FAIR FORANDRING STÆRKE VIRKSOMHEDER OG MODERNE FOLKESKOLER

Transkript

1 1 FAIR FORANDRING STÆRKE VIRKSOMHEDER OG MODERNE FOLKESKOLER Socialdemokraterne og SF vil omprioritere fra: Højere lønsumsafgift på den finansielle sektor (1,0 mia. kr.). Reform af selskabsskatten (3,2 mia. kr.). Socialdemokraterne og SF vil omprioritere til: Reform af folkeskolen (2,0 mia. kr.) Fremme af klimainvesteringer i danske virksomheder (1,0 mia. kr.). En målrettet indsats overfor skattehuller og skatteplanlægning (1,0 mia. kr.). Ensartet beskatning af olieselskaber i Nordsøen (0,1 mia. kr.) Vores mål er, at dansk erhvervsliv skal konkurrere på viden og kvalitet. I Danmark skal vi være bedst, når andre er billigst. Vi skal ligge forrest, når det gælder uddannelse og omstilling til ny klimateknologi i virksomhederne. Men de sidste mange år er udviklingen gået i den gale retning. Mange børn lærer ikke nok i folkeskolen til at tage en uddannelse bagefter. Og erhvervspolitikken har først og fremmest været til fordel for de store banker og olieselskaberne i Nordsøen, der har fået betydelige erhvervsskattelettelser. Derfor er der brug for nytænkning. Den finansielle sektor skal betale mere til fællesskabet. Og når krisen slutter skal selskabsskatten reformeres, så vi begrænser de skattelettelser der er blevet uddelt de seneste år. Så kan vi prioritere investeringer i stærke virksomheder og moderne folkeskoler. Det er fair forandring. Konkret vil et nyt flertal gennemføre følgende: Initiativer 1. Grønne virksomheder Dansk erhvervsliv tegner sig for en stor del af hele Danmarks energiforbrug. Det er derfor centralt for en ambitiøs klimaindsats, at danske virksomheder bidrager med energibesparelser og klimatiltag. Men omstillingen er mindst ligeså vigtig, hvis vi som samfund skal sikre holdbar vækst og stærke virksomheder i en fremtid, hvor de fossile brændstoffer bliver færre og dyrere. Mange virksomheder er allerede bevidste om udfordringen og bidrager positivt. Men alt for mange halter stadig bagefter. Det kan skyldes, at den enkelte virksomhed ikke er opmærksom på fordelen ved at spare på energiregningen. Eller at virksomhederne fokuserer på investeringer, der hurtigt tjener sig selv ind.

2 2 Socialdemokraterne og SF vil kontant øge den enkelte virksomheds incitament til at investere i energibesparelser det kan være i form af attraktive afskrivningsregler eller lignende tiltag. Samlet vil vi anvende 1 mia. kr. hvert år til gunstige vilkår for de dele af erhvervslivet, der er indstillet på omstilling og aktiv energibesparelse. 2. Moderne folkeskoler Folkeskolen fungerer ikke godt nok. Alt for mange børn lærer for lidt til at tage en uddannelse bagefter. Og endnu flere børn kunne under de rette betingelser lære langt mere. Det ville stille dem stærkere i den globale kappestrid om fremtidens job. Socialdemokraterne og SF vil sikre moderne folkeskoler, der tilbyder alle børn bedre forudsætninger for at uddanne sig end noget andet land. Det kræver en omfattende reform af folkeskolen og den koster penge. Til det formål afsætter vi 2 mia. kr. årligt. Det vil sikre en historisk satsning på at løfte kvaliteten i folkeskolen. De konkrete reformforslag vil vi udforme i samarbejde med eksperter og interessenter i og omkring folkeskolen. Men målene for Socialdemokraternes og SF s reform er klar: Højt fagligt niveau: Alle børn skal hurtigt lære at læse, skrive og regne, beherske fremmedsprog sikkert, og nå et tilstrækkelig højt niveau indenfor naturfag. Mod på og evner til at tage en uddannelse: Alle midler skal tages i brug for at sikre, at så godt som ingen skal leve i Danmark uden anden uddannelse end folkeskolen. De bedste til IT: Danske skoleelever skal være fortrolige med at anvende IT til videre uddannelse, være innovative med computeren og evne at sortere informationer kritisk. Ingen bliver ladt tilbage: Ethvert barn, der ikke får nok ud af folkeskolen til at tage en uddannelse, er fællesskabets fallit. En stærk folkeskole skal have alle med, samtidig med at også de allerdygtigste bliver stimuleret. Fælles bedre end privat: Den fælles offentlige folkeskole skal kunne levere så høj kvalitet, at den stigende søgning til privatskoler erstattes af aktivt tilvalg af folkeskolen. Socialdemokraterne og SF vil inden næste valg fremlægge en samlet og konkret reformplan for folkeskolen.

3 3 Boks I: Folkeskolens udfordringer Udviklingen i andelen af unge, der får en ungdomsuddannelse, falder. I 2007 er tallet faldet til 80 procent, hvilket er det samme som i starten af 90 erne. 1 Blandt de årige, der ikke kom i gang med en ungdomsuddannelse indenfor tre år efter folkeskolen, har halvdelen ikke en kompetencegivende uddannelse som 30-årige. 2 PISA-undersøgelsen fra 2005 viste, at andelen af elever uden funktionelle læsefærdigheder blandt danske elever er 18 procent. For tosprogede elever med ikke-vestlig baggrund er antallet hele 53 procent. 618 af landets folkeskoler lever ikke op til minimumstimetallet. 3 Skolebygningernes tilstand er blevet værre. Kun hver tredje skolebestyrelsesformand finder, at vedligeholdelsesstandarden på hans skole er i orden. 4 Dårlige it-systemer, defekte computere og manglende hardware plager landets skoler. 5 Finansiering 1. Højere lønsumsafgift på den finansielle sektor Banker og andre finansielle virksomheder er i dag fritaget for momsbetaling. Til gengæld betaler de en såkaldt lønsumsafgift. Det svarer imidlertid ikke til den moms, der betales i andre brancher. Vi foreslår, at lønsumsafgiften tillægges et overskudsbidrag på ca. 1,0 mia. kr. Vi forventer ikke, at det vil have afgørende betydning for sektorens konkurrenceevne, da den i forvejen er blevet begunstiget med store skattelettelser. Vi finder det samtidig mere end rimeligt, at bankerne yder et ekstra bidrag til staten, som blev nødt til at sikre deres overlevelse under finanskrisen, efter at de har soldet de seneste 10 års overskud væk. Boks II: Banker på støtten Den danske stat har med Bankpakke I stillet garanti for, at alle indskyderes indlån i de danske banker dækkes 100 pct. i tilfælde af bankkrak. I princippet betyder det, at staten har stillet en garanti, der svarer til over mia. kr. Dertil har staten med Bankpakke II stillet 100 mia. kr. til rådighed for de danske pengeinstitutter og realkreditinstitutter. Samlet set har staten udstedt garantier for 250 pct. af Danmarks samlede BNP. I forhold til økonomiens størrelse har den danske regering udstedt større garantier end alle andre EU-lande. Det skal holdes op imod, at de danske pengeinstitutter samlet set over de sidste 10 år har tjent ca. 200 mia. kr. efter skat. 1 Undervisningsministeriets hjemmeside. 2 AErådet: En gang ude, altid ude. 3 Undervisningsministeriet. 4 Skole og Samfund. 5 Danmarks Evalueringsinstitut, 2009.

4 4 2. Reform af selskabsskatten Regeringen har to gange nedsat eller omlagt selskabsskatten siden Det har sænket indtægterne fra selskabsskatten med 2,2 mia. kr. Uden nogen særlig konkurrencemæssig begrundelse. Den danske selskabsskat ligger nu ligefrem under niveauet i de lande, vi normalt konkurrerer med. Selskabsskattelettelserne er tilmed gået til de dele af dansk erhvervsliv, der er mindst konkurrenceudsatte og gør mindst for at styrke holdbar vækst og beskæftigelse i Danmark, f.eks. de store banker og olieselskaberne i Nordsøen. Almindelige konkurrenceudsatte produktionsvirksomheder betaler derimod kun en begrænset del af selskabsskatten og har ikke haft gavn af regeringens politik. Boks III: Dansk selskabsskat helt i bund Selskabsskatten i Danmark er 25 pct. Det er lavere end i de 15 oprindelige, vesteuropæiske EUlande vi normalt sammenligner os med, herunder vores nærmeste konkurrenter i Tyskland og Sverige. I EU-15 har kun Irland lavere selskabsskat end Danmark. Ellers er det alene de østeuropæiske medlemslande, der har sat selskabsskatten længere ned end Danmark. Socialdemokraterne og SF vil sikre, at erhvervslivet samlet set bidrager lige så meget som førhen. Vi vil samtidig sikre finansiering af et nyt fradrag for klimainvestering i de virksomheder, der satser på omstilling. Det skal ske gennem en reform af selskabsskatten. Reformen vil først blive gennemført, når væksten i dansk økonomi vender tilbage. Den vil ikke svække dansk konkurrenceevne og beskæftigelse. Men sikre at de virksomheder, der betaler for lidt eller har fået for meget yder et rimeligt bidrag. I den forbindelse forbeholder vi os ret til at gennemføre en mindre forøgelse af skattesatsen, som led i reformen for at begrænse gevinsten i banker og olieselskaber. 3. Indgreb overfor skattehuller og skattespekulation Spekulanter, advokater og revisorer finder løbende huller i skattelovgivningen, som ikke var tilsigtet, da skattelovene blev vedtaget. Disse huller udnyttes til skattespekulation særligt af en række virksomheder og af højtlønnede. Almindelige lønmodtagere har derimod som hovedregel ikke ressourcer til at finde og udnytte den type skattehuller. Det er grundlæggende vanskeligt at forudse, hvor skattehullerne opstår. De er netop defineret ved at være en utilsigtet og uforudset udnyttelse af de skatteregler, Folketinget har vedtaget. En ansvarlig skattepolitik kræver derfor, at man forbeholder sig ret til at ændre skattereglerne, når det er nødvendigt for at lukke skattehuller og bremse skattetænkning. Det har VKO-flertallet været tilbageholdende overfor på grund af skattestoppet. Socialdemokraterne og SF vil derimod styrke Skatteministeriets indsats på dette område. Og vi vil ikke kompensere de skatteydere, der kommer til at betale mere, når vi lukker et skattehul de hidtil har udnyttet. Vi forventer, at det sikrer nye skatteindtægter på mindst 1 mia. kr. Såfremt det viser sig, at der opnås et større provenu, vil vi prioritere midlerne til bedre velfærd, skattelettelser eller nedbringelse af statens gæld.

5 5 Boks IV: Skattehuller Det har været vanskeligt for regeringen at håndtere problemerne med skattehuller. Først viste det sig i 2003, at regeringens fortolkning af skattestoppet havde forhindret et indgreb mod TDC s udnyttelse af et klart skattehul i lovgivningen. Siden har regeringen været nødsaget til at gennemføre to store indgreb mod skattehuller og skattetænkning. Først i 2005 overfor udnyttelsen af sambeskatningsregler for udenlandske datterselskaber. Derefter i 2007 overfor kapitalfondenes udnyttelse af selskabsskattelovgivningen. I begge tilfælde har regeringen imidlertid valgt at kompensere erhvervslivet for indgrebene. Under et nyt flertal skal gevinsterne i stedet investeres offensivt. 4. Ensartet beskatning af olieselskaber i Nordsøen Skattekommissionen foreslog, at der indføres ens beskatning for alle selskaber i Nordsøen. Regeringen og Dansk Folkeparti undlod uden nogen rimelig forklaring at tage forslaget med i deres skattereform. Socialdemokraterne og SF vil gennemføre det, som beskrevet af Skattekommissionen. Det sikrer en varig indtægt på 100 mio. kr.