Titel: Helbredsprofil. En spørgeskemaundersøgelse blandt borgere i Ny Frederikssund Kommune. Efterår 2006.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Titel: Helbredsprofil. En spørgeskemaundersøgelse blandt borgere i Ny Frederikssund Kommune. Efterår 2006."

Transkript

1

2 Kolofon Titel: Helbredsprofil. En spørgeskemaundersøgelse blandt borgere i Ny Frederikssund Kommune. Efterår Rapporten er udarbejdet af: Medicinsk antropolog Mirjana Saabye,Type2dialog ApS Arbejdsgruppe: Sundheds- og forebyggelseschef Jette Søe, Frederikssund Kommune Seniorkonsulent Knud Bragh Matzon, Type2dialog ApS Projektleder, cand.scient.adm. Martin Lee, Type2dialog ApS Analytiker Michael Nyhus, Type2dialog ApS Analytiker Camilla Vestergaard, Type2dialog ApS Cand.mag. Tove von Jessen, Type2dialog ApS Kontaktpersoner: Sundheds- og forebyggelseschef Jette Søe, Frederikssund Kommune Projektleder Martin Lee, Type2dialog ApS, tlf.: , Opdragsgiver: Frederikssund Kommune Dataindsamling og bearbejdning: Dataindsamling fandt sted i oktober og november Analyse og rapportering er udarbejdet i november og december Copyright: Dette dokument må kopieres efter aftale med forfatterne og opdragsgiverne med tydelig kildeangivelse 1

3 Indholdsfortegnelse 1.0 Resumé Indledning Formål Baggrund Datakilder og repræsentativitet Læsevejledning Sociodemografisk beskrivelse Helbredsrelateret livskvalitet Selvvurderet helbred Stress Funktionsevne Sygelighed Specifikke sygdomme Langvarig sygdom Symptomer inden for de seneste 14 dage Ulykker Brug af sundhedsvæsen Brug af praktiserende læge og speciallæge Brug af andre sundhedsprofessionelle Brug af hjemmeplejen Medicinforbrug Livsstil og risikofaktorer - sundhedsadfærd Individets egen indsats Kost og kropsvægt Rygning Alkohol Motion Arbejdsforhold Fysisk arbejdsmiljø Psykosocialt arbejdsmiljø Arbejdsløshed Sociale relationer og netværk Kontakt til familie og venner Hjælp ved sygdom Ufrivilligt alene Konklusion og forslag til indsatsområder Helbred i Ny Frederikssund Kommune Forslag til indsatsområder for sundhedsfremme i Ny Frederikssund Kommune...41 Bilag Bilag A: Diagrammer vedr. motivation for sundhedsadfærd Bilag B: Standardtabeller 2

4 1.0 Resumé Ny Frederikssund Kommune har med den kommende strukturreform fået stillet ny serviceopgaver i udsigt. Fra januar 2007 er det kommunens ansvar at tilbyde sundhedsfremme til kommunens borgere, og for bedst muligt at kunne målrette denne indsats er det relevant at udarbejde en profil af borgernes helbred. Helbredsprofilen omfatter beskrivelse af borgernes selvvurderede helbred, herunder helbredsrelateret livskvalitet, sygelighed, brug af sundhedsvæsen, sundhedsadfærd, arbejdsforhold og sociale relationer. Resultatet for helbredsprofilen i Ny Frederikssund Kommune resumeres i det følgende i forhold til de udvalgte emner, der belyses i rapporten. Endeligt opsummeres de sundhedsfremmende indsatsområder, der på baggrund af helbredsprofilens resultater, er foreslået Ny Frederikssund Kommune. Helbredsrelateret livskvalitet: Knap to tredjedele borgere har et godt eller virkelig godt selvvurderet helbred. Ser man på stress, oplever godt en tiendedel af borgerne i undersøgelsen sig ofte som stressede. Blandt de ældre over 60 år har majoriteten en god fysisk funktionsevne både, hvad angår kommunikative og fysiske færdigheder. Sygelighed: Fire ud af fem personer har ikke været besværet af sygdom inden for de sidste to uger. Der er forekomst af alle otte folkesygdomme i Ny Frederikssund Kommune, og der er målt en højere forekomst af specifikke sygdomme end på landsplan. Slidgigt/leddegigt, allergi, forhøjet blodtryk, rygsygdom og migræne/hyppig hovedpine er de fem hyppigst forekommende sygdomme blandt borgerne. Godt en tredjedel lever med en kronisk lidelse. Samlet set er der en lidt større andel kvinder end mænd, der lever med en langvarig lidelse. I forhold til forekomst af symptomer har knap halvdelen af borgerne inden for de sidste to uger haft smerter eller ubehag i nakke, skuldre, arme eller hænder. De fire næst hyppigst forekommende symptomer er smerter eller ubehag i ryg eller lænd; træthed; smerter eller ubehag i ben, hofter, knæ eller fødder og hovedpine. I forhold til ulykker har borgerne været besværet pga. ulykker, primært opstået i forbindelse med sport eller i fritiden afhængigt af alder og køn. Brug af sundhedsvæsen: Den primære kontakt til læge går gennem den praktiserende læge, som halvdelen af borgerne har haft kontakt til inden for en tre måneders periode. Samtidig bruges også tandlæge af omkring halvdelen af borgerne. r har højere forekomst af kontakt med læge end mænd, ældre mere end yngre og borgere i lavere socialgruppe mere end borgere i højere socialgruppe. Hjemmepleje i form af hjemmehjælp og hjemmesygepleje er primært brugt af de 65+-årige borgere, og fire ud af fem er meget tilfredse eller tilfredse med hjemmesygeplejen, mens tre ud af fire er meget tilfredse eller tilfredse med hjemmehjælpen. Hvad angår forbrug af receptpligtig medicin er det overvejende blodtrykssænkende medicin og smertestillende medicin, som borgerne anvender, og af håndkøbsmedicin er smertestillende medikamenter ligeledes hyppigt anvendt. Generelt har kvinder et højere medicinforbrug end mænd. 3

5 Livsstil og risikofaktorer - sundhedsadfærd: Ni ud af ti borgere finder det vigtigt eller særdeles vigtigt selv at gøre en indsats for at bevare et godt helbred, og et næsten tilsvarende antal gør allerede en indsats. Sundhedsadfærd ses i forhold til de fire risikofaktorer, kost, rygning, alkohol og motion (KRAM). Resultatet viser, at en tredjedel mænd spiser salat/råkost næsten dagligt eller dagligt, mens mere end halvdelen af kvinderne har denne kostmæssige adfærd. Knap halvdelen af borgerne er overvægtige, en fjerdedel ryger dagligt, henholdsvis 14 % mænd og 7 % kvinder har et overforbrug af alkohol, og en ud af ti dyrker motion mindre end en halv time om dagen. Arbejdsforhold: Et fysisk belastende arbejdsmiljø er vilkårene mere end to dage om ugen for % af borgerne afhængigt af køn og form for belastning. Omkring to til fem ud af ti arbejder i et psykosocialt belastende miljø. Sociale relationer og netværk: Den hyppigst forekommende sociale kontakt er at se sin familie en til to gange om ugen, hvilket 38 % af borgerne gør, mens 34 % ser deres venner eller bekendte med samme frekvens. Knap en tiendedel har sjældent kontakt med familie eller omgangskreds, og under 1 % mødes aldrig personligt med deres pårørende eller venner/bekendte. I tilfælde af sygdom mener 8 % ikke, de vil kunne få praktisk hjælp fra andre, og 19 % er ufrivilligt alene. På baggrund af resultaterne i undersøgelsen af borgernes helbred anbefales borgerrettet sundhedsfremme inden for følgende indsatsområder: de livsstilsrelaterede risikofaktorer som kost, rygning, alkohol og motion (KRAM) fysisk og psykosocialt arbejdsmiljø socialt netværk Som patientrettet sundhedsfremme anbefales en indsats mod: følgekomplikationer ved kronisk sygdom Endvidere anbefales det, at den sundhedsfremmende indsats er tværgående og har fokus på ophobning af risikofaktorer i den enkelte borgers dagligdag. Samtidig anbefales det også, at den sundhedsfremmende indsats er opsøgende og møder borgerne, hvor de er i deres dagligdag. 4

6 2.0 Indledning Ny Frederikssund Kommune har ønsket at sætte fokus på borgernes sundhed som mere end blot fraværet af sygdom og har derfor fået undersøgt borgernes egen oplevelse af deres helbred. Rapporten Helbredsprofil. En spørgeskemaundersøgelse blandt borgere i Ny Frederikssund Kommune. Efterår 2006 beskriver resultatet af denne undersøgelse. I det følgende beskrives formål, baggrund og indhold i undersøgelsen og den dertil hørende rapport. 2.1 Formål Helbredsprofilens overordnede formål er at give en beskrivelse af det selvvurderede helbred blandt borgerne i Ny Frederikssund Kommune for at få et grundlag for en fremtidig sundhedsfremmeindsats i Ny Frederikssund Kommune. De underordnede mål i helbredsprofilen har været at måle og beskrive borgernes: helbredsrelaterede livskvalitet sygelighed brug af sundhedsvæsen livsstil og risikofaktorer, dvs. sundhedsadfærd og herunder vægtning af egen indsats arbejdsforhold og ledighed sociale relationer og netværk Borgernes helbred er målt ved brug af udvalgte indikatorer, anvendt i en spørgeskemaundersøgelse om helbredsforhold blandt Ny Frederikssund Kommunes borgere i oktober og november På baggrund af helbredsprofilen formuleres der forslag til fremtidige indsatsområder for kommunens sundhedsfremme. 2.2 Baggrund Baggrunden for helbredsprofilen er, at forebyggelsesområdet, både borgerrettet og patientrettet sundhedsfremme, bliver et kommunalt anliggende fra januar 2007, når strukturreformen træder i kraft. Som del af samme strukturreform bliver de fire nuværende kommuner, Slangerup, Jægerspris, Skibby og Frederikssund Kommune sammenlagt i Ny Frederikssund Kommune, der får omkring indbyggere. For Ny Frederikssund Kommune er det relevant at identificere helbredstilstanden blandt kommunens borgere. Kommunen har med helbredsprofilen en baggrund for at målrette en sundhedsfremmende indsats, og yderligere vil den nuværende helbredstilstand være dokumenteret i forhold til fremtidig evaluering af den forebyggende indsats. En baggrundsramme, der er relevant at fremhæve for Ny Frederikssund Kommunes helbredsprofil, er de landsdækkende sundheds- og sygelighedsundersøgelser, som Statens Institut for Folkesundhed (SIF) har udført. De landsdækkende og regionale resultater, der inddrages i Ny Frederikssund Kommunes helbredsprofil, er hentet fra den senest samlede publikation fra SIF omhandlende sundhed og 5

7 sygelighed i Danmark (herefter refereret SUSY 2000). For at kunne sammenligne helbredstilstanden blandt borgerne i Ny Frederikssund Kommune med den generelle helbredstilstand blandt landets indbyggere, matcher undersøgelsen i Ny Frederikssund Kommune både udvalgte indikatorer fra SUSY 2000 og fra den tilpassede model for sundhedsprofiler i kommuner, som SIF har udviklet Datakilder og repræsentativitet Den primære datakilde for helbredsprofilen er en spørgeskemaundersøgelse, der er blevet gennemført af Ny Frederikssund Kommune i samarbejde med konsulentfirmaet Type2dialog ApS i oktober og november Spørgeskemaet i undersøgelsen er udarbejdet ud fra et modelspørgeskema fra Statens Institut fra Folkesundhed til at undersøge selvvurderet helbred blandt borgere i en kommune. 3 Spørgeskemaet blev sammen med et følgebrev fra borgmesteren sendt ud til 2000 tilfældigt udvalgte borgere i Ny Frederikssund Kommune på 16 år eller derover, repræsentativt vægtet i forhold til indbyggerantallet i de fire nuværende kommuner, Slangerup, Jægerspris, Skibby og Frederikssund Kommune. Borgere, som ikke besvarede henvendelsen, fik tilsendt en venlig påmindelse med opfordring til at deltage, og borgere, som heller ikke reagerede på denne, fik tilsendt et nyt spørgeskema. Undersøgelsen resulterede i 1016 svar i alt, og samtlige svarskemaer er anvendt i den statistiske bearbejdning og videre analyse af data. Antallet af respondenter danner et repræsentativt grundlag for analysen, og der er endvidere udført en kontrol af stikprøvens sammensætning, der viser, at stikprøven i det store hele er repræsentativ for Ny Frederikssund Kommune, dog er der en overrepræsentation af kvinder i aldersgruppen fra 45 til 65+ og en underrepræsentation i gruppen af mænd i aldersgruppen fra 25 til 44 år. Når populationen inddeles i grupper efter alder og køn, observeres der et statistisk lille antal svar blandt de unge på mellem 16 og 24 år (24 mænd og 24 kvinder), hvorfor udsving i denne gruppe bør tolkes med forsigtighed. En sekundær datakilde er den ovenfor nævnte SUSY 2000, der inddrages for at kunne sammenligne resultater fra helbredsprofilen i Ny Frederikssund Kommune med resultater i den landsdækkende undersøgelse. 2.4 Læsevejledning Rapporten er inddelt i afsnit, hvis temaer afspejler fokusområder i undersøgelsen af borgernes selvvurderede helbred. Helbredsprofilen er bygget op på følgende måde: Afsnit 1 opsummerer rapportens vigtigste resultater. Afsnit 2 er nærværende indledning. Afsnit 3 karakteriserer den sociodemografiske baggrund for undersøgelsens population. 1 Se Kjøller, M. og N. K. Rasmussen, Sundhed og sygelighed i Danmark SIF, København. 2 Se 3 Se 6

8 Afsnit 4 fokuserer på borgernes helbredsrelaterede livskvalitet, herunder selvvurderet helbred, stress og fysisk aktivitet. Afsnit 5 beskriver den selvoplevede sygelighed blandt Ny Frederikssund Kommunes borgere. Afsnit 6 belyser borgernes brug af sundhedsvæsenet, herunder kontakt med læger og medicinforbrug. Afsnit 7 handler om borgernes helbredsrelaterede livsstil, med inddragelse af risikofaktorer som kost, overvægt, fysisk inaktivitet, alkoholindtag og rygning. Afsnittet identificerer yderligere borgernes vægtning af deres egen sundhedsfremmende indsats og måler deres motivation herfor. Afsnit 8 konkluderer på baggrund af undersøgelsens resultater, hvordan borgernes helbredsprofil ser ud i Ny Frederikssund Kommune, og omfatter endvidere forslag til sundhedsfremmende indsatsområder i kommunen. I rapporten er der indsat en række tabeller, hvis data alle bygger på resultater fra spørgeskemaundersøgelsen. Tabellerne viser de forskellige resultater for måling af de udvalgte helbredsrelaterede indikatorer, enten opgjort totalt for hele undersøgelsens population eller inddelt i undergrupper som køn og alder. I afsnittet med arbejdsforhold ses der kun på de erhvervsaktive borgeres besvarelser i forhold til vurdering af arbejdsmiljø. I tabeller for sociodemografisk baggrund og for sygelighed er resultatet for Ny Frederikssund Kommune sammenlignet med tal, der gælder for hele landet. Øvrig sammenligning af resultater fra undersøgelsen i Ny Frederikssund Kommune med de landsdækkende og regionale resultater vises i standardtabeller. Standardtabeller er udarbejdet for udvalgte helbredsmål og er placeret i bilag B. I standardtabellerne er data opdelt i forhold til køn, alder, skoleuddannelse og erhvervsmæssig stilling. Endvidere er forekomst af de forskellige faktorer i Ny Frederikssund Kommune sammenlignet med tal fra Region Hovedstaden og for Danmark både i rå og vægtet form i standardtabellerne. Den vægtede forekomst viser forekomsten, som den ville have set ud for Ny Frederikssund Kommune, hvis populationens sammensætning i forhold til alder havde været den samme som på landsplan. For at visualisere eventuel forskel mellem helbredstilstand i Ny Frederikssund Kommune, i Region Hovedstaden og i Danmark er der neden for de enkelte standardtabeller indsat diagrammer med de respektive resultater. I bilag A er der endvidere indsat diagrammer, der illustrerer borgernes egen opfattelse af, hvor vigtigt det er at føre en sund livsstil relateret til tre udvalgte områder: rygning, alkohol og fysisk aktivitet. 3.0 Sociodemografisk beskrivelse Den sociodemografiske baggrund for undersøgelsens population fra Ny Frederikssund Kommune beskrives i det følgende afsnit. Baggrundsbeskrivelsen er vigtig ikke blot som baggrund for selve helbredsprofilen, men også i sammenhæng med at drage sammenligninger mellem Ny Frederikssund Kommunes helbredsprofil og den landsdækkende SUSY Forskellige befolkningsmæssige sammensætninger i undersøgelserne på henholdsvis kommunalt og nationalt plan kan potentielt afspejle sig som helbredsmæssige forskelle mellem kommune og land. 7

9 Som anført i tabel 3.1, er der forholdsmæssigt en hel del flere kvinder (56 %) end mænd (42 %), der har deltaget i undersøgelsen i Ny Frederikssund Kommune, til forskel fra en næsten ligelig fordeling mellem mænd og kvinder i den landsdækkende undersøgelse. For både mænd og kvinder gælder det, at den største andel af respondenter placerer sig blandt de midaldrende, dvs. de årige. Endvidere er 67 % af respondenterne i Ny Frederikssund Kommune fra 45 år og opefter. Til forskel herfra viser respondenternes aldersfordeling på landsplan, at knap den ene halvdel er under 45 år, og godt den anden halvdel er over 45 år. Eftersom både kvinder og borgere med stigende alder generelt har en højere sygelighed og øget brug af sundhedsvæsen, er denne alders- og kønsmæssige fordeling blandt respondenterne vigtig at fremhæve, fordi det kan påvirke gennemsnitlige resultater for borgerne i Ny Frederikssund Kommune. Tabel 3.1: Køns- og aldersfordeling for Ny Frederikssund (2006), Region Hovedstaden og Danmark. I alt Region Region Region Frederikssund Hovedstaden Danmark Frederikssund Hovedstaden Danmark Frederikssund Hovedstaden Danmark år 2,4% 6,3% 6,8% 2,4% 6,7% 6,6% 4,7% 13,0% 13,4% år 9,3% 19,3% 17,3% 17,2% 18,3% 18,1% 26,5% 37,6% 35,4% år 17,9% 15,9% 16,8% 23,0% 15,7% 16,4% 40,9% 31,6% 33,2% 65+ år 12,3% 7,5% 8,2% 13,5% 10,3% 9,9% 25,8% 17,9% 18,0% I alt 41,8% 48,9% 49,1% 56,1% 51,1% 50,9% 97,9% Antal personer ,0 I alt har 1016 personer returneret spørgeskema, der er dog 21 personer, der ikke har svaret på køn eller alder. Dette medfører, at der ikke summeres til hundrede. I tabel 3.2 vises respondenternes civilstatus, skoleuddannelse og erhvervsmæssige stilling. Omkring to tredjedele af borgerne er gift, mens omkring en tiendedel er enker/enkemænd. Samlet er 21 % enten ugift, skilt eller separeret dette er dog ikke nødvendigvis ensbetydende med, at disse borgere socialt set er enlige. I forhold til skoleuddannelse har en fjerdedel en ungdomsuddannelse i form af studentereksamen eller HF, HHX eller HTX, mens 61 % har afsluttet med folkeskolens afgangsprøve eller lavere. Ses der på erhvervsmæssig stilling, er godt halvdelen beskæftiget, knap en fjerdedel pensionister og blot 1 % arbejdsledige. Når erhvervsstatus anskuet som erhvervsaktiv i modsætning til ikke erhvervsaktiv sammenlignes med den landsdækkende undersøgelse, er der lidt flere erhvervsaktive blandt respondenterne i Ny Frederikssund Kommune end i Danmark og en del færre ikke erhvervsaktive, se tabel 3.3. Det bemærkes, at der er en højere andel respondenter i gruppen erhvervsaktiv i tabel 3.3 end andelen af beskæftigede i tabel 3.2, hvilket skyldes, at en del pensionister og studerende i svarpopulationen også betegner sig selv som erhvervsaktive. 8

10 Tabel 3.2: Fordeling på skole og erhvervsuddannelse, ægteskabelig stilling og erhvervsmæssig tilknytning Hvad er din ægteskabelige stilling rent juridisk? Skoleuddannelse Erhvervsmæssig stilling Gift Separeret Skilt Enke(mand) Ugift Registreret partnerskab Folkeskolens afgangseksamen eller lavere Studenter-, HF-eksamen (incl. HHX, HTX) Andet (Herunder udenlandsk skole) Beskæftiget Arbejdsløs Uddannelsessøgende pensionist Andre Procent er beregnet ud fra det totale antal besvarelser på Antal Procent ,8% 17 1,7% 61 6,0% 92 9,1% ,4% 8,8% ,9% ,7% 51 5,0% ,2% 10 1,0% 34 3,3% ,4% 11 1,1% Tabel 3.3: Andel af erhvervsaktive og ikke erhvervsaktive. Erhvervsstatus Antal Erhvevsaktiv Ikke erhvervsaktiv Procent er beregnet ud fra det totale antal besvarelser på Region Ny Frederikssund Hovedstaden Danmark 59,5% 58,1% 57,9% 35,0% 41,1% 42,1% Helbredsrelateret livskvalitet Helbredsrelateret livskvalitet måles ved de tre indikatorer, selvvurderet helbred, stress og fysisk funktionsevne. 4.1 Selvvurderet helbred Selvvurderet helbred refererer til borgernes egen vurdering af deres nuværende helbredstilstand i al almindelighed. Målingen af selvvurderet helbred kan, udover at tegne et billede af den generelle helbredstilstand, også forudsige potentiel sygelighed og dødelighed, dvs. jo dårligere en person vurderer sit helbred, des højere er risikoen for efterfølgende sygelighed og dødelighed. 9

11 I Ny Frederikssund Kommunes helbredsundersøgelse vurderer næsten halvdelen af borgerne deres helbred som værende godt, og tilsammen er der næsten to tredjedele, der finder deres helbred godt eller virkelig godt, se tabel 4.1. Blot 7 % finder deres helbred dårligt eller meget dårligt. Tabel 4.1: Hvorledes vil du vurdere din nuværende helbredstilstand i almindelighed? Hvorledes vil du vurdere din nuværende helbredstilstand i almindelighed? Virkelig god God Nogenlunde Dårlig Meget dårlig Total Antal Procent ,4% ,7% ,4% 60 5,9% 11 1,1% ,5% Procent er beregnet ud fra det totale antal besvarelser på I forhold til resultatet på landsplan ligger det selvvurderede helbred i Ny Frederikssund Kommune under gennemsnittet for hele Danmarks befolkning, jf. standardtabel Resultatet for Ny Frederikssund Kommune viser, at kvinders selvvurderede helbred er en anelse dårligere end mænds, og jo ældre både mænd og kvinder er, des færre vurderer deres helbred som godt eller virkelig godt. Endvidere ses en stigende andel med godt selvvurderet helbred i takt med længere uddannelse, og ligeledes har beskæftigede en større andel med godt helbred end de arbejdsløse. Dette resultat afspejler en generel tendens til, at jo højere socialklasse mennesker kommer fra, des bedre selvvurderet helbred har de. 4.2 Stress Den anden indikator til at måle helbredsrelateret livskvalitet er stress. Stress er ofte forbundet med at have travlt og ikke kunne nå alt det, man gerne vil. Oplevelsen af stress kan mærkes psykisk ved fx manglende koncentration, svigtende hukommelse, træthed, ulyst og evt. depression. Stress markerer sig også fysisk ved fx hovedpine, søvnbesvær, manglende appetit, hjertebanken eller mavepine. Med stress øges energiniveauet ved en fysiologisk proces i kroppen, og ved konstant, langvarig stresspåvirkning øger denne fysiologiske energimobilisering personens sårbarhed over for sygdomme, som fx hjerte-/karsygdomme. 4 Omkring en tiendedel af borgerne føler sig ofte stressede i deres dagligdag, og knap halvdelen oplever dagligdagen som stressende af og til. Lidt over en tredjedel er (næsten) aldrig stressede i dagligdagen, se tabel Kristensen, Tage Søndergård, Stress og psykosomatiske sygdomme. I: Iversen, L et al., Medicinsk Sociologi samfund, sundhed og sygdom. Munksgaard, Danmark. 10

12 Tabel 4.2: Føler du dig stresset i din dagligdag? Føler du dig stresset i din dagligdag? Ja, ofte Ja, af og til Nej (næsten aldrig) Ved ikke Total Antal Procent ,7% ,7% ,7% 22 2,2% ,4% Procent er beregnet ud fra det totale antal besvarelser på Ifølge standardtabel er der en klar tendens til at jo ældre personerne er, des sjældnere oplever de stress. Forholdsvis flere kvinder føler sig ofte stressede end mænd, de beskæftigede er mere stressede end de ledige, men mindre end de uddannelsessøgende. I forhold til uddannelsesmæssig baggrund er der flere med længere uddannelse, der oplever stress, end dem med kort uddannelse. Endelig er oplevelsen af stress hyppigere blandt borgere i Ny Frederikssund Kommune end på landsplan. 4.3 Funktionsevne Den tredje indikator til at vurdere helbredsrelateret livskvalitet er funktionsevne, herunder både kommunikativ og fysisk funktionsevne. Fysisk funktionsevne forstås som basale fysiske dagligdagsgøremål som at klæde sig på og komme ind og ud af sengen samt mere udadvendte aktiviteter som indkøb, gåtur eller rejse. De kommunikative funktioner er målt ved evnen til at læse avis og kunne følge med i en samtale. Eftersom tab af funktionsevne typisk opleves blandt ældre, og de ældre borgere samtidig er målgruppen for kommunal service som hjemmepleje og hjælpemidler, er det relevant at måle netop denne aldersgruppes funktionsevne i det daglige. Målingen viser, at majoriteten af de ældre borgere over 60 år i Ny Frederikssund Kommune uden besvær kan udføre både fysiske og kommunikative funktioner i dagligdagen, se tabel 4.3. Større andele af kvinder end mænd kan uden besvær høre, hvad der bliver sagt under en normal samtale. Næsten ligeså mange mænd som kvinder kan læse en avis. Med hensyn til fysisk funktionsevne er det afhængigt af indikator, om flere mænd end kvinder klarer sig uden besvær. Når det drejer sig om at klæde sig på og komme i og ud af sengen, har proportionelt flere kvinder bedre fysisk funktionsevne, mens en større andel mænd klarer at gå på trapper og bære tunge poser uden besvær. Næsten samme andel mænd og kvinder er mobile og kan gå 400 meter eller rejse med bus og tog. 11

13 Tabel 4.3: Andel af mænd og kvinder over 60 år, som uden besvær kan udføre en række dagligdags funktioner. 60+ årige 60+ årige Antal Procent Antal Procent Læse en almindelig avistekst? (evt. med briller) ,9% ,6% Høre, hvad der bliver sagt under en normal samtale mellem flere personer? ,5% ,2% Gå 400 meter uden at hvile? ,3% ,7% Gå op eller ned ad en trappe fra en etage til en anden uden at hvile? ,0% ,6% Bære 5 kg? (fx indkøbsposer) ,0% ,9% Klæde dig på og tage sko på? ,4% ,6% Komme i og ud af sengen? ,3% ,7% Rejse med bus eller tog? ,8% ,8% Procent er beregnet ud fra det totale antal besvarelser på 179 mænd og 194 kvinder i aldersgruppen "60+ årige" 5.0 Sygelighed Sygeligheden måles overordnet ved, at borgeren efter egen vurdering ikke på vanlig vis kan udfylde den daglige funktion pga. sygdom. Sygdom forstås derved som noget, der hindrer eller begrænser mennesker i det, de ellers plejer at kunne gøre. Samtidig måles deltagerens sygelighed ved forekomst af specifikke sygdomme, langvarig sygdom, symptomer eller ulykke. For fire ud af fem borgere har sygdom, skader eller lidelser ikke gjort det besværligt eller umuligt at udføre sædvanlige gøremål inden for de sidste to uger, mens 17 % har oplevet at være besværet, se tabel 5.1. Blandt kvinder er der en lidt større andel end mænd, der har været begrænsede i deres gøremål, hvilket modsvarer et generelt billede af, at kvinder har flere leveår med sygdom end mænd. Tabel 5.1: Har sygdom, skader eller lidelser gjort det besværligt eller umuligt for dig inden for de sidste 14 dage at udføre dine sædvanlige gøremål? Har sygdom, skader eller lidelser gjort det besværligt eller umuligt for dig inden for de sidste 14 dage at udføre dine sædvanlige daglige gøremål? Total Ja Nej Antal Procent Antal Procent 61 14,4% ,8% ,4% ,2% ,7% ,6% Procent er beregnet ud fra det totale antal besvarelser på 425 mænd og 571 kvinder. 12

14 5.1 Specifikke sygdomme Sygelighed er endvidere målt ved borgernes rapportering af, om de på nuværende tidspunkt lider af udvalgte sygdomme. Det er dermed forekomst af sygdomme, der oftest vil være forbundet med en læges diagnose. Forekomsten af specifikke sygdomme er et øjebliksbillede og inkluderer ikke sygdomme, som personer tidligere har lidt af (med undtagelse af allergi). De udvalgte sygdomme har relation til de otte folkesygdomme, der er defineret i regeringens sundhedsprogram "Sund hele livet" fra Forekomsten af specifikke sygdomme blandt borgerne er vist i tabel 5.2, og de fem hyppigst forekommende sygdomme er i nævnte rækkefølge: 1. slidgigt/leddegigt 2. allergi 3. forhøjet blodtryk 4. rygsygdom 5. migræne/hyppig hovedpine Omkring en femtedel af borgerne har rapporteret den mest hyppige sygdom, slidgigt/leddegigt, mens godt 13 % har meldt, at de har migræne/hyppig hovedpine. Desuden har sammenlagt knap 6 % depression, angst eller anden psykisk lidelse. Resultatet viser endvidere, at der er en forekomst af samtlige folkesygdomme i Ny Frederikssund Kommune. Set i forhold til forekomsten af de forskellige sygdomme på landsplan er forekomsten af sygdommene i Ny Frederikssund Kommune generelt højere. Ifølge SUSY 2000 har forekomsten af allergi været stigende siden slutningen af 1980 erne, hvilket kan forklare en del af forskellen mellem den nuværende forekomst i Ny Frederikssund Kommune og forekomsten i år 2000 i Danmark. 5 I regeringens sundhedsprogram "Sund hele livet", 2002, defineres otte folkesygdomme som værende type 2 diabetes, forebyggelige kræftformer, muskel- og skeletlidelser, hjerte-/karsygdomme, knogleskørhed, overfølsomhedssygdomme (fx astma, allergi), psykiske lidelser og rygerlunger (KOL). Se mere på 13

15 Tabel 5.2: Forekomsten af specifikke sygdomme og helbredsproblemer i Ny Frederikssund og Danmark. Antal Frederikssund Danmark Astma 60 5,9% 5,4% Allergi (ikke astma) ,0% 14,2% Sukkersyge, diabetes 46 4,5% 2,7% Grå stær 37 3,6% - Forhøjet blodtryk ,6% 8,5% Blodprop i hjertet eller hjertekrampe 7,7%,6% Hjerneblødning, blodprop i hjernen 3,3%,2% Kronisk bronkitis, emfysem, KOL 36 3,5% 3,0% Slidgigt, leddegigt ,6% - Osteoporose 23 2,3% - Kræftsygdomme 18 1,8%,9% Migræne eller hyppig hovedpine ,3% 8,0% Kronisk angst eller depression 43 4,2% - Anden psykisk lidelse 13 1,3% - Rygsygdom ,8% 11,7% Tinitus ,2% - Procent er beregnet ud fra det totale antal besvarelser på Som anført i standardtabel og standardtabel 5.0.2, er der stigende forekomst af diabetes og forhøjet blodtryk med stigende alder og kortere uddannelse. Mænd har højere forekomst af diabetes end kvinder, mens kvinder har højere forekomst af forhøjet blodtryk end mænd. Som vist i standardtabel 5.0.3, rapporterer kvinder næsten tre gange så høj forekomst af migræne eller hovedpine i forhold til mænd, og blandt kvinder er der et markant fald i forekomsten med stigende alder. Længere uddannelse hænger sammen med højere forekomst af migræne, mens ledige har højere forekomst end beskæftigede. 5.2 Langvarig sygdom Borgernes sygelighed måles også ved langvarig sygdom, langvarig eftervirkning af skade, handicap eller anden langvarig lidelse, hvor langvarig er defineret ved en varighed på mindst seks måneder. Langvarig sygdom vil som i tilfældet med specifikke sygdomme ofte være forbundet med en lægediagnose og dermed være registreret i sundhedsvæsenet. Som anført i tabel 5.3, har godt en tredjedel rapporteret, at de lever med en kronisk lidelse eller et handicap, hvilket ligger under landsgennemsnittet på 41 % (SUSY 2000). Der er en lidt større andel kvinder end mænd, der lever med en langvarig lidelse. Denne forskel mellem kønnene er som tidligere nævnt udtryk for, at kvinder lever længere end mænd, men med flere år belastet af sygdom. 14

16 Tabel 5.3: Har du nogen langvarig sygdom, langvarig eftervirkning af skade, handicap eller anden langvarig lidelse? Har du nogen langvarig sygdom, langvarig eftervirkning af skade, handicap eller anden langvarig lidelse? Total Ja Nej Antal Procent Antal Procent ,1% ,0% ,3% ,7% ,4% Procent er beregnet ud fra det totale antal besvarelser på 425 mænd og 571 kvinder. 5.3 Symptomer inden for de seneste 14 dage For at danne et bredere billede af borgernes sygelighed end de diagnoserelaterede sygdomme, vurderes også forekomst af forskellige symptomer. Borgerne er således blevet spurgt, om de har været meget eller lidt generet af bestemte former for smerte eller ubehag inden for de seneste 14 dage, hvilket indikerer, hvor meget den enkeltes udfoldelse i det daglige er præget af lidelse eller ubehag. De forskellige former for symptomer kan enten være eftervirkning af en kronisk sygdom eller et tidligt udtryk for sygdom under udvikling. Endvidere kan smerte og ubehag være et forbigående onde og ikke forbundet med en egentlig sygdom med tilhørende diagnose og derfor ej heller være registrerede i sundhedsvæsenet, som tilfældet er med langvarig eller specifik sygdom. Forekomsten af symptomer vil snarere afspejle sig i borgernes medicinforbrug eller markere sig som sygefravær på arbejdspladser. Forekomsten af udvalgte symptomer blandt respondenterne i Ny Frederikssund Kommune er anført i tabel 5.4, og det ses, at de fem hyppigst forekommende symptomer er: 1. smerter eller ubehag i nakke, skuldre, arme eller hænder 2. smerter eller ubehag i ryg eller lænd 3. træthed 4. smerter eller ubehag i ben, hofter, knæ eller fødder 5. hovedpine På landsplan er det de samme fem typer af symptomer, der de mest hyppige, om end i en anden rækkefølge for de tre sidste. I Ny Frederikssund Kommune er der ved alle former for symptomer en højere forekomst end i Danmark. Det hyppigst forekommende symptom, smerter eller ubehag i nakke, skuldre, arme eller hænder, har knap halvdelen af borgerne i undersøgelsen haft inden for de sidste to uger, mens godt en tredjedel har haft hovedpine. 15

17 Tabel 5.4: Forekomst af gener, smerter og ubehag inden for den seneste 14 dages periode. Sammenligning Ny Frederikssund og Danmark. Antal Frederikssund Danmark Smerter eller ubehag i ryg og lænd ,3% 26,0% Smerter eller ubehag i nakke skuldre, arme og hænder ,2% 27,5% Smerter eller ubehag i ben, hofter, knæ eller fødder ,9% 23,4% Hovedpine ,8% 18,4% Hurtig hjertebanken ,1% 4,0% Ængstelse, nervøsitet, uro eller angst ,5% 5,4% Søvnbesvær, søvnproblemer ,8% 11,7% Nedtrykthed, deprimeret, ulykkelig ,2% 6,0% Træthed ,3% 17,8% Ondt i maven, oppustet mave ,8% 5,9% Fordøjelsesbesvær, tynd/hård mave ,0% 5,6% Eksem, hududslet, kløe ,9% 5,8% Forkølelse, snue, hoste ,7% 12,7% Åndedrætsbesvær, forpustethed ,3% 5,5% Kvalme eller uro i maven ,1% - Problemer med at holde på vandet (inkontinens) ,2% - Besvær med at komme af med vandet 56 5,5% - Svimmelhed ,6% - Smerter eller ubehag ved hjertet, smerter i brystet 99 9,7% - Underlivssmerter, herunder kraftige menstruationssmerter 84 8,3% - Procent er beregnet ud fra det totale antal besvarelser på Ifølge standardtabel har kvinder en hel del højere forekomst af meget generende symptomer, af smerter i nakke, skuldre, arme eller hænder og af træthed. Den yngste gruppe kvinder, de årige, har en markant højere forekomst af meget generende symptomer (71 %) og af træthed (75 %) end resten af befolkningen, hvilket dog bør tolkes med forsigtighed, taget gruppens statistisk lille antal i betragtning, jf. afsnit 2.3. I forhold til erhvervsmæssig stilling har de studerende højest forekomst af træthed, mens arbejdsløse har højest forekomst af meget generende symptomer og af smerter i nakke, skuldre, arme eller hænder. 5.4 Ulykker Det sidste mål for sygelighed i helbredsprofilen er forekomsten af ulykker, defineret som ulykker, der er opstået i fritiden inden for det sidste år, og som har forårsaget besvær eller forhindret borgeren i at udføre daglige gøremål. Blandt mænd er den største andel af ulykker relateret til sport (5 %), tæt fulgt af hjemme- og fritidsulykker, se tabel 5.5. Blandt kvinder er den største andel af ulykker forbundet med fritidsulykker (4 %), tæt fulgt af hjemme- og sportsulykker. Forekomsten af sportsulykker afspejler, at motion, der ellers er 16

18 betragtet som sundhedsfremmende, også kan skade ens sundhed. Forekomsten af trafikulykker er for begges køns vedkommende omkring 3 %. Blandt kvinder markerer de årige sig som dem, der hyppigst er kommet ud for ulykker, mens forskellen mellem aldersgrupperne er mindre blandt mænd. Med undtagelse af hjemmeulykker har de unge mænd desuden en del lavere forekomst af ulykker end de unge kvinder har. I de to ældste grupper har mænd hyppigere ulykker end kvinder, mens det blandt de to yngste grupper er kvinder, der har højere forekomst af ulykker end mænd (undtagen sportsulykker for de årige og hjemmeulykker for de årige). Dette mønster afviger fra, at det generelt er mænd, der har den højeste forekomst af ulykker, og at ældre kvinder har højere forekomst af ulykker end mænd pga. fald. 6 For de unge kvinder kan den høje forekomst af ulykker eventuelt relatere til et udsving grundet et statistisk lille antal i gruppen. Desuden kan forekomsten af sportsulykker hænge sammen med, at en relativt høj andel unge kvinder er fysisk aktiv, jf. tabel 7.7 i afsnit 7.5 om motion. Tabel 5.5: Forekomst af forskellige former for ulykker uden for arbejdstiden blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. a. Ja, en trafikulykke b. Ja, en hjemmeulykke c. Ja, en ulykke ved idræt, sport d. Ja, anden fritidsulykke år år år 65+ år I alt Antal Procent Antal Procent Antal Procent Antal Procent Antal Procent 1 4,2% 1 1,1% 4 2,2% 8 6,4% 14 3,3% 1 4,2% 2 2,1% 8 4,4% 8 6,4% 19 4,5% 1 4,2% 6 6,4% 7 3,8% 7 5,6% 21 4,9% 0,0% 3 3,2% 7 3,8% 8 6,4% 18 4,2% Procent er beregnet ud fra, hvor mange mænd der er i alt i de pågældende aldersintervaller. a. Ja, en trafikulykke b. Ja, en hjemmeulykke c. Ja, en ulykke ved idræt, sport d. Ja, anden fritidsulykke år år år 65+ år I alt Antal Procent Antal Procent Antal Procent Antal Procent Antal Procent 3 12,5% 6 3,4% 4 1,7% 3 2,2% 16 2,8% 1 4,2% 5 2,9% 6 2,6% 6 4,4% 18 3,2% 4 16,7% 9 5,1% 2,9% 3 2,2% 18 3,2% 4 16,7% 7 4,0% 9 3,8% 5 3,6% 25 4,4% Procent er beregnet ud fra, hvor mange kvinder der er i alt i de pågældende aldersintervaller. 6.0 Brug af sundhedsvæsen En persons måde at håndtere sygdom på kan udtrykke sig ved at søge hjælp fra sundhedsprofessionelle eller ved at øge medicinforbruget, hvorfor brug af sundhedsvæsen er med i undersøgelsen af borgernes helbredstilstand. Brug af sundhedsvæsenet i Ny Frederikssund Kommune er vurderet i forhold til borgernes opsøgende adfærd over for sundhedsvæsenet, herunder kontakt med læge pga. egen sygdom eller skade, brug af andre behandlere i sundhedsvæsenet, hjemmesygepleje og hjemmehjælp samt medicinforbrug. 6 Knudsen, L, Køn om forskelle i sygelighed og dødelighed I: Iversen, L et al., Medicinsk Sociologi samfund, sundhed og sygdom. Munksgaard, Danmark. 17

19 6.1 Brug af praktiserende læge og speciallæge Som vist i tabel 6.1 er den hyppigst brugte læge inden for de seneste tre måneder den praktiserende læge. Således har omkring halvdelen af borgerne brugt den praktiserende læge, og mellem 4 % og 15 % af befolkningen har kontakt med andre former for læger. Set i lyset af den gældende struktur i sundhedsvæsenet er det ikke overraskende, at den praktiserende læge er den type læge, som borgerne har den hyppigste kontakt til. Den praktiserende læge er den, som borgeren først bør henvende sig til vedrørende undersøgelse eller behandling, og den praktiserende læges funktion er ideelt set enten at afslutte et forløb eller henvise videre til andre læger. Blandt kvinder er der en højere andel, der henvender sig til den praktiserende læge end blandt mænd. Totalt set er der knap 8 % flere kvinder end mænd, der bruger den praktiserende læge, og det højere forbrug er særligt udpræget blandt de to yngste aldersgrupper, de årige og de årige, hvor henholdsvis 38 % og 25 % flere kvinder henvender sig til praktiserende læge end jævnaldrende mænd. Forskellige forhold kan forklare, hvorfor kvinder har mere kontakt med sundhedsvæsenet end mænd, herunder at kvinder har større opmærksomhed på deres helbred; at kvinder i højere grad end mænd lever med sygdomme, der ikke er livstruende; at kvinders kønsrolle tillader dem at søge hjælp hos andre, og at kvinders reproduktive sundhed fører til øget kontakt med sundhedsvæsenet. Intet tyder på, at kvinder overrapporterer sygdom. 7 Ifølge standardtabel er der blandt ledige og personer med kortere uddannelse en større andel, der har haft kontakt med praktiserende læge, hvilket afspejler en generel tendens til, at personer i lavere socialklasse har dårligere helbred. Samme tabel viser også, at der er en højere andel af borgere i Ny Frederikssund Kommune end i Danmark, der gør brug af den praktiserende læge. Det kan eventuelt have betydning, at brug af læge har været stigende gennem årene (se SUSY 2000), hvorfor resultatet fra Ny Frederikssund Kommune kan være højere end det landsdækkende resultat fra Vagtlæge og læge på hospitalsambulatorium er for kvinder den anden og tredje hyppigst brugte form for læge, og for mænd er det omvendt læge på hospitalsambulatorium, der bruges mere end vagtlæge, se tabel 6.1. Andelen af kvinder, der har haft kontakt med speciallæge, er en anelse højere end mænd, til gengæld er mænd oftere indlagt på hospital og på skadestue. Med undtagelse af skadestue er det tydeligt, at kontakt med de forskellige former for læge stiger med alderen. Ligeledes viser standardtabel 6.0.2, at de ældre, der er pensionister, har en højere indlæggelsesprocent end de erhvervsaktive. Dog er en dobbelt så stor andel kvinder i alderen år i forhold til de årige indlagt på hospital, hvilket formodentlig hænger sammen med indlæggelser i forbindelse med fødsel/graviditet. 7 Knudsen, L, Køn om forskelle i sygelighed og dødelighed I: Iversen, L et al., Medicinsk Sociologi samfund, sundhed og sygdom. Munksgaard, Danmark. 18

20 Tabel 6.1: Brug af forskellige former for læger i sundhedsvæsenet inden for en 3 måneders periode opgjort særskilt for mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Praktiserende læge Praktiserende speciallæge Vagtlæge Skadestue Hospitalsambulatorium Indlagt på hospital år år år 65+ år Antal Procent Antal Procent Antal Procent Antal Procent Antal I alt Procent 8 33,3% 36 38,3% 89 48,9% 79 63,2% ,9% 1 4,2% 4 4,3% 8 4,4% 9 7,2% 22 5,2% 2 8,3% 6 6,4% 22 12,1% 18 14,4% 48 11,3% 3 12,5% 3 3,2% 8 4,4% 12 9,6% 26 6,1% 1 4,2% 8 8,5% 25 13,7% 24 19,2% 58 13,6% 0,0% 3 3,2% 8 4,4% 16 12,8% 27 6,4% Procent er beregnet ud fra, hvor mange mænd der er i alt i de pågældende aldersintervaller. Praktiserende læge Praktiserende speciallæge Vagtlæge Skadestue Hospitalsambulatorium Indlagt på hospital år år år 65+ år I alt Antal Procent Antal Procent Antal Procent Antal Procent Antal Procent 11 45,8% 84 48,0% ,9% 92 67,2% ,7% 2 8,3% 9 5,1% 9 3,8% 13 9,5% 33 5,8% 2 8,3% 25 14,3% 37 15,8% 23 16,8% 87 15,3% 4 16,7% 4 2,3% 9 3,8% 9 6,6% 26 4,6% 1 4,2% 21 12,0% 19 8,1% 20 14,6% 61 10,7% 0,0% 6 3,4% 4 1,7% 10 7,3% 20 3,5% Procent er beregnet ud fra, hvor mange kvinder der er i alt i de pågældende aldersintervaller. 6.2 Brug af andre sundhedsprofessionelle Tandlæge bruges af samme andel af borgere som bruger praktiserende læge 54 % kvinder og 50 % mænd hvilket er mere end fem gange så meget som brugen af fysioterapi, der er den næst mest brugte anden behandler i sundhedsvæsenet inden for en 3 måneders periode, se tabel 6.2. Den store forskel kan forklares med, at tandlægekontakt ofte består i rutinemæssige og forebyggende besøg, hvorimod fysioterapi, kiropraktor og psykolog først opsøges ved utilpashed eller smerte. Generelt bruger proportionelt flere kvinder de fire behandlere end mænd. I forhold til aldersforskelle er der en tendens til, at tandlæge og fysioterapi bruges af en højere andel i de to ældste grupper end blandt de yngste. Tabel 6.2: Brug af andre behandlere i sundhedsvæsenet inden for en 3 måneders periode opgjort særskilt for mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Tandlæge Fysioterapeut Kiropraktor Psykolog år år år 65+ år Antal Procent Antal Procent Antal Procent Antal Procent Antal I alt Procent 6 25,0% 38 40,4% 97 53,3% 71 56,8% ,9% 0,0% 5 5,3% 16 8,8% 12 9,6% 33 7,8% 0,0% 7 7,4% 10 5,5% 7 5,6% 24 5,6% 1 4,2% 3 3,2% 4 2,2% 1,8% 9 2,1% Procent er beregnet ud fra, hvor mange mænd der er i alt i de pågældende aldersintervaller. Tandlæge Fysioterapeut Kiropraktor Psykolog år år år 65+ år Antal Procent Antal Procent Antal Procent Antal Procent Antal I alt Procent 7 29,2% 80 45,7% ,4% 73 53,3% ,7% 1 4,2% 17 9,7% 26 11,1% 17 12,4% 61 10,7% 3 12,5% 15 8,6% 22 9,4% 12 8,8% 52 9,1% 2 8,3% 5 2,9% 8 3,4% 1,7% 16 2,8% Procent er beregnet ud fra, hvor mange kvinder der er i alt i de pågældende aldersintervaller. 19

21 6.3 Brug af hjemmeplejen Borgernes brug af hjemmesygepleje og hjemmehjælp inden for en 3 måneders periode viser, at både hjemmesygeplejens og hjemmehjælpens brugere primært er de 65+-årige, se tabel 6.3. Lidt større andel mænd end kvinder har brugt hjemmesygepleje, mens en større andel kvinder end mænd har brugt hjemmehjælp. Dobbelt så mange ældre kvinder end mænd bruger hjemmehjælp, hvilket afspejler denne generations kønsroller, hvor de 65+-årige mænd typisk er sammen med en yngre hustru, der passer hjemmet. Først når manden bliver enlig, eller hans hustru ikke længere kan klare de praktiske gøremål, vil han typisk få hjemmehjælp. Tabel 6.3: Brug af hjemmesygepleje og hjemmehjælp inden for en 3 måneders periode opgjort særskilt for mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Har du inden for de sidste 3 måneder gjort brug af hjemmesygepleje? år år år 65+ år Mænd i alt år år år 65+ år r i alt Ja Nej Antal Procent Antal Procent 0,0% 23 95,8% 0,0% ,2% ,2% 10 8,0% ,0% 14 3,3% ,8% 0,0% ,6% ,7% 3 1,3% ,3% 11 8,0% ,3% 15 2,6% ,8% Procent er beregnet ud fra, hvor mange mænd og kvinder der er i alt i de pågældende aldersintervaller. Har du inden for de sidste 3 måneder gjort brug af hjemmehjælp? år år år 65+ år Mænd i alt år år år 65+ år r i alt Ja Nej Antal Procent Antal Procent 1 4,2% 21 87,5% 0,0% ,1% ,6% 11 8,8% ,6% 14 3,3% ,4% 0,0% 23 95,8% 0,0% ,9% 4 1,7% ,3% 25 18,2% ,9% 29 5,1% ,8% Procent er beregnet ud fra, hvor mange mænd og kvinder der er i alt i de pågældende aldersintervaller. 20

22 Brugernes tilfredshed med hjemmepleje er lidt højere for hjemmesygepleje end for hjemmehjælp, samlet set er der 82 % tilfredse med hjemmesygepleje, og 74 % tilfredse med hjemmehjælp, se tabel 6.4. Det ligger uden for denne undersøgelses datagrundlag at kunne pege på, hvilke faktorer, der er med til at skabe denne forskel i tilfredshed, hvorfor en nærmere analyse kræves for at kunne identificere afgørende faktorer. Tabel 6.4: Tilfredshed med hjemmesygepleje og hjemmehjælp. Hvor tilfreds er/var du alt i alt med hjemmesygeplejen? Meget tilfreds Noget tilfreds Hverken tilfreds eller utilfreds Noget utilfreds Meget utilfreds Antal Procent 22 56,4% 10 25,6% 3 7,7% 1 2,6% 3 7,7% Procent er beregnet ud fra at i alt 39 har besvaret. Hvor tilfreds er/var du alt i alt med hjemmehjælpen? Meget tilfreds Noget tilfreds Hverken tilfreds eller utilfreds Noget utilfreds Meget utilfreds Antal Procent 23 46,0% 14 28,0% 9 18,0% 1 2,0% 3 6,0% Procent er beregnet ud fra at i alt 50 har besvaret. 6.4 Medicinforbrug I Danmark er det registrerede medicinsalg steget i de senere år, hvilket kan skyldes både et større udvalg af medicin og et stigende antal ældre i befolkningen (SUSY 2000). Imidlertid er det vigtigt ikke kun at måle borgeres forbrug af medicin ud fra et registreret salg, fordi salget alene ikke er ensbetydende med, at medicinen rent faktisk bliver brugt af køber eller andre. I undersøgelsen er deltagernes medicinforbrug derfor målt ved, at respondenterne svarer på, om de inden for en 14 dages periode har brugt forskellige former for medicin, enten på recept eller i håndkøb. Som det kan læses ud fra tabel 6.5 er de fem mest anvendte former for receptpligtig medicin for mænd følgende: 1. blodtrykssænkende medicin 2. smertestillende medicin mod besvær i muskler, knogler, sener eller led 3. hjertemedicin 4. astmamedicin 5. nervemedicin, beroligende medicin (fx antidepressiv) 21

23 For kvinder er de fem mest anvendte former for receptpligtig medicin følgende: 1. blodtrykssænkende medicin 2. smertestillende medicin mod besvær i muskler, knogler, sener eller led 3. smertestillende medicin mod hovedpine 4. hjertemedicin 5. hudlægemiddel Hos begge køn er der omkring en ud af fem, der bruger blodtrykssænkende medicin, og % tager medicin mod besvær i muskler, knogler, sener eller led. Omkring 6 % mænd, og kvinder, tager nervemedicin, og knap 7 % kvinder anvender hudlægemiddel. Samlet set har en større andel kvinder end mænd forbrug af de forskellige typer receptpligtigt medicin (undtagen penicillin og hoste-, astmaog hjertemedicin). Forholdsvis flere ældre end yngre bruger de forskellige former for receptpligtig medicin (undtagen astmamedicin, hudlægemiddel og medicin mod hovedpine). Ser man på håndkøbsmedicin er de hyppigst anvendte former for medicin for begge køn smertestillende medicin mod hovedpine og dernæst smertestillende medicin mod besvær i muskler, knogler, sener eller led. En tredjedel kvinder bruger medicin mod hovedpine over for en fjerdedel mænd. De tre næst hyppigst anvendte former for håndkøbsmedicin er hostemedicin, anden smertestillende medicin og afføringsmiddel. I forhold til forskel mellem alder og køn, markerer de unge kvinder sig ved at have de største andele af forbrugere på næsten alle typer håndkøbsmedicin. Dette bekymrende og usædvanlige resultat bør dog tolkes med forsigtighed, da der som nævnt i afsnit 2.3 er et statistisk lille antal unge kvinder blandt respondenterne. Blandt mænd er høje andele forbrugere generelt at finde i gruppen af de 65+-årige (undtagen medicin mod hovedpine, astma, hudlægemiddel og nervemedicin). Samlet set har en lidt større andel kvinder end mænd et forbrug af de forskellige former for håndkøbsmedicin (undtagen blodtrykssænkende medicin, hudlægemiddel, sovemedicin og penicillin). Ifølge standardtabel er der totalt set 60 % kvinder og 45 % mænd, der har taget smertestillende medicin, og flere beskæftigede end ledige bruger smertestillende medicin. Niveauet af forbrug af smertestillende medicin er en del højere i Ny Frederikssund Kommune end på landsplan. Ser man på sove- og nervemedicin, se standardtabel 6.0.4, er der blandt brugerne proportionelt flere mænd end kvinder, og særligt er det de ældre af begge køn, der bruger denne form for medicin. Dog er der også blandt de yngste kvinder et markant forbrug igen et resultat, der bør tolkes med forbehold for gruppens lille antal. I forhold til erhvervsmæssig baggrund bruger ingen arbejdsløse sove- eller nervemedicin. 22

24 Tabel 6.5: Brug af receptmedicin eller håndkøbsmedicin inden for en 14 dages periode opgjort særskilt for mænd og kvinder fordelt på forskellige aldersgrupper. Receptmedicin a. Ja, hostemedicin, receptmedicin b. Ja, astmamedicin, receptmedicin c. Ja, blodtrykssænkende medicin, receptmedicin d. Ja, hjertemedicin, receptmedicin e. Ja, hudlægemiddel, receptmedicin f. Ja, smertestillende medicin mod besvær i muskler, knogler, sener eller led g. Ja, smertestillende medicin mod hovedpine, receptmedicin h. Ja, anden smertestillende medicin, receptmedicin i. Ja, sovemedicin, receptmedicin j. Ja, afføringsmidler, receptmedicin k. Ja, nervemedicin, beroligende medicin (fx antidepressiv medicin) l. Ja, penicillin eller anden form for antibiotikum, receptmedicin m. Ja, anden medicin, receptmedicin Procent er beregnet ud fra, hvor mange mænd der er i alt i de pågældende aldersintervaller år år år 65+ år I alt Antal Procent Antal Procent Antal Procent Antal Procent Antal Procent 0,0% 2 2,1% 5 2,7% 2 1,6% 9 2,1% 2 8,3% 5 5,3% 13 7,1% 9 7,2% 29 6,8% 0,0% 1 1,1% 27 14,8% ,4% 0,0% 1 1,1% 12 6,6% 41 32,8% 54 12,7% 1 4,2% 2 2,1% 7 3,8% 6 4,8% 16 3,8% 1 4,2% 6 6,4% 27 14,8% 28 22,4% 62 14,6% 2 8,3% 3 3,2% 11 6,0% 7 5,6% 23 5,4% 0,0% 2 2,1% 7 3,8% 11 8,8% 20 4,7% 0,0% 1 1,1% 1,5% 9 7,2% 11 2,6% 0,0% 0,0% 1,5% 3 2,4% 4,9% 0,0% 1 1,1% 11 6,0% 12 9,6% 24 5,6% 0,0% 2 2,1% 11 6,0% 7 5,6% 20 4,7% 2 8,3% 5 5,3% 27 14,8% 23 18,4% 57 13,4% a. Ja, hostemedicin, receptmedicin b. Ja, astmamedicin, receptmedicin c. Ja, blodtrykssænkende medicin, receptmedicin d. Ja, hjertemedicin, receptmedicin e. Ja, hudlægemiddel, receptmedicin f. Ja, smertestillende medicin mod besvær i muskler, knogler, sener eller led g. Ja, smertestillende medicin mod hovedpine, receptmedicin h. Ja, anden smertestillende medicin, receptmedicin i. Ja, sovemedicin, receptmedicin j. Ja, afføringsmidler, receptmedicin k. Ja, nervemedicin, beroligende medicin (fx antidepressiv medicin) l. Ja, penicillin eller anden form for antibiotikum, receptmedicin m. Ja, anden medicin, receptmedicin Procent er beregnet ud fra, hvor mange kvinder der er i alt i de pågældende aldersintervaller år år år 65+ år I alt Antal Procent Antal Procent Antal Procent Antal Procent Antal Procent 0,0% 2 1,1% 1,4% 5 3,6% 8 1,4% 0,0% 6 3,4% 17 7,3% 11 8,0% 34 6,0% 0,0% 8 4,6% 38 16,2% 68 49,6% ,0% 1,6% 8 3,4% 31 22,6% 40 7,0% 4 16,7% 10 5,7% 14 6,0% 9 6,6% 37 6,5% 1 4,2% 17 9,7% 40 17,1% 33 24,1% 91 16,0% 3 12,5% 16 9,1% 27 11,5% 10 7,3% 56 9,8% 1 4,2% 4 2,3% 10 4,3% 12 8,8% 27 4,7% 0,0% 1,6% 8 3,4% 21 15,3% 30 5,3% 0,0% 0,0% 6 2,6% 7 5,1% 13 2,3% 1 4,2% 10 5,7% 12 5,1% 13 9,5% 36 6,3% 0,0% 7 4,0% 11 4,7% 8 5,8% 26 4,6% 2 8,3% 19 10,9% 35 15,0% 25 18,2% 81 14,2% Håndkøbsmedicin a. Ja, hostemedicin, håndkøbsmedicin b. Ja, astmamedicin, håndkøbsmedicin c. Ja, blodtrykssænkende medicin, håndkøbsmedicin d. Ja, hjertemedicin, håndkøbsmedicin e. Ja, hudlægemiddel, håndkøbsmedicin f. Ja, smertestillende medicin mod besvær i muskler, knogler, sener eller led g. Ja, smertestillende medicin mod hovedpine, håndkøbsmedicin h. Ja, anden smertestillende medicin, håndkøbsmedicin i. Ja, sovemedicin, håndkøbsmedicin j. Ja, afføringsmidler, håndkøbsmedicin k. Ja, nervemedicin, beroligende medicin (fx antidepressiv medicin) l. Ja, penicillin eller anden form for antibiotikum, håndkøbsmedicin m. Ja, anden medicin, håndkøbsmedicin Procent er beregnet ud fra, hvor mange mænd der er i alt i de pågældende aldersintervaller år år år 65+ år I alt Antal Procent Antal Procent Antal Procent Antal Procent Antal Procent 2 8,3% 7 7,4% 13 7,1% 14 11,2% 36 8,5% 0,0% 5 5,3% 7 3,8% 6 4,8% 18 4,2% 1 4,2% 4 4,3% 7 3,8% 7 5,6% 19 4,5% 1 4,2% 4 4,3% 8 4,4% 6 4,8% 19 4,5% 3 12,5% 5 5,3% 9 4,9% 8 6,4% 25 5,9% 2 8,3% 10 10,6% 19 10,4% 14 11,2% 45 10,6% 5 20,8% 37 39,4% 45 24,7% 15 12,0% ,0% 1 4,2% 7 7,4% 15 8,2% 5 4,0% 28 6,6% 1 4,2% 4 4,3% 6 3,3% 7 5,6% 18 4,2% 1 4,2% 4 4,3% 9 4,9% 15 12,0% 29 6,8% 1 4,2% 3 3,2% 5 2,7% 4 3,2% 13 3,1% 1 4,2% 5 5,3% 5 2,7% 7 5,6% 18 4,2% 1 4,2% 4 4,3% 7 3,8% 5 4,0% 17 4,0% a. Ja, hostemedicin, håndkøbsmedicin b. Ja, astmamedicin, håndkøbsmedicin c. Ja, blodtrykssænkende medicin, håndkøbsmedicin d. Ja, hjertemedicin, håndkøbsmedicin e. Ja, hudlægemiddel, håndkøbsmedicin f. Ja, smertestillende medicin mod besvær i muskler, knogler, sener eller led g. Ja, smertestillende medicin mod hovedpine, håndkøbsmedicin h. Ja, anden smertestillende medicin, håndkøbsmedicin i. Ja, sovemedicin, håndkøbsmedicin j. Ja, afføringsmidler, håndkøbsmedicin k. Ja, nervemedicin, beroligende medicin (fx antidepressiv medicin) l. Ja, penicillin eller anden form for antibiotikum, håndkøbsmedicin m. Ja, anden medicin, håndkøbsmedicin Procent er beregnet ud fra, hvor mange kvinder der er i alt i de pågældende aldersintervaller år år år 65+ år I alt Antal Procent Antal Procent Antal Procent Antal Procent Antal Procent 8 33,3% 18 10,3% 19 8,1% 14 10,2% 59 10,4% 5 20,8% 6 3,4% 6 2,6% 8 5,8% 25 4,4% 4 16,7% 4 2,3% 7 3,0% 4 2,9% 19 3,3% 4 16,7% 4 2,3% 9 3,8% 10 7,3% 27 4,7% 3 12,5% 8 4,6% 8 3,4% 13 9,5% 32 5,6% 6 25,0% 22 12,6% 34 14,5% 27 19,7% 89 15,6% 11 45,8% 81 46,3% 76 32,5% 25 18,2% ,9% 7 29,2% 16 9,1% 17 7,3% 16 11,7% 56 9,8% 4 16,7% 2 1,1% 6 2,6% 9 6,6% 21 3,7% 4 16,7% 4 2,3% 10 4,3% 24 17,5% 42 7,4% 4 16,7% 2 1,1% 4 1,7% 10 7,3% 20 3,5% 5 20,8% 4 2,3% 4 1,7% 9 6,6% 22 3,9% 5 20,8% 5 2,9% 12 5,1% 9 6,6% 31 5,4% 23

Spørgeskemaundersøgelse om sundhedsvaner og trivsel for borgere mellem 16 og 75 år i Nyborg kommune

Spørgeskemaundersøgelse om sundhedsvaner og trivsel for borgere mellem 16 og 75 år i Nyborg kommune Spørgeskemaundersøgelse om sundhedsvaner og trivsel for borgere mellem 16 og 75 år i Nyborg kommune De fleste spørgsmål besvares ved at sætte kryds i den boks, der passer bedst. Nogle gange er der en linje

Læs mere

Udvalgte indikatorer for sundhed og sundhedsrelateret livskvalitet i 1987, 1994, 2000 og 2005. Justeret procent og antal i befolkningen i 2005.

Udvalgte indikatorer for sundhed og sundhedsrelateret livskvalitet i 1987, 1994, 2000 og 2005. Justeret procent og antal i befolkningen i 2005. Sammenfatning Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne (SUSYundersøgelserne) har til formål at beskrive status og udvikling i den danske befolknings sundheds- og sygelighedstilstand og de faktorer, der

Læs mere

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på

Læs mere

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige Sundhed og trivsel blandt ældre Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt ige - med supplerende analyse for 45+ ige Sundhedssekretariatet Januar 2009 1 Sundhed og trivsel blandt ældre borgere

Læs mere

Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer

Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer Kapitel 9 Selvvurderet helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer 85 Andelen, der vurderer deres helbred som virkelig godt eller

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:

Læs mere

Spørgeskema i forbindelse med den forebyggende undersøgelse af 67 i Viborg Kommune

Spørgeskema i forbindelse med den forebyggende undersøgelse af 67 i Viborg Kommune Spørgeskema i forbindelse med den forebyggende undersøgelse af 67 i Viborg Kommune (afleveres til screeningsygeplejersken) CPR-nr : Navn : Efternavn : TLF : 1. Hvad er din højde? cm Hvad er din vægt? kg

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................

Læs mere

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 422 Offentligt

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 422 Offentligt Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 422 Offentligt Sundhedsprofil for voksne med helbredsrelateret aktivitetsbegrænsning og fysisk funktionsnedsættelse Nina Føns Johnsen Michael

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved sundhedsprofil for næstved Indhold Sådan er det i Næstved............................ 3 Lidt om Næstved................................. 4 Fakta om undersøgelsen....................................

Læs mere

4. De følgende spørgsmål handler om aktiviteter i dagligdagen. Er du på grund af dit helbred begrænset i disse aktiviteter? I så fald, hvor meget?

4. De følgende spørgsmål handler om aktiviteter i dagligdagen. Er du på grund af dit helbred begrænset i disse aktiviteter? I så fald, hvor meget? Køn og alder 1. Er du: 2. Hvornår er du født? Mand Kvinde Dato Måned År Helbred og trivsel 3. Hvordan synes du, dit helbred er alt i alt? Fremragende Vældig godt Godt Mindre godt Dårligt 4. De følgende

Læs mere

Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014

Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Indhold: 1. Indledning ved Ringsted

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde sundhedsprofil for roskilde Indhold Sundhed i Roskilde............................... 3 Fakta om Roskilde............................... 4 Fakta om

Læs mere

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Kapitel 10 Langvarig sygdom, k o n t a k t t i l p ra k t i s e rende læge og medicinbrug Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Andelen, der har en langvarig sygdom,

Læs mere

Teresa Holmberg, Mikala Josefine Poulsen & Michael Davidsen

Teresa Holmberg, Mikala Josefine Poulsen & Michael Davidsen Teresa Holmberg, Mikala Josefine Poulsen & Michael Davidsen Muskel- og skeletlidelser i Danmark. Nøgletal 2015 Muskel- og skeletlidelser i Danmark. Nøgletal 2015. Teresa Holmberg, Mikala Josefine Poulsen

Læs mere

Sundhedsprofilens resultater

Sundhedsprofilens resultater Sundhedsprofilens resultater Knud Juel Comwell, Kolding 10. februar 2011 Syddansk Universitet SIF: Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Ola Ekholm Stig Eiberg Hansen Maria Holst Knud Juel RSD: Ann

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc

Læs mere

Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første

Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første SUNDHEDSPROFIL 2013 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første Sundhedsprofil i Region Sjælland blev lavet.

Læs mere

Skoleprofil Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark

Skoleprofil Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark Skoleprofilen er udarbejdet af: Pernille Bendtsen Stine S. Mikkelsen Kia K. Egan

Læs mere

Morsø Kommunes Sundhedspolitik

Morsø Kommunes Sundhedspolitik Morsø Kommunes Sundhedspolitik Vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar 2008 2008 Morsø Kommunes sundhedspolitik vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar Indhold Forord side 1 Sundheden i Morsø Kommune

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover

2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover Kapitel 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover Både andelen og antallet af ældre her afgrænset til personer på 60 år eller derover forventes

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune Kroniske sygdomme Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2 Kroniske sygdomme... 5 2.1 Diabetes... 5 2.2 Hjertesygdom... 9 2.3 KOL... 13 2.4 Kræft... 17

Læs mere

Mødesagsfremstilling

Mødesagsfremstilling Mødesagsfremstilling Social- og Sundhedsforvaltningen Social- og Sundhedsudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 12-04-2011 Dato: 04-04-2011 Sag nr.: 34 Sagsbehandler: Marianne Hallberg Eshetu Kompetence: Fagudvalg

Læs mere

3.2 Specifikke sygdomme og lidelser

3.2 Specifikke sygdomme og lidelser Kapitel 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser Dette afsnit handler om forekomsten af en række specifikke sygdomme og lidelser, som svarpersonerne angiver at have på nuværende

Læs mere

Regions-MEDudvalget. Hvordan har du det? Sundhedsudfordringer i Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen 21. juni 2013

Regions-MEDudvalget. Hvordan har du det? Sundhedsudfordringer i Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen 21. juni 2013 Regions-MEDudvalget Hvordan har du det? Sundhedsudfordringer i Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen 21. juni 2013 CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.cfk.rm.dk Disposition Hvordan har du det?

Læs mere

Spørgeskema Dine erfaringer med medicin

Spørgeskema Dine erfaringer med medicin Sundhedsudvalget 2008-09 SUU alm. del Bilag 704 Offentligt Spørgeskema Dine erfaringer med medicin Forskningsenheden for Almen Praksis i Odense Institut for Sundhedstjenesteforskning Syddansk Universitet

Læs mere

Anne Illemann Christensen

Anne Illemann Christensen 7. Sociale relationer Anne Illemann Christensen Kapitel 7 Sociale relationer 7. Sociale relationer Tilknytning til andre mennesker - de sociale relationer - har fået en central placering inden for folkesundhedsvidenskaben.

Læs mere

DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation. Dags dato -- -- -- åå mm-dd

DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation. Dags dato -- -- -- åå mm-dd DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation Dags dato -- -- -- åå mm-dd Dit studieløbenummer --------------------- foreligger ikke Dine initialer : Din alder: år Er du mand

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed

FOA-medlemmernes sundhed FOA Kampagne og Analyse 9. juni 2015 FOA-medlemmernes sundhed Statens Institut for Folkesundhed (SIF) har for FOA foretaget en undersøgelse af FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på den store nationale

Læs mere

Sådan står det til med sundheden

Sådan står det til med sundheden Sådan står det til med sundheden Hjørring Kommune 213 Sådan står det til med sundheden Hjørring kommune 213 For tredje gang er der gennemført en undersøgelse af befolkningens sundhedstilstand i Hjørring

Læs mere

Temamøde om mental sundhed. Tirsdag 15. November 2011 Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed

Temamøde om mental sundhed. Tirsdag 15. November 2011 Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed Temamøde om mental sundhed Tirsdag 15. November 2011 Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner,

Læs mere

APU-2. En spørgesskemaundersøgelse om. helbredsrelateret livskvalitet

APU-2. En spørgesskemaundersøgelse om. helbredsrelateret livskvalitet APU-2 En spørgesskemaundersøgelse om helbredsrelateret livskvalitet HELBRED OG TRIVSEL SIDE 1 VEJLEDNING: Disse spørgsmål handler om din opfattelse af dit helbred. Oplysningerne vil give et overblik over,

Læs mere

Notat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden

Notat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Sundhedsudvalget PØU alm. del - Bilag 99,SUU alm. del - Bilag 534 Offentligt ØKONOMIGRUPPEN I FOLKETINGET (3. UDVALGSSEKRETARIAT) NOTAT TIL DET POLITISK-ØKONOMISKE UDVALG

Læs mere

Sammenfatning. Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen

Sammenfatning. Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen Sammenfatning 7 Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største samlede undersøgelser af danskernes sundhed. Undersøgelsen kaldes KRAM, fordi den handler om Kost,

Læs mere

Sådan står det til med sundheden i Aalborg Kommune 2010

Sådan står det til med sundheden i Aalborg Kommune 2010 Sådan står det til med sundheden i Aalborg Kommune 2 Sådan står det til MED SUNDHEDEN i aalborg Kommune 2 Udgivet marts 211 af: Aalborg Kommune i samarbejde med Region Nordjylland Layout & tryk: HolstPLUS.dk

Læs mere

Sådan står det til med sundheden

Sådan står det til med sundheden Sådan står det til med sundheden Mariagerfjord Kommune 213 Sådan står det til med sundheden mariagerfjord kommune 213 I Mariagerfjord Kommune arbejder vi på at skabe rammer og vilkår for det gode liv,

Læs mere

Til patienter indlagt med Apopleksi

Til patienter indlagt med Apopleksi Til patienter indlagt med Apopleksi Medicinsk Afdeling, Dronninglund Sygehus Hvad er apopleksi? I langt de fleste tilfælde skyldes apopleksi en blodprop i hjernen. Der kan også være tale om en hjerneblødning,

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

Sådan står det til med sundheden i Hjørring Kommune 2010

Sådan står det til med sundheden i Hjørring Kommune 2010 Sådan står det til med sundheden i Hjørring Kommune 21 Sådan står det til MED SUNDHEDEN i hjørring Kommune 21 Udgivet marts 211 af: Hjørring Kommune i samarbejde med Region Nordjylland Hjørring Kommune

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet. Januar 2003 Telefoninterview

Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet. Januar 2003 Telefoninterview Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet Januar 2003 Telefoninterview Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet Januar 2003 Telefoninterview

Læs mere

Afsluttende spørgeskema

Afsluttende spørgeskema BRU-2 Afsluttende spørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-Slut GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

Syddanskernes sundhed 2013 og udvikling siden 2010

Syddanskernes sundhed 2013 og udvikling siden 2010 Syddanskernes sundhed 2013 og udvikling siden 2010 Knud Juel Torvehallerne, Vejle 6. marts 2014 Syddansk Universitet Et godt, sundt og langt liv Middellevetid. Danmarks placering blandt 20 OECD lande Mænd

Læs mere

Sundhedsprofil for Furesø Kommune. Udvalgte sygdomsområder. Furesø Sundhedsprofil

Sundhedsprofil for Furesø Kommune. Udvalgte sygdomsområder. Furesø Sundhedsprofil Sundhedsprofil for Furesø Kommune Udvalgte sygdomsområder 2007 Udarbejdet af Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, Region Hovedstaden Februar 2007 Furesø Sundhedsprofil Indholdsfortegnelse Resumé...3

Læs mere

Notat vedr. Kommunallægernes sundhedsprofil for udskolingsårgangen 2007-08

Notat vedr. Kommunallægernes sundhedsprofil for udskolingsårgangen 2007-08 I forbindelse med udskolingsundersøgelserne af kommunens 9.klasser, skoleåret 2007-08, gennemførte kommunallægerne en registrering af data, dels fra spørgeskema, dels med data fra selve helbredsundersøgelsen.

Læs mere

Sundhedsprofil for Aarhus

Sundhedsprofil for Aarhus Sundhedsprofil for Aarhus Temaanalyse ældres sundhed Analyser lavet af CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner

Læs mere

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Kapitel 10 Langvarig sygdom, k o n t a k t t i l p ra k t i s e rende læge og medicinbrug Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Andelen, der har en langvarig sygdom,

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Herlev Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Herlev Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 10 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 10 for Kommune 11 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes Lene

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Sundhedsprofil 2013 Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Forord Denne pjece er et sammendrag af nogle af de mange resultater fra Region Nordjyllands Sundhedsprofil 2013. Pjecen giver et kort indblik

Læs mere

D. Statistiske tabeller

D. Statistiske tabeller D. Statistiske tabeller Afsnit 4.1 Helbredsrelateret livskvalitet Selvvurderet helbred - køn, alder og Køn*Alder*År 0,851 Køn*Alder 0,197 Køn*År 0,013 Alder* Frisk - køn, alder og Køn*Alder*År 0,364 Køn*Alder

Læs mere

Undersøgelsen definerer dårlig mental sundhed, som de 10 % af befolkningen som scorer lavest på den mentale helbredskomponent.

Undersøgelsen definerer dårlig mental sundhed, som de 10 % af befolkningen som scorer lavest på den mentale helbredskomponent. Mental sundhed blandt voksne danskere 2010. Analyser baseret på Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 Sundhedsstyrelsen 2010 (kort sammenfatning af rapporten) Baggrund og formål med undersøgelsen

Læs mere

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere

Læs mere

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Udarbejdet af Esther Zimmermann, Ola Ekholm, & Tine Curtis Statens Institut for Folkesundhed, december 25

Læs mere

Horsens kommunes sundhedsprofil. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Horsens kommunes sundhedsprofil. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Horsens kommunes sundhedsprofil Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Hvad er sundhed? WHO s definition af sundhed - Sundhed er en tilstand af fuldkommen fysisk, psykisk og social trivsel og ikke

Læs mere

1. Indledning og hovedkonklusioner. Side 2

1. Indledning og hovedkonklusioner. Side 2 AKK, Psykiatri- og Socialstaen 14. decemer. 2011 Indholdsfortegnelse: Datatræk fra Sundhedsprofilen med særlig fokus på forekomsten af psykiske lidelser sammen med somatiske lidelse, samt motivation for

Læs mere

Depression brochure Hvorfor diagnosen, bruge bedre depression

Depression brochure Hvorfor diagnosen, bruge bedre depression Depression Denne brochure handler om depression. Hvorfor det er vigtigt at få stillet diagnosen, og hvilken medicin man kan bruge. Men også om, hvordan man kan blive bedre til at undgå en ny depression.

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Halsnæs Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Halsnæs Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Allerød Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Allerød Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 20 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 20 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes Lene

Læs mere

Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015. Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune

Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015. Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune Januar 2016 Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015 Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune Indhold Side Baggrund 2 Sammenfatning 3 Trivsel

Læs mere

Fysisk aktivitet i Danmark status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis

Fysisk aktivitet i Danmark status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis Syddansk Universitet Fysisk inaktivitet som risikofaktor for sygdom og død Fysisk aktivitet status og udvikling på baggrund af de

Læs mere

Sundhed i Kolding 2007

Sundhed i Kolding 2007 Sundhed i Kolding 2007 Sofie Biering-Sørensen, Maria Holst, Trine Honnens de Lichtenberg, Anne Illemann Christensen, Ulrik Hesse. Statens Institut for Folkesundhed fusionerede med Syddansk Universitet

Læs mere

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed

Læs mere

En ny vej - Statusrapport juli 2013

En ny vej - Statusrapport juli 2013 En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af

Læs mere

Måling af helbred og helbredsrisici i sundheds- og sygelighedsundersøgelser.

Måling af helbred og helbredsrisici i sundheds- og sygelighedsundersøgelser. Måling af helbred og helbredsrisici i sundheds- og sygelighedsundersøgelser. Anne Illemann Christensen 21. september 2010 Disposition Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne Interviewereffekt Sæsonvariation

Læs mere

Forekomsten og konsekvenser af muskelskeletsygdomme i Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Oktober 2010

Forekomsten og konsekvenser af muskelskeletsygdomme i Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Oktober 2010 Forekomsten og konsekvenser af muskelskeletsygdomme i Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Oktober 2010 Titel: Copyright: Forfattere: Forekomsten og konsekvenser af muskelskeletsygdomme

Læs mere

Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn...

Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn... ! Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn...3 Langvarig sygdom og alder...3 Langvarig sygdom og erhvervsuddannelse...4

Læs mere

Udfordringer for sundhedsarbejdet

Udfordringer for sundhedsarbejdet Bilag 1 Sundhedsprofil af Faaborg-Midtfyn kommune I 2010 gennemførtes en undersøgelse af borgernes sundhed i kommunerne i Danmark som er samlet i regionale opgørelser, hvor kommunens egne tal sammenholdes

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det?

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Dato 03.03.14 Dok.nr. 31375-14 Sagsnr. 14-2398 Ref. anfi Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Varde Kommune Demografiske tal Aldersfordeling 16-24 år 25-34 år 35-44 år 45-54 år 55-64 år 65-74 år 75

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 21 voksne Center for Folkesundhed hvordan har du det? 21 voksne Udarbejdet af: Finn Breinholt Larsen Pia Vedel Ankersen Stine Poulsen Dorte Søe Stinne Møller Christensen Center for

Læs mere

Sundhedsprofilens resultater

Sundhedsprofilens resultater Sundhedsprofilens resultater Knud Juel Comwell, Middelfart 8. marts 2011 Syddansk Universitet SIF: Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Ola Ekholm Stig Eiberg Hansen Maria Holst Knud Juel RSD: Ann

Læs mere

Sådan står det til med sundheden i Nordjylland. - Sundhedsprofil for Region Nordjylland og 11 nordjyske kommuner

Sådan står det til med sundheden i Nordjylland. - Sundhedsprofil for Region Nordjylland og 11 nordjyske kommuner Sådan står det til med sundheden i Nordjylland Sundhedsprofil for Region Nordjylland og 11 nordjyske kommuner Sådan står det til med sundheden i Nordjylland Udgivet august 2007 af: Region Nordjylland Niels

Læs mere

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 1 Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 93 pct. af de selvstændige akademikere er tilfredse eller meget tilfredse med deres job, og kun 2 pct. tilkendegiver utilfredshed De selvstændige forventer

Læs mere

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.

Læs mere

Nærmiljø-sundhedsprofil for Sydlangeland

Nærmiljø-sundhedsprofil for Sydlangeland Nærmiljø-sundhedsprofil for Sydlangeland FOREBYGGELSESINDSATSER I NÆRMILJØET Revideret version, november 2011 FOR LANGELAND KOMMUNE OG SUNDHEDSSTYRELSEN Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 1.1 Datagrundlaget...2

Læs mere

Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2010

Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2010 Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2010 Adjunkt Peter Lund Kristensen Baggrund v Januar 2009: Aftale mellem KL, Danske Regioner, Ministeriet for Sundhed og

Læs mere

8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM

8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM Forekomsten af langvarige, eller som de benævnes i det følgende, kroniske sygdomme er et væsentligt element i beskrivelsen

Læs mere

BORGERENS FORBEREDELSE TIL SUNDHEDSTJEK spørgeskema

BORGERENS FORBEREDELSE TIL SUNDHEDSTJEK spørgeskema BORGERENS FORBEREDELSE TIL SUNDHEDSTJEK spørgeskema Som forberedelse til sundhedstjekket hos din læge skal du besvare en række spørgsmål, som handler om din sundhed og dit helbred, og hvordan du i det

Læs mere

Tabel 5.2.2 Rygevaner blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent

Tabel 5.2.2 Rygevaner blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent Kapitel 5.2 Rygning 5.2 Rygning Rygning er en af de forebyggelige risikofaktorer, der betyder mest for dødeligheden i Danmark. Således er rygning en medvirkende årsag til knap 14.000 dødsfald om året,

Læs mere

Ulighed i medicin. Tre konkrete forslag til større social lighed i medicinanvendelsen

Ulighed i medicin. Tre konkrete forslag til større social lighed i medicinanvendelsen Ulighed i medicin Tre konkrete forslag til større social lighed i medicinanvendelsen Apotekerne møder hver dag de udsatte borgere, som på grund af deres større medicinforbrug hører til dem, der bruger

Læs mere

Den nationale database www.danskernessundhed.dk

Den nationale database www.danskernessundhed.dk Den nationale database www.danskernessundhed.dk DGI Byen 5. marts 214 Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Ola Ekholm Esben Meulengracht Flachs Pia Vivian Pedersen Knud Juel Middellevetid. Danmarks

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

To ud af tre ældre med demens eller Parkinsons sygdom bruger mere end fem lægemidler

To ud af tre ældre med demens eller Parkinsons sygdom bruger mere end fem lægemidler Danmarks Apotekerforening Analyse 25. juni 2014 To ud af tre ældre med demens eller Parkinsons sygdom bruger mere end fem lægemidler 700.000 danskere bruger mere end fem forskellige lægemidler. Dermed

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed.

Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed. Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed. Spørgsmålene besvares med kryds i ud for valgte svar mulighed og ved uddybende tekst på linierne. 1. Navn: 2. Cpr-nr. 3. Dato for besvarelse af spørgeskemaet:

Læs mere

Hvordan har du det? 2013

Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 UDVIKLINGEN 2006 ^ 2010 ^ 2013 Finn Breinholt Larsen, Karina Friis, Mathias Lasgaard, Marie Hauge Pedersen, Jes Bak Sørensen, Louise

Læs mere

Formand for Sundhedsudvalget

Formand for Sundhedsudvalget Formand for Sundhedsudvalget Lars Iversen (SF) 1 Hvad er Hørsholm for en kommune? Hørsholm Lolland Antal borgere/ Størrelse Gennemsnitsindtægt for 15+ år Andel med videregående uddannelse af arbejds styrken

Læs mere

AKU-tillægspørgsmål vedr. Handicappedes beskæftigelse

AKU-tillægspørgsmål vedr. Handicappedes beskæftigelse AKU-tillægspørgsmål vedr. Handicappedes beskæftigelse Periode: Spørgsmålene skal indgå i hele 2. kvartal 2002 Placering: Tillægsspørgsmålene skal placeres som en samlet blok i slutningen af det normale

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Din livsstils betydning for dit helbred KOST RYGNING ALKOHOL MOTION

Din livsstils betydning for dit helbred KOST RYGNING ALKOHOL MOTION Din livsstils betydning for dit helbred KOST RYGNING ALKOHOL MOTION Kære patient Velkommen til Dronninglund Sygehus Vi fokuserer på din livsstil/ KRAM - faktorerne KOST RYGNING ALKOHOL/stoffer MOTION

Læs mere

Sundhed i Allerød 2006. Ulrik Hesse Anne Illemann Christensen Jacob Hornnes

Sundhed i Allerød 2006. Ulrik Hesse Anne Illemann Christensen Jacob Hornnes Sundhed i Allerød 26 Ulrik Hesse Anne Illemann Christensen Jacob Hornnes Sundhed i Allerød 26 Forord Hermed foreligger resultaterne fra Allerød Kommunes sundhedsprofil, Sundhed i Allerød 26. I sundhedsprofilen

Læs mere

STRESS Lederne April 2015

STRESS Lederne April 2015 STRESS Lederne April 215 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet med baggrund i WHO-5 trivselsindekset, hvor mange respondenter der kan være i stor risiko for depression eller stressbelastning, kan

Læs mere

Sammenfatning. Helbred og trivsel

Sammenfatning. Helbred og trivsel Sammenfatning Statens Institut for Folkesundhed (SIF), Syddansk Universitet, har i 1987, 1994, 2, 25 og 21 gennemført nationalt repræsentative sundheds- og sygelighedsundersøgelser af den danske befolkning

Læs mere

for den østlige bydel af Esbjerg 2009

for den østlige bydel af Esbjerg 2009 for den østlige bydel af Esbjerg 2009 et Ungdomsbo og B 32 - bydelsprojekt i samarbejde med Esbjerg Kommune og Landsbyggefonden Sundhedsprofil for den østlige bydel af Esbjerg 2009 Rikke Skipper Hansen

Læs mere

Modelspørgeskema. Kommunal sundhedsprofil. Statens Institut for Folkesundhed Socialforskningsinstituttet

Modelspørgeskema. Kommunal sundhedsprofil. Statens Institut for Folkesundhed Socialforskningsinstituttet Modelspørgeskema Kommunal sundhedsprofil Statens Institut for Folkesundhed Socialforskningsinstituttet 1 Tekst 1. De første spørgsmål drejer sig om personlige forhold. 1. Hvornår er du født? Dato Måned

Læs mere

Lær at tackle kroniske smerter

Lær at tackle kroniske smerter Lær at tackle kroniske smerter National opgørelse over kursister, der har deltaget på et kursus i løbet af 2011 De kommunale indberetninger for Lær at tackle kroniske smerter viser, at i alt 662 kursister

Læs mere

Inspiration til en bedre nats søvn Sov bedre

Inspiration til en bedre nats søvn Sov bedre Sov bedre Kolding Kommune Senior- og Socialforvaltningen Hvorfor sover vi? Vi sover for at få energi til at være vågne. Hvordan bruger du pjecen? I denne pjece finder du tips til at få vaner, som kan give

Læs mere

Forfatter erhvervspsykolog Birgitte Jepsen Nej, tak til stress. Danskernes stress i tal

Forfatter erhvervspsykolog Birgitte Jepsen Nej, tak til stress. Danskernes stress i tal Forfatter erhvervspsykolog Birgitte Jepsen Nej, tak til stress Vi har kendt til stress i mange år. Vi har hørt om personer med stress. Vi har mødt nogle, der har været ramt af stress og vi har personer

Læs mere