Store omvæltninger i staten! Foreningen af tekniske og administrative tjenestemænd

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Store omvæltninger i staten! Foreningen af tekniske og administrative tjenestemænd"

Transkript

1 Store omvæltninger i staten! Foreningen af tekniske og administrative tjenestemænd TAT en Nr årgang marts 2008

2 Indhold Nye administrative servicecentre Der er lagt op til store omvæltninger med indførelse af nye administrative servicecentre i staten. 4 OK forhandlinger 10 OK forhandlinger i følge formanden. Hvem vinder i det lange løb? Lider du af arbejdsnarkomani? Det gør en stigende del af danskerne nemlig. 12 SMS er efter fyraften 24 Meddelelser fra seniorgruppen 30 Vi er på 24 timer i døgnet. Nu kan du blive fyret via sms. Læs mere om seniorgruppens program for Læs mere om TAT en DK ISSN Leder 3 Formanden skrev til Finansministeren 6 Medlemmerne taler 16 Markedsføring af det offentlige 18 Formanden skrev et brev TAT etablerer fællessekretariat med SAFU 22 Brug FTF-A s jobrådgivning 26 Foreningen af tekniske og administrative tjenestemænd Niels Hemmingsens Gade DK 1153 København K Telf.: Fax: web: Næste nummer udkommer juni 2008 Forsidefoto: TargAd Foreningsmeddelelser 27

3 Leder Af Lars B. Eriksen, Formand Big is beautiful Med disse ord har regeringen igangsat et storstilet centraliseringsprojekt, der får konsekvenser for de fleste administrative medarbejdere i staten. Projektet har været på tegnebrættet i lang tid, men først i slutfasen involveres de faglige organisationer. Hvorfor denne proces? Hvorfor ingen medarbejderinvolvering fra start til slut? Spørgsmål er der rigtig mange af, men svaret skal nok findes i den ideologiske ledelsesform den nuværende regering gennem sin regeringstid har anlagt, og som overordnet præger forholdet mellem de faglige organisationer og arbejdsgiverne i den statslige sektor. Fællesskab og teamånd skal ikke være det bærende, men individet skal alene være udgangspunktet. Ledelsesretten har der ikke været rørt ved i over hundrede år, men at man nu totalt overser samarbejdet og tromler så vitale forandringer nedover medarbejderne, virker skræmmende. At man kan gøre dette på tværs af samarbejdsregler skyldes, at disse ikke tager hånd om organisationsdannelser på tværs af ministerier og styrelser. Vi vil nu i tæt parløb med vores kolleger i de andre medarbejderorganisationer forsøge at få så stor medindflydelse på udformningen af dels det administrative center for løn, regnskab, indkøb og rejser i Økonomistyrelsen, dels det administrative center for IT i Skat. Der er tale om et projekt, der skal frigive arbejdskraft, og som skal give staten besparelser i millionklassen, men når det er sagt, vil der også blive nogle gode faglige muligheder for de medarbejdere, der bliver en del af de nye faglige miljøer. Administration - som jo har været vores negative brændemærke ( papirnusser, skrankepaver etc.) - bliver pludselig en disciplin, der bliver sat fokus på, og som nu vil fremstå som en meget vital og nødvendig del af vores velordnede samfund. Disse positive muligheder skal vi løfte ind og fremhæve i alle de forsamlinger, vi bliver indbudt i, og sikre udvikling og kompetence til alle i disse centrer. Opgaven er ikke at klynke, men skabe en proces, hvor vi med åbne linier helt ud til de berørte medarbejdere, får udvekslet information og være til stede på den rigtige måde, således at vi i hvert fald formår at sikre involvering og yde faglig bistand, når det bliver nødvendigt. I skrivende stund raser overenskomstforhandlingerne i Finansministeriet, eller sagt lidt mere korrekt, så snegler de sig af sted. Finansministerens udsagn på tv om forhandlingerne med de faglige organisationer - der er ikke tale om en boksekamp, men et holdspil - er ikke det, vi oplever. Der er tale om rene diktater og meget lidt holdspil/forståelse. Hvordan resultatet er, når TAT en er på gaden vides ikke, men der er her i begyndelsen af februar ikke meget lys forude. Forhandlingerne opleves som angreb på pension, arbejdstid, tillidsmandsregler, og ønsket om justering af lønnen nyder ikke meget forståelse (løn får vi hver måned). Kun på kompetencesiden er man blevet enige, således er der blevet sat ord på nogle af de mange penge regeringen i eftersommeren 2007 forhandlede sig frem til i trepartsforhandlingerne med organisationerne. Jeg håber ikke, at den holdning og total afvisende forhandlingsvilje vi møder, er et spejl af regeringens syn på os som medarbejdere, for så bliver det ikke let at fastholde og udbygge en offentlig sektor, hvor medarbejderne faktisk er en vigtig brik og omdrejningspunktet for udvikling, trivsel og produktivitet. Lars Bonde Eriksen Formand 3

4 Administrative servicecentre i staten på tværs af ministerierne Af sekretariatsleder Birthe Bendtsen Regeringen planlægger at oprette administrative servicecentre på tværs af ministerierne. Der har været et analysearbejde, der har haft til formål at undersøge, hvorvidt den statslige centraladministration vil kunne effektiviseres gennem øget tværministerielt samarbejde om de administrative opgaver. Konklusionen af analysearbejdet er, at der er sammenhæng mellem størrelse og effektivitet. Hvis der samles flere medarbejdere i store centre, producerer de mere uden at kvaliteten falder. Følgende administrative arbejdsopgaver forventes samlet i servicecentrene: Løn Økonomi Rejser IT-drift og support Der forventes et center for løn, regnskab, og rejser, medens ITdrift og support samles i et andet center. I Regeringsgrundlaget fra november 2007 nævnte regeringen under konkrete initiativer for 2008, at der skal oprettes administrative servicecentre på tværs af ministerierne. Det forventes, at implementeringen af centrene vil strække sig over 2-3 år, og at de enkelte ministerier vil overdrage opgaverne i forskellig takt. I dag opererer ministerierne med forskellige løsninger af de administrative opgaver. Der er allerede ministerier, der har administrative fællesskaber inden for ministeriets egne rammer, mens andre er langt fra at være klar til at lægge opgaverne ind i en ny struktur. Alt tyder på, at det bliver et omfattende projekt, der kommer til at berøre mange statslige medarbejdere. Det skønnes, at knap medarbejdere vil kunne blive omfattet af sammenlægningen af de administrative serviceopgaver. I TAT kender vi desværre ikke til planerne i detaljer, idet organisationerne overhovedet ikke er blevet inddraget i arbejdet med at analysere de administrative opgaver i centraladministrationen. Det er svært at forstå, at Personalestyrelsen ikke benytter chancen til at få så godt et resultat som muligt ved fra starten at inddrage organisationerne og tillidsrepræsentanterne på arbejdspladserne. Der er risiko for større modstand fra medarbejderne, når de ikke inddrages i så omfattende omorganiseringer. Normalt vil det være samarbejdsudvalgene, der inddrages i sådanne projekter, da SU-aftalen siger, at arbejdsgivere og medarbejdere skal udvikle de statslige arbejdspladser i samarbejde. Det er bare ikke muligt, når man laver projekter på tværs af alle ministerierne, idet der ikke findes samarbejdsudvalg på det niveau. Selvom TAT ikke er blevet inviteret til at samarbejde om sagen, agter vi at forsøge at få indflydelse, idet vi forventer, at de næste 2-3 år bliver meget turbulente for mange af TAT s medlemmer. Vi har bl.a. skrevet til finansministeren, og stillet ham en række spørgsmål. Videre planlægger vi at tage kontakt til nogle af de andre organisationer, der også har medlemmer, der bliver berørt, for at drøfte, hvordan vi sammen kan forsøge at få indflydelse på sagen så tidligt som muligt i processen. Artiklen er skrevet primo februar Når dette læses i TAT en vil alle ansatte formentlig være blevet orienteret om projektet på deres respektive arbejdspladser. 4

5 Feriehuse i Provence TAT udlejer to feriehytter til medlemmerne i den franske feriepark Douce Quiétude til en favorabel pris. Begge feriehytter har aircondition, stor stue, 2 værelser med 5 sovepladser, separat toilet og badeværelse, et veludstyret køkken med et stort køle/fryseskab og opvaskemaskine, komplet inventar med dynetæpper og puder, radio og tv. Sengelinned kan lejes på stedet. Der er terrasse med havemøbler og grill. Der er endnu (primo februar 2008) ledige hytter i uge 15, 17, 25, 26, 32, 33, 34, 35, 39 og 41. De lejes ud efter først til mølle -princippet. Prisliste for leje af feriehusene 2008: 1. april juni 2008 kr ,00 pr. uge 17. juni - 2. september 2008 kr ,00 pr. uge 2. september oktober 2008 kr ,00 pr. uge Det er muligt at leje feriehytterne i 2 uger også i højsæsonen. Bemærk særpris I lavsæsonen 1. april til 17. juni og 2. september til 14. oktober kan der lejes en ekstra uge for kr., hvilket giver en samlet pris på kr. for to uger. Yderligere oplysninger kan findes i TAT en nr. 4/2007 (december) eller på foreningens hjemmeside 5

6 Formanden skrev til Finansministeren»Kære Lars Løkke Rasmussen, Som formand for en mindre faglig organisation med medlemmer ansat indenfor staten oplever jeg en stigende centralisering af opgaver. Dette kommer bl.a. til udtryk i administrative fællesskaber og reformer (eksempelvis politi- og domstolsreformen). Flere af mine medlemmer udtrykker bekymring over den stigende centralisering og i særdeleshed processen i forbindelse hermed. De oplever, at de ikke bliver inddraget og har indflydelse på processen med den konsekvens, at de føler sig sat ud på et sidespor. Politireformen hvor såvel politifolk som administrative medarbejdere udtrykker stor utilfredshed - tolker jeg som et eksempel på dette. Resultatet af reformen er pt. utilfredse ansatte og dårligere kvalitet for borgerne. Vel langt fra det der var hensigten? Centralisering af opgaver kan være ganske fornuftigt og på sigt (sikkert) skabe mere effektivitet og højne kvaliteten, men det kræver, at medarbejderne er involveret, og at der skabes et ejerskab til samt nærvær i processen. Dette synes langt fra at være tilfældet. Så spørgsmålet er, hvilke overvejelser der er gjort for den videre centralisering af opgaver. Kan finansministeren på denne baggrund oplyse følgende: Formand Lars Bonde Eriksen Findes der en generel plan for centralisering af offentlige opgaver herunder et politisk ønske om at centralisere alle (de fleste) administrative opgaver i ét administrativt fællesskab? Hvis ja, hvorledes og hvornår tænkes de faglige organisationer/medarbejderne inddraget? Baggrunden for spørgsmålene er, at jeg gennem længere tid er blevet konfronteret med, at der på embedsmandsniveau arbejdes med en såkaldt masterplan for centralisering af administrative opgaver. Det har imidlertid ikke været muligt at få be- eller afkræftet dette forlydende. Det er min opfattelse, at medarbejderne gerne vil være aktive medspillere, men det kræver selvsagt, at de har den nødvendige viden og inddrages tidligt i processen. Jeg håber, at dit svar kan være med til at bringe lys over sagen. På forhånd tak.«med venlig hilsen Lars Bonde Eriksen formand 6

7 Og Finansministeren svarede»kære Lars Bonde Eriksen Tak for dit brev. Som du ved, er en af de centrale udfordringer i centraladministrationen, som andre steder i den offentlige sektor, at skabe attraktive arbejdspladser. Baggrunden er, at det om få år kommer til at knibe med at rekruttere personale, også på det administrative område. Allerede i dag oplever mange ministerier, at deres stillinger står ubesatte. Det er ikke en holdbar situation i længden. Som led i at imødekomme disse udfordringer besluttede regeringen i maj 2007, at Finansministeriet skulle lave en analyse af mulighederne for etablering af administrative servicecentre på tværs af ministerierne. Siden sommeren 2007 har administrative medarbejdere fra stort set alle ministerier været involveret i Finansministeriets analyse. Etablering af to servicecentre På baggrund af analysen har regeringen den 7. februar besluttet, at der skal etableres to administrative centre. Centrene etableres i: Finansministeriet: Her etableres et center i Økonomistyrelsen for bogholderi og regnskab, løn samt rejser. Det betyder, at der kommer cirka Finansminister Lars Løkke Rasmussen. Foto: Finansministeriet 500 medarbejdere til Økonomistyrelsen. Skatteministeriet: Der etableres et nyt center under Skatteministeriet, som skal stå for it-drift og support. Det indebærer, at cirka 650 medarbejdere vil arbejde i det nye center en del er allerede ansat i Skatteministeriet. Det forventes, at det kan tage op til tre år inden de to servicecentre er fuldt på plads. Næste skridt i arbejdet er, at der skal udarbejdes detaljeres implementeringsplaner. Disse planer skal være på plads inden sommerferien Det betyder, at der i en tid endnu vil være en del spørgsmål blandt medarbejderne, som vi endnu ikke kan svare på. Men Økonomistyrelsen og Skatteministeriet arbejder på at have konkrete svar så hurtigt som muligt. Plads til alle gode kræfter Der har været flere historier i pressen om, at etableringen af administrative servicecentre vil føre til fyringer i staten. Lad mig understrege, at det bestemt ikke er fores forventning. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at en del af årsagen til at vi indfører de administrati- 7

8 Og Finansministeren svarede ve servicecentre er, at vi hermed kan reducere omkostningerne til de administrative funktioner. De penge vi sparer kan vi bruge på borgerrettede serviceopgaver som hospitaler og skoler. Når vi er i stand til at reducere omkostningerne, er det til dels fordi vi over tid vil have brug for færre administrative medarbejdere. Men vi forventer, at dette langt hen af vejen vil være båret af naturlig afgang. Jeg tror den helt store udfordring vil blive at fastholde de mange gode medarbejdere i de administrative funktioner og sikre muligheden for rekruttering i fremtiden. Etableringen af de administrative servicecentre skal netop ses som et middel hertil. I de nye servicecentre vil medarbejderne få ledelsens fulde opmærksomhed, fordi de vil udføre centrenes kerneydelse. Desuden vil medarbejderne få gode muligheder for at videreudvikle deres kompetencer. Medarbejderne vil både have mulighed for at specialisere sig og for at kunne udvikle bredere og mere generelle kompetencer. Dialog med personaleorganisationerne Jeg finder det meget væsentligt, at der etableres en løbende dialog med de statslige personaleorganisationer om de personalemæssige konsekvenser af beslutningen om etableringen af de administrative servicecentre. Jeg har derfor med tilfredshed noteret mig, at Personalestyrelsen har afholdt et møde med personaleorganisationerne den 25. januar 2008, hvor styrelsen gav en status for arbejdet, herunder de personalemæssige konsekvenser. Styrelsen har desuden aftalt en videre dialog med CFU, hvor der allerede den 13. februar 2008 er indbudt til et nyt møde.«med venlig hilsen Lars Løkke Rasmussen Ved at etablere servicecentrene håber vi således at kunne skabe endnu mere attraktive arbejdspladser i staten. Til glæde for alle. 8

9 CO II Bank A/S (Lån & Spar Bank A/S), København K, CVR Prioritetslån er en eksibel lånemulighed for alle boligejere, hvad enten du har ejerbolig, andelsbolig eller kolonihave. Som medlem af Foreningen af Tekniske og Administrative Tjenestemænd får du oven i købet kr. i rabat ved låneetableringen. Lad os gennemgå regnestykket. Ring og aftal et møde på eller læs mere på

10 Den danske model mens vi venter på et resultat Den danske model fælles spilleregler Gennem 100 år har den danske model vist sit værd. Den har skabt ro og stabile forhold på arbejdsmarkedet Danmark er som bekendt et af de lande i Europa, som har den laveste konfliktgrad og de mest motiverede medarbejdere. En grundforudsætning for modellens virke er, at såvel arbejdsgivere som arbejdstagere accepterer dialog og forhandling som vejen frem til fælles forståelse og enighed. Der skal være en gensidig respekt for hinanden. Populært sagt: Begge parter skal opfatte sig som vindere efter en forhandling. Nu vel, der har været uenigheder, strejker og lockouter, som jo også er den ventil, der er indbygget i modellen. Men i det lange perspektiv har modellen overlevet, fordi begge parter har kunnet se flere fordele end ulemper. Det er vel vanskeligt at forestille sig, at den danske model var blevet institutionaliseret, hvis én af parterne fandt, at de ikke fik tilstrækkeligt med hjem. Men hvordan etableres en forhandling, hvor begge partere er vindere? Første forudsætning er, at parterne er enige om bytteforholdet. Forenklet kan man sige, at medarbejderne skal have løn og arbejdsgiverne effektivitet, fleksibilitet og stabilitet. Selvfølgelig findes der en række nuancer inden for dette spektrum, men det grundlæggende princip er, at arbejdsgiverne betaler for effektivitet, fleksibilitet og stabilitet. Anden forudsætning er inddragelse af medarbejderne og accept af ledelsesretten. Arbejdsgiverne skal inddrage medarbejderne i de strategiske overvejelser for virksomheden, så medarbejderne har forståelse for, hvilken rute skibet sejler. Medarbejderne skal til gengæld respektere ledelsesretten, hvilket betyder, at når beslutningen er truffet, arbejdes der loyalt efter den. Med de to grundforudsætninger er rammen, inden for hvilken der skal forhandles og ageres, altså givet. Rollerne er fordelt og kortene kan spilles! OK 08 Den danske model under pres De igangværende overenskomstforhandlinger har været atypiske. Længe før de startede, var fagbevægelsen på barrikaderne med krav om mere i løn selvfølgelig blev det returneret med et krav om øget fleksibilitet. Alt var altså i den skønneste orden. Men så begyndte politikerne at blande sig, og modellen kom lidt i slinger. For den kan som udgangspunkt ikke håndtere politisk indblanding det betyder jo, at en af paterne får mere og den anden dermed mindre. Men politikerne fik trukket i land, og parterne kunne påbegynde det, der er blevet udråbt som de sværeste forhandlinger i 100 år. Det er nu den danske model skal stå distancen og vise sit værd. At det bliver vanskeligt tror jeg, at vi alle er klar over. Men at det er blevet så vanskeligt, som det har vist sig, tror jeg bl.a. skyldes, at spillereglerne / modellen er under pres. Den gamle forståelse mellem arbejdstagere og arbejdsgivere er ikke længere eksisterende. Det gælder ikke om, at begge parter skal opleve sejr. Kan Finansministeriet trumfe, gør det det. Kravet om øget fleksibilitet (blive længere på arbejdsmarkedet og højere arbejdstid end 37 timer) bliver ikke modsvaret af imødekommelser på andre centrale medarbejderemner (ingen fradrag i førtidspensionsbidraget og ingen afskaffelse af den lavere pligtige afgangsalder). Det betyder, at modellen spiller fallit. For hvad gør man, hvis den ene føler sig snydt eller dårlig behandlet? Hvordan sikres forhandlingsklimaet til næste overenskomst og hvordan sikres samarbejdet i perioden? Tilsvarende kan man anskue processen i forbindelse med etableringen af fælles servicecentre, som et udtryk for et skift væk fra den danske model. Medarbejderne er ikke blevet involveret i det forberedende analysearbejde. Det betyder, at grundforudsætningen om at medarbejderne skal vide, hvad der foregår, ikke er overholdt. Reaktionen bliver derfor mistillid og manglende loyalitet over for projektet. Medarbejderne har krav på at blive involveret inden den 10

11 Af Lars B. Eriksen, Formand reelle beslutningen træffes. Man kan ikke narre medarbejderne med skinhøring, og det også et brud på den danske model og involveringen af medarbejderne. Dyster fremtid the winner takes it all Det er min klare opfattelse, at Finansministeriet er godt på vej til at tabe stort. Måske ikke på den korte bane. Det kan godt være, at Finansministeriet kommer ud med et resultat, hvor de kan stå som sejrsherrer både i forhold til overenskomsten og de fælles administrative servicecentre, men på den lange bane mister de medarbejderne. Finansministeriet bliver nødt til at forstå, at den væsentligste ressource i staten er medarbejderne. Behandler de dem ikke ordentligt, forsvinder de. Den danske model har overlevet i 100 år, men den overlever ikke 100 til. Alternativet til modellen er pt. skræmmende, idet det indvarsler en ny måde, hvorpå parterne skal forhandle. Ligeværdigheden og den klare rollefordeling er væk, tilbage står the winners takes it all. Men er det måden? Faren er derfor, at de nuværende overenskomstforhandlinger og i supplement hertil processen i forbindelse med fælles servicecentre nedbryder tilliden mellem parterne og dermed tilliden til den danske model. Sker Foto: Arkiv dette, går vi en dyster fremtid i møde, hvor medarbejderne ikke vil kunne genfinde sig selv som ansatte i staten. Det vil betyde, at medarbejderne flygter til jobs, hvor de i højere grad kan have indflydelse på fremtiden. Et muligt og mindre dommedagsagtig scenarium er, at der kommer konflikt, og luften dermed bliver renset, og parterne vender tilbage til den gamle forhandlingsarena. Sikkert er det, at der er behov for at ruske op i måden at tænke forhandling på. Vi skal tilbage til grundtanken om, at begge parter skal kunne se fornuften i et resultat. Om det så drejer sig om de nuværende overenskomstforhandlinger, etablering af servicecentre eller andre væsentlige ting. Finansministeriet ageren efterlader desværre et tomt indtryk uden fremtidsperspektiv, lad os håbe det ændrer sig i nær fremtid. 11

12 Arbejdsnarkomani et stigende problem på arbejdsmarkedet Flere og flere danskere bliver afhængige af deres arbejde, faktisk arbejder to tredjedele af danskerne over mindst en gang om måneden. Halvdelen siger, at det er nødvendigt, en tredjedel gør det af lyst! Det er bladet Arbejdsmiljø der har fået udført en undersøgelse af firmaet Wiinblad & Partners research hvoraf det fremgår, at der gemmer sig mange arbejdsnarkomaner på de danske arbejdspladser. Der er sågar nogle, der udskyder opgaver til sidste øjeblik for at opnå et adrenalinkick og så er man ved at være en virkelig Workaholic. Foto: Arkiv Undersøgelsen viste, at hver femte arbejder over dagligt eller næsten dagligt, og 32 % har mere end 6 timers overarbejde. Besat af arbejde Erhvervspsykologen Pernille Rasmussen, der har skrevet bogen Når arbejdet tager magten, er sikker på, at antallet af arbejdsnarkomaner er stigende. Man kan ikke stille det kvantitativt op, fordi vi alle i perioder kan arbejde meget og ikke have andet i vores liv end arbejde. Det, der definerer en arbejdsnarkoman er, hvis arbejdet er hele ens liv, det der fylder mentalt, det, man bruger sin energi på, så alt andet kommer i anden række. Det er en besættelse, at man ikke kan lade være med at arbejde, og man har det bedst, når man er i gang, forklarer Pernille Rasmussen. Men, fortsætter hun, før eller siden bliver arbejdsnarkomaner stressede, og det er ofte arbejdsafhængigheden, der er årsag til stressen. Der er flere og flere der siger, at de ikke kan slippe deres arbejde. Det kommer ikke bag på Pernille Rasmussen, at så mange siger, at de er til rådighed for deres arbejde hele tiden og at de føler, at de har travlt. Problemet er, siger hun, at du ikke selv kan disponere over din frihed og være privatperson. Samtidig risikerer du at miste overblikket, kreativiteten og det sociale på arbejdspladsen, hvis du har travlt hele tiden. Hvem er arbejdsnarkomaner? Arbejdsnarkomaner findes i alle faggrupper, men vidensarbejdere er i en større risiko, fordi de kan bære arbejdet med sig på deres computere. Ifølge Pernille Rasmussen kan arbejdsafhængighed komme både af lyst, fordi man har passion for arbejdet, og af nød, fordi man har behov for ekstra penge. Desuden kan man blive smittet af omgivelserne, hvis man arbejder i en virksomhed, hvor det er almindeligt, at man arbejder hele tiden. Selvdisciplin Ifølge stressspecialisten Jytte Koed, der er specialist i stress og arbejdsnarkomani, har arbejds- 12

13 Af Klavs Fremm, medlem af Hovedbestyrelsen narkomaner en enorm selvdisciplin. Hun beskriver en typisk arbejdsnarkoman som en mand eller en kvinde med et job med stort ansvar og mange medarbejdere under sig. De begynder at få stresssymptomer, men de klarer sig i nogle år på grund af selvdisciplin. Så følger adfærdsændringer som irritation og ringe tålmodighed, og pludselig går det galt. Sammenbruddet er voldsomt, blodtrykket stiger og kroppen siger stop. Konsekvenser Ofte er arbejdsnarkomaner ikke selv klar over, at de er afhængige af deres arbejde, de føler, at det er lysten, der driver værket. Uanset hvordan arbejdsnarkomanien er opstået, har den nogle alvorlige konsekvenser både for den afhængige selv og for omgivelserne. I undersøgelsen fra Wiinblad & Partners fremgår det, at 24 % af dem, der arbejder over, føler sig stressede på grund af overarbejdet. 25 % har svært ved at få tid til familie og venner, og 14 % har søvnproblemer. Folk ender med at gå ned med stress, siger Pernille Rasmussen. Der er ingen mennesker, der kan holde til at presse sig selv og være på hele tiden uden at få restitueret og ladet op med andre sjove ting. Stressede medarbejdere laver fejl og mister overblikket. Amerikanske undersøgelser viser desuden, at arbejdsafhængige har større skilsmisserate, og konsekvenserne for deres børn er større. De har heller ikke mange venner uden for arbejdspladsen mere, fastslår Pernille Rasmussen. Arbejdsnarkomani er kommet gradvist, og derfor skal der ifølge Pernille Rasmussen et wake up-call til for at ændre mønstret for eksempel en skilsmisse, eller at man falder om og bringes på hospitalet. Det er en vane, der er blevet en del af dem, derfor er det vigtigt, at dem der arbejder meget er opmærksomme på de negative konsekvenser, der kan være ret så alvorlige. Nødvendig omkostning Professor i sociologi ved Århus Universitet Jens Tonboe, mener, at der er sket en glidning i den officielle holdning til arbejde. Det er ikke længere et individuelt problem, men et systemmæssigt must, at vi skal være arbejdsnarkomaner og alle arbejde mere. Det fremgår af den diskussion der føres i øjeblikket om manglen på arbejdskraft og forsøget på at fastholde folk længere på arbejdsmarkedet for at øge det arbejdsvolumen der er til rådighed for erhvervslivet og den offentlige sektor. Vi ser det også i familiepolitikken, der gør det lettere for forældrene at lægge flere timer på arbejdsmarkedet. I praksis er man altså parat til at betale prisen i form af, at flere og flere går ned med stress. Det betragtes nærmest som en nødvendig omkostning, siger Jens Tonboe og uddyber: Hvor vi for bare få år siden hørte meget om stress som et samfundsmæssigt problem, så er det igen blevet et individuelt problem en opgave for privatpraktiserende stresscoaches. Samtidig oplever vi, at arbejdsnarkomanerne er blevet helte, der skal belønnes for deres ekstra indsats. Privatansatte Ansatte i den private sektor arbejder generelt lidt mere over end medarbejderne i den offentlige sektor. De privatansatte er også glade for at stå til rådighed: 70 % siger, at de er tilfredse eller meget tilfredse med det, mens det kun gælder 50 % i den offentlige sektor. Både i den private og den offentlige sektor svarer over halvdelen af de adspurgte, at det er nødvendigt at arbejde over for at nå arbejdsopgaverne. Men medarbejderne i den private sektor angiver oftere positive årsager til overarbejde end ansatte i den offentlige sektor. De privatansatte siger, at de elsker deres arbejde, og at de gør det, fordi de har lyst. I det offentlige svarer mange, at overarbejde er nødvendigt, fordi der er for få medarbejdere. Negative konsekvenser De negative klonsekvenser af overarbejde opleves som større i den offentlige sektor end i 13

14 Arbejdsnarkomani 14 Sådan kommer du ud af arbejdsnarkomani: Du drager omsorg for dig selv får den rigtige kost, motion og socialt samvær Du får hvile og ro. Du får din søvn, krop og psyke har brug for hvile Du laver en lille plan for hver dag Du sørger for at have det sjovt og bruge din humor Du skriver dine tanker ned hver dag Vær ikke bekymret. Du kan tænke dig til en depression! Vær nærværende. Vær i nuet, ikke i fortiden den er allerede forbi Det kan arbejdspladsen gøre: Tal om virksomhedskultur og arbejdsmønstre Lav aftaler indbyrdes - måske synes kollegerne også, der er for meget overarbejde Ledelsen skal værdsætte balance mellem arbejds- og privatliv Ledelsen skal sætte grænser for arbejdstiden Lederen skal være en god rollemodel ved at have et liv ud over arbejde Insister på, at medarbejderne holder pauser Undgå urealistiske deadlines Vælg personalegoder med omhu, lav f.eks. et motionscenter. den private. For eksempel føler 33 % i den offentlige sektor sig stressede som følge af overarbejdet, mens det tilsvarende tal for privatansatte er 19 %. Der er flere i den offentlige sektor, der får søvnproblemer som følge af overarbejde, og som har svært ved at få tid til familie og venner. I den private sektor er der generelt oftere en oplevelse af, at overarbejde har positive konsekvenser. Arbejdsmarkedsforskeren Flemming Ibsen tror, at de oplevede negative konsekvenser i den offentlige sektor handler om, at der er mere tvang i den offentlige sektor. Tvangsmæssigt overarbejde er jo ikke sjovt, men hvis du nu er ansat i en IT-afdeling og er fanget af en opgave, der er spændende, hvis du er midt i et karriereforløb, og du skal give den en skalle for at blive forfremmet, så gør man det af lyst. Frivilligt arbejde Winnie Walløe er 66 år og pensionist, men hun arbejder som aldrig før timer om ugen plus det løse. Hun er frivillig medarbejder hos Offerrådgivningen under Røde Kors, og ud over de timer har hun hver anden uge telefonvagt, hvor hun rådgiver mennesker alle døgnets 24 timer alle ugens 7 dage. Hvis jeg talte vagttelefonerne med også, ville min arbejdstid være enorm, siger Winnie Walløe uden at lyde træt. Samme nat har hun sidet ved telefonen til kl og været oppe igen kl fordi hun tilfældigvis passer sit barnebarn. Men man bliver ikke træt, når man brænder for det. Jeg kan se, at mit arbejde gavner medmennesker, og det bliver jeg tændt af, forklarer Winnie Walløe. Hun arbejdede også for Offerrådgivningen mens hun arbejdede som lærer, men da hun gik på efterløn, viede hun sit liv til det frivillige arbejde. Jeg synes, det er dejligt og meningsfyldt ar have med mennesker at gøre. Det er sjovt at være med i frivillige fællesskaber, og det har jeg været siden jeg var ung, siger Winnie Walløe. Hun har fire børn, fire svigerbørn og otte børnebørn, men familien accepterer og respekterer hendes valg. Hun har aldrig svigtet en vagttelefon, og når den ringer, smider hun alt. Der er dog også negative konsekvenser ved at bruge så meget tid på frivilligt arbejde. Winnie Walløe havde egentlig tænkt sig at beskæftige sig med kunst, kultur og motion, men det er ikke blevet til så meget. Når mennesker udsættes for kriminalitet og ulykker kan både ofre, pårørende og vidner have akut behov for hjælp, og som frivillige har vi den nødvendige tid til at lytte og yde omsorg, slutter hun.

15 STATE-nyt Det meddeles herved, at Sammenslutningen af TAT-medlemmer ved Erhvervsskolerne (STATE) afholder ordinær generalforsamling iflg. vedtægterne på Odense Tekniske Skole Munkebjergvej Odense M onsdag den 14. maj 2008 kl Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, indsendes til STATE v/ Kim Hassel-Pflugh Odense Tekniske Skole Munke Mose Allé Odense C og skal være formanden i hænde senest onsdag den 16. april Kim Hassel-Pflugh formand for STATE

16 Medlemmerne taler: Centralisering af arbejdsopgaver for enhver pris Det nye mantra i centraladministrationen er effektivitet og bedre service gennem centralisering. Nærvær og inddragelse af de statslige medarbejdere synes i den forbindelse fraværende. Politireformen og de administrative fællesskaber kan ses som et udtryk for denne tendens. I parentes bemærket er det vel vanskeligt at påvise, at politireformen har skabt den nødvendige effektivitetsgevinst samt bedre service til borgerne, som var tiltænkt. Snarere tværtom! De ansatte såvel politifolk som administrative flygter i stor stil, så borgerne ikke kan få den politimæssige assistance, de har en berettiget forventning om. Men det stopper ikke her. Flere reformer har set dagens lys, og hvor det i starten var de administrative opgaver, der blev centraliseret i administrative fællesskaber, er det nu også mere fagspecifikke opgaver, som løses i tværministerielle samarbejder. I TAT oplever vi en række problemer med de tværfaglige konstruktioner. Konsekvensen er til tider, at medarbejderne sidder i et virtuelt fællesskab, hvor deres kollegaer dem de har et fagfællesskab med sidder i andre ministerier og/eller statslige institutioner. Tilsvarende er deres chef ikke nødvendigvis placeret på samme arbejdsplads. Det betyder, at flere medarbejdere føler sig ladt i stikken og oplever ringe fagligt fællesskab, idet deres nærmeste chef alene findes i cyberspace. Og man kan da også spørge, hvordan man som chef udvikler og vedligeholder medarbejdernes kompetencer i et sådan distanceforhold? Har vi kun set toppen af isbjerget? Er centraliseringen af arbejdsopgaver kommet for at blive med de muligheder og konsekvenser, dette indebærer? TAT vil gerne høre om dine erfaringer. 1) Har du inden for seneste 6 måneder oplevet, at en eller flere af dine arbejdsopgaver er blevet centraliseret? 2) Kender du til en arbejdsopgaver, der er blevet centraliseret på din arbejdsplads (behøver ikke at involvere dig personligt)? 3) Bringer fremtiden mere centralisering af arbejdsopgaver? 4) Tror du, at centraliseringen af arbejdsopgaver i staten skaber bedre kvalitet og service? 5) Drøftes centralisering af arbejdsopgaver på personalemøder eller lign.? 6) Skal SU spille en aktiv rolle, når det overvejes at centralisere arbejdsopgaver? 7) Skal TAT spille en (pro)aktiv rolle i forhold til centralisering af arbejdsopgaver? Først må jeg konstatere, at ikke mange har svaret. Ud af 800 potentielle svar har TAT alene modtaget 22 svar. Umiddelbart kunne det indikere, at emnet ikke er relevant derfor den lave svarprocent? Når jeg alligevel tillader mig at tro, at dette ikke er tilfældet, skyldes det, at flere respondenter direkte tilkendegiver, at de ikke vil have deres svar citeret eller navn nævnt i en kommende artikel. Det respekterer TAT selvfølgelig fuldt ud. Men det er også første gang i al den tid, vi har spurgt medlemmerne, at de direkte anmoder om, at de ikke citeres eller nævnes. Grunden er, at centralisering af arbejdsopgaver i mange sammenhænge er sprængfarligt stof. Medarbejdere der skal flyttes, omskoles eller fyres. Budgetter der skal hænge sammen ofte er en potentiel effektivisering allerede indregnet i budgettet, inden den er gennemført. Og hvordan forklares det til medarbejderne, der skal løbe hurtigere? Alt sammen noget der kan få uroen til at gære på en arbejdsplads. Og det er selvfølgelig også derfor, at vi i TAT har sat fokus på centraliseringen af arbejdsopgaver. Flere har oplevet, at egne arbejdsopgaver er blevet centraliseret. Oftest er det administrative opgaver som økonomi, regnskab og IT, der er blevet 16

17 Af seniorkonsulent Hans-Jørgen Møllegaard centraliseret. Kendetegnende er, at der etableres store administrative enheder, som varetager alt inden for økonomi og regnskab for hele departementet eksempelvis FAF (Finansministeriets Administrative Fællesskab) og CfK (Center for Koncernforvaltning). Ikke overraskende har endnu flere kendskab til centralisering af arbejdsopgaver, der ikke involverer dem direkte. Og ja, vi har kun set toppen af isbjerget. Mange refererer konkret til, at Finansministeriet pt. er i gang med at udarbejde en stor masterplan om etablering af fælles administrative servicecentre. TAT kan bekræfte dette (læs mere andetsteds i bladet). Men hvad skal alt den centralisering gøre godt for. Kommer der positiv synergi? En svarer: Nej, ikke umiddelbart. En anden: Min egen nuværende erfaring på økonomiområdet siger desværre nej! For det første skal der opbevares meget mere materiale, for det andet skal du være sikker på, at de kolleger, som sidder i begge ender af arbejdsopgaven taler samme sprog. Det gør jeg fx ikke med mine kolleger i den anden ende, idet de er eksperter på regnskab det er jeg ikke. Jeg er ved reformændringen blevet pålagt økonomiopgaver til trods for at jeg ikke er uddannet i faget, og til trods for at man tilsyneladende ikke vil bekoste en ordentlig økonomiuddannelse på mig og ej heller aflønne mig for en sådan. Citatet illustrerer worse case. Opgaven centraliseres, men der tages ikke højde for de strukturelle udfordringer (forskellige kompetencer sidder fysisk adskilt), samt medarbejdernes reelle kompetencer. Det er fornuftigt, at man har lidt kendskab til regnskab, hvis man skal indberette tal til det centrale niveau. På spørgsmålet om centraliseringen af arbejdsopgaver drøftes, deler svarene sig. Halvdelen mener, at det er tilfældet, mens den anden ikke kan nikke genkendende til at deltage i drøftelser. Men det er karakteristisk, at selv om der foregår en drøftelse, finder flere, at den er uden betydning. Ja, det gør der, men det er blot en konstatering af, at sådan skal det være. Beslutningen er taget uanset konsekvenser. Stort set alle finder, at samarbejdsudvalget bør inddrages, og udgør det rette forum til drøftelse. Flere fremhæver dog, at det kan være vanskeligt at se, at samarbejdsudvalget kommer til at gøre en forskel. Dette skal ses i lyset af, at når beslutningen er truffet fra højeste sted, er den svær at omgøre også selv om argumenterne er gode og saglige. Tilsvarende er der positiv stemning for, at TAT spiller en aktiv rolle, når det kommer til at udrede konsekvenserne af at centralisere administrative arbejdsopgaver. Svar der også er på linje med TAT s ageren, hvor vi bl.a. har tilskrevet finansminister Lars Løkke Rasmussen for at høre nærmere om sammenlægning af administrative opgaver i få centrale enheder. Og TAT fortsætter. Alt tyder på, at centraliseringen af administrative opgaver kommer til at fylde meget de kommende år, og at det kommer til at betyde store omrokeringer, der vil involvere mange TAT ere. TAT vil arbejde for, at medarbejderne inddrages, og at deres argumenter også bliver hørt og taget seriøst i den fremtidige planlægning. Tak til de få der tog sig tid og mod og svarede på spørgsmålene, så det kunne blive til en artikel. Fakta om undersøgelsen Spørgsmålene er sendt ud den 14. janu-ar 2008 til 800 medlemmer Svarene er modtaget i perioden den januar har svaret Redaktionen er bekendt med identiteten på de personer, der har deltaget 17

18 Markedsføring af det offentlige Offentlige virksomheder skal skabe sig et godt image og være bedre til at markedsføre sig selv, hvis man vil fastholde medarbejdere og rekruttere nye. Man kan se af alle imagemålinger, at de offentlige arbejdspladser altid kommer lavest ud. Der er mindre status i at være på de offentlige arbejdspladser. Så bastant udtrykker Jesper Højberg Christensen fra kommunikationsvirksomheden Advice sig i bladet Arbejdsmiljø. Det sker i en artikel om temaet fastholdelse hvor han hævder, at der kommer til at mangle arbejdskraft på de offentlige arbejdspladser i de kommende år. Derfor har man brug for at kunne både rekruttere og fastholde medarbejdere, og det er bl.a. et godt omdømme og renommé, der tiltrækker nye folk. Men det bliver ingen let opgave, for der er ikke meget prestige i at være på en offentlig arbejdsplads. Der er simpelthen mindre status i at være offentligt ansat, siger Jesper Højberg. Ifølge Christa Thomsen, der er lektor på Handelshøjskolen i Århus, har de offentlige arbejdspladser i første omgang brug for at skabe sig en identitet og blive bedre til at fortælle omverdenen om sig selv. Man skal have en identitet, arbejde med værdier og være bevidst om kulturen i virksomheden. Det har man slet ikke tænkt over i den offentlige sektor, siger Christa Thomsen. Hun mener dog, at det offentlige er blevet bedre til at markedsføre sig selv. Man kan se på for eksempel stillingsannoncerne, at det offentlige i stigende grad søger kommunikationschefer og brandingchefer. Bevidstheden om, at man er nødt til at gøre noget ved problemerne er størst i kommunerne. Det offentlige er bagefter De offentlige arbejdspladser er stadig langt dårligere til at markedsføre ( brande ) sig selv over for både nuværende og kommende medarbejdere. En rapport fra konsulentfirmaet Enalyzer viser, at 62 % af Human Ressourceafdelingerne i private virksomheder har ekstern branding som en del af deres overordnede strategi, mens dette kun gælder 43 % af de offentlige arbejdspladser. Det fremgår med al ønskelig tydelighed af rapporten, at der er en markant forskel på opmærksomheden omkring begrebet branding i det private erhvervsliv og i det offentlige, siger Mogens Nielsen, der er direktør i Enalyzer. Han mener, at de offentlige virksomheder skal profilere deres arbejdspladser bedre, blandt andet ved at fortælle, hvad man tilbyder medarbejderne, og hvad der gør jobbet attraktivt. De offentlige ledere skal til at komme ud af starthullerne, tilføjer Mogens Nielsen. Man skal kunne sælge, hvad man gør for medarbejderne, og man skal tænke igennem, hvad det er for en arbejdsplads, man tilbyder. Man skal evne at få målgruppen til at indse, at denne her offentlige virksomhed rent faktisk gør noget, der har interesse for mig. Et generelt godt ry er ikke noget, man har, det er noget man opbygger, slutter han. Et godt arbejdsmiljø Men det er ikke nok bare at lave reklamekampagner, der skal virkelig være noget at reklamere for og sælge sig selv på. En ting som de offentlige virksomheder først og fremmest skal have styr på, er arbejdsmiljøet, siger Jesper Højberg Christensen. Man skal både udvikle arbejdsmiljøet og fagligheden, de to ting hænger tæt sammen. Man skal blive stolt af sit arbejde, tale godt om det og give andre lyst til at være der. Det er ikke nok at have hæve-sænke borde hvis man ikke oplever, at man har indflydelse og ikke er stolt af sit arbejde. Det handler om at være med til at udvikle arbejdet og arbejdspladsen, at man føler, at man har medbestemmelse og medindflydelse, slutter han. Lavstatus Generelt er det nemmere at møde en folkeskolelærer eller en sygeplejerske, der rakker ned på systemet og politikerne, end det er at møde en medarbej- 18

19 Af Klavs Fremm, medlem af Hovedbestyrelsen Foto: Arkiv der fra for eksempel Novo Nordisk eller Novozymes, der taler dårligt om sin arbejdsplads. Ikke fordi arbejdspladsen nødvendigvis er bedre, men fordi de bare er mere stolte af den. Folk på private arbejdspladser er stolte af deres virksomhed, fordi de oplever, at de er med til at skabe den. I gamle dage syntes embedsmændene, at det var meget fint at komme i DSB eller Postvæsenet, men sådan er det ikke i dag. Der er ikke samme rang og status forbundet med de klassiske offentlige opgaver, siger Jesper Højberg Christensen. Ifølge Christa Thomsen har det faktum, at det offentlige har været dårlig til at markedsføre sig selv, noget at gøre med den ensartethed, der er i kommuner og forvaltninger. Hele logikken bag den offentlige sektor er, at der skal være en ensartet service, siger hun og understreger samtidig, at medierne ikke gør det nemmere for de offentlige arbejdspladser at lave reklame for sig selv. Der er rigtig mange sager i medierne om for eksempel plejehjemspersonale og skolelærere sager som de private virksomheder er langt bedre til at være proaktive i, siger Christa Thomsen. 19

20 Formanden skrev et brev... Af Lars B. Eriksen, Formand»Kære Kristian Thuelsen-Dahl Jeg skriver til dig, fordi jeg som formand for en lille statslig fagforening dagligt bliver konfronteret med spørgsmål om mine medlemmers arbejdsvilkår. De fleste spørgsmål kan besvares, men enkelte kræver politisk svar, fordi svaret ikke skal findes i gældende aftaler og overenskomster, men er politisk betinget. Du har - om nogen - engageret dig i den offentlige sektor samt de offentligt ansattes arbejdsvilkår generelt. Jeg tænker derfor, at du med din faglige indsigt samt politiske ståsted kan hjælpe med at bringe lys over to presserende spørgsmål, som begge vedrører konsekvenserne af den stigende centralisering af opgavevaretagelsen i det offentlige. Jeg er klar over, at der sikkert ikke er entydige svar, men jeg håber, at du med dine svar, kan bidrage til en større forståelse blandt mine medlemmer. Staten oplever i disse år massive forandringer. Nogen er efter min bedste overbevisning tiltrængte andre igen mere tvivlsomme, idet konsekvenserne synes store og ikke helt gennemtænkte. Et overordnet politisk tema har været at skabe bedre service for borgerne. De offentlige ydelser skal højnes i kvalitet bl.a. ved, at arbejdsgangen gøres mere effektive. Som et led i udmøntningen af denne målsætning oplever mine medlemmer en stigende centralisering af arbejdsopgaverne. Dette er bl.a. sket gennem store reformer herunder politireformen og med etableringen af administrative fællesskaber med fælles telefonservice, poståbning, journalisering og IT-systemer. Tiltag der er sat i søen for at sikre den optimale udnyttelse af de offentlige ressourcer. Men som meget andet har den åbenlyse gode idé også en bagside. Politireformen har eksempelvis ikke skabt den nødvendige synergi. Snarere tværtom. De ansatte såvel politifolk som administrative flygter i stor stil, så borgerne ikke kan få den politimæssige assistance, de har en berettiget forventning om. Resultatet af reformen er pt. færre ansatte og dårligere kvalitet. Vel langt fra det der var hensigten. Videre synes den generelle centralisering af arbejdsopgaverne i bl.a. administrative fællesskaber at være et spareprojekt og ikke et kvalitetsprojekt. Flere offentligt ansatte oplever, at de er kørt ud på et sidespor, hvor kravet om effektivitet langt overstiger ønsket om mere og bedre service af borgerne. Som du har sagt tidligere, er de offentligt ansatte kernen i velfærdssamfundet. Hvis vi skal have bedre kvalitet er det min Lars Bonde Eriksen, TAT. opfattelse, at de ansatte skal involveres i projektet. Der skal etableres et nærvær og en troværdighed, hvis ikke kvalitetsprojektet skal mislykkes. Flere og flere offentligt ansatte føler, at de er ladt i stikken og oplever en utilfredsstillende arbejdsdag, hvor det meste af tiden går med brandslukning. Så Kristian Thuelsen-Dahl spørgsmålene er: Er centraliseringen af arbejdsopgaver gennem reformer og tværfaglige fællesskaber vejen til mere og bedre kvalitet? Hvordan sikres det, at medarbejderne bliver en del af kvalitetsprojektet På forhånd tak for dit svar.«venlig hilsen Lars Bonde Eriksen 20

SLIDE 2. Sådan er det ikke længere heller ikke for Sarah:

SLIDE 2. Sådan er det ikke længere heller ikke for Sarah: SLIDE 1 SLIDE 2 Det grænseløse arbejde findes mange steder i vores arbejdsliv i dag og er på mange måder blevet en fastgroet del af den måde, vi organiserer vores arbejdsliv på. Når vi taler om det grænseløse

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

kom og giv din mening til kende www.lo.dk www.ftf.dk se og læs nærmere på LO-varenr.:3000 maj 2007

kom og giv din mening til kende www.lo.dk www.ftf.dk se og læs nærmere på LO-varenr.:3000 maj 2007 LO-varenr.:3000 maj 2007 kom og giv din mening til kende se og læs nærmere på www.lo.dk www.ftf.dk Opsamling på 4 stormøder 2007 om kvalitet i den offentlige sektor Er udgivet af LO og FTF på baggrund

Læs mere

NYHEDSBREV JUNI 2004

NYHEDSBREV JUNI 2004 NYHEDSBREV JUNI 2004 Kære læser! Så står sommerferien for døren. Næste nyhedsbrev udkommer derfor medio august, når de fleste af os er tilbage på arbejdet igen. Jeg håber, at I får brugt ferien på at læse

Læs mere

det er dit valg, men det handler om at ha det godt

det er dit valg, men det handler om at ha det godt MEDLEM AF HK-UNGDOM? det er dit valg, men det handler om at ha det godt Varenr.: 447526 15.11.24 specialproduction.dk Weidekampsgade 8 9 København C Tlf.: 33 3 46 36 Fax: 33 3 46 99 E-mail: hk.ungdom@hk.dk

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

TV2 Odense. Udfordring: Hvordan overlever vi som faggruppe på TV2? Og hvordan opnår vi større prestige som HK ere?

TV2 Odense. Udfordring: Hvordan overlever vi som faggruppe på TV2? Og hvordan opnår vi større prestige som HK ere? TV2 Odense Udfordring: Hvordan overlever vi som faggruppe på TV2? Og hvordan opnår vi større prestige som HK ere? Dorte Christensen Receptionist, TV2 - Der er mange spændende kurser. Fx går jeg på TRgrunduddannelsen,

Læs mere

6. Særlige forhold ::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

6. Særlige forhold :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: 6. Særlige forhold :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: Denne mødegang indeholder følgende punkter: 6.1 Psykisk arbejdsmiljø 6.1.1 Gennemgang af hjemmeopgave

Læs mere

Indledning: Hvad er arbejdsbetinget stress?

Indledning: Hvad er arbejdsbetinget stress? Indledning: Ubalance mellem krav og ressourcer i arbejdet kan føre til arbejdsbetinget stress. Arbejdsbetinget stress kan have alvorlige konsekvenser for den enkelte medarbejder. Derfor er det vigtigt,

Læs mere

Flemming Vinters tale ved FTF, LO, AC konference den 31. maj 2010 om Lønkommissionen

Flemming Vinters tale ved FTF, LO, AC konference den 31. maj 2010 om Lønkommissionen Flemming Vinters tale ved FTF, LO, AC konference den 31. maj 2010 om Lønkommissionen Indledning Først vil jeg gerne sige tak til de mange mennesker som har arbejdet hårdt i mange måneder for, at vi i dag

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Vi arbejder meget resultat af undersøgelse

Vi arbejder meget resultat af undersøgelse Vi arbejder meget resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. I august og september måned 2006 gennemførte Teglkamp & Co. en internetbaseret undersøgelse af, hvor meget vi

Læs mere

Arbejdsglæde i Hartmanns. Hartmanns A/S TEL +45 7020 0383 www.hartmanns.dk

Arbejdsglæde i Hartmanns. Hartmanns A/S TEL +45 7020 0383 www.hartmanns.dk Arbejdsglæde i Hartmanns Hartmanns A/S TEL +45 7020 0383 www.hartmanns.dk Side 1 Bedre leder end gennemsnittet? Hartmanns A/S TEL +45 7020 0383 www.hartmanns.dk Side 2 Blandt DKs Bedste arbejdspladser?

Læs mere

Guide: Sådan tackler du stress

Guide: Sådan tackler du stress Guide: Sådan tackler du stress Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at den bedste stressbehandling er at bevare kontakten til arbejdet Af Trine Steengaard, 16. oktober 2012 03 Arbejd dig ud af stress

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

k r av k ata l o g : d e t f o r h a n d l e r v i o m

k r av k ata l o g : d e t f o r h a n d l e r v i o m kravkatalog: det forhandler vi om Forord Det handler om tillid og anerkendelse Patient- og borgerinddragelse er en positiv dagsorden i social- og sundhedsvæsenet, som møder bred opbakning og involvering

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

Medlemsundersøgelse. Sammenfatning. Den Almindelige Danske Jordemoderforening

Medlemsundersøgelse. Sammenfatning. Den Almindelige Danske Jordemoderforening 1 Medlemsundersøgelse Sammenfatning Den Almindelige Danske Jordemoderforening 2 Indhold 1. SAMMENFATNING...3 1.1 HER KLARER JORDEMODERFORENINGEN SIG GODT IFØLGE MEDLEMMERNE...4 1.2 HER PEGER MEDLEMMERNE

Læs mere

Tryghed. Rettigheder. Ung på jobbet. Fællesskab. Udvikling. Respekt. meld dig ind nu...vi behøver hinanden

Tryghed. Rettigheder. Ung på jobbet. Fællesskab. Udvikling. Respekt. meld dig ind nu...vi behøver hinanden Tryghed Ung på jobbet Udvikling Rettigheder Fællesskab Respekt meld dig ind nu......vi behøver hinanden Hey...kom og vær med Jeg synes, det er rigtig sjovt at være med i ungdoms - arbejdet i min afdeling.

Læs mere

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves.

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves. HH, 15. maj 2013 1582 arbejdsmiljørepræsentanter om hvervet som 3F AMR Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant på de mange forskellige virksomheder, hvad har AMR erne brug for og hvordan ser de

Læs mere

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned.

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Konflikttrappen 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Beskrivelsen her er fra arbejdsmiljøweb.dk, en fællesinformation fra arbejdsgivere

Læs mere

Rygning på arbejdspladsen

Rygning på arbejdspladsen Rygning på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation August 2005 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der er sket et dramatisk skifte i rygepolitikken på danske arbejdspladser. Det viser denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse Forandringsledelse af VS (januar 2014) Hvad er forandringsledelse? Forandringsledelse er den ledelse, der foregår hele vejen gennem en forandringsproces på arbejdspladsen. Som en del af et lederteam kan

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner

Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner Når afdelinger eller virksomheder skal sammenlægges MEDINDFLYDELSE og MEDBESTEMMELSE. KRAV til INFORMATIONER. med RESPEKT SE MULIGHED FREMFOR BEGRÆNSNINGER ÅBENHED OG

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Den danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år

Den danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år Den danske model Frivillige aftaler gennem mere end 100 år 1 Den danske model - frivillige aftaler gennem mere end 100 år Udgivet af CO-industri, redigeret november 2012 Oplag: 1.000 Design og grafisk

Læs mere

Velkommen til 3F - din fagforening

Velkommen til 3F - din fagforening 1 Velkommen til 3F - din fagforening Overenskomst Efteruddannelse Fremtid i fællesskab Arbejdsmarkedspension Tillidsrepræsentant Arbejdsløs Strejke Forsikring Medlemskort med fordele Ulykke Ligestilling

Læs mere

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER STRESS Stress er blevet et stort problem for os og for vores trivsel i hverdagen. Stressforeningen i Danmark melder, at der hver dag er 35.000 danskere, der er sygemeldt pga. stress, og at ca. 430.000

Læs mere

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7)

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7) - Trivselsmåling Steffen Krøyer Svarprocent: % (7/7) Maj 9 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring Arbejdsglæde og Loyalitet er, loyalitetssegmentering, intern sammenligning,

Læs mere

CFU Centralorganisationernes Fællesudvalg

CFU Centralorganisationernes Fællesudvalg CFU Centralorganisationernes Fællesudvalg 1 November 2005 Notat om SU-aftalens bestemmelser om ledelsens pligt til information og drøftelse i samarbejdsudvalget Baggrund EU-direktiv af 11. marts 2002 om

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk 1 Er du stressramt? en vejledning dm.dk sygemeldt 2 sygemeldt med stress Har du gennem lang tid været udsat for store belastninger på arbejdet, kan du blive ramt af arbejdsbetinget stress. Efter en periode

Læs mere

Attraktive arbejdspladser til attraktive seniorer

Attraktive arbejdspladser til attraktive seniorer Attraktive arbejdspladser til attraktive seniorer Side Side Kolofon Formålet med pjecen Titel: Attraktive arbejdspladser til attraktive seniorer Udgiver: Rambøll Management A/S Nørregade 7A 1165 København

Læs mere

Medarbejdertilfredshedsundersøgelse 2015 Skolerapport 100 besvarelser ud af 125 = 80%

Medarbejdertilfredshedsundersøgelse 2015 Skolerapport 100 besvarelser ud af 125 = 80% Medarbejdertilfredshedsundersøgelse 215 Skolerapport besvarelser ud af 125 = % 1 Tolkning af resultatet 6 1 1 Kilde: Ennova MTU 211 præsentation 2 Arbejdsglæde - tilfredshed og motivation 213 215 74 82

Læs mere

NOTAT OM SU-AFTALENS BESTEMMELSER OM LEDELSENS PLIGT TIL INFORMATION OG DRØFTELSE I SAMARBEJDSUDVALGET

NOTAT OM SU-AFTALENS BESTEMMELSER OM LEDELSENS PLIGT TIL INFORMATION OG DRØFTELSE I SAMARBEJDSUDVALGET NOTAT OM SU-AFTALENS BESTEMMELSER OM LEDELSENS PLIGT TIL INFORMATION OG DRØFTELSE I SAMARBEJDSUDVALGET NOTAT OM SU-AFTALENS BESTEMMELSER OM LEDELSENS PLIGT TIL INFORMATION OG DRØFTELSE I SAMARBEJDSUDVALGET

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet

HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet 1 Vi er til for dig Hver dag bliver HK Kommunal Århus kontaktet af mange medlemmer, der enten ringer, e-mailer eller møder op for at drøfte faglige eller personlige

Læs mere

Forhandlingsafdelingen. Det offentlige team Det private team Sundhedskartellets sekretariat

Forhandlingsafdelingen. Det offentlige team Det private team Sundhedskartellets sekretariat Forhandlingsafdelingen Det offentlige team Det private team Sundhedskartellets sekretariat Sundhedskartellet Dansk Sygeplejeråd Medlemstal 72.523 Formand Grete Christensen Jordemoderforeningen Medlemstal

Læs mere

Interviewnr. Spørgsmål Gruppe Organisatorisk

Interviewnr. Spørgsmål Gruppe Organisatorisk Interviewnr. Spørgsmål Gruppe Organisatorisk Arbejdsmiljø Virksomheden som helhed Arbejdsmiljø Virksomheden som helhed 5 5 4 Socialt klima 5 11 Virksomheden som helhed Personligt engagement en 5 Ansvarlighed

Læs mere

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen.

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen. Ton ef hemin Egen ledelse på Ørebroskolen. Alt handler om god ledelse egen ledelse på stedet. Når vi har egen ledelse er der fokus på mål og relationer- mangel på ledelse giver diffuse resultater eller

Læs mere

INFORMATIONSPJECE OM RESULTATET AF FORHANDLINGERNE MELLEM FINANSMINISTERIET OG CFU

INFORMATIONSPJECE OM RESULTATET AF FORHANDLINGERNE MELLEM FINANSMINISTERIET OG CFU INFORMATIONSPJECE OM RESULTATET AF FORHANDLINGERNE MELLEM FINANSMINISTERIET OG CFU OK15 INFORMATIONSPJECE OM RESULTATET AF FORHANDLINGERNE MELLEM FINANSMINISTERIET OG CFU Udgivet af Offentligt Ansattes

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, indehaver Impact Learning Aps Følgende

Læs mere

DET GRÆNSELØSE ARBEJDE PÅ GODT OG ONDT

DET GRÆNSELØSE ARBEJDE PÅ GODT OG ONDT DET GRÆNSELØSE ARBEJDE PÅ GODT OG ONDT TRÆK GRÆNSEN Stadig flere af os er påvirket af det grænseløse arbejde. Den teknologiske udvikling gør det muligt for os at arbejde på alle tider af døgnet, og vi

Læs mere

Pauser på arbejdet resultat af undersøgelse

Pauser på arbejdet resultat af undersøgelse Pauser på arbejdet resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har netop afsluttet en internetbaseret undersøgelse af hvordan vi forholder os til pauser på arbejdspladsen.

Læs mere

Knokl hårdt og bliv fyret

Knokl hårdt og bliv fyret Knokl hårdt og bliv fyret Onsdag den 14. maj 2008, 0:01 Hårdt arbejde giver ikke automatisk succes. Læs om de fem områder, hvor du måske gør en kæmpe arbejdsindsats - uden reelt at blive belønnet for det.

Læs mere

FTF s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen

FTF s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen 15. april 2011 Rådgivende Sociologer ApS Kronprinsessegade 34 st 1306 København K cvr 30209346 bank 5032 120996-2 tlf 33 15 36 26 fax 33

Læs mere

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Udvikling & Kommunikation Godkendt af byrådet august 2010 Kommunikationspolitik Aabenraa Kommune er en stor arbejdsplads, hvor alle medarbejdere kommunikerer

Læs mere

6. Fokus på arbejdsbelastninger og stress

6. Fokus på arbejdsbelastninger og stress 6. Fokus på arbejdsbelastninger og stress Igennem de sidste 20 år har arbejdet til søs forandret sig. Bl.a. er administrativt arbejde blevet en væsentlig del af arbejdsopgaverne. Det skyldes primært myndighedernes

Læs mere

VEJLEDNING OM SAMARBEJDSAFTALENS OM SAMMENLÆGNING AF SAMARBEJDSUDVALG OG ARBEJDSMILJØUDVALG

VEJLEDNING OM SAMARBEJDSAFTALENS OM SAMMENLÆGNING AF SAMARBEJDSUDVALG OG ARBEJDSMILJØUDVALG VEJLEDNING OM SAMARBEJDSAFTALENS OM SAMMENLÆGNING AF SAMARBEJDSUDVALG OG ARBEJDSMILJØUDVALG APRIL 2012 VEJLEDNING OM SAMARBEJDSAFTALENS 8 Udgivet: Samarbejdssekretariatet 2012 Layout: Operate A/S Tryk:

Læs mere

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Svarprocent: 9% (74 besvarelser ud af 82 mulige) Skolerapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet 6 Hvordan

Læs mere

DEN GODE ARBEJDS- PLADS

DEN GODE ARBEJDS- PLADS DEN GODE ARBEJDS- PLADS TILLID RETFÆRDIGHED SAMARBEJDE Sæt social kapital på dagsordenen - og skab godt samarbejde VI SATTE DET PÅ DAGSORDENEN Udgivet af: FIU s Udviklingsenhed i samarbejde med forbundene

Læs mere

12 11 1 10 2 9 3 8 4 7 5 6 STYR PÅ TIDEN

12 11 1 10 2 9 3 8 4 7 5 6 STYR PÅ TIDEN 11 12 1 10 2 9 3 8 4 7 6 5 STYR PÅ TIDEN Forord Med overenskomsten, som blev forhandlet i foråret 2015, har Moderniseringsstyrelsen og GL sammen sendt et klart signal om, at arbejdstidsreglerne, der gælder

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

LÆS OM DIN NYE OVERENSKOMST

LÆS OM DIN NYE OVERENSKOMST Rejsehold til dit arbejdsmiljø Minipensionen stiger Større købekraft Nu 7 ugers barsel til far Fortsat fokus på kompetenceudvikling LÆS OM DIN NYE OVERENSKOMST OG DELTAG I URAFSTEMNINGEN [SENEST 9. APRIL]

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme

Læs mere

TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER fællesskab fordele faglig bistand Fællesskab... I FOA kan vi godt se forskel på de problemer, som brandmanden og pædagogmedhjælperen oplever i hverdagen. Vi ved også, at

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Køn, uddannelse og karriere

Køn, uddannelse og karriere Køn, og karriere Lederne Oktober 14 Indledning Undersøgelsen belyser lederkarrieren, herunder hvordan lederne fik deres første lederjob, hvad der var deres væsentligste motiver til at blive leder, og hvilke

Læs mere

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJERSKERS LØN- OG ARBEJDSVILKÅR En profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers

Læs mere

Danske og svenske tandlægers opfattelse af. Det Gode Arbejde. Det gode arbejde_malmø højskole_1 1 12/10/08 19:41:07

Danske og svenske tandlægers opfattelse af. Det Gode Arbejde. Det gode arbejde_malmø højskole_1 1 12/10/08 19:41:07 Danske og svenske tandlægers opfattelse af Det gode arbejde_malmø højskole_1 1 12/10/08 19:41:07 Danske og svenske tandlægers opfattelse af et godt arbejdsliv Vi har i dag stor viden om stressende og nedslidende

Læs mere

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Svarprocent: 93% (103 besvarelser ud af 111 mulige) Præsentation Sammenfatning af undersøgelsens resultater 100 Arbejdsmarkedet generelt (EEI DK 14) Tolkning

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk 2 Stress skal løses i fællesskab Fakta Ifølge tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø er omkring 35.000 danskere dagligt sygemeldt på grund

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Kvalitet i Skolepraktik Projektlederværksted Indlæg om Instruktørtrivsel Den 14. juni 2012. Kvalitet i SKP. Instruktørtrivsel

Kvalitet i Skolepraktik Projektlederværksted Indlæg om Instruktørtrivsel Den 14. juni 2012. Kvalitet i SKP. Instruktørtrivsel Kvalitet i Skolepraktik Projektlederværksted Indlæg om Instruktørtrivsel Den 14. juni 2012 Kvalitet i SKP Instruktørtrivsel Erhvervspsykologer med mere end 20 års erfaring indenfor: Organisations udvikling

Læs mere

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Konflikthåndtering Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation Maj 2005 Sammenfatning Denne rapport beskæftiger sig med arbejdet med det

Læs mere

2 Fakta om personalehåndbogen

2 Fakta om personalehåndbogen 2 Fakta om personalehåndbogen FORORD Denne lille guide om personalehåndbogen er en af fem foldere der tilsammen dækker en større del af HRområdet. Folderne er tænkt, dels som et værktøj og dels til inspiration

Læs mere

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet?

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? Resultater fra en undersøgelse af københavnske skoler Af Tage Søndergård Kristensen, arbejdsmiljøforsker, mag.scient.soc. & dr.med. Et nyt begreb er ved at

Læs mere

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne møder

Læs mere

(http://www.samarbejdssekretariatet.dk/rammer_for_su/) og fastlægger de rammer, inden for

(http://www.samarbejdssekretariatet.dk/rammer_for_su/) og fastlægger de rammer, inden for Aftale om oprettelse af MIO-udvalg på Roskilde Katedralskole, 2012, Kap. 1: Rammer og struktur for MIO-udvalget ved Roskilde Katedralskole 1: Område Nedenstående aftale om MIO gælder for den samlede selvejende

Læs mere

NÅR STRESSEN KOMMER SNIGENDE

NÅR STRESSEN KOMMER SNIGENDE Klik for at redigere titeltypografi i masteren ARBEJDSMILJØKONFERENCEN 2013 NÅR STRESSEN KOMMER SNIGENDE Hvad gør vi så? SundTrivsel A/S Katrine Bastian Meiner kbm@sundtrivsel.dk LIDT OM INDHOLD Stressforebyggelse

Læs mere

Strategi Seniorpraksis

Strategi Seniorpraksis Hvorfor en seniorpolitik? Fokusspørgsmål Hvilke personalemæssige udfordringer har virksomheden? Hvorledes kan seniorerne være en del af løsningen? Er en seniorpolitik og -praksis midlet? Værktøjer 1. Mulig

Læs mere

Kandidater. Kandidat til formandsposten. Toni Hindsgaul Madsen, 53 år Opstiller til formandspost, nyvalg. 1. Hvad laver du i dit nuværende job?

Kandidater. Kandidat til formandsposten. Toni Hindsgaul Madsen, 53 år Opstiller til formandspost, nyvalg. 1. Hvad laver du i dit nuværende job? Kandidat til formandsposten Toni Hindsgaul Madsen, 53 år Opstiller til formandspost, nyvalg Kort sagt arbejder jeg med og for medlemmerne. Som kredsbestyrelsesmedlem gennem 8 år har jeg beskæftiget mig

Læs mere

Offentlige virksomheder i forandring. It og kommunikation til fremtidens udfordringer i staten

Offentlige virksomheder i forandring. It og kommunikation til fremtidens udfordringer i staten Offentlige virksomheder i forandring It og kommunikation til fremtidens udfordringer i staten Skab fremtidens offentlige sektor med it Den offentlige sektor møder benhårde krav. Medarbejdere kræver fleksibilitet,

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse UddannelsesCenter Århus Svarprocent: % (93 besvarelser ud af 111 mulige) Skolerapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Konklusion 5 Hovedresultater:

Læs mere

Aarhus Kommune. Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012

Aarhus Kommune. Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012 Aarhus Kommune Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012 Denne rapport er en opsamlende, konkluderende sammenfatning baseret på fem undersøgelser gennemført

Læs mere

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13 Parforhold anno 2010 Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse: Forord:... 3 Formål med undersøgelsen:... 3 Analysens fakta:... 3 Hvor meget tid bruger par

Læs mere

Bettina Carlsen April 2011

Bettina Carlsen April 2011 Bettina Carlsen April 2011 FTFs Ungdomsundersøgelsen 2011 De studerendes forventninger til og oplevelse af uddannelsen, SLS og arbejdslivet Nærværende notat vil præsentere de deltagende sygeplejerskestuderendes

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik Trivselspolitik Indledning Randers Social- og Sundhedsskole arbejder målrettet mod at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø for alle medarbejdere. Udgangspunktet herfor er skolens værdier om rummelighed,

Læs mere

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom Mål for politikken Målet for politikken er at VIA er en arbejdsplads med et fysisk og psykisk arbejdsmiljø, som udvikler og fremmer medarbejdernes trivsel,

Læs mere

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold.

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold. Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen Indhold. 1. Indledning v. Hanne Nørskov 2. Målinger opsummeret 3.

Læs mere

[Det talte ord gælder]

[Det talte ord gælder] Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 439 Offentligt Tale til samråd Spørgsmål O-S (sammenfatning): På baggrund af BPA-evalueringen bedes oplyst, hvilke ændringer regeringen overvejer

Læs mere

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning? A B C Ja - på min arbejdsplads Det ved jeg ikke, om vi har på min arbejdsplads Nej, det har vi

Læs mere

Mission, vision og værdier

Mission, vision og værdier Mission, vision og værdier 1 Vilkår og udfordringer Skive Kommune skal i de kommende år udvikle sig på baggrund af en fælles forståelse for hvorfor vi er her, hvor vi skal hen og hvordan vi gør det. Med

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Personaleledelse. Resume

Personaleledelse. Resume juni 2010 Personaleledelse Resume Kort afstand mellem top og bund, mindre formel ledelsesstil og højere grad af tillid præger oftere danske virksomheder end andre europæiske virksomheder, viser ny undersøgelse

Læs mere

Statens brug af konsulenter

Statens brug af konsulenter Statens brug af konsulenter Statens indkøb af konsulentydelser er faldet fra 2008 og frem til 2012 med 738 mio. kr. fra 4,5 mio. kr. til 3,7 mio. kr. Statens indkøb har været faldende år for år dog lige

Læs mere

udvikling af menneskelige ressourcer

udvikling af menneskelige ressourcer Artikel til Personalechefen: Af Dorte Cohr Lützen, konsulent Lützen Management og Birgitte Lønborg, erhvervspsykolog, Crescendo HRM. Vi ser ikke stress som en objektiv tilstand eller sygdom hos mennesker,

Læs mere

Undersøgelse om firmajulefrokosten

Undersøgelse om firmajulefrokosten Undersøgelse om firmajulefrokosten Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har netop afsluttet en internetbaseret undersøgelse af vores forhold til julefrokoster. I alt 423 har deltaget

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 11 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Svarprocent: 72% (52 besvarelser ud af 72 mulige) Skolerapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet 6 Hvordan

Læs mere

Kunsten at reflektere

Kunsten at reflektere INTRODUKTION Kunsten at reflektere I en travl hverdag gør og siger vi en masse uden at tænke videre over hvorfor. Refleksion handler om at se bag om det selvfølgelige. At betragte tingene fra andre vinkler,

Læs mere

Henvendelsen fra Evald Krog, formand for Muskelsvindfonden til sundhedsminister Astrid Krag om respirationsbehandlingen i Region Hovedstaden lyder:

Henvendelsen fra Evald Krog, formand for Muskelsvindfonden til sundhedsminister Astrid Krag om respirationsbehandlingen i Region Hovedstaden lyder: Koncernøkonomi Indkøb POLITIKERSPØRGSMÅL Spørgsmål nr.: 192 Dato: 23. oktober 2012 Stillet af: Susanne Langer (Ø) Besvarelse udsendt den: 1. november 2012 Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

Læs mere

Faktaark En ansvarlig lønudvikling

Faktaark En ansvarlig lønudvikling Faktaark En ansvarlig lønudvikling En ansvarlig økonomisk ramme med beskedne generelle lønstigninger. Den samlede økonomiske ramme for overenskomstperioden 2011-2013 udgør i alt 3,15 pct. Det har været

Læs mere

Forebyg stress af Bjarne Toftegård

Forebyg stress af Bjarne Toftegård Forebyg stress af Bjarne Toftegård Hej, jeg hedder Bjarne Toftegård. Jeg hjælper mennesker med at forebygge stress, så de får et bedre arbejdsliv, et bedre familieliv og et bedre helbred. At forebygge

Læs mere