At-VEJLEDNING. Pligter ved udbud af busdrift. At-vejledning F.1.6-2

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "At-VEJLEDNING. Pligter ved udbud af busdrift. At-vejledning F.1.6-2"

Transkript

1 At-VEJLEDNING Pligter ved udbud af busdrift At-vejledning F Marts Opdateret oktober 2014

2 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen skal fortolkes. At-vejledninger bruges til at uddybe og forklare ord og formuleringer i reglerne (lov og bekendt gørelser) forklare, hvordan kravene i reglerne kan efterkommes efter Arbejdstilsynets praksis oplyse om Arbejdstilsynets praksis i øvrigt på baggrund af bl.a. afgørelser og domme forklare arbejdsmiljølovgivningens områder og sammenhæng mv. Tal i parentes henviser til listen over relevante At-vejledninger mv. på bagsiden. Er en At-vejledning bindende? At-vejledninger er ikke bindende for virksomhederne, sik ker heds - or ga ni sa tionerne eller andre, men vejledninger bygger på regler (lov og bekendtgørelser), der er bindende. Arbejdstilsynet vil ikke foretage sig me re i de situationer, hvor fx en virksomhed har fulgt en At-vejledning. Virksomhederne kan vælge andre fremgangsmåder mv., men Arbejds - tilsynet vil i så fald vurdere, om den valgte fremgangsmåde er lige så god og i overensstemmelse med reglerne. Når en At-vejledning gengiver bindende metodekrav mv. fra lov eller bekendtgørelser, skal virksomhederne følge de på gældende metoder. Det vil altid fremgå tydeligt af en At-vejledning, når der gengives bindende metodekrav mv. Hvor findes information om At-vejledningerne? Et emne kan være beskrevet i mere end én At-vejledning. Derfor er det en god idé at orientere sig på Arbejdstilsynets hjemmeside på Internettet på adressen I en overgangsperiode vil der stadig findes gamle At-meddelelser og At-anvisninger, der ligesom At-vejledningerne beskriver, hvordan arbejdsmiljølovgivningen kan overholdes. Med tiden vil alle At-meddelelser og At-anvisninger udgå, efterhånden som de afløses af Atvejledninger. Også her kan der hentes hjælp på Arbejdstilsynets hjemmeside.

3 3 1. Område og målgruppe 1.1. Generelt Denne At-vejledning er udarbejdet for at imødegå de problemer, som buschauffører har med især det psykiske og ergonomiske arbejdsmiljø. Derud over kan chaufførerne have problemer med indeklima, støj og adgang til vel - færdsforanstaltninger. Flere undersøgelser af personer, der er beskæftigede med transport af passagerer, tegner et billede af en gruppe, der generelt har et dårligt helbred. Der er fx stor risiko for at gå på førtidspension i denne branche, og de mandlige beskæftigede har også stor risiko for at få sygdomme, som kræver behandling på hospital. Målgruppen for denne vejledning er udbydere af busdrift. Udbydere af busdrift spiller en vigtig rolle i forhold til at forebygge helbredsmæssige konsekvenser for de beskæftigede i busbranchen. Denne vejledning beskriver derfor, hvilke forpligtelser disse udbydere har efter arbejdsmiljølovgivningen, og hvordan de kan leve op til dem. Derudover giver den forslag til, hvilke krav til arbejdsmiljøet, det kan være relevant, at udbydere af busdrift stiller til tilbudsgiver/arbejdsgiver. Reglerne om alle udbyderes forpligtelser ved udbud af tjenesteydelser er be - skrevet i arbejdsmiljøloven. Disse regler pålægger udbyder af en tjeneste ydelse at sikre, at udbudsmaterialet tager hensyn til sikkerheden og sundheden, når opgaven udføres. Udbyderen skal også sørge for, at udbudsmaterialet indeholder relevante oplysninger om særlige, væsentlige arbejdsmiljøforhold, der er forbundet med, at opgaven udføres. Udbyder skal i øvrigt medvirke til, at den arbejdsgiver, der får tildelt opgaven, kan udføre den sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Lovens regler er uddybet i en bekendtgørelse om pligter efter lov om arbejdsmiljø i forbindelse med udbud af tjenesteydelser. At-vejledningen har baggrund i denne bekendtgørelse. Bekendtgørelsen gælder i den situation, hvor en tjenesteydelse faktisk sendes i udbud, men den bestemmer ikke, hvornår der skal ske udbud. Ifølge be - kendtgørelsen er udbud af en tjenesteydelse det forhold, at flere opfordres til på samme grundlag og inden for et bestemt tidsrum at give et bindende tilbud på en tjenesteydelses udførelse. Bekendtgørelsen omfatter både private og offentlige udbydere. Bekendtgørelsen handler kun om skriftlige udbud af tjenesteydelser. Mundtlige udbud, fx telefonisk henvendelse til flere tilbudsgivere, er ikke omfattet.

4 4 Bekendtgørelsen ændrer ikke arbejdsgiverens ansvar efter arbejdsmiljølovgivningen og regulerer ikke de underliggende kontraktforhold, udbyders valg af leverandør eller konkurrenceretlige forhold. Ved et tilsynsbesøg kan bekendtgørelsen få betydning, hvis Arbejdstilsynet vur - derer: At en arbejdsgiver overtræder arbejdsmiljølovgivningen, og at overtrædelsen skyldes, at udbyder i udbudsmaterialet ikke har taget hensyn til, om den udbudte tjenesteydelse kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt At udbyder ikke har givet de relevante oplysninger i udbudsmaterialet eller At udbyder gennem handlinger eller undladelser direkte eller indirekte forhindrer arbejdsgiveren (tilbudsgiver) i at udføre tjenesteydelsen sikkerhedsog sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Der er mere generel information i At-vejledning om pligter ved udbud af tjenesteydelser Belłbsm ssig afgr nsning Udbuddets samlede, anslåede værdi eksklusive moms skal være på mindst én mio. kr. for at være omfattet af bekendtgørelsen. Det er prisen på tidspunktet for udbuddet, der gælder. Beløbsgrænsen gælder uanset grænserne i bekendtgørelsen om fremgangsmåderne ved offentlige indkøb af tjenesteydelser i Den Europæiske Union (EU s udbudsdirektiver). Beløbsgrænsen pristalsreguleres ikke. Udbyder må udøve et skøn, når tjenesteydelsens værdi skal beregnes. Den samlede tjenesteydelse kan opdeles i delleverancer, så udbuddet sker etapevis. For hver delleverance kan der indgås særskilt aftale, men værdierne af delleverancerne skal lægges sammen, hvis ydelserne hænger tids- og indholdsmæssigt sammen. Det er derfor altid den skønnede værdi af den samlede tjenesteydelse, der afgør, om der er udbudspligt. Det er værdien over hele aftalens løbetid, der skal lægges til grund. Bekendtgørelsens regler skal følges, hvis den skønnede værdi er lig med eller større end én mio. kr. Hvis en aftale om tjenesteydelse er tidsubegrænset eller løber over 48 måneder eller derover, udregnes den samlede anslåede værdi ved at gange den månedlige værdi af aftalen med 48.

5 5 2. Definitioner 2.1. Aktłrer Der er forskellige aktører i forbindelse med udbud af en tjenesteydelse: Udbyder er den person, der udbyder eller bestiller udførelse af en tjenesteydelse. Tilbudsgiver er den person, som giver tilbud på en udbudt tjenesteydelse. Arbejdsgiver er den person, som har vundet udbuddet, og som skal udføre tjenesteydelsen Tjenesteydelse En tjenesteydelse er en ydelse, der normalt udføres af en selvstændig mod betaling. En tjenesteydelse kan ikke være en vare. Hvis der indgås en aftale om en leverance, der både omfatter tjenesteydelser og varer, er den samlede kontrakt omfattet af bekendtgørelsen, hvis tjenesteydelsernes værdi overstiger varernes værdi. Busdrift er et eksempel på en tjenesteydelse. 3. Udbyders pligter i relation til udbudsmaterialet Afsnittet handler om udbyders pligter i relation til udbudsmaterialet. Udbyders pligter i relation til at udføre busdriften beskrives i afsnit Hensyn til sikkerhed og sundhed Når det er besluttet, at busdrift skal i udbud, laver udbyder udbudsmaterialet, som beskriver de enkelte specifikationskrav. Udbyder skal overveje, hvordan den udbudte busdrift kan udføres arbejdsmiljømæssigt fuldt forsvarligt. Det betyder, at udbyder ikke må bestemme eller forudsætte, at der bruges arbejdsmetoder, arbejdsprocesser og arbejdsgange, der strider mod arbejdsmiljølovgivningen. Udbyder skal derimod ikke i ud buds - materialet beskrive, hvordan busdriften kan udføres arbejdsmiljømæssigt forsvarligt. Køreplaner og køretider Udbyder er forpligtet til at sikre sig, at der i køreplanen er tilstrækkelig mulighed for, at den, der varetager transportopgaven, kan overholde arbejdsmiljø - reglerne.

6 6 En udbyder af bustransport kan fx drages til ansvar, hvis udbudsmaterialet indeholder køreplaner og køretider, hvor det ikke er muligt at holde pauser ved langvarig kørsel, eller hvis chaufføren kun kan overholde køreplanen ved at overtræde færdselsloven. Det skal også være muligt for chaufførerne at overholde reglerne om køre- og hviletid, når de kører på ruter, som er omfattet af reglerne. For at undgå tidspres skal udbyder tilrettelægge køreplaner, så der tages hensyn til bl.a. fremkommelighed, trafiktæthed, myldretid, antal stoppesteder, an - tal lyskurve og chikaner, udligningsophold, adgang til velfærdsforanstaltninger og mængden af passagerer. Dette betyder, at udbyder kan inddrage følgende hensyn, når vedkommende tilrettelægger køreplanerne: De sædvanlige trafikale forhold, og at der kan opstå mere trafik end sædvanligt fx i myldretid og ved vejarbejde. Udbyder bør løbende tilpasse køre - planerne efter skiftende trafikale forhold. Hvor meget service det påregnes, at chaufføren skal foretage, fx billettering, veksling af penge og hjælp med barnevogne. Hvor mange passagerer det forventes, at bussen skal medtage, og den tid, det vil tage for passagererne at stå på og af bussen. Placering og varighed af udligningsophold ved risiko for forsinkelser. Mulighed for pauser med passende geografisk og tidsmæssig placering, så det er muligt at benytte velfærdsforanstaltninger som fx toiletter (1). At undgå tidspres på grund af mange passagerer, fx i myldretid, ved at tilrettelægge intervaller mellem busserne hensigtsmæssigt. Eksemplerne forudsætter, at arbejdsgiveren ikke kan løse problemerne på anden måde inden for udbuddets økonomiske ramme, fx ved at indsætte flere busser. Psykisk arbejdsmiljø i øvrigt Hvis udbyder i udbudsmaterialet opstiller krav til den service, som chauffø - rerne skal yde, skal kravene være hensigtsmæssige i forhold til det psykiske arbejdsmiljø, så chaufførerne kan udføre arbejdet sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt. Førerpladsen (ergonomisk arbejdsmiljø) Udbyder må ikke, fx gennem krav om et bestemt antal siddepladser i busserne, indirekte bevirke, at førerpladsen bliver så trang, at chaufføren ikke får tilstrækkelig plads. Der skal bl.a. være plads til at indstille førerpladsen korrekt Oplysningspligt Særlige, væsentlige arbejdsmiljøforhold Udbyder skal i udbudsmaterialet give relevante oplysninger om de særlige, væsentlige arbejdsmiljøforhold, der er forbundet med at udføre busdriften. Det betyder, at udbyder skal opridse de særlige forhold ved at løse opgaven, som

7 7 tilbudsgiver ikke har mulighed for at kende, og som har betydning for arbejdsmiljøet. Udbyder kan ikke fravige denne pligt ved at bede tilbudsgiver om at besigtige forholdene. Men udbyder kan dog sagtens opfordre tilbudsgiver til det. Udbyder skal oplyse om fysiske forhold, som kun han/hun har kendskab til, fx fordi udbyder tidligere selv har udført busdriften. Udbyder kan være nødsaget til at undersøge forholdene for den busdrift, som udbydes, hvis vedkommende ikke har nærmere kendskab til forholdene. Udbyder skal kun oplyse om særlige, væsentlige arbejdsmiljøforhold i forbindelse med at udføre busdriften. Det betyder, at tilbudsgiver må antage, at der ikke er tale om særlige forhold, hvis de ikke står i udbudsmaterialet. Eksempler på oplysninger om særlige, væsentlige arbejdsforhold, som kan være relevante at medtage i udbudsmaterialet: Tilgængelige oplysninger om planlagte eller større vejarbejder, der er i gang, inden for den periode udbuddet forløber, som fx har en betydning for mulighederne for at gennemkøre ruten på den tid, der er afsat i køreplanen. Karakteren og placeringen af vejbump og chikaner, som har betydning for chaufførernes ergonomiske sundhed, herunder helkropsvibrationer (2). Områder, som er særligt farlige at køre bus i. Det kan fx være områder, hvor der er sket overfald på chauffører eller billetkontrollører, eller hvor der er blevet kastet sten mod busser (3 og 4). Karakteren og placeringen af velfærdsforanstaltninger, herunder toiletter, mødesteder og pausefaciliteter, som udbyder stiller til rådighed for arbejdsgiveren og chaufførerne (1). Om der er tale om EU-ruter, hvor EU-regler om køre- og hviletid skal overholdes Regler i tilknytning til de særlige arbejdsmiljøforhold Udbyder skal oplyse om de arbejdsmiljøregler, som gælder for de særlige, væsentlige arbejdsmiljøforhold. Udbyder skal alene oplyse om de regler, der har direkte betydning for den udbudte busdrift. Udbyder skal alene oplyse om arbejdsmiljøregler. Det er ikke tilstrækkeligt for udbyder at henvise generelt til arbejdsmiljøloven. Udbyder skal henvise direkte til de regler, der gælder for de konkrete arbejdsmiljøforhold. Det kan være i form af en henvisning til en bekendtgørelse eller til en enkelt paragraf. Det afhænger af, hvordan det enkelte område er reguleret. I forhold til det psykiske arbejdsmiljø skal udbyder ved særlige, væsentlige arbejdsforhold oplyse om reglerne i bekendtgørelse om arbejdets udførelse. Hvis der skal arbejdes under tidspres som følge af fx myldretider og vejarbejde, skal udbyder henvise til de relevante regler i bekendtgørelsen. Det gælder også, hvis der er risiko for vold, fx ved kørsel i områder, hvor udbyder har kendskab til overfald på buschauffører, stenkast mod busser mv.

8 8 Ved særligt risikofyldt arbejde skal udbyder også oplyse om de regler, som handler om alenearbejde, og de farer, der er forbundet hermed. Et eksempel på dette kan være kontrollørarbejde i udsatte områder. Det kan også være relevant for udbyder at oplyse om reglerne om helkropsvibrationer i bekendtgørelse om arbejdets udførelse. Reglerne beskriver bl.a., at arbejdet skal tilrettelægges, så det kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, og at belastningen under arbejdet skal være så lille, som det er rimeligt i forhold til den tekniske udvikling. Ved grænseværdier for helkropsvibrationer skal udbyder henvise til de relevante regler i bekendtgørelsen om beskyttelse mod udsættelse for vibrationer. Det kan også være relevant for udbyder at oplyse om reglerne om velfærdsforanstaltninger i bekendtgørelsen om skiftende arbejdssteders indretning Udbyders optegnelser mv. Udbyder skal i udbudsmaterialet angive eventuelle optegnelser over arealer og foretagne tidsstudier, der har arbejdsmiljømæssig betydning for den udbudte opgave. Udbyder skal kun angive optegnelser og tidsstudier med rent faktuelle oplysninger, der er foretaget af vedkommende selv eller på vedkommendes initiativ. Udbyder skal således ikke oplyse om optegnelser, der er foretaget af den virksomhed, som tidligere har udført busdriften. Sådanne tidsstudier kan fx være optegnelser over, hvor lang tid det tager at gennemkøre en given rute under forskellige omstændigheder, som fx myldretid, vejarbejde og uden for myldretiden. Udbyder skal oplyse om afgørelser (herunder påbud om undersøgelse af arbejdsmiljøforhold) og vejledninger, som vedkommende har modtaget fra Arbejdstilsynet, og som han/hun er i besiddelse af. Udbyder skal dog kun oplyse om materiale, som har relevans for at udføre udbudsopgaven. Ved udbud af busdrift vil det være relevant, at udbyder oplyser om samtlige afgørelser og vejledninger, som handler om forhold i det psykiske og ergonomiske arbejdsmiljø samt om velfærdsforanstaltninger, og som berører medarbejderne, som arbejder på den udbudte rute. Udbyder skal oplyse om andet relevant materiale om den konkrete busdrift, som vedkommende er i besiddelse af, hvis materialet ikke er fortroligt. Det kan være rapporter, som udbyder har fået udarbejdet af arbejdsmiljørådgivere eller andre konsulenter. Udbyder har ikke pligt til at fremlægge optegnelser, påbud e.l., men skal oplyse om, at han/hun er i besiddelse af disse. Oplysningspligten betyder ikke, at udbyder skal indhente særlige oplysninger, fx ved at få undersøgelser udført af sagkyndige. Men det skal oplyses i udbudsmaterialet, hvis udbyder har indhentet sådanne oplysninger og er i besiddelse af dem på det tidspunkt, hvor vedkommende laver udbudsmaterialet.

9 Krav til arbejdsmiljøet Udbyder skal angive i udbudsmaterialet, om vedkommende stiller særlige krav til arbejdsmiljøet i forbindelse med den udbudte busdrift. Udbyder kan opfylde kravet ved at vedlægge standardbeskrivelser, pjecer e.l. for udbud eller for en given busdrift. Det skal fremgå af materialet, om der stilles krav til arbejdsmiljøet. Udbyder skal angive, hvis han/hun ikke stiller særlige krav til arbejdsmiljøet. Disse særlige krav til arbejdsmiljøet kan omfatte mange forskellige em - ner, men er overordnet set ikke noget, som Arbejdstilsynet i forbindelse med tilsyn vil reagere over for. Dermed ikke sagt, at det ikke kan være relevant for det enkelte udbud. Hvis udbyder ønsker at stille særlige krav til arbejdsmiljøet, kan neden - stående krav fx være relevante at stille over for tilbudsgiver/arbejdsgiver. Afsnittene til indeholder eksempler på konkrete krav, som det kan være relevant for udbyder at stille til tilbudsgiver/arbejdsgiver. Der er tale om eksempler, så udbyder vil også kunne stille andre relevante krav eller oplyse, at der ikke stilles særlige krav til arbejdsmiljøet. Eksemplerne vil ikke altid være relevante i forhold til den enkelte busrute, så eksemplerne vil altid skulle vurderes i forhold til de risici, der konkret kan være på den enkelte busrute Eksempler på særlige krav til psykisk arbejdsmiljø Hvor det er relevant, kan udbyder stille følgende krav til tilbudsgiver/ar bejds - giver: At tilbudsgiver/arbejdsgiver sikrer, at arbejdet tilrettelægges og udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, ved at risikoen for vold i arbejdet minimeres (3 og 4). Udbyder kan fx stille følgende konkrete krav: Retningslinjer for, hvordan chauffører bør forholde sig ved bl.a. vold, trusler om vold og optræk til vold. Hensigtsmæssige aktiviteter og kriseberedskab i forbindelse med trusler og voldelige episoder, fx hvordan det sikres, at tilbudsgiver/ar bejds giver følger op i forhold til medarbejdere, som har været udsat for vold. At ansatte billetkontrollører ikke arbejder alene i områder og på tidspunkter, hvor der er særlig risiko for fare. At tilbudsgiver/arbejdsgiver håndterer kontanter fornuftigt, fx ved en mini mal beholdning af kontanter og sikker opbevaring og transport af kon tanter. En effektiv og velfungerende alarmering ved trusler og voldelige episoder, fx skal tilbudsgiver/arbejdsgiver vedligeholde alarmsystemet løben - de, og alarmopkald skal medføre effektiv hjælp. At busserne er indrettet hensigtsmæssigt i forhold til den konkrete risiko for vold i arbejdet. Det kan fx ske ved brug af videoovervågning og skilt-

10 10 ning med det, og ved at nyindkøbte busser efter behov forsynes med en dør med rude ind til chaufføren, som hun/han kan rulle op, hvis vedkommende føler sig truet. At tilbudsgiver/arbejdsgiver tilrettelægger skifteholdsarbejde eller ar bej de på forskudte arbejdstider sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Skifteholdsarbejde er arbejde, hvor to eller flere grupper (hold) af medarbejdere afløser hinanden, og hvor arbejdstiden kan være fast eller veks lende. Forskudte arbejdstider er arbejde uden for tidsrummet 6-18 (4). Udbyder kan fx stille krav om, at følgende forhold i kombination ikke medfører, at arbejdet udgør en sikkerheds- eller sundhedsmæssig risiko for medarbejderne: Planlægningen af arbejdet, bl.a. arbejde i modursturnus (fx skift fra nattevagt til aftenvagt), rammetidsturnus (hvor medarbejderne først dagen forinden kan få oplyst, hvornår de skal arbejde), lange vagter og mangel på frihed (hviletids- og fridøgnsreglerne) Belastninger i arbejdsmiljøet Eksempler på særlige krav til instruktion og oplæring Hvor det er relevant, kan udbyder stille følgende krav til tilbudsgiver/ar bejds - giver: At tilbudsgiver/arbejdsgiver sikrer, at arbejdet planlægges, tilrettelægges og udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt ved at tilbyde ansatte chauffører og billetkontrollører relevant instruktion og oplæring i forhold til de krav i arbejdet, som de stilles over for. Udbyder kan fx stille krav om, at chauffører og billetkontrollører får instruktion og oplæring i forhold til: Kommunikation og konflikthåndtering. Hvordan chauffører og billetkontrollører skal forholde sig ved trusler, optræk til vold og uro i bussen. Tilbudsgiver/arbejdsgiver bør i denne forbindelse vurdere, hvilke særlige behov der måtte være i forhold til den kundegruppe, som betjenes, og den risiko for vold, som foreligger Eksempler på særlige krav til ergonomisk arbejdsmiljø Hvor det er relevant, kan udbyder stille følgende krav til tilbudsgiver/ar bejds - giver (5): At tilbudsgiver/arbejdsgiver sikrer, at chaufførerne ikke bliver udsat for uhensigtsmæssige arbejdsstillinger, og at førerpladsen så vidt muligt passer til den chauffør, som skal anvende den. Udbyder kan fx konkret stille krav om, at chaufførsæde, rat og spejle let og hurtigt skal kunne indstilles og tilpasses den enkelte chauffør. Indstillings- og betjeningsgreb skal også være lette at betjene (6).

11 11 At tilbudsgiver/arbejdsgiver sikrer, at chaufførerne ikke udsættes for risici som følge af vibrationer. Udbyder kan fx konkret stille krav om vibrationsdæmpende sæder i busserne, der passer til chaufførerne, bussen og kørselsforholdene. Til visse formål kan det også være nødvendigt, at sædet har en let drejefunktion (2). At tilbudsgiver/arbejdsgiver begrænser ensidigt, belastende arbejde for chaufførerne 6 og 7). Udbyder kan fx konkret stille krav om, at busserne er indrettet med automatisk gearskift i stedet for manuelt gearskift. Det er især relevant ved busruter, som foregår i byzoner, hvor der er risiko for mange udkoblinger i løbet af en arbejdsdag. At tilbudsgiver/arbejdsgiver sikrer, at chaufførernes arbejde med manuel håndtering, herunder løft, træk og skub, sker på en sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlig måde (8). Udbyder kan fx stille konkrete krav om, at tilbudsgiver/arbejdsgiver stiller egnede, tekniske hjælpemidler til rådighed Eksempler på særlige krav til velfærdsforanstaltninger Hvor det er relevant, kan udbyder stille krav om, at tilbudsgiver/ar bejds giver sørger for, at medarbejderne har adgang til velfærdsforanstaltninger under arbejdet (1). Udbyder kan fx stille følgende konkrete krav: At der er tilstrækkelige velfærdsforanstaltninger på ruten, som giver medarbejderne tilstrækkelig mulighed for adgang til toiletter. Det kan konkret specificeres, hvad der menes med tilstrækkelig adgang til toiletter. At tilbudsgiver/arbejdsgiver sørger for, at medarbejderne har mulighed for at opbevare madpakker, drikkevarer o.l. hensigtsmæssigt, fx i køleskab. Hvis bussen skal bruges som spiseplads, skal den være indrettet til det med opklappelig spiseplads. Førerpladsen kan ikke bruges som spiseplads Eksempler på særlige krav til indeklima Hvor det er relevant, kan udbyder stille krav om, at tilbudsgiver/ar bejds giver sikrer forsvarlige klimaforhold, herunder mulighed for at holde en passende temperatur og få tilført tilstrækkelig frisk luft uden træk. Udbyder kan fx stille følgende konkrete krav: At chaufførpladsen kan opvarmes til den første daglige tur, at varmeanlægget effektivt kan sikre opvarmning af chaufførpladsen, og at luftskiftet kan ske uden generende træk af kulde eller varme. At chaufføren fra sin plads kan regulere temperaturen i bussen. At luftkvaliteten er tilfredsstillende. Udbyder kan fx stille krav om, at nyindkøbte busser har indtag af frisk luft fra bussens tag, hvis de skal køre i storbyer i tæt trafik Eksempler på særlige krav til at dæmpe støj Hvor det er relevant, kan udbyder stille krav om, at tilbudsgiver/ar bejds giver sikrer, at unødig støjbelastning undgås (9). Det vil sige, at støjniveauet under arbejdet holdes så lavt, som det er rimeligt på baggrund af den tekniske udvikling. Udbyder kan fx stille krav om, at lydniveauet i busserne ikke må overstige 72 db(a) overalt i en højde af 1,2 m over gulvet ved 50 km i timen.

12 Eksempler på andre relevante krav Det kan være relevant for udbyder at stille krav om, at tilbudsgiver/arbejdsgiver oplyser udbyder om eventuelle afgørelser fra Arbejdstilsynet, fx påbud (inklusive påbud om undersøgelse af arbejdsmiljøforhold), strakspåbud og forbud. Hvis udbyder stiller særlige krav til arbejdsmiljøet, skal vedkommende oplyse, om der også stilles krav til tilbudsgiver om at kontrollere, at kravene overholdes Opfordring til tilbudsgiver Udbyder skal skriftligt opfordre tilbudsgiver til at beskrive, hvordan tilbudsgiver vil varetage de særlige, væsentlige arbejdsmiljøforhold (afsnit ), der er beskrevet af udbyder i udbudsmaterialet. Kravet gælder, hvis udbyder har op - lyst om særlige, væsentlige arbejdsmiljøforhold i udbudsmaterialet. Udbyder skal også skriftligt opfordre tilbudsgiver til at beskrive, hvordan tilbudsgiver løbende vil føre effektivt tilsyn og kontrol med sikkerhed og sundhed i forbindelse med den forsvarlige håndtering af de særlige, væsentlige ar - bejds miljøforhold. Reglerne regulerer ikke situationen, hvor tilbudsgiver ikke følger opfordringen. 4. Udbyders pligter i relation til udførelsen Udbyder har pligter i forhold til arbejdet med at udføre tjenesteydelsen, når en tilbudsgiver har vundet udbuddet og udfører busdriften. Der er tale om forhold, som ikke er beskrevet i udbudsmaterialet, fx forhold som opstår i løbet af udbudsperioden. Arbejdsgiver/tilbudsgiver har fortsat sine almindelige pligter efter ar bejds - miljøloven og har hovedansvaret for, at busdriften udføres i overensstemmelse med arbejdsmiljøreglerne. Men udbyder har pligt til loyalt at medvirke til, at arbejdsgiver/tilbudsgiver kan udføre tjenesteydelsen sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt på de områder, som udbyder har direkte indflydelse på. Udbyder må ikke direkte eller indirekte forhindre arbejdsgiver/til buds giver i at tilrettelægge og udføre tjenesteydelsen sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt, hverken gennem handlinger eller undladelser. Ved udbud af busdrift er det relevant at have fokus på udbyders indflydelse på fx følgende forhold: Udarbejdelse af køreplaner, hvor det kan være relevant at se på, om køreplanen gennem hele udbudsperioden kan køres igennem på den afsatte tid også i myldretid og ved vejarbejde, eller hvis der sker ændringer i forhold som fx trafik, mængden af passagerer, kommuners ønsker til køreplaner mv. Væsentlige informationer om fx nye vejarbejder og vejbump/chikaner i ud - budsperioden.

13 13 At udbyder gennem hele udbudsperioden gør det klart for kunder, hvor de bør henvende sig med ris, ros og klager, så chauffører og billetkontrollører undgår, at kunderne retter deres bebrejdelser og vrede mod dem. At der i det omfang, udbyder har påtaget sig at stille fx toilet eller omklædningsrum til rådighed, er adgang til disse gennem hele udbudsperioden. Udbyder skal derudover også sikre, at det er praktisk muligt for arbejdsgiver/tilbudsgiver at udføre busdriften i de tilfælde, hvor udbyder som myndighed har indflydelse på forhold, der vedrører arbejdet med at udføre busdriften.

14 14

15 15

16 Baggrund: Bekendtgłrelse om pligter efter lov om arbejdsmiljł i forbindelse med udbud af tjenest L s ogs Arbejdstilsynets vejledninger om: (1) Velf rdsforanstaltninger ved skiftende arbejdssteder (2) Helkropsvibrationer (3) Voldsrisiko i forbindelse med arbejdets udfłrelse (4) Arbejdsbetinget stress (5) Arbejdsrelateret muskel- og skeletbesv r (6) Vurdering af arbejdsstillinger og arbejdsbev gelser (7) Ensidigt, belastende arbejde og ensidigt, gentaget arbejde (8) Lłft, tr k og skub (9) Stłj. L s ogs branchearbejdsmiljłr denes vejledninger mv.: Branchearbejdsmiljłr denes vejledninger kan findes p Arbejdstilsynet Postboks København C Telefon Telefax e-post

At-VEJLEDNING. Arbejdsmiljøuddannelse for medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen. At-vejledning F.3.7-2

At-VEJLEDNING. Arbejdsmiljøuddannelse for medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen. At-vejledning F.3.7-2 At-VEJLEDNING Arbejdsmiljøuddannelse for medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen At-vejledning F.3.7-2 Maj 2011 Opdateret januar 2016 Erstatter At-vejledning F.2.1 Sikkerhedsgruppens arbejdsmiljøuddannelse,

Læs mere

Udarbejdelse af udbudsmateriale

Udarbejdelse af udbudsmateriale Checkliste til udbydere Udarbejdelse af udbudsmateriale ved transport af mad Indledning Checklisten kan bruges ved udarbejdelsen af udbudsmateriale for madtransport. Checklisten indeholder vejledende retningslinjer

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Butikker Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle virksomheder

Læs mere

Velfærd for buschauffører

Velfærd for buschauffører Velfærd for buschauffører Jan Aage Hansen Forhandlingssekretær 3F Transportgruppen Kampmannsgade 4 DK-1790 København V jan.aage.hansen@3f.dk 2 Aalborg rutebilstation 3 Velfærd for buschauffører Ved indgang

Læs mere

At-VEJLEDNING ØVRIGE OMRÅDER F.2.3. Arbejdsmiljøuddannelse for koordinatorer af sikkerheds- og sundhedsarbejdet på bygge- og anlægspladser

At-VEJLEDNING ØVRIGE OMRÅDER F.2.3. Arbejdsmiljøuddannelse for koordinatorer af sikkerheds- og sundhedsarbejdet på bygge- og anlægspladser At-VEJLEDNING ØVRIGE OMRÅDER F.2.3 Arbejdsmiljøuddannelse for koordinatorer af sikkerheds- og sundhedsarbejdet på bygge- og anlægspladser Vejledning om indhold, omfang og deltagere samt tilmelding og gennemførelse

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Rengøring Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle

Læs mere

Fysioterapeutklinikker og kiropraktorer

Fysioterapeutklinikker og kiropraktorer Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Fysioterapeutklinikker og kiropraktorer Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

At-VEJLEDNING ØVRIGE OMRÅDER F.0.8. Aftaler, der begrænser Arbejdstilsynets tilsyn med overholdelsen af visse arbejdsmiljøregler

At-VEJLEDNING ØVRIGE OMRÅDER F.0.8. Aftaler, der begrænser Arbejdstilsynets tilsyn med overholdelsen af visse arbejdsmiljøregler At-VEJLEDNING ØVRIGE OMRÅDER F.0.8 Aftaler, der begrænser Arbejdstilsynets tilsyn med overholdelsen af visse arbejdsmiljøregler August 2005 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan

Læs mere

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.2.13. Gravearbejde

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.2.13. Gravearbejde At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.2.13 Gravearbejde Januar 2005 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen skal fortolkes. At-vejledninger bruges

Læs mere

Restauranter og barer

Restauranter og barer Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Restauranter og barer Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Udarbejdelse af udbudsmateriale

Udarbejdelse af udbudsmateriale Checkliste til udbydere Udarbejdelse af udbudsmateriale ved transport af patienter og handicappede Indledning Checklisten kan bruges ved udarbejdelsen af udbudsmateriale for patient- og handicaptransport.

Læs mere

Butikker, supermarkeder og varehuse

Butikker, supermarkeder og varehuse Tjekliste til arbejdspladsvurdering i Grønland Butikker, supermarkeder og varehuse Indledning Arbejdstilsynet har lavet denne tjekliste, fortrinsvis til virksomheder med færre end ti ansatte. Den er et

Læs mere

At-VEJLEDNING. Erstatter At-meddelelse nr. 1.01.15 af april 1998. Rengøring og vedligeholdelse

At-VEJLEDNING. Erstatter At-meddelelse nr. 1.01.15 af april 1998. Rengøring og vedligeholdelse At-VEJLEDNING A.1.4 December 2001 Erstatter At-meddelelse nr. 1.01.15 af april 1998 Rengøring og vedligeholdelse Vejledning om rengøring og vedligeholdelse på faste arbejdssteder. Samt projekterendes ansvar

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Museer Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle virksomheder

Læs mere

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.2.14-1. Vaccination af personer, der er beskæftiget med kloakslam og spildevand

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.2.14-1. Vaccination af personer, der er beskæftiget med kloakslam og spildevand At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.2.14-1 Vaccination af personer, der er beskæftiget med kloakslam og spildevand Januar 2005 Erstatter At-meddelelse nr. 4.02.1 af marts 1992 - Opdateret april 2015 2

Læs mere

At-VEJLEDNING. Kranførercertifikat. At-vejledning B.2.1.1-2

At-VEJLEDNING. Kranførercertifikat. At-vejledning B.2.1.1-2 At-VEJLEDNING Kranførercertifikat At-vejledning B.2.1.1-2 August 2000 Opdateret maj 2014 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølov - givningen skal fortolkes.

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Sten, ler og glas Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Døgninstitutioner Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

At-VEJLEDNING. D.2.9-2 Oktober 2003 - Opdateret oktober 2014. Hjemmearbejde

At-VEJLEDNING. D.2.9-2 Oktober 2003 - Opdateret oktober 2014. Hjemmearbejde At-VEJLEDNING D.2.9-2 Oktober 2003 - Opdateret oktober 2014 Hjemmearbejde Vejledningen handler om arbejdsmiljølovgivningens krav, når den ansatte arbejder hjemme 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Træ og møbler Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle

Læs mere

At-VEJLEDNING. Erstatter At-anvisning nr. 4.3.1.1 af maj 1997. Ioniserende stråling

At-VEJLEDNING. Erstatter At-anvisning nr. 4.3.1.1 af maj 1997. Ioniserende stråling At-VEJLEDNING D.7.3 Maj 2002 Erstatter At-anvisning nr. 4.3.1.1 af maj 1997 Ioniserende stråling Vejledning om lægelig kontrol med arbejde med ioniserende stråling 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger

Læs mere

At-VEJLEDNING. Helbredskontrol ved natarbejde. At-vejledning D.7.5

At-VEJLEDNING. Helbredskontrol ved natarbejde. At-vejledning D.7.5 At-VEJLEDNING Helbredskontrol ved natarbejde At-vejledning D.7.5 August 2010 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen skal fortolkes. At-vejledninger

Læs mere

Tandlæger, kliniske tandteknikere og klinikassistenter

Tandlæger, kliniske tandteknikere og klinikassistenter Tjekliste til arbejdspladsvurdering i Grønland Tandlæger, kliniske tandteknikere og klinikassistenter Indledning Arbejdstilsynet har lavet denne tjekliste, fortrinsvis til virksomheder med færre end ti

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Kontor Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle virksomheder

Læs mere

At-VEJLEDNING. Organisering af samarbejdet om arbejdsmiljø i virksomheder med ansatte på særlige vilkår. At-vejledning F.3.8-1

At-VEJLEDNING. Organisering af samarbejdet om arbejdsmiljø i virksomheder med ansatte på særlige vilkår. At-vejledning F.3.8-1 At-VEJLEDNING Organisering af samarbejdet om arbejdsmiljø i virksomheder med ansatte på særlige vilkår At-vejledning F.3.8-1 Marts 2012 - Opdateret januar 2016 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger

Læs mere

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.6.6. Brug af ultralyd

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.6.6. Brug af ultralyd At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.6.6 Brug af ultralyd December 2005 Erstatter At-meddelelse nr. 4.06.3 af september 1987 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen

Læs mere

Vaskerier og renserier

Vaskerier og renserier Tjekliste til arbejdspladsvurdering i Grønland Vaskerier og renserier Indledning Arbejdstilsynet har lavet denne tjekliste, fortrinsvis til virksomheder med færre end ti ansatte. Den er et redskab, som

Læs mere

At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.2.2. Måling af belysning på adgangsveje, transportveje og færdselsarealer på byggepladser

At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.2.2. Måling af belysning på adgangsveje, transportveje og færdselsarealer på byggepladser At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.2.2 Måling af belysning på adgangsveje, transportveje og færdselsarealer på byggepladser Juli 2005 Erstatter At-anvisning nr. 1.2.0.2 af august 1995 2 Hvad er

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering El-installatører Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Transport af passagerer - taxi

Transport af passagerer - taxi Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Transport af passagerer - taxi Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Kemi og medicin Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle

Læs mere

At-VEJLEDNING. Periodiske undersøgelser af trykbærende udstyr. At-vejledning B.4.10

At-VEJLEDNING. Periodiske undersøgelser af trykbærende udstyr. At-vejledning B.4.10 At-VEJLEDNING Periodiske undersøgelser af trykbærende udstyr At-vejledning B.4.10 August 2009 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen skal fortolkes.

Læs mere

Film, presse og bøger

Film, presse og bøger Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Film, presse og bøger Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Udkast til bekendtgørelse om arbejdsrelateret vold uden for arbejdstid (udmøntning af 2 a i lov om arbejdsmiljø)

Udkast til bekendtgørelse om arbejdsrelateret vold uden for arbejdstid (udmøntning af 2 a i lov om arbejdsmiljø) Udkast til bekendtgørelse om arbejdsrelateret vold uden for arbejdstid (udmøntning af 2 a i lov om arbejdsmiljø) I medfør af 2 a i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010,

Læs mere

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.6.5. Infralyd

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.6.5. Infralyd At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.6.5 Infralyd November 2004 Erstatter At-meddelelse nr. 4.06.4 af februar 1998 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen

Læs mere

At-VEJLEDNING. Pulverlakering. D.2.4 August 2001. Vejledning om beskyttelse mod sundhedsfarer ved arbejde med pulverlakering

At-VEJLEDNING. Pulverlakering. D.2.4 August 2001. Vejledning om beskyttelse mod sundhedsfarer ved arbejde med pulverlakering At-VEJLEDNING D.2.4 August 2001 Pulverlakering Vejledning om beskyttelse mod sundhedsfarer ved arbejde med pulverlakering 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen

Læs mere

D.7.4 Marts 2003 Måling af støj på arbejdspladsen

D.7.4 Marts 2003 Måling af støj på arbejdspladsen At-VEJLEDNING D.7.4 Marts 03 Måling af støj på arbejdspladsen 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen skal fortolkes. At-vejledninger bruges

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering VVS-installatører Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Engros Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle virksomheder

Læs mere

At-VEJLEDNING. Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med højst ni ansatte At-vejledning F.3.1

At-VEJLEDNING. Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med højst ni ansatte At-vejledning F.3.1 At-VEJLEDNING Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med højst ni ansatte At-vejledning F.3.1 Maj 2011 Erstatter At-vejledningerne F.2.4 Virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde, marts 2006, F.2.5

Læs mere

Reparation af landbrugsog skovbrugsmaskiner

Reparation af landbrugsog skovbrugsmaskiner Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Reparation af landbrugsog skovbrugsmaskiner Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en

Læs mere

LANDBRUG. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering

LANDBRUG. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering Tjekliste til LANDBRUG Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og ansatte, og APV en er virksomhedens

Læs mere

At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A Planlægning af faste arbejdssteders indretning

At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A Planlægning af faste arbejdssteders indretning At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.1.14 Planlægning af faste arbejdssteders indretning August 2005 Erstatter At-meddelelse nr. 1.01.13 af december 1996 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Autobranchen Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

At-VEJLEDNING. Samarbejde om arbejdsmiljø på midlertidige eller skiftende arbejdssteder, bortset fra bygge- og anlægsarbejde At-vejledning F.3.

At-VEJLEDNING. Samarbejde om arbejdsmiljø på midlertidige eller skiftende arbejdssteder, bortset fra bygge- og anlægsarbejde At-vejledning F.3. At-VEJLEDNING Samarbejde om arbejdsmiljø på midlertidige eller skiftende arbejdssteder, bortset fra bygge- og anlægsarbejde At-vejledning F.3.5-1 Maj 2011 Erstatter At-vejledning F.2.7 Sikkerheds- og sundhedsarbejde

Læs mere

At-VEJLEDNING. Førerværn på traktorer og motorredskaber. At-vejledning B.1.1.1-2

At-VEJLEDNING. Førerværn på traktorer og motorredskaber. At-vejledning B.1.1.1-2 At-VEJLEDNING Førerværn på traktorer og motorredskaber At-vejledning B.1.1.1-2 August 2002 Opdateret maj 2014 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølov

Læs mere

Når kommunen eller regionen konkurrenceudsætter opgaver, er der krav i lovgivningen til beskrivelsen af arbejdsmiljøforhold i udbudsmaterialet:

Når kommunen eller regionen konkurrenceudsætter opgaver, er der krav i lovgivningen til beskrivelsen af arbejdsmiljøforhold i udbudsmaterialet: Udbud og arbejdsmiljø Arbejdsmiljø er vigtigt. Det er det også, når kommuner og regioner konkurrenceudsætter opgaver. Det er derfor vigtigt at få sat arbejdsmiljøet på dagsordenen, når kommuner og regioner

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Camping Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle

Læs mere

Transport af passagerer - taxi

Transport af passagerer - taxi Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Transport af passagerer - taxi Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

At-VEJLEDNING. Erstatter At-meddelelse nr. 3.01.7 af januar 1990. Trykimprægneret træ

At-VEJLEDNING. Erstatter At-meddelelse nr. 3.01.7 af januar 1990. Trykimprægneret træ At-VEJLEDNING C.1.1 Juli 2000 Erstatter At-meddelelse nr. 3.01.7 af januar 1990 Trykimprægneret træ Vejledning om beskyttelse mod sundhedsfarer ved arbejde med trykimprægneret træ 2 Hvad er en At-vejledning?

Læs mere

Tips til fremgangsmåder for indhentning af data om psykisk arbejdsmiljø i ovenstående branchegruppe

Tips til fremgangsmåder for indhentning af data om psykisk arbejdsmiljø i ovenstående branchegruppe Spørgeguide til praktiserende læger, speciallæger, tandlæger, kliniske tandteknikere, fysioterapeuter, fodterapeuter, kiropraktorer, alternative behandlere, praktiserende psykologer, jordemødre og dyrlæger

Læs mere

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.2.18. Arbejde med fjernvarmerør, der er præisoleret med polyurethan

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.2.18. Arbejde med fjernvarmerør, der er præisoleret med polyurethan At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.2.18 Arbejde med fjernvarmerør, der er præisoleret med polyurethan December 2005 Erstatter At-meddelelse nr. 4.04.3 af maj 1989 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger

Læs mere

F.0.3 Juni 2003 Egentlig militærtjeneste

F.0.3 Juni 2003 Egentlig militærtjeneste At-VEJLEDNING F.0.3 Juni 2003 Egentlig militærtjeneste 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen skal fortolkes. At-vejledninger bruges til at

Læs mere

FOKUS PÅ ARBEJDSMILJØ Randers Ungdomsskole. Dialogredskab til ansatte i Randers Ungdomsskole

FOKUS PÅ ARBEJDSMILJØ Randers Ungdomsskole. Dialogredskab til ansatte i Randers Ungdomsskole FOKUS PÅ ARBEJDSMILJØ Randers Ungdomsskole Dialogredskab til ansatte i Randers Ungdomsskole FOKUS PÅ PSYKISK ARBEJDSMILJØ Det er vigtigt at have en løbende og konstruktiv dialog omkring det psykiske arbejdsmiljø

Læs mere

At-VEJLEDNING. Arbejdsmiljøuddannelse for medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen. At-vejledning F.3.7

At-VEJLEDNING. Arbejdsmiljøuddannelse for medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen. At-vejledning F.3.7 At-VEJLEDNING Arbejdsmiljøuddannelse for medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen At-vejledning F.3.7 Maj 2011 Erstatter At-vejledning F.2.1 Sikkerhedsgruppens arbejdsmiljøuddannelse, marts 2006 2 Hvad

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Praktiserende læger Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Bedemænd Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle

Læs mere

BRANCHEVEJLEDNING OM HELKROPS- VIBRATIONER INDENFOR TRANSPORTOMRÅDET. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

BRANCHEVEJLEDNING OM HELKROPS- VIBRATIONER INDENFOR TRANSPORTOMRÅDET. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros BRANCHEVEJLEDNING OM HELKROPS- VIBRATIONER INDENFOR TRANSPORTOMRÅDET Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros VEJLEDNING OM HELKROPSVIBRATIONER INDHOLD FORORD................................................

Læs mere

At-VEJLEDNING. Arbejdspladsvurdering. At-vejledning D Vejledning om at gennemføre og revidere arbejdspladsvurdering

At-VEJLEDNING. Arbejdspladsvurdering. At-vejledning D Vejledning om at gennemføre og revidere arbejdspladsvurdering At-VEJLEDNING Arbejdspladsvurdering Vejledning om at gennemføre og revidere arbejdspladsvurdering At-vejledning D.1.1-3 Juli 2009 Opdateret april 2016 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Hotel og camping Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

At-VEJLEDNING. Faldsikring

At-VEJLEDNING. Faldsikring At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.5.5 Faldsikring Juli 2007 - Erstatter At-meddelelse nr. 4.09.2 af oktober 1985 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen

Læs mere

At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.2.1. Nedstyrtnings- og gennemstyrtningsfare på bygge- og anlægspladser mv.

At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.2.1. Nedstyrtnings- og gennemstyrtningsfare på bygge- og anlægspladser mv. At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.2.1 Nedstyrtnings- og gennemstyrtningsfare på bygge- og anlægspladser mv. November 2005 Erstatter december 2002 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder

Læs mere

At-VEJLEDNING. Sikkerheds- og sundhedsarbejdet ved ombygning mv. af ukompliceret erhvervsbyggeri, herunder daginstitutioner og skoler

At-VEJLEDNING. Sikkerheds- og sundhedsarbejdet ved ombygning mv. af ukompliceret erhvervsbyggeri, herunder daginstitutioner og skoler At-VEJLEDNING ØVRIGE OMRÅDER F.2.9 Sikkerheds- og sundhedsarbejdet ved ombygning mv. af ukompliceret erhvervsbyggeri, herunder daginstitutioner og skoler Maj 2006 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger

Læs mere

Tjekliste til PRAKTISERENDE LÆGER

Tjekliste til PRAKTISERENDE LÆGER Tjekliste til PRAKTISERENDE LÆGER Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og ansatte, og

Læs mere

At-VEJLEDNING. Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø. At-vejledning F.3.6

At-VEJLEDNING. Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø. At-vejledning F.3.6 At-VEJLEDNING Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø At-vejledning F.3.6 Maj 2011 Erstatter At-vejledning F.2.8 Aftaler om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde, marts 2006 2 Hvad

Læs mere

Dyrlægepraksis, dyreklinik og -hospital

Dyrlægepraksis, dyreklinik og -hospital Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Dyrlægepraksis, dyreklinik og -hospital Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

Akademi uddannelse i Arbejdsmiljø. Arbejdstilsynet

Akademi uddannelse i Arbejdsmiljø. Arbejdstilsynet Akademi uddannelse i Arbejdsmiljø mandag den 29. marts 2010 Ved tilsynsførende Per Stegler Markussen Arbejdstilsynet Tilsynscenter 2 1 Arbejdstilsynets struktur 2 Tilsynsgrupper i Arbejdstilsynet TG1:

Læs mere

Arbejdstilsynet aflægger besøg

Arbejdstilsynet aflægger besøg Arbejdstilsynet aflægger besøg Tilsynsbesøget - processkitse (Kilde AT) Hvad ønsker arbejdstilsynet at undersøge? I er varslet et risikobaseret tilsyn fra Arbejdstilsynet (AT). AT s opgave er at gennemgå

Læs mere

Transport af gods - post - kurer

Transport af gods - post - kurer Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Transport af gods - post - kurer Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

Tobaksindustri V ejledning om EGA i tobaksindustrien

Tobaksindustri V ejledning om EGA i tobaksindustrien Organisationer repræsenteret i Industriens Branchearbejdsmiljøråd: Arbejdstagerside: Dansk Metal Specialarbejderforbundet Kvindeligt Arbejderforbund Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund Forbundet

Læs mere

Arbejdspladsvurdering

Arbejdspladsvurdering Arbejdspladsvurdering Alle virksomheder skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering. En såkaldt APV. Det fremgår af arbejdsmiljøloven. Den skriftlige APV skal revideres senest hvert 3. år. APV skal

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Dentallaboratorier Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Lov om arbejdsmiljø og lov om røgfri miljøer... 1

Lov om arbejdsmiljø og lov om røgfri miljøer... 1 Arbejdsmiljøklagenævnets nyhedsbrev nr. 9/ 2010 Arbejdsmiljøklagenævnet har i september måned truffet følgende afgørelser af almen eller principiel interesse. Afgørelserne vil i deres helhed blive lagt

Læs mere

At-VEJLEDNING. Sikkerhedsgrupper og sikkehedsrepræsentanter GRØNLAND. September 2006

At-VEJLEDNING. Sikkerhedsgrupper og sikkehedsrepræsentanter GRØNLAND. September 2006 At-VEJLEDNING GL.6.2 Sikkerhedsgrupper og sikkehedsrepræsentanter September 2006 GRØNLAND 2 At-vejledningen oplyser om sikkerhedsgruppens opgaver, funktion og oprettelse. Vej ledningen informerer desuden

Læs mere

At-VEJLEDNING. Recirkulation. A.1.7 Februar 2002. Vejledning om tilbageførsel af udsuget forurenet luft til arbejdsrum eller andre lokaler

At-VEJLEDNING. Recirkulation. A.1.7 Februar 2002. Vejledning om tilbageførsel af udsuget forurenet luft til arbejdsrum eller andre lokaler At-VEJLEDNING A.1.7 Februar 2002 Recirkulation Vejledning om tilbageførsel af udsuget forurenet luft til arbejdsrum eller andre lokaler 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering It-rådgivning Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

KONTOR. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering

KONTOR. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering Tjekliste til KONTOR Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og ansatte, og APV en er virksomhedens

Læs mere

At-VEJLEDNING. Støj. D.6.1 Marts 2002. Erstatter At-meddelelse nr. 4.06.1 af september 1995

At-VEJLEDNING. Støj. D.6.1 Marts 2002. Erstatter At-meddelelse nr. 4.06.1 af september 1995 At-VEJLEDNING D.6.1 Marts 2002 Erstatter At-meddelelse nr. 4.06.1 af september 1995 Støj 2. udgave april 2004 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen

Læs mere

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.2.3. Skærmarbejde

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.2.3. Skærmarbejde At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.2.3 Skærmarbejde Juni 2009 Erstatter november 2006 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen skal fortolkes.

Læs mere

Udarbejdelse af udbudsmateriale

Udarbejdelse af udbudsmateriale Checkliste til udbydere Udarbejdelse af udbudsmateriale ved afhentning af dagrenovation Indledning Checklisten kan bruges ved udarbejdelse af udbudsmateriale for afhentning af dagrenovation. Checklisten

Læs mere

Universiteter og forskning

Universiteter og forskning Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Universiteter og forskning Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.5.2. Høreværn. Vejledning om brug af høreværn

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.5.2. Høreværn. Vejledning om brug af høreværn At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.5.2 Høreværn Vejledning om brug af høreværn Juni 2009 Erstatter marts 2001 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen

Læs mere

2014 Rengøring. APV-spørgeskema

2014 Rengøring. APV-spørgeskema Side 1 APV-spørgeskema 2014 Rengøring Virksomhed: Afdeling: Dato: 23-06-2014 12:53 Medarbejder: 1. Fysiske forhold 1.01. Temperatur (varme, kulde) 1.02. Trækgener 1.03. Luftkvalitet (f.eks. støv, lugt,

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Undervisning Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle

Læs mere

At-VEJLEDNING. Arbejdspladsvurdering. At-vejledning D.1.1. Vejledning om at gennemføre og revidere arbejdspladsvurdering

At-VEJLEDNING. Arbejdspladsvurdering. At-vejledning D.1.1. Vejledning om at gennemføre og revidere arbejdspladsvurdering At-VEJLEDNING Arbejdspladsvurdering Vejledning om at gennemføre og revidere arbejdspladsvurdering At-vejledning D.1.1 Juli 2009 2. udgave 2010 Erstatter januar 2005 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger

Læs mere

Religiøse institutioner og begravelsesvæsen

Religiøse institutioner og begravelsesvæsen Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Religiøse institutioner og begravelsesvæsen Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

At-VEJLEDNING. Indretning af arbejdssteder. A.0.2 April Erstatter At-meddelelse nr af juni 1994

At-VEJLEDNING. Indretning af arbejdssteder. A.0.2 April Erstatter At-meddelelse nr af juni 1994 At-VEJLEDNING A.0.2 April 2003 Erstatter At-meddelelse nr. 1.00.1 af juni 1994 Indretning af arbejdssteder 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen

Læs mere

ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ

ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ TUNGE LØFT Løfter medarbejderne tunge emner eller byrder manuelt? Løfter eller holder medarbejderne tungt værktøj eller redskaber under arbejdet, f støvsuger, skraldespande, gulvspande

Læs mere

Lærerarbejdspladser. Temakursus 2013. v. Amalie Ferdinand

Lærerarbejdspladser. Temakursus 2013. v. Amalie Ferdinand Lærerarbejdspladser Temakursus 2013 v. Amalie Ferdinand Overskrifter Proces til indretning af arbejdspladser Krav til arbejdspladser Krav på pauser? Hjemmearbejdspladser APV Samarbejde mellem TR og AMR

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Nr. 17 Kontor Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle

Læs mere

At-VEJLEDNING. Anerkendelse som elevatorsagkyndig og uddannelse af montører

At-VEJLEDNING. Anerkendelse som elevatorsagkyndig og uddannelse af montører At-VEJLEDNING B.2.2 December 2001 Anerkendelse som elevatorsagkyndig og uddannelse af montører Vejledning om de krav, virksomheden skal leve op til, og de procedurer, den skal følge, for at blive anerkendt

Læs mere

Frisører og anden personlig pleje

Frisører og anden personlig pleje Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Frisører og anden personlig pleje Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

Tandlæger, kliniske tandtekniker og klinikassistenter

Tandlæger, kliniske tandtekniker og klinikassistenter Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Tandlæger, kliniske tandtekniker og klinikassistenter Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde

Læs mere

Afsluttende statusnotat for den særlige indsats i branchen for Træ og Møbler

Afsluttende statusnotat for den særlige indsats i branchen for Træ og Møbler Træ og møbler Afsluttende statusnotat for den særlige indsats i branchen for Træ og Møbler Arbejdstilsynet gennemfører i perioden 2011til og med 2015 særlige tilsynsindsatser med mere fokus på dialog og

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Nr. 35 Undervisning Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Elektronik Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle virksomheder

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Daginstitutioner Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Vejledning om retningslinjer for

Vejledning om retningslinjer for Inspirationsnotat nr. 9a til arbejdet i MED-Hovedudvalg 9. november 2009 Vejledning om retningslinjer for APV-handlingsplaner Alle arbejdspladser skal lave en arbejdspladsvurdering (APV) mindst hver tredje

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 1990L0269 DA 27.06.2007 001.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS DIREKTIV af 29. maj 1990 om minimumsforskrifter for sikkerhed og

Læs mere

Døgninstitutioner og hjemmepleje

Døgninstitutioner og hjemmepleje Døgninstitutioner og hjemmepleje Afsluttende statusnotat for den særlige indsats i Døgninstitutioner og hjemmepleje 2011 Arbejdstilsynet gennemfører fra 2011 nye særlige tilsynsindsatser med mere fokus

Læs mere