Fælles kandidatuddannelse i fremmedsprog. Arbejdsgruppens indstilling

Transkript

1 Fælles kandidatuddannelse i fremmedsprog Arbejdsgruppens indstilling 1. november 2012

2 Indholdsfortegnelse 1. Kommissorium 2. Jobfunktioner 3. Kompetenceprofil 4. Uddannelsens struktur og indhold 5. Rekruttering 6. Andre uddannelser 7. Organisation og økonomi 8. Titel 9. Perspektiver Bilag: Aftaleudkast ny KA ELAN Fremtidsværkstedet Virksomhedsuddannelse_kritik 1

3 1. KOMMISSORIUM Nærværende rapport er en enig arbejdsgruppes forslag vedr. struktur og kompetenceprofil for en fælles kandidatuddannelse udbudt med sprogene tysk, fransk og spansk i fællesskab mellem KU og CBS og rettet mod aftagere i erhvervsliv og organisationer, jf. Kommissorium for arbejdsgruppe mellem KU og CBS vedr. fælles kandidatuddannelse i fremmedsprog, juni Arbejdsgruppen har som følge af den korte tidsfrist valgt at arbejde med ét forslag til fælles kandidatuddannelse. Arbejdsgruppen foreslår en generisk uddannelse for de tre sprog, bl.a. af hensyn til de administrative fordele. Arbejdsgruppen har herudover i forløbet identificeret yderligere muligheder for uddannelsessamarbejder på fremmedsprogsområdet, jf. 8. Perspektiver nedenfor. Arbejdsgruppen har arbejdet ud fra to grundforudsætninger: 1) der er reelt brug for intersproglige og interkulturelle kompetencer på højeste niveau på det danske arbejdsmarked, herunder i erhvervslivet; 2) det er væsentligt at en ny fælles kandidatuddannelse tiltrækker betydeligt flere studerende til fremmedsprogsområdet fra BA- til ph.d.-niveau så disse fagligheder også i fremtiden kan hvile på uddannelses- og forskningsmiljøer med tilstrækkelig kritisk masse. Med henblik på at identificere nedenstående forslag til en fælles kandidatuddannelse har arbejdsgruppen gennemført et forløb med: 5 arbejdsgruppemøder 1 fællesmøde om uddannelsen og dens perspektiver med invitation til alle VIP på de to primært involverede institutter (ENGEROM og IBC) Indkaldelse af skriftlige kommentarer fra VIP som deltog i det fælles møde om uddannelsen (jf. bilag) Fremtidsværksted med 8 tysk/fransk/spansk-studerende fra KU og CBS (jf. bilag) Interview med 5 repræsentanter for erhvervsorganisationer og mulige aftagere Løbende input fra de to primært involverede institutledere, Dorte Albrechtsen og Alex Klinge (medlem af arbejdsgruppen) Fælles udfærdigelse af et forslag som svar på kommissorium Oprettelse af en hjemmeside hvor dokumentation for arbejdsgruppens arbejde er tilgængelig. ( Det afsøgende arbejde arbejdsgruppen har kunnet nå at gennemføre understøtter udviklingen af en kandidatuddannelse med nedenstående struktur og kompetenceprofil. 2. JOBFUNKTIONER Den stigende internationalisering af erhvervsliv og samfund kræver øget kommunikation på tværs af sprog-, kultur- og værdigrænser. Denne kommunikation fordrer intersproglige og interkulturelle kompetencer for at fungere optimalt. Sådanne kompetencer er nødvendige i såvel erhvervsvirksomheder som i samfundets organisationer i bredeste forstand. 2

4 Større danske erhvervsvirksomheder og samfundets organisationer interagerer i stadig stigende grad med globale aktører. Men Danmark er herudover i den særlige situation at en meget stor andel af erhvervslivet (>90 %) består af små og mellemstore virksomheder. Disse virksomheder udgør et vækstpotentiale for dansk økonomi, som skal realiseres på det globale marked. Adgangen til det globale marked er blandt andet bundet op på sprog- og kulturkompetencer. Det er endvidere værd at bemærke at meget peger i retning af at netop SMVer (her teknisk forstået som virksomheder med op til 250 medarbejdere) vil være centrale for akademikeres karriereperspektiver i fremtiden (jf. fx Berlingske Business, ). Den betydelige vækst der er lagt op til i kandidater med lang videregående uddannelse (fra i 1990 til estimeret i 2030) vil kræve udvikling af et nyt jobmarked i de små og mellemstore virksomheder og dertil hørende nye kompetencer dels vil det offentlige næppe alene kunne optage det øgede antal akademikere, dels vil de store danske virksomheder formentlig i stadigt stigende grad hente akademiske medarbejdere på det internationale jobmarked. Det er således det rette tidspunkt at udvikle en uddannelse af kandidater som kan styrke små og mellemstore danske virksomheders evne til at kommunikere internationalt, deres evne til at komme ind på fremmede markeder samt vækste dansk økonomi og som giver kandidaterne en kompetenceprofil, der eksplicit understøtter dette. Det er ligeledes værd at bemærke at strategisk udvikling og udnyttelse af sprogkompetencer i SMVer kan have markant effekt på evnen til at trænge ind på fremmede markeder. Således har en undersøgelse af 40 europæiske SMVer vist at bevidst anvendelse af fremmedsprogskompetencer fører til markant stigning i omsætningspotentialet på fremmede markeder, jf. PIMLICO-projektet (Promoting, Implementing, Mapping Language and Intercultural Communication Strategies) som fandt stigninger på mellem 10 og 25 % samt ELAN-undersøgelsen (Effects on the European Economy of Shortages of Foreign Language Skills in Enterprise), der kort sagt konkluderer at det kan betale sig for SMVer at have et øget fokus på strategisk anvendelse af fremmedsprog. Interview med Dansk Industri, DEA og repræsentanter for mulige aftagere har identificeret jobfunktioner der kræver en klar fremmedsproglig formidlingskompetence med stor viden om strategisk anvendelse af sproget i kombination med kompetencer i projektledelse og forandringsledelse. Der synes også at være behov for en mere generisk viden om interkulturelle udfordringer, hvor og hvordan de opstår og hvordan de kan løses. Såvel organisationerne som repræsentanterne for aftagere lagde vægt på at uddannelsen meget gerne skulle være praksisnær i forhold til jobfunktionerne. Arbejdsgruppen har endvidere haft adgang til en undersøgelse i 2011 af jobfunktioner hos medlemmer af Forbundet Kommunikation og Sprog. Med det forbehold at respondenterne jo er udgået med en anden profil og dermed formentlig har fået/søgt en lidt anden jobfunktionsprofil kan undersøgelsen give et billede af typer af opgaver som kunne være interessante for kandidatuddannelsens kompetenceprofil. Ikke overraskende scorer egentlige sprogopgaver meget højt, fx sprogrevision, sprogkonsulent/korrektur/redigering, præsentationer, tekstproduktion og oversættelse. Herudover står forskellige aspekter af kunde- og stakeholderkontakt stærkt, fx kommunikation (såvel intern som ekstern), kundehenvendelser, hjemmeside, dokumentation, digitale medier og brochuremateriale. Af særlig interesse for 3

5 nærværende kandidatudviklingsforslag er det at facilitering, koordinering og ideudvikling faktisk også scorer højt. I et videre udviklingsarbejde er det vigtigt at skaffe yderligere viden om hvilke konkrete typer af sproglige og interkulturelle opgaver der faktisk skal løses i virksomheder, herunder særligt i SMVer. Arbejdsgruppens forslag til en fælles kandidatuddannelse baserer sig på den forudsætning at ovenstående behov opfyldes af en medarbejder som metodisk og på teoretisk grundlag kan identificere og analysere intersproglige og interkulturelle problemstillinger og varetage ledelse af interaktions- og kommunikations-, innovations- og udviklingsprocesser, der understøtter virksomhedens udvikling på det globale marked. Det er et væsentligt træk ved uddannelsen at den metodisk kæder problemidentifikation, problemformulering, problemanalyse og problemløsning sammen. Denne forudsætning bør i et kommende udviklingsarbejde på kursusplan blive skærpet gennem dialog med repræsentanter for aftagere og aftagerorganisationer. Mens arbejdsgruppen peger på SMVer som oplagt arbejdsmarked for kandidater fra en kandidatuddannelse af nedenstående type, skal markedsføringen afspejle at kompetenceprofilen ikke er begrænset til SMVer. 3. KOMPETENCEPROFIL På baggrund af ovenstående betragtninger om jobfunktioner konkluderer arbejdsgruppen at kandidatuddannelsen skal give de studerende mulighed for at tilegne sig centrale kompetencer, der sætter dem i stand til at: beherske det valgte fremmedsprog situationsadækvat i tale og skrift; formidle på tværs af sprog- og kulturgrænser; identificere, analysere og håndtere interkulturelle og intersproglige udfordringer i virksomheden og organisationen; integrere løsninger på interkulturelle og intersproglige udfordringer i virksomhedens eller organisationens strategiske mål; koordinere og lede projekter i virksomheder og organisationer. 4. UDDANNELSENS STRUKTUR OG INDHOLD Kandidatuddannelsen opbygges som forskningsbaserede fagelementer af 7,5 ECTS. Fagelementstørrelsen på 7,5 er anvendt som udgangspunkt for at sikre, at der er tilstrækkeligt med undervisningsforløb og udprøvninger til at dække kompetenceprofilens komponenter. Herudover vil fagelementer på 7,5 ECTS passe ind i strukturen på såvel KU som CBS. Fagelementerne baserer sig dels på forskningskompetencer der er til stede på ENGEROM og IBC, dels i de bredere miljøer på KU og CBS. Arbejdsgruppen anbefaler en uddannelse opbygget af moduler inden for: 4

6 Kulturstudier inden for sprogområdet (22½ ECTS) Historie, kultur, litteratur og identitet Politisk kultur Erhvervs- og økonomisk kultur Markeds- og forbrugerkultur Disse komponenter sigter på kompetencer i kulturanalyse med henblik på at formidle forståelsen af fremmed kultur og kulturmødet i erhvervssammenhæng. Det er tanken at forene KU s generelle ekspertise i kultur med CBS ekspertise i erhvervsorienteret kultur i en ny syntese. Fremmedsprogsstudier (22½ ECTS) Pragmatik og diskurs Det interpersonelle sprog- og kulturmøde (herunder Engelsks rolle som Lingua Franca) Formidling og forhandling Organisationens og virksomhedens genrer og registre Disse komponenter sigter på kompetencer inden for sprog med særligt henblik på at anvende sin sproglige indsigt i erhvervsorienterede kontekster. I stedet for den traditionelle opdeling i kultursprog og erhvervssprog arbejdes der med at opbygge evner til at bringe den generelle sprogkompetence i spil i forskellige tekst- og diskurstyper. Erhvervsstudier (15 ECTS) Organisations- og forretningsforståelse (særligt med henblik på små og mellemstore virksomheder) Markedsanalyse Projektledelse Innovation og entrepreneurship Disse komponenter sigter på kompetencer i generiske virksomhedsværktøjer. Her tilføres de sprogstuderende kompetencer, der ligger uden for sprogfagenes tradition og forskningsfelter. Der arbejdes således hen mod en kompetencekombination, så de færdige kandidater dels har sprog- og kulturkompetencer og dels erhvervs- og projektledelseskompetencer. Valgfag (30 ECTS) Kulturøkonomi Europæisk idehistorie 5

7 Fagsprog og oversættelse Samtidige subkulturer Sprogteknologi Sprogvirksomhed Fag fra eksisterende kandidatprofiler på CBS og KU Valgfagene i ovenstående liste er eksempler på de tilbud, der kunne være, for at de studerende kan tone deres uddannelse i individuelle retninger. Der vil kunne vælges ud fra ret omfattende kataloger på både KU og CBS. Speciale (30 ECTS) Arbejdsgruppen foreslår, at specialer kan knyttes obligatorisk til (primær eller sekundær) empiri fra intersproglige eller interkulturelle problemstillinger i organisationer eller virksomheder. Arbejdsgruppen foreslår endvidere, at det undersøges hvorvidt specialer kan afsluttes med mundtligt forsvar. Arbejdsgruppen har i sine overvejelser lagt vægt på, at specialet skal akkumulere og skabe en syntese af de forskellige kompetencer i uddannelsen, og at dette sker med en praktisk orientering. Det vil dels lære den studerende at bringe sin teoretiske viden i spil i en praktisk sammenhæng, og dels demonstrere over for aftagere, at den studerende evner at styre et projekt, hvor man inddrager teoretisk viden i det omfang, det er nødvendigt for at løse en praktisk problemstilling og kan formidle den klart. Struktur Som norm fire kurser pr. semester Ingen formelle tilvalgskombinationer Fire valgfag pr. studerende Et semester til udlandsophold og/eller internship Med fagelementer på 7,5 ECTS vil der skulle være mindst fire kursusforløb pr. semester. Der opereres ikke med, at der skal kunne indarbejdes en formel struktur med tilvalg uden for det centrale fag, der således får de fulde 120 ECTS. Den studerende skal i stedet inden for uddannelsen tage fire valgfag på hver 7,5 ECTS inden for de tre områder. Der bør endvidere indarbejdes mulighed for, at der studerende kan tage et semesters studier i udlandet og/eller internship. Læringsbetragtninger Uddannelsen tilrettelægges med en målrettet og varieret didaktisk profil, så der arbejdes problembaseret, case-baseret, praksis-orienteret, individuelt og teamorienteret afhængigt af de enkelte faglige områders natur. Med henblik på at opbygge praktiske kompetencer inden for projektledelse og styring skal en del af undervisningsforløbet tilrettelægges som projektbaserede forløb. 6

8 Uddannelsens overordnede formål skal afspejles i alle kursernes læringsmål. Alle kurser og al pædagogik skal være relevant for, og formuleret som input til, uddannelsens overordnede kompetencemål. Læringsplatforme/videndelingsplatforme/nye medier er ikke et emne, der undervises i, men de integreres i studiet således at de studerende via deres aktive brug af videndelingsværktøjer i studieforløbet kan gå ud og bruge dem efterfølgende. Undervisningen skal tilrettelægges så sprogkompetencerne styrkes såvel inden for det konkrete fremmedsprog som dansk. Undervisningen i de erhvervsrettede kurser skal tilrettelægges således at de receptive kompetencer i engelsk understøttes. 5. Rekruttering Rekrutteringspotentialet til uddannelsen må ses i flere perspektiver. Et meget væsentligt perspektiv er det underliggende rekrutteringspotentiale, der ligger i antallet af elever der udgår med A-niveau i de relevante sprog og A-niveau i engelsk fra danske gymnasier, hvor tallene fra 2011 var som følger: Fransk A-niveau elever (i 2011 optog KU 54 og CBS optog 36) Spansk A-niveau elever (i 2011 optog KU 59 og CBS optog 73) Tysk A-niveau elever (i 2011 optog KU 54 og CBS optog 39) Det er et afgørende succesparameter at denne kandidatuddannelse formår at motivere væsentligt flere af de potentielle studerende til at søge ind på BA-uddannelser på KU og CBS som kan danne rekrutteringsgrundlag for kandidatuddannelsen. Dels gennem en øget bruttotilgang og dels gennem bedre fastholdelse vil nærværende kandidatuddannelse kunne danne grundlag for udvikling af stærkere uddannelses- og forskningsmiljøer. Hvis ikke denne kandidatuddannelse kan tiltrække nye typer studerende, er der naturligvis en fare for at den kommer til at konkurrere om studerende på eksisterende uddannelser. Formålet med den ny kandidatuddannelse er derfor også at give BA-studerende fra tysk, fransk og spansk alternative karrierespor i forhold til undervisningsprofilen, som mange vælger, måske fordi det er den eneste tydelige jobprofil på uddannelserne. Visionen er at mindske frafaldet på de tre uddannelser, idet tallene for optag på de naturlige kandidatuddannelser er meget lavt i forhold til indgangen på bacheloruddannelserne. Det kan derfor frygtes, at der ikke er kandidater i tysk, fransk og spansk om en årrække, hvis ikke der gøres en indsats nu for at give dem en alternativ karrierevej. 7

9 Afsluttet BA KU / CBS KU / CBS KU / CBS KU / CBS Fransk 11 / / / / 17 Spansk 13 / / / / 65 Tysk 6 / / / / 40 Optag Kandidatuddannelse KU / cand. ling. merc. CBS Fransk 12 / 17 9 / 19 9 / / 9 Spansk 16 / / / / 41 Tysk 11 / 13 11/ 26 9 / 29 6 / 19 Kilde: Tallene for KU er fra Tallene for CBS er fra studiestatistikken, konfirmeret af studienævn Frafaldet på bacheloruddannelsen ikke er afspejlet i disse tal. Der kan herudover være et optag fra andre institutioner end KU og CBS, som det ikke umiddelbart er muligt for arbejdsgruppen at skønne størrelsen af. Det er dog værd at bemærke at kandidatuddannelser med fremmedsprog på CBS har oplevet optag på over tyve procent fra andre institutioner. 6. ANDRE UDDANNELSER Engerom udbyder bachelor- kandidat- og tilvalgsuddannelser i Fransk, Spansk og Tysk. Disse uddannelser har stor betydning som landets centrale udbud af uddannelser for gymnasielærere i de tre fremmedsprog. Rekruttering fra disse tre fags bacheloruddannelser til den ny uddannelse vil koncentrere sig om de studerende, der bevidst vælger gymnasiekompetencen fra. Det vil umiddelbart kunne give to problemer: 1) Antallet af studerende, der indskrives på de tre uddannelser for at få gymnasiekompetence vil kunne falde til under den kritiske masse, hvor det er muligt at udbyde en uddannelse af tilstrækkelig kvalitet. 2) De tre fag deler med Engeroms øvrige fag tre profiler på deres kandidatuddannelser: Oversættelsesstudier, Europastudier og Latinamerikastudier. Disse profiler tages af studerende, der vælger gymnasiekompetencen fra, og dermed opstår der en konkurrencesituation mellem profilerne og den ny uddannelse. Det vil kunne blive nødvendigt for Engerom at revurdere disse profilers bæredygtighed på grund af konkurrencen fra den ny uddannelse. En eventuel lukning af profilerne vil betyde, at de to uddannelser 8

10 Portugisiske og Brasilianske Studier samt Italiensk kan blive helt isolerede fra instituttets tværgående samarbejde. CBS udbyder pt. 2 BA-uddannelser (IMK og IVK) samt en cand. ling. merc. uddannelse i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation med sprogene Fransk, Spansk og Tysk. Endvidere har CBS netop fået positiv akkreditering af en bacheloruddannelse i European Business med de nævnte sprog samt engelsk. Den her foreslåede fælles kandidatuddannelse vil udgøre en naturlig overbygning for de ovennævnte BA-uddannelser og kunne dermed udgøre en naturlig afløser for cand. ling. merc. uddannelsen. 7. ORGANISATION OG ØKONOMI Arbejdsgruppen anbefaler at uddannelsen forankres organisatorisk på Københavns Universitet. Det er arbejdsgruppens vurdering at rekrutteringspotentialet forøges ved at KU bliver formelt hjemsted for uddannelsen. Det er vigtigt, at de studerende lærer begge institutioner at kende, og uddannelsen er derfor tænkt, således at de studerende modtager undervisning på begge institutioner. De studerende indskrives på KU og tilknyttes studienævnet for ENGEROM. Der nedsættes et fagkyndigt udvalg under studienævnet, der består af repræsentanter fra begge institutioner. Det indstilles, at fordelingen af STÅ-midler sker med 50 % til hver af deltagende institutioner de første to år efter første optag, hvorefter fordelingen tages op til revurdering. Udvalget ønsker bevidst denne lige fordeling af STÅmidler, uanset hvorledes STÅ reelt optjenes på uddannelsen. Dette kan bidrage til at fastholde fokus på den faglige udvikling frem for på personalemæssige betragtninger. En samarbejdsaftale for uddannelsen kan konciperes med udgangspunkt i den allerede eksisterende samarbejdsaftale mellem KU og DTU, jf. bilag Aftaleudkast Ny KA. 8. TITEL Arbejdsgruppen anbefaler at uddannelsen udbydes under bekendtgørelsen for cand. ling. merc. idet der dermed signaleres at uddannelsen er erhvervsrettet og dermed adskiller sig fra cand. mag. 9. PERSPEKTIVER I det følgende vil vi omtale de perspektiver, vi ser for 1) det videre arbejde med den her foreslåede uddannelse 2) de videre samarbejdsmuligheder mellem KU og CBS inden for fremmedsprog. Ad 1) Arbejdsgruppen har under sit arbejde løbende diskuteret ovennævnte to punkter. Arbejdsgruppen anbefaler, at rektorerne nedsætter en udviklingsgruppe med deltagere både fra ledelsesniveau og 9

11 medarbejderniveau fra begge institutioner. Af hensyn til kontinuiteten vil det være at foretrække, hvis medlemmer fra arbejdsgruppen indgår i udviklingsgruppe. Der hersker i arbejdsgruppen enighed om, at der stadig udestår en del udredningsarbejde i forhold til at få tilrettelagt det mest attraktive tilbud, der matcher såvel erhvervslivets som de studerendes behov. På grund af den relativt korte tidsfrist var det ikke muligt at tilvejebringe følgende i fornødent omfang: - Yderligere og kvalificeret input fra SMV - Yderligere input fra fagmiljøerne - Yderligere input til jobfunktioner For så vidt angår input fra de små og mellemstore virksomheder, mener arbejdsgruppen, at den udviklingsgruppe, der eventuelt nedsættes for at arbejde med et konkret forslag til en uddannelse, der kan akkrediteres, bør indsamle yderligere og mere kvalificeret input fra repræsentanter fra SMVerne. Arbejdsgruppen havde kun adgang til relativt få aftagerrepræsentanter, der ikke i alle tilfælde repræsenterede aftagere i form af SMVer. Men det er vigtigt hurtigt at indgå i dialog med SMVerne, både i form af paneldiskussioner men også i form af interviews på stedet. Det har kun i begrænset omfang været muligt at inddrage fagmiljøerne på KU og CBS, såvel de snævre fagmiljøer som ENGEROM og IBC som de bredere fagmiljøer, som blandt andet institutter på CBS som fx Institut for Organisation, Institut for Interkulturel Ledelse og Kommunikation m.fl. Med hensyn til samarbejdet de snævre fagmiljøer imellem anser arbejdsgruppen det for vitalt, at dette etableres snarest muligt, hvis der skal udarbejdes et egentligt akkrediteringsforslag. Interview med repræsentanter for aftagere pegede endvidere på at det er nødvendigt for optimering af kompetenceprofilen at indhente bedre og mere omfattende data på typer af arbejdsopgaver for kandidaterne. Arbejdsgruppen peger herudover på at det er en forudsætning for en optimal start at uddannelsen markedsføres som en innovativ uddannelse funderet i et stærkt fagligt samarbejde og med mulighed for attraktive karriereperspektiver. Ad 2) Arbejdsgruppen har ligeledes diskuteret andre samarbejdsmuligheder mellem de to faglige miljøer. To af de tilbagevendende temaer har været: - En fælles bacheloruddannelse som indgang - Andre fælles kandidatuddannelser At samarbejde om en fælles bacheloruddannelse er indlysende, fordi den ny kandidatuddannelse baseres på mindst to bacheloruddannelser med forskellige indgangskompetencer i kulturforståelse og virksomhedskundskab. Selvom dette kan ses som en force med synergimuligheder til følge, kan det også overvejes at samarbejde om en fælles BA, der dels vil sikre et mere ensartet indgangsniveau og dels også vil være relevant, fordi der vil være mange tekniske elementer, der ikke er væsensforskellige. 10

12 Arbejdsgruppen har flere gange vendt muligheden for at samarbejde om andre fælles sproglige kandidatuddannelser. CBS og KU (ENGEROM hhv. IBC) råder over komplementære kompetencer, der samlet set, ville kunne udvikles i retning af 3 relevante kandidatuddannelser for sprogstuderende. Den her skitserede og to andre: en sprogunderviserprofil og en oversætterprofil. Den nuværende gymnasielærerprofil på KU ville kunne suppleres af kompetencer fra CBS og dermed kunne udvides til at være en Sprogunderviserprofil inden for et bredere felt (virksomheder, handelsgymnasier, tekniske gymnasier og det almene gymnasium). Ligeledes ville den nuværende oversætterprofil suppleret med kompetencer fra CBS kunne udvides til at uddanne til et bredere jobfelt, idet den kunne rumme både den litterære og fagsproglige oversættelse samt oversættelsesteknologi. Disse samarbejdsmuligheder ser vi ikke kun for de her involverede sprog, men også for yderligere sprog, som for eksempel italiensk og russisk hvor CBS stadig råder over fagsproglige kompetencer. Et mindre forpligtende samarbejde om kursusudbud er også en oplagt mulighed. Et sådant samarbejde på kursusniveau har allerede været diskuteret i de faglige miljøer og har stor opbakning blandt VIP. Idéen er at samle studentervolumen i visse discipliner på kandidatniveau, hvor begge institutioner har svært ved at få nok deltagere til at gennemføre kurserne på rentabel vis. Ved fælles udbud vil chancen for et passende deltagertal være større, og samtidig vil der være en større rigdom af faglige specialer at trække på. Et sådant samarbejde kunne være et første trin i en to-trins udvikling, hvor man efter et par års samarbejde om kursusudbud, kunne etablere et formelt samarbejde for eksempel om en kandidatuddannelse. Et sådant samarbejde vil dog med sin uformelle karakter være usikkert med hensyn til målsætning og resultat. Et sådant samarbejde vil dog med sin uformelle karakter være usikkert med hensyn til målsætning og resultat. Amager og Frederiksberg, 01. november 2012 Jens Erik Mogensen Pro-dekan, KU Karsten Schou Lektor, KU Mette Skovgaard Andersen Lektor, CBS Alex Klinge Institutleder, CBS 11