Kronisk systolisk hjerteinsufficiens

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kronisk systolisk hjerteinsufficiens"

Transkript

1 Kronisk systolisk hjerteinsufficiens Dansk Selskab for Almen Medicin 2013

2 Kronisk systolisk hjerteinsufficiens Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM), udgave, 1. oplag, 2013 ISBN (trykt version): ISBN (elektronisk version): Manuskript Niels Heebøll-Nielsen, speciallæge i almen medicin, tidl. afdelingslæge i Institut for Rationel Farmakoterapi Preben Holme, speciallæge i almen medicin Fra DSAM har medvirket Peter Torsten Sørensen, direktør Tina Louise Olsen, konsulent Forlagsredaktion Birgitte Dansgaard, Komiteen for Sundhedsoplysning Grafisk tilrettelæggelse Peter Dyrvig Grafisk Design Trykkeri Scanprint Vejledningen kan bestilles hos Månedsskriftet for Praktisk Lægegerning, eller tlf , og den kan downloades på

3 Forord Kronisk hjertesvigt eller hjerteinsufficiens er en alvorlig sygdom med en mortalitet på linje med mange af de alvorligste cancersygdomme. Hjertesvigt findes hos 3-4 % af personer over 65 år. Omkring 5 % af alle indlæggelser på medicinske afdelinger har hjertesvigt. Hyppigheden af sygdommen tiltager med alderen, og med det stigende antal ældre i befolkningen vil sygdommen spille en stadig større rolle. Moderne behandling af hjertesvigt medfører en betydelig reduceret mortalitet. Almen praksis spiller en vigtig rolle i opsporingen af personer, der kan få glæde af behandling. Patienter, som i praksis klager over dyspnø har ofte KOL, men ganske mange lider af både KOL og hjertesvigt, og mange kun af hjertesvigt. Disse personer skal findes og tilbydes behandling. Mange patienter med hjertesvigt behandles på hjertesvigtklinikker efter principper, som denne vejledning beskriver, men mange kan med fordel behandles i almen praksis og i samarbejde med hjertesvigtklinikkerne. Det er arbejdsgruppens håb, at denne vejledning kan virke som inspiration til dette arbejde for praktiserende læger. Arbejdsgruppen har ved udarbejdelsen af denne vejledning haft glæde af Dansk Cardiologisk Selskabs vejledning om hjerteinsufficiens fra 2007 og af den opdaterede vejledning om chronic heart failure fra National Collaborating Centre for Chronic Conditions. Endvidere har vi ladet os inspirere af kapitlet om kronisk hjerteinsufficiens af Lars Køber og Søren Boesgaard i Medicinsk Kompendium 17. udgave samt af Hjertesvigt i klinisk praksis, Munksgaard 2009, af Per Hildebrandt og Finn Gustafsson. Litteratursøgning er foretaget i PubMed og Cochrane Library med søgeordene heart failure kombineret med specifikke søgeord fra de forskellige undergrupper. Vejledningen er udarbejdet i Efter en årrække med optimisme omkring udviklingen af nye farmakologiske behandlingstilbud er introduktionen af nye effektive farmaka stagneret. Denne vejledning er således i overensstemmelse med Dansk Cardiologisk Selskabs nationale behandlingsvejledning (NBV) om hjerteinsufficiens fra Vejledningen vil blive opdateret, når der kommer evidens for nye behandlingsformer. Niels C Heebøll-Nielsen Preben Holme Klinisk vejledning for almen praksis Kronisk systolisk hjerteinsufficiens 1

4 Indhold Evidensniveauer og anbefalingers styrke 4 Forkortelser 5 Kronisk hjertesvigt/kronisk systolisk hjerteinsufficiens 6 Hvad er systolisk og diastolisk dysfunktion? 6 Hvad er de udløsende faktorer ved hjerteinsufficiens? 8 Symptomer 10 Hvad er symptomerne på kronisk systolisk hjerteinsufficiens? 10 Diagnose 11 Hvordan stilles diagnosen? 11 Pakkeforløb 12 Udredning 13 Anamnese 13 Objektiv undersøgelse 13 EKG 13 Røntgen af thorax 13 Spirometri 13 Biokemiske analyser 13 BNP 14 Ekkokardiografi 14 Andre undersøgelser 15 Differentialdiagnoser 16 Behandling 17 Hvordan behandles kronisk systolisk hjerteinsufficiens? 17 Livsstilsintervention 18 Fysisk aktivitet 18 Salt- og væskeindtag 19 Tobak og alkohol 19 Vaccinationer 19 Seksuel aktivitet 19 Flyrejser 19 Kørekort 19 2 dsam Dansk Selskab for Almen Medicin

5 Medikamentel behandling 20 Medicinsk behandling af hjertesvigt 20 Diuretika 21 ACE-hæmmere 22 Problemløsning ved behandling med ACE-hæmmere 23 Angiotensin II-antagonister 24 Betablokkere 25 Aldosteron receptor antagonister 26 Spironolakton 27 Eplerenon 27 Digoxin 28 Ivabradin ny behandling 29 Antitrombotisk behandling 29 Antiarytmisk behandling 29 Anden medicin 30 Acetylsalicylsyre og clopidogrel 30 Statiner 30 NSAID 30 Anden behandling 31 Elektromekanisk behandling 31 Hjertesvigtklinikker 32 Monitorering 33 Hvordan monitoreres patienter med kronisk systolisk hjerteinsufficiens i almen praksis? 33 Den gode epikrise 33 Bilag 1. Hjerteinsufficiens Datafangst 35 Referencer og litteratur 38 Klinisk vejledning for almen praksis Kronisk systolisk hjerteinsufficiens 3

6 Evidensniveauer og anbefalingers styrke Anbefaling Evidensniveau Vidensområde: Behandling/forebyggelse A B 1a 1b 1c 2a 2b 2c 3a 3b Systematisk review eller metaanalyse af homogene randomiserede kontrollerede forsøg Randomiserede kontrollerede forsøg Absolut effekt (fx insulin til type 1-diabetespatienter) Systematisk review af homogene kohortestudier Kohortestudie Databasestudier Systematisk review af case-kontrol-undersøgelser Case-kontrol-undersøgelser C 4 Opgørelser, kasuistikker D 5 Ekspertmening uden eksplicit kritisk evaluering, eller baseret på patofysiologi, laboratorieforskning eller tommelfingerregel 5 Anbefalet af skrivegruppen som god klinisk praksis DS DS Diagnostiske studier Formålet med at graduere evidens og anbefalingers styrke er at gøre det gennemskueligt for brugeren, hvad anbefalingerne i vejledningen bygger på. Ovenstående evidensniveauer og graduering af anbefalingernes styrke illustrerer de principper, der er benyttet til at graduere den tilgrundliggende viden, som denne vejledning bygger på. Anbefalingens styrke er gradueret fra A (størst validitet) til D (mindst validitet). I vejledningen vil anbefalingens styrke være angivet til venstre i boksen. I vurderingen af den tilgrundliggende videns validitet må man holde sig for øje, at ikke al viden kan efterprøves ved randomiserede forsøg. Kategorien udtrykker skrivegruppens anbefaling for god klinisk praksis. Diagnostiske studier er betegnet DS. 4 dsam Dansk Selskab for Almen Medicin

7 Forkortelser ACE-hæmmere AKS BNP CRP CRT EF ICD KAG KPLL LVEF MR-scanning NNT NT-proBNP NYHA PET-scanning SPECT-scanning SR TSH Angiotensin Converting Enzym-hæmmer Akut koronarsyndrom Brain Natriuretic Peptide C -reaktivt protein Kardiel resynkroniserings terapi Ejection fraction uddrivningsfraktion Implanterbar Cardioverter Defibrillator Koronararteriografi Københavns Praktiserende Lægers Laboratorium Left ventricular ejection fraction Venstre ventrikels uddrivningsfraktion Magnet Resonans scanning Numbers needed to treat N-terminal pro B-type natriuretisk peptid New York Heart Association s funktionsklasse Positron-emissions-tomografi Single Positron Emissions Computer Tomografi Sænkningsreaktion Thyreoidea Stimulerende Hormon Klinisk vejledning for almen praksis Kronisk systolisk hjerteinsufficiens 5

8 Kronisk hjertesvigt/kronisk systolisk hjerteinsufficiens ICPC: K77 Formålet med denne vejledning er at beskrive, hvordan kronisk systolisk hjerteinsufficiens diagnosticeres og behandles i almen praksis. Vejledningen drejer sig alene om kronisk systolisk hjerteinsufficiens.? Hvad er systolisk og diastolisk dysfunktion? Systolisk dysfunktion er pumpesvigt pga. en svækket venstre ventrikel med nedsat uddrivningsfraktion. Diastolisk dysfunktion viser sig ved nedsat fyldning af den ene eller begge ventrikler. Det viser sig ved perifer stase og kan være en følge af hypertension. Alle patienter med systolisk dysfunktion har samtidig diastolisk dysfunktion. Ren systolisk dysfunktion forekommer ikke. Diastolisk dysfunktion kan forekomme uden samtidig systolisk dysfunktion. Patienter med diastolisk dysfunktion udgør ca. halvdelen af patienterne med hjerteinsufficiens, og de har en bedre prognose end patienter med systolisk dysfunktion. Klinisk defineres diastolisk dysfunktion som en tilstand med klassiske symptomer på hjerteinsufficiens, unormal diastolisk og normal systolisk funktion i hvile. Klinisk og radiologisk er det ikke muligt at adskille systolisk og diastolisk hjerteinsufficiens. Dertil er ekkokardiografi nødvendig. Baggrund Hjerteinsufficiens er et klinisk syndrom med symptomer og tegn på, at hjertets minutvolumen er for lavt i forhold til kroppens behov. Syndromet er karakteriseret ved væskeretention, åndenød og træthed i hvile eller under anstrengelse, og med objektive tegn på nedsat systolisk funktion af venstre ventrikel 1 og neurohormonelle forandringer. Ved systolisk hjerteinsufficiens vil uddrivningsfraktionen af venstre ventrikel (LVEF) oftest være < 40 %. Hjerteinsufficiens kan efter forløbet klassificeres som akut, intermitterende eller kronisk. 6 dsam Dansk Selskab for Almen Medicin

9 Ca personer anslås i Danmark at have hjerteinsufficiens, og et lignende antal menes at have reduceret systolisk funktion af venstre ventrikel, men uden at have kliniske symptomer 1,2. Incidensen er stærkt stigende på grund af den demografiske udvikling og formentlig også på baggrund af bedre overlevelse efter akut koronarsyndrom (AKS). Det skønnes, at den årlige incidens af hjerteinsufficiens er 1,0-1,5 svarende til patienter årligt i Danmark. Omkring halvdelen af disse patienter debuterer med akut hjerteinsufficiens. Incidensen er stigende med alderen 3, således at 5 % af befolkningen over 75 år og 10 % hos over 85-årige har hjerteinsufficiens. Hver praktiserende læge i Danmark vil i gennemsnit have 17 patienter med hjerteinsufficiens og få 2 nye tilfælde per år. I Danmark ses ca indlæggelser om året på grund af akut hjerteinsufficiens. Ifølge europæiske opgørelser var ca. 42 % nydiagnostiserede hyppigst på baggrund af AKS. 65 % af indlæggelserne var forårsaget af lungeødem, hjerteinsufficiens med hypertension og kardiogent shock. I 3 % var der højresidig hjerteinsufficiens. Akutte indlæggelser på grund af kronisk hjerteinsufficiens sker på baggrund af: non-compliance arytmi klapdysfunktion progression af hjertesygdommen. Årsager De hyppigste årsager til hjerteinsufficiens er: iskæmisk hjertesygdom (ca. 50 %), hvoraf mange har haft AKS hypertension atrieflimren. Sjældnere årsager er andre arytmier, klapsygdomme, kardiomyopati, myokarditis, perikardiesygdomme, ventrikelseptumdefekt og coarctatio aortae. Blandt ikke-kardiale årsager er anæmi, infektioner, thyreoideasygdomme, forgiftninger, kardiomyopati i forbindelse med kemoterapi og volumenoverbelastning. Patofysiologi Baggrunden for dysfunktionen er myokardieskade eller længerevarende belastning af myokardiet, hvilket medfører ændringer i hjertets struktur og geometri, såkaldt remodellering. Remodelleringen sker som et led i at kompensere for nedsat slagvolumen, og fører efterhånden til øget vægspænding og aftagende myokardiefunktion. Det viser sig ved dilatation eller hypertrofi af venstre ventrikel. Resultatet kan være arytmier, pludselig død eller progredierende pumpesvigt. Remodellering er ledsaget af eller forårsager en endokrin aktivering af sympaticus og renin-angiotensin-aldosteronsystemet med frigørelse af hormonerne noradrenalin, aldosteron, renin og vasopressin til følge. Denne aktivering medfører perifer karkonstriktion, væskeophobning og dårlig tømning af venstre atrium og ventrikel (fig. 1). Klinisk vejledning for almen praksis Kronisk systolisk hjerteinsufficiens 7

10 figur 1. Mekanismer ved hjerteinsufficiens Arytmi Iskæmi Hyp.tens. Klapsgd. Kard.myopati LV dysfunktion Remodellering Nedsat pumpefunktion Død Pumpesvigt Hormonelle faktorer Symptomer Kronisk hjertesvigt Patofysiologiske mekanismer ved hjerteinsufficiens. Venstre ventrikel dysfunktion forårsager en remodellering via påvirkning af en række hormoner, der forårsager dels symptomer og dels progression af dysfunktionen, hvis behandling ikke bliver sat i værk.? Hvad er de udløsende faktorer ved hjerteinsufficiens? Infektioner specielt lungeinfektioner Høj kropstemperatur med deraf øget hjertearbejde (feber ved infektion, varmt klima) Atrieflimren Takykardi og hjerteblok Anæmi og tyreotoksikose med deraf øget hjertearbejde Angst og uro med deraf øget sympatikusaktivitet og forværring af hjerteinsufficiens og angina pectoris Hypotensive episoder fx efter indtagelse af vasodilaterende lægemidler (nitrater) Diabetes mellitus Lægemidler med negativ inotrop effekt: β-blokkere (dosisafhængig især ved start) Non-dihydropyridingruppen af calciumantagonister (verapamil, diltiazem) Enkelte antiarytmika Lægemidler, der kan give væskeretention: NSAID og steroider Enkelte lægemidler, der kan have kardiotoksisk effekt: tricykliske antidepressiva, kemoterapeutika og antivirale midler Hypotyreose både sygdommen i sig selv og dens behandling, hvis thyroxinbehandlingen startes for hurtigt. 8 dsam Dansk Selskab for Almen Medicin

11 Prognose På basis af bl.a. danske tal er prognosen dårlig. Der er fundet en 1-års mortalitet på 20 %, men prognosen er stærkt afhængig af symptomgrad og graden af nedsættelsen af venstre ventrikels uddrivningsfraktion. De sværeste tilfælde har en 1-års mortalitet på ca. 50 % 5,6. Patienter med hjerteinsufficiens har ofte en prognose på linje med cancer. Hjerteinsufficiens er yderligere forbundet med dårlig livskvalitet, men med gode muligheder for at give dels en symptomlindrende, dels en forebyggende (progressionshæmmende) behandling. Det kan i de fleste tilfælde foregå i almen praksis, hvor også den primære forebyggende indsats ved opsporing af risikopatienter kan foregå på linje med forebyggelse af iskæmisk hjertesygdom 7. Klinisk vejledning for almen praksis Kronisk systolisk hjerteinsufficiens 9

12 Symptomer? Hvad DS C DS C DS er symptomerne på kronisk systolisk hjerteinsufficiens? De vigtigste symptomer ved hjertesvigt er åndenød og træthed specielt ved anstrengelse samt væskeretention med perifere ødemer. Ved hjerteklapsygdom kan der ofte høres en mislyd ved hjertestetoskopi. Deskriptivt klassificeres patienterne ifølge New York Heart Associations funktionsklasse (NYHA, tabel 1) 8. Denne inddeling bruges vejledende, når indikationen skal stilles for de forskellige behandlingstiltag og giver desuden prognostisk information. Patienternes symptomer kan variere afhængigt af ekstra-kardiale forhold, farmakologisk behandling og progression af den tilgrundliggende sygdom. Der er ingen entydig sammenhæng mellem symptomer og venstre ventrikels pumpefunktion 9,10. Ændring af medicinering og diæt kan medføre bedring eller forværring af den funktionelle kapacitet, selv om hjertets funktion er uændret, men sværhedsgraden af symptomer kan fluktuere på konstant medicinering 11. Andre uspecifikke symptomer er nykturi, anoreksi, oppustethed i abdomen, obstipation og cerebrale symptomer som konfusion, svimmelhed og nedsat hukommelse 12,13. Tabel 1. NYHA-klassifikationen I II III IV Ingen fysisk begrænsning. Almindelig fysisk aktivitet medfører ingen dyspnø, træthed eller palpitationer. Let begrænsning i fysisk aktivitet. Ingen gener i hvile, men almindelig fysisk aktivitet (trappegang til 2. sal, græsplæneklipning, støvsugning, bære tungere indkøb) medfører nogen dyspnø, træthed og/eller palpitationer. Udtalt begrænsning af fysisk aktivitet. Ingen gener i hvile, men lettere fysisk aktivitet (gang på flad vej, af- og påklædning, trappegang til 1. sal) medfører udtalte symptomer. Symptomer er til stede i hvile og øges ved enhver form for fysisk aktivitet. 10 dsam Dansk Selskab for Almen Medicin

13 Diagnose? Hvordan stilles diagnosen? Anbefaling DS B C B A B Undersøgelser Anamnese med henblik på NYHA-klassifikation. Objektiv undersøgelse: De kliniske tegn på hjerteinsufficiens inkl. vægt undersøges med henblik på afklaring af væskeretention, undersøgelse for halsvenestase i liggende stilling samt stetoskopi med henblik på fine, fugtige rallelyde (stasekrepitation), arytmier og kardiale mislyde som udtryk for evt. klapsygdom. BT skal måles. EKG: Patienter med hjerteinsufficiens har sjældent normalt EKG. Røntgen af thorax Biokemiske analyser: Blodprøver: Na +, K + og kreatinin. SR/CRP, hæmoglobin, leverfunktionsprøver, TSH, lipider og blodsukker, BNP (brain natriuretic peptide) eller NT-Pro BNP. Ekkokardiografi: En reduceret LVEF har prognostisk betydning, især hvis den er reduceret til < 40 %. Nuklearkardiologiske metoder: Isotopventrikulografi, PET- og SPECT-scanning kan anvendes til bestemmelse af venstre ventrikels uddrivningsfraktion henholdsvis myokardiets perfusion og glukosemteabolisme 25. MR-scanning kan anvendes til bestemmelse af ventriklernes funktion og volumen 26. Arbejdstest udført som cykeltest med maksimal iltoptagelse eller en 6-minutters gangtest. Koronararteriografi (KAG) ved mistanke om tilgrundliggende iskæmisk hjertesygdom, hvor revaskulariserende indgreb kan komme på tale. Patienter med hjertesvigt og angina pectoris bør som hovedregel have foretaget KAG. Diagnosen stilles hurtigst ved tidligt at henvise patienten til et hjertepakkeforløb som beskrevet på side 12. Klinisk vejledning for almen praksis Kronisk systolisk hjerteinsufficiens 11

14 Pakkeforløb Hvem henvises til pakkeforløb? Henvisning til et pakkeforløb sker, når en læge har begrundet mistanke om, at en person lider af hjertesvigt. Mistanken af- eller bekræftes med de indledende undersøgelser i pakkeforløbet. Patienten skal af henvisende læge orienteres om den begrundede mistanke om hjertesvigt eller hjerteklapsygdom ved henvisning til pakkeforløb, samt at den primære diagnostiske undersøgelse er ekkokardiografi, som foretages senest 7 hverdage efter, at henvisning er modtaget af kardiologisk afdeling eller praktiserende speciallæge i kardiologi. Hvis det ved udredningen viser sig, at der alligevel ikke er tale om hjertesvigt, bliver patienten ikke behandlet i et pakkeforløb. Start på pakkeforløbet Patienten kan have gennemgået en række undersøgelser hos praktiserende læge eller speciallæge. Et pakkeforløb begynder, når der er begrundet mistanke om hjertesvigt. Der er begrundet mistanke om hjertesvigt, hvis patienten har mindst ét af nedenstående tre symptomer: Uforklaret åndenød Væskeophobning Unormal træthed og nedsat funktionsniveau og hvor der fortsat er begrundet mistanke om hjertesvigt efter EKG, lungefunktionsundersøgelse og blodprøver. Henvisningen bør indeholde Anamnesen med angivelse af sværhedsgrad (NYHA-klasse) Comorbiditet Objektive undersøgelsesfund Undersøgelsesresultater (Na +, K +, kreatinin) Medicinstatus Sagt til patienten Patientens (mobil) telefonnummer. Indledende undersøgelser Forud for undersøgelserne informeres patienten om, hvordan undersøgelserne gennemføres. Alle patienter henvist med mistanke om hjertesvigt skal have foretaget ekkokardiografi. Derudover kan foretages en eller flere af følgende undersøgelser afhængigt af, hvilken årsag man formoder ligger til grund for symptomerne: Røntgen af thorax Hjerte-CT-scanning SPECT-scanning, PET-scanning eller MR-scanning af hjerte og lunger Koronararteriografi (KAG) Ekkokardiografi foretaget gennem spiserøret (TEE). Hvis diagnosen viser sig at være hjertesvigt, vil patienten blive informeret om mulige behandlingstilbud og tidspunkt for start på behandling. 12 dsam Dansk Selskab for Almen Medicin

15 Udredning Princippet i udredning af kronisk systolisk hjerteinsufficiens: Anamnese Anamnesen er vigtig med henblik på NYHA-klassifikation, risikovurdering på baggrund af information om evt. diabetes, hypertension, rygning, lipidstatus og familiær disposition og ikke mindst afklaring af mulig tilgrundliggende sygdom. Medicinstatus er vigtig. Objektiv undersøgelse Den objektive undersøgelse af kliniske tegn på hjerteinsufficiens skal bidrage til afklaring af differentialdiagnoser som anæmi og thyreoideasygdom. Den kliniske diagnostik er meget uspecifik og præget af stor interobservatørvariation. EKG EKG-forandringer er ikke diagnostiske for hjerteinsufficiens, men kan bidrage til afklaring af tilgrundliggende årsager: iskæmiske forandringer, atrieflimren eller andre arytmier og ventrikelhypertrofi. Patienter med hjerteinsufficiens har sjældent normalt EKG timers EKG monitorering udføres på mistanke om symptomatiske arytmier og som led i prognostisk vurdering ved nedsat funktion af venstre ventrikel. Røntgen af thorax Røntgen af thorax foretages primært med henblik på udelukkelse af pulmonale årsager til dyspnoe (tumorer, pneumothorax m.m.). Ofte findes kardiomegali og pulmonalt findes forskellige grader af lungestase. Spirometri Spirometri kan være vigtigt for at udelukke eller erkende samtidig KOL/lungeemfysem som årsagen til dyspnoe. Biokemiske analyser Biokemiske analyser kan bidrage diagnostisk (men ikke stå alene). De kan afklare evt. tilgrundliggende/udløsende årsager til hjerteinsufficiens, påvise anden organdysfunktion, klarlægge risikofaktorer for hjerte-kar-sygdom og bruges desuden som led i iværksættelse og dosistitrering af den medicinske behandling: Rutineblodprøver til afklaring af infektion Forklare evt. udløsende årsager: hæmoglobin, leverfunktionsprøver, TSH Risikofaktorer/comorbiditet: lipider og blodsukker Natriuretiske peptider som diagnostisk støtte: BNP (brain natriuretic peptide) eller NT-Pro BNP. Klinisk vejledning for almen praksis Kronisk systolisk hjerteinsufficiens 13

16 BNP Brain natriuretc peptide og dets spaltningsprodukt NT-proBNP (N-terminal pro B-type natriuretisk peptid) er et peptidhormon, der fortrinsvis dannes og afgives fra ventriklernes myokardium som svar på volumen- og trykbelastning. Specielt ved hjertesvigt har analysen vist sig at have en vis diagnostisk værdi. I en norsk undersøgelse på en akut kardiologisk modtagelse fik patienter, henvist med akut dyspnoe, foretaget en klinisk vurdering af vagthavende læge og derefter målt BNP. Disse blev sammenholdt med 2 kardiologers vurdering 1 måned efter på baggrund af samtlige kliniske og parakliniske undersøgelser inkl. røntgenundersøgelse af thorax og ekkokardiografi, men blindet for BNP-værdien 15. Den diagnostiske sensitivitet var 90 % (den rent kliniske vurdering 50 %), mens specificiteten kun var 70 % (mens den klinisk var 95 %). Tilsvarende var den prædiktive værdi af en positiv test 72 % og af den negative test 83 % ved en diskriminationsværdi af BNP på 100 pg/ml. En lav BNP-værdi udelukkede således hjertesygdom med meget stor sikkerhed. Der findes tilsvarende undersøgelser med BNP 16 og NT-proBNP 17 fra akutte modtageafdelinger med lignende resultater. BNP er i de forskellige situationer således en rigtig god test, der kan styrke den kliniske vurdering også ved anvendelse i almen praksis. Den kan benyttes primært med henblik på at udelukke hjerteinsufficiens som årsag til dyspnoe. Det skal bemærkes, at stigende alder og kvindeligt køn giver øgede værdier af BNP/pro-BNP, ligesom det påvirkes af div. hjerte- og lungesygdomme m.m. Der bør udarbejdes lokale retningslinjer for anvendelsen i samarbejde med det laboratorium, der udfører analysen bl.a. med henblik på at fastsætte aldersspecifikke beslutningsgrænser. (Se fx KPLL s vejledning 20 ). (Evidens B). BNP-analysen må forventes at blive af væsentlig mindre betydning, når indfasningen af hjertepakkerne alle steder i landet har fundet sted, idet diagnosen som anført bør stilles ved ekkokardiografi Ekkokardiografi Ekkokardiografi er den vigtigste enkeltstående undersøgelse ved mistanke om hjerteinsufficiens Transtorakal ekkokardiografi er en noninvasiv teknik, hvor der kan foretages vurdering af kammerdimensioner og geometri, vægtykkelser, systolisk regional- og globalfunktion, diastolisk funktion, vurdering af intrakardielle trykforhold, samt vurdering af hjertets klapforhold. En ekkokardiografisk undersøgelse kan indeholde oplysninger om genesen til hjerteinsufficiens samt oplysninger om prognosen ved at anvende en integreret vurdering af den systoliske og diastoliske funktion samt intrakavitære trykforhold. 14 dsam Dansk Selskab for Almen Medicin

17 Integrering af ekkokardiografiske mål og parametre giver mulighed for vurdering af systolisk funktion, diastolisk funktion, intrakardiale trykforhold og udlede prognostiske informationer. Rutinemæssige ekkokardiografiske kontroller ved hjerteinsufficiens er ikke indicerede. Traditionelt udtrykkes venstre ventrikels systoliske funktion som venstre ventrikels uddrivningsfraktion (LVEF/EF). Det har længe været kendt, at en reduceret LVEF har prognostisk betydning, især hvis den er reduceret til < 40 % 24. (Evidens C). Hvis der er usikkerhed om graden af samtidig klapsygdom, kan man foretage transøsofagal ekkokardiografi. Andre undersøgelser Nuklearkardiologiske metoder (isotopventrikulografi, PET- og SPECT-scanning) kan anvendes til bestemmelse af venstre ventrikels uddrivningsfraktion henholdsvis myokardiets perfusion og glukosemetabolisme 25. MR-scanning kan anvendes til bestemmelse af ventriklernes funktion og volumen 26. (Evidens B). Arbejdstest udført som cykeltest med maksimal iltoptagelse eller en 6-minutters gangtest kan give værdifuld prognostisk information 27. Koronararteriografi (KAG) foretages ved mistanke om tilgrundliggende iskæmisk hjertesygdom, hvor revaskulariserende indgreb kan komme på tale. Patienter med hjertesvigt og angina pectoris bør som hovedregel have foretaget KAG. Klinisk vejledning for almen praksis Kronisk systolisk hjerteinsufficiens 15

18 Den diagnostiske strategi er summeret i nedenstående algoritme: Hjerteinsufficiens mistænkes: Symptomer Anamnese Objektiv undersøgelse Diagnosen søges bekræftet: EKG Natrium peptid (BNP eller NT-proBNP) Andre undersøgelser: Røntgen af thorax Blodprøver En eller begge abnorme Begge normale: Hjerteinsufficiens usandsynlig Ekkokardiografi Intet abnormt: Hjerteinsufficiens usandsynlig Overvej anden dysfunktion Henvis evt. til specialist Abnorm: Vurder ætiologi, sværhedsgrad og typen af kardiel dysfunktion Differentialdiagnoser Lungesygdomme som pneumoni, lungeemboli, kronisk obstruktiv lungelidelse, pneumothorax Panikangst med hyperventilation Overvægt med nedsat kondition Perifere ødemer ved venøs insufficiens og inaktivitet Nyresvigt Leversygdom Hypo- og hypertyreose Anæmi Arytmier. 16 dsam Dansk Selskab for Almen Medicin

19 Behandling? Hvordan behandles kronisk systolisk hjerteinsufficiens? Hjertepakkeforløbene indebærer, at kardiologisk afdeling eller speciallæge står for iværksættelse og dosering af den medicinske behandling og afleverer patienten med henblik på fortsat kontrol og vedligeholdelsesbehandling hos egen læge. Der er dog intet i vejen for, at man som egen læge kan aftale med kardiologisk afdeling/speciallæge, at man selv står for denne behandling fra starten. Patienter i NYHA-klasse 1 og 2 vil i vid udstrækning kunne startes i almen praksis, når diagnosen er bekræftet ved ekkokardiografi. Formålet med behandling er at: hæmme progressionen af pumpedysfunktionen forlænge den forventede levetid forbedre livskvaliteten dæmpe symptomerne. Den hyppigste årsag til hjerteinsufficiens er nedsat venstresidig systolisk funktion, men også andre tilstande kan spille en rolle fx hjerteklapsygdom og diastolisk dysfunktion af venstre ventrikel. Hos nogle patienter kan flere tilstande samtidig spille en rolle. Her kan behandling via specialafdeling komme på tale. Behandling drejer sig om: livsstilsintervention medikamentel behandling anden behandling. Klinisk vejledning for almen praksis Kronisk systolisk hjerteinsufficiens 17

20 Livsstilsintervention Den non-farmakologiske behandling må omfatte undervisning af patienten om sygdommens natur og behandling. Betydningen af optimal compliance skal også omtales. Anbefaling A C Livstilsforhold Fysisk aktivitet kan forbedre tilstanden uden at forværre hjertets funktion. Begrænsning af salt- og væskeindtag. Ved alkoholisk kardiomyopati er det af afgørende betydning, at alkoholforbruget nedsættes. Årlig influenzavaccination. Der er ikke grund til at fraråde seksuel aktivitet. Stabile hjerteinsufficienspatienter kan rejse med fly uden problemer. Patienterne frarådes at ryge og anbefales at nedsætte alkoholforbruget i henhold til Sundhedsstyrelsens genstandsgrænser. Pneumokok-vaccination tilbydes. Fysisk aktivitet Inaktivitet medfører fysisk dekonditionering, som fører til forværrede symptomer og nedsat funktion. Træning kan forbedre tilstanden uden at forværre hjertets funktion. (Evidens C.) Både træning af udholdenhed og styrke kan mindske symptomerne og forbedre livskvaliteten uden at forværre den centrale hæmodynamik 28. En metaanalyse sammenlignede 395 patienter, som fik træning, med 406 kontrolpersoner. Efter ca. 2 år var mortaliteten i træningsgruppen 22 % mod 26 % i kontrolgruppen. Også antallet af indlæggelser blev nedsat 29. Et individualiseret program anbefales. De mest syge tilrådes flere korte sessioner på 5-10 minutter dagligt, mens de mere raske anbefales sessioner på minutter 3-5 gange om ugen. Man starter med træning svarende til 60 % af maksimal puls med gradvis øgning af intensiteten op til 80 %. Træningsmængden øges gradvist over en periode på ½ år, hvorefter man vedligeholder træningen dsam Dansk Selskab for Almen Medicin

21 Nedsat fysisk aktivitet medfører i en del tilfælde kardiel kakeksi 31, som er defineret som vægttab på mere end 6 % i løbet af 6 måneder. Kardiel kakeksi er et meget dårligt prognostisk tegn. Det økonomiske ansvar for hjerterehabilitering ligger hos kommunen. En forudsætning for offentlig betaling er, at der udarbejdes en genoptræningsplan med henvisning til rehabilitering i samarbejde med patienten. Genoptræningsplanen som ofte udarbejdes af en hospitalsafdeling skal indeholde beskrivelse af genoptræningsbehov samt angive, hvorvidt patienten har behov for specialiseret genoptræning, almen genoptræning eller egentræning. Den specialiserede genoptræning hører hjemme på hospitalerne og foregår typisk i hjertesvigtklinikker, som er tilknyttet de enkelte kardiologiske afdelinger. Salt- og væskeindtag Traditionelt anbefales salt- og væskerestriktion til patienter med hjerteinsufficiens, men der findes ingen god dokumentation for disse råd. Tobak og alkohol Patienterne frarådes at ryge og anbefales at begrænse alkoholindtagelse i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens generelle genstandsgrænser. Ved alkoholisk kardiomyopati er det af afgørende betydning, at alkoholforbruget nedsættes 32. (Evidens C). Vaccinationer Patienter med kronisk hjerteinsufficiens anbefales årlig influenzavaccination. Også pneumokokvaccination tilbydes, selv om der ikke findes randomiserede undersøgelser, som dokumenterer effekten. (Evidens C). Seksuel aktivitet Patienter og deres partnere kan være bekymrede for risikoen ved seksuel aktivitet, men det angives kun at belaste hjertet let 33. Der er ikke grund til at fraråde seksuel aktivitet. (Evidens C). Flyrejser Stabile hjerteinsufficienspatienter kan rejse med fly uden problemer. Patienter med dekompenseret hjerteinsufficiens inkl. lungeødem kan blive hypoxiske under flyrejse, og har de symptomer i hvile, er det ikke sikkert at flyve. En praktisk regel er, at personer, der kan gå om bord uden problemer, kan tåle flyrejser. (Evidens C). Kørekort Ved NYHA-klasse I-III er der ingen restriktioner ved almindeligt kørekort. Ved symptomer som besvimelse og symptomer i hvile, kan kørekort ikke fornys. Klinisk vejledning for almen praksis Kronisk systolisk hjerteinsufficiens 19

Dansk Cardiologisk Selskab. www.cardio.dk. Hjerteinsufficiens. DCS vejledning 2007. Nr. 3

Dansk Cardiologisk Selskab. www.cardio.dk. Hjerteinsufficiens. DCS vejledning 2007. Nr. 3 Dansk Cardiologisk Selskab www.cardio.dk Hjerteinsufficiens DCS vejledning 2007. Nr. 3 Hjerteinsufficiens DCS vejledning 2007. Nr.3 Udgivet august 2007 af : Dansk Cardiologisk Selskab Hauser Plads 10 1127

Læs mere

HJERTESVIGT. (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER

HJERTESVIGT. (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER HJERTESVIGT (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER Pjecen Hjertesvigt er tilegnet patienter med nedsat pumpefunktion af hjertet. Vi håber, den kan være med til at afdramatisere sygdommen

Læs mere

Hjertesvigt Diagnose og behandling. Per Hildebrandt

Hjertesvigt Diagnose og behandling. Per Hildebrandt Hjertesvigt Diagnose og behandling Per Hildebrandt Hjerteinsufficiens: Definition Symptomer på hjerteinsufficiens, typisk åndenød eller træthed i hvile eller under anstrengelser, eller ankelødemer samt

Læs mere

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hjerteklapsygdom Pakkeforløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

MANUAL FOR HJERTESVIGTSKLINIKKER NETVÆRK FOR HJERTESVIGTSKLINIKKER

MANUAL FOR HJERTESVIGTSKLINIKKER NETVÆRK FOR HJERTESVIGTSKLINIKKER MANUAL FOR HJERTESVIGTSKLINIKKER NETVÆRK FOR HJERTESVIGTSKLINIKKER 2005 INDHOLD Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Sygdommens natur, diagnostik og epidemiologi Janne Milton, Charlotte Anker,

Læs mere

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem.

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem. KOL skyldes sædvanligvis tobaksrygning. Det er derfor, sygdommen også kaldes for»rygerlunger«. Symptomerne er hoste og kortåndethed. Den vigtigste behandling er ophør med rygning. Forskellig inhaleret

Læs mere

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier Fremtidens velfærdsløsninger Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen 1. november 2011 Vi fødes som kopier Carsten Hendriksen Overlæge, lektor, dr. med. Bispebjerg Hospital og Center for

Læs mere

Alle patienter i Sygehus Lillebælts optageområde. Alle henv. skal sendes til lokationsnummer 5790002010637.

Alle patienter i Sygehus Lillebælts optageområde. Alle henv. skal sendes til lokationsnummer 5790002010637. Visitation af AKUTTE MEDICINSKE og NEUROLOGISKE patienter i Sygehus Lillebælts optageområde (START 03.03.14 KL. 08.00) CNS: Apopleksi obs., ikke trombolysekandidat Lammelse/følelsesløshed udviklet over

Læs mere

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?

Læs mere

Sygdomslære Hjerteinsufficiens og kardiogent shock

Sygdomslære Hjerteinsufficiens og kardiogent shock Hjerteinsufficiens og kardiogent shock Redegøre for symptomer i forbindelse med de enkelte sygdomme Beskrive undersøgelser og behandlingsprincipper for de enkelte sygdomme Redegøre for organismens reaktioner/kompensationsmuligheder

Læs mere

patient vejledningen I 10. udgave I www.patient vejledningen.dk 138 opdaterede patientvejledninger - klar til brug

patient vejledningen I 10. udgave I www.patient vejledningen.dk 138 opdaterede patientvejledninger - klar til brug patient vejledningen I 10. udgave I 2009 138 opdaterede patientvejledninger nd Fi www.patient vejledningen.dk på din in ad g ba der an gs sid gs i d e n ko en af de - klar til brug PRODUKTRESUMÉ PRODUKTRESUMÉ,

Læs mere

Tolkning af EKG: En diagnostisk samt eksamensfokuseret tilgang til EKG.

Tolkning af EKG: En diagnostisk samt eksamensfokuseret tilgang til EKG. Tolkning af EKG: En diagnostisk samt eksamensfokuseret tilgang til EKG. Udarbejdet af Stud.Med Mohamed Ebrahim Københavns Universitet Juli 2014 Forord: Da jeg læste kardiologi på 8 semester, erfarede jeg

Læs mere

Information om Multipel Sclerose

Information om Multipel Sclerose Information om Multipel Sclerose - til den praktiserende læge Hvad er Multipel Sclerose Side 2 Sygdomsforløb ved Multipel Sclerose Side 3 Typiske symptomer ved Multipel Sclerose Side 4 Medicinske behandlingsmuligheder

Læs mere

Mangel på binyrebarkhormon

Mangel på binyrebarkhormon Patientinformation Mangel på binyrebarkhormon Binyrebarkinsufficiens Hypofyseklinikken Endokrinologisk Afdeling M MANGEL PÅ BINYREBARKHORMON, KORTISOL BINYRERNE Binyrerne er to små hormondannende kirtler,

Læs mere

Thyreadeasygdomme ved graviditet

Thyreadeasygdomme ved graviditet Thyreadeasygdomme ved graviditet Myxoedem Påvirker den føtale cerebrale udvikling Tidlige spontane aborter Gestationel hyperthyreose ( ) Thyreotoxicose Neonatal hyperthyreose Føtal struma Thyroideabiokemi

Læs mere

Benakor Vet., tabletter 5 mg

Benakor Vet., tabletter 5 mg 25. februar 2013 PRODUKTRESUMÉ for Benakor Vet., tabletter 5 mg 0. D.SP.NR 24999 1. VETERINÆRLÆGEMIDLETS NAVN Benakor Vet. 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING En tablet indeholder: Aktivt stof:

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Buventol Easyhaler, inhalationspulver

PRODUKTRESUMÉ. for. Buventol Easyhaler, inhalationspulver 19. marts 2014 PRODUKTRESUMÉ for Buventol Easyhaler, inhalationspulver 0. D.SP.NR. 9297 1. LÆGEMIDLETS NAVN Buventol Easyhaler 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Salbutamolsulfat svarende til 100

Læs mere

Hvad er KOL. Kronisk sygdom i luftveje og lunger. KOL er en folkesygdom. Mange navne. KOL er ikke det samme som astma

Hvad er KOL. Kronisk sygdom i luftveje og lunger. KOL er en folkesygdom. Mange navne. KOL er ikke det samme som astma Hvad er KOL Kronisk sygdom i luftveje og lunger KOL er en folkesygdom Mange navne Kronisk bronkitis og for store lunger Rygerlunger KOL er ikke det samme som astma Praktisk definition Vedvarende nedsat

Læs mere

Hjertesvigt Patientforløb

Hjertesvigt Patientforløb Hjertesvigt Patientforløb hjertesvigtklinik Kirsten V. Mikkelsen, Funktionsansavrlig overlæge Hjertesvigtklinik kardiologisk afdeling Sydvestjysk Sygehus Esbjerg Hjertesvigt en sygdom med mange ansigter

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Kunsten at seponere. Hvornår og hvordan -værktøjer. Store Praksisdag 2014 Region H. Overlæge, Lene Reuther, Klinisk Farmakologisk Afdeling BBH

Kunsten at seponere. Hvornår og hvordan -værktøjer. Store Praksisdag 2014 Region H. Overlæge, Lene Reuther, Klinisk Farmakologisk Afdeling BBH Kunsten at seponere Store Praksisdag 2014 Region H Hvornår og hvordan -værktøjer 08-01-2014 Farmakologisk Afdeling BBH 1 8. januar 2014 2 Kunsten at seponere Kunsten at seponere mest presserende -og udfordrende-

Læs mere

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad

Læs mere

Kardiologisk screening i håndbold

Kardiologisk screening i håndbold Kardiologisk screening i håndbold Hvorfor, hvordan og har det egentlig relevans? Læge, ph.d.-studerende Susanne Glasius Tischer Sportskardiologisk klinik Hjerteafdelingen Bispebjerg Hospital Håndboldsymposium

Læs mere

Mad og hjertesvigt. kl. diætist Anette Lange

Mad og hjertesvigt. kl. diætist Anette Lange Mad og hjertesvigt kl. diætist Anette Lange Program Graden af hjertesvigt. Anbefalinger for maden i forhold til graden af hjertesvigt. Vægten? Hvordan handler jeg fornuftigt ind? Aktiv hverdag New York

Læs mere

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer.

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektet inkluderer gravide med en, eller flere af følgende graviditetskomplikationer: Gravide med aktuelle- eller øget risiko for hypertensive

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Disposition: Lunge fysiologi: Hvad er sygdommen: KOL definition: KOL sværhedsgrader ifølge lungeforeningen: Årsager:

Disposition: Lunge fysiologi: Hvad er sygdommen: KOL definition: KOL sværhedsgrader ifølge lungeforeningen: Årsager: Disposition: Lunge fysiologi: Hvad er sygdommen: Emfysem er beskadigelse af lungevævets elastiske fibre som sænker lungekapaciteten. KOL medfører øget tryk i lungekredsløbet som igen medfører hjertesvigt

Læs mere

Undervisning i lægefaglig sprogtolkning af stud.med. Shahid Qamar Manan. Almen om Tolkning

Undervisning i lægefaglig sprogtolkning af stud.med. Shahid Qamar Manan. Almen om Tolkning Almen om Tolkning - Vær så præcis som mulig - hvis noget ikke giver mening for dig, så gør det hellere ikke for pt. pas på sort snak (oversættelse ord for ord). - Omtal ikke patienten i 3. person. Pt.

Læs mere

Gruppe A Diabetesmidler

Gruppe A Diabetesmidler Vibeke Rønnebech Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe

Læs mere

Besvimelsestjekliste. Lider du af uforklarlige: www.stars-dk.eu

Besvimelsestjekliste. Lider du af uforklarlige: www.stars-dk.eu Vi samarbejder med enkeltpersoner, familier og læger for at tilbyde støtte og information om besvimelser Lider du af uforklarlige: Besvimelsestjekliste www.stars-dk.eu Foreningsnr. 1084898 2010 Udgivet

Læs mere

Information, til læger og andet sundhedspersonale

Information, til læger og andet sundhedspersonale Dansk Geriatrisk Selskab v. Søren Jacobsen 13. maj 2013 Information, til læger og andet sundhedspersonale Vigtige, nye begrænsninger for anvendelse af Protelos/Osseor (strontiumranelat) efter at nye data

Læs mere

Københavns Universitet. Planlægning af RCT. Opgave nr. 1

Københavns Universitet. Planlægning af RCT. Opgave nr. 1 Københavns Universitet Planlægning af RCT Opgave nr. 1 Holdleder: Kirstine Moll Harboe Afleveringsdato: 07-04-2010 Du planlægger at gennemføre en undersøgelse som skal afklare, om risikoen for symptomgivende

Læs mere

Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d.

Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Denne seance Hvem? Hvad? Hvorfor? Hvem? Hvad skal vi nå? Fakta om kræft Ventetider Symptomer

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

Hjerteklapsygdomme Diagnostik og behandling

Hjerteklapsygdomme Diagnostik og behandling Hjerteklapsygdomme Diagnostik og behandling Sten Lyager Nielsen Overlæge, dr. med., PhD Hjerte- lunge- karkirurgisk afdeling Aarhus Universitetshospital - Skejby Aarhus University Hospital Skejby Milepæle

Læs mere

8 gode grunde til at behandle demens

8 gode grunde til at behandle demens 1580-06 Lundb 8 gode grunde 25/08/06 11:46 Side 1 8 gode grunde til at behandle demens - længst muligt i eget liv Af speciallæge i almen medicin Kim Kristiansen og speciallæge i psykiatri Ole Skausig 1580-06

Læs mere

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i

Læs mere

Bilag II. Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændringen af betingelserne for markedsføringstilladelserne

Bilag II. Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændringen af betingelserne for markedsføringstilladelserne Bilag II Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændringen af betingelserne for markedsføringstilladelserne 12 Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændringen af betingelserne for markedsføringstilladelserne

Læs mere

HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering

HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering Evidens fra litteraturen og DANREHAB-forsøget 2006 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2006; 6(10) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering

Læs mere

SYMPTOMER OG BEHANDLING

SYMPTOMER OG BEHANDLING Blodtryk BLODTRYK Blodtryk er et udtryk for blodets tryk på blodårernes vægge. Blodtrykket afhænger af, hvor stor en kraft hjertet pumper blodet rundt med, og hvor stor modstand blodet møder ved kontakt

Læs mere

Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom

Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom Vores opgave At beskrive evidensen for træning, så det kan omsættes til praksis herunder træningsindhold,

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

12,5 mg, 25 mg, 50 mg og 100 mg filmovertrukne tabletter

12,5 mg, 25 mg, 50 mg og 100 mg filmovertrukne tabletter Indlægsseddel: Information til brugeren Losartankalium Actavis 12,5 mg, 25 mg, 50 mg og 100 mg filmovertrukne tabletter Losartankalium Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette

Læs mere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere vejledning om ordination af antibiotika 2012 Til landets læger med flere Vejledning om ordination af antibiotika Sundhedsstyrelsen, 2012. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S URL: http://www.sst.dk

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Spiseforstyrrelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr. Red. Af AMJ

Spiseforstyrrelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr. Red. Af AMJ Spiseforstyrrelser Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr. Red. Af AMJ Diagnoser Adfærdsændringer forbundet med fysiologiske forstyrrelser: Spiseforstyrrelser anorexi Bulimi Søvnforstyrrelser

Læs mere

Udvikling af en ny strategi for IRF. Åbent spørgsmål: Er der områder du vurderer IRF særligt kan støtte dig som almen praktiserende læge?

Udvikling af en ny strategi for IRF. Åbent spørgsmål: Er der områder du vurderer IRF særligt kan støtte dig som almen praktiserende læge? Udvikling af en ny strategi for IRF Åbent spørgsmål: Er der områder du vurderer IRF særligt kan støtte dig som almen praktiserende læge? Fortsat super arbejde som nu 9 15 Præparater og behandling Information,

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Knogleskørhed og prostatakræft

Knogleskørhed og prostatakræft Mads Hvid Poulsen, Læge, Ph.d. Knogleskørhed og prostatakræft Urinvejskirurgisk forskningsenhed, Urologisk Afdeling, Odense Universitets Hospital Folderen er udarbejdet på baggrund af eksisterende litteratur

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Præterm fødsel. Rikke Bek Helmig

Præterm fødsel. Rikke Bek Helmig Præterm fødsel Rikke Bek Helmig Præterm fødsel Definitioner Præterm:

Læs mere

ELEKTROCONVULSIV TERAPI (ECT-BEHANDLING) OG DØDSFALD - en udredning

ELEKTROCONVULSIV TERAPI (ECT-BEHANDLING) OG DØDSFALD - en udredning ELEKTROCONVULSIV TERAPI (ECT-BEHANDLING) OG DØDSFALD - en udredning 2010 Elektroconvulsiv terapi (ECT-behandling) og dødsfald - en udredning Sundhedsstyrelsen, 2010 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67

Læs mere

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger 1 Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Hvad er screening? Systematisk undersøgelse af en gruppe raske, symptomfrie individer

Læs mere

dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at fremme Motion for alle

dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at fremme Motion for alle Motion på Recept Bundlinjen Vi taber rigtig mange menneskelige ressourcer på grund af dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Burinex, tabletter. Hjælpestoffer, som behandleren skal være opmærksom på: Lactose

PRODUKTRESUMÉ. for. Burinex, tabletter. Hjælpestoffer, som behandleren skal være opmærksom på: Lactose PRODUKTRESUMÉ for Burinex, tabletter 0. D.SP.NR. 02996 1. LÆGEMIDLETS NAVN Burinex 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Bumetanid 2 mg Hjælpestoffer, som behandleren skal være opmærksom på: Lactose

Læs mere

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Der er både gavnlige effekter og farlige bivirkninger ved et stort forbrug af smertestillende piller. Få piller ofte er særligt farligt Af Trine Steengaard

Læs mere

Dyspnø. Symptombehandling

Dyspnø. Symptombehandling Dyspnø Symptombehandling Dyspnø/åndenød Definition Subjektiv fornemmelse af ikke at kunne få luft nok samt oplevelsen af besværet vejrtrækning. Fornemmelsen skal være ude af proportion med anstrengelsen

Læs mere

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011 Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Hjertekarsygdomme i 211 Incidens, prævalens og dødelighed samt udviklingen siden 22 Hjertekarsygdomme i

Læs mere

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil Et spil om liv og død Spilmateriale spørgeark 1: Hvilke 3 af de 6 behandlinger prioriterer I i jeres gruppe højst? 2: Hvis der alligevel kun er råd til 2 af behandlingerne, hvilke 2 bliver det så? 3: Hvordan

Læs mere

BILAG PRODUKTRESUMÉ - 4 -

BILAG PRODUKTRESUMÉ - 4 - BILAG PRODUKTRESUMÉ - 4 - 1. LÆGEMIDLETS NAVN Mizollen 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Mizolastin 10 mg 3. LÆGEMIDDELFORM Tabletter med modificeret udløsning 4. KLINISKE OPLYSNINGER 4.1. Terapeutiske

Læs mere

»Behandling af atrieflimren og atrieflagren«

»Behandling af atrieflimren og atrieflagren« »Behandling af atrieflimren og atrieflagren«dansk Cardiologisk Selskab (DCS) nedsatte i foråret 2002 en rapportgruppe med det formål at redegøre for atrieflimren og atrieflagren med henblik på: a) kvantitering

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Har det noget med ens arbejde at gøre? Hvad ved vi i dag?

Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Har det noget med ens arbejde at gøre? Hvad ved vi i dag? Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Har det noget med ens arbejde at gøre? Hvad ved vi i dag? Ingrid Louise Titlestad Overlæge, ph.d., Klinisk Lektor Odense Universitetshospital Svejsekonferencen KOL

Læs mere

Fald. Faldklinikken, Geriatrisk afdeling, Århus sygehus. Oprindeligt et 3 års projekt mellem Region Midt og Århus Kommune

Fald. Faldklinikken, Geriatrisk afdeling, Århus sygehus. Oprindeligt et 3 års projekt mellem Region Midt og Århus Kommune Fald Faldklinikken, Geriatrisk afdeling, Århus sygehus Oprindeligt et 3 års projekt mellem Region Midt og Århus Kommune Der foretages en tværfaglig udredning og efterfølgende træning ved fysioterapeuter

Læs mere

Substitutionsbehandling med Immunglobulin Hotel Kong Arthur 14/11-12

Substitutionsbehandling med Immunglobulin Hotel Kong Arthur 14/11-12 Substitutionsbehandling med Immunglobulin Hotel Kong Arthur 14/11-12 Helle Vibeke Jensen Sygeplejerske, infektionsmedicinsk afdeling Q Århus universitetshospital, skejby Disposition Præsentation. Generelt

Læs mere

Ved Anne Heurlin, overlæge, speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri

Ved Anne Heurlin, overlæge, speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri Ved Anne Heurlin, overlæge, speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri ADHD Starter før det 7 år, symptomer skal have stået på i mindst 6 måneder Opmærksomhedsforstyrrelse Hyperaktivitet: sidder uroligt,

Læs mere

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307 Polycystiske æggestokke PCOS Rechnitzer.dk UDK-04-307 6314_01_PCO folder_2#b8f2f.indd 2 27/01/05 11:04:02 Hvad er PCOS? Forfattet af Overlæge Ditte Trolle, Skejby Sygehus PCOS betyder PolyCystisk OvarieSyndrom.

Læs mere

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma Information til forældre om astma Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne omkring luftrørene. De hævede slimhinder

Læs mere

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL - en folkesygdom KOL er en sygdom, hvor lungevævet langsomt ødelægges. Efterhånden som sygdommen udvikler sig, medfører det problemer med vejrtrækningen. KOL er en forkortelse

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Antistina-Privin, øjendråber, opløsning

PRODUKTRESUMÉ. for. Antistina-Privin, øjendråber, opløsning 25. marts 2013 PRODUKTRESUMÉ for Antistina-Privin, øjendråber, opløsning 0. D.SP.NR 1222 1. LÆGEMIDLETS NAVN Antistina-Privin 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Antazolinsulfat 5 mg/ml + naphazolinnitrat

Læs mere

Sundhedsfagligt råd. Stress test med adenosin

Sundhedsfagligt råd. Stress test med adenosin Instruks Side 1 af 5 Formål At undersøge regionale forskelle i hjertemuskulaturens gennemblødning under farmakologisk udvidelse af koronarkarrene. Målgruppe og anvendelsesområde Denne instruks gælder for

Læs mere

kliniske retningslinjer Klinisk retningslinje for fysioterapi til til patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. Danske Fysioterapeuters

kliniske retningslinjer Klinisk retningslinje for fysioterapi til til patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. Danske Fysioterapeuters Kliniske retningslinjer Klinisk retningslinje for fysioterapi til til patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom Lungesygdom Dette er en kort oversigt over anbefalinger til fysioterapeuter, der Dette

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Facts og myter om sukkersyge Hvad er sukkersyge = Diabetes mellitus type 1 og 2 Hvilken betydning har diabetes for den enkelte Hvad kan man selv gøre for at behandle

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

Kender du din lungefunktion?

Kender du din lungefunktion? Kender du din lungefunktion? En pjece fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Kend dine lunger Sundere lunger - livet igennem Danmarks Lungeforening arbejder for, at endnu flere danskere lever med sundere

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med

Læs mere

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen?

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Nationalt Videnscenter for Demens Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Steen G. Hasselbalch, professor, overlæge, dr.med. Nationalt Videnscenter for Demens, Neurologisk

Læs mere

Føling. Hvad, hvorfor og hvordan kan antallet reduceres? www.bayerdiabetes.dk tlf: 45 23 50 37. Blodsukker. mmol/l 8.0. tid. Personer uden diabetes

Føling. Hvad, hvorfor og hvordan kan antallet reduceres? www.bayerdiabetes.dk tlf: 45 23 50 37. Blodsukker. mmol/l 8.0. tid. Personer uden diabetes www.bayerdiabetes.dk tlf: 45 23 50 37 Føling Hvad, hvorfor og hvordan kan antallet reduceres? Blodsukker mmol/l 8.0 7.5 7.0 6.5 6.0 5.5 5.0 4.5 4.0 3.5 tid 3.0 08.00 08.30 09.00 09.30 Personer uden diabetes

Læs mere

Information om skizofreni Til patienter og pårørende

Information om skizofreni Til patienter og pårørende 1 2 Information om skizofreni Til patienter og pårørende Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom, der påvirker hjernens normale funktion. Sygdomsbilledet er meget varierende, men påvirker ofte

Læs mere

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer Til forældre på ungdomsuddannelsen: Hjælp din teenager med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer 2011 Myter og fakta om rusmidler og tobak 13 tips om at tackle alkohol og tobak med en teenager

Læs mere

HVORNÅR ER KOMMUNIKATION RELEVANT? KIROPRAKTOR

HVORNÅR ER KOMMUNIKATION RELEVANT? KIROPRAKTOR HVORNÅR ER KOMMUNIKATION RELEVANT? LÆGE KIROPRAKTOR HVORNÅR? Kommunikation mellem kiropraktoren og den praktiserende læge er vigtig, når patienten har et parallelt forløb, som gør en tværgående indsats

Læs mere

PROLAPSBEHANDLING OG PAKKEFORLØB

PROLAPSBEHANDLING OG PAKKEFORLØB KIROPRAKTIK 2014 Hvorfor pakkeforløb for prolaps? Baggrunden Faglige og politiske bevæggrunde Indholdet i en Lite version Faglige bevæggrunde: Uddannelse Billeddiagnostik Landsdækkende netværk Stort antal

Læs mere

Formål: At patientens dyspnø lindres og patientens livskvalitet fysisk, psykisk og socialt øges.

Formål: At patientens dyspnø lindres og patientens livskvalitet fysisk, psykisk og socialt øges. Hospice Sønderjylland Oprettet d.18.03.13 af: JM, TK, BP, EJO, BD. Sidst revideret d. af: Pleje og behandling af patienter med dyspnø Godkendt d. 19.03.2013 af: HLE Skal revideres d. 19.03.2015 af KIG

Læs mere

Epidemiologiske hyppighedsmål

Epidemiologiske hyppighedsmål Epidemiologiske hyppighedsmål Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 14. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Hvad er forhøjet kolesterolindhold i blodet? Det er ikke en sygdom i sig selv at have forhøjet kolesterolindhold i blodet. Kolesterol er et livsnødvendigt

Læs mere

Smertestillende medicin (håndkøbs)

Smertestillende medicin (håndkøbs) Håndkøbsmedicin, anfaldsmedicin og forebyggende medicin M igræne er en sygdom, som i høj grad er arvelig, som udløses af en række triggere (nogle af dem kender vi endnu ikke), og som kan behandles med

Læs mere

Information til forældre om astma

Information til forældre om astma Information til forældre om astma Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne

Læs mere

UDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge. Den 2. og 3. juni 2014

UDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge. Den 2. og 3. juni 2014 UDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge Den 2. og 3. juni 2014 Lungekræft > 80% skyldes rygning Rammer typisk i mellem 50 og 70 års-alderen 3900 ny tilfælde årligt 1800 kvinder 2100 mænd

Læs mere

DANISH COLORECTAL CANCER GROUP EKSTERNE RISIKOFAKTORER

DANISH COLORECTAL CANCER GROUP EKSTERNE RISIKOFAKTORER DANISH COLORECTAL CANCER GROUP EKSTERNE RISIKOFAKTORER 16 EKSTERNE RISIKOFAKTORER Epidemiologiske undersøgelser baseret på forskellige studiedesign som f.eks. immigrationsstudier og korrelationsstudier

Læs mere

ØDEM (væskeophobning) ved PWS

ØDEM (væskeophobning) ved PWS ØDEM (væskeophobning) ved PWS Af Linda M Gourash, Pittsburg, USA, børnelæge, medlem af PWS-USA kliniske fagråd Oversat af Susanne Blichfeldt, børnelæge, fagrådet i Landsforeningen for PWS i DK Væskeophobning

Læs mere

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.

Læs mere

Dansk Cardiologisk Selskab

Dansk Cardiologisk Selskab Dansk Cardiologisk Selskab www.cardio.dk og Dansk Selskab for Akut Medicin Modtagelse og indlæggelse af akutte patienter med mistænkt hjertesygdom i Fælles Akut Modtagelse (FAM) og på Hjerteafdeling DCS

Læs mere