til indkøb af udstyr og komponenter ved ny- eller ombygning af kommunale bygninger for Randers Kommune

Transkript

1 Standardkrav til indkøb af udstyr og komponenter ved ny- eller ombygning af kommunale bygninger for Randers Kommune

2 Standardkrav til indkøb af udstyr og komponenter, ved ny- eller ombygning af kommunale bygninger for Randers Kommune side 2

3 Udgiver: Randers Kommune Laksetorvet, 8900 Randers Udgivelsesår: 2004 Titel: Standardkrav til indkøb af udstyr og komponenter ved ny- eller ombygning af kommunale bygninger for Randers Kommune Redaktion: Energispareudvalg Kronjylland Randers Kommune: Lars Bo Jensen Peter A. Riis EnergiCentret: Finn Grønlund Sideantal: oplag: 100 Tryk: Randers Kommune Henvendelse vedr. standardkravene: Kontakt direkte teknisk forvaltning, Peter A. Riis, tlf ; side 3

4 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion... Side 4 2. Elmotorer... Side 6 3. Pumpeanlæg... Side 6 4. Ventilationsanlæg... Side 7 5. Belysning... Side 9 6. Hårde hvidevarer, elektronik mm... Side Varme- og varmtvandsanlæg... Side Vand... Side Klimaskærm og isolering af rør... Side Andre kriterier... Side 13 side 4

5 1. Introduktion Spar på energien det betaler sig. Regningerne til el, vand og varme bliver større og større, - så det gode gamle slogan er nok mere aktuel end nogensinde. Loven om fremme af besparelser i energiforbruget fra år 2000, stiller særlige krav om fremme af energibesparelser i offentlige byggerier herunder energibesparelser i forbindelse med indkøb, projektering og vedligeholdelse, og gennemførelse af energibesparelsesaktiviteter, når de udgifter, som er forbundet med aktiviteten, forventes at blive modsvaret at driftsbesparelser indenfor kortere tid. I 2005 udsender Erhvervs- og Boligstyrelsen et nyt bygningsreglement, der vil skærpe energikravene til nybygninger med ca. 25 %. Tankegangen i det kommende ny bygningsreglement, er at give bygherren flere muligheder for at kunne opnå energireduktioner. Det nye bygningsreglement udformes så det fuldt integrerer Europa Parlamentets og Rådets direktiv 2002/91/EF om bygningers energimæssige ydeevne inden udgangen af Med den eksisterende lov og det forestående nye bygningsreglement i den ene hånd og udsigten til en sundere driftsøkonomi i den anden hånd, er der kun gode grunde til at inddrage energi- og miljøhensyn i kommunens bygge- og anlægsprojekter. Det vil for eksempel være kortsigtet tænkning at spare på anlægsudgifterne, hvis besparelsen blot overføres som en vedvarende urentabel udgift på driftsbudgettet. Denne kravspecifikation til indkøb af udstyr og komponenter ved nyeller ombygning af de kommunale bygninger i Randers er ét af flere redskaber til at kunne optimere og styre ressourceforbruget. I for- side 5

6 vejen tilbyder Randers Kommune institutionerne energistyringsværktøjer i form af miljøstyringskurser og Calculo (internetbaseret energiregnskab). Konkrete tiltag til energiforbedringer kan finansieres gennem kommunens Energibank. Kravspecifikationen er udarbejdet som en let tilgængelig og tematiseret tjekliste specielt beregnet til brug for de projekterende med henblik på at indarbejde tjeklistens krav i udbudsmaterialet for nyeller ombygninger. De oplistede krav skal som hovedregel overholdes, men kan dog fraviges, hvis tekniske eller økonomiske forhold gør, at det ikke er muligt eller at rentabiliteten er dårlig. Alle krav er stillet ud fra, at rentabiliteten er tjent hjem indenfor maksimalt fem år. Energi- og miljørigtige indkøb og projektering skal naturligvis gennemføres som en integreret del af en projekteringsproces, hvor der også indgår hensyn til funktion, teknik, æstetik, økonomi m.v. Ved ønske om fravigelse af af kravene skal kommunens energiansvarlige altid spørges. Materialet er udarbejdet af en tværgående arbejdsgruppe bestående af Finn G. Jensen, Energicenteret, Peter Riis og Lars Bo Jensen, Randers Kommune på baggrund af en opfordring fra Energispare-udvalg Kronjylland. Kilderne til materialet er hentet fra Dansk Energi Analyse A/S (Energibevidst indkøb, sept. 2001), Foreningen for energistyring (Energistyringshåndbogen), Den lille grønne checkliste (Albertslund Kommune, 1996) og NIRAS og RIA (Københavns Kommune, Katalog over miljømål, feb. 2000). side 6

7 2. Elmotorer Den længerevarende belastning skal være mindst 65 % af motorens mærkeeffekt. Hvis det ikke umiddelbart kan lade sig gøre på grund af startmoment eller andre tekniske forhold, skal det angives i tilbudet. Virkningsgraden skal oplyses i henhold til IEC 34. For 2- og 4-polede asynkronmotorer skal der benyttes sparemotorer. Nærmere oplysninger om sparemotorer fås på hjemmesiden: som bl.a. indeholder krav til virkningsgrad og en liste over sparemotorer på markedet. 3. Pumpeanlæg 3.1 Pumper Leverandøren skal oplyse virkningsgraden for den tilbudte cirkulationspumpe i hele dennes design - område ved at vedlægge tilbudet en pumpekaraktestik for det aktuelle medie. Der anvendes UPE pumper alle steder det er muligt. Centrifugalpumper skal som udgangspunkt have virkningsgrader (ekskl. elmotor), der er højere end nedenstående krav. (Der foretages liniær interpolation af virkningsgraden i hvert interval). Vedrørende motor, se afsnit 2 side 4. Q (m 3 /h): Virkningsgrad (%): side 7

8 3.2 Regulering Hvis det bliver nødvendigt at regulere pumpeydelsen i en væsentlig del af driftstiden, skal tilbudet indeholde en regulering med omdrejningsregulering (frekvensomformer, flerhastighedsmotor el. lign.) eller flere pumper paralelt. Tilbydes frekvensomformer, skal dennes virkningsgrad oplyses. 3.3 Ventiler Der skal tilbydes skyde- eller kugleventiler uden indsnævring. 3.4 Isolering af rør Mindst svarende til normen DS 452, eller nyere. 4. Ventilationsanlæg Se også Blæsere og ventilatorer Radialventilatorer skal som udgangspunkt have bagudkrummede skovle. Virkningsgraden for ventilatorer og blæsere skal mindst være som nævnt i tabellen. side 8

9 Elforbruget ved mekanisk ventilation må ikke overstige kravet i bygningsreglementet 1995 eller nyere. Akseleffekt (kw) Virkningsgrad (%) B-hjul F-hjul Radialhjul Aksial Kanaler og aggregater Kanalføringer skal være kortest mulige og med bløde bøjninger, og tryktabet må ikke overstige 1 Pa/m lige kanal, med mindre høje lufthastigheder er nødvendige. Hastigheden gennem ventilationsaggregatet må ikke overstige 2,5 m/s. Filtre skal være med lange poser. Tryktabet i ventilationsaggregatets komponenter må ikke overstige: Varmeflader Køleflader Varmegenvinding Grundfiltre; rene 40 Pa 100 Pa 125 Pa 50 Pa side 9

10 4.3 Varmeflade og varmegenvinding Ventilationsanlæggets varmeflade skal kobles direkte på fjernvarmestrengen, før eventuelle afgreninger til radiatorstreng. Ventilationsaggregater forsynes med varmegenvinding med krydseller roterende veksler, med virkningsgrader henholdsvis > 60 % og > 70 %. Virkningsgraden opgøres ved samme til- og afgangsvolumen, en udetemperatur på 0 0 C og tør varmeveksling. Elvarme som varmeflade må ikke benyttes. Væskekoblede batterier må ikke benyttes. 4.4 Remtræk og gear Ved remtræk skal anvendes fladremme, eller formfortandede flangeåbne kileremme, med virkningsgrader henholdsvis 97 % - 99 %, og 96 %- 98 %. Skivediametrene skal være store. Remtrækkene skal dimensioneres til den faktiske belastning. Snekkegear skal undgås. 5. Belysning Kravene til DS 700 skal følges. Der må kun anvendes lysarmaturer med en belysningsvirkningsgrad over 60 %. side 10

11 Lysarmaturer beregnet for gløde- og halogenpærer, begrænses til mindst mulig omfang. Ved belysning af fælles opholdsarealer, udendørs som indendørs, skal der kunne monteres energisparepærer. I lysstofarmaturer skal der altid anvendes højfrekvente forkoblinger, (HF-forkoblinger). I lokaler med mere end en række lysarmaturer opdeles armaturerne i seperate lystændinger for hver række. Der tilstræbes at benytte dagslysfølere, bevægelsesmeldere, urstyring, trappeautomater, kiprelæer osv, hvor det er mest energioptimalt. Reflektanserne for gulv, væg og loft bestræbes at skal være 0,2, 0,5 og 0,7, eller holdes i lyse nuancer. 6. Hårde hvidevarer, elektronik mm. Der henvises til Elsparefondens indkøbsvejledning. Elektronik og hårde hvidevarer indkøbes med energimærke A eller B. side 11

12 7. Varme- og varmtvandsanlæg Når der installeres nye varmeanlæg skal disse udstyres med vejrkompenseringsanlæg, med optimal opstart. Hvor der er CTS anlæg i eksisterende bygninger, skal nybygninger tilsluttes dette. Der skal monteres bimålere, til alle forsyningsarter på nybygninger over 100 m 2, eller på bygninger med sideordnede aktiviteter som f.eks. skole med svømmehal. Elvarme må ikke benyttes som varmekilde. Ved installering af olie- eller gasfyr, skal årsvirkningsgraden være: Oliekedler, ikke kondenserende >92 % Oliekedler, kondenserende >99 % Gaskedler, ikke kondenserende (Små anlæg, eks. børnehave) Gaskedler, ikke kondenserende (Store anlæg) >92 % >97 % Gaskedler, kondenserende >99 % Se evt. Nye anlæg skal dimensioneres, så de er egnede for lavtemperaturfjernvarme, i henhold til varmeforsyningens tekniske bestemmelser for fjernvarmetilslutning. Rumopvarmningen reguleres med termostater. side 12

13 Undgå varmtvandsbeholdere og brug varmevekslere. Elvarme må ikke benyttes til varmtvandsbeholder. Der skal monteres trykknapper på brusevand med forblandet vand. Der skal monteres urstyring på cirkulationspumper til varmt vand, således at disse ikke kører udenfor benyttelsestiden. 8. Vand Der skal installeres vandbesparende armaturer: Ved håndvaske på badeværelser anvendes armaturer med perlatorer med maksimal gennemstrømning på 6 l/minut. Ved håndvaske i køkkener anvendes armaturer med perlatorer med maksimal gennemstrømning på 12 l/minut. Ved brusere anvendes vandbesparende termostatblandingsbatterier, eller trykknapper ved forblandet vand, med maksimal gennemstrømning på 12 l/minut. Nye toiletter skal være vandbesparende med 4 liters skyl, eller 3/6 liters kombinationsskyl. Nye vaske- og opvaskemaskiner skal være vandbesparende modeller. Energimæke A eller B. side 13

14 9. Klimaskærm og isolering af rør Isoleringskravene skal overholde bygningsreglementet 1995, eller nyere. Isolering af rør mindst svarende til DS 452, eller nyere. Der skal altid benyttes lavenergiruder. 10. Andre kriterier 10.1 Læskærmning Der bør beplantes således at bygningerne får mindst mulig vindafkøling Affald og genbrug Institutionen skal tilmeldes den kommunale dagrenovationsordning. Der skal derfor i projekteringen tages højde for det antal containere, der er behov for. Dagrenovationen fremkommer typisk fra køkkener, rengøring og kantiner. Derudover vil der, afhængig af institutionstypen, være behov for genbrugsordninger. Er der tale om selvstændige boliger som ældreboliger og plejeboliger, skal institutionen være med i de kommunale indsamlingsordninger for glas, papir m.m. side 14

15 Er der tale om øvrige institutioner, skal de tilmeldes en privat indsamling for den type genbrugsmaterialer, de måtte have eksempelvis papir, plast eller pap Adgangsforhold Affald skal kunne køres på hjul i enten kærre eller container. Der må derfor ikke være trapper, løs eller ujævn belægning, stejle stigninger eller andre forhindringer på adgangsvejen. Adgangsvejen skal være min. 80 cm bred ved affaldsposer og 100 cm ved containere op til 600 liter. Derudover skal der være veloplyst og god plads til at håndtere materiellet. Hvor der er behov for større containere skal der etableres en containerplads med fri og uhindrede adgangsforhold for lastbil. Detaljerede regler for stigninger på adgangsveje, bredder og højder m.v. findes i Regulativ for bortskaffelse af husstandsaffald. Informationsmateriale omkring adgangsvejenes udformning fås ved henvendelse til Affaldskontoret på telefon side 15

16 Randers Kommune & Energispareudvalg Kronjylland 2004 side 16