Indhold. 1. Indledning Fremtidens planteproduktion Det Økologiske Råds anbefalinger Historisk overblik Pesticidanvendelsen 19

Transkript

1 Indhold 1. Indledning 3 2. Fremtidens planteproduktion 5 3. Det Økologiske Råds anbefalinger 7 4. Historisk overblik Pesticidanvendelsen Miljø- og naturmæssige effekter Pesticidrester i fødevarer Reguleringen af pesticidanvendelsen Alternativer, barrierer og virkemidler Noter og referencer 47

2 Et debathæfte udgivet af Det Økologiske Råd med støtte fra Tips og Lotto-midler. Forfatter: Cand. scient. Hans Nielsen, landbrugsfaglig medarbejder i Det Økologiske Råd Layout: Hanne Koch, Design Konsortiet Repro/Tryk: Trykteam AS, Svenborg Papir: Cyklus offset, 100% genbrugspapir Oplag: eksemplarer 1. udgave, oktober 2001 Debathæftet kan købes ved henvendelse til Det Økologiske Råd Landgreven 7 4.sal 1301 København K Tlf Fax info@ecocouncil.dk ISBN:

3 Vi har fået et landbrug, hvor sprøjten bruges unødvendigt meget, og hvor landmandens samarbejde og respekt for naturen er gået fløjten 1: Indledning Halvdelen af Danmarks areal eller ca. 2 millioner hektar bliver hvert eneste år sprøjtet med pesticider 1, og det har nu stået på i årtier. Konsekvenserne er tydelige. Pesticidrester i mere end 50% af det yngste grundvand, i 33% af dansk frugt 2 og en kraftig tilbagegang for det vilde plante- og dyreliv i agerlandet. Vi har fået et landbrug, hvor sprøjten bruges unødvendigt meget, og hvor landmandens samarbejde med og respekt for naturen er gået fløjten. På den baggrund er der sket en kraftig vækst i det økologiske landbrug, der nu udgør ca ha. Landbrugets egne forsøg 3 Landsforsøgene viser, at en stor del af pesticidforbruget enten medfører et økonomisk tab eller ikke medfører nogen merindtægt. Det gælder f.eks. brugen af stråforkortere og insektmidler i korn. En anden stor del af pesticidforbruget skyldes et dårligt sædskifte, der direkte skaber store ukrudtsproblemer. Flere og flere spørger, om det er rimeligt, at alle disse unødvendige kemikalier bliver spredt i naturen og miljøet. Hvorfor har landbruget fortsat frie hænder til at sprede over tons giftstoffer, når det påviseligt skader naturen i agerlandet, forurener grundvandet og vore fødevarer, og når de fleste spredes på grund af dårligt landmandsskab? Det Økologiske Råd mener, at økologisk jordbrug på lang sigt er løsningen. I 1986 blev den første pesticidhandlingsplan vedtaget men uden effektive virkemidler til at reducere forbruget. I 1997 nedsatte miljø- og energiministeren Bichel-udvalget for at få en vurdering af de samlede konsekvenser af en afvikling af pesticidanvendelsen i Danmark. Udvalgets rapport 4 viste, at det er muligt at reducere forbruget af pesticider i landbruget med 80% inden for en 10-årig periode, hvis sædskiftet forbedres, og hvis der anvendes alternative metoder til forebyggelse og bekæmpelse af skadevoldere, hvor det kan erstatte pesticiderne Fokus på pesticider 3

4 uden at medføre store udbyttetab. Omkostningerne svarer til ca. 10% af EU s landbrugsstøtte til dansk landbrug. Og så er fordelene i form af renere grundvand, mere natur i agerlandet, færre pesticidrester i fødevarer osv. ikke regnet med. Bichel-udvalget anbefalede en trestrenget strategi, hvor der både blev foretaget en generel nedsættelse af pesticidanvendelsen, en nedsættelse af pesticidbelastningen af naturområder ved hjælp af beskyttelsesbræmmer samt en øget omlægning til økologisk landbrug. Udvalgets anbefalinger og virkemidler blev imidlertid meget svage, og de blev fulgt op af en Pesticidhandlingsplan II, som var endnu mindre ambitiøs. Der er således ikke aktuelt udsigt til, at skaderne på naturen og miljøet som følge af pesticidanvendelsen nedbringes afgørende. Det Økologiske Råds holdning er, at pesticidforbruget skal reduceres med 80% inden for en 10-årig periode, og at hele landbruget på længere sigt skal drives økologisk. Det Økologiske Råd ønsker med dette debathæfte at sætte fokus på pesticidanvendelsen i Danmark og at lægge op til en debat om, hvordan vi kan få stoppet landbrugets helt unødvendige forbrug af pesticider. Hvordan får vi igen gjort godt landmandsskab til reglen og ikke undtagelsen i dansk landbrug? Og hvordan kan Danmark være med til at nedsætte pesticidforbruget i hele EU, så også indholdet af pesticidrester i vores importerede fødevarer bliver reduceret? 4 Fokus på pesticider

5 Erfaringerne fra landsforsøgene i det konventionelle landbrug viser, at en stor del af pesticidforbruget kan skæres væk ved at ændre sædskifte og dyrkningsmetoder, uden at det vil medføre væsentlige tab for landbruget 2: Fremtidens planteproduktion Samfundets krav til fremtidens planteproduktion vil være bæredygtighed og multifunktionalitet. Bæredygtighed for at vi kan efterlade en jordklode, der kan give de kommende generationer mindst lige så gode livsbetingelser, som vi selv har haft, og multifunktionalitet for at agerlandet foruden at producere sunde fødevarer også kan give os rent drikkevand, rene vandløb, søer og havområder samt være levested for et rigt og varieret plante- og dyreliv. Hertil kommer forbrugernes ønske om fødevarer uden pesticidrester. At opfylde disse krav til planteproduktionen vil kræve voldsomme ændringer i landbrugets metoder til forebyggelse og bekæmpelse af skadevoldere. Selv om Danmark i de seneste år har forbudt de pesticider, der er særlig farlige for sundheden og særligt skadelige for miljøet, så kan en lang række af de tilbageværende pesticider fortsat måles i det nydannede grundvand og nogle endda i koncentrationer over den tilladte grænseværdi for drikkevand. Og der kan måles pesticidrester i 30% af dansk frugt og 6% af danske grøntsager. 5 Det vilde plante- og dyreliv er i stadig tilbagegang i agerlandet, fordi den intensive anvendelse af ukrudtsmidler udrydder stadig flere ukrudtsarter, så kun de mest hårdføre og dermed meget skadevoldende bliver tilbage. Dyrelivet rammes både af mangel på føde, og af at der stort set kun anvendes bredspektrede insektmidler, der ikke kun slår skadedyrene men også mange andre dyr ihjel. Da det er umuligt at udvikle pesticider, der forbedrer vilkårene for de nyttige vilde planter, svampe og insekter, der konkurrerer med skadevolderne, er vejen frem at erstatte pesticiderne med metoder, der forhindrer, at skadevolderne får så gode vækstforhold, at de kan skade afgrøden væsentligt. Årsagen til at pesticiderne anvendes så intensivt er, at det er den letteste og billigste måde for Fokus på pesticider 5

6 6 Fokus på pesticider landmanden at løse problemer med skadevoldere på. Der er derfor ikke udsigt til, at landbruget nedsætter pesticidforbruget, medmindre det bliver tvunget til det. Erfaringerne viser dog, at der findes eller relativt let kan udvikles alternativer til erstatning for pesticiderne, hvis viljen er til stede. Et alternativ til anvendelse af insektmidler mod bladlus i korn er at give bedre levebetingelser for deres fjender ved ikke at slå alt ukrudtet ihjel. Et alternativ til anvendelse af insektmidler i væksthuse er biologisk bekæmpelse, som nu anvendes i stort omfang i bl.a. produktionen af agurker og tomater, efter at skadedyrene var blevet resistente over for de anvendte insektmidler. Også erfaringerne fra økologisk landbrug viser, at der kan drives landbrug uden pesticider. Det vigtigste er et godt sædskifte, mekanisk ukrudtsbekæmpelse på det rette tidspunkt, og at produktionen tilrettelægges, så skadevolderne ikke får mulighed for at opforme sig så meget, at de kan skade afgrøden væsentligt. Erfaringerne fra landsforsøgene i det konventionelle landbrug viser, at en stor del af pesticidforbruget kan skæres væk ved at ændre sædskifte og dyrkningsmetoder, uden at det vil medføre væsentlige tab for landbruget. Målet for den danske landbrugsproduktion i de kommende år bør derfor være at forstærke væksten i den økologiske produktion og at forstærke indsatsen for at få reduceret pesticidforbruget i det konventionelle landbrug til et minimum. Vi kan herved ikke alene få skabt en mere bæredygtig landbrugsproduktion i Danmark, men også være med til at sikre, at den samme udvikling får bedre betingelser i de øvrige EU-lande og i resten af verden.

7 3: Det Økologiske Råds anbefalinger Det Økologiske Råd anbefaler, at hele det danske landbrug på længere sigt omlægges til økologisk produktion, og at der allerede nu lægges en strategi, som gradvist kan føre til dette mål. Det skal ske ved at udvikle det økologiske jordbrug, ved at skabe økonomiske incitamenter til at købe økologiske fødevarer og ved gradvist at skærpe kravene til pesticidrester i fødevarer. Strategien skal samtidig sikre, at dansk jordbrugsproduktion med pesticidanvendelse ikke blot erstattes af import af fødevarer, hvor der er anvendt ligeså mange eller flere pesticider. Det Økologiske Råds anbefalinger: 1. Øget omlægning til økologisk produktion 2. Generel nedsættelse af pesticidanvendelsen 3. Nedsættelse af pesticidbelastningen af naturområder 4. Minimering af pesticidindholdet i fødevarer og drikkevand 5. Styrkelse af Danmarks internationale indsats mod pesticider Fokus på pesticider 7

8 1. Øget omlægning til økologisk produktion Samfundet skal fremme udviklingen af det økologiske jordbrug. Samfundet skal fremme forskning, udvikling og anvendelse af dyrkningsmetoder, der kan forebygge og bekæmpe problemer med skadevoldere både i økologisk og konventionelt jordbrug. Udviklingen af forarbejdede økologiske produkter skal fremmes. Anvendelsen af økologiske produkter i offentlige kantiner og storkøkkener skal øges. Der skal gives støtte til at klare de merudgifter, som økologisk omlægning af kantiner og storkøkkener medfører. Eksportmarkederne for økologiske fødevarer skal udvikles. Støtteordningerne til økologisk landbrug skal gøres mere fleksible. Ulandene skal opmuntres til at fastholde og fremme økologisk produktion. Herunder skal det nuværende krav om, at Ø-mærkede varer skal være pakket i Danmark afskaffes og erstattes af støtte til egenkontrol i producentlandet. 2. Generel nedsættelse af pesticidanvendelsen Pesticidforbruget skal reduceres med ca. 80% i det konventionelle landbrug inden for en 10- årig periode, så anvendelsen af pesticider begrænses til de situationer, hvor der ikke findes tilnærmelsesvis lige så gode alternative bekæmpelsesmetoder, og hvor konventionelle landmænd vil få store økonomiske tab ved ikke at anvende pesticider. Det skal ske ved at forbyde en lang række anvendelser med mulighed for receptordninger 6. Pesticider skal ikke kunne godkendes til formål, hvor de har ringe betydning for udbyttet eller kvaliteten, eller hvor de kan erstattes af et bedre sædskifte. Anvendelse af pesticider på offentlige arealer og i private haver skal ophøre. Landbrugets støtteordninger skal omlægges, så de favoriserer dyrkningsmetoder og afgrødevalg, der minimerer pesticidforbruget. 8 Fokus på pesticider

9 3. Nedsættelse af pesticidbelastningen af naturområder Pesticider med stor fordampningsevne (over 10% efter 1 døgn) skal forbydes. Der skal indføres forbud mod anvendelse af pesticider, der kan måles i det nydannede grundvand. Pesticider skal forbydes, hvis de skader flora og fauna i vandløb og søer i ekstremt lave koncentrationer (under 0,1 mikrogram/l). Ved godkendelse af pesticider skal der tages højde for, at der kan opstå en forstærket giftvirkning ved at udsprøjte flere pesticider samtidig. Pesticidanvendelsen skal ophøre, hvor den udgør en særlig trussel mod naturen. Der skal bl.a. etableres 10 m sprøjtefri bræmmer omkring vandløb, søer, moser, heder, enge og overdrev. 4. Minimering af pesticidindholdet i fødevarer og drikkevand Sprøjtning af afgrøder i deres frø-, bær- eller frugtbærende vækststadier skal minimeres med totalt ophør som det endelige mål. Grænseværdierne for pesticidrester i fødevarer skal sættes så lavt som muligt og søges nedbragt til maksimalt 0,01 mg/kg. Antallet af stikprøver for pesticidrester i fødevarer skal øges, og der skal stilles krav om egenkontrol til såvel producenter som detailhandelen. Resultaterne af egenkontrollen skal være offentligt tilgængelige. Ved overskridelser af grænseværdierne skal navne på såvel producent som detailhandler offentliggøres. Sprøjtecertifikatet skal fornys hvert 5. år i forbindelse med et kursus om sprøjteteknik og minimering af pesticidforbruget. Plantedirektoratets kontrol med overholdelse af dosering og sprøjtefrist m.m. skal forbedres. Der skal etableres en 300 m pesticidfri beskyttelseszone omkring alle vandværkernes drikkevandsboringer. Landmænd og gartnere skal informeres bedre om pesticidernes skadevirkninger, om alternativerne og om mulighederne for at minimere pesticidanvendelsen. Landmændenes og gartnernes sprøjtejournaler skal udbygges og fungere som egenkontrol, og de skal indsendes til Plantedirektoratet. Salget af pesticider skal ske gennem autoriserede forhandlere, og de må kun sælges til personer med gyldigt sprøjtecertifikat. Sprøjteudstyret skal opfylde høje kvalitetskrav, og det skal funktionstestes hvert år. Fokus på pesticider 9

10 5. Styrkelse af Danmarks internationale indsats mod pesticider Danmark skal arbejde for at fremme økologisk jordbrug både på internationalt plan og på EUplan. Danmark skal fremme et internationalt samarbejde om at få reduceret pesticidanvendelsen på globalt plan, at få forbudt særligt skadelige pesticider og at få forbudt eksport til ulande af de pesticider, som er forbudt i I-lande. Danmark skal arbejde for en revision af EU s pesticiddirektiv på følgende områder: Der skal foretages alternativvurdering 7 ved godkendelse af pesticider. Medlemsstaterne skal kunne forbyde anvendelse af pesticider, selv om de er optaget på EU s positivliste, hvis formålet er at reducere pesticidforbruget. Pesticiddirektivet skal omfattes af miljøgarantien og derfor være bundet op på traktatens artikel 95 i stedet for artikel 37, så miljøgarantien træder i kraft, og EU-Parlamentet får reel indflydelse. Danmark skal arbejde for, at EU vedtager et direktiv, der pålægger de enkelte medlemslande at reducere deres pesticidforbrug, og som målrettet støtter udviklingen af ikke-kemiske forebyggelses- og bekæmpelsesmetoder. 10 Fokus på pesticider

11 Allerede i 1950, efter kun 5 års anvendelse af de nye højtvirksomme insektmidler, spurgte plantepatolog Anna Weber, Statens Plantepatologiske Forsøg, i tidsskriftet Horticultura : Hvorfor er der så mange flere skadedyr nu end i gamle dage? Og hun svarede selv, at årsagen er monokulturer, forstyrrelser i den biologiske ligevægt, fordi rovinsekter dræbes, samt at insekterne udvikler resistens mod sprøjtemidlerne. 4: Historisk overblik Pesticider har været benyttet i Danmark i ca. 100 år, men indtil afslutningen af 2. Verdenskrig var anvendelsen meget lille. Mod insekter blev der før 2. verdenskrig bl.a. anvendt blyarsenat og nikotin udvundet af tobak, mod svampe blev bl.a. anvendt ferrosulfat og kviksølvklorid, og mod ukrudt blev bl.a. anvendt svovlsyre og natriumclorat. Ukrudtet var dengang som i dag den største trussel mod afgrøderne, og det blev hovedsagelig bekæmpet ved at have et alsidigt sædskifte og ved ukrudtsharvning, pløjning, lugning og braklægning. Efter 2. verdenskrig blev en række nye pesticider taget i anvendelse, som fik stor udbredelse i jordbruget. Af ukrudtsmidler var det bl.a. hormonmidlerne MCPA og 2,4-D samt svidningsmidlet DNOC, og af insektmidler var det bl.a. DDT og lindan. Pesticidernes meget hurtige og store udbredelse hang sammen med, at det hidtil alsidige og arbejdsintensive landbrug blev mekaniseret, specialiseret og rationaliseret samtidig med, at der skete en massiv afvandring af arbejdskraft fra landbruget til industri- og serviceerhverv. Hertil kom, at kombinationen af nye højtydende afgrødesorter, kraftig gødskning og store arealer med samme afgrøde gav de skadevoldende svampe og insekter bedre muligheder for at opformere sig, og forringede livsbetingelserne for skadevoldernes konkurrenter eller naturlige fjender f.eks. mariehøns. Allerede i 1950, efter kun 5 års anvendelse af de nye højtvirksomme insektmidler, spurgte plantepatolog Anna Weber, Statens Plantepatologiske Forsøg, i tidsskriftet Horticultura :Hvorfor er der så mange flere skadedyr nu end i gamle dage? Og hun svarede selv, at årsagen er monokulturer, forstyrrelser i den biologiske ligevægt, fordi rovinsekter dræbes, samt at insekterne udvikler resistens mod sprøjtemidlerne. 8 Pesticiderne blev imidlertid opfattet som en del Fokus på pesticider 11

12 Behandlingshyppighed Figur 1. Behandlingshyppigheden med pesticider i landbruget fra af en både positiv og uafvendelig udvikling, og der var derfor ikke mange, der interesserede sig for konsekvenserne for naturen, miljøet og sundheden. Der var således ikke nogen grobund for at benytte eller udvikle alternativer til pesticiderne på det tidspunkt. I 1960 erne skabte Rachel Carson en voldsom og verdensomspændende debat om anvendelsen af pesticider med sin bog Det tavse forår, der beskriver konsekvenserne af det store pesticidforbrug i USA. I bogen beskrives anvendelsen af pesticider som en spiral, hvor det hele tiden gælder om at fremstille giftigere og giftigere præparater for at holde skadedyrene nede, og at denne kemiske krig aldrig kan vindes, og vil ramme alt liv på jorden. 9 Det viste sig nemlig, at det dengang meget anvendte insektmiddel DDT var meget langsomt nedbrydeligt i naturen, at det blev ophobet i fødekæderne, og at det var meget mobilt, så det blev spredt over hele jordkloden og kunne findes i både fugle, dyr og mennesker langt fra anvendelsesstederne. Høje DDT-koncentrationer blev en trussel mod alle de øverste led i de lange fødekæder bl.a. mod eskimoerne i de arktiske egne og rovfuglene. Det skyldes, at DDT opkoncentreres mange millioner gange op gennem 6-7 fødekæder i havet, inden det ender i de store havpattedyr f.eks. sæler og isbjørne. På det sted, hvor pesticiderne anvendes, sker opkoncentreringen ofte kun gennem 1-2 fødekæder fra afgrøde til menneske. Truslen mod rovfuglene består i, at DDT påvirker deres hormonsystem, så deres æg får så tynde skaller, at de går itu, inden de er udruget. Fra midten af 1950 erne begyndte landbrug og gartneri at supplere DDT med parathion (Bladan), der - i modsætning til DDT - nedbrydes meget hurtigt. Til gengæld har parathion en langt større akut giftvirkning, og det førte til talrige tilfælde af forgiftning og død for såvel mennesker som fugle, fisk og bier m.m., indtil det blev trukket ud af markedet i Danmark i 1980 erne. Indtil slutningen af 1970 erne blev såsæden i stort omfang behandlet (bejdset) med kviksølv for at forhindre, at den blev ødelagt af svampeangreb, inden den spirede frem. Kviksølvet blev imidlertid opkoncentreret i fasaner og duer, som spiste såsæden. I enkelte tilfælde blev der også fundet kviksølv i høje koncentrationer i æg og svinelever, fordi nogle landmænd ulovligt anvendte rester af såsæden som foder. Såsæden bejdses fortsat, men med pesticider, der ikke opkoncentreres i fødekæderne. I midten af 1980 erne kom der en række nye pesticider på markedet, som skal anvendes i meget små mængder aktivstof pr. ha. Disse minimidler anvendes i doseringer på 4-20 g aktivstof pr. ha mod g for de tidligere anvendte midler. 12 Fokus på pesticider

13 Hvordan måles pesticidforbruget Pesticidforbruget måles i de fleste lande i tons aktivt stof. Men det er et dårligt mål for sprøjteintensiteten, fordi pesticider anvendes i meget forskellige doseringer fra nogle få gram pr. ha til over 100 kg pr. ha. Behandlingshyppigheden (BH) giver et bedre mål for udviklingen i sprøjteintensiteten. Behandlingshyppigheden angiver nemlig, hvor mange gange landbrugsarealet kan sprøjtes med den solgte mængde pesticider, hvis de anvendes i de anbefalede doseringer. Beregningen af behandlingshyppigheden i et år sker ved at sammenholde salget af de forskellige pesticider, den godkendte dosering for det enkelte pesticid og afgrødesammensætningen i det pågældende år. Men også behandlingshyppigheden har svagheder som følge af, at pesticiderne ofte anvendes i lavere doseringer, end den godkendte og med lige så stor effekt på skadevolderne, som den fulde dosering. Når landmanden halverer doseringen, så halveres også behandlingshyppigheden og forbruget, selv om der kan sprøjtes et lige så stort areal som tidligere. Det vil derfor være ønskeligt, at behandlingshyppigheden tillige blev opgjort ud fra det reelle areal, som landmændene har sprøjtet. Det kunne ske ud fra landmændenes sprøjtejournaler. Behandlingshyppigheden siger heller ikke noget om, hvor skadelige pesticiderne er. Man har derfor forsøgt at udarbejde et indeks for de forskellige pesticiders miljøfarlighed 11, men det har ikke hidtil vist sig muligt. Pesticider skader nemlig på mange forskellige måder f.eks. sprøjteføreren, bier og andre nytteinsekter, det vilde planteliv på markerne og i naturen, og de forurener vandmiljøet. Det giver ingen mening at lægge disse forskellige effekter sammen, da de er umulige at vægte i forhold til hinanden. Konklusionen er derfor, at alle pesticider bør anvendes så lidt som muligt, og at myndighederne må revurdere dem løbende og forbyde dem, der er mest skadelige for naturen, miljøet og sundheden. De nye pesticider førte til en kraftig stigning i pesticidforbruget, idet behandlingshyppigheden steg med 166% fra 1974 til Nye effektive svampemidler og de nye insektmidler, der var mindre giftige for mennesker, gjorde det attraktivt at sprøjte i langt større omfang end tidligere. Den voldsomme vækst i pesticidforbruget bidrog til en kraftig tilbagegang for det vilde planteog dyreliv i agerlandet. Bestanden af vilde planter på den enkelte mark blev mere end halveret fra begyndelsen af 1960 erne til slutningen af 1980 erne 12,og jagtudbyttet af agerhøne faldt med 75% fra 1970 til begyndelsen til 1980 erne 13. På den baggrund opfordrede Folketinget i 1986 regeringen til at fremsætte en pesticidhandlingsplan indeholdende konkrete lovinitiativer, der hurtigt og effektivt kunne nedsætte forbruget af pesticider. Formålet med pesticidhandlingsplanen 14 var: at beskytte mennesker mod sundhedsmæssige risici og skadevirkninger som følge af brugen af bekæmpelsesmidler. Dette gælder såvel for brugerne af midlerne som for befolkningen i almindelighed, der især må sikres mod indtagelse via levnedsmidler og drikkevand, og at beskytte miljøet dvs. såvel harmløse organismer som nytteorganismer blandt flora og fauna på landjorden og i akvatiske miljøer. Fokus på pesticider 13

14 Målet var, at det samlede forbrug af bekæmpelsesmidler skulle reduceres med mindst 25% inden 1. januar 1990 og med mindst 50% inden 1. januar 1997 i forhold til gennemsnitsforbruget i perioden Reduktionen skulle ske både målt som mængde og som behandlingshyppighed. Der var endvidere målsætninger om at styre forbruget over mod mindre farlige midler, og der blev skabt lovhjemmel til, at alle pesticider, der tidligere havde fået en tidsubegrænset tilladelse, skulle igennem en fornyet vurdering en såkaldt revurdering. Men Miljøstyrelsens revurdering af de gamle pesticider blev modarbejdet af pesticidproducenterne og importørerne, der var organiseret i Dansk Agrokemisk Forening nu Dansk Planteværn. Det skete bl.a. ved, at de hele tiden fremkom med nye oplysninger, så det var umuligt for Miljøstyrelsen at få afsluttet revurderingen af de enkelte stoffer. Ved lovændringer i 1994 og 1995 fjernede Folketinget Dansk Agrokemisk Forenings muligheder for at forsinke Miljøstyrelsens arbejde med at fjerne de bekæmpelsesmidler fra markedet, som blev vurderet at være særligt skadelige for sundheden eller særligt farlige for miljøet. Miljøstyrelsens revurdering omfattede 213 pesticider (aktivstoffer) og heraf blev 78 godkendt. Resten blev enten forbudt, afvist på grund af manglende dokumentation, eller udgik af markedet, fordi der ikke blev ansøgt om en ny godkendelse. Fund af høje koncentrationer af pesticidet atrazin i en grundvandsboring ved Ejstrupholm i Jylland i 1994 satte for alvor fokus på pesticidindholdet i vores grundvand og drikkevand. Der blev iværksat systematiske undersøgelser af pesticidindholdet i Tons aktivt stof Behandlings- Tons aktivt stof Behandlingshyppighed hyppighed Ukrudtsmidler , ,65 Insektmidler 319 0, ,30 Svampemidler , ,46 Vækstregulatorer 238 0, ,05 I alt , ,45 Tabel 1: Statusopgørelse for Pesticidhandlingsplan I grundvandet, og de viste, at man i vid udstrækning kunne finde de pesticider, som man søgte efter. Det førte til en ændring af principperne for godkendelse af pesticider, idet der nu godt kunne gives tilladelse til anvendelse af pesticider, der endte i grundvandet, blot de ved regelret anvendelse ikke førte til en overskridelse af grænseværdien for pesticider i drikkevand, som er på 0,1 mikrogram pr. liter. I 1990 erne gik udviklingen af nye pesticider næsten i stå, bl.a. fordi de skærpede miljøkrav gjorde det meget dyrt at finde nye midler. I stedet satsede 14 Fokus på pesticider

15 den agrokemiske industri på gensplejsede afgrøder. Afgrøderne blev enten gensplejset til at kunne tåle at blive sprøjtet med ukrudtsmidler som Roundup eller Basta, der slår alle andre planter ihjel, eller også blev de gensplejset til selv at kunne producere en insektgift, som slår skadedyrene ihjel. Pesticidhandlingsplanens mål var som nævnt en halvering af pesticidforbruget inden 1997 målt både i tons aktivt stof og som behandlingshyppighed. Pesticidforbruget målt i tons aktivt stof faldt med 47% fra tons aktivt stof i til tons i 1997, mens behandlingshyppigheden kun faldt med 8% fra 2,67 til 2,45. Behandlingshyppigheden lå således i 1997 langt fra målet på 1,34. Faldet i tons aktivt stof skyldes først og fremmest, at landbruget i stigende omfang anvendte de såkaldte minimidler, hvor 4 20 gram havde samme eller større effekt end 1 2 kg af de hidtil anvendte midler. Bichel-udvalget På baggrund af den manglende opfyldelse af pesticidhandlingsplanens mål, nedsatte Miljø- og energiministeren i efteråret 1997 det såkaldte Bicheludvalg. Udvalget fik til opgave at undersøge de samlede konsekvenser af en afvikling af pesticidanvendelsen i Danmark. Udvalget vurderede bl.a. konsekvenserne af følgende 4 scenarier: 15 Optimeret anvendelse af pesticider (++scenariet) I dette scenarium nedsættes behandlingshyppigheden fra 2,5 til 1,7 ved optimeret anvendelse af pesticiderne og ved anvendelse af alternative bekæmpelsesmetoder, hvor de er konkurrencedygtige med hensyn til effekt og økonomi. Ved også at optimere sammensætningen af afgrøderne, kan behandlingshyppigheden reduceres til ca. 1,4. Dette scenarium blev beregnet til ikke at have økonomiske konsekvenser fra landbruget og samfundet. og bekæmpelse af skadevoldere. Det blev beregnet, at dette ville medføre et tab for landmændene på ca. 1,3 mia. kr. Det svarer til ca. 10% af EU s støtte til dansk landbrug. Og så er fordelene i form af renere grundvand, mere natur i agerlandet, færre pesticidrester i fødevarer osv. ikke regnet med, da de ikke kan opgøres i kroner og øre. De samfundsøkonomiske konsekvenser blev beregnet til at være et fald i privatforbruget på 600 kr. pr. indbygger pr. år. Total afvikling af pesticider (0-scenariet) Ved total afvikling af pesticidforbruget varierer det samlede gennemsnitlige produktionstab for forskellige afgrøder mellem 3% og 50%. Det blev beregnet, at dette ville føre til at tab for landmændene på 2,5 mia. kr., og at de samfundsøkonomiske konsekvenser ville være et fald i privatforbruget på kr. pr. indbygger pr. år. Total omlægning til økologisk jordbrug Ved en total omlægning til økologisk jordbrug vil privatforbruget pr. indbygger falde med kr. pr. år, såfremt der ikke kan opnås en merpris for de økologiske produkter på eksportmarkederne. Kan der opnås en merpris på 10% for mælk og 20% på svinekød blev det beregnet, at de samfundsøkonomiske konsekvenser ville være et fald i privatforbruget på ca. 500 kr. pr. indbygger pr. år. Bichel-udvalget anbefalede på den baggrund en trestrenget strategi for nedsættelsen af pesticidanvendelsen. Strategiens 3 elementer var: en generel nedsættelse af pesticidanvendelsen, en nedsættelse af pesticidbelastningen af naturen og en øget økologisk omlægning. Begrænset anvendelse af pesticider (+scenariet) I dette scenarium nedsættes behandlingshyppigheden fra 2,5 til 0,5, idet der kun anvendes pesticider, hvor det er nødvendigt for at undgå betydelige udbyttetab. Det vil være nødvendigt at anvende alternative metoder til forebyggelse Fokus på pesticider 15

16 Bichel-udvalget satte ikke noget mål for, hvor stor den generelle nedsættelse af pesticidforbruget skulle være. Udvalget anbefalede, at der hurtigst muligt etableres en m sprøjtefri randzone langs målsatte vandløb og søer over 100 m 2, og at økologisk omlægning fremmes mest muligt inden for markedets rammer. Bichel-udvalget påviste, at der mangler viden om pesticidernes effekter på naturen og miljøet, og at sandsynligheden for effekter på naturen og miljøet er større, jo større anvendelsen af pesticider er. Pesticidhandlingsplan II Bichel-udvalgets rapport førte til, at der i 2000 blev vedtaget en pesticidhandlingsplan II 16. Målet for behandlingshyppigheden var en reduktion fra ca. 2,5 i 1997 til højst 2,0 inden år Målet blev mødt med kraftige protester fra landbruget, som fandt denne reduktion uacceptabel 17, mens miljøorganisationerne fandt den alt for lille. Målet viste sig dog at blive opfyldt af landbruget allerede i 2000, hvor planen blev vedtaget. Pesticidhandlingsplan II indeholdt ingen mål for nedsættelse af behandlingshyppigheden efter Det vil der først blive taget stilling til i forbindelse med evalueringen af handlingsplanen ved udgangen af år Målet for nedsættelse af pesticidbelastningen af biotoper blev, at der skal være etableret 10 m brede randzoner langs 40% af de målsatte vandløb og søer over 100 m 2 inden udgangen af år Det er en klar forringelse i forhold til Bichel-udvalgets anbefaling af, at der hurtigst muligt etableres sprøjtefri bræmmer langs alle målsatte vandløb og langs søer over 100 m 2. Målet for øget økologisk omlægning svarer til målsætningen i regeringens Vandmiljøplan II fra om en udvidelse af det økologisk drevne areal fra ha i 1998 til ha i I 2000 var ha omlagt eller under omlægning til økologisk drift. Pesticidhandlingsplan II s mål er samlet set meget svage, idet pesticidforbruget end ikke nedsættes, hvor det kan ske med minimale udbyttetab. De svage mål medfører, at der ikke skabes motivation i landbruget til at anvende og udvikle de alternative dyrknings- og bekæmpelsesmetoder, som kan føre til et kraftigt fald i pesticidforbruget. Det er således stadigvæk lykkedes for landbruget at undgå at skulle foretage ændringer i produktionen for at reducere pesticidforbruget. Landbruget dyrker nemlig i stort omfang stadig de sorter, der er mest modtagelige for sygdomme, og det har stadig et sædskifte, der nødvendiggør et meget stort forbrug af ukrudtsmidler. I forbindelse med vedtagelsen af Pesticidhandlingsplan II fremførte landbruget en voldsom kritik af den danske miljøregulerings betydning for udbyttet ved produktion af vinterhvede. Det blev fremført, at mulighederne for at anvende flere pesticider og mere gødning i vore nabolande medførte store udbyttetab og konkurrenceforvridning. På den baggrund blev der i 2000 anlagt forsøg for at belyse konsekvenserne af at dyrke vinterhvede i Danmark på de samme betingelser som landmændene har i Skåne, Slesvig-Holsten og England. Dyrkningspraksis i Pesticider Kvælstof Udbytte Nettoudbytte BI 20 kr./ha kg pr. ha hkg/ha kr. pr. ha Danmark 0, , Slesvig-Holsten 6, , Skåne 1, , England 3, , Tabel 2. Dyrkning af vinterhvede i Danmark med den lovlige anvendelse af pesticider og kvælstof, der anbefales af landbrugets rådgivere i Danmark, Slesvig-Holsten, Skåne og England Fokus på pesticider

17 Tabel 2 viser, at det økonomiske nettoudbyttet pr. ha var en smule større ved dyrkning efter de skånske betingelser end de danske, men at de skrappere danske krav til anvendelsen af kvælstof og pesticider ikke påvirker landmandens nettoudbytte negativt. Tabellen viser således, at de skrappere danske miljøregler medvirker til at forhindre et unødvendigt forbrug af såvel pesticider som kvælstof. I forbindelse med vedtagelsen af pesticidhandlingsplan II blev der udarbejdet en liste med måltal for pesticidforbruget i de enkelte afgrøder for at opfylde det overordnede mål for behandlingshyppigheden på 2,0 i år Det Økologiske Råd har udarbejdet en tilsvarende liste med måltal for de enkelte afgrøder for at opfylde Rådets overordnede mål om en behandlingshyppighed på 0,5 inden for en 10-årig periode. Udgangspunktet har været at fjerne de sprøjtninger, hvor der findes alternative bekæmpelsesmetoder og de sprøjtninger, hvor den samfundsmæssige gevinst er minimal. Det gælder bl.a. anvendelse af stråforkortere og insektmidler i korn. Ukrudtsmidler mod græsukrudt i korn kan erstattes af et bedre sædskifte, ukrudt i vinterraps kan bekæmpes mekanisk, og en stor del af sprøjtningerne med svampemidler kan undgås ved at dyrke de mest resistente sorter. Vinterhvedearealet er reduceret med ha svarende til 25%, og vårsædsarealet er forøget tilsvarende i forhold til 1999, da en sådan ændring er nødvendig for at opnå et sædskifte, der ikke giver store problemer med bekæmpelse af græsukrudt. Den største reduktion i forhold til 1999 sker for insektmidler og vækstregulatorer, hvor den er henholdsvis 87% og 96%, mens den for ukrudtsmidler og svampemidler er henholdsvis 80% og 68%. 2,5 Behandlingshyppigheden i 1999 Pesticidhandlingsplanens mål i 2002 Det Økologiske Råds mål inden for 10 år Figur 2 : Figuren viser behandlingshyppigheden med pesticider i det konventionelle landbrug i 1999, pesticidhandlingsplanens mål for 2002 og Det Økologiske Råds mål inden for 10 år. 22 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 Ukrudsmidler Svampemidler Insektmidler Vækstregulatorer Ialt Fokus på pesticider 17

18 Industrilandene står for langt størstedelen af pesticidanvendelsen i verden. 5: Pesticidanvendelsen I det seneste årti har pesticidforbruget været konstant eller faldende i de fleste OECD-lande, selv om nogle få lande har øget forbruget. Faldet kan delvist forklares ved ændrede afgrødepriser, en mere effektiv anvendelse af pesticiderne som følge af bedre anvendelsespraksis og teknologi, og regeringers politikker for bedre pesticidanvendelsespraksis og i nogle tilfælde pesticidreduktionsmål. 23 Pesticiderne virker ofte imod hensigten, idet skadevolderne bliver mere og mere udbredte, og afgrødetabene bliver større og større. For eksempel voksede forbruget af insektgifte i USA til det tidobbelte mellem 1945 og 1989, men afgrødetabene steg som følge af insektangreb i samme periode fra 7% til 13% af høsten. Selv om ændrede landbrugsmetoder, f.eks. indførelse af monokulturer, forklarer en del af de stigende tab, er også forøget resistens hos skadedyrene over for de anvendte pesticider en vigtig faktor. 24 % Pesticider Landbrugsjord USA Vesteuropa Østasien Latinamerika Resten af verden Figur 3: Forbruget af pesticider og landbrugsarealet fordelt på verdensdele. Fokus på pesticider 19

19 Tons aktivt stof Tons aktiv stof Ændring i % Sverige Finland Holland Polen Danmark EU Spanien Canada England USA New Zealand Grækenland Tabel 3: Pesticidforbruget i landbruget i en række lande i og Figur 3 viser, at forbruget af pesticider er meget ulige fordelt på globalt plan set i forhold til landbrugsarealet. 55% af pesticidforbruget foregår i Vesteuropa og USA på 16% af verdens landbrugsareal. Industrilandene står for langt størstedelen af pesticidanvendelsen i verden, men salget er faldende i bl.a. Danmark, men det stiger kraftigt i nogle udviklingslande især i Asien og Latinamerika. Tabel 3 viser ændringen i pesticidforbruget i en række lande i perioden fra til målt i tons aktivt stof. Der findes ingen opgørelser over behandlingshyppigheden i andre lande end Danmark, så det er ikke muligt at angive ændringen i behandlingshyppigheden. Mens forbruget målt i tons aktiv stof faldt med 33% i Danmark i perioden fra til , så faldt behandlingshyppigheden kun med 5%, så de store fald i forbruget skyldes i høj grad en øget anvendelse af minimidler 26. Pesticidanvendelsen i Danmark Pesticidanvendelsen omfatter ukrudtsmidler, svampemidler, insektmidler og vækstregulatorer. Svampemidler og insektmidler anvendes både som sprøjtemidler og som bejdsemidler i såsæd. Desuden anvendes mindre mængder pesticider til bekæmpelse af snegle, mosegrise og muldvarpe. Pesticidforbruget i landbrugets planteavl var i 2000 på tons målt som aktivstoffer i sprøjtemidler og 48 tons aktivstoffer i bejdsemidler. 27 Aktivstofferne blev tilsat ca tons kemiske hjælpestoffer, som bl.a. skal sikre, at sprøjtevæsken klæber til planternes overflade, at den trænger ind i bladene, og at aktivstoffet kan opløses i sprøjtevæsken. Hjælpestofferne omfatter en broget samling kemikalier, som i nogle tilfælde er mere miljøskadelige end selve pesticidet. Det samlede forbrug af aktivstoffer og hjælpestoffer udgjorde således ca tons i Anvendelsen af pesticider i landbruget er både stærkt afhængig af, hvilke afgrøder der dyrkes, og af landmandens vilje og evne til at minimere forbruget. Nogle landmænd har et pesticidforbrug i f.eks. hvede, der er 2-3 gange højere end de landmænd, der søger at minimere deres forbrug. Tabel 4 viser behandlingshyppigheden i 2000 for forskellige landbrugsafgrøder. Afgrøde Kartofler 7,8 Grøntsager 5,5 Ærter 3,3 Roer 2,2 Vintersæd 2,1 Vårsæd 1,5 Vinterraps 1,4 Vårraps 1,2 Majs 1,1 Andre frø 1,0 Græs og kløver 0,04 Behandlingshyppighed Tabel 4: Den samlede behandlingshyppighed med pesticider i forskellige afgrøder i 2000 excl. en behandlingshyppighed på 0,3 med glyphosat (Roundup) uden for vækstsæsonen Fokus på pesticider

20 Afgrøde Potteplanter Æbler Solbær 15 Løg Jordbær 11 Gulerødder 4-5 Behandlingshyppighed Tabel 5: Typiske behandlingshyppigheder i gartneri og frugtavl. 29 Ukrudtsmidler Der er godkendt 42 aktivstoffer til bekæmpelse af ukrudt i landbruget. Forbruget var i 2000 på tons aktivstoffer, og det svarer til sprøjtning af ha, hvis de anvendes i den anbefalede dosering. Den anbefalede dosering varierer fra 4 til gram aktivstof pr. ha. 30 Ukrudtet på de dyrkede marker omfatter ca. 200 vilde plantearter, som kan findes voksende her. Ca. 80% af dem er imidlertid så konkurrencesvage over for afgrøderne, at de ikke kan påvirke høstudbyttet mærkbart i et veldrevet landbrug. Ukrudtsmidlerne har en lang række forskellige virkemåder. Systemiske midler transporteres rundt med plantesaften og virker i hele planten. Kontaktmidler virker kun på planten, hvor de rammer, og jordmidlerne optages fortrinsvis gennem planternes rødder, og kan derfor anvendes både før og efter såning af afgrøden. De mest anvendte ukrudtsmidler er glyphosat og minimidlet tribenuron-methyl. Ukrudtsmidler udgjorde i % af pesticidforbruget målt i tons og ca. 65% målt i behandlingshyppighed. Behandlingen med ukrudtsmidler foregår både forår, sommer og efterår. Om foråret (marts-maj) sprøjtes vårafgrøder og en del vintersæd, om sommeren sprøjtes korn ofte lige før eller efter høst for at bekæmpe kvik og om efteråret (september-oktober) sprøjtes vintersæd. Risikoen for udvaskning af ukrudtsmidler er størst i vinterafgrøder, fordi sprøjtningen her sker i oktober/november og i marts/april, hvor en eventuel biologisk nedbrydning er langsom, og hvor nedbøren er større end fordampningen. I vårafgrøder er risikoen for udvaskning mindre, fordi sprøjtningen med ukrudtsmidler her først sker i maj måned, hvor nedbøren er mindre end fordampningen. Ukrudtsbekæmpelsen varierer betydeligt fra afgrøde til afgrøde, fordi nogle afgrøder f.eks. vinterraps og græs er meget konkurrencedygtige over for ukrudt, mens andre afgrøder f.eks. ærter og roer har en meget ringe konkurrenceevne over for ukrudt. Jo ringere konkurrenceevne afgrøden har, desto mere intensiv skal ukrudtsbekæmpelsen være for at undgå væsentlige udbyttetab. Det er således blevet normalt, at alt frøukrudt i roemarkerne sprøjtes ihjel, så slet intet ukrudt får mulighed for at sætte frø. I de senere år har ukrudtsarterne vindaks og ager-tidsel bredt sig på de dyrkede marker, fordi sædskiftet har været dårligt med vintersæd efter vintersæd, og fordi de anvendte ukrudtsmidler ikke har været særlig effektive over for dem. I et forsøg på at bekæmpe disse ukrudtsarter mere effektivt er det blevet almindeligt at sprøjte med en blanding af fle- Fokus på pesticider 21

21 re forskellige ukrudtsmidler. Det betyder, at ukrudtet udsættes for et bombardement af forskellige ukrudtsmidler, så endnu flere arter helt forsvinder fra markerne. Der vil imidlertid altid være nogle ukrudtsarter, der bekæmpes mindre effektivt end andre, og de vil så drage fordel af, at de ikke møder konkurrence fra andre ukrudtsarter og blive et endnu større problem. Ved at forbedre sædskiftet vil de store problemer med græsukrudt i vintersæd forsvinde af sig selv. I mange marker kan ukrudtssprøjtning helt undværes eller begrænses til pletsprøjtning, men der er tradition for, at hele marken sprøjtes, uanset om der kun er ukrudtsproblemer i en lille del af marken. Når ukrudtsarter forsvinder, så forsvinder også det dyreliv, der lever af eller på disse ukrudtsarter. Og når der ikke er noget ukrudt i afgrøden, så er der ikke mad og levesteder for nytteinsekterne. Dermed bliver økosystemet fattigere og mindre modstandsdygtigt over for både skadevoldende ukrudt, svampe og skadedyr, og så bliver det nødvendigt at sprøjte endnu mere. Den store anvendelse af ukrudtsmidler betyder, at ukrudtsmidlerne faktisk skader insektlivet i agerlandet mere end insektmidlerne, fordi de forringer deres eksistensgrundlag kraftigt på næsten hele landbrugsarealet. 18 af aktivstofferne er særligt skadelige for plante- og dyrelivet i vandløb og søer, og de må derfor ikke anvendes i en afstand nærmere end m fra disse. Kravene gælder først og fremmest de ukrudtsmidler, der anvendes i vintersæd. Det er dog uvist, om afstandskravene bliver overholdt, da der ikke foretages nogen kontrol hermed. Afstandskravet hindrer ikke, at plante- og dyrelivet i vandløb og søer skades som følge af udvaskning af pesticider gennem drænledninger. Svampemidler Der er godkendt 14 aktivstoffer til anvendelse som sprøjtemiddel og 11 som bejdsemiddel. Svampemidlerne kan virke ved at hæmme fedtsyredannelsen i svampene (ergosterolhæmmere) eller de kan virke ved at hæmme svampenes energidannelse (energihæmmere). Det mest anvendte svampemiddel er azostrobin (Amistar), der hovedsagelig anvendes i hvede. Svampemidler anvendes især til at forebygge og bekæmpe svampeangreb i korn, kartofler og grøntsager samt til bejdsning af såsæd. I hvede bekæmpes bl.a. meldug, septoria og gulrust, mens der i byg bl.a. bekæmpes bygrust, meldug, skjoldplet og bygbladplet. Selv om svampeangreb kun har en mindre indflydelse på høstudbyttet i korn, med undtagelse af en række hvedesorter, så anvendes 75% af svampemidlerne i dag i kornmarkerne. Ofte sprøjtes der også vanemæssigt med svampemidler i sorter med god resistens mod svampeangreb, selv om landsforsøgene viser, at merudbyttet som oftest ikke kan dække omkostningerne ved sprøjtningen. Svampebekæmpelsen finder hovedsagelig sted i maj, juni og juli måned, hvor fordampningen er større end nedbøren, så risikoen for udvaskning til vandmiljøet er alt andet lige mindre end for ukrudtsmidlerne. Til gengæld anvendes de meget intensivt i kartofler med sprøjtninger hver uge i flere måneder. Selv om behandlingshyppigheden med svampemidler er faldet fra 0,81 i til 0,50 i 2000, så er der næppe sket et fald i det sprøjtede areal. Der er nemlig kommet langt mere effektive midler på markedet, som dels kræver færre sprøjtninger og dels kan anvendes i reducerede doser med samme effekt som ved fuld dosering, hvis de udsprøjtes på det optimale tidspunkt. Oversigt over Landsforsøgene 31 viser, at svampebekæmpelse i vinterhvede og vårbyg nu kan ske effektivt med 1 / 4 til 1 / 2 dosis, og at det ofte ikke kan betale sig at sprøjte i de mest sygdomsresistente sorter. Landmændene dyrker imidlertid i stort omfang de sorter, der er mest modtagelige for syg- 22 Fokus på pesticider

22 domme, fordi de giver et lidt højere udbytte, når de bliver sprøjtet. En del landmænd har desuden et ensidigt sædskifte, så der også skal sprøjtes mod sygdomme forårsaget heraf. Det ville således være muligt at undgå de fleste sprøjtninger mod svampe i kornafgrøder, hvis der blev anvendt de sorter, der er mindst modtagelige for svampesygdomme, og hvis sædskiftet blev mere alsidigt. Svampebekæmpelsen varierer betydeligt fra afgrøde til afgrøde, men kun i kartofler, grøntsager, frugt og bær samt nogle hvedesorter er anvendelsen af svampemidler af stor betydning for det økonomiske udbytte. Anvendelse af svampemidler påvirker også mængden af svampeædende insekter bl.a. svampeædende biller. Det skyldes, at svampemidlerne også dræber de ikke-skadevoldende svampe, så der bliver mangel på føde til de svampeædende insekter. 32 Azostrobin (Amistar) blev tilladt i Danmark i Det er effektivt til bekæmpelse af Septoria, som er en skadevoldende bladsvamp i hvede, men allerede samme år blev der konstateret resistensdannelse i meldug, og nu er der en udbredt resistens. Det er således nødvendigt nu at supplere sprøjtning med Amistar med endnu et sprøjtemiddel for både at bekæmpe Septoria og meldug. Landsforsøgene har vist, at sortsblandinger kan nedsætte behovet for sprøjtninger, fordi sorterne har forskellig modtagelighed over for svampesygdomme, og en blanding af sorter vanskeliggør dermed smittespredningen, der typisk sker fra plante til plante. Udover ofte at være toksikologisk mere betænkelige end f.eks. ukrudtsmidlerne, gælder det for mange af aktivstofferne i svampemidlerne, at de er særligt skadelige for plante- og dyrelivet i vandløb og søer, og at der derfor ved sprøjtning skal holdes en afstand på m til disse. 33 Insektmidler Insektmidler anvendes til bekæmpelse af skadevoldende insekter. Under 1% af de insektarter, der kan findes på de dyrkede marker, er skadevoldende og langt flere er nyttedyr dvs. til gavn for afgrøderne, fordi de lever af skadedyrene. Der er godkendt 9 aktivstoffer til anvendelse som sprøjtemiddel og 2 som bejdsemidler i landbruget. Forbruget var i 2000 på 41 tons aktivstoffer. De mest anvendte insektmidler i 2000 var pyrethroiderne, dernæst organofosfaterne, mens carbamatet pirimicarb blev anvendt på under 2% af det areal, der sprøjtes med insektmidler. Pirimicarb anvendes mod bladlus og er skånsomt over for nyttedyrene f.eks. mariehøns. Insektmidlerne anvendes i maj-juni, hvor agerlandets fugle har unger, og da fuglenes unger udelukkende lever af insektføde, medfører de fødemangel på et meget kritisk tidspunkt for fuglene. Anvendelsen af insektmidler i landbruget sker i dag i vid udstrækning mod insektangreb i korn, og de har en hel marginal effekt på udbyttet. Oversigt over Landsforsøgene viser, at det kun kan betale sig at sprøjte mod bladlus i korn ved massive angreb, som er sjældent forekommende, og selv i disse tilfælde er merudbyttet af meget begrænset omfang. 34 Der er imidlertid også muligt at reducere insektangrebene ved f.eks. at tillade lidt mere ukrudt i afgrøderne eller ved at have en efterafgrøde i kornet, så der bliver mere føde og flere skjulesteder for nyttedyrene. Ofte behandles korn med insektmidler for en sikkerheds skyld, når landmanden alligevel sprøjter med svampemidler. Ved at blande dem sammen kan landmanden undgå at skulle sprøjte separat med insektmidler senere, hvis der skulle komme et insektangreb. Insektmidler er ekstremt billige, og de billigste koster kun landmanden 20 kr./ha, hvis de udbringes sammen med svampemidler. Ved de tidlige bladlusangreb, der skader afgrøden mest, kan landmanden opnå et nettoudbytte på Fokus på pesticider 23

23 ca. 4% og ved sene angreb et nettotab på ca. 3%, når sprøjtningen er betalt. For 4 af de 9 aktivstoffer gælder, at de er særligt skadelige for plante- og dyrelivet i vandløb og søer, så der ved sprøjtningen skal holdes en afstand på m til disse. De meget anvendte pyrethroider slår både skadedyr og nyttedyr ihjel, og de ødelægger derfor nyttedyrenes muligheder for at regulere bestanden af skadedyr. På grund af deres korte reproduktionstid, opnår skadedyrene hurtigere en vis resistens over for insektmidlerne end nyttedyrene. Nyttedyrene bliver derfor ramt hårdere end skadedyrene, når der bliver anvendt større doser eller mere giftige midler, fordi skadedyrene er begyndt at blive resistente. I 1987 var der registreret 490 insektarter i verden, der havde udviklet resistens over for ét eller flere insektmidler. Fordi pyrethroiderne også slår nyttedyrene ihjel, kan de ikke anvendes i landbrug med naturvenlige dyrkningsformer, hvor man netop ønsker en stor bestand af nyttedyr. Forsøg i bl.a. sukkerroer har vist, at hvis der tillades en større mængde ukrudt i roemarken kan bekæmpelse med insektmidler undgås, fordi skadedyrene foretrækker at leve på ukrudtet fremfor på roerne, og fordi ukrudtet i marken giver gode levesteder for nyttedyrene. Vækstregulerende midler Vækstregulatorer anvendes i landbruget for at mindske væksten af kornstråene, så de bliver kortere og stærkere, så de ikke knækker ned under regn og blæst og giver lejesæd. I væksthusgartnerier anvendes vækstregulatorer til at producere lave, kompakte prydplanter. Der er godkendt 4 vækstregulerende midler til anvendelse i landbruget. De blev taget i anvendelse i begyndelsen af 1980 erne, fordi kraftig gødskning gav lejesæd i afgrøder med lange eller svage strå. Vækstregulatorerne anvendes i dag hovedsagelig i rug og hvede. Forbruget var i 2000 på 204 tons aktivstoffer i landbruget og 25 tons i væksthusgartnerier. Landsforsøgene viser, at de største nettoudbytter i vinterrug opnås ved ikke at anvende vækstregulatorer, og at landmændene kan opnå en øget sikkerhed mod lejesæd, hvis de sparer på udsædsmængden og udskyder den sidste tildeling af kvælstof til begyndelsen af maj. I vinterhvede og vårbyg er der heller ikke opnået sikre merudbytter ved behandling med vækstregulatorer. Landmændene fortsætter imidlertid med at anvende vækstregulatorer i korn, selv om de kan undgå lejesæd ved at tilpasse plantetal, såtid og kvælstofniveau til de aktuelle forhold. 35 Anbefalinger: Pesticidforbruget skal reduceres med ca. 80% i det konventionelle landbrug inden for en 10-årig periode, så anvendelsen af pesticider begrænses til de situationer, hvor der ikke findes tilnærmelsesvis lige så gode alternative bekæmpelsesmetoder, og hvor konventionelle landmænd vil få store økonomiske tab ved ikke at anvende pesticider. Det skal ske ved at forbyde en lang række anvendelser med mulighed for receptordninger 36. Pesticider skal ikke kunne godkendes til formål, hvor de har ringe betydning for udbyttet eller kvaliteten, eller hvor de kan erstattes af et bedre sædskifte. Anvendelse af pesticider på offentlige arealer og i private haver skal ophøre. Landbrugets støtteordninger skal omlægges, så de favoriserer dyrkningsmetoder og afgrødevalg, der minimerer pesticidforbruget 24 Fokus på pesticider