikke. Tabel 0. Kongensgadeområdet detailhandel og anden service. Detailhandel og Fordeling i Fordeling i Område s andel anden service Antal område i % hele bymidten i % af bymidten i % Dagligvarer Tekstil Dametøj 0 Herretøj Hr. og dametøj Sko 0 Andre Andre Udvalgsvarer Optiker Gaveforretninger Sport Legetøj 00 Andre 0 Detailhandel i alt 0 Anden service Frisører Restauranter o.l. Andre Ledige lokaler I alt Detailhandel 0 Anden service Ledige lokaler
20 Slotsgade/Kongensgade. Besøgende i de andre områder af bymidten anvender detailhandelen i Kongensgadeområdet i ret begrænset omfang, svarende til % af deres samlede indkøb i bymidten, både når det gælder antal af indkøb og indkøbskroner. Omkring en tredjedel af de besøgende i området kommer i bil eller på motorcykel til Kongensgadeområdet. Det er på samme niveau som i de andre dele af bymidten bortset fra Bazar Fyn, hvor bilandelen er væsentligt højere. To tredjedele af de besøgende kommer på cykel, til fods eller med bus. Det er således de lette transportformer, der er de mest anvendte. Godt en tredjedel af de besøgende i dette område har en bopælsadresse i det centrale Odense C., en tilsvarende del i resten af Odense Kommune. Det giver en andel på en fjerdedel for besøgende, der bor udenfor kommunen, en andel, der svarer til andelen for bymidten som helhed. Næsten halvdelen af de besøgende bruger som opholdstid time eller mindre på besøget, en tilsvarende andel mellem og timer. Det svarer stort set til billedet for bymidten som helhed. Disse opholdstider anvender to tredjedele af de besøgende sig af op til gange om ugen, en besøgs-frekvens af samme størrelse som for hele bymidten. Tabel. De besøgende i Kongensgadeområdet deres indkøb i detailhandelen i bymidten. Kongens- Vester- Indkøb i Vesterbro gade gade Nørregade Overgade Bazar Fyn I alt Antal indkøb i % Dagligvarer Tekstil 0 0 Andre udvalgsvarer I alt Indkøbsbeløb i % Dagligvarer Tekstil Andre udvalgsvarer 0 0 I alt
21 Vindegade/Kongensgade. Sammenfatning Grundlag for det videre arbejde med byområdet: Attraktionsværdier: et bredt udbud af både udvalgsvaredetailhandel, især i tekstilsektoren og kulturelle aktiviteter tæt kontakt til Brandtsområdet omkring Amfipladsen - et møde- og aktivitetssted af høj kvalitet. et næropland med besøgende, der anvender området hyppigt og lang tid. kulturen og handels- og cafélivet sammenholdet i Latinergruppen. Temaer for udviklingen: en videre udvikling af de kulturelle og fritidsmæssige aktiviteter omkring Brandtsområdet en mere attraktiv og åben forbindelse mellem Amfipladsen og Kongensgade en forkortelse og mere attraktiv afslutning af Kongensgade mod nord med en egen identitet, der er forskellig fra Kongensgade syd lukning af Vindegade ved Kongensgade for dermed at opnå et bedre fodgængerflow mellem Kongensgade syd og nord en tematisering af det relativt store udbud af ledige lokaler betydningen af en citybus betydningen af en kommende letbane en indsats mod udfordringen fra de socialt udsatte i området flere aktivitetsmuligheder, legemuligheder og opholdsmuligheder udendørs løsning af det øgede trafikpres på Føtexkrydset, Vesterbro og Ansgargade med gennemførelse af Trafik-og mobilitetsplanen som følge af lukningen af Thomas B. Thrigesgade. Kongensgade.
22 Område - Vestergade Detailhandel og anden service Vestergadeområdet er det centrale område i bymidten med tyngdepunkt i Vestergade og tilgrænsende gader, først og fremmest domineret af detailhandel og offentlig og privat administration. Vestergadeområdet rummer i dag lokaler til detailhandel og anden service, heraf ledige lokaler. Detailhandel findes i % af lokalerne, anden service i % og % er ledige lokaler. Denne andel af detailhandel er i Vestergadeområdet noget større end i bymidten som helhed. en fjerdedel af alle butikkerne i bymidten findes i Vestergadeområdet, i tekstilsektoren alene næsten 0%. Smedestræde. Også i dette område er restauranter det dominerende indhold af anden service, men specielt for området er koncentrationen af pengeinstitutter. ud af i hele bymidten findes her. Opgørelsen viser som helhed, at dette område er tyngdepunktet i bymidten, både i størrelse og variation i udbud. Størrelsen på detailhandelslokalerne afviger også noget fra bymidten som helhed med færre små lokaler og flere store lokaler. Vestergade.
23 Vestergade. De besøgende i Vestergade området Besøgsmønsteret for de besøgende i Vestergadeområdet er stort set det samme som for de besøgende i Kongensgadeområdet. Godt 0% har som hovedformålet med besøget at foretage indkøb. 0% af de 0% retter sig alene mod Vestergadeområdet. Vestergade. De øvrige 0% fordeler sig jævnt på de andre områder i bymidten. Ingen har som hovedformål at købe ind i Bazar Fyn. Tabel. Vestergadeområdet - detailhandel og anden service. Detailhandel og Fordeling i Fordeling i Område s andel anden service Antal område i % hele bymidten i % af bymidten i % Dagligvarer Tekstil Dametøj 0 Herretøj Sko Andre Andre udvalgsvarer 0 Radio-TV-CD Ure-guld Gaveforretninger Sport Andre Detailhandel i alt 0 Anden service Pengeinstitut 0 Frisører Restauranter o.l. Andre Ledige lokaler 0 I alt Detailhandel 0 Anden service Ledige lokaler 0
24 Vestergade. Vestergade. Indkøb, som besøgende i Vestergadeområdet foretager i bymidten, foregår for omkring ¾ dels vedkommende lokalt i området. Det gælder både for antallet af indkøb og for indkøbsbeløbet. En lille del af indkøbene sker på Vesterbro, hovedsageligt af dagligvarer antageligt i varehuset. En lignende andel (%) af indkøbene af udvalgsvarer lægges i butikkerne i Kongensgadeområdet. De øvrige områder af bymidten anvendes stort set ikke til indkøb af de besøgende i Vestergadeområdet. Af de besøgende i de andre delområder i bymidten anvendte kun 0% detailhandelen i Vestergadeområdet trods stormagasinet og andre større butikker i området. Det gælder både for antallet af indkøb og for indkøbskronerne. Andre hovedårsager er arbejde (%) og læge (0%). Kun 0% af de besøgende i de andre delområder angav som hovedårsag, at de skulle besøge Vestergade. Tabel. De besøgende i Vestergadeområdet deres indkøb i detailhandelen i bymidten. Kongens- Vester- Indkøb i Vesterbro gade gade Nørregade Overgade Bazar Fyn I alt Antal indkøb i % Dagligvarer Tekstil Andre udvalgsvarer 0 I alt 0 00 Indkøbsbeløb i % Dagligvarer Tekstil Andre udvalgsvarer 0 I alt 0 00
25 Ove Sprogøs Plads. Knap 0% af de besøgende i Vestergadeområdet benytter bilen, når de skal købe ind eller foretage sig andet i området. Næsten 0% kom på cykel eller til fods, de øvrige % med bus eller tog. Fordelingen på transportformer ligner således fordelingen i resten af bymidten med Bazar Fyn som undtagelsen. Her er bilen den dominerende. Også bopælsadressen for de besøgende i Vestergadeområdet ligner gennemsnittet for bymidten. % bor inden for relativ kort afstand til området i Odense C, 0% i Odense Kommune i øvrigt og % uden for Odense Kommune. Opholdstiden for de besøgende i dette område er lidt anderledes end for bymidten som helhed. Der er en noget mindre andel, der opholder sig under timer,en noget større andel med ophold over timer. En årsag er antageligt det større udbud af detailhandel og serveringssteder. Som i Kongensgadeområdet besøger to tredjedele af de besøgende i Vestergadeområdet bymidten mellem og gange om ugen, en besøgsfrekvens, der må betegnes som høj. Tilknytningen til bymidten hos indbyggerne i Odense synes stærk. Sammenfatning Gråbrødre Plads. Grundlag for det videre arbejde med byområdet: Attraktionsværdier: det mest specialiserede udbud af udvalgsvarer i bymidten med Magasin og specialbutikkerne attraktive opholdsarealer på pladsen foran rådhuset og Ove Sprogøes Plads. Temaer for udviklingen: renovering og oprydning af Vestergade som gågade andre attraktions former og - udtryk på Vestergade end butiksfacader aktivering af Flakhaven og områderne ud mod Thomas B. Thrigesgade evt. overdækning af Ove Sprogøes Plads en styrke for den fysiske planlægning er den nye Gråbrødre Plads i forbindelse med Thomas B. Thrigesgade er der afsat en forholdsvis stor pulje til midlertidige.
26 Område - Nørregade Detailhandel og anden service Nørregadeområdet kan opdeles i forskellige områder: den vestlige del omkring Vintapperstræde m.m. med et indhold af funktioner, der ligner Vestergadeområdet - og en østlig del, der virker som en tilfældig blanding af forskellige aktiviteter uden nogen klar sammenhæng og attraktionsudbud. Det rummer nogle få meget specialiserede butikker, men ellers mest sekundære butikker og anden service, i flere dele af området er der en fornemmelse af lidt forfald. Det er præget af rollen som forbindelsesgade mellem det centrale centerområde og stationen. Nørregadeområdet har 0 detailhandelsbutikker, fordelt med i den vestlige del og i den østlige del. Anden service rummer enheder, heraf næsten halvdelen i form af restauranter o.l. Der er få ledige lokaler. Fordelingen på størrelsen af butikslokalerne viser relativt mange i mellemstørrelsen, modsvaret af relativt færre små og store lokaler, sammenlignet med resten af bymidten. Nørregade.
27 Vintapperstræde. De besøgende i Nørregadeområdet Som hovedårsagen til besøget i Nørregadeområdet udgør indkøb en noget mindre andel af besøgsmønstret end i bymidten som helhed. Arbejde, læge og bio/teater angives til gengæld relativt mere. De besøgende i området lægger den mindste del af deres ærinder lokalt og spreder dermed deres ærinder til de øvrige delområder mere, sammenlignet med de besøgende i de andre delområder af bymidten. Tabel. Nørregadeområdet detailhandel og anden service. Detailhandel og Fordeling i Fordeling i Område s andel anden service Antal område i % hele bymidten i % af bymidten i % Dagligvarer Tekstil Dametøj 0 Andre 0 Andre udvalgsvarer 0 Radio-TV CD Musikinstrument 00 Gaveforretninger Andre 0 Detailhandel i alt 0 Anden service Frisører 0 Restauranter o.l. Andre 0 Ledige lokaler I alt Detailhandel 0 Anden service Ledige lokaler
28 Nørregade. % af de interviewede i bymidten i øvrigt angav, at de havde en hovedårsag til at besøge Nørregadeområdet, den laveste andel sammen med Overgade området. Men selv i Vestergadeområdet med den veludviklede detailhandel var andelen kun 0%. For hele bymidten er billedet det samme. Hovedårsagerne til besøg er i stort omfang rettet mod et bestemt delområde, meget lidt mod de andre delområder i bymidten. Kun en fjerdedel af de indkøb af detailhandelsvarer, som besøgende i Nørregadeområdet foretager i bymidten, sker lokalt i området. Målt på indkøbsbeløbet, er den lokale tilknytning endnu lavere. Det vigtigste indkøbssted for disse besøgende er Vestergadeområdet, hvor næsten halvdelen af indkøbene sker, især for indkøb af tekstil, når det måles i indkøbskroner. Kongensgadeområdet er også et anvendt indkøbssted af udvalgsvarer. Endvidere har Vesterbroområdet en betydning for indkøb af dagligvarer i kraft af de store butikker her, Føtex og Superbrugsen. De besøgende i de andre delområder placerer kun % af deres indkøb i Nørregadeområdet. Andelen af de besøgende i Nørregadeområdet, der benytter bilen, er 0% og ligger dermed på samme niveau som i resten af bymidten. Andelen, der kommer med bus og tog, er noget større, gående og cyklende noget lavere end gennemsnittet for bymidten. Denne fordeling er stærkt præget af den korte afstand til Banegårdcentret. Tabel. De besøgende i Nørregadeområdet deres indkøb i detailhandelen i bymidten. Kongens- Vester- Indkøb i Vesterbro gade gade Nørregade Overgade Bazar Fyn I alt Antal indkøb i % Dagligvarer 0 Tekstil Andre udvalgsvarer 0 I alt 00 Indkøbsbeløb i % Dagligvarer 0 0 Tekstil Andre udvalgsvarer 0 0 I alt 0 00
29 Nørregade. Bopælsadressen, som de interviewede har opgivet, viser, at de besøgende i Nørregadeområdet i noget større omfang kommer fra Odense C end gennemsnitsbesøgeren i bymidten. Det drejer sig om næsten ½. Andelen af besøgende med bopæl udenfor Odense Kommune har derimod samme størrelse som i bymidten som helhed. De besøgende opholder sig noget kortere tid i Nørregadeområdet end de besøgende i bymidten som helhed, mens deres besøgsfrekvens er den samme, et udtryk for det begrænsede udbud af funktioner og attraktioner i området. Sammenfatning Grundlag for det videre arbejde med byområdet: Attraktionsværdier: det meget specialiserede og unikke udbud i nogle få enkeltbrancher i den østlige del af området den noget rodede og tilfældige sammensætning af funktioner - kan skærpe nysgerrigheden gadens historiske tilsnit, intimitet og skæve, ældre butikker lokalestrukturen i Nørregade området, der giver mulighed for huslejesvage funktioner. Temaer for udviklingen: fastholde områdets karakter som stedet for det tilfældige i den østlige del give mulighed for nye, uventede og usædvanlige funktioner og aktiviteter etablere pladser og steder til at det kan ske planlægge aktiviteter på Thomas B. Thrigesgade, som kan forbedre områdets attraktion styrke gaden som den urbane fobindelse mellem Banegårdcentret og centrum omlægning af busruter trafikal ensretning mod nord etablere en alternativ kulturmiljøforbindelse fra Nørregade til Overgade gennem Thomas B. Thrigesgadeområdet. Skt. Gertruds Stræde.
30 Område - Overgade Detailhandel og anden service Overgadeområdet virker som en selvstændig og egen enklave i bymidten. Området er præget af turistattraktioner, Koncerthuset og hoteller, men Overgade som er hovedgaden har en blanding af traditionelle lokalbutikker og små, specialiserede butikker, ofte tilsyneladende ret nystartede, som afprøver et nyt koncept her. Det udstråler en oplevelse, der er anderledes end de andre delområder i bymidten. Overgadeområdet er det delområde i bymidten som har det mindste antal butikker og anden service. Butikker med dagligvarer findes i et rimeligt antal, men først og fremmest som mindre butikker. De få tekstilbutikker er også domineret af små butikker uden større specialisering. Inden for andre udvalgsvarer findes en del gavebutikker, tilsyneladende turistorienterede og ellers spredt på en række forskellige brancher. Dermed må udbuddet Overgade. 0
31 af detailhandel betegnes som usammenhængende uden en klar profil med en blanding af specialiserede og lavt specialiserede butikker. Inden for anden service tegner frisørerne og restauranterne sig også i dette område for den største del. Der er kun få ledige lokaler. Gruppen af butikslokaler i den mindste størrelse har langt det største andel, store butikslokaler findes ikke. De besøgende i Overgadeområdet Også i Overgadeområdet er indkøb den vigtigste årsag for de besøgende til at komme til området, men med en langt mindre betydning end i de andre dele af bymidten, dermed med en langt større spredning på forskellige besøgsmål. Det gælder især formål som arbejde og lægebesøg. % af de besøgende har som hovedformål besøg i det lokale område, resten fordelt på de andre delområder med Vestergadeområdet som langt det vigtigste. Kun % af de besøgende i bymidten i øvrigt havde som hovedformål et besøg i Overgadeområdet. Tabel. Overgadeområdet detailhandel og anden service. Detailhandel og Fordeling i Fordeling i Område s andel anden service Antal område i % hele bymidten i % af bymidten i % Dagligvarer Tekstil 0 Herretøj Andre Andre udvalgsvarer Gaveforretninger Antikviteter 00 Andre Detailhandel i alt Anden service Frisører Restauranter o.l. 0 Andre Ledige lokaler I alt Detailhandel Anden service 0 0 Ledige lokaler
32 Overgade. Overstræde. Selv med det begrænsede udbud af detailhandelsbutikker, der findes i Overgadeområdet, foretager de besøgende her 0% af deres indkøb lokalt. Resten indkøbes især i Vestergadeområdet og på Vesterbro med Føtex og et par store butikker med andre udvalgsvarer. Besøgende i de andre dele bymidten anvender stort set ikke detailhandelen i Overgade området. Kun % af deres indkøb sker i dette område. Transporten for de besøgende i Overgadeområdet er noget forskellig fra de andre delområder af bymidten. Besøgende, der kommer med bil, udgør en fjerdedel og dermed en lavere andel, besøgende med tog og bus en noget højere andel, besøgende på cykel og til fods ligeledes en højere andel end gennemsnittet for bymidten. En stor del af forklaringen på den lavere andel af bilbesøgende findes i de besøgendes bopæladresse. Næsten halvdelen af dem bor i Odense C, en andel, der er væsentligt højere end i de andre delområder af bymidten. Andelen af besøgende med bopæl i resten af Odense Kommune er på samme størrelse, andelen med adresse uden for kommunen noget mindre end gennemsnittet for bymidten. Det er måske også årsagen til det usammenhængende udbud af detailhandel, der blev konstateret ovenfor i afsnittet. De besøgende er opdelt i de lokalt tilknyttede og de besøgende udefra, herunder turisterne. Tabel. De besøgende i Overgadeområdet deres indkøb i detailhandelen i bymidten Kongens- Vester- Indkøb i Vesterbro gade gade Nørregade Overgade Bazar Fyn I alt Antal indkøb i % Dagligvarer 0 0 Tekstil Andre udvalgsvarer I alt Indkøbsbeløb i % Dagligvarer 0 0 Tekstil Andre udvalgsvarer I alt
33 Overgade. Opholdstiden er ligeledes noget forskellig fra resten af bymidten. En mindre andel opholder sig kortere, en større andel længere tid i Overgadeområdet, det er antageligt de besøgende udefra, især turisterne. De besøgende med lokal bopælsadresse påvirker til gengæld besøgshyppigheden med en væsentlig større andel, der besøger området - gange om ugen. På en række områder anvender de besøgende i Overgadeområdet således området på en anden måde end de besøgende i de andre delområder af bymidten. Sammenfatning Attraktionsværdier: et udbud af detailhandel og anden service, der dækker en stor del af de lokale behov et udbud af kultur og turistmål, der tiltrækker besøgende med bopæl udenfor kommunen det ene af de kulturcentre i bymidten med vægten på de fysisk store kulturinstitutioner et egenmiljø, der giver mulighed for at udvikle sin specielle attraktion i bymidten. Temaer for udviklingen: fastholde og udbygge sit specielle lokalprægede udbud, samtidigt med det turistprægede integrere det lokale udbud med udbygningen på Thomas B. Thrigesgade bl.a. med dagligvarebutikker forbedre den fysiske forbindelse til Nørregadeområdet og bymidten i øvrigt Overgade med den historiske identitet som en mulighed for at sammenflette nyt og gammelt på Thomas B. Thrigesgade anvendelse af lokalestrukturen til midlertidige aktiviteter det kommende Musik- & Teaterhus med musikkonservatorium forstærker områdets kulturelle identitet med de nuværende traditionelle kulturtilbud i Møntergården og Odense Koncerthus. forbedre de historiske bygningsværdier ændret busbetjening betjening med letbane.
34 Bazar Fyn Bazar Fyn indgår som en del af den planlægningsmæssige afgrænsning af bymidten i Odense, men er ikke en fysisk og funktionel integreret del af bymidten som de andre delområder. Dets indhold afviger markant fra indholdet af bymidten i øvrigt med et antal små og mindre boder med dagligvarehandel, udvalgsvarehandel og serveringer. Dens funktion i centerstrukturen i kommunen er mere et eksternt og selvstændigt udbud med en rolle, der i nogen grad er selvstændig regional med en anden karakter end i bymidten i øvrigt. Dets indhold af funktioner indgår derfor ikke på samme måde i det samlede udbud i bymidten som de andre delområder. For at undersøge denne karakteristik af området blev der gennemført et antal stopinterveiws af samme omfang som i de andre delområder. De vigtigste resultater redegøres der for i det følgende. Bazaren. Som hovedårsag til besøget i Bazar Fyn angav % af de besøgende kun indkøb, % at de skulle på arbejde, % at de skulle på café og % at de skulle mødes med venner. % af de besøgende i Bazar Fyn foretog kun indkøb i Bazar Fyn og helt overvejende kun af dagligvarer. Besøg i den øvrige del af bymidten havde kun et beskedent omfang med den højeste andel på % i Vestergade området. Omvendt var der stort set ingen af de besøgende i de andre delområder, der besøgte Bazar Fyn som del af deres besøg i bymidten. Bazar Fyn synes således at være det mindst integrerede område inden for bymidten. Bazaren.
35 Bilen er det helt dominerende transportmiddel. % af de besøgende kom til Bazar Fyn i bil. 0% var cyklende eller gående, kun en meget beskeden andel af bus eller tog. Denne fordeling på transportmidler hænger sammen med bopælsadresserne for de besøgende. % bor i det centrale Odense, en væsentlig lavere andel end i bymidten i øvrigt, % uden for Odense Kommune, en væsentlig større andel end i bymidten i øvrigt. Endelig viser interviewundersøgelsen en væsentligt kortere opholdstid og lavere besøgshyppighed for de besøgende i Bazar Fyn end i bymidten i øvrigt. Disse resultater for de besøgende er grundlaget for vurderingen ovenfor om den anderledes rolle Bazar Fyn har i centerstrukturen i Odense Kommune end bymidten. Bazaren.
36 De områder - en sammenligning Dette afsnit indeholder en sammenlignende oversigt over svarene i interviewundersøgelsen for de områder i Odense bymidte. Bazar Fyn indgår ikke i denne sammenligning, fordi der stort set kun ermulighed for indkøb. Indkøb som hovedårsag til besøget andel af de interviewede Vesterbro: % Kongensgade: % Vestergade: % Nørregade: % Overgade: % (Bazar Fyn:) % Blandt Vesterbro: de områder % har Vesterbro Kongensgade: den største % andel af besøgende, Vestergade: der har % indkøb som hovedårsag til besøget, Overgade har den mindste andel. Vesterbro: Nørregade: % % Kongensgade: Overgade: % % Vestergade: (Bazar Fyn:) % % Foretager Nørregade: % Overgade: % (Bazar Fyn:) % Vesterbro: sig andet % end indkøb Kongensgade: andel af % de interviewede Vestergade: % Vesterbro: Nørregade: % % Kongensgade: Overgade: % % Vestergade: (Bazar Fyn:) % % Vesterbro: Nørregade: % % Kongensgade: Overgade: 0% % Vestergade: (Bazar Fyn:) 0% % Forskellen Nørregade: mellem % de områder Overgade: her ikke særlig % stor. Stort (Bazar set halvdelen Fyn:) % af de besøgende i alle områderne foretager sig rent faktisk andet end indkøb, de fleste steder med flere andre forskellige besøg. Vesterbro: % Kongensgade: % Vestergade: % Vesterbro: Nørregade: % % Kongensgade: Overgade: 0% % Vestergade: (Bazar Fyn:) 0% % Nørregade: % Overgade: % (Bazar Fyn:) % Besøger kun området, hvor de blev interviewet andel af de interviewede Vesterbro: % Kongensgade: 0% Vestergade: 0% Nørregade: % Overgade: % (Bazar Fyn:) % Også her er det på Vesterbro, at de fleste kun besøger dette område og ikke andre dele af bymidten - modsat Overgade og Nørregade, hvor de besøgende spreder deres besøg også til andre dele af bymidten. Antal indkøb, fordelt på indkøb af dagligvarer tekstil andre udvalgsvarer Dagligvarer Tekstil Andre udvalgsvarer I alt Vesterbro 0% % % 00% Kongensgade % % 0% 00% Vestergade % % % 00% Nørregade % % % 00% Overgade % % 0% 00% (Bazar Fyn) (%) (%) (0%) (00%) Arten af indkøb er ret forskellig mellem områderne. Andelen af dagligvareindkøb af de samlede indkøb, som de besøgende her foretager, er særlig stor i Nørregadeområdet. Andelen af indkøb af tekstil har blandt de områder en særlig stor andel i Kongensgadeområdet, mens det er indkøb af andre udvalgsvarer, der dominerer i Vestergadeområdet.
37 Indkøbskroner, fordelt på indkøb af dagligvarer tekstil andre udvalgsvarer Dagligvarer Tekstil Andre udvalgsvarer I alt Vesterbro % % % 00% Kongensgade % % % 00% Vestergade % 0% % 00% Nørregade % % % 00% Overgade % % 0% 00% (Bazar Fyn) (%) (%) (%) (00%) Også målt på indkøbskroner, har dagligvarebutikkerne i Nørregade en noget større andel af de samlede indkøb, sammenlignet med de andre områder. Fordelingen af indkøbskronerne i de to andre grupper er også den samme som for antallet af indkøb med andelen af indkøbskroner til tekstil som særlig stor i Kongensgade og med andelen af indkøbskroner af andre udvalgsvarer som særlig stor i Vestergade. Hvor bor de interviewede Bymidten og Odense Kommune Udenfor Odense Bopæl i Odense C i øvrigt Kommune I alt Vesterbro 0% % % 00% Kongensgade % % % 00% Vestergade % % % 00% Nørregade % % % 00% Overgade % % % 00% (Bazar Fyn) (%) (%) (%) (00%) I alt % % % 00% Vesterbro er området med den største andel af besøgende med bopæl i næroplandet i selve bymidten og Odense C. Besøgende fra Odense Kommune i øvrigt bidrager med samme andel til det samlede besøgstal i Vestergade og Nørregade. I Vestergade er det dog især besøgende med bopæl i postdistriktet Odense M, i Nørregade især postdistriktet Odense SV. Omkring en fjerdedel af de besøgende i bymidten har bopæl uden for kommunen, dog en lidt mindre andel på Vesterbro og i Overgade.
TIPS TIL BEVÆGELSESHÆMMEDE
TIS TIL BEVÆGELSESHÆMMEDE Lahnsgade V Thriges lads j andsgade ade RUGÅRDSVEJ Thorsgade ERBRO Falen dværksvej ens ård Jarlsberggade VESTRE STATIONSVEJ Gerth ANSGARGADE Finlandgade Dronningensgade Odinsgade
Læs mereAnalyse af detailhandlen i Silkeborg Kommune
Analyse af detailhandlen i Silkeborg Kommune Konklusioner, vurderinger og anbefalinger fra ICP, Institut for Center-Planlægning, februar 2016 Dramatisk fald i antallet af handelsbyer i Danmark I de kommende
Læs mereInterviewundersøgelse i Faaborg
Interviewundersøgelse i Faaborg Analyse af borgernes brug af Faaborgs butikker og strøgområde November 2008 COWI A/S Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 wwwcowidk Interview
Læs mereVVM-redegørelse Butikscenter på Herlev Hovedgade 17
VVM-redegørelse Butikscenter på Herlev Hovedgade 17 Baggrundsrapporter Teknisk Forvaltning Indhold Baggrundsrapporter til VVM-redegørelse og miljøvurdering for butikscenter på Herlev Hovedgade 17. 1. ICP
Læs merePROGRAM KULTURDAG ODENSE LØRDAG DEN 9. SEPTEMBER KL. 10-15
PROGRAM ø KULTURDAG ODENSE LØRDAG DEN 9. SEPTEMBER KL. 10-15 Indholdsfortegnelse BØRNEKULTURDAG d. 9. sept. SIDE Billedskolerne i Odense... 4 Brandts Klædefabrik... 5 Børnekulturhuset Fyrtøjet... 6 Børneteatret
Læs mereByrumsstrategi og Byrumsplan for Odense bymidte
Byrumsstrategi og Byrumsplan for Odense bymidte Baggrund for Byrumsplanen Kvarterplan by havn Vision Odense: at lege er at leve Trafik- og Mobilitetsplan Bylivsundersøgelse 2008 Baggrund for Byrumsplanen
Læs mereBORGERMØDE OM ALLERØD KOMMUNES UDVIKLING DEBAT- OG INFORMATIONSMATERIALE OM: - BOLIG- OG BEFOLKNINGSUDVIKLING
BORGERMØDE OM ALLERØD KOMMUNES UDVIKLING DEBAT- OG INFORMATIONSMATERIALE OM: - BOLIG- OG BEFOLKNINGSUDVIKLING - DEN KOMMUNALE KERNEVELFÆRD BØRN, SKOLE OG ÆLDREOMRÅDET - UDVIKLING AF HANDEL OG KULTUR I
Læs mereRema 1000, Farum Hovedgade 50. Konsekvenser ved etablering af en discountbutik
Rema 1000, Farum Hovedgade 50 Konsekvenser ved etablering af en discountbutik August 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Konkurrencesituationen 9 3. Befolknings- og forbrugsforhold
Læs mereDETAILHANDELSSTRATEGI. Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted
DETAILHANDELSSTRATEGI 2016 Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted Forord Denne detailhandelsstrategi er resultatet af den proces, som Byrådet i Vejen Kommune igangsatte i foråret 2015.
Læs mereIndkøb og transportvaner i København. Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012
Indkøb og transportvaner i København Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012 Baggrund 2 Hvad betyder cyklerne for Københavns butikker? Undersøgelser i blandt andet Holland og Sverige har udfordret
Læs mereKonsekvenser ved etablering af Rema 1000 i Nexø
Konsekvenser ved etablering af Rema 1000 i Nexø 1 1.0. Indledning ICP er af Reitan Ejendomsudvikling A/S blevet bedt om at udarbejde en redegørelse for de planlægningsmæssige forhold i Lokalcenter Søbækken
Læs mereUdviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland
25. marts 2008 Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland Næsten en ud af ti er utilfreds med udviklingsmulighederne hvor de bor Nogle virksomheder mangler arbejdskraft,
Læs mereEn ny vej - Statusrapport juli 2013
En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af
Læs mereDel 3: Statistisk bosætningsanalyse
BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 3: Statistisk bosætningsanalyse -Typificeringer Indholdsfortegnelse 1. Befolkningen generelt... 2 2. 18-29 årige... 2 3. 30-49
Læs mereDETAILHANDELSANALYSE 2011 FOR HILLERØD KOMMUNE. Formålet med undersøgelsen var: 2) at vurdere det fremtidige behov for butiksarealer.
Notat DETAILHANDELSANALYSE 2011 FOR HILLERØD KOMMUNE 6. juni 2012 Projekt nr. 206436 Version 4 Dokument nr. 123057003 Version 4 Udarbejdet af MST Kontrolleret af PFK Godkendt af RD NIRAS har i vinteren
Læs mereDetailhandelsplan. Kommuneplantillæg nr. 5
Detailhandelsplan Kommuneplantillæg nr. 5 Sydfalster Kommune 2003 Kommuneplantillæg nr. 5 Detailhandel/butiksstruktur i Sydfalster Kommune REDEGØRELSE Indledning I 1997 vedtog Folketinget en ændring af
Læs mereUndersøgelse om produktsøgning
Undersøgelse om produktsøgning Tabelrapport 24.09.2013 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S Indhold
Læs mereLandsplanafdelingen, Miljøministeriet
Landsplanafdelingen, Miljøministeriet Synergieffekter mellem bymidter og eksterne centre December 2005 1. Interviewanalyser For at belyse i hvor stort et omfang, der er synergieffekter imellem større
Læs mereFOLKETS HUS - 10. JANUAR 2012 STRUER KOMMUNE DETAILHANDELSANALYSE
FOLKETS HUS - 10. JANUAR 2012 STRUER KOMMUNE 3 DETAILHANDLEN I STRUER KOMMUNE ER UNDERSØGT I EFTERÅRET 2011 HVAD ER STATUS OG UDFORDRINGER FOR DETAILHANDLEN? HVORDAN KAN DETAILHANDLEN I STRUER STYRKES?
Læs mereBefolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2010-2022
Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 21-222 22 216 212 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 8-9 Befolkningsprognosen
Læs mereODENSE CITY S KUPONHÆFTE
ODENSE CITY S KUPONHÆFTE Mine notater: 85.kr. 2 retters menu Kalkunsteaks med råstegte kartofler, salat og whiskysauce Ta` selv ISBAR hvarbehar... I CI TY B O WL I NG tilbud kun for konfirmander Rugårdsvej
Læs mereOdense 12. juni 2015
Louise Tarp Odense 12. juni 2015 Eksempler kommuner og ministerier Københavns Kommune Frederiksberg Kommune Lyngby-Taarbæk Kommune Rødovre Kommune Brøndby Kommune Aalborg Kommune Aarhus Kommune Odense
Læs mereHVAD BETYDER STRUKTURELLE FORSKELLE? Benchmarking af cyklingen i Region Hovedstaden Marts 2015
HVAD BETYDER STRUKTURELLE FORSKELLE? Benchmarking af cyklingen i Region Hovedstaden Marts 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 2 Indhold Baggrund Side 3 De 13 teser Side 6 Metode Side 8 Resultater Side 10 Beregninger
Læs mereGladsaxe Kommune 4. september 2014
Jens Chr. Petersen Gladsaxe Kommune 4. september 2014 Udviklingstendenser Udviklingen i antal butikker i DK 1969 til 2010 Mængdemæssig udvikling i udvalgsvareomsætningen i DK E-handel mangler i denne statistik
Læs mereAREALBEHOV INDHOLD. 1 Resultat og fremtidig planlægning. 1 Resultat og fremtidig planlægning 1. 2 Grundlag og forudsætninger 3.
HOLBÆK KOMMUNE AREALBEHOV NOTAT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Resultat og fremtidig planlægning 1 2 Grundlag og forudsætninger
Læs mereDetailhandelsstruktur; Odense Kommunes forslag til kommuneplantillæg 2009-2021 for detailhandel i høring
Detailhandelsstruktur; Odense Kommunes forslag til kommuneplantillæg 2009-2021 for detailhandel i høring Odense Kommune har fremlagt forslag til temaplantillæg om detailhandel i offentlig høring i perioden
Læs mereINTRODUKTION. Søren Møller. Rådmand
INTRODUKTION Belysningen i Odense bymidte er overvejende fra en tid, hvor bilerne dominerede gadebilledet. I dag er det især fodgængere og cyklister, der færdes i den centrale bymidte. Byens gader og pladser
Læs mereNye tider for detailhandlen. Dansk Byplanmøde 2011
Nye tider for detailhandlen Dansk Byplanmøde 2011 Mødets emne Nye tider for detailhandlen Hvad kan byerne stille op mod internationale megatrends såsom nethandel og de store butikskæders indtog? Kan der
Læs mereSorgenfri bymidte. Konsekvenser ved etablering af to nye discountbutikker
Sorgenfri bymidte Konsekvenser ved etablering af to nye discountbutikker Februar 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Konkurrencesituationen 11 3. Befolknings- og forbrugsforhold
Læs mereBORGERPANELET VORES ODENSE
BORGERPANELET VORES ODENSE 2. kvartal: Bylivsundersøgelse Samlede resultater Juli 2018 KORT OM UNDERSØGELSEN OG PANELET Der gennemføres årligt tre undersøgelser i Odense Kommunes borgerpanel Vores Odense.
Læs mereDetailhandelsundersøgelse. 2012, Odense Kommune
Detailhandelsundersøgelse 0, Odense Kommune Detailhandelsundersøgelse 0 Detailhandelsundersøgelse 0 Udgivet af Odense Kommune, 03 Konsulent: COWI Layout: Odense Kommune Illustrationer: Odense Kommune og
Læs mereSundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand
Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer
Læs mereØget økonomisk ghettoisering i Danmarks storbyer
Øget økonomisk ghettoisering i Danmarks storbyer Den stigende fattigdom i Danmark forekommer ikke kun i yderkantsområderne. Storbyerne København, Århus og Odense er alle relativt opdelte byer, hvor de
Læs mereTRANSPORT, FORBRUG OG ADFÆRD EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES HANDELSLIV
TRANSPORT, FORBRUG OG ADFÆRD EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES HANDELSLIV OKTOBER 2015 Analysen af transport, forbrug og adfærd En undersøgelse af danskernes handelsliv er udarbejdet af COWI A/S i samarbejde
Læs mereSkal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres?
Rødovre, den 2. september 2013 Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Reitan Ejendomsudvikling A/S har bedt Institut for Center-Planlægning (ICP) om at uddybe Notat af 24. juli 2013
Læs mereApril 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold
April 2016 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder Indhold Opsummering...2 Metode...2 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder...3 Ansættelse af studerende... 10 Tilskudsordninger... 11
Læs mereFOROFFENTLIGHED NYT OMRÅDE TIL DAGLIGVAREBUTIK M.FL. VED DUEDALEN I VISSENBJERG
FOROFFENTLIGHED NYT OMRÅDE TIL DAGLIGVAREBUTIK M.FL. VED DUEDALEN I For- og bagside: Panorama af hjørnet ved Søndersøvej og Middelfartvej. 2 Indhold OMRÅDE TIL LOKALCENTER VED DUEDALEN I INDHOLD Oversigtskort........................................................................................
Læs mereAkademikernes fremtid i nordjylland. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse
Akademikernes fremtid i nordjylland Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse Datagrundlag Karrierecentret, Aalborg Universitet, har stået for dataindsamlingen, databearbejdelsen samt udarbejdelsen af
Læs mereGæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006
Gæste-dagplejen Dagplejen Odder Kommune Brugerundersøgelse 2006 Undersøgelsen af gæstedagplejeordningen er sat i gang på initiativ af bestyrelsen Odder Kommunale Dagpleje og er udarbejdet i samarbejde
Læs mereKommunal omdømmeanalyse for: Næstved Kommune. Analysemodel udarbejdet af TNS Gallup & 11 City Design. December 2006
Kommunal omdømmeanalyse for: Næstved Kommune Analysemodel udarbejdet af TNS Gallup & 11 City Design December 2006 Metode Den kommunale omdømmeanalyse er gennemført for Næstved Kommune. Undersøgelsen er
Læs mereRegionale nøgletal for dansk turisme, 2004-2006
N O T A T Regionale nøgletal for dansk turisme, 2004-2006 Kort før nytår offentliggjorde VisitDenmark rapporten Tre forretningsområder i dansk turisme Kystferie, Storbyferie og Mødeturisme, der for første
Læs mereFaktaark: Iværksættere og jobvækst
December 2014 Faktaark: Iværksættere og jobvækst Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Dette faktaark undersøger, hvor mange jobs der er
Læs mereELF Development A/S. VVM input til belysning af de detailhandelsmæssige konsekvenser af Irma-Byen
ELF Development A/S VVM input til belysning af de detailhandelsmæssige konsekvenser af Irma-Byen 29. oktober 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Detailhandelsmæssige konsekvenser af butikker i Irma-byen 3 2. Konkurrencesituationen
Læs merePendling fra omegnskommunerne
Midttrafik - Letbanesekretariatet Pendling fra omegnskommunerne - fordeling på arbejdspladsområder i Århus Kommune Arbejdsnotat Januar 2008 Udgivelsesdato 11.01 2008 Pendlingsstatistikker for omegnskommunerne
Læs mereUlykkestal fordelt på politikredse. Status for ulykker 2013 Rapport nr 526
Ulykkestal fordelt på politikredse Status for ulykker 213 Rapport nr 526 Indhold Forord og indledning 4. Nationale udviklingstendenser 6 1. Nordjyllands politikreds 12 2. Østjyllands politikreds 2 3.
Læs mereNGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium. Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre
NGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre 1. Indledende kommentarer. Nordsjællands Grundskole
Læs mereNY DAGLIGVAREBUTIK I FREDERIKSSUND
NOVEMBER 2015 FREDERIKSSUND KOMMUNE NY DAGLIGVAREBUTIK I FREDERIKSSUND RAPPORT ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOVEMBER 2015 FREDERIKSSUND
Læs mereUNDERSØGELSE AF HOLDNING TIL GADERENHOLDELSE
Grafikrapport UNDERSØGELSE AF HOLDNING TIL GADERENHOLDELSE I Københavns Kommune Interviewperiode: Projektnr.: 17. - 25. november 2005 52924 Rapporteringsmåned: Supplerende rapport, februar 2006 Kunde:
Læs mereDetailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller
Detailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller Kristian Bransager, 8. januar 2013 Levende bymidter eller butiksdød! Eksempler fra Hjørring bymidte Dagligvarer på
Læs mereTNS Gallup - Public Næstved Kommune
TNS Gallup - Public Næstved Kommune Kommunalomdømmeanalyse Oktober 2008 Public Metode 2 Den kommunale omdømmeanalyse er gennemført for Næstved Kommune. Undersøgelsen er gennemført som en repræsentativ
Læs mereNotat om den videre proces efter afholdelse af tre Bilfri Dage i København i 2005 den 09. november 2005
bilag 7 Notat om den videre proces efter afholdelse af tre Bilfri Dage i København i 2005 den 09. november 2005 I forbindelse med planlægningen af de Bilfri Dage i 2005 har der været nedsat en arbejdsgruppe
Læs mereSolrød Center. Konsekvenser af etablering af discountbutik
Solrød Center Konsekvenser af etablering af discountbutik Juli 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Detailhandelen i Solrød kommune 10 3. Befolknings- og forbrugsforhold i Solrød
Læs mereRapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007
Rapport vedrørende etniske minoriteter i Vestre Fængsel Januar 2007 Ved Sigrid Ingeborg Knap og Hans Monrad Graunbøl 1 1. Introduktion Denne rapport om etniske minoriteter på KF, Vestre Fængsel er en del
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA
FOA Kampagne og Analyse 6. september 2012 Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA FOA har i perioden 27. april - 8. maj 2012 gennemført en undersøgelse om medlemmernes brug af
Læs mereJulehandlens betydning for detailhandlen
18. december 2 Julehandlens betydning for detailhandlen Af Michael Drescher og Søren Kühl Andersen Julehandlen er i fuld gang, og for flere brancher er julehandlen den vigtigste periode i løbet af året.
Læs merePå alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold.
Social arv 163 8. Social arv nes sociale forhold nedarves til deres børn Seks områder undersøges Der er en klar tendens til, at forældrenes sociale forhold "nedarves" til deres børn. Det betyder bl.a.,
Læs mereINDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE.
INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE. Nærværende rapport om Indvandrere og efterkommere i Århus Kommune (ÅK) - udvalgte Århustal er en opfølgning på rapporten Indvandrere i Danmark fra Danmarks
Læs mereFAKTAARK DET BYNÆRE LANDDISTRIKT
Det brændende spørgsmål Det bynære landdistrikts centrale karakteristika FAKTAARK DET BYNÆRE LANDDISTRIKT Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i det bynære landdistrikt? Definition af det
Læs mereSundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet. Januar 2003 Telefoninterview
Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet Januar 2003 Telefoninterview Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet Januar 2003 Telefoninterview
Læs mereLandsplanområdet, Skov- og Naturstyrelsen. Udviklingen i detailhandelen i Fyns Amt
Landsplanområdet, Skov- og Naturstyrelsen Udviklingen i detailhandelen i Fyns Amt 999- Marts Udviklingen i detailhandelen i Fyns Amt I nærværende afsnit vil detailhandelen i Fyns Amt blive beskrevet. Afsnittet
Læs mereÅRHUS KOMMUNE PROFIL AF HJEMLØSEGRUPPEN UD FRA HJEMLØSETÆLLINGEN 2007
NOTAT LARS BENJAMINSEN ÅRHUS KOMMUNE PROFIL AF HJEMLØSEGRUPPEN UD FRA HJEMLØSETÆLLINGEN 2007 Der er i Århus kommune i alt registreret 337 hjemløse i hjemløsetællingen, uge 6 2007, svarende til 0,11 % af
Læs mereTransportvaner i Odense Kommune
Transportvaner i Odense Kommune Arbejdsnotat 2001 Søren Underlien Jensen Transportvaner i Odense Kommune Arbejdsnotat 2001 Søren Underlien Jensen Transportvaner i Odense Kommune Arbejdsnotat 2001 Af Søren
Læs mereReferat Efter velkomsten begyndte cafedebatten, som hurtigt kom i gang efterfølgende er der under hvert cafebord opsamlet fokuspunkter, mange
Referat fra tema2 Byudvikling og Bosætning Pilegårdsskolen, Langeskov 14.05 2007 Program 19.00 Musik og velkomst ved udvalgsformanden 19.15 Niras informerer om cafebordsmetode 19.20 Hanne fortæller om
Læs mereÖresundskomiteens kulturundersøgelse 2013
Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Undersøgelsen er gennemført af YouGov i perioden 26. marts 8. april 2013 blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen.
Læs meretemaanalyse 2000-2009
temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte
Læs mereMETODE APPENDIKS - BYLIVSDATA
APPENDIKS - BYLIVET Metode Tællesteder Fodgængertællinger - hverdag Fodgængertællinger - hverdag - stikprøve Fodgængertællinger - lørdag Alder og køn - hverdag Opholdsregistrering - hverdag Opholdsregistrering
Læs mereI det nedenstående er givet et visionært bud på de resultater, der kan opnås gennem en omhyggelig planlægning af indsatsen
Glostrup Station Forslag til strategiproces Plan Rådhusparken 2 2600 Glostrup www.glostrup.dk Tlf: 4323 6100 Strategiprocessen 25. august 2015 Dette notat beskriver et forslag til en strategiproces, hvor
Læs merecitybus / havnebus Gyldig pr. 7. august 2016
0 citybus / havnebus Gyldig pr.. august 20 Husk, at både city-oghavnebusserne er gratis 0 Stoppesteder 0C - Citybus 0H - Havnebus Slottet / Nørregade Jernbanegade / Slotsgade Vintapperstræde / Slotsgade
Læs mereBefolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2011-2023
Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 211-223 219 215 211 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 8-9 Befolkningsprognosen
Læs mereDETAILHANDELEN PÅ AMAGERBROGADE EN ANALYSE OG PROGNOSE
PLANLÆGNINGSFIRMAET ERIK AGERGÅRD ApS JUNGGREENSVEJ FREDERIKSBERG DETAILHANDELEN PÅ AMAGERBROGADE EN ANALYSE OG PROGNOSE MARTS 8 TELEFON: 87768 TELEFAX: 87768 Email: post@erikagergaard.dk - CVRnr. 786
Læs mereUddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk
Uddrag af kommuneplan 2009-2020 Genereret på www.silkeborgkommune.dk Byfortætning og byomdannelse Mål Silkeborg Kommune vil: Skabe mulighed for yderligere byggeri i bymidten gennem fortætning og byomdannelse.
Læs mereHolstebro Kommune Skolevejsanalyse for Sønderlandsskolen
Holstebro Kommune Skolevejsanalyse for Sønderlandsskolen Tillægsrapport Januar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 9 2.3 Elevernes
Læs mereBORGERPANEL. Vores liv aflæses i vores rejsemønster. Juni 2012
BORGERPANEL Juni 2012 Vores liv aflæses i vores rejsemønster Fortæl mig, hvor du rejser hen, så skal jeg sige dig, hvem du er. Vores livsmønster og kønsrollerne skinner tydeligt igennem i hverdagens rejsemønster.
Læs mereStigende pendling i Danmark
af forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk Chefkonsulent i DJØF Kirstine Nærvig
Læs mereNovember 2013 Effekter af frikommuneforsøg viborg kommune Detailhandel
November 2013 Detailhandel 2 Effekter ved frikommuneforsøg 3 Indhold 4 Sammenfatning 7 Metode 8 0-alternativet 10 Udvidelse af viborg bymidte 18 store udvalgsvarebutikker i viborg bymidte 22 Ny centerstruktur
Læs mereMiljøministerens besvarelse af spørgsmål H fra Udvalget for Landdistrikter og Øer
Udvalget for Landdistrikter og Øer 2011-12 (Omtryk - 02/02/2012 - Redigeret svar fra miljøministeren) ULØ alm. del, endeligt svar på spørgsmål 56 Offentligt J.nr. NST- 101-00584 Den 9.1.2012 Miljøministerens
Læs mereAlm. Brand Stop cykeltyven
Alm. Brand Stop cykeltyven Userneeds - Marts 2016 Agenda Målgruppe Metode Konklusion Kontrolgruppe Overordnet Kontrolgruppe Stjålne cykler Eksperimentgruppe 2 Kontrolgruppe - Målgruppe og Metode Målgruppe:
Læs mereDette notat tager som nævnt udgangspunkt i besvarelserne fra de træningspavilloner og udendørs aktivitetsområder, der har deltaget i evalueringen.
Notat NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Lokale- og Anlægsfonden TRÆNINGSPAVILLONER OG UDENDØRS AKTIVITETS- OMRÅDER Telefon 8732 3232 Fax 8732 3200 E-mail niras@niras.dk CVR-nr. 37295728
Læs mereUDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts
UDKAST Køge Kommune Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse NOTAT 22. februar 2013 IF/sts Indholdsfortegnelse 1 Skolevejsundersøgelse... 2 1.1 Besvarelse af spørgeskemaet... 3 1.2 Transport... 5 1.2.1
Læs mereFORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid
28. juni 2004/PS Af Peter Spliid FORDELING AF ARV Arv kan udgøre et ikke ubetydeligt bidrag til forbrugsmulighederne. Det er formentlig ikke tilfældigt, hvem der arver meget, og hvem der arver lidt. For
Læs mereINTERVIEW AF BESØGENDE PÅ FREDERIKSBERG KOMMUNES HANDELSSTRØG INDHOLD. 1 Introduktion 2. 2 Analysens design og omfang 2
FREDERIKSBERG KOMMUNE DECEMBER 2018 INTERVIEW AF BESØGENDE PÅ FREDERIKSBERG KOMMUNES HANDELSSTRØG ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk
Læs mereBeskæftigelsesrapport. Det Jyske Musikkonservatorium
Beskæftigelsesrapport 2004 Det Jyske Musikkonservatorium Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning... 3 2. Konservatoriets sammenfattende vurdering... 4 3. Kandidaternes socioøkonomiske
Læs mereUndersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013
Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN
Læs mereÅrhus kommune. Analysegrundlag til planstrategi
Århus kommune Analysegrundlag til planstrategi August 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammendrag og konklusion 3 2. Detailhandelen i Århus kommune 7 3. Befolknings- og forbrugsforhold i Århus kommune 14 4.
Læs mereUligheden i sundhed skærer igennem Danmarks storbyer
Uligheden i sundhed skærer igennem Danmarks storbyer Lige muligheder i levevilkår handler ikke kun om økonomiske vilkår, men i lige så høj grad om muligheden for at leve med et ordentligt helbred. Analyserer
Læs mereStyrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING
Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING 2016 Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Sundhedsstyrelsen, 2016.
Læs mereBorgernes holdning til åbent land og grønne områder I Århus og på landsplan
Borgernes holdning til åbent land og grønne områder I Århus og på landsplan Århus Kommune 26. marts 2007 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og sammenfatning... 4 1.1 Resumé... 4 2 Brug og værdisætning af
Læs mereBilag 1. Demografix. Beskrivelse af modellen
4. Bilagsdel 55 Bilag 1 Demografix Beskrivelse af modellen 56 Om befolkningsfremskrivninger Folketallet i Danmark har været voksende historisk, men vækstraten har været aftagende, og den kom tæt på nul
Læs mereRef. SOL/KNP 02.10.2014. Selvstændige 2014. Djøf undersøgelser
Ref. SOL/KNP 02.10.2014 2014 Djøf undersøgelser Indhold Indledning... 3 Baggrund... 3 Hovedresultater... 3 Metode... 5 Repræsentativitet... 5 Den typiske selvstændige... 6 Karakteristika... 6 Erfaring
Læs mereHoldninger til socialt udsatte. - Svar fra 1.013 danskere
Holdninger til socialt udsatte - Svar fra 1.13 danskere Epinion for Rådet for Socialt Udsatte, februar 216 Introduktion Rådet for Socialt Udsatte fik i oktober 213 meningsmålingsinstituttet Epinion til
Læs mereTHE TALL SHIPS RACES 2013
THE TALL SHIPS RACES 2013 RAPPORT GÆSTEANALYSE JULI 2013 Indhold INDHOLD 1 2 INDLEDNING OG SAMMENFATNING Side 3 HVOR KOMMER GÆSTERNE FRA? Side 6 3 HVORDAN BESØGES BEGIVENHEDEN? Side 9 4 HVAD SYNES DE OM
Læs mereBørne- og ungdomsulykker i Danmark 2011
21. NOVEMBER 2012 Børne- og ungdomsulykker i Danmark 2011 AF ANN-KATHRINE EJSING Resumé Blandt børn og unge i alderen 0-24 år skete der i 2011 270.000 ulykker, hvilket afspejler, at 13,6 pct. var udsat
Læs mereOVERDRAGELSE AF MINDRE VIRKSOMHEDER. - undersøgelse gennemført af Håndværksrådet og match-online.dk
OVERDRAGELSE AF MINDRE VIRKSOMHEDER - undersøgelse gennemført af Håndværksrådet og match-online.dk Indhold 1. Resume og konklusion 2. Mange virksomhedsejere står umiddelbart over for at skulle overdrage
Læs mereNotat om forslag til indhold i kommuneplanens detailhandelsafsnit
PLAN OG ÅBEN LAND Notat Dato: 31. januar 2017 Sagsb.: Rasmus Rasmussen Sagsnr.: Dir.tlf.: 72364361 E-mail: raras@holb.dk Notat om forslag til indhold i kommuneplanens detailhandelsafsnit Notatet beskriver,
Læs mereAnalyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser
Bilag 5 Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser I dette notat undersøges forældrenes uddannelsesniveau for de, der påbegyndte en bacheloruddannelse
Læs mereLokalplan nr. 199. Anvendelse af stueetager i bymidten
Lokalplan nr. 199 Anvendelse af stueetager i bymidten februar 2007 Hvad er en lokalplan? En lokalplan er en plan, hvori Byrådet kan fastsætte bindende bestemmelser for et område, f.eks. om - anvendelse,
Læs mereDanmarks Statistiks landsprognose forudsiger en marginalt set lidt større befolkningstilvækst end set i de sidste to års prognoser.
Notat Sagsnr.: 2015/0002783 Dato: 14. februar 2015 Titel: Befolkningsprognose 2015-2026 Sagsbehandler: Flemming Byrgesen Specialkonsulent 1. Indledning Halsnæs Kommunes økonomistyringsprincipper baserer
Læs mereDanskernes udespisevaner i 2012
Økonomisk analyse fra HORESTA september 213 Danskernes udespisevaner i Danskerne aflagde i knap 253 mio. besøg på danske restauranter, cafeer, pizzeriaer, burgerbarer, værtshuse, diskoteker m.v. Dermed
Læs mereVejnavn Nummer Ejer Ejendomsværdi Grundværdi Kommune
Rasmussens ejendomme Vejnavn Nummer Ejer Ejendomsværdi Grundværdi Kommune Fengersvej 40 Rasmussen 1.150.000 223.700 Odense Kongensgade 38 Rasmussen 17.100.000 2.803.500 Odense Kongensgade 54 Rasmussen
Læs mereBefolkningsregnskab for kommunerne, 2010-2015
Befolkningsregnskab for kommunerne, 2010-2015 Af Nadja Christine Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 24 Formålet med analysenotat er at belyse de forskellige årsager til den enkelte kommunes befolkningsudvikling.
Læs mere