Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet"

Transkript

1 Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet 2014/2015

2 1. Indledning Den nye kvalitetsrapport Rapportens opbygning Sammenfattende helhedsvurdering Lemvig Kommunes teamstruktur og Center for Læring Mål og resultatmål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Elevernes trivsel skal øges Trivselsmålinger Elevfravær Eleverne skal opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen Alle elever skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik Folkeskolen skal understøtte opfyldelsen af 95 % -målsætningen Ungdomsuddannelse efter 9. klasse Uddannelsesstatus 9 måneder efter folkeskolens afslutning Andel af elever der forventes at fuldføre en ungdomsuddannelse Eventuelle fokuspunkter og indikatorer Kompetencedækning Inklusion Bilag 1 - Skolebestyrelsernes udtalelser Christinelystskolen Harboøre Skole Klinkby Skole Lemtorpskolen Nørre Nissum Skole Ramme Skole Tangsø Skole Thyborøn Skole

3 1. Indledning 1.1. Den nye kvalitetsrapport Kvalitetsrapporten er et kommunalt mål- og resultatstyringsværktøj, der skal understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning på kommunalt niveau og fungere som grundlag for lokal dialog og kvalitetsudvikling. I juni 2014 udkom bekendtgørelse om kvalitetsrapporter i folkeskolen, der omdefinerede folkeskolens kvalitetsrapport og dens rolle. Kvalitetsrapporten blev forenklet og fik styrket fokus på kommuner og skolers resultater i forhold til de nationale måltal. Formålet med den nye kvalitetsrapport er, at den på en enkel og overskuelig måde skal angive retningen for arbejdet med kvalitetsudvikling i folkeskolerne. Den nye kvalitetsrapport understøtter intentionen fra folkeskolereformen om, at fokus er rettet mod de centrale resultater for elevernes læring og trivsel. Der er ryddet ud i alle de mange input- og aktivitetsindikatorer, som tidligere indgik i kvalitetsrapporten. Den nye kvalitetsrapport understøtter i langt højere grad end tidligere, at rapporten kan bruges som et fremadrettet mål- og resultatstyringsværktøj i kommunen. 9 stk. 2 i bekendtgørelsen redegør for, at der skal udarbejdes en ekstraordinær kvalitetsrapport i skoleåret 2014/15 med vedtagelse senest den 31. marts Ydermere redegør 9 stk. 2 for, at den ekstraordinære kvalitetsrapport skal udarbejdes på baggrund af de seneste tilgængelige data for hver indikator, der er klar i Undervisningsministeriets ledelsesinformationssystem på folkeskoleområdet i oktober Da alle data ikke har været tilgængelige i forbindelse med udarbejdelsen af nærværende kvalitetsrapport, vil nogle oplysninger derfor først fremgå af kvalitetsrapporten i Dette gælder primært data vedrørende trivsel. Data der danner grundlag for kvalitetsrapporten stammer fra Undervisningsministeriets ledelsesinformationssystem, et nyoprettet værktøj hvis formål er at understøtte arbejdet med kvalitetsrapport. For de nærmere krav til udarbejdelse af kvalitetsrapporten henvises til bekendtgørelse nr. 698 af 23. juni 2014 om kvalitetsrapporter i folkeskolen samt bemærkningerne til L150 (Forenkling af regelsættet Fælles Mål, kvalitetsrapporter og elevplaner samt opfølgning på mål for folkeskolen m.v.) Rapportens opbygning Rapporten indeholder en beskrivelse af de nyopstillede nationalt fastsatte mål for skolevæsenet med tilhørende resultatmål. Rapporten indeholder desuden de resultater, der ligger til grund for Kommunalbestyrelsens vurdering af niveauet i kommunens skolevæsen. Herudover indeholder rapporten selve vurderingen af niveauet samt en redegørelse for de opfølgende initiativer. I følgende afsnit er en sammenfattende helhedsvurdering, der opsummerer kvalitetsrapporten. Herefter vil de nationale mål og delmål blive præsenteret. Disse vil fungere som struktur for præsentationen af resultaterne, der følger herefter. 2

4 2. Sammenfattende helhedsvurdering Overordnet set er det faglige niveau i folkeskolen i Lemvig Kommune højt. Set i forhold til landsgennemsnittet placerer kommunens skoler sig i de fleste tilfælde højt. Dette gælder specielt resultaterne fra de nationale test samt karaktergennemsnittene. På trods af den relativt høje faglige placering, har Lemvig Kommune endnu ikke nået de nationale opsatte mål. Resultaterne er gode, men den positive udvikling skal fastholdes. Dette skal understøttes af arbejdet i de nye fælleskommunale teams. Arbejdet med at få unge videre i en ungdomsuddannelse varetages i Lemvig Kommune i samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning Nordvestjylland. Her er udviklingen gået i den rigtige retning og målsætningen om at få 95 % af en årgang i ungdomsuddannelse synes realistisk. Ifølge tal fra Undervisningsministeriets profilmodel, er 95 % -målsætningen nået i både 2012 og Arbejdet med at inkludere flere elever i den almene undervisning, har også været frugtbar. Set i forhold til landsgennemsnittet for inklusion er Lemvig Kommune også på et fornuftigt niveau. Ligeledes har Lemvig Kommune et betydeligt lavere elevfravær end landsgennemsnittet. Med hensyn til målet om kompetencedækning befinder Lemvig Kommune sig under landsgennemsnittet i forhold til den første og umiddelbare opgørelse heraf. Arbejdet med kompetenceafdækning og kompetenceudvikling er på baggrund heraf igangsat, således de nationale mål kan indfris. Som det fremgår af bilag 1, udtrykker skolebestyrelserne tilfredshed over den nye kvalitetsrapport, både med hensyn til form og indhold. Nogle bekymringer udtrykkes vedrørende enkelte dele i rapporten, hvilket tages til efterretning til næste års kvalitetsrapport. Et forbehold udtrykt af skolebestyrelserne skyldes Center for Læring og den nyoprettede teamstruktur, der måske kan forklares i organisationens karakter af netop at være nyoprettet Lemvig Kommunes teamstruktur og Center for Læring Der er i Lemvig Kommune fra skoleåret 2014/2015 indført en reorganisering af skoleområdet, hvor der er blevet etableret en teambaseret netværksorganisation, som tiltænkes en vigtig rolle i at udvikle og forbedre læring og trivsel i folkeskolen, samt i at sikre en fortsat stærk faglig udvikling. Den enkelte elevs læring og trivsel er det primære hensyn bag reorganiseringen af folkeskoleområdet. For at kunne sikre elevernes læring og trivsel bedst muligt, har kommunen oprettet en række fælleskommunale teams på tværs af de enkelte skoler. Teamsene er grupperet på tre områder: Inklusionsteams, pædagogiske teams og fagteams indenfor dansk, matematik, engelsk, biologi og historie. Hvert team har hver sit fokus, hvor der er mulighed for at vidensdele, skabe merviden og føre den nyeste viden ud på de enkelte skoler. Hvert team er tilknyttet en konsulent i kommunens Center for Læring, der fungerer som koordinator såvel som faglig sparringspartner. Konsulenterne fungerer som samlende koordinatorer for de enkelte netværk og er ansvarlige for at drive det daglige arbejde i netværksorganisationen og rådgive samt facilitere og understøtte den vidensopbygning og faglige udvikling, der sker i de enkelte teams. Målet med strukturen er; dels at understøtte opbyggelse af en videns- og læringsstruktur, dels at styrke arbejdet med ledelse af læreprocesser med fokus på mål, resultater og effekt. 3

5 De fælleskommunale teams effektmål For fagteams er der fastsat følgende effektmål: Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. For at nå disse mål er der i skoleåret 2014/15 særligt fokus på udvikling af læringsmålsstyret undervisning, herunder: Øget anvendelse af læringsmål i undervisningsplanlægningen Øget tydeliggørelse af læringsmålene for eleverne Øget differentiering i undervisningen Kvalificering af feedback til eleverne Styrkelse af evalueringen af elevernes læringsudbytte For de pædagogiske teams er der fastsat følgende effektmål: Elevernes trivsel skal øges. Fra skoleåret 2015/16 foretages de årlige, obligatoriske trivselsundersøgelser fra UVM For inklusionsteams er der fastsat følgende effektmål: Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år 3. Mål og resultatmål Med den politiske aftale af 7. juni 2013 om et fagligt løft af folkeskolen, er der fastsat en række nationale mål og resultatmål for folkeskolen. Disse mål og resultatmål har, siden fastsættelsen, fungeret som et centralt udgangspunkt for den opfølgning, der skal ske på alle niveauer i forhold til udviklingen i elevernes faglige niveau, og er derfor også retningsgivende for Kommunalbestyrelsens arbejde for at højne kvaliteten i folkeskolen. Opfølgning på målene behandles i afsnit 4-6 i rapporten. De nationale mål og resultatmål i aftalen om et fagligt løft af folkeskolen er følgende: 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund, skal reduceres år for år. 3) Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Elevernes trivsel skal øges. 1 1 Resultater fra trivselsmåling vil ikke indgå i indeværende års kvalitetsrapport, da den første nationale trivselsmåling gennemføres foråret Mål for trivsel vil indgå i kvalitetsrapporten fra 2016 og fremefter 4

6 Opfyldelsen af målene sigter mod, at eleverne i den danske folkeskole opnår et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen herunder at flere elever opnår karakteren 2 i dansk og matematik samt at folkeskolen i højere grad understøtter opfyldelsen af målsætningen om, at 95 % af en ungdomsårgang gennemfører mindst en ungdomsuddannelse. Dette behandles i afsnit 7-9 i rapporten. Rapporten skal foruden dette indeholde oplysninger om klager til Klagenævnet for Specialundervisning. I Lemvig Kommunes tilfælde kan der i forlængelse heraf orienteres om, at der i 2014 har været 2 klager til Klagenævnet for Specialundervisning vedrørende Lemvig Kommune. 4. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan I forlængelse af folkeskolereformen har man fra Undervisningsministeriet arbejdet med en videreudvikling af de nationale test, således at de bliver mere anvendelige i lærernes fremadrettede planlægning. Hidtil har man fået normbaserede tilbagemeldinger, hvor elevernes præstationer var angivet i forhold til landsgennemsnittet. Fra foråret 2015 vil dette blive suppleret af vurderinger om eleverne fx har leveret en tilstrækkelig, en god eller en fremragende præstation såkaldte kriteriebaserede tilbagemeldinger. De nye kriteriebaserede tilbagemeldinger vil fremover gøre det muligt både på skole- og kommunalt plan at følge indfrielsen af de nye nationale målsætninger. Undervisningsministeriet har ved årsskiftet givet mulighed for at se de kriteriebaserede tilbagemeldinger for de nationale test i skoleåret 2013/14, således at det er muligt for den enkelte kommune at se, hvor den befinder sig i forhold til de nye nationale mål. På de enkelte skoler drøftes resultaterne med klassens lærere, skolens fagteams og ledelse. Endvidere har de enkelte skolers ledelse drøftet skolens resultater med Center for Læring. I disse drøftelser er følgende fokuspunkter gået igen på flere skoler: At styrke elevernes faglige niveau i engelsk særligt med fokus på elevernes ordforråd At øge fokus på de fagligt dygtige elever At øge fokus på det faglige niveau på mellemtrinnet, med særligt fokus på læseundervisning og læsning i fagene At øge fokus på overgangen fra den aldersblandende indskoling til mellemtrinnet At finde og udvikle relevante evalueringsmaterialer/-metoder imellem de nationale test 4.1. Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Indikatoren Andel elever med gode resultater i dansk, læsning / matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som godt, rigtigt godt eller fremragende på den kriteriebaserede skala. Målsætningen er, at mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. 5

7 Figur 4.1. Andel elever med gode resultater i dansk, læsning Note 1: Andelen af elever med gode resultater beregnes på baggrund af elever, der har aflagt en test. Datakilde: Styrelsen for It og Læring I figur 4.1. fremgår det, at det kommunale gennemsnit for Lemvig Kommune ligger i underkanten af målsætningen om at mindst 80 % af eleverne har gode resultater i dansk. Kommunen ligger på niveau med landsgennemsnittet. I Lemvig Kommune har der de senere år været stor fokus på indskolingens læsning, og flertallet af kommunens skoler har flotte resultater på 2. klassetrin. På de resterende skoler er der iværksat initiativer for også der at skabe gode resultater. I den kommende periode vil der på mange af skolerne være særligt fokus på læsningen på mellemtrinnet med henblik på at kunne fastholde indskolingens gode resultater. Lemvig Kommune har siden 2008 haft uddannede læsevejledere på de fleste skoler, og som et nyt initiativ er der fra skoleåret 2014/2015 udpeget danskfaglige ressourcepersoner på alle skoler. Disse ressourcepersoner mødes 4 gange årligt i et fælleskommunalt netværk. Hensigten med at udpege disse nye ressourcepersoner og etablere et fælleskommunalt netværk er netop at øge elevernes faglige niveau i dansk. 6

8 Figur 4.2. Andel elever med gode resultater i matematik Note 1: Andelen af elever med gode resultater beregnes på baggrund af elever, der har aflagt en test. Datakilde: Styrelsen for It og Læring Som figur 4.2. viser, ligger Lemvig Kommune under målsætningen om at 80 % af eleverne er gode til matematik. I skoleåret 2013/2014 ligger niveauet i både 3. klasse og 6. klasse over landsgennemsnittet. Der kan i både 6. klasse og 3. klasse observeres en positiv udvikling i skoleåret 2013/2014 set i forhold til tidligere år. I Lemvig Kommune har matematik været i fokus de senere år. Matematik har været udviklingsfag i skoleårene 2012/2013 og 2013/2014. Udviklingsgruppen udarbejdede portalen hvor kommunens matematiklærere bl.a. kan søge og dele undervisningsforløb. I skoleåret 2014/2015 er matematik stadig i fokus, da der er udpeget ressourcepersoner i matematik på alle skoler til at indgå i det tværkommunale fagteam. Disse ressourcepersoner mødes i netværket 4 gange om året. Hensigten med at udpege ressourcepersoner i matematik på kommunens skoler er netop at øge elevernes faglige niveau i faget Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år Indikatoren Andel af de allerdygtigste elever i dansk, læsning / matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som fremragende på den kriteriebaserede skala. Målsætningen er, at andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal vokse hvert år. 7

9 Tabel 4.2. Oversigt over om andelen af de allerdygtigste elever er steget Dansk Matematik klasse klasse klasse klasse klasse klasse 2012/2013 Nej Ja Nej Ja Nej Nej 2013/2014 Ja Nej Nej Ja Ja Ja I forbindelse med samtaler mellem Center for Læring og de enkelte skoler, har temaet "hvordan øges andelen af de allerdygtigste elever" været centralt. Både på de enkelte skoler og fælleskommunalt, vil der komme initiativer i forhold til denne elevgruppe. Næste skridt i processen vil være en drøftelse i Fagrådet for skoler og med efterfølgende initiativer i de fælleskommunale fagteams og på de enkelte skoler. I de fælleskommunale netværk i dansk og matematik arbejdes der i år med læringsmålstyret undervisning under vejledning af en læringskonsulent fra Undervisningsministeriet. På sigt forventes det, at overgangen til læringsmålsstyret undervisning vil højne det faglige niveau, herunder at give bedre muligheder for faglig udvikling ved de allerdygtigste elever Resultater i dansk De yngste klasser i kommunen ligger betydeligt over landsgennemsnittet. 4. samt 8. klasse ligger på niveau med landsgennemsnittet, mens 6. klasse ligger under landsgennemsnittet. Der kan observeres generelt svagt stigende tendens over tid, med undtagelse af 6. klasse. Mest markant er stigningen for 8. klasse, der er gået fra 6 % i 2011/2012 til 11 % i 2013/2014. Figur 4.3. Andel af de allerdygtigste elever til dansk, læsning Note 1: Andelen af de allerdygtigste beregnes på baggrund af elever, der har aflagt en test. Datakilde: Styrelsen for It og Læring Særligt på 2. klassetrin har Lemvig Kommune en høj andel af meget dygtige læsere. Fremadrettet vil der i læsning være særligt fokus på mellemtrinnet for at fastholde indskolingens gode resultater. Der vil dels være fokus på læseundervisningen i danskfaget og dels være fokus på læsningen i fagene. 8

10 Resultater i matematik Målsætningen om at andelen af de allerdygtigste elever i matematik stige årligt, er opfyldt på 6. klasseniveau. På 3. klasseniveau, er der et fald i skoleåret 2012/2013. Grunden til udfaldet kan eventuelt skyldes sammenfald af testtidspunkt med lockout af lærerne. Figur 4.4. Andel af de allerdygtigste elever til matematik Note 1: Andelen af de allerdygtigste beregnes på baggrund af elever, der har aflagt en test. Datakilde: Styrelsen for It og Læring I matematik ligger Lemvig Kommune over landsgennemsnittet i forhold til andelen af meget dygtige elever i både 3. klasse og 6. klasse. Der vil også her være fokus på denne elevgruppe, både på de enkelte skoler og i det fælleskommunale netværk for matematik. 5. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater En af de nationale mål for folkeskolen er, at andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik, uanset social baggrund, skal reduceres år for år. Indikatoren Andel elever med dårlige resultater i dansk, læsning / matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som mangelfuld eller ikke tilstrækkelig på den kriteriebaserede skala, omtalt i afsnit 4. Tabel 5.1. Oversigt over om andelen af elever med dårlige resultater er faldet Dansk Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 3. klasse 6. klasse Lemvig Kommune Nej Nej Nej Ja Ja Nej 2012/2013 Lemvig Kommune Ja Nej Ja Nej Ja Ja 2013/2014 9

11 Overordnet set ligger Lemvig Kommunes skoler på et godt niveau, set i forhold til landsgennemsnittet. Implementeringen af - og arbejdet i - teamstrukturen forventes yderligere at forbedre resultaterne, ligesom de enkelte skolers fokuserede indsats vil understøtte dette. Resultater i dansk Som det ses i figur 5.1. har Lemvig Kommune generelt en lavere andel af elever med dårlige resultater, sammenlignet med landsgennemsnittet. Disse ligger dog nogenlunde konstant omkring 9 %, hvorved det målsatte årlige fald ikke kan observeres. Figur 5.1. Andel elever med dårlige resultater i dansk, læsning Note 1: Andelen af elever med dårlige resultater beregnes på baggrund af elever, der har aflagt en test. Datakilde: Styrelsen for It og Læring I Lemvig Kommune har der gennem en årrække været arbejdet målrettet med at styrke det faglige niveau hos elever med læsevanskeligheder. Der er særligt fokus på følgende indsatser for disse elever: Tidlig forebyggende indsats i form af målrettet læseundervisning i indskolingen, for de elever, der har sværest ved at komme i gang med læsningen. Klassescreeninger for ordblindhed i slutningen af 2. klasse og iværksættelse af yderligere afdækning for elever i risiko for ordblindhed. Tilbud om læsekurser af 12-ugers varighed i it-klassen til elever med svære læse- /skrivevanskeligheder. På disse 12-ugers kurser er der særligt fokus på læseundervisning af ordblinde og anvendelsen af kompenserende it. Anvendelse af kompenserende it som støtte i elevernes læsning og skrivning. Resultater i matematik Generelt set viser figur 5.2 et faldende tendens i andelen af elever med dårlige resultater i matematik. I 3. klasse er andelen af elever med dårlige resultater i matematik faldet fra 13 % i skoleåret 2011/2012 til 10 % i 2013/2014. Ligeledes er andelen af elever med dårlige resultater i matematik i 6. klasse faldet fra 15 % i skoleåret 2011/2012 til 12 % i 2013/2014. Andelen af elever med dårlige resultater i Lemvig Kommune er generelt mindre end landsgennemsnittet. 10

12 Figur 5.2. Andel elever med dårlige resultater i matematik Note 1: Andelen af elever med dårlige resultater beregnes på baggrund af elever, der har aflagt en test. Datakilde: Styrelsen for It og Læring I de seneste år er der arbejdet målrettet med at forebygge matematikvanskeligheder. I 2011 etablerede Harboøre Skole et pilotprojekt vedr. forebyggelse af matematikvanskeligheder i indskolingen. Pilotprojektet blev en succes, hvor eleverne havde en fin faglig progression. Pilotprojektet gav anledning til, at kommunen efterfølgende i 2013 lavede en forebyggelsesplan i matematik med særligt fokus på forebyggelse af matematikvanskeligheder fra børnehaven til og med indskolingen. Aktuelt har Lemvig Kommune på dagtilbudsområdet etableret et fælleskommunalt fagteam i matematik med opstart februar 2015, hvor fokus på forebyggelse af matematikvanskeligheder vil være et delelement. 6. Elevernes trivsel skal øges Det er et nationalt mål for folkeskolen, at tillid til og trivslen i folkeskolen skal styrkes. Dette udmønter sig i et konkret mål om, at elevernes trivsel skal øges. Med oprettelsen af det fælleskommunale pædagogiske team, der har som effektmål at trivslen, målt i de kommende nationale trivselsmålinger, skal øges Trivselsmålinger Trivselsmålinger foretages på nationalt plan, for første gang i foråret Det er derfor ikke muligt at fremskaffe data til at underbygge målsætningen om, at elevernes trivsel skal øges, i nærværende kvalitetsrapport. Der vil således først fra de kommende kvalitetsrapporter indgå oplysninger om elevernes trivsel Elevfravær Der er i Lemvig Kommune et relativt lavt elevfravær i folkeskolerne. Alle kommunens skoler ligger enten på eller under landsgennemsnittet. 11

13 Figur 6.1. Gennemsnitligt elevfravær Note 1: Den gennemsnitlige fraværsprocent er beregnet som et gennemsnit af de enkelte elevers fraværsprocent. Det betyder, at hver elev vægter lige meget i beregningen. Note 2: Skolerne indberetter elevernes dagsfravær. Det er op til skolelederen på de enkelte skoler at fastsætte, hvordan dagsfravær defineres. Datakilde: Styrelsen for It og Læring Figur 6.2. Gennemsnitligt fravær pr. skole 2013/2014 Note 1: Den gennemsnitlige fraværsprocent er beregnet som et gennemsnit af de enkelte elevers fraværsprocent. Det betyder, at hver elev vægter lige meget i beregningen. Note 2: Skolerne indberetter elevernes dagsfravær. Det er op til skolelederen på de enkelte skoler at fastsætte, hvordan dagsfravær defineres. Datakilde: Styrelsen for It og Læring 12

14 7. Eleverne skal opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen I følgende afsnit redegøres for karaktergennemsnittene i Lemvig Kommune. Karaktergennemsnittene skal ses i relation til den nationale målsætning om, at elever skal opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen. Karaktergennemsnittet beregnes som et gennemsnit af de enkelte elevers gennemsnit i faget/fagene, dvs. at alle elever vægter lige meget, uanset hvor mange prøver de har aflagt. I dansk og matematik indgår alle elever, der har aflagt mindst én prøve i faget. Ved beregningen af karaktergennemsnit i alle bundne prøver indgår kun elever, der har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. I dansk aflægges følgende prøver: Læsning, retskrivning, skriftlig fremstilling og mundtlig. I matematik aflægges følgende prøver: Matematiske færdigheder og matematisk problemløsning. De bundne prøver består af: Dansk (læsning, retskrivning, skriftlig fremstilling og mundtlig), matematik (matematiske færdigheder og matematisk problemløsning), engelsk (mundtlig) og fysik/kemi (praktisk/mundtlig). Overordnet er karaktergennemsnittene i Lemvig Kommune relativt høje, i forhold til landsgennemsnittet. Udviklingen har været positiv fra skoleåret 2011/2012 til skoleåret 2012/2013 og konstant fra skoleåret 2012/2013 til skoleåret 2013/2014. Der er dermed tale om en positiv tendens, for et allerede højt niveau. Specielt i faget matematik ligger Lemvig Kommune langt over landsgennemsnittet. Figur 7.1. Karaktergennemsnit i bundne prøvefag, 9. klasse, Note 1: Elevernes karaktergennemsnit beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Datakilde: Styrelsen for It og Læring Som det ses i figur 7.1. er der en svag stigning over tid i karaktererne i de bundne prøvefag fra 6,6 i skoleåret 2011/2012 til 6,9 i skoleåret 2013/2014. Lemvig Kommune ligger over landsgennemsnittet. 13

15 Figur 7.2. Karaktergennemsnit i dansk, 9. klasse, Note 1: Elevernes karaktergennemsnit i dansk er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 1 prøve i dansk. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Datakilde: Styrelsen for It og Læring I dansk viser der sig igen en svag stigning over tid i karakterne fra 6,6 i skoleåret 2011/2012 til 6,8 i skoleåret 2013/2014, som figur 7.2. angiver. Igen er niveauet relativt højt og Lemvig Kommune ligger over landsgennemsnittet. Figur 7.3. Karaktergennemsnit i matematik, 9. klasse, Note 1: Elevernes karaktergennemsnit i matematik er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 1 prøve i matematik. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Datakilde: Styrelsen for It og Læring I faget matematik er der sket den største udvikling i karaktergennemsnittet. Som det ses i figur 7.3. er karaktergennemsnittet steget fra 6,5 i skoleåret 2011/2012 til 7,1 i 2013/2014. Lemvig Kommune ligger over landsgennemsnittet i 2012/2013 og 2013/

16 Tabel 7.1. Opnået karaktergennemsnit i bundne prøvefag i alt og socioøkonomiske referencer for periode på 3 skoleår, 9. klasse, Skoleår Skole 2010/ /2013 Karaktergennemsnit Socioøk. reference Christinelystskolen 6,4 6,2 0,2 Harboøre Skole 6,1 6,0 0,1 Forskel Klinkby Skole 7,3 6,7 0,6* Lemtorpskolen 7,6 7,0 0,6* Nr. Nissum Skole 7,3 7,0 0,3 Thyborøn Skole 5,9 6,2-0,3 Note 1: Gennemsnit af karaktererne i de bundne prøvefag er ekskl. dansk orden. En elev indgår kun i gennemsnittet, hvis han/hun har mindst fire karakterer. Note 2: Socioøkonomisk reference er et modelberegnet tal, der viser, hvordan eleverne på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret testene. Socioøkonomisk refererer til elevernes sociale og økonomiske baggrund, mens reference fortæller, at tallet kan bruges som et sammenligningsgrundlag for skolens faktisk opnåede karaktergennemsnit. Note 3: Forskellen mellem karakteren og den socioøkonomiske reference. Hvis skolens karakter er statistisk signifikant forskellig fra den socioøkonomiske reference, er forskellen markeret med en (*). Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring og Danmarks Statistiks registre I tabel 7.1. ses, at Lemvig Kommune følger de socioøkonomiske forventninger, med undtagelse af to observationer, hvor kommunen får signifikant bedre resultater end forventet. 8. Alle elever skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik Indikatoren Andel elever med mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik beskriver, hvor stor en andel af 9. klasses årgangen fra et givet skoleår, der fik mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver. Indikatoren giver mulighed for at følge op på folkeskolereformens målsætning om, at alle elever forlader skolen med et karaktergennemsnit på mindst 2 i både dansk og matematik. Lemvig Kommune har en relativ høj andel af elever med mindst karakteren 2, i forhold til landsgennemsnittet. Der kan ydermere konstateres en positiv udvikling. 15

17 Figur 8.1. Andel elever med mindst 2 i både dansk og matematik, 9. klasse Note 1: Andelen beregnes som antallet af elever, der har opnået et karaktergennemsnit på mindst 2 i både dansk og matematik i forhold til alle elever, der kendes fra karakterindberetningen. For hver elev beregnes et karaktergennemsnit af prøverne i dansk og et karaktergennemsnit i matematik. Elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik, og som mindst har opnået et karaktergennemsnit på 2 i begge fag, opfylder kriteriet. Elever, der ikke har aflagt alle prøver i dansk og matematik opfylder ikke kriteriet. Datakilde: Styrelsen for It og Læring Figur 8.2. Andel elever med mindst 2 i både dansk og matematik, pr. skole, 9.klasse 2013/2014 Note 1: Andelen beregnes som antallet af elever, der har opnået et karaktergennemsnit på mindst 2 i både dansk og matematik i forhold til alle elever, der kendes fra karakterindberetningen. For hver elev beregnes et karaktergennemsnit af prøverne i dansk og et karaktergennemsnit i matematik. Elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik, og som mindst har opnået et karaktergennemsnit på 2 i begge fag, opfylder kriteriet. Elever, der ikke har aflagt alle prøver i dansk og matematik opfylder ikke kriteriet. Datakilde: Styrelsen for It og Læring 16

18 9. Folkeskolen skal understøtte opfyldelsen af 95 % - målsætningen Et af de nationale måltal der er blevet formuleret er, at 95 % af ungdomsårgangen 2015 skal have mindst en ungdomsuddannelse. At have gennemført mindst en ungdomsuddannelse vil sige, at man enten har gennemført en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. Ungdomsuddannelserne omfatter gymnasiale og erhvervsfaglige ungdomsuddannelser samt den Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU). Lemvig Kommune samarbejder med Ungdommens Uddannelsesvejledning i Nordvestjylland (UU) om at nå det nationale måltal på 95 % for gennemførelse af en ungdomsuddannelse. En målsætning der, ifølge tal fra Undervisningsministeriets prognose, er nået i 2012 og I afsnittet vil følgende indikatorer for Lemvig Kommune blive gennemgået: Andel af elever der tre måneder efter afsluttet 9. klasse er påbegyndt en ungdomsuddannelse Andel af elever der 15 måneder efter afsluttet 9. klasse er påbegyndt en ungdomsuddannelse Uddannelsesstatus 9 måneder efter folkeskolens afslutning Andel af elever der forventes at fuldføre en ungdomsuddannelse inde for 6 år efter afsluttet 9. klasse Tallene i tabel 9.1. synes at give et klart billede af, at 95 % -målsætningen er inden for rækkevide. UU s arbejdsopgaver vil fremadrettet være præget af et skærpet fokus på: den differentierede vejledningsindsats i grundskolen til henholdsvis uddannelsesparate elever og elever, der ikke vurderes uddannelsesparate kun kollektiv vejledning til uddannelsesparate elever og disses forældre, der selv har ansvaret for den elektroniske tilmelding til ungdomsuddannelse at sikre en håndholdt overlevering til efterfølgende uddannelse/aktivitet, hvor det er relevant at samarbejde med skolen om indsatsplaner for elever, der vurderes ikke-uddannelsesparate, herunder sikre inddragelse af forældre at støtte unge på vej i overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelse via åriges pligt til at være i aktivitet i henhold til en uddannelsesplan fortsat at styrke samarbejdet internt kommunalt og til eksterne aktører om etablering af træningsbaner og støtteindsatser for forskellige målgrupper, herunder visitering til kombineret ungdomsuddannelse, der starter august

19 9.1. Ungdomsuddannelse efter 9. klasse Tabel 9.1. Oversigt over andel af elever der har påbegyndt en ungdomsuddannelse efter 9. klasse 3 måneder efter 9.klasse 15 måneder efter 9. klasse Thyborøn Skole 31,6 % 100 % Nr. Nissum Skole 15,8 % 87,8 % Lemtorpskolen 28,6 % 96,7 % Klinkby Skole - 96,2 % Harboøre Skole - 95 % Christinelystskolen 24,7 % 94,6 % Kommune 24,2 94,3 Note 1: Andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse summerer ikke til 100 procent, da en stor del af eleverne blandt andet fortsætter i 10. klasse. Note 2:Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 5 individer. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre Figur 9.1. Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse, pr. ungdomsuddannelse Note 1: Andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse summerer ikke til 100 procent, da en stor del af eleverne blandt andet fortsætter i 10. klasse. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre Der er i Lemvig Kommune en relativt lille andel, der påbegynder en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse, set i forhold til landsgennemsnittet. Der kan dog observeres en stigning i Den lave andel der påbegynder en ungdomsuddannelse umiddelbart efter 9. klasse, kan skyldes en stor tradition for at tage på efterskole eller tage 10. klasse, inden ungdomsuddannelsen påbegyndes. 18

20 Figur 9.2. Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse Note 1: Ved overgang forstås personer, som på statustidspunktet er i gang med en uddannelse, eller forinden har fuldført en uddannelse. Ved overgang til uddannelse inden for 15 måneder betyder det, at personer, som har fuldført et grundforløb på en erhvervsuddannelse, tæller med i gruppen af personer, der har overgang til en ungdomsuddannelse også selvom de ikke er i gang på statustidspunktet. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre Der er i kommunen en relativ stor andel, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9.klasse, set i forhold til landsgennemsnittet. Der kan igen observeres en positiv tendens, med en stigning i 2012 i forhold til de tidligere år. For at løfte procentsatsen af unge der får mindst en ungdomsuddannelse med yderligere 1 procentpoint, vil det kræve en fastholdelse i ungdomsuddannelserne af yderligere 3 elever pr. afgangsårgang. 19

21 9.2. Uddannelsesstatus 9 måneder efter folkeskolens afslutning Figur 9.3. Fastholdelse i ungdomsuddannelse 9 mdr. efter de unge forlader grundskolen Note 1: Andel, der fastholdes i ungdomsuddannelse er beregnet som: antal, der er i gang med en ungdomsuddannelse 9 måneder efter afgang fra grundskolen ud af antallet, som har påbegyndt en ungdomsuddannelse i 9 måneders perioden. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre UU har forbindelsesvejledere på alle ungdomsuddannelser, så hver institution og uddannelsesretning har sin egen kontaktvejleder i UU, der er i fast jævnlig kontakt med fastholdelseskoordinatorerne på uddannelsen omkring: Den håndholdte overlevering før uddannelsesstart En tæt opfølgning i opstartsfasen Fastholdelsesindsatsen undervejs i uddannelsesforløbet En hjælp til at foretage et nyvalg ved afbrud eller skift af uddannelse 9.3. Andel af elever der forventes at fuldføre en ungdomsuddannelse Indikatoren angiver andelen af elever i en 9. klasse-årgang, som forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse. Indikatoren er baseret på Undervisningsministeriets profilmodel. Profilmodellen er en modelbaseret beregning som viser, hvordan en ungdomsårgang som afsluttede 9. kl. i et bestemt årstal forventes at uddanne sig i løbet af de kommende år. Modellen bygger på følgende antagelser: Uddannelsessystemet vil forblive, som det var i de skoleår, hvor ungdomsårgangen gik i ottende og niende klasse. Ungdomsårgangen, hvis uddannelsesadfærd fremskrives, vil bevæge sig i uddannelsessystemet på samme måde som dem, der var i uddannelsessystemet i de år, hvor ungdomsårgangen gik i ottende og niende klasse. Det er væsentligt at være opmærksom på, at Profilmodellen er en fremskrivning og derfor behæftet med usikkerhed. Tallene i profilmodellerne genberegnes løbende for alle årene, så der hele tiden sker ændringer i forhold til tidligere opgørelser. Følgende tal er fra den seneste offentliggørelse Profilmodel

22 I det følgende bliver to fremskrivninger fra profilmodel 2013 præsenteret for hhv. 6 år efter endt 9. klasse og 25 år efter endt 9. klasse. Som det fremgår af figur 9.5. har kommunen nået målet for 95 % - målsætningen i både 2012 og Figur 9.4. Andel af 9. klasse årgang, der forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse Note 1: Ungdomsuddannelserne omfatter gymnasiale og erhvervsfaglige ungdomsuddannelser samt den Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU). Note 2: Indikatoren er beregnet på baggrund af de elever, som havde bopæl i kommunen ved afslutning af 9. klasse, uanset om de senere er flyttet og uanset hvilken institutionstype de gik på i 9.klasse. De elever, som afslutter deres grundskole på en efterskole, er optalt i den kommune, hvor de havde bopæl inden efterskoleopholdet. Datakilde: Undervisningsministeriets profilmodel Figur 9.5. Andel af 9. klasse årgang, der forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for 25 år efter 9. klasse 100% 80% 60% 40% 94,8% 96,0% 95,5% 20% 0%

23 Note 1: Ungdomsuddannelserne omfatter gymnasiale og erhvervsfaglige ungdomsuddannelser samt den Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU). Note 2: Indikatoren er beregnet på baggrund af de elever, som havde bopæl i kommunen ved afslutning af 9. klasse, uanset om de senere er flyttet og uanset hvilken institutionstype de gik på i 9.klasse. De elever, som afslutter deres grundskole på en efterskole, er optalt i den kommune, hvor de havde bopæl inden efterskoleopholdet. Datakilde: Undervisningsministeriets profilmodel Eventuelle fokuspunkter og indikatorer I det følgende afsnit beskrives de midlertidige obligatoriske oplysninger fastsat af Undervisningsministeren. Dette er kompetencedækning samt inklusion Kompetencedækning Med folkeskolereformen er det besluttet, at lærere skal have undervisningskompetence i de fag, de underviser i. Med undervisningskompetence menes enten linjefagskompetence eller kompetencer svarende hertil. I lovteksten vedrørende kompetencedækning lyder det, at det skal sikres, at lærerne i kommunens skolevæsen har undervisningskompetence fra læreruddannelsen eller tilsvarende faglig kompetence i de fag, som de underviser i. Målet er et niveau på mindst 85 % kompetencedækning i 2016 og mindst 90 % i Kompetencedækningen skal fremgå i kvalitetsrapporten til og med rapporten for skoleåret 2021/22. I figur 10.1 ses, at Lemvig Kommune ligger langt fra målsætningen om fuld kompetencedækning. Ligeledes ligger kommunens niveau under landsgennemsnittet. Der er ikke sket en forbedring set i forhold til tidligere år. Figur viser, at fagene Kristendomskundskab, Biologi, Geografi samt Historie alle har under 50 % kompetencedækning. Fagene Musik, Madkundskab samt Fransk ligger dog alle over landsgennemsnittet med stort set 100 % kompetencedækning. Det skal dog bemærkes, at tolkningen af undervisningskompetencebegrebet ikke var nærmere defineret på tidspunktet for indberetningen af den ovennævnte tal, hvorfor resultatet ikke nødvendigvis er retvisende. På baggrund af tallene for kompetencedækning er der igangsat en kompetenceafdækningsproces i Lemvig Kommune. Der er blevet udarbejdet et kompetenceafdækningsværktøj på baggrund af materiale fra Kommunernes Landsforening, Danmarks Lærerforening, Skolelederforeningen og Børne- og Kulturchefforeningen. De første kompetenceafklaringsforløb igangsættes i foråret 2015, hvorefter der vil blive taget stilling til, hvilke behov der er for eventuelle efteruddannelsesforløb. 22

24 Figur Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning Note 1: Kompetencedækningen er et udtryk for, hvor stor en andel af elevernes undervisningstimer, der varetages af undervisere med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer. Kompetencedækningen er opgjort på timeniveau og undersøgelsesenheden er klokketimer. Timerne er beregnet ved at gange antallet af klasser i et fag på et klassetrin med det vejledende timetal i det pågældende fag og klassetrin. I 10. klasse er der vægtet med samme timetal som i 9. klasse. Ved tolærerordninger og holddelt undervisning indgår kun læreren med flest klokketimer. Datakilde: Styrelsen for It og Læring 23

25 Figur Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning pr. fag 2013/

26 Note 1: Kompetencedækningen er et udtryk for, hvor stor en andel af elevernes undervisningstimer, der varetages af undervisere med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer. Kompetencedækningen er opgjort på timeniveau og undersøgelsesenheden er klokketimer. Timerne er beregnet ved at gange antallet af klasser i et fag på et klassetrin med det vejledende timetal i det pågældende fag og klassetrin. I 10. klasse er der vægtet med samme timetal som i 9. klasse. Ved tolærerordninger og holddelt undervisning indgår kun læreren med flest klokketimer. Datakilde: Styrelsen for It og Læring Inklusion Målet for inklusionsindsatsen er, at andelen af elever, der inkluderes i den almindelige undervisning, øges til 96 % i Inklusionsmålet skal fremgå af kommunens kvalitetsrapport til og med skoleåret 2019/2020. Det er vigtigt at pointere, at inklusionsindsatsen ikke kun er et spørgsmål, hvor mange elever der er inkluderet i den almene undervisning. Et tilhørende mål er, at elevernes trivsel fastholdes i takt med omstillingen. Dette er dog ikke muligt at sammenholde i nærværende rapport, da trivselsundersøgelsen foretages på nationalt niveau for første gang i foråret Tallene vil derfor indgå i næste års kvalitetsrapport. Figur 10.3 Andel elever, der modtager undervisning i den almene undervisning Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre Figur 10.3 viser, at Lemvig Kommune har en høj andel af elever der modtager undervisning i den almene undervisning. Der kan observeres en kraftig positiv stigning fra skoleåret 2011/2012 til 2012/2013. Udviklingen frem til skoleåret 2013/2014 er dog kun meget svagt stigende. Udviklingen skyldes, at inklusion har været et fokuspunkt i Lemvig Kommune igennem en del år, hvor der har været arbejdet målrettet på at skabe inklusion af elever med særlige behov, hvilket forklarer udviklingen fra 2011/2012 til 2012/2013. Forklaringen på den videre udvikling er, at der ikke alene har været fokus på, at elever med særlige behov blev undervist i den almene undervisning, men også på kvaliteten af inklusionen, hvor særligt deltagelsesperspektivet har været i fokus ud fra devisen, at en elev ikke er inkluderet, blot fordi eleven er i den almene undervisning en elev er først reelt inkluderet, når han/hun ligeværdigt kan deltage i klassens faglige og sociale fællesskab. 25

27 Arbejdet med inklusionen har været i fokus i de enkelte klasser, i skolernes ressourcecentre og endvidere har psykologer og konsulenter fra PPR understøttet denne proces. Aktuelt har Lemvig Kommune fra august 2014 etableret Tværfaglig Træffetid på alle skoler, hvor lærerne har mulighed for at få konsulentbistand fra medarbejdere fra Børne- og Familiecentret bl.a. med henblik på at styrke inklusionen. 26

28 11. Bilag 1 - Skolebestyrelsernes udtalelser Christinelystskolen Skolebestyrelsen ved Christinelystskolen har ikke nogen bemærkninger til den fremsendte kvalitetsrapport, og tager den på den baggrund til efterretning Harboøre Skole Kvalitetsrapporten tages til efterretning Klinkby Skole Overordnet vil Skolebestyrelsen på Klinkby Skole gerne komplimentere for en langt mere læsevenlig og brugerorienteret kvalitetsrapport. Den nye udgave er en klar forbedring i både form og indhold - og kan bruges til at orientere sig bredt, samt lade sig inspirere til analyse af nye indsatsområder. Specifikke kommentarer: I afsnit 6 vedrørende elevernes trivsel ville vi gerne, der kunne gøres plads til skolens egne trivsels målinger. Som PALS skole gennemfører vi jævnligt trivselsmålinger, der bruges i evaluering af elevernes trivsel på skolen. I afsnit 10.1 vedrørende kompetencedækning kan vi, som en lille skole med et begrænset lærerpersonale, have udfordringer med at nå målet med mindst % kompetencedækning. I afsnit 10.2 vedrørende inklusion mangler der fremadrette anvisninger på reel inklusion. Med udsigt til at bevillingen på enkeltinklusionsstøtte bortfalder fra skoleåret , skal det drøftes hvordan vi fortsat kan sikrer at elever med særlige behov, ligeværdigt kan deltage i klassens faglige og sociale fællesskaber På skolebestyrelsens vegne Søren Hildebrand Lemtorpskolen Lemtorpskolens bestyrelse har ingen kommentarer til kvalitetsrapporten Nørre Nissum Skole Skolebestyrelsen har følgende kommentarer til Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet 2014/2015. Skolebestyrelsen har tidligere givet udtryk for, at begrebet kvalitet i folkeskolen bør drøftes på et dialogmøde mellem politikere og skolebestyrelser. Det er skolebestyrelsens ønske, at dette gøres snarest muligt. Generelt opfatter skolebestyrelsen det som positivt, at der er lavet en samlet kvalitetsrapport, som dækker alle skoler. Den enkelte skoles ledelse har tidligere brugt mange resurser på at fremstille kvalitetsrapport. Skolebestyrelsen har svært ved at se sammenhængen mellem beskrivelserne i kvalitetsrapporten og den hverdag, som elever, lærere og forældre oplever 27

29 Skolebestyrelsen savner en beskrivelse af, hvorfor man ikke har nået de mål, som flere steder beskrives i kvalitetsrapporten. I kvalitetsrapporten er der flere uklarheder som fx: - Side 3: Hvert team er tilknyttet en konsulent i kommunens Center for Læring, der fungerer som koordinator såvel som faglig sparringspartner. Der er i øjeblikket tilknyttet 2 konsulenter, og arbejdet er i en indledende fase, hvor der er meget usikkerhed om arbejdsopgaver mv. - Side 7: I de fælleskommunale netværk i dansk og matematik arbejdes der i år med læringsmålstyret undervisning under vejledning af en læringskonsulent fra Undervisningsministeriet. Reelt er der vel kun afholdt et enkelt fællesmøde i Klinkby i efteråret. - Side 9: Klassescreeninger for ordblindhed i slutningen af 2. klasse og iværksættelse af yderligere afdækning for elever i risiko for ordblindhed. På Nørre Nissum skole har vi ikke praktiseret dette. - Figur 10.2 på side 23 er ikke retvisende, da kompetencedækning er fortolket som lærere med linjefagsuddannelse. Henrik Hunskjær Uklarhederne bør rettes til, så kvalitetsrapporten giver et retvisende billede af skolernes virkelighed. Formand for skolebestyrelsen Ramme Skole Skolebestyrelsen ved Ramme Skole har på sit møde den 16. februar gennemgået og drøftet udsendte Kvalitetsrapport 2014/2015 og ønsker at udtale følgende: Positivt med den forenklede form af Kvalitetsrapporten Vi kan have en bekymring for, om der lægges for stor vægt i de nationale test, og om det skal være det eneste redskab til målingen. (henviser til tidligere kommunale læsetest) Kunne evt. drøftes i det fælles kommunale netværk. Positivt at konstatere et relativt lavt elevfravær Lemvig Kommunes teamstruktur: Der kan være mange gode intentioner i denne form. Skolerne var udfordret på området fra starten af skoleåret, og er det delvis stadig, hvor man kan være usikker på sine roller i opgaverne. Vi må håbe med denne struktur, at det på sigt lykkes de enkelt teams at udvikle på fokus og de opstillede mål. Kompetencedækning: 28

30 Med folkeskolereformen ser vi frem til at behovet for efteruddannelse/kompetenceudvikling indfries/tilgodeses. Ønsker/behov for faglig og personlig udvikling kommer til udtryk i den seneste medarbejdertilfredshedsundersøgelse. På Ramme Skole arbejdes der for at tilgodese dette område. Inklusion: Større tilgang af elever til den almene undervisning behøver ikke at betyde, det har været frugtbart. Tværfaglig træffetid: En god løsning med konsulenter på skolen, men skal det virke efter hensigten, bør det prioriteres højt, at det er den samme konsulentgruppe, der deltager hver gang i møderne. Konsulenter, som har et kendskab til Ramme Skole. På vegne af Skolebestyrelsen, Ramme skole Anna Maria Hoornenborg Tangsø Skole Skolebestyrelsen ved Tangsø Skole vil gerne udtrykke tilfredshed med K-rapportens opbygning. Den er overskuelig, vedkommende og tilpas informerende. Det er vigtigt fortsat at have kvalitet omkring elevernes læring. Der skal selvfølgelig være fokus på fagligt kvalificerede lærere, - det kræver både ressourcer og opbakning. Der er gode intentioner med den kommunale teamstruktur. Vi vil dog gerne påpege vigtigheden af, at implementering af folkeskolereformen og kommunale tiltag, tager tid. Det er vigtigt at bakke op, ved også at give pædagoger, lærere og ledere ro til at implementere, drage erfaringer og lære heraf på den enkelte skole. Med venlig hilsen Skolebestyrelsen ved Tangsø Skole v. Kristoffer Serup Hald, formand Thyborøn Skole Skolebestyrelsen ved Thyborøn skole har på møde den 18.februar 2015 behandlet udkast til kvalitetsrapport. Størsteparten af skolebestyrelsen er ny og har således ingen tidligere erfaringer med kvalitetsrapporter. På denne baggrund ønsker bestyrelsen at tilkendegive følgende. Almene betragtninger Vi finder, at det kræver øvelse og erfaring at læse denne typer rapporter. Ved første gennemlæsning efterlades man med et indtryk af, at der er mange gentagelser. Det er derfor vigtigt med en klar struktur i rapporten, ligesom det er vigtigt at holde balancen mellem fx grafer og forklarende tekst. Dertil kommer, at den samlede rapport ikke må blive for lang og for sprogligt teknisk. Ligeledes er det også vigtigt som i alle andre sammenhænge at forholde sig kritisk til de fremlagte data. Jo mindre kontekst jo større risiko for fejltolkninger. I forbindelse med nogen af graferne ville det have været kvalificerende, hvis der var 29

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet 2016 Indhold 1. Indledning... 2 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 1.1. Kvalitetsrapporten... 2 1.2. Rapportens opbygning... 2 Sammenfattende helhedsvurdering... 3 Mål

Læs mere

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet 2016 Indhold 1. Indledning... 2 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 11. 1.1. Kvalitetsrapporten... 2 1.2. Rapportens opbygning... 2 Sammenfattende helhedsvurdering... 3

Læs mere

BILAG Kvalitetsrapport 2014/2015

BILAG Kvalitetsrapport 2014/2015 BILAG Kvalitetsrapport 2014/2015 Indholdsfortegnelse Nationale måltal på baggrund af testresultater.. Trivsel, differentierede indikatorer for trivsel Side 1 Side 8 Kompetencedækning. Side 18 Karaktergennemsnit..

Læs mere

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten. Der er

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Langeland Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 LÆSEVEJLEDNING 4 2.1 Formål med kvalitetsrapporten

Læs mere

Kvalitetsrapport for Hillerød Skolevæsen

Kvalitetsrapport for Hillerød Skolevæsen Kvalitetsrapport for Hillerød Skolevæsen Marts 2015 Side 1 af 61 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 1.1. Forandringsteori for implementering af læringsreformen i Hillerød Kommune... 5 1.2. Om data...

Læs mere

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

Kvalitetsrapport [Skoleår for udarbejdelsen]

Kvalitetsrapport [Skoleår for udarbejdelsen] Bilag 2 Skabelon for Kvalitetsrapport 2.0 Kvalitetsrapport [Skoleår for udarbejdelsen] [Kommune] [Byvåben, illustrationer mv.] Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...

Læs mere

Kvalitetsrapport. Esbjerg Kommunale Skolevæsen 2013-2014

Kvalitetsrapport. Esbjerg Kommunale Skolevæsen 2013-2014 Kvalitetsrapport Esbjerg Kommunale Skolevæsen 2013-2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 5 3. Mål og resultatmål...

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15

KVALITETSRAPPORT 2014/15 KVALITETSRAPPORT Svendborg Kommunale Skolevæsen Indholdsfortegnelse 1 FORORD... 2 2 LÆSEVEJLEDNING... 3 2.1 Formål med kvalitetsrapporten... 3 2.2 Rapportens opbygning... 3 3 INTRODUKTION TIL SKOLEOMRÅDET...

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013-2014. Skole og Familie

Kvalitetsrapport 2013-2014. Skole og Familie Kvalitetsrapport 2013-2014 Skole og Familie Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 3. Mål og resultatmål... 5 3.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål... 5 4.

Læs mere

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten. Der er

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013-2014

Kvalitetsrapport 2013-2014 Kvalitetsrapport 2013-2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 5 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 7 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 7 3. Mål og resultatmål... 8 3.1. Nationalt fastsatte

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013-2014. 1 of 40

Kvalitetsrapport 2013-2014. 1 of 40 Kvalitetsrapport 2013-2014 1 of 40 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 6 3. Mål og resultatmål... 6 3.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål... 6 4. Folkeskolen

Læs mere

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014 Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014 Udarbejdet af Skoleafdelingen januar 2015 med bidrag fra skolelederne Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 3. Mål og resultatmål...

Læs mere

Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet i skoleåret 2014/2015 Omhandlende skoleåret 2013/2014

Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet i skoleåret 2014/2015 Omhandlende skoleåret 2013/2014 Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet i skoleåret 2014/2015 Omhandlende skoleåret 2013/2014 Dagtilbud og Undervisning GoPro 2013100013EB Kvalitetsrapport

Læs mere

Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Gribskov Kommune. Skoleåret 2014/15

Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Gribskov Kommune. Skoleåret 2014/15 Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Gribskov Kommune Skoleåret 2014/15 Marts 2016 Gribskov Kommune Rådhusvej 3 3200 Helsinge Tlf. 72496000 www.gribskov.dk Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...3 1.

Læs mere

Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14. Version torsdag aften

Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14. Version torsdag aften Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14 Version torsdag aften Forslag til godkendelse i børne- og uddannelsesudvalget den 2. februar 2015 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING

Læs mere

Bilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014

Bilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014 Bilag til Kvalitetsrapport 2013-2014 Udarbejdet marts 2015 Ifølge Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter i folkeskolen skal der fremover udarbejdes en kvalitetsrapport hvert andet år. I skoleåret 2014/2015

Læs mere

Center for Dagtilbud og Skole Rådhusparken Glostrup. Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2013/2014

Center for Dagtilbud og Skole Rådhusparken Glostrup. Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2013/2014 Center for Dagtilbud og Skole Rådhusparken 2 2600 Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2013/2014 Kommune Februar 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Sammenfattende

Læs mere

Indhold 1. Karaktergennemsnit lands- og Frederiksberg bundne prøvefag, dansk og matematik Bundne prøvefag Dansk Matematik

Indhold 1. Karaktergennemsnit lands- og Frederiksberg bundne prøvefag, dansk og matematik Bundne prøvefag Dansk Matematik Datasamling 2017 Indhold 1. Karaktergennemsnit lands- og bundne prøvefag, dansk og matematik Bundne prøvefag Dansk Matematik 2. Karaktergennemsnit folkeskoler - bundne prøvefag, dansk og matematik Bundne

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014 Jammerbugt Kommune

Kvalitetsrapport 2014 Jammerbugt Kommune 1 Kvalitetsrapport 2014, Jammerbugt Kommune Kvalitetsrapport 2014 Jammerbugt Kommune 2 Kvalitetsrapport 2014, Jammerbugt Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2.0. Hjørring Kommune

KVALITETSRAPPORT 2.0. Hjørring Kommune KVALITETSRAPPORT 2.0 2015 Hjørring Kommune 0 Indholdsfortegnelse Forord Del 1 1.1 Sammenfattende resultatvurdering (s. 3-6) Resultater af nationale test i læsning og matematik. Resultater fra 9. klasses

Læs mere

Kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016

Kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016 Kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016 AK10VET FAXE KOMMUNES 10. KLASSER Hovedrapport med resultater, analyser og refleksioner Denne kvalitetsrapport indeholder skolens resultater for skoleåret 2015/2016.

Læs mere

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten. Der er

Læs mere

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015 Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015 Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2015 med bidrag fra skolelederne Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 2. Mål og resultatmål... 2 2.1 Nationalt fastsatte mål

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Anna Trolles Skole Middelfart Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Anna Trolles Skole Middelfart Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Anna Trolles Skole Middelfart Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3

Læs mere

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015 Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015 Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2015 med bidrag fra skolelederne Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 2. Mål og resultatmål... 2 2.1 Nationalt fastsatte mål

Læs mere

Skolerapporten beskriver kort de nationale og kommunalt fastsatte mål for skolevæsenet med tilhørende

Skolerapporten beskriver kort de nationale og kommunalt fastsatte mål for skolevæsenet med tilhørende Indhold 2 Kvalitetsrapporten er et mål- og resultatstyringsværktøj for folkeskoleområdet, der skal understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning med henblik på at følge elevernes læringsprogression

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2

Læs mere

Bilag 1 KR8. Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer

Bilag 1 KR8. Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Bilag 1 KR8 Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten.

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Lillebæltskolen Middelfart Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Lillebæltskolen Middelfart Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Lillebæltskolen Middelfart Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3 Overgang

Læs mere

9_SamletRapport_ObligatoriskeIndikatorer.rdl Nationale måltal Hele landet, tre år, elever m. gode resultater. Dansk, læsning.

9_SamletRapport_ObligatoriskeIndikatorer.rdl Nationale måltal Hele landet, tre år, elever m. gode resultater. Dansk, læsning. 9_SamletRapport_ObligatoriskeIndikatorer.rdl Nationale måltal Hele landet, tre år, elever m. gode resultater Dansk, læsning Matematik Hele landet, tre år, allerdygtigste elever Dansk, læsning Matematik

Læs mere

Udkast til Kvalitetsrapport

Udkast til Kvalitetsrapport Skabelon for Kvalitetsrapport 2.0 Udkast til Kvalitetsrapport [2013/2014] Gentofte Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 3. Nationalt fastsatte mål og

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Under udarbejdelse. Endelig version udsendes 8. januar 2016 Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 2 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. Dragør skole

Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. Dragør skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016 Dragør skole Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2016 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2017 Indhold FIGUROVERSIGT...3 TABELOVERSIGT...3 INDLEDNING...1

Læs mere

Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14. Version torsdag aften

Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14. Version torsdag aften Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14 Version torsdag aften Forslag sendt til behandling i børne- og uddannelsesudvalget 9. marts 2015 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING

Læs mere

Kvalitetsrapport, statusrapport. Skoleåret 2014-2015. Aabenraa Kommune

Kvalitetsrapport, statusrapport. Skoleåret 2014-2015. Aabenraa Kommune Kvalitetsrapport, statusrapport Skoleåret 2014-2015 Aabenraa Kommune 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 4 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 5 3.

Læs mere

Kvalitetsrapport 2016/17. marts 2018 stevns kommune 1

Kvalitetsrapport 2016/17. marts 2018 stevns kommune 1 Kvalitetsrapport 2016/17 marts 2018 stevns kommune 1 Baggrund for kvalitetsrapporten Der er formuleret tre overordnede nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune FOTOGRAF: JENS PETER ENGEDAL KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013/2014. Skolerapport Eggeslevmagle skole

Kvalitetsrapport 2013/2014. Skolerapport Eggeslevmagle skole Kvalitetsrapport 2013/2014 Skolerapport Eggeslevmagle skole 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1. Kort præsentation af skolen... 3 2. Mål og resultatmål... 5 2.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål...

Læs mere

Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen

Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen 2016/2017 Skole- og Dagtilbudsafdelingen Januar 2018 Dokument nr. 480-2018-63198 Sags nr. 480-2017-34500 Indhold 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering

Læs mere

Kvalitetsrapport 2015-2016 Skoleåret 2014-2015. Fanø Kommune

Kvalitetsrapport 2015-2016 Skoleåret 2014-2015. Fanø Kommune Kvalitetsrapport 2015-2016 Skoleåret 2014-2015 Fanø Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 4 3. Mål og resultatmål...

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. St. Magleby skole

Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. St. Magleby skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016 St. Magleby skole Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2016 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen 30.03.2017 Indhold Indledning... 1 Kvalitetsrapportens opbygning...

Læs mere

Kvalitetsrapport 2015 Ringkøbing-Skjern Kommune Omhandlende skoleåret 2014/2015. Dagtilbud og Undervisning. edoc 15-008305

Kvalitetsrapport 2015 Ringkøbing-Skjern Kommune Omhandlende skoleåret 2014/2015. Dagtilbud og Undervisning. edoc 15-008305 Kvalitetsrapport 2015 Ringkøbing-Skjern Kommune Omhandlende skoleåret 2014/2015 Dagtilbud og Undervisning edoc 15-008305 K v a l i t e t s r a p p o r t 2 0 1 5 S i d e 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Kvalitetsrapport 16/17 Bilag 1. Obligatoriske indikatorer Datakilde: Styrelsen for It og Læring

TÅRNBY KOMMUNE. Kvalitetsrapport 16/17 Bilag 1. Obligatoriske indikatorer Datakilde: Styrelsen for It og Læring TÅRNBY KOMMUNE Kvalitetsrapport 16/17 Bilag 1 Obligatoriske indikatorer Datakilde: Styrelsen for It og Læring Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. St. Magleby skole

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. St. Magleby skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017 St. Magleby skole Udarbejdet af Skoleafdelingen Vedtaget af Kommunalbestyrelsen xx.xx.2018 Indhold Indledning...1 Kvalitetsrapportens opbygning...1 Datagrundlag...2

Læs mere

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

Skolernes Kvalitetsrapport for skoleåret 2014/2015

Skolernes Kvalitetsrapport for skoleåret 2014/2015 Side 1 af 48 Indholdsfortegnelse Forord... 3 1. Indledning... 4 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 5 2.1 Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 6 3. Mål og resultatmål... 7 3.1Nationalt fastsatte

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2

Læs mere

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet 2018 Indhold 1. Indledning... 2 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 11. 1.1. Kvalitetsrapporten... 2 1.2. Rapportens opbygning... 2 Sammenfattende helhedsvurdering... 2

Læs mere

Bilag til kvalitetsrapporten skoleåret 2016/2017. Oversigt over sygefravær blandt personale. Bundne prøvefag. Tal fra september 2018.

Bilag til kvalitetsrapporten skoleåret 2016/2017. Oversigt over sygefravær blandt personale. Bundne prøvefag. Tal fra september 2018. Oversigt over sygefravær blandt personale Tal fra september 2018. Bundne prøvefag 1 Karaktergennemsnit i bundne prøvefag pr. skole, 9. klasse, Skoleår: 2016/2017 Institutionstype: Folkeskoler, Kommunale

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17 HØJE TAASTRUP KOMMUNE Indholdsfortegnelse FORORD... 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN... 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 4 RESULTATER... 5 Bliver alle så dygtige,

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Bavnehøjskolen. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Bavnehøjskolen. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2014 Bavnehøjskolen Favrskov Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING

Læs mere

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten. Der er

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. Dragør skole

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. Dragør skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017 Dragør skole Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2017 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2018 Indhold INDLEDNING...1 KVALITETSRAPPORTENS OPBYGNING...1

Læs mere

BILAG Afrapportering 2015/2016

BILAG Afrapportering 2015/2016 BILAG Afrapportering 2015/2016 Indholdsfortegnelse Nationale måltal på baggrund af testresultater.. Trivsel, differentierede indikatorer for trivsel Side 1 Side 9 Kompetencedækning. Side 23 Karaktergennemsnit..

Læs mere

Kvalitetsredegørelse Høsterkøb skole 2014. [Forside overskrift 2- max 2 linjer]

Kvalitetsredegørelse Høsterkøb skole 2014. [Forside overskrift 2- max 2 linjer] Kvalitetsredegørelse Høsterkøb skole 2014 [Forside overskrift 2- max 2 linjer] Da resultaterne for nationale test ikke må offentliggøres er de fjernet fra redegørelsen. 1. Indledning Kvalitetsredegørelsen

Læs mere

Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv.

Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv. 01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1.0 02 stk. 2 Skolens prioritering af hovedindsatsen på Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling er: 4. Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. St. Magleby skole

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. St. Magleby skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017 St. Magleby skole Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2017 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2018 Indhold Indledning...1 Kvalitetsrapportens opbygning...1

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Vildbjerg Skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Vildbjerg Skole Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Vildbjerg Skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Fløng Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de kan? 4.2. Elevernes

Læs mere

Bind 1: Kvalitet i dagtilbud og skoler. Kvalitetsrapport for skoler og dagtilbud i Norddjurs Kommune

Bind 1: Kvalitet i dagtilbud og skoler. Kvalitetsrapport for skoler og dagtilbud i Norddjurs Kommune Kvalitetsrapport for skoler og dagtilbud i Bind 1: Kvalitet i dagtilbud og skoler Billeder: Colourbox.dk 2 Forord Kvalitetsrapporten for 2014 består ligesom sidste år af 3 bind: Bind 1 samler alle data

Læs mere

Folkeskolens kvalitetsrapport 2013/2014 Holstebro Kommune

Folkeskolens kvalitetsrapport 2013/2014 Holstebro Kommune Folkeskolens kvalitetsrapport 2013/2014 Holstebro Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Holstebro Kommunes samlede skolevæsen... 4 3. Holstebro Kommunes Skolepolitik... 5 3.1 Samarbejde og

Læs mere

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. Dragør skole

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. Dragør skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017 Dragør skole Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2017 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2018 Indhold INDLEDNING...1 KVALITETSRAPPORTENS OPBYGNING...1

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. Dragør skole

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. Dragør skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017 Dragør skole Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2017 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2018 Indhold INDLEDNING...1 KVALITETSRAPPORTENS OPBYGNING...1

Læs mere

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling 2016. Kvalitetstilsynet med folkeskolen

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling 2016. Kvalitetstilsynet med folkeskolen Kvalitetstilsynet med folkeskolen Det fremgår af aftalen om et fagligt løft af folkeskolen fra juni 2013, at det eksisterende kvalitetstilsyn udvikles, så det tager udgangspunkt i de nationalt fastsatte

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2017/18

KVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2017/18 KVALITETSRAPPORT FOR Fløng Skole 20 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Alle grafer bliver der ikke kommenteret på i selve rapporten men hovedkonklusionerne fremhæves i dette afsnit. Kompetencedækningen afspejler

Læs mere

Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner

Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner Redaktion: Anne Ebdrup Foto: Ulrik Jantzen/

Læs mere

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

Samlet skolerapport. Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS. elevernes trivsel. Side 1 af 74

Samlet skolerapport. Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS. elevernes trivsel. Side 1 af 74 Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Gadehaveskolen Høje-Taastrup Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Gadehaveskolen Høje-Taastrup Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Gadehaveskolen Høje-Taastrup Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 2.1 Skolelederens/skoleledelsens vurdering af kvaliteten

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR ØRSTEDSKOLEN 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR ØRSTEDSKOLEN 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR ØRSTEDSKOLEN 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de kan? 4.2. Elevernes

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Hadsten Skole. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Hadsten Skole. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2014 Hadsten Skole Favrskov Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Islev Skole. Rødovre Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Islev Skole. Rødovre Kommune KVALITETSRAPPORT Islev Skole Rødovre Kommune Indholdsfortegnelse Indhold 1 FORORD... 4 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN... 5 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 6 3.1 Nationale test... 6 3.2 Aflagt afgangsprøver...

Læs mere

SVENDBORG KOMMUNE Børn og Unge. Kvalitetsrapport. For Svendborg Kommunale Skolevæsen 2013-2014. [Skriv tekst]

SVENDBORG KOMMUNE Børn og Unge. Kvalitetsrapport. For Svendborg Kommunale Skolevæsen 2013-2014. [Skriv tekst] SVENDBORG KOMMUNE Børn og Unge Kvalitetsrapport For Svendborg Kommunale Skolevæsen 2013-2014 [Skriv tekst] 4 1 FORORD... 3 2 LÆSEVEJLEDNING... 4 2.1 Formål med kvalitetsrapporten... 4 2.2 Rapportens opbygning...

Læs mere

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

Kvalitetsrapport på skoleområdet 2013-14. Hører til journalnummer: 17.01.10-G01-1-14 Udskrevet den 23-04-2015. 1 - Kvalitetsrapport 2013-14,

Kvalitetsrapport på skoleområdet 2013-14. Hører til journalnummer: 17.01.10-G01-1-14 Udskrevet den 23-04-2015. 1 - Kvalitetsrapport 2013-14, 1 - Kvalitetsrapport 2013-14, Modelfoto, colourbox.com Kvalitetsrapport på skoleområdet 2013-14 1 Side 1 af 30 Indholdsfortegnelse Kvalitetsrapport på skoleområdet 2013-14... 1 1. Indledning... 3 1.1 Perspektiver

Læs mere

Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Side 8 Side 9 Side 10 Side 11 Side 12 Side 13 Side 14 Side 15 Side 16 Side 17 Side 18 Side 19 Side 20 Side 21 Side 22 Side 23 Side 24 Side 25 Side 26 Side 27 Side 28

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR SKOLEOMRÅDET 2014/15

KVALITETSRAPPORT FOR SKOLEOMRÅDET 2014/15 KVALITETSRAPPORT FOR SKOLEOMRÅDET 2014/15 Skoler & Uddannelse www.albertslund.dk/byen Indhold til kvalitetsrapport 2014/15 Forord... 5 Indledning... 6 Lovgrundlag og mål for folkeskolen... 6 Kvalitetssikring

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Gjellerupskolen

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Gjellerupskolen Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Gjellerupskolen 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat

Læs mere

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR. Torstorp Skole 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR. Torstorp Skole 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Torstorp Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE Indhold INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 FORORD... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. PRÆSENTATION AF SKOLEN... 4 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING...

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2015. Søndervangskolen Favrskov Kommune

KVALITETSRAPPORT 2015. Søndervangskolen Favrskov Kommune KVALITETSRAPPORT 2015 Søndervangskolen Favrskov Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 6 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 7 3.1 Bliver alle elever så dygtige, som de kan? 7 3.2

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Strandskolen Greve Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Strandskolen Greve Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Strandskolen Greve Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3 Overgang til

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Sølystskolen Silkeborg Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Sølystskolen Silkeborg Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Sølystskolen Silkeborg Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3 Overgang

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Lind skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Lind skole Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Lind skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat bemærkninger...5

Læs mere

Kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016

Kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016 Kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016 UNGDOMSSKOLENS HELTIDSUNDERVISNING Hovedrapport med resultater, analyser og refleksioner Denne kvalitetsrapport indeholder skolens resultater for skoleåret 2015/2016.

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. Dragør Kommune

Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. Dragør Kommune Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016 Dragør Kommune Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2016 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2017 Indhold Figuroversigt...3 Tabeloversigt...3 Indledning...1

Læs mere

Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen

Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen 2015/2016 Skole- og Dagtilbudsafdelingen 12. januar 2016 Dokument nr. 480-2016-316328 Sags nr. 480-2016-34770 Indhold 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering

Læs mere

STATUSRAPPORT 2017/2018. Rødovre Skole

STATUSRAPPORT 2017/2018. Rødovre Skole STATUSRAPPORT 2017/201 Rødovre Skole INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RAMMEBETINGELSER... 2 1.1 Kompetencedækning... 2 1.2 Elever... 3 1.3 Undervisning... 3 2 ELEVERNES TRIVSEL... 4 2.1 Trivsel i 0.-3. klasse...

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR 2017/18

KVALITETSRAPPORT FOR 2017/18 KVALITETSRAPPORT FOR Mølleholmskolen 20 FORORD Her har du mulighed for at indsætte en tekst, der beskriver skolens forord til kvalitetsrapporten. LÆSEVEJLEDNING Formål med kvalitetsrapporten Her har du

Læs mere

Kvalitetsrapport. Folkeskolen i skoleårene 2015/16 og 2016/17

Kvalitetsrapport. Folkeskolen i skoleårene 2015/16 og 2016/17 Folkeskolen i skoleårene 2015/16 og 2016/17 Januar 2018 Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Læsevejledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 2.1. Fra handleplaner til kommunale mål... 4 2.1.1. Ledelsens

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. Dragør Kommune

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. Dragør Kommune Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017 Dragør Kommune Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2017 Godkendt af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2018 Indhold Indledning...1 Kvalitetsrapportens opbygning...1

Læs mere

Bilag 1 til Kvalitetsrapport 2014

Bilag 1 til Kvalitetsrapport 2014 Bilag 1 til Kvalitetsrapport 2014 BØRNE- OG SKOLEFORVALTNINGEN BILAG1 KARAKTERGENNEMSNIT Indhold Karaktergennemsnit Formål... 4 Om data... 4 Bundne prøvefag... 5 Dansk... 5 Matematik... 6 Karaktergennemsnit

Læs mere