Gaven. - et møde med den danske salme (2.-5. kl.) Viggo Johansen: Glade jul, Den Hirschsprungske Samling.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Gaven. - et møde med den danske salme (2.-5. kl.) Viggo Johansen: Glade jul, 1891. Den Hirschsprungske Samling."

Transkript

1 Gaven - et møde med den danske salme (2.-5. kl.) Viggo Johansen: Glade jul, Den Hirschsprungske Samling. Folkekirkens Skoletjeneste Frederiksværk Provsti 2011

2 Indholdsfortegnelse Indledning. s. 2 Forløb & lærervejledning.. s. 4 Gavelogik.. s. 5 Livet som gave.. s. 8 Julegaver s. 10 Hvad er en salme? s. 11 Analyse af fire salmer:.. s. 12 (Vi pløjed og vi så de (DDS 730), Nu vil vi os forsamle (DDS 93), Julen har englelyd (DDS 118), De hellig tre konger så hjertensglad (DDS138)) Julens traditioner & symboler... s. 26 Symbolleksikon.. s. 31 Bilag.. s Johan Ludvig Heibergs julebrev fra Tekst til højtlæsning: Juletræ af Gunda Jørgensen - Tekst til højtlæsning: Bedstes Jul - Bibeltekster: Mattæusevangeliet, Lukasevangeliet, Det uægte Matthæusevangelium - Litteratur om gaver & jul - Baggrundstekst Julekrybbens symbolik - Baggrundstekst Billedanalyse Elevopgaver (1-13)..... s. 48 Litteratur s. 61 Kolofon... s. 63 Vedlagt: 1 CD med de fire salmer 2

3 Indledning Et møde med den danske salme er et populært, fast indslag i de folkekirkelige skoletjenester på landsplan. Det overordnede formål med et salmesangsprojekt er, at eleverne får lejlighed til at lære de danske salmer at kende. Dels som udtryksform ved at synge dem, dels som eksempler på religiøst sprog. Temaet for dette års møde med den danske salme er gaven. Læreroplægget behandler gavetemaet ud fra følgende vinkler: Gavers funktion, logik og betydning i familie og samfund Gaven i kristendommen Julegaver Fire salmers reception og fortolkninger af (jule)gaven Kulturhistorisk blik på juletræet samt på julens øvrige symboler og traditioner Formålet med projektets emne er at give eleverne mulighed for at forstå: 1) gavers symbolske betydning, 2) sammenhængen mellem julegaver og Jesu fødsel. Projektet lægger op til at arbejde med gaven gennem salmer, litterære tekster, bibeltekster, billeder, dramaøvelser og afsluttes evt. med fælles salmestomp i kirken i november. I december har eleverne mulighed for at afslutte hele projektet på skolen med et kreativt udtryk, hvor hver enkelt elev laver sin egen krybbe af en gaveæske. 3

4 Projektet tilgodeser bl.a. følgende fælles mål: Livsfilosofi og etik tale med om almene tilværelsesspørgsmål med brug af enkle faglige begreber og en begyndende bevidsthed om det religiøse sprog. samtale om og forholde sig til normer for samvær. Bibelske fortællinger kende til centrale fortællinger fra Det Gamle og Nye Testamente. tale med om indholdet af de bibelske fortællinger. gengive udvalgte bibelske fortællinger på forskellig vis. Kristendommen og dens forskellige udtryk i historisk og nutidig sammenhæng: samtale om, hvad kirke og kristendom er. samtale om udvalgte grundbegreber i kristendommen. kende til udvalgte symboler og ritualer synge og samtale om salmer og sange. 4

5 Forløb & lærervejledning Fase 1 På klassen: Eleverne arbejder med temaet gaven ud fra en dialog og diskussion om gavers funktion og betydning i familie, samfund og kultur. Eleverne laver f.eks. indledningsvis hver en mindmap over ordet gave. Læreren introducerer herefter eleverne til opfattelsen af livet som gave og til sammenhængen mellem julegaver og Jesu fødsel. I den første fase vil det være oplagt at læse de bibelske fødselsberetninger (se bilag). Disse kan udbygges med Gunda Jørgensens legende Juletræ og historien om Bedstes jul (se bilag). Elevopgaver: Der laves et årshjul, hvor de forskellige højtider markeres. Eleverne kan herefter lave deres eget årshjul, hvor de kirkelige højtider og festdage i deres egne familier markeres (se opgaver). Inddrag desuden elevopgaver med billedanalyse, dramaøvelse (gavegivning), tegneopgaver samt beskrivelser af elevernes individuelle måde at fejre jul på. Fase 2 På klassen: Salmerne synges, analyseres og diskuteres. Det er en forudsætning for deltagelse i den fælles stompafslutning, at eleverne har øvet alle fire salmer. Det kan være en fordel at finde på enkle, illustrative fagter til de enkelte strofer for at hjælpe eleverne til at huske teksten. Fase 3 Salmestomp i kirken v/ Christina Borello Schou. Se vedlagt brev for tid og sted. Fase 4 Krybbeværksted: Eleverne medbringer en æske (stor eller lille, f.eks. en skotøjsæske), som de udformer som en krybbe med figurer fra en eller flere af de bibelske fødselsberetninger. Power point med billedinspiration kan downloades fra skoletjenestens hjemmeside. Elever, der bliver tidligt færdigt med krybben, kan udsmykke æskens låg som en julestue med juletræ og gaver. Æskens yderside males eller beklædes som en gaveæske (se opgaver). Tal evt. med den lokale præst om en udstilling af krybberne eller lav en udstilling på skolen. 5

6 Gavelogik Nu har jeg tjent dig i så mange år og aldrig overtrådt et eneste af dine bud; men mig har du ikke givet så meget som et kid, så jeg kunne feste med mine venner. (Lukasevangeliet 15,1ff.) Sådan siger den forurettede storebror til sin far i lignelsen om den fortabte søn, da faren slagter fedekalven og holder fest for den hjemvendte lillebror, der har ødslet sin forskudsarv bort i et udsvævende liv. Til det svarer faren: Mit barn, du er altid hos mig, og alt mit er dit. Men nu burde vi feste og være glade, for din bror her var død, men er blevet levende igen, han var fortabt, men er blevet fundet. (Lukasevangeliet 15, 11-32) Denne lille passage viser to helt centrale træk ved gaven og gavegivningens væsen: Gaver er styret af en bestemt gavelogik og af menneskets forventninger om fortjent retfærdighed og lighed. Omvendt viser lignelsen også, at kærligheden forstået som gave fra Gud til menneske er ufortjent, uretfærdig, umålbar og karakteriseret ved overflod. Gaveudvekslingens funktion Gaver skaber et socialt bånd mellem giver og modtager og kan både udveksles på et personligt og et kulturelt plan. I visse kulturer har gaveudveksling sikret fredelige forbindelser mellem grupper. Gaveudveksling står i modsætning til markedets udveksling af varer, hvor penge som regel er mellemleddet, og hvor parterne som regel er socialt uafhængige af hinanden. I såkaldt primitive kulturer kan gaven betragtes som et totalt fænomen med juridisk, religiøs og økonomisk betydning. Gaver udveksles i alle kulturer Gaver gives i alle kulturer, og i alle kulturer handler gaver om social udveksling: Gaver er betydningsladede ting eller handlinger, der indstifter eller opretholder en relation mellem kulturer eller enkeltpersoner. Gaver er forbundet med uskrevne regler: Pligten til at give, modtage og gengælde. Brydes disse regler, har det ofte konsekvenser. Gaver er også forbundet med ære: Gennem gaver udtrykker man anerkendelse og ære. Samtidig har det at give generelt højere status end det at modtage. Derfor er der et konstant behov for at bytte plads via gengældelse af gaven. Denne gavelogik gælder på tværs af kulturer, og vi kender den alle fra hverdagen, hvor det at give en omgang bør gengældes med en ny omgang straks eller senere. Her kan man ikke betale sig ud af situationen. Tidspunktet for gengældelse af en gave er også vigtigt. Gengælder man for hurtigt, kan det virke stødende eller skuffende for modparten, idet 6

7 man da ikke synes at tage fuldt imod sin egen gave og glædes over den og dermed også over giveren, der altid også giver noget af sig selv. Ærens anliggende i gaveudvekslingen kendes i særdeleshed også fra statsmænds gaveudvekslinger: Skotterne tog det f.eks. ilde op, da den amerikanske præsident Obama gav Gordon Brown en boks med dvd er (bl.a. Star wars-filmene og The Wizard of Oz), efter at han selv havde modtaget et signeret eksemplar af en bog af Winston Churchill og en fyldepen lavet af træ fra det sidste slaveskib. Obamas gave til Brown var i skotternes øjne ikke en statsmand værdig. Fødselsdagsgaver, værtindegaver & hverdagsgaver På hverdagsligt plan kan f.eks. ulige fødselsdagsgaver også skabe gensidig forlegenhed, men det kan være lige så upassende og pinligt at give en for stor gave, som det er at komme med en lidt for billig eller lille gave. Vurderingen sker enten personligt af modtageren eller ud fra det gavekodeks og den gavelogik (herunder størrelse, tema, pris), der gælder for en særlig gruppe. Det er en kunst at give en passende og original gave. Gaver er vigtige, fordi de ting eller handlinger, der gives, bærer giveren og dennes historie med sig: Giveren kan aldrig helt komme af med sin gave, modtageren kan aldrig glemme giveren, og gengaven kan aldrig helt gå lige op med gaven. Når man inviteres til middag eller fest, medbringer de fleste en værtindegave. Ofte er det chokolade, vin eller blomster, og værtindegaven gives som regel med ordene det er bare en symbolsk lille ting. Det symbolske er, at gaven ikke er prangende og dyr, men holder sig inden for et snævert repertoire for netop denne slags gaver, der fungerer som en takkegestus i forhold til invitationen. Hvis man har glemt en værtindegave, kan det sætte den inviterede i en pinlig og forlegen situation, fordi der ligger en uskreven regel om at gengælde en gave (invitationen) med en modgave (en takkegave som tak for invitationen). Mellem børn og forældre hersker en særlig intens gaveudveksling: I perioder er børn meget optaget af gaveudveksling med de nære relationer. Mange forældre oplever, at deres 3-5-årige børn pakker et uendeligt antal tegninger, legesager og småting fra hjemmet ind som gaver, der med stor glæde og forventning overrækkes far eller mor. Her er gavens symbolske karakter og betydningen af kærlighed ikke til at tage fejl af, ligesom barnets skuffelses straks meldes ud, hvis far eller mor ikke med begejstring tager imod den indpakkede køkkenelastik. Mange forældre modtager deres livs bedste gaver i form af skæve bordskånere og hullede grydelapper. 7

8 Uønskede gaver At selv de mest ubetydelige gaver har stor betydning opleves for eksempel, hvis man får en gave af et menneske, man ikke kender eller ikke kan lide. I disse tilfælde kan det være svært at tage imod gaven. Situationen kan føles grænseoverskridende og give anledning til ubehag. Hvis man til gengæld får en gave, man ikke bryder sig om, afhænger ens følelse og reaktion som regel af forholdet til giveren: Meget uønsket nips, mange krukker og vaser modtages med glæde, fordi forholdet mellem giver og modtager er kærligt og utvetydigt. I Danmark får man næsten altid et byttemærke på sine gaver, og ofte vil giveren med det samme understrege, at gaven kan byttes. Der er altså tale om en gavekultur, hvor man forsøger at sikre sig mod forkerte gaver. Byttemærket kan dog ikke skjule gavens symbolske karakter, da det stadig er lidt en skuffelse for begge parter, hvis gaven ikke passer. Afviste gaver Hvad sker der i den gaveudveksling, hvor modtageren ikke vil tage imod gaven? Når en gave afslås, opfattes dette afslag ofte af giveren som en større eller mindre grad af mangel på accept og altså som en afvisning af giveren selv: Giveren taber ansigt. Men igen vil konsekvensen af bruddet på gavelogikken afhænge af forholdet mellem giver og modtager: Hvor meget er der på spil? Er relationen uklar følelsesmæssigt, arbejdsmæssigt eller på anden vis? Afviste gaver er ikke kun et tema i gaveudvekslingen mennesker imellem, men optræder også i de bibelske fortællingers beskrivelser af gaveudvekslinger mellem Gud og menneske. I en af Bibelens første fortællinger slår Kain sin broder Abel ihjel i raseri og jalousi over, at Gud tager imod Abels offergave, men ikke Kains. Handlingen er en reaktion på Kains oplevelse af Guds manglende accept og kærlighed samt misundelse på broderen, der fik det hele (1. Mosebog 4,3-9). En gave kan altså altid enten modtages eller afslås. Fortællingen om Kain og Abel viser, at det har konsekvenser at afvise en gave. 8

9 Livet som gave I bred forstand er livet ud fra en bibelsk-kristen opfattelse en gave fra Gud. Derfor betragtes børn, kvæg, rigdom, talenter, ja alt, hvad der behøves til livets opretholdelse, som gaver. Fordi livet er en gave, har man ikke ret til det. Alligevel er det også det bibelske menneskes erfaring, at det kan fortjene livet og endda det gode liv. Modgang kan derfor opleves som uretfærdigt og uretmæssigt. Jobs bog er et godt eksempel på denne erfaring. Tanken om, at Job har fortjent et rigt liv, som det gode menneske han er, er netop baggrunden for Jobs opgør med Gud: Hvorfor skal det gå mig så skidt, når jeg nu lever som en retfærdig mand? Jobs bog ender dog med at sprænge tanken om, at et menneske kan fortjene livet. Gud giver Job ret i, at han har lidt uretmæssigt. Job har derimod ikke ret, når han derfor kalder Gud for uretfærdig. For man kan ikke, som Job tror, fortjene det gode liv, men blot modtage det liv man har fået af den Gud, som skaber og opretholder det. Far ikke vild mine brødre! Alle gode og fuldkomne gaver kommer ned fra oven, fra lysenes fader, hos hvem der ikke findes forandring eller skiftende skygge. (Jakobs Brev 1,17) Og hvad har du, som du ikke har fået givet? Og når du har fået det, hvorfor er du da stolt, som om du ikke havde fået det givet? (Paulus 1 brev til korintherne 4,7) Taknemmelighed over for livet kan i Det Gamle Testamente komme tii udtryk i offergaven. Offergaven kan være forbundet med fester og kultpraksis og er udtryk for menneskets tak for en god høst, et nyfødt barn, regn eller sol, glæden selve livet. Praksis med offergaver afspejler dette, at livet i bred forstand opfattes som en gave. Forholdet: Jeg giver, for at du skal give rammer ikke offergavens karakter. Forholdet er her snarere det omvendte: Jeg giver, fordi du allerede har givet. Offergaven kan have form af en afgrøde eller et dyr og har altså materiel form (Se f.eks. historien om Kaín og Abel, hvor der ofres hhv. korn og fedtstykker fra et dyr). En række stemmer, først og fremmest de såkaldte gammeltestamentlige profeter, vender sig dog mod praksissen med offergaver. I stedet for offergaver betoner de sindelag og social ret- 9

10 færdighed. Denne kritik videreføres i Det Nye Testamente, hvor det åndelige offer fremhæves på bekostning af det materielle offer (Paulus brev til Romerne 12,1-2). Kritikken af det materielle offer hænger sammen med tanken om, at Gud i Jesu fødsel, liv og død giver sig selv som den endegyldige offergave, der ikke skal efterlignes eller gentages. Guds selvhengivelse betyder, at menneskets taknemmelighed og glæde over at opleve livet som en gave skal komme til udtryk i indbyrdes omsorg og kærlighed. Paulus - om tilgivelse, kærlighed og tak Men nu skal også I aflægge det alt sammen: vrede, hidsighed, ondskab, spot og skamløs snak i jeres mund. Lyv ikke for hinanden, for I har aflagt det gamle menneske med dets gerninger og iført jer det nye, som fornyes i sin skabers billede til at have erkendelse. Her kommer det ikke an på at være græker og jøde, omskåret og uomskåret, barbar, skyte, træl, fri, men Kristus er alt og i alle. Ifør jer da, som Guds udvalgte, hellige og elskede, inderlig barmhjertighed, godhed, ydmyghed, mildhed, tålmodighed. Bær over med hinanden og tilgiv hinanden, hvis den ene har noget at bebrejde den anden. Som Herren tilgav jer, skal I også gøre. Men over alt dette skal I iføre jer kærligheden, som er fuldkommenhedens bånd. Kristi fred skal råde i jeres hjerter; til den blev I jo kaldet som lemmer på ét legeme. Og vær taknemlige. Lad Kristi ord bo i rigt mål hos jer. Undervis og forman med al visdom hinanden med salmer, hymner og åndelige sange, syng med tak i jeres hjerte til Gud. Hvad I end gør i ord eller gerning, gør det alt sammen i Herren Jesu navn, og sig Gud Fader tak ved ham! (Paulus brev til Kolossenserne. 3, 8-17) 10

11 Julegaver At udveksle gaver i forbindelse med jul er en gammel skik, som kan føres tilbage til bl.a. Romerrigets fejring af solguden Sol Invictus, der indførtes som officel fest i 274 e. Kr. Da man i midten af 300-tallet begyndte at fejre Jesu fødsel, relateredes gaverne nu til Jesu fødselsdag. I Danmark er der tradition for at åbne gaver den 24. december. I det katolske Sydeuropa er forestillingen i dag stadig, at Jesus selv kommer med gaver i form af slik eller kage til børnene på sin fødselsdag. Julegavegivningen forbindes også med de gaver, De vise mænd giver Jesusbarnet. I Spanien hører julegaverne således sammen med deres besøg i stalden i Betlehem, og derfor udveksler man her først gaver Helligtrekongersdag den 6. januar. Julegaven ligger dermed i forlængelse af de gaver De vise mænd kom med, ligesom den er en ihukommelse af den egentlige julegave: Jesusbarnet. Spørger man mere kritisk, om julens gaveregn og overflod har noget med Jesus og kristendom at gøre, er svaret ja! Gaveregnen kan fortolkes som et svar på Guds egen ødselhed, som den kommer til udtryk i barnet i krybben. Når der udveksles gaver til jul, kan det således tolkes dels indenfor en kristen ramme som en ihukommelse af Jesu fødsel og dels som en verdslig måde at vedligeholde relationer mennesker imellem. Julegaver i andre lande Holland: Her får børnene gaver den 6. december, dagen efter Sinterklaas navnedag den 5. december, hvor der er tradition for at stille sko fyldt med hø og gulerødder til Sinterklaas hest frem. USA, England, Australien: Gaveudvekslingen foregår i de engelsktalende lande juledag den 25. december. Der er tradition for, at børnene hænger en sok ved kaminen eller fodenden af sengen. Julemorgen finder de gaver i sokken, og senere på dagen er der flere gaver under juletræet. Nogle fortæller deres børn, at det er Santa Claus, der kommer med gaverne. Rusland: Julen fejres her den 6. januar, da russerne bruger den julianske kalender, der er 13 dage bagefter den gregorianske, der benyttes i Danmark. I Rusland er det ikke julemanden, der kommer med gaver, men derimod en bondekone ved navn Babuska. Legenden fortæller, at hun gav huslys og mad til De tre vise mænd på vej til Betlehem. Babuska rejste efter de vise mænd, og havde taget gaver med til Jesusbarnet, men endte med at dele gaverne ud til de børn, hun mødte på sin vej. 11

12 Hvad er en salme? Jeg holder meget af røgelsen i de romersk-katolske og ortodokse kirker, men jeg savner det ikke herhjemme, for salmerne er den lutherske kirkes røgelse, der som et vellydende takoffer stiger fra menigheden op til Gud. Søren Ulrik Thomsen Den kristne gudstjeneste er ikke kendetegnet ved offergaver. Menneskets taknemmelighed og glæde over at opleve livet som Undervis og forman med al visdom hinanden med salmer, hymner og åndelige sange, syng med tak i jeres hjerte til Gud. (Paulus Brev til Kolossenserne 3,16) en gave er siden urkirkens tid derimod kommet til udtryk i menighedens salmesang. Salmesangen var et af den urkirkelige gudstjenestes faste elementer. Den har sit forbillede i de endnu ældre gammeltestamentlige Davidsalmer, som blev brugt under festerne og i forbindelse med de daglige ritualer i templet i Jerusalem. Jesus sang ifølge Det Nye Testamente også selv davidsalmer sammen med sine disciple ved sit sidste måltid, inden han blev taget til fange og korsfæstet. I den oldkirkelige gudstjeneste havde menighedssangen fortsat en central placering, men efterhånden blev sangen overtaget af professionelle sangere, så der fremkom et skarpt skel mellem Lider nogen blandt jer ondt, skal han bede; er nogen glad, skal han synge lovsange. (Jakobs Brev 5,13) Tal til hinanden med salmer, hymner og åndelige sange, syng og spil af hjertet for Herren. (Paulus Brev til Efeserne 5,19) korets sang og den folkelige kirkesang. Sidstnævnte således ofte begrænset til at synge med på omkvæd. Med reformationen i 1520 erne fik fællessangen en ny og selvstændig status som menighedssang på modersmålet ved kirkens gudstjeneste. Nu kunne de, der kom i kirke, deltage aktivt i lovprisningen og takken til Gud. Salmesangen har siden reformationen været det helt afgørende element i den danske gudstjeneste. Man siger derfor, at gudstjenesten i Danmark er en salmegudstjeneste. I det følgende skal vi se på 4 udvalgte salmer, der tematiserer: 1) opfattelsen af livet som gave 2) Kristus som en gave fra Gud, 3) julen som en fejring af Jesu fødsel, 4) fortællingen om De vise mænd. 12

13 Vi pløjed og vi så de, DDS 730 Jakob Knudsen, 1891 Om salmen Vi pløjed og vi så de er i den foreliggende form en fri gendigtning af en engelsk høstsalme, som Jakob Knudsen hørte i en landsbykirke i England til en høstgudstjeneste. Under sit arbejde med salmen undersøgte Jakob Knudsen, hvor salmen stammede fra, og kunne til sin forbavselse konstatere, at den oprindeligt kom fra Tyskland. Salmen var således blevet oversat til engelsk i 1862 af Jane M. Campbell, men var oprindelig skrevet af Matthias Claudius i 1782, hvor den indgik som Das Bauernlied ( Bondesangen ) i fortællingen Paul Erdmanns Fest. Bondesangen var oprindelig en vise, der handlede om bonden, foråret og såtiden, men blev med tiden til en regulær høstsalme. Jakob Knudsen drejede salmen yderligere i denne retning ved at ændre den engelske tekst fra nutid til datid. Herved bliver We plough the fields, and scatter (DA.: Vi pløjer marken og sår den) til Vi pløjed og vi så de og tidsmæssigt flyttes fokus fra forår/såning til efterår/høst. Jakob Knudsens udgave af salmen så lyset første gang i Højskolebladet 1891, men blev først optaget i Den Danske Salmebog (DDS) i Salmen bruges i dag ofte i Folkekirken i forbindelse med efterårets høstgudstjenester. Salmens tema Salmens udgangspunkt er taknemmelighed over den vel overståede høst, hvorfra der ses tilbage på markarbejdets begyndelse. I et bredere perspektiv udtrykker salmen imidlertid taknemmelighed for livets opretholdelse generelt forstået som en (kærligheds)gave fra Gud. ALLE gode gaver kommer oven ned, som det siges i omkvædet. Det betyder, at alt liv, kommer fra Gud. Ordlyden stammer fra en passage fra Jakobs Brev i Det Nye Testamente, hvor det 13

14 hedder, at alle gode gaver kommer ned fra oven. Ordlyden afspejler den generelle forståelse af livet og dets opretholdelse som en gave. Vers 1: Salmen indledes med den erfaring, at situationen er ude af bondens hænder, når han først har pløjet og sået. Herefter er det op til naturens luner, hvordan høsten bliver, og det eneste, bonden kan gøre, er at bede Gud om hjælp og have tillid til, at han holder hånden over afgrøderne. Ordforklaringer: sæd: korn, vår: forår. Vers 2: Salmens andet vers lægger sig op ad flere passager fra Det Nye Testamente, bl.a. bjergprædikenens tekst om himlens fugle og markens liljer, det såkaldte ubekymrethedens evangelium : Vær ikke bekymrede for jeres liv, hvordan I får noget at spise og drikke, eller for, hvordan I får tøj på kroppen. Er livet ikke mere end maden, og legemet mere end klæderne? Se himlens fugle; de sår ikke og høster ikke og samler ikke i lade, og jeres himmelske fader giver dem føden. Er I ikke langt mere værd end de? Hvem af jer kan lægge en dag til sit liv ved at bekymre sig? Og hvorfor bekymrer I jer for klæder? Læg mærke til, hvordan markens liljer gror; de arbejder ikke og spinder ikke. Men jeg siger jer: End ikke Salomo i al sin pragt var klædt som en af dem. Klæder Gud således markens græs, som står i dag og i morgen kastes i ovnen, hvor meget snarere så ikke jer, I lidettroende? (Mattæusevangeliet 6, 24-30) Det daglige brød Hvad der skal forstås ved det daglige brød, det brød, der også bedes om i bønnen Fadervor, skriver Martin Luther i sin lille katekismus: Alt, hvad der behøves til livets ophold og trivsel, for eksempel mad, drikke, klæder, sko, hus, hjem, marker, kvæg, penge, ejendom, from ægtefælle, fromme børn, fromme medhjælpere, from og retsindig øvrighed, god regering, godt vejrlig, fred, sundhed, tugt og ære, gode venner, trofaste naboer og alt, hvad her nævnes kan. Håbet til en god høst lever i disse linjer. De peger på, at mennesket roligt kan tage ved lære af himlens fugle og have tillid til den Gud, der ikke bare har skabt himlen og hersker over naturens kræfter, men også bekymrer sig om ravnens nød. Ordforklaring: hvi: hvorfor. 14

15 Vers 3: Nu er høsten i hus og strofe tre er en lovprisning til Gud, som en mild og gavmild fader. Påkaldelsen af Gud som fader korresponderer med beskrivelsen af mennesket som småbørn i vers 2. Salmens overordnede billede på forholdet mellem Gud og mennesket er således gudsforholdet som et barneforhold. Dette understreges ved beskrivelsen af menneskets begrænsning over for Guds almagt: Ligesom et barn ikke kan andet end at modtage forældrenes kærlighed i tillid og tro, kan mennesket blot modtage Guds gaver og give det stakkels hjerte. Hengivelsen af hjertet er udtryk for menneskets tillid og tak. Ordforklaring: hæs: korn-, hø-, halmstak, der er opstillet under åben himmel. Forslag til samtale om salmen 1. Hvorfor synges salmen til høstgudstjeneste? 2. Er det rigtigt, at alle gode gaver kommer oven ned? Vokser ting ikke op? 3. Hvad mener Jakob Knudsen egentlig med udtrykket alle gode gaver? Hvad er gode gaver for dig? 15

16 16

17 Nu vil vi os forsamle, DDS 93 Hans Adolph Brorson, 1737 Om salmen Denne salme tog med sine oprindelige ni vers kraftigt afstand fra de såkaldte julelegestuer. Julelegestuerne var bøndernes æde-, danse- og drukgilder, som afholdtes hver anden eller tredje dag i hele juletiden, dvs. i tiden fra juledagene til Helligtrekongers dag, nogle steder endda helt til fastelavn. Julestuerne afstedkom slagsmål og brand, og ofte måtte myndighederne skride ind mod løjerne. I 1735 blev de helt forbudt, idet de dog trivedes i samfundet til langt op i 1800-tallet. I dag kan salmens besindelse på julens indhold måske opleves at være aktuel i forhold til den forbrugsfikserede jul. Salmen blev i den foreliggende form optaget i forskellige salmebøger fra midten af 1800-tallet, hvorfra den blev optaget i DDS. Salmens tema Salmen var i dens lange form en formaning til at besinde sig på julens egentlige indhold noget man i dens foreliggende form med to vers stadig kan fornemme med henvisningen til Jesus som den, der er julegaven og at det er i ham, de syngende vil have deres juletidsfordriv og IKKE i julestuerne. Vers 1: Opfordringen til at forsamles i Jesu Kristi navn peger på, at Jesu fødsel er julens egentlige indhold. Det er Jesus, der er julegaven det vil sige julens omdrejningspunkt. Ved at fremhæve Jesus som julegaven kæder salmen julegavetraditionen sammen med julen, Jesu fødselsdag. Ordforklaring: lyst og liv fornøjelse og oplivelse / vi og også vi. 17

18 Vers 2: Gentager besindelsen på julens centrale indhold med opfordringen til at omringe krybben måske i form af en opstillet julekrybbe? og med hjertet takke for julens budskab. Bemærk at hjertet er stedet for tak, og at taknemmeligheden kommer til udtryk i salmesangen. Ordforklaring: fulde agt hele hensigt / giv os ret kan betyde: lad os for alvor, helt og fuldt ud; men er her snarere brugt i betydningen: på ordentlig vis, på passende måde/ i sinde den tanke / med samlet magt med fælles forsæt. Forslag til samtale om salmen 1. Hvornår synges salmen? 2. Hvorfor fejrer man jul? 3. Hvorfor giver man gaver juleaften? Krybbetraditionen En af rødderne til traditionen med at opstille julekrybber er Frans af Assisis julefejring i Greccio i Italien i Der findes ældre tegninger og malerier, der viser, at denne begivenhed alligevel ikke var første gang, man så en julekrybbe. Men Frans' krybbespil i Greccio gjorde et særligt indtryk blandt andet ved brugen af levende dyr. Derefter fulgte en tilsyneladende kontinuerlig videreudvikling og -udbredelse af julekrybben. Men denne blev for protestanternes vedkommende afbrudt ved reformationen. Julekrybben blev herefter et rent katolsk fænomen og blev ikke fuldt accepteret eller velkendt i ikkekatolske lande før hen i 1900-tallet 18

19 19

20 Julen har englelyd, DDS 118 N.F. S. Grundtvig, 1837 og 1851 B.S. Ingeman, 1854 Om salmen Salmen er Grundtvigs fortolkning af en latinsk-dansk salme fra katolsk tid. Ingemann har rettet lidt i Grundtvigs tekst, hvorefter salmen blev optaget i de officielle salmebøger. Salmens Tema Salmen er koncentreret om et enkelt vers i Lukasevangeliets barndomsfortælling: Englens budskab (englelyd) til hyrderne om Jesu fødsel ifølge traditionen de første ord, hvormed det kristne evangelium blev forkyndt i verden: Ære være Gud i det højeste og på jorden! Fred til mennesker med Guds velbehag! (Lukasevangeliet 2,14). Julen har altså englelyd Englelyd forstået som den takkesang som englene sang og som salmen opfordrer den julefejrende menneskehed til at istemme. Salmen kan tolkes som en tak for den gave til menneskene, Kristus her er forstået som. Vers. 1: Salmen opfordrer til at synge med på englens ære være Gud. Med hjerte og med tunge betyder, at hele mennesket skal synge. Bemærk igen, at hjertet er stedet for taknemmelighed. Ordforklaring: forlader har tillid til / thi derfor / julebud budskab. Vers 2: Jesu komme betyder, at han nu vender menneskets sorger til glæde. Dette kulminerer i hans død og opstandelse. Jesu død og opstandelse beskrives med et naturbillede, solen. Den opstigende sol har siden oldkirken været anvendt Sol Invictus Det har også betydning for billedet af Kristus som solen, at der i Romerriget i 273 indførtes en fest for den orientalske solgud Sol Invictus. Da man i midten af 300- tallet begyndte at fejre Jesu fødsel, lanceredes Kristus som den sande sol, der skulle fortrænge Sol Invictus. 20

21 som et billede på Kristus: ligesom Kristus overvandt døden og mørket og stod op fra de døde således står solen også op hver morgen, bryder mørkets magt, og kaster sit livgivende lys ind over verden. Ordforklaring: hid hertil /genløde poetisk flertalsform af genlød / der fór udbredtes. så vide så vidt omkring / kvide sorg, bekymring. Vers 3: Sammenfatter julens betydning, som den er udfoldet i det forrige vers og opfordrer til at synge i kor med Guds engleskare som svar herpå. Bemærk igen sangen som udtryk for tak og svar på det kristne evangelium det gode budskab om Jesu fødselsdag. Ordforklaring: på børnevis lige som børn. Forslag til samtale om salmer 1. Hvornår synges salmen? 2. Hvordan lyder englelyd? Snak om julens lyde. 3. Hvordan kan man sige tak med en sang? 4. Hvorfor kan man få lyst til at synge af glæde og taknemmelighed? 5. Hvornår er det Jesu fødselsdag? 6. Hvordan fejres det? 21

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Mel.: Barn Jesus 1 Den første julenat på jord, da kongesønnen fødtes. En stjerne klar på himlen stor

Læs mere

10 vigtigste ting at vide om advent L -Xl

10 vigtigste ting at vide om advent L -Xl Adventskransens fire lys symboliserer de fire adventssøndage inden jul. Levende lys hører adventstiden til, fordi julen ifølge kristendommen handler om, at Jesus kom til jorden som verdens lys - at han

Læs mere

PRÆDIKEN JULEDAG 2018 VESTER AABY KL. 9 AASTRUP KL Tekster: Es. 9,1-6a; Hebr. 1,1-5; Luk. 2,1-14 Salmer: 99,100,123,114,112

PRÆDIKEN JULEDAG 2018 VESTER AABY KL. 9 AASTRUP KL Tekster: Es. 9,1-6a; Hebr. 1,1-5; Luk. 2,1-14 Salmer: 99,100,123,114,112 PRÆDIKEN JULEDAG 2018 VESTER AABY KL. 9 AASTRUP KL. 10.15 Tekster: Es. 9,1-6a; Hebr. 1,1-5; Luk. 2,1-14 Salmer: 99,100,123,114,112 Kom, Jesus, vær vor hyttegæst Hold selv i os din julefest, Da skal med

Læs mere

nu titte til hinanden

nu titte til hinanden nu titte til hinanden Taget fra Børnetekstrækken, Bog 10 Udvalgt salme Nu titte til hinanden. ( Syng med, Lohse nr. 79 el. DDS nr. 750). Tekst Se Udvalgt salme Mark 10,14b. Huskeord (Vælg et af følgende

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften 2014..docx. 27-12-2014. side 1. Prædiken til Juleaften 2014. Tekster. Luk. 2,1-14

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften 2014..docx. 27-12-2014. side 1. Prædiken til Juleaften 2014. Tekster. Luk. 2,1-14 side 1 Prædiken til Juleaften 2014. Tekster. Luk. 2,1-14 Og da englene havde forladt dem og var vendt tilbage til himlen, sagde hyrderne til hinanden:»lad os gå ind til Betlehem og se det, som er sket,

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle!

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle! Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner. Forud for vielsen kan der kimes eller ringes efter stedets

Læs mere

Prædiken til juleaften, Luk 2,1-14. 2. tekstrække

Prædiken til juleaften, Luk 2,1-14. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 24. december 2015 kl. 16.30 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til juleaften, Luk 2,1-14. 2. tekstrække Salmer DDS 94: Det kimer nu til julefest DDS 104: Et barn er født i Betlehem

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften 2015. 25-12-2015. side 1. Prædiken til Juleaften 2015. Tekster. Luk. 2,1-14

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften 2015. 25-12-2015. side 1. Prædiken til Juleaften 2015. Tekster. Luk. 2,1-14 side 1 Prædiken til Juleaften 2015. Tekster. Luk. 2,1-14 For af den nåde er I frelst ved tro. Og det skyldes ikke jer selv, gaven er Guds. De ord kan sættes som overskrift over julen. Gaven er Guds. Julen

Læs mere

Prædiken til Helligtrekongers søndag, Joh 8,12-20. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 5. januar 2014 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til Helligtrekongers søndag, Joh 8,12-20. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 5. januar 2014 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 5. januar 2014 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til Helligtrekongers søndag, Joh 8,12-20. 2. tekstrække Salmer DDS 136: Dejlig er den himmel blå DDS 391: Dit ord, o Gud,

Læs mere

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn.

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn. Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn. (En del af ritualet - erklæring om, at parret ønsker Guds velsignelse, fadervor og velsignelse - autoriseres.

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn (En del af ritualet - erklæring om, at parret ønsker Guds velsignelse, fadervor og velsignelse - autoriseres.

Læs mere

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn.

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. (En del af ritualet - tilspørgsel, forkyndelse, fadervor og velsignelse - autoriseres. Den øvrige del af ritualet er vejledende.) Præludium Salme Hilsen

Læs mere

Indhold. -Juletræet med sin pynt. -Julemanden. -Nisser. -Sankta Lucia. -Hellige tre konger. -Højt fra træets grønne top. -Jul i gamle dage.

Indhold. -Juletræet med sin pynt. -Julemanden. -Nisser. -Sankta Lucia. -Hellige tre konger. -Højt fra træets grønne top. -Jul i gamle dage. Jul i Danmark Indhold -Juletræet med sin pynt -Julemanden -Nisser -Sankta Lucia -Hellige tre konger -Højt fra træets grønne top -Jul i gamle dage -Sne -Romerriget -Lidt af hvert om julen -Slutning 2 Juletræet

Læs mere

Ritualer i Foursquare Kirke København. Efterår 2016

Ritualer i Foursquare Kirke København. Efterår 2016 Ritualer i Foursquare Kirke København Efterår 2016 1 af 5 Beskrivelse af vielsesritual 3 Indledning 3 Overgivelsen af brud 3 Ægteskabsløfter 3 Velsignelse 4 Bøn 4 Præsentation af ægtepar 4 Beskrivelse

Læs mere

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle Juleaften, domkirken 16.30 : 94 Det kimer nu, 119 Julen har bragt, 104 Et barn er født, 120 Dejlig er jorden. 1.salme, Salutation og kollekt med korsvar, Koret: "Højlovet være han som kommer i Herrens

Læs mere

Prædiken til Juledag Bording 2014.docx Lindvig Enok Juul Osmundsen Side 1 27-12-2014. Prædiken til Juledag 2014 Tekst. Luk. 2,1-14.

Prædiken til Juledag Bording 2014.docx Lindvig Enok Juul Osmundsen Side 1 27-12-2014. Prædiken til Juledag 2014 Tekst. Luk. 2,1-14. Lindvig Enok Juul Osmundsen Side 1 27-12-2014 Prædiken til Juledag 2014 Tekst. Luk. 2,1-14. Besøg fra Gud. Det er julens budskab, og det er evangeliets påstand, eller proklamation. Julen forkynder os om

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv,

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv, 2.s.e.Helligtrekonger, den 14. januar 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10.- Tekster: 2.Mosebog 33,18-23; Johs. 2,1-11: Salmer: 403-434-22-447-315/319-475 P.H. Bartolin - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Dåbsritual. Ritualer dåb naver barnevelsignelse vielse - begravelse. tror du på Jesus Kristus som din Herre og frelser? Dåbskandidaten svarer Ja

Dåbsritual. Ritualer dåb naver barnevelsignelse vielse - begravelse. tror du på Jesus Kristus som din Herre og frelser? Dåbskandidaten svarer Ja Dåbsritual tror du på Jesus Kristus som din Herre og frelser? Dåbskandidaten svarer Ja På din egen bekendelse, om din tro på Jesus, døber vi dig til Kristus i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn Nadverritual

Læs mere

Prædiken til 1. søndag i advent, Matt 21, tekstrække. Urup Kirke Søndag d. 30. november 2014 kl Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 1. søndag i advent, Matt 21, tekstrække. Urup Kirke Søndag d. 30. november 2014 kl Steen Frøjk Søvndal. 1 Urup Kirke Søndag d. 30. november 2014 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 1. søndag i advent, Matt 21,1-9. 1. tekstrække Salmer DDS 74: Vær velkommen, Herrens år DDS 70: Du kom til vor runde

Læs mere

Juledag Intentionen i Lukasevangeliets fødselsberetning og i Johannesevangeliet er den samme: at pege på Kristus som verdens lys og frelser.

Juledag Intentionen i Lukasevangeliets fødselsberetning og i Johannesevangeliet er den samme: at pege på Kristus som verdens lys og frelser. Juledag 2013 Vi har hørt Johannes fødselsberetning. En helt anden historie end i går, hvor det var Lukas juleevangelium, der blev prædiket over i landets kirker. Er det overhovedet en fødselsberetning,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 2. søndag i Advent 2015 06-12-2015 side 1. Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 2. søndag i Advent 2015 06-12-2015 side 1. Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13. 06-12-2015 side 1 Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13. Der er mange oplevelser i livet, og jo ældre man bliver, jo mere har man været med til. Også som præst har jeg fået lov til

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen.

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 3. november 2013 Kirkedag: Allehelgensdag/A Tekst: Matt 5,1-12 Salmer: SK & LL: 402 * 566 * 571 * 787 * 569 Langt de fleste af os, vil der en dag blive

Læs mere

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015 Kl. 9.00 Kl. 10.00 Ravsted Kirke Burkal Kirke (kirkekaffe) Tema: Barmhjertighed Salmer: 745, 696; 692, 372 722, 494, 685; 614, 671 Evangelium: Luk. 16,19-31 Gudsfrygt belønnes, og ugudelighed får sin straf.

Læs mere

Almægtige Gud åbn vore hjerter, så vi kan åbne os for hinanden i kærlighed og få en glædelig jul. AMEN

Almægtige Gud åbn vore hjerter, så vi kan åbne os for hinanden i kærlighed og få en glædelig jul. AMEN Juleaften 2014, Hurup Lukas 2, 1-14 Almægtige Gud åbn vore hjerter, så vi kan åbne os for hinanden i kærlighed og få en glædelig jul. AMEN De fleste af os her i Hurup kirke i eftermiddag har glædet os

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Begyndelsen af evangeliet: Således elskede Gud verden, at han gav

Læs mere

Børnebiblen præsenterer. Jesu fødsel

Børnebiblen præsenterer. Jesu fødsel Børnebiblen præsenterer Jesu fødsel Skrevet af: Edward Hughes Illustreret af: M. Maillot Bearbejdet af: E. Frischbutter; Sarah S. Oversat af: Christian Lingua Produceret af: Bible for Children www.m1914.org

Læs mere

Prædiken Juleaften d. 24. december Metodistkirken i Odense. Thomas Risager, D.Min. Tekster: Lukas 2,1-20. Gennembrud

Prædiken Juleaften d. 24. december Metodistkirken i Odense. Thomas Risager, D.Min. Tekster: Lukas 2,1-20. Gennembrud 1 af 6 Prædiken Juleaften d. 24. december 2018. Metodistkirken i Odense. Thomas Risager, D.Min. Tekster: Lukas 2,1-20. Gennembrud Den danske sang er en ung blond pige synger vi fra Højskolesangbogen. Vores

Læs mere

Lignelsen om de betroede talenter

Lignelsen om de betroede talenter Lignelser Tema Nogle gange siger vi ikke direkte, hvad vi mener. Det kan være fordi, der er noget, der er svært at få sagt, eller noget, der er svært at forklare. I sådanne tilfælde kan man benytte sig

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Bededag 1. maj 2015. Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10

Bededag 1. maj 2015. Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Omvendelse Salmer: 496, 598, 313; 508, 512 Evangelium: Matt. 3,1-10 Store Bededag blev indført i 1686 for at slå mange forskellige bods- og bededage sammen til én dag. Meningen

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål sakset fra Kristeligt Dagblad.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål sakset fra Kristeligt Dagblad. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål sakset fra Kristeligt Dagblad. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud Dåb: DDS 448: Fyldt af

Læs mere

1.s.e.Helligtrekonger Luk 2, 41-52; Sl. 84; Rom. 12,1-5 Salmer: 356; 411; ; 403; 424

1.s.e.Helligtrekonger Luk 2, 41-52; Sl. 84; Rom. 12,1-5 Salmer: 356; 411; ; 403; 424 1.s.e.Helligtrekonger Luk 2, 41-52; Sl. 84; Rom. 12,1-5 Salmer: 356; 411;417-139; 403; 424 Lad os bede! Kære Herre, vi beder dig: Lad dit lys skinne på os i dag, så vi ser hvem vi er, hvor vi hører til,

Læs mere

Den første bliver meget nemt blot et skridt på vejen mod et mål.

Den første bliver meget nemt blot et skridt på vejen mod et mål. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 27. november 2016 Kirkedag: 1.s.i adv/a Tekst: Sl 24; Rom 13,11-14; Matt 21,1-9 Salmer: SK: 87 * 447 * 450 * 75 * 83 * 80,4 * 74 LL: 87 * 75 * 83 * 80,4

Læs mere

Tekster: Zak 9,9-10; Joh 12, Herren god 177 Kom, sandheds konge 438 Hellig, hellig, hellig Jesus er mit liv i live 59 Jesus os

Tekster: Zak 9,9-10; Joh 12, Herren god 177 Kom, sandheds konge 438 Hellig, hellig, hellig Jesus er mit liv i live 59 Jesus os Tekster: Zak 9,9-10; Joh 12,1-16 Salmer: 176 Se hvor nu 179 Herren god 177 Kom, sandheds konge 438 Hellig, hellig, hellig 200. 1 Jesus er mit liv i live 59 Jesus os I år kan man palmesøndag vælge mellem

Læs mere

Den guddommelige historie om den fortabte søn, den misundelige bror og den mærkelige far der ser igennem fingre med alt.

Den guddommelige historie om den fortabte søn, den misundelige bror og den mærkelige far der ser igennem fingre med alt. Den guddommelige historie om den fortabte søn, den misundelige bror og den mærkelige far der ser igennem fingre med alt. Prædiken til søndag 12. juni 2016 i Havdrup kirke Søndagen som også kaldes for den

Læs mere

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Birgitte Grøn 17.marts 2013 kl. 10 Mariæ bebudelses dag Luk. 1, 26-38 Salmer: 108-15- 42-71- 949

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Birgitte Grøn 17.marts 2013 kl. 10 Mariæ bebudelses dag Luk. 1, 26-38 Salmer: 108-15- 42-71- 949 Prædiken Frederiksborg Slotskirke Birgitte Grøn 17.marts 2013 kl. 10 Mariæ bebudelses dag Luk. 1, 26-38 Salmer: 108-15- 42-71- 949 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas: Da Elisabeth var

Læs mere

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste.

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. 1 16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. Tekster: Job 3,11-22. Ef. 3,13-21. Luk. 7,11-17. Hvorfor? Det ord kender vi alle alt for godt. Livet er fyldt med gåder og situationer, hvor vi står tilbage

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

En glædelig jul! En bibelhistorie om Jesus fødselsdag.

En glædelig jul! En bibelhistorie om Jesus fødselsdag. En glædelig jul! En bibelhistorie om Jesus fødselsdag. En glædelig jul! En bibelhistorie om Jesus fødselsdag! Forside billede: Babara Meinel Jacops Illustrationer: Fleur Celeste/ Farvelægning: Naomi Skrevet

Læs mere

Juleaften. 24.dec.2013. Malmhøj kl.10.30. Vium kirke kl.13.00. Hinge Kirke kl.14.30. Vinderslev Kirke kl.16.00

Juleaften. 24.dec.2013. Malmhøj kl.10.30. Vium kirke kl.13.00. Hinge Kirke kl.14.30. Vinderslev Kirke kl.16.00 Juleaften. 24.dec.2013. Malmhøj kl.10.30. Vium kirke kl.13.00. Hinge Kirke kl.14.30. Vinderslev Kirke kl.16.00 Salmer: 94-119- 120/ 104-121 Tekst: Luk 2,1-14 Og det skete i de dage, at der udgik en befaling

Læs mere

Kristi Fødsels Dag. 25.dec.2015. Hinge kirke kl.9.00 Nadver. Vinderslev kirke kl.10.30.

Kristi Fødsels Dag. 25.dec.2015. Hinge kirke kl.9.00 Nadver. Vinderslev kirke kl.10.30. Kristi Fødsels Dag. 25.dec.2015. Hinge kirke kl.9.00 Nadver. Vinderslev kirke kl.10.30. Salmer: Hinge kl.9.00: 749-117/ 98-102- 118 Vinderslev kl.10.30: 749-117- 94/ 98-102- 118 Dette hellige evangelium

Læs mere

Post: 1. Hvornår og hvor opstod den moderne julemand? A: Ca. år 1930 i USA. B: Ca. år 1880 i Tyskland. C: Ca. år 1910 i Grønland

Post: 1. Hvornår og hvor opstod den moderne julemand? A: Ca. år 1930 i USA. B: Ca. år 1880 i Tyskland. C: Ca. år 1910 i Grønland Post: 1 Hvornår og hvor opstod den moderne julemand? Ca. år 1930 i USA Ca. år 1880 i Tyskland Ca. år 1910 i Grønland Post: 2 Hvor ofte er der hvid jul i hele Danmark? Ca. hvert 7 år Ca. hvert 11 år Ca.

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste

Læs mere

forbindes med Ham og lære den vej, som leder til himmelen, fra Hans egen Hellige Ånd.

forbindes med Ham og lære den vej, som leder til himmelen, fra Hans egen Hellige Ånd. $'9(1786'20,1, En prædiken af Ragnar Boyesen Jeg Jesus, har sendt min engel for at vidne for jer om disse ting i menighederne; jeg er Davids rodskud og ætling, jeg er den strålende morgenstjerne. Og Ånden

Læs mere

Børnebiblen. præsenterer. Jesu fødsel

Børnebiblen. præsenterer. Jesu fødsel Børnebiblen præsenterer Jesu fødsel Skrevet af: Edward Hughes Illustreret af: M. Maillot Bearbejdet af: E. Frischbutter; Sarah S. Oversat af: Christian Lingua Produceret af: Bible for Children www.m1914.org

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2016 02-01-2016 side 1. Prædiken til Helligtrekonger søndag 2016. Tekst: Joh. 8,12-20.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2016 02-01-2016 side 1. Prædiken til Helligtrekonger søndag 2016. Tekst: Joh. 8,12-20. 02-01-2016 side 1 Prædiken til Helligtrekonger søndag 2016. Tekst: Joh. 8,12-20. På Helligtrekongers søndag kender vi alle historien om De tre vise mænd. Vi har set dem i julens krybbespil, og det at se

Læs mere

Prædiken m.v. fra Familie-høstgudstjenesten 18.s. efter trinitatis 2016

Prædiken m.v. fra Familie-høstgudstjenesten 18.s. efter trinitatis 2016 Prædiken m.v. fra Familie-høstgudstjenesten 18.s. efter trinitatis 2016 Klokkeringning intro prælud. m. procession Indgangsbøn Salme: 729: Nu falmer skoven Hilsen svar Indledning om høst Læsning: Gud sagde:»jorden

Læs mere

GUD BLEV MENNESKE KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET

GUD BLEV MENNESKE KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET GUD BLEV MENNESKE KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET TROENS PRAKSIS GUD ÅBENBARER SIG FOR OS Kristne tror, at den treenige Gud til alle tider giver sig til kende for mennesker, og at han helt og fuldt har vist

Læs mere

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r Fadervor B I b e l e n å b n e r b ø n n e n b e l e n å b n e r b ø n n e f o r j u n i o r e r f o r j u n i o r e r Bibelen Nu skal du læse i Bibelen. Har du selv en bibel, så kan du bruge den! Hvis

Læs mere

Juleevangeliet og de hellige tre konger

Juleevangeliet og de hellige tre konger Juleevangeliet og de hellige tre konger Matthæusevangeliet 1,18-2,22 og Lukasevangeliet 1,27-2,40 The Brick Testament og den danske bibeloversættelse Det her er historien om hvordan Jesus Kristus blev

Læs mere

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Mandag d. 2. marts 2015 Salme DDS nr. 373: Herre, jeg vil gerne tjene Jesus siger: Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Kære Jesus Kristus,

Læs mere

3. søndag i advent II. Sct. Pauls kirke 15. december 2013 kl. 10.00. Salmer: 77/82/76/78//86/439/89/353 Uddelingssalme: se ovenfor: 89

3. søndag i advent II. Sct. Pauls kirke 15. december 2013 kl. 10.00. Salmer: 77/82/76/78//86/439/89/353 Uddelingssalme: se ovenfor: 89 1 3. søndag i advent II. Sct. Pauls kirke 15. december 2013 kl. 10.00. Salmer: 77/82/76/78//86/439/89/353 Uddelingssalme: se ovenfor: 89 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen.

Læs mere

4.s.i adv.b Johs 3,25-36 Salmer: Den amerikanske forfatter og komiker Mark Twain har sagt følgende: Jeg har i livet haft

4.s.i adv.b Johs 3,25-36 Salmer: Den amerikanske forfatter og komiker Mark Twain har sagt følgende: Jeg har i livet haft 4.s.i adv.b. 2015 Johs 3,25-36 Salmer: 86-90-108 325-87-80 Den amerikanske forfatter og komiker Mark Twain har sagt følgende: Jeg har i livet haft tusinder af bekymringer, kun enkelte af dem er blevet

Læs mere

3. søndag efter påske

3. søndag efter påske 3. søndag efter påske Salmevalg 402: Den signede dag 318: Stiftet Guds søn har på jorden et åndeligt rige 379: Der er en vej som verden ikke kender 245: Opstandne Herre, du vil gå 752: Morgenstund har

Læs mere

Børnebiblen præsenterer. Historie 36 af Bible for Children, PO Box 3, Winnipeg, MB R3C 2G1 Canada

Børnebiblen præsenterer. Historie 36 af Bible for Children, PO Box 3, Winnipeg, MB R3C 2G1 Canada Børnebiblen præsenterer Jesu fødsel Skrevet af: Edward Hughes Oversat af: Christian Lingua Illustreret af: M. Maillot Bearbejdet af: E. Frischbutter; Sarah S. Historie 36 af 60 www.m1914.org Bible for

Læs mere

2. juledag Matt. 23, 34-39; Jer 1,17-19; ApG 6,8-14 og 7,54-60 Salmer: 129, 118, , 108, 114

2. juledag Matt. 23, 34-39; Jer 1,17-19; ApG 6,8-14 og 7,54-60 Salmer: 129, 118, , 108, 114 2. juledag Matt. 23, 34-39; Jer 1,17-19; ApG 6,8-14 og 7,54-60 Salmer: 129, 118, 122 130, 108, 114 Lad os bede! Herre, tak fordi din julefred er mere end god mad, slik og kager. Hold os fast til dig, også

Læs mere

Skærtorsdag. 2016. B. Johs 13,1-15. Salmer: 455-471-260 613-476-474 Der var engang en mand, som var rejst ud for at finde lykken. Han havde hørt, at

Skærtorsdag. 2016. B. Johs 13,1-15. Salmer: 455-471-260 613-476-474 Der var engang en mand, som var rejst ud for at finde lykken. Han havde hørt, at Skærtorsdag. 2016. B. Johs 13,1-15. Salmer: 455-471-260 613-476-474 Der var engang en mand, som var rejst ud for at finde lykken. Han havde hørt, at der i en by var et sted, hvor alle var lykkelige. Der

Læs mere

Kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab

Kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab Kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Der kan indledes med kimning eller ringning efter stedets skik. INDGANG (PRÆLUDIUM) INDGANGSSALME HILSEN

Læs mere

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik 16. søndag efter trinitatis I Høstgudstjeneste i Jægersborg med Juniorkoret Salmer: Syng for Gud, 729, vinter er nær, 15, 730, 752 4-5, velsignelsen, 730, sensommervisen. I dag fejrer vi høstgudstjeneste

Læs mere

Jul FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Jul FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

SAMTALE MED GUD KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET

SAMTALE MED GUD KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET SAMTALE MED GUD KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET TROENS PRAKSIS FADERVOR Den vigtigste kristne bøn er Fadervor. Det er en bøn, som Jesus lærte sine disciple. I den bøn bliver det tydeligt, at vi kan bede til

Læs mere

Prædiken til Alle Helgen Søndag

Prædiken til Alle Helgen Søndag Prædiken til Alle Helgen Søndag Salmer: Indgangssalme: DDS 732: Dybt hælder året i sin gang Salme mellem læsninger: DDS 571: Den store hvide flok vi se (mel.: Nebelong) Salme før prædikenen: DDS 573: Helgen

Læs mere

Vielse af to af samme køn

Vielse af to af samme køn Vielse af to af samme køn PRÆLUDIUM SALME HILSEN Præsten: Herren være med jer! Menigheden: Og med din ånd! eller: Og Herren være med dig! Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herre Jesu Kristi

Læs mere

Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992. Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner.

Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992. Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner. Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner. Forud for vielsen kan der kimes eller ringes efter stedets

Læs mere

Pinsedag 4. juni 2017

Pinsedag 4. juni 2017 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Gud i os Salmer: 290, 287, 286; 291, 474, 309 Evangelium: Joh. 14,22-31 "Herre, hvordan kan det være at du vil give dig til kende for os, men ikke for verden?" Ja, hvordan

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

Relation til Fælles Mål

Relation til Fælles Mål Fagårsplan 10/11 Fag: Kristendom Fagområde/ emne Periode Mål Eleverne skal: Det gamle testamente 33-40 Vi går dybere ned i der ligner? Det gamle testamente 43-48 Vi går dybere ned i der ligner? Lave rollespil

Læs mere

18.s.e.Trin. Søndag d.19.okt.2014. Vinderslev kirke kl.9. Vium kirke kl.10.30. Hinge kirke kl.14.00 (nadver)

18.s.e.Trin. Søndag d.19.okt.2014. Vinderslev kirke kl.9. Vium kirke kl.10.30. Hinge kirke kl.14.00 (nadver) 18.s.e.Trin. Søndag d.19.okt.2014. Vinderslev kirke kl.9. Vium kirke kl.10.30. Hinge kirke kl.14.00 (nadver) Salmer: Vinderslev kl.9: 31-47/ 368-610 Vium kl.10.30: 743-31- 47/ 368-477- 610 Hinge kl.14:

Læs mere

Uanset hvad, så har der været noget ved Jesus, som på en helt særlig måde får Levi til at følge kaldet og rejse sig og følge Jesus.

Uanset hvad, så har der været noget ved Jesus, som på en helt særlig måde får Levi til at følge kaldet og rejse sig og følge Jesus. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. september 2016 Kirkedag: 17.s.e.Trin/B Tekst: Sl 40,2-6; Jud 20-25; Mk 2,14-22 Salmer: SK: 4 * 51 * 492 * 52 LL: 4 * 51 * 62 * 492 * 511,6 * 52 Følg

Læs mere

Vær velkommen, du min fred, Dig ske tak i evighed! Drag, o Jesus, ind itl mig, Vejen selv du bane dig!

Vær velkommen, du min fred, Dig ske tak i evighed! Drag, o Jesus, ind itl mig, Vejen selv du bane dig! PRÆDIKEN MARIÆ BEBUDELSESDAG 25.MARTS 2012 VESTER AABY KL. 9 AASTRUP KL.10.15 KRARUP KL. 14 Tekster: Es.7,10-14; 1.Kor.21-31; Luk.1,46-55 Salmer: 10,441,71,73,117 Vær velkommen, du min fred, Dig ske tak

Læs mere

1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679

1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679 1 1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen! Det er forår og faste. Og 1.

Læs mere

Man kan kun se rigtigt, med hjertet!

Man kan kun se rigtigt, med hjertet! Man kan kun se rigtigt, med hjertet! Mark 2,1-12 Salmer: 3-31-423-667-439/412-587 Kollekt: Johansen, s. 155 Som vintergrene i afmagt rækker mod dagens rum, ber vi om glæde og lys fra Guds evangelium I

Læs mere

Impossibilium nihil obligatio

Impossibilium nihil obligatio Impossibilium nihil obligatio Advent Advent betyder bekendtgørelsen af at noget skal komme. Advent er med andre ord forberedelsestid, hvor man gør sig parat til det og den, der skal komme: Jesus og julen.

Læs mere

Julen 2016 i Holbøl kirke

Julen 2016 i Holbøl kirke Julen 2016 i Holbøl kirke Med fredslys fra 1. søndag i advent til helligtrekonger. 1 Advent er forventning og forberedelse til julen, hvor vi fejrer, at Jesus kom til verden. Adventskrans, julekrybbe,

Læs mere

GRUPPE 1: BØNNER GRUPPE 2: SALMER

GRUPPE 1: BØNNER GRUPPE 2: SALMER GRUPPE 1: BØNNER I Det Gamle Testamente står der i salme 139: Før ordet bliver til på min tunge, kender du det fuldt ud, Herre. Giver det mening at bede, hvis Gud allerede ved, hvad vi vil sige? En kvinde

Læs mere

FORLIGELSENS VEJ. Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26

FORLIGELSENS VEJ. Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26 Mat 5,20-26 s.1 Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26 FORLIGELSENS VEJ To slags vrede Vrede og forsoning er to store temaer i ethvert menneskes liv og i samfundet til

Læs mere

Hvem var Jesus? Lektion 8

Hvem var Jesus? Lektion 8 Lektion 8 Hvem var Jesus? Vi fortsætter med at se på de tilnavne og beskrivelser, der er af Jesus. I lektion 7 så vi, at han kaldes Messias eller Kristus, og at han kaldes Guds søn. Nu skal vi se på, hvad

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 16,19-31

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 16,19-31 1 1.søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 7. juni 2015 kl. 10.00. Koret Voices fra Sct. Pauli kyrka, Göteborg medvirker. Salmer: 745/434/685,v.4/614,v.1-5// 614,v.6-9/439/41/13. Åbningshilsen Hjertelig

Læs mere

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Tirsdag d. 1. marts 2016 Salme DDS nr. 373: Herre, jeg vil gerne tjene Jesus siger: Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Kære Jesus

Læs mere

det høje besøger os, kommer til os, og giver os, leder vore fødder ind på fredens vej.

det høje besøger os, kommer til os, og giver os, leder vore fødder ind på fredens vej. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 15. december 2013 Kirkedag: 3.s.i advent/b Tekst: Luk 1,67-80 Salmer: SK: 87 * 12 * 76 * 89 * 90,2 * 88 LL: 87 * 70 *78 * 123 (Luciagudstj) Vi kender sikkert

Læs mere

Juleaften 2009 Herlev Hospital

Juleaften 2009 Herlev Hospital Juleaften 2009 Herlev Hospital Kom, Jesus, vær vor hyttegæst, Hold selv i os din julefest. Amen. Julen har med stemning at gøre. Vi vil så gerne i julestemning. Vi ønsker brændende, at den skal indfinde

Læs mere

Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke:

Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke: 1 Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke: Af Svend Aage Nielsen. Forløb efter salmeblad: Præludium-indgangsbøn-94-kollektlæsning-104-- forløb på prædikestolen. Apostolsk velsignelse. Solo:

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække

Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 8. februar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække Salmer DDS 12: Min sjæl, du Herren love Dåb: DDS 448: Fyldt af glæde

Læs mere

Bruden ankommer med sin far/sit vidne til kirken som den sidste på det fastsatte tidspunkt for vielsens begyndelse.

Bruden ankommer med sin far/sit vidne til kirken som den sidste på det fastsatte tidspunkt for vielsens begyndelse. Vielsesritualet Brudgommen ankommer med sit vidne (forlover) til kirken ca. 25 minutter før vielsen. De sætter sig ind i kirkens kor på stolene i højre side, brudgommen nærmest alteret. Bruden ankommer

Læs mere

PRÆDIKEN 1. SIA 2. DECEMBER 2018 AASTRUP KL VESTER AABY KL. 14 Tekster: Sl. 24; Rom. 13,11-14; Matth. 21,1-9 Salmer: 74,87,84,78,108

PRÆDIKEN 1. SIA 2. DECEMBER 2018 AASTRUP KL VESTER AABY KL. 14 Tekster: Sl. 24; Rom. 13,11-14; Matth. 21,1-9 Salmer: 74,87,84,78,108 PRÆDIKEN 1. SIA 2. DECEMBER 2018 AASTRUP KL. 10.15 VESTER AABY KL. 14 Tekster: Sl. 24; Rom. 13,11-14; Matth. 21,1-9 Salmer: 74,87,84,78,108 Kom, du ærens konge, kom Hjertet er din ejendom Rens det, dan

Læs mere

Kejseren bruger soldater. Gud nøjes med engle

Kejseren bruger soldater. Gud nøjes med engle Kejseren bruger soldater. Gud nøjes med engle Prædiken til 1. juledag 2015 af præst Kristine S. Hestbech I juleevangeliet hører vi om kejserens befaling og om englens budskab. Kejserens befaling var ikke

Læs mere

1 s e H 3 K. 11.jan.2014. Hinge Kirke kl.9. Vinderslev Kirke kl.10.30. Vium Kirke kl.19.00 (Afskedsgudstjenester).

1 s e H 3 K. 11.jan.2014. Hinge Kirke kl.9. Vinderslev Kirke kl.10.30. Vium Kirke kl.19.00 (Afskedsgudstjenester). 1 s e H 3 K. 11.jan.2014. Hinge Kirke kl.9. Vinderslev Kirke kl.10.30. Vium Kirke kl.19.00 (Afskedsgudstjenester). Salmer: Hinge kl.9: 411-327/ 139-334 Vinderslev kl.10.30: 411-29- 327/ 139-101- 334 Vium

Læs mere

!!!!!!!! Om adventskransen. 1. december kl. 10.30-1. søndag i advent. 74, Vær velkommen

!!!!!!!! Om adventskransen. 1. december kl. 10.30-1. søndag i advent. 74, Vær velkommen 1. december kl. 10.30-1. søndag i advent 74, Vær velkommen 78, 1-5, Blomstre som en rosengård 85, Op, Zion, at oplukke Prædiken m.m. 87, Det første lys 439, 2 Nadververs: 83, 1-2, Glæd dig Zion 78, 6-7,

Læs mere

Bibelstudie: Kvinder i Bibelen

Bibelstudie: Kvinder i Bibelen Læs 1 Joh. 4,4 Maria Magdalene havde fået hjælp af Jesus, og nu levede hun med ham, som Herre i sit liv. Hvorfor bliver man nødt til at vælge mellem Jesus eller djævelen? Læs Matt 6,24 Hvad betyder det

Læs mere