Forskningscenter for Økologisk Jordbrug

Transkript

1 Status omkring grundvandsbeskyttelse ved omlægning til økologisk jordbrug Birgitte Hansen, Vibeke Ernstsen og Hans Jørgen Henriksen FØJO Forskningscenter for Økologisk Jordbrug

2 Forskningscenter for Økologisk Jordbrug (FØJO) Formålet med FØJO er at koordinere den økologiske jordbrugsforskning i Danmark med henblik på at sikre optimalt udbytte af de ressourcer, som afsættes til forskning. Centret skal bidrage til, at der bliver udført forskning af høj kvalitet og på et internationalt niveau med udgangspunkt i det økologiske jordbrugs idegrundlag og problemstillinger. Forskningen skal bidrage til en videreudvikling af det økologiske jordbrug for derved at forøge omstillingsmulighederne fra traditionel til økologisk jordbrugsproduktion med hensyn til økonomiske, økologiske og sociale aspekter. FØJO er et "forskningscenter uden mure", hvor den forskningsfaglige kompetence udgøres af de forskere og institutioner, som deltager i centrets forskningsprogrammer. Forskerne bliver således i deres egne miljøer, men arbejder sammen på tværs af institutionerne. Samarbejdet omfatter ca. 100 forskere fra 15 forskellige forskningsinstitutioner. Forskningscenter for Økologisk Jordbrug (FØJO) Foulum Postboks Tjele Tlf Fax foejo@agrsci.dk Hjemmeside:

3 Status omkring grundvandsbeskyttelse ved omlægning til økologisk jordbrug FØJO-rapport nr. 10 Udskrevet fra Birgitte Hansen, Vibeke Ernstsen og Hans Jørgen Henriksen Forskningscenter for Økologisk Jordbrug 2001

4 FØJO-rapport nr. 10/2001 Status omkring grundvandsbeskyttelse ved omlægning til økologisk jordbrug Forfattere Birgitte Hansen, Vibeke Ernstsen og Hans Jørgen Henriksen Udgiver Forskningscenter for Økologisk Jordbrug Udgivet Januar 2001 Layout Forside: Indhold: Enggaardens Tegnestue Grethe Hansen, FØJO Fotos på omslag E. Keller Nielsen Tryk: Papir: Sidetal: Repro og Tryk, Skive 90 g Cyklus print 56 pp. ISSN: X Pris: 75,- kr. inkl. moms og forsendelse Købes hos Forskningscenter for Økologisk Jordbrug (FØJO) Foulum Postboks Tjele Tlf , fax foejo@agrsci.dk

5 Forord I Danmark er det målet, at grundvandet er af en sådan kvalitet, at det uden rensning kan anvendes til drikkevand. Grundvandet forbliver imidlertid ikke rent uden en aktiv indsats, der beskytter grundvandet mod pesticider og nitrat. Omkring 35% af Danmarks areal er i dag udpeget som områder med særlige drikkevandsinteresser. Her skal amterne udpege nitratfølsomme områder, og der skal udarbejdes indsatsplaner for, hvorledes grundvandskvaliteten i disse områder sikres. I den forbindelse forekommer økologisk jordbrug at være en oplagt mulighed; primært fordi der ikke anvendes pesticider, men også fordi det er en central målsætning, at der i driften tages hensyn til miljø- og naturværdier. Spørgsmålet er imidlertid, i hvilken udstrækning økologiske drift beskytter grundvandet mod nitrat, hvilket må være en forudsætning for jordbrugsproduktion i nitratfølsomme indvindingsområder. I en vidensyntese, som netop er gennemført i regi af FØJO, har en gruppe eksperter derfor gennemgået dels den viden, som findes omkring miljøbelastning fra økologisk jordbrug, dels den viden, som findes omkring forureningsproblemer i grundvandet. Vidensyntese går i korthed ud på at indsamle, diskutere og sammenstille den eksisterende viden på et givet område i et forum af eksperter inden for forskellige discipliner. I nærværende projekt har der deltaget eksperter inden for bl.a. geologi, vandmiljø, agronomi, natur og landskab samt forvaltning. Forfatterne af nærværende rapport, som er udarbejdet på grundlag af vidensyntesen, og de eksperter, som har deltaget i vidensyntesen, takkes for deres bidrag. Erik Steen Kristensen Forskningscenter for Økologisk Jordbrug Januar

6 4

7 Indhold Forord... 3 Indholdsfortegnelse... 5 Sammendrag Baggrund, formål og metoder Baggrund Vidensyntesens formål Metoder og procesbeskrivelse Rapportens formål Landbrugets forurening af grundvandet i Danmark Nitratforurening af grundvandet Pesticidforurening af grundvandet Beskyttelse af grundvandsressourcen i Danmark Grundvandsstrategi Drikkevandsudvalget og den nye lov Regionplan Zonering og grundvandsbeskyttelse de næste 10 år Indsatsmuligheder med økologisk jordbrug Hydrologiske forholds indvirkning på grundvandskvaliteten Det hydrologiske kredsløb Nedsivning fra rodzonen Tidshorisont for forbedring af grundvandskvaliteten Kvælstofkoncentrationer i nedsivningsvandet ved omlægning til økologisk jordbrug Det økologiske kvægbrugssædskifte ved Foulum Langvarige økologiske sædskifteforsøg Økologiske modelsædskifter Udenlandske undersøgelser Regionale undersøgelser af N-udvaskningen fra økologisk jordbrug Casestudium fra Drastrup og Aalborg SØ Omlægning af et regionalt område i Midtjylland Udenlandske undersøgelser Vigtige hypoteser og problemstillinger for et fremtidigt forskningsprojekt Processtudier Oplandsstudier Referencer Appendiks: Agro-hydro-geo-kemiske oplysninger om Havdal, Bolbro og Eggeslevmagle

8 6

9 Sammendrag Omkring 35% af Danmarks areal er i dag udpeget som områder med særlige drikkevandsinteresser. I den kommende regionplan 2001 skal amterne bl.a. udpege nitratfølsomme indvindningsområder inden for disse områder. Senere skal amterne udføre en detailkortlægning af grundvandsressourcerne, ligesom der skal udarbejdes indsatsplaner med et tiårigt sigte. Indsatsen, som formodentlig vil koste i nærheden af en mia. kroner, vil blive finansieret via gebyrer på vandindvindningstilladelser. Der skal med andre ord ske en kraftig styrkelse af indsatsen for at beskytte og bevare grundvand til drikkevandsformål i Danmark. Økologisk jordbrug er en oplagt mulighed i forbindelse med grundvandsbeskyttelse. Det skyldes primært forbudet mod pesticidanvendelse, men også at der er en række centrale målsætninger om at der i driften skal tages hensyn til miljø- og naturværdier. Et centralt spørgsmål er imidlertid, i hvilken udstrækning økologisk drift beskytter grundvandet mod nitrat, hvilket må være en forudsætning for at opretholde jordbrugsproduktionen i nitratfølsomme indvindningsområder. Her mangler der viden om de præcise muligheder med økologisk jordbrug og grundvandsbeskyttelse, men meget tyder på, at det er nødvendigt at tilpasse økologisk jordbrug til lokale forhold relateret til klima, jordbund, geologi etc. Vidensyntesen Det overordnede formål med rapporten er at give en status omkring grundvandsbeskyttelsen og økologisk jordbrug. Rapporten indledes med en beskrivelsen af "vidensyntesen om grundvandsbeskyttelse og økologisk jordbrug", der har forløbet i FØJO fra december 1999 til oktober 2000 (kapitel 1). Vidensyntese går i korthed ud på at indsamle og sammenstille den eksisterende viden på et område og diskutere denne viden i et forum af eksperter inden for forskellige discipliner og fagområder. Projektet skulle sammenkoble den viden, som findes omkring miljøbelastning fra økologisk jordbrug, med den viden, som findes omkring forureningsproblemer i grundvandet. I vidensyntesen er der ikke nået en endelig konklusion omkring grundvandskvaliteten ud over, at pesticidbelastningen formindskes ved omlægning til økologisk jordbrug. Dette skyldes især, at der på nuværende tidspunkt ikke eksisterer en velegnet nitratudvaskningsmodel, der kan forudsige udvaskningen fra økologisk jordbrug. Arbejdet i vidensyntesen har imidlertid resulteret i, at vigtige hypoteser og problemstillinger er blevet identificeret indenfor feltet. Forureningsproblemer og beskyttelse af grundvandet I kapitel 2 gives der en status over forureningsproblemer i grundvandet i Danmark, som stammer fra landbruget. Der foregår en omfattende overvågning af grundvandet i Danmark på baggrund af vandanalyser fra grundvandsovervågningsområder (GRUMO), landovervågningsområder (LOOP) og vandværkernes boringskontrol. Nitrat, pesticider og deres nedbrydningsprodukter er de vigtigste stoffer i grundvandet, som kan stamme fra landbruget. I ikke-bynære grundvandsområder er der ligelig fordeling af landbrugsanvendte og ikke-landbrugsanvendte pesticider i det terrænnære grundvand. Den overvejende del af de fundne stoffer er i dag forbudte eller regulerede. I modsætning hertil stammer nitraten i grundvandet langt overvejende fra landbrugsarealer. I de seneste 10 år er omkring 500 mindre vandværker lukket på grund af høje nitratkoncentrationer i indvindningsvandet. Omkring 60% af overvågningsboringerne og 66% af vandforsyningsboringerne indeholder ikke nitrat over den anvendte detektionsgrænse på 1 mg L-1. 25% af overvågningsboringerne indeholder mere nitrat end den vejledende grænseværdi for drikkevand på 25 mg L-1 og 17% mere end tilladeligt i drikkevand (50 mg L-1). 7

10 Pesticidrester er fundet i alle dele af det hydrologiske kredsløb, hvor der er lavet undersøgelser: regnvand, jordvand, drænvand, vandløb, vandhuller, søer og i grundvand og ligeledes i fødevarer. Der observeres faldende koncentrationer, jo dybere prøverne er taget i grundvandsmagasinet. I landovervågningsoplandene med boringer i 1,5-5 meters dybde er der f.eks. fundet pesticider og deres nedbrydningsprodukter i 46% af de undersøgte filtre, og grænseværdien for drikkevand er overskredet i 10% af filtrene. De landbrugsanvendte pesticider, der hovedsagelig er fundet i grundvandet er triaziner og deres nedbrydningsprodukter. I de senere år er glyphosat og dets nedbrydningsprodukt AMPA, fra sprøjtemidlet Round-up, også fundet med høj fundprocent i såvel vandløbs- som drænanalyser samt i en del terrænnære grundvandsmagasiner. På nuværende tidspunkt er det muligt at udpege nitratfølsomme indvindningsområder ud fra kendskab til det aktuelle nitratindhold i grundvandet samt geologiske, hydrogeologiske og geokemiske egenskaber af jordbund, den dybere perkolationszone og grundvandsmagasinet. Derimod er det på nuværende tidspunkt ikke muligt, på grund af manglende viden, at udpege pesticidsårbare områder, men visse områder er åbenbart sårbare. Beskyttelse af grundvand og drikkevand i Danmark har høj prioritet (kapitel 3). Man ønsker at bevare og opretholde en høj grundvandskvalitet, sådan at der kan leveres drikkevand efter en simpel vandbehandling af grundvandet. I de senere år har der været en voksende erkendelse af, at det rene grundvand ikke kan bevares uden en aktiv beskyttelsesindsats på jordoverfladen både fra punkt- og fladekilder. Det grundlæggende synspunkt i den danske grundvandsbeskyttelse er, at alt grundvand, som indvindes til vandforsyning, skal beskyttes. Dette vil ske i forbindelse med amternes regionplan 2001, og den efterfølgende kortlægning af grundvandsressourcen og udarbejdelse af indsatsplaner i løbet af de næste 10 år. Her er der et stort behov for at kende de præcise muligheder for grundvandsbeskyttelse med økologisk jordbrug. Vandhusholdningen Vandets kredsløb er styrende for den mængde grundvand, som dannes, og dermed også for grundvandskvaliteten (kapitel 4). Hvis man f.eks. sammenligner hydrologiske oplande på ler og sandjorde i Danmark, viser det sig, at ca. 7% af nedbøren går til grundvandsdannelse på lerjorde mod ca. 40% på sandjorde. Disse forhold er afgørende for størrelsen af udvaskningen af kvælstof til grundvandet samt transporten af kvælstof i vandløb i et givet område. N-udvaskningen fra rodzonen kan reduceres ved at reducere overskuddet af kvælstof i rodzonen om efteråret og vinteren, hvor der sker perkolation fra rodzonen og grundvandsdannelse. Her kan f.eks. etablering af fangafgrøder spille en afgørende rolle for en minimeret kvælstofudvaskning til grundvandet. Der er behov for at analysere eventuelle ændringer i vandbalancen ved omlægning til økologisk drift som resultat af anvendelse af fangafgrøder i stor udstrækning og ændringer i hovedafgrødemassen (bladarealets størrelse og varighed). Det er vigtigt at kunne udtale sig om, hvornår grundvandskvaliteten vil ændre sig ved omlægning til økologisk jordbrug. Hvornår vil der f.eks. ikke længere optræde pesticider i grundvandet efter omlægningen? Her er det nødvendigt at anvende dynamiske modeller, der kan simulere den tidslige variation i vandets kredsløb fra overflade til grundvand samt kvælstofudvaskning fra rodzonen og kvælstofkoncentrationer i grundvandet. Anvendelse af sådanne modeller vil også gøre det muligt at eliminere de store klimatisk betingede variationer i N-udvaskning og N-koncentrationer i grundvandet, sådan at effekten af omlægningen til økologisk jordbrug vil kunne identificeres. N-udvaskningen i økologisk jordbrug Undersøgelser på markniveau har generelt vist, at N-udvaskningen fra økologisk jordbrug er lav, hvilket beskrives i kapitel 5. Ligeledes viser de fleste undersøgelser, som sammenligner økologisk med konventionelt jordbrug et højere N- udvaskningspotentiale fra konventionelt jordbrug. Det er dog svært at lave generelle konklusioner om N-udvaskningen fra økologiske og konventio- 8

11 nelle systemer, da: I) årstal og varighed af undersøgelserne varierer, II) resultaterne er afhængige af den anvendte metode, III) jordtype og klima varierer og IV) de fleste undersøgelser har været på kvægbrug. Kun få undersøgelser har for eksempel beskæftiget sig med økologiske plante- og svinebrug. Det må også erkendes, at nitratudvaskningen i nogle økologiske produktionssystemer er for høj til at sikre beskyttelse af grundvandet. Der er således et stort behov for at analysere og udvikle forbedrede økologiske produktionssystemer, der kan sikre en tilstrækkelig beskyttelse af grundvandet. I kapitel 6 beskrives de undersøgelser, der findes på regionalt niveau, som omhandler N-udvaskningen fra økologisk jordbrug. En nyere dansk undersøgelse har vist, at effekten af omlægningen til økologisk jordbrug på N-udvaskningen er meget afhængig af, hvilke bedriftstyper der omlægges, og hvor meget belægningsgraden ændres. F.eks. betyder en stor selvforsyningsgrad med foder og gødning på den økologiske bedrift en lav N-udvaskning. I nogle europæiske lande, som f.eks. Tyskland, er det en udbredt opfattelse, at grundvandsforureningen med nitrat er lavere fra økologisk jordbrug. Andre lande, som Danmark, ønsker flere videnskabelige beviser, før man vil bruge økologisk jordbrug som et redskab i grundvandsbeskyttelsen. Flere undersøgelser har vist, at økologisk jordbrug ikke altid har nitratkoncentrationer i rodzonen lavere end 50 mg nitrat per L. Det forventes dog, at N-udvaskningen fra økologisk jordbrug kan forblive under denne grænseværdi ved at justere dyretætheden, brugstypen og sammensætningen af sædskiftet til lokale forhold, som er relateret til klima, jordtype, geologi etc. Et fremtidigt forskningsprojekt Den gennemførte vidensyntese om grundvandsbeskyttelse og økologisk jordbrug har resulteret i, at vigtige hypoteser og problemstillinger er blevet identificeret for et fremtidigt forskningsprojekt omkring grundvandsbeskyttelse med økologisk jordbrug (kapitel 7). Problemstillingerne kan samles i 4 hovedgrupper: N-udvaskning fra rodzonen. Validering og forbedring af modeller til forudsigelse af N- udvaskningen fra rodzonen, herunder test af centrale hypoteser omkring udvaskning af opløst organisk stof (DOC) samt fordampning. Agronomiske aspekter på oplandsniveau. Beskrivelse af nuværende praksis, planer for omlægning til økologisk jordbrug og modellering af N-udvaskningen på oplandsniveau Geologiske aspekter på oplandsniveau. Hydrologisk modellering. Estimering af nitratreduktionskapaciteten. Geokemisk modellering. Regulering og socio-økonomiske aspekter. Hvordan skal driften reguleres? Hvilke beskæftigelsesmæssige og økonomiske konsekvenser har en omlægning til økologisk jordbrug? Nogle hypoteser og problemstillinger egner sig til processtudier andre til oplandsstudier. Arbejdet i ekspertgruppen blev afsluttet med en rammebeskrivelse for et FØJO II projekt med titlen: "Udvikling af økologiske jordbrugssystemer til følsomme grundvandsindvindningsområder (ØJ+). Projektets titel og formål tager udgangspunkt i et fremsendt (11. oktober 2000) EU-projekt (OF+) under det 5. rammeprogram , "Quality of Life and Management of Living Resources". 9

12 10

13 1 Baggrund, formål og metoder Baggrund Grundvandsbeskyttelse og udvikling af et bæredygtigt jordbrug Beskyttelse af grundvand og drikkevand i Danmark har høj prioritet. Grundvandskvaliteten skal bevares og opretholdes, sådan at der kan leveres drikkevand efter en simpel vandbehandling af grundvandet. I de senere år har der været en voksende erkendelse af, at det er nødvendigt med en aktiv beskyttelsesindsats på jordoverfladen både fra punkt- og fladekilder, hvis denne målsætning skal kunne opretholdes i fremtiden. Dette har resulteret i en kraftig styrkelse af indsatsen for at beskytte og bevare grundvandet, blandt andet ved vedtagelse af ny lov om vandforsyning og grundvandsbeskyttelse og gebyrloven på vandindvindningstilladelser. 35% af Danmarks areal er udpeget som områder med særlige drikkevandsinteresser. I den kommende regionplan 2001, som amterne udarbejder, skal der udpeges nitratfølsomme indvindningsområder, og udpegningen af områder med særlige drikkevandsinteresser skal justeres. Senere skal amterne udføre en detailkortlægning af grundvandsressourcerne, og der skal laves indsatsplaner, som forventes at tage 10 år at gennemføre, med et samlet budget på ca. 1 mia. kr. finansieret gennem gebyrerne. Udarbejdelsen af indsatsplaner for beskyttelse af grundvandet kræver virkemidler som forskellige typer arealanvendelser, f.eks. økologisk jordbrug, skovrejsning, etablering af våde enge etc. Reguleringen af det danske landbrug i løbet af de seneste årtier i forbindelser med Vandmiljøplanerne er blevet gennemført med henblik på at reducere jordbrugets forurening med især næringsstoffer og pesticider til vandmiljøet. Ønsket om regulering skyldes blandt andet høje koncentrationer af nitrat og fund af pesticider og deres nedbrydningsprodukter i flere grundvandsboringer, der delvis kan relateres til landbrugsdriften i områderne. I en situation med landbrugsmæssig overproduktion og ønske om store miljøhensyn kan landbruget overordnet set udvikle sig i to retninger (Halberg et al., 1995): 1. Intensivering af landbrugsproduktion på de bedste jorde og marginalisering af større områder med dårlige dyrkningsbetingelser til ekstensive arealanvendelser 2. Begrænse produktionen til mindre intensiv landbrugsproduktion og dermed kombinere miljøhensyn og landbrugserhvervets overlevelse i alle egne af landet Spørgsmålet er, om økologisk jordbrug gør det muligt at kombinere landbrugsproduktion og miljøbeskyttelse, hvilket må være en forudsætning for at opretholde jordbrugsproduktionen i områder med særlige drikkevandsinteresser. Jordbrugets arealanvendelse skal tilpasses således, at det er lokalt og miljømæssigt acceptabelt. På denne måde vil landområderne ikke blive opdelt i intensive dyrkningsområder og "grundvandsreservater" u- den landbrugsmæssig aktivitet (Hansen og Christiansen, 1998). Miljø- og naturhensyn i økologisk jordbrug Økologisk jordbrug udgør, på grund af en række centrale målsætninger med hensyn til miljø og natur, en oplagt mulighed til beskyttelse af grundvandet. De danske myndigheders definition af økologisk jordbrug er første gang givet i 1987 i Lov om økologisk jordbrugsproduktion (nr. 363 af 10. juni 1987). I boks 1 er gengivet en beskrivelse, der stammer fra Aktionsplan II Økologi i udvikling. 11

14 Økologisk jordbrug adskiller sig fra konventionelt jordbrug ved, at driften skal leve op til en målsætning om også at tage hensyn til f.eks. miljø, natur og husdyrvelfærd. Målsætningen er fastlagt af den økologiske bevægelse og opfyldelse af målsætningen blev oprindeligt sikret gennem egen regulering. De økologiske foreninger i Norden har tilsluttet sig følgende beskrivelse af økologisk jordbrug: "Med økologisk jordbrug forstås et selvbærende og vedvarende agro-økosystem i god balance. Systemet baseres mest muligt på lokale og fornyelige ressourcer. Økologisk jordbrug bygger på et helhedssyn, som omfatter de økologiske, økonomiske og sociale sider i jordbrugsproduktionen både i lokalt og i globalt perspektiv. I det økologiske jordbrug betragtes naturen således som en helhed med sin egen værdi, og mennesket har et moralsk ansvar for at drive jordbruget således, at kulturlandskabet udgør en positiv del af naturen." Denne meget overordnede målsætning er bl.a. uddybet i avlsgrundlaget for Landsforeningen for Økologisk Jordbrug (LØJ), der angiver følgende målsætninger for det økologiske jordbrug. Arbejde så meget som muligt i lukkede stofkredsløb og benytte stedlige ressourcer Bevare jordens naturlige frugtbarhed Undgå alle former for forurening, som måtte hidrøre fra jordbrugsmæssig praksis Fremme en dyrkningsmæssig praksis, som tager størst muligt hensyn til miljø og natur Producere fødevarer af optimal ernæringsmæssig kvalitet. Reducere jordbrugets forbrug af ikke-fornybare ressourcer, herunder fossile brændstoffer, til et minimum Arbejde hen imod, at byernes og fødevareindustriens affaldsprodukter opnår en kvalitet, så de kan genbruges som gødningsmidler i jordbruget Give alle husdyr gode forhold, der er i overensstemmelse med deres naturlige adfærd og behov Gøre alt, hvad der er muligt, for at sikre, at alle levende organismer lige fra mikroorganismer til planter og dyr, som jordbrugeren arbejder med, bliver forbundsfæller (Aktionsplan II økologi i udvikling, 1999) Boks 1. Beskrivelse af økologisk jordbrug Både i forvaltningen og i forskningsverdenen mangler der viden omkring de præcise muligheder med økologisk jordbrug til grundvandsbeskyttelse. I økologisk jordbrug tilstræbes det at arbejde så meget som muligt i lukkede stofkredsløb, dels for at undgå tab til luft og vandmiljø, dels for at øge produktionen. Ligeledes arbejdes der med at bevare eller øge jordens frugtbarhed og i øvrigt at undgå alle former for forurening, der stammer fra den landbrugsmæssige praksis. Det er endvidere centralt, at der ikke anvendes industrielt fremstillede gødninger og pesticider i økologisk jordbrug. Meget tyder på, at det er nødvendigt at tilpasse økologisk jordbrug til lokale forhold relateret til klima, jordbrug, geologi etc., når økologisk jordbrug skal bruges som virkemiddel til beskyttelse af grundvandet. Der kunne for eksempel være et krav om en lav husdyrtæthed eller brug af efterafgrøder i maksimal udstrækning for økologisk jordbrug i områder, hvor grundvandet er sårbart. 12

15 Politisk baggrund I "Aktionsplan II økologi i udvikling" fra det Økologiske Fødevareråd (januar 1999) er der givet flere anbefalinger med det formål at øge mulighederne for det økologiske jordbrugs betydning i forbindelse med beskyttelsen af miljøet og fremme af en bæredygtig udvikling af jordbruget. Følgende 2 anbefalinger omhandler beskyttelse af grundvandet: 1) anbefaling nr. 74. Det anbefales at foretage en analyse af mulighederne for at inddrage den økologiske jordbrugsbedrift som et miljøpositivt element på linie med øvrige miljøvenlige jordbrug i forhold til den kommende arealdisponering i Danmark. 2) anbefaling nr. 68. Det anbefales at undersøge mulighederne for udvikling af nye samarbejdsformer mellem jordbrugere, regionale/lokale myndigheder samt andre interessenter i forbindelse med udnyttelsen af miljøbeskyttelsespotentialet i økologisk jordbrug. Anbefalingen uddybes i teksten: I den forbindelse skal det afklares, hvordan tilpasning af økologisk jordbrug kan ske i forhold til lokale/regionale målsætninger for fremme af naturværdier og beskyttelse af grundvand, herunder om der er behov for etablering af særlig veldokumenterede typer af økologisk jordbrug til sådanne formål. Bichel-udvalget, der havde til opgave at vurdere de samlede konsekvenser af en afvikling af pesticidanvendelsen, afsluttede deres arbejde (marts 1999) med flere anbefalinger, til Miljø- og energiministeren, som berører grundvandsbeskyttelse. Udvalget bestod af et hovedudvalg og 4 faglige underudvalg, hvor hovedudvalget havde til opgave at koordinere og diskutere underudvalgenes arbejde. Underudvalget for Miljø og sundhed (1999) gav følgende anbefaling: Underudvalget anbefaler ophør med anvendelse af pesticider i områder, hvor der indvindes grundvand til drikkevandsformål. Hovedudvalget (1999) giver blandt andet følgende samlede anbefalinger, som vedrører hel eller delvis afvikling af pesticider og økologisk omlægning: Nr. 7 s. 142: Udvalget tilslutter sig drikkevandsudvalgets konklusioner vedrørende pesticidanvendelsen, herunder at der sker en udpegning af indsatsområderne for pesticidanvendelse i de særligt følsomme drikkevandsområder. Der er behov for, at pesticidanvendelsen reguleres på disse områder. Nr. 8 s. 143: Udvalget noterer sig strategien i Aktionsplan II og anbefaler, at økologisk omlægning fremmes mest muligt som redskab til også at fremme miljøpolitiken. Denne omlægning skal være inden for markedets rammer. Vidensyntesens formål Formålet med projektet, der er præsenteret i nærværende rapport, har været følgende: I) at analysere de miljømæssige konsekvenser for grundvandet ved omlægning til økologisk jordbrug i forskellige nitrat og/eller pesticidfølsomme indvindningsoplande II) at give forslag til regulering af økologisk jordbrug i relation til forbedret kvalitet af nedsivningsvandet. Projektet er et såkaldt vidensynteseprojekt, hvilket betyder, at eksisterende viden og informationer skulle sammenstilles og sættes i sammenhæng. Der skulle derfor ikke laves nye forsøg og målinger. Projektet skulle med andre ord sammenkoble den viden, som findes omkring miljøbelastning fra økologisk jordbrug, med den viden, som findes omkring problemer med grundvandet. I næste afsnit er metoden beskrevet i detaljer. Metoder og procesbeskrivelse Vidensyntesen er foretaget på et systemteoretisk grundlag, fordi systemtankegangen, der er baseret på den tværvidenskabelige systemteori, med fordel kan benyttes til at undersøge komplekse, tværfaglige problemstillinger som grundvandsbeskyttelse og økologisk jordbrug. Systemteorien giver et godt teoretisk grundlag for at beskrive og skabe operationelle opfattelser af komplekse problemstillinger. Målet er at kunne forstå helheden ud fra en forståelse af enkeltdelene. Herved sker der en 13

16 forenkling og en abstraktion fra virkeligheden. Denne forenkling afhænger af de øjne, der betragter virkeligheden, og kan derfor altid diskuteres. Det centrale i systemforskningen er således ikke kun slutproduktet i form af system- og modelresultater. Bevidstheden om forenklingen, herunder betydningen af synsvinklen, hvilke kriterier der forenkles ud fra og/eller hvilke aspekter, der er i fokus. Der findes en række artikler, der beskriver systemteorien og systemtænkningens anvendelse i forskningen. Blandt nyere artikler, der beskriver systemisk forskning i relation til begrebet bæredygtighed og økologisk jordbrug, kan der henvises til Kristensen og Halberg, 1997; Alrøe og Kristensen, I nærværende arbejde har den systemiske forskning omfattet: 1. Sammensætning af eksperter (ekspertgruppen) 2. Systemidentifikation, forenkling og identifikation af forskningsprojekt Disse trin beskrives i det følgende. Sammensætning af ekspertgruppe Et væsentligt element i den systemiske forskning er, at synsvinklen i sig selv er afgørende for resultatet. Derfor er det vigtigt, at der inddrages et passende antal forskellige synsvinkler, hvilket kan opnås gennem sammensætningen af ekspertgruppen. FØJO's bestyrelse og brugerudvalg har udvalgt en række personer ud fra deres forskellige forskningsfaglige ekspertise samt interesse for og kendskab til grundvandsbeskyttelse, næringsstofomsætning og økologisk jordbrug (se Tabel 1). For god ordens skyld bør det nævnes, at eksperterne i relation til de efterfølgende kapitler alene har bidraget med eventuelle kommentarer og bilag, mens det er de nævnte forfattere, der har ansvaret for indholdet i kapitlerne. Systemidentifikation, forenkling og identifikation af forskningsprojekt Der er holdt 3 møder i ekspertgruppen i december 1999, marts 2000 og september På det første møde i projektet blev der udvalgt 3 undersøgelsesområder: Havdal på Djursland, Bolbro i Sønderjylland og Eggeslevmagle på Sydvestsjælland. Med henblik på at opnå synergieffekter fra andre projekter blev der udvalgt områder, som allerede var godt undersøgt. Der blev opstillet 4 kriterier for udvælgelsen af disse 3 områder: 1) Nitrat og/eller pesticidfølsomt indvindningsområde, 2) Området var kortlagt med hensyn til jordbundsforhold, geologi, hydrogeologi, vandkemi etc., 3) Nedsivnings- og grundvandsmodel var opstillet for området og 4) Landbrugspraksis var undersøgt i området I alle tre udvalgte områder er der lavet hydrologisk modellering med MIKE SHE. Bolbro i Sønderjylland er både et LOOP (landovervågningsområde) og et GRUMO (grundvandsovervågningsområde) område. Havdal er et GRUMO område, og der er foregået flere projekter, hvor nitratudvaskningen er undersøgt ved forskellige typer miljøvenlig landbrugspraksis. Eggeslevmagle er også et GRUMO område, og både hydrogeologiske og geokemiske forhold er undersøgt i mange projekter. Tilsammen repræsenterer de vigtige hydrogeologiske grundvandsforhold i Danmark med forureningsproblemer, der stammer fra landbruget. Bolbro udgør et hedesletteområde med bakkeøer. Her er det øvre grundvandsreservoir i hedeslettesandet belastet med nitrat og anden forurening fra landbruget, mens det nedre, beskyttede reservoir ikke har forureningsproblemer. Havdal er et moræneplateauområde gennemskåret af dalsystemer. Området er et nitratfølsomt indvindningsområde med et ubeskyttet grundvandsmagasin i kalk. Eggeslevmagle er et bakket morænelandskab, hvor forekomst af sandvinduer op til overfladen resulterer i risiko for nitratforurening af det primære grundvandsmagasin af smeltevandssand. 14

17 Tabel 1 Ekspertgruppens sammensætning Navn og institution Forvaltning og lovgivning Lærke Thorling, Århus Amt Steffen Kristensen, Århus Amt Richard Thomsen, Århus Amt Jørgen Nicolaisen, Sønderjyllands Amt Lise Christiansen, Plantedirektoratet Kitt Bell Andersen, Skov og Naturstyrelsen Eivind Hansen, Skov og Naturstyrelsen Bente Villumsen, Miljøstyrelsen Geologi, hydrogeologi, geokemi Jens Baadsgaard Pedersen, Water Tech Knud Damgaard Christensen, COWI Bo Lindhardt, GEUS Hans Jørgen Henriksen, GEUS Vibeke Ernstsen, GEUS Lars Troldborg, DTU/GEUS Mette Thorsen, DHI Birgitte Hansen, FØJO Vandmiljø og kvalitet Claus Vangsgaard, Danske Vandværkers Forening Hans Christian Bruun Hansen, KVL Hans Løkke, DMU Ruth Grant, DMU Agronomi Niels Halberg, DJF Tommy Dalgaard, DJF Tove Heidmann, DJF Christian Thirup, Water Tech Natur og landskab Vibeke Langer, KVL Ellen Hjort Petersen, Naturrådet Sybille Kyed, LØJ Sven Nybo, LØJ Henrik Vejre, KVL Per Gundersen, FSL DHI: Dansk Hydraulisk Institut DJF Danmarks JordbrugsForskning DMU: Danmarks Miljøundersøgelser DTU: Danmarks Tekniske Universitet FSL: Forskningscentret for Skov og Landskab FØJO: Forskningscenter for Økologisk Jordbrug GEUS: Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse KVL: Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole LØJ: Landsforeningen Økologisk Jordbrug 15

18 På det andet møde i ekspertgruppen blev koncepter og metoder identificeret til brug for løsningen af den valgte problemstilling omkring økologisk jordbrugs potentiale for beskyttelse af grundvandet i de valgte områder. Der blev præsenteret et koncept for geokemisk beregning af nitratreduktionskapaciteten, som bygger på en række tilgængelige oplysninger om blandt andet topografiske forhold, morfologiske landskabselementer, jordbundsdata, jordartsdata, oplysninger om geologiske materialer, sprækkedata samt vandkemiske data. Disse oplysninger skal behandles og sammenstilles ved brug af blandt andet GIS værktøjer. Desuden blev der præsenteret et koncept for hydrologisk modellering ved hjælp af 3D grundvandsmodellen MIKE SHE. Vandets transportveje og opholdstider i grundvandet og dermed relationer mellem rodzonevandet og det drikkevand, som indvindes, tænkes modelleret ved hjælp af partikelbanemodelleringer i MIKE SHE. Sammenkobling af det geokemiske og hydrologiske koncept kan bruges til udpegning af sårbare områder, hvor det, af hensyn til grundvandskvaliteten, er særlig påkrævet med en skånsom landbrugsdrift. Der blev ligeledes præsenteret et koncept til modellering af nitratkoncentrationer i perkolations- og grundvand under de forskellige driftsformer. Der kan gøres brug af den 1-dimentionelle geokemiske ligevægtsmodel PHREEQC 2.0, som tænkes anvendt på 1-2 konceptuelle modeller for hver af de udvalgte områder. De konceptuelle modeller vil udgøre en forenklet fremstilling af den hydrogeokemiske opbygning af hvert udvalgt område. Oprindeligt var det tanken at inddrage andre miljø- og naturforhold end forbedring af grundvandskvaliteten i vidensyntesen, hvilket blev drøftet på det første møde i ekspertgruppen. På det andet møde blev det imidlertid besluttet, at disse aspekter skulle være mindre fremtrædende, da sideløbende foregik en vidensyntese omkring naturkvalitet og økologisk jordbrug. Det er dog vigtigt at der i de kommende indsatsplaner for beskyttelse af grundvandet integreres mange typer miljø-, natur- og landskabshensyn. Det blev besluttet at fokus i projektet skulle være på kvælstof, idet de største miljøproblemer i økologisk jordbrug er knyttet til kvælstoftab. Eventuelle andre stofeffekter i grundvandet ved omlægning til økologisk jordbrug, såsom mobilisering af tungmetaller eller udvaskning af afgrødernes naturlige forsvarsstoffer, inkluderes derfor kun som noget sekundært. Efter det andet møde er der arbejdet med at finde en N-udvaskningsmodel, som er velegnet på mark-/sædskifteniveau i et hydrologisk opland. Modellen skal både kunne håndtere økologisk og konventionel landbrugspraksis. Eksisterende modeller som DAISY og Simmelsgaard II har vist sig ikke på tilfredsstillende vis at kunne simulere N- udvaskningen fra afgræsningsmarker, som hyppigt anvendes i økologiske brug, der p.t. er domineret af kvægbrug. Der findes derfor på nuværende tidspunkt ikke nogle velegnede N-udvaskningsmodeller til økologisk jordbrug. I vidensynteseprojektet er der arbejdet med at undersøge tidshorisont og muligheder for forbedring af en nitratudvaskningsmodel, der er velegnet på oplandsniveau. Der er ligeledes arbejdet med et koncept for beregning af N-balancer i de udvalgte områder. Her tænkes anvendt databaserutiner udviklet i ARLAS (projekt under forskningsprogrammet: Arealanvendelse jordbrugeren som landskabsforvalter). Der er ligeledes arbejdet med strategier for omlægning af landbruget til økologisk drift i de 3 udvalgte områder. Her kan der anvendes erfaringer fra FØJO I projekt I.8 "Samfunds- og miljømæssige konsekvenser af forskellige strategier for udvikling og udbredelse af økologiske jordbrugssystemer". Udviklingen af den simple nitratudvaskningsmodel på oplandsniveau kunne ikke nås inden for rammerne af vidensynteseprojektet. Vidensyntesens oprindelige formål er derfor ikke nået, og man er ikke nået frem til en endelig konklusion af grundvandskvaliteten ved omlægning til økologisk jordbrug. Arbejdet i ekspertgruppen har imidlertid ført til, at vigtige hypoteser og problemstillinger blev identificeret. Disse kan forfølges i et nyt forskningsprojekt, idet der i FØJO II er afsat ca. 4 mio. kr. til 16

19 gennemførelsen af et forskningsprojekt vedrørende regional grundvandsbeskyttelse med økologisk jordbrug. Nogle hypoteser og problemstillinger egner sig til processtudier andre til oplandsstudier. Arbejdet i ekspertgruppen blev afsluttet med en rammebeskrivelse for et FØJO II projekt med titlen: "Udvikling af økologiske jordbrugssystemer til følsomme grundvandsindvindningsområder (ØJ+). Projektets titel og formål tager udgangspunkt i et fremsendt (11. oktober 2000) EUprojekt (OF+) under det 5. rammeprogram , "Quality of Life and Management of Living Resources". Rapportens formål Det overordnede formål med nærværende rapport er at give en status omkring grundvandsbeskyttelse med økologisk jordbrug. Først beskrives arbejdet i vidensyntesen (kapitel 1). Dernæst gives der en generel beskrivelse af problemstillinger, der vedrører grundvandsbeskyttelse og økologisk jordbrug. Dette gøres ved at give en status over forureningsproblemer i grundvandet i Danmark, som stammer fra landbruget (kapitel 2), at beskrive hvordan man beskytter grundvandsressourcen i Danmark (kapitel 3), at beskrive forskellige hydrologiske forholds indvirkning på grundvandskvaliteten (kapitel 4), at give en status over resultater omkring kvælstofkoncentrationer i nedsivningsvandet ved omlægning til økologisk jordbrug (kapitel 5) og beskrive flere regionale undersøgelser omkring N-udvaskningen fra økologisk jordbrug (kapitel 6). Til sidst i rapporten fremhæves vigtige hypoteser og problemstillinger for et fremtidigt forskningsprojekt omkring grundvandsbeskyttelse med økologisk jordbrug (kapitel 7. 17

20 18

21 2 Landbrugets forurening af grundvandet i Danmark Grundvandet i Danmark overvåges ved hjælp af oplysninger om kvalitative vandanalyser fra grundvandsovervågningsområder (GRUMO), landovervågningsområder (LOOP) og vandværkernes boringskontrol. Nitrat, pesticider og deres nedbrydningsprodukter er de vigtigste stoffer i grundvandet, der kan stamme fra landbruget. En opgørelse af pesticidfund i terrænnært grundvand i ikke-bynære grundvandsovervågningsområder viser en ligelig fordeling af landbrugsanvendte og ikke-landbrugsanvendte pesticider. Den overvejende del af de fundne stoffer er i dag forbudte eller regulerede (Underudvalget om Sundhed og Miljø, 1999). Nitraten, som findes i grundvandet, stammer langt overvejende fra gødskning i landbruget. Nitratforurening af grundvandet Omkring 500 især mindre vandværker er blevet lukket inden for de seneste 10 år (Pedersen, 1998). I udførte Miljøstyrelsen en undersøgelse, som antyder, at der lukkes vandværksboringer om året på grund af højt indhold af nitrat. Antallet kan blive noget højere i de kommende år, da nuværende dispensationer fra grænseværdien ikke fornys, når de udløber. Derfor vil vandværker, som i dag leverer vand med for højt indhold af nitrat, være nødsaget til at lukke boringer. Derudover er der lukket et større antal boringer og brønde, der har forsynet en enkelt eller nogle få ejendomme, på grund af forurening af det højtliggende grundvand med nitrat (personlig kommunikation: Bente Villumsen). Omkring 60% af overvågningsboringerne og 66% af vandforsyningsboringerne indeholder ikke nitrat over den anvendte detektionsgrænse på 1 mg L-1. 25% af overvågningsboringerne indeholder mere nitrat end den vejledende grænseværdi for drikkevand på 25 mg L-1 og 17% mere end tilladeligt i drikkevand (50 mg L-1). Tilsvarende indeholder 9% af vandforsyningsboringerne nitratkoncentrationer over 25 mg L-1 og 3% over 50 mg L-1. Det lavere tal for vandforsyningsboringer skyldes lukningen af mange vandforsyningsboringer med højt nitratindhold. Amter i det såkaldte nitratbælte (Nordjylland, Viborg og Aarhus) samt Ribe Amt har de største problemer med nitrat i vandforsyningsboringer. Der er generelt ikke sket noget fald i nitratkoncentrationerne i grundvandet siden vedtagelsen af Vandmiljøplanen i 1987 (GEUS, 1999). Ifølge zoneringsvejledningen fra Miljøstyrelsen skal udpegningen af følsomme indvindningsområder ske stofspecifikt. Dette er på nuværende tidspunkt kun muligt for nitrat. I den statslige udmelding til regionplan 2001, som amterne udarbejder, er der stillet krav om udpegning af nitratfølsomme indvindningsområder. Dyrkning af jorden medfører i områder, hvor der ikke findes tilstrækkelig reduktionskapacitet over for nitrat i dæklagene eller i grundvandsmagasinet, at grundvandets indhold af nitrat i disse områder er højt eller stigende og stedvis overskrider grænseværdien for nitrat. Disse områder kan identificeres ud fra det aktuelle nitratindhold i grundvandet samt kendskab til den geologiske, hydrogeologiske og geokemiske karakter af rodzone, perkolationszone og grundvandsmagasin (Tabel 2). En vejledning om indsatsplaner for nitrat er under udarbejdelse. En vigtig del af denne går ud på at opstille værktøjer, som kan bruges til beregning af jordlagenes reduktionskapacitet over for nitrat (personlig kommunikation, Vibeke Ernstsen). 19

22 Tabel 2 Parametre til vurdering af sårbarheden af grundvandskvaliteten i et lokalt landbrugsområde i Danmark i relation til karakter af rodzone, perkolationszone og grundvandsmagasin (modificeret efter GEUS,1995) og Miljøstyrelsen, 2000) Rodzone Perkolationszone Grundvandsmagasin Nedbør og fordampning Jordbundens tekstur Teksturel og strukturel sammensætning Udbredelse og sammenhæng af dæklag (forekomst af sandvinduer) Tykkelse af perkolationszone og dæklag Mineralogisk sammensætning f.eks. reduktionskapacitet overfor nitrat (pyrit, brunkul etc.) Strømningsmønstre og transportveje (sprækker, makroporer, lithologiske skift) Permeabilitet/nedsivningshastighed Størrelse af grundvandsdannelsen Mineralogisk sammensætning f.eks. reduktionskapacitet overfor nitrat (pyrit, brunkul etc.) Opholdstid/permeabilitet/alder Pesticidforurening af grundvandet Pesticidrester er fundet i alle dele af det hydrologiske kredsløb, hvor der er lavet undersøgelser: regnvand, jordvand, drænvand, vandløb, vandhuller, søer og i grundvand og ligeledes i fødevarer. Pesticider og deres nedbrydningsprodukter findes hovedsagelig i det yngre grundvand, idet man observerer faldende koncentrationer, jo dybere prøverne er udtaget i grundvandsmagasinet (Underudvalget om Sundhed og Miljø, 1999). I landovervågningsoplandene med boringer i 1,5-5 meters dybde er der fundet pesticider og deres nedbrydningsprodukter i 46% af de undersøgte filtre, og grænseværdien for drikkevand er overskredet i 10% af filtrene. I terrænnært grundvand, i intervallet 0-20 meter under terræn, er der fundet pesticider og deres nedbrydningsprodukter i 35% af de undersøgte filtre, og grænseværdien for drikkevand er overskredet i 20% af filtrene. I vandværkernes boringskontrol er der fundet pesticider og deres nedbrydningsprodukter i 23% af de undersøgte boringer, og i 9% af boringer er grænseværdien for drikkevand overskredet (GEUS, 1999). Nedbrydningsproduktet 2,6-dichlorbenzamid, kaldet BAM, er det hyppigst fundne stof. BAM er fundet i 26% af vandforsyningsboringerne og grænseværdien for drikkevand er overskredet i 11% af de undersøgte boringer. I landovervågningen er der ikke fundet meget BAM, hvilket kunne indikere, at forureningen med BAM ikke er et landbrugsfænomen, men skyldes sprøjtning i bynær bebyggelse, langs veje og jernbaner og på gårdspladser. Triaziner og nedbrydningsprodukter er en anden gruppe, der er fundet i grundvandet i endnu større mængder end BAM, men med en lidt anden forekomst idet disse stoffer er fundet meget hyppigt i landbrugsområder. I landovervågningen udgør triaziner og deres nedbrydningsprodukter næsten halvdelen af alle fundne pesticider og nedbrydningsprodukter. Glyphosat, fra sprøjtemidlet Round-up, og dets nedbrydnings- 20

23 produkt AMPA er fundet med høj fundprocent i såvel vandløbs- som drænanalyser, og stofferne er ligeledes fundet i en del terrænnære grundvandsmagasiner. I enkelte tilfælde er stoffet også fundet i dybereliggende magasiner. Der er endnu kun udført forholdsvis få analyser af disse stoffer. I 1999 er der blevet foretaget godt 450 analyser af omkring 375 filtre (GEUS, 1999). Nyere forskning fra Grundvandsgruppen under SMP har vist, at pesticider på lerlokaliteter transporteres gennem rodhuller og sprækker til mindst 5 m dybde, og at disse strukturer er de aktive strømningsveje til mindst 10 m dybde. Hermed er en af årsagerne til den udbredte påvirkning af det øvre grundvand dokumenteret, samt til at en række stoffer opfører sig anderledes end forventet. Studierne har desuden vist, at nedbrydningspotentialet for en række pesticider eller deres nedbrydningsprodukter er meget lille i vigtige grundvandsmagasiner. Pesticidforureningen må derfor forventes at påvirke drikkevandskvaliteten i årtier, og resultaterne peger på, at forsigtighedsprincippet må fastholdes ved vurdering af pesticider. Ligeledes er der påvist stor variabilitet i de danske jordlag med hensyn til de parametre, der har betydning for pesticidtransport og omsætning. Der er også udviklet integrerede modelværktøjer, der kan give kvantitative og mere realistiske oplysninger om pesticiders udvaskning, transport og omsætning (Rosbjerg og Fredericia, 2000). Det er i dag ikke muligt generelt at udpege særlige pesticidsårbare områder, men visse områder er åbenbart sårbare. Dette gælder f.eks. magasiner beliggende i områder med klippegrund og indvindinger på mindre øer, hvor grundvandet ligger højt (personlig kommunikation, Claus Vangsgaard). De nitratfølsomme indvindingsområder er typisk områder med stor grundvandsdannelse og lille reduktionskapacitet over for nitrat, og disse områder er ikke nødvendigvis også pesticidfølsomme. De strukturerede lerjorde (med dræn), som findes i morænelersområderne på øerne, er risikoområder for pesticidforurening af grundvandet. Der er konstateret stor transport af pesticider i 1-2 meters dybde i disse områder; men der mangler viden om pesticidernes skæbne og eventuelle videretransport til grundvandsmagasinet. Der er behov for mere viden på følgende felter: 1) forståelse af de betydende faktorer for pesticidudvaskningen, 2) variation i de centrale parametre og 3) opskalering af parametre. En vejledning, som angiver retningslinier for udpegning af pesticidfølsomme områder har høj prioritet hos GEUS i fremtiden, og et koncept, der skal bruges som virkemiddel i forbindelse med Pestidcidhandlingsplan II (personlig kommunikation, Bo Lindhardt), planlægges færdiggjort for sandjorde i 2003 og lerjorde i

24 22

25 3 Beskyttelse af grundvandsressourcen i Danmark Grundvandsstrategi Beskyttelse af grundvand og drikkevand i Danmark har høj prioritet. Grundvandskvaliteten skal bevares og opretholdes, sådan at der kan leveres drikkevand efter en simpel vandbehandling af grundvandet (Villumsen, 1999). I de senere år har der været en voksende erkendelse af, at det rene grundvand ikke kan bevares uden en aktiv beskyttelsesindsats på jordoverfladen både fra punkt- og fladekilder. Det grundlæggende synspunkt i den danske grundvandsbeskyttelse er, at alt grundvand, som indvindes til vandforsyning, skal beskyttes. Dog er det nødvendigt med en prioriteret indsats. Miljøstyrelsen indledte arbejdet med en grundvandsstrategi i begyndelsen af 1990 erne. Grundvandsstrategien blev udmøntet i regeringens 10- punktsprogram, som blev fremlagt i Folketinget i december 1994 (Tabel 3). Tabel 3 Regeringens 10-punktsprogram til beskyttelse af grundvand og drikkevand (december 1994) 1. Særligt miljøskadelige pesticider fjernes 2. Pesticidafgift forbruget af andre pesticider skal halveres 3. Nitratforureningen skal halveres inden år Økologisk jordbrug skal fremmes 5. Beskyttelse af særlige drikkevandsområder 6. Ny jordforureningslov affaldsdepoterne skal ryddes op 7. Øget skovrejsning og naturgenopretning skal beskytte grundvandet 8. En forstærket indsats i EU 9. Bedre kontrol af grundvand og drikkevand 10. Dialog med landbruget 10-punktsprogrammet lægger op til udpegning af områder med særlige drikkevandsinteresser. Det er områder, hvor grundvandsmagasinerne skal udgøre grundlaget for den fremtidige vandforsyning. Miljøstyrelsen udgav i 1995 en vejledning om udpegning af områder med særlige drikkevandsinteresser. Denne vejledning lægger op til, at der efterfølgende skal ske en kortlægning og zonering af områderne for at differentiere grundvandsbeskyttelsen. Arbejdet med en zoneringsvejledning blev sat i gang i foråret Udpegningen blev gennemført af amterne i regionplan 1997, idet ca km 2 blev udpeget som områder med særlige drikkevandsinteresser (35% af Danmarks areal). 23

26 Drikkevandsudvalget og den nye lov Drikkevandsudvalget blev nedsat i foråret 1996 med det formål at forestå et udredningsarbejde på drikkevandsområdet. Udvalget blev bedt om at se på vandforsyningsstrukturen og på beskyttelsen af grundvandet, og der blev stillet i udsigt, at hvis der viste sig behov for det, ville der blive iværksat et egentligt lovarbejde på grundlag at udvalgets anbefalinger (Villumsen, 1999). Drikkevandsudvalgets betænkning lå klar ved årsskiftet 1997/98 (Miljøstyrelsen, 1998). Betænkningen rummer, på baggrund af redegørelser for de enkelte områder, en række anbefalinger om planlægning af grundvandsbeskyttelsen, håndteringen af forskellige forureningskilder, kortlægning og overvågning af grundvandet samt organisering af vandforsyningen. Udvalgets anbefalinger blev i sommeren 1998 udmøntet i lov om beskyttelse af drikkevandsressourcer og vandforsyning, som omfatter ændringer af vandforsyningsloven, miljøbeskyttelsesloven og planloven (lov nr. 479 af 1. juli 1998). Den supplerende grundvandsbeskyttelse og zoneringen er udvidet til ikke kun at omfatte områder med særlige drikkevandsinteresser, men også indvindningsområder uden for disse, som amtsrådet finder det hensigtsmæssigt at give en særlig prioritet. Regionplan 2001 Amterne udarbejder en samlet plan for tilrettelæggelse og prioritering af indsatsen mod grundvandsforurening. En første prioritering af indsatsen skal ske i regionplan Amterne etablerer desuden et forum for samarbejde og koordination mellem de involverede myndigheder og interessenter (Villumsen, 1999). I regionplanen skal der udpeges indsatsområder, som er områder, hvor der ud over den generelle grundvandsbeskyttelse for at sikre den fremtidige drikkevandsforsyning skal iværksættes en særlig indsats. Et indsatsområde kan være et område med særlige drikkevandsinteresser eller en hydrologisk afgrænset del heraf, eller det kan være et indvindningsopland til en vandforsyning. For hver indsatsområde udarbejdes der en indsatsplan, der er en detaljeret plan for indsatsen mod forureningskilderne i området. Dernæst skal der udpeges følsomme indvindningsområder, som er dele af det generelle indsatsområde. Specielt skal der udpeges nitratfølsomme indvindningsområder. Denne udpegning skal i første omgang ske ud fra data, som allerede findes i amterne. Som eksempel ses i figur 1 indsatsområdet for det grundvandsdannende område for et magasin, hvorfra der indvindes på den viste kildeplads. Omkring kildepladen er beskyttelsesområdet indtegnet som en kildepladszone med en radius på 300 meter. Indvindningsområdet til kildepladsen er udpeget som nitratfølsomt indvindningsområde ud fra eksisterende oplysninger om vandkvalitet og indledende vurdering af grundvandsdannelsen (Miljøstyrelsen, 2000). 24