Bevægelse på jobbet. L V U f a g b l a d e t. Medarbejderrepræsentant i bestyrelsen. Erstatning for dårligt arbejdsmiljø

Transkript

1 L V U f a g b l a d e t Bevægelse på jobbet Erstatning for dårligt arbejdsmiljø Medarbejderrepræsentant i bestyrelsen 4 6 Starthjælp til flygtninge er sulteløn 18

2 L e d e r Foto Vibeke Toft Udliciterings-tsunami På mange af LVUs områder er der en meget lang tradition for, at det er private, der driver undervisningsinstitutioner. Gennem årene har vi haft et godt og stærkt samarbejde med disse private institutioner og deres landsdækkende organisationer. I samdrægtighed har vi fremlagt synspunkter, der skulle sikre områdernes fortsatte eksistens og fremtidige udvikling. Vi har haft fokus på muligheden for at lave undervisning af høj kvalitet til gavn for kursisterne og for lokalsamfundene. Gennem gedigen undervisning har mange indvandrere lært et godt dansk, der har bidraget til en vellykket integration. Mange sygedagpenge-modtagere har fået styr på deres liv og er vendt tilbage til arbejdsmarkedet via undervisning på en daghøjskole. Og mange handikappede har via et specialundervisningstilbud fået værktøjer til at kompensere for deres handikap, så de har kunnet leve et godt liv og fungere på arbejdsmarkedet. Der er således intet i vejen med private etablerenter! Der er naturligvis heller intet i vejen med, at kommunerne vurderer, hvor de kan få den bedste kvalitet i undervisningstilbuddene. Derimod er der rigtigt meget i vejen med, at kommunerne går på kompromis med kvaliteten for at få det billigste tilbud. Og der er lige så meget i vejen med, at de private uddannelsesinstitutioner går på kompromis med kvaliteten ved at afgive tilbud, der truer kvaliteten! Det ville klæde uddannelsesinstitutionerne at vedstå sig, hvad kvalitet koster og afgive bud, der matcher den kvalitet, de faktisk gerne vil levere, og det ville klæde kommunerne at fokusere på kvaliteten. Det ville give borgerne de bedste tilbud og på sigt også spare kommunen for penge. Der hesker vel næppe noget sted tvivl om, at undervisning af høj kvalitet giver den bedste indlæringseffekt. Men desværre må vi konstatere, at kommunerne ikke interesserer sig for det langsigtede perspektiv, men hellere vil tage en nu og her besparelse hjem, og desværre må vi konstatere, at uddannelsesinstitutionerne for at overleve som private virksomheder byder så lavt, som de tror, det er nødvendigt, for at få driftsoverenskomsten eller skulle man sige ordren for den kommende periode. Konsekvensen er, at kvaliteten og de ansattes arbejdsvilkår bliver sat under pres. Og LVU kan allerede nu varsko, at vi ikke i forbindelse med overenskomstforhandlingerne i 2008 har nogen som helst forståelse for et argument fra arbejdsgiverside om, at pengene er knappe ude på skolerne. Pengene er præcis så tilpas, som man selv har bedt om! Jeg skal stærkt beklage, at økonomifikseringen er så stærk, så den høje undervisningskvalitet, vi i Danmark har brugt årevis på at opbygge, nu sættes under pres. Jeg er meget bekymret for konsekvenserne for såvel arbejdsmiljøet som for kvaliteten og effektiviteten i indlæringen. Det vi oplever i disse år er intet andet end en udliciterings-tsunami! Hanne Pontoppidan, formand Ny direktør for FOF FOF har ansat Otto Juhl Nielsen som ny direktør for FOFs landsorganisation. Han kommer fra en stilling som direktør for salg og marketing i Dansk Folkeferie. Otto Juhl Nielsen har haft en række bestyrelsesposter i Dansk Boldspil Union og Danmarks Idrætsforbund, hvor han bl.a. har engageret sig i udviklingen af trænerog lederuddannelse. Den nye direktør tiltræder stillingen den 1. marts, hvor han afløser Inge Vinther, som efter en årrække på direktørposten har valgt at gå på pension.

3 A r t i k l e r Forside Vibeke Toft ,872 kr. i erstatning Anne Gisselbæk fik astma pga. skimmelsvamp på VUC-Nord Bestyrelsesarbejde er ikke farligt Medarbejderrepræsentanter kan opnå stor indflydelse på deres arbejdsplads udvikling I bestyrelsen kan jeg få indflydelse Johanne Dybdahl Krüger er en tilfreds medarbejderrepræsentant i bestyrelsen for Daghøjskolen Thisted Dagbogen En uge med et livsbekræftende arbejde Lærer Lena Ellegaard Hansen skriver dagbog om sit folkeoplysende arbejde Samarbejde på tværs er vejen frem for ordblindeundervisningen Udbydere af ordblindeundervisning skal have deres budskab ud uden at udkonkurrere hinanden Ligestillingssag på vej LVU og FTF stævner i fællesskab Århus Kommune for at overtræde ligestillingsloven Starthjælpen er fremmedfjendsk Man får ikke indvandrere i arbejde ved at udsulte dem Videncenter for vejledning har set dagens lys Tre CVU er opretter videncenter som skal forske i vejledning Indvandrerkvinder vender mentorskab på hovedet 21 indvandrerkvinder fra hele verden tilbyder sig som mentorer Udlicitering tvinger sprogcentre til atslække på kvaliteten For meget fokus på pris frem for kvalitet får sprogcentre til at gå på kompromis med kvalitet Det helt enestående ved Danmark er, at fagbevægelsen påtager sig et kæmpe samfundsansvar sammen med arbejdsgiverne. Det, at man etablerer arbejdsmarkedspensioner og det, at man diskuterer livslang læring, opkvalificering og efteruddannelse, er jo eksempler på en set i europæisk sammenhæng ekstrem ansvarlighed fra fagbevægelsen, der understreger dens eksistensberettigelse. B e s k æ f t i g e l s e s m i n i s t e r C l a u s H j o r t F r e d e r i k s e n i U g e b r e v e t A

4 I marts 2001 fik Anne Gisselbæk, tjenestemand på VUC-Nord, konstateret type 3 skimmelsvamp-astma. I dag, fem et halvt år efter, er den nu 59-årige ledige fleksjobber blevet tilkendt kroner i erstatning og en tilskadekomstpension på kroner om året med hjælp fra LVU og Danske Underviseres Samråd, som har ført sagen for hende. Med afgørelsen i erstatningssagen er en kæmpe sten blevet lettet fra Anne Gisselbæks hjerte. Det er vidunderligt, at sagen nu er afgjort, og at jeg ikke skal bekymre mig om økonomien længere. I fem år har jeg været under konstant pres. Der har hele tiden været usikkerhed om rammerne for mit liv, siger Anne Gisselbæk. LVUfagbladet møder Anne Gisselbæk i hendes lejlighed på Christianshavn en våd og grå efterårsdag i november. Vejr som det her er det værste. Jeg har svært ved at trække vejret i tåge og fugtigt vejr. Når det er rigtig slemt, kan jeg mærke smerterne ned ad ryggen, og jeg får rigtig svært ved at gå op ad trapperne. Det var også i begyndelsen af en november måned, jeg blev syg første gang. Jeg var sygemeldt i tre måneder på grund af, hvad lægerne troede, var en kold lungebetændelse. Men penicillin hjalp ikke noget, og året efter fik jeg endnu en omgang i november, husker Anne Gisselbæk. Først tre år efter, at Anne Gisselbæk første gang blev syg, lykkedes det hendes egen læge at finde frem til årsagen, men der var det allerede for sent, og Anne Gisselbæk måtte se i øjnene, at hun led af type 3 skimmelsvamp-astma kroner i erstatning VUC-lærer Anne Gisselbæk fik astma af skimmelsvamp på sin arbejdsplads. Nu har hun endelig fået sin erstatning, men det gode helbred får hun aldrig igen Af Anders Bernhoft ab@lvu.dk Foto Vibeke Toft Arbejde videre Man kan ikke se på Anne Gisselbæk, at hun er syg, som hun sidder stille og roligt og trækker vejret helt normalt. Men sådan er det ikke altid. Du kan sende mig ind i hvilken som helst bygning med skimmelsvamp, og inden for L V U f a g b l a d e t

5 fem minutter begynder jeg at reagere. Jeg kan ikke trække vejret og bliver meget rød i ansigtet, forklarer hun. Selvom Anne Gisselbæk udviser klare symptomer, når hun kommer i nærheden af skimmelsvamp, så følte hun, at hendes omgivelser havde svært ved at forstå, at der skulle være noget alvorligt galt. Mine omgivelser spurgte mig, om jeg var forkølet, men de kunne ikke forstå, at der var noget andet galt. De blev jo ikke syge af at være i lokalerne, fortæller hun. Til trods for, at Anne Gisselbæk havde fået konstateret skimmelsvamp-astma, og at bygningerne var ved at blive renoveret for skimmelsvamp, fortsatte hun mod Arbejdsmedicinsk Kliniks råd med at arbejde på VUC Nord. Lægen på arbejdsmedicinsk klinik gav mig et råd, og det var at komme væk derfra. Men det gjorde jeg ikke. Det var temmelig naivt af mig, men jeg troede, at indeklimaet ville blive bedre. Desuden er det svært at forlade en arbejdsplads, man har været på i 25 år, siger hun. SOSU-skolen, som også havde lokaler i ejendommen, flyttede ud, mens renoveringen stod på. Det gjorde VUC ikke, selvom Anne Gisselbæk gjorde opmærksom på situationen over for sin tillidsrepræsentant, sin sikkerhedsrepræsentant og sin forstander. Jeg synes, det er meget betryggende, at det nu er skole for handicappede børn, siger Anne Gisselbæk sarkastisk. Psykisk nedtur I takt med at Anne Gisselbæk fik det værre og værre fysisk, blev det også sværere at passe jobbet. Da hun vendte tilbage til jobbet efter sommerferien i 2002, knækkede psyken også var et meget hårdt arbejdsår. Jeg arbejdede på projekter og havde meget lange arbejdsdage i perioder. Det var meget svært at klare med mit dårlige helbred. Da jeg skulle begynde på arbejde efter sommerferien, græd og græd jeg. Jeg kunne bare ikke begynde igen, siger Anne Gisselbæk og fortsætter: Jeg har altid troet på, at man kunne tage sig sammen, men der var en kant, og den var jeg kommet ud over. Det var galt med hukommelsen og orienteringsevnen. Skulle jeg til lægen i Ballerup, endte jeg i Glostrup. På en uge mistede jeg tre par vanter og flere huer. Når jeg gik på indkøb, var jeg nødt til Gener ved skimmelsvamp-astma Skimmelsvampastma giver stærke smerter i lungerne, træthed, fødevareallergier, gigt, forhøjet blodtryk, søvnbesvær, hukommelsesbesvær og gør det svært for patienterne at gennemgå operationer, fordi lungerne har vanskeligt ved at komme i gang igen. Arbejdspladsen har ansvaret for arbejdsmiljøet. Oplever du problemer med eksempelvis indeklimaet, skal du straks kontakte din sikkerhedsrepræsentant. Du kan få flere informationer om arbejdsmiljø på (se under menupunktet Løn og Ansættelse og vælg arbejdsmiljø). at følge en indkøbsseddel punkt til punkt. Jeg kunne ikke overholde aftaler. Aftalte vi 15.45, dukkede jeg op 16.15, fortæller hun. Med hjælp fra sin egen læge kom Anne Gisselbæk til psykolog og i medicinsk behandling. Seks måneder senere vendte hun atter tilbage på jobbet, men hun nåede aldrig op på fuld tid. Fra januar 2003 frem til sommerferien arbejdede hun kun halv tid. Fyret I mellemtiden var Anne Gisselbæks sag til behandling i Arbejdsskadestyrelsen. 7. august 2003 faldt afgørelsen, at hun havde fået en arbejdsskade på grund af skimmelsvamp. Fordi hun ikke var i stand til at råbe en klasse op og dermed ikke længere kunne passe sit job, havde VUC ingen anden udvej end at afskedige hende. Jeg blev fyret med virkning fra 1. november Det var det eneste, skolen kunne gøre, men det var modbydeligt. Det var mit VUC. Det var ikke bare et arbejde. Det hang sammen med mit politiske standpunkt. Jeg havde altid syntes, at det var vigtigt med second chance, fortæller hun. Selvom Anne Gisselbæk havde fået Arbejdsskadestyrelsens ord for, at hun havde fået en arbejdsskade, var sorgerne ikke overstået. For at få sin erstatning var hun ligesom alle andre nødt til at få dokumenteret tabt erhvervsevne. Her lærte Anne Gisselbæk en vigtig lektie, som hun insisterer på at dele med LVUfagbladets læsere. Hav altid en bisidder med. Da jeg kom op til lægen, som skulle vurdere min erhvervsevne, var det helt tydeligt, at han ikke vidste noget som helst om min sygdom. Han fortalte mig også, at hvis jeg havde boet i Afrika, så var jeg bare blevet sendt ud at arbejde, husker hun. Lægen endte med at vurdere, at Anne Gisselbæk havde tabt 35 procent af sin erhvervsevne. Selv er hun af den opfattelse, at det er meget mere. Som følge af skimmelsvampastmaen har hun også fået gigt. Der var intet andet, jeg hellere ville, end at arbejde, men jeg føler ikke, at jeg kan. Psykisk har jeg det godt, og jeg har da også vænnet mig til at leve med sygdommen, forklarer Anne Gisselbæk. L V U f a g b l a d e t

6 Bestyrelsesarbejde er IKKE Sager som Uldum-sagen og AOF Århus-sagen får folk til at tænke sig om en ekstra ls gang, inden de træder ind i Coo bestyrelser. Men der er ikke ion Els noget at være bange for, Af Anders Bernhoft ab@lvu.dk Illustrat mener bestyrelsesformand 6 L V U f a g b l a d e t for VUC Vestegnen, Jette Kammer Jensen

7 AOF Århus og Uldum-sagen har sat sine spor i rekrutteringen af bestyrelsesmedlemmer i foreningsverdenen. Færre har lyst til at være medlem af bestyrelserne af frygt for at havne i retten, som det var tilfældet med bestyrelsen for AOF Århus og formanden for Uldum Idrætsklub, hvoraf ingen blev dømt. Men frygten er ubegrundet, mener bestyrelsesformanden for VUC Vestegnen og forbundskonsulent i AOF-Danmark, Jette Kammer Jensen. Hun opfordrer alle interesserede medarbejdere til at stille op som medarbejderrepræsentant i en bestyrelse. Man skal stille op, fordi man er en engageret medarbejder, som gerne vil påvirke virksomheden og være sikker på, at den træffer nogle valg, som er i virksomhedens interesse. Dermed ikke sagt, at man skal udføre tillidsarbejde i bestyrelsen. Som bestyrelsesmedlem varetager man virksomhedens interesser. En tillidsrepræsentant varetager medarbejdernes interesser, siger Jette Kammer Jensen. Der er stor indflydelse at hente som medarbejderrepræsentant, da det er i bestyrelserne, alle de vigtige beslutninger om skolen bliver truffet. Det er i bestyrelsen, der bliver taget stilling til driften af institutionen. Det er også her, udviklingen af produktionen foregår. Hvad kræver det at være medarbejderrepræsentant i en bestyrelse? Man skal selvfølgelig gøre op med sig selv, om man har lysten, overskuddet og er kompetent til at påtage sig opgaven. Og hvis bare man tager hovedet med ind i bestyrelsesarbejdet og opfører sig med husmoderlig fornuft, kan det ikke gå galt, understreger Jette Kammer Jensen, som selv har været medarbejderrepræsentant i flere bestyrelser. Det betyder ikke, at bestyrelsesmedlemmet er fritaget for ethvert ansvar. Bestyrelsesmedlemmer kan nemlig godt blive stillet personligt til ansvar, hvis de bevidst træffer beslutninger, som påfører en tredjepart et økonomisk tab. Medarbejderrepræsentanten arbejder under samme ansvar som de øvrige bestyrelsesmedlemmer. Bliver der truffet en beslutning, som påfører en tredjepart tab, kan han risikere at blive gjort erstatningsansvarlig. For eksempel kan man blive gjort erstatningsansvarlig, hvis medlemmerne ved, at der ikke er penge i kassen, men alligevel siger ja til, at skolen går ud og køber varer, Derimod hæfter man ikke generelt for virksomhedens underskud, forklarer Jette Kammer Jensen. Et godt bestyrelsesmedlem havner dog aldrig i en situation, hvor vedkommende risikerer at blive erstatningsansvarlig. Er man i tvivl om noget, gælder det om at spørge. Man skal aldrig træffe en beslutning om noget, man ikke ved noget om. Stemmer resten af bestyrelsen alligevel for et forslag, som medarbejderrepræsentanten er i tvivl om lovligheden af, kan medarbejderrepræsentanten træffe nogle forholdsregler. Er du uenig i en beslutning, kan du få ført din uenighed til protokols. At stemme imod fritager dig dog ikke for personansvar. For at undgå at blive stillet til ansvar for ulovlige handlinger skal du træde helt ud af bestyrelsen. En anden mulighed er at underrette den tilsynsførende myndighed. Gør du det, er det ikke længere dit ansvar, siger Jette Kammer. Budgetforhandlingerne vigtigst Man skal ikke være økonomiekspert for at sidde i en bestyrelse, mener Steffen Lund, der er foredragsholder og administrations- og økonomichef på CPH WEST. Men interesserer man sig ikke for driftsøkonomi, skal man ikke lade sig vælge til en bestyrelse. Det kræver ikke nogen særlig viden om driftsøkonomi, men det kræver, at der er en, som kan hjælpe én med at forstå tallene. Man skal bede den, som har lavet budgettet, om at gennemgå det med én, inden det bliver fremlagt for bestyrelsen. Får man det ikke til tiden, skal man bede om at få mødet udskudt, medmindre helt specielle forhold gør sig gældende. Men mest af alt kræver det et stort engagement for at få en god og konkurrencedygtig arbejdsplads, siger Steffen Lund. Økonomien i virksomheden er det vigtigste aspekt af bestyrelsesarbejdet. Og når arbejdet med budgettet går i gang, kan og skal medarbejderrepræsentanten gøre sin indflydelse gældende. Når budgettet bliver fremlagt i en bestyrelse, er mange af de væsentligste beslutninger truffet, derfor skal man som medarbejder søge indflydelse på budgetprocessen. For det første fordi det er lettere at få indflydelse her, og for det andet fordi man ikke sætter lederen i miskredit. Det kan være meget belastende for en leder at blive mødt af en bestyrelse med argumentet, at han ikke har afsat midler til åbenlyse ting, forklarer Steffen Lund. Han påpeger, at en af de typiske fejl, som medarbejderrepræsentanter begår, er at undervurdere forberedelserne inden budgetforhandlingerne. Man skal bruge den tid, det tager, at forstå budgettet. Nogle har svært ved at læse og forstå tallene. Bruger man meget kort tid på det, så har man ikke mulighed for at få indflydelse. Det lyder meget banalt, men det er faktisk her, de fleste går i vandet. Mange er ikke klar over, hvad man kan læse ud af tallene. Det er også sket, at jeg på et kursus har fundet en regnefejl i budgettet, som betød, at to medarbejdere ikke blev fyret, fortæller han. Hvad er vigtigt at sikre sig i budgettet? At budgetterne giver plads til kollegerne forstået på den måde, at der skal være arbejdstimer og lønkroner til personalet. Man skal desuden sikre sig, at der bliver brugt ressourcer på nye tiltag og udvikling af medarbejdernes kompetencer, så institutionen er i fortsat udvikling. Det er typisk sådan nogle ting, som har stor betydning for medarbejdernes trivsel, og det som gør det til en god arbejdsplads, siger Steffen Lund. Hvad skal man vide for at kunne tage stilling til budgettet? Der skal være faste datoer for budgettet og en skabelon til budgetopfølgning. Budgettet skal indeholder budgettallene, realiserede tal for året før og måske en sammenligning med sidste års budget, forklarer Steffen Lund. Jette Kammer Jensen og Steffen Lund deltog i dagene 9. og 10. oktober på LVUs kursus om medarbejderrepræsentanters ansvar og indflydelse på bestyrelsen. L V U f a g b l a d e t

8 I bestyrelsen kan jeg få indflydelse Johanne Dybdahl Krüger er nyvalgt medarbejderrepræsentant i Af Anders Bernhoft ab@lvu.dk Foto Lars Holm Daghøjskolen Thisteds bestyrelse. Arbejdet vil hun bruge til at skabe indflydelse på skolens fremtid Bestyrelsen i Daghøjskolen Thisted består af syv medlemmer. To er udpeget af byrådet, tre af LO, en er udpeget af Dansk Industri, mens den sidste er valgt af skolens ansatte. Derudover deltager skolens leder og en repræsentant for AF/jobcentret. De to har dog ikke stemmeret som de syv andre. Johanne Dybdahl Krüger er skolens medarbejderrepræsentant. Hun har kun siddet i bestyrelsen i lidt over to måneder. Men den nyvalgte medarbejderrepræsentant er ikke i tvivl om, hvad hun vil bruge sit medlemskab til. Det skal give indflydelse og indsigt i arbejdspladsen, siger Johanne Dybdahl Krüger til LVUfagbladet. Hvorfor er du blevet medlem af bestyrelsen? Jeg vil gerne have medindflydelse på skolens fremtid og udvikling. Jeg har stemmeret, og deri ligger der indflydelse. Derudover er bestyrelsesarbejdet en god måde at holde mig orienteret om, hvad der sker på skolen, hvad der ligger bag, og hvad der får den til at fungere. Det bliver også nemmere at forstå, hvorfor bestyrelsen træffer de beslutninger, som den gør. Jeg kan orientere om, hvad der foregår nede hos os. Hvordan var dit første bestyrelsesmøde? Det var spændende. Jeg fik set, hvordan møderne foregår, og hvordan vi arbejder. Når man går ude på gulvet, ser man konsekvenserne af beslutningerne. I bestyrelsen får jeg også diskussionerne bag beslutningerne med. Hvad lavede du på mødet? Jeg sad mest og lyttede. Der var en del personsager, som skulle gennemgås. Derudover skulle vi ændre i vedtægterne på punktet omkring bestyrelsens sammensætning. Jeg kan ikke komme ind på, hvad personsagerne gik ud på, for jeg er underlagt tavshedspligt, Hvad gør du i forbindelse med personsager? Denne gang lyttede jeg bare. Der var ingen grund til at erklære mig inhabil, men det vil jeg gøre, hvis det bliver nødvendigt. Hvad er din rolle i bestyrelsen? Min rolle er at varetage skolens interesser. Jeg skal være med til at se på, hvad vi kan gøre for at bevare og udvikle skolen. Det betyder, at jeg skal holde mig orienteret om udviklingen på hele daghøjskoleområdet. Tidsmæssigt skal jeg bruge cirka to en halv time på selve mødet, som finder sted hver tredje måned. Derudover er der forberedelse, som jeg skal bruge en time på. Tror du, det bliver svært at skelne mellem skolens og medarbejdernes interesser? Jeg kan godt se, at man let kan komme i TR ens rolle. Det er nødvendigt at holde sig for øje, at der ligger en konflikt. Er man bevidst om det, bliver det ikke et problem. Men jeg er der ikke som tillidsrepræsentant. Det er vigtigt at skelne mellem de to ting. Når man sidder L V U f a g b l a d e t

9 som medarbejder, kan man måske godt have tendens til at synes, at man udelukkende skal varetage medarbejdernes interesser. Det er virksomhedens interesser og herunder medarbejdernes interesser, man skal varetage. Er det svært at følge med i bestyrelsesarbejdet? Nej, det synes jeg ikke. Det er klart, at det trænede øje er bedre end det utrænede, men jeg er blevet klædt godt på af Steffen Lund og Jette Kammer Jensen, som underviste på kurset om medarbejderrepræsentanter i bestyrelser. Jeg ved, at jeg vil komme til at bruge meget tid på forberede mig på budgettet, fordi det er der, det store ansvar ligger, og jeg er endnu ikke klædt så godt på. Jeg har ingen erfaring med driftsøkonomi. Heldigvis er budgettet lettilgængeligt, fordi vi har driftsoverenskomst med kommunen, som er vores eneste kunde. Havde du nogle betænkeligheder ved at gå ind i bestyrelsesarbejdet? Jeg havde betænkeligheder over arbejdsmængden. Havde arbejdsbyrden været større, havde jeg måske sagt nej. Jeg har fire børn, en mand og mange aktiviteter ved siden af jobbet. Jeg har også haft tanken, at der kan opstå situationer, hvor jeg sidder med en viden, som mine kolleger ikke har. Heldigvis er det lederens ansvar at orientere mine kolleger. Det gør det lettere, for så har jeg ikke noget mellemværende med mine kolleger. Hvordan ser dine kolleger på dig, efter du er gået ind i bestyrelsen? Jeg oplever ingen ændringer. Min opfattelse er, at de ser på mig som tidligere. Vi har et godt arbejdsmiljø og megen åbenhed på skolen, hvilket er et godt udgangspunkt. Vores leder orienterer generelt godt på personalemødet efter bestyrelsesmødet, så mine kolleger har heller ikke forsøgt at udfritte mig. Hvad er dine råd til andre, som ønsker at være med i en bestyrelse? Man skal have sin rolle for øje. Især hvis man er tillidsrepræsentant. Man skal også Bestyrelsesarbejdet en god måde at holde mig orienteret om, hvad der sker på skolen, hvad der ligger bag, og hvad der får den til at fungere J o h a n n e D y b d a h l K r ü g e r tænke over ansvaret, for med indflydelse kommer ansvar. I den forbindelse vil jeg gerne rose kurset om bestyrelsesarbejde. Det har været rigtig godt, for det sætter fokus på noget, man måske har tænkt men ikke har fået sat ord på. Ellers er det bare at springe ud i arbejdet. Indsigten er uvurderlig, og arbejdet er en stor tilfredsstillelse. Læseværkstedet 5 farver og 5 niveauer fra lix 5 Restaurant Petit Lone og Jacob er i Paris, fordi Jacob skal lære at lave fransk mad. Lone begynder på sprogskole, får nye venner og et job. En selvstændig fortsættelse til»et år i Paris«. Kr 56,- Ole er væk Ole på to år er med sin mormor på arbejde ved en havn. Pludselig er han væk. Alle leder efter ham. Er han druknet? Kr 62,- Riddersporer Gudrun er en frisk og aktiv kvinde på 57 år. En dag cykler hun til Hillerød. Midt på torvet kan hun pludselig ikke huske, hvorfor hun er cyklet dertil. Hun ser nogle riddersporer... Kr 82,- PRISER EXCL MOMS Alle titlerne med lydbogsudgave er indplaceret i forhold til modulopbygningen i Danskuddannelse 1, 2 og 3. Læs mere og se det store udvalg af titler på Special-pædagogisk forlag Birk Centerpark Herning Tlf forlag@spf-herning.dk ann_lvu_nov06_2.indd 1 23/11/06 14:26:00 L V U f a g b l a d e t

10 D a g b o g e n Folkeoplyser eller - som hun foretrækker at blive kaldt - lærer Lena Ellegaard Hansen (47 år) har skrevet dagbog i uge 47. Lena Ellegaard Hansen underviser bl.a i fødselsforberedende gymnastik og efterfødselsgymnastik på en skole i Bagsværd. Derudover underviser hun i Gotvedbevægelse Foto Vibeke Toft Mandag den 20. november På cykel på vej til S-toget. Kl. 9 begynder ugens første timer: to kvindehold, som jeg underviser i det, der hedder Gotvedbevægelse. I dag afslutter vi et emne om hofter og bevæger os så småt mere ind på de næste ugers fokusområde, som er bækkenbunden. Foruden min store rygsæk med mine undervisningspapirer, cd er, skiftetøj og sko mv. har jeg i dag også medbragt tennisbolde og nogle plancher. I toget møder jeg en af mine elever og følges med hende resten af vejen, hvor snakken går om hendes netop afsluttede udlandsrejse. Alle elever på nær en er mødt frem, og vi føler os lidt trængt i det lille lokale. Men det tager alle i fin stil, og det passer fint med de par-øvelser, jeg har planlagt i dag. Der er 20 minutters pause mellem holdene, og i dag er der ingen, der vil snakke, så der bliver faktisk fem minutter, hvor jeg lige kan sidde ned og få noget at drikke. Hjemme og få lidt frokost og sige hej til børnene, der kommer fra skole. Atter af sted på cykel til S-toget for at undervise endnu to hold; et kvindehold og et herrehold. Efter første time vil en elev gerne have nogle gode råd om sin dårlige fod. Jeg spørger til forskellige forhold og beslutter at give hende nogle øvelser og et par andre gode råd. Tager et par noter om det, så jeg kan følge op på det. Næste hold er begyndt at komme. Der er som sædvanlig en god og rar stemning på holdet, og mændene her er meget lydhøre for min undervisning i bækkenbundstræning, selvom der ikke bliver så megen dialog. Yogaholdet, som starter fem minutter efter, at vi er færdige, står som sædvanlig derude og tripper, så det er bare med at få pakket sammen. Et par spørgsmål klarer vi på gangen. Heldigvis skal jeg ikke låse her, så eleverne kan bare tage sig tid til at bade, og jeg kan komme hjem. Tirsdag den 21. november Telefonen ringer. En kollega er syg og spørger, om jeg her til formiddag kan vikariere for hende på to hold. Det må jeg lige vende en gang med familien og kalenderen. Jeg beslutter hurtigt at skubbe lidt rundt på nogle ting og ringer tilbage, at 10 L V U f a g b l a d e t

11 med et livsbekræftende arbejde det er o.k. Får instrukser, adresse mv. Min kollega giver oplysningsforbundet besked, så jeg får min løn, eller rettere sagt hendes, for hun må aflevere sin løn til mig. Pakker de ting jeg plejer at bruge til en vikartime og af sted. Første almene kvindehold går fint. Der er en god stemning på holdet. De kender hinanden godt. Næste hold, som også er på to lektioner, er et efterfødselskursus. Kun fem kvinder med børn møder frem, og et par stykker af dem er meget trætte. Børnene har holdt dem vågne meget af natten. Det kræver noget energi at få gennemført en god time, og jeg må improvisere en del, da flere ammer undervejs. På vej hjem i toget har jeg tid til at evaluere. Nogle gange er det o.k. med lidt transporttid. Desværre har jeg taget mine sandposer med, de er altid et hit, men der var længere at gå fra stationen, end jeg regnede med, og otte kg sand giver lange arme og ømme skuldre. Hjemme igen til en tiltrængt frokost. Bruger en time på at forberede aftenens undervisning. En elev ringer og melder sig syg de næste fire til fem uger. Hun har en længere sygehistorie, hun gerne vil af med. Tager bussen til et enkelt hold i motion/fødselsforberedelse, her er der næsten altid én, der har brug for at snakke og spørge om noget efter timen. Dette hold er ikke så stort, kun otte tilmeldte, alligevel har jeg fået lov til at gennemføre det, og kvinderne her er meget spørgende og snakkende, så der er en god dynamik i timen. Det kan ellers godt knibe lidt, når man står med få elever i en stor, kold gymnastiksal. Vi griner en del sammen over dagens åndedræt og bækkenbundsøvelser, hvilket passer mig rigtig godt. Det er vigtigt, at eleverne føler sig bedre tilpas både fysisk og psykisk, når de forlader undervisningen. Så føler jeg virkelig, at jeg har opnået noget. Den sidste elev er gået, og jeg kan begynde at pakke sammen, slukke, lukke og klæde om. Pludselig dukker et par unge, hætteklædte fyre op. Jeg står der mutters alene i en gymnastiksal på en øde skole, og det gibber lige i mig. Det viser sig, at de kommer fra en klub i tilknytning til skolen og gerne vil spille bold i salen. Da jeg har ansvaret for at låse efter mig, kan jeg ikke tillade det, og de drager af igen. Hjemme kl. 21. Onsdag den 22. november En dejlig nem dag, da jeg underviser i et lokale tæt på, hvor jeg bor. Cykler af sted til to almene hold i Gotvedbevægelse. En masse søde damer, hvoraf nogle har fulgt mig på forskellige hold i 20 år! Det er rigtig hyggeligt. En elev møder første gang, efter at hun har mistet sin mand, og jeg må selvfølgelig engagere mig og høre hendes historie. Det sociale aspekt fylder meget i fritidsoplysningen, men det er vigtigt for mig, at det ikke går ud over undervisningen. Det respekterer mine elever, og derfor tager vi også samtaler af mere pri- L V U f a g b l a d e t

12 vat karakter før eller efter timen, eller de ringer hjem til mig. Hjemme kl. 13. Torsdag den 23. november To formiddags-hold. Et kvinde- og et m/khold, som begge er almene hold under fritidsoplysningen. Også her er mange gengangere. Især er det ene hold ikke særlig homogent, og det niveau, jeg har valgt for at imødekomme størsteparten, er klart for hårdt for nogle. Efter timen tager jeg en samtale med en elev om det, men indtil videre synes han, at han får meget ud af det Det er vigtigt for ham at kunne følges med sin ven, og han synes, det er et rart hold. For mig er det en spændende udfordring at levere en undervisning, som også tager hensyn til forskellige skavanker som f.eks. gigt, dårlig ryg, nye hofter/ knæ, osteoporose mv., og da jeg har holdet over en otte måneders-periode, lader det sig som regel gøre at imødekomme de flestes behov hen over sæsonen. Følges med en elev derfra. Det er et privilegium at være omgivet af søde og motiverede elever og hyggeligt at følges, men som altid er det en balancegang mellem at være personlig og at være privat. Hjemme. Ringer til den kollega, jeg vikarierede for i tirsdags, for at melde tilbage og høre, hvordan det går. I dag er hun på banen igen, men i går havde hun ikke kunnet få vikar til sine hold og måtte ringe rundt til alle sine elever (35) og aflyse. Fredag den 24. november Min forberedelsesdag og en dag, jeg prioriterer højt. Dels selvfølgelig for at bevare den faglige kvalitet, og dels for at have arbejde og fritid nogenlunde adskilt. Klarer først en og drager derefter ind til byen for at hente en planche, jeg har bestilt. Jeg har bedt om at få den lamineret, så den kan tåle transport, men det har gjort den dyrere. Jeg har også fundet en bog og en cd, jeg gerne vil have, men har allerede overskredet mit budget for undervisningsmaterialer, så jeg overvejer lige sagen. Men da det kursus, jeg havde meldt mig til her i efteråret, blev aflyst, beslutter jeg, at de penge, jeg sparede der, kan gå lige op med denne investering. Skynder mig hjem igen, da der er en del at forberede til næste uge. Den nye musik skal arbejdes igennem, detaljerede programmer lægges, og så var der lige en artikel, der skulle læses. Slutter arbejdet kl. 15. Lørdag den 25. november I dag står der kursus for mig på kalenderen, det glæder jeg mig til, især nu hvor mine børn er blevet større, så det er lidt nemmere at komme hjemmefra på en lørdag. Ny inspiration og lidt kollegial snak, dejligt. Hjemme kl. 17. Weekend! Det er et privilegium at være omgivet af søde og motiverede elever og hyggeligt at følges hjemad, siger Lene Ellegaard Hansen (i midten) 12 L V U f a g b l a d e t

13 Lærernes a-kasse i 2007 Velfærdsforliget har givet Lærernes a-kasse en stor udfordring. Vi overtager opgaver fra AF, og vi får nye store og udfordrende opgaver med at hjælpe vores ledige medlemmer hurtigere tilbage i job. Konkret betyder det, at alle ledige medlemmer for hver 3. måneds ledighed får individuel sparring i forhold til deres jobsøgning. Jobfokus er nøgleordet For at løfte den opgave på en ordentlig måde kræver det resurser og nytænkning. Vi tilbyder derfor i det nye år et samtaleforløb, hvor det ledige medlem oplever den kortest mulige vej fra ledighed til beskæftigelse. A-kassen sætter alt ind på at skabe et jobfokus hos den ledige og i a-kassen. Mindre stigning i kontingentet Den indsats kræver ressourcer et andet ord for penge. Derfor er kontingentet i det nye år sat op med 10 kr. om måneden. Penge, hvoraf hovedparten går til at sikre de fornødne kræfter med at få de ledige medlemmer tilbage i job. Lærernes a-kasse er trods kontingentstigningen stadig blandt de billigste a-kasse i Danmark. Maksimale dagpenge og efterlønssatser 2007 Kontingentoversigt 2007 pr. kvartal Dagpengemodtagere Fuldtidsforsikrede Deltidsforsikrede 683,- kr. 455,- kr. Medlemmer under/over 30 år excl. efterlønsbidrag Fuldtidsforsikrede 1098,- kr. Deltidsforsikrede 816,- kr. Medlemmer på dimittendsats Fuldtidsforsikrede 560,- kr. Efterlønsmodtagere, overgået fra overgangsyd. Fuldtidsforsikrede 560,- kr. Deltidsforsikrede 373,- kr. Efterlønsmodtagere, fleksibel ordning Fuldtidsforsikrede 91 %-sats 622,- kr. Deltidsforsikrede 91 %-sats 414,- kr. Efterlønsmodtagere, fleksibel ordning Fuldtidsforsikrede 100 %-sats 683,- kr. Deltidsforsikrede 100 %-sats 455,- kr. Overgangsydelse Fuldtidsforsikrede Deltidsforsikrede 560,- kr. 373,- kr. SVUsatser udbetales af SUstyrelsen Fuldtidsforsikrede 683,- kr. Deltidsforsikrede 455,- kr. Medlemmer over 30 år incl. efterlønsbidrag Fuldtidsforsikrede 2.292,- kr. Deltidsforsikrede 1.611,- kr. Efterlønsmodtagere, overgået fra overgangsyd. Fuldtidsforsikrede 360,- kr. Deltidsforsikrede 324,- kr. Efterlønsmodtagere, fleksibel ordning Fuldtidsforsikrede 1074,- kr. Deltidsforsikrede 801,- kr. Ny efterløn med bevis Fuldtidsforsikrede Deltidsforsikrede 1098,- kr. 816,- kr. Administrationsbidraget udgør 255,- af de anførte beløb. På kan du finde udbetalingsperioder og andre nyttige oplysninger, som passer til din situation. Børnepasningsorlovssatser Fuldtidsforsikrede Deltidsforsikrede 410,- kr. 273,- kr. L V U f a g b l a d e t

14 Samarbejde på tværs er vejen frem for ordblindeundervisningen Udbydere af ordblindeundervisningen skal blive bedre til at få budskabet om undervisningen ud til brugerne, men de skal ikke udkonkurrere hinanden Af Anders Bernhoft Foto Vibeke Toft Hvordan skal institutionssamarbejdet om ordblindeundervisningen foregå, og hvordan kan det eksisterende samarbejde blive styrket? Det var nogle af de spørgsmål, Landsforbundet af Voksen- og Ungdomsundervisere (LVU), Dansk Videnscenter for Ordblindhed, Hovedstadens Ordblindeskole (HO) og Forstanderforeningen for VUC stillede på en konference 20. november på hotel Scandic i København. Her var knap 100 skoleledere, fagfolk, embedsmænd og praktikere fra uddannelsessektoren mødt frem for diskutere de mange udfordringer, voksen- og efteruddannelsesområdet står over for. I løbet af det seneste halve år er der kommet mange nye tiltag på voksen- og efteruddannelsesområdet. Tiltagene er udløbere af kommunalreformen og Globaliseringsrådets, Velfærdskommissionens og Trepartsudvalgets arbejder. Ifølge Globaliseringsrådet er der funktionelle analfabeter i Danmark, og det tal vil stige til , hvis ikke der bliver gjort noget ved problemet. En af konklusionerne er derfor at styrke danskernes læse- og stavekompetencer. Et af de nye tiltag er, at VUC skal overtage ansvaret for, at der bliver udbudt ordblindeundervisning til voksne i det geografiske område, som uddannelsesinstitutionen dækker. I den forbindelse er der knyttet et krav fra regeringen og forligspartiernes side om at styrke institutionssamarbejdet i forhold til udvikling af deltagernes basale kompetencer. Det betyder blandt andet, at FVU en og ordblindeundervisningen i højere grad skal foregå på de erhvervsrettede institutioner og arbejdspladser, hvor store dele af målgruppen befinder sig i forvejen. Det kan vise sig at blive en større udfordring end som så, konkluderede Ove Dalby, der til daglig er forstander på AMU-Fyn. Kursisterne er hos os i forløb af to til tre dage. Hvordan vi kombinerer de meget korte AMU-kurser med ordblindeundervisningen, ved vi endnu ikke. Desuden er der ikke overvældende interesse for at tilbyde medarbejderne ordblindeundervisning fra virksomhedernes side. Virksomhederne kan godt se, at det er en god idé, men det er medarbejdernes eget ansvar at gå til undervisningen, sagde Ove Dalby. 14 L V U f a g b l a d e t

15 Ordblindeunderviser Kirsten Christensen fra AOF Århus kom med flere forslag til, hvordan samarbejdet med virksomhederne skal foregå. Samarbejdet skal starte på ledelsesniveau. Vi skal gøre klart, hvad målet med undervisningen er, hvad skolen kan tilbyde, hvad vi har brug for af udstyr, og hvad vi gør med kursisterne. Derefter er det vigtigt, at der er kontakt mellem lærere og kontaktpersoner, for jeg oplever, at man glemmer at booke lokaler og glemmer at informere kursisterne om, hvor og hvornår undervisningen finder sted, sagde hun. Udbyderne af ordblindeundervisningen får i høj grad behov for at profilere deres tilbud, hvilket også kom til udtryk i uddannelsesdirektør for afdelingen for erhvervsrettet voksenuddannelse Villy Hovard Pedersens indlæg, som primært var en præsentation af regeringens tiltag på voksen- og efteruddannelsesområdet. Man kan ikke overvurdere virksomhedernes uvidenhed om de almene VEU-tilbud. Og de, som kender til dem, har svært ved at manøvrere blandt dem. Desuden er det svært at kombinere erhvervsrettet og almen VEU. De to muligheder eksisterer som to selvstændige søjler, der lever deres egne separate liv. Derfor er det også meget svært for den enkelte at opnå det tilbud om VEU, som personen har behov for, sagde Villy Hovard Pedersen. Situationen bliver ikke bedre af, at ordblindeundervisningen kun nærmest ved en fejl har sneget sig ind i trepartsudvalgets arbejde, erkendte Villy Hovard Pedersen. Styrk samarbejdet Et andet problem er, at alt for få tager mod tilbuddet om ordblindeundervisning. Der var blandt deltagerne på konferencens paneldebat udbredt enighed om, at samarbejdet mellem uddannelsesinstitutionerne skal styrkes, hvis det skal lykkes at få flere ordblinde til at tage mod undervisningen. Hovedproblemet er at få de unge og de voksne til at deltage i ordblindeundervisningen. I den forbindelse er FVU forbilledet, for her er der gode erfaringer med at få fat i læseog stavesvage. VUC skal være med til at koordinere netværk bestående af TR, virksomhedsledere, medarbejdere og dem som kan noget med ordblindeundervisning i lokalområdet. Det bliver VUC s rolle at være et videncenter og skabe et fagligt miljø skolerne imellem, sagde Birgit Smedegård, forstander VUC Slagelse. Til det svarede Lars Andersen, direktør Skanderborg-Odder Handelsskole, at det er fint med mangfoldighed, men at virksomhederne ikke vil se mangefold af udbydere. Jeg tror ikke, at vi skal ændre så meget på ordblindeundervisningen men i stedet fortsætte som i dag. Det handler om at gøre de nuværende salgskanaler bedre, for at det her skal blive en succes. Det kræver, at samarbejdet mellem de lokale skoler bliver styrket, sagde Lars Andersen, som også kunne berette, at ordblindeundervisningen stort set ikke har noget fokus på handelsskolerne i de mindre befolkede områder. Lederen af HO, Rie Nielsen, ser lyst på fremtidens ordblindeundervisning. Hun mener, at det nye taxameter for ordblindeundervisningen giver gode muligheder for, at der bliver plads til mange udbydere, herunder HO. De nye rammer, som er et godt udspil fra Undervisningsministeriet, giver både plads til opsøgende arbejde og gode undervisningstilbud. Jeg håber, at der bliver en fair konkurrence, og at vi ikke udkonkurrerer hinanden, for der er plads til os alle med de ny taxametre, sagde Rie Nielsen og tilføjede, at HOs niche med studerende på de videregående uddannelser var et område, skolen agtede at fortsætte med. Fra salen blev Rie Nielsen mødt med støtte fra en underviser på AOF, som opfordrede til at bevare mangfoldigheden blandt udbyderne. Også LVUs formand støttede Rie Nielsens synspunkt. Jeg vil advare mod, at skolerne vælger at proppe pengene i egne lommer. Det er vigtigt at anerkende hinandens kernekompetencer og have forståelse for, at der er forskel på ordblindeundervisning og fagundervisning på uddannelsesinstitutionerne, sagde Hanne Pontoppidan. Kulturforskelle En af de deltagere på konferencen, som allerede har erfaringer med at integrere ordblindeundervisningen i erhvervsskoleundervisningen, var Benedicte Stokkeby Koch, koordinerende vejleder ved Københavns Tekniske Skole (KTS). Skolen er lykkedes med at sænke frafaldet blandt ordblinde fra 75 til 25 procent på trods af et til tider svært samarbejde med HO, UU og Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte Lad mig sige det, som det er. Samarbejdet er ikke altid lige let. Det fungerer godt, men det er svært. Der er store kulturforskelle på KTS og HO. Vi er en håndværkerkultur, og HO er en universitetskultur. Det kræver meget at omgås otte tømrerlærlinge, som for fjerde gang har kaldt ordblindeunderviseren en sæk, forklarede Benedicte Stokkeby Koch. Men også den anden vej er der problemer. Det er ikke altid lige let for en faglærer at forstå, at en ordblind elev kræver noget ekstra. Ikke alle undervisere gider at undervise på ordblindeholdene, netop fordi de kræver meget. Der er en udbredt opfattelse af, at på KTS underviser man. Man nurser ikke, sagde Benedicte Stokkeby Koch. Foruden de kulturelle problemer oplever Benedicte Stokkeby Koch også store problemer på det praktiske plan. Hun forklarede, at KTS har store problemer med at få specialpædagogisk støtte (SPS) hurtigt nok. Sagsbehandlingen kan tage meget lang tid. Vi oplever ofte, at elever modtager it-pakken langt inde i forløbet. Et andet problem er, at vi flere gange har oplevet at få afslag på SPS til elever, som helt klart er ordblinde, forklarede hun og henviste til, at vejledernes skrevne sprog i ansøgningerne kan variere, og at det kan resultere i afslag på SPS. Virksomhederne kan godt se, at det er en god idé, men det er medarbejdernes eget ansvar at gå til undervisningen. Lød det på konferencen om ordblindeundervisning. L V U f a g b l a d e t

16 Ligestillingssag på vej LVU har igennem FTF stævnet Århus Kommune for at overtræde ligestillingsloven. Kommunen har ifølge LVU med vilje ikke forlænget en tidsbegrænset ansættelse, fordi den ansatte blev gravid Af Anders Bernhoft Foto modelfoto, colourbox LVU har via Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF) stævnet Århus Kommune for at overtræde ligestillingslovens 9 og kræver kroner i erstatning til den tidligere afdelingsleder i Århus Ungdomsskole, Eva Kylov. Stævningen kommer, efter at LVU-medlemmet, ikke fik forlænget sin ansættelse som afdelingsleder for Århus Kommunes Ungdomsskole, Jægergården. Eva Kylov var ellers blevet stillet i udsigt, at hun kunne fortsætte i stillingen, hvis vedkommende, hun vikarierede for, ikke vendte tilbage. Uheldigvis for Eva Kylov blev hun gravid, hvilket hun meddelte skolens ledelse, som efterfølgende valgte ikke at forlænge hendes ansættelse. Det er et brud på ligestillingsloven, mener LVU, som har fået advokat i FTF, Jeanette Werner til at føre sagen. Det er Eva Kylovs opfattelse, at årsagen til, at kommunen ikke forlænger hendes ansættelse, er det faktum, at hun blev gravid, og ikke det, kommunen påstår i opsigelsen. Skolen har hele tiden givet udtryk for, at Eva Kylov kunne fortsætte, indtil den sygemeldte afdelingsleder blev meldt rask. Derfor vil vi ikke acceptere, at skolen ikke forlænger ansættelsen, siger Jeanette Werner og forklarer, at den manglende forlængelse kan sidestilles med en afskedigelse. Eva Kylov blev i 1999 ansat som klubmedarbejder i Århus Ungdomsskole. I 2001 blev hun ansat som timelønnet ungdomsskolelærer, og i september 2005 tog hun på ledelsens opfordring imod en fuldtidsstilling som afdelingsleder. Det job bestred hun frem til marts 2006, hvor ledelsen altså besluttede ikke at forlænge hendes kontrakt. I et svar til FTF skriver ledelsen, at beslutningen om ikke at forlænge den tidsbegrænsede stilling skete som led i en omorganiseringer og kommende besparelser. Eftersom besparelserne ikke var gennemført på det tidspunkt, hvor hun blev opsagt, er det vores opfattelse, at det ikke er en saglig opsigelsesgrund. Derfor er der i stævningen en opfordring til, at kommunen forklarer, hvornår besparelserne er blevet gennemført, siger Jeanette Werner. Principiel sag Ligestillingsnævnet har i to lignende sager tidligere tilkendt to kvinder erstatning, fordi de ikke fik deres vikariat forlænget på grund af graviditet. Derimod findes der ikke umiddelbar sagspraksis, hvilket ifølge LVU, gør sagen principiel. Derfor har LVU og FTF anmodet om, at sagen bliver henvist fra byretten til landsretten. Derudover vil sagens udfald få betydning for andre end Eva Kylov, eftersom FTF organiserer medlemmer, blandt hvilke tidsbegrænsede ansættelser er ret udbredt. Vinder LVU sagen, får den stor betydning fremover, mener Jeanette Werner. Ud over at medlemmet får nogle penge, betyder sagen, at man skærper opmærksomheden på vikariater og graviditet. Personer under fleksible ansættelsesformer skal have samme beskyttelse og rettigheder som fastansatte. Det er centralt at få slået fast, at vikaransatte kvinder har samme krav på ligebehandling som fastansatte, siger Jeanette Werner. Det vides endnu ikke, hvornår sagen kommer for retten. 16 L V U f a g b l a d e t

17 KORT & GODT Der mangler kontinuitet, og det hele er meget projektstyret. På den måde er mange integrationsprojekter endt med at være beskæftigelsesprojekter for hvide kvinder over 40 år, der har læst humaniora og drikker grøn te. H e i d i Va n g ( v ) m e d l e m a f B e s k æ f t i g e l s e s - o g i n t e g r at i o n s u d v a l g e t i K ø b e n h a v n t i l J P Thor Jensen valgt som regionsformand På det stiftende årsmøde torsdag den 2. november blev den nye regionsbestyrelse for FTF Region Midtjylland valgt. Bestyrelsen har efterfølgende konstitueret sig med Thor Jensen som ny regionsformand. FTF Region Midtjylland er en del af den nye regionale struktur i FTF fra den 1. januar 2007 med knap medlemmer. FTF er hovedorganisation for offentlige og private lønmodtagere, bl.a. folkeskolelærere, pædagoger, sygeplejersker og socialrådgivere. Læs mere om FTF på Regionsformanden træffes på mail:thor1@post10.tele.dk eller tlf.: / Hul i loven om modregning af efterløn Beskæftigelsesministeriet var tilsyneladende bekendt med hullet i loven om modregning af feriepenge til efterlønsmodtagere under det lovforberedende arbejde med ændringer af feriereglerne, oplyste AK-Samvirke under et foretræde i Folketinget. Men de valgte at lade problemet være, og derfor ligger der en regning på 400 millioner kroner til tilbagebetaling til a-kassemedlemmer, som har fået modregnet deres feriepenge i efterlønnen. Ugebrevet A4 Lettisk praktikant i LVU Da Ballerup Sprogcenter kontaktede LVU for at høre, om sekretariatet havde mulighed for at modtage én af deres kursister som praktikant, var svaret ja. I en uge i november har Dalina Krath, der født i Letland, både øvet sine sprogkundskaber og hjulpet til med arkivering i LVUs sekretariat til glæde for begge parter. FTF-navn på skrump Funtionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd er for langt og knudret et navn for hovedorganisationen for de offentligt og privatansatte medlemmer, der gerne vil brandes mere mundret og moderne. Derfor havde forretningsudvalget forslaget med til kongressen i november, at hovedorganisationen fremover skal hedde FTF, og at bogstaverne F-T-F fremover skal stå for Faglighed, Troværdighed og Fælleskab. Kongressen sagde ja til navnet FTF, men ønskede ikke at knytte prosa til de tre bogstaver. Hjemløseavisen hus forbi fik FTF-pris Det er flot at blive ønsket en god dag af dem, der måske ikke selv har det, indledte FTFs formand, Bente Sorgenfrey sin tale til årets prismodtager af FTF-prisen 2006, der gik til hjemløseavisen Hus Forbi. Prisen er på kroner. Foreningen bag avisen har formået at give de hjemløse livsmod og vilje til at skabe en platform for dem selv i et stadig mere effektivt dansk samfund, hvor de hjemløse og andre svage grupper marginaliseres mere og mere, lød begrundelsen. Hus Forbi udkommer i ca eksemplarer pr. måned og udsendes i 55 lande. Den produceres sammen med de hjemløse. L V U f a g b l a d e t

18

19 Flygtninge på starthjælp har et rådighedsbeløb langt under et rimeligt og almindeligt forbrug, viser en undersøgelse foretaget af Center for Alternativ Samfundsanalyse, CASA. Indvandrerlærerne i LVU har doneret kroner til undersøgelsen Starthjælpen er fremmedfjendsk Af Anders Bernhoft ab@lvu.dk Foto Rune Bachs Flygtninge på starthjælp har så få penge til rådighed, at de ryger under de grænser, både SKAT og Forbrugerstyrelsen har sat for en beskeden levefod og et rimeligt og almindeligt rådighedsbeløb, konkluderer en ny undersøgelse, foretaget af CASA. Starthjælpsmodtagere bliver langsomt fattigere og fattigere. Især børnene er hårdt ramt af den lave starthjælp. De familier, som har fokus på ernæringsrigtig kost, siger, at de ikke har penge til at købe frisk frugt og grønt hver dag. Virkeligheden er, at familier på starthjælp er tvunget til altid at købe det billigste og altid købe kød på sidste salgsdato, siger socialrådgiver ved Rehabiliteringscentret for Torturofre og formand for integrationsfaggruppen i Dansk Socialrådgiverforening, Mette Blauenfeldt, der har været med til at lave undersøgelsen. Selvom familierne sætter de voksnes behov til side for børnenes, bliver børnene alligevel ramt. Der er ikke råd til transport frem og tilbage fra fritidsaktiviteter, medlemskontingenter eller det rigtige fodboldudstyr. Der er heller ikke råd til, at børnene kan kommunikere med deres kammerater via computere eller mobiltelefoner, som det er normen i dag. Det afskærer dem fra kommunikation med vennerne, fremgår det af rapporten. Foruden at gøre starthjælpsmodtagerne fattigere og fattigere modarbejder loven om starthjælp også sig selv. Hvor loven gerne skulle få flygtningene ud på arbejdsmarkedet, er tendensen den stik modsatte. Starthjælpen lever ikke op til sin hensigt. Skulle loven virke som incitament, burde den eneste barriere for selvforsørgelse være, at flygtningene ikke gider arbejde. Men der er ikke noget, der tyder på, at de er mere dovne end andre. Det er rigtigt, at de er overrepræsenteret i ledighedskøen, men det skyldes, at de har ikke har de rette kompetencer, ikke kan det danske sprog, at arbejdsmarkedet ikke er åbent over for etniske minoriteter. Det eneste, loven medvirker til, er at forarme mennesker. Økonomisk forarmelse forringer derimod starthjælpmodtagernes selvtillid og deres handlekraft i forhold til at få et arbejde. Det kræver meget energi og overskud at søge job, men det får de mindre og mindre af, siger Mette Blauenfeldt. Indvandrerlærerne støtter økonomisk LVUs sektion 3 har doneret kroner i økonomisk støtte til en undersøgelse. Det har den gjort, fordi starthjælpen ifølge sekti- L V U f a g b l a d e t

20 Starthjælpen har intet andet formål end at genere flygtningene. Den er alt for lav og bringer folk, som i forvejen er i en ulykkelig situation, i en endnu værre situation onens formand, Dan Sæderup, er dybt urimelig og fremmedfjendsk. Starthjælpen har intet andet formål end at genere flygtningene. Den er alt for lav og bringer folk, som i forvejen er i en ulykkelig situation, i en endnu værre situation. Fattigdom sikrer ikke folk job. Hensigten med starthjælpen skulle efter sigende være at få folk i job, men i stedet kommer de i psykisk D a n S æ d e r u p underskud. Det, som skulle fremme integrationen, hæmmer integrationen. Det er deprimerende, at den danske regering er så fremmedfjendsk, udtaler Dan Sæderup. Hvordan gør den lave starthjælp regeringen fremmedfjendsk? Når regeringen vælger at give en særlig gruppe mennesker halvdelen af kontanthjælpen, kan jeg ikke konkludere andet, end at den er fremmedfjendsk. Undersøgelsen viser klart, at starthjælpen blokerer for integrationen af både forældre og børn. Starthjælpen bringer ikke folk i selvforsørgelse eller arbejde. Det er tydeligt, at folkene bag loven har indført starthjælpen, fordi de vil undgå, at nogen kommer og nasser på det danske samfund. I stedet giver man dem en sulteløn, som ligger langt under, hvad andre myndigheder opfatter som fattigdomsgrænsen, siger Dan Sæderup, der håber, at undersøgelsen vil være med til at få politikerne til at afskaffe starthjælpen. Tror du på, at undersøgelsen kan ændre noget? Ja, jeg tror på, at starthjælpen bliver fjernet. Hvis ikke denne regering gør det, så gør den næste det. Vi kan ikke leve med, at en enkelt gruppe ikke kan leve på en værdig måde. Det marginaliserer folk, det kan Danmarks ry og rygte ikke bære, mener Dan Sæderup. Hvorfor er det vigtigt at bruge medlemmernes penge til undersøgelsen? Vi har givet , hvilket er et forholdsvist beskedent beløb. Jeg er sikker på, at alle vores medlemmer er interesserede i at hjælpe med at afskaffe starthjælpen. Støtten har både et humanistisk og undervisningsmæssigt aspekt. Folk i underskuds-situation tager ikke så godt imod undervisning, og som fagforening kan vi ikke medvirke til øget ulighed. Vi vil ikke finde os i, at en gruppe bliver yderligere marginaliseret, siger Dan Sæderup. 20 L V U f a g b l a d e t