udredning af det faglige individtilsyn 2009 sundhedspersoner med kritisabelt fagligt virke

Transkript

1 udredning af det faglige individtilsyn 2009 sundhedspersoner med kritisabelt fagligt virke 2010

2 Udredning af det faglige individtilsyn sundhedspersoner med kritisabelt fagligt virke Sundhedsstyrelsen Tilsyn Islands Brygge København S URL: Kategori: Faglig rådgivning Emneord: Fagligt tilsyn; Individ tilsyn; Skærpet tilsyn; Faglige påbud; autorisationsfratagelse; Virksomhedsindskrænkning; Udredning Sprog: Dansk Version: 1.0 Versionsdato: 5. marts 2010 Format: pdf Elektronisk ISBN: Udgivet af: Sundhedsstyrelsen, Tilsyn, marts 2010 Copyright: Sundhedsstyrelsen, publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse

3 Indhold 1 Lovgrundlag 4 2 Sundhedsstyrelsens sanktionsmuligheder Skærpet tilsyn Fagligt påbud Virksomhedsindskrænkning Autorisationsfratagelse Midlertidige ændringer i autorisationen Ændringer i ordinationsretten Opfølgning på enkelt sager 8 3 Sager i Sager i Opfølgning på organisatoriske forhold 11 4 Sanktioner i Skærpet tilsyn Faglige påbud Midlertidig virksomhedsindskrænkning eller autorisationsfratagelse Verserende sager 16

4 1 Lovgrundlag Sundhedsstyrelsens tilsynsforpligtelse er beskrevet i Sundhedsloven, lovbekendtgørelse nr. 95 af 7. februar 2008, 215, stk. 1, hvor af det fremgår, at Sundhedsstyrelsen fører tilsyn med den sundhedsfaglig virksomhed, som udføres af sundhedspersoner inden for sundhedsvæsenet. Sundhedsstyrelsens sanktionsmuligheder over for autoriserede sundhedspersoner med kritisabel faglig adfærd er beskrevet i Sundhedsloven 215, stk. 2, og i Autorisationsloven, lovbekendtgørelse nr af 17. december 2008, 7 og 8. Sundhedsstyrelsen skal offentliggøre alle beslutninger om skærpet tilsyn, faglige påbud og virksomhedsindskrænkninger jf. bekendtgørelse af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, lovbekendtgørelse nr. 24 af 21. januar 2009, 17. Pligten til offentliggørelse gælder kun for afgørelser, som styrelsen har truffet efter den 1. januar Det betyder, at afgørelse om skærpede tilsyn mv. forud for denne dato, ikke er offentliggjort. Herudover er Sundhedsstyrelsen i henhold til Autorisationslovens 13, stk. 1, forpligtet til at offentliggøre afgørelser om midlertidig eller endelig fratagelse af autorisation eller indskrænkning af virksomhedsområdet, og fratagelser og indskrænkninger af ordinationsretten vedrørende afhængighedsskabende lægemidler. Offentliggørelserne finder sted på og Udredning af det faglige individtilsyn

5 2 Sundhedsstyrelsens sanktionsmuligheder Sundhedsstyrelsen har i medfør af Sundhedsloven og Autorisationsloven forskellige reaktionsmuligheder overfor sundhedspersoner, hvis faglige virksomhed har påkaldt sig negativ opmærksomhed. De mest indgribende reaktioner er iværksættelse af autorisationsfratagelse, men herudover kan en sundhedsperson få påbud om at ændre forskellige faglige forhold eller blive sat i skærpet tilsyn. Ingen sundhedspersoner får lov at fortsætte deres faglige virksomhed, hvis Sundhedsstyrelsen vurderer, at det vil være uforsvarligt. Såfremt Sundhedsstyrelsen finder, at fortsat faglig virksomhed vil være uforsvarlig, og de pågældende sundhedspersoner opfylder de lovgivningsmæssige kriterier herfor, vil styrelsen iværksætte midlertidig eller permanent autorisationsfratagelse Både for personer, der er i skærpet tilsyn og dem der har fået påbud er der foretaget en vurdering af om fortsat virksomhed vil være forsvarlig. 2.1 Skærpet tilsyn Sundhedsstyrelsen kan iværksætte skærpet tilsyn med en sundhedsperson, såfremt styrelsen har begrundet formodning om, at den pågældende sundhedspersons virksomhedsudøvelse vil kunne udgøre en forringet sikkerhed for patienterne, jf. Sundhedslovens 215, stk. 2. Både skærpet tilsyn og påbud (se efterfølgende afsnit 2.2) er foranstaltninger som skal hjælpe sundhedspersonen til at ændre praksis. Formålet er at sundhedspersonen lærer af den/de pågældende kritisable hændelse og kommer til at virke patientsikkerhedsmæssigt bedre. Konsekvenserne af det skærpede tilsyn er, at Sundhedsstyrelsen anmoder embedslægerne eller regionstandlægenævnet om at være opmærksom på, om vedkommende sundhedspersons fortsatte virksomhed giver anledning til bemærkninger, herunder at indsende kopi af nye klager over vedkommende til Enhed for Tilsyn. Herudover vurderes i hvert enkel sag, om der skal indhentes yderligere materiale fx journaler, afholdes samtaler med sundhedspersonen eller om Sundhedsstyrelsen skal aflægge besøg på arbejdspladsen fx i lægens konsultation. Der er ingen formaliserede krav til, ad hvilke kanaler eller på hvilken baggrund Sundhedsstyrelsen kan indlede en sag om skærpet tilsyn. Sundhedsstyrelsen kan indlede en sag om skærpet tilsyn på baggrund af afgørelser fra Sundhedsvæsenets Patientklagenævn, afgørelser fra de amtslige (regionale) tandlægenævn og landstandlægenævnet. Men Sundhedsstyrelsen kan også på baggrund af oplysninger i pressen, fra andre sundhedspersoner, fra patienter, via borgerhenvendelser, eller ad anden vej starte en sag om skærpet tilsyn. Sundhedsstyrelsens afgørelse om at sætte en autoriseret sundhedspersons faglige virke under skærpet tilsyn kan ikke ankes til anden offentlig myndighed. Skærpet tilsyn er den mindst indgribende af de foranstaltninger som Sundhedsstyrelsen ifølge lovgivningen har til rådighed for tilsynet med de sundhedspersoner, Udredning af det faglige individtilsyn

6 der har udvist en for patientsikkerheden risikabel adfærd i forbindelse med patientbehandlingen. Det er ikke hensigten med det skærpede tilsyn at straffe sundhedspersoner eller indskrænke deres virksomhed. Såfremt Sundhedsstyrelsen skønner, at patientsikkerheden tilsiger, at der føres endnu tættere tilsyn med en sundhedsperson end hvad et skærpet tilsyn indebærer, vil påbud, virksomhedsindskrænkning eller autorisationsfratagelse kunne komme på tale. Det kan også forekomme, at nogle sundhedspersoner, foruden at være i skærpet tilsyn, tillige har et påbud. 2.2 Fagligt påbud Såfremt en sundhedsperson har udvist alvorligere eller gentagen kritisabel faglig virksomhed, kan Sundhedsstyrelsen påbyde vedkommende at ændre denne, jf. Autorisationslovens 7, stk. 2. Hvor det skærpede tilsyn skal ses som den mildeste tilsynssanktion, hvor sundhedspersonen får en chance for at ændre praksis, er et fagligt påbud er en konkret anvisning af, hvorledes en sundhedsperson skal forholde sig for at rette op på en konstateret kritisabel faglig virksomhed. Sundhedsstyrelsen kan kun udstede et fagligt påbud, hvis der foreligger kritik fra Sundhedsvæsenets Patientklagenævn, Amts/Region tandlægenævnene, Landstandlægenævnet eller domstolene. Overtrædelse af et fagligt påbud kan være autorisationsfratagelsesgrund. Såvel gentagne kritiske afgørelser fra Sundhedsvæsenets Patientklagenævn, som en enkelt kritik, hvor kritikken er givet med indskærpelse, eller en enkelt dom, der fastslår at en sundhedsperson har udvist grovere eller gentagen forsømmelse eller skødesløshed i udøvelsen af sin virksomhed, kan medføre, at Sundhedsstyrelsen kan udstede et fagligt påbud. Et fagligt påbud må ikke medføre, at den pågældende sundhedsperson får indskrænket sine muligheder for at udøve sin virksomhed. Sundhedsstyrelsens beslutning om at give en autoriseret sundhedsperson et fagligt påbud kan ankes overfor Indenrigs- og Sundhedsministeriet. 2.3 Virksomhedsindskrænkning En virksomhedsindskrænkning er en delvis autorisationsfratagelse, jf. Autorisationslovens 7, stk. 2. En sundhedspersons virksomhedsområde kan indskrænkes, såfremt vedkommende har udvist alvorlig eller gentagen kritisabel faglig virksomhed, der svarer til, hvad der foreligger ved udstedelse af et fagligt påbud. Virksomhedsindskrænkninger benyttes i de situationer, hvor et fagligt påbud ikke skønnes at være tilstrækkeligt, og hvor en fuldstændig autorisationsfratagelse ikke er påkrævet. Der skal være dokumenteret alvorlig eller gentagen kritisabel faglig virksomhed, og sundhedspersonen skal have vist, at vedkommende ikke har magtet Udredning af det faglige individtilsyn

7 at rette op på sin kritisable faglige adfærd. Der vil oftest over en længere periode foreligge flere kritiske afgørelser fra Sundhedsvæsenets Patientklagenævn, som viser, at sundhedspersonen har fået kritik inden for et begrænset fagligt område. Oftest har sundhedspersonen været i skærpet tilsyn og/eller haft et fagligt påbud, og trods dette ikke rettet op på sit faglige virke. Virksomhedsindskrænkninger foregår ved domstolene. Sundhedsstyrelsen forestår forberedelse af sagen inden den oversendes til Indenrigs og Sundhedsministeriet, der via Kammeradvokaten indbringer sagen for retten. 2.4 Autorisationsfratagelse En autorisationsfratagelsessag indledes, hvis en sundhedsperson antages at være til fare for patienterne på grund af udvist grov eller gentagen forsømmelighed ved udøvelsen af hvervet, eller hvis en sundhedsperson har overtrådt et fagligt påbud. Men sagen kan også starte, hvis sundhedspersonen over et længere tidsrum har vist, at vedkommende ikke selv har rettet op på en alvorlig eller gentagen kritisabel faglig adfærd. Autorisationsfratagelsen foregår ved domstolene. Proceduren for fratagelse af autorisationer er beskrevet i Autorisationslovens 9. Inden Sundhedsstyrelsen indstiller til Indenrigs og Sundhedsministeriet, skal styrelsen have indhentet en skriftlig erklæring fra Retslægerådet. Styrelsen skal ligeledes have opfordret sundhedspersonen til at udtale sig skriftlig eller afgive en mundtlig redegørelse i et møde, hvori også Retslægerådet deltager. Sundhedsstyrelsen skal også opfordre sundhedspersonen til at tilkendegive, om sagen kan afgøres af ministeren, eller om sagen skal indbringes for domstolene. 2.5 Midlertidige ændringer i autorisationen I påtrængende tilfælde, hvor en sundhedspersons fortsatte virksomhedsudøvelse skønnes at frembyde overhængende fare, kan Sundhedsstyrelsen midlertidigt fratage udøveren af hvervet dennes autorisationen, jf. Autorisationslovens 8, stk. 1. Herudover kan Sundhedsstyrelsen, hvor der er en begrundet mistanke om, at en sundhedspersons fortsatte faglige virke på et eller flere faglige områder er til fare for patientsikkerheden, midlertidigt indskrænke pågældendes ret til virksomhedsudøvelse, mens mistanken undersøges, jf. Autorisationslovens 8, stk. 2. Sundhedsstyrelsens afgørelse skal omgående meddeles ministeren for sundhed og forebyggelse, der stadfæster eller ophæver styrelsens afgørelse. 2.6 Ændringer i ordinationsretten Hvis Sundhedsstyrelsen anser det for ønskeligt, at der føres kontrol med en læges ordination af afhængighedsskabende lægemidler, kan styrelsen pålægge vedkommende at føre nøjagtige optegnelser om disse ordinationer (listepligt), jf. Autorisationslovens 35, stk. 1. Udredning af det faglige individtilsyn

8 Hvis Sundhedsstyrelsen finder, at en læge ordinerer afhængighedsskabende lægemidler på uforsvarlig måde, kan Sundhedsstyrelsen fratage vedkommende retten til at ordinere alle eller enkelte grupper af disse lægemidler for en tid, fra 1 til 5 år, eller indtil videre, jf. Autorisationslovens 36, stk Opfølgning på enkelt sager Formålet med både skærpet tilsyn og faglige påbud er at få sundhedspersonen til at behandle patienterne uden unødige patientsikkerhedsrisici. Alt efter sagens karakter vurderer Sundhedsstyrelsen om opfølgningen skal bestå af indhentning af yderligere materiale fx patientjournaler, om sundhedspersonen skal indkaldes til samtale eller om Sundhedsstyrelsen skal aflægge besøg i deres klinik eller afdeling. Udredning af det faglige individtilsyn

9 3 Sager i Sager i 2009 Sundhedsstyrelsen modtager rutinemæssigt alle afgørelser fra Sundhedsvæsenets Patientklagenævn. I de tilfælde, hvor nævnet har fundet grundlag for at give en ny sundhedsperson kritik, opretter Sundhedsstyrelsen en sag på sundhedspersonen. Sundhedsstyrelsen modtager ligeledes domme fra domstolene, og afgørelserne fra de amtslige (regionale) tandlægenævn og landstandlægenævnet. Sundhedsstyrelsen modtager også meddelelser fra andre landes tilsynsmyndigheder. I alle disse tilfælde opretter Sundhedsstyrelsen en sag vedrørende sundhedspersonens faglige virke. Såfremt en sundhedsperson tidligere har modtaget kritik for sit faglige virke lægges den seneste afgørelse på vedkommendes allerede oprettede faglige sag. I 2009 oprettede Sundhedsstyrelsen 499 nye sager. De tilsvarende tal var 330 i 2004, 340 i 2005, 419 i 2006, 524 i 2007 og 593 i Herudover modtog Sundhedsstyrelsen meddelelse om, at 75 sundhedspersoner på ny har modtaget kritik for deres faglige virke. I alt gennemgik Sundhedsstyrelsen 575 sager om sundhedspersoner med kritisabel faglig adfærd. Nedenfor er anført stillingsbetegnelse og antallet af personer, hvor Sundhedsstyrelsen har i 2009 oprettet en ny faglig sag: Stillingsbetegnelse Antal i reservelæge 18 Reservelæger 70 Afdelingslæge 20 Arresthuslæge 1 Cheflæge 1 Læger 1 Overlæge 136 Praktiserende læge 67 Praktiserende speciallæge 28 Sygehuslæge 1 Vagtlæge 34 Afdelingssygeplejerske 2 Bioanalytiker 2 Fysioterapeut 4 Hjemmesygeplejerske 2 Jordemoder 14 Kiropraktor 1 Udredning af det faglige individtilsyn

10 Optometrist 2 Oversygeplejerske 1 Radiolog 1 Social- og Sundhedsassistent 9 Sygeplejerske 49 Tandlæge 27 Specialtandlæge 1 Overtandlæge 1 Klinisk tandteknikker 6 I alt 499 I nedenstående tabel er anført de 75 sundhedspersoner, der tidligere har modtaget kritik for deres faglige virke og som på ny i 2009 modtog kritik: Stillingsbetegnelse Antal 1. reservelæge 2 Afdelingslæge 6 Jordemoder 1 Klinikchef 1 Læge 2 Overlæge 32 Praktiserende læge 8 Reservelæge 2 Speciallæge 13 Vagtlæge 8 I alt 75 Det er fortsat hovedsageligt læger, der modtager kritik for deres faglige virke. Sundhedsstyrelsen gennemgår alle kritiske afgørelser fra Sundhedsvæsenets Patientklagenævn, og såfremt Sundhedsstyrelsen vurderer, at den kritisable hændelse ikke udgør en fremtidig risiko for patientsikkerheden afsluttes sagen. Disse sager betegnes i styrelsen som enkle sager. Det tilstræbes at hovedparten af disse sager er er afsluttet inden for en måned efter sagen er oprettet i Sundhedsstyrelsen. Alle øvrige sager betegnes som komplekse sager, og omfatter sager, hvor: en sundhedsperson har modtaget flere kritiske afgørelser fra Sundhedsvæsenets Patientklagenævn, landstandlægenævnet eller de regionale tandlægenævn en sundhedsperson har modtager en kritisk afgørelse fra Sundhedsvæsenets Patientklagenævn, og hvor kritikken blev givet med indskærpelse Udredning af det faglige individtilsyn

11 styrelsen har anmodet og modtaget en redegørelse fra sundhedspersonen styrelsen overvejer skærpet tilsyn, påbud, virksomhedsindskrænkning, autorisationsfratagelse Det tilstræbes at 80 % af disse sager er afsluttet inden for tre måneder. 3.2 Opfølgning på organisatoriske forhold I 112 tilfælde har Sundhedsstyrelsen anmodet en sundhedsperson om at fremsende en redegørelse for, hvilke tiltag vedkommende har gjort for at forhindre fremtidige lignende kritisable hændelser. I 16 tilfælde fandt Sundhedsstyrelsen, at den givne kritik ikke alene kunne være begrundet i en kritisabel faglig adfærd hos sundhedspersonen, men at en lignende kritisabel hændelse kunne forekomme såfremt afdelingsledelsen eller hospitalsdirektionen ikke ændrede procedurer eller instrukser. Eksempler på sundhedsfaglig virksomhed, der medførte at Sundhedsstyrelsen udbad sig en redegørelse fra hospitalsledelsen: En patient blev indlagt med blødning fra tarmen. Patienten fik foretaget kikkertundersøgelse af tarmen. Der blev taget en prøve fra en polyp og undersøgelse heraf tarmen. Denne undersøgelse viste forstadier til kræft. Ved kontrolkikkertundersøgelse to måneder senere blev der fundet normale forhold. Patienten blev på ny indlagt et par måneder efter kontrolundersøgelsen grundet mavesmerter. CT-skanning, der var foretaget under den sidste indlæggelse, gav mistanke om kræftudsæd til leveren. Der blev foretaget en ny kikkertundersøgelse af tarmen, der viste en ondartet svulst i tarmen, som herefter blev fjernet. Leverkirurgerne blev herefter kontaktet med henblik på behandling af dattersvulsterne i leveren. En måned efter operationen rykkede den kirurgiske afdeling leverkirurgisk afdeling for svar. Det viste sig at svaret fra leverkirurgerne allerede var afsendt tidligere. Leverkirurgerne fandt, at patienten ikke kunne tilbydes leverkirurgisk behandling, og patienten begyndte herefter med godt to måneders forsinkelse kemoterapi. Afdelingsledelsen har i sin redegørelse oplyst, at afdelingen følger pakkeforløbene for patienter mistænkt for kræft i mave-tarmkanalen, at der er opstillet og implementeret procedurer for samarbejdet med den leverkirurgiske afdeling. Herudover har afdelingen sikret, at alle prøvesvar og korrespondance lægges til side og gennemgås mindst ugentligt af en læge. En knapt 90 årig patient blev indlagt på ortopædkirurgisk afdeling efter et brud på overarmen og udskrevet knapt 4 uger senere. To måneder efter blev patienten indlagt grundet dehydrering. Patienten havde ved indlæggelsen et stort tryksår på den ene hæl. Patienten havde tidligere haft begyndende tryksår på hælen, men det var forværret under indlæggelsen. Patientklagenævnet kritiserede, at de involverede sygeplejersker på ortopædkirurgisk afdeling ikke havde journalført deres behandling af patientens hælsår. Det fremgik således kun af den sygeplejefaglige dokumentati- Udredning af det faglige individtilsyn

12 on cirka to uger efter indlæggelsen, at patienten havde tryktruede hæle, der skulle aflastes, samt dagen efter, at der var gået hul på blærer på hælen. Afdelingssygeplejersken har i sin redegørelse oplyst, at alle nye sygeplejersker på afdelingen nu bliver introduceret i vurdering af risiko for liggesår og oplæres i behandling af liggesår, og at alle patienter systematisk bliver vurderet for risikoen for at udvikle liggesår senest tre timer efter indlæggelsen og herefter som minimum ugentligt. Desuden foretages der løbende gennemgang af journaler for at sikre, at afdelingens retningslinier overholdes. En patient blev genhenvist til skadestuen af egen læge grundet fortsatte gener i et ben efter et fald. Det blev taget et røntgenbillede, som viste et højt ikke-forskudt brud på lægbenet. Reservelægen overså en hævelse ved den indvendige ankelkno som tegn på læsion af et ledbånd ved anklen. Lægen informerede patienten om, at bruddet var uden betydning og at patienten måtte belaste foden til smertegrænsen. Patientklagenævnet kritiserede, at reservelægen ikke foretog en ny undersøgelse af foden, ikke iværksatte bandagering og røntgenkontroller for at opdage forskydninger i fodledsgaflen, der kunne kræve et operativt indgreb. Ledelsen har i sin redegørelse oplyst, at der er opstillet instrukser for behandling af ankelbrud og at alle røntgenbilleder fra skadestuen gennemgås af læge på specialistniveau Udredning af det faglige individtilsyn

13 4 Sanktioner i Skærpet tilsyn I 2009 satte Sundhedsstyrelsen 18 sundhedspersoners faglige virke under skærpet tilsyn. Det drejede sig om: 8 læger 8 tandlæger 1 sygeplejerske og 1 klinisk tandteknikker For lægernes vedkommende drejede det sig om 2 speciallæger i neurokirurgi, 2 speciallæger i gynækologi, 1 speciallæge i allergologi, 1 speciallæge i plastikkirurgi, 1 speciallæge i almen medicin og 1 vagtlæge. Offentliggørelsen af det skærpede tilsyn er sket i alle tilfælde samme dag som sundhedspersonen fra Sundhedsstyrelsen modtog meddelelse om styrelsens beslutning om at sætte vedkommende i skærpet tilsyn. Der er ingen sundhedspersoner, der kan fortsætte deres faglige virksomhed, hvis Sundhedsstyrelsen har vurderet, at dette ville være uforsvarligt. I hvert enkelt af nedenstående tilfælde har Sundhedsstyrelsen foretaget en konkret og individuel vurdering af, hvorvidt sundhedspersonens fortsatte faglige virke kan udgøre en fare for patienterne. Den opfølgning, der tilrettelægges i den enkelte og konkrete sag er individuelt tilpasset. Sundhedspersonen vil altid blive bedt om at redegøre for hvorledes vedkommende har sikret sig at den kritisable hændelse ikke gentager sig. I nogle sager skønnes det at være tilstrækkeligt at offentliggøre vedkommendes skærpede tilsyn og bede embedslægeinstitutionen om at være opmærksom på om der kommer nye klager eller andre uregelmæssigheder over vedkommende. I andre tilfælde får sundhedspersonen besøg af embedslægen, ligesom der også kan også indkaldes journalmateriale til gennemgang i Sundhedsstyrelsen. Det kan ligeledes være at der afholdes et møde med sundhedspersonen og Sundhedsstyrelsen. På udgivelsestidspunktet af denne udredning er det sket en aktiv opfølgning på 50 % af de sundhedspersoner, hvis faglige virke er sat under skærpet tilsyn. Før ophævelse af et skærpet tilsyn vil Sundhedsstyrelsen i alle tilfælde sikre, at den patientsikkerhedsmæssige risikable adfærd er ændret, inden sundhedspersonen tages ud af det skærpede tilsyn. Sundhedsfaglig virksomhed der medførte skærpede tilsyn i 2009 var: En speciallæge i neurokirurgi modtog kritik for at have foretaget en operation for diskusprolaps. Kritikken blev givet med indskærpelse. Lægen udførte operationen på forkert side og på forkert niveau. Patienten måtte efterfølgende gennemgå en ny operation. Udredning af det faglige individtilsyn

14 En overlæge i neurokirurgi have i seks tilfælde i perioden fra Sundhedsvæsenets Patientklagenævn modtaget kritik for sine behandlinger. De seneste tre kritikker blev lagt til grund for at sætte overlægens faglige virke under skærpet tilsyn. I et tilfælde ordinerede overlægen ikke blodpropprofylaktisk behandling efter en længerevarende operation. Patienten udviklede efterfølgende blodprop i det ene ben. I et andet tilfælde havde en patient fået indopereret en ventil fra hjernen. Ved et fald slog patienten hovedet og pådrog sig et sår i området af ventilen. Overlægen indlagde ikke denne patient, selvom der var risiko for at patienten kunne udvikle infektion. For den tredje patient havde overlægen forsøgt at udtage en vævsprøve af hjernen. Overlægen havde begyndt indgrebet på den forkerte side. En speciallæge i gynækologi modtog kritik for ikke rettidigt og korrekt henviste en kvinde, der havde kræft i livmodermunden (cervix uteri). En overlæge på gynækologisk afdeling modtog kritik for ikke rettidigt og korrekt fulgte op på et svar på en vævsprøve, som havde vist at en kvinde havde kræft i lovmodermunden (cervix uteri). En speciallæge i allergologi havde fra Sundhedsvæsenets Patientklagenævn mange gange modtaget kritik for at undlade at informere sine patienter om, at den test, som speciallægen anvendte til udredning for allergi ikke var videnskabelig underbygget. Sundhedsstyrelsen havde desuden gennemgået tre af speciallægens patientforløb. Styrelsen fandt, at speciallægen ikke udredte sine patienter efter gældende normer for udredning af allergi, at hun flere gange havde ordineret prøver, der var unødige. Endelig har Sundhedsstyrelsen vurderet at speciallægens kostrådgivning, der var baseret på den uvidenskabelige test, i visse tilfælde har været misvisende. En speciallæge anvendte en forkert operationsmetode til at fjerne et sort modermærke (melanom). En speciallæge i almen medicin havde en teori om at mange lidelser skyldtes kronisk infektion i tænderne, og at hvis disse blev trukket ud kunne patienten hjælpes. Lægen har flere gange fejltolket røntgenbilleder af tænder og anbefalet at patienternes raske tænder blev trukket ud. En ældre speciallæge i almen medicin havde flere gange fra Sundhedsvæsenets Patientklagenævn modtaget kritik for sin mangelfulde håndtering af patienter med akutte lidelser. Speciallægen har efterfølgende overfor Sundhedsstyrelsen oplyst, at han er stoppet med at praktisere. To tandlæger havde ikke, trods regelmæssige undersøgelser gennem mange år, diagnosticeret patienternes caries og foretaget forebyggende tiltag. Derudover var journalerne mangelfuldt ført. En tandlæge havde ikke, trods regelmæssige undersøgelser gennem 16 år, diagnosticeret patientens caries og parodontitis og foretaget forebyggende tiltag. Derudover var journalen mangelfuldt ført. Udredning af det faglige individtilsyn

15 En tandlæge havde ikke diagnosticeret patientens alvorlige parodontitis, og havde fremstillet en 3-leddet bro på parodontosesyge tænder. Derudover havde han ført sin journal mangelfuldt. En tandlæge havde overset mange cariesangreb og lavet dårlige fyldninger og kroner. Han havde endvidere overset parodontitis på flere patienter. Derudover havde han ført sin journal mangelfuldt. En tandlæge havde fra Regionstandlægenævnet modtaget flere kritikker for mangelfulde behandlinger og diagnostik En tandlæge havde ikke, trods regelmæssige undersøgelser gennem 18 år, diagnosticeret patientens parodontitisudvikling, foretaget relevante målinger af tandkødslommerne og foretaget forebyggende tiltag. Derudover var journalen mangelfuldt ført. En sygeplejerske indgav forkert medicin til et barn. En klinisk tandtekniker fremstillede ubrugelige proteser og undlod at samarbejde med en tandlæge i forbindelse med protesefremstillingen. Derudover havde han ført sin journal mangelfuldt. 4.2 Faglige påbud Der blev givet et fagligt påbud i En speciallæge i øjensygdomme havde fra Sundhedsvæsenets Patientklagenævn flere gange modtaget kritik for sin mangelfulde håndtering af patienter med nethindeløsning. Det fremgik, at speciallægen ikke anvendte korrekt undersøgelsesmetode for at kunne diagnosticer denne sygdom. Speciallægen blev herefter påbudt at anvende en egnet metode fx tre spejlsteknik til undersøgelse af disse patienter. 4.3 Midlertidig virksomhedsindskrænkning eller autorisationsfratagelse To tandlæger fik i 2009 midlertidig indskrænket deres virksomhed. Den ene må indtil videre ikke behandle børn under 16 år. Den anden må indtil videre ikke udføre tandlægefaglig virksomhed på egen hånd, men alene under supervision af en tandlæge med ret til selvstændigt virke, efter forudgående aftale med Sundhedsstyrelsen. Udredning af det faglige individtilsyn

16 4.4 Verserende sager Herudover verserer der to sager ved domstolene, hvor Sundhedsstyrelsen finder grundlag for at en læge bør fratages sin autorisationen. Der verserer desuden en sag, hvor Sundhedsstyrelsen finder grundlag for, at en sundhedspersons virksomhedsområde indskrænkes. Herudover verserer 2 sager, hvor styrelsen finder grundlag for, at tandlæger fratages deres autorisation som tandlæge. I begge tilfælde har tandlægerne overtrådt et fagligt påbud om at føre patientjournaler korrekt. Udredning af det faglige individtilsyn