Nr. 29, november 2007

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nr. 29, november 2007"

Transkript

1 Nr. 29, november 2007 Langt om länge og med beklagelse for forsinkelsen er det nu lykkedes os at få et nyt nummer af Nyhedsbrevet på gaden. Vi skal spare jer for de fårlige undskyldninger. Dette nummer af nyhedsbrevet indeholder som vanligt blandede bolsjer. Der er en artikel om dansk arbejdsmarkedspolitik af professor Asbjörn Sonne Nörgaard og der er anmeldelser, omtaler af konferencer og udgivelser mv. Desuden kan vi präsentere et nyt stort nordisk forskningsprojekt NcoE Nordwel som I de näste fem år får finansieret deres aktiviteter af Nordforsk. Projektet har tätte band til Nyhedbrevet, da det i meget höj grad udspringer af det faglige netvärk som startede nyhedsbrevet for godt ti år siden. Slutteligt: Vi vil meget gerne gentage opfordringen til at give os besked om aktiviteter, projekter og udgivelser, så vi også har noget information at fylde i det näste nummer. Indhold: Nyheder og arrangementer Artikler Anmeldelser Call for papers Nye udgivelser Side 1 af 40

2 Nyheder og arrangementer Stor fællesnordisk forskningssatsning: NCoE NordWel "The Nordic Welfare State - historical foundations and future challenges" Den nyoprettede institution for nordisk forskning, Nordforsk, har som et af sine første programmer (http://www.nordforsk.org) valgt at fokusere på velfærd. Det første til, at Nordforsk tidligt i 2007 besluttede at støtte to Nordic Centres of Excellence. Det ene af disse tager afsæt i en række tidligere nordiske projekter, som for en del er foregået inden for rammerne af Netværk for Nordisk Velfærdsstatshistorie. NCoE NordWel og dets deltagere vil i de kommende fem år ( ) undersøge de historiske lag i den nordiske velfærdsmodel og disses betydning for velfærdsstatens nutidige udfordringer. Den nordiske velfærdsstat er højt estimeret, og et begreb som gennem årtier har tiltrukket international opmærksomhed. Det beskriver på en og samme tid de nationale sociale sikrings- og servicesystemer, de samfundsmæssige mønstre og de normative værdisystemer i de fem nordiske lande. Mens det længe har været anerkendt, at den nordiske velfærdsmodel er udfordret af en række store eksterne forandringsprocesser som globalisering, migration og immigration, individualisering, europæisering etc., så er tolkningerne af velfærdsstatens rolle i disse forandringsprocesser langt mere omstridte. På den ene side opfattes velfærdsstaten som bestående af gamle institutioner, der vil forgå som resultat af den globale konkurrence. På den anden side opfattes velfærdsstaten og de dertil hørende institutioner som netop svaret og løsningerne på de selv samme udfordringer. NCoE NordWel vil forsøge at kvalificere denne diskussion. For det første ved at studere hvordan forskellige historiske lag, udviklet i forskellige tidsperioder og formidlet gennem forskellige mentaliteter, traditioner og vidensmæssige sammenhænge er til stede i den nordiske velfærdsmodels formelle og uformelle institutioner. For det andet ved at anlægge en tværvidenskabelig, tværdisciplinær tilgang til diskussionen om, hvordan de historiske erfaringer og institutioner påvirker de nuværende forandringsprocesser og politiske, kulturelle og økonomiske udfordringer. Projektet der involverer en lang række nordiske forskere har deltagelse fra forskningsmiljøer ved en række nordiske universiteter og ledes af professor Pauli Kettunen fra Helsinki Universitet. Grundstammen i projektet er fem tema-grupper, som skal organisere aktiviteter og forskning på tværs af de deltagende institutioner. De fem temagrupper er: Side 2 af 40

3 1: Religion, Lutheranism and the Nordic Welfare State Model Chairs: Pirjo Markkola, Bo Stråth 2: The National Welfare State: Citizenship and Democracy Chairs: Urban Lundberg, Niels Finn Christiansen, Stein Kuhnle 3: Epistemic Communities: Knowledge and Social Interests in the Making of the Nordic Welfare State Chairs: Klaus Petersen, Bente Rosenbeck, Kari Melby 4: The Value Systems and Legitimacy in the Nordic Welfare State Model Chairs: Nanna Kildal, Helena Blomberg-Kroll, Jørn Henrik Petersen 5: The Normative Charges of Work: The Labour Market and the Welfare State Chairs: Pauli Kettunen, Klas Åmark, Gudmundur Jonsson For en mere detaljeret beskrivelse af de enkelte temagrupper og centrets organisering henvises til hjemmesiden (se nedenfor). Ambitionen er over de fem at bidrage væsentligt og kritisk til vores viden om den nordiske velfærdsmodel både i et historisk og nutidigt perspektiv. Det vil ske gennem en række aktiviteter som konferencer, sommerskoler, seminarer og workshops, forskermobilitet, støtte til ph.d.-studerende og post.docs. Ambitionen er endvidere at placerer den nordiske forskning og de nordiske forskningsmiljøer tydeligere internationalt. En del af projektets aktiviteter vil således foregå i tæt samarbejde med forskere og forskningsmiljøer uden for Norden. For nærmere information henvises til NCoE NordWels hjemmeside: Her vil man løbende kunne finde information om aktiviteter i NCoE regi og hos de deltagende forskningsinstitutioner. For yderligere information: professor Pauli Kettunen professor Klaus Petersen eller koordinator Heidi Haggrén Side 3 af 40

4 H-Skand er genopstået Dear potential H-SKAND subscriber As you may be aware, a new editorial team has recently taken over H-SKAND from Matthew Gilmore, who served as list editor (and ensured the very survival of the list) for a number of years. We are: Katarina Andersson (Halmstad College) Andrew G. Newby (University of Edinburgh) Erik Thomson (University of Chicago) We are writing to you in the hope that you would consider signing up to the H-SKAND discussion network, as we believe that a network of this type can only be successful with the widest possible membership. You have been approached because (i) we (the editors) know you personally; (ii) because a colleague has suggested your name as someone who might be interested in H-SKAND, or (iii) because you are on the existing membership / subscription list but with an outdated address. We would be extremely grateful if you could also forward this message to anyone you know who may be interested. In order to subscribe, please any of the above editors, or enter the website directly at: In recent months, we have made an attempt to "renew" H-SKAND, but publishing reviews, calls for papers and other information which is of relevance to scholars of the Nordic countries worldwide. As a part of this renewal process, we hope to achieve various goals, and would like to take this opportunity to set out what we consider to be some of the most important aims of H-SKAND. H-SKAND should be a forum for discussion and debate about the Nordic region and its people, in the broadest sense (including the Nordic Diaspora). This means individual states / regions / selfgoverning areas, as well as holistic treatments of "Norden" as a single entity. H-SKAND, although described as a board for "Scandinavian History", should be treated as inter- and multi-disciplinary. Thus, all topics of academic interest, including (but certainly not limited to) literature, archaeology, art history, and music history relating to the region will be considered for publication. We would Side 4 af 40

5 also like to state at this point that we welcome the participation of archivists, librarians, local historians and other scholars who do not have an affiliation with a particular college or university. As with all other H-NET sites, discussion is supplemented by notices of books, publications, dissertations in progress, conferences and seminars, prizes and other news of relevance to the community. We particularly encourage scholars to contribute with such information, so the list may come to serve as a central clearing house for information about scholarship on the Nordic region. We highlight the following as especially useful in developing H-SKAND as a vibrant forum for the global "Nordic" community: - Funding opportunities: from individual Nordic states / regions, pan-nordic, circumpolar, etc. etc. Again the brief is very broad: anything from PhD studentships to visiting professorships, bilateral arrangements, visits from the Nordic countries to "overseas", or vice-versa. - Conference Calls: it is great to see who is working on what around the world, even if we don't get the chance to see the papers "live" or speak at a given conference. We would also encourage members to highlight papers that they have seen, relevant to H-SKAND, at conferences we may have missed (for example, because the conference was not strictly relating to "Norden".) We would also hope to publish notices of one-off seminars, or seminar series, dealing with relevant topics. - Journal Papers: Similarly, we have been given the contents of some Scandinavian History Journals, but what about individual articles on the region in other journals - colleagues could submit their sightings. - We hope to see discussion / debate on our own research, getting (hopefully constructive) feedback from peers. H-SKAND could help hugely in this area, suggesting readings, and commenting on the viability of a project. H-SKAND contributors may use any of the Nordic languages for their postings, or indeed any other relevant language. Although we recognise that English is often used as an international language, this is not always the case, and contributors should feel free to use the language they feel most appropriate to their message. For your information, the following leads to a list of posts which appeared on H-SKAND during the month of September Side 5 af 40

6 As you will observe, there is plenty of information, but provided by a handful of people. A larger number of subscribers would assist in developing international dialogues, as well as increasing the "basic" information flow. We look forward to hearing from you, With best wishes, Katarina, Andrew, Erik H-SKAND Editors GENDER, POVERTY AND SOCIAL TRANSFORMATION 2008 KVINNFORSK, Centre for Women and Gender Research at the University of Tromsø invites Nordic and international gender researchers and PhD-students to a symposium/phdcourse which aims to address how poverty as well as social transformation is gendered and in different ways connected with global and local processes. Date: 30. January 02. February 2008 Place: KVINNFORSK, University of Tromsø, Norway Conference fee: NOK 1500 PhD-students: NOK 800 Day pass: NOK 500 For more information, see: Central contributors with different perspectives and foci on the gender dynamics within the poverty/development complex are: Professor Priti Ramamurthy, University of Washington, USA; Senior Research Fellow Dr. Dzozdi Tsikata, University of Ghana; Associate Professor/Researcher Signe Arnfred, Roskilde University, Denmark/The Nordic Africa Institute, Sweden; Associate Professor Muluembet Zenebe, University of Addis Abbeba; Researcher Elina Oinas, The Nordic Africa Institute, Sweden; Director Guro Vikør, The Ministry of foreign affairs, Norway; Assiociate Professor Grace Bantebya, University of Makerere, Uganda; Associate Professor Asuncion Lera St. Clair, University of Bergen; Professor Tone Bleie, University of Tromsø Side 6 af 40

7 Gæsteforelæsning: Gøsta Esping-Andersen om den sociale arv Torsdag den 8. november kl. 15 i auditorium 45 i Odense Forelæsning af Professor Gøsta Esping-Andersen, Universitat Pompeu Fabra i Barcelona: Kan den sociale arv brydes? Sats 100 kroner og få 1300 kroner igen. Man skal være en heldig spiller eller dygtig aktiespekulant for at få så meget ud af sine penge. Men en gevinst på 13 gange indsatsen er faktisk, hvad samfundet kan forvente at få igen, hvis det poster penge i børn fra de mest socialt belastede familier. Det siger Gøsta Esping-Andersen, der er årets HCA-forelæser på Syddansk Universitet. Professoren er Danmarks mest internationalt anerkendte samfundsforsker og vil den 8. november fortælle, hvorfor det er så vigtigt at bryde den sociale arv og ikke mindst, hvordan man kan gøre det. Helt centralt i hans forskning og synspunkter er det, at samfundet skal bruge sine ressourcer på børn, inden de når skolealderen. - Vi ved, at de første seks år i barnets liv lægger grunden til dets evne til at forstå og lære nyt. Ulighederne mellem hvad børn kan, er allerede store, når de starter i skolen. Derfor er det vigtigt at arbejde målrettet på at mindske forskellene og skabe lige vilkår så tidligt som muligt, siger han. Særlig indsats Et af midlerne er ifølge forskeren at forbedre dagpasningssystemet, så der eksempelvis kommer mere personale per barn. Det er nemlig især de svagest stillede børn, der har stort udbytte af tid og kontakt med ressourcestærke voksne. En anden løsning er at mindske afstanden mellem rig og fattig. Og i hvert fald undgå, at nogle børn vokser op i decideret fattigdom. - Fattigdom har afgørende konsekvenser for barnets muligheder. Forskningen viser, at økonomisk tryghed betyder lige så meget, som at der er en god stimulanskultur i familien. Derfor må det være topprioritet i socialpolitikken at sikre, at børn ikke fødes ind i trange kår, der på forhånd definerer deres livschancer, forklarer Esping-Andersen. Side 7 af 40

8 Endelig efterspørger han en særlig indsats over for de mest udsatte. Den gruppe tilhører blandt andet mange børn fra indvandrerfamilier. - De kæmper ofte med både sproglige, kulturelle og sociale barrierer. De trænger mest, og det er samtidig dem, der med en håndsrækning kan rykke sig mest og dermed også give den største gevinst af investeringerne, forklarer professoren, der i mere end 30 år har forsket i velfærdsstaten. I de senere år har han specielt fokuseret på indkomstmuligheder og den sociale arv, som altså er temaerne i hans forelæsning Kan den sociale arv brydes på Syddansk Universitet. Det foregår i auditorium 45 klokken 15.00, hvor alle er velkomne. Konference: 'Social care under state socialism ( ) University of Siegen, Germany Program Friday, 23 rd of November p.m p.m. Official opening by the rectorate of the university and opening keynote by Sabine Hering (Siegen) 3.45 p.m p.m. Four introductory presentations (GDR, Poland, Soviet Union, Czechoslovakia) on the socio-political framework and fundamental decisions of each country during the period p.m. 7 p.m. Four introductory presentations (Bulgaria, Yugoslavia, Romania, Hungary) on the socio-political framework and fundamental decisions of each country during the period p.m p.m. Presentation and Discussion of visual sources (Films, photographs, pictures etc.). Saturday, 24th of November a.m a.m. Contributions on the deregulation of professional welfare structures such as vocational schools and institutions of further training and the closing down of non-state welfare institutions. Discussion about similarities and differences in Eastern European countries Side 8 af 40

9 11.00 a.m p.m. Contributions on the shift of necessary social measures and functions to other profession such as teachers, nurses and functionaries or to other institutions, especially mass organisations. Afterwards discussion p.m p.m. Concluding comments by Sabine Hering and panel discussion on the state of the art, comparative perspectives and open questions 2.30 p.m p.m. Planning of the publication and discussion of further cooperation. For nærmere oplysning: Network for Historical Studies of Gender and Social Work ved Dagmar Schulte: Konference: Soziale Sicherungssysteme und demographische Wechsellagen in historisch-vergleichender Perspektive: 16. bis 21. Jahrhundert Herbsttagung des Arbeitskreises Historische Demographie der Deutschen Gesellschaft für Demographie in Zusammenarbeit mit dem Institut für Wirtschafts- und Sozialgeschichte der Universität Wien, Wien , Universität Wien, Dr. Karl-Lueger-Ring 1, Hauptgebäude, Seminarraum Geschichte 1 Die gegenwärtige Diskussion über die Zukunft des sozialen Sicherung steht im Zeichen düsterer Prognosen. Die Überalterung der Gesellschaft durch die Verlängerung der Lebenserwartung und den wachsenden Trend zur Kinderlosigkeit führe, so heißt es, die Sozialversicherung über kurz oder lang in den Ruin und drohe in einen Krieg der Generationen um immer knappere Ressourcen zu münden. Aus historischer Sicht sind solche katastrophischen Szenarien jedoch eher skeptisch zu beurteilen. Denn auch wenn ein hoher Altenanteil (Menschen über 60/Gesamtbevölkerung) von 20 Prozent und mehr eine neuartige Erfahrung ist, so war doch in früheren Jahrhunderten die demographische Belastung der Gesellschaft schon durch den hohen Kinderanteil (unter 15 Jahren) der bis zu Prozent betragen konnte (zum Vergleich: 15 Prozent im Jahre 2000), nicht geringer, sondern oft deutlich höher als heute (oder in seriös absehbarer Zukunft). Zudem hängt die ökonomische Tragfähigkeit einer Gesellschaft nicht nur von der Altersstruktur der Bevölkerung ab. Andere Faktoren wie Dauer des Schulbesuchs, Struktur des Arbeitsmarktes und Erwerbsbeteiligung von Frauen einerseits sowie Ausgestaltung der sozialen Sicherungssysteme und Höhe der Transferleistungen andererseits scheinen mindestens ebenso wichtig zu sein. Side 9 af 40

10 Die Tagung soll dazu dienen, solche Fragen nach dem Wechselspiel von Bevölkerung, Beschäftigung und sozialer Sicherung in einer langfristigen und vergleichenden Perspektive zu diskutieren. Empirische Grundlage dafür werden zum einen die Datenreihen zur Bevölkerungsstruktur sein, die von der historisch-demographischen Forschung in den letzten Jahren ermittelt worden sind (und die für England und Frankreich bis ins 16./17. Jahrhundert zurück reichen). Zum anderen sollen auch die Ergebnissen neuerer Arbeiten zur Geschichte der Armenfürsorge und des Sozialstaats einbezogen werden. Die kritische Bestandsaufnahme der auf diesen Feldern erzielten Ergebnisse soll dazu beitragen, der gegenwärtigen Diskussion über die Zukunft der sozialen Sicherung ein solides historisches Fundament zu verschaffen und dadurch auch (hoffentlich) die politische Debatte zu versachlichen. Tagungsorganisation: Thomas Sokoll Gastgeber: Josef Ehmer Leitung des Arbeitskreises: Georg Fertig und Rolf Gehrmann For nærmere oplysning og program se: Konference: Veranstalter: International Conference of Labour and Social History (ITH) Institut für Wirtschafts- und Sozialgeschichte der Universität Wien, Gesellschaft für Sozialgeschichte, Wien Datum, Ort: , Europasaal des Karl-Renner-Instituts (Eingang Gartenhotel Altmannsdorf), A-1120 Wien Deadline: Transnationale, also den Nationalstaat überschreitende und unterlaufende Netzwerke sind als die Organisationsform der "Globalisierung" ins Zentrum des Interesses gerückt. Es sind Analytiker der unter dem Begriff "Globalisierung" zusammengefassten Entwicklungen der Weltwirtschaft, von Gesellschaft und Politik, die fluktuierende Netzwerke als die Organisationsform eines dynamischen "space of flows" (Manuel Castells) in die Diskussion gebracht haben. Sie sind Vektoren der globalen Verbreitung von Wissen, Normen, Einstellungen, kulturellen Praktiken und von Lebensstilen. Die Tagung nimmt ein breites Spektrum von Erscheinungsformen transnationaler Netzwerke ins Blickfeld: Netzwerke, die offizielle Strukturen von Organisationen unterlegen, und Netzwerke, die Side 10 af 40

11 sichtbar nach außen hin operieren, Netzwerke von Konsulenten, die Organisationen zuarbeiten und Stiftungen, die Expertennetzwerke unterhalten. PROGRAMM / PROGRAMME 16. November : Eröffnung der Konferenz / Conference Opening : Sitzung I (Begriffe und Konzepte) / Session I (Notions and concepts) Johannes Paulmann (Mannheim): Transnational, international, supranational, kosmopolitisch Christoph Boyer (Salzburg): Nutzen und Nachteil der Netzwerktheorien für die historische Forschung : Sitzung II (Migration von Ideen, Normen & Praktiken) / Session II (Migrations of ideas and practices) Kees van der Pijl (Sussex): Transnational Classes and the Structure of the Global Political Economy Ariel Colonomos (Paris): Transnational norm-producing networks 17. November : Sitzung III (Migration von Ideen, Normen & Praktiken) / Session III (Migrations of ideas and practices) Sebastian Schüler (Münster): Die Transnationalisierung globaler Heilsgüter am Beispiel der pfingstlich-charismatischen International Church of the Foursquare Gospel Giuliana Gemelli (Bologna): Academic networks as drivers of European scientific integration: the role of the Ford Foundation in shaping the agenda of political sciences Maria Mesner (Wien): Global Population Policy: Emergence, Function and Development of a Network : Sitzung IV (Personenzentrierte Netzwerke; Wissenstransfer durch Konsulentennetzwerke) / Session IV (Networks centred around persons) Markus Kaiser (St. Petersburg): Networks of local and Side 11 af 40

12 global experts in Development Cooperation Dieter Plehwe (Berlin): Transnational intellectual Networks disseminating the neoliberal Development Discourse Therese Garstenauer (Wien): Transnationale Netzwerke mit Hindernissen: Austausch zwischen sowjetischen und "westlichen" WissenschafterInnen 18. November : Sitzung V (Migration von Menschen) / Session V (Migrations of people) Josef Ehmer (Wien): Networks in historical migration research Michael Twaddle (London): Indian migration networks in East Africa Jean-Baptiste Meyer (Montpellier): Diaspora intellectual networks 13.00: Schlussdiskussion: Nutzen und Nachteile eines Zugangs zur Geschichte der Globalisierung über Netzwerke / Closing Discussion: Benefits and misfits of a network-approach to the history of "Globalisation" 14.00: Ende / End of the conference Kontakt: Eva Himmelstoss International Conference of Labour and Social History (ITH$) Wipplingerstr. 8, A-1010 Wien URL: Konference: The 6th Annual ESPAnet Conference will take place in Helsinki September 18-20, Organiser: Finnish Social Policy Association and Mikko Kautto Website: Artikler Side 12 af 40

13 Politikerne, organisationerne og det danske a-kassesystem de forbundne spils politiske logik Asbjørn Sonne Nørgaard, Center for velfärdsstatsforskning, Syddansk Universitet Traditioner spiller en stor rolle for mennesker. De giver mening til daglige rutiner og gøremål. De afpolitiserer og sætter os i stand til at handle uden hele tiden at skulle overveje hvert skridt, vi tager. Sammen med de regler og institutioner, som traditionen udtrykker sig igennem, letter de koordinering, forhandling og samarbejde. Og de definerer rammerne for den måde, konflikter håndteres på. Traditionernes ophav fortoner sig ofte i det uvisse, hvilket meget godt understreger, at vi sjældent eller i hvert tilfælde ikke hele tiden stiller spørgsmål ved dem. Den danske arbejdsløshedsforsikring er en tradition. Det frivillige medlemskab af a-kasser med tæt tilknytning til fagbevægelsen, den offentlige understøttelse af dette system politisk såvel som økonomisk og den delvist ministerielle og delvist partsstyrede regulering og kontrol af a-kasserne har 100 år på bagen. Den lange levetid er det ultimative bevis på, at vi her har en stærk tradition. Som giver mening, afpolitiserer og begrænser konfliktniveauet. Og som vi ikke stiller spørgsmålstegn ved hele tiden. Det fagligt baserede a-kassesystem kan dog ikke kun forklares med traditionen. Det er udtryk for et politisk valg. Man kunne have gjort det anderledes. Også når systemet i lange perioder har været stabilt og ikke er blevet ændret, er det et politisk valg ikke at udfordre det eller ikke at have held med sit forehavende. Man forstår meget lidt af, hvorfor det danske a-kassesystem har overlevet i 100 år, hvis man ikke har blik for, at det også hviler på en politisk logik. Hvor nogle har en interesse i at bevare det. Hvor andre har en interesse i ikke at udfordre det. Hvor stadig andre nok har en interesse i at udfordre det, men ikke har lyst til at bære omkostningerne ved at gøre forsøget, eller under alle omstændigheder ikke har magt, som de har agt. Fagforeningerne er i denne sammenhæng de mindst interessante. Fordi deres interesse i at bevare a- kasserne og have et næsten-monopol på denne vigtige sociale sikring er åbenlys. Det har især været brugt til at rekruttere medlemmer til fagforeningerne, til at diskriminere mod ikke-medlemmer, til at sikre tilstrækkelig bemanding af lokalafdelinger og som bolværk mod løntrykkeri. Også rent organisatorisk er det næsten utænkeligt at forestille sig, at de tillidsfolk og ansatte, som lever af, for og med symbiosen mellem a-kasse og fagforening ville foreslå at save den gren af, de selv sidder på. Der er tre andre grupper, som er langt mere interessante, når perspektivet er den politiske logik. Det er for det første arbejdsgiverne, som fra tid til anden har haft mulighed for at udfordre fagforeningernes næsten-monopol på arbejdsløshedsforsikring, og som nu og da også har gjort det. Ikke desto Side 13 af 40

14 mindre har de i lange perioder levet med det faglige a-kassesystem og mere eller mindre stiltiende accepteret, at sådan var det. Det er for det andet Socialdemokraterne, som har haft regeringsmagten i store dele af det 20. århundrede, og som nok traditionelt har haft en tæt politisk forbindelse til fagbevægelsen, men som dels ikke længere har helt så stærk et samarbejde med fagbevægelsen, og som dels også altid har haft andre hensyn at varetage end de til enhver tid eksisterende fagforeningers interesser. Endelig er det for det tredje de borgerlige partier, som har en udtalt politisk interesse i at save den føromtalte gren, som fagforeningerne har siddet på, af. Men i lange perioder har de ikke forfulgt denne interesse, og i de perioder, hvor de har prøvet at save grenen af, har de enten ikke haft held med det eller og det har været det mest hyppige ikke savet særligt længe endsige med særlig stor styrke. En væsentlig del af forklaringen på, hvorfor grenen stadig er nogenlunde intakt selv om der er savet noget i den de seneste år er præcis, at der er tale om en gren. Og grenen sidder fast på en stamme, som har andre forgreninger. På nogle af disse grene har arbejdsgiverne siddet. På andre har arbejdsgivere og fagforeninger siddet sammen. De eneste, der fra tid til anden har kunnet beskære grenene, er de partier, som har haft den politiske magt. Og de har været bange for, at de regeringer, som en dag vil følge efter dem selv, vil fortsætte beskæringsarbejdet andre steder på træet. Den mere radikale løsning at fælde hele træet, har skiftende regeringer stort set aldrig overvejet. For dels ved man ikke helt, hvor og hvordan det vil falde, og hvilke skader fældningen vil forvolde, og dels ved man, at det vil tage mange år, før et nyt træ vokser sig stort og stærkt. Om overhovedet. I de følgende afsnit vil de aktører, som i henhold til en politisk logik fra tid til anden har haft en isoleret interesse i at antaste fagforeningernes stærke greb om a-kasserne, blive analyseret. I begge afsnit er fokus på, hvordan det politiske spil om arbejdsløshedsforsikring er forbundet med andre politiske spil. I det ene afsnit er det sammenhængen mellem institutionel kontrol og finansielt ansvar, der er temaet. I det andet er det forbindelsen mellem arbejdsløshedsforsikring og den bredere arbejdsmarkedspolitik. Begge afsnit undersøger, hvordan de forbundne spil har udviklet sig frem til i dag. Men inden da vil de forbundne spils politiske logik blive præsenteret. De forbundne spils politiske logik Politologen George Tsebelis skrev i 1990 en bog ved navn Nested Games eller på dansk, Forbundne spil som havde den simple pointe, at politiske handlinger og spil, som umiddelbart kan forekomme temmelig uforståelige og irrationelle, ved nærmere eftersyn alligevel kan være ganske rationelle, fordi de er del af et større spil. For det første kan de enkelte politiske spil være forbundet direkte med andre, fx gennem studehandler, pakker, forlig eller sågar indforståede, mere eller mindre formaliserede aftaler. Det der forekommer irrationelt i én arena bliver pludselig rationelt, når man har blik for, hvad der samtidigt sker i en anden forbundet arena. Som for eksempel, når fagfor- Side 14 af 40

15 eninger accepterer skærpet rådighed og øgede sanktioner over for de ledige mod til gengæld at stå for kontrollen af de ledige eller sikre øgede bevillinger til aktivering og efteruddannelse. Eller når arbejdsgiverne accepterer fagforeningernes kontrol over a-kasserne, mod til gengæld at slippe for selv at skulle betale (nævneværdigt) til arbejdsløshedsforsikringen eller mod at have en næsten uhindret ret til at hyre og fyre. For det andet kan politiske aktører afstå fra at forfølge deres umiddelbare interesser, fordi mere grundlæggende interesser er på spil. Selv om en ny a-kasse kan øge forsikringens dækning og måske endda potentielt bidrage til en øget organisationsgrad i fagbevægelsen, er det ikke sikkert, at den bliver anerkendt af fagbevægelsen. Hvis den antaster princippet om ét fag, én a-kasse eller, endnu værre, skaber en gul a-kasse, som slet ikke har en faglig afgrænsning, ja så må man og man er Samvirket og hele LO-familien naturligvis takke nej. Eller når det offentlige nok vil give penge til branchearbejdsmiljøindsatsen, men samtidigt vil have større kontrol med parternes indsats. Det kan man og så er man de forenede kræfter af fagbevægelse og arbejdsgivere sagtens sige nej til, hvis kontrollen opfattes som en indgriben i et grundlæggende princip om parternes selvstyre. Man kan sågar vælge at forlade de råd, som skulle underlægges en sådan kontrol. Og det gjorde DA så i midten af 1990 erne. For tænk, hvis det offentliges indgriben i parternes selvstyre udstrækkes til andre områder. Det kunne jo blive en ren glidebane. Når det gælder grundlæggende interessers afgørende betydning for de politiske spil, har amerikaneren E.E. Schattschneider et par helt centrale pointer (1960). Al politik involverer konflikt. Ikke kun konflikt, men også konflikt. Når fokus er arbejdsmarkedet og arbejdsmarkedspolitikken, 1 er hovedmodsætningen mellem arbejdstagere og -givere. Profit kontra lønstigninger. Jobsikkerhed kontra fleksibilitet. Høje kontra lave dagpengesatser. Mere eller mindre ferie, barsel, pension, flextid, betalt efteruddannelse. Men parterne, og her tænkes på LO og DA, har også en interesse i, at deres interesser og interessemodsætninger er de politisk afgørende. FTF og AC, funktionærerne og akademikerne, har delvist andre interesser end LO i mange spørgsmål. Det gjaldt traditionelt anerkendelsen af a-kasser uden for LO-området, og det gælder fortsat aktiverings-, voksen- og efteruddannelses- og arbejdsmiljøpolitikken. I mange af disse tilfælde flugter LO s interesser bedre med DA end med de øvrige organisationer for lønmodtagere. DA har også delvist andre interesser end SALA, landbrugets arbejdsgivere, og i en række henseender meget forskellige interesser fra de offentlige arbejdsgivere i Finansministeriet og KL. Internt blandt de private arbejdsgivere har DA en flanke i forhold til Dansk Industri og flere af de andre nye og/eller konsoliderede branchespecifikke arbejdsgiverorganisationer. I mange situationer deler DA en interesse med LO i at holde de politiske konflikter på topniveau, som noget der bør afgøres mellem paraplyorganisationerne og ikke på forbunds- /sektorniveau. Gerne i mod- og medspil med Beskæftigelsesministeriet, der på sin side også har det 1 Artiklen taler om arbejdsmarkedspolitik snarere end beskæftigelsespolitik, idet førstenævnte er bredere og bl.a. også inkluderer arbejdsmiljøpolitik. Side 15 af 40

16 nemmere, hvis ministeriet kun skal forhandle med én repræsentant for parterne. Naturligvis forudsat, at LO og DA kan holde ro i egne rækker. Endelig har LO og DA i flere tilfælde egentlige fællesinteresser. Det gælder styringen af arbejdsmarkedspolitikken, regionalt, lokalt og centralt. Og det gælder i de utallige tilfælde, hvor man vil have det offentlige til at bære omkostningerne ved indsatser, som parterne har en stærk interesse i bliver varetaget, og som parterne under andre himmelstrøg selv betaler for. I slige tilfælde skal man i anden omgang finde ud af, hvem der skal bære omkostningerne, og om de går fra den samlede lønsum ved næste overenskomstrunde. Voksen- og efteruddannelse, arbejdsmiljø og finansieringen af dagpenge ved arbejdsløshed er eksempler på indsatser, som parterne har en fælles interesse i, at det offentlige dvs. skatteyderne tager det økonomiske hovedansvar for. Schattschneider taler om the conflicts of conflicts. Altså konflikten om, hvilken konfliktakse, der skal være den afgørende på et givent område. LO og DA har en interesse i, at deres indbyrdes uenigheder skal være de mest afgørende, og at løsningen af netop deres uenigheder skal veje tungest, når aftaler og kompromisser skal indgås, og reformer vedtages. Det handler om kontrol med den politiske dagsorden, og det handler om magt i de politiske beslutningsprocesser. Det er i grunden ikke så indviklet. Historisk har det været sådan, at hvis LO og DA blev enige, så var deres indflydelse temmelig stor, fordi uenighederne mellem dem var, og til dels fortsat er, den afgørende konfliktakse. Implikationen heraf er, at LO og DA har en langsigtet fællesinteresse i at nå frem til en fælles aftale og udmelding, når et spørgsmål er på den politiske dagsorden. Kun herved kan man fortsat overbevise sig selv, hinanden og de politiske omgivelser om, at man dels er de mest afgørende aktører og dels kan håndtere sine indbyrdes uenigheder. I konkrete tilfælde, hvor en regering stiller forslag, som i et og alt flugter med den ene parts interesser, kan det selvsagt være umanerlig svært at fastholde fokus på det lange sigt og hensynet til modparten LO står nogle gange også sammen med FTF og AC. Men i reglen lykkes det at hævde LO-DA aksen, fordi den stærke part kan tage sig godt betalt af den svage part for at indgå en aftale. Parterne og partierne Også samspillet mellem parterne og de politisk partier er præget af indbyrdes forbundne spil. Politikere er, som den norske politolog Kåre Strøm siger det, interesseret i tre ting. Stemmer, (regerings- )poster og politik (Strøm, 1990; Müller og Strøm, 1999). De tre målsætninger er dels hinandens forudsætninger uden stemmer og magt er det svært at gennemføre sin politik og dels i konkurrence med hinanden. Spørg bare Svend Auken i 1990 om hans historiske valgsejr bragte ham tættere på regeringsmagten? Eller spørg de radikale om andelen i regeringsmagten fra 1988 til 1990 bidrog til at få flere stemmer og at realisere partiets politik? Eller de konservative i den nuværende regering. Hvem har størst indflydelse på regeringens politik, de konservative, som har del i regeringsmagten, eller Dansk Folkeparti, som står uden for? Side 16 af 40

17 For politikere i regering og opposition er spørgsmålet temmelig enkelt. Kan parterne og organisationerne mere generelt bidrage til, at mit parti og jeg selv kan realisere en eller flere af de tre målsætninger? Og mere interessant, kan de bidrage til at reducere konflikterne imellem de tre målsætninger? Dengang da LO-medlemmer stemte socialdemokratisk, LO og Socialdemokraterne sad i hinandens ledende organer, velfærden til stadighed voksede i et hastigt tempo, og koalitionspartneren i de skiftende socialdemokratisk ledede regeringer, de radikale, accepterede, at arbejdsmarkedspolitik var socialdemokratisk hjerteblod, var det i grunden ikke så svært. LO skulle med, når politikken skulle fastlægges og siden hen iværksættes. Og da DA også var med, kunne de borgerlige stemmer i Folketinget i reglen også tælles med. Der blev selvfølgelig forhandlet, og der blev givet og taget både mellem organisationerne og blandt partierne på Tinge, men politisk set var brede forlig næsten altid resultatet. For de borgerlige partier handlede det dels om, at Socialdemokratiet oftest havde regeringsmagten og derfor kun kunne vinde små sejre, og dels, at de politisk og stemmemæssigt ikke kunne vinde meget ved at stille sig på bagbenene. Meget har ændret sig siden dengang. Men spørgsmålet, som de politiske partier må stille sig selv, er det samme. Kan en fremtrædende rolle til parterne i arbejdsmarkedspolitikken bidrage til at realisere de tre afgørende målsætninger, som politikere forfølger? Og mere specifikt i denne sammenhæng: Bidrager fagforeningernes næstenmonopol på a-kasser til at gøre livet lettere for de politiske partier? Hvad kan der vindes ved at antaste privilegiet? Og hvad kan der tabes? Arbejdsmarkedspolitik var og er et særligt politikområde. Arbejdsmarkedet reguleres både gennem den offentlige politik og gennem overenskomstbaserede aftaler. Til tider er grænserne ikke helt klare, som fx i samspillet mellem arbejdstid og hviletidsbestemmelser, og så længe man fra politisk hold ikke ønsker en rent offentlig regulering, vil parterne næsten uundgåeligt spille en central rolle. Dernæst findes der klare interessenter på området, som i hvert tilfælde i teorien (Wilson, 1980) afbalancerer hinanden, og som gør interessekonfigurationen overskuelig. Området er derfor næsten per definition politisk, idet tabere og vindere let kan identificeres og give udtryk for deres synspunkter. Også derfor er der en stærk tilskyndelse for de til enhver tid siddende regeringer til at søge parternes tilslutning, eller i hvert tilfælde undgå alt for åben og massiv modstand. Finansielt ansvar og institutionel kontrol To af de helt centrale spørgsmål i diskussionen om arbejdsløshedssikring er, hvem der skal betale for den, og hvem der skal organisere sikringen. Der er tale om tæt forbundne spil, for det er svært at argumentere for en stor indflydelse på styringen af sikringen, hvis man ikke bidrager til den. Side 17 af 40

18 Ansvar og indflydelse går hånd i hånd Allerede forud for den første lovs vedtagelse i 1907, var der stor diskussion om de to spørgsmål (Nørgaard, 1997: kapitel 5). Socialdemokratiet og fagbevægelsen, der på dette tidspunkt var to alen ud af samme stykke, ville have fagligt organiserede a-kasser og så stort et obligatorisk offentligt tilskud som muligt. Det var nogenlunde denne model, der endte med at blive vedtaget, om end de offentlige tilskud ikke var så store endda, og til at begynde bestod af såvel et obligatorisk, statsligt, som et valgfrit, kommunalt, tilskud. Det interessante i en politisk logik er, hvorfor Venstre, der var i regering og havde flertal i Folketinget, samt Højre, der stadig kontrollerede Landstinget, accepterede denne løsning. DA s holdning og strategi er også interessant at få belyst. For Venstre var det afgørende dels at holde arbejdsløshedsforsikringen væk fra landet, hvor adgangen til arbejdsløshedsunderstøttelse ville føre til et opadgående pres på de lave lønninger for landarbejdere, og dels at statens tilskud blev så begrænset som muligt, mens det kommunale tilskud helst skulle være obligatorisk for det ville jo primært være i byerne, at forsikringen ville få et større omfang. Derved kunne Venstres kernevælgere, de selvstændige landmænd, holdes så skadesløse som muligt. Helt i tråd med denne logik, pæne principper skal ikke skæmme argumentationen, havde Venstre argumenteret for eksakt det modsatte, nemlig rene statstilskud, da man fik sygekasserne i 1892 (Nørgaard, 2000). Højre delte som by-parti Socialdemokratiets interesse i at opnå et rent statstilskud, men havde så til gengæld nogen kvababbelse ved at lade fagforeningerne organisere a- kasserne. Men Venstre ville ikke vide af en rent offentlig ordning, og det ville Socialdemokratiet præcis på dette område heller ikke. Højre var til gengæld ikke sikre på, at statens tilskud skulle være helt så højt, som Socialdemokratiet mente. Højre var lidt uklare i mælet på dette punkt, for partiet ville fortsat gerne appellere til den anseelige del af by-arbejderklassen, som stemte på det. Var Højre i vildrede, så var arbejdsgiverne det til gengæld ikke. I den parlamentariske kommission, som lavede lovforslaget i 1906, havde tidligere medlem af DA s bestyrelse, direktør R. Helweg foretræde 2. Han mener absolut ikke, at der kan være nogen grund til, at arbejdsgiverne, der allerede i forvejen er stærkt spændte for, skulle bidrage til arbejdsløshedskasserne. Han tilføjer, at statens bidrag heller ikke bør være for stort, thi jo mere man lader staten bidrage og jo mindre arbejdernes eget bidrag bliver, desto mere slappes disses interesse i at afværge misbrug, og den gensidige kontrol, der er en uafviselig betingelse for den ommeldte forsikrings beståen, vil blive sløvet. Sprogbrugen er anderledes og for så vidt ganske befriende direkte, end den der bruges senere, men så sent som i 1980 erne og helt frem til Zeuthen-udvalget i de tidlige 1990 ere finder man samme tankesæt a-kasserne bør tage et større økonomisk ansvar for de ledige i deres respektive kasser for så vil de lære at holde igen med lønkravene, når omkostningerne til deres arbejdsløse kolleger stiger. 2 Forslag til Lov om anerkendte Arbejdsløshedskasser med tilhørende Bemærkninger, udarbejdet af den i henhold til Lov nr. 50 af 27. marts 1903 nedsatte Kommission til overvejelse af Spørgsmålet om en almindelig Invalide og Alderdomsforsikring. København: Bilag: afsnit IV. pp Side 18 af 40

19 Trods sin uvilje mod at betale til ordningen, mener Helweg, at arbejdsgiverne bør være med i det råd, der skal administrere ordningen. Noget tilsvarende ytrer Højre under Folketingets behandling. Men her bliver de sat på plads af både Socialdemokratiet og Venstre. Sidstnævnte hylder princippet om hjælp til selv-hjælp og frygter naturligvis, hvad et sådant princip om ekstern kontrol kan føre til i de ordninger, som står Venstre nær. Spørgsmålet var simpelthen for kontroversielt, og det rørte ved nogle helt grundlæggende interesser hos Venstre. At det så førte til, at a-kasserne blev mere autonome, og at det nye Arbejdsløshedsnævnet blev domineret af de faglige a-kasser, var en omkostning, man måtte bære. Senere, i , da man fik skærpet rådighedskontrollen med de ledige og deres a-kasser ved at etablere den første offentlige arbejdsanvisning ved lov, kom der også folketingsmedlemmer med i nævnet, men det kunne forsvares med, at staten bidrog til sikringen. Det politiske spil om finansieringen var uløseligt forbundet med spillet om magten over arbejdsløshedsforsikringen. Satsede man på magten, måtte man bidrage økonomisk, og satsede man på at undgå omkostninger, nå ja, så måtte man også acceptere at blive holdt uden for indflydelse. Senere, i 1921, kom arbejdsgiverne med i andre råd og nævn i arbejdsløshedsforsikringen. Men da måtte de også betale til den nye centrale arbejdsløshedsfond, der skulle træde til med tilskud og støtte i forbindelse med langtidsarbejdsløshed. Arbejdsgiverne slog sig stadig i tøjret over denne udgift, og i øvrigt betakkede også a-kasserne sig for den lovbestemte økonomiske håndsrækning fra arbejdsgiverne. For det betød jo, at de skulle dele magten med arbejdsgiverne. I 1962 kom arbejdsgiverne endelig med i Arbejdsløshedsnævnet. Anledningen var en omlægning af arbejdsgivernes bidrag, der nu gik til finansieringen af de ordinære arbejdsløshedsdagpenge (Nørgaard, 1997: 326). Ansvar og indflydelse gik stadig hånd i hånd. Det offentlige overtager ansvaret, men ikke kontrollen 1960 erne og 1970 erne I slutningen af 1960 erne fik man ovenpå en lang række år med problemer for de fattige a-kasser den finansieringsmodel, man i grove træk stadig har. Alle forsikrede betaler et ensartet bidrag fastsat af staten, arbejdsgiverne bidrager med en lille smule udregnet på forskellig vis gennem årene og staten refunderer a-kasserne alle udgifterne til dagpenge. Staten bærer altså den marginale arbejdsløshedsrisiko og dermed størstedelen af udgifterne, når arbejdsløsheden er høj. Men i 1967 da loven blev vedtaget, kunne man knap huske, hvad høj arbejdsløshed var. Igen er det arbejdsgiverne, der er de mest interessante, for DA støttede nemlig reformen gennem et kompromis med LO. Og som det var blevet traditionen og politisk rationelt betød enighed mellem DA og LO et bredt forlig i Folketinget. Kompromisset var, at a-kasserne fik den flotte statslige økonomiske garanti og bevarede autonomien, mens arbejdsgiverne fik kontrollen med de ledige og deres rådighed lagt over i det nydannede AF (Nørgaard, 1997: kapitel 8). Hvis a-kasserne skulle fortsætte, var det stadig fint for arbejdsgiverne at slippe for at betale i større omfang til sikringen. Men fra slutningen af 1950 erne og frem til 1970 erne var spørgsmålet ikke længere, om det økonomiske ansvar for arbejdsløshedssikringen skulle deles mellem arbejdsgivere og lønmodtagere. Side 19 af 40

20 Nej, nu var alternativet en konsolideret offentlig sikring. Man havde jo lige fået folkepensionen i 1956, det offentlige tilskud til sygekasserne var i stigning ja sygekasserne var i det hele taget på vej til at blive nedlagt, og Socialreformkommissionen arbejdede fra 1964 på at få etableret et samlet en-strenget offentligt sikringssystem. Velfærdsstaten var under voldsom ekspansion, og løsenet var mere offentlig og mere skattefinansieret velfærd. Hvorfor accepterede DA og de borgerlige partier i denne kontekst, at a-kasserne skulle bestå, når nu staten overtog broderparten af det økonomiske ansvar? Svaret er, at det gjorde de egentlig heller aldrig helt, men af politiske grunde stak de piben ind. De havde ikke magt, som de havde agt. Både de borgerlige partier, i første omgang anført af de konservative, og DA ville helst have en national, centraliseret, statslig ordning som erstatning for det gamle faglige a-kassesystem. Helt i tråd med Socialreformkommissionen gik DA og V og K videre og argumenterede for et en-strenget system i den sociale sikring, eventuelt ledsaget af et generelt socialt sikringsbidrag fra landets borgere. Selv de radikale begyndte at ymte noget tilsvarende. Hvorfor kom de så ingen vegne med forslaget, som jo på sæt og vis tog afsæt i tidens tanker og Socialdemokratiets egen retorik på andre velfærdsområder? Fordi Socialdemokratiet ikke ville, fordi SF støttede Socialdemokratiet, og fordi de radikale også endte med at støtte det forslag, som LO og DA var blevet enige om. De radikale havde to-tre år tidligere selv været med til at nedsætte den kommission, hvori kompromisset var skabt. Det var svært at gå imod kommissionens forslag. Desuden blev det lovforslag, som byggede på kompromisset mellem DA og LO først fremsat efter valget i november 1966, hvorefter SF kunne sikre et flertal. De radikale var endelig også enige i flere af de andre elementer, der var inkluderet i kompromisset det havde nemlig mange forgreninger. I sidste ende stemte også Venstre og de konservative for lovforslaget, men de stod fast på, at en mere grundlæggende diskussion af a-kasse-systemet var påkrævet. Den kom dog aldrig, heller ikke under VKR-regeringen. De radikale var jo bundet af et forlig, og i øvrigt støttede FTF også kompromisset, så der var bred opbakning blandt lønmodtagerne. Genopdagelse af forsikringstanken 1980 erne og 1990 erne Så sent som i midten af 1970 erne fastholdt DA ved festlige lejligheder, at en mere grundlæggende reform af a-kasse-systemet og en en-strenget offentlig social sikring burde erstatte det eksisterende a-kasse-system (Christiansen, Nørgaard og Sidenius, 2004: kapitel 3). Ind i mellem kunne de konservative og Venstre bifalde dette krav. Men i 1980 erne ændrede tankerne sig. Nu var alternativet til det bestående pludselig ikke længere et en-strenget system i offentlig regi. Faktisk overvejede man at gå tilbage til et system, som minder om det, der eksisterede før Men dermed genåbnede man også indirekte diskussionen om mulige arbejdsgiverbidrag. I de tidlige 1980 ere står stramninger i finanspolitikken højt på firekløverregeringens dagsorden (Christiansen, Nørgaard og Sidenius, 2004: kapitel 4). Vi stod jo som bekendt ikke på afgrundens rand, men havde kurs direkte mod den, som den tidligere socialdemokratiske finansminister Knud Side 20 af 40

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov.

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. På dansk/in Danish: Aarhus d. 10. januar 2013/ the 10 th of January 2013 Kære alle Chefer i MUS-regi! Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. Og

Læs mere

DK - Quick Text Translation. HEYYER Net Promoter System Magento extension

DK - Quick Text Translation. HEYYER Net Promoter System Magento extension DK - Quick Text Translation HEYYER Net Promoter System Magento extension Version 1.0 15-11-2013 HEYYER / Email Templates Invitation Email Template Invitation Email English Dansk Title Invitation Email

Læs mere

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen. og

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen.  og 052431_EngelskD 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052430_EngelskC 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2015

Trolling Master Bornholm 2015 Trolling Master Bornholm 2015 (English version further down) Panorama billede fra starten den første dag i 2014 Michael Koldtoft fra Trolling Centrum har brugt lidt tid på at arbejde med billederne fra

Læs mere

highline med ramme with frame mit rahmen

highline med ramme with frame mit rahmen highline med ramme with frame mit rahmen Hvad er HighLine med ramme? HighLine med ramme er en produktserie bygget omkring det velkendte unidrain system. Udløbshuset og afløbsarmaturet er de samme produkter:

Læs mere

GUIDE TIL BREVSKRIVNING

GUIDE TIL BREVSKRIVNING GUIDE TIL BREVSKRIVNING APPELBREVE Formålet med at skrive et appelbrev er at få modtageren til at overholde menneskerettighederne. Det er en god idé at lægge vægt på modtagerens forpligtelser over for

Læs mere

Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard

Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard Fortæl om Ausumgaard s historie Der er hele tiden snak om værdier, men hvad er det for nogle værdier? uddyb forklar definer

Læs mere

Nyhedsmail, december 2013 (scroll down for English version)

Nyhedsmail, december 2013 (scroll down for English version) Nyhedsmail, december 2013 (scroll down for English version) Kære Omdeler Julen venter rundt om hjørnet. Og netop julen er årsagen til, at NORDJYSKE Distributions mange omdelere har ekstra travlt med at

Læs mere

Are you hiring Newcomers?

Are you hiring Newcomers? Are you hiring Newcomers? Newcomer Service offers free support You are welcome to contact Newcomer Service when you wish to: Forward information on life in Esbjerg to attract newcomers Receive advise on

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 77 tilmeldte både. Det er lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Til gengæld er det glædeligt,

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Brug af logbog i undervisning. Karen Lauterbach Center for Afrikastudier Adjunktpædagogikum 19. Juni 2013

Brug af logbog i undervisning. Karen Lauterbach Center for Afrikastudier Adjunktpædagogikum 19. Juni 2013 Brug af logbog i undervisning Karen Lauterbach Center for Afrikastudier Adjunktpædagogikum 19. Juni 2013 Motivation og projektidé Modsætning mellem undervisningsideal (deltagende og reflekterende studerende

Læs mere

Managing stakeholders on major projects. - Learnings from Odense Letbane. Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S

Managing stakeholders on major projects. - Learnings from Odense Letbane. Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S Managing stakeholders on major projects - Learnings from Odense Letbane Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S Light Rail Day, Bergen 15 November 2016 Slide om Odense Nedenstående

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Hvad skal vi leve af i fremtiden?

Hvad skal vi leve af i fremtiden? Konkurrenceevnedebat: Hvad skal vi leve af i fremtiden? Mandag den 3. november 2014 www.regionmidtjylland.dk 1 Agenda Globalisering og dens udfordringer Væsentlige spørgsmål Eksempler 2 www.regionmidtjylland.dk

Læs mere

Danish Language Course for Foreign University Students Copenhagen, 13 July 2 August 2016 Advanced, medium and beginner s level.

Danish Language Course for Foreign University Students Copenhagen, 13 July 2 August 2016 Advanced, medium and beginner s level. Danish Language Course for Foreign University Students Copenhagen, 13 July 2 August 2016 Advanced, medium and beginner s level Application form Must be completed on the computer in Danish or English All

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

1 s01 - Jeg har generelt været tilfreds med praktikopholdet

1 s01 - Jeg har generelt været tilfreds med praktikopholdet Praktikevaluering Studerende (Internship evaluation Student) Husk at trykke "Send (Submit)" nederst (Remember to click "Send (Submit)" below - The questions are translated into English below each of the

Læs mere

New Nordic Food 2010-2014

New Nordic Food 2010-2014 New Nordic Food 2010-2014 Mads Randbøll Wolff Senior adviser Nordic Council of Ministers New Nordic Food The questions for today concerning New Nordic Food: - What is the goal for New Nordic Food? - How

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingen åbner om to uger Mandag den 3. december kl. 8.00 åbner tilmeldingen til Trolling Master Bornholm 2013. Vi har flere tilmeldinger

Læs mere

Nyorientering Seniorpraksis

Nyorientering Seniorpraksis Nyorientering kom godt i gang! 1. PJVS-modellen 2. Den samfundsmæssige kontekst 3. Den fleksible efterløn 4. Indledende spørgsmål til dialogen i virksomheden 5. Muligheder med paletten af seniorpolitiske

Læs mere

Experience. Knowledge. Business. Across media and regions.

Experience. Knowledge. Business. Across media and regions. Experience. Knowledge. Business. Across media and regions. 1 SPOT Music. Film. Interactive. Velkommen. Program. - Introduktion - Formål og muligheder - Målgruppen - Udfordringerne vi har identificeret

Læs mere

Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case

Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 27, 2017 Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case Brinkø, Rikke Publication date: 2015 Document Version Peer-review version Link to publication

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 7

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 7 Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 7 English version further down Så var det omsider fiskevejr En af dem, der kom på vandet i en af hullerne, mellem den hårde vestenvind var Lejf K. Pedersen,

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

Dagens tema. Kompetencemæssigt begiver vi os ud i de teknologiske forventninger fra Cloud computing til Robotteknologi og programmering

Dagens tema. Kompetencemæssigt begiver vi os ud i de teknologiske forventninger fra Cloud computing til Robotteknologi og programmering Digital revolution Torben Stolten Thomsen Projektleder og kvalitetskonsulent Medlem af NMC ekspertpanelet 2014-2015 tt@hansenberg.dk Telefon 79320368 eller 21203610 Dagens tema Hvilken revolution? Her

Læs mere

NICE Forum Ph.d. foreløbige eksplorative resultater. Ph.d. studerende - Claire Forder, NICE, Cphbusiness & RUC

NICE Forum Ph.d. foreløbige eksplorative resultater. Ph.d. studerende - Claire Forder, NICE, Cphbusiness & RUC NICE Forum Ph.d. foreløbige eksplorative resultater Ph.d. studerende - Claire Forder, NICE, Cphbusiness & RUC Agenda 1. Ph.d. forsknings mål 2. Foreløbige resultater Nyt for den akademiske verden Nyt (?)

Læs mere

Subject to terms and conditions. WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR

Subject to terms and conditions. WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR ITSO SERVICE OFFICE Weeks for Sale 31/05/2015 m: +34 636 277 307 w: clublasanta-timeshare.com e: roger@clublasanta.com See colour key sheet news: rogercls.blogspot.com Subject to terms and conditions THURSDAY

Læs mere

DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00

DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00 DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00 Del: Mens antallet af ledige falder, er antallet af private forsikringer

Læs mere

Bredgaard Bådeværft ApS

Bredgaard Bådeværft ApS Bredgaard Bådeværft ApS Velkommen til BREDGAARD BÅDEVÆRFT APS - et af Danmarks førende bådværfter indenfor glasfiberfartøjer. Vi tilbyder et bredt sortiment af glasfiberbåde - lige fra erhvervsfiskefartøjer

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

To be (in government) or not to be?

To be (in government) or not to be? To be (in government) or not to be? Undersøgelse af Dansk Folkepartis ageren under VK-regeringen i 00 erne Statvetenskapeliga Institutionen Statsvetenskap STVA 22: Hur stater styrs - uppsats Vejleder:

Læs mere

Cultural Family Network

Cultural Family Network Fremsynede danske virksomheder investerer i strategisk fastholdelse Har din virksomhed en fastholdelsesstrategi og et fastholdelsesbudget? Cultural Family Network Det koster en halv million kroner at ansætte

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2015

Trolling Master Bornholm 2015 Trolling Master Bornholm 2015 (English version further down) Sæsonen er ved at komme i omdrejninger. Her er det John Eriksen fra Nexø med 95 cm og en kontrolleret vægt på 11,8 kg fanget på østkysten af

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Financial Literacy among 5-7 years old children

Financial Literacy among 5-7 years old children Financial Literacy among 5-7 years old children -based on a market research survey among the parents in Denmark, Sweden, Norway, Finland, Northern Ireland and Republic of Ireland Page 1 Purpose of the

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 8

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 8 Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 8 English version further down Der bliver landet fisk men ikke mange Her er det Johnny Nielsen, Søløven, fra Tejn, som i denne uge fangede 13,0 kg nord for

Læs mere

(Det talte ord gælder) Tak for invitationen. Jeg har glædet mig til at være her i dag og fejre 1. maj med jer.

(Det talte ord gælder) Tak for invitationen. Jeg har glædet mig til at være her i dag og fejre 1. maj med jer. Den 1. maj 2005 PDMWDOH Y/2VHNUHW U)LQQ6 UHQVHQ (Det talte ord gælder) Tak for invitationen. Jeg har glædet mig til at være her i dag og fejre 1. maj med jer. I en tid hvor samfundet bliver mere og mere

Læs mere

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Definition af begreber v. Carsten D. Nielsen Arbejdsmarkedsmodeller Ofte nævnes de to begreber i flæng: Den danske Model Den danske flexicurity Model Men: både

Læs mere

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 85 tilmeldte både. Det er stadig lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Tilmeldingen er åben

Læs mere

BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR

BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR ZEALAND PHARMA A/S EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR ZEALAND PHARMA A/S INDHOLDSFORTEGNELSE/TABLE OF CONTENTS 1 FORMÅL... 3 1 PURPOSE... 3 2 TILDELING AF WARRANTS...

Læs mere

Modul 5. Practice. PositivitiES. On-line-kursus. Engagement og mening. Applied Positive Psychology for European Schools

Modul 5. Practice. PositivitiES. On-line-kursus. Engagement og mening. Applied Positive Psychology for European Schools PositivitiES Applied Positive Psychology for European Schools ES Positive European Schools On-line-kursus Modul 5 Practice Engagement og mening This project has been funded with support from the European

Læs mere

Water Sensitive Urban Design Socio-teknisk analyse af regnvandshåndtering i Melbourne og København

Water Sensitive Urban Design Socio-teknisk analyse af regnvandshåndtering i Melbourne og København Water Sensitive Urban Design Socio-teknisk analyse af regnvandshåndtering i Melbourne og København 1 Herle Mo Madsen, HerleMo.Madsen@grontmij.dk IDAmiljø 25.10.2013 Agenda 2 Nye problemstillinger WSUD

Læs mere

Brugerdreven innovation

Brugerdreven innovation Det innovative potentiale Brugerdreven innovation Hvad er det, brugere kan se? Hvordan optager organisationer brugerviden? Om at skære ud i pap Cases: Fjernvarmeanlæg, rensningsanlæg, indeklima Jacob Buur

Læs mere

Velfærdsteknologi i det nordiske samarbejde Seniorrådgiver Dennis C. Søndergård, Nordens Velfærdscenter

Velfærdsteknologi i det nordiske samarbejde Seniorrådgiver Dennis C. Søndergård, Nordens Velfærdscenter TROMSØ 2015 Velfærdsteknologi i det nordiske samarbejde Seniorrådgiver Dennis C. Søndergård, Nordens Velfærdscenter 18-06-2015 Nordic Centre for Welfare and Social Issues 1 Nordisk Ministerråd Blandt verdens

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm.  Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat Thornings 1. maj dagpengeudmelding løser ikke grundproblemerne i dagpengereformen!

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 3

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 3 Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 3 English version further down Den første dag i Bornholmerlaks konkurrencen Formanden for Bornholms Trollingklub, Anders Schou Jensen (og meddomer i TMB) fik

Læs mere

ANVENDELSE AF EVALUERING PÅ DEN LANGE BANE

ANVENDELSE AF EVALUERING PÅ DEN LANGE BANE ANVENDELSE AF EVALUERING PÅ DEN LANGE BANE INDIREKTE ANVENDELSE NETE KROGSGAARD NISS PROGRAM Intro om betydningen af anvendelse Nedslåethed Håb for professionen SFI s (gode) måde at håndtere det på Fælles

Læs mere

Hvorfor er velfærdsreformer så svære at gennemføre i praksis: - forskningsbaserede temaer

Hvorfor er velfærdsreformer så svære at gennemføre i praksis: - forskningsbaserede temaer Hvorfor er velfærdsreformer så svære at gennemføre i praksis: - forskningsbaserede temaer Asbjørn Sonne Nørgaard Institut for Statskundskab, SDU 25. oktober, 2010 Asbjørn Sonne Nørgaard * ano@sam.sdu.dk

Læs mere

Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen

Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen Engelsk niveau E, TIVOLI 2004/2005: in a British traveller s magazine. Make an advertisement presenting Tivoli as an amusement park. In your advertisement,

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 6

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 6 Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 6 English version further down Johnny Nielsen med 8,6 kg laks Laksen blev fanget seks sømil ud for Tejn. Det var faktisk dobbelthug, så et kig ned i køletasken

Læs mere

Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013

Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013 E-travellbook Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013 ITU 22.05.2013 Dreamers Lana Grunwald - svetlana.grunwald@gmail.com Iya Murash-Millo - iyam@itu.dk Hiwa Mansurbeg - hiwm@itu.dk Jørgen K.

Læs mere

Indenfor fem til ti år kan det her erhverv være helt væk

Indenfor fem til ti år kan det her erhverv være helt væk Direktør: Indslusningsløn vil trække tæppet væk under transportbranchen - UgebrevetA4.dk 14-01-2016 22:00:42 LØNPRES Direktør: Indslusningsløn vil trække tæppet væk under transportbranchen Af Mathias Svane

Læs mere

Agenda Subject Time Status Annex Comments

Agenda Subject Time Status Annex Comments Board Meeting - Draft Agenda Wednesday, January, 30 th From 15.00 to 20.00 19.30: Dinner Agenda 1, Annex 01 Agenda Subject Time Status Annex Comments 1. Welcome and approval of the agenda 15.00 15.10 01

Læs mere

Evaluering af Master in Leadership and Innovation in Complex Systems

Evaluering af Master in Leadership and Innovation in Complex Systems Evaluering af Master in Leadership and Innovation in Complex Systems På masteruddannelsen i Leadership and Innovation in Complex Systems blev der i efteråret 2009 udbudt undervisning i følgende to moduler:

Læs mere

POSitivitiES Positive Psychology in European Schools HOW TO START

POSitivitiES Positive Psychology in European Schools HOW TO START POSitivitiES Positive Psychology in European Schools HOW TO START POSitivitiES Positive Psychology in European Schools PositivitiES er et Comenius Multilateral europæisk projekt, som har til formål at

Læs mere

TILSYN Arbejdstilsynet trues af massefyring - igen Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 26. august 2015, 05:00

TILSYN Arbejdstilsynet trues af massefyring - igen Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 26. august 2015, 05:00 TILSYN Arbejdstilsynet trues af massefyring - igen Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 26. august 2015, 05:00 Del: En stor del af Arbejdstilsynets aktiviteter har været baseret på midlertidige

Læs mere

Marie Louise Schultz-Nielsen Curriculum Vitae. DK-1307 Copenhagen K +45 41 56 26 76 Denmark +45 33 34 48 99

Marie Louise Schultz-Nielsen Curriculum Vitae. DK-1307 Copenhagen K +45 41 56 26 76 Denmark +45 33 34 48 99 Marie Louise Schultz-Nielsen Curriculum Vitae Home Adress: Work Adress: Tordenskjoldsvej 39 The Rockwool Foundation Research Unit DK-3000 Elsingore Sølvgade 10, 2 tv. Denmark DK-1307 Copenhagen K +45 41

Læs mere

Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag?

Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag? Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag? Mogens Hørder Syddansk Universitet Kongelige Danske Videnskabernes Selskab Forskningspolitisk årsmøde 22 marts 2011 På

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

KLAR TIL NYE MULIGHEDER

KLAR TIL NYE MULIGHEDER KLAR TIL NYE MULIGHEDER Dagens program Klar til nye muligheder 24. november 2014 Råhavegaard Maribovej 9, 4960 Holeby. 8:30 09:00 Kaffe og registrering på Råhavegaard 09:00 11:00 Rundvisning på byggepladserne

Læs mere

Kort præsentation. Kvalifikationer. Publikationer

Kort præsentation. Kvalifikationer. Publikationer Mette Foged Postdoc Økonomisk Institut Postaddresse: Øster Farimagsgade 5, 1353 København K, 26 26.2.26 E-mail: mette.foged@econ.ku.dk Telefon: +45 35 32 35 82 Hjemmeside: econ.ku.dk/foged/default.htm

Læs mere

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,

Læs mere

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE Et flertal i befolkningen er IKKE villig til at betale mere i skat for at sikre de offentligt ansatte højere løn. Det

Læs mere

Fag: Engelsk Niveau E Casearbejdsdag 12-01-2015

Fag: Engelsk Niveau E Casearbejdsdag 12-01-2015 De merkantile Erhvervsuddannelser Januar 2015 Casebaseret eksamen Fag: Engelsk Niveau E Casearbejdsdag 12-01-2015 All information needed for this case is available at: http://www.emu.dk/soegning?f%5b0%5d=field_omraade%3a5463&f%5b1%5d=field_fag1%3a13

Læs mere

To the reader: Information regarding this document

To the reader: Information regarding this document To the reader: Information regarding this document All text to be shown to respondents in this study is going to be in Danish. The Danish version of the text (the one, respondents are going to see) appears

Læs mere

Aalborg Universitet. Empty nesters madpræferencer på feriehusferie Baungaard, Gitte; Knudsen, Kirstine ; Kristensen, Anja. Publication date: 2011

Aalborg Universitet. Empty nesters madpræferencer på feriehusferie Baungaard, Gitte; Knudsen, Kirstine ; Kristensen, Anja. Publication date: 2011 Aalborg Universitet Empty nesters madpræferencer på feriehusferie Baungaard, Gitte; Knudsen, Kirstine ; Kristensen, Anja Publication date: 2011 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication

Læs mere

Integrated journalism in Europe. Asbjørn Slot Jørgensen * asbo@dmjx.dk Kresten Roland Johansen * krj@dmjx.dk

Integrated journalism in Europe. Asbjørn Slot Jørgensen * asbo@dmjx.dk Kresten Roland Johansen * krj@dmjx.dk Integrated journalism in Europe Asbjørn Slot Jørgensen * asbo@dmjx.dk Kresten Roland Johansen * krj@dmjx.dk Integrated journalism in Europe Og i undervisningen? Asbjørn Slot Jørgensen * asbo@dmjx.dk Kresten

Læs mere

University Colleges. Sådan kan du hjælpe dit barn med lektierne! Kristensen, Kitte Søndergaard. Publication date: 2011

University Colleges. Sådan kan du hjælpe dit barn med lektierne! Kristensen, Kitte Søndergaard. Publication date: 2011 University Colleges Sådan kan du hjælpe dit barn med lektierne! Kristensen, Kitte Søndergaard Publication date: 2011 Document Version Tidlig version også kaldet pre-print Link to publication Citation for

Læs mere

ARTSTAMP.DK + GUEST. April 16th - May 22nd ARTSTAMP.DK. Ridergade 8 8800 Viborg Denmark. www.braenderigaarden.dk braenderigaarden@viborg.

ARTSTAMP.DK + GUEST. April 16th - May 22nd ARTSTAMP.DK. Ridergade 8 8800 Viborg Denmark. www.braenderigaarden.dk braenderigaarden@viborg. ARTSTAMP.DK + GUEST April 16th - May 22nd Ridergade 8 8800 Viborg Denmark ARTSTAMP.DK www.braenderigaarden.dk braenderigaarden@viborg.dk A mail project by STALKE OUT OF SPACE and Sam Jedig Englerupvej

Læs mere

DEN GODE BORGERINDDRAGELSE. Nana & Salik

DEN GODE BORGERINDDRAGELSE. Nana & Salik DEN GODE BORGERINDDRAGELSE Nana & Salik BORGERINDDRAGELSE DEFINITION Public participation is not just providing information to the public. There is interaction between the organization making de decision

Læs mere

Strategic Capital ApS has requested Danionics A/S to make the following announcement prior to the annual general meeting on 23 April 2013:

Strategic Capital ApS has requested Danionics A/S to make the following announcement prior to the annual general meeting on 23 April 2013: Copenhagen, 23 April 2013 Announcement No. 9/2013 Danionics A/S Dr. Tværgade 9, 1. DK 1302 Copenhagen K, Denmark Tel: +45 88 91 98 70 Fax: +45 88 91 98 01 E-mail: investor@danionics.dk Website: www.danionics.dk

Læs mere

Information Systems ICT. Welcome to. Autumn Meeting Oct 2013, Copenhagen(DK)

Information Systems ICT. Welcome to. Autumn Meeting Oct 2013, Copenhagen(DK) Information Systems ICT Welcome to Autumn Meeting Oct 2013, Copenhagen(DK) Agenda Autumn Meeting 2013 Thursday 24:th of October 10:00 Velkomst. Status fra formanden og gennemgang af program for høstmødet

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

Dagpengeaftale ligger på den flade hånd - UgebrevetA4.dk 20-10-2015 10:05:45

Dagpengeaftale ligger på den flade hånd - UgebrevetA4.dk 20-10-2015 10:05:45 HURTIG AFTALE Dagpengeaftale ligger på den flade hånd Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Iver Houmark Andersen @IHoumark Tirsdag den 20. oktober 2015, 05:00 Del: Der er udsigt til hurtigt at kunne lande

Læs mere

Bettina Carlsen April 2011

Bettina Carlsen April 2011 Bettina Carlsen April 2011 FTFs Ungdomsundersøgelsen 2011 De studerendes forventninger til og oplevelse af uddannelsen, SLS og arbejdslivet Nærværende notat vil præsentere de deltagende sygeplejerskestuderendes

Læs mere

De rigeste har sikret at landet er verdens 3. Mest ulige land kun overgået af Angola og Haiti

De rigeste har sikret at landet er verdens 3. Mest ulige land kun overgået af Angola og Haiti 1 Cristian Juhl, Enhedslisten 1. maj 2012 Første maj er arbejdernes INTERNATIONALE dag Den nyliberale bølge, der hærger verden, betyder: At færre står i fagforening At der bliver større forskel på rig

Læs mere

Indslaget er på hjemmesiden annonceret under overskriften: Flere ledige var ligefrem en forudsætning for dagpengereformen.

Indslaget er på hjemmesiden annonceret under overskriften: Flere ledige var ligefrem en forudsætning for dagpengereformen. Forudsætning for dagpengereformen. Det følgende er en afskrift af P1 Orientering, fredag den 2. november 2012, kl. 16.09 17.00. Det konkrete indslag blev bragt 16.44, jf. DR s hjemmeside. Indslaget er

Læs mere

Skriftlig Eksamen Kombinatorik, Sandsynlighed og Randomiserede Algoritmer (DM528)

Skriftlig Eksamen Kombinatorik, Sandsynlighed og Randomiserede Algoritmer (DM528) Skriftlig Eksamen Kombinatorik, Sandsynlighed og Randomiserede Algoritmer (DM58) Institut for Matematik og Datalogi Syddansk Universitet, Odense Torsdag den 1. januar 01 kl. 9 13 Alle sædvanlige hjælpemidler

Læs mere

Nyhedsmail, november 2013 (scroll down for English version)

Nyhedsmail, november 2013 (scroll down for English version) Nyhedsmail, november 2013 (scroll down for English version) Kære Omdeler Uret er stillet til vintertid, og antallet af lyse timer i døgnet er fortsat faldende. Vintermørket er kort sagt over os, og det

Læs mere

From innovation to market

From innovation to market Nupark Accelerace From innovation to market Public money Accelerace VC Private Equity Stock market Available capital BA 2 What is Nupark Accelerace Hands-on investment and business developmentprograms

Læs mere

Nye standpunkter og 2020-forlig

Nye standpunkter og 2020-forlig En kommentar fra Kritisk Debat Nye standpunkter og 2020-forlig Skrevet af: Bent Gravesen Offentliggjort: 15. april 2011 Man kan ikke tage patent på bevingede ord. Det gælder også politikere. Derfor behøver

Læs mere

Læg lågen med fronten nedad på et blødt materiale for at beskytte lakken.

Læg lågen med fronten nedad på et blødt materiale for at beskytte lakken. Dansk Deutsch Francais - English Varenr. 51075 Udskiftning af pakning ved glas: Pakken indeholder: 1 stk. Pakning Vejledning: Aduro 4 Er pakningerne blevet hårde og utætte kan de skiftes på følgende måde:

Læs mere

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow Byens Rum The Meaningful City of Tomorrow The vision of the future is always changing, dependent of the technology and knowledge on all fields: If you design the best building you know to design, that's

Læs mere

Motorway effects on local population and labor market

Motorway effects on local population and labor market Motorway effects on local population and labor market Per Homann Jespersen Associate Professor, Roskilde University Jean P. Endres phd student, Roskilde University Trafikdage 23-08-16 Motorways and the

Læs mere

NÅR KUNDERNES FORVENTNINGER UDFORDRER HR S VANETÆNKNING SØREN CARLSEN, RAMBOLL

NÅR KUNDERNES FORVENTNINGER UDFORDRER HR S VANETÆNKNING SØREN CARLSEN, RAMBOLL NÅR KUNDERNES FORVENTNINGER UDFORDRER HR S VANETÆNKNING SØREN CARLSEN, RAMBOLL RAMBOLL GROUP Leading engineering, design and consultancy company Founded in Denmark in 1945 13,000 experts 300 offices in

Læs mere

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d.

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSCAPE SPRAWL Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSKABSSPREDNING Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. I Center for Strategisk Byforskning har vi de sidste 10 år

Læs mere

Elite sports stadium requirements - views from Danish municipalities

Elite sports stadium requirements - views from Danish municipalities Elite sports stadium requirements - views from Danish municipalities JENS ALM Ph.d. student Malmö University jens.alm@mah.se Analyst Danish Institute for Sports Studies jens.alm@idan.dk Background Definitions

Læs mere

vedrørende Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Udvidet adgang til overflytning, supplerende dagpenge, forenkling mv.

vedrørende Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Udvidet adgang til overflytning, supplerende dagpenge, forenkling mv. Arbejdsmarkedsudvalget L 15 - Bilag 1 Offentligt Notat Opsummering af høringssvar fra Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, Kristelig Fagbevægelse, Kristelig Arbejdsgiverforening og Arbejdsløshedskassen

Læs mere

DET AFFEKTIVE ARBEJDE Hvorfor skal velfærdsarbejdet gøres videnskabeligt? Katrin Hjort Professor IFPR, Syddansk Universitet

DET AFFEKTIVE ARBEJDE Hvorfor skal velfærdsarbejdet gøres videnskabeligt? Katrin Hjort Professor IFPR, Syddansk Universitet DET AFFEKTIVE ARBEJDE Hvorfor skal velfærdsarbejdet gøres videnskabeligt? Katrin Hjort Professor IFPR, Syddansk Universitet Disposition 1. Hvad er det affektive arbejde og hvorfor videnskabeliggøres det?

Læs mere

We hope you have enjoyed your holiday and that you are willing to help us improve our holiday support programme by completing this questionnaire.

We hope you have enjoyed your holiday and that you are willing to help us improve our holiday support programme by completing this questionnaire. Dear holiday-maker We hope you have enjoyed your holiday and that you are willing to help us improve our holiday support programme by completing this questionnaire. The information and answers you provide

Læs mere

The River Underground, Additional Work

The River Underground, Additional Work 39 (104) The River Underground, Additional Work The River Underground Crosswords Across 1 Another word for "hard to cope with", "unendurable", "insufferable" (10) 5 Another word for "think", "believe",

Læs mere

Baltic Development Forum

Baltic Development Forum Baltic Development Forum 1 Intelligent Water Management in Cities and Companies developing and implementing innovative solutions to help achieve this objective. Hans-Martin Friis Møller Market and Development

Læs mere

Konflikter og indgreb på LO/DA-området 1933-1998

Konflikter og indgreb på LO/DA-området 1933-1998 Konflikter og på LO/DA-området 1933-1998 1933 Indgreb Forbud mod arbejdsstandsninger og 1-årig forlængelse af alle overenskomster ved lov. Arbejdsgiverne imod (Kanslergadeforliget). 1936 Konflikt/ 5 ugers

Læs mere

Boligsøgning / Search for accommodation!

Boligsøgning / Search for accommodation! Boligsøgning / Search for accommodation! For at guide dig frem til den rigtige vejledning, skal du lige svare på et par spørgsmål: To make sure you are using the correct guide for applying you must answer

Læs mere

Byrådsmøde 21. januar 2015. Sag 1 Ændring i Feriekalenderen

Byrådsmøde 21. januar 2015. Sag 1 Ændring i Feriekalenderen Sag 1 Ændring i Feriekalenderen Så går vi tilbage til sag 1 på dagsordenen, som er et forslag fra Liberal Alliance: Ændring i Feriekalenderen. Og der skal jeg bede om indtegnet under Lotte Cederskjold,

Læs mere

Innonet Lifestyle Interior & Clothing Innovationsnetværket Livsstil Bolig & Beklædning

Innonet Lifestyle Interior & Clothing Innovationsnetværket Livsstil Bolig & Beklædning Be#na Simonsen Man. Director Development Centre UMT & Innonet Lifestyle- Interior & Clothing www.innonetlifestyle.com Match Making for Innovation Being a small country Denmark has a grounded tradition

Læs mere