Vejledning for gennemførelse af sørestaurering

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejledning for gennemførelse af sørestaurering"

Transkript

1 Vejledning for gennemførelse af sørestaurering April 2013

2 Kolofon Titel Vejledning i sørestaurering Emneord Udgiver Copyright Forfattere Sprog Sørestaurering, biomanipulation, fosforfældning, aluminium Naturstyrelsen Må citeres med kildeangivelse Sara Egemose og Henning S. Jensen, Biologisk Institut ved Syddansk Universitet, og Martin Søndergaard og Torben L. Lauridsen, Aarhus Universitet, DCE Nationalt Center for Miljø og Energi. Dansk År 2013 ISBN Udgivelseskategori Resume Statslig Vejledningen indeholder de retningslinjer, der skal følges ved gennemførelse af sørestaurering i første vandplanperiode. De omfattede metoder er fosforfældning med aluminium samt biomanipulation. 2

3 Indhold 1 Formål med sørestaurering Forundersøgelsen Verificering og eventuel opdatering af Vandplanens vurdering Ekstern fosfortilførsel Søens ligevægtstilstand Intern fosforbelastning Vurdering af mulig målopfyldelse uden restaurering Valg af restaureringsmetode Aluminiumbehandling Kriterier for aluminiumbehandling Beregning af dosering Beskrivelse af behandlingens forløb Moniteringsprogram før, under og efter behandling...12 Minimums monitering før behandling...12 Monitering under behandling...12 Monitering efter behandling Ansøgning om tilladelse til aluminiumbehandling Biomanipulation Kriterier for biomanipulation Opfiskningsmetoder Tidspunkt for opfiskning og periode Opfiskningsmængder Typer af fisk der fjernes Monitering efter opfiskning Myndighedsbehandling Opsummering Litteraturliste Bilag...21 Bilag 1: Måling af den potentielt mobile fosforpulje i søsediment forud for aluminiumbehandling...21 Bilag 2: Omregning fra årsmiddelværdi for TP (beregnet efter Vollenweider) til sommermiddelværdi for klorofyl

4 Forord Forud for udarbejdelse af vandplanerne blev der i 2010 nedsat en arbejdsgruppe, som udarbejdede kriterier for anvendelse af sørestaurering i indsatsplanlægning. Arbejdsgruppen bestod af repræsentanter fra Naturstyrelsen og Kommunernes Landsforening med ekspertbistand fra Syddansk Universitet og Aarhus Universitet. På baggrund af arbejdspapiret fra gruppen om sørestaurering har medarbejdere fra Syddansk Universitet og Aarhus Universitet for Naturstyrelsen udarbejdet denne vejledning for gennemførelse af sørestaurering 4

5 1 Formål med sørestaurering I vandplanerne er det vurderet om en given sø har behov for sørestaurering. Forud for selve restaureringen skal der gennemføres en forundersøgelse. Formålet med forundersøgelsen er at optimere beslutningsgrundlaget forud for indgrebet og den praktiske gennemførsel. Selvom næringsstoftilførslen til en sø er nedbragt, kan der gå mange år før der ses en forbedring af vandkvaliteten, hvilket ofte skyldes en kemisk og/eller biologisk træghed. Det betyder, at der ikke altid sker den forventede forbedring af vandkvaliteten selvom tilførslen af næringsstoffer reduceres. Den kemiske træghed skyldes intern fosfor (P) belastning dvs. frigivelse fra den pulje af P, som er blevet ophobet i bunden af søen i perioder med en høj ekstern belastning. Den biologiske træghed kan skyldes en uhensigtsmæssig fiskesammensætning (for stor bestand af fredfisk), som fastholder søen i en dårlig tilstand. Langsom eller manglende indvandring af undervandsplanter i lavvandede søer, selvom søen er blevet klarvandet, kan også forsinke etablering af stabile klarvandede forhold. Kemisk og biologisk træghed i søerne kan derfor være skyld i, at målet om God økologisk tilstand ikke kan opnås uden indgreb i selve søen (sørestaurering) inden 2015 til trods for, at den eksterne næringsstoftilførsel er reduceret tilstrækkeligt. 2 Forundersøgelsen Forundersøgelsen skal indeholde en verificering og evt. opdatering af Vandplanens vurdering mht. til behovet for sørestaurering. Det skal vurderes, om den eksterne belastning er lav nok til at sikre målopfyldelse efter restaurering. Ud fra viden om søens P massebalance (årlig tilførsel og fraførsel) samt størrelsen af den interne P belastning vurderes det om søen af sig selv kan opnå målopfyldelse i løbet af 1 2 planperioder. Derudover skal forundersøgelsen godtgøre, at kriterierne for anvendelsen af det valgte virkemiddel er opfyldt og endelig skal forundersøgelsen dokumentere, hvordan det påtænkte virkemiddel tænkes anvendt herunder beskrivelse af metoden, behandlingens forløb og moniteringsprogram før, under og efter restaureringens gennemførsel. 3 Verificering og eventuel opdatering af Vandplanens vurdering Vandplanerne har identificeret et behov for at iværksætte sørestaurering i en række søer, hvor målsætningen ikke er opfyldt. I disse søer er det vurderet, at det ikke er tilstrækkeligt alene at reducere næringsstoftilførslen fra oplandet, da søernes vandkvalitet fortsat vil blive påvirket negativt af en intern P belastning fra søsedimentet og/eller af en uhensigtsmæssig biologisk struktur. Danske erfaringer viser, at sørestaurering har en positiv effekt på vandkvaliteten, når 5

6 forudsætningerne for at anvende de respektive metoder er opfyldt (se mere i Liboriussen et al. 2007a&b samt Egemose et al. 2011). I de fleste tilfælde vil grundlaget for vandplanernes vurdering af søernes egnethed til restaurering være tilstrækkelig til, at restaurering kan gennemføres. Derfor anbefales det at tage kontakt til den relevante enhed i Naturstyrelsen med henblik på at få klarlagt datagrundlaget og vurderingerne i Vandplanen. I de tilfælde, hvor der foreligger nye eller supplerende data, kan der være behov for at foretage en fornyet vurdering. Det anbefales, at kommunen eller dennes konsulent er i dialog med den relevante enhed i Naturstyrelsen, når forundersøgelsen udarbejdes. Herved kan den viden, som Naturstyrelsen besidder vedr. søen, anvendes bedst muligt. Som en del af denne dialog drøftes resultatet af forundersøgelsen med Naturstyrelsen. Første skridt i forundersøgelsen forud for en evt. sørestaurering er derfor at vurdere om forudsætningerne for anvendelsen af sørestaurering er opfyldt. Dette gøres på baggrund af oplysninger i Vandplanen og om nødvendigt suppleret med nye oplysninger/data. Målet er desuden at få verificeret, om det udpegede virkemiddel vil føre til målopfyldelse i den pågældende sø. Dette indbefatter nedenstående punkter som gennemgås detaljeret i de efterfølgende afsnit. 1. Indsatsen overfor den eksterne belastning for at opnå fuld målopfyldelse skal være gennemført i første planperiode og inden en sørestaurering iværksættes. 2. Det skal dokumenteres, at restaureringsmetoden sammen med indsatsen overfor den eksterne tilførsel vil medføre målopfyldelse både på kort og lang sigt. 3. Ved aluminiumbehandling skal det dokumenteres at søens dårlige tilstand skyldes den interne belastning med P. 4. Ved biomanipulation skal det dokumenteres at tilstanden er forringet pga. for mange fredfisk. 5. Ud fra vandets opholdstid og graden af vandgennemstrømning i sommerperioden skal det vurderes om den naturlige aflastning fra søen vil vare mere end 1 2 planperioder (gælder ved påtænkt aluminiumbehandling). 3.1 Ekstern fosfortilførsel De opgørelser, som ligger til grund for Vandplanens vurdering af den eksterne P tilførsel, kan være baseret på ældre og/eller mindre detaljerede data. I forundersøgelsen skal det vurderes, om de foreliggende data anses for at være dækkende for de aktuelle forhold, eller om der er behov for at anvende supplerende data. I de fleste tilfælde forventes det, at de eksisterende data er tilstrækkelige. 3.2 Søens ligevægtstilstand Forundersøgelsen skal også godtgøre, at søen i en fremtidig ligevægtstilstand med den eksterne P tilførsel kan opnå den målsætning som er opstillet for søen. Dette 6

7 gøres vha. vandbalancen og opgørelsen over den eksterne P tilførsel kombineret med Vollenweider modellen, som viser søens P koncentration i en ligevægtstilstand. Dette er allerede gjort i vandplanerne. Så hvis der ikke er forhold, der tyder på, at belastningen er større end vurderet i Vandplanerne, fastholdes Vandplanens vurderinger. Hvis der er behov for opdatering anvendes Vollenweider modellen (Vollenweider, 1976), der svarer til den model, som er anvendt i vandplanerne: P sø = P i / (1+ Tw) P sø er den beregnede årsgennemsnitlige total P koncentration (mg/l) i søvandet ved den pågældende årsgennemsnitlige indløbskoncentration af total P (P i i mg/l). Bemærk at P i beregnes ud fra den samlede årlige P tilførsel divideret med den samlede årlige vandtilførsel. Modellen forudsætter, at der ikke er nogen intern belastning, og at søen og den eksterne tilførsel er i en ligevægtssituation. Tw er vandets opholdstid i søen i enheden år. Det er vigtigt at P i opgøres som en årsgennemsnitlige total P koncentration og at alle bidrag inddrages vandføringsvægtet. Alle bidrag skal indgå dvs. punktkilder, samt målt og umålt opland. Den beregnede P sø kan derefter bruges til at afgøre om den eksterne tilførsel er tilstrækkelig nedbragt til at sikre fremtidig målopfyldelse. P sø kan også anvendes til at beregne hvor meget den eksterne tilførsel skal begrænses for at opnå en given fremtidig total P koncentration i søvandet vel at mærke under forudsætning af, at der ikke er nogen intern belastning. Om P sø er lav nok vurderes ud fra kriterierne for hhv. lavvandede og dybe søer i vandrammedirektivet og de angivne TP værdier i vandplanerne. 3.3 Intern fosforbelastning Tilstedeværelsen af en intern P belastning kan opgøres ud fra, hvor meget TPkoncentrationen stiger i søvandet fra foråret og til den topper i løbet af sommeren, fratrukket eksterne tilførsler i denne periode. Dette er et udtryk for den akkumulering af P i vandfasen der sker som følge af P frigivelse fra sedimentet. Et overslag over størrelsen af den interne belastning kan fås ved at anvende månedlige målinger af total P i søvandet inden for perioden maj september (begge måneder inklusiv). Disse målinger vil normalt foreligge fra overvågningsprogrammet. Den maksimale stigning i P koncentration over sommeren kan dermed bruges til at beregne netto frigivelsen af P i kg. Den totale mængde P i søvandet beregnes ud fra TP koncentrationen og volumen af søen, og i søer med sommerlagdeling benyttes målinger af TP både over og under springlaget, idet fosformængden beregnes i de respektive dybdeintervaller (ud fra hypsografen). Bemærk, at metoden altid undervurderer størrelsen af den interne P belastning, idet der også foregår sedimentation af P fra vandsøjlen hen over sommeren. Især i lavvandede søer er metoden unøjagtig. 7

8 3.4 Vurdering af mulig målopfyldelse uden restaurering Spørgsmålet om hvorvidt søen af sig selv vil opnå målopfyldelse i løbet af 1 2 planperioder kan kun besvares kvalitativt i forhold til søens hidtidige udvikling, og kendskab til opholdstid og afstrømning i sommerperioden. Hvis søens økologiske tilstand er langt fra målopfyldelse og kun ændrer sig langsomt på trods af, at belastningen er nedbragt, kan det vurderes, at søen ikke af sig selv vil opnå målopfyldelse indenfor den angivne periode. Man kan forsøge at kvantificere varigheden af aflastningen, men dette er meget usikkert, hvorfor det normalt ikke vil være relevant at foretage denne vurdering. Hvis man kender den årlige nettofrigivelse (dvs. årlig fraførsel minus årlig tilførsel) af P fra søen til nedstrøms vandsystemer, kan denne sættes i forhold til størrelsen af den akkumulerede, mobile P pulje i søens sediment og vandfase. At opgøre denne pulje kræver en sedimentundersøgelse i lighed med den, som skal foretages forud for en aluminiumbehandling (se afsnit 5.2). Man kan dividere puljestørrelsen af mobilt fosfor med den årlige nettofrigivelse og dermed få det antal år, som vil gå inden puljen er udtømt og den interne P belastning ophører. Denne regnemetode er dog stærkt forenklet, bl.a. fordi flere mekanismer er i spil: 1) antages den årlige frigivelse at være proportional med puljestørrelsen vil perioden inden en ny ligevægtstilstand nås blive forlænget i takt med at puljen formindskes, 2) processer i sedimentet (diagenese) og nye aflejringer vil medføre at en del af puljen bindes varigt i sedimentet og medvirke til at forkorte perioden til en ny ligevægt opnås, og 3) biologiske forhold i søen (for eksempel hvis søen skifter mellem en klarvandet og uklar tilstand) har stor indflydelse på sedimentets frigivelse eller optag af P og vil føre til store variationer fra år til år i den interne P belastning. 4 Valg af restaureringsmetode I virkemiddelkataloget er tre restaureringsmetoder vurderet som velegnede til danske søer. Det er fysisk/kemiske virkemidler som P fældning med aluminium og iltning og desuden er det biomanipulation som er et biologisk virkemiddel. Vejledningen her omfatter dog i første omgang kun aluminiumbehandling og biomanipulation, da ingen søer påtænkes restaureret vha. iltning i første planperiode. 5 Aluminiumbehandling Aluminiumsalte anvendes bl.a. i renseanlæg til fældning af P i spildevand og til P fældning i overfladevand, som skal bruges til drikkevand. Al salte har også været anvendt til immobilisering af P i søers vand og sediment samt i indløbsvand til søer i over 200 tilfælde i USA. Al saltet virker ved at det reagerer med vand og danner Al(OH) 3 (aluminiumhydroxid), som har en stor affinitet for fosfat og de fleste opløste organiske P forbindelser. Al(OH) 3 flokkulerer og binder P hvorefter det bundfælder hurtigt i søen eller i rensningsanlæggets bassin; men mens flokken hurtigt fjernes med slammet fra rensningsanlægget bliver den liggende i søsedimentet og lægger låg på den interne P belastning. 8

9 I Danmark er 6 søer blevet behandlet med Al siden Rapporten Erfaringer med aluminiumbehandling af danske søer (Egemose et al 2011) har samlet op på de danske erfaringer fra de 6 søer og rapporten konkluderer, at metoden især er egnet i søer med normalt kalkindhold (alkalinitet > 1 meqv L 1 ). Forundersøgelsen skal godtgøre at kriterierne for anvendelsen af den ønskede metode er opfyldt. 5.1 Kriterier for aluminiumbehandling Al behandling af søer bør kun gennemføres når følgende kriterier er opfyldt og alle disse punkter skal derfor godtgøres og verificeres i forundersøgelsen: a) Søens P dynamik er præget af intern P belastning og søens P pulje udvaskes ikke eller kun meget langsomt. Typisk sker der kun en ringe transport af P ud af søen om sommeren pga. ringe vandføring. Aluminiumbehandling af søer bør kun bruges til at immobilisere overskud af P i søvandet samt den pulje af P i sedimentet, som kan frigives til søvandet. Aluminium bør altså ikke bruges i søer for at skabe et fældningsbassin for P tilført fra oplandet. b) Det skal være sandsynligt at P niveauet efter Al behandlingen kan overholde de til målopfyldelse svarende P niveauer angivet i vandplanen. c) En sø kan også Al behandles, hvis behandlingen kan føre til målopfyldelse i nedstrøms beliggende søer og så behøver kravet om målopfyldelse ikke nødvendigvis at være opfyldt i den behandlede sø. Der kan således forekomme en situation, hvor en Al behandling ikke medfører målopfyldelse i den behandlede sø; men hvor behandlingen betyder, at søen ophører med at afgive P til en nedstrømsliggende sø, som derved bliver i stand til at opfylde VRD målene. d) Søens alkalinitet er højere end 1 meqv L 1. Polyaluminiumklorid er opløst i saltsyre og dannelsen af Al(OH) 3 ud fra Al 3+ er yderligere en syredannende proces. Fældning af Al(OH) 3 sker bedst i ph intervallet 6 6,5. I søer med en lavere alkalinitet end 1 meqv L 1 er der risiko for, at bufferevnen er for lav og at ph værdi efter tilsætning bliver lavere end dette. I så fald vil man have en høj restkoncentration af Al 3+, Al(OH) 2+ og Al(OH) 2+, som alle er særdeles toksiske ioner. e) Søer med lagdeling eller med forholdsvis lille bølgepåvirkning af sedimentet (relativ stor dybde til trods for manglende lagdeling eller lille påvirkning af vind) er egnede hvis kriterium f (se nedenfor) er opfyldt. Målet er at undgå resuspension af Al flokken og evt. efterfølgende omflytning. f) Søer, hvor der ikke vurderes at være risiko for, at ph i vandet over den aluminiumbehandlede søbund overstiger 8,5 i de første år efter behandling (hvilket kan føre til genopløsning af udfældet Al), er velegnede. Ved Albehandling af lavvandede søer kan der være risiko for at udfældet Al genopløses ved høj ph i forbindelse med resuspension af sediment. Det skal vurderes om et indgreb i fiskebestanden forud for Al behandling kan afværge risikoen, så Al behandlingen kan gennemføres alligevel. En 9

10 fiskebestand med mange fisk, som søger føde i bunden (karper, skaller og brasener) kan fastholde en høj resuspension via fødesøgning efter bunddyr og desuden medføre høj ph i søen pga. deres græsning på zooplankton og deraf afledt øget primærproduktion af planteplankton. I lagdelte søer er der intet problem, idet Al flokken især vil sedimentere på dybder under springlaget og som regel behøver man ikke at behandle sediment på lavere vanddybde end 2 m, idet der normalt ikke akkumuleres mobilt P på lavt vand i dybe eller moderat dybe søer. Lavvandede søer kan imidlertid have dybder på 2 3 m eller mindre over hele søen og dermed en jævn fordeling af mobilt P. Det må antages, at sedimentet i søer uden lagdeling kan påvirkes af overfladevand, som kan have høje ph værdier om sommeren. Kravet om at ph i søvandet i lavvandede søer skal holdes under 8,5 vil normalt kunne opfyldes, hvis den eksterne P tilførsel er nedbragt tilstrækkeligt og hvis søen vurderes at have en god trofisk struktur, dvs. uden massiv dominans af dyreplanktonædende fisk, skaller og brasener. Den trofiske struktur er dog sjældent god i eutrofe søer, og hvis det er tilfældet kan det være en idé at kræve, at lavvandede søer kun Al behandles i kombination med at en god trofisk struktur sikres ved fiskeindgreb. 5.2 Beregning af dosering Al skal doseres i en molar ratio på 10:1 i forhold til den potentielt mobile P pulje i søen. Da molvægten for Al og P er hhv. 27 og 31 svarer denne doseringsratio til en vægt ratio på 8,7. Den potentielt mobile P pulje er summen af TP i vandfasen og mobilt P i sedimentet. Puljen i sedimentet udregnes ud fra mindst tre stationer i søen (én på største dybde og to stationer på middeldybde). Doseringen beregnes efter puljen i sedimentet ned til 10 cm s dybde, se bilag 1. Til potentielt mobilt P i sedimentet medregnes porevands P, jernbundet P, og NaOH ekstraherbart organisk P. Ofte er det netop disse tre P puljer, som udgør den koncentrationsforøgelse (målt i µg P gtv 1 ), som iagttages i den øverste del af en koncentrationsprofil for TP i sediment og alternativt kan denne bruges til en simpel bestemmelse af potentielt mobilt P. I de fleste danske søer findes den potentielt mobile P pulje i de øverste 10 cm af sedimentet; men akkumuleringen kan være større i søer, som tidligere har modtaget meget store mængder P (f.eks. Søbygaard Sø, Vejle Sø, Søllerød Sø) og i søer med meget organisk sediment kan den mobile P pulje findes jævnt fordelt i dybden 0 20 cm eller 0 30 cm (f.eks. dybeste station i Sønderby Sø, Nordborg Sø, Haderslev Dam). Sandsynligvis finder der mobilisering af P sted fra større dybde end 10 cm i disse søer og de 10 cm i anbefalingen skal derfor vurderes i forhold til indholdet i cm s dybde (se bilag 1). 10

11 Uanset hvor meget den beregnede Al dosis er, så skal der dog altid udbringes så meget af det sure produkt, at ph i søvandet falder til under 7,5 i forbindelse med udbringningen dog aldrig under 6,5. Dette sikrer en lav restkoncentration af opløst Al. Hvis Al tilsættes i overfladen skal doseringen opblandet i hele søens volumen beregnes sammen med den resulterende effekt på ph (mg Al L 1 søvand). Hvis Al kun tilsættes hypolimnion skal doseringen (Al L 1 ) beregnes på baggrund af hypolimnions volumen. Al flokken mister hurtigt (3 mdr.) sin høje affinitet for P og det er derfor optimalt, at der er høje koncentrationer af opløst P til stede i vand og/eller sediment ved tilsætningen. Al flokken kan dog fortsat binde P efter 3 mdr., blot med lavere affinitet for fosfat. 5.3 Beskrivelse af behandlingens forløb Der skal anvendes et surt Al produkt som polyaluminiumklorid eller alum (aluminiumsulfat). Det basiske aluminat må ikke anvendes pga. dårlige fældningsegenskaber ved praktisk brug i søerne. ph i søvandet skal måles kontinuerligt i udbringningsperioden. Udbringningen standses, hvis søvandets ph falder til under 6,5. Behandlingen kan fortsættes i en anden del af søen eller genoptages, når ph igen er steget til over 7. Udbringningen skal foregå i perioden september til december, så der ikke i de efterfølgende måneder er risiko for høj ph i søvandet. Start ph skal således også være under ph 8,5 ved udbringning. Perioden i eftersommeren er mest velegnet, idet der ofte er høje koncentrationer af fosfat i søvandet og mere rolige vindforhold. Dog må der ikke være udpræget algeblomst af blågrønalger i udbringningssituationen, da dette kan forsinke eller forhindre bundfældning af Alflokken. Kun arealer uden for bredzonevegationen behandles. Det er muligt at tilsætte Al alene til hypolimnion i en lagdelt sø. Hvis dette er planen kan Al udbringes i hele sommerhalvåret uafhængigt af ph i overfladevandet. Da frisk Al flok meget let resuspenderes og transporteres med bundstrøm skal udbringningen foregå i roligt vejr (let vind eller derunder). Målet er, at opnå den korrekte arealmæssige dosering. Fisk skal have mulighed for at flygte fra Al flokken i forbindelse med udbringning. Man skal derfor ikke dække hele søen på samme dag; men fordele udbringningen over to eller flere dage. Der skal anvendes GPS sporing eller lignende for at sikre, at Al udbringes på det ønskede areal. 11

12 For at opnå optimale resultater og mindske muligheden for fejl, bør behandlingen kun foretages af firmaer eller personer med et dokumenteret kendskab til at anvende metoden. 5.4 Moniteringsprogram før, under og efter behandling Der skal gennemføres monitering i henhold til teknisk anvisning for feltmålinger og udtagning af prøver til analyse af vandkemiske parametre i søer, TA nr. S01 under og efter behandling. Hvis de seneste vandkvalitetsmålinger i søen er over 5 år gamle bør der også foretages monitering mindst en sommer forud for behandlingen. Moniteringsprogrammet skal dokumentere effekterne af behandlingen og sikre at der ikke sker fejl. Minimums monitering før behandling Denne skal indeholde data fra mindst 7 prøvetagninger i henhold til programbeskrivelsen for det nationale overvågningsprogram, hvis ikke data er til rådighed fra de seneste 5 år, og omfatte: TN, TP, fosfat, ph, alkalinitet, sigtdybde og klorofyl a. Prøvetagningen foretages i henhold til den gældende tekniske anvisning for feltmålinger og vandkemi, jf. NOVANA, TA nr. S01. Supplerende oplysninger om søens fiskebestand og om undervandsvegetation er velkomne for senere evaluering af indgrebets virkning. Monitering under behandling Den udbragte mængde Al og fordelingen over det ønskede areal skal dokumenteres ved GPS sporing og ligeledes skal ph i søvandet følges kontinuert og dokumenteres i forbindelse med Al udbringningen. Hvis ph falder til under 6,5 skal behandlingen stoppes. Monitering efter behandling Moniteringen efter behandlingen skal påvise effekten af behandlingen, både i forhold til vandkvalitet og om der forekommer forhøjet indhold af opløst aluminium efter behandlingen. Effekten på søens vandkvalitet skal dokumenteres ved målinger af TN, TP, fosfat, klorofyl a., sigtdybde, alkalinitet, ph, og opløst aluminium sommeren efter behandling samt 2 3 sommerperioder indenfor de efterfølgende 10 år (i henhold til programbeskrivelsen for det nationale overvågningsprogram). Prøvetagningen foretages i henhold til gældende tekniske anvisning for feltmålinger og vandkemi. Prøvetagningsmetode til opløst aluminium er den samme som til opløste tungmetaller. En del af moniteringen efter behandlingen kan varetages gennem det nationale overvågningsprogram NOVANA, hvorfor moniteringsprogrammet skal koordineres med dette. Man kan opnå en visuel opfattelse af, hvordan aluminiumflokken stabiliseres og indarbejdes i sedimentet ved at udtage sedimentprøver eksempelvis 3 måneder efter behandlingen. 12

13 Hvis der opstår tvivl om behandlingens resultat, eller hvis behandlingen gennemføres over flere år, kan der foretages en opfølgende måling af den mobile fosfor pulje i sedimentet 1 2 år efter behandlingen. 5.5 Ansøgning om tilladelse til aluminiumbehandling Der skal i alle tilfælde ansøges om tilladelse til Al behandling af søer i henhold til miljøbeskyttelseslovens 27, stk. 3 og bekendtgørelse nr om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledninger af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet. Ansøgningen skal indeholde en redegørelse for søens nuværende tilstand herunder resultater fra monitering før behandling, se forrige afsnit. Det skal dokumenteres at kriterierne for anvendelse af Al til sørestaurering er opfyldt. Der skal gives et estimat for forventet TP i søvandet efter behandlingen ud fra Vollenweider modellering og ud fra dette den forventede forbedring i klorofyl a og sigtdybde. Vollenweider modellen giver som sagt en sammenhæng mellem P tilførsel og årsmiddelkoncentration i søen. Da relationen mellem P og klorofyl er opgjort på basis af sommermiddel, er der behov for at kunne omregne mellem årsmiddel og sommermiddelindhold af P. De formler, der skal anvendes er beskrevet i kapitel i Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer, som kan findes på Naturstyrelsens hjemmeside, men er også angivet i bilag 2: njer/ Af ansøgningen skal det desuden fremgå hvordan den potentielt mobile P pulje er beregnet, hvor mange stationer i søen der ligger til grund for beregningen og hvordan dosis er beregnet i forhold til denne. Der skal foreligge beregninger af sedimentets og søvandets samlede mobile P pulje. Det skal dokumenteres at søens dårlige tilstand primært skyldes intern belastning. Det skal fremgå hvad der aktuelt ønskes udbragt (g Al m 2 ) på den behandlede søbund (kan være forskellig i forhold til fordeling af P puljerne) og beregnet på hele søens areal. Ligeledes skal det angives hvor stor doseringen er (mg Al L 1 ) i forhold til hele søens vandvolumen. Der skal foreligge en plan for udbringningen, hvor det fremgår, hvor stor en mængde der ønskes udbragt ved første (evt. anden og tredje) tilsætning samt i hvilken periode disse forventes at finde sted, og en beskrivelse af, hvordan man vil kontrollere ph under udbringningen. Det skal fremgå, om Al tilsættes i overfladen eller alene til hypolimnion. Det skal beregnes, hvor stort faldet i alkalinitet vil blive ved den ansøgte dosering (mg Al L 1). 13

14 Den planlagte doserings evt. tilførsel af tungmetaller som følge af sporstoffer i produktet skal beregnes. Dette beregnes ud fra produktbeskrivelse af det valgte Al produkt og sammenholdes med målte eller normale koncentrationer i sedimentet. Endelig skal det fremgå hvordan søen vil blive moniteret under behandlingen og hvordan effekten vil blive dokumenteret efter behandlingen. Se endvidere afsnit om monitering efter behandling ovenfor. Naturstyrelsen kan i særlige tilfælde kræve ændringer eller yderligere undersøgelser, hvis Naturstyrelsen vurderer, at omstændighederne vedrørende en specifik sø betinger nødvendigheden heraf. 6 Biomanipulation Biomanipulation anvendes som en kunstig top down kontrol af fredfiskebestanden i en sø, således at rovfiskene får mulighed for at kontrollere den tilbageværende fredfiskebestand. Herved skabes en fiskebestand i bedre balance sammenlignet med en bestand domineret af fredfisk, som det er kendt fra næringsrige søer. Færre fredfisk giver bedre betingelser for dyreplanktonet, som dermed lettere kan holde mængden af planteplankton nede. Opfiskningen af fisk, som er fødesøgende på bunden især brasen har også en positiv effekt på vandets klarhed via mindsket sedimentophvirvling. Der blev i 2007 gennemført en tværgående analyse og skrevet en sammenstilling over danske sørestaureringsprojekter (Liboriussen et al., 2007a&b). Denne samler bl.a. også op på biomanipulationsforsøgene og beskriver en række eksempler på gennemførte restaureringsprojekter. Der er hidtil gennemført biomanipulation i form af opfiskning i 42 danske søer (Liboriussen et al., 2007a). I søer, hvor en stor del af bestanden er opfisket, er der observeret en umiddelbar effekt og effekten har typisk haft en varighed af 6 10 år. Der er endnu ikke observeret varige effekter, som følge af en opfiskning i danske søer. Langt de fleste indgreb i Danmark er dog også foretaget i relative næringsrige søer, og det betyder, at der ikke kan forventes varige effekter. Som nævnt i indledningen (afsnit 3) er forudsætningen for gode effekter ved en biomanipulation også at den eksterne næringsstoftilførsel er reduceret tilstrækkeligt. Nedenfor er beskrevet kriterierne for gennemførelse af en biomanipulation. 6.1 Kriterier for biomanipulation For at gennemføre en biomanipulation i form af en opfiskning kræves dominans af fredfisk, hvilket i danske søer primært vil sige skalle og brasen. Det er vanskeligt at sætte et præcist tal på, hvor stor en procentdel fredfiskebestanden skal udgøre før en opfiskning sættes i værk, og andelen af fredfisk varierer betydeligt inden for et givent næringsstofniveau (se analyser i Bjerring et al., 2012 og Søndergaard et al., 2012). På baggrund af et forslag til et nyt fiskeindeks i forbindelse med den økologiske klassificering jf. Vandrammedirektivet (Søndergaard et al., 2012) 14

15 vurderes opfiskning af fredfisk dog relevant, hvis den biomassebaserede fredfiskebestand er over ca. 60 % af den samlede fiskebestand. Fredfiskebestandens andel skal vurderes på baggrund af en fiskeundersøgelse efter TA nr. S05, Fiskeundersøgelse i søer. Eksisterer der en fiskeundersøgelse efter TA S05, som højest er 6 år gammel, kan denne anvendes og yderligere forundersøgelser er ikke nødvendige. Ved ældre data kræves en ny fiskeundersøgelse før der kan træffes beslutning om evt. opfiskning. Det er tilstrækkeligt at gennemføre en undersøgelse på niveau 2 efter TA S05, men ønskes en bedre sikkerhed på bestemmelsen af fiskebestanden, kan niveau 1 anvendes. Hvis søen, hvori opfiskning planlægges, er en del af et større søsystem skal det vurderes hvorvidt, der er risiko for genindvandring. Er søen en del af et større system med tilløb og afløb er sandsynligheden for en hurtig genindvandring større sammenholdt med mere isolerede eller opstrømsliggende søer med lille kontakt og kun mindre til /afløb. Baggrunden for en genindvandring er f.eks. skalle og brasens migrationsadfærd i forbindelse med gydning (Hladik & Kubecka, 2003), men også at f.eks. brasen indenfor et vist størrelsesinterval kan udvise en speciel predationsbetinget migrationsadfærd (Skov et al., 2011; Pollux et al., 2006). Desuden kan skalle og brasenyngel også drifte til en sø fra opstrømsliggende områder (Reichard & Jurajda, 2007), hvilket også betyder afstanden til nærmeste sø kan have indflydelse på genindvandringen af fredfisk. 6.2 Opfiskningsmetoder Der eksisterer en række forskellige metoder og redskaber, ligesom fiskestrategien kan variere afhængig af søtype og størrelse. Generelt kan man for små søer anbefale: op til 25 m lange håndvod, ruser, gællenet og elektrofiskeri. For store søer kan anbefales: store vod m lange, bundgarn, gællenet, trawl, håndvod i til /afløb og elektrofiskeri. Hvilket redskab der specifikt skal anvendes kan variere afhængig af fiskeart, bundforhold og årstid. Ofte kan et lokalt kendskab til søen med fordel udnyttes til at optimere opfiskningsindsatsen. Vod og trawl: Vod og landdragningsvod er et hyppigt anvendt redskab til opfiskning af fredfisk i danske søer. Afhængig af voddets størrelse trækkes det ind til land ved hånd eller maskinkraft. Det affisker et forholdsvist stort område i et enkelt træk, og det kan bruges på alle årstider. Metoden er dog ikke lige anvendelig til alle bundforhold da blød bund, store sten, træer og trærødder kan forhindre eller ødelægge brugen af det. I små søer kan et håndvod være yderst effektivt, ligesom det kan anvendes i søers tilløb eller afløb, hvor især småfisk ofte samles i overvintringsstimer. Trawl som trækkes af enten en eller to både kan anvendes på store søer med store åbne vandområder. Metoden er ikke anvendt særlig ofte i danske søer pga. deres begrænsede størrelse, men er ofte anvendt i f.eks. Holland, hvor de har store lavvandede søer med åbne vandflader. 15

16 Ruser og bundgarn: Ruser og bundgarn er passive fiskeredskaber, dvs. de er helt afhængige af fiskenes aktivitet og kan derfor kun anvendes i perioder hvor fiskene er aktive. Ruser findes i mange størrelser, men er generelt mindre og forholdsvis billige og lette at anvende. De affisker et lille areal og anvendes derfor som regel kun i småsøer. Ruser fanger bedst i fiskenes gydeperiode, hvor fiskene bevæger sig ind på lavt vand i littoralzonen, dvs. fra midt i maj til midt i juli afhængig af fiskearten. Bundgarn har ofte været anvendt af erhvervsfiskere i de danske søer, pga. deres store ålefangst. Bundgarn fungerer som en stor ruse, og anvendes primært i større søer til opfiskning af skidtfisk. De tager lang tid at stille op og kræver regelmæssig tømning, rensning og optagning. De er ligesom ruserne mest effektive i gydeperioden. Ruser og bundgarn skal i ferskvand være forsynet med stopriste (odderriste), og dette gør at redskabet vil være knap så ideelt overfor de større arter, f.eks. brasen. Der kan evt. søges tilladelse efter Fiskeriloven til at fiske uden stoprist, på særlige vilkår. Gællenet: Gællenet kan fås i varierende længder, dybder og maskevidder og har typisk en mindste maskevidde på ca. 20 mm fra knude til knude. Til opfiskning af fredfisk er gællenet kun effektive ved større fisk som brasen og store skaller, da tidsforbruget ved røgtning af garnene er stort. I almindelig handel fås rødspættegran, som kan anvendes til fangst af brasen i bredzonen i foråret. Gællenet er ligesom ruser og bundgarn, et passivt redskab, og derfor afhængig af fiskenes aktivitet. Elektrofiskeri: El fiskeri anvendes primært i mindre søer, hvor bredzonen udgør en betragtelig del af søarealet. Årsagen er at elektrofiskeri kun kan anvendes på lavt vand, og specielt i rørskoven, hvor andre redskaber ikke kan anvendes, samt i kanaler, tilløb og afløb i f.eks. vinterperioden, hvor fiskene ofte søger herhen. 6.3 Tidspunkt for opfiskning og periode Tidspunkt for opfiskning og en oversigt over mulige redskaber til opfiskningen er angivet i tabellen. Redskab Tidspunkt Periode Begrænsninger Vod, små/stor Hele året Afhængig af bundforhold Trawl Hele året Kun store søer og åbent va Ruser Sent forår og somm Gydeperioden Bundgarn Sent forår og juni Gydeperioden Tager tid at stille op Gællenet Sommer og septembaktiv periode Kun til store fisk El-fiskeri Sent forår og somm F.eks. når fisk stim Kun i bredzonen og på lavt til-/afløb i til-/afløb 16

17 6.4 Opfiskningsmængder Tidligere erfaring viser, at en betydelig del af fredfiskebestanden skal fjernes for at opnå en umiddelbar positiv effekt på søen. Generelt anbefales det, at op til 80 % af fredfiskenes biomasse fjernes, hvilket i næringsrige søer kan betyde at op til 300 kg fisk pr. hektar skal opfiskes. Opfiskningsmængden øges jo mere næringsrig søen er (se f.eks. Liboriussen et al. 2007a). Opfiskningen skal så vidt muligt gennemføres inden for 1 2 år for at mindske risikoen for at den tilbageværende fiskebestand kompenserer for den opfiskede fiskemængde ved øget produktion og overlevelse. Der er gennemført langtidsopfiskninger, hvor en mindre procentdel (10 20 %) af årsproduktionen er fjernet. Metoden giver ikke en umiddelbar effekt, men kræver adskillige års opfiskning før en effekt kan forventes. Forud for opfiskningen skal der foreligge aftaler om, hvordan fiskene efterfølgende håndteres. Potentielle aftagere af fisk vil afhænge af den samlede fiskemængde, og hvor regelmæssigt der kan leveres fisk. Det kan f.eks. være zoologiske haver eller en minkfoderproducent, alternativt skal biomassen sendes til destruktion. 6.5 Typer af fisk der fjernes Generelt er det fredfiskene (de dyreplankton og bunddyrsædende fisk), som skal fjernes. Dvs. under danske forhold primært skalle og brasen. Under særlige forhold kan der også være tale om rudskaller og karper. Specielt karper er imidlertid vanskelige at fjerne med flere af ovennævnte redskaber, men er samtidigt sammen med brasen én af arterne med størst negativ påvirkning af vandkvaliteten, fordi de under fødesøgning roder op i bunden og øger mængden af suspenderet stof i vandet. Fangst af rovfisk som gedde og aborre skal så vidt muligt undgås, og fangede, levedygtige fisk udsættes igen. 6.6 Monitering efter opfiskning Vandkvaliteten i søen efter opfiskning moniteres i en 10 årig periode efter opfiskningen på samme måde som ved Al behandling (afsnit 5.4). Dog skal der ikke måles opløst Al. Fiskebestanden skal moniteres mindst 1 gang efter at opfiskningen er afsluttet, af hensyn til at vurdere effektiviteten af opfiskningen, men supplerende monitering kan foretages i forhold til at vurdere den eventuelle genetablering af bestanden. Den obligatoriske monitering skal foretages året efter opfiskningen og under anvendelse af metoden i NOVANA programmet, jf. TA nr. S05, Fiskeundersøgelser i søer). 7 Myndighedsbehandling Forud for gennemførelse af en sørestaurering skal kommunen opnå de fornødne tilladelser og dispensationer efter lovgivningen, herunder Naturbeskyttelseslovens 3, 17

18 Miljøbeskyttelseslovens 27 stk. 3 og Bekendtgørelse nr om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet, jf. afsnittet om aluminiumbehandling, Fiskeriloven. Opfiskning kan i visse tilfælde kræve tilladelse efter fiskeriloven. Der kan endvidere være særlige forhold at tage højde for, hvis søen ligger i eller opstrøms et Natura 2000 område, jf. Habitatdirektivet. 8 Opsummering Denne vejledning i udarbejdelse af forundersøgelse inden gennemførsel af sørestaurering er skrevet med henblik på virkemidlerne fosforfældning med aluminium og biomanipulation, idet det er disse 2 virkemidler, som er udpeget i den nuværende vandplan. Vejledningen vil senere kunne udbygges med yderligere vejledning i forbindelse med andre virkemidler som f.eks. iltning. 18

19 9 Litteraturliste Bjerring, R., Johansson, L.S., Søndergaard, M., Kjeldgaard, A., Sortkjær, L., Windolf, J. & Bøgestrand, J Søer NOVANA. Aarhus Universitet, DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi. Egemose, S., Jensen, H.S. & Reitzel, K. (2011): Erfaringer med aluminiumbehandling af danske søer. Naturstyrelsen. umbehandling_af_danske_soeer.htm Egemose, S. Reitzel, K., Andersen, F.Ø. & Jensen, H.S. (2013): Resuspensionmediated aluminium and phosphorus distribution in lake sediments after aluminium treatment. Hydrobiologia 701: 79 88, DOI /s y Hladík, M. & Kubecka, J. (2003): Fish migration between a temperate reservoir and its main tributary. Hydrobiologia, 504: Liboriussen, L., Søndergaard, M. & Jeppesen, E. (red.) 2007a: Sørestaurering i Danmark. Del I: Tværgående analyser. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 88 s. Faglig rapport fra DMU nr. 636 Hansen, K. S., 2007a: Omregning mellem sommer og årsværdier for fosfor og kvælstof i søer. Notat af 29. november Miljøministeriet, Miljøcenter Odense. Hansen, K.S. (2007b): Beregning af sammenhængen mellem søers indhold af klorofyl a, TP og TN. Notat af 2. oktober Miljøministeriet, Miljøcenter Odense. Johansson, L.S. & Lauridsen, T.L Fiskeundersøgelser i søer. Teknisk anvisning TA. nr.: S05, Version: 1. Fagdatacenter for Ferskvand, Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. Liboriussen, L., Søndergaard, M. & Jeppesen, E. (red.) 2007a: Sørestaurering i Danmark. Del I: Tværgående analyser. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 88 s. Faglig rapport fra DMU nr. 636 Liboriussen, L., Søndergaard, M. & Jeppesen, E. (red.) 2007b: Sørestaurering i Danmark. Del II: Eksempelsamling. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 312 s. Faglig rapport fra DMU nr. 636 Osgood, R.A. (1988): Lake mixis and internal phosphorus dynamics. Archiv für Hydrobiologie 113:

20 NOVANA , Tekniske anvisninger for søer og vandløb /programgrundlag_og_vejledninger/novana programmer/ Pollux, B.J.A., Korosi, A., Verbeck, W.C.E.P., Pollux, P.M.J. & van der Velde, G. (2006): Reproduction, growth and migration of fishes in a regulated lowland tributary: potential recruitment to the river Meuse. Hydrobiologia 565: Reichard, M. & Jurajda, P. Seasonal dynamics and age structure of drifting cyprinid fishes: an interspecific comparison. Ecology of Freshwater Fish, 16: Skov, C., Baktoft, H., Brodersen, J., Brönmark, C., Chapman, B. B., Hansson, L. A. & Nilsson P. A. (2011): Sizing up your enemy: individual predation vulnerability predicts migratory probability. Proc. R. Soc. Biol. Sci. 278: Søndergaard, M., 2007a: Sammenhænge mellem årsmiddel og sommermiddelkoncentrationer af totalfosfor og total kvælstof i danske søer. Notat af 28. november Danmarks Miljøundersøgelser ved Århus Universitet. Søndergaard, M. (2007b): Sammenhænge mellem søers indhold af klorofyl a, TP og TN. Notat af Danmarks Miljøundersøgelser ved Aarhus Universitet. Søndergaard, M., Lauridsen, T.L., Kristensen, E., Baattrup Pedersen, A., Wiberg Larsen, P. & Friberg, N. (2012, i trykken). Biologiske indikatorer til vurdering af økologisk kvalitet i danske søer og vandløb. Aarhus Universitet, DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, xx. Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. xxx Vollenweider, R.A. (1976): Advances in defining critical loading levels for phosphorus in lake eutrophication. Mem. I. Ital. Idrobiol. 33:

21 10 Bilag Bilag 1: Måling af den potentielt mobile fosforpulje i søsediment forud for aluminiumbehandling Indledning: Ved aluminiumbehandling af søer er det vigtigt, at doseringen er så stor, at alt tilgængeligt fosfor (P) og al det P, som potentielt kan frigives fra sedimentet bliver bundet, idet en underdosering i forhold til P puljen i søen vil betyde at den positive effekt af behandlingen kun bliver kortvarig (få år). Omvendt skal man af økonomiske såvel som etiske grunde ikke tilsætte mere aluminium end der er behov for. Behovet opgøres i forhold til puljen af totalfosfor (TP) i søvandet samt puljen af potentielt mobilt P i sedimentet. Der skal doseres efter en molær bindingsratio på 10:1 mellem aluminium og P (svarende til en vægtratio på 8,7:1). Den mobile P pulje er erfaringsmæssigt nogle gange større end den årlige interne P belastning i søen, som i nogle tilfælde kan beregnes ud fra hvor meget søens TP stiger i sommerperioden. Nedenstående redegøres for tre metoder til bestemmelse af den mobile pulje: 1) Alt P sed mere end 1 mg g 1 tørstof er mobilt, 2) Vurdering ud fra P sed dybdeprofilen (alt over baggrundsniveauet, som ses i dybereliggende sediment er mobilt) og 3) Sekventiel ekstraktion af jernbundet P og labilt organisk P fra frisk sediment. Det er rimeligt kun at beregne dosering efter den mobile P pulje i de øverste 10 cm af sedimentet om end de mobile P former kan forekomme i dybder helt ned til 40 cm i nogle søer. Vi anbefaler dog at måle mobilt P i dybden cm også, idet mobilisering fra denne dybde kan nødvendiggøre en ekstra behandling efter år. Tidshorisonten for frigivelse af P fra dybder under 10 cm er lang og frigivelsen modvirkes af den diagenetiske proces, som kan omdanne porevands P til stabile krystallinske former som apatit (en form af kalciumbundet P) eller vivianit (P bundet til reduceret jern). En dybdeprofil for sedimentets P puljer i Sønderby Sø illustrerer de tre forskellige metoder til at kvantificere den mobile P pulje (Fig.1). Baggrundsniveauet for P (her målt i dybden cm) er lige over 1 mg g 1 tørvægt og hvis man antager at koncentrationer højere end denne værdi repræsenterer mobilt P vil man nå ca. samme estimat med metode 1 og 2. Også med den tredje metode, sekventiel ekstraktion, hvor de tre yderste (til højre) fraktioner repræsenterer vandekstraherbart P (P H2O ), jernbundet P (P BD ) og labilt organisk P (Org P Labile ), vil man nå samme estimat for mobilt P i de øverste 10 cm af sedimentet. Eksemplet er en ideel sag, idet man i mange søer ikke kommer ned til baggrundsniveauet i 10 cm dybde og i mange tilfælde udgør de immobile P puljer også mere end 1 mg g 1 tørvægt. Metode 3 med sekventiel ekstraktion anbefales derfor som den foretrukne metode, og er den metode, der normalt skal bruges ved beregning af dosering. 21

22 Aluminumbundet P Labilt organisk P Jernbundet P P-concentration (mg (g DW) -1 ) 0,0 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0 3,5 4,0 depth (cm) P HCl, Res P HCl P NaOH, Humic P NaOH Org-P Labile P BD P water P-concentration (mg (g DW) -1 ) depth (cm) P HCl, Res P HCl P NaOH, Humic P NaOH Org-P Labile P Mobile BD P P water Figur 1. Dybdeprofil af P puljer i sedimentet i Sønderby Sø Prøvetagning og analyser: Nedenstående beskrives fremgangsmåden ved metode 3 (ekstraktion), idet metode 1 eller 2 kun anvendes når der i forvejen eksisterer et datasæt der viser, at en af disse metoder vil stemme overens med metode 3. Der udtages sedimentprøver fra de vigtigste sedimentationsområder mindst 3 stationer i søen: Største dybde og middeldybde i hver sin ende af søen. 22

23 Prøverne udtages som uforstyrrede sedimentkerner med Kajak bundhenter. Kernerne skal være mindst 20 cm lange og have en diameter på mindst 5 cm. Der udtages 3 kerner fra hver station. I laboratoriet opsplittes sedimentet i dybderne 0 5 cm, 5 10 cm og cm med så lidt kontakt til atmosfærisk luft som muligt gerne i N 2 atmosfære i en handskepose. I hvert fald skal sedimentet øjeblikkeligt ned i en gastæt plasticpose. Sedimentet fra de 3 rør puljes for hver dybde og mikses grundigt i plastikposen. Det friske sediment opbevares koldt indtil analyse; men bør analyseres hurtigst muligt. Her fra udtages sedimentet til flg. analyser: 1) Tørstof, glødetab og evt. efterfølgende måling af total fosfor og total jern. Tørstof og glødetab er nødvendigt for at beregne tørstofindholdet per sedimentvolumen (bulk density) og dermed tørstofindholdet per areal i 10 cm s dybde. 2) Jernbundet P og labilt organisk P de potentielt mobile P former. Der bør også måles hhv. jern og aluminium i de to fraktioner, da denne information er nyttig for senere fortolkning af udviklingen i søen; men det har ingen betydning for bestemmelse af den mobile P pulje. Ad 1) Tørstof, glødetab og total P 1) 5 10 vådt sediment (sten og kviste frasorteres) afvejes og tørres i 24 timer ved 105 C 0. Tørvægten bestemmes og sedimentet homogeniseres i en morter. 0,2 0,5 gr. tørt sediment afvejes og glødes ved 520 gr. i 4 8 timer. Glødevægten bestemmes. Procent tørstof (%TS) og procent glødetab (%GT) beregnes. Densiteten for frisk (vådt) sediment kan nu beregnes (teoretisk) som: Densitet = 1/[1 %TS/100+%TS/100/(2,6*(1 %GT/100)+1,05*%GT/100)] Det antages i denne formel, at den mineralske del af sedimentet har en massefylde på 2,6 og at den organiske del har en massefylde på 1,05. Tørstof per volumenenhed beregnes som: Bulk density = Densitet*%TS/100 Total P og total jern kan bestemmes ved at koge 0,1 gr. glødet sediment i 1 time i 1 M HCl. Ekstraktet fortyndes mindst 5 gange inden bestemmelse af fosfat. Ad 2) Ekstraktion af jernbundet P og labilt organisk P isk vådt sediment afveje 1) 1 gr. fr s i 50 ml centrifugerør. 2) Let adsorberet og jernbundet P: 25 ml BD reagens tilsættes og der rystes i 1 time. Der centrifugeres (5 10 min, 3000 rpm) og dekanteres i en 100 ml flaske. 23

24 Derefter tilsættes igen 25 ml BD reagens og rystes i 5 min. Centrifugering og dekantering i samme flaske. Dette gentages, så der i alt ekstraheres med 75 ml BD reagens. Til slut tilsættes 25 ml destilleret H 2 O og rystes i 5 min. Der centrifugeres og dekanteres ned i 100 ml flasken. Flasken beluftes nu i stinkskab indtil dithionit lugten er væk hvorefter der tilsættes 4 ml 2 M H 2 SO 4. Det surgjorte ekstrakt analyseres for fosfat efter mindst 4X fortynding. Der kan også analyseres for jern på AAS, ICP eller med ferrozin metode efter 4 X fortynding. Det ekstraherede jern repræsenterer den oxiderede pulje af jern i sedimentet. 3) Labilt organisk P: 25 ml 0,1 M NaOH tilsættes sedimentresten fra 2) og der rystes i timer. Centrifugeres og dekantering som ovenstående. Der rystes én gang ekstra med NaOH (5 min) og én gang med vand (5 min). I alt 75 ml ekstrakt tilsættes 1,5 ml 2 M H 2 SO 4. I dette ekstrakt vil der udfældes humussyrer i løbet af 2 dage lad dem bundfælde og udfør kun analyser på supernatanten. Det surgjorte ekstrakt analyseres for fosfat og opløst total P (fortynd mindst 2 X ved begge metoder). Differencen mellem TP og fosfat udgøres af labilt organiske P. NaOH ekstraherer også aluminiumoxider/hydroxider, som kan binde P. Efter en aluminiumbehandling vil den tilsatte aluminium kunne findes i den NaOHekstraherbare fraktion. 24

25 Figur 2. Diagram over den sekventielle ekstraktionsprocedure. 25

26 Bilag 2: Omregning fra årsmiddelværdi for TP (beregnet efter Vollenweider) til sommermiddelværdi for klorofyl. Ved omregning mellem års og sommermiddelkoncentrationen anvendes følgende sammenhænge, der angiver forholdet mellem sommer og årsmiddel, jf. Hansen (2007a) og Søndergaard (2007a): Fosfor: Log (TP_sommer/TP_år) = 0,12 + 0,12 * log TP_sommer (dybe søer) Log (TP_sommer/TP_år) = 0,28 + 0,22 * log TP_sommer (lavvandede søer) Dette svarer til sommer/år forhold på 0,85 og 1,06 for hhv. dybe og lavvandede søer ved grænsen god/moderat økologisk tilstand. Dvs. at årsmiddelkoncentrationen i en lavvandet sø omkring målopfyldelse skal ganges med 1,06 for at omregnes til sommerkoncentration. Der kan dog være betydelige forskelle i sommer/år forholdet fra sø til sø. Disse variationer kan skyldes, at søerne har forskellig belastningshistorie og forskelle i opholdstid og afstrømningsmønstre. Hvis der er et velunderbygget kendskab til sommer/år forholdet i en konkret sø, kan dette anvendes i det omfang det vurderes, at sommer/år forhold også er gældende i en ligevægtssituation ved målopfyldelse. (Hansen 2007a, Søndergaard 2007a). Omregning mellem sommermiddel fosfor og sommermiddel klorofyl Ud fra empiriske sammenhænge mellem fosfor og klorofyl a i danske søer, opstillet af Danmarks Miljøundersøgelser (Søndergaard 2007b), er klorofylkravene for grænsen god/moderat økologisk tilstand omregnet til fosforindhold (sommermiddel) således (jf. Hansen, 2007b): Dybe søer: 0,015 0,025 mg P/l Lavvandede søer: 0,059 0,070 mg P/l Et sommermiddel fosforindhold på disse niveauer forventes altså at give målopfyldelse (god økologisk tilstand). De bagvedliggende relationer har formen: Log klorofyl a = 2,36 + 0,80*log TP (r² = 0,53 ) (dybe søer) Log klorofyl a = 2,53 + 0,98*log TP (r² = 0,51) (lavvandede søer) 26

Notat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø

Notat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø Notat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø September 2004 Notat udarbejdet af Fiskeøkologisk Laboratorium august 2004 Konsulent : Helle Jerl Jensen Baggrund Vesterled Sø er en ca. 2 ha stor sø beliggende

Læs mere

Undersøgelse af fosfor, jern og aluminium i sedimentet fra Søllerød Sø og Vejle Sø april 2009

Undersøgelse af fosfor, jern og aluminium i sedimentet fra Søllerød Sø og Vejle Sø april 2009 Undersøgelse af fosfor, jern og aluminium i sedimentet fra Søllerød Sø og Vejle Sø april 2009 Delundersøgelse i LIFE-projekt: Re-establishing a natural water flow level in the river system Mølleåen (LIFE07

Læs mere

Sørestaurering som virkemiddel i vandplanerne

Sørestaurering som virkemiddel i vandplanerne Sørestaurering som virkemiddel i vandplanerne Ved: Kjeld Sandby Hansen Biolog Miljøministeriet Naturstyrelsen Odense Fosforfældning, bassiner, vådområder? Temadag SDU, 7. juni 2011 Formålet med vandplanerne

Læs mere

N9: Vandrammedirektivet og søerne. Sådan opnås miljømålene for søerne. Kjeld Sandby Hansen Biolog Miljøministeriet Naturstyrelsen Odense.

N9: Vandrammedirektivet og søerne. Sådan opnås miljømålene for søerne. Kjeld Sandby Hansen Biolog Miljøministeriet Naturstyrelsen Odense. N9: Vandrammedirektivet og søerne Sådan opnås miljømålene for søerne Ved: Kjeld Sandby Hansen Biolog Miljøministeriet Naturstyrelsen Odense Plantekongres 2011 13. Januar 2011 Formålet med vandplanerne

Læs mere

Rent vand i Mølleåsystemet Resumé

Rent vand i Mølleåsystemet Resumé Rent vand i Mølleåsystemet Resumé Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen. Driftsregion Øst - Landsdelcenteret Nordsjælland Resume rapport Rent vand i Mølleåsystemet Resumé. Agern Allé 5 2970 Hørsholm

Læs mere

Bagsværd Sø 2012. Notat udarbejdet for Gladsaxe Kommune af Fiskeøkologisk Laboratorium, maj 2013. Konsulenter: Jens Peter Müller og Stig Rostgaard

Bagsværd Sø 2012. Notat udarbejdet for Gladsaxe Kommune af Fiskeøkologisk Laboratorium, maj 2013. Konsulenter: Jens Peter Müller og Stig Rostgaard Bagsværd Sø 2012 Notat udarbejdet for Gladsaxe Kommune af Fiskeøkologisk Laboratorium, maj 2013. Konsulenter: Jens Peter Müller og Stig Rostgaard FISKEØKOLOGISK LABORATORIUM Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse

Læs mere

Danske sørestaureringer - hvilke metoder er der anvendt og hvad koster det?

Danske sørestaureringer - hvilke metoder er der anvendt og hvad koster det? Danske sørestaureringer - hvilke metoder er der anvendt og hvad koster det? Lone Liboriussen D A N M A R K S M i L J Ø U N D E R S Ø G E L S E R A A R H U S U N I V E R S I T E T Afdeling for Ferskvandsøkologi

Læs mere

Henrik Skovgaard Biolog og seniorprojektleder COWI

Henrik Skovgaard Biolog og seniorprojektleder COWI Erfaringer med innsjørestaurering i Danmark og perspektiver for Årungen og Østensjøvann Foto Svein Skøien Henrik Skovgaard Biolog og seniorprojektleder COWI # 1 Ændringer i biologiske indikatorer over

Læs mere

Miljøministeriet Naturstyrelsen. Erfaringer med aluminiumbehandling af danske søer

Miljøministeriet Naturstyrelsen. Erfaringer med aluminiumbehandling af danske søer Miljøministeriet Naturstyrelsen Erfaringer med aluminiumbehandling af danske søer 17. maj 2011 Kolofon Titel: Emneord: Projektmidler: Udgiver: Ansvarlig institution: Copyright: Forfattere: Anden bidragyder:

Læs mere

Notat om Sørup Sø med henblik på sørestaurering jf. indsatsprogrammet i statens Vandplan 2010-2015, Det Sydfynske Øhav

Notat om Sørup Sø med henblik på sørestaurering jf. indsatsprogrammet i statens Vandplan 2010-2015, Det Sydfynske Øhav Miljø og Teknik September 2012/TBC Acadra sag: 12/8204 Notat om Sørup Sø med henblik på sørestaurering jf. indsatsprogrammet i statens Vandplan 2010-2015, Det Sydfynske Øhav Staten har med Vandplan 2010-2015,

Læs mere

Martin Søndergaard, DMU, fagmøde marts 06. Politiken i går:! "! #! $!!!! %

Martin Søndergaard, DMU, fagmøde marts 06. Politiken i går:! ! #! $!!!! % Martin Søndergaard, DMU, fagmøde marts 06 Politiken i går:! "! #! $!!!! % 1 !" #$%% &'(')* +#$$% &%%('%%, -+./0 2500 2000 1500 1000 500 0 < 0,1 ha 0,1-1 ha 0 1900 1950 1980 1900 1950 1980 Data fra Århus

Læs mere

Lyngby Sø 2012 F I S K E Ø K O L O G I S K L A B O R AT O R I U M

Lyngby Sø 2012 F I S K E Ø K O L O G I S K L A B O R AT O R I U M Lyngby Sø 212 Notat udarbejdet for Lyngby-Tårbæk Kommune af Fiskeøkologisk Laboratorium, december 213. Konsulenter: Jens Peter Müller og Stig Rostgaard. F I S K E Ø K O L O G I S K L A B O R AT O R I U

Læs mere

Fosfors påvirkning af vandmiljøet

Fosfors påvirkning af vandmiljøet Fosfors påvirkning af vandmiljøet Søer - 40 min pause Fjorde 20 min Diplomuddannelse modul IV. 31. marts 2009 Flemming Gertz, Landscentret Påvirkning - søer Påvirkning 27 overvågningssøer 1989-2003 Indløbs

Læs mere

Notat. Fiskeundersøgelser i Tryggevælde Å 2015

Notat. Fiskeundersøgelser i Tryggevælde Å 2015 Notat Fiskeundersøgelser i Tryggevælde Å 20 Indledning Der har igennem mange år været udført restaurering i Tryggevælde Å med gydegrus og sten samt genslyngning ved Tinghusvej (Fluestykket) for at forbedrede

Læs mere

Handleplan for vandområderne i København 2012-2020. Sammendrag

Handleplan for vandområderne i København 2012-2020. Sammendrag Handleplan for vandområderne i København 2012-2020 Sammendrag 1 Indledning EU's vandrammedirektiv kræver, at alle EU-lande skal sikre, at de har et godt vandmiljø. Derfor har den danske stat lavet vandplaner

Læs mere

Teoretisk øvelse i prøvetagning af planteplankton i søer

Teoretisk øvelse i prøvetagning af planteplankton i søer Teoretisk øvelse i prøvetagning af planteplankton i søer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 20. maj 2016 Forfatter Liselotte Sander Johansson Institut for Bioscience Rekvirent:

Læs mere

Sørestaurering i Danmark

Sørestaurering i Danmark Sørestaurering i Danmark Martin Søndergaard, Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet Vodtræk Furesøen Resultater fra en analyse af danske sørestaureringer To dele: I: Tværgående analyse II: Eksempelsamling

Læs mere

Reduktioner i overvågningsprogrammet

Reduktioner i overvågningsprogrammet Reduktioner i overvågningsprogrammet NOVANA Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. april 2015 Poul Nordemann Jensen DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Antal sider: 5 Faglig

Læs mere

Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner

Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner 2015-2021 Metodenotat Godkendt på mødet den 30. juni 2014 i Styregruppen for projekt Implementering af modelværktøjer

Læs mere

NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI 1

NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI 1 1 Titel: Udtagning af sedimentprøve til analyse for miljøfremmede stoffer i søer. Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfatter: Liselotte Sander Johansson Fagdatacenter for Ferskvand Institut for Bioscience

Læs mere

Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune

Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune Vandløb I vandplanperiode 2 er følgende vandløb i Hørsholm Kommune målsat: Usserød

Læs mere

Notat. Beregning af reduktionsmål for Limfjorden. Projekt: 3132, Konsulentydelser Miljø Side 1 af 6. Indledning

Notat. Beregning af reduktionsmål for Limfjorden. Projekt: 3132, Konsulentydelser Miljø Side 1 af 6. Indledning Notat Beregning af reduktionsmål for Limfjorden Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Plan & Miljø Ansvarlig Flemming Gertz Oprettet 02-11-2007 Projekt: 3132, Konsulentydelser Miljø Side 1 af 6 Indledning

Læs mere

1. Introduktion 3. 2. Lokalitet 3. 3. Undersøgelser 6. 4. Resultater 7. 4.1 Vandkemi 7. 4.2 Vandplanter 9. 4.3 Fiskebestanden 11

1. Introduktion 3. 2. Lokalitet 3. 3. Undersøgelser 6. 4. Resultater 7. 4.1 Vandkemi 7. 4.2 Vandplanter 9. 4.3 Fiskebestanden 11 Nydam 2011-12 2011 Notat udarbejdet for Gladsaxe Kommune af Fiskeøkologisk Laboratorium, Laboratorium januar 2013. Konsulenter: Helle Jerl Jensen og Stig Rostgaard F I S K E Ø KO L O G I S K L A B O R

Læs mere

Lyngby Sø 2014 F I S K E Ø K O L O G I S K L A B O R AT O R I U M

Lyngby Sø 2014 F I S K E Ø K O L O G I S K L A B O R AT O R I U M yngby Sø 214 otat udarbejdet for yngby-tårbæk Kommune af Fiskeøkologisk aboratorium, december 214. Konsulenter: Jens eter Müller, Stig ostgaard og Mikkel Stener etersen. F S K Ø K O O S K B O T O U M ndholdsfortegnelse

Læs mere

Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord

Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord 5 Kapitel Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord Som en del af forundersøgelserne redegøres i dette kapitel for de biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord, primært på baggrund af litteratur.

Læs mere

Indhold. Ringsted Kommune Skjoldenæsholm Sedimentundersøgelse. 1 Baggrund 2

Indhold. Ringsted Kommune Skjoldenæsholm Sedimentundersøgelse. 1 Baggrund 2 8. december 2018 Notat Ringsted Kommune Skjoldenæsholm Sedimentundersøgelse Projekt nr.: 230219 Dokument nr.: 1230593932 Version 1 Revision Indhold 1 Baggrund 2 Udarbejdet af CAB Kontrolleret af MLJ Godkendt

Læs mere

Interkalibrering Feltmålinger og prøvetagning til analyse af vandkemi i søer

Interkalibrering Feltmålinger og prøvetagning til analyse af vandkemi i søer Interkalibrering Feltmålinger og prøvetagning til analyse af vandkemi i søer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 14. oktober 2013 Forfatter Liselotte Sander Johansson Institut for

Læs mere

Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner.

Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner. København den 16. oktober 2015 Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner. Resumé: Det Økologiske Råd er enige i Regeringens hensigt om at fokusere

Læs mere

År: 2014. ISBN nr. 978-87-7091-883-1. Dato: 18. december 2014. Forsidefoto: Karsten Dahl, DCE. Må citeres med kildeangivelse

År: 2014. ISBN nr. 978-87-7091-883-1. Dato: 18. december 2014. Forsidefoto: Karsten Dahl, DCE. Må citeres med kildeangivelse Forslag til natura 2000 plan 2016-21 Titel: Forslag til Natura 2000-plan 2016-2021 for Kims Top og Den Kinesiske Mur Natura 2000-område nr. 190 Habitatområde H165 Emneord: Habitatdirektivet, Miljømålsloven,

Læs mere

Fiskevandsdirektivet og vandrammedirektivet. Rune Raun-Abildgaard, fuldmægtig, Naturstyrelsen

Fiskevandsdirektivet og vandrammedirektivet. Rune Raun-Abildgaard, fuldmægtig, Naturstyrelsen Fiskevandsdirektivet og vandrammedirektivet Rune Raun-Abildgaard, fuldmægtig, Naturstyrelsen Fiskevandsdirektivet (FVD) Rådets direktiv af 18. juli 1978 om kvaliteten af ferskvand, der kræver beskyttelse

Læs mere

Fiskerikontrollør grunduddannelsen. Ferskvandsfisk og fiskeri 11 juni 2012

Fiskerikontrollør grunduddannelsen. Ferskvandsfisk og fiskeri 11 juni 2012 11-15 Juni 2012 Fiskerikontrollør grunduddannelsen Ferskvandsfisk og fiskeri 1 DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet Indhold Hvad er et økosystem? Hvordan ser en typisk dansk sø ud? Hvilke dyre og plantegrupper

Læs mere

Bedre vandmiljø i Nysø

Bedre vandmiljø i Nysø Bedre vandmiljø i Nysø Nysø er en 7000 kvadratmeter stor sø mellem Jonstrup og Egebjerg i den nordlige del af Ballerup. Søen ejers af grundejerne, som også skal sørge for vedligehold af området og søen.

Læs mere

Kollelev Mose. Vandets veje og tilstand MARTS 2018

Kollelev Mose. Vandets veje og tilstand MARTS 2018 Kollelev Mose Vandets veje og tilstand MARTS 2018 Disposition Historik og vandsystem Restaureringsforsøg Nuværende tilstand Åkanderne Bredzonen 2 Historik Søerne opstået ved tørveog lergravning i 1800-tallet

Læs mere

Interkalibrering Sedimentprøvetagning i søer 2017

Interkalibrering Sedimentprøvetagning i søer 2017 Interkalibrering Sedimentprøvetagning i søer 2017 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 1. februar 2019 Liselotte Sander Johansson Martin Søndergaard Institut for Bioscience Rekvirent:

Læs mere

NOTAT TIL ÅRHUS AMT. Fiskemonitering i Stilling-Solbjerg Sø 2006

NOTAT TIL ÅRHUS AMT. Fiskemonitering i Stilling-Solbjerg Sø 2006 NOTAT TIL ÅRHUS AMT Fiskemonitering i Stilling-Solbjerg Sø 26 Å R H U S A M T Fiskemonitering i Stilling-Solbjerg Sø 26 UDARBEJDET FOR Århus Amt Natur og Miljø Lyseng Alle 1 Tlf. 89 44 66 66 Rekvirent:

Læs mere

Blue Reef. Skov og Naturstyrelsen. Påvirkning på sedimenttransportforhold - Dansk resumé. Dansk resumé

Blue Reef. Skov og Naturstyrelsen. Påvirkning på sedimenttransportforhold - Dansk resumé. Dansk resumé Blue Reef Påvirkning på sedimenttransportforhold - Dansk resumé Skov og Naturstyrelsen Dansk resumé 060707 Agern Allé 5 2970 Hørsholm Blue Reef BLUEREEF Tlf: 4516 9200 Fax: 4516 9292 dhi@dhigroup.com www.dhigroup.com

Læs mere

Poul Nordemann Jensen, DCE Aarhus Universitet

Poul Nordemann Jensen, DCE Aarhus Universitet Poul Nordemann Jensen, DCE Aarhus Universitet Klima og vandplaner. Er der truende skyer for vores vandmiljø?? Baggrund Indlægget baseret på en rapport udarbejdet til Miljøministeriet: Klimaforandringernes

Læs mere

Interkalibrering Sedimentprøvetagning i søer

Interkalibrering Sedimentprøvetagning i søer Interkalibrering Sedimentprøvetagning i søer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato:. december 2012 Liselotte Sander Johansson Martin Søndergaard Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Miljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved:

Miljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved: Isefjord. Miljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved: Sidinge Fjord Lammefjord Elverdamså Kornerup Å/Langvad Å Oplande

Læs mere

Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden

Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden For ørred er iltindholdet og temperaturen i vandet af afgørende betydning for fiskenes trivsel. For høj temperatur i kombination med selv moderat

Læs mere

FISKEBESTANDE GUDENÅ-SYSTEMETS SØER

FISKEBESTANDE GUDENÅ-SYSTEMETS SØER FISKEBESTANDE GUDENÅ-SYSTEMETS SØER FISKEBESTANDE I GUDENÅ-SYSTEMETS SØER GUDENAKOMITEEN - RAPPORT NR. 18 MARTS 1996 Fiskebestande i Gudenå-systemets søer Indholdsfortegnelse: SIDE 1. INDLEDNING 2 1.1.

Læs mere

Undersøgelse af spildevandsudledning i Vesterhavet

Undersøgelse af spildevandsudledning i Vesterhavet Undersøgelse af spildevandsudledning i Vesterhavet Arlas rensningsanlæg ved Nr. Vium Trin 1 Videncentret for Landbrug Trin1-Teknisk notat Juni 2013 Vand Miljø Sundhed Undersøgelse af spildevandsudledning

Læs mere

Vandrammedirektivet og udfordringer for det danske ferskvandsmiljø (vandløb og søer)

Vandrammedirektivet og udfordringer for det danske ferskvandsmiljø (vandløb og søer) Vandrammedirektivet og udfordringer for det danske ferskvandsmiljø (vandløb og søer) Martin Søndergaard Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet April 2010 Vandrammedirektivet Overordnet formål:

Læs mere

Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner

Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner 2015-2021 Værktøjsnotat Godkendt på mødet den 30. juni 2014 i Styregruppen for projekt Implementering af modelværktøjer

Læs mere

Ålegræsarbejdsgruppens rapport - Konklusioner

Ålegræsarbejdsgruppens rapport - Konklusioner Konference om vandplanernes faglige grundlag den 30. maj 2011, Scandic Copenhagen Session: Ålegræs som indikator for opnåelse af god miljøtilstand Ålegræsarbejdsgruppens rapport - Konklusioner Harley Bundgaard

Læs mere

DCE Nationalt center for miljø og energi

DCE Nationalt center for miljø og energi DCE Nationalt center for miljø og energi Liselotte Sander Johansson AARHUS NOVANA Søer 2013 AARHUS Foto: Martin søndergaard Liselotte Sander Johansson Foto: Martin Søndergaard Kilde: Århus Amt AARHUS Liselotte

Læs mere

Bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand 1)

Bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand 1) (Gældende) Udskriftsdato: 11. januar 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen, j.nr. NST-4200-00028 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om fastlæggelse

Læs mere

Fiskebestanden i Frederiksborg Slotssø

Fiskebestanden i Frederiksborg Slotssø Fiskebestanden i Frederiksborg Slotssø August 2005 Notat udarbejdet af CB Vand & Miljø, september 2005. Konsulent: Carsten Bjørn Indholdsfortegnelse RESUMÉ...2 MATERIALER OG METODER...3 RESULTATER...5

Læs mere

Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne af Vejle Sportsfiskerforening (VSF):

Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne af Vejle Sportsfiskerforening (VSF): Vejle Sportsfiskerforening Buldalen 13 7100 Vejle Vejle, d. 13. april 2013 Havørredbestanden i Vejle Å. 1 Indledning Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne

Læs mere

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Ringkøbing fjord

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Ringkøbing fjord 22. juni 2015 Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Ringkøbing fjord Generelt om beregningsmetoder Det beregnede kvælstofreduktionsbehov som fremgår af forslag til vandområdeplaner, som

Læs mere

Muligheder for at vurdere effekter af klimaforandringer

Muligheder for at vurdere effekter af klimaforandringer Muligheder for at vurdere effekter af klimaforandringer ved anvendelse af modeller udviklet under: Implementering af modeller til brug for vandforvaltningen Delprojekt 3 -Sømodelværktøjer Notat fra DCE

Læs mere

ER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET?

ER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET? ER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET? Seniorforsker Birgitte Hansen, GEUS Lektor Søren Munch Kristiansen, Geologisk Institut, Aarhus Universitet Civilingeningeniør, ph.d. Flemming Damgaard Christensen,

Læs mere

Hvad betyder kvælstofoverskuddet?

Hvad betyder kvælstofoverskuddet? Hvordan kan udvaskningen og belastningen af vandmiljøet yderligere reduceres? Det antages ofte, at kvælstofudvaskningen bestemmes af, hvor meget der gødes med, eller hvor stort overskuddet er. Langvarige

Læs mere

Forslag til restaureringsprojekt Et forslag til et restaureringsprojekt skal jævnfør vandløbsloven indeholde følgende:

Forslag til restaureringsprojekt Et forslag til et restaureringsprojekt skal jævnfør vandløbsloven indeholde følgende: Alle lodsejere og interessenter 26-06-2015 Sags id.: 13/181 Sagsbehandler: Jørgen Grundvad Nielsen Høring af forslag til vandløbsrestaurering, Studsdal Bæk Fredericia Kommune ønsker at gennemføre restaureringstiltag

Læs mere

Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø. DDO, Copyright COWI. Regionplan 2001. Tillæg nr. 56. Ændring af saltholdighed og målsætning for Ringkøbing Fjord

Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø. DDO, Copyright COWI. Regionplan 2001. Tillæg nr. 56. Ændring af saltholdighed og målsætning for Ringkøbing Fjord Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø S:\Kort og Geodata\Regionplan\2001\Tillaeg\_56\T_56_Salt i Ring_fjord.pub S:\TM\PDF-filer\Regionplan 2001\Vedtagede tillæg\t_56_salt i Ring_fjord.pdf DDO, Copyright COWI

Læs mere

Indhold. Ringsted Kommune Forundersøgelse, Skjoldenæsholm Gårdsø Fiskeundersøgelse, august Baggrund 2. 2 Metode 2

Indhold. Ringsted Kommune Forundersøgelse, Skjoldenæsholm Gårdsø Fiskeundersøgelse, august Baggrund 2. 2 Metode 2 20. september 2018 Notat Ringsted Kommune Forundersøgelse, Skjoldenæsholm Gårdsø Fiskeundersøgelse, august 2018 Projekt nr.: 230219 Dokument nr.: 1229564266 Version 1 Revision Udarbejdet af CAB Kontrolleret

Læs mere

Virkemidler til opfyldelse af vandplanerne

Virkemidler til opfyldelse af vandplanerne Kompetencegivende efteruddannelse Efterårssemesteret 2012 Virkemidler til opfyldelse af vandplanerne Vi tilbyder: Kompetencegivende efteruddannelse for akademiske medarbejdere (12 ECTS point) Forskningsbaseret

Læs mere

Screening af etablering af et omløbsstryg ved Rakkeby Dambrug

Screening af etablering af et omløbsstryg ved Rakkeby Dambrug Screening af etablering af et omløbsstryg ved Rakkeby Dambrug Jernbanevej 7 7900 Nykøbing Mors Telefon 9970 7000 e-mail: naturogmiljo@morsoe.dk 2 1. Formål....s.3 2. Eksisterende forhold s.4 3. Beskrivelse

Læs mere

Bassiner og effektiv fosforfjernelse. Sara Egemose, Biologisk Institut, SDU

Bassiner og effektiv fosforfjernelse. Sara Egemose, Biologisk Institut, SDU Bassiner og effektiv fosforfjernelse Sara Egemose, Biologisk Institut, SDU Hvorfor fokusere på bassiner og fosfor (P)? P er ofte begrænsende for algevæksten i søer og fjorde I forbindelse med sørestaurering

Læs mere

Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark

Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark Henrik Skovgaard Miljøcenter Århus Miljøministeriet Side 1 Lov om Miljømål Lov om Miljømål m.v. for vandområder og internationale naturbeskyttelsesområder

Læs mere

Badevandsprofil for Holmens Camping Strand, Gudensø Ansvarlig myndighed

Badevandsprofil for Holmens Camping Strand, Gudensø Ansvarlig myndighed Badevandsprofil for Holmens Camping Strand, Gudensø Ansvarlig myndighed Skanderborg Kommune Knudsvej 34 8680 Ry Tlf. 87-947000 www.skanderborg.dk Fysiske forhold Holmens Camping Strand Stranden ligger

Læs mere

AFGØRELSE i sag om genoptagelse af sag om biomanipulation i Sjælsø

AFGØRELSE i sag om genoptagelse af sag om biomanipulation i Sjælsø Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 8. juli 2014 J.nr.: NMK-510-00590 Ref.: PCH/CASRI/LOREH-NMKN AFGØRELSE i sag om genoptagelse af sag om biomanipulation i

Læs mere

Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord

Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 26. juni 2012 Poul Nordemann Jensen Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 5

Læs mere

National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler

National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler Kortleverancer Anker Lajer Højberg, Jørgen Windolf, Christen Duus Børgesen, Lars Troldborg, Henrik Tornbjerg, Gitte Blicher-Mathiesen,

Læs mere

Bestemmelse af koffein i cola

Bestemmelse af koffein i cola Bestemmelse af koffein i cola 1,3,7-trimethylxanthine Koffein i læskedrikke Læs følgende links, hvor der blandt andet står nogle informationer om koffein og regler for hvor meget koffein, der må være i

Læs mere

0 Indhold NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI AARHUS UNIVERSITET. Titel: Dyreplankton prøvetagning i søer

0 Indhold NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI AARHUS UNIVERSITET. Titel: Dyreplankton prøvetagning i søer Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfatter: Liselotte Sander Johansson Fagdatacenter for Ferskvand Institut for Bioscience TA henvisninger TA. nr.: S03 Version: 1 Oprettet: 03.02.2012 Gyldig fra: 01.01.2011

Læs mere

Vurdering af udbringningsarealer i Vejle Kommune

Vurdering af udbringningsarealer i Vejle Kommune Billund Kommune Verden 1 7200 Grindsted Vurdering af udbringningsarealer i Vejle Kommune Billund Kommune har den 18. maj anmodet Vejle Kommune om en udtalelse i forbindelse med miljøgodkendelse af Bækgårdsvej

Læs mere

Krav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet.

Krav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet. Krav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet. Birgitte Palle, Krav til planlægning og administration Samspillet mellem grundvand,

Læs mere

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand By, Erhverv og Natur Teknisk Bilag Håndtering af regnvand VELKOMMEN Dette bilag er udarbejdet som et teknisk supplement til Strategi for håndtering af regnvand. Udover en generel introduktion til afledning

Læs mere

Brakvandssøer: struktur og funktion

Brakvandssøer: struktur og funktion Brakvandssøer: struktur og funktion Hvad er en brakvandssø? Sø, der modtager fortyndet havvand (i modsætning til saltsøer, hvor salte opkoncentreres ved fordampning). Danske eksempler: Vejlerne, Saltbæk

Læs mere

Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande

Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. oktober 2013 Rev.: 2. december 2013 Jørgen Windolf, Søren E.

Læs mere

Implementering af vandrammedirektivet og nitratdirektivet i Nederlandene, Slesvig-Holsten og Danmark

Implementering af vandrammedirektivet og nitratdirektivet i Nederlandene, Slesvig-Holsten og Danmark Den 7. februar 2011 Implementering af vandrammedirektivet og nitratdirektivet i Nederlandene, Slesvig-Holsten og Danmark Konklusion Nederlandene og Danmark har for alle kystvande og Slesvig-Holsten for

Læs mere

Hvilken betydning har (dansk) kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og i havet omkring Danmark? Flemming Møhlenberg - DHI

Hvilken betydning har (dansk) kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og i havet omkring Danmark? Flemming Møhlenberg - DHI Kvælstof og andre miljøtrusler i det marine miljø Hvilken betydning har (dansk) kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og i havet omkring Danmark? Flemming Møhlenberg - DHI Laden på Vestermølle

Læs mere

Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug

Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug Henrik Bjarne Møller, Alastair J. Ward og Sebastiano Falconi Aarhus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige fakultet, Danmark. Formål

Læs mere

Teknisk anvisning for marin overvågning

Teknisk anvisning for marin overvågning NOVANA Teknisk anvisning for marin overvågning 2.3 Klorofyl a Britta Pedersen H Afdeling for Marin Økologi Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser 2.3-1 Indhold 2.3 Klorofyl-a 2.3-3 2.3.1 Formål 2.3-3

Læs mere

Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra?

Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra? Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra? af Flemming Møhlenberg, DHI Sammenfatning I vandplanerne er der ikke taget hensyn til betydningen af det kvælstof som tilføres

Læs mere

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet Sammenfatning Svendsen, L.M., Bijl, L.v.b., Boutrup, S., Iversen, T.M., Ellermann, T., Hovmand, M.F., Bøgestrand, J., Grant, R., Hansen, J., Jensen, J.P., Stockmarr, J. & Laursen, K.D. (2000): Vandmiljø

Læs mere

Fiskebestanden i Gurre Sø

Fiskebestanden i Gurre Sø Fiskebestanden i Gurre Sø August 26 Notat udarbejdet af CB Vand & Miljø, september 26. Konsulenter: Carsten Bjørn & Morten Wiuf Indholdsfortegnelse RESUMÉ... 2 METODER... 3 RESULTATER... 5 DE ENKELTE ARTER...

Læs mere

Miljøudvalget 2013-14 L 44 Bilag 1 Offentligt

Miljøudvalget 2013-14 L 44 Bilag 1 Offentligt Miljøudvalget 2013-14 L 44 Bilag 1 Offentligt Notat - Vurdering af den socioøkonomiske værdi af havørred- og laksefiskeriet i Gudenåen under forudsætning af gennemførelse af Model 4 C og Model 7, Miljøministeriet

Læs mere

Havmiljø, landbrug og målrettet regulering

Havmiljø, landbrug og målrettet regulering . Havmiljø, landbrug og målrettet regulering Aarhus Universitet Fører landbrugspakken os I den rigtig retning? Målrettet regulering, fremtidsdrøm eller realisme?. Indhold Danske kvælstoftilførsler og havmiljøet

Læs mere

7 QNL /LJHY JW VDPPHQVDWWHYDULDEOH +27I\VLN

7 QNL /LJHY JW VDPPHQVDWWHYDULDEOH +27I\VLN 1 At være en flyder, en synker eller en svæver... Når en genstand bliver liggende på bunden af en beholder med væske er det en... Når en genstand bliver liggende i overfladen af en væske med noget af sig

Læs mere

Stenrev som marint virkemiddel

Stenrev som marint virkemiddel Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 177 Offentligt Stenrev som marint virkemiddel Anders Chr. Erichsen Senior Rådgiver, Afdelingen for Miljø og Økologi, DHI Danmark Henrik Fossing (Aarhus

Læs mere

Klikvejledning vandplaner April 2015

Klikvejledning vandplaner April 2015 Klikvejledning vandplaner April 2015 Når du skal undersøge konkrete stedsspecifikke elementer i vandplanforslagene (fx en indsats eller forkert miljømål i et specifikt vandløb), skal du gå ind på Miljøministeriets

Læs mere

Rådgivning om krabbefiskeriet for 2015 2016 samt status for krabbebestanden. Opdatering

Rådgivning om krabbefiskeriet for 2015 2016 samt status for krabbebestanden. Opdatering Rådgivning vedrørende krabbefiskeriet 15/1 Rådgivning om krabbefiskeriet for 15 1 samt status for krabbebestanden. Opdatering Den grønlandske vestkyst er i forhold til krabbeforvaltningen inddelt i seks

Læs mere

Vandhandleplan 2010-2015

Vandhandleplan 2010-2015 Vandhandleplan 2010-2015 Indholdsfortegnelse 1. Planens indhold 2 2. Resumé af den statslige vandplan 4 3. Prioritering og tidsplan for indsatser 5 4. Forord 6 5. Baggrund 9 6. Vandløb 14 7. Søer 20 8.

Læs mere

Vandindvinding i fremtiden

Vandindvinding i fremtiden Vandindvinding i fremtiden Hvordan vil KE agere forhold til vandplanerne Udpumpning af grundvand til Sølvbækken ved Gummersmarke kildeplads Vandindvinding i fremtiden Hvad jeg kommer omkring de næste 15

Læs mere

Analyse af nitrat indhold i jordvand

Analyse af nitrat indhold i jordvand Analyse af nitrat indhold i jordvand Øvelsesvejledning til studieretningsforløb Af Jacob Druedahl Bruun, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Formålet med denne øvelse er at undersøge effekten

Læs mere

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord 22. juni 2015 Notat Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord Indledning I notatet søges det klarlagt hvilke modeller og beregningsmetoder der er anvendt til fastsættelse af

Læs mere

Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10

Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10 Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10 1.1 Fosfor til overfladevand - vandløb, søer og kystvande Hovedparten af fosfortab fra landbrugsarealer sker fra kuperede marker i omdrift langs

Læs mere

Teknisk baggrundsnotat til Vandplan 1.9 Horsens Fjord

Teknisk baggrundsnotat til Vandplan 1.9 Horsens Fjord Bilag 3 Teknisk baggrundsnotat til Vandplan 1.9 Horsens Fjord Vandløb Søer Kystvande Grundvand Punktkilder Belastningsopgørelse Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Vandløb 3. Søer 4. Kystvande 5. Grundvand

Læs mere

Virkemidler til opfyldelse af vandplanerne

Virkemidler til opfyldelse af vandplanerne Kompetencegivende efteruddannelse for akademiske medarbejdere i miljøsektoren Efterårssemesteret 2011 Virkemidler til opfyldelse af vandplanerne Syddansk Universitet Campusvej 55 5230 Odense M Tlf. 65

Læs mere

F I S K E Ø K O L O G I S K L A B O R A T O R I U M

F I S K E Ø K O L O G I S K L A B O R A T O R I U M yngby Sø 215 otat udarbejdet for yngby-tårbæk Kommune af Fiskeøkologisk aboratorium, december 215. Konsulenter: Jens eter Müller, Stig ostgaard og Mikkel Stener etersen. F S K Ø K O O S K B O T O U M ndholdsfortegnelse

Læs mere

Foreløbig konklusion:

Foreløbig konklusion: Notat om 21. november 2015 Kvælstofudledningen omkring år 1900. i DCE har til udarbejdet et notat, som konkluderer, at kvælstofudledningen omkring år 1900 var således, at koncentrationen af kvælstof i

Læs mere

Fiskeri og miljø i Limfjorden

Fiskeri og miljø i Limfjorden Fiskeri og miljø i Limfjorden Ideoplæg fra Centralforeningen for Limfjorden og Foreningen Muslingeerhvervet, december 2007. I snart 100 år, har fiskeriet af blåmuslinger og østers været en betydelig aktivitet

Læs mere

Er det N eller P, der er problemet i Fjordene? Senior biolog Erik Kock Rasmussen DHI vand miljø sundhed

Er det N eller P, der er problemet i Fjordene? Senior biolog Erik Kock Rasmussen DHI vand miljø sundhed Er det N eller P, der er problemet i Fjordene? Senior biolog Erik Kock Rasmussen DHI vand miljø sundhed Sæson udvikling af N og P næringssalte i Fjordene en indikator for næringsstofbegrænsning. Lave koncentrationer

Læs mere

Test af det fosfat-bindende lerprodukt Phoslock i laboratorieskala

Test af det fosfat-bindende lerprodukt Phoslock i laboratorieskala Test af det fosfat-bindende lerprodukt Phoslock i laboratorieskala Titel: Forfatter: Emneord: Resume: Projektmidler: URL: Test af det fosfat-bindende lerprodukt Phoslock i laboratorieskala. Kasper Reitzel

Læs mere

Udvidet vejledning i at undersøge vandplanernes kortmateriale.

Udvidet vejledning i at undersøge vandplanernes kortmateriale. Udvidet vejledning i at undersøge vandplanernes kortmateriale. Denne vejledning viser med kortksempler hvorledes man undersøger konkrete elementer i vandplanforslagene (f.eks. forslag til restaurering

Læs mere

VEJLEDNING FOR GENNEMFØRELSE AF SØRESTAURERING

VEJLEDNING FOR GENNEMFØRELSE AF SØRESTAURERING VEJLEDNING FOR GENNEMFØRELSE AF SØRESTAURERING Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 149 2015 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI [Tom side]

Læs mere

Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle

Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle Markbrug nr. 283 September 2003 Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle Peter Sørensen, Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø, Danmarks JordbrugsForskning Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Fjordbundens betydning for omsætningen af næringsstoffer

Fjordbundens betydning for omsætningen af næringsstoffer Fjordbundens betydning for omsætningen af næringsstoffer Henrik Fossing Aarhus Universitet Institut for Bioscience Aftensejlads på Limfjorden 16.8.5 www.lemvig.com/luftfotos.htm Indledning Fjordbundens

Læs mere