Arbejdsgruppe vedrørende personlighedsforstyrrelser

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Arbejdsgruppe vedrørende personlighedsforstyrrelser"

Transkript

1 Rapport fra Arbejdsgruppe vedrørende personlighedsforstyrrelser til Det Administrative Samarbejdsforum, Region Syddanmark December

2 8. april 2008 Udkast til rapport fra arbejdsgruppen vedrørende personlighedsforstyrrelser. Resume 1. Indledning Kommissorium Formål Arbejdsopgave Deltagere i arbejdsgruppen Arbejdsgruppens møder Metode/fremgangsmåde I krydsfeltet mellem rammeaftalen og sundhedsaftalen Resultater Det socialpsykiatriske område Resultat for målgruppen generelt Resultat for gruppe A: Skizotypisk-, skizotypal og paranoid personlighedsforstyrrelse Resultat for gruppe B: Borderlinepersonlighedsforstyrrelse Resultat for gruppe C: Antisocial personlighedsforstyrrelse Det behandlingspsykiatriske område Resultat for gruppe A: det skizoide spektrum Resultat for gruppe B: Emotionelt Ustabil Personlighedsforstyrrelse Resultat for gruppe C: anti-social personlighedsforstyrrelse Børne og Ungdomspsykiatriske afdelinger Anbefalinger Faglige anbefalinger for gruppe A - Skizotypisk og paranoid personlighedsforstyrrelse Faglige anbefalinger for gruppe B Borderline personlighedsforstyrrelse Faglige anbefalinger for gruppe C Dyssocial personlighedsstruktur Generelle anbefalinger

3 Resume En arbejdsgruppe i regi af DAS har foretaget en kortlægning af de socialpsykiatriske tilbud i kommunerne i region Syddanmark og de socialpsykiatriske regionale tilbud til personer med personlighedsforstyrrelser. Der er samtidig foretaget en kortlægning af tilbuddene i behandlingspsykiatrien i region Syddanmark for den samme målgruppe. Der tegner sig overordnet et billede af, at kommunerne benytter de tilbud, der er til øvrige sindslidende, og dermed ikke har tilbud, der er målrettet gruppen. Specielt mangler der tilbud til gruppen med dyssocial personlighedsforstyrrelse. Rapporten kommer med anbefalinger til karakteren af tilbud, medarbejdernes kvalifikationer og samarbejdet mellem behandlings- og socialpsykiatrien. 1. Indledning I forbindelse med rammeaftalen 2007 for Region Syddanmark er der nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter fra kommunerne og Region Syddanmark med henblik på at vurdere behovet for en justering af antallet af pladser samt nye tiltag på personlighedsforstyrrelsesområdet. Arbejdsgruppen har reference til Det Administrative Samarbejdsforum (DAS). 2 Kommissorium 2.1 Formål Formålet med at nedsætte arbejdsgruppen er at: Vurdere om kapaciteten af tilbud til målgruppen er tilstrækkelig Vurdere behovet for etablering af alternative boformer som en mulighed 2.2 Arbejdsopgave Kortlægge omfanget af eksisterende tilbud der anvendes til målgruppen Beskrive de eksisterende tilbud Vurdere det fremtidige behov for tilbud til målgruppen Udarbejde forslag til hvilken indsats/typer af tilbud, der er behov for fremadrettet 2.3 Deltagere i arbejdsgruppen Formand: Kontorchef Else Bønding, Handicap& Psykiatriafdelingen, Odense Kommune Faglig konsulent Lisa Stade, Handicap & Psykiatriafdelingen, Odense Kommune Faglig konsulent Brith Alleslev Handicap & Psykiatriafdelingen, Odense Kommune Jobcenterchef Jens Bertelsen, Haderslev Kommune Afdelingsleder Hanna Schøning Christensen, Fredericia Kommune Leder Ole Nielsen, Flydedokken, Region Syddanmark Faglig konsulent Jette Pedersen, Socialpsykiatrien, Region Syddanmark Ledende overlæge Lene Søndergård, Psykiatricenter Vest, Vejle, Region Syddanmark 3

4 2.4. Arbejdsgruppens møder Der har været afholdt 4 møder 3. Metode/fremgangsmåde Personlighedsforstyrrelser er udtalte forstyrrelser af personlighedsstrukturen, som ikke er en følge af organisk eller anden psykisk lidelse, som er til stede fra barndommen eller den tidlige ungdom og som består livet igennem. Det drejer sig om forskellige afvigelser i personligheden, specielt på områder som: holdning, følelsesliv, impulskontrol og forholdet til andre. Forstyrrelserne medfører en unuanceret, utilpasset og uhensigtsmæssig adfærd, som ofte skaber vanskeligheder for personen selv eller omgivelserne. Personlighedsforstyrrelser kommer i symptomer og adfærd til udtryk på forskellige måder, og der er derfor ikke tale om en ensartet gruppe, hvor alle vil kunne profitere af og indgå i de samme tilbud, men derimod forskelligt behov for behandling og social støtte. Arbejdsgruppen har vurderet, at det er personer med de sværeste og mest invaliderende personlighedsforstyrrelser, der er målgruppen for arbejdsgruppens arbejde. Arbejdsgruppen har derfor foretaget en afgrænsning af gruppen af personlighedsforstyrrelser og en opdeling i de tre grupper, som vi har fundet det væsentlig at beskæftige os med. Gruppe A: Skizotypisk-, skizotypal- og paranoid personlighedsforstyrrelse Gruppe B: Borderline personlighedsforstyrrelse (emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse) Gruppe C: Dyssocial personlighedsforstyrrelse Der er herefter udarbejdet et spørgeskema, som er sendt til de 22 kommuner i regionen og til det socialpsykiatriske område i regionen (se bilag 1) Spørgeskemaet har haft til hensigt at kortlægge kommunernes og regionens tilbud til de tre grupper, en evt. mangel på tilbud samt forslag til, hvordan manglerne kan afhjælpes. Der er samtidig foretaget en kortlægning af tilbuddene til personer med personlighedsforstyrrelse i behandlingspsykiatrien. Svarene er efterfølgende analyseret og diskuteret i arbejdsgruppen. 3.1 I krydsfeltet mellem rammeaftalen og sundhedsaftalen. Det socialpsykiatriske område er både en del af rammeaftalen og sundhedsaftalerne og hører derfor inden for begge lovgivningsområder. I rammeaftaleregi er det en del af Servicelovgivningen, og i forbindelse med sundhedsaftalerne er det en del af Sundhedslovningen. For de specialiserede tilbuds vedkommende vil mange af dem ligeledes kunne betragtes som kommunernes del af den patientrettede forebyggelse. Konkret betyder det for området og rammeaftalen, at der er opmærksomhed på, at de to typer af aftaler ikke modarbejder hinanden, da der ellers mistes kvalitet og sammenhæng i tilbudene. 4

5 Behandlingspsykiatrien og socialpsykiatrien hænger meget tæt sammen og er gensidigt afhængige af, at samarbejdet er hensigtsmæssigt, koordineret og aftalt, således at kvalitet og kvantitet afstemmes efter de behov, der er for behandling og socialpsykiatriske tilbud på området. Derfor har arbejdsgruppen lavet en afklaring af, hvilke behandlingstilbud der pt er på området. Vel vidende at aftalerne om regulering af kvalitet og kvantitet i behandlingstilbudet for personlighedsforstyrrelser ikke kan aftales inden for rammeaftaleregi. Der er ikke taget højde for de tiltag, der vil iværksættes på baggrund af den nye psykiatriplan i regionen. Kortlægningen af behandlingstilbudene siger ikke noget om, hvilken kvalitet tilbuddene har. Der ud over har det ikke været muligt at kortlægge om tilbudene dækker behandlingsbehovene kvantitativt. Det er arbejdsgruppens erfaringsbaserede skøn at behandlingstilbudene er ujævnt fordelt i regionen og at de hverken kvalitativt eller kvantitativt er dækkende og tilstrækkelige. 4. Resultater 4.1 Det socialpsykiatriske område Der er sendt 23 spørgeskemaer ud, og der er kommet svar på 19, hvilket giver en pæn svarprocent på 81. En sammentælling og sammenskrivning af svarene på spørgeskemaerne kan ses i bilag 2. Arbejdsgruppen har med brug af spørgeskemaer i stedet for personlig kontakt til hver enkelt kommune valgt en fremgangsmåde, som har taget hensyn til ressourceforbruget og deadline for arbejdet allerede ultimo Resultaterne af undersøgelsen er derfor overordnede, og kan ikke anvendes til en dybere fortolkning. Resultaterne kan imidlertid give anledning til væsentlige overordnede betragtninger Resultat for målgruppen generelt Der er på nuværende tidspunkt 2 kommuner i regionen, som slet ikke har tilbud til målgruppen, mens resten af kommunerne har tilbud væsentligst i form af botilbud, dagtilbud og/eller kontaktpersonordninger. 7 ud af 19 kommuner giver udtryk for at have tilbud, som dækker målgruppens behov, mens 9 kommuner mangler tilbud og 3 kommuner har undladt at svare. Undersøgelsen giver ikke mulighed for at give en indholdsbeskrivelse af de enkelte tilbud, men det er vores indtryk, at personer med personlighedsforstyrrelser visiteres til allerede eksisterende tilbud fortrinsvis målrettet andre grupper. Det betyder, at der ikke er oprettes særlige tilbud til målgruppen eller tages særlige hensyn til målgruppen i de eksisterende tilbud. Der er i besvarelserne forskellige forslag til, hvilke tilbud der fremadrettet kan være brug for til målgruppen. Her vil kun blive omtalt de forslag, der fra flere sider er givet udtryk for. Alle forslag kan findes i bilag 2. 5

6 4.1.2 Resultat for gruppe A: Skizotypisk-, skizotypal- og paranoid personlighedsforstyrrelse Der er 14 kommuner, der har botilbud, 14 kommuner der har dagtilbud, og 12 kommuner der har kontaktpersonordninger til gruppe A. For gruppe A er der især fokus på at udvikle specialiserede tilbud til unge mellem 18 og 30 år, som har brug for en tidlig indsats af forebyggende og støttende karakter. Hjælpen skal kunne tilbydes såvel i eget hjem, som i botilbud. Der er endvidere behov for speciel individuelt tilrettelagt beskæftigelse og mulighed for døgnet rundt at kunne komme i telefonisk kontakt med en fagperson Resultat for gruppe B: Borderlinepersonlighedsforstyrrelse (emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse) Der er 14 kommuner, der har botilbud, 14 kommuner der har dagtilbud, og 13 kommuner der har kontaktpersonordninger til gruppe B For gruppe B er der især fokus på at udvikle tidsafgrænsede støtte- og genoptræningstilbud, hvor der tilbydes særligt tilrettelagte forløb med personale, der har viden, indsigt og erfaring i arbejdet med borderlinepatienter. Der foreslås individuelle tilbud, da gruppen ofte har svært ved at profitere af fællesskab. Der er også for denne gruppe behov for speciel individuel tilrettelagt beskæftigelse og mulighed for døgnet rundt at kunne komme i telefonisk kontakt med en fagperson Resultat for gruppe C: Dyssocial personlighedsforstyrrelse Der er 7 kommuner, der har botilbud, 10 kommuner der har dagtilbud, og 12 kommuner der har kontaktpersonordninger til gruppe C Der tegner sig især et billede af mangel på tilbud til gruppe C. Det er en gruppe, som 2/3 af kommunerne mangler tilbud til, og dermed en gruppe, der må være særlig opmærksomhed på i forhold til den fortsatte udvikling af tilbud For gruppe C er der især fokus på, at der er stort behov for afklaring af diagnose og evt. behandlingsbehov samt tilbud, som kan kombinere behandling og socialfaglig støtte, samt beskæftigelse/uddannelse for den yngre gruppe. Der er også her behov for døgnet rundt at kunne komme i telefonisk kontakt med en fagperson. 4.2 Det behandlingspsykiatriske område Der er sendt spørgeskemaer ud til 8 psykiatriske afdelinger, og der er kommet svar fra alle (se bilag 3) Der er udelukkende forespurgt om typer af behandlingstilbud, og således er opgørelsen kun udtryk for en oversigt over typer af behandlingstilbud. Der er ikke tal for kvantitet og kapacitet. Da en stor del af behandlingen af personlighedsforstyrrelser foregår i individuelle tilbud og i sammenhæng med behandling af comorbide lidelser, er det meget vanskeligt at adskille disse. 6

7 4.2.1 Resultat for gruppe A: det skizoide spektrum Blandt de besvarende afdelinger har alle mulighed for tilpassede individuelle tilbud. Der er tale om både kognitive og psykodynamiske referencerammer. På en afdeling kan de indgå i et psykodynamisk orienteret gruppebehandlingstilbud op til 5 år. Der er ofte comorbiditet med angst eller depression, som behandles via ambulant eller distriktspsykiatriske tilbud Resultat for gruppe B: Borderlineforstyrrelse (Emotionelt Ustabil Personlighedsforstyrrelse) (som omfatter både borderline type og impulsiv type) Blandt de besvarende afdelinger har alle mulighed for tilpassede individuelle behandlingstilbud. Nogle afdelinger har tilbud såvel indenfor den kognitive som den psykodynamiske ramme, andre primært den psykodynamiske ramme. Der er på 5 afdelinger standardiserede tilbud til denne personkreds incl. behandlingstilbud til selvskadende adfærd. Disse behandlingstilbud i form af standardiserede gruppebehandlingstilbud er enten kognitive alene (DAT), kombinerede med psykodynamiske og kognitive elementer eller rent psykodynamisk funderede. Forløbene veksler i varighed fra ugers standardiseret behandlingstilbud opfulgt af anden gruppebehandling - til DAT over 2-3 år og endelig til psykodynamisk gruppe over 1½ - 5 år Resultat for gruppe C: Dyssocial personlighedsforstyrrelse Der findes kun behandlingstilbud til denne gruppe, såfremt det er andre elementer af en personlighedsforstyrrelsesproblematik, der er fremherskende, eller hvor der foreligger en anden psykiatrisk indikation for behandling og i så fald så for denne og ikke for personlighedsforstyrrelsen. Der kan her være tale om depression, selvmordsforsøg, forgiftningstilstand, abstinensbehandling, forbigående psykose o.l. For denne personkreds er der behov for at etablere en mulighed for udredning og diagnostisk afklaring, idet det er kendt, at der bag en tilsyneladende antisocial fremtoning og adfærd kan være bagvedliggende alvorlige psykiatriske lidelser så som skizofreni, bipolar lidelse, depression og angst. Især når der også er tale om misbrug, kan det være meget vanskelig at få afklaret, hvorvidt der er bagvedliggende psykisk lidelse, der bør behandles. Da det er via kommunale instanser, der er kontakt med disse personer, kan det anbefales, at der etableres muligheden for en basal afklaring i kommunalt regi ift. at indkredse, om der er mistanke om psykiatrisk lidelse. Her tænkes på fagpersoner f.eks. psykologer med uddannelse i testning, diagnostiske interview o.l. Såfremt en sådan undersøgelse rejser mistanke om psykiatrisk lidelse, må de etablerede udredningsmuligheder i psykiatrien herefter anvendes. De kommende opsøgende og udadgående psykoseteams må forventes at kunne indgå i sådanne sager.. Samarbejde med speciallægekonsulenter om en sådan udredningsfunktion er også en mulighed Børne og Ungdomspsykiatriske afdelinger I B&U regi kan en diagnose med personlighedsforstyrrelse tidligst stilles efter det 18.år. 7

8 Der er forskellige aldersgrænser i RSD, hvorfor dette også har indflydelse på de forskellige afdelingers tilbud. 5. Anbefalinger 5.1 Faglige anbefalinger for gruppe A - Skizotypisk og paranoid personlighedsforstyrrelse. Personer med en skizotypisk sindslidelse har tendens til at isolere sig socialt. De er tilbøjelig til at fejltolke andre, mistroiske, har aparte ideer, og de kan have en tendens til at tro på overnaturlige eller magiske fænomener. Personlighedstrækkene ved en skizotypisk sindslidelse, er i virkeligheden de samme som ved skizofreni. Forskellen er, at man ikke opfylder de øvrige betingelser for at have skizofreni. Personer med paranoid personlighedsforstyrrelse er mistroiske og har mistillid til andre. De er følsomme overfor nederlag og reagerer let med vrede og afvisning, hvis noget går dem imod. Som regel mener de, at det ikke er dem selv, der er noget i vejen med, men at det er andre, der er forkert på den eller skyld i problemer. De kan også føle, at de er dygtigere og mere talentfulde end de fleste andre. De er overfølsomme over for nederlag eller afvisning For begge lidelser gælder det, at man her har at gøre med personer, som ofte er mere indadvendte og isolerede og har vanskeligt ved at etablere og indgå i holdbare sociale relationer. De vil ofte misforstå andre menneskers hensigter. Indenfor det socialpsykiatriske område vil det sjældent være personerne selv, der beder om hjælp eller gør opmærksom på deres problemer. De vil oftere findes gennem opsøgende arbejde og igennem Social og Arbejdsmarkedsforvaltningen, når de har svært ved at honorere kravene til job og aktivitetstilbud. Størstedelen af gruppen klarer sig uden nogen form for støtte, så det er som regel først, når der opstår andre symptomer som f.eks. angst, depression eller misbrug, at de kommer i kontakt med det sociale system. Anbefalinger vedr. tilbud i socialpsykiatrien: Hvis denne gruppe skal kunne bruge de tilbud, der findes i socialpsykiatrien, det gælder både aktivitets-, beskæftigelses- og botilbud, skal de målrettes den enkeltes individuelle behov. Det vil ofte være personer, som vil have mere gavn af et bostøtte tilbud frem for at bo tæt sammen med andre i et mere forpligtende fællesskab. Personen vil med et bostøttetilbud i højere grad få oplevelsen af ikke at skulle dele ressourcerne med andre. Der skal være mulighed for at arbejde med social færdighedstræning med henblik på at bedre personens mulighed for at indgå i relationer Der skal være mulighed for psykoedukation, så personen opnår viden om egen sygdom og symptomer, herunder orientering om behandlingsmuligheder, så man bliver bedre til at håndtere de problemer, som symptomerne giver, f.eks. isolationstendens eller mistroen til andre mennesker. Anbefalinger vedr. tilbud om job og uddannelse: Det er vigtigt, at sådanne tilbud rummer mulighed for soloaktiviteter. Der skal være åbenhed og rummelighed for at kunne deltage i udkanten af gruppesammenhænge uden krav om, at man skal deltage fuldt ud og kunne skabe relationer til de andre i gruppen. Fleksibilitet og tæt samarbejde 8

9 mellem socialpsykiatrien og jobcenteret i kommunen vil være medvirkende til at aktiveringsforsøg lykkes. Anbefalinger vedrørende medarbejdernes faglighed: Man skal som støtteperson være opmærksom på at være den udfarende og opsøgende i kontakten, da dette afhjælper personens besvær med selv at stille krav om hjælp. Man skal som støtteperson tilstræbe en langvarig relation med henblik på at øge personens evne til at mentalisere, dvs. evnen til at forstå andres ønsker og hensigter uden at mistolke dem. Anbefalinger vedr. tilbud i behandlingspsykiatrien: Målgruppen vil sjældent have behov for indlæggelse på grund af personlighedsforstyrrelsen alene. Men der kan være brug for afklaring, diagnosticering og ambulant behandling Anbefalinger vedr. samarbejde: Da borgeren har svært ved at gøre opmærksom på sig selv og sine problemer, vil vi i denne gruppe møde borgere, som ikke er tilbudt et udtømmende behandlingstilbud, og det kan derfor være væsentligt at få etableret et samarbejde mellem socialpsykiatri og behandlingspsykiatri. Det bliver her vigtigt at borgeren tilbydes en person, som kan være koordinerende kontaktperson i samarbejdet mellem behandlingspsykiatri, socialpsykiatri og andre støtteinstanser, så borgeren sikres en professionel og effektiv sagsbehandling i forhold til de enkelte indsatsområder. 5.2 Faglige anbefalinger for gruppe B Borderline personlighedsforstyrrelse (emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse) Borderline personlighedsforstyrrelse er en undergruppe af emotionel ustabil personlighedsforstyrrelse, nærmere betegnelse er emotionel ustabil personlighedsforstyrrelse af borderlinetype. Den anden undergruppe hedder emotionel ustabil personlighedsforstyrrelse af impulsiv type. Vi har valgt at koncentrere os om den emotionelt ustabile personlighedsforstyrrelse af borderlinetypen. Personer med borderlineforstyrrelser er præget af impulsivitet, identitetsusikkerhed og intense kortvarige forhold til andre mennesker. De har et ustabilt og lunefuldt humør med pludselige følelsesudbrud, tomhedsfølelse, stridbarhed og depressionslignende perioder. Deres selvopfattelse er præget af usikkerhed, skiftevis selvover- og selvundervurdering og det modsætningsfulde indre lægges ud i andre, hvilket blandt andet er medvirkende til de ustabile relationer til andre mennesker. Impulsiviteten kommer til udtryk i uoverlagte og uigennemtænkte handlinger, selvdestruktivitet (herunder også misbrug) og manglende stabilitet vedrørende arbejde og uddannelse. Anbefalinger vedr. tilbud Socialpsykiatrien: For at kunne imødekomme borderlinepersonens krav til behandling og tilbud, skal man tage udgangspunkt i den enkeltes individuelle behov. Der skal være mulighed for en tæt kontakt til kommunernes Socialpsykiatri/centre, herunder SKPordningerne eller bostøtten. Samarbejdet med kontaktpersonerne her skal tage udgangspunkt i træning af hverdagslivet. Det være sig træning i kontrol af handlinger, indgå i at overholde aftaler, 9

10 planlægning og prioritering af aktiviteter, struktur på hverdagen osv. Dette kan foregå på et af kommunens bo- eller aktivitetscentre eller foregå i borgerens eget hjem. Anbefalinger vedr. tilbud psykoedukation: Som opfølgning på behandlingspsykiatriens tilbud om psykoedukation skal der være tilbud om fortsat psykoedukation i gruppe med 5-6 personer i socialpsykiatrien. Formålet er at udveksle erfaringer med ligestillede, så personen opnår viden om egen sygdom og symptomer. Ved psykoedukation kan personer med borderlinepersonlighedsforstyrrelse drage nytte i hverdagen af de indhøstede erfaringer fra gruppen. Anbefalinger vedr. tilbud job/uddannelse: Et krav om støtte til at få job/uddannelse med meget tæt opfølgning af jobkonsulenter eller etablering af en mentorordning. Anbefalinger vedrørende medarbejdernes faglighed: Medarbejderne skal kunne lide at arbejde med personer med en borderlinepersonlighed. De skal have faglig viden på området, og være gode til at sætte struktur og rammer, holde fast i dem og alligevel turde bryde dem. Det er vigtigt at medarbejderne er vedholdende, udholdende og ikke svinger emotionelt med personen med borderlineforstyrrelse. Der skal være bevidsthed om de forsvarsmekanismer, som personer med borderlineforstyrrelser benytter sig af, og der vil både i social- og behandlingspsykiatrien være brug for faglig sparring og supervision. Anbefalinger vedr. tilbud behandlingspsykiatrien: Ved impulshandlinger eller selvmordsforsøg skal der være mulighed for en kortvarig indlæggelse på en psykiatrisk afdeling. Kortvarig, da personer med borderlineforstyrrelse sjældent profiterer af det tætte fællesskab, der kan være i en afdeling. Tilbudet kan ligeledes være, at man følger et ambulant forløb i distriktspsykiatrisk regi, hvor der dels arbejdes med støttende samtaler eller psykoterapeutiske samtaler kombineret med en medicinsk behandling. Anbefalinger til samarbejde: I forhold til samarbejde er det vigtigt, at der er en koordinerende kontaktperson på opgaven, som er den gennemgående person i forhold til at koordinere aftaler og beslutninger og sikre informationsflow. Og for at modvirke splitting under indlæggelse, kan man arrangere møder med hele personalegruppen, hvor man samler de splittede opfattelser af personen til en helhed. På denne måde sikres, at alle opgaver varetages, og det bliver tydeligt for alle, hvem der gør hvad. Der skal dels være samarbejde mellem socialpsykiatri og behandlingspsykiatri, men i forhold til job og uddannelse er det ligeledes vigtigt med samarbejde til jobcenter. Endvidere skal man sikre samarbejde i kommunen om en forebyggende indsats i forhold til eventuelle børn og familie. 5.3 Faglige anbefalinger for gruppe C Dyssocial personlighedsforstyrrelse Den dyssociale personlighedsstruktur kan inddeles i flere undertyper for afvigelser. Man taler om den selvhævdende, den eksplosive, den holdningsløse, den fanatiske, den affektlabile og den følelseskolde. 10

11 De træk som er karakteristiske er nedsat ansvarsfølelse og manglende respekt for normer og forpligtelser, nedsat følsomhed overfor andres følelser, reduceret skyldfølelse, nedsat evne til at lære af egne fejl, nedsat evne til at fastholde relationer, øget tendens til frustration og aggression og øget tendens til at bortforklare og se fejlene hos andre. Mennesker med en dyssocial personlighedsstruktur er optaget af at tilfredsstille egne behov uden hensyntagen til omgivelserne. De handler således ofte på baggrund af deres impulser i stedet for deres fornuft. De oplever verden ud fra eget perspektiv og umiddelbare behov og evner ikke at forholde sig til eller forstå andre menneskers følelser og behov (manglende empati). De kan derfor have tendens til at skyde skylden for deres egne handlinger over på andre. De får således kun sjældent dårlig samvittighed, og bliver de forhindret i at opfylde egne behov, oplever de det ofte som værende dybt uretfærdigt og krænkende på deres rettigheder. Nogle mennesker med en dyssocial personlighedsstruktur kan være optaget af tanker om egen storhed og fortræffelighed. De kan mene, at de i kraft af deres særlige status har krav på særbehandling og derfor ikke behøver at følge de regler i samfundet, som andre er underlagt. Disse træk resulterer ofte i en særdeles ubehagelig og nogle gange farlig adfærd. Den dyssociale personlighedstype er 2-3 gange hyppigere hos mænd end hos kvinder. Der er en vis familiær overhyppighed. Det kan både skyldes arvelighed og opdragelse. Undersøgelser af dyssociale personers hjerner viser, at på visse punkter adskiller denne sig fra normale hjerner. Det er primært på områder, der relaterer sig til evnen til at kommunikere med hjernens pandelap (frontal cortex). Børns opvækstvilkår og opdragelse spiller også en ikke ubetydelig rolle i forhold til dannelse af personlighed. Udebliver kærlighed, krav, rammesætning og konsekvent indgriben i uhensigtsmæssig adfærd fra barnets opvækst, øges risikoen for udvikling af en dyssocial personlighedsstruktur. Barnet lærer ikke de fundamentale spilleregler for at kunne indgå i hensigtsmæssige relationer mennesker imellem. Det lærer kun at se verden ud fra egne behov. Et menneske med en dyssocial personlighedsstruktur føler sig i reglen ikke forstået. Deres ofte aggressive og respektløse adfærd, der er voldsomt grænseoverskridende, medfører, at de oplever, at omgivelserne støder dem fra sig. De oplever at løbe panden mod en mur, uanset hvor de møder normale mennesker. Deres tilværelse er konfliktfyldt, og deres manglende evne til at indgå i hensigtsmæssige relationer medfører ofte, at de føler sig alene og ulykkelige. Det drejer sig således ikke om mennesker, der blot er uartige, men mennesker der handler på en uhensigtsmæssig måde i forhold til omgivelserne, fordi de ikke har evnen til at handle på andre måder. Et menneske med en dyssocial personlighedsstruktur kommer ofte ud i misbrug. I misbrugsmiljøet oplever de en vis form for respekt, og de opnår ikke sjældent en vis position i miljøet p.g.a. deres til tider ekstremt voldelige natur. Der er ingen behandling med medicin, men enkelte har observeret effekt af meget langvarig psykoterapi i fængsler. Det sidste vil imidlertid være vanskeligt for den pågældende at gennemføre netop på grund af personligheden. Der kan ses en vis aftagen af personlighedstrækkene med alderen. 11

12 Den socialpsykiatriske udfordring er at kunne rumme det dyssociale menneske med de ekstremt aggressive impulser (acting out). Det stiller store krav til kontaktpersoner og ikke mindst de kommunale medarbejdere, der er i pensions- og kontanthjælpsafdelingerne. Ofte er det nødvendigt og en hjælp for alle at der ikke gives mulighed for, at personer med dyssocial personlighedsforstyrrelse færdes frit på rådhuset, men at al kontakt sker sammen med en rådhusbetjent. Anbefalinger vedrørende botilbud På grund af de mange konflikter med omgivelserne er personer med dyssocial personlighedsforstyrrelse ofte uden mulighed for at få en alm. bolig. De er heller ikke i stand til at profitere af et traditionelt socialpsykiatrisk botilbud, da et sådant tilbud forudsætter et minimum af sociale kompetencer. Udfordringen er derfor, at skabe boliger, hvor der er tæt adgang til personale, men hvor boligen er selvstændig og ligger selvstændig. Disse boliger kan etableres i tilknytning til et socialpsykiatrisk center i form af hytter el lign. Der skal tilknyttes bostøtte. Anbefalinger vedrørende medarbejdernes faglighed Støtte skal gives af veluddannede medarbejdere, der har den fornødne robusthed, overblik og ro til at kunne agere hensigtsmæssigt i et ofte konfliktfyldt felt. De skal have den fornødne viden om og følsomhed for det dyssociale menneskes natur og kunne bistå med at kompensere for de manglende kompetencer. Da der ikke, for nuværende, findes en umiddelbar virksom behandling af dyssocial personlighedsstruktur, vil det være afgørende, at det er personale, der er i stand til at sætte realistiske mål for den faglige indsats. Anbefalinger vedrørende behandlingspsykiatrien Indlæggelse på psykiatrisk afdeling vil ikke tjene noget formål, men der er behov for afklaring, udredning og diagnosticering af målgruppen. Anbefalinger vedrørende samarbejde Det er vigtigt, at der er etableret et solidt tværfagligt/sektorielt netværk med en koordinerende kontaktperson, der koordinerer indsats og formidler informationer til alle aktører. Derved hindres splitting, og der vil være en klar og entydig information i forhold til klienten. Et sådant effektivt netværk kan forhindre meget vold og ikke mindst, at medarbejdere udsættes for at blive udbrændt. Som beskrevet tidligere i rapporten vil det være ønskeligt, at der opnås samarbejde mellem socialpsykiatrien og behandlingspsykiatrien om afklaring og diagnosticering af målgruppen. Dette kan med de rette personer (lægekonsulent, psykolog, særligt uddannet personale i diagnostiske tests) med fordel foregå på det socialpsykiatriske område og forudsætter dermed ikke indlæggelse. I forhold til kriminalitet, vil kriminalforsorgen være i stand til at give de rette tilbud inden for fængselsvæsnet. Der bør endvidere være samarbejde til jobcenter omkring aktivering, job og uddannelse. I Haderslev har man et tilbud målrettet denne gruppe, som kunne inspirere til etablering af lignende til bud i andre kommuner (se bilag 4 og 5). Endvidere skal man sikre samarbejde i kommunen om en forebyggende indsats i forhold til eventuelle børn og familie. 12

13 5.4 Generelle anbefalinger. Generelt for hele målgruppen er det gældende, at de sjældent profiterer af indlæggelse i behandlingspsykiatrien og ofte kun indlægges på baggrund af anden psykiatrisk indikation end personlighedsforstyrrelsen. Der er imidlertid brug for afklaring og diagnosticering og i nogle tilfælde også ambulant behandling. Det er vigtigt, at dette foregår ude, hvor borgeren er, og det kunne være i et samarbejde med socialpsykiatrien. Da målgruppen ikke profiterer af fællesskaber, skal tilbud i socialpsykiatrien indrettes efter dette. Det gælder både bo-, aktivitets- og beskæftigelsestilbud. En del af målgruppen kræver meget specialiserede ydelser, det gælder specielt gruppe C, og man må overveje, om der skal tænkes i samarbejde mellem kommuner, hvor der ikke er basis for at lave tilbud på egen hånd. 13

Personlighedsforstyrrelser. v/ Jeanette Vestby Krog, Cand.psych

Personlighedsforstyrrelser. v/ Jeanette Vestby Krog, Cand.psych Personlighedsforstyrrelser v/ Jeanette Vestby Krog, Cand.psych Kort præsentation Program Personlighed og personlighedsforstyrrelse Diagnostiske kriterier Generelt Emotionel Ustabil Personlighedsforstyrrelse

Læs mere

Personlighedsforstyrrede patienter i almen praksis

Personlighedsforstyrrede patienter i almen praksis Personlighedsforstyrrede patienter i almen praksis Overlæge Charlotte Freund Specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Afd. Q Århus Universitetshospital, Risskov Personlighedsforstyrrelser

Læs mere

Personlighedsforstyrrelse og Mentaliseringsbaseret behandling. ved Tom Skaarup-Hille og Karen Sandahl, psykologer i Psykiatrisk Klinik i Næstved

Personlighedsforstyrrelse og Mentaliseringsbaseret behandling. ved Tom Skaarup-Hille og Karen Sandahl, psykologer i Psykiatrisk Klinik i Næstved Personlighedsforstyrrelse og Mentaliseringsbaseret behandling ved Tom Skaarup-Hille og Karen Sandahl, psykologer i Psykiatrisk Klinik i Næstved Program Hvad er emotionelt ustabil personlighedsstruktur

Læs mere

Personlighedsforstyrrelser. Møde med praktiserende læger den 9/ Overlæge, professor Elsebeth Stenager 2. Psykoterapeutisk team, Afd P, Odense

Personlighedsforstyrrelser. Møde med praktiserende læger den 9/ Overlæge, professor Elsebeth Stenager 2. Psykoterapeutisk team, Afd P, Odense Personlighedsforstyrrelser Møde med praktiserende læger den 9/11-2016 Overlæge, professor Elsebeth Stenager 2 Psykoterapeutisk team, Afd P, Odense 1 Personlighed..Personlighed refererer til en integration

Læs mere

Mødet med mennesker med borderline

Mødet med mennesker med borderline Mødet med mennesker med borderline - Emotionel ustabil personlighedsstruktur af borderline type Psykiatridage 2017 VELKOMST OG PRÆSENTATION AF PSYKIATRIFONDEN DET STORE SPØRGSMÅL Hvad er god praksis når

Læs mere

Personlighedsforstyrrelse. i et psykiatrisk perspektiv. Morten Kjølbye Borderline Konference 1. Diagnosticering - perspektiver og udfordringer

Personlighedsforstyrrelse. i et psykiatrisk perspektiv. Morten Kjølbye Borderline Konference 1. Diagnosticering - perspektiver og udfordringer Diagnosticering - perspektiver og udfordringer Konference om borderline København 7. februar 2017 Psykiatrien i Nordjylland Morten Kjølbye Uddannelseskoordinerende overlæge Psykiatrien i Region Nordjylland

Læs mere

Borderline og dyssocial Personlighedsforstyrrelse

Borderline og dyssocial Personlighedsforstyrrelse og dyssocial Personlighedsforstyrrelse Risskov 7. oktober 2010 Morten Kjølbye Specialeansvarlig overlæge i psykoterapi De psykiatriske specialklinikker Århus Universitetshospital, Risskov Disposition Personlighed

Læs mere

Personlighedsforstyrrelser mistanke og håndtering i almen praksis. Claus Rendtorff Læge Lotte Starch Sørensen Psykolog

Personlighedsforstyrrelser mistanke og håndtering i almen praksis. Claus Rendtorff Læge Lotte Starch Sørensen Psykolog Personlighedsforstyrrelser mistanke og håndtering i almen praksis Claus Rendtorff Læge Lotte Starch Sørensen Psykolog Hvad skal vi nå? Mistanke om forstyrret personlighedsstruktur De reelle kriterier i

Læs mere

Bilag 7: Supplerende aftale mellem Aalborg Kommune og Region Nordjylland vedr. kommunale tilbud og henvendelsesmuligheder

Bilag 7: Supplerende aftale mellem Aalborg Kommune og Region Nordjylland vedr. kommunale tilbud og henvendelsesmuligheder Bilag 7: Supplerende aftale mellem Aalborg Kommune og Region Nordjylland vedr. kommunale tilbud og henvendelsesmuligheder Beskrivelse af det/de kommunale tilbud til voksne med sindslidelse. ÆH Handicapafdelingen

Læs mere

Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ

Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Personlighedsforstyrrelser Fysioterapeutuddannelsen Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Personlighedsforstyrrelser Et spektrum af tilstande, der er i grænsefladen mellem det normal og det sygelige

Læs mere

Personlighed. Personlighedsforstyrrelser og deres behandling. PsykInfo Horsens 1. Personlighedsforstyrrelser og psykiatri. Horsens 18.

Personlighed. Personlighedsforstyrrelser og deres behandling. PsykInfo Horsens 1. Personlighedsforstyrrelser og psykiatri. Horsens 18. Personlighedsforstyrrelser og deres behandling Horsens 18. marts 2010 Morten Kjølbye Specialeansvarlig overlæge i psykoterapi De Psykiatriske Specialklinikker Århus Universitetshospital, Risskov Personlighedsforstyrrelser

Læs mere

HVAD ER ADHD? Erhvervscenter Espelunden 31. maj 2010. Lene Buchvardt ADHD-foreningen

HVAD ER ADHD? Erhvervscenter Espelunden 31. maj 2010. Lene Buchvardt ADHD-foreningen HVAD ER ADHD? Erhvervscenter Espelunden 31. maj 2010 Lene Buchvardt ADHD-foreningen HVAD ER ADHD? Attention Deficit Hyperactivity Disorder = opmærksomhed = mangel eller underskud = hyperaktivitet = forstyrrelse

Læs mere

Personlighedsforstyrrelser

Personlighedsforstyrrelser Personlighedsforstyrrelser Overlæge i psykiatri Jørn Sørensen www.socialmedicin.rm.dk Personlighedsforstyrrelser Diagnoser: ICD10 Herunder afgrænsning i forhold til det normale og ift. andre psykiske lidelser/forstyrrelser

Læs mere

Samarbejde og samtænkning mellem socialpsykiatri, misbrugsområdet og behandlingspsykiatrien v/cate H. Kristiansen

Samarbejde og samtænkning mellem socialpsykiatri, misbrugsområdet og behandlingspsykiatrien v/cate H. Kristiansen Samarbejde og samtænkning mellem socialpsykiatri, misbrugsområdet og behandlingspsykiatrien v/cate H. Kristiansen Møde i Velfærds- og Sundhedsudvalget den 24. februar 2016 Fakta vedrørende misbrug og psykiske

Læs mere

Skiftesporet Et socialpædagogisk dagtilbud til unge mellem 18 og 25 år i Thisted Kommune

Skiftesporet Et socialpædagogisk dagtilbud til unge mellem 18 og 25 år i Thisted Kommune Skiftesporet Et socialpædagogisk dagtilbud til unge mellem 18 og 25 år i Thisted Kommune Hvad er Skiftesporet? Skiftesporet et socialpædagogisk dagtilbud til unge mellem 18 og 25 år, som har behov for

Læs mere

Første del af aftenens oplæg

Første del af aftenens oplæg ADHD hos voksne Forløbsundersøgelser af børn, der har fået diagnosen ADHD viser at: 30-40% vil ikke have væsentlige symptomer, når de når voksenalderen. 50-60% vil fortsat have symptomer af vekslende sværhedsgrad.

Læs mere

ADHD et liv i kaos. Kort fakta Årsagsforhold Symptomer vanskeligheder Samarbejdet med en borger med ADHD Behandling/vores tilbud

ADHD et liv i kaos. Kort fakta Årsagsforhold Symptomer vanskeligheder Samarbejdet med en borger med ADHD Behandling/vores tilbud ADHD et liv i kaos Kort fakta Årsagsforhold Symptomer vanskeligheder Samarbejdet med en borger med ADHD Behandling/vores tilbud v. Psykolog Anette Ulrik og Dorthe Wulff Kelstrup www.socialmedicin.rm.dk

Læs mere

Socialpsykiatriske tilbud i Region Syddanmark

Socialpsykiatriske tilbud i Region Syddanmark Socialpsykiatriske tilbud i Region Syddanmark 2008 Kære Samarbejdspartner - Kender du dit regionale socialpsykiatriske tilbud? Nu får du muligheden. I denne mappe kan du læse om vores tilbud, og du vil

Læs mere

Personlighedsforstyrrelser

Personlighedsforstyrrelser Personlighedsforstyrrelser Undervisning den 7/2 2014 Overlæge Elsebeth Stenager 2 Psykoterapeutisk team, Afd P, Odense Hvordan forstår vi personligheden Normalt forbindes personlighed med den måde en person

Læs mere

Psykiatrisk afdeling. Organisation:

Psykiatrisk afdeling. Organisation: + Psykiatrien i Region Syddanmark Ledende ergoterapeut tlf.: 99 44 83 91 Psykiatrisk afdeling Klinisk underviser tlf.: 99 44 83 92 Ergoterapien Ergoterapien tlf.: 99 44 83 90 Østre Hougvej 70 5500 Middelfart

Læs mere

Bostedet Welschsvej. V.F. Welschsvej 11, 13, 15 og 17, samt Sportsvej 6-8 7500 Holstebro

Bostedet Welschsvej. V.F. Welschsvej 11, 13, 15 og 17, samt Sportsvej 6-8 7500 Holstebro Bostedet Welschsvej V.F. Welschsvej 11, 13, 15 og 17, samt Sportsvej 6-8 7500 Holstebro Klinisk underviser er Kirsten Kienke Mikkelsen, tlf. 9611 4719. Klinisk undervisning på Bostedet Welschsvej foregår

Læs mere

Personlighedsforstyrrelser

Personlighedsforstyrrelser Personlighedsforstyrrelser Hvor går grænsen,l det sygelige? De forskellige personlighedstyper Diagnos,k og klassifika,on Effekten af forskellig behandling Anders Christensen overlæge Psykoterapeu,sk Team

Læs mere

1 of 17. Kvalitetsstandard 2014 Lov om social service 85 Bostøtte i eget hjem. Godkendt i byrådet den xx.xx.14

1 of 17. Kvalitetsstandard 2014 Lov om social service 85 Bostøtte i eget hjem. Godkendt i byrådet den xx.xx.14 1 of 17 Kvalitetsstandard 2014 Lov om social service 85 Bostøtte i eget hjem Godkendt i byrådet den xx.xx.14 2 of 17 Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 BOSTØTTEYDELSER...3 KONTAKTINFORMATION...5 1.AFKLARINGSYDELSE...6

Læs mere

Det fremadrettede perspektiv

Det fremadrettede perspektiv Til: Administrativ koordinationsgruppe vedrørende rammeaftale Koncern Plan og Udvikling Enhed for Kommunesamarbejde Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 48 20 50 00 Direkte 48205413 Web

Læs mere

Personlighedsforstyrrelser

Personlighedsforstyrrelser Personlighedsforstyrrelser mistanke og håndtering i almen praksis Claus Rendtorff Læge Lotte S. Sørensen psykolog BRAINSTORM den første mistanke Hvad skal vi nå? Mistanke om personlighedsforstyrrelse De

Læs mere

Illness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen

Illness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen Illness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen - Integreret behandlingstilbud til mennesker med dobbeltdiagnoser Psykiatrisk Center Ballerup og Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter Autisme 2% Mental

Læs mere

Ressourcecenter for inklusion af uopmærksomme og impulsive børn 8. november 2010

Ressourcecenter for inklusion af uopmærksomme og impulsive børn 8. november 2010 Vision: Ud fra en overordnet målsætning om at styrke inklusion af børn og unge med opmærksomhedsforstyrrelser, ADHD og lettere autisme tilstande, går Ishøj og Vallensbæk Kommune sammen om at etablere et

Læs mere

ADHD i almen praksis

ADHD i almen praksis 1 ADHD i almen praksis ADHD diagnose Visitationsretningslinier fra SST. Henvisning Medicin Opfølgning i almen praksis Privat praktiserende speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri. Lene Ruge Møller 2 Gladere

Læs mere

ADHD UNGE PÅ KANTEN ANNE LINDHARDT FORMAND PSYKIATRIFONDEN

ADHD UNGE PÅ KANTEN ANNE LINDHARDT FORMAND PSYKIATRIFONDEN ADHD UNGE PÅ KANTEN ANNE LINDHARDT FORMAND PSYKIATRIFONDEN HVAD ER ADHD? En klinisk diagnose. (amerikansk ) En betegnelse for en tilstand som har været kendt til alle tider i alle kulturer og som kendetegner

Læs mere

Udviklingsnotat Center for Misbrug og Socialpsykiatri

Udviklingsnotat Center for Misbrug og Socialpsykiatri Område: Det sociale område Afdeling: Konsulent og rådgivning Journal nr.: 10/7739 Dato: 2. maj 2011 Udarbejdet af: Peter Schøning E mail: peter schoening@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631006 Forslag til:

Læs mere

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.

Læs mere

Hvad vil det sige at have en personlighedsforstyrrelse?

Hvad vil det sige at have en personlighedsforstyrrelse? Dagsorden 1. Hvad vil det sige at have en personlighedsforstyrrelse 2. Hvordan diagnosticerer man en personlighedsforstyrrelse 3. Hvad er årsagerne til at man udvikler en personlighedsforstyrrelse med

Læs mere

Regionsfunktion: Regionsfunktionens målgruppe Funktion:

Regionsfunktion: Regionsfunktionens målgruppe Funktion: Regionsfunktion: RF Personlighedsforstyrrelser med en sværhedsgrad af sygdommen svarende til GAF

Læs mere

Specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune. 7. oktober 2014

Specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune. 7. oktober 2014 Specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune 7. oktober 2014 Inklusion - eksklusion Inklusion Elevens tilhørsforhold til klassen bevares: - Støtte på klassen - Støtte på/fra kompetencecenter Elevens tilhørsforhold

Læs mere

DIALOGMØDE MELLEM SU OG BU 5. OKTOBER 2016

DIALOGMØDE MELLEM SU OG BU 5. OKTOBER 2016 DIALOGMØDE MELLEM SU OG BU 5. OKTOBER 2016 AGENDA PTSD og borderline Min Plan Veteranstrategi i Randers Kommune PTSD OG BORDERLINE PTSD Post traumatisk belastningsreaktion (Post Traumatic Stress Disorder.)

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende

Psykiatri. INFORMATION til pårørende Psykiatri INFORMATION til pårørende VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld

Læs mere

Behandlingspakker i psykiatrien Magnus Petersen, ledende overlæge

Behandlingspakker i psykiatrien Magnus Petersen, ledende overlæge Middelfart, 23.9.2014 Behandlingspakker i psykiatrien Magnus Petersen, ledende overlæge Formål med pakkeforløb Formålet med pakkeforløbene er at sammentænke undersøgelse og behandling af høj kvalitet med

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indledning 7. Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11. Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29

Indholdsfortegnelse. Indledning 7. Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11. Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29 Indholdsfortegnelse Del 1 Indledning 7 Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11 Indholdsfortegnelse Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29 Kapitel 3 Kognitive grundbegreber og udviklingspsykologi

Læs mere

GENSTART TRIVSEL EFTER ERHVERVET HJERNESKADE

GENSTART TRIVSEL EFTER ERHVERVET HJERNESKADE GENSTART TRIVSEL EFTER ERHVERVET HJERNESKADE GENSTART I NORDDJURS KOMMUNE DU STÅR NU MED EN BROCHURE, DER BESKRIVER NORDDJURS KOMMUNES INDSATS I FORHOLD TIL ERHVERVET HJERNESKADE. VI VIL I NORDDJURS KOMMUNE

Læs mere

Psykiatriens Hus i Silkeborg Samarbejde giver bedre indsats

Psykiatriens Hus i Silkeborg Samarbejde giver bedre indsats Tidlig indsats Sammenhængende tilbud Højt fagligt niveau Døgnåbent Målrettet indsats Borgeren i centrum Høj livskvalitet Sundhed og motion Samarbejde på tværs Psykiatriens Hus i Silkeborg Samarbejde giver

Læs mere

Kolding Misbrugscenter

Kolding Misbrugscenter 1 Årsrapport for tilsyn 2012 Voksenområdet Kolding Misbrugscenter Oplysninger om tilbuddet Tilbudets navn: Kolding Misbrugscenter Tilbudstype: SEL. 101. Misbrugscentret yder dagbehandling til alkohol-og

Læs mere

RO PÅ - HJÆLP TIL MENNESKER MED ANTISOCIAL PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSE

RO PÅ - HJÆLP TIL MENNESKER MED ANTISOCIAL PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSE 1 AARHUS 2016 RO PÅ - HJÆLP TIL MENNESKER MED ANTISOCIAL PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSE MORTEN HESSE & BIRGITTE THYLSTRUP, CRF, AU DAGEN I DAG 9.00 10.30: Velkomst, om antisocial personlighedsforstyrrelse,

Læs mere

1 INDLEDNING... 1 2 KOMMISSORIUM... 1 3 METODE... 2 4 RESULTATER... 2 5 ANBEFALINGER... 4

1 INDLEDNING... 1 2 KOMMISSORIUM... 1 3 METODE... 2 4 RESULTATER... 2 5 ANBEFALINGER... 4 1 INDLEDNING... 1 2 KOMMISSORIUM... 1 2.1 FORMÅL... 1 2.2 ARBEJDSOPGAVER... 1 2.3 DELTAGERE I ARBEJDSGRUPPEN... 1 2.4 ARBEJDSGRUPPENS MØDER... 2 3 METODE... 2 4 RESULTATER... 2 4.1 BESKRIVELSE AF MÅLGRUPPEN

Læs mere

TOP - hurtig udredning og behandling af unge med psykose

TOP - hurtig udredning og behandling af unge med psykose TOP - hurtig udredning og behandling af unge med psykose Psykose er en psykisk tilstand, hvor man ikke kan skelne fantasi fra virkelighed. Psykosen kan komme pludseligt eller udvikle sig langsomt. Der

Læs mere

Revideret specialevejledning for børne- og ungdomspsykiatri (version til ansøgning)

Revideret specialevejledning for børne- og ungdomspsykiatri (version til ansøgning) 24-11-2015 Revideret specialevejledning for børne- og ungdomspsykiatri (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208,

Læs mere

Uanmeldt tilsyn 2009. Skovsbovej

Uanmeldt tilsyn 2009. Skovsbovej Region Syddanmark Den 2. november 2009. Socialområdet, j.nr. 09/13100 Uanmeldt tilsyn 2009 Skovsbovej Uanmeldt tilsyn foretaget den 28. oktober 2009 Tilsynsførende: Faglig konsulent, Mette Zierau Kudsk

Læs mere

Forældre til psykisk syge børn og unge 2013

Forældre til psykisk syge børn og unge 2013 Forældre til psykisk syge børn og unge 2013 1. Hvor meget tid bruger du sammenlagt om ugen på at støtte og hjælpe dit psykisk syge barn? 1-10 timer 32,7% 51 10-20 timer 23,7% 37 20-40 timer 14,7% 23 40-50

Læs mere

TRE I ÉN BOLIG, BESKÆFTIGELSE OG BEHANDLING TAKSTER 2016 1. UDGAVE, JANUAR 2016

TRE I ÉN BOLIG, BESKÆFTIGELSE OG BEHANDLING TAKSTER 2016 1. UDGAVE, JANUAR 2016 TRE I ÉN BOLIG, BESKÆFTIGELSE OG BEHANDLING TAKSTER 2016 1. UDGAVE, JANUAR 2016 Granhøjen er internationalt ISO 9001: 2008-certificeret Certificeringen er sket for at imødekomme tilsynsreformens krav om

Læs mere

Serviceramme Støtte i eget hjem og botilbud til sindslidende

Serviceramme Støtte i eget hjem og botilbud til sindslidende Serviceramme Støtte i eget hjem og botilbud til sindslidende Herning VHP Dokument VHP Sagsgange Dokumentansvarlig Hans Grarup Titel Midlertidigt botilbud Serviceramme Støtte i eget hjem og botilbud til

Læs mere

GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN

GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN SÅDAN ER FORLØBET... Din kommune koordinerer et forløb, der skal hjælpe dig Du udskrives og skal have hjælp fra din kommune og pårørende tilbage til hverdagen Hospitalet

Læs mere

Temadag om Førtidspensionsreform

Temadag om Førtidspensionsreform Temadag om Førtidspensionsreform Visioner for og erfaringer med samarbejdet fra psykiatrien Konst. psykiatridirektør Susanne Jensen Region Nordjylland 2 Psykisk sygdom og arbejdsmarkedet 1. Hvor mange

Læs mere

Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser

Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser Journal nr.: 12/13856 Dato: 28. juni 2012 Børne- og ungdomspsykiatrien Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser Definition Undersøgelser og procedure indeholdt i forløbet Aldersgruppe:

Læs mere

EN FÆLLES STRATEGI FOR UDSATTE OG SYGE BORGERE I BIF, SUF OG SOF

EN FÆLLES STRATEGI FOR UDSATTE OG SYGE BORGERE I BIF, SUF OG SOF EN FÆLLES STRATEGI FOR UDSATTE OG SYGE BORGERE I BIF, SUF OG SOF En fælles strategi for udsatte og syge borgere i BIF, SUF og SOF Mange københavnere er syge eller har andre sundhedsmæssige problemer. Nogle

Læs mere

CTI-Hæfte Fokuspunkter og redskaber

CTI-Hæfte Fokuspunkter og redskaber CTI-Hæfte Fokuspunkter og redskaber CTI-hæfte. Fokuspunkter og redskaber EN HELHEDSORIENTERET INDSATS 2 BOLIG 3 PSYKISK HELBRED 4 FYSISK HELBRED 5 ØKONOMI 6 DAGLIGE AKTIVITETER 7 NETVÆRK OG SOCIALE RELATIONER

Læs mere

Projektbeskrivelse: Projekt brugerstyrede senge i Klinik Nord, Brønderslev Psykiatriske Sygehus

Projektbeskrivelse: Projekt brugerstyrede senge i Klinik Nord, Brønderslev Psykiatriske Sygehus Projektbeskrivelse: Projekt brugerstyrede senge i Klinik Nord, Brønderslev Psykiatriske Sygehus Indhold 1. Projektets formål... 2 2. Projektets målgruppe/patientgruppe... 2 3. Beskrivelse af projektets

Læs mere

Arbejdsgruppe vedrørende personer over 18 år med autisme

Arbejdsgruppe vedrørende personer over 18 år med autisme Handicapafdelingen Kontaktperson: Jesper Dan Jensen Jesper.Dan.Jensen@regionsyddanmark.dk Sikker epost: Direkte tlf. 76631073 16. april 2007 Journal nr. 07/1977 Side 0 / 13 Arbejdsgruppe vedrørende personer

Læs mere

Indenrigs- og Sundhedsministeriets psykiatriaftalepulje 2007-2010. Ansøgningsskema til pulje 1, 2 eller 3: 3

Indenrigs- og Sundhedsministeriets psykiatriaftalepulje 2007-2010. Ansøgningsskema til pulje 1, 2 eller 3: 3 Indenrigs- og Sundhedsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K. Telefon: 72 26 90 00 Telefax: 72 26 90 01 Indenrigs- og Sundhedsministeriets psykiatriaftalepulje 2007-2010 Ansøgningsskema til

Læs mere

Oplæg faggruppen for boformer for hjemløse. SANDs UngeCrew En platform-et talerør og et nationalt netværk

Oplæg faggruppen for boformer for hjemløse. SANDs UngeCrew En platform-et talerør og et nationalt netværk Oplæg faggruppen for boformer for hjemløse SANDs UngeCrew En platform-et talerør og et nationalt netværk Dagens program Præsentation af SAND & UngeCrew Det bløde. Teorierne bag mennesket. Det nørdede.

Læs mere

Socialpsykiatrien Assens Kommune

Socialpsykiatrien Assens Kommune Socialpsykiatrien Assens Kommune Om Socialpsykiatrien Hvad er socialpsykiatri? Hvilke kommunale opgaver? Hvem er målgruppen? Hvor kommer de fra? Hvordan gør vi? Hvorfor? Rehabilitering, vækst og udvikling

Læs mere

Vingsted 2010. Finn Zierau Center for Alkoholbehandling København

Vingsted 2010. Finn Zierau Center for Alkoholbehandling København Vingsted 2010 Finn Zierau Center for Alkoholbehandling København Alkohol og Psykiatrisk comorbiditet Bruger man alkohol på grund af psykisk sygdom? Får man psykiske symptomer på grund af alkohol? Eller:

Læs mere

24 anbefalinger om udviklingsforløb

24 anbefalinger om udviklingsforløb Forligskredsen vedr. førtidspension 24 anbefalinger om udviklingsforløb Regeringen har foreslået at førtidspension for unge under 40 år skal erstattes af udviklingsforløb. Forslagene forhandles i forligskredsen

Læs mere

Udviklingshæmning og Psykiatrisk Overbygning Erhvervspsykologisk Center

Udviklingshæmning og Psykiatrisk Overbygning Erhvervspsykologisk Center Kursus Katalog Udviklingshæmning og Psykiatrisk Overbygning Erhvervspsykologisk Center Emner 4 Udviklingshæmning 5 Autismespektrumforstyrrelser 6 Angst 7 OCD 8 Depression og Bipolar lidelse 9 Personlighedsforstyrrelser

Læs mere

GUIDE TIL JOBCENTERET OG ANDRE FAGFOLK

GUIDE TIL JOBCENTERET OG ANDRE FAGFOLK GUIDE TIL JOBCENTERET OG ANDRE FAGFOLK Når den unge på vej til uddannelse og job har et sjældent handicap JOB Videnscenter for Handicap og Socialpsykiatri 1 2 JOB Unge mennesker med sjældne sygdomme kan

Læs mere

Time Out + Er du en ung voksen i en familie hvor en forælder har en psykisk lidelse? Af Team børn af psykisk syge

Time Out + Er du en ung voksen i en familie hvor en forælder har en psykisk lidelse? Af Team børn af psykisk syge Af Team børn af psykisk syge Time Out + Er du en ung voksen i en familie hvor en forælder har en psykisk lidelse? 1 Time Out+ er et gratis tilbud med familiesamtaler og samtalegruppeforløb til unge voksne,

Læs mere

HVAD ER ADHD kort fortalt

HVAD ER ADHD kort fortalt FORMÅLET med denne pjece HVAD ER ADHD kort fortalt HVAD ER adfærdsvanskeligheder 07 08 11 ÅRSAGER til adfærdsvanskeligheder når man har ADHD 12 ADHD og adfærdsforstyrrelse 14 PÆDAGOGISK STØTTE og gode

Læs mere

Psykoterapeutisk afsnit F4 PSYKIATRISK CENTER FREDERISKBERG

Psykoterapeutisk afsnit F4 PSYKIATRISK CENTER FREDERISKBERG Psykoterapeutisk afsnit F4 PSYKIATRISK CENTER FREDERISKBERG UNDERVISNINGSFORLØB (Psykoedukation) - undervisning i den kognitive forståelse af egen psyke Modul 1: Lær din psyke at kende: dine tanker, følelser,

Læs mere

Unge og ADHD Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening, UUVF - D. 13. november 2012 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen

Unge og ADHD Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening, UUVF - D. 13. november 2012 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Unge og ADHD Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening, UUVF - D. 13. november 2012 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Program Hvad er ADHD? ADHD og hjernen ADHD og kernesymptomer Pædagogiske virkemidler

Læs mere

Afdelings- og funktionsbeskrivelse for overlæge Afdeling Q for Depression og Angst, Århus Universitetshospital Risskov

Afdelings- og funktionsbeskrivelse for overlæge Afdeling Q for Depression og Angst, Århus Universitetshospital Risskov Afdelings- og funktionsbeskrivelse for overlæge Afdeling Q for Depression og Angst, Århus Universitetshospital Risskov Afdeling for Depression og Angst indgår som en del af Aarhus Universitetshospital

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af angst hos børn og unge

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af angst hos børn og unge KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for behandling af angst hos børn og unge Baggrund og formål Forekomsten af angstlidelser for voksne i Danmark er vurderet til at være 13-29

Læs mere

Kvalitetsstandarden for socialpædagogisk støtte efter Lov om Social Service 85

Kvalitetsstandarden for socialpædagogisk støtte efter Lov om Social Service 85 Kvalitetsstandarden for socialpædagogisk støtte efter Lov om Social Service 85 Introduktion Greve Kommune bevilger socialpædagogisk støtte efter Lov om Social Service 85. Kvalitetsstandarden for socialpædagogisk

Læs mere

Servicedeklaration for Center for Misbrug og Socialpsykiatri Flydedokken

Servicedeklaration for Center for Misbrug og Socialpsykiatri Flydedokken Servicedeklaration for Center for Misbrug og Socialpsykiatri Flydedokken Praktiske oplysninger Center for Misbrug og Socialpsykiatri - tlf. 99442200 Centerleder: Susanne Peyk Vicecenterleder: Helle Friedrichsen

Læs mere

De bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune

De bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune De bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune Notat til drøftelse og kvalificering i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, Handicaprådet og FagMED HPU, marts/april 2014. Formål med kapacitetsanalysen

Læs mere

d. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45

d. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45 Indholdsfortegnelse Samspil og sammenhæng... 5 Sundhed en fælles opgave... 6 Læsevejledning... 11 Det generelle... 12 Målgruppe... 12 Synliggørelse... 12 Borger-/patientrettet information og rådgivning...

Læs mere

Beskrivelse af klinisk undervisningssted:

Beskrivelse af klinisk undervisningssted: Beskrivelse af klinisk undervisningssted: Hedebo Vestmanna Allé 8 9700 Brønderslev Tlf.: 98823166 Fax: 98824055 E-mail: hedebo@99454545.dk Klinisk underviser: Anna Grandjean Gleerup E-mail til klinisk

Læs mere

Ankestyrelsens praksisundersøgelse om førtidspension

Ankestyrelsens praksisundersøgelse om førtidspension Punkt 10. Ankestyrelsens praksisundersøgelse om førtidspension 2014-24969 Familie- og Socialudvalget og Beskæftigelsesudvalget fremsender til byrådets orientering resultatet af Ankestyrelsens praksisundersøgelse

Læs mere

Behandlingstilbud i RHP -pakkeforløb. Præsentation til samordningsudvalg Byen 2013

Behandlingstilbud i RHP -pakkeforløb. Præsentation til samordningsudvalg Byen 2013 Behandlingstilbud i RHP -pakkeforløb Præsentation til samordningsudvalg Byen 2013 Disposition Baggrund og formål Udvikling af pakkeforløb Eksempel på et pakkeforløb Udfordringer med pakkeforløb Monitorering

Læs mere

At genopbygge psyken - når "genoptræning" er fast arbejde

At genopbygge psyken - når genoptræning er fast arbejde At genopbygge psyken - når "genoptræning" er fast arbejde Hvordan psykiske sygdomme påvirker vores færdigheder, og hvordan vi finder vej til at forstå og håndtere reaktionerne Rask - syg Rask syg behandling

Læs mere

OMSORGSSVIGT, TILKNYTNINGSRELATIONER OG MENTALISERING I PLEJEFAMILIER. Anne Blom Corlin Cand.psych.aut

OMSORGSSVIGT, TILKNYTNINGSRELATIONER OG MENTALISERING I PLEJEFAMILIER. Anne Blom Corlin Cand.psych.aut 3/26/15 OMSORGSSVIGT, TILKNYTNINGSRELATIONER OG MENTALISERING I PLEJEFAMILIER Anne Blom Corlin Cand.psych.aut PRÆSENTATION! Psykolog, autoriseret, snart færdigjort specialistuddannelse i psykoterapi! Specialeafhandling

Læs mere

Redegørelse pr. 1. maj 2008 fra: Gribskov Kommune

Redegørelse pr. 1. maj 2008 fra: Gribskov Kommune Redegørelse pr. 1. maj 2008 fra: Gribskov Kommune Kontaktperson Jeanette de Mailly Tlf. nr. 7249 6630 Mail.: jndma@gribskov.dk Skemaet er tænkt som et værktøj til brug ved kommunens udarbejdelse af redegørelsen

Læs mere

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV Indhold Indledning... 1 Forståelsen af social arv som begreb... 1 Social arv som nedarvede sociale afvigelser... 2 Arv af relativt uddannelsesniveau eller chanceulighed er en

Læs mere

Center for Socialpsykiatri og Neuropædagogik.

Center for Socialpsykiatri og Neuropædagogik. Center for Socialpsykiatri og Neuropædagogik. Socialpsykiatriske fagspeciale. Næstved Kommune Indholdsfortegnelse Lovgrundlag:... 3 Generel beskrivelse af tilbudstypen Socialpsykiatriske fagspeciale....

Læs mere

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere Vi finder løsninger sammen Forord Det er en stor glæde at kunne præsentere Rødovre Kommunes første politik for udsatte borgere. Der skal være plads

Læs mere

Generelle oplysninger

Generelle oplysninger Generelle oplysninger Projektets/aktivitetens titel Skriv titel på projektet. Projekt Åben Dialog Kommune I hvilken kommune har projektet postadresse? Ballerup Navn på tilskudsansvarlig Skriv navnet på

Læs mere

- individuelle udviklingsforløb

- individuelle udviklingsforløb Velkommen MÅLGRUPPER til MATCHgruppen Med denne folder vil vi gerne give dig som medarbejder eller sagsbehandler i jobcenter et overordnet overblik over MATCHgruppens tilbud og det værdisæt, vi arbejder

Læs mere

Psykologer i Psykiatrien i Region Syddanmark

Psykologer i Psykiatrien i Region Syddanmark Område: Psykiatri- og Socialstaben Udarbejdet af: Ulla Wernberg-Møller Afdeling: Psykiatri- og Socialstaben E-mail: Ulla.Wernberg-Moeller@rsyd.dk Journal nr.: Telefon: 7663 1483 Dato: foråret 2014 Temanotat

Læs mere

GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN

GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN SÅDAN ER FORLØBET... Du udskrives og skal have hjælp fra din kommune og pårørende Hospitalet informerer kommunen om dit behov for genoptræning Din fysiske og mentale

Læs mere

Notat: Tidlig indsats i nærmiljøet ved mistanke om psykiske sygdomme hos børn og unge

Notat: Tidlig indsats i nærmiljøet ved mistanke om psykiske sygdomme hos børn og unge Afdeling: Planlægning Journal nr.: 12/3359 Dato: 16. februar 2012 Udarbejdet af: Anja Stentoft Reilev E mail: Anja.Stentoft.Reilevn@psyk.regionsyddanmark.dk Telefon: 5146 9456 Notat: Tidlig indsats i nærmiljøet

Læs mere

Region Syddanmarks socialcentre

Region Syddanmarks socialcentre Din GUIDE til Region Syddanmarks socialcentre Maj 2014 Xxxxxx Indhold Region Syddanmark - en kompetent leverandør................. side 3 Handicapcenter Nordøstfyn, Region Syddanmark................. side

Læs mere

TILBUD TIL BRUGERE AF SOCIALPSYKIATRIEN PÅ ÆRØ

TILBUD TIL BRUGERE AF SOCIALPSYKIATRIEN PÅ ÆRØ TILBUD TIL BRUGERE AF SOCIALPSYKIATRIEN PÅ ÆRØ Juli 2015 Idegrundlag Det kommunale tilbud, til mennesker med en psykisk lidelse på Ærø, bygger på den opfattelse, at enhver har ret til at være og blive

Læs mere

Tovholder: Pia Rahn Arbejdsgruppe: Lars Reinholdt Christensen, Klara Lynge, Birthe Jensen, Jens Carlo Pedersen Mødefrekvens i gruppen: Efter behov

Tovholder: Pia Rahn Arbejdsgruppe: Lars Reinholdt Christensen, Klara Lynge, Birthe Jensen, Jens Carlo Pedersen Mødefrekvens i gruppen: Efter behov Dato December 2012 Dok.nr. 1 021175 Sagsnr. 11/8059 Ref. Lene Nørlund Afrapportering 2012 på Politik for Sindslidende Gruppe: Bo- og Hverdagsliv Tovholder: Pia Rahn Arbejdsgruppe: Lars Reinholdt Christensen,

Læs mere

2 af 90. Indtast kontaktoplysninger og kommunenummer Ét svar i hver linje

2 af 90. Indtast kontaktoplysninger og kommunenummer Ét svar i hver linje 0% 0% 100% 1 af 90. Skabelon for Voksenområdet (hvor ikke andet er nævnt, refererer -henvisninger til Lov om social service, jf. lovbek. nr. 979 af 1. oktober 2008): På mange af spørgsmålene er der supplerende

Læs mere

D.6. januar 2016. Kære Psykiatriudvalg for Region Hovedstaden

D.6. januar 2016. Kære Psykiatriudvalg for Region Hovedstaden D.6. januar 2016 Kære Psykiatriudvalg for Region Hovedstaden Først skal vi takke for den mulighed, vi har fået for at redegøre for de udfordringer,vi ser ved ydelsesregistreringerne i Psykiatrien og som

Læs mere

Information om PSYKOTERAPI

Information om PSYKOTERAPI Til voksne Information om PSYKOTERAPI Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er psykoterapi? 03 Hvad er kognitiv terapi? 04 Hvem kan få kognitiv terapi? 04 Den kognitive diamant 06 Hvordan

Læs mere

Brønderslev Kommune. Socialudvalget. Beslutningsprotokol

Brønderslev Kommune. Socialudvalget. Beslutningsprotokol Brønderslev Kommune Socialudvalget Beslutningsprotokol Dato: 23. april 2008 Lokale: Mødelokale 120, Brønderslev Rådhus Tidspunkt: 8.30-13.00 Indholdsfortegnelse Sag nr. Side Åbne sager: 01/166 Orientering

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Uanmeldt tilsyn 2012 Syrenparken. Pomonahuset, Vejle

Uanmeldt tilsyn 2012 Syrenparken. Pomonahuset, Vejle Område: Det sociale område Konsulent og Rådgivning Journal nr.: Dato: 5. juni 2012 Udarbejdet af: Gitte Jakobsen E-mail: gitte.jakobsen@regionsyddanmark.dk Telefon: 2920 1434 Uanmeldt tilsyn 2012 Syrenparken.

Læs mere

Retningslinier vedr. seksuelle overgreb.

Retningslinier vedr. seksuelle overgreb. Retningslinier vedr. seksuelle overgreb. Forord For at sikre en ensartet og hurtig indsats ved såvel mistanke som begået overgreb skal alle medarbejdere være bekendt med retningslinjerne, som er beskrevet

Læs mere

Afrapportering KKR Syddanmark. Den centrale udmelding om børn og unge med alvorlig synsnedsættelse. National Koordination - Socialstyrelsen

Afrapportering KKR Syddanmark. Den centrale udmelding om børn og unge med alvorlig synsnedsættelse. National Koordination - Socialstyrelsen Afrapportering KKR Syddanmark Den centrale udmelding om børn og unge med alvorlig synsnedsættelse National Koordination - Socialstyrelsen Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Målgruppen... 3 Målgruppen

Læs mere

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen?

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Faglig temadag d. 2. marts 2010 Ledende psykolog Joanna Wieclaw Psykolog Rikke Lerche Psykolog Finn Vestergård www.socialmedicin.rm.dk

Læs mere

Beredskabsplan Ved viden eller mistanke om overgreb på børn i Distrikt Bremdal.

Beredskabsplan Ved viden eller mistanke om overgreb på børn i Distrikt Bremdal. Beredskabsplan Ved viden eller mistanke om overgreb på børn i Distrikt Bremdal. Bremdal Dagtilbud, SFO og Skole. Indledning Dette beredskabs- skriv retter sig mod alle medarbejdere og ledere ansat på Bremdal

Læs mere