EVALUERING AF KØBENHAVNS KOMMUNES STRESSKLINIKKER. Marts 2016

Transkript

1 EVALUERING AF KØBENHAVNS KOMMUNES STRESSKLINIKKER Marts

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning Evalueringens hvedknklusiner Opfølgende evaluering af indsatsen i 2016 g Krt beskrivelse af prjektet En målsætning at stressklinikkerne understøtter øget lighed i sundhed Evalueringens frmål Metde g datakilder Omfang af henviste, gennemførte g frafaldne i Str efterspørgsel på kmmunens stresstilbud Gennemførte frløb g frafald undervejs i frløbet Oplevet effekt af stressfrløbene Brgernes stressniveau er faldet ved frløbets afslutning Brgerne plever færre tegn på depressin efter frløbet Psitv udvikling i søvnkvalitet Opsummering m effektmåling af brgernes udvikling Databaseret karakteristik: De stressede brgere i København Karakteristik af brgerne, sm er henvist til stressklinikkerne i Karakteristik af brgerne, sm er henvist via de praktiserende læger Brgernes plevelser Medarbejdernes perspektiver g kmmentarer Rekruttering til kmmunens tilbud Screening g visitatin Stresstilbuddets ptentiale i frhld til bedre psykisk sundhed

3 1. INDLEDNING Sm den første kmmune i Danmark etablerede Københavns Kmmune i begyndelsen af 2015 fem klinikker, hvr stressramte brgere kan få hjælp til at håndtere stress. Denne rapprt samler p på erfaringerne fra stressklinikkernes første år. Ifølge tal fra Regin Hvedstadens Sundhedsprfil fra 2013 har 23 % af københavnerne et højt stressniveau, hvilket svarer til mere end persner. Knsekvenserne af manglende stressbehandling er risik fr at udvikle følgesygdmme sm angst, depressin eller sciale knsekvenser sm nedsat livskvalitet, sygemelding eller arbejdsløshed. Siden stressklinikkerne fficielt åbnede fr henvisninger i maj 2015, har der vist sig at være en str interesse fr kmmunens tilbud. Klinikkerne har igennem hele periden haft en venteliste, g i august 2015 std mere end 300 persner i kø til en plads på stressklinikkerne. Interessen bekræfter, at der er et væsentligt behv fr indsatser til brgere i København, sm i krtere eller længere tid plages af stress sm en del af hverdagen. Med vedtagelsen af Sundhedsplitikken i fråret 2015 samt Handleplan fr bedre psykisk sundhed besluttede Sundheds- g Omsrgsudvalget, at frvaltningen skulle igangsætte tiltag, der bidrager til at frbedre københavnernes psykiske sundhed - her under brgernes stressprblematikker. Sundhedsplitikken udstikker en visin m, at psykiske udfrdringer skal ligestilles med fysiske prblemstillinger, g i Handleplanen hedder det direkte, at Københavns Kmmune vil prette stressklinikker, hvr københavnerne støttes til at tackle scial stress g stressende livsbegivenheder. Tilbuddet m stressfrløb til københavnerne udspringer således direkte af de plitiske visiner på sundhedsmrådet. 2. EVALUERINGENS HOVEDKONKLUSIONER Evalueringen af kmmunens stressklinikker samler p på erfaringerne fra det første år. Her under præsenteres de væsentligste pinter. Str effekt g udbytte hs brgere, der gennemfører et stressfrløb Sm led i etableringen af stressklinikkerne er der defineret et effektmål i frhld til brgernes kliniske udbytte. Målet handler først g fremmest m, at brgerne skal pnå et lavere stressniveau g sekundært færre depressinssymptmer samt frbedret søvnkvalitet. Det er ikke nødvendigvis alle brgere, der i frbindelse med stress viser tegn på depressin eller har søvnprblemer, men der er fte en sammenhæng. I alt 205 brgere har gennemført et frløb i Sm led i evalueringen er der indsamlet effektdata mkring stressniveau fr 67 persner, mens henhldsvis 81 g 64 persner indgår i målingen af depressinssymptmer g søvnkvalitet. Effektmålingen viser at: 91 prcent har plevet et fald i stressniveau, mens 9 prcent ikke har. Samlet fr hele gruppen er faldet i stressniveau på 31 prcent, hvilket kan betragtes sm en væsentlig frbedring. 73 prcent af deltagerne viste tegn på let, mderat eller alvrlig depressin ved frløbets start. Ved afslutningen var andelen faldet til 20 prcent. 78 prcent af deltagerne havde plevet en reduktin i søvnfrstyrrelser, da de afsluttede frløbet. Andelen, sm havde en gd nattesøvn uden søvnprblemer, var øget fra 9 til 44 prcent. 3

4 Analyser af effekten frdelt på de enkelte deltagere viser, at de persner, sm ved frløbets start var mest psykisk belastet, er dem, der har prfiteret mest af indsatsen. Det betyder med andre rd, at de brgere, sm havde det største behv fr hjælp, gså var dem, der plevede det største udbytte. En kvantitativ tilfredshedsmåling blandt 100 deltagere, sm har afsluttet deres frløb, bekræfter det billede, der fremgår af effektmålingen. Langt størstedelen svarer, at de er meget tilfredse med deres udbytte g føler, at de i deres hverdag kan bruge de ting, de har lært på kurset. Deltagerne rser underviserne g flertallet svarer bl.a., at frløbet har medvirket til at frbedre deres helbred. Sm led i evalueringen er der gennemført kvalitative interviews med syv brgere, samt med repræsentanter blandt psyklgerne fra hver af de fem stressklinikker. De kvalitative interviews bekræfter ligeledes det billede, sm tallene tegner. Psyklgernes plevelse er, at stresstilbuddet hjælper størstedelen af brgerne til at få det bedre. De kvalitative data indikerer, at mange brgere selv har henvendt sig til lægen g bedt m at blive henvist. Der sker således allerede frud fr den psyklgfaglige visitatin en screening i frhld til at få fat i deltagere, der er mtiverede fr at arbejde med deres stressprblematik g er åbne verfr bl.a. de meditatinsmetder, der indgår sm en central del af frløbet. Det påpeges af psyklgerne, at det er uvist, i hvilken grad deltagernes samlede udbytte vil være anderledes, hvis lægerne fremver i større grad henviser brgere, sm er mindre mtiverede g ikke selv har efterspurgt en henvisning til stressklinikkerne. De interviewede brgere beskriver særligt, hvrdan de i frløbet har lært ngle brugbare værktøjer g strategier til at håndtere pressede situatiner i hverdagen. Frtællingerne vidner m, at frløbene indvirker psitivt på frskellige niveauer i deltagernes hverdag. Der berettes m bedre nattesøvn g større verskud i hverdagen, bedring af hukmmelsen g evnen til at kncentrere sig. Flere frtæller, at de føler en større r g bedring af deres samvær med familie, børn g i sciale relatiner generelt. Endelig beskriver brgerne, hvrdan frløbet har hjulpet dem i deres arbejdssituatin. Fr ngle er det blevet nemmere at verskue udsigten til at vende tilbage til arbejde efter sygemelding, mens andre har fået mere verskud til at søge jb. Alt i alt peger både de kvantitative g kvalitative data på, at blandt de brgere, sm har gennemført et frløb i 2015, er det størstedelen, sm har plevet en psitiv frbedring med hensyn til stressniveau samt i frhld til en række afledte aspekter af brgernes sciale- g arbejdsmæssige liv g dagligdag. Stressklinikkerne kan række mere ud til udsatte g sårbare I Sundhedsplitikken er der en klar ambitin m, at frvaltningens sundhedstilbud skal bidrage til at mindske ulighed i sundhed. Fr stressklinikkerne har det ligeledes været en målsætning, at frløbene gså skulle tilgdese sårbare københavnere, sm ikke har mulighed fr f.eks. arbejdsgiverbetalt stressbehandling eller har ringe øknmiske frudsætninger fr at betale fr stressbehandling på egen hånd. I evalueringen sammenlignes stressklinikkerne med Sundhedsprfilens billede af samtlige stressede brgere i Københavns Kmmune. Sammenligningen indikerer, hvrvidt de brgere, stressklinikkerne har været i kntakt med i 2015, er ngenlunde repræsentative fr den samlede gruppe af stressramte i kmmunen. Evalueringen viser, at der henvises frhldsmæssigt flere kvinder end mænd samt, at særligt brgere under 24 år g ver 65 er underrepræsenteret på stressklinikkerne. Det samme gør sig gældende fr brgere med anden etnisk baggrund end dansk samt til dels i frhld til uddannelsesbaggrund. I hele kmmunen er det 43 prcent af alle med et højt stressniveau, der har en erhvervsfaglig uddannelsesbaggrund, mens det gælder fr 20 prcent af dem, der har været i kntakt med stressklinikkerne. Endelig viser tallene, at 70 prcent af de henviste er brgere, sm er i beskæftigelse, mens andelen af beskæftigede blandt de stressramte københavnere i alt udgør 42 prcent. Selvm underrepræsentatinen af ældre (pensinister) g unge (studerende) udgør en del af frklaringen, er brgere uden fr arbejdsmarkedet generelt nget 4

5 underrepræsenteret på stressklinikkerne. Evalueringen peger på, at der således bl.a. kan være et behv fr at øge dialgen med lægerne m bredden i henvisningsårsager g rekrutteringskriterier, hvis frvaltningen ønsker en anderledes sammensætning af deltagere i kmmunens tilbud. Behvet fr hjælp til stressramte i København verstiger stressklinikkernes kapacitet 2015 er et piltår fr stressklinikkerne, hvr den anvendte metde, arbejdsgange g rekrutteringspraksis er blevet afprøvet i de fem stressklinikker. Målet var at gennemføre ca. 180 frløb i 2015, mens der er kapacitet til ca. 560 frløb årligt fra Frvaltningens erfaringer fra 2015 viser, at efterspørgslen efter stressklinkkernes tilbud er strt. Siden maj 2015, hvr nyheden m kmmunens stresstilbud blev udbredt via pressen, har der været venteliste til stressklinikkerne. I alt er der henvist næsten 900 brgere i løbet af 2015, g det har derfr været nødvendigt at ansætte t ekstra psyklger midlertidigt i efteråret 2015 med henblik på at nedbringe ventetiden til screeningssamtaler g hldstart. Det har således været vanskeligt fr stressklinikkerne at imødekmme den stre interesse, sm der har vist sig at være fr kmmunens tilbud. Erfaringen viser, at ventetiden kan have negative knsekvenser fr både brgerne, der venter, såvel sm fr stressklinikkerne, der plever, at det kan medvirke til frafald på hldene. Ifølge Sundhedsprfilen er der mere end københavnere, der har et stressniveau sm svarer til det, der (bl.a.) kræves fr at blive visiteret til et frløb i kmmunen. Selvm stressklinikkerne allerede i dag plever, at de har svært ved at følge med efterspørgslen fra brgere, sm ønsker hjælp til deres stressprblematik, så peger tallene på, at behvet reelt kan være langt større, end det stressklinikkerne allerede ser i dag. Samlet set viser evalueringen, at de nuværende stressklinikker er en str succes fr de brgere, der får tilbuddet, men at der samtidig kan være et behv fr, at frvaltningen rækker mere ud til ngle af de målgrupper, sm kmmunen ud fra et ulighedsperspektiv gerne vil nå. Der ud ver peger evalueringen på, at behvet fr hjælp til stressramte Københavnere er langt større, end hvad de nuværende stressklinikker kan hnrere. 2.1 OPFØLGENDE EVALUERING AF INDSATSEN I 2016 OG 2017 Denne evaluering samler p på erfaringerne fra 2015, sm var piltår fr implementeringen af stressklinikkerne. Der er planlagt en tilsvarende pfølgning i anden halvdel af 2016 samt i begyndelsen af Frmålet med de kmmende pfølgninger er fr det første at give et stadig mere dækkende billede af, hvilken effekt brgerne pnår via indsatsen. Der ud ver er det hensigten at følge, hvilke målgrupper der henvises g visiteres til stressfrløbene. Sm led i de kmmende pfølgninger vil frvaltningen desuden undersøge indsatsens langtidseffekt på de tre effektmål, samt via registerbaserede analyser af beskæftigelsessituatin. 5

6 3. KORT BESKRIVELSE AF PROJEKTET Kmmunens stresstilbud er placeret på hver af kmmunens fem frebyggelsescentre var et piltår, hvr indsatsen blev sat i gang g metden g arbejdsgange blev testet. Målet var, at der i 2015 skulle gennemføres ca. 180 frløb, mens der er afsat varige midler til en årlig kapacitet på ca. 560 frløb pr. år frdelt på alle stressklinkkerne. Ved stressklinikkernes pstart i begyndelsen af 2015, blev der ansat t psyklger fra Center fr Psykisk Sundhedsfremme, sm havde været med til at udvikle g frske i metden. Psyklgerne blev ansat til at gennemføre de første stress-frløb på tværs af de fem frebyggelsescentre. Samtidig blev 10 af kmmunens psyklger uddannet i metden Åben g Rlig, så de fra åbningen d. 1. maj 2015 kunne vertage ansvaret fr screening g frløb i stressklinikkerne. Fra august til december 2015 har hver stressklinik gennemført t gruppefrløb med mellem 8 g 14 deltagere. På grund af den stre tilstrømning til stressklinikkerne blev der fra september ansat t eksterne psyklger med det frmål at afhlde ekstra screeningssamtaler g gennemføre fire ekstra stressfrløb i efteråret Stressprgrammet, der anvendes i kmmunens tilbud, kaldes Åben g Rlig. Prgrammet er et standardiseret frløb til mennesker med stress g er bygget p sm et gruppefrløb, der varer i alt ni uger. I frløbet deltager brgerne i en ugentlig kursusgang á tre timers varighed samt undervejs i t persnlige samtaler. Meditatin indgår sm centralt element i frløbet g kurset er struktureret, så deltagerne én uge af gangen skiftevis fkuserer på krppen, psyken g på et scialt mråde f.eks. en persnlig relatin eller et arbejdsmæssigt mråde. Prgrammet er et enkelt prgram, hvr de samme elementer gentages fra uge til uge. Fruden øvelser på kursusgangene ligger metden p til, at deltagerne hjemme laver daglige meditatinsøvelser. Åben g Rlig er udviklet til ffentlig implementering i et frskningssamarbejde mellem Center Fr Psykisk Sundhedsfremme g Harvard Universitet samt andre danske psyklger, meditatinseksperter g krpsterapeuter. Undervejs i frløbet besvarer brgerne p til tre spørgeskemaer. Første spørgeskema udfyldes af alle brgere, der ønsker at få tilbuddet, g brgernes besvarelser danner grundlag fr den indledende samtale med psyklgen g vurderingen af m vedkmmende er egnet til frløbet. De brgere, sm gennemfører et frløb, bliver bedt m at besvare et effektspørgeskema ved start g slut på selve frløbet. 3.1 EN MÅLSÆTNING AT STRESSKLINIKKERNE UNDERSTØTTER ØGET LIGHED I SUNDHED I sundhedsplitikken er det en klar ambitin, at frvaltningens sundhedstilbud skal bidrage til at mindske ulighed i sundhed. Samme ambitin gælder stresstilbuddet, hvr frløbene derfr gså skal tilgdese københavnere, sm er fysisk g scialt sårbare, sm er krtuddannede, står udenfr arbejdsmarkedet eller har udviklet en krnisk sygdm 1. Målsætningen bunder bl.a. i antagelsen m, at brgere, sm er i beskæftigelse generelt vil have bedre frudsætninger fr selv at betale fr stressbehandling, end brgere sm står udenfr arbejdsmarkedet, samt at en del beskæftigede har adgang til stressbehandling via deres arbejde. Henvisning til kmmunens tilbud er i prjektperiden primært sket via de praktiserende læger g i mindre grad via kmmunens egne frebyggelsescentre. På grund af den vervældende interesse fr kmmunens 1 Årsagen til at tilbuddet særligt tiltænkes brgere med en krnisk sygdm, hænger sammen med, at brgerne i testfasen bl.a. er rekrutteret fra frebyggelsescentrene, hvr mange netp kmmer på grund af en tilstand med krnisk sygdm. Af frvaltningens egne data fremgår det, at i alt 5 prcent af de brgere, sm er henvist til et stressfrløb i 2015 tidligere havde været i et frløb i et af frebyggelsescentrene fr enten KOL, diabetes eller hjertekarsygdm. Der kan således gdt være flere end 5 prcent, sm har en krnisk sygdm, men blt ikke har været i et kmmunalt krnikerfrløb. 6

7 stressfrløb har det været nødvendigt at justerer i implementeringsplanerne undervejs. Ud fra et scialt ulighedsperspektiv ville Sundheds- g Omsrgsfrvaltningen gerne have indledt et samarbejde med kmmunens jbcentre m henvisning af stressede ledige til stress-klinikkerne. Et sådant samarbejdet er blevet udskudt på grund af de mange henvisninger fra praktiserende læger. I implementeringsåret har der i stedet været fkuseret på at etablere et gdt samarbejde med lægerne samt at få undersøgt, hvilken prfil der kendetegner brgerne, der henvises af de praktiserende læger. Frvaltningen er pmærksm på, at lægerne - ligesm den almene dansker - kan have tendens til at sætte lighedstegn mellem stress g arbejdsrelateret stress. Hvis dette er tilfældet, vil det lægge p til, at lægerne klædes bedre på til at se stress i et bredere perspektiv g sm et prblem fr både brgere i g udenfr arbejdsmarkedet. Af etiske årsager er der ingen bjektive visitatinskriterier, der handler m f.eks. beskæftigelsesstatus eller andre sciøknmiske parametre. I psyklgernes screening vurderes det, m brgerne er i gang med et andet frløb eksempelvis gennem deres arbejdsplads eller fagfrening, sm kan være en barriere fr at gennemføre et stressfrløb blev planlagt sm et piltår, hvr såvel den anvendte metde Åben g Rlig såvel sm rekrutteringspraksis g henvisningsveje testes med henblik på at pnå viden, sm kan danne grundlag fr fremtidige beslutninger m stresstilbuddets rganisering g frmål. 7

8 4. EVALUERINGENS FORMÅL Evalueringen skal give et billede af resultater g erfaringer pnået i løbet af Helt knkret vil evalueringen belyse følgende elementer: På baggrund af individuelle før- g eftermålinger i de enkelte stressfrløb, skal evalueringen vise, hvilken effekt brgerne pnår i frhld til deres kliniske stressniveau, sm følge af at gennemføre kmmunens frløb i stressklinikkerne. Brgernes effekt vurderes på baggrund af evidensbaserede måleredskaber fr henhldsvis stressniveau (PSS), depressinssymptmer (MDI) g søvnkvalitet (PSQI). Evalueringen tegner et databaseret billede af den målgruppe, sm har været i kntakt med kmmunens stresstilbud i 2015, g sammenligner på baggrund af Sundhedsprfilen, med den samlede gruppe af stressramte i København. Evalueringen skitserer således, hvrvidt de brgere, sm kmmunen hidtil har nået med tilbuddet, er repræsentative fr den samlede gruppe af alvrligt stressede københavnere, samt bl.a. hvrdan målgruppen matcher de plitiske ambitiner i frhld til spørgsmålet m ulighed i sundhed. Evalueringen giver et billede af, hvrdan brgerne, sm har gennemført et frløb, har plevet tilbuddet, dels via en kvantitativ tilfredshedsmåling g dels via kvalitative interviews med syv persner. Endelig samler evalueringen p på plevelser g erfaringer fra de psyklger, sm har været tilknyttet stressklinikkerne I Psyklgerne er interviewet med særlig fkus på rekrutteringspraksis, rammerne fr screening g visitatin samt metdens ptentiale fr at øge brgernes psykiske sundhed. På baggrund af venstående skal evalueringen bidrage sm vidensgrundlag til fremtidige beslutninger mkring stressklinkkerne. 4.1 METODE OG DATAKILDER Dataanalyse af psykisk g fysilgisk effekt ved gennemførte frløb. Analysen er baseret på PROMskemaer (patient reprtet utcme measures), på henhldsvis stressniveau (Chens Percieved Stress scale / PSS), depressinssymptmer (Majr Depressin Inventry / MDI) g søvnkvalitet (Pittsburgh Sleep Quality Index / PSQI). Dataanalyse på baggrund af brgerprfiler henhldsvis henviste g gennemførte frløb, sammenlignet med data fra Sundhedsprfilen fra Regin Hvedstaden samt Danmarks Statistik. Kvantitativ tilfredshedsmåling blandt brgere, sm har gennemført et stressfrløb. Kvalitative interviews med syv brgere. Fkusgruppeinterview med seks psyklger: 1-2 repræsentant fra hver stressklinik. 8

9 5. OMFANG AF HENVISTE, GENNEMFØRTE OG FRAFALDNE I 2015 Afsnit 5 giver et verblik ver de brgere, sm har været i kntakt med stressklinikkerne i Her redegøres der fr, hvr mange brgere det drejer sig m, hvr de er henvist fra samt årsager til frafald før g efter hldstart. 5.1 STOR EFTERSPØRGSEL PÅ KOMMUNENS STRESSTILBUD I de første måneder af 2015 skete rekrutteringen primært via frebyggelsescentrene. Interessen fr stressklinikkerne tg gradvist til, mens frvaltningen bl.a. via pjecer frsøgte at udbrede kendskabet til stressklinikkerne. Da stressklinikkerne fficielt åbnede i maj 2015, blev nyheden m stressklinikkerne dækket i pressen, hvilket medførte en øget tilstrømning af interesserede brgere. Siden maj 2015 har der været en væsentlig større efterspørgsel på indsatsen end stressklinikkerne har kunnet imødekmme med den planlagte kapacitet. Derfr blev der, sm beskrevet blev prettet fire ekstra hld i efteråret fr at nedbringe ventelisten. De freløbige erfaringer fra starten af 2016 viser, at efterspørgslen frtsat verstiger antallet af pladser. Brgerne venter således mellem t g fire måneder på at få plads på et hld. Samlet giver det et billede af, at lægerne har været villige til at henvise brgerne, g de kvalitative interviews samt psyklgernes erfaringer tyder på, at det ftest er brgerne selv, sm har hørt m stressklinikkerne g beder lægen m at blive henvist, frem fr at det er lægerne, der upfrdret freslår kmmunens tilbud til brgere med symptmer på stress. Dette må antages at have en psitiv betydning fr brgernes mtivatin i frhld til at arbejde med sin stress, samt i frhld til netp at vælge et tilbud, der tager udgangspunkt i meditatin g mindfulness. Figuren nedenfr viser antallet af henviste i hele 2015, samt hvr str en andel af disse brgere, der henhldsvis km via egen læge, frebyggelsescentrene eller hvr henvisningsvejen er ukendt. Ud af de i alt 872 henviste, blev mindst 63 prcent henvist fra de praktiserende læger, mindst 2 prcent via frebyggelsescentrene mens henvisningsvejen på grund af manglende registrering ikke kendes fr de sidste 35 prcent. De 35 prcent rummer muligvis enkelte persner, sm kmmer via lægen, mens størstedel dg frmentlig er via frebyggelsescentrene eller selv har henvendt sig i periden inden 1. august, hvr efter henvisninger kun kunne ske via de praktiserende læger Figur 1: Antal brgere henvist til stressklinikkerne i i alt g pgjrt på henvisningsveje 872 Henviste brgere i alt 551 Henvist fra egen læge 14 Henvist via FC 307 Ukendt henvisningsvej Figur 1 Henviste til stressklinikkerne i alt i 2015 samt frdelt på henvisningsveje 9

10 Ud af de 872 brgere sm er henvist til stressklinikkerne er størstedelen fundet egnet til et frløb. Alle brgere, der henvises, inviteres til en screeningssamtale med en psyklg. I samtalen laver psyklgen en samlet vurdering af, m den givne persn kan frventes at have udbytte af stressklinikkernes tilbud, eller i stedet bør henvises til en anden type hjælp via egen læge. De retningsgivende visitatinskriterier fremgår af bksen til højre. På baggrund af samtaler med psyklgerne er der registreret infrmatiner m mindst 120 persner, sm har haft en samtale med en psyklg, men sm er frafaldet eller ekskluderet inden hldstart. Herunder ses de væsentligste årsager til frafald/eksklusin inden hldstart. Årsagerne præsenteres i pririteret rækkefølge med de hyppigst frekmmende først. Brgerne har det fr skidt til at kunne verskue et hldfrløb eller deres prblemstilling handler m nget andet en stress, g kræver derfr en anden type behandling end kmmunens stresstilbud. Brgerne er ikke stressede nk til at blive visiteret til et frløb, eller takker selv nej inden hldstart, frdi de selv føler, at behvet fr hjælp er frsvundet. Visitatinskriterier til stressfrløb Alle kriterier vurderes ud fra et psyklgfagligt skøn g er afgørende fr, m brgeren kan frventes at prfitere af et stressfrløb. Vurdering af stressniveau på PSS stressskala ( 17 på PSS-skala). Stressniveau må ikke være fr lavt (ikke stresset) g ikke fr højt (tegn på svær angst eller depressin). Ingen alvrlig psykisk sygdm Ingen alvrlig fysisk sygdm Ingen alkhl- eller stfafhængighed Ikke nedsat kgnitiv funktin Kan frstå g udtrykke sig på dansk Er mtiveret ift. frløbet Er minimum 18 år Brgerne har ikke mulighed fr at starte på et hldfrløb, enten grundet arbejde eller studie. Fr ngle skyldes det tidspunktet på dagen, hvr kursusfrløbet ligger. Brgerne falder fra på grund af ventetid fra screeningssamtale til hldstart. Ngle har fundet alternativ behandling i periden, andre kan ikke få frlænget sygemelding fra arbejde g har derfr ikke mulighed fr at deltage i et frløb. Andre årsager sm, persnlige prblemer, at brgerne allerede går i anden behandling, er bsat i en anden kmmune eller planlagt ferie. 5.2 GENNEMFØRTE FORLØB OG FRAFALD UNDERVEJS I FORLØBET Ud af de 872 brgere, sm blev henvist i løbet af 2015, har i alt 246 persner påbegyndt et stressfrløb i I alt har 205 persner gennemført et frløb (83 prcent), mens 41 er faldet fra undervejs i frløbet (17 prcent). Dette ses af Figur 2 nedenfr. Figur 2: Påbegyndte frløb i 2015 hhv. gennemførte g frafald undervejs 41 persner (17%) I alt 246 persner har påbegyndt et frløb i persner (83%) Gennemførte frløb Frafaldet undervejs i frløbet Figur 2 Påbegyndte et frløb i

11 Tallene viser, at det er cirka en tredjedel af alle der er henvist i 2015, sm er startet i et frløb samme år. De der ikke er ekskluderet ved screeningssamtalen er tilbudt en plads på et hld i 2016, g har således stået på venteliste. Disse brgere, vil indgå i den pfølgende evaluering i efteråret Her under ses årsager til frafald undervejs i frløbet blandt de 41 brgere, sm ikke har gennemført hele deres frløb. Årsagerne præsenteres i pririteret rækkefølge med de hyppigst frekmmende først. Havde andre skader (fx gigt) eller diagnser (fx ADHD), sm krævede anden behandling først eller i stedet fr. Oplevede frværring undervejs g magtede ikke at fremmøde. Manglende tid pga. arbejde, (bl.a. pga. at ventetid før hldstart fr ngle betød udløb af sygemelding fra arbejdspladsen). Ønskede en anden type hjælp til sin stressprblematik end gruppeterapi g meditatin. Oplevede frbedring undervejs g behv fr hjælp frsvandt. Persnlige årsager. Udeblev af ukendte årsager. Figur 3 nedenfr viser, hvrdan alle de påbegyndte frløb frdeler sig mellem stressklinikkerne g den eksterne psyklg. Det fremgår, at brgerne er frhldsvis jævnt frdelt, både hvad angår andelen, der gennemfører g andelen, der falder fra undervejs. Der ses lidt færre gennemførte frløb på Vesterbr, hvilket hænger sammen med, at de første testhld der var på færre end de planlagte 14 persner pr. hld. Desuden har særligt Frebyggelsescentret på Vesterbr plevet, at ngle læger i pstartsfasen henviste brgere til kmmunens stressfrløb, selvm persnerne havde svære psykiske prblemer, sm dermed gjrde dem uegnede sm målgruppe til stressklinikkerne. Figur 3: Påbegyndte frløb i 2015 frdelt på leverandører I alt 246 persner har påbegyndt et frløb i 2015 Frafaldet undervejs i frløbet (antal persner) Gennemførte frløb (antal persner) Figur 3 Påbegyndte frløb frdelt på stressklinikker samt ekstern psyklg 11

12 6. OPLEVET EFFEKT AF STRESSFORLØBENE Med henblik på at måle effekten af kmmunens stressfrløb bliver alle brgere, sm starter på et frløb, bedt m at udfylde effektspørgeskemaer (screening, start- g slutmåling). Spørgeskemaerne måler, sm allerede beskrevet, henhldsvis stressniveau, depressinssymptmer g søvnkvalitet. Ud af de i alt 205 gennemførte frløb er der indsamlet brugbare effektdata fra henhldsvis 64, 67 g 81 persner afhængig af de tre effektmål. Dette giver en besvarelsesandel på 31, 33 g 40 prcent. Af afsnit 4 fremgik det, at de brgere, sm ender med at gennemføre et frløb, ligner den samlede gruppe af henviste med hensyn til bl.a. alder, køn, sciøknmisk prfil g etnicitet. Den gruppe, der har indgået i effektmålingen kan derfr, i frhld til de testede variable, betragtes sm repræsentativ. Udviklingen i brgernes stressniveau var det primære effektmål fr stressklinikkerne, g resultatet af effekmålingen på stress beskrives indledningsvist. 6.1 BORGERNES STRESSNIVEAU ER FALDET VED FORLØBETS AFSLUTNING Ifølge en beflkningsundersøgelse fra 2010 havde danskerne et gennemsnitligt stressniveau på 11 på PSSskalaen (0-40). En scre på 11 betragtes sm ingen stress. I Sundhedsprfilen pgøres de brgere, sm screr ver 18, sm havende et højt stressniveau, mens en scre på mindst 17 er sat sm kriterium fr at blive inkluderet i et stressfrløb i København. De brgere, sm har deltaget i et stressfrløb i 2015 g udfyldt effektskemaerne, havde generelt et relativt højt stressniveau ved screening g ved frløbets start. I gennemsnit lå brgerne på 23 på PSS-skalaen. Årsagerne til brgernes stress var både arbejdsrelateret, sygdmsrelateret, familiært frårsaget eller hang sammen med andre persnlige årsager eller enkeltstående begivenheder. Chens Percieved Stressscale (PSS) PSS måler selvplevet stress på baggrund af 10 enkle spørgsmål, der kan besvares på en skala med fem svarmuligheder. Resultatet fr den enkelte persn beregnes sm en samlet scre på mellem 0 g 40. Skemaet er velvalideret g giver et billede af krpslige, psykiske g sciale sundhedsprblemer. (se bilag 1). Figur 4 nedenfr viser, at brgerne efter frløbet var faldet til en gennemsnitsscre på 15,85. Gruppens stressniveau er dermed faldet til under det niveau, der berettiger til inklusin til et frløb g sm generelt betragtes sm behandlingskrævende. Det samlede fald er på 31 prcent. Der findes ingen fast knsensus m, hvr strt et fald på PSS skal være, før det anses sm klinisk relevant. Det er dg fr nyligt freslået, at et fald på 28 prcent kan anses sm kriterium fr en klinisk væsentlig frandring hs stresspatienter, g et relativt fald på 31 prcent blandt brgerne i Københavns stressklinikker kan således betragtes sm en betydningsfuld stressreduktin. 12

13 40 Figur 4: Udvikling i brgernes stressniveau, samlet gennemsnit (PSS-skala 0-40) (PSS) startmåling 15,85 (PSS) slutmåling 10 0 Måling ved frløbets start Måling ved frløbets afslutning Viser udvikling i klinisk stressniveau på PSS-skala Figur 4 Udvikling i stressniveau. J lavere scre des mindre stress. Den stiplede linje markerer grænsen på 17 på PSS-skalaen. En scre på 17 eller der ver er det anbefalede kriterium fr behandlingsbehv samt inklusinskriteriet i Københavns Kmmune. Den prikkede range linje markerer niveauet på 11, der afspejler danskernes gennemsnitlige stressniveau - ifølge en beflkningsundersøgelse fra Ud af de i alt 67 brgere, sm har besvaret et slutskema m stress, har de 61 (91 prcent) plevet et fald i stressniveau, mens 6 brgere (9 prcent) har plevet en frværring. Det gennemsnitlige fald hs brgerne skyldes således ikke en høj effekt hs ngle få persner, men derimd, at størstedelen har plevet en psitiv udvikling. 6.2 BORGERNE OPLEVER FÆRRE TEGN PÅ DEPRESSION EFTER FORLØBET Svær depressin i sig selv er frascreeningsårsag til stressklinikkerne, da indhldet i frløbet er målrettet stressprblematikker g ikke depressin. Da langvarig stress imidlertid fte er frbundet med risik fr depressin, er mange af spørgsmålene på MDI stressrelaterede (fx spørgsmål m manglende energi g træthed, dårlig selvtillid, dårlig samvittighed, rastløshed samt kncentratinsbesvær). Når mange af brgerne i stressklinikkerne i deres effektskemaer viser tegn på depressin, er det således ikke udtryk fr, at de led af en egentlig depressin, før de blev inkluderet i frløbet, men derimd, at symptmerne var en indikatin på, at en str del af brgerne viste tegn på at være i risik fr at udvikle depressin. 2 I alt 81 persner har udfyldt både en start g slutmåling på MDI-skemaet. Af Figur 5 nedenfr ses det, at den gennemsnitlige MDI- scre fr hele gruppen, inden Majr Depressin Inventry (MDI) MDI er udviklet i samarbejde med WHO sm et mål fr depressinsgrad. MDI er et spørgeskema med 11 spørgsmål med seks svarmuligheder g beregnes til en samlet scre på mellem 0 g 50. (Se bilag 2). MDI kan inddeles i niveauer fr depressinsgrad: 0-20: Ingen depressin 20-24: Let depressin 25-29: Mderat depressin 30-50: Svær depressin 2 Sm led i screeningen til frløbene har psyklgerne lavet den kliniske vurdering af brgernes egnethed til kmmunens frløb, g Et fald på x-x betragtes sm en klinisk signifikant frbedring i depressinsniveau. således vurderet m depressinssymptmer var udtryk fr risikadfærd eller en udviklet depressinstilstand. 13

14 frløbets pstart, var på 23,58 g dermed i intervallet med tegn på let til mderat depressin. Den samlede slutmåling fr hele gruppen viser, at niveauet er faldet til 14,26 g dermed ligger under den grænse, hvr der er tale m depressinssymptmer. 50 Figur 5: Udvikling i brgernes depressinssymptmer, samlet gennemsnit (MDI-skala 0-50) ,58 (MDI) startmåling Måling ved frløbets start 14,26 (MDI) slutmåling Måling ved frløbets afslutning Viser udvikling i klinisk niveau fr depressinssymptmer Figur 5 Udvikling i frekmst af depressinssymptmer. J lavere scre des færre symptmer. Den stiplede linje markerer grænsen på 20 eller der ver på MDI-skalaen, sm udgør kriteriet fr tegn på depressin (let depressin). Mens 73 prcent af brgerne havde tegn på g/eller var i risik fr depressin ved frløbets start (både let, mderat eller alvrlig), var andelen faldet til 20 prcent ved frløbets afslutning, hvilket giver en samlet risikreduktin på 53 prcent. Det betyder med andre rd, at ud af de i alt 81 persner, var andelen med symptmer på depressin faldet fra 65 til 16 persner ved afslutningen af frløbet. Frdelingen på de enkelte depressinsniveauer ses af versigten nedenfr. Grad af depressin ifølge MDI Andel brgere Andel brgere før frløbet efter frløbet Ingen depressin (MDI-scre: 20) 28% 80% Let depressin (MDI-scre: 21-24) 24% 11% Mderat depressin (MDI-scre: 25-29) 28% 4% Alvrlig depressin (MDI-scre: 30) 21% 5% Tabellen viser, at brgerne plevede et fald i depressinssymptmer, uanset hvilket niveau de lå på ved frløbets start. Det fremgår bl.a., at der var 49 prcent af brgerne, sm ved frløbets start viste tegn på mderat eller alvrlig depressin, mens anden var faldet til 9 prcent, da de afsluttede frløbet. 14

15 6.3 POSITV UDVIKLING I SØVNKVALITET På effektmålet m frbedring i søvnkvalitet, ses der ligeledes en væsentlig psitiv udvikling. Flertallet af brgerne plevede en frbedring i løbet af frløbet, dvs. at de havde færre søvnfrstyrrelser ved afslutningen sammenlignet med da de startede. Dette galt fr 50 ud af 64 persner (78 prcent). Andelen af brgere, sm samlet set svarede, at de havde en gd søvnkvalitet (5 eller under på PSQI) var steget fra 9 prcent før frløbet til 44 prcent efter. Den samlede udvikling svarer til en reduktin af søvnfrstyrrelser på 34 prcent g ses af Figur 6 nedenfr. Også i frhld til søvnkvalitet findes der ingen fast knsensus m, hvr str frandringen skal være fr at tælle sm klinisk betydningsfuld. En reduktin på 34 prcent kan dg betragtes sm væsentlig. Pittsburgh Sleep Quality Index (PSQI) PSQI måler via 19 spørgsmål aspekter af brgernes søvnkvalitet g eventuelle frstyrrelser indenfr den sidste måned. Skemaet pgøres bl.a. sm en samlet scre på mellem 0 g 21. (Se bilag 3). 0-5: Gd søvnkvalitet. 6-7: Ngen søvnfrstyrrelser, (niveau sm gennemsnit af beflkningen i Dk). 8-21: Frringet søvnkvalitet. 20 Figur 6: Udvikling i brgernes søvnkvalitet, samlet gennemsnit (PSQI-skala 0-21) ,02 (PSQI) startmåling 7,1 (PSQI) slutmåling 0 Måling ved frløbets start Måling ved frløbets afslutning PSQI-skala viser klinisk niveau fr søvnkvalitet Figur 6 Udvikling i søvnkvalitet. J lavere scre des bedre søvn. Den stiplede linje markerer grænsen på 5 eller der under, der indikerer gd nattesøvn. Den prikkede range linje markerer niveauet på 6-7, der afspejler beflkningens gennemsnitlige søvnkvalitet på baggrund af tre stre internatinale beflkningsstudier af søvnkvalitet. 6.4 OPSUMMERING OM EFFEKTMÅLING AF BORGERNES UDVIKLING Samlet set har deltagerne i kmmunens stresstilbud vist væsentlige frbedringer på de tre effektmål stressniveau, depressinssymptmer g søvnkvalitet. En sammenligning af brgernes besvarelser ved start g slut af frløbene viser, at flertallet plever et fald i det daglige stressniveau, eksempelvis i frm af, at brgerne ved kursets afslutning i mindre grad plever manglende evne til at verskue dagligdagen, lavere grader af irritabilitet, lavere grader af vrede, højere grader selvkntrl samt i højere grad at have en følelse af at have styr på tingene (PSS). 15

16 På samme måde plevede brgerne lavere grader af symptmer på depressin (MDI), fr eksempel lavere grader af tristhed, dårlig samvittighed, dårlig selvtillid g følelsen af meningsløshed. Endelig plevede brgerne færre søvnprblemer (PSQI) ved kursets afslutning, hvr PSQI-skemaerne frtæller m færre prblemer med at falde i søvn, mere jævn g ufrstyrret søvn g flere søvntimer m natten. Resultaterne indikerer altså, at brgere plever væsentlige g knsistente frbedringer i frbindelse med at de afslutter kmmunens stressfrløb. Sm en del af analyserne er det undersøgt, hvrvidt ngle grupper har større udbytte af kmmunens frløb end andre, f.eks. i frhld til alder, køn, sciøknmiske faktrer sm uddannelse g beskæftigelsessituatin eller på tværs af de fem stressklinikker. Dette har ikke vist sig at være tilfældet. Den eneste sammenhæng der ses er, at j højere brgernes indledende stress- eller depressinsniveau var, eller j flere søvnprblemer der frekmmer, des større frbedring g udbytte har de haft sammenlignet med den samlede gruppe. Det betyder med andre rd, at de brgere, sm har flest negative symptmer g dermed størst behv fr hjælp, er dem sm plever det største udbytte. Det er almindeligt g frventeligt at se denne sammenhæng, hvr persner med højere grader af psykiske prblemer vil prfitere relativt set mere af en interventin end persner med lavere grader af tilsvarende prblemer. Det er en plagt begrænsning i evalueringen, at effektmålingen ikke kan sammenlignes med en kntrlgruppe, g det således principielt er muligt, at de psitive frandringer skyldes andre faktrer g hændelser end kmmunens stressfrløb. Analyser af brgernes udvikling i periden mellem screening g hldstart viser, at brgerne i gennemsnit allerede her plevede et signifikant fald i stresssymptmer, men dg et væsentligt lavere fald (6,3 prcent) sammenlignet med det fald, der i gennemsnit ses hs brgerne, der er effektmålt ved frløbenes afslutning (31 prcents fald i stressniveau). At hele effekten skulle kunne tilskrives andre hændelser end stressfrløbene mdsiges af et tidligere randmiseret frsøg med metden Åben g Rlig på Rigshspitalet 3, samt af både de brgerstemmer, der indgår i evalueringen, g af alle interviewede psyklger fra de fem stressklinikker (se afsnit seks g syv). 3 Metden Åben g Rlig blev i 2014 testet i et randmiseret frsøg med patienter på Rigshspitalet. Her viste resultatet, at kntrlgruppen havde en væsentlig anderledes g mindre psitiv udvikling sammenlignet med interventinsgruppen, der havde deltaget i et tilsvarende Åben g Rlig-frløb. 16

17 7. DATABASERET KARAKTERISTIK: DE STRESSEDE BORGERE I KØBENHAVN Kapital 7 giver en uddybende databaseret beskrivelse af, hvad der kendetegner de brgere, sm har været i kntakt med stressklinikkerne med hensyn til køn, alder, etnicitet, uddannelsesbaggrund g beskæftigelsessituatin. Endvidere sammenlignes stressklinikkernes brgere med gruppen af brgere ver 18 år i hele Københavns kmmune, sm ifølge Sundhedsprfilen har et højt stressniveau, g sm således udgør den samlede ptentielle målgruppe fr kmmunens stresstilbud. 4 Sammenligningens frmål er at vise, m de brgere, sm kmmunen ind til videre har haft kntakt med i stressklinikkerne, er repræsentative fr den samlede gruppe af stressede københavnere. 7.1 KARAKTERISTIK AF BORGERNE, SOM ER HENVIST TIL STRESSKLINIKKERNE I 2015 I dette afsnit tegnes et billede af, hvad der karakteriserer de brgere, sm har været i kntakt med stressklinikkerne i 2015, dels de 872 brgere, sm er henvist til et frløb g dels de 205 persner, sm er endt med at have gennemført. Endelig sammenhldes brgernes prfil med det billede, der fremgår af Sundhedsprfilen 2013, af den samlede gruppe af stressramte i Københavns Kmmune. Frdeling af køn Figur 7 nedenfr viser frdelingen mellem mænd g kvinder. I den ttale gruppe brgere i København er der lidt flere kvinder end mænd, sm har et højt stressniveau. Blandt de gdt københavnere, der defineres sm stressede på baggrund af Sundhedsprfilen, er det knap 60 prcent, der er kvinder mens gdt 40 prcent udgøres af mænd. Blandt brgere sm har været i kntakt med stressklinkkerne er frdelingen ikke repræsentativ i frhld til den samlede gruppe, hvr det her er knap 80 prcent, sm udgøres af kvinder, både blandt dem sm henvises g sm gennemfører, mens gdt 20 prcent er mænd. Tallene viser gså, at det frafald der sker i periden mellem henvisning g gennemførelse af frløbene er ens fr mænd g kvinder. Dette betyder, at der er lige mange mænd g kvinder, der enten bliver frascreenet i frbindelse med visitatinssamtalen eller selv takker nej til tilbuddet efter de er henvist eller. Figur 7: Køn - frdeling i gruppen af hhv. stressede i hele Kbh g i stressklinikkerne % 42% Hele København ( pers.) 79% 79% 21% 21% Henviste til stressklinikkerne (872 pers.) Gennemførte frløb (205 pers.) Kvinder Mænd Figur 7 Frdeling af mænd g kvinder 4 Oplysningerne m beflkningens stressniveau i Regin Hvedstadens sundhedsprfil baserer sig på samme stressskala (PSS), sm den der anvendes ved screening til Københavns Kmmunes stresstilbud. Definitinen af stress er således sammenlignelig på tværs af de t målgrupper. 17

18 Frdeling af aldersgrupper Figur 8 nedenfr viser frdelingen af aldersgrupper. Her ses det, at blandt brgerne, der har været i kntakt med stressklinikkerne, er der både en underrepræsentatin af de yngste g de ældste brgere i frhld til den samlede beflkningsgruppe med et højt stressniveau. Det vil sige, at der relativt set er færre i aldersgrupperne år g +65-årige. Omvendt er der især en verrepræsentatin af brgere i aldersgruppen år, i frhld til den ttale gruppe af stressede i København. 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Figur 8: Aldersgrupper - frdeling i gruppen af hhv. stressede i hele Kbh g i stressklinikkerne 17% 3% 2% 24% 25% 21% 18% Figur 8 Frdeling af aldersgrupper 33% 32% 15% 24% 25% 13% 11% Frdeling på etnisk baggrund Figur 9 viser, at brgere med anden etnisk baggrund end dansk udgør 31 prcent af alle de gdt persner, der ifølge Sundhedsprfilen har et højt stressniveau i København. Brgere med anden etnisk baggrund er underrepræsenteret i stressklinkkerne, hvr de udgør 14 prcent frdelt på henhldsvis 6 prcent fra andre vestlige lande g 8 prcent fra ikke-vestlige lande. Tallene viser, at blandt persner med anden etnisk baggrund end dansk, er den andel, der ender med at gennemføre et frløb, strt set den samme, sm andelen, der henvises til frløbene. Dette betyder med andre rd, at der ikke sker en væsentlig frascreening blandt gruppen f.eks. på grund af sprgbarrierer. 18% 14% 3% 3% Hele København Henviste til stressklinikkerne Gennemførte frløb Figur 9: Frdeling i etnisk baggrund - andel i gruppen af hhv. stressede i hele Kbh g i stressklinikkerne 100% 80% 60% 40% 20% 0% 69% 86% 89% 21% 10% 6% 8% 5% 6% Hele København Henviste til stressklinikkerne Gennemførte frløb Dansk Andre vestlige lande* ikke-vestlige lande* Figur 9 Frdeling i frhld til etnisk baggrund *Begge grupper rummer både kategrien indvandrere (født i udlandet af udenlandske frældre) g efterkmmere (født i Danmark af udenlandske frældre). 18

19 Frdeling på uddannelsesbaggrund Figur 10 viser i hvilket mfang brgerne, sm er henvist til stressklinikkerne i 2015, uddannelsesmæssigt er repræsentative fr den samlede gruppe af stressramte persner i København. Der er ikke en entydig sammenhæng mellem henvisning til stresstilbuddet g længden på uddannelse. Andelen af brgere med krte g lange videregående uddannelser er ngenlunde på niveau med københavnerbeflkningen, mens gruppen med en mellemlang videregående uddannelse er verrepræsenteret i stressklinikkerne. Omvendt viser tabellen, at brgere, sm har en erhvervsfaglig uddannelse, er væsentligt underrepræsenteret i stressklinikkerne. Denne gruppe udgør 43 prcent af alle københavnere, sm ifølge Sundhedsprfilen har et højt stressniveau, mens de i stressklinikkerne udgør 20 prcent af alle dem, der henvises. 50% 40% Figur 10: Frdeling i uddannelsesbaggrund - prcentandel i gruppen af hhv. stressede i hele Kbh g i stressklinikkerne 43% 41% 37% 30% 20% 10% 0% 21% 20% 18% 16% 11% Grundskle g gymnasial Erhvervsfaglig 7% 4% 3% Krt videregående uddannelse 22% Mellemlang videregående uddannelse 22% 19% 17% Lang videregående uddannelse Hele København ( persner) Figur 10 Frdeling i uddannelsesbaggrund Henviste til stressklinikkerne (872 persner) Gennemførte frløb (205 persner) *Tallet dækker ver i alt 173 persner, hvraf de 41 var under uddannelse ved udgangen af (Andelen er 18 %, hvis brgere under uddannelse udgår). ** Tallet dækker ver i alt 30 persner, hvraf de fem var under uddannelse ved udgangen af (Andelen falder til 15 %, hvis brgere under uddannelse udgår). Frdeling i frhld til beskæftigelsessituatin Figur 11 viser, hvrdan brgerne frdeler sig med hensyn til beskæftigelsessituatin, når det drejer sig m alle brgere ver 18 år. Det fremgår, at andelen af beskæftigede er nget lavere (49 prcent) blandt gruppen af samtlige københavnere ver 18 år, sm har et højt stressniveau, sammenlignet med de brgere, sm stressklinikkerne har været i kntakt med i Her er andelen af beskæftigede 70 prcent blandt alle henviste, mens det gælder fr 74 prcent af dem, sm har gennemført et frløb 5. 5 Data m beskæftigelse er hentet fra Danmarks Statistik g beskriver, hvilken beskæftigelsessituatin, sm brgerne var i mindst halvdelen af Fr enkelte persner kan deres situatin således være ændret på det givne tidspunkt, hvr de enten henvises til en stressklinik eller har deltaget i en visitatinssamtale. 19

20 100% Figur 11: Brgere med g uden beskæftigelse - prcentandel i gruppen af hhv. stressede i hele Kbh g i stressklinikkerne 80% 70% 74% 60% 40% 49% 51% 30% 27% I arbejde Ikke i arbejde 20% 0% Hele København Henviste til stressklinikkerne Gennemførte frløb Figur 11 Andel beskæftigede g ikke beskæftigede blandt samtlige brgere ver 18 år Sm Figur 8 viste, er de yngste aldersgrupper (18-24-årige) g de ældste aldersgrupper (fra 65 år) underrepræsenteret i stressklinikkerne. Det må antages, at en del blandt de yngre er studerende g derfr ikke i beskæftigelse ligesm det gælder fr mange pensinerede i gruppen af brgere ver 65 år. Derfr er det relevant at se, hvilken betydning det har, når beskæftigelsessituatinen pgøres uden disse ydergrupper på aldersskalaen. Figur 12 nedenfr viser det samme sm Figur 11, dvs. frdelingen af brgere sm henhldsvis er eller ikke er i beskæftigelse - fr aldersgruppen år. Hermed bliver sammenligningsgrundlaget mere repræsentativt på tværs af stressklinikkerne g de stressede i hele København. Sm det ses, betyder det en væsentlig ændring i frdelingen af brgere med g uden arbejde fr alle brgere i hele hvedstaden med et højt stressniveau - når de yngste g ældste brgere ikke indgår i tallene. Andelen af beskæftigede stiger signifikant til næsten 58 prcent, hvrved frskellen til stressklinikkerne bliver mindre, m end brgere sm er i arbejde stadig er verrepræsenteret i stressklinikkerne. 100% Figur 12: Brgere med g uden beskæftigelse pgjrt fr aldergruppen år 80% 74% 77% 60% 40% 20% 58% 42% 23% 23% I arbejde Ikke i arbejde 0% Hele København (25-64 år) Henviste til stressklinikkerne (25-64 år) Gennemførte frløb (25-64 år) Figur 12 Andel beskæftigede g ikke beskæftigede blandt brgere mellem 25 g 64 år 20

21 Afslutningsvis illustrerer Figur 13 frdelingen i beskæftigelsesstatus fr alle brgere ver 18 år, g hvrdan gruppen af brgere, sm ikke er i beskæftigelse, frdeler sig på frskellige underkategrier. Det ses, at de prcent sm ikke var i arbejde, var ngenlunde jævnt frdelt sm enten kntanthjælps-, dagpengeeller sygedagpengemdtagere, mdtagere af pensin eller efterløn eller var studerende. 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Figur 13: Beskæftigelsesstatus - alle henviste sammenlignet med brgere, der gennemfører frløb 74% 70% 11% 11% 3% 4% 5% 4% 11% 8% Henviste til stressklinikkerne Gennemførte frløb Figur 13 Frdeling på beskæftigelsessituatin fr alle ver 18 år Samlet set viser tallene i kapitel 7, at stressklinikkerne har en verrepræsentatin af kvinder, persner med mellemlange uddannelser g etnisk dansk baggrund. Der ud ver henvises der færre helt unge g ældre ver 65 år, samt færre persner sm står udenfr arbejdsmarkedet sammenlignet med den ttale gruppe af stressede i København. 7.2 KARAKTERISTIK AF BORGERNE SOM ER HENVIST VIA DE PRAKTISERENDE LÆGER Sm led i evalueringen er det relevant at se på, hvad der kendetegner de brgere, sm er blevet henvist fra lægerne sammenlignet med de øvrige. En viden herm er relevant i fremtidige beslutninger m, hvilke målgrupper frvaltningen ønsker at nå med tilbuddet, g hvrdan rekrutteringen derfr bedst rganiseres. Ved pstarten af prjektet blev det vervejet m frvaltningen gså skulle rekruttere brgere via jbcentrene, ud fra et ønske m at nå flere, sm er udenfr arbejdsmarkedet g dermed generelt har dårligere mulighed fr stressbehandling. Det er undersøgt, m brgerne, der er henvist via de praktiserende læger i 2015, adskiller sig væsentligt fra de øvrige brgere, med hensyn til alder, køn, etnicitet, uddannelsesbaggrund g beskæftigelsessituatin. 21

22 Der ses kun en statistisk signifikant frskel i frhld til alder, hvr lægerne relativt set henviser flere i de lidt yngre aldersgrupper, det vil sige mellem 25 g 44 år. 10 prcent af de brgere, der henvises af lægerne er ver 54 år, mens det samme gælder fr 23 prcent af dem, der henvises på anden måde. Dette ses af Figur 14 nedenfr. 50% Figur 14: Aldersgrupper hs henviste hhv. fra praktiserende læger g øvrige 40% 30% 20% 27% 21% 34% 23% 29% 23% 18% 10% 0% 8% 5% 4% 5% 2% Praktiserende læge (529 persner) Øvrige (193 persner) Figur 14 Frdeling i aldersgrupper hs henviste fra praktiserende læger g øvrige 22

23 8. BORGERNES OPLEVELSER Dette afsnit giver et billede af brgernes egen vurdering af frløbet. Alle brgere, sm har gennemført hele stresstilbuddet, er ved afslutningen blevet bedt m at besvare et spørgeskema med 11 spørgsmål vedrørende blandt andet tilfredshed g plevet udbytte. I alt har 100 persner besvaret spørgsmålene, hvilket giver en besvarelsesandel på 49 prcent ud af de i alt 205 brgere, sm har gennemført et frløb i Målingen suppleres med input fra kvalitative interviews med syv brgere, sm har frtalt m deres plevelser med at deltage, samt hvad det efterfølgende har betydet fr deres dagligdag. Brgerne er verrdnet tilfredse g plever, at de har et strt udbytte af tilbuddet I den kvantitative måling er brgerne indledningsvist blevet spurgt m deres samlede tilfredshed med frløbet. Her har samtlige deltagere svaret, at de enten er meget tilfredse (81 prcent) eller tilfredse (19 prcent), mens 97 prcent, er psitive i frhld til deres udbytte af undervisningen g 99 prcent føler, at de i deres hverdag, kan bruge den viden, de fik i undervisningen. Med andre rd, er det langt størstedelen af brgerne, sm er glade fr frløbet g føler, at det har været brugbart. De interviewede brgere frtæller gennemgående, at de var meget glade fr at få en plads, selvm der var lang ventetid. Brgerne beskriver, at frløbet enten har hjulpet dem til at føle sig mindre stressede eller til at kmme helt af med deres stress. Brgerne beskriver, at de i frløbet har fået ngle knkrete redskaber med sig, sm de kan bruge i hverdagen til at tackle mange af de situatiner, sm kan være pressede g svære at håndtere. Generelt frtæller brgerne, at meditatinsøvelserne har hjulpet dem til at føle mere r g verskud i hverdagen, g flere frtæller, at dét at meditere er blevet så indarbejdet, at de vil frtsætte med det fremver eller håber at gøre det. En deltager frtæller, at hun verrdnet har synes, at det var rigtig gdt, g at hun har kunnet bruge en masse af det, hun har lært. Jeg håndterer situatiner anderledes nu, jeg er blevet mere rlig, jeg stpper p g tænker mig m g bliver ikke med det samme vervældet af mine følelser på samme måde sm før. Mange brgere beskriver netp, at frløbet har hjulpet dem til at passe bedre på sig selv g sige fra verfr mgivelserne. Brgerne er glade fr at frløbet var relativt langt, g flere så gerne, at det både var endnu længere g mere intensivt. Brgerne frtæller, at de har hørt m tilbuddet via pressen, bekendte, deres fagfrening eller ved at søge på nettet selv. Derefter har de selv kntaktet lægen g bedt m at blive henvist til stressklinikkerne. Frløbet bidrager psitiv på frskellige aspekter af brgernes liv Fr ngle brgere har frløbet hjulpet dem psitivt i frhld til deres arbejdssituatin, mens brgerne generelt frtæller, at de ting de har lært undervejs bidrager psitivt på frskellige måder i deres dagligdag. I brgernes beskrivelser er der en tæt sammenhæng mellem mere r g selvindsigt, bedre nattesøvn, mere verskud i hverdagen til familien, sciale relatiner i det hele taget g brgerens arbejdssituatin. Flere brgere beskriver, at frløbet har ændret nget helt grundlæggende i deres måde at være på g fungere i hverdagen. En mand frtæller, at hans deltagelse i kurset har haft betydning fr hans hverdag på den måde, at han er mindre frustreret, mere rlig g, at det blandt andet har en psitiv betydning fr samværet i hverdagen med hans kne g børn. Min kne kan mærke en str frskel på mig, g den r smitter gså af på hende. En anden brgere frtæller, Jeg kan sve m natten igen, g er ikke længere grådlabil hele tiden. Jeg har fået mere lyst til at være samme med andre mennesker, g er begyndt at kunne tænke klart igen g træffe beslutninger, hvilket er gdt, frdi jeg arbejder sm leder. Endelig frtæller en kvinde, at selvm hun er slank g lever sundt, havde hun alt fr højt bldtryk. Det er pludselig begyndt at falde, så det har frmentlig været stressen. I alt svarer 88 prcent af brgerne, at frløbet har medvirket til at frbedre deres helbred. 23