Påtegninger Ledelsens påtegning 4 Revisionspåtegning 5. Kommunens årsberetning Ledelsens årsberetning generelle bemærkninger 7 Hoved- og nøgletal 10

Transkript

1 Årsregnskab

2 Side 1 Indhold Side Kommuneoplysninger 2 Borgmesterens forord 3 Påtegninger Ledelsens påtegning 4 Revisionspåtegning 5 Kommunens årsberetning Ledelsens årsberetning generelle bemærkninger 7 Hoved- og nøgletal 10 Kommunens årsregnskab Anvendt regnskabspraksis 11 Resultatopgørelse 16 Balance 17 Noter til resultatopgørelse og balance: Note 1 - Indtægter 19 Note 2 - Miljø og Teknikudvalget og Forsyningsområdet 19 Note 3 - Børne- og Familieudvalget 20 Note 4 - Social- og Sundhedsudvalget 21 Note 5 - Arbejdsmarkeds- og Kulturudvalget 22 Note 6 - Økonomiudvalget og renter 24 Note 7 - Personaleoversigt 24 Note 8 - Anlægsudgifter 25 Note 9 - Uforbrugt driftsbevilling overført mellem årene 30 Note 10 - Aktier m.v. 31 Note 11 - Langfristede tilgodehavender 31 Note 12 - Finansieringsoversigt 32 Note 13 - Udvikling i egenkapitalen 33 Note 14 - Gældsforpligtelser langfristet gæld 33 Note 15 - Gældsforpligtelser kortfristet gæld 34 Note 16 - Kautions- og garantiforpligtelser 34 Note 17 - Swapaftaler 36

3 Side 2 Kommuneoplysninger Kommune Thisted Kommune Asylgade Thisted Telefon Fax Hjemmeside thistedkommune@thisted.dk Hjemsted Thisted Regnskabsår 1. januar 31. december Kommunalbestyrelsen Lene Kjelgaard Jensen, borgmester Ulla Vestergaard Peter Østergaard Larsen Ida Pedersen Ib Poulsen Niels Jørgen Pedersen Henning Holm Per Skovmose Peter Skriver Nielsen Jens Kristian Yde Peter Sørensen Peter Uno Andersen Henning Jensen Jens Otto Madsen Kristian Tilsted Kaj Kirk Morten Bo Bertelsen Henrik Gregersen Erik Bøgh Nielsen Esben Oddershede Poul Hvass Hansen Preben Holler Kenneth Bjerregaard Ole Christensen Anja Sørensen Arnold Larsen Lars Steffensen Direktion Revision Carsten Sand Nielsen, kommunaldirektør Jesper Holt Jensen Lars Sloth Jan Bendix Jensen BDO Kommunernes Revision Visionsvej Aalborg

4 Side 3 Borgmesterens forord Den årlige økonomiaftale mellem KL og regeringen samt forventningen om et fortsat faldende folketal lagde rammerne for økonomien i, og det har betydet en fortsat fokus på effektiviseringer og tilpasning af kommunens aktiviteter. I tet til fastlagde byrådet en rammebesparelse på 50 mio. kr. med en fordeling på 16 mio. kr. på drift og 34 mio. kr. på anlæg. Forventningen om et faldende befolkningstal viste sig desværre at holde stik. Folketallet i kommunen faldt med 264 i løbet af, hvilket er lidt mere end normalen. Alt i alt betragter jeg regnskab som meget tilfredsstillende. Thisted Kommunes serviceudgifter - det vil sige de områder, hvor kommunen producerer en ydelse (dagpasning, skole, ældrepleje m.v.) - endte med et lille merforbrug på knap 4 mio. kr., svarende til 0,2 % i forhold til den af staten fastsatte ramme. Det er fjerde år i træk, at afvigelsen i serviceudgifterne holder sig indenfor en halv procent af rammen. Anlægssiden var igen i præget af mange projekter og aktiviteter, som blandt andet opførelse af nyt børnehus i Hurup. I det omfattende projekt Mulighedernes land, hvor RealDania er medfinansierende, bød blandt andet på områdefornyelse i Frøstrup, en parkeringsplads i Krik samt diverse stier og cykelbaner. Derudover bidrog en række energimæssige investeringer til et af de højeste skattefinansierede anlægsniveauer i kommunens historie. Udfordringen i økonomistyringen i har blandt andet været de uforbrugte driftsmidler fra 2012, som kommunens institutioner m.v. har fået overført til. Udfordringen har i været ekstra stor, fordi byrådet i foråret som følge af et historisk stort overførselsbeløb fra 2012 til - besluttede at indføre et loft over det beløb, som de enkelte institutioner m.v. kunne få overført til Bekymringen blev heldigvis gjort til skamme, da det viste sig, at den reducerede mulighed for at overføre restter ikke førte til et stigende forbrug. Det er meget glædeligt, at det er muligt at have en overførselsordning, som alle kan have tillid til, og som viser sig at blive brugt og ikke misbrugt. Målet med ordningen må vi ikke glemme er at give den enkelte institutionsleder mulighed for at tilpasse tingene lokalt og på den måde udnytte de tildelte ressourcer bedst muligt. De første opfølgninger på 2014 viser overordnet set, at tet forventes at kunne holde. Udfordringerne på lidt længere sigt er dog kendte for såvel kommunalbestyrelsen som administrationen og det er blandt andet i det lys, at byrådet tilbage i, og til offentliggørelse i 2014, har iværksat udviklingsplaner på alle de store institutionsområder skole, dagpasning og ældre. Thisted Kommune, d. 17. marts 2014 Lene Kjelgaard Jensen Borgmester

5 Side 4 Ledelsens påtegning Strategi- og Økonomiudvalget har den 23. april 2014 aflagt årsregnskab for for Thisted Kommune til kommunalbestyrelsen. Årsregnskabet bygger på de obligatoriske oversigter og redegørelser, der skal aflægges i overensstemmelse med Lov om Kommunernes Styrelse og reglerne i Økonomi- og Indenrigsministeriets Budget- og Regnskabssystem for Kommuner. Vi anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig, således at årsregnskabet giver et retvisende billede af kommunens aktiver og passiver, finansielle stilling samt årets økonomiske resultat. I henhold til styrelseslovens 45 overgiver kommunalbestyrelsen hermed regnskabet til revisionen. Thisted Kommune, den 23. april 2014 Lene Kjelgaard Jensen Borgmester Carsten Sand Nielsen Kommunaldirektør

6 Side 5 Den uafhængige revisors erklæringer Til kommunalbestyrelsen i Thisted Kommune Påtegning på årsregnskabet Vi har revideret årsregnskabet for Thisted Kommune for regnskabsåret 1. januar december, der omfatter, anvendt regnskabspraksis, driftsregnskab (regnskabsopgørelse), balance, finansieringsoversigt, obligatoriske oversigter og noter (siderne 7 36 i kommunens Årsregnskab ). Årsregnskabet er udarbejdet efter Økonomi- og Indenrigsministeriets krav i Budget- og regnskabssystem for kommuner og udviser et resultat på -21,7 mio. kr., en aktivsum på 2.878,4 mio. kr., og en egenkapital på 1.515,5 mio. kr. Ledelsens ansvar for årsregnskabet Ledelsen har ansvaret for udarbejdelsen af et årsregnskab, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med Økonomi- og Indenrigsministeriets krav i Budget- og regnskabssystem for kommuner. Ledelsen har endvidere ansvaret for den interne kontrol, som ledelsen anser for nødvendig for at udarbejde et årsregnskab uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl, samt for valg og anvendelse af en hensigtsmæssig regnskabspraksis og udøvelse af regnskabsmæssige skøn, som er rimelige efter omstændighederne. Herudover er det ledelsens ansvar, at de dispositioner, der er omfattet af årsregnskabet, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, kommunalbestyrelsens øvrige beslutninger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Revisors ansvar Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om årsregnskabet på grundlag af vores revision. Vi har udført revisionen i overensstemmelse med internationale standarder om revision og yderligere krav ifølge dansk revisorlovgivning samt god offentlig revisionsskik, jf. lov om kommunernes styrelse og kommunens revisionsregulativ. Dette kræver at vi overholder etiske krav samt planlægger og udfører revisionen for at opnå høj grad af sikkerhed for, om årsregnskabet er uden væsentlig fejlinformation. En revision omfatter udførelse af revisionshandlinger for at opnå revisionsbevis for beløb og oplysninger i årsregnskabet. De valgte revisionshandlinger afhænger af revisors vurdering, herunder vurdering af risici for væsentlig fejlinformation i årsregnskabet, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl. Ved risikovurderingen overvejer revisor intern kontrol, der er relevant for kommunens udarbejdelse af et årsregnskab, der giver et retvisende billede. Formålet hermed er at udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke at udtrykke en konklusion om effektiviteten af kommunens interne kontrol. En revision omfatter endvidere vurdering af, om ledelsens valg af regnskabspraksis er passende, om ledelsens regnskabsmæssige skøn er rimelige samt den samlede præsentation af årsregnskabet. Revisionen omfatter desuden en vurdering af, om der er etableret forretningsgange og interne kontroller, der understøtter, at de dispositioner, der er omfattet af årsregnska-

7 Side 6 bet, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, kommunalbestyrelsens øvrige beslutninger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion. Revisionen har ikke givet anledning til forbehold. Konklusion Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af kommunens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december samt af resultatet af kommunens aktiviteter og pengestrømme for regnskabsåret 1. januar december i overensstemmelse med Økonomi- og Indenrigsministeriets krav i Budget- og regnskabssystem for kommuner. Det er ligeledes vores opfattelse, at der er etableret forretningsgange og interne kontroller, der understøtter, at de dispositioner, der er omfattet af årsregnskabet, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, kommunalbestyrelsens øvrige beslutninger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Supplerende oplysning om forståelse af revisionen Kommunen har i overensstemmelse med Økonomi- og Indenrigsministeriets krav i Budget- og regnskabssystem for kommuner som sammenligningstal i regnskabsopgørelsen for regnskabsåret medtaget det af kommunalbestyrelsen godkendte for. Disse sammenligningstal har ikke været underlagt revision. Udtalelse om kommunens årsberetning Vi har gennemlæst kommunens årsberetning. Vi har ikke foretaget yderligere handlinger i tillæg til den udførte revision af årsregnskabet. Det er på denne baggrund vores opfattelse, at oplysningerne i kommunens årsberetning er i overensstemmelse med årsregnskabet. Aalborg, den 8. august 2014 BDO Kommunernes Revision Godkendt revisionsaktieselskab

8 Side 7 Kommunens årsberetning Aftalen om kommunernes økonomi Regeringen og Kommunernes Landsforening fastlægger de overordnede rammer for kommunernes økonomi i en årlig økonomiaftale. Årets aftale indebar blandt andet, at de kommunale skatter måtte stige indenfor en ramme på 250 mio. kr. under forudsætning af uændret beskatningsniveau for kommunerne under ét. For at skabe plads til disse skatteforhøjelser forudsattes det, at andre kommuner satte skatten ned svarende. For blev der etableret en 4 årig tilskudsordning på gennemsnitlig 50 % til de kommuner, der havde et beskatningsniveau over landsgennemsnittet, og som for nedsatte skatten. Thisted Byråd valgte at fastholde udskrivningsprocenten på 25,5 og grundskyldspromillen blev ligeledes fastholdt på 23,75. Rammen for de kommunale serviceudgifter tog udgangspunkt i de kommunale ter for 2012 tillagt 500 mio. kr. vedr. løft til dagtilbud samt 300 mio. kr. til at styrke den forebyggende og sundhedsfremmende indsats i kommunerne. Kommunen terede med serviceudgifter, der lå 0,5 % under den af KL teknisk beregnede ramme. Det terede niveau blev hermed kommunens nye ramme og regnskabsresultatet viser - i forhold til servicerammen hhv. inkl. og ekskl. bufferpuljen på 25 mio. kr. - et merforbrug på hhv. 3,7 og 28,7 mio. kr. svarende til hhv. 0,2 og 1,6 %. Det er overskridelsen inkl. bufferpuljen, som kommunen bliver målt på altså de 0,2 %. Det økonomiske resultat Regnskabet for før afdrag og lånoptagelse - viser et underskud på 21,7 mio. kr. fordelt med et overskud på 2,5 mio. kr. for det brugerfinansierede område og et underskud på 24,1 mio. kr. for det skattefinansierede område, jf. nedenstående tabel. Resultatopgørelse Vedtaget Korrigeret Regnskab Resultat af ordinær driftsvirksomhed Resultat af skattefinansieret område Resultat af brugerfinansieret område Resultat i alt (+ lig underskud) Regnskabsresultat indeholder, i forhold til det korrigerede, en mindreudgift på det skattefinansierede område på 119,7 mio. kr. og en merindtægt på det brugerfinansierede område på 7,2 mio. kr. Overførsler på driften fra til 2014 Thisted Kommunes samlede nettodriftsudgifter på det skattefinansierede område udgjorde 2.547,9 mio. kr., hvilket er 44,1 mio. kr. mindre end det korrigerede og 4,0 mio. kr. mindre end det vedtagne. Jævnfør overførselsordningen overføres

9 Side 8 der 23,4 mio. kr. til Derudover overføres der 11,3 mio. kr. fra følgende særlige poster: anlægsposter der er flyttet til driften indskud i landsbyggefonden i forbindelse med kollegiebyggeri 18 midler skolelockoutens ikke forbrugte midler, som ikke bliver overført som følge af 10 % begrænsningen i den ordinære overførselsordning Anlægsarbejder Nettoanlægsudgifterne udgjorde i 91,9 mio. kr. De samlede nettoanlægsudgifter blev 80,4 mio. kr. mindre end det korrigerede, der var på 172,3 mio. kr. Her overføres der netto 78,1 mio. kr. til Blandt de største anlægsaktiviteter i var: Rådhusudbygning i Thisted Realdania - mulighedernes land i Thisted Kommune Nyt børnehus i Hurup Renovering af gadelys Energimæssige investeringer Skatteindtægter Kommunens væsentligste indtægtskilde er skatterne. Samlet viser regnskabet, at skatteindtægterne udgør i alt 1.710,8 mio. kr. Den kommunale udligningsordning og tilskuddene fra staten udgjorde i alt 923,4 mio. kr. Større langfristet gæld Kommunernes muligheder for at optage lån er generelt set begrænset. Låneadgangen i omfatter helt eller delvist finansiering af anlægsudgifter til energibesparende foranstaltninger, renovation, byfornyelse, ældreboliger og øvrige almene boliger. I var det endvidere muligt via ansøgning at låne til bl.a. anlægsinvesteringer på de såkaldte kvalitetsfondsområder (skole, idræt, daginstitutioner samt ældreområdet ekskl. ældreboliger). Der er optaget lån på 31,0 mio. kr. vedrørende anlægsarbejder i 2012, hhv. 26,8 mio. kr. på kvalitetsfondsområderne og 4,2 mio. kr. vedr. energimæssige foranstaltninger. Der er endvidere optaget 0,4 mio. kr. i restlån vedr. Drengshøj, hvilket bringer den samlede lånoptagelse op på 31,4 mio. kr. Thisted Kommunes langfristede gæld var ved udgangen af året 803,5 mio. kr. mod 812,6 mio. kr. ved årets begyndelse. Vedrørende gælden ultimo året kan de 446,5 mio. kr. henføres til ældreboliger samt øvrige almene boliger, hvor renter og afdrag betales af beboerne over huslejen. Kassebeholdningen Thisted Kommunes kassebeholdning udgjorde 66,0 mio. kr. ved udgangen af. Dette er et fald på 71,3 mio. kr. i forhold til udgangen af 2012, hvor beholdningen var på 137,3 mio. kr. Faldet skal korrigeres for flere faktorer, jf. nedenstående.

10 Side 9 Kassebeholdningen er kommunens umiddelbart tilgængelige midler (inklusive obligationer) og har til formål at tjene som driftskapital og at finansiere uforudsete udgifter i løbet af året. Betragtes den samlede saldo på 66 millioner pr. 31/12 bør det tilføjes, at der bør korrigeres for: tvungen midlertidig deponering på 8,3 mio. kr. kassen indeholder pr. 31/12 alle årets mindreforbrug - herunder de beløb, der indgår i overførselsordningen. Ordningen er et led i den økonomiske decentralisering og går ud på, at institutioner og afdelinger får overført driftsoverskud og -underskud til det kommende års. Endvidere sker der overførsler af bevillinger til anlæg, som ikke er afsluttede i. Begge poster skiller sig ud fra resten af kassebeholdningen, fordi de er tilknyttet en forventning om, at de bevilges til forbrug i det kommende år. I alt overføres der omkring 113 mio. kr. fra til 2014; hhv. 23,4 og 11,3 mio. kr. på driften og 78,1 mio. kr. på anlæg. i perioden indtil udgangen af februar 2014 henføres udgifter og indtægter vedrørende til regnskabsår, mens selve betalingen sker af kassen i regnskab modsat er der af kassen i allerede betalt visse udgifter vedrørende Derfor udtrykker de 66 millioner ikke likviditeten, men en regnskabsmæssig beholdning opgjort den 31. december. Likviditeten opgjort efter kassekreditreglen (ekskl. deponering) var den 31. december på 219 mio. kr. Lidt om 2014 Udskrivningsprocenten for 2014 blev fastsat uændret til 25,5. Grundskyldpromillen for 2014 blev ligeledes fastsat uændret til 23,75. Såvel anlægs- som serviceramme overholdes i det vedtagne Budget 2014 balancerer med et forbrug af kassebeholdningen på 23,9 mio. kr.

11 Side 10 Hoved- og nøgletal Oversigt over væsentlige økonomiske nøgletal Resultatopgørelsen (udgiftsbaseret) Regnskab Regnskab 2012 Regnskab 2011 Regnskab 2010 Det skattefinansierede område: Resultat af ordinær driftsvirksomhed Anlægsudgifter Resultat af skattefinansieret område Forsyningsvirksomheder: Resultat af ordinær driftsvirksomhed Anlægsudgifter Balance - aktiver Materielle anlægsaktiver i alt Finansielle aktiver i alt Omsætningsaktiver i alt Likvide beholdninger Balance - passiver Egenkapital Hensatte forpligtelser Langfristede gældsforpligtelser heraf ældreboliger Kortfristede gældsforpligtelser Gennemsnitlig likviditet (kassekreditreglen) Likvide aktiver pr. indbygger 4,97 3,79 3,75 1,77 Langfristet gæld pr. indbygger -18,17-18,26-16,19-16,15 Skatteudskrivning Udskrivningsgrundlag pr. indbygger 139,81 131,50 133,57 129,06 Udskrivningsprocent 25,50 25,50 25,50 25,50 Grundskyldspromille 23,75 23,75 23,75 23,75 Indbyggertal ultimo året

12 Side 11 Generelt Kommunens årsregnskab Anvendt regnskabspraksis Thisted Kommunes regnskab aflægges i henhold til gældende lovgivning og efter de retningslinjer, der er fastlagt af Økonomi- og Indenrigsministeriet i Budget- og Regnskabssystem for kommuner. Regnskabet aflægges som et totalregnskab, der omfatter alle drifts-, anlægs- og kapitalposter. I regnskabet indgår ligeledes udgifter, indtægter, aktiver og passiver vedrørende de selvejende institutioner, som kommunen har driftsoverenskomst med. God bogføringsskik Kommunens bogføring foretages i overensstemmelse med god bogføringsskik. Det er en forudsætning for god bogføringsskik, at reglerne i Budget- og Regnskabssystem for kommuner samt øvrige relevante forskrifter er fulgt. Regnskabsmaterialet omfatter de faktiske registreringer, herunder transaktionsspor, beskrivelser af bogføringen, herunder aftaler om elektronisk dataudveksling, beskrivelser af systemer til at opbevare og fremfinde opbevaret regnskabsmateriale, bilag og anden dokumentation, oplysninger i øvrigt, som er nødvendige for kontrolspor, regnskaber samt revision. Ændringer i anvendt regnskabspraksis i forhold til foregående år Anvendt regnskabspraksis er som konsekvens af nye udmeldinger fra ØIM ændret på følgende område: Økonomi- og Indenrigsministeriet har i orienteringsskrivelse af 15. april ændret reglerne for kontering i supplementsperioden. Efter de nye regler klassificeres udgifter og indtægter, der afholdes inden regnskabsårets udgang, men som vedrører efterfølgende regnskabsår som periodeafgrænsningsposter under kortfristet tilgodehavende. Udgifter og indtægter som vedrører indeværende regnskabsår, men som først betales i det efterfølgende regnskabsår klassificeres som henholdsvis kortfristet gæld og kortfristet tilgodehavende. Indvirkningen af regelændringen påvirker således kommunens kortfristede tilgodehavender og den kortfristede gæld. Det er ikke vurderet muligt at opgøre og tilrette de historiske oplysninger i regnskabet. Bortset fra ovennævnte ændring er regnskabet aflagt efter samme regnskabspris som sidste år. Driftsregnskab Indregning af indtægter og udgifter Indtægter indregnes så vidt muligt i det regnskabsår de vedrører, jf. transaktionsprincippet. Driftsudgifter indregnes i det regnskabsår de vedrører, jf. transaktionsprincippet, forudsat at de er kendte for kommunen inden udløbet at supplementsperioden, der slutter med udgangen af februar i det nye regnskabsår.

13 Side 12 Anlægsudgifter indregnes i resultatopgørelsen i det regnskabsår, hvori anlægsudgiften afholdes. Præsentation i udgiftsregnskabet Præsentation af kommunens årsregnskab tager udgangspunkt i det udgiftsbaserede regnskab sammenholdt med det oprindelige og det korrigerede. Udgiftsregnskabet er vist på udvalgsniveau og de tilhørende noter er vist på bevillingsniveau under hvert udvalg. Bemærkninger til regnskabet Som en del at regnskabsarbejdet er det undersøgt om der er væsentlige afvigelser i forhold til tet. Resultatet af disse undersøgelser fremgår af regnskabet i form af bemærkninger. Både disse bemærkninger og uddybninger til andre poster fremgår i noter. Balancen Præsentation af balancen Formålet med balancen er at vise kommunens aktiver og passiver opgjort henholdsvis ultimo regnskabsåret og året før, idet der ved passiver forstås summen af egenkapital og forpligtelser. Der er af ØIM fastsat krav til hvordan balancen skal udarbejdes. Materielle anlægsaktiver Aktiver indregnes som hovedregel i balancen til kostpris og afskrives over den forventede levetid. Ejendomsretten dokumenteres via bogførte fakturaer, leasingaftaler m.v. Aktiver med en levetid på 1 år eller derunder, samt aktiver under kroner, afskrives straks og registreres således ikke i anlægskartoteket. Udgifter på over kroner der medfører en væsentlig forbedring af et aktivs egenskaber eller en væsentlig forlængelse af et aktivs levetid, aktiveres sammen med det pågældende aktiv og afskrives over den nye levetid. Udgifter til mindre reparationer og lignende som ikke har væsentlig indflydelse på aktivets levetid eller egenskaber i øvrigt, udgiftsføres i det regnskabsår, hvori de afholdes. Bygninger og grunde Ejendomme anskaffet før 1. januar 1999 værdiansættes pr. 1. januar 2007 til ejendomsvurderingen pr. 1. januar 2004 fratrukket afskrivninger frem til 1. januar Bygninger og grunde anskaffet efter 1. januar 1999 indregnes til anskaffelsespris med fradrag af afskrivninger. Der afskrives ikke på grunde. Øvrige materielle anlægsaktiver Øvrige materielle anlægsaktiver er indregnet til anskaffelsespris fratrukket afskrivninger.

14 Side 13 Levetider for de væsentligste aktivtyper er fastlagt til følgende antal år Aktivtype Bygninger Biler Specialkøretøjer Tekniske anlæg, maskiner m.v. Levetider år 5 8 år 20 år 3 10 år Inventar og IT-udstyr 3 10 år For enkelte aktiver fastsættes ved anskaffelsen en forventet scrapværdi, der ikke afskrives. Der afskrives ikke på materielle anlæg under udførelse. Når anlægget er ibrugtaget påbegyndes afskrivningen over anlæggets forventede levetid. Infrastrukturelle anlægsaktiver (veje, signalanlæg, broer mv.) og ikke-operationelle anlægsaktiver (arealer til rekreative formål samt naturbeskyttelses- og genopretningsformål) indregnes ikke i balancen. Finansielt leasede anlægsaktiver Leasingkontrakter for materielle anlægsaktiver, hvor Thisted Kommune har alle væsentlige risici og fordele forbundet med ejendomsretten (finansiel leasing), registreres i anlægskartoteket til kostprisen. Kostprisen måles som den laveste af enten dagsværdien af det leasede aktiv eller nutidsværdien af minimumsleasingydelserne med tillæg af omkostninger. Finansielt leasede anlægsaktiver afskrives over den forventede levetid, der fastsættes efter typen af aktiv. Materielle anlægsaktiver under udførelse Igangværende materielle anlægsaktiver værdiansættes til de samlede afholdte omkostninger på balancetidspunktet. Immaterielle anlægsaktiver Immaterielle anlægsaktiver afskrives over maksimalt 10 år. Ved kontrakter, aftaler og lignende anvendes så vidt muligt den gældende kontraktperiode. Finansielle anlægsaktiver - aktier og andelsbeviser Andele af interessentskaber, som Thisted Kommune har medejerskab til, indgår i balancen med den andel af virksomhedernes indre værdi, jf. senest foreliggende regnskab, som svarer til kommunens ejerandel. For børsnoterede aktier foretages indregningen til kursværdien pr. 31. december, og for ikke børsnoterede aktier og andre kapitalandele (andelsbeviser o.l.) foretages indregningen efter indre værdis metode. Finansielle anlægsaktiver langfristede tilgodehavender Tilgodehavender er optaget på balancen til nominel værdi under de respektive regnskabsposter hertil. Der nedskrives til imødegåelse af forventede tab til nettorealisationsværdien.

15 Side 14 Omsætningsaktiver - varebeholdninger Udgifter til indkøb af råvarer, hjælpematerialer samt andre forbrugsvarer udgiftsføres på anskaffelsestidspunktet. Der foretages registrering af varebeholdninger over 1 mio. kroner og/eller beholdninger med væsentlige forskydninger i lagerets størrelse fra år til år. Omsætningsaktiver fysiske anlæg til salg Fysiske aktiver til salg optages på balancen til kostpris eller nettorealisationsværdi, hvor denne er lavere. Der kan foretages opskrivning til den forventede salgspris. Posten omfatter helt overvejende byggegrunde og erhvervsgrunde. Omsætningsaktiver tilgodehavender Periodeafgrænsningsposter er optaget under omsætningsaktiver tilgodehavender og vedrører udgifter og indtægter vedr. efterfølgende regnskabsår. Omsætningsaktiver - værdipapirer Værdipapirer omfatter beholdninger af kortfristede værdipapirer, der uden hindring kan omsættes til likvide beholdninger, og hvorpå der kun er ubetydelig risiko for værdiændringer. Værdipapirer indregnes til kursen pr. 31. december. Egenkapital I egenkapitalen indgår selvejende institutioner, som kommunen har indgået driftsoverenskomst med og en modpost for modtagne donationer til anskaffelse af aktiver. Hensatte forpligtigelser Forpligtelser indregnes i balancen, når kommunen på balancedagen har en retslig eller faktisk forpligtelse, som resultat af en tidligere begivenhed, og det er sandsynligt, at afviklingen heraf vil medføre et træk på kommunens økonomiske ressourcer, og der kan foretages en pålidelig beløbsmæssig måling af forpligtelsen. Pensionsforpligtelser der ikke er forsikringsmæssigt afdækket vedr. tjenestemandsansatte er optaget på balancen som en forpligtelse. Forpligtelsen er beregnet aktuarmæssigt ud fra forudsætninger som er fastlagt af ØIM. Minimum hvert 5. år foretages en aktuarmæssig beregning af pensionsforpligtelsen vedr. tjenestemænd. Hensatte forpligtelser vedr. eksempelvis miljøforurening, erstatningskrav, åremålsansættelser og andre lignende forpligtelser indregnes på balancen til nominel værdi. Langfristede gældsforpligtigelser Langfristet gæld til realkreditinstitutter og andre kreditinstitutter er optaget med restgælden på balancetidspunktet. Den kapitaliserede restleasingforpligtigelse vedrørende finansielt leasede anlægsaktiver er indregnet i balancen som en gældsforpligtigelse, og leasingydelsen indregnes i resultatopgørelsen over kontraktens løbetid. Andre gældsforpligtelser, som omfatter gæld til leverandører, andre myndigheder og anden gæld er indregnet til nominel værdi. Gæld i udenlandsk valuta reguleres til kursen ultimo regnskabsåret.

16 Side 15 Kortfristede gældsforpligtigelser Kortfristet gæld til staten, kirker, andre kommuner og regioner og anden kortfristet gæld optages med restgælden på balancetidspunktet. Feriepengeforpligtelsen indgår ikke i kommunens regnskabsaflæggelse. Noter til driftsregnskab og balance Der er udarbejdet noter til henholdsvis driftsregnskab og balance i det omfang, der er væsentlige forhold, som bør belyses og/eller ØIM har stillet krav om regnskabsbemærkning.

17 Side 16 Driftsregnskab Noter Resultatopgørelse Budget Korrigeret Regnskab (Udgiftsbaseret resultatopgørelse) A. Det skattefinansierede område 1 Indtægter Skatter Tilskud og udligning Indtægter i alt Driftsudgifter 2 Miljø- og Teknikudvalget Børne- og Familieudvalget Social- og Sundhedsudvalget Arbejdsmarkeds- og Kulturudvalget Økonomiudvalget Driftsudgifter i alt Driftsresultat før finansiering Renter mv Resultat ordinær driftsvirksomhed Anlægsudgifter Miljø- og Teknikudvalget Børne- og Familieudvalget Social- og Sundhedsudvalget Arbejdsmarkeds- og Kulturudvalget Økonomiudvalget Anlægsudgifter i alt Resultat skattefinansieret område B. Forsyningsvirksomheder 2 Drift (indtægter - udgifter) Anlæg (indtægter - udgifter) Resultat af forsyningsvirksomheder C. Resultat i alt (A + B)

18 Side 17 Balance Noter Balance Ultimo Ultimo 2012 Aktiver Materielle anlægsaktiver Grunde og bygninger Tekniske anlæg m.v Inventar Anlæg under udførelse I alt Immaterielle anlægsaktiver Finansielle anlægsaktiver 10 Aktier og andelsbeviser m.v Langfristede tilgodehavender Udlæg vedr. forsyningsvirksomheder I alt Omsætningsaktiver - varebeholdninger Omsætningsaktiver - fysiske anlæg til salg Omsætningsaktiver - tilgodehavender Omsætningsaktiver - værdipapirer Likvide beholdninger Aktiver i alt

19 Side 18 Noter Balance Ultimo Ultimo 2012 Passiver 13 Egenkapital Modpost for takstfinansierede aktiver Modpost for selvejende institutioners aktiver Modpost for skattefinansierede aktiver Modpost for donationer Reserve for opskrivninger 0 0 Balancekonto I alt Hensatte forpligtelser Langfristede gældsforpligtelser Nettogæld vedr. fonds, legater, deposita m.v Kortfristede gældsforpligtelser Passiver i alt Kautions- og garantiforpligtelser udgør Eventualrettigheder og - forpligtelser udgør Swapaftaler - der er indgået 5 swapaftaler

20 Side 19 Note 1 Skatter, tilskud og udligning Budget Korrigeret Regnskab Skatter Samlede skatter i alt Tilskud og udligning Tilskud og udligning i alt Skatter Mindreindtægten på 0,2 mio. kr. kan primært henledes til grundskylden. Tilskud og udligning Indtægten blev 0,9 mio. kr. mindre end teret. Afvigelsen skyldes næsten udelukkende diverse tilbagebetalinger vedr. refusion af købsmoms. Note 2 Miljø- og Teknikudvalget Budget Korrigeret Regnskab Jordforsyning og ejendomme Natur og miljø Kollektiv trafik Øvrig trafik Ældreboliger Miljø- og Teknikudvalget i alt Jordforsyning og ejendomme Nettoforbruget blev 0,7 mio. kr. mindre end teret. Hovedafvigelserne lå på bygningsvedligeholdelse med 1,4 mio. kr. i mindreforbrug samt udlejningsområdet, hvor en reduktion i antallet af kommunale udlejningsbygninger betød at indtægterne blev 0,9 mio. kr. mindre end teret. På de øvrige områder var mindre afvigelser. Natur og miljø Nettoforbruget blev 0,7 mio. kr. mindre end tet. Største poster var på det grønne område med 0,7 mio. kr., og redningsberedskabet hvor større indtægter fra undervisning og kontrol af brandmateriale var medvirkende til nettoforbruget blev 0,6 mio. kr. mindre end tet. På miljøområdet blev resultatet et merforbrug på 0,6 mio. kr. Afvigelsen skyldes overvejende at nogle eksterne indtægter i forbindelse med en vandløbsrestaurering først løber ind i Kollektiv trafik Nettoforbruget blev 0,4 mio. kroner mindre end teret. Mindreforbruget skyldes primært besparelser på rutenettet og flexture samt færre udgifter til specialkørsel. Omvendt kom færgerierne ud med merforbrug, primært Thy-Mors Færgefarten. Men også oprensningen af færgelejet og sejlrenden på Thyborøn-Agger Færgefart gav merudgifter.

21 Side 20 Øvrig trafik Nettoforbruget blev 11,9 mio. kr. mere end teret. Hovedposten var indenfor vintervedligeholdelse, hvor vejrsituationen i årets første måneder gav ekstraudgifter på 2,8 mio. kr. Hertil kom ekstra brændstofudgifter på 1 mio. kr. samt et merforbrug på 0,8 mio. kr. til vejafvandingsbidrag. Også belysningsvedligeholdelsen gav merudgifter, idet ca. 0,5 mio. kr. af en planlagt besparelse ikke blev effekturet. Ældreboliger Nettoforbruget blev 0,6 mio. kr. mindre end teret. Afvigelsen fordelte sig bredt mellem ældrecentrene. Forsyningsområdet Budget Korrigeret Regnskab Forsyningsområdet Forsyningsområdet i alt Forsyningsområdet Nettoforbruget blev 4,8 mio. kr. mindre end tet. Afvigelsen skyldes primært lavere forbrændingspriser og bedre genbrugspriser. Note 3 Børne- og Familieudvalget Budget Korrigeret Regnskab Fritid Skoler og uddannelse Børn og familieområdet Børnecenter Vestervig Dagtilbud til børn Integration - sprogundervisning Børne- og familieudvalget i alt Fritid Nettoforbruget blev 1 mio. kr. mindre end teret. På lokaletilskudskontoen var et mindreforbrug på 1,6 mio. kr., primært som følge af regnskabsforskydninger og ændret administrativ praksis. Børne- og Familieudvalget har besluttet at mindreforbruget skal analyseres nærmere i Skoler og uddannelse Nettoforbruget blev 10,1 mio. kr. mindre end teret. Mindreforbruget skal ses i sammenhæng med et overført overskud fra tidligere år på 8,8 mio. kr. Hertil kommer et endnu ikke anvendt beløb fra besparelser som følge af årets arbejdskonflikt, samt en generel tilbageholdenhed på skolerne som følge af den nye folkeskolereform, og den usikkerhed som den giver for det fremtidige investeringsbehov. På fælleskontiene blev brugt 2,5 mio. kr. mere end tet eksklusive det overførte beløb fra 2012, mens de enkelte folkeskoler tilsammen kom ud med et mindreforbrug på 5,5 mio. kr., heraf 0,8 mio. kr. som var overført fra Børn og familieområdet Nettoforbruget blev 0,4 mio. kr. mere end teret. Merforbruget dækker over merudgifter til tandpleje på 2,3 mio. kr. og 1,1 mio. kr. til anbringelser samt mindreudgifter på 2,1 mio. kr.

22 Side 21 til forebyggende foranstaltninger og 0,9 mio. kr. til sundhedsplejen. Merforbruget til tandplejen var indenfor tandregulering og specialtandpleje. Hertil kom en ikke-udmøntet personalereduktion. For anbringelsesområdet var hovedposten i merforbruget udgifter til dagtilbud og SFO til anbragte børn. Sundhedsplejens mindreforbrug skyldes et overført overskud fra Børnecenter Vestervig Nettoforbruget blev 7,7 mio. kr. større end teret. Afvigelsen skyldes, at de realiserede indtægter var mindre end teret. Dette skyldes bl.a. at specialenheden Stagstrup blev lukket i løbet af året. Derudover har der på udgiftssiden været en kompensationsudbetaling til medarbejdere pga. manglende overholdelse af arbejdstidsregler i perioden En samlet opgørelse over asylområdet, dvs. begge asylcentre, viser at der i perioden 2010 var teret med et samlet overhead på 24,9 mio. kr. Nettoresultatet i perioden 2010 var et overhead på 24,6 mio. kr., og dermed har asylcentrene samlet set ikke kostet kommunekassen penge. Dagtilbud til børn Nettoforbruget blev 1,3 mio. kr. større end teret. Kontiene for privat pasning og forældrebetaling viste et underskud på henholdsvis 4,4 mio. kr. og 3,1 mio. kr. I den anden retning trak institutionernes konti og øvrige fælleskonti, som viste et overskud på henholdsvis 4,6 mio. kr. og 1,6 mio. kr. Merforbruget til privat pasning skyldes at der blev efterbetalt 4,6 mio. kr. til de private daginstitutioner for perioden 2011-, som følge af fejlberegninger i deres driftstilskud i tidligere år. Mindreindtægten til forældrebetaling skyldes, at der i fasen blev skønnet en højere forældrebetaling pr. barn end den endelige takstberegning viste. På øvrige områder blev der udvist generel tilbageholdenhed for at skabe balance i det samlede resultat for bevillingsgruppen. Integration sprogundervisning Nettoforbruget blev 0,5 mio. kr. mindre end tet. Sprogcenter Thisted opnående i en merindtægt især på salg af projekter og flere modulskift. Note 4 Social- og Sundhedsudvalget Budget Korrigeret Regnskab Sundhed, sygehusbet. og genoptræning Behandling af misbrug Borgerservice og ydelser Pleje og omsorg for ældre Hjælpemidler og boligindretning Det specialiserede voksenområde Handicappede børn og unge Hanstholm Asylcenter Social- og sundhedsudvalget i alt Sundhed, sygehusbetaling og genoptræning Nettoforbruget blev 3,8 mio. kr. mindre end teret. De store poster i mindreforbruget var medfinansiering af sundhedsområdet med 1,9 mio. kr., periodeforskydning ved Projekt Solsikken med 0,7 mio. kr., ambulant specialiseret genoptræning med 0,6 mio. kr., genoptræning ved midlertidige botilbud med 0,6 mio. kr. samt et ikke anvendt beløb på 0,5 mio. kr., som var overført fra I den modsatte retning træk vederlagsfri fysioterapi, hvor der blev et merforbrug på 1,1 mio. kr. For den specialiserede genoptræning afspejler mindreforbruget, at kommunens egen trænings-

23 Side 22 sektion i dag varetager en større del af genoptræningen kun en ganske lille del klassificeres som specialiseret genoptræning på sygehuset. For den vederlagsfri fysioterapi er kommunens styringsmuligheder begrænsede, idet visiteringen sker ved lægerne. Behandling af misbrug Nettoforbruget blev 6,1 mio. kr. mindre end teret, heraf 5,3 mio. kr. på Nørbygård. Af dette overskud er 4,3 mio. kr. opsamlet i årene før. Borgerservice og ydelser Nettoforbruget blev 1,3 mio. kr. mindre end teret. Mindreforbruget var blandt andet til medicin udbetalt som helbredstillæg, hjælp til flytning og andre enkeltudgifter og boligstøtte. Modsat var der merudgifter til befordring til udlændinge. Pleje og omsorg for ældre Nettoforbruget blev 9,5 mio. kr. større end tet. Største enkeltposter var ikke-udmøntede besparelser på 6,2 mio. kr., ekstraafregning til visitationens leverandører på 3,7 mio. kr. og ekstraudgift til hjemmeplejeløn på 2,4 mio. kr. Beløbet for visitationen er fratrukket en mindreudgift til tilskud efter 95, og beløbet for hjemmeplejen er fratrukket ekstraindtægt fra visiterede timer. På ældrecentrene var et mindreforbrug på 5,3 mio. kr. Øvrig afvigelse fordelte sig bredt på områdets konti. Hjælpemidler og boligindretning m.m. Nettoforbruget blev 1,6 mio. kr. større end teret. Merforbruget skyldes primært stigende udgifter til proteser og stomi. Det specialiserede voksenområde Nettoforbruget blev 2,4 mio. kr. større end teret. Største enkeltpost var indenfor borgerstyret personlig assistance, hvor en tilflytning udløste en udgift på 1 mio. kr. Her ud over fordelte udgifterne sig sådan, at der kunne hentes 0,8 mio. kr. mindre hjem end forventet i refusion fra dyre enkeltsager. Handicappede børn og unge Nettoforbruget blev 1,2 mio. kr. mindre end teret. Største enkeltpost var på institutionskontiene hvor mindreforbruget blev på 0,9 mio. kr. Men også refusionskontoen bidrog til resultatet, idet refusionen fra særligt dyre enkeltsager blev 0,6 mio. kr. højere end teret. I den modsatte retning trak en merudgift på 0,5 mio. kr. til familiepleje og aflastning. Hanstholm Asylcenter Nettoforbruget blev 2,0 mio. kr. mindre end teret. Afvigelsen skyldes at der har været flere indtægter end teret. Dette skyldes bl.a. implementeringen af asylaftalen mellem Regeringen, Enhedslisten og Liberal Alliance, hvor asylansøgere har fået adgang til at arbejde og bo uden for asylcentrene. Der henvises desuden til regnskabsbemærkningen for Børnecenter Vestervig for en samlet opgørelse for asylcentrene i perioden Note 5 Arbejdsmarkeds- og Kulturudvalget Budget Korrigeret Regnskab Kultur Erhvervsfremme og turisme Arbejdsmarked Arbejdsmarked - overførselsindkomst Arbejdsmarkeds- og kulturudvalget i alt

24 Side 23 Kultur Nettoforbruget blev 1,7 mio. kr. mindre end teret. Mindreforbruget skyldes bl.a. at et beløb har været reserveret til underskudsdækning ved arrangementer, og at der ikke er udbetalt tilskud til Aalborg Symfoniorkester. Her ud over havde både Plantagehuset og biblioteket mindreforbrug, for bibliotekets vedkommende bl.a. som følge af et overført overskud fra tidligere år. Erhvervsfremme og turisme Nettoforbruget blev 3,8 mio. kr. mindre end teret. Mindreforbruget skyldes at flere godkendte projekter ikke er afsluttet. Arbejdsmarked Nettoforbruget blev 0,5 mio. kr. mindre end teret. Afvigelsen dækker primært over et mindreforbrug på 1,9 mio. kr. til forsikrede ledige ansat i kommunen med løntilskud, samt mindreindtægter fra et EU-projekt og salg af pladser til beskyttet beskæftigelse for EUprojektets vedkommende fordi pengene først kommer efter. Mindreudgiften til kommunal ansættelse med løntilskud afspejler et ønske om i højere grad at give løntilskud ansættelse i private virksomheder, idet beskæftigelseseffekten her er større. Arbejdsmarked - overførselsindkomst Nettoforbruget blev 34,2 mio. kr. mindre end teret. Afvigelsen skyldes primært færre forsikrede ledige end forudsat. I alt blev der således brugt 26,2 mio. kr. mindre på det område end teret, heraf 20,4 mio. kr. til understøttelse og 5,8 mio. kr. til den del af beskæftigelsesindsatsen, som er omfattet af beskæftigelsestilskuddet. Tallene afspejler bl.a. den kortere dagpengeperiode, men også at ordningen med tilskud til ansættelse i kommunen er nedprioriteret til fordel for ordningen med tilskud til ansættelse i det private her er beskæftigelseseffekten større. På integrationsområdet betød en senere ankomst af nye kvoteflygtninge, at resultatet blev et mindreforbrug på 1,1 mio. kr. På førtidspensionsområdet var den naturlige afgang fra de gamle ordninger lavere end forudsat, og det var medvirkende til at området kom ud med et merforbrug på 1,2 mio. kr. I samme retning trak at førtidspensionisterne i havde en lovbestemt adgang til at skifte ordning, og at flere valgte at gå over på den nye dyrere ordning. Også kontanthjælpsområdet kom ud med et merforbrug, her på 2,6 mio. kr. Medvirkende til det var dels en stigning i antallet af sager fra sygedagpengeområdet, dels at rehabiliteringsteamet var i en opstartsfase, som betød at færre personer end forventet kom i ressourceforløb. Aktiveringsgraden blev dog højere end forudsat. For sygedagpengeområdet blev resultatet et mindreforbrug på 4,2 mio. kr., mens den midlertidige uddannelsesordning for ledige kom ud med et merforbrug på 0,4 mio. kr. På fleksjob- og ledighedsydelsesområdet kom flere end forudsat på ledighedsydelse, og flere kom op over 18 måneder på ydelsen, hvorfor refusionen for dem faldt væk. Begge dele var medvirkende til at resultatet blev et merforbrug på 2,0 mio. kr. Situationen forventes ændret efter der er ansat fleksjobambassadører. På revalideringsområdet blev der ikke igangsat så mange forløb som forudsat, hvorfor området endte med et mindreforbrug på 1,2 mio. kr. Ressourceforløb er en del af førtidspensionsreformen og skal bl.a. tilbydes borgere som er i risiko for at miste tilknytning til arbejdsmarkedet. Der er blevet tilkendt færre ressourceforløb end teret, hvorfor området udviser et mindreforbrug på 1,8 mio. kr. Endelig kom den del af beskæftigelsesindsatsen som ikke er omfattet af beskæftigelsestilskuddet, ud med et mindreforbrug på 5,9 mio. kr.

25 Side 24 Note 6 Økonomiudvalget Budget Korrigeret Regnskab Fællesudgifter og administration Økonomiudvalget i alt Fællesudgifter og administration Nettoforbruget blev 10,5 mio. kr. mindre end tet inklusive et overført beløb på 4,5 mio. kr. Eksklusive det overførte beløb blev mindreforbruget på 6 mio. kr. Blandt posterne med større mindreforbrug var barselspuljen med 3 mio. kr., forsikringsområdet med 0,8 mio. kr. og beskæftigelsesområdet, hvor et rest på 1,6 mio. kr. til særlige projekter først afholdes i Thisted Kommune er selvforsikret på de områder hvor lovgivningen giver mulighed for det, og kommunen har derfor beregnet takster som sikrer, at forsikringerne hviler i sig selv over en årrække inklusive indirekte udgifter til bl.a. administration. For arbejdsskadeområdet er den direkte udgift til erstatninger beregnet af et eksternt selskab ud fra kommunens erstatningssager plus tal for arbejdsskaderisikoen i de danske kommuner som helhed. Renter Budget Korrigeret Regnskab Renter Renter i alt Renter Nettoudgiften blev 1,3 mio. kr. mere end teret. Beløbet dækker over en mindreudgift på 1,6 mio. kr. på renteudgifter samt en mindreindtægt på renteindtægter og kurstab på 2,9 mio. kr. Begge dele kan forklares med det meget lave renteniveau. Note 7 Personaleoversigt omregnet til heltidsansatte Regnskab 2012 Regnskab Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger Forsyningsområder m.v Transport og infrastruktur Undervisning og kultur Sundhedsområdet Sociale opgaver og beskæftigelse Fællesudgifter og administration I alt Antal heltidsansatte for 2012 i regnskabet for 2012 er oplyst til I løbet af er metoden til opgørelse af heltidsansatte ændret således at undervisningstillæg (herunder specialundervisning) ikke længere tæller med.

26 Side 25 Note 8 Årets anlægsaktivitet Thisted Kommunes oprindelige anlægs for var på i alt 89,2 mio. kroner. Hertil blev der i løbet af året givet tillægsbevillinger for i alt 83,1 mio. kroner, sådan at det samlede kom op på 172,3 mio. kroner. Af de 83,1 mio. kroner i tillægsbevilling var de 68,9 mio. kroner uforbrugte beløb fra 2012 som blev genbevilget. Årets forbrug blev på i alt 91,9 mio. kroner, og resttet dermed på 80,4 mio. kroner. Årets anlægsaktivitet (mio. kr.) Oprindeligt Tillægsbevillinger Heraf overført fra 2012 Korrigeret Forbrug Rest I alt 89,2 83,1 68,9 172,3 91,9 80,4 (afvigelser i totaler skyldes afrunding) Opgjort på anlæg som blev afsluttet i, og anlæg som kører videre i 2014, fordelte resttet sig med 2,3 mio. kroner på de første og 78,1 mio. kroner på de andre. Rest for afsluttede og igangværende (mio. kr.) Korrigeret Forbrug Rest Afsluttede anlæg 23 20,7 2,3 Igangværende anlæg 149,3 71,2 78,1 I alt 172,3 91,9 80,4 (afvigelser i totaler skyldes afrunding) Samtlige 78,1 mio. kroner er overført til Aktiviteten fordelte sig på i alt 179 projekter, herunder og som de største rådhusombygningen i Thisted og nyt børnehus i Hurup, jævnfør tabellen nedenfor. Årets anlægsaktivitet - de 15 største projekter () Projekt Projektnavn Korrigeret Forbrug i Rest 357 Rådhusudbygning Hurup - nyt børnehus Realdania - mulighedernes land i Th. Kom Renovering af gadelys Anlæg skoler Energimæssige investeringer Udvidelse af Grønningen med 4-5 boliger Indsatspuljen Impelmentering af udviklingsplan Hannæsskolen - istandsættelse klasselokaler Kristianslyst - aflastningspladser Mindre anlægsinvesteringer - BFU

27 Side 26 Årets anlægsaktivitet - de 15 største projekter () fortsat Projekt Projektnavn Korrigeret Forbrug i Rest 301 Renovering Vestre Kirkegårdsvej Thisted Genbrugscenter - etape II Energimæssige investeringer Afsluttede anlægsarbejder - anlæg over 2 mio. kr. Bevilling Forbrug Projekt Projektnavn Indtægt Udgift Indtægt Udgift 6 Energimæssige investeringer Udvidelse af Drengshøj - boligdel Børnehaven Kathøj - nyt børnehus Hanstholm - nyt børnehus Vestervig - nyt børnehus Sjørring skole - indskoling Snedsted skole - Autistafsnit Slyngborgvej Hurup Åsvej - Dobbeltrettet cykelsti Espersens Børnehave - renovering Hegnet, Nors - boligområde Cykeltunnel Limfjordsgade Renovering Hundborgvej Dragskilde 2 - tag Udvidelse af Ungdomspensionen Renovering Mælkebøtten Energimæssige investeringer Skolernes IT investering Hannæsskolen - istandsættelse klasseloka Mindre anlægsinvesteringer - BFU Anlæg skoler Afsluttede anlægsarbejder - anlæg under 2 mio. kr. Bevilling Forbrug Projekt Projektnavn Indtægt Udgift Indtægt Udgift 53 Markedsføring af Thy/Thisted Kommune Nye kaldeanlæg til ældrecentrene Udvidelse Drengshøj -servicearealer Anskaffelse af elev pc-ere Totalren. af grønne anlæg 2011 beløb Totalren. af legepladser 2011 beløb Renovering Limfjordsgade Adgangsvej i Lyngby til stranden