Plan for fiskepleje i tilløb til Køge Bugt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Plan for fiskepleje i tilløb til Køge Bugt"

Transkript

1 Plan for fiskepleje i tilløb til Køge Bugt Distrikt 02, vandsystem Distrikt 05, vandsystem Plan nr Af Hans-Jørn Christensen og Morten Carøe

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 Metode... 4 Samlede resultater... 5 Individuelle resultater for planens større vandløb... 6 Køge Å... 6 Vedskølle Å... 8 Tryggevælde Å Forslag til forbedring af de fysiske forhold Passageforhold Vandløbsvedligeholdelse Tilgroning Gydegrus og skjulesten Sandvandring Fremtidig revidering af Plan for Fiskepleje Øvrige Planer for fiskepleje i distrikt 2 og 5: II. af de enkelte vandløb Harrestrup Å Bymose Rende Fæstningskanalen Sømose Å Kagså Store Vejleå Dybendal Grøft Lille Vejleå Baldersbæk Olsbæk Hederenden Hulbæk Karlstrup Møllebæk Vildmoseløbet Karlslunde Bæk Karlstrup Mosebæk Solrød Bæk Ejrebæk Skensved Å Kobæk Snogbæk Ellebæk Køge Å Slimminge Å Sølvbækken Vandløb i Skulkerup Skov Vemmedrupvandløbet Egeris Bæk Tilløb til Egeris Bæk Ellebæk Tangmose Grøft Kimmerslev Møllebæk Borup Bæk Ejby Møllebæk Tranemose Bæk Vedskølle Å Tilløb til Vedskølle Å fra Vadgård Holmebæk Tilløb til Holmebæk Freerslev Å

3 Tryggevælde Å Frenderup Å Tilløb til Freerslev Å Storkebæk Stevns Å Karise Bæk Sandbæk Storkebæk/Krogbæk Tilløb til Storkebæk fra Kongeskov Ellebæk Stenkilde Bæk Tilløb til Stenkilde Bæk (Skrosbjerg Bæk) Kanderød Bæk Tilløb til Tryggevælde Å fra Uglemose Aggerup Vandløbet Vallø Vandløb Vandløb i Magleby Skov Møllerenden III Praktiske anbefalinger for udsætning af ørred Yngel ½-års Mundingsudsætning Regler for udsætning af fisk IV. Udsætningsskemaer

4 1. Indledning Denne plan for fiskepleje er udarbejdet på baggrund af undersøgelser over den fiskebiologiske tilstand i vandsystemerne med tilløb til Køge Bugt. Undersøgelsen er foretaget i perioden fra den aug 2014 af DTU Aqua, Institut for Akvatiske Ressourcer, Sektion for Ferskvandsfiskeri og økologi, kaldet DTU Aqua i resten af denne rapport. Følgende foreninger: Ishøj Sportsfiskerklub, Bjørnens Sportsfiskerklub, Køge Sportsfiskerforening samt Solrød Sportsfiskerklub har assisteret med feltarbejdet og været behjælpelige med oplysninger om vandløbsrestaurering og passageforhold. Denne plan for fiskepleje i tilløb til Køge Bugt er en revision af den tidligere udsætningsplan fra Planen er udarbejdet som led i de aktiviteter, der sker i forbindelse med den generelle fiskepleje, herunder restaurering af vandløb ved udlægning af gydebanker m.m. Udsætningerne i vandløbene bliver varetaget af ovennævnte foreninger. Naturligt produceret ørredyngel fra gydning i vandløbet kommer normalt frem fra gydebanken om foråret. Der bliver ikke udsat yngel i det år, hvor DTU Aqua undersøger vandløbene. Derfor viser forekomsten af ½ års ørreder i denne undersøgelse den naturlige forekomst af yngel fra gydning og dermed, hvor godt vandløbet virker som gyde- og opvækstvand for ørred. Denne viden kan bruges i det lokale arbejde med at forbedre miljøtilstanden i vandløbene. Mangel på yngel kan f.eks. skyldes mangel på gydefisk pga. spærringer i vandsystemet, forurening, tilsanding af gydebanker eller hårdhændet vedligeholdelse. Naturstyrelsen har det formelle ansvar for at overvåge og beskrive vandmiljøets tilstand. Styrelsens vandplaner indeholder en beskrivelse af de problemer, der skal løses sammen med nogle overordnede anbefalinger af, hvordan det kan gøres. Kommunerne er vandløbsmyndighed og skal sikre, at problemerne løses. DTU Aquas opgørelse af fiskebestandens sammensætning i de enkelte vandløb samt beskrivelsen af de problemer, der forhindrer etablering af naturlige bestande, kan anvendes i dette arbejde, idet det dog skal fremhæves, at DTU Aqua ikke nødvendigvis kender alle lokale problemer i vandløbene. NOVANA programmet er det nationale overvågningsprogram for natur og vandmiljø, og gennemføres af Naturstyrelsen. NOVANA har et større antal stationer fordelt i hele landet og omfatter såvel fysisk-kemiske og biologiske undersøgelser, herunder også fiskebestanden. Udsætning af fisk kan vanskeliggøre fortolkningen af de indsamlede resultater. NOVANA stationerne er indarbejdet i denne plan, og derfor foretages der ikke udsætninger i et område fra ca 2 km opstrøms og 1 km nedstrøms disse stationer. Naturstyrelsens vandplaner for vandløbene i perioden er ikke baseret på fiskeundersøgelser, kun på undersøgelser af vandløbenes smådyr (faunaklassen).vandrammedirektivet indeholder dog også krav om naturlige fiskebestande, hvorfor der i senere vandplaner vil indgå krav om fisk. Derfor nævner Naturstyrelsen i vandplanen for , at man er enig med DTU Aqua i, at der så vidt muligt etableres fuld faunapassage ved total fjernelse af menneskeskabte spærringer i vandløb samt at der i forbindelse med udlægning af sten og grus for at sikre opfyldelse af miljømålet om en bestemt faunaklasse samtidig sikres gydeområder for laksefisk, lampretter m.fl. Man kan finde meget viden og gode råd om dette på 3

5 Metode Feltundersøgelserne på de besøgte stationer består af en besigtigelse, som ofte er suppleret med en elektrobefiskning, hvor de fangne fiskearter er registreret. Planen er inddelt i 4 overordnede afsnit (I-IV) med tilhørende bilag. Bilag 1 er en tabel over resultaterne fra de undersøgte stationer. Bilag 2 er tilhørende oversigtskort. På oversigtskortet er der udlagt et stationsnet de steder i vandsystemet, hvor der er en undersøgelses- eller udsætningsstation. I teksten i afsnit II, hvor de enkelte vandløb er beskrevet, er alle stationsnumrene nævnt, men alle stationer er ikke nødvendigvis besigtiget eller befisket ved undersøgelsen. På oversigtskortet vil en station fremstå som et punkt med stationsnummer. Såfremt der bliver anbefalet udsætning, vil stationen være vist ved et symbol, der samtidig angiver hvilken aldersgruppe af ørred, der kan blive udsat på stationen. Bestandstætheden af ørred er beregnet ud fra resultaterne ved elektrofiskeri, hvor man har anvendt udtyndingsmetoden, som forudsætter minimum 2 befiskninger over samme strækning. På stationer hvor der bliver fanget 10 eller færre ørreder pr. 50 m. vandløbsstrækning, er der kun fisket 1 gang. I disse tilfælde er bestandstætheden beregnet ud fra den gennemsnitlige fangsteffektivitet i vandsystemet. Bilag 1 viser en oversigt over befisket areal og biotopbedømmelse af de enkelte stationer. Endvidere indeholder bilaget oplysninger om vandløbets egnethed som ørredvand. Et vandløbs egnethed som ørredvand er vurderet efter en skala på 0-5, hvor 5 er bedst. Naturforholdene på lokaliteten, herunder bundens beskaffenhed og naturlige skjul er afgørende i denne forbindelse. Derfor er bedømmelsen af udsætningsbehovet samt den anviste mængde og fiskenes alder vurderet konkret for den enkelte lokalitet. Desuden er der angivet hvilke øvrige fiskearter, som er observeret på de enkelte stationer. Det fundne antal ørred er angivet i bilaget som antal fisk pr. 100 m 2 vandløbsbund og opdelt i ½-års yngel og ældre ørred. Hvor bestandstætheden for ½-års yngel er 50 stk./100 m 2 eller mere anses biotopen for hensigtsmæssigt besat. For større fisk (12-20 cm.) er en bestand på 20 stk./100 m 2 vurderet som tilfredsstillende, og for ørred over 20 cm. en tæthed på 7 stk./100 m 2. I vandløb med en naturlig ½-års tæthed, der nærmer sig de ovennævnte tætheder vil der som udgangspunkt ikke blive anbefalet en udsætning. Udsætningsmængderne er beregnet ud fra tabel 1. Tabel 1. Sammenhæng mellem de forventede tætheder af ørred i forskellige aldersgrupper i forhold til biotopen. Antal ørred pr. 100 m 2 Biotopskarakteren Yngel ½-års 1-års Store

6 Samlede resultater Undersøgelsen har omfattet i alt 169 stationer. Af disse er 82 stationer besigtiget, mens der på de resterende 87 stationer er foretaget kvantitativ bestandsanalyse ved elektrofiskeri. I figur 1 og tabel 2 er resultaterne fra denne og tidligere bestandsanalyser samlet for at give et overblik over udviklingen i ørredbestanden i perioden fra 1990 til Figur 1. Udvikling i den %-vise andel af befiskede stationer med ørredyngel (½-års ørreder). I opgørelsen indgår befiskede stationer med biotopskarakteren 1-5. Tabel 2. Oversigten viser antal befiskede stationer de enkelte år. Ligeledes er vist den %-vise andel af befiskede stationer med hhv. ½-års og ældre ørred. I beregningerne indgår befiskede stationer med biotopskarakteren 1-5. År Antal befiskede stationer Stationer med ½-års Stationer med ældre På antal st. % På antal st. % Som det fremgår af tabel 2 er der fundet ½-års (naturlig yngel) på omtrent samme antal stationer som i Der er i 2014 således registreret naturlig yngel på 68% af de befiskede stationer. For ældre ørreder er et fald, fra 42% i 2005 til 32% i

7 Figur 2. Udvikling i mediantæthed af ½-års og ældre ørreder på de befiskede stationer med biotopskarakter 1-5. Der er overordnet sket en fordobling af den gennemsnitlige yngeltæthed, fra 40 stk./100 m 2 i 2005 til 82 stk./100 m 2 i 2014 (tabel 3). Tilsvarende er medianværdierne i samme periode ændret fra 6 stk./100 m 2 til 8 stk./100 m 2 (figur 2 og tabel 3). Den positive udvikling i vandløbenes selvreproduktion bevirker at de supplerende udsætninger af ½-års ørred nu kan reduceres i forhold til tidligere. Den gennemsnitlige tæthed af ældre ørred er som i 2005 uændret 3 stk./100 m 2. Medianværdien er tilsvarende 0 stk./100 m 2 i både 2005 og Tabel 3. Oversigten viser antal befiskede stationer de enkelte år. Den gennemsnitlige tæthed er beregnet på baggrund af befiskede stationer med biotopskarakteren 1-5. Mediantætheden er den midterste værdi i et sorteret datasæt. År Antal befiskede stationer Gns. tæthed af ½-års (stk./100 m 2 ) Gns. tæthed af ældre ørred (stk./100 m 2 ) Mediantæthed af ½-års (stk./100 m 2 ) Mediantæthed af ældre ørred (stk./100 m 2 ) Det samlede naturlige smoltudtræk fra tilløbene til Køge Bugt er i 2014 beregnet til stk. Individuelle resultater for planens større vandløb I det følgende er der givet en gennemgang af resultaterne for de større vandsystemer: Køge Å, Vedskølle Å og Tryggevælde Å. Køge Å Undersøgelsen har omfattet i alt 39 stationer. Af disse er 11 stationer besigtiget, mens der på de resterende 28 stationer er foretaget bestandsanalyse ved elektrofiskeri. I figur 3 og tabel 4 er resultaterne fra denne og tidligere bestandsanalyser samlet for at give et overblik over udviklingen i ørredbestanden i perioden fra 1990 til

8 Figur 3. Udvikling i den %-vise andel af befiskede stationer med ørredyngel (½-års ørreder). I opgørelsen indgår befiskede stationer med biotopskarakteren 1-5. Tabel 4. Oversigten viser antal befiskede stationer de enkelte år. Ligeledes er vist den %-vise andel af befiskede stationer med hhv. ½-års og ældre ørred. I beregningerne indgår befiskede stationer med biotopskarakteren 1-5. År Antal befiskede stationer Stationer med ½-års Stationer med ældre På antal st. % På antal st. % Som det fremgår af tabel 4 er der fundet ½-års (naturlig yngel) på 75% af de befiskede stationer, hvilket er på niveau med For ældre ørred er der sket et fald fra 37% i 2005 til % i 21% i Figur 4. Udvikling i mediantæthed af ½-års og ældre ørreder på de befiskede stationer med biotopskarakter

9 Der er sket en markant forbedring af den gennemsnitlige yngeltæthed i Køge Å systemet, fra 20 stk./100 m 2 i 2005 til 61 stk./100 m 2 i 2014 (tabel 5). Tilsvarende er medianværdierne i samme periode ændret fra 9 stk./100 m 2 til 7 stk./100 m 2 (figur 4 og tabel 5). Den gennemsnitlige tæthed af ældre ørred er ændret fra 3 stk./100 m 2 i 2005 til 1 stk./100 m 2 i Medianværdien er tilsvarende uændret 0 stk./100 m 2. Tabel 5. Oversigten viser antal befiskede stationer de enkelte år. Den gennemsnitlige tæthed er beregnet på baggrund af befiskede stationer med biotopskarakteren 1-5. Mediantætheden er den midterste værdi i et sorteret datasæt. År Antal befiskede stationer Gns. tæthed af ½-års (stk./100 m 2 ) Gns. tæthed af ældre ørred (stk./100 m 2 ) Mediantæthed af ½-års (stk./100 m 2 ) Mediantæthed af ældre ørred (stk./100 m 2 ) Det samlede smoltudtræk fra Køge Å systemets naturlige produktion er i 2014 beregnet til stk. Der er fundet markant fremgang i den naturlige forekomst af yngel i Køge Å hovedløbet (st.5,6), Sølvbækken (st.17,19,20), Ellebæk (st.24), Tangmose Grøft (st.27) og i Tranemose Bæk (st.34). Tilsvarende er der kun markant nedgang i yngeltætheden i tilløbet til Egeris Bæk (st.23). I modsætning til gennemgangen af vandløbene i 2005 er der ved denne undersøgelse registreret naturligt forekommende ørredyngel i Ellebæk (st.24), Tangmose Grøft (st.28) og i Tranemose Bæk (st.33). Ved denne undersøgelse blev der i modsætning til tidligere ikke fundet ørredyngel i følgende vandløb: Køge Å hovedløb (st.4), Egeris Bæk (st.22) og i tilløb til Egeris Bæk (st.23). Vedskølle Å Undersøgelsen har omfattet i alt 13 stationer. Af disse er 3 stationer besigtiget, mens der på de resterende 10 stationer er foretaget kvantitativ bestandsanalyse ved elektrofiskeri. I figur 5 og tabel 6 er resultaterne fra denne og tidligere bestandsanalyser samlet for at give et overblik over udviklingen i ørredbestanden i perioden fra 1990 til

10 Figur 5. Udvikling i den %-vise andel af befiskede stationer med ørredyngel (½-års ørreder). I opgørelsen indgår befiskede stationer med biotopskarakteren 1-5. Tabel 6. Oversigten viser antal befiskede stationer de enkelte år. Ligeledes er vist den %-vise andel af befiskede stationer med hhv. ½-års og ældre ørred. I beregningerne indgår befiskede stationer med biotopskarakteren 1-5. År Antal befiskede stationer Stationer med ½-års Stationer med ældre På antal st. % På antal st. % Som det fremgår af tabel 6 er der fundet ½-års (naturlig yngel) på samme antal stationer som i Der er således fundet naturlig yngel på 80 % af de befiskede stationer. Ældre ørred er fundet på 60 % af stationerne, hvilket er en lille fremgang i forhold til Figur 6. Udvikling i mediantæthed af ½-års og ældre ørreder på de befiskede stationer med biotopskarakter

11 Der er sket en markant forbedring af den gennemsnitlige yngeltæthed, fra 22 stk./100 m 2 i 2005 til 134 stk./100 m 2 i 2014 (tabel 7). Tilsvarende er medianværdierne i samme periode ændret fra 6 stk./100 m 2 til 45 stk./100 m 2 (figur 6 og tabel 7). Den gennemsnitlige tæthed af ældre ørred er ændret fra 2 stk./100 m 2 i 2005 til 8 stk./100 m 2 i Medianværdien er tilsvarende ændret fra 1 stk./100 m 2 til 2 stk./100 m 2. Overordnet må det nu konstateres, at ørredbestanden i Vedskølle Å er så god, at der ikke længere er behov for supplerende udsætning. Tabel 7. Oversigten viser antal befiskede stationer de enkelte år. Den gennemsnitlige tæthed er beregnet på baggrund af befiskede stationer med biotopskarakteren 1-5. Mediantætheden er den midterste værdi i et sorteret datasæt. År Antal befiskede stationer Gns. tæthed af ½-års (stk./100 m 2 ) Gns. tæthed af ældre ørred (stk./100 m 2 ) Mediantæthed af ½-års (stk./100 m 2 ) Mediantæthed af ældre ørred (stk./100 m 2 ) Det samlede naturlige smoltudtræk fra Vedskølle Å er i 2014 beregnet til stk. Der er markant fremgang i den naturlige forekomst af yngel i hovedløbet af Vedskølle Å (st.4,6,7,8) og i Holmebæk (st.11,12). Tilsvarende har der været markant nedgang i yngeltætheden i Vedskølle Å på st.3. I modsætning til gennemgangen af vandløbene i 2005 er der ved denne undersøgelse registreret naturligt forekommende ørredyngel i Vedskølle Å på st.7, og i modsætning til tidligere ikke fundet ørredyngel i tilløbet til Holmebæk ved st.13. Tryggevælde Å Undersøgelsen har omfattet i alt 45 stationer. Af disse er 16 stationer besigtiget, mens der på de resterende 29 stationer er foretaget kvantitativ bestandsanalyse ved elektrofiskeri. I figur 7 og tabel 8 er resultaterne fra denne og tidligere bestandsanalyser samlet for at give et overblik over udviklingen i ørredbestanden i perioden fra 1990 til

12 Figur 7. Udvikling i den %-vise andel af befiskede stationer med ørredyngel (½-års ørreder). I opgørelsen indgår befiskede stationer med biotopskarakteren 1-5. Tabel 8. Oversigten viser antal befiskede stationer de enkelte år. Ligeledes er vist den %-vise andel af befiskede stationer med hhv. ½-års og ældre ørred. I beregningerne indgår befiskede stationer med biotopskarakteren 1-5. År Antal befiskede stationer Stationer med ½-års Stationer med ældre På antal st. % På antal st. % Som det fremgår af tabellen er der fundet ½-års (naturlig yngel) på lidt færre stationer sammenlignet med 2005, da der ved denne gennemgang er elfisket lidt færre stationer. Der er i 2014 registreret naturlig yngel på 65 % af de befiskede stationer, hvilket er et mindre fald i forhold til 2005 (72 %). Et lignende mønster tegner sig for ældre ørred. Her er der et fald, fra 45 % i 2005 til 38 % i På trods af de forbedringer af de fysiske forhold som er foretaget siden forrige undersøgelse i 2005 var ørredbestanden i hovedløbet skuffende lav. Årsagen til dette kan ikke dokumenteres, men det er nærliggende at antage, at en til tider meget dårlig vandkvalitet kan være en væsentlig faktor. 11

13 Figur 8. Udvikling i mediantæthed af ½-års og ældre ørreder på de befiskede stationer med biotopskarakter 1-5. Der er sket en forbedring af den gennemsnitlige yngeltæthed, fra 63 stk./100 m 2 i 2005 til 96 stk./100 m 2 i 2014 (tabel 9). Tilsvarende er medianværdierne i samme periode ændret fra 6 stk./100 m 2 til 8 stk./100 m 2 (figur 8 og tabel 9). Den gennemsnitlige tæthed af ældre ørred er uændret 3 stk./100 m 2. Medianværdien er tilsvarende uændret 0 stk./100 m 2. Tabel 9. Oversigten viser antal befiskede stationer de enkelte år. Den gennemsnitlige tæthed er beregnet på baggrund af befiskede stationer med biotopskarakteren 1-5. Mediantætheden er den midterste værdi i et sorteret datasæt. År Antal befiskede stationer Gns. tæthed af ½-års (stk./100 m 2 ) Gns. tæthed af ældre ørred (stk./100 m 2 ) Mediantæthed af ½-års (stk./100 m 2 ) Mediantæthed af ældre ørred (stk./100 m 2 ) Det samlede naturlige smoltudtræk fra Tryggevælde Å systemet er i 2014 beregnet til stk. Der er markant fremgang i den naturlige forekomst af yngel i hovedløbet af Tryggevælde Å (st.6), Karise Bæk (st.22), Sandbæk (st.23), Storkebæk (st.24,26) og i Aggerup Vandløbet (st.41). Tilsvarende har der været markant nedgang i yngeltætheden i hovedløbet af Tryggevælde Å (st.8,9,10), Frenderup Å (st.15), Krogbæk (st.27) samt i Stenkilde Bæk (st.32,33). I modsætning til gennemgangen af vandløbene i 2005 er der ved denne undersøgelse registreret naturligt forekommende ørredyngel i hovedløbet af Tryggevælde Å (st.4) og i Vallø Vandløb (st.42). Ved denne undersøgelse blev der i modsætning til tidligere ikke fundet ørredyngel i følgende vandløb: Hovedløbet af Tryggevælde Å (st.7,8), Stevns Å (st.19), Stenkilde Bæk (st.32) og i Kanderød Bæk (st.39). 12

14 Forslag til forbedring af de fysiske forhold En nærmere beskrivelse af observerede problemer med passageforhold, vandløbsvedligeholdelse, tilgroning, mangel på gydegrus og skjulesten, sandvandring og forurening kan findes under bedømmelsen af de enkelte vandløb. Passageforhold Med henblik på at opnå en så stor naturlig selvreproducerende fiskebestand som muligt er det nødvendigt at give vandrefiskene fri op- og nedstrøms passage i vandløbene. Dette kan man bl.a. opnå ved at frilægge rørlagte strækninger, så der bliver skabt fri passage for ørreder m.m. til opstrømsliggende gydeområder. Dårlige passageforhold ved vejunderføringer kan udbedres ved udlægning af sten og gydemateriale. I denne undersøgelse blev der observeret spærringer i form af opstemninger eller rørlægninger i følgende vandsystemer: Harrestrup Å (st.6,12), Store Vejleå (st.2,3,4), Olsbæk (st.4), Karlstrup Møllebæk (st.1,7), Solrød Bæk (st.4,6), Skensved Å (st.2,4), Køge Å (st.20a,20b,23a,25,25a,29,34), Vedskølle Å (st.13) samt i Tryggevælde Å (st.23,40,41). Vandløbsvedligeholdelse Omkring grødeskæring er det vigtigt at slå fast, at grødeskæring i enhver form i vandløb alene sker for at forbedre vandløbenes naturgivne evne til at bortlede vand fra arealerne omkring vandløbene. I vandløbene indebærer grødeskæring en negativ påvirkning af planter, smådyr, fisk og de fysiske forhold. Miljøvenlig grødeskæring søger at mindske de negative påvirkninger. Det er et grundlæggende problem, at stort set alle små vandløb er reguleret/kanaliseret, og ikke mindst at de ofte tillige er dybt nedskåret under terræn. I mange små vandløb er det ikke muligt at opfylde miljømålene alene gennem miljøvenlig grødeskæring. Ofte vil en egentlig restaurering af den fysiske vandløbskvalitet være nødvendig, eksempelvis i form af udlægning af grus og sten. I vandløb som er blevet udrettet og nedgravet dybt under terræn vil det kunne gavne smådyr og fisk, at der praktiseres miljøvenlig grødeskæring, indtil vandløbene viser tegn på at kunne tåle ophør af grødeskæring. Momentant ophør af grødeskæring i stærkt regulerede og hårdt vedligeholdte vandløb kan være problematisk, idet ophør kan være forbundet med tilgroning og aflejringer og dermed tab af både vandløbskvalitet generelt og fiskevandskvalitet specielt. Grødeskæringen bør i alle vandløb udføres, sådan at der efterlades grøde på bunden af vandløbene til at give strømlæ, skjul og levesteder og at der langs bredderne efterlades bræmmer af kantvegetation til gavn for især de små fisk. Betydningen af bredzonens bræmmer af delvis vanddækket kantvegetation for små individer af ørred kan således ikke pointeres stærkt nok. Og netop disse bræmmer er ofte fraværende eller dårligt udviklet i små, dybt nedskårne vandløb med stejle brinker og skygge fra høj brinkvegetation. I denne undersøgelse blev der observeret hårdhændet vedligeholdelse i følgende vandsystemer: Store Vejleå (st.4), Lille Vejleå (st.5), Olsbæk (st.2,3), Skensved Å (st.3), Køge Å (st.3a,11,12,13,34) samt i Vedskølle Å(st.13). Tilgroning Ved vandløb der har tendens til tilgroning med vandplanter vil vandstanden typisk øges og strømhastigheden falde. Her kan skyggevirkningen fra træbeplantninger langs bredden eller en mere regelmæssig skånsom vedligeholdelse være med til at begrænse væksten af grøde. 13

15 Ved denne gennemgang er der fundet kraftig tilgroede vandløbsstrækninger i Harrestrup Å (Bymose Rende st.9), Store Vejleå (st.3,4), Lille Vejleå (st.5), Karlstrup Møllebæk (st.7a), Skensved Å (st.3,4,6), Køge Å (st.12,13,26), Vedskølle Å (st.3,4,5,6,13) samt i Tryggevælde Å (st.1a,13,33). Gydegrus og skjulesten Udlægning af gydegrus kan være relevant på strækninger, hvor de rette forhold så som et passende fald på vandløbsbunden, en passende vandhastighed og en god vandkvalitet er til stede. I forbindelse med etablering af gydebanker kan det være nødvendigt at etablere sandfang, der bør placeres umiddelbart opstrøms gydebankerne. Ud over på denne måde at skabe flere egnede gydepladser er det ligeledes vigtigt at skabe en større fysisk variation i vandløbene. Dette kan gøres ved udlægning af større sten, indsnævring af vandløbet for at skabe strømrender samt genslyngning af regulerede vandløbsstrækninger. Disse tiltag vil resultere i flere skjul, standpladser og dermed øge den fysiske variation for både fisk og anden vandløbsfauna. I følgende vandløb er der observeret mangel på skjulesten og gydemateriale: Lille Vejleå (st.3,4), Olsbæk (st.4), Karlstrup Møllebæk (st.7c), Skensved Å (st.4,6,7), Køge Å (st.3a,4,15,17,18,27,28,32,33,34), Vedskølle Å (st.2,5,7), Tryggevælde Å (st.1,2,3,4), samt i Møllerenden(st.1). Sandvandring Et stort problem i mange vandløb er tilsanding af gyde- og opvækstområder. For at reducere sandvandringen kan det være nødvendigt at etablere sandfang eller genslynge udrettede vandløbsstrækninger, hvilket nedsætter strømhastigheden og dermed erosionen af brinkerne. En medvirkende faktor til øget sandtransport kan være husdyr, der nedtræder brinkerne pga. manglende indhegning af afgræsningsarealer. Etableres der sandfang er det vigtigt, at dimensionen er rigtig og der løbende er kontrol med behov for tømning. Der er konstateret betydelig sandvandring i Karlstrup Møllebæk (st.7a,7b), samt i Køge Å (st.25a,26,33). Fremtidig revidering af Plan for Fiskepleje På grund af de ændringer, der sker i vandløbene med hensyn til passageforbedringer, vedligeholdelse, restaurering og forureningstilstand bør resultaterne af planens virkning kontrolleres efter en 7-8- årig periode af DTU Aqua. Øvrige Planer for fiskepleje i distrikt 2 og 5: Plan for Fiskepleje for Sjællandske Vandløb til Kattegat og Øresund, distrikt 2- vandsystem 01-14, 2015 Plan for Sydøstsjællandske Vandløb, distrikt 2 vandsystem 14-31, distrikt 5 vandsystem 01-07,

16 II. af de enkelte vandløb Vandløbets navn Harrestrup Å (1-2) (3-8) Harrestrup Å udspringer vest for Harrestrup og har udløb på kysten ved Kalveboderne. Den øvre del ned forbi Harrestrup løber som et gennemreguleret vandløb med nærmest stillestående vand og ringe bundforhold. Ikke ørredvand. Lgd.: ca. 4,0 km, gbr.: 2,3 m, Dybde: 5-40 cm. Den resterende del af Harrestrup Å har karakter af en bred afvandingskanal, hvor brinker og bund er belagt med fliser. Dette gør, at åen fremstår helt uden skjul og fysisk variation. Ved vejen Dæmningen (st.6) giver et cm højt styrt ringe opstrøms passage. Ikke ørredvand. Lgd.: ca. 14,0 km, gbr.: 3,2 m, Dybde: cm. Mundingsudsætning: stk smolt Tilløb til Harrestrup Å, højre side Bymose Rende (9) Bækken udspringer ved Harrestrup og løber til Harrestrup Å ved Smedebæk Bro. Opstrøm Harrestrupvej (st.9) er der sket en forbedring af de fysiske forhold sammenlignet med En kortere strækning med fast sandetgruset bund og jævne strømforhold har egnede forhold for ørred. Ved befiskningen blev der ikke fundet ørred. Nedstrøms Harrestrupvej er vandløbet uegnet for ørred pga. ringe bundforhold og kraftig tilgroning. Ikke udsætningsvand. Lgd.: ca. 1,8 km, gbr.: 1,0 m, Dybde: 1-20 cm. Fæstningskanalen (10-11 og 15) Bred og dyb kanal, der afvander Utterslev Mose. Ikke ørredvand. 15

17 Fæstningskanalen (10-11 og 15) fortsat Lgd.: ca. 12,9 km, gbr.: 15,3 m. Tilløb til Harrestrup Å, venstre side Sømose Å (12) Vandløbet afvander Sømosen og er tidligere benævnt tilløb fra Sømose. Langt størstedelen af vandløbet må betegnes som en afvandingskanal med flisebelagt bund og bredder uden egnede forhold for ørred. Under S-banen er åen er rørlagt over en strækning på 350m. De bedste fysiske forhold forekommer på en kortere strækningen opstrøms vejen Mileparken (st.12) der er restaureret siden sidste undersøgelse. Fliser på brinker og bund er erstattet af gydegrus og skjulesten. Dette, sammen med gode strømforhold, giver strækningen gode fysisk forhold, men befiskningen viste blot en bestand af små suder og 9 pigget hundestejle. Umiddelbart inden udløbet i Harrestrup Å løber Sømose Å i regnvandsbassin ved Ballerup Boulevard. Ikke udsætningsvand. Lgd.: ca. 3,2 km, gbr.: 1,0 m, Dybde: 5-15 cm. Kagså (13-14) Åen starter som afløb fra Smørmosen og har pga flisebelagte brinker og bund uegnede forhold for ørred. Ikke ørredvand. Lgd.: ca. 3,5 km, gbr.: 1,3 m, Dybde: 2-15 cm Store Vejleå (1-2) Store Vejle Å udspringer i Porsmose ved Vridsløsemagle og var på undersøgelsestidspunktet udtørret ned forbi Snubbekorsvej (st.1). Nedstrøms Roskildevej (st.2) er der en strækning med stenet-gruset bund, der giver særdeles gode gyde- og opvækstforhold for ørred. 16

18 Store Vejleå (1-2) fortsat (3) (4) Længere nedstrøms gennemløber åen et regnvandsbassin ved Vridsløsestræde. Ved sidste gennemgang i 2005 blev der blot fundet et stk. ørredyngel, og ved denne gennemgang ingen. Der er formodentlig ringe passageforhold gennem regnvandsbassinet og længere nedstrøms ved Tueholmsøen og Vallensbæk Sø, hvor afgitrede rørafløb fra Vallensbæk Sø spærrer for optrækkende fisk. Udsætningen af ½-års ørred ophører ved Roskildevej indtil der er skabt fri adgang til den øvre del af Store Vejleå. Lgd.: ca. 7,0 km, gbr.: 2,0 m, Dybde: 0-25 cm. Forløbet fra jernbanen til udløbet i Tueholm Sø har egnede forhold for ørred. Åen har et bugtet forløb med jævne strømforhold og nogen sandvandring. Der er strækninger med kraftig grødevækst. For at hindre opstuvning og aflejring af sand over de udlagte gydebanker bør der flere gange årligt slås en strømrende. På stationen bag Bakkehuset (st.3) er der i lighed med 2005 fundet en mindre bestand af årets yngel, der må være afkom af ørreder, der tager ophold i Tueholm og Vallensbæk Sø, pga de beskrevne passageproblemer længere nedstrøms. Ingen udsætning. Lgd.: ca. 1,6 km, gbr.: 1,7 m, Dybde: cm. Det videre forløb fra Vallensbæk Sø til udløbet ved Ishøj Havn er præget af regulering og sandede-bløde bundforhold uden gydemuligheder. Der er ringe fald og vandløbet har tendens til kraftig grødevækst. Ved Ishøj Havn løber åen i Karret hvor der er højvandssluse. Lgd.: ca. 4,0 km, gbr.: 6,0 m, Dybde: 100 cm. Mundingsudsætning: Mundingsudsætning(tidligere kystudsætning): stk smolt stk smolt 17

19 Tilløb til Store Vejleå, højre side Dybendal Grøft (5) Som ved sidste undersøglse var vandløbet udtørret ved stationen omkring Snubbekorsvej (st.5). Den nederste del af vandløbet er rørlagt. Ikke ørredvand. Lgd.: ca. 5,0 km, gbr.: 0,5 m Lille Vejleå (1-2) (3-4) Lille Vejleå udspringer fra sø syd for Hedehusene og løber til Køge Bugt gennem Lille Vejlesø og Hundige Havn. Den øverste strækning ved Thorsbrovej (st.1) har stillestående vand, ringe vandføring og sandet bund. Omkring Torsbro (st.2) er der bedre faldforhold, men der er ingen skjul, da åen løber som en afvandingskanal med flisebelagte brinker og bund. En restaurering af vandløbet omkring Torsbro, og videre ned mod Hundige, vil formodentligt øge den naturlige ørredbestand ganske betragteligt. Ikke ørredvand med nuværende forhold. Lgd.: ca. 6,0 km, gbr.: 1,1 m, Dybde: 0-15 cm. Åen er netop omlagt opstrøms Vejleåvej i forbindelse med anlægsarbejde ved jernbanen og der er udlagt gydegrus i det nye løb. Stationen nedstrøms Vejleåvej (st.3) har stedvis forekomst af gydebund og ganske gode strømforhold. Bundgrøde og lidt underskårne brinker giver her egnede skjul for ørred. Der blev fundet en fin tæthed af både yngel og ældre ørred. Ved Godsvej (st.4) er vandløbet reguleret og dybt nedgravet. Der er en del sandvandring, men strækningen opstrøms vejen har fast sandet bund med spredte gruspartier og skjul ved grødeøer af vandstjerne og vandaks. I forhold til undersøgelsen i 2005 er der stor fremgang i tætheden af årets yngel. Ved både Vejleåvej og Godsvej kan de fysiske forhold forbedres betydeligt ved udlægning af gydemateriale og skjulesten. 18

20 Lille Vejleå (3-4) fortsat (5) Intet udsætningsbehov. Lgd.: ca. 5,0 km, gbr.: 2,0 m, Dybde: cm. Længere nedstrøms løber Lille Vejleå i den vestlige ende af Ishøj Sø, hvor der ved afløbet fra søen er et overfaldsbygværk. Passageforholdene her er ikke undersøgt. Den nederste del af åen har ringe fald og løber som en kanal med tendens til kraftig grødevækst. Vedligeholdelsen foregår her med mejekurv. Ikke ørredvand. Lgd.: ca. 1,0 km, gbr.: 4,7 m, Dybde: 70 cm. Mundingsudsætning (tidligere kystudsætning): stk smolt Tilløb til Lille Vejleå, venstre side Baldersbæk (6-10) Baldersbæk udspringer i den sydlige ende af Hedehusene og benævnes her Gammelsøgrøften. Den øvre del sommerudtørrer og bækken er gennemreguleret i hele sin længde til udløbet i det nordlige hjørne af Ishøj Sø. Bred og bund er belagt med fliser og fungerer således udelukkende som en afvandingskanal uden fysisk variation. Ikke ørredvand. Lgd.: ca. 9,6 km, gbr.: 1,5 m, Dybde: 0-25 cm Olsbæk (1) (2-3) Vandløbet udspringer nord for Greve og har udløb i Køge Bugt ved Olsbæk Strand. Omkring Kildebrønde Landevej (st.1) er der egnede fysiske forhold for ørred, men strækningen sommerudtørrer. Ikke udsætningsvand. Lgd.: ca. 3,6 km, gbr.: 0,9 m, Dybde: 0-2 cm. Ved Lillevangsvej (st.2) og Hundige Strandvej (st.3) er bækken en bred stillestående kanal med 19

21 Olsbæk (2-3) fortsat ringe bundforhold. Vedligeholdelsen virker her noget hårdhændet. Nedstrøms Lillevangsvej, langs Olsbækstien, har Greve Kommune i 2006 opført regnvandsbassin og forbedret de fysiske forhold ved genslyngning og etablering af gydebanker over en strækning af ca 2 km. Denne del af vandløbet er ikke undersøgt og kan således udmærket have egnede forhold for ørred. Ikke ørredvand ved de undersøgte stationer. Lgd.: ca. 2,9 km, gbr.: 2,5 m, Dybde: cm. Tilløb til Olsbæk, venstre side Hederenden (4-5) Den øvre del af vandløbet i Greve Landsby har gennemgået restaurering siden sidste gennemgang. Bækken er genslynget op gennem parken og opstemningen ved vejen Degnestræde er fjernet. Der er nu fine gyde- og opvækstforhold for ørred. I indgangen til den rørlagte strækning, fra Degnestræde til Greve Landevej, er der risteværk med 100 mm afgitring. Strækningen nedtrøms Greve Landevej har et reguleret forløb med faste bundforhold og rimeligt fald. Her vil udlægning af gydegrus og skjulesten give langt bedre fysiske forhold. Længere nedstrøms ved Greve Centervej (st.5) løber Hederenden som en lille reguleret bæk med glimrende gydeforhold og skjul ved større sten. Der blev ikke fundet ørred i Hederenden trods egnede fysiske forhold. Lgd.: ca. 6,0 km, gbr.: 0,8 m, Dybde: 3-20 cm. Her kan udsættes: stk yngel Hulbæk (1-2) Den øverste del ved Greve Landevej (st.1) er en sommerudtørrende sumpet grøft. I Mosede gennemløber bækken flere små søer, og den nederste del af vandløbet fungerer som 20

22 Hulbæk (1-2) fortsat en afvandingskanal med flisebelagte brinker og bund. Ikke ørredvand. Lgd.: ca. 3,8 km, gbr.: 1,6 m Karlstrup Møllebæk (5) (6-7) Vandløbet er i 2014 i forbindelse med naturprojektet i Karlstrup Mose ændret til to særskilte vandløb, hvor det nordlige benævnes Karlstrup Møllebæk og det sydlige Karlstrup Mosebæk. Karlstrup Møllebæk udspringer ved Hastrup og har udløb til Køge Bugt i den nordlige ende af Trylleskoven. Ved Brændemosevej (st.5) er vandløbet dybt nedgravet med faste bundforhold og spredte gruspartier. Vandføringen er yderst beskeden og strækningen sommerudtørrer formodentlig. Ikke udsætningsvand. Lgd.: ca. 1,0 km, gbr.: 0,8 m, Dybde: 1-3 cm. Ved både Sognevejen (st.6) og Karlslunde Landevej/Tåstrupvej (st.7) er der glimrende fysiske forhold. Bækken er overskygget af træer og har stort fald og bundmateriale, der i langt overvejende grad består af gydegrus og større sten. Sommervandføringen er ganske beskeden, men ved Sognevejen blev der i de dybere partier fundet en mindre bestand af ældre ørred, mens befiskningen nedstrøms Karlslundevej viste en meget stor tæthed af årets yngel. Ved normal og lille vandføring spærrer et 50 cm højt styrt ved betonbunden under Karlslundevejen for optrækkende fisk, hvilket formodentlig er årsagen til manglen på ørredyngel ved Sognevejen. En udbedring af passagen under Tåstrupvej vil formodentlig resultere i en lang større ørredbestand i den øvre del af Karlstrup Møllebæk. Ingen udsætning. Lgd.: ca. 2,5 km, gbr.: 1,0 m, Dybde: 1-30 cm. 21

23 (7a) (7b-7c) Det nye løb starter øst for motorvejen. Strækningen opstrøms grusvejen Hovedstien (st.7a) var ganske opstuvet pga kraftig grødevækst, hvilket giver betydelige aflejringer af fint materiale over de udlagte gydebanker. Her vil slåning og opretholdelse af en strømrende øge strømhastigheden og hindre aflejringer over gydegruset. Der blev trods dette fundet en ganske fin tæthed af årets yngel. Nedstrøms Hovedstien har kreaturer fri adgang til vandløbet. De nedtrådte brinker og mudredesandede bundforhold giver en betydelig sandvandring. Strækningen er uegnet for ørred med de nuværende forhold. Lgd.: ca. 0,8 km, gbr.: 1,4 m, Dybde: cm. Det nyanlagte løb ved Holmevejsstien (st.7b) havde på undersøgelsestidspunktet ringe fysiske forhold. Strækningen har sandet bund med ringe fald og mangel på skjul. Der er betydelig sandvandring og kraftig vækst af trådalger. De fysiske forhold er for ringe som ørredbiotop med de nuværende forhold. Ved Karlstrup Strandvej (st.7c) er vandløbet præget af ringe fald og stor bundbredde. Bunden er dækket af gydegrus og skjul forekommer udelukkende i tætte måtter af trådalger. Her vil udlægning af skjulesten øge den fysiske variation. Ved højvande i Køge Bugt er strækningen fra jernbanen til udløbet formodentlig saltvandspåvirket. Ikke udsætningsvand. Lgd.: ca. 1,2 km, gbr.: 2,7 m, Dybde: 5-40 cm. Tilløb til Karlstrup Møllebæk, venstre side Vildmoseløbet (8-9) Den øvre del fra udspringet vest for Vendalsbakke og ned til gartneriet ved Sognevejen sommerudtørrer. Umiddelbart nedstrøms Sognevejen (st.2) er bækken vandførende efter tilledning fra 22

24 Vildmoseløbet (8-9) fortsat boring/dræn. Jævne strømforhold og spredte forekomster af grus og skjulesten giver udmærkede gyde og opvækstforhold for ørred. Lgd.: ca. 2,0 km, gbr.: 0,6 m, Dybde: 0-15 cm. Her kan udsættes: 500 stk yngel Karlslunde Bæk (Hulbæk) (1-2) (3) Bækken udpringer nordvest for Karlslunde og benævnes her Hulbæk. Ved Karlslunde Centervej (st.1) er der fast sandet bund med spredte gruspartier. Ved rørunderføringen er der 100 mm afgitring. Strækningen nedstrøms er delvist rørlagt og gennemløber herefter en dam i Karlslunde. Omkring Karlslunde Landevej (st.2.) består bundmaterialet udelukkende af grus og skjulesten. Hele strækningen ned til motorvejen lider af vandmangel og sommerudtørrer. Ikke udsætningsvand. Lgd.: ca. 3,4 km, gbr.: 0,6 m, Dybde: 0-5 cm. Ved den nederste station nedstrøms rørunderføringen under markvejen fra Karlslunde Mosevej er der fortsat tale om en ganske beskeden bæk med lille vandføring. Der er spredte forekomster af gydegrus og skjul under nedhængende bredvegetation. Befiskningen viste en stor tæthed af ørredyngel i den nederste del af Karlslunde Bæk. Intet udsætningsbehov. Lgd.: ca. 1,0 km, gbr.: 0,6 m, Dybde: 1-30 cm a Karlstrup Mosebæk (1-2) Den øvre del benævnes tilløb til Karlstrup Bæk og udspringer nu øst for motorvejen. Nedstrøms Engstrupstien ændrer vandløbet navn til Karlstrup Mosebæk. Hele den øvre del af vandløbet gennemgik en omfattende restaurering på undersøgelsestidspunktet og det var derfor ikke muligt at vurdere de fysiske forhold. Ingen udsætning. Lgd.: ca. 1,2 km, gbr.: 1,5 m. 23

25 Karlstrup Mosebæk (1-2) fortsat (3) Dybde: 3-20 cm. I forbindelse med restaureringsprojektet fjernes den flisebelagte strækning ned til Karlstrup Strandvej. Nedstrøms Karlstrup Strandvej har bækken et bredt forløb med ringe fald. Det er således først ved næste gennemgang muligt at bedømme de fysiske forhold. Ingen udsætning. Lgd.: ca. 0,6 km, gbr.: 3,5 m Solrød Bæk (1) (2-3) (4-5) Det øvre løb øst for Havdrup har et reguleret og nedgravet forløb med sandet-leret bund og ringe fald. Strækningen ved Tykmosevej (st.1) er tidligere fundet udtørret. Ikke ørredvand. Lgd.: ca. 2,0 km, gbr.: 0,5 m, Dybde: 5-10 cm. Ved både Flaskeengen (st.2) og Yderholmvej (st.3) er der langt bedre faldforhold. Der er glimrende fysiske forhold, hvor gydegrus og skjulesten er den dominerende bundtype. Der blev ikke fundet ørred. Den øverste del af Solrød Bæk ned til motorvejen sommerudtørrer. Ikke udsætningsvand. Lgd.: ca. 3,3 km, gbr.: 1,4 m, Dybde: 1-10 cm. Fra motorvejen til Køge Bugt løber Solrød Bæk som en afvandingskanal med flisebelagte bredder og bund. Ved rørunderføringen under Tåstrupvej (st.4) er der dårlig opstrøms passage ved en cm høj opstemning. Ikke ørredvand. Lgd.: ca. 2,1 km, gbr.: 1,8 m, Dybde: cm. 24

26 Tilløb til Solrød Bæk, venstre side Ejrebæk (6) Ejrebæk afvander Gammel Havdrup Mose og er tidligere benævnt tilløb til Solrød Bæk. Vandløbet er delvist rørlagt og løber ved Nordmarksvej (st.6) som en lille grøft med ringe fald og leret-blød bund. Vandføringen er yderst ringe i sommerperioden. Ikke ørredvand. Lgd.: ca. 4,6 km, gbr.: 0,6 m, Dybde: 1-5 cm Skensved Å (1-2) (3-4) Vandløbet udspringer syd for Viby og har udløb i Køge Bugt mellem Jersie og Ølsømagle Strand. Den øverste del af åen er en ganske lille reguleret og nedgravet kanal, der er delvist rørlagt. Omkring vejen Ørsted Hestehave (st.1) er der glimrende bundforhold, men vandføringen er for ringe til at huse en ørredbestand i tørkeperioder. Strækningen opstrøms Åbakkevej (st.2) er præget af sandede bundforhold og mangel på skjul. De fysiske forhold er langt mere varierede nedstrøms Åbakkevej. Her giver mange store sten, trærødder, nedfaldne grene og gruset bund fine gyde- og opvækstforhold. Der blev fundet en meget stor tæthed af både yngel og ældre ørred. Rørunderføringen under Åbakkevej virker unødig lang og en afkortning af denne vil give bedre passageforhold for optrækkende fisk. Da vandføringen er yderst beskeden kunne en genåbning af boringen ved Åbakkevej sikre en mere stabil vandføring i Skensved Å til gavn for fisk og anden fauna. Intet udsætningsbehov. Lgd.: ca. 4,0 km, gbr.: 0,7 m, Dybde: 1-30 cm. Det regulerede forløb fortsætter ned forbi Nordmarken. Bag gården Åvang (st.3) er åen præget af ringe fald og stedvis kraftig tilgroning af pindsvineknop og tagrør. Der er bløde bundforhold og vedligeholdelsen virker hårdhændet. 25

27 Skensved Å (3-4) fortsat (4a-5) (6-7) Ved Lillevangsvej (st.4) syd for Kirke Skensved er åen præget af regulering og kraftig grødevækst, der medfører ringe strømforhold og aflejring af fint materiale over stedvis gruset bund. I modsætning til tidligere er der fundet enkelte yngel. En større ørrredbestand kræver en skånsom vedligeholdelse og forbedring af de fysiske forhold ved udlægning af skjulesten og gydemateriale og udplantning af skyggetræer langs brinkerne. Ikke udsætningsvand med de nuværende forhold. Lgd.: ca. 4,0 km, gbr.: 1,0 m, Dybde: 2-20 cm. Ved Lille Skensved har åen et mere bugtet forløb med gruset stenet gydebund og pænt fald. Vandføringen ved Havdrupvej (st.4a) er kritisk i sommerperioden. Fra Havdrupvej og ned forbi Navrbjerg Bro (st.5) er der meget fine fysiske forhold, og fundet af store tætheder af årets yngel på begge stationer viser, at strækningen nu er et produktivt gydevand. Ved Navrbjerg Bro er der således 15 gange mere yngel sammenlignet med bestandsanalysen i På strækningen er der et gammelt bundtrukket betonstem. Stemmet kan med fordel fjernes, da der her ofte er fundet store grenansamlinger, som medfører ringe passageforhold. Intet udsætningsbehov. Lgd.: ca. 3,0 km, gbr.: 1,3 m, Dybde: 1-40 cm. Den nederste del af Skensved Å er præget af regulering og ringe fysiske forhold. Den lysåbne strækningen ved Jersie Mose har tendens til kraftig tilgroning. Udplantning af skyggetræer og udlægning af større sten vil tilføre mere variation, nedsætte grødevæksten og give standpladser for større fisk. Lgd.: ca. 3,6 km, gbr.: 3,5 m, Dybde: 5-60 cm. Mundingsudsætning: Mundingsudsætning (tidligere kystudsætning): 700 stk smolt stk smolt 26

28 Tilløb til Skensved Å, højre side Kobæk (8) Kobækken er et mindre tilløb til Skensved Å vest for Kirke Skensved. Bækken har et reguleret forløb med faste bundforhold og spredt forekomster af grusbund. Nedstrøms Rugbjergvej (st.8) er der plantet skyggetræer og udlagt sten. Trods egnede fysiske forhold er Kobæk ikke egnet som udsætningslokalitet, da vandløbet sommerudtørrer. Lgd.: ca. 2,3 km, gbr.: 0,7 m Snogbæk (1) Snogbæk er en bred og stillestående kanal med udløb ved Ølsømagle Strand. Ikke ørredvand. Lgd.: ca. 2,6 km, gbr.: 4,0 m Ellebæk (1) Stillestående kanal med udløb i bådehavnen i Køge. Den nederste del af vandløbet er rørlagt. Ikke ørredvand. Lgd.: ca. 0,8 km, gbr.: 5,0 m Køge Å (1) Åen udspringer vest for Slimminge og har udløb i Køge Havn. Den øverste strækning omkring Bøgedevej (st.1) ved Regnemarkbanke er som tidligere fundet udtørret. Ikke ørredvand. Lgd.: ca. 1,0 km, gbr.: 0,5 m. (2-3) Strækningen fra Kulerup til Lille Dalby har et slynget forløb med jævne strømforhold og vekslende dybde. Nedstrøms Enghavevej ved Regnemark (st.2) giver gydebund og store skjulesten fine fysiske forhold for ørred. Der blev observeret flere gydebanker, men forekomsten af yngel er fortsat ganske beskeden. Den lave tæthed af ørred hænger formodentlig sammen med en stor bestand af mindre gedder og aborrer. 27

29 Køge Å (2-3) fortsat (3a-4) (5-6) Øst for Regnemark får åen et reguleret forløb med svage strømforhold og betydelig dybde. Lgd.: ca. 5,7 km, gbr.: 2,6 m, Dybde: cm. Her kan udsættes: Strækningen opstrøms vandværket ved Spangagervej (st.3a) har vekslende dybde og rimeligt fald. Der er tidligere udlagt gydegrus og skjulesten men der er brug for yderligere udlægning på de mere lavvandede stræk. Vedligeholdelsen bør her foregå mere skånsomt. Længere nedstrøms får åen et smallere forløb med bedre bundforhold og flere skjul. Strækning ned mod Spangagervej har et bredt forløb med sandet bund og få skjul. Umiddelbart neden for vejbroen på Spangagervej er der mulighed for at forbedre de fysiske forhold ved udlægning af gydegrus og skjulesten. Der blev ikke fundet ørred i denne del af vandløbet. Lgd.: ca. 3,0 km, gbr.: 3,7 m, Dybde: cm. Her kan udsættes: Fra Vemmedrup til Lellinge har Køge Å et slynget forløb med stor bundbredde og ganske varierende dybder. Ved Ejbyvej (st.5) er der spredte gydebanker afløst af mere sandede partier. Strækningen fra motorvejen til Lellinge er overskygget af træer og har glimrende fysiske forhold for alle aldersgrupper af ørred. Ved Bakkeledet (st.6) giver et stort fald og en stenet-gruset bund helt ideelle gyde og opvækstforhold for ørred. Der er utallige skjul ved underskårne brinker, sten, trærødder og nedfaldne grene. Forekomsten af yngel er forbedret på begge stationer og ved Bakkeledet er tætheden af årets yngel langt over det forventede. Herefter har åen et dybere og mere reguleret forløb med ringere fald og sandet bund på forløbet ned mod Sydmotorvejen. Intet udsætningsbehov stk ½-års stk ½-års 28

30 Køge Å (5-6) fortsat (7-8) (9-10) Lgd.: ca. 4,4 km, gbr.: 5,6 m, Dybde: 5-50 cm. Øst for Sydmotorvejen gennemløber Køge Å et stort sandfang ved Enghave. Ved spangen nedstrøms dette er der fundet en kortere strækning med god strøm over et gydestryg. Herefter løber åen med et bugtet forløb med ringere strøm og stor dybde, hvilket der især gør strækningen egnet for ældre ørred. Oven for Gammel Køgegård Gods (st.8) er der stedvis gydebund og fint fald. Ellers er strækningen præget af mere sandede bundforhold. Ørredbestanden er fortsat ganske beskeden på de undersøgte stationer. Ingen udsætning. Lgd.: ca. 3,6 km, gbr.: 4,0 m, Dybde: cm. Den nederste del af Køge Å løber med stor bredde og ringe fald. Ved broen på Gammel Køgegårdvejen (st.9) er der mange gydebanker, men som ved sidste undersøgelse er der kun fundet yngel og ældre ørred i meget beskedent antal. En mulig årsag kan være, at den nederste del af åen formodentlig er saltvandspåvirket ved høj vandstand i Køge Bugt. Lgd.: ca. 3,0 km, gbr.: 8,2 m, Dybde: cm. Mundingsudsætning: Mundingsudsætning (tidligere kystudsætning): stk smolt stk smolt Tilløb til Køge Å, højre side Slimminge Å (11-13) Slimminge Å udspringer ved Rødbylund og er på hele forløbet ned til Gørslev en dybt nedgravet og blødbundet kanal. Ved Unterødvej (st.11) er der udlagt gydegrus, men de fysiske forhold er fortsat ringe, da strækningen mangler fald. Vedligeholdelsen er hårdhændet og ved både Nyvangsvej (st.12) og Giesegårdvej (st.13) er der fundet kraftigt 29

31 Slimminge Å (11-13) fortsat (14-15) tilgroede strækninger. Ved Giesegårdvej er vandløbet gravet i dobbelt bredde i forhold til Ikke ørredvand. Lgd.: ca. 10,0 km, gbr.: 1,6 m, Dybde: 5-30 cm. Vest for Almshøjgård (st.14) er åen restaureret og der er udlagt gydegrus og opført sandfang. Vandløbet virker her meget bredt i forhold til den beskedne vandføring. En ringe tæthed af yngel tyder på kritisk vandføring i tørkeperioder. Ved Ringstedvej i Slimminge (st.15) er der glimrende gyde- og opvækstforhold for ørred. Der er mulighed for at skabe flere skjul ved udlægning af sten. Der er fundet 4 stk. ½-års/m², hvilket er den højeste tæthed der er fundet i Køge Å systemet i denne undersøgelse. Intet udsætningsbehov. Lgd.: ca. 5,7 km, gbr.: 2,2 m, Dybde: 5-20 cm. Sølvbækken (16) Sølvbækken udspringer ved Druestrup og løber til Slimminge Å lige syd for motorvejen. Den øverste del har dårlige fysiske forhold pga stillestående vand og ringe bundforhold. Ved Druestrupvej er der udpumpning af boringsvand til bækken. Ikke ørredvand. Lgd.: ca. 1,5 km, gbr.: 1,7 m, Dybde: 25 cm. (17-18) Ved Kokkebro på Vollerslevvej (st.17) er der tilføring af boringsvand til bækken. Der er sket en forbedring af de fysiske forhold ved Kokkebro siden Vandløbet er fortsat dybt nedgravet, men har nu overvejende gruset bund med flere gydebanker. Fremgangen i tætheden af yngel er forøget ganske markant fra 4 stk i 2005 til 193 stk/100m² ved denne gennemgang. Opstrøms betonbroen ved Græsmarksvej 6A, syd for Skovbo Travbane, er der en kort stræk- 30

32 Sølvbækken (17-18) fortsat (19-20) ning med fin gydebund, hvor der er fundet enkelte yngel. Længere opstrøms er de fysiske forhold for ringe pga blød bund. Nedstrøms broen er der stedvis gruset bund men mangel på skjul. Ved både Kokkebro og Græsmarksvej er der mulighed for udlægning af gydegrus og skjulesten. Intet udsætningsbehov. Lgd.: ca. 3,5 km, gbr.: 1,2 m, Dybde: 3-20 cm. Ved både Gummersmarkvej (st.19) og Egerisvej (st.20) er der sket en markant forbedring af de fysiske forhold sammenlignet med Ved Gummersmarkvej er der små stryg med gydebund og mere sandede og mudrede stræk mellem disse. De bedste fysiske forhold er fundet ved Egerisvej, hvor der er stenet/gruset bund og gode strømforhold. På begge stationer er der fremgang i den naturlige reproduktion, og ved Egerisvej er tætheden nu langt over det forventede. Intet udsætningsbehov. Lgd.: ca. 3,1 km, gbr.: 1,7 m, Dybde: 5-20 cm. Vandløb i Skulkerup Skov (20a) Vandløbet udspringer i Bjæverskov og er ikke tidligere medtaget i denne plan. I den vestlige ende af Skulkerup Skov har bækken et naturligt slynget forløb med stort fald og ideelle fysiske forhold. Der er utallige skjul ved sten, trærødder, nedfaldne grene og underskårne brinker. Fiskebestanden er ikke undersøgt, da en godt 200 m lang strækning nederst i bækken formodentlig spærrer for optrækkende gydefisk. En frilægning af denne vil medføre, at der bliver skabt adgang til et meget fint gydevand. Ingen udsætning med nuværende forhold. Lgd.: ca. 1,6 km, gbr.: 1,0 m, Dybde: 2-20 cm. 31

Plan for fiskepleje i mindre vandløb mellem Bovbjerg Fyr og Ringkøbing

Plan for fiskepleje i mindre vandløb mellem Bovbjerg Fyr og Ringkøbing Plan for fiskepleje i mindre vandløb mellem Bovbjerg Fyr og Ringkøbing Distrikt 25, vandsystem 01-20 Plan nr. 44-2015 Af Michael Holm Indholdsfortegnelse I. Indledning... 3 Metode... 4 Resultater... 5

Læs mere

Plan for fiskepleje i mindre vandløb mellem Ringkøbing og Varde Å

Plan for fiskepleje i mindre vandløb mellem Ringkøbing og Varde Å Plan for fiskepleje i mindre vandløb mellem Ringkøbing og Varde Å Distrikt 26, vandsystem 01-20 Plan nr. 45-2015 Af Michael Holm Indholdsfortegnelse I. Indledning... 3 Metode... 4 Resultater... 5 Resultater

Læs mere

Udsætningsplan for mindre tilløb til Kolding Fjord

Udsætningsplan for mindre tilløb til Kolding Fjord Udsætningsplan for mindre tilløb til Kolding Fjord Distrikt 12 Vandsystem 01a Odderbæk Vandsystem 01b Grønsbæk Vandsystem 02 Binderup Mølleå Vandsystem 04 Dalby Mølleå Vandsystem 05a Marielundsbækken Vandsystem

Læs mere

Plan for fiskepleje i Vejle Å

Plan for fiskepleje i Vejle Å Plan for fiskepleje i Vejle Å Distrikt 12, vandsystem 16 Plan nr. 46-2015 Af Jørgen Skole Mikkelsen Indholdsfortegnelse Metode... 4 Resultater... 5 Forslag til forbedringer af de fysiske forhold... 7 Passageforhold...

Læs mere

Plan for fiskepleje i tilløb til Roskilde Fjord

Plan for fiskepleje i tilløb til Roskilde Fjord Plan for fiskepleje i tilløb til Roskilde Fjord Distrikt 03, vandsystem 01-26 Plan nr. 35-2014 Af Jørgen Skole Mikkelsen og Morten Carøe Datablad Faglig rapport fra DTU Aqua, Institut for Akvatiske Ressourcer,

Læs mere

Plan for fiskepleje i tilløb til Aabenraa Fjord og Genner Bugt

Plan for fiskepleje i tilløb til Aabenraa Fjord og Genner Bugt Plan for fiskepleje i tilløb til Aabenraa Fjord og Genner Bugt Distrikt 11, vandsystem 46a-58 Plan nr. 16-2012 Af Hans-Jørn Aggerholm Christensen Faglig rapport fra DTU Aqua, Institut for Akvatiske Ressourcer,

Læs mere

Plan for fiskepleje i Karup Å

Plan for fiskepleje i Karup Å Plan for fiskepleje i Karup Å Distrikt 23, vandsystem 03 Plan nr. 23-2012 Af Michael Kaczor Holm Datablad Faglig rapport fra DTU Aqua, Institut for Akvatiske Ressourcer, Sektion for Ferskvandsfiskeri og

Læs mere

Plan for fiskepleje i mindre vandsystemer i området mellem Sandbjerg Vig, nord for Juelsminde og Kalø Vig (Århus Bugt) I.

Plan for fiskepleje i mindre vandsystemer i området mellem Sandbjerg Vig, nord for Juelsminde og Kalø Vig (Århus Bugt) I. Plan for fiskepleje i mindre vandsystemer i området mellem Sandbjerg Vig, nord for Juelsminde og Kalø Vig (Århus Bugt) Distrikt 13, vandsystem 1-24 I. Indledning Denne plan er udarbejdet på baggrund af

Læs mere

Plan for fiskepleje for alsiske vandløb Distrikt 11 - vandsystem 01-27d. I. Indledning

Plan for fiskepleje for alsiske vandløb Distrikt 11 - vandsystem 01-27d. I. Indledning Plan for fiskepleje for alsiske vandløb Distrikt 11 - vandsystem 01-27d I. Indledning Denne plan er udarbejdet på baggrund af undersøgelser over den fiskeribiologiske tilstand i de alsiske vandsystemer.

Læs mere

Plan for fiskepleje i Karup Å Distrikt 23, vandsystem 03

Plan for fiskepleje i Karup Å Distrikt 23, vandsystem 03 Downloaded from orbit.dtu.dk on: Feb 04, 2016 Plan for fiskepleje i Karup Å Distrikt 23, vandsystem 03 Holm, Michael Publication date: 2012 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication

Læs mere

Udsætningsplan for vandløb til Roskilde Fjord Distrikt 3 - vandsystem 1-26. I. Indledning

Udsætningsplan for vandløb til Roskilde Fjord Distrikt 3 - vandsystem 1-26. I. Indledning Udsætningsplan for vandløb til Roskilde Fjord Distrikt 3 - vandsystem 1-26 I. Indledning Denne udsætningsplan er udarbejdet på baggrund af undersøgelser over den fiskeribiologiske tilstand i vandløb til

Læs mere

ABC i vandløbsrestaurering

ABC i vandløbsrestaurering ABC i vandløbsrestaurering Naturlige vandløbsprojekter skaber naturlige forhold for fisk, dyr og planter Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent, DTU Aqua Vandløbene er naturens blodårer Genskab naturlige forhold

Læs mere

Fiskenes krav til vandløbene

Fiskenes krav til vandløbene Fiskenes krav til vandløbene Naturlige vandløbsprojekter skaber god natur med gode fiskebestande Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent, DTU Aqua www.fiskepleje.dk Vandløbene er naturens blodårer Fiskene lever

Læs mere

Udsætningsplan for mindre vandløb mellem Kalø Vig (inkl.) og Randers Fjord Distrikt 14 - vandsystem 1-31. I. Indledning

Udsætningsplan for mindre vandløb mellem Kalø Vig (inkl.) og Randers Fjord Distrikt 14 - vandsystem 1-31. I. Indledning Udsætningsplan for mindre vandløb mellem Kalø Vig (inkl.) og Randers Fjord Distrikt 14 - vandsystem 1-31 I. Indledning Denne udsætningsplan er udarbejdet på baggrund af undersøgelser over den fiskeribiologiske

Læs mere

Plan for fiskepleje i Skals Å Distrikt 22, vandsystem 05

Plan for fiskepleje i Skals Å Distrikt 22, vandsystem 05 Downloaded from orbit.dtu.dk on: Feb 07, 2016 Plan for fiskepleje i Skals Å Distrikt 22, vandsystem 05 Carøe, Morten Publication date: 2012 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication

Læs mere

Udsætningsplan for tilløb til Limfjorden i det tidligere Nordjyllands Amt. I. Indledning

Udsætningsplan for tilløb til Limfjorden i det tidligere Nordjyllands Amt. I. Indledning Udsætningsplan for tilløb til Limfjorden i det tidligere Nordjyllands Amt Distrikt 18 - vandsystem 1-24 Distrikt 19 - vandsystem 1-16 & 46-51 I. Indledning Denne udsætningsplan er udarbejdet på baggrund

Læs mere

Sådan laver man gydebanker for laksefisk

Sådan laver man gydebanker for laksefisk Sådan laver man gydebanker for laksefisk - genskabelse af naturlige stryg med et varieret dyre- og planteliv Af DTU Aquas fiskeplejekonsulenter Jan Nielsen og Finn Sivebæk Udlægning af gydegrus og sten

Læs mere

Udsætningsplan for mindre vandsystemer mellem Ringkøbing og Varde Distrikt 26 - vandsystem 01-20. I. Indledning

Udsætningsplan for mindre vandsystemer mellem Ringkøbing og Varde Distrikt 26 - vandsystem 01-20. I. Indledning Udsætningsplan for mindre vandsystemer mellem Ringkøbing og Varde Distrikt 26 - vandsystem 01-20 I. Indledning Denne udsætningsplan er udarbejdet på baggrund af undersøgelser over den fiskeribiologiske

Læs mere

Plan for fiskepleje i mindre tilløb til Kolding Fjord

Plan for fiskepleje i mindre tilløb til Kolding Fjord Plan for fiskepleje i mindre tilløb til Kolding Fjord Distrikt 12, vandsystem 01a, 01b, 02, 04, 05a, 05b, 07 og 08 Plan nr. 26-2013 Af Michael Kaczor Holm Datablad Faglig rapport fra DTU Aqua, Institut

Læs mere

Plan for fiskepleje i Binderup Å

Plan for fiskepleje i Binderup Å Plan for fiskepleje i Binderup Å Distrikt 18, vandsystem 09 Plan nr. 24-2013 Af Michael Kaczor Holm Datablad Faglig rapport fra DTU Aqua, Institut for Akvatiske Ressourcer, Sektion for Ferskvandsfiskeri

Læs mere

Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomiteen Rapport nr. 12

Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomiteen Rapport nr. 12 Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomiteen Rapport nr. 12 VANDLØB OG FiSK I NØRREÅENS VANDSYSTEI\I VANDLØB OG FISK I NØRREÅENS VANDSYSTEM Gudenåkomiteen. Rapport nr. 12. Rapport udarbejdet af Jan

Læs mere

Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomiteen Rapport nr. 6

Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomiteen Rapport nr. 6 Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomiteen Rapport nr. 6 VANDLØB OG FISK I GUDENÅENS VANDSYSTEM FRA UDSPRINGET TIL MOSSØ VANDLØB OG FISK I GUDENÅENS VANDSYSTEM FRA UDSPRINGET TIL MOSSØ GudenåkomitGen.

Læs mere

Notat. Fiskeundersøgelser i Tryggevælde Å 2015

Notat. Fiskeundersøgelser i Tryggevælde Å 2015 Notat Fiskeundersøgelser i Tryggevælde Å 20 Indledning Der har igennem mange år været udført restaurering i Tryggevælde Å med gydegrus og sten samt genslyngning ved Tinghusvej (Fluestykket) for at forbedrede

Læs mere

Stallingen en spændende laksefisk

Stallingen en spændende laksefisk Stallingen en spændende laksefisk Jan Nielsen, biolog/cand. scient Fiskeplejekonsulent Mobiltlf. 21 68 56 43 Mail: janie@aqua.dtu.dk Vor es rådgivning: http://www.fiskepleje.dk/raadgivning.aspx Hvad er

Læs mere

Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomiteen Rapport nr. 10

Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomiteen Rapport nr. 10 Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomiteen Rapport nr. 1 VANDLØB OG FISK I DE MINDRE TILLØB TIL GUDENÅEN MELLEM TANGE OG RANDERS VANDLØB OG FISK I DE MINDRE TILLØB TIL GUDENÅEN MELLEM TANGE OG RANDERS

Læs mere

A Spærring ved markoverkørsel er ikke vedligeholdt. 1 Stk. Fjerne betonspærring med gravemaskine. Nej

A Spærring ved markoverkørsel er ikke vedligeholdt. 1 Stk. Fjerne betonspærring med gravemaskine. Nej Station Strækning Problem Størrelse Enhed (m/stk./m3) Virkemiddel Virkemiddel til målopfyldelse 0-163 A Spærring ved markoverkørsel er ikke vedligeholdt. 1 Stk. Fjerne betonspærring med gravemaskine. A

Læs mere

Screening af etablering af et omløbsstryg ved Rakkeby Dambrug

Screening af etablering af et omløbsstryg ved Rakkeby Dambrug Screening af etablering af et omløbsstryg ved Rakkeby Dambrug Jernbanevej 7 7900 Nykøbing Mors Telefon 9970 7000 e-mail: naturogmiljo@morsoe.dk 2 1. Formål....s.3 2. Eksisterende forhold s.4 3. Beskrivelse

Læs mere

Vedligeholdelse og restaurering af vandløb

Vedligeholdelse og restaurering af vandløb Vedligeholdelse og restaurering af vandløb Jan Nielsen, biolog/cand. scient. Fiskeplejekonsulent Direkte tlf. 89 21 31 23 Mobiltlf. 21 68 56 43 Mail: janie@aqua.dtu.dk Vores rådgivning: http://www.fiskepleje.dk/raadgivning.aspx

Læs mere

Projektbeskrivelse Projektet er ændret på følgende punkter siden første udkast pr. 20-04- 2015:

Projektbeskrivelse Projektet er ændret på følgende punkter siden første udkast pr. 20-04- 2015: Kvitbæk Vandløbsrestaurering Postadresse: Favrskov Kommune Landbrug og Natur Skovvej 20 8382 Hinnerup Tlf. 8964 1010 Projektbeskrivelse Projektet er ændret på følgende punkter siden første udkast pr. 20-04-

Læs mere

Projektområde: Lindenborg Å hovedløb fra vejbroen mellem Nysum og Ravnkilde fra station 1 i FFI-rapport og ca. 320 meter nedstrøms.

Projektområde: Lindenborg Å hovedløb fra vejbroen mellem Nysum og Ravnkilde fra station 1 i FFI-rapport og ca. 320 meter nedstrøms. Projektforslag gydebanker i Lindenborg Å-hovedløb Sammenslutningen af Sports- og Lystfiskerforeninger ved Lindenborg å (SSL) Åplejeudvalget v/ Karsten Jensen og Bjarne Christensen Rapport udarbejdet på

Læs mere

Detailprojekt Vandplanprojekt Rømers Bæk og Uggerby Å.

Detailprojekt Vandplanprojekt Rømers Bæk og Uggerby Å. Bilag Detailprojekt Vandplanprojekt Rømers Bæk og Uggerby Å. AAL - 9350 Indsatsen har til formål at skabe kontinuitet i Rømers Bæk, ved genåbning af rørlægningen 29,2m. Indsatsen ligger i NBL 3 område

Læs mere

Plan for fiskepleje i sjællandske vandløb til sydlige Kattegat og Storebælt

Plan for fiskepleje i sjællandske vandløb til sydlige Kattegat og Storebælt Plan for fiskepleje i sjællandske vandløb til sydlige Kattegat og Storebælt Distrikt 04, vandsystem 01-19 Distrikt 06, vandsystem 01-12 Plan nr. 37-2014 Af Hans-Jørn A. Christensen og Michael Kaczor Holm

Læs mere

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ Holstebro Kommune 2013 Michael Deacon Jakob Larsen Indledning Gryde Å der har sit

Læs mere

Naturgenopretning i danske vandløb hvad virker?

Naturgenopretning i danske vandløb hvad virker? Naturgenopretning i danske vandløb hvad virker? Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent, DTU Aqua Naturlige vandløbsprojekter skaber de mest naturlige forhold for fisk, dyr og planter! Men hvad er naturligt nok,

Læs mere

Plan for fiskepleje i vandløb omkring Haderslev mellem Genner Strand og Avnø Vig

Plan for fiskepleje i vandløb omkring Haderslev mellem Genner Strand og Avnø Vig Plan for fiskepleje i vandløb omkring Haderslev mellem Genner Strand og Avnø Vig Distrikt 11, vandsystem 59 Plan nr. 22-2012 Af Hans-Jørn Aggerholm Christensen Datablad Faglig rapport fra DTU Aqua, Institut

Læs mere

Rapport for hovedvandoplandet: 2.4 Køge Bugt

Rapport for hovedvandoplandet: 2.4 Køge Bugt Side 1 af 5 Forslag til indsatsprogram 2015-2021 Rapport for hovedvandoplandet: 2.4 Køge Bugt 02-07-2014 Samlet økonomisk opgørelse af valgte virkemidler for hele hovedvandopland 2.4 Køge Bugt : 2.4 Genslyngning

Læs mere

Naturlig og dårlig restaurering grundkursus. Af fiskeplejekonsulent Jan Nielsen www.fiskepleje.dk janie@aqua.dtu.dk, mobil 2168 5643

Naturlig og dårlig restaurering grundkursus. Af fiskeplejekonsulent Jan Nielsen www.fiskepleje.dk janie@aqua.dtu.dk, mobil 2168 5643 Naturlig og dårlig restaurering grundkursus Af fiskeplejekonsulent Jan Nielsen www.fiskepleje.dk janie@aqua.dtu.dk, mobil 2168 5643 Arbejd aktivt med vandløbets fald, så det udnyttes Det skal ikke udlignes.

Læs mere

Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne af Vejle Sportsfiskerforening (VSF):

Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne af Vejle Sportsfiskerforening (VSF): Vejle Sportsfiskerforening Buldalen 13 7100 Vejle Vejle, d. 13. april 2013 Havørredbestanden i Vejle Å. 1 Indledning Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne

Læs mere

RESTAURERINGSPROJEKT 2005 Skovsø-Gudum Å, Vestermose Å og Maglemose Å

RESTAURERINGSPROJEKT 2005 Skovsø-Gudum Å, Vestermose Å og Maglemose Å RESTAURERINGSPROJEKT 2005 Skovsø-Gudum Å, Vestermose Å og Maglemose Å Fokus på fysiske forhold Restaurering 2003 Restaurering 2004 Restaurering 2005 Skovsø-Gudum Å Slagelse Kommune har sat fokus på vandløbenes

Læs mere

- St. Vejle Å - Eller doktor Nielsens drøm! 68,5 cm flot havørred elektrofisket i Albertslund opstrøms Tueholm Sø i april måned 2011.

- St. Vejle Å - Eller doktor Nielsens drøm! 68,5 cm flot havørred elektrofisket i Albertslund opstrøms Tueholm Sø i april måned 2011. - St. Vejle Å - Eller doktor Nielsens drøm! 68,5 cm flot havørred elektrofisket i Albertslund opstrøms Tueholm Sø i april måned 2011. Publiceret af Bjørnens Sportsfiskerforening Kjeld Willerslev 1 St.

Læs mere

Fiskeundersøgelser i Gjern Å 17.-18. nov. 2014

Fiskeundersøgelser i Gjern Å 17.-18. nov. 2014 Fiskeundersøgelser i Gjern Å 7.-8. nov. 04 Danmarks Center for Vildlaks (DCV) udførte d. 8-9. november fiskeundersøgelser i Gjern Å på en ca. km lang strækning fra hovedvej 6 (Århusvej) til Gjern Ås udløb

Læs mere

Forslag til restaureringsprojekt Et forslag til et restaureringsprojekt skal jævnfør vandløbsloven indeholde følgende:

Forslag til restaureringsprojekt Et forslag til et restaureringsprojekt skal jævnfør vandløbsloven indeholde følgende: Alle lodsejere og interessenter 26-06-2015 Sags id.: 13/181 Sagsbehandler: Jørgen Grundvad Nielsen Høring af forslag til vandløbsrestaurering, Studsdal Bæk Fredericia Kommune ønsker at gennemføre restaureringstiltag

Læs mere

Projektet er samtidig sendt til udtalelse hos berørte myndigheder og klageberettigede

Projektet er samtidig sendt til udtalelse hos berørte myndigheder og klageberettigede TEKNIK OG MILJØ Natur og Grønne områder Enghavevej 10 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 Lokal 9628 8087 ngodl@herning.dk www.herning.dk Sagsnummer: 06.02.03-G01-1-13 Offentlig høring vandløbsrestaurering i

Læs mere

FAUNAPASSAGE VED KÆRSMØLLE

FAUNAPASSAGE VED KÆRSMØLLE FAUNAPASSAGE VED KÆRSMØLLE INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1. Indledning 1 2. Historie 1 3. Beskrivelse af projektet 1 4. Grundlag for projektering 2 5. Projektering af faunapassage 2 6. Krydsning af ledninger

Læs mere

5. Midlertidig omlægning af Møllebækken på en ca. 20-25 meter strækning i forbindelse med etableringen af den midlertidige bro (øst for motorvejen).

5. Midlertidig omlægning af Møllebækken på en ca. 20-25 meter strækning i forbindelse med etableringen af den midlertidige bro (øst for motorvejen). Greve Kommune Teknik & Miljø Vejdirektoratet Gladsaxe Ringvej 51 2730 Herlev Att.: Michael Kenneth Quist vd@vd.dk, ptp@vd.dk; mq@vd.dk; umj@vd.dk; bjer@vd.dk; Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3

Læs mere

Viborg Kommune, Natur og Vand. Prinsens Allé 5 8800 Viborg. Ansøgning om vandløbsrestaurering i Kettinghøj Bæk. Det private vandløb Kettinghøj Bæk

Viborg Kommune, Natur og Vand. Prinsens Allé 5 8800 Viborg. Ansøgning om vandløbsrestaurering i Kettinghøj Bæk. Det private vandløb Kettinghøj Bæk Teknik & Miljø Natur og Vand Prinsens Allé 5 8800 Viborg Tlf.: 87 87 87 87 Viborg Kommune Att.: Natur og Vand Prinsens Allé 5 8800 Viborg hsjen@viborg.dk viborg.dk Ansøgning om vandløbsrestaurering i Kettinghøj

Læs mere

Vandløbsrestaurering i Elbæk (AAR 58 955)

Vandløbsrestaurering i Elbæk (AAR 58 955) Vandløbsrestaurering i Elbæk (AAR 58 955) Forundersøgelse inkl. detailprojekt Projektet er finansieret af Den Europæiske Union og Miljø- og Fødevareministeriet: 1 Vandløbsrestaurering i Elbæk (AAR 58 955)

Læs mere

Plan for fiskepleje i mindre vandsystemer mellem Limfjorden (Hals), Skagen og Svinkløv Klitplantage

Plan for fiskepleje i mindre vandsystemer mellem Limfjorden (Hals), Skagen og Svinkløv Klitplantage Plan for fiskepleje i mindre vandsystemer mellem Limfjorden (Hals), Skagen og Svinkløv Klitplantage Distrikt 16, vandsystem 23-29 Distrikt 17, vandsystem 02-42 Distrikt 19, vandsystem 52-53 Plan nr. 21-2012

Læs mere

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ETABLEREDE GYDESTRYG I RÅSTED LILLEÅ, ET TILLØB TIL STORÅ

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ETABLEREDE GYDESTRYG I RÅSTED LILLEÅ, ET TILLØB TIL STORÅ UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ETABLEREDE GYDESTRYG I RÅSTED LILLEÅ, ET TILLØB TIL STORÅ Holstebro Kommune 2012 Michael Deacon, Jakob Larsen Indledning: Råsted Lilleå, der har sit udspring øst for

Læs mere

Sådan laver man gydebanker for laksefisk

Sådan laver man gydebanker for laksefisk Sådan laver man gydebanker for laksefisk Af DTU Aquas fiskeplejekonsulenter Jan Nielsen og Finn Sivebæk. Danmarks Tekniske Universitet Vejlsøvej 39 Tlf. 35 88 31 00 janie@aqua.dtu.dk Institut for 8600

Læs mere

Fiskeundersøgelser i Idom Å 27. nov. 1. dec. 2014

Fiskeundersøgelser i Idom Å 27. nov. 1. dec. 2014 Fiskeundersøgelser i Idom Å 7. nov.. dec. 04 Holstebro Kommune Fiskeundersøgelser i idom Å 04, af Kim Iversen, Danmarks Center for Vildlaks Vandløbsrådgivning for: Holstebro Kommune Foto: Danmarks Center

Læs mere

Plan for fiskepleje i Århus Å

Plan for fiskepleje i Århus Å Plan for fiskepleje i Århus Å Distrikt 13, vandsystem 20 Plan nr. 19-2012 Af Jørgen Skole Mikkelsen Datablad Faglig rapport fra DTU Aqua, Institut for Akvatiske Ressourcer, Sektion for Ferskvandsfiskeri

Læs mere

Den vedlagte projektbeskrivelse med kort viser området på Gørløse Å, hvor der udlægges gydebanker og sten samt hvor der graves bundmateriale væk.

Den vedlagte projektbeskrivelse med kort viser området på Gørløse Å, hvor der udlægges gydebanker og sten samt hvor der graves bundmateriale væk. Hillerød Kommune Trollesmindealle 27 3400 Hillerød By og Miljø Trollesmindealle 27 3400 Hillerød Tlf. 7232 2143 Fax 7232 3213 lbso@hillerod.dk Sag 219-2015-28906 03. november 2015 Restaureringstilladelse

Læs mere

Vordingborg Kommune. Præstegårdsgrøften og Askeby Landkanal Reguleringsprojekt. Februar 2009

Vordingborg Kommune. Præstegårdsgrøften og Askeby Landkanal Reguleringsprojekt. Februar 2009 Vordingborg Kommune Præstegårdsgrøften og Askeby Landkanal Reguleringsprojekt Februar 2009 NIRAS A/S Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød Telefon 4810 4200 Telefax 4810 4300 E-mail niras@niras.dk Web www.niras.dk

Læs mere

Nedlæggelse af dambrug i Himmerlandske vandløb

Nedlæggelse af dambrug i Himmerlandske vandløb Nedlæggelse af dambrug i Himmerlandske vandløb Skov- og Naturstyrelsens projekter særligt i Villestrup Fokus på retablering af de oprindelige passage-, bund- og faldforhold samt naturlig ådalstopografi

Læs mere

Plan for fiskepleje i Trend Å Distrikt 19, vandsystem 13

Plan for fiskepleje i Trend Å Distrikt 19, vandsystem 13 Downloaded from orbit.dtu.dk on: Feb 22, 2017 Plan for fiskepleje i Trend Å Distrikt 19, vandsystem 13 Mikkelsen, Jørgen Skole Publication date: 2013 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to

Læs mere

Plan for fiskepleje i mindre vandløb mellem Kalø Vig (inkl.) og Randers Fjord Distrikt 14, vandsystem 01-31

Plan for fiskepleje i mindre vandløb mellem Kalø Vig (inkl.) og Randers Fjord Distrikt 14, vandsystem 01-31 Downloaded from orbit.dtu.dk on: Nov 11, 2015 Plan for fiskepleje i mindre vandløb mellem Kalø Vig (inkl.) og Randers Fjord Distrikt 14, vandsystem 01-31 Mikkelsen, Jørgen Skole Publication date: 2013

Læs mere

Forslag til udlægning af sten og gydegrus ved restaurering af Ellebæk i Næstved Kommune

Forslag til udlægning af sten og gydegrus ved restaurering af Ellebæk i Næstved Kommune Forslag til udlægning af sten og gydegrus ved restaurering af Ellebæk i Næstved Kommune Havørred Rapport til Næstved Kommune Udarbejdet 9. oktober 2003 af Biotop v/rådgivende biolog Jan Nielsen Ønsbækvej

Læs mere

Restaurering af gydebanker i Seerdrup Å og Tude Å

Restaurering af gydebanker i Seerdrup Å og Tude Å Miljø og Natur Dahlsvej 3 4220 Korsør Tlf.: 58 57 36 00 thhil@slagelse.dk www.slagelse.dk Restaurering af gydebanker i Seerdrup Å og Tude Å - et grønt samarbejde mellem Slagelse Kommune og de lokale sportsfiskerforeninger

Læs mere

Feltrapport elektro iskeri i Ovnstrup Bæk, Vendsyssel.

Feltrapport elektro iskeri i Ovnstrup Bæk, Vendsyssel. Feltrapport elektro iskeri i Ovnstrup Bæk, Vendsyssel. Artsdiversitet og bestandsestimater for ørred. Feltrapport 03-2015 d Denne feltrapport omfatter en beskrivelse af elektrofiskeri udført den 4. marts

Læs mere

Skov- og Naturstyrelsen Landsdelcenter Nordsjælland. Vandløbsrestaurering i Mølleåsystemet

Skov- og Naturstyrelsen Landsdelcenter Nordsjælland. Vandløbsrestaurering i Mølleåsystemet Skov- og Naturstyrelsen Landsdelcenter Nordsjælland Vandløbsrestaurering i Mølleåsystemet 11. juni 2007 Skov- og Naturstyrelsen Landsdelcenter Nordsjælland Vandløbsrestaurering i Mølleåsystemet 11. juni

Læs mere

Skånsom vedligeholdelse. en genvej til bedre, små vandløb

Skånsom vedligeholdelse. en genvej til bedre, små vandløb Skånsom vedligeholdelse en genvej til bedre, små vandløb Servicedeklaration Skånsom vedligeholdelse en genvej til bedre, små vandløb Indhold: Bækken kan selv...side 4 Strømrenden nøglen til et godt vandløb...side

Læs mere

Krafttak for Laksen i. Danmark

Krafttak for Laksen i. Danmark Krafttak for Laksen i Historie. Tiltag. Udfordringer. Forvaltning. Målsætninger. Danmark Danmarks Center for Vildlaks Hvem arbejder med laksen i Danmark? Naturstyrelsen Overordnet ansvar laksen i Danmark!

Læs mere

Salling, Mors, Thyholm og tilløb til sydvestlige del af Limfjorden Udsætningsplan

Salling, Mors, Thyholm og tilløb til sydvestlige del af Limfjorden Udsætningsplan Salling, Mors, Thyholm og tilløb til sydvestlige del af Limfjorden Udsætningsplan Distrikt 19, vandsystem 18-42 Distrikt 21, vandsystem 1-18, 23-25 og 34-43 Distrikt 23, vandsystem 1-9 Udsætningsplan 9-2010

Læs mere

Restaureringsprojekt Genåbning af rørlagt strækning og restaurering ved Kastkær Bæk

Restaureringsprojekt Genåbning af rørlagt strækning og restaurering ved Kastkær Bæk Restaureringsprojekt Genåbning af rørlagt strækning og restaurering ved Kastkær Bæk Foto: Kastkær Bæk nedstrøms for omløbsstryget. Indholdsfortegnelse Formål 3 Baggrund og fysiske forhold 3 Planlagte typer

Læs mere

By- og Landskabsstyrelsen Vejledning om grødeskæring i vandløb. Rekvirent. Rådgiver

By- og Landskabsstyrelsen Vejledning om grødeskæring i vandløb. Rekvirent. Rådgiver Vejledning Grødeskæring i vandløb - juli 2008 4 GRUNDVANDSKORTLÆGNING - KORTLÆGNINGSGRUNDLAG FOR KOMMUNAL INDSATSPLAN Rekvirent Haraldsgade 53 2100 København Ø Telefon 72 54 47 00 E-mail blst@blst.dk Rådgiver

Læs mere

Århus Å. Etablering af gydebanker. Detailprojektering A A R H U S K O M M U N E

Århus Å. Etablering af gydebanker. Detailprojektering A A R H U S K O M M U N E A A R H U S K O M M U N E Århus Å Etablering af gydebanker Detailprojektering 2014-05-28 Version: 1 Udarbejdet af: EAKR Kvalitetssikring: KARA Sags. nr.: 105731 Skanderborgvej 190 8260 Viby J Danmark Tlf.:

Læs mere

Naturgenopretning for fisk i danske vandløb

Naturgenopretning for fisk i danske vandløb Naturgenopretning for fisk i danske vandløb Naturlige vandløbsprojekter skaber naturlige fiskebestande Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent, DTU Aqua Der er mange slags fisk i vandløbene, og de trives alle

Læs mere

Dansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper. Jan Nielsen, DTU Aqua, Silkeborg

Dansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper. Jan Nielsen, DTU Aqua, Silkeborg Dansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper Jan Nielsen, DTU Aqua, Silkeborg 3 miljømål for økologisk tilstand i vandløb i vandområdeplanerne for 2015-2021 Smådyr Fisk Vandplanter

Læs mere

Plan for fiskepleje i bornholmske vandløb Distrikt 01, vandsystem 01-42

Plan for fiskepleje i bornholmske vandløb Distrikt 01, vandsystem 01-42 Downloaded from orbit.dtu.dk on: Dec 22, 2015 Plan for fiskepleje i bornholmske vandløb Distrikt 01, vandsystem 01-42 Geertz-Hansen, Peter; Christensen, Hans-Jørn Aggerholm Publication date: 2013 Document

Læs mere

Udsætningsplan for Sjællandske vandløb til Kattegat og Øresund. Distrikt 02, vandsystem 1-14. I. Indledning

Udsætningsplan for Sjællandske vandløb til Kattegat og Øresund. Distrikt 02, vandsystem 1-14. I. Indledning Udsætningsplan for Sjællandske vandløb til Kattegat og Øresund. Distrikt 02, vandsystem 1-14 I. Indledning Denne udsætningsplan er udarbejdet på baggrund af undersøgelser over den fiskeribiologiske tilstand

Læs mere

Detailprojekt Vandplanprojekt Skrævad Bæk og Nordentoft Bæk

Detailprojekt Vandplanprojekt Skrævad Bæk og Nordentoft Bæk Detailprojekt Vandplanprojekt Skrævad Bæk og Nordentoft Bæk Ref. 680. Statens kommentarer: Restaurering. Strækningen er på 732 m Tilstødende arealer er naturbeskyttet. Da denne strækning løber gennem en

Læs mere

Ansøger Tønder Kommune, Miljø og Natur, Miljømedarbejder Simon B. Petersen, Team Natur og Vandløb

Ansøger Tønder Kommune, Miljø og Natur, Miljømedarbejder Simon B. Petersen, Team Natur og Vandløb 1 Miljø og Natur Direkte tlf.: +4574928029 Mail: sbp2@toender.dk Sags id.: 06.02.10-P16-1-13 22-10-2015 Ansøgning om vandløbsrestaurering i Bolbro Bæk Vandløb: Bolbro bæk Vandløbssystem: Arnå Vandløbs

Læs mere

Notat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø

Notat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø Notat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø September 2004 Notat udarbejdet af Fiskeøkologisk Laboratorium august 2004 Konsulent : Helle Jerl Jensen Baggrund Vesterled Sø er en ca. 2 ha stor sø beliggende

Læs mere

Restaurering af Lindes Å, Mindelunden

Restaurering af Lindes Å, Mindelunden Teknik og Miljø Dahlsvej 3 4220 Korsør Tlf.: 58 57 36 00 teknik@slagelse.dk www.slagelse.dk Restaurering af Lindes Å, Mindelunden Lindes Å, som løber gennem Mindelunden, er en del af Tude Å systemet. Tude

Læs mere

Bekendtgørelse om kriterier for vurdering af kommunale projekter vedrørende vandløbsrestaurering

Bekendtgørelse om kriterier for vurdering af kommunale projekter vedrørende vandløbsrestaurering BEK nr 1785 af 16/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 22. juni 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Naturstyrelsen, j.nr. 019-00522 Senere ændringer til

Læs mere

Projektforslag til forbedring af gyde- og opvækstområder i Haulund Bæk

Projektforslag til forbedring af gyde- og opvækstområder i Haulund Bæk Esbjerg Kommune Att.: Tomas Jensen Teknik & Miljø, Vej & Park Torvegade 74 6700 Esbjerg Ribe, den 7. maj 2013 Projektforslag til forbedring af gyde- og opvækstområder i Haulund Bæk Haulund Bæk (Havlund

Læs mere

Fjernelse af spærringer i Blykobbe Å.

Fjernelse af spærringer i Blykobbe Å. Fjernelse af spærringer i Blykobbe Å. Ved besigtigelse i Blykobbe Å, er der konstateret spærringer i form af resterne af gamle ørredfælder (I området ved Skovly samt ved Prins Christians Kilde, station

Læs mere

Høring af vandløbsrestaureringsprojekt "Fri passage i Hasager Bæk"

Høring af vandløbsrestaureringsprojekt Fri passage i Hasager Bæk Postadresse: Favrskov Kommune Landbrug og Natur Skovvej 20 8382 Hinnerup Pos Fav Lan Sko 838 Tlf. 8964 1010 Tlf. favrskov@favrskov.dk www.favrskov.dk fav ww Høring af vandløbsrestaureringsprojekt "Fri

Læs mere

Gennemførelse af vandløbsrestaurering i Stenvadrenden (Ajstrup Bæk) og Vidkær Å, Vidkær Å s vandløbssystem.2014/2015.

Gennemførelse af vandløbsrestaurering i Stenvadrenden (Ajstrup Bæk) og Vidkær Å, Vidkær Å s vandløbssystem.2014/2015. Gennemførelse af vandløbsrestaurering i Stenvadrenden (Ajstrup Bæk) og Vidkær Å, Vidkær Å s vandløbssystem.2014/2015. 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. GENNEMFØRTE INDSATSER... 4 2.1 Indsats

Læs mere

Vandløbsrestaureringsprojekt i kommunevandløb H35 Høring

Vandløbsrestaureringsprojekt i kommunevandløb H35 Høring Vandløbsrestaureringsprojekt i kommunevandløb H35 Høring Fjernelse af tre spærringer i det offentlige vandløb H35 for at forbedre dyrelivets vandring i vandløbet. 1. Offentliggørelse Kommunen agter at

Læs mere

Effektundersøgelse i øvre Holtum Å

Effektundersøgelse i øvre Holtum Å 2016 Effektundersøgelse i øvre Holtum Å Kim Iversen Danmarks Center for Vildlaks 05-12-2016 For Ikast-Brande Kommune Indhold Indledning... 2 Formål... 2 Fiskeundersøgelsen... 2 Effektvurdering... 5 Kommentarer...

Læs mere

FREMME AF REGULERING AF VANDLØB

FREMME AF REGULERING AF VANDLØB Guldborgsund Kommune Parkvej 37 4800 Nykøbing 24. JULI 2015 REMME A REGULERING A VANDLØB TINGSTED Å, VANDLØB 88, ST. 13315-14064 & ST. 14960-15226 ormål Reguleringsprojektet har til formål at bringe Tingsted

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014 TEMARAPPORT NATURINDSATSEN

GRØNT REGNSKAB 2014 TEMARAPPORT NATURINDSATSEN GRØNT 2. Vandløb og søer Udviklingsmål Der udarbejdes en vandløbsplan, som skal indeholde en prioriteret liste over projekter, der skaber synergi med bl.a. Vand- og Natura 2000-planerne. Mindst 25 km vandløb

Læs mere

Kommunerapport for: Københavns Kommune - uanset tilhørsforhold til hovedvandoplande.

Kommunerapport for: Københavns Kommune - uanset tilhørsforhold til hovedvandoplande. Side 1 af 2 Forslag til indsatsprogram 2015-2021 Kommunerapport for: Københavns Kommune - uanset tilhørsforhold til hovedvandoplande. Økonomisk opgørelse for valgte virkemidler (vandområde eller spærringsnr.):

Læs mere

Dato: 22. juni 2016. qweqwe

Dato: 22. juni 2016. qweqwe Dato: 22. juni 2016 qweqwe 7.1.16) Vandet i vandløbene skal være så rent som muligt og have en temperatur, der sikrer, at de fastlagte miljømål for vandløb kan opfyldes. 7.1.17) Direkte indvinding af overfladevand

Læs mere

Alle projektarealer ejes af Torben Fejer Nielsen og Simon Brøndgaard Madsen.

Alle projektarealer ejes af Torben Fejer Nielsen og Simon Brøndgaard Madsen. Teknik & Miljø Natur og Vand Prinsens Allé 5 8800 Viborg Tlf.: 87 87 87 87 Viborg Kommune Att.: Natur og Vand Prinsens Allé 5 8800 Viborg roc@viborg.dk viborg.dk Ansøgning om myndighedsgodkendelse af vandløbsrestaurering

Læs mere

Plan for fiskepleje i Gudenå, delområde 3

Plan for fiskepleje i Gudenå, delområde 3 Plan for fiskepleje i Gudenå, delområde 3 Distrikt 15, vandsystem 06 Plan nr. 15-2011 Af Hans-Jørn Aggerholm Christensen og Jørgen Skole Mikkelsen Indholdsfortegnelse: Plan for Fiskepleje i Gudenåen del

Læs mere

Center for Teknik & Miljø

Center for Teknik & Miljø Center for Teknik & Miljø Postadresse: Natur & Miljø Frederiksgade 9-4690 Haslev Telefon: 56 20 30 00 Telefax : 56 20 30 01 www.faxekommune.dk Kontoradresse: Industrivej 2 4683 - Rønnede Projektbeskrivelse

Læs mere

Fiskeriet og fangsten af havørreder i Nørrestrand ved Horsens.

Fiskeriet og fangsten af havørreder i Nørrestrand ved Horsens. Fiskeriet og fangsten af havørreder i Nørrestrand ved Horsens. - Et samarbejdsprojekt om udviklingen af et bæredygtigt fiskeri. Af Stuart James Curran og Jan Nielsen Vejle Amt 2002 Udgiver Vejle Amt, Forvaltningen

Læs mere

Offentlig høring 9. juli til 4. september

Offentlig høring 9. juli til 4. september Offentlig høring 9. juli til 4. september Udkast til restaureringsprojekt i Ballegård Møllebæk Sønderborg Kommune ønsker at gennemføre et restaureringsprojekt i Ballegård Møllebæk. Forslag til projekt

Læs mere

Projektbeskrivelse til vandløbsrestaurering I Puge Mølle Å ved Langstedgyden.

Projektbeskrivelse til vandløbsrestaurering I Puge Mølle Å ved Langstedgyden. Hårslev d. 27/12 2016 Projektbeskrivelse til vandløbsrestaurering I Puge Mølle Å ved Langstedgyden. Indledning: Vandpleje Fyn og Assens og Omegns Sportsfiskerforening ønsker at forbedre de fysiske forhold

Læs mere

Notat. Naturstyrelsen Ribe. 1 Indledning... 2

Notat. Naturstyrelsen Ribe. 1 Indledning... 2 Notat Naturstyrelsen Ribe 16. maj 2011 Projekt nr. 14.882.00 Udarbejdet af ERI Kontrolleret af BJP Godkendt af ERI 1 Indledning... 2 2 Design af faunapassage i Ribe jævnfør projektforslag... 2 2.1 Den

Læs mere

Ansøgningen omhandler åbning og genslyngning af det rørlagte forløb samt udlægning af sten og grus.

Ansøgningen omhandler åbning og genslyngning af det rørlagte forløb samt udlægning af sten og grus. #cpr# Silkeborg Kommune Natur og Miljø vand@silkeborg.dk Kun sendt pr. e-post 20. oktober 2014 Tilladelse til restaurering af Bjørnholt Bæk ved Sorring Skov Silkeborg Kommune meddeler i medfør af vandløbsloven

Læs mere

HØRING I HENHOLD TIL VANDLØBSLOVEN

HØRING I HENHOLD TIL VANDLØBSLOVEN HØRING I HENHOLD TIL VANDLØBSLOVEN Projektbeskrivelse for Udlægning af 4 gydebanker i Odense Å. Vandpleje Fyn har den 15. april 2015 søgt om godkendelse til at udlægge 4 gydebanker på 4 delstrækninger

Læs mere

Rudersdal Kommune. April 2015 RUDERSDAL KOMMUNE. MAGLEMOSERENDEN VANDLØBSRESTAURERING

Rudersdal Kommune. April 2015 RUDERSDAL KOMMUNE. MAGLEMOSERENDEN VANDLØBSRESTAURERING Rudersdal Kommune April 2015 RUDERSDAL KOMMUNE. MAGLEMOSERENDEN VANDLØBSRESTAURERING PROJEKT Rudersdal Kommune. Detailprojekt vandløbsrestaurering Rudersdal Kommune Projekt nr. 212773 Dokument nr. 1212078513

Læs mere

Maglemose projekt 2014

Maglemose projekt 2014 Teknik og Miljø Naturafdelingen Dahlvej 3 4220 Korsør Tlf. 58 57 36 00 teknik@slagelse.dk www.slagelse.dk Maglemose projekt 2014 Slagelse Kommune har sammen med en lang række lodsejere restaureret mere

Læs mere

Kundskapsuppbyggnad och spridning av resursnåla vattenvårdsåtgärder för att minska effekterna av övergödning. Emne: Vandløbsrestaurering

Kundskapsuppbyggnad och spridning av resursnåla vattenvårdsåtgärder för att minska effekterna av övergödning. Emne: Vandløbsrestaurering Kundskapsuppbyggnad och spridning av resursnåla vattenvårdsåtgärder för att minska effekterna av övergödning Emne: Vandløbsrestaurering www.rent-vatten.com InterregIIIA: Kundskapsuppbyggnad och spridning

Læs mere

Restaureringsprojekt af Holev Bæk 2013

Restaureringsprojekt af Holev Bæk 2013 Tlf. 65 15 14 67 Fax sby@kerteminde.dk Restaureringsprojekt af Holev Bæk 2013 Kerteminde Kommune undersøger i øjeblikket mulighederne for at forbedre Holev Bæk på to strækninger gennem vandløbsrestaurering.

Læs mere

Godkendelse til vandløbsrestaurering af Dunmose Bæk

Godkendelse til vandløbsrestaurering af Dunmose Bæk Skanderborg Kommune Nur & Miljø Skanderborg Kommune Adelgade 44 8660 Skanderborg Tlf.: 87 94 70 00 www.skanderborg.dk Nur og Miljø Knudsvej 34 8680 Ry Do: 23/11 2015 Sagsnr.: 14/68119 inspirion se 08/55280

Læs mere