FREMTIDEN I VESTERHEDE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FREMTIDEN I VESTERHEDE"

Transkript

1 FREMTIDEN I VESTERHEDE Helhedsplan for udvikling i Vesterhede VI SER FREMAD OG VI HANDLER! VI BYGGER PÅ DET LANGE SEJE TRÆK OG PÅ MOD, SAMARBEJDSEVNE OG FREMSYNETHED Juni 2011 Vesterhede Koordinationsråd

2 Indhold: 1. Hvad vil vi med Vesterhede? 3 2. Hvordan vil vi arbejde med udvikling? 4 3. Vision og mål for udviklingen i Vesterhede 6 4. Udgangspunkter for udvikling 11 - Vesterhede by og omgivelser 12 - Vesterhedes historie 13 - Vesterhedes værdier 16 - Borgere om by og omgivelser 17 - Borgere om Social identitet 19 - Borgere om Kultur identitet Indsatser på kort og på langt sigt 23 FREMTIDEN I VESTERHEDE - En helhedsplan for lokalsamfundets udvikling Helhedsplanen er udarbejdet med støtte fra EU og regeringens landdistriktsprogram. Helhedsplanen er udarbejdet efter en model for helhedsorienteret fremtidsplanlægning for landsbysamfund udviklet af Billund Kommune i samarbejde med Kuben Management A/S Helhedsplanen sætter rammerne for lokalsamfundets udviklingsinitiativer og fungerer samtidig som grundlag for dialog mellem lokalsamfundet, byrådet og andre interessenter om byens udvikling. Helhedsplanen er udarbejdet af: Vesterhedes Koordineringsråd i samarbejde med borgere fra landsbyen og Billund Kommune med bistand fra Kuben Management A/S Juni

3 Hvad vil vi med Vesterhede? Hvad kan vi bruge helhedsplanen til? Der er en helt særlig drivkraft i Vesterhede, som kan spores tilbage i historien. På trods af byens størrelse har vi mange kræfter i lokalsamfundet, men vi kan ikke stille på alle skruer på én gang. Derfor ønsker vi med helhedsplanen at sætte mål og retning for vores mange idéer og planer for fremtiden. I tallet hørte man første gang om beboere i området, men først i starten af det 20. århundrede fik Vesterhede sit navn. Det skete næsten samtidig med, at jernbanen kom til området, og byer og lokalsamfund kom i konkurrence for at overleve som enhed. Den hårde konkurrence krævede initiativ, mod, gode samarbejdsevner og fremsynede beboere en evne som Vesterhedeborgerne havde dengang og stadig har den dag i dag. Den gang kæmpede lokale kræfter med at bygge kirken byens vartegn. I dag samles borgerne om den nye hal, som bliver en realitet i I de kommende år vil Vesterhede arbejde hårdt for en samlet plan for omgivelserne omkring hallen. Med etablering af et torv kunne området blive byens centrum for udendørs liv og udfoldelse. Vesterhede har mange ting i støbeskeen. Der er ingen tvivl om, at færdiggørelse af hallen kommer i første række, men vi bliver nødt til at skue fremad. Derfor er det vigtigt at skabe et overblik over de mange initiativer og ønsker, som borgerne har til byens fremtid. Koordineringsrådet har derfor (i foråret 2011) inviteret alle borgere i Vesterhede til dialog om landsbyens fremtid. Der blev afholdt fokusgruppeinterview og borgermøde den 2. april FORORD Vesterhede har viljen til at overleve som lille landsby, men vi bliver nødt til at skue fremad Hvad har vi fået at vide om borgernes ønsker for fremtiden? Når vi spørger borgerne i Vesterhede, er der ønsker som går igen: Vesterhede skal byde besøgende velkommen på en måde, så byen bliver husket, som en fin og hyggelig lille by Hal og omgivelser udvikles i sammenhæng med den gamle skolegrund, som kan blive byens torv, samlingspunkt og centrum Vesterhede bliver kendt for iværksættere inden for mindre virksomheder Byen har tilbud til alle generationer (børn, unge, familier, ældre) Flere flytter til Vesterhede antallet af børn og unge (0-15) bevares Vesterhede samarbejder med øvrige lokalsamfund om at forbedre kollektiv trafik, om turisme og om udvikling af vandre- og cykelstier Vesterhede bliver dygtig til at informere om, hvad der sker Der er peget på i alt 8 temaer, som Koordineringsrådet ønsker at samarbejde med borgerne om i de kommende år. Helhedsplanen peger på, hvad Vesterhede kan tage fat på nu, og hvad borgerne kan arbejde med på længere sigt. Helhedsplanen skal hjælpe os med at arbejde struktureret med udviklingen og hjælpe os med at holde fokus og retning. Invitation til samarbejde Vi takker alle, som har bidraget indtil nu, men vi har plads til alle, som kan se god mening i at holde udviklingen i gang i denne lille, særlige by. Du er altid velkommen til at kontakte Koordineringsrådet for at høre nærmere om initiativer eller måske har du en idé, som ikke er fanget i planen. God læselyst! Vesterhede Koordineringsråd 3

4 Hvordan vil vi arbejde med udvikling? Udviklingen af Vesterhede skal bygge på lokale værdier og ressourcer. Netop derfor søger vi så bred viden som muligt hos borgere og andre, som har kendskab til Vesterhedes værdier, styrker og muligheder. PROCES Vi tager udgangspunkt i vores værdier og vores identitet Vesterhede har en historisk tradition for at arbejde med det lange seje træk. Vesterhede har kæmpet for sine bygningsværker gennem tiderne - Kirke og skole. Arbejdet med at få hallen op at stå er en moderne form for fremsynethed for at fastholde Vesterhede som landsby. Det skriver kommunens historiker Carsten Sander Christensen mere om i det historiske afsnit. Viljen til at overleve er til stede i Vesterhede. Borgerne - også de unge - udtrykker, at der skal kæmpes for at holde gang i den lille by ellers er der ingen by. Derfor er borgerne i Vesterhede også meget optaget af, at alle bidrager til fællesskabet stort og småt er lige godt. Borgerne er stolte af at være en lille by med et tæt netværk, som hurtigt kan stille et mandskab, når det er nødvendigt. Udvikling skal tage udgangspunkt i vores særlige identitet: borgernes evner, ressourcer og ikke mindst vilje sammenhold, netværk og plads til alle ny hal, sportsplads, natur og omgivelser forståelse for den nødvendige udvikling - og at der skal handling til! Borgerne skal ikke tænke ens, men kendskabet til hinandens opfattelse af byen og dens værdier giver en bedre forståelse i samarbejdet Modellen bygger på nogle enkle principper: Vi fokuserer på det, der går godt Påskønner egen og andres indsats Finder ind til det, der giver liv Laver en handlingsplan omsætter idealer til handling Vi skal arbejde med en udvikling, som tager udgangspunkt i Vesterhedes værdier og ressourcer, og som kan drives af Vesterhedes egne borgere. Vi har brug for alles viden om Vesterhede Udviklingen skal give mening for borgerne i Vesterhede. Derfor bliver vi nødt til i fællesskab at finde ud af, hvad der har betydning for folk i Vesterhede - og i fællesskab finde frem til de initiativer, som har potentiale for udvikling af landsbyen. Borgerne skal ikke tænke ens, men kendskabet til hinandens opfattelse af byen og dens værdier giver en bedre forståelse i samarbejdet og bedre mulighed for at afstemme interesser. Så kan vi gradvis få et bedre grundlag for at prioritere initiativer og træffe målrettede beslutninger. Ploven fik igen sin plads i bybilledet ved sommerfesten

5 Helhedsplanen blev til Arbejdet med helhedsplanen Arbejdet med helhedsplanen gennemføres i 3 trin: 1. Et bredt udsnit af borgere er blevet interviewet i en såkaldt fokusgruppe 2. Borgerworkshoppen den 2. april 2011 havde til hensigt at prioritere de temaer og projekter, som borgerne gerne vil arbejde med i de kommende år 3. Der skal etableres arbejdsgrupper, som kan arbejde videre med de prioriterede temaer PROCES Forberedelser: Dialog og prioritering af udviklingstemaer Koordineringsudvalgets hidtidige samarbejde med borgerne i Vesterhede Fokusgruppe Interview Undersøge: styrker borgernes fokus udviklingsmuligheder Aktivt Borger - møde 3 trin i processen:1. Undersøgelsesfase, 2. Dialog og 3. Prioritering af udviklingstemaer Arbejdet med helhedsplanen skal både hjælpe med at samle trådene og sætte struktur på borgernes mange ønsker og idéer for fremtiden. Hvilken rolle har Vesterhede Koordineringsråd i udviklingen Koordineringsrådet består af repræsentanter fra foreninger og private borgere. Der er 13 medlemmer som har til opgave at samle trådene i området. Koordineringsrådet har nedsat initiativgruppen til Vesterhedes udviklingsplan, som har arbejdet med helhedsplanen. Initiativgruppen vil fremover arbejde for at temaerne i helhedsplanen tages op i et tempo, som passer til Vesterhede. Planen skal være udgangspunktet for den dialog vi skal have med kommunen om Vesterhedes udvikling. Udviklingen i landdistrikterne i Billund Kommune skal ske gennem et tæt samarbejde mellem Byrådet og de borgere, som bor i landdistrikterne. Samarbejdet mellem de forskellige parter skal grundlæggende bygge på, at der er forståelse for hinandens ressourcer, vilkår og ønsker. Vesterhede Koordineringsråd kan kommunikere direkte med Billund Kommune og omvendt i forhold til de ting, som har med lokalsamfundet at gøre. Samarbejdet med borgerne fremover Arbejds-/ temagrupper Helhedsplan/ Helhedsplan/ Udviklingsplan Udviklingsplan Vesterhede Vesterhede Helhedsplanen skal fremover benyttes som grundlag for samarbejde om udvikling i Vesterhede, men det et er afgørende, at Vesterhedes borgere selv tager ejerskab til projekterne og driver projekterne. Koordineringsrådet vil i første omgang sikre koordineringen af de arbejdsgrupper, som sættes i gang. Værktøjskassen Landsbyrådet har i forløbet anvendt værktøjer, som er udviklet i forbindelse med et eksempelprojekt for landsbyudvikling i Billund Kommune med afsæt i Vorbasse. En beskrivelse af disse værktøjer findes i værktøjskataloget, som er tilgængeligt på Billund Kommunes hjemmeside. Initiativgruppen til Vesterhedes udviklingsplan: Flemming Kristensen, Hejnsvig på Toppen Jimmy Glad, Borgerforeningen Åge Madsen, Antenneforsyning Henning Madsen, VDT Henning Kristensen, Haludvalg vil løbende orientere om helhedsplanens initiativer. 5

6 Vision og mål for udviklingen Visionen for udvikling er et sammendrag af de positive og fremadrettede ønsker og idéer, som vi har lyttet os til gennem dialogen med borgerne. Visionen skal udtrykke: Hvor vi gerne vil hen Noget, vi arbejder hen imod Hvad vi gerne vil være VISION OG MÅL Hvor vil vi hen: Vesterhede ser fremad og handler Vesterhede har gennem tiderne haft evnen til at overleve i konkurrencen mellem byer og lokalsamfund Vesterhede overlever med en kombination af mod, samarbejdsevne og fremsynethed, som skal til for ikke at blive glemt i den større sammenhæng Vesterhede har altid kendt til værdien af samlingspunkter for byens borgere og er på forkant med at skabe nye samlingspunkter, når gamle skal erstattes. Halbyggeriet er det nye samlingspunkt, som erstatter skolen Fremsynetheden vil fremover også vise sig i et øget samarbejde med de øvrige landsbyer i kommunen. For til sammen kan vi meget, meget mere med hver vores særpræg og alle vores styrker Noget, vi arbejder hen imod: FYSISK: En by, som man lægger mærke til, og som vækker nysgerrighed på en måde, så folk spørger: Hvordan mon de gør det i Vesterhede? I fremtiden skal Vesterhede fastholdes som en lille landsby - attraktiv og intim med mindre erhverv, mulighed for nye byggegrunde og gode cykel- og stiforbindelser til andre byer og til naturen SOCIALT/KULTURELT: Vesterhede skal have tilbud til alle generationer - og til gæster, der besøger os Der skal være plads til alle alle borgere skal kunne føle sig velkommen i fællesskabet Hvis byen skal overleve som lille lokalsamfund skal alle vide, at de har en rolle. Alle må bidrage for at sikre, at byen er attraktiv også i fremtiden. Der er mange måder at bidrage med - stort eller småt 6

7 VISION OG MÅL Hvad vi gerne vil være: Vores identitet FYSISK IDENTITET Kirke Vartegn og symbol på sammenhold Hal og sportsplads Byens samlingspunkt og symbol på fremsynethed Natur og omgivelser Kulturarv/historie Hvad vi har med os fra historien? SOCIAL / KULTUREL IDENTITET Sammenhold og samarbejdsevne Mod og vilje til at overleve Plads til alle Stædighed Udviklingen i Vesterhede skal tage udgangspunkt i: Vores lokale værdier, ressourcer og vores særlige identitet Jernbanen kom i starten af det 20. århundrede. Vesterhede havde det initiativ, mod, de samarbejdsevner og den fremsynethed, der skulle til for at overleve som enhed i konkurrencen med andre lokalsamfund Hvad vi vil, det vil vi. Kirken er et eksempel på et privat borgerinitiativ også dengang blev der organiseret en lokal pengeindsamling Jysk stædighed og ihærdighed var i starten af tallet med til at liberalisere undervisningsministeriets bestemmelser for børnenes fravær ved markarbejde At der overhovedet kom en skole i Vesterhede i 1871 skyldtes sammenhold i befolkningen. Man forstod at fremlægge planer for forskellige sogneråd og ministerielle embedsmænd 7

8 Mål for udvikling i Vesterhede fysisk, socialt og kulturelt Vi har vi bedt borgerne om at give deres bud på mål for udviklingen i Vesterhede Vi spurgte borgerne om, hvad der skal være målet for udvikling, når vi taler om: By og omgivelser (fysiske forhold) byen, bygninger, trafik, stisystemer, erhverv, service, natur m.v. Sociale forhold - trivsel, sociale netværk, naboskab, social service - tilbud til familier, unge og ældre. Kultur - kulturtilbud, foreningsliv, vaner, handlemåder, særpræg eller det, man kunne kalde det lokale kit. Her er en sammenfatning af forslagene fra borgerne: MÅL for byen og omgivelserne (fysiske forhold) Hal og omgivelser fremstår i en sammenhæng med skolegrunden Skolegrundens muligheder afklares, så der ikke opstår et uskønt hul i tandrækken, når skolen rives ned Forskønnelse af byen attraktiv velkomst til besøgende Om 5 år er der 2 nye huse i Vesterhede Vesterhede er kendt for iværksættere inden for mindre virksomheder MÅL for sociale forhold i Vesterhede Om 5 år er der kommet nye tilflyttere til byen og antallet af børn mellem 0 og 15 år er det samme som nu Der skal fortsat være børnepasningstilbud i Vesterhede Der skal sikres tilbud til ældre Ungdommen kender hinanden og mødes på tværs af landsbyer MÅL for kulturen i Vesterhede Information og kommunikation bliver prioriteret højt også til ældre, som ikke er på nettet Fastholdelse af årlige fællesarrangementer, men også samarbejde med andre byer om fællesarrangementer Særlige arrangementer for børn Børnefestival el. lign. 300 til fællesspisning til den årlige sportsfest MÅL for samarbejde med andre byer Samarbejde med andre byer om stiforbindelser, turisme og kollektiv trafikforsyning Alle små lokale samfund er bundet sammen med hovedbyerne og indbyrdes med hinanden gennem gode vandre- og cykelstier Der kører offentlig transport på tidspunkter, hvor der er behov VISION OG MÅL Kunne vi få den originale Vesterhede plov tilbage? Udrage af tale ved sommerfesten 2011 v. Linda Madsen, Custom Cake På Vesterheden eller det som i dag hedder Vesterhede boede Hans Chr. Hansen, som på flere måder var en initiativrig person, som snart begyndte at fremstille en plov, som kunne bruges lokalt. Han boede i mosen på et lille husmandssted, som vi i dag kender på adressen Holtevej no. 4. Dengang var der ingen strøm, så alting skulle laves i hånden, og derfor også ploven som blev smedet i en esse som konen måtte trække. De fleste hesteplove er støbte modeller, lige som den model som vi indvier som Vesterhedes Bymærk/logo i dag. De var tungere, men nok også mere stabile end den originale Vesterhedeplov. Vi kan kende Vesterhedeploven netop ved at den er smedet i et stykke, og så forsynede Hans Chr. Hansen sine plove med sine forbogstaver/initialer, der blev hugget ind i ploven. Vi har ikke kendskab til, hvornår den første Plov blev opstillet som Vesterhedes vartegn, men vi ved at det var Dora og Knud Sørensens far Peter Sørensen som forærede den første plov til byen. Efter denne plov blev den næste plov skænket af Leon Madsens far, Svend Madsen, som sjovt nok boede netop på Holtevej 4, hvor han drev landbrug, på samme gård som den originale plov i sin tid blev fremstillet på. Den næste plov i rækken foræret af Linda Madsen, som syntes, at det var på tide at byens trekant igen skulle forsynes med en gammel hesteplov. Det kunne være spændende at få den originale plov tilbage til byen og jeg vil gerne opfordre alle, som måske ved hvor der står en gammel hesteplov, om at sige til 8

9 Aktivt borgermøde 2. april 2011 VISION VESTE- OG MÅL VESTERHEDE VESTERHEDE OM 5 ÅR! På borgermødet den 2. april 2011 blev deltagerne bedt om at forestille sig, at de skulle skrive en succeshistorie om 5 år Deltagerne skrev: Vesterhede har fastholdt oplevelsen af et intimt og tæt landsbymiljø Når man kører igennem byen, tænker man: Det var da en lille fin og hyggelig by der er udsmykning ved alle indfaldsveje, juleudsmykning m.v. Vesterhede har fået et Væksthus for iværksættere inden for mindre virksomheder, som samarbejder med andre væksthuse i området Der er blevet udbygget stisystemer i området med opmærkning, og der er kommet cykelsti til Hejnsvig 5-års jubilæum 2016 ny hal og omgivelser. Den gamle skolegrund er omdannet til et pænt bytorv med sammenhæng til hal og legeplads Vesterhede samarbejder med andre landsbysamfund Vesterhede har et rigtigt godt samarbejde med Donslund, St.-Kroager og Hejnsvig. Fællesarrangementer med stort fremmøde går på skift mellem landsbyerne 9

10 Vesterhedes nye hal og nye mødested for alle! Rejsegilde Maj

11 Udgangspunkter for udvikling i Vesterhede I de følgende 5 afsnit beskriver vi DET SÆRLIGE ved Vesterhede - det, som vi vil tage udgangspunkt i, når vi vil skabe udvikling. Et vigtigt udgangspunkt er Vesterhedes historie, som fortæller om de forandringer, Vesterhede har gennemgået, og som giver en forståelse for, hvorfor Vesterhede er blevet til den by, den er i dag. Et andet vigtigt udgangspunkt er borgernes egne nutidige historier, som fortæller om lokale behov, ressourcer og udviklingsmuligheder. UDGANGS- PUNKTER FOR UDVIKLING 5 UDGANGSPUNKTER FOR UDVIKLING 1. Vesterhede og omgivelser Kort karakteristik 2. Vesterhedes historie - Vi trækker de historiske linjer og ser, at Vesterhedes beboere forstår at kæmpe for overlevelse i konkurrencen med andre byer. 3. Synspunkter fra borgere om byens værdier og styrker - Vi sammenfatter nogle af borgernes udsagn om de vigtigste værdier og styrker. 4. Borgere om by og omgivelserne - Vi sammenfatter nogle borgeres egne beskrivelser af Vesterhede for at få et billede af, hvad der betyder noget for borgerne i dagligdagen i Vesterhede. 5. Borgere om Social- og kulturel identitet Vi sammenfatter nogle borgeres ord om værdier og menneskelige ressourcer i Vesterhede

12 Vesterhede by og omgivelser 1 Vesterhede Kort karakteristik Citater fra borgere: Om 5 år siger omgivelserne om os: Vesterhede er et fedt sted at bo. Det kan godt være, at de er 90% landsbytosser, men de forstår at få noget ud af hinanden Kort karakteristik Vesterhede er en nyere lille kompakt landsby med ca. 300 indbyggere. Der er ca. 5 km til Hejnsvig, ca. 14 km til Billund og ca. 9 km til Grindsted. Borgerne udtrykker, at Vesterhede ligger i et smørhul og i baghaven til Legoland. Vesterhede er verdens navle Der er en skøn natur omkring Vesterhede og et landskab, som er rig på historie, der venter på at blive fortalt. Selve byen har udviklet sig omkring et vejkryds, som borgerne kalder byens centrum. Her ligger byens vartegn og stolthed kirken og købmanden, som er lukket for kort tid siden, og også skolebygningen, som snart bliver revet ned. Borgerne vil gerne bevare oplevelsen af et stærk markeret centrum og ønsker derfor, at der kan skabes en god ny sammenhæng og en helhedsplan, som omfatter den nye hal og omgivelserne omkring hallen. Vesterhede har en stor sportsplads, der også fungerer som festplads for årets store tilbagevendende begivenhed Sportsfesten. Syd for sportspladsen er byens nyeste kvarter placeret. Vesterhede i Billund Kommune I Kommuneplan for Billund Kommune bevares Vesterhedes hidtidige status som landsby. Vesterhede er den største af de 13 landsbyer beliggende i det åbne land. I forbindelse med kommuneplanens vedtagelse blev landsbyens afgrænsning udvidet med et areal vest for Daugårdsvej. Inden for denne afgrænsning må der i begrænset omfang opføres boliger, landbrugsformål og mindre håndværksvirksomheder med henblik på udfyldning og afrunding af landsbyen. Der er udarbejdet en ny befolkningsprognose, og ifølge denne forventes ca. 18 personer færre i Vesterhede i 2023 end i

13 Vesterhede og historien 2 Ude i Hejnsvig Vestersogn er der skudt en by op af jorden. På dette gamle sted, hvor det suser en om ørene med historiske minder, er der vokset en splinterny by frem. For få år siden var der intet som helst at se. Nu står der en by, men den har intet navn! Historie Vesterhede får sit navn 1910 I mange århundreder var Vesterhede et lokalsamfund uden et egentligt navn. I slutningen af 1800-tallet kendte lokalbefolkningen området som Hejnsvig Vesterhede eller Hejnskær, men først i starten af det 20. århundrede fik området navnet Vesterhede. Kirkeministeriet skulle godkende navnet på det nye kirkedistrikt omkring 1910, og her forkastede embedsmændene navnet Hejnskær og Hejnskær Kirke, da dette kunne være svært at skelne fra Hejnsvig. Derved opstod navnet Vesterhede, som landsbyen nu officielt har heddet i lidt over 100 år. Landsbysamfundets oprindelse Landsbysamfundets oprindelse er dog af langt ældre dato. Vesterhede ligger ligesom resten af Billund kommune på Grindsted Hedeslette. De vestjyske hedesletter blev dannet af smeltevandsfloder fra det isdække, der under den sidste istid omfattede hele det østlige Danmark frem til Hovedstilstandslinjen for hen ved år siden. Hedesletterne har skabt de naturgivne betingelser for heden som landskabstype med dens særegne bevoksning og dyreliv. Området omkring Vesterhede og Hejnsvig har derfor i modsætning til for eksempel egnen omkring Vejle, været meget præget af den meget dårlige kvalitet landbrugsjord uden frugtbar muld. Trods disse barske vilkår finder man den dag i dag de første spor af mennesker i området omkring Vesterhede og Hejnsvig - nemlig gravhøjene, hvor de ældste er omkring år gamle. Engbønderne opfeder kvæg af god kvalitet Efter, at pesten i 1300-tallet nærmest havde udslettet befolkningen i området, kom velstanden i og 1600-årene. Siden man fra tallet blev fastboende, har det vigtigste erhverv for egnens engbønder været at opfede kvæg på engene, og da kvæget var berømt i hele Nordeuropa på grund af den gode kvalitet, gav det brød på bordet til den lokale befolkning i flere århundreder. Fra 1600-tallet hører man om beboere på Hejnsvig Vesterhede Fra omkring 1620 til 1660 var Danmark og Sverige mere eller mindre i krig med hinanden hele tiden, og i den periode flygtede beboere i Hejnsvig og Hejnsvig Vesterhede fra død og ødelæggelse ud til nogle moseområder ved Krogager. Herefter tog det mange årtier før området nåede niveauet fra især 1500-tallet. Men fra midten af det 17. århundrede oplevede områderne omkring Hejnsvig og Vesterhede på ny fremgang. Og engbøndernes storhedstid varede lige indtil 1850 erne. Mod nyere tider jernbanen Fra omkring 1860 begyndte opdyrkningen af den jyske hede, ligesom infrastrukturen i det sydjyske blev væsentligt forbedret, og herefter tog udviklingen fart i området omkring Vesterhede. Fra starten af 1890 erne begyndte større områder at blive opdyrket som plantager, og da jernbanen kom til området i starten af det 20. århundrede begyndte en helt ny epoke for det senere Vesterhede. Der var nu tale om et landsbysamfund, der indgik i konkurrence med andre byer og lokalsamfund i området for at overleve som en enhed. Denne hårde konkurrence krævede initiativ, mod, gode samarbejdsevner, foretagsomhed og fremsynede beboere, landmænd og forretningsmænd i selv det mindste landsbysamfund. Det historiske afsnit er skrevet af: Cand. mag. Carsten Sander Christensen, Billund Museum Vesterhede en rigtig landsby på den jyske hede Ordet landsby har for mange en betydning der ikke kan sættes ord på. De fleste binder dog nok ordet landsby - eller det at bo i en landsby - sammen med et lille lokalsamfund, hvor folk kender hinanden. Vesterhede, der ligger nogle kilometer vest for Hejnsvig, kan med rette betegnes som en landsby eller et landsbysamfund. 13

14 Tre eksempler på foretagsomhed og fremsynethed I Vesterhede findes der tre eksempler på, hvilken foretagsomhed og fremsynethed beboerne i Vesterhede kirkedistrikt fremviste i konkurrencen for overlevelse og for at fastholde byen på landkortet: Vesterhede Kirke, Vesterhede Skole og Vesterhede Andelsmejeri. Samtidig er disse bygninger eksempler på tre forskellige måder for borgerinitiativ. 1. Vesterhede Kirke Vesterhede Kirke er et eksempel på et privat borgerinitiativ. Flere forskellige faktorer var årsag til, at Vesterhede fik en kirke i starten af det forrige århundrede. Åndelige bevægelser som Indre Mission bredte sig ind over området i slutningen af 1890 erne, hvilket medførte en stor stigning i kirkegangen, og nabokirken i Hejnsvig havde ikke mange pladser. Hertil kom industrialiseringens, urbaniseringens og jernbanens fremkommen i området. Endelig var en tredje faktor, at Danmark generelt oplevede en stigning i befolkningstallet og velstand og sundhed. I 1850 var gennemsnitsalderen for mænd kun 40 år og for kvinder 41 år, mens den i 1944 var 63 år for mænd og 65 år for kvinder. To af egnens initiativrige mænd, gårdejer Jens Christensen og smedemester Hans Kr. Hansen, tog derfor initiativ til bygningen af en kirke i Vesterhede. Allerede i 1901 blev der nedsat et lokalt kirkeudvalg, ligesom man samme år startede en lokal pengeindsamling til fordel for kirken i området. Kirkeudvalget forhandlede i flere år med Vorbasse- Hejnsvig Menighedsråd og senere med Kirkeministeriet i København. I 1908 kom godkendelsen, og i 1909 og 1910 byggede lokale entreprenører og håndværkere kirken. Murstenene blev købt i Esbjerg, transporteret med tog til Holsted og med hestevogn til Vesterhede. De sidste 3 kilometer var der kun hjulspor, og man måtte læsse stenene af i vejsiden for at skåne hestene. Kampestenene, der udgør fundamentet, blev givet af Vesterhedes borgere. I 1915 gav beboerne et orgel, ligesom store dele af kirkens inventar er givet af lokale donorer. Restaureringerne ved 50 års jubilæet (1960) og 100 års jubilæet (2010) deltog borgerne også aktivt i. Historie Hård konkurrence mellem byer og lokalsamfund i starten af det 20. århundrede krævede initiativ, mod, gode samarbejdsevner, foretagsomhed og fremsynede beboere, landmænd og forretningsmænd i selv det mindste landsbysamfund. Alt det fandtes i Vesterhede. 2. Vesterhede Skole Det stigende befolkningstal - og dermed et stigende børnetal - krævede skoler i området. De første skoler kom i Grindsted i 1700-årene. I løbet af de næste 200 år fik hvert et lille landsbysamfund snart sin egen skole. Omkring 1871 blev den første egentlige skole bygget i Vesterhede, og den lå på den nuværende idrætsplads. Indtil den tid havde børnene gået i skole i Donslund. At der overhovedet kom en skole i området skyldtes sammenholdet i befolkningen, og at man forstod at fremlægge sine planer for forskellige sogneråd, ministerielle embedsmænd med mere. 14

15 I 1901 var der bygget en ny og mere solid skole på Egebjerg Landevej (den nuværende Hjemmeværnsbygning), og den var skole indtil Der havde man bygget en skole lidt længere henne ad Egebjerg Landevej. I 1944 efter to års byggearbejde fik skolen så sin nuværende form med vinkelbygning. Ved indvielsen af den nye skole den 26. april 1944 mødte omkring 200 beboere fra Vesterhede-området op. Historie Udviklingen i samfundet i slutningen af det 20. århundrede samt det faldende børnetal i området gjorde det vanskeligt at opretholde den lille skole. Vesterhede skole, som en flittig hedebefolkning gennem 100 år havde opbygget, havde nok nået det punkt, hvor den ingen fremtid havde. I 1984 lukkede skolen, og eleverne blev overført til Hejnsvig Skole. Hvad jysk stædighed kunne føre til i starten af 1900-tallet 3. Vesterhede Andelsmejeri Vesterhede Andelsmejeri var et produkt af andelsbevægelsen. I 1882 blev det første andelsmejeri i verden åbnet i Hjedding ved Ølgod, og otte år senere åbnede der et lignende mejeri i Hejnsvig. Landmændene i Vesterhede området skulle derfor levere mælk i Hejnsvig. Men da vejene i området var dårlige, og bønderne i Hejnsvig sad på magten, opstod der snart et behov for at oprette et andelsmejeri i Vesterhede-området. Da man købte andelsbeviser for en 10-årig periode, skulle man frem til 1912, før det første mejeri blev oprettet i Vesterhede. Det lykkedes for landmændene i Vesterhede at få kollegaerne i Donslund-området med på idéen. Derfor var Vesterhede Andelsmejeri en succes i de små 50 år, det eksisterede, og da man stoppede i 1968, var der blevet vejet kg mælk. Mejeriets specialitet var smør. Selvom man stoppede driften i oktober 1968, fortsatte mejerikredsen som et led i den daværende sammenslutningsproces i MD. Stabiliteten i mejeriet fremgår også af den kendsgerning, at der i mejeriets levetid kun har været tre bestyrere, hvoraf den sidste, Hans Pinnerup Jacobsen, var bestyrer i 34 år. Vesterhede Hallen den moderne form for fremsynethed I 2011 er borgerne i Vesterhede begyndt på et projekt med at bygge en hal i Vesterhede. Den kan senere suppleres af et grønt anlæg med legeplads og andre aktivitetsområder. Vesterhede Hallen er et projekt med en moderne form for fremsynethed, hvor beboerne - ligesom deres forfædre for mellem 100 og 200 år siden - gik ind i konkurrence for at fastholde Vesterhede på landkortet. 15 Det var bøndernes opfattelse, at skolegang hver dag var unødvendigt, da også markarbejdet skulle passes. Man lod derfor bevidst børn og tjenestedrenge forsømme skolegangen på Vesterhede Skole. Fraværsprocenten var enorm omkring 40 elever havde små 860 fraværsdage, og der var kun skolegang hver anden dag. Undervisningsministeriet så med stor alvor på problemet. Men den jyske stædighed og ihærdige forsøg på at komme uden om lovens bestemmelser fik lidt efter lidt regeringen til at liberalisere bestemmelserne Halbestyrelsen modtager donationer til hallen ved rejsegildet maj 2011

16 Vesterhedes værdier og styrker - et afstemt værdigrundlag FYSISK KULTURELT 3 Borgere om værdier og styrker SOCIALT Nedenfor har vi listet de værdier og styrker, som flest borgere har peget på. Vi har som nævnt kigget på de fysiske, de sociale og de kulturelle værdier, som tilsammen danner fundamentet for udviklingen i Vesterhede. I de efterfølgende afsnit folder nogle borgeres historier sig ud, når vi beskriver, hvad de har fortalt om byen og omgivelserne og om social og kulturel identitet. VÆRDIGRUNDLAG for VESTERHEDE FYSISKE STYRKER: HAL OG SPORTSPLADS Byens samlingspunkt KIRKE vartegn NATUR OG OMGIVELSER GODE ERHVERV ift. byens størrelse SOCIALE STYRKER: FÆLLESSKAB NETVÆRK ANERKENDELSE OMSORG/NABOSKAB KULTURELLE STYRKER: SPORTSFEST Symbol på sammenhold FORENINGER Mange ift. indbyggere AKTIVITETER som også trækker folk udefra STÆRKE LOKALE PROFILER OG KRÆFTER GRUNDLÆGGENDE VÆRDIER: SAMMENHOLD OG SAMARBEJDSEVNE VILJEN TIL AT OVERLEVE OG FREMSYNETHED PLADS TIL ALLE STÆDIGHED 16

17 Borgere om by og omgivelser En bred gruppe af byens borgere er blevet interviewet i en fokusgruppe. Det følgende beskriver synspunkter fra gruppen. Der kan være mange andre synspunkter repræsenteret i byen, men lad dette være et udtryk for nogle oplevelser og opfattelser af byen. Kirke og sportsplads er byens vartegn og samlingssteder Efter nærmere eftertanke synes deltagerne i fokusgruppen, at der er meget at være stolt af i Vesterhede: Vi har da en halv milliard, millioner ting. Sportspladsen har altid været det centrale sted: Det er her, der har været sport altid. Når der er fest, er det også her, det foregår. En deltager markerer, at der gerne må komme nogle flere udendørs ting omkring sportspladsen. F.eks. petanquebane. Sportsplads og kirke bliver nævnt som de vigtigste pejlemærker i byen Man bliver glad, når man ser kirken. Kirken bliver nævnt som byens vartegn, og sportspladsen er byens samlingspunkt. Som en tilflytter udtrykker: det første jeg lærte at kende, dengang jeg kom hertil: Kirken, butikken og sportspladsen. De tre ting, så var der styr på Vesterhede - butikken er der så ikke mere 4 Borgere om by og omgivelser Ny hal og omgivelser skal styrke borgernes samlingssteder - inde og ude Fokusgruppen diskuterer muligheder for at kunne mødes inde og ude. Den unge deltager mener, at hallen bliver en god ting: for der er jo et ekstra lokale, man kan leje det ligger i omkredsen af, hvor mange mennesker kan samles og ikke skal flere km væk. Vi kan holde fester! I den diskussion kommer nogle af deltagerne ind på, at der måske kommer til at mangle nogle mindre aktivitetslokaler, når skolen bliver revet ned: For hvis vi kun har hallen, og vi ikke har de små lokaler, kommer vi jo altså også til at rende rundt som forvildet. Man var enige om, at det skal overvejes, hvordan der kan stilles mere intime lokaler til rådighed, som erstatter lokalerne på skolen. Fokusgruppen er lidt usikker på, hvor meget areal, der kan rådes over omkring hallen. Man er meget opmærksom på, at der venter en nedrivning af skolen, og man diskuterer, hvilke muligheder der kunne byde sig på grunden. Der tales om indretning af et torv. En ældre siger: Ja, der er jo nogle tanker fremme om det med torvet og der kommer nogen muligheder for at grille, men først skal vi jo lige have skolen væk, så vi kan se det der - og afhængigt af, om hjemmeværnsbygningen også skal væk at vi får hele hjørnet fri. Bygningen, hvor hjemmeværnet holder til ønsker de fleste bevaret. Den har da nogle fordele, men hvis det er sådan, at den står der og bliver en pinlighed, så er man igen der man er tilbøjelig til ikke at gå derhen altså, det er jo som med så meget andet, at hvis tingene ser trælse ud, så går man ikke derhen. Vi kan godt li - os mennesker - at være der, hvor der er pænt. En andet giver også udtryk for, at hallen kommer i første række: Ja, det starter jo sådan set med, at nu skal vi ha den hal op at stå. Der ud fra har vi jo lavet planer for, hvad vi kan sætte i gang, og hvad vi skal i gang med derefter og så håber jeg da, vi kan samles i hallen. Legepladsen er god, men kunne være bedre placeret Deltagerne er meget enige om, at byens legeplads burde ligge bedre placeret eller være mere synlig: Vi har en god legeplads, men den har en rigtig dårlig placering. Det er en rigtig fin legeplads. Deltagerne overvejer, om man kunne lægge den i sammenhæng med sportspladsen, hvor mennesker mødes på tværs af generationer: så både børn, unge og ældre kan samles. Både de som bare vil sidde og snakke på en bænk, og de som bare vil lege. 17

18 Kunne der måske banes vej for et pænt centrum i Vesterhede? Der kom synspunkter frem om, at der mangler et formelt centrum i byen nogle mener, at det mest naturlige sted er der, hvor juletræet står om vinteren: Man kører ret forbi den, når man kommer til byen, man kan se den lige meget, hvor man kommer fra. Den er en form for centrum Vi mangler noget i byen, hvor vi kunne sige Høiii, nu er vi lige i centrum. Fokusgruppen er opmærksom på, at der er tale om privat grund og henleder igen opmærksomheden på skolegrunden og bygningen overfor - om der i stedet er en mulighed der. Deltagerne forestiller sig, at der kunne blive et reelt centrum i byen, hvis man fik mulighed for at arbejde med begge sider af vejen. Der er et ønske om, at der f.eks. også kunne skaffes plads til placering af nogle boder. Borgere om by og omgivelser Deltagerne er klar over, at der er plads til at mødes ved sportspladsen, men fremhæver alligevel ønsket om at kunne byde borgere og besøgende velkommen med et pænt centrum og ikke et fremtidigt hul i tandrækken og et forfaldent hus. Natur og historier til eget brug og for at tiltrække andre? Naturen kan bruges til at tiltrække andre. Det udtrykker deltagerne enighed om. Deltagerne har indtryk af, at mange cykler til Vesterhede - især om sommeren. Der er både gode veje og stier: Stenderup Kroager cykler jo herud. Det er en virkelig fin vej. Der er "møj" trafik, men det ku bli en fin vej. Vi har også mange fra Grindsted, som cykler herud. En deltager foreslår, at der skal etableres en cykelsti, der forbinder stien fra Billund til Stenderup Kroager og så videre på et tidspunkt. Fokusgruppen udtrykker enighed om, at der skal fortælles om naturen og dens goder og historier. Tørvemosen og dens opdyrkning bliver nævnt alle de kanaler, der er blevet gravet i sin tid, bliver nævnt. En deltager fortæller, at den gamle jernbane Bramming Jernbane - nok bliver nedlagt: men der er jo noget historie der. Deltagerne mener, at der må være stof nok at fortælle om for naturvejlederne. En deltager hentyder til nogle af de historier, som bør fortælles: Jeg har også som ny spurgt, hvad er der af gamle historier! Jeg kan jo godt li de gamle historier. Da fik jeg at vide noget med nogle svenskere - eller var det tyskere? I hvert fald var der nogen, der blev trukket ned i mosen og blev slået ihjel. Altså - jeg ville jo synes, det ville være vildt spændende at komme på sådan en tur og kunne sige: Er det rigtigt, gjorde de det. Erhvervene skal vi have fokus på En deltager mener, det er vigtigt at Vesterhede får markeret, at der faktisk er en del erhverv i byen. Det bliver i den forbindelse nævnt, at købmandsbutikken står tom: Den kunne måske lejes ud til noget andet. Vi mangler noget i byen, hvor vi kunne sige Høiii, nu er vi lige i centrum 18

19 Borgere om Vesterhedes SOCIALE identitet Sammenhold driver værket Når fokusgruppen taler om sociale styrker, handler det om sammenhold, naboskab og om at give plads. Eller som en deltager udtrykker det: Vi vil gerne have alle med. Der er et stort ønske om at kunne favne Den årlige sportsfest er symbolet på sammenhold Det med sportsfesten det er nærmere det sammenhold, der er omkring den. Det er ordet for det!. En tilflytter fortæller: altså i forbindelse med sommerfesten altså min mand og jeg kom jo ind som totalt blanke, og vi satte os ind og holdt os lidt på afstand der, og så var der jo straks nogle - nej kom I da herhen altså der er et utroligt venskab og en utrolig venlighed. Der er et ønske om at gi plads 5 Borgere om social identitet Hvis man byder ind med noget, tager Vesterhede imod Hvis man er villig til at komme og byde ind med noget, så er Vesterhedeborgerne klar til at tage imod - og hvis jeg opfører mig som en skovl, får jeg det sandsynligvis også at vide. Der er ærlighed og oprigtighed, og der er en følelse af, at folk kender hinanden. En tilflytter fortæller om, hvor positivt det var at blive modtaget i Vesterhede: Jeg havde været under en halv time i byen, så stod der en nabo med noget kage og noget sodavand til knægten, og så havde hun nogen servietter med flag på, og så sagde hun: Vi ska da fejre, at I er flyttet til byen. Det er en styrke at være en lille by Deltagerne fortæller om styrken i at være en lille by, at kende hinanden og have et fantastisk godt internt netværk. Byens borgere ved, hvem de skal pege på, når der er behov for en hånd: der er et undergrundssamfund med masser af informationer på kryds og på tværs. Det gælder også i krisesituationer, hvor én af deltagerne fortalte om at blive ringet op og blive tilbudt hjælp af en vild fremmed, der af omveje havde hørt om en situation, hvor han kunne hjælpe Alle kender hinanden Alle kender stort set hinanden i byen. Den unge deltager fortæller: Altså når der sker noget herude, bliver alle jo inviteret med. Hvis der sker noget, ved alle det på 0,5. Kortklubben er et af de sociale fyrtårne i byen Kortklubben er ikke kun kortklub. Man mødes og hører, hvordan de ældre klarer sig mht. mad og medicin, eller om de skal til frisør. Er der brug for kørelejlighed eller budbringning, taler man sammen om, hvem der kan køre. Kortklubben er sammen hver 14. dag, og det er frivilligt, om man kommer. Der er ældre i kortklubben, men de som har lyst til at deltage er velkommen, også yngre deltagere: Vi kan hjælpe hinanden ved, at vi står sammen Et stort kammeratskab Én af deltagerne bor slet ikke i byen, men har altid følt en stor tilknytning til Vesterhede. Han har involveret sig i foreningslivet og nyder at deltage i lokalsamfundet: Ja, det er sådan nogle ting. kammeratskab. Vi kommer mere hinanden ved herude i de små byer end i de store byer. Præsten gør et kæmpe arbejde Han er ikke som andre præster! Der bliver tilføjet: Det er sådan, at folk som kommer udefra snakker om det. Deltagerne forklarer, at præsten er god til at favne. Deltagerne fortæller, at konfirmanderne fra Vesterhede bliver konfirmeret i Vesterhede, selvom de går i Hejnsvig skole. 19

20 Man føler sig godt til pas i Vesterhede der er plads til alle Trivsel er også et udtryk, som kendetegner Vesterhede man føler sig godt tilpas herude. Deltagerne synes, det er rart at mødes, og én udtrykker, at der er meget bred anerkendelse af alle mennesker herude. Deltagerne bekræfter hinanden i, at der er en accept af forskelligheder og mangfoldighed. En af deltagerne fortæller: Min tidligere svigersøn er flyttet ud til Vesterhede, så går der ikke ret lang tid, og vi vil lave et eller andet åndssvagt sammen med nogle naboer så siger han: Jamen findes der da slet ingen normale mennesker ude i Vesterhede. Drivkraften i Vesterhede: At kunne overleve i stedet for at være sådan en lille glemt by. Deltagerne udtrykker, at hvis de ikke kæmper for at holde gang i byen, så er der ingen by: Vi ved jo også godt, at hvis det er sådan, at man ikke gør sådan, så ender det med, at det bliver en spøgelsesby, og det er jo ikke sjovt. Det er der ingen, der har lyst til. Alle skal med i udviklingen Selvom der er stor aktivitet i byen, må flere gerne være med: Man vil egentligt godt have den anden halvdel af byen med, som man ikke rigtigt ser. En ung deltager kommer ind på, at det er de menneskelige ressourcer, som er nødt til at give noget til byen: Nu, når vi ikke har købmanden, er det reelt positivt, at der er nogen, der gør noget herude, for ellers ville det hele jo bare gå nedad. Fordi så ville der ikke være så meget i byen, som folk vil være rundt om bortset fra kirken Borgere om social identitet Drivkraften i Vesterhede: At kunne overleve i stedet for at være sådan en lille glemt by Vi kæmper for at bibeholde vores sammenhold På spørgsmål om, hvad borgerne kæmper for, bliver der svaret: For at bibeholde det gode sammenhold, vi har i byen. Deltagerne understreger, at det er sammenholdet, som driver værket: Vi beviser, at der godt kan ske noget, selvom det er en lille by - ik os! Deltagerne peger på, at borgerne er gode til at skabe nye ting bl.a. Skt. Hans fest, Drømmefestival m.v. De fysiske rammer er en forudsætning for at holde fast på sociale styrker Der skal være fysiske rammer tilstede for at kunne mødes. Fokus er på, at skolen snart skal rives ned, og at der skal være en erstatning for lokalerne, hvor man kan mødes: Jeg tror, for at holde fast på de sociale styrker, skal vi have de fysiske rammer på plads også, ellers forsvinder det andet jo. Vi kan jo sagtens sige, at vi får snakket sammen i kortklubben eller vi snakker sammen på kryds og på tværs, men vi skal møde hinanden nogle steder, hvor vi kan holde fast, ellers glider det fra hinanden. Hvis der kommer nogle nye ind, ved de jo ikke, hvor de skal starte! 20

21 Borgere om KULTUR identitet Foreninger og begivenheder er der masser af Foreningerne er der mange af: Idrætsforening, Borgerforening, Jagtforening, Kvindeklub, Kroket, Bop, MC, Halbestyrelsen, Kristelig lytter- og fjernseerforening, Vandværket. Bestyrelserne er små mikrobestyrelser på 2-3 mand, og der er mange gengangere. Af tilbagevendende begivenheder nævner fokusgruppen fastelavnsfest og sportsfest. Borgere om kultur- identitet Kulturbærere i byen På spørgsmålet om der er særlige kulturbærere, siger deltagerne at alle der boer i byen er kulturbærere, men der bliver også nævnt et antal mennesker, som gør en ganske særlig indsats. Sammenholdet er også bærende for kulturlivet I forbindelse med samtalen om kulturlivet er ordet sammenhold igen centralt for deltagerne. En deltager vil gerne fortælle om det gode sammenhold i foreningerne, som han husker helt tilbage fra sin læretid i Vesterhede for mange år siden: altså hvis vi skal bruge 10, så kommer der 14 folk de kommer bare, hvis de hører, der er brug for et eller andet. Aktiviteter i Vesterhede tiltrækker også folk udefra Fokusgruppen fortæller også om de aktiviteter, som i øvrigt tiltrækker folk udefra såsom bankospil: Der er sådan set mange udefra, som kommer til Vesterhede. Deltagerne mener, at mange i kommunen kender til ting, som sker i Vesterhede, og de har lyst til at deltage. Der bliver fortalt om begivenhederne både i Grindsted og Hejnsvig og rundt omkring. Om sammenhold: Altså hvis vi skal bruge 10, så kommer der 14 folk de kommer bare, hvis de hører, der er brug for et eller andet! 21

22 Indsatser på kort og på langt sigt Dette kapitel beskriver indsatsområder, som borgerne mener, er vigtige for byens fremtidige udvikling. Landsbyrådet har med udgangspunkt i borgernes input prioriteret indsatserne. Overordnende temaer: Helhedsplanen beskriver 4 overordnede temaer: 1. Udvikling af sociale forhold 2. Udvikling af kulturen 3. Udvikling af by og omgivelser fysiske forhold 4. Udvikling generelt samarbejde med andre byer Med udgangspunkt i det arbejde, der hidtil er gjort i Vesterhede, og de input Koordineringsrådet har fået fra borgere, har Koordineringsrådet valgt at pege på en række indsatser inden for de temaer, som man vil arbejde med på kort og på længere sigt. Temaer og indsatser er prioriteret i skemaet nedenfor. To indsatser er blevet prioriteret som to hovedindsatser, der dels er igangværende og dels kan sættes i gang NU: Ny hal sammen med omgivelser og torv Information og kommunikation IND- SATSER PRIORITERINGER: Prioritet 1 er givet til allerede igangværende indsatser eller indsatser, som ønskes igangsat NU. Prioritet 2 søges igangsat inden for det næste år. Prioriteten 3 gives til indsatser, som er vigtige for byens samlede udvikling, men som man ikke kan skabe ressourcemæssig opbakning til i øjeblikket. TEMAER PRIORITERING DET SOCIALE 1. BØRN OG UNGE 3 2. ÆLDRE 3 KULTUREN 3. INFORMATION OG KOMMUNIKATION 1 BYEN OG OMGIVELSER DET FYSISKE 4. NY HAL SAMMEN MED OMGIVELSER OG TORV 1 5. FORSKØNNELSE AF BYEN 2 6. BOSÆTNING 2 7. ERHVERV 2 GENERELT 8. SAMARBEJDE MED ANDRE BYER OM: - Cykel- og vandrestier - Kollektiv trafik - Turisttilbud 2 22

23 Prioriterede indsatser inden for de tre temaer: Udvikling af by og omgivelser Forslag til indsatser: Ny hal sammen med omgivelser Forskønnelse af byen Bosætning Erhverv IND- SATSER Ny hal skal ses i sammenhæng med de fysiske omgivelser Målet er 5-års jubilæum 2016 for hal og omgivelser. På det tidspunkt er der også skabt klarhed omkring skolegrunden, og forhåbentligt er der etableret aktive omgivelser omkring hallen, som naturligt forbinder byens centrum for aktivitet med et torv og et opholdsareal på den gamle skolegrund. I 2011 har byen travlt med etablering af selve halbyggeriet, men der ønskes etableret et samarbejde mellem Vesterhede og kommunen omkring planlægning af hele området dels omkring hallen og dels på den gamle skolegrund. Borgerne udtrykker et stort ønske om at indtænke skolegrunden i hallens omgivelser. Der er et konkret ønske om, at skolegrunden kunne omdannes til et pænt grønt bytorv i naturlig sammenhæng med både hal, legeplads og kirke. Det skal afklares, om der kan arbejdes videre med en professionel idéskitse for indretning af området som helhed. Uanset om der kan arbejdes med permanente eller midlertidige løsninger for grunden, er det vigtigt for borgerne, at grunden ikke står øde hen i årevis. Koordineringsrådet er indstillet på at søge midler til idéudvikling for midlertidige eller permanente løsninger for skolegrunden, som sikrer byen et ordentligt udtryk, når skolen er revet ned. Omgivelserne skal også omfatte legepladsen, som er eksisterende i dag. Flere borgere har dog givet udtryk for, at den har en dårlig placering. Derfor skal der sammen med Borgerforeningen ses på mulighederne for at flytte pladsen nærmere til hallen, hvor børn og voksne naturligt mødes. Der er mange ønsker til omgivelserne omkring hallen. Koordineringsrådet har allerede i 2009 arbejdet på en idéskitse, som omfatter den gamle skolegrund. Der er mange ideer til, hvad et torv på den gamle skolegrund kunne indrettes med men en bred dialog omkring muligheder og idéer har borgerne til gode i Vesterhede 23

24 Forskønnelse af byen er vigtigt for, hvordan vi opleves udefra Vesterhede skal byde gennemkørende velkommen på en måde, så de husker en lille fin og hyggelig by. En gruppe borgere ønsker at tage initiativ til forskønnelse af byen, som kan komme både byens borgere og forbipasserende til glæde. Det skal gøres så godt, at omgivelserne bliver nysgerrige efter, hvordan Vesterhede bærer sig ad. Vesterhedeborgerne kan selv gøre noget ved at sørge for udsmykning ved indfaldsvejene. Borgerne kan også selv sørge for at holde mere orden i byen. En idé om at skaffe midler til en landsbypedel er også på tegnebrættet. IND- SATSER Det er foreslået, at der nedsættes en arbejdsgruppe, som står for koordinering, planlægning og praktisk arbejde med at gøre byen indbydende. Der er foreslået en frivillig-liste til registrering af borgere, som ønsker at deltage i praktisk arbejde ift. forskønnelse af byen. Arbejdsgruppen skal afklare, hvad byen kan og må på indfaldsvejene, og hvorvidt der kan søges midler til forskellige aktiviteter. Prioritering må ske efter, hvad der findes for mest nødvendigt. Der er f.eks. peget på info-tavlerne i byen, som ikke fremstår så indbydende, som man kunne ønske sig. Bosætningen skal også sikres i en lille by Der skal arbejdes på at få nye beboere til Vesterhede antallet af børn og unge mellem 0-15 år ønskes bevaret over de næste 5 år. Der skulle gerne bygges et par nye huse og muligheden for at erhverve sig storparceller i Vesterhede må gerne være til stede. Der skal være liv i alle husene i byen, og der skal arbejdes for, at beboerne kan bevare oplevelsen af Vesterhede som et intimt og tæt landsbymiljø. Der må arbejdes for at holde gang i hushandlen i Vesterhede. Der må ske et samarbejde med ejendomsmæglere, og der må udarbejdes et informationsmateriale til ejendomsmæglere og nye borgere om byens fortrin. Informationen om byen bør også være en del af den velkomstpakke, som Vesterhede må have klar til de nye borgere, der flytter til byen. I Vesterhede skal der være godt samarbejde imellem erhverv i nærområdet. Uden erhverv ingen udvikling blev det sagt på borgermødet. Erhvervene kan være med til at skabe opmærksomhed omkring Vesterhede og tiltrække både flere mennesker og flere erhverv. Drømmen er, at Vesterhede bliver kendt for iværksætteri inden for mindre virksomheder. Et sted, hvor der er godt samarbejde mellem iværksættere i nærområdet. Både byen og oplandet kan få glæde af en sådan udvikling. Tegn på succes vil være, at nye iværksættere kommer til og etablerer sig, og der opføres erhvervsbygninger. Der foreslås igangsat et grundigt forarbejde, hvor forudsætninger og økonomi afklares, og der skal kortlægges ressourcer og muligheder. Det skal afklares, hvem målgruppen for etablering af iværksætter-initiativer i lokalområdet er, og hvem der kan være samarbejdsparter. HANDINGER Fysisk: By og omgivelser Forslag til handlinger på kort sigt: Afklaring af rammerne for at arbejde med en fysisk helhedsplan for omgivelserne omkring hal og skolegrund Afklaring af p-forhold og bearbejdning af adgangsvejen til den nye hal Afklaring med Borgerforeningen om mulighed for at flytte legepladsen tættere på den nye hal Nedsættelse af en arbejds- og koordineringsgruppe til forskønnelse af byen Etablere en velkomstgruppe/velkomstpakke Etablere en lokal iværksættergruppe og udpege en tovholder 24

25 Forslag til handlinger på længere sigt: Arbejde for at få fysisk sammenhæng mellem området omkring hal og skolegrunden, når bygningen er nedrevet indsats afhænger af afklaring af muligheder Bedre placering af byens legeplads et sted, hvor folk mødes Forskønnelsesaktiviteter herunder hold byen ren - aktiviteter, kvartalsvise udsmykninger og mere indbydende info-tavler. Samarbejde med ejendomsmæglere om markedsføring af Vesterhede Etablering af et Væksthus for mindre iværksættere i samarbejde med parter i nærområdet. IND- SATSER Udvikling af sociale forhold Tilbud til børn og unge Tilbud til ældre Børn og unge skal fortsat sikres gode tilbud i Vesterhede Der er stor opmærksomhed på børn og unge i Vesterhede, og der er tanke for børn og unge, når sommerfesten og andre aktiviteter arrangeres. Vesterhede håber på, at kulturbegivenhederne, som man kender til vidt og bredt også uden for Vesterhede, kan være med til at tiltrække børnefamilier også til Vesterhede, således at målsætningen om at bevare børnetallet på mellem 0-15 år også kan opretholdes i de kommende år. Der er endvidere fokus på at bevare børnepasningsmuligheder i byen. Vesterhede vil fortsætte med at sikre aktiviteter for børn og unge og vil også gerne udvide paletten af tilbud, når der kan skaffes ressourcer til at bakke op omkring nye arrangementer. Mht. ungegruppen vil Vesterhede anbefale sine unge at udvikle tilbud og aktiviteter på tværs af landsbyerne så får byerne tilsammen flere tilbud til de unge. Dette kræver dog, at der bakkes op med bedre transportmuligheder i weekender og i aftentimer. Ældre skal modtage den nødvendige information og skal fortsat kunne mødes i hyggelige omgivelser Kortklubben hjælper i dag byens ældre med en række praktiske gøremål, men der en opfattelse af, at der kunne gøres mere for at styrke kommunikationen blandt de ældre. Vesterhede lægger vægt på, at fællesskabet omfatter alle borgere. De yngre kan nås gennem elektroniske medier, men hvad med de ældre? Vi må finde ud af, hvordan informationerne kommer bedst ud til ældregruppen. Eller der kunne gøres mere for, at gruppen kan kommunikere bedre indbyrdes. Det kunne f.eks. handle om at sikre mødesteder. Nogle har anvendt skolen til at mødes omkring aktiviteter, men når lokalerne ikke eksisterer længere, skal vi være opmærksomme på, hvor ældre så kan mødes i indbydende og hyggelige rammer! Kortklubben mødes i private hjem, men de ældre har også brug for lokaler, hvor man kan mødes omkring aktiviteter på neutral grund. HANDLINGER - Sociale forhold Forslag til handlinger på kort sigt: Fortsat bevare og udvikle byens tilbud til børn og unge Forslag til handlinger på længere sigt: Understøtte mulighederne for, at Vesterhedes unge kan knytte kontakter på tværs af landsbyerne Forbedre tilbud til ældregruppen især styrke kommunikation og information Sikre hyggelige mødesteder - også for de ældre 25

26 Udvikling af kulturen Information og kommunikation Information og kommunikation om det, der sker Information og kommunikation omkring det, der foregår i byen, er nærmest det vigtigste af alt er man enige om i Vesterhede. Kommunikation er netop én af vejene til at få tingene til at hænge sammen for alvor således at borgerne får mulighed for at følge med i det, der foregår, fysisk, socialt og kulturelt. IND- SATSER Selvom man i et lille bysamfund er gode til at få talt om tingene på kryds og tværs, så kommer informationerne ikke altid frem til alle. Hjemmesiden skal udnyttes bedre og på en måde, så flere har lyst til at lære at bruge den. Hjemmesiden må være indbydende både for byens borgere og for de, som vil vide mere om Vesterhede. Endelig skal informationstavlerne i byen bruges mere målrettet og handle om Vesterhede. P.t. siger de Velkommen til Hejnsvig. Endelig savner nogle borgere et forum på nettet, hvor der kan opsamles gode idéer fra borgerne. Det skal være muligt, at kommunikationen i højere grad kan komme fra borgerne. HANDLINGER Kultur Forslag til handlinger på kort sigt: Hjemmesiden skal i brug som det lokale talerør og ældre må hjælpes til at bruge den Der skal oprettes en elektronisk idébank Informationstavler i byen skal i brug med aktuelle og målrettede opslag Forslag til handlinger på længere sigt: Der skal arbejdes med kommunikation og formidling, og Vesterhede skal finde frem til de kanaler, som passer borgerne bedst - såvel de unge som familier og ældre! Generelt Samarbejde med andre byer om: 1. Vandre- og cykelstier 2. Kollektiv trafik 3. Turisme Samarbejde med andre byer Der ønskes tættere samarbejde med Donslund, Stenderup-Kroager og Hejnsvig. Der er mange ting, der kan samarbejdes omkring, som vil styrke byerne hver især, hvis vi lægger kræfterne sammen. Fællesarrangementer kan gå på skift imellem landsbyerne Vi kan samarbejde om sammenbinding af stierne i kommunen Vi kan samarbejde om etablering af bedre kollektive trafikforbindelser Vi kan i fællesskab styrke turismen omkring landsbyerne til glæde for os alle I fællesskab kan vi styrke samarbejdet med Billund Kommune i fremtiden om temaer, som det er mest hensigtsmæssigt at skabe et samarbejde omkring, såsom: 26

27 1. Vandre- og cykelstier i den sydlige del af kommunen Stisystemet i den sydlige del af Billund Kommune er ikke så veludbygget som i den nordlige del. Det vil Vesterhede gerne samarbejde med øvrige lokalsamfund om at gøre noget ved. Ønskerne i Vesterhede er et veludbygget stisystem i området med opmærkning som kilomenter og farver. Udbygningen skal være til glæde for såvel lokalbefolkningen som mennesker i omegnsbyer og turister. Især skoleelever og cyklister kan få glæde af stierne. Der udtales et decideret ønske om cykelsti, der fører til Hejnsvig. Stierne bør markedsføres med informationsmateriale. IND- SATSER Der foreslås at nedsætte en projektgruppe på tværs af landsbyer, som kan arbejde med forslag til nye stier. Det vil være en god idé at høre nogle af de nordlige landsbyer, hvordan de har grebet opgaven an og om eventuelt samarbejde. 2. Turisttilbud Alle lokalbyerne taler om at udvikle turisttilbud, men hver især har vi for lidt til at kunne tiltrække bred turisme. Til gengæld vil det give god mening at få kortlagt turistattraktionerne og få samarbejdet med historikere og naturvejledere om at få formidlet styrkerne i området. Vesterhede vil foreslå Billund Kommune og lokalrådene et samarbejde om turisttilbud på tværs af lokalbyer og lokalsamfund. 3. Kollektiv trafik Kollektiv trafik opleves som alle lokalsamfunds smertensbarn. Vesterhede har en opfattelse af, at vi som enkelt by ikke kommer nogen vegne med ønsker og forventninger. Dette er ligeledes et tema, der må samarbejdes om på tværs af kommunens lokalsamfund. Øget samarbejde og kontakt mellem byerne vil øge behovet for transport mellem byerne ikke mindst blandt vores unge borgere. HANDLINGER Generelt Samarbejde på tværs af landsbyer Forslag til handlinger på længere sigt: Etablere samarbejde på tværs af landsbyerne f.eks. ved oprettelse af et koordineringsråd og en tværfaglig arbejdsgruppe omkring udvalgte temaer Etablere projektgruppe på tværs af byer omkring udvikling af vandre- og cykelstier i den sydlige del af kommunen Etablere samarbejde med øvrige landsbyer i kommunen omkring turisme og markedsføring af landsbyernes særkende og natur Etablere samarbejde om styrkelse af den kollektive trafik i kommunen for at øge livskvaliteten og kommunikationen for ældre og unge på landet 27

28 BILAG 1: Værktøj Værktøj til handleplaner I dette afsnit præsenteres en skabelon, som kan bruges til at beskrive de indsatser, som vi ønsker at sætte igang. BILAG 1 VÆRKTØJ Skabelonen nedenfor kan sikre, at man forholder sig til 5 væsentlige punkter, når indsats og handling skal beskrives: 1. Beskriv formålet med indsatsen så præcist som muligt - HVORFOR vil vi arbejde med indsatsen? 2. Overvej og beskriv strategien dvs. - HVORDAN vil vi arbejde med indsatsen? 3. Identificer, hvad vi har at gøre godt med HVILKE RESSOURCER har vi? 4. Beskriv det forventede resultatet og den forventede effekt af indsatsen - RESULTAT/EFFEKT 5. Tag stilling til milepælene i projektet og beskriv TIDSPLANEN HANDLEPLAN SKABELON MÅL STRATEGI HVAD VIL VI? HVORFOR? FOR HVEM? HVORDAN? HVEM DELTAGER? HVAD HAR VI AT GØRE GODT MED? 28

29 Udviklingen af Vesterhede kan ses som et fornyelsestræ 1. Vi ser på lokale behov og ønsker 2. Vi samarbejder om at skabe vision og sætte mål 3. Vi laver strategien for, hvordan vi vil arbejde os frem mod målene 4. Vi prioriterer og igangsætter konkrete indsatser 4. INDSATSER = bladene Alle de konkrete indsatser, vi sætter i gang, 3. STRATEGI = grenene Hvordan vi vælger at arbejde for at opfylde visionen Bilag 1 VÆRKTØJ Borgernes bud på indsatser og handlingsplaner skal således bidrage til at opfylde den vision og de mål, vi har sat os for Vesterhedes udvikling 2. VISION OG MÅL = stammen - dannes ved at se på borgernes behov 1. BEHOV = rødder Borgernes historier og ønsker for fremtiden RESULTAT/ EFFEKT TIDSPLAN HVAD ER RESULTATET? EFFEKTEN? HVORNÅR SKAL VI HA NÅET HVAD? 29

30 BILAG 1: Værktøj Værktøj til kortlægning af ressourcer Bilag 1 VÆRKTØJ I HANDLINGSPLANEN VURDERER VI, HVILKE RESSOURCER VI HAR AT GØRE GODT MED, NÅR VI VIL GENNEMFØRE HANDLINGEN På workshoppen den 2. april 2011 så vi på 3 typer af ressourcer, som er til rådighed i lokalområdet. DE GRØNNE er primære ressourcer, der findes i lokalområdet, og som man selv råder over og umiddelbart kan involvere: F.eks. den enkelte borger, en forening eller interessegruppe, et fællesareal, kirken, lokale forretninger, lokale erhvervsdrivende, skoleinspektøren som privatperson DE GULE er sekunderet ressourcer, der findes i lokalområdet, men som kræver godkendelse fra eksterne parter: F.eks. skolen, offentlige anlæg, biblioteket, kommunalt ansatte, museumsinspektøren DE RØDE potentielle ressourcer, er ressourcer der befinder sig uden for området: F.eks. en forening eller ressourcer i et andet lokalområde, som man samarbejder med, kommunen, fonde, virksomheder uden for lokalområdet, landsdækkende foreninger Sådan blev ressourcer systematiseret på det aktive borgermøde den 2. april. 30

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VELLEV

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VELLEV Indledning: LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VELLEV Landbyrådsrepræsentanten fra Vellev inviterede i samarbejde med Landdistrikternes

Læs mere

Lintrup. det idéelle hjørne

Lintrup. det idéelle hjørne 2010 2020 Lintrup det idéelle hjørne A n s v a r lig : L o k a lr å d e t i L in tr u p S e p te m b e r 2 0 1 0 Indhold Indhold...2 Forord...2 Lokal Udviklingsplan...3 Lintrup s historie...3 Lokal analyse...3

Læs mere

Hvordan skal vi udvikle Selling?

Hvordan skal vi udvikle Selling? LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i SELLING Indledning: Landbyrådsrepræsentant Jesper Dissing Henckel fra Selling inviterede

Læs mere

Borris Rådet Tillæg til udviklingsplan 2010-2020 (Udarbejdet forår 2012)

Borris Rådet Tillæg til udviklingsplan 2010-2020 (Udarbejdet forår 2012) Borris Rådet Tillæg til udviklingsplan 2010-2020 (Udarbejdet forår 2012) Indledning Borris Rådet inviterede i samarbejde med Landdistrikternes Hus til borgermøde den 22. maj 2012 under overskriften: Borris

Læs mere

Lokalområde Holme-Olstrup / Toksværd

Lokalområde Holme-Olstrup / Toksværd Lokalråd og Toksværd Lokalområde / Toksværd Vi ønsker et stærkt lokalsamfund bygget på sammenhold, omsorg og gensidig respekt! Vi vil være synlige Lokalråd og Toksværd Forord: Hvad og hvorfor har vi sat

Læs mere

Udviklingsplan for Hald

Udviklingsplan for Hald Udviklingsplan for Hald fremkommet på Borgermøde 24. Februar 2011 på Hald Skole Et arbejdsredskab for Lokalrådet for Hald og Omegn www.haldogomegn.dk Projekt Hald giver Facebook baghjul, der bl.a. omfatter

Læs mere

Kommunens indsats? Din indsats?

Kommunens indsats? Din indsats? FÆLLESSKAB / SAMMENHOLD / SAMLINGSSTEDER Tilskud til forsamlingssteder/ landsbypuljer/ LAG landsbypuljen +forsamlingshuspuljen forsamlingshuspuljen Skab rammer opbakning på nye ideer fra foreninger Bevarelse

Læs mere

Hvordan skal vi udvikle Haldum?

Hvordan skal vi udvikle Haldum? LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i HALDUM Indledning: Borgerforeningen i Halduminviterede i samarbejde med Landdistrikternes

Læs mere

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning Landdistriktspolitikken for Ikast-Brande Kommune Visioner og indsatsområder August 2011 Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune 4 Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer

Læs mere

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

2012-2022. Gudbjerg et rart sted at bo!

2012-2022. Gudbjerg et rart sted at bo! 2012-2022 Gudbjerg et rart sted at bo! Denne udviklingsplan er en del af LAG Svendborgs projekt Udviklingsplaner for lokalsamfund i Svendborg Kommune også kendt under navnet Visionsplaner eller Hvor skal

Læs mere

Guide -Skab synlighed om jeres arrangement FØR ARRANGEMENTET

Guide -Skab synlighed om jeres arrangement FØR ARRANGEMENTET Guide -Skab synlighed om jeres arrangement Skal I have stablet et arrangement på benene og vil I gerne have nogle tips til, hvordan I kan nå ud til andre end jeres eksisterende medlemmer? Så tjek nedenstående

Læs mere

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VOLDUM

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VOLDUM Indledning: LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VOLDUM Landbyrådsrepræsentanten fra Voldum og Lokalrådet i Voldum inviterede

Læs mere

Handleplan for opbakning og udvikling af kulturlivet

Handleplan for opbakning og udvikling af kulturlivet Handleplan for opbakning og udvikling af kulturlivet Formål Denne handleplan for opbakning og udvikling af kulturlivet er en del af Temaplan for Sundhed, Kultur og Fritid. Kulturlivet er en vigtig del

Læs mere

VI HAR DET HELE LIGE HER

VI HAR DET HELE LIGE HER studsgaardby.dk STUDSGÅRD facebook.com/studsgaardtonul VI HAR DET HELE LIGE HER DAGPLEJE BØRNEHAVE FRITIDSHJEM OG KLUB FRISKOLE GRØN BYDEL SPORTSPLADS MINIHAL IDRÆTSFORENING TOGSTATION NATUR BORGERFORENING

Læs mere

Referat af mødet: Bevar Rolfsted Skole 10. juni kl. 19-21.30

Referat af mødet: Bevar Rolfsted Skole 10. juni kl. 19-21.30 Referat af mødet: Bevar Rolfsted Skole 10. juni kl. 19-21.30 Da Faaborg-Midtfyn kommune skal spare penge i fremtiden, er der blevet udarbejdet et sparekatalog, som blev offentliggjort i maj måned. Af sparekataloget

Læs mere

Udviklingsplan for. Munklinde. Munklindes Venner

Udviklingsplan for. Munklinde. Munklindes Venner Udviklingsplan for Munklinde Munklindes Venner Januar 2009 Indhold Forord...3 Landsbyens identitet...4 Målsætning og indsatstemaer...5 Status og befolkningsstatistik...7 Inskription på væggen af det nedlagte

Læs mere

Mere industri. Adgang til natur. (meget) bedre intergration = aktivt medborgerskab. Cykelstier til Bording, Herning + Harrild Hede

Mere industri. Adgang til natur. (meget) bedre intergration = aktivt medborgerskab. Cykelstier til Bording, Herning + Harrild Hede Kommunes største by 15.855 indbyggere *pr. 1. januar 2014 Ungdomsmiljø Bedre byplanlægning m.h.t. arkitektur Turister! Meget mere aktivt torv Mere industri (meget) bedre intergration = aktivt medborgerskab

Læs mere

Præsentation af PROGRAM Ordet er frit v/ Borgerf. fmd. Henrik Sørensen

Præsentation af PROGRAM Ordet er frit v/ Borgerf. fmd. Henrik Sørensen Aftenens forløb 19.00 Velkomst v/ Herning Kommune Præsentation af PROGRAM Ordet er frit v/ Borgerf. fmd. Henrik Sørensen 19.45 Kaffe/kort pause 20.00 Spørgsmål og svar 21.00 Afrunding og tak for i aften!

Læs mere

Udviklingsplan for. Bording Kirkeby. Borgerforeningen i Bording Kirkeby & Bording Kirkeby Medborgerhus

Udviklingsplan for. Bording Kirkeby. Borgerforeningen i Bording Kirkeby & Bording Kirkeby Medborgerhus Udviklingsplan for Bording Kirkeby Borgerforeningen i Bording Kirkeby & Bording Kirkeby Medborgerhus Januar 2009 Indhold Forord...3 Landsbyens identitet...4 Målsætning og indsatstemaer...5 Status og befolkningsstatistik...7

Læs mere

Mødenotat fra dialogmøde i Ørslev

Mødenotat fra dialogmøde i Ørslev Anja Valhøj Dato 15. november 2007. Sagsnr: 28680 Inden mødet invitation og annoncering i lokalaviser Deltagere Knap 35 engagerede borgere deltog i mødet med følgende fra dialogudvalget: Henrik Holmer

Læs mere

Gruppe 1. Tog / Kollektiv trafik Yderligere butiksdød Lukning af Rådhus Urbanisering Manglende tilflytning Erhvervsvirksomhederne - lukning

Gruppe 1. Tog / Kollektiv trafik Yderligere butiksdød Lukning af Rådhus Urbanisering Manglende tilflytning Erhvervsvirksomhederne - lukning Gruppe 1 1. Ændring af planforhold i hovedgaden 2. Udvikling af Rådhus til kultur / Borgerhus 3. Søg prof. Hjælp - Studieprojekt Natcafe Medborgerhus Yderligere kulturliv Fibernet Velkomstpakke til tilflyttere

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

BORGERPLAN FOR LANDSBYEN VINDUM

BORGERPLAN FOR LANDSBYEN VINDUM BORGERPLAN FOR LANDSBYEN VINDUM Udarbejdet ultimo 2006 Indholdsfortegnelse. Forsiden viser Byens grønne område og legeplads Indholdsfortegnelse - Nutid i Vindum Billede af Vejen ind gennem Vindum by. Billeder

Læs mere

V I L I G S A T A L O G

V I L I G S A T A L O G 2 0 0 8 dviklingsrådet Hll Helle Øtd Øst dækker gerbæk ktorskoledistrikt t ikt. Heri ligger byerne Hjortkjær, Årre, Fåborg, gerbæk og tarup ofterup. er sidder i udviklingsråd dikli ådhll Helle Øt Øst:

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

10 timer 70 unge 10 politikere 30 ansatte 7 temaer 1 formål:

10 timer 70 unge 10 politikere 30 ansatte 7 temaer 1 formål: 10 timer 70 unge 10 politikere 30 ansatte 7 temaer 1 formål: Hvordan skaber vi et endnu bedre ungeliv i Egedal? Inddragelse af unge Strategimålet Ung i Egedal har fokus på de 13-25 årige i 2014-2017. Som

Læs mere

Beretning. Årsmøde i Starup Tofterup lokalråd onsdag den 18 april 2012. kl. 19:00 i Multihuset. BERETNING. VELKOMMEN.

Beretning. Årsmøde i Starup Tofterup lokalråd onsdag den 18 april 2012. kl. 19:00 i Multihuset. BERETNING. VELKOMMEN. Årsmøde i Starup Tofterup lokalråd onsdag den 18 april 2012. kl. 19:00 i Multihuset. BERETNING. VELKOMMEN. Som noget nyt har vi i år, gjort opmærksom på årsmødet ved at sende en elektronisk meddelelse

Læs mere

Resen: Fysiske rammer: - Forsamlingshus - Efterskole (fri brugsret over til arrangementer og sportsarrangementer)

Resen: Fysiske rammer: - Forsamlingshus - Efterskole (fri brugsret over til arrangementer og sportsarrangementer) 2015-01-19_ Mødet omkring sundhedsindsats i Vestfjends Noter af Merethe Raundahl Bordet rundt med aktiviteter i de enkelte lokalsamfund: Kjeldbjerg - Olav - Cykleklub - Danseklub - Forsamlingshus o Fællesspisning

Læs mere

Gode råd til kommunalbestyrelsen sammenfatning af gruppearbejdet

Gode råd til kommunalbestyrelsen sammenfatning af gruppearbejdet Møde om borgerbudgetter den 16. marts 2015 Gode råd til kommunalbestyrelsen sammenfatning af gruppearbejdet Hvilke temaer, synes du er vigtigst, når vi samme skal udvikle kommunen med borgerbudgetter Hvem

Læs mere

Ørestadens arkitektur

Ørestadens arkitektur Ørestadens arkitektur Oplev den nye bydel Kom og oplev den nye Ørestad med masser af sport- og fritidsoplevelser 1 mnb tryksag.indd 1 28-11-2011 15:32:19 om Ørestad blev fremlagt. Det var fra starten tanken,

Læs mere

Hylke, Årets Landsby 2015

Hylke, Årets Landsby 2015 Hylke, Årets Landsby 2015 Hylke er en aktiv østjysk landsby, hvor fundamentet er frivillighed og innovative ideer. Vi er vant til at holde sammen og gå imod strømmen for at bevare, men i særdeleshed udvikle,

Læs mere

Under sidste års valgkamp var der stor interesse for udviklingen i Fanø s turisme.

Under sidste års valgkamp var der stor interesse for udviklingen i Fanø s turisme. 1 Nytårskur FET 2014 den 22. januar kl. 17-19.00 Kære Alle. Velkommen til nytårskuren, velkommen til et nyt år. På øen kan vi ligeledes byde velkommen til et nyt byråd. Nye udvalgsformænd og ikke mindst

Læs mere

Du bor i din naboby Morsø kommune i fremtiden. Jesper Bo Jensen Ph.d., Fremtidsforsker

Du bor i din naboby Morsø kommune i fremtiden. Jesper Bo Jensen Ph.d., Fremtidsforsker Du bor i din naboby Morsø kommune i fremtiden Jesper Bo Jensen Ph.d., Fremtidsforsker Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,66% p.a.) Mængdeindeks 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 1846 1857

Læs mere

Udvalgsarbejde i Temagrupper.

Udvalgsarbejde i Temagrupper. Udvalgsarbejde i Temagrupper. Målsætning for udvalgsarbejdet. Lokalrådet har til opgave at udarbejde plan for lokalområdet. Gruppernes tema forslag skal være centrale elementer i denne plan. Lokalrådet

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN

DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN Udviklingsplaner I projektet Landbruget i Landskabet er der ud fra en bedriftsvinkel arbejdet med fremtidens planlægning for det åbne land. Projektet søger at synliggøre

Læs mere

Projekt Felding 2010. Mette Saaugaard Henrik Tønnesen Finn Lillelund fmd. Borgerforeningen fmd. IdrætsCenter Syd fmd.

Projekt Felding 2010. Mette Saaugaard Henrik Tønnesen Finn Lillelund fmd. Borgerforeningen fmd. IdrætsCenter Syd fmd. Projekt Felding 2010 Med Projekt Felding 2010, har borgerne i Nr. Felding skabt et projekt, der både rækker langt ind i fremtiden, og som også et godt bud på, hvordan landsbyerne globalt kan sikre vækst

Læs mere

Beretning 2015. Bestyrelsen

Beretning 2015. Bestyrelsen Beretning 2015 Bestyrelsen Vi har i bestyrelsen haft et spændende år, nu kender vi jo hinanden og ved hvad hver især står for og kan derfor supplere hinanden omkring de forskellige opgaver der forekommer

Læs mere

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU GODT FORÆLDRESAMARBEJDE SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU Hvorfor er et godt forældresamarbejde i skolen vigtigt? Al forskning viser, at godt socialt sammenhold og høj faglighed

Læs mere

den 25. september Lokalbestyrelsen peger på Jens Nyman som dirigent. Jens Nyman takker ja til opgaven

den 25. september Lokalbestyrelsen peger på Jens Nyman som dirigent. Jens Nyman takker ja til opgaven Lokalråd for Them-Salten Referat fra Borgermøde den 25. den 25. september 2014 i Salten borgerhus Dagsorden: 1 Valg af dirigent: 2 Præsentation af lokalrådets medlemmer 3 Siden sidst v/formanden Lokalbestyrelsen

Læs mere

Forslag til Strategisk udviklingsplan for Fjordklyngen

Forslag til Strategisk udviklingsplan for Fjordklyngen Forslag til Baggrund I det nordvestlige hjørne af Viborg Kommune ligger landsbyerne Ulbjerg, Skringstrup, Sundstrup, Nr. Rind, Låstrup og Skals. Disse seks landsbyer, som igennem nedenstående forløb, er

Læs mere

Andst lokalråd. Referat Årsmøde 2014. Dagorden: Tidspunkt: 26. marts 2014 kl. 19.00. Andst Forsamlingshus.

Andst lokalråd. Referat Årsmøde 2014. Dagorden: Tidspunkt: 26. marts 2014 kl. 19.00. Andst Forsamlingshus. Andst lokalråd Referat Årsmøde 2014 Tidspunkt: 26. marts 2014 kl. 19.00. Sted: Deltagere: Afbud: Andst Forsamlingshus. Fra lokalrådet :John, Simon, Niels Jørgen, Morten. Herudover 6 tilhørere, Anne Mette

Læs mere

PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019. Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune

PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019. Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019 Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Del 1: Århus Kommune Hvad vil vi? 3 Hvorfor udvikling? 4 Hvordan gør vi? 4 Hvad kan vi?

Læs mere

Bilag A: Ansøgning om LAG s støtte til projektet: Funder Kirkeby Så samler vi trådene

Bilag A: Ansøgning om LAG s støtte til projektet: Funder Kirkeby Så samler vi trådene Bilag A: Ansøgning om LAG s støtte til projektet: Funder Kirkeby Så samler vi trådene Projektbeskrivelse: Funder Kirkeby Så samler vi trådene Kort info om landsbyen Funder Kirkeby: Funder Kirkeby er en

Læs mere

Referater fra dialogmødet på Skovsgaard-Tranum torsdag d. 15/5 2014

Referater fra dialogmødet på Skovsgaard-Tranum torsdag d. 15/5 2014 Referater fra dialogmødet på Skovsgaard-Tranum torsdag d. 15/5 2014 Gruppe A Bekymrende at klasserne er små ingen legekammerater at vælge imellem. Vigtigt at man også arbejder på at folk til at flytte

Læs mere

PLANSTRATEGISEMINAR FLYT TIL STRUER. Onsdag d. 2. april 2014 kl. 13.30 - Fredericia. V/Claus Falk Petersen Udviklingskonsulent Struer Kommune

PLANSTRATEGISEMINAR FLYT TIL STRUER. Onsdag d. 2. april 2014 kl. 13.30 - Fredericia. V/Claus Falk Petersen Udviklingskonsulent Struer Kommune PLANSTRATEGISEMINAR Onsdag d. 2. april 2014 kl. 13.30 - Fredericia FLYT TIL STRUER V/Claus Falk Petersen Udviklingskonsulent Struer Kommune STRUER KOMMUNE Befolkning 21.533 i kommunen 10.427 Struer by

Læs mere

Udviklingsplan 2010-2013

Udviklingsplan 2010-2013 CAMPING HYTTER VANDLAND WELLNESS ACTION CAFE BUTIK NATUR Limfjords Camping & Vandland Ålbæk Strandvej 5 DK-7860 Spøttrup Tel.: +45 9756 0250 E-mail: camping@limfjords.dk Internet: www.limfjords.dk Udviklingsplan

Læs mere

Mål og indsatser for øget bosætning i Odder Kommune. Mål for bosætningsstrategi. Indsatser: Erhverv og jobskabelse. Indsatser: Kultur- og fritidsliv

Mål og indsatser for øget bosætning i Odder Kommune. Mål for bosætningsstrategi. Indsatser: Erhverv og jobskabelse. Indsatser: Kultur- og fritidsliv Mål og indsatser for øget bosætning i Odder Kommune Mål for bosætningsstrategi Indsatser: Bolig Indsatser: Erhverv og jobskabelse Indsatser: Kultur- og fritidsliv Indsatser: Handel og bymiljø Indsatser:

Læs mere

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014 Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 01 Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Fokusgruppeinterview. Jeg har haft to fokusgruppeinterview

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

- om område- og byfornyelse - fra ansøgning til program - TEMAERNE - videre forløb efter i aften

- om område- og byfornyelse - fra ansøgning til program - TEMAERNE - videre forløb efter i aften Velkommen til Bredebro - by i bevægelse - efter kommunesammenlægningen - om område- og byfornyelse - fra ansøgning til program - TEMAERNE - videre forløb efter i aften Områdefornyelse drejer sig om at

Læs mere

Legeplads i Kærene, Rødovre

Legeplads i Kærene, Rødovre 1 Legeplads i Kærene, Afdelingen Ved Milestedet, AKB havde i mange år haft traditionelle modul-legepladser med asfalt, rutsjebaner, gynger og sandkasser. Men da afdelingen skulle renoveres, blev legepladserne

Læs mere

Evaluering af Geopark Konferencen d.3. marts 2014

Evaluering af Geopark Konferencen d.3. marts 2014 Evaluering af Geopark Konferencen d.3. marts 2014 Udarbejdet af Signe Sejbjerg Jensen, Lemvig Kommune. Evalueringsskemaerne blev udleveret i forbindelse med velkomstmaterialet på Geopark konferencen d.3.

Læs mere

TAL NO.21 SYDDANMARK I. Den afgørende rapport BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

TAL NO.21 SYDDANMARK I. Den afgørende rapport BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK SYDDANMARK I TAL BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK NO.21 Den afgørende rapport I en ny rapport bliver det endnu en gang slået fast, at Vestdanmark er den vigtigste handelspartner for det nordlige

Læs mere

BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015

BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015 BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015 Det følgende er referatet fra et velbesøgt borgermøde arrangeret i fællesskab af Københavns Kommune, Lokaludvalget og grundejerne med deltagelse af disse

Læs mere

1 of 10. Mørkesjælen MØRKES DNA. Udarbejdet af Citydesign

1 of 10. Mørkesjælen MØRKES DNA. Udarbejdet af Citydesign 1 of 10 Mørkesjælen MØRKES DNA Udarbejdet af Citydesign 2 of 10 1. Formålet Formålet er at inddrage stakeholder analyse, interview med 20 borgere, samt vision, strategi og handling, at få sat udviklingen

Læs mere

Gateway Blokhus Erhvervsliv samarbejder med Naturstyrelsen

Gateway Blokhus Erhvervsliv samarbejder med Naturstyrelsen Gateway Blokhus Erhvervsliv samarbejder med Naturstyrelsen Helle Larsen, Hune Bageri Merete Hansen, Hune Blokhus Cykeludlejning Baggrunden/opstarten på samarbejde med Naturstyrelsen Merete Startede samarbejde

Læs mere

Referat af borgermøde om energilandsby i Flakkebjerg den 21. marts 2012

Referat af borgermøde om energilandsby i Flakkebjerg den 21. marts 2012 Referat af borgermøde om energilandsby i Flakkebjerg den 21. marts 2012 Mødedato 21. marts 2012 Mødested Flakkebjerg Efterskole 27. september 2012 Teknik og Miljø, Agenda 21 Dahlsvej 3 4220 Korsør Tlf.:

Læs mere

D E N N Y S T R A N D B O U L E V A R D - P R O J E K T F O R S L A G. F r a b i l e r t i l m e n n e s k e r

D E N N Y S T R A N D B O U L E V A R D - P R O J E K T F O R S L A G. F r a b i l e r t i l m e n n e s k e r D E N N Y S T R A N D B O U L E V A R D - P R O J E K T F O R S L A G F r a b i l e r t i l m e n n e s k e r POTENTIALET Forestil dig halvdelen af Strandboulevarden fyldt med haver, pladser, boldbaner

Læs mere

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham.

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Det var sådan dengang i Israels land, at det at være konge

Læs mere

Landdisktrikternes aktionsgrupper

Landdisktrikternes aktionsgrupper Landdisktrikternes aktionsgrupper Hvad er LAG. Lokalt politisk og borgerligt forankret forening understøttet af EU midler, som vil drive udviklingen af landdistrikterne/fiskeriområder i bredt samspil med

Læs mere

Opsamling fra workshop d. 16. april 2015

Opsamling fra workshop d. 16. april 2015 Opsamling fra workshop d. 16. april 2015 Gruppe 1 Borsætning! Gruppen fokuserer på bosætning i Nordfjends. Deres vision er, at det er bosætning, der skal styrke Nordfjends, samt at der skal satses på få,

Læs mere

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP 1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD R HØJE-TAASTRUP ADVISORY BOARD Er et uvildigt ekspertpanel bestående af forskere, der forsker og formidler byplanlægning og dens historie. Forskerne er interesseret i,

Læs mere

Den selvejende landsby - Tirsdag d. 25. februar 2014, Astrup

Den selvejende landsby - Tirsdag d. 25. februar 2014, Astrup Den selvejende landsby - Filskov Tirsdag d. 25. februar 2014, Astrup 1 På forkant i udkanten Filskov Friplejehjem 2 Filskov Byen med det gode sammenhold Indhold Filskov som lokalsamfund. Den intakte landsby

Læs mere

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET Det brændende spørgsmål Yderkantsområdets centrale karakteristika Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i "yderkantsområdet? Definition af yderkantsområdet Yderkantsområdet

Læs mere

Ref erat Nær de mo krat iud valg et's mø de Ons dag den 25-03- 200 9 Kl. 17: 30 Ste nstr up Sko le

Ref erat Nær de mo krat iud valg et's mø de Ons dag den 25-03- 200 9 Kl. 17: 30 Ste nstr up Sko le Ref erat Nær de mo krat iud valg et's mø de Ons dag den 25-03- 200 9 Kl. 17: 30 Ste nstr up Sko le Delt ager e: Lise - Lott e Tilst ed, Ulla Lars en, J ens Mun k, K aren Stra ndh ave, Bru no Han sen, Arn

Læs mere

Idekatalog. fra udviklingsværkstedet. Hvordan gør vi Skelund og opland til et bedre sted at bo?

Idekatalog. fra udviklingsværkstedet. Hvordan gør vi Skelund og opland til et bedre sted at bo? Idekatalog fra udviklingsværkstedet Hvordan gør vi Skelund og opland til et bedre sted at bo? Skelund Midtpunkt søndag den 27. november 2005 21. november 2005 Nærværende idekatalog er et referat med alle

Læs mere

Forslag. til udviklingsarbejde i lokalsamfundene - proces for projekt Udvikling i en hel kommune

Forslag. til udviklingsarbejde i lokalsamfundene - proces for projekt Udvikling i en hel kommune Teknik- og Miljøforvaltningens sekretariat Middelfart Kommune Østergade 21 5580 Nørre Aaby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 4798 Fax +45 8888 5501 Dato: 24. maj 2011 Sagsnr.: 201103042-12

Læs mere

Dialogmøder 19. og 26. januar 2015 Planstrategi 2015

Dialogmøder 19. og 26. januar 2015 Planstrategi 2015 Dialogmøder 19. og 26. januar 2015 Planstrategi 2015 Program 19.00 Velkomst v. borgmesteren 19.15 Oplæg om planstrategien v. Anders Rask og Jan Ipland 19.35 Afklarende spørgsmål 19.45 Kaffepause 20.00

Læs mere

Den Internationale lærernes dag

Den Internationale lærernes dag Den Internationale lærernes dag I dag er det en særlig dag. For den 5. oktober har flere foreninger rundt om i verden valgt at markere som Den internationale lærernes dag. Man ønsker på denne måde at markere

Læs mere

Udviklings- og driftsmål

Udviklings- og driftsmål Udviklingsmål koblet til Byrådets Vision Indsatsområde/ Arbejdspladser Der skal skabes flere arbejdspladser. Bosætning Der skal tiltrækkes flere bosættere i Slagelse Kommune. Flere arbejdspladser i h.t.

Læs mere

Grib chancen. Flyt til Vorbasse. Få mere tid Giv familien flere muligheder Bo billigt

Grib chancen. Flyt til Vorbasse. Få mere tid Giv familien flere muligheder Bo billigt Grib chancen Flyt til Vorbasse Få mere tid Giv familien flere muligheder Bo billigt Hvis du får chancen for at flytte til Vorbasse, skal du gribe den. «Billund er BØRNENES HOVEDSTAD og Vorbasse er derfor

Læs mere

Generalforsamling i Skelund Landsbyforening 20 marts 2014 i Den Bette Skole. Velkommen til alle jer

Generalforsamling i Skelund Landsbyforening 20 marts 2014 i Den Bette Skole. Velkommen til alle jer Generalforsamling i Skelund Landsbyforening 20 marts 2014 i Den Bette Skole Velkommen til alle jer Skelund Landsbyforening vil gerne byde alle nye borgere velkommen til Skelund og omegn Skelund er en aktiv

Læs mere

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført for 16.000 kr. Nuværende bygninger opført i 1929 for

Læs mere

Halmtorvet. - Et kulturanalytisk evalueringsprojekt

Halmtorvet. - Et kulturanalytisk evalueringsprojekt Halmtorvet - Et kulturanalytisk evalueringsprojekt Af Maria Kristiansen, Tue Clausen og Lars Salomonsson Christensen Målet med dette evalueringsprojekt er at undersøge, om intentionerne bag byfornyelsen

Læs mere

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt Borgermøde den 20. januar 2014 om Fremtidens Sølund Input fra grupperne Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt (Denne gruppe valgte ikke at udarbejde en prioriteringspils-planche) Kan Læssøegade

Læs mere

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM INDHOLD Introduktion til projektet DET AKTIVE BYRUM SIDE 1 Hvordan skaber man et sted for piger? SIDE 2 Min nye byrumsfacilitet

Læs mere

Rapport. Fem koncepter for danske forsamlingshuse. Landsforeningen Danske Forsamlingshuse

Rapport. Fem koncepter for danske forsamlingshuse. Landsforeningen Danske Forsamlingshuse Rapport Fem koncepter for danske forsamlingshuse Landsforeningen Danske Forsamlingshuse 5 koncepter for danske forsamlingshuse Der findes i Danmark cirka 1250 forsamlingshuse, hvoraf ca. 800 er medlemmer

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

Den lokale huskeseddel Indsendt pr. 1. marts 2012

Den lokale huskeseddel Indsendt pr. 1. marts 2012 Stierne i Sejs-Svejbæk optimeres I forbindelse med navngivningen af stier i lokalområderne ønsker Sejs-Svejbæks borgere, at der bliver skiltet med de nye navne. De større stier er vigtigst, men i princippet

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 18. Sig 18.01 Sig By 18.10 Åbent land Sig Bevaringsværdige bygninger Rammer 18.01 Sig By Status Sig er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger ca. 8 km nord for

Læs mere

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg - kort fortalt Denne folder informerer om LAG Nyborg og vilkårene for at søge projektstøtte herfra. (LAG står iøvrigt for: Lokal AktionsGruppe).

Læs mere

Minihal Vestrup. Claus Broch Christensen 12/10/2012

Minihal Vestrup. Claus Broch Christensen 12/10/2012 2014 Claus Broch Christensen 12/10/2012 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Baggrund.... 3 Vision, mission og mål... 4 Vision... 4 Mission... 4 Mål... 4 Projekt indhold.... 5 Placering og udformning... 6 Budget

Læs mere

Bårse Søerne et rekreativt område

Bårse Søerne et rekreativt område Bårse Søerne et rekreativt område Introduktion til området I Bårse har vi et vidunderligt sted, et grønt område med to store søer. Søerne skulle egentligt havde været til brug af vandski, og derfor har

Læs mere

KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN

KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN Hanna og Torben Birkmose Jakobsen har fulgt nogle af de første danske kurser i PREP for at styrke deres parforhold og samliv. - Vi ville gerne investere tid og kræfter

Læs mere

Dansk Talentakademi: Vision for Campus

Dansk Talentakademi: Vision for Campus Dansk Talentakademi: Vision for Campus vedtaget af bestyrelsen September 2014 Indledning Dansk Talentakademi tilbyder undervisning til ca. 150 elever fordelt på fem linjer: Musik Kunst og Design Dans Musical

Læs mere

Referat Fælles foreningsmøde den 13. januar 2015 kl. 19,30 i Fjelstervang Landsbycenter

Referat Fælles foreningsmøde den 13. januar 2015 kl. 19,30 i Fjelstervang Landsbycenter 1. Velkomst ved Bjarne Svendsen Ordstyrer: Bjarne Referent: Anette 2. Kort orientering fra alle deltagende foreninger obs om der er noget særligt alle foreninger bør vide FIF ved Karina, Jørgen og Bente.

Læs mere

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ Alm.del Bilag 149 Offentligt. Æ Kassehus Glyngøre

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ Alm.del Bilag 149 Offentligt. Æ Kassehus Glyngøre Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ Alm.del Bilag 149 Offentligt Æ Kassehus Glyngøre Projekt beskrivelse Projekt titel: Projekt deltagere: Æ Kassehus Glyngøre Borger & Erhvervs forening Projekt

Læs mere

Da Øster Hornum fik sin børnehave

Da Øster Hornum fik sin børnehave Da Øster Hornum fik sin børnehave Da Støvring Kommune blev dannet 1. april 1970, var der kun en børnehave i Støvring, nemlig Doktorvænget, som lå tæt på stationen. I såvel Suldrup som Øster Hornum var

Læs mere

SPONSORKONCEPT 2015/2016

SPONSORKONCEPT 2015/2016 SPONSORKONCEPT 2015/2016 At skabe et lokalt samlingspunkt for erhvervslivet med udgangspunkt i herreelitefodbold. Rishøj Boldklub vil brande Køge by og Køge kommune nationalt gennem sportslige resultater.

Læs mere

Støtteforeningen 2012-2013

Støtteforeningen 2012-2013 Støtteforeningen 2012-2013 Set med mine øjne 2012 blev for mig et inspirerende og lærerigt år. På Støtteforeningens generalforsamling i februar blev jeg på et hængende hår valgt ind, og jeg var glad og

Læs mere

Dianalund UdviklingsRåd DUR

Dianalund UdviklingsRåd DUR Dianalund UdviklingsRåd DUR Til Sorø Kommune: 14. september 2014 pbc-hrc plan@soroe.dk Borgmester Gert Jørgensen Bidrag fra Dianalund Udviklingsråd/DUR til Udviklings- og planstrategi 2014 Sorø Kommunes

Læs mere

ALKEN * BJEDSTRUP * BOES * ILLERUP * SVEJSTRUP. Delprojekt Alken Købmandshandel

ALKEN * BJEDSTRUP * BOES * ILLERUP * SVEJSTRUP. Delprojekt Alken Købmandshandel UDKAST FORENINGEN LIV I LANDSBYEN - et socialøkonomisk projekt - ALKEN * BJEDSTRUP * BOES * ILLERUP * SVEJSTRUP Delprojekt Alken Købmandshandel Foreningen Liv i Landsbyen Foreningen Alken Mejeri Alken,

Læs mere

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form 1983 Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form Hans og Anna Pedersen VEJEN: Selv om det sner, stormer eller regner kan man hver dag træffe ægteparret Anna og Hans Pedersen, Præstevænget

Læs mere