1. AFTALE OM GRØN TRANSPORTPOLITIK 2 2. TRAFIKSIKKERHEDSPROJEKTER Udbedringer af grå strækninger Ulykkesstatistik 8
|
|
- Hanna Lindholm
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1
2
3 INDHOLD 1. AFTALE OM GRØN TRANSPORTPOLITIK 2 2. TRAFIKSIKKERHEDSPROJEKTER Udbedringer af grå strækninger Ulykkesstatistik Styrket indsats mod højresvingsulykker Styrket indsats mod spøgelsesbilister Årets trafiksikkerhedsbyer Trafiksikkerhedskampagner 18 1
4 AFTALE OM GRØN TRANSPORTPOLITIK I 2009 blev der indgået en bred politisk aftale om En grøn transportpolitik. Som en del af aftalen blev parterne enige om at afsætte i alt 0,5 mia. kr. til en pulje for bedre trafiksikkerhed til udmøntning i perioden Trafiksikkerhed i denne forbindelse skal forstås bredt som sikkerhed på både vej og bane, og der er derfor bevilget penge til projekter på baneområdet, i Trafikstyrelsen og i Vejdirektoratet. Denne publikation beskriver alene de projekter, Vejdirektoratet har modtaget bevilling til. Det drejer sig om i alt 196,9 mio. kr. til forbedring af trafiksikkerheden på vejene i årerne 2009, 2010, 2011 og Pengene er givet til forbedringer på statsvejnettet, bedre ulykkesstatistik, kampagner og som tilskud til årets trafiksikkerhedsbyer. Pengene er bevilliget til følgende projekter: 2009 Styrket indsats mod højresvingsulykker (10 mio. kr.) Styrket indsats mod spøgelsesbilister (10 mio. kr.) Trafiksikkerhedskampagner (10 mio. kr.) Bekæmpelse af grå strækninger på det overordnede vejnet, herunder rumleriller, rabatsaneringer og sikkerhedszoner (25 mio. kr.) Forbedret ulykkesstatistik (10 mio. kr.) 2010 Udvidelse af projekt om udvidet ulykkesstatistik til at omfatte indsamling af data fra dødsulykker på kommunevejene (15,9 mio. kr.). Videreførelse af bekæmpelse af grå strækninger på statslige landevejsstrækninger via rabatsaneringer, anlæg af rumleriller og forbedret belysning (20 mio. kr.) Videreførelse af bekæmpelse af grå strækninger på statslige landevejsstrækninger via etablering af sikkerhedszoner og sideudvidelser (20 mio. kr.) Trafiksikkerhedskampagner - kampagner rettet mod motorcyklister og mod uopmærksomhed i trafikken (10 mio. kr.) 2
5 2011 Indsats mod særligt farlige vejstrækninger - grå strækninger (25,0 mio. kr.) Forstærket indsats mod spøgelsesbilisme (1 mio. kr.) I det følgende er der redegjort for enkelte indsatsområder. Projekterne er beskrevet på tværs af årerne for at få et sammenhængende billede af, hvad der er opnået inden for den enkelte projekttype og inden for rammerne af bevillingen. Årets trafiksikkerhedsbyer 2011 (20 mio. kr.) 2012 Årets trafiksikkerhedsbyer 2011 (20 mio. kr.) 3
6 TRAFIKSIKKERHEDSPROJEKTER Formålet med puljen til bedre trafiksikkerhed har været at intensivere og målrette indsatsen for at begrænse antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken. Indsatserne dækker bredt fra konkrete forbedringer på vejene over videnindhentning og udvikling af nye metoder til påvirkning af trafikanternes adfærd via kampagner. Denne folder sætter fokus på de projekter, der er gennemført for de 197 mio. kr., som Vejdirektoratet har administreret under puljen til bedre trafiksikkerhed. 2.1 UDBEDRINGER AF GRÅ STRÆKNINGER Udbedring af grå strækninger er en af flere arbejdsmetoder inden for den systematiske ulykkesbekæmpelse, som Vejdirektoratet udfører på statsvejnettet. Mens sortpletarbejdet typisk sigter på at forbedre sikkerheden på enkeltlokaliteter, sigter arbejdet med grå strækninger på at højne trafiksikkerheden generelt over et samlet vejforløb. Virkemidlerne er i høj grad massetiltag som rumleriller og forbedret afmærkning. Vejdirektoratet har bygget grå strækninger om for 90 mio. kr., og forventningen er, at der kan spares ca. 40 personskader om året, hvilket svarer til en årlig besparelse på ca. 100 millioner kr. i ulykkesomkostninger. Knap 60 grå strækninger med en samlet længde på ca km primært 2-sporede hovedlandeveje er blevet analyseret og forbedret til gavn for trafiksikkerheden. De udvalgte, trafiksikkerhedsfremmende tiltag er målrettet forebyggelse af de typer af ulykker, der er mest karakteristiske for strækningerne. Særligt eneulykker og frontalkollisioner, som er typiske på de 2-sporede landeveje, har været i fokus, men også andre typer ulykker forventes at kunne forebygges. Mange af strækningerne er blevet forsynet med rumleriller, som er et effektivt tiltag, der reducerer risikoen for frontalkollisioner og eneulykker. Bilister på vej over i modsatte kørebane eller på vej ud over kanten bliver vækket af rumlerillerne. Autoværn, fjernelse af faste genstande, sideudvidelser og forbedring af rabatter er andre tiltag, som er udført i større stil for at forebygge eneulykker og ikke mindst personskader, når man som bilist kører galt. Endelig har man opsat fartvisere samt forbedret belysning og afmærkning på en del af de grå strækninger. Disse tiltag 4
7 HVAD ER EN GRÅ STRÆKNING? En længere sammenhængende strækning, hvor ulykkernes antal, type eller koncentration giver et grundlag for at introducere rentable sikkerhedsfremmende foranstaltninger. Kort 1 Ombyggede grå strækninger. er typisk målrettet ulykker på steder med høje hastigheder, og steder hvor trafikanterne ikke bliver vejledt godt nok af vejens udformning både i dagslys og mørke. Som led i projektet er der udviklet metoder og paradigmer til, hvordan man skal udpege hvilke strækninger, som skal analyseres nærmere, hvordan man gribe en analyse an, og hvordan man prioriterer forslag til tiltag. Metoder og paradigmer bruges som grundlag i Vejdirektoratets videre arbejde med systematisk ulykkesbekæmpelse. 5
8 STRÆKNINGEN ÅLBÆK - SKAGEN, ET EKSEMPEL På hovedlandevejen mellem Ålbæk og Skagen er der foretaget en analyse i 2010 i forbindelse med grå strækningsprojekter. Analysen viste, at der var problemer med høj hastighed samt møde- og eneulykker på strækningen. Dette har ført til projekter med lokale hastighedsbegrænsning, tydeliggørelse af skarpe kurver med forskellige former for afmærkning, etablering af rumleriller og etablering af din fart visere på strækningen. Tiltagene skal medvirke til at hjælpe trafikanterne med at vælge den rigtige hastighed. 6
9 RUMLERILLER Rumleriller er et effektivt tiltag, der nedsætter risikoen for frontale sammenstød og eneulykker. Bilister som er på vej over i modsatte kørebane eller ud i rabatten bliver vækket af rumlerillerne. 7
10 2.2 ULYKKESSTATISTIK Ulykkesstatistikken danner grundlaget for størstedelen af trafiksikkerhedsarbejdet ved blandt andet at afdække de største ulykkesproblemer. Den giver uvurderlig baggrundsviden i arbejdet med grå strækninger og sorte pletter, men den almindelige ulykkesstatistik har sine begrænsninger. For at komme videre med forebyggelse af de alvorligste ulykker, er det nødvendigt at komme et spadestik dybere, end den almindelige ulykkesstatistik giver mulighed for. Forbedringer af ulykkesstatistikken er en af anbefalingerne i Færdselssikkerhedskommissionens handlingsplan fra 2007 Hver ulykke er én for meget trafiksikkerhed begynder med dig. Vejdirektoratet har fået i alt 25,9 mio. kr. til forbedring af ulykkesstatistikken. Pengene blev bevilliget til tre delprojekter, som dækker forskellige sider af arbejdet med ulykkesstatistikken Udvidet dødsulykkesstatistik Gennem projektet Udvidet dødsulykkesstatistik får Vejdirektoratet og andre brugere af ulykkesstatistikken en ikke tidligere kendt viden om, hvorfor de alvorligste af ulykkerne opstår og bliver til dødsulykker. For at kunne sige noget om dette, er det nødvendigt at analysere mange ulykker, som man har stor viden om større viden end der er tilgængelig via den almindelige ulykkesstatistik. Denne viden opnås ved besigtigelser af alle ulykkessteder og adgang til politimateriale. Den udvidede dødsulykkesstatistik startede som pilotprojekt, men blev afløst af et fuldskalaforsøg i hele landet. Erfaringerne fra pilotprojektet blev brugt som udgangspunkt for det landsdækkende projekt, som udføres som et 3-årigt pilotprojekt i med analyse af alle dødsulykker. Projektet afrapporteres og evalueres i I forbindelse med projektet har Vejdirektoratet udviklet metoder, paradigmer og værktøjer til indhentning og behandling af datamateriale. Arbejdet med at analysere ulykkerne gennemføres i tæt samarbejde med politi og kommuner, og som en del af projektet bliver der udarbejdet årsrapporter for dødsulykker i 2010, 2011 og Den første årsrapport Dødsulykker 2010 har givet mere præcis viden om, hvor hurtigt der blev kørt i de enkelte dødsulykker, hvilken betydning hastigheden har haft for ulykkernes opståen og omfang, samt hvilken trafikantgruppe der oftest kører for 8
11 hurtigt. Den blev modtaget med stor presseomtale og bruges i mange trafiksikkerhedssammenhænge af f.eks. kommuner, organisationer, Vejdirektoratet selv samt forventeligt i arbejdet med Færdselssikkerhedskommissionens nye handlingsplan. Som tillæg til årsrapporten bliver der løbende udarbejdet temanotater f.eks. om fodgængerulykker, som udgør 15 % af dødsulykkerne. Kort 2 Dødsulykker DØDSULYKKER 2011 I 2011 blev 220 personer dræbt i 208 ulykker. Det svarer til et fald på 14 % i forhold til 2010 og er det laveste antal dræbte i trafikken siden
12 TEMAANALYSER Fodgængerulykker Dræbte i trafikken Ulykker med børn i person- og varebiler Dræbte i norden Ulykker om natten Ulykker i signalregulerede kryds Ulykker med unge motorførere Hastigheder i dødsulykker 2010 Ulykker ved vejarbejde Ulykker med unge trafikanter (13-16 år) Temaanalyser Ved at gå i dybden med eksisterende datamateriale vedrørende f.eks. særlige ulykkestyper og trafikantgrupper kan man få øje på tendenser i udviklingen og potentialer i ulykkesbekæmpelsen -forhold, som ikke fremgår af de mere generelle statistikker. Det giver et bedre grundlag for at prioriterer midlerne indenfor trafiksikkerhed. Vejdirektoratet fik i 2009 midler til at udarbejde særlige temarapporter om konkrete delområder på baggrund af den almindelige ulykkesstatistik. Temaerne spænder vidt fra Ulykker ved vejarbejde til Ulykker med unge motorførere. I alt er der lavet 10 forskellige temaanalyser i 2011, og de blev offentliggjort på vejdirektoratet.dk i starten af Derved videreformidles et svært tilgængeligt stof på en let og forståelig måde til bl.a. kommuner og presse, der også kan have nytte af denne viden. Notaterne om Fodgængerulykker, Ulykker om natten og Ulykker i signalregulerede kryds er også brugt som baggrundsmateriale for Havarikommissionen for Vejtrafikulykker i forbindelse med udvælgelse af temaer til dybdeanalyse. Notaterne kan bruges som grundlag for det fremtidige trafiksikkerhedsarbejde f.eks. arbejdet i Færdselssikkerhedskommissionen. 10
13 ULYKKER PÅ LANDEVEJE Dybdeanalyse af 30 alvorlige ulykker på primærruter i åbent land uden for motorvejsnettet GROVE HASTIGHEDSOVERSKRIDELSER En tværanalyse af alle HVU s tidligere undersøgte ulykker for at finde særlige træk ved ulykker med høj hastighed. En interviewundersøgelse med trafikanter der blev standset i politikontrol, og som havde en hastighedsoverskridelse på mindst 30 % (klipgrænsen) Ekstra undersøgelser i HVU Havarikommissionen for Vejtrafikulykker (HVU) laver dybdeanalyser af et mindre antal ulykker inden for særlige ulykkestemaer. HVU s analysemetode indebærer, at man får viden om ulykkerne fra de implicerede parter, vidner og læger en viden som man ellers ikke får kendskab til. Denne viden er helt unik og giver mulighed for at forstå trafikulykker helt til bunds særligt med hensyn til, hvordan trafikanter agerer i samspil med omgivelserne og køretøjerne. Havarikommissionen for Vejtrafikulykker (HVU) fik i 2009 en bevilling til at lave to ekstra temaundersøgelser. De to ekstra temaanalyser Ulykker på landeveje og Grove hastighedsovertrædelser blev begge publiceret i Ulykker på landeveje Rapporten om landevejsulykker blev offentliggjort i april Der er fundet en klar sammenhæng mellem ulykkestype og de forhold, der udløser ulykkerne. Det blev dokumenteret, at når det handler om at forebygge ulykker i det åbne land, så er tiltag som rumleriller, forbedrede oversigtsforhold og foranstaltninger mod høje hastigheder væsentlige tiltag. Et emne fra rapporten, der har vakt opmærksomhed, er beskrivelserne af, hvad de personlige følger af en trafikulykker er. PTU (landsforeningen af Polio-, Trafik og Ulykkesskadede) har på baggrund af HVU s rapport igangsat et opfølgningsarbejde mht. at begrænse langtidsfølgerne af trafikulykker. Grove hastighedsoverskridelser Temaanalysen om Grove hastighedsovertrædelser blev offentliggjort i december Undersøgelsen peger bl.a. på, hvilke virkemidler der kan påvirke trafikanternes hastighedsvalg, og dokumenterer vejudformningens betydning for hastighedsvalget. Et væsentligt resultat af undersøgelsen er, at fartovertræderne kan nås med forskellige virkemidler, samt at bilisterne overvurderer vejenes sikkerhed. Anbefalingerne i rapporten spænder derfor vidt f.eks. anbefales øget hastighedskontrol og bedre overensstemmelse mellem hastighedsgrænse og vejens udformning. En anden anbefaling er sanktioner i form af en lovpligtig hastighedsbegrænser til de groveste fartovertrædere. 11
14 2.3 STYRKET INDSATS MOD HØJRESVINGSULYKKER Højresvingsulykker med cyklister og lastbiler er ofte meget alvorlige ulykker. Ulykkerne har stor bevågenhed i offentligheden, og mange cyklister føler sig utrygge i mødet med lastbiler. Vejdirektoratet har med dette projekt ønsket at styrke den forebyggende indsats mod højresvingsulykker, så risikoen for højresvingsulykker minimeres på statens veje, og cyklister og chauffører får bedre mulighed for at færdes sikkert. Skagen Hirtshals Hjørring Frederikssund d Farum Nærum Hanstholm Brønderslev Aalborg Frederikshavn Roskilde Stenløse Ballerup Hareskovby Herlev Islev Bagsværd Frederiksberg Glostrup Brøndbyøster Taastrup Hvidovre Vallensbæk Brøndby Strand Gentofte Brønshøj Christianshavn Kastrup Tårnby Thyborøn Nykøbing M. Hadsund Greve Strand Ringkøbing Holstebro Esbjerg Struer Herning Varde Skive Ikast Hobro Randers Viborg Silkeborg Skanderborg Horsens Vejle Fredericia Middelfart Kolding Grenaa Aarhus Ebeltoft Odense Kalundborg Slagelse Hundested Frederikssund Holbæk Roskilde Ringsted Helsingør Helsingborg Hillerød København Malmö Køge Ribe Haderslev Assens Nyborg Korsør Næstved Aabenraa Fåborg Svendborg Tønder Frøslev Sønderborg Nakskov Nykøbing F Kort 3 Ombyggede kryds på statsvejene. Rødby Gedser Rønne 12
15 Alle signalregulerede kryds på statens veje er gennemgået, der er bygget om i 55 kryds og gennemført en oplysningskampagne. Bevillingen fra 2009 har været på 10 mio. kr., og indsatsen er gennemført i Krydsene er gennemgået med henblik på etablering af massetiltag for at reducere risikoen for ulykker. Blandt flere tiltag kan nævnes tilbagetrukket stopstreg for biltrafikken, separat før-grønt for cyklister og fjernelse af skillerabat mellem kørebane og cykelsti. Projektet blev afsluttet med en kampagne i 2011 målrettet cyklister og lastbilchauffører. Et af virkemidlerne i kampagnen var en hjemmeside med fakta og gode råd om, hvordan man undgår højresvingsulykker. Udover selve kampagnen udarbejdede Vejdirektoratet en folder til kommunerne om, hvordan man ved ændret indretning af signalregulerede kryds forebygger højresvingsulykker. 13
16 2.4 STYRKET INDSATS MOD SPØGELSESBILISTER At møde en bil i den forkerte retning på en motorvej skaber stor utryghed blandt mange bilister. Det går sjældent galt, men når det gør, er der ofte tale om alvorlige ulykker. Vejdirektoratet vil gerne forebygge, at bilister kommer ud for spøgelsesbilister, og har derfor intensiveret indsatsen mod spøgelsesbilismen, så risikoen for at komme forkert ned på motorvejen reduceres. Midlerne fra puljen til bedre trafiksikkerhed har resulteret i mindre ændringer i 80 rampeanlæg som supplement til den indsats, Vejdirektoratet allerede har iværksat. Det har været tiltag som etablering af heller på den skærende vej for at gøre det vanskeligt at køre forkert ned ad ramperne. Der er også iværksat forskellige forsøg af den mere utraditionelle slags, bl.a. forsøg med røde løbelys (lanelights), vejpiggeanlæg, 3D kørebaneafmærkning og overvågningskamera. Vejpiggeanlæggene er en af de lidt større indsatser. Anlæggene består kort fortalt af en række pigge i kørebanen, der rejser sig, hvis en bil kommer den forkerte vej ned ad en rampe. Derved punkterer bilens dæk. Der er etableret anlæg på fem motorvejsramper, men der har vist sig en del problemer med anlæggene, så de fire anlæg er sat på pause pga. funktionsfejl. Det femte vejpiggeanlæg testes igen efter en ombygning. Projektet skulle, udover at gennemføre vej- og trafiktekniske tiltag der kunne forebygge spøgelsesbilisme, også undersøge, hvorfor bilister bliver spøgelsesbilister. Denne undersøgelse er afrapporteret i 2011 (Spøgelsesbilisme, rapport 374, 2011). Det viser sig, at ca. 1/3 af de 100 undersøgte spøgelsesbilister kørte forkert ned på motorvejen, 1/3 vendte på motorvejen, og for en 1/3 er det uafklaret, hvordan de havnede i den forkerte kørebane. Mere end halvdelen af spøgelsesbilisterne var ruspåvirkede, eller syge. Et forhold, som vurderes at have været medvirkende årsag til, at de er blevet spøgelsesbilister. Puljen til en øget indsats mod spøgelsesbilisme var i 2009 på 10 mio. kr., som blev suppleret med en ekstrabevilling på 1 mio. kr. fra puljen i
17 15
18 2.5 ÅRETS TRAFIKSIKKERHEDSBYER Det er vigtigt, at kommunerne også bliver klædt på til at varetage opgaven med at nedbringe antallet af dræbte og tilskadekomne. Mange af trafikulykkerne sker på kommuneveje, og særligt de bløde trafikanter er udsatte i byområder. For at komme rigtig langt med trafiksikkerhedsarbejdet i kommunerne kan det være nødvendigt at udvikle nye metoder og tiltag. Der udpeges derfor årligt to trafiksikkerhedsbyer i perioden Der lægges vægt på, at de udpegede byer satser på nye og innovative trafiksikkerhedsindsatser, som på sigt kan komme alle kommuner til gode. De tiltag, som kommunerne arbejder med, skal rette sig mod ulykker på kommunevejene i den udvalgte by som helhed. Tiltagene skal primært være fysiske, vejtekniske tiltag. Disse kan kombineres med kampagner, undervisningsmateriale og politikontrol. Vejdirektoratet har haft ansvaret for udformning af ansøgningsmateriale, opstilling af kriterier for tilskud og første behandling af ansøgninger. Den løbende administration i forhold til trafiksikkerhedsbyerne varetages af Vejdirektoratet, som også deltager i følgegrupper til projekterne. Vejdirektoratet havde i alt 40 mio. kr. fra puljerne i 2011 og 2012 til fordeling til i alt fire byer. I 2011 blev Gladsaxe og Herning valgt, og i 2012 er Svendborg og Silkeborg valgt Gladsaxe Projektet i Gladsaxe fokuserer på de større veje, som kommunen overtog fra Københavns Amt i 2007, og i særlig grad på højresvingsulykker, venstresvingsulykker, ulykker i kryds og ulykker med cyklister. Tiltagene i projektet er massetiltag som fartvisere, blå cykelfelter og forbedrede fodgængerovergange i hele kommunen, samt mere innovative tiltag som ny afmærkning i vigepligtskryds og ITS ved fodgængerfelter og ved signaler Herning Herning vil skabe et vejnet uden tilskadekomne i Herning by og ønsker samtidig at være region Midtjyllands trafiksikkerhedslaboratorium. Fokus for projektet er ulykker i kryds, ulykker med cyklister, unge bilister og for høj hastighed. Virkemidlerne er hastighedszoner, cyklisttiltag, kampagner rettet mod især kvindelige cyklister og unge bilfører mellem 17 og 24 år Svendborg Projektet i Svendborg er et storskalaprojekt, der går ud på at nedbringe hastigheden i byen med en række virkemidler. Boligområderne skal understøttes af zoner, hvor hastigheden reduceres til 40 km/t via anvendelse af fysiske virkemidler. Bycentret skal fredeliggøres trafikalt via en 30 km/t zone, som omkranser gågadeområderne. Svendborg vil være demonstrationsby for, hvordan en by kan arbejde med hastighed på alle fronter. 16
19 2.5.4 Silkeborg Projektet i Silkeborg indeholder en blanding af fysiske tiltag og kampagner. På baggrund af en ulykkesanalyse er der udpeget en række indsatsområder og lokaliteter, hvor der skal gøres en særlig indsats både i form af fysiske tiltag samt gennem kampagner, information og formidling. De udpegede indsatsområder er unge trafikanter, lette trafikanter samt kryds. Blandt de fysiske tiltag skal specielt nævnes årlig analyse og ombygning af sorte/grå lokaliteter, gennemgang og forbedring af cyklistforhold, analyse og ombygning af kryds samt signaltekniske forbedringer. 17
20 2.6 TRAFIKSIKKERHEDSKAMPAGNER I langt de fleste trafikulykker har menneskelige fejl eller trafikanters forkerte valg været medvirkende til, at ulykkerne er sket. Man kan ved hjælp af bedre veje og biler gøre det nemmere for trafikanterne at foretage de rette valg eller minimere konsekvenserne af deres fejl i trafikken, men man kan også søge at påvirke trafikanterne til at ændre adfærd. Trafiksikkerhedskampagner er et af virkemidlerne til at påvirke trafikanternes adfærd; politikontrol er et andet. Kampagner kan både bruges til adfærdspåvirkning og til at understøtte og forstærke virkningen af andre trafiksikkerhedstiltag som krydsombygninger og hastighedsbegrænsninger. Vejdirektoratet har gennemført fem kampagner i årerne for midler fra puljen til bedre trafiksikkerhed. Kampagnerne har haft fokus på trafiksikkerheden på motorveje og uopmærksomhed. Bevillingen til trafiksikkerhedskampagner har været på i alt 20 mio. kr Pendlerduellen Sigtet med Pendlerduellen var at reducere antallet af dræbte og tilskadekomne på motorvejene ved at få bilisterne til at køre efter hastighedsgrænserne. Kampagnen var bygget op om en hjemmeside med information, tests, konkurrencer og film. Målgruppen var årige mandlige bilister. Kampagnen Pendlerduellen blev gennemført i Kampagnen skabte deltagelse og engagement gennem brug af ny teknologi og konkurrence. Via en applikation, som kunne downloades til mobiltelefonen, kunne bilisterne registrere en række oplysninger om deres kørsel og derigennem blive bevidste om hastighed, tids- og brændstofforbrug, mens de kunne deltage i en konkurrence mod andre pendlere om at køre mest hensigtsmæssigt og efter hastighedsgrænserne. 18
21 2.6.2 KIG Kampagnen KIG skulle være med til at åbne danske bilisters øjne for problematikken omkring uopmærksomhed i trafikken og få dem til at se sig bedre for, når de færdes på landevejene. Målgruppen var voksne bilister, som dagligt kørte på landevejene til og fra arbejdet. Kampagnen gennemførtes som en netværkskampagne, hvor udvalgte bilister fik monteret et kamera i bilen. Filmene herfra sammen med en række artikler i lokale dagblade skabte dialog om bilisternes adfærd. Landevejskampagnen KIG gennemførtes i perioden uge Kampagneinformation på variable tavler I fortsættelse af Pendlerduellen fra blev der i en 3-ugers periode i 2011 gennemført et forsøg med kampagneinformation på variable tavler på motorvejene. Kampagneinformationen på de variable tavler ved motorvejen på Vestfyn blev gennemført i efteråret 2011 med budskaber som Hold afstand. De variable tavler har som primært formål at informere om kø eller ulykke forude, men står som oftest helt tomme, og kan derfor bruges til anden relevant information, når det er muligt Motorcykelkampagne Motorcykelkampagnen skulle informere både motorcyklister og bilister om, hvordan de ved at være mere opmærksomme på hinanden kunne forebygge kritiske situationer. Baggrunden for kampagnen var Havarikommissionens rapport om motorcykelulykker. Kampagnen var bygget op om hjemmesiden Sehinanden. dk. Kampagnen kørte i 2010 og 2011 og gik officielt i gang i forbindelse med, at motorcyklisterne igen kom på vejene den 28. marts Kampagneelementerne var tv- og radiospots, busreklamer, informationsfoldere, deltagelse i motorcykeltræf, på messer m.m. 19
22 Kampagnen har været så succesfuld, at andre nordiske lande har kopieret ideen. Bl.a. er kortet, hvor motorcyklister kan udpege farlige steder, blevet kopieret af de svenske motorcykelorganisationer på deres hjemmeside. Web-sitet sehinanden.dk og den tilhørende facebookside er i 2012 overdraget til et samarbejde mellem de to største motorcykelorganisationer Uopmærksomhed Uopmærksomhed er ofte en af grundene til de alvorligste trafikulykker. Vejdirektoratet har derfor haft fokus på uopmærksomhed i 2011 og har i samarbejde med Rådet for Sikker Trafik udviklet kampagnen Kør bil, når du kører bil. Kampagnen bestod bl.a. af to TV-spots med hhv. en kvinde og en mand, som kørte bil med en papirpose over hovedet, hvilket skulle illustrere uopmærksomhed ved læsning af SMS. Målgruppen var voksne bilister mellem år. Midlerne fra puljen til bedre trafiksikkerhed gik til regionale elementer. 18 Lokale events i storcentre med udstilling, udvikling af PC-spil, uddeling af materialer (folder, bolsjer, balloner) samt udvikling af mobilapp til Androidtelefoner. I Kampagnens eventdel deltog bl.a. i Transportministeriet på Kulturnatten i TV-spots kørte i tre uger og Stillezoneapp en til Androidtelefoner blev en stor succes, som i kampagneperioden var den mest downloadede livstilsapp i Android Marked. 20
23 21
24 22
25
26
CORE UDKAST TIL BILAG 1, SKITSE OVER RASTEPLADSERNE MED LEJEAREALET. 5 Grenaa UDBUDSBETINGELSERNES BILAG A DATO 21.11.2014
Sideanlæg langs motorveje inkl. Sund & Bælt, ultimo november 2014 Thyborøn Hanstholm Nykøbing M. Skagen Hirtshals Hjørring Brønderslev 13 14 12 Aalborg 11 9 7 10 8 Frederikshavn Hadsund Motorvej Bemandet
Læs mereDanmarks 100 største byers mediesynlighed 2011
Danmarks 100 største byers mediesynlighed Infomedias analyseafdeling, januar 2012 HOVEDRESULTATER København er Danmarks mest omtalte by med 51.815 i, en førsteplads hovedstaden også kunne fejre i. Anderledes
Læs mereDanmarks 100 største byers mediesynlighed 2013
Danmarks 100 største byers mediesynlighed Infomedias analyseafdeling, maj 2014 HOVEDRESULTATER Der er ikke ændret i listens top 3 i forhold til sidste års opgørelse. Her er det stadig København (44.827),
Læs mereKommuneundersøgelse om Færdselssikkerhedskommissionens handlingsplan
Hvilken kommune arbejder du i? Aabenraa Kommune Aalborg Kommune Aarhus Kommune Albertslund Kommune Allerød Kommune Assens Kommune Ballerup Kommune Billund Kommune Bornholm Kommune Brøndby Kommune Brønderslev
Læs mereTrafiksikkerhedsplan 2014-2017
Trafiksikkerhedsplan 2014-2017 Favrskov Kommune Trafik og Veje 2014 Forord Favrskov Kommune udarbejdede i 2008 en trafiksikkerhedsplan med det ambitiøse mål at reducere antallet af dræbte og tilskadekomne
Læs mereHøjresvingskampagne 2015
Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 7221 8800 Fax 7262 6790 info@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Højresvingskampagne 2015 Udviklingen i højresvingsulykker Helt overordnet er udviklingen
Læs mereTrafiksikkerhedsplan - Sammenfatning
Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning Godkendt på Teknisk Udvalgs møde den 5. maj 2010 INDHOLD 1 Forord...3 2 Kortlægning af nuværende forhold...4 3 Utryghed blandt borgere i kommunen....5 4 Skolevejsundersøgelse...
Læs mereTrafiksikkerhed. December 2015
Trafiksikkerhed December 2015 Vejdirektoratet råder over en række erfarne og lokalt tilknyttede trafiksikkerheds- og tilgængelighedsrevisorer samt teknikere til stedfæstelse af uheld. Der benyttes uddannede
Læs mereTrafiksikkerhedsplan 2014-2020 Randers Kommune
Trafiksikkerhedsplan 2014-2020 2 Forord I er det vigtigt, at alle kan færdes trygt og sikkert i trafikken. Hvis vi ser på de senere år, er der sket et markant fald i antallet af dræbte og tilskadekomne
Læs mereTabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst)
Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst) Nr. Kommune Nr. Kommune Nr. Kommune 1 155 Dragør 12,3 1 155 Dragør 11,2 1 155 Dragør 10,8 2 480 Nordfyns 12,9 2 727 Odder 12,4
Læs mereSygeplejerskers sygefravær i 2010 og 2011
Bettina Carlsen September 2012 Sygeplejerskers sygefravær i 2010 og 2011 Det Fælleskommunale Løndatakontor (FLD) opgør årligt sygefraværet i kommunerne og regionerne for sygeplejersker ansat i basis-,
Læs mereFrustrerede kommuner mister millioner på nyt refusionssystem
Frustrerede kommuner mister millioner på nyt refusionssystem Foreløbigt beregnede er en på beskæftigelsesområdet. Se konsekvenserne alle landets regioner og kommuner 2016 og 2017. ANALYSE-BUREAU I ØKONOMI
Læs meretemaanalyse ulykker med unge teenagere 2001-2010
temaanalyse ulykker med unge teenagere 21-21 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766417 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 ulykker med unge teenagere 21-21 Dette notat handler
Læs mereBekendtgørelse om tilskud til forbedring af den kollektive trafik i yderområder
Edvard Thomsens Vej 14 DK-2300 København S Telefon 72 21 88 00 info@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Bekendtgørelse om tilskud til forbedring af den kollektive trafik i yderområder I medfør af
Læs mereOmfanget af den almene boligsektor i kommunerne
TEMASTATISTIK 2015:3 Omfanget af den almene boligsektor i kommunerne Brøndby og den københavnske vestegn har den relativt største almene boligsektor set i forhold til kommunernes samlede boligmasse, viser
Læs mereProfilmodel 2008 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau
Profilmodel 2008 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Katja Behrens og Thomas Lange En ungdomsårgangs kommende uddannelsesniveau fremskrives under antagelse af, at uddannelsessystemet
Læs mereKøbenhavns Amt. Vejlængder 1.1.2006 km km. Statsveje i alt 118,457. heraf motorveje 102,757. Herudover ramper m.v. 98,937
Københavns Amt Statsveje i alt 118,457 heraf motorveje 102,757 Herudover ramper m.v. 98,937 Sund & Bælt Holding A/S 15,560 heraf motorveje 15,560 Herudover ramper m.v. 6,252 Amtsveje i alt 193,946 heraf
Læs mereDet tredje spor. Nørre Aaby og Middelfart
Det tredje spor Nørre Aaby og Middelfart LILLE- BÆLT 1 Jyllandsvej AULBY MIDDELFART Bogensevej Bogensevej Staurbyvej 2 Langagervej Hovedvejen 3 Aulbyvej Aulbyvej sti Højagervej Timsgyden Hedegårdsvej Langgyden
Læs mereOPGØRELSE OVER REGISTREREDE KLAMYDIATILFÆLDE BLANDT 15 29 ÅRIGE I 2014. Registrerede tilfælde af klamydia, kommunefordelt
OPGØRELSE OVER REGISTREREDE KLAMYDIATILFÆLDE BLANDT 15 29 ÅRIGE I 2014 Registrerede tilfælde af klamydia, kommunefordelt Sundhedsstyrelsen, 2015 Du kan frit referere teksten i publikationen, hvis du tydeligt
Læs mereUndersøgelse af kommunernes endelige budgetter på folkeskoleområdet
AN AL YS E N O T AT 02. november 2011 Undersøgelse af kommunernes endelige budgetter på folkeskoleområdet i 2012 rne sparer fortsat på folkeskolen i 2012 Danmarks Lærerforening har i perioden 29. september
Læs mereLandet er delt i to: Kun i nogle kommuner oplever familierne at deres formue vokser
1 Landet er delt i to: Kun i nogle kommuner oplever familierne at deres formue vokser Familiernes formuer er på landsplan tilbage på samme niveau, som før finanskrisen; men uligheden er øget. I årene fra
Læs mere02 Infrastruktur Forslag til vurdering af sammenhængen mellem regional udvikling og infrastruktur
Regional UdviklingsPlan, bilag 02 Infrastruktur Forslag til vurdering af sammenhængen mellem regional udvikling og infrastruktur regionsyddanmark.dk 1 Er der sammenhæng mellem udviklingen og planlægningen
Læs mereDe fire indikatorer i samtlige kommuner Prisudvikling 2004-14 Omsætning som andel af antal ejendomme, 2014
De fire indikatorer i samtlige kommuner Prisudvikling 2004-14 Omsætning som andel af antal ejendomme, 2014 Salgstider, 2014 Tvangsauktioner, 2014 dage Antal Andel af alle Frederiksberg 78% Hvidovre 4,6%
Læs mereIndenrigs- og Sundhedsministeriets Kommunale Nøgletal
Indenrigs- og Sundhedsministeriets Kommunale Nøgletal Vandafledningsafgift pr. m3 336 Stevns Kommune 24,68 59,88 563 Fanø Kommune 42,5 58,75 492 Ærø Kommune 33,23 57,5 260 Halsnæs Kommune 22,68 53,75 766
Læs merePuljen til Fleksibel master i offentlig ledelse er udmeldt
08-0584 - BORA - 09.03.2009 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 Puljen til Fleksibel master i offentlig ledelse er udmeldt Puljen for 2009 til finansiering af fleksibel master i offentlig
Læs mereRealkreditrådet estimerer kommunernes grundskyld i 2008
København, 15. oktober 2007 Yderligere information: Økonom Gert Holst Andersen tlf. 33 73 01 89, gha@realkreditraadet.dk Realkreditrådet estimerer kommunernes grundskyld i 2008 Realkreditrådet har estimeret
Læs mereFolketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 533 af 10. maj Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mads Rørvig (V).
Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 533 Offentligt J.nr. 2011-518-0180 Dato: 07.06.2011 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 533 af 10. maj 2011.
Læs mereStatistik for anvendelsen af Netlydbog.dk November 2013
jan-12 37.383 35.261 72.644 34.843 30.807 33.777 38.463 46.034 40.037 40.271 42.827 40.985 38.372 47.809 43.807 91.616 45.563 41.264 41.216 44.419 51.006 45.301 44.894 48.516 48.087 107.487 138.294 137.179
Læs mereStatistik for anvendelsen af Netlydbog.dk December 2013
jan-12 37.383 35.261 72.644 34.843 107.487 30.807 138.294 33.777 172.071 38.463 210.534 46.034 256.568 40.037 296.605 40.271 336.876 42.827 379.703 40.985 420.688 38.372 459.060 47.809 43.807 91.616 45.563
Læs mere,, 34 procent har. ,, Danskere står for. ,, I de første fem. Hotellerne går frem. oplevet en omsætningsfremgang. på mindst 6 procent
Økonomisk analyse fra HORESTA juli 2006,, 34 procent har oplevet en omsætningsfremgang på mindst 6 procent Hotellerne går frem De danske hoteller har oplevet en positiv udvikling i såvel omsætning som
Læs mereNotat 14. marts 2016 MSB / J-nr.: 211808 / 2281408
Notat 14. marts 2016 MSB / J-nr.: 211808 / 2281408 Beskæftigelsesfrekvens og tomme boliger i kommunerne Medtagede boliger er defineret alene ved etageboliger, parcelhuse eller række-, kæde- og dobbelthuse,
Læs mereStatistik for anvendelsen af Netlydbog.dk August 2013
jan-12 37.383 35.261 72.644 34.843 30.807 33.777 38.463 46.034 40.037 40.271 42.827 40.985 38.372 47.809 43.807 45.563 41.264 41.216 44.419 51.006 45.301 107.487 91.616 138.294 137.179 172.071 178.443
Læs mereVærdighedspolitikker for ældreplejen
Holbergsgade 6 DK-1057 København K Sundheds- og ældreministeren T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Til samtlige kommuner Dato: 22. december 2015 Enhed: Primær Sundhed, Ældrepolitik og
Læs mereDanmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar 2007 - oktober 2009
Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar 2007 - oktober 2009 6,00% 5,50% Januar 2007-4,69% Januar 2008-4,66% Januar 2009-4,65% Oktober 2009-4,73%
Læs mereStatistik for anvendelsen af Netlydbog.dk Juli 2013
jan-12 mar- 12 mar- 13 37.383 37.383 35.261 72.644 34.843 30.807 33.777 38.463 46.034 40.037 40.271 42.827 40.985 38.372 47.809 47.809 43.807 45.563 41.264 41.216 44.419 51.006 107.487 91.616 138.294 137.179
Læs mereStatistik for anvendelsen af Netlydbog.dk September 2013
jan-12 37.383 35.261 72.644 34.843 30.807 33.777 38.463 46.034 40.037 40.271 42.827 40.985 38.372 47.809 43.807 45.563 41.264 41.216 44.419 51.006 45.301 44.894 107.487 91.616 138.294 137.179 172.071 178.443
Læs mereTRAFIKSIKKERHEDSPLAN 2010 FOR LEJRE KOMMUNE
TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 2010 FOR LEJRE KOMMUNE Sammenfatning 0 1 Trafiksikkerhedsplan Indledning Hver ulykke er en for meget og Lejre Kommune vil med denne trafiksikkerhedsplan afstikke de kommende års kurs
Læs mereUndersøgelse om lokale lønforhandlinger
Undersøgelse om lokale lønforhandlinger - blandt lokale repræsentanter i Forhandlingskartellet - rundspørge foretaget i perioden 12. september 2012 26. september 2012. Spørgsmål 0.I Hvilken organisation
Læs mereTema 1: Resultater, side 1
Tema 1: Resultater, side 1 Gennemsnitlige afgangskarakterer Udvikling i gennemsnitlige afgangskarakterer 2013/2014 - Andel med karakteren 2 eller derover i dansk og matematik Udvikling i andel med karakteren
Læs mereBilag 2: Klyngeinddeling for kommuner med samme rammevilkår forskellige ydelsesområder
Bilag 2: Klyngeinddeling for kommuner med samme rammevilkår forskellige ydelsesområder Tabel B1 Alle ydelsesgrupper Obs antal Præd antal Rang Klynge I mere end 20 pct. over median 360 Lolland 104,2 93,5
Læs mereSKÆVT OG DYRT SKATTESTOP
28. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 Resumé: SKÆVT OG DYRT SKATTESTOP Skattestoppet på ejerboliger koster over ti mia. kr. i 2008. Heraf har Hovedstadsregionen fået over fire mia.
Læs mereDe jyske kommuner er bedst til at give unge en erhvervsuddannelse
De jyske kommuner er bedst til at give unge en erhvervsuddannelse Det seneste år har flere unge fået en ungdomsuddannelse end tidligere. Ser man på de unge 10 år efter 9. klasse, hvor de fleste vil være
Læs mereUndersøgelse af lærermangel
ANALYSENOTAT Undersøgelse af lærermangel 14. januar 2016 Danmarks Lærerforening har i perioden 4. til 13. januar 2016 gennemført en spørgeskemaundersøgelse vedrørende lærermangel og rekrutteringsproblemer
Læs mereMange sjællandske folkeskoleelever består ikke dansk og matematik
Mange sjællandske folkeskoleelever består ikke dansk og matematik Cirka hver femte elev, der påbegyndte 9. klasse i 2010, bestod ikke afgangsprøverne i dansk og matematik. Tallet dækker både over unge,
Læs mereFlest danskere på efterløn i Udkantsdanmark
Flest danskere på efterløn i Udkantsdanmark Der er i dag 121.700 fuldtidspersoner på efterløn i Danmark. Andelen af personer på efterløn varierer imidlertid betydeligt imellem landets kommuner. Mens andelen
Læs mereForsøg med dynamisk LED-vejafmærkning for at undgå ulykker med cyklister og højresvingende biler og lastbiler
Til: Fra: Vedr.: Teknik- og Miljøudvalget Niels Tørsløv Forsøg med dynamisk LED-vejafmærkning for at undgå ulykker med cyklister og højresvingende biler og lastbiler 18. september 2007 Baggrund CTR er
Læs mereDiff. hastigheder 10 strækninger
Forelæggelse til godkendelse Diff. hastigheder 10 strækninger Ind Ud Id-nr.: 107188 Sagsnr: Frist: Indstilling Sagsfremstilling Besked til sagsstyringsenheden Vedlagte dokumenter: Differentierede hastigheder
Læs mereHerning. Trafiksikkerhedsby 2011. Trine Bunton og Thomas Bøgh 07.11.11
Herning Trafiksikkerhedsby 2011 Trine Bunton og Thomas Bøgh 07.11.11 Herning bliver udpeget til trafiksikkerhedsby Jubelbillede da fandt ud af det, så blev virkeligheden en realitet Fotograf Claus Fisker
Læs mereBESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER SKIVE
BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER SKIVE 24 pct. uden for arbejdsmarkedet 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag
Læs mereStatistik for anvendelsen af Netlydbog.dk Februar 2014
47.809 43.807 91.616 45.563 41.264 41.216 44.419 51.006 45.301 44.894 48.516 48.087 44.165 52.188 48.069 100.257 137.179 178.443 219.659 264.078 315.084 360.385 405.279 453.795 501.882 546.047 77.989 69.641
Læs mereBESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER BILLUND
BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER BILLUND 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 21 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag
Læs mereStatistik for anvendelsen af Netlydbog.dk Maj 2014
47.809 43.807 91.616 45.563 41.264 41.216 44.419 51.006 45.301 44.894 48.516 48.087 44.165 52.188 48.069 49.837 46.200 47.201 100.257 137.179 178.443 150.094 219.659 196.294 264.078 243.495 315.084 360.385
Læs mereStatistik for anvendelsen af Netlydbog.dk December 2012
37.383 37.383 35.261 72.644 34.843 30.807 33.777 38.463 46.034 40.037 40.271 42.827 40.985 38.372 107.487 138.294 172.071 210.534 256.568 296.605 336.876 379.703 420.688 459.060 53.444 49.802 45.839 46.149
Læs mereStatistik for anvendelsen af Netlydbog.dk September 2012
37.383 37.383 35.261 34.843 30.807 33.777 38.463 46.034 40.037 40.271 72.644 107.487 138.294 172.071 210.534 256.568 296.605 336.876 53.444 49.802 45.839 46.149 47.913 52.807 59.176 56.703 63.216 127.691
Læs mereDanmarks 100 største byers mediesynlighed Infomedia Analytics & Advisory Maj 2016
Danmarks 100 største byers mediesynlighed Infomedia Analytics & Advisory Maj 2016 HOVEDRESULTATER Der er ikke ændret i listens top 3 i forhold til opgørelsen over (udgivet i september ). Det er fortsat
Læs mereVi baner vejen for bedre trafikforbindelser
Vi baner vejen for bedre trafikforbindelser Trafikale konsekvenser for dig i anlægsfasen Anlæg af Den nye bane København-Ringsted over Køge Udbygning af Køge Bugt Motorvejen mellem Greve Syd og Solrød
Læs mereAutomatisk trafikkontrol - hvordan beregnes effekten
Automatisk trafikkontrol - hvordan beregnes effekten Af Informationsmedarbejder Sofie Ottesen og projektleder Lárus Ágústsson, Vejdirektoratet. Den 1. oktober 2002 udbredes den automatiske trafikkontrol
Læs mereSådan kommer din boligskat til at se ud Det betyder regeringens boligskat-udspil fordelt på kommune
Sådan kommer din bolig til at se ud Det betyder regeringens bolig-udspil fordelt på kommune Kilde: Skatteministeriet Ejendomsværdi Albertslund Billigere hus 1800000 28400 30400 31200 30400 800 0 19900
Læs mereStatistik for anvendelsen af ereolen.dk April 2013
19.010 24.494 43.504 37.461 80.965 47.542 128.507 54.764 183.271 51.475 234.746 58.173 292.919 65.438 358.357 87.972 446.329 74.407 520.736 73.550 594.286 86.670 680.956 54.254 735.210 54.158 789.368 59.665
Læs mereStatistik for anvendelsen af ereolen.dk Januar 2014
59.665 55.599 115.264 59.375 52.613 52.506 53.737 67.354 53.911 49.458 49.296 43.885 44.299 51.577 174.639 227.252 279.758 333.495 400.849 454.760 504.218 553.514 597.399 641.698 93.150 80.945 79.863 70.709
Læs mereStatistik for anvendelsen af ereolen.dk Juli 2013
19.010 Antal downlån 24.494 43.504 37.461 80.965 47.542 128.507 54.764 183.271 51.475 234.746 58.173 292.919 65.438 358.357 87.972 446.329 74.407 520.736 73.550 594.286 86.670 680.956 54.254 735.210 54.158
Læs mereFagligt svage unge har svært ved at få en uddannelse efter grundskolen
Fagligt svage unge har svært ved at få en uddannelse efter grundskolen 22 procent af alle 25-årige har ikke fuldført en uddannelse udover grundskolen. For børn af ufaglærte er andelen mere end dobbelt
Læs mereRotary Danmarks Sekretariat
Ialt pr. 1. aug. 2011 186 1.250 10.293 11.543-4 - -4 Ialt pr. 1. aug. 2010 195 1.161 10.414 11.575 - Til/ afgang i perioden -9 89-121 -32 Allerød 1-38 38-1 - -1 Amager - 1 30 31 - - - Assens 2 8 30 38-1
Læs mereAnalyse af grå strækninger og temaanalyse. Ny håndbog på vej
Analyse af grå strækninger og temaanalyse Ny håndbog på vej Håndbog om analyse af grå strækninger og temaanalyse Grå strækningsanalyser og temaanalyser kan begge medvirke til at nedbringe ulykker, der
Læs mereLejre Kommune Trafiksikkerhedsplan Uheldsanalyse
Trafiksikkerhedsplan 25. januar 2010 Rev. 04. marts 2010 Odsherred kommune Indholdsfortegnelse 1 Uheldsstatistik... 3 1.1 Datagrundlag...3 1.2 Uheldsfaktorer...4 1.3 Uheldsudviklingen 1986-2008...4 1.4
Læs mere8 udbudspakker til fremtidens jernbane
8 8 udbudspakker til fremtidens jernbane 8 udbudspakker til fremtidens jernbane Udgiver Brancheforeningen Dansk Tog Tekst og layout Dansk Tog Foto Patrik Engstöm/Stefan Nilsson/Lars E/SJ/Arriva Tryk
Læs mereStørst fald i kommuner med flest tvangsauktioner
NR. FEBRUAR Størst fald i kommuner med flest tvangsauktioner I endte. ejerboliger på tvangsauktion mod.9 sidste år. Der er tale om et marginalt fald på, pct. Men de tre kommuner, der i havde flest tvangsauktioner,
Læs mereStatistik for anvendelsen af ereolen.dk Maj 2014
59.665 55.599 115.264 59.375 52.613 52.506 53.737 67.354 53.911 49.458 49.296 43.885 44.299 51.577 48.324 99.901 47.469 47.228 44.013 174.639 147.370 227.252 194.598 279.758 238.611 333.495 400.849 454.760
Læs mereStatistik for anvendelsen af ereolen August 2014
43.885 44.299 59.665 55.599 52.613 52.506 53.737 49.458 49.296 53.911 51.577 48.324 47.469 47.228 44.013 48.410 50.280 59.375 67.354 65.078 93.150 80.945 79.863 70.709 71.628 75.220 82.182 83.015 100.758
Læs mereFinansudvalget 2015-16 L 1 endeligt svar på spørgsmål 170 Offentligt
Finansudvalget 2015-16 L 1 endeligt svar på spørgsmål 170 Offentligt 7. december 2015 J.nr. 15-3201569 Til Folketinget Finansudvalget Vedrørende L 1 - Forslag til finanslov for finansåret 2016 Hermed sendes
Læs mereBekendtgørelse om tilskud til etablering af almene familieboliger, som kan forbeholdes flygtninge
BEK nr 403 af 21/04/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 30. juni 2016 Ministerium: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Journalnummer: Udlændinge-, Integrations- og Boligmin., j.nr. 2016-2403 Senere
Læs mereStatistik for anvendelsen af ereolen.dk August 2012
19.010 24.494 43.504 37.461 80.965 47.542 54.764 51.475 58.173 65.438 87.972 74.407 Antal downlån 128.507 183.271 234.746 292.919 358.357 446.329 48.119 42.786 58.514 Antal besøg 86.156 86.556 77.353 72.962
Læs mereTæt på de udsatte fodgængere HVU v. Henriette Thorlacius-Ussing, htu@vd.dk Temakoordinator i Havarikommissionen for Vejtrafikulykker(HVU)
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereAntal provokerede aborter 2010 fordelt efter region, kommune, abortdiagnose og aldersgruppe
Region Hovedstaden 6489 860 678 285 92 020 424 30 Region Sjælland 2423 45 572 403 46 373 50 3 Region Syddanmark 2930 535 724 523 52 49 93 24 Region Midtjylland 36 494 85 544 544 484 25 20 Region Nordjylland
Læs mereHandlingsplan for trafiksikkerhed Nørre Aaby Kommune
Nørre Aaby Kommune Handlingsplan for trafiksikkerhed Nørre Aaby Kommune Nørre Aaby Kommune Udarbejdet i samarbejde med INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 3 2 PROBLEM- OG INDSATSOMRÅDER 4 2.1 Problemområder
Læs meregiver bilisterne mulighed for pauser og hvil under rejsen. Vejdirektoratets bemandede rasteanlæg drives i samarbejde med private samarbejdspartnere.
5. Service 5.1 5.1 Sideanlæg og trafikantservice Vejdirektoratet driver langs det danske motorvejsnet en række sideanlæg. Sideanlæg er en fællesbetegnelse for serviceanlæg, rasteanlæg med Info-Teria og
Læs mereStatistik for anvendelsen af ereolen.dk Oktober 2012
19.010 24.494 43.504 37.461 80.965 47.542 128.507 54.764 51.475 58.173 65.438 87.972 74.407 73.550 86.670 183.271 Antal downlån 234.746 292.919 358.357 446.329 520.736 594.286 680.956 48.119 42.786 58.514
Læs mereStatistik for anvendelsen af ereolen.dk September 2012
19.010 24.494 43.504 37.461 80.965 47.542 128.507 54.764 51.475 58.173 65.438 87.972 74.407 73.550 Antal downlån 183.271 234.746 292.919 358.357 446.329 520.736 594.286 okt12 48.119 42.786 58.514 Antal
Læs mereRegional udvikling i beskæftigelsen
Regional udvikling i beskæftigelsen af Forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk
Læs mereGennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage
Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2011 på 101 København 237,5 3,5 234,0 253 19,0 147 Frederiksberg 246,0 0,0 246,0 253 7,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 253-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 253-155 Dragør 243,0 0,0
Læs mereNæsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten
Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Et særligt kendetegn ved Danmarks geografi er, at vi har en af verdens længste kystlinjer set i forhold til landets størrelse. Den lange danske kystlinje
Læs mereProcesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S
Procesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S Baggrund og formål NIRAS har i løbet af det sidste år udarbejdet en trafiksikkerhedsplan
Læs mereBilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Sygefravær blandt ansatte i kommunerne
Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal Sygefravær blandt ansatte i kommunerne Publikationen kan hentes på hjemmesiden for Økonomi- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed: www.oimb.dk Henvendelse om publikationen
Læs mereHermed sendes svar på spørgsmål nr. 36 af 21. oktober 2015 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær (DF).
Skatteudvalget 205-6 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 39 Offentligt Skatteudvalget 205-6 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 36 Offentligt 6. november 205 J.nr. 5-3020380 Til Folketinget Skatteudvalget
Læs mereNotat om forældrebetaling i skolefritidsordninger i forbindelse med skolereformen
Notat om forældrebetaling i skolefritidsordninger i forbindelse med skolereformen Resumé Bureau 2000 har efter aftale med FOA kortlagt forældrebetaling og åbningstid for skolefritidsordningerne fra august
Læs mereFattigdommen vokser især på Sjælland
Fattigdom i Danmark Fattigdommen vokser især på Sjælland Fattigdommen i de danske kommuner er ikke jævnt fordelt. Specielt udkantskommuner, de tre storbyer og vestegnskommunerne er hårdt ramt af fattigdom.
Læs mereHjemmehjælp til ældre 2012
Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens
Læs mereBekendtgørelse om landets inddeling i skatteankenævnskredse, vurderingsankenævnskredse, skatte- og vurderingsankenævnskredse samt motorankenævnskredse
BEK nr 7 af // (Gældende) Udskriftsdato: 5. juni 6 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. -7995 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om landets inddeling i skatteankenævnskredse,
Læs mereØkonomisk analyse. Region Syddanmark har størst stigning i andel, der oplever fremgang i sit lokalsamfund. 26. februar 2016
Økonomisk analyse 26. februar 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Region Syddanmark har størst stigning i andel, der oplever fremgang i sit
Læs mereTrafikudvalget (2. samling) TRU alm. del - Bilag 66 Offentligt. Trafiksikkerhed. v/ kontorchef Flemming Schiller
Trafikudvalget (2. samling) TRU alm. del - Bilag 66 Offentligt Trafiksikkerhed v/ kontorchef Flemming Schiller Udvikling i ulykkestallene (1950-2006) Trafikarbejde (blå kurve, venstre akse). Antal dræbte
Læs mereVejene. nemt og sikkert Vores mission er, at det skal være nemt og sikkert for trafikanter og gods at komme frem.
Vejene Trafiksikkerhed nemt og sikkert Vores mission er, at det skal være nemt og sikkert for trafikanter og gods at komme frem. sikkerhed Vejdirektoratet arbejder målrettet med at øge trafiksikkerheden
Læs mereBesvarelse af spørgsmål nr. S 343, som medlem af Folketinget Frank Aaen (EL) har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 17.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 28. oktober 2005 Kontor: 2.ø.kt. J.nr. 2005-2416-143 Sagsbeh.: MIJ/LNC Besvarelse af spørgsmål nr. S 343, som medlem af Folketinget Frank Aaen (EL) har stillet til
Læs mereÆrø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune.
BILAG 8c År 2014 Drikkevand Spildevand I alt Ærø Kommune 3.003 6.753 9756 Lolland Kommune 3.268 5.484 8752 Slagelse Kommune 2.442 5.176 7617 Stevns Kommune 1.845 5.772 7617 Halsnæs Kommune 2.679 4.902
Læs mereDet kommunale sortpletarbejde
Paper til Trafikdage 2003, Aalborg Session vedr. trafiksikkerhed Det kommunale sortpletarbejde - resultater fra et forprojekt Sociolog Niels Helberg Analyse Helberg Analyse og Planlægningsrådgivning Indledning
Læs mereVejens Design. Henrik Skouboe Bystrup Arkitekter og Designere
Vejens Design Henrik Skouboe Bystrup Arkitekter og Designere Skagen Forventet trafikvækst 2007-2022 Hirtshals Hjørring Hanstholm Basis vækst Høj vækst Meget høj vækst Frederikshavn (15-30%) (30-45%) (Over
Læs mereBilag 2: Kommunespecifikke nøgletal
Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal Publikationen kan hentes på hjemmesiden for Økonomi- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed: www.oimb.dk Henvendelse om publikationen kan ske til kontaktpersonen
Læs mereStatistik for anvendelsen af Netlydbog September 2014
jan13 feb13 mar13 apr13 maj13 jun13 jul13 aug13 sep13 okt13 nov13 dec13 jan14 jul14 sep14 43.807 41.264 41.216 45.563 44.419 45.301 44.894 51.006 48.516 48.087 44.165 48.069 49.837 46.200 47.201 50.043
Læs mereTrivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017
Trivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017 Bilag 1. Kommunefordelinger Tabel 1 Faglig trivsel, fordeling af trivselsscore, pct., opdelt på kommuner, 2017 1,0-2,0 2,01-3,0 3,01-4,0 4,01-5,0 Antal svar Aabenraa
Læs mereUdlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 374 Offentligt
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 374 Offentligt Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Folketingets
Læs mereStatistik for anvendelsen af ereolen.dk Januar 2013
nov11 dec11 jan12 feb12 mar12 apr12 maj12 jun12 jul12 aug12 dec12 19.010 24.494 Antal downlån 43.504 37.461 80.965 47.542 128.507 54.764 183.271 51.475 234.746 58.173 292.919 65.438 358.357 87.972 446.329
Læs mere