15. Stivhed og sejhed af murværk. Dilatationsfuger

Transkript

1 15. Stivhed og sejhed af murværk. Dilatationsfuger 15.1 Indledning Dele af Murværksbranchen er af den opfattelse at cementrige mørtler er uheldige for det murede byggeri, idet: Cementrige mørtler angiveligt er stærke og stive, og besidder ikke den plasticitet som svagere mørtler har. Dette forhold medfører revnedannelse i den færdige konstruktion som betyder, at dilatationsfuger skal indlægges med kortere afstand. Andre dele af murværksbranchen har en anden holdning til cementrige mørtler gående på at: Cementrige mørtler er mere holdbare over for miljøpåvirkning som f.eks. salt og forurening. Cementrige mørtler har en bedre vedhæftning end cementfattige mørtler, hvilket betyder, at når der kommer revner f.eks. fra sætninger, kan disse risikere at fremkomme i stenen i stedet for i fugen, hvilket gør revnerne mere synlige. Dette forhold er i princippet kun et tegn på, at det svage led i murværket er flyttet fra fugen til stenen og ikke nødvendigvis, at mørtlen er mindre sej. Det mest optimale murværk opnås derfor ved at vælge en mørtel som har næsten samme styrke som stenen, hvilket for murværket betyder høje styrker, stor modstandsdygtighed overfor miljøpåvirkninger og at eventuelle revner opstår i fugerne. Alt i alt må nok konkluderes, at problemstillingen ikke er tilstrækkeligt undersøgt eksperimentelt, og at udenlandske erfaringer er vanskelige at bruge, idet der i udlandet anvendes andre typer mørtler. I dette afsnit betragtes kun forholdene omkring formuren, idet det sædvanligvis er her der fremkommer revner. Forholdene omkring bagmuren er ækvivalente, blot er lasterne lidt anderledes og de temperaturbetingede bevægelser mindre. 15. Definition af stivhed og sejhed Ved definitionen af begreberne betragtes kun forskydning i liggefugen (se efterfølgende figur), da tvangsdeformationer i form af sætninger og temperaturbetingede flytninger ofte fremkalder denne påvirkning med deraf følgende revner. Fig Forskydning i liggefuge _afsnit doc 09

2 15..1 Stivheden Når det angives, at cementrig mørtel har en højere stivhed end cementfattige mørtler er dette indiskutabelt, idet stivheden er direkte proportional med elasticitetsmodulet som illustreret i det følgende. Stivheden defineres som: EI når der refereres til bøjningsstivheden eller som GA k når der refereres til forskydningsstivheden hvor A k er afstanden mellem tryk- og trækresultanten for ren bøjning multipliceret med bredden. A k er dermed, som I, en ren geometrisk parameter. G er forskydningsmodulet defineret som: E G = ( 1+ υ) 15.. Sejheden Sejheden er et begreb der sjældent anvendes i den praktiske projektering. Ved sejheden forstås, rent teknisk, den energi et givet tværsnit kan optage, enten i form af en dynamisk eller statisk påvirkning. Sejheden og stivheden er som sådan ikke relateret. Sejheden defineres i international litteratur normalt som Mode II - energy, se efterfølgende illustration. Fig Sejheden defineret som Mode II fracture energy Mode II fracture energy er arealet under arbejdskurven excl. den del der stammer fra det rene friktionsbidrag (μ σ), dvs. den del der fremkommer pga. vedhæftningen, repræsenteret ved kohæsionen. Arealet mellem arbejdskurven og det vandrette friktionsbidrag repræsenterer den energi, som kan optages i fugen pr. arealenhed på grund af vedhæftningen _afsnit doc 10

3 15.3 Praktisk eksempel. Sætning En ofte forekommende, revnegivende, utilsigtet påvirkning, der ikke medtages under projekteringen, er sætninger. Sætninger kan give anledning til revner typisk ved svækkede tværsnit, dvs. hvor der er etableret muråbninger. Efterfølgende er et eksempel betragtet. Fig Sætning af hjørne nær muråbning Det antages, at fundamentet under åbningen og hen til hjørnet undergår sætningen δ som illustreret. Herefter vil brystningen og overliggeren henholdsvis under og over åbningen fungere som udkragede bjælker, der er påvirket af lasten F, som for forenklingens skyld repræsenterer alle laster. Lasten F består af følgende bidrag: Egenvægten af den betragtede mur En eventuel ydre last p En eventuel last fra det hosliggende hjørne. Angrebspunktet fra muråbningen for lasten F, benævnes b f Mulighed I. Væggen svæver over fundamentet Først betragtes situationen, hvor fundamentets sætning er så stor, at vægfeltet i realiteten bæres af de udkragede bjælker. Dette er en lidt uheldig situation der svarer til, at en del af fundamentet er placeret på blød jord, der blot giver efter ved den mind _afsnit doc 11

4 ste belastning fra væggen. Situationen kan naturligvis også forekomme midt på fundamentet og i områder uden åbninger, hvilket principielt blot medfører nogle lidt andre talværdier, men ikke andre konklusioner. Den massive del af væggen forudsættes at undergå en lodret flytning parallel med F uden rotation. Snitkræfterne i brystningen og teglbjælken fordeles efter stivhederne. Brystningen og tegloverliggeren indekseres som l og u (lower og upper). Stivhederne (s) antages, som angivet i afsnit 4.3, proportionale med t h i, idet forskydningsstivheden udgør en væsentlig del af de udkragede bjælkers stivhed. Det fås: u u s u = ( t h + t h ) u t u h l l s l = ( t h + t h ) u t h u l l l l hvor t er tykkelsen af vægfeltet Regnes t u = t l fås: u s u = ( h + h ) l s l = ( h + h ) Snitkræfterne er vist på efterfølgende figur. u u h h l l _afsnit doc 1

5 Fig Utilsigtede snitkræfter ved fundamentsdel uden bæreevne Forskydningskræfterne kan bestemmes til: Q u Q l = s u F = s l F Ud fra forudsætningen om, at der ikke er rotation i den massive vægdel og dermed i snittet mellem de udkragede bjælker og den massive vægdel, kan momentet bestemmes til: M u = Q u b o / M l = Q l b o / Hvorefter normalkræfterne kan bestemmes til: N u = ( F b ) f + M u + M l ( h + ½ ( h + h )) N l = N u Positiv i de respektive viste retninger på figuren. o I det efterfølgende bestemmes spændingerne i de kritiske tværsnit ud fra et typisk taleksempel. u l _afsnit doc 13

6 Følgende værdier anvendes: h u h o h l b v b o = 0, m = 1, m = 1, m = 1, m = 1, m Da formuren betragtes sættes: p = 0 kn/m Mht. forholdene ved hjørnet vinkelret på den betragtede væg antages, at der ikke udveksles lodrette laster mellem de vægge. Ud fra en antaget fladedensitet på 1,9 kn/m kan F herefter bestemmes til: F = (,4,6 1, 1,) 1,9 kn = 9,1 kn De relative stivheder (s) kan herefter bestemmes: s u = s l = ( 0,) ( 0,) + ( 1, ) ( 1, ) ( 0,) + ( 1, ) [ ] [ ] s u = 0,03 s l = 0,97 Forskydningskræfterne (q) kan bestemmes til: Q u Q l Q u Q l = 0,03 9,1 kn = 0,97 9,1 kn = 0,7 kn = 8,85 kn Momenterne (M) bestemmes til: M u M l = 0,16 knm = 5,31 knm _afsnit doc 14

7 b f bestemmes til: ( ) 1,,6 1,8 1,9 + 1, 1,4 1,9 0,6 b f = 9,1 = 0,18 m Normalkræfterne (N) bestemmes til: 9,1 0,18 + 0,16 + 5,31 N u = 1, ( 1, + ½ ( 0, + 1, )) 1, N u = N l = 3,74 kn Af symmetriårsager har snitkræfterne samme størrelse i det lodrette snit ved åbningens venstre side og højre side. Snitkræfterne ved åbningens venstre side er illustreret i fig De maksimale trækspændinger beregnes: 6 0,16 10 σ u = = 0,5 + 0,173 = 0,398 MPa 6 5,31 10 σ l = = 0,0 0,03 = 0,17 MPa 3 3, [ ] 3, [ ] Disse spændinger er uafhængige af murværkets elasticitetsmodul og vil altid være tilstede, såfremt jordbunden er af en sådan beskaffenhed, at brystningen og teglbjælken skal bære som udkragede bjælker. Såfremt murværkets faktiske trækstyrke er større end de beregnede (se afsnit for bestemmelse af trækstyrken af murværk), vil murværket bære som udkraget bjælke, og såfremt trækstyrkerne er mindre, vil murværket eventuelt bryde med revner til følge (se dog afsnit Post - peak sejhed ). En cementrig, og dermed stærkere mørtel, vil med større sandsynlighed kunne optage de aktuelle spændinger. Såfremt der kommer revner, vil en cementfattig mørtel give et mere acceptabelt revnemønster, idet revnerne typisk vil løbe i fugerne, mens revnerne i en cementrig mør _afsnit doc 15

8 tel kan løbe i stenene. Dette forhold er behandlet i afsnit 14.5 Trækstyrke af murværk vinkelret på studsfugen Væggen undergår en tvangsdeformation Såfremt δ og F har en størrelse, der medfører at murværket følger med fundamentet bliver situationen anderledes. Dette kan fx være situationen, hvis F er væsentlig større end i ovenstående tilfælde og δ er få mm, eller hvis geometrien af vægfeltet er anderledes. Fx hvis muråbningen består af en dør. Dette eksempel betragtes i det efterfølgende (se fig ). Tegloverliggeren undergår en tvangsdeformation δ. Det massive vægfelt regnes, på tilsvarende måde som i foregående afsnit, ikke at undergå nogen rotation, hvorved overliggeren igen antages at få en symmetrisk s-deformation. Fig Vægfelt undergår tvangsdeformation På baggrund af den introducerede tvangsdeformation opstår der et moment i enderne af tegloverliggeren på: 6 (EI) δ M max = b _afsnit doc 16

9 De tilsvarende maksimale spændinger fås til: σ = 6 (EI) δ ( w ) b 0 3 E h δ u = b0 hvor h u er højden af den aktuelle bjælke w er modstandsmomentet Det ses, at spændingerne er proportionale med højden af den udkragede bjælke og med elasticitetsmodulet. Med de aktuelle værdier anvendt i forrige eksempel og med et (bøjnings)elasticitetsmodul (E) på: E = 1000 MPa fås værdien for σ i MPa, når δ indsættes i mm, til: σ = δ/100 = 0,4 δ Det ses, med den i eksemplet anvendte geometri, at når sætningen bliver større end cirka 1,0 mm, bliver trækspændingerne større end de typiske trækstyrker vinkelret på studsfugen, hvilket eventuelt medfører lokalt brud. Antages, at trækstyrken af murværket er proportional med kohæsionen (hvilket er aktuelt, så længe der ikke opstår brud i stenen. Se kap Trækstyrke af murværk vinkelret på studsfugen ), fås følgende udnyttelsesgrad (u) for murværket påvirket af tvangsdeformationen. u = σ / f trs hvor f trs er trækstyrken af murværket vinkelret på studsfugen Heraf fås: u = σ / p c hvor c er kohæsionen p er en proportionalitetskonstant afhængig af forbandtet _afsnit doc 17

10 Det fundne udtryk for σ indsættes: 3 E h δ b 0 u = p c = E/c kst hvor kst er en parameter alene afhængig af geometri, sætningens størrelse og forbandtet E/c er de materialemæssige parametre, og det ses, at udnyttelsesgraden forbliver den samme, så længe forholdet mellem E og c er konstant. Dvs. den mest uheldige mørtel, der kan vælges ifm. sætningsrevner, er en mørtel med høj værdi af E og lav værdi af c. Dette kan fx være aktuelt for cementrige mørtler med overdreven brug af luftdannende additiver. For normale KC-mørtler er forholdet mellem E og c rimelig konstant. Igen ses vigtigheden af ikke at vælge en mørtel der er for stærk, men alene vælge mørtelstyrken således, at den netop overholder de normmæssige, statiske krav, idet stærke mørtler er følsomme overfor revnedannelser i stenen, når der opstår utilsigtede sætninger større end murværkets bæreevne og deformationskapacitet. Et fast forhold mellem E og c svarer til mørtler, hvor toppunktet på arbejdslinien har samme bruddeformation som illustreret i efterfølgende figur, hvor hældningen på arbejdslinien er proportional med E. Fig Mørtler med samme E/c værdi _afsnit doc 18

11 Post - peak sejhed Et mere korrekt resultat fås, såfremt forløbet efter toppunktet medtages i betragtningerne (illustreret i fig. 15..). Betragtes vægfeltet i fig fås det ydre arbejde (A y ) til: A y = F δ Antages endvidere, at energien kun optages i liggefugerne fås, idet e modeii benævner det aktuelle murværks Mode II fracture energy: A i = A liggefuge e modeii = (h u /s n - 1) t b 0 e modeii hvor A i er energien optaget af liggefugerne A liggefuge er arealet af liggefugerne h u er højden af den aktuelle bjælke s n er den lodrette afstand mellem liggefugerne Et eksempel med typiske værdier: h u = 00 mm s n = 67 mm e modeii = 0,1 Nmm/mm t = 108 mm = 100 mm b 0 A i = (00/67-1) ,1 = ,1 = 590 Nmm Er δ = 1,0 mm og F = 5,9 kn, kan den aktuelle tegloverligger undergå deformationen, uden at der kommer revner i murværket. Forskydningsdeformationen har dog passeret toppunktet, hvilket betyder at bæreevnen er reduceret. Nærværende eksempel er relativt typisk og illustrerer, at kendskab til e modeii for forskellige kombinationer af sten og specielt mørtel er nødvendige for at vurdere murværkets sejhed. I Danmark er der kun udført få forsøg vedrørende bestemmelse af e modeii. Forsøg på SBi i 1998 med cellesten og massive sten i kombination med tørmørtel KC 60/40/850 og KC 35/65/650 indikerer følgende for de danske sten og mørtler: e modeii ligger i intervallet 0,03-0,3 Nmm/mm (dvs. en faktor 10 i forskel). Cellesten har en langt højere værdi for e modeii end massive sten, hvilket skyldes, at mørtlen bliver presset op i cellerne og giver en dornvirkning samt, at der i de _afsnit doc 19

12 enkelte celler er en tynd vandret grat der lokalt kan knuses og dermed giver en stor deformationskapacitet. Sammenlignes den stærke og svage mørtel (henholdsvis KC 60/40/850 og KC 35/65/650) i kombination med cellesten ses, at den svage mørtel har størst værdi for e modeii, specielt når σ er stor (= 0,5 MPa). For σ = 0,1 MPa er forskellen minimal, og ekstrapoleres resultaterne, er der ingen forskel for σ 0,08 MPa. Sammenlignes den stærke og svage mørtel i kombination med massive sten ses, at den stærke mørtel giver størst værdi for e modeii, når σ > 0,15 MPa og omvendt for σ < 0,15 MPa. (Denne kombination er mest relevant, da der mest anvendes massive sten). Alt i alt er der ikke noget klart billede af e modeii som følge af mørtlens styrke. Resultatet fra forsøgsrækken er vist i efterfølgende figur med følgende indeksering anvendt: D er Danske sten P er cellesten (perforated) S er massive sten (solid) 60 er mørtel KC 60/40/ er mørtel KC 35/65/650 F er finske sten opmuret med finsk cementmørtel. Disse er ikke kommenteret i dette afsnit. Figur Forsøgsresultater fra målinger af e modeii på SBi _afsnit doc 0

13 15.4 Temperaturbetingede deformationer I afsnit 15.3 blev sætninger behandlet. En anden ofte forekommende, revnegivende påvirkning er de temperaturbetingede deformationer. Det vil sige det faktum, at murværket ændrer dimensioner på grund af temperatur- (og fugt-)påvirkninger. Dette forhold medtages i projekteringen ved at indlægge dilatationsfuger (se afsnit 15.6) og undgå bindere nær hjørner (afsnit 8.10). Reglerne for indlæggelse af dilatationsfuger er meget generelle og tager ikke hensyn til eventuelle åbninger som nogle gange forekommer i normalt muret byggeri. Reglerne er formuleret i Murværksnormen DS 414:005, afsnit 6..5 (): Såfremt afstanden mellem dilatationsfuger ikke fastlægges ved beregning, sættes den til 10-0 m for byggesten med relativ lille trækstyrke og m for byggesten med større trækstyrke. De mindste afstande benyttes, når der opmures med stærke mørtler. Denne regel er noget uklar, og i realiteten heller ikke korrekt formuleret, da det er forholdet mellem stenens og mørtlens styrke, der er relevant. Problematikken er kvantificeret mht. stenene og mørtlens styrke på Problematikken er endvidere undersøgt af SBi [KFK], der bl.a. teoretisk beregner den mulige væglængde, før det er nødvendigt at indlægge dilatationsfuger (l ud ). Med forskellige forudsætninger beregnes l ud til: l ud = m Generelt konkluderes: at det i almindelighed ikke er nødvendigt at indlægge lodrette dilatationsfuger, selv i meget lange mure. En undtagelse udgør dog mure som indeholder store huller nær ved murens ender. I det følgende betragtes et eksempel med en åbning nær ved enden af muren. Se efterfølgende figur _afsnit doc 1

14 Fig Temperaturbetingede deformationer af vægfelt med åbning nær enden Såfremt: vægfeltet var placeret på et fundament uden friktion vægfeltet var opvarmet homogent udvidelsen ikke var hindret af tværvægge ville de temperaturbetingede deformationer blot medføre, at væggen udvidede sig, uden at der i vægfeltet fremkom yderligere, indre spændinger. Ved beregning af det viste vægfelt gøres indledningsvis følgende antagelser: Påvirkningen fra den hosliggende væg vinkelret på det viste vægfelt er negligibel Der ses bort fra egenvægten af tegloverliggeren Forskydningsdeformationen af tegloverliggeren er negligibel Vægfeltet til højre for åbningen er stift og giver ikke anledning til rotation i snitfladen mellem overligger og vægfelt _afsnit doc

15 Fig Reaktion i bund af vægfelt Reaktionen i bunden af konstruktionen kan maksimalt være: F v,max = [p (b v + ½ b o ) + b v h ρ] μ hvor ρ er egenvægten pr. fladeenhed af det betragtede murværk. Sammenhængen mellem F v og flytningen δ v bestemmes: δ v = 1 Fv h 3 (EI) v 3 e Fv h e + (GA ) k v + Fv h + e b ( 4 (EI) ) u o Første led er bøjningsbidraget i vægfeltet. Andet led er forskydningsbidraget i vægfeltet. Tredje led er bidraget stammende fra rotationen af tegloverliggeren i snitfladen mellem tegloverligger og det betragtede vægfelt. Forholdet mellem δ v og F v kan herefter bestemmes til: δ F v v 3 1 h e = 3 (EI) v h e + (GA k ) v + h e bo (4 (EI) u ) _afsnit doc 3

16 Højresiden i udtrykket er kendte, geometriske og materialemæssige parametre. Beregningsproceduren er herefter: Et eksempel: δ v bestemmes på sædvanlig vis (se afsnit 15.5) F v bestemmes og det undersøges om F v er mindre end F v,max Momentet i overliggeren bestemmes som min (F v h e, F v, max h e ) b v b o = 1,0 m = 0,90 m t = 108 mm h =,60 m h o =,40 m p = 1,0 kn/m (på formuren er placeret en mindre murkrone) μ = 0,7 (regnes til ugunst iht. DS 414:005, anneks E.4) ρ = 1,9 kn/m E = 1000 MPa (bøjningselasticitetsmodulet) ν = 0,15 (Poisson s forhold. Se afsnit 14.6) δ v =,1 mm h u, h e, og F v,max bestemmes til: h u = h - h o =,60,40 = 0,0 m _afsnit doc 4

17 h e = h o + ½ h u =,40 + ½ 0,0 =,50 m F v, max = [1,0 (1,0 + ½ 0,90) + 1,0,6 1,9] 0,7 = 5,45 kn (EI) v, (GA k ) v, og (EI) u bestemmes til: 1 (EI) v = = 1, (GA k ) v = (1 0,15) + 3 = 3, (EI) u = = 7, F v kan herefter bestemmes ud fra: 3 1 h e h e bo δ v /F v = + + h e 3 (EI) v (GA k ) v (4 (EI) u ) = , , (4 7, 10 ) = 3, , = Det ses, at det tredje led, som stammede fra rotationen af tegloverliggeren, er det afgørende led for den valgte geometri. De øvrige led er negligible. F v kan herefter bestemmes til: F v =,1/ = 105 N < F v,max Spændingerne i overliggeren stammende fra den aktuelle påvirkning (σ hu=0,0m ) bestemmes til: 3 3 σ hu=0,0m = M/W u = 6 F v h e /t h u = 0,36 MPa _afsnit doc 5

18 hvor M er det aktuelle moment i overliggeren stammende fra F v W u er modstandsmomentet for tegloverliggeren Værdien 0,36 MPa er typisk i samme størrelsesorden som den karakteristiske trækstyrke af murværk vinkelret på studsfugen (se afsnit ). Det ses, at det helt afgørende led er den lave teglbjælke, der medfører et slapt system. Foretages de tilsvarende beregninger for fås: h u σ = 0,40 m = 0,64 MPa Med denne geometri ses, at der for dette eksempel givetvis vil komme revner i enkelte fuger i tegloverliggeren. Herved vil tværsnittet og dermed F v blive reduceret. Nu er en 400 mm høj tegloverligger over en 900 mm åbning heller ikke sædvanligt, men beregningen illustrerer, at ved åbninger, hvor tværsnittet er reduceret kraftigt, kan der opstå store spændinger i det resterende tværsnit, såfremt dette er for stift. Antages simplificeret, at kun rotationsleddet af tegloverliggeren giver et bidrag og h e er konstant, kan et forhold mellem b o og h u udledes. Det fås: δ v /F v = 3 1 he 3 (EI) v he + (GA ) k v + h e bo (4 (EI) u ) som simplificeret giver: δ v /F v = h e b (4 (EI) o u ) eller: F v = (4 δ h v e (EI) b o u ) Trækspændingerne i murværket vinkelret på studsfugerne fås til: h v σ = F v W u _afsnit doc 6

19 Ved indsættelse af F v fås: σ = 4 δv (EI) u (h b W ) e o u Idet I/W er h u / fås: σ = δv E h (h b ) e o u δ v kan simplificeret, for symmetriske vægfelter, sættes til (Se afsnit 15.5): δ v = L 0, hvor L er vægfeltets længde Antages en række typiske værdier: σ E h e L < 0,33 MPa = 1000 MPa = 500 mm = 0 m fås hermed følgende håndregel: h u /b o < 0,0 Et forhold på h u /b o = 0,0 er normalt og svarer til en bæreevne på 4-6 kn/m for teglbjælker med en højde mellem 3 og 10 skifter og dermed med længder mellem 1,0 og 3,33 m Bestemmelse af δv i praksis Dette emne er delvist beskrevet i afsnit 8.4, hvor den resulterende udvidelseskoefficient (ε d ) blev bestemt til: ε d = 0,1 mm/m Bemærk, at ved beregning af bindere er det differensbevægelsen i en vilkårlig retning (δ) der er relevant, mens det ved ovenstående betragtninger af hulmuren er den vandrette komposant (δ v ) der er relevant, idet den lodrette komposant (δ l ) ikke giver nogen former for tvangsspændinger i et normalt vægfelt _afsnit doc 7

20 Ved rimelige, symmetriske vægfelter kan den maksimale differensbevægelse bestemmes til: δ v = L/ 0,1 mm/m Dvs. for et vægfelt med længden: L = 0 m vil den maksimale differensbevægelse, som er ved enderne (hjørnerne) være: δ v =,1 mm Ved asymmetriske vægfelter vil den maksimale differensbevægelse opstå i den lette del af vægfeltet (se fig. 8.4.). Differensbevægelsen kan skønsmæssigt sættes til: δ v = L/3 0,1 mm/m Dvs. for et vægfelt med længden: L = 30 m vil den maksimale differensbevægelse i den lette ende af vægfeltet være: δ v = 4,1 mm Længderne angivet i dette afsnit er (naturligvis) afstanden fra hjørne/dilatationsfuge til hjørne/dilatationsfuge i et plant vægfelt Placering af dilatationsfuger i praksis Indledning I dette afsnit angives ved hjælp af en række eksempler, hvorledes dilatationsfuger skal placeres. Placering af dilatationsfuger må sædvanligvis foregå ved hjælp af en ingeniørmæssig vurdering, idet det normalt er yderst vanskeligt og tidskrævende at gennemregne aktuelle vægfelter. I afsnit 15.4 er gennemregnet et eksempel, hvoraf det fremgår, at en dilatationsfuge eventuelt skulle indlægges for at reducere δ v. Ved anvendelse af konsoller er forholdene omkring indlæggelse af dilatationsfuger specielle, og dette gennemgås i afsnittet vedrørende konsoller (se afsnit 11) _afsnit doc 8

21 15.6. Hjørner og Z-forløb Der har tidligere eksisteret en håndregel, der angav, at afstanden mellem dilatationsfuger skulle måles rundt om et hjørne. Denne regel stammer fra en tid, hvor man ikke indgående kendte til problematikken med at friholde området ved hjørnerne for bindere. Reglen giver ikke noget fornuftigt billede af de faktiske forhold og bør derfor ikke anvendes. Et hjørne, hvor binderne er friholdt (i cirka 1 m afstand), kan regnes som en dilatationsfuge, idet det friholdte hjørne netop er gjort bevægeligt. Dvs. en konstruktion af sammenbyggede huse, som vist efterfølgende, kan normalt udføres uden dilatationsfuger. Fig Eksempel på sammenbyggede huse udført uden dilatationsfuger Det ses, at det korte element i Z-et udføres med kun 1 binderkolonne, hvorom muren kan bevæge sig. Såfremt afstanden i det korte Z bliver kortere end 1,0 m kan der opstå problemer, og der må eventuelt etableres dilatationsfuger som illustreret efterfølgende. Dilatationsfuger bør placeres i indadgående hjørner, hvor de ses mindst. Fig Eksempel på sammenbyggede huse udført med nødvendige dilatationsfuger _afsnit doc 9

22 Symmetriske vægfelter Ved vægfeltslængder i størrelsesorden 0-30 m skal man nok begynde at overveje indlæggelse af dilatationsfuger. Ved symmetriske vægfelter kan man trække indlæggelsen af dilatationsfuger mere end ved asymmetriske vægfelter, da der ved asymmetriske vægfelter altid vil være større differensbevægelser i den lette / svage ende. Dilatationsfugen i symmetriske vægfelter skal så vidt muligt indlægges i symmetriplanen for at få mest mulig effekt af fugen. Se efterfølgende figur, hvor en række vinduer medfører, at dilatationsfugen ikke kan placeres i symmetriplanen, men må placeres umiddelbart ved siden af. Fig Relativ symmetrisk placering af dilatationsfuge i symmetrisk vægfelt _afsnit doc 30

23 Asymmetriske vægfelter Som begrundet i foregående afsnit er disse vægfelter mere kritiske, og ved vægfeltslængder i størrelsesorden 15-5 m skal indlæggelse af dilatationsfuger overvejes. Dilatationsfugen indlægges nærmest den lette del af vægfeltet, da tværsnittet her er svagest og differensbevægelser størst. Se efterfølgende figur for illustration. Fig Indlæggelse af dilatationsfuge i asymmetriske vægfelter Placering af dilatationsfuge ved vinduer Dilatationsfuger bør ikke placeres for tæt på et vindue, og skal dilatationsfugen placeres mellem tætsiddende vinduer bør den placeres midt imellem. Dilatationsfugen virker som en fri kant, og er den placeret tæt på et vindue, fås et lille og svagt tværsnit der skal videreføre kræfterne. I Murværksnormen DS 414:005 angives, at styrkerne skal reduceres, såfremt tværsnittet bliver mindre end 0,1 m, hvilket svarer til at dilatationsfugen bør placeres 948 mm fra vinduernes lysningskant, såfremt skalmuren ikke skal gennemregnes med reducerede styrkeparametre i de reducerede tværsnit. Såfremt dette ikke kan lade sig gøre, kan dilatationsfugen placeres langs den lodrette kant ved vinduerne. Dette er vist på efterfølgende figur. Denne løsning har tillige den fordel, at dilatationsfugen ved vinduets lodrette kant (som alligevel skal etableres) bliver en del af den gennemgående dilatationsfuge _afsnit doc 31

24 Fig Dilatationsfuge langs vinduernes lodrette kanter Synlig/ikke synlig dilatationsfuge. Æstetiske forhold Ud over de rent konstruktive er der en række æstetiske forhold, der skal tages hensyn til når dilatationsfuger projekteres. Dilatationsfuger kan udformes usynlige ved at de indlægges i forbandtet som illustreret efterfølgende. Farven på dilatationsfugen vælges således, at den ligner mørtelfugen mest mulig. Umiddelbart efter opfugningen af dilatationsfugen drysses sand i samme farve som mørtlen på den våde gummifuge med det resultat, at dilatationsfugen ligner en almindelig mørtelfuge. Om denne løsning er mere æstetisk end den direkte lodrette fuge afhænger af smag og behag _afsnit doc 3

25 Fig Dilatationsfuge indlagt i forbandtet Dilatationsfugen kan skjules bag et nedløbsrør. Denne løsning kan virke umiddelbart tiltrækkende, men er uhensigtsmæssig på lang sigt, idet udskiftning af fugen, som normalt skal ske hvert 15 år, kræver, at nedløbsrøret afmonteres. I praksis sker der ofte det, at udskiftning af fugen udskydes med utætheder til følge, og kombineres dette med et utæt nedløbsrør, kan dette medføre kraftig vandpåvirkning af hulmuren (se eksempel på løsning på Heldige løsninger er opnået ved at tyndpudse murværket omkring dilatationsfugen i en lodret, farvet stribe med en bredde på ½ m, hvorved området eksponeres, mens dilatationsfugen forsvinder visuelt Skader ved dilatationsfuger Såfremt fugerne ikke skiftes/efterses regelmæssigt kan de slippe i kanterne, blive møre, etc. med mulig vandpåvirkning af hulmuren til følge. Såfremt fugen ikke er renset omhyggeligt op inden etablering af gummifugen, kan der være enkelte steder, hvor de vægdele er i kontakt gennem sten eller mørtelpølser, hvilket kan medføre lokalt brud eller utilsigtede spændingstilstande med revner til følge. Der er også observeret skader i nedenstående, beskrevne situation (se efterfølgende figur): Dilatationsfugen er fejlagtigt ikke indlagt fra starten. En lodret fuge i murværket udfræses med en vinkelsliber kun en brøkdel inde i muren. Dilatationsfugen monteres som oprindeligt planlagt _afsnit doc 33

26 Denne detalje er naturligvis ikke hensigtsmæssig, idet bevægelser i formuren vil medføre store momenter i resttværsnittet, der dermed revner. Fig Fejlagtig udført dilatationsfuge _afsnit doc 34

27 16. Europæiske normer 16.1 Indledning Den typiske situation i Danmark med hyppige udgivelser af normer er, at det pga. lange overgangsperioder er tilladt at projektere efter en ny og en gammel norm. Herudover er der i Bygningsreglementet henvist til, at alternativt kan beregninger udføres efter Eurocodes. Dvs. at der normalt er frit valg mellem 3 forskellige normsæt, hvilket må siges at være overvældende. I praksis bliver der kun projekteret efter det gamle eller det nye danske normsæt, idet de fælles europæiske normer kun er tilgængelige i en foreløbig udgave, som ingen rigtig er motiveret til at sætte sig ind i. Det er meningen, at de fælleseuropæiske normer helt skal afløse de danske normer pr Aktuelle standarder I dette afsnit oplistes relevante normer, standarder og prøvningsprocedurer, der har betydning for det murede byggeri. De fleste standarder er mest relevante for producenter og prøvningsinstitutter, men medtages alligevel for at give et samlet billede af normsættet. Standarderne kan opdeles i: Normer: Selve det juridiske dokument, hvor beregningsregler, materialemodeller, etc. er samlet. Produktstandarder: En standard relateret til det enkelte produkt (fx teglsten), hvor specifikationer, prøvningsprocedurer, CE-mærkning, etc., er beskrevet. Prøvningsstandarder: Specifik beskrivelse af en prøvning til bestemmelse af fx murværks trykstyrke. I forbindelse med opbygningen af standarderne har disse forskellige betegnelser: pren: Den udgave af en produktstandard eller prøvningsstandard, der sendes ud til høring, betegnes pren sammen med et nr. ENV: En foreløbig udgave af en europæisk konstruktionsstandard. Dvs. når der i BR95 henvises til den foreløbige udgave, menes der ENV-udgaven. EN: En standard betegnes med EN, når den er godkendt ved en endelig afstemning. Ud over standardnummer forsynes den med udgivelsesåret. DS/: I nogle tilfælde er normerne betegnet DS/ENV eller DS/EN, hvilket blot betyder, at normerne er implementeret i det danske system administreret af Dansk Standard (DS) _afsnit doc 35

28 ISO: Den internationale standardiseringsorganisation ISO anvender et lignende system som den europæiske standardiseringsorganisation CEN. EC: En forkortelse for Eurocode. Standard: EN 1990 Titel: Eurocode: Basis of structural design Kommentarer: Er den europæiske sikkerhedsnorm, som svarer til DS 409. Standard: EN 1991 Titel: Eurocode 1: Actions on structures Kommentarer: Lastnormen. Svarer til DS 410. Standard: EN 1996 Titel: Eurocode 6: Design of masonry structures Kommentarer: De øvrige Eurocode, 3, 4, er normsæt vedrørende projektering af beton, stål, etc. Eurocode 6, er opdelt i en række undernormer som beskrevet efterfølgende: Standard: EN Titel: Common rules for reinforced and unreinforced masonry structures Kommentarer: Murværksnormen. Svarer i store træk til DS 414:005. Standard: EN Titel: Structural fire design Kommentarer: Brandteknisk dimensionering. Svarer til beregningsregler angivet på hjemmesiden: Standard: EN Titel: Simplified calculations methods Kommentarer: Simplificerede regler. Der findes ikke et tilsvarende dansk dokument. I øvrigt er det også diskutabelt, hvor simple disse regler i realiteten er. I EN og i de nævnte produktstandarder er der refereret til en række prøvningsstandarder, etc. som tillige er angivet i det efterfølgende: _afsnit doc 36

29 Standard: ISO 75-1 Titel: Plastics - Determination of temperature of deflection under load - Part 1: General test method Kommentarer: Er relateret til specielt plastbindere. Ikke specielt relevant i Danmark. Standard: ISO 75- Titel: Plastics - Determination of temperature of deflection under load - Part : Plastics Kommentarer: Er relateret til specielt plastbindere. Ikke specielt relevant i Danmark. Standard: ISO 178 Titel: Plastics - Determination of flexural properties Kommentarer: Er relateret til specielt plastbindere. Ikke specielt relevant i Danmark. Standard: ISO 180 Titel: Plastics - Determination of load impact strength Kommentarer: Er relateret til specielt plastbindere. Ikke specielt relevant i Danmark. Standard: EN 06-1 Titel: Concrete. Specifications, performance, production and conformity Kommentarer: Beskrivelse af beton ifm. udstøbning af kanaler til armeret murværk. Standard: ISO 306 Titel: Plastics - Thermoplastic materials - Determination of Vicat Softening Temperature (VST) Kommentarer: Er relateret til specielt plastbindere. Ikke specielt relevant i Danmark. Standard: ISO 47 Titel: Wrought copper-tin alloys - Chemical composition and forms of wrought products Kommentarer: Er relateret til specielt tinbronze bindere. Anvendes i Danmark _afsnit doc 37

30 Standard: ISO 48 Titel: Wrought copper-aluminium alloys - Chemical composition and forms of wrought products Kommentarer: Er relateret til specielt tinbronze bindere. Anvendes i Danmark. Standard: ISO 431 Titel: Copper refinery shapes Kommentarer: Er relateret til specielt tinbronze bindere. Anvendes i Danmark. Standard: ISO 57-1 Titel: Plastics - Determination of tensile properties - Part 1: General principles Kommentarer: Er relateret til specielt plastbindere. Ikke specielt relevant i Danmark. Standard: ISO 57- Titel: Plastics - Determination of tensile properties - Part : Test conditions for moulding and extrusion plastics Kommentarer: Er relateret til specielt plastbindere. Ikke specielt relevant i Danmark. Standard: EN 680 Titel: Determination of the drying shrinkage of autoclaved aerated concrete Kommentarer: Svind i porebeton. Standard: EN 771 Titel: Specification for masonry units. Kommentarer: Produktstandard for byggesten. Standard: EN Titel: Specification for masonry units. Clay masonry units Kommentarer: Produktstandard for byggesten udført af tegl. Standard: EN 771- Titel: Specification for masonry units. Calcium silicate masonry units Kommentarer: Produktstandard for byggesten udført af kalksandsten. Standard: EN Titel: Specification for masonry units. Aggregate concrete masonry units Kommentarer: Produktstandard for byggesten udført af fx letklinkerbeton _afsnit doc 38

31 Standard: EN Titel: Specification for masonry units. Autoclaved aerated concrete masonry units Kommentarer: Produktstandard for byggesten udført af porebeton. Standard: EN Titel: Specification for masonry units. Manufactured stone masonry units Kommentarer: Produktstandard for byggesten udført af industristen. Standard: EN Titel: Specification for masonry units. Natural stone masonry units Kommentarer: Produktstandard for byggesten udført af natursten. Standard: EN 77-1 Titel: Methods of test for masonry units. Determination of compressive strength Kommentarer: Bestemmelse af stentrykstyrke. Dette foregår ud fra planslibning af stenene. Værdierne relateres til den normaliserede trykstyrke f bn, hvilket svarer til trykstyrken af en terning med dimensionerne: mm 3. De danske sten med dimensionerne mm skal multipliceres med en faktor 0,771 for at bestemme den normaliserede trykstyrke. Resultaterne er anderledes i forhold til den gamle metode, hvilket medfører, at de fleste tabeller i Murværksnormen DS 414:005 er ændret i forhold til DS 414, 5. udg., idet stentrykstyrken normalt er indgangsparameteren. Standard: EN 77-: Titel: Methods of test for masonry units - Part : Determination of percentage area of voids in aggregate concrete masonry units Kommentarer: Bestemmelse af poreindhold i porebeton. Standard: EN 77-3 Titel: Methods of test for masonry units - Part 3: Determination of net volume and percentage of voids of clay masonry units by hydrostatic weighing Kommentarer: Bestemmelse af netto volume, poreindhold i teglmursten. Standard: EN 77-5 Titel: Methods of test for masonry units - Part 5: Determination of the active soluble salts content of clay masonry units Kommentarer: Bestemmelse af indhold af opløseligt salt i teglmursten _afsnit doc 39

32 Standard: EN 77-6 Titel: Methods of test for masonry units - Part 6: Determination of bending tensile strength of aggregate concrete masonry units Kommentarer: Bestemmelse af bøjningstrækstyrke af letklinkerbyggesten. Standard: EN 77-7 Titel: Methods of test for masonry units - Part 7: Determination of water absorption of clay masonry damp proof course units by boiling in water. Standard: EN 77-9 Titel: Methods of test for masonry units - Part 9: Determination of volume and percentage of voids and net volume of calcium silicate units by sand filling. Standard: EN Titel: Methods of test for masonry units - Part 10: Determination of moisture content of calcium silicate and autoclaved aerated concrete units. Standard: EN Titel: Methods of test for masonry units - Part 11: Determination of water absorption of aggregate concrete, manufactured stone and natural stone masonry units due to capillary action and the initial rate of water absorption of clay masonry units. Standard: EN Titel: Methods of test for masonry units - Part 13: Determination of net and gross dry density of masonry units (except for natural stone). Standard: EN Titel: Methods of test for masonry units - Part 14: Determination of moisture movement of aggregate concrete and manufactured stone masonry units. Standard: EN Titel: Methods of test for masonry units - Part 16: Determination of dimensions _afsnit doc 40

33 Standard: EN Titel: Methods of test for masonry units - Part 18: Determination of freeze/thaw resistance of calcium silicate masonry units. Standard: EN Titel: Methods of test for masonry units - Part 19: Determination of moisture expansion of large horizontally perforated clay masonry units. Standard: EN 77-0 Titel: Methods of test for masonry units - Part 0: Determination of flatness of faces of aggregate concrete, manufactured stone and natural stone masonry units. Standard: EN 77- Titel: Methods of test for masonry units - Part : Determination of freeze/thaw resistance of clay masonry units. Standard: EN Titel: Specification for ancillary components for masonry. Ties, tension straps, hangers and brackets Kommentarer: Produktstandard for bindere, trækbånd, bjælkesko og konsoller. Standard: EN 845- Titel: Specification for ancillary components for masonry. Lintels Kommentarer: Produktstandard for tegloverliggere. Standard: EN Titel: Specification for ancillary components for masonry. Bed joint reinforcement of steel meshwork Kommentarer: Produktstandard for armeringssystemer. Typisk stigarmering og zig-zag armering. Standard: EN 846- Titel: Methods of test for ancillary components for masonry - Part : Determination of bond strength of prefabricated bed joint reinforcement in mortar joints Kommentarer: Bestemmelse af forankringsstyrken for liggefugearmering _afsnit doc 41

34 Standard: EN Titel: Methods of test for ancillary components for masonry - Part 3: Determination of shear load capacity of welds of prefabricated bed joint reinforcement. Standard: EN Titel: Methods of test for ancillary components for masonry - Part 4: Determination of load capacity and load-deflection characteristics of straps. Standard: EN Titel: Methods of test for ancillary components for masonry - Part 5: Determination of tensile and compressive load capacity and stiffness of wall ties (couplet test). Standard: EN Titel: Methods of test for ancillary components for masonry - Part 6: Determination of tensile and compressive load capacity and stiffness of wall ties (single end test). Standard: EN Titel: Methods of test for ancillary components for masonry - Part 7: Determination of shear load capacity and load displacement characteristics of shear ties and slip ties (couplet test for mortar joint connections). Standard: EN Titel: Methods of test for ancillary components for masonry - Part 8: Determination of load capacity and load-deflection characteristics of joist hangers. Standard: EN Titel: Methods of test for ancillary components for masonry - Part 9: Determination of flexural resistance, and shear resistance of lintels. Standard: EN Titel: Methods of test for ancillary components for masonry - Part 10: Determination of load capacity and load-deflection characteristics of brackets _afsnit doc 4

35 Standard: EN Titel: Methods of test for ancillary components for masonry - Part 11: Determination of dimensions and bow of lintels. Standard: EN Titel: Methods of test for ancillary components for masonry - Part 13: Determination of resistance to impact, abrasion and corrosion of organic coatings. Standard: EN 990 Titel: Test methods for verification of corrosion protection of reinforcement in autoclaved aerated concrete and lightweight aggregate concrete with open structure. Standard: EN Titel: Specification for mortar for masonry. Part - 1 Rendering mortar Kommentarer: Produktstandard for puds og overfladebehandling. Det er lidt uvist hvorfor der i EN er refereret til denne norm. Puds, vandskuring og lignende har ikke nogen konstruktiv eller statisk indflydelse på murværket. Standard: EN 998- Titel: Specification for mortar for masonry. Part Masonry mortar Kommentarer: Produktstandard for opmuringsmørtel. Standard: EN Titel: Methods of test for mortar for masonry - Part 1: Determination of particle size distribution (by sieve analysis). Standard: EN Titel: Methods of test for mortar for masonry - Part : Bulk sampling of mortars and preparation of test mortars. Standard: EN Titel: Methods of test for mortar for masonry - Part 7: Determination of dry bulk density of hardened mortar. Standard: EN Titel: Methods of test for mortar for masonry - Part 9: Determination of workable life and correction time of fresh mortar _afsnit doc 43

36 Standard: EN Titel: Methods of test for mortar for masonry - Part 10: Determination of dry bulk density of hardened mortar. Standard: EN Titel: Methods of test for masonry - Part 11: Determination of flexural and compressive strength of hardened mortar Kommentarer: Bestemmelse af bøjningstræk- og trykstyrke af udstøbte mørtelstænger. Standard: EN Titel: Methods of test for mortar for masonry - Part 17: Determination of water soluble chloride content of fresh mortar. Standard: EN Titel: Methods of test for mortar for masonry - Part 18: Determination of water absorption coefficient due to capillary action of hardened mortar. Standard: EN Titel: Methods of test for masonry. Determination of compressive strength Kommentarer: Bestemmelse af murværks trykstyrke og elasticitetsmodul. Standard: EN 105- Titel: Methods of test for masonry. Determination of flexural strength Kommentarer: Bestemmelse af murværks bøjningstrækstyrke om ligge- og studsfuge. Standard: EN Titel: Methods of test for masonry. Determination of initial shear strength Kommentarer: Bestemmelse af kohæsionen. Standard: EN Titel: Methods of test for masonry. Determination of shear strength including damp proof course Kommentarer: Bestemmelse af forskydningsstyrker og friktion ved fugtspærre. I det europæiske system tillades, at der regnes med kohæsion ved fugtspærren. Dette har ikke været normal dansk praksis hidtil _afsnit doc 44

37 Standard: EN Titel: Methods of test for masonry. Determination of bond strength by bond wrench method Kommentarer: Bestemmelse af bøjningstrækstyrken vha. fugeknækkermetoden. Standard: EN 1745 Titel: Masonry and masonry products - Methods for determining design thermal values. Standard: EN Titel: Design, selection of materials and execution of masonry Kommentarer: Udførelse af murværk. Svarer til kapitel 7 i den nuværende Murværksnorm DS 414:005. Standard: EN 1000 Titel: Definitions and classification of grades of steel. Standard: EN 1005 Titel: Hot rolled products of non-alloy structural steels; Technical delivery conditions. Standard: EN Titel: Steel for reinforcement of concrete. Weldable ribbed reinforcing steel B500 Technical delivery conditions for bars, coils and welded fabric. Standard: EN Titel: Stainless steel reinforcement. Standard: EN 10088:1 Titel: Stainless steels - Part 1: List of stainless steels. Standard: EN 10088: Titel: Stainless steels - Part : Technical delivery conditions for sheet/plate and strip for general purposes. Standard: EN 10088:3 Titel: Stainless steels - Part 3: Technical delivery conditions for semifinished products, bars, rods and sections for general purposes _afsnit doc 45

38 Standard: EN Titel: Continuously hot rolled low carbon steel sheet and strip for cold forming - Technical delivery conditions. Standard: EN Titel: Cold rolled low carbon steel flat products for cold forming - Technical delivery conditions. Standard: EN Titel: Prestressing steels. Standard: EN 1014 Titel: Continuously hot-dip zinc coated low carbon steel sheet and strip for cold forming; technical delivery conditions. Standard: EN Titel: Continuously hot-dip metal coated steel sheet and strip; tolerances on dimensions and shape. Standard: EN Titel: Continuously hot-dip zinc coated unalloyed structural steel sheet and strip; technical delivery conditions. Standard: EN Titel: Steel wire and wire products - Non-ferrous metallic coatings on steel wire - Part 1: General principles. Standard: EN Titel: Steel wire and wire products - Non-ferrous metallic coatings on steel wire - Part : Zinc and zinc alloy coatings on steel wire. Standard: EN Titel: Steel wire and wire products - Organic coatings on wire - Part 1: General rules. Standard: EN Titel: Steel wire and wire products - Organic coatings on wire - Part : PVC coated wire _afsnit doc 46

39 Standard: EN Titel: Steel wire and wire products - Organic coatings on wire - Part 3: PE coated wire. Standard: EN Titel: Steel for the reinforcement of concrete - Determination of percentage total elongation at maximum force. Standard: EN ISO 157 Titel: Determination of water vapour transmission properties (ISO 157:001). Standard: pren 160 Titel: Prefabricated reinforced components of autoclaved aerated concrete. Standard: pren 160 Titel: Aggregates for concrete. Standard: EN Titel: Fire classification of construction products and building elements - Part 1: Classification using test data from reaction to fire tests Nationale forhold i EC6-1-1 Nu skulle man tro, at der i en fælles europæisk norm ikke var plads til specielle nationale forhold og at formålet med processen netop har været at få harmoniseret beregningsprocedurer, materialemodeller og -parametre; men det har vist sig, at processen kun har været mulig, hvis det i en række tilfælde blev gjort tilladt for de enkelte medlemslande at implementere nationale parametre. Parametrene er i EC6-1-1 benævnt Nationally Determined Parameters. Mulighederne for at implementere nationale parametre betyder, at hvert medlemsland skal udforme et Nationalt Anneks indeholdende de relevante nationale parametre. I Danmark vil dette arbejde, som alt andet normarbejde, foregå under Dansk Standard. Parametre er fx styrkeparametre og partialkoefficienter CE-mærkning Byggevarer skal være forsynet med CE-mærke, når den harmoniserede produktstandard for varen er trådt endeligt i kraft. Der er enkelte undtagelser, idet der for en meget lille del af byggevarerne (%) ikke findes en produktstandard eller en teknisk specifikation. De aktuelle standarder for murværksområdet fremgår af listen i afsnit _afsnit doc 47

40 CE-mærket angiver, at det er lovligt at sælge den pågældende byggevare og at byggevaren er i overensstemmelse med den produktstandard som mærket refererer til. På CE-mærket vil der desuden være oplysninger om varens deklaration, dvs. værdien af egenskaber som produktstandarden omfatter (som f.eks. styrker og dimensioner). CE-mærket er altså ikke et kvalitetsmærke i gængs forstand - det fremhæver ikke det ene produkt for det andet, idet alle produkter skal have et CE-mærke. Når en harmoniseret produktstandard træder i kraft, og det dermed bliver muligt at CE-mærke, vil der være en overgangsperiode på normalt et år, hvor producenten eller importøren kan vælge, om produktet skal CE-mærkes, eller skal følge tidligere nationale standarder. I samme periode er det også frit for byggeriets øvrige parter at vælge hvilket regelsæt, der skal følges, jf. afsnit 16.1 Indledning om parallelle regelsæt. Når overgangsperioden er slut, skal produkter omfattet af standarden være CEmærkede Lovkrav Bestemmelserne om, at byggevarer skal være CE-mærkede, er i Danmark indført ved Bekendtgørelse om CE-mærkning og markedskontrol af byggevarer BEK nr. 118 af Det offentliges kontrol med overholdelse af bestemmelserne udføres af kommunalbestyrelsen i forbindelse med byggesagsbehandlingen, idet kommunalbestyrelsen kan forlange dokumentation for, at byggevarerne er korrekt mærkede. Ligeledes kan kommunalbestyrelsen give påbud til bygningsejeren om, at forhold i modstrid med reglerne skal bringes i orden. Kommunalbestyrelsen underretter i sådanne tilfælde Erhvervs- og Boligstyrelsen, hvis beføjelser er vidtrækkende. Erhvervs- og Boligstyrelsen kan, såfremt forholdene ikke er bragt i orden, påbyde producenten eller dennes repræsentant: at standse salg og markedsføring af varen at trække byggevaren tilbage fra markedet at sørge for, at varen fjernes fra et byggeri eller anlægsarbejde, hvor varen allerede er anvendt. Manglende overholdelse af reglerne kan altså få alvorlige konsekvenser, ikke mindst for producenten. CE-mærkningen har således forskellig betydning for byggeriets parter, selvom bekendtgørelsen pålægger alle parterne et ansvar for, at reglerne overholdes. I de følgende afsnit er CE-mærkningens betydning for de forskellige aktører indenfor byggebranchen beskrevet Dokumentation af overensstemmelse For at kunne CE-mærke en byggevare, skal producenten altså dokumentere, at byggevaren overholder kravene i en produktstandard (eller en teknisk specifikation). Der er i Byggevaredirektivet (89/106/EØF) fastlagt et system bestående af 6 forskellige niveauer for dokumentation af overensstemmelse med standarden. Systemet er beskrevet i tabellen med angivelse af de 6 niveauer. Det ses, at der kræves forskelligt omfang af ekstern overvågning. For hver byggevare er der samtidig med, at der er udstedt et mandat til at udarbejde en produktstandard, også fastlagt et niveau for dokumentation af overensstemmelse _afsnit doc 48