De har brugt vores penge

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "De har brugt vores penge"

Transkript

1 Organ for Kommunistisk Parti i Danmark Nr. 10 Oktober 2011 De har brugt vores penge 32 milliarder indbetalt til efterløn er væk hvad med dagpengene? n De borgerliges tilbagetrækningsreform har sat fokus på A-kassemedlemmernes indbetalinger til såvel efterløn som arbejdsløshedsunderstøttelse. De hundetusinder, der gennem firserne og halvfemserne har indbetalt penge til deres efterløn må konstatere, at staten har brugt deres penge. Det er rent tyveri af ca. 32 milliarder kroner, som A-kassernes Samvirke har regnet ud, at den borgerlige reform koster medlemmerne. Tilbagebetaling Fra fagbevægelsens side er der forståeligt nok truet med retssager, der kræver at medlemmerne får deres penge tilbage. Det er rigtigt mange penge det drejer sig om, omkring to procent af nationalproduktet. Men pengene er væk, og hvis den nye regering vil tilbagebetale efterlønsbetalerne de penge de nu ikke får noget for, må de ud på lånemarkedet. I forvejen overtager regeringen en kæmpe gæld fra det tidligere regeringsflertal. Dobbelt gæld Det er dybt problematisk og formentligt kriminelt at staten bruger penge, som medlemmer af en forening har indbetalt til eget formål. Her medlemmerne af en arbejdsløshedskasse. Efter 1999 er efterlønsindbetalingerne tilskrevet indbetalerne personligt, men hvor er disse penge? Skal regeringen også stifte ny gæld for at betale gælden til A kassemedlemmerne tilbage? A-kassemilliarderne Tyveriet sætter fokus på de mange penge, der hver måned indbetales af medlemmerne til arbejdsløshedsdagpenge ved arbejdsløshed. Med 100 procent indbetalere og 4,5 procent dagpengemodtagere må man bekymres over det borgerlige forligs bagtanker med at halvere dagpengeperioden. Har bagtanken været at pålægge de mange medlemmer af a-kasserne endnu en skjult ekstraskat? Efterlønsskandalen siger os, at A-kasserne skal sikre at medlemmernes penge til et bestemt formål skal placeres et sikkert sted. Det sted er åbenbart ikke i statskassen. bec Ældre protesterer n LO faglige seniorer i Storkøbenhavn og 3F s seniorklubber i Hovedstaden protesterer tirsdag den 4. oktober på Christiansborg. Det sker kl. 13 i forbindelse med Folketingets åbning. De ældre protesterer mod forringelserne til de dårligst stillede og kræver blandt andet, at forringelsen af medicintilskuddet ophæves, at spærretidsbestemmelserne for tog og busser fjernes, og at nedskæringer på hospitalerne stoppes. Forventer oprydningspolitik Vi skal ikke bare tro, at fordi vi får en socialdemokratisk ledet regering, så er alt i den skønneste orden. Vi skal være kritiske og kræve vores ret, uanset hvem der sidder i regeringen, fastslår for manden for 3F s Seniorklubber i Region Hovedstaden, Ole Larsen. Siden VKO trådte til i 2001, er der gennemført skattelettelser for over 250 milliarder kroner. Det har kostet dyrt, siger formanden for LO Faglige Seniorer i Storkøbenhavn, Knud Johnsen. Han tilføjer: Vi tror ikke, at den nye regering kan fjerne ødelæggelserne øjeblikkeligt, men vi forventer, at der iværksættes en oprydningspolitik efter de sidste ti års liberalistiske eksperimenter. Blandt seniorernes hovedkrav til den nye regering er, at pensionstillægget hæves for dem, der kun har folkepensionen, og at satspuljen ændres, så de gode formål, som Folketinget hidtil har ladet de fattigste betale, i stedet finansieres over finansloven. En enlig folkepensionist betaler kroner om året til satspuljen ifølge de seneste beregninger fra Ældresagen. Se annonce på bagsiden Følg politisk fange i fængsel Den 4. oktober skal for man den for tidligere KZ-fanger, Horserød-Stutthof foreningen, i fængsel i netop Hor serød. Anton Nielsen fik som formand for foreningen en dom for terrorvirksomhed på to måneders ubetinget fængsel for at have ydet humanitær hjælp til de palæstinensiske ofre for Israels bombardementer af Gaza. Den groteske fængsling vil ikke komme til at gå stille af sig. Læs mere på bagsiden

2 Side 2 Nr Stå fast Ventetidsgaranti et spin af format De tikker ind dagligt tallene på nye fyrede. De kommer fra etaterne, regionerne og kommunerne efterhånden som de stramme budgetter fremlægges og vedtages, og fra det private arbejdsmarked. På det seneste fra bankerne, hvis overskud er utilfredsstillende. Sidstnævntes forklaringer siger alt om hvori modsætningen imellem samfundets og erhvervslivets interesser består: Overskuddet er mindre end forventet, og vi må fremtidssikre et bedre overskud. Sådan lyder det fra bankerne, der både fyrer ansatte med øjeblikkelig varsel og hæver renten på lån. For de fyrede medarbejdere i bankerne bliver underskuddet på budgettet nu stort. Indtægten falder drastigt og udgifterne til deres lån stiger sammen med andre udgifter. Det er absolut utilfredsstillende. Fremtidssikringer De fleste af de mange fyrede havde skam fremtidssikret sig. De har måned efter måned, år efter år indbetalt store beløb til deres arbejdsløshedskasse for at sikre sig et minimumsudkomme ved arbejdsløshed. Med et forligspennestrøg fjernede de borgerlige partier de 2,5 år af den opsparede fremtidssikring. Undskyldningen var en fremtidig mangel på arbejdskraft. Denne fremtid rykker længere og længere ud i det blå. Med titusinder der i nær fremtid står uden indtægtsgrundlag, er en akut redningsaktion fra det nye regeringsflertal en nødvendighed. Alligevel er den stødt på modstand fra de radikale, med henvisning til et indgået forlig. Ny politik Da den væltede regering trådte til, gjorde den rent bord. Politikken på de store linjer blev totalt forandret. Gennem de ti år nåede de at ødelægge trygheden for de mange og forgylde de få. I de sidste regeringsår var der eksprestempo på sådanne forlig. De, der blev kaldt Rød blok altså inklusive de radikale, gik til valg på en anden politik end regeringens og dens økonomiske linje, som har bragt verdenssamfundene på fallittens rand. En forudsætning for det er at skaffe arbejdspladser til de mange der mangler en arbejdsplads, og at sikre at de der må vente på en arbejdsplads er sikret et økonomisk grundlag for et minimumsforbrug. Ellers bliver arbejdsløsheden selvforstærkende. Dagpengeforliget Et forsøg på at lægge løsningen af de problemer, som det borgerlige dagpengeforlig har skabt, ud til arbejdsmarkedets parter gennem trepartsforhandlinger går ikke. Problemerne er politisk skabt, og de skal løses politisk. Det er et samfundsanliggende, at så mange mennesker frarøves deres arbejdsplads og indkomst. At tro at arbejdsgiverforeningen vil være med til at løse problemet er naivt. Den borgerlige regerings politik var deres politik. At de overhovedet blander sig i dagpengeperiodens længde er uanstændigt. Under halvdelen af virksomhederne bidrager til samfundet med skat, de smider folk ud i arbejdsløshed, de forlader uden blusel det land, der har givet dem uddannet arbejdskraft, infrastruktur, taget sig af deres nedslidte, behandlet deres syge, sørget for pasning af deres medarbejderes børn, givet dem alle mulige tilskud. Alt sammen for at få maksimal profit, mens regningen overlades til samfundet. Bidrag til løsning Det er på tide at erhvervslivet bidrager til løsning af de problemer de skaber. Arbejdsmarkedets parter i det private står nu overfor at indlede forhandlingerne om overenskomstfornyelserne i Et lysende hovedkrav er større tryghed i ansættelsen. Den danske model med Flex-security er med dagpengereformen blevet til fleksibilitet uden sikkerhedsnet. Et passende krav kunne være at sikre opsigelsesvarsler på de manglende 2,5 år. Problemet er at ventetiden fra starten af sygdom til diagnosticering og behandling er for lang Af Lilli Rodeck n Da Venstre og Konservative kom til magten, brugte de et nyt begreb kontraktpolitik. Det gik ganske enkelt ud på, at det man lovede under valgkampen er det man gennemfører. Venstre havde bl.a. lovet danskerne et sundhedssystem af verdensklasse. Lang ventetid Da Lars Løkke var sundhedsog indenrigsminister fik han gennemført et udvidet sygehusvalg, som skulle sikre økonomien for privathospitalerne. Patienter fik ret til at vælge privathospital på det offentliges regning efter 2 måneders ventetid. Det lød smukt og mange mennesker mener stadig, at der er loft over ventetiden. Men som så meget andet, VKO har gennemført gennem de sidste 10 år, var det bare et spin af format. Begrebet ventetids garanti giver kun valgmulighed, efter at borgeren har fået stillet en diagnose. Når den praktiserende læge henviser til en specialist eller sygehus for udredning, så kan der gå rigtig lang tid, før borgeren får en tid. Her er nemlig ingen ventetidsgaranti. Det er ikke ukendt at borgeren kan opleve en reel ventetid på ét år eller mere fra henvendelse til egen læge med en sygdom, til borgeren starter behandling. Nyrups prioritering I 1998 nedsatte Nyrup-regeringen et udvalg, som skulle se på kræftbehandlingen i 20. årgang Organ for Kommunistisk Parti i Danmark Frederikssundsvej København NV Telefon Bankkonto: Ansvarlig over for presseloven: Jørgen Madsen. 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0, n Offentlige sundhedsudgifters andel af BNP n Private sundhedsudgifters andel af BNP Danmark, da det havde vist sig, at man som dansker havde dårligere overlevelse som kræftpatient end i resten af EU. Dette udvalg endte med en række forslag, som man må kalde det første spæde forsøg på en prioritering i sygdomsbehandlingen. Ved at prioritere kræftsygdomme frem for andre potentielt dødelige sygdomme, tvang regeringen først amterne, siden regionerne til at neddrosle mere banale sygdomme i den offentlige sygehusbehandling. VKOs opdeling VKO har siden de kom til magten november 2001 lovet danskerne verdens bedste sundhedssystem. Samtidig fortalte især V og K, at Danmark havde verdens dyreste sundhedssystem. Målet var at opnå bedre resultater for færre skattekroner. Til det formål lokkede regeringen amterne med en ekstra pose penge, hvis de øgede produktiviteten. Sprogvalget fortæller meget om Venstres menneskesyn. Men kvalitet i behandlingen blev der ikke talt om. Man indførte skattefradrag for virksomhedsbetalte sundhedsforsikringer både for virksomheder og deres ansatte. Målet var at sikre nøglepersoner en hurtigere diagnosticering og behandling frem for andre. Redaktion: Frederikssundsvej København NV Telefon ISSN X 12 numre årligt. Abonnement: Halvårs 165,- kr. Helårs 275,- kr. Løssalg 10,- kr. Danmark havde fået et opdelt sundhedssystem, hvor de rige og forsikrede fik hurtig behandling, mens andre var henvist til et langsommeligt offentligt sundhedssystem. Garanti bluf For at skjule dette forhold fremkom regeringen med en opstramning af ventetidsgarantien til én måned. Dette mens man havde travlt med at påtvinge regionerne en voldsom omlægning af sygehusområdet, hvor planlægning af supersygehuse krævede nedlæggelse af små nærsygehuse og omrokering af specialer. Resultatet er velkendt. Borgere i yderområderne har fået længere til skadestuer og sygehuse. Samtidig opfordres de praktiserende læger til at undlade at visitere patienter videre i sundhedssystemet. Kommunisterne kræver at ventetidsgaranti også gælder diagnosticering, og at prioritering af patienter ikke bør gennemtvinges ud fra følelser og modebegreber, men at alle borgere behandles ens. Derfor må vi kræve, at privathospitaler overføres til det offentlige, og at private sundhedsforsikringer forbydes. En omlægning af sygehusvæsenet, så borgeren kan få behandling for de fleste sygdomme i nærområdet, bør være en selvfølge. Redigering af oktobernumme ret er afsluttet 26. september. Afleveret til Postvæsenet: 28. september. Deadline kommende numre: November 17. oktober December 14. november Kommende numre afleveres til Postvæsenet: November 26. oktober December 23. november Sats: Karen Hedegaard Tryk: Kailow Graphic

3 Nr Side 3 Valgeksperterne Valgkampen er overstået, men propagandakampen fortsætter Af Betty Frydensbjerg Carlsson Kommunistisk Parti i Danmark n I det borgerlige demokrati har befolkningen ret til at stemme mindst hvert fjerde år. Til gengæld har systemets magtapparat ret til at ansætte folk, som skal sikre at resultatet af valgene ikke anfægter systemet. Disse ansatte kaldes eksperter. Denne gang blev regeringen og VKO flertallet væltet, men eksperterne fortsætter deres politiske linje. Under regeringsforhandlingerne bombaderes vi med ekspertkommentarer om budgetunderskud, der skal dækkes ind, advarsler mod økonomisk uansvarlighed og hvad der ellers kan hives frem for at forhindre en ny og alternativ politik. menteret og kun underbygges af at Vi har en forventning om, at folk reagerer ved at forlade ledigheden i en større grad, end de ville have gjort, hvis der nu var to et halvt år mere til, at dagpengeperioden ophører. De velbjergede kommis sionsmedlemmer mener nemlig, at mange af dem vil forlade ledigheden, fordi de begynder at søge mere kraftigt eller måske accepterer nogle job, som de ikke ville have accepteret tidligere. Hvis det er rengøringsjobs han mener, skal jeg hilse og sige, at de er skåret væk til ned under sundhedsgrænsen, f.eks. på store arbejdspladser som sygehusene. Langvarig propaganda Uanset hvad professoren mener og forventer, er det manglen på arbejdspladser der er problemet, og det løses ikke med en fortsættelse af den økonomiske politik som er skyld i problemerne. Det bliver derfor vigtigt for den nye regering at få stoppet det ensidige ekspert- og kommentatorvælde, der er blevet sneget ind i medierne. Det har stoppet en demokratisk debat, stoppet diskussioner om forskellige muligheder og alternativer. Det ses tydeligst i den massive økonomiske propaganda der er blevet kørt i medierne, hvor man gennem årene har fået skabt begrebet økonomiske eksperter, som om de var objektive. En lang række af disse økonomer er ansat i bankerne og finansverdenen, og skal altså sikre disse forretninger størst mulig profit og bankpakker. Alternative økonomer har haft så svære vilkår, at det fremstår for befolkningen som om der ikke er andre muligheder end en fortsættelse af den neoliberalistiske linje. Derfor bliver det vigtigt for den nye regering at tage fat på kritikken af den herskende liberalistiske økonomiske skole. Denne politik har ført hele verden ud i økonomisk sammenbrud, massearbejdsløshed, stigende fattigdom og faldende velfærd for det befolkningsflertal der har brug for den og betaler den. Det virkede Det er en ideologisk krig som de borgerlige, med EU i ryggen, har ført. Manglen på ideologisk modsvar har fået 53 54% af den danske befolkning til at stemme for en økonomisk politik vendt mod dem selv. To millioner af Danmarks voksne befolkning har en årlig indtægt på mellem og kr. Det vil sige op til godt kr. om måneden. Cirka to en halv million voksne danskere har en årlig indtægt fra op til omkring kr., altså mellem ca og kr. om måneden. Det vil sige, at flertallet er almindelige lønmodtagere, der ikke har råd til at leve i liberalismens minimalsamfund. Men det sikrede demokratiets eksperter at de ikke opdagede, og de ivrige forkæmperne for ytringsfriheden havde alt for travlt med at slås for friheden til at mistænkeliggøre og udstøde udvalgte grupper. Det gav dog ikke stemmer nok. I det lys skal man se regeringsvennernes undsigelse af Dansk Folkeparti. Moren har gjort sin pligt Moren kan gå... Sådan er ansvarlighed overfor systemet i politik. Inhabile eksperter Endnu et eksempel på en såkaldt ekspert kom i forbindelse med diskussionerne om udsættelse af den borgerlige dagpengereform, der vil sende omkring mennesker (familier) ud i økonomisk ruin, når de inden længe falder for den halverede dagpengeperiode. En professor påstår i den forbindelse, at det ikke er et problem, da folk forlader ledigheden. Professoren må betegnes som inhabil i denne diskussion grundet hans medlemskab af den tidligere regerings arbejdsmarkedskommission. Alligevel får han stor medieplads, selvom påstanden er ganske udoku-

4 Side 4 Nr Offentlig vækst: Slut med 0 vækst og rigide regeringskrav n 11 store faglige organisationer med tilsammen en halv million offentligt ansatte medlemmer har holdt møde om deres krav til den nye regering. Som et hovedkrav står mere vækst og mindre bureaukrati indenfor den offentlige sektor. Tynget af krav Vi skal have mulighed for at levere en god vare. Vi skal have genskabt en offentlig sektor, der bygger på god og gedigen velfærd, hvor medarbejderne ikke er tyngede af mærkelige bureaukratiske krav, siger formanden for 3F s offentligt ansatte, Ellen Lykkegård, - Kravet om at 31,5 prc. af de kommunale opgaver skal sendes i konkurrenceudbud skal væk, siger hun, med henvisning til AKF s undersøgelser af den mere end tvivlsomme effekt. Trepartsforhandlinger Fra FOA siger formanden, Dennis Kristensen, at den offentlige vækst skal op på mindst 1,4 prc. sådan som det var foreslået i S-SF planen Fair løsning. Han forventer at organisationerne skal mødes med regeringen når den er trådt til, så løfterne om at inddrage borgere og virksomheder i udformningen af fremtidens politik også bliver indfriet for det offentlige område. Her gælder det om fremtidens politik for god velfærd og service. Også BUPL ser frem til sådanne trepartsforhandlinger. Mål for kvalitet Bodil Otto, formand for HK Kommunal forventer at de offentlige institutioner fremover får lov til at arbejde mere frit og selvstændigt. De offentlige ledelser og medarbejdere skal selv tage ansvar. Det handler jo om at vi i højere grad selv skal stille mål op for kvaliteten, evaluere arbejdet og bruge pengene der, hvor det virker. Det er langt bedre end nogle rigide krav fra regeringen, siger hun. Styrk velfærden nu Onsdag den 21. september holdt 11 faglige organisationer på det offentlige arbejdsmarked en velfærdskonference. Hensigten med konferencen var at sætte fokus på de mange spørgsmål som fagbevægelsen stiller til den nye regering. Konferencen stillede seks forslag til den nye regering Stop for offentlig nulvækst. Der skal sættes en stopper for de nuværende nedskæringer og fyringsrunder, som har præget især den kommunale velfærd. Ny tillidsreform for medarbejderne i den offentlige sektor. Der er brug for en reel tillidsreform, der sikrer, at de offentligt ansatte ikke fremover skal bruge unødig tid på kontrol og dokumentation, og som giver medarbejderne mulighed for at ytre sig, hvis de ikke kan stå inde for kvaliteten af servicen til borgeren. Milliardinvestering i videre- og efteruddannelse for den offentlige sektor. Muligheder for uddannelse, efter- og videreuddannelse skal udbygges for at sikre større arbejdsglæde, større arbejdsudbud og øget effektivitet i det offentlige. Tilbagetrækning af forslaget om at nedlægge regionerne. Der er brug for, at det offentlige sundhedsvæsen fortsat underlægges demokratisk funderede politiske beslutninger om, hvilke behandlinger der skal ydes og tilbydes. Større satsning på at forebygge sociale problemer. Vores samfund skal måles på, hvordan vi behandler vores svageste. Derfor har vi behov for en langt mere ambitiøs tilgang til socialt forebyggende investeringer. Ophævelse af reglen om, at 31,5 procent af kommunale opgaver skal konkurrencesættes. Der er brug for et opgør med den rygmarvsopfattelse, at samfundet altid kan spare penge ved at udlicitere. De 11 forbund bag velfærdskonferencen er FOA, 3F/Den offentlige gruppe, HK/Kommunal, BUPL, Dansk Socialrådgiverforening, Danmarks Lærerforening, Udannelsesforbundet, Frie Skolers Lærerforening, Ergoterapeutforeningen, Dansk Magisterforening og Socialpædagogerne. FRA ARBEJDSMARKEDET Bompenge i København Dansk Metal protesterer mod forslaget fra S og SF om at indføre en betalingsring omkring København. Formanden for Metal København, Rene Nielsen siger: Vi er principielt mod bompenge. Vi bryder os ikke om, at vores medlemmer får ekstraomkostninger for at passe deres arbejde. Hovedparten har ikke noget alternativ til bilen, fordi der ikke er kollektiv trafik til industriområderne på den tid af dagen, hvor vores medlemmer møder. Det viser vores undersøgelser. Dansk Metal vil først begynde at diskutere emnet, når den kollektive trafik er blevet udbygget i en sådan grad, at tog og busser kan betragtes som et reelt alternativ til bilen. Flertal mod efterløn Socialdemokratiet og SF har fået regeringsmagten sammen med de Radikale. Det betyder, at efterlønnen er i alvorlig fare. De Radikale står fast på deres holdning til at efterlønnen skal afskaffes. Det Radikale Venstre har lavet en aftale, som er meget præcis. Når vi har lavet den, så er det fordi, vi tror på den. slår Margrethe Vestager fast. S og SF har tidligere accepteret at gå med til forringelser og støttede også den såkaldte tilbagetrækningsreform. Det bliver derfor ganske svært at beholde efterlønnen. Flertallet i Folketinget er på forhånd sikret, medmindre protester fra fagbevægelse og arbejdspladser kan får nogle folketingsmedlemmer til at ændre holdning. Ønsker visionær børnepolitik BUPL s formand Henning Pedersen, ønsker Helle Thorning-Schmidt tillykke med valget og opfordrer hende til at prioritere børnene og de offentligt ansatte i regeringsgrundlaget. Med rød bloks valgsejr håber BUPL at få opfyldt ønsker om en visionær børnepolitik. Det er blandt andet en højere andel af pædagoger i alle institutionstyper og en minimumsnormereing. Rød blok har i valgkampen talt for minimumsnormeringer, som sætter en grænse for hvor mange børn, der må være pr. pædagog. Men det er lidt uklart, hvornår de har tænkt sig at indføre det, så vi vil gøre alt for at det sker nu og ikke i en fjerne fremtid. Siger BUPL s formand. Ny politik ny energi Dansk El-forbund hilser Helle Thorning-Schmidt velkommen som Danmarks første kvindelige statsminister. Samtidig ser forbundet frem til et samarbejde om at få landet tilbage på vækstsporet, siger forbundsledelsen i en udtalelse. Før valget var forbundets forventninger til en ny regering klare, og disse forventninger er de samme som før valget. Dansk El-forbund ønsker offentlige vedligeholds- og renoveringsinvesteringer, offentlige bygge- og anlægsinvesteringer, højere dagpengesatser og at ingen mister dagpengene som følge af den forkortede dagpengeperiode, stop for social dumping, praktikpladsgaranti, fjernelse af besparelserne på voksenog efteruddannelsesområdet samt investeringer i energibesparelser og en offensiv, grøn energipolitik baseret på vedvarende energi. Hvad tør regeringen? FOA s formand, Dennis Kristensen ser tre scenarier for de forventede kommende trepartsforhandlinger. Lars Løkke Rasmussen valgte i modsætning til sin forgænger at droppe arbejdsmarkedets parter arbejdsgiverne og lønmodtagerne som medspillere i samfundsudviklingen. Magten skulle i stedet koncentreres i ministerierne og på Christiansborg. Nu får en ny regering lejlighed til at vise en anden stil. En stil, hvor den danske arbejdsmarkedsmodel tages alvorligt, og hvor der igen findes løsninger, der har støtte fra både arbejdsgivere og lønmodtagere. Jeg ser tre scenarier for mig:

5 Nr Side 5 Politisk havnerundfart ØKONOMI Af Bo Møller Privatisering atter en gang n 3F, Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes fagforening vedtog at deltage i valgkampen. Der blev delt løbesedler ud og på anden måde fremført holdningen til hvad det nye regeringsgrundlag skulle indeholde. Omkring 100 sejlede med havnerundfarten i København og fortalte om fagforeningens krav til en ny politik. En trepartsaftale light: Hvis de radikale fortsat fører økonomisk politik sammen med de borgerlige. Det betyder ingen eller få milliarder at forhandle mere arbejdstid om. Medium: Hvis det lykkes at finde fornuftige løsninger på efterløn og dagpenge. Det betyder forhandlinger om mere arbejdstid for op mod de berømte 15 milliarder. Magnum: Hvis den nye regering tør indgå langsigtede aftaler, der ikke alene handler om arbejdstid, men også drøfter konkurrenceevne på den ene side og nye vigtige gennembrud for lønmodtagerne på den anden side. Og der er nok af reformer til gavn for lønmodtagerne at Efterlønnen skal bevares, tilbagetrækningsreformen må afskaffes, igangsættelse af offentlige arbejder, flere praktikpladser og en afskaffelse af skattestoppet så kommunerne kan skaffe midler til nødvendige opgaver. Med på turen rundt i havnen var Mogens Lykketoft S, Ida Auken SF og Frank Aaen fra Enhedslisten. tage fat på. Et nyt dagpengesystem uden meningsløs kontrol. En uddannelsesreform, der satser på uddannelse til alle. En indflydelsesreform, som sikrer reel indflydelse på eget arbejde. En tryghedsreform for de offentligt ansatte. For velfærden betyder regeringsskiftet her og nu en yderst tiltrængt blodtransfusion til de offentlige budgetter i de næste fire år. Transfusionen er begrænset, men sammenlignet med den tidligere regerings 0-vækst falder enhver stigning i budgetterne på et tørt sted. Og dermed følger en opbremsning i masseafskedigelserne i kommuner og regioner. Økonomien vil fortsat være presset, men når 0-væksten erstattes af en beskeden vækst, har lokalpolitikerne ikke længere en undskyldning for de helt Forskellige steder, hvor man lagde til, fortalte de tilskuerne, hvilke bud de havde på en ny politik. Foto: Tommy Skarborg Redigeret af Martin Jensen forrygende forringelser af velfærden, som er gennemført de seneste par år. Historisk chance Bente Sorgenfrey, formand for FTF mener det kan blive svært at lave et regeringsgrundlag. Der er meget modsatrettede interesser i den nye regering. Spørgsmålet om efterlønnen er ikke afgjort endnu. Det kommer an på, hvordan regeringsgrundlaget kommer til at se ud og på de kommende trepartsforhandlinger. Nu har Helle Thorning-Schmidt inviteret til trepartsforhandlinger. Det er en historisk chance for igen at få indflydelse for de faglige organisationer, siger hun. I sidste nummer skrev vi om privatisering. Nu er der netop udkommet en rapport, der kaster yderligere lys over privatiseringerne. Rapporten, Effekter ved udlicitering af offentlige opgaver, er udarbejdet af AKF, Anvendt Kommunal Forskning. Der er en stor forskel på, hvorledes privatiseringer virker på forskellige områder. Rapporten fastslår, at der på de tekniske områder som rengøring, vedligeholdelse af veje og drift af grønne områder kan spores en tendens til, at private kan gøre det billigere end det offentlige. På de bløde områder som arbejdsmarkedsområdet, hjemmeplejen, daginstitutioner mv. kan der ikke findes noget bevis på, at private kan gøre det billigere. Faktisk peges der på flere eksempler, hvor privatiseringen har gjort det dyrere for det offentlige. Der er flere årsager til, at de private firmaer klarer sig bedst på de tekniske områder. Ved fx vedligeholdelse af vejene kan private firmaer have nogle stordriftsfordele, hvis de kan arbejde for flere kommuner på én gang, mens det samme ikke gælder for de bløde områder, hvor kvalitetsmål osv. fastsættes forskelligt i forskellige kommuner. På det tekniske område er det også meget lettere i detaljer at beskrive den ydelse, der skal privatiseres fx at græsset i de grønne områder skal slås så og så mange gange. På de bløde områder er det derimod meget kompliceret, for hvordan skal man i detaljer beskrive kravene til plejen af gamle fru Jensen eller pasningen af børnene i daginstitutionen? Det er ikke nogen let sag, og derfor koster kommunens arbejde med at beskrive opgaven mange mandetimer på rådhuset, og disse mandetimer skal naturligvis indgå i det samlede regnskab. Endelig er den efterfølgende kontrol med arbejdets udførelse langt dyrere for kommunerne på de bløde områder. Det er jo lettere og dermed billigere at konstatere, om hullerne i en vej er blevet udbedret end at kontrollere, om fru Jensen fik den pleje, som hun havde brug for. Forskellige andre faktorer, der burde inddrages i vurderingen af, om en privatisering kan spare kommunen penge, er ikke undersøgt nærmere. Det gælder spørgsmålet om kommunes forsyningspligt. I følge lovgivningen har kommen fx pligt til at sikre, at der altid ydes hjemmehjælp, når behovet er der. Udliciteres hjemmehjælpen til et privat firma, er kommunen alligevel nødt til at have et vist beredskab, for hvis det private hjemmehjælpsfirma går konkurs, er det kommunens pligt straks at kunne tilbyde den nødvendige hjælp på anden måde. At opretholde et nødberedskab er naturligvis dyrt. Når private firmaer byder ind på offentlige opgaver, så byder de kun ind der, hvor de kan hente en passende profit. Et privat firma kan derfor fx vælge kun at byde på opgaver i et bestemt geografisk område, hvor det er muligt at tilrettelægge arbejdet på en hensigtsmæssig måde. Kommunen derimod skal dække hele kommunen: Det kan give større udgifter til kørsel osv., hvis fx en plejekrævende person bor langt ude på landet. Derfor kan de private firmaer her få en oplagt fordel. Det minder om situationen på sygehusområdet, hvor privathospitalerne byder ind på de simple operationer, hvor stordrift kan give besparelser, mens de holder sig væk fra de mere komplicerede og risikable. Endelig kan nævnes, at fx problemerne med Falck Jobservice, der foretog ulovlige afgørelser i sygedagpengesager, har kostet adskillige kommuner dyrt. Samlet dokumenterer rapporten, at det på ingen måde er bevist, at private firmaer kan løse opgaverne billigere end kommuner og regioner, hvis alle forhold tages med i regnestykket. Derimod er der bevis på, at der ofte sker et fald i kvalitet og service ved privatiseringer, og at de samtidig rammer løn- og arbejdsforholdene for de ansatte, eller det går ud over retssikkerheden. Kommunerne udbyder i dag for 61 milliarder kr. til private, og efter den såkaldte aftale mellem KL og den forrige regering skal dette beløb stige med 14 milliarder kr. frem til Det svarer til, at hele 31,5 pct. af de opgaver, det er muligt at privatisere, skal i udbud. Den tidligere regerings privatiseringskrav er ikke økonomisk bestemt, men er ren borgerlig ideologi. Lad os håbe, at den nye regering vil tage dette spørgsmål op til en ny overvejelse.

6 Side 6 Nr Ny politik: Milliarder misbruges i løntilskudsjobs Tocifret milliardbeløb kan spares på aktiveringscirkus og investeres i rigtige arbejdspladser n Næsten hver tredje af dem, der er i løntilskud i det offentlige, er der i mere end ni måneder. Over halvdelen af dem har en eller flere kollegaer, der også er i løntilskudsjob. Hver femte af dem føler sig udnyttet som billig arbejdskraft, og kun 7,7 procent af dem har fået lovning om et fast job bagefter. Det viser en undersøgelse, foretaget af HK. Udnytter kvoter over 100 procent Både inden for staten og i kommunerne var der mere end dobbelt så mange ansatte i løntilskudsjob i juli 2011 som der var i januar Af Arbejdsmarkedsstyrelsens oversigt over, hvordan kommunerne og staten udnytter deres løntilskudsjobkvote, kan man se, at de er meget glade for at ansætte medarbejdere i løntilskudsjob. Det er især små kommuner som for eksempel Hedensted, Skive, Ringsted og Varde, der udnytter kvoten med langt over 100 procent. Randers Kommune indrømmer blankt, at kommunen er nødt til at sende flere i løntilskudsjob for at få penge i kassen: Det foreslås, at den kommunale kvote udnyttes fuldt ud, samt at der frem mod udgangen af 2011 etableres 400 ekstra helårspraktikker og løntilskudspladser. Samlet set vil dette alt andet lige generere 19 mio. kr. ekstra hedder det i et notat fra kommunen. Når det gælder statslige arbejdspladser, er der også flere steder, man bruger kvoten for ansatte i løntilskud med op mod 170 procent. Det gælder for eksempel Udenrigsministeriet og Kulturministeriet. KL: Systemet skal nytænkes Erik Nielsen, der er formand for arbejdsmarkeds- og beskæftigelsesudvalget i Kommunernes Landsforening er ikke overrasket over, at kommunerne vælger at sætte mange i løntilskudsjob, når det er det, de får flest penge for at gøre. Problemet ligger begravet i refusionsreglerne, siger Erik Nielsen, hvis man giver flest penge for at sende folk i løntilskudsjob, så er det det, der kommer ud af det. Vi er nødt til at nytænke hele arbejdsmarkedssystemet. Hvor medarbejderne i jobcentrene får friheden tilbage og kan arbejde med at give de rigtige tilbud i stedet for at bruge tid på kontrol og dokumentation hele tiden. Og hvor de ledige kan se meningen med det, de møder i jobcenteret. Det kan de ikke lige nu, siger han. Unyttige og nyttige milliarder Det er mange milliarder der bruges til f.eks. løntilskudsjobs, og det er en skandale mener AKV (Anvendt Kommunal Forskning). AKV mener at de 9,4 milliarder det offentlige har spildt på at få kontanthjælpsmodtagere i fast arbejde, ikke alene er virkningsløse, men tværtimod har været med til at skubbe disse arbejdsløse endnu længere væk fra arbejdsmarkedet. Konklusionen kan ikke være andet, end at der også på dette område skal en ny politik til. Spar de mange milliarder, der bruges på aktiveringscirkus, og invester dem i rigtige arbejdspladser. Det siger kommunisterne. bc Valget i Norge Intet nyt og alligevel n Der var ikke noget særligt nyt i resultatet af det norske Amts (Fylke)- og kommunalvalg. Norges kommunistiske Parti, NKP, kalder det gammel vin på gamle flasker, hvor man end ikke udskifter etiketterne. Alt er ved det gamle. Det er utroligt at de omfattende kapitalistiske kriser i verdensøkonomien, med tsunamier af social nød som skyller ind over landene, ikke åbner øjnene på dem som kalder sig socialistiske og arbejderpartier i Europa. I Norge, siger formanden for NKP, Svend Haakon Jacobsen, i en kommentar til valget. Både Arbejderpartiet, SV (Socialistisk Venstre) og partiet Rødt tav om privatisering af sygehuse, skoler, transport, om udflytning af hjørnestensvirksomheder, og afskaffelse af offentligt ejerskab af virksomheder til fordel for Børsen. De var optaget af hæsblæsende anstrengelser for at være seriøse i brugen af oliepenge og i budgetbalance for at kunne konkurrere med Højres New Public Managements kapitalistiske tænkning. En tænkning hvor omsorgen for menneskers liv og helbred skal være i økonomisk harmoni med papirbudgetterne. Vi Kommunister konstaterer, at venstresiden er død. Borte var debatterne om hvad som skiller partierne politisk, principielt og ideologisk. Vælgerne ser ingen forskel på partierne alle har noget godt og noget dårlig på programmerne.det er den jævne vælgers dilemma. Kommunistisk fremgang Er venstrefløjen død, så lever NKP til gengæld, fortsætter Svend Haakon smilende. Vi fik ikke nok stemmer til at slå igennem, men procentvis blev NKP valgets vinder. Vi stillede op i 8 af 19 fylker, og sammenlignet med det sidste stortingsvalg i 2009 gik vi ca. 70% frem. Kommunalt stillede vi op i 5 kommuner, og der fik vi en fremgang på ca. 60% i forhold NKPs formand, Svend Haakon Jacobsen. til sidste kommunevalg i Vi har ført en god valgkamp, fortsætter han, der har betydet, at vi i valgkampen fik 20 nye medlemmer og mange interesserede. Det er også grunden til at vi stiller op, nemlig at markere partiet og vores avis Friheten, være mere synlige i det offentlige rum, og fremme vores ideologi og politik. Det synes vi er gået godt, slutter han. Herfra siger vi tillykke. Bc

7 Nr Side 7 Antikommunismen i offensiven I forrige nummer af Kommunist skrev vi om, hvordan magthaverne i Letland har gjort det ulovligt at bære emblemer med hammer og segl. Tilsvarende er sket i andre EU-lande. n EU selv har udråbt den 23. august til mindedag for ofrene for stalinismen og nazismen og sætter dermed et lighedstegn mellem Hitler-Tyskland og Sovjetunionen, selv om det netop var Sovjetunionen, der mere end noget andet land i verden var med til at sikre, at vi bl.a. i Danmark kunne blive befriet fra nazismens åg. Herhjemme i lille Danmark har vi også set, hvorledes de såkaldte anti-terrorlove bruges til at knægte ytringsfriheden og fængsle danskere, der ikke accepterer den dybt udemokratiske danske lovgivning. I Slovakiet har man netop gjort det strafbart at forsvare den kommunistiske ideologi, og i Litauen forsøger myn dighederne at dømme formanden for Litauens Socialistiske Folkefront for at have fremsat nogle synspunkter, som ikke faldt i magthavernes smag. I anledning af de 2 sidstnævnte antikommunistiske tiltag har KPiD sendt følgende til de pågældende landes ambassader i København: Også i Ungarn er kommunistisk virksomhed forbudt Til Slovakiets ambassade Hans Excellence Hr. Radomír Bohác Vi har bemærket, at det slovakiske parlament har vedtaget en tilføjelse til straffeloven, der betyder at alle, der agiterer for, accepterer eller undskylder den kommunistiske ideologi, kan blive dømt til mellem 6 måneder og 3 års fængsel. Vi havde håbet, at Republikken Slovakiet prøvede at udvikle sig til et demokratisk samfund, men med denne form for kriminalisering af politiske ideer er Slovakiet langt fra at være demokratisk. At kriminalisere alle alternativer til det kapitalistiske system er et direkte angreb på menneskerettighederne som defineret af FN og andre internationale organer. Kommunistiske Parti i Danmark protesterer på det kraftigste mod denne nye antikommunistiske offensiv, som udvikler sig i Slovakiet. Til Republikken Litauens ambassade Hendes Excellence fr. Rasa Kairiené Den 13. september vil det 3. retsmøde i sagen mod formanden for Litauens Socialistiske Folkefront, Algirdas Paleckis, finde sted. Algirdas Paleckis er anklaget for at have brudt artikel 17 i den Litauiske straffelov. Hans forbrydelse fandt sted i november 2010, hvor han i et radioprogram præsenterede sin version af, hvad der skete den 13. januar 1991 (den dag, hvor ubekræftede kilder påstår, at sovjetiske soldater skød 13 civile i Litauen redaktionens bemærkning). Faktisk bygger anklagerne mod ham kun på 2 sætninger i radioprogrammet. Hans såkaldte kriminalitet bestod i, at han havde en anderledes fortolkning af, hvad der faktisk skete i Fordi hans fortolkning ikke stemmer overens med den officielle, risikerer han nu at skulle i fængsel i op til 2 år. Vi fordømmer på det skarpeste dette antikommunistiske og antidemokratiske angreb på ytringsfriheden. Samtidig tager vi stærk afstand fra ideerne bag Artikel 17 i straffeloven, hvor Sovjetunionen ligestilles med Nazityskland. Vi i Danmark ved, at uden Sovjetunionen ville Nazityskland i samarbejde med fascistiske og kapitalistiske kræfter i USA, Japan, i flere europæiske lande og også i Danmark have vundet den imperialistiske krig. Ikke særligt overraskende har vi ikke modtaget noget svar fra de 2 høje ambassadører! Ny rekord: 46,2 millioner amerikanere lever i fattigdom n Stor arbejdsløshed og den økonomiske krise er årsagen til at USA nærmer sig det højeste tal for fattigdom, siden man begyndte registreringen for 52 år siden i Census Bureau, det officielle folketællingsorgan. Antallet af mennesker i USA som kom under fattigdomsgrænsen, steg til 15,1 % sidste år fra 14,3 % i Det svarer til fattigdomsraten i 1993, før stigningen gik ned til 11,3 % i år Siden da har der været en konstant stigning, særlig efter recessionen startede sidst på året i 2007, og tallet nærmer et niveau, der ikke er set siden Lyndon B. Johnson startede krigen mod fattigdom i Sidste år er andelen af børn under 18 år, der lever i fattigdom, steget til 22 % fra 20,7 % året før. Census Bureau s rapport viste også en stigning i antallet af mennesker uden sygeforsikrings-dækning til 49,9 millioner sidste år fra 49 millioner i 2009, skønt antallet af ikke-forsikrede, var statistisk uændret. Gennemsnits husholdningsindkomsten i USA, modregnet inflationen, faldt 2,3 % i 2010 fra året før, til $49,445. Alt dette tilsammen giver et billede af en alvorlig og udbredt finanskrise, der har ramt USA. Og selve rapporten, der udkom kort tid efter at præsident Obama foreslog pakken af skattelettelser på $447 milliarder med henblik på at skabe jobvækst og genopbygning, vil ganske sikkert intensivere debatten om regeringens rolle i bestræbelserne for at hjælpe de fattige og de arbejdsløse, samtidig med at budgetunderskuddet vokser, og de smertefulde nedskæringer i den offentlige service fortsætter. Red.

8 Side 8 Nr Syge: Jagtet vildt året rundt Syge mister sygedagpenge og kan ikke få dagpenge eller kontanthjælp på grund af sygdom Af Lilli Rodeck n Engang for længe siden erkendte man, at sygdom er hver mands herre. Man erkendte, at læger var de bedste til at stille diagnoser og foreskrive behandling. Men alt dette ændrede sig grundlæggende, da Nyrupregeringen nedsatte et udvalg for at se på, om man kunne ændre på det faktum, at flere og flere fik tilkendt hvad man dengang kaldte invalidepension. Nyrup-regeringen havde fra vismændene fået meddelelse om, at der ville blive mangel på arbejdskraft i fremtiden. Den socialdemokratiske regering planlagde at indføre det rummelige arbejdsmarked. Man troede at virksomhederne ville løfte med i et socialt ansvar, så flere mennesker med mindre handicaps kunne føle sig som en del af samfundet. VKO love Men det blev VKO, som færdiggjorde loven, både om førtidspension og efterfølgende om sygedagpenge. Ved kommunalreformen 2007 omlagdes arbejdsformidlingen, som blev flyttet til kommunerne. Meningen var, at alle arbejdsløse, kontanthjælpsmodtagere og syge skulle gå ind ad én dør. Efterhånden som det blev tydeligt, at kommunerne ikke var bedre end de gamle arbejdsformidlinger, strammedes grebet, først overfor de almindelige arbejdsløse. Samfundet oplevede en højkonjunktur, og arbejdsløshedstallene faldt dramatisk. Men tilbage i arbejdsløshedskøen stod en gruppe af hovedsagelig ældre langtidsledige, som ikke kunne få fodfæste på et arbejdsmarked, som angiveligt manglede arbejdskraft. VKO gik så i gang med en ny reform, hvor målet var at fremskaffe så meget arbejdskraft, som muligt. Og her blev de syge interessante. VKO havde den mening, at alt for mange syge var simulanter og havde brug for at få et spark. Private diagnoser Kommunerne var under et konstant pres for at få de syge raskmeldt eller ud af sygedagpengesystemet så hurtigt som muligt. Samtidig blev kommunernes økonomi presset, både hvad angik det overordnede budget, men også på refusionsområdet. Ved hjælp af regler for refusion fra staten kunne regeringen presse kommunerne til at fratage syge deres forsørgelsesgrundlag. Det fik en del kommuner til at ansætte trediepart til at håndtere samtalerne på sygedagpengeområdet. Falck var et yndet valg. Og på trods af, at ingen må fratages deres sygedagpenge af andre end den kommunalt ansatte sagsbehandler, optrådte der flere sager, hvor netop dette skete. De sidste sager er fra Kolding og Hjørring. For at føje spot til skade, fandt VKO frem til at indføre aktiveringskrav for de syge. Man skulle tro, at regeringens slogan var arbejde er sundt, så giv det til de syge. De syge fik samtidig mødepligt, således at de efter 8 uger skal møde til samtale én gang om ugen. De syge forpligtes til at modtage aktivering på mindst 10 timer ugentlig. Lægekonsulenterne For yderligere at sikre at de syge hurtigst muligt enten melder sig raske eller bliver frataget sygedagpenge, begyndte kommunernes jobcentre at benytte lægekonsulenter ansat af kommunen. Disse lægekonsulenter er ikke bundet af lægeløfter, og de ser aldrig patienterne. De skal kun fremkomme med oversættelser af speciallægeudtalelser. Dette har medført stribevis af sager, hvor den kommunale sagsbehandler har stillet behandlingsmæssige krav, som ikke kommer fra speciallægerne, men er fremkommet fra lægekonsulenterne. Syge har fået krav om enten at tabe sig, for at opretholde sygedagpenge, tage lykkepiller mod depression, selvom netop denne behandling kun virker på et fåtal. Flere førtidspen sionssager er stillet i bero netop på grund af disse lægekonsulenter. Hvor mange mennesker, som har mistet sygedagpenge uberettiget er ukendt, og hvor mange mennesker, som er blevet mere syge er også ukendt. Men kendt er det, at den nye lov om sygedagpenge ikke har haft nogen indflydelse på antallet af sygedagpengemodtagere. Arbejdsministeriet vil lave en undersøgelse af lægekonsulenterne, men den tidligere beskæftigelsesministers udgangspunkt var, at systemet er godt nok. Målet er jo at få de syge hurtigst muligt tilbage på arbejdsmarkedet. Grovhed mod syge I mellemtiden opstod den økonomiske krise. Pludselig var der ingen arbejdspladser, og arbejdsløshedstallene, både de officielle og de uofficielle, steg hurtigt. Begrundelsen for at presse syge ud på arbejdsmarkedet var væk. Men det standsede ikke VKO. Presset er fortsat voldsomt på sygedagpengemodtagere og kommuner. Resultatet er at flere mennesker efterlades uden dagpenge eller kontanthjælp. Hvis den syge mister sygedagpenge, men ikke er meldt rask, har vedkommende ingen ret til dagpenge fra a-kasse eller kontanthjælp. Disse mennesker dømmes til et liv helt uden for samfundet. Den nye regering har et stort oprydningsarbejde foran sig også på dette skandaløse område. Skæv fradragsordning Stadige prisstigninger Folketinget vedtog inden valget en ordning med fradrag for service- og vedligeholdelsesarbejde Ordningen skulle sætte gang i beskæftigelsen og betyder, at man kan fratrække op til kroner for arbejdsløs for arbejde til service og vedligeholdelse på sin bolig. Men ordningen er kun en fordel for lidt over halvdelen af befolkningen, nemlig dem som bor i ejerbolig. Ordningen er individuel, ligesom mange andre tidligere tilskuds- og fradragsordninger har været. Ikke for lejere Fordi fradraget er personligt, er der ikke taget hensyn til, at beslutninger om vedligeholdelse og lignende er kollektivt gældende i lejerboliger. Her ligger der ellers meget arbejde, der burde gøres, f.eks. for taget, vinduer, facader, isolering og ikke mindst våde kældre Noget kan lejerne dog få fradrag for. Eksempelvis til havearbejde og snerydning. lige det den enkelte lejere i en 6 etagers ejendom har brug for. Ifølge IMF forventes det af de danske forbrugspriser i år vil stige omkring 3,2 procent Det er langt højere end forventet i foråret, hvor forventningen var en stigning på 2 procent. IMF siger samtidig, at det vil betyde et reallønsfald, som yderligere vil bremse forbruget og dermed væksten. For næste år forventes priserne igen at stige med yderligere 2 procent. Godt at vide inden overenskomstforhandlingerne på det private arbejdsmarked går i gang her til efteråret. I toppen De danske prisstigninger er atypiske for det der kaldes udviklede lande, hvor den gennemsnitlige prisstigning for i år forventes at blive på 1,4 procent. For USA s vedkommende nærmer det sig derimod deflation faldende priser.

9 Nr Side 9 Stort flertal for folkeafstemning Euro Plus-Pagten spænder ben for en ny økonomisk politik n Op til folketingsvalget bad Folkebevægelsen mod EU Gallup-instituttet om at undersøge den danske befolknings holdning til den særlige Europagt. Pagten blev indgået mellem Euro-landene og skal sikre central EU styring af landenes økonomi, central styring af en stram lønpolitik, tvangsprivatiseringer og andet. Pagten blev kaldt konkurrence evnepagten, men blev hurtigt modereret til at hedde Euro Plus-Pagten. Uden at være en del af Eurolandene, bad den borgerlige regering om frivilligt at blive underlagt pagten. Til stor forundring godkendte et bredt flertal i folketinget det. 63 % mod 20 Gallupundersøgelsen undersøgte holdningen til to vigtige spørgsmål: Skal EU bestemme mere end de gør i dag? og: Skal Danmarks tilslutning til Euro Plus-Pagten sendes til folkeafstemning? Svarene var kontante: Nej, EU skal ikke bestemme mere end de gør. Det mente 41% + 29% der var overvejende enige. For var der kun 5% og 18% der var overvejende for et ja. Til spørgsmålet om folkeafstemning mente 44%, at pagten skal til folkeafstemning, og 22% var overvejende enige. Kun 9% svarede nej, og 1 % var overvejende til et nej. Ret til en ny politik En ny politik, der satser på vækst og igangsættelse af offentlige investeringer vil let kunne støde på restriktioner fra EU, med henvisning til Pagten. Om S og SF sov i timen, da de godkendte den unødvendige økonomiske spændetrøje, skal vi lade være usagt. Men meningsmålingen er en kærkommen håndsrækning til at kunne gennemføre en ny investeringspolitik fremfor nedskæringspolitik. Det ville i øvrigt også være i tråd med den annoncerede nye måde at føre politik på, at regeringen tog befolkningen med på råd i en folkeafstemning. kh Tillykke med valget! EU har ikke fyldt synderligt i valgkampen. Men i den kommende folketingsperiode vil EU fylde meget n Den tværpolitiske bevægelse, Folkebevægelsen mod EU, ønsker det nye regeringsflertal tillykke med valget. Vi opfordrer regeringen til at sikre en uvildig undersøgelse af, hvor stor del af lovgivningen EU har indflydelse på. Her er det vigtigt, at både EU-modstandere og EU-tilhængere medvirker i undersøgelsesarbejdet, udtaler Rina Ronja Kari, talsperson for Folkebevægelsen mod EU. I den kommende folketingsperiode vil EU fylde meget: EU har indflydelse på størstedelen af de danske love Danmark har EU-formandskabet i første halvdel af 2012 SF, S og R vil i den kommende folketingsperiode gennemføre en folkeafstemning om Danmarks undtagelse fra EU s overnationale retspolitik og undtagelsen fra EU s forsvarspolitik. EU-oplysning skal demokratiseres Folkebevægelsen opfordrer også til, at der ses på de offentlige støttekroner til EU-oplysning. EU-tilhængere og EU-modstandere bør hver have halvdelen oplysningsmidlerne. Som et minimum bør Folkebevægelsen komme op på samme niveau som Europabevægelsen, tilføjer Rina Ronja Kari. I forbindelse med den kommende folkeafstemning om rets- og forsvarsundtagelsen er det vigtigt, at der skabes demokratiske rammer. Embedsmænd bør ikke inddrages i kampagnen, oplysningsmidler bør fordeles lige mellem ja- og nej-siden og der bør være mindst tre måneder til debat efter at datoen for folkeafstemning er annonceret fra Folketingets talerstol. Derudover bør Færøerne og Grønland deltage, da områderne berører dem, siger Rina Ronja Kari. Udskyd EU-afstemninger MEP erne Christel Schaldemose (S) og Emilie Turunen (SF) mener, at undtagelsesafstemninger skal skydes til efter dansk EU-formandskab i 2012 n Socialdemokraterne og SF fastslog allerede i november 2010 i et fælles europapolitisk udspil, at de ville afskaffe Danmarks EU-undtagelser på det retlige og det miltære område ved folkeafstemninger, når de kom til magten. Under de to partiers diskussion om regeringsgrundlag med de radikale bag lukkede døre på Amager, meldte de to medlemmer af EU-parlamentet ud, at afstemninger først bør afholdes efter det kommende danske EUformandskab i første halvår Hvis det står til mig, så skal vi vente til efter Danmark har haft EU formandskabet. Det vil sige fra sommer 2012 og fremefter, siger MEP Christel Schaldemose (S) til Radioavisen og bakkes op af MEP Emilie Turunen (SF). Grundig debat nødvendig Christel Schaldemose erkender i øvrigt overfor DR, at afstemningerne ikke nødvendigvis bliver nem for ja-siden: Vi ved, at når først debatten kører, så har skeptikerne og modstanderne af EU været meget gode til at skabe opbakning til deres synspunkt, og vi ved traditionelt, at i Danmark så er der store grupper, der er skeptiske overfor EU samarbejdet, og det betyder, at vi har brug for en lang og grundig debat omkring det her.

10 Side 10 Nr fra videnskabens verden Af Martin Jensen Uddannelseskontrakt 2011 Ny supernova opdaget Onsdag den 24. august opdagede astronomer en eksploderende stjerne en supernova i en galakse, der kun ligger 21 millioner lysår fra jorden. Det lyder som en umådelig afstand, men astronomisk set er det lige i nærheden. Supernovaen, der kaldes PTF 11kly, befinder sig i galaksen Messier 101, som ligger i stjernebilledet Store Bjørn. Fordi den er så tæt på, har astronomerne en enestående mulighed for at studere den nærmere. Denne type supernova er opstået i et dobbeltstjernesystem, hvor det ene medlem er hvid dværgstjerne, der stjæler gas fra sin ledsager. På et tidspunkt når mængden af gas op over en kritisk grænse og stjernen eksploderer. Hvide dværgstjerner er den rest der bliver tilbage, når en stjerne som Solen dør. Denne type supernovaer giver oplysninger om lysstyrken, og dermed kan man beregne afstanden, og dermed kan man beregne udvidelsen af universet. Det har vist sig, at udvidelsen af universet foregår med stadig stigende hast. Hvad er tid? Findes der en videnskabelig måde at definere tiden på, og hvad er det, tiden måler? Den berømte amerikanske fysikprofessor John Wheeler, forsøger at definere tid ved at sige, at tiden er naturens måde at undgå, at alting sker på én gang. Men når han sige på én gang, så er det underforstået, at der er noget der hedder tid, og så er det, at argumentationen begynder at gå i ring. Ulrik Uggerhøj, fysiker fra Aarhus universitet, siger: Tid kan siges at være lig med processer. Tiden kan ikke gå, hvis alting står stille, for i så fald ville et ur eller en detektor jo heller ikke kunne måle noget. Tiden blev født sammen med universet. Den begyndte altså at gå under Big Bang for 13,6 mia. år siden. Universet som helhed har en universel tid, som skrider fremad efterhånden som universet udvider sig, men der findes også et andet tidsbegreb, den lokale tid. Den tid varierer fra objekt til objekt, afhængig af hvor hurtigt de bevæger sig i forhold til deres omgivelser. Det er det der er beskrevet i Einsteins relativitetsteori. Tiden går f.eks. langsommere for en person, der rejser ud gennem rummet med en hastighed tæt på lysets, end den gør for mennesker på jorden. Ulrik Uggerhøj forklarer: Rejser ind til centret af vores galakse, Mælkevejen, og tilbage igen med lysets hastighed vil jeg kunne gøre på 23 år. I den mellemliggende tid er der gået år på jorden. Altså vil jeg have tilbagelagt en rejse frem i tiden. Krav og forventninger fra de unge til en ny regerings uddannelsespolitik n Elev- og studenterbevægelsen stiller krav til det kommende Folketing om at sikre, at så mange som muligt tager en uddannelse. Derigennem får de unge de kompetencer, der er nødvendige i deres arbejdsliv. Politikerne må skabe gode rammer, for elever og studerende i Danmark. Elev- og studenterbevægelsen stiller krav om politiske initiativer, som kan være med til at uddanne så mange som muligt på bedst mulig måde og af højest mulig kvalitet. De kræver at Folketingets politikere arbejder for at gennemføre Uddannelseskontraktens initiativer til forbedring af Danmarks uddannelser indenfor det første år af den kommende folketingsperiode. Gratis uddannelse er et gode Underfinansiering af uddannelserne må stoppes. Mange uddannelsessteder udbyder uddannelser med meget få undervisnings- og vejledningstimer. Minimumstimetallet overholdes ikke, og de stigende klassekvotienter fører til større frafald og dårligere udbytte af studierne på ungdomsuddannelserne. De gratis uddannelser er et gode, der må holdes fast i. Derfor må man afskaffe brugerbetalingen på de ordinære uddannelser og de supplerende kurser. Faciliteterne på uddannelsesstederne skal være tidssvarende og undervisningsforholdene skal være i orden. Det samme gælder under praktikforløb, hvor lærlingen skal i fokus. Ingen forringelse af SU Gruppeeksamen må genindføres og der må sikres praktikpladsgaranti på alle uddannelser. Hvis det ikke er muligt at skaffe det nødvendige antal praktikpladser, må der skaffes skolepraktikpladser. De midler der følger den studerende i praktik, skal tilkomme den studerende og dennes læring. Midlerne må ikke bruges til at finansiere andre opgaver på praktikstedet. For at forbedre elevers og studerendes økonomi og levevilkår skal der arbejdes for at der ikke sker forringelser af En af de uddannelsessøgendes vellykkede demonstrationer til Christiansborg. arkivfoto SU en. SU en skal fortsat være reguleret af pris- og lønudviklingen. Hvis alle unge i Danmark skal have en uddannelse skal betingelserne være i orden. Derfor kræver man at alle kan komme til deres uddannelseseller praktiksted på maksimum 40 minutter. Der skal bygges tilstrækkeligt med nye ungdomsboliger og kollegier tæt på uddannelsesstederne, til en pris som kan betales af elever, lærlinge og studerende. Den offentlige transport skal tilpasses behovet hos de unge under uddannelse, både med hensyn til ruter, hyppighed og pris. Elever, lærlinge og studerende, der ikke kan benytte offentlig transport til og fra uddannelsesstederne og praktikpladserne, skal have befordringsfradrag for privat transport. Bjarne Superprotein mod vira Forskere har udviklet et superprotein, der får syge celler i kroppen til at begå selvmord, når de smittes med virus som f.eks. influenza. I dag kan vi kurere de fleste virusinfektioner med penicillin. Anderledes ser det ud med virusinfektioner, som vi endnu ikke har fundet nogen kur imod. Det nye superprotein, Draco, gør brug af kroppens eget selvmordssystem, når den skal af med virusinfektioner. Kroppens celler har et indbygget selvmordsprogram, som aktiveres f.eks. hvis de er på vej til at blive kræftceller. På den måde dør usunde celler og gør ikke større skade på hele kroppen. Det samme system har forskerne nu fundet ud af at aktivere, når cellerne bliver inficeret med virus. Draco er blevet testet over for 15 forskellige vira og var effektiv mod dem alle. De raske celler blev ikke påvirket af Draco. Indtil nu er Draco blevet testet på mus, og ingen af dyrene tog skade af behandlingen. Nu vil man teste på større dyr. Når alle disse forsøg er blevet gennemtestet, vil man kunne begynde at teste på mennesker. Jeg vil gerne tegne abonnement på n 1/1 år (275 kr.) n 1/2 år (165 kr.) n Unge under uddannelse: 50 kr. for et halvt år n Jeg vil gerne være medlem af Kommunistisk Parti i Danmark Navn: Adresse: Postnr./by: Sendes til: Kommunistisk Parti i Danmark, Frederikssundsvej 82 st., 2400 Kbh. NV Hjemmeside:

11 Nr Side 11 Skandaledom i USA VERDEN DERUDE Af Jørgen Madsen Fængslet cubaner smides for løverne blandt terroristiske eksilcubanere i Miami Af Inge Høgh n Rene Gonzalez, den ene af de 5 fængslede cubanske antiterrorister i USA, kan den 7. oktober forlade det fængsel, hvor han har afsonet 13 år. Den 16. september afgjorde distriktsdommer Joan Lenard, at han skal tilbringe de sidste tre år af sin dom i Miami, på det man kalder overvåget udgang. Dommen er et afslag på Renés anmodning om at få tilladelse til at vende hjem til Cuba, sin kone og to døtre. René Gonzalez er født i USA, men voksede op i Cuba. Han vendte tilbage til USA på foranledning af den cubanske regering, for at overvåge ekstremistiske eksilcubanske grupper i Miami, der har planlagt og udført flere terrorangreb mod Cuba. Han blev fængslet sammen med de fire andre, for nu 13 år siden. De terrorister, han overvågede, er til gengæld aldrig blevet retsforfulgt og går frie og beskyttet rundt i Miami, arnestedet for anticubansk terrorisme. Her skal René så tilbringe de næste tre år på overvåget udgang. Dommen er absurd, idet der står, at når han kommer ud på overvåget udgang, må han ikke pleje omgang med enkeltpersoner eller grupper der er terrorister, besøge bestemte steder hvor organisationer der støtter vold eller organiserede kriminelle holder til. Blandt mordere At det lige er i Miami René skal tilbringe de næste tre år er at sætte hans liv på spil, da de eksilcubanske terrorister ikke skyr nogen midler og allerede har begået flere mord i USA, blandt andet på den tidligere udenrigsminister fra Chile Orlando Letelier, den amerikanske statsborger Ronnie Karpen Moffitt, de to eksilcubanere Eulalio Negrim og Carlos Muniz Varela, der arbejdede med at fremme dialogen mellem Cuba og USA og så den cubanske FN-diplomat Felix Garcia Rodriguez. For slet ikke at glemme de tusindvis af civile cubanere, der har måttet lade livet og er blevet invalideret af deres terrorhandlinger. Atmosfæren i Miami er en tilstand af krig mod Cuba, der domineres af uforsonlige kræfter som forsøger at lukke munden på modstridende synspunkter med vold og dødstrusler. Livsfarlig dom Dommer Joan Lenard finder Renés anmodning om at vende hjem til Cuba for forhastet, med den begrundelse, at der skal gå en tid når en person bliver løsladt fra fængsel før retten er i stand til at vurdere om den amerikanske offentlighed vil være beskyttet mod yderligere forbrydelser fra sagsøgte! Hvordan skulle han være til fare for USA når han er hjemme i Cuba? René har ingen intentioner om at bosætte sig i USA og ønsker kun at vende hjem til Cuba og blive genforenet med sin familie. Han er parat til at afgive sit amerikanske statsborgerskab. Den eneste nåde der er i Dommer Lenards ellers uforklarlige beslutning er, at hun vil genoptage Renés anmodning på et senere tidspunkt, hvis omstændighederne berettiger til en ændring. Hvilke omstændigheder venter hun mon på? At en af terroristerne i Miami får held med et skud på nært hold af René? Udtalelse fra FN-forbundet vedrørende anerkendelse af en palæstinensisk stat Den 23. september 2011 har den palæstinensiske præsident Abbas bedt FN s Sikkerhedsråd om at anerkende staten Palæstina som en suveræn stat. FN-forbundet støtter, at præsident Abbas nu beder FN s Sikkerhedsråd og alle FN s medlemslande, herunder Danmark, om at anerkende en palæstinensisk stat. En anerkendelse er i forlængelse af Sikkerhedsrådets centrale resolutioner, herunder 242, 338 og 1397 og følger princippet om folkenes ret til selvbestemmelse samt Generalforsamlingsresolution 181. FN-forbundet havde foretrukket, at der før en anerkendelse forelå en løsning forhandlet med Israel, men finder omvendt ikke, at Israels accept kan være en forudsætning for anerkendelse. Israel har efter FN-forbundets mening ikke bidraget aktivt til at skabe en to-stats løsning siden Oslo-aftalerne i 1993 og Anerkendelsen skal umiddelbart gælde det territorium, som er defineret af grænserne fra før 6-dages krigen i 1967, dvs. et territorium omfattende Vestbredden inkl. Øst-Jerusalem og Gaza-striben med tilhørende kystområde. FN-forbundet forventer, at en anerkendelse skaber en ny forhandlingsramme, som vil betyde, at en suveræn palæstinensisk stat, side om side med andre lande, også i praksis bliver en realitet. Alle magtudøvende parter, herunder Hamas, skal fra anerkendelsen ophøre med militær magtanvendelse samt søge at forhindre militære aktioner uden for eget område, defineret af 1967-grænserne. Alle parter afstår fra at øge den militære kapacitet i en overgangsfase. FN s Sikkerhedsråd skal i overgangsfasen sammen med regionale organisationer garantere for sikkerheden i både Palæstina og Israel. Der oprettes en garanterende/fredsbevarende styrke, som skal kunne etablere de sikkerhedsforanstaltninger som kræves og have uhindret adgang overalt i begge lande. I forhold til de mange udestående spørgsmål, som skal løses med international opbakning og under respekt for international lov, finder FN-forbundet: at grænserne mellem Israel og Palæstina senere kan justeres ved at bytte landområder, hvis parterne opnår enighed herom. at Israel ophæver blokaden af Gaza-striben, herunder sine restriktionen i den såkaldte bufferzone dybt inde i Gazastriben. at der oprettes en korridor i Israel, som giver adgang mellem Vestbredden og Gaza-striben, sådan at begge områders isolation brydes. at placeringen af hovedstaden i staten Palæstina er en beslutning, som alene træffes på palæstinensisk side. at separationsbarrieren (muren/hegnet) fjernes/nedrives, hvor den ikke står på grænsen, jf. udtalelsen fra den internationale domstol. Det er et mål, at hegn og mure på sigt fjernes helt. at flygtninge og deres efterkommere sikres retten til at vende hjem til de områder, de kom fra. Der opstilles muligheder for at flygtninge efter eget valg i stedet kan få en kompensation eller kan flytte til den palæstinensiske stat. Flygtningenes opholdslande skal tilbyde statsborgerskab til de, som ønsker at blive. at bosættelser enten rives ned, eller overgår til at blive enheder i den palæstinensiske stat. Indbyggerne kan tilbydes at blive borgere i den nye stat. at den palæstinensiske stat får fuld suverænitet over territoriets luftrum, kystzone og undergrund, herunder vandressourcer. at palæstinensiske fanger i Israel og israelske fanger i Palæstina overdrages til løsladelse eller videre afsoning i deres hjemland. FN-forbundet forventer, at der snarest dannes en fælles regering i Palæstina, bl.a. som resultat af forsoningsaftalen mellem Fatah og Hamas. Danmark og EU skal bidrage til denne proces ved at ophøre med at behandle Hamas som en terrororganisation.

12 Side 12 Nr Festsal genindviet Af John Poulsen n I 1879 indviedes i Rømersgade 22 Arbejdernes Forsamlingsbygning, der var blevet bygget for at sikre, at fagbevægelsen havde sine egne mødelokaler og kontorer. I 1984 blev bygningen indrettet som museum, og den store festsal, hvori der var afholdt mange vigtige møder i arbejderbevægelsens historie, blev en del af Arbejdermuseet. Efter mange års nedslidning var der fare for, at hele tagetagen skulle styrte sammen, bl.a. pga. råd og svamp, og derfor er der i det sidste års tid blevet lagt nyt tag over festsalen og indrettet et nyt udstillingsrum i tagetagen. Selve festsalen har også gennemgået en renovering, bl.a. er det smukt bemalede glasloft blevet renset. Den officielle genåbning af festsalen fandt sted den 16. september, og samme dag åbnedes to nye udstillinger: Under eget tag. Arbejdernes første forsamlingsbygning og En bygning vi rejser. En fortælling om arbejderbevægelsen. Som noget nyt har man i udstillingsrummet i tagetagen taget digitale midler i anvendelse til at fortælle historie. Hvis man vil vide mere om Fra udstillingen En bygning vi rejser. bygningen, kan der henvises til bogen Velkommen i Forsamlingsbygningen, der udkom i Kvinder til salg Af John Poulsen John Kørner: Paulina (2009) n Der er dem der mener, at hvis kunstnere vil udtrykke sig om tidens aktuelle problemer, så bør det ske ved at skrive læserbreve og ikke igennem deres værker. John Kørner er en af de kunstnere, der ikke vil nøjes med at skrive læserbreve, men med sine poetiske og fabulerende malerier vise os virkeligheden på en anden måde. Det skabte megen røre da han til U-turn-udstillingen i 2008 havde malet 16 billeder med titlen War Problems, hvor hvert værk var navngivet efter en dansk soldat, der var død i Afghanistan. Bedre blev det ikke, da han til Politiken udtalte, at han syntes, at krigen i Afghanistan var fuldstændig idiotisk og var forundret over, at der ikke var flere af hans landsmænd, der sagde fra. Den samme opmærksomhed bliver der nok ikke omkring hans nyeste politiske indspark med udstillingen Kvinder til salg på Arbejdermuseet, som beskæftiger sig med vor tids prostitution, der er præget af udenlandske kvinder som mere eller mindre frivilligt sælger sig selv. Ideen til udstillingen fik Kørner i 2009, da han var til fernisering i et galleri i Kødbyen og udenfor vinduerne så tre prostituerede. Han henvendte sig til Arbejdermuseet, som var begejstret for ideen om en udstilling, der tog prostitution og trafficking op. Udstillingen består af en serie på tolv helt nye malerier og nogle grafiske arbejder, som vises i tre af museets fire særudstillingsrum, mens det sidste gennem fotos, dokumenter og genstande viser de udenlandske prostitueredes vilkår. Kørners udfordring har været, som han siger i et interview i kataloget at skildre nogle kvindetyper, som man måske ikke ser så meget. Det er også derfor jeg ikke har fokuseret på den vulgære kvinde. Alle værker har et pigenavn som titel. Allerede i 2009 malede Kørner det første billede, Paulina, som viser en prostitueret, der trækker på gaden afbildet bagfra med billygter imod sig. De senere malerier er, som han selv udtrykker det, blevet forskudt til det mere symbolske og filosofiske, men stadig typisk Kørnersk, skitseagtige og uden detaljer. Med disse værker lægger han op til en debat om holdningen til prostitution, som han mener, man bør se meget mere nuanceret på og ikke blot som sort/hvidt. Bl.a. efterlyser han bidrag fra de mandlige brugere. Til udstillingen er der udgivet et katalog, som ud over at gengive alle værkerne, også bringer et interview med John Kørner og to artikler om prostitution. I disse berettes der bl.a. om, hvordan udenlandske kvinder under falske forudsætninger bliver lokket til Danmark og her under slavelignende forhold tvunget ud i prostitution uden chance for at slippe ud af det på grund af trusler og vold. Men der berettes også om det store arbejde, som bl.a. Michelle Mildwater gør for at hjælpe de handlede udenlandske kvinder. Arbejdermuseet John Kørner Kvinder til salg. Slutter 29. december. Åbent alle ugens dage Nerudas kærlighedsdigte nu på dansk Af Margit Andersen n I slutningen af 50 erne boede Pablo Neruda og hans kone, Matilde Urrutia, i det lille fiskerleje Isla Negra, og her skrev digteren bl.a. Hundrede kærlighedssonetter til Matilde. En sonet er gammel, stram digtform bestående af fire strofer, to med fire linjer og to med tre, altså i alt fjorten linjer, der med deres finpudsethed kan minde om filigranarbejde. Neruda beskriver i dedikationen til Matilde sine sonetter som træskærerarbejde, hvor hver sonet er et lille hus bygget af fjorten brædder. Disse hundrede små huse er alle kærlighedserklæringer til Matilde, som denne metaforenes mester sammenligner med det daglige brød og kalder selleriens og dejtrugets dronning og sytrådens og løgenes lille leopard, hvis latter lyder som meteorsten. Bogen er opdelt i fire afsnit. Morgen beskriver den første lidenskabelige betagelse, forelskelsen, som i Eftermiddag udvikler sig til kærlighed og glæde over deres fælles dagligdag, hvor Matilde, ud over at være elskerinde og kammerat, også styrer hele det praktiske menageri. I Aften indtræder der lidt bitterhed over de giftigheder, der trænger ind i deres paradis, fordi hans digte på det tidspunkt er blevet mere politiske, og som også rammer hans elskede. I afsnittet Nat kredser digteren om den adskillelse og død, som på et eller andet tidspunkt bliver aktuel, og han udtrykker

13 Nr Side 13 Til lykke Peter! Af Andersen & Poulsen n Søndag den 9. oktober har Peter Abrahamsen inviteret familie og venner til kaffe og lagkage i Maglebrænde Forsamlingshus i anledning af, at han et par dage senere fylder 70 år. For os, der har oplevet Peter i mange sammenhænge i mange år, ikke mindst på K-festivaler og før det Land og Folk-festivaler er det svært at forstå, at han i den grad er nået til skelsår og alder, for han er jo bare den samme, bortset fra at han fylder lidt mere i landskabet, og hestehalen er blevet klippet af. Men rundt er rundt, og i den anledning har KOMMU- NIST bedt ham om en snak, hvor vi måske kan komme lidt tættere på ham. Og han kommer kørende til et trafikramt København helt fra det fjerne Maglebrænde på Falster. For Peter er Maglebrænde nu ikke et fjernt udkantsområde. Det er tilfældigvis det sted, hvor han bor, mens hele landet er hans arbejdsplads, og hvad er så langt fra hvad? Hvis det forekommer utroligt, at Peter er nået til de 70 år, så er det samtidig mærkeligt, at han ikke er ældre, når man ser på, hvad han har nået i den tid. Men han begyndte også tidligt, allerede som 16-årig, i musikbranchen som garderobepasser i det daværende Montmartre og bud i pladeselskabet Sonet. Det var i slutningen af 50 erne, hvor folk så småt fik lidt flere penge mellem hænderne, og en helt ny musik dukkede op fra England og USA. Peter har aldrig lidt af falsk beskedenhed, og han tænkte og sagde det kan jeg da gøre lige så godt. Han havde lært at spille guitar, i hvert fald at det gælder om at holde rytmen, og fik så tilfældigvis mulighed for at vise, hvad han kunne. Den sad, hvor den skulle, Peter fik tilbud om at lave en plade, og så blev den unge Peter Abrams pludselig et pop-idol med fanklubber. Bl.a. You are my sunshine gik lige ind i pigehjerterne. Det kørte derudad i femseks år, ganske godt, men Peter er en fornuftig fyr og han indså, at succes ikke nødvendigvis varer evigt, så det ville nok være smart med en solid uddannelse bag sig. Det blev reklamebranchen. Da det var på plads, kunne han vende tilbage til musiklivet i redaktionen for popbladet Hit, som discjockey på Radio Mercur, som manager, producer og medarbejder ved DR. Eget pladeselskab, Abracadabra, blev det også til. Han satte musik til Carl Scharnbergs digte, Oskar Hansens og Rudolf Nilsens og grundlagde den litterære bølge, hvor der blev sat musik til digterværker, som på den måde nåede et nyt publikum. Sideløbende var han aktiv i musikerforbundet. Man bliver ganske forpustet, men det bliver værre. Samtidig har Peter faktisk formået at have et frodigt familieliv med Abelone og seks børn, der er blevet opdraget ihukommende gode, gamle dyder som høflighed, ordentlig opførelse og respekt for sproget. At Peter er af den gamle skole erfarer vi, da han efter en times tid tager sig sammen til at spørge, om vi ikke vil være så venlige at tilbyde en småkage fra den skål, der har stået på bordet hele tiden. Man tager ikke, før man bliver budt. Hvor har han nu de næsten glemte dyder fra? Jo, han kommer fra et borgerligt hjem, men som han indskyder, så er god opdragelse ikke noget borgerskabet har patent på. Forældrene var socialt bevidste og gik ind for solidaritet og fællesskab. Da Peter var omkring de femten år, kom familien ud for en dramatisk økonomisk omvæltning, der ændrede deres liv totalt. Fra at være velstillet kom de i en situation, hvor det var vanskeligt at få tingene til at hænge økonomisk sammen. Her blev grundlaget for Peters sociale og senere politiske holdning grundlagt, og i 1972 meldte han sig ind i DKP. Og så til det obligatoriske spørgsmål i dagens anledning: Hvad med at stå af ræset og nyde pensionisttilværelsen? Intet kunne tydeligvis være ham mere fremmed. I øjeblikket er han ved at afslutte et årelangt projekt med at oversætte og sætte musik til den svenske digter Dan Andersson. I den forbindelse nød han i august måned den store anerkendelse at blive inviteret, som den eneste dansker, til at spille på den årlige kulturfestival ved byen Ludvika, hvor Dan Andersson voksede op. CD en udkommer til januar, og som Peter siger, er det som at skulle til realeksamen igen. Desuden afholdes der dagligstuekoncerter hjemme i Maglebrænde, otte om året, og Robert Burns fødselsdag, som fejres behørigt med fakkeltog og indtagelse af fåremave. Og så er der jo også den gode, gamle salmedigter Ingemann, som Peter har en svaghed for, og til hvis både kendte og mindre kendte digte han har komponeret musik. Sammen med pianisten Thomas Clausen optræder han med disse samt andre danske salmer og sange i kirker o. lign. fora. Men man kan ikke nøjes med åndelig føde, og Peter beskæftiger sig også med madkultur. Han har specialiseret sig i cajun-food, der kommer fra New Orleans og omegn, og straks efter vores samtale skal han skynde sig ud til en skole, hvor han skal undervise i denne kokkekunst. Peters virke og repertoire spænder altså vidt, men basis er hans politiske engagement og tilhørsforhold til arbejderbevægelsen, og i tråd med det er det helt naturligt, at han er blevet anerkendt med tildeling af Gelsted-Kirk-Scherfig Prisen og Carl Scharnberg Fondets Kulturpris. I anledning af Peters fødselsdag udgiver Exlibris et box-sæt med ni af hans CD er til 299,- kroner. På selve fødselsdagen den 12. oktober er der reception i Vartov, Farvergade 27, fra kl. 14 til 17, hvortil også Kommunist s læsere er velkomne. Her vil box-sættet kunne erhverves til en specialpris. sit inderlige ønske om, at det må blive ham, der dør først, for at det, som han elsker, skal leve efter ham. Ønsket blev opfyldt, idet Neruda døde i 1973, mens Matilde levede til Da det altså her drejer sig om kærlighed og erotik, vil det være på sin plads med lidt opvarmning, og til det kan varmt anbefales Antonio Skármetas lille perle af en roman Brændende tålmodighed, hvori der fortælles om Nerudas venskab med Isla Negras sværmeriske postbud, som ikke kun bringer ham hans breve, men også insisterer på at tale med ham om poesi og at lære kunsten at finde på metaforer. Romanen er en hyldest til digteren og venskabet, og den giver en gribende skildring af Nerudas sidste dage, mens militæret kredser omkring hans hus og knuser alt det, han har håbet på og kæmpet for. Den foregår således i begyndelsen af 70 erne, mens den italienske film Postbudet, der delvist bygger på bogen, er henlagt til begyndelsen af 50 erne og foregår i Italien, hvor Neruda på det tidspunkt levede i eksil. Det er en morsom og rørende film, som desværre ikke mere kan opdrives, men bogen kan lånes på biblioteket og heldigvis for det, for det skrevne ord kan meget mere end filmen. I hvert fald i dette tilfælde. Sonetterne kan nu for første gang læses på dansk i en smuk oversættelse af Peer Sibast. Det samme adjektiv kan desværre ikke bruges om bogens omslag, der ligner en mellemting mellem en gammeldags pigebog og en kioskroman. Det er synd, at et så fint indhold er pakket så grimt ind. Pablo Neruda: Hundrede kærlighedssonetter Oversat af Peer Sibast Forlaget Sohn. 122 sider. 249,95 kroner (vejl.)

14 Side 14 Nr Indsamling kulturliv Glaskunst sælges til fordel for Kommunist Martin og Eva sælger ovnformet glas. Prisen afhænger af vægten, vej selv. Find julegaven, fødselsdagsgaven eller en ting til dig selv. Lørdag den 8. oktober mellem 12 og 16. Kom og se, føl og køb. Der vil kunne købes forfriskninger. Vi holder udstilling hos: Eva Rasmussen, Bellahøjvej 106,st., 2720 Vanløse. Hilsen Martin og Eva Hobbyklubben Bladfond 2011 KPiD Amagerland Indsamlingsfest lørdag den 15. oktober 2011 kl Hos Sonja & René Vestasvej 16, 2770 Kastrup Vi spiser, drikker, diskuterer, synger til Martins levende musik og har også et lotteri med gevinster, naturligvis! Det tiltrængte valg vil ganske sikkert også blive berørt!! Mad, kaffe og kage koster stadig kun 100 kr. pr. person. Tilmelding senest onsdag den 12. oktober dog meget gerne før. Ring til Sonja og René eller Jytte og Ib Vestegnen afdeling har første afregningssøndag den 2. oktober kl hos Jette og Tommy, Elmehusene 274 i Albertslund. Årets brag af en indsamlingsfest afholdes lørdag den 22. oktober fra kl i lokalerne i Ballerup. Program for resten af året 5. oktober Flemming Street om Universets start og udvikling. 12. oktober Bjarne Nielsen om Sydafrikas sociale udvikling. 19. oktober Bedsteforældre for fred v/ Erik Hansen 26. oktober Sven Broe fortæller om sit job på Danmarks Tekniske Universitet 2. november Gule ærter 9. november Bo Roschou om udenlandske arbejdere i Danmark 16. november DDR s ambassadør i Danmark 23. november Historier fra København v/ Bente Hansen 30. november Afslutning Møderne finder sted i BJMF, Trekronergade 26, Valby kl Husk selv at have frokost med undtaget 2/11 og 30/11. Bestyrelsen Hobbyklubben af 1965 Afdelinger 30/8 26/9 Amagerland ,00 Indre By ,00 Nordjylland ,00 Nordsjælland ,00 Nordvest ,00 Storstrøm ,00 Sydvestsjælland ,00 Vest... 35,00 Vestegnen... 50,00 Vesthimmerland ,00 Århus ,00 Bladfond i alt 5.205,00 København afdeling Vest Den traditionelle musikalske frokost til fordel for indsamlingen finder sted Søndag den 30. oktober kl i Partilokalerne, Frederikssundsvej 82. Vi byder på det store kolde bord og sang og musik med Fin Alfred m.fl. Pris 75 kr. inkl. kaffe. Tilmelding senest den 26. oktober til Betty: eller Elin: eller Indsamlingsfest i Indre By til fordel for bladet Kommunist Lørdag den 29. oktober kl. 17, Kapstaden, Nansensgade 32 Festtaler: Formand for Kommunistisk Parti i Danmark, Betty Frydensbjerg Carlsson 3 retters menu Lotto, Auktion, Musik v/ Martin og Kjeld. 100,00 kr. Tilmelding : Preben Fogelstrøm, telefon eller , senest 24. oktober. Kommunistisk Parti i Danmark, Indre By Indsamlings fest i Århus Så er der mulighed for at deltage i alle tiders indsamlingsfest: Lørdag den 22. oktober kl i Festlokalerne Reginehøj, Kornbakke Allé Hovedret: Luksus lasagne med salat. Dessert: En spændende overraskelse Pris: Kr. 50,- pr. kuvert Øl vin vand sælges til rimelige priser Te og kaffe ad libitum Lotteri og auktion (Der vil blive udtrukket en gevinst blandt de fremmødte, som ekstra bonus) Musik og sang: Gudmund Auring. Festtaler: Louise Pedersen (Ungkommunisterne) Tilmelding gerne pr. eller til en af nedenstående: Martin Christensen, Peter Just, Hans Nielsen, Kommunistisk Parti i Danmark, Århus afdeling Film værd at se Ajami Midnight in Paris Drive Attenberg Submarine Svend Mult 40 år 40 år er ingen alder, når det drejer sig om et menneske, men når der er tale om en kunstnersammenslutning er det lidt af en præstation. Mult opstod i 1971 midt i en politisk brydningstid, og det var maleren Carsten Rütting Schweitz, der tog initiativet, og han har hele tiden stået som den ubestridte leder. De første ti år udstillede Mult på Charlottenborg, men da der ikke længere var plads til dem der, rykkede de ind i Helligåndshuset på Strøget, hvor de siden har udstillet hvert år i begyndelsen af oktober. Mult, som er en forkortelse af multilateral (mangesidig), har undervejs samarbejdet med både teater, ballet, musik og dansegrupper. I år er der klassisk musik med Klaus Jerndorf og Peter Bokelund på programmet søndag d. 9. oktober kl På kulturnatten fredag d. 14. spiller Fairy Masque tidlig musik kl , og søndag d. 16. optræder Helge Larsen og Tom Frederiksen kl Selve ferniseringen er onsdag den 5. oktober kl , hvortil alle Kommunists læsere er velkomne. Kunstnersammenslutningen Mult. Helligåndshuset, Strøget i København oktober dgl. kl Fredag den 14. kl Faste bogpriser igen? Vi kan konstatere, at de frie priser ikke kun har ført gode ting med sig. Bogverdenen bliver fattigere og butikkerne bliver mere kedelige at besøge for boglæserne udtalte Lars Boesgaard, administrerende direktør for Lindhardt og Ringhof for nyligt til Bogmarkedet. Det er glædeligt at flere parter i bogbranchen nu erkender, at det var en fejl, at de faste bogpriser helt bortfaldt, og nu er villige til at diskutere en ændring for at sikre, at det ikke kun er bestsellere og krimier, der bliver solgt, men at der også bliver plads til den såkaldte smalle litteratur. Evt. ændringer vil også kunne betyde, at der lukker færre boghandlere. Når forlagene er kommet til denne erkendelse, skyldes det også, at de er blevet hårdt trængt på deres økonomi, fordi supermarkeder og boghandlerkæder har presset store rabatter igennem for de bøger, de traditionelt tjener godt på. I øjeblikket har 12 europæiske lande fastebogpriser, og fra nytår indføres det også i Svejts. Kulturnedskæringer I de kommende år vil det hollandske kulturliv komme til at mærke, at Geert Wilders kulturfjendske Frihedsparti har fået magt som det har agt. Kulturlivet vil nemlig opleve et sandt blodbad, når de samlede statslige udgifter til kultur på 5,2 mia. kr. beskæres med 1,5 mia. eller 30 %. Nogle områder beskæres mere, andre mindre, f.eks. skal museerne kun spare 16 %. Men på trods af det overvejer f.eks. Hollands kendteste etnografiske museum Wereldsmuseum (Verdensmuseet) at holde udsalg af dets skatte for at komme nedskæringerne i forkøbet. Endnu er det ikke kommet så vidt her i landet, at museerne begynder at tale om at sælge ud af deres samlinger, selvom især de store kulturinstitutioner som Det kgl. Bibliotek og Nationalmuseet er blevet meget hårdt ramt af nedskæringer. For nylig meddelte Det kgl. Bibliotek, der igennem se seneste år har reduceret antallet af medarbejdere med 40%, at man yderligere må fyre 37 medarbejdere, svarende til hver tiende, og de første 12 har allerede fået deres fyreseddel. Lignende nedskæringer har Nationalmuseet allerede meddelt i foråret, og det betyder oven i de mange tidligere nedskæringer, at museet nu har skåret helt ind til benet. Heldigvis er vi nu sluppet af med en konservativ kulturminister, og man kan så håbe, at det betyder, at kulturlivet vil få det bedre med en såkaldt rød regering. Socialdemokraten Mogens Jensen, har lovet at kulturbudgettet vil få tilført 100 mill. kr., men det er langt fra nok til at fylde de mange huller ud. Derfor bør man lytte til Enhedslisten, som har foreslået, at der flyttes 1 mia. fra erhvervsstøtte til kulturstøtte, men mindre vil også falde på et tørt sted.

15 Nr Side 15 PET, postkort og indsamling n For nogle år siden berettede vi i Kommunist om, hvordan PET brugte tid og kræfter på at få fat i og analysere Nikita Krutsjovs afføring under hans besøg i Danmark i At PET også på andre områder optræder latterligt kan ses af nedenstående historie. Som det fremgår af PETkommissionens beretning, interesserede den sig meget for kommunisternes virksomhed. I 50 erne blev der udarbejdet kvartalsvise rapporter om DKP, som bl.a. Hans Hedtoft fik personligt overrakt, og man bad ham opbevare dem på betryggende måde, således at den ikke kommer uvedkommende i hænde. I en rapport fra 1950 stod der, at der var fortsat tilbagegang i medlemstallet, og at økonomien ikke havde det så godt. Ifølge rapporten var situationen så slem, at man i København måtte sende medlemmer ud og sælge postkort med tegninger af Herluf Bidstrup for 25 øre pr. stk. dog 5 for 1 kr., og det blev også rapporteret, at der blev afholdt andespil hver fredag. Åbenbart var det ikke gået op for efterretningstjenesten, at det drejede sig om postkort, der skulle skaffe penge til valgkampen og samtidig var en agitation for at stemme på liste K, som det fremgår af illustrationen Heller ikke i dag er kommunisternes økonomi for god, og derfor gennemfører vi den årlige indsamling til Kommunist fra 2. oktober til 6. november, og målet er at indsamle mindst kr. Denne gang sender vi ikke medlemmer ud og sælge postkort, men KPiD på Amager afholder bankospil, hvis det skulle interessere PET, og andre afdelinger gennemfører indsamlingsarrangementer, som det fremgår af annoncer andre steder i bladet, for at skaffe de nødvendige penge. Hvis du ikke er så heldig at møde en kammerat med en indsamlingsliste, så kan du sende et bidrag til indsamlingen, stort eller lille, på det vedlagte girokort. n Indsamlede beløb afregnes gennem den lokale afdeling eller på giro til: KPiD, Frederikssundsvej 82, København NV, giro eller bankkonto eller bankkonto mrk. indsamling. Beløb kan indtelefoneres alle søndage i oktober mellem på K-Festival i Grækenland: En kæmpe demonstration for håb og kamp n De græske kommunisters 37. festival i Athen blev en massiv demonstration, hvor titusinder af arbejdere, arbejdsløse og ikke mindst mange unge deltog i de mange aktiviteter, koncerter og politiske manifestationer. Festival varede tre dage, og sluttede søndag med en massedemonstration, hvor partiets formand Aleka Paparika talte. I sin tale gennemgik hun historisk de kampe den græske arbejderklasse har ført, og noterede sig at den kamp der i disse år udvikler sig i arbejderklassens rækker og i folkelige bevægelser, foregår på et langt højere niveau end tidligere kampe. Hun understregede vigtigheden af at udvikle fællesskabet i bevægelserne med de små selvstændige, med de fattige bønder og de studerende. Hun sluttede sin tale med at understrege, at er styrkelsen af Grækenlands Kommunistiske Parti og Ungdomsforbund i dag er en betingelse for styrken i de kræfter, der skal ændre udviklingen til fordel for folket.

16 Organ for Kommunistisk Parti i Danmark Nr. 10. Oktober 2011 Pris kr. 10,- Politisk fange i Horserød Den 4. oktober kl skal formanden for KZ-fangeforeningen Horserød-Stutthof i fængsel i netop Horserød. Fra kl holdes der møde foran Håbets port i Horserød. Taler bliver naturligvis Anton Nielsen. Oktober koret og Leif Monnerup sørger for musik og sang. Det vil være muligt ved samme lejlighed at besøge Horserød Museet fra kl , hvor der er afgang med fælles transport. Kommunist, Frederikssundsvej 82, 2400 København NV n Anton Nielsen fik som formand for foreningen en dom for terrorvirksomhed på 2 måneders ubetinget fængsel og 4 måneders betinget for at have ydet humanitær hjælp til de palæstinensiske ofre for Israels bombardementer af Gaza. For første gang siden den tyske besættelse skal Horserød igen have en politisk fange. Mød op Horserød-Stutthof foreningen har sammen med aktive støttegrupper i kampen mod de udemokratiske terrorlove og fascismen arrangeret et protestmøde på dagen. Fælles transport Der er arrangeret fælles transport med busser. De afgår kl fra fagforenings huset, Trekronergade 26, Valby. Busserne kører efter Horserød til Christiansborg Slotsplads, hvor der kl er indkaldt til demonstration af LO Faglige Seniorer Storkøbenhavn og 3F s seniorklubber i Region Hovedstaden. Transport og deltagelse er gratis. Tilmelding til eller senest den 30. september. Køb og læs Kommunist Abonnement: 1 år 275,- kr. 1/2 år 165,- kr. LO Faglige Seniorer Storkøbenhavn og 3F s Seniorklubber Region Hovedstaden fejrer FN s Internationale Ældredag 4. oktober 2011 kl til på Christiansborg Slotsplads Hvem sagde det? Vi ser en fjendtligt sindet kultur strømme mere eller mindre uhæmmet ind, og har to muligheder: At gå til grunde eller gå til modstand. Vi er økonomisk, militært og kulturelt overlegne og kan tage vores lande tilbage, hvis vi vil. Kl : Kl : Tale ved Mette Reissmann, nyvalgt folketingsmedlem for Socialdemokraterne Tale ved Johanne Schmidt-Nielsen, folketingsmedlem og politisk ordfører for Enhedslisten Konferencier: Tidligere forbundsformand Hardy Hansen. Musikalsk underholdning ved Arne Würgler og Niels Sømand. A. Anders Breivik, Norge B. Mogens Camre, tidl. MF, MEP for Dansk Folkeparti Løsning: B

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011

Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011 Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011 (Det talte ord gælder) Krisen og VKO har været et dyrt bekendtskab for Danmark. Vi har mistet 180.000 private arbejdspladser. Der er blevet slået hul i statskassen.

Læs mere

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. Hvor er det dejligt at være tilbage på Bornholm. Det er godt at mærke Folkemødets

Læs mere

Beskæftigelsespolitik uden effekt

Beskæftigelsespolitik uden effekt REGERING PÅ VILDSPOR Beskæftigelsespolitik uden effekt VK-regeringens beskæftigelsespolitik bygger på den grundopfattelse, at der er arbejde nok, men at udbuddet af arbejdskraft enten ikke er godt nok

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder)

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder) Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015 (Det talte ord gælder) Valgkampen er nu inde i den absolut sidste fase. Om godt 20 timer går danskerne til stemmeurnerne. Det er nu, der skal tages stilling.

Læs mere

Den danske grundlov sikrer, at ENHVER har ret til at offentliggøre sine tanker. På tryk, i skrift og i tale.

Den danske grundlov sikrer, at ENHVER har ret til at offentliggøre sine tanker. På tryk, i skrift og i tale. Villy Søvndals tale Grundlovsdag 2011 Det danske demokrati har mange år på bagen. Vi er vant til det. Faktisk så forvænte, at vi nogle gange tager det for givet. Vi er så sikre på vores ytringsfrihed her

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Udvikling eller afvikling

Udvikling eller afvikling STRUKTURREFORMEN Udvikling eller afvikling Stor temadag om strukturreformen i Århus. Hvilke konsekvenser får den? Demokrati og udlicitering var blandt de mange emner, der blev debatteret Mere end hundrede

Læs mere

Jeg siger det, ikke bare fordi, der er mange kendte ansigter, som vækker gode minder om mange fælles faglige og politiske aktioner.

Jeg siger det, ikke bare fordi, der er mange kendte ansigter, som vækker gode minder om mange fælles faglige og politiske aktioner. Finn Sørensen 1. maj tale Den 1. Maj holdt jeg nedenstående tale (med lidt variationer) hos Dansk Elforbund Kbh, Byggefagenes Hus, Socialarbejdernes telt i Fælledparken og LO Slagelse Det er en særlig

Læs mere

Eksempel på brug af Molins model. Historisk efterlønsreform er på plads

Eksempel på brug af Molins model. Historisk efterlønsreform er på plads Eksempel på brug af Molins model Forårets 2011 blev et af de mest hektiske og dramatiske i dansk politik i adskillige år. Regeringens havde indkaldt til vigtige forhandlinger om den kriseramte danske økonomi

Læs mere

KUNSTIGE HÆNDER Kommunerne bruger tre milliarder på tilskudsjob Af Mette Lauth @mettela Tirsdag den 16. juni 2015, 05:00

KUNSTIGE HÆNDER Kommunerne bruger tre milliarder på tilskudsjob Af Mette Lauth @mettela Tirsdag den 16. juni 2015, 05:00 KUNSTIGE HÆNDER Kommunerne bruger tre milliarder på tilskudsjob Af Mette Lauth @mettela Tirsdag den 16. juni 2015, 05:00 Del: En ny opgørelse viser, at kommunerne sidste år brugte tre milliarder kroner

Læs mere

Danske partier fra samfundsfaget.dk. Enhedslisten

Danske partier fra samfundsfaget.dk. Enhedslisten 1 1 1 1 1 1 0 1 0 Danske partier fra samfundsfaget.dk Enhedslisten Enhedslisten er et socialistisk parti, der arbejder for et samfund, hvor lighed og solidaritet er i centrum. Partiet blev stiftet i ved

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale ved Folkemødet 13. juni 2014. (Det talte ord gælder)

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale ved Folkemødet 13. juni 2014. (Det talte ord gælder) Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale ved Folkemødet 13. juni 2014 (Det talte ord gælder) Kære alle. Folkemødet er en succes. Og det viser, at bag al snakken om spin, politiske intriger og magtkampe

Læs mere

BEDRE DAGPENGE- DÆKNING

BEDRE DAGPENGE- DÆKNING BEDRE DAGPENGE- DÆKNING økonomisk tryghed Et debatoplæg fra: Tilsyneladende hviler det danske A-kassesystem godt og trygt i sig selv. A-kassernes Samvirke har i efteråret 2004 dokumenteret, at a-kasserne

Læs mere

Vi bakker Helle op. Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk. August 2010

Vi bakker Helle op. Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk. August 2010 August 2010 Vi bakker Helle op Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk Følg vore lokale politiker, se næste arrangement. Besøg vores nye hjemmeside. Kære Socialdemokrat. Efter et flot forår,

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Lovforslag nr. L 222 Folketinget 2009-10 Fremsat den 27. maj 2010 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Nedsættelse af dagpengeperioden)

Læs mere

1) Kontanthjælpssystemets særligt lave ydelser som kontanthjælpsloft, timeregler og starthjælp afskaffes.

1) Kontanthjælpssystemets særligt lave ydelser som kontanthjælpsloft, timeregler og starthjælp afskaffes. 1. maj 2011 Kontanthjælpsreform S-SF vil gennemføre en reform af indsatsen overfor kontanthjælpsmodtagerne. Formålet er hurtigere og bedre hjælp. Den enkelte skal behandles værdigt og kunne opretholde

Læs mere

Velkomsthilsen til statsministeren: Husk lønmodtagerne - UgebrevetA4.dk 19-06-2015 05:50:46

Velkomsthilsen til statsministeren: Husk lønmodtagerne - UgebrevetA4.dk 19-06-2015 05:50:46 Velkomsthilsen til statsministeren: Husk lønmodtagerne - UgebrevetA4.dk 19-06-2015 05:50:46 KÆRE LARS Velkomsthilsen til statsministeren: Husk lønmodtagerne Af Gitte Redder @GitteRedder Fredag den 19.

Læs mere

Bilag. Bilag 1: Skema over love. Lov 40 1967 Lov 220 1968 Lov 248 1968. Træder i kraft: Lauge Dahlgaard (arbejdsminister)

Bilag. Bilag 1: Skema over love. Lov 40 1967 Lov 220 1968 Lov 248 1968. Træder i kraft: Lauge Dahlgaard (arbejdsminister) Bilag Bilag 1: Skema over love Træder i kraft: Lov 40 1967 Lov 220 1968 Lov 248 1968 Forslagsstiller (parti): Erling Dinesen (arbejdsminister) Lauge Dahlgaard (arbejdsminister) Lauge Dahlgaard (arbejdsminister)

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 2012

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 2012 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 2012 Link til Helle Thorning-Schmidts tale (Det talte ord gælder) Historien om hvordan Danmark fik sin grundlov fortæller meget om os som nation. Det

Læs mere

Sundhedsforsikringer ANALYSE-BUREAU I ANALYSE DANMARK PUBLICERET I UGEBREVET A4 I NR.: 10/2008, 11/2008, 12/2008

Sundhedsforsikringer ANALYSE-BUREAU I ANALYSE DANMARK PUBLICERET I UGEBREVET A4 I NR.: 10/2008, 11/2008, 12/2008 Sundhedsforsikringer Undersøgelsen er foretaget blandt 2.264 personer og danner baggrund for denne række af artikler: - Kun 18 % ser det ikke som et problem, at nogle kan springe over andre i køen til

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

Kristian Jensens tale. v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning *** Det talte ord gælder ***

Kristian Jensens tale. v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning *** Det talte ord gælder *** Kristian Jensens tale v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning Det talte ord gælder 367 dage. 3 timer. 32 minutter. Det er lige nøjagtig så lang tid, vi har. Så lukker valglokalerne til kommunal- og regionsvalget

Læs mere

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger 1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger Godmorgen Kære venner I mere end hundrede år har vi Socialdemokraterne og fagbevægelsen - kæmpet for større retfærdighed, større frihed,

Læs mere

SAMMEN OM DANMARK TO VEJE FOR DANMARK. Vi søger mandat til at danne og lede en ny regering.

SAMMEN OM DANMARK TO VEJE FOR DANMARK. Vi søger mandat til at danne og lede en ny regering. SAMMEN OM DANMARK Socialdemokraterne og SF går samlet til folketingsvalg den 15. september. Vores partier er forskellige. Vores historier og vores mærkesager er ikke identiske. Men vi har valgt at stå

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

Læs mere. Folketingets åbning var også dagen for afslutningen af partiets store Tag ansvarkampagne.

Læs mere. Folketingets åbning var også dagen for afslutningen af partiets store Tag ansvarkampagne. 1. november 2010 Folketingets traditionsrige åbning fandt sted tirsdag den 5. oktober. Hele Christiansborg emmede af højtidelig stemning, nysgerrighed og en altoverskyggende forventningsglæde. Omdrejningspunktet

Læs mere

vedrørende Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Udvidet adgang til overflytning, supplerende dagpenge, forenkling mv.

vedrørende Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Udvidet adgang til overflytning, supplerende dagpenge, forenkling mv. Arbejdsmarkedsudvalget L 15 - Bilag 1 Offentligt Notat Opsummering af høringssvar fra Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, Kristelig Fagbevægelse, Kristelig Arbejdsgiverforening og Arbejdsløshedskassen

Læs mere

Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge

Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge 23. juni 2012 Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge Analyseoverblik Regeringen har indgået en aftale med Enhedslisten om at forlænge dagpengeretten med op til et halvt år

Læs mere

Vælgernes opbakning til økonomiske reformer

Vælgernes opbakning til økonomiske reformer Af analysechef Otto Brøns-Petersen Direkte telefon +45 20928440 August 2015 Et flertal af befolkningen er positivt indstillet overfor en række reformer. De fleste vælgere siger ja til f. eks. større valgfrihed

Læs mere

Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier

Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier i:\jan-feb-2001\skat-d-02-01.doc Af Martin Hornstrup 5. februar 2001 RESUMÈ DE KONSERVATIVES SKATTEOPLÆG De konservative ønsker at fjerne mellemskatten og reducere ejendomsværdiskatten. Finansieringen

Læs mere

Danmark som udviklingsland

Danmark som udviklingsland (NB! De talte ord gælder klausuleret til kl. 14.00) Danmark som udviklingsland DI s formand Jesper Møllers tale ved DI's Erhvervspolitiske Topmøde 2010 Velkommen til DI's Erhvervspolitiske Topmøde 2010!

Læs mere

ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT. Mere respekt for hårdt arbejde

ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT. Mere respekt for hårdt arbejde ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT Mere respekt for hårdt arbejde 7. juni 2015 1 Forslaget kort fortalt Vi skal passe på de svageste i vores samfund. Derfor skal vi have et veludbygget sikkerhedsnet, der fanger

Læs mere

Hans Jensen, 1. maj 2006, Fælledparken:

Hans Jensen, 1. maj 2006, Fælledparken: Hans Jensen, 1. maj 2006, Fælledparken: Kære venner, Jeg vil gerne takke jer alle sammen, fordi I er kommet her i dag. Tak fordi I vil være med til at fejre fællesskabet. Vi vil kæmpe mod intolerance og

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Fremtiden begynder i dag, som den gør hver dag. Den nyere danske tradition med at holde afslutningsdebat, selvom vigtige

Læs mere

30 april 2015. Seniorjobberen Nyhedsbrev Nyhedsbrev. Nr. 4

30 april 2015. Seniorjobberen Nyhedsbrev Nyhedsbrev. Nr. 4 30 april 2015 Nr. 4-30. april 2015. Nr. 4 Efterløn er en ny frihed Pia Porning tog en vuggende overgang fra seniorjob til efterløn en lang sejltur i den svenske skærgård. Nu er hun flyttet til Sverige.

Læs mere

Synopsis i sturdieområet del 3. Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk. HH H3b. XX handelsgymnasium 2010

Synopsis i sturdieområet del 3. Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk. HH H3b. XX handelsgymnasium 2010 Synopsis i sturdieområet del 3 Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk HH H3b XX handelsgymnasium 2010 Indholdsfortegnelse Indledning og problemformulering... 2 Det danske velfærdssamfund...

Læs mere

Udlicitering er ingen mirakelkur Usikre gevinster, store omkostninger

Udlicitering er ingen mirakelkur Usikre gevinster, store omkostninger 8. september 2015 Udlicitering er ingen mirakelkur Usikre gevinster, store omkostninger Dansk Industri (DI) har i en analyse anvist, at kommunerne kan anvende en større grad af konkurrenceudsættelse for

Læs mere

Ellen Trane Nørby, MF(V), Politisk ordfører ordførertale til åbningsdebatten 2011 torsdag den 6. oktober

Ellen Trane Nørby, MF(V), Politisk ordfører ordførertale til åbningsdebatten 2011 torsdag den 6. oktober Ellen Trane Nørby, MF(V), Politisk ordfører ordførertale til åbningsdebatten 2011 torsdag den 6. oktober Klausuleret til torsdag den 6. oktober kl. 10.05. -------------------- DET TALTE ORD GÆLDER ----------------------

Læs mere

Det har været et godt landsmøde - med nogle herlige taler og en god fest.

Det har været et godt landsmøde - med nogle herlige taler og en god fest. Denne weekend har bekræftet, hvad vi allerede vidste: Det er dejligt at være liberal! Det har været et godt landsmøde - med nogle herlige taler og en god fest. Men det vigtigste ved dette landsmøde er

Læs mere

Seniorjob - orientering

Seniorjob - orientering 1 Nr. : Seniorjob - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 11/13708 Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget Indledning/Baggrund Lov om seniorjob har været gældende siden 1. januar 2008. Formålet

Læs mere

Fagbevægelsen og kampen mod krisen

Fagbevægelsen og kampen mod krisen Udsendt af Kommunistisk Parti Ryesgade 3F 2200 København N Telefon: 35 35 17 87 Mail: info@kommunister.dk Web: www.kommunister.dk Layout og tryk: Forlaget Arbejderen august 2009 Fagbevægelsen og kampen

Læs mere

V gør fattige børn fattigere

V gør fattige børn fattigere Marts 2015 V gør fattige børn fattigere f Sine Heltberg, folketingskandidat (S) Frederiksberg Venstre vil skære i forældres kontanthjælp, hvilket gør familien fattigere. Men sagen er åbenbart så vigtigt

Læs mere

SF I REGERING TIL DØDEN DEM SKILLER?

SF I REGERING TIL DØDEN DEM SKILLER? 1 Notat SF I REGERING TIL DØDEN DEM SKILLER? Regeringsprojektet var arbejderristernes barn, men de har nu forladt den skude, deres højredrejede politik mere end noget andet har været med til at sænke.

Læs mere

VENSTRE OG DEN OFFENTLIGE SEKTOR

VENSTRE OG DEN OFFENTLIGE SEKTOR 14. november 2001 Af Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 VENSTRE OG DEN OFFENTLIGE SEKTOR Papiret behandler nogle aspekter af Venstres politik i forhold til den offentlige sektor. I afsnit 1 ses

Læs mere

Valg i Danmark den 8. februar! Hvem er hvem? Hvad vil de? Og hvem vinder?

Valg i Danmark den 8. februar! Hvem er hvem? Hvad vil de? Og hvem vinder? 1 Valg i Danmark den 8. februar! Hvem er hvem? Hvad vil de? Og hvem vinder? Her er formændene for 6 af de største danske partier. Hvem er hvem? 1. Bendt Bendtsen 2. Mogens Lykketoft 3. Pia Kjærsgaard 4.

Læs mere

Fair Forandring. Derfor begrænser vi os til ændringer, der tjener et klart og nødvendigt formål.

Fair Forandring. Derfor begrænser vi os til ændringer, der tjener et klart og nødvendigt formål. Tryghed om skat og velfærd Socialdemokraterne og SF vil efter næste folketingsvalg sætte sig i spidsen for et nyt flertal, som tager ansvar for en ny prioritering af fællesskabets mål og midler. Det har

Læs mere

Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget

Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget Danske Malermestre har i perioden 24.-26. oktober 2012 gennemført en analyse blandt medlemmerne vedrørende

Læs mere

Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og AG (BEU alm. del), den 18.

Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og AG (BEU alm. del), den 18. Beskæftigelsesudvalget 2011-12 BEU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 290 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og

Læs mere

DERFOR KOMMUNIST KOMMUNISTISK PARTI I DANMARK

DERFOR KOMMUNIST KOMMUNISTISK PARTI I DANMARK DERFOR KOMMUNIST KOMMUNISTISK PARTI I DANMARK Betty Frydensbjerg Carlsson, formand KPiD HVORFOR KOMMUNIST? At melde sig ind i Kommunistisk Parti i Danmark betyder, at man har taget stilling til det samfund,

Læs mere

Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien

Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien Enhedslistens finansordfører Frank Aaen har udarbejdet følgende rapport, der dokumenterer, at det danske samfund får for lidt ud af vores ressourcer

Læs mere

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Millioner på spil for kommunekassen kommune September 2009 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 da@da.dk www.da.dk/kommunalvalg2009

Læs mere

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget!

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Et flertal i befolkningen på 59 procent mener IKKE at det er i orden, at man melder sig syg fra arbejde, selvom man har travlt, og føler,

Læs mere

400.000 lønmodtagere i lange sygefravær hvert år. Nr. 3 / Januar 2012

400.000 lønmodtagere i lange sygefravær hvert år. Nr. 3 / Januar 2012 Nr. 3 / Januar 2012 400.000 lønmodtagere er hvert år på sygedagpenge. Og her befinder de sig i længere og længere tid. Meget af tiden er ventetid på at blive udredt, og det rammer den enkeltes arbejdsindkomst,

Læs mere

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter Det rummelige arbejdsmarked Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter 1 Forord 2 Arbejdspladsen rummer både problemet og løsningen 3 Mødet med det rummelige arbejdsmarked 4 Problemer pga. sygdom

Læs mere

Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien

Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien Enhedslistens finansordfører Frank Aaen har udarbejdet følgende rapport, der dokumenterer, at det danske samfund får for lidt ud af vores ressourcer

Læs mere

DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00

DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00 DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00 Del: Mens antallet af ledige falder, er antallet af private forsikringer

Læs mere

Tryghed. Rettigheder. Ung på jobbet. Fællesskab. Udvikling. Respekt. meld dig ind nu...vi behøver hinanden

Tryghed. Rettigheder. Ung på jobbet. Fællesskab. Udvikling. Respekt. meld dig ind nu...vi behøver hinanden Tryghed Ung på jobbet Udvikling Rettigheder Fællesskab Respekt meld dig ind nu......vi behøver hinanden Hey...kom og vær med Jeg synes, det er rigtig sjovt at være med i ungdoms - arbejdet i min afdeling.

Læs mere

HUMBUG & SØN Kritik: Nye EU-regler lægger op til fup og svindel Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Tirsdag den 26. maj 2015, 05:00

HUMBUG & SØN Kritik: Nye EU-regler lægger op til fup og svindel Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Tirsdag den 26. maj 2015, 05:00 HUMBUG & SØN Kritik: Nye EU-regler lægger op til fup og svindel Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Tirsdag den 26. maj 2015, 05:00 Del: EU-Kommissionen vil gøre det lettere at stifte selskaber overalt i

Læs mere

Danske vælgere 1971 2007

Danske vælgere 1971 2007 Danske vælgere 1971 7 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm og Maja Smidstrup Det danske valgprojekt 1. udgave, september 11 1 Forord Det danske valgprojekt

Læs mere

Regeringens første 100 dage

Regeringens første 100 dage Regeringens første 100 dage 4. december 2001 Regeringen Vækst, velfærd fornyelse Regeringen har med regeringsgrundlaget Vækst, velfærd fornyelse fremlagt et omfattende arbejdsprogram for den nye regering.

Læs mere

KONSEKVENSER AF REGERINGENS FORSLAG TIL NY REGULERING AF OVERFØRSLER

KONSEKVENSER AF REGERINGENS FORSLAG TIL NY REGULERING AF OVERFØRSLER Enhedslistens folketingsgruppe Folketinget DK-1240 København K Enhedslistens pressetjeneste tlf: 3337 5080 KONSEKVENSER AF REGERINGENS FORSLAG TIL NY REGULERING AF OVERFØRSLER Indledning Regeringen har

Læs mere

Kirsten Normann Andersens Grundlovstale i Strandbyparken i Esbjerg. Grundlovstale 5. juni 2013. Af Kirsten Normann Andersen, FOA Århus

Kirsten Normann Andersens Grundlovstale i Strandbyparken i Esbjerg. Grundlovstale 5. juni 2013. Af Kirsten Normann Andersen, FOA Århus Grundlovstale 5. juni 2013 Af Kirsten Normann Andersen, FOA Århus Folkebevægelsens mission er vigtigere end nogensinde. Lidt ironisk kan man måske konkludere, at tidligere tiders succes kan være forklaringen

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd

Læs mere

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Fremtidens velfærd Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Udgave: 10. juni 2014 1 Ansvaret tilbage til danskerne Mere end 800.000 personer i den arbejdsdygtige alder lever i dag af offentlige

Læs mere

Jeg er godt klar over, at I ikke sidder og brænder efter at høre en grundig teknisk gennemgang af lærernes nuværende arbejdstidsaftale.

Jeg er godt klar over, at I ikke sidder og brænder efter at høre en grundig teknisk gennemgang af lærernes nuværende arbejdstidsaftale. 1. maj tale Mange tak for invitationen til at tale her i dag. Det er jo ikke hvert år, at vi lærere hives ind som ekstranummer ved 1. maj festerne. Jeg er godt klar over, at I ikke sidder og brænder efter

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet

Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet 08-0334 - JEHØ/JEFR - 29.02.2008 Kontakt: Jens Frank - jefr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet Regeringen, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Ny alliance indgik

Læs mere

PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE

PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE Et godt og trygt sundhedsvæsen er en af de vigtigste grundpiller i vores velfærdssamfund. Venstre ønsker et

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

UDKAST 14/08-12. Forslag. til

UDKAST 14/08-12. Forslag. til UDKAST 14/08-12 Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om aktiv socialpolitik (Suspension af kommunernes 100 pct. finansiering af arbejdsløshedsdagpenge og manglende

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget 2013-14 (Omtryk - 14-11-2013 - Ændringer i oplæg (se evt. manus,

Beskæftigelsesudvalget 2013-14 (Omtryk - 14-11-2013 - Ændringer i oplæg (se evt. manus, Beskæftigelsesudvalget 2013-14 (Omtryk - 14-11-2013 - Ændringer i oplæg (se evt. manus, Beskæftigelsesminister Mette Frederikssen og Medlemmer af beskæftigelsesudvalget Kommunerne spekulerer i statsrefusion

Læs mere

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 DANSK METAL Formandssekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2150 e-mail: metal@danskmetal.dk Fakta om efterlønnen

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 L 74 Bilag 1 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 L 74 Bilag 1 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 L 74 Bilag 1 Offentligt 19. november 2014 J.nr. 13-5733898 Til Folketinget Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrørende

Læs mere

Danmarks inflation under EU28 gennemsnit Forbrugerne forventer lavere ledighed om et år Fortsat faldende tendens i den amerikanske ledighed

Danmarks inflation under EU28 gennemsnit Forbrugerne forventer lavere ledighed om et år Fortsat faldende tendens i den amerikanske ledighed Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 26 Indhold: Ugens tema Forlig om reform af beskæftigelsesindsatsen Ugens tendens I Højeste detailsalg i to år Ugens tendens II Største forbrugertillid siden 2007 Internationalt

Læs mere

Af Mathias Overgaard & Peter Lilja

Af Mathias Overgaard & Peter Lilja Stor forskel på mulighed for uddannelse Hvis du er arbejdsløs, er det ikke lige meget, hvor i landet, du bor. Der er nemlig stor forskel på, hvor mange penge de kommunale jobcentre bruger på uddannelse

Læs mere

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Forsøg med fradrag for frivilligt, ulønnet arbejde)

Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Forsøg med fradrag for frivilligt, ulønnet arbejde) Beskæftigelsesudvalget 2014-15 L 101 Bilag 1 Offentligt Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Forsøg med fradrag for frivilligt, ulønnet arbejde) I lov om arbejdsløshedsforsikring

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

Den økonomiske krise den perfekte storm

Den økonomiske krise den perfekte storm Den økonomiske krise den perfekte storm Agenda Den økonomiske krise lige nu USA Europa Asien Danmark Politiske initiativer skattereform som Instrument til at øge arbejdsudbuddet Det amerikanske og det

Læs mere

Når et medlem melder sig syg. nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010

Når et medlem melder sig syg. nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010 Når et medlem melder sig syg nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010 1 A-kassen er vigtig for den sygemeldtes fremtid Siden oktober 2009 har a-kasserne haft pligt til at

Læs mere

Ti udfordringer for vækst:

Ti udfordringer for vækst: Ti udfordringer for vækst: Produktiviteten står i stampe Konkurrenceevnen er under pres Uddannelsesniveauet sakker efter de bedste lande Demografisk modvind Samlet arbejdsudbud kun gennemsnitligt i OECD

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Om undersøgelsen Artiklen er skrevet på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse, som Enhedslisten har fået foretaget af analysebureauet &Tal. Ønsket er

Læs mere

Danske vælgere 1971-2011

Danske vælgere 1971-2011 Danske vælgere 1971-11 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm, Maja Smidstrup og Katrine Kramb Det danske valgprojekt 2. udgave, februar 13 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

KOMMENTARER TIL DAGENS SKATTEUDSPIL:

KOMMENTARER TIL DAGENS SKATTEUDSPIL: KOMMENTARER TIL DAGENS SKATTEUDSPIL: SIDE 2, SIDSTE AFSNIT Der står: Den globale opvarmning giver imidlertid også store muligheder. Jeg synes ikke DRV på nogen måde skal give udtryk for at den globale

Læs mere

Social dumping i telemarketing

Social dumping i telemarketing Social dumping i telemarketing skal stoppes 5 FOTO: Ansatte i telemarketing sidder flere steder tæt sammen. HK kalder arbejdsvilkårene i telemarketing for social dumping. 10 Radikale Venstre vil i dialog

Læs mere

Hvad kan vi lære af kommunalvalgene 2009 - og hvad er vigtigste temaer for 2013

Hvad kan vi lære af kommunalvalgene 2009 - og hvad er vigtigste temaer for 2013 Hvad kan vi lære af kommunalvalgene 2009 - og hvad er vigtigste temaer for 2013 Roger Buch Forskningschef, Ph.d., cand.scient.pol. Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Kan det ikke være ligegyldigt? -

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Rasmus Horn Langhoff. August 2014. Indhold. Kære socialdemokrater, venner og læsere af mit nyhedsbrev. Side 1 af 7

Rasmus Horn Langhoff. August 2014. Indhold. Kære socialdemokrater, venner og læsere af mit nyhedsbrev. Side 1 af 7 Rasmus Horn Langhoff August 2014 Indhold Sundhedspakke er kernesocialdemokratisk 3 Danmark har brug for stærke fagforeninger 3 Hvor er pengene, Dansk Folkeparti 4 Fælles svendebrevskampagne med LO 5 Kære

Læs mere

HALVE DAGPENGE TIL UNGE?

HALVE DAGPENGE TIL UNGE? HALVE DAGPENGE TIL UNGE? 3F siger nej. Vi holder regeringen fast på dens valgløfte Faglig Fælles Akasse LAVERE DAGPENGE VIL RAMME TUSINDER AF UNGE Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) har

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

Reform af førtidspension og fleksjob

Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob aftalens hovedpunkter. Reform af førtidspension og fleksjob aftale Regeringen (Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Radikale

Læs mere

og arbejdspladser presses konstant af den globale Finansloven 2016 repræsenterer et afgørende konkurrence: En førsteplads i dag er kun en

og arbejdspladser presses konstant af den globale Finansloven 2016 repræsenterer et afgørende konkurrence: En førsteplads i dag er kun en Finansloven 2016 repræsenterer et afgørende valg for Danmark. Det er første finanslov, efter vores økonomi er kommet ud af den mest omfattende krise siden 1930 erne. og arbejdspladser presses konstant

Læs mere

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Bytorvet 25 2620 Albertslund Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Resultatrevision 2013 Det fremgår af Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, at jobcentrene årligt skal

Læs mere

På sygefraværsområdet har en hvidbog om muskel- og skeletbesvær i 2008 affødt initiativer, der skal sikre en hurtig tilbagevenden til arbejdspladsen.

På sygefraværsområdet har en hvidbog om muskel- og skeletbesvær i 2008 affødt initiativer, der skal sikre en hurtig tilbagevenden til arbejdspladsen. 'HQ,QWHUQDWLRQDOH$UEHMGVPLOM GDJDSULOL'DQPDUN 6LNNHUWRJVXQGWDUEHMGHIRUDOOH 6WDWXVRYHUDUEHMGVPLOM HWVWLOVWDQGL'DQPDUNRJXGODQGHW ,QGVDWVIRUVLNNHUWRJVXQGWDUEHMGH Globalt og nationalt udgør et dårligt arbejdsmiljø

Læs mere