Gaven. - et møde med den danske salme (2.-5. kl.) Viggo Johansen: Glade jul, Den Hirschsprungske Samling.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Gaven. - et møde med den danske salme (2.-5. kl.) Viggo Johansen: Glade jul, 1891. Den Hirschsprungske Samling."

Transkript

1 Gaven - et møde med den danske salme (2.-5. kl.) Viggo Johansen: Glade jul, Den Hirschsprungske Samling. Folkekirkens Skoletjeneste Frederiksværk Provsti 2011

2 Indholdsfortegnelse Indledning. s. 2 Forløb & lærervejledning.. s. 4 Gavelogik.. s. 5 Livet som gave.. s. 8 Julegaver s. 10 Hvad er en salme? s. 11 Analyse af fire salmer:.. s. 12 (Vi pløjed og vi så de (DDS 730), Nu vil vi os forsamle (DDS 93), Julen har englelyd (DDS 118), De hellig tre konger så hjertensglad (DDS138)) Julens traditioner & symboler... s. 26 Symbolleksikon.. s. 31 Bilag.. s Johan Ludvig Heibergs julebrev fra Tekst til højtlæsning: Juletræ af Gunda Jørgensen - Tekst til højtlæsning: Bedstes Jul - Bibeltekster: Mattæusevangeliet, Lukasevangeliet, Det uægte Matthæusevangelium - Litteratur om gaver & jul - Baggrundstekst Julekrybbens symbolik - Baggrundstekst Billedanalyse Elevopgaver (1-13)..... s. 48 Litteratur s. 61 Kolofon... s. 63 Vedlagt: 1 CD med de fire salmer 2

3 Indledning Et møde med den danske salme er et populært, fast indslag i de folkekirkelige skoletjenester på landsplan. Det overordnede formål med et salmesangsprojekt er, at eleverne får lejlighed til at lære de danske salmer at kende. Dels som udtryksform ved at synge dem, dels som eksempler på religiøst sprog. Temaet for dette års møde med den danske salme er gaven. Læreroplægget behandler gavetemaet ud fra følgende vinkler: Gavers funktion, logik og betydning i familie og samfund Gaven i kristendommen Julegaver Fire salmers reception og fortolkninger af (jule)gaven Kulturhistorisk blik på juletræet samt på julens øvrige symboler og traditioner Formålet med projektets emne er at give eleverne mulighed for at forstå: 1) gavers symbolske betydning, 2) sammenhængen mellem julegaver og Jesu fødsel. Projektet lægger op til at arbejde med gaven gennem salmer, litterære tekster, bibeltekster, billeder, dramaøvelser og afsluttes evt. med fælles salmestomp i kirken i november. I december har eleverne mulighed for at afslutte hele projektet på skolen med et kreativt udtryk, hvor hver enkelt elev laver sin egen krybbe af en gaveæske. 3

4 Projektet tilgodeser bl.a. følgende fælles mål: Livsfilosofi og etik tale med om almene tilværelsesspørgsmål med brug af enkle faglige begreber og en begyndende bevidsthed om det religiøse sprog. samtale om og forholde sig til normer for samvær. Bibelske fortællinger kende til centrale fortællinger fra Det Gamle og Nye Testamente. tale med om indholdet af de bibelske fortællinger. gengive udvalgte bibelske fortællinger på forskellig vis. Kristendommen og dens forskellige udtryk i historisk og nutidig sammenhæng: samtale om, hvad kirke og kristendom er. samtale om udvalgte grundbegreber i kristendommen. kende til udvalgte symboler og ritualer synge og samtale om salmer og sange. 4

5 Forløb & lærervejledning Fase 1 På klassen: Eleverne arbejder med temaet gaven ud fra en dialog og diskussion om gavers funktion og betydning i familie, samfund og kultur. Eleverne laver f.eks. indledningsvis hver en mindmap over ordet gave. Læreren introducerer herefter eleverne til opfattelsen af livet som gave og til sammenhængen mellem julegaver og Jesu fødsel. I den første fase vil det være oplagt at læse de bibelske fødselsberetninger (se bilag). Disse kan udbygges med Gunda Jørgensens legende Juletræ og historien om Bedstes jul (se bilag). Elevopgaver: Der laves et årshjul, hvor de forskellige højtider markeres. Eleverne kan herefter lave deres eget årshjul, hvor de kirkelige højtider og festdage i deres egne familier markeres (se opgaver). Inddrag desuden elevopgaver med billedanalyse, dramaøvelse (gavegivning), tegneopgaver samt beskrivelser af elevernes individuelle måde at fejre jul på. Fase 2 På klassen: Salmerne synges, analyseres og diskuteres. Det er en forudsætning for deltagelse i den fælles stompafslutning, at eleverne har øvet alle fire salmer. Det kan være en fordel at finde på enkle, illustrative fagter til de enkelte strofer for at hjælpe eleverne til at huske teksten. Fase 3 Salmestomp i kirken v/ Christina Borello Schou. Se vedlagt brev for tid og sted. Fase 4 Krybbeværksted: Eleverne medbringer en æske (stor eller lille, f.eks. en skotøjsæske), som de udformer som en krybbe med figurer fra en eller flere af de bibelske fødselsberetninger. Power point med billedinspiration kan downloades fra skoletjenestens hjemmeside. Elever, der bliver tidligt færdigt med krybben, kan udsmykke æskens låg som en julestue med juletræ og gaver. Æskens yderside males eller beklædes som en gaveæske (se opgaver). Tal evt. med den lokale præst om en udstilling af krybberne eller lav en udstilling på skolen. 5

6 Gavelogik Nu har jeg tjent dig i så mange år og aldrig overtrådt et eneste af dine bud; men mig har du ikke givet så meget som et kid, så jeg kunne feste med mine venner. (Lukasevangeliet 15,1ff.) Sådan siger den forurettede storebror til sin far i lignelsen om den fortabte søn, da faren slagter fedekalven og holder fest for den hjemvendte lillebror, der har ødslet sin forskudsarv bort i et udsvævende liv. Til det svarer faren: Mit barn, du er altid hos mig, og alt mit er dit. Men nu burde vi feste og være glade, for din bror her var død, men er blevet levende igen, han var fortabt, men er blevet fundet. (Lukasevangeliet 15, 11-32) Denne lille passage viser to helt centrale træk ved gaven og gavegivningens væsen: Gaver er styret af en bestemt gavelogik og af menneskets forventninger om fortjent retfærdighed og lighed. Omvendt viser lignelsen også, at kærligheden forstået som gave fra Gud til menneske er ufortjent, uretfærdig, umålbar og karakteriseret ved overflod. Gaveudvekslingens funktion Gaver skaber et socialt bånd mellem giver og modtager og kan både udveksles på et personligt og et kulturelt plan. I visse kulturer har gaveudveksling sikret fredelige forbindelser mellem grupper. Gaveudveksling står i modsætning til markedets udveksling af varer, hvor penge som regel er mellemleddet, og hvor parterne som regel er socialt uafhængige af hinanden. I såkaldt primitive kulturer kan gaven betragtes som et totalt fænomen med juridisk, religiøs og økonomisk betydning. Gaver udveksles i alle kulturer Gaver gives i alle kulturer, og i alle kulturer handler gaver om social udveksling: Gaver er betydningsladede ting eller handlinger, der indstifter eller opretholder en relation mellem kulturer eller enkeltpersoner. Gaver er forbundet med uskrevne regler: Pligten til at give, modtage og gengælde. Brydes disse regler, har det ofte konsekvenser. Gaver er også forbundet med ære: Gennem gaver udtrykker man anerkendelse og ære. Samtidig har det at give generelt højere status end det at modtage. Derfor er der et konstant behov for at bytte plads via gengældelse af gaven. Denne gavelogik gælder på tværs af kulturer, og vi kender den alle fra hverdagen, hvor det at give en omgang bør gengældes med en ny omgang straks eller senere. Her kan man ikke betale sig ud af situationen. Tidspunktet for gengældelse af en gave er også vigtigt. Gengælder man for hurtigt, kan det virke stødende eller skuffende for modparten, idet 6

7 man da ikke synes at tage fuldt imod sin egen gave og glædes over den og dermed også over giveren, der altid også giver noget af sig selv. Ærens anliggende i gaveudvekslingen kendes i særdeleshed også fra statsmænds gaveudvekslinger: Skotterne tog det f.eks. ilde op, da den amerikanske præsident Obama gav Gordon Brown en boks med dvd er (bl.a. Star wars-filmene og The Wizard of Oz), efter at han selv havde modtaget et signeret eksemplar af en bog af Winston Churchill og en fyldepen lavet af træ fra det sidste slaveskib. Obamas gave til Brown var i skotternes øjne ikke en statsmand værdig. Fødselsdagsgaver, værtindegaver & hverdagsgaver På hverdagsligt plan kan f.eks. ulige fødselsdagsgaver også skabe gensidig forlegenhed, men det kan være lige så upassende og pinligt at give en for stor gave, som det er at komme med en lidt for billig eller lille gave. Vurderingen sker enten personligt af modtageren eller ud fra det gavekodeks og den gavelogik (herunder størrelse, tema, pris), der gælder for en særlig gruppe. Det er en kunst at give en passende og original gave. Gaver er vigtige, fordi de ting eller handlinger, der gives, bærer giveren og dennes historie med sig: Giveren kan aldrig helt komme af med sin gave, modtageren kan aldrig glemme giveren, og gengaven kan aldrig helt gå lige op med gaven. Når man inviteres til middag eller fest, medbringer de fleste en værtindegave. Ofte er det chokolade, vin eller blomster, og værtindegaven gives som regel med ordene det er bare en symbolsk lille ting. Det symbolske er, at gaven ikke er prangende og dyr, men holder sig inden for et snævert repertoire for netop denne slags gaver, der fungerer som en takkegestus i forhold til invitationen. Hvis man har glemt en værtindegave, kan det sætte den inviterede i en pinlig og forlegen situation, fordi der ligger en uskreven regel om at gengælde en gave (invitationen) med en modgave (en takkegave som tak for invitationen). Mellem børn og forældre hersker en særlig intens gaveudveksling: I perioder er børn meget optaget af gaveudveksling med de nære relationer. Mange forældre oplever, at deres 3-5-årige børn pakker et uendeligt antal tegninger, legesager og småting fra hjemmet ind som gaver, der med stor glæde og forventning overrækkes far eller mor. Her er gavens symbolske karakter og betydningen af kærlighed ikke til at tage fejl af, ligesom barnets skuffelses straks meldes ud, hvis far eller mor ikke med begejstring tager imod den indpakkede køkkenelastik. Mange forældre modtager deres livs bedste gaver i form af skæve bordskånere og hullede grydelapper. 7

8 Uønskede gaver At selv de mest ubetydelige gaver har stor betydning opleves for eksempel, hvis man får en gave af et menneske, man ikke kender eller ikke kan lide. I disse tilfælde kan det være svært at tage imod gaven. Situationen kan føles grænseoverskridende og give anledning til ubehag. Hvis man til gengæld får en gave, man ikke bryder sig om, afhænger ens følelse og reaktion som regel af forholdet til giveren: Meget uønsket nips, mange krukker og vaser modtages med glæde, fordi forholdet mellem giver og modtager er kærligt og utvetydigt. I Danmark får man næsten altid et byttemærke på sine gaver, og ofte vil giveren med det samme understrege, at gaven kan byttes. Der er altså tale om en gavekultur, hvor man forsøger at sikre sig mod forkerte gaver. Byttemærket kan dog ikke skjule gavens symbolske karakter, da det stadig er lidt en skuffelse for begge parter, hvis gaven ikke passer. Afviste gaver Hvad sker der i den gaveudveksling, hvor modtageren ikke vil tage imod gaven? Når en gave afslås, opfattes dette afslag ofte af giveren som en større eller mindre grad af mangel på accept og altså som en afvisning af giveren selv: Giveren taber ansigt. Men igen vil konsekvensen af bruddet på gavelogikken afhænge af forholdet mellem giver og modtager: Hvor meget er der på spil? Er relationen uklar følelsesmæssigt, arbejdsmæssigt eller på anden vis? Afviste gaver er ikke kun et tema i gaveudvekslingen mennesker imellem, men optræder også i de bibelske fortællingers beskrivelser af gaveudvekslinger mellem Gud og menneske. I en af Bibelens første fortællinger slår Kain sin broder Abel ihjel i raseri og jalousi over, at Gud tager imod Abels offergave, men ikke Kains. Handlingen er en reaktion på Kains oplevelse af Guds manglende accept og kærlighed samt misundelse på broderen, der fik det hele (1. Mosebog 4,3-9). En gave kan altså altid enten modtages eller afslås. Fortællingen om Kain og Abel viser, at det har konsekvenser at afvise en gave. 8

9 Livet som gave I bred forstand er livet ud fra en bibelsk-kristen opfattelse en gave fra Gud. Derfor betragtes børn, kvæg, rigdom, talenter, ja alt, hvad der behøves til livets opretholdelse, som gaver. Fordi livet er en gave, har man ikke ret til det. Alligevel er det også det bibelske menneskes erfaring, at det kan fortjene livet og endda det gode liv. Modgang kan derfor opleves som uretfærdigt og uretmæssigt. Jobs bog er et godt eksempel på denne erfaring. Tanken om, at Job har fortjent et rigt liv, som det gode menneske han er, er netop baggrunden for Jobs opgør med Gud: Hvorfor skal det gå mig så skidt, når jeg nu lever som en retfærdig mand? Jobs bog ender dog med at sprænge tanken om, at et menneske kan fortjene livet. Gud giver Job ret i, at han har lidt uretmæssigt. Job har derimod ikke ret, når han derfor kalder Gud for uretfærdig. For man kan ikke, som Job tror, fortjene det gode liv, men blot modtage det liv man har fået af den Gud, som skaber og opretholder det. Far ikke vild mine brødre! Alle gode og fuldkomne gaver kommer ned fra oven, fra lysenes fader, hos hvem der ikke findes forandring eller skiftende skygge. (Jakobs Brev 1,17) Og hvad har du, som du ikke har fået givet? Og når du har fået det, hvorfor er du da stolt, som om du ikke havde fået det givet? (Paulus 1 brev til korintherne 4,7) Taknemmelighed over for livet kan i Det Gamle Testamente komme tii udtryk i offergaven. Offergaven kan være forbundet med fester og kultpraksis og er udtryk for menneskets tak for en god høst, et nyfødt barn, regn eller sol, glæden selve livet. Praksis med offergaver afspejler dette, at livet i bred forstand opfattes som en gave. Forholdet: Jeg giver, for at du skal give rammer ikke offergavens karakter. Forholdet er her snarere det omvendte: Jeg giver, fordi du allerede har givet. Offergaven kan have form af en afgrøde eller et dyr og har altså materiel form (Se f.eks. historien om Kaín og Abel, hvor der ofres hhv. korn og fedtstykker fra et dyr). En række stemmer, først og fremmest de såkaldte gammeltestamentlige profeter, vender sig dog mod praksissen med offergaver. I stedet for offergaver betoner de sindelag og social ret- 9

10 færdighed. Denne kritik videreføres i Det Nye Testamente, hvor det åndelige offer fremhæves på bekostning af det materielle offer (Paulus brev til Romerne 12,1-2). Kritikken af det materielle offer hænger sammen med tanken om, at Gud i Jesu fødsel, liv og død giver sig selv som den endegyldige offergave, der ikke skal efterlignes eller gentages. Guds selvhengivelse betyder, at menneskets taknemmelighed og glæde over at opleve livet som en gave skal komme til udtryk i indbyrdes omsorg og kærlighed. Paulus - om tilgivelse, kærlighed og tak Men nu skal også I aflægge det alt sammen: vrede, hidsighed, ondskab, spot og skamløs snak i jeres mund. Lyv ikke for hinanden, for I har aflagt det gamle menneske med dets gerninger og iført jer det nye, som fornyes i sin skabers billede til at have erkendelse. Her kommer det ikke an på at være græker og jøde, omskåret og uomskåret, barbar, skyte, træl, fri, men Kristus er alt og i alle. Ifør jer da, som Guds udvalgte, hellige og elskede, inderlig barmhjertighed, godhed, ydmyghed, mildhed, tålmodighed. Bær over med hinanden og tilgiv hinanden, hvis den ene har noget at bebrejde den anden. Som Herren tilgav jer, skal I også gøre. Men over alt dette skal I iføre jer kærligheden, som er fuldkommenhedens bånd. Kristi fred skal råde i jeres hjerter; til den blev I jo kaldet som lemmer på ét legeme. Og vær taknemlige. Lad Kristi ord bo i rigt mål hos jer. Undervis og forman med al visdom hinanden med salmer, hymner og åndelige sange, syng med tak i jeres hjerte til Gud. Hvad I end gør i ord eller gerning, gør det alt sammen i Herren Jesu navn, og sig Gud Fader tak ved ham! (Paulus brev til Kolossenserne. 3, 8-17) 10

11 Julegaver At udveksle gaver i forbindelse med jul er en gammel skik, som kan føres tilbage til bl.a. Romerrigets fejring af solguden Sol Invictus, der indførtes som officel fest i 274 e. Kr. Da man i midten af 300-tallet begyndte at fejre Jesu fødsel, relateredes gaverne nu til Jesu fødselsdag. I Danmark er der tradition for at åbne gaver den 24. december. I det katolske Sydeuropa er forestillingen i dag stadig, at Jesus selv kommer med gaver i form af slik eller kage til børnene på sin fødselsdag. Julegavegivningen forbindes også med de gaver, De vise mænd giver Jesusbarnet. I Spanien hører julegaverne således sammen med deres besøg i stalden i Betlehem, og derfor udveksler man her først gaver Helligtrekongersdag den 6. januar. Julegaven ligger dermed i forlængelse af de gaver De vise mænd kom med, ligesom den er en ihukommelse af den egentlige julegave: Jesusbarnet. Spørger man mere kritisk, om julens gaveregn og overflod har noget med Jesus og kristendom at gøre, er svaret ja! Gaveregnen kan fortolkes som et svar på Guds egen ødselhed, som den kommer til udtryk i barnet i krybben. Når der udveksles gaver til jul, kan det således tolkes dels indenfor en kristen ramme som en ihukommelse af Jesu fødsel og dels som en verdslig måde at vedligeholde relationer mennesker imellem. Julegaver i andre lande Holland: Her får børnene gaver den 6. december, dagen efter Sinterklaas navnedag den 5. december, hvor der er tradition for at stille sko fyldt med hø og gulerødder til Sinterklaas hest frem. USA, England, Australien: Gaveudvekslingen foregår i de engelsktalende lande juledag den 25. december. Der er tradition for, at børnene hænger en sok ved kaminen eller fodenden af sengen. Julemorgen finder de gaver i sokken, og senere på dagen er der flere gaver under juletræet. Nogle fortæller deres børn, at det er Santa Claus, der kommer med gaverne. Rusland: Julen fejres her den 6. januar, da russerne bruger den julianske kalender, der er 13 dage bagefter den gregorianske, der benyttes i Danmark. I Rusland er det ikke julemanden, der kommer med gaver, men derimod en bondekone ved navn Babuska. Legenden fortæller, at hun gav huslys og mad til De tre vise mænd på vej til Betlehem. Babuska rejste efter de vise mænd, og havde taget gaver med til Jesusbarnet, men endte med at dele gaverne ud til de børn, hun mødte på sin vej. 11

12 Hvad er en salme? Jeg holder meget af røgelsen i de romersk-katolske og ortodokse kirker, men jeg savner det ikke herhjemme, for salmerne er den lutherske kirkes røgelse, der som et vellydende takoffer stiger fra menigheden op til Gud. Søren Ulrik Thomsen Den kristne gudstjeneste er ikke kendetegnet ved offergaver. Menneskets taknemmelighed og glæde over at opleve livet som Undervis og forman med al visdom hinanden med salmer, hymner og åndelige sange, syng med tak i jeres hjerte til Gud. (Paulus Brev til Kolossenserne 3,16) en gave er siden urkirkens tid derimod kommet til udtryk i menighedens salmesang. Salmesangen var et af den urkirkelige gudstjenestes faste elementer. Den har sit forbillede i de endnu ældre gammeltestamentlige Davidsalmer, som blev brugt under festerne og i forbindelse med de daglige ritualer i templet i Jerusalem. Jesus sang ifølge Det Nye Testamente også selv davidsalmer sammen med sine disciple ved sit sidste måltid, inden han blev taget til fange og korsfæstet. I den oldkirkelige gudstjeneste havde menighedssangen fortsat en central placering, men efterhånden blev sangen overtaget af professionelle sangere, så der fremkom et skarpt skel mellem Lider nogen blandt jer ondt, skal han bede; er nogen glad, skal han synge lovsange. (Jakobs Brev 5,13) Tal til hinanden med salmer, hymner og åndelige sange, syng og spil af hjertet for Herren. (Paulus Brev til Efeserne 5,19) korets sang og den folkelige kirkesang. Sidstnævnte således ofte begrænset til at synge med på omkvæd. Med reformationen i 1520 erne fik fællessangen en ny og selvstændig status som menighedssang på modersmålet ved kirkens gudstjeneste. Nu kunne de, der kom i kirke, deltage aktivt i lovprisningen og takken til Gud. Salmesangen har siden reformationen været det helt afgørende element i den danske gudstjeneste. Man siger derfor, at gudstjenesten i Danmark er en salmegudstjeneste. I det følgende skal vi se på 4 udvalgte salmer, der tematiserer: 1) opfattelsen af livet som gave 2) Kristus som en gave fra Gud, 3) julen som en fejring af Jesu fødsel, 4) fortællingen om De vise mænd. 12

13 Vi pløjed og vi så de, DDS 730 Jakob Knudsen, 1891 Om salmen Vi pløjed og vi så de er i den foreliggende form en fri gendigtning af en engelsk høstsalme, som Jakob Knudsen hørte i en landsbykirke i England til en høstgudstjeneste. Under sit arbejde med salmen undersøgte Jakob Knudsen, hvor salmen stammede fra, og kunne til sin forbavselse konstatere, at den oprindeligt kom fra Tyskland. Salmen var således blevet oversat til engelsk i 1862 af Jane M. Campbell, men var oprindelig skrevet af Matthias Claudius i 1782, hvor den indgik som Das Bauernlied ( Bondesangen ) i fortællingen Paul Erdmanns Fest. Bondesangen var oprindelig en vise, der handlede om bonden, foråret og såtiden, men blev med tiden til en regulær høstsalme. Jakob Knudsen drejede salmen yderligere i denne retning ved at ændre den engelske tekst fra nutid til datid. Herved bliver We plough the fields, and scatter (DA.: Vi pløjer marken og sår den) til Vi pløjed og vi så de og tidsmæssigt flyttes fokus fra forår/såning til efterår/høst. Jakob Knudsens udgave af salmen så lyset første gang i Højskolebladet 1891, men blev først optaget i Den Danske Salmebog (DDS) i Salmen bruges i dag ofte i Folkekirken i forbindelse med efterårets høstgudstjenester. Salmens tema Salmens udgangspunkt er taknemmelighed over den vel overståede høst, hvorfra der ses tilbage på markarbejdets begyndelse. I et bredere perspektiv udtrykker salmen imidlertid taknemmelighed for livets opretholdelse generelt forstået som en (kærligheds)gave fra Gud. ALLE gode gaver kommer oven ned, som det siges i omkvædet. Det betyder, at alt liv, kommer fra Gud. Ordlyden stammer fra en passage fra Jakobs Brev i Det Nye Testamente, hvor det 13

14 hedder, at alle gode gaver kommer ned fra oven. Ordlyden afspejler den generelle forståelse af livet og dets opretholdelse som en gave. Vers 1: Salmen indledes med den erfaring, at situationen er ude af bondens hænder, når han først har pløjet og sået. Herefter er det op til naturens luner, hvordan høsten bliver, og det eneste, bonden kan gøre, er at bede Gud om hjælp og have tillid til, at han holder hånden over afgrøderne. Ordforklaringer: sæd: korn, vår: forår. Vers 2: Salmens andet vers lægger sig op ad flere passager fra Det Nye Testamente, bl.a. bjergprædikenens tekst om himlens fugle og markens liljer, det såkaldte ubekymrethedens evangelium : Vær ikke bekymrede for jeres liv, hvordan I får noget at spise og drikke, eller for, hvordan I får tøj på kroppen. Er livet ikke mere end maden, og legemet mere end klæderne? Se himlens fugle; de sår ikke og høster ikke og samler ikke i lade, og jeres himmelske fader giver dem føden. Er I ikke langt mere værd end de? Hvem af jer kan lægge en dag til sit liv ved at bekymre sig? Og hvorfor bekymrer I jer for klæder? Læg mærke til, hvordan markens liljer gror; de arbejder ikke og spinder ikke. Men jeg siger jer: End ikke Salomo i al sin pragt var klædt som en af dem. Klæder Gud således markens græs, som står i dag og i morgen kastes i ovnen, hvor meget snarere så ikke jer, I lidettroende? (Mattæusevangeliet 6, 24-30) Det daglige brød Hvad der skal forstås ved det daglige brød, det brød, der også bedes om i bønnen Fadervor, skriver Martin Luther i sin lille katekismus: Alt, hvad der behøves til livets ophold og trivsel, for eksempel mad, drikke, klæder, sko, hus, hjem, marker, kvæg, penge, ejendom, from ægtefælle, fromme børn, fromme medhjælpere, from og retsindig øvrighed, god regering, godt vejrlig, fred, sundhed, tugt og ære, gode venner, trofaste naboer og alt, hvad her nævnes kan. Håbet til en god høst lever i disse linjer. De peger på, at mennesket roligt kan tage ved lære af himlens fugle og have tillid til den Gud, der ikke bare har skabt himlen og hersker over naturens kræfter, men også bekymrer sig om ravnens nød. Ordforklaring: hvi: hvorfor. 14

15 Vers 3: Nu er høsten i hus og strofe tre er en lovprisning til Gud, som en mild og gavmild fader. Påkaldelsen af Gud som fader korresponderer med beskrivelsen af mennesket som småbørn i vers 2. Salmens overordnede billede på forholdet mellem Gud og mennesket er således gudsforholdet som et barneforhold. Dette understreges ved beskrivelsen af menneskets begrænsning over for Guds almagt: Ligesom et barn ikke kan andet end at modtage forældrenes kærlighed i tillid og tro, kan mennesket blot modtage Guds gaver og give det stakkels hjerte. Hengivelsen af hjertet er udtryk for menneskets tillid og tak. Ordforklaring: hæs: korn-, hø-, halmstak, der er opstillet under åben himmel. Forslag til samtale om salmen 1. Hvorfor synges salmen til høstgudstjeneste? 2. Er det rigtigt, at alle gode gaver kommer oven ned? Vokser ting ikke op? 3. Hvad mener Jakob Knudsen egentlig med udtrykket alle gode gaver? Hvad er gode gaver for dig? 15

16 16

17 Nu vil vi os forsamle, DDS 93 Hans Adolph Brorson, 1737 Om salmen Denne salme tog med sine oprindelige ni vers kraftigt afstand fra de såkaldte julelegestuer. Julelegestuerne var bøndernes æde-, danse- og drukgilder, som afholdtes hver anden eller tredje dag i hele juletiden, dvs. i tiden fra juledagene til Helligtrekongers dag, nogle steder endda helt til fastelavn. Julestuerne afstedkom slagsmål og brand, og ofte måtte myndighederne skride ind mod løjerne. I 1735 blev de helt forbudt, idet de dog trivedes i samfundet til langt op i 1800-tallet. I dag kan salmens besindelse på julens indhold måske opleves at være aktuel i forhold til den forbrugsfikserede jul. Salmen blev i den foreliggende form optaget i forskellige salmebøger fra midten af 1800-tallet, hvorfra den blev optaget i DDS. Salmens tema Salmen var i dens lange form en formaning til at besinde sig på julens egentlige indhold noget man i dens foreliggende form med to vers stadig kan fornemme med henvisningen til Jesus som den, der er julegaven og at det er i ham, de syngende vil have deres juletidsfordriv og IKKE i julestuerne. Vers 1: Opfordringen til at forsamles i Jesu Kristi navn peger på, at Jesu fødsel er julens egentlige indhold. Det er Jesus, der er julegaven det vil sige julens omdrejningspunkt. Ved at fremhæve Jesus som julegaven kæder salmen julegavetraditionen sammen med julen, Jesu fødselsdag. Ordforklaring: lyst og liv fornøjelse og oplivelse / vi og også vi. 17

18 Vers 2: Gentager besindelsen på julens centrale indhold med opfordringen til at omringe krybben måske i form af en opstillet julekrybbe? og med hjertet takke for julens budskab. Bemærk at hjertet er stedet for tak, og at taknemmeligheden kommer til udtryk i salmesangen. Ordforklaring: fulde agt hele hensigt / giv os ret kan betyde: lad os for alvor, helt og fuldt ud; men er her snarere brugt i betydningen: på ordentlig vis, på passende måde/ i sinde den tanke / med samlet magt med fælles forsæt. Forslag til samtale om salmen 1. Hvornår synges salmen? 2. Hvorfor fejrer man jul? 3. Hvorfor giver man gaver juleaften? Krybbetraditionen En af rødderne til traditionen med at opstille julekrybber er Frans af Assisis julefejring i Greccio i Italien i Der findes ældre tegninger og malerier, der viser, at denne begivenhed alligevel ikke var første gang, man så en julekrybbe. Men Frans' krybbespil i Greccio gjorde et særligt indtryk blandt andet ved brugen af levende dyr. Derefter fulgte en tilsyneladende kontinuerlig videreudvikling og -udbredelse af julekrybben. Men denne blev for protestanternes vedkommende afbrudt ved reformationen. Julekrybben blev herefter et rent katolsk fænomen og blev ikke fuldt accepteret eller velkendt i ikkekatolske lande før hen i 1900-tallet 18

19 19

20 Julen har englelyd, DDS 118 N.F. S. Grundtvig, 1837 og 1851 B.S. Ingeman, 1854 Om salmen Salmen er Grundtvigs fortolkning af en latinsk-dansk salme fra katolsk tid. Ingemann har rettet lidt i Grundtvigs tekst, hvorefter salmen blev optaget i de officielle salmebøger. Salmens Tema Salmen er koncentreret om et enkelt vers i Lukasevangeliets barndomsfortælling: Englens budskab (englelyd) til hyrderne om Jesu fødsel ifølge traditionen de første ord, hvormed det kristne evangelium blev forkyndt i verden: Ære være Gud i det højeste og på jorden! Fred til mennesker med Guds velbehag! (Lukasevangeliet 2,14). Julen har altså englelyd Englelyd forstået som den takkesang som englene sang og som salmen opfordrer den julefejrende menneskehed til at istemme. Salmen kan tolkes som en tak for den gave til menneskene, Kristus her er forstået som. Vers. 1: Salmen opfordrer til at synge med på englens ære være Gud. Med hjerte og med tunge betyder, at hele mennesket skal synge. Bemærk igen, at hjertet er stedet for taknemmelighed. Ordforklaring: forlader har tillid til / thi derfor / julebud budskab. Vers 2: Jesu komme betyder, at han nu vender menneskets sorger til glæde. Dette kulminerer i hans død og opstandelse. Jesu død og opstandelse beskrives med et naturbillede, solen. Den opstigende sol har siden oldkirken været anvendt Sol Invictus Det har også betydning for billedet af Kristus som solen, at der i Romerriget i 273 indførtes en fest for den orientalske solgud Sol Invictus. Da man i midten af 300- tallet begyndte at fejre Jesu fødsel, lanceredes Kristus som den sande sol, der skulle fortrænge Sol Invictus. 20

21 som et billede på Kristus: ligesom Kristus overvandt døden og mørket og stod op fra de døde således står solen også op hver morgen, bryder mørkets magt, og kaster sit livgivende lys ind over verden. Ordforklaring: hid hertil /genløde poetisk flertalsform af genlød / der fór udbredtes. så vide så vidt omkring / kvide sorg, bekymring. Vers 3: Sammenfatter julens betydning, som den er udfoldet i det forrige vers og opfordrer til at synge i kor med Guds engleskare som svar herpå. Bemærk igen sangen som udtryk for tak og svar på det kristne evangelium det gode budskab om Jesu fødselsdag. Ordforklaring: på børnevis lige som børn. Forslag til samtale om salmer 1. Hvornår synges salmen? 2. Hvordan lyder englelyd? Snak om julens lyde. 3. Hvordan kan man sige tak med en sang? 4. Hvorfor kan man få lyst til at synge af glæde og taknemmelighed? 5. Hvornår er det Jesu fødselsdag? 6. Hvordan fejres det? 21

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Lignelsen om de betroede talenter

Lignelsen om de betroede talenter Lignelser Tema Nogle gange siger vi ikke direkte, hvad vi mener. Det kan være fordi, der er noget, der er svært at få sagt, eller noget, der er svært at forklare. I sådanne tilfælde kan man benytte sig

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle Juleaften, domkirken 16.30 : 94 Det kimer nu, 119 Julen har bragt, 104 Et barn er født, 120 Dejlig er jorden. 1.salme, Salutation og kollekt med korsvar, Koret: "Højlovet være han som kommer i Herrens

Læs mere

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn (En del af ritualet - erklæring om, at parret ønsker Guds velsignelse, fadervor og velsignelse - autoriseres.

Læs mere

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn.

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. (En del af ritualet - tilspørgsel, forkyndelse, fadervor og velsignelse - autoriseres. Den øvrige del af ritualet er vejledende.) Præludium Salme Hilsen

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

nu titte til hinanden

nu titte til hinanden nu titte til hinanden Taget fra Børnetekstrækken, Bog 10 Udvalgt salme Nu titte til hinanden. ( Syng med, Lohse nr. 79 el. DDS nr. 750). Tekst Se Udvalgt salme Mark 10,14b. Huskeord (Vælg et af følgende

Læs mere

Forslag til læsninger ved vielse og kirkelig velsignelse af to af samme køn

Forslag til læsninger ved vielse og kirkelig velsignelse af to af samme køn Forslag til læsninger ved vielse og kirkelig velsignelse af to af samme køn Det foreslås, at læsning(er) fra Bibelen vælges i samråd mellem præsten og parret. - Læsningen kan foretages af parrets familie,

Læs mere

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne v. Thorkild Schousboe Laursen Denne gudstjeneste er lavet med særligt henblik på Skt. Stefans dag, men med de nødvendige ændringer

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

Prædiken til juleaften, Luk. 2,1-14.

Prædiken til juleaften, Luk. 2,1-14. 1 Grindsted Kirke. Tirsdag d. 24. december 2013 kl. 15.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til juleaften, Luk. 2,1-14. Forløb Klokkeringning. Præludium. Indgangsbøn. 1. salme: DDS 94 Det kimer nu til julefest.

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften 2014..docx. 27-12-2014. side 1. Prædiken til Juleaften 2014. Tekster. Luk. 2,1-14

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften 2014..docx. 27-12-2014. side 1. Prædiken til Juleaften 2014. Tekster. Luk. 2,1-14 side 1 Prædiken til Juleaften 2014. Tekster. Luk. 2,1-14 Og da englene havde forladt dem og var vendt tilbage til himlen, sagde hyrderne til hinanden:»lad os gå ind til Betlehem og se det, som er sket,

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

Grindsted Kirke. Onsdag d. 24. december 2014 kl. 16.30. Egil Hvid-Olsen.

Grindsted Kirke. Onsdag d. 24. december 2014 kl. 16.30. Egil Hvid-Olsen. 1 Grindsted Kirke. Onsdag d. 24. december 2014 kl. 16.30. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til juleaften, Luk. 2,1-14, 1. tekstrække. Forløb Klokkeringning. Præludium. Indgangsbøn. 1. salme: DDS 94 Det kimer

Læs mere

Tekster: Sl 24, Rom 13,11-14, Matt 21,1-9. 84 Gør døren høj (76 Op thi dagen) 69 Du fødtes på jord (438 Hellig 86.5 Kom bange sjæl) 78 Blomstre

Tekster: Sl 24, Rom 13,11-14, Matt 21,1-9. 84 Gør døren høj (76 Op thi dagen) 69 Du fødtes på jord (438 Hellig 86.5 Kom bange sjæl) 78 Blomstre Tekster: Sl 24, Rom 13,11-14, Matt 21,1-9 Salmer: 74 Vær velkommen 84 Gør døren høj (76 Op thi dagen) 69 Du fødtes på jord (438 Hellig 86.5 Kom bange sjæl) 78 Blomstre Det er noget underligt noget med

Læs mere

Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække

Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække 1 Nollund Kirke. Søndag d. 8. september 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække Salmer DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide DDS 29:

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Velkomst! Indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som har

Læs mere

Vielse af to af samme køn

Vielse af to af samme køn Vielse af to af samme køn PRÆLUDIUM SALME HILSEN Præsten: Herren være med jer! Menigheden: Og med din ånd! eller: Og Herren være med dig! Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herre Jesu Kristi

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 204/205 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 4/5. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. Årsplan for kristendom FAG: Kristendom

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække Salmer DDS 68: Se, hvilket menneske DDS 649: Skal fri og frelst

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Hvor stammer traditionen med påskeæg fra? Hvad symboliserer påskeæg oprindeligt?

Hvor stammer traditionen med påskeæg fra? Hvad symboliserer påskeæg oprindeligt? Hvor stammer traditionen med påskeæg fra? a) Fra Tyskland. b) Fra den tidligste kristendom. c) Fra USA. Hvad symboliserer påskeæg oprindeligt? a) Påskeæg er symbol på opstandelsen. b) Påskeæg er symbol

Læs mere

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Klokkeringning Der ringes tre gange med en halv times mellemrum inden gudstjenesten begynder, den sidste ringning sluttes med bedeslagene, som er tre gange

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r Fadervor B I b e l e n å b n e r b ø n n e n b e l e n å b n e r b ø n n e f o r j u n i o r e r f o r j u n i o r e r Bibelen Nu skal du læse i Bibelen. Har du selv en bibel, så kan du bruge den! Hvis

Læs mere

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer 1 Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække Salmer DDS 737: Jeg vil din pris udsjunge DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

Engle synger for hyrderne

Engle synger for hyrderne LUK 2,1; 1 THESS 4,16-17; ÅB 1,7; 14,1-3; 21; 22; ; DEN STORE MESTER, S. 25-28; VIDNESBYRD FOR MENIGHEDEN, BIND 1, S. 60-61, 67-70 Engle synger for hyrderne Huskevers: Med evig kærlighed har jeg elsket

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT

HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT UNDERVISNING FRA MIDTJYLLANDS FRIKIRKE - AUGUST 2012 Finlandsgade 53, 7430 Ikast Telefon: 40 78 78 29 Internet: www.mjkk.dk E-mail: info@mjfk.dk HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT Som kristen bør man have

Læs mere

!!!!!!!! Om adventskransen. 1. december kl. 10.30-1. søndag i advent. 74, Vær velkommen

!!!!!!!! Om adventskransen. 1. december kl. 10.30-1. søndag i advent. 74, Vær velkommen 1. december kl. 10.30-1. søndag i advent 74, Vær velkommen 78, 1-5, Blomstre som en rosengård 85, Op, Zion, at oplukke Prædiken m.m. 87, Det første lys 439, 2 Nadververs: 83, 1-2, Glæd dig Zion 78, 6-7,

Læs mere

Prædiken i Højmark kirke, nytårsmøde 8. januar

Prædiken i Højmark kirke, nytårsmøde 8. januar Prædiken i Højmark kirke, nytårsmøde 8. januar 712 Vær velkommen 397 Trods længsels smerte 125 Mit hjerte altid vanker 108 Lovet være du, Jesus Krist Denne hellige lektie skrives i femte Mosebog, 6,1-12.

Læs mere

Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel. Derfor flygter hans forældre med ham til 1) Ægypten X) Jordan 2) Nazaret

Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel. Derfor flygter hans forældre med ham til 1) Ægypten X) Jordan 2) Nazaret Tip rigtige om Menneskesønnen kapitel - Hvad er kristendommens symbol? ) slangen X) lyset ) korset Jesus bliver født i ) Jerusalem X) Betlehem ) Nazaret Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel.

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

Hjælp Julemanden. Lærerark

Hjælp Julemanden. Lærerark Hjælp Julemanden Lærerark Om undervisningen i Tivoli: Undervisningen i Tivoli varer 60 min. I bliver budt velkommen af Tivolis underviser, der viser jer til rette i julemandens stue. Eleverne får at vide,

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

2. juledag 2014, Vestervig kirke. Fællesgudstjeneste Sydthy Provsti Mattæus 23, 34-39

2. juledag 2014, Vestervig kirke. Fællesgudstjeneste Sydthy Provsti Mattæus 23, 34-39 2. juledag 2014, Vestervig kirke. Fællesgudstjeneste Sydthy Provsti Mattæus 23, 34-39 Herre Jesus Kristus. Forbarm dig over mig synder. Styrk mig til at tage imod din fred og til at bringe den ind i verden.

Læs mere

December 2014 Niveau B

December 2014 Niveau B December 2014 Niveau B Navn: Klasse: 1 Sætninger Skriv en sætning der passer til hvert billede. Husk at starte med stort bogstav og slutte med punktum. 2 Synonymer Ord med næsten samme betydning hedder

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Mandag d. 25. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 305: Kom, Gud Helligånd,

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Skulle man være i tvivl om danskernes kirkelige. og kristelige engagement, må den tvivl vist. Det har nok ikke forbigået jeres opmærksomhed,

Skulle man være i tvivl om danskernes kirkelige. og kristelige engagement, må den tvivl vist. Det har nok ikke forbigået jeres opmærksomhed, Søndag Sexagesima, 8.2.2015. Domkirken 10: 557 Her vil ties, 30 Op alle, 238 Det er så sandt, 319 Vidunderligst, 29 Spænd over os. Dåb: 446 O, lad din Ånd, Nadver: 313 Kom regn. Gråbrødre 17: 557, 238,

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 9/6-2013 kl. 11.00 2. søndag efter Trinitatis Tema: Lignelsen om det store festmåltid Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 753

Læs mere

Guds ret - menneskets ret

Guds ret - menneskets ret Guds ret - menneskets ret Alle dem, som tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, som tror på hans navn. Joh.1,12. Gennem hele Guds ord - Bibelen - møder vi over alt begreberne ret, retfærd

Læs mere

I 1945 begyndte hun at oversætte børnebøger, siden voksenlitteratur og havde en meget produktiv karriere som oversætter, forfatter og digter.

I 1945 begyndte hun at oversætte børnebøger, siden voksenlitteratur og havde en meget produktiv karriere som oversætter, forfatter og digter. Måne og sol 1 Måne og sol, vand, luft og vind og blomster og børn skabte vor Gud. Himmel og jord, alting er hans, 2. Jesus, Guds søn levede her og døde for os, lever i dag, ja, han er her, ja, han er her,

Læs mere

Glade jul dejlige jul

Glade jul dejlige jul Dejlig er den himmelblå både på den gammelkendte melodi, og så også den dejlige vi lige hørte.. Himmelblå- Så var der også Kære Susan med de himmelblå tillykke Englene og Fanden det kvaj, de står ved hver

Læs mere

Urup Kirke. Torsdag d. 29. maj 2014 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer.

Urup Kirke. Torsdag d. 29. maj 2014 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer. 1 Urup Kirke. Torsdag d. 29. maj 2014 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til Kristi himmelfartsdag, Luk. 24,46-53, 2. tekstrække. Salmer. DDS 355 Gud har fra evighed givet sin Søn os til Herre. DDS 264

Læs mere

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 1 15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 Åbningshilsen For en måned siden begyndte 21 nye konfirmander fra Forældreskolens

Læs mere

Konfirmandskriftord. Som en far er barmhjertig mod sine børn, er Herren barmhjertig mod dem, der frygter ham Sl. 103, 12-13

Konfirmandskriftord. Som en far er barmhjertig mod sine børn, er Herren barmhjertig mod dem, der frygter ham Sl. 103, 12-13 Konfirmandskriftord Så længe jorden står, skal såtid og høsttid, kulde og varme, sommer og vinter, dag og nat ikke ophøre. 1 Mos. 8, 22 Så vælg da livet, for at du og dine efterkommere må leve, og elsk

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 1 ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 Kim Torp, søndag d. 22. februar 2015 TROFASTHED Det handler om at være trofast: Markus Evangeliet 16:10 14 Den, der er tro i det små, er også tro i det store. Den, der er uærlig

Læs mere

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30.

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. 9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. Salmer: Hinge kl.8.00: 744-302/ 692-372 Vinderslev kl.9.30: 744-373- 302/ 692-321,v.6-372

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 19/5-2013 kl. 11.00 Pinsedag Tema: Helligåndens komme HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 290 I al sin glans nu stråler solen

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.)

Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.) Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.) 307 Gud Helligånd, vor igenføder 696 Kærlighed er lysets kilde 321 O kristelighed 438 Hellig, hellig,

Læs mere

10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb

10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb 10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb Det er sjældent Jesus græder. Bare to gange hører vi om det. Første gang var, da hans gode ven Lazarus er død. Og anden gang er her,

Læs mere

MESSENS LITURGI. Så ofte vi spiser dette brød og drikker af kalken, forkynder vi, Herre, din død, indtil den dag, du kommer.

MESSENS LITURGI. Så ofte vi spiser dette brød og drikker af kalken, forkynder vi, Herre, din død, indtil den dag, du kommer. MESSENS LITURGI Så ofte vi spiser dette brød og drikker af kalken, forkynder vi, Herre, din død, indtil den dag, du kommer. MESSENS INDLEDNING KORSTEGN OG HILSEN P: I Faderens og Sønnens og Helligåndens

Læs mere

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG Knud Erik Andersen og Inger Røgild: Paulus og de første kristne Illustreret af Frank Madsen Haase & Søns Forlag 2011 Redaktion:

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Hvad er det egentlige i livet, i kærligheden, i troen, i bønnen?

Hvad er det egentlige i livet, i kærligheden, i troen, i bønnen? Julesøndag 2013 Hvad er det egentlige i livet, i kærligheden, i troen, i bønnen? Dette hellige evangelium skrives af evangelisten Matthæus: Da de vise mænd var rejst, se, da viser Herrens engel sig i en

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

15. Søndag efter Trinitatis 2013, Hurup og Gettrup Mattæus 6, 24 34

15. Søndag efter Trinitatis 2013, Hurup og Gettrup Mattæus 6, 24 34 15. Søndag efter Trinitatis 2013, Hurup og Gettrup Mattæus 6, 24 34 Herre, lær mig at søge dit rige og din retfærdighed og giv mig så alt andet i tilgift. AMEN Ja, den er god med dig, Jesus! Sådan fristes

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. INDGANG (PRÆLUDIUM)

Læs mere

Studie. Kristi liv, død & opstandelse

Studie. Kristi liv, død & opstandelse Studie 9 Kristi liv, død & opstandelse 51 Åbningshistorie Napoléon Bonaparte sagde engang: Jeg kender mennesker; og jeg siger jer, Jesus Kristus er ikke noget almindeligt menneske. Mellem ham og enhver

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Fadderinvitation»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Hvad er en fadder En fadder er et dåbsvidne et vidne på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb,

Læs mere

Hvilken vej vælger jeg at gå? Guds vej? Eller min vej?! Seks bibeltimer over Matt. 7:13-14 og Luk. 13:23-24!!

Hvilken vej vælger jeg at gå? Guds vej? Eller min vej?! Seks bibeltimer over Matt. 7:13-14 og Luk. 13:23-24!! Hvilken vej vælger jeg at gå? Guds vej? Eller min vej? Seks bibeltimer over Matt. 7:13-14 og Luk. 13:23-24 Der er en vid port fulgt af en bred vej, og så er der en snæver port fulgt af en trang vej Introduktion

Læs mere

Jonastegnet Vi begynder med fortællingen om Jonas. Jonas i hvalfiskens bug. Det er en af de mærkeligste fortællinger i det gamle testamente. Der er et præg af eventyr over fortællingen: hvalfisken dukker

Læs mere

Marts 2005 8 A A S E O G P E R

Marts 2005 8 A A S E O G P E R Marts 2005 Netop i disse uger har vi travlt med at arrangere Ordet og Israels sommerstævne, som skal finde sted på Djurslands Efterskole, og tilmeldingerne løber ind i en lind strøm. Sidste år var der

Læs mere

Jeg er vejen, sandheden og livet

Jeg er vejen, sandheden og livet Jeg er vejen, sandheden og livet Sang PULS nr. 170 Læs Johannesevangeliet 14,1-11 Jeg er vejen, sandheden og livet. Sådan siger Jesus i Johannes-evangeliet. Men hvad betyder det egentlig? Hvad mener han?

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG DØDEN SOM EN OVERGANG OPGAVE TIL: TIR NAN OG PUNKT 3 Hvad sker der, når vi dør? Døden er fravær af liv. Livet er en forudsætning for døden. Det, der ikke er eller har været i live, kan heller ikke dø.

Læs mere

Jeg bygger kirken -2

Jeg bygger kirken -2 Jeg kirken - Forkyndelse og mirakler Mål: Kirken forbindes tit med søndagsmøder, som består af sang, prædiken og bøn. Men kirken er meget mere end det.. Gennem denne undervisning prøver vi at forklare

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Mariæ bebudelse 22. marts 2015

Mariæ bebudelse 22. marts 2015 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tema: Gud blev menneske Salmer: 10, 73; 71, 101 Evangelium: Luk. 1,26-38 Mariæ bebudelsesdag er henlagt til 5. søndag i fasten og ligger altså fra år til år på forskellige datoer,

Læs mere

Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015. Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11

Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015. Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11 Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015 Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11 Kære konfirmander. Så er vi omsider nået frem til den store

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

Studie. Kristi genkomst

Studie. Kristi genkomst Studie 14 Kristi genkomst 77 Åbningshistorie Der er mange skilte, der får mig til at grine. Nogle skyldes trykfejl, der giver et helt andet billede end det tiltænkte, f.eks. Levende børn. Andre er bare

Læs mere

Hvad er det, du siger -3

Hvad er det, du siger -3 Hvad er det, du siger -3 Alt, hvad Djævelen siger, er falsk og forkert. Mål: Børn indser, at ting, som ser godt ud, ikke altid behøver at være godt. Hvis vi vil holde os til det, som er sandt og godt,

Læs mere

Bonusspørgsmål: Hvad hed den discipel der blev nummer 12 da Judas Iskariot havde forrådt Jesus og hængt sig selv?

Bonusspørgsmål: Hvad hed den discipel der blev nummer 12 da Judas Iskariot havde forrådt Jesus og hængt sig selv? Opgave 1 Jesus udvalgte sig 12 disciple som fulgte ham mens han vandrede på jorden og senere rejste de ud i verden for at fortælle evangeliet videre. Find navnene Jesu 12 disciple: Bonusspørgsmål: Hvad

Læs mere

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Studie. Åndelige gaver & tjenester Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 61 Åbningshistorie På sommerlejre har jeg ofte arrangeret en aktivitet, hvor lejrdeltagerne skulle bygge en borg men hvert medlem af gruppen havde enten hænderne bundet

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

søskende strides! KAIN og ABEL

søskende strides! KAIN og ABEL Rembrandt: Kain slår Abel ihjel 1650 Når søskende strides! KAIN og ABEL Der var engang en dreng. Han hed KAIN. Han fik en lillebror. Han hed ABEL. KAIN syntes ikke, at hans forældre lagde mærke til ham

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Gudstjeneste juleaften Lemvig Bykirke kl. 15.00. Tekst: Es 9,1-6, Luk 2,1-14, Fil 2,5-11

Gudstjeneste juleaften Lemvig Bykirke kl. 15.00. Tekst: Es 9,1-6, Luk 2,1-14, Fil 2,5-11 Gudstjeneste juleaften Lemvig Bykirke kl. 15.00 Tekst: Es 9,1-6, Luk 2,1-14, Fil 2,5-11 I skal have det sind over for hinanden, som var i Kristus Jesus, han, som havde Guds skikkelse, regnede det ikke

Læs mere

Jeg har også været i kirke: Konfirmandens navn: Telefonnummer: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst:

Jeg har også været i kirke: Konfirmandens navn: Telefonnummer: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Jeg har også været i kirke: Dato : Præst: Dato : Præst: Dato : Præst: Konfirmandens navn: Telefonnummer: 12 1 Konfirmander skal gå i kirke For at lære gudstjenesten at kende skal alle konfirmander gå i

Læs mere

Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012

Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012 Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012 Fristelser Nogle fristelser har vi ingen problemer med og afviser dem let. Vi slår dem ud af parken.

Læs mere

Frugtfaste. Fadervor. Jabes bøn

Frugtfaste. Fadervor. Jabes bøn Frugtfaste Faste er en vej til at rense ud i dit liv og åbne din ånd. Her finder du en frugtfaste, som varer 10 dage. Selve programmet, kræver ikke meget af dig, kun at du er frisk på at spise frugt morgen,

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

2.søndag efter helligtrekonger, den 16. jan. 2014 Vor Frue kirke kl. 17

2.søndag efter helligtrekonger, den 16. jan. 2014 Vor Frue kirke kl. 17 2.søndag efter helligtrekonger, den 16. jan. 2014 Vor Frue kirke kl. 17 Jesper Stange Tekst: (1. Johs 2,28-3,3) Johs 4,5-26 Salmer: 411, 434, 292, 596, 467, 388v.4-5, 398 Du soles sol fra Betlehem hav

Læs mere