Det gør mig meget vred

Transkript

1 Nu stemmer mændene i Kenya på kvinder Stop madbenzin! Deltag i cykelkaravanen Tour de Future s.1 Giv Syriens unge håbet tilbage Sms NU til 1919 og støt med 100 kr. (+ alm. sms-takst) Valg: Hvem skal bestemme i MS? Det gør mig meget vred Grace er vidne til, at jorden omkring ham bliver stjålet

2 s.2 udgives af Mellemfolkeligt Samvirke fire gange om året. Artikler i magasinet udtrykker ikke nødvendigvis foreningens holdninger Forsidefoto: Jakob Dall/MS Redaktion: Lene Vendelbo og Henriette Winther Ansv: Camilla Laudrup Layout: Tina Schembecker Tryk: Handy-Print A/S på svanemærket papir Adresse: Fælledvej København N hwi@ms.dk #1 marts 2013 Oplag: ISSN: Vi anbefaler på ms.dk Madbenzin har absurde konsekvencer. Huxi Bach, ambassadør for Tour de Future, gør dig klog på to minutter. Tjek tourdefuture.dk, eller scan QR-koden. Læs mere om Tour de Future side 22 s.3 Leder Madbenzin skal ikke være vor tids kolonisering Af Trine Pertou Mach, forkvinde Mellemfolkeligt Samvirke Foto: Jakob Dall 10 Tema om jordtyveri Jordtyveri eksploderer i Afrika. Hvert år overtager virksomheder og investorer jordområder, der svarer til tre gange Danmarks størrelse. Mød Grace Tusuubira, hans naboer og de alt for mange andre, som ikke længere kan dyrke deres jord. Foto: Jakob Dall 4 Jeg stemmer på den bedste kandidat en kvinde. Kvinder er for alvor på vej frem i kenyansk politik. Mød den kvindelige kandidat, som får mændene til at sætte deres kryds ud for hendes navn. Efterspørgslen på majs og hvede til biobrændstofproduktion er steget enormt de seneste år, og dermed er jagten på jord gået ind blandt andet i verdens fattigste lande. Gamle skove med mange slags træer og frugter falder til fordel for plantager, hvor man dyrker palmer og afgrøder til biobrændstof. I nogle tilfælde er der tale om reelt jordtyveri, hvor almindelige og fattige mennesker mister deres jord. Det strider mod internationale retsregler og er fuldstændig uacceptabelt. EU s politikere har ryggen mod muren. Da de i 2009 vedtog, at 10 procent af transportsektorens energiforbrug i 2020 skulle komme fra vedvarende energikilder i realiteten fødevarebaseret biobrændstof - gjorde de regning uden vært. På papiret lød satsning på biobrændstof godt og grønt, det indebar vækst og arbejdspladser i EU samt større uafhængighed af fossile brændstoffer. Men der er ikke meget win-win over denne satsning. Biobrændstof bliver i høj grad produceret på fødevarer og dét er ikke løsningen, så længe mennesker sulter. Ej heller er det en løsning at snuppe den landbrugsjord eller de skove, som mennesker i u-lande høster mad fra, for at dyrke afgrøder, der skal anvendes til biobrændstof eller mere mundret: madbenzin. I en tid, hvor ulighed og bekæmpelse af fattigdom er på dagsordenen (der er kun to år til, 2015-målene skal indfries om fx bæredygtig udvikling), så er det da klart, at vi skal slå bremsen i for de åbenlyst skævvridende politikker, der øger gabet mellem rig og fattig og øger presset på den jord, der skal brødføde os alle. Når først palmeolieindustrien og andre industrier lugter guld og har fået tilpas mange jordarealer at regere over, så har vi desværre set mange eksempler på, at almindelige menneskers rets- og fødevaresikkerhed sættes over styr. Den ulige adgang til at bruge jordens resurser vokser og det gør den sociale ulighed også. Det kan aldrig have været meningen, at EU s biobrændstofkrav skulle skubbe til den vogn. Større social og økonomisk ulighed er en international udfordring på linje med klimaudfordringerne, og det kræver derfor internationalt lederskab, hvis vi skal gøre noget for at ændre på den uretfærdighed. Den øgede ulighed frikender heller ikke magthaverne i udviklingslandene, hvor forskellene mellem rig og fattig er størst. De bør forhindre, at jagten på jord udvikler sig til en epidemi, hvor virksomheder får amnesti og skattefrihed for at avle økonomisk afkast til investorerne og yderligere har den konsekvens, at bilister fræser rundt med mad i tanken, mens mennesker sulter. Når Mellemfolkeligt Samvirke arrangerer Tour de Future, og i april og maj inviterer danskerne med på cykeltur og Urban Picnic i 15 danske byer, så gør vi det for at vise vores utilfredshed med madbenzin og dens konsekvenser fordi mad skal i maver og ikke motorer. Foråret vil vise, om vores politikere lader fornuften sejre og dropper eller i det mindste sænker det reelle krav om at putte madbenzin i vores biler. 8 Tre millioner syrere på flugt To års borgerkrig i Syrien har skabt massive flygtningestrømme. 26 Tour de Future mangler dig! Danmarks største cykelkaravane cykler landet tyndt i april og maj for at gøre opmærksom på, at madbenzin er et kæmpe problem og en af hovedårsagerne til jordtyveri. Deltag! 30 Valg til MS Rådet Vil du være med til at bestemme i MS? Mød Ane, Djamal, Hakon og Ulla, der allerede sidder i MS Rådet. Tema om jordtyveri 10 Kampen om jorden Tanzania: Beboerne i Kisarawe kæmper med MS hjælp for at få en kompensation for deres jord. 12 I hælene på jordtyve Selvsyn: 17 unge rettighedsambassadører tog fra Danmark til Tanzania for at møde de mennesker, som har fået frataget deres jord. 14 Olien vokser på Bugala Uganda: Grace Tusuubira er vidne til, at hans onkel og mange af hans naboer mister deres jord, når spekulanter overtager deres jord for at dyrke oliepalmer. 20 Livet i skyggen af oliepalmerne Uganda: Kampen for at beholde retten til egen jord er hård, når først en stor virksomhed har set sig lun på jorden. 22 Jordtyveri eksploderer i Afrika Baggrund: Hver dag mister folk i Afrika kontrol med et areal, der svarer til fodboldbaner. Og jordtyvene har ofte alt for let spil. 24 Farvel og salt Kenya: Jordtyve har været på spil ved den kenyanske kyst og har anlagt saltminer, hvor der engang boede 7000 mennesker.

3 s.4 Hvad Valg i Kenya Tekst: Søren Bjerregaard, Mellemfolkeligt Samvirke i Kenya Foto: Jakob Dall/MS Mændene har ikke slået til, men i stedet stået for korruption. Det vil jeg fortsætte med at rydde op i, når jeg bliver folkevalgt parlamentsmedlem. Sophia Abdi Noor s.5 Valg i Kenya Over 12 mio. kenyanere stemte 4. marts til det første valg, siden en ny forfatning blev vedtaget i Der er lagt op til en radikal ændring l landets ledelse bl.a. med to kamre på nationalt plan og en decentral model, hvor mange beslutninger overlades til 47 nye amter. Det nye parlament får 349 medlemmer heraf er 47 sæder et fra hvert amt reserveret til kvinder. Sophia Abdi Noor stillede op til en post som almindeligt parlamentsmedlem. Resultatet af valget var ikke kendt ved redaktionens slutning. Mellemfolkeligt Samvirke støtter kvinderne Mellemfolkeligt Samvirke (MS) støtter kvindekampen i Kenya via flere projekter bl.a. Kvinder for Indflydelse, hvor indflydelsesrige danske kvinder har samlet ind til kvinder i Kenya. Via søsterorganisationen ActionAid Kenya har MS hjulpet og trænet flere hundrede kvinder i at opnå mere indflydelse på landsby-, regional- og landsplan. 11 af kvinderne stillede på til valget i starten af marts til amtsråd, parlament og senat. Kvinder i Kenya kæmper for indflydelse Indtil valget i begyndelsen af marts havde kenyanske kvinder blot 10 % af pladserne i parlamentet. Stadig flere kvinder gør op med det mandsdominerede samfund og kræver deres ret i hjemmet, landsbyen, amtet og på landsplan. For første gang var kvinderettigheder et tema i en kenyansk valgkamp bl.a. takket være målrettet støtte til kvindekampen fra Mellemfolkeligt Samvirke. Før valget 4. marts skrev de fleste kvindelige kandidater under på et kvindecharter, hvor de forpligter sig til at varetage deres vælgeres interesse og undgå korruption. Mød en kvindelig kandidat. Manden, der stemte på en kvinde for første gang. Kvinden, der ikke vil lade sig kue. Og kvinderettighedsforkæmperen. Vælgermøde 47-årige Sophia Abdi Noor har de seneste fem år arbejdet som parlamentsmedlem udpeget af et politisk parti. Nu står hun til at blive den første folkevalgte kvindelige muslim valgt af et traditionelt pastoralistisk (nomade) samfund. Her holder hun vælgermøde i landsbyen Gababa i det nordøstlige Kenya.

4 s.6 Kvinderettighedsforkæmperen Jeg har kæmpet for kvinderettigheder side om side med Sophia Abdi Noor i halvdelen af mit liv. Vi har startet flere kvinderettighedsorganisationer og arbejder imod ældgamle traditioner, der sætter kvinden under manden. Vi er nået meget langt, og når vi besøger landsbyerne, er kvinder ikke længere bange for at sige deres mening, mens mændene hører det. Sophia er en stor leder, og hun bliver den første folkevalgte muslimske kvinde fra et traditionelt pastoralistisk samfund som dette, siger 52-årige Hubbie Hussein fra Ijara i det nordøstlige Kenya. Jeg stemmer på Sophia Abdi Noor uanset hvor mændene siger, jeg skal sætte mit kryds. Drømmer du om både at tage på højskole og at komme ud at rejse? Global Kenya og Tanzania Højskole Nepal og Indien 4 måneder inklusive tur til Goa 4 måneder inklusive tur til Zanzibar Kvinden Vi har brug for vand og uddannelse. Det er to forudsætninger for, at kvinderne her i området kan blive stærkere. Sophia Abdi Noor er den eneste, der forstår os den eneste, der vil sikre, at vi får de basale fornødenheder, og samtidig modarbejder kvindeundertrykkelse. Jeg stemmer på Sophia Abdi Noor uanset hvor mændene siger, jeg skal sætte mit kryds, siger Howa Abdi Ahuria, 28 år, mor til seks og fra Gababa i det nordøstlige Kenya. Manden Jeg er ikke kvinderettighedsforkæmper, men jeg stemmer på den bedste kandidat, og derfor stemmer jeg nu for første gang på en kvinde. I 25 år har Sophia Abdi Noor via WomanKind støttet udviklingen her i området, mens de mænd, vi har valgt ind i parlamentet, har fejlet. Måske er kvinder bedre ledere jeg tror de tænker mindre på sig selv og mere på samfundet, siger 64-årige Muhammud Osman fra Gababa i det nordøstlige Kenya. Global Højskole byder på et intensivt højskoleforløb ude i verden, hvor høj faglighed, fællesskab og eventyr går hånd i hånd. Opstart forår og efterår, samt kortere 3 ugers ophold hen over året. SPÆNDENDE FAG kommunikation med journalistiske redskaber, kulturforståelse, politik og udvikling, og kreative udtryksformer som teater, musik, kunst og street art VIRKELIGHEDEN IND UNDER HUDEN vi oplever steder og mennesker, som de færreste ser og hører, og vi forholder os til deres virkelighed PERSONLIG UDVIKLING du bliver udfordret både kulturelt og menneskeligt; fysisk og psykisk EVENTYR lige uden for døren! trek i smukke bjerge, tag på svedig safari, nyd livet på hvide sandstrande, besøg mystiske templer, overnat i en jordhytte, tag på river rafting ned ad brølende floder, eller shop på lokale markedspladser. FÆLLESSKAB PÅ TVÆRS AF KULTURER du deler fag, hverdag og fest sammen med andre unge fra både Danmark og Afrika eller Asien Jeg stemmer på den bedste kandidat, og derfor stemmer jeg nu for første gang på en kvinde. Læs mere og tilmeld dig på eller ring , hvis du har spørgsmål. Sms Hojskole til 1919 for info (koster kun alm. sms-takst)

5 s.8 Hvad Syriske flygtninge Tekst: Natasha Mulder, ActionAid Foto: ActionAid s.9 Tre millioner syrere på flugt Giv Syriens unge håbet tilbage Mellemfolkeligt Samvirke sætter ind for at hjælpe de unge flygtninge i Jordans største flygtningelejr, Za atari. Vi dækker basale og akutte behov med madrasser, vintertøj, toiletartikler og førstehjælpskits. Og vi hjælper de unge til sammen at løse konflikter, bearbejde traumer og komme ud af den apati, der følger med knuste drømme og barske oplevelser. Støt de unge: SMS NU til nr og støt med 100 kroner (+ sms-takst) Der er nu gået to år siden, de første protester mod det syriske regime brød ud, og den blodige konflikt mellem borgere og regeringssoldater har sendt over tre millioner mennesker på flugt. Mellemfolkeligt Samvirke giver syriske flygtninge i Jordans største flygtningelejr mulighed for at selv at spille en aktiv rolle i fordelingen af akuthjælp. Og du kan også støtte. Situationen for flygtningene bliver mere og mere desperat. I regionens største flygtningelejr, Al Za atari-lejren i det nordlige Jordan, er der nu mere end mennesker, som er dybt afhængige af nødhjælp. Én af dem er Maha (navnet er opdigtet, da hun frygter for sin sikkerhed) på 29 år og mor til fem. Da vi først ankom, havde vi ikke nogen varmeovn. Så fik vi én, men vi har ikke mere gas. Vi har solgt en af vores madrasser for at købe mere gas, men nu er vi løbet tør igen og har ikke haft varme i syv dage. Der er mange mennesker i lejren, så vi må bare vente på, at det bliver vores tur til at få noget mere gas. Men det er koldt om natten, ja, det er koldt hele tiden. Vi har ikke elektricitet, så af og til må vi sælge noget af vores mad for at kunne købe stearinlys, fortæller Maha. MS går fra dør til dør Mellemfolkeligt Samvirke uddeler tøj og andre fornødenheder som fx hygiejnesæt til kvinder, tæpper og førstehjælpskasser. Vi henvender os til flygtningene i lejren der, hvor de bor. Vi banker på døren, snakker med dem og lytter til deres behov. I sidste ende deler de selv nødhjælpen ud, hvilket fjerner den uværdige situation omkring bagenden af en lastbil, hvor nødhjælp typisk deles ud fra, siger Mourad Khawaja, regional koordinator for Syrian Response Programme Mellemfolkeligt Samvirkes og vores internationale organisation ActionAid s indsats for at hjælpe de syriske flygtninge. Arbejdet med at hjælpe Syriens flygtninge fortsætter, så længe der er behov, men resurserne står ikke mål med behovet. Vi er overbeviste om, at vores måde at hjælpe de syriske flygtninge på er den bedste, og vi vil gerne hjælpe mange flere. Vi gør, hvad vi kan med det, vi har, men vi mangler flere penge for at kunne øge vores indsats og nå ud til flere mennesker, siger Mourad Khawaja nye flygtninge om dagen En af dem, der har brug for hjælp lige nu er netop Maha. Hun bor i en lille campingvogn med sin familie. Her er et par madrasser, en lille ovn og et tæppe er lagt henover familiens få ejendele. Maha sidder på en måtte, og over hendes hoved hænger en tegning af et kvindeansigt med en tåre trillende ned ad kinden. Maha forklarer, at hun har tegnet Syrien græde, sit land i sorg. Familien besluttede sig for at flygte for små seks uger siden, da kampene omkring deres hjem i Syrien skærpede til. Nogle af mine fætre og kusiner døde. Vi var bange for vores børns sikkerhed. Vores by var omringet, så vi var nødt til at krydse en flod for at komme ud. Vandet var dybt, og vi var nødt til at bære børnene over, siger Maha. Al Za atari-lejren i Jordan er i konstant vækst, og nogle dage ankommer mere end 3000 mennesker for at få hjælp. Det er langt mere, end hvad der er kapacitet til, og behovet for akut nødhjælp er større end nogensinde før. Vi gør, hvad vi kan med det, vi har, men vi mangler flere penge Mourad Khawaja, regional koordinator for Syrian Response Programme Mellemfolkeligt Samvirkes og vores internationale organisation ActionAid s indsats for at hjælpe de syriske flygtninge. Det er koldt hele tiden. Vi har ikke elektricitet, så af og til må vi sælge noget af vores mad for at kunne købe stearinlys Maha, 29 år, mor til fem og flygtning fra Syrien Al Za atari-lejren i Jordan Flygtet uden ejendele Familien har så lidt tøj, at Maha er nødt til konstant at vaske. Antal flygtninge: ca Ca. en fjerdedel er kvinder og mere end halvdelen er børn og unge. Mellemfolkeligt Samvirke og ActionAid hjælper kvinder og unge syriske flygtninge i Jordan og Libanon. Hjælpen består af ikke-fødevarer primært tøj og hygiejneudstyr, men også andre ting, som flygtningene selv efterspørger. En af de største udfordringer lige nu er flygtningelejrens massive vækst. Nogle dage ankommer mere end 3000 mennesker i døgnet, og det er langt mere, end infrastrukturen kan holde til. Kilder: ActionAid og FN

6 s.10 Tekst: Mikala Satiya Rørbech, Mellemfolkeligt Samvirke Foto: Danni Folman Nielsen/MS Illustration: Jip Jip Tema Jordtyveri s.11 Hvad er madbenzin? Madbenzin er et brændstof, der er lavet af for eksempel majs, hvede, sukker og palmeolie. Stop madbenzin! EU-landene har vedtaget, at transportsektoren skal anvende 10 % vedvarende energi i De nationale planer viser, at 92 % af målsætningen vil blive opfyldt ved at erstatte fossilt brændstof med førstegenerations biobrændstoffer baseret på fødevarer. Danske og europæiske politikere har dermed sat gang i en enorm produktion af biobrændstof produceret af mad. Resultatet er, at store firmaer overtager kæmpe jordområder i nogle af verdens fattigste lande. Fattige bønner bliver fordrevet fra den jord, de har boet på i generationer. Familier mister livsgrundlaget og kan ikke længere brødføde sig selv. Kampen om jorden De danske politikere har bestemt, at vores biler skal køre på madbenzin. Produktionen af madbenzin kræver mange fødevarer og rigtig meget plads. Derfor går store internationale firmaer på jagt efter enorme landområder i udviklingslande. Beboerne i Kisarawe i det østlige Tanzania har kæmpet flere år for kompensation for den jord, de overdrog til et udenlandsk selskab, som ville dyrke afgrøder til biobrændstof. Befolkningen blev lovet job, skoler og veje, men løfterne blev aldrig indfriet. Nu ser det imidlertid ud til, at der efter blandt andet pres fra ActionAid kan være en kompensation på vej. I januar fik beboerne i 11 tanzaniske landsbyer nyt håb om, at de en dag får kompensation for den jord, de for syv år siden solgte alt for billigt til en udenlandsk investor. Vedvarende pres fra blandt andre ActionAid har tvunget myndighederne til at reagere og stå ved deres ansvar. Men forud er gået en lang og hård kamp for at bevise deres ret til jorden og protestere over en jordhandel, der i dag bedst kan betegnes som jordtyveri. Det, der skete i Kisarawe, er et brud på menneskerettighederne. Sun Bio Fuel skulle have undersøgt situationen først og forholdt sig til, at landsbybeboerne er afhængige af jorden for at overleve, siger Naiseku Kisambi fra Tanzanian Women Lawyers, der sammen med ActionAid har hjulpet beboerne med at råbe myndighederne op. Tilbage i 2006 så alt imidlertid lyst ud, da det britiske firma Sun Bio Fuel indledte forhandlinger med beboerne i de 11 landsbyer i Kisarawe-distriktet i Tanzania om at opkøbe deres jord. Som andre steder i Østafrika var den fattige befolkning desperate efter nye fremtidsmuligheder. De fleste havde ikke arbejde, men levede af at dyrke et lille lod jord eller ved at samle champignon og honning, jage vildt eller samle brænde, som kunne brændes til kul og sælges på markedet. Så da folkene fra Sun Bio Fuel kom til Kisarawe og talte om rigtige arbejdspladser, nye brønde, veje, sundhedsklinikker, forbedrede skoler til landsbyernes børn samt kompensation til de bønder, som afstod deres jord, var det et tilbud, ingen kunne sige nej til. HVOR BLEV JOBBENE AF? To år senere i 2008 havde beboerne i Kisarawe med de tanzaniske myndigheders medvirkende solgt 8000 hektar jord til Sun Bio Fuel. Både private og de fælles jordområder var væk. I alt havde Sun Bio Fuel fået papir på en fjerdedel af hele distriktet. Planen var at dyrke jathropa en olierig plante, som kan omdannes til biobrændstof og bruges til madbenzin på det europæiske og amerikanske marked. I begyndelsen stod særligt mændene fra Kisarawe i kø for at få job. Firmaet tilbød en månedsløn på 420 kroner til dem, som skulle sprøjte med farlige kemikalier. I landsbyerne Mhaga og Mtamba drømte man om nye klasselokaler og bedre sundhedsklinikker. Frem til 2011 nåede firmaet at plante en fjerdedel af jorden til. Så gik det galt. Jathropa-produktionen gik ikke som forventet. På det tidspunkt var kun 50 mænd på lønningslisten, og landsbyerne havde hverken fået kompensation eller nogen andre goder, man var blevet lovet. FATTIGERE END FØR I august 2011 gik Sun Bio Fuel i betalingsstandsning og blev opkøbt af firmaet 30 Degrees East, som var ledet af en tidligere ansat i investeringsbanken Goldman Sachs og placeret i skattely på Mauritius. Tilbage står beboerne i Kisarawe uden jord, uden landbrug og uden udsigt til den kompensation og de forbedringer, de var blevet lovet. De er blevet udsat for jordtyveri. For selvom jathropaplanterne snart er visne, er jorden ikke længere deres. Tanzanias regering har formelt overtaget jorden og venter kun på, at den næste investor skal prøve lykken. Det, som skete i Kisarawe, er meget langt fra løfterne om, at udvikling skal være win-win. I stedet for øget velfærd ser man, at den lokale befolkning er blevet mere udsatte og fattigere. Ifølge lokale myndigheder i Kisarawe bliver familierne omkring plantagen fattigere dag for dag, udtaler Frederic Mousseau fra tænketanken Oakland International. Over hele Afrika kan man finde tilsvarende mislykkede madbenzinprojekter og eksempler på jord, der ligger øde hen efter fejlslagne investeringer. På sidelinjen står den lokale befolkning: Snydt og lokket til at afgive det eneste de ejede deres jord. Her seks år efter at det, der lignede et eventyr med en lykkelig slutning startede, er udsigterne til, at befolkningen atter får deres jord tilbage, ringe. Men noget har ændret sig blandt andet med ActionAids hjælp: Lokalbefolkningen har atter fået adgang til vigtige vandresurser og historiske gravpladser, hvilket var et af deres egne vigtigste krav. Mød danske unge, der tog til Kisarawe for at opleve jordtyveriet med egne øjne. Rundt om i byen kan man se forandringen på mange måder, i hvordan folk går klædt og i det lokale handelsliv Edina Mgweno, 28 år, lærer i Kisarawe-distriktet

7 s.12 Tekst: Mads Fisker, Mellemfolkeligt Samvirke Foto: Danni Folman Nielsen/MS Tema Jordtyveri s.13 Mød de unge De 17 unge rettighedsambassadører for Tour de Future kommer fra Globale Gymnasier, Den Økologiske Produktionsskole og Højskolerne. Du kan møde dem på Tour de Future til Urban Picnic og til en snak om global uretfærdighed. Tjek tourdefuture.dk I hælene på jordtyve 17 unge danskere rejste til Tanzania for at opleve jordtyveriet med egne øjne. Og du kan møde dem på Tour de Future. I landsbyerne har mange ikke længere råd til tøj, vand eller andre fornødenheder. Alene fordi de nu har fået stjålet deres jord og derfor ikke længere kan producere afgrøder. De blev lovet skoler og arbejdspladser til gengæld, men nu har firmaet solgt jorden videre, og indbyggerne har ikke længere noget at hænge aftalen op på. Mikala Helwigh Kamper, 19 år, Københavns Åbne Gymnasium Vi kan ikke ændre landsbyboernes i Kisarawes skæbne, men vi kan forebygge, at det sker andre steder. Vi kan sætte os imod politikernes etablering af markeder, der truer andre menneskers eksistensberettigelse. Sofie Nellemann Kryger, 16 år, Helsingør Gymnasium Det er hårdt at indse, at man ikke er i stand til at hjælpe alle, men at se tyve børn, der er lykkelige over en ny fodbold, hjælper lidt på det. Børnene er så glade og smilende, og det giver en klump i halsen at tænke på, at der nu ikke er noget jord, de kan arve og forsørge deres kommende familier ved hjælp af. Mathias Madsen, 17 år, Rosborg Gymnasium & HF Én ting er at sidde komfortabelt foran tv et derhjemme og høre om, at mange mennesker i Afrika er fattige en helt anden er at blive budt velkommen af de selv samme folk, spille bold med deres børn, dele et måltid med dem på jorden foran deres hus og høre dem selv fortælle. Som da høvdingen i en landsby fortalte os, at de nu har syv kilometer til nærmeste rene vandsted på grund af de kemikalier, der er blevet brugt til produktion af madbenzin. Først efter en oplevelse som den her kan man forstå, hvor meget vores virkelighed adskiller sig fra de her menneskers. Laura Kathrine Slumstrup Jensen, 18 år, Ikast-Brande Gymnasium De mennesker, vi mødte, har oplevet sult og fattigdom som et direkte resultat af udnyttelsen af deres resurser. Efter at have set dem i øjnene står det skærende klart, at vi som forbrugere i Vesten må og skal være bevidste om, at de valg og handlinger, vi foretager både som enkeltpersoner og samfund, rent faktisk har direkte indflydelse på andre menneskers skæbner. Og i det her tilfælde er indflydelsen ødelæggende. Dea Juul Larsen, 21 år, tidl. elev på Krogerup Højskole Prolog Tour de Future ruller hen over Danmark fra 18. april til 16. maj. Men på rejsen til Tanzania skød de danske unge cykelkaravanen i gang med en første smugetape i udkanten af hovedstaden Dar Es Salaam. VIDEO: Tag med de unge på cykeltur i Tanzania

8 Tema Jordtyveri s.14 Tekst: Henriette Winther, s.15 Mellemfolkeligt Samvirke Foto: Jakob Dall/MS Oliepalmer er ikke gode for naturen. De vokser meget hurtigt og tager alt lyset og pladsen fra os andre. Grace Tusuubira, Activista, Uganda Olien vokser på Bugala I Afrika overtager spekulanter hvert år jordområder, der svarer til tre gange Danmarks størrelse. Det betyder, at fattige familier bliver fordrevet fra deres jord og ikke længere kan brødføde sig selv. Tag med til øen Bugala i Uganda, hvor Grace Tusuubira og de andre øboere i disse år oplever, at frodige skovarealer med frugttræer og buske bliver forvandlet til oliepalmeplantager. Fødevareproduktionen på øen går ned, mens frustrationerne over oliepalmerne går op. Oliepalmerne står i snorlige rækker De dominerer landskabet på øen Bugala i Victoriasøen. Palmerne fortrænger den oprindelige, spredte bevoksning med krat, bananer, mango, avocado. Oliepalmerne demonstrerer med al tydelighed deres dominans med stive blade, stikkende pigge og en fuldstændig gold underskov.

9 s.16 Tema Jordtyveri s.17 Kalangala-distriktet 84 øer, hvoraf 43 er beboede Indbyggere ca Antal hiv-smittede: 30 % (Uganda: 6,7 %) Hovedbyen Kalangala ligger på øen Bugala i Victoriasøen Siden starten af 00 erne er tusindvis hektar jord omdannet til palmeolie-plantager Mød Grace Grace Tusuubira besøger Danmark i dette forår, hvor han cykler med på hele Tour de Future-ruten i april og maj. Jeg glæder mig til at komme til Danmark. Jeg har været i Kenya en gang, ellers har jeg aldrig været uden for Uganda, siger Grace Tusuubira. Øjenvidne 26-årige Grace Tusuubira bor på den ugandiske ø Bugala i Victoria-søen og oplever i disse år, at frodige skovarealer med frugttræer og buske bliver forvandlet til oliepalmeplantager. Ingen ved præcis, hvor meget af jorden på Bugala der er ændret fra at være landbrugsjord med fødevaredyrkning til at være oliepalmeplantager. Én ting er dog sikkert: Øboerne i Afrikas største sø Victoriasøen mærker, at presset på deres jord stiger, og flere har ufrivilligt eller via uigennemskuelige aftaler afgivet jord, for at der kan produceres palmeolie til produktion af vegetabilsk stegeolie, margarine, vaskepulver osv., som sælges til husholdninger i Uganda og resten af Østafrika. Grace Tusuubira kigger vantro på de oliepalmeplantager, der engang var øens madkammer. I 2009 mistede min onkel sin jord. En dag kom de med maskiner og begyndte at rydde hans jord. Han kunne ikke stille noget op og mistede cirka seks hektar. I først omgang troede vi, det handlede om naturbeskyttelse, for det var den besked, vi havde fået fra myndighederne, men sådan var det slet ikke. Oliepalmer er ikke gode for naturen. Hverken mennesker, dyr eller andre planter kan trives på den samme jord. De vokser meget hurtigt og tager alt lyset og pladsen fra os andre. Min onkel fik ingen erstatning og har i dag opgivet at få de 1,5 millioner shillling (cirka kr.), som han mener, jorden er værd. Det gør mig meget vred, siger 26-årige Grace Tusuubira. OLIEPALMER ET AF MANGE PROBLEMER I 2002 indgik det mulitinationale firma Bidco en aftale med Ugandas regering om at opdyrke hektar jord til oliepalmer i Kalangaladistriktet. Aftalen er en del af den ugandiske regerings Vegetable Oil Development Project (VODP), som også FN s fond for landbrugsudvikling (IFAD) og Verdensbanken støtter. Ifølge IFAD, der har lånt 20 milllioner dollars til projektet, er hovedformålet at øge småbønders mulighed for at tjene penge ved at give dem mulighed for at producere vegetabilsk olie i Uganda. Siden projektet blev sat i søen, er efterspørgslen på palmeolie steget markant, og Bidco har vokset sig stor. Virksomheden leder efter mere jord at plante på. Nogle mener, at der er plantet oliepalmer på langt mere end de aftalte hektarer, og at dét kan forklare nogle af de mange sager, hvor private jordejere er kommet i klemme som Graces Tusuubira s onkel (og dem kan du læse om på side 20). HVOR BLIVER VANDET AF? Oliepalmerne vokser hurtigt, og de tager meget vand fra jorden. Grace Tusuubira viser et indtørret vandleje, som nogle af hans venner plejede at hente vand fra. I det hele taget føjer oliepalmernes ind-

10 s.18 Tema Jordtyveri s.19 Grace som aktivist I december var jeg en af drivkræfterne bag en todages konference, hvor vi var omkring 90 unge. Her talte vi om vores ret til fx uddannelse og sundhed, og hvad vi skulle gøre for at sikre dem. Vi lavede en handlingsplan, hvor alle skulle opsøge borgmesterkontoret i deres distrikt for at holde dem op på deres ansvar som offentlig myndighed. Den feedback, jeg har fået fra nogle af deltagerne, er, at de følte sig informeret på et højere niveau og aldrig vil blive de samme igen. Andre fortæller, at mødet med deres borgmester var godt, og at han lyttede til dem. Dét får mig til at føle, at jeg er noget særligt. På vej til Danmark Vickie Naluz og Grace Tusuubira kommer begge til Danmark og cykler for at stoppe madbenzin. Vil du cykle med? Meld dig til på tourdefuture.dk. Familie Grace Tusuubira sammen med sin mor og far uden for deres hus. RUNDT OM GRACE Tusuubira Om fattigdom: Man er fattig, når de basale behov ikke opfyldes, såsom ikke at have tøj på eller husly. Om rigdom: Du er rig, når du kan få, hvad du gerne vil have. Som for eksempel at betale for sin skolegang, have adgang til sygehjælp, medicin og at kunne komme omkring. Om de vigtigste rettigheder: Retten til anstændig offentlig service, retten til mad og til at kunne udtrykke sig selv frit. tog sig til rækken af ø-boernes problemer. Den offentlige service er meget ringe. Skolerne er slappe, vandforsyningen ustabil; nogle har ikke rent vand, lige som infrastruktur og sundhedstilbud ikke yder borgerne det, de har krav på. For mig at se er Kalangalas største udfordring, at lederne ikke lever op til deres ansvar. Vi har fx en vandhane derhjemme, som hele familien henter vand fra, men der har ikke været vand i den i tre uger. Hvor bliver vandet af? Hvor forsvinder det hen, hvorfor bliver det ikke ordnet? spørger Grace Tusuubira, der ind imellem opholder sig i hovedstaden Kampala, men ellers bor under fattige kår med sine forældre og seks søskende. UIGENNEMSKUELIGE LÅN En familie som Grace Tusuubira er totalt afhængige af afgrøder fra markerne, og det gør oliepalmernes konstante pres på jorden uholdbart i længden. Tidligere kunne øen forsyne sig selv med mad, i dag må der sejles mad til øen. Mellemfolkeligt Samvirke og ActionAid Uganda arbejder for at sikre de fattige øboers rettigheder og livskvalitet. Hvad sker der den dag, færgen går i stykker? Den ustabile fødevareforsyning har en social slagside, som vi er opmærksomme på og i dialog med myndighederne om, fortæller Fred Wandera, der er programansvarlig for Mellemfolkeligt Samvirkes arbejde på Kalangla og selv bor der. Han er bekymret over, at mange af de fattige og uuddannede jordejere på øen ikke kan gennemskue konsekvenserne, hvis de lader sig overtale til at skifte fødevareafgrøderne ud med oliepalmer, der først giver frugter fem år efter plantning, og som ikke kan spises. Der er mange ting galt med den måde, jorden forsvinder fra folk på. I de senere år har jordejerne fået at vide, at oliepalmer er en god forretning. De bliver opmuntret med incitamenter, der gør dem blinde. De bliver tilbudt uigennemskuelige låneordninger til favorable priser. Men når de så vil sælge deres palmeolie efter fem års dyrkning, får de ikke den pris, de regnede med og har derfor har de ikke råd til at sende deres børn i skole og så videre, siger Fred Wandera. VI MÅ STÅ SAMMEN! Grace Tusuubira er klar over, at han og andre unge må stå sammen for at forbedre forholdene i deres samfund. Han bruger sin fritid, når han ikke er i marken eller arbejder andre steder, på ungdomsarbejde i Mellemfolkeligt Samvirkes globale ungdomsnet- værk Activista og i Kalangala Youth Development Association. Vi har alle ret til information, oplysning og indflydelse, men det sker ikke. Der er tidspunkter, hvor myndighederne tilbyder visse mennesker, at de kan købe offentlige jordområder, for at opdyrke jorden og udvikle området. Det sker bare ikke. De nye jordejere bruger mest jorden til deres eget bedste og ikke til fællesskabets bedste. Først efter noget tid kan vi andre så se, at de har taget den fælles jord fra os, hvor vi før sankede brænde eller plukkede frugt. Det er ikke rimeligt. Man kan blandt andet lave friturefedt, vaskepulver og margarine af frugten fra oliepalmerne på Bugala. Det gør MS Mellemfolkeligt Samvirke og ActionAid Uganda arbejder for at sikre de fattige øboers rettigheder og livskvalitet. Mød Grace Tusuubiras naboer og hør om Livet i skyggen af oliepalmerne

11 s.20 Tekst: Henriette Winther, Mellemfolkeligt Samvirke Foto: Jakob Dall/MS Tema Jordtyveri s.21 Livet i skyggen af oliepalmerne Vand, jord og rettigheder bliver stjålet fra indbyggerne på øen Bugala. Hvor man end spørger på øen er folk berørt af olipalmernes fremmarch. Men selv om folk er hårdt ramt, er mange bange for at gå til myndighederne, men de fortalte gerne, da Mellemfolkeligt Samvirke besøgte øen i starten af marts. Mistet vand Når jeg besøger min bedstefar, plejer jeg altid at hente vand ved kilden her. Nu vokser der oliepalmer rundt om kilden, og den er tørret helt ud. Det nærmeste vandhul ligger over en times gang herfra, siger Robert Ssebalamu. Mistet penge Jeg blev vred. Jeg var lamslået. Jeg kunne ikke begribe, at der kom soldater og tvang mig og mine brødre væk fra den jord, der har tilhørt min far, da han levede, og som vi ejer, siger Daniel Mulema (til venstre). Hans tvillingebror Samuel holder testamentet fra faren i hånden. Familien har mistet 2,5 hektar jord. De tør ikke retsforfølge nogen af frygt for at miste det sidste lille stykke jord, de har. De har nemlig mistanke om, at det er en person placeret meget højt i det ugandiske politiske system, som nu betragter sig som ejer af jorden. Familien er fanget i en gældsfælde. De optog for nogle år siden et lån til at plante oliepalmer for, så de kunne tjene nogle penge til deres fattige husholdning. Men nu kan de ikke høste fra oliepalmerne, der står på det stykke jord, de har fået frataget, og derfor kan de heller ikke betale tilbage på lånet, der hele tiden trækker renter. De ved ikke længere, hvor mange penge de skylder. Kæmper fortsat Mine forældre levede af denne jord. Jeg har levet af denne jord. Jeg vil have, at min søn også skal leve af denne jord. Da jeg kom kørende på min knallert, som jeg plejer, så jeg, at de var ved at rydde mine træer. De nåede at rydde et stykke, så det faktisk er min jord, der er vejen, man kører på rundt om plantagen, men det lykkedes mig at forhindre dem i at plante oliepalmer på hele min jord, siger Kiggundu Aliizious.

12 s.22 Tekst: Mikala Satiya Rørbech, Mellemfolkeligt Samvirke Illustration: Lars Refn Tema Jordtyveri s.23 Jordtyveri eksploderer i Afrika Investorer og virksomheder er i færd med at overtage kontrollen med kæmpe jordarealer i Afrika. Handlen med jord tager til og bliver sammenlignet med guldfeberen i Det Vilde Vesten. Taberne er de fattigste, som får krænket deres ret til jord og erstatning. Klager over Verdensbanken Ifølge den britiske avis The Independent har Verdensbankens ombudsmand modtaget 21 klager over brud på jordrettigheder i forbindelse med bankens lån og investeringer. Samme avis vurderer, at 66 forskellige investeringsfonde tilsammen har investeret over 14 mia. dollars i jord og landbrugsindustri i udviklingslandene. Hver dag mister folk i Afrika kontrol med arealer på størrelse med fodboldbaner. Det er især store firmaer og udenlandske investorer, som har kastet sig over markedet for handel med landbrugsjord og de har ofte let spil. Studier fra Den Internationale Valutafond viser, at næsten to tredjedele af de store jordopkøb foregår i lande, hvor store dele af befolkningen lever under fattigdomsgrænsen. De mennesker har sjældent papir på, om de ejer den jord, de lever af og måske har boet på i generationer. Derfor er der i mange tilfælde nærmere tale om jordtyveri end opkøb. Det understøttes af rapporten ActionAid-rapporten Lay of the Land, som opridser konsekvenser som tvangsforflytninger, tab af indtægt, og at de fattige nægtes adgang til værdifulde naturressurser som drikkevand, marker eller skov. Rapporten påpeger også, at investorernes rettigheder er bedre beskyttet end lokalbefolkningens. Samtidigt er investorerne både de lokale og de internationale hjulpet godt på vej af politiske paroler om, at udviklingslandene har brug for investorer udefra for at industrialisere landbruget og skabe vækst og arbejdspladser. Verdensbanken udlåner således årligt otte milliarder dollars til investeringer i landbrug herunder til opkøb og langtidsleje af jord i udviklingslandene. FN s fond for landbrugsudvikling IFAD har decideret opfordret udviklingslandene til at gøre det mere attraktivt at investere i landbrugsindustri. Sammen med skattelempelser, lukrative støtteordninger for landbrugsinvesteringer og generel politisk medvind, har det givet medvind til jagten på jord i udviklingslandene. Ny bølge af kolonisering Regeringerne i lande som Tanzania og Zambia øremærker ifølge bl.a. Oakland Institute og Tanzania Investment Bank velvilligt store jordområder til investering uden at tage hensyn til, om den lokale befolkning fx dyrker deres afgrøder på jorden. I stedet enten køber eller langtidslejer Kina og golfstater som Saudi-Arabien og Qatar jorden for fx at dyrke mad til deres egen befolkning. Andre investorer sætter hegn op om eksklusive hoteller og private jagtdomæner. Atter andre investerer i afgrøder, som kan omdannes til biobrændstof, der kan bruges i vores biler. De mange nye plantager, der dukker op på det afrikanske landkort, får folk til at tale om en ny bølge af kolonialisering. Jose Graziano da Silva, som er generalsekretær i FN s fødevareorganisation (FAO) mener ikke, at det er realistisk at forhindre store investorer i at købe jord: Det er private investorer, og vi har ikke de redskaber og instrumenter, der kan forhindre store firmaer i at opkøbe jord. Jordovertagelser er en realitet. Men vi er nødt til at finde en ordentlig måde at begrænse dem på. Det forekommer som Det Vilde Vesten, og vi har brug for at få en sherif og lovgivning på plads. I Mellemfolkeligt Samvirke finder politisk rådgiver, Kirsten Hjørnholm Sørensen, især de politiske opsatte mål for biobrændstof i vores biler meget problematiske: Målene har givet investorer grund til at spekulere i opkøb af arealer specifikt til biobrændstofafgrøder, fordi de regner med garanti for afsætning i Europa. Sammen med stigende globale fødevarepriser øger det presset på landbrugsjord og gør handel med jord i udviklingslandene til en profitabel investering. Alene i Afrika bliver 60 pct. af den opkøbte jord brugt til at dyrke afgrøder til biobrændstof, mens det på verdensplan er 40 %, vurderer International Land Coalition. INVESTERINGER ER VELKOMNE Bernard Baha fra ActionAid Tanzania påpeger, at - med din underskrift 870 millioner mennesker sulter. Med din underskrift kan du støtte kampen mod sult i udviklingslande. Kræv, at den danske regering og EU sætter en stopper for, at vores biler kører på madbenzin. Madbenzin er brændstof, der er lavet af fx majs, hvede, sukker eller palmeolie. Mellemfolkeligt Samvirke har sammen med ActionAid samlet underskrifter over hele Europa. Vores mål er Skriv under på ms.dk/madbenzinstop. det er ikke selve investeringerne, men spørgsmålet om, hvem der har retten til jorden, som er det grundlæggende problem. Vi er ikke imod investeringer i jord, men jorden skal ikke foræres til udlændinge. Borgerne skal bevare retten til at benytte deres jord, siger han med henvisning til de mange konflikter mellem investorer og lokalbefolkning, der er foregået i Tanzania de senere år, og som gør situationen problematisk for begge parter. Den holdning bakkes op af adskillige udviklingsorganisationer, der ligesom ActionAid gør op med antagelsen om, at enorme jordarealer ligger ubrugte hen. Analytikere bag en undersøgelse af jordhandel i Tanzania udgivet af Tanzania Natural Ressource Forum peger på, at landbrugsstøtteordningerne og hjælpen til investorer i højere grad bør målrettes de småfarmere og hyrder, som bruger Afrikas jord i forvejen. De er også vigtige investorer, hedder det. Jorden forsvinder Afrikas jord forsvinder fra folket. Et areal svarende til fodboldbaner skifter ejer hver dag, og 60 % af den opkøbte jord bliver brugt til at dyrke afgrøder til biobrændstof. Bliv endnu klogere på jordtyveri: ms.dk/jordtyveri/ mere-om-jordtyveri Hvad er jordtyveri Overtagelser af jord skal ifølge Tiranadeklarationen ske på et fuldt oplyst grundlag og med jordbrugernes fulde accept.

13 s.24 Tekst: Søren Bjerrregaard, Mellemfolkeligt Samvirke i Kenya Foto: Jakob Dall/MS Tema Jordtyveri s.25 Farvel og salt 7000 mennesker er blevet fordrevet fra deres hjem nord for kystbyen Malindi i Kenya. Otte saltselskaber har i samarbejde med lokale myndigheder og politikere overtaget jorden og givet beboerne minimal eller ingen kompensation. Som salt i såret kan de tjene en dollar om dagen som daglejere ved at grav salten op. De arbejder uden beskyttelsesudstyr. Folks rettigheder blev fuldstændig ignoreret, da de blev fordrevet fra området. Nogle har fået job på saltfabrikkerne, men forholdene og lønnen er kummerlig. Vi kæmper for kompensation til de fordrevne og for bedre arbejdsforhold, fortæller Amos Mwatate, der er 23 år og arbejder med menneskerettigheder for organisationen Haki og desuden også er med i ActionAid s ungdomsnetværk Activista. Amos Mwatate kommer til Danmark her til foråret for at deltage i Tour de Future.

14 s.26 Hvad Tour de Future Tekst: Mads Fisker, Mellemfolkeligt Samvirke Illustration: Jip Jip s.27 Deltag i Danmarks største cykelkaravane I april og maj cykler Tour de Future rundt i Danmark for at sige Stop Madbenzin mad skal i maver. Du, din nabo og venner er inviteret med. Sammen cykler vi i 15 danske byer for med samlet benkraft at kræve ansvarlighed fra politikerne. De skal gøre en ende på biobrændstof lavet af mad madbenzin. Efter hver etape er der Urban Picnic. Med græsplæne, grillede majs, spændende taler og lækker livemusik. Bliv klog på madbenzin på halvandet minut Hvad: Kør med i Danmarks største cykelkaravane, og sig Stop Madbenzin! Og nyd en grillet majs med god samvittighed bagefter på Urban Picnic. Hvornår: Vi starter 18. april i Aalborg og slutter 16. maj i København Hvor: 15 byer i hele landet.tilmeld dig på tourdefuture.dk, og få løbende opdateringer, eller hop bare i sadlen, når Tour de Future kommer forbi. Hvem: Alle kan være med både på cyklen og til de efterfølgende Urban Picnics med musik, taler og majs på grillen. Hvorfor: Når du cykler med, viser du, at du har taget stilling mod fattigdom og sult. Alle er inviteret. Tag din bedste ven med eller måske alle dine venner! Jo flere vi er, jo stærkere står vi. Hvordan: Klokken 13: Vi varmer op! Kom og pimp din cykel i det mobile cykelværksted. Klokken 14: Vi cykler! Karavanen bliver ført an af et rullende musikanlæg. Efter en god tur rundt i byen kommer vi i mål et par timer senere, og det lokale torv er omdannet til Urban Picnic. Vi ruller græsset og håret ud. Gode taler, god musik og god samvittighed. Find os også på facebook facebook.com/tourdefuture Tjek hele programmet for din by på tourdefuture.dk Vi ses! Tour de Future er arrangeret af Mellemfolkeligt Samvirke i samarbejde med Dansk Cyklist Forbund, Foreningen af Danske Folkehøjskoler, Globale Gymnasier, Efterskoleforeningen, Den Økologiske Produktionsskole og et utal af frivillige ildsjæle rundt om i landet. Kampagnen er støttet af Europa-Nævnet og Danidas oplysningsbevilling.

15 s.28 Hvad Tour de Future Tekst: Mikkel Gottlieb, Mellemfolkeligt Samvirke Foto: Jeppe Carlsen/MS Noter s.29 Ud over de rent økonomiske grunde til at kæmpe mod stor økonomisk ulighed, er der de menneskelige årsager til at gøre det. Derfor er det bekymrende, at den økonomiske ulighed stiger i en lang række lande. Christian Friis Bach, udviklingsminister, i Berlingske efter den internationale konference om global ulighed i København i februar, hvor der var bred enighed om, at ulighed udgør en af de største sociale, økonomiske og politiske udfordringer i verden. Huxi Bach cykler forrest i Tour de Future Tour de Futures ambassadør, Huxi Bach, er tosset med at cykle, vild med at grille politikere og overbevist om, at bæredygtig udvikling er vejen frem. Se video: Huxis møde med den ubehagelige sandhed i Tanzania Huxi Bach er sammen med kokken Kille Enna rejst til Tanzania som ambassadører for Tour de Future. Tag med dem, og se, hvordan de reagerer, da de indser, hvor vildt det står til med jordtyverierne. 1. Du er ambassadør for Tour de Future for andet år. Er det ikke lidt helligt? Tjo men nogle er jo nødt til at være lidt hellige. Se bare på paven! (Pave Benedikt /red.) Han har givet op og min store drøm har altid været at slå paven i et eller andet så jeg stopper ikke foreløbig. Og med hensyn til hvad der er helligt og ikke, så kan jeg jo ikke styre, hvad andre mennesker synes, er helligt. Til gengæld kan jeg selv vælge, hvad jeg stiller op til. Og jeg stiller kun op til sager, jeg kan stå inde for. Og jeg kan i den grad stå inde for Tour de Future. Så hvis nogen mener, det er at pudse glorien, så pudser jeg den med glæde! Huxi Bach kan for tiden bl.a. opleves som samfundskommentator på Ekstra Bladet TV med sin trofaste makker fra P3 s Den Løse Kanon, Karen Thisted, og på TV2 i diverse satire-programmer, bl.a. Live fra Bremen. Huxi skriver ligeledes klummer til både MetroXpress og Ekstra Bladet. 2. Er du ambassadør for at blive endnu mere kendt? Nej. Hvis jeg vil være mere kendt, ville jeg forsøge, at blive dommer i Xfactor eller vært på GoMorgen Danmark. Xfactor slår Mellemfolkeligt Samvirke til hver en tid. Det er et sørgeligt faktum. Men det er et faktum. 3. Hvordan skulle det gøre en forskel, at du tager til Tanzania og møder nogle fattige bønder? Jeg bilder mig ikke ind, at det gør en forskel, at jeg tager til Tanzania og møder nogle fattige bønder. Men jeg bilder mig bestemt ind, at det IKKE gør en forskel, hvis man IKKE foretager sig noget. Så jeg bilder mig bestemt ind, at hvis jeg tager til Tanzania og møder nogle fattige bønder og kommer hjem og fortæller om det, så vil det gøre en større forskel end ikke at gøre noget. Hvis vi alle sammen gør en lille forskel, så kan det blive til en stor forskel. Måske lyder det også lidt helligt, men som sagt jeg pudser gerne glorien for det her! Foto: UN Photo/Martine Perret Politiet varmer knippelsuppen op til valg Zimbabwerne skal formentlig til valg i slutningen af dette år. Det seneste valg i 2008 var skæmmet af mord og vold mod oppositionen og dens støtter. Som håndlangere for landets korrupte politikere med den mangeårige præsident, Robert Mugabe, fortsætter politiet med at slå hårdt ned på borgerrettighedsforkæmpere. Senest er det gået ud over organisationen Zimbabwe Peace Project og tidligere på året også ZimRights, hvor den markante systemkritiker Okay Machisa blev fængslet anklaget for at registrere vælgere på ulovlig vis. Mellemfolkeligt Samvirke støtter ZimRights. Unge kan ændre Zimbabwes fremtid Zimbabwes unge udgør over halvdelen af befolkningen, og de kæmper med stigende arbejdsløshed, manglende indflydelse og politisk motiveret vold. Derfor handler den forfatningsændring, som Zimbabwes politikere nu endelig ser ud til at være blevet enige om (efter godt fire års forhandlinger), i høj grad om de unges fremtid. Mellemfolkeligt Samvirke (MS) har støttet civilsamfundet i Zimbabwe i mere end 20 år og følger landets udvikling nøje. I forbindelse med det forestående valg udgiver MS en rapport med fokus på mulighederne for, at unge i Zimbabwe kan få politisk indflydelse. Se rapporten på Foto: KLM Foto: Jakob Dall/MS KLM flyver på fritureolie Det hollandske flyselskab, KLM, har netop sat en Boeing 777 i drift på ruten mellem Amsterdam og New York, med 25 procent raffineret fritureolie i tankene. Olien bliver indsamlet på restauranter i den amerikanske stat Louisiana, der er kendt for den krydrede Cajun-mad, som ofte bliver tilberedt i olie. Selskabet skriver på hjemmesiden, at man med tiden håber at nedbringe CO2-udslippet med 80 % ved at putte fritureolie og andre former for bioolie i tanken frem for almindelig jetfuel. Også Kinas nationale flyproducent COMAC satser på madolie i flymotorer i fremtiden. Fredsaftale i DR Congo 11 afrikanske ledere er med FN s hjælp blevet enige om at indgå en fredsaftale om det østlige DR Congo. Den vil muligvis blive fulgt af en særlig indsatsstyrke fra FN, som skal hjælpe det hårdt plagede område mod bedre tider. Området har i årtier lidt under en konflikt med ekstremt store menneskelige omkostninger. Ifølge BBC er omkring mennesker flygtet af frygt for oprørsgruppen M23. Uhuru Kenyatta ny præsident i Kenya Det har vakt en del international opsigt, at Uhuru Kenyatta er Kenyas nye præsident. Kenyatta er nemlig anklaget af Den Internationale Straffedomstol i Haag for forbrydelser mod menneskeheden i forbindelse med den etniske vold ved valget i Her mistede over 1000 mennesker livet, og flere end mennesker blev drevet på flugt. Kenyatta nægter sig skyldig og har sagt, at han vil møde op til retsmøderne i Haag, hvor hans næste stævning er i juli. Den 51-årige Kenyatta er søn af Kenyas første præsident og landsfader Jomo Kenyatta, og ifølge Forbes Magazine er han arvtager til en af de største formuer i Kenya. ActionAid hædret Mellemfolkeligt Samvirke og vores internationale føderation ActionAid er netop blevet hædret af People In Aid. Det er første gang hæderen uddeles, og ActionAid får ros for vores gode personale-politik, som i sidste ende er med til at understøtte ActionAid s mission om at arbejde med fattige og ekskluderede mennesker for at udrydde fattigdom og uretfærdighed.

16 s.30 Hvad Tekst: Lene Vendelbo, Valg til MS Rådet journalist Foto: MS Valg til MS Rådet Som medlem af MS har du mulighed for at få masser af indflydelse på arbejdet i organisationen. Om lidt er der valg til MS Rådet, som er MS øverste myndighed. Som medlem kan du både selv stille op og stemme på en af de opstillede. Det hele foregår online. Mød her fire medlemmer af MS Rådet. Om 20 år da vi i denne afdeling finder man blandt andet som Navn: en Ulla om Strøbech håndtering af samme usympatiske grund. Stemmeret Alder: handler 67 år som bekendt om penge og magt. Titel:: Forhenværende landedirektør for MS nu frivillig 1. Hvad giver det dig at være med i MS Råd? Jeg får indsigt i og indflydelse på, hvordan MS og ActionAids synergi udvikles optimalt, så fattigdom bekæmpes. 2. Hvad vil du arbejde aktivt med i MS det kommende år? Jeg vil blandt andet arbejde for, at kommunikation og information om MS arbejde videreudvikles, så arbejdet i Syd bliver mere synligt og bidrager til, at fundraising bliver en succes, og folk får lyst til at blive medlemmer. 3. MS er en organisation, der gør en forskel i udviklingsog kampagnearbejdet for fattigdomsbekæmpelse gennem demokrati og lokal indflydelse. Navn: Djamal A. Boussari Alder: 38 år Titel: Konsulent (computeringeniør) 1. Hvad giver det dig at være med i MS Råd? Mulighed for kontakt og debat med andre Rådsmedlemmer og bestyrelsesmedlemmer, en bedre forståelse og tydelig indflydelse på MS mål, strategier og beslutninger. 2. Hvad vil du arbejde aktivt med i MS det kommende år? Jeg vil gerne motivere flere tøvende borgere specielt med afrikansk baggrund i at engagere sig i MS, da det er en god mulighed for kulturel blanding og integration. 3. MS er en forening, som bliver mere og mere demokratiseret og moderniseret. Klik dig frem til opstillingssiden og valget via ms.dk Navn: Ane Sommer Alder: 28 år Titel: Specialestuderende på Københavns Universitet 1. Hvad giver det dig at være med i MS Råd? Det giver en meget stærkere forståelse af MS arbejde og en bredere viden om aktuelle politiske udviklingsproblematikker. Desuden giver det mig mulighed for at engagere mig i og påvirke MS på et mere strategisk niveau, end jeg har gjort tidligere. Endelig er det vildt inspirerende at diskutere og samarbejde med vidt forskellige, kompetente mennesker i Rådet og i MS generelt. 2. Hvad vil du arbejde aktivt med i MS det kommende år? Jeg vil engagere mig i udviklingen af den danske del af de internationale ActionAid-kampagner. Jeg er særligt hooked på kampagnen mod jordtyveri. 3. MS er en sej organisation med holdning og et sted, det giver mening at engagere sig. Om MS Rådet MS Rådet er Mellemfolkeligt Samvirkes (MS) øverste myndighed, og er valgt af MS medlemmer. MS Rådet er på vegne af medlemmerne overordnet ansvarlig for foreningens arbejde. Der er p.t. 111 rådsmedlemmer, hvoraf 50 blev valgt for en 2-årig periode sidste år. Der kan maks. sidde 120 i MS Rådet. Antallet afhænger af, hvor mange der stiller op. MS Rådet vælger MS bestyrelse blandt dets medlemmer. Tjek ms.dk/om-os/raadet s.31 Sådan gør du Hele valget forgår på ms.dk. I perioden fra 22. marts til 21. april kan kandidater stille op ved at klikke sig ind på hjemmesiden. Og fra 25. april til 12. maj kan alle medlemmerne stemme. Valget foregår elektronisk og hvert medlem får adgangskode til at stemme. Du vil modtage den på mail, hvis vi ikke har din mailadresse, må du meget gerne sende den til medlemsservice@ms.dk, så vi sparer portoen på et brev. Resultatet af valget bekendtgøres på ms.dk den 15. maj. Navn: Hakon Ask Jensen Alder: 28 år Titel: Studerende på Danmarks Pædagogiske Universitet 1. Hvad giver det dig at være med i MS Råd? Det er enormt interessant og lærerigt at være og arbejde i Rådet. Jeg har fået et større indblik og forståelse for MS som organisation og for det store arbejde, der bliver lavet. Jeg har ydermere fået mere forståelse for, hvordan man arbejder politisk. Dette giver mig noget ballast som person. 2. Hvad vil du arbejde aktivt med i MS det kommende år? Jeg vil blandt andet arbejde for at skabe ejerskab til Rådet og foreningen på tværs af generationer. 3. MS er... et sted, hvor vi kan udvikle os selv og verden!

17 s.32 Hvad Landsbysponsor Tekst: Henriette Winther, Mellemfolkeligt Samvirke Foto: Jakob Dall/MS s.33 Jimi Okello, 23 år: Vi elsker hinanden. Vi har fået et barn sammen, så vi kan ikke gå fra hinanden. Hvad er dit håb for fremtiden? Jeg håber, at både Beatrice og jeg kan få noget uddannelse. Hun er meget ung og kan måske lære at være frisør. Jeg kunne godt tænke mig at blive chauffør eller musiker. Jeg ønsker for min datter, at hun kommer langt i skolesystemet så langt, som jeg har råd til at betale. Brenda Akot, 10 år: Jeg henter vand hver morgen. Det er hårdt. Derefter går jeg i skole. Det tager omkring en halv time at gå derhen. Når jeg kommer hjem om eftermiddagen, skal jeg hjælpe med arbejdet i huset, inden det bliver mørkt. Varig forandring i 3000 landsbyer Som Landsbysponsor er du med til at give mennesker i 3000 landsbyer et bedre liv bl.a. i Uganda, hvor disse mennesker bor og dagligt oplever, at deres ret til for eksempel mad, skole og sundhed bliver krænket. De er sårbare og har brug for støtte til at få en normal hverdag. Beatrice Pica, 16 år, gik ud af skolen, da hun blev gravid som 14-årig: Jimi og jeg bor sammen, fordi jeg blev gravid, efter at vi havde været sammen ude i bushen. Det var en fejl. Vi har været hos en familierådgiver, og vi er enige om, at jeg ikke skal blive gravid de næste fem år. Hvad er dit håb for fremtiden? Vi kæmper for at få Jimi tilbage i skolen, så han kan få et job og tjene nogle penge. Jeg kunne måske godt tænke mig at blive frisør, men det kan først blive om lang tid. Jeg ved ikke hvornår. Sandero Candira Jacky (betyder håndtér din fattigdom klogt ), 1 år og 3 mdr. Datter til Jimi og Beatrice. Lige nu går jeg ikke i skole. Jeg arbejder med at brænde charcoal (brænder træer fra bushen hårdt, så det bliver til kul, der kan sælges /red.) for at tjene til skolepenge og uniform. Jeg vil gerne studere. Jeg drømmer om at blive pilot. Mwaka Santo, 15 år og glad sukkerrørs-tygger det tætteste børnene i Amuru kommer på slik. Bliv Landsbysponsor Som Landsbysponsor støtter du blandt andre disse menneskers kamp for et bedre liv. Du kan støtte med et mindre beløb fx 50 kr. eller et lidt større fx 200 kr. Som Landsbysponsor modtager du løbende information om, hvordan det går i landsbyen. Du vil blandt andet få et årligt brev fra en indbygger i landsbyen. Læs mere på ms.dk/landsby

18 s.34 noter Uddeler løbesedler mod korruption i fængslet Nærmest dagligt bliver der afsløret nye sager om korruption og svindel med offentlige midler i Uganda. ActionAid har gennem mange år støttet kampen mod korruption, og for nylig blev direktøren for ActionAid Uganda, Arthur Larok, arresteret for at have uddelt løbesedler og nyhedsbreve. I de to timer, han var tilbageholdt, formåede direktøren at sprede budskabet om antikorruption til politifolkene, der endte med selv at læse materialet og uddele løbesedlerne iblandt sig kr. til Afrika Kampen mod investeringer i fossile brændstoffer kom ud af det blå sidste efterår, og tro mig, det bliver den største studenterbevægelse i årtier. Forfatter og journalist Bill McKibben i Rolling Stone februar 2013, efter at flere store amerikanske universiteter har droppet planlagte investeringer i biobrændstof efter pres fra de studerende. Ingen tid til udvikling Pengene fra Danmarks Indsamling 2013 går til 12 konkrete projekter i 11 afrikanske lande, der skal skabe fundament for en bedre tilværelse og fremtid for nogle af verdens fattigste mennesker. Mellemfolkeligt Samvirke er en af de organisationer, der er udvalgt til at modtage pengene, og vi vil bruge dem på at forbedre levevilkårene for beboerne på lossepladsen Bamburi i Kenya. Der går så meget tid med at yde omsorg og lave husarbejde, at kvinder i udviklingslande ikke har tid til at udvikle sig selv eller det samfund, de bor i. Det er hovedkonklusionen i en ny omfattende rapport fra Mellemfolkeligt Samvirke (MS) og ActionAid, der viser hvordan mænd og kvinder i Nepal, Uganda, Nigeria og Kenya fordeler det hjemlige arbejde imellem sig. Den store byrde af uundværligt men ulønnet og usynligt arbejde forhindrer kvinderne i at opnå samme rettigheder til uddannelse, politisk indflydelse og social og økonomisk aktivitet som mændene. MS mener, at omsorgsopgaver som for eksempel børnepasning, sundhedspleje, energiforsyning (vand og brænde) skal rykkes fra den private sfære til det offentlige, og ved at give disse opgaver en synlig værdi, kan aktiviteterne komme til at spille aktivt ind i samfundsøkonomien. Samtidig vil kvinder få tid til uddannelse, politik og lønnet arbejde til gavn for samfundet. Thorning besøger MS For at markere forlængelsen af det 50-årige udviklingssamarbejde mellem Danmark og Tanzania har statsminister Helle Thorning- Schmidt besøgt Mellemfolkeligt Samvirkes (MS) toneangivende højskole i Tanzania MS-TCDC. Jeg er rigtig glad og stolt over, at både den tanzaniske og den danske regering finder det vigtigt, at Mellemfolkeligt Samvirke fortsætter vores højskole MS-TCDC. Jeg ser det som en stor cadeau til vores arbejde med at støtte folkelige organisationers arbejde med at fremme demokratisering, menneskerettigheder og fattigdomsbekæmpelse, siger generalsekretær i Mellemfolkeligt Samvirke Frans Mikael Jansen. Mellemrummet skaber rekordstort overskud Frivillige i Mellemfolkeligt Samvirkes nonprofit café Mellemrummet kan klappe sig selv på skulderen efter et rekordoverskud på godt en halv million kroner for Pengene er gået direkte til Mellemfolkeligt Samvirkes arbejde for at bekæmpe fattigdom ved at hjælpe mennesker til selv at kæmpe for deres rettigheder. Besøg Mellemrummet i Ravnsborggade 11, 2200 København N. Der er åbent hver dag fra klokken 12. Infotekst og andet relateret til historien MS-kalender Der kan afsluttes uden løse ender, og de kan optimeres Se mere på ms.dk/kalender fra oven af at formidles stort uden brug fra presse. I en kant af landet går der blandt om, at de vil sætte den over forbehold for tiden. København 27. marts Global Platform idéudviklingsworkshop MS planlægger i 2013 en omfattende transformation af den gamle Nørrebro Realskole-bygning på Ravnsborggade 11. Global Platform Denmark skal være Københavns nye kraftcenter for globalt medborgerskab og innovativ pædagogik og skal bl.a. huse et kontorfællesskab for ngo er, forskere og freelancere, samt kursus- og undervisningsfaciliteter, projektværksted og en offentlig nyttehave. Deltag i denne idéudviklingsworkshop, få nogle nye designværktøjer, og vær med til at forme projektet sammen med os. Læs mere om konceptet på Tid: Onsdag den 27. marts kl Sted: MS, Fælledvej 12, 2200 København N Tilmelding: lra@ms.dk 18. april til 16. maj Tour de Future ruller Tour de Future 2013 skydes i gang i Aalborg den 18. april. Dernæst følger byerne Holstebro, Silkeborg, Aarhus, Vejle, Haderslev, Odense, Svendborg, Nakskov, Slagelse, Kalundborg, Roskilde, Helsingør. Cykelkaravanen slutter med en paradekørsel i København den 16. maj. I alle byer er også en Urban Picnic. Alle kan være med. Tjek 2. maj Debatmøde om madbenzin Når du som bilist tanker din bil, har du ikke noget valg din bil bliver tanket med brændstof, som delvist er lavet af fødevarer. Det synes Mellemfolkeligt Samvirke (MS) er grotesk, når vi lever i en verden, hvor 870 mio. sulter, og hvor fattige får frataget deres jord til brug for afgrøder til såkaldt madbenzin. Kom og hør nærmere om sagen, og hør, hvad MS mener, der skal gøres for at løse problemet. Oplæg til debat v/ chef for kampagne- og politikafdelingen i MS, Nils Brøgger Jakobsen. Tid: 2. maj kl Sted: Medborgerhuset Danasvej 30 B, Frederiksberg Tilmelding: ms.dk/tilmelding-til-arrengementer Bornholm 15. maj Debatmøde om madbenzin I forbindelse med folkemødet på Bornholm er der debatarrangement om madbenzin. Tid: 15. maj kl Sted: Granittens Gård, Havnegade 13, Allinge Tilmelding: Ikke nødvendig Støt online ms.dk/støt Kurser i MS København s.35 s.35 Billedtekst Der kan afsluttes uden løse ender, og de kan optimeres fra oven af at formidles stort uden brug 23. april Global dannelse Kurset giver dig en række konkrete metoder til at fremme en forståelse af globale fra presse. forhold blandt unge. Vi fokuserer særligt på, hvordan det i et undervisningsforløb er muligt at fremme unges stillingtagen, handlekompetence og engagement i den verden, de befinder sig i. Kurset er rettet mod lærere. 29. april juni Global Forandringsagent Dette seksugers kursus er et spændende tilbud til ledige, der vil udforske teknikker i at lede, involvere og motivere medarbejdere eller frivillige i arbejdet for social forandring. Kurset er kun for ledige. 14. maj Elevaktiverende undervisning På kurset vil du arbejde med specifikke øvelser, såsom rollespil og storytelling der fremmer elevers motivation og kompetence i forhold til at diskutere, reflektere og deltage aktivt i undervisningen. Kurset er rettet mod lærere. Århus 17. april Global dannelse Kurset giver dig en række konkrete metoder til at fremme en forståelse af globale forhold blandt unge. Vi fokuserer særligt på, hvordan det i et undervisningsforløb er muligt at fremme unges stillingtagen, handlekompetence og engagement i den verden, de befinder sig. Kurset er rettet mod lærere. Læs mere på ms.dk/kursus Foto: Sonny Singh/MS

19 Mellemfolkeligt Samvirke Fælledvej København N ActionAid verdensbillede. Din hjælp nytter. Haiti Små seje fremskridt Jordskælvet for tre år siden var et knusende slag for en nation, der i forvejen var plaget af ekstrem fattigdom. ActionAid har siden bidraget ved at mobilisere de mest udsatte befolkningsgrupper til selv at kæmpe for deres ret. Det er en vanskelig indsats, men efter adskillige offentlige høringer og fredelige demonstrationer har regeringen nu stillet bedre rettigheder til blandt andet adgang til jord i udsigt. Nepal Stop chikane i busser Når kvinder i Nepal rejser med offentlige transportmidler, bliver de ofte udsat for seksuel chikane i form af blandt andet berøring af intime kropsdele, og i de værste tilfælde ender det i voldtægt. ActionAid har igangsat en kampagne, der skal skabe opmærksomhed om de tabubelagte overgreb og på den måde være med til at gøre en ende på den forskruede kultur. Zambia Sukkergigant afsløret i ikke at bidrage En omfattende undersøgelse udgivet af ActionAid afslørede i februar, at et af Storbritanniens største multinationale selskaber Associated British Foods stort set ikke betaler skat i Zambia, trods enorme fortjenester. De forskellige skattetaktikker, selskabet benytter, er ikke ulovlige, og derfor udstiller sagen nødvendigheden af et internationalt koordineret opgør med omfattende skatteunddragelse.. Jordan Desperate syriske flygtninge krydser grænsen Skræmte og udmattede familier flygter i tusindvis fra volden i Syrien på jagt efter sikkerhed i nabolandene. I Jordans største flygtningelejr Za atari hjælper ActionAid med at dække de mest akutte behov med tæpper, madrasser og hygiejnekit. Og det bliver gjort på en måde, der giver flygtningene plads til medbestemmelse. Samtidig bliver de unge støttet i at løse konflikter og tilbudt psykisk førstehjælp for at bearbejde traumer og modvirke apati. Støt Mellemfolkeligt Samvirkes arbejde på ms.dk/støt eller scan koden