Den græske linedans. En artikel fra KRITISK DEBAT. Skrevet af: Bent Gravesen Offentliggjort: 14. april 2010
|
|
- Victor Lorenzen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 En artikel fra KRITISK DEBAT Den græske linedans Skrevet af: Bent Gravesen Offentliggjort: 14. april 2010 Forestil dig en linedanser i et cirkus. Højt hævet over sikkerhedsnettet. Uroligt, vaklende fra side til side. Hun fejler, falder, og gyset breder sig blandt tilskuerne. Efter et langt fald rammer hun et sikkerhedsnet tæt på manegen. Nettet strammes ud - så meget, at artisten med et brag rammer ned i cirkusarenaens gulv. Tilbage er kun en krop, der skrigende og ubevægelig kastes op og ned i nettet, indtil sikkerhedsnettet på ny er i ro. Linedanserens fald ned i det alt for lavt hængende sikkerhedsnet kan desværre blive et dækkende billede på de kommende uger og måneders udvikling i Grækenland. Det er den socialdemokratiske PASOK-regering, der balancerer på linen, og den vakler allerede med risiko for at falde ned. Som situationen er lige nu, har PASOKregeringen med sin drastiske nedskæringspakke lagt et historisk hårdt pres på den almindelige græker (se interviewet med fagforeningsmanden Kostas Isychos og fagforeningsaktivisten Maria Syrakou i dette nummer af Kritisk Debat). Men det har ikke afsvækket den internationale finansverdens krav om tårnhøje renter for lån. Det er den linegang mellem almindelige grækere og international finanskapital, der truer med at mislykkes. Lige nu er den største fare, at PASOK-regeringen og dens krisepolitik bliver væltet af stadigt mere ublu krav fra den internationale finansverden, fordi det stadigt højere renter vil gøre det umuligt for regeringen at refinansiere den græske stats store gæld. Men regeringens meget skrappe offentlige nedskæringer på pensioner, velfærd og lønninger risikerer også at blive væltet af grækerne selv via nye konfrontationer med den græske fagbevægelse, forbrugere og pensionister. Lavthængende sikkerhedsnet Det var EU's statschefer, der på EU-topmødet i marts spændte et meget lavthængende sikkerhedsnet ud under Papandreus socialdemokratiske PASOKregering og den græske økonomi. Men allerede nu står det lysende klart, at EU's sikkerhedsnet hænger så lavt, at Grækenland risikerer at bumpe hårdt og faretruende mod cirkusmanegen. Tysklands Angela Merkel gjorde det nemlig til et ufravigeligt krav, at Grækenland ikke kunne få EU-hjælp, før PASOK-regeringen havde afprøvet alle mulighederne på det internationale finansmarked. Først da ville de øvrige eurolande eventuelt træde hjælpende til, og 'hjælpen' vil i så fald kun bestå af såkaldte 'ikke-støttede' lån, dvs. lån til en markedsrente, som den internationale finanskapital i disse uger presser højere og højere op. EU's sikkerhedsnet er derfor mere tilsyneladende tryghed end en reel sikkerhed for, 1 / 6
2 at den græske stat ikke må bukket under for finansmarkedet og gå fallit. Presset fra den internationale finanskapital mod den græske stat er da heller ikke taget af siden EU-beslutningen. Tværtimod. I finansverdenens gældsklemme Den græske regering skal i løbet af 2010 refinansiere i omegnen af 54 mia. euro. Heraf skal de 22 mia. allerede refinansieres her i april og maj. Det lykkedes at optage nye lån for de første 5 mia. euro. Men prisen var tårnhøj, en rente på omkring 6.3 pct. Det er en rente, der er næsten dobbelt så høj som den, Tyskland betaler. Grækenland er ikke alene om at skulle ud og hente store lån til at refinansiere statsgæld. Finansfolkene har mange udlånsmuligheder og kan derfor tillade sig at være tilsvarende kræsende og krævende. Standard & Poor's har beregnet, at de europæiske stater har behov for mia. euro i lån i Italien skal f.eks. refinansiere 20 pct. af landets samlede - store - statsgæld i Mange lånere betyde, at det er udlåners, dvs. finanskapitalens, marked med dertil hørende højere renter. Hvis Grækenland kommer til at finansiere de øvrige lån til den rente eller endnu højere, ligner det mest af alt en recept på en statsbankerot, hvor den internationale finanskapital skubber PASOK-regeringen ud af balance og ned i det alt for lave EUsikkerhedsnet. I skrivende stund har markedsrenten for et 10-årigt græsk statslån været oppe på 7,3 pct. Det er mere end 4 pct. højere end et tilsvarende tysk. Så udsigterne for de 10 mia. euro, som Grækenland skal have finansieret inden udgangen af maj, ser yderst dystre ud. Det er ikke underligt, at den græske regering har følt sig nødsaget til at spille 'det amerikanske kort', at gå til Den Internationale Valutafond (IMF) og til Wall Streets banker, såsom Morgan Stanley, for at låne disse penge. IMF er kendt for at stille barske krav om nedskæringer, liberaliseringer, mv. for at yde lån, og på Wall Street forlyder det allerede, at storbanken Goldman Sachs har sagt fra, fordi de afgørende kinesiske investorer har sagt, at de ikke ønsker at låne penge til Grækenland. I stedet har en række hedge-fonde meldt deres ankomst og interesse. I weekenden den april blev EU-lederne så tvunget til at reagere på finansverdens græske ågerrenter. Eurolandene gik her et lille skridt videre med den fælles hjælpeplan. var euro-landene nødt Det skete med en konkretisering af, hvordan eurolandene og IMF i fællesskab skulle gå på banen med rentekrav, der trods var lidt lavere end finanskapitalens. Umiddelbart har det fået den internationale finanskapital til at svække en smule på rentekravene. De er dog fortsat så store, at de truer med at overbelaste PASOK-regeringens spareplan med store renteudgifter i de kommende år. 2 / 6
3 Hertil kommer, at det kan blive svært at føre EU-planen ud i livet, hvis det kommer dertil. Det gælder ikke mindst i Tyskland. Her flokkes de tyske politikere flokkes om den hjemlige håndvask for at forklare, at eurolandenes hjælpepakke skam slet ikke er nogen hjælpepakke til nedsat rente. Det er ikke svært at forudsige, at hvis den internationale finanskapital begynder at lytte til disse indenrigspolitiske forsikringer fra tyske og andre politikere, vil det resultere i ny og forøget mistillid til den græske linedans - og hvad deraf følger af opskruede rentekrav. PASOK's balancegang PASOK-regeringen balancerer ikke kun i forhold til kravene fra den internationale finanskapital, IMF og EU. Der er i høj grad også tale om en balancegang i forhold til kritikken og kravene fra den græske befolkning og fagbevægelse. Balancen drives tilmed frem af en særlig social og økonomisk lovmæssighed, hvor tryk avler modtryk. Når trykket fra finansverdens vokser, tvinger det PASOK-regeringen til at stå endnu hårdere fast over for den græske befolkning. Når renteudgifterne til den internationale finansverden vokser, forøge det Grækenlands underskud på de offentlige finanser i en sådan grad, at det truer med at skyde regeringens egen økonomiske spareplan i sænk. Regeringens sparemål kan ganske enkelt ikke nås med stærkt stigende renteudgifter, og det forøger kun det politiske pres på PASOKregeringen yderligere for at komme med endnu mere drastiske nedskæringsplaner. Samtidig sender den græske spareplan endnu flere grækere ud i arbejdsløshed. De allerede planlagte nedskæringer virker som en barsk opbremsning for den græske økonomi. Arbejdsløsheden vil stige i den kommende tid, og sammen med de faldende lønninger det det undergrave det regeringens egen skattebase. Mens der spares på livet løs, falder skatteindtægterne, og det sætter spørgsmål ved, om sparevejen overhovedet er nogen vej ud af det græske gældsproblem. Mig bekendt er der ikke noget land, der i moderne tid har formået at skære 4 procentpoint af BNP ned på offentlig gæld midt i en økonomisk krise. Det skulle da være Letland. Derfor kan PASOK's projekt meget vel være dømt på forhånd til at mislykkes, og den nuværende den situation med finanskapitalens opskruede ågerrenter kan meget vel være det, der får den græske linedanser til at falde ned. Endnu større nedskæringer PASOK-regeringen har kun begrænsede muligheder for at holde balancen ved endnu større nedskæringer og besparelser, selv om det er de, som både långiverne i IMF og den internationale finansverden skriger på. Her sættes grænsen af de græske vælgere og den græske fagbevægelse. Her vokser kravet om en helt anden spareplan, der sparer på Afghanistan-krig og sætter ind med effektiv beskatning af bl.a. de græske banker (se interviewet i dette nummer af Kritisk Debat). PASOK- 3 / 6
4 regeringen har ikke blot udfordret venstrefløjen af den splittede græske fagbevægelse, men også den store PASOK-ledede del af fagbevægelsen til at reagere med protester og generalstrejker. Hvis - eller mere realistisk når - det viser sig, at den græske regering ikke formår at nå sine sparemål, vil det gøre Grækenland endnu mere afhængig af de økonomiske og politiske aktører på den internationale og europæiske scene. Vil finansmarkederne opfatte lån til Grækenland som endnu mere risikable investeringer? Vil de skrue renteniveauet endnu længere op? Vil IMF stille endnu skrappere sparekrav for at låne penge til Grækenland? Vil de private internationale økonomiske ratingsbureauer lade Grækenland rutsje endnu længere ned i karakterbogen? Vil vurderingerne ryge så langt i bund, at Den Europæiske Centralbank vil stoppe for yderligere lån til Grækenland? Vil Angela Merkel og EU kræve renten for de 'solidariske' lån sat endnu højere, og/eller vil de stille endnu skrappere krav til Grækenland? Alle disse uhyggelige spørgsmål står givetvis allerede i PASOK-regeringens lommebog. Men om der står nogen svar, er straks mere tvivlsomt. Euro-krise Den græske krise og ikke mindst risikoen for tilsvarende kriser i Portugal, Italien, Irland og Spanien har rejst en diskussion om euro-samarbejdet, og de interne modsætninger i euro-landene er vokset. Slagsmålet om hjælpen til Grækenland forud for marts-topmødet i EU er et eksempel herpå. Mens en række eurolande var parat til at tilbyde Grækenland lån til 4-4,5 pct., dvs. det samme som lande som Irland og Portugal betaler, insisterede Tyskland på 6-6,5 pct. Disse modsætninger bunder ikke primært i forskellige politiske holdninger eller farver på regeringslederne. De har i langt højere grad rod i de indre strukturelle modsætninger, der er og har udviklet sig i eurosamarbejdet. Da den økonomisk-monetære union (ØMU'en) og euroen i sin tid blev introduceret, skete de ud fra en forestilling om, at det indre marked, globaliseringen og selve euro-samarbejdet tilsammen ville fungere som en katalysator for en økonomisk konvergens eurolandene imellem. Forventningen var, at eurosamarbejdet på én gang ville befordre og forudsætte, at de indbyrdes forskelle mellem EU-landene med hensyn til økonomisk vækst, inflation, lønomkostninger, produktivitet, offentlig gæld, betalingsbalance, mv. gradvis ville svinde ind. Men sådan gik det ikke. Forskellene på næsten alle parametre er vokset i stedet for at blive mindre. Forskellen i inflationsrater mellem de laveste og de højeste er nærmest tredoblet siden euroens indførelse i Forskellene i produktivitet er vokset, ikke mindst når det gælder arbejdsproduktiviteten. Forskellene i arbejdsløshedsprocenter er større i dag end i Det samme gælder de offentlige 4 / 6
5 underskud og den offentlige gæld. De stigende forskelle danner det materielle grundlag for stigende spændinger mellem eurolandene. Hvis f.eks. Den Europæiske Centralbank begynder at hæve renten for hurtigt eller for meget, vil Tyskland og Holland måske klappe i hænderne, mens Grækenland, Italien, Portugal og Spanien vil protestere. En af de strukturelle forskelle, der er særlig markant og spiller en særlig rolle for den græske/sydeuropæiske krise, er forskellene i eurolandenes konkurrenceevne og betalingsbalancer. Lande som Holland, Østrig og (navnlig) Tyskland har store betalingsbalanceoverskud. De modsvares af underskud i andre lande, nemlig lande som Grækenland, Portugal og Spanien. Disse forskelle i betalingsbalance skyldes i væsentlig grad de betydelige forskelle i landenes konkurrenceevne, hvor de sydeuropæiske landes konkurrenceevne år for år er blevet svækket i forhold til de nordeuropæiske. To til tango Disse skævheder inden for eurosamarbejdet er et afgørende element i forklaringen på såvel den græske krise, den truende krise i andre sydeuropæiske lande og de interne EU-stridigheder om et solidarisk EU-svar. Dermed ligger de mulige løsninger også i politiske tiltag, der retter op på disse skævheder i eurosamarbejdet. Her tager folk som Angela Merkel og den tidligere direktør i Den Europæiske Centralbank Otmar Isssing fejl, når de påstår, at den græske krise "er skabt i Grækenland" og er "et resultat af dårlig politik og ikke udefra kommende kræfter som et jordskælv". "Der skal to til tango," som den franske finansminister Christine Legard frimodigt har udtrykt det, da hun bad Tyskland om at gøre noget ved sin høje opsparing og store betalingsbalanceoverskud som et bidrag til at løse bl.a. den græske krise. Så længe Tyskland fastholder en så stor opsparing og et kæmpeoverskud på betalingsbalancen, er det endog meget svært for et land som Grækenland at finde en vej ud af krisen. Løsningen på den græske krise er både europæisk og græsk, og en del af løsningen er europæiske tiltag, der overvinder nogle af de store skævheder intern i EU og eurogruppen. Det vil kræve et opgør med det, som den amerikanske Nobel-pris-økonomi Joseph Stieglitz har kaldt 'underskudsfetichisme', dvs. en nærmest religiøs tro på, at kampen mod underskud på de offentlige finanser selv i økonomiske krisetider bør gå foran alt andet. Et sådant opgør med neoliberal underskudfetichisme kan f.eks. bestå i lempelige lån til bl.a. Grækenland fra en europæisk valutafond og fra Den Europæiske Centralbank. Det kan være en omlægning af Den Europæiske Investeringsbank, så den får mulighed for at foretage såkaldte kontracykliske investeringer, der kan modvirke det nedadgående pres på bl.a. den græske økonomi 5 / 6
6 som følge af økonomisk opstramning i en krisetid. Den kan også være en europæisk bankskat og en Tobin-skat på finansielle transaktioner, hvor hele eller en del af provenuet går til en europæisk solidaritetsfond, der får til opgave at investere i bl.a. infrastruktur, (miljø)teknologi og uddannelse i lande med kriseproblemer. Mulighederne er mange. Men de kræver, at både den græske regering og de øvrige EU-lande opgiver at komme helskindet gennem den nuværende linedans. 6 / 6
Talepapir Samråd A (L193)
Finansudvalget 2012-13 L 1 7 Bilag 2 Offentligt Talepapir Samråd A (L193) 4. oktober 2012 Samråd i Finansudvalget d. 8. oktober 2012 Beskæftigelsesvirkningen af finanspolitikken i 2013 7 Samrådsspørgsmål
Læs mereEuropæiske spareplaner medfører historiske jobtab
Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab Krisen begynder nu for alvor at kunne ses på de offentlige budgetter, og EU er kommet med henstillinger til 2 af de 27 EU-lande. Hvis stramningerne, som
Læs mereEuroområdet Den offentlige gæld risikerer at løbe løbsk
20. november 2009 Euroområdet Den offentlige gæld risikerer at løbe løbsk Gældskvoten i euroområdet har kurs mod 100% af BNP Men gælden stiger også hastigt i USA og Storbritannien Stabilitets- og Vækstpagten
Læs mereFremtidens velfærd kommer ikke af sig selv
Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,
Læs mereGrækenland kan ikke spare sig ud af krisen
Grækenland kan ikke spare sig ud af krisen Den græske gæld er endnu engang til forhandling, når Euro-gruppen mødes den.maj. Grækenlands gæld er den højeste i EU, og i 1 skal Grækenland som en del af låneaftalen
Læs mereEuropaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt
Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget, Erhvervs- og vækstudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 10. december 2015 Forslag om
Læs mereFlere i arbejde giver milliarder til råderum
ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere
Læs mereUafhængig årlig vækstundersøgelse 2013 ECLM-IMK-OFCE
Uafhængig årlig vækstundersøgelse 2013 ECLM-IMK-OFCE Sammenfatning Fire år efter, at den store recession startede, befinder euroområdet sig stadig i krise. Både det samlede BNP og BNP per capita er lavere
Læs mereNationalbankdirektør Nils Bernsteins tale ved Realkreditrådets Årsmøde 27. april 2011
Nationalbankdirektør Nils Bernsteins tale ved Realkreditrådets Årsmøde 27. april 2011 DANMARKS NATIONALBANK DET TALTE ORD GÆLDER Væksten i den globale økonomi er fortsat robust og i stigende grad selvbærende.
Læs mereRentespænd og de økonomiske konsekvenser af euroforbeholdet i en krise
Danmark og euroen Rentespænd og de økonomiske konsekvenser af euroforbeholdet i en krise Hvad betyder den danske euroundtagelse for de danske rentespænd (forskellen mellem renterne i Danmark og i euroområdet),
Læs mereForvekslinger af nytte og bytteværdier i ugen der gik (uge 12, 2011)
Cand. Phil., forfatter, foredragsholder Steen Ole Rasmussen, Enggårdsvej 19, 5270 Odense N. Tlf. 36 93 23 63 Forvekslinger af nytte og bytteværdier i ugen der gik (uge 12, 2011) Ideologisk betinget essensmysticisme
Læs mere08-11-2012 1. Den økonomiske og finansielle krise
08-11-2012 1 Den økonomiske og finansielle krise 08-11-2012 2 Dansk vækst har været i den tunge ende i EU BNP-niveau, 1995 = 100 BNP-niveau 2008 = 100 08-11-2012 3 Svag produktivitetsudvikling er en hovedforklaring
Læs mereGrækenlands euro-fremtid på spil
Grækenlands euro-fremtid på spil Greece is running out of hope, its partners are running out of patience, negotiations are running out of time Martin Wolf, FT Side 1/12 Højt spil i Grækenland Side 2/12
Læs mereUDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER-
24. oktober 2008 af Signe Hansen direkte tlf. 33 55 77 14 UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER- Resumé: HED FOR DANSK ØKONOMI Forventningerne til såvel amerikansk som europæisk økonomi peger
Læs mere1. maj-tale LO-sekretær Marie-Louise Knuppert
1. maj-tale LO-sekretær Marie-Louise Knuppert I dag er det vigtigt at huske, at 1. maj er arbejdernes internationale kampdag. I Danmark er 1. maj både en kampdag og en festdag! Men rundt om i verden ser
Læs mereP E R I S K O P E T F I N A N S U G E N
Første kvartal, 2014 P E R I S K O P E T Redaktion Cheføkonom Lone Kjærgaard Chefanalytiker Bjarne Kogut Senioranalytiker Thomas Germann Opsvinget vokser sig stærkere Udsigterne er gode for amerikansk
Læs mereØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU
14. maj 2003 Af Anita Vium, direkte tlf. 3355 7724 Resumé: ØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU Fra det øjeblik, de Østeuropæiske lande træder ind i EU, skal de opfylde reglerne i Stabilitets- og Vækstpagten.
Læs mereMarkedskommentar Orientering Q1 2011
Markedskommentar Finansmarkederne har i første kvartal 2011 været noget u- stabile og uden klare tendenser. Udsigt til stigende inflation og renteforhøjelser gav kursfald på især statsobligationer. Men
Læs mereTyrkisk vækst lover godt for dansk eksport
Marts 2013 Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK OG KONSULENT NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Tyrkiet har udsigt til at blive det OECD-land, der har den største
Læs mereEuropaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt
Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 14. november 2013 Kommissionens prognose:
Læs mereHandels ERFA LMO Forår 2015. John Jensen og Hans Fink
Handels ERFA LMO Forår 2015 John Jensen og Hans Fink Dagsorden Hjælpepakke fra ECB og presset på den danske krone Opdatering på råvaremarkedet og gødning Korn, soja og rapsfrø El Ninõ Gødning Mælk og Svinemarkedet
Læs mereendegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.
Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Læs mereKvartalsrapportering KAB 3. kvartal 2012. 3. kvartal 2012 SEBINVEST A/S INVESTERINGSFORVALTNINGSSELSKABET
Kvartalsrapportering KAB 3. kvartal 2012 3. kvartal 2012 Rapportering fra KAB investeringsforeninger Udvikling i indre værdi og referenceindeks Kvartalskommentar Igennem tredje kvartal der været en stigende
Læs mereINVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012
INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.
Læs mereEUROTRAGEDIE Af Gregers Friisberg
EUROTRAGEDIE Af Gregers Friisberg Teksten er udarbejdet med støtte fra Undervisningsministeriet, som har copyright. Den kan derfor kopieres frit til undervisningsbrug 1 FORLØB: ØKONOMISK KRISESTYRING:
Læs mereKort vejledning om euroen
Kort vejledning om euroen Økonomiske og finansielle anliggender Om euroen Euroen kom til verden i 1999. Den optrådte først på lønsedler og regninger. Den 1. januar 2002 fandt eurosedler og euromønter vej
Læs mereSådan bruger du bedst e-mærket
1 Få flere online salg eller leads igennem 2 Beslutningsprocessen i et salg online Hvem styrer hvem? Frederik Bjerring kører en tidlig morgen i efteråret 2009 op langs roskildevej på vej til sit arbejde,
Læs mereFORSIKRING & PENSIONS ÅRSMØDE DEN 7. MAJ 2015 [KUN DET TALTE ORD GÆLDER]
FORSIKRING & PENSIONS ÅRSMØDE DEN 7. MAJ 2015 [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] [Indledning] Tak for invitationen til at komme her i dag. Og lad mig gå lige til sagen og tale lidt om socialisme. Jeg kan huske,
Læs mereKvartalsrapportering KAB 2. kvartal 2012. 2. kvartal 2012 SEBINVEST A/S INVESTERINGSFORVALTNINGSSELSKABET
Kvartalsrapportering KAB Rapportering fra KAB investeringsforeninger Kvartalskommentar Obligationsrenterne faldt i. Hvor der tidligere har været stor forskel på renteudviklingen landene imellem, var udviklingen
Læs mereVækst i en turbulent verdensøkonomi
--2011 1 Vækst i en turbulent verdensøkonomi --2011 2 Den globale økonomi Markant forværrede vækstudsigter Europæisk gældskrise afgørende for udsigterne men også gældskrise i USA Dyb global recession kan
Læs mereDu har arbejdet for dine penge. Nu skal de arbejde for dig. - Drop opsparingen og investér i stedet pengene.
Du har arbejdet for dine penge. Nu skal de arbejde for dig. - Drop opsparingen og investér i stedet pengene. Side 2 Indhold Side 3...Drop opsparingen og investér i stedet pengene Side 4...Hyppigst stillede
Læs mereArtikel til Berlingske Tidende den 8. februar 2014 Af Jeppe Christiansen
Artikel til Berlingske Tidende den 8. februar 2014 Af Jeppe Christiansen Cand.polit. Jeppe Christiansen er adm. direktør i Maj Invest. Han har tidligere været direktør i LD og før det, direktør i Danske
Læs mereDødens gab mellem USA og Danmark
Den 7. oktober 9 Fokus på ud af krisen: Med en serie på arbejdspapirer sætter DI fokus på s muligheder ud af krisen sammenlignet med vores fire vigtigste samhandelslande: Tyskland, Sverige, og Storbritannien.
Læs mereTale til Realkreditforeningens årsmøde onsdag den 25. marts 2015
Tale til Realkreditforeningens årsmøde onsdag den 25. marts 2015 [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] Tak for invitationen til at tale her i dag. Dansk økonomi er for alvor tilbage på vækstsporet. Det private forbrug
Læs mereHvilke udfordringer stiller 50 % vindkraft til energisystemet? Hans Duus Jørgensen Dansk Energi
Hvilke udfordringer stiller 50 % vindkraft til energisystemet? Hans Duus Jørgensen Dansk Energi Hvilke udfordringer stiller 50 % vindkraft til energisystemet? Udfordringen består i prisen Hvor stor er
Læs mereSvar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7).
Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del, endeligt svar på 7 spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 7. september 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af
Læs mere»Ja. Heldigvis.«De to drenge går videre. De lader som om, de ikke ser Sally.»Hej drenge!«råber hun. Bølle-Bob og Lasse stopper op og kigger over på
1. Søde Sally Bølle-Bob og Lasse kommer gående i byen. De ser Smukke Sally på den anden side af gaden.»hende gider vi ikke snakke med,«siger Lasse.»Nej.«Bølle-Bob kigger den anden vej.»hun gider heller
Læs mereOpgavedel A: Paratviden om økonomi
Prøve i økonomi Denne prøve består af en hel række delopgaver. Du skal besvarer så mange som muligt opgaven er lavet, så det helst ikke skulle være muligt at alle når at besvarer alle opgaver på den givne
Læs mereDanmark er EU's duks trods stort offentligt underskud i 2010
Danmark er EU's duks trods stort offentligt underskud i 21 Regeringen henviser til, at finanslovsstramningerne i 211 er afgørende for at fastholde tilliden til dansk økonomi, så renten holdes nede. Argumentet
Læs mereØkonomiudvalget til orientering
Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 14. maj 2012 Sags id 2009-10185 Login fnj Sagsbehandler Frank Nybo Jensen Telefon direkte 76 16 24 93 Økonomiudvalget til orientering E-mail fnj@esbjergkommune.dk Finansiel
Læs mereFem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi
Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Økonomisk kommentar: Foreløbigt Nationalregnskab 3. kvt. 2014 Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi De foreløbige Nationalregnskabstal for 3. kvartal
Læs mereEuropæisk statsgældskrise: Forløb og årsager
Europæisk statsgældskrise: Forløb og årsager Gymnasielærerdag Oktober 2015 Claus Thustrup Kreiner Professor, Økonomisk Institut Tidl. formand, De Økonomiske Råd Dagsorden Baggrund for den europæiske statsgældskrise?
Læs mereECB Månedsoversigt August 2009
LEDER På baggrund af den regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 6. august at fastholde s officielle renter. De informationer og analyser, der er blevet offentliggjort
Læs mereØjebliksbillede 4. kvartal 2012
Øjebliksbillede 4. kvartal 212 TUN ØJEBLIKSBILLEDE 4. KVARTAL 212 I denne udgave af TUN øjebliksbillede dækker vi 4. kvartal 212. Rapportens indhold vil dykke ned i den overordnede udvikling i dansk økonomi
Læs mereSamrådsmøde den 8. februar 2011 om planerne vedr. risikovillig
Finansudvalget 2010-11 Aktstk. 76 Svar på 8 Spørgsmål 1 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 7. februar 2011 Samrådsmøde den 8. februar 2011 om planerne vedr. risikovillig kapital Inspirationspunkter Jeg vil
Læs mereSæsonens første træningsdag
Sæsonens første træningsdag Vækkeuret ringede kl.6.00 her til morgen. Jeg var spændt men også lidt nervøs for hvordan dagen i dag kom til at forløbe. Mest nervøs var jeg nok fordi jeg selv skulle gå på
Læs mereDe europæiske unge er hårdt ramt af ledighed
De europæiske unge er hårdt ramt af ledighed De seneste tal fra Eurostat viser, at arbejdsløsheden i EU er på ca. 26 mio. personer. Det svarer til, at,6 pct. af arbejdsstyrken i EU står uden job. I Euroområdet
Læs mereSkrevet af: Hardy Hansen og Henrik Herløv Lund Offentliggjort: 15. april 2011
En artikel fra KRITISK DEBAT EUROPAGT: Hensyn til offentlige finanser, konkurrenceevne og finansiel stabilitet overordnes nationalt økonomisk råderum til velfærds - og beskæftigelsespolitik Skrevet af:
Læs mereSpareplaner truer over 55.000 danske job
Spareplaner truer over 55. danske job De økonomiske spareplaner i EU og Danmark kan tilsammen koste over 55. job i Danmark i 213. Det er specielt job i privat service, som er truet af spareplanerne. Private
Læs mereIndlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************
Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I
Læs mereREVISORDØGNET D. 14. SEPTEMBER KL. 9.00-9.20. Tak for invitationen til at komme og åbne Revisordøgnet 2015.
REVISORDØGNET D. 14. SEPTEMBER KL. 9.00-9.20 [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] [Indledning] Tak for invitationen til at komme og åbne Revisordøgnet 2015. Erhvervsområdet har de seneste år været vant til at se
Læs mereKan vi fortælle andre om kernen og masken?
Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen
Læs mereVækstplan DK Stærke virksomheder, flere job
Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job Februar 2013 Udfordringen v. økonomi- og indenrigsministeren Klare mål v. finansministeren Konkrete initiativer i Vækstplan DK v. skatteministeren Udfordringen
Læs mereBehov for en stram finanslov
EØK ANALYSE november 15 Behov for en stram finanslov Regeringen har lagt op til at stramme finanspolitikken i 16 og indlægge en sikkerhedsmargin til budgetlovens grænse. DI bakker op om at stramme finanspolitikken
Læs mereEt begivenhedsrigt år 2007 er til ende, og et nyt år, der vil blive husket i vores nyere historie er oprunden.
Oversættelse af Landsstyreformandens nytårstale 2008 Kære alle borgere i Grønland. Et begivenhedsrigt år 2007 er til ende, og et nyt år, der vil blive husket i vores nyere historie er oprunden. Vi skal
Læs mereEndeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 43 (alm. del) af 2. december 2008.
Folketingets Europaudvalg Christiansborg Finansministeren Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 43 (alm. del) af 2. december 2008. 18. december 2008 J.nr. 53-73 Spørgsmål: Ministeren bedes redegøre
Læs mereDKK Rally-lydighed, Øvede-klassen. 40. Fristende 8-tal
DKK Rally-lydighed, Øvede-klassen. 40. Fristende 8-tal Øvelsen består af 2 madskåle eller lignende fristelser samt 2 kegler, stolper eller personer og der skal gås et 8-tal rundt om de to yderste kegler.
Læs mereErhvervsskattelettelser finansieret af lavere offentligt forbrug koster jobs
En artikel fra KRITISK DEBAT Erhvervsskattelettelser finansieret af lavere offentligt forbrug koster jobs Skrevet af: Henrik Herløv Lund Offentliggjort: 15. februar 2013 Konkurrenceevnepakkerne er den
Læs mereECB Månedsoversigt November 2013
LEDER På mødet den 7. november traf Styrelsesrådet en række beslutninger om 's officielle renter, orienteringen om den fremtidige renteudvikling og likviditetstilførslen. For det første besluttede Styrelsesrådet
Læs mereAktiekonto. En tryg investering der følger Dow Jones Euro Stoxx 50
Aktiekonto En tryg investering der følger Dow Jones Euro Stoxx 50 En tryg investering der følger Dow Jones Euro Stoxx 50 Føroya Banki udbyder nu FØROYA BANKI AKTIEKONTO, hvor afkastet af det beløb, som
Læs mere)RUVODJ WLO GLUHNWLY RP DUEHMGVPDUNHGVRULHQWHUHGH SHQVLRQVNDVVHUVS UJVPnOGHURIWHVWLOOHV (se også IP/00/1141)
0(02 Bruxelles, den 11. oktober 2000 )RUVODJ WLO GLUHNWLY RP DUEHMGVPDUNHGVRULHQWHUHGH SHQVLRQVNDVVHUVS UJVPnOGHURIWHVWLOOHV (se også IP/00/1141) )nu GHWWH GLUHNWLYIRUVODJ LQGIO\GHOVH Sn KYRUGDQ PHGOHPVVWDWHUQH
Læs mereKursusmappe. HippHopp. Uge 28. Emne: Familie og arbejde HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 28 Emne: Familie og arbejde side 1
Uge 28 Emne: Familie og arbejde Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 28 Emne: Familie og arbejde side 1 HIPPY HippHopp Uge28_familie_arbejde.indd 1 06/07/10 11.44 Uge 28 l Familie og
Læs mereVi eliminerer den største stopklods for dine investeringer dig selv
Vi eliminerer den største stopklods for dine investeringer dig selv De uvildige finansielle rådgivere kæmper en indædt kamp om at vinde kundernes gunst. Ifølge direktøren i Miranova, Rune Wagenitz, er
Læs mereReferat af økonomi- og finansministermøde (ECOFIN) den 10. marts 2009 til Folketingets Europaudvalg
18. marts 2009 Referat af økonomi- og finansministermøde (ECOFIN) den 10. marts 2009 til Folketingets Europaudvalg Dagsordenspunkt 1a Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten - Stabilitets- og konvergensprogrammerne
Læs mereDET FREMMEDE NYE ÅR OG DE FREMMEDE. Nytårsdag
DET FREMMEDE NYE ÅR OG DE FREMMEDE Nytårsdag 2015 har været præget af de fremmede. Tusindvis af flygtninge fra Syrien, Libyen og Afghanistan har oversvømmet Europa. Det har skabt stor bekymring og uro
Læs mereInvesteringsstrategi. Investeringskomitéen. Markedsføringsmateriale. 10. november 2011. Slutspillet er begyndt. Aktivallokering: 3-6 måneders horisont
Investeringsstrategi Aktivallokering: 3-6 måneders horisont Investeringskomitéen Markedsføringsmateriale 1. november 2 Slutspillet er begyndt Italien er nu i centrum for den europæiske statsgældskrise
Læs mereBryd vanen, bøj fisken - og vind over krisen
Bryd vanen, bøj fisken - og vind over krisen Medarbejderkonference september 2011 Opgaver & værktøjer Tilmeld dig: Nå dine mål med Torben Wiese Prøv www.brydvanen.dk Få inspirationsmail på www.habitmanager.com
Læs mereKOMMUNEKREDIT INFORMATION
NR. 3 SEPT. 2011 KOMMUNEKREDIT INFORMATION HAR EUROEN EN FREMTID? Som en del af gældsaftalen med Grækenland fra maj 2010 er det meningen, at Grækenland skal have udbetalt yderligere EUR 8 mia. i oktober
Læs mereFaktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN?
Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Siden den globale økonomiske og finansielle krise har EU lidt under et lavt investeringsniveau. Der er behov for en kollektiv og koordineret indsats
Læs mereDine fordele som medlem af Lægernes Pension
Dine fordele som medlem af Lægernes Pension Lægernes Pension pensionskassen for læger 20.05.2016 31/24 Side 2/5 Er det en fordel at være medlem af Lægernes Pension? Kunne det være bedre for mig som læge
Læs mereInterview med finansminister Palle Simonsen (C), 1986.
Den danske model Følgende er et interview med den konservative finansminister Palle Simonsen om den danske velfærdsstatsmodel. 5 Kilde: John Wagner (red.): Den danske model. En bog med Palle Simonsen om
Læs mereMarkedskommentar maj: Udsigt til amerikansk rentestigning øger markedstilliden!
Nyhedsbrev Kbh. 2. jun. 2016 Markedskommentar maj: Udsigt til amerikansk rentestigning øger markedstilliden! Maj blev en god måned på aktiemarkederne godt hjulpet af fornuftige nøgletal og en bedre markedstillid
Læs mere1. maj tale 2015. Men inden vi når så langt, så et par ord om det der optager mig som landets justitisminister.
1. maj tale 2015 Forleden besøgte jeg den store danske virksomhed Leo Pharma. Den ligger et stenkast fra min bopæl. 1600 gode danske arbejdspladser har de i Danmark. De skaber produkter til millioner af
Læs mereEuropaudvalget 2015 KOM (2015) 0256 Offentligt
Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0256 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.5.2015 COM(2015) 256 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Tysklands nationale reformprogram for 2015
Læs mereNotat fra DFL. På vej mod ny hovedorganisation. Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening www.dfl.dk dfl@dfl.dk Tlf.
Juli 2015 / side 1 af 5 På vej mod ny hovedorganisation Følgende notat baseret på informationer, kommentarer og spørgsmål til Bente Sorgenfrey, formand for FTF, og Kent Petersen, næstformand for FTF og
Læs mereGældskrisen og Fremtidens EU
Gældskrisen og Fremtidens EU Oplæg ved Mads Dagnis Jensen og Julie Hassing Nielsen Undervisningskonference om EU s fremtid organiseret af Oplysningsforbundet DEO Onsdag den 10. september 2012 Aarhus Universitet,
Læs mereInterview med Jørgen Schøler Cheflæge Hospitalsenheden Horsens.
BS: Værdiskabelse I sundhedsvæsenet gennem IT (Forklaring af værdi). JS: Den diskussion er jeg jo jævnligt inde i og det er fordi jeg tror på at det med at skabe værdi for IT altså en væsentlig del af
Læs mereInternationale perspektiver på ulighed
1 Internationale perspektiver på ulighed På det seneste er der sket en interessant udvikling i debatten om økonomisk ulighed: de store internationale organisationer har kastet sig ind i debatten med et
Læs mereHvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015
Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,
Læs mereDANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET
DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,
Læs mereStort potentiale for mindre og mellemstore virksomheder på vækstmarkeder
Organisation for erhvervslivet Januar 21 Stort potentiale for mindre og mellemstore virksomheder på vækstmarkeder Af afsætningspolitisk chef Peter Thagesen, PTH@DI.DK og konsulent Jesper Friis, JEF@DI.DK
Læs mereNYT FRA NATIONALBANKEN
3. KVARTAL 2015 NR. 3 NYT FRA NATIONALBANKEN SKÆRPEDE KRAV TIL FINANSPOLITIKKEN Der er gode takter i dansk økonomi og udsigt til fortsat vækst og øget beskæftigelse de kommende år. Men hvis denne udvikling
Læs mereSkiftedag i EU. EU - en kort introduktion til skiftedagen
Skiftedag i EU EU - en kort introduktion til skiftedagen Et fælles europæisk energimarked, fælles europæiske løsninger på klimaudfordringer, fælles europæiske retningslinjer for statsstøtte, der skal forhindre
Læs mereGuide. Kom op på. sider trænings -hesten igen. Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Ud af comfortzonen med Krisztina Maria
Foto: Scanpix Guide Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Kom op på 12 sider trænings -hesten igen Ud af comfortzonen med Krisztina Maria Få motivationen tilbage INDHOLD: Derfor er det
Læs mereStøvsugning af obligationsmarkedet
Støvsugning af obligationsmarkedet Er ECB s opkøbsprogram og inflationsudviklingen indpriset i rentemarkedet? I hvert fald har renterne stabiliseret sig i den seneste måned. Stabiliseringen i olieprisen
Læs mereMarkedskommentar marts: Centralbankerne skaber mere ro på markederne!
Nyhedsbrev Kbh. 5. apr. 2016 Markedskommentar marts: Centralbankerne skaber mere ro på markederne! Marts blev en mere rolig måned på aktiemarkederne godt hjulpet på vej af lempelige centralbankerne. Faldende
Læs mereMARKET DRIVERS VALUTA
Dagens kommentar I går sendte vi en ny købsanbefaling på USD/JPY på gaden. Vi ser bl.a. potentiale for udvidelse af rentespændet imellem de 2-årige statsrenter i USA og Japan i takt med at stabiliseringen
Læs merePressemeddelelse. Vismandsrapport om
Formandskabet Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 27. maj 2014 kl. 12 Vismandsrapport om Konjunkturudsigterne og aktuel økonomisk politik Holdbarhed og generationer Ungdomsuddannelser Vismandsrapporten
Læs mereTemperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen
02-02-2017 1 Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen 02-02-2017 2 Agenda Konjunkturerne i dansk økonomi EU og Brexit USA og Trump Finansiel uro
Læs mereEuropæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU
Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU Efter flere år, hvor fokus udelukkende har været på besparelser i Europa, har dagsordenen i flere europæiske lande ændret sig, og det ser nu ud til,
Læs mereDagpengeaftale ligger på den flade hånd - UgebrevetA4.dk 20-10-2015 10:05:45
HURTIG AFTALE Dagpengeaftale ligger på den flade hånd Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Iver Houmark Andersen @IHoumark Tirsdag den 20. oktober 2015, 05:00 Del: Der er udsigt til hurtigt at kunne lande
Læs mereDet bedste og det værste - en praktikevaluering fra 10.95
1 og det værste - en praktikevaluering fra 10.95 med udgangspunkt i Søren Ulrik Thomsens digte: Det værste og det bedste Et eksempel på evaluering af komplekse, subjektive og helt umålelige processer.
Læs mereEuro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012
Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012 Fordi ØMUen har en række indbyggede svagheder 1. Konvergens-kriterierne sikrer ikke konvergens 2. Stabilitetspagten
Læs mereFinanspolitikken til grænsen
Finanspolitikken til grænsen John Smidt Direktør, Det Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk DJØF debat 3. marts 2015 Agenda Kort om de finanspolitiske rammer Baggrunden -EU og i Danmark Vurdering af
Læs mereBalance i hverdagen. Af: Annette Aggerbeck, journalist
Denne artikel er fremstillet for Sygeforsikringen Danmark. Den indgår i det andet nummer af deres elektroniske nyhedsbrev Nyt & Sundt, som er produceret i samarbejde med Netdoktor. Balance i hverdagen
Læs merePå forkant med fremtiden
: 31-05-2016 : 2015-009367-23 På forkant med fremtiden Formål Fortællingen På forkant med fremtiden skal skabe mening, motivation og fælles forståelse. Det er fortællingen om, hvorfor vi er her, hvad vi
Læs mereFYRET FRA JOBBET HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KOMMER DU VIDERE?
FYRET FRA JOBBET HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVORDAN KOMMER DU VIDERE? Jeg er blevet fyret! Jeg er blevet opsagt! Jeg er blevet afskediget! Det er ord, som er næsten
Læs mereDen offentlige forbrugsvækst er uholdbar
1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Den offentlige forbrugsvækst er uholdbar AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN,
Læs mereSide 1. Jack og lygten. historien om græskarlygten.
Side 1 Jack og lygten historien om græskarlygten Side 2 Personer: Jack Fanden Side 3 Jack og lygten historien om græskarlygten 1 En tom pung 4 2 Fanden 6 3 En mønt 8 4 Et år mere 10 5 Fanden kommer igen
Læs mereDen 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)
Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling
Læs mere