- en baggrundsrapport IMPLEMENTERINGSFORSKNING OM FOREBYGGELSE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "- en baggrundsrapport IMPLEMENTERINGSFORSKNING OM FOREBYGGELSE"

Transkript

1 - en baggrundsrapport 2010 IMPLEMENTERINGSFORSKNING OM FOREBYGGELSE

2 Implementeringsforskning om forebyggelse en baggrundsrapport Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af: Louise Paulsen Rønnov og Bella Marckmann, Rådgivende Sociologer. Redaktion: Katrine Finke, Ole Nørgaard og Lis Hamburger fra Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse Sundhedsstyrelsen Islands Brygge København S URL: Mange tak til følgegruppen: Finn Diderichsen, professor i forebyggelse, Københavns Universitet Anders Foldspang, rektor for Nordiska högskolan för folkhälsovetenskap, Göteborg Henrik Hauschildt Juhl, direktør, Kalundborg kommune Mette Marie Kyed, sundhedskonsulent, Folkesundhed København Charlotte Færch Nielsen, leder af Borgersundhed Hjørring Helene Bothilde Rønne, sundhedskonsulent, Folkesundhed København Jane Tribler, chefkonsulent, Århus kommune Søren Winther, forskningsprofessor, Socialforskningsinstituttet Karen Wistoft, post. doc., Danmarks Pædagogiske Universitet Emneord: implementering, forebyggelse, sundhedsfremme, kommune, forskning, evidens, viden Sprog: Dansk Kategori: Faglig rådgivning Version: 1.1 Versionsdato: Format: pdf Elektronisk ISBN: Sundhedsstyrelsen Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Implementeringsforskning om forebyggelse en baggrundsrapport 2

3 Forord En vellykket implementeringsproces kan fungere som bindeled mellem forskning og praksis og munde ud i effektive sundhedsfremme- og forebyggelsestiltag til gavn for borgerne. Der er dog ofte lang vej fra offentliggørelsen af forskningsresultater om effektive forebyggelsesindsatser til, at de indgår i en evidensbaseret praksis i kommunerne. Der findes ingen lette opskrifter på, hvordan man bedst implementerer forskningsbaseret viden i praksis; det er ofte en kompliceret proces, som er afhængig af den aktuelle kontekst. Men der findes en lang række forhold, som kommunerne med fordel kan tage højde for i implementeringsprocessen. Denne rapport giver nogle bud på muligheder og barrierer for at fremme implementering af forskningsbaseret viden i en kommunal sundhedsfremme- og forebyggelseskontekst. Rapporten er en baggrundsrapport, der er skrevet for at skabe overblik over viden, der vil være relevant for at kunne lave et kortere og mere præcist rådgivningsmateriale til kommunerne. Rapporten er derfor præget af en grundig gennemgang af litteraturen frem for en lettilgængelig formidling af resultaterne. De mange konklusioner om muligheder og barrierer for implementering, vil dog være relevante for kommunale planlæggere og praktikere, der arbejder med sundhedsfremme og forebyggelse og som ønsker indsigt i implementeringsforskningens relevans i praksis. Rapporten kan også være interessant for forskere med interesse for implementering i en sundhedsfremme- og forebyggelseskontekst. Else Smith Centerchef Implementeringsforskning om forebyggelse en baggrundsrapport 3

4 Indhold 1 Sammenfatning Forudsætninger Implementeringsprocessen Nøjagtighed kontra tilpasning Karakteristika ved selve interventionen Organisatoriske faktorer Frontpersonalet Ledelsen Målgruppen for tiltagene (borgerne) Dokumentation og evaluering Den danske sundhedsfremme- og forebyggelsesindsats 11 2 Indledning Evidens i sundhedsfremme og forebyggelse Evidens for indsatsen og evidens for implementeringen Formål Begrebsafklaring Implementering KTA knowledge to action Translational research Knowledge Transfer Knowledge Exchange Knowledge/research utilization Diffusion eller spredning Dissemination Diskussion af begreberne To traditioner Et sundhedsvidenskabeligt syn på implementering Et politologisk syn på implementering Afgrænsning Politik(ker) Evidens Organisationsteori og forandringsledelse Pædagogik og læringsteori Evalueringsteori 22 3 Metode og søgestrategi Indledende søgning Søgning i videnskabelige databaser Tidsskriftsøgning Søgningen efter grå litteratur Udvælgelse af relevant litteratur 24 Implementeringsforskning om forebyggelse en baggrundsrapport 4

5 4 Forudsætninger for implementering Politikformulering og design Mål Instrumenter Organisering Økonomiske ressourcer Brugen af evidensbaseret viden Rammebetingelser Juridiske/formelle rammebetingelser Socioøkonomiske baggrundsbetingelser Lokalsamfundets parathed: Community Readiness Opsamling på kapitel Implementeringsprocessen Begrebsmæssig afklaring Fidelity/nøjagtighed Adaption/tilpasning Typer af tiltag Kompleksitet Målgrupper Kapitlets struktur Nøjagtighed eller tilpasning et centralt dilemma Nøjagtighed Tilpasning Uenighed om graden af nøjagtighed Karakteristika ved selve interventionen Den implementerende organisation Interorganisatoriske faktorer Frontpersonalet Barrierer for frontpersonalet Baggrunde for barrierer Strategier hos frontpersonalet Faktore r, der fremmer implementeringen Viden og kompetenceudvikling Facilitatorer Organisatorisk støtte Ledelse At lede frontpersonalet Den overordnede ledelse Målgruppen - borgeren Brugerinddragelse Målgruppers forskellige ressourcer Målgruppers forskellige motivation Differentiel implementering Forskning Kommunikation Dokumentation og evaluering Opsamling på kapitel 5 66 Implementeringsforskning om forebyggelse en baggrundsrapport 5

6 6 Den danske sundhedsfremme- og forebyggelsesindsats Interview med kommunale planlæggere Formål og metode Implementering er det muliges kunst Kamp om ressourcer Ledelsen Organisation Fra forsker til praktiker Evaluering og dokumentation Ønskes: kogebøger og konkrete koncepter Ønskes: praksisforskning Opsamling på kapitel Referencer 79 8 Bilag 87 Implementeringsforskning om forebyggelse en baggrundsrapport 6

7 1 Sammenfatning Kunsten at implementere It takes nine years, on average, for interventions recommended as evidence-based practices in systematic reviews, guidelines or textbooks to be fully implemented. Why is it not diffused and adopted faster? (Green et al. 2009) Denne rapport præsenterer resultaterne af et litteraturstudie om implementering af forskningsbaserede sundhedsfremme- og forebyggelsestiltag. I denne rapport forstås implementering som den proces, der går fra beslutningen om at iværksætte et nyt tiltag, til tiltaget er integreret i daglig praksis. Tiltag forstås her i bredeste forstand og omfatter således meget overordnede tiltag, som fx den kommunale sundhedspolitik, såvel som enkelte konkrete interventioner. Når det understreges, at denne rapport beskæftiger sig med forskningsbaserede tiltag, vil det sige, at den beskæftiger sig med nogle særlige problematikker, som er hæftet ved implementering af forskningsbaseret viden frem for implementering af fx rent økonomisk eller politisk betingede beslutninger. Den overordnede lære, der kan uddrages af den litteratur, der ligger til grund for denne rapport, er, at implementering er et komplekst fænomen, som der ikke kan gives nogen simpel opskrift på, men at meget kan gøres for at opnå en vellykket implementering. Der findes ikke meget god evidens for, hvad det er der præcist virker og ikke virker i implementeringsprocessen. Der er nogenlunde enighed i den undersøgte litteratur om, at en række faktorer har betydning, men ikke om hvordan man så sikrer, at de spiller sammen på en fordelagtig måde. Derfor peger rapporten på en række opmærksomhedspunkter snarere end den opstiller entydige evidensbaserede retningslinjer for vellykkede implementeringsprocesser. Rapporten trækker på to forskellige forskningstraditioner: En politologisk tradition, der hovedsageligt beskæftiger sig med, hvordan politiske beslutninger iværksættes og en sundhedsvidenskabelig tradition, der omhandler, hvordan man spreder og implementerer evidensbaserede interventioner og programmer. På sundhedsfremme- og forebyggelsesområdet er der pga. områdets tværvidenskabelige indhold behov for begge traditioner. Implementering af sundhedsfremme- og forebyggelsestiltag er i højere grad undersøgt i den sundhedsvidenskabelige forskning, men kan med fordel også beskrives og analyseres ud fra politologiske teorier, der fx i højere grad inddrager forskellige aktørers interesser og beslutningers betydning for implementeringsprocessen. I rapporten suppleres den internationale og danske litteratur med danske og svenske cases og interviews med kommunale planlæggere. 1.1 Forudsætninger Rapporten opererer med en række forudsætninger for implementering. Forudsætninger forstås som de faktorer, der ligger uden om selve beslutningen om at implementere, og drejer sig om, hvilket politisk klima implementeringen skal finde Implementeringsforskning om forebyggelse en baggrundsrapport 7

8 sted i og hvilke retslige og socioøkonomiske baggrundsfaktorer der er til stede, samt hvordan man får viden om og bruger forskningsbaseret viden. Disse faktorer sætter rammerne for selve implementeringsprocessen. En vigtig forudsætning er adgangen til forskningsbaseret viden, der ofte er forbundet med barrierer for såvel producent (forskere) og aftager (brugere). Forskere kommunikerer oftere med andre forskere frem for brugerne i praksis og brugerne kan have svært ved at finde og anvende den mest relevante viden. Fremmende faktorer for brugen af forskningsbaseret viden er forskellige former for samarbejde mellem forskere og praktikere samt at have praktikere, der er uddannet til at kunne finde og vurdere relevant videnskabelig litteratur. Implementeringsprocesser finder sted i forskellige kulturelle og socioøkonomiske omgivelser, der kan variere meget mellem de enkelte kommuner. Der kan være tale om forskellige personaleressourcer, forskellig infrastruktur eller forskelligt befolkningsgrundlag. Forskellige lokalsamfund kan også have en større eller mindre motivation i forhold til at skulle implementere en ny indsats den såkaldte Community Readiness. 1.2 Implementeringsprocessen Der mangler og efterlyses undersøgelser, der på et solidt grundlag dokumenterer viden om implementeringsprocesser. Ikke desto mindre kan der peges på en række generelle faktorer, der gør sig gældende i forbindelse med implementering, og som det er værd at være særligt opmærksom på i forbindelse med en implementeringsproces: Nøjagtighed kontra tilpasning Karakteristika ved selve interventionen Organisatoriske faktorer Frontpersonalet Ledelsen Målgruppen for tiltagene (borgerne) Dokumentation og evaluering I det kommunale folkesundhedsarbejde vil det stort set altid være relevant at benytte faktorerne til at analysere organisationens parathed til og muligheder for at implementere et konkret tiltag. Det giver en fordel i forhold til at kunne forberede en implementeringsproces, justere den undervejs og vide, hvad det er vigtigt at dokumentere for at lære noget om dens effekt Nøjagtighed kontra tilpasning Forholdet mellem nøjagtighed (fidelity) og tilpasning (adaption) er yderst centralt og handler om, i hvilket omfang man er tro mod det oprindelige design af interventionen. Det er et centralt punkt i implementeringslitteraturen, idet enhver tilpasning til den lokale kontekst indeholder en risiko for at underminere evidensen af indsatsen. Det er imidlertid udfordrende at implementere en indsats med fuldstændig nøjagtighed, idet indsatser ofte er udviklet i kontrollerede settings, der kan være svære at genskabe. Om end det i litteraturen diskuteres, hvorvidt fuldstændig nøjagtighed er at foretrække frem for en eller anden grad af tilpasning, så er der enighed om, at Implementeringsforskning om forebyggelse en baggrundsrapport 8

9 det alt andet lige giver de bedste resultater ikke at ændre for meget ved det oprindelige design. I forhold til at opnå en så høj nøjagtighed mod interventionen som muligt, er det vigtigt på forhånd at vurdere hvilken betydning man mener de enkelte elementer af selve tiltaget har for effekten på målgruppen. Vurderes det for eksempel som afgørende at frontpersonalet har nøjagtigt den samme uddannelse som i den oprindelige undersøgelse? Kan målgruppens alder udvides lidt? Er det rimeligt at antage at tiltaget vil kunne udføres lige så godt i mindre byer? Disse vurderinger skal så vidt muligt laves på baggrund af den eksisterende videnskabelige litteratur. Det kan være en vanskelig øvelse at finde den rette balance mellem nøjagtighed og tilpasning, fx hvis målgruppen eller andre aktører udtrykker behov for tilpasning. Når man laver tilpasninger, kan man ikke længere tage for givet, at interventionen har samme effekt som oprindeligt og det bliver i den situation meget vigtigt at dokumentere og evaluere både effekt og proces for at sikre sig viden om, hvorvidt det lykkedes at skabe effekt på trods af tilpasninger Karakteristika ved selve interventionen Det viser sig, at simple indsatser, hvor der ikke skal ændres for meget ved den eksisterende praksis, er lettere at implementere end komplekse indsatser, der kræver flere ressourcer og flere ændringer. I sundhedsfremme- og forebyggelsesarbejde skal man derfor være opmærksom på, i hvilket omfang, det er realistisk at implementere et komplekst tiltag i den gældende kontekst. Dermed ikke sagt, at man skal afholde sig fra at implementere komplekse tiltag. Det handler snarere om, at man bør være opmærksom på, om der er nogle aspekter af fx organisatorisk, ledelsesmæssig eller økonomisk karakter, der vanskelig- eller muliggør implementeringen af denne type tiltag. Der kan være behov for at arbejde hen mod et bedre implementeringsmiljø, således at implementeringen af komplekse tiltag bliver mulige, uden at man går på kompromis med det oprindelige design Organisatoriske faktorer Visse organisatoriske faktorer lader til at være relevante i forhold til implementering. Det drejer sig om, hvorvidt der er en kultur for at bruge forskningsbaseret viden, om organisationen har en stærk ledelse, der bakker op omkring brugen af forskningsbaseret viden, om der er en tradition for at tænke nyt og bruge ny viden i det hele taget, samt om der er tale om en decentral beslutningskultur, således at man kan begrænse antallet af beslutningsled. Ofte vil der i kommunal sammenhæng være tale om et samarbejde mellem forskellige forvaltninger eller institutioner. For en vellykket implementeringsproces kan det derfor være givtigt, at man får skabt nogle relationer, hvor den ene aktør ikke er afhængig af input fra en anden aktør, der ikke har en interesse i projektet. Man kan arbejde på at få skabt parallelle relationer, hvor output kan produceres uafhængigt af hinandens arbejde eller man kan skabe gensidige relationer, hvor man er afhængig af hinandens arbejde for hver især at nå sine mål. To forvaltninger kan således godt have forskellige mål, der kan forfølges med samme midler. For eksempel kan en sundhedsforvaltning og en socialforvaltning samarbejde om sundhedskurser for ledige med hhv. øget sundhed og øget beskæftigelse som mål Frontpersonalet Frontpersonalets rolle er helt centralt i implementeringsprocessen, idet det ofte er dem, der har den direkte kontakt til borgerne og derfor dem, der i så fald skal leve- Implementeringsforskning om forebyggelse en baggrundsrapport 9

10 re ydelsen som tiltænkt. Litteraturen peger på, at der kan være en række barrierer for frontpersonalet i form af manglende viden, ressourcer m.m., der kan bevirke, at frontpersonalet ikke bliver aktive medspillere i implementeringsprocessen. Det er derfor vigtigt at identificere og så vidt muligt fjerne eventuelle barrierer for at frontpersonalet vil og kan indgå i implementeringsprocessen. Det kan bl.a. fremmes ved at sørge for, at de er ordentligt rustet til at udføre opgaven. Ofte drejer det sig om at få medinddraget frontpersonalet tidligt i processen, og at sørge for at de bliver kvalificerede til det nye tiltag samt ikke mindst at de løbende får supervision og uddannelse i den nye praksis Ledelsen Ledelsen på alle niveauer spiller en vigtig rolle, idet det er ledelsen, der skal sikre rammerne for implementeringen samt opbakningen til frontpersonalet. Alt afhængig af, hvor i organisationen lederen fungerer, er der forskellige steder lederen kan støttes. Som den overordnede ledelse, der ikke har den direkte kontakt til praksis, er det vigtigt, at støtte op om implementeringen holdningsmæssigt ved at bakke op om målene, ved at motivere og ved at sikre de økonomiske rammer for implementeringen. For dem, der skal lede frontpersonalet, er det vigtigt, at de bliver bakket op fra den overordnede ledelse, da det ellers bliver svært at gennemføre implementeringen. Frontpersonalet har ofte en høj grad af autonomi i deres arbejde og ledelsens rolle er derfor at sørge for, at praktikerne får den nødvendige tid og får styrket deres ressourcer til at gennemføre de nye tiltag. Implementeringen vanskeliggøres, hvis der på forskellige ledelsesniveauer ikke er samme holdninger eller hvis man vil forskellige ting, og der således er uens interesser. Ledelse spiller således en afgørende rolle, idet opbakning på alle niveauer er afgørende for, at implementeringen kommer i gang og bliver vedligeholdt som tiltænkt Målgruppen for tiltagene (borgerne) Borgeren er den endelige målgruppe for implementeringen og kan i lighed med frontpersonalet både med- og modarbejde et implementeringstiltag. Der kan være tale om, at forskellige tiltag retter sig mod særlige grupper, og derfor ikke uden problemer kan overføres til en anden gruppe med andre behov og værdier. Der er stor forskel på forskellige gruppers oplevelse af fx sundhedsfremmende tiltags relevans, idet grupper kan have forskellige værdier, normer og opfattelser af det sunde og gode liv. Man kan risikere, at man ikke når den målgruppe som tiltaget oprindeligt var tiltænkt, og som måske har det største behov, hvis deres opfattelser ikke medtænkes. Det er derfor vigtigt, at man gør sig klart, hvordan man når de enkelte målgrupper, og at man inddrager målgruppens værdier og ønsker i planlægningen af sine indsatser Dokumentation og evaluering Som det sidste er dokumentation og evaluering helt essentielt. Om end der opnås bedre og bedre viden om, hvad der virker, er der en udpræget mangel på viden om selve implementeringsprocessen. For at få en bedre viden om, hvad der virker i implementeringsprocessen, er der behov for, at selve processen bliver dokumenteret og evalueret. Det er fx vigtigt, at der fokuseres på, om man har ændret noget ved et tiltags oprindelige design for at kunne vide, på hvilken måde det har haft betydning for det endelige resultat. Hvis både effekten af tiltaget undersøges og implemente- Implementeringsforskning om forebyggelse en baggrundsrapport 10

11 ringsprocessen dokumenteres og evalueres får man en værdifuld viden om, hvorvidt det er tiltaget eller måden det er implementeret på, der er skyld i indsatsens resultater eller mangel på samme. Samtidig eksisterer der dog altid en balancegang i forhold til at dokumentation og evaluering ikke kommer til at optage for mange ressourcer, der ellers kunne bruges i selve arbejdet med de forebyggende tiltag. Både i den gennemgåede litteratur og blandt de kommunale planlæggere, der er interviewet til denne rapport, fremhæves problemerne med at integrere forskning i praksis. Det understreges også fra begge sider, at et øget forsker/praktiker samarbejde vil give mening, således at man i samarbejde udvikler tiltag, der har bund i forskningsbaseret viden, men som samtidig tager udgangspunkt i de oplevede behov og ressourcer. Og i forhold til udfordringen i praksis, med at dokumentere og evaluere selve implementeringen, kan forskerne også støtte i denne proces, således at der på sigt skabes mere og bedre praksisnær forskningsviden, der kan være med til at genere evidens om succesfulde implementeringsprocesser. 1.3 Den danske sundhedsfremme- og forebyggelsesindsats Der er interviewet fem kommunale planlæggere, der alle giver udtryk for, at de oplever at have en god viden om, hvad der virker i forhold til sundhedsfremme og forebyggelse. De største udfordringer er ressourcer, samarbejde på tværs, at få omsat viden til praksis samt at finde et rimeligt niveau for dokumentation og evaluering. Samtidig efterlyser de praksisnære, gennemprøvede koncepter og mere praksisbaseret forskning. Der peges således på mange af de samme faktorer, som litteraturen også peger på. De kommunale planlæggere peger på, at det kan være svært at få ressourcer til sundhedsfremme og forebyggelse, idet ressourcerne går til de syge og til genoptræningen. Ledelsen omtales som helt central, idet implementeringen ikke kan lykkes, hvis ikke ledelsen bakker op, eller der ikke er politisk bevågenhed på sundhedsfremme og/eller forebyggelse. Samtidig skal beslutningen anerkendes på det rette beslutningsniveau. En af de store udfordringer er koordineringen mellem forskellige forvaltningsgrene, idet det kan være svært at få samarbejdet i gang pga. kassetænkning eller mangel på interesse og medfinansiering. Interviewpersonerne fremhæver også, at der kan være en kulturforskel mellem de akademisk uddannede og de mellemlangt uddannede frontmedarbejdere, i den forstand at det kan være en udfordring for frontpersonalet at arbejde projektorienteret og at dokumentere arbejdet, sådan som implementering af sundhedsfremme- og forebyggelsesinterventioner optimalt kræver. Flere fremhæver, at det er vigtigt at medinddrage frontmedarbejderne tidligt i forløbet, så de føler ejerskab og engagement. En anden problemstilling er, hvad man stiller op, når man ikke har de samme muligheder som en indsats havde, da den blev gennemført af en forsker. Altså spørgsmålet om, hvad man stiller op, hvis fx personalet ikke har den samme uddannelsesmæssige sammensætning. Her efterlyser flere af de kommunale planlæggere et tættere samarbejde mellem forskere og praksis, således at det, der foregår i praksis, bliver mere kvalificeret. Der peges desuden på, at det er vigtigt, men samtidig svært at få dokumenteret og evalueret. Det er spørgsmål om, hvor niveauet skal ligge med de ressourcer, der nu engang er til rådighed. Implementeringsforskning om forebyggelse en baggrundsrapport 11

12 De kommunale planlæggere efterlyser konkrete opskrifter på tiltag, der har virket i andre kommuner. De skal være lettilgængelige og helt-nede-på-jorden kogebøger. Det er vigtigt, at det er noget, der har vist sig at virke i praksis. De mangler systematisk og konkret vidensopsamling om, hvad der har vist sig at virke i selve implementeringsprocessen. Implementeringsforskning om forebyggelse en baggrundsrapport 12

13 2 Indledning Social Scientists recognize, that developing effective interventions is only the first step toward improving the health and well-being of populations. Transferring effective programs into real world settings and maintaining them there is a complicated, long-term process that requires dealing effectively with the successive, complex phases of program diffusion (Durlak & DuPre 2008) Der er ofte lang vej fra offentliggørelsen af forskningsresultater og evidensoversigter om effektive sundhedsfremme- og forebyggelsesindsatser til, at de reelt kommer til at indgå i en evidensbaseret praksis i kommunerne. Kommunerne efterspørger viden om, hvordan man arbejder evidensbaseret på sundhedsfremme- og forebyggelsesområdet, det vil sige, hvordan man finder den mest relevante viden og bruger den i praksis for at opnå sine mål om bedre sundhed. Sundhedsfremme- og forebyggelsesfeltet er præget af en udpræget mangel på viden om, hvordan man bedst implementerer effektive indsatser. Derfor er der, på trods af at mængden af tilgængelig viden om indsatsers effektivitet langsomt vokser, en stor udfordring i at sikre at den viden bringes i spil på en måde, så man kan være sikker på, at den rent faktisk kommer målgruppen til gode. Så ud over en effektiv indsats er også en succesfuld implementering en nødvendig (men ikke tilstrækkelig) del af en effektiv sundhedsfremme- og forebyggelsesindsats. Når en organisation implementerer et tiltag og samtidig dokumenterer og evaluerer processen, får den indsigt i, om virkningen eller en eventuel manglende virkning af en indsats skyldes selve indsatsens effekt/manglende effekt eller en eventuel dårlig implementering. Implementeringsprocesser er meget afhængige af den kontekst man arbejder i, men der er en række karakteristika og problematikker, der går på tværs af indsats- og fagområder: It also appears that relevant implementation factors and processes are common across domains (e.g., mental health, juvenile justice, education, childwelfare) (Fixsen et al. 2005). Det er disse tværgående implementeringsproblematikker som i det følgende vil blive præsenteret og forholdt til en dansk sundhedsfremme- og forebyggelseskontekst, idet implementeringen kan være bindeled mellem forskningen og praktikken og handler om at få de gode resultater brugt i praksis: Good science Implementering Goodpractice Implementeringsforskning om forebyggelse en baggrundsrapport 13

14 Hvis der er for mange forhindringer på vejen fra god forskning til god praksis, opnår man ikke de ønskede forandringer hos de endelige målgrupper (fx bedre sundhedstilstand blandt borgerne). I næste omgang kan god praksis også bidrage til at kvalificere forskningen; der er således tale om en gensidig feedback-relation, som figuren ovenfor illustrerer. 2.1 Evidens i sundhedsfremme og forebyggelse Forebyggelses- og sundhedsfremmeindsatser er mål(gruppe)rettede aktiviteter, der søger at forhindre opståen og udvikling af sygdomme, psykosociale problemer eller ulykker med det formål at fremme folkesundheden. 1 At arbejde evidensbaseret med forebyggelse vil sige, at man sikrer velovervejet, systematisk og eksplicit anvendelse af den aktuelt bedste viden om hvilke metoder og indsatser, der virker på hvem, under hvilke omstændigheder og ved anvendelse af hvilke ressourcer. Ovenstående to citater er hentet fra Sundhedsstyrelsens publikation Evidens i forebyggelsen og sammenfatter bestræbelsen, der også ligger bag denne rapport. I den tidligere publikation skelnes der mellem tre former for evidens: I. Evidens om årsager til og udbredelse af sygdom (fx viden om, at rygning forårsager cancer, og hvor mange det har betydning for) II. Evidens om effekter af forebyggelsesindsatser (fx at rygestopkurser virker) III. Evidens om den bedst mulige organisering og implementering af indsatser (fx hvor mange deltagere, der helst skal have været på et rygestopkursus, hvilken uddannelse underviseren helst skal have, forskelle på forskellige målgrupper etc.) (Sundhedsstyrelsen 2007). Evidens af type I lader sig ofte tilvejebringe ved hjælp af epidemiologiske undersøgelser, hvor man eksempelvis afdækker effekten af rygning isoleret fra andre effekter. Evidens af type II tilvejebringes optimalt i klassiske eksperimentelle forskningsdesigns, som RCT-studier (randomiserede, kontrollerede undersøgelser). Når det kommer til evidens af type III, dvs. evidens for, hvordan man bedst får gavn af den nye viden i en hverdagspraksis, opstår der ofte problemer pga. manglende muligheder for at anvende de klassiske eksperimentelle forskningsdesign til at undersøge forskellige måder at implementere på. Det er den sidste evidensform (III), der er i centrum i denne rapport, som på baggrund af litteraturstudiet samt interviews med centralt placerede personer i danske kommuner søger at give et billede af, hvad der er den aktuelt bedste viden om den bedst mulige organisering og implementering af indsatser. Af ovenstående eksempler hentet fra feltet rygestopkurser fremgår det også tydeligt, at denne type evidens har den højeste kompleksitet af de tre, hvorfor det ikke er overraskende, at der ikke er nogen simple løsninger. 1 Der er forskel på sundhedsfremme og forebyggelse, men denne skelnen er ikke i centrum i denne rapport. Nogle af de tiltag, vi drøfter, handler om patientrettet forebyggelse, nogle om borgerrrettet forebyggelse, og nogle om sundhedsfremme, men implementeringsdiskussionerne er relevante uanset hvilken af de tre kategorier, vi opererer med. Implementeringsforskning om forebyggelse en baggrundsrapport 14

15 Evidens om organisering og implementering svarer ifølge Evidens i forebyggelsen på spørgsmålet: Under hvilke betingelser og rettet mod hvilke målgrupper har de mest lovende indsatser størst mulighed for at give effekt? Fokus her er på sundhedsfremme- og forebyggelsesindsatser i den daglige praksis i modsætning til under ideelle forsøgsomstændigheder. Som det også antydes i Evidens i forebyggelsen er evidens af type III - altså evidens for, hvad man skal gøre i implementeringsprocessen ikke særlig udbredt, idet de fleste studier hidtil har fokuseret på de andre evidensformer (I og II). Berry (2008) skriver således, at det snarere er undtagelsen end reglen, at implementering og implementeringsmetoder har fået den opmærksomhed, de burde (Berry 2008). Dette sætter også sit præg på den litteratur, der ligger til grund for denne rapport, hvor mange af de gennemgåede reviews, gør opmærksom på, at dette aspekt er dårligt belyst. Derfor kan denne rapport ikke komme med den nemme løsning til implementering, men hjælpe til at klargøre en række opmærksomhedspunkter, der på baggrund af litteraturen har vist sig at være vigtige i implementeringsprocessen. 2.2 Evidens for indsatsen og evidens for implementeringen Man kan forklare denne mangel på type III-evidens med de særlige karakteristika, der gør sig gældende for forebyggende indsatser på folkesundhedsområdet. Disse indsatser foregår ofte i komplekse sociale sammenhænge, hvor det er svært at kontrollere omstændighederne.. Det er desuden ofte ikke muligt at identificere en egentlig kontrolgruppe som i klassiske eksperimenter (RCT-standard). Derfor er der lavet langt færre systematiske studier af denne type indsatser (type II) og endnu færre har set systematisk på implementeringen (type III) (Brownson 2009, Vale 2007). Det pointeres også i litteraturen, at det er vigtigt at afbalancere metodisk stringens (med RCT som guldstandard) med relevans, også kaldet ekstern validitet (Kimberly 2008). Kimberly anbefaler derfor, at implementeringsforskning lægger sig op ad procesforskning snarere end at stræbe efter egentlige RCT- idealer. De studier, der er foretaget, viser ifølge Kimberly (2008), at implementering er en kompleks, ikkelineær og uforudsigelig proces. Implementering er ikke gjort én gang for alle, men er en vedvarende proces (Kimberly 2008). Kent (2009) giver et eksempel på, hvordan implementering sker i en iterativ proces i forbindelse med blodtransfusioner. I 1999 blev der i Storbritannien indført nye standarder og sikkerhedsprocedurer omkring blodtransfusioner, som bl.a. indebar, at det skulle være muligt at spore blodportioner fra donor til modtager for at forebygge smitte med blodbårne sygdomme. Alligevel viste en undersøgelse i 2005, at 6 % af donorerne ikke havde nogen form for identifikation, og for 13 % var der ikke registreret de relevante oplysninger. Dette har ført til videreudvikling af elektroniske systemer, som nu er ved at blive implementeret (Kent 2009). I dette tilfælde er det meget tydeligt, at årsagen til, at der ikke er opnået den forventede effekt i forhold til at forebygge smitte, er den mangelfulde implementering frem for en manglende effekt at selve tiltaget. Det er generelt vigtigt at skelne mellem effekten af indsatsen i sig selv (evidens af type II) og effekten af den måde, indsatsen implementeres på (evidens af type III). Denne skelnen ligger til grund for resten af redegørelsen i denne rapport. Imidlertid viser det sig, som allerede nævnt, at der findes meget lidt egentlig evidens af type III. I rapporten bruges derfor udtrykket den bedst mulige implementering af de evidensbaserede indsatser frem for evidensbaseret implementering. Implementeringsforskning om forebyggelse en baggrundsrapport 15

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Torsten Conrad Ph.d. stipendiat LSP, AAU/Hjørring Kommune. Forsker i implementering og inklusion. Program for kommende 45 min. Oplæg Hvad skal implementeres?

Læs mere

Implementeringsprocessers need-to-know for ledere forhold der kan fremme vejen fra politisk beslutning til pædagogisk praksis

Implementeringsprocessers need-to-know for ledere forhold der kan fremme vejen fra politisk beslutning til pædagogisk praksis Implementeringsprocessers need-to-know for ledere forhold der kan fremme vejen fra politisk beslutning til pædagogisk praksis Dansk ImplementeringsNetværks Årskonference 20.5.2014 V. Torsten Conrad, Ph.d.-stipendiat

Læs mere

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Bianca Albers Familie og Evidens Center Fokus for oplægget Evidens Ledelse Implementering Outcome Evidensbaseret vs. evidensinformeret

Læs mere

Omsætning af viden til handling. Thomas Skovgaard Lektor & Centerleder, ph.d.

Omsætning af viden til handling. Thomas Skovgaard Lektor & Centerleder, ph.d. Omsætning af viden til handling Thomas Skovgaard Lektor & Centerleder, ph.d. Praksisbaseret forskning Forskningsbaseret praksis Nyeste forskning viser, at vi burde gøre noget med al den forskning. Dagen

Læs mere

Udviklingsprojekter i Hjertecentret

Udviklingsprojekter i Hjertecentret Udviklingsprojekter i Hjertecentret En fremgangsmåde og skabelon til projektbeskrivelse og gennemførelse og implementering af kliniske udviklingsprojekter i sygeplejen Projektmetoden er en velbeskrevet

Læs mere

Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune

Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune Oktober 2006 EVALUERING AF SUNDHED PÅ DIT SPROG Politikerne i København har besluttet, at der skal gøres en

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Workshop. Prøv et værktøj, der sikrer vellykket implementering! - Implementering af telemedicin og velfærdsteknologi i stor skala

Workshop. Prøv et værktøj, der sikrer vellykket implementering! - Implementering af telemedicin og velfærdsteknologi i stor skala Workshop Prøv et værktøj, der sikrer vellykket implementering! - Implementering af telemedicin og velfærdsteknologi i stor skala Britta Ravn, centerleder Lea Nørgaard Bek, specialkonsulent Litten Raun

Læs mere

Værktøjer til forandring Forebyggelsespakker -status og visioner Københavns Kommune 3.3.2015. Konsulent Eva M. Burchard

Værktøjer til forandring Forebyggelsespakker -status og visioner Københavns Kommune 3.3.2015. Konsulent Eva M. Burchard Værktøjer til forandring Forebyggelsespakker -status og visioner Københavns Kommune 3.3.2015 Konsulent Eva M. Burchard Den brede dagsorden på velfærdsområderne -kommunale pejlemærker Forebyggelse og tidlig

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Chefkonsulent Hanna Mølgaard Lektor, Studie- og karrierevejleder Charlotte Troelsen

Chefkonsulent Hanna Mølgaard Lektor, Studie- og karrierevejleder Charlotte Troelsen Chefkonsulent Hanna Mølgaard Lektor, Studie- og karrierevejleder Charlotte Troelsen Begrundelse for at lave fælles Retning og rammer for studie- og karrierevejledning i PSH, VIA UC, herunder de organisatoriske

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser.

Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser. December 2010 Årgang 3 Nummer 4 Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser. René Richard, Klinisk Oversygeplejerske, SD, MKS, Anæstesiologisk Afdeling Z Bispebjerg Hospital

Læs mere

TværdiSciplinær og tværsektoriel indsats over for patienter med ondt i ryggen en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning

TværdiSciplinær og tværsektoriel indsats over for patienter med ondt i ryggen en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning TværdiSciplinær og tværsektoriel indsats over for patienter med ondt i ryggen en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2010 Medicinsk Teknologivurdering 2010; 12(1) Tværdisciplinær og tværsektoriel

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Evidens i socialpædagogisk arbejde

Evidens i socialpædagogisk arbejde Evidens i socialpædagogisk arbejde Om virkningen af den pædagogiske indsats Om Evidens og socialpædagogik Evidens på feltets præmisser en dugfrisk illustration fra forskning i det socialpædagogiske felt

Læs mere

Stofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg 20-21. marts 2012

Stofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg 20-21. marts 2012 Stofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg 20-21. marts 2012 Professor Hanne Kathrine Krogstrup Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Stofmisbrug Bedre behandling for færre

Læs mere

Begge rapporter kan downloades på www.sst.dk/tvaers.

Begge rapporter kan downloades på www.sst.dk/tvaers. Udover denne folder står Sundhedsstyrelsen også bag inspirations materialet Sundhed på tværs. Begge publikationer tager udgangspunkt i undersøgelsen Gør det sunde valg let, som er udarbejdet for Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Projektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.

Projektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1. Teledialog med anbragte børn og unge Projektbeskrivelse Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.0 Projektejer Projektleder Programleder Preben Siggaard, CBF Stinne Højer

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag 3 Forfattere: Rune Hejlskov Schjerbeck, Camilla Dyssegaard, Michael Søgaard Larsen,

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Bilag 2 - Baggrund Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Formål med projektet Litteraturen nationalt

Læs mere

Evalueringsguide. Fase 1: Opstart af evalueringsindsats Indledningsvis kan man med fordel stille følgende spørgsmål til projektet:

Evalueringsguide. Fase 1: Opstart af evalueringsindsats Indledningsvis kan man med fordel stille følgende spørgsmål til projektet: Evalueringsguide Denne guide er udarbejdet af Region Sjælland, Regional Udvikling, som inspiration til at evaluere og effektmåle projekter gennemført med tilskud fra de regionale udviklingsmidler. Evalueringsguiden

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...

Læs mere

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Puljens midler skal finansiere udvikling, afprøvning og implementering af et antal peer-støtte modeller, herunder: Rekruttering og uddannelse

Læs mere

Implementeringsforskning i Danmark Med udgangspunkt i arbejdet med kliniske retningslinjer i Sundhedsstyrelsen

Implementeringsforskning i Danmark Med udgangspunkt i arbejdet med kliniske retningslinjer i Sundhedsstyrelsen Implementeringsforskning i Danmark Med udgangspunkt i arbejdet med kliniske retningslinjer i Sundhedsstyrelsen DASYS Forskningsråd: Implementeringsforskning. Masterclass med vinkler på en nyere forskningsdisciplin

Læs mere

EVALUERING AF IMPLEMENTERING AF IMR I BOTILBUD

EVALUERING AF IMPLEMENTERING AF IMR I BOTILBUD EVALUERING AF IMPLEMENTERING AF IMR I BOTILBUD Kirsten Petersen Pd.d. og forsker på MarselisborgCentret 1 Præsentationen vil tage udgangspunkt i resultater af evaluering foretaget i Region Hovedstaden

Læs mere

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne?

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Professor Lone Kørnøv Aalborg Universitet Dansk Center for Miljøvurdering Hvorfor, hvorfor ikke og hvordan a. Holdningsladet emne b. Rationaler bag

Læs mere

Derfor er praksisnær lederuddannelse vigtig

Derfor er praksisnær lederuddannelse vigtig Derfor er praksisnær lederuddannelse vigtig I forbindelse med et dialogmøde afholdt den 8. april af Aarhus Kommune sammen med Bedst praksis Ledelse, blev der rejst en række spørgsmål fra kommunerne til

Læs mere

Projekt Intensive Vejledningsforløb

Projekt Intensive Vejledningsforløb Projekt Intensive Vejledningsforløb Gennemført for Fastholdelseskaravanen af Schultz og CPH WEST 2010-2012 Afsluttende projektrapport Indhold 1 Baggrund... 3 2 Vidensopsamling... 5 3 Koncept: Inspirationshæfte/Manual...

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Det da evident! Evidensbaserede indsatser har længe været på dagordenen. EVIDENS Af Sine Møller

Det da evident! Evidensbaserede indsatser har længe været på dagordenen. EVIDENS Af Sine Møller EVIDENS Af Sine Møller Det da evident! Uden dokumentation for effekten risikerer vi, at behandlingen enten ikke virker eller gør mere skade end gavn, påpeger psykolog i Socialstyrelsen. Vi får aldrig garantier,

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014

Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014 Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet Kommunernes forebyggelsesopgave

Læs mere

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis af Eva Damsgaard og Andreas Granhof Juhl, 2007 (c) Indledning

Læs mere

Evidensbevægelsen begreb og historisk udvikling

Evidensbevægelsen begreb og historisk udvikling Evidensbevægelsen begreb og historisk udvikling Olaf Rieper Programchef i AKF Begreb Spredning og organisationer Hierarki og typologi Begrebet evidens Evidens-baseret politik og praksis er en omhyggelig,

Læs mere

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 Juni 2015 LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 En revidering af Danske Professionshøjskolers ph.d. strategi 2012-22. Relevant og opdateret viden er en forudsætning for, at professioner

Læs mere

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester Projekt plan Titel på projekt: TAKSONOM: PETER KRISTIANSENS ARKIV (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER) Projektsted: LARM AUDIO RESEARCH ARCHIVE (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER)

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Er du med, doktor? 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Samarbejdsprojekt mellem Center for Alkoholbehandling (MSB) og Folkesundhed Aarhus (MSO) Ansøger (projektansvarlig):

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014 Kompetencekort for sygeplejestuderende i modul 12 Et lærings- og evalueringsredskab i klinisk undervisning Studerende: Hold: Periode: 1 Uge Aftalte samtaler: 1 Studieplan 2 Komp.kort Sygehus: Afsnit: 3

Læs mere

Projektlederuddannelsen

Projektlederuddannelsen Projektlederuddannelsen Intensiveret fokus på egen praksis Projektlederen skal kunne skabe og facilitere resultater og udvikling af organisation og mennesker. De traditionelle metoder og værktøjer skal

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Den kommunikerende offentlige sektor - velfærd på markedsbetingelser

Den kommunikerende offentlige sektor - velfærd på markedsbetingelser Den kommunikerende offentlige sektor - velfærd på markedsbetingelser Ph.D. F&U konsulent - projektleder Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet 3. april 2014 Program - Introduktion af workshoppens

Læs mere

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Offentlig Ledelse Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland SIP-socialpsykiatri Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland - Dokumentation af indsats og resultater -UDKAST- 2 SIP-socialpsykiatri Det Sociale

Læs mere

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker?

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Denne klumme er en let bearbejdet version af artiklen Inklusion i grundskolen hvad er der evidens for? skrevet Katja Neubert i tidsskriftet LOGOS nr. 69, september

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 496 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 496 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 496 Offentligt Kravspecifikation vedrørende Kortlægning af hadforbrydelser ofre og gerningsmænd KRAVSPECIFIKATION

Læs mere

Kvantitativt studie af virksomheders efterlevelse af årsregnskabslovens 99a

Kvantitativt studie af virksomheders efterlevelse af årsregnskabslovens 99a Kvantitativt studie af virksomheders efterlevelse af årsregnskabslovens 99a -og deres generelle regnskabspraksis Udarbejdet af: Center for Corporate Social Responsibility, Copenhagen Business School Peter

Læs mere

DIF LEDERAKADEMI En uddannelse for administrative, sportslige og politiske ledere i DIF s specialforbund 2014-15

DIF LEDERAKADEMI En uddannelse for administrative, sportslige og politiske ledere i DIF s specialforbund 2014-15 En uddannelse for administrative, sportslige og politiske ledere i DIF s specialforbund 2014-15 FOR ADMINISTRATIVE, SPORTSLIGE OG POLITISKE LEDERE I DIF S SPECIALFORBUND BLIV EN ENDNU BEDRE LEDER Strategisk

Læs mere

Indholdsfortegnelse 3

Indholdsfortegnelse 3 HR SURVEY 2015 udvikling, prioritering og udfordringer Executive Summary 2 De kommunale HR opgaver løses primært centralt og HR cheferne forventer i fremtiden, at HR området vil få flere opgaver. Opgaveområder

Læs mere

Modul 12. Gennemgående case. Arpil 2014 Lektor Grethe E. Nielsen. Ergoterapeutuddannelsen. University College Lillebælt 1

Modul 12. Gennemgående case. Arpil 2014 Lektor Grethe E. Nielsen. Ergoterapeutuddannelsen. University College Lillebælt 1 Modul 12 Ledelsesopgaven Ergoterapeutiske ydelser den samfundsmæssige ramme Placering og organisering af ergoterapeutiske ydelser og arbejdsopgaver Muliggørelse udviklingstankegang i CMCE (evt.) Gennemgående

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION.

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. Med udgangspunkt i politik for inklusion og tidlig indsats, faglig vision på skole -dagtibudsområdet,

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

Med et BUM! DTHS. Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene

Med et BUM! DTHS. Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene Med et BUM! Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene Konferencen, der foregår den 30. marts 2009, sætter fokus på vilkårene for kommunikationscentrenes rehabilitering af

Læs mere

Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv.

Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv. PROJEKTBESKRIVELSE Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv. Baggrund for projektet Sundhed er på dagsordenen i kommunerne. Med start i strukturreformen

Læs mere

Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI

Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI Om læring og viden Genstandsfelt for læringsteorien Læring og læreprocesser Viden Transfer (herunder forholdet mellem teori og praksis) Læreroller Elevroller Undervisning

Læs mere

Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune

Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune Indledning Den lokale MED Aftale og Arbejdsmiljøaftalen fastsætter de overordnede rammer for arbejdsmiljøarbejdet i Aarhus Kommune, herunder at Fælles MED Udvalget

Læs mere

Center for kliniske retningslinjer

Center for kliniske retningslinjer Center for kliniske retningslinjer - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer 2004: Etablere godkendelsesråd 2005: Vi vil have et Clearing house. Mål: Oktober 2007 2008 Dansk

Læs mere

Uddannelse og kompetenceudvikling som forudsætning for implementering

Uddannelse og kompetenceudvikling som forudsætning for implementering Uddannelse og kompetenceudvikling som forudsætning for implementering, udviklingskonsulent UCN act2learn SUNDHED University College Nordjylland - UCN act2learn 2 Udgangspunkt for oplæg Erfaringer fra Akademiuddannelse

Læs mere

Kapitel 20. Målopfyldelse, erfaringer og kapacitetsopbygning

Kapitel 20. Målopfyldelse, erfaringer og kapacitetsopbygning Kapitel 20 Målopfyldelse, e r fa r i n g e r o g k a p a c i t e t s o p b y g n i n g Kapitel 20. Målopfyldelse, erfaringer og kapacitetsopbygning 219 KRAM-kommunernes opgave var at planlægge og gennemføre

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Produktion og formidling af systematiske reviews på Dansk Clearinghouse for. Uddannelsesforskning

Produktion og formidling af systematiske reviews på Dansk Clearinghouse for. Uddannelsesforskning Produktion og formidling af systematiske reviews på Michael Søgaard Larsen Daglig leder, lektor. 1 Evidens Bred betydning: At en konklusion, en praksis eller en politik i uddannelse er baseret på eller

Læs mere

Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø. Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR

Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø. Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR Forskningsprojekt CREWE I (August 2007 August 2008) Problem: Små virksomheder lever ikke op til

Læs mere

Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar

Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar 3. juni 2013 Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar i det offentlige 1. Hvorfor er der behov for en statusanalyse? I regeringens handlingsplan for virksomheders samfundsansvar 2012-15

Læs mere

HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering

HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering Evidens fra litteraturen og DANREHAB-forsøget - sammenfatning 2006 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2006; 6(10) Center for Evaluering og

Læs mere

UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB

UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB HVAD ER UDFORDRINGEN? PRÆSENTATION HVEM ER VI? LAVE PROTOTYPER FINDE IDEER 5-TRINS MODELLEN I EN PIXIUDGAVE INDLEDNING Innovation og entreprenørskab er

Læs mere

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2015

Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 1 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 2 Resume: Digitaliseringsstrategien for Odder Kommune 2011-2015 er en revidering af Odder Kommunes

Læs mere

Forskningsområdet: Informatik. Lektor Pernille Kræmmergaard, cand.merc., Ph.d. AFL, Handelshøjskolen i Aarhus

Forskningsområdet: Informatik. Lektor Pernille Kræmmergaard, cand.merc., Ph.d. AFL, Handelshøjskolen i Aarhus Forskningsområdet: Informatik Lektor Pernille Kræmmergaard, cand.merc., Ph.d. AFL, Handelshøjskolen i Aarhus Forskningsområdet: Informatik Informatikgruppen forsker i ledelse af udvikling, implementering

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Idegrundlag for netværk i Assens kommune. Formål, netværkstyper, spilleregler og roller

Idegrundlag for netværk i Assens kommune. Formål, netværkstyper, spilleregler og roller Idegrundlag for netværk i Assens kommune Formål, netværkstyper, spilleregler og roller 30.07.2014 Indledning I dette idegrundlag beskrives for det første formålet med at anvende netværk, for det andet

Læs mere

Program for dagen. Digital Formidling. Opsamling. De sidste to gange. Hvad er en målgruppe? 3. Møde Den 25. maj 2010. Spørgsmål til projekterne?

Program for dagen. Digital Formidling. Opsamling. De sidste to gange. Hvad er en målgruppe? 3. Møde Den 25. maj 2010. Spørgsmål til projekterne? Digital Formidling 3. Møde Den 25. maj 2010 Program for dagen Kl.9 Velkomst, kaffe Kl.9.15 Målgruppeanalyse Kl.10 Digitale personas Kl.10.30 Pause Kl.10.45 Projektarbejdets faser Kl.11 Præsentation af

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Clinical. Clinical Research Centre. CRCHomepage. RC esearch entre. v/ Linda Andresen og Ove Andersen

Clinical. Clinical Research Centre. CRCHomepage. RC esearch entre. v/ Linda Andresen og Ove Andersen Clinical Research Centre CRCHomepage From bench to bedside and back Biomarkers in Cancer-Virology and Inflammation Clinical RC esearch entre v/ Linda Andresen og Ove Andersen Baggrund Forskningschef for

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Masterplan for Social & Tilbud 2010-2013. Økonomidirektørforeningens årsmøde 2011

Masterplan for Social & Tilbud 2010-2013. Økonomidirektørforeningens årsmøde 2011 Masterplan for Social & Tilbud 2010-2013 Økonomidirektørforeningens årsmøde 2011 Baggrunden for projektforløbet 2010-2013? Borgernes behov og ønsker ændrer sig løbende synet på borgerne og deres behov

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere