Fødevareproduktionen, naturen og miljøet. Fødevareministeriets natur- og miljøpolitik

Transkript

1 Fødevareproduktionen, naturen og miljøet Fødevareministeriets natur- og miljøpolitik

2 Denne pjece giver eksempler på Fødevareministeriets indsatser, tilskudsordninger og forskning til fremme af miljøvenlig fødevareproduktion. 2. oplag Nov / ISDN Oplag ex. Udgiver Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Redaktion Karin Møller-Olsen Design Macvaerk Design Studio Tryk Green Graphic Fotos BAM/Biofoto/Scanpix

3 Fødevareproduktionen, naturen og miljøet Fødevareproduktion er nødvendig ja livsvigtig. Det er en mangfoldig natur og et rent miljø også. Naturen skaber forudsætningerne for fødevareproduktion. Det er vel ingen i tvivl om. Færre er klar over, hvordan landbruget er med til at bevare mangfoldigheden i plante- og dyrearter. Mange arter ville forsvinde, hvis ikke landmanden dyrkede korn på marken, plantede læhegn og lod kvæget græsse og holde buskadset nede. Det ene forudsætter det andet. Danske jordbrugere - og danske fødevareproducenter i det hele taget - gør en stor indsats for at beskytte naturen og miljøet. Alligevel kan det være nødvendigt at gøre noget ekstra. Det kræver vilje og økonomi. Og begge dele er tilstede. Både regeringen og fødevareerhvervene har for længst erkendt, at en økonomisk bæredygtig produktion er afhængig af miljømæssig bæredygtighed. Det er en myte, at industrielt landbrug og større bedrifter automatisk betyder større miljøbelastning. Tværtimod er store bedrifter ofte bedre i stand til at finansiere og udnytte moderne højteknologiske løsninger, der skåner miljøet. På den måde kan moderne intensiv fødevareproduktion medvirke til at sænke miljøbelastningen. Erhvervet har både et stort ansvar og en række muligheder for at gøre en ekstra indsats. Vi sætter rammerne gennem offentlig regulering og kontrol og via forskellige tilskudsordninger til miljøvenlig produktion. Der er stor interesse for at anvende disse ordninger. Det er meget glædeligt. Men det er ikke gjort med det. Fortsat udvikling kræver ny viden, ny forskning. Også her iværksætter og støtter Fødevareministeriet projekter med sigte på natur- og miljøhensyn. Der er mange gode eksempler på samarbejde mellem det offentlige og private til gavn for naturen og miljøet i fødevareproduktionen, som samtidig skaber flere lokale arbejdspladser. Jeg forventer, at vi i fremtiden vil se endnu flere eksempler på samarbejde med erhvervet, ligesom jeg meget gerne ser et udvidet samarbejde med øvrige forskningsinstitutioner på området. Det handler om et bæredygtigt fødevareerhverv. Det handler om naturen og miljøet. Det handler om fremtiden. Hans Chr. Schmidt Fødevareminister Foto: Gregers Overvad

4 Fødevareproduktionen, naturen og miljøet Miljøhensyn og naturbeskyttelse er nøglebegreber i moderne fødevareproduktion. Derfor handler regeringens fødevarepolitik også om: at beskytte vandmiljøet i hav, søer og vandløb at bevare mangfoldigheden i dyre- og plantelivet at sikre rent drikkevand at bevare og genoprette fiskebestandene at skåne sårbare naturområder. Kunsten er at opretholde økonomisk rentable fiskeriog jordbrugserhverv og samtidig beskytte og bevare naturen og miljøet. Det er et arbejde, der foregår i samspil og løbende dialog med andre ministerier, erhverv og naturorganisationer. For jordbrugets vedkommende handler det først og fremmest om at mindske brugen af kvælstof, ammoniak, fosfor og pesticider og at begrænse deres udledning til vandmiljøet og nedsivning til grundvandet. For fiskeriets vedkommende handler det om at regulere fangsterne så bestandene kan opretholdes og - i nogle tilfælde - genoprettes. Og at udvikle skånsomme fangstmetoder og -redskaber, som beskytter hvaler og havfugle og mindsker mængden af uønskede bifangster. Arbejdet med natur- og miljøhensyn understøttes både af nationale love og handlingsplaner, som for eksempel vandmiljøplanerne og pesticidhandlingsplanen, og af EU- programmer og -forordninger. Fødevareerhvervene er i enhver henseende aktive medspillere. I 2004 anvender Fødevareministeriet rundt regnet 1,3 milliarder kroner til miljøformål. Pengene kommer dels fra EU-programmmer dels fra den danske statskasse. En række projekter har medfinansiering fra erhvervene, men disse beløb er ikke medregnet her. Fødevareministeriet anvender 1,3 mia til natur- og miljøformål i 2004 FØDEVAREMINISTERIETS MILJØPOLITIK I RUNDE TAL (KR) Anvendelsesområde 2004 Miljørelaterede tilskud herunder økologi Kontrol herunder økologikontrol, gødningsregnskaber og krydshensyn Fiskepleje Forskning og innovation miljøvenligt jordbrug herunder økologi Forskning, miljøvenligt fiskeri I alt til miljø

5 45 mio til gyllehåndtering og bekæmpelse af lugt Flere landbrug producerer mere gødning og mere gylle, end der er behov for på deres egne marker. Opgaven er derfor at finde samfundsnyttig og miljøvenlig anvendelse for de overskydende mængder. For gødning og gylle kan løsningen være at omsætte den til energi i biogasanlæg. For gylle kan modellen desuden være separering. På Forskningscenter Foulum ved Viborg støtter Fødevareministeriet etableringen af Danmarks første forskningscenter i biogas og gylleseparering. Formålet med et biogasanlæg er at omsætte gødning til energi. I gyllesepareringsanlægget skilles gødningen i en vandig del og en fast del. Den vandige del kan spredes på de nærmeste marker. Den faste del har høj koncentration af næringsstoffer, især fosfor, og ved at få dem koncentreret i fast form, vejer og fylder de mindre. Derfor bliver de meget lettere at transportere til områder hvor der er brug for stofferne. Resultaterne af arbejdet skal medvirke til mere effektiv og miljøvenlig udnyttelse af ressourcerne. Ambitionen er, at anlægget på Forskningscenter Foulum med de tilknyttede forsknings- og udviklingsaktiviteter kan udvikle sig til et nationalt og internationalt videnscenter for gyllebehandling. Ubehagelig lugt fra svinestalde og fra gylle, når det spredes på markerne, er et problem for naboer til store svineproduktioner. Derfor arbejder Fødevareministeriet også på - sammen med erhvervslivet - at finde løsninger på dette problem. Opgaven er at identificere de vigtigste lugtstoffer samt dannelsen og nedbrydningen af stofferne med henblik på at forebygge lugtgener og evt. finde behandlingsmetoder, der både er velfungerende og økonomisk bæredygtige for den enkelte landmand. STALDLUGTEN VASKES REN Danmarks Jordbrugs- Forskning arbejder blandt andet med projekter, der kan fjerne den grimme lugt fra svinestaldene Staldluftvaskeren er et eksempel på arbejdet med at fjerne den ubehagelige lugt fra svinestalde. Projektets officielle navn er Absorption af lugt, ammoniak og støv fra stalde i vanddråber. Ideen er at udvikle en metode til at fange både lugt, ammoniak og støv i mekanisk ventilerede stalde ved hjælp af vanddråber. Det skulle bidrage til at rense luften så meget, at naboerne til staldene ikke føler sig generede, når den rensede luft lukkes ud af stalden. Projektet, der afsluttes i 2006, indgår i et større forskningsprogram : Bæredygtig teknologi i jordbruget. Fødevareministeriet anvender 45 millioner på projekter om gyllehåndtering og bekæmpelse af lugt i 2004.

6 200 mio til forskning i økologi Danmark er et af de europæiske lande, der er længst fremme med økologisk produktion. Det samme gælder forskningsområdet. Ministeriet har netop afsat 200 millioner kroner til et nyt økologisk forskningsprojekt (FØJO III), der er det tredje i en række. Dansk landbrug bygger på principper om at bevare jordens naturlige frugtbarhed og skåne dyre- og plantelivet. Økologien går videre og har bl.a. forbud mod brug af kemiske sprøjtemidler og kunstgødning (med få undtagelser), og husdyrgødning dosseres særlig restriktivt for at minimere kvælstofudledningen. Dermed er økologisk landbrug meget skånsomt overfor natur og miljø. Udledningen af kvælstof fra økologiske kvægbrug er således kun halvt så stor som den fra traditionelle brug. Langs økologisk dyrkede marker vokser 33% flere vilde plantearter, og der findes en større fuglebestand. 6,3% af det danske landbrugsareal dyrkes i dag økologisk. Der er større omkostninger forbundet med den økologiske driftsform, og staten yder derfor støtte både til omlægning fra traditionelt til økologisk brug og til driften. De økologisk dyrkede arealer er vokset til 6,3% af det samlede dyrkede areal i 2004 UDGIFTER TIL ØKOLOGI 2004 (mio. kr.) Tilskud til økologisk jordbrug 288 Forskning ca. 67 Kontrol 21 Økologikampagne 10 I alt til økologi 386

7 628 millioner til miljøvenligt jordbrug Landbrugsjord kan sagtens drives særlig miljøvenligt uden at være økologisk, og interessen for at anvende Fødevareministeriets støtteordninger til miljøvenligt jordbrug er stor. Eksempler på ordninger er: Miljøbetinget tilskud, der kan gives til jordbrugere, der ønsker at undgå brug af pesticider og kun anvende begrænsede mængder kvælstof Ekstensive randzoner. Tilskud kan gives til etablering af randzoner langs vandløb, søer, levende hegn m.m. hvor der enten ikke sprøjtes, eller hvor der hverken sprøjtes eller anvendes gødning Miljøvenlig drift af græs og naturarealer. Tilskud gives til landmænd, der f.eks. lader deres dyr afgræsse naturarealer for at undgå, at arealerne gror til med skov. Der må ikke sprøjtes på sådanne arealer Etablering af vådområder. Det kan eksempelvis være tilskud til genetablering af våde enge og småsøer, der har været drænet med henblik på dyrkning af jorden. Udover at der er forbud mod tilførsel af gødning og sprøjtemidler i disse vådområder, har de i sig selv en miljøgavnlig effekt, fordi de sørger for, at kvælstoffet fordamper, inden det kan nå frem til vandløb og kyster I 2004 anvendes 628 mio kroner i tilskud til miljøvenligt jordbrug. Desuden gives 288 mio i tilskud til økologisk jordbrug

8 EKSEMPLER PÅ EFFEKTEN AF SÆRLIG REGULERING OG TILSKUD TIL MILJØHENSYN : Forbruget af kunstgødning er nedbragt fra tons i 1992/93 til tons i 2002/2003 Kvælstofudvaskningen er nedbragt med 48%, som følge af Vandmiljøplanerne Udledningen af drivhusgasser er nedsat med 24% siden 1990 De økologisk dyrkede arealer er vokset til 6,3% af det samlede dyrkede areal i 2004 Forbruget af pesticider er faldet med 16% fra 1997 til 2003, beregnet ud fra behandlingshyppigheden

9 Grønne regnskaber øger opmærksomheden på forbruget Et grønt regnskab er en opgørelse over, hvor store mængder kvælstof, fosfor og kalium en landmand tilfører sin bedrift samt en opgørelse over, hvor meget der siden hen fjernes ved salg af afgrøder, mælk og kød. Regnskabet skal desuden indeholde oplysninger om forbrug af pesticider, vand og energi. Regnskabet kan således bruges som et driftsledelsesværktøj for den enkelte landmand og skærper opmærksomheden på miljø og ressourceforbrug. Gødningsregnskaber får udledningen af kvælstof til at falde Siden 1993 har alle danske landmænd skullet indsende et årligt regnskab over forbruget af kvælstofholdigt gødning. Gødningsregnskabet er en detaljeret opgørelse af, hvor meget kvælstof landmanden har haft til rådighed og hvor stor en del, der er brugt på markerne. Formålet er at dokumentere, at landmanden ikke bruger større mængder kvælstof end tilladt. Spredes der mere kvælstof end planterne kan optage, vil den overskydende mængde kvælstof kunne udvaskes til grundvand, søer, vandløb og fjorde. I regeringens Vandmiljøplan er der sat mål for reduktionen i kvælstofudledningen. Fødevareministeriets Plantedirektorat modtager årligt knap gødningsregnskaber, hvoraf en vis del udtages til nærmere administrativ kontrol. Desuden foretages stikprøvekontrol på landbrugsbedrifterne for at kontrollere, at gødningsregnskabernes oplysninger svarer til de faktiske forhold. Indførslen af gødningsregnskaber har medført et stort fald i forbruget af gødning. FALD I UDLEDNING AF DRIVHUSGASSER udledningen af drivhusgas fra landbruget er reduceret med 24% siden 1990 Landbruget bidrager til den udledning af drivhusgasser. Ca. 18% af Danmarks samlede udledning af drivhusgasser stammer fra landbruget. Det drejer sig især om metan, som kommer fra husdyrenes fordøjelsesprocesser samt lattergas fra gødningshåndteringen. Desuden udleder landbruget kuldioxid (CO2) fra jordbrugskalk og fra sit energiforbrug. Undersøgelser viser, at landbrugets udledning af drivhusgasser er nedbragt med 24% siden Der er især tale om store fald i udledningen af lattergas på grund af lavere forbrug af kunstgødning og mindre mængder af kvælstof i husdyrgødningen. Desuden har et faldende forbrug af jordbrugskalk reduceret CO2- udledningen. Udledningen af metan, som især stammer fra kvæg, har været uforandret. Med de igangværende initiativer for at reducere kvælstofudledningen fra landbruget, forventer forskerne forsat fald i udledningen i de kommende år. Hertil kommer muligheden for en række nye tiltag, som der arbejdes med i forskellige forskningsprojekter. En rapport fra Danmarks JordbrugsForskning fremhæver, at økologisk jordbrug og biogasbehandling af gylle indebærer store muligheder for yderligere reduktion af udledningen af drivhusgasser. Bedre foderudnyttelse og omlægning af efterafgrøder vil også reducere udledningen.

10 Forskning skal begrænse udskillelse af fosfor og kvælstof fra husdyr Fosfor og kvælstof er vigtige næringsstoffer for husdyrene, og deres foder skal derfor indeholde begge stoffer. Imidlertid udnytter dyrene ikke altid indholdet af foderets næringsstoffer fuldstændigt. Derfor kan udskillelsen af kvælstof og fosfor i gødning og urin være større end nødvendigt. Forskningsprojekter ved Danmarks Jordbrugs- Forskning retter sig derfor mod bedre udnyttelse af foderets næringsstoffer med særlig vægt på kvælstof og fosfor. For fosfors vedkommende har forskningen fokus på bedre udnyttelse af phytinbundet plantefosfor, som er vanskeligt tilgængelig. Endvidere forskes der i at fastlægge husdyrs fosforbehov. Øget viden inden for begge temaer er en forudsætning for at begrænse tilskuddet af mineralsk fosfor og dermed nedbringe udskillelsen til miljøet. Forskningen i forbedring af kvælstofudnyttelsen koncentrerer sig om at optimere foderets indhold af protein og individuelle aminosyrer i forhold til dyrenes behov. Resultaterne af forskningsprojekterne forventes at give et væsentligt bidrag til en forbedret næringsstofudnyttelse og dermed til nedsættelse af fosfor- og kvælstofbelastningen af miljøet. Forskningsprojekter undersøger husdyrenes udnyttelse af fosfor og kvælstof i foderet med henblik på at reducere udskillelsen til miljøet HVORFOR BEGRÆNSE UDLEDNING AF KVÆLSTOF OG FOSFOR? Fosfor og kvælstof er vigtige næringsstoffer, der findes i dyrenes foder Fosfor og kvælstof er begge naturligt forekommende næringsstoffer, som er nødvendige for planter og dyr. Som det er i dag, tilfører landbruget mere fosfor og kvælstof til jorden, end planterne bruger. Overskuddet udvaskes af landbrugsjorden til vandmiljøet, det vil sige til søer og vandløb og i havet. Store mængder fosfor og kvælstof medfører opblomstring af alger, uklart vand og i sidste ende iltsvind og fiskedød. Fordampningen af kvælstof bidrager også til drivhuseffekten. Udledningen af næringsstoffer bekæmpes ad tre veje. Dels ved begrænsning i mængden af næringsstoffer i gødningen, dels ved begrænsning i de mængder, der spredes på markerne, og endelig ved at forhindre de overskydende næringsstoffer i at løbe ud i vandmiljøet.

11 Forbruget af pesticider i jordbrug er faldet med 16% fra 1997 til 2003, beregnet ud fra behandlingshyppigheden Forbruget af pesticider skal begrænses Pesticider bruges til at bekæmpe ukrudt, skadedyr og svampesygdomme i landbrug, frugtavl og gartneri. Desværre rammer pesticider ikke alene skadevolderne, men også det øvrige plante- og dyreliv. Pesticider kan desuden forurene fødevarer og løbe ud i vandløb og søer samt sive ned i grundvandet og blive en trussel mod det rene drikkevand. Både myndighederne og de danske jordbrugere gør en mangesidig indsats for at begrænse anvendelsen af pesticider. Støtte til miljøvenligt jordbrug, herunder økologisk jordbrug, hvor brug af pesticider er stort set forbudt, er en side af indsatsen, som er omtalt flere steder i brochuren. Andre indsatser er etablering af sprøjtefri zoner langs vandløb og søer. Nye tiltag forventes at basere sig på igangværende forskning med f.eks Præcisionsdyrkning, hvor pesticiderne kun anvendes lige på det sted på planten eller jorden, hvor insekterne eller svampesporerne befinder sig Udviklingen af nye teknologier til mekanisk ukrudtsbekæmpelse Alternative strategier til bekæmpelse af skadevoldere i bl.a. frugtavl

12 Vi skal beskytte fiskeriet og havmiljøet Fiskebestandene i de danske have er under konstant påvirkning af det fiskeri, der finder sted. Men andre faktorer - såsom klimaforandringer og udledning af kvælstof og fosfor fra jordbrug spiller også en rolle. Indsatsen for miljøvenlige landbrug er derfor også en indsats for havmiljøet. Hvad fiskeriets påvirkning angår har der de senere år været stor opmærksomhed på problemer med svigtende fiskebestande, overfiskeri, udsmid samt skade på havfugle og hvaler. De overordnede rammer for det danske fiskeri sættes af EU. Målsætningen med EU s fiskerireform er at skabe balance mellem fangstindsatsen og fangstmulighederne. Det sker med genopretningsplaner for bl.a. torsk i Nordsøen flerårige forvaltningsplaner, hvor fiskeritrykket nedsættes til bæredygtigt niveau større maskevidde i fiskenet mere skånsomme fangstredskaber. forskning, der kan øge den samlede viden om menneskeskabte og naturskabte påvirkninger af havmiljøet og fiskebestandene, samt internationalt organiseret biologisk rådgivning. Vores viden om påvirkninger af havmiljøet er begrænset. Forskning er derfor en vigtig brik i arbejdet med miljøvenligt fiskeri

13 Lyst- og fritidsfiskeren og miljøet Hvert år betaler danske lyst- og fritidsfiskere sammenlagt ca. 30 millioner kroner for fiskertegn. Beløbet figurerer på finansloven, og alle pengene bliver genanvendt til fiskepleje til fordel for naturen miljøet, fiskebestanden og fiskerne. Formålet med fiskeplejen er at fremme den naturlige reproduktion af bestandene. Det sker ved udsætning af fiskeyngel og sættefisk, forbedring af fiskenes leveforhold samt forskning. Eksempelvis er der i 2004 afsat 2,2 millioner kroner til miljøforbedringer i form af vandløbsrestaurering. På den måde forbedres fiskenes passagemuligheder og gydeforhold i mindre vandløb, hvilket fremmer den naturlige reproduktion. Statens indtægt fra salg af fisketegn anvendes bl.a. til udsætning af fiskeyngel og restaurering af vandløb, så de bliver mere attraktive for fiskene BESKYTTELSE AF MARSVIN regler om akustiske alarmer (pingere) skal sætte en stopper for, at marsvin omkommer i fiskegarn Havpattedyr, navnlig vores hjemlige hval, marsvinet, har i en årrække utilsigtet været offer for fiskeriet. Fiskernes bestræbelser på at undgå sådanne bifangster bliver nu støttet af EU s fælles regler om bifangst af hvaler i EU s farvande. Reglerne trådte i kraft 1. juli 2004 og blev til blandt andet på dansk initiativ. Danmark har nemlig som det eneste land i Europa haft bestemmelser om bifangster af marsvin i dansk fiskeri siden De nye EU-regler indfører pligtigt brug af akustiske alarmer - såkaldte pingere - der skræmmer marsvin væk fra fiskernes garn. Pingerne skal anvendes i alle fiskegarn, der mistænkes for at tage marsvin. Desuden udfases brugen af drivgarn i Østersøen, som forbydes helt fra 1. januar For at overvåge effekten af disse tiltag, der skal beskytte marsvin og andre hvaler, er der samtidigt iværksat systematisk indsamling af oplysninger om bifangst af hvaler.

14 69 mio til Forskning i fiskeri og miljø Fødevareministeriet forsker i bæredygtig udnyttelse af fiskebestandene i hav og i ferskvand, samt i udviklingen af bæredygtigt fiskeopdræt. I den indsats indgår forskning i, hvordan miljøet påvirker fiskebestandene og omvendt. Eksempler på denne forskning er: Genopretning af torsk i Nordsøen. Torskebestanden er flere steder på et kritisk lavt niveau. I projektet udvikles selektive redskaber til anvendelse i de tre fiskerier, der har den største andel af torsk i deres fangster. Målet er at reducere fiskeridødeligheden for torsk, samtidig med at fiskeriet efter andre arter kan fortsættes Uønskede bifangster og udsmid af fisk kan begrænses gennem udvikling af skånsomme og selektive fangstredskaber Reduktion af bifangster. I projektet undersøges muligheden for at reducere bifangsten af småhvaler i trawlfiskeri efter fx blåhvilling, sild, hestemakrel og makrel, og bifangsten af for eksempel torsk i jomfruhummerfiskeriet. Bifangsterne søges reduceret ved at udvikle og afprøve nye selektive fangstredskaber, ændre fiskerimønstret, eller ved at bruge afværgeforanstaltninger Modeldambrug. Der er stigende efterspørgsel efter gode spisefisk og dermed et vækstpotentiale for akvakultur i Danmark. Derfor vil et forsknings- projekt undersøge om en øget produktion af fisk i dambrug kan ske uden at de miljømæssige påvirkninger øges. Elementerne er udbyggede rensningsforanstaltninger og øget intern recirkulering af vand Fiskebestande i genskabte søer. Siden sidst i 1980 erne er der genskabt mere end 30 større søer i Danmark, og dermed også en række nye levesteder for ferskvandsfisk. Danmarks Fiskeri Undersøgelser gennemfører en række projekter med fokus på at etablere nye fiskebestande i søerne i naturlig balance med miljøet

15 MILJØHENSYN I FØDEVAREMINISTERIETS LOVGIVNING Hensynet til naturen og miljøet er indbygget både i den danske lovgivning og i EU s landbrugs- og fiskerireformer. De danske regler findes blandt andet i: Landbrugsloven, der ved de nyeste ændringer sikrer, at landbrugsjorder i højere grad end tidligere skal kunne anvendes til naturformål. Driftsloven, der har til formål af fremme en bæredygtig drift af landbrugsjorde ved at forene hensyn til at bevare produktionsgrundlaget med hensynet til bevaring af natur- miljøog landskabelige værdier. Foderstofloven, der præciserer, at foderstoffer ved hensigtsmæssig anvendelse ikke må kunne udgøre nogen fare for miljøet. Bestemmelser om krydsoverensstemmelse, der indebærer nedsættelse eller bortfald af støtte efter enkeltbetalingsordningen ( erstatning for hektarstøtteordningen ), såfremt jordbrugsvirksomheden ikke overholder en række miljøbestemmelser. Bestemmelser om støtte til miljøvenligt landbrug, med regler der skal opfyldes for at kunne få støtte til økolgisk jordbrug og til andre typer af miljøvenligt landbrug. Økologiloven, der bla. har til formål at videreudvikle produktionsformen for at sikre miljø og husdyrvelfærd og bevaring af ressourcegrundlaget. Fiskeriloven, der gennem forvaltning skal sikre beskyttelse af levende ressourcer i salt- og ferskvand samt beskyttelse af dyre- og plantelivet. Jordkøbsloven og Jordfordelingsloven som bl.a. skal sikre statens mulighed for at erhverve jord med henblik på at sikre genopretning af naturarealer, naturpleje, tilplantning af skov mv. Landdistriktsloven, der giver mulighed for en række støtteordninger til at bistå bæredygtig udvikling i landdistrikterne. Lov om journal over brug af plantebeskyttelsesmidler og eftersyn af udstyr til udbringning af plantebeskyttelsesmidler i jordbruget, som fødevareministeren har brugt til at udstede regler om jordbrugeres pligt til at føre journal over anvendelse af plantebeskyttelsesmidler samt til at udstede regler om kontrol hermed samt kontrol af sprøjteudstyr. Gødskningsloven, der fastlægger loftet for gødningstildeling og stiller krav om, at landmanden skal udarbejde gødningsregnskaber. Til loven er knyttet kontrolbeføjelser.

16 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Holbergsgade København K Tlf: Fax: