Nr. 29, november 2007

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nr. 29, november 2007"

Transkript

1 Nr. 29, november 2007 Langt om länge og med beklagelse for forsinkelsen er det nu lykkedes os at få et nyt nummer af Nyhedsbrevet på gaden. Vi skal spare jer for de fårlige undskyldninger. Dette nummer af nyhedsbrevet indeholder som vanligt blandede bolsjer. Der er en artikel om dansk arbejdsmarkedspolitik af professor Asbjörn Sonne Nörgaard og der er anmeldelser, omtaler af konferencer og udgivelser mv. Desuden kan vi präsentere et nyt stort nordisk forskningsprojekt NcoE Nordwel som I de näste fem år får finansieret deres aktiviteter af Nordforsk. Projektet har tätte band til Nyhedbrevet, da det i meget höj grad udspringer af det faglige netvärk som startede nyhedsbrevet for godt ti år siden. Slutteligt: Vi vil meget gerne gentage opfordringen til at give os besked om aktiviteter, projekter og udgivelser, så vi også har noget information at fylde i det näste nummer. Indhold: Nyheder og arrangementer Artikler Anmeldelser Call for papers Nye udgivelser Side 1 af 40

2 Nyheder og arrangementer Stor fællesnordisk forskningssatsning: NCoE NordWel "The Nordic Welfare State - historical foundations and future challenges" Den nyoprettede institution for nordisk forskning, Nordforsk, har som et af sine første programmer (http://www.nordforsk.org) valgt at fokusere på velfærd. Det første til, at Nordforsk tidligt i 2007 besluttede at støtte to Nordic Centres of Excellence. Det ene af disse tager afsæt i en række tidligere nordiske projekter, som for en del er foregået inden for rammerne af Netværk for Nordisk Velfærdsstatshistorie. NCoE NordWel og dets deltagere vil i de kommende fem år ( ) undersøge de historiske lag i den nordiske velfærdsmodel og disses betydning for velfærdsstatens nutidige udfordringer. Den nordiske velfærdsstat er højt estimeret, og et begreb som gennem årtier har tiltrukket international opmærksomhed. Det beskriver på en og samme tid de nationale sociale sikrings- og servicesystemer, de samfundsmæssige mønstre og de normative værdisystemer i de fem nordiske lande. Mens det længe har været anerkendt, at den nordiske velfærdsmodel er udfordret af en række store eksterne forandringsprocesser som globalisering, migration og immigration, individualisering, europæisering etc., så er tolkningerne af velfærdsstatens rolle i disse forandringsprocesser langt mere omstridte. På den ene side opfattes velfærdsstaten som bestående af gamle institutioner, der vil forgå som resultat af den globale konkurrence. På den anden side opfattes velfærdsstaten og de dertil hørende institutioner som netop svaret og løsningerne på de selv samme udfordringer. NCoE NordWel vil forsøge at kvalificere denne diskussion. For det første ved at studere hvordan forskellige historiske lag, udviklet i forskellige tidsperioder og formidlet gennem forskellige mentaliteter, traditioner og vidensmæssige sammenhænge er til stede i den nordiske velfærdsmodels formelle og uformelle institutioner. For det andet ved at anlægge en tværvidenskabelig, tværdisciplinær tilgang til diskussionen om, hvordan de historiske erfaringer og institutioner påvirker de nuværende forandringsprocesser og politiske, kulturelle og økonomiske udfordringer. Projektet der involverer en lang række nordiske forskere har deltagelse fra forskningsmiljøer ved en række nordiske universiteter og ledes af professor Pauli Kettunen fra Helsinki Universitet. Grundstammen i projektet er fem tema-grupper, som skal organisere aktiviteter og forskning på tværs af de deltagende institutioner. De fem temagrupper er: Side 2 af 40

3 1: Religion, Lutheranism and the Nordic Welfare State Model Chairs: Pirjo Markkola, Bo Stråth 2: The National Welfare State: Citizenship and Democracy Chairs: Urban Lundberg, Niels Finn Christiansen, Stein Kuhnle 3: Epistemic Communities: Knowledge and Social Interests in the Making of the Nordic Welfare State Chairs: Klaus Petersen, Bente Rosenbeck, Kari Melby 4: The Value Systems and Legitimacy in the Nordic Welfare State Model Chairs: Nanna Kildal, Helena Blomberg-Kroll, Jørn Henrik Petersen 5: The Normative Charges of Work: The Labour Market and the Welfare State Chairs: Pauli Kettunen, Klas Åmark, Gudmundur Jonsson For en mere detaljeret beskrivelse af de enkelte temagrupper og centrets organisering henvises til hjemmesiden (se nedenfor). Ambitionen er over de fem at bidrage væsentligt og kritisk til vores viden om den nordiske velfærdsmodel både i et historisk og nutidigt perspektiv. Det vil ske gennem en række aktiviteter som konferencer, sommerskoler, seminarer og workshops, forskermobilitet, støtte til ph.d.-studerende og post.docs. Ambitionen er endvidere at placerer den nordiske forskning og de nordiske forskningsmiljøer tydeligere internationalt. En del af projektets aktiviteter vil således foregå i tæt samarbejde med forskere og forskningsmiljøer uden for Norden. For nærmere information henvises til NCoE NordWels hjemmeside: Her vil man løbende kunne finde information om aktiviteter i NCoE regi og hos de deltagende forskningsinstitutioner. For yderligere information: professor Pauli Kettunen professor Klaus Petersen eller koordinator Heidi Haggrén Side 3 af 40

4 H-Skand er genopstået Dear potential H-SKAND subscriber As you may be aware, a new editorial team has recently taken over H-SKAND from Matthew Gilmore, who served as list editor (and ensured the very survival of the list) for a number of years. We are: Katarina Andersson (Halmstad College) Andrew G. Newby (University of Edinburgh) Erik Thomson (University of Chicago) We are writing to you in the hope that you would consider signing up to the H-SKAND discussion network, as we believe that a network of this type can only be successful with the widest possible membership. You have been approached because (i) we (the editors) know you personally; (ii) because a colleague has suggested your name as someone who might be interested in H-SKAND, or (iii) because you are on the existing membership / subscription list but with an outdated address. We would be extremely grateful if you could also forward this message to anyone you know who may be interested. In order to subscribe, please any of the above editors, or enter the website directly at: In recent months, we have made an attempt to "renew" H-SKAND, but publishing reviews, calls for papers and other information which is of relevance to scholars of the Nordic countries worldwide. As a part of this renewal process, we hope to achieve various goals, and would like to take this opportunity to set out what we consider to be some of the most important aims of H-SKAND. H-SKAND should be a forum for discussion and debate about the Nordic region and its people, in the broadest sense (including the Nordic Diaspora). This means individual states / regions / selfgoverning areas, as well as holistic treatments of "Norden" as a single entity. H-SKAND, although described as a board for "Scandinavian History", should be treated as inter- and multi-disciplinary. Thus, all topics of academic interest, including (but certainly not limited to) literature, archaeology, art history, and music history relating to the region will be considered for publication. We would Side 4 af 40

5 also like to state at this point that we welcome the participation of archivists, librarians, local historians and other scholars who do not have an affiliation with a particular college or university. As with all other H-NET sites, discussion is supplemented by notices of books, publications, dissertations in progress, conferences and seminars, prizes and other news of relevance to the community. We particularly encourage scholars to contribute with such information, so the list may come to serve as a central clearing house for information about scholarship on the Nordic region. We highlight the following as especially useful in developing H-SKAND as a vibrant forum for the global "Nordic" community: - Funding opportunities: from individual Nordic states / regions, pan-nordic, circumpolar, etc. etc. Again the brief is very broad: anything from PhD studentships to visiting professorships, bilateral arrangements, visits from the Nordic countries to "overseas", or vice-versa. - Conference Calls: it is great to see who is working on what around the world, even if we don't get the chance to see the papers "live" or speak at a given conference. We would also encourage members to highlight papers that they have seen, relevant to H-SKAND, at conferences we may have missed (for example, because the conference was not strictly relating to "Norden".) We would also hope to publish notices of one-off seminars, or seminar series, dealing with relevant topics. - Journal Papers: Similarly, we have been given the contents of some Scandinavian History Journals, but what about individual articles on the region in other journals - colleagues could submit their sightings. - We hope to see discussion / debate on our own research, getting (hopefully constructive) feedback from peers. H-SKAND could help hugely in this area, suggesting readings, and commenting on the viability of a project. H-SKAND contributors may use any of the Nordic languages for their postings, or indeed any other relevant language. Although we recognise that English is often used as an international language, this is not always the case, and contributors should feel free to use the language they feel most appropriate to their message. For your information, the following leads to a list of posts which appeared on H-SKAND during the month of September Side 5 af 40

6 As you will observe, there is plenty of information, but provided by a handful of people. A larger number of subscribers would assist in developing international dialogues, as well as increasing the "basic" information flow. We look forward to hearing from you, With best wishes, Katarina, Andrew, Erik H-SKAND Editors GENDER, POVERTY AND SOCIAL TRANSFORMATION 2008 KVINNFORSK, Centre for Women and Gender Research at the University of Tromsø invites Nordic and international gender researchers and PhD-students to a symposium/phdcourse which aims to address how poverty as well as social transformation is gendered and in different ways connected with global and local processes. Date: 30. January 02. February 2008 Place: KVINNFORSK, University of Tromsø, Norway Conference fee: NOK 1500 PhD-students: NOK 800 Day pass: NOK 500 For more information, see: Central contributors with different perspectives and foci on the gender dynamics within the poverty/development complex are: Professor Priti Ramamurthy, University of Washington, USA; Senior Research Fellow Dr. Dzozdi Tsikata, University of Ghana; Associate Professor/Researcher Signe Arnfred, Roskilde University, Denmark/The Nordic Africa Institute, Sweden; Associate Professor Muluembet Zenebe, University of Addis Abbeba; Researcher Elina Oinas, The Nordic Africa Institute, Sweden; Director Guro Vikør, The Ministry of foreign affairs, Norway; Assiociate Professor Grace Bantebya, University of Makerere, Uganda; Associate Professor Asuncion Lera St. Clair, University of Bergen; Professor Tone Bleie, University of Tromsø Side 6 af 40

7 Gæsteforelæsning: Gøsta Esping-Andersen om den sociale arv Torsdag den 8. november kl. 15 i auditorium 45 i Odense Forelæsning af Professor Gøsta Esping-Andersen, Universitat Pompeu Fabra i Barcelona: Kan den sociale arv brydes? Sats 100 kroner og få 1300 kroner igen. Man skal være en heldig spiller eller dygtig aktiespekulant for at få så meget ud af sine penge. Men en gevinst på 13 gange indsatsen er faktisk, hvad samfundet kan forvente at få igen, hvis det poster penge i børn fra de mest socialt belastede familier. Det siger Gøsta Esping-Andersen, der er årets HCA-forelæser på Syddansk Universitet. Professoren er Danmarks mest internationalt anerkendte samfundsforsker og vil den 8. november fortælle, hvorfor det er så vigtigt at bryde den sociale arv og ikke mindst, hvordan man kan gøre det. Helt centralt i hans forskning og synspunkter er det, at samfundet skal bruge sine ressourcer på børn, inden de når skolealderen. - Vi ved, at de første seks år i barnets liv lægger grunden til dets evne til at forstå og lære nyt. Ulighederne mellem hvad børn kan, er allerede store, når de starter i skolen. Derfor er det vigtigt at arbejde målrettet på at mindske forskellene og skabe lige vilkår så tidligt som muligt, siger han. Særlig indsats Et af midlerne er ifølge forskeren at forbedre dagpasningssystemet, så der eksempelvis kommer mere personale per barn. Det er nemlig især de svagest stillede børn, der har stort udbytte af tid og kontakt med ressourcestærke voksne. En anden løsning er at mindske afstanden mellem rig og fattig. Og i hvert fald undgå, at nogle børn vokser op i decideret fattigdom. - Fattigdom har afgørende konsekvenser for barnets muligheder. Forskningen viser, at økonomisk tryghed betyder lige så meget, som at der er en god stimulanskultur i familien. Derfor må det være topprioritet i socialpolitikken at sikre, at børn ikke fødes ind i trange kår, der på forhånd definerer deres livschancer, forklarer Esping-Andersen. Side 7 af 40

8 Endelig efterspørger han en særlig indsats over for de mest udsatte. Den gruppe tilhører blandt andet mange børn fra indvandrerfamilier. - De kæmper ofte med både sproglige, kulturelle og sociale barrierer. De trænger mest, og det er samtidig dem, der med en håndsrækning kan rykke sig mest og dermed også give den største gevinst af investeringerne, forklarer professoren, der i mere end 30 år har forsket i velfærdsstaten. I de senere år har han specielt fokuseret på indkomstmuligheder og den sociale arv, som altså er temaerne i hans forelæsning Kan den sociale arv brydes på Syddansk Universitet. Det foregår i auditorium 45 klokken 15.00, hvor alle er velkomne. Konference: 'Social care under state socialism ( ) University of Siegen, Germany Program Friday, 23 rd of November p.m p.m. Official opening by the rectorate of the university and opening keynote by Sabine Hering (Siegen) 3.45 p.m p.m. Four introductory presentations (GDR, Poland, Soviet Union, Czechoslovakia) on the socio-political framework and fundamental decisions of each country during the period p.m. 7 p.m. Four introductory presentations (Bulgaria, Yugoslavia, Romania, Hungary) on the socio-political framework and fundamental decisions of each country during the period p.m p.m. Presentation and Discussion of visual sources (Films, photographs, pictures etc.). Saturday, 24th of November a.m a.m. Contributions on the deregulation of professional welfare structures such as vocational schools and institutions of further training and the closing down of non-state welfare institutions. Discussion about similarities and differences in Eastern European countries Side 8 af 40

9 11.00 a.m p.m. Contributions on the shift of necessary social measures and functions to other profession such as teachers, nurses and functionaries or to other institutions, especially mass organisations. Afterwards discussion p.m p.m. Concluding comments by Sabine Hering and panel discussion on the state of the art, comparative perspectives and open questions 2.30 p.m p.m. Planning of the publication and discussion of further cooperation. For nærmere oplysning: Network for Historical Studies of Gender and Social Work ved Dagmar Schulte: Konference: Soziale Sicherungssysteme und demographische Wechsellagen in historisch-vergleichender Perspektive: 16. bis 21. Jahrhundert Herbsttagung des Arbeitskreises Historische Demographie der Deutschen Gesellschaft für Demographie in Zusammenarbeit mit dem Institut für Wirtschafts- und Sozialgeschichte der Universität Wien, Wien , Universität Wien, Dr. Karl-Lueger-Ring 1, Hauptgebäude, Seminarraum Geschichte 1 Die gegenwärtige Diskussion über die Zukunft des sozialen Sicherung steht im Zeichen düsterer Prognosen. Die Überalterung der Gesellschaft durch die Verlängerung der Lebenserwartung und den wachsenden Trend zur Kinderlosigkeit führe, so heißt es, die Sozialversicherung über kurz oder lang in den Ruin und drohe in einen Krieg der Generationen um immer knappere Ressourcen zu münden. Aus historischer Sicht sind solche katastrophischen Szenarien jedoch eher skeptisch zu beurteilen. Denn auch wenn ein hoher Altenanteil (Menschen über 60/Gesamtbevölkerung) von 20 Prozent und mehr eine neuartige Erfahrung ist, so war doch in früheren Jahrhunderten die demographische Belastung der Gesellschaft schon durch den hohen Kinderanteil (unter 15 Jahren) der bis zu Prozent betragen konnte (zum Vergleich: 15 Prozent im Jahre 2000), nicht geringer, sondern oft deutlich höher als heute (oder in seriös absehbarer Zukunft). Zudem hängt die ökonomische Tragfähigkeit einer Gesellschaft nicht nur von der Altersstruktur der Bevölkerung ab. Andere Faktoren wie Dauer des Schulbesuchs, Struktur des Arbeitsmarktes und Erwerbsbeteiligung von Frauen einerseits sowie Ausgestaltung der sozialen Sicherungssysteme und Höhe der Transferleistungen andererseits scheinen mindestens ebenso wichtig zu sein. Side 9 af 40

10 Die Tagung soll dazu dienen, solche Fragen nach dem Wechselspiel von Bevölkerung, Beschäftigung und sozialer Sicherung in einer langfristigen und vergleichenden Perspektive zu diskutieren. Empirische Grundlage dafür werden zum einen die Datenreihen zur Bevölkerungsstruktur sein, die von der historisch-demographischen Forschung in den letzten Jahren ermittelt worden sind (und die für England und Frankreich bis ins 16./17. Jahrhundert zurück reichen). Zum anderen sollen auch die Ergebnissen neuerer Arbeiten zur Geschichte der Armenfürsorge und des Sozialstaats einbezogen werden. Die kritische Bestandsaufnahme der auf diesen Feldern erzielten Ergebnisse soll dazu beitragen, der gegenwärtigen Diskussion über die Zukunft der sozialen Sicherung ein solides historisches Fundament zu verschaffen und dadurch auch (hoffentlich) die politische Debatte zu versachlichen. Tagungsorganisation: Thomas Sokoll Gastgeber: Josef Ehmer Leitung des Arbeitskreises: Georg Fertig und Rolf Gehrmann For nærmere oplysning og program se: Konference: Veranstalter: International Conference of Labour and Social History (ITH) Institut für Wirtschafts- und Sozialgeschichte der Universität Wien, Gesellschaft für Sozialgeschichte, Wien Datum, Ort: , Europasaal des Karl-Renner-Instituts (Eingang Gartenhotel Altmannsdorf), A-1120 Wien Deadline: Transnationale, also den Nationalstaat überschreitende und unterlaufende Netzwerke sind als die Organisationsform der "Globalisierung" ins Zentrum des Interesses gerückt. Es sind Analytiker der unter dem Begriff "Globalisierung" zusammengefassten Entwicklungen der Weltwirtschaft, von Gesellschaft und Politik, die fluktuierende Netzwerke als die Organisationsform eines dynamischen "space of flows" (Manuel Castells) in die Diskussion gebracht haben. Sie sind Vektoren der globalen Verbreitung von Wissen, Normen, Einstellungen, kulturellen Praktiken und von Lebensstilen. Die Tagung nimmt ein breites Spektrum von Erscheinungsformen transnationaler Netzwerke ins Blickfeld: Netzwerke, die offizielle Strukturen von Organisationen unterlegen, und Netzwerke, die Side 10 af 40

11 sichtbar nach außen hin operieren, Netzwerke von Konsulenten, die Organisationen zuarbeiten und Stiftungen, die Expertennetzwerke unterhalten. PROGRAMM / PROGRAMME 16. November : Eröffnung der Konferenz / Conference Opening : Sitzung I (Begriffe und Konzepte) / Session I (Notions and concepts) Johannes Paulmann (Mannheim): Transnational, international, supranational, kosmopolitisch Christoph Boyer (Salzburg): Nutzen und Nachteil der Netzwerktheorien für die historische Forschung : Sitzung II (Migration von Ideen, Normen & Praktiken) / Session II (Migrations of ideas and practices) Kees van der Pijl (Sussex): Transnational Classes and the Structure of the Global Political Economy Ariel Colonomos (Paris): Transnational norm-producing networks 17. November : Sitzung III (Migration von Ideen, Normen & Praktiken) / Session III (Migrations of ideas and practices) Sebastian Schüler (Münster): Die Transnationalisierung globaler Heilsgüter am Beispiel der pfingstlich-charismatischen International Church of the Foursquare Gospel Giuliana Gemelli (Bologna): Academic networks as drivers of European scientific integration: the role of the Ford Foundation in shaping the agenda of political sciences Maria Mesner (Wien): Global Population Policy: Emergence, Function and Development of a Network : Sitzung IV (Personenzentrierte Netzwerke; Wissenstransfer durch Konsulentennetzwerke) / Session IV (Networks centred around persons) Markus Kaiser (St. Petersburg): Networks of local and Side 11 af 40

12 global experts in Development Cooperation Dieter Plehwe (Berlin): Transnational intellectual Networks disseminating the neoliberal Development Discourse Therese Garstenauer (Wien): Transnationale Netzwerke mit Hindernissen: Austausch zwischen sowjetischen und "westlichen" WissenschafterInnen 18. November : Sitzung V (Migration von Menschen) / Session V (Migrations of people) Josef Ehmer (Wien): Networks in historical migration research Michael Twaddle (London): Indian migration networks in East Africa Jean-Baptiste Meyer (Montpellier): Diaspora intellectual networks 13.00: Schlussdiskussion: Nutzen und Nachteile eines Zugangs zur Geschichte der Globalisierung über Netzwerke / Closing Discussion: Benefits and misfits of a network-approach to the history of "Globalisation" 14.00: Ende / End of the conference Kontakt: Eva Himmelstoss International Conference of Labour and Social History (ITH$) Wipplingerstr. 8, A-1010 Wien URL: Konference: The 6th Annual ESPAnet Conference will take place in Helsinki September 18-20, Organiser: Finnish Social Policy Association and Mikko Kautto Website: Artikler Side 12 af 40

13 Politikerne, organisationerne og det danske a-kassesystem de forbundne spils politiske logik Asbjørn Sonne Nørgaard, Center for velfärdsstatsforskning, Syddansk Universitet Traditioner spiller en stor rolle for mennesker. De giver mening til daglige rutiner og gøremål. De afpolitiserer og sætter os i stand til at handle uden hele tiden at skulle overveje hvert skridt, vi tager. Sammen med de regler og institutioner, som traditionen udtrykker sig igennem, letter de koordinering, forhandling og samarbejde. Og de definerer rammerne for den måde, konflikter håndteres på. Traditionernes ophav fortoner sig ofte i det uvisse, hvilket meget godt understreger, at vi sjældent eller i hvert tilfælde ikke hele tiden stiller spørgsmål ved dem. Den danske arbejdsløshedsforsikring er en tradition. Det frivillige medlemskab af a-kasser med tæt tilknytning til fagbevægelsen, den offentlige understøttelse af dette system politisk såvel som økonomisk og den delvist ministerielle og delvist partsstyrede regulering og kontrol af a-kasserne har 100 år på bagen. Den lange levetid er det ultimative bevis på, at vi her har en stærk tradition. Som giver mening, afpolitiserer og begrænser konfliktniveauet. Og som vi ikke stiller spørgsmålstegn ved hele tiden. Det fagligt baserede a-kassesystem kan dog ikke kun forklares med traditionen. Det er udtryk for et politisk valg. Man kunne have gjort det anderledes. Også når systemet i lange perioder har været stabilt og ikke er blevet ændret, er det et politisk valg ikke at udfordre det eller ikke at have held med sit forehavende. Man forstår meget lidt af, hvorfor det danske a-kassesystem har overlevet i 100 år, hvis man ikke har blik for, at det også hviler på en politisk logik. Hvor nogle har en interesse i at bevare det. Hvor andre har en interesse i ikke at udfordre det. Hvor stadig andre nok har en interesse i at udfordre det, men ikke har lyst til at bære omkostningerne ved at gøre forsøget, eller under alle omstændigheder ikke har magt, som de har agt. Fagforeningerne er i denne sammenhæng de mindst interessante. Fordi deres interesse i at bevare a- kasserne og have et næsten-monopol på denne vigtige sociale sikring er åbenlys. Det har især været brugt til at rekruttere medlemmer til fagforeningerne, til at diskriminere mod ikke-medlemmer, til at sikre tilstrækkelig bemanding af lokalafdelinger og som bolværk mod løntrykkeri. Også rent organisatorisk er det næsten utænkeligt at forestille sig, at de tillidsfolk og ansatte, som lever af, for og med symbiosen mellem a-kasse og fagforening ville foreslå at save den gren af, de selv sidder på. Der er tre andre grupper, som er langt mere interessante, når perspektivet er den politiske logik. Det er for det første arbejdsgiverne, som fra tid til anden har haft mulighed for at udfordre fagforeningernes næsten-monopol på arbejdsløshedsforsikring, og som nu og da også har gjort det. Ikke desto Side 13 af 40

14 mindre har de i lange perioder levet med det faglige a-kassesystem og mere eller mindre stiltiende accepteret, at sådan var det. Det er for det andet Socialdemokraterne, som har haft regeringsmagten i store dele af det 20. århundrede, og som nok traditionelt har haft en tæt politisk forbindelse til fagbevægelsen, men som dels ikke længere har helt så stærk et samarbejde med fagbevægelsen, og som dels også altid har haft andre hensyn at varetage end de til enhver tid eksisterende fagforeningers interesser. Endelig er det for det tredje de borgerlige partier, som har en udtalt politisk interesse i at save den føromtalte gren, som fagforeningerne har siddet på, af. Men i lange perioder har de ikke forfulgt denne interesse, og i de perioder, hvor de har prøvet at save grenen af, har de enten ikke haft held med det eller og det har været det mest hyppige ikke savet særligt længe endsige med særlig stor styrke. En væsentlig del af forklaringen på, hvorfor grenen stadig er nogenlunde intakt selv om der er savet noget i den de seneste år er præcis, at der er tale om en gren. Og grenen sidder fast på en stamme, som har andre forgreninger. På nogle af disse grene har arbejdsgiverne siddet. På andre har arbejdsgivere og fagforeninger siddet sammen. De eneste, der fra tid til anden har kunnet beskære grenene, er de partier, som har haft den politiske magt. Og de har været bange for, at de regeringer, som en dag vil følge efter dem selv, vil fortsætte beskæringsarbejdet andre steder på træet. Den mere radikale løsning at fælde hele træet, har skiftende regeringer stort set aldrig overvejet. For dels ved man ikke helt, hvor og hvordan det vil falde, og hvilke skader fældningen vil forvolde, og dels ved man, at det vil tage mange år, før et nyt træ vokser sig stort og stærkt. Om overhovedet. I de følgende afsnit vil de aktører, som i henhold til en politisk logik fra tid til anden har haft en isoleret interesse i at antaste fagforeningernes stærke greb om a-kasserne, blive analyseret. I begge afsnit er fokus på, hvordan det politiske spil om arbejdsløshedsforsikring er forbundet med andre politiske spil. I det ene afsnit er det sammenhængen mellem institutionel kontrol og finansielt ansvar, der er temaet. I det andet er det forbindelsen mellem arbejdsløshedsforsikring og den bredere arbejdsmarkedspolitik. Begge afsnit undersøger, hvordan de forbundne spil har udviklet sig frem til i dag. Men inden da vil de forbundne spils politiske logik blive præsenteret. De forbundne spils politiske logik Politologen George Tsebelis skrev i 1990 en bog ved navn Nested Games eller på dansk, Forbundne spil som havde den simple pointe, at politiske handlinger og spil, som umiddelbart kan forekomme temmelig uforståelige og irrationelle, ved nærmere eftersyn alligevel kan være ganske rationelle, fordi de er del af et større spil. For det første kan de enkelte politiske spil være forbundet direkte med andre, fx gennem studehandler, pakker, forlig eller sågar indforståede, mere eller mindre formaliserede aftaler. Det der forekommer irrationelt i én arena bliver pludselig rationelt, når man har blik for, hvad der samtidigt sker i en anden forbundet arena. Som for eksempel, når fagfor- Side 14 af 40

15 eninger accepterer skærpet rådighed og øgede sanktioner over for de ledige mod til gengæld at stå for kontrollen af de ledige eller sikre øgede bevillinger til aktivering og efteruddannelse. Eller når arbejdsgiverne accepterer fagforeningernes kontrol over a-kasserne, mod til gengæld at slippe for selv at skulle betale (nævneværdigt) til arbejdsløshedsforsikringen eller mod at have en næsten uhindret ret til at hyre og fyre. For det andet kan politiske aktører afstå fra at forfølge deres umiddelbare interesser, fordi mere grundlæggende interesser er på spil. Selv om en ny a-kasse kan øge forsikringens dækning og måske endda potentielt bidrage til en øget organisationsgrad i fagbevægelsen, er det ikke sikkert, at den bliver anerkendt af fagbevægelsen. Hvis den antaster princippet om ét fag, én a-kasse eller, endnu værre, skaber en gul a-kasse, som slet ikke har en faglig afgrænsning, ja så må man og man er Samvirket og hele LO-familien naturligvis takke nej. Eller når det offentlige nok vil give penge til branchearbejdsmiljøindsatsen, men samtidigt vil have større kontrol med parternes indsats. Det kan man og så er man de forenede kræfter af fagbevægelse og arbejdsgivere sagtens sige nej til, hvis kontrollen opfattes som en indgriben i et grundlæggende princip om parternes selvstyre. Man kan sågar vælge at forlade de råd, som skulle underlægges en sådan kontrol. Og det gjorde DA så i midten af 1990 erne. For tænk, hvis det offentliges indgriben i parternes selvstyre udstrækkes til andre områder. Det kunne jo blive en ren glidebane. Når det gælder grundlæggende interessers afgørende betydning for de politiske spil, har amerikaneren E.E. Schattschneider et par helt centrale pointer (1960). Al politik involverer konflikt. Ikke kun konflikt, men også konflikt. Når fokus er arbejdsmarkedet og arbejdsmarkedspolitikken, 1 er hovedmodsætningen mellem arbejdstagere og -givere. Profit kontra lønstigninger. Jobsikkerhed kontra fleksibilitet. Høje kontra lave dagpengesatser. Mere eller mindre ferie, barsel, pension, flextid, betalt efteruddannelse. Men parterne, og her tænkes på LO og DA, har også en interesse i, at deres interesser og interessemodsætninger er de politisk afgørende. FTF og AC, funktionærerne og akademikerne, har delvist andre interesser end LO i mange spørgsmål. Det gjaldt traditionelt anerkendelsen af a-kasser uden for LO-området, og det gælder fortsat aktiverings-, voksen- og efteruddannelses- og arbejdsmiljøpolitikken. I mange af disse tilfælde flugter LO s interesser bedre med DA end med de øvrige organisationer for lønmodtagere. DA har også delvist andre interesser end SALA, landbrugets arbejdsgivere, og i en række henseender meget forskellige interesser fra de offentlige arbejdsgivere i Finansministeriet og KL. Internt blandt de private arbejdsgivere har DA en flanke i forhold til Dansk Industri og flere af de andre nye og/eller konsoliderede branchespecifikke arbejdsgiverorganisationer. I mange situationer deler DA en interesse med LO i at holde de politiske konflikter på topniveau, som noget der bør afgøres mellem paraplyorganisationerne og ikke på forbunds- /sektorniveau. Gerne i mod- og medspil med Beskæftigelsesministeriet, der på sin side også har det 1 Artiklen taler om arbejdsmarkedspolitik snarere end beskæftigelsespolitik, idet førstenævnte er bredere og bl.a. også inkluderer arbejdsmiljøpolitik. Side 15 af 40

16 nemmere, hvis ministeriet kun skal forhandle med én repræsentant for parterne. Naturligvis forudsat, at LO og DA kan holde ro i egne rækker. Endelig har LO og DA i flere tilfælde egentlige fællesinteresser. Det gælder styringen af arbejdsmarkedspolitikken, regionalt, lokalt og centralt. Og det gælder i de utallige tilfælde, hvor man vil have det offentlige til at bære omkostningerne ved indsatser, som parterne har en stærk interesse i bliver varetaget, og som parterne under andre himmelstrøg selv betaler for. I slige tilfælde skal man i anden omgang finde ud af, hvem der skal bære omkostningerne, og om de går fra den samlede lønsum ved næste overenskomstrunde. Voksen- og efteruddannelse, arbejdsmiljø og finansieringen af dagpenge ved arbejdsløshed er eksempler på indsatser, som parterne har en fælles interesse i, at det offentlige dvs. skatteyderne tager det økonomiske hovedansvar for. Schattschneider taler om the conflicts of conflicts. Altså konflikten om, hvilken konfliktakse, der skal være den afgørende på et givent område. LO og DA har en interesse i, at deres indbyrdes uenigheder skal være de mest afgørende, og at løsningen af netop deres uenigheder skal veje tungest, når aftaler og kompromisser skal indgås, og reformer vedtages. Det handler om kontrol med den politiske dagsorden, og det handler om magt i de politiske beslutningsprocesser. Det er i grunden ikke så indviklet. Historisk har det været sådan, at hvis LO og DA blev enige, så var deres indflydelse temmelig stor, fordi uenighederne mellem dem var, og til dels fortsat er, den afgørende konfliktakse. Implikationen heraf er, at LO og DA har en langsigtet fællesinteresse i at nå frem til en fælles aftale og udmelding, når et spørgsmål er på den politiske dagsorden. Kun herved kan man fortsat overbevise sig selv, hinanden og de politiske omgivelser om, at man dels er de mest afgørende aktører og dels kan håndtere sine indbyrdes uenigheder. I konkrete tilfælde, hvor en regering stiller forslag, som i et og alt flugter med den ene parts interesser, kan det selvsagt være umanerlig svært at fastholde fokus på det lange sigt og hensynet til modparten LO står nogle gange også sammen med FTF og AC. Men i reglen lykkes det at hævde LO-DA aksen, fordi den stærke part kan tage sig godt betalt af den svage part for at indgå en aftale. Parterne og partierne Også samspillet mellem parterne og de politisk partier er præget af indbyrdes forbundne spil. Politikere er, som den norske politolog Kåre Strøm siger det, interesseret i tre ting. Stemmer, (regerings- )poster og politik (Strøm, 1990; Müller og Strøm, 1999). De tre målsætninger er dels hinandens forudsætninger uden stemmer og magt er det svært at gennemføre sin politik og dels i konkurrence med hinanden. Spørg bare Svend Auken i 1990 om hans historiske valgsejr bragte ham tættere på regeringsmagten? Eller spørg de radikale om andelen i regeringsmagten fra 1988 til 1990 bidrog til at få flere stemmer og at realisere partiets politik? Eller de konservative i den nuværende regering. Hvem har størst indflydelse på regeringens politik, de konservative, som har del i regeringsmagten, eller Dansk Folkeparti, som står uden for? Side 16 af 40

17 For politikere i regering og opposition er spørgsmålet temmelig enkelt. Kan parterne og organisationerne mere generelt bidrage til, at mit parti og jeg selv kan realisere en eller flere af de tre målsætninger? Og mere interessant, kan de bidrage til at reducere konflikterne imellem de tre målsætninger? Dengang da LO-medlemmer stemte socialdemokratisk, LO og Socialdemokraterne sad i hinandens ledende organer, velfærden til stadighed voksede i et hastigt tempo, og koalitionspartneren i de skiftende socialdemokratisk ledede regeringer, de radikale, accepterede, at arbejdsmarkedspolitik var socialdemokratisk hjerteblod, var det i grunden ikke så svært. LO skulle med, når politikken skulle fastlægges og siden hen iværksættes. Og da DA også var med, kunne de borgerlige stemmer i Folketinget i reglen også tælles med. Der blev selvfølgelig forhandlet, og der blev givet og taget både mellem organisationerne og blandt partierne på Tinge, men politisk set var brede forlig næsten altid resultatet. For de borgerlige partier handlede det dels om, at Socialdemokratiet oftest havde regeringsmagten og derfor kun kunne vinde små sejre, og dels, at de politisk og stemmemæssigt ikke kunne vinde meget ved at stille sig på bagbenene. Meget har ændret sig siden dengang. Men spørgsmålet, som de politiske partier må stille sig selv, er det samme. Kan en fremtrædende rolle til parterne i arbejdsmarkedspolitikken bidrage til at realisere de tre afgørende målsætninger, som politikere forfølger? Og mere specifikt i denne sammenhæng: Bidrager fagforeningernes næstenmonopol på a-kasser til at gøre livet lettere for de politiske partier? Hvad kan der vindes ved at antaste privilegiet? Og hvad kan der tabes? Arbejdsmarkedspolitik var og er et særligt politikområde. Arbejdsmarkedet reguleres både gennem den offentlige politik og gennem overenskomstbaserede aftaler. Til tider er grænserne ikke helt klare, som fx i samspillet mellem arbejdstid og hviletidsbestemmelser, og så længe man fra politisk hold ikke ønsker en rent offentlig regulering, vil parterne næsten uundgåeligt spille en central rolle. Dernæst findes der klare interessenter på området, som i hvert tilfælde i teorien (Wilson, 1980) afbalancerer hinanden, og som gør interessekonfigurationen overskuelig. Området er derfor næsten per definition politisk, idet tabere og vindere let kan identificeres og give udtryk for deres synspunkter. Også derfor er der en stærk tilskyndelse for de til enhver tid siddende regeringer til at søge parternes tilslutning, eller i hvert tilfælde undgå alt for åben og massiv modstand. Finansielt ansvar og institutionel kontrol To af de helt centrale spørgsmål i diskussionen om arbejdsløshedssikring er, hvem der skal betale for den, og hvem der skal organisere sikringen. Der er tale om tæt forbundne spil, for det er svært at argumentere for en stor indflydelse på styringen af sikringen, hvis man ikke bidrager til den. Side 17 af 40

18 Ansvar og indflydelse går hånd i hånd Allerede forud for den første lovs vedtagelse i 1907, var der stor diskussion om de to spørgsmål (Nørgaard, 1997: kapitel 5). Socialdemokratiet og fagbevægelsen, der på dette tidspunkt var to alen ud af samme stykke, ville have fagligt organiserede a-kasser og så stort et obligatorisk offentligt tilskud som muligt. Det var nogenlunde denne model, der endte med at blive vedtaget, om end de offentlige tilskud ikke var så store endda, og til at begynde bestod af såvel et obligatorisk, statsligt, som et valgfrit, kommunalt, tilskud. Det interessante i en politisk logik er, hvorfor Venstre, der var i regering og havde flertal i Folketinget, samt Højre, der stadig kontrollerede Landstinget, accepterede denne løsning. DA s holdning og strategi er også interessant at få belyst. For Venstre var det afgørende dels at holde arbejdsløshedsforsikringen væk fra landet, hvor adgangen til arbejdsløshedsunderstøttelse ville føre til et opadgående pres på de lave lønninger for landarbejdere, og dels at statens tilskud blev så begrænset som muligt, mens det kommunale tilskud helst skulle være obligatorisk for det ville jo primært være i byerne, at forsikringen ville få et større omfang. Derved kunne Venstres kernevælgere, de selvstændige landmænd, holdes så skadesløse som muligt. Helt i tråd med denne logik, pæne principper skal ikke skæmme argumentationen, havde Venstre argumenteret for eksakt det modsatte, nemlig rene statstilskud, da man fik sygekasserne i 1892 (Nørgaard, 2000). Højre delte som by-parti Socialdemokratiets interesse i at opnå et rent statstilskud, men havde så til gengæld nogen kvababbelse ved at lade fagforeningerne organisere a- kasserne. Men Venstre ville ikke vide af en rent offentlig ordning, og det ville Socialdemokratiet præcis på dette område heller ikke. Højre var til gengæld ikke sikre på, at statens tilskud skulle være helt så højt, som Socialdemokratiet mente. Højre var lidt uklare i mælet på dette punkt, for partiet ville fortsat gerne appellere til den anseelige del af by-arbejderklassen, som stemte på det. Var Højre i vildrede, så var arbejdsgiverne det til gengæld ikke. I den parlamentariske kommission, som lavede lovforslaget i 1906, havde tidligere medlem af DA s bestyrelse, direktør R. Helweg foretræde 2. Han mener absolut ikke, at der kan være nogen grund til, at arbejdsgiverne, der allerede i forvejen er stærkt spændte for, skulle bidrage til arbejdsløshedskasserne. Han tilføjer, at statens bidrag heller ikke bør være for stort, thi jo mere man lader staten bidrage og jo mindre arbejdernes eget bidrag bliver, desto mere slappes disses interesse i at afværge misbrug, og den gensidige kontrol, der er en uafviselig betingelse for den ommeldte forsikrings beståen, vil blive sløvet. Sprogbrugen er anderledes og for så vidt ganske befriende direkte, end den der bruges senere, men så sent som i 1980 erne og helt frem til Zeuthen-udvalget i de tidlige 1990 ere finder man samme tankesæt a-kasserne bør tage et større økonomisk ansvar for de ledige i deres respektive kasser for så vil de lære at holde igen med lønkravene, når omkostningerne til deres arbejdsløse kolleger stiger. 2 Forslag til Lov om anerkendte Arbejdsløshedskasser med tilhørende Bemærkninger, udarbejdet af den i henhold til Lov nr. 50 af 27. marts 1903 nedsatte Kommission til overvejelse af Spørgsmålet om en almindelig Invalide og Alderdomsforsikring. København: Bilag: afsnit IV. pp Side 18 af 40

19 Trods sin uvilje mod at betale til ordningen, mener Helweg, at arbejdsgiverne bør være med i det råd, der skal administrere ordningen. Noget tilsvarende ytrer Højre under Folketingets behandling. Men her bliver de sat på plads af både Socialdemokratiet og Venstre. Sidstnævnte hylder princippet om hjælp til selv-hjælp og frygter naturligvis, hvad et sådant princip om ekstern kontrol kan føre til i de ordninger, som står Venstre nær. Spørgsmålet var simpelthen for kontroversielt, og det rørte ved nogle helt grundlæggende interesser hos Venstre. At det så førte til, at a-kasserne blev mere autonome, og at det nye Arbejdsløshedsnævnet blev domineret af de faglige a-kasser, var en omkostning, man måtte bære. Senere, i , da man fik skærpet rådighedskontrollen med de ledige og deres a-kasser ved at etablere den første offentlige arbejdsanvisning ved lov, kom der også folketingsmedlemmer med i nævnet, men det kunne forsvares med, at staten bidrog til sikringen. Det politiske spil om finansieringen var uløseligt forbundet med spillet om magten over arbejdsløshedsforsikringen. Satsede man på magten, måtte man bidrage økonomisk, og satsede man på at undgå omkostninger, nå ja, så måtte man også acceptere at blive holdt uden for indflydelse. Senere, i 1921, kom arbejdsgiverne med i andre råd og nævn i arbejdsløshedsforsikringen. Men da måtte de også betale til den nye centrale arbejdsløshedsfond, der skulle træde til med tilskud og støtte i forbindelse med langtidsarbejdsløshed. Arbejdsgiverne slog sig stadig i tøjret over denne udgift, og i øvrigt betakkede også a-kasserne sig for den lovbestemte økonomiske håndsrækning fra arbejdsgiverne. For det betød jo, at de skulle dele magten med arbejdsgiverne. I 1962 kom arbejdsgiverne endelig med i Arbejdsløshedsnævnet. Anledningen var en omlægning af arbejdsgivernes bidrag, der nu gik til finansieringen af de ordinære arbejdsløshedsdagpenge (Nørgaard, 1997: 326). Ansvar og indflydelse gik stadig hånd i hånd. Det offentlige overtager ansvaret, men ikke kontrollen 1960 erne og 1970 erne I slutningen af 1960 erne fik man ovenpå en lang række år med problemer for de fattige a-kasser den finansieringsmodel, man i grove træk stadig har. Alle forsikrede betaler et ensartet bidrag fastsat af staten, arbejdsgiverne bidrager med en lille smule udregnet på forskellig vis gennem årene og staten refunderer a-kasserne alle udgifterne til dagpenge. Staten bærer altså den marginale arbejdsløshedsrisiko og dermed størstedelen af udgifterne, når arbejdsløsheden er høj. Men i 1967 da loven blev vedtaget, kunne man knap huske, hvad høj arbejdsløshed var. Igen er det arbejdsgiverne, der er de mest interessante, for DA støttede nemlig reformen gennem et kompromis med LO. Og som det var blevet traditionen og politisk rationelt betød enighed mellem DA og LO et bredt forlig i Folketinget. Kompromisset var, at a-kasserne fik den flotte statslige økonomiske garanti og bevarede autonomien, mens arbejdsgiverne fik kontrollen med de ledige og deres rådighed lagt over i det nydannede AF (Nørgaard, 1997: kapitel 8). Hvis a-kasserne skulle fortsætte, var det stadig fint for arbejdsgiverne at slippe for at betale i større omfang til sikringen. Men fra slutningen af 1950 erne og frem til 1970 erne var spørgsmålet ikke længere, om det økonomiske ansvar for arbejdsløshedssikringen skulle deles mellem arbejdsgivere og lønmodtagere. Side 19 af 40

20 Nej, nu var alternativet en konsolideret offentlig sikring. Man havde jo lige fået folkepensionen i 1956, det offentlige tilskud til sygekasserne var i stigning ja sygekasserne var i det hele taget på vej til at blive nedlagt, og Socialreformkommissionen arbejdede fra 1964 på at få etableret et samlet en-strenget offentligt sikringssystem. Velfærdsstaten var under voldsom ekspansion, og løsenet var mere offentlig og mere skattefinansieret velfærd. Hvorfor accepterede DA og de borgerlige partier i denne kontekst, at a-kasserne skulle bestå, når nu staten overtog broderparten af det økonomiske ansvar? Svaret er, at det gjorde de egentlig heller aldrig helt, men af politiske grunde stak de piben ind. De havde ikke magt, som de havde agt. Både de borgerlige partier, i første omgang anført af de konservative, og DA ville helst have en national, centraliseret, statslig ordning som erstatning for det gamle faglige a-kassesystem. Helt i tråd med Socialreformkommissionen gik DA og V og K videre og argumenterede for et en-strenget system i den sociale sikring, eventuelt ledsaget af et generelt socialt sikringsbidrag fra landets borgere. Selv de radikale begyndte at ymte noget tilsvarende. Hvorfor kom de så ingen vegne med forslaget, som jo på sæt og vis tog afsæt i tidens tanker og Socialdemokratiets egen retorik på andre velfærdsområder? Fordi Socialdemokratiet ikke ville, fordi SF støttede Socialdemokratiet, og fordi de radikale også endte med at støtte det forslag, som LO og DA var blevet enige om. De radikale havde to-tre år tidligere selv været med til at nedsætte den kommission, hvori kompromisset var skabt. Det var svært at gå imod kommissionens forslag. Desuden blev det lovforslag, som byggede på kompromisset mellem DA og LO først fremsat efter valget i november 1966, hvorefter SF kunne sikre et flertal. De radikale var endelig også enige i flere af de andre elementer, der var inkluderet i kompromisset det havde nemlig mange forgreninger. I sidste ende stemte også Venstre og de konservative for lovforslaget, men de stod fast på, at en mere grundlæggende diskussion af a-kasse-systemet var påkrævet. Den kom dog aldrig, heller ikke under VKR-regeringen. De radikale var jo bundet af et forlig, og i øvrigt støttede FTF også kompromisset, så der var bred opbakning blandt lønmodtagerne. Genopdagelse af forsikringstanken 1980 erne og 1990 erne Så sent som i midten af 1970 erne fastholdt DA ved festlige lejligheder, at en mere grundlæggende reform af a-kasse-systemet og en en-strenget offentlig social sikring burde erstatte det eksisterende a-kasse-system (Christiansen, Nørgaard og Sidenius, 2004: kapitel 3). Ind i mellem kunne de konservative og Venstre bifalde dette krav. Men i 1980 erne ændrede tankerne sig. Nu var alternativet til det bestående pludselig ikke længere et en-strenget system i offentlig regi. Faktisk overvejede man at gå tilbage til et system, som minder om det, der eksisterede før Men dermed genåbnede man også indirekte diskussionen om mulige arbejdsgiverbidrag. I de tidlige 1980 ere står stramninger i finanspolitikken højt på firekløverregeringens dagsorden (Christiansen, Nørgaard og Sidenius, 2004: kapitel 4). Vi stod jo som bekendt ikke på afgrundens rand, men havde kurs direkte mod den, som den tidligere socialdemokratiske finansminister Knud Side 20 af 40

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 77 tilmeldte både. Det er lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Til gengæld er det glædeligt,

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingen åbner om to uger Mandag den 3. december kl. 8.00 åbner tilmeldingen til Trolling Master Bornholm 2013. Vi har flere tilmeldinger

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Subject to terms and conditions. WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR

Subject to terms and conditions. WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR ITSO SERVICE OFFICE Weeks for Sale 31/05/2015 m: +34 636 277 307 w: clublasanta-timeshare.com e: roger@clublasanta.com See colour key sheet news: rogercls.blogspot.com Subject to terms and conditions THURSDAY

Læs mere

BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR

BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR ZEALAND PHARMA A/S EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR ZEALAND PHARMA A/S INDHOLDSFORTEGNELSE/TABLE OF CONTENTS 1 FORMÅL... 3 1 PURPOSE... 3 2 TILDELING AF WARRANTS...

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 85 tilmeldte både. Det er stadig lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Tilmeldingen er åben

Læs mere

POSitivitiES Positive Psychology in European Schools HOW TO START

POSitivitiES Positive Psychology in European Schools HOW TO START POSitivitiES Positive Psychology in European Schools HOW TO START POSitivitiES Positive Psychology in European Schools PositivitiES er et Comenius Multilateral europæisk projekt, som har til formål at

Læs mere

Nyhedsmail, april 2014 (scroll down for English version)

Nyhedsmail, april 2014 (scroll down for English version) Nyhedsmail, april 2014 (scroll down for English version) Kære Omdeler Forår og påske står for døren, og helligdagene i forbindelse med påsken betyder ændringer i omdelingen. Derudover kan du blandt andet

Læs mere

Information Systems ICT. Welcome to. Autumn Meeting Oct 2013, Copenhagen(DK)

Information Systems ICT. Welcome to. Autumn Meeting Oct 2013, Copenhagen(DK) Information Systems ICT Welcome to Autumn Meeting Oct 2013, Copenhagen(DK) Agenda Autumn Meeting 2013 Thursday 24:th of October 10:00 Velkomst. Status fra formanden og gennemgang af program for høstmødet

Læs mere

Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16

Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16 Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16 Modtager man økonomisk støtte til et danseprojekt, har en premieredato og er professionel bruger af Dansehallerne har man mulighed for

Læs mere

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Definition af begreber v. Carsten D. Nielsen Arbejdsmarkedsmodeller Ofte nævnes de to begreber i flæng: Den danske Model Den danske flexicurity Model Men: både

Læs mere

Brugerdreven innovation

Brugerdreven innovation Det innovative potentiale Brugerdreven innovation Hvad er det, brugere kan se? Hvordan optager organisationer brugerviden? Om at skære ud i pap Cases: Fjernvarmeanlæg, rensningsanlæg, indeklima Jacob Buur

Læs mere

KEA The sky is the limit 20. November 2013

KEA The sky is the limit 20. November 2013 KEA The sky is the limit 20. November 2013 Agenda Kort om Dansk Standard og standarder Dansk Standard er den nationale standardiseringsorganisation i Danmark Omsætning DKK 194 mio.kr. 160 medarbejdere

Læs mere

GIVE IT. SOME ENGlISH1. Hedwig

GIVE IT. SOME ENGlISH1. Hedwig Doth Ernst Jacobsen og Henriette BETH Brigham GIVE IT SOME ENGlISH1 Hedwig Give It Some English I 2014 Doth Ernst Jacobsen og Henriette Beth Brigham og Forlaget Hedwig Sat med Calibri og Futura Grafisk

Læs mere

Bredgaard Bådeværft ApS

Bredgaard Bådeværft ApS Bredgaard Bådeværft ApS Velkommen til BREDGAARD BÅDEVÆRFT APS - et af Danmarks førende bådværfter indenfor glasfiberfartøjer. Vi tilbyder et bredt sortiment af glasfiberbåde - lige fra erhvervsfiskefartøjer

Læs mere

Nyorientering Seniorpraksis

Nyorientering Seniorpraksis Nyorientering kom godt i gang! 1. PJVS-modellen 2. Den samfundsmæssige kontekst 3. Den fleksible efterløn 4. Indledende spørgsmål til dialogen i virksomheden 5. Muligheder med paletten af seniorpolitiske

Læs mere

DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00

DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00 DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00 Del: Mens antallet af ledige falder, er antallet af private forsikringer

Læs mere

Baltic Development Forum

Baltic Development Forum Baltic Development Forum 1 Intelligent Water Management in Cities and Companies developing and implementing innovative solutions to help achieve this objective. Hans-Martin Friis Møller Market and Development

Læs mere

EVENT DESCRIPTION RES-e Regions

EVENT DESCRIPTION RES-e Regions EVENT DESCRIPTION RES-e Regions Title: Visions for Solar Energy & Sustainable Energy Systems for Cities Date & location: 18 April 2007, Copenhagen Organizer: SolarCity Copenhagen and DTI Number of Participants:

Læs mere

VidenForum Fokus på viden Viden i fokus

VidenForum Fokus på viden Viden i fokus VidenForum inviterer til seminarrække - Learn how to improve your intelligence and market analysis capabilities VidenForum har fornøjelsen at præsentere en række spændende seminarer i samarbejde med Novintel

Læs mere

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d.

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSCAPE SPRAWL Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSKABSSPREDNING Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. I Center for Strategisk Byforskning har vi de sidste 10 år

Læs mere

Læg lågen med fronten nedad på et blødt materiale for at beskytte lakken.

Læg lågen med fronten nedad på et blødt materiale for at beskytte lakken. Dansk Deutsch Francais - English Varenr. 51075 Udskiftning af pakning ved glas: Pakken indeholder: 1 stk. Pakning Vejledning: Aduro 4 Er pakningerne blevet hårde og utætte kan de skiftes på følgende måde:

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet IP/8/899 Bruxelles, den 9 december 8 EU vedtager et nyt program, som med millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet EU får et nyt program for forbedring af sikkerheden på internettet

Læs mere

Application form - au pair (please use block capial letters when filling in the form)

Application form - au pair (please use block capial letters when filling in the form) Application form - au pair (please use block capial letters when filling in the form) Au Pairs International Sixtusvej 15, DK-2300 Copenhagen S Tel: +45 3284 1002, Fax: +45 3284 3102 www.aupairsinternational.com,

Læs mere

Bilag. Bilag 1: Skema over love. Lov 40 1967 Lov 220 1968 Lov 248 1968. Træder i kraft: Lauge Dahlgaard (arbejdsminister)

Bilag. Bilag 1: Skema over love. Lov 40 1967 Lov 220 1968 Lov 248 1968. Træder i kraft: Lauge Dahlgaard (arbejdsminister) Bilag Bilag 1: Skema over love Træder i kraft: Lov 40 1967 Lov 220 1968 Lov 248 1968 Forslagsstiller (parti): Erling Dinesen (arbejdsminister) Lauge Dahlgaard (arbejdsminister) Lauge Dahlgaard (arbejdsminister)

Læs mere

Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars

Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars Aalborg Universitet Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars Publication date: 2012 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication

Læs mere

Hvordan flytter Økonomi ud af baglokalet og hen til beslutningsbordet?

Hvordan flytter Økonomi ud af baglokalet og hen til beslutningsbordet? Hvordan flytter Økonomi ud af baglokalet og hen til beslutningsbordet? Hvad er business partnering? Den rolle Økonomi påtager sig for at understøtte forretningen, øge kvaliteten af beslutningsprocessen

Læs mere

BILAG 8.1.F TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.F TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR

BILAG 8.1.F TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.F TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR BILAG 8.1.F TIL VEDTÆGTER FOR ZEALAND PHARMA A/S EXHIBIT 8.1.F TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR ZEALAND PHARMA A/S INDHOLDSFORTEGNELSE/TABLE OF CONTENTS 1 FORMÅL... 3 1 PURPOSE... 3 2 TILDELING AF WARRANTS...

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del Bilag 575 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del Bilag 575 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del Bilag 575 Offentligt Kære folketingsmedlem, medlem af Europaudvalget Hver gang vi har haft EU parlamentsvalg har det lydt: nu skal vi have borgerne til at interessere

Læs mere

Marie Louise Schultz-Nielsen Curriculum Vitae

Marie Louise Schultz-Nielsen Curriculum Vitae Marie Louise Schultz-Nielsen Curriculum Vitae Home Adress: Work Adress: Tordenskjoldsvej 39 The Rockwool Foundation Research Unit DK-3000 Elsingore Sølvgade 10, 2 tv. Denmark DK-1307 Copenhagen K +45 41

Læs mere

vedrørende Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Udvidet adgang til overflytning, supplerende dagpenge, forenkling mv.

vedrørende Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Udvidet adgang til overflytning, supplerende dagpenge, forenkling mv. Arbejdsmarkedsudvalget L 15 - Bilag 1 Offentligt Notat Opsummering af høringssvar fra Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, Kristelig Fagbevægelse, Kristelig Arbejdsgiverforening og Arbejdsløshedskassen

Læs mere

Corporate Enterprise Computing Solutions Denmark. Marketingpakker. arrow.com

Corporate Enterprise Computing Solutions Denmark. Marketingpakker. arrow.com Corporate Enterprise Computing Solutions Denmark Marketingpakker arrow.com Marketing Services Danmark Marketingpakker Arrow ECS marketing har sammensat en række Marketingpakker, som gør det nemt for dig

Læs mere

Sociale Medier - kom tættere på kunderne. Eva Fog Bruun Head of Brand Strategy & Market Research 3. april 2014

Sociale Medier - kom tættere på kunderne. Eva Fog Bruun Head of Brand Strategy & Market Research 3. april 2014 Sociale Medier - kom tættere på kunderne Eva Fog Bruun Head of Brand Strategy & Market Research 3. april 2014 I dag Hvorfor engagerer VELUX Gruppen sig i social media? VELUX Social media strategi Social

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer Me and my pet My dogs SVTV2, 2011, 5 min. Tekstet på engelsk Me and my pet er en svenskproduceret undervisningsserie til engelsk for børn i 4. klasse, som foregår på engelsk, i engelsktalende lande og

Læs mere

UDKAST 14/08-12. Forslag. til

UDKAST 14/08-12. Forslag. til UDKAST 14/08-12 Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om aktiv socialpolitik (Suspension af kommunernes 100 pct. finansiering af arbejdsløshedsdagpenge og manglende

Læs mere

Nyhedsmail, marts 2014 (scroll down for English version)

Nyhedsmail, marts 2014 (scroll down for English version) Nyhedsmail, marts 2014 (scroll down for English version) Kære Omdeler Forårssolen skinner i Nordjylland og dagene er mærkbart lysere til stor glæde for vores omdelere. Valg til arbejdsmiljøorganisationen,

Læs mere

To BE i NUTID. we are vi er

To BE i NUTID. we are vi er To BE i NUTID. To be = at være. Bøjning i nutid. Ental Flertal 1.person I am jeg er we are vi er 2.person you are du er you are I (De) er 3.person he is han er they are de er she is hun er it is den/det

Læs mere

Overfør fritvalgskonto til pension

Overfør fritvalgskonto til pension Microsoft Development Center Copenhagen, January 2009 Løn Microsoft Dynamics C52008 SP1 Overfør fritvalgskonto til pension Contents Ønsker man at overføre fritvalgskonto til Pension... 3 Brug af lønart

Læs mere

Userguide. NN Markedsdata. for. Microsoft Dynamics CRM 2011. v. 1.0

Userguide. NN Markedsdata. for. Microsoft Dynamics CRM 2011. v. 1.0 Userguide NN Markedsdata for Microsoft Dynamics CRM 2011 v. 1.0 NN Markedsdata www. Introduction Navne & Numre Web Services for Microsoft Dynamics CRM hereafter termed NN-DynCRM enable integration to Microsoft

Læs mere

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow Byens Rum The Meaningful City of Tomorrow The vision of the future is always changing, dependent of the technology and knowledge on all fields: If you design the best building you know to design, that's

Læs mere

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard)

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) På den allerførste skoledag fik de farver og papir. Den lille dreng farved arket fuldt. Han ku bare ik la vær. Og lærerinden sagde: Hvad er

Læs mere

IN MEMORIAM Rasmus Glarbjerg Larsen 1994 2015

IN MEMORIAM Rasmus Glarbjerg Larsen 1994 2015 IN MEMORIAM Rasmus Glarbjerg Larsen 1994 2015 WELCOME TO COPENHAGEN INVITATIONAL It is a great pleasure for me as president of Værløse Basketball Club to welcome you all to for three days filled with

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF)

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF) Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Framework (TOGAF) Otto Madsen Director of Enterprise Agenda TOGAF og informationsarkitektur på 30 min 1. Introduktion

Læs mere

RentCalC V2.0. 2012 Soft-Solutions

RentCalC V2.0. 2012 Soft-Solutions Udlejnings software Vores udvikling er ikke stoppet!! by Soft-Solutions RentCalC, som er danmarks ubetinget bedste udlejnings software, kan hjælpe dig med på en hurtigt og simple måde, at holde styr på

Læs mere

Masters Thesis - registration form Kandidatafhandling registreringsformular

Masters Thesis - registration form Kandidatafhandling registreringsformular Masters Thesis - registration form Kandidatafhandling registreringsformular Godkendelse af emne for hovedopgave af vejleder og undervisningskoordinator. Læs venligst retningslinjerne sidst i dette dokument

Læs mere

Terese B. Thomsen 1.semester Formidling, projektarbejde og webdesign ITU DMD d. 02/11-2012

Terese B. Thomsen 1.semester Formidling, projektarbejde og webdesign ITU DMD d. 02/11-2012 Server side Programming Wedesign Forelæsning #8 Recap PHP 1. Development Concept Design Coding Testing 2. Social Media Sharing, Images, Videos, Location etc Integrates with your websites 3. Widgets extend

Læs mere

Projektledelse i praksis

Projektledelse i praksis Projektledelse i praksis - Hvordan skaber man (grundlaget) for gode beslutninger? Martin Malis Business Consulting, NNIT mtmi@nnit.com 20. maj, 2010 Agenda Project Governance Portfolio Management Project

Læs mere

Aalborg Universitet. Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version)

Aalborg Universitet. Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Aalborg Universitet Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars Publication date: 2012 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication from Aalborg University Citation for published

Læs mere

BEDRE DAGPENGE- DÆKNING

BEDRE DAGPENGE- DÆKNING BEDRE DAGPENGE- DÆKNING økonomisk tryghed Et debatoplæg fra: Tilsyneladende hviler det danske A-kassesystem godt og trygt i sig selv. A-kassernes Samvirke har i efteråret 2004 dokumenteret, at a-kasserne

Læs mere

Address ViS c/o Akademikerservice AB Box 3215 Postal code City Country 10364 Stockholm Sweden

Address ViS c/o Akademikerservice AB Box 3215 Postal code City Country 10364 Stockholm Sweden Application Applicants Institution Institution name ViS, Vuxenutbildning i samverkan Institution type Adult Education Association Address ViS c/o Akademikerservice AB Box 3215 Postal code City Country

Læs mere

SIKKERHEDSKULTUR I AMBULANCEUDDANNELSEN. Jonas Egebart, chefkonsulent Dansk Selskab for Patientsikkerhed

SIKKERHEDSKULTUR I AMBULANCEUDDANNELSEN. Jonas Egebart, chefkonsulent Dansk Selskab for Patientsikkerhed SIKKERHEDSKULTUR I AMBULANCEUDDANNELSEN Jonas Egebart, chefkonsulent Dansk Selskab for Patientsikkerhed Betjent sendte beredskab ud ved en fejl En betjent fra alarmcentralen fra Aarhus skulle bare øve

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

To be (in government) or not to be?

To be (in government) or not to be? To be (in government) or not to be? Undersøgelse af Dansk Folkepartis ageren under VK-regeringen i 00 erne Statvetenskapeliga Institutionen Statsvetenskap STVA 22: Hur stater styrs - uppsats Vejleder:

Læs mere

Læs venligst Beboer information om projekt vandskade - sikring i 2015/2016

Læs venligst Beboer information om projekt vandskade - sikring i 2015/2016 Læs venligst Beboer information om projekt vandskade - sikring i 2015/2016 Vi er nødsaget til at få adgang til din lejlighed!! Hvis Kridahl (VVS firma) har bedt om adgang til din/jeres lejlighed og nøgler,

Læs mere

NÅR LOVENE SKRIVES KAPITEL 1

NÅR LOVENE SKRIVES KAPITEL 1 KAPITEL 1 NÅR LOVENE SKRIVES Jens Kampmann har travlt. Siden 11. oktober 1971 nyudnævnt minister for forureningsbekæmpelse, i det daglige lidt uheldigt kaldet forureningsministeren. Socialdemokratiet har

Læs mere

ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING MED ØKONOMISK TRYGHED - ASES FORSLAG TIL NY DAGPENGEMODEL

ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING MED ØKONOMISK TRYGHED - ASES FORSLAG TIL NY DAGPENGEMODEL En ny model for arbejdsløshedsforsikring foreslået af Ase vil styrke hovedformålet med dagpengesystemet nemlig forsikringen mod indtægtstab ved ledighed. Modellen hæver dagpengeloftet til 26.000 kroner

Læs mere

Udvikling af forskningsorienterede miljøer

Udvikling af forskningsorienterede miljøer Udvikling af forskningsorienterede miljøer - Strategiske valg, hvordan kommer vi i gang og lavthængende frugter Erhvervsakademiernes Rektorkollegium Seminar Nyborg Strand Den 13. jan. 2013 Søren Barlebo

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

Afbestillingsforsikring

Afbestillingsforsikring Afbestillingsforsikring Sygdomsafbestillingsforsikring ved akut sygdom, ulykke. Da afbestilling på grund af akut sygdom, ulykke m.m. ikke fritager deltagerne for betaling, kan det anbefales, at der tegnes

Læs mere

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne?

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Professor Lone Kørnøv Aalborg Universitet Dansk Center for Miljøvurdering Hvorfor, hvorfor ikke og hvordan a. Holdningsladet emne b. Rationaler bag

Læs mere

KLAR TIL KLYNGE FACILITATOR TRÆNING 2.0 3.-5. SEPTEMBER 2012 & 1.-3. OKTOBER 2012. REG X - Det Danske Klyngeakademi www.regx.dk

KLAR TIL KLYNGE FACILITATOR TRÆNING 2.0 3.-5. SEPTEMBER 2012 & 1.-3. OKTOBER 2012. REG X - Det Danske Klyngeakademi www.regx.dk KLAR TIL KLYNGE FACILITATOR TRÆNING 2.0 3.-5. SEPTEMBER 2012 & 1.-3. OKTOBER 2012 REG X - Det Danske Klyngeakademi www.regx.dk OM PROGRAMMET I dag betragtes udvikling af klynger som en af de vigtigste

Læs mere

Appendix. Side 1 af 13

Appendix. Side 1 af 13 Appendix Side 1 af 13 Indhold Appendix... 3 A: Interview Guides... 3 1. English Version: Rasmus Ankær Christensen and Hanne Krabbe... 3 2. Dansk Oversættelse - Rasmus Ankær Christensen og Hanne Krabbe...

Læs mere

Breddeidrætten producerer social kapital

Breddeidrætten producerer social kapital Breddeidrætten producerer social kapital Mogens Kirkeby International Sport and Culture Association www.isca isca-web.org info@isca isca-web.org internationale erfaringer med at inddrage idrætten i løsningen

Læs mere

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger 1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger Godmorgen Kære venner I mere end hundrede år har vi Socialdemokraterne og fagbevægelsen - kæmpet for større retfærdighed, større frihed,

Læs mere

A-kassernes medlemstal er stagneret trods krisen

A-kassernes medlemstal er stagneret trods krisen Akassernes medlemstal er stagneret trods krisen Efter en mindre stigning i kriseåret 2009 er de dagpengeforsikredes andel af arbejdsstyrken stagneret antallet af medlemmer i akasserne ligger under det

Læs mere

KPMG Global Healthcare. KPMG Healthcare. "A perfect storm in global healthcare" 3 Thought leadership - veje til successfuld implementering af ehealth

KPMG Global Healthcare. KPMG Healthcare. A perfect storm in global healthcare 3 Thought leadership - veje til successfuld implementering af ehealth KPMG Global Healthcare 1 2 KPMG Healthcare "A perfect storm in global healthcare" 3 Thought leadership - veje til successfuld implementering af ehealth 1 KPMG's globale healthcare team Global 1. Global

Læs mere

Talentudvikling på DTUs MBAuddannelse

Talentudvikling på DTUs MBAuddannelse Talentudvikling på DTUs MBAuddannelse (MMT) Torben Andersen direktør, cand.merc. og ph.d. Torben Andersen Team Copenhagen efterår 2007 1 Indhold Talent management en af tidens buzz words Den større eksterne

Læs mere

how to save excel as pdf

how to save excel as pdf 1 how to save excel as pdf This guide will show you how to save your Excel workbook as PDF files. Before you do so, you may want to copy several sheets from several documents into one document. To do so,

Læs mere

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Indledning Dansk Flygtningehjælps arbejde er baseret på humanitære principper og grundlæggende menneskerettigheder. Det er organisationens formål at bidrage til at

Læs mere

(Text with EEA relevance)

(Text with EEA relevance) 24.4.2015 EN Official Journal of the European Union L 106/79 COMMISSION IMPLEMENTING DECISION (EU) 2015/646 of 23 April 2015 pursuant to Article 3(3) of Regulation (EU) No 528/2012 of the European Parliament

Læs mere

Syllabus. On-Line kursus. POSitivitiES. Learning. Applied Positive Psychology for European Schools

Syllabus. On-Line kursus. POSitivitiES. Learning. Applied Positive Psychology for European Schools PositivitiES Applied Positive Psychology for European Schools POSitivitiES Positive European Schools On-Line kursus Learning This project has been funded with support from the European Commission.This

Læs mere

Vi fik politisk indflydelse

Vi fik politisk indflydelse 1986: Lov om Tandpleje TNL afholder deres første lederkursus på Nyborg Strand Nyborg Strand betyder noget som leder, det giver fagligt udbytte og socialt netværk. Rita Kaae 1987: Fritvalgsordningen for

Læs mere

Oplæg fra NHS`s baggrund for deres nye sundhedsprogram 2013-2016 - med fokus på ledelse. Oplægsholder: Inge Pia Christensen

Oplæg fra NHS`s baggrund for deres nye sundhedsprogram 2013-2016 - med fokus på ledelse. Oplægsholder: Inge Pia Christensen Oplæg fra NHS`s baggrund for deres nye sundhedsprogram 2013-2016 - med fokus på ledelse Oplægsholder: Inge Pia Christensen Improving the safety of patients in NHS 2013-16 The National Health Service (NHS)

Læs mere

Den danske samarbejdsmodel under pres fra forandringer

Den danske samarbejdsmodel under pres fra forandringer Den danske samarbejdsmodel under pres fra forandringer, professor Startseminar: Samarbejde om forebyggelse - i en forandringstid Torsdag den 10. maj 2012 Den danske model på arbejdsmarkedet En lang tradition

Læs mere

Den danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år

Den danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år Den danske model Frivillige aftaler gennem mere end 100 år 1 Den danske model - frivillige aftaler gennem mere end 100 år Udgivet af CO-industri, redigeret november 2012 Oplag: 1.000 Design og grafisk

Læs mere

Citation for published version (APA): Kirkeskov, J. (2012). Mangelfuld radonsikring kan koste dyrt. Byggeriet, 10(2), 32-32.

Citation for published version (APA): Kirkeskov, J. (2012). Mangelfuld radonsikring kan koste dyrt. Byggeriet, 10(2), 32-32. Aalborg Universitet Mangelfuld radonsikring kan koste dyrt Kirkeskov, Jesper Published in: Byggeriet Publication date: 2012 Document Version Forfatters version (ofte kendt som postprint) Link to publication

Læs mere

QUICK START Updated: 18. Febr. 2014

QUICK START Updated: 18. Febr. 2014 QUICK START Updated: 18. Febr. 2014 For at komme hurtigt og godt igang med dine nye Webstech produkter, anbefales at du downloader den senest opdaterede QuickStart fra vores hjemmeside: In order to get

Læs mere

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune 7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune Professor Majken Schultz Copenhagen Business School Hvad er et Brand? The American Marketing Association definerer et brand som Et navn, et udtryk, et symbol,

Læs mere

Healthcare Apps. OUH Odense University Hospital & Svendborg Hospital. Kiel, Germany, November 2013 1 05/12/13

Healthcare Apps. OUH Odense University Hospital & Svendborg Hospital. Kiel, Germany, November 2013 1 05/12/13 Healthcare Apps OUH Odense University Hospital & Svendborg Hospital Kiel, Germany, November 2013 1 05/12/13 Jesper Lakman Senior Consultant Digital InnovaGon (4 employees) IT Department (140 employees)

Læs mere

Department meeting, 31 October 2012

Department meeting, 31 October 2012 Department meeting, 31 October 2012 Introduction and presentation of programme (by CT) Presentation and discussion of budget/fc 3 2012 and budget 2013 (by Martha Berdiin, Head of Finance, BSS) Presentation

Læs mere

BLIV EN DEL AF FÆLLESSKABET! DANSKE MALERMESTRE ER OGSÅ FOR ETNISKE MALERMESTRE

BLIV EN DEL AF FÆLLESSKABET! DANSKE MALERMESTRE ER OGSÅ FOR ETNISKE MALERMESTRE BLIV EN DEL AF FÆLLESSKABET! DANSKE MALERMESTRE ER OGSÅ FOR ETNISKE MALERMESTRE HVAD KAN DU BRUGE EN BRANCHEORGANISATION TIL? Hvad gør du, hvis du * har omkostninger, der løber løbsk? * har en konflikt

Læs mere

INDUSTRIAL relations

INDUSTRIAL relations Carsten Strøby Jensen INDUSTRIAL relations indenmark - from conflict-based consensus to consensus-based conflict DJØF Publishing Industrial Relations in Denmark From conflict-based consensus to consensus-based

Læs mere

Den røde tråd fra testdækning til releasemetrikker

Den røde tråd fra testdækning til releasemetrikker Den røde tråd fra testdækning til releasemetrikker The art of developing software cheaper, in good quality and at schedule Software-Pro Agenda Den røde tråd fra testdækning til releasemetrikker Mange har

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø. Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR

Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø. Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR Forskningsprojekt CREWE I (August 2007 August 2008) Problem: Små virksomheder lever ikke op til

Læs mere

DIRF Samspil mellem IR og øvrig ekstern kommunikation

DIRF Samspil mellem IR og øvrig ekstern kommunikation DIRF Samspil mellem IR og øvrig ekstern kommunikation Iben Steiness Director, Carlsberg Investor Relations Agenda Introduktion Ekstern kommunikation i Carlsberg IR vs medier Praktiske eksempler Page 2

Læs mere

Beskæftigelsespolitik uden effekt

Beskæftigelsespolitik uden effekt REGERING PÅ VILDSPOR Beskæftigelsespolitik uden effekt VK-regeringens beskæftigelsespolitik bygger på den grundopfattelse, at der er arbejde nok, men at udbuddet af arbejdskraft enten ikke er godt nok

Læs mere

Kompetence opbygning til bæredygtighed i FM. INNObyg Susanne Balslev Nielsen 12 November 2014

Kompetence opbygning til bæredygtighed i FM. INNObyg Susanne Balslev Nielsen 12 November 2014 Kompetence opbygning til bæredygtighed i FM INNObyg Susanne Balslev Nielsen 12 November 2014 Helhed og livsfaser Center for Facilities Management Åbning i 2008 Realdania: 25 mio. DKK til projekter opbygning

Læs mere

Hvilke typer koder findes der?

Hvilke typer koder findes der? Introduktion Hvilke typer koder findes der? Responsmekanismer og benchmark ifht. sms. Øg din ROI på din medieinvestering Hvad er det der bygger bro efter din kunde har scannet kode Payment / Salg Promotion

Læs mere

T a l e t i l s a m r å d d. 1 2. m a r t s s t o r s k a l a - l o v e n i G r ø n l a n d

T a l e t i l s a m r å d d. 1 2. m a r t s s t o r s k a l a - l o v e n i G r ø n l a n d Beskæftigelsesudvalget 2012-13 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 250 Offentligt T A L E T a l e t i l s a m r å d d. 1 2. m a r t s s t o r s k a l a - l o v e n i G r ø n l a n d DET TALTE ORD GÆLDER

Læs mere

Effekter af eksportfremme for danske virksomheder. Jakob Munch University of Copenhagen Georg Schaur University of Tennessee

Effekter af eksportfremme for danske virksomheder. Jakob Munch University of Copenhagen Georg Schaur University of Tennessee Effekter af eksportfremme for danske virksomheder Jakob Munch University of Copenhagen Georg Schaur University of Tennessee Hvad ved vi om eksportfremme? De fleste lande bruger betydelige ressourcer på

Læs mere

3.1.3 DEN UTÆNKELIGE REFORM

3.1.3 DEN UTÆNKELIGE REFORM 3.1.3 DEN UTÆNKELIGE REFORM PETER MUNK CHRISTIANSEN OG MICHAEL BAGGESEN KLITGAARD I sommeren 2004 besluttede et snævert flertal i det danske Folketing at gennemføre en særdeles omfattende reform af den

Læs mere

Netværkstræf / Netzwerktreffen. Bildende Kunst / Bildhauerei Onsdag / Mittwoch den 6. Februar 2013

Netværkstræf / Netzwerktreffen. Bildende Kunst / Bildhauerei Onsdag / Mittwoch den 6. Februar 2013 Netværkstræf / Netzwerktreffen Skabende kunst / Billedhuggerkunst Skabende kunst / Billedhuggerkunst Bildende Kunst / Bildhauerei Onsdag / Mittwoch den 6. Februar 2013 Wir treffen uns.. Vi mødes.. 6. Februar

Læs mere

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning.

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. 1. E-MAGASINER (Herning) Hvem kan deltage: Studerende i Herning Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. På kurset lærer du at

Læs mere

Thomas P. Boje Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet boje@ruc.dk

Thomas P. Boje Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet boje@ruc.dk Thomas P. Boje Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet boje@ruc.dk Det civile samfund / den frivillige sektor som Formidlende instans mellem borgere og stat / marked får en central betydning

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Fremtiden begynder i dag, som den gør hver dag. Den nyere danske tradition med at holde afslutningsdebat, selvom vigtige

Læs mere