Fælles kandidatuddannelse i fremmedsprog. Arbejdsgruppens indstilling

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fælles kandidatuddannelse i fremmedsprog. Arbejdsgruppens indstilling"

Transkript

1 Fælles kandidatuddannelse i fremmedsprog Arbejdsgruppens indstilling 1. november 2012

2 Indholdsfortegnelse 1. Kommissorium 2. Jobfunktioner 3. Kompetenceprofil 4. Uddannelsens struktur og indhold 5. Rekruttering 6. Andre uddannelser 7. Organisation og økonomi 8. Titel 9. Perspektiver Bilag: Aftaleudkast ny KA ELAN Fremtidsværkstedet Virksomhedsuddannelse_kritik 1

3 1. KOMMISSORIUM Nærværende rapport er en enig arbejdsgruppes forslag vedr. struktur og kompetenceprofil for en fælles kandidatuddannelse udbudt med sprogene tysk, fransk og spansk i fællesskab mellem KU og CBS og rettet mod aftagere i erhvervsliv og organisationer, jf. Kommissorium for arbejdsgruppe mellem KU og CBS vedr. fælles kandidatuddannelse i fremmedsprog, juni Arbejdsgruppen har som følge af den korte tidsfrist valgt at arbejde med ét forslag til fælles kandidatuddannelse. Arbejdsgruppen foreslår en generisk uddannelse for de tre sprog, bl.a. af hensyn til de administrative fordele. Arbejdsgruppen har herudover i forløbet identificeret yderligere muligheder for uddannelsessamarbejder på fremmedsprogsområdet, jf. 8. Perspektiver nedenfor. Arbejdsgruppen har arbejdet ud fra to grundforudsætninger: 1) der er reelt brug for intersproglige og interkulturelle kompetencer på højeste niveau på det danske arbejdsmarked, herunder i erhvervslivet; 2) det er væsentligt at en ny fælles kandidatuddannelse tiltrækker betydeligt flere studerende til fremmedsprogsområdet fra BA- til ph.d.-niveau så disse fagligheder også i fremtiden kan hvile på uddannelses- og forskningsmiljøer med tilstrækkelig kritisk masse. Med henblik på at identificere nedenstående forslag til en fælles kandidatuddannelse har arbejdsgruppen gennemført et forløb med: 5 arbejdsgruppemøder 1 fællesmøde om uddannelsen og dens perspektiver med invitation til alle VIP på de to primært involverede institutter (ENGEROM og IBC) Indkaldelse af skriftlige kommentarer fra VIP som deltog i det fælles møde om uddannelsen (jf. bilag) Fremtidsværksted med 8 tysk/fransk/spansk-studerende fra KU og CBS (jf. bilag) Interview med 5 repræsentanter for erhvervsorganisationer og mulige aftagere Løbende input fra de to primært involverede institutledere, Dorte Albrechtsen og Alex Klinge (medlem af arbejdsgruppen) Fælles udfærdigelse af et forslag som svar på kommissorium Oprettelse af en hjemmeside hvor dokumentation for arbejdsgruppens arbejde er tilgængelig. (http://kucbssprog.wordpress.com) Det afsøgende arbejde arbejdsgruppen har kunnet nå at gennemføre understøtter udviklingen af en kandidatuddannelse med nedenstående struktur og kompetenceprofil. 2. JOBFUNKTIONER Den stigende internationalisering af erhvervsliv og samfund kræver øget kommunikation på tværs af sprog-, kultur- og værdigrænser. Denne kommunikation fordrer intersproglige og interkulturelle kompetencer for at fungere optimalt. Sådanne kompetencer er nødvendige i såvel erhvervsvirksomheder som i samfundets organisationer i bredeste forstand. 2

4 Større danske erhvervsvirksomheder og samfundets organisationer interagerer i stadig stigende grad med globale aktører. Men Danmark er herudover i den særlige situation at en meget stor andel af erhvervslivet (>90 %) består af små og mellemstore virksomheder. Disse virksomheder udgør et vækstpotentiale for dansk økonomi, som skal realiseres på det globale marked. Adgangen til det globale marked er blandt andet bundet op på sprog- og kulturkompetencer. Det er endvidere værd at bemærke at meget peger i retning af at netop SMVer (her teknisk forstået som virksomheder med op til 250 medarbejdere) vil være centrale for akademikeres karriereperspektiver i fremtiden (jf. fx Berlingske Business, ). Den betydelige vækst der er lagt op til i kandidater med lang videregående uddannelse (fra i 1990 til estimeret i 2030) vil kræve udvikling af et nyt jobmarked i de små og mellemstore virksomheder og dertil hørende nye kompetencer dels vil det offentlige næppe alene kunne optage det øgede antal akademikere, dels vil de store danske virksomheder formentlig i stadigt stigende grad hente akademiske medarbejdere på det internationale jobmarked. Det er således det rette tidspunkt at udvikle en uddannelse af kandidater som kan styrke små og mellemstore danske virksomheders evne til at kommunikere internationalt, deres evne til at komme ind på fremmede markeder samt vækste dansk økonomi og som giver kandidaterne en kompetenceprofil, der eksplicit understøtter dette. Det er ligeledes værd at bemærke at strategisk udvikling og udnyttelse af sprogkompetencer i SMVer kan have markant effekt på evnen til at trænge ind på fremmede markeder. Således har en undersøgelse af 40 europæiske SMVer vist at bevidst anvendelse af fremmedsprogskompetencer fører til markant stigning i omsætningspotentialet på fremmede markeder, jf. PIMLICO-projektet (Promoting, Implementing, Mapping Language and Intercultural Communication Strategies) som fandt stigninger på mellem 10 og 25 % samt ELAN-undersøgelsen (Effects on the European Economy of Shortages of Foreign Language Skills in Enterprise), der kort sagt konkluderer at det kan betale sig for SMVer at have et øget fokus på strategisk anvendelse af fremmedsprog. Interview med Dansk Industri, DEA og repræsentanter for mulige aftagere har identificeret jobfunktioner der kræver en klar fremmedsproglig formidlingskompetence med stor viden om strategisk anvendelse af sproget i kombination med kompetencer i projektledelse og forandringsledelse. Der synes også at være behov for en mere generisk viden om interkulturelle udfordringer, hvor og hvordan de opstår og hvordan de kan løses. Såvel organisationerne som repræsentanterne for aftagere lagde vægt på at uddannelsen meget gerne skulle være praksisnær i forhold til jobfunktionerne. Arbejdsgruppen har endvidere haft adgang til en undersøgelse i 2011 af jobfunktioner hos medlemmer af Forbundet Kommunikation og Sprog. Med det forbehold at respondenterne jo er udgået med en anden profil og dermed formentlig har fået/søgt en lidt anden jobfunktionsprofil kan undersøgelsen give et billede af typer af opgaver som kunne være interessante for kandidatuddannelsens kompetenceprofil. Ikke overraskende scorer egentlige sprogopgaver meget højt, fx sprogrevision, sprogkonsulent/korrektur/redigering, præsentationer, tekstproduktion og oversættelse. Herudover står forskellige aspekter af kunde- og stakeholderkontakt stærkt, fx kommunikation (såvel intern som ekstern), kundehenvendelser, hjemmeside, dokumentation, digitale medier og brochuremateriale. Af særlig interesse for 3

5 nærværende kandidatudviklingsforslag er det at facilitering, koordinering og ideudvikling faktisk også scorer højt. I et videre udviklingsarbejde er det vigtigt at skaffe yderligere viden om hvilke konkrete typer af sproglige og interkulturelle opgaver der faktisk skal løses i virksomheder, herunder særligt i SMVer. Arbejdsgruppens forslag til en fælles kandidatuddannelse baserer sig på den forudsætning at ovenstående behov opfyldes af en medarbejder som metodisk og på teoretisk grundlag kan identificere og analysere intersproglige og interkulturelle problemstillinger og varetage ledelse af interaktions- og kommunikations-, innovations- og udviklingsprocesser, der understøtter virksomhedens udvikling på det globale marked. Det er et væsentligt træk ved uddannelsen at den metodisk kæder problemidentifikation, problemformulering, problemanalyse og problemløsning sammen. Denne forudsætning bør i et kommende udviklingsarbejde på kursusplan blive skærpet gennem dialog med repræsentanter for aftagere og aftagerorganisationer. Mens arbejdsgruppen peger på SMVer som oplagt arbejdsmarked for kandidater fra en kandidatuddannelse af nedenstående type, skal markedsføringen afspejle at kompetenceprofilen ikke er begrænset til SMVer. 3. KOMPETENCEPROFIL På baggrund af ovenstående betragtninger om jobfunktioner konkluderer arbejdsgruppen at kandidatuddannelsen skal give de studerende mulighed for at tilegne sig centrale kompetencer, der sætter dem i stand til at: beherske det valgte fremmedsprog situationsadækvat i tale og skrift; formidle på tværs af sprog- og kulturgrænser; identificere, analysere og håndtere interkulturelle og intersproglige udfordringer i virksomheden og organisationen; integrere løsninger på interkulturelle og intersproglige udfordringer i virksomhedens eller organisationens strategiske mål; koordinere og lede projekter i virksomheder og organisationer. 4. UDDANNELSENS STRUKTUR OG INDHOLD Kandidatuddannelsen opbygges som forskningsbaserede fagelementer af 7,5 ECTS. Fagelementstørrelsen på 7,5 er anvendt som udgangspunkt for at sikre, at der er tilstrækkeligt med undervisningsforløb og udprøvninger til at dække kompetenceprofilens komponenter. Herudover vil fagelementer på 7,5 ECTS passe ind i strukturen på såvel KU som CBS. Fagelementerne baserer sig dels på forskningskompetencer der er til stede på ENGEROM og IBC, dels i de bredere miljøer på KU og CBS. Arbejdsgruppen anbefaler en uddannelse opbygget af moduler inden for: 4

6 Kulturstudier inden for sprogområdet (22½ ECTS) Historie, kultur, litteratur og identitet Politisk kultur Erhvervs- og økonomisk kultur Markeds- og forbrugerkultur Disse komponenter sigter på kompetencer i kulturanalyse med henblik på at formidle forståelsen af fremmed kultur og kulturmødet i erhvervssammenhæng. Det er tanken at forene KU s generelle ekspertise i kultur med CBS ekspertise i erhvervsorienteret kultur i en ny syntese. Fremmedsprogsstudier (22½ ECTS) Pragmatik og diskurs Det interpersonelle sprog- og kulturmøde (herunder Engelsks rolle som Lingua Franca) Formidling og forhandling Organisationens og virksomhedens genrer og registre Disse komponenter sigter på kompetencer inden for sprog med særligt henblik på at anvende sin sproglige indsigt i erhvervsorienterede kontekster. I stedet for den traditionelle opdeling i kultursprog og erhvervssprog arbejdes der med at opbygge evner til at bringe den generelle sprogkompetence i spil i forskellige tekst- og diskurstyper. Erhvervsstudier (15 ECTS) Organisations- og forretningsforståelse (særligt med henblik på små og mellemstore virksomheder) Markedsanalyse Projektledelse Innovation og entrepreneurship Disse komponenter sigter på kompetencer i generiske virksomhedsværktøjer. Her tilføres de sprogstuderende kompetencer, der ligger uden for sprogfagenes tradition og forskningsfelter. Der arbejdes således hen mod en kompetencekombination, så de færdige kandidater dels har sprog- og kulturkompetencer og dels erhvervs- og projektledelseskompetencer. Valgfag (30 ECTS) Kulturøkonomi Europæisk idehistorie 5

7 Fagsprog og oversættelse Samtidige subkulturer Sprogteknologi Sprogvirksomhed Fag fra eksisterende kandidatprofiler på CBS og KU Valgfagene i ovenstående liste er eksempler på de tilbud, der kunne være, for at de studerende kan tone deres uddannelse i individuelle retninger. Der vil kunne vælges ud fra ret omfattende kataloger på både KU og CBS. Speciale (30 ECTS) Arbejdsgruppen foreslår, at specialer kan knyttes obligatorisk til (primær eller sekundær) empiri fra intersproglige eller interkulturelle problemstillinger i organisationer eller virksomheder. Arbejdsgruppen foreslår endvidere, at det undersøges hvorvidt specialer kan afsluttes med mundtligt forsvar. Arbejdsgruppen har i sine overvejelser lagt vægt på, at specialet skal akkumulere og skabe en syntese af de forskellige kompetencer i uddannelsen, og at dette sker med en praktisk orientering. Det vil dels lære den studerende at bringe sin teoretiske viden i spil i en praktisk sammenhæng, og dels demonstrere over for aftagere, at den studerende evner at styre et projekt, hvor man inddrager teoretisk viden i det omfang, det er nødvendigt for at løse en praktisk problemstilling og kan formidle den klart. Struktur Som norm fire kurser pr. semester Ingen formelle tilvalgskombinationer Fire valgfag pr. studerende Et semester til udlandsophold og/eller internship Med fagelementer på 7,5 ECTS vil der skulle være mindst fire kursusforløb pr. semester. Der opereres ikke med, at der skal kunne indarbejdes en formel struktur med tilvalg uden for det centrale fag, der således får de fulde 120 ECTS. Den studerende skal i stedet inden for uddannelsen tage fire valgfag på hver 7,5 ECTS inden for de tre områder. Der bør endvidere indarbejdes mulighed for, at der studerende kan tage et semesters studier i udlandet og/eller internship. Læringsbetragtninger Uddannelsen tilrettelægges med en målrettet og varieret didaktisk profil, så der arbejdes problembaseret, case-baseret, praksis-orienteret, individuelt og teamorienteret afhængigt af de enkelte faglige områders natur. Med henblik på at opbygge praktiske kompetencer inden for projektledelse og styring skal en del af undervisningsforløbet tilrettelægges som projektbaserede forløb. 6

8 Uddannelsens overordnede formål skal afspejles i alle kursernes læringsmål. Alle kurser og al pædagogik skal være relevant for, og formuleret som input til, uddannelsens overordnede kompetencemål. Læringsplatforme/videndelingsplatforme/nye medier er ikke et emne, der undervises i, men de integreres i studiet således at de studerende via deres aktive brug af videndelingsværktøjer i studieforløbet kan gå ud og bruge dem efterfølgende. Undervisningen skal tilrettelægges så sprogkompetencerne styrkes såvel inden for det konkrete fremmedsprog som dansk. Undervisningen i de erhvervsrettede kurser skal tilrettelægges således at de receptive kompetencer i engelsk understøttes. 5. Rekruttering Rekrutteringspotentialet til uddannelsen må ses i flere perspektiver. Et meget væsentligt perspektiv er det underliggende rekrutteringspotentiale, der ligger i antallet af elever der udgår med A-niveau i de relevante sprog og A-niveau i engelsk fra danske gymnasier, hvor tallene fra 2011 var som følger: Fransk A-niveau elever (i 2011 optog KU 54 og CBS optog 36) Spansk A-niveau elever (i 2011 optog KU 59 og CBS optog 73) Tysk A-niveau elever (i 2011 optog KU 54 og CBS optog 39) Det er et afgørende succesparameter at denne kandidatuddannelse formår at motivere væsentligt flere af de potentielle studerende til at søge ind på BA-uddannelser på KU og CBS som kan danne rekrutteringsgrundlag for kandidatuddannelsen. Dels gennem en øget bruttotilgang og dels gennem bedre fastholdelse vil nærværende kandidatuddannelse kunne danne grundlag for udvikling af stærkere uddannelses- og forskningsmiljøer. Hvis ikke denne kandidatuddannelse kan tiltrække nye typer studerende, er der naturligvis en fare for at den kommer til at konkurrere om studerende på eksisterende uddannelser. Formålet med den ny kandidatuddannelse er derfor også at give BA-studerende fra tysk, fransk og spansk alternative karrierespor i forhold til undervisningsprofilen, som mange vælger, måske fordi det er den eneste tydelige jobprofil på uddannelserne. Visionen er at mindske frafaldet på de tre uddannelser, idet tallene for optag på de naturlige kandidatuddannelser er meget lavt i forhold til indgangen på bacheloruddannelserne. Det kan derfor frygtes, at der ikke er kandidater i tysk, fransk og spansk om en årrække, hvis ikke der gøres en indsats nu for at give dem en alternativ karrierevej. 7

9 Afsluttet BA KU / CBS KU / CBS KU / CBS KU / CBS Fransk 11 / / / / 17 Spansk 13 / / / / 65 Tysk 6 / / / / 40 Optag Kandidatuddannelse KU / cand. ling. merc. CBS Fransk 12 / 17 9 / 19 9 / / 9 Spansk 16 / / / / 41 Tysk 11 / 13 11/ 26 9 / 29 6 / 19 Kilde: Tallene for KU er fra Tallene for CBS er fra studiestatistikken, konfirmeret af studienævn Frafaldet på bacheloruddannelsen ikke er afspejlet i disse tal. Der kan herudover være et optag fra andre institutioner end KU og CBS, som det ikke umiddelbart er muligt for arbejdsgruppen at skønne størrelsen af. Det er dog værd at bemærke at kandidatuddannelser med fremmedsprog på CBS har oplevet optag på over tyve procent fra andre institutioner. 6. ANDRE UDDANNELSER Engerom udbyder bachelor- kandidat- og tilvalgsuddannelser i Fransk, Spansk og Tysk. Disse uddannelser har stor betydning som landets centrale udbud af uddannelser for gymnasielærere i de tre fremmedsprog. Rekruttering fra disse tre fags bacheloruddannelser til den ny uddannelse vil koncentrere sig om de studerende, der bevidst vælger gymnasiekompetencen fra. Det vil umiddelbart kunne give to problemer: 1) Antallet af studerende, der indskrives på de tre uddannelser for at få gymnasiekompetence vil kunne falde til under den kritiske masse, hvor det er muligt at udbyde en uddannelse af tilstrækkelig kvalitet. 2) De tre fag deler med Engeroms øvrige fag tre profiler på deres kandidatuddannelser: Oversættelsesstudier, Europastudier og Latinamerikastudier. Disse profiler tages af studerende, der vælger gymnasiekompetencen fra, og dermed opstår der en konkurrencesituation mellem profilerne og den ny uddannelse. Det vil kunne blive nødvendigt for Engerom at revurdere disse profilers bæredygtighed på grund af konkurrencen fra den ny uddannelse. En eventuel lukning af profilerne vil betyde, at de to uddannelser 8

10 Portugisiske og Brasilianske Studier samt Italiensk kan blive helt isolerede fra instituttets tværgående samarbejde. CBS udbyder pt. 2 BA-uddannelser (IMK og IVK) samt en cand. ling. merc. uddannelse i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation med sprogene Fransk, Spansk og Tysk. Endvidere har CBS netop fået positiv akkreditering af en bacheloruddannelse i European Business med de nævnte sprog samt engelsk. Den her foreslåede fælles kandidatuddannelse vil udgøre en naturlig overbygning for de ovennævnte BA-uddannelser og kunne dermed udgøre en naturlig afløser for cand. ling. merc. uddannelsen. 7. ORGANISATION OG ØKONOMI Arbejdsgruppen anbefaler at uddannelsen forankres organisatorisk på Københavns Universitet. Det er arbejdsgruppens vurdering at rekrutteringspotentialet forøges ved at KU bliver formelt hjemsted for uddannelsen. Det er vigtigt, at de studerende lærer begge institutioner at kende, og uddannelsen er derfor tænkt, således at de studerende modtager undervisning på begge institutioner. De studerende indskrives på KU og tilknyttes studienævnet for ENGEROM. Der nedsættes et fagkyndigt udvalg under studienævnet, der består af repræsentanter fra begge institutioner. Det indstilles, at fordelingen af STÅ-midler sker med 50 % til hver af deltagende institutioner de første to år efter første optag, hvorefter fordelingen tages op til revurdering. Udvalget ønsker bevidst denne lige fordeling af STÅmidler, uanset hvorledes STÅ reelt optjenes på uddannelsen. Dette kan bidrage til at fastholde fokus på den faglige udvikling frem for på personalemæssige betragtninger. En samarbejdsaftale for uddannelsen kan konciperes med udgangspunkt i den allerede eksisterende samarbejdsaftale mellem KU og DTU, jf. bilag Aftaleudkast Ny KA. 8. TITEL Arbejdsgruppen anbefaler at uddannelsen udbydes under bekendtgørelsen for cand. ling. merc. idet der dermed signaleres at uddannelsen er erhvervsrettet og dermed adskiller sig fra cand. mag. 9. PERSPEKTIVER I det følgende vil vi omtale de perspektiver, vi ser for 1) det videre arbejde med den her foreslåede uddannelse 2) de videre samarbejdsmuligheder mellem KU og CBS inden for fremmedsprog. Ad 1) Arbejdsgruppen har under sit arbejde løbende diskuteret ovennævnte to punkter. Arbejdsgruppen anbefaler, at rektorerne nedsætter en udviklingsgruppe med deltagere både fra ledelsesniveau og 9

11 medarbejderniveau fra begge institutioner. Af hensyn til kontinuiteten vil det være at foretrække, hvis medlemmer fra arbejdsgruppen indgår i udviklingsgruppe. Der hersker i arbejdsgruppen enighed om, at der stadig udestår en del udredningsarbejde i forhold til at få tilrettelagt det mest attraktive tilbud, der matcher såvel erhvervslivets som de studerendes behov. På grund af den relativt korte tidsfrist var det ikke muligt at tilvejebringe følgende i fornødent omfang: - Yderligere og kvalificeret input fra SMV - Yderligere input fra fagmiljøerne - Yderligere input til jobfunktioner For så vidt angår input fra de små og mellemstore virksomheder, mener arbejdsgruppen, at den udviklingsgruppe, der eventuelt nedsættes for at arbejde med et konkret forslag til en uddannelse, der kan akkrediteres, bør indsamle yderligere og mere kvalificeret input fra repræsentanter fra SMVerne. Arbejdsgruppen havde kun adgang til relativt få aftagerrepræsentanter, der ikke i alle tilfælde repræsenterede aftagere i form af SMVer. Men det er vigtigt hurtigt at indgå i dialog med SMVerne, både i form af paneldiskussioner men også i form af interviews på stedet. Det har kun i begrænset omfang været muligt at inddrage fagmiljøerne på KU og CBS, såvel de snævre fagmiljøer som ENGEROM og IBC som de bredere fagmiljøer, som blandt andet institutter på CBS som fx Institut for Organisation, Institut for Interkulturel Ledelse og Kommunikation m.fl. Med hensyn til samarbejdet de snævre fagmiljøer imellem anser arbejdsgruppen det for vitalt, at dette etableres snarest muligt, hvis der skal udarbejdes et egentligt akkrediteringsforslag. Interview med repræsentanter for aftagere pegede endvidere på at det er nødvendigt for optimering af kompetenceprofilen at indhente bedre og mere omfattende data på typer af arbejdsopgaver for kandidaterne. Arbejdsgruppen peger herudover på at det er en forudsætning for en optimal start at uddannelsen markedsføres som en innovativ uddannelse funderet i et stærkt fagligt samarbejde og med mulighed for attraktive karriereperspektiver. Ad 2) Arbejdsgruppen har ligeledes diskuteret andre samarbejdsmuligheder mellem de to faglige miljøer. To af de tilbagevendende temaer har været: - En fælles bacheloruddannelse som indgang - Andre fælles kandidatuddannelser At samarbejde om en fælles bacheloruddannelse er indlysende, fordi den ny kandidatuddannelse baseres på mindst to bacheloruddannelser med forskellige indgangskompetencer i kulturforståelse og virksomhedskundskab. Selvom dette kan ses som en force med synergimuligheder til følge, kan det også overvejes at samarbejde om en fælles BA, der dels vil sikre et mere ensartet indgangsniveau og dels også vil være relevant, fordi der vil være mange tekniske elementer, der ikke er væsensforskellige. 10

12 Arbejdsgruppen har flere gange vendt muligheden for at samarbejde om andre fælles sproglige kandidatuddannelser. CBS og KU (ENGEROM hhv. IBC) råder over komplementære kompetencer, der samlet set, ville kunne udvikles i retning af 3 relevante kandidatuddannelser for sprogstuderende. Den her skitserede og to andre: en sprogunderviserprofil og en oversætterprofil. Den nuværende gymnasielærerprofil på KU ville kunne suppleres af kompetencer fra CBS og dermed kunne udvides til at være en Sprogunderviserprofil inden for et bredere felt (virksomheder, handelsgymnasier, tekniske gymnasier og det almene gymnasium). Ligeledes ville den nuværende oversætterprofil suppleret med kompetencer fra CBS kunne udvides til at uddanne til et bredere jobfelt, idet den kunne rumme både den litterære og fagsproglige oversættelse samt oversættelsesteknologi. Disse samarbejdsmuligheder ser vi ikke kun for de her involverede sprog, men også for yderligere sprog, som for eksempel italiensk og russisk hvor CBS stadig råder over fagsproglige kompetencer. Et mindre forpligtende samarbejde om kursusudbud er også en oplagt mulighed. Et sådant samarbejde på kursusniveau har allerede været diskuteret i de faglige miljøer og har stor opbakning blandt VIP. Idéen er at samle studentervolumen i visse discipliner på kandidatniveau, hvor begge institutioner har svært ved at få nok deltagere til at gennemføre kurserne på rentabel vis. Ved fælles udbud vil chancen for et passende deltagertal være større, og samtidig vil der være en større rigdom af faglige specialer at trække på. Et sådant samarbejde kunne være et første trin i en to-trins udvikling, hvor man efter et par års samarbejde om kursusudbud, kunne etablere et formelt samarbejde for eksempel om en kandidatuddannelse. Et sådant samarbejde vil dog med sin uformelle karakter være usikkert med hensyn til målsætning og resultat. Et sådant samarbejde vil dog med sin uformelle karakter være usikkert med hensyn til målsætning og resultat. Amager og Frederiksberg, 01. november 2012 Jens Erik Mogensen Pro-dekan, KU Karsten Schou Lektor, KU Mette Skovgaard Andersen Lektor, CBS Alex Klinge Institutleder, CBS 11

FREMTIDSVÆRKSTED. Resume:

FREMTIDSVÆRKSTED. Resume: FREMTIDSVÆRKSTED Resume: Fremtidsværkstedet, der havde til hensigt at afdække de studerendes forventninger til/forestillinger om fremtidige uddannelsesønsker og jobfunktioner, blev gennemført med deltagelse

Læs mere

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelse i European Studies ved Roskilde Universitetscenter.

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelse i European Studies ved Roskilde Universitetscenter. Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelse i European Studies ved Roskilde Universitetscenter. Begrundelse for afslag Uddannelsens samfundsmæssige relevans Uddannelsen

Læs mere

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation Side 1 af 6 KVALIFIKATIONSPROFIL Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation med et fremmedsprog som hovedfag og international marketing som bifag Indholdsfortegnelse: 1.

Læs mere

Global Refugee Studies

Global Refugee Studies Appendiks 2, ændret 01.01.12 Tillæg til studieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Udviklingsstudier ved Aalborg Universitet af september 2006 (med ændringer 2008 og 2010) Global Refugee

Læs mere

Uddannelsens betegnelse på engelsk er Bachelor of Arts in International Business Communication in Arabic and Communication.

Uddannelsens betegnelse på engelsk er Bachelor of Arts in International Business Communication in Arabic and Communication. OVERORDNET STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2013 FOR BACHERLORUDDANNELSEN I INTERNATIONAL VIRKSOMHEDSKOMMUNIKATION I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED AARHUS UNIVERSITET, SCHOOL OF BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES

Læs mere

Uddannelsens betegnelse på engelsk er Bachelor of Arts in International Business Communication in Arabic and Communication.

Uddannelsens betegnelse på engelsk er Bachelor of Arts in International Business Communication in Arabic and Communication. OVERORDNET STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2012 FOR BACHERLORUDDANNELSEN I INTERNATIONAL VIRKSOMHEDSKOMMUNIKATION I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED AARHUS UNIVERSITET, BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES OG ARTS Med

Læs mere

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation Side 1 af 6 KVALIFIKATIONSPROFIL Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation med to fremmedsprog som hhv. hovedfag og bifag Indholdsfortegnelse: 1. Formål 2. Erhvervsprofil

Læs mere

HHX fyr op under. ambitionerne. En moderne gymnasial uddannelse med fokus på samfundet, økonomi, kultur og det internationale.

HHX fyr op under. ambitionerne. En moderne gymnasial uddannelse med fokus på samfundet, økonomi, kultur og det internationale. fyr op under 09102014 ambitionerne En moderne gymnasial uddannelse med fokus på samfundet, økonomi, kultur og det internationale. 2 Velkommen til IBC Handels- gymnasiet Fredericia/Middelfart IBC HANDELSGYMNASIET

Læs mere

VALG UNDERVEJS. Din guide til tilvalg, sidefag og kandidatuddannelser

VALG UNDERVEJS. Din guide til tilvalg, sidefag og kandidatuddannelser VALG UNDERVEJS Din guide til tilvalg, sidefag og kandidatuddannelser 2016 DIN GUIDE TIL VALG UNDERVEJS 2016 UDGIVES AF SYDDANSK UNIVERSITET Spørgsmål om valg undervejs tlf. 65 50 10 50 eller sdu.dk/spoc

Læs mere

MBA PÅ AALBORG UNIVERSITET

MBA PÅ AALBORG UNIVERSITET Institut for Økonomi og Ledelse Fibigerstræde 2 9220 Aalborg Master of Business Administration Telefon: 9940 8255 Email: mba@aaumba.dk september 2015 MBA PÅ AALBORG UNIVERSITET Aalborg Universitet udbyder

Læs mere

Aarhus Universitet Au@au.dk. Afgørelse om foreløbig godkendelse

Aarhus Universitet Au@au.dk. Afgørelse om foreløbig godkendelse Aarhus Universitet Au@au.dk Afgørelse om foreløbig godkendelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Aarhus Universitets ansøgning om godkendelse af kandidatuddannelsen

Læs mere

Skabelon for. Curriculum for the Elective Studies in Film and Media Studies The 2007 Curriculum. Justeret 2008 Adjusted 2008. Rettet 2015 Emended 2015

Skabelon for. Curriculum for the Elective Studies in Film and Media Studies The 2007 Curriculum. Justeret 2008 Adjusted 2008. Rettet 2015 Emended 2015 Skabelon for Studieordning for enkeltstående tilvalgsmoduler på BA-niveau i Film- og Medievidenskab 2007-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen af 2004 Curriculum for the Elective Studies in Film and

Læs mere

2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANDIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK

2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANDIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK Akkrediteringsrapport 2014 TURNUSAKKREDITERING 2013-2 2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANDIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK AALBORG UNIVERSITET Turnusakkreditering, 2013-2 Publikationen er udgivet

Læs mere

Studienævnsmøde den 27. juni Studienævnet Engerom. Forum. Møde afholdt: 27. juni Sted: Anne Kjølby. Referent:

Studienævnsmøde den 27. juni Studienævnet Engerom. Forum. Møde afholdt: 27. juni Sted: Anne Kjølby. Referent: I N S T I T U T F O R E N G E L S K, G E R M A N S K O G R O M A N S K K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Studienævnsmøde den 27. juni 2012 M Ø D E R E F E R A T 27. JUNI 2012 Forum Studienævnet

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i Applied Cultural Analysis ved Københavns Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i Applied Cultural Analysis ved Københavns Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i Applied Cultural Analysis ved Københavns Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen. v. adjunkt Petra Daryai-Hansen

Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen. v. adjunkt Petra Daryai-Hansen Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen v. adjunkt Petra Daryai-Hansen REPT/FREPA Flersprogede og interkulturelle kompetencer: deskriptorer og undervisningsmateriale

Læs mere

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation KVALIFIKATIONSPROFIL

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation KVALIFIKATIONSPROFIL Side 1 af 6 KVALIFIKATIONSPROFIL Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation med et fremmedsprog som hovedfag og kommunikation som bifag Indholdsfortegnelse: 1. Formål 2.

Læs mere

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet 2.- 6. semester Gældende fra september 2009 Redigeret december 2010 Redigeret august 2011 (eksamensform alment modul) Redigeret juni

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Studieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser, der danner

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET 21. november 2002 Det Humanistiske Fakultet

AARHUS UNIVERSITET 21. november 2002 Det Humanistiske Fakultet AARHUS UNIVERSITET 21. november 2002 - Notat - Reformen af humanioras uddannelsesstruktur set i lyset af Tid for forandring for Danmarks universiteter - uddybende pjece til politisk aftale om ny universitetslov

Læs mere

STUDIEORDNING FOR NI 1, 1-ÅRIG MERKANTIL UDDANNELSE FOR STUDENTER

STUDIEORDNING FOR NI 1, 1-ÅRIG MERKANTIL UDDANNELSE FOR STUDENTER STUDIEORDNING FOR NI 1, 1-ÅRIG MERKANTIL UDDANNELSE FOR STUDENTER Udarbejdet af Niuernermik Ilinniarfik, Nuuk August 2008 Side 1 af 11 sider INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Formålet med uddannelsen... 3 2. Optagelse...

Læs mere

Studieordning for bachelortilvalget i. Renæssancekundskab, 2013-ordningen

Studieordning for bachelortilvalget i. Renæssancekundskab, 2013-ordningen Studieordning for bachelortilvalget i Renæssancekundskab, 2013-ordningen Institut for Engelsk, Germansk og Romansk Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel, tilhørsforhold,

Læs mere

Job- og personprofil for Institutleder ved Institut for Matematiske Fag

Job- og personprofil for Institutleder ved Institut for Matematiske Fag Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Job- og personprofil for Institutleder ved Institut for Matematiske Fag Baggrund Institut for Matematiske Fag (MATH), et af Københavns Universitets

Læs mere

hvem, hvad, hvornår og hvordan?

hvem, hvad, hvornår og hvordan? Studieophold i udlandet hvem, hvad, hvornår og hvordan? Studievejledningen Psykologi, Øster Farimagsgade 5, 5.1.26, 1353 København K Tlf. 35 32 48 16 studievejl@psy.ku.dk Det er på mange måder givende

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk Universitet Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Tillæg til. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og

Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Tillæg til. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet Tillæg til Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og Studieordning for bacheloruddannelsen med Historie som centralfag samt tilvalgsfag

Læs mere

Supplerende læreruddannelse - forsøg. SDU UCL Forsøgsordning kort beskrivelse

Supplerende læreruddannelse - forsøg. SDU UCL Forsøgsordning kort beskrivelse Supplerende læreruddannelse - forsøg SDU UCL Forsøgsordning kort beskrivelse Forsøget med supplerende læreruddannelse er udviklet i tæt samarbejde mellem University College Lillebælt pg Syddansk Universitet

Læs mere

Udkast til afslag på godkendelse

Udkast til afslag på godkendelse Aarhus Universitet au@au.dk Udkast til afslag på godkendelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Aarhus Universitets ansøgning om godkendelse af ny uddannelse,

Læs mere

Handlingsplan for styrket internationalisering af de videregående uddannelser

Handlingsplan for styrket internationalisering af de videregående uddannelser Uddannelsesministeriet Slotsholmsgade 10 1015 København K Handlingsplan for styrket internationalisering af de videregående uddannelser Den 13. september 2013 Sag.nr. S-2013-541 Dok.nr. D-2013-16209 bba/ka

Læs mere

Bachelor. International Virksomhedskommunikation SYDDANSKUNIVERSITET.DK

Bachelor. International Virksomhedskommunikation SYDDANSKUNIVERSITET.DK Bachelor International Virksomhedskommunikation International Virksomhedskommunikation SYDDANSKUNIVERSITET.DK Vælg virksomhedskommunikation Når du starter på en BA-uddannelse i International Virksomhedskommunikation,

Læs mere

Strategi for rekruttering og udvikling af elever og praktikanter 2015-2018

Strategi for rekruttering og udvikling af elever og praktikanter 2015-2018 Strategi for rekruttering og udvikling af elever og praktikanter 2015-2018 10 1 Strategiens 5 indsatsområder I de kommende år vil store årgange forlade det kommunale arbejdsmarked, og kommunen vil på en

Læs mere

Revideret August 2009

Revideret August 2009 Revideret August 2009 OVERORDNET STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2007 FOR BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE FAKULTET, AARHUS UNIVERSITET

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Udviklingsstudier, ved Aalborg Universitet Gældende fra september 2008

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Udviklingsstudier, ved Aalborg Universitet Gældende fra september 2008 Studieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Udviklingsstudier, ved Aalborg Universitet Gældende fra september 2008 1 Indledning Efter bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor-

Læs mere

Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2015-ordningen

Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2015-ordningen Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i Dansk 2015-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

CIVILINGENIØR I VELFÆRDSTEKNOLOGI - bachelordel

CIVILINGENIØR I VELFÆRDSTEKNOLOGI - bachelordel Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen CIVILINGENIØR I VELFÆRDSTEKNOLOGI - bachelordel Bachelor of Science in Engineering, Welfare Technology Version 1.0, Studieordningen

Læs mere

Studieplan 2013/14 HH3I. IBC Handelsgymnasiet

Studieplan 2013/14 HH3I. IBC Handelsgymnasiet Studieplan 2013/14 HH3I IBC Handelsgymnasiet Indholdsfortegnelse Indledning 3 Undervisningsforløb 4 5. og 6 semester. Studieretningsforløb 4 5. og 6. semester illustreret på en tidslinje 5 Studieturen

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning af 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

Debatoplæg fra uddannelsesminister Morten Østergaard: Plads til talenterne

Debatoplæg fra uddannelsesminister Morten Østergaard: Plads til talenterne Debatoplæg fra uddannelsesminister Morten Østergaard: Plads til talenterne De videregående uddannelsesinstitutioner skal have strategisk fokus på at udvikle talenter på alle niveauer og i en langt bredere

Læs mere

Aarhus Universitet. Att. Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen. Sendt pr. e-mail rektor@au.dk au@au.dk

Aarhus Universitet. Att. Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen. Sendt pr. e-mail rektor@au.dk au@au.dk ACE Denmark Aarhus Universitet Att. Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen Sendt pr. e-mail rektor@au.dk au@au.dk Akkreditering og godkendelse af ny kandidatuddannelse i teknologibaseret forretningsudvikling Kandidatuddannelsen

Læs mere

Afgørelse om foreløbig godkendelse

Afgørelse om foreløbig godkendelse Aarhus Universitet Au@au.dk Afgørelse om foreløbig godkendelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Aarhus Universitets ansøgning om godkendelse af kandidatuddannelsen

Læs mere

Diplom i. erhvervsøkonomi

Diplom i. erhvervsøkonomi Diplom i erhvervsøkonomi HD 2 HD erhvervsøkonomisk diplomuddannelse Mange traditionelle job er på vej ud af arbejdsmarkedet. Fleksible medarbejdere er på vej ind de såkaldte omstillingsparate. Vi lever

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne. Bilag til evaluering af gymnasiereformen på hhx, htx og stx samt fagområdeevalueringer 2008

Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne. Bilag til evaluering af gymnasiereformen på hhx, htx og stx samt fagområdeevalueringer 2008 Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne Bilag til evaluering af gymnasiereformen på hhx, htx og stx samt fagområdeevalueringer 2008 Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne Bilag til evaluering af gymnasiereformen

Læs mere

Studieordning for faget matematik

Studieordning for faget matematik Roskilde Universitetscenter Studienævnet for matematik Juni 2002 Studieordning for faget matematik Denne studieordning udstedes i henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse af 24. august 1995

Læs mere

Rektor Ralf. Hemmingsen Helle Bendixen. Sendt pr. e-mail: @adm.ku.dk. Afslag på akkreditering. Akkrediteringsrådet. kreditering. baggrund af. ring.

Rektor Ralf. Hemmingsen Helle Bendixen. Sendt pr. e-mail: @adm.ku.dk. Afslag på akkreditering. Akkrediteringsrådet. kreditering. baggrund af. ring. Københavns Universitett Rektor Ralf Hemmingsen Helle Bendixen Sendt pr. e-mail: ku@ku.dk, rektor@adm.ku.dk, helle.bendixen@ @adm.ku.dk Afslag på akkreditering Akkrediteringsrådet har 15. november 2013

Læs mere

Profilbeskrivelse for International Marketing International Marketing

Profilbeskrivelse for International Marketing International Marketing Profilbeskrivelse for International Marketing International Marketing Bilag til studieordningen for kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi (cand.merc.) Odense 2009 1 af 7 Denne profilbeskrivelse er udarbejdet

Læs mere

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt undervisere på videregående r. Gennemført af RAMBØLL Management fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Sikkerhed og risikostyring

Sikkerhed og risikostyring Ny, international uddannelse Sikkerhed og risikostyring 2-årig Cand.scient.techn. uddannelse ESBJERG Bliv ekspert i sikkerhed og risikostyring Drømmer du om at blive ekspert i at rådgive virksomheder om

Læs mere

Kapitel 1... 3 FORMÅL... 3. Kapitel 2... 6. Kapitel 3... 9 INDHOLD... 9. Kapitel 4... 13 UNDERVISNINGSFORMER... 13. Kapitel 5... 14 EKSAMEN...

Kapitel 1... 3 FORMÅL... 3. Kapitel 2... 6. Kapitel 3... 9 INDHOLD... 9. Kapitel 4... 13 UNDERVISNINGSFORMER... 13. Kapitel 5... 14 EKSAMEN... STUDIEORDNING STUDIEORDNING PR. 1. SEPTEMBER 2009 FOR BACHELORUDDANNELSEN I MARKETING AND MANAGEMENT COMMUNICATION (BAMMC) VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET Denne studieordning er udarbejdet i henhold

Læs mere

Afsnit 1. Indledning Furesø Kommunes Kompetenceudviklingspolitik udarbejdes på grundlag at MED-aftalen.

Afsnit 1. Indledning Furesø Kommunes Kompetenceudviklingspolitik udarbejdes på grundlag at MED-aftalen. Furesø Kommune Kompetenceudviklingspolitik Vedtaget den 14. maj 2007 af Hoved-MED Indholdsfortegnelse: 1. Indledning 2. Formål med kompetenceudvikling i Furesø Kommune 3. Kompetenceudviklingsbegrebet 4.

Læs mere

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af bacheloruddannelse i Centralasien- og Afghanistanstudier ved Københavns Universitet.

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af bacheloruddannelse i Centralasien- og Afghanistanstudier ved Københavns Universitet. Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af bacheloruddannelse i Centralasien- og Afghanistanstudier ved Københavns Universitet. Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets

Læs mere

Flere akademikere i job 2016

Flere akademikere i job 2016 Akademikeraftalen Flere akademikere i job 2016 Følgende partier er med i aftalen Det Konservative Folkeparti enhedslisten Liberal Alliance Radikale venstre socialdemokraterne socialistisk folkeparti venstre

Læs mere

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Tyrkisk, 2013-ordningen

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Tyrkisk, 2013-ordningen Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Tyrkisk, 2013-ordningen Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel, tilhørsforhold,

Læs mere

Modul 13 Professionsfærdigheder og udøvelse Valgmodul. Ergoterapeutuddannelsen, PH Metropol

Modul 13 Professionsfærdigheder og udøvelse Valgmodul. Ergoterapeutuddannelsen, PH Metropol Modul 13 Professionsfærdigheder og udøvelse Valgmodul Ergoterapeutisk udviklingsarbejde Professionsfærdigheder og udøvelse Ledelse, dokumentation og kvalitetsudvikling Sundhedsfremme og forebyggelse arbejdsliv

Læs mere

LEDELSE OG INFORMATIK I BYGGERIET

LEDELSE OG INFORMATIK I BYGGERIET LEDELSE OG INFORMATIK I BYGGERIET CAND.TECH. I 2-ÅRIG KANDIDATUDDANNELSE KØBENHAVN FÅ KOMPETENCER TIL AT LEDE FREMTIDENS BYGGERI Har du mod på at udvikle dine ledelseskompetencer, og brænder du samtidigt

Læs mere

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN. KANDIDAT I SOFTWAREUDVIKLING OG -TEKNOLOGI ITU.dk/uddannelser

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN. KANDIDAT I SOFTWAREUDVIKLING OG -TEKNOLOGI ITU.dk/uddannelser IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN KANDIDAT I SOFTWAREUDVIKLING OG -TEKNOLOGI ITU.dk/uddannelser SOFTWAREUDVIKLING OG -TEKNOLOGI Den 2-årige kandidatuddannelse (MSc) i Softwareudvikling og teknologi er en moderne

Læs mere

Lovtidende A. 2013 Udgivet den 19. december 2013. Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

Lovtidende A. 2013 Udgivet den 19. december 2013. Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser Lovtidende A 2013 Udgivet den 19. december 2013 16. december 2013. Nr. 1521. Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser I medfør af 9, stk. 2, 22, stk. 1, nr. 1 og 3-6,

Læs mere

Studieordning for tilvalget, herunder det gymnasierettede tilvalg, på bachelorniveau i. Historie, 2013-ordningen. Rettet 2013, 2014 og 2015

Studieordning for tilvalget, herunder det gymnasierettede tilvalg, på bachelorniveau i. Historie, 2013-ordningen. Rettet 2013, 2014 og 2015 Studieordning for tilvalget, herunder det gymnasierettede tilvalg, på bachelorniveau i Historie, 2013-ordningen Rettet 2013, 2014 og 2015 SAXO-Instituttet Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet

Læs mere

Kandidatuddannelsen Hvis hovedvægten i det samlede 5-årige uddannelsesforløb ligger på det samfundsvidenskabelige hovedområde:

Kandidatuddannelsen Hvis hovedvægten i det samlede 5-årige uddannelsesforløb ligger på det samfundsvidenskabelige hovedområde: Akkrediteringsrådet har godkendt kombinationsfaget i globale studier ved Roskilde Universitetscenter. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I DANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I DANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I DANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2015 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold

Læs mere

b i n d e l e d & 3 it-uddannelser på syddansk universitet, campus kolding o r g a n i s at i o n s p s y c h o l o g y s c i e n c e c u lt u r e

b i n d e l e d & 3 it-uddannelser på syddansk universitet, campus kolding o r g a n i s at i o n s p s y c h o l o g y s c i e n c e c u lt u r e o r g a n i s at i o n s p s y c h o l o g y s c i e n c e c u lt u r e rethink copyright authorship identity ethics aesthetics rhetorics logic knowledge e-learning design communication rethink copyright

Læs mere

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I ENGELSK, FRANSK, TYSK SPROG OG INTERNATIONAL VIRKSOMHEDSKOMMUNIKATION

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I ENGELSK, FRANSK, TYSK SPROG OG INTERNATIONAL VIRKSOMHEDSKOMMUNIKATION STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I ENGELSK, FRANSK, TYSK SPROG OG INTERNATIONAL VIRKSOMHEDSKOMMUNIKATION DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2009 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel

Læs mere

Udbud af diplomuddannelse i international handel og markedsføring ved Handelsskolen København Nord

Udbud af diplomuddannelse i international handel og markedsføring ved Handelsskolen København Nord Udbud af diplomuddannelse i international handel og markedsføring ved Handelsskolen København Nord Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2008-568/AHT DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud

Læs mere

Delpolitik for: Før uddannelsen

Delpolitik for: Før uddannelsen Delpolitik for: Før uddannelsen Tidspunkt for ikrafttræden: 19. juni 2008 1.0 Formål Gennem udviklingen af en delpolitik for Før uddannelsen at synliggøre og sikre en fortsat positiv udvikling af universitetets

Læs mere

Studieordning for Masteruddannelse i Arbejdsmarked og Personaleforhold (MAP) Master of Labour Market Regulation and Human Resource Management

Studieordning for Masteruddannelse i Arbejdsmarked og Personaleforhold (MAP) Master of Labour Market Regulation and Human Resource Management Studieordning for Masteruddannelse i Arbejdsmarked og Personaleforhold (MAP) Master of Labour Market Regulation and Human Resource Management ved Aalborg Universitet Gældende fra den 1.9.2006 med korrektioner

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016

BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016 BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Styrelsen

Læs mere

INGENIØRERS BEHOV FOR SPROG

INGENIØRERS BEHOV FOR SPROG d Gør tanke til handling VIA University College INGENIØRERS BEHOV FOR SPROG ECML Sprog på Kryds og Tværs Odense, den 26. september 2016 6. oktober 2016 Birgitte Balsløv og Marianne Lippert 1 Bring ideas

Læs mere

Lars Bundgaard Sørensen

Lars Bundgaard Sørensen Side 1 af 6 Lars Bundgaard Sørensen Fra: "Kirsten Markussen" Dato: 16. april 2010 10:47 Til: "Lars Bundgaard Sørensen" ; "lasoe96 forward"

Læs mere

Diplomuddannelse i international handel og markedsføring ved Erhvervsakademi Århus

Diplomuddannelse i international handel og markedsføring ved Erhvervsakademi Århus Diplomuddannelse i international handel og markedsføring ved Erhvervsakademi Århus Akkreditering af nyt udbud af godkendt uddannelse Journalnummer: 2009-0237/JSR DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Diplomuddannelse

Læs mere

Udbud af uddannelse til professionsbachelor som diplomingeniør i bæredygtig energiteknik ved Aalborg Universitet

Udbud af uddannelse til professionsbachelor som diplomingeniør i bæredygtig energiteknik ved Aalborg Universitet Udbud af uddannelse til professionsbachelor som diplomingeniør i bæredygtig energiteknik ved Aalborg Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2008-538/GRZ DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Læs mere

Udbud af diplomuddannelse til naturfagsvejleder ved University College Lillebælt

Udbud af diplomuddannelse til naturfagsvejleder ved University College Lillebælt Udbud af diplomuddannelse til naturfagsvejleder ved University College Lillebælt Akkreditering af nyt udbud af eksisterende uddannelse Journalnummer: 2008-508/MA DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud af diplomuddannelse

Læs mere

Spansk A hhx, juni 2013

Spansk A hhx, juni 2013 Bilag 25 Spansk A hhx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Spansk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der baserer sig på tilegnelse af kommunikativ kompetence. Fagets centrale

Læs mere

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af HA-uddannelse i sundhedsledelse ved Syddansk Universitet.

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af HA-uddannelse i sundhedsledelse ved Syddansk Universitet. Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af HA-uddannelse i sundhedsledelse ved Syddansk Universitet. Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets ansøgning, akkrediteringsrapporten

Læs mere

AU indsatsområde: Skabe uddannelser og studiemiljø af høj kvalitet baseret på innovative læringsmiljøer

AU indsatsområde: Skabe uddannelser og studiemiljø af høj kvalitet baseret på innovative læringsmiljøer AU indsatsområde: Skabe uddannelser og studiemiljø af høj kvalitet baseret på innovative læringsmiljøer Strategiske AU s mål er ift. 2011 at opnå derfor have kvalitetssikring af uddannelser på opnå fuld

Læs mere

Undersøgelse af private arbejdsgiveres syn på færdiguddannedes kompetencer og studierelevante udlandsophold

Undersøgelse af private arbejdsgiveres syn på færdiguddannedes kompetencer og studierelevante udlandsophold Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Undersøgelse af private arbejdsgiveres syn på færdiguddannedes kompetencer og studierelevante udlandsophold Udgivet af: Styrelsen for Universiteter

Læs mere

Valgfagskatalog 4. semester bachelor, forår 2016, første kvartal, 15 ECTS. Der er mulighed til at vælge mellem to forskellige kombinationsmuligheder:

Valgfagskatalog 4. semester bachelor, forår 2016, første kvartal, 15 ECTS. Der er mulighed til at vælge mellem to forskellige kombinationsmuligheder: Valgfagskatalog 4. semester bachelor, forår 2016, første kvartal, 15 ECTS Der er mulighed til at vælge mellem to forskellige kombinationsmuligheder: 1. International sundhed (7,5 ECTS) + Miljø og sundhed

Læs mere

Udbud af profilforløb i tolkning ved Danmarks Forvaltningshøjskole, Professionshøjskolen

Udbud af profilforløb i tolkning ved Danmarks Forvaltningshøjskole, Professionshøjskolen Udbud af profilforløb i tolkning ved Danmarks Forvaltningshøjskole, Professionshøjskolen Metropol - Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2008-500/MSN DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Læs mere

Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant

Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant Forundersøgelse - bedre sundhed og mere omsorg og pleje for færre ressourcer Udvikling af innovative sundheds- og velfærdsløsninger i Ældre- og Handicapforvaltningen i Aalborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC

Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC 1 Den Naturvidenskabelige Bacheloru Vil du bygge bro mellem to naturvidenskabelige fag? Eller har du lyst til at kombinere med et fag uden for naturvidenskab?

Læs mere

Bilag til Studieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi. Profilbeskrivelse for:

Bilag til Studieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi. Profilbeskrivelse for: Bilag til Studieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi. Profilbeskrivelse for: Kandidat i Erhvervsøkonomi Styring og ledelse (cand.merc.) Master of Science in Economics and Business Administration

Læs mere

Profilbeskrivelse for International Marketing International Marketing (udbydes for sidste gang i efteråret 2011)

Profilbeskrivelse for International Marketing International Marketing (udbydes for sidste gang i efteråret 2011) Profilbeskrivelse for International Marketing International Marketing (udbydes for sidste gang i efteret 2011) Bilag til studieordningen for kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi (cand.merc.) Odense Sept.

Læs mere

Rettelser til 2007 (rev. 2008) studieordningen for BA-Negot. i arabisk, engelsk, fransk, spansk eller tysk

Rettelser til 2007 (rev. 2008) studieordningen for BA-Negot. i arabisk, engelsk, fransk, spansk eller tysk Rettelser til 2007 (rev. 2008) studieordningen for BA-Negot. i arabisk, engelsk, fransk, spansk eller tysk Godkendt i Cand.negot.-studienævnet den 8. oktober 2009 og den 21. januar 2010 og den 4. marts

Læs mere

Eksamenskatalog - Prøveformer og bedømmelsesgrundlag

Eksamenskatalog - Prøveformer og bedømmelsesgrundlag Bilag til studieordningerne for akademiuddannelserne Gældende fra 1. januar 2016 Version af 2/10 2015 Eksamenskatalog - Prøveformer og bedømmelsesgrundlag Side 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Om

Læs mere

Kommunikation og it. Tværfaglig bachelor- og kandidatuddannelse på Københavns Universitet. det humanistiske fakultet københavns universitet

Kommunikation og it. Tværfaglig bachelor- og kandidatuddannelse på Københavns Universitet. det humanistiske fakultet københavns universitet det humanistiske fakultet københavns universitet Kommunikation og it Tværfaglig bachelor- og kandidatuddannelse på Københavns Universitet det humanistiske fakultet 1 Vil du udvikle det nye Twitter? Vil

Læs mere

at anvende sådanne videnskabelige og faglige metoder, som danner grundlag for videregående studier inden for international virksomhedskommunikation.

at anvende sådanne videnskabelige og faglige metoder, som danner grundlag for videregående studier inden for international virksomhedskommunikation. 27-01-2011 OVERORDNET STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2011 FOR BACHERLORUDDANNELSEN I INTERNATIONAL VIRKSOMHEDSKOMMUNIKATION I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED AARHUS SCHOOL OF BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES OG

Læs mere

Kandidatuddannelsen i Socialt Arbejde

Kandidatuddannelsen i Socialt Arbejde Kandidatuddannelsen i Socialt Arbejde Referat studienævnsmøde Torsdag, den 3. april 2014 kl. 13.00 15.00 (Videokonference) Sted: Aalborg: Kroghstræde 7, lokale 72 København: A. C. Meyers Vænge 15, lokale

Læs mere

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2008. Nyt tilbud til studerende ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Studiejob. Side

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2008. Nyt tilbud til studerende ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Studiejob. Side Studiejob Hvordan finder jeg et relevant studiejob? Det spørgsmål er der mange studerende, der stiller sig selv. Nogle har måske et par gode bud men ved du også, at kan hjælpe? Fokus I 2008 har vi sat

Læs mere

Bilag til Studieordning for Kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi. Cand.merc. profilbeskrivelser

Bilag til Studieordning for Kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi. Cand.merc. profilbeskrivelser Bilag til Studieordning for Kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi. Cand.merc. profilbeskrivelser Kandidat i Erhvervsøkonomi Forandringsledelse (cand.merc.) Master of Science in Economics and Business Administration

Læs mere

AC s bidrag til Videnskabsministeriets Fremtidspanel om kvalitet og relevans af uddannelserne

AC s bidrag til Videnskabsministeriets Fremtidspanel om kvalitet og relevans af uddannelserne Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 2. oktober 2007 BBA/DINA AC s bidrag til Videnskabsministeriets Fremtidspanel om kvalitet og relevans af uddannelserne Arbejdsmarkedets kompetencebehov

Læs mere

Opsamling på Temadag 17. december 2014

Opsamling på Temadag 17. december 2014 Opsamling på Temadag 17. december 2014 Indledning Dette dokument er et forsøg på at indfange essensen af de emner, som de mange post-its beskriver under hvert af de fem temaer fra handlingsplanen. Dokumentet

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i digital design og interaktive teknologier ved IT-Universitetet i København

Studieordning for bacheloruddannelsen i digital design og interaktive teknologier ved IT-Universitetet i København Studieordning for bacheloruddannelsen i digital design og interaktive teknologier ved IT-Universitetet i København Studieordning af Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens titulatur, formål og mål for

Læs mere

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Hold BoSF13 foråret 2016 Revideret 5/2 2016 Indhold Tema: Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag

Læs mere

Viden strategi. for Esbjerg Kommune. Naturvidenskab og naturvidenskabelige arbejdsmetoder

Viden strategi. for Esbjerg Kommune. Naturvidenskab og naturvidenskabelige arbejdsmetoder Viden strategi for Esbjerg Kommune Naturskab og naturskabelige arbejdsmetoder Videnstrategi for naturskab og naturskabelige arbejdsmetoder Energi Miljø Innovation Naturskab Videnstrategien for naturskab

Læs mere

Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job

Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job DJØF Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job DJØF august 2010 Indhold 1 Indledning... 2 1.1 Resume... 2 1.2 Metode... 2 2 Færdiguddannede kandidaters erfaring med

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Udviklingsstudier ved Aalborg Universitet September 2006

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Udviklingsstudier ved Aalborg Universitet September 2006 Studieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Udviklingsstudier ved Aalborg Universitet September 2006 1 Indledning Efter bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser

Læs mere

Beskrivelse af DTU s stillings- og karrierestruktur for VIP

Beskrivelse af DTU s stillings- og karrierestruktur for VIP Beskrivelse af DTU s stillings- og karrierestruktur for VIP Personalestyrelsens stillingsstruktur og stillingsstruktur - DTU Diplom giver en udførlig beskrivelse af de enkelte stillinger, inklusive stillingsindhold

Læs mere

Roskilde Universitet

Roskilde Universitet tildeler hermed den humanistiske bachelorgrad A achelor af Arts på baggrund af Det humanistiske basisstudium og studier inden for fagene Dansk og Historie acheloruddannelsen er normeret til 180 ECTS. Uddannelsen

Læs mere

Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf

Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf Om evalueringsstrategien Evalueringsstrategien udmøntes i en evalueringsplan som omfatter en evaluering af studieplanen, herunder planlægning og gennemførelse

Læs mere

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i datalogi

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i datalogi Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i datalogi Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for kandidatuddannelsen i datalogi. Denne kan ses på Det Naturvidenskabelige

Læs mere

stadig innovation ser fremtiden dyster ud for danske virksomheder, for det danske samfund og for den enkelte borger i landet.

stadig innovation ser fremtiden dyster ud for danske virksomheder, for det danske samfund og for den enkelte borger i landet. Da jeg gik i grundskolen, havde vi en geografilærer, der gjorde meget ud af at indprente sine elever, at Danmarks eneste råstof var det danskerne havde mellem ørerne. Jeg har siden fået en mistanke om,

Læs mere