Fødevareproduktionen, naturen og miljøet. Fødevareministeriets natur- og miljøpolitik

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fødevareproduktionen, naturen og miljøet. Fødevareministeriets natur- og miljøpolitik"

Transkript

1 Fødevareproduktionen, naturen og miljøet Fødevareministeriets natur- og miljøpolitik

2 Denne pjece giver eksempler på Fødevareministeriets indsatser, tilskudsordninger og forskning til fremme af miljøvenlig fødevareproduktion. 2. oplag Nov / ISDN Oplag ex. Udgiver Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Redaktion Karin Møller-Olsen Design Macvaerk Design Studio Tryk Green Graphic Fotos BAM/Biofoto/Scanpix

3 Fødevareproduktionen, naturen og miljøet Fødevareproduktion er nødvendig ja livsvigtig. Det er en mangfoldig natur og et rent miljø også. Naturen skaber forudsætningerne for fødevareproduktion. Det er vel ingen i tvivl om. Færre er klar over, hvordan landbruget er med til at bevare mangfoldigheden i plante- og dyrearter. Mange arter ville forsvinde, hvis ikke landmanden dyrkede korn på marken, plantede læhegn og lod kvæget græsse og holde buskadset nede. Det ene forudsætter det andet. Danske jordbrugere - og danske fødevareproducenter i det hele taget - gør en stor indsats for at beskytte naturen og miljøet. Alligevel kan det være nødvendigt at gøre noget ekstra. Det kræver vilje og økonomi. Og begge dele er tilstede. Både regeringen og fødevareerhvervene har for længst erkendt, at en økonomisk bæredygtig produktion er afhængig af miljømæssig bæredygtighed. Det er en myte, at industrielt landbrug og større bedrifter automatisk betyder større miljøbelastning. Tværtimod er store bedrifter ofte bedre i stand til at finansiere og udnytte moderne højteknologiske løsninger, der skåner miljøet. På den måde kan moderne intensiv fødevareproduktion medvirke til at sænke miljøbelastningen. Erhvervet har både et stort ansvar og en række muligheder for at gøre en ekstra indsats. Vi sætter rammerne gennem offentlig regulering og kontrol og via forskellige tilskudsordninger til miljøvenlig produktion. Der er stor interesse for at anvende disse ordninger. Det er meget glædeligt. Men det er ikke gjort med det. Fortsat udvikling kræver ny viden, ny forskning. Også her iværksætter og støtter Fødevareministeriet projekter med sigte på natur- og miljøhensyn. Der er mange gode eksempler på samarbejde mellem det offentlige og private til gavn for naturen og miljøet i fødevareproduktionen, som samtidig skaber flere lokale arbejdspladser. Jeg forventer, at vi i fremtiden vil se endnu flere eksempler på samarbejde med erhvervet, ligesom jeg meget gerne ser et udvidet samarbejde med øvrige forskningsinstitutioner på området. Det handler om et bæredygtigt fødevareerhverv. Det handler om naturen og miljøet. Det handler om fremtiden. Hans Chr. Schmidt Fødevareminister Foto: Gregers Overvad

4 Fødevareproduktionen, naturen og miljøet Miljøhensyn og naturbeskyttelse er nøglebegreber i moderne fødevareproduktion. Derfor handler regeringens fødevarepolitik også om: at beskytte vandmiljøet i hav, søer og vandløb at bevare mangfoldigheden i dyre- og plantelivet at sikre rent drikkevand at bevare og genoprette fiskebestandene at skåne sårbare naturområder. Kunsten er at opretholde økonomisk rentable fiskeriog jordbrugserhverv og samtidig beskytte og bevare naturen og miljøet. Det er et arbejde, der foregår i samspil og løbende dialog med andre ministerier, erhverv og naturorganisationer. For jordbrugets vedkommende handler det først og fremmest om at mindske brugen af kvælstof, ammoniak, fosfor og pesticider og at begrænse deres udledning til vandmiljøet og nedsivning til grundvandet. For fiskeriets vedkommende handler det om at regulere fangsterne så bestandene kan opretholdes og - i nogle tilfælde - genoprettes. Og at udvikle skånsomme fangstmetoder og -redskaber, som beskytter hvaler og havfugle og mindsker mængden af uønskede bifangster. Arbejdet med natur- og miljøhensyn understøttes både af nationale love og handlingsplaner, som for eksempel vandmiljøplanerne og pesticidhandlingsplanen, og af EU- programmer og -forordninger. Fødevareerhvervene er i enhver henseende aktive medspillere. I 2004 anvender Fødevareministeriet rundt regnet 1,3 milliarder kroner til miljøformål. Pengene kommer dels fra EU-programmmer dels fra den danske statskasse. En række projekter har medfinansiering fra erhvervene, men disse beløb er ikke medregnet her. Fødevareministeriet anvender 1,3 mia til natur- og miljøformål i 2004 FØDEVAREMINISTERIETS MILJØPOLITIK I RUNDE TAL (KR) Anvendelsesområde 2004 Miljørelaterede tilskud herunder økologi Kontrol herunder økologikontrol, gødningsregnskaber og krydshensyn Fiskepleje Forskning og innovation miljøvenligt jordbrug herunder økologi Forskning, miljøvenligt fiskeri I alt til miljø

5 45 mio til gyllehåndtering og bekæmpelse af lugt Flere landbrug producerer mere gødning og mere gylle, end der er behov for på deres egne marker. Opgaven er derfor at finde samfundsnyttig og miljøvenlig anvendelse for de overskydende mængder. For gødning og gylle kan løsningen være at omsætte den til energi i biogasanlæg. For gylle kan modellen desuden være separering. På Forskningscenter Foulum ved Viborg støtter Fødevareministeriet etableringen af Danmarks første forskningscenter i biogas og gylleseparering. Formålet med et biogasanlæg er at omsætte gødning til energi. I gyllesepareringsanlægget skilles gødningen i en vandig del og en fast del. Den vandige del kan spredes på de nærmeste marker. Den faste del har høj koncentration af næringsstoffer, især fosfor, og ved at få dem koncentreret i fast form, vejer og fylder de mindre. Derfor bliver de meget lettere at transportere til områder hvor der er brug for stofferne. Resultaterne af arbejdet skal medvirke til mere effektiv og miljøvenlig udnyttelse af ressourcerne. Ambitionen er, at anlægget på Forskningscenter Foulum med de tilknyttede forsknings- og udviklingsaktiviteter kan udvikle sig til et nationalt og internationalt videnscenter for gyllebehandling. Ubehagelig lugt fra svinestalde og fra gylle, når det spredes på markerne, er et problem for naboer til store svineproduktioner. Derfor arbejder Fødevareministeriet også på - sammen med erhvervslivet - at finde løsninger på dette problem. Opgaven er at identificere de vigtigste lugtstoffer samt dannelsen og nedbrydningen af stofferne med henblik på at forebygge lugtgener og evt. finde behandlingsmetoder, der både er velfungerende og økonomisk bæredygtige for den enkelte landmand. STALDLUGTEN VASKES REN Danmarks Jordbrugs- Forskning arbejder blandt andet med projekter, der kan fjerne den grimme lugt fra svinestaldene Staldluftvaskeren er et eksempel på arbejdet med at fjerne den ubehagelige lugt fra svinestalde. Projektets officielle navn er Absorption af lugt, ammoniak og støv fra stalde i vanddråber. Ideen er at udvikle en metode til at fange både lugt, ammoniak og støv i mekanisk ventilerede stalde ved hjælp af vanddråber. Det skulle bidrage til at rense luften så meget, at naboerne til staldene ikke føler sig generede, når den rensede luft lukkes ud af stalden. Projektet, der afsluttes i 2006, indgår i et større forskningsprogram : Bæredygtig teknologi i jordbruget. Fødevareministeriet anvender 45 millioner på projekter om gyllehåndtering og bekæmpelse af lugt i 2004.

6 200 mio til forskning i økologi Danmark er et af de europæiske lande, der er længst fremme med økologisk produktion. Det samme gælder forskningsområdet. Ministeriet har netop afsat 200 millioner kroner til et nyt økologisk forskningsprojekt (FØJO III), der er det tredje i en række. Dansk landbrug bygger på principper om at bevare jordens naturlige frugtbarhed og skåne dyre- og plantelivet. Økologien går videre og har bl.a. forbud mod brug af kemiske sprøjtemidler og kunstgødning (med få undtagelser), og husdyrgødning dosseres særlig restriktivt for at minimere kvælstofudledningen. Dermed er økologisk landbrug meget skånsomt overfor natur og miljø. Udledningen af kvælstof fra økologiske kvægbrug er således kun halvt så stor som den fra traditionelle brug. Langs økologisk dyrkede marker vokser 33% flere vilde plantearter, og der findes en større fuglebestand. 6,3% af det danske landbrugsareal dyrkes i dag økologisk. Der er større omkostninger forbundet med den økologiske driftsform, og staten yder derfor støtte både til omlægning fra traditionelt til økologisk brug og til driften. De økologisk dyrkede arealer er vokset til 6,3% af det samlede dyrkede areal i 2004 UDGIFTER TIL ØKOLOGI 2004 (mio. kr.) Tilskud til økologisk jordbrug 288 Forskning ca. 67 Kontrol 21 Økologikampagne 10 I alt til økologi 386

7 628 millioner til miljøvenligt jordbrug Landbrugsjord kan sagtens drives særlig miljøvenligt uden at være økologisk, og interessen for at anvende Fødevareministeriets støtteordninger til miljøvenligt jordbrug er stor. Eksempler på ordninger er: Miljøbetinget tilskud, der kan gives til jordbrugere, der ønsker at undgå brug af pesticider og kun anvende begrænsede mængder kvælstof Ekstensive randzoner. Tilskud kan gives til etablering af randzoner langs vandløb, søer, levende hegn m.m. hvor der enten ikke sprøjtes, eller hvor der hverken sprøjtes eller anvendes gødning Miljøvenlig drift af græs og naturarealer. Tilskud gives til landmænd, der f.eks. lader deres dyr afgræsse naturarealer for at undgå, at arealerne gror til med skov. Der må ikke sprøjtes på sådanne arealer Etablering af vådområder. Det kan eksempelvis være tilskud til genetablering af våde enge og småsøer, der har været drænet med henblik på dyrkning af jorden. Udover at der er forbud mod tilførsel af gødning og sprøjtemidler i disse vådområder, har de i sig selv en miljøgavnlig effekt, fordi de sørger for, at kvælstoffet fordamper, inden det kan nå frem til vandløb og kyster I 2004 anvendes 628 mio kroner i tilskud til miljøvenligt jordbrug. Desuden gives 288 mio i tilskud til økologisk jordbrug

8 EKSEMPLER PÅ EFFEKTEN AF SÆRLIG REGULERING OG TILSKUD TIL MILJØHENSYN : Forbruget af kunstgødning er nedbragt fra tons i 1992/93 til tons i 2002/2003 Kvælstofudvaskningen er nedbragt med 48%, som følge af Vandmiljøplanerne Udledningen af drivhusgasser er nedsat med 24% siden 1990 De økologisk dyrkede arealer er vokset til 6,3% af det samlede dyrkede areal i 2004 Forbruget af pesticider er faldet med 16% fra 1997 til 2003, beregnet ud fra behandlingshyppigheden

9 Grønne regnskaber øger opmærksomheden på forbruget Et grønt regnskab er en opgørelse over, hvor store mængder kvælstof, fosfor og kalium en landmand tilfører sin bedrift samt en opgørelse over, hvor meget der siden hen fjernes ved salg af afgrøder, mælk og kød. Regnskabet skal desuden indeholde oplysninger om forbrug af pesticider, vand og energi. Regnskabet kan således bruges som et driftsledelsesværktøj for den enkelte landmand og skærper opmærksomheden på miljø og ressourceforbrug. Gødningsregnskaber får udledningen af kvælstof til at falde Siden 1993 har alle danske landmænd skullet indsende et årligt regnskab over forbruget af kvælstofholdigt gødning. Gødningsregnskabet er en detaljeret opgørelse af, hvor meget kvælstof landmanden har haft til rådighed og hvor stor en del, der er brugt på markerne. Formålet er at dokumentere, at landmanden ikke bruger større mængder kvælstof end tilladt. Spredes der mere kvælstof end planterne kan optage, vil den overskydende mængde kvælstof kunne udvaskes til grundvand, søer, vandløb og fjorde. I regeringens Vandmiljøplan er der sat mål for reduktionen i kvælstofudledningen. Fødevareministeriets Plantedirektorat modtager årligt knap gødningsregnskaber, hvoraf en vis del udtages til nærmere administrativ kontrol. Desuden foretages stikprøvekontrol på landbrugsbedrifterne for at kontrollere, at gødningsregnskabernes oplysninger svarer til de faktiske forhold. Indførslen af gødningsregnskaber har medført et stort fald i forbruget af gødning. FALD I UDLEDNING AF DRIVHUSGASSER udledningen af drivhusgas fra landbruget er reduceret med 24% siden 1990 Landbruget bidrager til den udledning af drivhusgasser. Ca. 18% af Danmarks samlede udledning af drivhusgasser stammer fra landbruget. Det drejer sig især om metan, som kommer fra husdyrenes fordøjelsesprocesser samt lattergas fra gødningshåndteringen. Desuden udleder landbruget kuldioxid (CO2) fra jordbrugskalk og fra sit energiforbrug. Undersøgelser viser, at landbrugets udledning af drivhusgasser er nedbragt med 24% siden Der er især tale om store fald i udledningen af lattergas på grund af lavere forbrug af kunstgødning og mindre mængder af kvælstof i husdyrgødningen. Desuden har et faldende forbrug af jordbrugskalk reduceret CO2- udledningen. Udledningen af metan, som især stammer fra kvæg, har været uforandret. Med de igangværende initiativer for at reducere kvælstofudledningen fra landbruget, forventer forskerne forsat fald i udledningen i de kommende år. Hertil kommer muligheden for en række nye tiltag, som der arbejdes med i forskellige forskningsprojekter. En rapport fra Danmarks JordbrugsForskning fremhæver, at økologisk jordbrug og biogasbehandling af gylle indebærer store muligheder for yderligere reduktion af udledningen af drivhusgasser. Bedre foderudnyttelse og omlægning af efterafgrøder vil også reducere udledningen.

10 Forskning skal begrænse udskillelse af fosfor og kvælstof fra husdyr Fosfor og kvælstof er vigtige næringsstoffer for husdyrene, og deres foder skal derfor indeholde begge stoffer. Imidlertid udnytter dyrene ikke altid indholdet af foderets næringsstoffer fuldstændigt. Derfor kan udskillelsen af kvælstof og fosfor i gødning og urin være større end nødvendigt. Forskningsprojekter ved Danmarks Jordbrugs- Forskning retter sig derfor mod bedre udnyttelse af foderets næringsstoffer med særlig vægt på kvælstof og fosfor. For fosfors vedkommende har forskningen fokus på bedre udnyttelse af phytinbundet plantefosfor, som er vanskeligt tilgængelig. Endvidere forskes der i at fastlægge husdyrs fosforbehov. Øget viden inden for begge temaer er en forudsætning for at begrænse tilskuddet af mineralsk fosfor og dermed nedbringe udskillelsen til miljøet. Forskningen i forbedring af kvælstofudnyttelsen koncentrerer sig om at optimere foderets indhold af protein og individuelle aminosyrer i forhold til dyrenes behov. Resultaterne af forskningsprojekterne forventes at give et væsentligt bidrag til en forbedret næringsstofudnyttelse og dermed til nedsættelse af fosfor- og kvælstofbelastningen af miljøet. Forskningsprojekter undersøger husdyrenes udnyttelse af fosfor og kvælstof i foderet med henblik på at reducere udskillelsen til miljøet HVORFOR BEGRÆNSE UDLEDNING AF KVÆLSTOF OG FOSFOR? Fosfor og kvælstof er vigtige næringsstoffer, der findes i dyrenes foder Fosfor og kvælstof er begge naturligt forekommende næringsstoffer, som er nødvendige for planter og dyr. Som det er i dag, tilfører landbruget mere fosfor og kvælstof til jorden, end planterne bruger. Overskuddet udvaskes af landbrugsjorden til vandmiljøet, det vil sige til søer og vandløb og i havet. Store mængder fosfor og kvælstof medfører opblomstring af alger, uklart vand og i sidste ende iltsvind og fiskedød. Fordampningen af kvælstof bidrager også til drivhuseffekten. Udledningen af næringsstoffer bekæmpes ad tre veje. Dels ved begrænsning i mængden af næringsstoffer i gødningen, dels ved begrænsning i de mængder, der spredes på markerne, og endelig ved at forhindre de overskydende næringsstoffer i at løbe ud i vandmiljøet.

11 Forbruget af pesticider i jordbrug er faldet med 16% fra 1997 til 2003, beregnet ud fra behandlingshyppigheden Forbruget af pesticider skal begrænses Pesticider bruges til at bekæmpe ukrudt, skadedyr og svampesygdomme i landbrug, frugtavl og gartneri. Desværre rammer pesticider ikke alene skadevolderne, men også det øvrige plante- og dyreliv. Pesticider kan desuden forurene fødevarer og løbe ud i vandløb og søer samt sive ned i grundvandet og blive en trussel mod det rene drikkevand. Både myndighederne og de danske jordbrugere gør en mangesidig indsats for at begrænse anvendelsen af pesticider. Støtte til miljøvenligt jordbrug, herunder økologisk jordbrug, hvor brug af pesticider er stort set forbudt, er en side af indsatsen, som er omtalt flere steder i brochuren. Andre indsatser er etablering af sprøjtefri zoner langs vandløb og søer. Nye tiltag forventes at basere sig på igangværende forskning med f.eks Præcisionsdyrkning, hvor pesticiderne kun anvendes lige på det sted på planten eller jorden, hvor insekterne eller svampesporerne befinder sig Udviklingen af nye teknologier til mekanisk ukrudtsbekæmpelse Alternative strategier til bekæmpelse af skadevoldere i bl.a. frugtavl

12 Vi skal beskytte fiskeriet og havmiljøet Fiskebestandene i de danske have er under konstant påvirkning af det fiskeri, der finder sted. Men andre faktorer - såsom klimaforandringer og udledning af kvælstof og fosfor fra jordbrug spiller også en rolle. Indsatsen for miljøvenlige landbrug er derfor også en indsats for havmiljøet. Hvad fiskeriets påvirkning angår har der de senere år været stor opmærksomhed på problemer med svigtende fiskebestande, overfiskeri, udsmid samt skade på havfugle og hvaler. De overordnede rammer for det danske fiskeri sættes af EU. Målsætningen med EU s fiskerireform er at skabe balance mellem fangstindsatsen og fangstmulighederne. Det sker med genopretningsplaner for bl.a. torsk i Nordsøen flerårige forvaltningsplaner, hvor fiskeritrykket nedsættes til bæredygtigt niveau større maskevidde i fiskenet mere skånsomme fangstredskaber. forskning, der kan øge den samlede viden om menneskeskabte og naturskabte påvirkninger af havmiljøet og fiskebestandene, samt internationalt organiseret biologisk rådgivning. Vores viden om påvirkninger af havmiljøet er begrænset. Forskning er derfor en vigtig brik i arbejdet med miljøvenligt fiskeri

13 Lyst- og fritidsfiskeren og miljøet Hvert år betaler danske lyst- og fritidsfiskere sammenlagt ca. 30 millioner kroner for fiskertegn. Beløbet figurerer på finansloven, og alle pengene bliver genanvendt til fiskepleje til fordel for naturen miljøet, fiskebestanden og fiskerne. Formålet med fiskeplejen er at fremme den naturlige reproduktion af bestandene. Det sker ved udsætning af fiskeyngel og sættefisk, forbedring af fiskenes leveforhold samt forskning. Eksempelvis er der i 2004 afsat 2,2 millioner kroner til miljøforbedringer i form af vandløbsrestaurering. På den måde forbedres fiskenes passagemuligheder og gydeforhold i mindre vandløb, hvilket fremmer den naturlige reproduktion. Statens indtægt fra salg af fisketegn anvendes bl.a. til udsætning af fiskeyngel og restaurering af vandløb, så de bliver mere attraktive for fiskene BESKYTTELSE AF MARSVIN regler om akustiske alarmer (pingere) skal sætte en stopper for, at marsvin omkommer i fiskegarn Havpattedyr, navnlig vores hjemlige hval, marsvinet, har i en årrække utilsigtet været offer for fiskeriet. Fiskernes bestræbelser på at undgå sådanne bifangster bliver nu støttet af EU s fælles regler om bifangst af hvaler i EU s farvande. Reglerne trådte i kraft 1. juli 2004 og blev til blandt andet på dansk initiativ. Danmark har nemlig som det eneste land i Europa haft bestemmelser om bifangster af marsvin i dansk fiskeri siden De nye EU-regler indfører pligtigt brug af akustiske alarmer - såkaldte pingere - der skræmmer marsvin væk fra fiskernes garn. Pingerne skal anvendes i alle fiskegarn, der mistænkes for at tage marsvin. Desuden udfases brugen af drivgarn i Østersøen, som forbydes helt fra 1. januar For at overvåge effekten af disse tiltag, der skal beskytte marsvin og andre hvaler, er der samtidigt iværksat systematisk indsamling af oplysninger om bifangst af hvaler.

14 69 mio til Forskning i fiskeri og miljø Fødevareministeriet forsker i bæredygtig udnyttelse af fiskebestandene i hav og i ferskvand, samt i udviklingen af bæredygtigt fiskeopdræt. I den indsats indgår forskning i, hvordan miljøet påvirker fiskebestandene og omvendt. Eksempler på denne forskning er: Genopretning af torsk i Nordsøen. Torskebestanden er flere steder på et kritisk lavt niveau. I projektet udvikles selektive redskaber til anvendelse i de tre fiskerier, der har den største andel af torsk i deres fangster. Målet er at reducere fiskeridødeligheden for torsk, samtidig med at fiskeriet efter andre arter kan fortsættes Uønskede bifangster og udsmid af fisk kan begrænses gennem udvikling af skånsomme og selektive fangstredskaber Reduktion af bifangster. I projektet undersøges muligheden for at reducere bifangsten af småhvaler i trawlfiskeri efter fx blåhvilling, sild, hestemakrel og makrel, og bifangsten af for eksempel torsk i jomfruhummerfiskeriet. Bifangsterne søges reduceret ved at udvikle og afprøve nye selektive fangstredskaber, ændre fiskerimønstret, eller ved at bruge afværgeforanstaltninger Modeldambrug. Der er stigende efterspørgsel efter gode spisefisk og dermed et vækstpotentiale for akvakultur i Danmark. Derfor vil et forsknings- projekt undersøge om en øget produktion af fisk i dambrug kan ske uden at de miljømæssige påvirkninger øges. Elementerne er udbyggede rensningsforanstaltninger og øget intern recirkulering af vand Fiskebestande i genskabte søer. Siden sidst i 1980 erne er der genskabt mere end 30 større søer i Danmark, og dermed også en række nye levesteder for ferskvandsfisk. Danmarks Fiskeri Undersøgelser gennemfører en række projekter med fokus på at etablere nye fiskebestande i søerne i naturlig balance med miljøet

15 MILJØHENSYN I FØDEVAREMINISTERIETS LOVGIVNING Hensynet til naturen og miljøet er indbygget både i den danske lovgivning og i EU s landbrugs- og fiskerireformer. De danske regler findes blandt andet i: Landbrugsloven, der ved de nyeste ændringer sikrer, at landbrugsjorder i højere grad end tidligere skal kunne anvendes til naturformål. Driftsloven, der har til formål af fremme en bæredygtig drift af landbrugsjorde ved at forene hensyn til at bevare produktionsgrundlaget med hensynet til bevaring af natur- miljøog landskabelige værdier. Foderstofloven, der præciserer, at foderstoffer ved hensigtsmæssig anvendelse ikke må kunne udgøre nogen fare for miljøet. Bestemmelser om krydsoverensstemmelse, der indebærer nedsættelse eller bortfald af støtte efter enkeltbetalingsordningen ( erstatning for hektarstøtteordningen ), såfremt jordbrugsvirksomheden ikke overholder en række miljøbestemmelser. Bestemmelser om støtte til miljøvenligt landbrug, med regler der skal opfyldes for at kunne få støtte til økolgisk jordbrug og til andre typer af miljøvenligt landbrug. Økologiloven, der bla. har til formål at videreudvikle produktionsformen for at sikre miljø og husdyrvelfærd og bevaring af ressourcegrundlaget. Fiskeriloven, der gennem forvaltning skal sikre beskyttelse af levende ressourcer i salt- og ferskvand samt beskyttelse af dyre- og plantelivet. Jordkøbsloven og Jordfordelingsloven som bl.a. skal sikre statens mulighed for at erhverve jord med henblik på at sikre genopretning af naturarealer, naturpleje, tilplantning af skov mv. Landdistriktsloven, der giver mulighed for en række støtteordninger til at bistå bæredygtig udvikling i landdistrikterne. Lov om journal over brug af plantebeskyttelsesmidler og eftersyn af udstyr til udbringning af plantebeskyttelsesmidler i jordbruget, som fødevareministeren har brugt til at udstede regler om jordbrugeres pligt til at føre journal over anvendelse af plantebeskyttelsesmidler samt til at udstede regler om kontrol hermed samt kontrol af sprøjteudstyr. Gødskningsloven, der fastlægger loftet for gødningstildeling og stiller krav om, at landmanden skal udarbejde gødningsregnskaber. Til loven er knyttet kontrolbeføjelser.

16 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Holbergsgade København K Tlf: Fax:

En ny fremtid for dansk fiskeri og akvakultur

En ny fremtid for dansk fiskeri og akvakultur En ny fremtid for dansk fiskeri og akvakultur Handlingsplan 2007-2013 fiskeindustri i rønne Fiskeriet skal igen være et stolt erhverv i Danmark Regeringen og Dansk Folkeparti vil med denne handlingsplan

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd

Læs mere

Velkommen til spillet Fremtidens Landbrug

Velkommen til spillet Fremtidens Landbrug Velkommen til spillet Fremtidens Landbrug Tillykke. Du er blevet udpeget til at sidde i et udvalg, som skal rådgive politikerne om, hvilken landbrugspolitik, de skal føre. I første omgang frem til 2030,

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Udkast til tale af miljøminister Connie Hedegaard på Plantekongres 2007 i Herning den 9. januar 2007.

Udkast til tale af miljøminister Connie Hedegaard på Plantekongres 2007 i Herning den 9. januar 2007. Udkast til tale af miljøminister Connie Hedegaard på Plantekongres 2007 i Herning den 9. januar 2007. 1 Det talte ord gælder Den acceptable tærskel for landbrugets miljøpåvirkning? Den nye husdyrlov Tak

Læs mere

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø Danmarks miljømålsætninger for et godt vandmiljø i 2015 Danmark skal have et godt vandmiljø fjorde og hav rig på natur, planter og fisk. Det er

Læs mere

Danmarks Naturfredningsforenings LANDBRUGSPOLITIK

Danmarks Naturfredningsforenings LANDBRUGSPOLITIK s LANDBRUGSPOLITIK 1 INDHOLD En vision for dansk landbrug... 3 s LANDBRUGSPOLITIK Februar 2009 Natur og landbrug er i ubalance... 4 I: Fremtidens natur har mere plads... 5 II: Fremtidens landbrug er økologisk...

Læs mere

Økologerne tager fat om den varme kartoffel

Økologerne tager fat om den varme kartoffel Landbrug og klima : Økologerne tager fat om den varme kartoffel Udgivet af Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret i samarbejde med Landbrug & Fødevarer, Økologisk Landsforening, ICROFS, Kalø Økologiske

Læs mere

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind 100 Iltsvind 101 6 Iltsvind og samfundsøkonomi Samfundet bruger hvert år store summer på at reducere tilførslen af næringsstoffer til vandmiljøet, så bl.a. omfanget af iltsvind mindskes. Omvendt nyder

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

Holdning og ansvar på din bedrift

Holdning og ansvar på din bedrift Holdning og ansvar på din bedrift Holdning og ansvar på din bedrift Holdning og ansvar på din bedrift handler om samfundsansvar og om måden vi tjener penge på. Arbejdet med samfundsansvar har, som alt

Læs mere

Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010.

Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareerhverv Arealkontoret/MBA Den 8. juni 2010 Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010. Jeg skal starte med at beklage, at fødevareministeren

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

Biogas og økologisk landbrug en god cocktail

Biogas og økologisk landbrug en god cocktail Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 131 Offentligt Biogas og økologisk landbrug en god cocktail Biogas og økologisk landbrug en god cocktail 1 Økologisk jordbrug kan

Læs mere

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 %

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Succes med ny type fiskefarm: Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Et af Dansk Akvakulturs centrale strategiske mål er at afkoble produktion fra miljøpåvirkning. Vi vil leve op til vores egne og regeringens

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Folketingets Europaudvalg København, Sagsnr.: 28928 Dok.nr.: 764850 FVM 361 Folketingets Europaudvalg har i skrivelse af 17.

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark Workshop 25-3- 2014 En kort beskrivelse af landbruget nu og 30 år

Læs mere

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,

Læs mere

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi?

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Indlæg på Økonomikonferencen 2010 v/carl Åge Pedersen Planteproduktion Danmarks Statistik Energiforbrug 2008: 1243 PJ Heraf Husholdninger:

Læs mere

Natur og landbrug en ny start!

Natur og landbrug en ny start! September 2012 Natur og landbrug en ny start! Danmark: Et land med store udfordringer for natur og landbrug Såvel landbruget som naturen i Danmark har brug for en ny start. Situationen i dag er uholdbar.

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020.

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Formålet med gartneribrugets fonde er at etablere et finansielt grundlag for tilskud til rammeforbedrende aktiviteter for sektoren gartneri og frugtavl. Fondenes

Læs mere

Bilag. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. København, den 28. januar 2014. Aktstykke nr. 69 Folketinget 2013-14 AH005130

Bilag. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. København, den 28. januar 2014. Aktstykke nr. 69 Folketinget 2013-14 AH005130 Aktstykke nr. 69 Folketinget 2013-14 Bilag 69 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. København, den 28. januar 2014. a. Ministeriet for Fødevare, Landbrug og Fiskeri anmoder hermed om Finansudvalgets

Læs mere

Status for arbejdet med Vand- og Naturplaner Hvordan kan kommunen bruge lavintensivt landbrug / økologi som virkemiddel

Status for arbejdet med Vand- og Naturplaner Hvordan kan kommunen bruge lavintensivt landbrug / økologi som virkemiddel Status for arbejdet med Vand- og Naturplaner Hvordan kan kommunen bruge lavintensivt landbrug / økologi som virkemiddel Paul Debois Vordingborg Kommune Disposition: Vand - og natura2000 planerne! Vandoplandene

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med kødproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med kødproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk bedrift med kødproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser.

Læs mere

Landbruget i fremtiden. Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion

Landbruget i fremtiden. Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion Landbruget i fremtiden Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion Udfordringer Konkurrenceevne Miljøregulering Klimadagsorden 2 Side Konkurrenceevne 3 Side Konkurrenceevnen under pres Konkurrenceevnen

Læs mere

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab Af Lisbeth Nielsen og Anna Bodil Hald Et grønt regnskab giver et godt overblik over bedriftens ressourceforbrug i form af gødning, pesticider, energi og vand. Disse fire emner skal som minimum inddrages.

Læs mere

MINDRE PLADS - MERE MAD

MINDRE PLADS - MERE MAD LEKTION 5B MINDRE PLADS - MERE MAD DET SKAL I BRUGE Teksten: Det effektive landbrug Tegneredskaber Papir LÆRINGSMÅL 1. (4. klasse) Sundhed og levevilkår. I kan beskrive jeres egen liv og kost i forhold

Læs mere

Eksempler på nye lovende værdikæder 1

Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Biomasse Blå biomasse: fiskeudsmid (discard) og fiskeaffald Fødevareingredienser, proteinrigt dyrefoder, fiskeolie til human brug Lavværdi foder, biogas kystregioner

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser. Belastningen

Læs mere

fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne

fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne Next step af erhvervets store kampagne Fremtiden er ikke så sort, som den har været LANDBRUG & FØDEVARER MEDLEMMER: Budskabet fra første del

Læs mere

Sådan udfylder du siden Ansøgning om nye miljø- og økologitilsagn

Sådan udfylder du siden Ansøgning om nye miljø- og økologitilsagn Sådan udfylder du siden Ansøgning om nye miljø- og økologitilsagn Indhold 1 Start med at indtegne markerne og hente dem til fællesskemaet... 2 2 Overfør marker til ansøgning om nye tilsagn... 2 3 Tilsagn

Læs mere

AGWAPLAN Samarbejdsprojekter der integrerer produktions- og miljøhensyn - erfaringer fra Danmark

AGWAPLAN Samarbejdsprojekter der integrerer produktions- og miljøhensyn - erfaringer fra Danmark Samarbejdsprojekter der integrerer produktions- og miljøhensyn - erfaringer fra Danmark Af. Irene Wiborg og Hans Roust Thysen Dansk Landbrugsrådgivning Indledning Fra generel til målrettet regulering?

Læs mere

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Biogas hviler på tre ben Biogas Økonomi Landbrug Energi, miljø og klima det går galt på kun to! Energi, miljø og klima Landbrug Biogas og Grøn Vækst Den

Læs mere

Landbruget i landskabet

Landbruget i landskabet Landbruget i landskabet Fra regulering til planlægning Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Kontakt LandboNord: Kirsten Birke Lund,

Læs mere

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand 1 fersk grundvand salt grundvand Vi er privilegerede i Danmark Vi kan åbne for vandhanen og drikke vandet direkte fra den. Sådan skal det gerne blive ved med

Læs mere

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Grøn Vækst og vandplanerne Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Præsentation Claus S. Madsen, Agronom, miljø- og planterådgiver AgroPro, Sjælland 30 år som rådgiver for

Læs mere

PIG CITY INDUSTRIEL FØDEVAREPRODUKTION MED MINIMAL MILJØPÅVIRKNING

PIG CITY INDUSTRIEL FØDEVAREPRODUKTION MED MINIMAL MILJØPÅVIRKNING PIG CITY INDUSTRIEL FØDEVAREPRODUKTION MED MINIMAL MILJØPÅVIRKNING Udvikling af nye miljøvenlige produktionsformer i landbruget presser sig på: i den industrialiserede verden står landbrugsproduktionen

Læs mere

Modul II: Tab af fosfor og ammoniakfordampning og deposition af kvælstof, pesticidudvaskning

Modul II: Tab af fosfor og ammoniakfordampning og deposition af kvælstof, pesticidudvaskning 3ODQWHDYO 'LSORPXGGDQQHOVHLDUHDOIRUYDOWQLQJRJODQGEUXJHWV SnYLUNQLQJDIGHWRPNULQJOLJJHQGHPLOM Modul II: Tab af fosfor og ammoniakfordampning og deposition af kvælstof, pesticidudvaskning 7LGRJVWHG Den 19.

Læs mere

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling En ny stærk økologipolitik - på vej mod en grøn omstilling Fødevareministerens økologipolitiske udspil November 2011 Fødevareministerens November 2011 kologipolitiske udspil En stærk økologipolitik Økologi

Læs mere

Fiskeridirektoratet. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Fiskeridirektoratet

Fiskeridirektoratet. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Fiskeridirektoratet Fiskeridirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet Hovedformål Som en del af Fødevareministeriet er Fiskeridirektoratets hovedformål at være med til at sikre: friske,

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2013. Januar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2013. Januar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2013 Januar 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 26/2013 om revisionen af

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Program. 22.00 Tak for i aften

Program. 22.00 Tak for i aften Program Cirka tider Oplægsholder 20.30 Hvor vil vi hen med økologien? v. Hans Erik Jørgensen og Michael Svane, Økologisektionen 20.45 Økologi på SEGES v. Kirsten Holst Sørensen DLBR-Økologi v. Erik Andersen

Læs mere

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i VELKOMMEN TIL ØKOLOGI i Aftenens Program Velkomst Sådan styrker du din bundlinje Oplæg og debat Økologi i Landbrug & Fødevarer Politik Viden og Rådgivning Samarbejde Mere Økologi i Danmark hvad skal der

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ!

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! Mange mener ikke, at der er forskel på konventionelle og økologiske fødevarer, men det er ikke rigtigt. Økologi er det rigtige valg, hvis du også tænker

Læs mere

Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012

Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012 Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012 FORORD I Fredericia Kommune er der en stolt tradition for at udvikle og arbejde med projekter, der profilerer Fredericia, som en kommune i front på miljøområdet

Læs mere

Udkast til tilsynsplan for Miljøområdet 2013

Udkast til tilsynsplan for Miljøområdet 2013 Click here to enter text. UdUdkast 2 til tilsynsplankast 2 til tilsynsplan Udkast til tilsynsplan for Miljøområdet 2013 Alle kommuner skal have en tilsynsplan, som det fremgår af Tilsynsbekendtgørelsens

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

Klimahandlingsplan 2012

Klimahandlingsplan 2012 Klimahandlingsplan 2012 KROGHSMINDE Lisbeth Arnbjerg & Jens Krogh Tarpvej 15 Strellev Denne klimahandlingsplan Denne klimahandlingsplan er en aftalt plan mellem konsulent og landmand om, hvad landmanden

Læs mere

Hvordan sikre rent vand i en ny sø?

Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Dette spørgsmål blev jeg for nylig stillet af en søejer fra Djursland. Han havde gravet en ny 1,7 hektar stor og meter dyb sø, og ville nu gerne vide, hvordan han bedst

Læs mere

Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag

Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag - jfr. Statsministeriets cirkulære nr. 31 af 26. februar 1993 Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag 1. Indledning Den 26. februar 1993 udsendte Statsministeriet

Læs mere

Fra Plan til Handling er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland.

Fra Plan til Handling er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland. Fra Plan til Handling er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland. Ejer: Søren Nørmølle Adresse: Toftholmvej 58 Postnummer og by: 9690 Fjerritslev Fjerritslev Info Inden mødet med søren, blev

Læs mere

Det danske biogassamfund anno 2015

Det danske biogassamfund anno 2015 Dansk Gasforenings Årsmøde Nyborg Strand 20. november 2009 Det danske biogassamfund anno 2015 Bruno Sander Nielsen Rådgivere leverandører Biogasfællesog gårdanlæg Energisektoren Forsknings-- og vidensinstitutioner

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Vil du være et hak bedre?

Vil du være et hak bedre? Vil du være et hak bedre? Plantebeskyttelse - med omtanke EU har vedtaget rammedirektivet for bæredygtig anvendelse af pesticider, hvor IPM (integreret plantebeskyttelse) skal være en del af lovgivningen

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Biologi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Biologi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 1/25 B1 Indledning Maden vi spiser De fleste af vores fødevarer kommer fra landbruget. Nogle landmænd har kun planteproduktion, mens andre også producerer grise, æg eller

Læs mere

Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER

Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER EMNER Økologiske principper for fodring af dyr/kvæg EU reglerne - RFO 834/2007 Oversigt over

Læs mere

Status på L&F, Kvægs politiske arbejde

Status på L&F, Kvægs politiske arbejde Status på L&F, Kvægs politiske arbejde Kristian Gade Marts 2015 Prioriteter i 2014/2015 EU s landbrugsreform Lov om hold af kvæg Miljøteknologi og moderniseringsstøtte Ammoniak og metan Veterinærområdet

Læs mere

Sammenfattende redegørelse

Sammenfattende redegørelse Sammenfattende redegørelse For kommuneplantillæg og lokalplan Biogasanlæg og kraftvarmeværk i Vegger September 2011 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund...3 2. Planvedtagelse...3 3. Integrering

Læs mere

Permakultur. v/ Carsten Agger, www.modspil.dk

Permakultur. v/ Carsten Agger, www.modspil.dk Permakultur Hvad er permakultur? Problem: Almindeligt landbrug er ikke ret effektivt og udnytter ikke jordens egne ressourcer¹ Fungerer kun med kolossal tilførsel af ressourcer i form af kunstgødning,

Læs mere

MILJØGEVINSTER. SÅDAN giver dansk landbrugsjord store. uden at give køb på en høj produktion. Conservation Agriculture er fremtidens driftsform

MILJØGEVINSTER. SÅDAN giver dansk landbrugsjord store. uden at give køb på en høj produktion. Conservation Agriculture er fremtidens driftsform SÅDAN giver dansk landbrugsjord store MILJØGEVINSTER uden at give køb på en høj produktion Conservation Agriculture er fremtidens driftsform Det bedste fra økologisk og konventionelt landbrug Lagring af

Læs mere

Bekendtgørelse om NaturErhvervstyrelsens opgaver og beføjelser

Bekendtgørelse om NaturErhvervstyrelsens opgaver og beføjelser BEK nr 512 af 23/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 4. maj 2015 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., j. nr. 29024 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om NaturErhvervstyrelsens

Læs mere

1 Bilag 3. Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål

1 Bilag 3. Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål 1 Bilag 3 Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål På et seminar 7.-8. september 2011 har embedsværket i Green Cities kommunerne (inkl. observatør kommunerne Næstved og Aabenraa) produceret forslag

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING. om fjernelse af hajfinner om bord på fartøjer. (forelagt af Kommissionen)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING. om fjernelse af hajfinner om bord på fartøjer. (forelagt af Kommissionen) KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 05.08.2002 KOM(2002) 449 endelig 2002/0198 (CNS) Forslag til RÅDETS FORORDNING om fjernelse af hajfinner om bord på fartøjer (forelagt af Kommissionen)

Læs mere

VHS udryddelse i DK. Kan man drage erfaringer til plasmacytose? Niels Henrik Henriksen Dyrlæge, Dansk Akvakultur

VHS udryddelse i DK. Kan man drage erfaringer til plasmacytose? Niels Henrik Henriksen Dyrlæge, Dansk Akvakultur VHS udryddelse i DK Kan man drage erfaringer til plasmacytose? Niels Henrik Henriksen Dyrlæge, Dansk Akvakultur Dansk Akvakultur Brancheorganisation for Fiskeopdrættere Skaldyrsopdrættere Tang / alger

Læs mere

Du kan gøre en forskel for naturen. få gode råd i denne pjece

Du kan gøre en forskel for naturen. få gode råd i denne pjece Du kan gøre en forskel for naturen få gode råd i denne pjece Rent vand er en forudsætning for alt Vi drikker naturens vand, og derfor skal det være helt rent og fri for gift. Næsten Vi drikker naturens

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger 1 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Når Danmark afrapporterer

Læs mere

Aquarius gør midtvejsstatus

Aquarius gør midtvejsstatus Aquarius gør midtvejsstatus Side 1 Af Nina Marie Høi, kommunikationspraktikant, Videncentret for Landbrug På den nyligt afholdte internationale workshop i Norge gjorde de syv pilotprojekter i Aquarius

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Energipil. Din fremtid?

Energipil. Din fremtid? 2010 / 1 Din fremtid? Aabenraa Rødekro Energipil Vi støtter vores kunder med energipil-projektet med Fjernvarmen: Aabenraa-Rødekro Fjernvarme tilbyder dig en sikker og stabil indtjening i mange år frem

Læs mere

Landbrugsdata anvendelse og faldgruber

Landbrugsdata anvendelse og faldgruber Landbrugsdata anvendelse og faldgruber Af Inge T. Kristensen, Jordbrugsproduktion og Miljø, Danmarks Jordbrugsforskning Lars Bjørn Hansen, Miljø- og Naturteknolog, Rambøll Omar Christian Thomsen, projektchef,

Læs mere

BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas

BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas BioMaster affaldskværn 3.0 BioMasteren er selve affaldskværnen, eller bio kværnen som den også kaldes, hvor madaffaldet fyldes i. Det er en både let og hygiejnisk måde at bortskaffe madaffald på set i

Læs mere

Bilag 10 - Pesticidafgifter opkrævning og anvendelse

Bilag 10 - Pesticidafgifter opkrævning og anvendelse Bilag 10 - Pesticidafgifter opkrævning og anvendelse 1 Pesticidafgifter opkrævning og anvendelse Grundlag Siden 1996 er en del af provenuet fra afgiften på bekæmpelsesmidler (pesticidafgiften), jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner greencities.dk Forord Kommunerne i Green Cities har høje miljøambitioner og vilje til at indgå i et forpligtende samarbejde. Resultaterne

Læs mere

Grundbegreber om bæredygtig udvikling

Grundbegreber om bæredygtig udvikling Grundbegreber om bæredygtig udvikling Begreber til forståelse af bæredygtig udvikling Bæredygtig udvikling handler om, hvordan vi gerne ser verden udvikle sig, og hvordan det skal være at leve for os nu

Læs mere

Velkommen til staldseminar 2013. Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013

Velkommen til staldseminar 2013. Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 Velkommen til staldseminar 2013 Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 VSP s bud på udviklingen af den danske svineproduktion Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 04.06.2013 Docuwise / 1234567890 Indsæt

Læs mere

Grøn Vækst. April 2009. Regeringen

Grøn Vækst. April 2009. Regeringen Grøn Vækst April 2009 Regeringen Indhold Del 1 Grøn Vækst 1.1. Grøn Vækst 3 1.2. En grøn vækstvision for natur, 5 miljø, klima og landbrug 1.3. Investeringer i Grøn Vækst 8 1.4. Grøn Vækst balance 10

Læs mere

UNDGÅ UNØDVENDIGE KEMIKALIER I DIN HVERDAG STOF TIL EFTERTANKE FAKTA OM HORMONFORSTYRRENDE STOFFER

UNDGÅ UNØDVENDIGE KEMIKALIER I DIN HVERDAG STOF TIL EFTERTANKE FAKTA OM HORMONFORSTYRRENDE STOFFER UNDGÅ UNØDVENDIGE KEMIKALIER I DIN HVERDAG STOF TIL EFTERTANKE FAKTA OM HORMONFORSTYRRENDE STOFFER Vi ved stadig kun lidt om, i hvilket omfang de hormonforstyrrende stoffer i vores omgivelser kan påvirke

Læs mere

Klimabelastning og import af Soya

Klimabelastning og import af Soya Klimabelastning og import af Soya 22. Februar 2012 NOTAT Efter aftale med fødevareministeriet er udarbejdet et kort notat omkring klimaproblematikken ved den store import af soya til foderbrug i dansk

Læs mere

Generalforsamling. Vejle Amts Familielandbrug.2015. v/ formanden.

Generalforsamling. Vejle Amts Familielandbrug.2015. v/ formanden. PP1 Generalforsamling Generalforsamling. Vejle Amts Familielandbrug.2015. v/ formanden. Velkommen til generalforsamlingen. Det er dejligt at se, at der er kommet så mange. Jeg håber, I er blevet mætte.

Læs mere

Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal

Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal JSS Danmarks miljøundersøgelser Afdeling for Systemanalyse 30. marts 2004 Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal Formål Skov- og Naturstyrelsen har d. 26. marts bedt Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

Økonomisk analyse. Vandplanerne kan koste danske arbejdspladser

Økonomisk analyse. Vandplanerne kan koste danske arbejdspladser Økonomisk analyse 17. februar 2011 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Vandplanerne kan koste danske arbejdspladser I de nuværende fremlagte vandplaner

Læs mere

Grøn vækst der batter.

Grøn vækst der batter. Grøn vækst der batter. MILJØ: Grøn vækst er netop kommet med et bud på hvordan landbruget kan tilgodese miljøet. Hvorfor er efterafgrøder, halmnedmuldning og pløjefri dyrkning, overhovedet ikke nævnt i

Læs mere

FødevareErhverv v. Kontorchef Peter Ritzau Eigaard

FødevareErhverv v. Kontorchef Peter Ritzau Eigaard FødevareErhverv v. Kontorchef Peter Ritzau Eigaard Hvordan kan FOTdata bruges som et bidrag til beregning af landbrugsstøtte? FødevareErhverv uddeler hvert år op mod 7 mia. kroner i landbrugsstøtte på

Læs mere

Mere mælk i tanken - Hvad er den rigtige vej for din besætning?

Mere mælk i tanken - Hvad er den rigtige vej for din besætning? rådgivningscenter Heden&Fjorden KvægNyt af Line Fruergaard-Roed kvægdyrlæge mobil 4040 5872 Marts 2015 Tre gange malkning Økologirådgivning Simherd-beregning Modeniseringsordning Årsmøde i kvægnøglen Mere

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Biologi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Biologi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 1/25 B4 Indledning Fødevareproduktion De fleste af vores fødevarer kommer fra landbruget. Nogle landmænd har kun planteproduktion, mens andre også producerer grise, æg

Læs mere

Høringssvar til kommuneplan for Slagelse Kommune

Høringssvar til kommuneplan for Slagelse Kommune ERHVERVSPOLITIK Fulbyvej 15 DK 4180 Sorø Tel +45 5786 5000 Fax +45 5786 5001 politik@gefion.dk www.gefion.dk Sorø den 11. juni 2013 Høringssvar til kommuneplan for Slagelse Kommune Landbrugsproduktionen

Læs mere

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Henrik B. Møller Aarhus Universitet, DJF Nyt forskningsanlæg på Foulum Aarhus universitet giver enestående muligheder for forskning i biogas

Læs mere

Værd at kende. BEDRIFTSLØSNING Svin Foder og miljø Produktionsøkonomi/økologi/ efteruddannelse FarmWatch Sekretariat

Værd at kende. BEDRIFTSLØSNING Svin Foder og miljø Produktionsøkonomi/økologi/ efteruddannelse FarmWatch Sekretariat Fagkontorets medarbejdere arbejder blandt andet med specialrådgivning til de lokale rådgivere over hele landet og til landbrugsskolelærere. Vi deltager også i tværfaglige projekter på Dansk Landbrugsrådgivning,

Læs mere

AFDELINGEN ØKOLOGI I SEGES

AFDELINGEN ØKOLOGI I SEGES AFDELINGEN ØKOLOGI I SEGES ØKOLOGI I SEGES Vi hører, at der er folk, som gerne vil vide mere om, hvem vi er, så derfor sidder du med denne folder, som sætter lidt ord på os. Vi er stolte af at byde inden

Læs mere

pig city Industriel fødevareproduktion med minimal miljøpåvirkning photo by Olddanb (Flickr)

pig city Industriel fødevareproduktion med minimal miljøpåvirkning photo by Olddanb (Flickr) pig city Industriel fødevareproduktion med minimal miljøpåvirkning photo by Olddanb (Flickr) Bygherre: Fødevareproducent Sørren Hansen www.pigcity.dk Gartneriet Alfred Pedersen & Søn www.tomater.dk Bygherrerådgiver:

Læs mere

Drikkevand - rent vand, men hvordan?

Drikkevand - rent vand, men hvordan? Drikkevand - rent vand, men hvordan? Indhold Forord :::: : :3 Indledning : 5 Hvor kommer vandet fra? : 7 Hvad er problemerne? : 12 Hvad er årsagerne til problemerne? : 18 Aktører på vandområdet? : 28 Hvordan

Læs mere

Fonde lige nu! Anders Skov

Fonde lige nu! Anders Skov Avlerforeningen af Danske Spiseløg ÅRSMØDE 2015 Fonde lige nu! Anders Skov direktør, AVJNF MailOnline - Om fremtiden og de strategiske udfordringer Økonomi Sociale forhold Klima Miljø Ressourcer Biodiversitet

Læs mere