Fødevareproduktionen, naturen og miljøet. Fødevareministeriets natur- og miljøpolitik

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fødevareproduktionen, naturen og miljøet. Fødevareministeriets natur- og miljøpolitik"

Transkript

1 Fødevareproduktionen, naturen og miljøet Fødevareministeriets natur- og miljøpolitik

2 Denne pjece giver eksempler på Fødevareministeriets indsatser, tilskudsordninger og forskning til fremme af miljøvenlig fødevareproduktion. 2. oplag Nov / ISDN Oplag ex. Udgiver Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Redaktion Karin Møller-Olsen Design Macvaerk Design Studio Tryk Green Graphic Fotos BAM/Biofoto/Scanpix

3 Fødevareproduktionen, naturen og miljøet Fødevareproduktion er nødvendig ja livsvigtig. Det er en mangfoldig natur og et rent miljø også. Naturen skaber forudsætningerne for fødevareproduktion. Det er vel ingen i tvivl om. Færre er klar over, hvordan landbruget er med til at bevare mangfoldigheden i plante- og dyrearter. Mange arter ville forsvinde, hvis ikke landmanden dyrkede korn på marken, plantede læhegn og lod kvæget græsse og holde buskadset nede. Det ene forudsætter det andet. Danske jordbrugere - og danske fødevareproducenter i det hele taget - gør en stor indsats for at beskytte naturen og miljøet. Alligevel kan det være nødvendigt at gøre noget ekstra. Det kræver vilje og økonomi. Og begge dele er tilstede. Både regeringen og fødevareerhvervene har for længst erkendt, at en økonomisk bæredygtig produktion er afhængig af miljømæssig bæredygtighed. Det er en myte, at industrielt landbrug og større bedrifter automatisk betyder større miljøbelastning. Tværtimod er store bedrifter ofte bedre i stand til at finansiere og udnytte moderne højteknologiske løsninger, der skåner miljøet. På den måde kan moderne intensiv fødevareproduktion medvirke til at sænke miljøbelastningen. Erhvervet har både et stort ansvar og en række muligheder for at gøre en ekstra indsats. Vi sætter rammerne gennem offentlig regulering og kontrol og via forskellige tilskudsordninger til miljøvenlig produktion. Der er stor interesse for at anvende disse ordninger. Det er meget glædeligt. Men det er ikke gjort med det. Fortsat udvikling kræver ny viden, ny forskning. Også her iværksætter og støtter Fødevareministeriet projekter med sigte på natur- og miljøhensyn. Der er mange gode eksempler på samarbejde mellem det offentlige og private til gavn for naturen og miljøet i fødevareproduktionen, som samtidig skaber flere lokale arbejdspladser. Jeg forventer, at vi i fremtiden vil se endnu flere eksempler på samarbejde med erhvervet, ligesom jeg meget gerne ser et udvidet samarbejde med øvrige forskningsinstitutioner på området. Det handler om et bæredygtigt fødevareerhverv. Det handler om naturen og miljøet. Det handler om fremtiden. Hans Chr. Schmidt Fødevareminister Foto: Gregers Overvad

4 Fødevareproduktionen, naturen og miljøet Miljøhensyn og naturbeskyttelse er nøglebegreber i moderne fødevareproduktion. Derfor handler regeringens fødevarepolitik også om: at beskytte vandmiljøet i hav, søer og vandløb at bevare mangfoldigheden i dyre- og plantelivet at sikre rent drikkevand at bevare og genoprette fiskebestandene at skåne sårbare naturområder. Kunsten er at opretholde økonomisk rentable fiskeriog jordbrugserhverv og samtidig beskytte og bevare naturen og miljøet. Det er et arbejde, der foregår i samspil og løbende dialog med andre ministerier, erhverv og naturorganisationer. For jordbrugets vedkommende handler det først og fremmest om at mindske brugen af kvælstof, ammoniak, fosfor og pesticider og at begrænse deres udledning til vandmiljøet og nedsivning til grundvandet. For fiskeriets vedkommende handler det om at regulere fangsterne så bestandene kan opretholdes og - i nogle tilfælde - genoprettes. Og at udvikle skånsomme fangstmetoder og -redskaber, som beskytter hvaler og havfugle og mindsker mængden af uønskede bifangster. Arbejdet med natur- og miljøhensyn understøttes både af nationale love og handlingsplaner, som for eksempel vandmiljøplanerne og pesticidhandlingsplanen, og af EU- programmer og -forordninger. Fødevareerhvervene er i enhver henseende aktive medspillere. I 2004 anvender Fødevareministeriet rundt regnet 1,3 milliarder kroner til miljøformål. Pengene kommer dels fra EU-programmmer dels fra den danske statskasse. En række projekter har medfinansiering fra erhvervene, men disse beløb er ikke medregnet her. Fødevareministeriet anvender 1,3 mia til natur- og miljøformål i 2004 FØDEVAREMINISTERIETS MILJØPOLITIK I RUNDE TAL (KR) Anvendelsesområde 2004 Miljørelaterede tilskud herunder økologi Kontrol herunder økologikontrol, gødningsregnskaber og krydshensyn Fiskepleje Forskning og innovation miljøvenligt jordbrug herunder økologi Forskning, miljøvenligt fiskeri I alt til miljø

5 45 mio til gyllehåndtering og bekæmpelse af lugt Flere landbrug producerer mere gødning og mere gylle, end der er behov for på deres egne marker. Opgaven er derfor at finde samfundsnyttig og miljøvenlig anvendelse for de overskydende mængder. For gødning og gylle kan løsningen være at omsætte den til energi i biogasanlæg. For gylle kan modellen desuden være separering. På Forskningscenter Foulum ved Viborg støtter Fødevareministeriet etableringen af Danmarks første forskningscenter i biogas og gylleseparering. Formålet med et biogasanlæg er at omsætte gødning til energi. I gyllesepareringsanlægget skilles gødningen i en vandig del og en fast del. Den vandige del kan spredes på de nærmeste marker. Den faste del har høj koncentration af næringsstoffer, især fosfor, og ved at få dem koncentreret i fast form, vejer og fylder de mindre. Derfor bliver de meget lettere at transportere til områder hvor der er brug for stofferne. Resultaterne af arbejdet skal medvirke til mere effektiv og miljøvenlig udnyttelse af ressourcerne. Ambitionen er, at anlægget på Forskningscenter Foulum med de tilknyttede forsknings- og udviklingsaktiviteter kan udvikle sig til et nationalt og internationalt videnscenter for gyllebehandling. Ubehagelig lugt fra svinestalde og fra gylle, når det spredes på markerne, er et problem for naboer til store svineproduktioner. Derfor arbejder Fødevareministeriet også på - sammen med erhvervslivet - at finde løsninger på dette problem. Opgaven er at identificere de vigtigste lugtstoffer samt dannelsen og nedbrydningen af stofferne med henblik på at forebygge lugtgener og evt. finde behandlingsmetoder, der både er velfungerende og økonomisk bæredygtige for den enkelte landmand. STALDLUGTEN VASKES REN Danmarks Jordbrugs- Forskning arbejder blandt andet med projekter, der kan fjerne den grimme lugt fra svinestaldene Staldluftvaskeren er et eksempel på arbejdet med at fjerne den ubehagelige lugt fra svinestalde. Projektets officielle navn er Absorption af lugt, ammoniak og støv fra stalde i vanddråber. Ideen er at udvikle en metode til at fange både lugt, ammoniak og støv i mekanisk ventilerede stalde ved hjælp af vanddråber. Det skulle bidrage til at rense luften så meget, at naboerne til staldene ikke føler sig generede, når den rensede luft lukkes ud af stalden. Projektet, der afsluttes i 2006, indgår i et større forskningsprogram : Bæredygtig teknologi i jordbruget. Fødevareministeriet anvender 45 millioner på projekter om gyllehåndtering og bekæmpelse af lugt i 2004.

6 200 mio til forskning i økologi Danmark er et af de europæiske lande, der er længst fremme med økologisk produktion. Det samme gælder forskningsområdet. Ministeriet har netop afsat 200 millioner kroner til et nyt økologisk forskningsprojekt (FØJO III), der er det tredje i en række. Dansk landbrug bygger på principper om at bevare jordens naturlige frugtbarhed og skåne dyre- og plantelivet. Økologien går videre og har bl.a. forbud mod brug af kemiske sprøjtemidler og kunstgødning (med få undtagelser), og husdyrgødning dosseres særlig restriktivt for at minimere kvælstofudledningen. Dermed er økologisk landbrug meget skånsomt overfor natur og miljø. Udledningen af kvælstof fra økologiske kvægbrug er således kun halvt så stor som den fra traditionelle brug. Langs økologisk dyrkede marker vokser 33% flere vilde plantearter, og der findes en større fuglebestand. 6,3% af det danske landbrugsareal dyrkes i dag økologisk. Der er større omkostninger forbundet med den økologiske driftsform, og staten yder derfor støtte både til omlægning fra traditionelt til økologisk brug og til driften. De økologisk dyrkede arealer er vokset til 6,3% af det samlede dyrkede areal i 2004 UDGIFTER TIL ØKOLOGI 2004 (mio. kr.) Tilskud til økologisk jordbrug 288 Forskning ca. 67 Kontrol 21 Økologikampagne 10 I alt til økologi 386

7 628 millioner til miljøvenligt jordbrug Landbrugsjord kan sagtens drives særlig miljøvenligt uden at være økologisk, og interessen for at anvende Fødevareministeriets støtteordninger til miljøvenligt jordbrug er stor. Eksempler på ordninger er: Miljøbetinget tilskud, der kan gives til jordbrugere, der ønsker at undgå brug af pesticider og kun anvende begrænsede mængder kvælstof Ekstensive randzoner. Tilskud kan gives til etablering af randzoner langs vandløb, søer, levende hegn m.m. hvor der enten ikke sprøjtes, eller hvor der hverken sprøjtes eller anvendes gødning Miljøvenlig drift af græs og naturarealer. Tilskud gives til landmænd, der f.eks. lader deres dyr afgræsse naturarealer for at undgå, at arealerne gror til med skov. Der må ikke sprøjtes på sådanne arealer Etablering af vådområder. Det kan eksempelvis være tilskud til genetablering af våde enge og småsøer, der har været drænet med henblik på dyrkning af jorden. Udover at der er forbud mod tilførsel af gødning og sprøjtemidler i disse vådområder, har de i sig selv en miljøgavnlig effekt, fordi de sørger for, at kvælstoffet fordamper, inden det kan nå frem til vandløb og kyster I 2004 anvendes 628 mio kroner i tilskud til miljøvenligt jordbrug. Desuden gives 288 mio i tilskud til økologisk jordbrug

8 EKSEMPLER PÅ EFFEKTEN AF SÆRLIG REGULERING OG TILSKUD TIL MILJØHENSYN : Forbruget af kunstgødning er nedbragt fra tons i 1992/93 til tons i 2002/2003 Kvælstofudvaskningen er nedbragt med 48%, som følge af Vandmiljøplanerne Udledningen af drivhusgasser er nedsat med 24% siden 1990 De økologisk dyrkede arealer er vokset til 6,3% af det samlede dyrkede areal i 2004 Forbruget af pesticider er faldet med 16% fra 1997 til 2003, beregnet ud fra behandlingshyppigheden

9 Grønne regnskaber øger opmærksomheden på forbruget Et grønt regnskab er en opgørelse over, hvor store mængder kvælstof, fosfor og kalium en landmand tilfører sin bedrift samt en opgørelse over, hvor meget der siden hen fjernes ved salg af afgrøder, mælk og kød. Regnskabet skal desuden indeholde oplysninger om forbrug af pesticider, vand og energi. Regnskabet kan således bruges som et driftsledelsesværktøj for den enkelte landmand og skærper opmærksomheden på miljø og ressourceforbrug. Gødningsregnskaber får udledningen af kvælstof til at falde Siden 1993 har alle danske landmænd skullet indsende et årligt regnskab over forbruget af kvælstofholdigt gødning. Gødningsregnskabet er en detaljeret opgørelse af, hvor meget kvælstof landmanden har haft til rådighed og hvor stor en del, der er brugt på markerne. Formålet er at dokumentere, at landmanden ikke bruger større mængder kvælstof end tilladt. Spredes der mere kvælstof end planterne kan optage, vil den overskydende mængde kvælstof kunne udvaskes til grundvand, søer, vandløb og fjorde. I regeringens Vandmiljøplan er der sat mål for reduktionen i kvælstofudledningen. Fødevareministeriets Plantedirektorat modtager årligt knap gødningsregnskaber, hvoraf en vis del udtages til nærmere administrativ kontrol. Desuden foretages stikprøvekontrol på landbrugsbedrifterne for at kontrollere, at gødningsregnskabernes oplysninger svarer til de faktiske forhold. Indførslen af gødningsregnskaber har medført et stort fald i forbruget af gødning. FALD I UDLEDNING AF DRIVHUSGASSER udledningen af drivhusgas fra landbruget er reduceret med 24% siden 1990 Landbruget bidrager til den udledning af drivhusgasser. Ca. 18% af Danmarks samlede udledning af drivhusgasser stammer fra landbruget. Det drejer sig især om metan, som kommer fra husdyrenes fordøjelsesprocesser samt lattergas fra gødningshåndteringen. Desuden udleder landbruget kuldioxid (CO2) fra jordbrugskalk og fra sit energiforbrug. Undersøgelser viser, at landbrugets udledning af drivhusgasser er nedbragt med 24% siden Der er især tale om store fald i udledningen af lattergas på grund af lavere forbrug af kunstgødning og mindre mængder af kvælstof i husdyrgødningen. Desuden har et faldende forbrug af jordbrugskalk reduceret CO2- udledningen. Udledningen af metan, som især stammer fra kvæg, har været uforandret. Med de igangværende initiativer for at reducere kvælstofudledningen fra landbruget, forventer forskerne forsat fald i udledningen i de kommende år. Hertil kommer muligheden for en række nye tiltag, som der arbejdes med i forskellige forskningsprojekter. En rapport fra Danmarks JordbrugsForskning fremhæver, at økologisk jordbrug og biogasbehandling af gylle indebærer store muligheder for yderligere reduktion af udledningen af drivhusgasser. Bedre foderudnyttelse og omlægning af efterafgrøder vil også reducere udledningen.

10 Forskning skal begrænse udskillelse af fosfor og kvælstof fra husdyr Fosfor og kvælstof er vigtige næringsstoffer for husdyrene, og deres foder skal derfor indeholde begge stoffer. Imidlertid udnytter dyrene ikke altid indholdet af foderets næringsstoffer fuldstændigt. Derfor kan udskillelsen af kvælstof og fosfor i gødning og urin være større end nødvendigt. Forskningsprojekter ved Danmarks Jordbrugs- Forskning retter sig derfor mod bedre udnyttelse af foderets næringsstoffer med særlig vægt på kvælstof og fosfor. For fosfors vedkommende har forskningen fokus på bedre udnyttelse af phytinbundet plantefosfor, som er vanskeligt tilgængelig. Endvidere forskes der i at fastlægge husdyrs fosforbehov. Øget viden inden for begge temaer er en forudsætning for at begrænse tilskuddet af mineralsk fosfor og dermed nedbringe udskillelsen til miljøet. Forskningen i forbedring af kvælstofudnyttelsen koncentrerer sig om at optimere foderets indhold af protein og individuelle aminosyrer i forhold til dyrenes behov. Resultaterne af forskningsprojekterne forventes at give et væsentligt bidrag til en forbedret næringsstofudnyttelse og dermed til nedsættelse af fosfor- og kvælstofbelastningen af miljøet. Forskningsprojekter undersøger husdyrenes udnyttelse af fosfor og kvælstof i foderet med henblik på at reducere udskillelsen til miljøet HVORFOR BEGRÆNSE UDLEDNING AF KVÆLSTOF OG FOSFOR? Fosfor og kvælstof er vigtige næringsstoffer, der findes i dyrenes foder Fosfor og kvælstof er begge naturligt forekommende næringsstoffer, som er nødvendige for planter og dyr. Som det er i dag, tilfører landbruget mere fosfor og kvælstof til jorden, end planterne bruger. Overskuddet udvaskes af landbrugsjorden til vandmiljøet, det vil sige til søer og vandløb og i havet. Store mængder fosfor og kvælstof medfører opblomstring af alger, uklart vand og i sidste ende iltsvind og fiskedød. Fordampningen af kvælstof bidrager også til drivhuseffekten. Udledningen af næringsstoffer bekæmpes ad tre veje. Dels ved begrænsning i mængden af næringsstoffer i gødningen, dels ved begrænsning i de mængder, der spredes på markerne, og endelig ved at forhindre de overskydende næringsstoffer i at løbe ud i vandmiljøet.

11 Forbruget af pesticider i jordbrug er faldet med 16% fra 1997 til 2003, beregnet ud fra behandlingshyppigheden Forbruget af pesticider skal begrænses Pesticider bruges til at bekæmpe ukrudt, skadedyr og svampesygdomme i landbrug, frugtavl og gartneri. Desværre rammer pesticider ikke alene skadevolderne, men også det øvrige plante- og dyreliv. Pesticider kan desuden forurene fødevarer og løbe ud i vandløb og søer samt sive ned i grundvandet og blive en trussel mod det rene drikkevand. Både myndighederne og de danske jordbrugere gør en mangesidig indsats for at begrænse anvendelsen af pesticider. Støtte til miljøvenligt jordbrug, herunder økologisk jordbrug, hvor brug af pesticider er stort set forbudt, er en side af indsatsen, som er omtalt flere steder i brochuren. Andre indsatser er etablering af sprøjtefri zoner langs vandløb og søer. Nye tiltag forventes at basere sig på igangværende forskning med f.eks Præcisionsdyrkning, hvor pesticiderne kun anvendes lige på det sted på planten eller jorden, hvor insekterne eller svampesporerne befinder sig Udviklingen af nye teknologier til mekanisk ukrudtsbekæmpelse Alternative strategier til bekæmpelse af skadevoldere i bl.a. frugtavl

12 Vi skal beskytte fiskeriet og havmiljøet Fiskebestandene i de danske have er under konstant påvirkning af det fiskeri, der finder sted. Men andre faktorer - såsom klimaforandringer og udledning af kvælstof og fosfor fra jordbrug spiller også en rolle. Indsatsen for miljøvenlige landbrug er derfor også en indsats for havmiljøet. Hvad fiskeriets påvirkning angår har der de senere år været stor opmærksomhed på problemer med svigtende fiskebestande, overfiskeri, udsmid samt skade på havfugle og hvaler. De overordnede rammer for det danske fiskeri sættes af EU. Målsætningen med EU s fiskerireform er at skabe balance mellem fangstindsatsen og fangstmulighederne. Det sker med genopretningsplaner for bl.a. torsk i Nordsøen flerårige forvaltningsplaner, hvor fiskeritrykket nedsættes til bæredygtigt niveau større maskevidde i fiskenet mere skånsomme fangstredskaber. forskning, der kan øge den samlede viden om menneskeskabte og naturskabte påvirkninger af havmiljøet og fiskebestandene, samt internationalt organiseret biologisk rådgivning. Vores viden om påvirkninger af havmiljøet er begrænset. Forskning er derfor en vigtig brik i arbejdet med miljøvenligt fiskeri

13 Lyst- og fritidsfiskeren og miljøet Hvert år betaler danske lyst- og fritidsfiskere sammenlagt ca. 30 millioner kroner for fiskertegn. Beløbet figurerer på finansloven, og alle pengene bliver genanvendt til fiskepleje til fordel for naturen miljøet, fiskebestanden og fiskerne. Formålet med fiskeplejen er at fremme den naturlige reproduktion af bestandene. Det sker ved udsætning af fiskeyngel og sættefisk, forbedring af fiskenes leveforhold samt forskning. Eksempelvis er der i 2004 afsat 2,2 millioner kroner til miljøforbedringer i form af vandløbsrestaurering. På den måde forbedres fiskenes passagemuligheder og gydeforhold i mindre vandløb, hvilket fremmer den naturlige reproduktion. Statens indtægt fra salg af fisketegn anvendes bl.a. til udsætning af fiskeyngel og restaurering af vandløb, så de bliver mere attraktive for fiskene BESKYTTELSE AF MARSVIN regler om akustiske alarmer (pingere) skal sætte en stopper for, at marsvin omkommer i fiskegarn Havpattedyr, navnlig vores hjemlige hval, marsvinet, har i en årrække utilsigtet været offer for fiskeriet. Fiskernes bestræbelser på at undgå sådanne bifangster bliver nu støttet af EU s fælles regler om bifangst af hvaler i EU s farvande. Reglerne trådte i kraft 1. juli 2004 og blev til blandt andet på dansk initiativ. Danmark har nemlig som det eneste land i Europa haft bestemmelser om bifangster af marsvin i dansk fiskeri siden De nye EU-regler indfører pligtigt brug af akustiske alarmer - såkaldte pingere - der skræmmer marsvin væk fra fiskernes garn. Pingerne skal anvendes i alle fiskegarn, der mistænkes for at tage marsvin. Desuden udfases brugen af drivgarn i Østersøen, som forbydes helt fra 1. januar For at overvåge effekten af disse tiltag, der skal beskytte marsvin og andre hvaler, er der samtidigt iværksat systematisk indsamling af oplysninger om bifangst af hvaler.

14 69 mio til Forskning i fiskeri og miljø Fødevareministeriet forsker i bæredygtig udnyttelse af fiskebestandene i hav og i ferskvand, samt i udviklingen af bæredygtigt fiskeopdræt. I den indsats indgår forskning i, hvordan miljøet påvirker fiskebestandene og omvendt. Eksempler på denne forskning er: Genopretning af torsk i Nordsøen. Torskebestanden er flere steder på et kritisk lavt niveau. I projektet udvikles selektive redskaber til anvendelse i de tre fiskerier, der har den største andel af torsk i deres fangster. Målet er at reducere fiskeridødeligheden for torsk, samtidig med at fiskeriet efter andre arter kan fortsættes Uønskede bifangster og udsmid af fisk kan begrænses gennem udvikling af skånsomme og selektive fangstredskaber Reduktion af bifangster. I projektet undersøges muligheden for at reducere bifangsten af småhvaler i trawlfiskeri efter fx blåhvilling, sild, hestemakrel og makrel, og bifangsten af for eksempel torsk i jomfruhummerfiskeriet. Bifangsterne søges reduceret ved at udvikle og afprøve nye selektive fangstredskaber, ændre fiskerimønstret, eller ved at bruge afværgeforanstaltninger Modeldambrug. Der er stigende efterspørgsel efter gode spisefisk og dermed et vækstpotentiale for akvakultur i Danmark. Derfor vil et forsknings- projekt undersøge om en øget produktion af fisk i dambrug kan ske uden at de miljømæssige påvirkninger øges. Elementerne er udbyggede rensningsforanstaltninger og øget intern recirkulering af vand Fiskebestande i genskabte søer. Siden sidst i 1980 erne er der genskabt mere end 30 større søer i Danmark, og dermed også en række nye levesteder for ferskvandsfisk. Danmarks Fiskeri Undersøgelser gennemfører en række projekter med fokus på at etablere nye fiskebestande i søerne i naturlig balance med miljøet

15 MILJØHENSYN I FØDEVAREMINISTERIETS LOVGIVNING Hensynet til naturen og miljøet er indbygget både i den danske lovgivning og i EU s landbrugs- og fiskerireformer. De danske regler findes blandt andet i: Landbrugsloven, der ved de nyeste ændringer sikrer, at landbrugsjorder i højere grad end tidligere skal kunne anvendes til naturformål. Driftsloven, der har til formål af fremme en bæredygtig drift af landbrugsjorde ved at forene hensyn til at bevare produktionsgrundlaget med hensynet til bevaring af natur- miljøog landskabelige værdier. Foderstofloven, der præciserer, at foderstoffer ved hensigtsmæssig anvendelse ikke må kunne udgøre nogen fare for miljøet. Bestemmelser om krydsoverensstemmelse, der indebærer nedsættelse eller bortfald af støtte efter enkeltbetalingsordningen ( erstatning for hektarstøtteordningen ), såfremt jordbrugsvirksomheden ikke overholder en række miljøbestemmelser. Bestemmelser om støtte til miljøvenligt landbrug, med regler der skal opfyldes for at kunne få støtte til økolgisk jordbrug og til andre typer af miljøvenligt landbrug. Økologiloven, der bla. har til formål at videreudvikle produktionsformen for at sikre miljø og husdyrvelfærd og bevaring af ressourcegrundlaget. Fiskeriloven, der gennem forvaltning skal sikre beskyttelse af levende ressourcer i salt- og ferskvand samt beskyttelse af dyre- og plantelivet. Jordkøbsloven og Jordfordelingsloven som bl.a. skal sikre statens mulighed for at erhverve jord med henblik på at sikre genopretning af naturarealer, naturpleje, tilplantning af skov mv. Landdistriktsloven, der giver mulighed for en række støtteordninger til at bistå bæredygtig udvikling i landdistrikterne. Lov om journal over brug af plantebeskyttelsesmidler og eftersyn af udstyr til udbringning af plantebeskyttelsesmidler i jordbruget, som fødevareministeren har brugt til at udstede regler om jordbrugeres pligt til at føre journal over anvendelse af plantebeskyttelsesmidler samt til at udstede regler om kontrol hermed samt kontrol af sprøjteudstyr. Gødskningsloven, der fastlægger loftet for gødningstildeling og stiller krav om, at landmanden skal udarbejde gødningsregnskaber. Til loven er knyttet kontrolbeføjelser.

16 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Holbergsgade København K Tlf: Fax:

Regeringen. Vandmiljøplan III 2004

Regeringen. Vandmiljøplan III 2004 Regeringen 1 Vandmiljøplan III 2004 2 Vandmiljøplan III, 2004 Udgivet af Miljøministeriet og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Tryk: Schultz Grafisk Lay-out: Page Leroy Cruce Fotos: Bert Wiklund,

Læs mere

Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument

Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument Hanne Bach, Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet Pia Frederiksen (Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet), Vibeke Langer (Det

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Planteproduktion med omtanke

Planteproduktion med omtanke Planteproduktion med omtanke vfl.dk Foto: Jens Tønnesen, LandbrugsMedierne Oktober 2011 Pjecen er gratis og kan bestilles i Netbutikken: www.vfl.dk/netbutikken 2 Handling bag ord Vi er rigtig stolte af

Læs mere

En ny fremtid for dansk fiskeri og akvakultur

En ny fremtid for dansk fiskeri og akvakultur En ny fremtid for dansk fiskeri og akvakultur Handlingsplan 2007-2013 fiskeindustri i rønne Fiskeriet skal igen være et stolt erhverv i Danmark Regeringen og Dansk Folkeparti vil med denne handlingsplan

Læs mere

Fremtidens landbrug som det centrale element i såvel fødevareproduktionen som naturen og miljøet

Fremtidens landbrug som det centrale element i såvel fødevareproduktionen som naturen og miljøet Fremtidens landbrug som det centrale element i såvel fødevareproduktionen som naturen og miljøet v/ Michael Brockenhuus-Schack Formand for landsudvalget for Planteproduktion H:\BBI\oplæg - talepunkter\mbs

Læs mere

Nuværende regulering af dansk landbrug har spillet fallit

Nuværende regulering af dansk landbrug har spillet fallit Det Miljøøkonomiske Råd i 2012: Nuværende regulering af dansk landbrug har spillet fallit Det Miljøøkonomiske Råd skrev blandt andet følgende om reguleringen af landbruget i deres rapport fra marts 2012:

Læs mere

EU s landbrugsstøtte og de nationale virkemidler Christian Ege og Leif Bach Jørgensen

EU s landbrugsstøtte og de nationale virkemidler Christian Ege og Leif Bach Jørgensen Skodsborg, 24. august 2010 EU s landbrugsstøtte og de nationale virkemidler Landbrug og Grøn Vækst - indhold Miljøpåvirkning og lovgivning i EU og DK EU s landbrugsreform i 2013 s scenarie for 2020: Mål

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd

Læs mere

Vand, miljø, klima, natur

Vand, miljø, klima, natur Kampen om EU-støtten rækker pengene i Landdistriktsprogrammet? Christiansborg, den 15. december 216 Vand, miljø, klima, natur hvad er det fremtidige behov for støtte? Landbrugsfaglig medarbejder Mio. kr.

Læs mere

Velkommen til spillet Fremtidens Landbrug

Velkommen til spillet Fremtidens Landbrug Velkommen til spillet Fremtidens Landbrug Tillykke. Du er blevet udpeget til at sidde i et udvalg, som skal rådgive politikerne om, hvilken landbrugspolitik, de skal føre. I første omgang frem til 2030,

Læs mere

Liv på landet. Tag del i udviklingen i landdistrikterne

Liv på landet. Tag del i udviklingen i landdistrikterne Liv på landet Tag del i udviklingen i landdistrikterne Tag del i debatten om de danske landdistrikter Der er højt til loftet på landet. Himlen er simpelthen større. Det er den fornemmelse man får, når

Læs mere

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø Danmarks miljømålsætninger for et godt vandmiljø i 2015 Danmark skal have et godt vandmiljø fjorde og hav rig på natur, planter og fisk. Det er

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Velkommen til spillet Fremtidens Landbrug

Velkommen til spillet Fremtidens Landbrug Velkommen til spillet Fremtidens Landbrug Tillykke. Du er blevet udpeget til at sidde i et udvalg, som skal rådgive politikerne om, hvilken landbrugspolitik, de skal føre. I første omgang frem til 2030,

Læs mere

Velkommen til spillet Fremtidens Landbrug

Velkommen til spillet Fremtidens Landbrug Velkommen til spillet Fremtidens Landbrug Tillykke. Du er blevet udpeget til at sidde i et udvalg, som skal rådgive politikerne om, hvilken landbrugspolitik, de skal føre. I første omgang frem til 2030,

Læs mere

Aftalen om Vækstplan for Fødevarer fra april 2014 lagde de lange spor til et paradigmeskifte væk fra den generelle regulering af landbruget.

Aftalen om Vækstplan for Fødevarer fra april 2014 lagde de lange spor til et paradigmeskifte væk fra den generelle regulering af landbruget. FORSLAGET FRA VKO Forslag til folketingsbeslutning om fødevare- og landbrugspakke. Folketinget opfordrer regeringen til at vedtage en fødevare- og landbrugspakke, der skal sikre en dansk fødevare- og landbrugssektor

Læs mere

Velkommen til spillet Fremtidens Landbrug

Velkommen til spillet Fremtidens Landbrug Velkommen til spillet Fremtidens Landbrug Tillykke. Du er blevet udpeget til at sidde i et udvalg, som skal rådgive politikerne om, hvilken landbrugspolitik, de skal føre. I første omgang frem til 2030,

Læs mere

Hvorfor skal vi have flere biogasanlæg i Danmark?

Hvorfor skal vi have flere biogasanlæg i Danmark? Hvorfor skal vi have flere biogasanlæg i Danmark? Faglig aften: Biogasanlæg på Djursland - hvilken betydning kan det få for din bedrift? v. Henrik Høegh viceformand, Dansk Landbrug formand, Hvorfor skal

Læs mere

1. Forberedelse fremstilling. I kan få viden fra en tekst, I læser, og finde de vigtigste ord i teksten.

1. Forberedelse fremstilling. I kan få viden fra en tekst, I læser, og finde de vigtigste ord i teksten. LEKTION 3C MAD ELLER MILJØ LÆRINGSMÅL 1. Forberedelse fremstilling. I kan få viden fra en tekst, I læser, og finde de vigtigste ord i teksten. 2. Forberedelse fremstilling. I kan være med i en fælles idémylder

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

Pesticidforbruget i EU kan halveres uden væsentlige omkostninger

Pesticidforbruget i EU kan halveres uden væsentlige omkostninger Vidste du, at EU har verdens mest intensive pesticidanvendelse? Pesticidforbruget i EU kan halveres uden væsentlige omkostninger Men det kræver en ændring af EU s pesticidpolitik - og at Danmark udnytter

Læs mere

Beskyt vand, natur og sundhed

Beskyt vand, natur og sundhed Tillæg Beskyt vand, natur og sundhed Forlængelse 2016 af Sprøjtemiddelstrategi 2013-2015 Regeringen Forlængelse 2016 Fra 3-års plan til 4-års plan Dette er et tillæg til Beskyt vand, natur og sundhed,

Læs mere

Dambrug. Handlingsplan for Limfjorden

Dambrug. Handlingsplan for Limfjorden Dambrug Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 2006 Dambrug i oplandet til Limfjorden Teknisk notat lavet af dambrugsarbejdsgruppen

Læs mere

Regeringens plan for Grøn vækst

Regeringens plan for Grøn vækst Regeringens plan for Grøn vækst Grøn vækst plan skal sikre: Grøn vækst planen fremhæver følgende: Et vandmiljø af god kvalitet En markant reduktion af pesticiders skadevirkninger. Reduceret ammoniakbelastning

Læs mere

Økologerne tager fat om den varme kartoffel

Økologerne tager fat om den varme kartoffel Landbrug og klima : Økologerne tager fat om den varme kartoffel Udgivet af Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret i samarbejde med Landbrug & Fødevarer, Økologisk Landsforening, ICROFS, Kalø Økologiske

Læs mere

Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber!

Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber! Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber! Specialkonsulent Heidi Buur Holbeck, Hvorfor skal I være vågne nu? Fordi forholdene for landbruget er ændret meget: Største natur- og miljøudfordringer:

Læs mere

Lokale aktionsgrupper en metode til lokal udvikling

Lokale aktionsgrupper en metode til lokal udvikling Lokale aktionsgrupper en metode til lokal udvikling Kan borgere der på frivillig basis engagerer sig i sit lokalområde skabe udvikling? Ja, lyder svaret fra EU, og det skal ske gennem såkaldte lokale aktionsgrupper.

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. AB og AD stillet af Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. AB og AD stillet af Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Bilag 106 Offentligt Den 22. november 2006 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. AB og AD stillet af Folketingets Udvalg for Fødevarer,

Læs mere

Udtalelse. Udtalelse vedr. forslag om økologisk drift af kommunens landbrugsarealer. Aarhus Byråd via Magistraten. Den 20. maj 2016 Aarhus Kommune

Udtalelse. Udtalelse vedr. forslag om økologisk drift af kommunens landbrugsarealer. Aarhus Byråd via Magistraten. Den 20. maj 2016 Aarhus Kommune Udtalelse Til: Aarhus Byråd via Magistraten Den 20. maj 2016 Aarhus Kommune Teknik og Miljø Udtalelse vedr. forslag om økologisk drift af kommunens landbrugsarealer 1. Konklusion Enhedslisten har fremsat

Læs mere

Vandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan.

Vandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan. Hvad er en vandplan? En vandplan beskriver, hvor meget et vandområde skal forbedres - og den fortæller også, hvordan forbedringen kan ske. Det er kommunerne, der bestemmer, hvordan det skal ske. Vandplanerne

Læs mere

Landbrugets udvikling - status og udvikling

Landbrugets udvikling - status og udvikling Landbrugets udvikling - status og udvikling Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 26 Landbrugsdata status og udvikling

Læs mere

Danmarks Naturfredningsforenings LANDBRUGSPOLITIK

Danmarks Naturfredningsforenings LANDBRUGSPOLITIK s LANDBRUGSPOLITIK 1 INDHOLD En vision for dansk landbrug... 3 s LANDBRUGSPOLITIK Februar 2009 Natur og landbrug er i ubalance... 4 I: Fremtidens natur har mere plads... 5 II: Fremtidens landbrug er økologisk...

Læs mere

DET HØJTEKNOLOGISKE LANDBRUG

DET HØJTEKNOLOGISKE LANDBRUG DET HØJTEKNOLOGISKE LANDBRUG - anbefalinger til miljøteknologi Hans Nielsen Biogas Luftvasker GPS-styring Gylleforsuring Selektiv bekæmpelse fremtidens miljø skabes i dag INDLEDNING Selv om landbrugets

Læs mere

Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt

Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Politik Dansk Akvakultur arbejder proaktivt for at sikre et bæredygtigt Dansk opdræt af ål. Det kræver tiltag på en række centrale områder,

Læs mere

Udkast til tale af miljøminister Connie Hedegaard på Plantekongres 2007 i Herning den 9. januar 2007.

Udkast til tale af miljøminister Connie Hedegaard på Plantekongres 2007 i Herning den 9. januar 2007. Udkast til tale af miljøminister Connie Hedegaard på Plantekongres 2007 i Herning den 9. januar 2007. 1 Det talte ord gælder Den acceptable tærskel for landbrugets miljøpåvirkning? Den nye husdyrlov Tak

Læs mere

Landbruget. Ikke som et problem, -Men som en del af løsningen. Landbrugets stemme

Landbruget. Ikke som et problem, -Men som en del af løsningen. Landbrugets stemme Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Spørgsmål 158 Offentligt Landbruget Ikke som et problem, -Men som en del af løsningen Det kommer til at knibe med bæredygtigheden i fremtiden!

Læs mere

Muligheder for finansiering af Vandrammedirektiv tiltag via Landdistriktsprogrammet

Muligheder for finansiering af Vandrammedirektiv tiltag via Landdistriktsprogrammet Muligheder for finansiering af Vandrammedirektiv tiltag via Landdistriktsprogrammet 07-13 Støttemuligheder indenfor de 3 akser: Akse 1: Forbedring af landbrugets og skovbrugets konkurrenceevne Akse 2:

Læs mere

1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde. 2. Mand. 3. Kan/vil ikke tage stilling 1 46.3% 2 52.4% 3 1.2%

1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde. 2. Mand. 3. Kan/vil ikke tage stilling 1 46.3% 2 52.4% 3 1.2% 1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde 1 46.3% 2. Mand 2 52.4% 3. Kan/vil ikke tage stilling 3 1.2% 2. Hvilken aldersgruppe tilhører du? 1. 20 29 år 2. 30 39 år 3. 40 49 år 4. 50 59 år 1. 1 2. 2 3. 3 5. 60 6. Kan

Læs mere

Grønt Teknologisk Fremsyn om Miljøvenligt Landbrug: Husdyrproduktion

Grønt Teknologisk Fremsyn om Miljøvenligt Landbrug: Husdyrproduktion Grønt Teknologisk Fremsyn om Miljøvenligt Landbrug: Husdyrproduktion Af Seniorforsker Kristian Borch, Forskningscenter Risø Baggrund Det Grønne Teknologiske Fremsyn om Miljøvenligt Landbrug skal bidrage

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S

Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S university of copenhagen University of Copenhagen Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S Published in: Jord

Læs mere

Fremtidens landbrug i Odder Kommune i balance med natur og miljø

Fremtidens landbrug i Odder Kommune i balance med natur og miljø Fremtidens landbrug i Odder Kommune i balance med natur og miljø Danmarks Naturfredningsforenings bud på et landbrug der tilgodeser miljø, natur, landskab og klima/energi Indlæg v. Lars Vilhelm Hansen

Læs mere

Randzoner: Den 1. september blev Danmark rigere

Randzoner: Den 1. september blev Danmark rigere Randzoner: Den 1. september blev Danmark rigere Du får adgang til nye naturområder Den nye lov om randzoner betyder, at alle danskere med tiden får adgang til nye naturområder i op til 10 meter brede zoner

Læs mere

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark Workshop 25-3- 2014 En kort beskrivelse af landbruget nu og 30 år

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Folketingets Europaudvalg København, Sagsnr.: 28928 Dok.nr.: 764850 FVM 361 Folketingets Europaudvalg har i skrivelse af 17.

Læs mere

Offentliggørelse af ansøgning om miljøgodkendelse i forbindelse med udvidelse af kvægbruget beliggende Refshøjvej 67, 7250 Hejnsvig

Offentliggørelse af ansøgning om miljøgodkendelse i forbindelse med udvidelse af kvægbruget beliggende Refshøjvej 67, 7250 Hejnsvig Offentliggørelse af ansøgning om miljøgodkendelse i forbindelse med udvidelse af kvægbruget beliggende Refshøjvej 67, 7250 Hejnsvig Billund Kommune modtog den 5. februar 2014 en ansøgning om miljøgodkendelse

Læs mere

POLITISK OPLÆG FØDEVARE- OG LANDBRUGSPAKKE NOVEMBER 2014 MERE VÆKST MED GRØN REALISME

POLITISK OPLÆG FØDEVARE- OG LANDBRUGSPAKKE NOVEMBER 2014 MERE VÆKST MED GRØN REALISME POLITISK OPLÆG FØDEVARE- OG LANDBRUGSPAKKE NOVEMBER 2014 MERE VÆKST MED GRØN REALISME FORORD Danmarks fødevare- og landbrugssektor er stærk, men også under stigende pres fra voksende global konkurrence.

Læs mere

Bilag 5 - Faktaark artikel 68

Bilag 5 - Faktaark artikel 68 Bilag 5 - Faktaark artikel 68 1 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen 24. maj 2012 Faktaark artikel 68 Indhold 1. Faktaark a Art. 68 ordning: Ekstensivt landbrug...3 2. Faktaark

Læs mere

Analysen er udarbejdet af fremtidsforsker, Ph.d. Jesper Bo Jensen og fremtidsforsker cand.scient.pol. Marianne Levinsen

Analysen er udarbejdet af fremtidsforsker, Ph.d. Jesper Bo Jensen og fremtidsforsker cand.scient.pol. Marianne Levinsen Center for fremtidsforskning: Produktionen kan øges 30 pct. eksporten kan stige 42 mia. kr. og 30.000 flere kan få sig et job En scenarieanalyse af potentialet for produktion i dansk landbrug blev i 2012

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

Forslag. til. Lov om ændring af lov nr. 179 af 24. februar 2015 om ændring af lov om planlægning og lov om naturbeskyttelse

Forslag. til. Lov om ændring af lov nr. 179 af 24. februar 2015 om ændring af lov om planlægning og lov om naturbeskyttelse 1/10 Forslag til Lov om ændring af lov nr. 179 af 24. februar 2015 om ændring af lov om planlægning og lov om naturbeskyttelse (Ophævelse af forbud mod gødskning og sprøjtning på 3-beskyttede arealer)

Læs mere

Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag

Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag Naturplan Danmark Vores fælles natur - Sammendrag Oktober 2014 Naturplan Danmark 1 Vores fælles natur, side 3 Regeringens vision - helt nede på jorden, side 4 Naturpolitik med retning og resultater, side

Læs mere

Fosforregulering i ny husdyrregulering Teknisk gennemgang Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 2. februar 2017

Fosforregulering i ny husdyrregulering Teknisk gennemgang Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 2. februar 2017 Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 L 114 Bilag 5 Offentligt Fosforregulering i ny husdyrregulering Teknisk gennemgang Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 2. februar 2017 Indhold 1. Det miljøfaglige grundlag

Læs mere

Natur & Landbrugskommissionens visioner. Jørn Jespersen Formand

Natur & Landbrugskommissionens visioner. Jørn Jespersen Formand Natur & Landbrugskommissionens visioner Jørn Jespersen Formand Medlemmer af NLK Jørn Jespersen (formand), direktør for brancheorganisationen Dansk Miljøteknologi Birgitte Sloth, professor i økonomi og

Læs mere

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind 100 Iltsvind 101 6 Iltsvind og samfundsøkonomi Samfundet bruger hvert år store summer på at reducere tilførslen af næringsstoffer til vandmiljøet, så bl.a. omfanget af iltsvind mindskes. Omvendt nyder

Læs mere

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende indregning af randzoner i harmoniarealet Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 14-06-2010

Læs mere

Muligheder for et drivhusgasneutralt

Muligheder for et drivhusgasneutralt Muligheder for et drivhusgasneutralt landbrug og biomasseproduktion i 2050 Tommy Dalgaard, Uffe Jørgensen, Søren O. Petersen, Bjørn Molt Petersen, Nick Hutchings, Troels Kristensen, John Hermansen & Jørgen

Læs mere

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 %

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Succes med ny type fiskefarm: Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Et af Dansk Akvakulturs centrale strategiske mål er at afkoble produktion fra miljøpåvirkning. Vi vil leve op til vores egne og regeringens

Læs mere

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Biogas hviler på tre ben Biogas Økonomi Landbrug Energi, miljø og klima det går galt på kun to! Energi, miljø og klima Landbrug Biogas og Grøn Vækst Den

Læs mere

Beskyt vand, natur og sundhed. Sprøjtemiddelstrategi

Beskyt vand, natur og sundhed. Sprøjtemiddelstrategi Beskyt vand, natur og sundhed Sprøjtemiddelstrategi 2013-2015 Proces og inddragelse af interessenter Der blev i foråret afholdt 4 workshops med inspiration til virkemidler Sprøjtemidler og sundhed (arbejdstagere

Læs mere

Samlet set er der tale om et rigtigt godt finanslovsforslag for natur- og miljøområdet et finanslovsforslag, der peger fremad og

Samlet set er der tale om et rigtigt godt finanslovsforslag for natur- og miljøområdet et finanslovsforslag, der peger fremad og Miljø- og Planlægningsudvalget 2008-09 MPU alm. del Bilag 773 Offentligt Notat J.nr. DEP-0400-00034 2. september 2009 Talepinde til brug ved møderne med Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg og Finansudvalget

Læs mere

Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018

Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018 Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018 Landbrug & Fødevarer, Planteproduktion Planteproduktionen i dag... 4 Status... 4 Fødevareforsyning og befolkningsudvikling... 5 Rammevilkår...

Læs mere

Aftale om Vandmiljøplan III 2005-2015 mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne.

Aftale om Vandmiljøplan III 2005-2015 mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne. 2. april 2004 Aftale om Vandmiljøplan III 2005-2015 mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne. Parterne er enige om, at Vandmiljøplan III vil fortsætte den positive udvikling, der er sat

Læs mere

Statusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen

Statusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen Miljø- og Planlægningsudvalget 2008-09 MPU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 97 Offentligt Statusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen Af Projektchef Torben Moth Iversen Danmarks

Læs mere

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab Af Lisbeth Nielsen og Anna Bodil Hald Et grønt regnskab giver et godt overblik over bedriftens ressourceforbrug i form af gødning, pesticider, energi og vand. Disse fire emner skal som minimum inddrages.

Læs mere

Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven tons N af de tons N

Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven tons N af de tons N Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven 4.600 tons N af de 9.000 tons N Børge O. Nielsen Planteavlskonsulent LRØ Kystvande Kvælstof 3 vandmiljøplaner VMP siden 1987-2004 Miljøgodkendelser siden 1994,

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010.

Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareerhverv Arealkontoret/MBA Den 8. juni 2010 Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010. Jeg skal starte med at beklage, at fødevareministeren

Læs mere

Hvordan kan vi mindske brugen af pesticider?

Hvordan kan vi mindske brugen af pesticider? Hvordan kan vi mindske brugen af pesticider? Christian Ege, sekretariatsleder Det Økologiske Råd Politikens Hus 26. januar 2016 Overordnet situation Dansk jordbrug sprøjter mindre end de fleste andre i-

Læs mere

»Grundvandsbeskyttelse

»Grundvandsbeskyttelse »Grundvandsbeskyttelse Eja Lund Viborg Vandråd, 15. november 2016 Specialkonsulent ALECTIA A/S Skanderborgvej 190 \ 8260 Viby J \ Danmark Tlf: +45 88 191 010 \ Mob: +45 22 685 672 E-mail: ejlu@alectia.com

Læs mere

Landbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune

Landbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune Landbrugets syn på Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021 Viborg Kommune Skive Kommune Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn foreslår virkemidler, der skal reducere udvaskningen

Læs mere

Hvorfor? Brug for poli+ske pejlemærker for landbrugets udvikling Landbrugsloven liberaliseret Markedsdrevet udvikling. Det bæredyg+ge landbrug?

Hvorfor? Brug for poli+ske pejlemærker for landbrugets udvikling Landbrugsloven liberaliseret Markedsdrevet udvikling. Det bæredyg+ge landbrug? Hvorfor? Leif Bach Jørgensen, Det Økologiske Råd Brug for poli+ske pejlemærker for landbrugets udvikling Landbrugsloven liberaliseret Markedsdrevet udvikling Det bæredyg+ge landbrug? Tværfaglig / holis+sk

Læs mere

Danmark er et dejligt land. en radikal naturpolitik

Danmark er et dejligt land. en radikal naturpolitik Danmark er et dejligt land en radikal naturpolitik 2 Det Radikale Venstre, august 2004 Danmark er et dejligt land. Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed

Læs mere

Landbruget og golfbaner

Landbruget og golfbaner Dansk Landbrug 27. oktober 2005 Landbruget og golfbaner Stikord til Ib W. Jensen til konferencen Lokalisering af golfbaner i Danmark, 1. november 2005, København Disposition 1. Landbrugserhvervets udfordringer

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk

Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk Indhold Bioenergi og biogas Råstofferne og muligheder Fordele og ulemper Biogas i Region Midt Biogas i Silkeborg Kommune Tendenser for biogas Bæredygtighed Vedvarende

Læs mere

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 365 Offentligt BIOGØDNING & BIOKOMPOST

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 365 Offentligt BIOGØDNING & BIOKOMPOST Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del Bilag 365 Offentligt BIOGØDNING & BIOKOMPOST SOLLYS VAND ILT (O2) KULDIOXID (CO2) FOSFOR MICRONÆRINGSSTOFFER KVÆLSTOF Biogødning indeholder værdifulde næringsstoffer

Læs mere

DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION

DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION Hvilke landbrugsprodukter er årsag til drivhusgasudledningen i landbruget? Klimarådet 8. december 2016 Konklusion del 1: Hovedparten af drivhusgasudledningerne

Læs mere

Hvor er Økologien på vej hen?

Hvor er Økologien på vej hen? Hvor er Økologien på vej hen? Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Kirsten Holst, Koldkærgård d. 24. november 2014 Økologien i DK vokser eller gør den? Hvorfor fokus på vækst? Vækst for vækstens

Læs mere

FAKTA ARK. Natur og Landbrugskommissionens anbefalinger

FAKTA ARK. Natur og Landbrugskommissionens anbefalinger Natur og Landbrugskommissionens anbefalinger Indhold Natur og Landbrug en ny start (et overblik)...2 Mere og bedre natur...3 Miljø og regulering...4 Klimatilpasning i det åbne land...5 Reduktion af landbrugets

Læs mere

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder PLAN, BYG OG ERHVERV Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder BAGGRUND FOR KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 I forbindelse med

Læs mere

De dyre dråber Grundvand Beskyttelse, tilgængelighed og bæredygtighed. Gyrite Brandt GB Consult

De dyre dråber Grundvand Beskyttelse, tilgængelighed og bæredygtighed. Gyrite Brandt GB Consult De dyre dråber Grundvand Beskyttelse, tilgængelighed og bæredygtighed Gyrite Brandt GB Consult Hovedsynspunkter (1) Grundvandet skal beskyttes der hvor det dannes, og der hvor det hentes op. Boringsnære

Læs mere

Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009

Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009 Biogasanlæg ved Andi Borgermøde Lime d. 30. marts 2009 Biogasanlæg på Djursland Generelt om biogas Leverandører og aftagere Placering og visualisering Gasproduktion og biomasser CO2 reduktion Landbrugsmæssige

Læs mere

Holdning og ansvar på din bedrift

Holdning og ansvar på din bedrift Holdning og ansvar på din bedrift Holdning og ansvar på din bedrift Holdning og ansvar på din bedrift handler om samfundsansvar og om måden vi tjener penge på. Arbejdet med samfundsansvar har, som alt

Læs mere

Synergi og innovation Grøn Vækst i 1:1

Synergi og innovation Grøn Vækst i 1:1 1 2 PIG CITY Synergi og innovation Grøn Vækst i 1:1 3 PIG CITY fremtidens integrerede jordbrugs- og energianlæg PIG CITY Grøn Vækst i 1:1! - Synergi mellem svineproduktion og tomatgartneri, hvor næringsstoffer,

Læs mere

Margrethe Askegaard SEGES, Økologi MADAFFALD HAR VÆRDI FOR OS

Margrethe Askegaard SEGES, Økologi MADAFFALD HAR VÆRDI FOR OS Madaffald, seminar og møde, Dansk Affaldsforening Silkeborg, 8. juni 2016 Margrethe Askegaard SEGES, Økologi mga@seges.dk MADAFFALD HAR VÆRDI FOR OS ØKOLOGIEN I DANMARK VOKSER Det økologiske areal i Danmark

Læs mere

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020.

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Formålet med gartneribrugets fonde er at etablere et finansielt grundlag for tilskud til rammeforbedrende aktiviteter for sektoren gartneri og frugtavl. Fondenes

Læs mere

Biogas og økologisk landbrug en god cocktail

Biogas og økologisk landbrug en god cocktail Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 131 Offentligt Biogas og økologisk landbrug en god cocktail Biogas og økologisk landbrug en god cocktail 1 Økologisk jordbrug kan

Læs mere

Større biodiversitet og højere udbytter

Større biodiversitet og højere udbytter Større biodiversitet og højere udbytter Økologisk landbrug er ofte bedre for biodiversiteten end konventionelt landbrug både i selve marken og i småbiotoper som f.eks. levende hegn på bedriften. Dette

Læs mere

Det store potentiale i dansk landbrug

Det store potentiale i dansk landbrug Det store potentiale i dansk landbrug Hvad skal vi gøre? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker Fremforsk - Center for Fremtidsforskning www.fremforsk.dk En Verden med 7 mia. mennesker Vi topper mellem

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik 12. november 2002 PE 319.376/1-17 ÆNDRINGSFORSLAG 1-17 Udkast til udtalelse (PE 319.376) Patricia McKenna Akvakultur

Læs mere

Kvælstof, iltsvind og havmiljø

Kvælstof, iltsvind og havmiljø Skanderborg, Februar 2014 Kvælstof, iltsvind og havmiljø Hvilken betydning har kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og havet omkring Danmark?, Indhold 1) Danmarks udledninger af kvælstof

Læs mere

Jordbrugets potentiale som energileverandør

Jordbrugets potentiale som energileverandør Grøn gas til transport Jordbrugets potentiale som energileverandør Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Samfundsmæssige udfordringer Mindske afhængighed af fossil energi Øge fødevareproduktion - bæredygtigt

Læs mere

Sorø den 29. juli 2013

Sorø den 29. juli 2013 ERHVERVSPOLITIK Fulbyvej 15 DK 4180 Sorø Tel +45 5786 5000 Fax +45 5786 5001 politik@gefion.dk www.gefion.dk Sorø den 29. juli 2013 Høringssvar til kommuneplan for Lejre Kommune Landbrugsproduktionen skaber

Læs mere

MINDRE PLADS - MERE MAD

MINDRE PLADS - MERE MAD LEKTION 5B MINDRE PLADS - MERE MAD DET SKAL I BRUGE Teksten: Det effektive landbrug Tegneredskaber Papir LÆRINGSMÅL 1. (4. klasse) Sundhed og levevilkår. I kan beskrive jeres egen liv og kost i forhold

Læs mere

UDKAST 3. februar 2012

UDKAST 3. februar 2012 UDKAST 3. februar 2012 Forslag til Lov om ændring af lov om randzoner (Energiafgrøder og offentlig adgang) I lov nr. 591 af 14. juni 2011 om randzoner foretages følgende ændringer: 1 1. I 2, stk. 1, udgår»og

Læs mere

FØDEVAREØKONOMISK INSTITUT DEN KGL. VETERINÆR- OG LANDBOHØJSKOLE

FØDEVAREØKONOMISK INSTITUT DEN KGL. VETERINÆR- OG LANDBOHØJSKOLE FØDEVAREØKONOMISK INSTITUT DEN KGL. VETERINÆR- OG LANDBOHØJSKOLE Danish Research Institute of Food Economics Rolighedsvej 25 DK-1958 Frederiksberg C (Copenhagen) Tlf: +45 35 28 68 73 Fax: +45 35 28 68

Læs mere

Ansøgningsfristen er 16. april 2014 kl. 23.59.59. Fællesskema. Støtteordninger Nyt i 2014 Landbrugsreform 2015-2020

Ansøgningsfristen er 16. april 2014 kl. 23.59.59. Fællesskema. Støtteordninger Nyt i 2014 Landbrugsreform 2015-2020 Ansøgningsfristen er 16. april 2014 kl. 23.59.59 Fællesskema Støtteordninger Nyt i 2014 Landbrugsreform 2015-2020 Januar 2014 1 Kolofon Fællesskema 2014 Design: Clienti Foto: Torben Åndahl og Colourbox

Læs mere

Fra Landbrugselev til økologisk fødevareproducent

Fra Landbrugselev til økologisk fødevareproducent Fra Landbrugselev til økologisk fødevareproducent Bæredygtighed i Økologisk produktion V/ Økologikonsulent Malene Kræfting Projektet har modtaget tilskud fra EU og Fødevareministeriets Landdistriktsprogram.

Læs mere