- en baggrundsrapport IMPLEMENTERINGSFORSKNING OM FOREBYGGELSE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "- en baggrundsrapport IMPLEMENTERINGSFORSKNING OM FOREBYGGELSE"

Transkript

1 - en baggrundsrapport 2010 IMPLEMENTERINGSFORSKNING OM FOREBYGGELSE

2 Implementeringsforskning om forebyggelse en baggrundsrapport Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af: Louise Paulsen Rønnov og Bella Marckmann, Rådgivende Sociologer. Redaktion: Katrine Finke, Ole Nørgaard og Lis Hamburger fra Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse Sundhedsstyrelsen Islands Brygge København S URL: Mange tak til følgegruppen: Finn Diderichsen, professor i forebyggelse, Københavns Universitet Anders Foldspang, rektor for Nordiska högskolan för folkhälsovetenskap, Göteborg Henrik Hauschildt Juhl, direktør, Kalundborg kommune Mette Marie Kyed, sundhedskonsulent, Folkesundhed København Charlotte Færch Nielsen, leder af Borgersundhed Hjørring Helene Bothilde Rønne, sundhedskonsulent, Folkesundhed København Jane Tribler, chefkonsulent, Århus kommune Søren Winther, forskningsprofessor, Socialforskningsinstituttet Karen Wistoft, post. doc., Danmarks Pædagogiske Universitet Emneord: implementering, forebyggelse, sundhedsfremme, kommune, forskning, evidens, viden Sprog: Dansk Kategori: Faglig rådgivning Version: 1.1 Versionsdato: Format: pdf Elektronisk ISBN: Sundhedsstyrelsen Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Implementeringsforskning om forebyggelse en baggrundsrapport 2

3 Forord En vellykket implementeringsproces kan fungere som bindeled mellem forskning og praksis og munde ud i effektive sundhedsfremme- og forebyggelsestiltag til gavn for borgerne. Der er dog ofte lang vej fra offentliggørelsen af forskningsresultater om effektive forebyggelsesindsatser til, at de indgår i en evidensbaseret praksis i kommunerne. Der findes ingen lette opskrifter på, hvordan man bedst implementerer forskningsbaseret viden i praksis; det er ofte en kompliceret proces, som er afhængig af den aktuelle kontekst. Men der findes en lang række forhold, som kommunerne med fordel kan tage højde for i implementeringsprocessen. Denne rapport giver nogle bud på muligheder og barrierer for at fremme implementering af forskningsbaseret viden i en kommunal sundhedsfremme- og forebyggelseskontekst. Rapporten er en baggrundsrapport, der er skrevet for at skabe overblik over viden, der vil være relevant for at kunne lave et kortere og mere præcist rådgivningsmateriale til kommunerne. Rapporten er derfor præget af en grundig gennemgang af litteraturen frem for en lettilgængelig formidling af resultaterne. De mange konklusioner om muligheder og barrierer for implementering, vil dog være relevante for kommunale planlæggere og praktikere, der arbejder med sundhedsfremme og forebyggelse og som ønsker indsigt i implementeringsforskningens relevans i praksis. Rapporten kan også være interessant for forskere med interesse for implementering i en sundhedsfremme- og forebyggelseskontekst. Else Smith Centerchef Implementeringsforskning om forebyggelse en baggrundsrapport 3

4 Indhold 1 Sammenfatning Forudsætninger Implementeringsprocessen Nøjagtighed kontra tilpasning Karakteristika ved selve interventionen Organisatoriske faktorer Frontpersonalet Ledelsen Målgruppen for tiltagene (borgerne) Dokumentation og evaluering Den danske sundhedsfremme- og forebyggelsesindsats 11 2 Indledning Evidens i sundhedsfremme og forebyggelse Evidens for indsatsen og evidens for implementeringen Formål Begrebsafklaring Implementering KTA knowledge to action Translational research Knowledge Transfer Knowledge Exchange Knowledge/research utilization Diffusion eller spredning Dissemination Diskussion af begreberne To traditioner Et sundhedsvidenskabeligt syn på implementering Et politologisk syn på implementering Afgrænsning Politik(ker) Evidens Organisationsteori og forandringsledelse Pædagogik og læringsteori Evalueringsteori 22 3 Metode og søgestrategi Indledende søgning Søgning i videnskabelige databaser Tidsskriftsøgning Søgningen efter grå litteratur Udvælgelse af relevant litteratur 24 Implementeringsforskning om forebyggelse en baggrundsrapport 4

5 4 Forudsætninger for implementering Politikformulering og design Mål Instrumenter Organisering Økonomiske ressourcer Brugen af evidensbaseret viden Rammebetingelser Juridiske/formelle rammebetingelser Socioøkonomiske baggrundsbetingelser Lokalsamfundets parathed: Community Readiness Opsamling på kapitel Implementeringsprocessen Begrebsmæssig afklaring Fidelity/nøjagtighed Adaption/tilpasning Typer af tiltag Kompleksitet Målgrupper Kapitlets struktur Nøjagtighed eller tilpasning et centralt dilemma Nøjagtighed Tilpasning Uenighed om graden af nøjagtighed Karakteristika ved selve interventionen Den implementerende organisation Interorganisatoriske faktorer Frontpersonalet Barrierer for frontpersonalet Baggrunde for barrierer Strategier hos frontpersonalet Faktore r, der fremmer implementeringen Viden og kompetenceudvikling Facilitatorer Organisatorisk støtte Ledelse At lede frontpersonalet Den overordnede ledelse Målgruppen - borgeren Brugerinddragelse Målgruppers forskellige ressourcer Målgruppers forskellige motivation Differentiel implementering Forskning Kommunikation Dokumentation og evaluering Opsamling på kapitel 5 66 Implementeringsforskning om forebyggelse en baggrundsrapport 5

6 6 Den danske sundhedsfremme- og forebyggelsesindsats Interview med kommunale planlæggere Formål og metode Implementering er det muliges kunst Kamp om ressourcer Ledelsen Organisation Fra forsker til praktiker Evaluering og dokumentation Ønskes: kogebøger og konkrete koncepter Ønskes: praksisforskning Opsamling på kapitel Referencer 79 8 Bilag 87 Implementeringsforskning om forebyggelse en baggrundsrapport 6

7 1 Sammenfatning Kunsten at implementere It takes nine years, on average, for interventions recommended as evidence-based practices in systematic reviews, guidelines or textbooks to be fully implemented. Why is it not diffused and adopted faster? (Green et al. 2009) Denne rapport præsenterer resultaterne af et litteraturstudie om implementering af forskningsbaserede sundhedsfremme- og forebyggelsestiltag. I denne rapport forstås implementering som den proces, der går fra beslutningen om at iværksætte et nyt tiltag, til tiltaget er integreret i daglig praksis. Tiltag forstås her i bredeste forstand og omfatter således meget overordnede tiltag, som fx den kommunale sundhedspolitik, såvel som enkelte konkrete interventioner. Når det understreges, at denne rapport beskæftiger sig med forskningsbaserede tiltag, vil det sige, at den beskæftiger sig med nogle særlige problematikker, som er hæftet ved implementering af forskningsbaseret viden frem for implementering af fx rent økonomisk eller politisk betingede beslutninger. Den overordnede lære, der kan uddrages af den litteratur, der ligger til grund for denne rapport, er, at implementering er et komplekst fænomen, som der ikke kan gives nogen simpel opskrift på, men at meget kan gøres for at opnå en vellykket implementering. Der findes ikke meget god evidens for, hvad det er der præcist virker og ikke virker i implementeringsprocessen. Der er nogenlunde enighed i den undersøgte litteratur om, at en række faktorer har betydning, men ikke om hvordan man så sikrer, at de spiller sammen på en fordelagtig måde. Derfor peger rapporten på en række opmærksomhedspunkter snarere end den opstiller entydige evidensbaserede retningslinjer for vellykkede implementeringsprocesser. Rapporten trækker på to forskellige forskningstraditioner: En politologisk tradition, der hovedsageligt beskæftiger sig med, hvordan politiske beslutninger iværksættes og en sundhedsvidenskabelig tradition, der omhandler, hvordan man spreder og implementerer evidensbaserede interventioner og programmer. På sundhedsfremme- og forebyggelsesområdet er der pga. områdets tværvidenskabelige indhold behov for begge traditioner. Implementering af sundhedsfremme- og forebyggelsestiltag er i højere grad undersøgt i den sundhedsvidenskabelige forskning, men kan med fordel også beskrives og analyseres ud fra politologiske teorier, der fx i højere grad inddrager forskellige aktørers interesser og beslutningers betydning for implementeringsprocessen. I rapporten suppleres den internationale og danske litteratur med danske og svenske cases og interviews med kommunale planlæggere. 1.1 Forudsætninger Rapporten opererer med en række forudsætninger for implementering. Forudsætninger forstås som de faktorer, der ligger uden om selve beslutningen om at implementere, og drejer sig om, hvilket politisk klima implementeringen skal finde Implementeringsforskning om forebyggelse en baggrundsrapport 7

8 sted i og hvilke retslige og socioøkonomiske baggrundsfaktorer der er til stede, samt hvordan man får viden om og bruger forskningsbaseret viden. Disse faktorer sætter rammerne for selve implementeringsprocessen. En vigtig forudsætning er adgangen til forskningsbaseret viden, der ofte er forbundet med barrierer for såvel producent (forskere) og aftager (brugere). Forskere kommunikerer oftere med andre forskere frem for brugerne i praksis og brugerne kan have svært ved at finde og anvende den mest relevante viden. Fremmende faktorer for brugen af forskningsbaseret viden er forskellige former for samarbejde mellem forskere og praktikere samt at have praktikere, der er uddannet til at kunne finde og vurdere relevant videnskabelig litteratur. Implementeringsprocesser finder sted i forskellige kulturelle og socioøkonomiske omgivelser, der kan variere meget mellem de enkelte kommuner. Der kan være tale om forskellige personaleressourcer, forskellig infrastruktur eller forskelligt befolkningsgrundlag. Forskellige lokalsamfund kan også have en større eller mindre motivation i forhold til at skulle implementere en ny indsats den såkaldte Community Readiness. 1.2 Implementeringsprocessen Der mangler og efterlyses undersøgelser, der på et solidt grundlag dokumenterer viden om implementeringsprocesser. Ikke desto mindre kan der peges på en række generelle faktorer, der gør sig gældende i forbindelse med implementering, og som det er værd at være særligt opmærksom på i forbindelse med en implementeringsproces: Nøjagtighed kontra tilpasning Karakteristika ved selve interventionen Organisatoriske faktorer Frontpersonalet Ledelsen Målgruppen for tiltagene (borgerne) Dokumentation og evaluering I det kommunale folkesundhedsarbejde vil det stort set altid være relevant at benytte faktorerne til at analysere organisationens parathed til og muligheder for at implementere et konkret tiltag. Det giver en fordel i forhold til at kunne forberede en implementeringsproces, justere den undervejs og vide, hvad det er vigtigt at dokumentere for at lære noget om dens effekt Nøjagtighed kontra tilpasning Forholdet mellem nøjagtighed (fidelity) og tilpasning (adaption) er yderst centralt og handler om, i hvilket omfang man er tro mod det oprindelige design af interventionen. Det er et centralt punkt i implementeringslitteraturen, idet enhver tilpasning til den lokale kontekst indeholder en risiko for at underminere evidensen af indsatsen. Det er imidlertid udfordrende at implementere en indsats med fuldstændig nøjagtighed, idet indsatser ofte er udviklet i kontrollerede settings, der kan være svære at genskabe. Om end det i litteraturen diskuteres, hvorvidt fuldstændig nøjagtighed er at foretrække frem for en eller anden grad af tilpasning, så er der enighed om, at Implementeringsforskning om forebyggelse en baggrundsrapport 8

9 det alt andet lige giver de bedste resultater ikke at ændre for meget ved det oprindelige design. I forhold til at opnå en så høj nøjagtighed mod interventionen som muligt, er det vigtigt på forhånd at vurdere hvilken betydning man mener de enkelte elementer af selve tiltaget har for effekten på målgruppen. Vurderes det for eksempel som afgørende at frontpersonalet har nøjagtigt den samme uddannelse som i den oprindelige undersøgelse? Kan målgruppens alder udvides lidt? Er det rimeligt at antage at tiltaget vil kunne udføres lige så godt i mindre byer? Disse vurderinger skal så vidt muligt laves på baggrund af den eksisterende videnskabelige litteratur. Det kan være en vanskelig øvelse at finde den rette balance mellem nøjagtighed og tilpasning, fx hvis målgruppen eller andre aktører udtrykker behov for tilpasning. Når man laver tilpasninger, kan man ikke længere tage for givet, at interventionen har samme effekt som oprindeligt og det bliver i den situation meget vigtigt at dokumentere og evaluere både effekt og proces for at sikre sig viden om, hvorvidt det lykkedes at skabe effekt på trods af tilpasninger Karakteristika ved selve interventionen Det viser sig, at simple indsatser, hvor der ikke skal ændres for meget ved den eksisterende praksis, er lettere at implementere end komplekse indsatser, der kræver flere ressourcer og flere ændringer. I sundhedsfremme- og forebyggelsesarbejde skal man derfor være opmærksom på, i hvilket omfang, det er realistisk at implementere et komplekst tiltag i den gældende kontekst. Dermed ikke sagt, at man skal afholde sig fra at implementere komplekse tiltag. Det handler snarere om, at man bør være opmærksom på, om der er nogle aspekter af fx organisatorisk, ledelsesmæssig eller økonomisk karakter, der vanskelig- eller muliggør implementeringen af denne type tiltag. Der kan være behov for at arbejde hen mod et bedre implementeringsmiljø, således at implementeringen af komplekse tiltag bliver mulige, uden at man går på kompromis med det oprindelige design Organisatoriske faktorer Visse organisatoriske faktorer lader til at være relevante i forhold til implementering. Det drejer sig om, hvorvidt der er en kultur for at bruge forskningsbaseret viden, om organisationen har en stærk ledelse, der bakker op omkring brugen af forskningsbaseret viden, om der er en tradition for at tænke nyt og bruge ny viden i det hele taget, samt om der er tale om en decentral beslutningskultur, således at man kan begrænse antallet af beslutningsled. Ofte vil der i kommunal sammenhæng være tale om et samarbejde mellem forskellige forvaltninger eller institutioner. For en vellykket implementeringsproces kan det derfor være givtigt, at man får skabt nogle relationer, hvor den ene aktør ikke er afhængig af input fra en anden aktør, der ikke har en interesse i projektet. Man kan arbejde på at få skabt parallelle relationer, hvor output kan produceres uafhængigt af hinandens arbejde eller man kan skabe gensidige relationer, hvor man er afhængig af hinandens arbejde for hver især at nå sine mål. To forvaltninger kan således godt have forskellige mål, der kan forfølges med samme midler. For eksempel kan en sundhedsforvaltning og en socialforvaltning samarbejde om sundhedskurser for ledige med hhv. øget sundhed og øget beskæftigelse som mål Frontpersonalet Frontpersonalets rolle er helt centralt i implementeringsprocessen, idet det ofte er dem, der har den direkte kontakt til borgerne og derfor dem, der i så fald skal leve- Implementeringsforskning om forebyggelse en baggrundsrapport 9

10 re ydelsen som tiltænkt. Litteraturen peger på, at der kan være en række barrierer for frontpersonalet i form af manglende viden, ressourcer m.m., der kan bevirke, at frontpersonalet ikke bliver aktive medspillere i implementeringsprocessen. Det er derfor vigtigt at identificere og så vidt muligt fjerne eventuelle barrierer for at frontpersonalet vil og kan indgå i implementeringsprocessen. Det kan bl.a. fremmes ved at sørge for, at de er ordentligt rustet til at udføre opgaven. Ofte drejer det sig om at få medinddraget frontpersonalet tidligt i processen, og at sørge for at de bliver kvalificerede til det nye tiltag samt ikke mindst at de løbende får supervision og uddannelse i den nye praksis Ledelsen Ledelsen på alle niveauer spiller en vigtig rolle, idet det er ledelsen, der skal sikre rammerne for implementeringen samt opbakningen til frontpersonalet. Alt afhængig af, hvor i organisationen lederen fungerer, er der forskellige steder lederen kan støttes. Som den overordnede ledelse, der ikke har den direkte kontakt til praksis, er det vigtigt, at støtte op om implementeringen holdningsmæssigt ved at bakke op om målene, ved at motivere og ved at sikre de økonomiske rammer for implementeringen. For dem, der skal lede frontpersonalet, er det vigtigt, at de bliver bakket op fra den overordnede ledelse, da det ellers bliver svært at gennemføre implementeringen. Frontpersonalet har ofte en høj grad af autonomi i deres arbejde og ledelsens rolle er derfor at sørge for, at praktikerne får den nødvendige tid og får styrket deres ressourcer til at gennemføre de nye tiltag. Implementeringen vanskeliggøres, hvis der på forskellige ledelsesniveauer ikke er samme holdninger eller hvis man vil forskellige ting, og der således er uens interesser. Ledelse spiller således en afgørende rolle, idet opbakning på alle niveauer er afgørende for, at implementeringen kommer i gang og bliver vedligeholdt som tiltænkt Målgruppen for tiltagene (borgerne) Borgeren er den endelige målgruppe for implementeringen og kan i lighed med frontpersonalet både med- og modarbejde et implementeringstiltag. Der kan være tale om, at forskellige tiltag retter sig mod særlige grupper, og derfor ikke uden problemer kan overføres til en anden gruppe med andre behov og værdier. Der er stor forskel på forskellige gruppers oplevelse af fx sundhedsfremmende tiltags relevans, idet grupper kan have forskellige værdier, normer og opfattelser af det sunde og gode liv. Man kan risikere, at man ikke når den målgruppe som tiltaget oprindeligt var tiltænkt, og som måske har det største behov, hvis deres opfattelser ikke medtænkes. Det er derfor vigtigt, at man gør sig klart, hvordan man når de enkelte målgrupper, og at man inddrager målgruppens værdier og ønsker i planlægningen af sine indsatser Dokumentation og evaluering Som det sidste er dokumentation og evaluering helt essentielt. Om end der opnås bedre og bedre viden om, hvad der virker, er der en udpræget mangel på viden om selve implementeringsprocessen. For at få en bedre viden om, hvad der virker i implementeringsprocessen, er der behov for, at selve processen bliver dokumenteret og evalueret. Det er fx vigtigt, at der fokuseres på, om man har ændret noget ved et tiltags oprindelige design for at kunne vide, på hvilken måde det har haft betydning for det endelige resultat. Hvis både effekten af tiltaget undersøges og implemente- Implementeringsforskning om forebyggelse en baggrundsrapport 10

11 ringsprocessen dokumenteres og evalueres får man en værdifuld viden om, hvorvidt det er tiltaget eller måden det er implementeret på, der er skyld i indsatsens resultater eller mangel på samme. Samtidig eksisterer der dog altid en balancegang i forhold til at dokumentation og evaluering ikke kommer til at optage for mange ressourcer, der ellers kunne bruges i selve arbejdet med de forebyggende tiltag. Både i den gennemgåede litteratur og blandt de kommunale planlæggere, der er interviewet til denne rapport, fremhæves problemerne med at integrere forskning i praksis. Det understreges også fra begge sider, at et øget forsker/praktiker samarbejde vil give mening, således at man i samarbejde udvikler tiltag, der har bund i forskningsbaseret viden, men som samtidig tager udgangspunkt i de oplevede behov og ressourcer. Og i forhold til udfordringen i praksis, med at dokumentere og evaluere selve implementeringen, kan forskerne også støtte i denne proces, således at der på sigt skabes mere og bedre praksisnær forskningsviden, der kan være med til at genere evidens om succesfulde implementeringsprocesser. 1.3 Den danske sundhedsfremme- og forebyggelsesindsats Der er interviewet fem kommunale planlæggere, der alle giver udtryk for, at de oplever at have en god viden om, hvad der virker i forhold til sundhedsfremme og forebyggelse. De største udfordringer er ressourcer, samarbejde på tværs, at få omsat viden til praksis samt at finde et rimeligt niveau for dokumentation og evaluering. Samtidig efterlyser de praksisnære, gennemprøvede koncepter og mere praksisbaseret forskning. Der peges således på mange af de samme faktorer, som litteraturen også peger på. De kommunale planlæggere peger på, at det kan være svært at få ressourcer til sundhedsfremme og forebyggelse, idet ressourcerne går til de syge og til genoptræningen. Ledelsen omtales som helt central, idet implementeringen ikke kan lykkes, hvis ikke ledelsen bakker op, eller der ikke er politisk bevågenhed på sundhedsfremme og/eller forebyggelse. Samtidig skal beslutningen anerkendes på det rette beslutningsniveau. En af de store udfordringer er koordineringen mellem forskellige forvaltningsgrene, idet det kan være svært at få samarbejdet i gang pga. kassetænkning eller mangel på interesse og medfinansiering. Interviewpersonerne fremhæver også, at der kan være en kulturforskel mellem de akademisk uddannede og de mellemlangt uddannede frontmedarbejdere, i den forstand at det kan være en udfordring for frontpersonalet at arbejde projektorienteret og at dokumentere arbejdet, sådan som implementering af sundhedsfremme- og forebyggelsesinterventioner optimalt kræver. Flere fremhæver, at det er vigtigt at medinddrage frontmedarbejderne tidligt i forløbet, så de føler ejerskab og engagement. En anden problemstilling er, hvad man stiller op, når man ikke har de samme muligheder som en indsats havde, da den blev gennemført af en forsker. Altså spørgsmålet om, hvad man stiller op, hvis fx personalet ikke har den samme uddannelsesmæssige sammensætning. Her efterlyser flere af de kommunale planlæggere et tættere samarbejde mellem forskere og praksis, således at det, der foregår i praksis, bliver mere kvalificeret. Der peges desuden på, at det er vigtigt, men samtidig svært at få dokumenteret og evalueret. Det er spørgsmål om, hvor niveauet skal ligge med de ressourcer, der nu engang er til rådighed. Implementeringsforskning om forebyggelse en baggrundsrapport 11

12 De kommunale planlæggere efterlyser konkrete opskrifter på tiltag, der har virket i andre kommuner. De skal være lettilgængelige og helt-nede-på-jorden kogebøger. Det er vigtigt, at det er noget, der har vist sig at virke i praksis. De mangler systematisk og konkret vidensopsamling om, hvad der har vist sig at virke i selve implementeringsprocessen. Implementeringsforskning om forebyggelse en baggrundsrapport 12

13 2 Indledning Social Scientists recognize, that developing effective interventions is only the first step toward improving the health and well-being of populations. Transferring effective programs into real world settings and maintaining them there is a complicated, long-term process that requires dealing effectively with the successive, complex phases of program diffusion (Durlak & DuPre 2008) Der er ofte lang vej fra offentliggørelsen af forskningsresultater og evidensoversigter om effektive sundhedsfremme- og forebyggelsesindsatser til, at de reelt kommer til at indgå i en evidensbaseret praksis i kommunerne. Kommunerne efterspørger viden om, hvordan man arbejder evidensbaseret på sundhedsfremme- og forebyggelsesområdet, det vil sige, hvordan man finder den mest relevante viden og bruger den i praksis for at opnå sine mål om bedre sundhed. Sundhedsfremme- og forebyggelsesfeltet er præget af en udpræget mangel på viden om, hvordan man bedst implementerer effektive indsatser. Derfor er der, på trods af at mængden af tilgængelig viden om indsatsers effektivitet langsomt vokser, en stor udfordring i at sikre at den viden bringes i spil på en måde, så man kan være sikker på, at den rent faktisk kommer målgruppen til gode. Så ud over en effektiv indsats er også en succesfuld implementering en nødvendig (men ikke tilstrækkelig) del af en effektiv sundhedsfremme- og forebyggelsesindsats. Når en organisation implementerer et tiltag og samtidig dokumenterer og evaluerer processen, får den indsigt i, om virkningen eller en eventuel manglende virkning af en indsats skyldes selve indsatsens effekt/manglende effekt eller en eventuel dårlig implementering. Implementeringsprocesser er meget afhængige af den kontekst man arbejder i, men der er en række karakteristika og problematikker, der går på tværs af indsats- og fagområder: It also appears that relevant implementation factors and processes are common across domains (e.g., mental health, juvenile justice, education, childwelfare) (Fixsen et al. 2005). Det er disse tværgående implementeringsproblematikker som i det følgende vil blive præsenteret og forholdt til en dansk sundhedsfremme- og forebyggelseskontekst, idet implementeringen kan være bindeled mellem forskningen og praktikken og handler om at få de gode resultater brugt i praksis: Good science Implementering Goodpractice Implementeringsforskning om forebyggelse en baggrundsrapport 13

14 Hvis der er for mange forhindringer på vejen fra god forskning til god praksis, opnår man ikke de ønskede forandringer hos de endelige målgrupper (fx bedre sundhedstilstand blandt borgerne). I næste omgang kan god praksis også bidrage til at kvalificere forskningen; der er således tale om en gensidig feedback-relation, som figuren ovenfor illustrerer. 2.1 Evidens i sundhedsfremme og forebyggelse Forebyggelses- og sundhedsfremmeindsatser er mål(gruppe)rettede aktiviteter, der søger at forhindre opståen og udvikling af sygdomme, psykosociale problemer eller ulykker med det formål at fremme folkesundheden. 1 At arbejde evidensbaseret med forebyggelse vil sige, at man sikrer velovervejet, systematisk og eksplicit anvendelse af den aktuelt bedste viden om hvilke metoder og indsatser, der virker på hvem, under hvilke omstændigheder og ved anvendelse af hvilke ressourcer. Ovenstående to citater er hentet fra Sundhedsstyrelsens publikation Evidens i forebyggelsen og sammenfatter bestræbelsen, der også ligger bag denne rapport. I den tidligere publikation skelnes der mellem tre former for evidens: I. Evidens om årsager til og udbredelse af sygdom (fx viden om, at rygning forårsager cancer, og hvor mange det har betydning for) II. Evidens om effekter af forebyggelsesindsatser (fx at rygestopkurser virker) III. Evidens om den bedst mulige organisering og implementering af indsatser (fx hvor mange deltagere, der helst skal have været på et rygestopkursus, hvilken uddannelse underviseren helst skal have, forskelle på forskellige målgrupper etc.) (Sundhedsstyrelsen 2007). Evidens af type I lader sig ofte tilvejebringe ved hjælp af epidemiologiske undersøgelser, hvor man eksempelvis afdækker effekten af rygning isoleret fra andre effekter. Evidens af type II tilvejebringes optimalt i klassiske eksperimentelle forskningsdesigns, som RCT-studier (randomiserede, kontrollerede undersøgelser). Når det kommer til evidens af type III, dvs. evidens for, hvordan man bedst får gavn af den nye viden i en hverdagspraksis, opstår der ofte problemer pga. manglende muligheder for at anvende de klassiske eksperimentelle forskningsdesign til at undersøge forskellige måder at implementere på. Det er den sidste evidensform (III), der er i centrum i denne rapport, som på baggrund af litteraturstudiet samt interviews med centralt placerede personer i danske kommuner søger at give et billede af, hvad der er den aktuelt bedste viden om den bedst mulige organisering og implementering af indsatser. Af ovenstående eksempler hentet fra feltet rygestopkurser fremgår det også tydeligt, at denne type evidens har den højeste kompleksitet af de tre, hvorfor det ikke er overraskende, at der ikke er nogen simple løsninger. 1 Der er forskel på sundhedsfremme og forebyggelse, men denne skelnen er ikke i centrum i denne rapport. Nogle af de tiltag, vi drøfter, handler om patientrettet forebyggelse, nogle om borgerrrettet forebyggelse, og nogle om sundhedsfremme, men implementeringsdiskussionerne er relevante uanset hvilken af de tre kategorier, vi opererer med. Implementeringsforskning om forebyggelse en baggrundsrapport 14

15 Evidens om organisering og implementering svarer ifølge Evidens i forebyggelsen på spørgsmålet: Under hvilke betingelser og rettet mod hvilke målgrupper har de mest lovende indsatser størst mulighed for at give effekt? Fokus her er på sundhedsfremme- og forebyggelsesindsatser i den daglige praksis i modsætning til under ideelle forsøgsomstændigheder. Som det også antydes i Evidens i forebyggelsen er evidens af type III - altså evidens for, hvad man skal gøre i implementeringsprocessen ikke særlig udbredt, idet de fleste studier hidtil har fokuseret på de andre evidensformer (I og II). Berry (2008) skriver således, at det snarere er undtagelsen end reglen, at implementering og implementeringsmetoder har fået den opmærksomhed, de burde (Berry 2008). Dette sætter også sit præg på den litteratur, der ligger til grund for denne rapport, hvor mange af de gennemgåede reviews, gør opmærksom på, at dette aspekt er dårligt belyst. Derfor kan denne rapport ikke komme med den nemme løsning til implementering, men hjælpe til at klargøre en række opmærksomhedspunkter, der på baggrund af litteraturen har vist sig at være vigtige i implementeringsprocessen. 2.2 Evidens for indsatsen og evidens for implementeringen Man kan forklare denne mangel på type III-evidens med de særlige karakteristika, der gør sig gældende for forebyggende indsatser på folkesundhedsområdet. Disse indsatser foregår ofte i komplekse sociale sammenhænge, hvor det er svært at kontrollere omstændighederne.. Det er desuden ofte ikke muligt at identificere en egentlig kontrolgruppe som i klassiske eksperimenter (RCT-standard). Derfor er der lavet langt færre systematiske studier af denne type indsatser (type II) og endnu færre har set systematisk på implementeringen (type III) (Brownson 2009, Vale 2007). Det pointeres også i litteraturen, at det er vigtigt at afbalancere metodisk stringens (med RCT som guldstandard) med relevans, også kaldet ekstern validitet (Kimberly 2008). Kimberly anbefaler derfor, at implementeringsforskning lægger sig op ad procesforskning snarere end at stræbe efter egentlige RCT- idealer. De studier, der er foretaget, viser ifølge Kimberly (2008), at implementering er en kompleks, ikkelineær og uforudsigelig proces. Implementering er ikke gjort én gang for alle, men er en vedvarende proces (Kimberly 2008). Kent (2009) giver et eksempel på, hvordan implementering sker i en iterativ proces i forbindelse med blodtransfusioner. I 1999 blev der i Storbritannien indført nye standarder og sikkerhedsprocedurer omkring blodtransfusioner, som bl.a. indebar, at det skulle være muligt at spore blodportioner fra donor til modtager for at forebygge smitte med blodbårne sygdomme. Alligevel viste en undersøgelse i 2005, at 6 % af donorerne ikke havde nogen form for identifikation, og for 13 % var der ikke registreret de relevante oplysninger. Dette har ført til videreudvikling af elektroniske systemer, som nu er ved at blive implementeret (Kent 2009). I dette tilfælde er det meget tydeligt, at årsagen til, at der ikke er opnået den forventede effekt i forhold til at forebygge smitte, er den mangelfulde implementering frem for en manglende effekt at selve tiltaget. Det er generelt vigtigt at skelne mellem effekten af indsatsen i sig selv (evidens af type II) og effekten af den måde, indsatsen implementeres på (evidens af type III). Denne skelnen ligger til grund for resten af redegørelsen i denne rapport. Imidlertid viser det sig, som allerede nævnt, at der findes meget lidt egentlig evidens af type III. I rapporten bruges derfor udtrykket den bedst mulige implementering af de evidensbaserede indsatser frem for evidensbaseret implementering. Implementeringsforskning om forebyggelse en baggrundsrapport 15

Fra forskning til implementering Hvordan kommer evidensbaseret viden i brug? Hvad kan forskningen gøre - og hvad skal der til i kommunerne?

Fra forskning til implementering Hvordan kommer evidensbaseret viden i brug? Hvad kan forskningen gøre - og hvad skal der til i kommunerne? Fra forskning til implementering Hvordan kommer evidensbaseret viden i brug? Hvad kan forskningen gøre - og hvad skal der til i kommunerne? Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

Implementeringsprocessers need-to-know for ledere forhold der kan fremme vejen fra politisk beslutning til pædagogisk praksis

Implementeringsprocessers need-to-know for ledere forhold der kan fremme vejen fra politisk beslutning til pædagogisk praksis Implementeringsprocessers need-to-know for ledere forhold der kan fremme vejen fra politisk beslutning til pædagogisk praksis Dansk ImplementeringsNetværks Årskonference 20.5.2014 V. Torsten Conrad, Ph.d.-stipendiat

Læs mere

KAN EVIDENSEN BRUGES

KAN EVIDENSEN BRUGES KAN EVIDENSEN BRUGES miniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidens 2011 Kan evidensen bruges Formål Denne guide bruges til at vurdere om en sundhedsintervention, som har dokumenteret

Læs mere

Center for Interventionsforskning. Formål og vision

Center for Interventionsforskning. Formål og vision Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt

Læs mere

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Torsten Conrad Ph.d. stipendiat LSP, AAU/Hjørring Kommune. Forsker i implementering og inklusion. Program for kommende 45 min. Oplæg Hvad skal implementeres?

Læs mere

Evidens. Forebyggelsen

Evidens. Forebyggelsen Evidens i Forebyggelsen Udgangspunktet Rapporten sætter fokus på. centrale elementer, kvaliteter og udfordringer ved at omsætte idealet om evidensbaseret forebyggelse i praksis. Sundhedsstyrelsen, Evidens

Læs mere

Effektmåling. Ulf Hjelmar. Workshop. forskningsprogramleder Anvendt KommunalForskning (AKF)

Effektmåling. Ulf Hjelmar. Workshop. forskningsprogramleder Anvendt KommunalForskning (AKF) Effektmåling Workshop Ulf Hjelmar forskningsprogramleder Anvendt KommunalForskning (AKF) www.akf.dk Agenda 1. Hvordan skabes en god evalueringspraksis, så man i højere grad kan dokumentere og sammenligner

Læs mere

Evaluering af komplekse teknologier

Evaluering af komplekse teknologier Evaluering af komplekse teknologier Finn Diderichsen Afdeling for socialmedicin Københavns Universitet Dias 1 De tre videnstyper (Grøn m.fl. DSI 2012): Teoretisk viden om årsager til sygdom og sygdomskonsekvenser

Læs mere

Workshop. Prøv et værktøj, der sikrer vellykket implementering! - Implementering af telemedicin og velfærdsteknologi i stor skala

Workshop. Prøv et værktøj, der sikrer vellykket implementering! - Implementering af telemedicin og velfærdsteknologi i stor skala Workshop Prøv et værktøj, der sikrer vellykket implementering! - Implementering af telemedicin og velfærdsteknologi i stor skala Britta Ravn, centerleder Lea Nørgaard Bek, specialkonsulent Litten Raun

Læs mere

Forebyggelse og forskning i samarbejde

Forebyggelse og forskning i samarbejde Forebyggelse og forskning i samarbejde REGION SJÆLLAND 16.NOVEMBER 2009 FINN DIDERICHSEN PROFESSOR DR.MED. INSTITUT FOR FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB, KØBENHAVNS UNIVERSITET En ny rapport: Bidrag til en fælles

Læs mere

Forebyggelse og forskning i samarbejde

Forebyggelse og forskning i samarbejde Forebyggelse og forskning i samarbejde REGION NORDJYLLAND 20.NOVEMBER 2009 FINN DIDERICHSEN PROFESSOR DR.MED. INSTITUT FOR FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB, KØBENHAVNS UNIVERSITET En ny rapport: Bidrag til fælles

Læs mere

Forebyggelse og forskning i samarbejde

Forebyggelse og forskning i samarbejde Forebyggelse og forskning i samarbejde REGION MIDTJYLLAND 10.DECEMBER 2009 FINN DIDERICHSEN PROFESSOR DR.MED. INSTITUT FOR FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB, KØBENHAVNS UNIVERSITET En ny rapport: Bidrag til fælles

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Dansk ImplementeringsNetværk Gå-hjem-møde d. 12.09.2013

Dansk ImplementeringsNetværk Gå-hjem-møde d. 12.09.2013 Dansk ImplementeringsNetværk Gå-hjem-møde d. 12.09.2013 Fra politisk beslutning til pædagogisk praksis Implementering af inklusion i et organisatorisk læringsperspektiv Ph.d. stipendiat LSP, AAU/Hjørring

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,

Læs mere

Samarbejde mellem forskning og kommunal praksis på sundhedsområdet på vej mod praksisbaseret forskning og forskningsbaseret praksis

Samarbejde mellem forskning og kommunal praksis på sundhedsområdet på vej mod praksisbaseret forskning og forskningsbaseret praksis Samarbejde mellem forskning og kommunal praksis på sundhedsområdet på vej mod praksisbaseret forskning og forskningsbaseret praksis Tine Curtis, Forskningschef Aalborg Kommune Mag.art., ph.d., adjungeret

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

IMPLEMENTERING I ORGANISATIONER Den Motiverende Samtale

IMPLEMENTERING I ORGANISATIONER Den Motiverende Samtale Eksempel på implementeringsproces med fokus på medarbejder, leder og organisationsniveau Medarbejder ½ dags kick off 2 dage undervisning ½ dags undervisning ½ dags undervisning Individuel feedback Individuel

Læs mere

Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd

Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd 2015 SIDE 2 Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd Pjecen er udarbejdet af Rådet for Offentlig-Privat Samarbejde Carl Jacobsens Vej

Læs mere

Flowkulturens betydning for de sundhedsprofessionelles brug af forskningsbaseret viden i Akutmodtagelsen

Flowkulturens betydning for de sundhedsprofessionelles brug af forskningsbaseret viden i Akutmodtagelsen Flowkulturens betydning for de sundhedsprofessionelles brug af forskningsbaseret viden i Akutmodtagelsen Jeanette W. Kirk, MSc (Nursing), PhD Student. Optimed, Clinical Research Centre and Department of

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune

Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune Oktober 2006 EVALUERING AF SUNDHED PÅ DIT SPROG Politikerne i København har besluttet, at der skal gøres en

Læs mere

Sundhedspædagogik - viden og værdier

Sundhedspædagogik - viden og værdier Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE 26.01.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III.

Læs mere

Hjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering 2011

Hjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering 2011 Hjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering 2011 MTVens dele Teknologi I- effektvurdering af rehabiliteringsinterventioner (litteraturstudier) Teknologi II- Fem antagelser om, hvad der

Læs mere

Chefkonsulent Hanna Mølgaard Lektor, Studie- og karrierevejleder Charlotte Troelsen

Chefkonsulent Hanna Mølgaard Lektor, Studie- og karrierevejleder Charlotte Troelsen Chefkonsulent Hanna Mølgaard Lektor, Studie- og karrierevejleder Charlotte Troelsen Begrundelse for at lave fælles Retning og rammer for studie- og karrierevejledning i PSH, VIA UC, herunder de organisatoriske

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Forandringsteori for Frivilligcentre

Forandringsteori for Frivilligcentre Dokumentation af workshop d. 24. april om: Forandringsteori for Frivilligcentre Formålet med dagen Formålet med workshoppen var, med afsæt i de beslutninger der blev truffet på FriSe s generalforsamling

Læs mere

Hvem skal rehabiliteres? Hvem har glæde af det? Vidensformer og evidens om rehabilitering.

Hvem skal rehabiliteres? Hvem har glæde af det? Vidensformer og evidens om rehabilitering. Hvem skal rehabiliteres? Hvem har glæde af det? Vidensformer og evidens om rehabilitering. Claus Vinther Nielsen Professor, forskningschef Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering CFK - Folkesundhed og

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER September 2013 Center for Kliniske Retningslinjer - Clearinghouse Efter en konsensuskonference om sygeplejefaglige kliniske retningslinjer, som Dokumentationsrådet under Dansk Sygeplejeselskab (DASYS)

Læs mere

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND Medarbejdere, ledere, stedfortrædere og Lokal MED har i 2014 i fællesskab udfærdiget organisationens mission og vision. Ikke uden udfordringer er der truffet valg og fravalg imellem de mange og til tider

Læs mere

Værktøjer til forandring Forebyggelsespakker -status og visioner Københavns Kommune 3.3.2015. Konsulent Eva M. Burchard

Værktøjer til forandring Forebyggelsespakker -status og visioner Københavns Kommune 3.3.2015. Konsulent Eva M. Burchard Værktøjer til forandring Forebyggelsespakker -status og visioner Københavns Kommune 3.3.2015 Konsulent Eva M. Burchard Den brede dagsorden på velfærdsområderne -kommunale pejlemærker Forebyggelse og tidlig

Læs mere

Muligheder og udfordringer ved implementering af folkesundhedsprogrammet

Muligheder og udfordringer ved implementering af folkesundhedsprogrammet Muligheder og udfordringer ved implementering af folkesundhedsprogrammet Tine Curtis, centerchef Forskningschef Aalborg Kommune Adj. professor, Syddansk Universitet Implementering Hvad handler det om?

Læs mere

POLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE

POLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE POLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE Juni 2013 I Sundhedsstyrelsens politik for brugerinddragelse beskriver vi, hvad vi forstår ved brugerinddragelse, samt eksempler på hvordan brugerinddragelse kan gribes an

Læs mere

Tværsektoriel forebyggelse

Tværsektoriel forebyggelse Tværsektoriel forebyggelse Niels Sandø Sundhedsstyrelsen 28. September 2009 Sundhedsstyrelsens indsatser vedr. tværsektorielle indsatser Rådgivningsmateriale vedr. tværsektorielle indsatser Kortlægning

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Frokostordninger i daginstitutioner

Frokostordninger i daginstitutioner Frokostordninger i daginstitutioner - Hvordan spiller de ind i kommunernes arbejde med sundhedsfremme og forebyggelse Konference. Børnehaven som læringsrum for sundhed & maddannelse - fra evidens til forandring.

Læs mere

Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur

Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur NOTAT HR-stab Arbejdet med en mere klar og tydelig ledelse er med dette oplæg påbegyndt. Oplægget definerer de generelle rammer i relation

Læs mere

Omsætning af viden til handling. Thomas Skovgaard Lektor & Centerleder, ph.d.

Omsætning af viden til handling. Thomas Skovgaard Lektor & Centerleder, ph.d. Omsætning af viden til handling Thomas Skovgaard Lektor & Centerleder, ph.d. Praksisbaseret forskning Forskningsbaseret praksis Nyeste forskning viser, at vi burde gøre noget med al den forskning. Dagen

Læs mere

Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende

Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende Fra marts 2009 til april 2010 gennemførte Ballerup Kommune i samarbejde med Region Hovedstaden projekt Tidlig indsats for børn

Læs mere

Implementering,,Fra,projekt,3l,forankring,Implementeringens,inten3onalitet,og,uforudsigelighed, VITSI,28.10.2015, V.,TORSTEN,CONRAD,I,TC@LEAD.

Implementering,,Fra,projekt,3l,forankring,Implementeringens,inten3onalitet,og,uforudsigelighed, VITSI,28.10.2015, V.,TORSTEN,CONRAD,I,TC@LEAD. Implementering,,Fra,projekt,3l,forankring,Implementeringens,inten3onalitet,og,uforudsigelighed, VITSI,28.10.2015, V.,TORSTEN,CONRAD,I,TC@LEAD.EU Torsten(Conrad( CheAonsulent MAinLeadership,Eksternlektor

Læs mere

Kortlægning. Brugen af genoprettende retfærdighed over for unge i høj risiko for kriminalitet. 23. december Sagsnummer:

Kortlægning. Brugen af genoprettende retfærdighed over for unge i høj risiko for kriminalitet. 23. december Sagsnummer: Kortlægning Brugen af genoprettende retfærdighed over for unge i høj risiko for kriminalitet Baggrund 23. december 2014 Sagsnummer: 14-231-0385 På basis af den bedste, mest aktuelle viden rådgiver Det

Læs mere

Brugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla Metropol, København

Brugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla Metropol, København Brugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla 15.9.16. Metropol, København Lene Falgaard Eplov, Forskningsoverlæge, Forskningsenheden, Psykiatrisk Center København Martin Lindhardt Nielsen, Overlæge,

Læs mere

Udviklingsprojekter i Hjertecentret

Udviklingsprojekter i Hjertecentret Udviklingsprojekter i Hjertecentret En fremgangsmåde og skabelon til projektbeskrivelse og gennemførelse og implementering af kliniske udviklingsprojekter i sygeplejen Projektmetoden er en velbeskrevet

Læs mere

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation af håndbogen 3. Spørgsmål

Læs mere

LIGE ADGANG TIL KOMMUNALE SUNDHEDSTILBUD

LIGE ADGANG TIL KOMMUNALE SUNDHEDSTILBUD LIGE ADGANG TIL KOMMUNALE SUNDHEDSTILBUD Salon om deltagelse i samfundet og oplevelse af sundhed Konferencen om lighed i sundhed Region Midtjylland Den 29. september 2016 v. Anna Paldam Folker, senior

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

Udviklingsarbejde og innovationsprocesser

Udviklingsarbejde og innovationsprocesser Det ved vi om Udviklingsarbejde og innovationsprocesser Af Anne-Karin Sunnevåg og Pia Guttorm Andersen Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Ea Tryggvason Bay Indhold Forord af Ole Hansen

Læs mere

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag 3 Forfattere: Rune Hejlskov Schjerbeck, Camilla Dyssegaard, Michael Søgaard Larsen,

Læs mere

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Bianca Albers Familie og Evidens Center Fokus for oplægget Evidens Ledelse Implementering Outcome Evidensbaseret vs. evidensinformeret

Læs mere

Implementering. Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Ressourcepersonkursus modul 3. www.socialkvalitetsmodel.dk

Implementering. Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Ressourcepersonkursus modul 3. www.socialkvalitetsmodel.dk Implementering Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Ressourcepersonkursus modul 3 www.socialkvalitetsmodel.dk Planlægge Hvordan nås kvalitetsmålet? Handle På baggrund af kvalitetsovervågning iværksættes

Læs mere

HVORDAN SIKKER VIDEN BLIVER TIL ANVENDT VIDEN BRUG OG FORMIDLING AF VALIDEREDE REDSKABER I EVALUERINGER

HVORDAN SIKKER VIDEN BLIVER TIL ANVENDT VIDEN BRUG OG FORMIDLING AF VALIDEREDE REDSKABER I EVALUERINGER HVORDAN SIKKER VIDEN BLIVER TIL ANVENDT VIDEN BRUG OG FORMIDLING AF VALIDEREDE REDSKABER I EVALUERINGER LINE DYBDAL, BUSINESS MANAGER IAN KIRKEDAL NIELSEN, CHEFKONSULENT FOKUSPUNKTER Konteksten pres for

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Inkluderende pædagogik og specialundervisning 2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Stofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg 20-21. marts 2012

Stofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg 20-21. marts 2012 Stofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg 20-21. marts 2012 Professor Hanne Kathrine Krogstrup Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Stofmisbrug Bedre behandling for færre

Læs mere

Metodeudvikling i sundhedsfremme og socialt arbejde

Metodeudvikling i sundhedsfremme og socialt arbejde Ung & Sund 1. Fremdriftsmøde, Århus 17.03.2009 Metodeudvikling i sundhedsfremme og socialt arbejde v. Ulla Hølund For at skabe en fælles forståelse af, hvad det vil sige at udvikle, indsamle og formidle

Læs mere

1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik for 2015-2018.

1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik for 2015-2018. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sundhed og Omsorg Dato 13. juni 2014 Aarhus kommunes Sundhedspolitik 1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik

Læs mere

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. - en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde

Læs mere

Forebyggelse og tidlig opsporing for brugere af Rudersdal Aktivitetsog Støttecenter (RAS).

Forebyggelse og tidlig opsporing for brugere af Rudersdal Aktivitetsog Støttecenter (RAS). Forebyggelse og tidlig opsporing for brugere af Rudersdal Aktivitetsog Støttecenter (RAS). Kortlægningsprojekt i perioden 1. september 2012 31. 12 2012 Projektets baggrund Borgere med psykosociale handicap

Læs mere

Høringsskema. Forebyggelsespakkerne j.nr. 1-1010-104/4. - Er ambitionsniveauet i forebyggelsespakkerne relevant?

Høringsskema. Forebyggelsespakkerne j.nr. 1-1010-104/4. - Er ambitionsniveauet i forebyggelsespakkerne relevant? Høringsskema Forebyggelsespakkerne j.nr. 1-1010-104/4 Ambitionsniveau i forebyggelsespakkerne - I hvor høj grad kan forebyggelsespakkerne bidrage til en ledelsesmæssig prioritering af sundhedsfremme- og

Læs mere

Er der styr på hygiejnen? Nina Gath, konsulent Eva M. Burchard, konsulent

Er der styr på hygiejnen? Nina Gath, konsulent Eva M. Burchard, konsulent Er der styr på hygiejnen? Nina Gath, konsulent Eva M. Burchard, konsulent Program Er der styr på hygiejnen? Odense den 25.2.2014 Forebyggelsespakken om 10:00 Velkomst og introduktion til dagen og morgenkaffe

Læs mere

FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M

FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M 2012-2015 Aarhus Universitetshospital, Risskov Opdateret maj 2013 1 Indledning Forskning er en af grundforudsætningerne for vedvarende at kunne kvalificere og udvikle patientbehandlingen.

Læs mere

EVALUERING AF IMPLEMENTERING AF IMR I BOTILBUD

EVALUERING AF IMPLEMENTERING AF IMR I BOTILBUD EVALUERING AF IMPLEMENTERING AF IMR I BOTILBUD Kirsten Petersen Pd.d. og forsker på MarselisborgCentret 1 Præsentationen vil tage udgangspunkt i resultater af evaluering foretaget i Region Hovedstaden

Læs mere

Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer

Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer Den 19. november 2009 Henriette Vind Thaysen Klinisk sygeplejespecialist cand scient. san., ph.d.-studerende Definition Evidensbaseret medicin Samvittighedsfuld,

Læs mere

Forslag til indsatsområde

Forslag til indsatsområde D EN INTERNATIONALE D I MENSION I FOLKESKO L EN Forslag til indsatsområde Netværk om den internationale dimension er et initiativ under Partnerskab om Folkeskolen. Formålet med netværket er at skabe større

Læs mere

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker?

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Denne klumme er en let bearbejdet version af artiklen Inklusion i grundskolen hvad er der evidens for? skrevet Katja Neubert i tidsskriftet LOGOS nr. 69, september

Læs mere

Metodedebatten om evidens

Metodedebatten om evidens Metodedebatten om evidens Temadagen Evidensbaseret biblioteksudvikling d. 30/3-2011. Olaf Rieper Forskningschef i AKF Anvendt KommunalForskning www.akf.dk Oplæggets struktur Begrebet evidens Evidensdebattens

Læs mere

God arbejdslyst! Med venlig hilsen Direktionen

God arbejdslyst! Med venlig hilsen Direktionen LEDELSES- GRUNDLAG KÆRE LEDER I Frederiksberg Kommune har vi høje ambitioner. Borgerne skal have service af høj faglig kvalitet, og samtidig skal vi være i front med effektive og innovative løsninger.

Læs mere

Faglig dømmekraft og kvalitetssikring i løsning af de sociale opgaver. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet

Faglig dømmekraft og kvalitetssikring i løsning af de sociale opgaver. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Faglig dømmekraft og kvalitetssikring i løsning af de sociale opgaver Vidensproduktion kan udgøre det fællesbegreb og balancepunkt vi søger at finde mellem faglig dømmekraft og kvalitetssikring Spørgsmålet

Læs mere

Administrativt spor Implementering kræver hoved, hjerte og vilje

Administrativt spor Implementering kræver hoved, hjerte og vilje Administrativt spor Implementering kræver hoved, hjerte og vilje Konference om telemedicinsk sårvurdering 30. oktober 2015 Center for Telemedicin, Region Midtjylland Temaer Hvad mener vi med hoved, hjerte

Læs mere

Den kommunale evalueringsindsats. Fredericia d. 7. maj 2008 Line Raahauge Madsen, Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse

Den kommunale evalueringsindsats. Fredericia d. 7. maj 2008 Line Raahauge Madsen, Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse Den kommunale evalueringsindsats Fredericia d. 7. maj 2008 Line Raahauge Madsen, lrm@sst.dk Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse Præsentation Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse, forebyggelsesdokumentation

Læs mere

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern

Læs mere

Figur 9.1 De otte forandringstrin.[28]

Figur 9.1 De otte forandringstrin.[28] 9. IMPLEMENTERING 9. IMPLEMENTERING Dette kapitel har til formål, at redegøre for hvordan Temagruppe 10 kan skabe rammerne for succesfuld Benchmarking. I foregående kapitel er der redegjort for hvorledes

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

Det Videnskabelige Råd ved Center for Kliniske retningslinjer. Hvilke problemstillinger arbejdes der med?

Det Videnskabelige Råd ved Center for Kliniske retningslinjer. Hvilke problemstillinger arbejdes der med? Det Videnskabelige Råd ved Center for Kliniske retningslinjer Hvilke problemstillinger arbejdes der med? 1 Det Videnskabelige Råd Skal rådgive i forhold til metodiske og forskningsmæssige problemstillinger

Læs mere

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse VÆR MED bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler 1. Skab klare rammer 1.1 Ansatte

Læs mere

1. projektbesøg - inspirationsslides

1. projektbesøg - inspirationsslides 1. projektbesøg - inspirationsslides Ung og sund: Sundhedsfremmende initiativer for unge uden for eller på vej ud af uddannelsessystemet 1 Formål med projektbesøget Sikre klarhed og sammenhæng omkring

Læs mere

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Astrid Lindgren 1 1. Indledning Dette er Ringsted Kommunes sprog- og læsestrategi

Læs mere

Cand. Scient. San. Projektfysioterapeut Ph.d stud Morten Quist UCSF

Cand. Scient. San. Projektfysioterapeut Ph.d stud Morten Quist UCSF Cand. Scient. San. Projektfysioterapeut Ph.d stud Morten Quist UCSF LUFT November 2011 UCSF Forskerkursus Afsluttende skriftlig rapport Rapporten Kursisternes individuelle arbejde med selvvalgt klinisk

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

Rating af organisatoriske udfordringer i forbindelse med implementering af it-systemer

Rating af organisatoriske udfordringer i forbindelse med implementering af it-systemer Rating af organisatoriske udfordringer i forbindelse med implementering af it-systemer delmængde af implementeringskonceptet fra Region Hovedstaden/ v Therese Lundsgaard Formålet med at rate og beskrive

Læs mere

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester Projekt plan Titel på projekt: TAKSONOM: PETER KRISTIANSENS ARKIV (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER) Projektsted: LARM AUDIO RESEARCH ARCHIVE (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER)

Læs mere

Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold

Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Hvad? Internationale praktikophold får større og større betydning i forbindelse med internationaliseringen

Læs mere

Kan dokumentation af det sociale arbejde gøres anderledes. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet

Kan dokumentation af det sociale arbejde gøres anderledes. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Kan dokumentation af det sociale arbejde gøres anderledes Pres for dokumentation af effekten af indsatser i det sociale arbejde Pres for at styrke kvaliteten og en løbende systematisk og tilgængelig vidensproduktion

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

SUNDHEDSPÆDAGOGISK TEORI OG METODEUDVIKLING

SUNDHEDSPÆDAGOGISK TEORI OG METODEUDVIKLING 22-05-2014 Karen Wistoft maj 2014 1 SUNDHEDSPÆDAGOGISK TEORI OG METODEUDVIKLING På Ubberup højskole Karen Wistoft Lektor, Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) AU Professor (mso), Institut for Læring,

Læs mere

Samspillet mellem Planchefen og Politikeren

Samspillet mellem Planchefen og Politikeren Samspillet mellem Planchefen og Politikeren Planchefernes Årsmøde, Hindsgavl, 20. november 2009 Tim Jeppesen, Direktør i Kultur, Plan og Erhverv, Svendborg Kommune Projekter Tim Jeppesen Svendborg Kommune,

Læs mere

DET LÆRINGSORIENTEREDE TEAMMØDE. Hvad forskning siger om effektive team

DET LÆRINGSORIENTEREDE TEAMMØDE. Hvad forskning siger om effektive team DET LÆRINGSORIENTEREDE TEAMMØDE Oversigt Hvad forskning siger om effektive team Synlig læring i lærerteamet Mødedagsorden som værktøj Organisering i lærerteam er almindeligt i folkeskolen forskellige typer

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Erfaringer med praksisnær pædagogisk ledelse, Hvad og hvordan? 3. December 2014

Erfaringer med praksisnær pædagogisk ledelse, Hvad og hvordan? 3. December 2014 Erfaringer med praksisnær pædagogisk ledelse, Hvad og hvordan? 3. December 2014 At gøre uddannelse til undervisning Strategi Kompetenceudvikling Undervisningen At skabe forudsætninger for at gøre undervisning

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

Præmisser For, at spredning kan lykkes, er der en række præmisser, som man både som ledelse og projektledelse skal forholde sig til, fx:

Præmisser For, at spredning kan lykkes, er der en række præmisser, som man både som ledelse og projektledelse skal forholde sig til, fx: Model for spredning - spredning af tværsektorielle indsatser under sundhedsaftalen Baggrund Hospitaler, kommuner og praksis er med sundhedsaftalen enige om, at de bedste løsninger udbredes. Sundhedsaftalen

Læs mere

SIP - Baggrund og formål

SIP - Baggrund og formål Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé 15 8200 Århus N 07.04.11 SIP - Baggrund og formål Indledning Velkommen til de Sociale Indikatorprogrammer

Læs mere

Det ved vi om. Skoleledelse. Af Lars Qvortrup. Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl

Det ved vi om. Skoleledelse. Af Lars Qvortrup. Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Det ved vi om Skoleledelse Af Lars Qvortrup Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Lars Qvortrup Det ved vi om Skoleledelse 1. udgave, 1. oplag, 2011 2011 Dafolo Forlag og forfatteren Ekstern redaktion:

Læs mere

Implementering Modul Helle Skovbakke, Adjunkt UC Syddanmark

Implementering Modul Helle Skovbakke, Adjunkt UC Syddanmark Implementering Modul 13 1 Helle Skovbakke, Adjunkt UC Syddanmark Formål med undervisningen At reflektere over muligheder og barrierer for implementering af udviklings- og forskningsresultater indenfor

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere

En ny tid, en ny vidensproduktion?

En ny tid, en ny vidensproduktion? ELU og Danske Universiteters konference: Efter- og videreuddannelse på universiteterne status, udfordringer og perspektiver 1. april 2008 En ny tid, en ny vidensproduktion? Bent Gringer, SCKK bg@sckk.dk

Læs mere