PUBERTET FORLØB KLASSE

Transkript

1 PUBERTET FORLØB KLASSE

2 INDHOLD 1. INTRODUKTION Fælles Mål Øvelser Hvad er pubertet? Film Krop. Gruppearbejde Hvordan var det, da du var i puberteten? Interview Jeg er længere fremme i puberteten end alle andre. Cases Sandt eller falsk om puberteten. Quiz Det bedste ved puberteten. Gruppearbejde Kroppen på spil. Brætspil Litteratur om krop, køn og følelser til klasse Uge Sex 2016 Sex & Samfund, 2016 ISBN nr Kopiering og print af dette materiale eller dele deraf er kun tilladt efter reglerne i gældende lov om ophavsret eller inden for rammerne af en aftale med Copydan.. Indhold: Lone Smidt Ansvars- og ophavsretshavende redaktør: Marianne Lomholt Fotos: Lars Nybøll, Pernille Skanderup og Gyldendal Layout: Studio Rabies og Westring KBH Uge Sex - Pubertet klasse 2

3 1. INTRODUKTION D ette forløb handler om pubertet. Formålet med forløbet er, at eleverne udvikler deres viden om de fysiske og psykiske forandringer, der kan opleves i forbindelse med puberteten. Forløbet er udviklet som et grundforløb til Uge Sex. Sammen med temaforløbet Grænser og de øvrige grundforløb til Uge Sex på mellemtrinnet, afspejler materialet den faglige bredde i sundheds- og seksualundervisningen på klassetrin. De øvrige grundforløb er Et trygt rum i undervisningen, Venskab og forelskelse og Normer og idealer. Alle materialerne findes på Underviserportal.dk. Øvelserne i forløbet kan sammensættes til et længere læringsforløb, eller der kan udvælges en eller flere øvelser, der anvendes som selvstændige øvelser eller i kombination med øvelser fra de øvrige grund- og temaforløb til Uge Sex på mellemtrinnet. I begyndelsen af mellemtrinnet vil nogle af eleverne allerede have påbegyndt puberteten og kan selv mærke og se forskellene på deres krop. For andre er der endnu ikke synlige tegn på pubertet, og der går måske også nogle år, før de følger med udviklingen hos deres klassekammerater. Disse forskelle kan for nogle elever medføre stor usikkerhed og angst for at skille sig ud, eksempelvis fordi man er den første, der oplever forandringer, eller en af de få der endnu ikke er kommet i puberteten. Det kan derfor være rart at vide, at man ikke er den eneste, der går rundt og føler sig usikker og forvirret, og lige præcis dette tema kan derfor være vigtigt at tage op i sundheds- og seksualundervisningen. Det kan desuden være en væsentlig pointe at påbegynde undervisningen om pubertet, før eleverne for alvor kommer i puberteten, således at de kan forberedes på den udvikling, som ligger foran dem frem for at vente til de selv befinder sig midt i det. Øvelserne i dette materiale består af en bred vifte af øvelser om krop og pubertet, der kan bidrage til at styrke elevernes refleksion og handlemuligheder i forhold til egen pubertets- og identitetsudvikling, og udvikle elevernes forståelse af hvordan puberteten opleves og gennemleves forskelligt fra person til person. Om Sex & Samfund Sex & Samfund arbejder nationalt og internationalt med seksuel sundhed, trivsel, rettigheder, køn, krop og relationer for at styrke den enkeltes mulighed for at træffe frie og informerede valg og bekæmpe diskrimination. Læs mere om Sex & Samfund på Brug Migogminkrop.dk Migogminkrop.dk er et undervisningsmateriale på nettet, der er udviklet til brug i sundheds- og seksualundervisningen i klasse. Siden er velegnet både til elevernes individuelle arbejde foran computeren, arbejde i grupper med 2-3 elever omkring enkelte elementer og også til fælles brug i klassen, hvor materialet vises ved hjælp af projektor eller smartboard. På migogminkrop.dk findes blandt andet quizzer, læringsspil, undervisningsfilm og tekster, der kan supplere øvelser og opgaver i dette materiale. I øvelserne er det angivet, hvilket klassetrin de enkelte øvelser er udviklet til. Disse angivelser er vejledende. Det er op til den enkelte underviser at vurdere, hvorvidt øvelsen passer til ens konkrete klasse, eller der er behov for tilpasninger. Uge Sex - Pubertet klasse 3

4 Fag og tværfag Forløbet om pubertet kan benyttes som et selvstændigt læringsforløb med afsæt i Fælles Mål for Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. Forløbet eller udvalgte øvelser kan endvidere indgå i et tværfagligt forløb på tværs af sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab og en række af skolens øvrige fag og emner. I tilknytning til hver øvelse er der opstillet vejledende forslag til, hvilke fag og emner, det er relevant at lade den enkelte øvelse indgå i. I det afsluttende afsnit Litteratur om krop, køn og følelser findes inspiration til litteratur, der kan inddrages som en del af et danskfagligt arbejde. Fakta OM KROP OG PUBERTET Puberteten er: "tidsrummet mellem barndom og voksenliv, hvor kønsmodningen, evnen til formering udvikles, kendetegnet ved en række kønsspecifikke legemlige og psykiske forandringer." Piger kommer generelt lidt tidligere i puberteten end drenge, men der er store forskelle fra pige til pige og fra dreng til dreng. Pigers pubertet begynder med brystudvikling omkring års alderen, og varer til de er cirka 18 år. Drenges pubertet begynder med at testiklerne vokser, når de er omkring år, og varer til de er cirka 20 år. Puberteten sættes i gang ved produktion af hormoner i hjernen, der giver besked til æggestokke og testikler om at producere kønshormoner. I puberteten får pigerne bryster, kønslæberne vokser, og menstruation og ægløsning begynder, så pigen kan blive gravid. Piger begynder også at have dagligt udflåd fra skeden. I puberteten vokser drengenes penis og pung, de udvikler ansigtshår, stemmen går i overgang, de får dybere stemmer, og testiklerne begynder at danne sæd. Begge køn vokser i højden, og ens sved begynder at lugte, man får hår under armene og i skridtet. Hjernen udvikler sig også. KILDER Den Store Danske ( Sexlinien for Unge ( og "Når det er svært at være ung i Danmark", Center for Ungdomsforskning Uge Sex - Pubertet klasse 4

5 Fælles mål Forløbet om Pubertet til klasse tager udgangspunkt i følgende kompetence-, færdigheds- og vidensmål fra Fælles Mål for sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab: kompetenceområder kompetencemål færdigheds- og vidensområde færdigheds- og vidensmål Eleven kan vurdere betydningen af gode venskaber. Venskaber Eleven har viden om relationers betydning for sundhed og trivsel. Sundhed og trivsel Eleven kan fremme sundhed og trivsel på skolen. Personlige grænser Eleven kan respektere egne og andres personlige grænser. Eleven har viden om mobning og trivsel. Normer og idealer Eleven kan analysere, hvordan normer for køn og krop kan påvirke unge. Eleven har viden om normer for køn og krop. Køn, krop og seksualitet Eleven kan analysere mangfoldighed i krop, køn og seksualitet. Pubertet Eleven kan diskutere pubertetens betydning for identitet og relationer. Eleven har viden om fysiske og psykiske forandringer i puberteten. Seksualitet Eleven kan beskrive seksuel mangfoldighed. Eleven har viden om seksualitet. Uge Sex - Pubertet klasse 5

6 2. øvelser Uge Sex - Pubertet klasse 6

7 Hvad er pubertet? Film Målgruppe klasse LÆRINGSMÅL Eleverne kan gøre rede for fysiske og psykiske forandringer i forbindelse med puberteten. Eleverne kan samtale om, hvordan man håndterer de udfordringer, der kan opstå i forbindelse med puberteten. FAG/EMNER Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, dansk, biologi Færdigheds- og vidensområder Pubertet, seksualitet, normer og idealer, venskaber Tid og materialer Tid 45 minutter Materialer Filmen Hvad er pubertet? på Beskrivelse Underviseren fortæller eleverne, at de skal se en film, der handler om pubertet. Filmen findes på og varer knap 6 minutter. Den afspilles via internettet og vises på smartboard eller tablet. Herefter faciliterer underviseren en fælles dialog om filmen, hvor der blandt andet kan tages udgangspunkt i følgende spørgsmål: Hvad fortæller filmen om, hvornår man kommer i puberteten? Er der forskelle mellem drenge og piger i forhold til, hvornår puberteten begynder? Er det altid sådan, at piger kommer før i puberteten end drenge? Hvad sker der både for drenge og piger i puberteten? Hvad sker der med drenges kroppe i puberteten? Hvad sker der med pigers kroppe i puberteten? Hvilke problemer tror I, at man typisk oplever at have i forbindelse med puberteten (fysiske, følelsesmæssige, sociale)? Hvilke forventninger til det at komme i puberteten har I læst eller hørt om? Hvordan påvirker sådanne forventninger ens egne tanker om puberteten? Hvad kan man gøre, hvis man oplever udfordringer i forbindelse med puberteten? Hvorhenne kan man finde viden om puberteten, som kan hjælpe en til at håndtere eventuelle udfordringer? Hvem er gode at tale med om pubertet? Hvilke fordele og ulemper er der ved for eksempel at tale med venner, forældre, lærere eller andre? Tips til underviseren Øvelsen kan bruges i sammenhæng med elementer om pubertet på Migogminkrop.dk. Eleverne kan eksempelvis gennemføre quizzen om pubertet, arbejde med elementet Krop eller Læs om pubertet. I dialogen om hvem man kan tale med, kan underviseren henvise til Privatsnak.dk, som er Sex & Samfunds anonyme rådgivning til børn og unge. På kan børn på år stille spørgsmål om krop, pubertet, kærester, følelser eller forelskelse, og få svar på deres spørgsmål - både på chatten og telefonen. Begge dele er anonymt. Uge Sex - Pubertet klasse 7

8 Krop Gruppearbejde Målgruppe klasse. LÆRINGSMÅL Eleverne kan redegøre for fysiske og psykiske forandringer, der sker i puberteten. Eleverne kan give eksempler på, hvilke ligheder og forskelle der er på drenges og pigers pubertet. FAG/EMNER Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, dansk, naturfag Færdigheds- og vidensområder Pubertet, seksualitet, venskaber, normer og idealer Tid og materialer Tid 30 minutter Materialer Elementet Krop på Migogminkrop.dk Beskrivelse Krop er et interaktivt element på hvor eleverne kan undersøge, hvad der sker med kroppen i puberteten. Eleverne kan ændre på bryster, kønsdele, behåring med videre og se, hvad der sker, når kroppen forandrer sig fra barn til ung. De kan også klikke på udvalgte steder på kroppen og se illustrationer af de indre forandringer og læse korte tekster om disse. Eleverne kan gemme og printe siderne, de arbejder med, således at de kan bruges i en eventuel opsamling. Eleverne arbejder i grupper á 2-3 personer. Når de går ind på Kroppen, kommer de først til en side, hvor de får forklaret, hvad de kan gøre (samme tekst, som hvis man klikker på? ). Eleverne kan arbejde med at undersøge de muligheder, der er i elementet Krop, uden at det fastlægges nærmere af underviseren. Men underviseren kan også bede eleverne om at klikke på feltet Opgaver og arbejde med én eller flere af disse. Det anbefales, at eleverne besvarer opgaverne ved at skrive notater på et stykke papir, mens de arbejder. Når eleverne ændrer på de forskellige dele af kroppen, kommer der tankebobler frem over den midterste persons hoved. Disse tanker udtrykker på forskellig vis eksempler på de følelsesmæssige oplevelser, man kan have, når man er i puberteten. Tankeboblerne kan bruges aktivt i undervisningen ved, at underviseren beder eleverne om at skrive nogle af dem ned og efterfølgende diskutere dem i grupperne. De kan for eksempel overveje, om de tror, Fortsættes næste side Uge Sex - Pubertet klasse 8

9 Fortsat fra forrige side der er mange, der føler sådan? Og de kan også selv komme med forslag til andre tanker, som kunne sættes ind i boblerne. Efter elevernes arbejde med elementet Krop kan der laves en fælles opsamling, hvor grupperne kommer med bud på deres forskellige besvarelser. Underviserens rolle er at stille opklarende og uddybende spørgsmål og supplere med yderligere information og refleksion om puberteten. Det er væsentligt, at underviseren i opsamlingen understreger, at kroppe udvikles meget forskelligt i puberteten, således at eleverne får forståelse af, at der ikke er en rigtig måde at være i puberteten på. Opgaverne til Krop er: Undersøg kroppen Hvad sker der med kroppen i puberteten? Undersøg kroppene, og find ud af, hvad der sker med både drenge og pigers kroppe i puberteten. Hvad har de til fælles? Drenges kroppe Hvad sker der med drenges kroppe i puberteten? Undersøg drengenes kroppe og find ud af, hvad der typisk sker med kropsform, bryster, tissemand, kønshår og bumser. Pigers kroppe Hvad sker der med pigers kroppe i puberteten? Undersøg pigernes kroppe og find ud af, hvad der typisk sker med kropsform, bryster, tissekone, kønshår og bumser. Tips til underviseren Det er vigtigt, at både drenge og piger arbejder med begge køn i denne øvelse, da det er uhensigtsmæssigt, hvis de kun udvikler deres viden om deres eget køn. I relation til puberteten er der mange flere ting, der er ens for drenge og piger, end der er forskellige, hvilket er en vigtig pointe at fremhæve over for eleverne. Hvis man inddrager elementet Krop i et længerevarende forløb om puberteten, kan dette element med fordel suppleres af de andre dele på Migogminkrop.dk, der handler om dette emne. Underviseren og eleverne kan let få et overblik over disse ved at klikke på pilen Læs på forsiden og herefter vælge temaet Pubertet. Her kan blandt andet findes en kort tekst om pubertet skrevet til elever, som de kan læse selv eller få læst op. Uge Sex - Pubertet klasse 9

10 Hvordan var det, da du var i puberteten? Interview Målgruppe klasse LÆRINGSMÅL Eleverne kan genfortælle gode, sjove eller overraskende elementer fra andres personlige historier om pubertet. Eleverne kan gøre rede for fysiske og psykiske forandringer, der sker i puberteten. FAG/EMNER Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, dansk, naturfag Færdigheds- og vidensområder Pubertet, venskaber, personlige grænser, seksualitet, normer og idealer Tid og materialer Tid Cirka 2-3 lektioner Materialer Arbejdsarket til øvelsen Eventuelt mobiltelefoner/diktafoner Eventuelt computere Beskrivelse Eleverne skal lave et interview med en voksen, som er en tæt relation. Interviewet skal handle om, hvordan det var, dengang personen var i puberteten. Eleverne skal lave en liste med spørgsmål, som de gerne vil stille personen, eller benytte forslagene til spørgsmål på arbejdsarket. Hvis de har mulighed for det, kan de optage interviewet på mobiltelefon eller diktafon. Ellers kan de skrive svarene ned i stikord. Når eleverne har lavet interviewene, skal de strukturere og formidle det, de har hørt, for eksempel skriftligt på en plakat eller ved en mundtlig fremlæggelse for de andre i klassen. Underviseren bestemmer, hvor meget tid der bruges på arbejdet med at forberede præsentationen, og om der eventuelt stilles krav til den skriftlige eller mundtlige formidling. Underviseren samler op på arbejdet med øvelsen ved for eksempel at tale med klassen om følgende spørgsmål: Hvad, synes I, var noget af det vigtigste, som I har fundet ud af om pubertet i jeres interviews? Hvilke eksempler på forandringer, der sker i puberteten blev I opmærksomme på i forbindelse med interviewet? Kan I genkende noget fra jeres egne liv? Tror I, at det er anderledes at komme i puberteten i dag, end det var, da for eksempel jeres forældre gjorde det? Hvad kunne være anderledes? Hvad kunne være det samme? til interviewet: 1. Hvor gammel var du, da du kom i puberteten? 2. Kom du i puberteten samtidig med de andre på din alder eller måske før eller efter? 3. Kan du huske, hvordan det føltes at være i puberteten hvordan? 4. Kan du huske nogen forandringer, som du lagde særligt mærke til der skete? 5. Ændrede du dig i forhold til dine forældre eller resten af din familie, da du var i puberteten? 6. Hvilken betydning havde det, at du kom i puberteten for dine venskaber? Tips til underviseren Arbejdet med øvelsen fordeler sig over flere dage, da eleverne både skal forberede interviewet, udføre interviewet og formidle interviewet. Øvelsen kan derfor med fordel også ses som en træning i danskfaglige kompetencer som interviewteknik, strukturering af stof samt skriftlig eller mundtlig formidling. Øvelsen kan eventuelt bruges i sammenhæng med hjemmesiden der henvender sig til klasse. På siden findes flere undervisningsrelevante elementer, der kan bruges i undervisningen om krop og pubertet. 7. Tror du, at der er noget, der er anderledes, når man kommer i puberteten i dag, i forhold til dengang du gjorde det? Uge Sex - Pubertet klasse 10

11 Arbejdsark Hvordan var det, da du var i puberteten? Hvordan var det, da du var i puberteten? Lav et interview der handler om at være i puberteten. I kan bruge spørgsmålene her på siden og måske finde på nogle flere selv. Skriv svarene ned i stikord. I kan også optage interviewet på en diktafon eller en mobiltelefon.? 1) Hvor gammel var du, da du kom i puberteten? 2) Kom du i puberteten samtidig med de andre på din alder eller måske før eller efter? 3) Kan du huske, hvordan det føltes at være i puberteten hvordan? 4) Kan du huske nogen forandringer, som du lagde særligt mærke til der skete? 5) Ændrede du dig i forhold til dine forældre eller resten af din familie, da du var i puberteten? 6) Hvilken betydning havde det, at du kom i puberteten for dine venskaber? 7) Tror du, at der er noget, der er anderledes, når man kommer i puberteten i dag, i forhold til dengang du gjorde det? Uge Sex - Pubertet klasse 11

12 Jeg er længere fremme i puberteten end alle andre Cases Målgruppe klasse LÆRINGSMÅL Eleverne kan analysere dilemmaer, der kan opstå i forbindelse med puberteten. Eleverne kan formulere forskellige handlemuligheder i forhold til dilemmaer, der kan opstå i forbindelse med puberteten. FAG/EMNER Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, dansk, Færdigheds- og vidensområder Pubertet, seksualitet, venskaber, personlige grænser Tid og materialer Tid Cirka 15 minutter pr. case Materialer Arbejdsarket til øvelsen Beskrivelse Arbejdsarket uddeles til eleverne og underviseren gør opmærksom på, at arbejdsarket består af autentiske spørgsmål stillet i en brevkasse for børn på internettet (Børnebrevkassen hos Børnetelefonen.dk), hvor man kan skrive ind anonymt. Eleverne inddeles eleverne i mindre grupper à to-tre personer, og underviseren læser det første spørgsmål på arbejdsarket højt. I grupperne skal eleverne være rådgivere og give gode råd og svar på spørgsmålet. Der gøres opmærksomme på, at der ikke findes nogle rigtige eller forkerte svar. Eleverne får et par minutter til at tale sammen om spørgsmålet. Underviseren interviewer herefter grupperne (eksempelvis: Hvad talte I om i jeres gruppe? Hvilke forskellige råd har I? Hvorfor ville det være en god ide? Hvad ville fordelene og ulemperne være ved at gøre, som I foreslår?). Gennemgangen af casen sluttes med en opsummering. Herefter kan der arbejdes videre med de andre brevkassespørgsmål på arbejdsarket. Som afslutning på arbejdet med øvelsen kan underviseren tale med eleverne om følgende spørgsmål: Tror I, at der er mange børn og unge, der har spørgsmål eller bekymringer, når de kommer i puberteten? Hvad handler de forskelle spørgsmål om? Hvilke andre spørgsmål kan man have, end dem vi har talt om her? Hvem kan være gode at snakke med, hvis man har spørgsmål om puberteten (venner, søskende, forældre, lærere, sundhedsplejersker)? Hvilke fordele og ulemper kan der være ved at snakke med de forskellige? Kender I BørneBrevkassen? Kender I andre steder, man kan kontakte anonymt, hvis der er noget, man har brug for at snakke om? (Underviseren kan henvise til Privatsnak.dk, som er Sex & Samfunds anonyme rådgivning til børn og unge. På dk kan børn på år stille spørgsmål om krop, pubertet, kærester, følelser eller forelskelse og få svar på deres spørgsmål - både på chatten og telefonen. Begge dele er anonymt) Tips til underviseren Underviseren udvælger eventuelt de spørgsmål på arbejdsarket, som man synes passer bedst til ens konkrete målgruppe af elever. Autentiske cases engagerer eleverne i undervisningen, fordi spørgsmålene er ægte og kommer fra rigtige børn og unge ligesom dem selv. Det skaber en tryghed for såvel elever som underviser, at man ikke taler om de konkrete elevers egne erfaringer men taler om andre børn og unge, der lige så godt kunne være eleverne selv, men som netop ikke er det. De forskellige cases til øvelsen kommer fra BørneBrevkassen på Børns Vilkårs hjemmeside, Underviseren kan selv finde andre cases her, eller man kan lade eleverne selv finde cases, som de arbejder med. Uge Sex - Pubertet klasse 12

13 Arbejdsark Jeg er længere fremme i puberteten end alle andre fra børnebrevkassen 1. Hej Brevkasse. Jeg har en lille slags problem som er, at jeg er langt længere fremme i puberteten end alle de andre i klassen og er meget højere end dem. Jeg bliver nemlig halvmobbet af mine venner, fordi jeg er meget højere end dem. Og jeg synes også, at det er lidt pinligt, at jeg ser to-tre år ældre ud og føler mig lidt som en freak og synes ikke, at jeg hører til. Håber, jeg får svar. Hilsen A 2. Hej. Jeg er en pige på 11 år. Jeg tror, at jeg har fået menstruation, og jeg ved ikke, hvordan jeg skal fortælle det til min mor. Der er ingen, der ved, at jeg har fået det, men når man har fået det, bløder man så næsten hver dag? Hjælp mig, så er I søde... MVH J Hej. Jeg synes, mine skamlæber er store, og når jeg har idræt, har jeg lagt mærke til, at jeg er den eneste, der ser sådan ud. Så jeg har det ikke så godt med at være nøgen foran de andre piger! Jeg har virkelig ikke lyst til at sige det til min mor og far! Kan ikke lide at snakke om sådan noget face 2 face. Jeg har også meget hår nede i underlivet, og det irriterer mig virkelig, når de andre ikke har så meget. Vil ikke gå til lægen med det pga., min læge er en mand, og jeg er meget genert. Håber, I vil hjælpe mig:) 4. Hej. Her på det seneste er jeg begyndt at glemme ting, jeg før i tiden kunne udenad. Det kan være skoleting eller aftaler, jeg har lavet med mine forældre. Så bliver de mega-sure og siger, at jeg skal tage mig sammen. Men jeg gør det jo ikke med vilje, det sker bare. Kan det have noget med puberteten at gøre? Tror I, at der er noget, jeg kan gøre ved det? Fra den glemsomme Fortsættes næste side Uge Sex - Pubertet klasse 13

14 Arbejdsark Virkelig forelsket i min bedste ven Fortsat fra forrige side 5. Hej. Jeg er en pige på 10 år, og jeg er ved at få bryster. Selv om de ikke er så store endnu, er jeg stadig lidt genert. Jeg ved ikke, om det er normalt, eller jeg bare er sart? Mit andet problem er, at jeg har en rigtig god drengeven, og vi plejer at slås med hinanden. Men nu gør det rigtig ondt på min bryster, fordi jeg er så øm. Jeg vil gerne sige det til ham, men det er lidt pinligt. Har I nogen ideer til, hvordan jeg kan sige det til ham? Hilsen H 6. Jeg er en pige på 11 år, som har et stort problem. Jeg synes selv, at jeg har virkelig tykke lår. Her på det sidste har jeg også taget en hel del på i vægt... Jeg ved bare ikke, hvad det skyldes, da jeg får nok motion om dagen, og jeg spiser ganske normalt. Jeg har ret muskuløse lår. Jeg vil rigtig gerne have slankere lår. Jeg hader at gå i stramme bukser og shorts. Jeg føler mig som ét stort fedtbjerg. Min mor er bare ligeglad og vil ikke hjælpe mig. Håber virkelig, at I vil hjælpe mig. Kender du Privatsnak.dk? Gå ind på hvis du har spørgsmål om krop, pubertet, kærester, følelser eller forelskelse. Her kan du få svar på dine spørgsmål - både på chatten og telefonen. Det er 100 % anonymt. Læs mere om privatsnak på Uge Sex - Pubertet klasse 14

15 Sandt eller falsk om puberteten Quiz og byt Målgruppe klasse LÆRINGSMÅL Eleverne kan redegøre for fysiske og psykiske forandringer i forbindelse med puberteten. Eleverne kan samtale om de forandringer, der kan ske i forbindelse med puberteten. FAG/EMNER Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, dansk Færdigheds- og vidensområder Pubertet, seksualitet, venskaber, normer og idealer Tid og materialer Tid 25 minutter Materialer Kortene på arbejdsark til øvelsen klippes ud Beskrivelse Underviseren fortæller eleverne, at de skal arbejde med en øvelse, der hedder Sandt eller falsk om puberteten, hvor de skal svare på en række spørgsmål om emnet. Eleverne får hver især udleveret et kort, hvor der er et spørgsmål med svarmuligheder samt det korrekte svar. Eleverne skal gå rundt mellem hinanden, og hver gang de møder en person, stopper de op og stiller hinanden det spørgsmål, de har på kortet. Når de to elever har stillet og besvaret hinandens spørgsmål, bytter de kort og går videre rundt i klassen, indtil de finder en ny person at tale med. Det gælder om at nå rundt til så mange forskellige klassekammerater og nå at besvare så mange spørgsmål som muligt. Man kan godt svare på det samme spørgsmål flere gange til forskellige klassekammerater. Man skal ikke kommentere hinandens svar, og man skal blot svare kort og præcis. Underviseren stopper øvelsen, når man vurderer, at den har varet så længe, at eleverne har været godt rundt mellem hinanden. Som opsamling kan underviseren vælge at gennemgå udvalgte spørgsmål, som det vil være meningsfulde at tale om i fællesskab, ligesom der kan tages udgangspunkt i følgende spørgsmål: Var der nogle svar, der overraskede jer? Har I lært noget nyt om puberteten i øvelsen? Hvad vidste I i forvejen om puberteten, som I fik bekræftet i øvelsen? Hvorfra tror I, at I har jeres viden om puberteten fra? Hvilke forestillinger og forventninger til det at komme i puberteten hører man ofte om? Hvordan tror I, at disse forventninger og forestillinger påvirker unges egne forestillinger om puberteten? Hvilke problematikker tænker I, der kan opstå i forhold til ens venner og familie i forbindelse med puberteten? Hvem har I talt med om puberteten, for eksempel venner, forældre, anden familie, sundhedsplejersken? Tips til underviseren I dialogen om hvem man kan tale med, kan underviseren henvise til Privatsnak.dk, som er Sex & Samfunds anonyme rådgivning til børn og unge. På kan børn på år stille spørgsmål om krop, pubertet, kærester, følelser eller forelskelse og få svar på deres spørgsmål - både på chatten og telefonen. Begge dele er anonymt. Øvelsen kan bruges i sammenhæng med elementer om pubertet på hjemmesiden der henvender sig til klasse. Øvelsen kan bruges som evaluering i forbindelse med afslutningen på et forløb om krop og pubertet. Den kan imidlertid også bruges som opstart, hvis der tidligere er arbejdet med emnet og er brug for at genopfriske elevernes viden. Hvem kan være gode at tale med om de eventuelle usikkerheder, problematikker eller spørgsmål man kan have omkring puberteten? Uge Sex - Pubertet klasse 15

16 Arbejdsark Sandt eller falsk om puberteten Alle børn kommer i puberteten på samme tid. Er det sandt eller falsk? Svar Falsk. Det er forskelligt fra person til person, hvornår man kommer i puberteten. De første tegn på pubertet hos piger er, at brysterne vokser. Er det sandt eller falsk? Svar Sandt. Brysterne begynder at vokse, når piger er omkring år. I puberteten oplever mange, at humøret svinger meget. Er det sandt eller falsk? Svar Sandt. Humørsvingninger er helt almindeligt i puberteten Når drengenes stemmer går i overgang, kan de helt selv bestemme, hvordan de lyder. Er det sandt eller falsk? Svar Falsk. At stemmen går i overgang betyder, at den kan svinge mellem at lyde høj og dyb. Man kan ikke selv bestemme, når det sker. Både piger og drenge vokser mere i puberteten. Er det sandt eller falsk? Svar Sandt. I puberteten begynder både drenge og piger at vokse hurtigere, end de tidligere har gjort. Drenge kommer tidligere i puberteten end piger. Er det sandt eller falsk? Svar Falsk. De fleste piger kommer lidt tidligere i puberteten end drenge, men der kan godt være drenge, hvis pubertet begynder før de fleste pigers. Fortsættes næste side Uge Sex - Pubertet klasse 16

17 Arbejdsark Sandt eller falsk om puberteten Fortsat fra forrige side Det er kun pigers sved, der lugter i puberteten. Er det sandt eller falsk? Svar Falsk. Både drenges og pigers sved begynder at lugte i puberteten. Derfor kan det være en god idé at begynde at vaske sig mere og bruge en deodorant. Pigers kønslæber vokser i puberteten. Er det sandt eller falsk? Svar Sandt. I puberteten vokser pigers kønslæber, så de bliver mere synlige. De ændrer også farve. Når en pige har fået sin første menstruation, kan hun blive gravid. Er det sandt eller falsk? Svar Sandt. Når en pige har fået menstruation første gang, betyder det, at hun kan blive gravid, hvis hun går i seng med en dreng uden at bruge prævention. Det er kun drenge, der får mere hår på kroppen i puberteten. Er det sandt eller falsk? Svar Falsk. Både drenge og piger får mere hår på kroppen i puberteten. Hårene kommer i skridtet, under armene, på arme, ben, ryg og baller. Drenge begynder også at få skæg. De første tegn på pubertet hos drenge er, at testiklerne og tissemanden begynder at vokse. Er det sandt eller falsk? Svar Sandt. At testiklerne og tissemanden begynder at vokse er noget af det første, der sker for drenge i puberteten. Mange drenge oplever, at deres bryster begynder at vokse lidt i puberteten. Er det sandt eller falsk? Svar Sandt. Drenge kan opleve, at deres bryster vokser lidt i puberteten og bliver ømme. Det forsvinder igen. Fortsættes næste side Uge Sex - Pubertet klasse 17

18 Arbejdsark Sandt eller falsk om puberteten Fortsat fra forrige side Drenge begynder at danne sædceller i puberteten. Er det sandt eller falsk? Svar Sandt. Sædcellerne dannes i testiklerne, og sæden ser lidt hvidlig ud. Uge Sex - Pubertet klasse 18

19 Det bedste ved puberteten Gruppearbejde Målgruppe klasse. LÆRINGSMÅL Eleverne kan udtrykke deres egne holdninger til de positive aspekter af puberteten. Eleverne kan indgå i dialog om positive aspekter af puberteten. FAG/EMNER Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, dansk, billedkunst Færdigheds- og vidensområder Pubertet, seksualitet, venskaber, normer og idealer, personlige grænser Tid og materialer Tid minutter Materialer Elementet Skyen på Migogminkrop.dk Beskrivelse Underviseren fortæller eleverne, at de skal arbejde med en opgave, der handler om elevernes egne vurderinger af de positive ting, der kan være ved puberteten. Eleverne arbejder i grupper á 2-3 personer. Underviseren henviser grupperne til opgaven omkring pubertet på Skyen på Eleverne løser opgaven ved at trække de seks ord ind i skyen, som de vælger. De kan ændre størrelsen på ordene og dermed signalere deres betydning, og de kan også tilføje egne ord (bemærk, at der er en begrænsning på ordenes længde). Eleverne har desuden mulighed for at ændre udseende på deres skyer, alt efter hvad de bedst kan lide. Dette gøres ved at klikke på feltet Baggrund og vælge imellem de tre forskellige muligheder. I gruppen skal eleverne diskutere sig frem til deres beslutninger om prioritering. Det væsentlige i arbejdsprocessen er således gruppens dialog om prioriteringerne. Fortsættes næste side Tips til underviseren I arbejdet med Skyen bliver eleverne bedt om at prioritere og argumentere ud fra deres personlige holdninger. For at dette bliver en god oplevelse for alle elever, er det væsentligt at lægge vægt på at skabe trygge rammer for eleverne, således at ingen føler sig udstillet eller bliver drillet. Læs mere om det trygge rum i undervisningen i Uge Sex grundforløbet Et trygt rum i undervisningen til klasse. Uge Sex - Pubertet klasse 19

20 Fortsat fra forrige side Når eleverne har færdiggjort deres skyer, kan de gemme dem på computeren og printe dem ud. Skyerne kan herefter bruges til et videre arbejde eller en dialog i klassen. Det kan for eksempel gøres på følgende måder: Grupperne går sammen to og to og præsenterer deres skyer for hinanden, og fortæller, hvorfor man har valgt, som man har gjort. Der afrundes med en fælles opsamling, hvor underviseren spørger ind til arbejdet med opgaven: Hvordan var det at lave opgaven? Var det let/svært at prioritere? Hvad var I enige/uenige om (i gruppearbejdet og/eller i præsentationen)? Hvilke forskelle og ligheder var der mellem de to gruppers prioriteringer? Eleverne/grupperne bliver bedt om at vælge, hvilket af ordene de vil prioritere højest. Alle, der har prioriteret det samme, går herefter sammen i nye grupper (lav eventuelt flere mindre grupper, hvis mange vælger det samme). Her skal de lave en liste med argumenter for deres valg. Listen præsenteres herefter for resten af klassen. Underviserens rolle i præsentation vil være at spørge ind til elevernes argumenter og få dem til at uddybe disse. Eleverne bruger deres sky som udgangspunkt for en skriftlig opgave om puberteten. Eleverne bruger deres sky som udgangspunkt for en illustration (for eksempel foto, tegning, maleri eller collage), der siger noget om emnet og deres prioritering. Tips til underviseren Elevernes skyer kan være relevante at gemme og bruge senere i en evalueringssammenhæng. Enten for at sætte fokus på evaluering af, hvad der er arbejdet med i undervisningen, og hvad eleverne syntes om det, eller også til at sætte fokus på elevernes egne læringsprocesser: Hvad lærte jeg ved denne øvelse? Har jeg ændret mening siden? Arbejder klassen med portfolio som evalueringsmodel, kan skyerne og eventuelt andre produkter gemmes i disse. Uge Sex - Pubertet klasse 20

21 Kroppen på spil Brætspil Målgruppe klasse LÆRINGSMÅL Eleverne kan gøre rede for viden om krop og pubertet. Eleverne kan opstille konkrete handlemuligheder i forhold til dilemmaer vedrørende krop og pubertet. FAG/EMNER Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, dansk, naturfag Færdigheds- og vidensområder Pubertet, venskaber, seksualitet, personlige grænser, normer og idealer Tid og materialer Tid Cirka minutter Materialer Arbejdsarkene til øvelsen Terninger Spillebrikker Beskrivelse Eleverne inddeles i grupper. Hver gruppe får udleveret arbejdsark med spilleplade i str. A3, dilemmakort, spørgsmålskort og spilleregler. Kortene kan klippes ud på forhånd eller eleverne kan indlede med at gøre dette. Underviseren instruerer eleverne i spillets gang. skortene og dilemmakortene lægges i hver sin bunke med teksten nedad. Spillebrikkerne sættes på start, og eleverne slår om, hvem der skal starte. Spillet sættes i gang ved at den, der skal starte, slår med terningen og rykker det antal felter, som den viser. Lander en spiller på et spørgsmålsfelt, skal en af modspillerne trække det øverste spørgsmålskort i bunken og læse spørgsmålet højt for den spiller, der står på spørgsmålsfeltet. Kan spilleren svare rigtigt, må han/ hun slå igen. Svarer spilleren forkert, skal han/hun vente en omgang. Lander en spiller på et dilemmafelt, skal han/hun trække et dilemmakort, som læses højt for de andre spillere. Spilleren skal herefter vente en omgang, som skal bruges til at overveje, hvilken handlemulighed man vil vælge som løsning på dilemmaet. Inden man slår igen næste gang, skal man fortælle de andre spillere, hvilken løsning man vil vælge og forklare, hvorfor man mener, at det er den bedste. Hvis man vælger den løsning, der er noget andet, skal man fortælle, hvad man i stedet synes, man skal gøre i forhold til dilemmaet. Lander en spiller på et felt, hvor der står ryk to felter tilbage eller slå et ekstra slag, så gør man, hvad der står på feltet. Den spiller, der når først i mål, har vundet. Tips til underviseren I spillet får eleverne testet deres paratviden om emnet, og de kan gøre brug af deres viden, når de opstiller handlemuligheder i forhold til dilemmaerne. Derfor kan spillet med fordel bruges som evaluering på et forløb, der også inkluderer nogle af de andre øvelser om krop og pubertet fra dette materiale. Som afrunding på spillet er det en god ide at tale fælles i klassen om eventuelle spørgsmål eller overvejelser, som spillets spørgsmål og dilemmaer har affødt hos eleverne. Udvalgte dilemmaer kan eventuelt tages op og drøftes i fællesskab med henblik på at finde mange forskellige handlemuligheder. Spillet kan spilles igen med andre spørgsmål og dilemmaer, som eleverne selv formulerer i grupper til hinanden. Spillet kan derfor også bruges i forhold til andre temaer i materialet. Spillet kan eventuelt bruges i sammenhæng med elementer om pubertet på Uge Sex - Pubertet klasse 21

22 Arbejdsark 1 Kroppen på spil spørgsmålkort Kan drenges bryster vokse i puberteten? a) Ja, det sker for alle drenge. b) Ja, det sker for nogle drenge. c) Nej, der sker aldrig for drenge. Rigtigt svar: b) Ja, det sker for nogle drenge.? Hvad sker der for både drenge og piger, når de kommer i puberteten? Nævn to ting. a) Sveden begynder at lugte. b) Stemmen går i overgang. c) Man får menstruation. d) Mange får bumser.? Rigtigt svar: a) Sveden begynder at lugte. b) Mange får bumser Er det rigtigt, at mange piger får flere hår på arme, ben og på overlæben, når de kommer i puberteten? a) Ja. b) Nej. Rigtigt svar: a) Ja.?? Er der forskel på, hvor gammel man er, når man kommer i puberteten? a) Nej, alle er næsten samme alder, når det sker. b) Ja, det er forskelligt fra person til person. Rigtigt svar: b) Ja, det er forskelligt fra person til person. Hvad betyder det, når man siger, at drenges stemmer går i overgang? a) At stemmen kommer til at lyde som en pigestemme resten af drengenes liv. b) At stemmen svinger mellem at lyde høj og dyb, og at drengene ikke selv bestemmer, når det sker. c) At man ikke kan sige noget. Rigtigt svar: b) At stemmen svinger mellem at lyde høj og dyb, og at drengene ikke selv bestemmer, når det sker.?? Hvad er udflåd? a) Et andet ord for sved. b) En hvidlig væske, der kommer ud af en piges skede, når hun begynder at komme i puberteten. c) Et lille dyr, som bider sig fast i huden og suger blod. Rigtigt svar: b) En hvidlig væske, der kommer ud af en piges skede, når hun begynder at komme i puberteten. Fortsættes næste side Uge Sex - Pubertet klasse 22

23 Arbejdsark 1 Kroppen på spil Fortsat fra forrige side Hvor tit får voksne kvinder menstruation? a) 1 gang om måneden. b) 2 gange om måneden. c) gang om året. Rigtigt svar: b) 1 gang om måneden (indtil pigen bliver voksen, kan der dog godt være store forskelle på, hvor tit hun får menstruation).? Hvorfor bliver nogle mennesker røde i hovedet, når de for eksempel bliver flove eller generte? a) Fordi rød er kærlighedens farve. b) Fordi der kommer mere blod ud i de blodkar, der ligger yderst i huden. c) Fordi de maler sig med rød læbestift.? Rigtigt svar: b) Fordi der kommer mere blod ud i de blodkar, der ligger yderst i huden. Nævn mindst tre ting på eller i kroppen, som man kun har én af. Rigtige svar: For eksempel næse, tunge, mund, navle, tissemand, tissekone, numsehul, hjerte, lever, mavesæk. Der er flere rigtige svar, så tjek med hinanden, om I kan godtage dem.?? Hvor mange huller har en pige mellem benene? a) 1. b) 2. c) 3. Rigtigt svar: c) 3. Hvad kalder man en tissemand, hvis man er en læge? a) Piccus. b) Penis. c) Penal. Rigtigt svar: b) Penis.?? Hvad er en vagina? a) En blomst. b) En skede/tissekone. c) Et bilmærke. Rigtigt svar: b) En skede/tissekone. Fortsættes næste side Uge Sex - Pubertet klasse 23

24 Arbejdsark 1 Kroppen på spil Fortsat fra forrige side Hvilket af disse områder på huden er det mest følsomme?? Har alle drenge en helt lige tissemand, når den er stiv?? a) Fingerspidser. b) Ryg. c) Næse. Rigtigt svar: a) Fingerspidser. a) Ja, alle drenges tissemænd er helt lige, når de bliver stive. b) Nej, det er ret almindeligt, at tissemanden er lidt skæv, når den er stiv. c) Nej, en tissemand er altid helt lige. Rigtigt svar: b) Nej, det er ret almindeligt, at tissemanden er lidt skæv, når den er stiv. Hvilken del af kroppen er et symbol på kærlighed? a) Hjernen. b) Hjertet. c) Hånden. Rigtigt svar: b) Hjertet.?? Hvad får puberteten til at begynde? a) At man har fødselsdag. b) At man får sit første kys. c) At hjernen begynder at lave nogle særlige hormoner. Rigtigt svar: At hjernen begynder at lave nogle særlige hormoner. Er det almindeligt, at de to hænder, fødder, ører eller bryster ikke er helt ens? a) Nej, de er altid helt ens. b) Ja, det er helt almindeligt, at de ikke er ens. Rigtigt svar: b) Ja, det er helt almindeligt, at de ikke er ens.?? Hvem bestemmer over ens krop? a) Det gør ens forældre. b) Det gør man selv. c) Det gør statsministeren. Rigtigt svar: b) Det gør man selv. Fortsættes næste side Uge Sex - Pubertet klasse 24

25 Arbejdsark 1 Kroppen på spil Fortsat fra forrige side Er det forskelligt fra person til person, hvad man synes, der er flot eller smukt ved en krop?? a) Ja, det er helt forskelligt. b) Nej, alle menneske er enige om, hvad der er flot eller smukt ved en krop. Rigtigt svar: a) Ja, det er helt forskelligt. Uge Sex - Pubertet klasse 25

26 Arbejdsark 2 Kroppen på spil dilemmakort Tanja er i skole, da hun pludselig opdager, at hun har noget blod i underbukserne. Det har hun aldrig prøvet før. Hvad skal hun gøre? a) Lade som ingenting, indtil hun kommer hjem og kan tale med sine forældre om det. b) Spørge en lærer eller en sundhedsplejerske, om de vil hjælpe hende. c) Snakke med sin bedste ven om det. d) Noget andet: Hvad? Yasmin bliver altid rød i hovedet, når hun skal sige noget højt i klassen. Det er ikke, fordi hun er flov det sker bare! Men hun synes, det er vildt irriterende, for de andre driller hende med det. Hvad skal hun gøre? a) Sige til de andre, at de skal lade være med at drille, for hun kan ikke selv gøre for, at hun bliver rød i hovedet. b) Være ligeglad med at de andre driller. c) Tale med sine forældre om det. d) Noget andet: Hvad? Petra har en storesøster, der er tre år ældre. Hun har flotte bryster og ser rigtig voksen ud, synes Petra. Men Petra er slet ikke begyndt at få bryster endnu, og hun er bange for, at hun aldrig kommer til at se ud som sin søster. Hvad skal hun gøre? a) Tale med sin søster om, hvordan hun har det. b) Begynde at gå med en bh, som hun fylder ud med sokker, så andre tror, at hun har fået bryster. c) Sige til sig selv, at det er lige meget, for brysterne kommer nok, når hun bliver ældre. d) Noget andet: Hvad? Zenias bryster er begyndt at vokse, og de er ret ømme. Tit, når hun er sammen med sin bedste ven fra skolen, så leger de, at de slås for sjov. Når han så rammer hendes bryster, gør det virkelig ondt, men hun synes, det er lidt pinligt at sige det til ham. Hvad skal hun gøre? a) Hun skal sige det alligevel, selv om det er pinligt. b) Hun skal sige, at hun ikke gider slås mere. c) Hun sørge for at nive ham i brysterne, så han kan mærke, hvor ondt det gør. d) Noget andet: Hvad? Susan er begyndt at få mange hår på benene og under armene. Det er hun ked af, for hun synes ikke, at det ser pænt ud. Hun vil gerne barbere dem af, men hendes forældre har forbudt, at hun gør det. Hvad skal hun gøre? a) Hun skal barbere dem af alligevel. Så må forældrene skælde hende ud, hvis de vil. b) Hun skal forklare sine forældre, hvorfor hun gerne vil fjerne hårene. c) Hun skal vænne sig til hårene, for hun skal alligevel have dem resten af livet. d) Noget andet: Hvad? Caroline er det yngste i sin klasse, og det er ikke altid lige sjovt. Mange af de andre piger er nemlig begyndt at komme i puberteten, men det er Caroline slet ikke. Det er ikke, fordi hun gerne vil have menstruation og bryster, men hun vil bare gerne være mere ligesom de andre, så hun ikke føler sig udenfor. Hvad skal hun gøre? a) Hun skal være ligeglad med, at hun ikke ligner de andre og prøve at finde noget andet at have til fælles med dem. b) Hun skal prøve at finde nogle venner fra de andre klasser, c) som hun ikke føler sig uden for sammen med. c) Hun skal tale med sine forældre om, hvordan hun har det. d) Noget andet: Hvad? Fortsættes næste side Uge Sex - Pubertet klasse 26

27 Arbejdsark 2 Kroppen på spil Fortsat fra forrige side Theodor er én af de ældste i sin klasse. Han er højere end de andre drenge, og han har også mere hår på kroppen end de andre. Han synes, det er lidt pinligt, at hans krop begynder at se voksen ud. Derfor kan han ikke så godt lide at bade sammen med de andre til idræt. Hvad skal han gøre? a) Sørge for at glemme sit tøj til idræt, så han ikke behøver at være med. b) Fortælle sin idrætslærer, hvordan han har det. c) Tale med en god ven om, hvordan han har det. d) Noget andet: Hvad? Theis bor i et hus, hvor der kun er ét badeværelse. Tit er der nogen, der kommer ind, mens Theis er i bad, eller når han børster tænder. Det, synes han, er irriterende, for han vil gerne være alene, og han kan ikke lide, at de andre braser ind og ser ham uden tøj på. Hvad skal han gøre? a) Prøve at forklare alle i familien, hvordan han har det. b) Spørge, om der ikke kan sættes en lås på døren. c) Kun gå i bad, når han ved, at han er alene hjemme. d) Noget andet: Hvad?? Kasims stemme er begyndt at gå i overgang. Nogle gange lyder den helt mærkelig, og Kasim synes, det er vildt irriterende. Særligt bliver han sur på sin mor, fordi hun tit griner af ham, når det sker. Hvad skal han gøre? a) Lade som ingenting, for hun griner ikke for at drille. b) Sige til sin mor, at hans synes, det er irriterende, at hun griner, og at hun skal lade være med det. c) Grine af sin mor, når hun gør noget andet, så hun kan forstå, hvordan det føles. d) Noget andet: Hvad? Mikkel har en god ven, som lugter ret meget, når han sveder. Det er som om, at vennen ikke selv er klar over det. Mikkel har hørt de andre i klassen tale om, at vennen lugter, og at det er ulækkert. Hvad skal han gøre? a) Han skal fortælle de andre, at de ikke skal tale grimt om vennen. b) Han skal sige direkte til vennen, at han lugter. c) Han skal lade som ingenting og håbe på, at vennen selv finder ud af det. d) Noget andet: Hvad? Når Adam vågner om morgenen, er der nogen gange en våd plet på lagenet. Adam ved godt, hvorfor den er der, men han kan ikke lide, at hans forældre ser det. Hvad skal han gøre? a) Putte lagenet i vasketøjskurven, uden nogen opdager det. b) Prøve selv at vaske pletten af om morgenen. c) Være ligeglad med, om forældrene ser det, for det er jo helt almindeligt. d) Noget andet: Hvad? Victor synes, at det ser flot ud, hvis mænd har store muskler på overarmene og en six-pack på maven. Han er begyndt at træne meget for at komme til at se stærkere ud. Men hans forældre har sagt til ham, at han ikke må træne så meget, som han har lyst til, fordi de siger, at det ikke er sundt. Hvad skal han gøre? a) Lytte til sine forældre, for de ved, hvad der er bedst for ham. b) Være ligeglad med, hvad forældrene siger, for han ved bedst, hvad der er godt for ham selv. c) Snakke med en god ven om, hvordan han har det. d) Noget andet: Hvad? Uge Sex - Pubertet klasse 27

28 MÅL Ryk to felter tilbage 34? ? 25 Ryk tre felter frem 26 27? ? 17 Slå et ekstra slag Ryk to felter tilbage 10? Ryk to felter tilbage 5? 4? En af dine modspillere trækker et spørgsmålskort til dig fra bunken. Kan du svare rigtigt, må du rykke to felter frem og slå igen. Svarer du forkert, skal du vente en omgang. Dilemma Træk et dilemmakort, og læs det højt for alle. Vent en omgang, mens du tænker over, hvilken løsning du vil vælge. Når det igen bliver din tur, skal du fortælle de andre spillere, hvilken løsning du har valgt og hvorfor. Hvis du vælger løsningen noget andet, skal du fortælle, hvad du i stedet synes, man skal gøre START Slå om, hvem der skal starte Uge Sex - Pubertet klasse 28

29 3. Litteratur Uge Sex - Pubertet klasse 29

30 Om litteraturforslagene Som inspiration til et tværfagligt samarbejde mellem dansk- og sundheds- og seksualundervisningen præsenteres her en række litteraturforslag, der kan anvendes i et forløb om pubertet på mellemtrinnet. Teksterne handler på forskellig vis om krop, køn og følelser, som er centrale tematikker, der knytter sig til puberteten. Teksterne er udvalgt på baggrund af overvejelser om relevans i forhold til såvel danskfaglige mål som mål for sundheds- og seksualundervisningen, deres egnethed for målgruppen af elever og teksternes litterære kvaliteter. Udvælgelsen er foretaget af Sanne Paustian Billesbølle, cand.pæd. med speciale inden for børnelitteratur. I teksterne møder eleverne personer, problemstillinger og dilemmaer, som kan danne udgangspunkt for dialog og refleksion om pubertet, krop, køn og følelser og derved motivere, inspirere og udfordre eleverne i forhold til eget liv. Tanken med teksterne er således, at de kan inspirere til en tværfaglig undervisning, hvor det danskfaglige litteraturarbejde knytter an til dialog om og refleksion over de sundheds- og seksualundervisningsfaglige problemstillinger og temaer, der rejses i teksterne. Litteratur om køn og krop til klasse Forbudt for børn Pigen og drengen Oscar K. og Dorte Karrebæk Gyldendal 2011 Selvlæsningsbog der i ord og billeder fortæller om reproduktion, forelskelse og den seksuelle debut. Fortællingen handler om en dreng og en piges følelser og tanker i forbindelse med deres første gang, fortalt uden censur og i et skævt univers. Selvom billedfortællingen er en hemmelighedsbog for børn, lægger det mangetydige sprog op til en didaktisk bearbejdning i klassen. Så er jeg manden Dorthe de Neergaard Fra To ting man aldrig kan vide Høst og søn 2008 Novelle fortalt i et nøgternt og komprimeret sprog om svære og forbudte følelser. Gennem far, mor og børn-legen eksperimenterer novellens to piger med grænserne for de familiære relationer. Novellen kan med sin underliggende alvor og antydninger til følelser opstået i forbindelse med et seksuelt misbrug skabe en ramme for arbejdet med de lidt større og sværere følelser, uden at eleverne behøver at trække på egne erfaringer. Dette kan for eksempel gøres i analysen med fokus på personerne og deres følelser. Uge Sex - Pubertet klasse 30