FRA KIRKEN JUNI - AUGUST 2008

Transkript

1 FRA KIRKEN JUNI - AUGUST

2 KALENDER Juni - September 2008 Juni Torsdag den 5. juni kl. 13: Grundlovsfest i Kirke Saaby Torsdag den 12. juni: Sogneaften i Hvalsø kl Lørdag den 14. juni kl. 16: Orgelkoncert i Kirke Saaby kirke Søndag den 15. juni kl : Grill og gudstjeneste i Hvalsø August Fredag den 22. august kl. 9.30: Børne dage i Kirke Saaby kirke og præstegårdshave Søndag den 24. august kl : Friluftsgudstjeneste ved Aunsø Onsdag den 20. august kl 05.30: Kirke Saaby og Kisserup inviterer til udflugt til Bornholm Fredag den 22. august kl 19.00: Etisk vokalemsemble i Hvalsø kirke Torsdag den 28. august kl : Korstart for voksne i Den gamle skole i Kirke Saaby. Torsdag den 28. august kl : Korstart for børn i Den gamle skole i Kirke Saaby Søndag den 31. august kl : Indskrivning af nye konfirmander i Hvalsø og Særløse September Tirsdag den 2. september kl 11: Babysalmesang i Kirke Saaby kirke Onsdag den 3. september: Børnekoret begynder i Hvalsø sognegård Fredag den 5. september kl 14: Eftermiddagsmøde i Hvalsø sognegård Torsdag den 18. september kl : Sangens år i Den gamle skole i Kirke Saaby Lørdag den 6. septemberkl : Fernisering i Hvalsø sognegård 2

3 HVEM ER MANDEN på forsiden af kirkebladet? Hans navn er J.C. Christen. Han indførte demokratiet i folkekirken. I 1903, mens han var kirkeminister, forslog han at styrke almindelige menneskers interesse for kirken ved at give dem indflydelse på dens styrelse. Siden da har vi haft menighedsrådsvalg. Folkekirken er et midtpunkt for de fleste ved helligdage og store familiebegivenheder, som dåb, konfirmation o.s.v. Derfor er kirken en vigtig del af lokalsamfundet ligesom skolen, supermarkedet og idrætsklubben. Du har nu mulighed for at være med til at forme kirkelivet i Hvalsø, Særløse, Kirke Saaby og Kisserup i den retning som du ønsker. Tirsdag den 11. november 2008 afholdes valg til menighedsrådene over hele landet. De sidste hundrede år har der været valg til menighedsrådene hvert fjerde år, ligesom der er valg til byråd og folketing. I modsætning til folketinget kan et menighedsråd ikke udskrive valg midt i en periode. Menighedsrådet har, som Demokratiet opstod i Grækenland omkring 500 f.kr. I.C. Christensen fik det ind i folkekirken i En del år forsinket! noget helt nyt, både ansvaret for kirkens indre og ydre liv. Det betyder at menighedsrådet er ansvarlig for alle de mange forskellige aktiviteter, der er ved kirken. Men samtidig er menighedsrådet også ansvarlig for kirkebygninger og øvrige ejendomme ligesom menighedsrådet også er arbejdsgiver for kirkens ansatte bortset fra præsterne. Menighedsrådet bør være repræsenteret af alle aldre ellers dør folkekirkens formål, nemlig at være en smuk ramme om livets største glæder og sorger, både for unge og ældre. Hvis du har lyst til at vide mere om menighedsrådsarbejdet og mulighederne for at blive menighedsrådsmedlem, så læs artiklerne her i kirkebladet. Du kan også gå ind på kirkernes hjemmesider, hvor du løbende kan få oplysninger om valget. 3

4 HVORDAN BRUGES KIRKESKATTEN i Hvalsø Særløse Af Erik Wulff, Formand for Hvalsø Menighedsråd Som medlem af menighedsrådet i Hvalsø får jeg tit stillet det spørgsmål, Hvad går min kirkeskat til? Jeg vil derfor her forsøge at uddybe lidt, hvad vi bruger pengene til med udgangspunkt i år PROVSTI For at kunne forklare hvad der sker, er jeg nødt til at starte i provstiet. Provstigrænserne svarer til kommunegrænserne, og det er kommunen, der opkræver kirkeskatten sammen med kommuneskatten, efter at provstiet har fastsat kirkeskatteprocenten, for 2007 blev den /0 i Lejre kommune. Lejre kommunes 17 sogne fremsender hver deres ønske til budget til provstiet, der så lægger budgetterne sammen og under et budgetsamråd med sognene finder besparelser, så udskrivningsprocenter kan holde. I 2007 lød det samlede budget for de 17 sogne på kr , dertil skal så lægges opkrævning til landskirkeskatten på kr landskirkeskatten er den del af kirkeskatten, der bruges til betaling af stifterne, stiftadministrationen og præstelønninger. Derudover opkræves til provstikassen kr til betaling af provstiets udgifter og kr i 5 0/0 midler - 5 0/0 midler er en reservekasse i provstiet, hvor sognene kan få lån eller tilskud, hvis der opstår uforudsete udgifter. Den samlede udskrivning i Lejre kommune blev herefter i 2007 på kr HVALSØ-SÆRLØSE PASTORAT Indtægter Af den samlede kirkelige ligning fik Hvalsø-Særløse pastorat (som består af Hvalsø og Særløse sogne) tildelt en ligning på kr Dette beløb sammen med indtægter fra kirkegården på kr og andre indtægter på kr , i alt kr det samlede beløb som Hvalsø-Særløse pastorat havde at arbejde med. Indtægter Udgifterne fordeles på driftsudgifter og anlægsudgifter. Driftsudgifter Ligning Indtægter kirkegården Andre indtægter Udgifter Drift Løn Kirkelige aktiviteter Administration Præsteboligen Sognegården Kirkerne Kirkegårdene Til de største poster kan knyttes følgende kommentarer: Løn: kr (uden præstelønninger, der jo som tidligere nævnt betales gennem landskirkeskatten) eller /0 af de samlede driftsudgifter, eller 43,53 0/0 af Hvalsø- Særløses Pastorats samlede udgifter. En stor procentdel af løn-

5 Er denne mand medlem af et menighedsråd? Eller er det måske grækeren Kleisthenes, der banede vejen for en demokratisk folkekirke med sine reformer i Athen 500 f.kr. udgifterne bruges i forbindelse med vedligeholdelse af kirke og især kirkegård, og så kan det diskuteres, at når vi er kommunens begravelsesforretning, om det er retfærdigt, at det kun er medlemmerne af folkekirken, der skal betal denne udgift, eller om den i stedet skulle betales over den almindelige skat, og blot administreres af menighedsrådene???. Kirkelige aktiviteter: kr her er Kirkekoncerter, sognemøder og honorar til foredragsholdere den største udgift med kr , (her gøres der virkeligt et stort arbejde med at få så meget ud af de sparsomme midler som muligt, idet vi holder et meget højt aktivitetsniveau, et arbejde som heldigvis også værdsættes af menighederne, idet der altid er et stort fremmøde til vore aktiviteter), efterfulgt af kirkebladet med kr og konfimationsundervisningen med kr Administration: kr her løber kontorholdsudgifter op i kr , menighedsrådene i kr og forsikringer i kr Præsteboligen: kr her skal modregnes præstens boligbidrag der er med under andre indtægter på indtægtssiden, desuden er der brugt kr på anskaffelser og vedligeholdelse. Sognegården: kr Sognegården er så ny, så vi stadigt i 2007 ind i mellem opdager et eller anden vi havde glemt, derfor løb beløbet til anskaffelser og vedligeholdelser op i Kirkerne: kr Hvalsø kirke har været under renovation så der er ikke noget at sige til at anskaffelser og vedligeholdelser løber op i kr desuden er der brugt for kr i el og varme. Kirkegårdene: kr her skal der tages højde for indtægterne på kirkegårdene på kr som er medtaget i indtægter, ellers har Hvalsø købt nyanskaffelser for kr , og i Særløse brugt kr på vedligeholdelse af kirkegårdsmure. Anlægsudgifter Udgifter Anlæg Anlægsarbejder Lån, Sognegården Lån, Hvalsø kirke Lån, Særløse kirke Opsparing kommende anlæg Anlægsarbejder: Kr Heraf maling af præstegården kr Låneydelser: 1. Sognegården: kr Hvalsø kirke: kr Særløse kirke: kr Opsparing til kommende anlæg: kr Renovering af Særløse kirke kr , kalkning af Hvalsø kirke kr og renovering af køkken i præstegård kr Overskud på kasserne: kr Som det fremgår, er det et stort og komplekst arbejde at få et pastorat til at fungerer økonomisk. 5

6 25 ÅRS JUBILÆUM Da jeg for snart 20 år siden blev valgt ind i menighedsrådet, havde jeg ikke regnet med at skulle bruge så meget tid på denne del af arbejdet. Der var helt andre årsager til, at jeg valgte at sige ja til arbejdet, idet jeg som de fleste andre mente, at jeg skulle ind og arbejde for de kristen værdier i vort samfund, samt at være med til at bevare den største kulturværdi vi har i vore landsbyer, nemlig vor gamle flotte kirke. Selv om jeg bruger meget tid på sognets økonomi, vil jeg sige, at jeg også får tid til at have et indblik og medindflydelse i, hvad der sker af aktiviteter til gavn for det kristne liv i sognet. I et menighedsråd på 10 folkevalgte medlemmer, er der forskellige arbejdsopgaver til alle, og med et godt samarbejde i menighedsrådet, med respekt for hinandens arbejdsområder har vi nogle gode og udbytterige møder. Det er jo valgår i år, og jeg vil opfordre alle, som mener at have interesse i gøre et arbejde i det kirkelige arbejde om at ringe til mig og høre nærmere om, hvad du kan blive beskæftiget med i menighedsrådet. 6 Hvalsøs kirkegårdsleder Søren Christensen har d. 1. juli 25 års jubilæum som ansat ved Hvalsø Kirke. Søren er en meget betroet og respekteret medarbejder ved kirken, der udfører et kolossalt stykke arbejde, også langt ud over hvad man kan forlange af ham. Søren er altid parat til, uanset tidspunktet, at løse pludseligt opståede problemer ved kirken eller kirkegården. Også efter at vi har fået ny sognegård har Søren påtaget sig opgaven som administrator af denne, - et ikke uvæsentligt arbejde. Ligeledes er kassererarbejdet for såvel Hvalsø Kirkekasse som Hvalsø-Særløse Præstegårdskasse og på det seneste også Særløse Kirkekasse pålagt Søren. Så alt i alt kan vi ikke alene anse Søren som kirkegårdsleder men som multimedarbejder ved Hvalsø kirke, og derfor er vi i menighedsrådet meget glade for at have Søren ansat. Når så Søren samtidig altid giver sig tid til at tale med folk, der henvender sig eller ringer til kirkegårdskontoret, og giver alle en venlig og grundig betjening, er der ikke noget at sige til, at hans arbejdsuge langt overstiger de timer, som han i henhold til overenskomsten skal arbejde. Ingen er som bekendt uundværligt, men Søren kommer tæt på, og uden Sørens stor arbejdskraft og venlige væsen ville vi alle i Hvalsø menighedsråd have store problemer. I anledningen af Sørens Christensen jubilæum afholdes der reception i Hvalsø Sognegård Tirsdag d. 1. juli 2008 Fra kl til kl På menighedsrådets vegne Erik Wulff, formand

7 Kirke Saaby og Kisserup sogne giver nogle eksempler på nogle af menighedsrådets opgaver Hvad er et kirke- og kirkegårdsudvalg? Af Erik K. Hansen, formand for kirke- og kirkegårdsudvalget. I kirke- og kirkegårdsudvalget ved Kirke Saaby kirke sidder 5 medlemmer af menighedsrådet. Det er udvalgets opgave gennem kirkeværgen at føre tilsyn med kirkens bygninger og kirkegården. Vi mødes regelmæssigt og gennemgår, sammen med kirkeværge og gravere, kirkegården. Den almene tilstand gennemgås og eventuelle ændringer og nye tiltag aftales. Kirkegårdens maskinhus i Kirke Saaby trænger til renovering og det drøftes i øjeblikket om vi eventuelt i den forbindelse skal flytte huset til en ny placering. J.C. Christensen som nyvalgt folketingsmedlem i Hvad laver en menighedsrådsformand? Af Judith Nielsen, formand for menighedsrådet i Kirke Saaby Formandens opgaver Opgaverne spænder vidt og omfatter en række funktioner, hvoraf korrespondance med myndigheder, som fx provsti og stift, er det mest iøjnefaldende. Formanden forbereder menighedsrådets møder, udarbejder dagsorden, fremsender de nødvendige bilag og indkalder medlemmerne af menighedsrådet til de ca. 6 årlige ordinære menighedsrådsmøder. Formanden fungerer som mødeleder ved menighedsrådets drøftelser og skal sørge for at menighedsrådets beslutninger indføres i protokollen. Dernæst skal formanden sikre sig at beslutningerne udføres. Opstår der sager der skal løses her og nu, og hvor der ikke er anledning til tvivl kan formanden afgøre sagen på menighedsrådets vegne. Sagen skal så efterfølgende forelægges menighedsrådet. Formanden underskriver, sammen med et andet hertil bemyndiget medlem af menighedsrådet, dokumenter vedrørende køb og salg og optagelse af lån. 7

8 Hvad laver en kontaktperson? Af Bjarne Vestbjerg, kontaktperson i Kirke Saaby Menighedsrådets kontaktperson har en hovedopgave i menighedsrådet, nemlig som udøver af menighedsrådets arbejdsgiverfunktion. Dette indebærer at kontaktpersonen, i forhold til det af menighedsrådet ansatte personale, fungerer som personaleleder og har det daglige ansvar som arbejdsgiver. Kontaktpersonen skal fremme og vedligeholde gode samarbejdsforhold mellem menighedsråd og medarbejdere, mellem medarbejdere indbyrdes og til præsten. Kontaktpersonen varetager sit hverv efter de regler, der gælder omkring løn- og ansættelsesvilkår for de ved kirker og kirkegårde ansatte medarbejdere. Det er kontaktpersonens opgave at holde sig orienteret om medarbejdernes arbejdsforhold og at modtage og viderebringe deres eventuelle ønsker om ændringer i løn- og ansættelsesvilkår eller andre tjenstlige 8 forhold til behandling i menighedsrådet, såfremt disse ikke umiddelbart kan imødekommes, medmindre andet er lokalt bestemt i særskilt beskrivelse. Kontaktpersonen aflægger beretning om sit arbejde på menighedsrådets møder og har ligeledes til opgave at tage action på følgende områder: at der udarbejdes regulativer for samtlige fastansatte medarbejdere, der ikke er omfattet af kollektiv overenskomst eller ansat som medhjælp for gravere, kirketjenere eller kordegne. Regulativet udarbejdes efter forhandling med medarbejderen og forelægges menighedsrådet til godkendelse og provstiudvalget ligeledes til godkendelse, at ledige stillinger bliver opslået efter gældende regler, at der i fornødent omfang antages vikarer for de faste medarbejdere, at der om fornødent antages fast medhjælp, medmindre kompetencen hertil er tillagt en medarbejder ifølge dennes regulativ. Omfanget af medhjælp skal godkendes af provstiudvalget. Hvis medlemmer i menighedsrådet mener, at der er mangler ved det arbejde, de ansatte udfører, eller der skal gives bestemte forskrifter må medlemmerne rette henvendelse til kontaktpersonen, som så tager drøftelsen med de ansatte. Dette gælder også for kirkeværgen, hvis denne i forbindelse med sit tilsyn med kirken samt andre bygninger og kirkegårde mener, at noget bør påtales over for en medarbejder. Kontaktpersonen har ansvar for medarbejdermøder, ferieplaner/friweekender, registrering af ugeplaner, samt alt fravær for eksempel ved sygdom m.m.

9 I KIRKENS MASKINRUM - om kirkeværgen Af Søren E. Jensen En kirke passer ikke bare sig selv. Den må hele tiden tilses og repareres, og opgaven er så meget des større, som at kirkerne her i pastoraterne alle er gamle huse. Hvis de ikke bliver løbende vedligeholdt, vil de forfalde lynhurtigt. Det er en problematik, som enhver husejer i et gammelt hus eller måske ligefrem en gammel bondegård er bekendt med. Derfor har kirkeværgen også en særdeles vigtig opgave i kirkens dagligdag. Han (sommetider hun, men det er nu sjældent) er simpelthen kirkens maskinmester, som varetager det daglige tilsyn med kirken og kirkegården. Opgaverne er mangeartede, hvad Peter Abildgaards - kirkeværge i Hvalsø Kirke - optegnelser fra en helt vilkårlig dag (25. marts 2008 for nu at være præcis) vidner om. På denne dag skal der først laves et brev om regler for et bestemt sted på kirkegården. Da det er gjort, kommer Peter Abildgaard i tanke om, at der er behov for en generel genopfriskning af diverse sikkerhedsregler for kirkens personale, og det betyder en hurtig huskeseddel til alle kirkens ansatte. Så er der hele det konkrete maskinrum: Hvalsø Kirke skal anskaffe et køretøj med det fiffige navn motorkatafalk, dvs. en elektronisk indretning til at tranportere kister. Sådan en er dyr, og for at kirken med sikkerhed kan få glæde af den, noterer Peter Abildgaard en liste med de krav, som man må kunne forvente at stille til den motoriserede katafalk, som han beder kirkegårdsleder Søren Christensen kommentere. Og nu vi er ved de døde: Kapellet skal have kølefaciliteter, så ligene ikke ligger og lugter om sommeren. Også her er der tale om en større investering, så Peter Abildgaard vurderer, at kapellets el- og lysinstallationer lige så godt kan efterses, nu vi er i gang. Han laver et udkast, som han igen beder kirkegårdslederen kommentere. I det hele taget værdsætter Peter Abildgaard samarbejdet med Søren Christensen. De har sammen lavet en huskeliste for alle de små og store ting, som skal plejes og holdes vedlige, for at en kirke fremstår ordentligt. Listen bliver hele tiden holdt ajour, specielt for ikke at glemme de mange småting, og dem er der en del af. Alene denne dag noterer Peter Abildgaard, at der skal nye hjul under klaveret i sognegården, ligesom en række låse skal udskiftes, og gulvet trænger måske også til en oplakering eller skal måske ligefrem slibes. I kirken er der vedvarende problemer med det nye lydanlæg, og det skal løses, for ingen har glæde af en gudstjeneste med dårlig lyd. Sådan går en typisk dag for Peter Abildgaard, hvor det store og det små blander sig, og alligevel er han glad for sit arbejde som kirkeværge. Kedeligt er det ikke, men ofte udfordrende og til andre tider gement praktisk arbejde, siger Peter Abildgaard og peger på, at han som kirkeværge i Hvalsø har to store fordele: Dels det gnidningsfri samarbejde med kirkegårdsleder Søren Christensen, dels at han er så heldig at have et menighedsråd, som ikke blander sig i de nødvendige mindre opgaver af praktisk karakter. 9

10 AT VÆRE MED i menighedsrådets arbejde Af Inge Jørgensen, formand for Særløse Menighedsråd Jeg har været med i Særløse menighedsråd siden 1977, og næsten hele perioden som formand. Da jeg blev valgt ind, var der stor interesse for at komme i menighedsrådet, der var en ret stærk indre missionskreds i sognet, og Midtsjællands efterskole markerede sig stærkere i det kirkelige arbejde, end tilfældet er i dag. Til opstillingsmødet var der deltagere, og også flere som ville i menighedsrådet, end der skulle vælges, men jeg blev valgt og blev hurtigt formand. Pastor Helvig, som dengang var sognepræst, ville ikke fortsætte på formandsposten. Han mente det var forkert, at det var præsten som var formand, hvad der dengang næsten var det normale. Jeg kan ærligt sige, at jeg har været glad for arbejdet i hele denne periode. Hvad sker der i menighedsrådet, nogle siger, det er kun mursten vi beskæftiger os med, det er ikke helt sandt, men selvfølgelig er der mange praktiske ting, vi skal beskæftige os med. 10 Jeg har været med til kirkerenovering, både da jeg tiltrådte, og senere da vi fik nyt orgel installeret. Det har været spændende opgaver, som menighedsrådet brugte mange timer på, det samme var tilfældet da vi byggede ny arbejds og kapelbygning. Den nye sognegård i Hvalsø, som var undervejs i over 10 år, er nok den opgave som tidsmæssigt har fyldt mest. Nyt tag på kirke og tårn, og renovering af kampestensmur, de almindelige veligeholdelsesarbejder kræver ligeledes nogle timers arbejde af menighedsrådet. Kirkeværge og formand, er naturligt dem, som skal bruge mest tid på de opgaver. En anden vigtig opgave er valg af personale, såvel præst, graver, organist og kirkesanger. Alle, undtagen graver er fælles for Hvalsø og Særløse, men det gør jo ikke arbejdet mindre, alle menighedsrådsmedlemmer bliver involveret. Det er altid spændende, at være med til at ansætte disse mennesker, det er vigtigt for kirken, at det er de rigtige vi får valgt. Da den nye salmebog skulle udkomme var udkastet til udtalelse i menighedsrådene, vi skulle komme med kommentarer og forslag til, hvilke salmer som skulle med, og hvilke der skulle gå ud, det kunne der også lægges mange arbejdstimer i. Nu for nylig har betænkningen om Folkekirkens økonomi været til udtalelse, hvor alle menighedsrådsmedlemmer også var involveret. At være med i aktivitetsudvalget, er også en vigtig opgave, hvor man kan komme med ideer, og være med til at vælge de aktiviteter, der skal være både i kirke og sognegård, det er et udvalg som er fælles for Hvalsø og Særløse. På vores dagsorden er der et fast punkt der hedder kirkens liv og vækst, her er der mulighed for at diskuterer alt vedr. gudstjenester, møder, nye initiativer m.m. det er et punkt, jeg mener der er vigtigt at have med, netop for at vi ikke drukner i grus og sten. Hvor meget tid går der så med menighedsrådsarbejdet? Der bliver holdt menighedsrådsmøder ca. 6-7 gange om

11 Mennesker har altid længtes efter ud. Vi er nøgne og sårbare og rækker efter evigheden. Menighedsrådsarbejdet handler også om evigheden! året, provstimøde en gang, og derudover udvalgsmøder i aktivitetsudvalget og præstegårdsudvalg. Alle møder foregår så vidt muligt om aftenen. Alle poster kræver selvfølgelig lidt forberedelse, men ellers kan man lægge få eller mange timer i arbejdet. Formands-,kirkeværge-og sekretærposterne er dem, der kræver flest arbejdstimer, jeg bruger nok i gennemsnit 7-8 timer ugentligt på arbejdet. Interesse for kirken er selvfølgelig en betingelse for at sidde i menighedsrådet, men man behøver ikke gå i kirke hver søndag, hvor tit man vil komme, er en privat sag. Jeg har forsøgt at give et billede af de opgaver som menighedsrådet arbejder med, og jeg håber der fortsat vil være mennesker, som vil være interesserede i at være med i menighedsrådsarbejdet,-det er betingelse for, at der fortsat vil være liv i kirken. 11

12 MENIGHEDSRÅDET - folkekirkens ærkebiskop Af Søren E. Jensen Hvis man var kritiker, kunne man hævde, at vores kirkelige forfatning er det største - og i hvert fald mest langvarige - eksempel på lovsjusk i dansk retshistorie. Mere end 150 år efter den første grundlov, mangler vi nemlig stadig en jura på området til trods for, at vi i en ligeså lang periode er blevet stillet en forfatning i sigte. Nu er der bare det, at det er meget svært at indramme et lutherskevangelisk trossamfund i en kirkeforfatning, da det uundgåeligt vil medføre et hieraki i kirken, og et sådan ville Luther ikke vide af. Kun Kristus var efter hans mening kirkens overhovede, men herefter stod vi alle lige, for som han skrev: Hvad der er krøbet ud af dåben, kan rose sig af allerede at være indviet til præst, biskop og pave. Teologisk set giver citatet god mening, men ordene er ikke just befordrende, når man skal lave en kirkeforfatning. Det dilemma var Grundlovens fædre helt på det rene med, og de løste problemet ved at lade det ligge og nøjedes 12 med at notere: Folkekirkens forfatning ordnes ved lov. Denne formulering har siden dannet udgangspunkt for et hav af såvel juridiske som teologiske stridigheder, og paragraffen har fået ikke så få øgenavne hæftet på sig: Den halve paragraf er den blevet kaldt, fordi den lover noget uden at definere det, hvorfor den også bliver kaldt for løfteparagraffen, hvilket vil sige, at paragraffen stiller et løfte om, at kirkeforfatningen siden hen skal formuleres. Det er bare aldrig sket. Den eneste ændring, der har fundet sted ved de forskellige grundlovsændringer, er, at løfteparagraffen har fået nyt nummer. I den seneste Grundlov fra 1953 har den nummer 66, men ordlyden er stadig den samme: Folkekirkens forfatning ordnes ved lov. Man kan sige, at den kirkelige jura således svarer til humlebien, der som bekendt ikke kan flyve, men ikke desto mindre gør det alligevel. På samme måde har folkekirken klaret sig uden forfatning lige siden den første Grundlov, skønt det juridisk set slet burde kunne lade sig gøre. Og alligevel har folkekirken - også juridisk - ændret sig siden den første grundlov i 1849, og alle de største ændringer kan tilskrives en og samme mand, nemlig J.C. Christensen. Allerede ved Systemskiftet i 1901gik han i gang med at reformere lovene på det kirkelige område. Det var der også grund til. Som så meget andet var også kirkelovgivningen stivnet under Estrupstyrets såkaldte provisorieår i tallets sidste halvdel; ja, det gik ligefrem ekstra trægt, når det gjaldt kirken, da man her jo

13 reelt ikke havde nogen forfatning at forholde sig til og følgelig heller ikke kunne lovgive på området. Siden Grundloven i 1849 var det derfor også kun blevet til tre kirkelige lovgivninger overhovedet: lov om sognebåndsløsning i 1855, lov om valgmenigheder i 1868 samt en lov fra 1872, som gav tilladelse til, at også andre gejstlige end kirkens egen præst kunne benytte sognekirken. Det kan ikke imponere, men de få love var dog tilstrækkelige til, at specielt grundtvigianerne kunne komme med en - stadig levedygtig - tolkning af løfteparagraffens ord om, at kirkens forfatning ordnes ved lov. Paragraffen skulle aldeles ikke - blev det påstået - forståes sådan, at den stillede en forfatning i sigte; tværtimod havde den allerede sin rette ordlyd, for paragraffen sagde jo lige præcis det, der havde vist sig at være politisk muligt, nemlig at kirkens forfatning ordnes ved lov forstået som lovgivning. En egentlig kirkelig forfatning skulle politikerne derimod holde sig fra. Det krav var J.C. Christensen også oppe imod, da han efter Systemskiftet gik i gang med sin grundige revision af den kirkelige lovgivning, og skønt han i sit udgangspunkt nok havde foretrukket en egentlig løsrivelse af folkekirken fra staten - hvad der givetvis ville have sparet os for mange efterfølgende diskussioner, som til gengæld lige så givet var blevet afløst af andre - så lyttede til kritikken og lavede i stedet en lovpakke, der i hele den danske forvaltnings historie må siges at være helt enestående. J.C. Christensen fandt nemlig en teknisk udvej til at løse det teologiske problem med, at vi alle er biskopper og paver fra dåben af ved at decentralisere den kirkelige magt så meget, som det overhovedet lod sig gøre. Hvor det hidtil havde været et kirkeligt råd bestående af biskopper og teologiske professorer, der reelt havde magten i kirken, blev det nu bredt ud til menigmand ved at lade de nyoprettede menighedsråd bestemme over kirken. Og ikke bare fik menighedsrådene en helt uhørt magt, hvor de blandt andet - som vi jo kender det - kom til at bestemme over præstevalget, selve omfanget af demokratiet i menighedsloven var set med datidens øjne direkte revolutionært: Enhver over 25 år, der ikke var nægtet adgang til nadverens sakramente, havde valgret og var valgbar til et menighedsråd. Det gjaldt også kvinder og fattige, og som sådan kan Menighedsloven fremhæves som det første eksempel på egentligt demokrati i Danmark. Den voldsomme magt til menighedsrådene mødte stor modstand fra alle sider, men det lykkedes den listige J.C. Christensen at sætte lovene igennem, og mange år senere - i forfladigede han endda - og ordet er her ikke nødven- 13

14 digvis negativt ment - den kirkelige struktur yderligere ved også at overlade bispevalget til menighedsrådene. Men 1922-lovene skulle imidlertid vise sig at være afslutningen på folkekirkeordningens formative periode, ikke et udgangspunkt for fortsat arbejde i retning af en kirkeforfatning, som Århus-teologen Per Ingesman bemærker i bind 2 af et værk, der har et mere underholdende indhold end den bestemt ikke ophidsende titel, Dansk Forvaltningshistorie. Det betyder, at menighedsrådene stadig har en uhyre stor magt, når det gælder kirkens daglige funktion. Menighedsrådet er simpelthen The Boss i kirken, og det ved vi præster godt. Vi skal ikke tro, at vi er noget, og hvis vi et øjeblik kommer til at tro det, skal menighedsrådet nok sætte os på plads. Det er helt rimeligt, for ellers kunne der hurtigt udvikle sig et kirkeligt hieraki. Det er vi med menighedsrådets beføjelser sikret imod, og det er en gave, som vi skal passe på; specielt efter at kirken i de senere år er kommet i pressens søgelys. Nu spørger man efter kirkens stemme uagtet, at den ikke findes, for folkekirken er os allesammen, eller i hvert fald de 83 procent af befolkningen, som er medlem af den. De skal bestemme over kirken, og det var det - med et fantastisk, juridiske kunstgreb - som lykkedes for J.C. Christensen, da han lavede menighedsrådslovene i begyndelsen af 1900-tallet. Men lovene kan kun leve, hvis folk slutter op om dem; dvs. at tilstækkeligt mange er interesserede i at deltage i kirkens daglige arbejde i form af at lade sig vælge til det lokale menighedsråd. Sker det ikke, vil der opstå et magttomrum, som andre - biskopper eller politikere - nok skal fylde ud, men det ville være sørgeligt, hvis det skulle ske. Så ville folkekirken givetvis miste en stor del af sin mangfoldighed. Den ville - som alt andet i samfundet - blive mere centralistisk, og man kan blive helt bedrøvet bare ved tanken. Har du lyst til at chatte med din præst og eksperter indenfor for forskellige områder, så klik ind på Vi åbner i juni et chatrum, hvor der som en start en gang om måneden på en bestemt dag og på et bestemt tidspunkt vil være diskussion om et bestemt emne. Der er mulighed for at chatte helt anonymt. I juni er emnet: Gud og mad, det religiøse og kulinariske. Udover præsten vil en af chat-gæsterne være en af vore kendte kokke Juli ferie I august er emnet: Gud og sex Udover præsten vil en af chat-gæsterne være en sexolog I september er emnet: Gud og børneopdragelse Udover præsten vil en af chat-gæsterne være børnepsykolog Læs mere om Kirke Saaby og Kisserups chatrum i dagspressen og på 14

15 NAVNLIG NAVNE Døbte Hvalsø Kirke Clara Emilie Nielsen Soffie Lillelund Sølvskov Laura Ravnholt Mejlbr Særløse Kirke Mads Holger Larsen Andreas Zwisler Grøndal Kirke Saaby Amalie Sidelmann Nygaard Astrid Thorsager Svendsen Marco Beusen Lyseen Nicole Ricther Nielsen Matias Marinus Petersen Marius Gert Stalfelt William Dyhr Johansen Smilla Tabor Rasmus Boye Meyer Anne Sofie Meyer Emma Hartmann Braüner Benjamin Juul Kristensen Elliot Peter Vilhelm Essebo Nielsen Kisserup kirke Jeppe Boel Brandborg Mads Kjerrumgaard Rasmussen Vielser Kirke Saaby kirke Camilla Lykke Petersen og Flemming Petersen Bisatte / begravede Kirke Saaby Kirke Hanne Grethe Pedersen John Petersen Verner Bylov Petersen Frede Wrede Hannover Nielsen Ellen Marie Christensen Erik Charly Jensen Kjeld Bøgelund Svend Helmer Hansen Dorthe Bruhn Nielsen Ingvard Skovbo Frederiksen Hvalsø Kirke Jens Kristian Jensen Pauli Jean Johansen Kurt Madsen Frede Wrede Hanover Nielsen Ellen Marie Christensen Ketty Thorup-Jensen Karl Villy Koch Edith Marie Thostrup Ella Jensigne Nielsen Dusina Nikoline A F Kjærsgaard Karen Agnethe Bodholdt Hansen Særløse Kirke Jørgen Rasmussen 15

16 MINIKONFIRMANDER i Kirke Saaby forår 2008 Minikonfirmand-undervisningen er blevet en stor succes i Kr. Saaby Kirke. Så stor at der i foråret 2008 var næsten 30 børn tilmeldt. Derfor blev organist Nina Frederiksen ansat som hjælpeunderviser, hvilket har været en stor hjælp og dejligt at få Ninas musikalitet ind over undervisningen. Gennem et kursus i babysalmesang i foråret som jeg deltog i, har jeg kunnet krydre undervisningen med ikke kun at synge salmer men også at danse salmer. I foråret har vi undervist børnene med udgangspunkt i Bibelens historier gennem fortællinger, salmer, lege, lave tegninger mv. Højdepunktet blev afslutningsgudstjenesten den 17. april i kirken, hvor børnene og jeg indtog kirken med et helt anderledes præludium end normalt: Kirkens lys var slukket, kun stearinlys brændte, jeg slog 9 bedeslag med dørhammeren og så dansede børnene og jeg os vej op til alteret mens vi sang I kvæld blev der banket. Sådan en start vakte stor begejstring og børnene deltog aktivt i hele gudstjenesten. Sjældent har de sunget så godt på salmerne som i år dette skylder jeg Nina stor tak for. Gudstjenesten blev afsluttet med en fælles salme, som vi dansede til. Jeg tror ikke dette har foregået før i kirkens historie men det var skægt at se hvordan forældre og børn morede sig. Salmer behøver ikke være kedelige synges de med hjertet og sjælen, og sættes der dansetrin til, så er begejstringen stor! Tusind tak til alle jer børn som deltog i undervisningen og tak til kirken og dens personale for at turde gøre noget nyt. Og tusind tak til Nina for din deltagelse. Minikonfirmandunderviser Henriette B. W. Andersen KONTAKT annonce Menighedsrådene i Kirke Saaby og Kisserup efterlyser unge mennesker på 18 år og derover til menighedsrådsarbejdet. Prøv 4 år. Du får stor indflydelse Vi har brug for dine ideer og din arbejdsindsats Sms til Poul Joachim Stender på tlf eller skriv på pjs@km.dk 16

17 HVALSØ kirkepark Hvalsø kirkegård er tæt på at have opbrugt arealet til såkaldte skovbegravelser, hvilket førte til at menighedsrådet tog hele opgaven om kirkegårdsudvidelse op til overvejelser. Vi fik udarbejdet en meget ambitiøs plan på arealet øst for den nuværende kirkegård (ca. 1,5 ha). Projektet bliver indtil videre kaldt Hvalsø kirkepark og det indeholder ideer om, at det bliver en park/anlæg, der kan udvikles i takt med at der kan findes penge til det. Der vil være meget lave vedligeholdelsesudgifter forbundet med det færdige projekt, og således at (skov)kirkegården kan udvides i takt med, at der bliver brug for det. I princippet har menighedsrådet godkendt projektet (uden penge på) og vi går nu videre med plan, som vi håber kan munde ud i at rigtig mange kan få glæde af Hvalsø kirkepark. Erling Svendsen, koordinator. I ERHVERVSPRAKTIK som præst! Siden sidste kirkeblad har vi ved Hvalsø kirke haft fornøjelsen af at have to elever fra Hvalsø skole i praktik som præst. Det har været Josefine Lange Strandgaard & Mikkel Leimand Høy. 17

18 POPULÆR GARTNER forlader kirkegården i Hvalsø Tom Hemmingsen, der har været gartner på Hvalsø kirkegård i 12 år, forlader Hvalsø kirkegård fra den 1.maj 2008, og skal være ny servicemedarbejder under boligselskabet ved Hvalsø ældrecenter. Hvalsø kirkegård vil komme til at savne Tom Hemmingsen som er en loyal, faglig dygtig, imødekommende og humoristisk medarbejder. Tom Hemmingsen har igennem årene vist sin faglige dygtighed på flere områder på kirkegården, og især kan man nævne, sten området. Han har en stor fagligekspertise, når der skal arbejdes med belægning, f.eks. anlæg af gravsteder med brosten. Og han står altid inde for, at det, som er blevet udført, har en høj kvalitet. Alle lige fra menighedsrådet, præsterne, kirkefunktionærerne og ansatte på kirkegården vil sige tak til Tom for mange års godt samarbejde og ønske held og lykke med det nye job. FÆLLES MENIGHEDSRÅD for Kirke Saaby og Kisserup sogne Det er blevet besluttet ved to borgermøder og to menighedsrådsmøder at slå Kirke Saaby og Kisserup menighedsråd sammen. Der bliver derfor ikke 18 efter menighedsrådsvalget et nyt, selvstændigt menighedsråd for Kisserup sogn. Baggrunden for denne sammenlægning er bl.a., at det er meget svært for et lille sogn med kun 230 indbyggere at opstille et tilstrækkeligt antal kandidater til menighedsrådsmødet. Men selv om der ikke bliver et selvstændigt menighedsråd for Kisserup sogn, så er der fortsat brug for nogle i sognet, der kunne have lyst til at sidde i det fælles menighedsråd eller være kirkeværge ved kirken eller få en funktion i de nogle af de eksterne udvalg, som det er blevet besluttet, at der vil blive nedsat. Vil du vide mere om sammenlægningen og muligheden for at komme med i det fælles menighedsråd eller på anden måde få indflydelse på Kisserup kirke, så kontakt Torben Flinch på tlf Poul Joachim Stender

19 DET SKER i sognene TO ANDERLEDES GUDSTJENESTER i Hvalsø og Særløse Grill & gudstjeneste i Hvalsø, søndag d. 15. juni kl Vi vil fejre sommerens komme med en grill-gudstjeneste. Vi begynder i kirken med gudstjeneste og altergang. Derefter samles vi udenfor sognegården i det gode sommervejr (hvis dårligt vejr indendørs) omkring grillen til et stykke lækkert kød med salater, brød og et godt glas vin samt kaffe. Vi ønsker os meget stærkt at vi på denne dag, ved at synge et par af vore smukke sommerlige sange, kan byde sommeren velkommen. Inviter din nabo eller gode venner med til vore gril-gudstjeneste, så vi kan få en god stund sammen. Pris per person: kr. 35. Tilmelding nødvendig til: Anne Spangsberg tlf eller Erling Svendsen tlf Friluftsgudstjeneste ved Aunsø, søndag d. 24. august kl Kaffe efter gudstjenesten. BØRNEDAG i Kirke Saaby præstegård Fredag den 22. august kl til Alle dagplejebørn, børnehavebørn og hjemmegående børn inviteres til en sjov dag i kirke og præstegårdshaven Masser af sang og musik i kirken Klovnen Raffus Klovnen, børnerocksangeren, tryllekunstneren, musikeren og konferencieren fra Langelands festivalens børnescene de sidste 12 år, rejser nu rundt i det ganske land og optræder for børn. Mød klovnen Raffus i Kirke Saaby præstegård til børnedagen. Mød ham i Kirke Saaby. Harmonikaspiller, der går rundt haven og synger de kendte børnesange. Sjællands største kagekone. Lille afskedsgave til alle børn. Til børnedagen medbringes selv tæpper til at sidde på og madpakker. Kirken sørger for sodavand, saftevand, kaffe, the og kage. PS Som sædvanlig spændende tur op i kirketårnet for dem, der tør. GRUNDLOVSFEST i Kirke Saaby Kirke Saaby bylaug og Kirke Saaby menighedsråd inviterer til grundlovsfest i præstegårdshaven og ved gadekæret den 5. juni kl. 13. Grundlovstale ved provst Lars Munch, Kirke Hyllinge. Sommersange fremført af Sawarabykoret. Gymnastikopvisning af Saaby gymnasterne Gymnastilopvisning: Unge Piger ved Jyllinge Gymnastikforening. Rytmisk gymnastik på højt niveau. Ved gadekæret hygge og mulighed for at købe øl og sodavand. 19

20 DET SKER i sognene SOGNEAFTENER i Hvalsø VINSMAGNING Torsdag d. 12. Juni kl i Hvalsø Sognegård Hvalsø menighedsråd afholder i samarbejde med Vinbyen.dk, vinsmagning i Hvalsø sognegård Jan Mikkelsen fra Vinbyen.dk vil præsentere et udvalg af vine i prisklassen fra ca. kr. 30,00 og opefter. Der vil være mulighed for at smage såvel hvide- som rødvine samt portvine, og efterfølgende at gøre en god handel. BABYSALMESANG i Kirke Saaby Kirke Babysalmesang er blevet en stor succes i mange kirker. Kr. Saaby skal ikke være en undtagelse og derfor tilbyder kirken nu babysalmesang til forældre med børn i aldersgruppen ca. 3-8 måneder. Al forskning peger på, at tidlig stimulering af barnet er af stor betydning for dets videre udvikling. De sange, forældrene synger, vil følge barnet livet igennem. Med alle sanser åbne synger og danser vi salmer og sange med børnene. Der vil blive anvendt sansestimulerende virkemidler i undervisningen. For dit barn er din stemme den bedste i hele verden, uanset hvordan den lyder. Derfor er der ingen forventning om, at man kan synge for at deltage. Alle vil få inspiration til både lege og sange til samvær med barnet. 20 Underviser: Henriette B. W. Andersen, tidl. konst. sognepræst i efteråret 2007 i Kr. Saaby Kirke, minikonfirmand/konfirmandunderviser, bred undervisningserfaring med børn og voksne i både kirkelige og andre sammenhænge. Sted: Kr. Saaby Kirke Tid: Tirsdage kl Start: Tirsdag 2. sept. Antal gange: 10 (vi slutter tirsdag 11. nov. ingen undervisning i uge 42 pga. efterårsferie). Holdstørrelse: Max 10 små børn og deres forældre Deltagerpris: 300,00 kr. som indbetales på kirkens konto oplyses ved tilmelding. Tilmelding: Mail til underviseren: hbwa@jubiiconnect.dk - tilmelding senest den 19. august. Medbring: Tøj du kan bevæge dig i, indendørs sko samt et lille tæppe barnet kan ligge på.

21 DET SKER i sognene UDFLUGT til solskinsøen Bornholm med menighederne i Kirke Saaby og Kisserup Onsdag den 20. august Er det lang tid siden du har været på Bornholm? Har du måske aldrig været der? Nu har du chancen! Vi kører over Øresundsbroen til Ystad i Sverige. Derfra med færge til Rønne. Vi skal bl.a. besøge Gudhjem og Hammershus og et silderøgeri. Det er en smuk tur. Selve transporttiden bliver en stor del af oplevelsen. Pris for turen er 300 kr. Madpakker kan medbringes. Kirken sørger for at servere medbragt kaffe og kage på færgen til Rønne. Gennemføres kun ved tilmelding af min. 60 personer. Afgang fra præstegården i Kirke Saaby kl Hjemkomst ca kl 21. I udflugten er der ikke inkluderet mad eller entreer på seværdigheder. Tilmelding efter princippet først til mølle til Poul Joachim Stender på tlf eller pjs@km.dk snarest. KISSERUP KIRKE Stille Kirke Næste gang den 28. maj mellem 20 og Hver den sidste onsdag i måneden (undtagen juli måned) fra ons.d.30. april, vil Kisserup Kirke være åben mellem 20 og Her vil der være mulighed for at sidde en stund i en stille kirke, tænde et lys og få ro på tankerne. Datoerne er: 28/5, 25/6, intet i juli, 27/8, 24/9, 29/10, 26/11, og så 3 gange i december (det er så dejlig i den mørke travle tid) 3/12, 10/12, 17/12 KISSERUP KIRKE Stille Kirke Næste gang den 28. maj mellem 20 og Hver den sidste onsdag i måneden (undtagen juli måned) fra ons.d.30. april, vil Kisserup Kirke være åben mellem 20 og Her vil der være mulighed for at sidde en stund i en stille kirke, tænde et lys og få ro på tankerne. Datoerne er: 28/5, 25/6, intet i juli, 27/8, 24/9, 29/10, 26/11, og så 3 gange i december (det er så dejlig i den mørke travle tid) 3/12, 10/12, 17/12 21

22 DET SKER i sognene INDSKRIVNING af nye konfirmander for Hvalsø & Særløse Søndag d. 31. august kl i Hvalsø kirke Vi begynder med en gudstjeneste i Hvalsø kirke. Bagefter går vi ned i sognegården, hvor konfirmanderne bliver indskrevet. Der bliver en let introduktion til undervisningsforløbet, samt mulighed for at stille spørgsmål. Medbring meget gerne kopieret dåbsattest eller navneattest (hvis man endnu ikke er døbt). De nye konfirmander begynder undervisningen den efterfølgende uge. Vi glæder os meget til at møde alle jer nye konfirmander og forældre! INDSAMLING Folkekirkens Nødhjælp Søndag d. 2. marts blev der samlet ind til Folkekirkens Nødhjælp. Resultat for Hvalsø: 24575,00 kr. Særløse: 3898,00 kr. Resultat for Kirke Saaby og Kisserup blev? Tak til alle de frivillige indsamlere. Tak til Eva Hornstrup, som ledede indsamlingen og tak til Danske Bank, Hvalsø. Tak til Ruth og Arne Knudsen som ledede indsamlingen i Kirke Saaby og til Nordea bank. EFTERMIDDAGSMØDE i Hvalsø Kirke Hvalsø og Krigen et foredrag om mindetavlen i Hvalsø Kirke for de faldne i Krigen Fredag d. 5. september kl i Hvalsø Sognegård Krigen 1864 er en milepæl i Danmarks historie. Efter de foregående 50 år løbende at have mistet indflydelse på den storpolitiske scene, blev Danmark endelig sat på plads. Landet var herefter i de næste 130 år reduceret til en småstat, hvor udenrigspolitikken afhang af magtforholdet mellem de store nationer. Først i de sidste år har Danmark for alvor turde byde ind på den verdenspolitiske dagsorden. Den danske folkesjæl blev defineret med nederlaget i Folkestyret var blevet indført i 1849, og det danske demokrati blev således formet i kølvandet på traumet fra Ydmyghed, jantelov og rollen som den lille er begreber som helt op til i dag præger det danske samfund. Derfor er Krigen 1864 stadig interessant. Over indgangspartiet i kirkeskibet i Hvalsø Kirke hænger en tavle for fire faldne fra Treårskrigen og tre faldne fra krigen alle fra Hvalsø Sogn. Lars Mejlbro holder fredag d. 5. september foredrag om de tre faldne fra Krigen Jeg har søgt i Statens arkiver, Forsvarsarkivet samt datidens litteratur og fundet en del oplysninger om de tre soldater fra 1864, og kan herudfra give et ganske godt billede af, hvad der skete de tre hvalsøborgere i Krigen 1864 fortæller Lars Mejlbro. Foredraget vil lægge hovedvægten på de militære oplysninger om de tre faldne, deres tilhørsforhold til Kirke Hvalsø samt hvilke forhold de måtte kæmpe under.

23 DET SKER i sognene FOTOUDSTILLING i Galleri Sognegården Galleri Sognegårdens efterårssæson starter med en fotoudstilling. Lige som i 2007, er det den lokale fotograf, Palle Bruselius, der udstiller en række af sine værker. Palle henter sine motiver både i lokalområdet og i udlandet. Her er det især motiver fra London, Toscana, Umbrien, Berlin, Sydfrankrig og andre lokaliteter, der dominerer. Udstillingen har fernisering den 6. september mellem kl og Udstillingen kan ses lørdage mellem kl og i perioden den 6. september til den 25. oktober. NYE TALENTER UDSTILLER i Galleri Sognegården De 8 glade maleres årsudstilling afløses den 3. maj af en udstilling kaldet Nye talenter. En gruppe nye spændende kunstnere får her lejlighed til at vise, hvad de kan, og det er faktisk ikke så lidt. Der er dermed al mulig god grund til at kigge ind i Galleri Sognegården og få et glimt af nogle af de mange gode lokale kunstneres arbejder. Blandt de nye talenter er Hanne Christreu, Birgit Sørensen, Lars Andersen, Leif B. Hansen og Kaj Wohllebe. Der afholdes fernisering på udstillingen lørdag den 3. maj mellem kl og Udstillingen kan ses lørdage mellem kl og i perioden 3. maj til den 28. juni. UDFLUGT til Sorø 8 juni 2008 Menighedsrådene i Særløse og Hvalsø har valgt at erstatte gudstjenesterne søndag den 8. juni 2008 med en sogneudflugt med gudstjeneste i klosterkirken i Sorø. Der er arrangeret fælles bustransport. Bussen starter kl fra Særløse Kirke og kører fra Hvalsø Kirke ved sognegården kl Bussen kører os til Sorø Klosterkirke hvor der er gudstjeneste kl Ved Sorø Akademi råder vi over Fuchsia drivhuset hvor tasker, overtøj mv. kan ligges under gudstjenesten og den efterfølgende rundvisning på Sorø Akademi. Rundvisning på Sorø Akademi foregår i 2 hold med Lektor Steen Jensen som rundviser. I Fuchsia drivhuset vil der blive serveret sandwich samt en øl/vand. Hjemkomst til Særløse/ Hvalsø ca Der er en beskeden egenbetaling for dette flotte arrangement på kr. 100,- Da der kun er et begrænset antal pladser foregår tilmelding efter princippet Først til mølle. Tilmelding til Peter W Rasmussen på telefon eller pwr@dsb.dk

24 MUSIK i vore sogne Kirke Saaby Kirke, lørdag den 14 juni kl KUNSTFULD ORGELKONCERT ved prof. Tsuguo Hirono, Japan Tsuguo Hirono er født i Tokyo i 1940 af protestantiske forældre. Han har studeret orgelspil i hjemlandet samt ved Norddeutsche Orgelakademie hos Harald Vogel. Herefter han han optrådt med det japanske radioorkester og Tokyo Philharmonic Orchestra og har lavet utallige TVog radiooptagelser samt koncerter. Han har en udstrakt koncertvirksomhed både som solist og som medlem af forskellige ensembler i Japan, Tyskland, Frankrig, Finland, Sverige og Korea. I 1975 modtog Tsuguo Hirono et Prix d excellence ved den nationale kunstfestival i Japan. I 1989 blev han professor ved Tokyo National University of Fine Arts and Music, hvor han er professor emeritus siden Han er herudover organist ved den protestantiske kirke i Tokyo samt jurymedlem ved internationale orgelkonkurrencer i bl.a. Tokyo Musashino (Japan), Toulouse (Frankrig) og Dallas (USA). Programmet i Saaby består af værker af bl.a. J.P. Sweelinck, D. Buxtehude, Tadashi Yamanouchi ( ) og J.S. Bach. NY SÆSON i Sawarabykoret Torsdag den 28. august kl i Den gamle Skole begynder Sawaraby-koret igen efter sommerferien. Det er nu du skal møde op og synge med os! Uanset om du er sopran, alt, tenor eller bas, er du meget velkommen. Vi synger både kirkeligt og verdsligt, og sætter fokus på de kommende højtider og koncerter. Du får hjælp til at hægte dig på, dels på øveaftnerne og dels via en CD med diverse indspilninger. Så har du lyst til at synge sammen med os, så VEL MØDT på ovennævnte dato og sted. For mere information, kig på kirkernes hjemmeside: Klik på Sawarabykoret. 24 Nærmere oplysninger hos organist Anders Danman, tlf.: , anders@danman.dk.

25 MUSIK i vore sogne BØRNEKORET i Kirke Saaby Efter sommerferien fortsætter børnekoret med nye arrangementer. Korstart torsdag den 28. august kl i Den gamle skole. Vi glæder os til at byde nye og gamle medlemmer velkommen! Nærmere oplysninger hos organist Anders Danman, tlf.: , anders@danman.dk, eller kontaktperson Lene Hvas, tlf.: SANGENS ÅR i Kirke Saaby! 2008 er sangens år. Derfor indbyder Sawaraby-koret til sangaften i Den gamle skole torsdag den 18. september kl Und dig selv en afslappet aften i selskab med kor og organist. Vi skal bare synge med emner fra højskolesangbogen og den nye salmebog. Koret byder undervejs på en kop kaffe eller the og lidt kage. Alle, der har lyst til at synge sammen med andre, er velkomne. Arrangementet er gratis. KOM OG SYNG MED OS i Hvalsø kirkes Kor! Koret er for alle piger og drenge fra 3. klasse og opefter, som bor i Hvalsø og Særløse sogne, eller går på Hvalsø skole. Vi synger hver onsdag eftermiddag i Hvalsø Sognegård, første gang d. 3. september. Koret synger til gudstjenester 3-4 gange årligt og går Lucia i kirken. I foråret ret har vi opført en musical i kirken, og der bliver også arrangeret korstævner eller korweekends. Det er GRATIS at synge i koret, til gengæld forventes der, at man deltager i mindst 2 gudstje- nester. Koret er inddelt i 2 hold: Lille kor (3.-4. klasse) og Store kor (5.-7. klasse) Nærmere oplysninger og tilmelding: organist Linda Baarsgaard, tlf.:

26 MUSIK i vore sogne HEINAVANKER, ESTLAND - Kulturnatten i Hvalsø Kirke Fredag d. 22. august kl byder også i år på en særpræget og smuk meditativ koncert. Det estiske vokalensemble Heinavanker (Høvognen) har specialiseret sig i renæssancemusik og estiske folkelige koraler (salmer), som blandes på en forfriskende måde: De rene, meditative klosterklange med folkemusikkens karske, medrivende rytmer. Niveauet er højt, og Heinavanker formår at give musikken et tidløst udtryk. Men vi mangler stadig indkvartering til 2 af medlemmerne af Heinavanker. Har du/i hjerte- og husrum - og lyst til et spændende kulturmøde, så er chancen her endnu. De taler alle engelsk, og kommer til Hvalsø på Kulturnatten d. 22. august, og behøver et sted at være samme nat. Hvis det har interesse, henvend dig til organist Linda Baarsgaard, tlf.: eller linda@hvalsoe-kirke.dk MUSICALEN DAVID OG GOLIATH i Hvalsø kirke torsdag d.8 maj kl ca Kirkens kor opfører den gamle historie om David og Goliath i moderne fortolkning, som musicalen Levende billeder skrevet af Nina Frederiksen, musik- og dramapædagog og en flittigt brugt manuskriptforfatter på Statens Teaterskole. 26 Musicalen indeholder en hel del humor og gode sange men er stadig til at blive klog og beriget af! Der vil være 14 medvirkende på scenen i diverse forklædninger.

27 Anne B. Spangsberg Søren E. Jensen Poul Joachim Stender KIRKE HVALSØ OG SÆRLØSE KIRKE SAABY OG KISSERUP Sognepræst Anne Spangsberg Præstegårdsvej 2A 4330 Hvalsø. Tlf Træffes bedst tirsdag og onsdag kl , torsdag kl el. efter aftale. Træffes ikke mandag. Hjælpepræst Søren E. Jensen Tlf. nr.: Præstesekretær Marianne Herss Træffes på kirkekontoret mandag og fredag kl Tlf Organist Linda Baarsgaard Kirkevej 8, Bakkendrup;4281 Gørlev. Tlf: Fridag om mandagen Kirkegårdsleder i Hvalsø Søren Christensen Præstegårdsvej 2C, 4330 Hvalsø. Tlf sc@hvalsoe-kirke.dk Hvalsø kirkegårdskontor Kontortid hverdage ml Graver i Særløse Ole Hansen Byvejen 5, Osted, 4000 Roskilde. Tlf , Kirkesanger i Hvalsø og Særløse Sven Hansen, Kulladalsgaten 16a, Malmö Tlf: , Fridag om mandagen. Formand for menighedsrådet i Hvalsø: Erik Wulff, Jernbanevej 33, 4330 Hvalsø Tlf , mobiltlf wulff@hvalsoe-kirke.dk Formand for menighedsrådet i Særløse: Inge Jørgensen, Særløsevej 5, Særløse, 4330 Hvalsø. Tlf Kirkebil: Ring efter Såby Taxa, tlf eller Carstens Taxa, tlf Sognepræst Poul Joachim Stender Kirke Saaby Præstegård, Bogøvej 1, 4060 Kirke Saaby, tlf , telefax Træffes ikke mandag pjs@km.dk Hjemmeside: Organist Anders Danman Fredericiagade 94, 2., 1310 København K Tlf , telefax anders@danman.dk Graver i Kirke Saaby Caroline Sejerø Ellegaard Jensen Heibergs Have 20, 4060 Kirke Saaby Tlf.: caroline.ellegaard@post.tele.dk Arbejds- og postadresse Graverkontoret, Bogøvej 8A, 4060 Kirke Saaby Gravermedhjælper Frederik Essebo Nielsen, tlf: Graver i Kisserup Merete Hansen Granhaven 31, 4060 Kirke Saaby, tlf Korformand Kr.Saaby-Kisserup Birte Steffensen Tlf birte-kurt@get2net.dk Formand for menighedsrådet i Kr. Saaby: Judith Nielsen, Avlsmosevænget 15, 4330 Hvalsø, tlf jutoni@mail.dk Formand for menighedsrådet i Kisserup: Torben Flinch, Bryggervej 3, Kisserup, 4330 Hvalsø, tlf flinch@adslhome.dk Minikonfirmand-underviser Henriette B. W. Andersen hbwa@jubiiconnect.dk tlf: