elbiler en vej til grønnere transport opgør med de mange myter om elbiler

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "elbiler en vej til grønnere transport opgør med de mange myter om elbiler"

Transkript

1 elbiler en vej til grønnere transport opgør med de mange myter om elbiler

2 Indhold 3 et godt alternativ 4 elbilen 9 Hybridbiler 10 brugererfaringer med elbiler 13 energieffektivitet i transportsektoren 14 livscyklusvurdering 15 luftforurening 17 støjforurening ISBN: Tekst: Jeppe Juul og Kåre Press-Kristensen, Det Økologiske Råd. Layout: DesignKonsortiet, Hanne Koch. Tryk: KLS grafisk Udgave: 1. udgave, 1. oplag, januar Hæftet kan læses og downloades fra Det Økologiske Råds hjemmeside: Hæftet er gratis og kan bestilles hos Det Økologiske Råd mod betaling af porto og ekspedition. Citering, kopiering og øvrig anvendelse af hæftet er meget ønskelig og kan frit foretages med angivelse af kilde. Hæftet er støttet af Energistyrelsen og Energifonden. 19 klimaeffekter 22 forsyningssikkerhed 23 økonomi 26 myter Udgivet af 27 hvis du vil vide mere Blegdamsvej 4B, 2200 København N Tlf info@ecocouncil.dk

3 3 Et godt alternativ Elbiler er ikke noget nyt. Tværtimod var mange af de første biler elbiler. Alligevel har det skabt stor debat, at elbiler nu er tilbage på markedet og denne gang som rigtige biler, der giver os mulighed for at gøre vores persontransport meget mere miljøvenlig og energieffektiv. Elbiler er nemlig ikke hvad de har været. Heldigvis. Den hurtige udvikling i batteri- og opladningsteknologi samt den støt stigende mængde varierende vindenergi gør elbiler til et fortsat bedre alternativ til almindelige biler for både samfundet og bilejeren. Alligevel møder elbiler overraskende stor modstand blandt en række nøgleaktører, og samtidig viser de mange myter om elbiler i læserbreve og blogs på nettet, at der er behov for mere information om elbiler. Nærværende hæfte forsøger både at aflive myterne, men også at påpege de fordele og udfordringer, som introduktion af elbilerne i større skala giver samfundet. Formålet at bidrage til at få den olieslugende transportsektor gjort mere energieffektiv og miljørigtig. Hertil vil elbiler i stigende grad udgøre et effektivt virkemiddel. Den primære målgruppe er privatpersoner og professionelle indkøbere, der inddrager klima og miljø som væsentlige parametre i deres købsbeslutning. Den sekundære målgruppe er folk med interesse for klima, miljø og forsyningssikkerhed, der gerne vil vide mere om, hvordan elbilen kan være med til at løse en række af de store udfordringer samfundet står overfor. Endelig vil hæftet med fordel kunne anvendes i tværfaglig undervisning i gymnasiet. Som udgangspunkt synes jeg, at opladning hjemme er ret fedt - tænk at kunne fylde benzin/diesel på den konventionelle bil hjemme i indkørslen... Testpilot i Clevers projekt Test-en-bil

4 4 Elbilen Elbilen er som udgangspunkt lige som andre biler. Men hvor motoren i en konventionel bil er en forbrændingsmotor drevet af flydende brændstof (f.eks. benzin eller diesel) fra en brændstoftank, så har elbilen en elmotor, der er drevet af elektricitet fra et batteri. I elbiler udnyttes bremseenergien endvidere til at producere/regenerere strøm til batteriet (en teknologi, der i stigende grad også benyttes til nye konventionelle biler). Ved en elbil forstås en bil drevet af en elmotor, der får strøm fra et batteri, som kan oplades med strøm fra elnettet. Opladning El elbil kan oplades på en række forskellige måder og med en række forskellige stik. I boksen til højre: Forskellige typer ladestik, der forventes brugt i de kommende år. Elektrisk motor Controller Forbrændings motor Elektrisk Benzin Genopladeligt batteri Benzintank Benzinpumpe Figur 1 Princippet i en forbrændingsmotorbil (blå farve) og i en elbil (grøn farve). Almindelig opladning En af fordelene ved en elbil er, at den kan tankes op derhjemme med en dertilhørende ladeboks, der oplader elbilen med 16 amp. Ved at tilslutte elbilen til elnettet via et stik - ligesom mobiltelefonen. Man kan sige at tankstationen er flyttet hjem i garagen. Elbilen kan også oplades ved det fortsat stigende antal offentligt tilgængelige ladestandere. Det varierer fra bil til bil, om den kan sættes til opladning i et almindeligt stik (med jord) med det såkaldte

5 5 gæsteladekabel, der lader med 10 amp. eller om man skal have opsat en særlig lade-stander/boks. støttet også af ladestandere i en længere årrække. Batteriskifte En elbil kan også tanke op ved at skifte hele batteriet på en batteriskiftestation. Better Place har tidligere drevet en landsdækkende netværk af batteriskiftestationer i Danmark, men det drives nu kun i Israel. Elbilproducenten Tesla er i gang med at opføre batteriskiftestationer til deres bil Tesla S på USA s østkyst. Kun Renault Fluence ZE og Tesla S har pt mulighed for batteriskifte. Induktionsopladning Induktionsopladning kaldes også nogle gange for trådløs opladning og betyder at man ikke fysisk forbinder batteri og strømkilden, men oplader batteriet via et elektromagnetisk felt. Der er udført flere forsøg med induktionsopladning af elbiler, men der er et betydeligt tab ved overførslen, og brug af et kraftigt elektromagnetisk felt kan på flere måder også være en udfordring. TYPE 1 Jordstik TYPE 2 Hurtigopladning De fleste elbiler på markedet har udover almindelig opladning også mulighed for hurtigladning fra en hurtig ladestander/boks. Ved hurtigladning kan der overføres en væsentlig større mængde energi hurtigt end ved almindelig ladning, hvorfor batteriet hurtigere oplades. Der er forskellige standarder og tilhørende stik. De asiatiske bilproducenter bruger i dag det såkaldte CHAdeMO-stik til hurtigopladning, som kan lade med op til 50 kw vekselstrøm. I EU forventes der fremover at være én standard til opladning den såkaldte type 2 ladning med stikkene Type 2 og Combo2, hvor Combo2 bruges til hurtigopladning. Til almindelig opladning bruges det såkaldte Type 2-stik, som kan benyttes til alle biler på det danske marked (2014). Det forventes dog at andre stik enten vil blive udskiftet eller underfakta OM FORSKELLIGE FORMER FOR lynladning CHAdemo CHAdeMO (50 kw DC) CCS (Combined Charging System) (op til 100 kw DC) ladning gennem Type 2 Combo-stik 22 kw/43 kw AC gennem Type 2-stik (Type 2) combo2

6 6 Intelligent opladning I takt med en stadig stigende elektrificering (elbiler, varmepumper m.v.) koblet til en forsat mere varierende strømproduktion afhængigt af flere vindmøller, så vil der i stigende grad være brug for en styring af elforbruget for at udnytte energien mest hensigtsmæssigt og undgå overbelastning af nettet. Hvis man sætter en elbil i en almindelig stikkontakt er det endnu ikke muligt at detailstyre opladningen. En styring af opladningen, der kan afbalanceres med fx prissignaler på elmarkedet kræver mulighed for fjernstyring indbygget i bilen eller i ladestanderen. Derfor vil det være en fordel, at elbiler oplades ved en ladestander (både hjemme og i det offentlige rum). Disse kan så fjernstyres af en elbiloperatør i samspil med brugernes præferencer (f.eks. krav til at batteriet skal være min. 60 procent opladet kl. 7.00) og situationen på elmarkedet. Dette sikrer både en privat- og samfundsøkonomisk optimal opladning. Batterier Det er særligt udviklingen inden for batterier, der har gjort, at elbiler til et reelt alternativ til biler med forbrændingsmotor. De første elbiler i 1880erne kørte på bly/syre-batterier, og den danske Ellert, der blev lanceret ca. 100 år senere, gjorde det samme. Men med den hastige udvikling af lithium-ion og andre typer batterier til bl.a. det hastigt voksende mobiltelefon-marked, blev det muligt at lagre væsentligt mere energi i et mindre volumen (mindre batterivægt), hvilket igen gjorde elbiler væsentligt mere konkurrencedygtige end tidligere. Udfordringen ved batteriet er dog forsat vægten i forhold til, hvor meget energi det kan indeholde - og så prisen. Et batteri til en elbil koster pt. mellem 50 og kr. Hvis det ikke var for den høje pris på batteriet, så ville en elbil være billigere at producere end en konventionel bil, da elmotoren er meget mere simpel end en forbrændingsmotor. Der investeres betydelig beløb i udviklingen af batterier i disse år, og der er løbende historier om markante videnskabelige gennembrud på dette område. Historisk er prisen på lithium -ion batterier faldet med omkring 7 % om året, hvilket også er forventningen blandt producenterne i de kommende år. Dette betyder, at batterierne forsat bliver bedre og billigere, hvorfor det udelukkende er et spørgsmål om tid, før produktionsomkostningerne og derved prisen for en elbil kommer ned på niveau med en konventionel bil. US dollars Figur 2 Den faktiske og forventede udvikling på prisen på lithium-ion batterier pr. kwh (Kilde: Pike research)

7 7 Næsten alle forventninger er blevet indfriet. Vi havde læst mange af de tidligere blogindlæg fra vores test-periode. Bilen kører super, er kvik og kan næsten dække alle vore primære daglige kørselsbehov. Vedligeholdelse Motoren i en elbil er meget mere simpel end en forbrændingsmotor. Der er færre sliddele og derved færre ting, der går i stykker. Det skønnes, at vedligeholdelsesomkostningerne for en elbil er omkring halvt så store som for en bil med forbrændingsmotor. Bilindustrien har i øjeblikket en meget stor del af sin indtjening på reservedelsmarkedet, hvilket ikke ligefrem motiverer dem til at producere og sælge elbiler. Omvendt har alle de store bilproducenter i dag set skriften på væggen og næsten alle producenter investerer store summer i udvikling af elbiler. Sikkerhed Der er ikke noget der tyder på, at en bil med elmotor og batteri skulle være mindre sikre end en bil med forbrændingsmotor og en brændstoftank med fx liter flydende brændstof. Men elbiler har betydet, at redningsmandskab i Danmark har lært at tage nogle nye forholdsregler i forhold til biler med forbrændingsmotor. Elbiler bedømmes sikkerhedsmæssigt som konventionelle biler via European New Car Assessment Programme (NCAP), hvor bilen tildeles 1-5 stjerner. FDM anbefaler at man ved køb af ny bil går efter en bil med 4 eller 5 stjerner. De fleste nye elbiler har 4 eller 5 stjerner. Testpilot i Clevers projekt Test-en-elbil Nissan leaf er en af de biler der har fået tildelt 5 sikkerhedsstjerner

8 8 Drivmiddel Energilager Rækkevidde Km/kWh Citroen C1 Benzin 35 liter/ 321 kwh 777 km 2,4 Nissan Leaf El 24 kwh 199 km 8,3 Renault ZOE El 22 kwh 210 km 9,5 Tesla S El 60 kwh 375 km 6,3 Tesla S El 85 kwh 500 km 5,9 Tabel 1 Rækkevidde og energiforbrug for forskellige biler ifht. NEDC. Rækkevidde Der er meget stor forskel på hvor langt en konventionel bil kan køre på literen eller hvor langt en elbil kan køre pr. kwh. Det afhænger først og fremmest af, hvor energieffektiv bilen er, men også af hvordan den køres og bruges. Den teoretiske rækkevidde er beregnet ud fra de NEDC-test der ligger til grund for de officielle brændstofforbrugstal. De viser typisk et lavere energiforbrug end hvad opleves i virkeligheden. Biler med brændstofmotorer bruger gennemsnitligt 24 % mere energi end de officielle forbrugstal viser. På grund af de mere begrænsede muligheder for at manipulere med testresultaterne forventes forskellen mellem det opgivne forbrugstal og det virkelig energiforbrug er være mindre for elbiler. En elbil er typisk 3 gange mere energieffektiv end en bil med forbrændingsmotor af samme størrelse. Trafikstyrelsen har beregnet at mellem procent af danskernes daglige kørselsbehov kan dækkes med en elbil med en rækkevidde på 160 km, hvilket opfyldes af næste alle nye elbiler. Fart Rækkevidde 50 km/t km/t km/t km/t km/t km/t km/t km/t 100 Ligesom for konventionelle biler, så afhænger elbilens rækkevidde markant af hastigheden. Dansk elbilkomité har lavet følgende teoretiske beregning på baggrund af en Nissan Leaf elbil, der viser bilens teoretiske rækkevidde ved optimale forhold (21 kwh batterikapacitet). Tabel 2 Teoretisk beregning af rækkevidden på en Nissan Leaf ved forskellige hastigheder (Kilde: Dansk Elbilkomite) I praksis afhænger rækkevidden (ligesom for konventionelle biler) af kørselsadfærd, brug af aircondition, varme i sæder, dæktype, dæktryk m.v. Men da elbiler har en væsentlig højere energieffektivitet end konventionelle biler, så vil flere af disse faktorer betyde relativt mindre for elbiler.

9 9 Hybridbiler (plugin) Plugin-hybridbiler har både en elmotor og en forbrændingsmotor. Batteriet til elmotoren oplades via elnettet, mens der påfyldes brændstof til forbrændingsmotoren på en almindelig tankstation. I praksis kører bilen primært på strøm og bruger kun benzin/diesel ved længere kørsel. I en seriel plugin-hybridbil er det udelukkende en elmotor, der driver hjulene fremad, mens en forbrændingsmotor fungerer som generator, der producerer strøm til batteri og elmotor. Dette er fx tilfældet med Opel Ampera. I en parallel plugin-hybrid bruges både el- og forbrændingsmotor til at drive hjulene fremad. Endelig er der også biler, der kan fungere flexibelt både som serielt og parallelt som fx Toyota Prius. En plugin-hybridbil har mindre batteri end en egentlig elbil og batteriets størrelse varierer en del. Hvor en Opel Ampera kan køre km på det opladte batteri (16 kwh), så kan Toyota Prius (plugin-versionen 4,4 kwh) køre hvad der svarer til km. Jo større batteri desto længere kan bilen køre på eldrift. Overordnet kan man sige, at jo længere hybridbilen kan køre på strøm fra et batteri, desto mere minder den om en elbil og desto mere energieffektiv og miljøvenlig er den. Både Ford s og GM s seneste erfaringer med deres plugin hybridbiler (med en rækkevidde mellem km på batteriet) viser, at omkring 60 % af kørslen er på ladet strøm, hvilket betyder, at plugin-hybridbiler med et batteri af en vis størrelse også i praktisk kørsel bevarer en stor del af elbilens fordele. Der er også hybridbiler, der ikke har mulighed for opladning via elnettet, hvor strømmen i stedet produceres af en forbrændingsmotor. Selv om udnyttelsen af energi i disse er højere end i en bil med ren forbrændingsmotor, så er der meget langt op til den effektive energiudnyttelse i elbiler og plugin-hybridbiler. Opel Ampera GM Company

10 10 Der er allerede mange gode erfaringer med elbiler i Danmark. Der har været en række forsøg og demonstrationsprojekter, hvor elbiler har været afprøvet både til privat brug, og i forbindelse med erhvervs- og offentlige flåder, samt fleksible flåder som fx delebiler og udlejningsflåder. Jeg er ret positivt overrasket over driftsikkerheden. En elbil giver mig mere tryghedsfornemmelse i, at den nok skal starte hver morgen. Test en elbil Et af de helt store projekter har været test-en-elbil hvor over 1600 familier i 3 måneder har fået stillet en elbil gratis til rådighed. Erfaringerne fra projektet viser, at brugerne sjældent kom op på at bruge det meste af batterikapaciteten i bilen. Gennemsnitligt sættes bilen til opladning, når der stadig er 40% kapacitet tilbage på batteriet. Generelt har brugerne været meget glade for elbilerne og hele 63 % har efterfølgende sagt, at de nu overvejer at købe en elbil. Se evt. flere resultater på: Køreglæde / brugeroplevelser Bruger erfaringer med elbiler Jeg frygtede, om den lille elmotor kunne levere kræfter nok til ikke kun at køre morfarkørsel. Denne fordom blev totalt afkræftet. Den er sjov og kvik. fra testpiloter i Clevers projekt Test-en-elbil Vi havde den fordom omkring det at køre elbil, at den er meget langsom og besværlig i forhold til en benzin/ dieselbil. Den fordom er blevet afkræftet. Vi er meget positivt overraskede over, hvor anvendelig elbilen er. Jeg var mest spændt på køreegenskaberne - hvordan ligger den på vejen, er den meget død i optræk, mm.? Kan den klare mit behov til og fra arbejde uden at skulle lade hver dag? De første par ture skulle man lige vænne sig til vindfølsomheden, men nu kører det bare. Elbilen opfylder til fulde mit behov til og fra arbejde, og jeg er meget imponeret over køreegenskaberne - især når man træder på speederen, så sker der noget med det samme. Og at der kun er en speeder og en bremsepedal er helt fint.

11 11 Som udgangspunkt synes jeg, at opladning hjemme er ret fedt - tænk at kunne fylde benzin/ diesel på den konventionelle bil hjemme i indkørslen... En positiv ting omkring opladning i hjemmet er klart, at opladning i hjemmet gør ens hverdag nemmere. Det er praktisk, at man kan placere opladningsudstyret, hvor bilen er parkeret, og det er smart, at man kan aflæse, hvor mange kwh der bliver brugt. Brugeroplevelser i forhold til opladning hjemme Jeg har sat ladeboksen til selv at starte kl om natten, så nu sætter jeg den bare i kontakten, og den er klar næste morgen. Så længe bilen er opladt efter mit behov, så er jeg indifferent omkring, hvad og hvornår el-leverandøren læser dette behov. Tidligere transportminister Henrik Dam Kristensen indvier elbilen renault Fluence ZE til brug i Letsgo s delebilsflåde. Elbiler i fleksible flåder Et andet projekt har testet elbiler i en delebilsflåde, der ligesom udlejningsflåder er flåder med en fleksibel brug af mange forskellige brugere, hvilket stiller særlige krav til elbilerne. Projektet har vist at elbiler sagtens kan indgå i en fleksibel flåde, hvis man lægger en tidsbegrænsning ind mellem udlejningerne for at sikre tilstrækkelig opladning til den næste bruger. Faktisk kan man sige, at elbiler er særligt egnede til fleksible flåder, fordi man som regel her har mulighed for at vælge bil efter behov, hvorfor man vil kunne vælge en bil med brændstofmotor, hvis man fx har behov for at køre meget langt. Elbilerne i projektet er blevet testet under realistiske forhold med betaling og booking på lige fod med konventionelle biler.

12 12 Noget der slog os som overraskende, var stilheden, da vi for første gang holdt stille og ventede på at kunne lave et venstresving. Der var en brølende stilhed i bilen, og kun lyden fra blinklyset var at høre. Testpilot i Clevers projekt Test-en-bil Elbiler i kommunerne Mange kommuner har allerede erfaringer med brug af elbiler i egen flåde. I 2012 var det således 55 % af kommunerne, der havde elbiler i deres flåder. Det er især i hjemmeplejen, at elbilerne har været afprøvet og har vundet indpas. Og her er erfaringen, at moderne masseproducerede elbiler sagtens kan erstatte konventionelle biler. Kørselsbehovet i hjemmeplejen varierer dog meget fra kommune til kommune, se figur 3. Vi har nu haft eldytten i en måned, og konceptet med en hjemmelader er rigtig god. Rutinen med, at man hver aften lige smider stikket i, og så er den klar til dagen efter er jo meget bedre end de traditionelle optankninger. Testpilot i Clevers projekt Test-en-bil Bjarke Fonnesbech, direktør i Delebilfonden er i forbindelse med projektet Elbiler i fleksible flåder, selv begyndt at bruge elbiler meget. Km Gennemsnitligt kørselsbehov Maksimalt kørselsbehov Det er stærkt vanedannende når først man er begyndt at køre elbil. Man vænner sig lynhurtigt til en ny standard for hvor meget en bil bør larme og hvor meget den kan accelerere. Efter lige at have vænnet sig til den nye type bil, har rigtigt mange af vores medlemmer også taget elbilerne til sig og bruger dem nu på lige fod med vores mere konventionelle biler 0 Bornholm Fredensborg Skive Nyborg Gentofte Sønderborg Gladsaxe København Figur 3 En elbil som Peugot Ion, Mitsubishi Imiev og Citroën C-zero vil derved med en rækkevidde på km kunne opfylde kørselsbehovet i de fleste kommuner. De kommuner der har et meget stort dagligt kørselsbehov i hjemmeplejen, vil dog have brug for en elbil med større rækkevidde for at kompensere for rækkeviddenedsættelsen om vinteren. Her vil fx en Renault Zoe (Rækkevidde 210 km) eller en Nissan Leaf (Rækkevidde 199 km) til gengæld kunne dække behovet hele året. Ved kørsel i døgndrift er det nødvendigt med enten en lynlader eller i givet fald ekstra biler således at der er tid til opladningen.

13 13 Energieffektivitet i transportsektoren Transportsektorens CO 2 -udledning er en af de helt store klimaudfordringer. Transportsektoren står for ca. 33 procent af den nationale CO 2 -udledning og har ikke som de andre sektorer været i stand til for alvor at få nedbragt forureningen. En af mulighederne er at øge energieffektiviteten, så den samme transport opretholdes blot med et mindre energiforbrug og derved en tilsvarende mindre CO 2 -udledning. Hertil er elbiler den mest oplagte mulighed. Som det kan ses er der en meget høj udnyttelse af energien i en elbil, der langt overstiger andre biltyper. Hvor man i en elbil udnytter ca. 70 % af energien på batteriet til fremdrift, så mistes omkring 75 % af energien i en moderne dieselbil dvs. langt over halvdelen af energien bliver slet ikke til fremdrift, men går tabt som varme. Selvom der også efter 2020 vil være mulighed for at effektivisere forbrændingsmotorer, så vil de altid have en betydeligt lavere effektivitet end elmotorer. Figur 4 Forventet energieffektivitet ved forskellige drivmidler i 2020 (Kilde Energistyrelsen) 0,80 0,70 0,60 Virkningsgrad CO 2 e kg/km 0,50 0,40 0,30 0,20 0,10 0-0,10 Konventionel diesel Konventionel benzin Bioethanol på hvede (1. gen.) Bioethanol på halm (2. gen.) Bioethanol på sukkerrør (1. gen.) Biodiesel på raps (FAME/RME) Biodiesel på palmeolie (FAME) Naturgas Methanol fra biomasse Brint Plugin Hybrid Elbiler Diesel fra kul DME fra biomasse Biogas

14 14 Livscyklusvurdering Der er lavet en række forskellige studier og metastudier omkring CO 2 -udledningen fra biler i et livscyklusperspektiv dvs. inklusiv produktion, drift og bortskaffelse. Selve elbilen er mere simpel i sin konstruktion end konventionelle biler, og dermed i princippet mindre CO 2 -intensiv at producere. Men produktion af batteriet medfører en del CO 2 -udledning. Dette betyder, at CO 2 -mæssigt er produktionsbelastningen (incl. batteri) større for elbiler end konventionelle biler. Til gengæld udleder elbiler i Danmark væsentlig mindre CO 2 i driftsfasen (se senere). Elbil Elbil med extender Dieselbil Produktion Batteri Fossilt brændstof Elektricitet Genanvendelse Bio brændstof Det betyder at elbiler under danske forhold groft sagt udleder 1/3 mindre CO 2, samlet set, end forbrændingsmotorbiler, og i takt med at el-produktionen overgår til vedvarende energi vil den samlede udledning nå helt ned på 1/3 af forbrændingsmotorbilen. Figur 5 Den samlede CO 2 -udledning for forskellige biltyper. Beregningen er baseret på udregninger fra Ricardo, men baseret på den danske CO 2 -udledning forbundet med el i CO 2 -udledningen fra elektricitet vil således falde hastigt, når der i løbet af de kommende år kommer mere vedvarende energi ind i elproduktionen.

15 15 Luftforurening Luftforureningen er Danmarks største miljørelaterede sundhedsproblem. Ifølge DCE ved Aarhus Universitet forårsager luftforurening i Danmark hvert år flere tusinde for tidlige dødsfald, mens hundredetusinder af luftvejs- og hjertelidelser samt millioner af sygedage kan relateres direkte til luftforureningen. Den samfundsøkonomiske omkostning i Danmark er milliarder kr årligt. En væsentlig del af den sundhedsskadelige luftforurening blæser ind over Danmark fra andre lande eller dannes i atmosfæren ud fra gasser fra udenlandske og danske forureningskilder. På samme måde blæser luftforurening fra danske kilder til udlandet og forårsager sundhedsskader. Boks Grænseoverskridende luftforurening reguleres af EU via nationale emissionsgrænser. I 2010 overskred Danmark grænsen for udledning af kvælstofoxider i EU s National Emission Ceiling Directive. Knap halvdelen af udledningen af kvælstofoxider skyldes transportsektoren, hvoraf hovedparten kommer fra vejtransport (Figur 6). I de centrale dele af de større byer er vejtrafikken den dominerende kilde til forurening med skadelige udstødningspartikler og kvælstofdioxid. Luftforureningen fra trafikken i København vurderes hvert år at forårsage op til 500 for tidlige dødsfald. Til sammenligning omkommer ca. 10 personer i byens trafikulykker. Samtidig er forureningen fra vejtrafikken skyld i, at EU s basale grænseværdi for kvælstofdioxid i Luftkvalitetsdirektivet har været overskredet siden Selv om luftforureningen fra nye personbiler under standardiserede testforhold er faldet meget de sidste 10 år, så forurener selv de bedste nye benzin- og dieselbiler under test mere end elbiler også når forureningen fra kraftværkernes elproduktion medregnes i elbilernes udledning (Tabel 3, næste side). Ude på vejene forurener benzin- og dieselbilerne mere end under de standardiserede testforhold i tabellen, da testforholdene ikke minder om det virkelige kørselsmønster på vejene. Samtidig forøges benzin- og dieselbilernes forurening markant med bilernes alder, slitage og på de mange korte ture. Fremover er der ikke lagt op til markante fald i luftforureningen fra nye biler, da man rent teknisk er ved at nå grænsen for, hvor lave emissionerne kan blive for benzin- og dieselbiler. På de mest forurenede gader i København, hvor EU s grænseværdi for luftkvalitet overskrides, stammer over 90 % af forureningen med udstødningspartikler og % af forureningen med udstødningsgassen kvælstofdioxid fra benzin- og dieselbiler. Trafik er derved den dominerende kilde til sundhedsskadelig luftforurening i byen. Elbiler giver næsten ingen lokal luftforurening. Dog dannes fortsat partikler fra slid på bremser, dæk og kørebanebelægning fra elbiler, men dog væsentlig mindre, da elbiler genbruger bremseenergien og derved slider mindre på bremserne. Dansk NOx emission Energiproduktion 21% Figur 6 Transportsektoren dominerer den danske udledning af kvælstofoxider (NOx). Fremstillingsindustri 11% Husholdninger 23% Transport 45%

16 16 Ud over elbilernes lavere luftforurening er den afgørende forskel på almindelige biler og elbiler, at benzin- og dieselbilernes luftforurening sker i byerne meget tæt på store befolkningsgrupper. Kraftværkerne (der producerer el til elbilerne) erstattes i stigende grad af vindenergi og den tilbageblevne udledning sker i stor højde langt væk fra de Drivmiddel Ikrafttræden travle bymiljøer. Elbilerne er således et vigtigt middel til at nedbringe luftforureningen og derved en stor fordel for folkesundheden, da elbilerne ikke giver nogen lokal udstødning i byerne. I et klasseværelse på 1. sal på Gasværksvejens skole i København stiger forureningen med udstødnings- Partikeludledning (mg/km) NOx-udledning (mg/km) Euro 3 Benzin partikler med en faktor 10, når vinduerne åbnes ud mod vejen på en almindelig hverdag (Figur 7). Forureningen skyldes primært dieselos, der er klassificeret som kræftfremkaldende på niveau 1 af Verdenssundhedsorganisationen WHO. Af figuren ses, at selv 45 min. efter vinduerne er lukket igen, er forureningen med kræftfremkaldende udstødningspartikler i klasseværelset fortsat en faktor 5 over det, der blev målt før vinduerne blev åbnet. Diesel Euro 4 Benzin Diesel Euro 5 Benzin a) 60 Diesel Euro 6 Benzin a) 60 Diesel Elbil Elektricitet - 1,9 45 Tabel 3 Udledningen fra benzin- og dieseldrevne personbiler sammenholdt med udledningen fra elbiler. Udledningen er opgjort som Euro-kravet. Under virkelige kørselsforhold er udledningen fra benzinog særlig dieselbiler væsentlig større. Forureningen fra kraftværkernes elproduktion og 25 % effekttab (transmissionstab, opladningstab og tab i elmotoren) er medregnet i elbilernes udledning. Der antages 7 km/kwh for elbiler. a) Benzinbiler med direkte indsprøjtning Figur 7 Målinger af ultrafine udstødningspartikler på Gasværksvejens skole i Tid i minutter Vindue åbnes Vindue lukkes

17 17 Støjforurening Trafikstøj øger risikoen for forhøjet blodtryk, hjertekarsygdomme, diabetes, depression og for tidlig død. I Danmark er boliger støjplagede. Ifølge Miljøstyrelsen dør danskere hvert år for tidligt og indlægges på grund af vejstøj. Støj giver desuden stress og indlærings- og søvnbesvær. Særligt i byerne er vejstøj et stort sundhedsproblem. Støj måles i decibel (db). Rent teknisk fordobles støjen hver gang den stiger 3 db. Høretærsklen starter normalt omkring 0 db og 1 db er den mindste ændring øret kan opfatte. Figur 8 viser støjniveauet fra en række forskellige hverdagsaktiviteter. I EU s direktiv for ekstern støj fastsættes den vejledende støjgrænseværdi til 58 db for beboelse. Grænseværdien overskrides i næsten alle større danske byer. Værst ser det ud i hovedstaden, hvor næsten halvdelen af boligerne overskrider grænseværdien, mens næsten boliger er så støjplagede, at det som udgangspunkt ikke ville være lovligt at opføre boliger disse steder i dag. Vejstøj fra benzinog dieselbiler forårsager over 95 % af støjen i de større byer. Rekordhøjt barneskrig, 1 m Høj hjemmestereo Hårtørrer, 0,3 m Støvsuger, 1 m Håndmixer, max hastighed, 1 m Emhætte, 0,5 m Normal tale, 1 m Opvaskemaskine, 1 m Vaskemaskine, vask, 1 m Hvisken, 0,3 m Laptop computer, 1 m Køleskab, 1 m Lydtrykniveau db(a) Smertetærskel Luftværnssirene, 30 m Høj diskoteksmusik Udendørs rockkoncer t (ved tilhørerne) Symfoniorkester (max ved tilhørerne) Start af propelpassagerfly, 30 m Støjgrænse på arbejdspladser, 85 db(a), (8 timer) Lastbil, forbikørsel 10 m (max niveau) Personbil, forbikørsel 10 m (max niveau) Støj i personbil, 80 km/t Vindstøj i træer i skov, vindhastighed 8 m/s Åben plan kontor (tale og anden støj) Baggrundsstøj i koncertsal med publikum Baggrundsstøj i villakvarter langt fra store veje Ventilationsstøj i kontor Stille enmandskontor med PC Stille soveværelse 20 Stille skov, vindhastighed 1 m/s 10 Figur 8 Støj fra hverdagsaktiviteter. Kilde: Høretærskel 0

18 18 Rent samfundsøkonomisk koster vejstøjen 5-10 mia. kr årligt i sundhedseffekter og værditab i boligmassen. Sidstnævnte er dokumenteret i flere undersøgelser: Der er en næsten lineær relation mellem støjbelastning og boligpriser jo mere støjen stiger desto mere falder boligprisen. Derved opnås en stor samfundsøkonomisk gevinst ved at nedbringe trafikstøjen i de større byer, hvor boligmassen er et af de største aktiver, men samtidig slemt støjplaget (Figur 9). Ved de lave hastigheder i byerne (under 50 km/t) dominerer motorstøjen biltrafikkens støjniveau. Elbilers elmotorer støjer meget mindre end forbrændingsmotorer hos benzin- og dieselbiler og vil derved kunne halvere støjen i byerne, hvor hastigheden ofte ligger på km/t med mange start/stop, hvilket får motorstøjen til at dominere. Grunden til, at potentialerne for støjreduktioner ikke er endnu større er, at en stor del af vejstøjen skyldes lastbiler og busser, der forsat antages at køre med for- brændingsmotor. Omlægges busdriften til el- eller gasdrift og udskiftes lastbilerne med el- eller gasdrevne biler, så vil potentialerne for støjreduktioner være endnu større. Elbiler er så støjsvage i bymiljøet, at det nu overvejes, om de skal udstyres med kunstig lyd for at øge sikkerheden for svage trafikanter. Dette kan dog reducere støjfordelen ved elbiler. Figur 9 Centrale gader i København uden støj (venstre) og med støj (højre). Støjsignaturer til billedet: db db db db Over 75 db Kilde: Miljøstyrelsen.

19 19 Klimaeffekter Menneskeskabt global opvarmning forårsaget af udledning af klimagasser og sodpartikler er et af dette århundredes største miljøudfordringer. De direkte effekter bliver øget forekomst af tørke, oversvømmelser og andre alvorlige naturkatastrofer, mens det er langt sværere at forudsige de indirekte effekter i form af hungersnød, øget Handel og service 15,3% Husholdninger 22,3% Energisektor 5,4% Fremstillingsvirksomheder 24,0% udbredelse af alvorlige sygdomme, klimaflygtninge, krige og konflikter (f.eks. som følge af vandmangel) m.v. Vejtrafikken er på globalt plan en af de dominerende og hurtigst voksende kilder til udledning af klimaskadelig CO 2 og sodpartikler. I Danmark er vejtransporten ansvarlig for ca. 30 % af CO 2 -forureningen (Figur 10). CO 2 udgør Transport 33,0% Figur 10 CO 2 -forurening fra slutbrugere i Danmark omkring 80 % af landets samlede forurening med klimagasser. Samtidig er vejtrafikken ansvarlig for ca. 15 % af forureningen med klimaskadelige sodpartikler. I modsætning til landets øvrige sektorer, hvor der er sket et fald i CO 2 -forureningen med % siden 1990, så er CO 2 -forureningen fra vejtransport øget med ca. 20 % i samme periode pga. øget forbrug af benzin og diesel. Først de senere år er der sket et fald herhjemme pga. øget salg af små biler, der kører langt på literen. Effekten opvejes dog delvist af et voksende bilejerskab. Mens en ny personbil udleder ca. 125 g CO 2 pr. km, så udleder en elbil ca. 55 g pr. km dvs. lidt under halvdelen. Heri er medregnet CO 2 -forureningen fra kraftværkernes elproduktion og 25 % effekttab (transmissionstab, opladningstab og tab i elmotoren) i elbilernes udledning og der er antaget 7 km pr. kwh for elbiler. Men mens en ny benzin/dieselbil udleder mere CO 2 i takt med at motoren bliver slidt, så vil en (ny) elbil udlede mindre og mindre CO 2 i takt med, at der kommer mere vedvarende energi i elproduktionen. Man bør derfor kigge på CO 2 -udledning over bilernes levetid for at få et retvisende sammenligningsgrundlag.

20 20 CO 2 -udledning fra elbiler Imidlertid er CO 2 -regnestykket lidt mere kompliceret, når EU s CO 2 -kvotemarked medregnes eller hvis man antager, at al strøm til elbiler produceres fra kulkraft (se boksene nedenfor). Det korrekte er naturligvis, at anvende den aktuelle gennemsnitsbetragtning for at få en her og nu status, da elbiler jo netop oplades ved brug af den strøm, der i gennemsnit produceres. 1) Kvotebetragtning (den ene yderlighed). Mens EU s CO 2 -kvotemarked sætter et loft over CO 2 -forureningen fra kraftværker, så er der ikke et tilsvarende loft over forureningen fra vejtransport. EU forsøger via aftaler med bilindustrien at begrænse udledningen fra vejtransporten, men det går kun langsomt fremad. Hvis en benzin- eller dieselbil udskiftes med en elbil og energiforbruget derved kommer ind under de kvotebelagte kraftværker, så vil det samlede CO 2 -udslip ikke stige, da CO 2 -loftet ikke hæves. Anlægges en isoleret (og snæver) kvotebetragtning kan man derfor fremføre, at elbiler er CO 2 -neutrale i EU. Man kan beregne CO 2 -udslippet fra strømproduktion på tre måder 2 Gennemsnitsbetragtning. Med gennemsnitsbetragtningen beregnes CO 2 -udslippet ud fra den aktuelle gennemsnitlige CO 2 -udledning fra produktion og transmission af strøm. I Danmark var denne ca. 300 g CO 2 pr. kwh i Det gennemsnitlige CO 2 -udslip fra elproduktion vil falde hastigt fremover efterhånden som andelen af vedvarende energi stiger. 3 Den kortsigtede marginalbetragtning (den anden yderlighed). Med den kortsigtede marginalbetragtningen kigges på den enkelte elbil isoleret: Der kommer en ekstra elbil på markedet. Der skal derfor produceres ekstra strøm alene til denne elbil, og hvis der på et givent tidspunkt skal produceres lidt ekstra strøm, så anvendes gamle kulkraftværker. Dette betyder, at CO 2 -udledningen forbundet med produktion af ekstra strøm til denne ene elbil regnes markant højere end gennemsnittet. Denne betragtning har primært været brugt i analyser betalt af olieindustrien og kan få en elbil til at udlede mere CO 2 pr. kørt km end en alm. bil. På sigt ændres imidlertid også den kortsigtede marginalbetragtning i elbilens favør efterhånden som der kommer mere vedvarende energi ind i elproduktionen. Hvis man udfører en her og nu sammenligning, så skal anvendes en gennemsnitsbetragtning. Men man får et mere retvisende billede ved at kigge på CO 2 -udledningen over bilernes levetid, hvor der tages højde for, at en ny benzin/diesel bil udleder mere CO 2 i takt med alderen, mens en (ny) elbil udleder mindre CO 2 i takt med, at der kommer mere vedvarende energi i elproduktionen.

21 21 Samtidig er det i det seneste energiforlig fra 2012 besluttet, at elproduktionen i Danmark skal være 100 procent baseret på vedvarende energi senest i Ligeledes er den politiske målsætning, at transporten skal være CO 2 -fri i Allerede i 2020 forventes elproduktionen baseret på 80 % vedvarende energi ifølge en ny analyse fra Dansk Energi. Derved reduceres CO 2 -udslippet fra elbiler yderligere. Biobrændstoffer kan også reducere CO 2 -udslippet fra benzin- og dieselbiler. Imidlertid er biobrændstoffer fortsat oftest fremstillet på basis af fødevarer (første-generations-biobrændstoffer), hvilket øger de globale fødevarepriser til skade for verdens fattigste lande og samtidig giver det en begrænset CO 2 -reduktion pga. de landbrugsarealer fødevarerne beslaglægger. Regnestykket bliver bedre ved brug af anden-generations-brændstoffer baseret på affald fra landbrug, industri m.v. Men andengenerations-biobrændstoffer udgør forsat en lille andel af biobrændstofferne og samtidig bliver der fremover behov for en stor del af dette affald til at erstatte de fossile brændstoffer på landets kraftvarmeværker, hvis ikke Danmark skal blive afhængige af import af træpiller med tvivlsom miljøprofil. Energistyrelsen har lavet en fremskrivning af, hvad elbiler vil betyde for CO 2 -udledningen fra personbiler i Danmark i 2020 (Figur 11). I beregningen er forudsat, at vindenergi udgør 50 % af elproduktionen, og at der sker intelligent opladning af elbilerne. Som det fremgår, så har elbiler et stort potentiale for at reducere CO 2 -udslippet, men det kræver en stor andel elbiler i bilparken. Figur 11 Elbilernes potentiale for at reducere CO 2 stiger stærkt med stigende andel af elbiler i bilparken ton CO Elbiler Konventionelle biler Det Økologiske Råd har udgivet et princippapir om bæredygtig energiudnyttelse af biomasse.

22 22 Forsyningssikkerhed Næsten alle moderne samfund er i dag baseret på forestillingen om evig og ubegrænset adgang til en forholdsvis begrænset mængde billig råolie, der i form af billig benzin og diesel danner grundlag for vor omfattende persontransport. Billig benzin og diesel er derved blevet samfundets økonomiske livsnerve. Dette er en meget ustabil situation, da råolieprisen er uhyre følsom over for selv små ændringer i udbud og efterspørgsel. Udbuddet forventes ikke at stige markant og er i høj grad bestemt af de ustabile regimer i Mellemøsten. Efterspørgslen er primært bestemt af det hastigt stigende bilejerskab i ulandenes voksende middelklasse, hvor statssubsidieret benzin og diesel forhindrer markante prisstigninger for forbrugerne og derved stimulerer en fortsat stigende efterspørgsel. Derfor må forventes voldsomt stigende oliepriser og derved benzin- og dieselpriser i ilandene fremover, med mindre der introduceres alternativer til den råoliebaserede transport. I Danmark dækker råolie omkring 35 % af det samlede energiforbrug. Over 90 % af benzin- og dieselforbruget i Danmark er imidlertid forsat baseret på råolie (resten er biobrændstoffer tilsat benzin og diesel). Det danske velfærdssamfund er derved også afhængigt af uhindret adgang til store mængder billig råoliebaseret benzin og diesel. Men til forskel fra mange andre lande, så er Danmark forsat selvforsynende takket være Nordsøens olieproduktion. Selvforsyningsgraden med olie toppede imidlertid i 2004 og er faldet siden. Indenfor de næste år forventes den faldende olieproduktion at gøre Danmark til nettoimportør af råolie, hvorved olieprisstigninger direkte vil hæmme dansk økonomi. I dag importerer EU ca. 80 % af olien, hvoraf godt halvdelen styres fra Mellemøsten, der således kontrollerer den økonomiske udvikling i EU. Fremtidens transportsystem skal opbygges nu, hvor vi har et økonomisk råderum, og ikke først når vi er ramt af vedvarende stigende oliepriser. Og da det vil tage mindst år at afkoble dansk økonomi fra afhængigheden af billig råolie, så er det på høje tid at begynde. Elbiler kan drives af strøm fra mange kilder, hvorimod traditionelle biler er råolieafhængige. Derfor er elbil- Æraen med billig olie er ved at være slut er en permanent vej ud af olieafhængigheden og dermed oliepriser bestemt af især ustabile regimer i Mellemøsten. Samtidig kan elbiler fungerer som nødvendig balancekraft i fremtidens energisystem med en øget mængde varierende elproduktion fra vindkraft. Derved kan elbiler direkte være med til at stabilisere hele elsystemet og derved muliggøre en højere vindandel samtidig med, at elbilerne sikrer forsyningssikkerhed og grundlaget for transportsektoren.

23 23 Økonomi Da der ikke eksisterer langtidserfaringer med de nye elbiler, og da en række fordele ved elbilerne først realiseres på sigt og ved et vist volumen af elbiler i bilflåden, så er det svært at komme med præcise økonomiske vurderinger. Alligevel forsøges nedenfor redegjort for elbiler i forhold til: > Privatøkonomi > Finansøkonomi > Samfundsøkonomi > Betalingsbalancen Privatøkonomi Ifølge de seneste beregninger udført af CLEVER (leverandør af ladeløsninger til elbiler) ud fra FDM s bilbudget for 2013 er elbiler markant billigere pr. kørt km sammenholdt med tilsvarende benzinog dieselbiler pga. lave driftsomkostninger (Tabel 4). Beregningerne er dog blevet kritiseret for ikke helt at sammenligne sammenlignelige biler. Elbilerne kan dog ikke helt hamle økonomisk op med de nye benzindrevne minibiler. Samtidig er der usikkerhed om brugtvognsværdien af elbiler, reparationsomkostninger for elbiler osv. Men alt i alt er der intet der tyder på, at elbiler er markant dyrere pr. kørt kilometer for en typisk dansk bilist sammenholdt med en tilsvarende benzin- eller dieselbil. Når de mange fordele i forhold til luftog støjforurening, klimaændringer, energieffektivitet, forsyningssikkerhed og bedre balancekraft i elsystemet tages i betragtning, kan det derfor undre, at der i dag kun sælges få elbiler. Forklaringen er sandsynligvis, at elbilerne fortsat befinder sig i introduktionsfasen (af deres livscyklus), hvor salget holdes nede af usikkerhed og manglende information hos bilkøberne kombineret med modstand i den etablerede branche samt hurtig produktudvikling af fortsat billigere og bedre elbiler (hos bilproducenterne). Men med den hastige produktudvikling, de mange gode brugererfaringer med elbiler, og den gode politiske opbakning, så er vækstfasen for elbilsalget indenfor rækkevidde. På sigt forventes benzin- og dieselprisen at stige meget mere end elprisen timeaflæste elmålere kan måske endda nedbringe elprisen for elbiler, der oplades om natten og står til rådighed som bufferkapacitet i elsystemet. Samtidig vil den fortsatte produktudvikling, masseproduktion, bedre batteriteknologi og øget konkurrence på elbilmarkedet forbedre kvaliteten og nedbringe prisen på elbiler markant. Omvendt vil staten på et tidspunkt (når salget af elbiler stiger) af fiskale årsager være nødsaget til at indføre registreringsafgift på elbiler samtidig med, at elbiler ikke permanent kan fritages for parkeringsafgifter, grøn ejerafgift m.v. For at fremme salget af elbiler foreslår Det Økologiske Råd, at elbiler friholdes fra registreringsafgifter m.v. indtil der er solgt elbiler i Danmark og elbilerne derved er nået ind i produktets selvforstærkende vækstfase, hvor elbiler er blevet det naturlige bilvalg for en stor befolkningsgruppe. Prisklassen omkring kr Prisklassen omkring kr Elbil Benzin/diesel Elbil Benzin/diesel Kr. pr. kørt km 2,97 3,48 3,81 4,90 Besparelse i elbil a) kr/år kr/år Tabel 4 Privatøkonomiske besparelser ved at vælge en elbil frem for en tilsvarende benzin eller dieselbil. a) Antaget km/år.

24 24 men disse har ikke lige så høj energieffektivitet som elbiler. Det er således ikke et spørgsmål om enten eller men om både og. For at omstille transportsektoren bliver der både behov for biogas, biobrændstoffer, el og måske også brint hvis energitabet kan mindskes. Finansøkonomi Fra en kortsigtet finansøkonomisk betragtning er elbiler en direkte udgift for statskassen, fordi elbiler fritages for registreringsafgift, grøn ejerafgift, elafgift og fordi skatteprovenuet fra elbiler pr. kørt km er mindre end for benzin- og dieselbiler. Staten får dog en merindtægt fra elsalg til elbiler, der erstatter eleksport, men dette vil være en forholdsvis begrænset indtægt på kort sigt. Elbiler er altså på nuværende tidspunkt en finansøkonomisk udgift. Målrettet politisk satsning på elbiler er nødvendig fordi: Det giver derfor mere mening at fokusere på, om elbiler rent finansøkonomisk er det rette værktøj til at sikre forsyningssikkerhed, bufferkapacitet i elsystemet og et fossilfrit Danmark. Biobrændstof vil ikke kunne opfylde alle disse mål, og biogas har begrænset potentiale og bør forbeholdes tunge køretøjer, hvor eldrift i dag ikke er muligt. Flydende biobrændstoffer bør forbeholdes fly og måske skibe. Brintbiler med brint lavet på basis af vindmøllestrøm kan også opfylde målene, 1 Samfundet snarest skal opnå forsyningssikkerhed for transportsektoren som grundlag for vort moderne velfærdsamfund. 2 Elbiler på sigt kan blive en vital brik som bufferkapacitet i fremtidens fleksible elsystem, hvor der skal indpasses en fortsat stigende mængde vindkraft. Hvis elbiler friholdes fra registreringsafgifter m.v. indtil der er solgt elbiler i Danmark, så vil de finansøkonomiske effekter være begrænsede. Det kan imidlertid diskuteres, om elbiler kan fremmes mere hensigtsmæssigt (færre udgifter for statskassen) via andre finansøkonomiske instrumenter f.eks. ved at gøre det dyrere at anvende benzin- og dieselbiler. Dette kan gøres via kørselsafgifter for benzin- og dieselbiler baseret på årlig aflæsning af bilernes km-tæller (ligesom elmåleren med ekstra kontrol ved periodisk syn). Det kan afløses af et egentligt satellitbaseret betalingssystem (roadpricing), når et sådant er færdigudviklet. En kørselsafgift kan generere et direkte skatteprovenu og samtidig gøre elbiler attraktive selv om de pålægges registreringsafgift og grøn ejerafgift, idet kørselsafgiften kan gøres direkte afhængig af bilens miljøbelastning. Eller afgiftsprovenuet fra kørselsafgifterne kunne bruges på fortsat at afgiftsfritage elbiler, så fritagelsen bliver finansøkonomisk neutral (omkostningsfri for staten). 3 Et bredt flertal i Folketinget ønsker Danmark fri af fossile brændstoffer (herunder råolie). 4 Markedsfejl (eksternaliteter fra benzin og dieselbiler) og indgangsbarrierer blokerer for, at markedsmekanismerne af sig selv sikrer den nødvendige omstilling af transportsektoren. Samfundsøkonomi Rent samfundsøkonomisk bliver elbiler en fordel sammenholdt med benzin- og dieselbiler, da elbiler reducerer luft- og støjforureningen, klimabelastningen og øger energieffektiviteten og forsyningssikkerheden i transportsektoren

25 25 samt fleksibiliteten i hele energisystemet. Derved øges også værdien af den fortsat stigende mængde vindmøllestrøm. Elbiler bliver derved en vigtig brik i fremtidssikringen af transportsektoren og derved vort velfærdssamfund. Energistyrelsen har i rapporten Alternative drivmidler fra 2012 vurderet de samfundsøkonomiske omkostninger ved forskellige drivmidler. Udover de øvrige fordele ved elbiler forventes strøm allerede fra 2020 at være det samfundsøkonomisk optimale drivmiddel for personbiler (Figur 12). Figur 12 Samfundsøkonomiske omkostninger ved forskellige drivmidler til personbiler (Kilde: Energistyrelsen). Betalingsbalancen I forhold til betalingsbalancen bliver elbiler på sigt en stor fordel for dansk økonomi selv om elbiler kan øge elimporten. Dels fordi Danmark derved skal importere meget mindre dyr råolie i fremtiden Men også fordi Danmark i stigende omfang vil kunne eksportere erfaringerne med elbiler i form af tilknyttede cleantech-produkter og rådgivning, når resten af verden tvinges gennem samme omstilling og integrering af energi- og transportsektoren, som Danmark vil gennemgå frem mod det fossilfri samfund. Elbiler vil øge værdien af fortsat mere vindkraft Biogas DME fra biomasse Diesel fra kul Elbiler Plugin Hybrid Brint Methanol fra biomasse Naturgas Biodiesel på palmeolie (FAME) Biodiesel på raps (FAME/RME) Bioethanol på sukkerrør (1. gen.) Bioethanol på halm (2. gen.) Bioethanol på hvede (1. gen.) Konventionel benzin Konventionel diesel 0,00 0,50 1,00 1,50 2,00 2,50 3,00

26 26 Elbilers rækkevidde er for kort til en almindelig dansker Elbiler vil ifølge trafikstyrelsen være egnede til % af alle ture i personbil i Danmark, da langt de fleste bilture er korte. Elbilens rækkevidde er således tilstrækkelig i hverdagen for langt de fleste danskere. De få familier, der dagligt kører længere kan endnu ikke klare sig med elbil. Nogle af bilproducenterne har aftaler om, at man kan låne en konventionel bil et antal uger om året, og andre har gode aftaler med udlejningsfirmaer, så de familier, der lejlighedsvis har en lang transportafstand kan ved disse lejligheder benytte en sådan ordning. Samtidig har mange familier alligevel to biler. Derved kunne elbilen være bil nr. 1, da den tilfredsstiller langt de fleste transportbehov og benzin/dieselbilen kunne så bruges til de lange ture. Det er derfor en myte, at elbilers rækkevidde er for kort til en alm. dansker. Elbiler er for små til at opfylde en families transportbehov Elbiler fås i flere størrelser, men endnu ikke i form af fx en stationcar (2013). Ca. 60 procent af alle biler solgt i Danmark (2012) var dog minibiler, hvorfor elbiler har et stort potentiale rent størrelsesmæssigt for at dække mange familiers transportbehov. Det tager en krig at oplade en elbil Det tager betydeligt længere tid at oplade en elbil end at tanke en konventionel bil. Almindelig opladning fra fladt til fuldt batteri tager typisk 5-6 timer, mens man kan få hurtig-ladet på minutter afhængigt af teknologien (derved bortfalder dog noget af miljøgevinsten). Til gengæld kan man undlade at køre forbi tankstationen og i stedet tanke derhjemme hen over natten, hvor det ikke gør noget at en opladning tager tid. Myter Der huserer mange myter om elbiler i debatten. Her er de syv hyppigste sat under lup. Hvis alle oplader deres elbil samtidig bryder elnettet sammen I takt med at der kommer flere elbiler kan det give en markant belastning af elnettet lokalt, men dette kan i høj grad løses via intelligent (og billig) opladning fjernstyret via en ladestander. Elbiler er ingen miljøgevinst når forureningen fra kraftværker medtages Som det fremgår af dette hæfte er der en stor gevinst ved elbiler sammenlignet med konventionelle biler i forhold til luftforurening, støj, klimabelastning, energieffektivitet, forsyningssikkerhed og fleksibilitet i energisystemet. Dette gælder også, når forureningen fra kraftværket og hele elbilens livscyklus medregnes. Elbiler er dyrere end benzin- og dieselbiler En elbil vil som regel være dyrere i indkøb, men betydeligt billigere i drift end en konventionel vil. Der er intet der tyder på, at det er dyrere at køre elbil.

ELBILER EN VEJ TIL GRØNNERE TRANSPORT OPGØR MED DE MANGE MYTER OM ELBILER

ELBILER EN VEJ TIL GRØNNERE TRANSPORT OPGØR MED DE MANGE MYTER OM ELBILER ELBILER EN VEJ TIL GRØNNERE TRANSPORT OPGØR MED DE MANGE MYTER OM ELBILER INDHOLD 3 ET GODT ALTERNATIV 4 ELBILEN 9 HYBRIDBILER 10 BRUGERERFARINGER MED ELBILER 13 ENERGIEFFEKTIVITET I TRANSPORTSEKTOREN

Læs mere

Maj 2010. Danske personbilers energiforbrug

Maj 2010. Danske personbilers energiforbrug Maj 2010 Danske personbilers energiforbrug Danske personbilers energiforbrug Fossile brændstoffer, CO 2 -udledning hvordan hænger det sammen? Benzin og diesel er fossile brændstoffer. Brændstofferne er

Læs mere

Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013

Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013 Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013 August 2014 3 Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013 Forord Forord Trafikstyrelsen monitorerer udviklingen af nyregistrerede bilers energiegenskaber.

Læs mere

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

PROGRAMMET. Velkomst. De nye biler i 2020? Hvad kører de på? Nye teknikker på vej? Søren W. Rasmussen, FDM

PROGRAMMET. Velkomst. De nye biler i 2020? Hvad kører de på? Nye teknikker på vej? Søren W. Rasmussen, FDM PROGRAMMET Velkomst De nye biler i 2020? Hvad kører de på? Nye teknikker på vej? Søren W. Rasmussen, FDM Forbrugernes forventninger til hybridbiler og el-biler Pascal Feillard, PSA Peugeot Citroën Pause

Læs mere

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31.

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31. Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 84 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i

Læs mere

CO2-reduktioner pa vej i transporten

CO2-reduktioner pa vej i transporten CO2-reduktioner pa vej i transporten Den danske regering har lanceret et ambitiøst reduktionsmål for Danmarks CO2-reduktioner i 2020 på 40 % i forhold til 1990. Energiaftalen fastlægger en række konkrete

Læs mere

CLEVER TEMA: Økonomi. Elbilinformation. fra. Kære elbilist

CLEVER TEMA: Økonomi. Elbilinformation. fra. Kære elbilist Kære elbilist Nu nærmer tiden sig snart, hvor du skal aflevere elbilen igen vi er glade for, at du har været med og bidraget til projektets mange resultater. Måske har du undervejs fået stillet spørgsmålet;

Læs mere

CLEVER TEMA: Økonomi. Elbilinformation. fra. Kære elbilist

CLEVER TEMA: Økonomi. Elbilinformation. fra. Kære elbilist Kære elbilist Nu nærmer tiden sig snart, hvor du skal aflevere elbilen igen vi er glade for, at du har været med og bidraget til projektets mange resultater. Måske har du undervejs fået stillet spørgsmålet;

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

Nye danske personbilers CO 2. udslip, energiklasse, brændstofforbrug, egenvægt, slagvolumen og motoreffekt, årgang 2003

Nye danske personbilers CO 2. udslip, energiklasse, brændstofforbrug, egenvægt, slagvolumen og motoreffekt, årgang 2003 Nye danske personbilers CO 2 udslip, energiklasse, brændstofforbrug, egenvægt, slagvolumen og motoreffekt, årgang 2003 August 2004 1 Udgivet af: Færdselsstyrelsen Adelgade 13 Postboks 9039 1304 København

Læs mere

Spar op til 20% på dit brændstofforbrug

Spar op til 20% på dit brændstofforbrug Spar op til 20% på dit brændstofforbrug Alt andet t er helt sor Spar op til 20 % på brændstoffet Der er masser af CO 2 og penge at spare ved at ændre sine kørevaner bare en lille smule. F.eks. stiger brændstofforbruget

Læs mere

Tre års efterslæb: Så meget forurener elbiler

Tre års efterslæb: Så meget forurener elbiler Tre års efterslæb: Så meget forurener elbiler Produktionen af batterier til elbiler forurener så meget, at det tager adskillige år at indhente en tilsvarende dieselbil i CO 2 -regnskabet Kan du klare dig

Læs mere

Muligheder på trafikområdet

Muligheder på trafikområdet Muligheder på trafikområdet Henrik Duer COWI 19 November 2007 1 Indhold 1. Forskellige muligheder for energibesparelser 2. Udviklingen 3. Teknologiske muligheder 4. Indpasning i energisystemet 2 Energiforbrug

Læs mere

Elbiler: Miljø- og klimagevinster. Kåre Press-Kristensen Seniorrådgiver, luftkvalitet Det Økologiske Råd (+45)

Elbiler: Miljø- og klimagevinster. Kåre Press-Kristensen Seniorrådgiver, luftkvalitet Det Økologiske Råd (+45) Elbiler: Miljø- og klimagevinster Kåre Press-Kristensen Seniorrådgiver, luftkvalitet Det Økologiske Råd (+45) 22 81 10 27 karp@env.dtu.dk LUFTFORURENING 1) Gassen kvælstofdioxid (NO 2 ). - Primært fra

Læs mere

november 2010 better place løsningen i Danmark

november 2010 better place løsningen i Danmark november 2010 better place løsningen i Danmark Better Place s mission er at være Danmarks førende udbyder af services til elbiler og dermed bidrage til at accelerere et skift til bæredygtig transport.

Læs mere

KørGrønt. Alt andet er helt sort. Spar op til 20 % på dit brændstofforbrug. 4. udgave

KørGrønt. Alt andet er helt sort. Spar op til 20 % på dit brændstofforbrug. 4. udgave KørGrønt Alt andet er helt sort Spar op til 20 % på dit brændstofforbrug 4. udgave Spar op til 20 % på brændstoffet Sådan gør du Hver gang du tanker bilen, sender du en sms til 1230. Fylder du tanken helt

Læs mere

Udvikling i nye bilers EUtypegodkendte

Udvikling i nye bilers EUtypegodkendte Udvikling i nye bilers EUtypegodkendte forbrug Oktober 2015 3 brændstofforbrug 2014 Forord Indhold Forord 4 Udvikling i nye solgte biler 5 Energiklasser Udvikling af CO 2 -udledningen for nyregistrerede

Læs mere

Fremtidens bilteknologier

Fremtidens bilteknologier Fremtidens bilteknologier Baggrund og formål Internationale ønsker om reduktion af energiforbrug og emissioner i transportsektoren har medført skærpede krav og fokus på de tekniske muligheder for at indfri

Læs mere

Ikrafttrædelse for de forskellige Euro-normer samt planlagte revisioner fremgår af nedenstående tabel.

Ikrafttrædelse for de forskellige Euro-normer samt planlagte revisioner fremgår af nedenstående tabel. Europæiske udstødningsnormer for motorkøretøjer Civilingeniør Dorte Kubel, Miljøstyrelsen 1 Status for Euro-normer Euro-normer betegner de totalharmoniserede udstødningsnormer for motorer, der gælder i

Læs mere

Indhold. ... side 4. Biler og CO 2. I denne folder kan du lære mere om bilers miljø- og klimaegenskaber, og om hvordan du kan spare penge og CO 2

Indhold. ... side 4. Biler og CO 2. I denne folder kan du lære mere om bilers miljø- og klimaegenskaber, og om hvordan du kan spare penge og CO 2 Hvor langt på literen 2014 Indhold I denne folder kan du lære mere om bilers miljø- og klimaegenskaber, og om hvordan du kan spare penge og CO 2 ved energirigtig kørsel. Folderen indeholder desuden en

Læs mere

Regeringens planer for elbiler

Regeringens planer for elbiler Det Energipolitiske Udvalg 2010-11 EPU alm. del Bilag 181 Offentligt Klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål M om regeringens planer for udrulning af en infrastruktur til opladning af

Læs mere

Dansk Sammenfatning Nov. 2010. A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis. McKinsey & Company:

Dansk Sammenfatning Nov. 2010. A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis. McKinsey & Company: Dansk Sammenfatning Nov. 2010 A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis McKinsey & Company: A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis Rapport baggrund En faktabaseret

Læs mere

Biogas i Danmark hvornår? Michael Dalby, E.ON Danmark Biofuel Seminar, 28. april 2011

Biogas i Danmark hvornår? Michael Dalby, E.ON Danmark Biofuel Seminar, 28. april 2011 Biogas i Danmark hvornår? Michael Dalby, E.ON Danmark Biofuel Seminar, 28. april 2011 En oversigt over E.ON Globalt En af verdens største privat investor ejede el og gas selskaber Ca. 85.000 ansatte skabte

Læs mere

Anbefalinger Indkøb af busser og lastbiler

Anbefalinger Indkøb af busser og lastbiler Anbefalinger Indkøb af busser og lastbiler November 2011 Udgivet af Trafikstyrelsen November 2011 Grafisk tilrettelæggelse: grafiliokus.dk 3 Anbefalinger indkøb af busser og lastbiler Anbefalinger til

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald Pressemeddelelse Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald Materialet er klausuleret til torsdag den 28. februar 2013 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Til Folketingets skatteudvalg Dok. ansvarlig: SJA Sekretær: Sagsnr.: s2014-305 Doknr.: d2014-17176-0.1 9. december 2014 Henvendelse til Skatteudvalget

Læs mere

E-mobilitet Køreplan 2020

E-mobilitet Køreplan 2020 E-mobilitet Køreplan 2020 Segmenteret markedstilgang er nøglen til effektiv udbredelse af elbiler Oktober, 2012 Det gælder ikke om at løse 2015 eller 2020 udfordringerne nu Det gælder om at løse udfordringerne

Læs mere

Hvordan kan afgiftssystemet bedre understøtte energipolitikken? 5 februar 2015. Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.

Hvordan kan afgiftssystemet bedre understøtte energipolitikken? 5 februar 2015. Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea. Hvordan kan afgiftssystemet bedre understøtte energipolitikken? 5 februar 2015 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Energipriser er en international konkurrenceparameter Kr/GJ Energi og

Læs mere

Energiinformation om nye danske personbiler Udvikling 1998-2006

Energiinformation om nye danske personbiler Udvikling 1998-2006 Energiinformation om nye danske personbiler Udvikling 1998-2006 August 2007 Udgivet af: Færdselsstyrelsen Adelgade 13 Postboks 9039 1304 København K Udgivet august 2007 ISBN nr.: 87-90661-45-1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,

Læs mere

Test En Elbil, Archimedes Projektet, Aalborg Kommune

Test En Elbil, Archimedes Projektet, Aalborg Kommune Evaluerings resultater fra Test af Elbiler i Aalborg / Danmark Test En Elbil, Archimedes Projektet, Aalborg Kommune Jens Mogensen, Region Nordjylland! Agenda ( Forudsætninger ) Mål Projektet - set up Centrale

Læs mere

Betingelser for fremtidig massiv udrulning af elbiler

Betingelser for fremtidig massiv udrulning af elbiler Betingelser for fremtidig massiv udrulning af elbiler v/branchechef Lærke Flader, Dansk Energi TINV den 27. september 2010 2 Danmark har en ambitiøs klimamålsætning frem mod 2020 og 2050 ikke mindst for

Læs mere

Bilers brændstofforbrug og CO2 udledning

Bilers brændstofforbrug og CO2 udledning Bilers brændstofforbrug og CO2 udledning Center for Grøn Transport Et center i centret Ulrich Lopdrup Problemet! Transportens CO 2 Vejtransportens CO 2 udledning står for mere end 20 % af EU s totale CO

Læs mere

Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen. v/lærke Flader, Dansk Energi

Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen. v/lærke Flader, Dansk Energi Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen v/lærke Flader, Dansk Energi Indhold: 1. Transport ind under kvotereguleringen vil tage presset af den ikke-kvote

Læs mere

Notat om elbiler. 1. Indledning. 2. Status juli 2012. 3. Forsøg og erfaring med elbiler

Notat om elbiler. 1. Indledning. 2. Status juli 2012. 3. Forsøg og erfaring med elbiler om elbiler Edvard Thomsens vej 14 2300 København S. Tlf: 72218800 Fax: 33381439 nfr@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk 1. Indledning Dette notat skal redegøre for de hidtidige erfaringer med elbiler

Læs mere

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser?

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Konkurrencedygtig Hvordan sikrer vi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Uden ville europæerne ikke kende til den velstand, mange nyder i dag. Energi er en forudsætning

Læs mere

Hvilke brændstoffer skal drive morgendagens transportsystem? Ved Henrik Andersen, Energistyrelsen

Hvilke brændstoffer skal drive morgendagens transportsystem? Ved Henrik Andersen, Energistyrelsen Hvilke brændstoffer skal drive morgendagens transportsystem? Ved Henrik Andersen, Energistyrelsen Pct. Transportsektorens andele af CO 2 - udledning og energiforbrug 35 30 25 20 15 10 5-1980 1990 2000

Læs mere

Delvejsseminar. 13. Marts 2013. Side 1

Delvejsseminar. 13. Marts 2013. Side 1 Delvejsseminar 13. Marts 2013 Side 1 CLEVER står bag Test-en-elbil CLEVER blev startet oktober 2009 CLEVER er ejet af energiselskaberne SEAS-NVE, SE, NRGi, EnergiMidt og Energi Fyn, og dermed er 2,7 mio.

Læs mere

En ny energiaftale og transportsektoren. Kontorchef Henrik Andersen

En ny energiaftale og transportsektoren. Kontorchef Henrik Andersen En ny energiaftale og transportsektoren Kontorchef Henrik Andersen Energipolitiske milepæle frem mod 2050 2020: Halvdelen af det traditionelle elforbrug er dækket af vind VE-andel i transport øges til

Læs mere

Varmepumpefabrikantforeningen

Varmepumpefabrikantforeningen Varmepumpefabrikantforeningen Foreningens formål er at samle fabrikanter af varmepumpeanlæg med henblik på at koordinere de enkelte fabrikanters branchemæssige og merkantile interesse, for herigennem at

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper

Læs mere

164 Matematiske Horisonter

164 Matematiske Horisonter 164 Matematiske Horisonter Elbiler - ledestjerne eller luftkastel? Af seniorforsker Linda Christensen, seniorforsker Ole Kveiborg og adjunkt Stefan Lindhard Mabit Den globale opvarmning har gjort CO 2

Læs mere

Frederiksberg Kommune el-skraldebil Slutrapport på el- skraldebil på Frederiksberg

Frederiksberg Kommune el-skraldebil Slutrapport på el- skraldebil på Frederiksberg Frederiksberg Kommune el-skraldebil Slutrapport på el- skraldebil på Frederiksberg Frederiksberg kommune har siden status rapporten fra februar 2015 kørt med elskraldebilen i fuld drift over hele året.

Læs mere

Indsats i Borgmesterpagten

Indsats i Borgmesterpagten Indsats i Borgmesterpagten Transporten i Roskilde Transporten Kort notat om udledning af drivhusgasser fra transporten i Roskilde RUC, Oktober 2017 Side 1 Transporten Kort notat om udledning af drivhusgasser

Læs mere

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,

Læs mere

Nærmere beskrivelser scenarier for regionens energiforsyning i 2025

Nærmere beskrivelser scenarier for regionens energiforsyning i 2025 Nærmere beskrivelser af scenarier for regionens energiforsyning i 2025 Perspektivplanen indeholder en række scenarieberegninger for regionens nuværende og fremtidige energiforsyning, der alle indeholder

Læs mere

INTRODUKTION TIL HYBRIDISERING

INTRODUKTION TIL HYBRIDISERING INTRODUKTION TIL HYBRIDISERING HVILKE SYSTEMER EGNER SIG TIL HVAD? Lars Overgaard Faglig Koordinator for Landtransport Transportens Innovationsnetværk Hvilke nye teknologier er på vej Videreudviklede konventionelle

Læs mere

Grafikken nedenfor viser de kommunale køretøjstyper der er blevet undersøgt i forhold til egnetheden af forskellige bæredygtige teknologier.

Grafikken nedenfor viser de kommunale køretøjstyper der er blevet undersøgt i forhold til egnetheden af forskellige bæredygtige teknologier. Teknik- og Miljøforvaltningen NOTAT Bilag 2 31. juli 2007 Oversigt over projektforslagene For at identificere de bedst mulige projektforslag vedrørende anvendelse af renere teknologier og brændstoffer

Læs mere

Fremtidens bil - hvad kører den på? Søren W. Rasmussen - Bilteknisk redaktør - FDM - Motor

Fremtidens bil - hvad kører den på? Søren W. Rasmussen - Bilteknisk redaktør - FDM - Motor Fremtidens bil - hvad kører den på? Søren W. Rasmussen - Bilteknisk redaktør - FDM - Motor Hvad er opgaven? Mindske/fjerne transportsektorens udslip af CO 2 2007: ~160 gram CO 2 pr. km 2015: 130 gram CO

Læs mere

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden Fremtidens energi Undervisningsmodul 4 Goddag til fremtiden Drivhuseffekten Fremtidens energi i Gentofte Kommune og Danmark Vi lever i et samfund, hvor kloge hoveder har udviklet alverdens ting, som gør

Læs mere

Skatteudvalget 2015-16 L 61 Bilag 10 Offentligt

Skatteudvalget 2015-16 L 61 Bilag 10 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 L 61 Bilag 10 Offentligt 16. december 2015 J.nr. 15-1604999 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 61 - Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven, brændstofforbrugsafgiftsloven

Læs mere

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 1. Beskrivelse af virkemidlet Virkemidlet består i at fritage plug-in hybridbiler for registrerings-, vægt-

Læs mere

DI og bilafgifter. Michael Carlsen, DI

DI og bilafgifter. Michael Carlsen, DI 04 05 10 DI og bilafgifter Michael Carlsen, DI Omlægning af bilafgifter: Hvad ville regeringen i dec. 2008? " Regeringen vil fremsætte lovforslag i folketingssamlingen 2009-10 med henblik på at indføre

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Bilag 1 EVALUERING PÅ EL-BILER. I Odense Kommunes Hjemmepleje EL-BILER I ODENSE KOMMUNE GO ENERGI PÅ VEJ

Bilag 1 EVALUERING PÅ EL-BILER. I Odense Kommunes Hjemmepleje EL-BILER I ODENSE KOMMUNE GO ENERGI PÅ VEJ EVALUERING PÅ EL-BILER I Odense Kommunes Hjemmepleje EL-BILER I ODENSE KOMMUNE GO ENERGI PÅ VEJ EVALUERING AF EL-BILER I ODENSE KOMMUNE I september 2014 blev der af Byrådet truffet en beslutning omkring

Læs mere

CO 2 -tiltag her og nu

CO 2 -tiltag her og nu CO 2 -tiltag her og nu Center for Grøn Transport v/civilingeniør Dorte Kubel TINV Alternative brændstoffer 26. Marts 2010 Program Om Center for Grøn Transport Puljer under Center for Grøn Transport Biodiesel

Læs mere

vejen til en grøn BilPaRk DAnSK elbil AlliAnCE

vejen til en grøn BilPaRk DAnSK elbil AlliAnCE Vejen til en grøn bilpark dansk elbil alliance 1 En grøn forandring af bilparken Dansk Energi har skabt en grøn model for bilbeskatning, der baner vejen ud af olieafhængigheden og knækker biltransportens

Læs mere

L 217- Forslag til Lov om ændring af registreringsafgiftsloven og vægtafgiftsloven.

L 217- Forslag til Lov om ændring af registreringsafgiftsloven og vægtafgiftsloven. Skatteudvalget L 217 - Svar på Spørgsmål 27 Offentligt J.nr. 2007-511-0088 Dato: 15. maj 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 217- Forslag til Lov om ændring af registreringsafgiftsloven og vægtafgiftsloven.

Læs mere

Reparation og genbrug skal være er trendy

Reparation og genbrug skal være er trendy Reparation og genbrug skal være er trendy Lone Mikkelsen, seniorrådgiver i kemikalier, Det Økologiske Råd 26. oktober 2015, Tølløse Det Økologiske Råd Miljøorganisation der arbejder for at fremme bæredygtig

Læs mere

Danmarks energirejse 1972-2013

Danmarks energirejse 1972-2013 Danmarks energirejse 1972-2013 1972 Oliekrisen ulmer Det er året, før oliekrisen bryder løs, og Danmark er fuldstændig afhængigt af olie til strøm, varme og transport. 92 % af det samlede energiforbrug

Læs mere

Danmark som grøn vindernation

Danmark som grøn vindernation Danmark som grøn vindernation Danmark som grøn vindernation En gennemgribende omstilling af det danske samfund skal skabe en ny grøn revolution. Vi skal skabe et grønt samfund baseret på vedvarende energi,

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

BYGNINGER SMART ENERGI SMART ENERGI. i samarbejde med. I private hjem bliver der gjort flere ting for at spare på energien:

BYGNINGER SMART ENERGI SMART ENERGI. i samarbejde med. I private hjem bliver der gjort flere ting for at spare på energien: BYGNINGER SMART ENERGI I private hjem bliver el-forbruget sænket ved at udskifte elektriske apparater til moderne apparater med lavt og intelligent energiforbrug. SMART ENERGI I private hjem bliver der

Læs mere

Rådsmøde (Miljø) den 3. marts 2008

Rådsmøde (Miljø) den 3. marts 2008 Europaudvalget 2008 2856 - miljø Bilag 2 Offentligt KLIMA OG ENERGIMINISTERIET S AM L E N O T AT 21. februar 2008 Side 1/7 Rådsmøde (Miljø) den 3. marts 2008 Forslaget om fastsættelse af præstationsnormer

Læs mere

Regeringen har oprettet en pulje på 40 mio kr., der skal sikre opbygningen af en større elbils volumen i Danmark.

Regeringen har oprettet en pulje på 40 mio kr., der skal sikre opbygningen af en større elbils volumen i Danmark. HAR I OVERVEJET ELBILER? Regeringen har oprettet en pulje på 40 mio kr., der skal sikre opbygningen af en større elbils volumen i Danmark. Midler fra denne pulje gør det muligt for kommuner og virksomheder

Læs mere

Transportsektorens rolle i Danmarks opfyldelse af EU's 2030-klimamål

Transportsektorens rolle i Danmarks opfyldelse af EU's 2030-klimamål Transportsektorens rolle i Danmarks opfyldelse af EU's 2030-klimamål - Et skridt mod lavemissionssamfundet Niels Buus Kristensen Klimaloven (25. juni 2014; S, RV, F, Ø og C) Uafhængigt ekspertorgan, der

Læs mere

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011 CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011 Kilder til CO 2 -udledningen samt udvikling i perioden 2006 til 2011 CO 2 -udledningen er i perioden 2006 til 2011 faldet med 18 % (figur 1). Det er godt på vej mod

Læs mere

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i

Læs mere

GLOSTRUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1

GLOSTRUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1 ENERGI PÅ TVÆRS GLOSTRUP KOMMUNE ENERGIBALANCE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Introduktion 1 2 Energibalance 2 2.1 3 2.2

Læs mere

FREMTIDENS PRODUKTION

FREMTIDENS PRODUKTION FREMTIDENS PRODUKTION DN mener, at Danmark i 2040 skal have en produktion, som ikke er til skade for natur og miljø og som i mange tilfælde derimod vil bidrage til et bedre miljø. Dette skal ske ved en

Læs mere

Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen

Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen 2 Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen Udgiver: Redaktør: Fagkonsulenter: Illustrationer: Produktion: Tryk og reproduktion: Energistyrelsen, opdatering af 2010-udgave fra Center for

Læs mere

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme RAMBØLL januar 2011 Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme 1.1 Allokeringsmetoder For et kraftvarmeværk afhænger effekterne af produktionen af den anvendte

Læs mere

Hvilke muligheder er der for anvendelse af naturgas i transportsektoren?

Hvilke muligheder er der for anvendelse af naturgas i transportsektoren? Hvilke muligheder er der for anvendelse af naturgas i transportsektoren? "Morgendagens brændstoffer Udfordringer og muligheder" København, 31. maj 2010 Asger Myken asgmy@dongenergy.dk Agenda Hvor skal

Læs mere

Grøn Roadmap Scenarier og virkemidler til omstilling af transportens energiforbrug

Grøn Roadmap Scenarier og virkemidler til omstilling af transportens energiforbrug Grøn Roadmap 2030 - Scenarier og virkemidler til omstilling af transportens energiforbrug 1 Summer School 1 september 2016 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse a/s Projektet støttet af Energifonden Med

Læs mere

Energieffektiviseringer i transporten

Energieffektiviseringer i transporten Energieffektiviseringer i transporten Indhold Hvad er udfordringen? Løsninger og redskaber Personbiler Tung transport (Fly) (Skift af transportmiddel) Hvad skal der til CO 2 emissioner EU EU fordeling

Læs mere

Miljøbevidst projektering EFFEKTIVISERING AF VOGNPARK?

Miljøbevidst projektering EFFEKTIVISERING AF VOGNPARK? Miljøbevidst projektering EFFEKTIVISERING AF VOGNPARK? Indhold Prolog...4 Indledning...6 Effektivisering af vognparken?...8 Konklusion...12 Disclaimer Som en del af Energihjulsordningen har e optimo udarbejdet

Læs mere

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder. Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning

Læs mere

KørGrønt Alt andet er helt sort. Optimer din elbils rækkevide

KørGrønt Alt andet er helt sort. Optimer din elbils rækkevide KørGrønt Alt andet er helt sort Optimer din elbils rækkevide Ny teknologi nye udfordringer Elbilen er ny i den danske bilpark. Det er en anden teknologi, end vi er vant til, og udfordringen består i at

Læs mere

(Kilde: The European Commission s Joint Research Centre, Institute for Environment and Sustainability)

(Kilde: The European Commission s Joint Research Centre, Institute for Environment and Sustainability) Er der virkelig sol nok i Danmark Selv om vi ikke synes det, så er der masser af solskin i Danmark. Faktisk så meget, at du skal langt ned i Sydtyskland for at få mere. Derfor er konklusionen, at når solceller

Læs mere

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune Dato 07.10.2013 Dok.nr. 142691/13 Sagsnr. 12/6001 Ref. Poul Sig Vadsholt Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune I den Strategiske Energiplan beskrives, at Byrådet ønsker en ren

Læs mere

Miljøvurdering af ForskEL og ForskVE-programmerne 2014

Miljøvurdering af ForskEL og ForskVE-programmerne 2014 Miljøvurdering af ForskEL og ForskVE-programmerne 2014 Indhold 1. Resumé 1 2. Indledning 2 3. Målsætninger og udmøntning af ForskEL 14 og ForskVE 14 4 4. Vurdering af projekternes miljøpåvirkninger 6 4.1

Læs mere

NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier

NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier Status for energibalance Frederiksberg Kommunes endelige energiforbrug udgjorde 5.775 TJ i 2011. Energiforbruget per indbygger i Frederiksberg Kommune var

Læs mere

Skatteudvalget 2015-16 L 61 Bilag 1 Offentligt

Skatteudvalget 2015-16 L 61 Bilag 1 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 L 61 Bilag 1 Offentligt Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 DK 1402 København K Kerteminde d. 6. november 2015 Sendes på mail til juraogsamfundsoekonomi@skm.dk og nk@skm.dk

Læs mere

Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug

Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug April 2011 3 Udvikling i danske personbilers Forord Forord Trafikstyrelsen har bl.a. til opgave at monitorere udviklingen i den danske personbilpark i

Læs mere

Alternative Drivmidler 2011-opdatering. Teknisk høring af beregningsværktøj. Henrik Duer ALTERNATIVE DRIVMIDLER

Alternative Drivmidler 2011-opdatering. Teknisk høring af beregningsværktøj. Henrik Duer ALTERNATIVE DRIVMIDLER Alternative Drivmidler 2011-opdatering Teknisk høring af beregningsværktøj Henrik Duer 1 Alternative Drivmidler modellen Baggrund 2 Udviklet i 2006 Formål: Opnå en vis konsensus om: Samfundsøkonomiske

Læs mere

Energieffektivitet i byggeriet: xxx Erfaringer med brintbiler

Energieffektivitet i byggeriet: xxx Erfaringer med brintbiler Energieffektivitet i byggeriet: xxx Erfaringer med brintbiler Birte Busch Thomsen Københavns Kommune Grønne biler i praksis, Trafikstyrelsen, 16. januar 2015 København CO2 neutral i 2025 CPH 2025 Climate

Læs mere

Model til beregning af vej- og banetransportens CO 2 -emissioner

Model til beregning af vej- og banetransportens CO 2 -emissioner Model til beregning af vej- og banetransportens CO 2 -emissioner Ålborg Trafikdage 25. august 2008 Senior projektleder Eva Willumsen, COWI 1 Præsentationens formål og indhold Beskrive og illustrere CO

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune Teknik og Miljø Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune o o Indledning Resultater o Hvad skal der ske i 2013 Hvad fortæller tallene Metodebeskrivelse Forbruget måles o o o o o o o Elforbrug

Læs mere

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011 Varmepumper Frigør Danmark fra fossile brændsler Dansk Energi februar 2011 Danmark har brug for varmepumper Varmepumper hjælper til at frigøre Danmark fra fossile brændsler og sænke udslippet af CO2. Varmepumpen

Læs mere

Brint til transport Planer & rammer 2012-2025

Brint til transport Planer & rammer 2012-2025 Brint til transport Planer & rammer 2012-2025 Oktober 2012 Planlægning af 2015+ markedsintroduktion Globale partnerskaber planlægger udrulning af biler og tankstationer Nordisk erklæring om markedsintroduktion

Læs mere

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af:

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af: Udspil fra Danske Regioner 14-12-2007 Danmark har brug for en mobilitetsplan Danske Regioner opfordrer infrastrukturkommissionen til at anbefale, at der udarbejdes en mobilitetsplan efter hollandsk forbillede.

Læs mere

Europa-Huset 19.11.2015

Europa-Huset 19.11.2015 Opgør med myterne om Danmark som foregangsland EuropaHuset 19.11.2015 Støttet af Tankevækkende tendenser i energiforbruget Det samlede energiforbrug i EU28 har ligget nærmest konstant siden 1995 på trods

Læs mere

Bilteknologi, nu og i fremtiden

Bilteknologi, nu og i fremtiden Bilteknologi, nu og i fremtiden 15. september 2010 René Mouritsen General Manager Kommunikation og kunder Toyota Danmark A/S Efterspørgsel efter alternative brændstoffer Udbud og efterspørgsel (olie) (millioner

Læs mere

Lov om ændring af registreringsafgiftsloven, brændstofforbrugsafgiftsloven og forskellige andre love 1)

Lov om ændring af registreringsafgiftsloven, brændstofforbrugsafgiftsloven og forskellige andre love 1) LOV nr 1889 af 29/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 4. januar 2016 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 15-1604999 Senere ændringer til forskriften Ingen Lov om ændring af registreringsafgiftsloven,

Læs mere

Biogas til tunge køretøjer. Aalborg Trafikdage 2015 Christian Ege, sekretariatsleder

Biogas til tunge køretøjer. Aalborg Trafikdage 2015 Christian Ege, sekretariatsleder Biogas til tunge køretøjer Aalborg Trafikdage 2015 Christian Ege, sekretariatsleder Støttede projekter Trafikstyrelsen har støttet: Projekt i Københavns kommune: 4 skraldebiler og en tankstation Det Økologiske

Læs mere

Notat: El-cyklers potentiale i udvalgte befolkningsgrupper

Notat: El-cyklers potentiale i udvalgte befolkningsgrupper Notat: El-cyklers potentiale i udvalgte befolkningsgrupper Det Økologiske Råd har netop udført en af de hidtil største undersøgelser af el-cyklers potentiale i udvalgte befolkningsgrupper. Undersøgelsen

Læs mere

NOTAT. Høringsnotat vedrørende 3. høring over bekendtgørelse om parkering på offentlige veje

NOTAT. Høringsnotat vedrørende 3. høring over bekendtgørelse om parkering på offentlige veje NOTAT Dato J. nr. 12. oktober 2015 2015-201 Høringsnotat vedrørende 3. høring over bekendtgørelse om parkering på offentlige veje Et tredje udkast til bekendtgørelse om parkering har været i offentlig

Læs mere

#DEA16. Så lidt kan gøre så meget

#DEA16. Så lidt kan gøre så meget side 2 #DEA16 Så lidt kan gøre så meget Fremtiden er nu Elbiler på markedet 2016-2017 OPEL Ampera-e 500 km TESLA Model 3 500 km RENAULT Zoe 400 km BMW i3 300 km Biler med meget længere rækkevidde er på

Læs mere