Brug af evidens i det kommunale forebyggelsesarbejde

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Brug af evidens i det kommunale forebyggelsesarbejde"

Transkript

1 Brug af evidens i det kommunale forebyggelsesarbejde

2 Brug af evidens i det kommunale forebyggelsesarbejde

3 Kommuneinformation A/S 2008 KL 1. udgave, 1. oplag 2008 Pjecen er udarbejdet af KL Forlagsredaktion: Lone Kjær Knudsen Design: Kontrapunkt Sats: Kommuneinformation A/S Tryk: Frederiksberg Bogtrykkeri A/S Forsidefoto: Ole Jensen, Prod.nr Prod.nr pdf ISBN ISBN pdf KL Weidekampsgade København S Tlf Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse eller mangfoldiggørelse af denne bog eller dele heraf er uden KL s skriftlige samtykke ikke tilladt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag til brug i anmeldelser.

4 Indhold 5 1. Indledning 7 2. Hvad er evidens? Sundhedsstyrelsens tre typer af evidens Viden om evidens på forebyggelsesområdet hvor meget ved vi, og hvor er der behov for mere viden? Anvendelse af evidens de kritiske briller Hvad gør man, hvis der ikke findes evidens på et område? Evidens på dagsordenen i kommunen hvad skal der til? Fra praksis til evidens 41 Litteraturoversigt 3

5

6 1. Indledning Når kommunerne skal tilrettelægge indsatser på forebyggelsesområdet bør udgangspunktet være den bedste viden og de bedste erfaringer, der er på området. Nøglen hertil er at arbejde evidensbaseret. Evidensbegrebet benyttes inden for mange forskellige fagdiscipliner, og det opfattes meget forskelligt. Også på forebyggelsesområdet diskuteres det, hvordan man skal arbejde evidensbaseret. Det er et svært spørgsmål at svare på, da der er forskellige forståelser af evidens, og hvordan man kan oversætte evidens til praksis. De fleste kommuner ønsker at arbejde evidensbaseret på forebyggelsesområdet. Man ønsker indsatser, der virker og mest mulig sundhed for pengene. Nogle har skrevet det ind i deres sundhedspolitik, og andre har integreret det i resultatkontrakter eller i projektbeskrivelser. Men mange giver udtryk for, at det er svært. I det følgende forsøges det at skabe et overblik over debatten om evidens og evidensbaseret arbejde. Formålet er at relatere evidensbegrebet til den kommunale kontekst, hvor det lokale forebyggelsesarbejde skal foregå. Målgruppen for pjecen er således de kommunale ledere og medarbejdere, der skal sætte indsatser i gang på forebyggelsesområdet. Der vil bl.a. blive sat fokus på følgende spørgsmål: Hvad er evidens? Hvilken evidens er der på forebyggelsesområdet? Hvordan kan man kritisk forholde sig til og bruge eksisterende evidens? Hvad gør man, når der ikke er evidens på et område? Hvordan kan man i en kommune fremme evidensbaseret arbejde? Hvordan kan kommunen bidrage til at skabe ny evidens? Hvor søger man viden om evidens? 5

7 I forbindelse med udarbejdelse af publikationen, er en række kommunale forebyggelsesmedarbejdere blevet interviewet om det at arbejde evidensbaseret. Der indgår løbende citater herfra. 6

8 2. Hvad er evidens? 2.1. Definition på evidens Der findes mange forskellige definitioner på evidens. Selve ordet evidens stammer fra det latinske evidentia, som betyder det at være indlysende. På engelsk betyder evidens både bevis og tegn. I boksen nedenfor ses en definition fra Sundhedsstyrelsen. Med denne definition understreges det, at evidens handler om at koble viden til praksis. Udfordringen for alle, der arbejder med evidens, er således at få forskningsverdenen og praksisverdenen til at møde hinanden. Sundhedsstyrelsen om evidens Evidens betyder bevis og kan ses som kendsgerninger, der kan bruges til at træffe beslutninger eller planlægge ud fra. Kilde: Evidens i Forebyggelsen, Sundhedsstyrelsen, 2007 Kravene til, hvornår viden kan kaldes for evidens varierer alt efter hvilken videnskabelig tradition, man arbejder ud fra. Tilhængere af det såkaldte evidenshierarki der er udbredt i den medicinske verden vil ofte mene, at evidens skal være baseret på randomiserede kontrollerede studier (RCT se definition heraf nedenfor). Andre opererer med mere åbne kriterier, hvor vægten lægges på, at der er tale om fagligt velgennemførte studier baseret på videnskabelige metoder. RCT randomiserede kontrollerede studier RCT står for Randomised Controlled Trials. I et RCT-studie opdeles deltagerne i to tilfældigt sammensatte grupper, hvor den ene er interventionsgruppe og den anden kontrolgruppe. Ved at randomisere antages 7

9 det, at de to grupper er sammenlignelige på nær den intervention, som man udsætter interventionsgruppen for. Hermed skulle det være muligt at isolere og vurdere effekten af interventionen. Kilde: Kamper-Jørgensen F, Almind G. Forebyggende sundhedsarbejde. Munksgaard RCT-studiet er den bedste metode til at slå fast, om en intervention har en effekt, og om effekten kan tilskrives interventionen. Et klassisk eksempel er et medicinforsøg, hvor et præparat skal testes. Det er tilfældigt, om en person skal med i testgruppen eller kontrolgruppen. Før- og efter-målinger for de to grupper sammenlignes for at finde effekten Hvad vil det sige at arbejde evidensbaseret? At arbejde evidensbaseret vil sige, at man i sit arbejde tager udgangspunkt i den bedste aktuelle viden. I boksen ses Sundhedsstyrelsens beskrivelse af, hvad det vil sige at arbejde evidensbaseret på forebyggelsesområdet. Sundhedsstyrelsen om at arbejde evidensbaseret på forebyggelsesområdet At arbejde evidensbaseret med forebyggelse vil sige, at man sikrer velovervejet, systematisk og eksplicit anvendelse af den aktuelt bedste viden om, hvilke metoder og indsatser, der virker på hvem, under hvilke omstændigheder og ved anvendelse af hvilke ressourcer. Kilde: Evidens i Forebyggelsen, Sundhedsstyrelsen, 2007 Det er ofte en stor udfordring for en medarbejder på forebyggelsesområdet at finde sine ben at stå på i et krydspres af forventninger mellem på den ene side den medicinske verdens vidensskabsidealer og på den anden side den komplekse faglighed og mangfoldighed af metoder, der kendetegner forebyggelsesområdet. Forebyggelsesområdet trækker på metoder og tankegange fra mange discipliner både fra det medicinske område og fra naturvidenskab, samfundsvidenskab, pædagogik m.fl. Nedenfor gennemgås først evidenshierarkiet, som er den evidensforståelse, som er mest udbredt i den medicinske verden. Herefter præsenteres en 8

10 alternativ evidensforståelse, hvor forskellige metoder opstilles i en typologi uden at være rangordnet. 2.3 Evidenshierarkiet På det medicinske område har evidensbegrebet været brugt længe. På dette område er et vidensideal baseret på et evidenshierarki meget udbredt. Evidenshierarkiet er vist i figur 1. I toppen af hierarkiet finder man, hvad der benævnes som den gyldne standard for forskningsdesign, det randomiserede, kontrollerede eksperiment RCT. Der er højest evidensstyrke, når flere uafhængige RCT-studier har vist det samme resultat (1a) og lidt mindre styrke (1b), når kun enkelte RCT er har vist resultat. Længere nede kommer andre forskningsdesign, fx forløbsundersøgelser og endnu længere nede casestudier. Udgangspunktet i denne videnskabsforståelse er, at de forskellige design kan rangordnes, således at nogle er bedre dvs. giver mere troværdige resultater end andre. En nærmere gennemgang af de forskellige designs findes fx i Rieper og Foss Hansen, Evidenshierarkiet graduering af litteratur Publikationstype Evidens Styrke Metaanalyse, systematisk oversigt over RCT (se afsnit 2.5.) RCT (se boks i afsnit 2.1.) Kontrolleret, ikke-randomiseret studie (fx sammenligning med nabokommune uden et tilbud) Kohorteundersøgelse (en gruppe følges over tid) Diagnostisk test (tests, der skal skelne mellem syge og raske fx baseret på en blodprøve) Casekontrolundersøgelse (retrospektiv undersøgelse af henholdsvis en Ia Ib IIa IIb A B gruppe med en sygdom og en gruppe uden. Det analyseres, om de to grupper var udsat for de samme risikofaktorer.) III C Beslutningsanalyse (struktureret analyse af forskellige alternativer) Deskriptiv undersøgelse (fx før- efter undersøgelse uden kontrolgruppe) Mindre serier, oversigtsartikel Ekspertvurdering, ledende artikel (fx vurdering fra en læge) IV D Kilde: Sekretariatet for referenceprogrammer. Vejledning i udarbejdelse af referenceprogram, Sundhedsstyrelsen Forklaringer i parentes er indsat af KL. 9

11 Til det traditionelle evidenshierarki tilknyttes ofte en evidensstyrke, som er et samlet udtryk for dels antallet af studier, som kan lægges til grund for anbefalinger i forhold til en bestemt indsats (det er godt, hvis flere studier påviser det samme) og dels studiernes kvalitet. Studiernes kvalitet vurderes ud fra de tilgængelige undersøgelsers design, gyldighed og pålidelighed Evidenstypologi en alternativ forståelse af evidens Der findes andre videnskabstraditioner end dem, der er baseret på et evidenshierarki. Som alternativ til evidenshierarkiet kan man således arbejde ud fra en evidenstypologi, hvor forskellige forskningsmetoder ikke rangordnes, men i stedet grupperes efter, hvad de er gode til at sige noget om 2. Inden for en evidenstypologi kan man dog godt tale om, at nogle studier er bedre end andre. Kriterier for at vurdere kvalitet kan her være systematik i indsamling af data, at der er åbenhed om kriterier for at være med i en undersøgelse, og at der har været omhyggelighed i anvendelsen af den valgte metode 3. I en evidenstypologi vil man typisk angive i et skema, hvor gode forskellige undersøgelsesdesign er til at belyse forskellige forskningsspørgsmål. Evidenstypologien fremhæver således forskellige designs styrker og svagheder. På næste side ses et eksempel på et sådan skema. 1 Evidens i Forebyggelsen, Sundhedsstyrelsen, Gennemgangen af evidenstypologier er baseret på Rieper og Foss Hansen: Metodedebatten om evidens, AKF Brunner E, Rayner M, Thorogood M. et al. (2001) Making public health nutrition relevant to evidence-based action. Public Health Nutrition 4 (6):1297 9). 10

12 Eksempel på en evidenstypologi Design Kvalitative Spørgeskema- Forskningsspørgsmål studier undersøgelse RCT Effekter virker det? ++ Proces hvorfor virker det? ++ + Sikkerhed er der skadevirkninger? + ++ Efterspørgsel vil borgerne efterspørge den service, som tilbydes? Omkostningseffektivitet fås der nok for pengene? ++ Tilpasning er det det rigtige tilbud til målgruppen? Er brugerne tilfredse? Note: Jo flere krydser, jo større udsagnskraft har det pågældende design i forhold til den nævnte problemstilling Kilde: Skema udarbejdet efter mere udbygget skema med flere typer af designs i Rieper og Foss Hansen: Metodedebatten om evidens, AKF 2007 RCT-studiet fremhæves her som et studie med stor udsagnskraft, når det gælder om at få viden om effekter, herunder omkostningseffektivitet. Ønskes i stedet viden om, hvorfor en indsats virker eller ikke virker, er kvalitative metoder mere velegnede. Arbejdes der ud fra en evidenstypologi er det ofte opfattelsen, at det er vigtigt at trække på forskellige evidenstyper og viden fra andre fagområder end den medicinske både når man skal prioritere indsatser, når indsatser skal implementeres, og når man skal måle effekten af indsatserne. Synspunktet er, at man ved at anerkende og benytte andre metoder end de medicinske forskningsmetoder vil kunne lave en bredere og mere nuanceret vurdering af indsatsers kvalitet og deres mulighed for at blive vellykket implementeret. På forebyggelsesområdet som på andre samfundsvidenskablige områder kan det i praksis ofte være umuligt eller uetisk at lave et RCT-design (jf. også tekstboks i afsnit 3.2.). I stedet kan andre stærke design anvendes til at dokumentere effekt. 11

13 I visse tilfælde anvendes et design kaldet pragmatisk RCT. Dette design tillader, at en intervention består af pakker af tiltag, og at randomisering foregår på gruppeniveau 4. I andre tilfælde laves studier, hvor indsamlet kvantitativ viden analyseres ved hjælp af statistisk kontrol. Hermed er det muligt at justere for de forskelle i resultater, som fx skyldes deltageres socioøkonomiske baggrund. Statistisk kontrol kan også anvendes på organisationsniveau fx i analyser af, hvilke organiseringsformer, der er mest effektive Systematiske forskningsoversigter Der er gennem de seneste år vokset en række organisationer frem, der indsamler forskningsresultater i såkaldte forskningsoversigter. Disse organisationer er værdifulde set fra et praktikersynspunkt, fordi de bidrager til at gøre eksisterende forskning nemmere tilgængelig for de praktikere, som skal bruge den. Organisationerne indsamler studier inden for et givent område og vurderer, om der på den baggrund kan siges at være evidens for en given intervention. Endvidere formidles konklusionerne på en ofte relativ nem tilgængelig facon. Denne type viden vil praktikere oftest ikke selv have mulighed for at indsamle. Ofte har disse organisationer eller netværk bestemte faggrupper som målgruppe. På sundhedsområdet er der fx Cochrane samarbejdet og NICE og på social- og arbejdsmarkedsområdet samt det kriminologiske område er der Campell samarbejdet. Kravet for at et studie kan inkluderes i en forskningsoversigt varierer fra organisation til organisation. AKF har i udarbejdet en analyse af en række forskellige organisationer, der producerer forskningsoversigter. Det viste sig, at langt de flest baserede sig på evidenshierarkiets logik, dvs. de medtog overvejende studier i forskningsoversigterne, der var baseret på RCT-studier. 4 M. Roland og DJ. Torgerson, Understanding controlled trials: What are pragmatic trials?, British Medical Journal, 1998, 24;316(7127):285 5 Rieper og Foss Hansen: Metodedebatten om evidens, AKF

14 Der var dog enkelte organisationer i AKF s studie, der angav, at de ikke tog udgangspunkt i rangordning af design, men i evidenstypologier. Disse oversigter inkluderede både effekter af indsatser, men også viden om implementering, brugeropfattelser etc. dvs. viden, som er forankret hos praktikere og brugere. Cochrane-samarbejdet på sundhedsområdet er et af de samarbejder, der primært baserer sig på evidenshierarkiet, når der laves forskningsoversigter. På forebyggelsesområdet har Cochrane dog en arbejdsgruppe, der også inkluderer andre former for forskningsdesign. Der kan søges efter evidens hos det nordiske Cochrane-center på og hos NICE på www. nice.org.uk. En metaanalyse er en særlig form for systematisk forskningsoversigt, som gennem brug af statistiske metoder kombinerer resultaterne fra flere undersøgelser af den samme problemstilling til et eller flere samlede effektmål. Hermed opnås en mere sikker vurdering af effekten, end hvis undersøgelserne vurderes hver for sig 6. 6 Evidens i forebyggelsen, Sundhedsstyrelsen

15 3. Sundhedsstyrelsens tre typer af evidens Sundhedsstyrelsen har i 2007 udgivet publikationen Evidens i forebyggelsen. Her inddeles evidens i tre former for viden i denne publikation kaldet typer af evidens alt efter hvilken del af forebyggelsesarbejdet der bliver belyst, jf. tabel nedenfor. Sundhedsstyrelsens publikation lægger sig her i forlængelse af traditionen fra evidenstypologierne, jf. afsnit 2.4. Det gælder således, at for hver af de tre typer er der forskellige metoder, som er bedst til at tilvejebringe evidens. Nedenfor gennemgås de tre typer af viden mere detaljeret. Tre typer af evidens i forebyggelsesarbejdet Type I Evidens om årsager til og udbredelse af sygdom Type II Evidens om effekter af forebyggelsesarbejde Type III Evidens om organisering og implementering Kilde: Evidens i forebyggelsen, Sundhedsstyrelsen Anvendelse af begreberne type I, type II og type III er dog taget fra den engelske udgave af samme publikation: Evidence in Health Promotion and Disease Prevention, Sundhedsstyrelsen Type I. Evidens om årsager til og udbredelse af sygdom Den første type evidens omfatter viden om forskellige gruppers sundhedstilstand, herunder viden om, hvilke sygdomme, der er mest udbredte. Endvidere omfatter den viden om sammenhænge mellem risikofaktorer og helbred. Denne type viden hører ind under epidemiologien, dvs. studiet af sundhed og sygdom i relation til befolkninger. Et eksempel på type I-evidens er studier, der viser, at rygning kraftigt øger sandsynligheden for at udvikle KOL. Viden om udvalgte faktorers betydning for folkesundheden kan bruges til at klarlægge, om der er tilstrækkelig viden om årsagerne til en given helbredstilstand, dens udbredelse og mulige konsekvenser for den enkelte og større grupper til at igangsætte forebyggende indsatser. 14

16 En kendt undersøgelse, der tilvejebringer type I-evidens er den nationale befolkningsundersøgelse af sundhed og sygelighed i Danmark (SUSY), som gennemføres af Statens Institut for Folkesundhed. Her beskrives befolkningens sundhedstilstand, ligesom forskellige faktorers betydning for sundhed og sygelighed analyseres. Evidens af type I kan tilvejebringes med mange forskellige typer af designs men hyppigt anvendes kohorteundersøgelser (den samme gruppe mennesker følges over en årrække) og tværsnitsundersøgelser (en undersøgelse af en gruppe på et bestemt tidspunkt) baseret på spørgeskemaer og/eller forskellige former for kliniske studier. Endvidere anvendes også RCT-design Type II. Evidens om effekter af forebyggelsesindsatser Evidens af type II er viden om, hvilke forebyggelsesindsatser, der virker bedst i forhold til forskellige grupper. Type II-evidens frembringes ofte på baggrund af eksperimentelle studier, der afprøver forskellige interventioners virkning på en given sundhedstilstand. Eksempler på denne type er RCT og analyser af omkostningseffektivitet. På forebyggelsesområdet kan det dog være vanskeligt at gennemføre RCT-studier, jf. tekstboks nedenfor. Vanskeligheder ved RCT-studier på forebyggelsesområdet RCT-studiet er et stærkt design til at opnå evidens af type II. Når denne type af evidens drøftes, giver det derfor god mening at tage udgangspunkt i evidenshierakiet. Der er dog flere udfordringer på forebyggelsesområdet, når der skal gennemføres RCT-studier: Det kan være svært at isolere effekten af en forebyggelsesindsats, fordi den bedst undersøges under dagligdags betingelser og ikke i en eksperimentel sammenhæng. I en dagligdags sammenhæng vil der ofte kunne identificeres flere forskellige årsager til, at et tiltag har en effekt uden at det er muligt at adskille betydningen af hver enkelt faktor. 15

17 Tiltag på forebyggelsesområdet består også ofte af flere forskellige indsatser, der tilbydes samtidigt, hvor det kan være vanskeligt at isolere effekten af hver enkelt faktor. De centrale effekter af forebyggelsesindsatser i form af fx mindre sygelighed og færre indlæggelser indtræder ofte først lang tid efter interventionen. Det kræver således omhyggelighed i valg af relevante effektmål. RCT har en tendens til at underestimere effekten af indsatser, fordi den ikke tager højde for social diffusion (hvis fx ti personer holder op med at ryge efter et rygestopkursus vil de videre påvirke deres netværk til at gøre det samme) Konsekvensen kan være, at de bedste praktisk gennemførlige design i forhold til at analysere effekten af en intervention er et andet design end RCT fx pragmatisk RCT eller statistisk kontrol, jf. afsnit Type III. Evidens om organisering og implementering Den tredje type evidens omfatter viden om, hvordan forebyggelsesindsatser bedst organiseres og implementeres i forskellige forebyggelsesarenaer. Ofte vil viden af type III blive tilvejebragt i regi af det, der kan kaldes sundhedstjenesteforskning, som bl.a. belyser sundhedspolitiske processer, styring af sundhedsområdet, samordning mellem sektorer (fx sygehus og kommune), anvendelse af teknologi i sundhedsvæsenet samt relationerne mellem sundhedsvæsenet og forskellige befolkningsgrupper. Det kan i en analyse være svært at isolere årsager til en effekt af en indsats fx organisatoriske forholds betydning, betydning af et godt samspil mellem kommuner og hospital eller samspil mellem kommune og praktiserende læge. En øget afrapportering af sådanne faktorer kan dog give kvalificerede bud på, under hvilke betingelser, forebyggelsesindsatser organiseres og fremmes bedst muligt. 16

18 Denne type af viden frembringes ofte ved procesevalueringer, og indebærer som regel brug af kvalitative metoder. En typisk afrapportering vil ske i form af casebeskrivelser af best practice. Gennemføres en omhyggelig operationalisering af relevante faktorer, vil det endvidere være muligt at gennemføre kvantitative analyserer med anvendelse af statistisk kontrol. Et eksempel kunne være en analyse af betydningen af tidligt besøg af sundhedsplejerske efter fødsel. 17

19 4. Viden om evidens på forebyggelsesområdet hvor meget ved vi, og hvor er der behov for mere viden? I dette afsnit redegøres der i meget grove træk for status for evidens på forebyggelsesområdet og for hvilke typer af viden, som lige nu efterspørges i kommunerne. Gennemgangen er baseret på den opdeling i tre typer af evidens, som blev præsenteret i afsnit 3. Endvidere redegøres der for en række af de kilder, som hyppigt anvendes af medarbejdere på forebyggelsesområdet i de danske kommuner Stor viden om sygdom og risikofaktorer Der findes megen litteratur om og evidens for, hvilke folkesygdomme, der er mest udbredte i den danske befolkning, og hvilke risikofaktorer, der medvirker til disse sygdomme og dermed bidrager til forringet livskvalitet og for tidlig død. Der er her tale om evidens af type I, dvs. evidens om årsager til og udbredelse af sygdom. Se fx hjemmesiden for Statens Institut for Folkesundhed, hvor der er rapporteret mange studier af denne type, På nationalt plan er faktorerne kost, rygning, alkohol og mangel på motion udnævnt til de væsentligste risikofaktorer, dels på grund af deres store udbredelse i befolkningen, dels på grund af deres direkte betydning for udvikling af en række sygdomme risikofaktorerne benævnes også KRAMfaktorerne 7. Andre risikofaktorer er fx brug af euforiserende stoffer, sol- og solarievaner og seksuel adfærd. Udbredelsen af KRAM-faktorerne er i mange kommuner allerede blevet afdækket igennem en spørgeskemabaseret kommunal sundhedsprofil. Uanset lokale variationer, vil det for langt de fleste kommuner gælde, at det vil være de fire KRAM-faktorer, der er de mest udbredte. 7 Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark, Statens Institut for Folkesundhed

20 4.2. Begrænset viden om effekten af forebyggelsesindsatser For at kunne igangsætte gode forebyggelsesindsatser er det nødvendigt at kigge efter viden om, hvordan man mindsker KRAM-faktorernes udbredelse i befolkningen. Dette svarer til evidens af type II: evidens om effekter af forskellige interventioner. Dette område er ikke så veldokumenteret og slet ikke hvis man vurderer vidensgrundlaget efter et strengt medicinsk evidenskriterium. Institut for Sundhedsvæsen (DSI) har i 2006 udarbejdet en rapport om, hvilke indsatser i forhold til den borgerrettede forebyggelse, der er evidens for, når evidens sættes lig med resultater fra RCT-studier 8. I denne rapport findes kun stærk evidens for indsatser på tobaksområdet, lidt evidens på faldforebyggelse og mangelfuld evidens på områderne alkohol, kost, fysisk aktivitet og svær overvægt. Der er meget, der tyder på, at kommunerne har taget denne konklusion til sig, idet rygestop er et af de områder, som rigtig mange kommuner har valgt at satse på. Selvom der ikke er påvist effekt med RCT-metoder på et givent område, er det ikke ensbetydende med, at der ikke findes indsatser, der virker. Der vil være en masse gode og relevante indsatser, der er veldokumenterede ved brug af andre metoder. Ofte er det helt bevidst, at man i et evalueringsdesign vælger et andet design end et klassisk RCT-design, jf. tekstboks i afsnit 3.2. Der findes en lang række effektevalueringer af danske forebyggelsesindsatser, som kan danne afsæt for tilrettelæggelse af lokale indsatser. Fx kan man i Sundhedsstyrelsens evidensbase finde rapporter, der gennemgår den eksisterende videnskabelige litteratur (både national og international) om effekter af forskellige forebyggelsesmetoder ( Hjemmesiden som drives af Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse formidler endvidere aktuel og forebyggelsesrelevant materiale. Derudover har de tidligere amters forebyggelseskontorer også produ- 8 Evidensbaseret forebyggelse i kommunerne dokumentation af effekt og omkostningseffektivitet. DSI

21 ceret en række publikationer, som kan være nyttige for kommunerne (se de enkelte regioners hjemmesider). Der findes endvidere en række studier, der påviser god evidens for, at strukturelle interventioner virker (disse var ikke medtaget i DSIs publikation). Strukturelle indsatser vil typisk bestå af lovgivning (fx rygeforbud eller afgifter på cigaretter, alkohol eller sodavand). Det kan dog også være indsatser, som kommunerne har ansvaret for, fx rammeindsatser om kost, motion og alkohol, mv. på kommunale institutioner og arbejdspladser. WHOs Internationale Sund By Netværk har udgivet en række publikationer, som formidler evidens på bl.a. disse områder se Det danske Sund By Netværk har oversat en række af de engelske publikationer. De kan findes på Sund By Netværkets hjemmeside Indsatser skal ikke alene vurderes ud fra, om de giver effekt i forhold til befolkningens sundhedstilstand. Det er ligeledes relevant at belyse, hvilke økonomiske konsekvenser, der er af en forebyggelsesindsats. Der tales her om et tilbuds omkostningseffektivitet. På dette område er der heller ikke megen viden. Der er i kommunerne stor efterspørgsel efter viden om forebyggelsesindsatser, der kan nedbringe borgernes forbrug af de regionale sundhedsydelser. Det skyldes naturligvis, at kommunerne nu medfinansierer de regionale sundhedsydelser og derfor har interesse i bl.a. at reducere antallet af sygehusbesøg og indlæggelser. Det vil kunne mærkes direkte i den kommunale kasse. Udfordringen for sådanne analyser er naturligvis den tidsforskydning, der på forebyggelsesområdet ofte er mellem en indsats og det tidspunkt, hvor borgerne begynder at koste penge i det regionale system. Kommunerne efterspørger endvidere viden om forebyggelsesindsatser, der har effekt i form af sparede udgifter til pleje, sygedagpenge og andre kommunale ydelser. Også her mangler der viden. Der kan findes en række relevante studier om reduktion af sygefravær på 20

22 4.3. Begrænset viden om organisering og implementering Viden om indsatsers organisering og implementering svarer til viden af type III. Ofte skyldes manglende effekt af en indsats, at den er implementeret på en uhensigtsmæssig måde, at der har været en uhensigtsmæssig organisering eller at det ikke er lykkedes at få et tilstrækkeligt godt samarbejde mellem aktører som praktiserende læger og hospitaler. I tekstboksen nedenfor ses et eksempel fra Fredensborg Kommune, hvor et godt initiativ blev begrænset af, at det var svært at få de praktiserende læger til at visitere borgerne til det. Også på dette område er der mangel på viden. Det skal bl.a. ses i sammenhæng med, at det kan være svært at generalisere viden om organisering og implementering, da den ofte vil være kontekstafhængig. Denne type viden er derfor også svær at finde gennem internationale databaser. Ofte vil denne type af viden skulle søges i enkeltevalueringer af forskellige tiltag. Opgave- og strukturreformen har flyttet det meste af forebyggelsesopgaven til kommunerne. Begrundelsen har bl.a. været, at forebyggelsesopgaverne med fordel kan integreres i de kommunale institutioner og tilbud daginstitutioner, skoler, ældrepleje, den sociale sektor mv. Men der mangler viden om, hvordan disse organisatoriske strukturer bedst udnyttes, hvilken kommunal organisering, der er mest hensigtsmæssig, og hvordan man bedst tilrettelægger implementering af indsatser i en kommune. Denne viden kan vanskeligt hentes fra studier fra udlandet eller fra de tidligere amter. KL har derfor påpeget, at der er behov for, at der tilføres midler til sundhedstjenesteforskning i forhold til de nye kommunale sundhedsopgaver. Der er i stigende grad kommet fokus på, at lean-analyser kan påpege forbedringspotentialer i organiseringen af indsatser og i samspillet mellem sektorer. I lean-analyser er der typisk fokus på at få optimeret arbejdsgange, således at spild minimeres. I regi af styregruppen for tværoffentlige samarbejder, har KL, Danske Regioner og staten igangsat en række lean-analyser om optimering af udvalgte tværoffentlige borgerforløb herunder forløb i forbindelse med udskrivningen af en række patientgrupper. Analyserne forventes færdige i

23 God ledelse i det kommunale sundhedsarbejde er også vigtigt, hvis der skal leveres tiltag af god kvalitet. Mange relevante ledelseskompetencer knytter sig ikke specifikt til sundhedsområdet, men gælder på tværs af sektorområder. Hent blandt andet inspiration i Væksthus for ledelse I afsnit 4.2. blev det beskrevet, at der mangler viden om økonomiske effekter af tiltag. Tilsvarende mangler der viden om, hvordan man motiverer eller tilskynder medarbejdere til at tænke i økonomiske effekter. Hvordan får man fx. bedst ledere og medarbejdere i ældresektoren til at tænke i forebyggelse af indlæggelser som et succesparameter? God organisering og god implementering er også emner, der tit tages op i netværk mellem forebyggelsesmedarbejdere. Den viden, som her udveksles, kan næppe kaldes for evidens, men er alligevel vigtig praksisbåren viden også kaldet hverdagsviden om, hvad der skal til for at indsatser har effekt. Det vil være frugtbart for kommunerne, hvis de endnu mere systematisk bruger hinanden til at sprede denne type af viden. Det vil generelt kunne løfte det vidensniveau, der er indlejret i systemet dvs. i de mennesker, der arbejder med forebyggelse i praksis. Eksempel: Forebyggende præoperativ indsats i Fredensborg Kommune til borgere, som skal have indsat en hofte- eller knæprotese Fredensborg Kommune har i 2007 igangsat en forebyggende præoperativ indsats til borgere, som skal have indsat en hofte- eller knæprotese. Den præoperative indsats planlægges sammen med borgeren og kan bestå af: Fysisk træning på hold kombineret med selvtræning (samme sted, som den efterfølgende genoptræning) Rygestopkursus Kostvejledning og vægtkontrol Information om alkohol og operation Formålet med indsatsen er at mindske borgerens risiko for operationskomplikationer og samtidig støtte borgeren i at opnå hurtig rehabilitering og et maksimalt udbytte af den efterfølgende genoptræning. 22

24 Før opstart havde Fredensborg Kommune ikke kendskab til lignende indsatser i andre kommuner eller fra udlandet. De hentede dog inspiration dels fra studier fra Bispebjerg Hospital 9, der havde påvist gode resultater i forhold til rygestop før en operation. Endvidere hentede de inspiration fra en MPH-afhandling, der viste evidens for, at et undervisningstilbud før operation havde en gavnlig virkning 10. Endvidere havde de kendskab til hospitaler, der havde gennemført en enkelt gangs undervisning efterfulgt af hjemmetræning før operation. Der var således tale om en innovativ indsats i Fredensborg men med udgangspunkt i eksisterende evidens og eksisterende cases. Der er i forbindelse med indsatsen lavet et ambitiøst design for dokumentation. Der registreres således for alle deltagere: Aktiviteter, en række kliniske effektmål samt deltagernes selvvurderede helbred og tilfredshed med indsatsen. Effektmål registreres både før og efter indsatsen. Endvidere registreres de samme målinger på en kontrolgruppe i Hillerød Kommune, som modtager den samme genoptræning, men som ikke har fået en præoperativ indsats. Hermed vil det tilnærmelsesvist være muligt at isolere effekten af den præoperative indsats. Indsatsen lever dog ikke helt op til et RCT-design, da borgerne ikke tilfældigt har været placeret i henholdsvis testgruppe og kontrolgruppe. Ud fra statistikker blev det vurderet, at tilbuddet skulle gives til personer om året. Det viste sig imidlertid det første år, at kun 23 personer fik en præoperativ indsats. Det skyldtes først og fremmest, at det var svært for kommunen at få de praktiserende læger til at visitere til det kommunale tilbud, især i projektets første 7-8 måneder. Endvidere skyldtes det, at træningscentret var placeret geografisk yderligt i kommunen, således at det især var de borgere, der havde mulighed for at få transport betalt af kommunen, der mødte op. 9 Hanne Tønnesen og Ann M. Møller: Den rygende og drikkende patient, Ugeskrift for læger, 2006;168(49): Faurschou, Karen Pernille og Villadsen, Birgit: Evaluering af et præoperativt undervisningsprogram til patienter, der får indsat en kunstig hofte. En pilotundersøgelse, MPH Uddannelsen, Københavns Universitet, Institut for Folkesundhedsvidenskab,

25 Blandt de borgere, som gennemgik forløbet, var der fine resultater. Fysioterapeuterne, der gennemførte træningen, har her vurderet, at effekten både skyldtes den fysiske træning og det faktum, at når borgerne påbegyndte en genoptræning efter operation, så var de i vante omgivelser med maskiner, de kendte. Det gjorde det muligt langt hurtige at komme i gang med genoptræningen efter operation. Det spiller her formentlig ind, at målgruppen for indsatsen primært var ældre mennesker. Viden om årsager til frafald og viden om de forskellige årsager til, at indsatsen har en effekt, kan ikke hentes ud af de kliniske data, som indsamles og det tilknyttede kontrollerede studie. Denne viden vil skulle indsamles på anden vis, fx. gennem interviews. Viden herom er imidlertid vigtig for at forbedre tilbuddet i kommunen og for, at andre kommuner med succes kan kopiere tilbuddet fra Fredensborg. Der er mange ting, som kan læres ud fra denne case: At arbejde evidensbaseret behøver ikke at betyde, at man kopierer andre det kan også betyde innovation med udgangspunkt i andres studier At arbejde evidensbaseret er ikke nogen garanti for succes Ofte er det god viden om implementering, der mangler Dokumentation er vigtig både den kvantitative og den kvalitative 24

26 5. Anvendelse af evidens de kritiske briller Evidens produceret af andre kan ikke ukritisk anvendes i en kommunal sammenhæng. Der er behov for at stille en række kritiske spørgsmål til materialet, og der kan være behov for at tilpasse indsatserne til en kommunal kontekst. Dilemmaet er naturligvis, at hvis en indsats ikke kopieres præcist i indhold og form, så kan man ikke være sikker på at opnå samme effekt, som i de evidenskilder man benytter. Den kommunale kontekst vil have betydning for, hvilke indsatser, det er muligt at gennemføre, og for, hvad der virker og ikke virker. I dette afsnit diskuteres en række af de punkter, man skal være kritisk opmærksom på, når der anvendes evidens. Når man skal vælge indsatstyper og gerne vil arbejde evidensbaseret, kan man således komme i en situation, hvor det ikke er hensigtsmæssigt at stræbe efter den bedst mulige evidens hvis den er genereret i en kontekst meget forskellig fra den kommunale. Det kan her være mere relevant at benytte den bedste foreliggende evidens, som kommer fra en relevant kontekst, og som realistisk kan realiseres inden for de givne rammer Kan man bruge evidens fra udlandet? Der findes en række relevante internationale databaser, hvor der kan søges evidens om indsatser på forebyggelsesområdet, fx Medline og Cochrane se litteraturlisten. Søges der efter litteratur i sådanne internationale databaser, vil man skulle stille sig spørgsmålet, om den evidens, der foreligger, også vil være gyldig i en dansk kommunal kontekst. Er den danske kultur fx så anderledes, at danskere skal motiveres på andre måder til at leve sundt end folk i fx Tyskland, USA eller New Zealand? 25

27 Og er de organisatoriske rammer i kommunen så anderledes, sammenlignet med andre lande, at disse studier er svære at overføre? Eller værre får vi ikke udnyttet de unikke organisatoriske rammer om forebyggelsen i danske kommuner, hvis vi alene baserer os på viden fra udlandet? Særligt evidens af type III viden om implementering og organisering vurderes at være svær at overføre fra kontekster, der er meget anderledes. Men også evidens af type II om effekter af forskellige interventioner kan være meget kontekstafhængig. Det betyder ikke, at man ikke skal bruge viden fra udlandet. Det betyder blot, at man er nødt til kritisk at vurdere, hvordan og om denne viden kan tilpasses en dansk kommune. Den samme problematik gælder i øvrigt også, hvis der tages udgangspunkt i studier, gennemført andre steder i Danmark, som kulturelt eller socioøkonomisk er anderledes. Derfor bør der altid ske en kritisk vurdering af, om studiets resultater kan overføres. Jeg synes det er svært at bruge internationale undersøgelser. Jeg tænker, at det er noget andet her hos os. Konteksten er en anden. Konsulent på sundhedscenter, Odense Kommune 5.2. Tilpasning til lokale forhold Når en indsats tilrettelægges skal der tages hensyn til de lokale forhold, som i mange tilfælde vil være anderledes end de forhold, som er beskrevet i den oprindelige litteratur. Tilpasning til de lokale forhold indebærer fx at man indtænker nogle særlige ressourcer, som findes i kommunen, eller at man tager højde for særlige udfordringer, som gælder i netop ens egen kommune. Nedenfor ridses en række af de overvejelser op, som det vil være væsentligt at gøre sig, når man vurderer en lokal intervention i forhold til en intervention/metode, beskrevet i litteraturen: 26

28 Økonomi: Har vi de samme ressourcer til rådighed? Er indsatsen omkostningseffektiv? Eller ville en tilsvarende effekt kunne opnås billigere? Medarbejdernes kompetencer: Har vores medarbejdere de nødvendige kompetencer fagligt og metodemæssigt? Vil medarbejderne tage ejerskab til projektet? Lederkompetencer: Har vi de nødvendige ledelsesmæssige kompetencer for at kunne gennemføre projektet? Viden om målgruppen: Er målgruppen for interventionen den samme? Hvordan adskiller den sig? Og giver det mere komplekse eller mere enkle problemer/løsninger? Er der behov for, at indsatsen tilpasses hver enkelt bruger for at have effekt? Viden om den arena, hvor indsatsen skal foregå: Er der nogle særlige styrker i lokalmiljøet, som kan bruges i interventionen, fx netværksgrupper eller særlige mødesteder/gode træningsfaciliteter eller andet? 27

29 6. Hvad gør man, hvis der ikke findes evidens på et område? Hvorvidt der findes evidens på et område er som det fremgår af afsnit 2 et spørgsmål, der kan besvares forskelligt alt efter hvilken videnskabelig tradition man arbejder ud fra. Uanset hvilken videnskabelig tradition, man hælder mest til, vil kommunerne dog komme i situationer, hvor de ikke synes, der er tilstrækkelig relevant viden på et område, hvor de gerne vil gøre en indsats Sænk kravene til metoden Det er sjældent, at der inden for et givent område slet ikke er relevant viden at trække på. Generelt anbefales det bredt at lede efter viden. Der bør således søges evidens af både type I, II og III, og der bør inden for hver af typerne ikke stilles for rigide metodekrav. Men der bør naturligvis ske en kritisk vurdering af de kilder, der bruges. Ønskes viden om effekter bør der således ikke kun søges viden, der tilhører toppen af evidenshierarkiet, men også andre typer af viden, f.eks. gode casebeskrivelser og forskellige evalueringer af konkrete tiltag. Og ønskes viden om god implementering og organisering kan der den eksisterende litteratur herom med fordel suppleres med viden fra andre kommuner, f.eks. gennem netværk. I de tilfælde, hvor vi ikke kan finde tilstrækkeligt evidens, forsøger vi at gøre brug af andres erfaringer. Det kan fx være hos andre kommuner, som har gennemført en lignende intervention. Det er trods alt bedre end at starte helt fra bunden. Sundhedsanalytiker, Varde Kommune 28

30 6.2. Plads til innovation Der er bred enighed om, at der er behov for mere viden eller evidens om god forebyggelse og ideerne til nye indsatser, der kan belyses, kan sagtens springe ud af praksis. Ofte er det jo i den praktiske gennemførelse, at det står klart, hvilke justeringer af en indsats, der kan være nødvendig for at få bedre effekt. Selv, når der på et område er god evidens for en given indsats, kan det tænkes, at der findes en bedre eller billigere måde at gøre det på som bare ikke er opfundet eller er blevet dokumenteret tilstrækkeligt godt. Innovation bør naturligvis ikke springe ud af ingenting. Den bør baseres på allerede tilgængelig evidens, og den bør funderes i faglighed fra alle de videnskabelige traditioner, der har relevans i forhold til en given problemstilling på forebyggelsesområdet. Eksemplet fra Fredensborg Kommune ovenfor viser, hvordan kommunen har tænkt innovativt med udgangspunkt i eksisterende evidens. Innovation spiller både ind i forhold til den løbende justering og kvalitetssikring af tilbud og i forhold til, når kommunerne finder på helt nye tilbud. Man skal heller ikke underkende, at det er meget motiverende for de kommunale medarbejdere, at de er med til at udvikle nye ting, frem for udelukkende at implementere indsatser, udviklet af andre. Særligt når en kommune går helt nye veje, bør man være ambitiøse med at koble god dokumentation til indsatsen så det kan dokumenteres om den gode ide også havde effekt eller om den alligevel ikke virkede. Dokumentationen er derudover forudsætningen for, at kommunen overbevisende kan sprede den gode indsats til andre kommuner. Også her er eksemplet fra Fredensborg godt til at illustrere en relativ ambitiøs dokumentation koblet til et tilbud. Jeg tænker, at vi godt må forsøge os frem. Vi skal ikke lade os begrænse af, at der ikke findes viden på et område. Udviklingskonsulent på sundhedscenter, Ringkøbing-Skjern Kommune 29

31 6.3. Lad vær, hvis der samlet vurderes at være skadevirkninger! Kommunerne bør naturligvis være forsigtige med at sætte tiltag i gang, når der ikke er dokumentation for, at de virker. I visse tilfælde kan det bedste råd være ikke at gøre noget. Det gælder for det første, når det er veldokumenteret, at en indsats ingen effekt har. Hvis en indsats har været forsøgt uden effekt, så er der ingen grund til at anvende ressourcer på den for ikke at tale om det uetiske i at udsætte borgerne for en indsats, som ikke virker. For det andet gælder det, når der kan være begrundet mistanke om, at der er nogle skadevirkninger ved indsatsen. Særligt i den medicinske verden er der meget fokus på, hvilke skadesvirkninger, der er af en behandling. De positive effekter af et tiltag skal så at sige opveje de negative effekter for at der kan være tale om en god behandling. Et typisk eksempel er kemoterapi, der nedbryder kroppen, men samtidig er effektivt mod cancer. På forebyggelsesområdet er de negative skadevirkninger sjældent så alvorlige som på det medicinske område. Alligevel er det en god idé at overveje, hvilke mulige skadevirkninger, et tiltag kan have ikke mindst, når kommunerne vælger at gå nye veje i forebyggelsesarbejdet. Fx kan nogle indsatser mod overvægt betyde, at borgerne, efter et umiddelbart vægttab, ikke blot har taget vægt på igen, men at de har fået et lavere stofskifte og mindre muskelmasse. Et andet eksempel er psykologiske/sociale skadevirkninger, fx i forhold til stigmatisering af bestemte grupper. 30

32 7. Evidens på dagsordenen i kommunen hvad skal der til? Der er flere udfordringer for en kommune, der gerne vil arbejde evidensbaseret. Det er nødvendigt, at der politisk og ledelsesmæssigt er fokus på opgaven. Det er nødvendigt, at der er de rigtige medarbejdere med de rette kvalifikationer. Og så er det nødvendigt, at evidens bliver tænkt ind i den beslutnings- og implementeringsproces, som kommunale indsatser skal igennem Hvordan kan den kommunale ledelse bidrage til, at der arbejdes evidensbaseret Mange kommuner har valgt at skrive i deres sundhedspolitik, at indsatserne skal være evidensbaserede. Hermed er det muligt for den politiske ledelse at sende et signal om, at indsatsen skal tage udgangspunkt i viden om, hvad der virker. Det er også muligt for ledelsen i en kommune at stille krav til fx resultatkontrakter og projektbeskrivelser om, at indsatser skal være evidensbaserede, og at det skal kunne dokumenteres, om en indsats virker. Endvidere kan ledelsen bidrage til evidensbaseret arbejde ved at sikre en medarbejdersammensætning, hvor de nødvendige kompetencer er til stede. Dette kan ske både ved nyrekruttering og ved efteruddannelse af eksisterende medarbejdere. I nogle kommuner har man gjort særligt udpegede personer ansvarlige for at sikre, at der systematisk arbejdes med evidens og dokumentation. Endelig handler udbredelsen af evidensbaseret arbejde også om kulturpåvirkning. Der skal frembringes og motiveres til en kultur og en holdning om, at evidens er en naturlig del af et professionelt stykke fagligt arbejde. En sådan kulturændring kan ikke presses ned over hovedet på folk, men kræver 31

33 en motiverende tilgang, så medarbejderne føler et medejerskab for at arbejde evidensbaseret. Konference om evidensbaseret arbejde i Silkeborg Kommune I Silkeborg Kommune har man i 2007 afholdt en konference om evidensbaseret arbejde i kommunen. Dagen bestod af oplæg udefra og fra kommunens medarbejdere. Endvidere var der lagt tid ind til diskussion og refleksion i mindre grupper. Til konferencen var indbudt ledere og medarbejdere bredt fra forskellige sektorområder i kommunen. Konferencen var med til at løfte vidensniveauet om evidensbaseret arbejde blandt kommunens politikere, ledere og medarbejdere. Endvidere blev der sendt et stærkt signal fra ledelsens side om, at man ønsker, at der arbejdes evidensbaseret Valg af indsatser er politisk Når der i en kommune eller hos en anden offentlig myndighed sættes initiativer i gang, er det hensigtsmæssigt at indsatsen så vidt muligt er evidensbaseret. Omvendt er beslutninger om bestemte indsatser er politisk og evidens vil være et argument blandt flere, når der sættes indsatser i gang. I praksis kan der fx godt opstå modsætninger imellem de indsatser, som forebyggelsesmedarbejdere med udgangspunkt i evidenslitteraturen finder bør sættes i værk, og så de indsatser, som den politiske og administrative ledelse ønsker. Der kan være politiske eller ideologiske grunde til, at politikere ønsker at sætte særlige indsatser i værk eller at de undlader at sætte andre indsatser i værk. Ligeledes kan der være tale om indsatser, der gennemføres, fordi andre kommuner gennemfører dem snarere end fordi, der er evidens for at det virker. Omvendt vil en veldokumenteret effekt af et givent tiltag være et meget stærkt argument over for både politikere og den administrative topledelse, når der skal prioriteres mellem forskellige indsatser og områder. Eviden- 32

34 stænkningen kan således bidrage til at gøre politik mere informeret 11. Endvidere kan påvisning af evidens have et strategisk formål i forhold til at få gennemført eller videreført bestemte indsatser. Viden om evidens fra litteraturen skal også sættes i spil i forhold til den viden, som politisk og administrativt er indlejret i kultur, traditioner, normer, intuition og erfaring i en kommune. Den lokale viden kan her være helt nødvendig for at tilpasse evidens til konteksten. Viden om evidens vil endvidere skulle holdes op imod de ønsker og forventninger, som borgere og brugere har til en indsats. Borgernes ønsker har betydning for folkevalgte politikere. Og borgernes opfattelse af god service bør udnyttes. Ikke mindst på forebyggelsesområdet, hvor man ofte skal opnå adfærdsændringer i folks dagligdag, spiller det en stor rolle, at indsatsen tilpasses borgerens ønsker. Der kan også være interesseorganisationer fx patientforeninger eller fagforeninger der kan have stærke meninger om, hvordan indsatser bedst tilrettelægges. De vil også kunne spille en rolle i kommunens valg af tilbud. Endelig spiller regionerne en rolle for kommunernes valg af tilbud på forebyggelsesområdet. Det kan ske ved at særlige indsatser prioriteres i sundhedsaftaler og ved regionernes rådgivning af kommunerne Skal man have særlige kvalifikationer for at kunne arbejde evidensbaseret? Det kræver naturligvis ikke en særlig uddannelsesbaggrund at kunne arbejde evidensbaseret på forebyggelsesområdet. Omvendt er der ingen tvivl om, at det er nyttigt at have et vist kendskab til forskellige videnskabelige metoder og deres anvendelse. Ligeledes er det nyttigt at have en bred faglig viden i forhold til de discipliner, som er relevante i forhold til forebyggelsesarbejdet. Det gælder både til 11 For en diskussion af sammenhæng mellem evidens og politik se Mandag Morgens debatoplæg Virker Velfærden, 2005, 33

35 folkesundhedsvidenskab som selvstændig disciplin, men også beslægtede områder som sociologi, organisationsteori, pædagogik mv. For særlige typer af indsatser fx på alkoholområdet kan det være nødvendigt at have gennemgået et særligt uddannelsesforløb for at kunne implementere en bestemt evidensbaseret metode. Metodekendskab og faglig viden er bl.a. nyttig for at kunne besvare følgende spørgsmål: Hvilken litteratur er det mest relevant at tage udgangspunkt i? Hvad er kvaliteten af de kilder, jeg bruger? Hvad er det, der virker ved indsatsen? Er der noget, der taler imod, at indsatsen vil virke på den valgte målgruppe? Kan jeg tilpasse den indsats, der er evidens for til min kommunale kontekst og hvordan? Hvilke muligheder og barrierer er der i implementeringen? Hvilket dokumentationsdesign skal jeg lave for at måle, om tiltaget også virker i min kommune? Den uddannelsesmæssige baggrund kan endvidere have betydning for, hvilken evidensopfattelse, som forebyggelsesmedarbejdere har. I et studie fra 2007 af de kommunale sundhedschefers opfattelse af evidensbegrebet viste det sig, at sundhedschefer med en baggrund som fx fysioterapeut og sygeplejerske havde tendens til at se evidens, som viden, baseret på RCTstudier, mens sundhedschefer med en samfundsvidenskabelig baggrund havde tendens til at basere sig på et bredere evidensbegreb Modeller for evidensbaseret praksis i en kommune For en kommunal medarbejder kan det være svært at vide, hvor man skal begynde, hvis man vil igangsætte en indsats på forebyggelsesområdet. De tre typer af evidens, som er beskrevet i denne publikation, vil typisk have relevans på forskellige tidspunkter i en beslutningsproces. I figuren nedenfor er der skitseret forskellige faser i en beslutningsproces, og de tidspunkter, hvor de forskellige typer af viden er relevant. 12 Maja Larsen: Evidens i kommunal forebyggelse, afhandling indgivet for kandidatgrad i folkesundhedsvidenskab,

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden Mar 18 2011 12:42:04 - Helle Wittrup-Jensen 25 artikler. Generelle begreber dokumentation information, der indsamles og organiseres med henblik på nyttiggørelse eller bevisførelse Dokumentation af en sag,

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet. Februar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet Februar 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet

Læs mere

1. NKR for behandling af alkoholafhængighed 2. NKR for udredning og behandling af alkoholafhængighed og psykisk lidelse

1. NKR for behandling af alkoholafhængighed 2. NKR for udredning og behandling af alkoholafhængighed og psykisk lidelse 1. NKR for behandling af alkoholafhængighed 2. NKR for udredning og behandling af alkoholafhængighed og psykisk lidelse - styrker og svagheder ved Per Nielsen, Centerleder på Ringgården De sidste 30 år

Læs mere

De kommunale sundhedspolitikker i Danmark - en kortlægning

De kommunale sundhedspolitikker i Danmark - en kortlægning Oktober 2007 Jr. nr. 1.2007.31 AKA/TDU/FKJ De kommunale sundhedspolitikker i Danmark - en kortlægning Udarbejdet af Anne Kristine Aarestrup, Tina Drud Due og Finn Kamper-Jørgensen Kortlægningen blev udarbejdet

Læs mere

Fra Cochane-studier til sund fornuft - hvordan kan kommunerne styrke det evidensbaserede arbejde? Dorte Bukdahl, KL

Fra Cochane-studier til sund fornuft - hvordan kan kommunerne styrke det evidensbaserede arbejde? Dorte Bukdahl, KL Fra Cochane-studier til sund fornuft - hvordan kan kommunerne styrke det evidensbaserede arbejde? Dorte Bukdahl, KL Fredensborg Kommune 2007 forebyggende præoperativ indsats til borgere, som skal have

Læs mere

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET

Læs mere

Morsø Kommunes Sundhedspolitik

Morsø Kommunes Sundhedspolitik Morsø Kommunes Sundhedspolitik Vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar 2008 2008 Morsø Kommunes sundhedspolitik vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar Indhold Forord side 1 Sundheden i Morsø Kommune

Læs mere

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer.

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Kontoret for Regional Sundhed Att. Lone Vicki Petersen Sorø Kommune Fagcenter Sundhed Rådhusvej 8 4180 Sorø T 5787 6000 F 5787 7100 soroekom@soroe.dk www.soroe.dk

Læs mere

Projektoplæg - Forsøg med tolærerordninger. Projektoplæg forsøg med tolærerordninger. 1. Indledning

Projektoplæg - Forsøg med tolærerordninger. Projektoplæg forsøg med tolærerordninger. 1. Indledning Projektoplæg forsøg med tolærerordninger 1. Indledning Danske kommuner står i de kommende år over for en stor udfordring i forhold til på den ene side at give flere børn og unge kompetencerne og motivationen

Læs mere

Artikler

Artikler 1 af 5 09/06/2017 13.54 Artikler 25 artikler. viden Generel definition: overbevisning, der gennem en eksplicit eller implicit begrundelse er sandsynliggjort sand dokumentation Generel definition: information,

Læs mere

Sundhedspolitik 2006-2010

Sundhedspolitik 2006-2010 Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til

Læs mere

INTRODUKTION TIL DOKUMENTATION OG EVALUERING

INTRODUKTION TIL DOKUMENTATION OG EVALUERING INTRODUKTION TIL DOKUMENTATION OG EVALUERING Tine Curtis, leder af Center for Forebyggelse i praksis, KL Forskningschef Aalborg Kommune og adj. professor Syddansk og Aalborg universiteter Stort fokus på

Læs mere

Innovationsprojektet Lighed i sundhed - de tre temaer

Innovationsprojektet Lighed i sundhed - de tre temaer Innovationsprojektet Lighed i sundhed - de tre temaer Relationer og fællesskaber Tidlig indsats Sund adfærd og motivation 2014-2015 Vi skal have mere lighed i sundheden Høje-Taastrup Kommune har i foråret

Læs mere

Evidens. Forebyggelsen

Evidens. Forebyggelsen Evidens i Forebyggelsen Udgangspunktet Rapporten sætter fokus på. centrale elementer, kvaliteter og udfordringer ved at omsætte idealet om evidensbaseret forebyggelse i praksis. Sundhedsstyrelsen, Evidens

Læs mere

Nationale referenceprogrammer og SFI

Nationale referenceprogrammer og SFI Nationale referenceprogrammer og SFI Lisbeth Høeg-Jensen Sekretariatet for Referenceprogrammer, Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering www.sst.dk/sfr Sekretariatet for Referenceprogrammer

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Figur 1: Organisering af forskning, dokumentation og evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi på Århus Sygehus

Figur 1: Organisering af forskning, dokumentation og evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi på Århus Sygehus Indledning Etablering af en organisationsmodel for forskning, kvalitetsudvikling, kvalitetssikring, monitorering og dokumentation af ergoterapi, fysioterapi og sygepleje på Århus Sygehus har skabt rammerne

Læs mere

Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen

Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen Kommunerne har i en årrække haft en væsentlig rolle på sundhedsområdet, en rolle som ikke bliver mindre i fremtiden. I den fortsatte udvikling

Læs mere

Afholdt d. 22. maj 2015

Afholdt d. 22. maj 2015 NATIONALE INFEKTIONSHYGIEJNISKE RETNINGSLINJER - erfaringer fra processen Brian Kristensen Fagchef, overlæge Central Enhed for Infektionshygiejne NIR: EN STOR INDSATS FRA MANGE PARTER Retningslinje Antal

Læs mere

Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014

Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Indhold: 1. Indledning ved Ringsted

Læs mere

FORSKNINGSSTRATEGI FOR SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN I KØBENHAVNS KOMMUNES 2013-2016

FORSKNINGSSTRATEGI FOR SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN I KØBENHAVNS KOMMUNES 2013-2016 FORSKNINGSSTRATEGI FOR SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN I KØBENHAVNS KOMMUNES 2013-2016 1 INDLEDNING En afgørende forudsætning for et stærkt sundhedsvæsen er forskning og skabelse af ny viden. Sundhedsforskning

Læs mere

Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune

Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune I Danmarks ses stigende sundhedsudfordringer, som sammen med nye krav og retningslinjer fra flere sider stiller større krav til kommunernes arbejde

Læs mere

Massiv kvalitetsforbedring i dansk kræftbehandling

Massiv kvalitetsforbedring i dansk kræftbehandling Massiv kvalitetsforbedring i dansk kræftbehandling Der var for nogle år tilbage behov for et væsentligt kvalitetsløft i dansk kræftbehandling, i det behandlingen desværre var præget af meget lange patientforløb

Læs mere

Center for Interventionsforskning. Formål og vision

Center for Interventionsforskning. Formål og vision Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt

Læs mere

CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS

CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS NOVEMBER 2016 CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS STRATEGI STRATEGI 2 Center for forebyggelse i praksis - Strategi INDLEDNING Med denne strategi for Center for Forebyggelse

Læs mere

Patienters oplevelser i Region Nordjylland 2012. Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.601 indlagte og 17.589 ambulante patienter

Patienters oplevelser i Region Nordjylland 2012. Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.601 indlagte og 17.589 ambulante patienter Patienters oplevelser i Region Nordjylland 202 Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.60 indlagte og 7.589 ambulante patienter Udarbejdet af Enheden for Brugerundersøgelser på vegne af Region Nordjylland Enheden

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive ramt af sygdom, kan have brug for en sammenhængende indsats fra både

Læs mere

Analyse af PISA data fra 2006.

Analyse af PISA data fra 2006. Analyse af PISA data fra 2006. Svend Kreiner Indledning PISA undersøgelsernes gennemføres for OECD og de har det primære formål er at undersøge, herunder rangordne, en voksende række af lande med hensyn

Læs mere

Forbrugsvariationsprojektet afsluttende afrapportering

Forbrugsvariationsprojektet afsluttende afrapportering Regionshuset Aarhus CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Koncern Kvalitet Forbrugsvariationsprojektet afsluttende afrapportering Olof Palmes Allé 15 DK-8200 Aarhus N Tel. +45 7841 0003 www.cfk.rm.dk

Læs mere

Kvalitetsudviklingsprojekt

Kvalitetsudviklingsprojekt Kvalitetsudviklingsprojekt Specialuddannelsen i kræftsygepleje Revideret august 2012 Revideret februar 2011 Indholdsfortegnelse Overordnet mål for 3. uddannelsesafsnit... 2 Formål med kvalitetsudviklingsopgaven...

Læs mere

Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt. Den Kommunale Kvalitetsmodel

Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt. Den Kommunale Kvalitetsmodel Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt Den Kommunale Kvalitetsmodel Kommuneforlaget A/S KL 1. udgave, 1. oplag 2009 Pjecen er udarbejdet af KL Forlagsredaktion: Lone Kjær Knudsen Design: Kommuneforlaget

Læs mere

Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer

Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer Kapitel 9 Selvvurderet helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer 85 Andelen, der vurderer deres helbred som virkelig godt eller

Læs mere

Praktikant til projektet vedrørende Organisatorisk Design af Akutfunktionen: Policy Evaluering

Praktikant til projektet vedrørende Organisatorisk Design af Akutfunktionen: Policy Evaluering Praktikant til projektet vedrørende Organisatorisk Design af Akutfunktionen: Policy Evaluering Sundhedsøkonomi er et fagligt fællesskab i Folkesundhed og Sundhedstjenesteforskning i CFK. Vi søger aktuelt

Læs mere

Perspektiver for arbejdet med brugerinddragelse i sundhedssektoren - nationalt, regionalt og kommunalt

Perspektiver for arbejdet med brugerinddragelse i sundhedssektoren - nationalt, regionalt og kommunalt Perspektiver for arbejdet med brugerinddragelse i sundhedssektoren - nationalt, regionalt og kommunalt Annette Wandel Chefkonsulent www.danskepatienter.dk 17. maj 2011 PARIS Mit indlæg Hvorfor er patientperspektivet

Læs mere

Sundhedspolitisk handleplan. - Fra vision til handling 2012-2015

Sundhedspolitisk handleplan. - Fra vision til handling 2012-2015 Sundhedspolitisk handleplan - Fra vision til handling 2012-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE SUNDHEDSPOLITIKKENS VISION 3 FRA VISION TIL VIRKELIGHED 3 VELFÆRD PÅ NYE MÅDER 3 DE POLITISKE MÅL OG FOKUS I 2012-2015

Læs mere

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det

Læs mere

Mere om at skabe evidens

Mere om at skabe evidens Mere om at skabe evidens Dokumentation, procesevaluering og implementeringsforskning Tine Curtis, centerchef TrygFondens Forebyggelsescenter Syddansk Universitet Hvad har kommunen brug for, for at kunne

Læs mere

Forebyggelse og forskning i samarbejde

Forebyggelse og forskning i samarbejde Forebyggelse og forskning i samarbejde REGION SJÆLLAND 16.NOVEMBER 2009 FINN DIDERICHSEN PROFESSOR DR.MED. INSTITUT FOR FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB, KØBENHAVNS UNIVERSITET En ny rapport: Bidrag til en fælles

Læs mere

Et sammenhængende og forebyggende sundhedsvæsen Dansk Sygeplejeråds holdninger til sundhedspolitik

Et sammenhængende og forebyggende sundhedsvæsen Dansk Sygeplejeråds holdninger til sundhedspolitik Et sammenhængende og forebyggende sundhedsvæsen Dansk Sygeplejeråds holdninger til sundhedspolitik En sammenhængende og forebyggende sundhedspolitik Dansk Sygeplejeråds holdninger til sundhedspolitik Layout:

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

UDKAST 070915. Notat vedr. Tidlig opsporing, herunder TOBS

UDKAST 070915. Notat vedr. Tidlig opsporing, herunder TOBS UDKAST 070915 Notat vedr. Tidlig opsporing, herunder TOBS Indledning Af sundhedsaftalen 2015 2018 fremgår det, at kommunerne i løbet af aftaleperioden skal iværksætte Tidlig Opsporing af Begyndende Sygdom

Læs mere

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2 Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 402 Offentligt Notat Danske Fysioterapeuter Behandling af knæartrose med borgeren i centrum Dette notat indeholder forslag til, hvordan behandlingen

Læs mere

Formand for Sundhedsudvalget

Formand for Sundhedsudvalget Formand for Sundhedsudvalget Lars Iversen (SF) 1 Hvad er Hørsholm for en kommune? Hørsholm Lolland Antal borgere/ Størrelse Gennemsnitsindtægt for 15+ år Andel med videregående uddannelse af arbejds styrken

Læs mere

Evidens i sygeplejen. Hanne Agerskov Klinisk sygeplejeforsker, Ph.d. Nyremedicinsk Forskningsenhed, OUH. Evidensbaseret sygepleje 2001_2016 1

Evidens i sygeplejen. Hanne Agerskov Klinisk sygeplejeforsker, Ph.d. Nyremedicinsk Forskningsenhed, OUH. Evidensbaseret sygepleje 2001_2016 1 Evidens i sygeplejen Hanne Agerskov Klinisk sygeplejeforsker, Ph.d. Nyremedicinsk Forskningsenhed, OUH Evidensbaseret sygepleje 2001_2016 1 Sundhedsstyrelsen kræver, at ydelser fra sundhedsvæsenet skal

Læs mere

Aktionsforskning. Udvikling, læring og dokumentation som en del af praksis

Aktionsforskning. Udvikling, læring og dokumentation som en del af praksis Aktionsforskning Udvikling, læring og dokumentation som en del af praksis Ergoterapeutforeningens faglige konference Odense, den 11. november 2015 v. Anna Paldam Folker, chefkonsulent, ph.d. 1 Tre temaer

Læs mere

Sags nr. 14-7996 / Dok. nr. 93729-14 Forelagt Social og Sundhedsudvalget den 12. august 2014 Forebyggelige indlæggelser i Varde Kommune

Sags nr. 14-7996 / Dok. nr. 93729-14 Forelagt Social og Sundhedsudvalget den 12. august 2014 Forebyggelige indlæggelser i Varde Kommune Sags nr. 14-7996 / Dok. nr. 93729-14 Forelagt Social og Sundhedsudvalget den 12. august 2014 Forebyggelige indlæggelser i Varde Kommune 2008-2013 0 For yderligere information Økonomikonsulent Inga Schmidt

Læs mere

Syddanmark. Status, per medio oktober, på implementering af screenings- og forløbsvejledningen

Syddanmark. Status, per medio oktober, på implementering af screenings- og forløbsvejledningen Årlig status vedr. forløbskoordinatorfunktioner Status sendes til Danske Regioner (nch@regioner.dk) og KL (kmm@kl.dk) én gang årligt d. 15. november 2013-2015. Status i Region Syddanmark pr. 15. nov. 2014

Læs mere

Anne Illemann Christensen

Anne Illemann Christensen 7. Sociale relationer Anne Illemann Christensen Kapitel 7 Sociale relationer 7. Sociale relationer Tilknytning til andre mennesker - de sociale relationer - har fået en central placering inden for folkesundhedsvidenskaben.

Læs mere

Herunder følger en beskrivelse af de samlede indsatser, der er gennemført, samt planlagte indsatser overfor småtspisende ældre.

Herunder følger en beskrivelse af de samlede indsatser, der er gennemført, samt planlagte indsatser overfor småtspisende ældre. Status på indsatsen til småtspisende ældre i Frederiksberg Kommune Baggrund Vægttab og lav vægt har alvorlige konsekvenser for ældres fysiske, psykiske og sociale funktionsevne. Forekomsten af dårlig ernæringstilstand

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 11

Modulbeskrivelse for modul 11 Modulbeskrivelse for modul 11 Modulets titel Kvalitetssikring i professionen gennem klinisk ræsonnering og behandling 15 ECTS Modulbeskrivelse modul 11 28.06.13 Side 1 Modulets tema. Modulet retter sig

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016

SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016 SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016 - et fælles anliggende for hele Helsingør Kommune Side 1 Indhold 1. Indledning. Side 3 2. Formål og sammenhæng til visionen Side 3 3. Gennemgående principper for fokusområderne.

Læs mere

Bruger-, patientog pårørendepolitik

Bruger-, patientog pårørendepolitik Bruger-, patient- og pårørendepolitik Oktober 2008 Region Hovedstaden Region Hovedstaden Bruger-, patientog pårørendepolitik Hvorfor en bruger-, patientog pårørendepolitik? Inddragelse af brugere, patienter

Læs mere

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Forsøgets titel: Effekten af kiropraktisk behandling af spædbørnskolik Vi vil spørge, om I vil give jeres samtykke til, at jeres barn deltager

Læs mere

Kvalitet. Dagens Mål 16-02-2016

Kvalitet. Dagens Mål 16-02-2016 1 Kvalitet Dagens Mål At få viden om kvalitetsbegrebet nationalt og lokalt for derigennem forstå egen rolle i kvalitetsarbejdet med medicinhåndtering. At kende og anvende relevante metoder og redskaber

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er rygning? Hvad betyder rygning for helbredet? Hvordan er danskernes rygevaner? Hvilke konsekvenser har rygning i Danmark? Danskerne

Læs mere

Ti skridt i en sund retning!

Ti skridt i en sund retning! Ti skridt i en sund retning! For Enhedslisten er sundhed meget mere end behandling af syge mennesker med medicin og operationer på sygehuse. Sundhed hænger sammen med, hvordan vi arbejder, bor og lever,

Læs mere

Frafald et vildt problem af Helle Brok, leder VIA UC Psykomotorikuddannelsen. Indholdsfortegnelse. Kvalitetssikring en nødvendighed.

Frafald et vildt problem af Helle Brok, leder VIA UC Psykomotorikuddannelsen. Indholdsfortegnelse. Kvalitetssikring en nødvendighed. 1 Frafald et vildt problem af Helle Brok, leder VIA UC Psykomotorikuddannelsen Indholdsfortegnelse Kvalitetssikring en nødvendighed... 1 Baggrund... 1 Problemformulering... 1 To måder at evaluerer på...

Læs mere

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter 18-12-2012 Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter I udmøntningsplanen for den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient fremgår

Læs mere

Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer

Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer Den 19. november 2009 Henriette Vind Thaysen Klinisk sygeplejespecialist cand scient. san., ph.d.-studerende Definition Evidensbaseret medicin Samvittighedsfuld,

Læs mere

Temadag om evaluering - Branchemiljørådene

Temadag om evaluering - Branchemiljørådene Temadag om evaluering - Branchemiljørådene Hvordan kan BAR og andre aktører dokumentere effekter af sine aktiviteter? Flemming Pedersen EFFEKTEVALUERING KAN VI DET? Ønsket om at dokumentere indsatser fører

Læs mere

Arbejdsmedicinere: Der anmeldes for mange psykiske arbejdsskader

Arbejdsmedicinere: Der anmeldes for mange psykiske arbejdsskader 25. november 2013 ARTIKEL Af Morten Bjørn Hansen Arbejdsmedicinere: Der anmeldes for mange psykiske arbejdsskader Der anmeldes alt for mange psykiske sygdomme, der aldrig vil blive anerkendt som arbejdsskader,

Læs mere

d. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45

d. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45 Indholdsfortegnelse Samspil og sammenhæng... 5 Sundhed en fælles opgave... 6 Læsevejledning... 11 Det generelle... 12 Målgruppe... 12 Synliggørelse... 12 Borger-/patientrettet information og rådgivning...

Læs mere

Kapitel 1. Kort og godt

Kapitel 1. Kort og godt Kapitel 1. Kort og godt 1.1 Ideen bag rusmiddelundersøgelserne En væsentlig grund til, at det er interessant at beskæftige sig med børn og unges brug af rusmidler, er, at det er her, det starter. Det betyder,

Læs mere

Effektmåling 2. Hurtigt i gang. Evaluering af et forsøg med en tidlig og intensiv beskæftigelsesindsats

Effektmåling 2. Hurtigt i gang. Evaluering af et forsøg med en tidlig og intensiv beskæftigelsesindsats Effektmåling 2 Hurtigt i gang Evaluering af et forsøg med en tidlig og intensiv beskæftigelsesindsats Effektmålinger Formål med pjecerne Der er i dag et stigende fokus på effekterne af de offentlige indsatser,

Læs mere

2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016

2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 16. december 2008 af Karl H. Bornhøft (SF), Özlem Sara Cekic (SF), Jonas Dahl (SF) og Ole Sohn (SF)

Læs mere

Hvordan kan man evaluere effekt?

Hvordan kan man evaluere effekt? Hvordan kan man evaluere effekt? Dato 26.01.2012 Dette notat giver en kort introduktion til to tilgange til effektevaluering, som er fremherskende på det sociale område: den eksperimentelle og den processuelle

Læs mere

Dokumentation af de kommunale forebyggelsesopgaver. en pragmatisk tilgang

Dokumentation af de kommunale forebyggelsesopgaver. en pragmatisk tilgang Dokumentation af de kommunale forebyggelsesopgaver en pragmatisk tilgang Dokumentation af de kommunale forebyggelsesopgaver en pragmatisk tilgang en pragmatisk tilgang Kommuneinformation A/S 2008 KL 1.

Læs mere

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T FINANSLOVSAFTALEN 2014 I Finanslovsaftalen for 2014 er der afsat 1 mia. kr. til et varigt løft til ældreområdet. Tønder Kommunes andel af det samlede

Læs mere

Metodedebatten om evidens

Metodedebatten om evidens Metodedebatten om evidens Temadagen Evidensbaseret biblioteksudvikling d. 30/3-2011. Olaf Rieper Forskningschef i AKF Anvendt KommunalForskning www.akf.dk Oplæggets struktur Begrebet evidens Evidensdebattens

Læs mere

TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering

TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12 I. d LOV - en strategi for å fremme læring Design i evaluering Anmeldt af ledelses Egon Petersen Hanne Kathrine Krogstrup konsulent EP-[onsultlng,

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S KAN et - Sat på spidsen i Simulatorhallen 1 Artiklen udspringer af en intern nysgerrighed og fascination af simulatorhallen som et

Læs mere

Status på Aalborg Kommunes Sundhedspolitik 2012-2014.

Status på Aalborg Kommunes Sundhedspolitik 2012-2014. Punkt 7. Status på Aalborg Kommunes Sundhedspolitik 2012-2014. 2010-41658. Udvalget for Sundhed og Bæredygtig Udvikling fremsender til byrådets orientering status på Aalborg Kommunes Sundhedspolitik 2012-2014.

Læs mere

Forsøg med en sammentænkt indsats mellem kommuner og arbejdsformidlingen

Forsøg med en sammentænkt indsats mellem kommuner og arbejdsformidlingen Arbejdsmarkedsstyrelsen Policycenteret Arbejdsmarkedscentre: Forsøg med en sammentænkt indsats mellem kommuner og arbejdsformidlingen For at sikre en fremtidig udvikling af velfærdssamfundet, bliver det

Læs mere

Det fremgår af Danske Regioners bidrag til ny sundhedspolitik, at der skal udvikles nye samarbejds- og organisationsformer i sundhedsvæsenet.

Det fremgår af Danske Regioners bidrag til ny sundhedspolitik, at der skal udvikles nye samarbejds- og organisationsformer i sundhedsvæsenet. Nye samarbejds- og organisationsformer 25-02-2013 Sag nr. 12/697 Dokumentnr. 50213/12 Papiret beskriver, hvordan regionerne vil arbejde med nye samarbejds- og organisationsformer, herunder det fremadrettede

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om Stoffer

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om Stoffer Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om Stoffer Indhold Hvad er stoffer? Hvad betyder brug af stoffer for helbredet? Cannabis Hvordan er brugen af stoffer i Danmark? Hvilke

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2013. Afsnitsrapport for ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2013. Afsnitsrapport for ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2013 Afsnitsrapport for ambulante patienter på S2 - DAG DERMATO-VENEROLOG. S Aarhus Universitetshospital 13-04-2014 Den Landsdækkende Undersøgelse af

Læs mere

Kliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis

Kliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis Kliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis /Palle Larsen, Center for Kliniske Retningslinjer. Cand. Cur. Ph.d.-studerende, Institut for Folkesundhed, Afdeling for Sygeplejevidenskab, Aarhus

Læs mere

REGIONALE BUDGETTER 2013: SÆT FOKUS PÅ ARBEJDSMILJØ OG ARBEJDSVILKÅR

REGIONALE BUDGETTER 2013: SÆT FOKUS PÅ ARBEJDSMILJØ OG ARBEJDSVILKÅR REGIONALE BUDGETTER 2013: SÆT FOKUS PÅ ARBEJDSMILJØ OG ARBEJDSVILKÅR Regionale budgetter 2013 Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Foto: Lizette Kabré Layout: Dansk Sygeplejeråd ISBN 978-87-7266-074-5 Grafisk

Læs mere

Ældrepolitik Et værdigt ældreliv

Ældrepolitik Et værdigt ældreliv Ældrepolitik Et værdigt ældreliv l Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente,

Læs mere

Fysisk aktivitet i Danmark status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis

Fysisk aktivitet i Danmark status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis Syddansk Universitet Fysisk inaktivitet som risikofaktor for sygdom og død Fysisk aktivitet status og udvikling på baggrund af de

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region

Læs mere

Projektbeskrivelse: Ældres sundhed/forebyggelse af fald

Projektbeskrivelse: Ældres sundhed/forebyggelse af fald Notat Haderslev Kommune VS Stab Nørregade 41 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk 13.februar 2012 Sagsident: 10/13082 Sagsbehandler: Christian Métais Dir.

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2013. Afsnitsrapport for ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2013. Afsnitsrapport for ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2013 Afsnitsrapport for ambulante patienter på Hofte Amb ORTOPÆDKIRURGISK E Aarhus Universitetshospital 12-04-2014 Den Landsdækkende Undersøgelse af

Læs mere

DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK

DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK Håndbogens første kapitel indeholder Jammerbugt kommunes sammenhængende Børnepolitik. Politikken er det grundlæggende fundament for alt arbejde,

Læs mere

Derfor vil Danske Fysioterapeuter i strategiplan 2016 have som mål at få flere og mere tilfredse medlemmer.

Derfor vil Danske Fysioterapeuter i strategiplan 2016 have som mål at få flere og mere tilfredse medlemmer. Notat Danske Fysioterapeuter Kommunikation Til: Hovedbestyrelsen Strategiplan 2016 Danske Fysioterapeuters vision er at sætte dagsorden for, hvordan befolkningen opnår mere sundhed og sikrer fysioterapeuter

Læs mere

Etablering af national database om børns sundhed.

Etablering af national database om børns sundhed. Bilag A. Projektbeskrivelse for: Etablering af national database om børns sundhed. Indhold 1. Baggrund for Børnedatabase-projektet 2. Formål og metode 3. Projektets organisering 4. Den tekniske løsning

Læs mere

Forebyggelse og forskning i samarbejde

Forebyggelse og forskning i samarbejde Forebyggelse og forskning i samarbejde REGION NORDJYLLAND 20.NOVEMBER 2009 FINN DIDERICHSEN PROFESSOR DR.MED. INSTITUT FOR FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB, KØBENHAVNS UNIVERSITET En ny rapport: Bidrag til fælles

Læs mere

PROGRAM PRO Patientrapporterede oplysninger

PROGRAM PRO Patientrapporterede oplysninger Har patienter en viden om deres helbredsstilstand undervejs i og efter deres behandlingsforløb, som endnu ikke er sat i spil? Hvordan kan vi bruge patienternes viden til systematisk at udvikle sundhedsvæsenet?

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2012. Afsnitsrapport for ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2012. Afsnitsrapport for ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2012 Afsnitsrapport for ambulante patienter på Hjertemedicinsk amb. Skive Medicinsk afdeling Hospitalsenhed Midt 18-04-2013 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015 P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015 I Finanslovsaftalen for 2014 er der afsat 1 mia. kr. årligt til et varigt løft til ældreområdet. Tønder Kommunes andel af det samlede beløb udgør

Læs mere

genoptræning Den gode Mere kompetenceudvikling Kortere ventetid til genoptræning Bedre genoptræningsplaner

genoptræning Den gode Mere kompetenceudvikling Kortere ventetid til genoptræning Bedre genoptræningsplaner ÆLDRE SAGEN ERGOTERAPEUTFORENINGEN DANSKE HANDICAPORGANISATIONER DANSKE FYSIOTERAPEUTER Den gode genoptræning Mere kompetenceudvikling Kortere ventetid til genoptræning Bedre genoptræningsplaner Læs mere

Læs mere

Systematisering af indsatsen for patienter med kroniske lidelser I KOL som eksempel

Systematisering af indsatsen for patienter med kroniske lidelser I KOL som eksempel Praksisudvikling Systematisering af indsatsen for patienter med kroniske lidelser I KOL som eksempel Af Sif Kielgast, Tina Fischer og Lotte Ernst Biografi Sif Kielgast er praktiserende læge samt lægefaglig

Læs mere

Ansøgningsskema til Forebyggelsespuljen 2015

Ansøgningsskema til Forebyggelsespuljen 2015 Center for Sundhed Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang B & D Telefon 3866 6000 Direkte 38666111 Mail planogudvikling@r egionh.dk Dato: 23. april 2014 Ansøgningsskema til Forebyggelsespuljen

Læs mere

Projekt opfølgende hjemmebesøg

Projekt opfølgende hjemmebesøg Projekt opfølgende hjemmebesøg 1. Projektets baggrund Ældre patienter med komplicerede behandlings- og plejebehov udgør en betydelig udfordring for koordineringen mellem sekundær- og primærsektoren. Erfaringen

Læs mere

KANDIDATUDDANNELSE I FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB MED SPECIALISERING I INTERVENTION OG EVALUERING. på Syddansk Universitet

KANDIDATUDDANNELSE I FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB MED SPECIALISERING I INTERVENTION OG EVALUERING. på Syddansk Universitet KANDIDATUDDANNELSE I FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB MED SPECIALISERING I INTERVENTION OG EVALUERING på Syddansk Universitet GRAFISK DESIGN: PRINT & SIGN, SDU 1 Kandidatuddannelse i Folkesundhedsvidenskab med specialisering

Læs mere

KAN DIAGNOSER BRUGES PÅ EN BEDRE MÅDE?

KAN DIAGNOSER BRUGES PÅ EN BEDRE MÅDE? KAN DIAGNOSER BRUGES PÅ EN BEDRE MÅDE? SIDE 1 INDHOLD KAN DIAGNOSER BRUGES PÅ EN BEDRE MÅDE? 3 Patienten bør have større indflydelse på diagnosen 3 Patienter skal inddrages 4 Diagnosen må ikke være den

Læs mere

I det følgende gives seks anbefalinger til politikerne, som vil medvirke til at forebygge og reducere forekomsten af underernæring.

I det følgende gives seks anbefalinger til politikerne, som vil medvirke til at forebygge og reducere forekomsten af underernæring. Forum for Underernærings anbefalinger til reduktion af underernæring: Underernæring 1 blandt ældre og patienter 2 er et betydeligt problem for den enkelte og koster samfundet mia. af kr. årligt. En indsats

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

Ansøgningsfrist 26. januar 2009, kl. 12.00. GENERELLE OPLYSNINGER

Ansøgningsfrist 26. januar 2009, kl. 12.00. GENERELLE OPLYSNINGER Velfærdsministeriet 15.75.22.10 Rygeadgang og røgfrit miljø på væresteder (RØG) Ansøgning sendes til: Sikringsstyrelsen, Tilskudskontoret, Landemærket 11, 1119 København K. Ansøgningsfrist 26. januar 2009,

Læs mere