Faghæfte 48 It- og mediekompetencer i folkeskolen. Karin Levinsen Forskningsprogrammet Medier og IT I Læringsperspektiv DPU, Aarhus Universitet

Transkript

1 It- og mediekompetencer i folkeskolen Karin Levinsen Forskningsprogrammet Medier og IT I Læringsperspektiv DPU, Aarhus Universitet

2 It- og mediekompetencer i folkeskolen Jakob Fuglsang Politiken d. 21 april 2010 Brede begreber Arbejdsformer Kompetencer Virkemidler Produkter Medier Hæftet stiller spørgsmålet:»hvad skal du tænke på, når du bruger Facebook og andre sociale medier?«et godt spørgsmål, som der nok skal være nogle i Venstres presseenhed, der overvejer netop nu. Desværre giver faghæftet It- og mediekompetencer i folkeskolen ikke et præcist svar på spørgsmålet, men rummer i stedet gode råd og inspiration til lærerne til at benytte sig af elevernes interesse for de nye medier

3 It- og mediekompetencer i folkeskolen Baggrund Indhold Rammer og hensigt Perspektivering

4 It implementering 3 faser Procesforståelse lineær eller cyklisk? Gentager sig Fase 1 Teknologien ud i skolen Fase 2 Fase 3 Pædagogisk integration af it i undervisningen integration i fagene Udvikling af nye (it-) fagdidaktiske designs Fællesmål 2 Det er HER vi står lige nu? WEB 2.0

5 It implementering 3 faser Procesforståelse lineær eller cyklisk? Gentager sig Teknologisk udfording Kompetence udfordring Ressource udfordring Fagdidaktisk udfordring? WEB 2.0

6 Teknologisk udfordring Computer FAST til MOBIL Fra en-bruger til trådløse netværk Lagring FAST medie til CLOUD ØGET konvergens kompleksitet forandringshastighed Interaktion FAST til multimodal

7 Fase 3 Teknologisk udfordring stedfixeret redskab fastlås krop modtager forbruger it-færdigheder allestedsnærværende infrastruktur/omgivelse mobilitet deltager aktør og producent it-kompetence som dannelse

8 Kompetence udfordring Vidensamfundet tænker Teknologi som REDSKAB til at løse opgaver KULTURTEKNIK symbolfortolkning handlerum for aktører rum for social interaktion identitetsskabende faktor SAMFUNDSKONSTITUERENDE som aktør i samfundet i konstant forandring Brug af teknologi som en dannelseskompetence (Flytbart mål) evne til livslang læring (Proces)

9 kompetenceudfordring Man skal kunne skelne og følge med i IT perspektiv Læringsperspektiv Grænsen for det mulige flyttes konstant Hardware, software, netværk Faglige aktiviteter hvor it indgår Hvilke IT ressourcer supporterer IKKE læring it-support it-vejledning It-kompetencer identificere uudnyttet potentiale HVOR og HVORDAN supporterer IT faglig læring? - i og udenfor skolerummet Identificere uudnyttet potentiale Hvilken læring understøttes IKKE af IT? - formelle og uformelle læringstilgange...

10 Ressource udfordring Målet er IT i fagene, men Der kommer hele tiden noget nyt Hvad er det præcis man skal følge med i? Hvordan kan man nå at følge med? Hvordan GØRES livslang læring for de voksne? for eleverne? Hvordan bliver man selvhjulpen? VIDENDELING og PÆDAGOGISK VIDENLEDELSE

11 Fagdidaktisk udfordring De nye teknologier tilbyder Multimodalitet Intuitiv grænseflade Nem manipulation med objekter Umiddelbar feedback Kroppen og sanserne i spil Mobilitet Simultan adgang til mange ressourcer Åbne arbejdsstrategier Stiller krav til fagdidaktisk nytænkning

12 Fagdidaktisk udfordring De nye teknologier tilbyder Deltagelse Socialitet Kollaboration Produktion Kreativitet Publicering Globalisering Stiller krav til fagdidaktisk nytænkning

13 Udfordring for samtænkning Den uformelle læring Læring er et middel for at kunne deltage i aktiviteter - fx online-spil, - socialiteter og chat Her er eleverne stærke Formel læring Læring er målet for de aktiviteter, som sættes i gang Her er lærerne stærke Stiller krav til fagdidaktisk nytænkning

14 Udfordring for samtænkning Industrisamfund tænkning Vidensamfund tænkning betydning for HVORDAN it, faglig læring og Pædagogisk videnledelse gøres i praksis It-fagdidaktisk udfordring er et bud på rammer for en fremadrettet samtænkning

15 Ekspertpanelet Direktør Klaus Kvorning Hansen, PenSam Direktør Henrik Hougaard, Bottomline Communications Direktør,CEO, Lars Mikkelgaard-Jensen, IBM Professor Birgitte Holm Sørensen, DPU/AU Lektor Karin Levinsen, DPU/AU

16 tager afsæt i Kommissorium Ekspertpanelet skal på baggrund af de enkelte arbejdsgruppers udkast til Fælles Mål for de relevante fag afgive udtalelser om målene for it-og mediekompetencer i fagene : Ekspertpanelet skal, på baggrund af de enkelte arbejdsgruppers udkast til samlede beskrivelser af målene for it-og mediekompetencer for de relevante fag, afgive udtalelser om de fagspecifikke beskrivelser samt bistå med udformning af en tværgående beskrivelse af it- og mediekompetencerne i Fælles mål Ekspertpanelet skal på baggrund af oplæg fra Skolestyrelsen om udvikling af evalueringsformer for måling af elevernes digitale kompetencer afgive udtalelser om disse oplæg

17 tager afsæt i Vejledende tekst, som beskriver målene for it- og mediekompetencer i Fælles Mål 2009 It er ikke et selvstændigt fag i folkeskolen. Til gengæld er det et fokusområde i folkeskolen, fordi det er regeringens mål, at it skal have en særlig plads i uddannelsessystemet, og at it skal integreres i alle folkeskolens fag på alle trin, hvor det er relevant.

18 tager afsæt i samfundsudviklingen forstået som Bevægelsen fra industri- til vidensamfund Øget forandringshastighed og kompleksitet Kompetence i at møde det nye - Livslang læring som grundvilkår Globalisering som grundvilkår IT forstået som Redskab Kulturteknik Samfundskonstituerende faktor at IT faciliterer Læring som proces Læring som produkt det it- og fagdidaktiske design har betydning for Læreprocesserne elevernes aktiviteter formel/uformel Undervisningen lærerens funktioner

19 De fire temaer 1. Informationssøgning og indsamling 2. Produktion og formidling 3. Analyse 4. Kommunikation, videndeling og samarbejde Eleverne som med-didaktikere Plads til elevers uformelle læringstilgange Støtte lære-at-lære-kompetencen It kompetence som dannelse De særlige vilkår for at agere i web 2.0 miljøer

20 1. Informationssøgning og indsamling 2. Produktion og formidling Eleverne skal lære 3. Analyse 4. Kommunikation, videndeling og samarbejde at kende blive fortrolige og beherske med de dynamik, særlige kommunikationskonventioner samarbejdsformer og muligheder i forhold som digitaliseringen til både afsender åbner og for modtagerpositioner at kunne udnytte og overføre at kompetencer kunne begå fra sig kendte og kunne til nye skelne når brugergrænseflader samtalepartneres og identitet og hensigt interaktionsformer kan være uvis at kunne vurdere selvstændigt konsekvensen udvikle egne af at itkompetencer ytringer det globale eksponere offentlige rum at kunne beherske kontinuerte, foranderlige og uformelle læringssituationer kompetencen at lære at lære

21 Tema 4 - Kommunikation, videndeling og samarbejde OMVERDEN Mobile enheder skoleintra/ elevintra Hjemmet WWW Umiddelbar adgang Firewall Indlæse materialer Uploade materialer Ressourcer Søgemaskiner Databaser Hjemmesider Programmer Web 2.0 interaktive tavle Gemme materialer Hente materialer Skolens server

22 Tema 4 - Kommunikation, videndeling og samarbejde AT BLIVE SELVHJULPEN SELVLÆRENDE i forhold til digitalisering i forandring IT kompetence som dannelse PhotoStory hvad skal man så med andet? Hvad word-cloud ressourcer kan bruges til CD-Ord som Serious Game børns re-didaktisering

23 1. Informationssøgning og indsamling 2. Produktion og formidling 3. Analyse 4. Kommunikation, videndeling og samarbejde Eleverne skal lære at analysere digitale medier i forhold til Repræsentationsform sandhed, autencitet og autoritet særlige vinkler og synspunkter. Implicitte værdier eller ideologier Retorik Produktion Målgruppe

24 1. Informationssøgning og indsamling 2. Produktion og formidling 3. Analyse 4. Kommunikation, videndeling og samarbejde Eleverne skal lære at analysere digitale medier i forhold til Repræsentationsform Retorik multimodale virkemidler måder at henvende sig på navigationsstruktur Hvilke aktiviteter tilbydes brugerne grad af brugernes kontrol Produktion Målgruppe

25 1. Informationssøgning og indsamling 2. Produktion og formidling 3. Analyse 4. Kommunikation, videndeling og samarbejde Eleverne skal lære at analysere digitale medier i forhold til Repræsentationsform Retorik Produktion flydende produktionsbetingelser og deres betydning for at overtale og påvirke teknologiske muligheder for at skabe og sprede materiale den globale eksponerings betydning afsenders betydning skelne mellem typer af afsendere Målgruppe

26 1. Informationssøgning og indsamling 2. Produktion og formidling 3. Analyse 4. Kommunikation, videndeling og samarbejde Eleverne skal lære at analysere digitale medier i forhold til Repræsentationsform Retorik Produktion Målgruppe synlige og usynlige måder af nå målgruppen på variationer af online deltagelse - afstemning, kommunikation og brugergenereret indhold interessenter kan indsamle information om brugerne

27 1. Informationssøgning og indsamling 2. Produktion og formidling 3. Analyse 4. Kommunikation, videndeling og samarbejde Eleverne skal lære at analysere digitale medier i forhold til de forskellige måder digitalisering indgår på: i hverdagslivet som underholdning på arbejdet som integreret del af at være samfundsborger

28 Tema 3 - Analyse Repræsentationsform Retorik Produktion Målgruppe Samfund

29 1. Informationssøgning og indsamling 2. Produktion og formidling 3. Analyse 4. Kommunikation, videndeling og samarbejde Eleven skal kunne forholde sig bevidst og kritisk til at vælge identificere et relevant målgruppe community ud fra og herunder budskab og overveje formål om eleven ønsker at blive identificeret med eller blive kompilere og omforme tilgængelig autoriseret af det pågældende viden bevidst og kritisk community (fx wikis) vælge kanal - SMS, blog, wiki, overveje hjemmeside sikkerhedsspørgsmål osv. ved at anvende internettet til at publicere, vælge form - dokument, online, offline, grafisk præsentation, film/video distribuere og lagre information (anonymitet, autenticitet, muligheder for misbrug)

30 Tema 2 - Produktion og formidling

31 1. Informationssøgning og indsamling 2. Produktion og formidling Eleverne skal lære at 3. Analyse 4. Kommunikation, videndeling og samarbejde identificere behov for information finde frem til hjælpemidler til informationssøgning benytte målrettede og systematiske strategier til søgning undersøge og vurdere information - kildekritik sortere, vælge og redigere information til et bestemt formål citere og referere korrekt fra forskellige kilder

32 Tema 1 - Informationssøgning og indsamling

33 It, faglig læring og pædagogiske videnledelse Spørgsmål KONFERENCE forskningsformidling Skole it-didaktisk design For mere information se KANDIDATUDDANNELSE i IT-Didaktisk Design For mere information se MASTER i IKT og Læring (MIL) For mere information se