Bynære grønne områder

Transkript

1 RETTELSER TIL KOMMUNEPLANFORSLAG MINDRE RETTELSER Bynære grønne områder Retningslinjer for bynære grønne områder Bynære grønne områder og beplantninger tilfører byerne mange værdier - både æstetisk og sundhedsmæssigt, miljømæssigt og økonomisk. De grønne områder, beplantninger på torve og pladser, grønne stiforbindelser og vejplantninger styrker befolkningens sundhed og velfærd og styrker bosætningsgrundlaget. De bynære grønne områder udgør samlet byernes grønne struktur, som er en vigtig del i nuværende og fremtidige planer for udvikling af byerne i Herning Kommune. Den grønne struktur skal bevares og udvikles, så der fortsat skabes gode rammer for mangfoldig brug og befolkningens skiftende behov tilgodeses. I Herning Kommunes parkpolitik er beskrevet, hvordan de bynære grønne områder skal forvaltes. Bynære grønne områder i Herning Kommune omfatter: Parker og havekunstanlæg, grønne friarealer, idrætsarealer, bynære skove og grønne områder indenfor 300 m fra byzone, beplantninger i byrum og langs veje samt rekreative stiforbindelser. Grønne områder i Herning Kommune omfatter: Parker, grønne friarealer, idrætsarealer, bynære skove og grønne områder indenfor 300 m fra byzone, beplantninger i byrum og langs veje, stier gennem grønne korridorer og havekunstanlæg. De grønne områder udgør samlet byernes grønne struktur, som er en vigtig del i nuværende og fremtidige planer for udvikling af byerne i Herning Kommune. Byens grønne områder bidrager til bedre byer på mange måder. Først og fremmest byder parker og andre grønne områder på mange muligheder for rekreation, leg, bevægelse og motion. De grønne områder i byerne er fysiske og mentale åndehuller, hvor man kan nyde frisk luft, fravær af trafikstøj, opleve naturens gang og årstidernes skiften. Grønne områder bidrager til befolkningens sundhed, velvære og velfærd. Derudover bidrager byens grønne områder og grønne elementer såsom vejplantninger til at skabe variation i bymiljøet, en større oplevelsesværdi og et smukkere og mere varieret bymiljø. Byens grønne struktur spiller også en vigtig rolle i byernes strategier for at tilpasse sig klimaforandringerne og deres konsekvenser, som for eksempel øget vandstand og oversvømmelser. Bynær skov er med til at beskytte vores grundvand, og byens træer og parker er med til at formindske luftforurening. Byens grønne områder byder på en vigtig økonomisk dimension. De kan være med til at markedsføre en by og til at tiltrække indbyggere, turister og investeringer. Et grønt, attraktivt miljø øger arbejdspladsens prestige og tilfredsheden blandt medarbejdere, og i boligområder er udsigten til grønne områder, vand og store træer med til at hæve ejendomsprisen.

2 De grønne områder og grønne elementer udgør samlet en overordnet grøn struktur, som skal bidrage til sundhed og velvære og styrke bosætningsgrundlaget. Det bynære grønne skal bevares og udvikles, så det skaber gode rammer for mangfoldigt brug og som tilgodeser borgernes skiftende behov. Det er byrådets mål, at Udviklingsmålene i kommunens parkpolitik fortsat realiseres. Sikre og beskytte de bevaringsværdige grønne områder og træer i byerne ved byudvikling. Sikre, udvikle og forbedre den grønne struktur, så den fortsat har en høj kvalitet. Styrke den grønne struktur som et samlende element, der giver harmoniske og funktionelle bolig- og erhvervsområder. Sikre, at dden grønne struktur i højere grad danner overordnede bymæssige sammenhænge og skaber en tydelig overgang mellem by og land. Sikre og udvikle sammenhængen mellem byerne og bynære rekreative landskaber. Håndtering af klimaforandringerne indgår som rekreative elementer i byerne og i de bynære grønne områder. Styrke borgernes indflydelse, medansvar og ejerskabsfølelse for de grønne områder i nærmiljøet ved borgerinddragelse. Søge at vælge beplantninger, der ikke udløser allergi. Sikre en fortsat stærk grøn profil. Byrådet vil arbejde for sine mål ved, at Fortsat rregistrere og udpege de særligt bevaringsværdige grønne områder og beplantninger. Styrke og udvikle den grønne struktur med afsæt i målsætningen om god tilgængelighed, variation og mangfoldighed i brugs- og oplevelsesmuligheder. Planlægge for, at der maksimalt er 300 m til det nærmeste grønne friareal eller grønne forbindelse. Så vidt muligt friholde de grønne kiler for byudvikling og planlægge for, at der skabes en tydelig overgang mellem land og by såvel i byranden som langs indfaldsvejene. Indarbejde overfladevand som et rekreativt element i parker og grønne områder og rejse ny bynær skov, hvor træerne også danner ramme for oplevelser og friluftsliv samt forbedrer naturindholdet. Anvende de mest bæredygtige metoder og arter i planlægning og drift af kommunens egne arealer med henblik på fortsat at nedbringe miljøbelastningen. Indgå i grønne partnerskabsprojekter, som udspringer af lokale ønsker og med bidrag fra borgerne. Retningslinjier 1. De på kortbilag 2 udpegede parker og grønne områder skal bevares og friholdes for byggeri, anlæg og andre indgreb, der ikke knytter sig til det pågældende områdes funktion 2

3 2. Ved planlægning, byudvikling og byomdannelse samt ændringer i lokale forhold, såsom ændringer i vejføring, skal særligt værdifulde træer og beplantninger som udgangspunkt bevares og beskyttes, og kan kun fjernes på baggrund af en konkret vurdering. 3. Ved byudvikling i byranden skal der i planlægningen indtænkes en tydelig overgang og god sammenhæng mellem by og land i form af landskabelig bearbejdning, eksempelvis beplantning. 4. Ved planlægning, byudvikling eller byomdannelse skal der sikres nærhed og adgang til grønne friarealer, evt. gennem nyanlæg af grønne områder, bynær skov og stiforbindelser, såfremt der er mere end 300 m til nærmeste eksisterende grønne område. Der skal desuden søges skabt grønne elementer som for eksempel vejplantning i planlægningen. 5. Ved planlægning og omlægning af veje skal der på strækninger, som vurderes egnede udfra eksempelvis arkitektoniske forhold og trafiksikkerhedshensyn, etableres vejplantninger 6. Ved planlægning og nyanlæg samt omlægning af grønne områder skal der som udgangspunkt indtænkes variation og bæredygtighed mht valg af beplantningstype og art, vanding og afledning af vanddrift. 7. Ved byudvikling eller -omdannelse skal der søges skabt lokale løsninger på øgede vandmængder som følge af klimaforandringer, og vandelementer skal søges udnyttet som rekreativt element Når bynære grønne områder eller vejstrækninger skal beplantes, vil Herning Kommune, hvor det er muligt, søge at vælge beplantninger der ikke udløser allergi. Baggrund Byens grønne områder bidrager til bedre byer. De eksisterende grønne områder og beplantninger tilfører byen mange værdier - både æstetisk og sundhedsmæssigt, miljømæssigt og økonomisk. Først og fremmest byder parker og grønne områder på mange muligheder for rekreation, leg, bevægelse og motion. De grønne områder i byerne er fysiske og mentale åndehuller, hvor man kan nyde frisk luft, fravær af trafikstøj, motionere, opleve naturens gang og årstidernes skiften. Grønne områder bidrager til befolkningens sundhed og velfærd. Derudover bidrager byens grønne områder og grønne elementer såsom vejplantninger til at skabe variation, struktur og genkendelighed i bymiljøet, en større oplevelsesværdi og et smukkere og mere varieret bymiljø. Byens grønne områder byder på en vigtig økonomisk dimension. Områderne kan være med til at markedsføre en by og til at tiltrække indbyggere, turister og investeringer. Et grønt, attraktivt miljø øger arbejdspladsens prestige og tilfredsheden blandt medarbejdere, og i boligområder er nærhed og udsigt til grønne områder, vand og store træer med til at hæve ejendomsprisen. Byens grønne struktur spiller også en vigtig rolle i byernes strategier for at tilpasse sig klimaforandringerne og deres konsekvenser, som for eksempel øget nedbør og oversvømmelser. Bynær skov er med til at beskytte vores grundvand, og byens træer er med til at formindske luftforurening. Herning Kommunes parkpolitik skal sikre de grønne områders tilstedeværelse og indhold, så der fortsat bliver udviklet en bred vifte af grønne tilbud med varierede formål og funktioner. Det gælder såvel i Herning, 3

4 forstæderne og centerbyerne som i de mindre byer. De væsentligste punkter i parkpolitikken er beskrevet nedenfor. Herning Kommune rummer parkanlæg af meget høj kvalitet. Anlæg, som er skabt nærmest på "trods", fordi vind og vejr samt jordens bonitet har budt på store udfordringer. I dag fremstår parkerne som velplejede anlæg af høj arkitektonisk kvalitet. Herning Kommune er i hastig udvikling. Kommunen har derfor udarbejdet en parkpolitik, der skal sikre de grønne områders tilstedeværelse og indhold, så der fortsat bliver udviklet en bred vifte af grønne tilbud med mange formål og funktioner. Det gælder såvel i Herning, forstæderne og centerbyerne som i de mindre byer. Parkpolitikken er en konkretisering af målsætningerne i foregående kommuneplaner og bygger dels på hidtidig praksis i forvaltning af det grønne i byerne, dels på "Grøn Plan for Herning og omegnsbyer" (1996). Derudover er betragtninger om det grønne, som indgår i de øvrige politikker i Herning Kommune, inddraget. Parkpolitikken er derfor også en opsamling og en udbygning af visionerne for det grønne i forhold til kommunens øvrige politikker. Bevaring og udvikling Det er væsentligt at bevare de eksisterende grønne områder, grønne kiler og korridorer samt sikre deres anvendelse til rekreative formål. Det sker dog, at hensynet til det grønne viger med den konsekvens, at de grønne friarealer indskrænkes og gamle, værdifulde træer fældes. Gevinsten ved at bevare eksisterende beplantning er særligt stor i en kommune som Herning, hvor vækstbetingelserne kan være vanskelige. Herning Kommune har derfor udpeget en række grønne områder som bevaringsværdige, og en registrering af de bevaringsværdige træer og beplantninger, kaldet træregistrant, er under udarbejdelse. Fire af de bevaringsværdige grønne områder er udpeget som kulturmiljø, og skal beskyttes som sådan. Se mere under temaet Kulturmiljø. De eksisterende grønne områder og beplantninger tilfører byen mange værdier - både æstetisk og sundhedsmæssigt, miljømæssigt og økonomisk. Når der er fokus på byudvikling sker det dog, at hensynet til det grønne viger med den konsekvens, at de grønne friarealer indskrænkes og gamle, flotte træer fældes. Gevinsten ved at bevare eksisterende beplantning er særligt stor i en kommune som Herning, hvor vækstbetingelserne kan være vanskelige. Herning Kommune har derfor udpeget en række grønne områder som bevaringsværdige, og en registrering af de bevaringsværdige træer og beplantninger, kaldet træregistrant, er under udarbejdelse. Fire af de bevaringsværdige grønne områder er udpeget som kulturmiljø, og skal beskyttes som sådan. Se mere under temaet Kulturmiljø. Udvikling 4

5 Den grønne struktur skal også udvikles og forbedres. Det betyder bl.a., at den skal udvides i takt med byudviklingen for at sikre nærhed til et grønt område, men også, at den udbygges ved etablering af flere grønne forbindelser til de grønne områder eller bynær natur. Variation i oplevelsesmuligheder De grønne områder skal samlet tilbyde en bred vifte af oplevelsesmuligheder for brugerne, både med henhold til udformning, karakter og funktion. Biodiversitet Ved nyplantninger og retablering af beplantning langs veje og i grønne områder skal der som udgangspunkt søges skabt større variation i naturindholdet i byerne med henhold til artsvalg og beplantningstyper. En bred variation i beplantninger reducerer risikoen for, at al beplantning går tabt i tilfælde af sygdomsangreb. En stor variation i byernes beplantning øger desuden oplevelsesmulighederne for brugerne. Klimatilpasning Der anlægges i stigende omfang regnvandsbassiner og lignende åbne anlæg til håndtering af regnvand i de bynære områder. Ved nye anlæg i områder, der enten har potentiale til at indgå i den grønne struktur eller allerede indgår i den, skal det sikres, at anlægget tilpasses området og vandelementet bidrager til at højne områdets rekreative værdi. Strategi for beplantning i bymiljø, herunder allergivenlig beplantning For at formidle og øge forståelsen for værdien af træer og beplantning i bymiljøet vil Herning Kommune udarbejde retningslinjer for forvaltningen af byens træer og beplantninger, herunder bl.a. særligt bevaringsværdig beplantning og allergivenlig beplantning. Et stigende antal danskere rammes af forskellige allergier. En del af disse udløses af pollen fra beplantning, særligt græspollen. Når bynære grønne områder eller vejstrækninger skal beplantes, vil Herning Kommune, hvor det er muligt, søge at vælge beplantninger, som ikke eller i begrænset omfang udløser allergi. 5

6 De to afsnit Placering af virksomheder og Virksomheder med særlige beliggenhedskrav er skrevet sammen. Der er ikke sket yderligere indholdsmæssige ændringer. Erhvervsområder samt placering af virksomheder og forurenende fritidsaktiviteter Retningslinjer for placering af virksomheder Lokalisering af virksomheder skal ske i et samspil mellem planlovgivningen og miljølovgivningen, hvor en række faktorer som virksomhedens art, naboområders følsomhed, andre lokale forhold og eksisterende lovgivning og anbefalinger inddrages. Ved fastlæggelse af anvendelsen af planlagte arealer og placeringen af konkrete virksomheder sikres det, at der udlægges passende arealer til erhverv og industri, at virksomheder ikke begrænses af forureningsfølsom anvendelse af naboområder, at forureningsfølsom anvendelse ikke belastes, samt at nabokonflikter undgås. Miljøklasser bruges som et redskab ved fastlæggelse af anvendelse af planlagte erhvervsarealer. I rammerne for lokalplanlægning for erhvervsområder er det angivet, hvilke miljøklasser det enkelte område er omfattet af. Ved forureningsfølsomme områder forstås boligområder undervisningsinstitutioner for børn parker, kirkegårde campingpladser kolonihaver kontorer hoteller Miljøklassificering Miljøklassificering foretages på grundlag af Miljøministeriets Håndbog om Miljø og Planlægning (Miljøministeriet 2002). Der er opstillet 7 miljøklasser, og der er til hver klasse knyttet en anbefalet minimumsafstand til forureningsfølsom arealanvendelse. Disse anbefalede afstande kan anvendes i planlægningssituationer. Klassificeringen er fastsat med henblik på at minimere gener fra specielt støj og diffuse, ufarlige udslip af forurening som støv og lugt, men uheld som brand og eksplosion er ikke inddraget. Klassificeringen gælder for en typisk virksomhed i branchen, og en virksomhed kan, efter en konkret vurdering af de miljømæssige forhold, flytte til en anden miljøklasse. I vurderingen indgår ud over støj og lugt blandt andet driftstiden, trafik og eventuelle udendørsaktiviteter. Alle virksomheder skal, når de er placeret og i drift, som udgangspunkt overholde kravene i Miljøstyrelsens vejledninger; men med en placering, der svarer til klasseinddelingen, skulle hverken støj eller lugt normalt være et stort problem. Opdelingen i klasser har ingen umiddelbare konsekvenser for aktuel lovlig anvendelse af virksomhederne. Men ved ændret anvendelse kan virksomhederne forvente øgede omkostninger på grund af miljøkrav, hvis afstanden til forureningsfølsom anvendelse er mindre end den minimumsafstand, der svarer til deres miljøklasse. 6

7 Miljøklasse Anbefalet minimums afstand til miljøfølsom anven- Bemærkninger delse Klasse 1 0 m Giver ikke anledning til nævneværdig påvirkning. Omfatter mindre forretninger, gallerier, kontorer, liberalt erhverv og små værksteder med butik/kiosk. Kan integreres med boliger. Klasse 2 20 m Giver kun en ubetydelig påvirkning af de nærmeste omgivelser. Det er mindre virksomheder af typen elektronikværksteder, mindre engrosvirksomheder og mindre indendørs værksteder. Kan indplaceres i boligområder. Klasse 3 50 m Virksomheder som giver anledning til en mindre påvirkning af omgivelserne. Bør ligge i egentlige erhvervsområder, men gerne tættest på boligområder. Herunder hører mange håndværksprægede virksomheder, med aktiviteter i dagtimerne (bygningstømrer og - snedker, mindre smedeværksteder), tekstilvirksomheder og visse servicevirksomheder (benzinstation uden vaskehal, grillbar). Klasse m Mindre belastende af egentlige produktionsvirksomheder, som bør ligge i erhvervsområder. Omfatter visse speditions- og transportvirksomheder, bilvaskehaller og autoværksted. Klasse5 150 m Mere belastende produktionsvirksomheder, såsom maskinfabrikker, møbelfabrikker, betonvarefabrikker, industrilakering og diskoteker. Klasse m Disse virksomheder kan belaste omgivelserne i betydelig grad. De bør placeres i større industriområder, så der kan blive en betydelig afstand til følsomme naboområder. Kan med fordel placeres i industriområder med særlige beliggenhedskrav. I klassen ligger slagterier, savværker, jern- og metalstøberier, affaldsforbrændingsanlæg. Klasse m Denne klasse giver anledning til omfattende belastning af omgivelserne og stiller normalt krav om særlig beliggenhed. De bør ligge i industriområder forbeholdt virksomheder med særlige beliggenhedskrav eller eventuelt i midten af store industriområder. Her kan være tale om for eksempel kraftvarmeværker, bilophug med skrotsaks og biogasanlæg. Med hensyn til indplacering af den enkelte virksomhedstype (inkl. motorsports, knallert- og skydebaner og øvelsesområder) henvises til Håndbog om Miljø og Planlægning (November 2004). Bolig i erhvervsområde og blandet bolig og erhverv I industriområder, hvor det er tilladt at indrette bolig i forbindelse med virksomhed (portnerbolig), skærpes støjkravene til virksomhederne i området ikke. De støjvilkår, der er gældende for industriområdet, må accepteres, så længe 7

8 boligen anvendes som portnerbolig. Hvis portnerboligen overgår til almindelig bolig skærpes støjkravene i området svarende til områder for blandet bolig og erhverv eller ved flere boliger tæt på hinanden, til boligområde. I områder med blandet bolig og erhverv, vil det være muligt at etablere virksomheder fra klasse 1 og 2 og i nogle tilfælde også klasse 3. Konsekvenserne er, at boligerne må tåle lidt mere støj end i rene boligområder, og at en erhvervsbygning ikke kan sælges/bruges til mere forurenende anvendelser. Virksomheder med særlige beliggenhedskrav (inkl. risikovirksomheder) Kommunen skal udpege tilstrækkelige arealer til virksomheder med særlige krav til beliggenheden, hvor virksomhederne kan lokaliseres uden konflikter til miljøfølsom anvendelse, vand-, natur- og grundvandsinteresser, og hvor behov for megen godstransport kan tilgodeses. Motorbaner, skydebaner, forsvarets øvelsespladser samt skyde- og øvelsesterræner behandles også i afsnittet Støjbelastede arealer. Biogasanlæg og vindmøller behandles i afsnittende Biogas og Vindmøller. Ved virksomheder med særlige beliggenhedskrav forstås bl.a.: virksomheder omfattet af risikobekendtgørelsen virksomheder, der kan påføre naboområder store gener, som f. eks. cementfabrikker, slagterier, oparbejdning eller destruktion af affald, kemikalier og lignende, metalstøberier, medicinalvare- og bioteknisk virksomhed og renseanlæg virksomheder der har stort vandforbrug virksomheder med megen tung godstransport samt transportcentre Bilag: Liste over områder udlagt til virksomheder med særlige beliggenhedskrav. Det er byrådets mål, at forebygge miljøkonflikter mellem forurenende virksomheder og såvel følsom arealanvendelse (f.eks. boliger og institutioner), som miljøinteresser (beskyttelse af grundvand, naturområder og lignende) Herning Kommune kan anvise virksomheder med særlige beliggenhedskrav en placering uden risiko for miljømæssige konflikter med følsom anvendelse og andre miljøinteresser forebygge unødig risiko for skade på personer, miljø eller ejendomme i forbindelse med eventuelle uheld på risikovirksomheder Byrådet vil arbejde for sit mål ved, at placere virksomheder, virksomheder med særlige beliggenhedskrav samt forurenende fritidsaktiviteter, så der kommer færrest mulige konflikter med eksisterende forureningsfølsomme anvendelser, eksempelvis boliger. Dette sker både ved udlæg af nye områder, herunder erhvervsområder og ved lokalisering af nye virksomheder og støjende fritidsaktiviteter, samt ved udvidelse af eksisterende virksomheder og støjende fritidsaktiviteter i allerede planlagte områder udlægge passende arealer til placering af virksomheder med særlige beliggenhedskrav, der ikke kan placeres i eksisterende erhvervsområder, eller som har behov for en særlig beliggenhed uden for byerne inddrage risikoen for større uheld i forbindelse med risikovirksomheder i planlægningen, inden der fastlægges bestemmelser om arealanvendelsen for arealer, der ligger nærmere end 500 m fra en risikovirksomhed Retningslinjer 8

9 1. Virksomheder må ikke placeres i modstrid med den fastlagte miljøklasse, undtagen hvor en konkret vurdering viser, at den specifikke virksomhed falder i en tilladt miljøklasse. 2. Der må som udgangspunkt ikke etableres anlæg, herunder vådområder, der kan tiltrække fugle inden for en afstand af 13 km fra Karup Lufthavn, jf. Statens Luftfartsvæsen - bestemmelser om civil luftfart og Teknisk anvisning fra DMU, nr. 23 fra Virksomheder må kun placeres, ændres eller udvides på en måde, så grundvandet i områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og i indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for OSD, ikke belastes yderligere. Placering og aktiviteter skal vurderes i forhold til risikoen for forurening af grundvandet, grundvandets sårbarhed og grundvandsressourcens vigtighed, se bestemmelserne i afsnittet Beskyttelse af grundvand og drikkevand. Virksomheder med særlige beliggenhedskrav og risikovirksomheder 4. Områder til virksomheder med særlige beliggenhedskrav må ikke anvendes til andre erhvervstyper. 5. Ved udlæg af arealer til virksomheder med særlige beliggenhedskrav, skal der sikres en sådan afstand til boliger og anden miljøfølsom arealanvendelse, at der ikke opstår støj-, lugt- og andre forureningsgener, og sådan at der sikres tilfredsstillende sikkerhedsmæssige forhold. 6. Arealer til virksomheder, der indebærer en risiko for forurening af grundvandet, placeres i overensstemmelse med retningslinjerne i Beskyttelse af grundvand og drikkevand. 7. Virksomheder med megen tung godstransport samt transportcentre bør lokaliseres i områder tæt op ad det overordnede trafiknet, så trafikale gener minimeres, og sikkerhedshensynene tilgodeses. 8. Der bør, for virksomheder med megen tung godstransport, være kort afstand til jernbanenettet, så der er mulighed for at føre banespor frem til områderne. 9. Trafikken til og fra områderne må ikke påføre boliger, institutioner o.l. højere støjbelastning end de anbefalede værdier i Miljøstyrelsens vejledninger. 10. Ved risikovirksomheder kan der i forbindelse med de interne og eksterne beredskabsplaner fastlægges sikkerhedszoner ud fra risikoen for skade som følge af brand, eksplosion, udslip og spredning af farlige stoffer ved de konkrete aktiviteter, der foregår på den enkelte virksomhed. 11. Planlægning af områder omkring virksomheder med særlige beliggenhedskrav skal ske med hensyntagen til disse virksomheders særlige behov. 12. Risiko for større uheld skal inddrages i planlægningen, hvis arealet ligger indenfor 500 m fra en risikovirksomhed. 13. Eventuelle landzoneområder overføres til byzone. 14. Der må ikke placeres boliger, institutioner eller lignende i områderne, 15. I en afstand svarende til minimumsafstandene kan udlægges konsekvensområder, hvor der fremtidigt ikke må opføres boliger eller anden forureningsfølsom bebyggelse eller anlæg, bortset fra bebyggelse, der er nødvendig for landbruget. Virksomheder med stort varmeforbrug eller produktion af overskudsvarme 16. Virksomheder med stort varmeforbrug skal etableres, hvor der kan udnyttes varme fra en større central varmeproduktion via et fjernvarmenet. Der er dog mulighed for anden placering, hvis virksomheden bruger overskudsvarme fra egen eller en nabovirksomheds produktion eller ikke-fossile brændsler, f.eks. biomasse. 17. Særligt varmeproducerende virksomheder skal som hovedregel etableres, hvor der er eller kan etableres fjernvarmenet, der kan aftage overskudsvarmen, eller hvor overskudsvarmen kan udnyttes af nabovirksomheder. 9

10 Forurenende fritidsaktiviteter 18. Udlægges der arealer til skydebaner, motorbaner og andre særligt støjende eller forurenende fritidsanlæg, skal det fortrinsvis ske ved placering i tilknytning til eksisterende anlæg. 19. Arealudlæg skal ske under overholdelse af Miljøstyrelsens vejledninger om disse anlæg, herunder afstandskrav i forhold til eksisterende følsomme anvendelser i omgivelserne. 20. Der skal som udgangspunkt udlægges støjkonsekvenszone omkring områder udlagt til motorsportsbaner o. lign. på 1000 m. Ved konkrete projekter om placering af støjfølsom anvendelse indenfor 1000 meter af et af disse anlæg, skal den præcise støjkonsekvenszone fastlægges i hvert enkelt tilfælde. Inden for denne støjkonsekvenszone må der som udgangspunkt ikke etableres støjfølsomme aktiviteter og anvendelser. 21. Der skal udlægges vejledende støjkonsekvenszone omkring skydebaner. Ved konkrete projekter om placering af støjfølsom anvendelse inden for den vejledende konsekvenszone af en skydebane, skal den præcise støjkonsekvenszone fastlægges i hvert enkelt tilfælde. Inden for denne støjkonsekvenszone må der som udgangspunkt ikke etableres støjfølsomme aktiviteter og anvendelser. Virksomheder med særlige krav til beliggenhed Her kan du læse om, hvad der gælder for regler og retningslinjer, hvis din virksomhed har særlige krav til beliggenheden. Kommunen skal udpege tilstrækkelige arealer til virksomheder med særlige krav til beliggenheden, hvor virksomhederne kan lokaliseres uden konflikter til miljøfølsom anvendelse, vand-, natur- og grundvandsinteresser og hvor behov for megen godstransport kan tilgodeses. Motorbaner, skydebaner, forsvarets øvelsespladser samt skyde- og øvelsesterræner behandles i afsnittet Støjbelastede arealer. Ved virksomheder med særlige beliggenhedskrav forstås bl.a.: Virksomheder omfattet af risikobekendtgørelsen. Virksomheder, der kan påføre naboområder store gener som f.eks cementfabrikker, slagte rier, oparbejdning eller destruktion af affald, kemikalier og lignende,metalstøberier, medicinalvare- og bioteknisk virksomhed og renseanlæg. Virksomheder der har behov for stort vandforbrug. Virksomheder med megen tung godstransport samt transportcentre. I kommuneplanens afsnit om Miljøklassificering beskrives de forskellige virksomhedstypers opdeling i miljøklasser og de dertil knyttede anbefalede afstande til miljøfølsom anvendelse. Det er byrådets mål, at Herning Kommune kan anvise virksomheder med særlige beliggenhedskrav en placering uden risiko for miljømæssige konflikter med følsom anvendelse og andre miljøinteresser. 10

11 Støtte virksomhedernes arbejde med miljø- og energi aktivt, med henblik på at minimere belastningen af det omgivende samfund. Byrådet vil arbejde for sit mål ved, at Udlægge passende arealer til placering af virksomheder med særlige beliggenhedskrav, der ikke kan placeres i eksisterende erhvervsområder eller som har behov for en særlig beliggenhed udenfor byerne. Inddrage risikoen for større uheld i forbindelse med risikovirksomheder i planlægningen, inden der fastlægges bestemmelser om arealanvendelsen for arealer, der ligger nærmere end 500 m fra en risikovirksomhed. Retningslinjer 1. Områder til virksomheder med særlige beliggenhedskrav må ikke anvendes til andre erhvervstyper. 2. Ved udlæg af arealer til virksomheder med særlige beliggenhedskrav, skal der sikres en sådan afstand til boliger og anden miljøfølsom arealanvendelse, at der ikke opstår støj-, lugt- og andre forureningsgener, og sådan at der sikres tilfredsstillende sikkerhedsmæssige forhold. 3. Arealer til virksomheder, der indebærer en risiko for forurening af grundvandet, placeres i overensstemmelse med retningslinjerne i Beskyttelse af grundvand og drikkevand 4. Virksomheder med megen tung godstransport samt transportcentre bør lokaliseres i områder tæt op ad det overordnede trafiknet, så trafikale gener minimeres, og sikkerhedshensynene er tilgodeset. 5. Ved risikovirksomheder kan der i forbindelse med de interne og eksterne beredskabsplaner fastlægges sikkerhedszoner ud fra risikoen for skade som følge af brand, eksplosion, udslip og spredning af farlige stoffer ved de konkrete aktiviteter, der foregår på den enkelte virksomhed. 6. Planlægning af områder omkring virksomheder med særlige beliggenhedskrav skal ske med hensyntagen til disse virksomheders særlige behov. 7. Risiko for større uheld skal inddrages i planlægningen, hvis arealet ligger indenfor 500 m fra en risikovirksomhed. Placering af virksomheder Retningslinjer for placering af virksomheder Lokalisering af virksomheder skal ske i et samspil mellem planlovgivningen og miljølovgivningen, hvor en række faktorer som virksomhedens art, naboområders følsomhed, andre lokale forhold og eksisterende lovgivning og anbefalinger inddrages. Ved fastlæggelse af anvendelsen af planlagte arealer og placeringen af konkrete virksomheder sikres det dels, at der udlægges passende arealer til erhverv og industri dels, at forureningsfølsom anvendelse ikke belastes og at nabokonflikter undgås. Miljøklasser bruges som et redskab ved fastlæggelse af anvendelse af planlagte erhvervsarealer. I rammerne for lokalplanlægningen er det angivet hvilke miljøklasser området er omfattet af. Miljøklassificering 11

12 Miljøklassificering foretages på grundlag af Miljøministeriets Håndbog om Miljø og Planlægning (Miljøministeriet 2002). Der er opstillet 7 miljøklasser og der er til hver klasse knyttet en anbefalet minimumsafstand til forureningsfølsom arealanvendelse. Disse anbefalede afstande kan anvendes i planlægningssituationer. Klassificeringen er fastsat med henblik på at minimere gener fra specielt støj og diffuse, ufarlige udslip af forurening som støv og lugt, men uheld som brand og eksplosion er ikke inddraget. Klassificeringen gælder for en typisk virksomhed i branchen og en virksomhed kan, efter en konkret vurdering af de miljømæssige forhold, flytte til en anden miljøklasse. I vurderingen indgår ud over støj og lugt blandt andet driftstiden, trafik og eventuelle udendørsaktiviteter. Alle virksomheder skal, når de er placeret og i drift, som udgangspunkt overholde kravene i Miljøstyrelsens vejledninger; men med en placering der svarer til klasseinddelingen, skulle hverken støj eller lugt normalt være et stort problem. Opdelingen i klasser har ingen umiddelbare konsekvenser for aktuel lovlig anvendelse af virksomhederne. Men ved ændret anvendelse kan virksomhederne forvente øgede omkostninger på grund af miljøkrav, hvis afstanden til boliger er mindre end den minimumsafstand der svarer til deres miljøklasse. Miljøklasse Klasse 1 0 m Klasse 2 20 m Klasse 3 50 m Klasse m Klasse5 150 m Klasse m Klasse m Oversigt over miljøklasser Anbefalet afstand til miljøfølsom an- Bemærkninger vendelse Giver ikke anledning til nævneværdig påvirkning. Omfatter mindre forretninger, gallerier, kontorer og små værksteder med butik/kiosk. Kan integreres med boliger. Giver kun en ubetydelig påvirkning af de nærmeste omgivelser. Det er mindre virksomheder af typen elektronikværksteder, mindre engrosvirksomheder og mindre indendørs værksteder. Kan indplaceres i boligområder. Virksomheder som giver anledning til en mindre påvirkning af omgivelserne. Bør ligge i egentlige erhvervsområder, men gerne tættest på boligområder. Herunder hører mange håndværksprægede virksomheder (bygningstømrer og -snedker, mindre smedeværksteder), tekstilvirksomheder og visse servicevirksomheder (benzinstation uden vaskehal, grillbar). De mindre belastende af egentlige produktionsvirksomheder, som bør ligge i erhvervsområder. Omfatter visse speditions- og transportvirksomheder, bilvaskehaller og autoværksted. Mere belastende produktionsvirksomheder, såsom maskinfabrikker, møbelfabrikker, betonvarefabrikker, industrilakering og diskoteker. Disse virksomheder kan belaste omgivelserne i betydelig grad. De bør placeres i større industriområder, så der kan blive en betydelig afstand til følsomme naboområder. Kan med fordel placeres i industriområder med særlige beliggenhedskrav. I klassen ligger slagterier, savværker, jern- og metalstøberier, affaldsforbrændingsanlæg. Denne klasse giver anledning til omfattende belastning af omgivelserne og stiller normalt krav om særlig beliggenhed. De bør ligge i industriområder forbeholdt virksomheder med særlige beliggenhedskrav eller eventuelt i midten af store industriområder. Her kan være tale om for eksempel kraftvarmeværker, bilophug med skrotsaks og biogasanlæg. 12

13 Bolig i erhvervsområde og blandet bolig og erhverv I industriområder, hvor det er tilladt at indrette bolig i forbindelse med virksomhed (portnerbolig), skærpes støjkravene til virksomhederne i området ikke. De støjvilkår, der er gældende for industriområdet, må accepteres. I områder med blandet bolig og erhverv, vil det være muligt at etablere virksomheder fra klasse 1 og 2 og i nogle tilfælde også klasse 3. Konsekvenserne er at boligerne må tåle lidt mere støj end i rene boligområder, og at en erhvervsbygning ikke kan sælges/bruges til mere forurenende anvendelser. Det er byrådets mål, at Forebygge miljøkonflikter mellem forurenende virksomheder og såvel følsom arealanvendelse (f.eks. boliger og institutioner), som miljøinteresser (beskyttelse af grundvand, naturområder og lignende). Forebygge unødig risiko for skade på personer, miljøet eller ejendomme i forbindelse med eventuelle uheld på risikovirksomheder. Byrådet vil arbejde for sit mål ved, at Placere virksomheder med særlige beliggenhedskrav, herunder støjende fritidsaktiviteter, så der kommer færrest mulige konflikter med eksisterende forureningsfølsomme anvendelser, eksempelvis boliger. Dette sker både ved udlæg af nye erhvervsområder og ved lokalisering af nye eller udvidelse af eksisterende virksomheder i allerede planlagte erhvervsområder. Inddrage risikoen for større uheld i forbindelse med risikovirksomheder i planlægningen, inden der fastlægges bestemmelser om arealanvendelsen for arealer, der ligger nærmere end 500 m fra en risikovirksomhed. Retningslinjer 1. Virksomheder må ikke placeres i modstrid med den fastlagte miljøklasse, undtagen hvor en konkret vurdering viser at den specifikke virksomhed falder i en tilladt miljøklasse. 2. Udlægges der arealer til skydebaner, motorbaner og andre særligt støjende fritidsanlæg skal det fortrinsvis ske ved placering i tilknytning til eksisterende anlæg. Arealudlæg skal ske under overholdelse af Miljøstyrelsens vejledninger om disse anlæg, herunder afstandskrav i forhold til eksisterende støjfølsomme anvendelser i omgivelserne. 3. Der må som udgangspunkt ikke etableres anlæg, herunder vådområder, der kan tiltrække fugle indenfor en afstand af 13 km fra Karup Lufthavn, jf. Statens luftfartsvæsen - bestemmelser om civil luftfart og Teknisk anvisning fra DMU, nr. 23 fra Virksomheder må ikke placeres i modstrid med de statslige udmeldinger til vandplanernes retningslinjer 40 og 41 vedr. byudvikling og Områder med Særlige Drikkevandsinteresser(OSD) (se afsnittet Beskyttelse af grundvand og drikkevand) Virksomheder med særlige beliggenhedskrav 13

14 5. Eventuelle landzoneområder overføres til byzone. 6. Der må ikke placeres boliger, institutioner eller lignende i områderne, 7. I en afstand svarende til minimumsafstandene udlægges konsekvensområder, hvor der fremtidigt ikke må opføres boliger eller anden forureningsfølsom bebyggelse eller anlæg, bortset fra bebyggelse, der er nødvendig for landbruget. Virksomheder med stort varmeforbrug 8. Virksomheder med stort varmeforbrug skal etableres hvor der kan udnyttes varme fra en større central varmeproduktion via fjernvarmenet. Der er dog mulighed for anden placering, hvis virksomheden bruger overskudsvarme fra nabovirksomheder eller ikke-fossile brændsler, f.eks. biomasse. Virksomheder med produktion af overskudsvarme 9. Særligt varmeproducerende virksomheder skal som hovedregel etableres hvor der er eller kan etableres fjernvarmenet, der kan aftage den producerede overskudsvarme, eller hvor overskudsvarmen kan udnyttes af nabovirksomheder. Virksomheder med stort transportbehov 10. Der skal være gode forbindelser frem til områderne fra veje af regional betydning. 11. Der skal være kort afstand til jernbanenettet så der er mulighed for at føre banespor frem til områderne. 12. Trafikken til og fra områderne må ikke påføre boliger, institutioner o.l. højere støjbelastning end de anbefalede værdier i Miljøstyrelsens vejledninger. Bilag: Skema med miljøklasser og grundvandsklasser for forskellige virksomhedstyper. Skema med miljøklasser hos virksomheder Virksomhedstype Handel Detailhandel i form af bil-, campingvogns-, lystbåde-, landbrugsmaskinforretninger samt tømmerhandler og byggemarkeder der opføres i tilknytning til tømmerhandlen og udgør en integreret del af tømmerhandelen Detailhandel i form af kioskvirksomhed (butiksareal < 100m2 ) 1-3 Dagligvarebutikker, supermarkeder og udvalgsvarebutikker 1-4 Hundehandlere,-kenneler eller -pensioner 4 Liberale erhverv 1 Mindre engrosvirksomheder uden tung trafik 2 Service og kontor Service/benzinstation (med og uden vaskeanlæg) 3-4 Diskotek 4 Dyreklinikker og dyrehospitaler 3 Grillbar 3 Hotel- og restaurationsvirksomhed 1 Kontorvirksomheder 1 Servicevirksomheder 1 Vaskerier eller renserier 4 Institutioner, undervisning 14 Miljøklasse 1-4

15 Køretekniske anlæg for personbiler 5 Undervisnings- og konferencevirksomheder 1 Affaldsbehandling, oplagring mv. Affaldsbehandling, biologisk eller fysisk-kemisk behandling af ikke-farligt affald 6 Affaldsbehandling, komprimering og sortering 4 Bortskaffelse af farligt affald 6 Containerpladser, max. 4 containere 4 Komposteringsanlæg 4-6 M Nedknusningsanlæg og shredderanlæg 7 Nyttiggørelse af affald 6 Omlastestationer og containerpladser, mere end 4 containere. 5 Ophugningsanlæg, herunder bilophugning med skrotsaks 7 Værksteder Autoværksted 4 Bogbinderier 2 Bygningssnedkerier 3-5 Elektrotekniske virksomheder 2 Forarbejdning af jern, stål eller metal, små værksteder (produktionsareal < 100 m2) 2 Guld- og sølvsmedjer. 2 Kunststøberier 4 Maskinfabrikker, maskinværksteder eller smedjer (produktionsareal < 100 m2) 2 Værksteder med butik 1 Industri Akkumulatorfabrikker 6 Asfaltfabrikker 6 Autolakering 4-5 Behandling og forarbejdning af mælk eller flydende mælkefraktioner 5-6 Benmels-, blodmels-, fjermels- eller blodplasmafabrikker 7 Betonblanderier eller betonstøberier 4-6 Biogasanlæg 7 Bryggerier eller mineralvandsfabrikker 5-6 Brødfabrikker eller engrosbagerier 5 Bygningselementer, fremstilling af mineralske råmaterialer 5 Cellulose-, papirmasse-, papir- og papfabrikker 7 Cementfabrik 7 Cementstøberier 4-6 Dyrefoder, fremstillet af fisk eller skaldyr 6 Eddikefabrikker 5 Elektrolytisk/kemisk overfladebehandling af metaller eller plastmaterialer 4-5 Farve-, lak- eller limfabrikker 6 Farve-, tilsætnings- eller hjælpestoffer, fremstilling af 4 Finer- eller fiberplader, fremstilling af 5 Fiske- eller skaldyrsprodukter, fremstilling af 4-5 Foderstofproduktion 6 Forarbejdning af jern, stål eller metal 5-6 Fotografisk industri 2-3 Fremstilling af andre metaller end jern og jernprodukter 6 15

16 Fremstilling af levnedsmidler (animalske råstoffer) (produktion> 75 tons/dag) 6 Fremstilling af madvarer (produktion > 500 kg/dag) 4 Fremstilling af metaller ved metallurgiske, kemiske eller elektrolytiske processer 6 Frugtsaft og -konserves, fremstilling af 4 Galvanisering 4 Garverier 6 Gasbeton, slaggebeton eller kalksandsten, fremstilling af 4-6 Genetisk mod. organismer, fremstilling af 6 Glasværker 6 Grøntsager, vask eller rensning af 4 Grønttørring eller grøntpilleproduktion 6 Gummivarefabrikker, herunder vulkanisering 3-4 Gærfabrikker 6 Halmludning 6 Jern- og stålstøberier 6 Kabelfabrikker 5 Kafferisterier 5 Kartoffelmelsfabrikker 4-5 Kartonnage- eller papirvarefabrikker 4 Kemikalier m.v., aftapning eller pakning 3 Kemiske stoffer eller produkter, oplag og fremstilling ved kemisk eller biologisk proces 6 Keramiske produkter, fremstilling af 7 Konfektions- eller trikotagefabrikker 4 Konsumisfabrikker 5-6 Korn eller frø, behandling eller forarbejdning af 6 Kraft- og varmeværker, biobrændsel 1 MW -5 MW 6 Kraft- og varmeværker, herunder gasmotor- eller gasturbineanlæg 5 MW -50 MW 7 Kunstgødningsfabrikker 7 Kødfoderfabrikker 7 Kødkonservesfabrikker og fremstilling af dybfrosne kødvarer 6 Lædervare- eller skotøjsfabrikker 4 Lægemiddelfabrikker 6-7 Løgristerier 5 Margarinefabrikker 5 Maskinfabrikker, maskinværksteder eller smedjer (produktionsareal < 1000m2) 5 Maskinfabrikker, maskinværksteder eller smedjer (produktionsareal 500m m2) 4 Maskinfabrikker, maskinværksteder eller smedjer (produktionsareal > 1000 m2) 6 Maskinsnedkerier herunder møbelfabrikker 5 Metallisering af plastgenstande 4 Mineraluldsfabrikker 7 Møllerier 6 Mørtelværker 7 Offsettrykkerier og serigrafiske trykkerier u/opløsningsmidler 2 Oliemøller 7 Ost, fremstilling 6 Overfladebehandling med lak 4-5 Overfladebehandling med smeltet metal 4-5 Overfladebehandling, støvende 4 16

17 Pelsberederier 6 Plantebeskyttelsesmidler eller biocider, aftapning 3 Plantebeskyttelsesmidler eller biocider, fremstilling 7 Plastvarer, pressestøbning, fiberarmering, sprøjtestøbning, ekstrudering 5 Porcelæn, fajance eller lervarer, fremstilling af (produktion> 200 kg/dag) 5 Produktionsapoteker 3 Protein, pektin eller enzymer 4-6 Pulverlakeringsanlæg 4 Raffinering eller behandling af animalske og vegetabilske olier og fedtstoffer 7 Rengøringsmiddel-, sæbe- eller vaskemiddelfabrikker 5 Rotations-, offset-, bog- og serigrafiske trykkerier 4-5 Røgerier 6 Savværker 6 Sennepsfabrikker 5 Skumplast eller polymere materialer, fremstilling af 5 Slagterier 6 Smedjer med hamre 6 Spinderier eller væverier 4 Spritfabrikker 6 Sukkerfabrikker 6 Tagpapfabrikker 6 Talg- eller fedtsmelterier 7 Tarmrenserier 4 Tekstilstoffer og fibre, forbehandling og farvning 5 Tjæredestillationsanlæg 6 Transformatorer, fremstilling af 3 Trykimprægneringsanlæg (træ) 5 Trykkerier på papirvare- eller kartonnage- eller plastfabrikker 4-5 Trykte kredsløb, fremstilling af 2 Tørmælksfabrikker 5 Varmforzinkning 4-5 Vejmaterialer, fremstilling af 6 Transport og lager Betydende oplag af olie kemikalier eller andet der kan true grundvandet 6 Busremiser, busterminaler eller redningsstationer 4 Entreprenørvirksomheder, garageanlæg eller pladser til kørende materiel 3-4 Lager- og engroshandelsvirksomheder 2-6 Olielager 6-7 Speditions og transportvirksomhed 3-4 Vaskepladser, hvor bekæmpelsesmiddeludstyr påfyldes og vaskes 3 Vognmandsvirksomheder, garageanlæg eller pladser til kørende materiel 4 17

18 Affald Retningslinjer for affald Håndtering, genbrug og genanvendelse af affald har en væsentlig betydning for udledning af CO2, og forbruget af råstoffer. I Regeringens ressourcestrategi Danmark uden affald I lægges der op til, at kommunerne etablerer nye ordninger, så der på landsplan genanvendes 50% af udvalgte fraktioner fra husholdninger i Der lægges op til en ny tilgang til affaldet. I Danmark brænder vi meget affald af. Affald, som vi kunne få mere ud af ved at genanvende mere og genanvende bedre. Den kommunale politik på affaldsområdet spiller en central rolle i virkeliggørelsen af regeringens nye affaldspolitik. Gennem valg af ordninger, krav til indsamling og behandling af affaldet samt ikke mindst gennem tilrettelæggelsen af serviceniveauet og dialogen med borgerne, kan miljøbelastningen mindskes. Det er byrådets mål, at Indsatsen på affaldsområdet bidrager til at reducere miljøbelastningen og tabet af ressourcer fra den samlede affaldshåndtering. Affaldsproducerende virksomheder håndterer og behandler affald, så spild af ressourcer og miljøbelastning løbende minimeres. Byrådet vil arbejde for sit mål ved, at Sikre kommunens affaldsproducenter adgang til tilstrækkelig kapacitet til forbrænding og deponering gennem fortsat medlemsskab af affaldssamarbejder. Arbejde for en sammenhæng med den nationale ressourcestrategi og kommunens grønne mål og forpligtelser. Informere og kommunikere med borgere og erhverv om affaldets sammenhæng med produktion og forbrug, og de muligheder der er, for at begrænse miljøbelastning og tab af ressourcer fra affald. Følge Herning Kommunes Affaldshåndteringsplan (Herning Kommunes Affaldsplan ) med fokus på: 1. Bedre sortering Målet er 37% genanvendelse fra husholdninger i 2018 og 50% i 2022 samt øget genanvendelse fra de kommunale institutioner og øvrige virksomheder i kommunen 2. Mere effektiv og miljøvenlig indsamling Målet er mindre og mere miljøvenlig transport af affaldet i kommunen 3. Bedre affaldsbehandling og afsætning Målet er bedst mulig genanvendelse for pengene ved at følge markedet og overveje nye teknologier PPlanlagte initiativer, : 18

19 -Udskiftning af affaldsbeholdere ved husstandene. -Forsøg med udsortering af metal og papir i èn 2-delt beholder i et udvalgt område. -Genbrugspladsernes indretning skal gennemgås og optimeres - herunder skal Nederkærgård Genbrugsplads, Herning opgraderes. -Etablering af en ny genbrugsplads i Sunds. -Åbningstiderne på de 8 genbrugspladser skal harmoniseres. Forsøgsordning vedr. søndagsåben i sommerhalvåret på Nederkærgård gøres permanent. -Kompetenceløft af medarbejdere på genbrugspladserne. -Storskraldsordninger ved etageejendomme skal ensrettes. -Glascontainere skal gradvist udskiftes til nedgravede løsninger. -Etablering af fællesforening for velgørende organisationer, som kan aftage genbrugseffek- ter fra genbrugspladserne. -Udvikling af skoletjenesten. -Adfærdspåvirkende og informations kampagner f.eks. sortering af problemaffald. -Udvikling af hjemmeside og selvbetjeningsløsninger. -Følge markedet for bedst mulig afsætning. -Følge udviklingen af behandlingsteknologier. Undersøge med henblik på afklaring: -Videreudvikling af tværkommunale samarbejder, herunder fusion af fælleskommunale selskaber. -Muligheder for udsortering af plast ved husstandene, samt muligheder for genanvendelse. -Muligheder for udsortering af organisk affald ved husstandene samt muligheder for genanvendelse. Arbejde for en sammenhæng med den nationale ressourcestrategi og kommunens grønne mål og forpligtelser. Informere og kommunikere med borgere og erhverv om affaldets sammenhæng med produktion og forbrug, og de muligheder der er, for at begrænse miljøbelastning og tab af ressourcer fra affald.. Retningslinjer 1. I forbindelse med planlægning af nye områder, skal det i arealdisponeringen sikres, at de opstillede mål i affaldsplanen kan tilgodeses. Baggrund 19

20 Ud over en lang række private virksomheder, som indsamler, sorterer og oparbejder genanvendelige produkter, ligger der i Herning Kommune det fælles kommunale affaldsbehandlingsanlæg, AFLD I/S. Nationale affaldsstrategier: Regeringens ressourcestrategi Danmark uden affald I blev lanceret i 2013 og er udmøntet i affaldshåndteringsplan I 2015 udkom Danmark uden affald II, som er en strategi for affaldsforebyggelse. I forlængelse af de gældende affaldsstrategier, er der udarbejdet en tilhørende affaldsbekendtgørelse, hvor de lovmæssige krav omkring affaldshåndtering indgår. Ifølge den gældende affaldsbekendtgørelse, skal kommunerne udarbejde en kommunal affaldsplan, som skal være i overensstemmelse med de udmeldte nationale affaldsstrategier. Herning Kommunes Affaldsplan blev politisk godkendt i december

21 Emnet har fået et selvstændigt afsnit der er kun små rettelser og tilføjelser i selve teksten Klimatilpasning ( ) Retningslinjer for klimatilpasning Klimaet ændrer sig. Derfor skal der planlægges for, at det regner mere i Herning Kommune. Det vil regne oftere, og regnen vil være mere kraftig, evt. med skybrud, og grundvandet vil stige. Dette er en stigende udfordring for kommunen. Herning Kommune vil fokusere på at komme disse udfordringer i forkøbet. Med afsæt i kommunes Klimatilpasningsplan, Spildevandsplan og fokus herpå i kommunens øvrige planlægning, vil klimatilpasning blive tænkt ind, både i eksisterende bydele, i udvikling af byen og i natur- og landområder i kommunen. Det er byrådets mål at Se muligheder og ikke begrænsninger i forhold til de forestående klimaændringer Beskytte kommunens værdier i byggerier, infrastruktur, jordbrug og landskab Sætte fokus på at håndtere regnvand og grundvand Forebygge mod oversvømmelse med lokale løsninger Udnytte klimaudfordringen positivt med rekreative og naturmæssige tiltag, der er til glæde for kommunens borgere og virksomheder Byrådet vil arbejde for sine mål ved at Klimasikre byudviklingen ved at sætte rammer for håndtering af regnvand og have opmærksomhed på stigende grundvand, når nye bydele og infrastruktur planlægges Gøre en indsats for at stoppe yderligere belastning af kloaksystemet ved fx separatkloakering og opsamling af overskydende vand i regnvandsbassiner/våde enge samt til rekreativ anvendelse i byrummet (spildevandstekniske løsninger) Arbejde med lokal afledning/anvendelse af regnvand (LAR), der bl.a. omfatter nedsivning, vådområder, regnbede og grønne tage Reservere kommunale arealer til opmagasinering af vand ved ekstreme regnhændelser i eksempelvis Herning og Vildbjerg Arbejde målrettet med klimatilpasning i kommune- og lokalplanlægningen Fremme forståelse, formidling og gennemførelse af nødvendige tiltag over for kommunens borgere og virksomheder Arbejde for et tæt samarbejde med nabokommuner, hvor det er relevant i forhold til klimatilpasning Udarbejde et problemkort, der viser områder med risiko for problemer med stigende grundvand eller risiko for oversvømmelse i planperioden ud fra en række nærmere definerede kriterier, til brug i den konkrete planlægning, herunder lokalplaner Udarbejde et metodekatalog med eksempler på klimatilpasningsløsninger i både nye og eksisterende bebyggelser Indsamle viden om problemer med ekstrem-regn i planperioden Udarbejde indsatsplaner for Klimatilpasningsplanens 17 særlige risikoområder, hvor oversvømmelser vil have særligt negative konsekvenser Deltage i en række internationale EU-projekter med fokus på klimatilpasning 21