BØRNS SEKSUALITET. Helene Busborg Nørgaard. Studie nr.: Henriette Offenbach Olander Rasmussen. Studie nr.: Vejleder: Finn Thomsen

Transkript

1 BØRNS SEKSUALITET Helene Busborg Nørgaard Studie nr.: Henriette Offenbach Olander Rasmussen Studie nr.: Vejleder: Finn Thomsen Censor: Birgit Oest Boelskov Bachelorperiode: 20/04 22/ Antal tegn: Uddannelsessted: Pædagoguddannelses i Odense, UC Lillebælt

2 Indhold Abstract... 4 Teori og metode... 5 Indledning... 6 Problemformulering... 7 Begrebsafklaring... 8 Anerkendelse... 8 Definitionsmagten... 8 Den infantile seksualitet... 8 Habitus... 8 Seksuelle lege/doktorleg... 8 Selektiv afstemning... 8 Social kontrol... 8 Social refereren... 9 Den infantile seksualitet Den seksuelle frigørelse WHO - om seksualitet Må jeg se din tissemand? Dagtilbudsloven Den 3-6 åriges seksuelle udvikling Onani Bekymrende adfærd Årsager til bekymrende adfærd Forvirring Sexfikseret hjemmemiljø Følelsesmæssige problemer i hjemmet Seksuelle grænseoverskridelser Snak om sex Seksualitet i virksomhedsplanen Pædagogens syn på børns seksualitet Mere fokus på barnets seksualitet Hænderne op eller bukserne ned Analyse af casen Hænderne op eller bukserne ned

3 Onani og pilleri i børnehaven Analyse af casen Onani og pilleri i børnehaven Indvirkninger på den pædagogiske praksis Samfundets normer Seksuelle overgreb Pædagogers individuel habitus Doktorleg Kommunikationen Definitionsmagten Social kontrol Social refereren Selektiv afstemning Konklusion Perspektivering Kildekritik Litteraturliste Bilag Bilag

4 Abstract The most important thing in an institution is the children's welfare. For the children to thrive, it s important that their seksualiti is understood and accepted. In this paper, we are looking to understand the dilemmas there may rise in the subject of children's seksualitet, and why these problems may come about. This can be done by using Freud's theories, about the infantile sekualiti, as well as review for the seksual liberty in the 1970 s. We ll talk about WHO, wherein childrens seksualiti is written as a public right, and we ll refer to the law about child institution (dagstilbudsloven) in which the subject have not been mentioned. We will use Anna Louise Stevnhøjs Books Må vi lege doktor? and Børn og seksualitet as a main source for this papir. It gives a description about children's normal seksuel development as well as what might be worrisome behavior and reasons behind this. We will use articles to describe the way kindergarten teachers sees and talk about children's seksualiti. In an interview we will show that kindergarten teachers do not have very much knowledge about normal seksuel development. We will also make use of made-up case, that we feel could be real situation in an ordinary kindergarten. We will then analyse theses cases. In this way, we will insure that pedagogs will be able to handle masturbation and seksual games. 4

5 Teori og metode Samfundets udvikling med Freuds teorier om den infantile seksualitet og 1970 ernes seksuelle frigørelse, har været med til at skabe en angst for pædofili især i daginstitutionerne. Historien har også resulteret i at børns seksualitet er blevet skrevet ned i verdenssundhedsorganisationen, WHO som en ret. Dog er børns seksualitet ikke nævnt i dagtilbudsloven. Vi er stødt på forfatter og foredragsholderen Anna Louise Stevnshøj, som har skrevet nogle interessante bøger og medvirket i flere artikler om børns seksualitet. Stevnhøj opererer med teorier om børns naturlige seksuelle adfærd. Gennem disse teorier vil vi undersøge hvordan pædagogen kan støtte op om den naturlige seksuelle udvikling. Derudover arbejder hun med bekymrende adfærd og årsager til dem. Dette er vigtig viden i den pædagogiske praksis, så pædagogen ved hvornår der skal gribes ind. Vi vil bruge artikler hvor bl.a. Susanne Laudrup, Else-Marie Buch Leander, Christian Graugaard og Katrine Zeuthen udtaler sig om børns seksualitet og pædagogers arbejde indenfor dette område. Her kommer vi bl.a. ind på regelsætning og forbud mod doktorlege og onani, samt pædagogers syn på børns seksualitet. I denne forbindelse opfordres pædagoger til at snakke om seksualiteten som en naturlig ting, samt lave nogle fælles retningslinjer for, hvordan den skal håndteres i den enkelte institution. Vi bruger interview som en metode til at undersøge, hvor meget børns seksualitet fylder i hverdagen i børnehaverne. Desuden undersøger vi hvor meget og hvor god viden pædagogerne, har inden for emnet og hvordan de benytter sig af den. Til sidst har vi lavet nogle opdigtede cases, som vi mener kunne være reelle situationer i en børnehave. Ud fra ovennævnt teori, vil vi analysere disse fortællinger, med henblik på at vise hvordan teori og praksis spiller sammen. 5

6 Indledning I dagens Danmark præges vores børnesyn af barnet som et kompetent, ligeværdigt, ansvarligt, og medbestemmende væsen. I det senmoderne samfund er barnet et selvstændigt individ, hvis egenskaber, kompetencer, og synspunkter tillægges større værdi og betydning end tidligere, hvor barnet ansås som ufuldstændigt og blank. Her skulle barnet formes og oplæres. Ifølge Anthony Giddens (Hygum, s. 36) skyldes dette aftraditionaliseringen som resulterer i, at intet er givet på forhånd og derfor er alle barnets kompetencer ønskede. Barnet har heller ikke brug for at lære nogle bestemte ting, fordi de sociale funktioner og huslige opgaver er lagt i hænderne på velfærdsstaten. Barnets ses dermed i højere grad som en medborger. Barnet i det senmoderne samfund er mere beings end becomings. Vi ser barnet som kompetent fra fødslen. Barnet har behov for anerkendelse og er dette ikke tilstede, vil det påvirke barnets udvikling. Barnet har nogle personlighedstræk, som er medfødte, men påvirkes også at opdragelse og miljø. Vi ser mennesket som et seksuelt væsen, som gennem hele livet fra fødsel til død, vil være et seksuelt væsen. Barnets seksualitet er derfor medfødt og udvikles gennem leg. Seksualitetens udvikling, samt dets udtryk er vigtigt at have forståelse for og at værne om. Det er også vigtigt at se på det enkelte barn og huske at børn og deres udvikling altid er forskellig. Ligeledes skal der i den pædagogiske praksis være forståelse, for at barnet har et sundt og naturligt forhold til sin krop og seksualitet. Valget af børns seksualitet som emne til denne bacheloropgave er truffet ud fra en opstået forundring over, at vi endnu ikke er stødt på emnet i vores tid på seminariet. Vi har i praksis haft oplevelser af pædagoger som føler sig magtesløse, fordi de oplever hændelser i daginstitutionen, de ikke ved hvordan de skal håndtere. De føler ikke at de har tilstrækkelig viden omkring normal seksuel udvikling, og emnet bliver derfor nedprioriteret i daginstitutionen. Vi oplever at pædagogerne undgår at tage emnet op til diskussion og skaber i stedet forbud, mod lege som indeholder seksuel udforskning. Samtidig kan det være svært at tale med forældrene om disse situationer, da emnet bliver tabuiseret af angst for seksuelt misbrug. Men er børnenes nysgerrighed ikke en del af en sund naturlige udvikling? Kan vi risikere at hæmme udviklingen fordi vi reagerer som vi gør? Hvorfor reagerer vi med panik og fornægtelse? 6

7 Vi har en forestilling om, at angsten for pædofili er med til at skabe et tabu omkring børns seksualitet. I denne opgave vil vi forsøge at gøre op med dette tabu. Vi vil give et historisk overblik over samfundets syn på børns seksualitet, herunder Freuds opdagelse af den infantile seksualitet og en redegørelse for 1970 ernes frigørelse. Desuden vil vi ved hjælp af Anna Louise Stevnhøjs bøger Børn og seksualitet og Må vi lege doktor?, beskrive børns normale seksuelle udvikling. Vi vil fokusere på forskellen på børns seksualitet og de voksnes seksualitet. Vi har foretaget et interview med en pædagog fra en almindelig børnehave, og vi vil ud fra opdigtede cases og fortællinger komme ind på alternative løsninger til håndtering af børnenes seksualitet i børnehaven. Problemformulering Hvordan kan pædagogen arbejde professionelt med barnets normale seksuelle udvikling, i et samfund, hvor barnets seksualitet ofte bliver taget op i en problematiseret sammenhæng? Hvordan skal pædagogen støtte op om børns naturlige seksuelle udvikling og hvad skal der være opmærksomhed omkring? Hvilke omstændigheder har gjort at børns seksualitet drøftes og diskuteres på en problemfyldt måde? 7

8 Begrebsafklaring Anerkendelse er ifølge Axel Honnet en nødvendighed for menneskets identitetsdannelse. Anerkendelse er en måde at møde det andet menneske på. Det gælder om at se den anden som en ligeværdig person som har ret til at handle og reagere som det har lyst, på lige fod med en selv. Er mennesket anerkendende, søger det mod forståelse af den anden person. På den måde sætter man sig selv i den andens sted. (Lynge, s ) Definitionsmagten er ifølge Berit Bae en magt som pædagogerne har til at bestemme hvilken adfærd der er rigtig og forkert. Definitionsmagten bygger på den ulige relation mellem pædagogen og barnet. Idet den voksne har mere livserfaring og skal tage ansvar for barnet, er det den voksne der har retten til at bestemme. Den voksnes reaktion er derfor vigtig for barnets selvopfattelse. (Bae, 1996, s. 6-21) Den infantile seksualitet er en medfødt seksualitet som giver barnet lyst fornemmelser. Barnet vil opdage at nogle handlinger fører til velbehag og vil kræve gentagelse heraf. Den infantile seksualitet er ubevidst og kun drevet af fysiske følelser. (Freud, s ) Habitus er defineret af Pierre Bourdieu som en tillært række af handlemønstre hos en person. Opdragelse, miljø og reaktioner herpå, lærer mennesket at handle på bestemte måder på nogle bestemte situationer. (Den store danske, habitus) Seksuelle lege/doktorleg er lege hvor børnene nysgerrigt undersøger hinandens kroppe. Det seksuelle opstår ofte spontant inde i en allerede eksisterende leg. (Stevnhøj, 2014b, s ) Selektiv afstemning er ifølge Daniel Stern en måde hvorpå pædagogen kan forme barnets måde at opleve verdenen på. Her tager pædagogen et valg om at afstemme sig med nogle af barnets affekter, mens andre ikke bliver afstemt. (Schibbye 2010 s ) Social kontrol er den måde hvorpå pædagogen kan gribe ind i barnets adfærd og ændre den så den passer med institutionens normer og værdier. (Ejrnæs, 2010 s ) 8

9 Social refereren defineres af Daniel Stern som værende en metode som pædagogen kan bruge til, gennem verbal og nonverbal kommunikation, at skabe følelsesladede tilstande hos barnet. (Schibbye, 2010 s ) 9

10 Den infantile seksualitet I 1700-tallet var man overbevist om, at børns seksualitet var noget farligt. Børn der rørte ved sig selv var Guds syndere og onanien kunne føre til sindssyge, blindhed, døvhed osv. Derfor blev forældre opfordret til at sørge for, at deres børn ikke rørte ved sine kønsdele. Der blev opfundet forskellige redskaber, som skulle forhindre det, bl.a. handsker og bandage. I nogle lande blev små pigers klitoris skåret af. (Stevnhøj, 2005b, s. 9) I starten af 1900-tallet opdagede psykoanalytikeren Sigmund Freud som en af de første, en seksualitet hos børn. Dette kaldte han for den infantile seksualitet. Han mente at børn er født med en seksualitet, som dog ligger langt fra de voksnes, da børns seksualitet er ubevidst. Børns lyst er kun drevet af at nogle handlinger giver en følelse af velbehag som kræver gentagelse, hvilket vi kommer mere ind på i et senere afsnit. Han mente at udviklingen af infantil seksualiteten indebar tre erogene zoner. Den orale, den anale og den genitale zone. Den orale zone varer fra barnet er helt nyfødt og kan fortsætte gennem voksenlivet. Zonen dækker over den første lystfølelse hos mennesket. Denne første lystfølelse sidder ved mund, læber og tunge. Ved at sutte rytmisk på et andet legemsdel eller på slimhinderne opnår barnet den første tilfredsstillelse. Denne knyttes til amningen, hvor barnet oplever at få opfyldt sin lyst til modermælk. Senere vil barnets lyst adskille sig fra næringsbehovet og rette sig mod de erfarede erogene zoner i munden. Senere i livet vil mennesket søge mod disse erogene zoner på et andet menneske, herved opstår lysten til at kysse. Mennesket vil ofte kombinere det orale med berøring af intime legemsdele. På den måde går barnet oftest fra oral interesse til onani. Den anale zone kan være en af de erogene zoner, som barnet udforsker når det bliver lidt ældre. Heri er det endetarmsåbningen og afføring der forbindes med lyst. Lysten knytter sig til smerten ved tilbageholdelse eller udstødelse af ekskrementer. Ved tilbageholdelse af afføring vil det ophobe sig i endetarmen, indtil der kommer kraftige muskelkontraktioner. Når denne ophobning passerer anus, skaber det en stærk pirring af slimhinden. Nogle børn bruger en finger til at pirre analzonen med og vedligeholder gerne en kløe. 10

11 Den genitale zone vil blive udforsket når barnet er endnu ældre. Her er det penis eller klitoris der er forbundet med lyst. Barnet bliver nysgerrig på kønnene og forskellen på dem. Gennem bad og hygiejne, opdager barnet at berøring ved kønsdelene fører til velbehag. Denne velbehag ønskes gentaget og derfor søger barnet mod onani. Barnet lærer derved sine grænser at kende gennem følelser som væmmelse og skam. Når barnet er omkring 3-5 år, bliver barnet enormt videbegærlig. I denne periode er barnet drevet af nysgerrighed og udforsker gerne alting. Dette gør sig også gældende for seksualiteten og kønnet, man kan derfor forvente at barnet vil betragte sig selv og andre børn. Freud mener desuden, at den infantile amnesi (at man glemmer sine første leveår) er med til at give mennesket en opfatte af barnet som værende ikke seksuel. Da man ikke husker hvad man lavede i børnehaven, kan man ikke forestille sig at børnene leger seksuelle lege. (Freud, s ) Den seksuelle frigørelse Ikke alle var enige i Freuds teorier og den hårdeste kritik kom fra psykoanalytikerne Alice Miller og Jeffrey Masson. Deres kritik resulterede i den store interesse for påvirkningerne af incest og pædofili som opstod i midten af 1970 erne. Kritikken gik på at Freud, ved at postulere at børn havde seksuelle relationer, også til voksne, tillod misbrug af børn. Dog mente Freud ikke at seksuel misbrug var uskadeligt, blot at den ikke var skyld i alle hans patienters neuroser. Han mente at både seksuelle overgreb og afstraffelse af barnets egen seksuelle handlinger kunne være skadelige. Hertil kommer belastningerne som ensomhed, skamfølelse og det at skulle holde noget hemmeligt. (Olsen, s ) I 1970 erne var der intet der var hemmeligt og børnene blev inddraget i alt. I denne tid var den seksuelle frigørelse med til at sætte sit præg på historien. Flere psykologer mente, at det var svigt hvis man ikke lærte børnene at onanere. Børnene fik fortalt i detaljer om sex og der blev udgivet flere børnebøger til dette. Puderummet i børnehaven blev kaldt bollerummet og pædagoger gik rundt med bare bryster. (Stevnhøj, fra bollerum i børnehave til overgrebsangst) 11

12 Den seksuelle frigørelse medførte familieopløsning. Familiens opløsning resulterede i at forældre var bange for, hvad den anden forældre kunne finde på at gøre ved barnet og yderligere for at miste barnet i en skilsmissesag. Pædagoger havde et nært forhold til børnene og blev derfor en slags rivaler for forældrene. Derfor fandt nogle forældre det nærliggende at beskylde pædagoger for misbrug af børn. (Olsen, s ) WHO - om seksualitet I 1968 skriver WHO: Seksualitet er en integreret del af ethvert menneskes personlighed. Den er et basalt behov og et aspekt af det at være menneske, som ikke kan adskilles fra andre aspekter i livet. Seksualitet er ikke synonymt med samleje. Det handler ikke om, hvorvidt vi har orgasme eller ej, og endelig er det ikke summen af vores erotiske liv. Dette kan være en del af vores seksualitet, men behøver ikke være det. Seksualitet er så meget mere. Det er, hvad der driver os til at søge efter kærlighed, varme og intimitet. Den bliver udtrykt i den måde, vi føler, bevæger os på, rører ved og bliver rørt ved. Det er ligeså meget dette at være sensuel, som at være seksuel. Seksualitet har indflydelse på vores tanker, følelser, handlinger og samhandlinger, og derved på vores mentale og fysiske helse. Og da helse er en fundamental menneskeret, så må seksuel helse også være en basal menneskeret. (Stevnhøj, 2011a, s. 7) I 1980 erne var børns seksualitet ikke længere kun en del af den naturlige udvikling som gavner børn. Det blev nedskrevet to steder i verdenssundhedsorganisationen WHO som en ret: Alle børn har ret til en seksualitet og til muligheden for en fordomsfri opdragelse og Masturbation og seksuel leg er sunde og normale aktiviteter (Gaardmand, 2011) Siden dette blev skrevet i WHO har man dog ikke efterlevet det i daginstitutionerne. Angsten for pædofili fylder for meget. I stedet bliver der lavet regler om, at børnene ikke må kysse, onanere eller lege doktorlege. Gør børnene det alligevel, får de ofte skæld ud og bliver irettesat. Nedenfor kommer et eksempel fra en børnehave. (Gaardmand, 2011) 12

13 Må jeg se din tissemand? Karl på 5 år sidder i sandkassen med to andre drenge. De leger med gravkøer og traktorer. Drengene sidder og smiler og griner. Pludselig kigger Karl på sine kammerater og udbryder jeg skal tisse!. Han løber ind mellem nogle buske lige bag ved sandkassen, trækker bukserne ned og stiller sig til at tisse. Da Karl er færdig med at tisse, vender han sig om og ser at Lea, som også er 5 år, står og kigger på ham. Må jeg se din tissemand? spørger hun. Ja, svarer han og beholder bukserne nede. I det samme kommer en pædagog gående forbi. Kan du så få de bukser på igen, Karl! Råber hun. Man render ikke rundt og tager bukserne af her i børnehaven! Jeg skulle bare tisse, siger Karl og kigger op på hende med flakkende øjne. Man tisser da ikke ude på legepladsen, så går man ind på toilettet, føj hvor er det ulækkert! Hun tager ham i hånden og går indenfor. I eksemplet er pædagogen slet ikke anerkendende. Det ville have været en god idé hvis hun i stedet havde spurgt Karl hvad han lavede og sagt, at hun godt kunne forstå at det er spændende at kigge på hinanden. Hun kunne have sagt til Karl, stille og roligt, at man ikke tisser udenfor. Det er tydeligt at pædagogen ikke har viden om børns seksualitet og derfor ikke ved, hvordan hun skal tackel situationen. Hun tager den letteste løsning og laver regler for Karl og skælder ham ud. I dette tilfælde går pædagogens uvidenhed ud over barnet. Hun giver han skyld og skamfølelser, som ikke er nødvendige. Else-Marie Buch Leander, forsker i udviklingen i forældre og pædagogers syn på børns seksualitet, mener at de mange regler i daginstitutionerne, er til for at beskytte pædagogerne mod mistanke om overgreb. De kan være positive, ikke i den forstand at børnene ikke skal have lov at lege doktorlege, men fordi det skaber færre konflikter mellem de voksne. Det er ikke kun mellem pædagoger og forældre at børns seksualitet skaber diskussion. Emnet debatteres også imellem pædagoger. Nogle pædagoger synes, at det er helt naturligt, mens andre finder det grænseoverskridende. Ved at have nogle klare regler i institutionen, kan man sikre sig at alt personale håndterer disse situationer ens. På den måde er man også sikret at pædagogerne har drøftet emnet fagligt og bedre kan argumentere og forsvare institutionens regler overfor uforstående forældre. Anna Louise Stevnhøj er enig. Hun mener at børnene ikke skal mødes med forskellige reaktioner på de seksuelle lege. Pædagoger og institutioner bør at forholde sig til emnet, så de kan sætte deres viden før deres følelser, da det er et følsomt emne for forældrene, kan det give dem tryghed at vide hvordan institutionen forholder sig til 13

14 seksualiteten. Desuden mener hun, at det er en god idé hvis emnet seksualitet får et afsnit i læreplanerne. Dette er vores interviewede pædagog enig i, da det er vigtigt at tage op som emne, så det ikke bliver tabuiseret. (Vallentin, 2014; Stevnhøj, 2014d, s ; Bilag 1, spørgsmål 6) Læge, seksualitetsforsker og formand for organisationen sex og samfund Christian Graugaard mener dog at reglerne, kan være problematiske for børnenes opfattelse af nærhed. På den måde pålægger vi børnene en skamfølelse som ikke er nødvendig. Det er meget vigtigt, at retningslinjerne ikke tager overhånd og kommer til at erstatte det pædagogiske blik og den kollegiale refleksion. Med forbud kan vi let komme til at sende et signal til børnene om, at nærhed og sanselighed er farligt, og at deres kroppe er potentielt problematiske, (Larsen, 2013) Debatten og angsten for pædofili er også med til at sætte en stopper for forskning indenfor området. Da Anna Louise Stevnhøj og Søren Gundelach i 2010 indsamlede data til en ny rapport om børns seksuelle adfærd i daginstitutionerne, kontaktede de en række kommuner. Kommunerne skulle sende nogle anonyme spørgeskemaer ud til lederne i forskellige daginstitutioner som kunne vælge at svare eller lade være. Dette ville kommunerne ikke være med til. Tænk hvis der kom for meget fokus herpå og det kom i medierne. (Gaardmand, 2011) Dagtilbudsloven Det er værd at undre sig over, at der ikke står noget om børns seksuelle rettigheder i Dagtilbudsloven, når der i Handicap Konventionen, står hvordan man bør behandle disse borgers ret til seksualitet. Vi tør altså godt at tale om at mennesker med nedsat funktionsevne som mennesker med seksuelle drifter. Måske er det fordi der ofte er tale om voksne mennesker, som har gennemgået puberteten og derfor er lettere at forstå, at de naturligvis også er seksuelle. Man dog undre sig over at der i nogle tilfælde kan være tale om mennesker med så nedsat funktionsevne, at de på nogle områder, mentalt er at sidestille med et barn, hvorfor er det så mere problematisk at tale om og lovgive når det gælder børns rettigheder til seksualitet? 14

15 I Dagtilbudsloven er et af formålene, at fremme børns og unges trivsel, udvikling og læring gennem dag-, fritids- og klubtilbud samt andre socialpædagogiske fritidstilbud (afsnit 1, 1, stk.1). og daginstitutionerne skal i samarbejde med forældrene give børn omsorg og understøtte det enkelte barns alsidige udvikling og selvværd samt bidrage til at børn får en god og tryg opvækst. (afsnit 2, 7, stk. 2). (retsinformation.dk, 2011) Eftersom seksualitet er en basal del af det at være menneske, hvilket også gælder børn, må det betyde at seksualitet er en del af det enkelte barns alsidige udvikling, og dermed noget vi som fagfolk og omsorgspersoner, må og skal forholde os til, samt støtte op om. Vi ved, at hvis et barn bliver mødt fordømmende i sin seksualitet og seksuelle lege, kan det kunne udvikle skam, hvilket vil uhensigtsmæssigt. Derfor bør daginstitutionerne behandle emnet i deres årsplan, både for at tage stilling til, hvordan de bedst muligt støtter børnene og derved undgår uhensigtsmæssige følger. Noget af det vigtigste må være, at børnene ikke bliver mødt med flere forskellige reaktioner fra flere forskellige voksne. Det kan skabe forvirring. Man kan som daginstitution sagtens opstille nogle regler i forhold til disse lege, det gør vi også i andre lege. Det vigtigste må være at det samlede pædagogiske personale har den nødvendige viden, samt de rette redskaber til at behandle emnet på en anerkendende måde. Et af de seks læreplanstemaer er krop og bevægelse. Vi ser det som en naturlig del at tale om alle kroppens funktioner. Både fysisk, psykisk og følelsesmæssigt. Det kunne være en god lejlighed til at tale om seksualitet og nysgerrighed, når der er krop og bevægelses tema på agendaen. Den 3-6 åriges seksuelle udvikling Mennesker er rent fysisk udstyret med bestemte erogene zoner omkring kønsorganerne. Disse erogene zoner, er også følsomme hos børn. Vi ved idag, at vores seksualitet er medfødt. Seksualiteten og interessen omkring den, vil i løbet af vores barndom udvikle sig fra ubevidst glæde omkring berøring af egne kønsorganer, til en stigende interesse for hvordan vi ser ud, også i forhold til hinanden. Stevnhøj beskriver det således: Mennesket er formentlig fra fødslen kodet til at være seksuelt nysgerrig og søgende, fordi lyst til sex er en forudsætning for artens overlevelse. (Stevnhøj, 2011a, s. 9) 15

16 Hos børnehavebarnet, altså i perioden 3-6 år, er det meget naturligt for barnet at det i større, eller mindre omfang har en kildende nysgerrighed omkring deres egne kønsorganer. Det er ren fysisk, at vi som mennesker har steder på kroppen, som er mere følsomme end andre. Et barn vil som ofte føle det som behageligt at blive nusset på ryggen, eller i håret. På samme måde oplever barnet et velbehag, når dets kønsorganer bliver berørt, oftest i form af onani. Det skal dog fremhæves at seksualiteten hos barnet og den voksne ikke kan og ikke må sammenlignes. Den voksne er i høj grad bevidst om sin seksualitet og ved hvad seksualitet handler om og ved hvordan den føles. For barnet er seksualitet derimod ubevidst og bygger i højere grad på sensualitet. Det er en sensualitet bestående af en nysgerrighed over for kroppen, sansepirring, rare følelser og ikke mindst udforskning. Barnet er ikke bevidst om, hvad seksualitet er. Barnet udforsker sig selv, fordi det føles dejligt, og fordi det er en del af dens medfødte nysgerrighed at udforske og opleve, hvilket også indbefatter udforskning af kroppen og dens muligheder og begrænsninger. Det kan være i form af onani og undersøgelseslege med sig selv og andre. Dette kommer vi ind på i et senere afsnit. I 3-4 års alderen er det naturligt, at barnet har en mere åbenlys interesse, eller åbenlyst viser sig frem. Det vil som regel først være i 4-5 års alderen, at barnet bliver mere bevidst om, at numser, tissemænd og tissekoner, er noget privat. Det er også i denne periode, at barnet bliver helt bevidst om, at der er fysiske forskelle mellem drenge og piger. Barnet vil blive mere optaget af at kategorisere sig selv som kønnet, og udvikler hermed deres kønsidentitet. Mange børn i denne alder, vil have en mening ting såsom, hvad der er pigefarver, og hvilke der er drengefarver osv. Barnet vil bestemme kønnet på andre mennesker ud fra nogle få fysiske træk. Det er meget interessant hvordan kønnene skiller sig fra hinanden. De ved at de er en pige, ligesom mor, eller en dreng, ligesom far. Børnehavebarnet leger ofte seksuelle lege præcis som de ville lege andre lege. De vil som ofte lege med en nær ven, en som de stoler på. Lege med seksuelt indhold såsom doktorlege, opstår spontant og er ikke planlagt. Ofte er det noget der opstår i en anden leg. Det kan f.eks. være i sygehus legen hvor der pludselig skal tages temperatur. Dette ekstra i legen, giver dem en kilden i maven og giver dem spænding. Det seksuelle kan også opstå fordi nogle børn ved lidt om sex og ved at det hører sig til i voksenlivet. Derfor leger de at mor og far boller. Doktorleg kan også komme efter en tumleleg hvor børnene får det varmt og derfor smider tøjet eller i en kysse-fangeleg. 16

17 De voksnes kærlighed til børnene er meget kropslig. Vi vil meget gerne nusse og ae dem. Det er helt okay, det skal være sådan. Barnet lærer nemlig om intense følelser gennem dets forældre. Det er denne kropslige kærlighed som danner grundlag for det som senere bliver en voksen seksualitet. Det er også gennem denne kærlighed at barnet lære at elske sig selv. Barnet opfatter kroppen naturlig og vil derfor ikke føle at noget er seksualiseret hvis familien render nøgne rundt i eget hjem. Dog kan et børnehavebarn have svært ved at lokalisere hvor de fysiske følelser kommer fra i kroppen. De bliver ofte forvirrede og ved ikke hvordan de skal reagere. Et barn i den alder, vil ofte omtale alt form for sygdom som ondt i maven fordi det ikke kan lokalisere det. (Stevnhøj, 2014b, s ; Stevnhøj, 2005d, s ) Onani I 3-6 års alderen begynder barnet at stimulere sig selv ved at røre ved sine kønsorganer. Barnet er begyndt at blevet opmærksom på, at berøring føles rart på bestemte steder på kroppen. Onani er naturligt for barnet, fordi det føles rart og er beroligende, altså en hel normal adfærd. Ud over onani ses der også en stigende interesse hos barnet for såkaldte 'doktorlege' eller 'numselege,' der forstås som seksuelle lege, der involverer kønsorganer og numser. Børnene udforsker og eksperimenterer med egen og andres kroppe ved at i vise numser, tissekoner eller tissemænd frem i deres lege. Almindeligvis har barnet ingen blufærdighed når de skal have stillet deres nysgerrighed vedrørende kønsorganer, andres kroppe osv. De vil eventuelt kysse hinanden, holder i hånd og rører hinanden, og får med tiden en større bevidsthed omkring emnet, og vil begynde at spørge ind til netop køn og sex. Børnehavebarnet er i det hele taget meget optaget af deres kroppe og hvad de kan. Det er dog det ikke alle børn man ser onanere. Der er mange bud på hvorfor, men det vides ikke med sikkerhed. Fra barnet er ca. tre år, kan det onanere mere målrettet. Barnet kan bruge fingrene, men tøjdyr og puder er også ofte set brugt. Derudover kan barnet finde på at rokke op af en genstand. Det er meget almindeligt at børn i børnehaven ses onanere samtidig med at de laver noget andet. Der er ikke noget i vejen for at lade børnene være, men det skader heller ikke at fortælle børnene at det er noget man gør når man er alene. 17

18 Det kommer an på om man kan mærke at man selv som forældre eller pædagog reagerer på det. (Stevnhøj, 2014a, s ; Stevnhøj, 2005d, s ) I rapporten Doktor leg i børnehaven er 368 børnehaveledere blevet spurgt omkring observationer af børns seksuelle adfærd i daginstitutionen. Af denne figur fremgår det at 45,4 procent af de adspurgte har observeret normal adfærd omkring onani. I Besvarelserne om bekymrende eller værende i tvivl omkring observationer af onani,hvilket svarer til næsten en tredjedel, ligger det i at barnet har onaneret så hyppigt at det pædagogiske personale er blevet usikker og bekymret af barnets adfærd, hvilket ifølge rapporten får lederne til at søge ekstern rådgivning (Stevnhøj, 2011b) Bekymrende adfærd Nogle børn kan onanere meget i perioder eller bruge det på en uhensigtsmæssig måde. I nogle tilfælde er det fordi barnet har fundet en god teknik og at det derfor bliver meget relevant, godt og spændende lige i øjeblikket. Men synes man at et barn onanerer meget, skal man altid huske at se efter om det kunne have noget svamp, orm eller andet der sidder og klør. Derefter skal man se på, hvordan barnet ellers har det. Hvis barnet trives og også leger andre lege med andre børn, er der ingen grund til bekymring. Her er det bedst at lade barnet være og så stilner 18

19 onanien selv af. Skælder man barnet ud eller er for fokuseret på den, kan man komme til at skabe en unødvendig skamfølelse hos barnet, som kan forstærke adfærden i frustration. Hvis barnet piller så meget at det forårsager smerte, kan det være en idé at tage en snak med barnet. Måske har det haft fundet et dejligt sted, som det ikke kan finde igen. Desuden kan man snakke med barnet om at nogle ting, så som at røre ved sine kønsdele, hører til når man er for sig selv. Er den hyppige onani kombineret med at barnet trækker sig fra fællesskabet, kan det være et tegn på at barnet er ked af det eller stresset. Nogle børn bruger onani som trøst eller som et beroligende middel, da den rytmiske bevægelse, gør at barnet kan mærke sig selv. Dette kan sammenlignes med det lille ulykkelige barn som bruger sutten. Det kan dog være at barnet kommer ind i en ond cirkel, hvor det finder det lettere at lægge sig og nulre med sig selv end at gå i gang med nye aktiviteter. I en sådan situation skal man hjælpe barnet til at komme i gang med at lege med de andre børn igen. Det skal gøres på en anerkendende måde, så barnet ikke tror at det er forkert at onanere. (Stevnhøj, 2014b, s ) I forhold til doktorlege må børnene gerne pille og kigge på hinanden, men de må ikke stikke noget i numsen da det kan give rifter og infektion. Ligeledes må de ikke tage hinandens kønsdele i munden. Dette kan hurtigt resultere i en aktivitet, som barnet ikke kan overskue og dermed føler det grænseoverskridende. Man må gerne afbryde en seksuel leg, men ofte er det nok bare at gøre opmærksom på at man er der. Børnene stopper selv når de ser, at der er en voksen til stede. Ofte kommer doktorlegene i perioder og forsvinder så igen. Men nogen gange kan en børnegruppe gå i selvsving med de seksuelle lege. På den måde kan de søge grænser og sprede de grænseoverskridende lege til de andre børn i institutionen. Det kan være fordi børnene selv, finder legene grænseoverskridende og derfor, har brug for at tage flere børn med i legene så de kan dele erfaringer og bearbejde dem sammen. Hvis pædagogen har mistanke om, at det er et enkelt barn som hun skal være bekymret for, er det vigtigt at hun søger rådgivning og ikke bare lukker øjnene. I forhold til hele børnegruppen, kan pædagogen sætte alternative aktiviteter i gang, som interesserer børnene. Desuden kan pædagogen lave et tema om kroppen, hvor børnene helt naturligt kan snakke om seksualiteten og få svar på deres spørgsmål. (Stevnhøj, 2014d, s ) 19

20 En ting som er væsentlig at have fokus på, når man opdager numselege er relationen mellem de børn der leger. Er børnene jævnbyrdige og nogen som ville lege andre lege sammen, så er der ingen grund til bekymring. Men er det ene barn ældre, stærkere eller intellektuelt stærkere, er der tale om en ulige relation. Faren ved dette er, at det udsatte barn måske ikke får sagt fra hvis legen indeholder aktiviteter, som barnet ikke bryder sig om. Bruger et ældre eller stærkere barn nogle svagere børn til at lege disse seksuelle lege, kan det være et tegn på, at barnet vil bruge de svagere børn til nogle aktiviteter, som de jævnbyrdige ikke vil være med til. I forhold til aldersforskellen er søskende en undtagelse. Søskende vil ofte lege seksuelle lege eller pille ved hinanden. En anden ting man skal være opmærksom på, er børnenes tilgang til legen. De fleste børn ved godt, at de voksne bliver forskrækkede over at finde dem midt i en doktorleg, derfor holder de deres lege for sig selv. Børnene kan finde på, at skildre med at nu går de ind i det her rum og leger og de vil ikke have de voksne derind. Bliver de opdaget i en seksuel leg, bliver de dog ikke skamfulde eller vrede. Derfor er det atypisk adfærd hvis et barn kræver nogle andre børn at holde en leg hemmelig. Børn der afviger fra den normale seksuelle adfærd, er ikke nødvendigvis udsat for overgreb eller andet. Det kan være mange forklaringer på den afvigende adfærd. Det er vigtigt at huske, at se på hele barnet. Hvordan fungerer det i institutionen, trives det? Er der andre symptomer på at noget er galt? Måske er der noget i barnets liv, som kan frembringe denne adfærd. Det bedste og mest oplagte man kan gøre er at spørge barnet. Man skal bare huske at være åben når man spørger, så pædagogen ikke pådutter barnet nogle forklaringer. (Stevnhøj, 2014c, s ) Årsager til bekymrende adfærd Forvirring kan være en af årsagerne til en bekymrende seksuel adfærd hos et barn. Hvis barnet har set eller hørt om noget seksuelt som ikke er alderssvarende. Så har barnet brug for at forstå og bearbejde den information. Derfor vil barnet forsøge at lege tingene ud af systemet. 20

21 Sexfikseret hjemmemiljø kan være med til at give barnet en bekymrende seksuel adfærd. Hvis der i hjemmet tales meget om sex, ser meget porno eller dyrkes sex for åben dør, har barnet ligeså brug for at bearbejde information via leg. Følelsesmæssige problemer i hjemmet kan resultere i at barnet udvikler en bekymrende seksuel adfærd. Det kan være hvis der er vold i hjemmet eller anden form for omsorgssvigt. Det kan også være hvis forældrene bruger barnet til at få sine følelsesmæssige behov opfyldt samtidig med at der mangler seksuelle grænser i hjemmet. Dette kan f.eks. være at forældrene tager barnet med i bad selvom barnet er ved at være for gammelt. Seksuelle grænseoverskridelser er den værste årsag til, at et barn udvikler bekymrende seksuel adfærd. Hvis barnet har været udsat for seksuel misbrug, vil de have behov for at lege de uforståelige traumer ud eller gentage handlingerne med andre børn i en søgen efter forståelse. Dette barn vil se det seksuelle, som noget naturligt da det er vant til at få positiv respons på sådanne handlinger. Barnet vil være uforstående overfor de voksnes seksuelle verden og bliver måske frastødt af den, men er født med en lyst og fantasi som kan forvirre barnet. Barnet vil derfor blive bange og opleve lyst på samme tid. (Stevnhøj, 2014c, s ; Stevnhøj, 2005d, d ) Snak om sex Børn i 3-6 års alderen vil ofte spekulere på hvor babyer kommer fra. Børn lader sig ikke inspirere af og bliver heller ikke krænkede af, at få at vide hvordan et samleje foregår. Man skal være opmærksom på at fortælle barnet at det kun er noget de voksne gør og at det føles dejligt. Hvis barnet siger ad eller rynker på næsen, kan man også fortælle barnet, at man ikke skal gøre noget man ikke har lyst til. Hvis barnet forlanger mere viden, kan man fortælle om de små fisk i tissemanden og ægget i moderens mave. Man besvarer barnets spørgsmål, men går først i detaljer hvis barnet spørger efter dem. Barnet kan tåle at høre om alting, men det er sundt at bevare barn-voksen-relationen. Det er vigtigt at understrege over for barnet, at der er forskel på voksne og børn på dette område. Derfor er det også i orden at sige til barnet, at der er nogen ting som barnet først vil forstå, når det bliver voksen. På den måde lærer barnet, at man godt kan snakke om seksualitet og at det er naturligt. Det vil gøre det lettere for 21

22 barnet og komme og spørge om de seksuelle ting når spørgsmålene dukker op. Dog er det i orden hvis der er noget man ikke ved, så siger man bare det. Det er ikke altid de voksne kan svare, så må man spørge en anden. Sådan er det med alting, seksualiteten behøves ikke at skille sig ud. Spørgsmålene skal besvares ligesom ved ethvert andet emne. Man skal ikke komme med lange forklaringer, men bruge ord som barnet forstår. Der er også børn som aldrig stiller spørgsmål til seksualiteten. Så er det et spørgsmål om man vil fortælle barnet om det alligevel. Det findes der gode argumenter for. Når barnet bliver lidt ældre og begynder at bruge internettet eller opdage ældre børn lege nogle avancerede lege. Derfor er det godt hvis barnet kender lidt til emnet og finder det naturligt. Hvis man synes det er svært at snakke om, kan man låne en børnebog om seksualitet på biblioteket. (Stevnhøj, 2014b, s ; Stevnhøj, 2005e, s ) Seksualitet i virksomhedsplanen Ved at skrive om børns seksualitet i institutionens virksomhedsplan, kan man afhjælpe forældrenes utryghed. Når personalet har forholdt sig åbent til emnet og har nogle klare retningslinjer for håndtering, vil forældrenes angst for pædofili nedtones og de vil føle, at de kan komme og spørge ind til emnet og forvente et fagligt svar. Samtidig vil det hjælpe pædagogerne i at forholde sig til en fælles måde at håndtere de seksuelle lege på. Dette vil resultere i helt klare regler for børnene, så ingen er forvirrede. I forløbet med udfyldelse af afsnittet i virksomhedsplanen, vil pædagoger tilegne sig vigtig viden om børns normale seksuelle udvikling som de måske har haft behov for. På den måde bliver pædagogerne mere bevidst om egne handlinger og årsagerne til dem. I selve processen er det vigtigt at starte med at finde frem til eventuelle problemer. Det kan være at pædagoger har forskellige meninger om emnet. Måske håndterer personalet seksuelle lege og onani på forskellige måder. Måske er man bange for at forældrene klager. Det kan også være at der er tosprogede forældre, med anden kultur, som ikke vil have at deres børn har noget med seksualitet at gøre. Det kan være en god idé at tage udgangspunkt i konkrete situationer, når emnet om seksualitet drøftes i personalegruppen. En anden god idé kan være at vælge to pædagoger som tovholdere for dette emne. Disse sørger for at læse op på emnet, 22

23 tager måske kurser om det og holder kollegerne opdateret. Virksomhedsplanen skal indeholde de pædagogiske målsætninger man laver. Desuden skal den indeholde institutionens værdier og regler. Den kan også indeholde en beskrivelse af, hvad institutionen gør for at forhindre pædofilt personale og hvordan man håndterer mistanke om, at et barn er blevet seksuelt misbrugt. (Stevnhøj, 2005c, s ) Pædagogens syn på børns seksualitet En af årsagerne til angsten for pædofili kan være at pædagogerne har de forkerte briller på. Ordene børn og seksualitet i samme sætning vækker nogle forkerte forestillinger hos nogle mennesker. Hvis børn har en seksualitet, så kan de voksne vel også deltage i den? Børns seksualitet forbindes ofte med de voksnes sex, men det er vigtigt at forstå er der et stor forskel på disse. Christian Graugaard beskriver forskellen således: Det er ikke en seksualitet, som er magen til voksnes. Man skal forstå, at børn har en seksualitet, som er veludviklet, men som også eksisterer på barnets egne præmisser. Barnets seksualitet er både fysiologisk og psykosocialt forskellig fra voksenseksualiteten. Og hvis man glemmer det, risikerer man at komme galt afsted på tusind forskellige måder. (Gaardmand, 2011) Dette hænger godt sammen med Freuds forklaring om at børns seksualitet er ubevidst og kun drevet af handlinger der fører til velbehag, samt at børn i 3-5 års alderen er meget vidensbegærlige og derfor vil betragte hinandens køn. Anna Louise Stevnhøj er enig. Hun mener at vi opfatter børn som små uskyldige væsener og derfor ikke kan få det til at give mening at de leger seksuelle lege. Men det seksuelle er, som tidligere nævnt, noget medfødt som bliver videreudviklet igennem disse lege. Legene og reaktionerne på dem er med til at bestemme, om barnet vil få en sund voksen seksualitet senere i livet. Det er dog først når barnet når pubertetsalderen, at kønshormonerne gør barnet klart til denne voksen seksualitet. (Stevnhøj, 2005a, s. 6-8) Katrine Zeuthen, lektor fra Institut for Psykologi på Københavns Universitet og forsker i børns seksualitet, er også enig med Freud i at børns seksualitet er ubevidst. Hun mener 23

24 ligeledes at børn opdager, at der er forskel på kønnene og bliver nysgerrig på hinandens kroppe. Også hun lægger vægt på forskellen mellem børns og voksnes seksualitet: (Brix, 2015) Vi har en tendens til at opfatte børns seksualitet som en miniatureudgave af de voksnes seksualitet. Men børnene ved ikke, hvad det vil sige at lave børn, eller hvad et samleje er. De forstår ikke den seksuelle betydning af det (Brix, 2015) Hun mener at børn kan snakke om sex og kender en masse frække ord. Men det betyder ikke nødvendigvis at de forstår betydningen af dem, eller at de har været udsat for seksuelle overgreb. ifølge Anna Louise Stevnhøj er man nødt til at overveje alle muligheder inden man danner mistanke. Det kan være at barnet har snakket med en fætter, som har givet for mange detaljer eller oplysninger. Det kan også være at barnet er kommet til at skrue hen på de forbudte kanaler på fjernsynet, eller har set et billede i en kiosk, som har givet inspiration til aktiviteter, som ellers ikke er alderssvarende. I sådanne situationer er det vigtigt at man får spurgt barnet, hvor det har det fra. Desuden skal man snakke med forældrene om det, uden at skabe drama. Men pædagoger har svært ved at kommunikere med forældrene omkring dette emne. Dette skyldes ofte at forældrene er lette at skræmme og at de tvivler på deres egen faglighed. Mange nyuddannede pædagoger har ikke haft undervisning om dette emne på seminariet. Samtidig er de mere erfarne pædagoger ikke opdateret med viden inden for børns seksualitet. Nok har de lært noget på seminariet, men de ved ikke om det er en viden de kan bruge til noget længere. (Jensen, 2005) Ingen af Danmarks pædagogseminarier underviser obligatorisk i børns seksualitet. Men hvis både pædagoger og forældre ser på børns seksualitet med de forkerte briller, altså briller som sammenligner den med de voksnes sex, bliver det problemfyldt. Så bliver børns seksualitet hurtigt associeret med pædofili og overgreb. Men tabuet med de mange regler, samt pædagoger som ikke kan argumentere fagligt, virker ikke som et forsvar mod overgrebene. Tværtimod er det blevet sværere for pædagogerne at opdage børn som bliver seksuelt misbrugt. Børns der har været udsat for overgreb, opdages nemlig oftest fordi de har en afvigende seksuel adfærd, fortæller Susanne Laudrup, underviser i børns sundhed på pædagogseminariet i København. Men når pædagogerne ikke engang ved, hvad der er sund 24

25 og normal seksuel adfærd, hvordan skal de så kunne få øje på noget unormalt eller bekymrende? Spørger hun. (Gaardmand, 2011) Mere fokus på barnets seksualitet I vores interview undersøger vi om barnets seksuelle udvikling, er et emne, der almindeligvis bliver arbejdet med i daginstitutionen. I interviewet kommer det frem, at det er det ikke. Disse udtalelser understøtter vores mening om, at barnets seksualitet og seksuelle udvikling ikke bliver inddraget nok i institutionernes pædagogiske arbejde med barnets udvikling. Gennem interviewet får vi en forståelse, af at pædagogen gerne så, at der var mere diskussion omkring barnets seksualitet i institutionerne, med for eksempel et tema omkring seksualitet i dagsinstitutionen. Det undrer os, at når der er denne interesse for emnet, at dagligdagen i institutionerne ser så anderledes ud. Vi får et billede af, både fra erfaring og fra vores interviews, at på trods af interessen til at arbejde med emnet i dagligdagen, så er der forskellige årsager, der har indflydelse i forhold til implementeringen af arbejdet omkring den seksuelle udvikling hos børn. Dette kan for eksempel være praktiske formål i dagligdagen, i form af en lav normering, samt berøringsangst overfor emnet. Synet omkring børns seksualitet er relativt nyt, da accepten af barnets seksualitet er nyt, og her mener vi, at det kan være en indflydelse på, at der ikke bliver gjort mere pædagogisk arbejdet med det, end der gør. Her mener vi at teorien omkring, hvorvidt barnet er i besiddelse af en seksualitet, har været til længe, men dog at tilvænningsprocessen omkring denne tankegang er langsom. Dette kan underbygge vores teorier omkring, at barnets seksualitet ikke er mere implementeret i arbejdet med barnet, end den er. Hænderne op eller bukserne ned I børnehaven leger 5-årige Theis og Jakob i puderummet. Pædagogen Karen ser at Mille på 5 år går ind til drengene. Hænderne op eller bukserne ned! råber en af drengene. Mille fniser og rækker hænderne i vejret. Jakob går hen til hende med et fiktivt gevær i armene, trækker let Mille ind i rummet og lukker døren. Karen kan høre dem tumle rundt derinde. Efter 15 min. bliver der meget stille inde fra puderummet. Karen beslutter sig for at gå ind og se hvad 25

26 børnene laver derinde. Hun åbner døren, stikker hovedet ind og får øje på tre nøgne børn som skynder sig om bag en bunke af puder. Hvad laver i? Spørger hun dem. Vi leger hænderne op eller bukserne ned siger Theis og fniser. Nå da, hvad går det ud på? Spørger Karen ham. Hvis man bliver fanget skal man tage hænderne op eller bukserne ned, svarer Jakob. Ellers bliver man skudt siger Theis. Karen kigger over på Mille, er det sjovt? Spørger hun. Mille fniser og siger ja. Karen beslutter at lade børnene lege videre og går ud af puderummet igen. Efter noget tid kommer Karens kollega Hanne hen og stikker hovedet i puderummet. Hov, siger hun. Her i børnehaven tager man ikke tøjet af, i skal lige tage det på igen, siger hun til børnene og går ind for at hjælpe dem i tøjet. Denne dag har Karen og Hanne pause sammen. Karen fortælle Hanne hvad hun har oplevet i puderummet inden Hanne kom ind og tog over. Hanne siger at hun synes at Karen skulle have stoppet legen da hun opdagede at den indeholdt seksuelle elementer. Karen fortæller at hun lod børnene lege i fred fordi hun har læst om børns seksualitet og ved at det er en del af en normal seksuel udvikling. Hanne siger at hun er klar over at det er en normal adfærd hos børnene, men at hun er bekymret for hvad forældrene vil sige hvis de finder ud af at børnene har leget uden tøj på. Kollegerne bliver enige om at de har svært ved tackle de seksuelle lege i børnehaven og beslutter at gå til lederen i fællesskab for at få afklaring på hvordan de skal handle i sådanne situationer så der ikke opstår uenigheder. Næste morgen kommer Milles mor hen til Karen. Mille siger at hun har leget i puderummet med Theis og Jakob i går og at de har taget bukserne af siger hun. Det er også rigtigt, de havde en god leg, siger Karen. Nå, men jeg vil ikke have at min datter render rundt uden tøj på i børnehaven! Udbryder hun. Karen fortæller at det er normal adfærd hos børn i den alder og at det er en del af en sund udvikling. Milles mor vil ikke høre hvad Karen siger. Hun fortæller at hun føler at hendes datter er blevet krænket af de to drenge og at hun ingen hjælp har fået fra pædagogerne. 26

27 Analyse af casen Hænderne op eller bukserne ned Ovenstående teori om børns seksualitet danner grundlag for nogle faglige overvejelser om Karens og Hannes handlinger i forhold til børnenes leg. I ovenstående afsnit finder Karen ud af, at børnene har afprøvet, hvad der ville ske hvis de tog bukserne ned i stedet for at tage hænderne op i en skyde-fangeleg. Som i de fleste tilfælde er det seksuelle opstået spontant inden i en anden eksisterende leg. Idet Karen gør opmærksom på sig selv, skynder børnene sig at gemme sig bag en stak puder. Børnene ved godt, at man skal holde disse lege for sig selv, men svarer gerne åbent, når Karen spørger dem hvad de laver. Hun vurderer at børnene har gang i en god leg, hvor alle er jævnbyrdige. Drengene virker dog noget mere frembrusende da hun spørger ind til legen, men da hun spørger Mille om det er sjovt, kan hun se at Mille også synes om legen. Karen vurderer også at legen ikke er fysisk skadende eller på nogen måde grænseoverskridende for børnene. Derfor vælger hun at gå igen uden videre. Fordi Karen har snakket med børnene på en anerkendende måde, fortsætter legen indtil Hanne dukker op. Hanne virker til at være mere frustreret over, at opdage børnene i en seksuel leg. Hun skynder sig at sætter regler for, at børnene ikke må rende rundt uden bukser på i børnehaven. I samtalen mellem de to kollegaer ses det tydeligt, at Hanne er bange for forældrenes reaktion. Begge pædagoger er klar over at børns seksualitet er noget normalt og sundt. Begge pædagoger har derfor de rigtige briller på og ser børns seksualitet som værende ubevidst og usammenlignelig med de voksnes. Dog har samfundets udvikling været med til at præge Hannes reaktion. Angsten for pædofili fylder meget hos Hanne og i et forsøg på at beskytte sig selv og institutionen mod beskyldninger, opsætter hun regler og forbud mod de seksuelle lege. Hun gør det på en måde som er anerkendende, forklarende og som ikke skader børnene. Dog kan det være, at de er blevet forvirret fordi Karen har ladet dem lege videre og Hanne derefter kommer og siger noget andet. De to kolleger er gode til at snakke sammen, og kommer frem til den fornuftige beslutning om at gå til lederen. En god løsning for institutionen kunne være at få diskuteret emnet på et personalemøde så alle holdninger er taget i betragtning og institutionen får en fælles måde at handle på i disse situationer og ingen børn bliver forvirrede over hvad de må og ikke må. Derudover kunne det være en god idé at få 27